sin sympati over på underhunden.SF er de stærkeste – De Radikale er de svagesteRegeringen kan falde. Men det vil i så fald først <strong>og</strong> fremmest skyldes,at den snubler. Sagen i en nøddeskal er nemlig, at selve den for detpolitiske systems funktion helt <strong>af</strong>gørende opposition er i en megetramponeret forfatning.Hvis vi tager den mindst ramponerede del <strong>af</strong> oppositionen først, erdet klart, at Socialistisk Folkeparti har fået fat i en lang ende. Partiet harklaret sig fantastisk flot under Villy Søvndals ledelse. I praksis er SF detledende parti i oppositionen: det har både den dygtigste leder <strong>og</strong> denbedste folketingsgruppe. Ikke mindst fordi der ved valget i <strong>2007</strong> kom såmange dygtige, unge mennesker ind i gruppen.Derfor går mine kritiske anmærkninger til SF først <strong>og</strong> fremmest påto forhold: hvor robust er pragmatismen? Og hvor er SF’shovedbestyrelse?Hvad angår pragmatismen, så er der ingen tvivl om, at den har bragtSF meget godt de senere år. Men kan folketingsgruppen levere denpragmatiske vare i forbindelse med en <strong>af</strong>stemning om et eller flere <strong>af</strong> defire forbehold? Kan den levere den pragmatiske vare i forhold tilfinanslovs<strong>af</strong>taler <strong>og</strong> andre store, nødvendige forlig? Kan den levere denpragmatiske vare, hvis man kommer i regeringsposition, <strong>og</strong> det foreksempel viser sig, at der ganske enkelt ikke er n<strong>og</strong>en nemme <strong>og</strong>populære løsninger i Afghanistan?Jo tættere, man kommer på magten, jo mere pragmatisk bliver selv devenstre-orienterede som regel. Glem ikke Joschka Fischer. Menhvordan med SF’s hovedbestyrelse? Den er med rette berygtet for sinmolboagtighed <strong>og</strong> sine hardcore, grøntsegmentagtige fikse idéer. For atvære opsamlingsbassin for dem, der ikke rigtig duer, men som man påden anden side ikke rigtig ved, hvordan man skal sk<strong>af</strong>fe sig <strong>af</strong> med i etsystem, hvor repression kun kan ske i form <strong>af</strong> repressiv tolerance. Ligenu er succesen så stor, at selv den største landsbytosse i hovedbestyrelsenkan finde ud <strong>af</strong> at holde sin kæft. Men hvor længe? Det er i højeste gradet springende punkt.Fra den socialdemokratiske front har der i lang tid ikke været n<strong>og</strong>etnyt. Partiet har i forhold til sin historie en ganske lille folketingsgruppe,der til gengæld ikke er specielt fremragende. Det ytrer sig ved, atSocialdemokraterne notorisk ikke kan sætte spændende dagsordener,der samtidig er så folkelige, at det fænger uden for Politikens <strong>og</strong>Informations redaktionskollegium. Sundhed? Nej. Moderne familieliv?Nix. Bæredygtighed? Nul. Mobilitet? Nope. Fødevaresikkerhed <strong>og</strong> -kvalitet? Sorry. Europa? Beklager. Globalisering? Har ikke hørt n<strong>og</strong>et –tjekker lige, <strong>og</strong> vender så tilbage.Det falder først <strong>og</strong> fremmest tilbage på partiets ledelse. Det er den,der leder <strong>og</strong> fordeler arbejdet, <strong>og</strong> som kan <strong>og</strong> bør tage de nødvendigeinitiativer. Men hvor ledelsen <strong>af</strong> partiet efterhånden har oparbejdet envis anciennitet, er den ikke på n<strong>og</strong>en måde slået over i rutine. Det påståsmed vedholdende stædighed <strong>af</strong> alle, der er tæt på hverdagen iSocialdemokratiet, at folketingsgruppen kun lejlighedsvis hører fraledelsen. Og lige så vedholdende, at når de menige medlemmer endeligselv tager initiativer <strong>og</strong> har brug for lidt hjælp fra partiets politiskøkonomiskesekretariat dertil, kan det ikke lade sig gøre. Heltrutinemæssigt skulle det være drænet for energi, fordi det er så44
tidskrævende at holde lektiec<strong>af</strong>é med ledelsen, at der hverken har tid tilmere eller orker at høre efter.Endelig er der så Det Radikale Venstre. Der taler de sidste to årshistorie i den grad for sig selv: i maj <strong>2007</strong> en sprængning, der ganske vistudartede sig til en farce (jeg er meget stolt over, at jeg på min bl<strong>og</strong> påwww.kommunikationsforum.dk allerede midt i maj 07 skrev, at NyAlliance let kunne blive en politisk pendant til Dagbladet Dagen). Mensom ikke desto mindre viste, i hvor katastrofal grad RV allerede denganghavde tabt grebet om alt, hvad der har med indvandring <strong>og</strong> globalisering<strong>og</strong> den slags at gøre. Siden er der så, i oktober 08, slået endnu en flis <strong>af</strong>partiet derved, at Simon Emil Ammitzbøl er blevet løsgænger. Igen:ganske vist <strong>og</strong> med alle forbehold. Ammitzbøls kritik <strong>af</strong> den radikaleledelse lød på, at man for det første skulle have gjort benhård modstandmod 24-årsreglen <strong>og</strong> for det andet have søgt en tilnærmelse til denborgerlige fløj. Analysen er mageløs, <strong>og</strong> får mig uvilkårligt til at tænke påanekdoten om de århusianske terrorister, der låser sig inde i et fly <strong>og</strong>kaster en seddel ud ad vinduet i cockpittet, hvorpå der står: „Vi erterrorister! Vi forlanger våben <strong>og</strong> gidsler!