10.07.2015 Views

2 / 2009 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner

2 / 2009 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner

2 / 2009 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Året ekskursion til Stevnsfort <strong>og</strong> RødvigLørdag den 5. september <strong>2009</strong>se inderside af omslag bagerst


Året ekskursion til Stevnsfort <strong>og</strong> RødvigLørdag den 5. september <strong>2009</strong>se inderside af omslag bagerst


Året ekskursion til Stevnsfort <strong>og</strong> RødvigLørdag den 5. september <strong>2009</strong>Årets ekskursion går til det nyåbnede”Koldkrigsmuseum Stevnsfort”.Fortet åbnede i sommeren 2008 <strong>og</strong>havde på fire måneder ca. 33.000besøgende.Stevnsfort v<strong>og</strong>tede under den KoldeKrig fra 1954-2000 over densydlige indsejling til Øresund.Fortets opgaver var sammen meddanske <strong>og</strong> allierede krigsskibe,fly <strong>og</strong> minespærringer at hindreden Røde Flåde i at passere udgennem Øresund, for herefter at bekæmpeNatostyrker i Nordsøen <strong>og</strong>Nordatlanten.På museet kommer vi til at sekanon- <strong>og</strong> radarinstallationer påjordoverfladen. I dag er der udoverde oprindelige søværnsinstallationerpå overfladen <strong>og</strong>så opstiletet Hawk-batteri (luftværnsmissiler)<strong>og</strong> en udstilling af pansredekøretøjer fra den Kolde Krig.Turens højdepunkt vil være enbesigtigelse af det mægtige underjordiskeanlæg på stevnsfort. Vivil her se operationsrummet, kommunikationscenter,belægningsrum<strong>og</strong> ammunitionsmagasiner altsammenplaceret 20 meter nede ikridtklippen.Efter denne åndelige føde vil vimed bussen forlægge til Rødvigmed den idylliske lille havn, hvorskafningen vil foregå på Rødvig kro.Efter skafningen <strong>og</strong> en kop kaffemed kage vil der blive mulighedfor en gåtur på Rødvig havn, indenvi med bussen returnerer tilKøbenhavn.Lørdag den 5. september <strong>2009</strong>Kl.: 0845 – ca. 1630Mødested Valby Station, på sydsidenaf stationen.Praktisk fodtøj <strong>og</strong> lunt tøj, dader året rundt er ca. 12 gr. C. iundergrunden.Pris: 550 kr./person.I prisen er inkluderet bustransport,entre på Stevnsfort samt lækkerfrokost med kaffe <strong>og</strong> kage.Tilmelding til Tom Wismann påmail twismann@mail.dk eller påtelefon 4879-7028.Sidste frist for tilmelding er lørdagden 8. august.Beløbet for turen bedes samtidigindbetalt på selskabets bankkonto:Regnr.:3171,kontonr:4150-851319.Med venlig hilsenTom Wismann


MEDDELELSER FRAORLOGSMUSEETS VENNER / MARINEHISTORISK SELSKABArrangementer sæsonen <strong>2009</strong> – 2010Lørdag den 5. september 0845 - ca. 1630Heldagstur til Koldkrigsmuseet Stevnsfort. Nærmere beskrivelse af dettearrrangement er trykt i maj nummeret af bladet.Onsdag den 28. oktober <strong>2009</strong> kl. 1930Foredrag: Udviklingen af tyske offensive planer mod Danmark fra 1898 tiliværksættelsen 42 år senereBrigadegeneral Michael H. ClemmesenOnsdag den 25. november <strong>2009</strong> kl. 1930Foredrag: Muskö-basen <strong>og</strong> svenske kystbefæstninger under Den kolde KrigMaskinmester Tom WismannOnsdag den 27. januar 2010 kl. 1930Foredrag: Panserskibe <strong>og</strong> artilleriskibeProjektchef, direktør Lars WismannOnsdag den 24. februar 2010 kl. 1930Foredrag: Ubådskrigsførelsen i Middelhavet under Den Anden VerdenskrigKommandør Poul GroossOnsdag den 7. april 2010 kl. 1930Generalforsamling efterfulgt af forevisning af historiske film <strong>og</strong> billeder.Alle foredrag <strong>og</strong> generalforsamlingen foregår på Orl<strong>og</strong>smuseetEfter onsdagsforedragene <strong>og</strong> generalforsamlingen er der mulighed for at få 2 stk.Smørrebrød med øl <strong>og</strong> kaffe for i alt 80 kr.Tilmeldinger til foredragsaftener <strong>og</strong> generalforsamling til Trine@Kjems.comEller telefon 3315-1410. Det skal præciseres, at tilmelding til spisning skal skesenest mandagen før det pågældende foredrag/generalforsamlingen.


MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT42. årgang Nr. 2 - maj <strong>2009</strong>


MARINEHISTORISKTIDSSKRIFTUdgivet af:<strong>Selskab</strong>etORLOGSMUSEETS VENNER /MARINEHISTORISK SELSKABHenvendelse vedr. medlemskab/abonnement til sekretæren PiaKvistgaarden: e-mailkvistgaarden@familie.tele.dk ellertlf. 4581-6689ORLOGSMUSEETSMODELBYGGERLAUGHenvendelse vedr. medlemskab/abonnement til formanden PoulBeck: e-mail:ombl.formand@sol.dk ellertlf. 4390-3329Redaktion: Niels M. Probst (ansv.h.)Vallerød Banevej 502960 Rungsted KystTlf. 4586-6983e-mail: nielsprobst@hotmail.comLayout: Tom Wismanne-mail: twismann@mail.dkTidsskriftet udkommer fire gangeårligt.Artikler <strong>og</strong> anmeldelser, der ønskesop taget i tidsskriftet, sendes tilredaktionsadressen. Sidste fristfor indlevering af stof er den 10.i månederne januar, april, juli <strong>og</strong>oktober.Eftertryk er kun tilladt med tydeligkil deangivelse.Tryk:Glumsø B<strong>og</strong>trykkeri A/STlf.: 5764-6085, ISO 14001,Svanemærkelicens 541-445www.marinehist.dkINDHOLDArtikler:Virkelighedens Master and 3CommanderPer JacobsenGorshkov på billedet - 23En sovjetisk admiral påt<strong>og</strong>t med SøhundenSven Thiede/Søren NørbyGeneralforsamling i Marine- 26historisk <strong>Selskab</strong>/Orl<strong>og</strong>smuseetsvennerReferat af Orl<strong>og</strong>smuseets 32modelbyggerlaugs generalforsamlingOrl<strong>og</strong>smuseets Modelbygger 36laug. Formandens beretning2008-<strong>2009</strong>B<strong>og</strong>anmeldelserDunkirk 41Hugh Sebag-MontefioreMinestrygerne af VIG-klassen 44Flådens Skibe nr. 5Lars JordtForside: C. W. Eckersberg: Den engelskeorl<strong>og</strong>sbrig Thickler overgiver sig til enkanonbådsflotille under premierløjtnantChr. Wulff i Store Bælt den 3. juni 1808.HSMwww.modelbyggerlaug.dk


Virkelighedens “Master and CommanderLektor, lic. Jur. Per JacobsenDen 20. april 1800 om eftermiddagenskingrede bådsmandspiben ombord iden britiske orl<strong>og</strong>sbrig Speedy, der lå ihavnen i Port Mahon på øen Minorca,da skibets nye chef kom om bord forat ”læse sig ind”. Kort efter kunne dennye chef, en ung, høj <strong>og</strong> bredskuldretCommander, læse de traditionellevendinger i sin bestalling, som påAdmiralitetets vegne var underskrevetaf den øverstkommanderende forMiddelhavsflåden, Admiral LordKeith, for den mønstrede besætning:”By virtue of the power and authorityto us given, we do hereby constituteand appoint you Commander of HisMajesty´s sloop the Speedy, willingand requiring you forthwith to go onboard and take upon you the chargeand command of Commander inher accordingly; strictly chargingand commanding all the officers andcompany of the said sloop to behavethemselves jointly and severally intheir respective employments with allthe respect and obedience….” 1Denne traditionelle ceremoni i Speedyblev startskuddet til en eventyrligkarriere for den unge Commander, hvisbedrifter nu i næsten 200 år har væretinspirationen for de mange forfattere,der har skildret den britiske flådeunder de franske revolutionskrige<strong>og</strong> Napoleonskrigene, f.eks. CaptainF. Marryat i 1800-tallet <strong>og</strong> senerePatrick O´Brian, Alexander Kent, C.S.Forester m.fl. 2Den nye chef.Den nye chef for Speedy var ThomasLord Cochrane. Han var ældste søn afen forarmet skotsk adelsmand, den 9.Earl of Dundonald, Archibald Cochrane3. Han var født i 1775, <strong>og</strong> voksede oppå det daværende familiegods, CulrossAbbey, på den nordlige side af <strong>og</strong> ibunden af Firth of Forth fjorden.Britisk orl<strong>og</strong>sbrig af samme type <strong>og</strong>størrelse som Speedy3


Admiral Lord Keith4


Faderen var en dårlig administrator,men en dygtig naturvidenskabsmand.Han var imidlertid ikke i stand tiløkonomisk at udnytte sine betydeligeresultater, der senere blev udnyttetaf andre. Resultatet var, at han sattefamilieformuen over styr, <strong>og</strong> til sidstblev tvunget til at sælge familiegodset.Den unge Lord Cochrane fik ikken<strong>og</strong>en egentlig skoleundervisning, menblev undervist af mere eller mindretilfældige huslærere 4 .Den unge Lord Cochrane ville væresøofficer, ligesom farbroderen, CaptainAlexander Cochrane, <strong>og</strong> morfaderen,Captain James Gilchrist, men detmodsatte faderen, der i sin ungdomhavde været Midshipman i den britiskeflåde, sig i første omgang, <strong>og</strong> Thomasvar af faderen bestemt for den britiskehær. Langt om længe gav faderend<strong>og</strong> efter for hans ønske, <strong>og</strong> ThomasLord Cochrane kunne påmønstrefarbroderens fregat Hind i Sheernessden 29. juli 1792, i den for en ny britiskMidshipman høje alder, 17 år. Til altheld havde Captain Cochrane for ensikkerheds skyld b<strong>og</strong>ført Thomas sommedlem af besætningerne på alle deskibe, han havde været chef for, d.v.s.Vesuvius, Carolina, La Sophie <strong>og</strong>Hind, hvorfor Thomas, da han i februar1796 bestod sin løjtnantseksamen,havde den fornødne anciennitet til atblive udnævnt til lieutenant den 27.maj. 1796 5 .I de næste par år gjorde Thomas tjenestepå den nordamerikanske station ombordi fregatten Thetis <strong>og</strong> senere linieskibetResolution, der var flagskib på dennestation. Herefter kom han i efteråret1798 til Middelhavet som løjtnant iden skotske Admiral Keiths flagskibe,Foudroyant, senere Barfleur <strong>og</strong> tilsidst Queen Charlotte 6. Undertjenesten i Barfleur havde han enuoverensstemmelse med skibetsnæstkommanderende, LieutenantBeaver, som førte til, at Thomas underen krigsretssag blev anklaget ulydighedoverfor en overordnet. Han blevfrifundet, men fik af retsformanden,admiral Lord Keith, på rettens vegneen alvorlig irettesættelse for athave været uforskammet overfor enoverordnet officer, <strong>og</strong> for ikke at havestøttet sit skibs næstkommanderende,som han burde have gjort 7 . Sagen fikd<strong>og</strong> ingen konsekvenser for Cochranesfortsatte karriere, men var måske detførste blandt mange eksempler påhans vanskeligheder med at indordnesig under overordnede autoriteter,en svaghed der skulle volde hambetydelige vanskeligheder i hanssenere karriere.Den 19. februar1800 erobrede en britiskeskadre under Lord Nelson det franskelinieskib Généreux , da det forsøgte atbringe en konvoj med forsyninger indtil den belejrede ø, Malta. Erobringenaf Généreux gav Lord Keith, der nu varøverstkommanderende i Middelhavet,5


mulighed for omrokeringer afofficerer. Lord Cochrane blev meden prisebesætning beordret til at føredet franske skib til Port Mahon påMinorca, hvorefter Keith den 20.februar udnævnte den hidtidige cheffor briggen Speedy, CommanderJahleel Brenton, til Post Captain <strong>og</strong>chef for Généreux, medens ThomasLord Cochrane blev udnævnt tilCommander <strong>og</strong> chef for Speedy 8 .Skibet.Speedy, der var en brig, var bygget påMr. King´s værft i Dover, hvor denvar køllagt i sommeren 1781, <strong>og</strong> søsati 1782. Den var ca. 25 m lang, ca. 8m bred <strong>og</strong> stak ca. 3 m. Tonnagen var287 ton, <strong>og</strong> den var bevæbnet med14 stk. 4 pundige kanoner. Den blevstyret med en lang rorpind, <strong>og</strong> var<strong>og</strong>så forsynet med lange årer, såkaldte”sweeps”. Besætningen bestod af ialt 90 mand, hvoraf 6, inklusivechefen, var officerer. Speedy havdeunder sine hidtidige chefer vist sigsom et effektivt lille krigsskib, <strong>og</strong>havde f.eks. i 1799 som eskorte foren konvoj i bugten ved Gibraltarafvist et angreb på konvojen af ikkemindre end 23 spanske kanonbåde 9 .Cochrane overt<strong>og</strong> således en veltrænet<strong>og</strong> veluddannet besætning.Pladsforholdene i briggen var trange.F.eks. kunne den høje Lord Cochranekun barbere sig ved at stikke hovedetop gennem cheflukafet´s skylight,således at han kunne anbringe spejl<strong>og</strong> barbergrejer på dækket. Cochranevar ikke tilfreds med armeringen, <strong>og</strong>fik Lord Keith til at tildele sig to 12pundige kanoner, som skulle anbringesfor <strong>og</strong> agter i briggen. Det viste sigimidlertid, at de ikke kunne bruges ibriggen. Dels var der ikke tilstrækkeligplads til at betjene dem, <strong>og</strong> delskunne briggens tømmer ikke holde tilbelastningen, når de affyredes, hvorforhan igen måtte aflevere dem 10 .De små orl<strong>og</strong>sbrigger, der var blandtden britiske flådes mindste skibe, varberegnet til at konvojere handelsskibemod fjendtlige kanonbåde <strong>og</strong> kapere<strong>og</strong> til at føre handelskrig modfjendtlige handelsskibe, ligesom de<strong>og</strong>så blev brugt af flådecheferne tilat rek<strong>og</strong>noscere, alt sammen formål,som de, uanset deres ringe størrelse <strong>og</strong>bevæbning, var velegnede til 11 .Det første t<strong>og</strong>t.Den 22. april 1800 kl. to omeftermiddagen lettede Speedy anker<strong>og</strong> satte med en sydvestlig vind kursmod Malta, hvor man skulle støde tilen konvoj, der skulle til Syditalien.Speedy kunne ankre i St. Pauls Bugtenpå Malta den 29. april, hvor man,efter at have fyldt vand, sluttede sig tilkonvojen sammen med orl<strong>og</strong>sbriggenMinorca. Efter passage af MessinaStrædet forlod man igen konvojen <strong>og</strong>6


