10.07.2015 Views

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

VALGTIL DANMARKS LÆRERFORENINGSHOVEDSTYRELSEside 49ProfessorensprofilHvad motiverer landets mestciterede pædagogiske forsker?Hvorfor udtaler han sig så bredt?Og hvem er mennesket bag titlen?P O R T R Æ T SIDE 14N R . 2 7 / 2 4 . N O V E M B E R 2 0 1 1 / F O L K E S K O L E N . D KSKOLER MÅ PÅTAGESIG ØKONOMISK ANSVARNy evalueringsrapport ominklusion anbefaler at flytte detøkonomiske ansvar ud på denenkelte skole. Det vil få skolerne tilat inkludere flere.SIDE 06»BARE ROLIG, FAR,DET SKAL NOK GÅ«Den 14. juni faldt en elev fra 5.a på Smidstrup-SkærupSkole ved Vejle syv meterned i en betonklædt trappeskakt. Herefterudspillede sig et drama, hvor lærere og andreansatte på skolen måtte yde førstehjælp.SIDE 40MOBNING KAN TRUESKOLENS KERNEOPGAVEElever, der mobber, kan få en megetkraftfuld vi-følelse. Den energi børkanaliseres over i noget, der i stedetstyrker klassefællesskabet, mener HelleRabøl Hansen.SIDE 44Vind en iPad – på KOLON.alinea.dkSå du KOLON i seneste nr. af <strong>Folkeskolen</strong>? Stort temanummer om digital læring …


13512KristendomskundskabNYHEDReligion nuReligion nu præsenterer hele faget <strong>som</strong> etredskab til at forstå omverdenen. Elevenklædes på – både til livet og til faget. giver eleverne faglige begreber oganalyseredskaber, <strong>som</strong> de skal bruge til at løsevedkommende opgaver. tilbyder læreren varieredeundervisningsmetoder, religiøse tekster forbørn, forslag til evaluering, perspektiveringog sammenfattende arbejde. har en tydelig progression. Kapitlerneer strukturerede efter fagets indhold<strong>som</strong>råder.Og aktiviteterne starter i elevernes verden, bevægersig ind i en faglig verden og vender tilbage tilelevernes verden, hvor den nye viden evalueres.En stor force i dette undervisningsmateriale er,at man har delt bogen op i tre brede emner, <strong>som</strong> alleer beskrevet i en detaljeret undervisningsplan – timefor time. Det er simpelt hen smart og hjælperunderviseren helt utroligt meget i hverdagen.Se uddrag afbogen onlineGrundbog: 80 sider kr. 149,-Arbejdsbog: 48 sider kr. 50,-Lærervejledning: 140 sider kr. 514,-i-bog plus: kr. 298,-Religion nu 2: Grundbog udk. til marts- veje til videnwww.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60


indhold06 1420 Forvaltningstrend:Skolernemå selv betaleNy evalueringsrapportom inklusion anbefalerat flytte det økonomiskeansvar ud påden enkelte skole. Detvil få skolerne til atinkludere flere.PORTRÆTUdvalgsformandforsvarermillioninvesteringi iPadsLars Grønlund,formand forbørne-, unge- ogkulturudvalget iOdder, erkender,at iPad’en ikke erfremtidssikret. Mennesket bagmeningerneNiels Egelund er kvantitativ forsker i en verden,hvor det kvalitative har været i højsædet. Den66-årige professor har altid beskæftiget sigmed politisk brændvarme emner.4 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


24 DAGE MED NY SKOLEREFORM22 34 40 4649641201101009080Indeks100Tilbagegangi biologi oggeografi.Fremgangi dansk ogmatematik1002009/2010Hele landet108biologi og geografi96dansk og matematik2010/2011Den udvalgteSom eneste mand i indskolingenog med 12 år <strong>som</strong>aktiv, engageret lærer påSkovbakkeskolen i Odderregner Esben Jensen ikkemed, at han er blandt deseks lærere, der skal fyres.Men det er han.VALGDANMARKS LÆRERFORENINGS HOVEDSTYRELSEValg i DLFSide 49-62FaldetDen 14. juni faldt en elev fra 5.a på Smidstrup-Skærup Skole ved Vejle syv meter ned i en betonklædttrappeskakt. Herefter udspillede sig et drama,hvor lærere og andre ansatte på skolen måtteyde førstehjælp.Ni ud af ti elever erparate til at vælgeungdomsuddannelseDe magiske brillerGennem mange år har Danida produceretet læremiddel til indskolingeni forbindelse med BørnenesUlandskalender. I år handler detom vestafrikanske Sierra Leone. OVERSIGTAktualiseret ............................/ 06<strong>Folkeskolen</strong>.dk ......................... / 12Portræt .................................. / 14Konfronteret............................/ 20Kvantificeret ........................... / 22Debatteret ............................../ 24Læserrejse ............................../ 32Rapporteret ............................./ 34Old school / new school ............./ 38Rapporteret ............................./ 40Aktualiseret ............................/ 44Ny viden / spot ......................../ 46Lærer til lærer ........................../ 48Hovedstyrelsesvalg .................../ 49Publiceret .............................../ 64Job og karriere ......................... / 67Ledige stillinger ....................... / 67Bazar ....................................../ 71Uskolet .................................. / 74FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 5


aktualiseretForvaltningstrend:Skolerne må selv betaleNy evalueringsrapport om inklusion anbefaler at flytte det økonomiskeansvar ud på den enkelte skole. Det vil få skolerne til at inkludere flere.Figur 1. Udgifterne til ekskluderendespecialundervisning <strong>som</strong> andel af desamlede udgifter på folkeskoleområdet,1995-2010.TEKSTESBEN CHRISTENSENInklusionens vinde har længe blæst over folkeskolen.Fra 1995 til 2010 er udgifterne til specialundervisningsteget fra 5,1 procent til 13,3procent af skolens samlede budget. Eller fra 1,8milliarder kroner til 5,5 milliarder kroner. Der eraltså milliarder af kontante argumenter for atnedbringe udgiften til specialundervisning – ellersagt med andre ord: At inkludere flere i normalundervisningen.Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut(Krevi), der opstod i halen på kommunalreformeni 2005, har stillet skarpt på inklusionen.Rapporten »Ekskluderende specialundervisning«blev præsenteret for offentligheden bag pressemeddelelsenmed den præcise rubrik:»Færre udgifter til specialundervisning, hvisskolerne selv betaler«.Krevi vil »inspirere til bedre kvalitet og effektiviteti kommuner og regioner«, så når instituttetgår ud med så klar en anbefaling, erdet værd at spidse ører. I rapportens konklusionbliver pointen med det decentrale budgetansvargentaget:»Undersøgelsen peger dermed på ét konkrethåndtag, <strong>som</strong> kommunerne kan skrue på, hvisde ønsker at påvirke deres henvisningsfrekvenstil ekskluderende specialundervisning: Graden afdecentralisering af finansieringsansvaret for specialundervisningen.Vil man have tilgangen til denekskluderende specialundervisning nedbragt, skalman overføre en væsentlig del af finansieringsansvarettil den henvisende skole«.Eller sagt på en anden måde: Hvis skolerneselv skal betale, er de mindre tilbøjelige til at sendeeleverne videre i systemet og mere tilbøjeligetil at inkludere.Krevi anslår, at en gennemsnitlig kommunekan sænke gruppen med ét procent point eller 30elever.Professor i statskundskab med speciale i forholdetmellem staten og kommunerne og offentligbudgettering, Jens Blom-Hansen, fortæller, atder inden for de sidste 10-15 år er blevet decentraliseretmange steder i den offentlige sektor.»Man kan sige helt med sikkerhed fra videnskabensside, at når man gennemfører decentraliseretbudgetansvar, så er det en måde at favori-6 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


sere økonomihensynet i forhold til det faglige hensyn«,siger Jens Blom-Hansen, der kalder decentraliseringenfor et »budgetstyringsinstrument«.Aarhus-modellenI Aarhus har man siden midten af sidste årti decentraliseretbudgettet ud til de enkelte skoler. I Krevisrapport fremgår det, at kommunen inkluderer 0,8procentpoint flere elever, end den på baggrund afdemografien kunne forventes at gøre.Både budgetansvaret og det pædagogiskeansvar er lagt ud på den enkelte skole. Pengenebliver fordelt efter en række sociale faktorer sammenholdtmed børnetallet i skoledistrikterne.En skole i et belastet område får derfor <strong>som</strong> udgangspunktflere penge end en skole i en mindrebelastet område.»Det er klart, at der er et incitament til at sige,at de børn, man arbejder videre med på skolen, derhar man også pengene på skolens budget. Og derer ikke noget centralt visiteringsudvalg, der kanafvise skolelederens beslutning«, siger Jan Kirkegaard,chefpsykolog i Aarhus Kommune.For ham har den decentrale model den fordel,at beslutningen om, hvem der skal modtage specialtilbud,ligger ude hos de fagpersoner, der harden daglige kontakt med eleverne.I Aarhus er gennemsnitsprisen for en elev ispecialklasse ifølge Jan Kirkegaard 130.000kroner om året. Penge, der følger eleven væk frabopælsdistriktsskolen, hvis skolen visiterer til etspecialtilbud på en anden skole.Derfor kan en skole blive tvunget til at trække ibremsen, hvis for mange elever bliver sendt videretil specialundervisning. For det kan være dyrere,end skolen har råd til.»Med decentraliseringen kan skolelederensige, at det beløb, skolen har fået via vurderingskriterierne,rækker til seks elever, men aktuelt erder brug for otte pladser. Så kan han finansiere desidste to pladser af skolens øvrige budget«, sigerJan Kirkegaard.»Men der skal man være opmærk<strong>som</strong> på, atman ikke dræner skolens øvrige budget. Man skalplanlægningsmæssigt være meget opmærk<strong>som</strong> påopgaven ude lokalt. Det er jo fristende at sige, at såer det bare en specialklasseplads mere«, tilføjer han.Han fortæller, at der, også dengang der var etcentralt visiteringsudvalg, var elever, <strong>som</strong> blevindstillet til støtte, men <strong>som</strong> ikke fik det, og hanfinder det hensigtsmæssigt, at beslutningen i dagtræffes af dem, der kender eleverne bedst.Frygter faglig svækkelseÅrhus Lærerforening var modstander af decentraliseringen,da den blev indført. Man var dengangbange for, at den faglige ekspertise skulle bliveI Aarhus er gennemsnitsprisen for enelev i specialklasse ifølge Jan Kirkegaard130.000 kroner om året. Penge, der følgereleven væk fra bopælsdistriktsskolen, hvisskolen visiterer til et specialtilbud på en andenskole.mindre hørt. Formand for Århus Lærerforening,Søren Aakjær, har noteret sig, at halvdelen af byensskoleledere i en evaluering fortalte, at de erblevet mere opmærk<strong>som</strong>me på økonomien medden nye ordning. Han mener, at decentraliseringener endt med at formindske rammerne for normalundervisning.»Der er sket en udsultning af normalundervisningen.Man skjuler udgifterne til specialundervisningved at udhule almenundervisningen«,siger Søren Aakjær.Han understreger samtidig, at han mener, atalle børn har ret til at modtage den specialundervisning,de har behov for.Men kombineret med nulvæksten er decentraliseringengiftig for den enkelte skole.»Hvis der kommer tre tilflyttere med særligebehov midt i et skoleår, så kan det vælte en skolesbudget, for man må ikke længere låne af næsteårs budget«, siger Søren Aakjær.I arbejdet på at få inkluderet flere har AarhusKommune lavet kompetenceudviklingsprojektet»<strong>Folkeskolen</strong>s Fællesskaber«, hvor 1.100 lærere vilblive efteruddannet.esc@dlf.orgAndre pointer fra Krevi-rapporten:Social baggrund betyder meget for, om man kan inkluderes. Elever fra velstillede og veluddannedehjem kan oftere inkluderes.Hvis man tager højde for elevernes sociale baggrund, er det sådan, at nydanske børn oftere endetnisk danske børn kan inkluderes.Drenge og adopterede børn kan i mindre grad end andre inkluderes.I kommuner, hvor en stor andel af eleverne går i privatskole, får en større andel af de tilbageværendeelever i de kommunale skoler ekskluderende specialundervisning.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 7


aktualiseret22 kandidater kæmper om 20pladser i DLF’s hovedstyrelseHele otte nye ansigter stiller op til valget om posterne i DLF’s hovedstyrelse. 22 kandidater har alleredekastet sig ind i kampen om 20 pladser. I dette nummer af <strong>Folkeskolen</strong> præsenterer kandidaternesig selv for lærerne. På folkeskolen.dk kan man følge valget og stille spørgsmål direkte til kandidaterne.TEKSTMARIA BECHER TRIERKandidaterne til DLF’s hovedstyrelse er i fuldgang med at debattere på folkeskolen.dkNuværende medlem og kandidat til den nyehovedstyrelse Niels Christian Sauer mener, derer alt for få kandidater. Han overvejer, om hovedstyrelsesvalgeti virkeligheden er et pseudovalg,<strong>som</strong> allerede er afgjort af kredsstyrelserne rundtom i landet.»Man skal vist nærmest være lidt småtossetfor at tro, at det nytter noget at stille op, hvis manikke gennem lang og tro tjeneste har erhvervet siget sikkert kredsbagland. Det er der intet suspekti, sådan er det bare, lad os være ærlige omkringdet«, mener Niels Christian Sauer.Alligevel er der ved dette hovedstyrelsesvalgto yngre kandidater uden kredsbagland, der forsøgerat få en plads i hovedstyrelsen. RasmusEnemark på 38 og Maja Grøndal Kvist på 34.Formand for Esbjerg Lærerforening og kandidatKenneth Nielsen giver Sauer ret i, at langt defleste har et solidt bagland. Men han mener, atdet netop betyder, at kandidaterne kan være godebindeled i foreningen.Følg valgkampen på folkeskolen.dkDet er medlemmerne af Danmarks Lærerforening,der afgør, hvem der skal repræsentere dem i hovedstyrelsen.Afstemningen kommer til at foregå elektronisk.Alle stemmeberettigede får tilsendt et valgkortog kan stemme fra den 24. november på dlf.orgSidste frist for at afgive sin stemme er den 6.december inden klokken 16. Der skal vælges 20medlemmer til hovedstyrelsen. Hvert stemmeberettigetmedlem råder over 20 stemmer, der kan givestil én kandidat eller fordeles på flere kandidater.Læs side 49-62, hvor kandidaterne til DLF’shovedstyrelse præsenterer sig selv.Følg kampen om pladserne ihovedstyrelsen på folkeskolen.dk 8 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Hvor borkandidaterne?7FRA JYLLAND13FRA SJÆLLANDHvilket køn har kandidaterne?MÆND& KVINDER6162FRA FYNSidder kandidaternei hovedstyrelsen på nuværende tidspunkt?[ 14 ][ 8 ]sidder allerede i hovedstyrelsennye kandidaterDET DIGITALE SPEJLDET DIGITALE SPEJLUndervisningsforløb tiludskolingenUndervisningsforløbom socialetilmedierudskolingen om sociale medierSkab dialog med dine elever om online mediernes muligheder og udfordringer vedat bruge de tre nye undervisningsforløb om digitalt fællesskab, -fodspor og -identitet.Der er 100 gratis workshops til de enkelte lærerteams.Skab dialog med dine elever om online mediernes muligheder og udfordringer vedLæs at bruge mere de tre på nye www.detdigitalespejl.dkundervisningsforløb om digitalt fællesskab, -fodspor og -identitet.Der er 100 gratis workshops til de enkelte lærerteams.Læs mere på www.detdigitalespejl.dk100gratisworkshopstil lærere 100gratisworkshopstil lærereDESIGN OG PRODUKTION: DESIGN WESTRING OG PRODUKTION: + WELLING WESTRING A/S + WELLING A/SIndustriens Arbejdsgiverei KøbenhavnIndustriens Arbejdsgiverei KøbenhavnFOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 9


Matematik · 4.-6. klasseSjovere matematik Konkrete materialer til værkstedsundervisning En kasse til tre årgange Alt er organiseret og klar til brugNYHED!Læs mere påformat.alinea.dkFormats værkstedsundervisningLad eleverne lege, spille og eksperimentere med matematikkensfaglige indhold. Det gør matematikken spændende og nærværende.Med Formats værkstedsundervisning får eleverne mulighed forat træne deres viden og kunnen med alsidige opgaver. Opgavernetager udgangspunkt i elevbogens faglige temaer.Åbn kassen og gå i gang!Alt der skal bruges til en aktiv undervisning med Format er iMaterialekassen og Værkstedsmappen. Det hele er organiseretog nemt at bruge. Bare åben kassen og gå i gang.


(16399 · BureauLIST.dk) · FS027 · 2011På format.alinea.dk er der beskrivelser af allematerialer i Materialekassen og gennemgangaf Værkstedmappens indhold.I enkelte tilfælde finder du også en lillefilm af udvalgte materialer i brug.alinea.dk · tlf.: 3369 4666


N Y H E D E R F R A N E T T E TNu kan tv til undervisningenhentes på nettetSvendborg-lærer gårtil OmbudsmandenLærer Maria Bolvinkel har været igennem meget i sit sygeforløbi Svendborg Kommune, der ikke vil bevilge førtidspension.TEKSTFOTODORTHE KIRKGAARD NIELSENSØREN SKARBYSiden lærer Maria Bolvinkel fik en arbejdsskadei januar 2007, har hun kæmpet for atfå førtidspension. Nu er hun gået til FolketingetsOmbudsmand og folketingspolitikerPernille Skipper fra Enhedslisten.Da den 40-årige lærer pådrog sig en varigarbejdsskade, havde hun ikke forestillet sig,at det skulle være så svært at få en førtidspension.I dag næsten fem år senere har hunkronisk hovedpine, ondt i nakke, nervesmerteri venstre arm og venstre skulder, problemermed balancenerven, synet og koncentrationen.Hun går med støttekrave om halsen pågrund af væskeansamling i nakken – noget,der ifølge lægelig udtalelse påvirker hendesblodtryk i en sådan grad, at hun er i fare forat falde.Men på trods af helbredstilstanden, talrigehelbredsundersøgelser, to arbejdsprøvningerog udtalelser fra både læger, psykologer,kommunens egne lægefaglige konsulenter ogsagsbehandlere om, at Maria Bolvinkel opfylderbetingelserne for at få førtidspension, såhar hun for nylig fået afslag nummer tre påindstilling til førtidspension fra pensionsudvalgeti Svendborg Kommune.I stedet er Maria Bolvinkel blevet indstillettil fleksjob med tilbagevirkende kraft. På trodsaf at Maria Bolvinkel har flere udtalelser om,at hun anses for helbredsmæssigt udredt.»Det virker <strong>som</strong> ren økonomitænkning,når både sagsbehandlere på Jobcentret ogen lang række lægelige udtalelser vurderer, atMaria Bolvinkel skal have førtidspension, ogpensionsudvalget så alligevel skønner, at hunikke skal indstilles til førtidspension«, sigerLone Clemmensen fra Øhavets Lærerkreds.Økonomi- og arbejdsmarkedsdirektørJohn Jensen, Svendborg Kommune, siger:»Pensionsudvalget kan ikke træffe afgørelseom afslag på førtidspension ud fra et ønskeom at spare penge. Afslaget skal begrundesefter de retsregler, der gælder for det pågældendeområde«. At der er gået næsten fem åruden en afslutning på sagen, begrunder hanmed, at det er en meget kompleks sag.Alle Maria Bolvinkels helbredsproblemerbegyndte, da hun i et job <strong>som</strong> lærer på et bostedfor autistiske børn skulle flytte en storboksepude sammen med en pedel. Han taberpuden. Maria Bolvinkel kan ikke bære denalene og går ned med et smæld i skulderen.Fremover behøver man <strong>som</strong> lærerikke bestille en dvd fra Centretfor Undervisningsmidler (CFU),når man vil vise en tv-udsendelseeller dokumentarfilm <strong>som</strong> ledi undervisningen. Filmen kanstreames direkte på den interaktivetavle i klasselokalet.Søg, vælg og afspil. Så nemt erdet fremover, lover CFU’erne, derhar udviklet den nye streamingservicei samarbejde med firmaetDantek.VI LÆSERFOR LIVETBREDER SIGBankagerskolen i Horsens er enaf de 307 skoler, der har fået sinegen læseekspert til rådighed iordningen Lån en ekspert. JørgenKuhlmann fra ProfessionshøjskolenVia har givet 6.-klasselærerneen masse værktøjer til»modellering«, det vil sige til atvise eleverne, hvordan man griberen tekst an.Samtidig forsøger lærerne ide ældste klasser sig med sækkestole:»Det er jo sådan et lidt naivttiltag, hvor vi håber, at nogle gratisaviserog blade, <strong>som</strong> interessererde store drenge, kan få dem gjortinteresseret i at synke ned i en sækkestolmed en avis eller et blad«.12 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Besparelser på synscenterkan ramme kommunerne<strong>som</strong> en boomerang> Læs nyheden i det fagligenetværk Specialpædagogik påfolkeskolen.dkElever arrangerernational demokratidagNy bog sætterlæremidler på pladsRapport: Hver andenlærer mener, der inkluderesfor mangeDanske Skoleelever har fåeten million kroner af Ministerietfor Børn og Undervisning til sinstore demokratikampagne medkursus til elevråd, konference ogen national demokratidag den11. april 2012. Speak Up hedderkampagnen, der begynder 7.februar med en konference. Dagenefter tager eleverne ud medkampagnebus.»Vi skal besøge mindst 75skoler og holde kursus for elevråd.Om hvordan de bliver enstemme, man lytter til«, sigerVera Rosenbeck, formand forDanske Skoleelever. Børne- ogundervisningsminister ChristineAntorini begrunder støtten med,at Danske Skoleelever er så aktivi demokratiarbejdet.Samtlige studerende på førsteårgang og undervisere på læreruddannelsenmodtager bogen»Fælles mål og midler«. Bogenskal rette op på, at undervisningsmidlernei årevis har væretoverset, når lærerstuderende harlært om didaktik og metode.»Læremidler er jo et synligtomdrejningspunkt for undervisningen,men helt usynlige i teoriog bøger om didaktik«, sigerThomas Illum Hansen, der er lederaf det nationale videncenterLæremiddel.dkSammen med Keld Skovmandfra Institut for Uddannelseog Pædagogik (DPU) har hanskrevet en bog, der præsentererdet fagsprog om læremidler oglæreplaner, der ligger bag Læremiddeltjekog bag en bogserie.Elever skriver franskmed talende avatarPå Pilegårdsskolen i Tårnby vindergratis onlineresurser frem<strong>som</strong> elevernes foretrukne præsentationsværktøj.De skriver enfransk tekst til en talende avatarfrem for til en planche i pap ogpapir. Eleverne præsenterer deresarbejde ved hjælp af gratisonlineværktøjer <strong>som</strong> Voki, Glogster,Prezi og Toondoo.Kommunerne og skolerne inkludereri høj grad, men hvor defleste skoleledere vurderer, atinklusionen lykkes, så er det megetfå lærere, der mener, at mankan inkludere flere, end man gør idag. Det viser en kortlægning fraDanmarks Evalueringsinstitut.Kortlægningen er bestilt afSkolerådets formandskab.Undersøgelsen er baseret påto spørgeskemaundersøgelser– en undersøgelse blandt allelandets skoleledere og en repræsentativundersøgelse blandtlærere.To tredjedele af skoleledernemener, at man i dag inkluderer etpassende antal elever i almenundervisningen.Det samme menerhalvdelen af lærerne.Skolerådet vil have nationaletest i dansk <strong>som</strong> andetsprogSkolerådets formandskab vil gerne have indført nationale test idansk <strong>som</strong> andetsprog.TEKSTFOTOPERNILLE AISINGERKLAUS HOLSTINGI Sverige er svensk <strong>som</strong> andetsprog et fag i folkeskolen,<strong>som</strong> eleverne kan tage prøve i. I Danmark har der siden2005 været planlagt to frivillige nationale test i dansk<strong>som</strong> andetsprog. Men testene lader vente på sig.Skoleleder Kirsten Birkving fra Skolerådets formandskabmener, at obligatoriske nationale test i dansk<strong>som</strong> andetsprog kunne være en hjælp til skolerne.»Vi mangler at kunne identificere problemerneundervejs. Det er for eksempel rigtigt svært for os atafgøre, om en tosproget er ordblind eller har sprogvanskeligheder.Det gør det ukvalificeret og ikkeskarpt nok, når vi sætter ind. Måske kommer vi til atsvigte nogle, fordi vi ikke kender grundårsagen godtnok«, siger hun.»Vi har prioriteret at udvikle de obligatoriske nationaletest«, fortæller kontorchef Tine Bak fra Kvalitets-og Tilsynsstyrelsen. »Men testen i dansk <strong>som</strong>andetsprog er klar til en pilotfase i dette skoleår. Franæste skoleår skal testene så køre«.Læs flerenyheder på:• Minister afviser atdiktere mødetiden iVorbasse• Rektorkollegiets formand:Ingen penge iår skærper behovet i2013• Finanslov: Penge tilforskning i specialundervisningog forsøg iskolen• Uddannelsesvejledernesformand: 1.500praktikpladser er ikkenok• Minister vil have inklusionpå finansloven• Lærere protesterermod skolelukninger iHvidovreFOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 13


portrætteretMENNESKETBAGMENINGERNENiels Egelund er kvantitativ forsker i en verden,hvor det kvalitative har været i højsædet.Den 66-årige professor har altid beskæftigetsig med politisk brændvarme emner.14 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


TEKSTFOTOESBEN CHRISTENSENJOHN VILLY OLSENKLAUS HOLSTINGNNiels Egelund stirrer på udråbstegnene, <strong>som</strong><strong>Folkeskolen</strong>s reportere har sat i margenen udfor de sidste linjer i et print af hans nye bog»<strong>Folkeskolen</strong>s udfordringer«.»Hvis det der er den endelige formulering,så er der ikke noget at gøre ved det. Bogener formentlig så langt i trykken, at ...«, sigerNiels Egelund.Det er muligt, at forlaget har sendt os entidlig version ...?»Det tror jeg, de har. Vi gik hele bogenigennem, netop fordi vi ville have luget détud, der kunne gøre, at alle danske lærere villesige: ’Det røvhul, nu gider vi fandeme ikkeham mere!’«Samme aften sender Niels Egelund uopfordretden endelige version af bogens udgangsbøntil <strong>Folkeskolen</strong>:»Forslagene (om delte læringsmål fra Skolerådetsformandskab. Redaktionen) har fåeten ublid medfart af Danmarks Lærerforening,der helt uforståeligt mener, at mål er ødelæggendefor lærernes professionalisme, og at denalsidige udvikling ikke kan målsættes. Har manikke villet forstå de vurderinger, en OECDekspertgruppehar foreslået efter besøg iDanmark? Muligvis er der tale om en modviljemod synliggørelse, men hvis nu resultaternekunne føre til, at kommunerne var i stand til atstøtte lærernes og ledelsernes stigende professionalismeog skabe bedre uddannelsesresultaterfor skolens børn, så ville det da ikke væreså ringe – <strong>som</strong> en jyde ville udtrykke sig«.Den tidligere version lød: »Eller er manbange for synliggørelse af lærernes arbejde,der igen kan føre til sammenligninger og afsløringaf de dårlige lærere og ledere«.DebattørProfessor Niels Egelund har deltaget i skoledebatteni mere end 30 år og søger oftekonfrontationen. Han kalder selv sin rolleFOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 15


portrætteret»den uartige dreng«, og han er helt bevidstom, at hans hårde formuleringer en gangimellem falder andre for brystet. Men det ersådan, det er.»Jeg ville jo ikke ligne mig selv, hvis jegikke stak sådan nogle heftige formuleringerud en gang imellem«, siger han.Og han ligner netop sig selv. 66 år er ingenalder for en mand, der i det meste af sit voksenlivhar holdt damp på lokomotivet med totidskrævende, parallelle karrierer. Den ene er<strong>som</strong> pilot med kontrol over store jumbojet.Den anden <strong>som</strong> Danmarks mest citerede skoleforskerog professor i specialpædagogik.Han står blandt andet i spidsen for Pisakonsortieti Danmark, han er med i Skolerådetsformandskab og er chef for Center forStrategisk Uddannelsesforskning, der sidsteår modtog 53 millioner kroner til forskningover fem år.Egelund er så central i den danske offentlighed,at da Politiken den 18. december 2010opgjorde, hvem der prægede den danskesamfundsdebat mest, var det med Egelund påen 31.-plads foran blandt andre Birthe RønnHornbech, Lars Olsen, Bertel Haarder og AndersBondo Christensen.På kollisionskurs med LærerhøjskolenGennembruddet i den offentlige debatkommer omkring 1980, da den daværendesocialdemokratiske undervisningsministerDorte Bennedsen bestilte en undersøgelseaf klassestørrelsens indflydelse på eleverneslæring hos unge Egelund, der allerede havdemange data om det emne fra undersøgelser iAlbertslund Kommune.»Jeg belyste allerede dengang problemstillingerbestilt af politikere, hvorimod de»Niels har en ekspertise indenfor specialundervisningen.Det respekterer jeg meget.Men han udtrykker sin meningom alt, og det har intet medviden at gøre. Det er Niels’ heltpersonlige holdninger, <strong>som</strong>han altid er parat til at delemed en hvilken <strong>som</strong> helst journalistpå et hvilket <strong>som</strong> helsttidspunkt. Desværre fremstårhan også i den sammenhæng<strong>som</strong> ekspert, men det er hanikke. Dér er han Niels Egelund.En borger, <strong>som</strong> er politiskaktiv i skoledebatten. Og det,synes jeg, man skal skille ad«.Anders Bondo Christensenformand for Danmarks LærerforeningAfgang. Evnen og lysten til at udfordre erblevet et af Niels Egelunds kendetegn.andre på Lærerhøjskolen beskæftigede sigmed problemstillinger, <strong>som</strong> de selv syntesvar interessante. Hele min karriere har væretkendetegnet ved, at det har været politiskinteressante emner«.»Meget af det, der blev udført på Lærerhøjskolendengang, satte ikke noget i gang. Derskal være nogen, der tør sige de frække tingfor at få tingene i gang. Den rolle fik jeg allerededengang, og jeg trives godt med den«.»Min undersøgelse viste, at der ikke er forskelpå, om der er 14 eller 25 elever i klassenhvad elevernes faglige resultater angår, og detskabte stor vrede på Lærerhøjskolen«.Konflikten mellem Egelund og kollegerneresulterer i, at en professor i matematikbliver sat til at granske hans arbejde, derviser sig at holde vand. Startfirsernes Lærerhøjskolehusker Egelund <strong>som</strong> et sted, hvorkvalitative analyser og normative studier eri højsædet.ProvokatørEvnen og lysten til at udfordre og provokereer blevet et af hans kendetegn. Et resultat harværet, at han i perioder har følt sig isoleret,ja, direkte er blevet frosset ude af det kollegialemiljø på Lærerhøjskolen. Samtidig erhan yndlingsaversion i mange lærerhjem.Men faktisk overrasker han ofte tilhørernepositivt, når han er ude at holde et af sinemange foredrag.»Når jeg er ude at holde oplæg, så sigerfolk: ’Da vi så, du skulle holde oplæg, tænkte16 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


