2010 Årsrapport - Aarhus Vand

aarhusvand.dk

2010 Årsrapport - Aarhus Vand

4/5AArhus vand A/S · Årsrapport 2010PåtegningerLedelsespåtegningØsterbyværketi TranbjergBestyrelse og direktion har dags dato behandlet oggodkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar -31. december 2010 for Aarhus Vand A/S.Værdiansættelsen er baseret på vandsektoren, jf. lovnr. 469 af 12. juni 2009. Idet der ikke består et effektivtmarked for køb og salg af vand- og spildevandsvirksomheder,er værdiansættelsen som udgangspunktforetaget ved anvendelse af nedskrevne genanskaffelsesprisersom udtryk for en estimeret dagsværdi af detekniske anlæg. Der er under hensyntagen til årsregnskabslovensbestemmelser gennemført en impairmenttest,hvorved værdiansættelsen af aktiverne revurderesud fra den samlede værdi af selskabet baseret på detsforventede fremtidige pengestrømme. Værdiansættelsenaf aktiverne er som følge heraf forbundet medusikkerhed. Aktiverne er i 2010 afskrevet over denforventede brugstid.Der er under eventualaktiver oplyst en udskudtskat ud fra en forventning om, at den skattemæssigeværdiansættelse kan ske med udgangspunkt iværdierne i pris- og levetidskataloget. Opmærksomhedenhenledes på, at SKAT ikke har taget stilling hertil iforbindelse med vandsektorens overgang til skattepligt,hvorfor der består en generel usikkerhed omkringde skattemæssige indgangsværdier, herunder risikofor, at de skattemæssige indgangsværdier kan værelavere end de regnskabsmæssige.En eventuel akkumuleret over- eller underdækning,svarende til forskellen mellem kostpris for vand- ogspildevandsbehandling og de hos forbrugerne opkrævedebeløb samt regulatorisk over- eller underdækning,er ikke særskilt gjort op. En eventuel over- eller underdækninger indeholdt i selskabets egenkapital.Forholdet er et brancheanliggende, der somudgangspunkt gælder for alle vand- og spildevandsselskaber.Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse medårsregnskabsloven.Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver etretvisende billede af selskabets aktiver, passiver ogfinansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatetaf selskabets aktiviteter og pengestrømme forregnskabsåret 1. januar – 31. december 2010.Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningenindeholder en retvisende redegørelse for udviklingeni selskabets aktiviteter og økonomiske forhold,årets resultat og af selskabets finansielle stilling.


8/9AArhus vand A/S · Årsrapport 2010LedelsesberetningHoved- og nøgletaltkr.2010 20091/112009HovedtalNettoomsætning 516.297 81.969 -Resultat af ordinær primær drift 183.671 14.239 -Resultat af finansielle poster -128 -2 -Periodens resultat 181.476 13.450 -Anlægsaktiver 3.439.951 3.169.917 3.070.999Omsætningsaktiver 418.280 315.566 294.301Aktiver i alt (balancesum) 3.858.231 3.485.483 3.365.300Aktiekapital 10.000 10.000 10.000Egenkapital 3.151.537 2.917.499 2.904.050Hensatte forpligtelser 276.696 288.250 288.250Kortfristede gældsforpligtelser 429.998 279.174 173.000Pengestrøm fra driftsaktiviteten 382.868 -35.951 -Pengestrøm til investeringsaktiviteten -370.882 -68.990 -Heraf til investering i immaterielle og materielle anlægsaktiver 370.882 68.990 -Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten 92.955 - -Pengestrøm i alt 11.986 -104.941 -NøgletalOverskudsgrad 35,1 % 17,1 % -Afkast af den investerede kapital 5,9 % 0,5 % -Bruttomargin 72,2 % 82,1 % -Likviditetsgrad 97,3 % 113,0 % 170,1 %Egenkapitalandel (soliditet) 81,7 % 83,7 % 86,3 %Egenkapitalforrentning 5,9 % 0,5 % -Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 239 247* -Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens “Anbefalinger og Nøgletal 2010”.Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis.* Primo 2010


