Møllevangskolen_Lokalrapport (pdf 570 KB) - Aarhus.dk

aarhus.dk

Møllevangskolen_Lokalrapport (pdf 570 KB) - Aarhus.dk

KVALITETSRAPPORTMøllevangskolen2011


INDHOLDKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3SKOLEBESKRIVELSE 4OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5FORÆLDRESAMARBEJDE 6FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8LÆRING OG UDVIKLING 9KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17TRIVSEL OG SUNDHED 19ELEVERNES TRIVSEL 20ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24RUMMELIGHED 27FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29MOBNING 30SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 322 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011Denne rapport er 4. generation af Børn og Ungeskvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune.Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøreet systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudviklingog kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skalbidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere denfaglige indsats og den politiske beslutningsproces.Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab tiludvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale påskolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportensoplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller fleresærlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsatsfor at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokaleudviklingsplan.Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, derføres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultaterdrøftes slutteligt i Byrådet.Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen ogBørn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommerdels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolenssupplerende indberetning.Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer frabørnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere ogmedarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har etmedansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet.Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolenogså af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag.Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af detarbejde, der leveres i skolen.Fakta om Møllevangskolen467Elever41,5%Af distriktets elever36Elever i specialklasser0Elever i modtagelsesklasser43,1%Af skolens elever har dansk som andetsprogMøllevangskolenMøllevangs Alle 208210 Aarhus VTlf.: 87136060Skoleleder: Majbritt JensenE-mail: majje@aarhus.dkBaggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggendeoplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer.Det tekniske bilag indeholder oplysninger omopgørelsesmetoder osv.3 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


SKOLEBESKRIVELSESådan er vi:Møllevangskolen er en folkeskole i ordets allerbedste betydning.Her mødes børn med vidt forskellig baggrund i et fælllesskab, der er kendetegnet ved en stor mangfoldighed ogrummelighed.Vi arbejder løbende med at italesætte tydelige rammer, for hvad der er god adfærd - samtidig med at vi ikkeudgrænser de børn, der udfordrer rammerne, men støtter dem i at lære at være positive deltagere i fællesskabet.Vi ved, at en gennemført ungdomsuddannelse er vejen til et godt liv, så derfor tager vi meget alvorligt, at børneneefter et godt skoleliv skal komme ud af skolen som kompetente unge mennesker med færdigheder og lyst til atlære mere.Møllevangskolen er en moderne skole med gode fysiske rammer for undervisning og fritid. Alle klasselokaler og defleste faglokaler har Smartboards.Se mere om skolen på skolens hjemmeside.4 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALEUDVIKLINGVed vores sidstekvalitetssamtaleaftalte vi følgendeudviklingspunkter:Udviklingspunkter:1. SFO økonomi2. Personalets sygefravær3. Beskrivelse af elevplansprocedurer og hvorledes de indgår i forældresamarbejdetbåde for centerafdelingen, distriktsskolen og SFO (elevhandleplaner)OPFØLGNINGSom opfølgning påvores aftaler har vi..:1. SFO økonomi. Der har været en særdels stram økonomistyring og opfølgning på SFOøkonomien de seneste år. Personalet har været informeret og deltagende