»Som en af de 24 kolleger, der i1981 undsagde Niels Egelundsuvidenskabelige og uvederhæftigeadfærd, er jeg i dag glad forvores tidlige prognose, fordi alttyder på, at den var rigtig. Selvom han påstår det modsatte,havde vi selvfølgelig læst denspinkle undersøgelse, han lagdetil grund for et økonomisk regnestykke,<strong>som</strong> den daværendeoppositionspolitiker BertelHaarder lod sig imponere af, etnaivt regnestykke, der viste,hvor meget der ville kunne sparespå samfundsbudgettet, hvisklassekvotienten i folkeskolenblev øget med nogle flereelever. Det skulle selvfølgeligpåtales, fordi der var tale omen utidig sammenblanding afnoget, <strong>som</strong> Niels Egelund selvkaldte forskning, og politik«.Tidligere lektor på Danmarks LærerhøjskoleOle Varming i et læserbrev i <strong>Folkeskolen</strong> 2003vi: Hvad skal han her, det dumme svin? Mennu, hvor vi har hørt dig, så må vi sige, at vistort set er enige i det hele’«.Et andet konfliktpunkt mellem Niels Egelundog hans kolleger i den pædagogiskeforskningsverden er villigheden til at udtale sigbredt om skoleforhold. Mens andre forskereholder sig til relativt smalle fagområder, erhan klar med et svar på næsten alting, når dethandler om skole og uddannelse. Men Egelundmener, at han fagligt har sit på det tørre.»Når man beskæftiger sig med et felt <strong>som</strong>Pisa, der indeholder en så bredspektret variationaf baggrundsfaktorer, så kan jeg gåind i mine data og svare på næsten et hvilket<strong>som</strong> helst spørgsmål. Derfor gør jeg det. Jegforsker jo ikke bare i specialpædagogik, jeg ermeget bred«.Telefonen er aldrig på lydløsTilgængeligheden for pressen har altid væretet bærende princip. Telefonen er altid med, ogden bliver taget, når den ringer. Det er hanspligt, mener han, <strong>som</strong> offentligt ansat forsker.»Forskellen på mig og mange andre er, atde slet ikke vil udtale sig, for de er bange forat blive citeret forkert. De vil have alle deresforbehold med. Sådan nogen gider journalisterikke tale med. Så er der andre, der ikketager deres telefon eller ikke aflytter derestelefonsvarer, og hvis de hører, at det er enjournalist, så ringer de ikke tilbage«.PROFESSOR OG PILOTSom familiens første med en videregående uddannelse var det naturligt for Niels Egelund atvælge læreruddannelsen. Lærerjobbet var både velbetalt og velanskrevet. På seminariet opdagedeEgelund, at man kan tage et civilt flyvercertifikat, og han uddannede sig til pilot paralleltmed læreruddannelsen.Efter seminarietiden så det ud til, at lærerlivet skulle blive hans hylde. Han fik arbejde på enlandsbyskole, men ekspansion hos Sterling Airways åbnede – efter halvandet år i klasselokalet– himlen for Egelund. Han sprang ud <strong>som</strong> professionel pilot.Men heller ikke pilotlivet kunne gøre det for den rastløse mand, der tilsyneladende trives medet professionelt dobbeltliv. Han uddannede sig til psykolog på Københavns Universitet, samtidigmed at han arbejdede <strong>som</strong> pilot på fuld tid.»Når der var autopilot på om natten, så var det en god idé at sidde og læse, så man kunneholde sig vågen«, siger han.På psykologistudiet aner underviserne allerede konturerne af det, der kommer til at blive hovedtemaeti Egelunds forskerkarriere: De kvantitative undersøgelser. En professor sørger for, atden nyuddannede psykolog bliver ansat <strong>som</strong> kommunalforsker i Albertslund, og herfra går detvidere til Danmarks Lærerhøjskole – det senere DPU – i Emdrup.Tredje ægteskabPrivat gik han for halvandet år siden ind i sit tredje ægteskab. Den nuværende partner er uddannetlærer og psykolog <strong>som</strong> Egelund. Hun er ph.d., mor til to skolesøgende drenge og en del yngreend manden. Så Niels Egelund er nu ikke bare bedstefar, han er også med i en småbørnsfamilie.»At stå i den rolle for anden gang i en høj alder er fantastisk. Og det giver et fornyet indblik iskolen«, siger han.Det hele begyndte i 1945 i Odense. Det lå ikke i kortene, at den lille forsigtige dreng skulleblive en så markant stemme i samfundsdebatten.»Hvis der havde været så mange psykologer i skolen dengang <strong>som</strong> i dag, så er jeg ret sikkerpå, at jeg havde fået diagnosen Asperger. Jeg stod på Odense Banegård og kiggede på tog, nårjeg ikke var til spejder«.I fem år var tog og busser den altoverskyggende interesse for den unge fynbo, der kunne køreplaner,lokomotiver og busruter på fingerspidserne. Senere i livet har den »lidt sære« hukommelsekunnet bruges, når pædagogiske fakta skullet huskes og formidles.Skolegangen var noget hakkelse med ondskabsfulde lærere, der tæskede eleverne. Matematikvar kedeligt, og han skrev i flere år af efter klassekammeraterne. Derfor måtte der lektiehjælptil for at få matematikken op på et niveau, der kunne bære et optag til læreruddannelsen.Det begyndte med trafikken på OdenseBanegård for Niels Egelund. Her stodhan <strong>som</strong> dreng og registrerede toge.Han kunne køreplaner og navne pålokomotiver til fingerspidserne.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 17


portrætteret»Der er også meget vane i det. Mangejournalister ringer til den samme hver gang.Derudover er det et spørgsmål om, at manudtaler sig tydeligt i et sprog, <strong>som</strong> alle forstår.Hvis man begynder at komme med alle muligesocial-konstruktivistiske begreber, så erder ikke nogen, der gider høre på én«.I GlobaliseringsrådetNiels Egelund var tæt på regeringsmagten i00’erne. Da Anders Fogh Rasmussen i 2005nedsatte Globaliseringsrådet, var Egelund eksempelvismed <strong>som</strong> uddannelsesekspert. Detimponerede professoren at arbejde sammenmed magtens mænd. Især den daværende»Niels Egelund er kort og klar og indimellem også provokerende. IGlobaliseringsrådet var han med til at bane vejen for nationale testog elevplaner og kvalitetsrapporter. Han tør modsige dogmer og vanetænkningi Danmarks Lærerforening. For eksempel har han dokumenteret,at klassestørrelsen ikke betyder noget. Jeg satte ham i formandskabetfor Skolerådet, da han sammen med Jørgen Søndergaard ogNina Schmidt kom og sagde, at den pædagogiske forskning skulle væreevidensbaseret, og det har fungeret godt. Han er et frisk indslag i denpædagogiske debat, selv om det, han siger, ikke altid er rigtigt«.Bertel Haardertidligere undervisningsminister»Niels Egelund er slubertusmaximus. Han er en stor slubbert.Han har for stor indflydelsei forhold til den vægt,hans forskning har. Det erholdninger, der fremtræder<strong>som</strong> evidente, fordi han erden eneste. Der er ikke andre.Derfor får hans holdninger forstor indflydelse«.Lars-Henrik Schmidttidligere rektor på DPU, nu professor i pædagogikog filosofi»Niels Egelund er et utrolig aktivt,involverende menneske,<strong>som</strong> jeg ikke altid deler synspunktmed, må jeg nok sige. Gennemårene har jeg til tider væretopbragt over de udsagn, han erkommet med i medierne. Han kanvære krasbørstig. Nogle gangepolitiserer han. Det gjorde hanisær ved de første Pisa-undersøgelser.Han er imidlertid vigtig for skoledebatten,fordi man får skærpetsit blik på, hvad man går og laver,når der kommer udsagn, <strong>som</strong>divergerer med det, man selvtænker. Man udvikler sig ikke,hvis man bare går og snakkerhinanden efter munden. Men derskal være gensidig respekt, ogman føler tit, at Niels Egelundangriber. Især førhen. Han harmodificeret sig med årene«.Birthe Heidebylærer på Tjørnegårdskolen i Roskildestatsministers evne til at tage hul på debatterog »pakke det hele sammen i en konsensus tilsidst« imponerede Egelund.Selv lægger han også en strategi for, hvordanhans synspunkter kan få vægt til møder:Han sørger for at få ordet <strong>som</strong> nummer ételler nummer to og igen ordet <strong>som</strong> den sidsteeller næstsidste. På den måde får hans ordmest vægt, har han erfaret.Skal Egelund nævne, hvor han har haftkonkret indflydelse på skoleudviklingen, sigerhan skriftligheden omkring elevplaner oglæreplaner i førskoledagtilbud. I dag arbejderhan blandt andet med at formulere forudsætningernefor succesfuld inklusion.Pisa har han ledt i en årrække. Helevejen igennem sin karriere har han væreten forsker, der primært har benyttet sig afkvantitative metoder, også i de sidste 30 år af1900-tallet, da kvalitative metoder var fremherskende.I dag har tingene ændret sig. Eksempelvisstår der nu i DPU’s (Institut for Uddannelseog Pædagogik) udviklingskontrakt, at manskal bedrive kvantitativ forskning.»Op til for ganske nylig har der væretmeget debat om, hvorvidt evidensbegrebetoverhovedet kunne bruges inden for den pædagogiskeverden. Jeg har været så heldig, atpendulet nu er svinget over til mig. Så det vargodt, jeg blev stående, selv om der stadig eret flertal af forskerne på DPU, der mener, atman ikke kan tale om evidens, og at kvantitativforskning er noget markværk«.esc@dlf.org / jvo@dlf.orgEGELUN D Professor Niels Egelund, født 1945 i Odense, er en indflydelsesrigmand. Han er leder af Pisa i Danmark, medlem afSkolerådets formandskab og direktør for Center for StrategiskUddannelsesforskning ved Institut for Uddannelseog Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Han bliver citeret2,67 gange om dagen i gennemsnit i de trykte medier. Uddannet lærer, trafikflyver og psykolog. Lic.pæd. og dr.pæd. Bogaktuel med »<strong>Folkeskolen</strong>s udfordringer«,Aarhus Universitetsforlag.18 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Stressrammer individuelt menskal løses ifællesskabTag snakken på arbejdspladsenog kom videre sammen på:Scan kodenog se tv-spottet medJacob der møderchefen i elevatoren.Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø


konfronteretFoto: Jens Hasse/Chili.Udvalgsformand forsvarermillioninvestering i iPadsIkke alt, der glimter, er guld. Alligevel satser Odder Kommune stort med iPads til alle lærere og elever.Lars Grønlund, Socialdemokraterne, formand for børne-, unge- og kulturudvalget, erkender, at iPad’enikke er fremtidssikret.HENRIK STANEK SPØRGERLARS GRØNLUND SVARER:I er den første kommune, der giver samtligeelever og lærere en iPad. Andre forsøgersig med en enkelt klasse eller årgang.Hvorfor tager I det store spring?»Vi føler os forpligtede til at klæde eleverne på tilat kunne indgå i det samfund, de skal ud i. Herhar teknologi fået en central rolle. Da vores itudstyrvar slidt ned, undersøgte vi, om der varandre muligheder end at bruge penge på styresystemerog servere i kolde kældre. Hvis vi virkeligskal flytte eleverne, skal lærere og ledere arbejdeud fra samme platform, og løsningen mediPads viste sig at være realistisk. Med det valgflytter vi pengene tæt på eleverne og undervisningen«.7,9 millioner kroner er en pæn investering.Hvor tager I pengene fra? Eller medandre ord: Hvad går skolerne glip af?»Skolerne går ikke glip af noget, for vi skullealligevel bruge seks millioner på at erstatte voresgamle it-system. Tidligere havde vi en pcper fire elever, og nu giver vi dem hver en tabletcomputerfor kun en lille ekstrapris. Men vigør det kun, fordi vi er sikre på, at lærerne ved,hvad der skal til for at ændre undervisningen,for det viste de, da vi indførte LP-modellen.Hvilket udbytte forventer I at få af jeresinvestering?»Vi har lige fået en henvendelse fra Maine iUSA, <strong>som</strong> vil samarbejde med os. Det vil givesprogundervisningen en helt anden dimension,at vores unge kan tale face to face viaderes iPads med elever, der har engelsk <strong>som</strong>modersmål. Det kan også være unge tyskereog franskmænd. Vi får trukket verden ind iskolen. Eleverne lærer at forholde sig kritisk tildet bombardement af digitale informationer,de bliver udsat for i fritiden, når de kan spørgeunge i andre lande, hvordan de ser på tingene«.I næste uge skal du på en konferenceholde et oplæg med titlen »Den papirløseskole«. Er det et realistisk mål?»Vi har indgået en aftale med blandt andreGyldendal om, at eleverne kan have alle forlagetsundervisningsmaterialer liggende på derestablets. Men det er ikke et mål at fjerne altpapir. Det er alene et spørgsmål om at stillenye muligheder til rådighed. Eleverne brugerdigitale medier i deres fritid, mens skolen stadiger analog. Vi vil gøre det muligt for lærerneat lade elevernes hverdag blive afspejlet i dendaglige undervisning. Mange lærere har alleredeen digital tilgang, men hvis man ikke erbevidst om at få alle med, vil nogle holde sig tilden måde, de plejer at undervise på«.Hvordan vil iPad’en ændre lærernesundervisning?»En bærbar er langt hen ad vejen kun en omvandrendeskrivemaskine, og et smartboardgør undervisningen meget lærerstyret. Med eniPad får eleverne adgang til at arbejde hvor<strong>som</strong> helst og når <strong>som</strong> helst. Du kan ikke tageen bærbar med ned til vandhullet og fotograferenymfer, alt imens du slår op på nettet,20 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


hvordan de udvikler sig. En iPad er til at havemed rundt. Det gælder også, når eleverne harprojektarbejde. Derudover får vi elever, <strong>som</strong> erbedre til at byde ind, når de selv kan smide nogetop på tavlen fra deres tablets. Lærerne fårogså øget mulighed for at differentiere undervisningen.Mens den fagligt svage elev koncentrerersig om at få en tekst læst op, samtidigmed at han ser ordene på skærmen, kanlæreren lægge opgaver ind, <strong>som</strong> den fagligtstærke elev skal forholde sig til. Tidligere fikordblinde en it-rygsæk med en kæmpe pc,men ingen bliver udstillet, når alle arbejder påsamme platform«.Hvordan kan I vide, om ændringerneholder stik?»Vi har aftalt, at Via University College i Aarhusskal evaluere, om iPad’en flytter noget iundervisningen, så vi kan få dokumentation fordet, vi siger«.Hvorfor skulle jeres investering få fleretil at tage en ungdomsuddannelse?»Takket være en stor indsats af lærerne har vipå få år løftet vores andel fra 84 til 89 procentaf en årgang, men vi kan forhåbentlig motivereikke mindst flere drenge til at tage en uddannelseved at udjævne forskellen mellem dendigitale fritid og den analoge skole«.Hvad med de forældre, der ikke har råd?»Det afhænger netop ikke af forældrenes pengepung,når vi giver produktet til eleverne. Pånogle privatskoler har eleverne deres egnegadgets med, men hvis lærere skal forholde sigtil fire forskellige styresystemer, risikerer man,at de fortsætter med A4-ark. Med iPads fjernervi fokus fra teknikken, så lærerne kan koncentreresig om didaktikken«.Hvordan stiller iPad’en de taktile børn,<strong>som</strong> lærer ved at bruge deres hænder?»De bruger deres hænder på skærmen, og dekan udnytte deres kreative evner til at arbejdemed lyd og billeder. I stedet for at skrive en stilkan man også fortælle den til iPad’en. Menmålet er ikke en fuldstændig digitalisering afundervisningen. De elever, der har brug for athoppe på talruder, skal stadig kunne gøre det«.Der er udviklet meget dansk pædagogiskmateriale til pc’er, men ikke noget særligttil iPads. Hvad gør I ved det?»Vi samarbejder med en række forlag, <strong>som</strong> vilbruge os til at prøve deres materialer af. Maner attraktiv, når man er den første, der gør nogeti stor skala, og jeg ved fra arbejdet medLP-modellen, at vores lærere tør eksperimentere,så jeg er slet ikke nervøs for, at vi kommertil at mangle undervisningsmaterialer. Forlageneer i fuld gang med at udvikle dem«.Det er usikkert, om iPad’en vitterlig erfremtidens it-værktøj. Især i de ældsteklasser har de fleste elever en computer iforvejen, så hvorfor har I ikke opbyggeten infrastruktur, der understøtter, ateleverne kan have deres egne pc’er, Macprodukter,tablets og smartphones med iskole?»Vi slipper for at bruge penge på virusprogrammer,når vi ikke arbejder ud fra en server.For det andet må vi ikke bede eleverne tagederes computere med i skole for ombudsmanden.For det tredje er forslaget udtryk for enmeget konservativ tilgang. Jeg tænkte selv påden måde, indtil jeg fik udleveret en iPad. Detkan godt ske, at den ikke er fremtidens model,men det er skypeteknologi. En server begrænserskolerne med sine faste styresystemer ogprogrammer, og de har kun råd til at købe étklassesæt af en forfatter. Med iPad’en kaneleverne downloade og studere udviklingen i ethelt forfatterskab«.Handler investeringen i bund og grundom, at I vil strække jer langt for at fremstå<strong>som</strong> en moderne og fremsynet kommune?»Vi har modtaget mange priser for at være enit-kommune, så selvfølgelig skal vi også haveden teknologiske udvikling ind i skolerne. Omtre år ser it-redskaberne højst sandsynligt heltanderledes ud, men når man først har giveteleverne hver en computer, er der ingen vej tilbagetil, at fire elever deles om én. Det er vifuldt ud klar over, men hvordan vi forholder ostil udviklingen, må vi finde ud af til den tid«.Ikke alt, der glimter, er guld. Har I ladetjer forføre?»Nej. Det kan jeg sige fuldstændig skråsikkert,for jeg havde selv den samme tanke, da jeg gikind i det. Men vores it-skolekonsulenter ændredemin opfattelse med de muligheder, <strong>som</strong>de viste os, så jeg er ikke nervøs«.Skal du undervise4.-10. KLASSEi seksualundervisning?Tilmeld dig UGE SEX og få helt nye,gratis undervisningsmaterialer, <strong>som</strong>støtter dig i at opfylde trinmålene ogarbejde tværfagligt.Tilmeld dig og din klasse påwww.ugesex.dkTilmeld dig inden 15. december 2011,og deltag i konkurrencen om enpræventionskasse!ugesex@sexogsamfund.dkTlf. 3393 1010Den danskeLærerstandsBegravelseskasseFra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevereog ligeledes pædagoger,der ikke er fyldt 50 år.Der kan tegnes begravelsesforsikringer påop til 25.000 kr. Præmien er lav, og når maner fyldt 70 år, ophører præmiebetalingen.Kontakt undertegnede formand pr. telefoneller e-mail: jmejlgaard@mail.tele.dk ellersøg på www.ddlb.org for nærmere oplysninger.DLB tilskriver for tiden mere i årlig bonus,end du skal betale i præmie. Bonus vil til sintid blive udbetalt sammen med forsikringsbeløbet.I juli kvartal blev for 8 afdøde medlemmerudbetalt en begravelseshjælp på 50.105kr. – heraf bonus 38.605 kr. Ingen af disseforsikringer var på mere end 2.000 kr.Jørgen MejlgaardBirkevej 11, Lem7860 SpøttrupTelefon 9756 8057FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 21


kvantificeretkritikFremgang i otte ud af ti test. Den 2. november offentliggjorde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen landsresultateti de nationale test, en såkaldt National Præstationsprofil. Der var fremgang i de fleste fag i forhold tildet første år med testene. | Ved Karen Ravn kra@dlf.orgTilbagegang i biologi og geografiMed de første obligatoriske test i foråret 2010 <strong>som</strong> indeks 100 har der været tilbagegang både igeografi og biologi, 8. klasse, på fire procent fra sidste år til i år.120Sådan cirka en halv million nationale test blev gennemført på 1.950grundskoler fra den 10. januar til den 29. april i år. For første gang udentekniske problemer.11010090100100108biologi og geografi96dansk og matematikFysik/kemi, 8. klasse, 2011Andel elever40%30%20%80Indeks2009/2010Hele landet2010/2011Fremgang i dansk og matematikMed de første obligatoriske test i foråret 2010 <strong>som</strong> indeks 100 har den højeste fremgang på landsplanværet otte procent i matematik i 6. klasse samt læsning i 2. og 6. klasse fra sidste år til i år.s k o l e r n e s e t i k a n d e r l e d e s10%0%Hele landetDen nationale præstationsprofil viser elevernes fordeling på en femtrinsskala.I fysik/kemi er det altså samlet set næsten halvdelen afeleverne, der ligger på det midterste trin, og kun knap fem procentpå henholdsvis det højeste og det laveste trin. Som lærer har manadgang til sin egen klasses testresultater og kan sammenligne fordelingenmed landsprofilen.Sæt to streger, så der bliver tre ordTypisk, men svær opgave fra opgavebanken i læsning. Denne er beregnetfor 2. klassetrin og er en demoudgave – selve testopgaverne er hemmelige.KILDE: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen»Man kan se det i andre lande, der har indførttestsystemer. Først går det opad og opadi nogle år, og så flader det ud«,sagde lærerformandAnders Bondo Christensen,da fremgangeni de nationale testblev offentliggjort.Han henviste blandtandet til England, hvorde 11-årige eleverstestresultater ved afslutningenaf primaryschool steg markantde første år – her matematikog engelsk.KILDE Standards in EnglishPrimary Schools:Are they rising? (Associationof Teachers andLecturers)100806040200PercentageGovernment target for English and Mathematics for 2006199819992000200120022003Mathematics2004ScienceEnglishStatistiskusikkerhed?Begrebet »statistisk usikkerhed« gør sigi praksis ikke gældende for den nationalepræstationsprofil, fordi der ikke er tale omen stikprøve, men om testresultater frahele elevpopulationen på de pågældendeklassetrin, oplyser chefkonsulent i Kvalitets-og Tilsynsstyrelsen Tue Halgreen.Men i begyndelsen af november opdagedeman, at der var fejl i testene i læsning i 4.og 8. klasse. Forårets obligatoriske testrundevar ikke ramt af fejlene, men de elever,der tog testen i juni, fordi de var syge,da resten af klassen tog den, har fået fejlagtigtdårlige resultater. Derfor har Uni-Cbedt skolerne se bort fra resultaterne afdisse test. De udgør dog en meget lilleandel af de gennemførte test i 2011, ogKvalitets- og Tilsynsstyrelsen vurdererderfor ikke, at de har afgørende betydningfor landsresultatet.22 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


debatteretLektier– så la’ da vær’Når nu en lang række danske og internationale undersøgelser pegerpå effekten af lektier <strong>som</strong> værende enten lav, nyttesløs eller ligefremskadelig, hvorfor så fortsætte med det?KRONIKKARSTEN MELLON, ADJUNKT,UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLANDDanske lærere giver fortsat lektier for i storstil og inddrager sandsynligvis i omegnen afto millioner timer per uge af samtlige eleversfritid. Det er på tide, vi gentænker lektiersrelevans.Lektier betyder i bund og grund skolearbejde,<strong>som</strong> eleverne skal udføre hjemme.Lektier er ikke beskrevet i folkeskoleloven,hvilket er interessant, da det synes at væreen hjørnesten i skolelivet. Man kan i det heletaget diskutere, hvorvidt skolen har ret til atstille krav om ekstra skolearbejde i den tid,der ligger uden for skolen og lærernes undervisningstid.Historisk kan vi rette blikket tilbage til Lutherskrav til menigheden om at skulle lærenoget bestemt. Den lille Katekismus (1529)havde et klart formål, nemlig at være en håndbogtil brug for tilegnelsen og udenadslære afen række faste sammenfatninger af kristen troog moral. Med lektor Blomme i Hans Scherfigsroman »Det forsømte forår« beskrives det medal ønskelig tydelighed, hvorledes udenadslæreforventes trænet hjemme. Lektor Blommesautoritære overhøring i latin ved tavlen understregerden tids krav til hjemmearbejde. I daghar vi også med lektiebegrebet forventningerom, at eleverne skal lære noget bestemt efterden ordinære skoletid. Men hvad ved vi i grovetræk om lektier?Nyere danske undersøgelserom lektier i folkeskolen foretagetaf Valeur Hansen (2009) oglektier i gymnasiet af FlemmingOlsen (2010) peger ret entydigtpå, at lektiearbejdet i Danmarker for gammeldags og ikke harfulgt med tiden. Den mekaniskeanvendelse af lektier understøtter ikke eleverneslæring tilstrækkeligt. Enten lærer denoget udenad, <strong>som</strong> de hurtigt glemmer, ellerde får lektier for, de ikke kan finde ud af, <strong>som</strong>ikke giver mening. Kravet til lektier kommerikke kun fra lærernes side, ofte er der også etpres fra forældrene, fordi de tror, lektier gavner.Det passer fint ind i den udokumenteredehverdagstænkning, vi har om, at lektier ogmængden af den er lig med bedre resultater.Baseret på misforståelserProfessor ved Aarhus Universitet Per FibækLaursen har tidligere udtalt, at skolerneskulle droppe lektierne. Han mener, at det erspild af tid, fordi eleverne ikke lærer mere,når de har lektier for, end hvis de ikkehar. Fibæk Laursen henviser blandt andettil internationale resultater, herunder AlfiKohn, der i bogen »The Homework Myth«(2006) peger på dét, <strong>som</strong> også de danskeundersøgelser viser, nemlig at der er ingeneller en meget lille fordel ved lektier, atvores tro på lektiers effekt er baseret påmisforståelser, og at langt de fleste lektierikke giver mening for hverken elevereller deres forældre.24 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Illustration: Mai-Britt Bernt JensenStørre undersøgelser i Canada og Australienpeger på, at lektier, der tager form afen repetitionspraksis, kan give læring, mengrundlæggende viser udbyttet af lektier sigbedst på de ældste klassetrin. For mangelektier demotiverer eleverne og resulterer ipassivitet. New York Times skrev forleden,at igennem de seneste tre årtier er mængdenaf lektier steget i USA, uden at det har hævetdet faglige niveau.Dette understøttes af danske undersøgelser,hvor lærere konstaterer, at lektier ligefremgør bestemte elever usikre, kede af detog opgivende og er en medvirkende faktor iforhold til negativ holdning til skolen. Lærerehar samtidig svært ved at begrunde de forskelligelektieformer, der benyttes.Det er måske ikke alene for sjov, at en elevhar oprettet en Facebook-side, der hedder»Kan vi finde 50.000, der hader lektier?« Dogkun med lidt over 17.000 medlemmer i skrivendestund.Nuvel, lektier kan godt haveeffekt i visse tilfælde. Hvis deanvendes, skal det give meningi forhold til læringsmålene, ogden enkelte lærer skal havetid eller tage sig tid til grundigforberedelse. Det er altafgørende, atformålet og instruktionen bliver tydelig forden enkelte elev i klassen, så denne sammenmed forældrene har et solidt grundlag atarbejde med lektier på. Det handlerom didaktisk afvejning. Hvis elevermister tråden i forbindelse medlektier, så har lærerens didaktiskeovervejelser ikke været optimale,for at sige det pænt. Så hvis forudsætningernefor lektier ikke kan opfyldes, så la’ da vær’ oggør noget andet.Se på fritiden <strong>som</strong> en resurseVi bør fortsætte diskussionen om lektier ogfor eksempel stille følgende tre spørgsmål:1. Hvorfor reproducerer vi en historisk disciplineringaf eleverne efter skoletid og medhvilken pædagogisk begrundelse?2. Hvilket læringssyn lægger vi til grund forlektier, og hvad ved vi om lektiers effekt?3. Hvis vi lod være med at give lektier for,hvilke nye muligheder kunne det give os,eleverne og forældrene?Kunne vi undlade lektier i de mindste klasserog i stedet inspirere til læring på andre måder,for eksempel ved at inddrage elevens fritidsinteresserså<strong>som</strong> musik, sport, dans, spil og megetandet. Men også hele den omsiggribendedigitale dimension med iPads, mobiltelefoner,computere og med dette det sociale netværk.»I det sociale netværk er intet umuligt atfinde ud af om noget eller nogen. Facebook,YouTube, Twitter og blogs. Dette er en del afmange børn og unges hverdag uden for skolen«(lektor Mie Buhl: Sociale netværk <strong>som</strong>læringsressource i undervisningen? (2011)).Så det gælder om, at vi i højeregrad ser fritidslivet <strong>som</strong> læringsresurse,<strong>som</strong> vi understøttersnarere end beslaglæggertidsmæssigt med irrelevantelektier.Med en ny måde at tænke lektier på vilogså forældrene kunne inddrages på en meredynamisk måde. Dette er blot en opfordringfra én, der selv har været elev, underviser ifolkeskolen, skoleleder og underviser i pædagogikog almen didaktik på læreruddannelsen– og <strong>som</strong> i øvrigt også er forælder.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 25


debatteretEn iPad erikke en lærerDLF MENERAF GORDON ØRSKOV MADSENFORMAND FOR DLF’sOVERENSKOMSTUDVALGIt i undervisningsverdenen tager for alvorfart. Det åbner mange muligheder, men deskal defineres og kvalificeres. Mange kommunerhar allerede investeret i udstyr ogteknologi for mange millioner kroner. Forhåbentlighar de pågældende kommuner gjortsig klart, hvad de vil opnå og hvordan.Samlet set mangler vi viden inden forfeltet. Vi skal bruge den viden, der er, menvi ved for lidt om, hvordan it kan bidrage tilat skabe bedre resultater af undervisningen.Digitalisering handler ikke blot om at flytteundervisningsbøger og andet materialeover på digitale medier. Det højner ikkekvaliteten i undervisningen! Digitaliseringskal tage udgangspunkt i fagene og i fagenesdidaktik. Lærerens muligheder for at brugeit-baserede læremidler til i højere grad atdifferentiere undervisningen, at appellere tilalle elever, at skærpe resultaterne af undervisningen– det må være målet.Regeringen har afsat en pulje på 500millioner kroner til it i folkeskolen. Måskekunne det være et afsæt til at målrette investeringerne,så der systematisk drages videnud af de tiltag, der bliver etableret. Tiltageneskal komme den samlede undervisningsverdentil gode.Der er først og fremmest brug for atbygge udviklingen og investeringerne påviden og erfaringer – <strong>som</strong> vi ikke har endnu.De forskellige fag indeholder forskellige metoder.Hvordan kan it bidrage til at udvikledem?I Danmarks Lærerforening sætter vi forstærketfokus på området. Der er netop nedsaten arbejdsgruppe, der har til opgave atfinde viden og veje at gå på it-området.Teknologien lægger op til en nytænkningaf fagene og didaktikken. Hvis ikke vi tagerudgangspunkt i fagenes didaktik, bliver dethurtigt til blot at anvende teknologi udenmål – fordi det er »smart«. It kan ikke erstatteen lærer, og læreren skal være mindstlige så aktiv i undervisningen og forberedeundervisningen mindst lige så grundigt <strong>som</strong>ellers. Men metoderne ændrer sig. Det kræverveluddannede lærere. Efteruddannelsenpå it-området kunne passende være en delaf den helt nødvendige efteruddannelse ifagene, <strong>som</strong> bliver forsømt i disse år.”Hvis ikke vitager udgangspunkti fagenesdidaktik, bliverdet hurtigt til blotat anvende teknologiuden mål– fordi det er’smart’.En god begyndelse er at starte udviklingsprojekterfor de 500 millioner, hvorafder kan drages erfaringer, der udvikler it iundervisningen.Deltag i netdebatten.folkeskolen.dk holderåbent hele døgnet.ET PSEUDOVALG?Niels Christian Sauer:»... Man skal vist nærmest værelidt småtosset for at tro, at detnytter noget at stille op, hvis manikke gennem lang og tro tjenestehar erhvervet sig et sikkert kredsbagland.Det er der intet suspekt i,sådan er det bare, lad os være ærligeomkring det. Jeg kender faktisk kunet eksempel fra nyere tid på, at detkan lykkes - mit eget«.Per Sand:»Hvis ikke Peter Hess og AndersBondo hører til i nyere tid, så har dutil dels ret. Men lad nu det ligge.Jeg ser ikke noget odiøst i gennemlængere tid at have dyrket et baglandog derigennem skabt sig et politiskfundament for at kunne repræsenteredisse medlemmer og deresholdninger i hovedstyrelsen ...«.Niels Lynnerup:»... De fagpolitiske synspunkter skalselvfølgelig være det bærende, menjeg synes også, at det er en kvalitet,at vores hovedstyrelse har en bredgeografisk repræsentation ...«.Niels Christian Sauer:»Ikke fordi det er vanvittigt vigtigt,det her, men altså: Peter Hess havdemig bekendt arbejdet mere endet halvt arbejdsliv i Ballerup Lærerforeningog var næstformand forden, da han blev valgt ind i hovedstyrelseni 1999. Og Anders Bondovar da formand for SønderborgLærerforening, da han blev indvalgti 1995 ...«.Kenneth Nielsen:»... Jeg er enig med Niels ChristianSauer, når han påpeger vigtighedenaf, at ’de store linjer’ ikke drukner iden lokale andedam. Jeg mener tilgengæld også, det er en mulighedat holde et sådant dobbelt fokus ...«.Kommentar til nyheden »Absolutsidste chance for at stille optil hovedstyrelsen«.26 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


DELTAG I DEBATTENSkriv kort og send dit indlæg <strong>som</strong> e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusivemellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til <strong>Folkeskolen</strong>nummer 29 skal være redaktionen i hænde senest mandag den 5. december.Stina Willumsen, rådmand, Odense KommuneVÆR DOG LIDT NYSGERRIGMogens Clausen, Djurs LærerforeningEr der nok kandidater?Et svar på læserbrev skrevet af AneSøegaard bragt i <strong>Folkeskolen</strong> nummer26: <strong>Folkeskolen</strong> er noget af det mestgrundlæggende og værdifulde, vi hari vores samfund. Derfor ligger det migsærligt på sinde, at skolen konstantudvikler sig og bliver bedre til atskabe motiverende og kvalificerendeforløb for alle elever. Det kræver, at viogså tør udfordre os selv og hinandeni og omkring folkeskolen.Som frikommune har Odensebesluttet, at den på en række områdervil udfordre folkeskoleloven. Idén sammenhæng har jeg fremførtet synspunkt om, at også andre faglighederend lærernes er relevante iskolen.At du slet ikke forholder dig nysgerrigttil mine synspunkter, begriberjeg ikke. Lad mig derfor præcisere:Læreren er den væsentligstevoksne i folkeskolen. Læreruddannelsengiver selvstændig mening,fordi den retter sig mod det vigtigearbejde omkring elevens alsidige personligeudvikling og målene i fagene.Deraf følger blandt andet, at detselvfølgelig skal være lærere, der i alvæsentlighed har ansvaret for undervisningen.Men jeg vil gerne udfordre lovgivningenog dit synspunkt. Lærernekunne jo godt have ansvaret, samtidigmed at andre faggruppers kompetencerinvolveres i elevernes undervisning.En tømrer kan sagtens levere etlokalt bidrag til sløjdundervisningeni en periode. Give eleverne en oplevelsei et andet fagsprog og med enanden tilgang. Det kunne vel også givebåde elever og lærere ny inspiration,hvis en kok varetog et forløb i hjemkundskabog på den måde blev endel af skolens hverdag i en periode? Idag blokeres der desværre for, at manoverhovedet kan gøre sig den slagsovervejelser.Lad os se på det fra elevernes side.Jeg tror på, at variation og sceneskiftmotiverer. Det kunne andre faggrupperbidrage med. Derved kan vi sammengøre noget, der er rigtig godt,endnu bedre.Er der nok kandidater at vælge imellem til hovedstyrelsesvalget?Og hvor forskellige er de lige, kandidaterne til de 21pladser?Ganske vist stiller man op på landsplan, men reelt afgøresvalget i de lokale kredsstyrelser, <strong>som</strong> friskt anbefaler ogagiterer for den kandidat, der bogstaveligt talt er tættest påkredsstyrelsen. Det er ikke kandidatens holdninger til danskskolepolitik, pædagogik, løn og arbejdstid, der er afgørende,men selve lokaliseringen. Kandidater uden tilknytning til lokalekredsstyrelser og lokale tillidsfolk har almindeligvis ikkeen chance. Også derfor kommer kun få kandidater på banen,og de holdningsmæssige forskelligheder i hovedstyrelsen ertil at overskue.Ved det forestående valg skal der igen kun fravælges etpar stykker. Men Niels Christian Sauer har sin egen uafhængigeplatform. Hans stemmer kommer fra lærere, der ikkelader deres valg bestemme af den lokale kredsstyrelse ellertillidsmand.Niels har ikke gjort karriere i DLF, men er gået direkte fragulvet ind i hovedstyrelsen, og det mærkes. Han er de praktiserendelæreres stemme på de bonede gulve – men kun sålænge lærerne slår autopiloten fra og stemmer på ham.Vælg selv – og stem Sauer i DLF’s hovedstyrelse. Dybestset ved alle, at det er ligegyldigt for ens arbejde i hovedstyrelsen,om man er fra Næstved eller Aalborg. Det afgørendeer, hvad man mener – og at man løfter argumenterne ud ioffentligheden.


debatteret”Måske en god gang ’politisk ulydighed’ville klæde Socialdemokraternei stedet for blindt at klamre sig til etstærkt kritiseret folkeskoleforlig!Finn Gunst, pensioneret lærer, BrønshøjFOLKESKOLEFORLIG OGNATIONALE TESTI en udtalelse fra »Forældre mod test« i Søndagsavisenopfordres forældrene til at holdederes børn hjemme, når de nationale test skalgennemføres. Benedikte Ask Skotte fra Skoleog Forældre siger, at »de nationale test skalkun fylde to millimeter af en meter folkeskole«.Danske Skoleelever udtaler, at foreningener »kritisk over for de nationale test, fordide er centralt fastlagt, og det ikke er lærerneselv, der bestemmer, om de kan bruge denform for test i undervisningen på det tidspunkti skoleforløbet«.Megafon har i en undersøgelse spurgt lærerne,og 75 procent af svarene går på, at testeneslet ikke eller kun i mindre grad kan bruges tilat evaluere undervisningen. Næstformand iPeter Hess-Nielsen, forhenværende hovedstyrelsesmedlem, KøbenhavnAne er en græsrodAne Søegaard stiller op <strong>som</strong> kandidat tilhovedstyrelsen i DLF.Jeg har med glæde fulgt Ane i de knap fireår, hun har været formand for FrederiksbergKommunelærerforening.Hun er en græsrod, fordi hun i hele sitfagpolitiske arbejde udtrykker synspunktetom, at »indflydelse er ikke noget, man barefår – det er noget, man må tage eller tilkæmpesig«. Og det kan man bedst, hvis manhar nogle aktive, engagerede medlemmerbag sig, nogle stærke krav og gode løsningsforslag.Og det har hun. Se hendes hjemmesidewww.anesoegaard.dkLærerarbejdet er et spændende arbejde,og lærerne er optagede af at udvikle undervisningenmed og for eleverne – men lærerarbejdeter også et lønarbejde, og DLF er enDanmarks Lærerforening, Dorte Lange, siger,»at testene tegner et forkert, forvrænget og forsnævert billede af elevernes læring, fordi deikke tester i forhold til Fælles Mål«.Lars Dohn, folkeskoleordfører for Enhedslisten,siger til <strong>Folkeskolen</strong>, at partiet »vilafskaffe disse test, <strong>som</strong> i bedste fald er ligegyldigeog i værste fald skadelige«.Radikales undervisningsordfører, LotteRod, accepterer ikke nationale test, selvompartiet nu <strong>som</strong> regeringsparti indgår i folkeskoleforliget,hvor disse test har flertal.Måske en god gang »politisk ulydighed«ville klæde Socialdemokraterne i stedet forblindt at klamre sig til et stærkt kritiseret folkeskoleforlig!fagforening. Derfor siger hun højlydt fra overfor arbejdsgivernes ideer om nye former forlokalløn og andet individuelt lønfnidder, oghun fastholder det langsigtede mål om enfælles central arbejdstidsaftale, så vi ikke kanspilles ud mod hinanden.Hvorfor er det lige, at der skal være såstor forskel på lærernes arbejdsforhold i de98 kommuner, når folkeskoleloven kræver, atalle eleverne skal leve op til præcis de sammeFælles Mål?Med Ane i hovedstyrelsen vil der blive stilletmange gode spørgsmål.Min erfaring er, at det i det hele taget eren gevinst for en organisation at få friskekræfter, <strong>som</strong> med kritiske spørgsmål og konstruktiveforslag fastholder perspektivet fra»gulvet«.Det er jeg sikker på, Ane er »mand« for.Deltag i netdebatten.folkeskolen.dk holderåbent hele døgnet.Marina Norling:»... Der hvor tingene bliver uklare formig, er, når Lars Olsen fremhæveren særlig funktionel undervisningsform<strong>som</strong> løsningen på folkeskolensudfordringer. Jeg håber ikke, atministeriet påtænker at indskrænkelærernes metodefrihed? Rentstatistisk er der, mig bekendt, ikkegrund til at anse undervisning i foreksempel praktisk matematik <strong>som</strong>overlegen i forhold til en mere bogligtilgang. Det må være op til denenkelte lærer at beslutte, i hvilketomfang undervisningen skal beståaf praktisk arbejde ...«.. Kommentar til konfronteretmed Lars Olsen, »Mere virkelighedsnærundervisning i folkeskolen«,nummer 26.Carsten Thrane:»... Der er allerede blevet fejlinvesteretalt for mange millioner ismarte digitaliserede undervisningsprogrammer,<strong>som</strong> kun holderi kort tid, og <strong>som</strong> kan have et ringeteknologisk fundament. Brug gratisservices på nettet så<strong>som</strong> Wikipedia,og brug pengene på bøger ...Til mange bogserier burde følge enspændende PowerPoint-præsentationtil centrale kapitler«. Kommentar til nyheden »Uddannelsesforum:Antorini vil have styrketlærernes it-kompetencer«.Anders Peter Nissen:»I må altså meget undskylde –men PowerPoint? Som lærer, derblandt andet er på skolebiblioteket,må jeg sige, at jeres digitalelæremidler og ’kort levetid’, kontrabøger, kan jeg virkelig ikke få tilat hænge sammen. Selvfølgeligskal eleverne lære at læse og (ikkemindst) forstå bøger, men regner Imed at holde dem fra alt it og interneti skolen og hjemme?« Kommentar til nyheden »Uddannelsesforum:Antorini vil have styrketlærernes it-kompetencer«.