satte kurs mod Sardinien, hvor mantidligt om morgen den 7. maj ankrede iCagliari, hvor 14 handelsskibe ventedepå konvoj til Livorno. Den 10. maj satteCochrane signal til konvojen om start,<strong>og</strong> kursen sattes mod nord. Næste dagved daggry fik man et fremmed skib isigte, <strong>og</strong> før Speedy kunne gribe ind,havde det erobret et af de yderste skibei konvojen. Der var ikke meget vind,hvorfor Cochrane lod besætningenbemande årerne, hvorefter man stodmod det fremmede skib, som vistesig at være fransk <strong>og</strong> bevæbnet med 6kanoner. Efter en kort beskydning blevdet erobret <strong>og</strong> var dermed Cochranesførste prise 12 . Da konvojen den 14.maj passerede den lille ø, MonteChristo, blev den herfra angrebet af5 rokanonbåde, som erobrede 2 afkonvojens agterste fartøjer. Cochranet<strong>og</strong> nu en risiko, <strong>og</strong> forlod konvojenfor i det tiltagende mørke at forfølgekanonbådene <strong>og</strong> deres erobringer. Kl.1 om morgenen blev de erobrede skibeindhentet <strong>og</strong> generobret, <strong>og</strong> den 21.maj ankom Speedy sikkert til Livornomed sin konvoj. Cochranes første t<strong>og</strong>thavde været en succes. Konvojen varkommet sikkert frem, <strong>og</strong> man havdeerobret den første prise 13 .Efter at have fyldt vand <strong>og</strong> suppleretbriggens forsyninger, forlod SpeedyLivorno <strong>og</strong> satte kursen mod Genua,hvor den sluttede sig til Lord Keith, derbefandt sig her med en eskadreThomas Lord Cochranebestående af 5 linieskibe, 4 fregatter <strong>og</strong>en brig 14 , der skulle støtte østrigernesforsøg på at generobre Genua vedat afskære forsyninger til de fransketropper. Speedy krydsede nu i n<strong>og</strong>ledage sammen med Lord Keithseskadre, indtil østrigerne den 4. junikunne tage byen i besiddelse. Herefterforlod Speedy 14. juni Lord Keithseskadre med ordre til at krydse ud forden spanske kyst. I de næste månederkrydsede Speedy i den vestlige delaf Middelhavet med Livorno sombase, <strong>og</strong> jagede fjendtlige kapere<strong>og</strong> handelsskibe, ligesom den varimpliceret i flere mindre aktioner medfjendtlige kapere <strong>og</strong> kanonbåde. I tidenindtil oktober erobrede <strong>og</strong> generobrede7


Cochrane i alt 6 skibe, hvoraf flerevar bevæbnede kaperfartøjer 15 . Den5. oktober ankrede Speedy i PortMahon på Minorca. Cochrane blevher informeret om, at den spanskeflåde havde sendt adskillige skibe udfor at jage Speedy. Han forsøgte aterstatte briggens 4 pundige kanonermed 6 pundige, men måtte igen leveredem tilbage, fordi de var for store tilSpeedy´s kanonporte 16 .Mødet med den spanske fregat.Den 12. oktober forlod Speedy igenPort Mahon for at krydse langs denspanske østkyst fra Kap St. Sebastiantil Barcelona. Den 18. novemberramtes briggen af en voldsom storm,hvor den nær var blevet bordfyldt. Denblev så beskadiget, at den måtte søgetilbage til Port Mahon for reparationer,som varede indtil den 12. december 17 .Som nævnt havde Cochrane erfaret, atspanske skibe var på jagt efter ham.For at imødegå denne trussel lod hanSpeedy male som den danske brigClomer, der var kendt i det vestligeMiddelhav, <strong>og</strong> han hyrede endvidereen dansktalende kvartermester 18 . Kortefter at man havde forladt Port Mahonden 12. december 1800, fik man udfor Mallorca flere fartøjer i sigte <strong>og</strong>forfulgte det største af dem. Det vistesig at være en fransk bombardergalliot,som man efter en kort kamp j<strong>og</strong> påland, hvor den forliste. Kort eftererobrede Cochrane et fransk skib,La Lisa, på 10 kanoner <strong>og</strong> 33 mandsbesætning, som var under vejs fraAlicante til Marseille.Selvom Cochrane var informeret om,at Speedy blev jagtet af spanierne,ængstede det ham d<strong>og</strong> ikke synderligt.Han anså chancen for at blive fangetsom ganske ringe, fordi spaniernekun søgte efter ham langs kysterne idagtimerne, hvor han befandt sigKonstruktionstegning til Speedy8


langt til søs, fordi hans taktik gik udpå at finde sit bytte ved angreb modkystruterne umiddelbart før daggry 19 .Den 21. december var det imidlertidved at gå galt; man var, som Cochraneselv udtrykte det ”very near catchinga tartar”. Under krydsning langsden spanske kyst ud for Alicante fikman et stort skib, som man ant<strong>og</strong>for et tungtlastet fragtskib, i sigte.Speedy jagtede straks skibet, menda man kom på nært hold, åbnededet sine kanonporte, der hidtil havdeværet skjult, <strong>og</strong> afslørede sig somen tung spansk fregat, som vrimledeaf besætningsmedlemmer, der hidtilhavde været holdt under dækket. Dervar ingen tvivl om, at Speedy havdemødt et af de spanske skibe, der varpå jagt efter den 20 . Cochrane indsåmed det samme, at han ville væreuden chance under en kamp med denartillerimæssigt overlegne modstander,<strong>og</strong> han måtte <strong>og</strong>så erkende, at hannæppe kunne sejle fra den spanskefregat. Skulle man undslippe, måttedet være ved list. Maskeringen somden danske brig Clomer skulle nu ståsin prøve. Det danske flag blev hejst,<strong>og</strong> den dansk talende kvartermesterblev kaldt på dækket. Man prajededen spanske fregat, der imidlertid ikkei første omgang syntes overbevist ombriggens danske identitet. Spaniernesendte nu et fartøj for at borde <strong>og</strong>undersøge briggen nærmere. Cochranebeordrede det gule karantæneflag hejst,<strong>og</strong> instruerede kvartermesteren om,at praje den spanske båd <strong>og</strong> forklare,at man havde forladt Algier 2 dageforinden. Baggrunden for dennekrigslist var, at det var almindeligtkendt, at der rasede en voldsompestepidemi i Algier, <strong>og</strong> Cochranehåbede derfor, at frygten for at blivesmittet ville få spanierne til at afstå fraen nærmere undersøgelse af briggen. ICochranes selvbi<strong>og</strong>rafi hedder det:”… On the boat coming within hail, -for the yellow flag effectually repressedthe enemy´s desire to board us – ourmock officer informed the Spaniardsthat we were two days from Algiers,where at the time the plague wasviolently raging. This was enough. Theboat returned to the frigate, which,wishing us a good voyage, filled, andmade sail, whilst we did the same.” 21Der er imidlertid ingen tvivl om, atkampmoralen i Speedy´s besætning pådette tidspunkt var meget høj, <strong>og</strong> flereaf officererne bebrejdede Cochrane, athan ikke havde forsøgt at overrumpleden spanske fregat 22 .I de følgende 4 måneder fortsatteSpeedy sine kryds i det vestligeMiddelhav med Port Mahon <strong>og</strong> Vallettapå Malta som sine baser. Det var idenne periode, at Cochrane udvikledede færdigheder, der senere gjorde ham9


til en af dygtigste fregatchefer i denbritiske flåde. Han fik et omfattendekendskab til havne <strong>og</strong> farvande i denvestlige del af Middelhavet, <strong>og</strong> blevekspert i ”hit-and-run” angreb påkysten <strong>og</strong> de der forankrede skibe.Han udviklede <strong>og</strong>så en sjælden evnetil at gøre brug af forskellige formerfor ”krigslist”, alt imedens antalletaf priser øgedes voldsomt23. Eteksempel på hans bedrifter fandt stedi den 22. januar 1801, hvor man udfor Barcelona fik øje på 5 ballastededanske handelsskibe. Et af disse skibeblev bordet, <strong>og</strong> måtte afgive vand tilSpeedy. Næste morgen sejlede manstadig sammen med de danske skibe,da man fik øje på 2 fjendtlige skibe, enspansk brig på 8 kanoner <strong>og</strong> et franskskib på 10 kanoner. Cochrane hejste nudet danske flag <strong>og</strong> lod, som om Speedyvar eskorte for en dansk konvoj. Defjendtlige skibe kom uden at aneuråd ned mod den ”neutrale danskekonvoj”, <strong>og</strong> da Speedy nærmede sigdet franske skib, blev Cochrane prajetmed spørgsmål om, hvad han villedet. Cochrane svarede ved at nedhaledet danske flag <strong>og</strong> hejse det britiske,hvorefter han åbnede ild. Beggefjendtlige skibe blev hurtigt erobret <strong>og</strong>50 mand fanget 24 .En skuffende lystønde.Den 18. marts var Speedy i søen igenefter et kort ophold i Port Mahon.Hen imod aften observerede man enfregat, <strong>og</strong> da den ikke svarede på detinterne britiske kendingssignal, vardet øjensynligt, at den var fjendtlig.Cochrane satte derfor straks så mangesejl som muligt for at undslippe, menvar uheldig at knække en af Speedy´sræer. Det betød, at man tabte afstand tilden fjendtlige fregat, der nu forfulgteSpeedy. Forfølgelsen fortsatte helenatten, <strong>og</strong> selv om man havde vundetlidt fra fregatten i nattens løb, fortsatteforfølgelsen hele næste dag, hvorfregatten igen vandt ind på Speedy.Forfølgelsen fortsatte i løbet af natten,idet fregatten utvivlsomt styredeefter lysglimt fra Speedy. I løbet afnatten satte Cochrane en tønde med etbrændende lys overbord, hvorefter hanændrede kurs. Denne krigslist virkede,<strong>og</strong> næste morgen var den fjendtligefregat ikke længere i sigte 25 .Erobringen af fregatten Gamo.I begyndelsen af maj 1801 havdeSpeedy erobret eller ødelagt yderligere17 fjendtlige fartøjer, <strong>og</strong> Cochranehavde udført adskillige dristige raidsmod fartøjer, der havde søgt ly underde spanske forters kanoner. Det varderfor forståeligt, at spanierne søgteat eliminere denne trussel mod deresskibsfart, bl.a. ved at lade en fregatpatruljere ud for Barcelona 26 . Den4. maj befandt Speedy sig ud forBarcelona, hvor man erobrede enspansk tartan <strong>og</strong> en spansk kaper, SanCarlos på 7 kanoner. Da Speedy trak10


Erobringen af Gamosig tilbage med sit bytte, blev denangrebet af flere spanske kanonbådeuden at lide skade. Kanonbådenevendte herefter tilbage til Barcelona.Næste morgen holdt Speedy, der havdesendt sine priser til Port Mahon, sig udeaf sigte fra land, men ved midnatstidreturnerede man til farvandet udfor Barcelona, hvor man igen trafkanonbådene fra dagen i forvejen. DaSpeedy nærmede sig kanonbådene,stod disse ind mod land, idet de af<strong>og</strong> til skød mod Speedy. Cochrane,der havde en ide om, at kanonbådenemåske søgte at trække Speedy ind modet større <strong>og</strong> stærkere fartøj, angreb énaf kanonbådene. Den blev imidlertidstøttet så godt af sine kammerater, atSpeedy´s rigning blev så beskadiget, atCochrane måtte trække sig tilbage forat reparere. Kanonbådene fulgte efter.Efter at have repareret, satte Cochraneigen kursen mod land i et forsøg påat komme mellem kanonbådene <strong>og</strong>kysten. Det lykkedes imidlertid ikke,fordi kanonbådenes chef blev klar overhensigten, <strong>og</strong> derfor trak sig tilbagemod havnen. Under den løbende kampmed kanonbådene blev en af Speedy´sræer beskadiget, <strong>og</strong> Cochrane opgavkampen, <strong>og</strong> stod igen til søs 27 .Som ovenfor nævnt havde Cochraneen mistanke om, at kanonbådene havde11


søgt at lokke ham ind i nærheden afet større <strong>og</strong> stærkere skib. Den blevbekræftet ved daggry næste dag, den6. maj, da Speedy igen stod ind modland. Man observerede nu et stortskib i østsydøst. Da Speedy satte kursimod det, ændrede det <strong>og</strong>så kurs modSpeedy, <strong>og</strong> afslørede sig hurtigt somen stor spansk xebec fregat 28 på 32kanoner. Da der næppe var mulighederfor at slippe fra den spanske fregat,besluttede Cochrane, selvom hansbesætning efter bemanding af prisernevar reduceret til kun i alt 54 mandinklusive officerer <strong>og</strong> drenge, at hanville erobre den spanske fregat, hvilkethan meddelte besætningen. Herefterblev der pebet ”Klart skib” 29 .Kampen begyndt kl. 0930, hvor denspanske fregat affyrede et kanonskud<strong>og</strong> hejste det spanske flag. Speedy lå nuudsat for fregattens bredside, hvorforCochrane, for at forvirre den spanskechef, hejste det amerikanske flag. Detresulterede som ventet i en vis tøvenhos den spanske skibschef, således atSpeedy nåede at gå over stag, hvorefterCochrane hejste det britiske flag. Detmedførte straks en bredside fra denspanske fregat, der d<strong>og</strong> ikke forvoldteskade. Kort efter afgav spanierneendnu en bredside, men igen udenat der skete n<strong>og</strong>en skade på Speedy.Cochrane havde givet ordre om, at derikke måtte skydes før man var tæt påden spanske fregat, fordi Speedy´s 4pundige kanoner ikke ville have n<strong>og</strong>envirkning på afstand. Speedy løb nu i læaf den spanske fregat, <strong>og</strong> det lykkedesCochrane at manøvre sig så tæt påspanieren, at Speedy´s ræer fik fat ispanierens rigning. Speedy´s kanonervar nu ladet med 2 <strong>og</strong> 3 kugler, <strong>og</strong>da man lå så tæt på den spanskefregat, kunne kanonerne, når de bleveleveret, rette en ødelæggende ild opigennem den spanske fregats dæk.Den første bredside fra Speedy dræbteden spanske chef <strong>og</strong> hans bådsmand.Samtidigt betød Speedy´s ringe højdeover vandet, at kanonilden fra denspanske fregat, hvis navn var Gamo,gik oven over den 30 .Den kommanderende officer på denspanske xebec fregat, blev klar over, atdens artilleriild ikke havde n<strong>og</strong>en særligvirkning på Speedy, <strong>og</strong> han mønstredederfor sine entregaster for at bordebriggen. Det lykkedes Cochrane, derhavde hørt de spanske kommandoer,at svaje Speedy tilstrækkeligt væk fraGamo til at gøre den spanske entringumulig, idet han samtidigt fyredeen bredside mod den opmarcheredespanske besætning. Spanierne gjordeendnu et forsøg, der <strong>og</strong>så mislykkedes,hvorefter man opgav entringen, <strong>og</strong> istedet søgte at ødelægge Speedy medartilleriild, som efterhånden begyndteat virke ødelæggende på dens rigning31. Efter en times kamp var tabene ombord på Speedy kun 2 dræbte <strong>og</strong> 412


