Med grønne fingre i EU - Konservative Folkeparti

konservative.dk

Med grønne fingre i EU - Konservative Folkeparti

uxellestekst og foto ida ruge-andersenEUTEMAstudietur”Jeg troede faktisk, det var en ferie medindhold, vi skulle på – men det viste sig atvære effektivt, inspirerende og lærende”Per Godiksen, deltager på turenEU på 3 dage –er det muligt?Tour de BruxellesDen 22.-25. november tog undertegnedemed 30 medlemmer påstudietur til Bruxelles. Programmetvar tæt pakket, og der var ikketid til mange belgiske øl i solen på Place Luxembourg,før vi havde vores første besøg i Parlamentet.Konservatives medlem BendtBendtsen, og Socialdemokraternes DanJørgensen, fortalte om deres arbejde og beskrevde store udfordringer, EU står overfor.Kæmpe udfordringer i EuropaSkulle nogle have følt, at de var sluppet langtvæk hjemmefra, fri for alle bekymringer, blevde hurtigt mindet om den økonomiske krisesalvor.”Vi har kæmpe, kæmpe udfordringer iEuropa”, betonede Bendt Bendtsen, og gavnogle eksempler på, hvordan Kommissionenhar taget initiativ til ny regulering, der skalforsøge at dæmme op for de værste, økonomiskekonsekvenser af de frie kapitalmarkederog genskabe tilliden og væksten i Europa.Senest er kapitalkravsdirektivet et eksempelpå regulering, affødt af den finansielle krise.Bendt Bendtsen beskrev også, hvordanman arbejder godt sammen på tværs afpolitiske grupper i Parlamentet, og hvordan dedanske medlemmer derfor har et godt samarbejde,trods forskellen i partitilhørsforhold.Det er alt andet lige en fordel, når der kunsidder 13 danske medlemmer ud af 751.– studietur til den europæiske hovedstadDe rigtige kontakterBendt Bendtsen understregede dog også, atstørstedelen af den politiske indflydelse fårman ikke ved at stemme i salen, men ved athave de rigtige kontakter – altså ikke så forskelligtfra hjemme. I Parlamentet gælder detfx om at have gode kontakter til de politiskeordførere i grupperne, som skal fremlæggeParlamentets holdning til ny lovgivning.Lobbyister er ikke så fæle enddaEfter en forholdsvis let fordøjelig førstedag,blev programmet intensiveret på andendagen.Her stod dagen både på besøg hos Kommissionensbesøgstjeneste, oplæg ved Den DanskeEU-Repræsentation, som er ministeriernesforlængede arm i Bruxelles, oplæg ved klimakommissærConnie Hedegaard samt oplægved nogle af Bruxelles mange lobbyister. DelsCabinet DN, som er en konsulentbaseret lobbyvirksomhedi Bruxelles, dels Dansk Industri,der har kontor i Bruxelles.Mens Kommissionens besøgstjeneste ogDen Danske EU-Repræsentation tog sig af dengenerelle introduktion til EU’s institutioner ogbudget, herunder den forkætrede landbrugsstøttesamt introduktionen til dansk EU-formandskab,var det, der overraskede mest, nokindføringen i lobbyisternes verden.Ingen penge under bordetBåde Cabinet DN og Dansk Industri søgteihærdigt at aflive myten om lobbyisme somnoget hemmelighedsfuldt og mystisk og understregede,at lobbyisme hverken er pengeunder bordet eller dyre middage.Snarere er lobbyisme ifølge partner i CabinetDN, Jacob Lund Nielsen, et ”håndværk”, hvorman – på vegne af sine kunder (typisk virksomhederog brancheorganisationer) – stillerviden og information til rådighed for beslutningstagerne,sådan at de på det grundlag kantræffe bedre beslutninger. Beslutninger, somkan have store økonomiske konsekvenser forvirksomhederne.Der er ifølge Jacob Lund Nielsen meget langtfra dem, som laver reglerne, til dem, sompåvirkes af reglerne, hvorfor lobbyistersfremmeste opgave er at agere en slags ”ambassadørerfor virkeligheden”.Ikke mange danske virksomheder er repræsenteretmed eget kontor i Bruxelles. De erafhængige af, at især deres brancheorganisationvaretager deres interesser i EU-systemet.Men for visse virksomheder, der har heltsærlige interesser i en sag, kan det være nødvendigtat gå skridtet videre og få et konsulentfirmasom Cabinet DN til at varetage deresinteresser.Dansk Industri (DI) har lavet en opgørelse,som viser, at mere end 70 pct. af EU’s lovgivningpåvirker dansk erhvervsliv.Politisk Horisont 7


EUTEMAdebatindlæg robert spliidsynspunktEurosamarbejdetmå bevise sin holdbarhedfør dansk tilslutningI kølvandet på finanskrisens udbrud i 2008 voksede danskernes tilslutning til euroen markant,fordi den fælles valuta viste sig som et effektivt bolværk mod spekulative angreb. Mens det i80’erne og 90’erne lykkedes spekulanterne at tvinge adskillige europæiske valutaer i knæ, lykkedesdet euroen at sikre stabilitet.Med staternes nødtvungnestøtte af det ramponeredebanksystem udviklede finanskrisensig imidlertid i løbetaf 2010-11 til en statsgældskrise. Det lykkedesikke euroen at bremse denne udvikling, og detfik den folkelige tilslutning til euroen til atstyrtdykke.Euroens øjeblikkelige krise ændrer dog ikkeved fællesvalutaens langsigtede fordele. I virkelighedener euroen blot et resultat af 17landes beslutning om at gøre det samme, somSchlüter-regeringen gjorde i 1982. Nemlig atfratage politikerne retten til at nedskriveværdien af befolkningens betalingsmidler ogdermed manipulere med priser og formueværdier.I 11 år havde skiftende socialdemokratiskeregeringer set passivt til, mens konkurrenceevnenfaldt, og gælden steg. I stedetfor at gøre noget ved konkurrenceevnen ogdet offentlige overforbrug, valgte regeringenat gøre danskerne fattigere med ”den bredepensel”.Devalueringer har nemlig den uheldigeeffekt, at de ikke skelner mellem dem, der gørdet godt og dem, der gør det skidt, for heleøkonomien får den samme medicin. Virkningenkan nok bedst illustreres med et eksempel.Lad os forestille os en virksomhed, som sælgeret produkt, der ikke længere er konkurrencedygtigtpå prisen. Halvdelen af medarbejderneer ganske vist veluddannede og produktive,men den anden halvdel har lavproduktivitet og udgør virksomhedensegentlige omkostningsproblem. For atter at fåstyr på omkostningerne, beslutter virksomhedensledelse sig imidlertid for at sænke allemedarbejdernes lønninger med 10 pct. – altsåsamme fremgangsmåde, som hvis regeringenhavde devalueret kronen med 10 pct.Fast kurs gav gode rammebetingelserIngen virksomhed ville formentlig vælge8 Politisk Horisont


