Det samarbejdende Vendsyssel - Erhvervsstyrelsen

erhvervsstyrelsen.dk
  • No tags were found...

Det samarbejdende Vendsyssel - Erhvervsstyrelsen

Udkast til debatStrategiplan for vækstVendsyssel Udviklingsråd, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Nordjyllands AmtNovember 2004


IndholdFremad i fællesskab side 3Vækst i Vendsyssel side 4Det samarbejdende Vendsyssel side 7Det attraktive Vendsyssel side 13Det innovative Vendsyssel side 33Det kompetente Vendsyssel side 51Det tilgængelige Vendsyssel side 57Om Strategiplan for VækstStrategiplanen for Vækst har visioner, mål og konkrete initiativer for hvertaf planens 4 hovedemner. »Det samarbejdende Vendsyssel« er et indledendeafsnit, hvor til der ikke er knyttet initiativer.Til hvert emne knytter sig en række facts og informationer, som er placereti »faktabokse«. Boksene indeholder overskriften »Til inspiration« og er tænktsom inspirerende baggrundsviden, der kan læses selvstændigt.Strategiplanarbejdet har været ledet af en politisk styregruppe bestående afVendsyssel Udviklingsråds bestyrelse og amtsborgmesteren.Det attraktiveDen administrativ styregruppe har følgende medlemmer:VendsysselClaus Reimann Petersen (formand), Sæby Kommune,Ole Albæk, Vendsyssel Udviklingsråd,Pernille von Lillienskjold, Erhvevs- og Byggestyrelsen,Jesper Viemose, Erhvervs- og Byggestyrelsen,InitiativerLisbeth Øhrgaard, Skov- og naturstyrelsen, Landsplanafdelingen,1. ....2. ....Peter Pindstrup, Nordjyllands Amt,3. ....Andreas Duus, Hjørring Kommune,Peter Grøn, Frederikshavn Kommune,Mogens Hust, Skagen Kommune,Jørgen Ove Jensen, Frederikshavn Erhvervsråd,Helle Lassen, Hirtshals Kommune,Jørn Munk Nielsen, Hirtshals Kommune.Der har været tilknyttet en følgegruppe med deltagere fra en bred kreds af interessenter i strategiplanen.VisionVækst i VendsysselDet samarbejdende VendsysselDet innovativeVendsysselDet kompetenteVendsysselDet tilgængeligeVendsysselMål Mål Mål MålInitiativer1. ....2. ....3. ....Initiativer1. ....2. ....3. ....Initiativer1. ....2. ....3. ....Strategiplan for vækst er udarbejdet af Sven Allan Jensen as og RAMBØLL Management for Vendsyssel Udviklingsråd, Erhvervs- og Byggestyrelsenog Nordjyllands Amt.Med mindre andet er angivet har de statistiske oplysninger Danmarks Statistik som kilde.


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTFremad i fællesskabI det nordlige Vendsyssel er vi begunstiget med, at vi allerede har et veletableret samarbejde i VendsysselUdviklingsråd. De store udfordringer og den hårde konkurrence, som vi står overfor, understreger nødvendighedenaf at lægge kræfterne sammen for at komme fremad i fællesskab. I begyndelsen af 2003 besluttedeVendsyssel Udviklingsråd, at starte et strategiarbejde med det for øje at afklare behovet og mulighederne for atudvide samarbejdet til nye felter. Der blev udvalgt tre nøgleord, som strategiarbejdet skulle sigte mod: Tætteresammenhæng, større konkurrencekraft og tydeligere identitet.I strategiarbejdets opstartsfase offentliggjorde Regeringen Den regionale Vækststrategi, hvor Vendsysselvar et af de områder, der fik mulighed for at deltage i et regionalt vækstsamarbejde. Vendsyssel Udviklingsrådvalgte at bringe strategiarbejdet ind i det regionale vækstsamarbejde, da der var mange paralleller mellem voresinitiativ og vækstsamarbejdet. Desuden gav muligheden for at deltage i et vækstsamarbejde som led i Denregionale Vækststrategi ekstra perspektiv i arbejdet.Strategiplanen for Vækst beskæftiger sig med 4 emner - Det attraktive Vendsyssel, Det innovative Vendsyssel,Det kompetence Vendsyssel og Det tilgængelige Vendsyssel - i tråd med de emner, som det regionalevækstsamarbejde skulle omfatte, og i overensstemmelse med de emner, som Vendsyssel Udviklingsråd ønskedeat arbejde med.Strategiplan for Vækst er blevet til under en omfattende proces i perioden fra august 2003 til november2004. Der er blevet afholdt to store konferencer - en opstartskonference i november 2003 og en afsluttendekonference i juni 2004. I begge konferencer deltog politikere og repræsentanter for erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationerne,turistorganisationerne mv. fra de ni kommuner samt repræsentanter fra Erhvervs- ogByggestyrelsen, Nordjyllands Amt og Landsplanafdelingen. Undervejs har et stort antal repræsentanter forinteressenter i de 4 emner, som strategiplanen indeholder, deltaget i dialogmøder i to omgange, og der harværet tilknyttet en bredt sammensat følgegruppe. Et udkast til strategiplanen har været til høring i efteråret2004. Alt sammen for at opsamle alle gode ideer og for at sikre at strategiplanen er bredt funderet. Det er heltafgørende for strategiplanens reelle effekt, at den nyder bred opbakning i de 9 kommuner, erhvervslivet, organisationerne,foreninger og interesserede borgere.Der skal lyde en stor tak til de mange, der har bidraget undervejs i processen og været med til at prægestrategiplanen.Strategiplanen for Vækst bygger videre på Erhvervsudviklingsprogrammet »Vendsyssel mod år 2010« ogskal opfattes som en »grundbog« for det udvidede samarbejde samtidig med at Vendsyssel Udviklingsrådsigangværende aktiviteter selvfølgelig fortsætter.Strategiplanen for Vækst indeholder 4 emner, som vi har prioriteret som de vigtigste. Det skal være attraktivtat bo i Vendsyssel, der skal mere gang i iværksætteriet og kompetenceudviklingen, og infrastrukturen skaludnyttes og udvikles. Under de 4 emner er der foreslået 20 spændende konkrete initiativer at tage fat på.3Med venlig hilsenBent BrownFormand for Vendsyssel Udviklingsråd