10 /11AArhus vand A/S · Årsrapport 2010LedelsesberetningDe samlede aktiviteter inden for spildevandsområdeter beskrevet i kommunens spildevandsplan, som erplangrundlaget for Aarhus Vands aktiviteter.EnergioptimeringAarhus Vand blev i 2009 certificeret i energiledelse,og vi har i 2010 målrettet arbejdet med at optimerevores elforbrug. På drikkevandssiden bruger vi ca. 8,8mio. kWh og på spildevandssiden ca. 19 mio. kWhom året. På drikkevandssiden har vi lavet en detaljeretkortlægning af elforbruget, og vi har gennemført enrække forskellige besparelsestiltag – blandt andet ettiltag om fortrinsvis at benytte de mindst elforbrugendeindvindingsboringer og et tiltag om optimering af driftstrykketi ledningssystemet. På spildevandssiden, derhar det markant største elforbrug i Aarhus Vand, har viogså lavet en systematisk kortlægning af elforbruget,og vi har gennemført 12 større og mindre elbeparelsesprojekter.Et markant eksempel er udskiftning afbeluftningssystemet på en af proceslinjerne på EgåRenseanlæg fra overfladebeluftning til bundbeluftning.Herved har vi halveret elforbruget på denne ene proceslinje,og det svarer til en besparelse på 264.000 kWhi 2010 og en fremtidig årlig besparelse på 350.000kWh.Den samlede besparelse ved gennemførelse af alle12 projekter var 390.000 kWh i 2010 og forventes i2011 at være på 700.000 kWh.På spildevandssiden har vi i 2010 foretaget entiltrængt udskiftning af gasmotorinstallationen påMarselisborg Renseanlæg, hvor biogassen benyttestil produktion og salg af el til elforsyningsnettet. Iforbindelse med udskiftning af gasmotoren opnår vi enbedre virkningsgrad på den nye installation. Som følgeaf vandsektorlovens regler om produktion og salg afel har Aarhus Vand besluttet fremadrettet at ændre afregningsprincippetfor elsalget, så den producerede elfortrinsvis benyttes til vores eget forbrug. På MarselisborgRenseanlæg kan vi dække ca. 75 procent af detsamlede elforbrug med egenproduktionen af el.GrundvandsbeskyttelseVores drikkevandsressourcer er under pres og truet pågrund af forurening med pesticider. Trods stigende antalindbyggere i Aarhus Kommune falder det samledevandforbrug stadig støt. Effektive vandsparekampagnerog kundernes miljøbevidsthed har medført, at densamlede indvundne vandmængde er reduceret medmere end en tredjedel. Men også hensynet til naturensætter begrænsninger for, hvor vi kan indvinde vand,og hvor meget vi kan indvinde - noget der aktualiseresaf de vandplaner, staten er i gang med at udarbejde.Derfor har Aarhus Vand stor fokus på at bevare såmange boringer og kildepladser som muligt ved enforebyggende grundvandsbeskyttelse gennem information,skovrejsning og sprøjtefri drift.Et vigtigt element i denne indsats er vores landbrugskampagner.Her går vi i tæt dialog med delodsejere, der har jord på arealer, hvor grundvandetdannes. Det har indtil nu udmøntet sig i mere end 600såkaldte køkkenbordsmøder og telefonmøder. Vi hardesuden gennemført omkring 100 pesticidtjek, hvor enkonsulent gennemgår sprøjterutiner og udstyr sammenmed lodsejeren. I foråret 2010 gennemførte AarhusVand en landbrugskampagne i Elsted-området, hvorvi var i dialog med 29 lodsejere. I efteråret 2010 har vihaft kontakt med 23 lodsejere i Truelsbjerg og Kastedområdeti et målrettet forsøg på at lave dyrkningsaftaleri nærområderne til de to kildepladser.Et andet element er aftaler om overgang til pesticidfridrift, hvor Aarhus Vand kompenserer landmandenøkonomisk. Vi har indtil nu indgået 86 aftaler på 622ha jord med lodsejere om, at de ophører med at brugepesticider i driften. Alene i 2010 indgik vi 16 aftaler ompesticidfri drift på 135 ha jord, hvoraf 14 af aftalerne på111 ha er varige aftaler, og de resterende to aftaler på24 ha er 5-årige aftaler.For at få maksimal beskyttelse i nærområderne tilkildepladserne har vi i slutningen af 2010 lanceret enudvidet, varig dyrkningsaftale. I aftalen kompensererAarhus Vand landmændene økonomisk for restriktioneri brugen af både pesticider og kvælstofgødning.Aftalen betyder, at aftalearealer reelt kun kan brugestil slæt, afgræsning, naturarealer eller skov. Vi tilbyderog betaler aftaler inden for en 300 meter-zone samt ide sårbare områder inden for en nærzone til kildepladserne.Aarhus Vand ønsker desuden at lave forebyggendedrikkevandsbeskyttelse gennem skovrejsning, da deter en meget effektiv måde at forhindre pesticidforureningpå og samtidigt begrænse nitratudvaskning.Beskyttelse af drikkevandet gennem skovrejsning erdesuden blivende, fordi skovene bliver tinglyst som såkaldtfredskov. Ved True og Solbjerg har Aarhus Vand isamarbejde med Naturstyrelsen ydet økonomisk støttetil rejsning af knap 50 ha skov. Projekterne omhandledeoprindeligt næsten 400 ha skovrejsning, menNaturstyrelsen har ikke fået tilført tilstrækkelige midlertil at indfri statens del af aftalen. I 2010 har vi iværksaten undersøgelse af, om Aarhus Vand kan rejse skov isamarbejde med private aktører. Konkret har det udmøntetsig i et samarbejde med Hedeselskabet, hvorvi undersøger muligheden for at plante skov i et 45 hastort område øst for Beder.


