SOCIALRÅDGIVEREN - Dansk Socialrådgiverforening

socialrdg.dk

SOCIALRÅDGIVEREN - Dansk Socialrådgiverforening

Et klart ja til OK13. 92 procent stemte ja tiloverenskomsten, kun 6,3 procent nejSocialrådgiverne har sagt ja til overenskomstresultatetpå det kommunale ogregionale område. Ved urafstemningenom OK13 stemte 92 procent ja til overenskomsten,og kun 6,3 procent stemtenej, mens 1,7 procent stemte blankt.Det stod klart, da alle stemmerne, somfor første gang udelukkende var afgivetelektronisk, var gjort op 29. april.Dansk Socialrådgiverforenings formandMajbrit Berlau er tilfreds medafstemningsresultatet.- Jeg er glad for, at så mange medlemmerhar valgt at godkende overenskomstresultatet.Det er flot, at japrocentener så høj. Jeg ser det klareja som udtryk for en krisebevidsthedblandt medlemmerne og en forståelsefor, at overenskomstresultatet var detmuliges kunst, siger hun.I konkrete tal svarer afstemningsresultatettil 3136 ja-stemmer, 216 nejstemmerog 57 blanke stemmer.Majbrit Berlau advarer dog imod attro, at socialrådgiverne i mange år fremovervil acceptere reallønsnedgang.- Medlemmerne har udvist stor ansvarlighedved at stemme ja til etsmalt overenskomstresultat, men detklare ja fra medlemmerne er ikke etsignal til arbejdsgiverne om, at vi påsigt bliver ved med at acceptere så smålønstigninger, at reallønnen reelt udhules.Godt 32 procent af de stemmeberettigedemedlemmer havde valgt atstemme, og det er færre end ved urafstemningeni 2011.- Vi kan konstatere, at stemmeprocentener lavere end tidligere, men lokaltpå arbejdspladserne har der væreten stigende interesse for at diskutereoverenskomstresultatet. Derfor erdet vigtigt, at vi fortsætter dialogenom, hvad vi vil med fremtidens overenskomster,når vi om ikke så lang tidstarter debatten om OK15, lyder detfra formanden. SLæs afstemningsrapporten på socialrdg.dk/OK13,hvor du også kan se, hvordan der er stemt i DS’ treregioner.Fakta om OK13OK13-resultatet på det kommunale og regionaleområde indeholder blandt andet:Generelle lønstigningerFortsættelse af reguleringsordningenPensionsforbedringerATP-forhøjelserVia delpension forbedrede muligheder forgradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.Derudover er det for det kommunale områdelykkedes at få etableret Den Kommunale Kompetencefond,hvor der kan ydes støtte til diplomuddannelser- og efter en konkret vurderingogså masteruddannelser - som hele ellerdelvise forløb. Der kan højest ydes 25.000 kronerom året til den enkelte.På det regionale område er der ikke etablereten fælles kompetencefond i denne overenskomstperiode,men det er blevet præciseret,at ledelsen skal sikre rammer ogbetingelser for kompetenceudvikling.Læs mere om overenskomstresultatet påsocialrdg.dk/OK13To gange 20 sagsbehandlere ryger påskolebænken og otte ledige får hver 30 ugersarbejde som følge af jobrotationsprojektI begyndelsen af maj var der ”store skiftedag”i fire centre i et jobcenter i Aarhus.20 sagsbehandlere – fortrinsvis socialrådgivere,men også enkelte HK’ere– ryddede deres arbejdspladser og sattesig fuldtids på skolebænken i diplomfaget”Rehabilitering” på VIAUniversity College. Til at erstatte demrykkede otte ledige socialrådgivere indsom led i en jobrotationsordning, somDansk Socialrådgiverforening og HKKommunal har forhandlet på pladsmed beskæftigelsesforvaltningen i AarhusKommune.- Det er med et fortærsket udtryken win-win-situation. Socialrådgivernepå jobcentret får en tiltrængt kompetenceudvikling,og vi får mulighedfor at give nogle ledige nogle praktiskefærdigheder, så de står bedre rusteti deres jobsøgning. Samtidig får vijo skabt et rekrutteringsgrundlag, nårvi i fremtiden får ledige stillinger, sigerfællestillidsrepræsentant i AarhusKommune, Stinne Kloster Willumsen.Jobrotationsprojektet har væretgodt halvandet år undervejs. DS’ RegionNord skrev til den politiske ledelse ibeskæftigelsesafdelingerne i både Aarhusog Aalborg Kommuner, da to sporkrydsede hinanden. Det ene var en stigendesocialrådgiverledighed i Østjylland,hvoraf hovedparten var blandtnyuddannede. Det andet var, at begrebetjobrotation kom på den arbejdsmarkedspolitiskedagsorden i både dentidligere og nye regering.Helt praktisk foregår projektet påden måde, at 20 medarbejdere tager faget”Rehabilitering,” som er skræddersyetaf VIA til formålet. Kurset varerseks uger på fuld tid. Til at erstattedem kommer otte ledige ind i 30 uger,finansieret de første tre en halv månedmed løntilskud og de sidste tre enhalv måned som ganske almindeligt ansatte.Til september – altså mens deotte ledige fortsat er ansat i jobrotation- kommer 20 andre af forvaltningensmedarbejdere af sted på efteruddannelse.- Lige nu er projektet en éngangsforeteelse.Men vi i DS ser det da somen prøveklud, og tanken fra vores sideer, at vi godt kan se projektet foldetud andre steder i kommunen i beskæftigelsesforvaltningeneller i socialforvaltningen,siger Stinne Kloster Willumsen.Der arbejdes pt. i Aalborg på atetablere et projekt svarende til detaarhusianske. S4 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013 TEKST SUSAN PAULSEN OG KIRSTEN HOLM-PETERSEN


S OCIALP ÆDAGOGISK B IBLIOTEK HANS REITZELS FORLAGHans Reitzels ForlagNYHEDER FRAHANS REITZELS FORLAGUdkommerijuniMatilde Høybye-MortensenI velfærdsstatens frontlinjeAdministration, metoder og beslutningstagningPROFESSIONELKONTAKTi samtalebehandlingRedigeret afThomas IversenNicole K. RosenbergHANS REITZELS FORLAGgelsespolitik og socialt arbejde Beskæftigelsespolitikæftigelsespolitik og socialt arbejde Beskæftigelsespe Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde Beskæftigrbejde Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde Beskocialt arbejde Beskæftigelsespolitik og socialt arbejitik og socialt arbejde Beskæftigelsespolitik og sociasespolitik og socialt arbejde Beskæftigelsespolitik oæftigelsespolitik og socialt arbejde Beskæftigelsespoe Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde Beskæftigrbejde Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde Beskocialt arbejde Beskæftigelsespolitik og socialt arbejk og socialt arbejde Beskæftigelsespolitik og socialtpolitik og socialt arbejde Beskæftigelsespolitik og sosespolitik og socialt arbejde Beskæftigelsespolitik oæftigelsespolitik og socialt arbejde BeskæftigelsespoRedigeret afMARCO GOLI & LOUISE HANSENBeskæftigelsespolitikog socialt arbejdeI TEORI OG PRAKSISHans Reitzels ForlagRikke Posborg,Helle Nørrelykke ogHelle Antczak (red.)Socialrådgivning ogsocialt arbejdeEn grundbog2. udgaveUdkommeriaugust


”Vandringer i detkulturelle spinatbed– kulturforståelse ipraksis” af Ditte MariaSøgaard, GyldendalBusiness, 150 sider,250 kroner.”Evidensbaseretpraksis i arbejdet medbørn og unge” af TerjeOgden, Forlaget Klim,170 sider, 249 kroner.”Arbejdslivets skyggesider”af Niels ChristianMossfeldt Nickelsen(red.), Forlaget ModerneArbejdsliv, 256sider, 299 kroner.KulturmødetEt trefoldigt hurra fordet bilaterale samarbejdemellem Danmark og Kinakan ende galt. Kinesernehører kun ”hu” og tror,det har noget med præsidentHu Jintao at gøre…Kulturforståelse i praksiser fokus for bogen, somretter blikket mod os selvsom en lille, besynderligminoritet.Forståelse af begrebetEvidensbaseret praksiser ikke en-til-en forholdmellem videnskabog praksis, men handlerom at kunne indhente, afkodeog forstå den viden,forskningen producerer.Fremover vil det forventes,at professionelle kanomsætte forskningsresultatertil praksis til gavnfor de mennesker, de arbejdermed.ArbejdslivetsskyggesiderBud på hvordan ledere ogmedarbejdere kan spottede skyggefulde sideri organisationen og kastelys over dunkle områder.Samtidig giver bogenanvisninger på, hvordanman kan finde mulighederfor fornyelse, udviklingog kreativitet i netopde dunkle områder.Odsherred Kommune politianmelderDet Sorte RegisterSeks ud af ti får ingenarbejdsgiverstøttetil motionDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøhar undersøgt en lang række virksomhedersmotionstilbud til medarbejderne.Otteprocent af medarbejderne kan motionere i arbejdstiden.32 procent får støtte til at motionerei fritiden for eksempel ved arbejdsgiverbetaltmedlemskab af et motionscenter– mens 60 procent hverken får motionstidenbetalt eller stillet faciliteter til rådighed, selvom flere eksperter peger på motions positiveeffekt på produktiviteten.DANMARK KORTBrønderslevKommuneGennem en ny café imidtbyen skal ti kontanthjælpsmodtagere,der ikke er arbejdsmarkedsparate,træne sig iat møde og arbejde påen arbejdsplads. Caféen,som åbner til juni,er drevet af AOF Daghøjskole.Kolding KommuneEn ny jobbus, Danmarksførste rullende jobcenter,skal skabe kontaktmellem ledige og virksomhederrundt om ikommunen. Kontaktenskal desuden styrkesvia siden facebook.com/jegstigerpaa.Helsingør Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingørog COOP-Danmark har via et nyt samarbejde skaffet rotationsjobtil 60 ledige borgere. De ansættes som vikarer COOPsbutikker i et år med overenskomstmæssig løn.Norddjurs kommuneEn satsning til knap to millioner kronerfordobler antallet af timer, socialrådgivernei kommunens børne-ogfamilieteam kan bruge ikommunens skoler og dagtilbud.Odsherred Kommune har besluttet at politianmeldeDet Sorte Register. Det skerefter, at registeret har udsat flere sagsbehandlereog politikere for massiv telefonchikane.For eksempel er formand forOdsherreds Børn og Ungeudvalg GitteEgeskov blevet beskyldt for overtrædelseaf en række love og konventioner omtvangsfjernelse og bortførelse af børn – ogtruet med, at hun ville blive registreret påDet sorte Registers hjemmeside som kriminel,hvis hun ikke ringede tilbage. Registerethar også ringet til flere sagsbehandlereprivat og truet både dem og deresægtefæller.- Der er tale om virkelig grov chikane,og det skal hverken kommunens folkevalgteeller ansatte udsættes for. Vores opgaveer at sikre børnenes tarv, og det er en fejlat tro, at man ved chikane kan ændre voresbeslutninger, siger direktør i OdsherredsKommune Gitte Løvgren.104 EU-millionertil social dialogFrem til 20. juni kan initiativer, der skaberøget dialog mellem arbejdsmarkedetsparter, søge om EU-Kommissionens104 millioner kroner til beskæftigelsesogerhvervsrelaterede udfordringer. Detkan være initiativer der modernisere arbejdsstyrken,højner arbejdskvaliteten ellerforener arbejds- og familieliv. Det skalvære partnere fra flere EU-lande med iprojektet.Læs mere på www.zealanddenmark.eu/11732Lejre KommuneI det nye pilotprojekt ’KarriereFinder’skal erfarneerhvervsledere hjælpeunge på dagpenge ellerkontanthjælp til at kommei arbejde eller uddannelseinden for tre måneder.Halsnæs KommuneHærværkstilfældene i detalmennyttige boligbyggeriMaglehøj er faldet medca. 70 procent. Det er sketsom følge af et nyt klubtilbudmålrettet områdets6-12-årige børn.6 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013