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 20044Vækst i VendsysselEt nyt skridt mod stærkere samarbejdeVendsyssel Udviklingsråd vil med Strategiplanen forVækst tage et nyt skridt mod et stærkere samarbejde.Som yderområde i Danmark, hvor udviklingen gårmod koncentration omkring de store byer, er detekstra vigtigt, at stå sammen i Vendsyssel.Rammerne kommer udefra men udnyttes indefraDen globale og nationale økonomiske udvikling ogden politiske linie nationalt og i EU sætter rammerfor udviklingen i Vendsyssel. Afhængigt af, om denøkonomiske udvikling giver medvind eller modvind,og om regionalpolitikken har høj eller lav prioritet iden førte politik, vil der tegne sig forskellige scenarierfor udviklingen i Vendsyssel. Det mest fordelagtigescenarie for Vendsyssel er, at der er økonomiskmedvind, et stærkt engagement i staten og EU iregionalpolitikken, og at egnen samarbejder effektivtom at udnytte de muligheder, som de positive udefrakommenderammer giver. Omvendt er det mindstfordelagtige scenarie for Vendsyssel, at der er økonomiskkrise og manglende overordnet regionalpolitiksamtidig med, at der er stærk indbyrdes konkurrenceog mangel på samarbejde i Vendsyssel. Scenarierneillustrerer, at udviklingen kan tage vidt forskellige retningerafhængigt af de valg, der træffes.Udvikling - et spørgsmål om valgNår Vendsyssel Udviklingsråd udarbejder en Strategiplanfor Vækst, er det et udtryk for en overbevisningom, at et stærkere samarbejde er det bedstemiddel til at skabe udvikling i Vendsyssel - uansethvordan de udefrakommende rammer er. Strategiplanenfor Vækst sigter mod at udnytte de potentialer,der tegner sig i dag, men strategiplanen er ikke færdigmed den udgave, der ligger nu. Vendsyssel Udviklingsrådog kommunerne vil fortsætte med at arbejdestrategisk, følge udviklingen og tilpasse strategienefter situationen.Til inspiration: Fire udviklingsscenarierOm scenarierneDer er udarbejdet fire scenarier, som illustrerer, hvordan fremtidenkan blive under forskellige udefrakommende forudsætninger.Det interessante er ikke scenariet i sig selv, men deovervejelser om fremtiden, som scenarierne giver anledning til.Scenarierne er bygget op om to væsentlige faktorer i den fremtidigeudvikling i Vendsyssel, som er1. Regionalpolitisk indsats eller tilbageholdenhedRegionalpolitiskindsatsRegionalpolitisktilbageholdenhedHøj vækst1.Væksthusscenarie3.DarwinscenarieLav vækst2.Bistandsscenarie4.PindsvinescenarieKilder: »Motorveje i Vendsyssel«, Nordjyllands Amt, 2003.2. Positiv nationaløkonomisk udvikling eller tilbagegang.Kombinationerne af de 2 faktorer giver 4 scenarier, som illustrereryderpunkterne i fremtidens »udviklingsrum«.1. VæksthusscenarietI drivhusscenariet er der høj økonomisk vækst i samfundet, ogstaten gør en stor indsats for en ligelig regional udvikling.Yderområderne er sarte planter, men de trives godt i etvæksthus. Den økonomiske højkonjunktur spreder udviklingentil yderområderne, samtidig med at der er et regionalpolitiskengagement i at sikre en afbalanceret fordeling i landet.Der investeres kraftigt i, at omstille Vendsyssel til videns- ogoplevelsesøkonomien. Der etableres bl.a. kompetencecentre, somsamarbejder med Aalborg Universitet, infrastrukturen forbedresmed en 3. Limfjordsforbindelse, bedre togforbindelser mv., ogturismen udvikles til nye efterspørgselsmønstre og et stigendemarked.Udviklingen i Nordjylland er afbalanceret. Aalborg er fortsatdynamoen, men byerne i Vendsyssel spiller også en vigtig erhvervsmæssigrolle. Den økonomiske vækst giver grundlag forspredning af bosætningen til mange byer.De lokale myndigheder i Vendsyssel lægger vægt på, at egnenoptræder som en stærk samarbejdspartner, når de overordnedemyndigheders indsats skal planlægges, og der lægges vægt på athave styrke til at tage egne initiativer og forme udviklingen efterVensysselske værdier.