Erobringen af Gamosårede, men Cochrane var klar over, atden ulige kamp ikke kunne fortsætte.Han besluttede derfor at bordespanieren. Besætningen blev delt i 2grupper, hvoraf den ene skulle bordefregatten forfra, medens den andenskulle borde midtskibs. Medlemmerneaf den gruppe, der skulle bordefregatten forfra, blev beordret til atsværte sig i ansigterne <strong>og</strong> borde underhøje skrig. Cochrane regnede med atkunne chokere de overtroiske spaniere,når disse skrigende ”djævle” dukkedefrem i røgen. Herefter blev rorpindenoverladt til Speedy´s læge, Dr. Guthrie,der øjensynligt kunne mere end at savelemmer af. Han lagde elegant Speedypå siden af Gamo, hvorpå resten afbesætningen myldrede ombord ispanieren. Den spanske besætningblev utvivlsomt i første omgangtemmelig overrasket over briternesdristige handling, men der udvikledesig hurtigt en hård kamp på det spanskedæk. Cochrane gav nu en af sine folkordre til at nedhale det spanske flag,<strong>og</strong> i den påfølgende forvirring ant<strong>og</strong>den spanske besætning, at det var enaf de spanske officerer, der havde givetordre til at stryge, hvorfor de opgavkampen. En af søkrigshistoriens mestmarkante enkeltskibskampe var slut.13


Cochrane med Speedy på 14 småkanoner <strong>og</strong> en besætning på 54 mandhavde erobret en spansk fregat på 32kanoner <strong>og</strong> 319 mands besætning.De britiske tab indskrænkede sig til 3dræbte søfolk, 1 såret officer (briggensnæstkommanderende LieutenantParker) <strong>og</strong> 17 sårede søfolk, medensGamo havde 15 dræbte, herunderchefen, <strong>og</strong> 41 sårede 32 .Efter erobringen af Gamo stodCochrane overfor problemet om,hvad man skulle gøre med de 263usårede spanske fanger, idet Speedy´stilbageværende besætning kunudgjorde 42 mand. Problemet løstesved, at de 2 karronader, der indgiki Gamo´s bevæbning blev anbragt,således at de kunne skyde ned i denslast. Herefter blev fangerne jaget nedi lasten. Cochrane fandt det hereftertilstrækkeligt at overføre 30 mand afSpeedy´s besætning til Gamo underkommando af hans broder, ArchibaldCochrane, der gjorde tjeneste i Speedysom Midshipman, hvorefter Speedy<strong>og</strong> dens prise satte kursen mod PortMahon, uden at de spanske kanonbådesøgte at forhindre det 33 .I Cochranes rapport til den ældsteofficer i Port Mahon, Captain Dixon,hedder det:”Sir, - I have the pleasure to informyou, that the sloop I have the honourto command, after a mutual chaseand warm action, has captured aSpanish xebec frigate of 32 guns,22 long 12-pounders, 8 nines, and2 heavy carronades, viz. The Gamo,commanded by Don Francisco deTorres, manned by 319 officers,seamen, and marines.The great disparity of force renderedit necessary to adopt some measurethat might prove decisive. I resolved toboard, and with Lieut. Parker, the Hon.A. Cochrane, the boatswain and crew,did so, when by the impetuosity of theattack, we forced them to strike. I haveto lament, in boarding, the loss of oneman only; the severe wounds receivedby Lieut. Parker, both from musketryand the sword, one wound received bythe boatswain, and one seaman.I must be permitted to say, that therecould not be greater regularity, normore cool determined conduct shownby men, than by the crew of the Speedy.Lieut. Parker, whom I beg leave torecommend to their lordships´ notice,as well as the Hon. Mr. Cochrane,deserve all the approbation that canbe bestowed. The exertions and goodconduct of the boatswain, carpenter,and petty officers, I acknowledgewith pleasure, as well as the skill andattention of Mr. Guthrie, the surgeon.”Den øverstkommanderende for Mid-14


Speedy eskorterer den erobrede Gamodelhavsflåden, Admiral lord Keithsendte følgende brev til Cochrane:”My Lord, - I have received yourlordship´s letter of the 13 th ult.,enclosing a copy of your letter to Capt.Dixon, detailing your engagement withand capture of the Spanish Xebec of 32guns; and cannot fail to be extremelygratified with the communication ofan event so honourable to the navalservice, and so highly creditable to yourlordship´s professional reputation,and to the intrepidity of the Speedy´sofficers and men, to all of whom Irequest your lordship will make myperfect satisfaction and approbationknown.I have the honour to be my lord, yourlordship´s most obedient servant.” 34I den britiske flåde var det underde franske revolutionskrige <strong>og</strong>Napoleonskrigene sædvanligt, at enerobret fjendtlig fregat blev købt afregeringen til indlemmelse i den britiskeflåde, <strong>og</strong> det var <strong>og</strong>så sædvanligt, aten Commander, der havde erobret etjævnbyrdigt eller overlegent fjendtligskib blev udnævnt til Post Captain,ligesom skibets næstkommanderendesædvanligvis ville blive forfremmettil Commander. Cochrane blev da15


<strong>og</strong>så udnævnt til Post Captain, men afforskellige grunde først i begyndelsenaf august måned 1801, medens Lieut.Parker først blev Commander, daCochrane, efter at være blevet medlemaf det britiske Underhus, kunne gøreen vis politisk indflydelse gældende35. Cochrane <strong>og</strong> hans besætning gik<strong>og</strong>så glip af de betydelige prisepenge,man havde forventet fra Gamo, idetden på grund af sin specielle form ikkefandtes anvendelig i den britiske flåde,hvorfor den blev solgt meget billigt tilen algiersk køber på en auktion 36 .En diplomatisk mission m.v.Efter have opholdt sig i Port Mahon in<strong>og</strong>le dage for at reparere skaderne frakampen mod Gamo <strong>og</strong> for at indtageforsyninger, blev Cochrane <strong>og</strong> Speedysendt til Algier for at protestere overforden algierske Dey i anledning af, atalgierske krydsere havde erobret etbritisk skib som gengældelse for, atbritiske skibe havde erobret en algierskblokadebryder. Det kan ikke undre, atSpeedy´s 14 små kanoner ikke gjorden<strong>og</strong>et større indtryk på den algierskesørøverfyrste. I Cochranes selvbi<strong>og</strong>rafier der en malende beskrivelse af mødetmed Deyen, hvor stemningen synes athave været lidt spændt. Hvor om altinger, missionen lykkedes ikke 37 .Efter at have aflagt rapport om sinmission i Port Mahon, vendte Cochranemed Speedy tilbage til farvandet udfor den nordspanske middelhavskyst.Her mødte man hurtigt en spanskkaper på 6 kanoner, som blev erobret.Cochrane, der længe havde savnet entender for Speedy, udrustede herefterden erobrede kaper som tender med sinbroder, Archibald, som chef 38 .I begyndelsen af juni mødte Speedyden britiske orl<strong>og</strong>sbrig Kangaroopå 16 kanoner under kommando afCommander Pulling. De 2 briggeropererede de næste dage sammenunder kommando af Pulling, der havdestørst anciennitet.Den 8. juni observerede Speedy iOropesa Bugten adskillige skibe, derlå beskyttet af det lokale forts kanoner.Cochrane stod ud til søs igen, hvor hanmødte Kangaroo, <strong>og</strong> aflagde rapporttil Commander Pulling. De 2 cheferblev enige om at angribe disse skibenæste dag.Den 9. juni ved middagstid stod de 2brigger ind i bugten. Man opdagede nu,at der var tale om en spansk konvoj, derbestod af 10 handelsskibe, eskorteret afen xebec på 20 kanoner <strong>og</strong> 3 kanonbåde.Kangaroo ankrede så tæt på fortet sommuligt, <strong>og</strong> begyndte beskydningen afdette, medens Speedy <strong>og</strong> dens tenderangreb xebeccen <strong>og</strong> kanonbådene.Efter n<strong>og</strong>le timers kamp svækkedesde spanske skibes kanonild, men såfik spanierne imidlertid forstærkning<strong>og</strong> nyt mod, idet der ankom en16


felucca på 12 kanoner <strong>og</strong> yderligere 2kanonbåde. Det lykkedes imidlertid iførste omgang at afvise disses angreb,<strong>og</strong> efter yderligere en times kamp sankden spanske xebec <strong>og</strong> 2 kanonbådesamt et par af handelsskibene. Kampenhavde nu varet i 9 timer, <strong>og</strong> de britiskebriggers ammunition var ved at slippeop 39 . Feluccaen <strong>og</strong> de resterendespanske kanonbåde angreb igen, mendet lykkedes Speedy at jage dem flugt,medens Kangaroo havde nedkæmpetfortet. Herefter kunne de 2 brigger tagesig af handelsskibene. Tre af disse varsænket under kampen, medens 4 varløbet på land. De resterende 3 bleverobret som priser, medens man måtteopgive de 4, der var løbet på land, fordide nu blev beskyttet af spanske tropper40.Admiral Lord Keith komplimenteredede 2 chefer i følgende brev tilCommander Pulling:”Sir – I have received your letterof the 10th of June, detailing theattack made by the Kangaroo and theSpeedy upon the fort of Oropesa andthe enemy´s armed vessels at anchorunder its protection, on the 9 th of thatmonth; as well as upon the tower ofAlmanara on a former day; and whileI offer my congratulations upon thesuccessful issue of your enterprise, Icannot withhold my approbation of thepersevering and determined conductmanifested by you and by CaptainLord Cochrane, as well as by theofficers and companies of both sloopson these occasions, and I request thatmy satisfaction may be communicatedby you to his lordship, and that youand he will make the same known tothe officers of the Kangaroo and theSpeedy.” 41Det sidste t<strong>og</strong>t.Efter tilbagekomsten til Port Mahonmed priserne fra Oropesa blevCochrane pålagt en lidt særegenopgave. Den kommanderende britiskesøofficer i Port Mahon boede hos denspanske købmand, der havde kontraktom at befordre post fra Port Mahon tilGibraltar. Den paket, som brugtes tilposttransporten, var en dårlig sejler,<strong>og</strong> købmanden var ængstelig for, atden skulle blive kapret under vejs. Hanaftalte derfor med den kommanderendesøofficer, at paketten skulle eskorterestil Gibraltar af Speedy, der <strong>og</strong>så skullehave posten om bord, indtil man fikGibraltarklippen i sigte, hvorefter denskulle flyttes over i paketten 42 .Denne særlige opgave forhindredeimidlertid ikke Cochrane i på vejen tilGibraltar at løbe langs den spanske kystfor at undersøge de forskellige vige <strong>og</strong>bugter. Den 2. juli undersøgte man enlille bugt i nærheden af Alicante, <strong>og</strong> herfandt man n<strong>og</strong>le fartøjer til ankers. DaSpeedy stod ind mod dem, lettede de17


<strong>og</strong> løb på land. Cochrane følte, at hanville handle mod sine ordrer, såfremthan brugte tid på at bringe de strandedefartøjer flot, hvorfor han besluttede atbrænde dem. Et af fartøjerne var lastetmed olie, <strong>og</strong> da det var en meget mørkaften, kunne branden i dette fartøjSpeedy´s vej til det åbne hav, var de 2franske 80 kanoners skibe Indomitable<strong>og</strong> Formidable samt 74 kanoners skibetDessaix, som var blevet opmærksompå branden i det olielastede skib, <strong>og</strong>nu ville undersøge sagen nærmere 44 .Speedy var ganske vist til luvart af deSpeedy i kamp med spanske kanonbådeobserveres mange sømil borte43.Ved daggry næste morgen fik man påSpeedy 3 store skibe i sigte. Ombordi Speedy begyndte man at fantasereom spanske galeoner med sølvskattefra Sydamerika, men da det var blevetrigtigt lyst, <strong>og</strong> de 3 skibe var kommetnærmere, blev man klar over sinmisforståelse. De 3 skibe, der spærredefranske skibe, men vinden var så let,at der ikke, selv ved brug af årerne,ville være n<strong>og</strong>en mulighed for at slippefra dem. Cochrane gjorde imidlertidforsøget. Han satte alle sejl, <strong>og</strong> kastedeal proviant, vand <strong>og</strong> forbrugsgods samtkanonerne over bord for at lette skibet,idet han satte kursen mod Gibraltar.Hans bestræbelser var imidlertidnyttesløse, idet de franske skibe nåede18


ind på skudhold. Han prøvede nu atbryde igennem den franske linie, menforgæves. Dessaix gik hurtigt overstag for at forfølge Speedy <strong>og</strong> åbnedeild med en bredside, der beskadigederigning, master <strong>og</strong> ræer. Cochraneindså, at endnu en bredside ville betydeSpeedy´s endeligt <strong>og</strong> unødigt sættebesætningen i livsfare, hvorfor hanbeordrede flaget nedhalet 45 . Cochranehavde da kommanderet Speedy i 13måneder, <strong>og</strong> i den periode havde denerobret eller generobret mere end 50fartøjer med 122 kanoner, <strong>og</strong> havdetaget 534 fanger 46 .Speedy blev bragt til den franskeflådehavn Toulon, men blev i 1802af den franske 1. konsul, generalBonaparte foræret til Pave Pius denVII under navnet Saint Pierre. Denforblev i den pavelige flåde undernavnet San Pietro indtil 1807, hvorden blev hugget op 47 .Cochrane i tiden efter 1801.Som sædvanligt efter tabet af et britiskkrigsskib afholdtes der den 18. juli1801 ombord i Pompee i Gibraltar enkrigsret i anledning af overgivelsenaf Speedy. Retten kom til det resultat,at Lord Cochrane, hans officerer <strong>og</strong>besætning havde gjort, hvad de kunnefor at hindre, at Speedy faldt i fjendenshånd, <strong>og</strong> de blev ”honourably acquittedaccordingly” 48 . Da meddelelsenherom nåede frem til Admiralitetet ibegyndelsen af august måned 1801,fik Cochrane n<strong>og</strong>et forsinket sinudnævnelse til Post Captain.Freden i Amiens betød, at Cochranemåtte gå på halv gage. Cochranebesluttede at begynde et studiumpå universitetet i Edinburgh. Haniværksatte <strong>og</strong>så en kampagne for atfå sin tidligere næstkommanderendei Speedy, Lieutenant Parker, udnævnttil Commander. Disse bestræbelsermedførte en voksende upopularitet iAdmiralitetet <strong>og</strong> hos den daværende1. lord of Admiralty, Admiral LordSt. Vincent, hvilket medførte, atCochrane ikke blev beskæftiget straks,da krigen igen brød ud i 1803 49 . Førsti november 1803 blev han udnævnttil chef for fregatten Arab, der var entidligere fransk kaper på 22 kanoner.Cochrane <strong>og</strong> Arab var i det næste årstid beskæftiget med konvojering <strong>og</strong>patruljering i Nordatlanten.Hans skotske landsmand, Hertugenaf Hamilton, rettede nu henvendelsetil Lord Melville, der <strong>og</strong>så var skotte,<strong>og</strong> som havde afløst St. Vincent iAdmiralitetet, idet han bad Melvillefinde et passende skib til Lord Cochrane.Det resulterede i, at Cochrane den 27.november 1804 fik kommandoen overden splinternye fregat Pallas på 32kanoner. I de følgende år indtil 1809,først i Pallas <strong>og</strong> senere i Imperieuse,udviklede Cochrane sig til en af den19