Forsikringsrabattil trofaste medlemmerSom medlem af Dansk Socialrådgiverforening kan du tegne billig forsikringhos Bauta Forsikring. Har du haft indboforsikring i mindst 6 år, kan du nu sefrem til at få udbetalt anciennitetsrabat. I alt sender selskabet 106 millionerkroner tilbage i medlemmernes lommer.Det er muligt, fordi LB Forsikring, som Bauta Forsikring er en del af, har haftet godt år i 2012 og fordi Bauta Forsikring er et medlemsejet selskab.- Fordi vi er et medlemsselskab, skal vores overskud komme medlemmernetil gode. Det er anciennitets-rabatten et udtryk for. Men det kommer ogsåtil udtryk på andre måder. For eksempel satte vi prisen ned på alle bilforsikringeri januar 2013, fordi vi havde et overskud på denne forsikring, uddyberJørn Anker-Svendsen.Der bliver sendt brev ud til medlemmer, der får anciennitetsrabat, i løbet afjuni og umiddelbart efter bliver beløbet sat ind på deres NemKonto.DS I PRESSEN”Kommunalreformenhavde den utilsigtedekonsekvens, at vi fikmere bureaukrati, atforvaltningsenhedernei kommunerne er såopsplittede, at det erblevet et komplekst ogusammenhængendesystem”.Majbrit Berlau, Dansk Socialrådgiverforeningsformand, 6. maj i UgebrevetA4 på baggrund af Gallupundersøgelse,som bl.a. FOA og DS står bag.Læs hele artiklen ”Danskerne dumperstorkommuner” på www.ugebrevetA4.dkDET SKREVVI FOR 50 ÅRSIDENSocialrådgiveren 5-1963: I forbindelse med DS’ 25-årsjubilæum ville bestyrelsen hædre Manon Lyttichauved at udnævne hende til æresmedlem. Flere godekræfter tog initiativet til socialrådgiverarbejdet herhjemme,men hun var den, der kom med de konkreteforslag til socialrådgiveruddannelsen og arbejdet.”I Deres omsorgsørgede Defor, at socialrådgivernefik etkursus i jiu jitsu.Jeg er ikke klarover, om fagetvar mere voldsomtog håndgribeligtdengang.I dag er kurset ihvert fald faldetud af undervisningen”,nævnteEva Gredalsom kuriosum isin tale.”Somsocialrådgiveri SlagelseKommuneer jeg rigtigglad for detsamarbejde,vi har fåetmed ”vores”skoler. Detgiver osfantastiskmulighedfor at lavegodt socialtarbejde.Trine Mølledal på DS’s Facebooksideom, at socialrådgiverne i Slagelse endag om ugen rykker ud på skoler ogdaginstitutioner.33 %er sygefraværet blandtkøbenhavnske socialrådgiverefaldet på fem år,viser kommunens nyeårsrapport.SOCIALRÅDGIVEREN 07 20137


Lockout stoppet af regeringsindgreb.”Det er bekymrende, at SOSU-undervisernesarbejdstidsaftale afskaffes med risiko formindre forberedelsestid,” siger DS’ formandEfter næsten fire ugers lockout valgte regeringenden 25. april at gribe ind ikonflikten, og de 50.000 lockoutedelærere – og Dansk Socialrådgiverforenings70 lockoutede SOSU-undervisere– genoptog undervisningen den 29.april.Som en konsekvens af regeringsindgrebetskal SOSU-underviserne fraaugust 2014 følge den aftale om arbejdstid,som gælder for tjenestemændi staten. Det betyder, at der ikke længereer en central arbejdstidsaftale omblandt andet forberedelsestid. I den nuværendeoverenskomst for SOSU-undervisernehar tillidsrepræsentantenret til at indgå en lokal arbejdstidsaftalemed ledelsen. Regeringsindgrebet afskafferden lokale aftaleret, så det bliverop til ledelsen at bestemme, hvilkearbejdstidsregler, der skal gælde – ogom der skal indgås en lokal aftale.DS: Indgreb er et angrebpå aftalerettenDansk Socialrådgiverforenings formand,Majbrit Berlau, er meget kritiskover for regeringsindgrebet, som hunmener favoriserer arbejdsgiverparten.- Det ligner en afskrift af arbejdsgivernesoprindelige krav, og det er sværtat se det som et balanceret indgreb.Jeg ser indgrebet som et frontalangrebpå den lokale aftaleret. Det er dybt bekymrende,at SOSU-undervisernes nuværendearbejdstidsaftale afskaffesmed risiko for en forringelse af forberedelsestiden.Det kan få store konsekvenserfor kvaliteten i undervisningenog også for SOSU-undervisernes arbejdsmiljø,siger Majbrit Berlau.Det eneste lyspunkt i indgrebet erifølge Majbrit Berlau, at en lønkompensationpå 300 mio. kroner alene til folkeskolelærernebliver holdt uden forreguleringsordningen.- Vi havde frygtet et scenarie, hvorde øvrigt offentligt ansatte – heriblandtsocialrådgivere – via reguleringsordningen skulle betale forlærernes lønkompensation. Sådan bliver det heldigvis ikke,siger Majbrit Berlau.Nye arbejdstidsregler fra 2014Regeringsindgrebet indebærer, at forbedringerne, der var aftalti det generelle forlig på statens område, er gældende fra1. april 2013. Det drejer sig blandt andet om en generel lønstigningpå godt en procent samt forbedrede muligheder forkompetenceudvikling og videreførelse af reguleringsordningen.Regeringsindgrebet betyder også, at Dansk Socialrådgiverforeningsmedlemmer ansat på statens område ikke skalstemme om overenskomsten. SDe ændrede arbejdstidsregler træder i kraft 1. august 2014.”En forringelse afforberedelsestidenkan få storekonsekvenserfor kvaliteten iundervisningenog også for SOSUundervisernesarbejdsmiljø.Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening8 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013 TEKST SUSAN PAULSEN


Jamen, er du ikke længere socialrådgiver?spørger tidligere kolleger Pia Stryger, når dehører, at hun er ansat som SOSU-underviser”70 socialrådgivere ansat som underviserepå landets SOSU-skoler er lockoutetfra 1. april.” Den sætning harstået mange steder i de forløbne uger.Formanden for faggruppen af socialrådgivereansat på Social- og Sundhedsskolerne,Pia Stryger, siger, atlockouten i det mindste har sat hendeog de øvrige socialrådgiverunderviserepå landkortet.- Mange af vores socialrådgiverkollegerhar ikke været klar over, at SO-SU-skolerne er et arbejdsområde forsocialrådgivere. Vi tilfører eleverne påskolerne en socialfaglig vinkel, og viunderviser i en række fag og temaer,hvor vi supplerer den sundhedsfagligetilgang med en social dimension, sigerhun.Direktør for SOSU-Syd, Joan Jessen,værdsætter de kompetencer, socialrådgivernetilfører uddannelserne.- Vi er glade for vores socialrådgivere.De har bredde, de kan give den socialevinkel, og de er guld værd i projektarbejdet.De er med til at fuldendeden palet, SOSU-uddannelserne beståraf, siger hun.Viste hurtigt deres værdDer er i dag 16 SOSU-skoler spredtover hele landet (plus en på Færøerne),nogle af dem med afdelinger i flere byer.Her kan man uddanne sig til social- ogsundhedshjælper (SOSU-hjælper), social-og sundhedsassistent (SOSU-assistent)og pædagogisk assistent (PAU).SOSU-uddannelserne blev oprettet den1. april 1991 og erstattede uddannelsernetil sygehjælper, plejehjemsassistent,beskæftigelsesvejleder, hjemmehjælperog plejer. De tre faggrupper arbejderbredt inden for velfærdsområdet – i ældreplejen,på sygehuse, i psykiatrien ogpå daginstitutioner.Joan Jessen har været med næstenfra starten. Da hun kom til i 1992 somdirektør på SOSU-Syd, var der to socialrådgivereansat. I dag er der seks socialrådgivereud af i alt 80 undervisere.- Jeg husker det som, at de fleste socialrådgiverepå SOSU-skolerne blevvirksomhedsoverdraget fra plejehjemsassistent-skoler.Det var ”gamle, garvede”socialrådgivere, som hurtigt vistederes værd, siger Joan Jessen.Pia Stryger er kommet til langt senere.Uddannet i 2000 og i de førstemange år ansat i et tværfagligt, kommunaltprojekt for sygemeldte. Forfire år siden fik hun stillingen som underviserpå SOSU-skolen i NykøbingFalster. De fag, hun underviser i, erblandt andet ”Social- og samfundsfag”(der netop har skiftet navn til henholdsvis”Social- og sundhedssektoren”og ”Koordinering, kvalitetssikringog dokumentation”).- Herudover er der masser af temaer,hvor vi socialrådgivere indgår. Derer nok en tendens på skolerne til, athvis der er en paragraf involveret, såmå vi hellere have en socialrådgivermed på holdet. Vi arbejder på krydsog tværs hos os. ”Psykiatri” er for eksempelet valgfrit specialefag for social-og sundhedshjælperen, hvor forskelligefaggrupper er inde over,blandt andre socialrådgivere med social-og sundhedsjuridiske indfaldsvinkler,siger Pia Stryger.Bryder den sociale arvPia Stryger har gennem årene vænnetsig til, at blandt andre tidligerekolleger harundret sig højlydtover, hvadhun mon bestiltepå en SOSUskole.Men detærgrer hende,at så mange socialrådgivereeruvidende om etspændende og“Bekendtgørelsenfokuserer meget på, atundervisningen skalvære praksisnær. Derkan vi noget, som deakademikere, der ogsåunderviser i samfundsfag,ikke har inde underhuden.”Pia Stryger, socialrådgiver og underviser påSosu-skolen, Nykøbing Falsterrelevant arbejdsfelt for socialrådgivere.Og efter at der sidste år kom en nybekendtgørelse for SOSU-uddannelsernemener hun, at der bliver endnu størreefterspørgsel på socialrådgiverneskompetencer.- Bekendtgørelsen fokuserer megetpå, at undervisningen skal være praksisnær.Der kan vi noget, som de akademikere,der også underviser i samfundsfag,ikke har inde under huden.Socialrådgivere kan jo også med derespraksiserfaring være med til at supplerei rådgivningssammenhænge og dermedgive deres bidrag til at bryde densociale arv for eleverne, siger Pia Stryger.SEn social- og sundhedshjælper arbejder på plejehjem, i hjemmeplejen,på dag- og ældrecentre, i private hjem og i beskyttede boliger.En social- og sundhedsassistent arbejder på sygehuse, på plejehjem, ihjemmeplejen og på dag- og ældrecentre.En pædagogisk assistent (PAU) arbejder i institutioner som børnehaver,skoler, døgninstitutioner eller botilbud for handicappede.TEKST KIRSTEN HOLM-PETERSENSOCIALRÅDGIVEREN 07 20139