tekst robert spliid, head of market relations i nykredit, tidl. tekst landsformand rene gyldensteen i ku foto foto colourbox das bürodenne løsning. Det rigtige er naturligvis atuddanne de uproduktive medarbejdere eller,hvis det ikke er muligt, at erstatte dem. Og skalder endelig røres ved lønnen, er det logisk kunat sætte den ned for de uproduktive, mens deproduktive måske ligefrem fortjener en lønforhøjelse.Med fastkurspolitikken besluttedeDanmark sig for, at regeringen skulle holde sigtil at sikre gunstige rammebetingelser for erhvervslivet,mens den enkelte virksomhedselv måtte påtage sig ansvaret for den omkostningsmæssigekonkurrenceevne.Fastkurspolitikken skabte stabilitet ogsikkerhed, for både import- og eksportvirksomhederhavde nu én ubekendt mindre atarbejde med. Førhen kunne de ganske vist valutasikre,men kun de næste få måneders købog salg - en fremtidigt størrelse, de i øvrigtikke engang kendte med sikkerhed. Med fastkurspolitikkenkendte danske virksomhederafregningsprisen for langt størstedelen af dehandlede varer, og de kunne derfor med størresikkerhed investere i kapacitetsudvidelser.Det er en myte, at desydeuropæiske lande ogIrland har haft et ukontrolleretoverforbrug.Boligejere med blod på tandenTil at starte med var fastkurspolitikken ikkeuden problemer. Når man binder sig til dentyske mark, må man også føre en stabilitetspolitikpå linje med den tyske. Det havde viendnu ikke lært i Danmark i begyndelsen af80’erne. Vi havde vænnet os til et renteniveaupå op mod 20 pct., og da renten styrtdykkedesom følge af fastkurspolitikken, fik boligejerneblod på tanden. Det havde endnu ikkementalt forankret sig i befolkningen, at denlavere rente var en følge af fastkurspolitikkenslavere inflation. Realrenten var fortsathøj, men den lavere nominelle rente fik ikkedesto mindre danskerne til at starte enveritabel forbrugsfest.Forbrugsvæksten fik betalingsbalanceunderskuddettil at eksplodere, og Schlüter såingen anden udvej end at opdrage danskernetil ”tysk mådehold” gennem kartoffelkuren.Selv om fastkurspolitikken allerede blev proklamereti 1982, gennemgik dansk økonomiderfor først den nødvendige strukturforandringi årene 1986-92. Siden har ingen ansvarligepolitikere bestridt det fornuftige i, atvi har afskrevet os muligheden for atdevaluere i forhold til d-marken (siden 1999euroen).Fordelen ved at være et lille landDen danske tilpasningsproces i slutningen af80’erne gik forholdsvis upåagtet hen i restenaf verden - endnu en gang en fordel ved atSkal EU til atblande sig ifinansloven? Bådeja og nej. Detbliver aldrig EU’sopgave at dikteredet enkelte landsskattetryk ogudgiftsniveau.være et lille land. Helt så upåagtet har det seneste års krise i euro-landeneikke været. Men i bund og grund er problematikken den samme.I forbindelse med overgangen til euroen oplevede Spanien og Irlandet fald i den ti-årige rente fra 9-10 pct. til blot 4 pct., og i begge landereagerede borgerne præcist på samme måde som danskerne i begyndelsenaf 80’erne. Den (nominelt) lave rente fik byggeriet til at boome,og var finanskrisen ikke kommet, kunne det hele såmænd være endtgodt. Finanskrisen havde imidlertid et omfang og en rækkevidde, somikke er set siden 30’ernes store depression. Byggeindustrien i beggelande kollapsede, og de to landes banker blev derfor ramt ekstraordinærthårdt. Staten måtte træde til med massiv støtte. Mens bådeSpanien og Irland havde lav offentlig gæld og overskud på statsfinansernefør finanskrisen, eksploderede gælden, og overskuddet blev ibegge lande vendt til et blodrødt underskud.Op til finanskrisen var statsfinanserne også under bedring i Italienog Portugal, men i modsætning til Spanien og Irland var der ikke optræktil en boligboble. Til gengæld var der endnu ikke kommet rigtig gang ivelfærdsreformerne i de to lande, og da finanskrisen slog ud i en bredtillidskrise, ramtes først Portugal, sidenhen Italien. Var finanskrisenikke kommet med den styrke, ville de to lande formentlig have haft tidtil at gennemføre de allerede planlagte reformer. Men så heldige var dealtså ikke.Grækenland i kriminalregistretDet er en myte, at de sydeuropæiske lande og Irland har haft et ukontrolleretoverforbrug. Alle landene har væsentligt lavere offentligeudgifter end Danmark, og skattetrykket er således også betydeligtlavere. Irland, Spanien, Portugal og Italien har derfor en reel mulighedfor at få styr på statsfinanserne ved en kombination af skatteforhøjelserog en reformering af pensionssystemet. Grækenland er derimod etsærtilfælde, som snarere hører hjemme i kriminalhistorien. Landet hari årevis manipuleret sig til pæne tal og kom alt for tidligt med i eurosamarbejdet.I lyset af udfordringerne i problemlandene er det forståeligt nok, atmange danskere er blevet lunkne over for euroen. Der har bredt sig enfornemmelse af, at der ikke længere er styr på tingene. Og det skalindrømmes, at euroen, i sin nuværende konstruktion, ikke har vist sigmodstandsdygtig over for det jordskælv, finanskrisen og den efterfølgendestatsgældskrise udløste.Derfor er det nødvendigt at justere spillereglerne. Det rækker ikkemed et loft over underskuddet på statsfinanserne og den offentligegæld. Strukturen i de offentlige indtægter og udgifter spiller også enafgørende rolle for statsfinansernes følsomhed over for konjunkturændringer.Erfaringerne fra Spanien og Irland viser, hvor hurtigt etkonjunkturtilbageslag kan forvandle et solidt overskud til et ukontrollabeltunderskud.Skal EU så til at blande sig i finansloven? Både ja og nej. Det bliveraldrig EU’s opgave at diktere det enkelte lands skattetryk og udgiftsniveau.Medlemslandene bestemmer fortsat suverænt, om de vil indrettesig med en stor offentlig sektor og høj skat eller med en mindre offentligsektor og lav skat. Det eneste EU interesser sig for er, at eurolandeneikke har en stor offentlig sektor og en (for) lav skat, for det fører til etdestabiliserende underskud, som rammer alle europæiske lande (i oguden for euroen).Fornuftige spillereglerDanmark har for længst besluttet sig for at følge disse fornuftige spilleregler,helt uafhængigt af euroen. Erfaringerne fra 70’erne harsåledes lært os at sætte tæring efter næring. Euroen er et forsøg på atskabe en stabil region, hvor denne regel respekteres som grundlagetfor den økonomiske politik. Til gavn for alle lande i regionen.Finanskrisen har imidlertid vist, at konstruktionen ikke er solid nok.Det er nu eurolandenes opgave at sikre et skridsikkert fundament.Først når det er sket, og når systemet i en periode har vist sin holdbarhed,bør Danmark tilslutte sig.Politisk Horisont 9


