ALKOHOLPOLITIK - Alkoholdialog.dk

ALKOHOLPOLITIKPÅ UNGDOMSUDDANNELSERALKOHOLDIALOG.DKEleverne ermed til atformulerealkoholpolitikkenGod Alkoholkultur

ALKOHOLDIALOG.DKALKOHOLPOLITIKRedaktion: Anett Wiingaard, GODAAlkoholpolitikmodel: Bjarte Bøe og Anett Wiingaard, 2006Designskabelon: IndiaFotos: Jasper SimonsenTrykning: Formula A/S, 2011ISBN: 87-90090-23-3TakEn stor tak til Bente Lerner Bregnbak, Frederiksværk Gymnasium, og IdaKallenbach, Slagelse Gymnasium, samt udviklings- og forebyggelseskonsulentTroels Thorndal, der kritisk har læst og kommenteret. Også tak til deforfattere, der har bidraget med artikler.UNDERVISNINGSMATERIALE OM ALKOHOLGODA har udarbejdet forskelligt undervisningsmateriale om alkohol, der kanses på alkoholdialog.dk/lærer/ungdomsuddannelser. Der opdateres løbendemed nyt materiale.Ungdom og festkulturKompendiet “Ungdom og festkultur” er udviklet specielt til faget almen studieforberedelsei gymnasiet med vægt på tværfagligt samarbejde.AlkoholdialogUndervisningsmaterialet “Alkoholdialog” er udviklet til grundskolen, menniveau 3 er desuden egnet til ungdomsuddannelserne. Indeholder eleveopgaverom bl.a. medier, trafik og sociale normer.FryspunktUndervisningsmaterialet “Fryspunkt” sætter fokus på unges forbrug, adfærdog risikovurdering i forbindelse med alkohol. Målgruppen er folkeskolens 10.klasser og ungdomsuddannelsernes 1. uddannelsesår. www.fryspunkt.dk.Flere eksemplarer af dette hæfte kan bestilles hos:GODAKanonbådsvej 81437 København KMail: info@goda.dkwww.alkoholdialog.dkTlf.: 20 25 17 53

ALKOHOLDIALOG.DKALKOHOLPOLITIKAlkohol er et emne, der har været stor fokus på i de senere år - og ikke uden grund, da danskeunge ligger højt på de internationale statistikker over alkoholforbrug. Derfor gøresder en stor indsats bl.a. i grundskolen for at udsætte alkoholdebuten, men ungdomsuddannelsernehar også en vigtig rolle at spille. Det er i disse ungdomsår, at nogle ungehar et rigt og spændende ungdomsliv med en balance mellem uddannelse og fest. Mendet er også her, at nogle falder gennem systemet og aldrig kommer godt i gang med enfremtidig voksentilværelse. Med 95-procent-målsætningen på ungdomsuddannelserneer der nye udfordringer for at fastholde flere unge i uddannelsessystemet end tidligere.Med det store udbud af rusmidler kan de blive en flugt for svage unge. Men også de ressourcestærkehar brug for rammer og guidelines - vi gør dem en bjørnetjeneste ved ikkeat skabe en klar alkoholpolitik. Det er netop, når de unge forlader folkeskolen og starterpå en ungdomsuddannelse, at deres forbrug af alkohol stiger markant. En undersøgelsepå gymnasier (Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, 2004) viser, at eleverne selvønsker rammer for alkoholforbruget. Samme undersøgelse viste, at en tredjedel indenfor den sidste måned havde oplevet svækket indlæringsevne pga. alkohol og over hverfemte dreng havde drukket alkohol i skoletiden i løbet af den sidste måned. Hele 64 % afde adspurgte piger og 44 % af drengene mente desuden, at der var grund til bekymringover unges alkoholforbrug og næsten alle ønskede en klar politik på skolen. En synligpolitik er også et signal om, at vi sammen kan ændre alkoholkulturen, så det ikke bliverden mindre gruppe af storforbrugende unge, der sætter normerne for alkoholforbruget.En af de væsentligste faktorer, når det drejer sig om unges alkoholforbrug, er deres opfattelseaf, hvor meget alkohol, de tror, vennerne drikker. De sociale overdrivelser, ”flertalsmisforståelsen”,betyder, at unge forsøger at leve op til et urealistisk højt forbrug,fordi de tror, at deres jævnaldrende drikker mere end de i virkeligheden gør. Også blandtforældre florerer de sociale overdrivelser. Forældre accepterer måske et højere forbrugend de egentlig har lyst til, fordi de tror, at ”alle andre gør det”. Derfor er det vigtigt atholde fast i, at størstedelen af de unge ikke drikker på hverdage, og at forbruget blandtunge viser en faldende tendens.At det kan lykkes at ændre alkoholkulturen, viser en ny undersøgelse fra Gymnasieskolernesrektorforening. Undersøgelsen viser et fald i andelen af piger, der drikker alkohol påhverdage, fra 42 % i 1997 til 29 % i dag. For drengenes vedkommende faldt hverdagsforbrugetfra 65 % i 1997 til 42 % i dag. Alkoholpolitikkerne på skolerne har desuden smittetaf på weekendens forbrug, så eleverne også i fritiden drikker mindre. Vi er således på vejmod en kultur, hvor alkohol kommer til at fylde en mindre del af de unges liv.Dette hæfte er derfor rettet mod ledelse, studievejledere og andre som inspiration tildet store arbejde, der allerede nu bliver gjort på mange ungdomsuddannelser.Anett WiingaardGODA3