Det vrimler med rapporter fraeksterne konsulentfirmaer, der påviserfejl og ledelsessvigt i kommunernesbørnesagerRebild har fået det lavet. Hjørring har fåetdet lavet. Furesø og Esbjerg har fåetdet lavet. Konsulentrapporter, der tagertemperaturen på fejlprocenten i børnesagerne,og som bruges til at effektivisere,omstrukturere og fyre. Ingen ved,om de rapporter, vi ser nu, er toppen afisbjerget. Men vi ved, at konsulentrapporterneofte sætter dagsordenen bådefor de politiske diskussioner og for kommunernesdrøftelser om, hvordan sagsbehandlingenskal udvikles.Socialrådgiveren har spurgt fire centraleaktører om nyttevirkningen af“Først var ældreområdet i fokus forotte-ti år siden efter en del grimme sager.Siden kom voksenhandicapområdet,og nu er det børnesagerne.konsulentrapporterne. KonsulentfirmaetDeloitte, der måske er det størstekonsulentfirma på området, Socialchefforeningen,Esbjerg Kommune, derfor nylig har været i medierne efter offentliggørelsenaf en konsulentrapportsamt Dansk Socialrådgiverforening.Ikke overraskende spænder de firessynspunkter vidt. Ifølge Deloittestyrker konsulentrapporterne gennemsigtighedenog letter et fremtidigtarbejde med at sætte kvalitetsmål forsagsbehandlingen. Socialchefforeningenmener, at rapporterne ofte brugesfor at vise handlekraft, og at kommunernebedre selv vil kunne undersøge,om de gør det rigtige for børnene.Dansk Socialrådgiverforening advarerom en udvikling, hvor konsulentfirmaer– og ikke for eksempel Socialstyrelseneller Ankestyrelsen – står i spidsenfor udviklingen af børnefaglighedeni Danmark. I Esbjerg Kommune menerman, at brugen af konsulenter – sam-men med en række andre tiltag – er med til at udvikle deresforvaltning. Og at konsulenterne har stillet de frække spørgsmål,som de måske ikke ville formå at stille selv.En del af en bølgebevægelseMette Lindgaard er ansvarlig for Deloittes konsulentrådgivningpå velfærdsområdet. Ifølge hende er der mange årsagertil, at kommunerne i disse år henvender sig til et eksterntkonsulentfirma for at få gennemgået forvaltningen forfejl. Det kan skyldes det, hun kalder ”damage control” – altsåen grim mediesag, som kommunen gerne vil sørge for ikkebliver til flere. Det kan skyldes nye metoder som DUBU ogICS, hvor kommunerne i forbindelse med implementeringenfår lyst til at kigge på sagsgangen. Og det kan skyldes, at enkommune under den almindeligerevision bliver klar over, atnoget er galt.- Mange ting trækkeri den samme retning påbørneområdet. Vi er i kontaktmed rigtigt mange kommunerbåde om udviklingsprojekter ogom sagsgennemgang, siger MetteLindgaard, der dog ikke ønskerat oplyse, præcis hvor mange kommuner, det drejer sigom. Hun ser opmærksomheden på børneområdet som en delaf en bølgebevægelse. Først var ældreområdet i fokus for otte-tiår siden efter en del grimme sager. Siden kom voksenhandicapområdet,og nu er det børnesagerne.- I dag vil man nok sige, at ældreområdet er mere gennemsigtigtend før. Samme udvikling kan man forestille sig påbørneområdet. Det startede med nogle grimme sager, men idag arbejder vi både med sagsgennemgang, kontrol, evalueringog udvikling. Noget af det nye, vi arbejder med, er ”SocialReturn of Investment,” altså fokus på nytten for børn ogunge af indsatsen. Det er en international tendens. Og nårder kommer mere styr på sagsbehandlingen, vil det værelangt nemmere for kommunerne at arbejde med målfastsættelse,prioritering og udvikling på børneområdet, siger MetteLindgaard.Det lange seje, trækFormand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass,ser ikke den samme bølgebevægelse som Deloitte fra ældreområdet,over voksenhandicapområdet til børnesagerne. Forham er det hele ét stort oprørt hav, hvor medierne i vid udstrækningsætter dagsordenen for hvilke dele af havet, der erstærkest pisket op …10 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013 TEKST KIRSTEN HOLM-PETERSEN


Han er enig i, at de grimme børnesager giveranledning til selvransagelse. Men ikke i, at medicinener eksterne konsulentrapporter – som hani øvrigt mener, kun de færreste kommuner benyttersig af.- Jeg mener ikke, man som kommune fården store hjælp ved at et konsulentfirma ser påkvaliteten af ens arbejde. Konsulentfirmaerne –og Ankestyrelsen for den sags skyld – undersøgerkun, om der er formelle fejl i sagsbehandlingen.En kommune kan komme langt videre ved selv atundersøge sagsbehandlingen, for så kan man ogsåfå med, om man burde have truffet en anden beslutning.At sætte et revisionsfirma på giver etbogholderimæssigt resultat. Jeg vil hellere have enreel vurdering af, hvad der er bedst for barnet, sigerOle Pass.Han mener, at nogle kommuner bruger konsulentundersøgelseralene for at vise handlekraft.For Socialchefforeningens formand er det ”lange,seje træk,” hvor kommunerne for alvor viser, at detør sætte barnets tarv foran forældrenes det eneste,der virkeligt batter.Stiller de frække spørgsmålI Esbjerg Kommune er Jørn Henriksen en af desocialdirektører, der gerne står frem for at fortælle,at hans kommune har taget imod al den hjælp,den har fået både fra Ankestyrelsen, SocialministerietsTaskforce og det private konsulentfirmaBDO i forsøget på at rette op på sin sagsbehandlingefter den såkaldte Esbjergsag fra 2010, hvoren mand blev anholdt og senere dømt for en rækkeseksuelle overgreb mod børn.Jørn Henriksen fortæller om en proces med enenkeltkommuneundersøgelse fra Ankestyrelsen afde 100 mest komplekse børnesager, der viste, atder var alt for mange fejl i sagsbehandlingen. Ensideløbende proces med Socialministeriets Taskforce,der har resulteret i en udviklingsplan forområdet, skift i ledelsen og loft over antal sagerfor rådgiverne i snit. Og endelig har Esbjerg netopfået resultatet af en ekstern undersøgelse fraBDO, som kommunen hyrede til at screene 100komplekse sager fra 2011 og 2012. Den viser ifølgeJørn Henriksen, at der fortsat er fejl – men langtfærre end før.- Vi har tidligere haft den holdning,som også Ole Pass giver udtryk for, at hvis vi kan dokumentere, at detikke går ud over børnene, skal vi ikke hænge os i formelle fodfejl. Menjeg oplever, at den holdning er ved at skifte i kommunerne. BDO hargjort sit arbejde sobert og ordentligt, samtidig med at de har stillet de«frække» spørgsmål og går lidt hårdere til værks. Der er et udviklingsperspektivi deres rapport, som jeg er glad for, og som vi både kan læreaf og bruge sammen med de øvrige udviklingsinitiativer, vi har igangsat,siger Jørn Henriksen.Fælles, gratis læringDansk Socialrådgiverforenings næstformand, Niels Christian Barkholt,er kritisk over for brugen af private konsulentfirmaer, der gør praksispå børneområdet til et forretningsområde.- Undersøgelserne skal ikke ligge som enkeltstående rapporter fraenkeltkommuner. Ny viden skal være gratis, løftes op på et højere planog deles systematisk. Ja, eksterne skal undersøge kommunerne. Mendet skal være en myndighed, for eksempel Ankestyrelsen eller Socialstyrelsen,som må sørge for, at der sker en fælles læring og kommermed bud på, hvordan vi skaber bedre kvalitet i sagsbehandlingen, sigerNiels Christian Barkholt.Han finder det ”ironisk og beklageligt”, at for eksempel Deloittei øjeblikket står i spidsen for udviklingen af børnefagligheden i Danmark.- Den socialfaglighed, der opnås viden om via konsulentrapporterne,siver ud i ingenting. Og det er paradoksalt, at kommunerne – i en tidhvor ressourcerne er knappe – skal købe sig til dyrt betalt konsulentbistand.Pengene burde gå til børnene, siger Niels Christian Barkholt. SSOCIALRÅDGIVEREN 07 201311