Antal kommentarer til netnyheden »Nationale test: Fremgang ilæsning, tilbagegang i naturfag« på folkeskolen.dk i løbet af én uge: 48Ole Guldberg Jensen og Peter Bøgvad, læseskolen ved Det Kongelige TeaterGYLDENDAL ER IKKE TIL APPLESom undervisere på en skole, hvor omkring 45procent af elever og lærere er brugere af Apple’sprodukter, enten i form af en MacBook elleren iPad, oplever vi gentagne gange, at dissehar svært ved at bruge onlineprodukter fra deforskellige udbydere af undervisningsmidler. Inedenstående tilfælde drejer det sig om Gyldendalsdigitale retstavningsprøver – retstavning.gyldendal.dk – <strong>som</strong> vi har abonnement på. Herkan de øve sig på læse- og retstavningsprøver,der svarer nøje til folkeskolens afgangsprøver.På hjemmesiden er der lavet en »testsite«, derundersøger, om din computer er i stand til atkøre programmet. Endvidere står der: »… atprøverne er udviklet til Internet Explorer påpc!« så de, der bruger Chrome, Firefox og Safari<strong>som</strong> platform, lades i stikken.Svaret til os ville sikkert være, at vi barekunne købe en pc i stedet for et af Apple’sprodukter eller investere i Explorer til Applei stedet. Vi tænker, at Gyldendal må kommeind i kampen og få øjnene op for det stigendebehov for at kunne anvende deres onlineprodukterpå andet end en pc med Explorer.Rundt omkring på landets skoler investeres der<strong>som</strong> aldrig før i iPads til indskolingselever. Enhelt ny generation af elever får mulighed for atintegrere it i undervisningen fra første skoledag.Derfor bekymrer og provokerer det os, atGyldendal til stadighed tillader sig at have denarrogante, og ikke særligt innovative, holdningtil ovenstående problemstilling. Vi har før gjortopmærk<strong>som</strong> på problematikken, men er blevetmødt med: »Det er uheldigt, at produktet indeholderså mange fejl«. Prøv selv at se, hvordanGyldendals retstavning klarer sig på validator.w3.org, men Gyldendal får ikke rettet fejleneog lader os sejle i vores egen sø. Med andre ordkan Gyldendals produkt ikke leve op til webstandarderne,og de har tilsyneladende ikke isinde at gøre noget ved det.Det virker, <strong>som</strong> om Gyldendal er ligeglad, dader ikke er andre alternativer på nettet. I så faldville vi ty til disse i stedet.” Detvirker, <strong>som</strong>om Gyldendaler ligeglad,da derikke er andrealternativerpånettet. I såfald ville vity til dissei stedet.Videreuddannelse...Effektiv kompetenceudvikling og videreuddannelse starter med en åben, interesseret dialog.Sammen afdækker vi behovet og optimerer mulighederne.Ledelsesudvikling Diplomuddannelser Kurser KonferencerTemadage Foredrag Konsulentbistand UdviklingsprojekterHvad har I behov for?Gå ind på ucsyd.dk/videre og se, hvad vi foreslår <strong>som</strong> oplæg til en dialog omjeres præcise behov.University College Syddanmarkucsyd.dk/videreUDDANNELSEPÅ NÆRTHOLD


debatteret”Når så alle lærere ogelever er blevet dygtigeretil at klare de nationale test,vil vi <strong>som</strong> englændernekunne konstatere, at detsamlede faglige niveau erdalet, fordi vi har nedprioriteretalt det, derikke testes i.Niels Christian Sauer, medlem af DLF’s hovedstyrelseHU HEJ, HVOR DET GÅRTænk engang: Undervisningsministeriethar fundet ud af, atrigtig mange af lærerne overholderloven. Minsandten om ikkede bruger de nationale test »tilnoget«: Til skole-forældre-samarbejdet,til elevplanerne, til atplanlægge undervisningen.Naturligvis. Det var jo det, visagde. Test brugt <strong>som</strong> kontrolredskabfår lærerne til at undervisetil testen, og når brugen af defrivillige test stiger, er det aldelesikke, fordi lærerne elsker dem.De er reelt tvunget til at trænederes elever til testene i kampenfor at undgå bundplaceringerne.Alle undersøgelser viser, at lærernelurer systemet: Undersøg nøje,hvilke discipliner der testes i, ogmålret undervisningen derefter,søg fritagelse for de svage elevereller få dem til at blive syge pådagen og lav alt det lovlige småsnyd,du kan slippe af sted med.Indtil alle lærere har opdagetdet, er der rige muligheder forat undgå den sorte gryde ved atstudere testvejledningen grundigtog gå helt ud til grænsen for athjælpe sine elever. Som daværendeundervisningsministerBertel Haarder sagde: »Lærerenbestemmer, hvilke hjælpemidlerder skal anvendes til testen, ogkan – hvis det giver bedst meningpædagogisk – hjælpe elevenmed at komme igennem testen«.Træn eleverne i brug af ordbøger,leksika, stavekontroller og oplæsningsprogrammerog lær demat bede om hjælp, hvis de har»forståelsesmæssige problemer«.Læreren må ifølge ministerietschefkonsulent gerne »… sættesig sammen med eleven og lirkeeleven igennem, så testen blivergennemført«. Bøj det i neon foreleverne, at de især skal bede omhjælp til de første opgaver. Her erhastværk virkelig lastværk. Efteropgave nummer seks er de reeltlåst fast på et niveau, <strong>som</strong> deikke kan kæmpe sig op fra, og såkan de speede up. Forlang ekstratid, hvis de ikke bliver færdige tiltiden.Når så alle lærere og eleverer blevet dygtigere til at klare denationale test, vil vi <strong>som</strong> englændernekunne konstatere, at detsamlede faglige niveau er dalet,fordi vi har nedprioriteret alt det,der ikke testes i. Og halvdelenaf lærerne vil græmme sig over,at de ligger under det nationalegennemsnit. Det skal halvdelenjo nu engang gøre. Hu hej, hvordet går.Pia Jessen, formand for BørnehaveklasseforeningenVi står over for endnuet valgMorten Andersson på vegne af faglig klub på Skolen på la Cours Vej, FrederiksbergStem på Ane SøegaardSom lærere på Frederiksberghar vi gennem de seneste cirkafire år nydt godt af at have AneSøegaard <strong>som</strong> formand forFrederiksberg Kommunelærerforening.I den periode har vores kredsudviklet sig til at være mereaktiv og synlig blandt andetgennem forskellige kampagneromhandlende elevplaner, it ogtrivsel, <strong>som</strong> i høj grad har påvirketden politiske dagsorden ogført til resultater, der har gjorten forskel for os i vores arbejde.Der er valg til DLF’ hovedstyrelse,og det er vigtigt, at vi søgerindflydelse.Derfor skal vi gøre brug afvores demokratiske ret til at fåmedindflydelse på, hvilke kandidaterder skal være med til atudforme den danske folkeskole.Som børnehaveklasseledereer vi starten på elevernes og forældrenesmøde med folkeskolen.Et møde, <strong>som</strong> skal sikre dengode skolestart og i den andenende være med til at sikre, at 95procent af en årgang kommer igang med en ungdomsuddannelse.Det er store mål at sætte sig,når vi taler om skolestarten,men erfaringen viser, at der,hvor både forældre og børn harhaft en god start i mødet medskolen, får det en positiv indflydelsepå det videre skoleforløb.Det gælder både for elevernesfaglige kompetencer og for detfaglige udbytte.Derfor er det vigtigt, at vifortsat har en børnehaveklasselederi hovedstyrelsen, <strong>som</strong>kan være med til at sætte skolegangenpå dagsordenen ogsikre helheden i folkeskolen.Som Børnehaveklasseforeningenshovedstyrelse er viikke i tvivl om, at Ulla KochSørensen er den rette til at varetagedenne opgave. Ulla harmed sine mange års erfaring<strong>som</strong> børnehaveklasseleder ogtillidsmand – og ikke mindstgennem de opgaver og hverv,<strong>som</strong> Ulla har varetaget gennemde fire år, hun har siddeti DLF’s hovedstyrelse – fåetopbygget en erfaring, <strong>som</strong> gørhende kvalificeret til at sikrehelheden.Ulla har ud over sin faglighedsit gode humør og humor,der også bør være en del afhelheden, så derfor skal duinden 6. december logge påwww.dlf.org, hvor du guidesvidere til at sætte et X ved UllaKoch Sørensen – så er du medtil at sikre helheden i den danskefolkeskole.Vi oplever Ane <strong>som</strong> en engageretog nærværende formand,der gør en dyd ud af at væretæt på kollegerne på lærerværelserneog med stor interessefølger med i, hvad der rører sigblandt os.Det er kvaliteter, <strong>som</strong> vi mener,hovedstyrelsen også kandrage nytte af.Vi vil derfor opfordre alle tilat stemme Ane Søegaard ind iDLF’s hovedstyrelse.


Niels Villefrance Andersen, efterlønner, KøgeRÅBT MED EN MEGAFON:DE GAMLE ER IKKE DYRE!Hvordan er det med efterlønsfolket? Er detrigtigt, at vi dræner samfundskassen for skillemønt?Nej! Det ville koste samfundet langtmere, hvis folk var på dagpenge.Mange er ikke klar over, at der trækkes iefterlønnen, der<strong>som</strong> du har andre pensioner.For eksempel kapitalpension. Der modregnesog trækkes ned til den sidste bøjede25-øre! Man har undertiden behov for at fådet råbt ud gennem en megafon: Efterlønnener den billigste løsning for samfundet!Mange ældre lærere er trætte, nedslidte.De sidder undrende over et langt arbejdsliv,hvor den ene guru efter den anden har fåetlov til at sprede pædagogisk forvirring. Og såvælger de at give plads til unge lærere – helt”Endelig kan medlemmer af DLF ansat pågrundskolerne ved de private gymnasier få ettalerør i hovedstyrelsen.Endelig er der en kandidat til hovedstyrelsesvalget,der har viden og erfaring om voresspecielle vilkår.Endelig en kandidat, vi kan samles om!Navnet er selvfølgelig: Ane Søegaard.Som kredsformand i kreds 12 er Ane formandfor cirka 250 lærere ansat ved grundskoleni private gymnasier, og i den tid, hunhar stået i spidsen, er der virkelig sket noget:Én skole havde meget rod i lønudbetalingerne– det har den ikke mere!i tråd med det, vi hørte for ti år siden: »Ladde unge komme til!«For at gøre det lidt personligt: Jeg har daselv søgt job – <strong>som</strong> 60-årig – både på VestogØstsjælland. Men blev mødt af skoleledere,der rystende på hovedet sagde: »Gåhjem, gamle mand!«For i grunden ønsker man ikke erfaringi dagens skole. Man ønsker at ansætte ungemennesker ... dem kan man modellere.Alligevel mødes efterlønnerne med hån.Jeg ville ønske, at man vendte det forfærdeligeord »ældrebyrden« om til fortidensslidere: De gamle har jo netop taget derestørn!Kort og godt: De gamle dræner ikke samfundskassen.Efterløn er en billig ordning.For at gøre det lidt personligt:Jeg har da selv søgt job – <strong>som</strong> 60-årig– både på Vest- og Østsjælland. Menblev mødt af skoleledere, der rystendepå hovedet sagde: ’Gå hjem, gamlemand!’Montserrat Braso, Prins Henriks Skole, Karla Harms, Sankt Petri Skole, Morten Schmidt, Niels Steensens Gymnasium,Leif Jürgensen, Zahles Gymnasium, Lars Hastrup, Ingrid Jespersens GymnasieskoleAne Søegaard i hovedstyrelsen!Én skole udbetalte ikke lokalløn – det gørden nu!Én skole … listen er lang!Men det største er nu, at uden Anes indsatshavde vi ikke kunnet stemme om egen overenskomst.Vi tillidsfolk har i flere år presset på,men svaret fra DLF har hele tiden været henholdendeog afvisende, men så tog Ane sagenop, og lige pludselig kunne det lade sig gøre!Kort sagt:Alle DLF-medlemmer ansat på grundskolerneved private gymnasier: Forén jer – stem på Ane(der er faktisk ingen anden kandidat, der kendertil vores arbejdsforhold).1-årig1-årigtværfagligttværfagligtforløbforløbi tværfagligt narrativ1-årig narrativteoriteori forløbogogpraksispraksis i narrativ teori1-årig og praksis tværfagligt for-Forløbet i er narrativ rettet mod marginaliseredeForløbet er rettet mod marginaliserede teoriog børn1-årigogForløbet børn og praksis ungetværfagligtsamt deres familier.for-i unge er narrativ rettet samt mod deres marginaliseredefamilier. teoribørn og og praksis unge samt deres familier.Forløbet Du vil er rettet blive mod undervist marginaliserede iDude forskelligevil blive undervistnarrativebørn Du de og unge samt deres familier.kort, Forløbetforskellige vil er <strong>som</strong> rettet blive mod australierenundervist marginaliseredenarrative ide kort,Michaelforskellige <strong>som</strong> australierennarrativeDubørn ogvilungeblivesamt White deresundervistfamilier. har udviklet,kort, Michael <strong>som</strong> White australierenhar ud-viklet,White har ud-de forskelligeog i brugennarrativeaf dem:Michaelkort,Du vilog<strong>som</strong>blive brugenaustralierenundervistaf dem:iviklet,Michaeldeog i brugen af dem: eksternalisering forskelligeWhitenarrativehar udviklet,kort, eksternalisering(problemetog<strong>som</strong> er problemet)i brugenaustralieren eksternalisering(problemet er problemet) af dem:Michael White har udviklet, eksternalisering(problemet er problemet)re-authoring og i brugen af dem:re-authoring(problemet (udvikling af er en problemet) rigere selvfortælling)re-authoring(udvikling af en rigere selvfortælling) eksternalisering(udvikling af en rigere selvfortælling) re-authoringre-membering(problemet er problemet)re-membering(udvikling (relationer af og en betydningsfulde rigere selvfortælling) andre)re-membering(relationer og betydningsfulde andre) re-authoring(relationer og betydningsfulde andre) re-memberingabsent-but-implicit(udvikling af rigere selvfortælling)absent-but-implicit(det, der giver mening og gives værdi til,(relationer absent-but-implicit(det, der giver og betydningsfulde mening og gives andre) værdi til, <strong>som</strong> re-membering er blevet overskygget af problemfortællingen)(relationer og betydningsfulde andre)(det, <strong>som</strong> der blevet giver mening overskygget og gives af værdi problemfortællingen)er blevet overskygget af problem-til, absent-but-implicit<strong>som</strong>(det, fortællingen) der giver mening og gives værdi til, <strong>som</strong> ekstern absent-but-impliciter bevidningekstern bevidning blevet overskygget af problemfortællingen)(dokumentation (det, der giver fra mening andre af og den gives nye fortælling) værdi til, ekstern (dokumentation <strong>som</strong> er bevidning blevet fra overskygget andre af den nye af fortælling) problemfortællingen)familieterapi bevidning(dokumentation familieterapifra andre af den nye fortælling)(dokumentation fra andre af den nye fortælling) ekstern familieterapiDu ekstern vil bevidning endvidere bliveDu (dokumentation vil endvidere fra andre af den nye fortælling) bliveDu præsenteret familieterapi vil endvidere for oplæg blive om:præsenteret for oplæg om:præsenteret familieterapi for oplæg om:Du Hvad effekten vil endvidere kan være af den blive proces,Hvad effekten kan være af den proces,præsenteret børn og unge kanHvad børn og effekten unge kanfor gå igennem,være gå igennem,oplæg nåraf den proces, nårom: deDu vil endvidere blive dehar fået stillet en diagnose, f.eks. ADHD,børn har præsenteret fået og stillet unge kan diagnose, for gå igennem, oplæg f.eks. ADHD, når om: deHvad OCD,har OCD, fået effekten AspergersAspergers stillet en kan syndromdiagnose, syndrom være af ellereller f.eks. den TourettesTourettes proces, ADHD,børn syndrom,OCD, syndrom, og Aspergers unge reaktionerreaktioner kan syndrom gå i igennem, familienfamilien eller Tourettes når samtsamt deHvad effekten kan være af den proces,har brobygningsyndrom, brobygning fået stillet reaktioner en ogog diagnose, samarbejdesamarbejde i familien f.eks. mellemmellem ADHD,børn og unge kan gå igennem, når samt deOCD, behandlingsstedbrobygning behandlingssted Aspergers ogog og syndrom psykiatri.samarbejde psykiatri. eller Touretteshar fået stillet en diagnose, f.eks. mellem ADHD,syndrom, behandlingssted reaktioner og psykiatri. i familien samtbrobygning IntentionenOCD, Aspergerser,syndromIntentionen er, og atat samarbejde deltagerneeller Tourettesdeltagerne mellem bliverbliverbehandlingssted isyndrom,stand tilreaktionerat integrereiIntentionen stand til at er, integrere og at psykiatri. metodenfamilienisamtdendeltagerne metoden bliverdendagligebrobygningpraksis.og samarbejde mellemi daglige behandlingssted stand til praksis. at integrere og psykiatri. metoden i denIntentionen daglige praksis. er, at deltagerne bliveri stand Pris: kr.Pris: kr. til 13.80013.800 at integrere inkl.inkl. metoden momsmoms i denIntentionen er, at deltagerne bliverdaglige Max deltagerantal:Pris: Max kr. deltagerantal: praksis. 25i stand til 13.800 at integrere inkl. 25metoden moms i denOpstart: Februar 2012daglige Max Opstart: deltagerantal: praksis. Februar 2012 25Pris: Opstart: kr. 13.800 Februar inkl. 2012 momsTil forløbetTil forløbet Max deltagerantal: er der tilknytteter der tilknyttet 255 undervisere,Pris: kr. 13.800 inkl. momsundervisere,bl.a.Til bl.a. forløbet Opstart: PsykologPsykolog er Februar Jannikeder Jannike tilknyttet 2012 Fogh og partnerne iMax deltagerantal: Fogh 255 og undervisere, partnerne Narrativ Praksis.bl.a. Narrativ Opstart: Psykolog Praksis. Februar Jannike 2012 Fogh og partnerne iTil Narrativ forløbet Praksis. er der tilknyttet 5 undervisere,bl.a. Psykolog Jannike Fogh og partnerne iTil forløbet er der tilknyttet 5 undervisere,Narrativ TilmeldingTilmeldingPraksis. og info:bl.a. Psykolog Jannike og Fogh info: og partnerne iTilmelding www.narrativ-praksis.dkNarrativ www.narrativ-praksis.dkPraksis. og info:www.narrativ-praksis.dkTilmelding og info:


kritikDe blogger på folkeskolen.dkVIDENI SPILTrine JuulRøttig er lærerog magister ipædagogikog psykologi.Hun er optagetaf at debatteretemaer <strong>som</strong>»fremtidens skole«,»fremtidskompetencer«,»innovation«og »nye lærerogelevroller« oginitiativtagertil skolechat.»Sådan er de storenye organisationer.De strækker sig frakyst til kyst. Deresledere har visionerom 'potentialer' ogsubjektivt opfattede'synergier',og de kan flyttefolk efter, hvad derpasser dem. Udendialog, uden ideog uden evidens.Jeg kalder det 'atsmadre'. Er dernogen, der har etbedre ord?«HANS ERIKSHISTORIERHans Erik Hansen er lærer.For fem år siden begyndtehan at skrive små historierom livet i folkeskolen – tileftertanke og underholdning.»<strong>Folkeskolen</strong> kan ikke vente med at bruge socialemedier, til vi er færdige med at udvikleoptimale løsninger, der matcher de forandringsbehov,<strong>som</strong> vi står over for. Vi skal turdelufte vores tvivl i åbne rum, hvor mangefagligheder og perspektiver byder ind«.»... alt det, <strong>som</strong> ledelse og kolleger fandt tid tilat meddele hinanden elektronisk, kendte ingengrænser, og Johannes var oprigtigt træt af junkinformation.Han nægtede at 'være på' mere endén gang i døgnet, men så tog det også let en halvtime at pløje sig igennem. Tænk hvad det kostedeaf lærertimer at have landets degne siddende for atlæse alt det ævl <strong>som</strong> … Johannes spærrede øjneneop. Her var faktisk en mail, <strong>som</strong> vedkom ham ...«.THOMASAASTRUPRØMERer lektor i pædagogiskfilosofi ogblogger om pædagogik,filosofi,Institut for Uddannelseog Pædagogik(DPU) ogmeget andet.læserrejseLæs: Dag til dag-programmetog om andre læserrejserpå folkeskolen.dkTag forskud på <strong>som</strong>meren med vandretur med fagfæller,eksotiske kulturoplevelser og skolebesøg i påsken. Læsrejsens program på folkeskolen.dkAktiv påske med kultur og vandring i Marokko28. marts til 7. april. Se solengå ned over lejrpladsen og de ødeAtlasbjerge, nyd en ferie med flotvandring, duftende markeder,skolebesøg og fagfæller.Vi tager forskud på <strong>som</strong>meren med en eksotiskpåskevandring i Marokko omkring bjerget JebelAmlal (2.447 meter). Dansk rejseleder. Begrænsetplads, højst 16 i gruppen.Vel fremme i Marrakech indlogeres vi på etcentralt beliggende hotel og introduceres til turenaf den erfarne turleder. Byens summende liv kanopleves allerede første dag, men feriens egentligemål er et spændende område, der er perfekt til letterevandring. Første vandringsdag møder vi voreslokale muldyrsdrivere, der gennem den næste ugetransporterer vores tungere udstyr, telte og grej. Dervandres derfor kun med lette rygsække.Vi går dagligt gennem spændende geologi,over flotte højdedrag og med udsigter over bådeAtlasbjergene og Saharas røde sanddyner. Fremmei lejren står vores hjælpere klar med kulinariskmarokkansk mad, og senere kan nattens stjernehimmelnydes lige uden for teltes åbning.Specielt for denne læserrejse med <strong>Folkeskolen</strong>besøger vi en lokal skole i byen Tagdilte i 1.750meters højde, hvor vi hører om det marokkanskeskolesystem.Efter vandreturen returnerer vi til Marrakech,hvor der venter to spændende fridage med tid tilat købe alt godt fra det arabiske Afrika.Pris per person: 9.470 kroner. Tillæg for enkeltværelsei Marrakech: 500 kroner.Information og bestilling: Tilmelding på topas.dk/special/maxa1201eller ring for yderligereinfo til Topas: Telefon 86 89 36 22.32 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Dansk · 3.-6. klasseGenrer, der fanger!(16400 · BureauLIST.dk) FS27-2011Læs genrer er fire serier til de 9-13-årige, skreveti hver sin spændende genre: krimi, gys, realisme ogscience fiction.Serierne er velegnede både til frilæsning og til genrelæsningi faget dansk. Bøgerne er alle illustreredeog har et overkommeligt omfang. Flere titler er underudarbejdelse.Se de flotte anmeldelser, og læs mere på alinea.dk.KrimiSort chokaf Morten DürrHårrejsende gyserhistoriermed masser af uhyrer, blodog splatter.RealismePetreaaf Mette FinderupRealistisk fortælling, dermed alvor og humor formidlerpigelivets tematikker.Science fictionKampen om Marsaf Lars Bøgeholt PedersenScience fiktiv klima-krimi medbåde knald på begivenhederneog stof til eftertanke.Team Aaf Ida-Marie Rendtorffog Daniel ZimakoffKrimiserie med actionfra første side.alinea.dk · tlf.: 3369 4666FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 33


apporteretTEKSTFOTOMARIA BECHER TRIERSIMON JEPPESENDDen langhårede gravhundJulius hopperkådt op og ned i denlille entre. Madpakkernebliver lagt i skoletaskerne.Jakkerne hevetpå og vanterne fumletud over fingrene. Klokken er kvart i otte. Somaltid er Aske på 11 ude ad døren <strong>som</strong> denførste. Malte på otte venter på sin far. Han,Esben Jensen, følger sin yngste søn i skolehver dag. Det er så let, for Esben er lærer pånaboskolen, så det er bare op på cyklen og såsætte sønnen af på vejen. Morgenmaden skalhurtigt ryddes fra det lille firkantede bord ikøkkenet. Esbens kone Lisbeth skal overnattehos en veninde i Esbjerg. På vej ud ad dørenstopper hun op.»Held og lykke i morgen. Jeg tror ikkepå, det er dig, der ryger«, siger hun. »Det erdet ikke«, svarer Esben. Hun sætter sig ud iden sølvgrå Citroën Picasso og svinger ud påden stille gade i Odder uden for Aarhus. Hanlåser den nyistandsatte murermestervilla af.Det kan ikke være ham, der bliver fyret. Someneste mand i indskolingen og <strong>som</strong> engageretog aktiv lærer gennem 12 år føler han sigrimelig sikker. Kulden har bidt sig fast. Deter tirsdag den 2. februar 2011. Dagen før seksmedarbejdere på Skovbakkeskolen i Odderskal fyres. På skolen er det besluttet, at deseks udvalgte får besked på mail klokken 6.45onsdag morgen.Esben går på arbejde, kommer hjem, spisermed ungerne og tænker ikke meget på,hvad der skal ske næste dag.Da børnene om aftenen sover på værelsernepå førstesalen, sætter han sig vedcomputeren og åbner lærerintra. Han sletteralle mail i indboksen. Der skal være rentbord.Han står op om morgenen. Bader. Har besluttet,at han ikke logger sig på, før klokkener 6.45. Han går hen på reposen, hvor densorte, smalle Dell-computer står på et hvidtskrivebord. Han falder ned i den sorte læderstolsfavn. Det er mørkt udenfor. I vindueskarmenstår rammer med billeder af Lisbeth,Aske og Malte. Han tænder computeren.Hører den mekaniske brummen, mens maskinenvarmer op. I det øjeblik han logger ind pålærerintra, popper et lille vindue op. »Du haren ulæst besked«.denudvalgteSom eneste mand i indskolingen ogmed 12 år <strong>som</strong> aktiv, engageret lærerpå Skovbakkeskolen i Odder regnerEsben Jensen ikke med, at han erblandt de seks lærere, der skal fyres.Men det er han.34 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