i den strammestyring.2. Personalets sygefravær. Fokus på nedbringelse af antallet af sygedage via opfølgning iMED udvalget og et tæt samarbejde mellem ledelsen og TR, SR og det øvrige personale.italesættelse af begrebet langtidsfrisk.3. Beskrivelse af elevplansprocedurer og hvorledes de indgår i forældresamarbejdetbåde for centerafdelingen, distriktsskolen og SFO (elevhandleplaner): Der udarbejdes énelevplan pr. elev pr. år. Elevplanen indeholder en status- og en opfølgningsdel som minimumaf fagene dansk, matematik og engelsk (jvf. udfordringsretten). Dog gælder det for deallerfleste elevplaner, at den indeholder beskrivelser af alle fag, beskrivelse af elevensarbejsdsindsats og trivsel samt eventuelle aftaler ml. skole og hjem.For specialklasserne (D- og F klasserne) er der fastlagte procedurer for aflevering,underskrift af forældre samt udlevering.For alle gælder det, at elevplanerne skal være færdige inden skole-hjem-samtalen, så de kanbruges som udgangspunkt for samtalen.SFO-personalet laver Butterfly på udvalgte børn med særlige behov. Lærerne og pædagogernearbejder sammen om elevplanerne.RESULTATResultatet af voresopfølgende arbejdemedudviklingspunkternehar i særlig grad vistsig ved...:1. SFO økonomi. Der er blevet betalt mere af på underskuddet end aftalt med forvaltningen ogdet forventes, at underskuddet er helt dækket i 20142. Personalets sygefravær. Spc. fraværet hos SFO personalet er faldet meget jvfindsatsen. Nødvendigt med en fortsat fokusering på dette område.3. Beskrivelse af elevplansprocedurer og hvorledes de indgår i forældresamarbejdetbåde for centerafdelingen, distriktsskolen og SFO (elevhandleplaner): Vi har besluttet, atelevplanerne skal være ens på de 3 trin evt. med en gradvis udbygning fra årgang til årgang, såman kan se progressionen. Planerne er blevet mere ensartede i udformning, og de er nu alle atfinde elektronisk på Intra.SFO har igennem et meget struktureret arbejde fået godt styr på opgaverne (fredageformiddage bruges tol dette arbejde) Det gør at arbejdet med børnene er blevet bedre og merekvalificeret.5 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


FORÆLDRESAMARBEJDEOm forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:”Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde,hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling.”Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børnog Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre erforskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former.Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på...Større inddragelse af forældrene både om deres eget barn og i klassefællesskabet.Vi arbejder med at lave gode møder med forældrene i de enkelte klasser og kvalificerer skole/hjemsamtalernemed udarbejdelse af præcise elevplaner.Som resultat ser vi, at...Vi ser en pæn stigning ift sidste undersøgelse på spørgsmålet om samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt -men vi vil gerne fortsat forbedre tilfredsheden.Skolebestyrelsen lægger ud med at invitere forældrene til dialogmøde i slutningen af marts måned.6 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDETDelmål:”Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde”.Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80%.Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 66,0% 72,5% 76,9% 79,5%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelserAndelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...den daglige kontakt til personalet i skolen 57,0% 64,6% 68,2% 65,9%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser7 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Kvalitetsrapport for skoler 2011Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med inddragelsen i...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...spørgsmål vedr. barnets læring - - 61,3% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel - - 68,5% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed - - 53,9% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 34,3% 50,6% 57,5% 53,3%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelserFORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELTAndelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...skolen samlet set 69,0% 82,3% 72,4% 79,5%...SFO samlet set 44,0% 69,2% 81,7% 81,5%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser8 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