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTStrategien skal blive virkelighedStrategiplanen for Vækst omfatter de emner, somVendsyssel Udviklingsråd vurderer som de mest vigtigei den aktuelle situation for at bringe egnen viderefremad. Strategiplanen er et vigtigt papir, der skalfastholde de fælles visioner, mål og initiativer, derskal arbejdes efter, men det afgørende er, at der sætteshandling bag og skabes resultater.Ansvaret for gennemførelsen af Strategiplanen forVækst er placeret hos Vendsyssel Udviklingsråd. Strategiplanenskonkrete initiativer vil indgå i VendsysselUdviklingsråds projektorienterede arbejdsform og vilblive effektueret efter den prioritering, der besluttesog i takt med, at der er ressourcer til stede til et højereaktivitetsniveau. Samtidig skal det understreges, atVendsyssel Udviklingsråds igangværende aktiviteterog projekter selvfølgelig fortsætter.Forslag til prioriteringUdkastet til Strategiplan for Vækst indeholder et forslagtil prioritering af de 20 konkrete initiativer, somstrategiplanen indeholder.Initiativerne er prioriteret i to grupper. De højestprioriterede forudsættes gennemført hurtigt. De lavereprioriterede initiativer er fortsat vigtige initiativer,som forventes iværksat i næste omgang, samtidigmed at der kan komme nye vigtige initiativer til somled i et intensiveret strategisk samarbejde.Første prioriteto Kystbyernes udvikling, roller og målgruppero Hjørring og Frederikshavn som ungdomsbyero Center for iværksætterio Smagen af Vendsysselo Indsats for ansættelse af akademikereo Samarbejde om digital infrastruktur52. BistandsscenarietI bistandsscenariet forringer den svage økonomiske udviklingvækstmulighederne, men der er fortsat en et stærkt regionalpolitiskengagement i at skabe en ligelig regional udvikling.Den svagere økonomiske udvikling svækker trods den regionalpolitiskeindsats yderområdernes udvikling.Den regionalpolitiske indsats kendetegnes af forsøg påafbødning af virkningerne af det økonomiske tilbageslag, menindsats tvinges i højere grad mod »brandslukning« og økonomiskbistand uden erhvervsmæssigt perspektiv. Der investeres fortsat iyderområdernes grundlæggende konkurrenceevne, men effektenbegrænses af knaphed på midler, manglende muligheder forerhvervsmæssig udnyttelse mv.De lokale myndigheders indsats kendetegnes af sammenhold,hvor mulighederne ved fælles indsats og løsninger søges udnyttet,og trods økonomisk modgang fastholdes krav til kvalitet i byer oglandskaber.3. DarwinscenarietI Darwinscenariet er den økonomiske vækst høj, og den regionalpolitiskeindsats er fraværende.Udviklingen samles om hovedstads- og Århusområdet og inæste række større byer som Aalborg, der hænger på udviklingeni kraft af den gunstige økonomi, men Aalborg taber til ugunst forhele regionen efterhånden terræn bl.a. som følge af manglendeinvesteringer i uddannelse, forskning mv.Vendsyssel og andre yderområder har tilbagegang og udviklersig i retningen af »rekreationsområder« for befolkningen ide store vækstcentre, hvis økonomiske vækst giver øget turismei yderområderne. Enkelte yderområder klarer sig godt, fordi dehar ramt en »guldåre« i den gunstige økonomi, men mønstreter tilfældigt. De lokale myndigheder forsøger hver for sig, mendet er uvist om det lykkes.Kysten og de mest naturskønne områder sættes til salg og er»revet væk« i det gunstige marked for liebhaverinvesteringer.4. PindsvinescenarietI pindsvinescenariet er den økonomiske udvikling svag, og denregionalpolitiske indsats er fraværende.Udviklingen er meget koncentreret om hovedstadsområdetog Østjylland. Aalborg mister pusten som udviklingscentrumpå grund af den økonomiske afmatning og manglende grundlæggendeinvesteringer i uddannelse, forskning, innovation mv.Manglende etablering af 3. Limfjordsforbindelse hægterVendsyssel yderligere af, og den svagere økonomi begrænserturismen. De lokale myndigheder prøver lykken hver for sig,men effekten er begrænset i en situation, hvor der er mangeyderområder i samme situation om buddet.


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004Anden prioriteto Landskabs- og landbrugsstrategio VUR som arkitektur- og designcentrumo Eliteidrætscentreo Bosætningsstrategi og -kampagneo Detailhandelsstrategio Kultur og erhvervo Vækstfinansieringsordning, finansiel brobygningog hjemmeserviceordningo Branchenetværk og brobygningo Offentligt og privat samarbejdeo På toppen i Vendsysselo Motivering til holdningsændring omkring kompetenceudviklingsamt synliggørelse af nuværendeog nye udviklingstilbudo Intensiveret samarbejde om infrastruktureno Kompetencekaravaneno Den digitale bro6


