TEMADAG KLIMASMARTA ENERGISYSTEM - Energi PRINCIPS

energiprincip.eu

TEMADAG KLIMASMARTA ENERGISYSTEM - Energi PRINCIPS

Side1TEMADAG KLIMASMARTAENERGISYSTEMBARRIERER OCH INSPIRATION TIL HANDLINGDette er et resumé i notatformat af temadagen. Foruden dette vil man også kunne sepræsentationerne fra dagen på hjemmesiden.TEMADAG 3. MARTS 2011 I GÖTEBORGVelkomst v Elin ErikssonInput velkomneKom frem med interessemodsætninger/udfordringer – dette er et forum til sådannediskussioner.INTRODUKTION TIL PRINCIP V CHRISTINA RAMBERG OG LISABOLINC H R I S T I N A RAMBERG – PR O J E K T E TIkke kun løsninger for os i projektet – men gerne få resultater der kan gavne andre/flerestederLøsninger: hvad kan vi gøre? Hvad er mulighederne? Er der noget vi ikke ahr tænkt på, mensom er muligheder?Barrierer – idéer til løsningerScenarier: 2020 – er med for det har man talt om længe. Men det er jo snart. Så derfor2030 og 2050 visionerne med. Langtidsperspektivet.HA3 er fokus på dagens seminar.Der er en del barrierer – en hel række som kommunerne kæmper med. Så hvad kan viegentlig gøre for at skabe fremskridt. Hvilke løsninger kan der findes?Har gjort en oversigt over barrierer – men den oversigt skal uddybes nu indenfor defrskellige sektorområder.Se på forskningsområder, praktik, etc. som bidrag til at finde løsninger.Projektet skal gerne være med til at skubbe på processen – synliggøre barrierer og visemulige løsninger.Se Christina Rambergs præsentation.14. March 2011


Side2L I S A B O L I N – HVI L K E R E S U L T A T E R E R D E R I N D T I L N U?HA1: kortlægning af energisystemet (Göteborg, Aalborg, Frederikshavn).Energisektoren – fjernvarme – elI hvilke sektorer er der muligheder for besparelser, hvor er der størst mulighed/størstpotentiale.Basisår 2007 – der fandtes data.Teknisk mulige potentialer – så må vi se om der er ex økonomiske barrierer, sm gør at manalligevel ikke kan gennemføre forandringen.HA3 – hvilke barrierer og hvordan kommer vi rundt om dem? Have 2050 perspektivet med– ikke stirre sig blindt på kortsigtede barrierer.K O M M E N T A R E RNorge har kommunerne lavet klimastrategier/planer – de skal nu til at føre dem ud i livet.GAS TIL FORDONV. T U L A E K E N G R E NAlle slags er affaldsbaseret – mere miljøvenligt.Anvender eksisterende infrastruktur- 1 barriere: hvem skal begynde? Hvem vil købe en bil hvis ikke der er entankstation? Hvem vil bygge tankstationer hvis ikke der er biler, etc.Løsning: samarbejde! Ex. med taxa, kommuner.Det offentlige Sverige (ex kommuner, kollektive trafik) har en stor mulighed/rolle idette – i denne proces. At være dem, der kick-starter processen.- 2 barriere: teknikudviklingen. Vi kan ikke vente på at der kommer en bedre løsning.Vi må arbejde med det som findes her og nu! Men må selvfølgelig arbejde videremed teknikken så den bliver bedre.Biogas er svær at flytte, svær at lagre.Transport af gas: løsning = flydende gas. Har én station nu. Åbnede 1. oktober 2010.Hvor der er vilje er der vej!! Men det tager tid.De har været undervejs i 15 år. Det er en lang proces.K O M M E N T A R E RKonkurrence med eksisterende system.Selv efter den tekniske løsning er klar, så går der stadig nogle år inden brugen tager fat.Styrmidlerne er afgørende for at der sker noget. Styrmidlerne er forskellige fra land til land.Ex er DONG medejer af fordonsgas – men der sker jo ikke noget i DK.14. March 2011