LÆRING OG UDVIKLINGOm læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:”Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem istand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb.”I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksommepå, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn ogUnge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter ogpotentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kantilrettelægges på mange forskellige måder.Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på...at skabe tydelige rammer for undervisningen, samtidig med at børnene bliver udfordret til at tage medansvar forderes læring, så vidt de magter det.Vores spc. pædagogiske vejleder og ITvejleder understøtter på forskellig måde de børn, der har behov for nogetsærligt, samtidig med, at vi lægger vægt på at alle accepterer/respekterer at der er mange måder at lære på.7. årgang arbejder i foråret 2012 på tværs af de 3 klasser i dansk og matematik. Det forventes, at det er enarbejdsform, vi fortsætter med at understøtte, fordi det sikrer at alle børnene får passende faglige udfordringer.Område Viborgvej undersøger i foråret 2012 om det er muligt at lave fælles (valgholds-) tilbud tiloverbygningselever, der har særligt gode faglige forudsætninger.Som resultat ser vi, at...generel stigning i afgangskaraktererne de seneste år. Møllevangskolen ligger rigtig flot i undervisningsministerietsvægtede karakteropgørelse ift undervisningseffekten.Vi glæder os over forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde enungdomsuddannelse, som ligger på 72,0% (kommunens gennemsnit er på 63,1%)Vi er desuden stolte over, at det samlede gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog og detsamlede gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag ligger godt ift (læs: over) kommunensgennemsnit9 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVERDelmål:”Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligtniveau”.Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge overlandsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedelskal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet.Bundne prøvefagSkolengennemsnit2008Skolengennemsnit2009Skolengennemsnit2010Skolengennemsnit2011Kommunengennemsnit2011Dansk skriftlig – læsning 5,3 4,8 6,8 6,9 6,6Dansk skriftlig – retskrivning 3,7 5,4 5,9 6,4 6,8Dansk skriftlig – skr. fremstilling 5,8 6,0 6,9 5,6 6,6Dansk skriftlig – orden 6,1 4,9 4,9 5,4 6,0Dansk mundtlig 5,0 7,4 7,6 7,7 7,6Matematik – færdigheder 5,9 7,7 7,0 6,8 7,0Matematik – problemløsning 5,1 7,7 5,8 6,0 6,3Engelsk mundtlig 7,1 8,5 7,6 7,3 7,6Fysik/kemi praktisk mundtlig 4,8 5,7 5,9 6,8 6,310 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Prøvefag til udtrækSkolengennemsnit2008Skolengennemsnit2009Skolengennemsnit2010Skolengennemsnit2011Kommunengennemsnit2011Engelsk skriftlig - - 6,1 4,7 7,0Tysk mundtlig - - . 6,1 6,6Fransk mundtlig - - - - 7,2Historie mundtlig 5,1 6,1 - - 7,2Samfundsfag mundtlig 6,0 6,6 . - 7,3Kristendomskundskab mundtlig 5,2 - 6,4 7,4 7,4Biologi skriftlig 5,1 7,1 8,9 8,0 7,6Geografi skriftlig 7,2 6,8 8,4 7,3 7,8ValgfagHåndarbejde - - - -Sløjd - - - -Hjemkundskab - - - - 10,2Samlet gennemsnit 5,4 6,5 6,7 6,7 6,9Samlet gennemsnit for afgangselever meddansk som andetsprogSamlet gennemsnit for den lavest scorendefjerdedel af eleverne i alle fagSamlet gennemsnit for den højest scorendefjerdedel af eleverne i alle fag3,9 5,9 5,1 5,4 4,92,6 2,6 2,9 2,610,7 11,0 10,7 10,911 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelteandele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt vedafgangsprøverne.4030I pct.20100-3 0 2 4 7 10 12...SkolenAarhus kommuneRESULTATER AF KOMMUNALE TESTDe kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at:læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige årlæsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige årtesten i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år12 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