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTDet samarbejdende VendsysselVisionVisionen er, at VUR er en åben og samarbejdende egn, hvis erhvervsliv, institutioner og myndigheder indgår i alliancer, somøger deres udviklingmuligheder og konkurrenceevne på det globale marked.MålDet overordnede mål er, at Vendsyssel får større udbytte af sin placering mellem Aalborgregionen, Sydnorge og Vestsverigesom de nærmeste samarbejdspartnere, og at egnen generelt er åben og indstillet på globaliseringen og vilkårene i vidensogoplevelsesøkonomien.VidensinstitutionerPrimære samarbejdspartnereRegion Aalborg De nordiske naboer Andre grænseegneRammer og instrumenterRammer og instrumenterRammer og instrumenterRammer og instrumenterSamarbejdsaftalerNetværkInnovationscenterSamarbejdsaftalerNetværkSamarbejdsaftalerNetværkEU InterregSamarbejdsaftalerNetværkEU Interreg7DelmålDelmålDelmålDelmålSamarbejdet med AalborgUniversitet og andrerelevante forsknings- ogundervisningssteder (fxFoulum) skal styrkes tilgavn for egnens erhvervsliv,institutioner og myndigheder.Samarbejdet og samspilletmed Region Aalborg skalstyrkes.»Den skandinaviske Triangel«skal styrkes.Effekterne af naboskabettil de nordiske naboregioner,herunder storbyerneGöteborg og Oslo, skaludnyttes bedre både erhvervsmæssigt,turistmæssigtog kulturelt.Der skal udvikles strategiskealliancer med andregrænseegne for at dragenytte af fælles interesser.


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004Baggrund og formålFormålet med emnet er at placere egnen centralt ide store træk i samfundets udvikling, hvor industrisamfundeter afløst af det globale og højteknologiskevidenssamfundet, og hvor næste bølge - oplevelsessamfundetmed et marked styret af følelser - er ifremvækst.Vision - Den samarbejdende egnVisionen er, at VUR er en åben og samarbejdende egn,hvis erhvervsliv, institutioner og myndigheder indgår ialliancer, som øger deres udviklingmuligheder og konkurrenceevnepå det globale marked.Visionen er baseret på følgende:■ Tradition for kontakt med omgivelserne somgrænse- og turistegn, hvor der allerede er etableretkontakter og samarbejder med de nordiskenaboer på en række felter.■ Egnens beliggenhed som midtpunkt i »Den skandinaviskeTriangel«.■ Nærheden til Aalborg.■ Erhvervslivets behov for adgang til viden, samarbejdspartnereog markedskontakter.Overordnet målDet overordnede mål er, at Vendsyssel får størreudbytte af sin placering mellem Aalborgregionen,Til inspiration: Den regionale udvikling i Danmark som VUR er en del af8Befolkningen samles i Østjylland og HovedstadsområdetSiden starten af 1990’erne har befolkningsudviklingen samletsig om de større byer. Hovedstadsområdet (inkl. størstedelenaf Sjælland) og Østjylland (Århus-Trekantområdet) har haftstørst fremgang og fremgangen er spredt til et stort områdeomkring byerne. I anden række kommer Aalborg og Odensemen med en mere begrænset spredning ud i oplandet.Landets yderområder har tilbagegang i indbyggertallet. Detgælder fx• Vendsyssel• Thy og Sønderjylland• Sydfyn, Lolland, Falster, Bornholm mv.Parallelt med den vigende befolkningsudvikling har yderområderneogså stor andel af ældre.Indkomsterne tegner samme mønster som befolkningsud-viklingen. Hovedstadsområdet og Østjylland har de højeste indkomster.Nordjylland og andre yderområder har lave indkomster.Befolkningsudviklingen giver sig bl.a. udslag i, at prisudviklingenpå parcelhuse er størst i Hovedstadsområdet og Østjylland, >men der er også en anden tendens. Kommuner med attraktivnatur eller bymiljøer som fx Skagen har også høje huspriser, ogkommuner som Løkken og Læsø har haft store stigninger.Aalborg-området markerer sig med et betydeligt løft i uddannelsesniveau,men også her er spredningen til oplandet mest sydvendt.VUR-området har - med undtagelser - kun haft begrænsettilvækst.Erhvervsudviklingen samles i »storbyregioner«Der er også en tendens til at antallet af arbejdspladser stiger mesti og omkring de større byer, hvor også Aalborg-området har haftbetydelig fremgang, men væksten i arbejdspladser er mindreBefolkningsudvikling 1990-2003Personindkomst 2001Kvadratmeterpriser på parcelhuse