ALKOHOLDIALOG.DKINDHOLDTRIVSELALKOHOL OG FESTER 6ALKOHOLPOLITIK 8MODEL TIL EN ALKOHOLPOLITIK 9MISTRIVSELMISBRUG 15TYPISKE ADFÆRDSMØNSTRE 16MOTIVATION TIL ÆNDRING 17DEN MOTIVERENDE SAMTALE 19RISIKOADFÆRDRISIKOADFÆRD 23ALKOHOLRUS MED KOKAIN 26RÅDGIVNINGADRESSER 27

ALKOHOLDIALOG.DKTRIVSELModel for en alkoholpolitik5

ALKOHOLDIALOG.DKALKOHOL OG FESTERNår unge starter på en ungdomsuddannelse,bliver de også en del af en festkultur. De flesteungdomsuddannelser har derfor en nedskrevetalkoholpolitik, så alle kender de retningslinjer,der gælder for institutionen. På ungdomsuddannelserneer der ikke tradition for at inddrageforældre, men en alkoholpolitik kan synliggøresover for både forældre og elever på introduktionsaftenerfor skolen og i skriftligt materiale.Så ved både elever og forældre på forhånd hvilkerammer, der gælder. En god alkoholpolitik børdog vurderes jævnligt, så elever og nyansattelærere også får ejerskab til de gældende regler.Institutionerne har et særligt ansvar, når derholdes fester på skolen. Det er op til uddannelsesinstitutionerneselv at fastsætte internealdersgrænser for, hvornår der må serveresalkohol, idet dette ikke reguleres af loven.Hvis uddannelsesinstitutionen har alkoholbevilling,er stedet omfattet af restaurationsloven,og så skal aldersgrænsen på 18 år overholdes.Men hvis der ikke stilles krav om alkoholbevilling,bestemmer uddannelsesinstitutionen selv,hvem de ønsker at servere alkohol for, og hvorgamle de skal være.DEL AF TRIVSELSPOLITIKEn trivselspolitik, hvor brug af alkohol er en delaf politikken, vil beskytte både de ressourcestærkeog de mindre ressourcestærke. En undersøgelse(Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen,2004) viste, at en del elever synes,at drukkulturen havde taget overhånd, så ogsåmange i den store gruppe af mainstream-ungeønsker mindre fokus på alkohol.I Danmark kan det være meget vanskeligt atblive lukket ind i fællesskabet, hvis man ikkedrikker alkohol, hvilket især gælder unge medanden etnisk baggrund. Også af denne grund erdet vigtigt at holde sociale arrangementer udenalkohol.Især ved starten af en ungdomsuddannelse erdet vigtigt at have øje for, om de nye elevertrives og ikke holdes udenfor, men indgår i skolenssociale liv.6En trivselspolitik kan f.eks. indeholde følgendeelementer:• Værdier for skolen• Rammer for værdierne- sociale arrangementer som introture,studieture etc.- evt. tilknyttet skolepsykolog elleranden ”frirumsperson”- evt. mentorordning• Kriseberedskab• Politik for brug af alkohol• Politik for håndtering af stofferRUSMIDDELPOLITIKBlandt unge med et stort forbrug af alkohol(binge drinking) er der også en større andel, derryger hash og har prøvet andre stoffer. Som endel af en trivselspolitik bør håndtering af illegalerusmidler derfor indgå. Hash blev af 92 % af deadspurgte unge vurderet som ”in” i en nylig undersøgelse(Stoffer og natteliv, 2010) efterfulgtaf Ecstacy (76 % fandt stoffet ”in”), Kokain (73 %)og Amfetamin (72 %). Derfor kan det overvejes,om alkoholpolitikken skal erstattes med en rusmiddelpolitik.Institutionen må forholde sig til,hvad man skal gøre, hvis en elev i skoleregi opdagesmed stoffer på sig.UDDANNELSE AF NØGLEPERSONERFor de unge, hvor der er tegn på mistrivsel og/eller misbrug bør beredskabet være en del af etsamlet hjælpeberedskab for alle former for mistrivsel,hvor hjælp og ikke sanktioner er i fokus.Man kan med fordel udpege en “Nøgleperson”,der er særligt inde i problematikken. Det kan evt.være en studievejleder, men det væsentligsteer, at det er en person, som eleverne har tillid til.Mange kommuner tilbyder særlige kurser til uddannelseaf Nøglepersoner. Nøglepersonernefår derved en kompetence omkring alkohol ogen uddannelse i at tale med kollegaer og i dettetilfælde elever om alkoholproblemer. I kommunenvil det være forebyggelsesafdelingen elleret evt. misbrugscenter, der varetager uddannelseaf nøglepersoner og vejledning omkringalkoholpolitikker.En god alkoholpolitikbør dogvurderes jævnligt,så eleverog nyansattelærere også fårejerskab til degældende regler.