I januar måned vedtog byrådet i Odder besparelser,der betød, at 25 lærere måtte afskediges.Siden 1. januar i år er 876 lærere overhele landet blevet prikket og bedt om at findeet nyt job. Men tallene viser, at de afskedigedelærere får sværere og sværere ved at findeledige lærerjob. På trods af at både Lærerforeningen,kommunerne og regeringen talerom en truende mangel på lærere. Kommunernesparer, og i mange byer vælger politikerneifølge Det Fælleskommunale Løndatakontorat lade færre lærere undervise eleverne. IDanmark var der i juli måned sidste år 59.306lærere ansat. Det tal var faldet med 2.260i <strong>som</strong>merferien i år. Det betyder, at der ermarkant færre lærere til at udføre det sammearbejde. Da Esben Jensen fra sin faste pladspå lærerværelset kort efter juleferien hørteskolelederens meddelelse om, at seks af kollegernepå Skovbakkeskolen inden for kort tidskulle fyres, blev han chokeret. Han tænkte,at seks er mange at skulle sige farvel til. De,der er tilbage, får godt nok travlt. I forvejener lejrskoler og alle ture blevet skåret væk. Etøjeblik kom han helt i tvivl om, hvorvidt hanoverhovedet har lyst til at være lærer på enskole uden plads til udvikling. Den dag var enstille dag på lærerværelset.Boksen står og kræver opmærk<strong>som</strong>hedpå skærmen. Esben klikker ikkepå den. Det er ikke sandt, det her.Han har kvalme. Føler sig svimmel.Han tøver, men tager sig alligevel sammen ogklikker.»Påtænkt opsigelse«, står der med fedetyper. I mailen står, at skolelederen påtænkerat fyre ham den 31. august.»Fuck, det blev sgu’ mig«, siger han højtpå reposen.»Er du blevet fyret, far?« spørger denældste søn Aske. Esben tager telefonen ogringer til Lisbeth. Hun kører mod Odder meddet samme. Esben går ned og smører madpakkertil børnene. Han følger Malte i skole.»Hvad så nu? Skal du på arbejde?« spørgerden yngste. Esben har fri de næste tre dagelige<strong>som</strong> hans fem kolleger, der har modtagetsamme enslydende mail. »Nej, ikke de næstepar dage«, svarer han og tænker på, at hanskal på arbejde på mandag og blive ved medat arbejde indtil en måned efter <strong>som</strong>merferien.Kollegerne skal mødes på skolen, førskoledagen begynder, for at få at vide, hvemder er blevet fyret. Han får en sms fra en tætkollega. »Hvordan er det gået for dig?« Esbenskriver tilbage. »Det blev sgu’ mig«. »Det fatterjeg ikke en meter af«, lyder kollegaens svarprompte. Esben sætter sig på cyklen og cyklermed sin yngste søn i skole.På vej hjem vælter det ind med opkald.En kollega spørger, om han ikke skal kommeover. Opmærk<strong>som</strong>heden bliver overvældende.Esben bliver ked af det. Mærker tårernepresse sig på. Det begynder at gå op forham, at den daglige dosis kammeratskab ikkelængere skal være en del af hans liv. »Jeg kansimpelthen ikke snakke lige nu«, siger han itelefonen.Hjemme ringer han til tillidsrepræsentanten.Han vil vide, hvorfor det blev ham. Mendet får han ikke at vide. Alle seks er fyret pågrund af besparelser. Hvorfor kan de ikkebare sige, at det er hans fagkombination, derikke er den rigtige? At det er, fordi han underviseri matematik uden at have linjefag i det.Han kan tage et linjefag. Besparelser kan hanikke gøre noget ved. Han mærker vreden ogutilfredsheden med ikke at få mere at vide.Han trækker i løbetøjet og løber en lang turuden telefonen.Mandag møder han på arbejde igen. Hansiger til kollegerne, at de bare skal spørge. Deter en svær dag at komme igennem. Og detbliver de næste mange dage også. I begyndelsengår han til planlægningsmøderne. Mendet nytter ikke noget. Han er ikke længere endel af skolens fremtid. I en pause sidder hanpå sin plads på den brune, polstrede stol pålærerværelset. Drikker kaffe og snakker medsit faste team. Pludselig siger én, at der er enopgave, <strong>som</strong> de skal huske at give til en af deandre lærere. Til den lærer, der skal overtageEsbens opgaver. Det kan han slet ikke klare athøre. Han må bare væk, så han rejser sig frabordet og går ud. Han er på et sidespor. Derer ingen job at søge. Han er bange for, at haner ved at få en depression.Esbens reaktion er ikke enestående.Det er svært at blive afskediget ellerforflyttet fra en arbejdsplads, <strong>som</strong>har været omdrejningspunkt for ensliv i mange år. Lige<strong>som</strong> Esben oplever mange,at krisen kommer i tre faser. Ifølge konsulenteri Danmarks Lærerforening, der er vant tilat håndtere kriser i forbindelse med fyring,kan man dele reaktionerne op i optakten,FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 35


apporterethvor man forbereder sig på, hvad der skalske, selve den dag, hvor fyringerne findersted, og endelig fasen bagefter, hvor både defyrede og de, <strong>som</strong> skal fortsætte på skolen,skal finde ud af at samarbejde i en helt ny virkelighed.I DLF har man aldrig set så mangelærere blive fyret på én gang, <strong>som</strong> det er sketi år. Normalt er det DLF centralt, der hjælperlærere, <strong>som</strong> står foran en afskedigelse, men iår har der været så mange, at det simpelthenhar været umuligt. De lokale kredse er blevetklædt på til at hjælpe de mange lærere i krise.Efter selve chokfasen kommer en reaktionsfase,der typisk varer fire til seks uger. Heroplever man for eksempel forvirring, fornægtelse,vrede, sløvhed, gråd og panik, og maner meget træt. Herefter kommer bearbejdningsfasen,der kan vare op til et år. Esbenkæmper for at holde sig oven vande, menshan er i reaktionsfasen. Måske skal han til atkøre meget langt på arbejde. Der er ingen jobi nærheden. En dag kort før påske klikker hansig ind på Oddernettets hjemmeside og seret job <strong>som</strong> viceskoleleder på Hou Skole. Blotni kilometer fra hans hjem. Det er lige blevetslået op. Et job, han ville have søgt, ligegyldigtom han var blevet fyret eller ej.Han bliver kaldt til samtale eneftermiddag i påskeferien.Samtalen tager en halv time. Hanhar en fin fornemmelse, da hanbagefter sidder i bilen. Han er ikke sikker på,at jobbet er hans, men har en fornemmelse afat have gjort, hvad han kunne. Han er blevetlovet svar samme aften. Han tager til håndboldtræningmed den yngste. Lisbeth lavermad. Telefonen er hele tiden ved hans side,men den er tavs. Klokken bliver ni, stadigingenting. Det er træls. Rastløsheden sidder ikroppen. Han sætter snoren på gravhundenfor at gå en tur. Lisbeth står og taler i telefonmed en fælles ven, da han vinker og går udad døren. Efter en halv time i kulden medJulius snøftende ved siden af ringer telefonen.»Jeg er glad for at sige, at du skal have denstilling«, siger skolelederen. Hele kroppendirrer. Han står i mørket og føler glædenbrede sig. Han er så glad. En følelse, han ikkehar mærket længe. Han skal begynde 1. juni,og han vil gå op på Skovbakkeskolens kontori morgen med en opsigelse. Det føles godt atkunne aflevere sin opsigelse, selv om man erblevet fyret.Da Esben kommer hjem, drikker han ogLisbeth rødvin.Esben Jensen er i dag viceskoleleder påHou Skole. Et job, han ville have søgt,ligegyldigt om han var blevet fyret eller ej.Normalt er det DLF centralt, derhjælper lærere, <strong>som</strong> står foranen afskedigelse, men i år har derværet så mange, at det simpelthenhar været umuligt.36 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


old kritik school / new schoolKun få emner er så fast tilbagevendende i pædagogisk drøftelse af elevernes sundhed <strong>som</strong> faren for, atbørnene (især drengene) skulle inspirere hinanden til den syndige og usunde vane at masturbere.PollutionPubertetens kropsforandringer og fremmede fornemmelserhar været en fælles erfaring for deældste elever i hele folkeskolens levetid.Hvordan skolen har opfattet og informeretom disse forandringer, harderimod ændret sig markant. Undervisningi den såkaldte forplantningslærefandtes kun i de allerfærresteskoler i 1900-tallets begyndelse,hvor emnet for alvor kom til diskussionpå lærermøder og i pædagogisketidsskrifter, men opmærk<strong>som</strong>heden påpubertetens problemer blandt skolefolk har alledage været stor. Det gjaldt i 1800-tallet især densåkaldte selvbesmittelse – onanien.Kun få emner er så fast tilbagevendende i pædagogiskdrøftelse af elevernes sundhed <strong>som</strong> faren for,at børnene (især drengene) skulle inspirere hinandentil den syndige og usunde vane at masturbere. Skolenblev anset <strong>som</strong> et arnested for den slags usædeligevaner, og man mente, at skolen havde et ansvar for atopdrage børnene, når så mange dårlige hjem tilsyneladendeikke magtede det. Både i biskop Brammers»Lærebog i Didaktik og Pædagogik« og i lægen EmilHornemanns banebrydende skrift om skolehygiejnefra 1860 blev emnet behandlet i detaljer. Hornemannanbefalede toiletbygninger, der var lette at overvåge– for eksempel med åbent tag, så lærerne kunne sened i båsene fra skolebygningens vinduer, og skolebordeskulle være åbne fortil, så der ikke foregik ting idet skjulte under dem.Langt op i 1900-tallet var anbefalingerne i hygiejniskog pædagogisk litteratur, at børn ikke måtteligge og putte sig i for varme senge, at deres tøj ikkestrammede de forkerte steder, at de ikke fik serveretpirrende fødevarer, og at hyppige kolde afvaskningerog sunde gymnastiske øvelser og sløjdarbejde kunneaflede deres opmærk<strong>som</strong>hed.De lærere, der havde erfaring med at undervisei forplantningslære i 1900-tallets begyndelse, understregede,at man burde møde børnene med fortrolighedog tillid, og at det vigtigste var, at de ikkeoplevede deres krops forandringer <strong>som</strong> skræmmende.Især drengenes natlige sædafgang og pigernesmenstruation var ting, <strong>som</strong> børnene skulle forberedespå for at undgå frygt for sygdom og abnormitet.Drengene skulle have at vide, at de såkaldte natligepollutioner var normale – men at de frem for alt ikkeselv måtte fremkalde dem.Anne Katrine Gjerløff, postdocprojekt »Dansk Skolehistorie«,Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus UniversitetO L D SCHOOL/NEW SCHOOLVi graver i historiske gemmerog sætter kuriositeternei perspektiv mednutiden.Biskop Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik«, 1861Som den mest benyttede og indflydelsesrige grundbog på seminarierne fik biskopBrammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik« stor betydning for 1800-tallets folkeskole.I de krøllede bogstaver i udgaven fra 1861 (billedet viser forsiden fra førsteudgaveni 1838) findes følgende ord på side 469: »forsaavidt [utugt] directe henhørerunder Skoletugten, maa man tænke paa den afskyelige Last, <strong>som</strong> man har kaldt Onanie.Den opdages ved Følgende Kjendetegn: Paafaldende Sygelighed, et forstemt Sindelag,Hang til En<strong>som</strong>hed, Dorskhed og Ligegyldighed, især hos Børn, <strong>som</strong> havde været livlige,et Blik, <strong>som</strong> enten er usikkert og sky, eller stivt stirrende med glasagtig Udtryk«.Bog om puberteten fra 2009: Louise Spilsbury: »Det er MIG det handlerom«, opslaget om DrengesnakTidligere tiders frygt for sindssygdom og svækkelse ved »misbrug af kønsorganerne«gennem onani findes ikke i moderne skolebøger. I »Det er MIG det handler om« fra2009 beskrives for eksempel både våde drømme og onani <strong>som</strong> helt naturligt og ufarligt,<strong>som</strong> noget den enkelte selv må bestemme, om man har lyst til. Kroppen er her individetsegen sag modsat 1800-tallets frygt for svækkelse af den generelle folkesundhed gennemskoledrengenes selvbesmittelse. Også for pigernes vedkommende nævnes onani<strong>som</strong> behageligt, frivilligt og uskadeligt – om end der lige<strong>som</strong> i ældre tider bruges langtmere plads på information om menstruation og dens hygiejne. Emnet er åbenbart stadigsærligt vigtigt for drenge.{Old}ListDette skrives på Island,og jeg skriver på Island,for selv om landet eren selvstændig stat ogikke blot en ø, er dertradition for at sige påIsland, lige<strong>som</strong> islændingeneselv gør. Desiger á Islandi, ikke íIslandi. På det imponerendenationalmuseum,der på islandsk hedderFolkemindesamlingen,kan man følge landetsudvikling gennem mereend 1.000 år. Museetkan ikke hedde Nationalmuseet,for bådenational og museum erfremmedord, og dem vilman traditionelt nødigthave ind i sproget.Kunst er også et låneord,så i stedet brugerman ordet list. Kunstmuseeter således ensamling af list.( N e w )Islex.dkMen nu er det blevetlettere for islændingeat læse de skandinaviskesprog, for netopnu er der udarbejdet enstor og god netordbog,se selv på islex.dkOrdbogen dækkerdansk, svensk, norskbokmål og nynorsk, ogman kan øge sine nordiskesprogkundskaber,ikke kun de islandske,ved at gå ind på dettenetleksikon. Arbejdethar stået på i seks år,og mange af ordene erforsynet med illustrationer.Der er planer omsenere at supplere medlydfiler. Men alleredenu kan man med fordelintroducere islex.dk foreleverne – og benyttelejligheden til at fortællelidt om det islandskesprog før og nu.Professor Higgins38 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


kritikSkrivning og sprogrigtighedSæt skrivespor 1-2 sammenvæver arbejdet med sprog,genre og sprog-rigtighed. Eleverne skal læse fagtekster,undersøge og diskutere sprog og genretræk, arbejde medsproglig korrekthed og grammatik, og de skal selv skrivefagtekster.Til hvert kapitel er der anført en skriveproces – sæt skrivespor– der kan anvendes <strong>som</strong> afslutning på genrearbejdet,og hvor sprogbrug, sproglig korrekthed og grammatikbenyttes i en funktionel kontekst – eleverne skal skrive meden hensigt. De enkelte skrivespor peger frem mod elevernesskriftlige prøve efter 9. klasse.I tillæg til bøgerne findes fra begyndelsen af december påwww.skrivespor.dk et site med sprogopgaver. Adgang tilog brug af hjemmesiden er gratis.“Det er forfatternesgennemgående læringssyn, at læringbedst opnås gennem social proces, derfinder sted i samspillet med andre, og derfokuseres klart på principperne i CooperativeLearning, <strong>som</strong> med stor succes i de amerikanskeskoler også har vundet indpas i de danske skoler.(...) Jeg glæder mig til at præsentere detspændende materiale for mine elever. Layouteter moderne, billederne alsidige oginteressante og vi klart appelleretil nutidens unge.”<strong>Folkeskolen</strong> 19. februar 2010Sæt skrivespor 1136 kr. ekskl. momsSæt skrivespor 2129 kr. ekskl. momsSæt skrivespor.Lærervejledning268 kr. ekskl. momsMaterialet er udarbejdetaf Yvonne Roug-Andersen, Jørgen Larsen& Roland Hachmann* Medlemmer af Dansklærerforeningen får 25 % rabat på det første eksemplar. Bøger til medlemspris skal købes påDansklærerforeningens medlemsside: mit.dansklf.dk25%rabat på det førsteeksemplar *DANSKLÆRERforeningens forlagwww.dansklf.dk/boger · dansklf@dansklf.dk · Tlf 33 79 00 10FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 39


apporteret» Bare rolig, far,det skal nok gå«Den 14. juni faldt en elev fra 5.a på Smidstrup-Skærup Skole ved Vejle syvmeter ned i en betonklædt trappeskakt.14. juni:11:28Drengen falderud ad vinduetog lander syvmeter længerenede i trappeskakten.TEKSTFOTOESBEN CHRISTENSENPALLE PETER SKOV»Hvad er der sket med dig, Thomas?«I bunden af trappeskakten gårThomas fra 5. klasse rundt.Han er forslået og blødervold<strong>som</strong>t. Han har brækket beggeben, armen sidder skævt, og derer hudafskrabninger på fødderog arme. På trods af de brækkedeben og kvæstelserne går handesorienteret rundt om sig selv ibunden af skakten. Uden at anehvad der er sket.Lærervikaren Willy Hansengætter ikke umiddelbart, at drengener faldet godt syv meter ned iden betonklædte trappeskakt. Lige<strong>som</strong>han heller ikke får indtrykketaf, at den lille bule i panden erlivsfarlig. »Kom nu op«, råber hantil drengen, men så kan han se, atden er helt gal. Der er hul ind tilknoglen i knæet. Willy går ned adtrappen og får sat drengen ned,og der kommer flere andre voksnetil. De får stoppet blødningernemed viskestykker og håndklæder.Der sidder kort efter faldet firevoksne ved drengen.Sundhedsplejersken sikrer, atnakken bliver holdt. De siger ikkemeget til hinanden. Gør bare det,der skal gøres, og får hentet friskeviskestykker og håndklæder. WillyHansen står i en akavet stilling, enanden lærer tilbyder at overtage.Men da Willy slipper håndklædet,bløder det så vold<strong>som</strong>t, at hanstraks forbinder knæet igen. Istedet går kollegaen op og gennerThomas’ klassekammerater vækfra vinduet på første sal. Der eringen grund til, at de kigger nedpå det blodige sceneri.Der sidder hele tiden én vedThomas’ nakke og taler medham og sikrer sig, at han er vedbevidsthed.Forældrene kommer til skolenfør ambulancen.Moren er der først. Hun er iaffekt og er svær at tale med. Enlærer tager sig af hende. Farenankommer kort efter – han eroprevet. »Det må ikke ske«. Hanbliver talt ned og går ned ad trappentil sin søn. På trods af skadernehar drengen overskud til attrøste sin far.»Bare rolig, far, det skal nokgå«, siger den stærkt forkomnedreng.Få minutter efter forældrenekommer en ambulance. De impliceredeer godt klar over, at han erstærkt forslået, men de ved endnuikke, at Thomas er alvorligt skadeti hovedet. På lærerværelset talerde om, at det er et mirakel, at hanklarede det. En lærer er kørt medi farens bil, mens drengens mor ertaget med ambulancen.Skoleleder Lance Luscombegår i gang med at orientere eleverne,lige<strong>som</strong> han skriver et brev tilforældrene på skolen med de faktuelleinformationer fra ulykken.I løbet af eftermiddagen forværressituationen, og Thomas overførestil Odense Universitetshospital,hvor han bliver opereret i hovedet.Operationen er vellykket og er enindikator for, hvordan det kommertil at gå med resten af processen.Allerede den 24. juni – bare ti dageefter ulykken – er Thomas med tilat synge <strong>som</strong>merferien ind sammenmed resten af skolen. Hansidder i kørestol, stadig mærket affaldet, men han er med igen. Ogfår ikke mén af ulykken.Thomas er ikke drengens rigtige navn, det rigtige navn er redaktionen bekendt.11:30 11:31 11:35 11:50 11:55 12:05 12:10Tre klassekammeratererkommer tilDen første læ-vil lukke vinduetog opda-førstehjælp,stedet – yderger drengen. og der bliveralarmeret.Seks voksnedeltager i førstehjælpen,og forældrenebliver tilkaldt.Forældreneankommer, toansatte tagersig af dem.Ambulancenankommer. Morenkører medambulancen,mens en af deansatte kørermed faren.Skolelederenorienterer personaletomsituationen.Skolelederentaler situationenigennem medde to 5.-klasser.


Skolelederen bliver indsatslederLene Palmer,Lance Luscombe,Willy Hansen ogAnders KöpkeSørensen havdeforskellige roller iredningsarbejdet.Hvis ulykken rammer, skal skolelederen være den, der bevarer overblikket, tilkalder krisepsykolog og sikrer,at personale, elever, forældre og pressen har de rigtige oplysninger.»Kære forældreog eleverVi har i dag (den 14.juni) desværre væretude for en ulykke påskolen. Jeg skriver tiljer <strong>som</strong> forældre, dajeres barn kan havebrug for at snakkeoplevelsen igennem«.Sådan indleder Lance Luscombeen mail til skolens forældre. Enmail, han skriver, før han aner,hvordan tilstanden er for eleven,<strong>som</strong> faldt. Mailen bliver sendt,halvanden time efter at ulykkenskete – og bare en time efter atambulancen med den forkomnedreng forlod skolen.Den mellemliggende tid erblevet brugt på at orientere personaletog tale situationen igennemmed de to 5.-klasser.»Jeg havde umiddelbart lysttil at springe med i ambulanceneller køre med faren i bilen. Menjeg kommer hurtigt frem til konklusionen,at jeg er at sammenlignemed en indsatsleder, jegskal fordele arbejdet«, fortællerLance Luscombe.Det bliver en lærer, der kørerfaren – mens moren tager medi ambulancen. Historien gårhurtigt på skolen. Flere eleverhar registreret faldet og set deresforkomne kammerat i trappeskakten.Derfor bliver personaletinformeret umiddelbart efterulykken, hvorefter de to 5.-klassertaler historien igennem. Ogendelig får skolens forældrebesked via mail. Det er vigtigt forLance Luscombe, at historienikke begynder »at flagre rundt påskolen«. Han sørger også for atinformere forvaltningen. Lige<strong>som</strong>han taler med de to medarbejdere,der har været tættest på15. juni:13:00 14:00 14:30 15:00 17:00 18:30 21:00 06:30 07:30Skolens forældre,ansatteog elever bliverinformeret permail.Forvaltningenbliver orienteret.Politietankommer –skolelederenbeder om enundersøgelse– lokaletaflåses.Skolelederen taleroplevelsen igennemmed de ansatte,der har ydet førstehjælp.Der er ikkeumiddelbart brugfor psykologhjælp.Pedellen rydderop efterulykken. Indtilda har trappeskaktenværetafspærret.Drengens tilstandforværres.Der tages kontakttil psykologiskkrisehjælp.Kontakt tildrengens forældre– blodansamlingernepå hjernen erfjernet.Krisepsykologog skoleledermødes.Morgenbriefingaf personalet.F OLKESKOLE N / 27 / 2011 / 41


apporteretulykken, før de går hjem – de hardet fint og har ikke umiddelbartbrug for hjælp.Information og omsorgSenere på eftermiddagen udviklersituationen sig dramatisk. Detviser sig, at drengen har fåetblodansamlinger i hovedet. Deter alvorligt, og han skal operere<strong>som</strong> aftenen. Ledelsen bliver enigeom, at der næste dag er brug forkrisepsykologisk behandling tilde implicerede medarbejdereog elever. Vejle Kommune, <strong>som</strong>skolen er en del af, har et krisepsykologiskberedskab, og LanceLuscombe aftaler at mødes medkrisepsykologen næste dag klokken6.30. Han benytter i øvrigt enkommunal slagplan for alvorligearbejdsulykker <strong>som</strong> en skabelonfor, hvad der skal gøres.»Ledelsesopgaven i forholdtil sådan en ulykke er at drageomsorg og sikre, at de korrekteinformationer kommer ud«, sigerLance Luscombe.Politi og presseDag to starter med en briefing afpersonalegruppen. Siden de forlodarbejdet dagen før, har drengenværet i livsfare, men operationengik godt.Efter mødet med personaletbegynder arbejdet med eleverne.Indskolingseleverne bliver samlet,og de får fortalt historien og fårmulighed for at stille spørgsmål.»De stiller mange spørgsmål,for de har hørt mange vilde rygterom det her. Alle hører den sammehistorie og kan fortælle den sammehistorie hjemme. Der floreredemange rygter på det tidspunkt«,fortæller Lance Luscombe. Efterindskolingen bliver der holdt lignendeseancer for mellemtrinnetog udskolingen.Samtidig får de medarbejdere,der har givet førstehjælp dagenfør, vendt deres oplevelser medkrisepsykologen.Vejle Kommunes arbejdsmiljøchef,Lene Palmer, er fra morgenstundenkommet ud på skolen– hun sørger løbende for at holdeforvaltningen informeret.Kriminalpolitiet, der er blevetbedt om at undersøge sagen, bliveret uforudset problem. De vilafhøre nogle klassekammerater,uden at forældrene er til stede.Det stopper skolelederen, og forældrenebliver tilkaldt. Ud overpolitiet melder også de lokale mediersig på banen. Lance Luscombesørger for at videreformidle devigtigste informationer og får detgjort klart, at skolen tænker påeleven. Parallelt med medieudtalelserneskriver han de nyesteinformationer ud til forældrene påforældreintra.Besøg i OdenseFlere af medarbejderne tager påbesøg i Odense og tager billederog hilsner med fra kammeraternepå skolen.Alt i alt endte en grim situationpå flere fronter positivt.»Jeg er lykkelig over, at drengenfik det godt. Jeg er glad for,at vi fik taget hånd om personaletog eleverne, samtidig med athistorierne ikke fik lov at florereblandt børnene«, fortæller LanceLuscombe.»Alle lærere burdekunne førstehjælp«Det vold<strong>som</strong>me uheld påvirkede alle,der var med til at yde førstehjælp efterepisoden – det sætter sine spor, når manpludselig står midt i en ulykke.Dagen efter ulykken blev de ansatte, der havde ydet førstehjælp,indkaldt til en gruppesamtale med en krisepsykolog.Også dem, der ikke mente, at de havde brug for det. Én for énfortalte de, hvordan de havde oplevet ulykken. Hver især komde med deres version af episoden. Den første, der talte, varWilly Hansen, <strong>som</strong> var først på ulykkesstedet.»Psykologen ville gerne have, at vi fortalte, hvad vi havdeoplevet, i den rækkefølge vi havde oplevet det. Der var ingen,<strong>som</strong> måtte afbryde. Det var dejligt, for så kunne man koncentreresig om at fortælle, hvad der var sket, i stedet for at forholdesig til spørgsmål«, fortæller Willy Hansen.Det er en drøj samtale, for flere af de ansatte er meremærkede af situationen, end de egentlig havde forestillet sig.Sundhedsplejersken, Anette Bredtoft Pedersen, havdeikke tid til at komme til psykologsamtalen.»Da Lance ringede til mig tidligt om morgenen, tænktejeg: Det kan jeg ikke – jeg havde en anden aftale. Så jegsagde, at jeg ikke kunne komme. Men han svarede: ’Det trorjeg godt, du kan få lavet om, du har brug for at komme herud’.Og selvfølgelig kunne det laves om. Det var rigtig godt, ogsåfordi vi, der havde stået i det, fik en fornemmelse af, at det varrigtigt, det vi havde gjort«, fortæller hun.Sikkerhedsrepræsentanten, Anders Köpke Sørensen, komi anden bølge til ulykkes stedet. Førstehjælpen var vellykketpå trods af, at det ikke var alle de implicerede, der havde førstehjælpskurseri frisk erindring.»Enhver lærer burde have et førstehjælpskursus <strong>som</strong> nogetobligatorisk, når man har med børn at gøre – er gårdvagtog på lejrskole. Det behøver ikke være en lang uddannelse,men bare nogle timer, hvor der kommer én og repeterer detmest centrale«, siger Anders Köpke Sørensen.24. juni:08:15 10:00 10:3012:00 16:00 11:00Morgenbriefingaf indskolingseleverne,herefterresten afeleverne.Personalet, derhar ydet førstehjælp,taleroplevelsen igennemmed krisepsykolog.Den første journalistankommertil skolen.– Kriminalpolitietbegynder sinundersøgelse.Elever fra drengensklasse ognogle fra naboklassentalersituationen igennemmed krisepsykologen.Forældrene fra5. årgang er tilorienterendemøde.Drengen syngerferiesang medresten af skolen.42 / F OLKESKOLE N / 27 / 2011


Mange gode grundetil at købe julegaver i LICFrit valgChristel stjernetegnKvindelig figurSort eller hvidMandelig figurHvidFør 819,-799,-* I parentes er anført den pris leverandøren anbefaler.Tilbuddene gælder frem til 31. december (<strong>Folkeskolen</strong> 47/2011) eller så længe lager haves.VarehuseHerlev • Turbinevej 9 • herlev@lic.dkAalborg SV • Løven 19 • aalborg@lic.dkAarhus, Skejby • Jens Olsens Vej 9 • aarhus@lic.dkLIC NETSHOPwww.lic-netshop.dkemail: netshop@lic.dk


aktualiseretMobninger entrusselmodskolenskerneopgaveElever, der mobber, kan få enmeget kraftfuld vi-følelse. Denenergi bør kanaliseres over i noget,der i stedet styrker klassefællesskabet,mener Helle RabølHansen.TEKSTFOTOHELLE LAURITSENKLAUS HOLSTINGMobning kan fylde så meget, at det fjerneropmærk<strong>som</strong>heden fra hele meningen med atgå i skole.Og mobning kan blive elevfællesskabet<strong>som</strong>drejningspunkt, i stedet for at undervisningener det. Derfor er det vigtigt at få denfælles energi vendt i en anden og positiv retning.Det gælder om sammen at kunne gøreundervisning til »det fælles tredje« – til et »vi«.Det skriver cand.jur. Helle Rabøl Hanseni sin ph.d.-afhandling »Lærerliv og elevmobning«.Hun arbejder på DPU – Institut for Uddannelseog Pædagogik.»Der er mange slags fællesskaber i skolen.For nogle elever fylder elev-elev-forhold mesti skolehverdagen, og elever, der mobber,kan få en vi-følelse, der er meget kraftfuld.Det skal vi være opmærk<strong>som</strong>me på. Vi skalskærpe blikket for, at det kan være magtfuldtog krænkende. Og vi skal forstå det, fordi detforhold kan udkonkurrere dét, <strong>som</strong> skolenhandler om – fælles undervisningsdeltagelse«,siger Helle Rabøl Hansen.Det overordnede spørgsmål i afhandlingener: »Hvordan skabes lærerforståelser af skoleeleversmobbemønstre?«»At samle eleverne om undervisningen erlærerens kernegerning. Det oplever jeg, nårjeg bliver inviteret indenfor i lærerens sko«.Når man vil mobning til livs, handler detom at se klassen <strong>som</strong> det mikrosamfund, dener. For alle kan blive udsat for mobning, ogalle kan presses ind i at udøve mobning. Mobningkan også foregå i en klasse, der ellershar høj trivsel.»Man skal prøve at løfte blikket fra enkeltpersonerslarmende stemmer. Se på hvadklassen får energi af. Kommer energien fraen leg, fra mobning eller fra et godt projekt?Hvornår lykkes det os i klassen at lave nogetsammen, der er mere end os – det fællestredje – <strong>som</strong> vi får energi af? Det kan væreen lejrtur, et avisprojekt, eller da vi produceredevores egne matematikbøger. Dér var derenergi i klassen. Det fungerede, og det lagdeklassens hierarki ned. Hvis man kan finde44 / FOLK ESK OLEN / 27 / 2011


Helle Rabøl Hansen taler om lærerværelsets bisætninger,der kan bremse for udsynet. Hvis kollegerne understreger,at det ikke er din skyld, der er mobning i klassen– det skyldes i stedet lokalmiljøet eller forældrene – såmister man evnen til at handle. I stedet hjælper det, hvisman kan sparre med hinanden og udvikle.den energi via fællesskabende didaktikker ogtrække den ind i hverdagen, er det godt«, menerHelle Rabøl Hansen.»Når elevenergier er forstyrrende, fordieleverne er så optagede af hinanden, så kunnedidaktikken handle om, at vi kan lave etlille ’vi’, bygge en bro sammen, der handlerom, hvordan vi for eksempel kan bryde læsekoden.Så energien også bruges fagligt«.I denne klasse mobber man ikkeFra sit forskningsarbejde har hun et eksempelmed en lærer, der formår at lede klassenog fordele opgaverne, samtidig med at hunklarer en vis uro i klassen. Uden at det blivernegativt. Hun bruger eleverne <strong>som</strong> undervisningsresurse.»For eksempel får hun nogle drenge, derhar svært ved at koncentrere sig, med i arbejdet,fordi de skal fortælle om deres profiler iTidligere har manment, at der var entendens til, at mobberenvar skoleutilpasset,mensofret for mobningoftere var skoletilpasset.Men de nyeundersøgelser viser,at det ikke nødvendigvishænger sådansammen.Helle Rabøl Hansen’World of Warcraft’-computerspillet. Undervisningener, at de skal lære at holde foredrag.Emnet er deres profiler i spillet, <strong>som</strong> deskal forklare for klassen. Hun inddrager elevernes’vi-liv’. Det er hendes hovedstrategi. Ihendes klasse bryder mobning ikke ud«, sigerHelle Rabøl Hansen.Hun understreger, at det er forskelligt,hvad der kan lade sig gøre i forskelligeklasser, og at det derfor er svært at generalisere.Tidligere har man ment, at der var entendens til, at mobberen var skoleutilpasset,mens ofret for mobning oftere var skoletilpasset.Men de nye undersøgelser viser, at detikke nødvendigvis hænger sådan sammen.Måske har det mest handlet om, hvad lærerenkunne genkende eller forventede. Mobninghar vist sig at være meget komplekst.Dårligt opdragede, egoistiske børnHelle Rabøl Hansens ph.d. dækker forskelligeområder af mobbeforskningen. Sammen medstatistiker Inge Henningsen har hun udarbejdeten spørgeskemaundersøgelse, hvor 250lærere og pædagogiske medarbejdere fra tiskoler har svaret.Resultaterne viser, at de er meget optagetaf de sociale dynamikker i klassen, når manspørger abstrakt til fænomenet mobning. Mennår det handler om, hvad man kan gøre modmobning, så taler lærerne om regulering ogbehandling af det enkelte individ – ikke omat se på hele klassen og det mønster, der er imobningen.Og når det gælder påstande, <strong>som</strong> kan værebaggrund for mobning, så siger hele 81 procent,at det handler om opdragelseskultur ihjemmet. Flest har valgt denne mulighed <strong>som</strong>én af flere. 49 procent mener, at henholdsviskulturen i samfundet og skolekulturen kanvære årsager til mobning. 41 procent har valgt»nutidens individualiserede børnekarakter«,mens 40 procent har valgt »aggressive børnstrang til magtdominans«. Indflydelse fra nettetog computerspil mener 27 procent harindflydelse, mens ti procent mener, at nutidensbørnegeneration er mere »sarte«.Helle Rabøl Hansen påpeger, at lærernekan have en tendens til at mene, at det erhjemmene og forældrene, der skal forandresig, og ikke skolemiljøet.Hun kalder det for lærerværelsets bisætninger.At man taler om de vanskeligeforældre, det socialt dårlige lokalmiljø og deegoistiske børn. Knager, man kan hænge sinefrustrationer op på.Lærerværelsets bisætninger»Med min afhandling vil jeg gerne diskutere,om disse bisætninger mere bremser forudsynet, end de udvikler. Hvis man har enoplevelse med mobning i klasselokalet ogkommer hen på lærerværelset med den, såer der forskel på, om kollegerne understreger,at det ikke er din skyld, og at du ikke kangøre noget – fordi det er lokalmiljøet eller forældrene,der er årsagen – eller om I sammenkan sparre og udvikle noget positivt, <strong>som</strong> kanbruges i klassen«, siger Helle Rabøl Hansen.»Hvis alle er enige om, at råstoffet ikkeer så godt, behøver man jo ikke at se påsin pædagogiske praksis. Hvis man synes,mobning lidt er børnenes egen skyld, bliverman passiv. Det bliver en meget pessimistiskstemning, og den kan smitte af på eleverneog på mobning. Man er oppe mod så storekræfter, man ikke kan gøre noget ved, at mankan miste evnen til at handle. Men selv på etlærerværelse, hvor man brugte disse bisætninger– om de vanskelige forældre og detsocialt dårlige kvarter – så formåede nogleaf lærerne alligevel at gøre noget andet ogfå det til at fungere i klasserne. Det er rigtiginteressant«.hl@dlf.orgFOLK ESK OLEN / 27 / 2011 / 45


ny videnNoter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik.○ JOHN VILLY OLSEN / JVO@DLF.ORGHvad lærere menerom historiefagetInstitut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) vedAarhus Universitet er gået i gang med en spørgeskemaundersøgelse,der skal vise, hvad lærere ifolkeskolen egentlig mener om historiefaget.»Historie er et mindre fag i folkeskolen. Det fyldertil gengæld langt mere i den politiske og fagdidaktiskedebat, og der stilles ofte meget store forventningertil, hvad faget skal opfylde såvel fagligt <strong>som</strong>erindrings- og identitetspolitisk«, siger projektmedarbejderCarsten Tage Nielsen, der står bagundersøgelsen sammen med lektor Claus Haas.»Men viden om faget på gulvniveau er stort setfraværende, og nye initiativer gennemføres <strong>som</strong> regeluden evaluering af den hidtidige praksis. Derfor harvi besluttet at tilvejebringe viden om faget set fra lærernes synsvinkel.Deres stemme er nemlig helt overhørt i debatten, men ikke desto mindrenødvendig, når faget skal udvikles«, forklarer han.Undersøgelsen skal efter planen være færdig i begyndelsen af 2012.Den hører under et større forskningsprojekt på DPU ved navn»Dannelse og kulturarv i globaliserede samfund«, <strong>som</strong> i øvrigt justhar sendt en bog på gaden, nemlig »Ret til dansk. Uddannelse,sprog og kulturarv«. Den er udkommet på Aarhus Universitetsforlagi den såkaldte Asterisk Serie, der leverer forskningsbaseretviden om pædagogiske emner.Foto: IstockFoto: IstockEkstra på folkeskolen.dk:»Levende billeder – etstedbarn i folkeskolen«af Thilde Emilie Møller.Levende billeder– et stedbarn i folkeskolenLige så vel <strong>som</strong> det er utænkeligt at undervise i tyskuden kendskab til tysk grammatik, således er det ogsånyttesløst at undervise i filmanalyse og brug af levendebilleder uden inddragelse af en filmfaglig platform, skriverkandidat i medievidenskab Thilde Emilie Møller og givernogle bud på, hvad en mediepædagogisk platform børrumme, med udgangspunkt i sit speciale »Levende billederi grundskolen – en kvalitativ undersøgelse af læreresanskuelse af levende billeder i danskfaget i grundskolen«.Ni ud af ti elever er parate til at vælge ungdomsuddannelseFind hele rapporten på uvm.dkMinisteriet for Børn ogUndervisning er på banenmed den årlige brugerundersøgelseaf vejledningenhos Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU).Undersøgelsen viser blandtandet, at 91 procent afeleverne i 9. og 10. klassesamt i specialklasserne føltesig klar til at vælge deresungdomsuddannelse vedskæringsdatoen i marts2011. Nogenlunde sammeandel af de godt 40.000adspurgte elever svarer,at den personlige samtalemed en UU-vejleder harhjulpet dem med at træffederes valg.Claus Haas, Anne Holmen, Christian Horst og Bergthóra Kristjánsdóttir(redaktion): »Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv«. Aarhus Universitetsforlag.