TEST I TALFÆRDIGHED I 3.KLASSEFor testen i talfærdighed i 3.klasse angives færdighedsniveauetpå en skala fra 1-8, hvor 1 erhøjeste score, og 8 er lavest.Aarhus Kommunes målsætning er,at andelen af elever i 3. klasse, derhar et færdighedsniveau fra 1-4skal være over 85 %.I pct.100755025Gruppe 1Gruppe 5Gruppe 2Gruppe 3Gruppe 6Gruppe 702006 Skolen 2008 Skolen 2010 Skolen 2010KommunenGruppe 4Gruppe 8LÆSETEST I 3. KLASSEAarhus Kommunes målsætning er,at andelen af usikre læsere (E+F)skal være under 8 %.F. Meget usikre læsere udenbrugbare angrebsteknikerE. Meget langsomme nogetusikre læsereD. Hurtige til langsomme nogetusikre læsereI pct.120906030C. Langsomme læsere, der trodsnogen usikkerhed opnår fagligeresultaterB. Gode læsereA. Gode og hurtige læsere02007 Skolen 2009 Skolen 2011 Skolen 2011Kommunen13 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Kvalitetsrapport for skoler 2011Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver:”Førstehjælp” (punktlæsning af pjece)”Maries rejse” (intensiv læsning af ældre tekst)”Om Hobbitterne” (indholdslæsning af skønlitterær tekst)LÆSETEST I 8. KLASSE”Førstehjælp” (punktlæsning afpjece).Gruppe 5. Svingende læsetempoog meget usikre læseresultaterGruppe 4. Langsomt læsetempoog noget svingende læseresultaterGruppe 3. Godt læsetempo ognoget svingende læseresultaterI pct.100755025Gruppe 2. Langsomt læsetempoog sikre læseresultaterGruppe 1. Godt læsetempo ogsikre læseresultater02006 Skolen 2008 Skolen 2010 Skolen 2010Kommunen14 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


LÆSETEST I 8. KLASSEMaries rejse (intensiv læsning afældre tekst)Gruppe 5. Svingende læsetempoog meget usikre læseresultaterGruppe 4. Langsomt læsetempoog noget svingende læseresultaterGruppe 3. Godt læsetempo ognoget svingende læseresultaterI pct.120906030Gruppe 2. Langsomt læsetempoog sikre læseresultaterGruppe 1. Godt læsetempo ogsikre læseresultater02006 Skolen 2008 Skolen 2010 Skolen 2010KommunenLÆSETEST I 8. KLASSE"Om Hobbitterne"(indholdslæsning af skønlitterærtekst)12090Gruppe 5. Svingende læsetempoog meget usikre læseresultaterGruppe 4. Langsomt læsetempoog noget svingende læseresultaterGruppe 3. Godt læsetempo ognoget svingende læseresultaterI pct.6030Gruppe 2. Langsomt læsetempoog sikre læseresultaterGruppe 1. Godt læsetempo ogsikre læseresultater02006 Skolen 2008 Skolen 2010 Skolen 2010Kommunen15 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGERAarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige fagligeudfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %.Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 61,9% 52,5% 57,0%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelserDet er normalt og sundt at kede sig indimellem – også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, ogdermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer.Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst vednedenstående indikator.Andelen af elever, der kun ’sjældent’ eller’sommetider’ keder sig i skolenSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20110. klassetrin 95,0% 89,5% 84,8% 92,1%1. klassetrin 86,3% 95,6% 79,5% 92,4%2. klassetrin 100,0% 80,0% 89,5% 94,4%3. klassetrin 86,5% 85,0% 97,8% 94,3%4. klassetrin 100,0% 83,3% 79,5% 92,5%5. klassetrin 95,1% 100,0% 91,7% 89,7%6. klassetrin 86,1% 86,4% 100,0% 90,7%7. klassetrin 73,0% 87,8% 88,3% 87,2%8. klassetrin 65,0% 73,3% 86,4% 86,4%9. klassetrin 71,4% 82,1% 81,5% 85,8%10. klassetrin - - - 87,4%Kilde: Store Trivselsdag16 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGENDelmål:Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløbDen overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører enungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013.Skolens konkrete mål for afgangsårgangen 201388 pct.Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, derer......i gang med ungdomsuddannelse 3 månederefterSkolen2009-årgangSkolen2010-årgangSkolen2011-årgangKommunen2011-årgang32,4% 33,3% 40,9% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 62,2% 57,4% 54,5% 56,6%Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, derer......i gang med ungdomsuddannelse 15 månederefterSkolen 2008-årgangSkolen 2009-årgangSkolen 2010-årgangKommunen2010-årgang80,5% 75,0% 82,1% 86,1%17 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Kvalitetsrapport for skoler 2011Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10.klasse.Andelen af skolens 10. kl. afgangselever,der er...Skolen2009-årgangSkolen2010-årgangSkolen2011-årgangKommunen2011-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 månederefter- - - 80,2%Andelen af skolens 10. kl. afgangselever,der er...Skolen2008-årgangSkolen2009-årgangSkolen2010-årgangKommunen2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 månederefter- - - 76,1%Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til atpåbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %.Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...skolens indsats for at forberede eleverne til atpåbegynde en ungdomsuddannelseKilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 65,2% 72,0% 63,1%18 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


TRIVSEL OG SUNDHEDOm trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:”Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytteregne potentialer.”Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i AarhusKommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på endifferentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov.Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på...Klassegennemgange med deltagelse af klasselærer og klassepædagog samt skolens ledelse er en årligtilbagevendende anledning til at screene de enkelte klasser ift de voksnes evt. bekymringer for børnene fagligt,socialt og personligt italesættes, og der laves i givet fald en handleplan. Vi har besluttet, at opdelingen på 3 trin tilaugust 2012 afløses af 2 trin blandt andet for at understøtte de gode relationer mellem lærere, elever og ikkemindst forældre, som opbygges over tid.Der er fokus på fravær på skolen. Vi er i år gået over til at reagere med henvendelse til forældrene til de elever,der fremkommer på forvaltningens månedlige liste over bekymrende fravær – men vi kan se, at dengennemsnitlige mængde fraværsdage i nogle klasser generelt ligger højt.Det vigtigste mål for vores idrætsSFO er, at børnene er glade for at bevæge sig. Vores udearealer ogbeliggenhed lige ved Botanisk Have, tæt ved skov og strand mv. lægger i høj grad op til, at vi kan udfordrebørnene til at finde netop den form for idræt/bevægelse, som de kan lide. Skolens fritidsvejleder understøtter atbørnene på mellemtrinnet stifter bekendtskab med nye holdsport og hjælper enkeltbørn igang i relevanteklubtilbudSom resultat ser vi, at...vi fortsat skal have fokus på børnenes trivlsel. Forældrene udtrykker lavere tilfredshed end gennemsnittet oglavere end sidste år på spørgsmålet, om hvorvidt de oplever at deres barn trives. Vi overvejer om det giver meningat lave en opfølgende trivselsundersøgelse blandt børnene her i foråret - også for at understøtte vores billede frahverdagen på skolen, der siger, at børnene har det godt.Det gennemsnitligt antal fraværsdage er stadig for højt.Vi kan se på tallene for overvægt i hhv. 6. og 9. klasse, at der i høj grad er behov for at have fokus her. Dissebørn har ikke haft mulighed for at gå i idrætsSFO, så vi håber at tallene for 6. klasse ser anderledes ud vednæste undersøgelse.Vi er glade for at konstatere, at de seneste 3 års fokus på nedbringelse af risikoadfærd i projektAarhusexperimentet, der har haft fokus på nedbringelse af flertalsmisforståelser og oparbejdelse af social kapital iklasserne, stadig bærer frugt ift tallene for daglig rygning og brug af alkohol19 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


ELEVERNES TRIVSELDelmål:"Børn og unge trives, er robuste og har selvværd"Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabetrivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %.Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...Barnets trivsel i skolen - 83,6% 75,3% 85,1%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelserMålsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %.Andelen af elever, der for det meste er ’glad’eller ’meget glad’Skolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20110. klassetrin 95,0% 91,9% 93,5% 98,4%1. klassetrin 98,0% 97,8% 93,2% 96,9%2. klassetrin 97,6% 96,0% 94,7% 97,5%3. klassetrin 96,2% 90,0% 100,0% 98,4%20 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Andelen af elever, der har det”nogenlunde”, ”godt” eller ”meget godt” fortidenSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin 100,0% 100,0% 92,3% 98,3%5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,6%6. klassetrin 97,2% 96,6% 100,0% 99,0%7. klassetrin 100,0% 100,0% 96,7% 98,5%8. klassetrin 100,0% 96,7% 100,0% 98,7%9. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,7%10. klassetrin - - - 96,9%Kilde: Store TrivselsdagAndelen af elever, der synes ”nogenlunde”eller ”virkelig godt” om skolenSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin 95,1% 88,9% 92,3% 95,1%5. klassetrin 93,0% 100,0% 91,7% 93,2%6. klassetrin 94,4% 91,5% 100,0% 92,8%7. klassetrin 75,7% 82,9% 85,0% 91,0%8. klassetrin 90,0% 83,3% 81,8% 90,5%9. klassetrin 81,0% 89,7% 92,6% 88,6%10. klassetrin - - - 91,1%Kilde: Store Trivselsdag21 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at bliveanerkendt i skolen skal være over 90 %.Andelen af elever, der ’af og til’ eller ’tit’ fårros af deres lærereSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin 92,7% 94,4% 82,5% 93,6%5. klassetrin 93,0% 100,0% 94,4% 94,7%6. klassetrin 97,2% 94,9% 100,0% 94,8%7. klassetrin 75,7% 90,0% 80,0% 92,4%8. klassetrin 95,0% 80,0% 95,5% 93,7%9. klassetrin 85,7% 94,9% 85,2% 92,4%10. klassetrin - - - 90,4%Kilde: Store TrivselsdagELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆRNedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligtfravær osv.Skolen2008/09Skolen2009/10Skolen2010/11Kommunen2010/11Gennemsnitligt antal ekstraordinærefraværsdage med tilladelseGennemsnitligt antal fraværsdage udentilladelse (ulovligt fravær)3,6 4,2 3,4 3,13,0 2,6 3,8 1,6Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,7 8,2 7,2 6,8Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 13,3 15,1 14,5 11,622 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året.Skolen2008/09Skolen2009/10Skolen2010/11Kommunen2010/11Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 18,3% 23,8% 23,6% 16,3%Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev.Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvelantallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning.Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde.Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden forseneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever medbekymrende fravær skal være under 2,7 %.Elever med bekymrende fravær (handleplan)Skolen2008/09Skolen2009/10Skolen2010/11Kommunen2010/11Antal elever med handleplan 16 6 11 1.016Samlet antal fraværsdage 621 157 541 30.508Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 38,8 26,2 49,2 30,1Elever med handleplan i % af samlet elevtal 2,8% 1,1% 2,2% 3,6%23 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANERDelmål:"Børn og unge udvikler sunde vaner"Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %.Andelen af elever, der synes det er sjovt atløbeSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20110. klassetrin 80,5% 70,3% 73,9% 70,6%1. klassetrin 82,4% 73,3% 79,1% 76,2%2. klassetrin 78,6% 63,3% 69,2% 80,1%3. klassetrin 78,4% 70,0% 80,4% 84,7%Andelen af elever, der uden for skolen i ’½time om ugen eller derover’ dyrker så megetsport/motion, at de bliver forpustede ellersvederSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin 87,8% 88,9% 90,0% 94,0%5. klassetrin 90,7% 80,0% 91,4% 94,6%6. klassetrin 94,4% 100,0% 100,0% 95,6%7. klassetrin 89,2% 81,6% 98,3% 95,2%8. klassetrin 95,0% 83,3% 86,4% 92,9%9. klassetrin 88,1% 97,4% 100,0% 93,1%10. klassetrin - - - 84,5%Kilde: Store Trivselsdag24 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Kvalitetsrapport for skoler 2011Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %.Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse,der er overvægtigeSkolen2008/09Skolen2009/10Skolen2010/11Kommunen2010/110. klassetrin - 21,6% 10,0% 11,1%6. klassetrin - 20,3% 22,7% 16,8%9. klassetrin - 10,3% 28,2% 17,3%Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 %Andelen af elever, der ryger ’dagligt’Skolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20117. klassetrin 2,7% 5,0% 1,7% 1,0%8. klassetrin 15,0% 10,0% 0,0% 2,2%9. klassetrin 7,1% 7,9% 0,0% 6,2%10. klassetrin - - - 24,2%Kilde: Store Trivselsdag25 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %.Andelen af elever, der har prøvet at værerigtig fuld ’mere end 10 gange’Skolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20117. klassetrin 2,7% 5,0% 0,0% 0,6%8. klassetrin 15,0% 6,7% 0,0% 3,3%9. klassetrin 21,4% 15,8% 8,0% 16,1%10. klassetrin - - - 34,1%Kilde: Store TrivselsdagMålsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % ogandelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %.Andelen af 15 årige...Skolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen2011...uden fyldninger i tænderne 42,0% 57,9% 52,2% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 16,0% 7,9% 13,0% 7,4%26 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


RUMMELIGHEDOm rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:”Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår iforpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt isamfundet som demokratiske medborgere.”Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler siginkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber ogudvikler sig til aktive medborgere i samfundet.Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på...Vores børnegruppe er mangfoldig. Det betyder, at børnene her møder børn, der er anderledes end de selv og deoplever på egen krop at hudfarve, familiestruktur, boform osv. osv. ikke er det, der er afgørende for et godtarbejdsfællesskab. Her er der andre ting på spil ift at være en god kammerat, holde aftaler mv.Børnene i 0. klasse kommer primært fra 8 lokale institutioner, men vi får også en del børn, der kommer enkeltvis tilskolen. Det betyder, at det fra skolestarten er skolens opgave at gøre børnene trygge i hhv. undervisning ogSFO. SFO tager udgangspunkt i klasserne – hvor børnene har klasselokalet som base og hvor klasselærer +klassepædagog er fælles om at have ansvar for såvel klassens som de enkelte børns trivsel.Vi oplever, at det er godt, hvis vi som skole også hjælper med til at få etableret legegrupper i klasserne mv.Allerede før skolestart skaber vi anledninger til, at de kommende forældre kan mødes sammen med deres børn:miniskole, åbent husarrangementer med rundvisning, leg og spisning og åben skolelørdag bare for at nævne nogle.I alle klasser arbejdes med klassemødet, hvor børnene på en struktureret måde sammen med deres klasselærerdrøfter vigtige forhold om klassens samvær.Som resultat ser vi, at...der er nogle interne uoverensstemmelser under dette pkt.På spørgsmålet om hvorvidt forældrene finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes,ligger vores forældre over gennemsnittet, samtidig med at vi i denne forældretilfredshedsundersøgelse måkonstatere, at forældrenes tilfredshed ligger lavere end gennemsnittet på spørgsmålet om, hvorvidt deres barnindgår i et fællesskab med de andre børn i skolen.Alle 0. - 3. klasser ligger over kommunens gennemsnit ift andelen af børn, der er glad eller meget glad for klassen.Alle elever i 1. – 3. – 5. – 6. – 8. dvs. 100 % har en god ven - samtidig med at 20.2 % af forældrene svarer, atde ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse – (9,7% i gennemsnit). Detsvarer slet ikke til vores oplevelse på skolen – og heldigvis heller ikke til børnenes besvarelser.Som det fremgår ovenfor er der betydelig forskel på, hvordan forældrene tænker om deres børns hverdag påskolen og hvordan vi ser det på skolen. Vi skal derfor fortsætte med at fortælle de gode historier om detrummelige og lærerige fællesskab.27 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLENDelmål:"Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab"Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %.Andelen af elever, der ’har’ eller’sommetider har’ en god venSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20110. klassetrin 97,6% 94,7% 93,5% 97,8%1. klassetrin 98,0% 97,8% 100,0% 97,8%2. klassetrin 100,0% 98,0% 94,9% 98,4%3. klassetrin 98,1% 90,0% 100,0% 97,8%4. klassetrin 97,6% 100,0% 95,0% 99,0%5. klassetrin 97,7% 100,0% 100,0% 98,7%6. klassetrin 100,0% 96,6% 100,0% 99,2%7. klassetrin 100,0% 97,6% 98,3% 98,9%8. klassetrin 100,0% 96,7% 100,0% 98,8%9. klassetrin 97,6% 100,0% 92,6% 97,5%10. klassetrin - - - 98,8%Kilde: Store Trivselsdag28 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskabskal være over 85 %.Andelen af forældre, der i ’høj grad’ eller i’meget høj grad’ oplever, at...