Side3Biogas: industri affald, slagteriaffald, etc.Tula.ekengren@fordonsgas.seENERGIEFFEKTIVISERING I STORMARKNADER OCH KÖPCENTERV PETTER AR N E S T A D (NO R G E)Green Retail ASÅbnet biogasanlæg i Oslo.Coop I NorgeMiljøvenlige indkøb – konkurrence fordel skal være det miljøvenlige indkøbDen gordiske knude.Byggeriet – den der har udgiften til energibesparende tiltag er ikke dem der får fordel afdet. Bygherre har udgift – beboere får fortjenesten. Det er en fejl i markedet!Meget få tager ansvar – der er heller ikke fokus på mål/opfølgning på energipræstationer.Mange anser at energi omkostningen er fast – og betaler bare. De rådgiver de storebedrifter om at det ikke er en fast omkostning – at det kan mindskes.Løsninger: ex grønne lejekontrakter. Regulering af huslejen i forhold til grønne tiltag.Pris for elektricitet nu oppe omkring ex 1 kr /kwh. Men når man regner med lønsomhed, erdet 25 øre/kwh man regner på. Men dette kunne godt sættes op.Ofte problem: de der tager beslutninger på investerings niveauer er ikke er med iprocessen. De forstår derfor ikke nytten af forandringer. Beslutningstagerne skal kendekonsekvenserne ved de forskellige beslutninger.Det at drifte et indkøbscenter er ikke så dyrt – det dyre er energibrugen som lejerne stårfor/i lejernes arealer. (ex belysning og køling).Dilemma: meget belysning giver meget varme – dvs. behov for øget køling. Dvs. dobbeltenergiforbrug. Køpscentre – kan udnytte overskudsvarme fra køling.Må derfor gå meget konkret til værks for at løse problemer/barrierer.Stille krav til energiforbrug pr kvadrat meter – det er noget nyt som blev prøvet vedmiljøcenteret Lambertseter. (se slide for uddybning)Krav i lejekontrakten om maks. energiforbrug.Er gået længere i kravsspek. end man normalt gør i forhold til krav til bygherrer. Det er ikkenoget quick fix – det er en lang proces, hvor man må stille krav.Hvis reducerer de faste omkostninger – så ikke generere så meget omsætning for at fåsamme overskud/indtjening.Bedre lys – mindre forbrugMail: pa@greenretail.no14. March 2011


Side4D I S K U S S I O NEr der set på transporten til indkøbscentret? Ofte kommer folk i bil, da det jo er storindkøb iet butikscenter.Forbereder p-hus/p-plads til elbiler.Afventer i øjeblikket eksempel på lejekontrakt – hvordan man kan lave tillæg tileksisterende lejekontrakt. En skabelon ville være interessant at se.ENERGIEFFEKTIVT BYGGANDEV. J O A IVA R S S O N, VÄSTRA GÖTALANDSREGIO N E N49 kommuner, Göteborg den største.Bestemte sig for at ville stimulere energieffektivt byggeri – deltog i et projekt, over 3 år.Byggede flere demonstrationsbyggerier.Hindringer:- Incitament- Finansiering- Kundskab og kompetence (arkitekter, ingeniører,e tc)- Politisk viljeDerfor i 2010 – forny projektperiode 3 år m 18 mio kr-ombygning og renoveringSamarbejde/samverkanKommunikation (skal være bedre til at kommunikere resultaterne) ***her kunne vi iPRINCIP arbejde sammen med dem….EU projekt: build with CaRe (Carbon Reduction)Påvirke byplanlængingsprcessenKrav til bygninger – ex at begynde I det offentlige at sætte krav til eget byggeri (ex skoler,sygehuse, etc.)Muligheder:- Samarbejde!- Forankre politiske- Samarbejde nationalt – national styring(?)Næste torsdag - seminar om energieffektivt byggeri. Der offentliggøres en stor nyhed!(være OBS på dette).Der er mange muligheder – så meget handler om vilje! Og samarbejde mellem de der vil –såkan man nå langt.14. March 2011