Flere drenge end pigergår i specialklasseTo en halv gange så mange drenge <strong>som</strong> piger bliverhenvist til såkaldt ekskluderende specialundervisning.Det er undervisning, der foregår uden for den almindeligeklasse i specialklasser eller på specialskoler.Det viser en ny undersøgelse fra Krevi. Den viserogså, at elever fra velstillede og veluddannede hjemmodtager ekskluderende specialundervisning i mindregrad end andre elever.Der er stor forskel fra kommune til kommune på,hvor mange elever der får ekskluderende specialundervisning,også når man tager højde for elevsammensætningen.I nogle kommuner henvises 2,5 procentflere elever, end man skulle forvente, i andre henvises3,1 procentpoint færre end forventet. I 2009 var 5,5procent af landets elever henvist til ekskluderende specialundervisning.Undersøgelsen er et led i en større kortlægning afden ekskluderende specialundervisning. I begyndelsenaf 2012 vil følge endnu to rapporter. Én, der undersøgerankesystemet, og én, <strong>som</strong> kortlægger kommunernesorganisering på specialundervisning<strong>som</strong>rådet.Formålet med projektet er at »levere relevant styringsinformationtil de kommunale beslutningstagere«.Krevi – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut– er barn af kommunalreformen og blev etableretved lov af regeringen i 2005 <strong>som</strong> et selvstændigtinstitut under det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium.Krevi blev sat i verden for at fremme kvalitetsudviklingog bedre resurseanvendelse i den offentligesektor. »Derfor skal vi analysere, evaluere og understøttebåde den kommunale og regionale opgavevaretagelseog statens styring af kommuner og regioner«.Læs undersøgelsen »Ekskluderende specialundervisning.Hvem får det, og hvilke forskelle er der på kommunerne?«på krevi.dkElev skriverafskedsdigt tilsin lærer14-årige Maia Bjerg-Schøning er forfatterenbag dette digt til MaudPedersen, der er lærer påden opbrudsramte Tingbakkeskoleni Gribskov,hvor 7.-9.-klasserne i øjeblikketlægges sammenmed en anden skole.Eleverne i Maudsklasse er, <strong>som</strong> hun siger,på vej i alle retninger,fordi de går i 8. klasse ogderfor ikke kan se ideenmed at skulle bruge deressidste år på at integreresig med en massenye, og nogle af dem ermåske også bekymredefor deres afgangsprøve.Midt i al den tumultfår Maud et digt fra Maia,der har valgt at skifteskole med det samme.Ved Christian Grunert / cgr@dlf.org / Illustration: Henrik HansenDet Bedste Af SlagsenDer var engang et stort hus,Fyldt op med glæde og lystighed,Af alt hvad hjertet begærer,Af lærdom, venskab og kærlighedHuset var det største,Det største i både by og land,Det bedste valg i mil,Var sød mod hver en mandHuset var en leder,Som sikkert og trygt hjalp sjæle i gang,For sjæle var der mange af,Så huset var fyldt med lykke og sangSå en dag var der en,Den var <strong>som</strong> skelet på huset med sjæl,Den kunne ikke holde mere,Den kaldes i dag en støttepælDen var så bedrøvet på denne tid,Den var splintret skønt den var malet hvidDer råbte den højt »Nu smutter jeg«,Det var starten på sjælenes splidMen huset blev standhaftigt ved,Det stod så stolt over sjælenes hoveder,Den opmuntrede dem med en ny pæl,Men ingen af sjælene så godt på nye goderOg endelig en dag, den sidste af slagsen,Sagde en af sjælene stop,Selvom huset havde gjort så meget,Gav sjælen kun 3 ord »jeg holder op«Men huset skal jo vide,At i den store vide og farlige verden,Kan selv ikke sjæle klare sig,Uden et hus, det bedste af slagsenKnus Maia»Jeg tror først, atdigtet handler om skolen,og vil læse det op, menjeg får så at vide, at dethandler om mig!« sigerMaud Pedersen, der harindvilget i at dele digtetmed Spot-sidens læsere.Tjek ditarbejdsmiljøHvordan er dit arbejdsmiljø?Har du gode udviklingsmulighederi arbejdet?Får du hjælp ogstøtte fra dine kolleger?Har du tid og mulighedfor at løse dine opgavertilfredsstillende? Detteer spørgsmål, <strong>som</strong> DLFog FTF ønsker at fåsvar på igennem en storspørgeskemaundersøgelse,hvor du måske erinviteret til at deltage.FTF har sendt mailog brev ud til 3.215medlemmer. Hvis duhar modtaget undersøgelsenog endnu ikkesvaret, vil DLF opfordredig til at svare indenden 5. december.(Fristen var oprindeligtden 7. november).Danmarks billigste!MobiLIC Fri5Med Fri5 kan du bare bruge løs af alle dinetalegaver. Du får nemlig masser af taletid, SMS,MMS og data samlet i en pakke til vaskeægtebundpris. Og <strong>som</strong> en ekstra bonus er MobiLIC tilMobiLIC stadig inkluderet efter 5 timer.Fri tale5MindstepristimerFri smsFri mms300 MB99 kr./md.kr./md.Mindstepris i 6 mdr. 693 kr.Online tilmelding!- nemt og hurtigtwww.lic.dk/mobilicVed tilmelding inden 31/12 2011, gælder prisen på 99 kr./md. også fremadrettet. Markedspris indhentet 9/11 2011. Minutpris udover 5 timer: 49øre/min. MobiLIC til MobiLIC udover 5 timer: 0 kr./min. dog max. 1 time pr. samtale, derefter takseres 49 øre/min. Gælder ikke samtaler foretageti udlandet og opkaldsforsøg. Opkaldsafgift udenfor Fri5 abonnementet er 25 øre. Fri tale, fri SMS/MMS og data gælder ikke til og fra udlandet,videoopkald, servicenumre og betalingstjenester inkl. overtakserede SMS. Data: Hastigheden er op til 2 Mbit/s og er inkl. 300 MB forbrug/md.Ved yderligere forbrug nedsættes hastigheden. MobiLIC Fri5 oprettelse: 99 kr., bindingsperiode: 6 mdr. Tilbuddet er gældende til 31/12 2011.www.lic.dkTlf. 4485 4600FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 47


lærer til lærerNy digital projektortil StjernekammeretI Stjernekammeret på Bellahøj Skole vil vi snartkunne vise forestillinger med rejser i Solsystemet.Fra lærer til lærer- videndeling på folkeskolen.dkTEKSTCARSTEN SKOVGÅRD ANDERSEN,LÆRER, BELLAHØJ SKOLEMan vil kunne se en stjernehimmel, hvor planeterneer med. Det halvkugleformede loft i Stjernekammeretbliver til et 55 kvadratmeter stortlærred for forestillingerne.Bellahøj Skole har fået bevilget penge af tofonde til at købe en digital projektor til Stjernekammeret.15. Juni Fonden giver 200.000 kroner, og Friluftsrådetgiver 62.500 kroner. Pengene skal brugestil at købe en digital Starlab-projektor for.Den gode gamle analoge projektor fra 1936viser en smuk stjernehimmel uden planeter. Menden har ikke de nye digitale muligheder. Snart bliverden sat til side, men den kan tages frem igen.Man kan låne teleskoper – Galileoscoper –på alle landets centre for undervisningsmidler, iStjernekammeret på Bellahøj Skole og i 11 kommunerspædagogiske centraler: Sorø, Thisted,Køge, Hvidovre, Helsingør, Tårnby, Rødovre, Gladsaxe,Ballerup, Tåstrup og Rudersdal.Netop nu i efteråret 2011 kan man i øst se Jupiterpå klare aftener. I Galileoscopet kan man sefire måner omkring Jupiter. Følger man den aftenefter aften, vil man opdage, at den inderste af defire måner kommer rundt på to døgn, mens denyderste bruger to uger på at komme rundt.Rettes Galileoscopet mod Månen, ser man tydeligekratere. Syvstjernen viser sig <strong>som</strong> et smykkeskrinmed over 40 »perler«. Næste år vil mankunne observere Saturns ringe og Venus’ faser.Man kan bestille tid iStjernekammeret påBellahøj Skoles kontor38 26 23 00Skønne oplevelser, gode råd til musikundervisningen,et vellykket undervisningsforløb om Holberg,elevernes naturfagsvideoer på YouTube. Der er pladstil det hele i folkeskolen.dk’s lærer-til-lærer.TEKSTKAREN RAVNDe interaktive tavler blinker, og mobiltelefoner, løbesko og blyanter er i aktionrundt om i og uden for klasselokalerne på landets folkeskoler. <strong>Folkeskolen</strong> harkun plads til at beskrive en brøkdel af de mange spændende projekter. Meni lærer-til-lærer på folkeskolen.dk er der frit slag. Her kan du selv skrive omet spændende projekt, I har gennemført – både om det, der gik godt, og det,der gik mindre godt. Du kan lægge billeder op og filer til download, og du kanlinke til YouTube, elevhjemmesider og så videre. Og vi foreslår, at du opsummerermed tre-fire-fem gode råd.Hver 14. dag bringer vi en af lærer-til-lærer-artiklerne fra folkeskolen.dk ifagbladet <strong>Folkeskolen</strong>. Ved at klikke »anbefal« på en god artikel kan du væremed til at bestemme, hvilken artikel vi trykker.Under lærer-til-lærer påfolkeskolen.dk kan du fortælleom gode undervisningsforløbog dele viden, råd ogbilleder.48 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


VALG2012Valg til DanmarksLærerforenings hovedstyrelsefor perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015SÅDAN STEMMER DUStemmeafgivningen foregår elektroniski lighed med afstemningen om overenskomstfornyelseni foråret 2011. Derudsendes valgkort med personlig kodetil alle stemmeberettigede medlemmer.Valgkortet udsendes med mail til demedlemmer, hvis mail-adresse foreningener bekendt med, og med post til alleøvrige stemmeberettigede medlemmer.Husk at gemme din valgkode og haveden klar, når du skal afgive din stemmevia internettet. Der åbnes for afstemningentorsdag den 24. november 2011.Stemmeafgivningen foregår via foreningenshjemmeside dlf.org – »Hovedstyrelsesvalg«.Der skal vælges 20medlemmer til hovedstyrelsen. Hvertstemmeberettiget medlem råder over 20stemmer, der kan gives til én kandidateller fordeles på flere kandidater.På <strong>Folkeskolen</strong>s hjemmesidefolkeskolen.dk kan du læse om kandidaterne,lige<strong>som</strong> du kan stille spørgsmålog debattere med dem.Afstemningen slutter tirsdag den 6.december 2011 klokken 16.00.Der afholdes valg til Danmarks Lærerforeningshovedstyrelse. Valggruppe I skal vælge 20 hovedstyrelsesmedlemmer.Da der ved fristens udløb kunvar indkommet ét kandidatforslag fra valggruppe II– pensionister og efterlønsmodtagere – og der herkun skulle vælges ét hovedstyrelsesmedlem, afholdesder ikke valg i denne valggruppe.Hvem har stemmeret?Valggruppe I består af medlemmer i fraktion 1 og2 samt enkelte medlemmer i fraktion 3. Fraktion 1:Småbørnslærere, lærere, overlærere, øvelsesskolelærere,psykologer og konsulenteruden ledelsesfunktioner med flere. Fraktion 2:Børnehaveklasseledere og børnehaveklasseassistenter. Fraktion 3:Ledere, der ikke er medlemmer af Skolelederforeningen,for eksempel dobbeltorganiseredemedlemmer af KC.Medlemmer af Lærerstuderendes Landskredsog medlemmer af Skolelederforeningen har ikkestemmeret til hovedstyrelsesvalget. Disse grupperer repræsenteret på anden vis i hovedstyrelsen.Særlige medlemmer (fraktion 6) har ikkestemmeret.Har du ikke modtaget valgkodeHvis du mener, at du er stemmeberettiget, menikke har modtaget valgkode senest tirsdag den29. november, kan det skyldes, at vores medlemssystemsoplysninger ikke er korrekte. Du kankontakte foreningen på telefon 33 69 63 00(hverdage mellem klokken 16 og 20 samt lørdagog søndag klokken 12-16 på telefon 33 69 6228) og få tilsendt valgkode.Hotline-serviceHar du problemer med at stemme eller spørgsmåltil valghandlingen i øvrigt, kan du kontakte hotlineservicepå 26 12 25 20 eller support@aion.dkHotline-service er åbent hver dag i afstemningsperiodenfra klokken 8.00-20.00.Valget blandt pensionistermed flereValggruppe II, der består af pensioneredemedlemmer og medlemmer på efterløn, kanvælge ét medlem til hovedstyrelsen. Vedfristens udløb tirsdag den 15. november2011 klokken 16.00 var der netop indkommetét gyldigt kandidatforslag. Der afholdesderfor ikke afstemning i valggruppe II,jævnfør vedtægternes paragraf 28, stykke1. Greta Jørgensen, Frederiksberg, er hereftervalgt til hovedstyrelsen for perioden 1.januar 2012 til 31. december 2015. GretaJørgensens førstesuppleant er Ane Lykkegaard,København, og andensuppleanten erMonika Stabel Nielsen, Ulfborg.50 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


VALG 2012Jane Torp Bodilsen/ 7870 R OSLEV / K RED S 1431.-suppleantFlemming Kjeldsen8800 ViborgKreds 1402.-suppleantPhilip Lehn Brand7700 ThistedKreds 145StillereAnette Gotthelf Kristensen, kr. 82 • Simon Gotthelf, kr. 84 •C.C. Rasmussen, kr. 95 • Kristina Kristensen, kr. 110 • AnnaStøttrup, kr. 121 • Ninna Graversen, kr. 127 • Trine HolmKristensen, kr. 134 • Jacob Horn, kr. 134 • Claus Pedersen,kr. 140 • Kristina Houmann-Esbensen, kr. 140 • Mads Dahl,kr. 140 • Maja Mathilde Holmgaard, kr. 140 • Hans Vestergaard,kr. 140 • Hanne Mette Thagaard, kr. 140 • JacobSvejstrup, kr. 140 • Jørn Hylleberg, kr. 140 • Thomas MoltzauPedersen, kr. 140 • Lone Roesholm, kr. 140 • Søs Staun,kr. 140 • Malene Pallesen, kr. 140 • Bodil Mortensen, kr. 140• Leif Primdal, kr. 143 • Peter Stjernholm Møller, kr. 143 •Susan Kjær Andersen, kr. 153 • Lone Vedel Sneibjerg, kr. 143• Jesper Jeppesen, kr. 143 • Birgitte Sand, kr. 143 • HenryAndersen, kr. 143 • Finn Sørensen, kr. 143 • Lene Bertelsen,kr. 143 • Thure Evaldsen, kr. 143 • Mikael Schultz, kr. 143• Michael V. Mogensen, kr. 143 • Jacob Dencker Porse, kr.143 • Gudrun G. Rytter, kr. 143 • Louise M. Høybye, kr. 143 •Lone Dissing, kr. 143 • Mikael R. Østergaard, kr. 143 • BentQvistgaard Pedersen, kr. 145 • Susanne Lyders Hansen, kr.145 • Hanne Roug Stadsholt, kr. 145 • Kirsten Bloch Ravn,kr. 145 • Steen Jacobsen, kr. 145 • Dorte Mosgaard Kristensen,kr. 145 • Elin Hove, kr. 145 • Charlotte Holst Høybye, kr.145 • Henning Krogsgaard Nielsen, kr. 145 • Karen MargretheNyborg, kr. 145 • Ole Vognstoft Pedersen, kr. 145 •Peter Venø, kr. 152 Privat fotoMedlemmerne i centrumDanmarks Lærerforenings vigtigste opgave må altidvære i så høj grad <strong>som</strong> muligt at sikre medlemmernesmulighed for at udføre god undervisning, uansethvor man bor i landet.Lærerarbejdet skal udføres af uddannede lærere,da vi ved, at lærerens fagdidaktiske kompetencer,klasserumsledelse og relationskompetencer er afgørendefor elevernes udbytte af undervisningen. Mendet kommer ikke af sig selv!Derfor skal der hele tiden arbejdes for, at der bliveroverskud på lærernes menneskelige konto.Omverdenens tillid til os <strong>som</strong> professionelle er afgørendefor, at vi under de givne rammer kan yde voresbedste. Derfor må vi forstærke indsatsen for at fjerne alunødig kontrol og dokumentation, der modvirker dette.Arbejdstidsaftalerne giver lærerne ansvaret for atløse den samlede undervisningsopgave selvstændigtog professionelt. Det fritager ikke arbejdsgiverne forderes del af ansvaret. De må sikre en ordentlig balancemellem de krav, der stilles, og de resurser, derstilles til rådighed.Det gælder også vores mulighed for løbende atblive fagligt opkvalificeret.Ude i kommunerne oplever vi et krav om at skulleinkludere flere elever. Skolen er allerede inkluderende,så hvis det skal lykkes, er det vigtigt at flytte fokusmod at styrke normalundervisningen og sikre, at derigtige betingelser er til stede.Lærerarbejdet bygger på samarbejde og fællesskab.Derfor må vi fortsat sikre, at lønnen aftalescentralt.Medlemmernes hverdag skal være omdrejningspunktetfor al vores politiske arbejde. Gavner det lærerne,gavner det også børnene.Jeg tror på de konstruktive diskussioner og detlange, seje træk. Det kræver en fælles, målrettet indsatsbåde på den korte og på den lange bane. Jeg vilgerne være en del af holdet.Se også www.facebook.comRasmus Enemark/ 4000 R OSKI L D E / K RED S 411.-suppleantPer Kanstrup4200 SlagelseKreds 542.-suppleantJimmy Jørgensen4000 RoskildeKreds 41StillereSakine Turan, kr. 41 • Kasper Bruhn, kr. 41 • Luise WagnerNielsen, kr. 41 • Pelle Larsen, kr. 41 • Flemming Orloff, kr.41 • Astrid Rask, kr. 41 • Rikke Barfod, kr. 41 • Bente Køhler,kr. 41 • Flemming Arnmark, kr. 41 • Lasse Juhl, kr. 41 •Maria Damlund, kr. 41 • Jens Christiansen, kr. 41 • MichalaUekermann Larsen, kr. 41 • Michael Røscher, kr. 41 • MarvynJewry, kr. 41 • Gert Jensen, kr. 41 • Anette Neumann Pedersen,kr. 41 • Niels Bent Hansen, kr. 41 • Jesper Iwersen, kr. 41• Malene Dreyer, kr. 41 • Karina E. Østergaard, kr. 41 • DanielChr. M. Østergaard, kr. 41 • Mads Braae, kr. 41 • Stine Ishøi,kr. 41 • Aase Kirstine Hansen, kr. 41 • Kirsten Mølgaard, kr.41 • Sille Larsen, kr. 41 Privat fotoDialog med beslutningstagerneJeg vil arbejde for:En bedre dialog med politikere og andre beslutningstagere.Der har været et indtryk af, atDanmarks Lærerforening og politikerne kritiseredehinanden i stedet for at samarbejde. Det kan derforhåbentlig blive lavet om på nu. Konstruktiv kritiker fint, men et godt samarbejde med de vigtigstebeslutningstagere skal være alfa og omega i hovedstyrelsensarbejde.En overenskomstmæssigt aftalt efteruddannelsesmulighedtil alle lærere. Dygtige læreregiver dygtige elever, så enkelt er det. Hvis det stodtil mig, burde alle lærere have mulighed for en fastuddannelsesdag om ugen hvert andet arbejdsår.Det vil holde os opdaterede, give os mulighed forfaglig fordybelse og ikke mindst skabe dygtigereelever.En større tillid til lærergerningen. Hvis alverdensspørgeskemaer og undersøgelser overhalerden tid, vi bruger til vores undervisning, så er derikke meget sjov ved lærerarbejdet. Hvis vi får nogleordentlige arbejdsbetingelser med overskueligeklassestørrelser og eksempelvis tolærerordninger,så vil fagligheden og arbejdsglæden for alle vokse.At ændringer af folkeskoleloven baseres påevidens og forskning. Folkeskoleloven er blevetændret ikke mindre end 28 gange de seneste ti år.Det virker ikke seriøst. Eksperter og forskere skal derselvfølgelig lyttes til, når man fremover gennemførerændringer, og det, man beslutter sig for, skalhave tid til at blive implementeret.52 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Flemming Ernst/ 2605 BRØNDBY / K RED S 141.-suppleantHeidi Yoma Rasmussen2630 TaastrupKreds 162.-suppleantThomas Bo Jensen2100 København ØKreds 10StillereLene Grethe Jensen, kr. 10 • Anne Højlund, kr. 10 • PiaMøller, kr. 14 • Lisbet Merluung, kr. 10 • Peder Elmqvist,kr. 10 • Annemette Rosenkrantz, kr. 10 • Steen Jeppesen,kr. 14 • Martin Roald-Arbøl, kr. 14 • Niels Kjeldsen,kr. 21 • Peter Christian Hammershøi, kr. 21 • KennethHenriksen, kr. 21 • Claus Bendixen, kr. 21 • Claes Hjort, kr.25 • Vibeke Scheving, kr. 25 • Maiken Bryde Amisse, kr.25 • Thomas Christiansen, kr. 25 • Flemming Høymann,kr. 9 • Klavs Nielsen, kr. 9 • Karen Vestergaard Hansen, kr.14 • Ebbe Frilund Gjørup, kr. 14 • Henrik Thomsen, kr. 13• Henrik Nielsen, kr. 13 • Jan Bakmand Nørgaard, kr. 13 •Gitte Høgh Greisik, kr. 14 • Bjarne Holst, kr. 17 • MortenRisager, kr. 18 • Joan Jørgensen, kr. 18 • Kim Bach, kr.18 • Vibeke Lynge, kr. 16 • Lone Brandel, kr. 16 • CasperChristiansen, kr. 16 • Bjarne Kent Nielsen, kr. 16 • DavidQvist, kr. 16 • Ketty Larsen, kr. 16 • Carsten EngelhardtHolm, kr. 16 • Ulrich Gørtz, kr. 16 • Anne Kristine Juul, kr.16 • Lene Kryger Bardrum, kr. 16 • Søren Overby, kr. 16• Niels Damløv, kr. 15 • Birthe Hansen, kr. 15 • LinetteTræholt, kr. 15 • Steen Rosted, kr. 15 • Erik Drejer, kr. 15 Arkivfoto: Kirstine TheilgaardResurser og ordentlige arbejdsforholdI perioden fra juni 2010 til august 2011 er der blevet3.500 færre lærere i folkeskolen. Det har ganskealvorlige konsekvenser for både lærere og elever.Vi har en ambitiøs folkeskolelov. Vi har et øgetkrav om faglighed. Vi har et øget krav om at inkluderestadig flere elever. Desværre hænger dette ikkesammen med nedskæringen i antallet af lærerstillinger.Vi skal slås for, at kommunerne prioritererskolen højere i de kommende år.I hovedstyrelsen vil jeg arbejde for følgende:Vi har en arbejdstidsaftale, der sikrer et professioneltråderum. Vi skal til gengæld ikke lade kommunernefylde nye opgaver ind i dette råderum, uden atder afsættes flere resurser til det. Vil kommunernehave lærerne til at undervise mere, må de klartmeddele, hvilke opgaver der ikke skal udføres – ogsamtidig stå til ansvar over for elever og forældre.Vi skal hjælpe de kredse, hvor det ikke er muligtat indgå en fornuftig arbejdstidsaftale, bedst muligt.Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at formindske denarbejdsløshed, der lige nu er blandt lærere. Det gørvi for eksempel ved at kræve, at det er uddannedelærere, der ansættes i alle lærerstillinger.Lønudviklingen i de kommende år bliver snæver.Vi skal forsøge at sikre, at reallønnen bevares foralle. Det gør vi ved at aftale generelle, procentviselønstigninger. Ikke ved at flere dele af lønnen læggesud til lokale lønforhandlinger.Arbejdsmiljøet skal forbedres, så vi ikke bliversyge af at gå på arbejde – sammenhæng mellemkrav og resurser.Som hovedstyrelsesmedlem skal man varetagealle medlemsgruppers interesser. Vi skal ikke glemmede mange medlemmer, der ikke underviser i folkeskolen.Jeg mener, at meget af ovenstående kanoverføres på alle områder, hvor vi har medlemmer.Regitze Flannov/ 1651 K Ø B ENHAVN V / K RED S 371.-suppleantMorten Andreas Krarup2700 BrønshøjKreds 282.-suppleantVera Sandby Hansen3070 SnekkerstenKreds 35StillereHenrik Lakner, kr. 38 • Pille Birgit Poulsen, kr. 36 •Birgitte Stadil Frederiksen, kr. 32 • Søren Holm, kr. 37 •Lisbet Jersild Egelund, kr. 34 • Allan Nielsen, kr. 34 • LisbethAbildgaard, kr. 30 • Ole Andreasen, kr. 32 • HenningJensen, kr. 35 • Grethe Toftegaard Andersen, kr. 33 •Marianne Lindholdt, kr. 31 • Berit Halskov, kr. 30 • LouiseBrandt, kr. 28 • Steen Herløv Madsen, kr. 33 • Jens ErikEllegaard-Jensen, kr. 37 • Bjørn Amundsen, kr. 37 • SteenSandager, kr. 38 • Vivi Hansen, kr. 37 • Steen Møller, kr.37 • Lisbeth Henriksen, kr. 37 • Stine Thyge Johansen, kr.37 • Joan V. Roesen, kr. 31 • Tine Buchardt, kr. 32 • JensPeter Frederiksen, kr. 32 • Gert Pedersen, kr. 32 • SteenNygaard, kr. 34 • Lisbeth Susan Nielsen, kr. 34 • KarstenKardos, kr. 34 • Bjarne McDonald, kr. 34 • LiselotteJørgensen, kr. 34 • Karsten Solberg, kr. 34 • Jens AnkerHansen, kr. 34 • Martin Utzon, kr. 34 • Rikke Skadborg,kr. 23 • Tina Taarsted, kr. 23 • Michael Bie Andersen, kr.38 • Helle Brandt van Driel, kr. 38 • Jo Abildgaard, kr. 35• Liselotte Bak, kr. 35 • Merete Svalgaard Knuhtsen, kr.35 • Annette Birn, kr. 28 • Mads Pedersen, kr. 28 • JensTreschow, kr. 28 • Thomas Krogh Petersen, kr. 30 • LarsLindstrøm, kr. 36 Privat fotoRespekt for lærerarbejdetDen fælles fagforening:Danmarks Lærerforening skal udvikles i dialog medmedlemmerne. Jeg vil arbejde for en sammenhængendeforening, hvor vi i fællesskab udvikler og udmønterforeningens politik.Vi skal <strong>som</strong> forening arbejde offensivt, være endel af løsningen, og projekter <strong>som</strong> »Vi læser for livet«skal videreudvikles, så respekten for lærerarbejdetkommer i fokus. Dette er en forudsætning for godearbejdsvilkår og høj løn.Arbejdstid:Jeg vil bruge mine erfaringer fra mit lokale arbejde<strong>som</strong> kredsformand, hvor jeg har været med til atudvikle en af landets første professionsaftaler –Fjordaftalen. Aftalen bygger på dialog, gensidig tillidfrem for kontrol og »cirkulæret for sund fornuft«.Danmarks Lærerforening skal fortsat arbejde foren fælles arbejdstidsaftale for alle lærere, der sikrerlærernes professionelle råderum. At flere kommunerforringer lærernes arbejdstidsaftaler for at opnå besparelser,er helt uacceptabelt.Arbejdsmiljøet:Alt for mange lærere bliver førtidspensioneret pågrund af dårligt arbejdsmiljø. Jeg vil arbejde for etsundt og sikkert arbejdsmiljø for alle. Det kræver,at der er sammenhæng mellem krav og resurser –også når det gælder inklusionsopgaven.Løn og pension:Jeg vil arbejde for, at vi fortsat tilstræber et lønsystem,hvor alle løndele forhandles centralt, selvfølgeligmed fokus på at sikre og udvikle reallønnen.De overenskomstansattes pension skal fortsatudbygges og værdien af tjenestemandspensionenbevares.Partnerskab om folkeskolen:Danmark har fået en ny regering, der har tilkendegivet,at den ønsker at samarbejde med lærerne omfolkeskolens udvikling – altså et reelt partnerskab.Dette skal Danmarks Lærerforening byde velkommen,og regeringen skal holdes fast på løftet.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 53


VALG 2012Bjørn Hansen/ 4300 HOLB ÆK / K RED S 521.-suppleantJens Rohrberg4340 TølløseKreds 522.-suppleantKaren Sørensen4540 FårevejleKreds 53StillereAnnette Volfing Højager, kr. 52 • Tanja Ancher Robrahn, kr.52 • Betina Elmdam, kr. 52 • Elin Mortensen, kr. 52 • DortheElly Johansen, kr. 52 • Sissel G. Steen-Nielsen, kr. 52 •Dorte Scharfs, kr. 52 • Thomas Hornstrup, kr. 52 • TorbenJohannesen, kr. 42 • Marianne Lund, kr. 42 • Hans Junker,kr. 52 • Per Rasmussen, kr. 52 • Allan Nielsen, kr. 52 • LeneThiemann, kr. 52 • Elisabeth Thomsen, kr. 52 • Jesper Nielsen,kr. 52 • Elsebeth Henriksen, kr. 53 • Henriette Eriksen,kr. 53 • Niels Finne, kr. 53 • Anita Rathje, kr. 53 • EllenDane, kr. 53 • Ulla Bunch-Poulsen, kr. 53 • Birte Winder,kr. 53 • Hanne Nielsen, kr. 53 • Lars Jensen-Holm, kr. 53 •Judith Raae, kr. 53 • Jakob Søborg, kr. 53 • Bodil RosendahlLorentzen, kr. 53 • Tina Hillersborg, kr. 53 • Anita Clausen,kr. 53 • Karen Elkjær Andersen, kr. 53 • Niels Thulin, kr. 41 •Niels Gudmund Andersen, kr. 41 • Anne Marie Williams, kr. 41• Jesper Brandt Hansen, kr. 41 • Rune Kent, kr. 41 • TorstenBlendstrup Jensen, kr. 41 • Kasper Kargaard Broeng, kr. 41 •Tina Svarre Hasselager, kr. 41 • Christina Even, kr. 51 • SørenHansen Rona, kr. 51 • Lisbeth Tamstorf, kr. 51 • Steen Nielsen,kr. 51 • Grethe Funch Pedersen, kr. 51 Privat fotoVi kæmper for medindflydelseJeg stiller op til endnu fire år i hovedstyrelsen, hvor:• vi med en ny regering har fået muligheden for atgenerobre en platform for indflydelse på Undervisningsministerietsarbejde med folkeskolen,• vi fortsat skal kæmpe og arbejde for medindflydelsepå alle niveauer lokalt og centralt,• information og støtte fra hovedforeningen til voreskredse, tillidsrepræsentanter og medlemmer omalle folkeskolens forhold skal styrkes og udbredes,• projekter om inklusionsarbejdet skal styrke lærerensog børnehaveklasselederens arbejde samt elevensudbytte af undervisningen til gavn for begge parter– og lærernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø,• der skal kæmpes for lærerstillinger, når skolestruktur,privatskoleflugt, arbejdstidsaftaler, andre faggruppermed videre skærer i antallet,• en fælles fagforening også skal arbejde for ordentligeforhold for vores medlemmer på voksenspecialskolerne,social- og sundhedsskolerne, UngdommensUddannelsesvejledning, PPR-området medvidere,• reallønnen skal fastholdes ved Overenskomst2013.Alt det og mere til kan vi argumentere for, fordi denprofessionelle lærers kompetencer og arbejde i skolener det vigtigste element for en fortsat vækst i Danmark!På den baggrund vil jeg også fortsat lægge minvægt på arbejdet inden for DLF's pædagogiskeområde, hvor det er den virkelighed, medlemmernestår over for hver dag i klasselokalet, vi arbejder på atforbedre.Lars Busk Hansen/ 9800 HJ ØRRI N G / K RED S 1591.-suppleantDorthe Kamp9230 SvenstrupKreds 1532.-suppleantAnders Petersen6000 KoldingKreds 111StillereInge Haaber Pedersen, kr. 150 • Grete Andersen, kr. 150• Teddy Bøgsted Sørensen, kr. 150 • Kirsten Tranekær, kr.150 • Bodil Nielsen, kr. 150 • Bo Rogild-Jensen, kr. 150 •Anny Holm Troelsen, kr. 150 • Elly Christensen, kr. 150 •Mette Bertel, kr. 152 • Svenning Nygaard Andersen, kr. 152 •Morten Kamstrup Mikkelsen, kr. 152 • Søren Eriksen, kr. 152• Preben Zabel, kr. 111 • Holger Jacobsen, kr. 111 • Ravi Willesen,kr. 111 • Kirsten Hattens, kr. 111 • Ole Søndergaard, kr.111 • Lone Heldt, kr. 111 • Karen Vestergaard, kr. 111 • AnneHjort, kr. 111 • Christian N. Frandsen, kr. 153 • Martin Vikjær,kr. 153 • Lisbeth Christensen, kr. 153 • Jan Knærkegaard,kr. 153 • Hannah Worsaae, kr. 153 • Thea Lindberg, kr. 153• Birgit Jensen, kr. 153 • Lilian Mardell, kr. 153 • ChristianBaastrup, kr. 153 • Karl Jørgen B. Kristensen, kr. 153 • LiseBech Andersen, kr. 153 • Gert Willems, kr. 151 • Henrik Hvirring,kr. 151 • Brandt Pedersen, kr. 151 • Lene Nielsen, kr. 151• Dorte Carstens, kr. 151 • Anette Agerboe da Rosa, kr. 159• Konny Elsebeth Johansen, kr. 159 • Helle Beermann, kr.159 • Alice Holm Pedersen, kr. 159 • Christina Leer, kr. 159• John Vigsø Jensen, kr. 159 • Helle Weile Larsen, kr. 159 •Tom Kærgaard, kr. 159 • Gitte Lilholt, kr. 159 • Einar Rohde,kr. 159 • Søren Frost, kr. 159 • Mads Christensen, kr. 159 •Arne Volhøj, kr. 159 • Ida Skov, kr. 159 Privat fotoDin stemme i hovedstyrelsenJeg genopstiller til hovedstyrelsen, og jeg er klartil at arbejde for at forbedre rammerne for et bedrelærerliv.Danmarks Lærerforening skal agere <strong>som</strong> denkloge fagforening, der handler proaktivt og sætteregne dagsordener! Men vi skal også turde sige klartfra over for ændringer, der alene dækker over urimeligekrav og forventninger til skolen og lærerne.Fagpolitisk arbejde handler om det lange sejetræk, og udfordringerne løses sjældent gennemmærkesager. Men der er opgaver, der særligt presserpå:InklusionInklusion er en smuk tanke og en god ambition forfolkeskolens virke. Men hvis ikke rammevilkårene forinklusionsprocessen er på plads, kan det udvikle sigtil en giftig cocktail for elevernes undervisningsmiljøog lærernes arbejdsmiljø. Der er brug for en massivinvestering i inkluderende støtteforanstaltninger.Inklusion er en illusion, hvis normalområdet fortsat»udsultes« økonomisk!BeskæftigelsesarbejdetVi skal sætte ekstra fokus på at hjælpe ledige medlemmeri arbejde, ellers risikerer vi at miste flere årgange afnyuddannede lærere. Derfor skal beskæftigelsesarbejdetprioriteres højt og foregå i et tæt samarbejde mellemalle led i foreningen og Lærernes A-kasse.Ret til efteruddannelseEt godt lærerliv er afhængigt af god efteruddannelse.Det giver de bedste muligheder for at udfylde rollen<strong>som</strong> den professionelle lærer. Men der er en afgrundmellem lærernes behov for efteruddannelse og defaktiske muligheder. Det skal vi gøre noget ved!Din stemmeSom overenskomstansat lærer med fagpolitisk erfaringfra 13 år <strong>som</strong> kredsformand og otte år <strong>som</strong>hovedstyrelsesmedlem tilbyder jeg at være dinstemme i hovedstyrelsen.Du kan finde mit valgoplæg på min hjemmesidewww.larsbuskhansen.dk54 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Maja Grøndal Kvist/ 5881 S KÅRUP, F YN / K RED S 801.-suppleantAnne-Mette Gaur Vernersen2300 København SKreds 112.-suppleantJens Jacob Refshauge Beck5700 SvendborgKreds 86StillereTine Møller, kr. 80 • Jane Svensson Kirkmand, kr. 86 •Marianne Viby Nielsen, kr. 86 • Jane Lønberg, kr. 86 •Henriette Malmmose, kr. 80 • Else Neldeborg, kr. 80 •Michael Jakobsen, kr. 80 • Marie Enevig, kr. 80 • DortheJensen, kr. 80 • Elin Møller-Iversen, kr. 80 • Tina SkouVeidiksen, kr. 80 • Susanne Thinggaard Andersen, kr.82 • Mette Gryhøj Tversted, kr. 82 • Susanne DemuthRasmussen, kr. 82 • Kalina Cecilie Hans, kr. 82 • AnitaKlausen, kr. 82 • Toni Marie Madsen, kr. 86 • Elke Paul,kr. 95 • Elsebeth Henner Pedersen, kr. 86 • CamillaFredsbo Hansen, kr. 82 • Knud Knudsen, kr. 86 • PeterV. Rønn, kr. 86 • Andreas Jarl Tønsberg, kr. 86 • LeneSuneson, kr. 86 • Britta Langelund Rasmussen, kr. 86 •Helle Raun Hansen, kr. 86 Privat fotoTilliden til lærerne skal tilbageJeg vil i hovedstyrelsen primært arbejde for, at realiteterneomkring vores situation synliggøres forsamfundets instanser.Vi skal have tilliden tilbage til lærerne!Jobsituationen for de fleste lærere er ændretmarkant de senere år. Nogle er blevet fyret, andremå løbe stærkere, og andre igen har slet ikkefået foden indenfor. Samtidig oplever mangeaf os, at antallet af samarbejdspartnere stigersammen med omfanget af opgaver, en lærer skalvaretage.De mange nye tiltag, de store besparelser ogomvæltningerne i arbejdsmiljøet fylder meget i denenkeltes hverdagJeg er en ung kvinde, der har mindre børn. Hovedstyrelsenmangler repræsentanter, der forsøgerat kombinere livet <strong>som</strong> børnefamilie med det travlelærerliv.Mange af de lærere, jeg har talt med landet over,frustreres over de stressende arbejdsforhold, detstigende antal møder og manglen på tid til at fokuserepå det, vi opfatter <strong>som</strong> vores kerneydelse: Godundervisning.I mine ti år <strong>som</strong> lærer har jeg oplevet, at kraveneom dokumentation er blevet skærpet i en hidtil usetgrad. Jeg tror ikke på, at kontrol og ensretning ervejen til et godt samfund – heller ikke over for os,der hver dag yder en konkret indsats.Vi arbejder for at udvikle elevernes kreativitet,virkelyst og handlekompetence i tilværelsen. For atvi skal kunne bidrage optimalt til denne udvikling,må vi selv mødes med omstændigheder, der fremmervores kreativitet, virkelyst og muligheder for athandle i vores job og hverdag.Jeg ønsker, at vi får en skole, hvor vi med overskudkan rumme hinanden og alle vores arbejdsopgaver.Hvor fællesskabet styrkes hånd i hånd medarbejdsglæden, og hvor antallet af stressramte læreremindskes.Niels Lykke Lynnerup/ 7540 HADERUP / K RED S 1211.-suppleantBirthe E. Cramon6752 GlejbjergKreds 1042.-suppleantThomas Birch7620 LemvigKreds 127StillereCarsten Nielsen, kr. 105 • Inger Engholm Hjort, kr. 122 •Torben Voss, kr. 127 • Helen Sørensen, kr. 121 • CatarinaFoght, kr. 104 • Helle Døj, kr. 127 • Keld Holmgaard, kr.127 • Bodil Rønn, kr. 127 • Finn Brask, kr. 127 • ErlingRoseth, kr. 127 • Anette Lillevang, kr. 127 • Kurt LeonhardOxlund, kr. 104 • Esben Schmidt Fahlberg, kr. 104 •Carsten Mortensen, kr. 104 • Julius Svendsen, kr. 104 •Preben Huus, kr. 122 • Kristian Nilsson, kr. 122 • KirstenBusk Pagaard, kr. 122 • Jørn List Kristensen, kr. 122 •Tommy Laursen, kr. 105 • Lone Hagelskjær Jensen, kr.105 • Ebbe Eg, kr. 105 • Henning Kaltoft, kr. 105 • AnnetteRydder Henriksen, kr. 121 • Verner Kihm Baltzer,kr. 121 • Lisbet Andersen, kr. 121 • Jeanne Sunesen, kr.121 • Svend Albrektsen, kr. 121 • Solvejg Vorre Siems, kr.127 • Solveig Strunck, kr. 121 • Anders Christensen, kr.140 • Inger Østlund, kr. 122 • Kent Graversen, kr. 122 •Henrik Kjær, kr. 122 • Esben Sørensen, kr. 122 • BjarkeK. Overgaard Hansen, kr. 121 • Annette Vejs, kr. 121 • OleNielsen, kr. 121 • Kristina Taaning, kr. 121 • Sisse MereteLymann Jensen, kr. 121 • Henrik Kølbæk, kr. 121 • MetteYding Olsen, kr. 121 • Jørn Sloth Andersen, kr. 121 • BirthePuggaard, kr. 121 • Bo Stoltenberg Petersen, kr. 121 •Lisbeth Hangaard, kr. 121 • Poul Salhøj, kr. 121 • DortheSkou Larsen, kr. 127 Privat fotoUdfordringer ...… bliver der masser af – både i lærerjobbet og for DLF.Jeg genopstiller til hovedstyrelsen og serdet <strong>som</strong> afgørende, at de beslutninger, vitræffer, har rod og afsæt i den virkelighed,<strong>som</strong> medlemmerne oplever i deres arbejdsliv.Hvis jeg bliver valgt, vil jeg have fokus på• At vi på alle fronter arbejder for at sikre, at der erarbejde til vores medlemmer.• At styrke vores fokus på, at det er lærerne, derunderviser. Der er luftige tanker om noget andet –men forskningen viser entydigt, at det er lærerenskompetencer, <strong>som</strong> er afgørende for elevernes udbytteaf undervisningen.• At vi sikrer reallønnen. En vanskelig opgave i enøkonomisk svær tid. Men for DLF er det en kerneopgave.• At inklusion ikke skal være et spareprojekt. Inklusionkræver investering og et langsigtet perspektiv.Lærerne skal inddrages i beslutningerne frastart og være med til at udvikle og implementereinklusionen.• At inklusionen har en grænse. Klassens fællesskabmå ikke komme i fare, og hvis læreren forhindresi at gennemføre undervisningen, giver inklusioningen mening.• At ranking af skoler dør en stille død. Skolens opgaverer af en sådan kompleksitet, at det ikke ermuligt at udtænke systemer, <strong>som</strong> kan måle skolermod hinanden. Det indsnævrer og fjerner fokus fraden gode undervisning. Ranglister bliver derfor tilvranglister.• At lærernes efteruddannelse opprioriteres. Didaktisk,fagligt og pædagogisk kræves der livslanguddannelse for at kunne være lærer. Tilegnelse afny viden og nye metoder er af stor betydning fordet gode lærerliv.• At unødig bureaukrati fjernes. Kontrol og dokumentationfylder stadig for meget. Det er ødelæggendefor arbejdsmiljøet. Lad os i stedet fåfokus på at styrke mulighederne for at lave godundervisning.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 55