EUTEMAeu-konference den sorte diamantden sorte diamant”Mere samarbejde ervejen frem. Ikke mindre”Klimakommissær Connie HedegaardEuropa i en krisetidCa. 100 medlemmer var mødt op på Den Sorte Diamant iKøbenhavn denne lørdag formiddag i november for at bliveklogere på baggrunden for krisen, men også for at høre om”vejen ud”. Er der løsninger på krisen?Jesper Berg, Senior Vice President iNykredit, demonstrerede med et humoristiskbilledsprog, at det rent faktiskkan være morsomt at beskæftige sigmed de store makroøkonomiske sammenhænge.Som tidligere ansat i blandt andet Den EuropæiskeCentralbank lagde han ikke skjul på, atselv højtstående økonomer som han selvhavde svigtet at forudsige den økonomiske ogfinansielle krise.Det var ingen vag undskyldning, snarere ennøgtern konstatering af, at økonomi er ensærdeles kompleks størrelse, som selv deindviede eksperter kan have svært ved at fåhold om – og ikke mindst forudsige.Mange årsager til krisenI et lyntempo, der kunne få selv garvede konferencegængeretil at blive forpustede,gennemgik han en lang række faktorer, derhavde været med til at udløse det mest alvorligesammenbrud i europæisk økonomi og detglobale banksystem i næsten 100 år. Troen påovernaturlig profit blandt højkonjunkturensforretningsfolk og børsspekulanter var envæsentlig årsag. Men dog kun én af årsagerne.At man i euroområdet ikke havde fået rekapitaliseretsine banker i tide var en anden.Indtil krisen var staterne stærke nok til atstå bag, men da først krisen ramlede, skredogså staternes økonomiske fundament, ogoptimisme, og ”vi kan købe hele verden-mentalitet”blev erstattet af skyhøj gæld ogunderskud på de offentlige finanser.Jesper Berg har tidligere opstillet toscenarier som følge af krisen: Dels en tendenstil faldende priser (deflation) i Europa. Dels etpres på reguleringer af det finansielle system.10 Politisk Horisont


tekst ida tekst ruge-andersen rene gyldensteen foto lars foto hauschildt das büro”Den region, der førstbliver bæredygtig, bliverblandt vinderne”Konservatives medlem af EPPgruppeni Europa-Parlamentet,Bendt BendtsenØkonomisk krise iEuropa - Temaet varalvorligt, menstemningen var god.Begge dele ser ud til at kunne blive en realitet– eller er det allerede.Netop øget regulering i EU af de finansiellesystemer er et af de spørgsmål, der optagerEU’s regeringsledere i denne tid. Skal vi kommehelskindet ud af den økonomiske og finansiellekrise og redde den hårdt pressede fællesmønt, er der behov for mere samarbejde, ikkemindre. Det syntes at være holdningen blandtoplægsholderne generelt.Vi skal styrke vækstenMen derudover er der behov for at skabe merevækst i Europa.Europa er ifølge Konservatives medlem afEuropa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, faldetbag af dansen i forhold til asiaterne. Vi erblevet ”verdensmestre i livsstil” med formange skattenydere og for få skatteydere. ForOplægsholdere på konferencenmeget velfærd og for lidt innovation, og derforer der behov for at flytte penge fra velfærd tilmere forskning, uddannelse og innovation.Det gælder i Danmark, såvel som i resten afEU.Herudover skal vi ifølge både BendtBendtsen og klimakommissær ConnieHedegaard satse på energi- og ressourceeffektivitet,så vi så vidt muligt kan blive uafhængigeaf de olieproducerende lande, spareudgifter til energi og vinde frem med nye,energi- og klimavenlige teknologier.Ingen tvivl om, at der vil være behov for kulog olie i mange år endnu. Men som BendtBendtsen udtrykte det: Den region, der førstbliver bæredygtig, bliver blandt vinderne.Jesper Berg, Senior Vice President i NykreditPoul Skytte Christoffersen, Danmarks ambassadør i BelgienConnie Hedegaard, KlimakommissærBendt Bendtsen, Konservatives medlem af EPP-gruppen i Europa-ParlamentetPolitisk Horisont 11


EU EUTEMA TEMAinterview bendt bendtsenEU’s fremtidEU’s vejmod en grøn,bæredygtig økonomiPolitisk Horisont er sammen med læserne gået Bendt Bendtsen på klingen og har stilleten række spørgsmål om, hvordan EU kan hjælpe på vej mod en bæredygtig økonomi.Kan vi komme ud af krisen udenat gå på kompromis med måletom at skabe en bæredygtiggrøn økonomi?Ja. Øvelsen går ud på at gennemføre markedsbaseredetiltag, der skubber industrien og detoffentlige i den rigtige retning. At producereenergiteknologi kan give Danmark og Europaen konkurrencemæssig fordel. Vi kan og skalikke konkurrere på timelønnen, men på grønenergiteknologi. Det er altså den bedste vejmod et bæredygtigt samfund, både hvadangår økonomi og miljø.Hvilken målsætning bør EU have, oghvordan kommer vi i mål?Vi kan ikke gøre det alene i Danmark, ogderfor skal vi have vedtaget så meget sommuligt i EU. Jeg mener, at det vigtigste er atspare på energien. Energibesparelser er denmest omkostningseffektive måde at skære iCO2-udslippet, fordi man rent faktisk kanspare penge på energibesparende tiltag. Derer dermed både økonomi og klimahensynforbundet med en satsning på vedvarendeenergi. Derfor bør man til dels vedtage ny lovgivningfor at fremme energibesparelser ogvedvarende energi, samt vedtage et langsigtetmål om en større andel af vedvarendeenergi. Indenfor vedvarende energi er derbrug for gode rammebetingelser, fordiområdet i høj grad bliver præget af private investeringer.Den nuværende målsætning for2020 svarer jo, hvis man er investor, til tirsdagi næste uge. Det er ikke godt nok.Hvilke betænkeligheder findes der iandre lande i forbindelse med skabelsenaf en grøn bæredygtig økonomi?Der er mange! Den økonomiske situation iEuropa fylder meget, og jeg mærker, atøkonomi oftere og oftere bruges som undskyldningfor en bagstræberisk forhandlingsposition,selvom visse tiltag skaber vækstsamtidig med, at det sparer penge og energi.Medlemmer af Europa-Parlamentet, somtidligere har været ambitiøse på energi og klimaområdet,er i dag bange for, at de økonomiskekonsekvenser af et givet tiltag, bliver forstore. En anden hindring er den store afhængighedaf fossile brændsler. Kul fylder stadigmeget i flere lande. På sigt ser jeg os gerne frifor fossile brændsler, men faktum er, at denstatsstøtte der i dag gives til fossile brændslerlangt overgår den, der gives til vedvarendeenergi. Visse lande er stærkt afhængige affossile brændsler, og det er svært at komme12 Politisk Horisont