“Miljø og energi, arbejdsmiljø,sikkerhed og samfundsudviklinger væsentlige fokusområder...”I 2010 indgik Aarhus Vand et samarbejde med AarhusKommune om 80 ha skovrejsning i kildepladsnæreog meget pesticidsårbare områder ved Åbo og Beder.Aarhus Vand bidrager med 50 procent af købsomkostningerneved erhvervelsen af skovrejsningsarealerne.Allerede i august 2011 vil de første træer blive plantetved Åbo. Hele projektet forventes gennemført i 2012.Aarhus Vand er ikke ene om at indvinde vand i AarhusKommune. Rundt omkring i kommunen ligger 29små og store private vandværker og i mange tilfældeindvinder vi fra de samme grundvandsmagasiner.Derfor har vi også en fælles interesse i en koordineretindsats for at beskytte grundvandet. I 2010 blev VPU(Vandplansudvalget – et samarbejdet mellem vandværkeri Aarhus Kommune) enige om at gennemførelandbrugskampagner og beskyttelse af 300-meterzonerrundt om drikkevandsboringer, og VPU vil desudenfortsat lave bykampagner. Grundvandssamarbejdet iVPU er et vigtigt tiltag i forhold til en overordnet grundvandsbeskyttelsei hele kommunen.Et andet væsentligt tiltag for grundvandsbeskyttelsener Aarhus Kommunes tilkendegivelse af at ville udpegeboringsnære beskyttelseszoner rundt om sårbareboringer i kommunen. Dette værktøj vil gøre os i standtil at beskytte en zone på mellem 50 og 250 m i radiusrundt om vores indvindingsboringer - om nødvendigtved påbud fra kommunens side. Opgaven vil blive løftetaf VPU, og vi forventer at indgå aftaler inden for enperiode på 7-8 år, efterhånden som Aarhus Kommunefår udarbejdet indsatsplaner.Forsknings- og udviklingsprojekterAarhus Vand har en mangeårig tradition for at deltagei forsknings- og udviklingsprojekter, fordi vi ønsker atvære på forkant med det teknologiske og vidensmæssigeniveau inden for vand- og spildevandsbranchen.Projekterne skal understøtte - og give os bedre videnom - de aktiviteter, vi ønsker at sætte i værk for atopnå bedre og billigere anlæg, produkter, ydelser ogarbejdsprocesser. Og mange af projekterne fører tilimplementering af ny teknologi og metoder. Strategiernefor deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekterer i 2010 formuleret i en selvstændig strategi. Strategientager udgangspunkt i, hvordan der bedst muligtstøttes op omkring Aarhus Vands vision, mission, målog indsatsområder. Strategien beskriver også, hvordanvi prioriterer og målretter forskningsindsatsen. Nedenfor omtales nogle af de projekter, der har fyldt meget i2010.På det internationale niveau står Aarhus Vand sammenmed DHI i spidsen for et internationalt konsortiummed 35 lande og partnere, der gennemfører EU’sstørste miljøprojekt om forskning i og udvikling af teknologiertil klimatilpasning inden for vandforsyning ogspildevandshåndtering. ”Prepared”-projektet handlerom at give de deltagende lande det bedst muligegrundlag for at sætte ind på de rigtige tidspunkterog med de rigtige tiltag over for klimaforandringerne.Aarhus er helt i front på verdensplan med hensyn tileffektiv styring og håndtering af spildevand. Vi bidragertil EU-projektet med viden og ekspertise fra AarhusÅ-projektet, der handler om at forhindre oversvømmelserog overløb af spildevand i søer, åer og bugtBesøgsdag i Egåog servicearbejdei midtbyen


12/13AArhus vand A/S · Årsrapport 2010LedelsesberetningHavnen i Aarhusog Marselisløbetved etablering af store bassiner samt optimal styring afbassinerne, kloakanlæg og renseanlæg (samstyring). IPrepared opkvalificeres Aarhus Å-projektets resultateri samarbejde med kolleger fra bl.a. Lyon, Berlin ogBarcelona. Dermed bliver international miljøforskninganvendt konkret og lokalt, og det er netop hensigten atsamarbejde på tværs af landegrænser med den nyesteteknologi i kampen mod klimaforandringerne. Samstyringsprojektet,som handler om under monsterregn at”presse den sidste effekt” ud af spildevandsrensningen,indgår som demoprojekt i Prepared.På det nationale plan deltager Aarhus Vandsammen med blandt andre Aarhus Kommune i forskningsprojektet”Vand i byer”. Vand i byer er det størstedanske forskningsprojekt, der bredt set forsøger at belyseklimatilpasning af de danske byer og deres infraogforsyningsstrukturer. I Aarhus undersøger vi bl.a.,hvordan vi kan øge vandføringen på andre måder endhidtil, når vi fx nedlægger en vandboring eller fjernerrenset spildevand i et område som følge af en ny renseanlægsstruktur.Som en del af projektet undersøgervi, hvordan vi kan tilbageholde regnvand fra villaveje iBeder. Det tilbageholdte vand skal anvendes som supplementtil vandføringen i den nærliggende Giber Å. Etandet projekt handler om mulighederne for nedsivningi ler - en problemstilling, der er aktuel, fordi Aarhusgroft sagt er én stor lerknold. Nedsivning af regnvand ibyerne er vigtigt, fordi det er med til at øge den lokalegrundvandsdannelse.På det helt lokale niveau – og som et eksempel på,at vores deltagelse i forskningsprojekter giver gode oganvendelige resultater har vi i 2010 arbejdet med hygiejniseringaf spildevandet fra Åby og Viby Renseanlæg.Det var oprindeligt hensigten at forbedre spildevandskvalitetenfra de to renseanlæg ved at UV-bestråle det,inden det blev ledt ud i åerne. Projektet er en del afAarhus Å-projektet, som skal sikre badevandskvaliteti Aarhus Havn og forbedret vandkvalitet i Aarhus Å ogBrabrand Sø i løbet af de næste par år gennem enrække vandforbedringstiltag. Men UV-bestråling er enyderst energikrævende og dyr proces, der ville løbeop i ca. 25 mio. kr. i anlægsudgifter. Gennem voresdeltagelse i et forskningsprojekt har det vist sig, at vikan opnå stort set samme gode effekt ved at tilsætteet kemisk stof i slutfasen i renseprocessen. Dette harAarhus Kommune godkendt med virkning fra 2011,og dermed kommer vi ikke til at udlede nær så megetCO 2 samtidigt med, at vi reducerer anlægsudgifterne tilca. 6 - 7 mio. kr. Projektet er langt hen ad vejen udførtinternt i Drift og Vedligehold i samarbejde med Plan ogProjekt samt Aarhus Kommune og DHI.Omorganisering skaber synergi og effektiviseringVores vision om at være Danmarks førende vandselskabudfordrer os til blandet andet at udvikle os som etvandselskab, der skaber helheder i det samlede vandkredsløb,og som fagligt og organisatorisk er blandtde førende. Sammenlægningen i 2010 af Vand-drift ogSpildevand-drift i én ny afdeling, Drift og Vedligehold,er sket ud fra en forventning om udvikling og effektivisering.I 2010 har formålet primært været at skabe etfundament for forandring blandt de 15 ledere og ca.