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004101. Samarbejdet med Aalborg Universitet og andrerelevante forsknings- og undervisningssteder (fxFoulum) skal styrkes til gavn for egnens erhvervsliv,institutioner og myndigheder.2. Samarbejdet og samspillet med Region Aalborgskal styrkes. VUR kan fx bidrage med sine havneog den attraktiv kyst og natur og »fyrtårnet« Skagen.Aalborg-regionen kan fx bidrage med videnog uddannelse, et stort og varieret arbejdsmarkedog højt specialiserede »bygoder«, som egnensbyer ikke kan bære. Brønderslev og egnens øvrigesydvendte kommuner er vigtigere aktører i et øgetsamspil.Som eksempler på konkrete samarbejdsområderkan nævnes:Kontakter til større markeder, som VUR ikke harressourcer til at etablere - eksempelvis ScandinavianChina Partnership.Synergi mellem byturisme i Aalborg og kystturismei Vendsyssel.3. »Den skandinaviske Triangel« skal styrkes isamarbejde med de øvrige deltagere i projektet.Effekterne af naboskabet til de nordiske naboregioner,herunder storbyerne Göteborg og Oslo, skaludnyttes bedre både erhvervsmæssigt, turistmæssigtog kulturelt. Det forventes, at der er et storterhvervsmæssigt og turistmæssigt potentiale i entættere integration mellem regionerne.4. Udvikling af strategiske alliancer med andregrænseegne for at drage nytte af fælles interesser,hvor der i første omgang skal findes relevantesamarbejdspartnere.Til inspiration: Den generelle udvikling som VUR er en del afDet følgende giver et kort rids af nogle generelle træk isamfundsudviklingen som VUR-området er en del af, og somstiller egnen og dens byer over for nye udfordringer.Vidensamfundets regioner og byerVidenssamfundet, som fra midten af 1980’erne har afløst industrisamfundetsom drivende kraft i udviklingen, er baseret påeffektive og billige transportsystemer og computerteknologien,dens udbredelse som personlig computer og internetteknologien,der åbner mulighed for at kommunikere over hele kloden.Industrisamfundet fjernede en stor mængde fysisk krævendearbejde. Informationsteknologien giver mulighed for også atautomatisere en stor del af »hjernearbejdet«. Den nedbryderafstandsbarrierer, giver mulighed for samarbejde over helekloden og for at løse opgaver og modtage service, underholdningmv. uafhængig af tid og sted, men den giver også en størreglobal konkurrence.Produktionen styres af computere. Produktiviteten målt pr.medarbejder er stor, og der er en høj specialisering. Virksomhedernebliver afhængige af specialister med et højt uddannelsesniveauog af et effektivt netværk af specialiserede underleverandører,forretningsservice mv.Informationsteknologien og den høje mobilitet giver mulighedfor at adskille forskning, ideudvikling, design, tilvejebringelse afråvarer, fremstilling, distribution og salg. De enkelte opgaver i enproduktion kan løses i et netværk spredt over hele kloden afhængigtaf, hvor de enkelte opgaver løses bedst og billigst.Det globale marked giver regionernes erhvervsliv hidtil useteudviklingsmuligheder på det »grænseløse« marked men også enstørre risiko for at tabe i konkurrencen. Byerne og regionerneeksisterer i stigende usikkerhed om fremtiden for deres erhvervsgrundlag.Virksomheder, der er baseret på standardiserbareopgaver, kan lettere end tidligere flyttes til en anden region elleren anden del af verden. Virksomheder, som er baseret på høj ogspecialiseret kompetence, er i højere grad knyttet til stedet, hvorkompetencen findes. Et højt uddannelsesniveau og et attraktivtbosætningsmiljø har dermed stigende betydning for virksomhederneslokalisering og regionale forankring.Det er typisk de mest kompetencekrævende funktioner, som fxforskning, ideudvikling og design, der fastholdes i højt udvikledelande, mens fremstillingen flyttes til lande med lavere lønniveaumed mindre der er tale om højteknologisk produktion, hvorarbejdskraften udnyttes meget effektivt.Kilder: »Cities in Civilization«, Peter Hall, 1999, »Global City-regions«, Allen J. Scott m.fl., 2001, »The dream society«, Rolf Jensen, 2001


STRATEGIPLAN FOR VÆKST11Videnssamfundet meget koncentreret om de store »videnscentre«.I Danmark samles væksten omkring hovedstaden, Århusog Trekantområdet i første række og i næste række Aalborg ogOdense.Regionalt kan der være en arbejdsdeling mellem store byerog de omkringliggende mindre byer. Store byer bliver i stigendeudstrækning center for viden og kommunikation, mens demindre byer rummer avanceret produktion, der udnytter videnog kompetence i de større byer. På den måde kompletterer byernei en region hinanden.Oplevelsessamfundets regioner og byerFremtidsforskere peger på, at mens videnssamfundet topper, såer næste epoke allerede på vej. Videnssamfundet vil efterhåndenafløses af en ny samfundsform – oplevelsessamfundet - i taktmed at mange af de jobs, der er skabt i informationssamfundet,automatiseres eller flyttes til andre lande, og i takt med at denfortsat øgede velstand giver plads til flere ferier, dyre produkter,der sender de rigtige signaler, velvære osv.Markedet for eventyr, oplevelser og følelsesindtryk vil voksesig større end markedet for realiteter og produkter. Oplevelserog følelser forventes at blive den vigtigste drivkraft i økonomii fremtiden. I oplevelsessamfundet vil efterspørgslen ikke havematerialistiske grunde som dominerende kraft. De emotionellegrunde vil blive dominerende. De dominerende drivkræfter fratidligere epoker - landbrug, industri og viden - eksisterer fortsat,men det vil ske på oplevelsesøkonomiens præmisser, hvorfx landbrugsprodukter skal appellere til følelserne samtidigmed at de er fremstillet på basis af høj viden og rationel drift.Produkterne er efterhånden teknisk set så ens, at der skalnoget nyt til for at appellere. For at skille sig ud, have værdiog være konkurrencedygtige må produkterne i stigende gradappellere til hjertet og sælges på de positive værdier, der knyttersig til dem. Det gælder hele spektret af produkter og tjenesterfra fx madvarer til mobiltelefoner og bankvirksomhed. Denye vækstområder forventes eksempelvis at blive produkterfor personlig velvære, som fx ferier, sundhed, mode og madeller oplevelsesprodukter som fx kunst, teater, film, koncerter,sportsarrangementer og nye medier.Egne, byer og boliger må også markere sig på oplevelser ogfølelsesindtryk for at være konkurrencedygtige i oplevelsessamfundet.Markedet for oplevelser er allerede stort og værdier,historier og følelser, der knytter sig til produkter, tjenester, oplevelser,boliger og byer er allerede væsentlige markedskræfter.Boligvalget sker i stigende omfang med hjertet. Byer, der haralt, som kan måles og vejes, kan blive fravalgt til fordel for byer,der fortæller en bedre historie og appellerer bedre til følelserne.


12VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTDet attraktive VendsysselVisionVendsyssel skal være et attraktivt sted at drive virksomhed, bo og være som gæst i kraft af udnyttelsen og profileringen af egnens unikkekvalitet, som er kombinationen af kyst, byer og landskaber af høj kvalitet og den gode tilgængelighed til omverdenen.MålDet overordende mål er, at »Det attraktive Vendsyssel« giver flere lyst til at drive virksomhed, bosætte sig eller besøge egnen.Der sigtes mod, at indbyggertallet fastholdes på mindst 150.000, at ejendomspriserne målt i forhold til landsgennemsnittet fastholdes, og atomsætningen fra turismen vokser med 3% i gennemsnit pr. år.Byernes rolleBy- og landskabskvalitet Turisme BosætningRammer og instrumenterRammer og instrumenterRammer og instrumenterRammer og instrumenter■ Landsplanlægning■ Regionplanlægning■ Kommuneplanlægning■ Kommunernesplanlægning i øvrigt■ Investeringer■ Samarbejde■ Regionplanlægning■ Kommuneplanlægning■ Lokalplanlægning■ Planlovens landzonebestemmelser■ Landbrugets strukturudvikling■ Byggebranchen■ Planlovens rammer forkystnærhedszonen■ Regionplanlægning■ Kommuneplanlægning■ Lokalplanlægning■ Investeringer■ Samarbejde, herunderMidtNord Turisme■ Uddannelsesmuligheder■ Jobmuligheder■ Boligudbud■ Beskatning afsekundærboliger■ Kommuneplanlægning■ Lokalplanlægning■ Samarbejde13DelmålDelmålDelmålDelmål1. Udvikling af byernesegnsroller.2. Frederikshavns ogHjørrings rolle somhovedbyer udvikles.3. FiskerisamarbejdeSkagen og Hirtshals.4. Erhvervscentre, derstyrker bymønstret.1. Høj kvalitetsstandardved byudvikling ogbyggeri.2. Landskabernes kvalitetog særpræg udvikles.3. Kystbyerne udviklerbymiljøkvaliteter ogsærpræg.4. Oplevelsesværdier øges.1. Overnatninger i demange eksisterendeferieboliger og nye øges.2. Flere og bedre oplevelsestilbudog -kvaliteter3. Flere ferieboliger.4. Turister og ejere afsekundærboliger knyttestættere til egnen.1. Frederikshavn ogHjørring som de ungesbyer.2. Kystbyerne som deetablerede familier,seniorernes og ældresbyer.3. De sydvendte byer somde unge familiers byer.Forslag til initiativerForslag til initiativerForslag til initiativerForslag til initiativer1. Kystbyernes udvikling,rolle og målgrupper2.3.4. Hjørring og Frederikshavnsom ungdomsbyer.5. Eliteidrætscentre.6. Bosætningsstrategi og- kampagne.7. Detailhandelsstrategi.1. Kystbyernes udvikling,rolle og målgrupper.2. Landskabs- oglandbrugsstrategi.3. VUR som arkitektur- ogdesigncentrum.4.5.6.7.1. Kystbyernes udvikling,rolle og målgrupper2.3.4.5.6.7. Detailhandelsstrategi.1. Kystbyernes udvikling,rolle og målgrupper2. Landskabs- oglandbrugsstrategi.3.4. Hjørring og Frederikshavnsom ungdomsbyer.5. Eliteidrætscentre.6. Bosætningsstrategi og- kampagne.7.