12 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013 TEKST XXX XXXXXX


På værksted medhundenDyrlæge Maja Schaldemose fra Nykøbing Falster Dyrehospital igang med det årlige tjek af vagabondernes hunde på Døllefjelde-Musse Marked.TEKST XXXX XXXXXXSOCIALRÅDGIVEREN 07 201313


Hundeværkstedet får fat på mennesker, som det sociale system ellers ikke havde fået fat i– ved at bruge kæledyrene som indgang, siger Stine Juul Larsen, socialrådgiver på værestedetPerronen i Nykøbing Falster, som Hundeværkstedet er en del af.- Dyreterapi er i den grad oppe i tiden. For eksempel harder været meget fokus på Trygfondens tiltag medat tilbyde ældrecentre besøg af terapidyr. Et megetstort antal af vores socialpædagogiske bostederinddrager dyrerelaterende aktiviteter, hvorbrugerne skal lære at passe eksempelvis får oggrise. Jeg synes, der er et paradoks i, at man snakkerså meget om dyreterapi, men samtidig har såfå tilbud, der inddrager borgernes egne kæledyr.Hvis en ung socialt udsat, som har kat eller hund,har en social problemstilling, der nødvendiggøret døgnophold efter servicelovens § 107, 108 eller110, må han ikke medbringe sin egen hund ellerkat, siger Stine Juul Larsen, der har været ansatsom socialrådgiver på værestedet Perronen i NykøbingFalster siden juli sidste år.Brugerne føler sig mødt- Mange af brugerne, der kommer på Hundeværkstedet,er trætte af det sociale system og har mistettilliden til det. På Hundeværkstedet kan dekomme med deres hund og få en snak om hundensom udgangspunkt. De føler sig mødt, måske forførste gang i deres liv. Majken (Christoffersen, leder af Hundeværkstedet,red.) er rigtig god til at skabe et tillidsforhold til brugerne og videresenderdem til mig, hvis hun fornemmer, de har problemstillinger, som kræverdet. Via hundene og Hundeværkstedet får vi fat i mennesker, som detsociale system nok ellers ikke havde fået fat i, siger Stine Juul Larsen.Stedet startede i 2009 på en ide fra en medarbejdere, og siden harværkstedet blandt andet tilbudt gratis dyrlægetjek en gang måneden.Det har skabt en bredere brugergruppe.- Efterhånden som kendskabet til Hundeværkstedet er blevet udbredt,er brugere med social angst og andre psykiske lidelser begyndtat komme her. I starten kommer de typisk på dyrlægedagene, men efterhåndenbegynder de også at komme på Perronen, hvor de har socialtsamvær med andre, fortæller Stine Juul Larsen.Selv har hun ofte stået med borgere, som er kommet i klemme, fordide for eksempel ikke kan komme på forsorgshjem, som kun i få tilfældetillader kæledyr. Den samme problemstilling opstår, hvis de skal indlæggespå en psykiatrisk afdeling eller hospital.- Borgere med kæledyr siger ofte nej til længerevarende indlæggelse.Hundeværkstedet har fået etableret et korps af plejefamilier, der kantræde til med kort varsel og tage en hund i pleje for en borger, som i enperiode ikke selv kan tage sig af dyret. Det gør en afgørende forskel formange af dem, at de ved, at deres hund eller kat er i gode hænder, mensde selv er indlagt.”Mange af dem harsagt nej til systemetstilbud, fordi det villemedføre aflivningaf deres dyr. Der ersågar eksempler på,at kommuner hartilbudt at betale foraflivningerne.Stine Juul Larsen, socialrådgiver, HundeværkstedetHvert år kårer vagabonderneen konge og endronning. Jytte er detteårs dronning og er ogsåmødt op på markedet forat få sin hund vaccineret.14 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013 TEKST SUSANNE HESSNER FOTO HANNE LOOP


Om vagabonderne på Døllefjelde-Musse MarkedUdover den daglige brugergruppe af socialt udsatte tilbyder Hundeværkstedet årligt tjek af vagabondernes hundepå Døllefjelde-Musse Marked. En fast skare af vagabonder samles hvert år på markedet, som er sæsonens første.Her kan deres hunde blive vaccineret, chippet og i det hele taget få et sundhedstjek.På den måde er Hundeværkstedet et unikt tilbud, og det eneste afslagsen herhjemme, der kan rumme både mennesket og dyret, fortællersocialrådgiveren.Ekskluderer hjemløse endnu mereStine Juul Larsen er i gang med at skrive speciale på kandidatuddannelseni socialt arbejde – netop om hjemløses forhold til deres kæledyrog systemets manglende rummelighed over for socialt udsatte med kæledyr.Empirien bygger på interviews med hjemløse og tidligere hjemløsei Købehavns og Guldborgsund Kommune- De tidligere hjemløses oplevelser er stort set identiske. Deres forholdtil deres kæledyr er aldrig blevet anerkendt. Mange af dem harsagt nej til systemets tilbud, fordi det ville medføre aflivning af deresdyr. Der er sågar eksempler på, at kommuner har tilbudt at betale foraflivningerne, fortæller hun og er dermed blevet bekræftet i sine egneerfaringer om, hvor lukket systemet er over for socialt udsatte med dyr.- Desværre er tendensen, at vi bliver mindre åbne over for problemstillingen.Jeg har kontaktet en række forsorgshjem og erfaret, at flereog flere siger nej til kæledyr. Jeg synes, at vi på den måde er med tilat ekskludere en af de i forvejen mest udsatte grupper - de hjemløse -yderligere.Hendes ønske er, at Hundeværkstedet og Majken Christoffersen fårlov til at fortsætte arbejdet.- Hundeværkstedet er primært finansieret viafonde. Men fordi vores samfund ikke er rustet tilat rumme socialt udsatte med kæledyr, havner vi iet vakuum. De dyrevelfærdspuljer, der har støttetværkstedet, synes, at projektet handler for megetom mennesker. Socialministeriet synes, det handlerfor meget om dyr. Paradokset er, at ingen serdyr og menneske i en helhed. Samtidig er socialtudsatte med kæledyr et meget lille område, pointererStine Juul Larsen. SOm Hundeværkstedet Ligger i Nykøbing Falster, blev etableret i 2009 og ertilknyttet værestedet Perronen. Målgruppen er socialtudsatte.Det eneste af sin slags herhjemme og unikt, fordi det serdyr og menneske i en helhed.Tilbyder gratis dyrlægetjek en gang om måneden,rabat på akutte dyrlægebesøg, gratis foder og hjælp tilpelspleje m.m.”Charmetrolden” benytter sig også hvert år af muligheden for atfå sin hund tjekket gratis af Hundeværkstedets dyrlæger.SOCIALRÅDGIVEREN 07 201315


16 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013 TEKST XXX XXXXXX


”Man burde kunnefå hund på recept”Hanne Storgaard er en af Hundeværkstedets faste brugere. For et par år siden var hendeshverdag præget af angst, depression og isolation, og som en hjælp fik hun mopsen Carl af sin søn.Hunden er nu Hannes et og alt.- Lige før jeg fik Carl, havde jeg haft en periode på treuger, hvor jeg isolerede mig totalt. Jeg led af angstog følte mig utryg. Jeg gik først ud, når det varblevet mørkt, for jeg ville ikke risikere at mødenogen, jeg kendte. Jeg følte så meget skyld ogskam og kunne ikke se andre mennesker i øjnene,fortæller 51-årige Hanne Storgaard.Skammen handlede om hendes mangeårige tilværelsesom misbruger.- Jeg var meget taknemlig over at socialrådgiverStine Larsen, som dengang var ansat på projektUdsat, havde været med til at få mig ud afmit misbrug og ind på det rette spor. Men helemit netværk havde jo i mange år bestået af andrei misbrugsmiljøet. I lang tid efter at jeg var blevetclean, følte jeg, at jeg kun havde en identitet someksmisbruger. Alle i min omgangskreds var andreeksmisbrugere.Carl kan både snorke og ligge i armEt af de eneste mennesker Hanne så i den periode,hvor hun isolerede sig i sin lejlighed, var eksmanden,der også var tidligere misbruger.- Min søn var ikke ret glad for, at jeg så ham.En dag kom han op med Carl, og sagde, at efter athan og min svigerdatter havde fået barn, syntes deikke, de havde nok tid til en hund også. De villegerne have, at jeg overtog ham. Inden han gik, sagdehan: ”Carl kan både snorke og sove i arm, sånu har du slet ikke brug for en kæreste,” fortællerHanne Storgaard grinende.Den lille mops har betydet en stor ændring iHannes hverdag og er blandt andet årsag til, athun har fået et godt netværk.- Nu, hvor jeg har Carl, er jeg jo nødt til at kommeud hver dag, også mens det er lyst. Jeg kanikke vende rundt på nat og dag, som jeg har gjortfør. Det bedste af det hele er, at jeg har fået et netværkaf ”normale” mennesker, hvor jeg føler, atjeg kan være ”mig,” og at det er OK. Jeg har fundetud af, at normale mennesker også har proble-mer. Men det bedste er, at hvor jeg før sad i min lejlighed og følte migensom, har jeg nu flere veninder. Jeg har især en rigtigt god veninde,som selv har to hunde. Hun er kommet til at betyde rigtigt meget formig.Mit hoved kører med migHanne får ind i mellem tvangstanker om, at Carl ikke kan trække vejret.Hun bor meget tæt på Hundeværkstedet og kommer tit forbi, forlige at få bekræftet at alt er, som det skal være med hunden.- Mit hoved kører nogle gange med mig, og så er det, at jeg bilder migind, at Carl er ved at blive kvalt. Der er også en, der har fortalt mig, atøjnene på en mops kan poppe ud, hvis den bliver meget forpustet. Nårjeg begynder at tænke på det, går jeg ned og snakker med Majken påHundeværkstedet. Såtjekker hun ham lige, ogder er jo ikke noget galt.Det ved jeg jo også godt.Hun fortæller, at detgør hende tryg at vide, athun har nogen, hun altidkan kontakte, når hun bliverfor bekymret for, omhun nu passer godt nokpå Carl.- Carl er mellemledmellem mig og Hundeværkstedet,men jeg kanogså snakke med Majkenom, hvordan jeg selv gårog har det for tiden. Detgør mig meget tryg, at jegved, at jeg altid kan sendeen sms, og så svarer hun -også i weekenden.Der er ingen tvivl omat den lille mops er bleveten meget vigtig delaf Hanne Storgaards liv.Som hun siger: ”Man burdekunne få hund på recept.”S” Nu, hvor jeg harCarl, er jeg jo nødttil at komme udhver dag, ogsåmens det er lyst.Jeg kan ikkevende rundt pånat og dag, somjeg har g jort før.TEKST SUSANNE HESSNER FOTO HANNE LOOPSOCIALRÅDGIVEREN 07 201317