VALG 2012Dan Dabelstein Løwe/ 2670 GREV E / K RED S 431- suppleantPernille Nørgaard4600 KøgeKreds 442.-suppleantPeter Hansen4000 RoskildeKreds 41StillereLotte Lange, kr. 43 • Bente Langelund Andersen, kr. 43 •Gitte Johl Iversen, kr. 43 • Pia Bøgebjerg Andersen, kr. 44 •Jens Schønherr, kr. 41 • Hans Peter Vinter, kr. 41 • Per SkovsgaardChristensen, kr. 41 • Per Flemming Brinckmann, kr. 42• Karen M.R. Guldbrandt, kr. 11 • Henriette Buch Dyremose,kr. 15 • Micael Korup With, kr. 35 • Malene Lange, kr. 53 •Peter Bilde, kr. 44 • Heine Rasmussen, kr. 44 • Per Hansen,kr. 44 • Poul Erik Madsen, kr. 44 • Claus Ortved Melcher, kr.44 • Lisbeth B. Tønnesen, kr. 44 • Helle Mortensen, kr. 44 •Susanne Køppen, kr. 44 • Hanne Rothausen Faurfelt, kr. 45• Klaus Frydendal, kr. 45 • Anne-Mette Olsen, kr. 45 • TanjaSiiger, kr. 45 • Joan Krog, kr. 43 • Gitte Barimani, kr. 43 • KaiNielsen, kr. 43 • Eva Secher Mikkelsen, kr. 43 • Rune Bengtsson,kr. 43 • Lotte Mortensen, kr. 43 • Synne K Knudsen,kr. 43 • Susanne Pahlmann, kr. 43 • Lise Blaxekjær, kr. 43• Tina Beck-Nilsson, kr. 43 • Rie Koudal Hanegård, kr. 43 •Johanne-Mari Juhl, kr. 43 • Anders Ockholm, kr. 82 • Karen-Marie Rasmussen, kr. 82 • Pernille Holgersen, kr. 82 • LarsMortensen, kr. 82 • Kai Holm, kr. 82 • Anne Dambo Holm, kr.82 • Stefan Larsen, kr. 82 • Mikael Mosegaard Jensen, kr.83 • Brit Østergård Jørgensen, kr. 82 • Alexander Danker, kr.82 • Mette Vigstrup Bitsch, kr. 82 • Kasper Winther Holm,kr. 82 • Lisbeth Andersen, kr. 82 • Signe Hugger Jakobsen,kr. 60 Privat fotoReel efteruddannelse for alleDanmarks Lærerforening skal have ny hovedstyrelse,og jeg er kandidat.I hovedstyrelsen vil jeg arbejde for, at lærernesstemme bliver hørt i debatten om folkeskolen. Vi skalvære den naturlige samarbejdspartner alle de steder,der diskuteres skole – både lokalt og nationalt. Vi skalsætte lærerne i fokus, når der tænkes udvikling af dendanske folkeskole.Lærernes arbejdstid:I hovedstyrelsen vil jeg arbejde for en styrkelse afden nuværende arbejdstidsaftale. Alle lærere harbrug for en arbejdstidsaftale, der anerkender voresarbejde og giver os et professionelt råderum. Detkan 2008-aftalen, og med enkelte justeringer ogpræciseringer kan den gøres langtidsholdbar.Løn og pension:I hovedstyrelsen vil jeg arbejde for en forbedring afreallønnen. Det er vigtigt, at vi, trods finanskriser ogdårlig kommunal økonomi, ikke resignerer og snakkervores arbejdsgiver efter munden. Vi skal hævelønnen, så jobbet bliver endnu mere attraktivt, ogdermed sikre, at der er flere ansøgere til læreruddannelsen– også mænd.I hovedstyrelsen vil jeg arbejde for, at også overenskomstansattefår en pension, vi til den tid kan leveaf. Vi skal have kigget pensionsforholdene kritisk efteri sømmene. Alt for længe har vi været »tilfredse« meden pensionsprocent på 17,3. Den kommende mulighedfor at hæve pensionen med 0,3 procent er god,men langtfra nok. Det er i mine øjne kun et skridt påvejen i den rigtige retning.Reel efteruddannelse for alle lærere:I hovedstyrelsen vil jeg arbejde for, at efteruddannelsebliver en selvfølgelighed for alle lærere. Reelefteruddannelse, betalt af arbejdsgiveren, hvor vifår et fagligt »boost« til gavn for det daglige arbejdemed undervisningen.Du kan læse mere om mig på grevelaererforening.dk og Facebook.Gordon Ørskov Madsen/ 8210 Å R HUS V / K RED S 1331.-suppleantJesper Weber Skorstengaard8200 Århus NKreds 1332.-suppleantGitte Batz Eriksen8530 HjortshøjKreds 133StillereTove Borch, kr. 133 • Søren Aakjær, kr. 133 • Dorthe RyomFisker, kr. 133 • Jørn Kokkendorff, kr. 133 • Lars Overballe,kr. 133 • Kåre Sørensen, kr. 133 • Jesper Hejndorf, kr. 133• Bine Herold, kr. 133 • Flemming Pedersen, kr. 133 • MortenKnudsen, kr. 133 • Kim Stubbe, kr. 133 • Rikke GierahnAndersen, kr. 133 • Hans Brock, kr. 133 • Gunnar Friedrichsen,kr. 133 • Pernille Juul Gram, kr. 133 • Michael BendixHansen, kr. 133 • Lars Peter Kirk, kr. 133 • Lars Laursen, kr.133 • Ulla de Boer, kr. 133 • Lars Kammer Pedersen, kr. 133• Liselotte Fredberg, kr. 133 • Susanne Hørmann, kr. 133 •Bjarke Fredberg, kr. 133 • Kasper Bilenberg, kr. 133 Arkivfoto: Kirstine TheilgaardKvalitet i undervisningenVi står med en kæmpe opgave: At skabe kvalitet iundervisningen, mens økonomien bliver stadig merepresset. Vi skal både stille krav og komme med løsninger.Det er min ambition i de kommende fire år.Undervisning er skolens vigtigste opgaveAndre faggruppers overtagelse af dele af undervisningenskal stoppes – det underminerer undervisningsbegrebet.Vi skal fastholde den bredeforståelse af undervisning – også elevernes alsidigeudvikling. Læreruddannede lærere og ledere er eksperterne,og vi skal varetage hele undervisningsopgaven.Inklusion i skolen kræver investeringerInvesteringer i inklusion, herunder efteruddannelsetil lærerne, er nødvendige. Ellers bliver intentionernetil luftkasteller, hvor eleverne og lærerne taber – ogprivatskolerne bliver de store vindere. Når eleverflyttes fra et specialtilbud til normalundervisning,skal den nødvendige ekspertise og lærerresursevære til stede. Kommunerne skal have økonomiskevilkår, der muliggør de rette investeringer.Efteruddannelse til alle lærereVi skal sætte tryk på uddannelse og efteruddannelse<strong>som</strong> en afgørende forudsætning for at kommebedst muligt ud af krisen. Det starter med lærerne<strong>som</strong> dem, der lægger fundamentet for uddannelseog dannelse af de næste generationer. Efteruddannelsetil alle lærere er den bedste investering, nårder skal skabes gode resultater af undervisningen.Økonomi og kvalitetDer bliver ikke mange flere penge til skole og uddannelse– derfor skal pengene bruges klogt. Viskal luge ud i den rigide styring efter managementprincippertil fordel for tillid og professionel ledelse.Vi skal kæmpe for kvaliteten i undervisningen fremfor primitive sammenligninger af lærernes undervisningsprocenter.56 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Kenneth Nielsen/ 6700 E S BJERG / K RED S 1001.-suppleantRikke Marie Vagn-Hansen7100 VejleKreds 1132.-suppleantKim Jørgensen6870 ØlgodKreds 103StillereTrine Fyn Rafaelsen, kr. 113 • Lene Köhler, kr. 113 • OleStig Jensen, kr. 113 • Hanne Mols Pedersen, kr. 113 •Henrik Skotte Jensen, kr. 113 • Mustafa Purivatra, kr. 113• Kristina Blæhr, kr. 113 • Birgit Emmery, kr. 113 • SteenChristensen, kr. 113 • Trier Møldrup Sørensen, kr. 113 •Thomas Steen Rasmussen, kr. 113 • Jørgen Damgaard,kr. 113 • Søren V. Andersen, kr. 113 • Erik Lauenborg, kr.113 • Maria Juulsen, kr. 113 • Helge Højstrup Jensen,kr. 103 • Susanne Nielsen, kr. 103 • Olga Skov, kr. 103• Mathias Christensen, kr. 103 • Bjarne Alsaker, kr. 103• Jan Porsgaard, kr. 103 • Erik Skaarup, kr. 103 • MarthaG. Hansen, kr. 103 • Kaja Bondesen, kr. 103 • ElseJochumsen, kr. 103 • Pia Fløe, kr. 103 • Helle Kragh, kr.103 • Kim-Rikart Feldskou, kr. 103 • Hanne Bergholt, kr.103 • Ilse Sørensen, kr. 103 • Dorte Bjerre, kr. 103 • OleNielsen, kr. 103 • Lars Storgaard Andersen, kr. 100 •Inger Lise Holtzmann, kr. 100 • Karsten Munk Nielsen,kr. 100 • Nils Thorlund, kr. 100 • Joan Tarp, kr. 100 •Lars Klivager Jensen, kr. 100 • Lars Overgaard Larsen,kr. 100 • Hanne Lassen, kr. 100 • Brian Vangsgaard, kr.100 • Margit Rusch, kr. 100 • Kirsten Falk Nielsen, kr.100 • Søren Tackmann, kr. 100 • Jørgen Månsson, kr.100 • Trine Mørk, kr. 100 • Manfred Hansen, kr. 100 •Betina Hessellund, kr. 100 • Daniel Lønskov Hald, kr. 100• Vibeke Stræde, kr. 100 Privat fotoDer skal være plads til uenighedDanmarks Lærerforening skal være medlemmernesfælles fagforening, der udvikles i enlevende dialog (citat fra Danmarks Lærerforeningsmål og værdier).Mit kandidatur til DLF's hovedstyrelse er begrundeti ønsket om en sammenhængende, fællesfagforening, hvor kommunikationen mellem hovedstyrelsen,kredsene, tillidsrepræsentanter og allemedlemmer er præget af respektfuld dialog.Medlemmer af Danmarks Lærerforening lever ien decentral virkelighed. Væsentlige beslutningertræffes lokalt, og der er store forskelle på den hverdag,<strong>som</strong> medlemmerne oplever i kommunerne. Nårder samtidig er stort pres på kommunernes økonomimed de deraf følgende konsekvenser for organiseringenaf skolevæsener og de lokale arbejdstidsaftaler,er der brug for, at vi har en stærk hovedstyrelseog et sekretariat, der kan hjælpe kredse med behovfor assistance.Jeg ønsker at være et hovedstyrelsesmedlem,der tager medlemmernes tanker, idéer og bekymringermed ind i DLF's ledelse – også når disseidéer og bekymringer er udtryk for en uenighed medden førte politik. Der skal være plads til uenighed– uenighed kan ofte sætte gang i en konstruktivdebat. Der er også brug for utvetydige, politiskemeldinger, så alle medlemmer oplever, at vi er enfælles fagforening.Medlemmerne står over for store udfordringer.Der er ikke udsigt til markante lønstigninger dekommende år. Der vil fortsat være fokus på arbejdstidsaftalerne,der er udsigt til stigende ledighed –især blandt de nyuddannede – og der stilles stadigstørre krav om inklusion og faglighed.Giv mig mulighed for – i dialog med medlemmerne– at få indflydelse på løsningen af disseproblemer.Læs mere på www.kenneth-elf.dkPer Sand Pedersen/ 6392 BOLD ERSLEV / K RED S 921.-suppleantUlrik Nielsen6270 TønderKreds 952.-suppleantBent Hansen6100 HaderslevKreds 93StillereJens Jørgensen, kr. 91 • Lilian Kaad, kr. 91 • Hans S.Baastrup, kr. 91 • Lisbet Skyum, kr. 91 • Peter Lyck-Damgaard,kr. 91 • Annette van Buren, kr. 91 • Erik B. Hansen,kr. 91 • Lars Märcher, kr. 91 • Anemette Bennike Thomas,kr. 91 • Berit P. Bak, kr. 91 • Per Hugener-Ohlsen, kr. 91• Dorthe Grønning, kr. 91 • Marianne Kjærgaard, kr. 91• Margit Horn, kr. 91 • Claus Lund-Olesen, kr. 92 • HelleKock, kr. 92 • Niels Ole Kjær, kr. 92 • Mads Lund, kr. 92• Kirsten Pedersen, kr. 92 • Torben Hagedorn, kr. 92 •Peter Jensen, kr. 92 • Elisa Bagger Sørensen, kr. 92 • TorbenFrederiksen, kr. 92 • Hanni Eskildsen, kr. 92 • LoneDamgård Kibbel, kr. 93 • Knud Damgaard Christensen, kr.93 • Birgitte Kjøng, kr. 93 • René Steenberg Olsen, kr. 93• Marianne Holler Kanstrup, kr. 93 • Lars Pedersen, kr.93 • Randi Christensen, kr. 93 • Dorthe Gerber Iversen,kr. 93 • Leif Ratgen, kr. 93 • Lars Grønfeldt, kr. 93 • JytteDoris Hansen, kr. 93 • Henrik Jakobsen, kr. 95 • SusanneLeth Sønnichsen, kr. 95 • Vagn Lind, kr. 95 • SusanneThomsen, kr. 95 • Per Overlund, kr. 95 • Trine AaløkkeOlesen, kr. 95 • Carl Thyssen Linnet, kr. 95 • Jonna Vorting,kr. 95 • Else Beim, kr. 95 • Niels A. Nielsen, kr. 163• Henriette Illum Nøiers Hesse, kr. 163 • Lars MølhavePedersen, kr. 163 • Per H. Dammann, kr. 163 • Theis A.Cornelsen, kr. 163 • Natascha Lindahl, kr. 163 Arkivfoto: Kirstine TheilgaardKritisk – konstruktiv – energiskI har <strong>som</strong> medlemmer krav på professionelle ogdygtige organisationsfolk, der tager udgangspunkti den virkelighed, der udspiller sig i folkeskolen.Samspillet mellem medlemmerne og foreningensledelse skal styrkes yderligere. Vi skal <strong>som</strong> hovedstyrelsesmedlemmervære i konstant dialog med jer.Ikke <strong>som</strong> den belærende og bedrevidende, men <strong>som</strong>den lyttende og agerende.Jeg vil være garant for:• sammenhængskraft i DLF• kritisk, konstruktivt og energisk medspil• beslutninger med solid lokal forankring• vilje til at lytteJeg går til valg med en forventning om at være medtil at påvirke: Arbejdsvilkårene, lærernes anseelse ogarbejdsmiljøet.Kommunerne skal leve op til deres ansvar forfolkeskolen. Det betyder utroligt meget for den enkelte,at man får anerkendelse for det store arbejde,man udfører.Miljøet kræver en særlig opmærk<strong>som</strong>hed. Vi skalsikre, at der i skolen også er plads til os. Der skal istørre grad sættes fokus på arbejdsglæden.Et arbejdsmiljø præget af arbejdsglæde, engagementog trivsel er en vigtig faktor i lærernes mulighederfor at levere god undervisning.Der skal være fokus på balancen mellem resurserog opgaver.Lyst og energi og opbakning fra kredsene i Sønderjyllandog Sydslesvig har fået mig til at genopstille.Jeg håber, valget bliver et politisk valg, hvor holdningerog evnen til at opnå indflydelse bliver vurderet.Det er uhyre vigtigt, at DLF hænger sammen<strong>som</strong> én organisation. Derfor skal der vælges folk, derhar stor lokalpolitisk indsigt.Min store styrke ligger i at bruge det lokale afsættil at sætte præg på det landspolitiske arbejde.Jeg vil fortsat arbejde <strong>som</strong> det kritiske, konstruktiveog energiske hovedstyrelsesmedlem, I harkendt i 12 år.Sand er det naturlige valg.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 57


VALG 2012Henrik Poulsen/ 2500 VA L B Y / K RED S 201.-suppleantOle Robert Porsgaard3520 FarumKreds 222.-suppleantChristian Faurholt Jeppesen3700 RønneKreds 71StillereOle Wriedt, kr. 133 • Marianne Sjøgren, kr. 41 • Bjarne Dalum,kr. 130 • Jytte Brejnholdt Andersen, kr. 82 • Ellen Nielsen,kr. 41 • Marianne Hildegard Jessen, kr. 41 • Inge-MarieP. Larsen, kr. 100 • Majbrit Jensen, kr. 111 • Marianne AaenThorsen, kr. 36 • Bent Christiansen, kr. 16 • Ella R. Nielsen,kr. 145 • Henrik Krohn, kr. 159 • Karin Maj-Britt Kehlet, kr.60 • Mette Hemming Christoffersen, kr. 60 • Elise JohanneNielsen, kr. 60 • Birte Hansen, kr. 11 • Anne-Vibeke Lund, kr.11 • Jens Ole Svarrer, kr. 153 • Iben N.B. Klitgaard, kr. 153• Mogens Klitgaard, kr. 153 • Jette Boye, kr. 71 • ChristianThøgersen, kr. 71 • My Størup, kr. 71 • Filip Gravers Nielsen,kr. 71 • Per Miller Lund, kr. 71 • Peter Klitten, kr. 71 • SusanBülow, kr. 71 • Bente Larsen Lorenzen, kr. 20 • Hanne Wiegandt,kr. 22 • Mette Albrechtsen, kr. 20 • Andreas Folkmann,kr. 20 • Vibeke Fensløv, kr. 20 • Christian W. Larsen,kr. 22 • Elsebeth Treschow, kr. 22 • Jan Rutger MathisenPedersen, kr. 22 • Gitte Winther, kr. 22 • Ole Kobberup Larsen,kr. 20 • Thomas Agerskov, kr. 20 • Mette FredensborgJørgensen, kr. 20 • Nikolaj Dahlkild, kr. 20 • Lone Degn, kr.20 • Timm Troest Hald, kr. 20 • Carl Johan Packness, kr. 20• Jørn Utzon, kr. 20 • Bent Larsen, kr. 23 • Annette Jørgensen,kr. 23 • Mikkel Høgh, kr. 23 • Anne-Marie Eskildsen, kr.23 • Rune Ibsen, kr. 20 • Lise Luther Schmidt, kr. 20 Privat fotoStyrk folkeskolen og lærerneBedre arbejdsmiljø. Alt for mange lærere bliver syge<strong>som</strong> følge af dårligt arbejdsmiljø, høje klassekvotienterog inklusionsopgaver på umulige vilkår. Antalletaf lærere, der afskediges på grund af langvarigsygdom, skal nedbringes. Kommunerne skal tagedette ledelsesansvar på sig.For en arbejdspladskultur, der modarbejder stressog nedslidning!Inklusion på vilkår. Alle elever har retskrav på etundervisningstilbud, de kan profitere af. Kommunerneskal fastholdes på deres ansvar. Inklusion er mangesteder blevet et kommunalt spareprojekt. Der er brugfor at styrke almenundervisningen, for efteruddannelseog for sikring af resurserne til specialpædagogiskbistand.Det er lærerne, der varetager undervisningen. Skolepædagogerskal ikke overtage undervisningsopgaven,således <strong>som</strong> BUPL ønsker. Lærerne sikrer kvaliteteni undervisningen. Derfor skal uddannelseskraveti folkeskoleloven fastholdes – også i frikommunerne!Afvis angrebene på lærernes arbejdstid. Kredseneskal bakkes op, når kommunernes sparekniv vendesmod lærernes arbejdsvilkår.Foreningen skal arbejde på at sikre, at de mangekrav om dokumentation, unødig skriftlighed og kontrolaf lærerne begrænses. Lærerne og skolerne skalhave frihed til selv at vælge, hvorledes opgavernegribes an.Midt i en krisetid. Der fyres lærere <strong>som</strong> aldrig før.Det er helt uholdbart. Uddannelse er en investering ifremtiden! Den dagsorden skal fremmes.DLF skal arbejde hårdt for at sikre reallønnenfor medlemmerne. Lønnen skal være centralt fastsat.Skolekonsulenter og psykologer skal sikres etlønforløb. Vi skal ikke sælge ud af vores lønkrav vedtrepartsforhandlinger, og hovedkravet ved Overenskomst13 skal fortsat handle om løn.For en stærk faglig profil i Danmarks Lærerforening.Niels Munkholm Rasmussen/ 5220 ODENSE SØ / K RED S 821.-suppleantAnne-Mette Kæseler Jensen5000 Odense CKreds 822.-suppleantIrma Trebbien5800 NyborgKreds 80StillereSteen Bak Henriksen, kr. 80 • Keld Hansen, kr. 80 • JaneVagner Pedersen, kr. 80 • Jan Lamech, kr. 80 • AsbjørnJaksland, kr. 80 • Peter Lund Andersen, kr. 80 • CharlotteHolm, kr. 82 • Tine Steendorph Petersen, kr. 82 • KarenHavelund Andersen, kr. 82 • Torben Rasmussen, kr. 82 •Mikkel Schæfer, kr. 82 • Ole Green Sørensen, kr. 82 • DennisVikkelsø Nielsen, kr. 82 • Gitte Mailand Jensen, kr. 82 • JanAndersen, kr. 82 • Hans W. Nielsen, kr. 82 • Christian Martensen,kr. 82 • Finn Larsen, kr. 82 • Simone Cecilie Lægteskov,kr. 82 • Ida Holm Clemensen, kr. 82 • Torben LindholmJørgensen, kr. 82 • Anne-Marie Lindholm, kr. 82 • LisbethHansen, kr. 83 • Tom Scmidt, kr. 83 • Bjarne Maar Hansen,kr. 83 • Peter Ollendorff, kr. 83 • John Rasmussen, kr. 84• Orla Andersen, kr. 84 • Birthe Margrethe Ørbech, kr. 84• Karsten Langberg Jørgensen, kr. 84 • Anette Kristensen,kr. 84 • Niels Andersen, kr. 84 • Kåre Holbæk, kr. 84 • EbbeEbbesen, kr. 84 • Elizabeth Tjørnehøj, kr. 84 • Klavs Lind, kr.84 • Lone Clemmensen, kr. 86 • Jacob Jensen-Maar, kr. 86• Gitte Kondrup Ebbesen, kr. 86 • Susanne Magård Clausen,kr. 86 • Steen Pilgaard Toft, kr. 86 • Lars Krogh, kr. 86 •Karin Møller Petersen, kr. 86 • Michael Vigel Jensen, kr. 86 •Jens Berg Andersen, kr. 87 • Per Askjær Rasmussen, kr. 87 •Rikke Sunesen Boelstofte, kr. 87 Arkivfoto: Kirstine TheilgaardEn klar fagforeningsprofilBedre løn- og arbejdsforhold under kollektiveaftaler.Et arbejdsmiljø, der modvirker såvel nedslidning,<strong>som</strong> at fagligheden skrider for denenkelte lærer.At sikre lærerprofessionen med vægt på læreren<strong>som</strong> den altafgørende nøgleperson.Kollektive aftaler:Arbejdsgivernes indpakning i »mere fleksibilitet« og»ledelsesmæssig prioritering« får det til at fremståpositivt, at den enkelte lærer kan få sine helt egneløn- og arbejdsvilkår. Men den går ikke. Det er joderfor, at der er opfundet faglige organisationermed aftaleret. Netop fordi vi sammen i kollektivethar betydelig større styrke end den enkelte.Det slider, når fagligheden skrider:Jeg tror, at årsagen til, at alt for mange kollegerlangtidssygemeldes og førtidspensioneres, skalfindes i den overordnede styring og vedvarendebesparelser. Lærernes råderum, med mulighedfor en veltilrettelagt undervisning ud fra elevernei klassen og solide fagdidaktiske overvejelser, erforringet. Den udvikling skal vendes. I DanmarksLærerforening må vi prioritere forskellige arbejdsmiljøindsatsermed tilbud til den enkelte lærer,gruppesamtaler og forebyggende uddannelse afeksempelvis team.Lærerarbejdets legitimitet:Det drejer sig om sammenhængen mellem vores fagligedidaktiske viden, vores ledelse af undervisningenog vores sociale relation til den enkelte elev. Den opgaveer vi de eneste, der er uddannet til at løse. Det erdet, <strong>som</strong> kendetegner lærerarbejdet i modsætning tilandre faggrupper. Det er her, vi henter vores legitimitet,vores fag og vores betydning. Det er det, der giverkvalitet i undervisningen. Derfor ønsker vi læreruddannedekolleger frem for undervisningsassistenterog pædagoger i skolens undervisning.58 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Niels Christian Sauer/ 4700 N ÆSTV E D / K RED S 611.-suppleantAnders Liltorp2650 HvidovreKreds 172.-suppleantJørgen Cseh2970 HørsholmKreds 36StillereMichael Judge, kr. 16 • Niels Abrahamsen, kr. 17 • EmilHemmingsen, kr. 19 • Annelise Herløv Lund, kr. 19 • ErikBach Ree, kr. 19 • Toke Guldberg, kr. 20 • Henrik Skafte,kr. 31 • Eric Brown, kr. 33 • Elin Vibeke Kristensen, kr.34 • Ole Aaquist Johansen, kr. 34 • Niels Kaslov, kr. 36• Jørgen Hardis, kr. 42 • Vibeke Egede, kr. 42 • KaareSigvertsen, kr. 45 • Ejnar Thomsen, kr. 50 • Kim LeiderOlsen, kr. 60 • Birgit Leider Olsen, kr. 60 • Tove MøllerNielsen, kr. 61 • Tove Dalby Johansen, kr. 61 • HenningEngholt Jørgensen, kr. 61 • Annette Bruun Frederiksen,kr. 61 • Klaus Erik Larsen, kr. 61 • Rie Larsen, kr. 61 •Lasse Illum, kr. 61 • Helle Aalberg, kr. 61 • Christina Norlund,kr. 61 • Tine Olsen, kr. 61 • Kim Bruun, kr. 68 • HansPeter Mandrup Nielsen, kr. 68 • Christel Lysholdt, kr. 68• Jane Christoffersen, kr. 68 • Merete Jeppesen, kr. 68• Karin Pedersen, kr. 80 • Finn Jensen, kr. 82 • ErikSchmidt, kr. 82 • Thomas Lynge Madsen, kr. 86 • RenéSteenberg Olsen, kr. 93 • Morten Langwadt Christensen,kr. 100 • Gudrun Arnborg Jensen, kr. 100 • Niels JørgenGadeberg, kr. 100 • Ulla Mikkonen, kr. 110 • Lene Riisager,kr. 112 • Henriette Leth, kr. 121 • Kaj Lykke Madsen,kr. 121 • Anne-Marie Meller, kr. 122 • Thora HvidtfeldtRasmussen, kr. 133 • Marina Norling Jensen, kr. 151 •Karsten Bräuner, kr. 153 • Leif Kjeldsen, kr. 153 • NielsV. Skipper Petersen, kr. 159 Privat fotoAt tale lærernes sagDLF skal give lærerstanden mæle. Sætte ord på lærernesoplevelser i dagligdagen, både de gode og demindre gode, og gøre lærernes holdninger gældendepå de bonede gulve, så de kan høres. Være frækuden at være plat. Skarp uden at være skinger. Sagliguden at blive lang i spyttet. For mig er et sæde ihovedstyrelsen ikke blot en adgang til at være medbestemmendeom DLF’s politik. Det er en talerstolover for lærerne og deres øverste ledere, over for politikerneog over for den offentlighed, med hvis opbakningDLF’s styrke står og falder. Der er ting, derskal siges, og der er nogen, der skal sige dem.Jeg satser på, at DLF’s medlemmer er bekendtmed mig gennem hundredvis af indlæg i alle deleaf pressen. Det hele kan googles. Jeg vil fortælleom mine stillere. Almindelige lærere fra Skagen tilGedser, herunder mine nære daglige kolleger Toveog Annette fra Kalbyrisskolen i Næstved, hvor jegstadig underviser klasser. Bibliotekarer, vejledere,tillidsrepræsentanter og kredsstyrelsesmedlemmerfra nær og fjern. Næstformændene fra Djurs ogGentofte Lærerforeninger, Mogens og Emil. Toke fraGladsaxe og Marina fra Arden, der er i gang med atafsløre fuppet bag de adaptive, nationale test. Thorafra Aarhus, der udsender en strøm af kloge debatindlæg.Karsten Bräuner, der ene mand har gjortmere for at udstille elevplansvanviddet end heleDLF tilsammen. Erik Schmidt fra Odense, skaberenaf tænketanken Sophia og de alternative Sorømøder.Jeg vil også takke grand old man Holger Henriksenog rektor for professionshøjskolen MetropolStefan Hermann for deres støtte samt sidst, menikke mindst, mine to suppleanter, kredsformændenefra Rødovre og Fredensborg, Anders Liltorp og JørgenCseh. Jeg skal gøre mit bedste.Jens Jakob Skovmand/ 2970 HØRSH OLM / K RED S 301.-suppleantPeter Selch Bak9210 Aalborg SØKreds 1532.-suppleantDorte Tind Jørgensen1055 København KKreds 15StillereKirsten Zobel, kr. 30 • Christian Kramer-Pedersen, kr. 30• Efrid Byrnak, kr. 30 • Andreas Mørup, kr. 30 • HanneDahl, kr. 153 • Henrik Ellesøe, kr. 153 • Susanne Nielsen,kr. 153 • Hanne Thorup, kr. 153 • Helle Wassmann, kr. 30• Lena Faurschou, kr. 30 • Anne-Vibeke van Komen, kr.30 • Torgunn Thomsen, kr. 30 • Ib Mathiesen, kr. 54 •Lisbeth Eggert, kr. 54 • Helle Hardis, kr. 54 • FlemmingChristensen, kr. 41 • Steen Hartmann, kr. 41 • HenrikMadsen, kr. 41 • Leif Sort, kr. 30 • Ejgil Jensen, kr. 30• Vagn Halvorsen, kr. 82 • Niels Martiny, kr. 113 • HenrikJuul Nielsen, kr. 110 • Benny Wulff Nielsen, kr. 110 • LoneHolm Bertram, kr. 110 • Kirsten Bach Jensen, kr. 133 •Allan Madsen, kr. 133 • Helen Schjødt Nielsen, kr. 133 •Jens Demalieth, kr. 113 • Pia D. Rasmussen, kr. 19 • LoneSchliemann, kr. 15 • Louise Mathiesen, kr. 15 Privat fotoMangfoldigheden i hovedstyrelsen skal bevaresHovedstyrelsen skal afspejle mangfoldigheden imedlemssammensætningen. En lille del af foreningensmedlemmer er ansat i små nicher. Hver for siger de for små til at vælge deres egen repræsentanttil hovedstyrelsen. Mine suppleanter og jeg udgøret lille team, der repræsenterer forskellige overenskomster,vilkår og opgaver. Som medlem af hovedstyrelsenvil jeg arbejde for, at de små grupper fortsater på dagsordenen.Der er tale om arbejd<strong>som</strong>råder, der for næstenalles vedkommende er hårdt præget af kommunernesstramme økonomi. Det udfordrer arbejdsmiljøetog trygheden for den enkelte lærer. DLF må arbejdefor, at der bliver stabilitet på specialskoleområdet,så lærerne kan tænke på udfordringer i undervisningeni stedet for i overlevelse. Som ansat ved SærligtTilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) har jeg situationenhelt inde under huden.For både konsulenter og vejledere skal arbejdstid,løn- og ansættelsesvilkår sættes under lup– også seniorernes forhold. Social- og sundhedslærernesny lønmodel fra Overenskomst 08 skalhave et servicetjek. På STU er der i øjeblikket ingenoverenskomst – det må løses.<strong>Folkeskolen</strong> er også udsat for store krav. AO8er under pres mange steder, og der er behov for enmere central aftale. Strukturændringer og diversenye tiltag <strong>som</strong> inklusion, LP, holddeling og indskolingsprojekterstår i kø. Der er brug for at skabe room skolen, så lærerne får en chance for at indkørealt det nye og udvikle skolen inden for de ændrederammer.Lærere er professionelle eksperter i god undervisning.Udviklingen og nye opgaver <strong>som</strong> øgetinklusion kræver, at lærerne opkvalificeres i form afefteruddannelse. Det er vigtigt for al udvikling, atman trygt kan gå nye veje – større tryghed i ansættelsener derfor vigtigt.Og husk – mangfoldighed udvikler.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 59