itiske flådes dygtigste fregatchefer.I 1806 var han blevet medlem af detbritiske Underhus, hvor han tilhørteden radikale opposition, <strong>og</strong> vartemmelig upopulær hos regeringen.I 1809 ledede han under AdmiralGambier angrebet på en fransk eskadrei Aix Roads. Efter angrebet stemte hanimod en resolution i Underhuset, derrettede en tak til Admiral Gambier.Det medførte en krigsretssag modGambier, hvor retten øjensynligtbevist var sammensat af Gambiers<strong>Venner</strong>. Resultatet blev en frifindelseaf Gambier, hvorefter Cochrane blevfrakommanderet Imperieuse 50 .I 1814 blev Lord Cochrane, der i 1813var blevet udnævnt til flagkaptajnfor sin farbroder, Admiral AlexanderCochrane på 80 kanoners skibetTonnant på den nordamerikanskeStation, sammen med en andenfarbroder indblandet i en svindelaffærepå Børsen i London. Sagen endtemed en n<strong>og</strong>et tvivlsom fængselsdom,som medførte, at han blev udstødt afflåden <strong>og</strong> frat<strong>og</strong>es den Bath Orden, hanhavde fået for sin indsats i Aix Roads.Efter at have udstået sin fængselsstrafgjorde Cochrane fra 1818 tjenestesom admiral, først i den chilenskeflåde til 1822, hvor han havde en storandel i, at Chile <strong>og</strong> Peru opnåedeselvstændighed; dernæst indtil 1828først i den brasilianske flåde <strong>og</strong> til sidsti den græske flåde 51 .I 1831 døde hans fader, <strong>og</strong> den nu55-årige Thomas Lord Cochrane blevden 10th Earl of Dundonald. Den 2.maj 1832 blev Cochrane pardonneretaf Kong William IV, der som Duke ofClarence havde været tjenstgørendesøofficer, <strong>og</strong> den samme dag blevhan udnævnt til Rear-Admiral. I1847 blev han genudnævnt sommedlem af Bath Ordenen af DronningVictoria, <strong>og</strong> i 1848 blev han som Vice-Admiral øverstkommanderende forde Nordamerikanske <strong>og</strong> VestindiskeStationer. Under Krim-krigenlegede den britiske regering på etvist tidspunkt med tanken om atudnævne Cochrane, der nu var 79år, til øverstkommanderende for denbritiske Østersøflåde. Den kom d<strong>og</strong> tildet resultat, at den aldrende Cochranenok ville være for offensiv i sinkrigsførelse. Man opgav derfor tankenmed følgende begrundelse:”though his energies and facultiesare unbroken, and though, with hisaccustomed courage, he volunteersfor the service, yet, on the whole, thereis reason to apprehend that he mightdeeply commit the Force under hiscommand in some desperate enterprise,where the chance of success would notcountervail the risk of failure and ofthe fatal consequences, which mightensue” 52Thomas Lord Cochrane, 10 th Earl of20


Dundonald døde den 31. oktober 1860som Admiral of the Fleet <strong>og</strong> Rear-Admiral of the United Kingdom 53 .Litteratur:Følgende litteratur er anvendt vedudarbejdelsen af artiklen:Nicholas Blake <strong>og</strong> Richard Lawrence:The Illustrated Companion to Nelson´sNavy, London 1999Admiral Lord Cochrane: TheAutobi<strong>og</strong>raphy of a Seaman, London2000David Cordingly: Cochrane TheDauntless, London 2007Robert Gardiner: Nelson againstNapoleon, London 1977Bernhard Ireland: Naval Warfare inthe Age of Sail, London 2001Per Jacobsen: Aix Roads 1809, TfS2003 pag. 383 ff.W.M. James: The Naval History ofGreat Britain, Vol. 3, London 2001Steven E. Maffeo: Most secret andConfidential, London 2000Donald Thomas: Cochrane, London1980Noter:1. Cordingly pag. 50.2. Marryat gjorde som Midshipmantjeneste under Cochrane i fregattenImperieuse <strong>og</strong> har brugt Cochranesom model i flere af sine romaner.Se <strong>og</strong>så Blake pag.42, 178 f. <strong>og</strong>204 f.3. Titlen ”Lord” er en høflighedstitel,der tilkommer den ældste <strong>og</strong> arveberettigedesøn af en britisk Peer.Yngre sønner benævnes med prefixet”The Hon.”4. Cochrane pag. 5 ff.5. Ibidem pag. 8 <strong>og</strong> Cordinglypag.28. Se <strong>og</strong>så Blake pag. 72vedr. kvali-fikationskravene vedudnævnelse til Lieutenant.6. Cordingly pag. 28 <strong>og</strong> Cochranepag. 28ff.7. Cochrane pag. 29 ff. <strong>og</strong> Cordinglypag. 33 ff.8. Cordingly pag. 49 f., Cochranepag. 38 ff. <strong>og</strong> Thomas pag. 58 ff.9. Cordingly pag. 44 ff., Cochranepag. 40 ff., Gardiner pag. 94 ff. <strong>og</strong>Thomas pag. 60 f.10. Cochrane pag. 40 f. <strong>og</strong> Thomaspag. 61.11. Blake pag. 40.12. Cochrane pag. 42.13. Ibidem.14. Cochrane pag. 42 f.15. Cochrane pag. 43 ff.16. Cochrane pag. 45.17. Ibidem.18. Cordingly pag. 56, Cochrane pag.47 <strong>og</strong> Maffeo pag. 112.19. Cochrane pag. 46 f.20. Ibidem, Cordingly pag. 56 f. <strong>og</strong>Thomas pag. 62 f.21. Cochrane pag. 47. Det har værethævdet, jvf. f.eks. James pag. 144,at denne fregat var Gamo, som21


man senere mødte, men det benægterCochrane på det bestemteste,jf. pag. 48.22. Cochrane pag. 54.23. Cordingly pag. 57.24. Cordingly pag. 57 f.25. Cochrane pag. 52.26. Cordingly pag. 26.27. Cochrane pag. 53 f. <strong>og</strong> Thomaspag. 64.28. Cochrane pag. 54 <strong>og</strong> Cordinglypag. 58.29. Cochrane pag. 54.30. Cochrane pag.54 f., Cordinglypag. 58, Thomas pag. 64 <strong>og</strong> Jamespag. 144 f.31. Cochrane pag. 54 <strong>og</strong> Cordinglypag. 59.32. Cochrane paf. 55 ff., Cordinglypag. 59 f., James pag. 145 f., Thomaspag. 67, Blake pag. 179 f. <strong>og</strong>Gardiner pag. 95.33. Cochrane pag. 57, Cordinglypag.60, James pag. 146 <strong>og</strong> Thomaspag. 67 f.34. Cochrane pag. 57 ff.35. Cochrane pag. 83 f.36. Cochrane pag. 65 <strong>og</strong> Cordinglypag. 61 f.37. Cochrane pag. 60 ff.38. Cochrane pag. 62 f.39. Cochrane pag. 63 ff., Cordinglypag. 61 <strong>og</strong> James pag. 146 f.40. Cochrane pag. 64.41. Cochrane pag. 64 f.42. Cochrane pag. 65 f., Cordinglypag. 62 <strong>og</strong> Thomas pag. 70 f.43. Ibidem.44. Cochrane pag. 66.45. Cochrane pag. 66, Cordingly pag.63 <strong>og</strong> Thomas pag. 71 f.46. Cochrane pag. 67.47. Cordingly pag. 65, Blake pag. 179.48. Cordingly pag. 66 ff.49. Cordingly pag. 76 f. <strong>og</strong> Cochranepag. 87 f.50. Jacobsen pag. 397.51. Cordingly pag. 234 – 331.52. Cordingly pag. 347.53. Cordingly pag. 349 ff. Titlen“Rear-Admiral United Kingdom”var en honorær title.22


Gorshkov på billedet - En sovjetisk admiral på t<strong>og</strong>tmed SøhundenSom fortalt af admiral S. E. Thiede tilSøren Nørby.I arkiverne på Marinens Bibliotekfindes nedenstående billede. Det viserden sovjetiske admiral SergeyGeorgiyevich Gorshkov på vej ombord på motortorpedobåden P514Søhunden af Søløven-klassen. Herhar han netop hilst på daværende cheffor Torpedobådseskadren, kommandørSven E. Thiede samt Søhundens chef,kaptajnløjtnant Kristen H. Winther(hvis næse <strong>og</strong> kasketskygge lige akkuratanes bag Thiede). Den unge premierløjtnantmed al hårpragten ydersttil højre er Søhundens næstkommanderendeLars Wille-Jørgensen.Fot<strong>og</strong>rafiet er taget torsdag den 20. juni1974.Sergey Gorshkov (1910-1988) kaldesaf mange for faderen til den modernesovjetiske flåde, <strong>og</strong> i tid som flådechefudviklede flåden sig <strong>og</strong>så fra enkystflåde til en global flådemagt. Fot<strong>og</strong>rafiether er fra Gorshkovs officiellebesøg i Danmark i perioden 18. til 22.juni 1974, <strong>og</strong> at Gorshkov, der var cheffor den sovjetiske flåde fra 1956-1985,aflagde officielt besøg i Danmark midtunder Den kolde Krig var ganskeusædvanligt.23


Besøget var et genbesøg for viceadmiralSven S. Thostrups <strong>og</strong> frues besøg iSovjetunionen i 1973, <strong>og</strong> inkluderedebl.a. et besøg på Søofficersskolen påHolmen, minelæggeren Møen, hvortilhan blev sejlet med P514 Søhundensamt et besøg på Artilleriskolenpå Sjællands Odde. Derudover varGorshkov på besøg hos Dronningen,nedlagde en krans i Mindelunden samtefter eget ønske på besøg på en typiskdansk kro; Søllerød Kro.I forbindelse med udarbejdelsenaf b<strong>og</strong>en Søheltenes skibe omtorpedomissilbådene af Willemoesklasseninterviewede jeg i år 2005admiral Thiede, <strong>og</strong> under vores snakfortalte admiralen om sejladsen medden sovjetiske admiral. Da jeg tænkte,at dette <strong>og</strong>så kunne interessere læserneaf dette tidsskrift, følger admiralensfortælling her.”Jeg var chef for Torpedobådseskadren,<strong>og</strong> her fik [jeg] til opgave medet par Søløven-klasse torpedobåde atsejle [Gorshkov] fra Langelinie optil Nivå Bugt, <strong>og</strong> sætte ham ombordi Møen, hvor admiral Thostrup villetage imod ham. Imidlertid blæste detfra en forkert side, så Møen var sejletlængere op <strong>og</strong> lå nord for Sundet. Vidr<strong>og</strong> af sted med admiral Gorshkov, <strong>og</strong>det var en meget spændende oplevelse.Han var i <strong>og</strong> for sig en tiltalende type,men problemet var jo at ingen af os talterussisk. Men han var omgivet af chefenfor Østersøflåden <strong>og</strong> en herværendeattaché <strong>og</strong> en tolk. Gorshkov sadnede i messen, <strong>og</strong> vi serverede kaffe<strong>og</strong> wienerbrød, <strong>og</strong> så begyndte han atsidde <strong>og</strong> spørge, som man nu gør nårman er ude, hvor mange folk er derher om bord, <strong>og</strong> så spurgte han <strong>og</strong>så,hvad tjener chefen for det her skib <strong>og</strong>hvad tjener kokken. (Da kokken varkonstabel var lønforskellen ikke såstor som russerne havde forventet). Ogdet var fuldstændigt som at smide enhåndfuld gryn ind i en hønsegård. Eftertolkens oversættelse sad alle russerne<strong>og</strong> sagde uh <strong>og</strong> åh <strong>og</strong> så vendte de sigalle sammen om <strong>og</strong> så vredt på os <strong>og</strong>sagde; ”admiralen spørger om manikke her i landet betales for ansvar?”.Men vi sejlede videre, <strong>og</strong> så kom altsåop <strong>og</strong> fandt ud af, at vi var nødt til atgå ud Sundet da Møen havde flyttet signord på. Og da vi sådan dr<strong>og</strong> af stedder oppe nord for Hven, så spurgteGorshkov, hvor hurtigt vi egentligkunne sejle? ”50 knob, sir”, sagde viså. Så sagde han; ”thank you” <strong>og</strong> bados vise det. Det gjorde vi så. Så kørte vi50 knob op [<strong>og</strong> viste en række flotte drejmellem Helsingør <strong>og</strong> Helsingborg], <strong>og</strong>så afleverede vi ham om bord i Møen.Og så gik der et par dage, så kom deren skrivelse fra Søværnskommandoen,der videresendte en klage fra en afde der små færger, der sejler fraSnekkersten eller sådan n<strong>og</strong>et, at dervar faret en torpedobåd forbi, så alleøllerne om bord var faldet på dørkeneller sådan n<strong>og</strong>et… Og der må jeg24


sige, at jeg sendte klagen tilbage.Jeg skrev blot, ”tilbagesendes idetTorpedobådseskadren kan bekræfte,at man efter ønske fra Admiral afSovjetunionen Sergey Gorshkov havdesejlet 50 knob”. Og vi hørte aldrigmere til den sag. Hvis man kigger godtpå billedet kan man umiddelbart bagGorshkov se en ung kaptajnløjtnantved navn Poul Grooss. Han var quasine færdigheder indenfor det russiskespr<strong>og</strong> forbindelsesofficer mellem debesøgende russere <strong>og</strong> de danske myndigheder.I dag beklæder han postensom formand for <strong>Marinehistorisk</strong><strong>Selskab</strong>. Han har følgende lillekrølle til historien: Med på turen var<strong>og</strong>så chefen for SOK, kontreadmiralH. M. Petersen. Gorshkov spurgtetil mange ting, ikke mindst vorttorpedoildledelsessystem ”TORCI”(svensk for torpedocentralinstrument).Senere under samtalen i messenkunne russerne ikke lade være medat beundre vores ganske almindeligekaffemaskine. Sådan en hed åbenbartpå russisk en ”kofivarka”. Den havdeimponeret dem. Inden besøget varslut beordrede H. M. Petersen migtil at anskaffe en kaffemaskine, somhan kunne give admiral Gorshkovi afskedsgave. Da den sidste dagoprandt, overrakte kontreadmiral H.M. Petersen ”kofivarkaen” <strong>og</strong> sagde, atden jo havde skabt betydelig interesse,så sådan en skulle admiralen da havemed hjem til Sovjetunionen. Gorshkovfangede øjeblikkeligt situationen <strong>og</strong>sagde med et kæmpestort grin: ”Ja,når I ikke ville oplyse alle detaljerneom jeres torpedoildledelsessystem,så måtte vi jo dreje samtalen hen påkofivarkaen!”25


ORDINÆR GENERALFORSAMLING I MARI-NEHISTORISK SELSKAB/ORLOGSMUSEETs VEN-NER ONSDAG DEN 1. APRIL <strong>2009</strong> KL. 19.30.Dagsorden var i overensstemmelsemed selskabets vedtægter, der somminimum skal indeholde følgendepunkter:1. Valg af dirigent.2. Aflæggelse af selskabets beretning.3. Forelæggelse af selskabets regnskab,herunder evt. fondsregnskaber.4. Fremsatte forslag.5. Fastsættelse af kontingent for detkommende år.6. Valg af formand.7. Valg til bestyrelsen.8. Valg til repræsentantskabet.9. Valg af revisor.10. Eventuelt.1. Valg af dirigent.Formanden bød velkommen <strong>og</strong> foresl<strong>og</strong>kommandørkaptajn Arne Holmsom dirigent. Der var ingen andreforslag <strong>og</strong> Arne Holm fik ordet somdirigent.2. <strong>Selskab</strong>ets beretning ved formanden:For god ordens skyld skal jeg nævne,at foreningsåret går fra 1. januar 2008til 31. december 2008, så beretningenskal kun dække tildragelser i denneperiode, men der smutter jo nok lidtandet med <strong>og</strong>så, blandt andet omfremtidsudsigterne for museet. Dettilsvarende gælder for regnskaberne.Jeg vil <strong>og</strong>så gerne orientere lidt omfremtiden, specielt jubilæumsåret i2010, men det tager jeg under punkteteventuelt.<strong>Selskab</strong>et holder normalt fire foredragsafteneri mødesæsonen, <strong>og</strong> dethar vi <strong>og</strong>så gjort i 2008 med to foredragefter nytår <strong>og</strong> to foredrag i oktober/november.Foredragene har drejetsig om sømilitære emner – ikkenødvendigvis med relation til Denkongelige danske Marines historie –men <strong>og</strong>så med emner af mere generelmaritim interesse. Mødeaftenerne harhaft et tilfredsstillende antal deltagere– ca. 45 – 50 pr. foredrag <strong>og</strong> med ca.30 - 35 deltagere til den efterfølgendespisning.Bestyrelsen er blevet kritiseret for - tilmødet efter generalforsamlingen – atvise gamle film. Det gør vi så ikke ifremtiden. Efter generalforsamlingeni aften viser vi historiske film <strong>og</strong>historiske billeder, <strong>og</strong> det gjorde vi<strong>og</strong>så sidste år. Tak til Tom Wismannfor det. Det drejer sig jo om historiskefilm <strong>og</strong> billeder, som opbevares påMarinens Bibliotek.26


Den årlige udflugt i efteråret gik i 2008til Århus, hvor man besøgte SOK,videre til fregatten Jylland i Ebeltoft<strong>og</strong> Kattegatcentret <strong>og</strong> Fiskerimuseet iGrenå.Under eventuelt kan vi måske orientereom den årlige udflugt, som i år bliveren dagudflugt til koldkrigsmuseet påStevnsfortet i september.Arbejdet i repræsentantskabet er efteret par stormfulde år kommet ind i engod gænge, men der har til gengældikke været så meget at rive i forrepræsentantskabet. Bestyrelsen håberat repræsentantskabet langsomt kanbringes på banen, så det kan medvirketil at fremskaffe fondsmidler, menjeg vender tilbage til fremskaffelse affondsmidler, når vi under eventueltkommer til flådens 500-års jubilæum.Som det vil fremgå af regnskaberne harvi rigeligt at se til, når vi snakker tilskudtil b<strong>og</strong>udgivelser. Vi har i indeværendeår støttet en lang række b<strong>og</strong>udgivelser,typisk med ca. 10.000 kr. pr. b<strong>og</strong>. Vikan alle glæde os over at der udkommerså mange bøger med relation til Danmarksmarinehistorie. I b<strong>og</strong>serien fraStatens Forsvarshistoriske Museumhar vi blandt andet støttet udgivelsen afkommandørkaptajn Kaj Toft Madsensb<strong>og</strong> om danske torpedoer <strong>og</strong> TomWismanns serie om flådens skibe.Til gengæld har vi ikke haft mulighedfor at indkøbe malerier eller andreeffekter til museets samlinger, som vitidligere har gjort, medens museet varen selvejende institution. <strong>Selskab</strong>ethavde for eksempel ikke penge nok,da n<strong>og</strong>le af Tordenskiolds breveblev auktioneret bort, men en afkommentarerne vi fik, da sagen blevdrøftet var, at såfremt det officielleDanmark virkelig var interesseret i atanskaffe dem, så var det ikke en opgavefor en behjertet støtteforening med enbeskeden formue, men en opgave forKulturministeriet at opkøbe effekterne.Vore relationer til museumsdirektøren<strong>og</strong> museet er god, <strong>og</strong> kassereren <strong>og</strong> jegplus formanden for Modelbyggerlaugeter jævnligt til møde med ham påmuseets for at blive orienteret omudviklingen. Det skal d<strong>og</strong> siges, atdet er en meget vanskelig tid – mildtsagt - at drive museumsvirksomhed i,<strong>og</strong> det vil de fleste nok have opdagetfra avislæsning eller TV. Han opererermed meget beskedne budgetter <strong>og</strong> måreducere i sin stab. Til gengæld er deren række interessante bolde i luften.Mange af dem er millionprojekter,<strong>og</strong> de kræver finansiering af en retkompliceret art.Den eksisterende udstilling på museetbliver fornyet <strong>og</strong> opdateret i 2010. Derkommer tekster på engelsk samt en onlineudstilling på nettet. Desuden vilmuseet lave en særlig piratudstilling i27


2010.Aktiviteterne på Holmen: Modelbyggernehar fået et antal celler i ”HolmensArrest” til deres byggeaktiviteter, <strong>og</strong>vort selskab har <strong>og</strong>så fået en celle tilarkivalier. Endvidere er der en rækkeaktiviteter omkring fregatten PederSkram <strong>og</strong> den gamle radiostation.Ubåden Sælen <strong>og</strong> torpedomissilbådenSehested kommer muligvis i en avanceretflydedok under mastekranen,således at de besøgende <strong>og</strong>så kan gåunder skibene i dokken, som bliverforsynet med en ”falsk vandlinie afplastik”. Det vil kræve omfattendefondsmidler.For to år siden nævnte jeg, at bestyrelsenvar n<strong>og</strong>et bekymret overmedlemssituationen. Da havde vien nedgang fra 871 til 800. Sidste århavde vi så en mindre fremgang fra800 til 815. Hertil skal lægges ca. 150medlemmer af Modelbyggerlauget,som jo <strong>og</strong>så er abonnenter på <strong>Marinehistorisk</strong>Tidsskrift. Vi har forsøgtforskellige hvervningstiltag,blandt andet gjort lidt reklame forselskabet via Marineforeningernesblad ”Under Dannebr<strong>og</strong>”, hvor vi ioktoberudgaven 2008 havde en storartikel med orientering om selskabetsaktiviteter. Det har resulteret i 10 –15 indmeldelser, men vi har desværre<strong>og</strong>så været plaget af naturlig afgang,så på årsbasis er det en tilbagegang fra815 til 810 medlemmer ved årsskiftet2008/<strong>2009</strong>.Vort samarbejde med marineforeningerneer fortsat, idet jeghar en aftale med redaktøren <strong>og</strong>landsformanden om at skrive flådenshistorie i kortfattet form i de 10 numreaf ”Under Dannebr<strong>og</strong>”, der kommer optil flådens jubilæum. De to første numreer udkommet, <strong>og</strong> bladet udkommerhver anden måned. Det kunne måskemedvirke til at skabe lidt interesse forselskabet, <strong>og</strong> bestyrelsen er indstilletpå at skabe opmærksomhed omkringselskabets aktiviteter, men jeg vil dagerne på bestyrelsens vegne opfordrealle medlemmerne til at støtte dettehvervningsarbejde. Kender man n<strong>og</strong>en,som er interesseret, så sørg for atvedkommende bliver inviteret til enmødeaften her. Så skal vi nok hjælpetil med et evt. medlemskab. Somnævnt sidste år er gennemsnitsaldereni selskabet jo væsentlig over konfirmationsalderen,<strong>og</strong> vi ser gerne, at derrekrutteres n<strong>og</strong>le yngre medlemmer.Alle forslag til hvervning er fortsatvelkomne.Om bladet skal jeg sige, at <strong>Marinehistorisk</strong>Tidsskrift er inde i en godgænge. Der er igen i år tilsyneladenderigeligt med godt stof til bladet, <strong>og</strong> vi harfået mange positive tilkendegivelser,som hermed er givet videre til bådeTom Wismann <strong>og</strong> Niels Probst, som28


står for det redaktionelle arbejde.De fleste af medlemmerne kenderformentlig Johnny Balsved hjemmesideom flåden <strong>og</strong> dens historie. Vi eraf Balsved blevet spurgt, om n<strong>og</strong>le afmedlemmerne kunne være interessereti at overtage ansvaret for ajourførelsenaf dette temmelig omfattende arbejde,idet han selv på et eller andet tidspunktmå overdrage det til andre? Dette blottil de enkelte medlemmers overvejelse.Til slut vil jeg gerne udtrykke tak tilbestyrelsen for den udviste ihærdighed.Efter at Orl<strong>og</strong>smuseet ikke længere eren selvejende institution, men nu hørerind under Statens ForsvarshistoriskeMuseum, så er assistancen udefrablevet mindre, bestyrelsesarbejdetmere omfattende <strong>og</strong> problemfyldt, <strong>og</strong>dagligdagen med de små praktiskeproblemer som opvask, oprydning,opbevaring af selskabets ting <strong>og</strong> sagermed mere volder ind i mellem lidtproblemer. Vi skal i ny <strong>og</strong> næ <strong>og</strong>såanmode om en hjælpende hånd.I det sidste foreningsår t<strong>og</strong> næstformandensig af vedtægtsændringernesom blev vedtaget på sidstegeneralforsamling. Tak for det.Også en stor tak til vort bestyrelsesmedlemTorben Ingemann-Hansen,som i ny <strong>og</strong> næ må give os gode råd<strong>og</strong> juridisk assistance. Tak til sekretærenTrine Kjems har biståetmed referater samt alt det praktiskeomkring mødetilmeldingerne samtbestyrelsesmøderne. Hun er desværreforhindret i at være her i dag. Også takfor indsatsen fra den øvrige bestyrelse.Som sædvanlig vil jeg <strong>og</strong>så gernerette en varm tak til de to af bestyrelsesmedlemmerne,som altid arbejderihærdigt for selskabet: Tom Wismannbåde som foredragsholder, medudgiveraf tidsskriftet <strong>og</strong> tilrettelæggeraf vores årlige filmaften selskabet samtansvarlig for teknikken – <strong>og</strong> <strong>og</strong>så somforfatter til en hel serie om den danskeflådes skibe, som man blandt andetkan læse om i tidsskriftet. Den andener Niels Probst, der som selskabetsaltmuligmand virker som kasserer,redaktør af tidsskriftet, kontaktmandtil Modelbyggerlauget <strong>og</strong> museet.Det afslutter selskabets beretning <strong>og</strong>jeg giver ordet til dirigenten.I spørgeperioden henledte næstformandenmedlemmernes opmærksomhedpå selskabets nye hjemmesidewww.marinehist.dk3. Regnskaber <strong>og</strong> fondsregnskaber.Kassereren gennemgik årets regnskab.Underskuddet var blevet lidtstørre end forventet, blandt andetpå grund af stigende udgifter tiltidsskriftet. Desuden var værdien afformuen blevet reduceret på grund29


af finanskrisen. Tilsvarende var værdienaf depotbeholdningerne i ”KommandørkaptajnSigurd Barfoeds Legat”blevet reduceret på grund af krisen.4. Fremsatte forslag:Formanden havde ikke modtagetforslag fra medlemmerne inden fristensudløb den 1. februar <strong>2009</strong>.5. Fastsættelse af kontingent for detkommende år:Kassereren foresl<strong>og</strong> uændretkontingent for det kommende år:225 kr. for ordinære medlemmer,250 kr. for ægtepar <strong>og</strong>125 kr. for pensionister <strong>og</strong> juniorer.Det blev vedtaget af forsamlingen.6. Valg af formand:Formanden blev valgt for to år vedgeneralforsamlingen i 2008 <strong>og</strong> varsåledes ikke på valg i <strong>2009</strong>.7. Valg til bestyrelsen:Følgende fra bestyrelsen var på valg<strong>og</strong> var alle villige til genvalg:Henrik Muusfeldt, næstformandNiels Probst, kassererTrine Kjems, sekretærTorben Ingemann-HansenTom Wismann.Alle blev valgt.8. Valg til repræsentantskabet:Følgende af repræsentantskabet var påvalg <strong>og</strong> blev genvalgt:Poul SchriverOle Lisberg Jensen.9. Valg af revisor:Generalforsamlingen valgte at fortsættemed ”Kresten F<strong>og</strong>ed, StatsautoriseretRevisionsaktieselskab” som selskabetsrevisor.10. Eventuelt:Under punktet eventuelt orienteredeformanden om de planlagte aktiviteterfor året 2010, hvor flåden fejrer 500-års jubilæum tirsdag den 10. august.Herunder er der planlagt udgivelse afca. 10 bøger om flåden <strong>og</strong> dens historiesamt 5 timers TV-udsendelser af TroelsKløvedal, som vil blive vist på DR.Arbejdsgruppen under Søværnet, somforbereder jubilæet, er i fuld gang medat indsamle fondsmidler til finansieringaf jubilæumsfestlighederne, inklusivestøtte til de mange b<strong>og</strong>udgivelser,hvorfor repræsentantskabets støtte tilfremskaffelse af fondsmidler ikke erpåtrængende p. t. Modelbyggerne færdiggørmodellen af Ivar Huitfeldts skib30


Dannebr<strong>og</strong>e inden den sejles til Århus.Det er i forbindelse med markeringenaf 300-årsdagen for skibets undergangden 4. oktober 1710.Bestyrelsen opfordrede medlemmernetil at komme med forslag til emner forforedrag (d<strong>og</strong> ikke til den kommendesæson, som er planlagt) samt til eventuelleaktiviteter i forbindelse med500-års jubilæet, herunder hvorledesselskabet selv bør markere jubilæet.Endelig blev der orienteret om denvanskelige situation, som MarinensBibliotek var blevet bragt i. Medlemmerneblev opfordret til at støtte bevarelsenaf Marinens Bibliotek i sinnuværende form.Tom Wisman orienterede om denårlige udflugt, som i september går tilkoldkrigsmuseet på Stevnsfortet. Detbliver en en-dags tur lørdag den 5.september <strong>2009</strong>.Formanden orienterede om pr<strong>og</strong>rammetfor den kommende sæson. Pr<strong>og</strong>rammeter trykt på bagsiden af nærværendetidsskrift.med motiver med relation til flådensvirke siden frimærkernes fremkomst.Foredraget vil tage ca. 75 minutter <strong>og</strong>drejer sig ikke om værdiansættelse af deenkelte mærker. Foredraget vil kræve12 – 18 måneders forberedelsestid.Der blev tilbudt et ekstra sæt højtaleretil brug under foredragene.Opfordring til at orientere om selskabetsaktiviteter i lokalavisen forChristianshavn.Opfordring til at sørge for at ankeretfra Dannebr<strong>og</strong>e blev opstillet korrekt.Om fremtidige foredrag: Der blevefterlyst foredrag om den polske <strong>og</strong> debaltiske flåder.Hermed sluttede generalforsamlingen<strong>og</strong> formanden takkede dirigenten.Poul Grooss, formand, referentArne Holm, dirigentForslag fra medlemmerne:Under punktet ”eventuelt” tilbød ClausNielsen at holde foredrag om ”Flådenpå Mærkerne”. Det drejer sig om enpræsentation af danske frimærker31


REFERAT AF ORLOGSMUSEETSMODELBYGGGERLAUGS GENERAL-FORSAMLING ONSDAG 2. APRIL <strong>2009</strong>Generalforsamlingen afholdtes på Orl<strong>og</strong>smuseet0. Velkomst:Poul Beck bød de fremmødte velkommen.1. Valg af dirigent:Sven Holm-Jensen blev foreslået<strong>og</strong> valgt som generalforsamlingensdirigent. Sven Holm-Jensen kunnekonstatere, at generalforsamlingen varlovligt indkaldt.2. Formandens beretning v/Poul Beck:Poul Beck gennemgik formandsberetningen,som var omdelt i skriftligform. Beretningen er gengivet andetstedsi nærværende tidsskrift.Formandens beretning gav ikkeanledning til spørgsmål eller kommentarer,<strong>og</strong> beretningen blev herefterenstemmigt godkendt.3. Regnskabsaflæggelse v/PeterMaack:Peter Maack fremlagde <strong>og</strong> uddybedelaugets reviderede årsregnskab,som fremviste et positivt resultat på5.231,80 kr. Foreningens formue andrager31.649,45 kr.Medregnet i dette resultat er skyldigeomkostninger på 14.000 kr. til<strong>Marinehistorisk</strong> Tidsskrift. PeterMaack bemærkede, at indkøb af værktøj<strong>og</strong> maskiner til Arresthuset, samtudgifter til projekt Dannebr<strong>og</strong>e baren betydelig del af udgifterne. Tilskudfra Tøjhusmuseet var medvirkendeårsag til et beskedent positivt resultat.Det ændrede koncept for dette årsjulearrangement var en stor succes,<strong>og</strong> for første gang i længere tid, gavjulearrangementet ikke et markantunderskud, men et mindre overskud,medvirkende til sæsonens økonomiskeresultat.Der var ingen spørgsmål til det revideredeårsregnskab, som herefter enstemmigtblev godkendt.4. Fastsættelse af kontingent v/Peter Maack:Peter Maack foresl<strong>og</strong> på bestyrelsensvegne, at man i sæson <strong>2009</strong>-2010fastholder det årlige medlemskontingentpå 225,00 kr.Der var ikke andre forslag, hvorfor detblev vedtaget at medlemskontingentetfor sæson <strong>2009</strong>-2010 skal være 225,00kr.32


5. Indkomne forslag:Bestyrelsens forslag til ændringaf ordlyd i Orl<strong>og</strong>smuseets Modelbyggerlaug’svedtægter blev vedtaget.Ordlyden i vedtægternes § 8,sidste punktum: ”Laugets formueovergår til Orl<strong>og</strong>smuseet <strong>og</strong> skalanvendes på museets modelsamling”erstattes hermed af ”Samtidig tagergeneralforsamlingen stilling tilhvorledes laugets eventuelle formueskal deponeres”.6. Valg til bestyrelsen:På valg til bestyrelsen for en 2-årigperiode var:Poul H. Beck, som var villig til genvalg.Peter L. Maack, som var villig tilgenvalg.Der var ikke andre kandidater, <strong>og</strong> PoulH. Beck, <strong>og</strong> Peter L. Maack blev beggegenvalgt.På valg som suppleant til bestyrelsenfor en 1-årig periode var:Poul Henrik Westh, som var villig tilgenvalg.Der var ikke andre kandidater, <strong>og</strong> PoulHenrik Westh blev genvalgt.Der skulle ikke vælges revisorer pågeneralforsamlingen 02.04.<strong>2009</strong>.Palle Rosenvold, <strong>og</strong> MortenVinter Pedersen, begge valgt vedgeneralforsamlingen 02.04.2008beklæder de 2 revisorposter frem tilgeneralforsamlingen i april 2010.7. Eventuelt:Harry Schrøder Larsen foresl<strong>og</strong> at sættepriserne på drikkevarer i laugets”konsumkasse” op til 10,00 kr. pr. stk.i stedet for de nuværende 5,00 kr. pr.stk. Der er ikke umiddelbar grund til atgøre dette, da konsumkassen som sådanblot skal hvile i sig selv uden at væreet indtægtsgrundlag for lauget. Viseret behov for at ændre udbud til andredrikkevareprodukter sig, vil prisernenaturligt blive justeret herefter.8. Afslutning:Sven Holm-Jensen takkede defremmødte medlemmer for god ro <strong>og</strong>orden, hvorefter generalforsamlingenfor sæson 2008-<strong>2009</strong> var slut.Efter en pause holdt Poul Beck etforedrag om det korteste <strong>og</strong> samtidigblodigste slag i sejlskibsperioden,der kendes til. Det drejede sig omtræfningen mellem den engelskefregat Shannon <strong>og</strong> den amerikanskefregat Chesapeake, som varede blot 11minutter, før amerikanerne strøg flaget.Ref.: JA/ja33


Korvetten Thetis i dok på Orl<strong>og</strong>sværftet. Thetis blev købt i England i 1945 <strong>og</strong> varen korvet af den såkaldte Flower-kl. (Marinens Biblioteks Arkiv)34


ORLOGSMUSEETS MODELBYGGERLAUGFORMANDENS BERETNING 2008 – <strong>2009</strong> 2.4.<strong>2009</strong>I formandens beretning til generalforsamlingeni 2008 blev der fortaltom forskellige aktiviteter <strong>og</strong>henvendelser der ikke kan sættes indunder de faste rubrikker <strong>og</strong> afsnit dernormalt kendetegner en årsberetning.Det gælder <strong>og</strong>så i år, som f.eks. enhenvendelse fra den danske kirke påøen Sild i Sydslesvig om mulighedenfor bygning af et lille kirkeskib. Nu ca.¾ år efter, har henvendelsen resultereti en fin lille model af en toldkrydsermed sidesværd, udført af et af laugetsdygtige medlemmer på Fyn. Valgetaf netop dette skib som kirkeskib erudtryk for et ønske om en model af etskib med en særlig tilknytning til netopdette område, hvor skibet i 1800-talletopererede i de lavvandede områderomkring de daværende dansk frisiskeøer.Selvom lauget først <strong>og</strong> fremmestrelaterer til Statens ForsvarshistoriskeMuseum, Orl<strong>og</strong>smuseet/Tøjhusmuseet,har <strong>og</strong>så andre museer <strong>og</strong>udstillinger i Danmark <strong>og</strong> Norge iårets løb nydt godt af indsatsen fraflere af laugets medlemmer i form afmeget fine <strong>og</strong> bemærkelsesværdigemodeller af sejlførende orl<strong>og</strong>sskibe,herunder modeller af skibe <strong>og</strong> fartøjermed relation til englænderkrigene.Året har bl.a. på grund af laugetshjemmeside budt på et stadig størreantal henvendelser om almindeligeistandsættelser <strong>og</strong> nybygninger afmodeller, der normalt formidles videretil interesserede <strong>og</strong> dygtige medlemmer.Henvendelserne kan være megetforskelligartede, både med hensyntil de modeller der ønskes istandgjorteller færdigbygget, - desværre oftemeget ringe eller dårlige byggesæt, -eller fabriksfremstillede modeller afringe kvalitet. I den udstrækning vikan, søger vi at fravælge de ringeste<strong>og</strong> mest utaknemmelige opgaver.Desværre har vi ikke altid mulighed forat se nærmere på opgaven inden denformidles videre til et laugsmedlem.Rigtig mange henvendelser handler omtegningsmateriale. Det har fået laugettil at bringe en nærmere orientering ommulighederne på laugets hjemmeside,bl.a. muligheden for selv at rettehenvendelse til bl.a. Rigsarkiveteller Handels- <strong>og</strong> Søfartsmuseetpå Kronborg, samt en række andreinden- <strong>og</strong> udenlandske museer <strong>og</strong>arkiver. Emnet er ikke problemfrit.Dels kan der være tale om ophavsreti forbindelse med rekonstruktionsmaterialeudført af lauget elleraf laugets medlemmer eller andre,dels at kopieret tegningsmaterialebl.a. fra Rigsarkivet normalt ikkemå formidles kommercielt. Endeligkan <strong>og</strong> har der <strong>og</strong>så været behov for35


at fortælle, at lauget for alle andreend laugets medlemmer, hverkenkan eller vil fungere som en bekvemeller gratis adgang til erhvervelse aftegningsmateriale.Laugets aktiviteter 2008 – <strong>2009</strong>.Efter generalforsamlingen den 2.april 2008 havde lauget den 12. aprilen interessant udflugt til Gribskov,hvor skovridder Lars Toksvig <strong>og</strong>skovtekniker Preben Øland fortalteom skovbrug <strong>og</strong> egetømmer under enspændende tur rundt til skovens mangeafkr<strong>og</strong>e med de nu snart 200 årigeFlådeege. Den 15. juni var der besøgpå Diesel-house, H.C. Ørstedsværket,der er indrettet som oplevelsescenterfor dieselteknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> industri i enkulturhistorisk sammenhæng, <strong>og</strong> hvorvi havde lejlighed til at se den storeB&W-dieselmotor fra 1933 i gang.Søndag den 8. juni 2008 kunnevi fremvise laugets nyindrettedefaciliteter i det gamle arresthus påNyholm, hvor vi i løbet af en varm<strong>og</strong> solbeskinnet eftermiddag havdeet succesfuldt besøg af omkring 100medlemmer, venner, familie medefterfølgende forfriskninger underskyggefulde parasoller i arrestgården.Sæsonen 2008 – <strong>2009</strong> startedede månedlige onsdagsmøder påOrl<strong>og</strong>smuseet den 3. september 2008med et foredrag med billeder <strong>og</strong>tegninger m.m. om forberedelse <strong>og</strong>bygning af en model i skala 1:40 aforl<strong>og</strong>sskibet Dannebr<strong>og</strong>e fra 1692.Den 1. oktober havde lauget besøgaf Søværnets historiske konsulent,historiker Hans Chr. Bjerg, der holdtet interessant <strong>og</strong> lærerigt foredragmed film <strong>og</strong> billeder om US Navy`shistoriske modelsamling i Annapolis.Den 5. november kunne vi bydevelkommen til de to unge historikereTorsten Geertz <strong>og</strong> Rasmus Voss, derberettede den spændende historie omdansk kaperi 1805 – 1815.Fredag den 10. oktober delt<strong>og</strong> laugettraditionsmæssigt i Kulturnatten påOrl<strong>og</strong>smuseet med et hold på 5 mand<strong>og</strong> et hold på 4 mand i Arresthuset.Begge steder var der mulighed for atse modelbygningsteknik m.m.. Ogsådenne gang var det en spændende <strong>og</strong>interessant aften med en helt specielstemning <strong>og</strong> et stort besøgstal, - 1100,der gav os lejlighed til at tale medmange interesserede <strong>og</strong> spørgelystnegæster i alle aldersgrupper.Den 5. december 2008 gennemførtelauget med overvældende succes<strong>og</strong> stort fremmøde sit traditionsrigejulearrangement, der for førstegang omfattede spisning i form afen omfangsrig hjemmegjort buffet,der afsluttedes med det traditionelleandespil <strong>og</strong> lotteri med mange store <strong>og</strong>små gevinster.Den 7. januar <strong>2009</strong> t<strong>og</strong> lauget hul pådet nye år med et gæsteforedrag afhistorikeren Jon Voss, der berettededen blodige <strong>og</strong> dramatiske historie ompiraterne i Caribien i 1700-tallet. Den36


