Dansk Økonomi Efterår 2006 - De Økonomiske Råd

Boks II.3Sociologiske forklaringer på social mobilitetDer er tre vigtige sociologiske forklaringer på den intergenerationelle chanceulighed,jf. Benjaminsen (2006).En forklaring er den rationelle aktionsteori, jf. Goldthorpe (2000). Den rationelleaktionsteori indebærer, at unge foretager en samlet vurdering af de personlige,sociale og økonomiske omkostninger ved et uddannelsesvalg. Det centrale aksiomi denne teori er, at unge er relativt risikoaverse. Det betyder, at de unge ved deresuddannelsesvalg vil minimere risikoen for, at de ender i en social position, der erlavere end deres forældres. Ifølge denne teori har unge fra arbejderklassen enstørre tendens til at vælge en erhvervsuddannelse frem for en lang videregåendeuddannelse, da det valg indebærer en mindre risiko for at ende i en lavere positionend forældrene. Det skyldes, at der er højere sandsynlighed for ikke at gennemføreden valgte uddannelse, når den unge vælger en lang videregående uddannelsefrem for erhvervsuddannelse og dermed ender som ufaglært. Velfærdsstaten reducererde relative omkostninger ved uddannelse for den enkelte uanset klassebaggrundbl.a. ved at finansiere uddannelsesomkostningerne og yde indkomststøtteunder uddannelsen. Det betyder, at velfærdsstaten ifølge denne teori vil bidrage tilat mindske den intergenerationelle chanceulighed.En anden er habitus teorien, jf. Bourdieu (1977 og 1996). Den forklarer, hvorforder stadig er ulige chancer. Det skyldes beholdningen af social og kulturel kapital.Ifølge den teori kan den vedvarende intergenerationelle chanceulighed forklaresmed, at det fortsat er vigtigt at mestre middelklassens kulturelle og sociale praktikkerfor at opnå succes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Jæger ogHolm (2004) har analyseret betydningen af forældrenes beholdning af social ogkulturel kapital for unges uddannelsesvalg i Danmark. Analysen tyder på, at forældreneskulturelle kapital betyder mest for, at den unge vælger en akademiskuddannelse. Kulturel kapital er målt ved uddannelseslængde, antal talte fremmedsprog,antal læste aviser, om der læses skønlitteratur, og om der er interesse forbilledkunst. Social kapital betyder mest for, om man vælger en faglig uddannelse.Social kapital er målt ved omfanget af forbindelser, der kan hjælpe barnet med atskaffe job, læreplads, bolig, rådgive med valg af uddannelsessted og hjælpe, hvisbarnet ønsker at uddanne sig i udlandet. Derimod viser analysen, at økonomisk ogkognitiv (tænkning og erkendelse) kapital ikke synes at spille en rolle for uddannelseschancerne.En tredje teori har til formål at forklare, hvilken betydning ekspansionen af uddannelsessystemethar, jf. Archer (1982). Her er målet at forklare samspillet mel-Fortsættes229