VALG 2012Ane Søegaard/ 2200 K Ø B ENHAVN N / K RED S 121.-suppleantJeppe Dehli2880 BagsværdKreds 192.-suppleantJeanette Sjøberg2750 BallerupKreds 21StillereMarianne Henriksen, kr. 26 • Ulla Erlandsen, kr. 13 • PeterJerichau, kr. 9 • Birgitte Rasmussen, kr. 9 • Claus Simonsen,kr. 11 • Christian Fjelstrup, kr. 9 • Jens Bergholt Lund,kr. 21 • Jan Sølvhøi, kr. 21 • Thomas Lejre, kr. 86 • ClausLindhardt, kr. 19 • Karen Søeberg, kr. 19 • Verner Poulsen,kr. 21 • Steen Nielsen, kr. 13 • Lars Nilsson, kr. 21 • MortenKvist Refskov, kr. 21 • Lisselotte Mylenberg, kr. 19 • MartinNielsen, kr. 19 • Arne Clausen, kr. 21 • Yoa Piczenik, kr. 21 •Lars Toft, kr. 13 • Jesper Buchenskjoll Bærentsen, kr. 36 •Søren G. Poulsen, kr. 95 • Flemming Olesen, kr. 19 • RoaldLarsen, kr. 19 • Mikael Hvass Hedahl, kr. 19 • Catrine Christoffersen,kr. 86 • Lisbeth Sommerfeldt Pedersen, kr. 26 •Nina Skanderby, kr. 26 • Thomas Bertelsen, kr. 26 • MetteWæger Tofteng, kr. 61 • Pernille Vikke, kr. 11 • Leif Jürgensen,kr. 12 • Rikke Ludwigsen, kr. 11 • Ditte Maria AagaardHemmingsen, kr. 60 • Kasper Vikke, kr. 11 • Kathrine Dick,kr. 11 • Annette Juhl, kr. 12 • Jørgen Thyregod, kr. 12 • HelenMaria Zachariassen, kr. 12 • Anja Hyldgaard Løgtholdt, kr. 12• Hans Torben Groth, kr. 12 • Morten Samsø Schmidt, kr. 12• Jytte J. Widsell, kr. 12 • Kirsten Stensgaard Nielsen, kr. 12• Mads Kyrsting, kr. 12 • Henrik Kragh Jørgensen, kr. 12 •Montserrat Braso Gonzalez, kr. 12 • Rasmus Borup Christiansen,kr. 12 • Henrik Damsholt, kr. 12 • Anne Martiny, kr. 12 Privat fotoStem nye og stærke kræfter ind i hovedstyrelsenJeg hedder Ane Søegaard, er 39 år og kredsformandpå Frederiksberg.Jeg stiller op til hovedstyrelsen, fordi vi har behovfor en mere offensiv fagforening – en fagforening,hvor lærerværelsets dagsorden til alle tider er hovedstyrelsensdagsorden.Vi er en mangfoldig medlemsskare i DLF. Menbehovet for ordentlige løn- og arbejdsvilkår er vi fælle<strong>som</strong>.I disse år sparer kommunerne overalt på folkeskolen.Lærere tvinges på mødeplan, eller faktortidenbeskæres. Med en decentral arbejdstidsaftale er detblevet den enkelte kreds og de enkelte medlemmer,<strong>som</strong> står med den udfordring.Samtidig er tusindvis af lærere fyret på grundaf besparelser, og de tilbageblevne har fået tilopgave at inkludere flere elever uden de fornødneresurser.Vi er lærere, og vi tager vores job alvorligt. Men vier også lønmodtagere. At sikre alle medlemmer reallønnener en grundlæggende præmis for en fagforening.Det lykkedes ikke ved Overenskomst 11. Vi skalvære mere ambitiøse i 2013.For vi kan forandre vores vilkår. Det kan vi gøre ved atstyrke medlemsengagementet og fællesskabet i DLF.Hovedstyrelsen skal markere, at læreren er skolensvigtigste resurse – og at vi skal passe godt påskolens resurser.I hovedstyrelsen vil jeg arbejde for:• at forbedre lærernes arbejdsmiljø, i særdeleshedi forhold til inklusionsopgaven. Vi har blandt andetbehov for flere lærere, lavere klassekvotienter,pædagogisk ledelse og arbejdsgiverfinansieretefteruddannelse,• en central professionsarbejdstidsaftale, <strong>som</strong> sikreralle lærere samme vilkår, uanset hvor i landetvi arbejder,• at sikre reallønnen og fjerne lokalløn fra alle overenskomstområder.Al løn skal være centralt aftaltfor at sikre den enkeltes løn.Læs og se mere på anesoegaard.dkLars Sten Sørensen/ 2700 BRØNSH Ø J / K RED S 111.-suppleantInge Thomsen1422 København KKreds 112.-suppleantPeter Jensen2100 København ØKreds 11StillereJamal M. Bakhteyar, kr. 11 • Kirsten Wahlberg Sørensen, kr.11 • Tina Aabo, kr. 11 • Tinemarit Smidth, kr. 11 • ChristinaSchaufuss, kr. 11 • Jutta Hørlyck, kr. 11 • Tine Engstrøm, kr.11 • Thomas Roy Larsen, kr. 11 • Lasse T. Jensen, kr. 11 • LolaBroe, kr. 11 • Signe Tved, kr. 11 • Line Sloth Andersen, kr. 11 •Christa Nørby Stammerjohan, kr. 11 • Claus Brandt Jakobsen,kr. 11 • Flemming Ohlsen, kr. 11 • Mona Østergaard, kr. 11 •Lise Olsen, kr. 11 • Jan Husum, kr. 11 • Lars Gunnersen, kr. 11• Heidi L. Hansen, kr. 11 • Katrine K. Bjergved, kr. 11 • MaleneBrandt, kr. 11 • Mads Krarup Petersen, kr. 11 • Ove HenningJensen, kr. 11 • Steffen Rosschou, kr. 11 • Frida Johanne Ratzer,kr. 11 • Anna Caroline Gyldenstierne Sehested, kr. 11 •Connie Christensen, kr. 11 • Torben Casey Andersen, kr. 11 •Jan Kyrsting, kr. 11 • Thomas Vørnle, kr. 11 • Frank HolmkvistSelch, kr. 11 • John Vosborg, kr. 11 • Bo Thers, kr. 11 • FlemmingEttrup Petersen, kr. 11 • Morten Hansen, kr. 11 • NielsWester-Andersen, kr. 11 • Susanne Skaarup Nielsen, kr. 11 •Camille Raisch-Untereiner, kr. 11 • Adam Rylander, kr. 11 •Lars Jægerfeld Kristoffersen, kr. 11 • Evy Krogh, kr. 11 • MortenJuncker Eriksen, kr. 11 • Betina Roursgaard, kr. 11 • JensLaurits Capion, kr. 11 • Per Flodin, kr. 11 • Pia Jepsen, kr. 11 Privat fotoDet vil jeg arbejde for:• At vi får en arbejdstidsaftale, <strong>som</strong> sikrer lærere ogbørnehaveklasseledere et professionelt råderumog gode rammer for arbejdet.• At det er lærere og ikke andre faggrupper, der haransvar for hele undervisningsopgaven – undervisningi folkeskolen forudsætter didaktiske kompetencer.• At fastholde, at der skal en læreruddannelse ogfortsat efteruddannelse til for at løfte undervisningsopgaveni folkeskolen bedst muligt.• At der er økonomi til at sikre, at eleverne kan fådet nødvendige timetal, der skal til for at opfyldede centralt stillede faglige mål for undervisningen.• At skolen har mulighed for at tilbyde undervisning,der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov,og for at give elever med særlige behov den støtte,de har brug for.• At der fortsat er skoletilbud til elever, der ikke kanrummes i folkeskolen.• At stoppe de alt for mange lærerfyringer og tankeløseskolesammenlægninger – der er brug forinvestering i uddannelse.• At skoleudvikling og forandringer på skoleområdetsker i samarbejde med Danmarks Lærerforening.• At Danmarks Lærerforening, i samarbejde medandre organisationer, presser regering og folketingtil at prioritere offentlig velfærd, definere fællesrammer for skoledrift og udvise ambitioner på folkeskolensvegne.• At vi gennem vores hovedorganisation FTF søgerindflydelse på samfundsøkonomiske forhold.• At Danmarks Lærerforenings politik- og strategiudviklingforegår i dialog med medlemmerne, ogat foreningens diskussioner reelt er et udtryk forvirkeligheden ude på skolerne.60 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Ulla Kathrina Koch Sørensen/ 9000 AA L B ORG / K RED S 1531.-suppleantLis Lambertsen Løbner Jeppesen5500 MiddelfartKreds 872.-suppleantMarianne Giannini4850 StubbekøbingKreds 11StillerePia Jensen, kr. 103 • Anette Toft Schack, kr. 113 • LilianHvas, kr. 159 • Johnny Nielsen, kr. 153 • Lotte BechKarlsen, kr. 103 • Randi Bøyesen, kr. 17 • Line Vikstrøm,kr. 68 • Berith Schiøtt Hansen, kr. 60 • Käthe Glader, kr.92 • Lis Høyer Vinkle, kr. 103 • Lone Jessen, kr. 103 •Inge-Merete Damgaard Pedersen, kr. 133 • Pia Litte Berg,kr. 133 • Maja Kjeldager, kr. 127 • Helga Pedersen,, kr.121 • Ulla Tanderup, kr. 133 • Susanne H. Ravn, kr. 93 •Jytte Abild, kr. 92 • Pia S. Nielsen, kr. 10 • Hanne Kastrup,kr. 54 • Rikke Pultz, kr. 140 • Marianne B.N. Thomsen, kr.140 • Kate Brogaard, kr. 127 • Ann Siebenhaar, kr. 17 •Jane Toft, kr. 68 • Connie Bisgaard, kr. 121 • Karen-MarieEbbensgaard, kr. 133 • Anna-Mette Frederiksen, kr. 23 •Marianne Bonde, kr. 61 • Lisbet Juhl Andersen, kr. 80 •Birgitte Bendixen, kr. 153 • Vibeke Thorup, kr. 153 • DorritNielsen, kr. 83 • Gitte Eriksen, kr. 83 • Birgit Christensen,kr. 153 • Marianne B. Nielsen, kr. 153 • Bodil Høeg, kr. 36• Mette Weiss Andersen, kr. 80 • Dorthe B. Clausen, kr.140 • Eva Lautrup, kr. 153 • Gitte Højris Mik-kelsen, kr.153 • Karin Jacobsen, kr. 153 • Marianne Vineke, kr. 153• Lilly Clausen, kr. 153 • Inger Bovbjerg Jensen, kr. 153 •Gitte B. Madsen, kr. 153 • Anette Søndergaard, kr. 153 •Kirsten Pedersen, kr. 153 • Anne Marie Bjerre, kr. 127 •Hanne Jensen, kr. 54 Privat fotoEn del af helhedenJeg genopstiller til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.Det er et spændende arbejde, og jeg mener fortsat,at det er vigtigt, at børnehaveklasselederne haren repræsentant i hovedstyrelsen.Børnehaveklassen er en del af helheden ogstarten på fællesskabets skole. Jeg har arbejdet<strong>som</strong> børnehaveklasseleder i tyve år og kender tilde daglige udfordringer og oplevelser, der følgermed jobbet <strong>som</strong> børnehaveklasseleder. Børnehaveklassener nu endelig blevet obligatorisk, og derhar siden 2003 også været Fælles Mål for børnehaveklassen.Arbejdet <strong>som</strong> børnehaveklasselederhar ændret sig gennem årene, og vi har lige<strong>som</strong>lærerne brug for opkvalificering. Derfor vil jeg fortsættemed at arbejde for både en overbygningsuddannelsetil nyansatte børnehaveklasseledere oget efteruddannelsestilbud til de børnehaveklasseledere,der har arbejdet i børnehaveklassen imange år. Den uddannelse, vi tog i sin tid, holderikke arbejdslivet ud, der er brug for ny inspirationog opkvalificering målrettet vores undervisning ibørnehaveklassen.Vi har ved de seneste overenskomster fåetarbejdstidsaftaler, der ligner lærernes mere endtidligere. Det er efterhånden svært at se, hvad deradskiller vores arbejde fra det arbejde, <strong>som</strong> voreskolleger i indskolingen udfører, så derfor bør arbejdstidsaftalernevære ens. Vores lønforhold er ogsålærerlignende, men der er muligheder for forbedringer.Forklaringen på, at vores startløn er lavere endlærernes, er forskellen på uddannelseslængden,men at forskellen er større på vores slutløn, kan ikkeforklares med baggrund i uddannelseslængden. Jegvil arbejde for, at vi får løn <strong>som</strong> fortjent i forhold tildet ansvar, vi har <strong>som</strong> dem, der skaber fundamentetfor et godt skoleforløb.Jan Trojaborg/ 2300 K Ø B ENHAVN S / K RED S 111.-suppleantJane Pilegaard3500 VærløseKreds 112.-suppleantKjell Nilsson1363 København KKreds 11StillereWinnie Feld, kr. 11 • Line Lund, kr. 11 • Else Johansen,kr. 11 • Birgitte Borg, kr. 11 • Pia Marcher, kr. 11 • HenrikPersson, kr. 11 • René Aistrup, kr. 11 • Helge Maarup, kr.11 • Dorthe Ingeberg, kr. 11 • Børge Hansen, kr. 11 • EvaStemann Larsen, kr. 11 • Jette Rohr, kr. 11 • Kirsten BornRasmussen, kr. 11 • Kim Darving, kr. 11 • Jacob Jensby,kr. 11 • Hanne Winther, kr. 11 • Anette Hedenquist, kr. 11• Simon Hartmann, kr. 11 • Jesper B. Fasterholt, kr. 11 •Lola Broe, kr. 11 • Hanne Sejer, kr. 11 • Malene Bering, kr.11 • Henrik Nellemose, kr. 11 • Peter Otzen, kr. 11 • LeneTherkelsen, kr. 11 • Ann Sophie Bernes, kr. 11 • Rikke FriisAndersen, kr. 11 • Birgitte Pedersen, kr. 11 • Jeppe Bonde,kr. 11 • Alice Pedersen, kr. 11 • Jakob R. Larsen, kr. 11 • BoHildebranner, kr. 11 • Allan Meinel, kr. 11 • Ole Wenkens,kr. 11 • Lise-Lotte Wibe, kr. 11 • Signe Outzen Jensen, kr.11 • Anja Rosensværd, kr. 11 • Ole Hein Christensen, kr. 11• Mai Groser, kr. 11 • Mia Garde, kr. 11 • Birte Wilhelm, kr.11 • Henning Hermansen, kr. 11 • Pia Weise Pedersen, kr.11 • Frederik Jessen, kr. 11 • Ann Marie Juul Nyholm, kr. 11• Unna Jønck, kr. 11 • Jan Maslak, kr. 11 Foto: Kaare SmithSkolen kan gøres bedreVi kan og skal gøre skolen bedre. Det betyder ikke,at lærerne har ligget på den lade side. Vi har arbejdetpå udvikling i mange år både ude i markenog på Vandkunsten. For ti år siden vedtog vi etprofessionsideal. Vi har indgået alliancer med forældre,elever, BUPL, KL med flere og dermed gjortforbedring af skolen til et fælles projekt. DLF harudgivet rapporter og oplæg til dialog med den forrigeregering. Desværre er det prellet af <strong>som</strong> vandpå en gås. Samtidig er økonomien for normalundervisningenblevet forringet, så de politiske meldingerom en skole i den globale superliga er groteske ogverdensfjerne. Vi har viljen, men har hverken fåetopbakningen eller resurserne. Det er nedslående forsamfundet og lærerne og synd for eleverne, der ikkehar fået de bedste muligheder. Nu er der kommet enny regering uden mange midler, men med et fornuftigtskolesyn. Det åbner for et reelt partnerskab.Den danske skole har mange gode sider og noglesvagheder. Det er nødvendigt at tydeliggøre lærerrollen,at vi opfatter os selv <strong>som</strong> autoriteter og erde voksne, der sætter retningen. Teamarbejdet skalforfines, elevrollen udvikles og skolen blive en kollektivorganisme. Og der er behov for et tættere samarbejdemed forældrene. Med andre ord skal vi ogsågribe i egen barm og leve op til det store ansvar, derhviler på os <strong>som</strong> uddannere og opdragere.Jeg har siddet i hovedstyrelsen i 17 år og primærtbeskæftiget mig med pædagogiske forhold.Som formand for Københavns Lærerforening kanjeg bidrage med erfaringer og holdninger fra Københavnog repræsentere mange medlemmer. Somi skolen er erfaring og rutine ikke at kimse af i fagpolitik,og jeg tilbyder mit engagement, indsigt, flidog politiske gennemslagsevne til endnu en periode iforeningens ledelse.Første suppleant: Jane Pilegaard, KLF's bestyrelseAnden suppleant: Kjell Nilsson, tillidsrepræsentantpå Den Classenske LegatskoleFOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 61


VALG 2012Greta Jørgensen/ 2000 F RED ERI KSB ERG / K RED S 171.-suppleantAne Lykkegaard2300 København SKreds 112.-suppleantMonika Stabel Nielsen6990 UlfborgKreds 127Hovedstyrelsesvalget blandtpensionister m.fl.Valggruppe II, der består af pensionerede medlemmer ogmedlemmer på efterløn, kan vælge ét medlem til hovedstyrelsen.Ved fristens udløb tirsdag den 15. november2011 klokken 16.00 var der netop indkommet ét gyldigtkandidatforslag. Der afholdes derfor ikke afstemning i valggruppeII, jævnfør vedtægternes paragraf 28, stykke 1. GretaJørgensen, Frederiksberg, er herefter valgt til hovedstyrelsenfor perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015. Greta Jørgensensførstesuppleant er Ane Lykkegaard, København, ogandensuppleanten er Monika Stabel Nielsen, Ulfborg. Arkivfoto: Kirstine TheilgaardVi betyder noget i DLFSiden 2004 har jeg været fagligt engageret i fraktion4, først to år <strong>som</strong> årsmøderepræsentant, derefterto år <strong>som</strong> kongresdelegeret, og siden 2008har jeg været pensionisternes eneste hovedstyrelsesmedlem.Det har været spændende og udfordrende år,hvor jeg oplever, at vi <strong>som</strong> pensionister bliver hørt ihovedstyrelsen og har opnået positive resultater. Vihar i indeværende periode fået et ekstra seniorkursus,så der nu er fem kurser i lige år og fire kurser i ulige år.Kvaliteten af kurserne er sat betragteligt i vejret, ogtilmeldingerne er så mange og antallet af pensionisteri foreningen så stort, at jeg ihærdigt vil arbejdefor flere seniorkurser. Vores medlemmer skal havemulighed for med ikke alt for mange års mellemrumat opleve flere pensionistkurser på vores dejlige kursusejendomme.En anden sejr har været, at antallet af årsmøderepræsentanteri de 11 forpligtende kredssamarbejderer blevet fordoblet, steget fra to til fire lokalt valgtepersoner. Det har betydet en styrkelse af den demokratiskemedindflydelse på årsmødet, <strong>som</strong> er bleveten positiv institution i fraktion 4. Jeg vil arbejde forat styrke og udvikle årsmøderne til gavn for helheden,men også for det lokale arbejde.Jeg vil arbejde for, at udviklingen i pensionerneskal være den samme <strong>som</strong> for hele lønudviklingen,og at decentrale løndele får afsmittende virkning påpensionen. Ellers sakker vi <strong>som</strong> pensionister lang<strong>som</strong>t,men sikkert agterud.At vi <strong>som</strong> pensionister engagerer os i debatten omden folkeskole, <strong>som</strong> vi har været med til at skabe, finderjeg vigtigt. Her skal vi støtte vores aktive kolleger.Vi er godt 19.000 pensionister i DLF, og vi tilførerfællesskabet cirka 14 millioner kroner, så vi har et naturligtkrav på at blive hørt.SÅDAN STEMMER DUStemmeafgivningen foregår elektroniski lighed med afstemningenom overenskomstfornyelsen i foråret2011. Der udsendes valgkort med personligkode til alle stemmeberettigedemedlemmer. Valgkortet udsendesmed mail til de medlemmer, hvis mailadresseforeningen er bekendt med, ogmed post til alle øvrige stemmeberettigedemedlemmer. Husk at gemmedin valgkode og have den klar, når duskal afgive din stemme via internettet.Der åbnes for afstemningen torsdagden 24. november 2011.Stemmeafgivningen foregår via foreningenshjemmeside dlf.org – »Hovedstyrelsesvalg«.Der skal vælges 20medlemmer til hovedstyrelsen. Hvertstemmeberettiget medlem råder over20 stemmer, der kan gives til én kandidateller fordeles på flere kandidater.På <strong>Folkeskolen</strong>s hjemmesidefolkeskolen.dk kan du læse omkandidaterne, lige<strong>som</strong> du kan stillespørgsmål og debattere med dem.Afstemningen slutter tirsdag den 6.december 2011 klokken 16.00.


DET NYE FOLKESKOLEN.DK- FYLDT MED SKARP JOURNALISTIK, NY VIDEN, DEBATTER OG FAGLIGE TEMAER.DEL ERFARINGER OG VIDEN, BILLEDER OG VIDEO MED KOLLEGERDugfriske nyheder og reportager om folkeskolenElektronisk kalender med aktiviteter fra hele landetViden via faglige netværk og blogsErfaringer og ideer fra lærer til lærerPersonlige nyhedsbreve med udvalgte nyheder, artikler og debatindlæg.Vigtige skolenyheder og anmeldelser på smartphoneUDFORSK DET NYE FOLKESKOLEN.DK OG SE OM DU ER ENIG.


publiceretForsøg: Gratis e-børnebøgertil skolebrugBørnebogsforfatteren Morten Dürr – manden bagtitler <strong>som</strong> »En lort med tusind ben« og »Øksemorderenskranium« – samarbejder med sine forlagCarlsen og Alinea om et nyt forsøg, hvor seks afhans bøger kan lånes <strong>som</strong> e-bøger gennem skolebibliotekerog pædagogiske fællessamlinger.Alle bøgerne kan læses på iPad og de fleste ogsåpå computere og nogle mobiltelefoner.»Hensigten er at skaffe bred erfaring på området.Hvordan kan e-bøgerne bedst distribueres? Hvordantager eleverne imod dem? Og i et længere perspektiv:Hvordan skal et udlån af e-bøger via fællessamlingerneafregnes med forlagene?« forklarer MortenDürr, <strong>som</strong> søger lærere, skolebibliotekarer og fagkonsulenter,der har lyst til at være med til at afprøvemodellen og indsamle erfaringer.Læs mere om forsøget på Facebook, »Ebøger ifællessamlinger«.Hvert år bringer vi omkring 1.000 nye anmeldelserpå folkeskolen.dk. Læs nye og gamle anmeldelser aflæremidler til dit fag og af pædagogisk litteratur.Siden sidst har vi fået 17 nye anmeldelser, blandtandet af to materialer til dansk, tre til matematik,to til fransk, et til geografi, et om læsning og tre ompædagogik.Få anmeldelser direkte i din mailboksDu kan også få en ugentlig mail med anmeldelser afmaterialer inden for dit fagområde. Gå til folkeskolen.dkog opret dig <strong>som</strong> bruger. Så kan du samtidigtilmelde dig vores mailservice.• Natur/teknik, Dansk, MatematikDe magiske brillerGennem mange år har Danida produceret et læremiddeltil indskolingen i forbindelse med BørnenesUlandskalender. I år handler det om vestafrikanskeSierra Leone, og Arnie og Sarah på ti år er hovedpersoneri Carl Quist-Møllers fortælling.De magiske briller – Børnenes Ulandskalender○ ANMELDT AF: KAARE ØSTER• Carl Quist-Møller, Mikala Klubien• 98 kroner• 62 sider• Danida, Udenrigsministeriet50 år. Så længe har vi kunnet købe »BørnenesUlandskalender«, hvor overskud frasalg går til et projekt i et af verdens ulande.Gennem mange år har Danida produceret etlæremiddel til de første klassetrin i forbindelsemed ulandskalenderen, og i år handler det omdet vestafrikanske land Sierra Leone.Vi befinder os i provinsbyen Kailahun i denøstlige del af landet. Arnie og Sarah på ti årer veninder og hovedpersoner i elevbogen, oggennem fortællingen ogde mange fotosfølger vi liveti denne støvedeby tætved grænsentil nabolandetGuinea. Under den ti år lange borgerkrig varnetop denne by oprørernes højborg, og det erpå mange måder stadig med til at præge hverdagenfor dens indbyggere.Gennem en fabulerende fortælling får eleverneen første, blid indføring i et fattigt oghårdt plaget uland, uden at de på dette niveaukonfronteres direkte med borgerkrig, børnesoldater,omskæring af kvinder og mange andregru<strong>som</strong>heder. Efter en kort introduktion tillandet, byen og de to veninder hører vi om demagiske briller.Indholdet fremstår primært <strong>som</strong> en god oggenerel fortælling, der illustrerer håndteringaf konflikter og venskaber mellem børn medgode muligheder for identifikation for danskeelever. Selv om der i forløbet via både tekst ogillustrationer er antydet fagligt indhold om foreksempel klima, bebyggelse, miljø, slavehandel,krig, landbrug, skoleliv, religion, familielivog dagligdag, så er fortællingen i særliggrad primært tænkt anvendt i danskfaget,hvor den på de yngste klassetrin bedstegner sig til oplæsning og billedkig.Men den fortjener også at indgå merebevidst i flerfaglige sammenhænge.64 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige meningog er ikke udtryk for redaktionens holdninger.Praksisfilosofi - faglig refleksion på tværs af professionerI et flerfagligt samarbejdekan fortællingenfor eksempelbruges <strong>som</strong> en oplagtmulighed for atfå opfyldt mange afde internationalt rettedetrinmål i et fag<strong>som</strong> natur/teknik.Som underviser i for eksempel matematikeller natur/teknik skal man yde en indsats forat få trukket mere fag-faglige forhold ud affortællingen for at sikre, at der sker en egentligulandsformidling <strong>som</strong> led i kravet om at inddrageden internationale dimension. Danskfaglighedgør det ikke alene, men hertil er dersolid baggrund at hente i den medfølgendelærervejledning.I et flerfagligt samarbejde kan fortællingenfor eksempel bruges <strong>som</strong> en oplagt mulighed forat få opfyldt mange af de internationalt rettedetrinmål i et fag <strong>som</strong> natur/teknik. Derved kandette materiale være med til at klæde elevernebedre på til senere at arbejde videre med udviklingsproblematikkenop gennem skoleforløbet.Til den flerfaglige brug af elevbogen er dergod hjælp at hente i medfølgende materialer<strong>som</strong> anskuelige og fremragende film fra miljøet,arbejdshæfte og en hjemmeside. Især erfilmene med til at levendegøre, hvordan dervirkelig ser ud i byen, og de giver genkendelighedtil de i elevbogen ofte tæt-på-fotos afpersoner, hvor omgivelser og byens miljø ikkefremgår særligt tydeligt.På film vises også, at for eksempel mobiltelefoni dag indgår <strong>som</strong> en del af den afrikanskehverdag, så eleverne ikke udelukkende -<strong>som</strong> elevbogen umiddelbart kan give indtryk af– opfatter ulande og Afrika <strong>som</strong> værende tilbageståendeog udsigtsløse, men at der ogsåher netop er håb og udviklingsmuligheder.Brug »De magiske briller« og tidligere årstitler om »årets ulandskalenderland« <strong>som</strong> etvæsentligt led i undervisningens internationaledimension.• PædagogikPraksisfilosofi○ ANMELDT AF: GUNNAR GREEN• Carsten Pedersen• 349 kroner• 392 sider• Akademisk ForlagLad det være skrevet med det samme: Dette eren spændende og interessant bog, men bøger skalfinde deres læsere, og kan denne mon det? Der erikke mange af de lærerstuderende, denne anmeldermøder dagligt, <strong>som</strong> vil kunne bruge denne bog – ellerbruge tid til at forstå den. Dertil er den både foromfattende og for grundig.Derimod er der helt sikkert mange lærere i folkeskolenog dem, der underviser på professionsuddannelserne,der vil have gavn af at læse bogen sammenmed kolleger for at tænke over de »tankevækkendesituationer«, de oplever i deres hverdag. Dermed blevet af bogen hovedbegreber nævnt: Tankevækkendesituationer, et fantastisk begreb, forfatteren åbnerop og breder ud, så det i sig selv bliver tankevækkendeat tænke over! Hvornår oplevede man egentligselv en sådan i forbindelse med sin undervisningspraksis?Og hvad førte den til? Spændende!En af nøglerne i bogen er filosoffen Wittgensteinstanker om, at begrebers mening er deres brug,og den deraf følgende forestilling om dagligsprogetsbetydning for og placering i forhold til en professionsfaglige begreber og den deraf følgende praksis. Deter interessant, og derfor virker det heller ikke heltrigtigt, når vi <strong>som</strong> læsere mange gange skal følgeforfatterens forsøg på at indkredse de vigtige begreberfra de cases, han anvender, gennem diverseordbogsopslag - heller ikke selv om det er grundigeordbøger. Der leges med ordene.Eftertanke og omtanke argumenteres frem til etnyt begreb omsigt, »professionelle, hvis handlingerer præget af omsigt, er på én gang tænk<strong>som</strong>me ogbetænk<strong>som</strong>me«, skriver forfatteren. Hvis man <strong>som</strong>læser har tid og lyst til denne form for arbejde medsprog og virkelighed, er denne bog oplagt til en studiekredseller et kursusforløb. Derfor skal der lyde enopfordring til forfatteren: Lav et kursusmateriale oget kursus for ansatte i professionsuddannelserne.Jeg ville melde mig.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 65


publiceretBæredygtigt designVoyage en FranceSkrivevejen 6• Mette Jørgensen• 375 kroner• 112 sider• Meloni• 168 kroner• Forlaget Åløkke• Marianne Brandt Jensen, Mogens Brandt Jensen• 63,75 kroner• 96 sider• Alinea• Sløjd, Håndarbejde & Natur/teknik • Fransk • DanskBæredygtigt designVoyage en FranceSkrivevejen 6○ ANMELDT AF: LISBETH TOLSTRUP○ ANMELDT AF: LEON AKTOR○ ANMELDT AF: TOVE STAUGAARDI en tid, hvor skolefagene håndarbejde og sløjd erude i identitetskrise af dimensioner, hvor deres referencefagpå læreruddannelsen er en konstruktionunder betegnelsen »materiel design«, er dennebog et velkomment bud på at tænke tværfagligt.Mette Jørgensen har været med hele vejen,fra håndarbejde var et rent tekstilfag i folkeskolen,<strong>som</strong> ministeriel konsulent og nu <strong>som</strong> ansvarliglektor i »materiel design« ved Blaagaard/Københavns Dag- og Aftenseminarium. Denneerfaring er et godt afsæt for bogen, der med sintredeling i form af informationer, ideer og konkreteforslag til undervisning er et reelt værktøjfor den lærer og de team, der kan se værdien i attænke og arbejde tværfagligt.Bogen lægger op til involvering af skolefagenesløjd, håndarbejde og natur/teknik. Ud fradenne overvejelse har bogen et indhold, der kaninspirere såvel lærere <strong>som</strong> elever til at arbejdemed bæredygtighed <strong>som</strong> en væsentlig parameterfor vores fremtidige måde at leve på.I introduktionen nævnes tre niveauer, henholdsviskorte teoretiske introduktioner, praksissider(meget praktiske) og temasider, der vilkunne anvendes i lidt større sammenhæng, foreksempel i form af projektarbejde. Personligtglæder jeg mig over, at der gøres op med »designprocessen«i bestemt form, en tolkning, deri årevis har været en stopklods for at tænke påtværs i de praktisk-musiske fag. Det er desudenpositivt og pædagogisk anvendeligt, at mangeaf de begreber, der anvendes, også forklares.Det gælder for eksempel »reuse, reduce, recycle,rethink, redesign« (side 14). Rent bogmæssigtfungerer det godt, at illustrationer og informativeafsnit er tydeligt markeret, mens det omvendter lidt ærgerligt, at der ikke er udarbejdet en formfor stikordsregister.Hvorfor skulle elever i den sidste tredjedel afderes franskforløb ikke også synes, det er sjovtat spille spil? Som der står uden på æsken: Lefrançais en s’amusant. Prisen er overkommelig,og det er en god variation at tage et spil midtimellem bøgernes og internettets tekster.Spillet er en tour de France. Æsken indeholderen spilleplade med et Frankrigskort, to gange66 kort med spørgsmål inden for seks kategorier,to papterninger og en spillevejledning. Alt erpå fransk. Det ene sæt kort er på A2-niveau indenfor den europæiske referenceramme, hvilketsvarer til slutmålene i 9./10. klasse, mens detandet er på B1-niveau, altså svarende til 10./1.g.Afhængigt af franskholdets sammensætningkan man selvfølgelig vælge at kombinere de tosæt kort eller tage de sværeste kort fra. Kategoriernedækker gåder, geografi, ordforråd, idiomatiskeudtryk, kultur- og samfundsforhold samtgrammatik. I spillevejledningen er der forslagtil supplerende aktiviteter. På Frankrigsturenkommer spillerne til en lang række byer, og spillevejledningenindeholder baggrundsoplysningerom hver by med tilhørende link. Turen går franordøst med uret og har til sidst mål i Paris. Påden måde kommer man godt rundt i Frankriginklusive Korsika. Til gengæld kommer man ikkegennem landets indre provinser.»Skrivevejen 6« er et materiale til den skriftligedel af dansk i 6. klasse. Det består af et elevhæfteog en lærervejledning. Indholdet er udarbejdet ioverensstemmelse med bestemmelserne i FællesMål 2009.»Skrivevejen 6« dækker den frie skrivningmed følgende genrer: nyhedsartikler, vandrehistorier,interview, novelle- og instruktionsskrivning,fagtekster, kortprosa, gruk og øvelseri argumentation. Derudover er der opgaver tildet sproglige arbejde med følgende indhold:sprogforståelse, sætningslære, tegnsætning ogordklasser.Det faglige indhold er godt dækkende, og derer store udfordringer i materialet. Der skal dognok hentes yderligere træningsopgaver til detsproglige arbejde andre steder.I opgaverne under den frie skrivning i elevbogener der <strong>som</strong> noget nyt opstillet skrivekrav,<strong>som</strong> eleven krydser af i under vejledning af læreren.På denne måde kan der stilles differentieredekrav.Lærervejledningen giver en grundig baggrundsvidenog en god beskrivelse af hensigtenog brugen af materialet. Den indeholder også<strong>som</strong> noget nyt kopiark til evaluering af opgavernei den frie skrivning, der slutter af med, ateleven opstiller nye mål.En anke er dog, at materialet lægger op til entraditionel undervisningsform, selv om der i lærervejledningenstår, at der undervejs gives budpå flere forskellige. Der må læreren selv variere.Med »Stavevejen 4« og »Skrivevejen 6« harman et godt udgangspunkt for undervisningen idansk på 6. årgang.66 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