ALKOHOLDIALOG.DKALKOHOLPOLITIKEn alkoholpolitik kan indeholde mange forskelligeelementer. Oplagte elementer er:• Retningslinjer for brug af alkohol på skolen• Støttemuligheder i forbindelse med alkoholproblemer• Samarbejde med lokalsamfundet• Samarbejde med forældreEn studievejleder eller anden nøgleperson kanudpeges som ansvarlig for udarbejdelsen afskolens alkoholpolitik. Også elever med misbrugsproblemerbør høre under vedkommendesansvarsområde. I en alkoholpolitik skal det væreklarlagt i hvilket omfang, der må drikkes alkoholi forbindelse med arrangementer i skolens regi.Desuden skal der være bestemmelser om, hvadskolen vil gøre, hvis reglerne ikke overholdes.En uddannelsesinstitution skal selvfølgelig somarbejdsplads også have regler for det ansattepersonale og retningslinjer for hjælp i tilfælde af,at en kollega har et misbrugsproblem, men i dettetilfælde er ansvaret hos den personalemæssigeledelse.KONSEKVENSERDet skal besluttes, hvilke konsekvenser, detskal have, hvis retningslinjerne overtrædes. Hvilkeadvarsler skal der gives og af hvem? For ungeunder 18 skal forældrene selvfølgelig orienteres.Nedfæld i alkoholpolitikken hvilke retningslinjer,der gælder for institutionen, så elever og forældrepå forhånd er orienteret inden skolevalg.ALKOHOLFRIE ARRANGEMENTEREn gruppe unge, der ikke drikker eller kun drikkerlidt alkohol, kan opleve et ubehageligt drikkepresved nogle sociale arrangementer. En højtrivsel og integration af alle elever kan sikresved at afholde sociale arrangementer uden alkohol.MODELLER FOR EN ALKOHOLPOLITIKDe fleste ungdomsinstitutioner har den holdning,at de unge gerne må drikke alkohol vedfest-arrangementer. Men når festen ligger omtorsdagen med skolegang om fredagen, er detså i orden? Og må fødselsdagen fejres med alkoholinden skolegang? Hvornår går drikkeriet udover den unges læringsparathed?Den følgende model er udarbejdet af GODA.Syddansk Universitet har ligeledes udarbejdeten model til brug for udarbejdelse af en alkoholpolitiki gymnasiet, der kan ses i bogen “Festkulturerog rusmidler i gymnasieskolen”, Sundhedsstyrelsen(2004).Må fødselsdagenfejres med alkoholinden skolegang?Hvornårgår drikkeriet udover den ungeslæringsparathed?8

ALKOHOLDIALOG.DKEKSEMPELVURDERING / KRITERIERFremmødeKoncentrationi timerneSignaltil andreeleverAdfærdpåskolenSammenholdUlykkesrisikoPÅ SKOLENFørste skoledagSidste skoledagSkolefesterFredagscaféHverdagscaféSÆRLIGE BEGIVENHEDEREkskursionIntrotureStudietureIdrætseventsUDENFOR SKOLENMorgenfødselsdageI byen en hverdagI byen torsdagI byen søndag“Hyggestedet”10

ALKOHOLDIALOG.DKKOPIERESVURDERING / KRITERIERPÅ SKOLENSÆRLIGE BEGIVENHEDERUDENFOR SKOLEN11

ALKOHOLDIALOG.DKKOPIERESVURDERINGOK Grænsetilfælde Ikke OKPÅ SKOLENSÆRLIGE BEGIVENHEDERUDENFOR SKOLEN12

ALKOHOLDIALOG.DKMISTRIVSELMISTRIVSEL13

ALKOHOLDIALOG.DK“VI BRUGER OG MISBRUGERRUSMIDLER, LEGALE SÅVEL SOMILLEGALE, AF TO, OG KUN TO,GRUNDE: FOR AT FÅ DET GODTELLER FOR AT FÅ DET BEDRE”PETER EGE, SOCIALOVERLÆGE IKØBENHAVN14

ALKOHOLDIALOG.DKMISBRUG“Jeg har ventetpå at blive opdaget”Undersøgelser viser, at et stort alkoholforbrugog evt. stofmisbrug kan hænge sammen medmistrivsel generelt, så det er hele den ungessituation, der skal spørges ind til. Det kan væreunge, der mistrives i skolen og i familien og somhar svag voksenkontakt, dvs. unge, der ikke haren tæt tilknytning til hverken forældre, lærere ellerandre voksne.Rusmidler er fristende for de udsatte unge, datomrummet udfyldes, og de kan flygte væk fravirkeligheden en stund. De udsatte unge haroftest svag opbakning i hjemmet, så hjælpentil at bryde en ond cirkel skal iværksættes afalternative voksne. Et af symptomerne på mistrivselkan være, at den unge trækker sig fra deforskellige sammenhænge og holder sig for sigselv. Hver 10´ende ung har ikke et så fortroligtforhold til deres forældre eller kammerater, at detaler med dem om de problemer, de har i deresdagligdag, og de går derfor alene også selv medstørre problemer. Når nogle af disse unge efterårs mistrivsel henvender sig til ungdomsrådgivninger,fortæller de ofte, at de føler sig svigtetover, at ingen voksne bemærkede noget og grebind.Så vigtigst af alt: Reagér! Det handler om at gørenoget for at få be- eller afkræftet sin mistanke,hvis man tror, at der er noget galt. Mange erblufærdige og bryder sig ikke om at spørge denunge, men faktisk kan man tillade sig at spørgeom alt, blot det sker på en respektfuld måde.F.eks. kan man indlede med: “Du har en adfærd,der bekymrer mig. Er du ....? Svarer den ungebenægtende på ens mistanke, kan man svare“Jeg er glad for at høre, at du ikke .... Skulle detske, at du får noget, du vil tale med mig om, kandu altid komme”. Det er vigtigt, at der skabes ettillidsfuldt forhold, i et frirum, hvor den unge tørhenvende sig til den voksne.Selvfølgelig er ungdomsuddannelsens vigtigstefunktion at uddanne de unge og ikke at være behandlere,men for at komme i et behandlingsforløber der nogen, der skal opdage symptomernepå, at noget er galt. Og symptomer som f.eks.øget fravær, en trækken sig fra klassens socialeliv og ukoncentrerethed er det skolen, der førstopdager.I nogle tilfælde skal der henvises til et egentligtbehandlingsforløb, men i andre tilfælde kanmedmenneskelig interesse være tilstrækkeligt.Drejer det sig om et stort alkoholforbrug kan etkort interventionsforløb i nogle tilfælde få denunge til at reducere forbruget. Undersøgelserhar vist, at bare det, at man fortæller den unge,at man har bemærket, at han/hun drikker meget,kan få den unge til at drikke mindre.“JEG HAR VENTET PÅ AT BLIVE OPDAGET”Hvis du har mistanke om, at en elev har etmisbrug, skal du ikke holde dig tilbage med atudspørge den unge. Som en ung misbrugerudtalte til en behandler: “Jeg har ventet på atblive opdaget”. Faktisk bliver alt for få opdaget.Kun 5-10 % af de unge under 18 år, der har etmisbrug af alkohol eller illegale stoffer, kommeri behandling i et af kommunens tilbud. En delunge modtager sandsynligvis behandling i andretilbud, men der er ingen tvivl om, at en stor delunge med misbrugsproblemer ikke modtagernogen form for behandling.15