130 medarbejdere i afdelingen. Dette er skabt primærtgennem ledergruppen, som med støtte fra medarbejdernehar arbejdet med at udvikle 10 fælles indsatsområder,der både inkluderer vand- og spildevandsfagligeemner. Gennem dette arbejde har lederne arbejdetsammen om at identificere indsatsområder, sætte målog skabe resultater. Det vil sige, at den fælles opgaveog meningen med forandringen har stået forrest.Undervejs er der i afdelingen afholdt flere workshops,hvor ledergruppen har taget beslutninger ogstøttet hinanden i at nå de fælles mål, som er fællesdrift af: smedearbejde, vagtordning, teknisk vedligehold,ledningsnet, indkøb, SRO-it, bygningsvedligehold,opgørelse af økonomiske nøgletal og laboratorium.Udover de faglige udviklinger og ”høst af de lavthængendefrugter” er der skabt en ledergruppe medindsigt i driften af den samlede produktion fra vandtil rensning af spildevand. Forberedelsen til de næstefælles udviklinger er skabt gennem socialt og fagligtfællesskab i Drift og Vedligehold. Hermed vil kommendeforandringer bedre kunne ses i lyset af det samledevandkredsløbs interesse.Indsatsen i 2010 med at integrere vand og spildevandhar bidraget til stordriftsfordele, til inspiration tilat gøre nye og nyttige ting fra fagområder samt til atbidrage til udviklingen af en ny fælles driftskultur. Kulturforandringenomfatter også lederudvikling.28 ledere fra hele Aarhus Vand deltog i efteråret i etlederudviklingsforløb for at understøtte det tværfagligesamarbejde mellem fagområder og afdelinger. Deltagernehar arbejdet med den personlig og professioneludvikling i rollen som leder i Aarhus Vand, støttet gennemtværfagligt arbejde i fem netværksgrupper.Et vigtigt resultat er formuleringen af et fælles sætledelsesværdier, som er i gang med at blive omsattil værdier for alle i Aarhus Vand gennem dialoger påafdelingsmøder.Styrkerne i organisationen består blandt andet af etstort oplevet behov for forandringer, høj grad af tillid ogrisikovillighed samt evne til at handle. Dette blev understøttetaf en social netværksanalyse og opgørelseaf vores samlede innovationsevne. Udvikling af evnentil at lede kreative processer, hvor viden kan omsættestil værdi i teams og partnerskaber fortsætter som endel af de strategiske indsatsområder i 2011 gennemudarbejdelse af en overordnet strategi for Aarhus Vandog en produktionsstrategi for vandets vej.Ledelsessystem sikrer professionalismeSom forsynings- og miljøvirksomhed arbejder AarhusVand systematisk på at minimere påvirkningen afmiljøet, på at reducere vores energiforbrug og på atforbedre drikkevandssikkerheden og arbejdsmiljøforholdene.Derfor er det naturligt, at Aarhus Vand harimplementeret et ledelsessystem, der dækker disseområder, og som én af de få forsyninger i Danmark erselskabet certificeret i:• ISO 22000 Fødevaresikkerhed• ISO 14001 Miljøledelse• DS 2403 Energiledelse (erstattes af DS 16001)• OHSAS 18001 ArbejdsmiljøledelseCertificeringerne er dels et middel til at efterleveudefrakommende krav og forventninger og dels étaf instrumenterne til en løbende, intern udvikling ogforbedring af Aarhus Vand.Ledelsessystemet efterprøves flere gange årligt veden række audits. I 2010 gennemførte Aarhus Vandtre audits – heraf én ekstern audit med deltagelse afet akkrediteret certificeringsbureau. Ved de tre auditsblev der registreret i alt 77 observationer fordelt på 6afvigelser, 28 forbedringsforslag, 19 rosværdige tiltagsamt 24 bemærkninger. Disse audits viser, at AarhusVands daglige arbejde er kendetegnet ved en høj gradaf professionalisme, og at der har været nogle ikkerealiserede muligheder og potentialer for forbedringer.Resultaterne er blevet behandlet og evalueret af AarhusVands ledelse, og på denne måde bidrager auditstil både overholdelse af lovgivningsmæssige krav og tilløbende udvikling og forbedring.DrikkevandsforureningI august måned førte en overskridelse af grænseværdiernefor bakterier i drikkevandet til, at 20.000 borgere idet nordlige Aarhus blev bedt om at koge vandet indenbrug i 5 dage. Det har vi beklaget over for de berørte,og vi har arbejdet målrettet på at opspore kilden medblandt andet trykprøvning af vandledninger, dykkerinspektionerog driftsomlægninger. Vi har ikke fundet enkonkret kilde, men undersøgelserne peger på, at enrevnedannelse i en vandbeholder kan være årsagen.SamfundsansvarAarhus Vand udfører en række samfundsvitale opgaver,hvoraf mange er beskrevet i denne årsrapport. Idenne forbindelse har Aarhus Vand fokus på en rækkeforhold vedrørende miljø og energi, arbejdsmiljø, sikkerhedog samfundsudvikling. Disse emner er alle endel af det, der omtales som samfundsmæssigt ansvar(CSR – Corporate Social Responsibilty). Aarhus Vandforventer at blive certificeret i CSR efter DS 26001.