JOB & KARRIEREOtte tip på vejtil et fast jobDet er okay at være initiativrig, men overdriv ikke,når du <strong>som</strong> løst ansat gør dine hoser grønne.Mange læreres første skridt ind påarbejdsmarkedet bliver taget viaet vikariat eller <strong>som</strong> timelærer i enbegrænset periode. Målet er forde fleste en fast ansættelse, menhvordan kommer man så langt?»Det er svært at sige«, sigerAndreas Ravnholt.»Jeg prøver at gøre mit arbejde,så godt jeg kan, og viser endel initiativrigdom og gåpåmod.Det gør jeg ved at påtage mig deekstra opgaver, der ligger lige for,og <strong>som</strong> jeg arbejdsmæssigt harmulighed for«.Han blev uddannet lærer i juli iår og har siden august været ansati et årsvikariat på Viborg Friskole.Den nyuddannede lærer harstået for morgensamlingen på skolenog været med til at planlæggeSkolernes Idrætsdag.»Jeg er ny og vil naturligvisgerne være med til at prøve såmeget <strong>som</strong> muligt og gøre et godtindtryk på arbejdspladsen, men ibaghovedet ligger også, at det nokmåske kan være med til at givemig større chancer, hvis der dukkeret fast job op«, siger AndreasRavnholt.Job og Karriere har været ikontakt med flere nyuddannedelærere, der forsøger at bane vej tilet fast job ved at udvise initiativog velvilje, mens de arbejder <strong>som</strong>vikar. Samtidig slår de fast, at manskal passe på med ikke at blive forpåvirket af den dårlige ansættelsessituation.»Det gælder om ikke at virkeoverdrivende«, <strong>som</strong> AndreasRavnholt siger det.Sådan gør du på en god mådedine hoser grønne:• Vær bevidst om dine kvalifikationerog læg det åbent frem, hvisder er noget, du ikke kan magte.Det giver bæredygtige relationer.• Opfør dig troværdigt. Fedteri ogfalskhed bliver <strong>som</strong> regel gennemskuet.• Gør meget ud af samarbejdetmed kolleger og ledelse.Samarbejde er et nøgleord, nårdet gælder om at nå faglige ogpædagogiske mål i grundskolen.• Tænk på, at eleverne er skolenscentrum. Det er vigtigt at stå siggodt med kolleger og ledelse,men forholdet til eleverne erdet vigtigste for en lærer.• Vær åben om problemer medarbejdet. Har du svært vedat takle en bestemt situationi en klasse, eller er forholdettil nogle forældre ved at køreskævt, bør du stå åbent frem ogsøge hjælp hos enten kollegereller ledelse.• Pas på dig selv og dine resurser.Det er godt at være engageret ijobbet og gå aktivt ind i de opgaver,<strong>som</strong> det byder på, menhvis du bruger alt, hvad du hari dig, og tænker skole i de flesteaf døgnets timer, er der en storrisiko for at brænde ud.• Lad være med at pjække. Erdu syg, skal du ikke møde påarbejde, men melder du digsyg for et godt ord, er det enbelastning både for dine kollegerog for skolen <strong>som</strong> sådan. Erdet ledelsens indtryk, at du ermeget fraværende på et tyndtgrundlag, vil det kunne betyde,at du ikke får buddet, hvis derbliver slået en fast stilling op.• Giv udtryk for, hvem du er.Ingen gider ansætte kopier.De fleste skoleledere vil gernehave, at nyansatte er med til atudvikle skolen ved for eksempelat komme med nye ideer og forslageller ved at tage initiativer,<strong>som</strong> kollegerne eller ledelsenikke har overvejet.Jan Kaare – jobogkarriere@dlf.orgLederstillingerVisionær skoleleder tilVinderup RealskoleVinderup RealskoleSevelvej 427830 VinderupVinderup Realskole søger pr. 1.4.2012 en ny skoleleder, da skolens mangeårigeleder har valgt at gå på pension.Vinderup Realskole er en veletableret privatskole, <strong>som</strong> modtager elever frafolkeskoler og friskoler primært fra lokalmiljøet. Skolen fungerer tillige <strong>som</strong>overbygningsskole for Holstebro Kommune. Der er 234 elever fordelt på 7. –10. klassetrin.Skolen lægger vægt på at skabe et miljø, hvor den enkelte elev får mulighedfor at indgå i et bæredygtigt fællesskab, hvor der er fokus på demokrati samtat vise ansvar og tolerance.Skolens formål er at undervise eleverne således, at de kan tilegne sig solide,faglige kvalifikationer med udgangspunkt i den enkelte elevs evner. Endviderelægges vægt på et godt forældresamarbejde (se www.vinderup-real.dk).Jobprofil for vores nye skoleleder:• Stå i spidsen for skolens mission og vision – med eleverne i centrum• Overordnet ansvar for undervisning og udvikling af det faglige ogpædagogiske miljø• Ansvarlig for skolens økonomi og øvrige drift• Sikre godt samarbejde med elever og forældre• Tæt samarbejde med skolens bestyrelse• Personaleleder, herunder sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte• Profilering og markedsføring af skolen således, at skolen fortsat kantiltrække og rekruttere elever.Personprofil for vores nye skoleleder:• Ledelseserfaring og relevant uddannelsesbaggrund• Visionær, udviklingsorienteret, handlekraftig og tydelig• Gode kommunikative og menneskelige samarbejdsevner• Har indsigt i og erfaring med økonomistyring• Troværdig og god rollemodel med fokus på muligheder og anerkendelse• Udadvendt med lyst og evne til samvær med elever og medarbejdere• Være hele skolens lydhøre leder• Praktisere uddelegering og opfølgning• Interesseret i lokalsamfundet – være synlig i lokalmiljøetVi tilbyder dig:• En super god arbejdsplads med masser af udfordringer• En skole, hvor de ansatte og forældrene bakker dig op• Et spændende lokalt miljø, hvor skolen ses <strong>som</strong> et aktivt for lokalsamfundetPraktiske forholdAnsættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellemFinansministeriet og LC. Aflønning finder sted i henhold til gældende regler,dvs. i lønintervallet kr. 403.683 til kr. 484.027.For yderligere oplysninger kan du kontakte skolens næstformand BjarnePedersen tlf. 61 288089.Ansøgningen, bilagt udtalelser fra tidligere og nuværende arbejdsgivere samtdokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse, sendes til VinderupRealskole att. formand Jesper Buur, Sevelvej 42, 7830 Vinderup el. mail:langskov@vinderup-realskole.dk senest den 4. januar 2012, kl. 8.00.I forbindelse med ansættelsesprocessen udarbejdes en profilanalyse, påhvilken der vil være tilbagemelding den 17. eller 18. januar 2012.Ansættelsessamtaler finder sted den 23. januar 2012.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 67


LederstillingerSKOLECHEFUdvikling og samarbejdeom fremtidens skoleElektroniske tavler er blot en del af en moderneskole, men tavler gør det ikke alene.En moderne skole er meget mere - både i indholdog struktur.Vi søger derfor en skolechef, <strong>som</strong> kan, vilog har mod til at udvikle fremtidens skole iHvidovre Kommune.Ansøgningsfristen er 5.12.2011.På hvidovre.dk finder du stillingsprofil,deadlines og nyttige links.Vi ser frem til din ansøgning - og vi vil gerne udfordres.3 spændende lederstillingerpå skole- og dagtilbud<strong>som</strong>rådet i Norddjurs KommuneNorddjurs Kommune har fra 1. august 2011 iværksat samdriftmellem skole og dagtilbud i 8 af kommunens 12 skoledistrikterpå fastlandet. Samdriftsenhederne kaldes børnebyer.Leder til Toubro BørnebyStillingen <strong>som</strong> leder af distrikt Toubro - Toubro Børneby - erledig til besættelse pr. 1. januar 2012 eller snarest derefter.Leder til Vivild BørnebyStillingen <strong>som</strong> leder af distrikt Vivild - Vivild Børneby - er ledigtil besættelse pr. 1. februar 2012.Leder til ny skole i GrenaaNy skole i med ca. 780 elever beliggende på to geografiskeenheder i Grenaa by.Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttetat nedlægge Østre Skole og Søndre Skole i Grenaa og i stedetoprette en ny skole pr. 1. august 2012 - med to geografiskeplaceringerAlle 3 stillingsopslag kan læses på www.norddjurs.dk.NORDDJURS KOMMUNE: 89 59 10 00HJEMMESIDE: www.norddjurs.dk68 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


Lederstillingerjob ikommunenjob ikommunenG E N P S L A G af stilling <strong>som</strong> skoleleder vedN Y S K O L E i Frederikshavn KommuneStjerneskole søger skolelederFrederikshavn Kommune søger en skoleleder, <strong>som</strong> vil sætte sig ispidsen for en af Danmarks nyeste og mest moderne folkeskoler.Skolen er p.t. under opførelse i Frederikshavn midtby og får op til1100 elever.Vi forventer bl.a., at:skolens vegneorganisationVi tilbyder dig en enestående chance for at etablere en helt nyskole og organisation i helt nye og topmoderne omgivelser. Jobbetrummer mange spændende udfordringer og muligheder for enleder med de rette personlige og ledelsesmæssige kompetencer.www.frederikshavn.dk/ledigestillinger.Send din ansøgning samt kopi af relevante papirer pr. mailtil Susanne Madsen, Center for Skole og Ungdom,suma@frederikshavn.dk. ”mrk. ny skole”Ansøgningsfristen 8. december 2011,med forventet ansættelse pr. 1.3.2012.LÆS MERE PÅ WWW.FREDERIKSHAVN.DKSkoleleder ved FrydenstrandskolenEN STÆRK LEDER – EN FANTASTISK SKOLEFrydenstrandskolen er en spændende og kompleks skole med ca.800 elever og ca. 160 medarbejdere fordelt på 2 matrikler. Skolenbestår af en 3-sporet almenafdeling, en afdeling for elever medsvære, generelle indlæringsvanskeligheder og en afdeling forelever med ADHD eller lignende problematikker.Frydenstrandskolen blev til den 1. august 2011 ved en fusionmellem 2 naboskoler i Frederikshavn by.Da vi er i gang med en spændende fusionsproces, har vi brug foren leder, der blandt andet:grundlag kan skabe en ny fælles kultur for skolenDerudover lægger vi vægt på, at den kommende lederHenvendelse kan ske til skolechef Arthur Corneliussen på9845 9002 eller arco@frederikshavn.dkAnsøgningsfrist: Torsdag den 8. december kl. 12.0019. december 2011. Anden samtalerunde finder sted denen test af de kandidater <strong>som</strong> går videre.suma@frederikshavn.dk ”mrk. Frydenstrandskolen”Der kan findes yderligere oplysninger om skolen påwww.frydenstrandskolen.dk, hvor også skolens ledelsesgrundlagog pædagogiske kan læses. Oplysninger om kommunen kanfindes på www.frederikshavn.dkLÆS MERE PÅ WWW.FREDERIKSHAVN.DKRÅDHUS ALLÉ 1009900 FREDERIKSHAVNTLF 9845 5000FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 69


LærerstillingerSpændende jobpå Nærum SkoleTO LÆRERSTILLINGERSe: lærerjob.dkVi søger en engageret teamlærer til 8. klassetrin med fagenematematik, fysik/kemi, geografi og drengeidræt. Desuden erder idrætstimer på 5. klassetrin samt geografi på 7. klassetrin.Nærum Skole er en 2-sporet skole med 445 elever fra 0. til 9.klasse samt 32 lærere, <strong>som</strong> arbejder i team omkring klassetrinnet,og du bliver en del af et velfungerende team på 8.klassetrin. Der er gode udenomsarealer, og skolen ligger tætpå grønne områder og offentlige transportmidler.Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig pr. 1. december 2011.Yderligere oplysninger om stillingen og skolen kan fås enten påwww.naerumskole.dk eller ved henvendelse til viceskolelederJan Frank på telefon 45 80 05 16.Ansøgningsfrist torsdag den 8. december 2011, kl. 12.00.Ansøgningen sendes til:Nærum Skole, Fruerlund 9, 2850 Nærumeller pr. mail til naerumskole@rudersdal.dkSpecialstillingerBrænder du for naturfagene i et spændende tværfagligtundervisningsmiljø? Vi er en dynamisk og positiv friskole, hvormenneskelige værdier <strong>som</strong> ligeværd, tid til relationer, nærvær ogfællesskab er grundlaget. Ansøgningsfrist d. 5/12. LærerKarise EfterskoleRønne Alle 74653 Karisewww.karise-efterskole.dkMed ansættelse 1. januar 2012 eller snarest herefter søger Karise Efterskole en lærer.Karise Efterskole henvender sig til elever, <strong>som</strong> har særlige læringsforudsætninger. Endel af elevgruppen er udviklingshæmmede, lige<strong>som</strong> skolen også har en del elever medautismespektrumtilstand.Du skal have interesse for elevgruppen og efterskolelivet, <strong>som</strong> består af såvel undervisning<strong>som</strong> samvær.Vi har en meget fleksibel opbygning af undervisningen og er derfor interesseret i at se,hvad du fagligt, pædagogisk og menneskeligt kan bidrage med.Det forventes, at du har relevant uddannelse/erfaring, kan arbejde selvstændigt og harlyst til at indgå i tæt samarbejde med efterskolens øvrige personale.Ansættelse sker i henhold til “Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet ogLærernes Centralorganisation”.Yderligere oplysninger på vores hjemmeside eller ved henvendelse til forstander HenrikFriis, tlf. 56 76 74 02 eller hf@kaef.dkAnsøgningsfrist 5. december 2011.70 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


jobannoncerFRA LÆRERJOB.DKGå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommerdu direkte til annoncen. De farvede blokke henviser tilfire kategorier:Net-nr. 8772Skævinge Skole, Hillerød KommuneIndskolingslærer• Ansøgningsfristen er den 07/12/11LederstillingerLærerstillingerSpecialstillingerStillinger ved andre institutionerNet-nr. 8759PPR Hvidovre, Hvidovre KommuneBarselsvikar for talepædagog• Ansøgningsfristen er den 30/11/11Net-nr. 8771Net-nr. 8760Auning Skole, Norddjurs KommuneAfdelingsleder på Auning SkoleHolte-Hus Efterskole, Rudersdal KommuneLedig tidsbegrænset lærerstilling• Ansøgningsfristen er den 09/12/11• Ansøgningsfristen er den 01/12/11Net-nr. 8764Net-nr. 8770Egeskolen, Furesø KommuneEngelsklærer til 10.-klasse-skoleStrøbyskolen, Stevns KommuneLærer til Strøbyskolen• Ansøgningsfristen er den 25/11/11• Ansøgningsfristen er den 08/12/11Net-nr. 8778Net-nr. 8766Katrinebjergskolen, Aarhus KommuneNy skoleleder til ny tidDagmarskolen, Ringsted KommuneLærere til Dagmarskolen i Ringsted• Ansøgningsfristen er den 19/12/11• Ansøgningsfristen er den 28/11/11Net-nr. 8761Net-nr. 8747Bjerregrav Skole, Randers KommuneViceskoleleder til Bjerregrav SkoleN. Zahles Seminarieskole, Københavns KommuneLærerstilling – barselsvikar• Ansøgningsfristen er den 30/11/11• Ansøgningsfristen er den 28/11/11Net-nr. 8767Net-nr. 8776Roskilde KommuneViceskoleleder til Hedegårdenes SkoleVordingborg Kommune FamilierådgivningTalehørekonsulent• Ansøgningsfristen er den 08/12/11• Ansøgningsfristen er den 08/12/11Net-nr. 8763Net-nr. 8769PPR, Kolding KommuneAKT-konsulent ved Kolding KommuneSankt Petri Skole, Københavns KommuneBarselsvikariat til lærer i indskoling• Ansøgningsfristen er den 30/11/11• Ansøgningsfristen er den 05/12/11bazarIKKE-KOMMERCIELLE ANNONCERFRA DLF-MEDLEMMERSkønt hus i spanskbjergbyGodt byhus i Competa-Andalusien. 2 gode soveværelserog tagterrassemed en meget flot udsigt.Compet...40371994Andelslejlighed Hvidovre2 vær. lejlighed 58 kvm.beliggende i roligt villakvarter.Indeholder stue,soveværelse, køkken,bad...32515707Monaco/Roquebrune/MentonStorslået udsigt overstranden, Middelhavet ogMonaco. To værelses lejlighedpå den klassiskefransk...39403935Andelslejlighed til salgPå Islands Brygge, nærHavnefronten og Metro,sælges lejlighed på 57½m2. Velkonsolideret forening,...25883443Klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen.dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive moms – betal med kort. Se priser påspecialformater med billede og tekst på folkeskolen.dkAnnoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på folkeskolen.dkFOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 71


ubrikannoncer Marte MeoInformationsmøde5. december 2011MarteMeoUddannelse.dk20 71 97 17Marte Meo Kommunikationslp@mmcom.dkIndfri dine dyre lån, spørg:Danmarks Lærerforenings LåneafdelingEks.: lån 100.000 kr. Rente: 5,75% p.aOprettelse: 906 kr. Afvikling: 1.301 kr. pr. måned.E-mail: publ@dlf.orgTelefon 3369 6300 . www.dlf.orgBesøg Danfoss Universe på AlsOg bo på det sjoveste vandrerhjemwww.visit-sonderborg.dk Skolerejser - 70 22 88 70 - www.alfatravel.dkBERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin.Kombinerer studietur og undervisning.Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dkwww.berlinspecialisten.dkBerlin fra kr. 765Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Cesky Raj Cesky Raj fra - kr. Action 1.395 Krakow kr. 1.335,- fra kr. 1.190Prag kr. 1.055,-Prag Prag fra kr. 1.109 Warszawa kr. 1.055,- fra kr. 1.250BerlinBerlinkr.kr.1.110,-1.110,-London fra kr. 1.605 Budapest fra kr. 1.315Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-SKI I TJEKKIET Krakau - BESTIL NU! kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-Kontakt os:Budapestwww.vm-rejser.dkkr. 1.110,-NYT! VI TILBYDER OGSÅ 36 SKIREJSER! 98 19 39 & 75 16 42 15NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!72 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


dlf@dlf.orgwww.dlf.orgDANMARKS LÆRERFORENINGVandkunsten 12 • 1467 København KTelefon 3369 6300 • Telefax 3369 6333FORMANDLærer Anders Bondo Christensen træffes iforeningens sekretariat efter aftale.SEKRETARIATSCHEFLærer Hans Ole FrostholmSEKRETARIATETSekretariatet har telefontidmandag-torsdag kl. 8.30-16.00og fredag klokken 8.30-15.00.Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdagkl. 8.30-16.30og fredag klokken 8.30-15.30.SERVICELINJEN,telefon 3369 6300Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvendedig med et problem, kan du ringe til servicelinjen.Her kan du få oplyst, om du skal henvendedig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv.,om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken8.30 til 16.00 og fredag fra klokken 8.30 til15.00.MEDLEMSHENVENDELSERHenvendelser om pædagogiske, økonomiskeog tjenstlige forhold skal ske til den lokalekreds.Til sekretariatet i København kan man henvendesig om konkrete sager om arbejdsskader ogpsykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration,låneafdeling, understøttelseskasse og udlejningaf foreningens <strong>som</strong>merhuse.KONTINGENTNEDSÆTTELSEELLER -FRITAGELSEkan søges af medlemmer, der er ledige, har orloveller er på barsel, og <strong>som</strong> modtager dagpenge.Reglerne er beskrevet på www.dlf.orgLÅNHenvendelse om lån kan ske på telefon 33696300, eller der kan ansøges direkte på voreshjemmeside www.dlf-laan.dkDu kan se den aktuelle rente og beregne dit lånpå: www.dlf-laan.dkKompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.orgÅbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30,tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00Formand Anders Balle • Næstformand Claus HjortdalKontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesidenSkolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønogarbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og Skoleleder-Nyt.LærerstuderendesLandskredsVandkunsten 3 3. sal, 1467 København K.Telefon 3393 9424,ll@llnet.dk • www.llnet.dkFormandLærerstuderende Tobias Holst.Studerende kan søge rådgivning iLærerstuderendes Landskreds, LL.Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København KTlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dkFormandLærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftaleSekretariatschefLærer Frank A. JørgensenHovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København KTlf: 7010 0018Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dkKontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligtfremmøde i a-kassens kontakttid.Vil du have en personlig samtale, aftalerdu en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.Du kan også sende en mail via hjemmesidenRegionscentreOdenseKlaregade 7, 1.5000 Odense CTlf: 7010 0018EsbjergSkolegade 81, 3.6700 EsbjergTlf: 7010 0018Århus – RisskovRavnsøvej 68240 RisskovTlf: 7010 0018AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1.9000 AalborgTlf: 7010 0018KøbenhavnHestemøllestræde 51464 København KTlf: 7010 0018ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 73


uskoletFOR KORTE NYHEDERA L T F O R K O R T ENYHEDEROverengageret mor nu næsten ligeså meget på ForældreIntra <strong>som</strong> påFacebook.Amalie B’s mor bruger nu næstenlige så meget tid på ForældreIntra,<strong>som</strong> hun bruger på Facebook. Detkonstaterer flere af Amalie B’s lærere.»Det er bare så smart«, kommentererden energiske mor, <strong>som</strong>dog på ForældreIntra savner mulighedenfor statusopdateringer. »Jeghar lige bagt de lækreste cupcakes,dem kunne jeg da godt tænke migat vise de andre nogle billeder af!«Amalie B’s mor har benyttetForældreIntra til at formidlebeskeder <strong>som</strong> for eksempel:»Skulle vi ikke lave to julehyggedageSÅ KAN DE LÆRER DET / 3i år, hvor vi klipper og klistrer medvores skønne unger?« og »Jeg vilgerne anbefale Uddannelsesministerietshjemmeside, der står altsåvirkelig meget :-)« samt endelig»Det er vigtigt, at vi er sammen omat bekæmpe de dumme lus. Hjemmehos os kæmmer vi to gange omdagen«.Det har ikke været muligt atindhente kommentarer fra andre afklassens forældre; ingen kan angiveligthuske deres password til ForældreIntra.Morten RiemannFoto: IstockKropssprogPensioneret idrætslærer rystet over,hvor slemt det står til med de ungeskropssprog.Birte Gregersen, <strong>som</strong> i en menneskealder undervisteskolens ældste klasser i gymnastik- ogmotionsøvelser, og <strong>som</strong> nu står i spidsen for aerobicholdpå flere fynske plejehjem, er rystet overdet kropssprog, de unge bruger nu om dage. »Detser ganske forfærdeligt ud, det må jeg sige«, sigerden pensionerede lærer. »Mange af dem løfter joknap nok fødderne, jeg ved ikke, hvad det ligner«.Gregersen mener, at udviklingen for alvor har tagetfart med alle de nymodens musikvideoer ogudenlandske film. Hun finder det aldeles nødvendigt,at der snarest gribes ind, så børn og ungeigen får lært at føre et korrekt, rankt og fejlfritdansk kropssprog og får en pæn holdning.I hvad der tolkes <strong>som</strong> et svar på Gregersensindlæg har flere elever i landets udskolingsklasserkastet uforståelige håndtegn.Morten RiemannEt eller andet vist heltgalt i pigegruppen,konstaterer praktikantLasse, der ikke kanoverskue det.Fuldkommen håbløsdansk stil om JustinBieber klart mereunderholdende endperfekt dansk stil ommiljøproblemer, indrømmerlærer klokken23.27 ovre fra sofaen.Geografilærer kanpludselig ikke findeØstrig på kortet.Bordherre, der forsøgerat opmuntre livstrættysklærer, spiller lange-ferier-kortet.Lærerjob faktisk okay,hvis ikke det lige varfor alt det undervisning,mener 53-årig.74 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011


VANDTJEKUndersøgelser, eventyr ogopdagelsesrejser ved vandhullet.Tag på ekspedition i noget af Danmarks mest levende og spændendenatur. Danmarks Naturfredningsforening og Aqua Sø- og Naturcenterinviterer med denne bog på eventyr og læring ved og i vandhullerne,hvor I bor. Bogen er lavet i forbindelse med Projekt Vandtjek, hvor børnfra skoler i hele landet kan adoptere og undersøge lokale vandhuller.Lektørudtalelse DBC: ”Efter endt læsning tænker man: Aha, det er sådandet hele hænger sammen i en sø. Det er undervisningsmateriale,når det er ypperst. En flot indholdsrig beretning fravidenskabsfolk til unge mennesker.”Læs mere om projekt Vandtjek på www.vandtjek.dk225,–inkl.Læs mere eller bestil etforsendelseklassesæt på 25 stk.Bogen er udgivet med støtte fraAage V. Jensens Fonde, HESS Danmarkog tips- og lottomidler til friluftslivet.Læs mere, hent bogen og undervisningsvejledning påwww.dn.dk/skoletjenestenKANN NaturSvampe findes overalt, og de er hver for sig helt særlige ogfantastiske. Med den nye bog ”Kanon Natur – Svampe”inviteres børn og undervisere på mellemtrinnet til at læremere om, finde og undersøge Danmarks svampe ude inaturen. Bogen tager udgangspunkt i de 12 svampe fraDanmarks Naturkanon. Bogen er den anden bog i serien,Kanon Natur. Den første bog hedder Kanon Natur – Insekter.Læs mere, hent bogen og undervisningsvejledning påwww.dn.dk/skoletjenestenMaterialet er udgivet af skoletjenesteni Danmarks Naturfredningsforeningmed støtte fra Naturstyrelsen og tipsoglottomidler til friluftslivet.SvampeFrem til den23. december 2011kan du bestille et heltklassesæt på 25 stk. afKanon Natur – Svampe100 kr.inkl. forsendelse


13512KristendomskundskabNYHEDReligion nuReligion nu præsenterer hele faget <strong>som</strong> etredskab til at forstå omverdenen. Elevenklædes på – både til livet og til faget. giver eleverne faglige begreber oganalyseredskaber, <strong>som</strong> de skal bruge til at løsevedkommende opgaver. tilbyder læreren varieredeundervisningsmetoder, religiøse tekster forbørn, forslag til evaluering, perspektiveringog sammenfattende arbejde. har en tydelig progression. Kapitlerneer strukturerede efter fagets indhold<strong>som</strong>råder.Og aktiviteterne starter i elevernes verden, bevægersig ind i en faglig verden og vender tilbage tilelevernes verden, hvor den nye viden evalueres.En stor force i dette undervisningsmateriale er,at man har delt bogen op i tre brede emner, <strong>som</strong> alleer beskrevet i en detaljeret undervisningsplan – timefor time. Det er simpelt hen smart og hjælperunderviseren helt utroligt meget i hverdagen.Se uddrag afbogen onlineGrundbog: 80 sider kr. 149,-Arbejdsbog: 48 sider kr. 50,-Lærervejledning: 140 sider kr. 514,-i-bog plus: kr. 298,-Religion nu 2: Grundbog udk. til marts- veje til videnwww.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60


VANDTJEKUndersøgelser, eventyr ogopdagelsesrejser ved vandhullet.Tag på ekspedition i noget af Danmarks mest levende og spændendenatur. Danmarks Naturfredningsforening og Aqua Sø- og Naturcenterinviterer med denne bog på eventyr og læring ved og i vandhullerne,hvor I bor. Bogen er lavet i forbindelse med Projekt Vandtjek, hvor børnfra skoler i hele landet kan adoptere og undersøge lokale vandhuller.Lektørudtalelse DBC: ”Efter endt læsning tænker man: Aha, det er sådandet hele hænger sammen i en sø. Det er undervisningsmateriale,når det er ypperst. En flot indholdsrig beretning fravidenskabsfolk til unge mennesker.”Læs mere om projekt Vandtjek på www.vandtjek.dk225,–inkl.Læs mere eller bestil etforsendelseklassesæt på 25 stk.Bogen er udgivet med støtte fraAage V. Jensens Fonde, HESS Danmarkog tips- og lottomidler til friluftslivet.Læs mere, hent bogen og undervisningsvejledning påwww.dn.dk/skoletjenestenKANN NaturSvampe findes overalt, og de er hver for sig helt særlige ogfantastiske. Med den nye bog ”Kanon Natur – Svampe”inviteres børn og undervisere på mellemtrinnet til at læremere om, finde og undersøge Danmarks svampe ude inaturen. Bogen tager udgangspunkt i de 12 svampe fraDanmarks Naturkanon. Bogen er den anden bog i serien,Kanon Natur. Den første bog hedder Kanon Natur – Insekter.Læs mere, hent bogen og undervisningsvejledning påwww.dn.dk/skoletjenestenMaterialet er udgivet af skoletjenesteni Danmarks Naturfredningsforeningmed støtte fra Naturstyrelsen og tipsoglottomidler til friluftslivet.SvampeFrem til den23. december 2011kan du bestille et heltklassesæt på 25 stk. afKanon Natur – Svampe100 kr.inkl. forsendelse


Al henvendelse til:Postboks 21391015 København KHistorie · 3.-9. klasseHistoriekanon ibredere perspektivKort resumé af kanonpunkterneUdsyn til EuropaUdkig til den øvrige verdenshistorie(16327 · BureauLIST.dk) FS27-2011 · Prisen er ekskl. moms · Forbehold for prisstigninger og trykfejl9. klassePris kr. 140,-GRATISlærerguidepå alinea.dkUdkig fra historiekanon er en ny serie fra 3.-9. klasse. Serien tagerafsæt i de 29 begivenheder, <strong>som</strong> udgør kanon for faget historie. Efteret kort resumé af kanonpunkterne undersøges skelsættende begivenheder,der foregik på samme tid i Europa såvel <strong>som</strong> i andre verdensdele.Bøgerne er alle rigt illustrerede.Serien udbygges med yderligere 8 bøger. Bøger om 1800-tallet og1600-tallet udkommer snart.KANONPUNKT: Genforeningen 1920 Kanslergadeforliget 1933 Augustoprøret/Jødeaktionen 1943 FN’s Verdenserklæring omMenneskerettigheder 1948EUROPA: Den Russiske Revolution Nazismen i Tyskland 2. verdenskrig, Europa Den kolde krigVERDEN: Asien og Silkevejen Grønland og Nordpolen 2. verdenskrig, Asien Mellemøsten ogkolonifrigørelsealinea.dk · tlf.: 3369 4666

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!