tekst tekst bo skjøtt rene linneberg gyldensteen foto foto colourbox das büroDet gør EU for at forbedre den grønne økonomiEU’s produktpolitikEU har fastsat standarderfor energiforbrugendeprodukter. Dethar bl.a. betydet enudfasning af glødepæren,krav til fjernsynsstrømforbrug understandby-tid, pumpersenergiforbrug og megetmere. Disse krav vil i2020 medføre årligeenergibesparelser på341 TWT svarende tilenergiforbruget i Storbritannieneller Italien.CO2-kvotehandelssystemEU’s kvotehandelssystem medfører, at manskal betale for at udlede CO2. For hvert tonCO2 virksomhederne udleder, skal manbetale for det. Der er tale om et markedsbaseretinstrument, der betyder at CO2-prisenkan stige og falde, alt efter hvor meget derbliver forurenet. Jo mere der bliver forurenet,jo dyrere vil det blive at forurene. I forbindelsemed krisen er den industrielle produktionfaldet, og dermed er det blevet billigereat forurene. En høj CO2-pris skaber incitamenttil energibesparende eller klimavenligetiltag, og fordi man kan handle kvoter, bliverdet muligt at gennemføre disse tiltag der,hvor det bedst kan betale sig.20-20-20 målsætningenEU har vedtaget at 20-20-20 målene om, i år 2020, atnedbringe CO2-udslippet med 20%, øge andelen af vedvarendeenergi til 20% af energiforbruget, samt forbedreenergieffektiviteten med 20%. De to første målsætningerer bindende, mens den sidste, bl.a. pga. vanskelighedermed at måle energieffektivitet, er en ikke-bindende målsætning.EU har forpligtet sig til at øge CO2-målsætningentil 30%, i tilfælde af en international klimaaftale. Det harlænge været diskuteret i Bruxelles, hvilke målsætningerman skal have efter 2020. Desuden behandler Europa-Parlamentet og Rådet for tiden et direktivforslag om energieffektivitet.Connie Hedegaard har hjulpet til med, at fåvisse klimahensyn indarbejdet i Kommissionens forslag,mens Bendt Bendtsen på nuværende tidspunkt er dybtengageret i arbejdet med forslaget i Europa-Parlamentet.udenom. I EU er det sådan, at landene selvbestemmer hvilken energiform, de bruger, ogsådan bør det også være. Uanset om du er tilkul eller atomenergi, så bestemmer landetselv! I de tidligere kommunistiske lande harman ikke set noget incitament til at skærened på anvendelsen af den billige kul. Manhar ikke nået samme økonomiske niveau somandre vestlige lande og har brug for den billigeenergiform for at kunne hjælpe både industrienog de private på vej. Faktum er dog, atman selv i Polen har fået øjnene op for dengrønne økonomi, idet man er ved at indføre etmarkedsbaseret energisparesystem efterbl.a. dansk forbillede.Hvilke muligheder har det danske EUformandskabfor at skubbe til den grønnedagsorden?Der ligger et stort ansvar på det danske formandskabsskuldre. Embedsværkets prioriteterer formentlig ikke at skabe unødigeproblemer, og det kan være en målsætning isig selv at få forhandlet et direktiv på plads.Den fælde skal ministrene passe på ikke atfalde i! Der er brug for meget konkrete målsætninger,bl.a. på det nye direktiv om energieffektiviseringer.Det kæmper jeg hårdt for iEuropa-Parlamentet, og det gør Konservativepå Christiansborg også. De seneste år er dengrønne dagsorden blevet mere og meretydelig i de enkelte politikområder, såansvaret hviler faktisk på alle de danskeministre. Som formandsland vil man gernevære diplomatisk, men det er også reglen, atformandslandet får lov til at gennemtrumfeet par af sine store prioriteter.Hvilken rolle kommer atomkraft til atspille i de kommende årtier?Atomkraft spiller fortsat en stor rolle i Europa.Det er primært i Frankrig, men EU kan og skalikke forbyde atomkraft. Man skal selvfølgelighave EU-lovgivning for atomkraftværkernessikkerhedsstandarder, hvilket selvfølgeligkan være med til at fordyre værkerne.Tyskland, der har taget beslutning om atudfase atomenergi, vil gerne have strammesikkerhedsstandarder, så de ikke behøverimportere billig atomenergi fra Frankrig.Frankrig er selvfølgelig af en anden opfattelse.Jeg er dog skuffet over, at der går så mangeEU-penge til atomkraft. Atomkraft har joværet rentabel i årtier, så det burde ikke værenødvendigt med støtte, der formentlig kunnegøre større gavn inden for vedvarende energi.Politisk Horisont 13


EUTEMAepp-konferenceKansler Angela Merkel (CDU)tordner for politisk mod oghandling fra talerstolen.Med Merkel og Sarkozy tilEPP-kongres i MarseilleDen konservative partigruppe i Europarlamentet og gruppens partiorganisation, EPP, holdt 7. til8. december sin kongres i den franske middelhavsby Marseille. Blandt deltagerne var Europasmest indflydelsesrige makkerpar lige nu, Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy og Tysklands forbundskansler,Angela Merkel.De to europæiske toppolitikerehavde valgt at møde op iMarseille samme dag, som derom aftenen var topmøde iBruxelles med henblik på attræffe historisk beslutning om øget finanspolitisksamarbejde i EU. Man fornemmedederfor et ”historiens vingesus” over konferencecentret,inden ankomsten af de to regeringschefer.Efter et lukket møde for stats- og regeringschefersamt partiledere, hvor også LarsBarfoed deltog, kom tidspunktet, hvor”Merkozy” trådte ind i plenarsalen. Begge re-geringschefer opridsede den historiskebaggrund for det europæiske samarbejde, atEuropa som Merkel udtrykte det ”er vokset udaf århundredes krige”, og at det nu er vigtigereend nogensinde at stå sammen om at træffede nødvendige beslutninger for EU’s – ogeuroens overlevelse.14 Politisk Horisont


tekst ida ruge-andersen tekst rene gyldensteen og martin dahl foto foto das büro eppPræsident Nikolas Sarkozy (UMP) var påhjemmebane og talte ligesom Merkel medalvorsord, mens Europaflaget og Tricolorenstod side om side i baggrunden.Kongressalen i Marseilles var fyldt til bristepunktet tilEPP-topmødet.Sarkozy lagde ikke skjul på, at bliver derikke indgået en aftale om styrket finansieltsamarbejde i EU, falder det europæiske samarbejdefra hinanden. Han lagde derfor hellerikke skjul på, at man fra tysk og fransk sideville arbejde for en traktat ”for de 27”, men erparate til at gå sammen alene i klubben af de17 eurolande. Dog er de lande, der har lyst tilat være med, velkomne. Europa har brug forbeslutninger nu, understregede han.Merkel understregede, at der er behov formere EU og tættere samarbejde i dekommende år, hvis EU skal gøre sig gældendei en verden af 7 mia. mennesker og øget globalkonkurrence. Men hun lagde heller ikke skjulpå, at det kommer til at tage flere års hårdtarbejde at overvinde krisen. Der er ingensnuptagsløsninger.Samtidig undskyldte hun den delviseenegang over for de lande, der endnu ikke ermed i euro-samarbejdet. Men understregedeogså – på linje med Sarkozy – at man fra EU’sside er nødt til at vise handling nu. ”Vi er nødttil at vise omverdenen, at vi finder løsninger”,afsluttede hun.European People’sParty (EPP) – deteuropæiske parti,som Det KonservativeFolkepartier en del af.Læs mere på side17, hvor PolitiskHorisont beskrivervores europæiskeparaplyparti.Et sjældent kig ind i Europas kommandocentral. 27 landeskonservative ledere - heraf 16 statsoverhoveder og regeringsledere- aftaler strategien inden EU-topmødet senere på dagen- det vigtigste topmøde i meget lang tid. Ved modsat bordendesidder partiformand Lars Barfoed.EPP-kongressen er på vej til at gå i gang. Prominent udsnit afkonservative partilederkolleger med premierminister DonaldTusk (Polen), kansler Angela Merkel (Tyskland), præsidentNicolas Sarkozy (Frankrig), kommissionsformand José ManuelBarosso (EU), præsident Traian Bâcescu (Rumænien), premierministerPedro Coelho (Portugal) og premierminister LawrenceGonzi (Malta).Politisk Horisont 15