18/18AArhus vand A/S · Årsrapport 2010


RegnskabAnvendt regnskabspraksisÅrsrapporten for Aarhus Vand for 2010 er aflagt i overensstemmelsemed årsregnskabslovens bestemmelserfor klasse C-virksomheder (mellemstor).Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksissom sidste år.Generelt om indregning og målingAktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, atfremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, ogaktivets værdi kan måles pålideligt.Forpligtelser indregnes i balancen, når det ersandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragåselskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.Ved første indregning måles aktiver og forpligtelsertil kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelsersom beskrevet for hver enkel regnskabspost nedenfor.Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles tilamortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstanteffektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostprisopgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelleafdrag og tillæg/ fradrag af den akkumuleredeamortisering af forskellen mellem kostpris og nomineltbeløb.Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster,tab og risici, der fremkommer inden årsrapportenaflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisteredepå balancedagen.Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med,at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringeraf finansielle aktiver og forpligtelser, der målestil dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidereindregnes omkostninger, der er afholdt for at opnåårets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivningerog hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følgeaf ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, dertidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.ResultatopgørelsenNettoomsætningNettoomsætningen omfatter vand- og afledningsafgifter,fast afgift, tilslutningsbidrag, vejbidrag m.v. ogindregnes i resultatopgørelsen i takt med levering/modtagelse.Indtægter fra årets leverancer opgøres på grundlagaf kundernes måleraflæsning m.v. og forventesmodtaget.Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms ogafgifter opkrævet på vegne af tredjepart.ProduktionsomkostningerProduktionsomkostninger indeholder alle omkostningervedrørende Aarhus Vand A/S’ produktion afvand, rensning af spildevand, drift og vedligehold afindvindingsområder, pumpestationer og brønde m.v.,SRO-anlæg, personaleomkostninger, afskrivningerpå produktionsanlæg/ pumpestationer/ renseanlæg/vandbehandling m.v., miljø, forskning og udvikling.DistributionsomkostningerDistributionsomkostninger omfatter alle omkostninger,som kan henføres til distribution af vand og spildevand.Under regnskabsposten hører endvidere reparationog vedligeholdelse af ledningsnet og målere, personaleomkostningerog afskrivning på distributionsaktiver.Omkostningerne ved aflæsning af forbrugsmålerebetragtes som en distributionsomkostning.AdministrationsomkostningerAdministrationsomkostninger omfatter omkostningertil administrative funktioner, herunder vederlag tilmedarbejdere i administrationen, kundeadministrationog information, administrativ it, revision, kontorhold,afskrivninger vedrørende aktiver, der benyttes til administration,inkassobehandling og tab på kunder.


20/21AArhus vand A/S · Årsrapport 2010Anvendt regnskabspraksisAndre driftsindtægter og -omkostningerAndre driftsindtægter og -omkostninger indeholderregnskabsposter af sekundær karakter i forhold tilvirksomhedens hovedaktivitet, herunder fortjeneste ogtab vedrørende afhændelse af materielle anlægsaktiver.Finansielle indtægter og omkostningerFinansielle indtægter og omkostninger indeholder renterog amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser.Skat af årets resultatÅrets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydningi udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsenmed den del, der kan henføres til årets resultat, ogdirekte i egenkapitalen med den del, der kan henførestil posteringer direkte i egenkapitalen. Den andel af deni resultatopgørelsen indregnede skat, der knytter sigtil årets ekstraordinære resultat, henføres hertil, mensden resterende del henføres til årets ordinære resultat.BalancenImmaterielle anlægsaktiverImmaterielle anlægsaktiver udgøres primært af software.De immaterielle anlægsaktiver måles til kostprismed fradrag af akkumuleret af- og nedskrivning.Der foretages linære afskrivninger over den forventedebrugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernesforventede brugstider.Software 3-5 år.Anlæg under udførelse udgøres af anlæg, der påbalancedagen endnu ikke er klar til at tages i brug.Anlæg under udførelse afskrives ikke.Materielle anlægsaktiverGrunde er værdiansat til den offentlige ejendomsvurdering.Der afskrives ikke på grunde.Spildevands- og vandtekniske anlæg udgøres afnetaktiver, forsinkelsesbassiner, pumpestationer, øvrigetekniske anlæg og maskiner.Andre anlæg, driftsmidler og inventar udgøres afspecialudstyr, transportmidler, it og inventar.Værdiansættelsen af bygninger og tekniske anlæger baseret på vandsektorloven, jf. lov nr. 469 af 12. juni2009. Værdiansættelsen er sket under hensyntagentil en vurdering af selskabets forventede fremtidigepengestrømme. Der er ikke et eksisterende marked forvirksomhedens aktiver, hvorfor det er usikkert, hvorvidtværdien af anlægsaktiverne afspejler handelsværdien.Der foretages lineære afskrivninger over den forventedebrugstid, baseret på følgende vurdering afaktivernes forventede brugstider:BygningerNetaktiverForsinkelsesbassinerPumpestationerØvrige tekniske anlægMaskinerSpecialudstyr, f.eks. laboratorieudstyrTransportmidlerItInventarDriftsmateriel20-50 år60-100 år50 år20 år20-30 år10-15 år5-10 år5-8 år3 år3-5 år10 årAnlæg under udførelse udgøres af anlæg, der på balancedagenendnu ikke er klar til at tages i brug. Anlægunder udførelse afskrives ikke.Værdiforringelse af aktiverDen regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktivervurderes årligt for indikationer på værdiforringelse,ud over det som udtrykkes ved afskrivning.Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretagesnedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvisgruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning tilgenindvindingsværdien, hvis denne er lavere end denregnskabsmæssige værdi.Som genindvindingsværdi anvendes den højesteværdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdienopgøres som nutidsværdien af de forventedenettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet elleraktivgruppen, og forventede nettopengestrømme vedsalg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid.VarebeholdningerVarebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden.Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen,nedskrives til denne lavere værdi.Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialeromfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.Nettorealisationsværdien for varebeholdningeropgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostningerog omkostninger, der afholdes forat effektuere salget, og fastsættes under hensyntagentil omsættelighed, ukurans og udvikling i forventetsalgspris.