ALKOHOLDIALOG.DKTYPISKE ADFÆRDSMØNSTREDer er mange veje til at udvikle et misbrug, mender er tre typiske adfærdsmønstre, man kanvære opmærksom på.TIDLIGT UDVIKLEDE PROBLEMERUnge, der allerede i grundskolen har haft problemeraf forskellig art, evt. kliniske diagnosersom ADHD, har lidt af omsorgssvigt eller dårligesociale forhold. Når disse unge kommer i pubertetenforskydes den balance, der har væretmellem dem og deres støttepersoner og deresproblemer forstærkes. De unge kan blive trukketind i miljøer, hvor der bruges alle former forrusmidler, og blive en del af dette rusmiddelmiljø.Eller de kan bruge rusmidler som en formfor “selvmedicinering” for psykiske problemer.PROBLEMER UDVIKLET I PUBERTETENDet kan dreje sig om grundlæggende problemer,der typisk viser sig i teenagealderen somskizofreni, depression eller problemer med atbegå sig i ungdomslivet. En del i denne grupperammes af identitetskriser. Nogle rammes afpsykiske problemer, der kan have ligget latenthos dem, eller løber ind i vanskeligheder fagligt.Den større faglige udfordring på en ungdomsuddannelseog øvrige ungdomslivsstilfaktorer kanskabe ungdomsstress, der er forbundet med atklare sig dårligere i skolen og i at udvikle et misbrugaf rusmidler.RISIKOADFÆRDDen sidste gruppe drejer sig om unge uden registrerbarepersonlige eller sociale problemer,der føler sig tiltrukket af alkohol og evt. illegalerusmidler. Unge i denne gruppe har ikke kendtefaglige, kliniske eller sociale problemer, menbegynder af forskellige grunde at bruge alkoholog/eller illegale rusmidler. Der er altså tale omhelt almindelige elever, hvis brug af rusmidlerkan forklares ud fra individuelle faktorer som:• nydelse af rusen• lyst til at overskride grænser• hang til risikoadfærd• kedsomhed, rastløshedDe unge med henholdsvis tidligt udvikledesymptomer, symptomer udviklet i puberteteneller unge tiltrukket af risikoadfærd behøverikke at udvikle et egentligt misbrug. Der er imidlertidnogle signaler, der indikerer, at den ungeer i færd med at bevæge sig fra et af de tre forstadiertil udviklingen af et misbrug, de bevægersig ud på “glidebanen”. Dvs. de bevæger sig fraden eksperimenterende , nysgerrige del til en afhængighedog et kontroltab.NOGLE SIGNALER ER:• Den unge trækker sig eller skubbes ud i periferienaf klassen og finder i stedet en ny omgangskreds.• Den unge trækker sig samtidig fra undervisningenog pjækker fra timerne.• Der udvikles tegn på f.eks. træthed, humørsvingningerog øget aggressivitet.Opgaven ligger i at konfrontere den unge undervejsi ”glidet”, at gøre opmærksom på sin bekymringog give den unge et frirum til at drøfte denændrede adfærd.KildeLeif Vind & Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning2010Opgaven liggeri at konfrontereden unge undervejsi ”glidet”, atgøre opmærksompå sin bekymringog give den ungeet frirum til atdrøfte den ændredeadfærd.16

ALKOHOLDIALOG.DKargumentere for, hvor sjovt det er at være fuld,og vi kan derfor antage, at dette påvirker hansholdning til det at drikke sig fuld, og at dennepåvirkning går i uønsket retning.I den motiverende samtale er det et centraltprincip, at det først og fremmest er samtalepartnerenselv, som skal argumentere for enforandring. Hjælperens rolle bliver at stille åbneog udforskende spørgsmål, at lytte respektfuldtsamt at spejle og sammenfatte det, denanden siger, tilbage til samtalepartneren.Motivation skabes ved, at man selv overtaler elleroverbeviser sig selv om, at forandring er ønsket,nødvendig og mulig.KOMMUNIKATIONSREDSKABEREn vigtig rolle vil således være at sammenfatteog referere de argumenter til samtalepartneren,som han eller hun selv har udtalt. Sådanne argumentervil være fornuftige ideer til, hvordan manbør håndtere alkohol og alkoholrus, og hvad manbør passe på. Argumenterne er kommet fra denunge selv, og det vil derfor være problematiskfor ham eller hende at tage afstand fra eller argumenteremod dem.Kommunikationsredskaberne understreger detteperspektiv:• Åbne spørgsmål inviterer den anden til atfortælle om sine tanker og ideer.• Spejling (citering) tydeliggør den aktive, respektfuldelytning og stræben efter at forståden anden.• Sammenfatninger tydeliggør for samtalepartneren,hvad han/hun mener og føler i forholdtil et givent tema.MOTIVATION FOR FORANDRINGNår samtalepartneren har argumenteret for degode grunde til at drikke sig fuld, ryge hash etc.kan der spørges til, om der er negative sider afadfærden. En ambivalent person er motiverettil to indbyrdes forskellige ting: At fortsætte adfærden(der giver nogle positive fordele, f.eks.“det er sjovt”) og at ophøre med adfærden (pågrund af de negative konsekvenser, f.eks. “sværtat følge med i skolen”). Ved empatisk at gribe deaf den unges udsagn, der viser ønske om forandring,og styrke dennes ønske om at ændre situationen,hjælper samtalepartneren den unge tilselv at argumentere for at ændre adfærd.Hvis den unge selv kommer med argumenterertil at ændre adfærd, er det vigtigt at tropå, at denne forandring er mulig. Som rådgivermå man hjælpe samtalepartneren til at tropå sine egne ressourcer til at skabe en forandring.Det humanistiske perspektiv ligger nemligogså implicit i den motiverende samtale. Detteperspektiv forudsætter, at mennesket har potentialeri sig til at vokse, udvikle sig og tageansvar for sig selv.KilderBarth, T., Børtveit, T. og Prescott: EndringsfokusertRådgivning. Oslo, Gyldendal Akademisk,2001.Miller, W. R. og Rollnick, S: Motivational Interviewing:Preparing people for change. New York, GuilfordPress, 2002.En ambivalentperson er motiverettil toindbyrdes forskelligeting:At fortsætteadfærden (dergiver nogle positivefordele) og atophøre med adfærden(på grundaf de negativekonsekvenser).20