EUTEMAmarseillestekst ida ruge-andersen og martin dahl foto iriepp-konferenceFhv. Minnesota-guvernør frem til 2010og for en periode også præsidentkandidatTim Pawlenty drøftede sammen medviceformand Judy van Rest, tænketankenIRI og Lars Barfoed blandt andet fremtidenfor det europæiske eurosamarbejdeunder EPP-kongressen i Marseille.Barfoed mødte T-PawEuropas mest indflydelsesrige parti, European People’s Party (EPP), tiltrækker opmærksomhedfra hele verden – ikke mindst USA. Fx var forhenværende guvernør og præsidentkandidat TimPawlenty delegationsleder for tænketanken International Republican Institute (IRI), som også hørtetil blandt kongressens gæster.Tænketanken arbejder aktivt for udbygning afdemokrati og frihed overalt i verden. En centraldel af arbejdet er at udveksle erfaringer mednærtstående demokratier, og det var derfornaturligt for Tim Pawlenty – som blandt sine tilhængereoveralt i USA kendes under det kammeratligesynonym T-Paw – at invitere Lars Barfoed, som leder afDanmarks medlemsparti i EPP, til en samtale om udviklingen iEuropa og Nordafrika,Tim Pawlenty gav samtidig sin vurdering af det kommendepræsidentvalgår i 2012 og lagde ikke skjul på sin støtte til Massachusetts-kandidatenMitt Romney, som Pawlenty vurderedehavde de største muligheder for, at republikanerne kan vindevalget over præsident Barack Obama. Den formelle afgørelseom, hvem republikanernes præsidentkandidat bliver, træffespå konventet i Tampa, Florida, i august 2012.International Republican Institute (IRI) –en amerikansk tænketankIRI er en nonprofit, tværpolitisk organisation forpligtet til at fremmefrihed og demokrati i hele verden ved at udvikle politiske partier, offentligeinstitutioner, åbne valg, god regeringsførelse og retsstaten.Tænketanken er etableret i 1983 på initiativ af Ronald Reagan.Hvilken type arbejde udfører IRI?IRI udbreder demokrati gennem træning af frivillige eksperter frahele verden i politisk forståelse, at være kandidat, god regeringsførelsei praksis, udvikling af civilsamfundet, folkeoplysning, politiskledelse, valg mv.16 Politisk Horisont


tekst xenia hesting foto colourboxhvad er epp?EUTEMAeppEuropæisk, konservativ politikformulering -Det Europæiske FolkepartiDet Europæiske Folkeparti, EPP,er navnet på den europæiskefamilie af partier, der bekendersig til den konservative ideologi.EPP er et paneuropæisk partimed medlemmer fra hele Europa, ikke bareEU. I Europa-Parlamentet har den tilhørendeEPP ‘gruppe’, som det hedder i EU-jargon, eksisteretnærmest siden parlamentet blevdannet i 1952.I Europa-Parlamentet er EPP den størstegruppe. Der er 264 (36 pct. af alle MEP’ere)medlemmer af EPP gruppen, hvorimod dennæststørste gruppe, S&D (i mundtlig tale socialisterne)kun har 184 mandater. EPP’sstørrelse gør gruppen til parlamentets mestindflydelsesrige. Også en stor del af EU Kommissionensmedlemmer kommer fra partier,der er medlem af EPP, og kigger man udoverdet politiske landskab, som det ser ud i dag,tegner EPP sig også for størstedelen af statsogregeringscheferne. Europa-Parlamentetsnuværende formand, Jerzy Buzek, Rådetsformand, Herman van Rompuy og EU Kommissionensformand, José Manuel Barroso,tilhører også EPP familien. EPP er ikke til atkomme udenom, hverken når man taler om destore historiske strøg i Europa, eller når detkommer til nutidens diskussioner omEurokrise.EPP i det dagligeNår Europa-Parlamentet arbejder, sker det påden måde, at der udpeges er en ordfører forparlamentet, der skal formulere parlamentetsholdning. Hvis det er almindelig lovgivningsprocedure,og altså et område hvor parlamentethar medlovgivningsmagt, skal han ellerhun også forhandle det endelige (og af parlamentetvedtagne) lovgivningsstykke på pladsmed Rådet og Kommissionen. Hvis han ellerhun er fra EPP, udpeger de andre grupper enskyggeordfører, der skal forhandle på deresvegne, ligesom EPP gør det, hvis ordføreren erfra et andet parti. Ordføreren udarbejder etforslag, som så bliver forhandlet i udvalg medskyggeordførerne fra de andre partier. Herkan det have stor betydning, og giver i detdaglige arbejde stor indflydelse, at forhandlemed de andre grupper på vegne af EPP. Ogsom enligt dansk konservativt medlem kanEPP øge ens indflydelse relativt, fordi man iforhandlinger med andre grupper, forhandlerpå vegne af 264 Europa-Parlamentarikere.Parallelt med arbejdet i udvalgene, foregårder i gruppen en forhandling om politikformuleringenpå den måde, at medlemmerne afudvalg, der har relativt nærtbeslægtedeområder, samles i arbejdsgrupper før udvalgsmøderog diskuterer sagen. Derudover bliverspørgsmål, som der er uenighed om, vendt tilgruppemøder, hvor alle EPP medlemmerdeltager. Gruppemøderne finder sted ca. engang om ugen. Arbejdsgrupperne, såvel somde forskellige udvalgskoordinatorer og EPPordførere, afrapporterer til disse fælles gruppemøder.På den måde finder man frem tilgruppens linie. Til afstemningerne bliver derså lavet en vejledende stemmeliste til EPPmedlemmerne.EPP historiskEPP har historisk set haft stor indflydelse påEuropa og EU. Nogle af de mest prominenteeuropæiske politikere gennem historien,såsom Konrad Adenauer og Robert Schuman,der begge var med til at genopbygge Europafra ruinerne af 2. Verdenskrig, har tilhørt EPP.Europa-Parlamentet har sin oprindelse somKul og Stål unionens ”Forsamling”, der indtil1970 kun havde en rådgivende funktion, ogaltså ikke havde nogen indflydelse på lovgivningen.Allerede dagen efter at Forsamlingenhavde sit første møde i 1952, samlede EPPmedlemmerne sig uformelt, og i 1953 vedtogparlamentet, at man kunne samle sig efterpolitisk orientering. Kristendemokraterne frade dengang seks medlemslande Tyskland,Frankrig, Italien, Belgien, Holland og Luxembourgbesluttede sig for at sidde samlet i Parlamentet,ligesom de to andre politiskefamilier på det tidspunkt, socialisterne og deliberale.Sidenhen er partiet gået fra at værespecifikt kristendemokratisk til at orienteresig bredere mod konservative og centrumhøjrepartier og politikere i Europa. I Danmark erbåde de Konservative og Kristendemokraternemedlemmer af EPP, selvom det kun er deKonservative, der har et medlem i Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet er den eneste overnationaleforsamling, hvor medlemmernesamles efter ideologiske skel og ikke er organiseretefter nationalitet. I praksis fungererEPP i parlamentet som en koalition mellemcentrum-højre orienterede politikere. Med264 medlemmer fra 27 forskellige lande sigerdet sig selv, at der vil være en del uoverensstemmelser,der en gang i mellem skal overkommes.Der er for eksempel stor forskel påen italiensk konservativ og en dansk konservativ,når det kommer til hvor stor en indflydelseman synes religion skal have i detdaglige liv, og forskellen bliver endnu tydeligerei sager, som for eksempel stamcelleforskning.Her er der klare kulturelle og nationaleskel mellem EPP medlemmerne. Til gengældkan et enigt EPP få rigtig meget igennemEuropa-Parlamentet.Politisk Horisont 17


EUTEMAinterview lene esperseneu formandskab6 Spørgsmåltil EU-ordførerLene EspersenTag jer sammenGrækenland!Hvad er for dig at se den vigtigste opgaveunder dansk EU-formandskab?Det bliver at få bragt EU´s flerårige budget (2014-2020) så tæt på en aftale som muligt. Det bliver etstort slagsmål om især niveau – skal budgettet værestørre, neutralt eller lavere – ligesom ambitionsniveauetfor en reform af landbrugsstøtten og regionalfondenebliver et debatemne.Vi konservative kæmperfor et budget med mådehold. Når medlemslandene spænder livremmenind, skal EU også. Desuden ønsker vi at få nedsat landbrugsstøtten ogbruge pengene til mere grønne og miljørigtige investeringer. Det er ikkenogen hemmelighed, at alle lande vil sidde med lommeregneren og sepå, hvad man nationalt får ud af det. Vi vil kæmpe for, at vi ikke længereskal betale for den rabat de andre rige lande ,f.eks. England og Sverige,får – vi vil ikke finansiere deres rabat og kræver derfor den danskebetaling nedsat med 1 mia. kr.18 Politisk Horisont


tekst lone tekst vibe nielsen rene gyldensteen foto mads foto stahlschmidt das büroPrioriteterunder danskEU-formandskabVil Danmark have nogen indflydelse påslagets gang, eller vil det hele alligevel blivebesluttet af ”de to store” – Tyskland ogFrankrig?Vi får rollen som ”honest broker” i forhold til at fåparterne til at mødes. Faktisk er der tradition for, at smålande ofte agerer mere effektivt end store lande somformandskabsland. Vi er dog udfordret af, at Frankrighar præsident- og parlamentsvalg i samme periode- hvilket betyder, atstore beslutninger først kan træffes efter de to valghandlinger.Hvad vil vores forbehold betyde for håndteringenaf formandskabet?Vi er i forvejen sat ud på et sidespor i eurosamarbejdet– hvor Eurogruppen mødes og træffer beslutninger.Dels regelmæssigt forud for ECOFIN-mødernefor økonomi- og finansminstre, og dels forud for topmøderne.Det forstærkes nu, hvor Eurogruppen påbegynderplanlægning af egne topmøder!På forsvarsområdet er vi pga. forbeholdet også tvunget til at overladedet til de andre lande i troikaen (Polen og Cypern) at tage sig af forsvarsdimensionen.En del af formandskabsrollen er dog i forbindelse medLissabontraktaten allerede overdraget til EU´s høje repræsentantCatherine Ashton.I forhold til politi- og retssamarbejdet (RIA) vil vi fortsat sidde i formandsstolen– men blander os ikke i debatter, der er forbeholdsramt.Hvordan vil konflikten mellem deøkonomisk ansvarlige nordeuropæiskelande og de økonomisk uansvarlige landespille ind under det danske EU-formandskab?Vi må insistere på, at six-pack’en, dvs. de seks EUinitiativer,der strammer op på den økonomiskestyring og gør dele af reglerne obligatoriske, så allelande skal føre en ansvarlig økonomisk politik, gennemføres – og at ”deteuropæiske semester”, hvor alle EU-landes økonomi ses efter isømmene, og som første gang gennemføres under dansk formandskab– bliver en succes.Situationens alvor er til at tage at føle på – og med nye regeringer isåvel Grækenland som Italien – er der basis for fornyet tillid til, at politikernei disse lande efterlever deres løfter til EU og de finansiellemarkeder.Bør Danmark sammen med de øvrige medlemslandelægge pres på Grækenland, for atde træder ud af euroen?Nej, vi skal holde fast i, at alle lande skal føre enansvarlig økonomisk politik. Grækenland skal gennemføreoffentlige besparelser, udmønte enorme privatiseringeraf en ineffektiv offentlig sektor, fjernesnyderiet i deres skattesystem der er massivt, hævepensionsalderen og holde politikerne fast på deres løfter. Vi er ikke medi euroen og kan derfor ikke pådutte eurolandene holdninger om medlemskreds.Hvad er de europæiskefremtidsudsigter – er detikke bare et spørgsmålom tid, førend vi bliveroverhalet indenom af fxKina og Indien ellerandre af de nye vækstøkonomier?Vi må forberede os på, at såvelde asiatiske lande med Kina og Indien i spidsen,som sydamerikanske lande og nogle afrikanskelande vil have højere vækstrater end Europa ogUSA, og at den økonomiske overvægt, som voresdel af verden har haft, vil forskyde sig mod øst ogsyd. Men I takt med at disse landes velstand stiger,vil der ske både et øget lønpres og et pres fra befolkningerneom velfærdsforbedringer, og det viløge disse landes økonomiske forpligtigelser. Viskal holde fast i at arbejde for fair konkurrencegennem en ny Doha-runde med mere fri verdenshandel,arbejde for at få gennemført flere offentligeudbud i f.eks. Kina og Indien, hvor vi kan bydeind med meget – så vi bruger deres økonomiskevækst til at skabe vækst i vores verdensdel. Viskal OGSÅ omstille vores økonomi til mere viden,innovation og udnytte de styrker vi har – f.eks.tværfagligt og kreativt.Vi er ikke hægtet af væksttoget –men skal se i øjnene, at mageligheden– med korte arbejdstider oghøje lønninger – ikke kan fastholdes.Vi skal være mere produktiveog arbejde mere.Foreløbige fokusområderunder dansk EU-formandskab• Forhandlingerne om EU’s budget efter 2013• Genskabe vækst i EU og sikre en holdbar økonomi• Klima & energi, bl.a. øget energieffektivitet• Miljø og fødevarer, herunder reform af landbrugspolitikken• Det retlige samarbejde (her har Danmark dog forbehold)• Udvikling af den fælles udlændinge- og integrationspolitik• EU i verdenPolitisk Horisont 19