“Problemet med RV er imidlertid, at det, så vidt jeg kan se, ikke bareer Ammitzbøl, men hele folketingsgruppen – <strong>og</strong> ikke mindst ledelsen –der giver den som århusianske terrorister. Det er simpelthen megetsværere at stille krav <strong>og</strong> gøre sig ud til bens, når man ikke har n<strong>og</strong>et attrue med.At det forholder sådan, er så indlysende, at man kan bygge en ganskemorsom anekdote, som selv større børn kan fatte, op på det grundlag.Men åbenbart ikke så indlysende, at det er trængt ind hos alle de pænehøjskolefolk <strong>og</strong> statskundskabsstuderende, der er rygraden i partiet.Hvor partiet ifølge sin egen selvforståelse altid var det-bedre-argumentstvangfri-tvangsparti,så virkeligheden helt anderledes ud: partiet var denhåndfaste trussels parti. Hvis I vil have magten, må I gøre, hvad vi siger!Uanset hvor åndssvagt, det kan lyde – eller måske ligefrem er. Det varpartiets reelle basis for indflydelse i det meste <strong>af</strong> det tyvende århundrede– men er det ikke længere.Det Radikale Venstre er det absolut svageste parti i oppositionen.Ikke bare fordi det lider under en arr<strong>og</strong>ant <strong>og</strong> selvtilstrækkelig ledelse,men <strong>og</strong>så fordi det er præget <strong>af</strong> illusioner <strong>og</strong> vrangforestillinger i engrad, så det end ikke har et ønske om at blive helbredt for dem. At detforholder sig sådan, kan illustreres på mange måder. Med denpersonlige erfarings styrke kan jeg gøre det ved at berette om en <strong>af</strong>ten imarts 08, hvor jeg var gæst hos Radikal Ungdom i København. Igen <strong>og</strong>igen spurgte de sympatiske, unge mennesker mig, hvorfor i alverdenpartiet d<strong>og</strong> ikke fik særlig mange stemmer. Men atter <strong>og</strong> atter gjorde devantro miner, når jeg sagde, at det nok først <strong>og</strong> fremmest havde at gøremed den politik, partiet havde fremlagt. Uanset hvor gerne, man vil, erdet beklageligvis mere end svært at hjælpe mennesker, der tænker sådan.Oppositionen <strong>og</strong> oplysningstidens værdierDet er nok først <strong>og</strong> fremmest Det Radikale Venstres nedtur, der fårmig til at overveje, om der ikke – sideløbende med de helt åbenbareproblemer <strong>af</strong> ledelsesmæssig art – <strong>og</strong>så er en dybere bevægelse i gang? Enbevægelse, som fører til, at oppositionen, for at sige det forenklet,simpelthen ikke er i stand til at fremlægge en politik, der kunne friste etflertal <strong>af</strong> de danske vælgere.45
- Page 4 and 5: RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7: det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9: en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11: I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13: RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15: („det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17: faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19: politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21: partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23: støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25: kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27: RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29: effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31: op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81: om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95:
Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97:
ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99:
Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101:
Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103:
RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105:
prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107:
alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109:
autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111:
RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113:
Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115:
Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117:
nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121:
siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123:
udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127:
sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke