<strong>Bilag</strong> ALasterDette bilag har til formål at bestemme de karakteristiske laster, der påvirkerKMD-domicilets østfløj. Lastberegningerne er udført i henhold til Norm forlast på konstruktioner [DS 410 1998] inklusiv tillæg 1 fra 2006.A.1 EgenlastI beregningerne medtages egenlast fra skillevægge, nedhængte lofter med tilhørendeinstallationer, betonelementer, isolering samt skalmur. Der afgrænsesfra at betragte egenvægten af ventilationshuset, da der ikke findes oplysningerherom.Der regnes med en egenlast fra de lette skillevægge på 0,5 kN/m 2 gulvareal.Som egenlast fra nedhængte lofter og installationer skønnes en egenlast på 0,2kN/m 2 gulvareal. Ved de bærende vægge samt slidlag regnes med en tyngdepå 23 kN/m 3 . Slidlaget antages at være 5 cm overalt. Tallene er skønnet påbaggrund af, at elementerne udføres i armeret beton. Etageadskillelserne, derudføres som huldæk af typen PX32, har ifølge producenten en egenlast på4,08 kN/m 2 [Spæncom 2006a]. Isoleringens egenvægt skønnes til 0,2 kN/m 3 ,mens skalmurens egenvægt er skønnet til 1,9 kN/m 3 . Skalmurens egenvægtpåvirker hverken dæk eller vægge, idet den regnes som selvbærende. Detantages, at der i byggeriet bliver anvendt tre-lags termoruder af typen PilkingtonOptitherm S, der har en egenvægt på 30 kg/m 2 , svarende til 0,3kN/m 2 [Pilkington 2007].5
6 BILAG A. LASTERA.2 NyttelastIdet KMD-domicilet primært består af kontorer, kan byggeriet kategoriseressom værende i kategori B. I denne kategori er belastningen en fladelast, q, på2,5 kN/m 2 og en punktlast, Q, af størrelsen 2,5 kN. Halvdelen af fladelastenskal regnes som bunden last, mens den resterende del kan påsættes som frilast. Punktlasten skal placeres det mest ugunstige sted, dog ikke samtidigtmed fladelasten. Det antages, at der i bygningen ikke forefindes arkivrum,hvorfor den fundne nyttelast kan anvendes overalt.A.3 SnelastDet ønskes at finde den karakteristiske snelast, s, som byggeriet påvirkes af.Den karakteristiske snelast skal regnes som en bunden variabel last virkendei tyngdekraftens retning. Byggeriet er en permanent konstruktion, hvorforårstidsfaktoren for sneens terrænværdi, c års , sættes lig 1. Grundværdien forsneens terrænværdi, s k,0 , antager i Danmark en værdi på 0,9 kN/m 2 ,hvorforsneens karakteristiske terrænværdi, s k , bliver lig 0,9 kN/m 2 , idet følgendeformel er anvendt:s k = c års · s k,0(A.1)Den karakteristiske snelast, s, på et tag er givet ved følgende formel:s = c i · C e · C t · s k(A.2)hvor c i er en formfaktor afhængig af tagudformningen, C e er en beliggenhedsfaktorog C t er en termisk faktor. Både C e og C t sættes til 1 i henholdtil DS 410.Ovenpå råhuset af KMD-domicilet er der placeret et ventilationshus. Ventilationshuseter ikke på hele byggeriet, men af simplificerende årsager antagesdet i lastberegningerne, at dette er tilfældet. En skitse af antagelsen kan sespå figur A.1.Ventilationshuset har reelt skrå sider, og i facaderne er der forhindringer veddet underliggende tag. Dette antages ligeledes ikke at være gældende, og densimplificerede model kan ses på figur A.2.Idet der kan komme sneophobning langs ventilationshuset, influerer dettepå formfaktoren, c i . Formfaktoren består af et bidrag fra de flade stykker,c 1 , der er 0,8, idet vinklen er under 15 ◦ . Nedenfor ventilationshuset medregnesen ekstra formfaktor, der tager højde for sneophobning og risiko fornedskridning af sne fra det ovenliggende tag. Nedskridning vil dog ikke være