EUTEMAconnie hedegaardklumme”Det er vigtigt at understrege, at det her ikkekun handler om en fremtidig regning, vi kansamle op engang om ti år, når det igen går bedre.Det koster her og nu.”Importeret energihæmmer Europas vækstMed lanceringen af World Energy Outlook-rapporten for 2011 står det klart, at klima- og energiområdeter vigtigere end nogensinde. Der bør satses yderligere på beskatning af forurening ogressourceforbrug, lyder det fra dette nummers klummeskribent, Connie Hedegaard.Denne uge faldt mit møde med kollegernei Kommissionen sammenmed Det Internationale Energiagenturs(IEA) lancering af denårlige World Energy Outlook-rapport. Og diskussionenaf Kommissionens årlige vækstanbefalingertil medlemslandene kunne næppehave fået et mere passende bagtæppe.World Energy Outlook 2011World Energy Outlook 2011 er ikke ligefremopløftende læsning, men rapporten cementerer,at klima- og energiområdet er så vigtigtsom nogensinde, når vi taler strategier forvækst. I overskriftsform lyder konklusionerne,at CO2-forureningen og det globale energiforbrugstiger, olien bliver dyrere, og prisen for atomstille energisektoren vil stige, jo længere viventer: For hver dollar vi undlader at investerefør 2020, bliver vi nødt til at bruge yderligere4,3 dollars efter 2020 for at kompensere forden ekstra forurening.Det er indlysende, at vi bør tage den slagsseriøst i en krisetid, ikke mindst i EU. Og det ervigtigt at understrege, at det her ikke kunhandler om en fremtidig regning, vi kan samleop engang om ti år, når det igen går bedre. Detkoster her og nu. Fossil energi har de sidste treår tegnet sig for godt en fjerdedel af EU’ssamlede import og er dermed en af hovedårsagernetil, at vores underskud på handelsbalancenmed resten af verden har nået ettrecifret milliardbeløb. I euro.Grønne industrier i Europa i vækstHvert år poster vi milliarder og atter milliarderi Mellemøstens olieregimer, i Rusland ogdiverse kulproducerende lande rundt om iverden - penge vi kunne have investeret iEuropa. I energirenovering af offentligebygninger, for eksempel, hvilket både villesænke energiregningen på sigt og give etskub til vores hårdt trængte byggesektor.Eller i vindmøller og bedre elnet, hvilketkunne styrke såvel forsyningssikkerhedensom en af vores industrielle styrkepositioner.Det er værd at bemærke, at de grønne industrieri Europa har trodset krisen. Beskæftigelseni disse sektorer er vokset med flerehundrede tusinde job, siden krisen begyndte i2008, og nærmer sig efterhånden den europæiskebilindustris.Øget beskatning på forurening ogressourceforbrugHvad kan de enkelte regeringer gøre for at fågang i væksten? En af de anbefalinger til medlemslandene,Kommissionen vil præsenteresenere på måneden, vil være at kigge på,hvordan beskatning kan bruges til at drivetingene i den rigtige retning. Dels ved at medlemsstaterneøger skatten på forurening ogressourceforbrug mod i stedet at lempeskatten på arbejde.Dels ved at enes om en mere målrettetfælles minimumsbeskatning af benzin ogdiesel, sådan som Kommissionen har foreslået.Det har vi ikke råd til midt i en krise, lyderkritikken. Men skattesystemet ændresallerede i øjeblikket rundt om i medlemslandene.Og vi får helt sikkert ikke mere vækstved at øge prisen på arbejde, hvilket er præcisdet, der sker, når man øger skatten på arbejde.Så spørgsmålet er snarere, om vi har råd til atlade være.20 Politisk Horisont


tekst connie hedegaard, tekst eu-kommissær rene gyldensteen for klima foto das scanpix büroPolitisk Horisont 21


EUTEMAgæstepentekst europaminister nikolaj wammen foto um.dkeu formandskabDansk EU-formandskabi en krisetidDramaet omkring den europæiske gældskrisekører på de højeste nagler. Politikere og investorerbåde i og uden for Europa følger kursudviklingentæt på europæiske landes statsobligationer.Gældskrisen og vanskelighederne i eurozonen udgør en”eksistentiel trussel” mod Europa, som kansler Merkel harudtrykt det.Derfor bliver gældskrisen også rammevilkåret for detdanske EU-formandskab, som begynder den 1. januar. Forregeringen er det imidlertid magtpåliggende at sikre, at EU også bliver istand til at forfølge en mere langsigtet vækst- og genopretningsdagsordentil gavn for de europæiske borgere.Til det formål vil regeringen forfølge en række overordnede mål fordet danske EU-formandskab. For det første bliver det nødvendigt at fåbragt orden i de europæiske husholdninger. Sagt ligeud så skal der merestyr på butikken. Gældskrisen kan forståeligt nok kun løses, hvislandene stopper med at oparbejde gæld og vender underskud tiloverskud. Vi har netop vedtaget nye styrkede budgetregler, og de skalgennemføres for første gang under det danske formandskab. Detkommer bl.a. til at dreje sig om bedre procedurer til at overvåge EUlandenesøkonomier, gennemførelse af strukturreformer og øget budgetdisciplini medlemslandene. Et reduceret, men stadig vækstfremmendeEU-budget for perioden 2013-2020 vil også stå højt på voresdagsordenMere vækst skal kombineres med økonomisk mådehold.I 2012 fejrer Det Indre Marked sin 20 års fødselsdag, og det har væreten enestående vækstmotor for Europa, som nu har brug for et serviceeftersyn.I de første 10 år alene skabte Det Indre Marked 2,5 mio.ekstra jobs og bidrog med 6,7 trillion kr. i ekstra velstand svarende til44,500 kr. pr. EU-familie. Udviklingen de sidste 10 år har imidlertid ikkeværet tilsvarende imponerende. Inden årets udgang vil Kommissionenfremlægge en samlet pakke med 12 konkrete initiativer, der skalforbedre forretningsklimaet i Europa bl.a. ved at reducere de bureaukratiskebyrder for små- og mellemstore virksomheder, øge forbrugersikkerheden,når vi handler på nettet og gøre det billigere for os at ringe påmobilen i udlandet. Desuden ligger der også et vigtigt forslag klar tilvedtagelse om et EU-patent, som europæiske virksomheder harefterlyst i årtier. Det danske formandskab vil sætte turbo på forhandlingerneom disse vækstfremmende initiativer, herunder også bilateralehandelsaftaler mellem EU og tredjelande, idet øget samhandel ervigtigt for at gå gang i væksten igen.Et tredje væsentligt mål for regeringen handler om en grøn vækstdagsorden.En dagsorden, der kan fremme Europas omstilling til engrøn økonomi og fastholde vores forspring inden for en række grønnesektorer. EU bliverLene Espersenoverdrager dele afsit Udenrigsministeriumtil NikolajWammen, og vioverdrager“gæstepennen” iPolitisk Horisonttil den ny europaminister.Selvom krisen kradser i EU, og situationeni en række EU-lande balancererpå en knivsæg, må vi i EU ikke misteoverblikket og glemme de mere langsigtedeudfordringer.nødt til at gøre enekstra indsats for atbevare forspringet pådet grønne område.Hvis vi sidder påhænderne her,risikerer vi, at videnstungearbejdspladser og højteknologiskeforskningskompetencer flytter til andre lande,som bedre forstår at investere i omstillingentil en grøn økonomi. Det undgår vi kun ved attage udfordringen med grøn vækst langt merealvorligt. Og her kan blandt andet et direktivforslagom energieffektivitet være med til atsikre, at vi bevarer arbejdspladser i Europa. Viskal huske på, at fælles EU-regler, der gælderfor 500 mio. europæere har langt større effekt,når det drejer sig om klimaudfordringen ogdet grønne område, end danske regler, dergælder for 5,5 mio. danskere.Revision af Schengen-samarbejdetSom en fjerde væsentlig opgave kommer detdanske EU-formandskab til at agere fødselshjælperfor en række vigtige tiltag inden forretlige og indre anliggender. Som bekendtknirkede det i Schengen-samarbejdet, da DetArabiske Forår blussede op i starten året ogsendte tusinder af nordafrikanske flygtningemod Europa. Flygtningepresset på Sydeuropaskabte spændinger mellem EU-landene,ligesom den illegale indvandring fra Tyrkietindover grænsen til Grækenland blotlagdekæmpe mangler i den græske asylmodtagelse.Under det danske formandskab får vi en realistiskchance for at opnå en revision og opstramningaf Schengen-samarbejdet, og denbold skal et dygtigt dansk formandskab evneat gribe og drible i mål.Selvom krisen kradser i EU, og situationen i enrække EU-lande balancerer på en knivsæg, måvi i EU ikke miste overblikket og glemme de merelangsigtede udfordringer. Verden står ikke stille,mens EU bakser med gældskrisen. Regeringenvil – forhåbentligt i konstruktivt samarbejdemed Det Konservative Folkeparti - gøre sityderste for at styrke det europæiske samarbejde.Både på det korte og det lange sigt.22 Politisk Horisont


tekst søren mølgårdkort nytInformer osEr du flyttet, eller har du fået ny mailadresse?Husk at give partikontoret besked via mail på:medlem@konservative.dk.Studietur til EUI foråret arrangerer partiet igen en afde meget populære studieture til EUog Bruxelles. Til den sidste studieturi november var mere end 50medlemmer på venteliste for atkomme med – så vær hurtig, nårinvitationen kommer.PartiprogramkonferenceAlle vælgerforeninger erinviteret til partiprogramkonferenced. 28. januar2012. Her tages for alvorhul på, hvad det nye partiprogramskal indeholde.Alle vælgerforeninger dersenest d. 31. december harindsendt et høringssvar tilpartiprogrammet, får automatisktid på talerstolen.Du kan som medlemtilmelde dig konferencenvia nettet på ”MitC”. Konferencenafholdes påSjælland.Vores nye kontorNyt telefonnummerSamtidig med flytningen får partikontoretnyt telefonnummer, nemlig 33 37 43 44.Partiets centrale mailbokse -info@konservative.dk,medlem@konservative.dk, webmaster@konservative.dk- kan benyttes helt som normalt fremover.Partikontoret flyttertil ChristiansborgPrimo januar flytter de partiansatte,som har haft arbejdsplads i Nyhavn4, til Christiansborg for fremover atdele kontorer med de ansatte ipartiets pressetjeneste. Partikontoretsnye adresse er: Det KonservativeFolkeparti, Christiansborg, 1240København K.Som noget nyt vil der ikke være friadgang til partikontoret, hvilketskyldes sikkerheden på Christiansborg.Har man et ærinde på partikontoret,er det således nødvendigtat aftale et møde i et par dage iforvejen.Åbningstideromkring jul og nytårPartikontoret holder ferielukket fra den19. december til og med den 8. januar2012. Vi åbner igen for telefonisk ogelektronisk henvendelse mandag den 9.januar 2012.Glædelig julog godt nytårVi ønsker allevores læsere rigtigglædelig julog godt nytår.Politisk Horisont 23


tekst christoffer buster reinhardt foto magnus guldbrandseneuropamesseEUTEMAunge og euEU rykkede indpå NationalmuseetHvad er det der EU egentlig for noget? Laver de overhovedet noget i Bruxelles?Spørgsmålene var mange da Konservative d. 28.november, sammen med en række andrepartier og organisationer, deltog i årets Europa-Messe, arrangeret af Europa Nævnet.Iår var messen lagt på Nationalmuseet iKøbenhavn. Netop den placering kunneet par sarkastiske EU-skeptikere ikke dysig for at kommentere. Til det måtte Konservativesudsendte svare, at det ermeget naturligt for et museum at forbindefortiden med nutiden for at skabe fremtiden.Og netop det internationale udsyn er et afgrundprincipperne i konservatismen.Europa-Messen får årligt besøg af omkring1000 folkeskoleelever. Konservatives medarbejdereog frivillige stod traditionen tro klarmed grøn saftevand, popcorn samt euro-chokolademønter.Men intet er gratis i denneverden, heller ikke de søde sager hos Konser-vative. Derfor måtte eleverne, for at få fingre ide søde sager, først svare på et par spørgsmålom EU. Kunne de ikke umiddelbart svare, blevde sendt ud på messen for at finde frem til detkorrekte svar. Når svaret så var i hus kunnede, forhåbentligt klogere på EU-stoffet,komme tilbage til den konservative stand ogfå deres velfortjente præmie.Radikale spørgsmålBlandt Konservatives frivillige var der hurtigtet spørgsmål, som viste sig mere populærtend de andre. Det var spørgsmålet: ”Hvormange medlemmer har De Radikale af Europaparlamentet?”.Kunne eleverne ikke svaretpå netop det spørgsmål, var konservatives frivilligeikke sene til at fortælle eleverne, hvorde helt sikket ville kunne finde svaret. ”Prøv atspørg over hos vores nabostand med delyserøde balloner” lød det hjælpsomt. Voresnaboer fra Det Radikale Venstre, med delyserøde balloner, tog joken med et smil ogeleverne kom glade tilbage til Konservative ogråbte i kor: ”Nuuul”.Vi har på side 26 samlet et udvalg af despørgsmål, vi gav til eleverne på Europa-messen.Test din egen viden om EU og se om denville have rakt til at overbevise de ”skrappe”frivillige på den konservative EU-stand.Politisk Horisont 25


kryds og tværsHvilken konservativpolitiker, der sad iEuropaparlamentet i1984-1994, blev kendtfor at føre valgkamp ien lille bil, der varudformet som enmariehøne medtilnavnet "Marollen"? Løsning fraPolitiskHorisontnr. 3 2011 Indsend dit svarHvilken landsby iLuxembourg blev imidten af firserneverdenskendt, da enaftale mellem fem EFlandeblev underskrevetpå et nærtliggendeskib? Konkurrencen er kun for medlemmer af partiet.Der trækkes lod blandt de indsendte svar d. 12. januar 2012. Du får direktebesked,hvis du har vundet. Vi trækker lod om 5xpladser inkl. mødeforplejningtil den store Partiprogramkonference d. 28. Januar 2012(transport på egen regning).Vindere fra sidste nummer:Tillykke til Lis fra Årslev, Peter fra Thyholm og Preben fra Mariager somalle får tilsendt et eksemplar af Kurt Strands nye bog om Poul Schlüter.kryds & tværsPolitisk Horisont 27


OPENEUTEMAFORBUSINESS?ID-nummer 42441Vi skal i højere grad se udenlandskarbejdskraft, udenlandske investeringerog det, at dygtige danskere og virksomhederetablerer sig uden for landetsgrænser, som en ressource. En ressource,som vi bevidst og målrettet skal udnyttefor at komme styrket ud af den aktuelleøkonomiske nedturs favntag.> Hvordan? Se DI’s analyser og forslagi pjecen Open for Business: di.dk/shop

More magazines by this user
Similar magazines