4. februar berettede Peter Maack dentankevækkende historie om flådensfabriksmester Henrik Gerner, derved sin enestående <strong>og</strong> epokegørendeindsats i sidste halvdel af 1700-tallet,står som flådens største <strong>og</strong> mestmarkante skibskonstruktør. Den 4.marts kunne museumsinspektør JakobSeerup løfte lidt af sløret omkring sinkommende PhD-afhandling ved etspændende foredrag om flådens forholdi 1700-tallet med ny <strong>og</strong> interessantviden om mandskabets forhold <strong>og</strong>livsvilkår.De ugentlige tirsdagsmøder startededenne sæson den 9. september 2008i laugets nye lokaler i Arresthuset påNyholm. Tirsdagsmøderne indgårnu som en del af tirsdagsaktiviteteni Arresthuset, som normalt kører frakl. 1000 – 2130. Formålet er delsat arbejde med de igangværendeprojekter <strong>og</strong> dels at være stedet, hvornye <strong>og</strong> gamle medlemmer underhyggelige <strong>og</strong> afslappede former kanmødes til en modelsnak med mulighedfor at søge relevante ideer, råd <strong>og</strong>vejledning. Samtidig giver det adgangtil laugets bibliotek <strong>og</strong> tegningsarkiv.I arresthuset arbejder vi aktuelt medmodellen af et kanondæk i skala 1:10<strong>og</strong> med modellen af orl<strong>og</strong>sskibetDannebr<strong>og</strong>e 1692 i skala 1:40. Beggeprojekter omtales nærmere underemnet: Projekter.Siden september har vi haft rigtigmange besøg af laugsmedlemmersom bl.a. på grund af afstand <strong>og</strong>bopælsforhold normalt har svært vedat deltage i aftenmøderne, - men somher kan besøge os om dagen, hvorder <strong>og</strong>så er mulighed for morgenmad,frokost eller aftensmad til enoverkommelig pris i cafeteriet i denbagvedliggende marinekaserne, somvi er velkomne til at benytte, ligesomparkeringsforholdene er optimale <strong>og</strong>gratis. Herudover har vi haft besøg afjubilæumsudvalget vedrørende flådensmarkering i 2010 af 500 året forflådens oprettelse, <strong>og</strong> herudover mangebesøgende fra Holmen, foreninger <strong>og</strong>mange andre interesserede.Laugets faciliteter i det Gl. Arresthuspå Nyholm.Fra december/januar 2007/2008 fremtil den 8. juni 2008 brugte et hold på 8 –10 af laugets medlemmer rigtig mangekræfter på indretning af lokalernei Arresthuset, herunder indkøb <strong>og</strong>opstilling af en pæn samling maskiner,samt sortering <strong>og</strong> opstilling af laugetsbibliotek <strong>og</strong> tegningssamling. Museethar bekostet indkøb af arbejdsborde,vægskabe, lysarmaturer, materialerm.v.. I begrænset omfang harvi fået arbejdsstole <strong>og</strong> borde framarinestationen. De mange polstredestole <strong>og</strong> klapborde stammer d<strong>og</strong> fraen stor udefrakommende donation,ligesom vi selv har indkøbt b<strong>og</strong>reoler<strong>og</strong> de mange nye maskiner.Endnu mangler en modernisering<strong>og</strong> udbygning af el-systemet, som37


marinestationen skal stå for. Indtilvidere klarer vi os ved hjælp af et antalkabeltromler.Siden foråret/sommeren 2008 har vii Arresthuset arbejdet med to storeprojekter som omtales nærmere underemnet: Projekter.Som tidligere fortalt, giver faciliteternemulighed for værkstedsundervisning<strong>og</strong> viderebringelse af faglig viden<strong>og</strong> kunnen. Endelig giver lokalernemulighed for bygning af størremodeller i fællesskab, som det f.eks. ertilfældet med de to aktuelle projekter.Tipsmidler.For første gang i laugets historie harvi søgt om økonomisk støtte i form aftipsmidler til kulturelle <strong>og</strong> almennyttigeformål. Ansøgningen er indsendt tilKulturministeriet december 2008.Ansøgningen er under behandling <strong>og</strong>kulturministeriet har meddelt, at svarkan forventes maj <strong>2009</strong>. Der ansøgesom midler til følgende formål: En stordrejebænk, en stationær fræsemaskine,nyt PR-materiale, en ajourført <strong>og</strong>opdateret modelbygger-håndb<strong>og</strong>,samt støtte til gennemførelse af enmodelbyggerkonkurrence august 2011.Projekter.For et år siden var det planen atpåbegynde modeller af Hunt-klassen<strong>og</strong> Triton-klassen, samt en H-klasseu-båd fra 1938-1942 <strong>og</strong> en storfunktionsmodel af Mastekranen,hvortil kommer den igangværendemodel af et udsnit af det nederstekanondæk på linieskibet Prinds Chr.Frederik i skala 1:10.Bortset fra kanondækket, har vimåtte udskyde de øvrige projekter,da vi marts/april 2008 blev spurgtaf flådens jubilæumsudvalg om vikunne/ville påtage os at bygge enstor <strong>og</strong> repræsentativ sejlskibsmodeli anledning af 500 året for flådensoprettelse i 2010. Denne eneståendeopgave har vi som bekendt sagt jatil. Valget er faldet på en model aforl<strong>og</strong>sskibet Dannebr<strong>og</strong>e fra 1692i skala 1:40, som skal opstilles iSOK`s administrationsbygning iÅrhus efteråret 2010. Arbejdet skriderplanmæssigt frem for det 15 mandstore byggehold. Som det ser udnu, starter rigningen af modellen 1.september <strong>2009</strong>, så modellen kan værefærdig omkring 1. september 2010 <strong>og</strong>officielt overdrages som gave til SOKden 4. oktober 2010, d.v.s. på 300 årsdagen for Iver Huitfeldts <strong>og</strong> skibetsundergang i Køge Bugt.Arbejdet med kanondækket skrider<strong>og</strong>så planmæssigt frem <strong>og</strong> forventesfærdig til eftersommeren <strong>2009</strong>. Deter et stort <strong>og</strong> flot projekt, som museetglæder sig meget til at opstille i enstor montre sammen med modellen aflinieskibet Prinds Chr. Frederik somFinn L. Knudsen sammen med laugetgav til museet september 2007. Somn<strong>og</strong>et helt nyt er der etableret et sy<strong>og</strong>figurhold under ledelse af JanneKjærsgaard, der er i fuld gang med at38


fremstille de ca. 35 figurer, der skalbemande dækket omkring modellens 4kanoner.Februar <strong>2009</strong> har Gert Pedersen,Holbæk, færdiggjort to fine modelleri skala 1:250 af Triton-korvetterne,som sammen med to modeller afOrl<strong>og</strong>sværftets flydedokke skalplaceres på museets store diorama afHOLMEN 68.Endelig arbejder Poul Beck, - d<strong>og</strong> inedsat tempo, - med en model i skala1:50 af torpedobåden Glenten fra1933.Som det allerseneste er vi blevet spurgtom muligheden for bygning af en lillemodel af et ikke realiseret ubådsprojektfra 1808 i forbindelse med 100 åretfor anskaffelse af den første ubåd tilden danske flåde. I den anledningforberedes en særudstilling på museetoktober <strong>2009</strong>.Laugets hjemmeside, www.modelbyggerlaug.dkDe opmærksomme medlemmer harsikkert bemærket, at laugets hjemmesideløbende opdateres med mødedatoer,arrangementer, beskrivelser <strong>og</strong> billederaf projekter, ajourført litteraturlistem.m., ligesom der <strong>og</strong>så er en langrække links til inden- <strong>og</strong> udenlandskemuseer, arkiver, specialforretninger,foreninger m.m.. Vi har <strong>og</strong>så egetafsnit på <strong>Marinehistorisk</strong> <strong>Selskab</strong>s/Venneselskabets hjemmeside, ligesomvi <strong>og</strong>så har et afsnit på museetshjemmeside <strong>og</strong> på Marinens Bibliotek´shjemmeside. Senest har vi fået enfyldig omtale i Marineforeningernesmedlemsblad, hvor der <strong>og</strong>så henvisestil laugets hjemmeside.Fremtidigt arbejde.Bestyrelsen har besluttet at udskrive enmodelbyggerkonkurrence MODEL-SKIB 2011 til august 2011. Planlægningsarbejdeter gået i gang, <strong>og</strong> denførste annoncering har været bragti februar-nummeret af MHT. Detendelige materiale forventes færdig tiludlevering maj <strong>2009</strong>. Plakater, foldere,<strong>og</strong> yderligere annoncering afventerforeløbig svar på ansøgningen omtipsmidler (maj <strong>2009</strong>).Bestyrelsen har endvidere besluttet atundersøge muligheden for at skaffenye medlemmer ved en målrettetindsats fortrinsvis i Storkøbenhavn.Hvordan det nærmere kan gennemføres<strong>og</strong> tilrettelægges skal diskuteres <strong>og</strong>planlægges af bestyrelsen april/maj<strong>2009</strong>.Endelig kan der være anledning tilat orientere om, at Orl<strong>og</strong>smuseetsudstilling vil blive opfrisket fraoktober <strong>2009</strong> med ny skiltning, nybelysning <strong>og</strong> forskellige justeringer/moderniseringer, bl.a. af ubådsudstillingen.Oktober <strong>2009</strong> åbner ensærudstilling i anledning af 100året for oprettelse af det danskeubådsvåben. Sommeren 2010 kommerder i forbindelse med 500 året forflådens oprettelse en særudstilling ombekæmpelse af sørøvere <strong>og</strong> pirater fra39


1400-tallet til i dag, hvilket må sigesat være særdeles aktuelt. Herudoverbliver der en række b<strong>og</strong>udgivelser,fjernsynsudsendelser, parader <strong>og</strong> andrearrangementer i forbindelse med 500året. Vi vil søge at holde medlemmerneløbende orienteret om de mangearrangementer <strong>og</strong> aktiviteter på laugetshjemmeside.Afslutning.Til slut skal der rettes en stor tak tilmuseet <strong>og</strong> jubilæumsudvalget foret fint <strong>og</strong> godt samarbejde, samt tilbestyrelsen, arbejdsgrupperne <strong>og</strong> tilde enkelte medlemmer for en stor <strong>og</strong>engageret indsats ved de forskelligeprojekter, foredrag, <strong>og</strong> ikke mindsttil laugets mange medlemmer forstøtte <strong>og</strong> interesse <strong>og</strong> de arbejderflere har udført i løbet af året tilOrl<strong>og</strong>smuseet <strong>og</strong> forskellige andremuseer <strong>og</strong> kirker. Hertil kommeropbakningen fra <strong>Marinehistorisk</strong><strong>Selskab</strong>/Orl<strong>og</strong>smuseets <strong>Venner</strong>, hvisstøtte betyder meget for lauget <strong>og</strong> detsmedlemmer.Poul H. BeckMSA 5 (MineSkibsAfdelingen) tidligere MK 5 var bygget på Holbæk Skibs- <strong>og</strong>Baadebyggeri som nybygning nr. 173. Den indgik i flådens tal i 1949 <strong>og</strong> var beregnettil transport af minekabler, som benyttedes ved etablering af kontrolleredekabelminefelter. (Marinens Biblioteks Arkiv)40


”Dunkirk – kamp til sidste mand”af Hugh Sebag-Montefiore. Udgivet afBorgens Forlag A/S den 7. november2008. Oversat fra engelsk ”Dunkirk:Fight to the Last Man” (2006) af OleSteen Hansen. 674 sider illustreret.Pris kr. 399 (vejledende).Forfatteren har villet sætte et mindeover de mænd, som blev sat til atforsvare tilbagetrækningen af BritishExpeditionary Force (BEF) i maj –juni 1940, så den britiske hovedstyrke<strong>og</strong> en del af de franske styrker kunneevakueres fra Dunkirk til den britiskeside af Kanalen. De er ofte blevetglemt i de krigshistoriske beskrivelser,for hændelserne ved Dunkirk var jo in<strong>og</strong>en grad at betragte som et nederlag,<strong>og</strong> herefter stod Storbritannien alene ikrigen, medens Hitler <strong>og</strong> Luftwaffegjorde sig klar til ”Slaget om England”.Det er en ganske spændende historie,som den britiske jurist, journalist <strong>og</strong>forfatter Hugh Sebag-Montefiore harkastet sig over. Han har foretaget etmeget stort arbejde med at skaffe siginformationer fra belgiske, franske,britiske, tyske, russiske <strong>og</strong> tjekkiskearkiver, <strong>og</strong> han har interviewet et stortantal overlevende deltagere fra 1940.Det drejer sig især om overlevendebriter <strong>og</strong> tyskere.B<strong>og</strong>en tager sit udgangspunkt i enuheldig episode – for tyskerne –hvor en Luftwaffepilot i nærheden afMünster i januar 1940 lover en kollegaat flyve ham til et møde i Köln. Hvadpiloten ikke ved er, at hans passagermedbringer alle krigsplanerne for detstorstilede tyske angreb mod Belgien<strong>og</strong> Frankrig i den følgende uge. Pilotenfarer vild <strong>og</strong> tror, at han er nødlandet iTyskland, men stor er hans forbavselse,da det viser sig at være i Belgien, <strong>og</strong>hans passager får ret travlt med atbrænde planerne, men det lykkes ikke,inden de to tages til fange. Herefterfølger læseren så de belgiske, britiske<strong>og</strong> franske politiske <strong>og</strong> militærereaktioner oven på afsløringen af detyske angrebsplaner – eller rettere sagt,alle regnede med, at tyskerne stadigville holde sig n<strong>og</strong>enlunde til planen.Blandt andet på grund af dette eklatantesikkerhedsbrud ændrer tyskerne deresplaner, <strong>og</strong> angrebet iværksættes førstden 10. maj 1940, efter operationernemod Danmark <strong>og</strong> Norge var indledt.Det er måske vanskeligt i dag at forståde problemer, som især Belgien,Storbritannien <strong>og</strong> Frankrig havdemed at samarbejde militært i 1939 –1940. Det var tre selvstændige lande,som ikke havde fælles procedurereller fælles spr<strong>og</strong>. Forfatteren hargjort en del ud af at beskrive samarbejdsvanskelighederne<strong>og</strong> reaktionstiderne,når uforudsete problemeropstår. Reaktionstiderne står i skarpkontrast til tyskerne, som ofte kan41