Over-/ underdækningEn eventuel akkumuleret over- eller underdækning,svarende til forskellen mellem kostpris for henholdsvisvand- og spildevandsbehandling og de hos forbrugerneopkrævede beløb samt regulatorisk over- ellerunderdækning, er ikke særskilt gjort op. En eventuelakkumuleret over- eller underdækning er indeholdt iselskabets egenkapital.Forholdet er et brancheanliggende, der somudgangspunkt gælder for alle vand- og spildevandsselskaber.Der foreligger ikke på tidspunktet for overdragelsenaf forsyningen en myndighedsafgørelse om eventueleksistens af et forbrugereje og dermed en opgørelseaf et af forbrugerne eventuelt hørende krav. Et sådantkrav fra forbrugerne vil påhvile selskabet som en forpligtelse.Et eventuelt forbrugerkrav er ikke indregnet ibalancen.TilgodehavenderTilgodehavender måles til kostpris. Der nedskrivestil imødegåelse af forventede tab efter en individuelvurdering af tilgodehavender.PeriodeafgrænsningsposterPeriodeafgrænsningsposter, indregnet under omsætningsaktiver,omfatter afholdte omkostninger vedrørendeefterfølgende regnskabsår.Selskabsskat og udskudt skatAktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuelskat indregnes i balancen som beregnet skat af åretsskattepligtige indkomst.Udskudt skat måles efter den balanceorienteredegældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssigog skattemæssig værdi af aktiver ogforpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdienkan foretages efter forskellige beskatningsregler,måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsenplanlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling afforpligtelsen.Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien affremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnesmed den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt,enten ved udligning i skat af fremtidig indtjeningeller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser.Det bemærkes, at de skattemæssige indgangsværdierfor Aarhus Vand er baseret på værdierne i pris- oglevetidskataloget. Det kan imidlertid ikke på forhåndfuldstændigt udelukkes, at SKAT vil anlægge en andenbetragtning herom.Hensatte forpligtelserHensatte forpligtelser omfatter aktuarmæssige opgjortepensionsforpligtelser til tjenestemænd. Hensættelsenreduceres med årets pensionsudbetalinger. Derer tilsvarende indregnet en opkrævningsret vedrørendehensættelsen til tjenestemandspensionsforpligtelser.GældsforpligtelserØvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.PeriodeafgrænsningsposterPeriodeafgrænsningsposter, indregnet under passiver,omfatter modtagne betalinger vedrørende efterfølgenderegnskabsår.PengestrømsopgørelsePengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømmefordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitetfor året, årets forskydning i likvider og selskabetslikvider ved årets begyndelse og slutning.Pengestrøm fra driftsaktivitetPengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som periodensresultat reguleret for ikke-kontante driftsposter,ændring i driftskapital og betalt selskabsskat.Pengestrøm fra investeringsaktivitetPengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalingi forbindelse med køb og salg af virksomheder ogaktivitet samt køb og salg af immaterielle, materielle ogfinansielle anlægsaktiver.Pengestrøm fra finansieringsaktivitetPengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringeri størrelse eller sammensætning af selskabetsaktiekapital og omkostninger forbundet hermed samtoptagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld ogbetaling af udbytte til selskabsdeltagere.LikviderLikvider omfatter likvide beholdninger inklusive mellemregningermed Aarhus Kommune.