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200414Baggrund og formålFormålet er at udnytte potentialerne i områdetslandskaber, byer og landsbyer ved at forfølge en fællesvision, der siger mod, at hver by yder sit bidrag tilhelheden, så området står stærkest muligt i konkurrencenmod byerne udenfor området om fremtidensarbejdspladser, bosætning og investeringer.Vision - Det attraktive VendsysselVendsyssel skal være et attraktivt sted at drive virksomhed,bo og være i kraft af udnyttelsen og profileringen afegnens unikke kvalitet, som er kombinationen af:1. Den enestående kyst, stranden, landskabet og lyset.2. Attraktive og forskelligartede byer med Skagen som»fyrtårn« og Hjørring og Frederikshavn som mellemstorebyer med godt bymiljø og mange tilbudog muligheder.3. Den gode tilgængelighed i form af motorveje, jernbanerog færger.4. Naboskab til Norge og Sverige og den »lokale storby«Aalborg.I visionen om at basere udviklingen på det unikkeligger, at Vendsyssel vil »være sin egen« - et markantmodstykke til den almindelige storbykultur.Visionen hviler på 4 principper:1. Kvalitetsniveauet i byer og landskaber skal værehøjt.2. Egnens særpræg i bystrukturer, byggestil og landskaberskal forstærkes både ved bevaring og vedoriginal fornyelse.3. Byerne skal specialisere deres profil mod de målgrupper,de har bedst forudsætning for at tiltrække.4. Kendskabet til Vendsyssels unikke kvaliteter skalsynliggøres og markedsføres.Visionen skal virkeliggøres gennem samarbejde omfælles opgaver og interesser, og lokalt skal der arbejdesfor, at hver by yder sit bidrag til helheden, bl.a.ved at dyrke forskelligheden.Samtidig er konkurrence om lokale spørgsmålen vigtig drivkraft i udvikling af egnens kvaliteter.Visionen udtrykker de særlige »bidrag til og opgaver >i« helheden, som byerne har. Det udelukker ikke, atbyerne forfølger lokale mål på andre felter.Til inspiration: Egnen og byernes roller og kvaliteterEn højprofileret egn med unikke kvaliteterVUR-området har mange af de samme udfordringer somlandets øvrige yderområder, men VUR-området har en rækkeklare fortrin at spille på.En unik kombination skaber styrkenVUR-områdets store force er kombinationen af strande itopklasse, byer af høj kvalitet ved kysten eller det umiddelbarebagland, to mellemstore byer - Hjørring og Frederikshavn - tilat »servicere kysten« samt infrastrukturen, hvor færgeforbindelsernebinder egnen sammen med Norge og Sverige, og hvormotorvejen giver adgang af høj klasse til kysten og egnens byerfra resten af landet.Ingen andre egne i Danmark har samme kombination. Hermangler der et eller flere led i kæden eller kvaliteten af deenkelte elementer er lavere. Eksempelvis er der mellem VURområdetog Esbjerg kun få og små byer ved Vestkysten.Vestkysten i topklasseVestkysten i Vendsyssel opfattes utvivlsomt som en af landetsmest attraktive strande. Den har allerede stor betydning for egnenbåde turist-, bosætnings- og erhvervsmæssigt, men spørgsmåleter, hvordan egnen får mere ud af potentialet.Attraktive byerByerne i VUR-området har sammenlignet med byerne i heleNordjylland høj kvalitet. Ud af 45 undersøgte byer i »De nordjyskebyers kvaliteter som bo- og levesteder«, RUBIN, NordjyllandsAmt, 2003, er 9 ud af de 15 højest rangerede byer beliggende iVUR-området.Der er en vis specialisering og rollefordeling mellem kystbyerne.Løkken, Lønstrup, Hirtshals, Tversted, Skagen, Frederikshavnog Sæby har forskellig profil og sender ret klare signaler om,»hvem de gerne vil være noget for«.Beliggenhed en styrke og svaghedHvis VUR-området var placeret i en af landets vækstregionerville områdets byer og landskaber utvivlsomt have stor vækst ibefolkningstallet. På den måde er beliggenheden en ulempe, mendet kan der ikke laves om på.Kilder: »By og region i konkurrence« og »De nordjyske byers kvaliteter som bo- og levesteder«, RUBIN, Nordjyllands Amt 2003.


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTEgnens to hovedbyer Frederikshavn og HjørringHjørring og Frederikshavn er egnens naturlige ogjævnbyrdige hovedbyer. En positiv udvikling i de tobyer inden for erhverv, uddannelse, kultur, arrangementermv. er afgørende for hele egnen.Deres hovedopgave er hver især at være den lokalehovedby for Øst- og Vestvendsyssel og samtidig udviklehver sin specialisering med henblik på at tilførehele egnen de mest varierede tilbud og de mest vidtrækkendeudviklingsperspektiver.Som centre for Øst- og Vestvendsysseler det vigtigt, at Frederikshavnog Hjørring har et specialiseretog bredt dækkende indkøbs-,kultur- og servicetilbud, at de i kraftaf uddannelsesmuligheder mv. ercentre for vækst i de vidensbaseredeerhverv, og at de har et stort ogbredt arbejdsmarked til glæde forhele egnens befolkning.Specialiseringen mellem byernetager udgangspunkt i deres forskelligestyrkepositioner og potentialerfor udvikling.HjørringCentral handels- og servicebyKultur, uddannelse og sundhedBred erhvervsprofilLøkkenTurismePandrupByernes profilerFrederikshavn er den specialiserede by. I Frederikshavnligger vægten på alt, hvad der knytter sig tilvandet, havnen og grænsebeliggenheden, de storemaritime virksomheder, den folkelige kultur og byensumiskendelige friskhed, dynamik og internationaleudsyn.Hjørring er indlandsbyen med den gode oplandsbeliggenhed,rødderne som middelalderlig købstadByernes grundlæggende bidrag til VURÅbybroHirtshalsTransportknudepunktFiskeri og aquakulturMaritime kompetencerNorgeVråHøjskoleKunstSindalBrønderslevFritidsaktiviteterHandelNærhed til AalborgDronninglundSkagenEgnens "fyrtårn"FiskeriTurismeBymiljø og handelslivKunst og kulturFrederikshavnTransportknudepunktMaritime kompetencerStore virksomhederMødested og turismeSverigeSæbyBymiljø og bokvalitetFødevarerLæsøFiskeriTurisme15Samtidig har VUR-området en række fordele af sin beliggenhedsammenlignet med andre yderområder. VUR-området liggertæt på Aalborg, som med etableringe af motorvejen, er kommetinden for pendlingsafstand af en større del af VUR-området.Det har forbedret betingelserne for bosætning i den sydlige delaf egnen, og det er lettere at udnytte Aalborgs potentiale som»hjemmemarked« for produkter, oplevelsestilbud mv. fra VUR.Set i en større geografi ligger VUR kun godt 2 time fra Göteborgog 1½ time fra Århus, og Hovedstadsområdet er kun ca. 4 timervæk.En veldefineret og højprofi leret egnVendsyssel er sandsynligvis en meget veldefineret og højprofileretegn i danskernes bevidsthed. Den er geografisk veldefineret og letat få øje på på et kort og egnen har haft en række fremtrædende»ambassadører«.Vestkysten i Vendsyssel har unikke kvaliteter og er en af landsdelensmest markante »fyrtårne«.Ingen andre egne i Danmark har så mange og så attraktivebyer ved eller tæt på Vestkysten som VUR-området. Det er etstort aktiv. Kysten er i dag et meget attraktivt bosætningssted, og iden sammenhæng har vestkysten unikke kvaliteter.Byernes kvalitet i topSkagenHirtshalsBindslevAalbækHjørringSindalFrederikshavnTårsLøkkenVråØster Vrå SæbyBrønderslevByrumDybvadPandrupSulsted HjallerupKaas ÅbybroDronninglundFjerritslevVadumVodskovGandrupBrovstKlarupAalborgHalsLøgstørGistrup StorvordeNibe SvenstrupKongerslevRanumStøvringSkørpingRegioncenterHøj kvalitetAarsHaverslevTerndrupMiddel kvalitetFarsøArdenHadsundLav kvalitetNøragerHobroKilde: RUBIN, Nordjyllands Amt, 2003