Mindfulness tog toppen af presset iIkast-Brande Kommunes familieafdeling.25 medarbejdere trænede over otte ugeråndedrætsøvelser og væren i nuet20 socialrådgivere og 5 HK’ere i Ikast-Brande Kommunes familierådgivningoplever i dag langt mindre arbejdspres,efter at de fire fredage over otte ugerbrugte deres arbejdstid på et mindfulness-kursus.Det viser evalueringen afkurset.Deltagerne blev bedt om at angive,hvor stort et indre pres de føler i deresarbejde på en skala fra 1 til 10, hvor10 er værst. Før kurset sagde 89 procent,at de lå på 7-10. Efter kurset vardet kun 21 procent, og ingen var længerepå 9 eller 10.Det indre pres kan være en fornemmelseaf ikke at slå til, at føle sig bagefterog stresset, føle uro i kroppen ellerat være plaget af negative tanker.- Det er en utilstrækkelighedsfølelse,som kan føre til stress. Det er det indrepres, der er det farlige, forklarer HanneNørskov, socialrådgiver og leder af familierådgivningen.Deltagerne blev også bedt om at vurderedet ydre pres, som kan komme fraborgere, politiske udtalelser og offent-”Hvis vores sekretærfor eksempel flyverforvildet rundt, bliveralle påvirket af det.Nu har vi et fælles sprog,som er koblet op pånoget praksis, fordi vihar ligget sammen pågulvet og trukket vejret.Hanne Nørskov, socialrådgiver og lederligt fokus på deres arbejde på grund af de børnesager,der har været de senere år. Før kurset sagde89 procent, at de lå på 7-10 i ydre pres, mens talletvar 57 procent efter kurset. Hanne Nørskov:- Rådgiverne er angste for at overse en sag.Samtidig har skoler, daginstitutioner, læger ogpsykologer alle holdninger til, hvad rådgiverneskal yde. Det pres bliver leveret til dem, der er iforreste linje, og det er et stort pres, som gør, atman nemt kan komme til at miste fokus og overblik.Stilhed på fællesmøderPå kurset lærte deltagerne blandt andet åndedrætsøvelser,mediterede og fik også meditationsøvelsermed hjem mellem kursusdagene. For HanneNørskov var det vigtigt, at alle medarbejderevar med.- Det er jo ikke kun socialrådgiverne, der er belastet.HK’erne har også sagsbehandling, træfferafgørelser og kommer i kontakt med meget vredeog frustrerede borgere. Og så er vi med 25 medarbejdereen forholdsvis lille afdeling, hvor vi ikkeer så faggruppeopdelt. Hvis vores sekretær for eksempelflyver forvildet rundt, bliver alle påvirketaf det. Nu har vi et fælles sprog, som er koblet oppå noget praksis, fordi vi harligget sammen på gulvet ogtrukket vejret.Hanne Nørskov blev positivtoverrasket over de goderesultater og synes, at det genereltkan mærkes på gangen.- Der er mere ro på. Men atresultatet på det indre presvar så markant fortæller mig,at vi bliver nødt til at holdefast.Mindfulness-instruktørenChris Norre holder en opfølgningfor familierådgivningen,men allerede nu har medarbejderneimplementeret de nyeredskaber. Flere af teammøderneindledes med fem minuttersstilhed eller behageligmusik, så rådgiverne kanlægge det væk, de har været igang med, og få fuldt fokuspå, hvor de er lige nu og her.Lægger svære samtaler vækSocialrådgiver Mette KjærMøller, som på forhånd varskeptisk, oplever en klarforskel på før og efter. Hunsynes, der til teammøderneer meget mere nærværog fokus, og at folk er blevetbedre til at lytte og hjælpehinanden. Og personligtkan hun lettere lægge sværesamtaler med vrede ellerfrustrerede borgere fra sig,inden hun går ind til et nytmøde.- Jeg er en af dem, der harfølt et stort personligt pres.Det er et vigtigt job, vi har,men mindfulness’en har hjulpetmig til at sige, at det ervigtigt, at jeg har mig selvmed for at kunne levere etgodt stykke arbejde. Jeg harmange komplicerede sagermed forskellige mennesker,og jeg har tit følt nervøsitetfør et møde. Jeg er blevetbedre til at grounde mig selvinden et møde.Mette Kjær Møller påpeger,at mindfulness i øvrigtligger fint i tråd med den nyefaglige metode signs of safety.At være mindful handlerom at være til stede i nuetuden at fokusere på, hvadder er foregået før, og hvadder kommer til at ske i fremtiden.- I signs of safety handlerdet også om at fokusere påproblemet, som det er her ognu, og ikke på, at barnet måskeblev født for tidligt for tiår siden. STEKST ANDERS C. ØSTERBYSOCIALRÅDGIVEREN 07 201319


mig og mit arbejde46-årige LISA HOLMFJORD er leder afDansk Kvindesamfunds Krisecenter ogforkvinde for Dansk Kvindesamfund. Huner uddannet fra Den sociale Højskole i Københavni 1998 og har senere taget en masteri retorik fra Aarhus Universitet. Lisabor med sin kæreste og børn i Kastrup vedKøbenhavn.Det, der optager mig mest ved mit arbejdelige nu, er vores nye projekt “Tørdu tale om det?”, der skal væremed til at forebygge og afhjælpevold i familierne. Projektet er henvendttil folkeskolernes 4.-7. klasser.Det er første gang, at vi harhaft så unge elever som målgruppefor et større projekt.Som leder kan jeg ikke væremed i det hele, så selv om jeg gerneville følge projektet helt ud i klasserne,så må jeg “nøjes” med at siddeher på lederafstand og se minekollegaer tage ud og løse kerneopgaven:at få børnene gjort modigenok til at turde tale om, når voldenopstår. Det er fantastisk at seet projekt, vi har kæmpet for i såmange år, blive til virkelighed.Sidst jeg gjorde en forskel som socialrådgiver,var da jeg mødte på arbejdeher til morgen. Jeg mener, at selvom jeg er leder, så skal jeg jo stadigforholde mig til de helt næreting for de kvinder, der søger hjælpher hos os. Det er en rigtig god følelse,når vi kan se, at vores råd ogvejledning får sat en kvinde i gangmed den svære proces frem mod entilværelse uden vold.Efter en travl arbejdsdag er det hverkende 10 kilometer på løbebåndeteller timerne i køkkenet medlækker madlavning, jeg kan findeoverskud til. Jeg har en arbejdsdag,hvor jeg virkelig er på, så nårjeg har fri, og vi har fået lagt voresto-årige pige i seng, er det først20 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013 TEKST MARTIN HANS SKOUENBORG FOTO KRISTIAN GRANQUIST


“Det er en rigtiggod følelse,når vi kan se,at vores råd ogvejledning får saten kvinde i gangmed den sværeproces frem moden tilværelseuden voldog fremmest sofaen, der trækker. Beneneop med en god bog eller en seriefra Netflix.Når jeg kan nå det, nyder jeg ogsåat gå en tur rundt om Sankt Jørgens Søsom et afbræk fra arbejdet. Søen liggerfå meter fra krisecenterets hoveddør,og den ro, som søen giver, er megetværd, når man skal have clearet mindsettet.Jeg drømmer om, at partnervolden en dagvil være faldet så meget, at vores krisecentervil være overflødigt. Og at socialrådgivereover hele landet kan få mereplads til at arbejde efter det helhedssyn,som de virkelig kan.Hvilke sager skal forelæggesde nye kommunalerehabiliteringsteam?Som led i reformen af fleksjob og førtidspension den 1. januar2013 skal der oprettes tværfaglige rehabiliteringsteam i allekommuner. De nye rehabiliteringsteam skal behandle sagerom ressourceforløb, fleksjob og førtidspension samttilskud til selvstændige. Behandlingen i rehabiliteringsteamskal resultere i en indstilling fra teamet om, hvilkenindsats den enkelte borger bør have. Den eller de afgørelser,som teamets indstilling giver anledning til, skal efterfølgendetræffes i de respektive forvaltninger inden for beskæftigelses-,sundheds- og socialområdet samt evt. uddannelsesområdet.Af bemærkningerne til lovforslag L 53 om reformen affleksjob og førtidspension fremgår det, at alle sager om ressourceforløb,fleksjob og førtidspension skal forelægges rehabiliteringsteamet,hvilket i flere kommuner har givet anledningtil tvivl.På baggrund af lovforslaget, den vedtagne lovtekst, de dertilknyttede retsforskrifter, herunder bekendtgørelse 1418samt den hidtidige administrative praksis må det dog læggestil grund, at det ikke er alle sager om ressourceforløb, fleksjobog førtidspension, som skal forelægges rehabiliteringsteamet.Pligten til at forelægge en sag om ressourceforløb,fleksjob eller førtidspension for rehabiliteringsteametmå ske på baggrund afsagsbehandlers konkrete vurdering af, om denpågældende borger er omfattet af målgruppenfor disse indsatsformer.Det er dermed ikke borgerens konkrete ansøgning om foreksempel fleksjob, som i sig selv indebærer pligt til at forelæggesagen for rehabiliteringsteamet. Anderledes forholderdet sig for borgere, som anmoder om behandling af deresansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag,hvor sagen skal forelægges rehabiliteringsteam.Fortolkningen kan finde støtte i Arbejdsmarkedsstyrelsensvejledende bemærkninger om, at rehabiliteringsplanensforberedende del 1 alene skal udarbejdes, hvis kommunenvurderer, at en sag skal forelægges rehabiliteringsteam.Tilsvarende fremgår det af bemærkningerne til L 53, at forelæggelseaf en sag for rehabiliteringsteam betragtes som etled i den kommunale sagsbehandling, og at en borger ikkekan klage over, at en sag bliver behandlet eller ikke bliver behandleti rehabiliteringsteam.Læs mere om reformen af fleksjob og førtidspension påwww.ft.dk og www.bm.dkAf Jannie Dyring, cand.jur., ph.d., juridisk rådgivning-,konsulent- og kursusvirksomhed og ekstern lektor på Københavns UniversitetJURASPALTEN SKRIVESPÅ SKIFT AF JURISTERNEKAREN ELMEGAARD,JANNIE DYRINGIDA-MARIE LETH SVENDSENjuraSOCIALRÅDGIVEREN 07 201321