eagere med en militær beslutningtruffet på højt plan inden for 10minutter, medens franskmændenehelst skal have 12 timer.Beskrivelsen af den franske hærer lidet flatterende, men der erselvfølgelig undtagelser, blandt andetet fransk modangreb ved Montcornetledet af oberst Charles de Gaulle den17. maj 1940. Den franske hær skullerent talmæssigt <strong>og</strong> materielmæssigtvære den tyske hær overlegen, menmoralen svingede mellem ”lav” <strong>og</strong>”ikke eksisterende”. Perioden frakrigsudbruddet den 3. september 1939<strong>og</strong> frem til Hitlers angreb den 10. maj1940 var slet ikke blevet brugt til atbringe den franske hær på krigsfod,motivere personellet, samarbejdeenhederne <strong>og</strong> uddele ammunition.Ledelsen bestod fortrinsvis af officerermed en særdeles høj levealder.Samarbejdet med briterne gik særdelesdårligt, <strong>og</strong> de stillede jo <strong>og</strong>så medn<strong>og</strong>le markante personligheder somgeneralerne Montgomery <strong>og</strong> AlanBrooke. Endelig er der den belgiskekonge, som egenrådigt tager kontaktmed tyskerne <strong>og</strong> lader Belgienkapitulere midt i det hele.Læseren får <strong>og</strong>så indtryk af deforskellige former for militær føring.Både Guderian <strong>og</strong> Rommel er med heltfremme, <strong>og</strong> begge har været særdelesudsat under operationerne. Rommelvar endda meget, meget tæt på at blivetaget til fange, <strong>og</strong> hans adjudant blevdræbt få meter fra ham. Det er <strong>og</strong>sålykkedes for forfatteren at redegøre forde tyske problemer. På trods af de tyskesejre var der n<strong>og</strong>le materielmæssige<strong>og</strong> personelmæssige begrænsninger ifremrykkehastigheden samtidig med,at tyskerne selv var meget påpasseligemed ikke at rykke så langt frem, at deblev lokket i en fælde. Tyskerne varn<strong>og</strong>et dygtigere end deres modstanderetil at opnå et samvirke mellem infanteri,kampv<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> flystyrker. Det britiskesamarbejde mellem styrkerne i BEF,Royal Air Force <strong>og</strong> Royal Navy varikke imponerende på dette tidspunkt afkrigen.Der er ligeledes en udmærket beskrivelseaf de britiske overvejelser,såvel politiske som militære, omkringselve tilbagetrækningen. HvisStorbritannien efterfølgende stodalene i krigen, skulle man dels sikreflyindustriens overlevelse under tyskeluftangreb <strong>og</strong> dels holde befolkningensmoral oppe. Motorerne til Spitfirejagerneblev kun produceret to steder,<strong>og</strong> disse to fabrikker skulle holdesi gang. Hermed havde den britiskeledelse faktisk forudset <strong>og</strong> taget højdefor de to mest afgørende problemer i”Slaget om England”, som startedemindre end tre måneder senere.Tyskerne udførte en lang række42


krigsforbrydelser under fremrykningenmod Kanalkysten. Flere steder blev dermyrdet britiske krigsfanger <strong>og</strong> belgiskecivile, et enkelt sted næsten 100, <strong>og</strong>disse hændelser har fået en omfattendebeskrivelse.Det er som nævnt et omfattendeværk på 674 sider, <strong>og</strong> de sidste ca.200 sider er brugt til dokumentation,fodnoter, utallige kort, stikordsindeks,litteratur- <strong>og</strong> kildefortegnelse, listeover forkortelser samt ”DramatisPersonae”, som er korte informationerom nøglepersonerne. Appendiks A <strong>og</strong>B indeholder desuden informationerom materiellet hos de kæmpendestyrker samt tal for evakueringen.B<strong>og</strong>en bærer naturligvis præg af denbritiske synsvinkel på krigens uheldigestart.ønsket at sætte et minde over de mangebritiske soldater, som gik til underoperationerne, eller som tilbragte defølgende fem år i tysk fangenskab.Den del er lykkedes for ham, <strong>og</strong> hanhar <strong>og</strong>så evnet at beskrive krigen frade menige soldaters synsvinkel. Demange detaljerede beskrivelser fra deoverlevende veteraner om de mangedræbte <strong>og</strong> sårede gør et stort indtryk.Poul Grooss, kommandør,Center for Militærhistorie,Forsvarsakademiet.Forfatteren er gået meget grundigt tilværks, men det er d<strong>og</strong> ikke helt lykkedesfor ham at fange læseren. Der er tale omen endeløs opremsning af interviews,<strong>og</strong> handlingen springer ofte fra denene side af fronten til den modsatte,uden at der gøres opmærksom herpå.Bagest i b<strong>og</strong>en findes tillige n<strong>og</strong>lekorte levnedsbeskrivelser, <strong>og</strong> de beståraf en underlig blanding af misvisende<strong>og</strong> overflødige bemærkninger omb<strong>og</strong>ens nøglepersoner. B<strong>og</strong>en burdehave været udsat for en mere kritiskgennemgang fra det britiske forlaginden udgivelsen. Forfatteren har43


”Minestrygerne af VIG-klassen” afLars Jordt. Udgivet af forlaget Steel& Stone Publishing, Degnelodden5, Valby, 3200 Helsinge i december2008. Kan rekvireres på www.flaadensskibe.dk eller tlf. 48 79 7028 (aften). 48 sider illustreret. Pris kr.110 incl. moms <strong>og</strong> forsendelse.I serien om flådens skibe har forlagetnu udsendt det femte hefte i A4-format. Det er skrevet af skibsingeniørLars Jordt, hvis far i øvrigt var chef fortegnestuen på Orl<strong>og</strong>sværftet, da de firelægtvandsminestrygere af Vig-klassenblev tegnet <strong>og</strong> bygget på værftetmellem 1959 <strong>og</strong> 1962. Der er tale omen skibstype, som formentlig er mindrekendt uden for flåden. De fire enhederhavde krigsmæssige opgaver somminestrygere, men de blev anskaffeti en tid, hvor der stadig var minefarei danske farvande. I løbet af skibeneslevetid blev de sidste ruter strøget, <strong>og</strong>efterfølgende blev skibstypen lagt op<strong>og</strong> senere afhændet.Vig-klassen kom til at indgå i Cost-Sharing-pr<strong>og</strong>rammet. Her betalte denamerikanske regering hver andenenhed, <strong>og</strong> de pågældende enhederhejste derfor først amerikansk flag,hvorefter de blev overdraget tilDanmark. Det fremgår blandt andet afdet fyldige billedmateriale. Ligeledeser der gjort en del ud af beskrivelsen afskibenes bygning. Som minestrygereblev der især stillet ganske særlige <strong>og</strong>høje krav til den magnetiske signatur.B<strong>og</strong>en er forsynet med originaletegninger <strong>og</strong> kopi af Orl<strong>og</strong>sværftetsdatablad for skibstypen. Læserenbliver orienteret om princippernefor minestrygning. Der er desudenkildehenvisninger, oplysninger omskibenes våbenskjolde, skibscheferne<strong>og</strong> meget mere. Den ledsagendetekst fortæller såvel om de tekniskeoplysninger som om de dagligehændelser om bord. De ledsagendefotos beskriver <strong>og</strong>så på udmærket vishvorledes forholdene ombord var forbesætningen.Poul Grooss, kommandør,Center for Militærhistorie,Forsvarsakademiet44


MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT42. årgang Nr. 2 - maj <strong>2009</strong>


Året ekskursion til Stevnsfort <strong>og</strong> RødvigLørdag den 5. september <strong>2009</strong>se inderside af omslag bagerst


Året ekskursion til Stevnsfort <strong>og</strong> RødvigLørdag den 5. september <strong>2009</strong>Årets ekskursion går til det nyåbnede”Koldkrigsmuseum Stevnsfort”.Fortet åbnede i sommeren 2008 <strong>og</strong>havde på fire måneder ca. 33.000besøgende.Stevnsfort v<strong>og</strong>tede under den KoldeKrig fra 1954-2000 over densydlige indsejling til Øresund.Fortets opgaver var sammen meddanske <strong>og</strong> allierede krigsskibe,fly <strong>og</strong> minespærringer at hindreden Røde Flåde i at passere udgennem Øresund, for herefter at bekæmpeNatostyrker i Nordsøen <strong>og</strong>Nordatlanten.På museet kommer vi til at sekanon- <strong>og</strong> radarinstallationer påjordoverfladen. I dag er der udoverde oprindelige søværnsinstallationerpå overfladen <strong>og</strong>så opstiletet Hawk-batteri (luftværnsmissiler)<strong>og</strong> en udstilling af pansredekøretøjer fra den Kolde Krig.Turens højdepunkt vil være enbesigtigelse af det mægtige underjordiskeanlæg på stevnsfort. Vivil her se operationsrummet, kommunikationscenter,belægningsrum<strong>og</strong> ammunitionsmagasiner altsammenplaceret 20 meter nede ikridtklippen.Efter denne åndelige føde vil vimed bussen forlægge til Rødvigmed den idylliske lille havn, hvorskafningen vil foregå på Rødvig kro.Efter skafningen <strong>og</strong> en kop kaffemed kage vil der blive mulighedfor en gåtur på Rødvig havn, indenvi med bussen returnerer tilKøbenhavn.Lørdag den 5. september <strong>2009</strong>Kl.: 0845 – ca. 1630Mødested Valby Station, på sydsidenaf stationen.Praktisk fodtøj <strong>og</strong> lunt tøj, dader året rundt er ca. 12 gr. C. iundergrunden.Pris: 550 kr./person.I prisen er inkluderet bustransport,entre på Stevnsfort samt lækkerfrokost med kaffe <strong>og</strong> kage.Tilmelding til Tom Wismann påmail twismann@mail.dk eller påtelefon 4879-7028.Sidste frist for tilmelding er lørdagden 8. august.Beløbet for turen bedes samtidigindbetalt på selskabets bankkonto:Regnr.:3171,kontonr:4150-851319.Med venlig hilsenTom Wismann


MEDDELELSER FRAORLOGSMUSEETS VENNER / MARINEHISTORISK SELSKABArrangementer sæsonen <strong>2009</strong> – 2010Lørdag den 5. september 0845 - ca. 1630Heldagstur til Koldkrigsmuseet Stevnsfort. Nærmere beskrivelse af dettearrrangement er trykt i maj nummeret af bladet.Onsdag den 28. oktober <strong>2009</strong> kl. 1930Foredrag: Udviklingen af tyske offensive planer mod Danmark fra 1898 tiliværksættelsen 42 år senereBrigadegeneral Michael H. ClemmesenOnsdag den 25. november <strong>2009</strong> kl. 1930Foredrag: Muskö-basen <strong>og</strong> svenske kystbefæstninger under Den kolde KrigMaskinmester Tom WismannOnsdag den 27. januar 2010 kl. 1930Foredrag: Panserskibe <strong>og</strong> artilleriskibeProjektchef, direktør Lars WismannOnsdag den 24. februar 2010 kl. 1930Foredrag: Ubådskrigsførelsen i Middelhavet under Den Anden VerdenskrigKommandør Poul GroossOnsdag den 7. april 2010 kl. 1930Generalforsamling efterfulgt af forevisning af historiske film <strong>og</strong> billeder.Alle foredrag <strong>og</strong> generalforsamlingen foregår på Orl<strong>og</strong>smuseetEfter onsdagsforedragene <strong>og</strong> generalforsamlingen er der mulighed for at få 2 stk.Smørrebrød med øl <strong>og</strong> kaffe for i alt 80 kr.Tilmeldinger til foredragsaftener <strong>og</strong> generalforsamling til Trine@Kjems.comEller telefon 3315-1410. Det skal præciseres, at tilmelding til spisning skal skesenest mandagen før det pågældende foredrag/generalforsamlingen.


MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT42. årgang Nr. 2 - maj <strong>2009</strong>


Året ekskursion til Stevnsfort <strong>og</strong> RødvigLørdag den 5. september <strong>2009</strong>se inderside af omslag bagerst


Året ekskursion til Stevnsfort <strong>og</strong> RødvigLørdag den 5. september <strong>2009</strong>Årets ekskursion går til det nyåbnede”Koldkrigsmuseum Stevnsfort”.Fortet åbnede i sommeren 2008 <strong>og</strong>havde på fire måneder ca. 33.000besøgende.Stevnsfort v<strong>og</strong>tede under den KoldeKrig fra 1954-2000 over densydlige indsejling til Øresund.Fortets opgaver var sammen meddanske <strong>og</strong> allierede krigsskibe,fly <strong>og</strong> minespærringer at hindreden Røde Flåde i at passere udgennem Øresund, for herefter at bekæmpeNatostyrker i Nordsøen <strong>og</strong>Nordatlanten.På museet kommer vi til at sekanon- <strong>og</strong> radarinstallationer påjordoverfladen. I dag er der udoverde oprindelige søværnsinstallationerpå overfladen <strong>og</strong>så opstiletet Hawk-batteri (luftværnsmissiler)<strong>og</strong> en udstilling af pansredekøretøjer fra den Kolde Krig.Turens højdepunkt vil være enbesigtigelse af det mægtige underjordiskeanlæg på stevnsfort. Vivil her se operationsrummet, kommunikationscenter,belægningsrum<strong>og</strong> ammunitionsmagasiner altsammenplaceret 20 meter nede ikridtklippen.Efter denne åndelige føde vil vimed bussen forlægge til Rødvigmed den idylliske lille havn, hvorskafningen vil foregå på Rødvig kro.Efter skafningen <strong>og</strong> en kop kaffemed kage vil der blive mulighedfor en gåtur på Rødvig havn, indenvi med bussen returnerer tilKøbenhavn.Lørdag den 5. september <strong>2009</strong>Kl.: 0845 – ca. 1630Mødested Valby Station, på sydsidenaf stationen.Praktisk fodtøj <strong>og</strong> lunt tøj, dader året rundt er ca. 12 gr. C. iundergrunden.Pris: 550 kr./person.I prisen er inkluderet bustransport,entre på Stevnsfort samt lækkerfrokost med kaffe <strong>og</strong> kage.Tilmelding til Tom Wismann påmail twismann@mail.dk eller påtelefon 4879-7028.Sidste frist for tilmelding er lørdagden 8. august.Beløbet for turen bedes samtidigindbetalt på selskabets bankkonto:Regnr.:3171,kontonr:4150-851319.Med venlig hilsenTom Wismann


MEDDELELSER FRAORLOGSMUSEETS VENNER / MARINEHISTORISK SELSKABArrangementer sæsonen <strong>2009</strong> – 2010Lørdag den 5. september 0845 - ca. 1630Heldagstur til Koldkrigsmuseet Stevnsfort. Nærmere beskrivelse af dettearrrangement er trykt i maj nummeret af bladet.Onsdag den 28. oktober <strong>2009</strong> kl. 1930Foredrag: Udviklingen af tyske offensive planer mod Danmark fra 1898 tiliværksættelsen 42 år senereBrigadegeneral Michael H. ClemmesenOnsdag den 25. november <strong>2009</strong> kl. 1930Foredrag: Muskö-basen <strong>og</strong> svenske kystbefæstninger under Den kolde KrigMaskinmester Tom WismannOnsdag den 27. januar 2010 kl. 1930Foredrag: Panserskibe <strong>og</strong> artilleriskibeProjektchef, direktør Lars WismannOnsdag den 24. februar 2010 kl. 1930Foredrag: Ubådskrigsførelsen i Middelhavet under Den Anden VerdenskrigKommandør Poul GroossOnsdag den 7. april 2010 kl. 1930Generalforsamling efterfulgt af forevisning af historiske film <strong>og</strong> billeder.Alle foredrag <strong>og</strong> generalforsamlingen foregår på Orl<strong>og</strong>smuseetEfter onsdagsforedragene <strong>og</strong> generalforsamlingen er der mulighed for at få 2 stk.Smørrebrød med øl <strong>og</strong> kaffe for i alt 80 kr.Tilmeldinger til foredragsaftener <strong>og</strong> generalforsamling til Trine@Kjems.comEller telefon 3315-1410. Det skal præciseres, at tilmelding til spisning skal skesenest mandagen før det pågældende foredrag/generalforsamlingen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!