ALKOHOLDIALOG.DKRISIKOADFÆRD21

ALKOHOLDIALOG.DKDET MODERNE UNGDOMS-LIV RUMMER MANGE MU-LIGHEDER FOR DE UNGE,DER I VID UDSTRÆKNINGOPLEVER, AT DE SELV HARANSVARET FOR AT INDFRIDISSE MULIGHEDER.22

ALKOHOLDIALOG.DKRISIKOADFÆRDMULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLETAf Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen,Center for UngdomsforskningPå den ene side kan vi konstatere, at de flesteunge sætter pris på selv at skulle vælge. De vilgerne selv have ansvaret for at udforme dereseget liv. På den anden side er det svært for demat vælge. Svært for dem at forvalte ansvaret.Der er altid en risiko for at træffe de forkertevalg, om end denne risiko ikke er lige stor foralle unge: Ikke alle har lige muligheder eller ligeadgang til de gode valg. Der er stadig forhold isamfundet, der gør det mere sandsynligt for nogenend for andre at få de gode karakterer ogden brugbare uddannelse. Men uanset deresforskellige socialt betingede udgangspunktsynes deres subjektive orientering at være densamme: Det er dit liv, dit ansvar, din succes og –som en konsekvens af denne orientering – ogsådin fiasko. Og selvom ikke alle unge har lige storsandsynlighed for en sådan fiasko, rammer individualiseringenaf muligheden for fiasko alleunge 1 .Det er dit liv, ditansvar, dinsucces og – somen konsekvens afdenne orientering– også din fiasko.Nyhederne i avisen, fjernsynet eller på nettet erfyldt med historier, der fortæller os, at danskeunge lever et risikofyldt liv: De har verdensrekordi druk, de trainsurfer og de sniffer lightergas.Historier som disse er med til at få voksenverdenentil at se på de unge med forundring ogbekymring. For hvad er det dog for farer og misbrug,de er ved at rode sig ud i? Og hvorfor optræderde dog så uansvarligt, grænsesøgendeog risikobetonet?ANSVAR FOR EGET LIV PÅ GODT OG ONDTDet moderne ungdomsliv rummer mange mulighederfor de unge, der i vid udstrækningoplever, at de selv har ansvaret for at indfri dissemuligheder. Hvad enten det drejer sig om at fågode karakterer og en brugbar uddannelse, etstort netværk og nære venner eller en sund kropog et attraktivt udseende. Men hvad betyderdet, at de unge på den måde oplever, at de selvstår med ansvaret for at skabe deres eget liv?Hvad betyder det, at de selv skal kunne svare påspørgsmålene: Hvem vil jeg gerne være? Hvilketliv vil jeg gerne have?Risikoproblematikker blandt unge er ikke mindstknyttet til ungdomslivets transitionsfaser, hvorindividualiseringen af ungdomslivet for alvorpresser sig på. F.eks. kan skiftet fra en grundskoletil en ungdomsuddannelse være et skiftfra et stabilt børneliv i forholdsvis faste rammertil et ungdomsliv med lang højere grad af fleksibilitetog selvorganisering – ikke bare i selveuddannelsen, men også i de fællesskaber, somdannes i forbindelse med uddannelsen, hvilketkan kræve et stort socialt relationsarbejde afden enkelte unge 2 . For mange unge er de valgmuligheder,den selvstændighed og det egetansvar,der følger med i noget, de sætter storpris på. Men det skaber også øget usikkerhed ogsårbarhed. Hvad nu, hvis jeg ikke klarer uddannelsen?Hvad nu, hvis jeg ikke får nogen venner?Transitionsfaser kan være stærkt medvirkendetil, at unge søger adgang til nye fællesskaber,hvor risikoadfærd kan være et væsentligt integreretog integrerende element.SAMMEN OM ALKOHOLMange unge har prøvet at drikke alkohol i grundskolenssidste år. Men det er under transitionentil ungdomsuddannelserne – og de friheder ogudfordringer den byder på – at alkoholen for alvorkommer til at spille en rolle.De fleste unge betragter alkohol som en naturligbestanddel af ungdomslivet. Det gælder endogblandt de forholdsvis få unge, der ikke drikker.Denne holdning til alkohol spejler i vid udstrækningde voksnes holdning. Nok er der bekymringfor de unges alkoholvaner, men alkohol erjo også et vidt accepteret og udbredt rus- ognydelsesmiddel blandt voksne. Så accepteretog udbredt, at mange unge ser brugen af alkoholsom en integreret del af deres voksentilblivelseog tilegnelsen af voksenvaner.1 Illeris m.fl., 20092 Nielsen m.fl., 201023