Super hvaffor noget?Uden enerkendelse afhvilke handlinger,der førte tilsuccesen, bliverdet ikke muligtat gentage den, ogvigtig viden gårtabt. Løsningsfokuseretsupervisionfremmer –ressourcer ogkompetencer.Vi skal bygge på ressourcerneLøsningsfokuseret supervision vender det 180 grader på hovedetog skaber mulighed for at bruge og udvikle supervisankommentarDe fleste af os kender en supernova,ved hvad det vil sige at være supersize,eller hvem supermand er.Ordet ’super’ bruges ofte som ettillægsord til et navneord, der understregerordet og giver det en nyforstærket mening. Ordet får tillagtden betydning, ’super’ står for- en supernova er en særlig stjerne,supersize er en ekstraordinær storstørrelse og supermand - ja hanhar ekstraordinære evner.Det vil derfor være nærliggendeat tænke, at supervision beståraf ordene ’super’ og ’vision’og kan forstås som en helt særligforestilling om fremtiden. IfølgeWikipidia betyder supervisionimidlertid en ”faglig lærings- ogudviklingsmetode, der skal understøttefaglig udvikling og øgekvaliteten i den praktiske professionsudøvelse”.Det har såledesat gøre med en professions – etfags udøvelse, udviklingen af fagetog en kvalitativ bedre måde atudøve dets praksis på. Man kunnemed det i tankerne overveje en andenog mere dækkende benævnelse,som ’faglig læring’ eller ’professionsudvikling’.Ikke alle faggrupper præsenteresunder deres uddannelse for supervision-begrebet,hvilket betyder, atman som supervisor kan møde socialarbejderemed stor variation ierfaringer med supervision. Som enanden variation er det min erfaring,at der ofte i supervisionsforløb tagesudgangspunkt i en arbejdspladssnarere end i en faggruppe. Det skabersupervisionsgrupper sammensataf for eksempel pædagoger, socialrådgivere,SOSU-assistenter, læger,psykologer, antropologer, sociologer- kollegaer med forskellige arbejdsopgaver,og med forskellige forudsætningerfor supervision.Sproget skaber forandringerDenne særlige supervisionskontekst stiller krav til den supervisionstilgangeller teoretiske referenceramme, som supervisionenkan finde sted i. De løsningfokuserede tankerbygger på den socialkonstruktionistiske forestilling om, atverden er en social konstruktion, som vi gennem sproget skabermed andre. Sproget, der i kraft af sin definerende evnemå betragtes som magtfuldt, er det middel, vi har til at skabeforandringer. Sproget kan forstørre eller formindske et problemeller en løsning.”En central filosofi er,at der ikke er en sammenhængmellem et problemog dets løsning – forskelligemennesker løser detsamme problem påforskellige måder.Løsningsfokuseret teori fokuserer på at opbygge og konstruereløsninger frem for at orientere sig mod problemer.En central filosofi er, at der ikke er en sammenhæng mellemet problem og dets løsning - forskellige mennesker løserdet samme problem på forskellige måder. På den mådebliver det meningsfuldt med grundlæggende teser som: hvisdet virker, gør mere af det samme eller hvis det ikke virker,så gør noget andet.Traditionel supervision beskæftiger sig med et problemeller en frustration, som én eller flere medarbejdere kan oplevemed eksempelvis en borger, en samarbejdspartner elleren kollega. Der er ligesom ’noget der er kørt fast’ og somsupervisanten har ’brug for at forstå, få analyseret eller forklaret’for på den måde at kunne handle anderledes. Supervisantenkan opleve sig godt hjulpet af supervisors ekspertbistand,men supervisantens iboende ressourcer ogkompetencer får næppe foldet sig ud. I stedet bliver skabten erfaring af, at ’jeg har brug for en ekspert for at løse mineproblemer og forstå min frustration’.22 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013 TEKST ANNE-MARIE WULF ILLUSTRATION MORTEN VOIGT


I den løsningsfokuserede supervision har jegblandt andet succes med en highlight-runde. Kortfortalt opfordres hver enkelt medarbejder til atfortælle om en stund, hændelse, opgave, møde ellerlignende, som vedkommende siden sidst har værettilfreds med og/eller er stolt over. Og ikke underligter det ofte en krævende og udfordrende øvelse.Mange er så jantelovsprægede, at det at fortælleandre, hvad man selv synes, man er god til ellergør godt, er pinligt og svært. Så alene det at skabeet rum, hvor vi kan dele vores kompetencefuldestunder, er en barriere, der skal overvindes. Vedbrug af sproget kan en sådan fortælling åbenbaresig, og den enkelte supervisant blive opmærksompå de elementer og tiltag, vedkommende har gjort,der har ført til denne succes. Og det bliver muligtat dele sin historie med kollegaer og få deres anerkendelse,uafhængigt af hvilket fag man tilhører,eller hvilke opgaver man løser på arbejdspladsen.tens ressourcer. Ved at bygge på de situationer, hvor supervisanten opleversig kompetent i sit daglige faglige arbejde, konstrueres løsninger, ogsupervisanten oplever sig styrket i sit arbejde. Jeg har ofte erfaret, at supervisionsgruppernæres af at tale om, det der virker - det skaber energiog dynamik, når vi deler vores succeshistorier.I mange sammenhænge er det populært at tale om dagens succeshistorieeller ugens positive indslag. Men trods den gode intention udeblivervirkningen ofte, eller det store udviklingspotentiale, disse historiergiver mulighed for, bliver ikke udnyttet: for mange bliver det i stedetendnu en opgave at skulle fremlægge en succeshistorie. En del af forklaringenmå søges i det forhold, at ’succesen’ ikke tilstrækkeligt gennemsproget bliver defragmenteret og splittet i atomer, så den enkelte for alvoropdager, hvilke handlinger, der førte til succes’en. Og hvorfor ikkelære af vores succes frem for af vores fejl! Uden en erkendelse af, hvilkehandlinger der førte til succes’en, bliver det ikke muligt at gentage den,og vigtig viden går tabt.Vi kan ved egen kraftLøsningsfokuseret supervision er andet og mereend blot at fortælle succeshistorier, men uansethvilken form supervisionen tager, er modellen ogtænkningen bag grundlæggende lige så simpel,som at folde succeshistorier ud. Min erfaring somløsningsfokuseret supervisor og praktiker gennemdet seneste årti er dog, at selv om tænkningen,dens filosofi og metoder fremstår enkle, er densvær at praktisere.I supervisionskonteksten skal der gøres opmed årelang tradition og forståelse af supervisionsom et rum, hvor supervisanten bliver bragt forståelseaf sit problem og får redskaber af en eksperttil at håndtere dette til et skift i retning afet fælles dialogforum, hvor der konstrueres løsninger,der får den enkelte supervisant til at oplevesig mere ressourcefuld. Og det er ikke svært attænke, hvilken kolossal betydning det kan få forarbejdspladser rundt omkring, når medarbejdernepå denne måde styrkes. Måske morgendagens supervisorerikke har brug for at være særligt kompetentefagpersoner inden for det psykosocialefelt, men erfarne kommunikatører, der er i standtil at samskabe nye veje at gå for supervisanterne,så de oplever at kunne ved egen kraft. SAnne-Marie Wulf er selvstændig socialrådgiver,ejer af SolutionsbyWulf og har arbejdet løsningsfokuseretsiden 2004.SOCIALRÅDGIVEREN 07 201323


DSNUMEDLEMSFORDELFå presseklipfra den sociale verdenSom medlem af Dansk Socialrådgiverforening kandu abonnere på ”Dagens’nb” - en presseklipservice,hvor du alle hverdage modtager en e-mail med resumeeraf nyheder fra den sociale verden fra dagens aviser, radio/TVog netmedier.Du tilmelder dig ”Dagens’nb” på www.socialrdg.dk/dnbmed dit medlems-login.Selvstændige socialrådgivereDu bliver kun budt op til dans, når du er synlig!Sektionen for Selvstændige socialrådgivere holdertemadag med Abelone Glahn, som vil læreos at bruge sociale mediers potentiale til at skabesalg, synlighed og kontakt. Det primære fokusvil være på LinkedIn, men vi vil også berøre Facebooksog Twitters mulighed for branding af dinvirksomhed. Vi øver blandt andet opdateringerog visse dele af profilopsætninger. Det hele gennemgåsfælles på lærred i lokalet.Det sker 16. september kl. 9.30 – 16 i DGI-byenslokaler lige ved Københavns Hovedbanegård. Læsmere og tilmeld dig senest 15. juli på socialrdg.dk/selvstaendigBørne- og ungdomspsykiatrienFaggruppen af socialrådgiver i børne- og ungdomspsykiatrienindkalder til generalforsamling 29.august kl. 19.15 på Hornstrup kursuscenter i Vejle.Se dagsorden på faggruppens hjemmeside påsocialrdg.dk/faggrupper.Børn og unge med psykoseFaggruppen af socialrådgivere i børne- ogungdomspsykiatrien inviterer til seminar for29.- 30. august på Hornstrup kursuscenterved Vejle. Pia Jeppesen, overlæge, ph.d., seniorforskerog ekstern klinisk lektor i børneogungdomspsykiatri ved Børne- og ungdomspsykiatriskcenter Glostrup, fortællerom tidlig opsporing og behandling af børnog unge med psykose. Niels Christian Barkholt, næstformand forDS, holder oplæg om netværksdannelse.Fokus vil være på styrkelse af netværksorganiseringfor socialrådgivere i børne- ogungdomspsykiatrien. Henrik Egelund, socialpolitisk koordinatori DS, gennemgår aktuelle socialpolitisketemaer.Læs mere og tilmeld dig senest 7. junipå faggruppens hjemmeside påsocialrdg.dk/faggrupperDagbehandlingDagbehandlingsfaggruppen inviterer til temadag 26. juni 2013 kl. 9.30-16. på UC-Lillebælt,Tolderlundsvej 5 i Odense. På programmet er: Fra New Public Management til whole-system-thinking. Hvor er muligheden for dagbehandlingher? Oplæg v. organisationspsykolog Vibe Strøier. Udviklingen på børneområdet – udfordringer og muligheder. Oplæg v. Henrik EgelundNielsen fra DS om den socialpolitiske udvikling.På dette års generalforsamling skal det afklares, hvordan faggruppen kan fortsætte, ogder skal vælges en ny bestyrelse til at stå for det. Generalforsamlingen er derfor vigtigfor faggruppens fortsatte eksistens.Læs mere og tilmeld dig senest 19. juni på faggruppens hjemmesidepå socialrdg.dk/faggrupper.DagbehandlingDagbehandlingsfaggruppen indkalder til generalforsamling 26. juni kl. 13.45-14.45på UC-Lillebælt, Tolderlundsvej 5 i Odense.Dagsorden ifølge lovene – sidste frist for forslag er 19. juni.Læs mere på faggruppens hjemmeside på socialrdg.dk/faggrupper.KarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personlig afklaring og udvikling af dit jobforløb somsocialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halv times coaching af en erfaren konsulentfra DS. Hensigten er at give støtte til og udfordre dine egne tanker om dinjobmæssige fremtid.Åben mandage kl.15-18på telefon 33 93 30 00Læs mere på socialrdg.dk/karrieretelefon.24 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013