RegnskabResultatopgørelsetkr.Note20101/11 - 31/122009Nettoomsætning 516.297 81.969Produktionsomkostninger 1 -143.317 -14.636Bruttoresultat 372.980 67.333Distributionsomkostninger 1 -104.977 -26.478Administrationsomkostninger 1 -84.332 -26.616Resultat af ordinær primær drift 183.671 14.239Andre driftsomkostninger -2.323 -227Resultat af primær drift 181.348 14.012Finansielle indtægter 2 2.988 0Finansielle omkostninger 3 -2.860 -2Resultat før skat 181.476 14.010Skat af årets resultat 4 0 -560Årets resultat 181.476 13.450Forslag til resultatdisponeringOverført resultat 181.476 13.450181.476 13.450


RegnskabBalance, passivertkr.Note201031/122009PASSIVEREgenkapitalAktiekapital 8 10.000 10.000Overført resultat 3.141.537 2.907.499Egenkapital i alt 3.151.537 2.917.499Hensatte forpligtelserTjenestemandspensionsforpligtelser 9 276.696 288.250Hensatte forpligtelser i alt 276.696 288.250GældsforpligtelserKortfristede gældsforpligtelserAfregningsmellemværende, Aarhus Kommune 161.017 104.941Kreditinstitutter 92.955 0Leverandører af varer og tjenesteydelser 91.762 53.180Anden gæld 31.873 68.289Periodeafgrænsningsposter 10 52.391 52.764429.998 279.174Gældsforpligtelser i alt 429.998 279.174PASSIVER I ALT 3.858.231 3.485.483Kontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v. 11Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 12Nærtstående parter og ejerforhold 13Usikkerheder 14


26/27AArhus vand A/S · Årsrapport 2010RegnskabEgenkapitalopgørelsetkr.Aktiekapital Overført resultat I altEgenkapital 1. januar 2010 10.000 2.907.499 2.917.499Overført, jf. resultatdisponering 0 181.476 181.476Korrektioner til primosaldo 0 52.562 52.562Egenkapital 31. december 2010 10.000 3.141.537 3.151.537


RegnskabPengestrømsopgørelsetkr.Note2010 2009Årets resultat 181.476 13.450Reguleringer 15 141.169 -29.365Ændring i driftskapital 15 60.095 -20.033Pengestrøm fra primær drift før finansielle poster 382.740 -35.948Renteindtægter, betalt 2.988 0Renteomkostninger, betalt -2.860 -2Pengestrøm fra ordinær drift 382.868 -35.950Betalt selskabsskat 0 0Pengestrøm fra driftsaktivitet 382.868 -35.950Køb af materielle anlægsaktiver -369.475 -68.990Køb af immaterielle anlægsaktiver -1.407 0Pengestrøm til investeringsaktivitet -370.882 -68.990Årets pengestrøm 11.986 0Likvider, primo -104.941 -104.941Likvider, ultimo -92.955 -104.941


28/29AArhus vand A/S · Årsrapport 2010RegnskabNotertkr.20101/11 - 31/1220091 PersonaleomkostningerGager og lønninger 99.534 13.745Pensioner 17.067 1.829Andre omkostninger til social sikring 638 164117.239 15.738Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 239 214Personaleomkostninger indregnes således i regnskabet:Produktion 34.238 4.564Distribution 34.717 4.721Administration 48.284 6.453117.239 15.738Ned- og afskrivningerMaterielle anlægsaktiver 89.984 15.47289.984 15.472Ned- og afskrivninger indregnes således i regnskabet:Produktion 34.314 7.736Distribution 53.673 7.736Administration 1.997 089.984 15.4722 Finansielle indtægterØvrige renteindtægter 2.988 02.988 03 Finansielle omkostningerRenteomkostninger til tilknyttede virksomheder 1.659 0Øvrige renteomkostninger 1.201 22.860 24 Skat af årets resultatÅrets regulering af udskudt skat 0 -5600 -560


tkr.Immaterielleanlægsaktiverunder udførelseI alt5 Immaterielle anlægsaktiverKostpris 1. januar 2010 0 0Tilgang 1.407 1.407Afgang 0 0Kostpris 31. december 2010 1.407 1.407Afskrivninger 1. januar 2010 0 0Afskrivninger 0 0Afskrivninger årets afgange 0 0Afskrivninger 31. december 2010 0 0Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 1.407 1.407tkr.Grunde ogbygningerVand- ogspildevandsanlægAndre anlæg,driftsmaterielog inventarMaterielleanlægsaktiverunder udførelseI alt6 Materielle anlægsaktiverKostpris 1. januar 2010 389.695 5.733.749 9.560 196.204 6.329.206Tilgang 0 0 526 368.949 369.475Overført 3.496 263.740 7.224 -274.460 0Afgang 0 -10.889 -144 0 -11.033Kostpris 31. december 2010 393.191 5.986.600 17.166 290.693 6.687.648Nedskrivninger 1. januar 2010 -202.875 -2.936.746 -4.195 0 -3.143.816Nedskrivninger 0 0 0 0 0Nedskrivninger 31. december 2010 -202.875 -2.936.746 -4.195 0 -3.143.816Afskrivninger 1. januar 2010 -751 -14.694 -28 0 -15.473Afskrivninger -4.227 -84.043 -1.714 0 -89.984Afskrivninger årets afgange 0 167 0 0 167Afskrivninger 31. december 2010 -4.978 -98.570 -1.742 0 -105.290Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 185.338 2.951.284 11.229 290.693 3.438.542Afskrives over 0-50 år 10-100 år 3-10 år