Side5ENERGIEFFEKTIVISERING VED RENOVERING OCHNYBYGGNATIONV. KA R L ER I K SLYNGE, T R I G O N (DK)arbejder med smarte energiløsningerDet er nyt at vi nu skal arbejde med energiløsninger i DK – for vi har jo kunnet gøre detlænge, men der har ikke været krav eller økonomi i det.Frem til midt 1970’erne for reelle krav til byggeri.Frem til 2006, stadig meget høje værdier. Først derefter at der er virkelige lav-energi krav.Mulige løsninger:- Klimaskærm (isolering og vinduer)- Installationer- Vedvarende energi (solceller, solvarme, etc)Kan gøre det – men har altid målt det på lønsomheden.Har fjernvarme – god løsning. De skal udbygges mere.Men ikke altid fjernvarme er økonomisk – hvis nybyg, så bruger de næsten ikke fjernvarme,så er det ikke lønsomt.Synlighed – signalværdi (integrerede løsninger)Vi har teknologier – de skal bare benyttes.Ex: Gammelt nedslidt tagpap tag. Løsning: Ekstra isolering på tag – tog slanger fragulvvarme og lagde ind i isoleringen på loftet => jordvarme system på taget. Systemet kørt1 år på politistationen i Frederikshavn.Diskussion: lønsomhed!Det vigtigste er at lære folk at bo i et nulenergi hus! Det er ikke som at bo i et gammelthus!Derfor opsat system ti l ”overvågning”.Viser at folk får nyt bad, nymalet, nye vinduer, etc.Kommunikere løsningerne til folk!Løsninger findes – brug de kendte og enkle løsninger ingen grund til at finde nyt smarteuprøvede løsninger. (ex krone vinduer 0,7)RESVANEUNDERSÖKNINGAR – POPULÄRT VERKTYG MEN VADHÄNDER SEN?V. M A T S-OLA LARSS O N14. March 2011


Side6Folk svarer ikke altid sandt – svarer gerne som vi tror spørgeren vil have svar. Hvordan kanvi så stole på spørgeskemaundersøgelser?Hvordan ved man at man har spurgt korrekt? Man får altid et svar – men måske ikke et svarman kan bruge til noget?Stil kun de spørgsmål som du ønsker svar påPointe: gå direkte til forbrugerne /brugerne og spørg om barrierer. Skulle man gå direkte tilborgerne? Have nogle gruppe interviews med borgere om deres oplevede barriere – især exi forhold til byggeri/renovering.Få spar Nord til at finde en gruppe kunder…. (Lisa Bolin har talt om at lave interviewundersøgelser i Göteborg – måske bruge samme skema, så mere ensartet ogsammenlignelige svar…)Hvad opfatter de som lønsomt? Er det kun økonomi? Kan det også være andre ting?? Er detnoget andet der kan motivere? (noget andet praktisk) hvis nu de energirigtige løsningerkunne have andre added services/added value… (dvs. give en ekstra oplevelse/bedre designtil huset eller lign)Der er også en mental barriere.Lignende kan gøres med virksomheder. I stedet for at fundere/desk researche.SUMMERING - GRUPPEDISKUSSIONERH I N D R I N G E R- tradition – vanens magt- kortsigtighed, lønsomhed (hvem regner lønsomhed på en bil, et køkken)- brist på gode eksempler- brist på langsigtighed- brist på samarbejde mellem politikere og tjenestemændB A R R I E R E R- kortsigtet tankegang – lønsomhed- mind-set / hvad der er smart at gøreL Ø S N I N G E R- payoff time, livssykel omkostninger- vis en økonomisk kalkyl på at det kan lade sig gøre- Smartgrid som skal adskille den rene el fra den ”smudsige” el. nu betaler man ligemeget/lidt for al el. Man kan som forbruger ikke se forskel.- I Sverige er Boverket er en hindring i byggebranchen – der er der gode eksempleri DK- Tydelighed i politik – langsigtede visioner14. March 2011

More magazines by this user
Similar magazines