ALKOHOLDIALOG.DKDe fleste unge mellem 15 og 24 år drikker daogså alkohol 3 . De unge drikker som regel alkoholunder socialt samvær, det opfattes ligefremsom en måde at vise vilje til fællesskab. Det erderfor sværere for det mindretal af unge, derikke drikker, at blive integreret i ungdomslivetsfællesskaber og især festkultur 4 . Unge mænd,der ikke drikker alkohol, oplever oftere end andreunge at være upopulære på deres uddannelse,de har færre venner og sjældnere intimfortrolighed med andre. Unge, der drikker, karakteriseresogså som de mest populære i deresskoleklasser 5 . Ligesom unge der drikker sig fuldeofte vurderer, at de er mere populære end andreunge på deres egen alder 6 .Alkohol har et også tydeligt performativt præg,der giver de unge mulighed for at signalere, hvemde er eller gerne vil være – eller omvendt hvemde ikke er eller ikke vil være: Ikke barn – men påvej til at blive voksen. Ikke kedelig – men festlig.Ikke tilbageholdende – men med på den værste.Og udover signalværdien er der jo også det vedalkohol, at den hjælper de unge til at være nogetaf det, de måske ellers ikke ville være. F.eks.parate til alt det med krop, køn og seksualitet,der også hører med til ungdomslivet. En parathed,der ikke altid er lige let. Eller som endog kanvirke skræmmende – i hvert fald uden alkohol.Men det er dog afgørende at kunne styre brugenaf alkohol. Det er ikke sjovt at være den unge,der ikke kan styre det, og som igen og igen bliverså fuld, at det bliver pinligt for andre og en selv.Alkoholbrugen integrerer ikke bare en i fællesskaberog giver en mod til at prøve alt det nye.Det kan også skabe afhængighed og social isolation7 . Man skal altså helst drikke – men ikke formeget. Og ikke som følge af afhængighed – manskal selv vælge det. Spørgsmålet er selvfølgelig,hvornår man bevæger sig fra det ene til det andet.Men selv om de fleste unge ikke foretagerdenne bevægelse, så er der også risici forbun-3 Nielsen og Sørensen, 20104 Skrowny, 20055 Balvig m.fl., 20056 Nielsen og Sørensen, 20107 Balvig m.fl., 2005 og Pedersen, 200624det med et stort alkoholforbrug nu og her. Detskaber øget risiko for oplevelser med farlige ellerstrafbare forhold 8 . Ligesom det kan skabefravær og koncentrationsproblemer i skolen 9 .MERE AT VINDE END AT TABEOfte er der ikke bare en, men flere grunde tilde unges risikoadfærd. Generelt kan man dogsige, at risikoadfærd er et resultat af, at de ungeoplever, der er mere at vinde end at tabe veden sådan adfærd. Ikke mindst, at de oplever, atgevinsten ved risikoadfærden kommer her ognu. Mens det at lade være snarere er en investeringi fremtiden. Det kan således godt være,at rygning er forbundet med en betydelig sundhedsrisiko.Men hvis den giver pote her og nu iform af en integration i et ellers utilgængeligtfællesskab, er det måske ikke så underligt, atdet kommer i første række.Risikoadfærden rummer en interessant dobbelthedi forhold til voksenverdenen. På denene side bruger de unge risikoadfærden til atiscenesætte sig selv som seje, ældre og netop:voksne. For mange unge er det ”at tage enøl og spille på spilleautomat” således et billedepå det at være voksen 10 . Risikoadfærd kan altsåses som en del af unges identitetsarbejde ogvoksentilblivelse. På den anden side rummerrisikoadfærden også en afstandstagen fra detkrav om ansvarlighed, som ligeledes er en del afidentitetsarbejdet og voksentilblivelsen. Ligesomden rummer et forsøg på at gribe det nu,det øjeblik, som kan være så svært at gribe, nårman skal være ansvarlig og opbyggelig.Disse dobbeltheder kan være værd at have ibaghovedet, når vi forsøger at etablere en dialogomkring risikoadfærd. Ikke bare fordi de minderos om den ambivalens overfor voksensamfundet,som er en del af risikoadfærden. Også fordi depeger på den ambivalens, som de unge måttemøde os med, når vi forsøger at etablere endialog om denne adfærd. I hvert fald de unge,som vi særligt gerne vil i dialog med.8 Balvig m.fl., 2005 og Pedersen, 20069 Sørensen m.fl., 200610 Svensson, 2005Risikoadfærd kanaltså ses somen del af ungesidentitetsarbejdeog voksentilblivelse.