Dialog og samarbejderegionslederFor cirka halvandet år siden fik vi på regionskontoreti Århus en henvendelsefra medarbejdergruppen i familieafdelingeni Syddjurs kommune. Dehavde konstateret et stigende antalunderretninger, en stigende antal børnesagerpr. medarbejder og et stigendeantal henvendelser fra samarbejdspartnere.Dette uden at der var ansatflere socialrådgivere eller prioriteret iarbejdsopgaverne. Tillidsrepræsentantenoplyste, at hendes kollegaer havdemere end svært ved at nå deres arbejde,samt at flere klagede over søvnbesværog hovedpine, at de var grådlabileog triste, når de gik på arbejde.På den baggrund udarbejdede tillidsrepræsentanten,to af regionens konsulenterog undertegnede en plan for,hvordan vi sammen med ledelsen og byrådetkunne forbedre de ansattes arbejdsbetingelser.Det viste sig sværere end som så –den lokale ledelse ville meget gerne arbejdefor at ændre betingelserne, menvar bundet økonomisk på hænder ogfødder af byrådet. Så efter mange møderog forskellige tiltag valgte en samletmedarbejdergruppe at sende et brevtil byrådsmedlemmerne i Syddjurskommune, hvori de beskrev forholdeneog de konsekvenser arbejdsbetingelserne havde. Dette medførtefå takkebreve – men ingen synlige tiltag eller ændringer.Efter flere interne møder i efteråret 2012 besluttede vi atkontakte udvalgsformanden for familier og institutioner ogdennes direktør. Igen fremlagde vi problematikken, og igenoplyste vi om, hvilke konsekvenser det havde for både familierne,børnene og de ansatte.Der var en forståelse blandt de to herrer,men de kunne måske først love en ændringfra budget 2014 og frem.Altså var vi lige langt og uden udsigt til snarlige ændringer.Dog fremsender ekstern supervisor, efter aftale med TR,i marts en bekymringsskrivelse til øverste ledelse i kommunen,hvori hun ”udtrykker bekymring for en stor del afgruppens medlemmer enkeltvis og for rådgivergruppen isin helhed” – og umiddelbart efter kommer Arbejdstilsynetpå uanmeldt besøg. Kort tid efter giver Arbejdstilsynet tostraks-påbud til arbejdspladsen, den ene er for manglendevoldspolitik og den anden for manglende sammenhæng mellemarbejdsopgaver og ressourcer.Og pludselig er både byråd, udvalgsformand og direktørpå banen og sender indstilling til byråd om ekstra ressourcer.25. april tilføres en million kroner for resten af 2013 tilekstra ressourcer, og når handleplanen er lavet og godkendtaf Arbejdstilsynet, skal den rigtige normering vurderes ogbesluttes.Summa summarum: Et langt sejt træk har båret frugt.AF MADS BILSTRUP, FORMAND REGION NORDDSKALENDERLæs mere om arrangementerne – og se flere - på www.socialrdg.dk/kalender27. maj, HolbækSeniorsektionen besøger andelslandsbyen Nyvang.28. maj, OdenseSeniorsektionen byder på en dejlig og doven tur– 4½ times sejltur på Odense fjord.29. maj, OdenseFaggruppen for Kriminalforsorgen holder temadagog generalforsamling.31. maj, AarhusRegion Nord fejrer DS’ 75 års jubilæum.3. juni, RønneFyraftensmøde med Lisbeth Zornig Andersen.13. juni, VejleSeniorsektionen er på tur omkring Vejle Ådal13.-14. juni, FredericiaFaggruppen Døgninstitutioner og opholdsstederholder kursus.20. juni, FredericiaNetværksmøde for ledige socialrådgivere i RegionSyd29.-30. august, VejleFaggruppen børne- og ungdomspsykiatri holderseminar og generalforsamling.1.-2. oktober, NyborgTR-konference 2013 holdes på Nyborg Strand.25.-26. november, KoldingSocialrådgiverdage 2013. Kom med forslag tiloplæg og workshops på socialrdg.dk.SOCIALRÅDGIVEREN 07 201325


Gør det noget det virkerDen SocialeUdviklingsfond7019 2800www.suf.dk


Intensivt internat med mulighed for fordybelseMindfulness Baseret Kognitiv Terapi/Stressreduktion – Kreta – Danmark.Mindfulness-træneruddannelse, trin 1, 2 og 3Eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære mindfulness?(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden)Kognitiv Center Fyn udbyder for 10. år kurser i Mindfulness baseretkognitiv terapi / stressreduktion med psykologerne Lene Iversen og PeterHørslev Rasmussen og psykiater Bodil Andersenfor psykologer, læger ogtværfagligt sundhedspersonale.Kreta:Trin 1: 3 - 10/10 2013.Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv.Trin 2: 1 – 8/5 2014.Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre – for deltagere, der harerfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1.Kerteminde:Trin 1 B (4 dage): 19-20/11 + 18-19/12 2013 Trin 1 A: 8 - 9/1 + 26 - 27/2 2014.Trin 2 B (5 dage): 17 - 18/9 + 26-28/11 2013 Trin 2 A: 26 – 27/5 + 16 – 18/6 2014.TRIN 3 – Fyn:Trin 3 (4 dage): 07-10.04.2014.For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure:se www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen,51 24 04 50 onsdag og fredag kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk.Opholdsstedet VestermarkenDøgn behandling og akut anbringelse tilbørn og unge 0-18 år.vestermarken57.dk


Casa Blanca Bo & ErhvervIndividuel tilpasset bo støtte - midt i KøbenhavnBofællesskab og dagtilbudFor unge over 16 år i KøbenhavnCasa Blanca er et godkendt kollegielignende opholdssted,botilbud og bofællesskab for unge mellem 16 og 28 år samt etdagtilbud med STU-forløb, erhvervsafklaring og undervisning.Casa Blanca tilbyder også støtte/kontaktperson ordning forunge.Vi giver personlig støtte og omsorg, der er målrettet denenkelte unges vanskeligheder og udviklingspotentialer.Målet er stærkere og selvhjulpne ungeCasa Blanca har pt. 45 ansatte med forskellig arbejdsmarkeds-,uddannelses- og erfaringsgrundlag. Casa Blanca er et godkendtopholdssted, bosted og bofællesskab.Kontakt visitator Anders Christiansenpå 29 23 91 03Casa Blanca Bo & ErhvervValby Langgade 227, 2500 Valbywww.cbbe.dk


Narrativ Familieterapi- Når familiebeskrivelserne lugter af dårlig stemning-Narrativ Supervision - problemet driller opgaven- - -Vi tilbyder §§ 107 og 108 –ophold medindividuelt tilrettelagt psykosocial rehabilitering ogrecovery med fokus på tre faser:Indflytning - Mellemfasen - UdflytningVi modtager voksne mennesker med sværsindslidelse og derudover misbrug af forskellig karakter dobbeltdiagnoser behandlingsdom hjerneskaderMedarbejdergruppen beståraf pædagoger, sosu-assistenter,sygeplejersker, afspændingspædagogog aktivitets-, job- og uddannelseskoordinatorer.Vi har intern medicinkompetenceafklaring og–uddannelse og et medicinfagligt team til at varetage dettværgående samarbejde med læger og distriktspsykiatrien.Vi arbejder målrettet med evidensbaserede metoder somneuropædagogik, kognitiv metode, den motiverendesamtale (MI), undervisningsforløb om mestringsstrategier(IMR) og NADA (øreakupunktur).Vi udvikler løbende aktiviteter,der understøtter recoveryprocessen, bl.a. diætistforløb et aktivt beboerråd motion og bevægelse uddannelse og kurser for beboere jobskabelse med interne løntilskudsjobsEt seriøst bud på en fordelagtig samarbejdspartnefor socialrådgiveren


Greve KommuneRådgiverFastholdelsesteamet søger rådgivere og en barselsvikarder har erfaring og kender lovgivningen på sygedagpengeområdet.Jobcenter Greve er en stolt arbejdsplads med goderesultater, høj faglighed og et stærkt fokus på hele tidenat udvikle vores tilbud og metoder til gavn forborgere, virksomheder og medarbejdere.Indsatsen på sygedagpengeområdet er i fokus samtidigmed, at vi er i fuld gang med at implementere førtids-og fleksjobreformen.Lyder det spændende? - så læs mere om jobbet påwww.greve.dkLæs hele opslaget på www.greve.dk/jobVi er en dynamisk arbejdsplads, hvor borgertilfredshed, kvalitet ogmedarbejdernes faglige og personlige udvikling sættes i højsædet. www.roskilde.dk/meningsfuldtjob


Solrød Kommune, Job- og Socialcenteretsøger 2 nye medarbejdere:


GenopslagDet Specialiserede Børne- og Ungeområde i Hjørring Kommunesøger pr. 1. august 2013 en faglig leder.Hjørring Kommune har besluttet en ny organisering af det tidligere Børne- og Familieområde og søger iden forbindelse en faglig leder til afsnittet Specialiseret Indsats.Da der er tale om en ny organisering, vil der i den første periode især skulle være opmærksomhed påopbygning af nye rutiner og arbejdsgange med høj faglighed, lige som der vil være fokus på kompetenceudviklingi forhold til nuværende og nye arbejdsopgaver.I afsnittet Specialiseret Indsats koncentreres opgaverne omkring de børn og unge, der har et særligt behovfor støtte og en indgribende indsats. Der arbejdes med udarbejdelse af handleplaner og opstilling afoperationelle mål for indsatsen, lige som der arbejdes med det gode match mellem børn/unge og anbringelsessteder.Der skal endvidere arbejdes med en fortsat videreudvikling af familieplejeområdet.Der søges en leder, der skal have fokus på opgaveløsning med høj faglighed, rettidighed i handlinger oglovmedholdelighed i alle afgørelser. I sammenhæng med resten af Børne- og Undervisningsforvaltningenskal der arbejdes med at styrke en helhedsorienteret indsats og tværgående samarbejde.Den faglige leder skal i tæt samarbejde med specialchefen og lederen af Tidlig Indsats opstille tydelige oghensigtsmæssige rammer og vilkår for områdets opgavevaretagelse.Lederen skal endvidere sikre såvel faglig som budget- og regnskabsmæssig opfølgning og skal prioritereeffektiv ressourceudnyttelse.Vi søger en leder med kompetencer i forhold tilherefter støtte medarbejderne i at lykkessamt at understøtte deres selvledelsemed henblik på kvalitetsudviklingdelegering og resultatVi forventer, at dine kvalifikationer bl.a. erVi tilbyder muligheden for at være med til at bygge en ny organisation op i en spændende og visionær forvaltningmed et uhøjtideligt og samarbejdsorienteret miljø. Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kollegerog gode muligheder for faglig udvikling.Stillingen aflønnes efter individuel forhandling med den forhandlingsberettigedeorganisation og besættes på overenskomstmæssige vilkår.Se stillings- og personprofil på www.hjoerring.dk.Ansøgning med bilag sendes til dorte.hyltoft@hjoerring.dksenest mandag den 10. juni kl. 12.00.Du kan få yderligere oplysninger ved specialchef Lone Becker påtlf. 41 22 38 05 eller på lone.schmidt.becker@hjoerring.dk


Greve KommuneStærkfaglig rådgiverKan du arbejde på tværs af målgrupper og indsatser?Vi søger 1 ny rådgiver der har lyst til at arbejde medledige borgere, både forsikrede samt kontanthjælpsmodtagereover 30 år og hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet.Vi kan tilbyde en arbejdsplads med mange udviklingsprojekterog gode resultater, hjælpsomme kolleger ogen uformel omgangstone.Læs hele annoncen på www.greve.dk. Der er ansøgningsfristden 31. maj 2013 kl. 10. Send mail til ansogJS@greve.dkLæs hele opslaget på www.greve.dk/jobVi er til for borgerne og tager udgangspunkt i den enkelte borger, deresressourcer og opfattelse af egen situation og problemer.Greve KommuneFagligkonsulentGreve Kommune søger en socialfaglig konsulent til ennyoprettet stilling i Center for Job & Socialservice. Visøger en faglig stærk konsulent, som vil få en centralfunktion i forhold til vores arbejde med blandt andetførtidspensions- og fleksjobreformen.Du skal tænke i helheder, og være en god samarbejdspartnerfor gennemgående og koordinerendesagsbehandlere, rådgivere, rehabiliteringsteam og andrekolleger i og udenfor centret. Endvidere skaldu kunne arbejde selvstændigt og være en dygtigkommunikator.UNGETEAMETUngekoordinatorVI SØGER ET MODENT, DYNAMISK MENNESKEMED SOLID PRAKSISERFARINGVi søger en Ungekoordinator med stor og generel viden omungdomskultur og specifik viden om udsatte unge.Du er uddannet pædagog, socialrådgiver, psykolog eller haranden relevant videregående uddannelse.Du skal medvirke til at drifte og medvirke i udviklingen afunge-indsatsen for de særligt udsatte unge i kommunen,som ungekoordinator for et nyetableret tværfagligt teambestående af psykologer, pædagoger og socialrådgivere. Ogdu brænder for faglig ledelse ind i det felt.Læs uddybende beskrivelse i jobprofilen på kommunens_hjemmeside, og ring til fagchef Erik Birch Nielsen 72 49 6212 hvis du ønsker yderligere oplysninger.Send din ansøgning elektronisk via www.gribskov.dk så vihar den senest 2. juni.Vi afholder 1. samtale fredag 14. juni hvor vi udvælger til2. samtale onsdag 19. juni.Læs mere om jobbet og send din ansøgningonline på www.gribskov.dk/jobLæs hele opslaget på www.greve.dk/jobVi er en dynamisk arbejdsplads, hvor borgertilfredshed, kvalitet ogmedarbejdernes faglige og personlige udvikling sættes i højsædet.


Studerende på sidste versklumme”Jeg skal være socialrådgivernår jeg bliver stor!” Hvorofte hører man nogen sigedet?Det, jeg hører børn sige,er: ”Når jeg bliver stor viljeg være pilot, politibetjent,filmstjerne, kassedame, fotomodel...” Stillinger, derer synlige i samfundet. Hvorer socialrådgiverne henne?Hvorfor kan vi ikke se dem?Er det i virkeligheden, fordisocialrådgiveren gemmersig bag andre stillingsbetegnelsersåsom sagsbehandler,jobkonsulent, familierådgivereller forsker i socialt arbejde?I beskrivelsen af socialrådgiveruddannelsenpåde 11 forskellige uddannelsesstederses det, at mansom socialrådgiver er generalist.Som generalist harman viden på mange områder.Og nu kommer det - tagen dyb indånding og læs:Som socialrådgiver kan manbestride stillinger som rådgiverog vejleder, sagsbehandlerog myndighedsudøver,koordinator med tværfaglighedsom arbejdsform, planlægger og udvikler, forhandler, konsulent ellerprojektmager, forandringsagent, underviser og forsker både indenfor den offentlige og den private sektor.Sådan!Jeg tænker, hvor er det fantastisk, at der er såmange karrieremuligheder i faget! Og hvor er detærgerligt, at så få kender dem.Men pludselig giver det så mening, hvorfor vores børn ikke ved, hvaden socialrådgiver er, og at begrebet mangler i ”klubben” for yndlingsbeskæftigelserfor børn og unge. Jeg selv opdagede først professionen forni år siden i en alder af 28 år, fordi min søns legekammerats mor var uddannetsocialrådgiver. Jeg vidste godt, hvad en sagsbehandler var, menanede ikke, at man kunne uddanne sig til socialrådgiver. Det må væreet billede, mange har. Hvor er det godt, at livet er en lang, lærerig rejse,hvor ethvert menneske, der krydser min vej, tilfører mig ny videnog lærdom. Hvert fingeraftryk har sin historie, og for mig betød mødetmed den pågældende mor, at jeg i dag befinder jeg mig i slutningen afen fantastisk opdagelsesrejse - en personligt, socialt og fagligt udviklendeperiode af mit liv, som der sættes punktum for i sommer. Jeg er socialrådgiverstuderendepå sidste vers!Af Isabella Emily Rasmussen, socialrådgiverstuderende, 7. semester, på University CollegeSjælland, Campus Roskilde.tanker fra praksisKLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF SOCIALRÅDGIVERNE: LONE KIDMOSE, ANNE KRAMER, KARINA ROHR SØRENSEN OG ISABELLA RASMUSSENDS:KontaktTelefonerne er åbnemandag-fredag kl. 9-14SEKRETARIATETDansk SocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99ds@socialrdg.dkREGION ØST(dækker Region Hovedstadenog Region Sjælland)Dansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkREGION SYD(dækker RegionSyddanmark)Dansk Socialrådgiver foreningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseLumbyvej 11, opgang C, 2th.Postboks 2495100 Odense CTlf: 87 47 13 00REGION NORD(dækker RegionNordjyllandog Region Midtjylland)Dansk Socialrådgiver foreningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkKontoret i AalborgHadsundvej 184 BPostboks 7649000 ÅlborgTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkARBEJDSLØSHEDSKASSEN(Jobformidling)FTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12PENSIONKASSEN PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45For øvrige kontaktoplysningerhenvises til hjemmesidensocialrdg.dk.Se under ”Om DS” eller under”Medlemsgrupper”.TEKST XXXX XXXXXXSOCIALRÅDGIVEREN 07 201335


Vi må skabe ”god omgang med viden”Fokus er stort på effekterne af det sociale arbejde. Især børneområdethar høj opmærksomhed. Vi har alle hørt historiernefra Esbjerg, Rebild og Hjørring, og alle har vi ståetpå afstand og tænkt ”frygteligt”. Nu bruger man så millioneraf kroner på at undersøge, hvad der gik galt, men denviden, der er resultatet af disse undersøgelser og anstrengelser,kommer ikke rigtigt andre til gavn.I en tid med massive besparelser i kommunerne er det paradoksalt, atkommunerne skal købe sig til dyre konsulentydelser, der skal kvalificerepraksis. Det rejser spørgsmålet, hvem har ansvaret for, at den viden, sombliver skabt, bliver delt og anvendt i socialt arbejde og hvordan?Efter min mening bør det ikke overlades tilkonsulentfirmaer, som er begyndt en fejlturnéfra kommune til kommune for at tjene penge påden viden, der jo burde komme os alle til gavn.Jeg tror på, at kvaliteten og gennemslagskraften bliver højere, hvis sigtet ikke erat finde fejl ud fra en ”revisionstilgang”, men at hæve niveauet til et faglighedsperspektiv.Derfor bør vi skabe en anderledes læringskultur i og omkring socialrådgiverfaget,der er langt mere dynamisk. Vi får ikke skovlen under de udfordringer, vistår i, udelukkende ved hjælp af pjecer og databaser.En central myndighed bør slå igennem med en systematisk og nationalvidensdeling. Og ja, der er taget enkelte initiativer, fx endnu en TaskForce, men der er stadig lang vej til, at den enkelte kommune og praktikerneopnår læring heraf. Det er nødvendigt, at vi skifter spor i detsociale arbejde og håndterer de store udfordringer på børneområdet ifællesskab.lederHvis for eksempel Holbæk skal lære af Hjørring, så er det ikke gjort med rapportereller portaler. Vi skal have skabt en levende vidensdeling, som foregår systematiskpå tværs af landet. Og allerførst må vi interessere os for, hvordan praktikeretilegner sig ny viden og undersøge, hvad vidensdelingsformen skal bestå i.Som det er nu, har vi en underlig omgang med viden.Vi er især optaget af at stoppe viden ind i databaserog udvikle manualer, men de personbårne erfaringer,som rykker i en kompleks praksis – demer vi ikke gode til at dele. Spørgsmålet er, hvordankan vi lære af Esbjergs og Hjørrings tilbageblik påmønstre, mekanismer og adfærd, så vi kan arbejdemed det, inden det går galt?36 SOCIALRÅDGIVEREN 07 2013 TEKST NIELS CHRISTIAN BARKHOLT, NÆSTFORMAND

More magazines by this user
Similar magazines