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...deres barn indgår i et fællesskab med deandre børn i skolenKilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr- - 61,8% 73,5%LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSEDelmål:"Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdningerog livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab"Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvorlige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse ibestyrelsen.Andelen af forældre, der i ’høj grad’ eller i’meget høj grad’ oplever, at…Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...skolen fremmer lige muligheder for alle - - 53,7% 49,2%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser29 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal væreover 80%.Andelen af elever, der oplever, at de’sommetider’ eller ’for det meste’ er med tilat bestemme, hvad de skal arbejde med iklassenSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin - - 71,8% 75,3%5. klassetrin - - 86,1% 71,5%6. klassetrin - - 100,0% 75,1%7. klassetrin - - 70,0% 73,5%8. klassetrin - - 90,5% 75,2%9. klassetrin - - 40,7% 70,6%10. klassetrin - - - 72,0%Kilde: Store TrivselsdagMOBNINGMålsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%.Andelen af elever, der er ’glad’ eller ’megetglad’ for klassenSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20110. klassetrin 90,2% 81,6% 95,7% 95,6%1. klassetrin 96,1% 100,0% 97,7% 96,2%2. klassetrin 97,6% 88,0% 97,4% 96,4%3. klassetrin 98,0% 90,0% 97,8% 96,2%30 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Andelen af elever, der i de sidste parmåneder er blevet mobbet ’én gang omugen’ eller ’flere gange om ugen’Skolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin 7,3% 0,0% 12,8% 6,2%5. klassetrin 0,0% 5,0% 5,6% 4,5%6. klassetrin 0,0% 3,4% 0,0% 3,3%7. klassetrin 0,0% 4,9% 1,7% 2,7%8. klassetrin 10,0% 0,0% 0,0% 2,6%9. klassetrin 2,4% 7,7% 0,0% 2,6%10. klassetrin - - - 3,3%Kilde: Store TrivselsdagAarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over85%.Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med ...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...skolens evne til at begrænse mobning 73,0% 56,7% 64,4% 68,9%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelserAndelen af forældre, der ’i høj grad’ eller ’imeget høj grad’ vurderer, at...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...der foregår mobning i barnets klasse - - 20,2% 9,7%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser31 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSESKOLEBESTYRELSENS UDTALELSEVi har følgende kommentarer til kvalitetsrapporten for Møllevangskolen:Der er mange positive dele i kvalitetsrapporten, hvilket specielt er rart i et år, hvor der har været meget hårdenedskæringer blandt personalegrupperne, som er tættest på børnene.Specielt har målsætningerne for SFO omkring tilbagebetaling af budgetoverskridelser kunnet opfyldes, samtidigmed at fravær blandt personalet er reduceret, og forældretilfredsheden er steget væsentligt.Der har været stort fokus i ledelsen og personalegruppen for at få dette til at ske, og vi vil gerne give vores ros fordenne indsats.Også i lærergruppen og blandt personalet generelt er sygefraværet reduceret, og det er en god udvikling at se.Karakterne der er afgivet i de bundne prøvefag, ligger på linje med gennemsnittet i kommunen for 2011, og der ertale om en positiv udvikling i tidsrummet 4 år tilbage, som fremgår af rapporten.Også dette har været et fokusområde, og igen er det rart at se tingene lykkes.Det fremgår af rapporten, at 92-100% af eleverne svarer, at de for det meste er glade eller meget glade. Som enkontrast fremgår, at forældrene, der er tilfredse eller meget tilfredse med barnets trivsel er 75%.Dette ser vi som en udfordring, og vi vil arbejde for, at forældrene kan blive mere tilfredse, bl.a. vil vi iskolebestyrelsen arbejde med trivsel, konfliktløsning og forældreinddragelse som et fokusområde, og vi viladdressere emnet i forbindelse med årets dialogmøder.p.b.v. Mette Damsøe, formand

More magazines by this user
Similar magazines