ALKOHOLDIALOG.DKHÅNDTERING AF RISIKOADFÆRD?I den institutionelle kontakt med de unge servi desværre en tendens til en marginalisering afde unge, der har problem- og risikoadfærd. Harunge stort fravær, drikker de for meget, eller rygerde for meget hash, tvinges de ofte til at forladede institutionaliserede fritids- og uddannelsessammenhænge.Men hvis der ikke er pladstil de unge dér, hvor udlever de unge så deresrisikoadfærd – og med hvem? I forvejen foregårmegen risikoadfærd i selvorganiserede sammenhænge.En konsekvens er, at de unge medrisikoadfærd ender med at danne fællesskabermed andre unge om deres problem- og risikoadfærd,hvilket kan forstærke denne adfærd. Deter altså noget af en udfordring at inkludere dem iandre slags fællesskaber, der ikke bidrager til enøgning en mindskning af risikoadfærden?Det er først og fremmest værd at bemærke, at”løsninger” på unges risikoadfærd ikke nødvendigvisskal fokusere på risikoadfærden – mensnarere skal tage udgangspunkt i, hvordan deunge generelt trives og er integreret i socialefællesskaber. Det kan som uddannelses- og ellerfritidsinstitution således være vigtigt atfokusere på den sociale integration ved socialeovergange. At de unge trives og føler sig godttilpas ved start på f.eks. en ungdomsuddannelse.At de ikke bliver mobbet. Det kan værevigtigt for lærere og elever, voksne og unge atudvikle kompetencer til at tage hånd om densociale trivsel og fokusere på den betydning,risikoadfærd har i ungdomslivet.Det er vigtigt at forebygge risikoadfærden, indenden får alvorlige konsekvenser. Der er storforskel på, hvor meget man skal oplyse om forskelligetyper af risikoadfærd, og hvornår deter formålstjenligt, så man ikke skaber øget interesseblandt unge for at ville afprøve risici.Men det er af stor betydning, at institutionerhar politikker og praksisser, der kan være medtil at forebygge risikoadfærd. Ligesom det kanvære af stor betydning, at forældrene taler sammenom og afstemmer holdningerne til de ungesrisikoadfærd – f.eks. om rygning og alkohol.De kollektive sammenhænge, de unge indgår igiver gode muligheder for at sætte ind overforunges risikoadfærd. Skræmmekampagner virkerdog sjældent. I værste fald kan de væremed til at understøtte forestillinger om, at detekstreme er normalt. Ringstedforsøget vistesåledes (Balvig m.fl., 2005), at unge ofte erpræget af overdrevne forestillinger om, hvadder er normaladfærd blandt andre unge, når detgælder risikoadfærd. De har ofte et billede af,at alle andre unge drikker, ryger hash og tagerstoffer. De kan derfor opleve, at det er noget,de selv skal gøre for at blive accepteret og fåstatus. Hvis man kollektivt formår at arbejdemed disse såkaldte sociale overdrivelser blandtunge og skærpe bevidstheden om, hvad derer majoritetsadfærd, kan gøre de unge mereimmune overfor gruppepres.Men voksne har også et medansvar for ungestrivsel. At turde dialogen med unge om risikoadfærdkan være svært, men er nødvendigt.For det har stor betydning for unge, hvis der ervoksne, som tør spørge til, hvordan de har det,og på den måde viser de unge, at de kærer sigom deres trivsel. Det er også vigtigt at vide,hvordan man kan tage sig af de unge, og hvemde unge evt. skal henvises til, hvis de f.eks. gårmed selvmordstanker, har misbrugsproblemereller andre trivselsproblemer.Endelig er det naturligvis vigtigt, at der er godemuligheder for behandling, når unge har udvikletmisbrug. Både det tværfaglige samarbejde ogbehandlingssystemerne bør reagere hurtigt, ellerser der fare for, at de unge ikke bliver integrereti eller falder fra deres uddannelser. Nårvi har at gøre med unge, som er fyldt 18 år, hardet ligeledes stor betydning, at behandlingssystemethar blik for, hvor de unge er i deres liv,og at behandlingen tager afsæt i, at de netoper unge. For udover et effektivt behandlingssystem,så er det vigtigt at hjælpe de unge med atblive (re-)integreret i velfungerende ungdomsfællesskaber.Og så er vi tilbage ved det at skabeinkluderende fællesskaber i de institutionellesammenhænge, som unge indgår i.ReferencerBalvig, F., L. Holmberg & A. Sørensen(2005): Ringstedforsøget.Jurist- og ØkonomiforbundetsForlag.Bach Ludvigsen, N. og J.C. Nielsen(2008): Unges tryghed ogtrivsel i Frederiksberg Kommune.Center for Ungdomsforskning,Illeris, K, N. Katznelson, J.C.Nielsen, B. Simonsen og N.U.Sørensen (2009): Ungdomsliv.Samfundslitteratur.Kofod, A. & J.C. Nielsen (2005):Det normale ungdomsliv -Hverdagsliv, fællesskab, trivselog fremtid. København:Center for Ungdomsforskning,Nielsen, J.C. og N.U. Sørensen(red.) (2010): Når det er sværtat være ung i DK. Unges trivselog mistrivsel i tal. København:Center for Ungdomsforskning,Nielsen, J.C., N.U. Sørensen, N.Katznelson og M.D. Lindstrøm(red.) (2010): Den svære ungdom.10 eksperter om ungestrivsel og mistrivsel. Hans ReitzelsForlag.Pedersen, W. (2006): Bittersøtt.Ungdom, socialisering og rusmidler.2. utgave. Universitetsforlaget,Oslo.Svensson, O. (2005):Ungdomarsspel om pengar.Spelmarknaden, situationenoch karriären. Lunds Dissertationsin Sociology 64. Lundsuniversitet.Sørensen, N.U., T. Filges, & D.S.Jeppesen (2006). Ung og sundpå ungdomsuddannelsernei Svendborg. Når et æble omdagen ikke er nok. Center forUngdomsforskning.25