30/31AArhus vand A/S · Årsrapport 2010Notertkr.201031/1220097 Opkrævningsret, tjenestemandspensionsforpligtelserHeraf forfald til betaling mere end 1 år efter regnskabsårets udløb 292.889 284.7358 AktiekapitalAktiekapitalen består af 10.000 aktier a nominelt 1.000 kr. Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.9 TjenestemandspensionsforpligtelserTjenestemandspensionsforpligtelser 1. januar 288.250 288.250Årets regulering vedrørende aktive tjenestemænd 4.639 0Årets udbetaling -16.193 0Tjenestemandspensionsforpligtelser 31. december 276.696 288.250Forfaldstidspunkterne for tjenestemandspensionsforpligtelser forventes at blive:0-1 år 16.000 16.0001-5 år 59.000 61.000> 5 år 201.696 211.250276.696 288.25010 PeriodeafgrænsningsposterØvrige 52.391 52.76411 Kontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v.EventualaktiverSelskabet har et udskudt skatteaktiv på netto 1.453 mio. kr. Skatteaktivet er baseret på en forventning om, at den skattemæssige værdiansættelse kan skeved anvendelse af værdierne i pris- og levetidskataloget. SKAT har imidlertid ikke taget stilling hertil i forbindelse med vandsektorens overgang til skattepligt,hvorfor der består en generel usikkerhed omkring de skattemæssige indgangsværdier. Aktivet er på foranstående grundlag ført som et eventualaktiv.EventualforpligtelserSelskabets eventualforpligtelser omfatter de for branchen sædvanlige miljøforpligtelser og forpligtelser vedrørende indgåede entrepriseaftaler.En eventuel akkumuleret over- og underdækning, svarende til forskellen mellem kostpris for vand- og spildevand og de hos forbrugerne opkrævede beløbog regulatorisk over- eller underdækning, er ikke særskilt gjort op. En eventuel akkumuleret over- eller underdækning er indeholdt i selskabets egenkapital.Forholdet er et brancheanliggende, der som udgangspunkt gælder for alle vand- og spildevandsselskaber.Der foreligger ikke på tidspunktet for overdragelsen af forsyningen en myndighedsafgørelse om eventuel eksistens af et forbrugereje og dermed en opgørelseaf et af forbrugerne eventuelt hørende krav. Et sådant krav fra forbrugerne vil påhvile selskabet som en forpligtelse. Et eventuelt forbrugerkrav erikke indregnet i balancen. Forholdet er et brancheanliggende, der som udgangspunkt gælder for alle vand- og spildevandsselskaber.Der kan foreligge en forpligtelse til ved virksomhedsoverdragelse af reetableringsarbejder at overtage berørte medarbejdere fra Natur og Vej Service.


Der kan foreligge en forpligtelse vedrørende et spildevandsoverløb på Lisbjerg Bakke, hvor der som følge af en tilstoppet kloakledning er sketforurening af et mark- og naturområde. Kravet ligger i størrelsesordenen 2 mio. kr.Der har været ledningsbrud på Grøndalsvej, der har medført skader på en ejendom. Sagen verserer pt. mellem parternes advokater.Der foreligger en tvist i forbindelse med betaling af udførte anlægsarbejder vedrørende seperatkloakering i Risskov. Beløbet udgør i niveauet 131 tkr.12 Pantsætninger og sikkerhedsstillelserIngen.13 Nærtstående parterAarhus Vand A/S’ nærtstående parter omfatter Aarhus Kommune, der er hovedaktionær samt selskabets direktion og bestyrelsesmedlemmer.Samhandel med nærtstående parter er foregået på omkostningsdækkende basis. Der har i 2010 været samhandel med Aarhus Kommune.EjerforholdFølgende aktionærer er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af aktiekapitalen:Aarhus Kommune, Rådhuset, 8100 Aarhus C14 UsikkerhederVærdiansættelsen er baseret på vandsektorloven, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009. Idet der ikke består et effektivt marked for køb og salg af vandogspildevandsvirksomheder, er værdiansættelsen som udgangspunkt sket ved anvendelse af nedskrevne genanskaffelsespriser, som udtryk foren estimeret dagsværdi af de tekniske anlæg. Der er under hensyntagen til årsregnskabslovens bestemmelser gennemført en impairment test,hvorved værdiansættelsen af enkeltaktiverne revurderes ud fra den samlede værdi af selskabet baseret på dets forventede fremtidige pengestrømme.Værdiansættelsen af aktiverne er som følge heraf forbundet med usikkerhed. Aktiverne blev i 2010 afskrevet over den forventede brugstid.Forholdet er et brancheanliggende, der som udgangspunkt gælder for alle vand- og spildevandsselskaber.tkr.20101/11 - 31/12200915 Ændring i driftskapitalPengestrømsopgørelse – reguleringerAndre finansielle indtægter -2.988 0Andre finansielle omkostninger 2.860 2Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver 89.984 15.472Tab ved afhændelse af anlægsaktiver 10.866 0Ændring i udskudt skat 0 561Ændring i andre hensatte forpligtelser -11.554 0Egenkapitalreguleringer 52.562 0Andre reguleringer -561 -45.400141.169 -29.365Pengestrømsopgørelse – ændring i driftskapitalÆndring i tilgodehavender -102.407 542Ændring i varebeholdninger -308 -21.808Ændring i kortfristet gæld i øvrigt 162.810 1.23360.095 -20.033


Udgiver:Aarhus Vand A/SBautavej 18210 Aarhus V.Tel. 8947 1000aarhusvand@aarhusvand.dkwww.aarhusvand.dkDesign:idworks asTryk:Strandbygaard GrafiskFotos:Ole Hartmann SchmidtOplag: 200Maj 2011

More magazines by this user
Similar magazines