ALKOHOLDIALOG.DKALKOHOLRUS MED KOKAINAf Jakob Demant, adjunkt og Signe Ravn, ph.d.-stipendiat ved Center for Rusmiddelforskning.Bragt i Berlingske Tidende 26.11.2010”Nu har selv forskerne opdaget, at man tagerstoffer i byen”, var én af de kommentarer etstort forskningsprojekt “Stoffer og natteliv”(red. Järvinen, Demant & Østergaard) affødteved offentliggørelsen. Det kan der være nogetom. Men forskningsprojektet belyser noglesammenhænge, som er helt afgørende, hvis viskal forstå, hvorfor denne ekstreme ruskulturtrives i det danske samfund.For det første den såkaldte normaliseringstese,der indebærer, at det at tage illegale stoffer ikkelængere er stigmatiserende; Som forskningsprojektetviser, må man skelne mellem hash oghårde stoffer, når man taler om normalisering afstoffer i Danmark. Blandt danske unge kan hashsåledes betragtes som ’normaliseret’, menshårde stoffer ikke er.Et stof, som imidlertid skiller sig ud fra de øvrigehårde stoffer, er kokain. Både blandt unge medog uden stoferfaring betragtes kokain genereltsom relativt ufarligt. Kokain defineres i voresfokusgruppeinterviews som et ’naturligt’ stofog forbindes med få umiddelbare risici. På denmåde befinder kokain sig i en position mellem’normaliseret’ og ’ikke-normaliseret’.Når vi ser på udbredelsen af kokain i nattelivet,viser det sig, at 32 pct. af natklubgæsterne(gns.alder 21 år) har prøvet kokain på et tidspunkti deres liv imod 7 pct. af 17-19-årige ungegenerelt. Særligt unge voksne mænd i arbejdebruger stoffet. Meget tyder på, at kokainbrugofte går hånd i hånd med intens druk. Brugerneoplever kokain som et stof, der ikke ’blæser demaf’ i en for voldsom rus, men som derimod gør,at de bedre kan kontrollere en intens alkoholrus.Stoffet giver dem mulighed for at være helt ’på’i den intense rus, samtidig med at de oplever,at de kan mestre nattelivets spil med flirt, dansog en udadvendt, delvis kontrolleret fremtoning.Kokain bliver derfor heller ikke oplevet som etvoldsomt stof.Det er et stof, der gør dem mere friske ogopstemte, og som de derfor kan bruge til atsætte sig op til fest og til at fastholde energienhele natten. Kokain giver med andre ord enoplevelse af et ’kontrolleret tab af kontrol’. Demoderne, vestlige samfund er kendetegnet ved,at vi søger nydelsen i forskellige afgrænsededele af vores liv samtidig med, at vi kontrollererog afstemmer denne nydelse, så vi kan indgåi job-, arbejds- og familieinstitutioner. For deunge, vi møder på natklubberne, kan dennekultur beskrives som en intensivering af bådedet arbejdsomme og det nydelsesmæssige– ’work hard, play hard’. Kokain passer somstof særligt godt ind i denne søgen efter denkontrollerede nydelse. Kokain bliver på den eneside en måde, hvorpå man kan række ud efterden ultimative oplevelse; oplevelsen af at værefrisk og opstemt og dermed lidt mere ovenpå tilfesten, end hvis man alene var fuld.På den måde bliver stoffet også en social markørfor, at man søger at nå dette utopiske stadie ogden ultimative nydelse sammen med ens venner.På den anden side er stoffets varighed ikke forlang samtidig med, at stoffet kan håndteressammen med alkohol. Det betyder, at de ungekan fastholde en forestilling om et kontrolleretbrug, fordi stoffets virkning og eftervirkningikke strækker sig ud over aftenens udskejelser.’Work hard, play hard’-livsstilen er på mangemåder essensen af det moderne arbejdsliv. Påden måde adskiller de unge kokainbrugere sigikke fra resten af befolkningen.De unge, der hyppigt går i byen, er generelt mererisikovillige og nydelsesorienterede end unge,der sjældent går på diskotek. Det er ikke voresopgave at stille os til doms over for andres livsstil– men til gengæld at reflektere over, hvordanvi har skabt en så intensiv ruskultur som dendanske, hvor der i nogle grupper er stor tilbøjelighedtil at sætte sin krop på spil.Stoffet giver demmulighed for atvære helt ’på’ iden intense rus,samtidig med atde oplever, at dekan mestre nattelivetsspil medflirt og dans.26

ALKOHOLDIALOG.DKRÅDGIVNINGFOR UNGEBørnetelefonen - for børn og unge: 35 55 55 55www.boernenettet.dkwww.tabu.dk - for unge, der lider af angst, nedtrykthed, skærer i sig selv ellermistrives på anden måde.Ventilen - for ensomme unge: 70 20 83 08www.ventilen.dkUng på linje - unge rådgiver unge: 70 12 10 00Sexlinien - om sex: 70 20 22 66www.sexlinien.dkLivslinien - for unge med selvmordstanker: 70 20 12 01www.livslinien.dkLandsforeningen mod spiseforstyrrelser: 70 10 18 18www.spiseforstyrrelser.dkwww.girltalk.dk - rådgivning af unge pigerwww.netstof.dk - om stofferI København:Ungdomsklinikken: 33 21 55 11FOR UNGE I MISBRUGSFAMILIERwww.hope.dk/ung - rådgivning for unge i misbrugsfamilier.Hopelinjen: 80 33 06 10www.tuba.dk - for unge, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer.FOR FAGPERSONERwww.servicestyrelsen.dk/unges-misbrug - et site udarbejdet af Servicestyrelsentil fagpersoner, der arbejder med unge med misbrugsproblemer.27

ALKOHOLDIALOG.DKALKOHOLPOLITIKNår unge starter på en ungdomsuddannelse, bliver de ogsåen del af en festkultur. De fleste ungdomsuddannelser harderfor en nedskrevet alkoholpolitik, så alle kender de retningslinjer,der gælder for institutionen. En god alkoholpolitikbør dog vurderes jævnligt, så elever og nyansattelærere også får ejerskab til de gældende regler.God AlkoholkulturKanonbådsvej 81437 København KTelefon 20 25 17 53Info@GODA.dkDette hæfte indeholder en model til at udarbejde en alkoholpolitikpå en ungdomsuddannelse, hvor både elever,lærere og ledelse indvolveres i processen. Derudover sætterhæftet fokus på trivsel, mistrivsel og risikoadfærd.