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200416og senere amtsby og administrationscentrum, denklassiske kultur, ungdomsmiljø omkring uddannelsernesamt et bredt erhvervsliv med mange små ogmellemstore virksomheder.Vision for Frederikshavn og HjørringDet er målet, at Hjørring og Frederikshavn udbyggerderes position som egnens kraftcentre, der kantiltrække investeringer, skabe gode og varierede arbejdspladserog fremme bosætningen. Frederikshavnog Hjørring skal gennem en fælles indsats øge egnenstiltrækningskraft men uden at sætte den sundevHvem tiltrækker udefrakommende, hvor kommer de fra og hvad trækker?LøkkenAalborgBred aldersprofilNærhed til AalborgStranden, naturen og byenLivskvalitetPandrupBrovstHirtshalsFå udefrakommendeAalborgHjørringAalborgUngeUddannelse og bylivÅbybroVråSindalFå udefrakommendeAalborgBrønderslevAalborgUnge familierNærhed til AalborgMeget for pengeneDronninglundHjallerupkonkurrence mellem de to byer ud af kraft. Det kanfx ske ved at optræde sammen over for omverdenen isager, hvor det vil gavne hele egnen.Frederikshavn og Hjørring er egnens hovedkræfterfor den vidensbaserede erhvervsudvikling,men også fx Hirtshals spiller en vigtig rolle i kraft afNordsøcentret.Hjørring og Frederikshavn udvikles som centrefor uddannelse, kompetenceudvikling, innovationog iværksætteri med en specialisering, der tagerudgangspunkt i byernes nuværende styrkepositionerog potentialer for udvikling. Det betyder, at Frederikshavnsspecialisering i maritimeSkagenAalborg, Århus og KøbenhavnHøjtlønnedeSeniorer og ældreStranden, naturen og byenLivskvalitetFrederikshavnAalborg og ÅrhusUngeUddannelse og bylivSæbyAalborgBred aldersprofilNærhed til AalborgBymiljøLæsøAalborg, Århus og KøbenhavnSeniorer og ældreStranden og naturenByerne udsender forskellige signaler og har forskellig profilLønstrupRo og kvalitetPæn og charmerendeEksklusivitetLøkkenIntensitetStrandlivNattelivUngePlads til allePandrupHirtshalsBarsk og ufriseretStorslået og atlantiskHjørringKøbstadskvalitetÅbybroSindalNærhed og tryghedVråNærhed og tryghedBrønderslevDet gode familielivDronninglundHjallerupSkagenDe rige og kendteLivsnydereEksklusivitetDe mange på endagsbesøgFrederikshavnFrisk og dynamiskSæbyKøbstadskvalitetLæsøFred og roByernes profiler bygger på »RUBIN«, Nordjyllands Amt, 2004 samt lokalkendskab.kompetencer, transport, mødestedsfunktionenmv. skal udvikles,mens der i Hjørring skal satsespå at understøtte kompetencerneinden for sundhed, de bredereuddannelser, det brede erhvervslivmv.Hjørring og Frederikshavner som egnens større byer ogsåhovedkræfter for den oplevelsesbaseredeerhvervsudvikling ogde er vigtige støttepunkter for turismen.Det er Frederikshavns ogHjørrings egnsopgave at udvikleoplevelsestilbud, som forudsætterplacering i større byer.Hjørring og Frederikshavnhar en vigtig opgave i, at udvikleeliteidræt og overordnede kulturtilbudi form af fx arenaer,stadions, kunstmuseer, musikhuse,biografcentre mv. og det tilhørendeforeningsliv, samspil mederhvervslivet mv. Frederikshavn ogHjørring skal satse på at udviklehver sin eliteidræts- og kulturprofilog udnytte potentialet i detsamlede opland og turismen, såde kan tilbyde egnens borgere ogbesøgende det største og bredestmulige udbud.Udviklingen af Frederikshavns


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTog Hjørrings kulturtilbud skal ses i forhold til udbudeti nabobyerne Aalborg og Göteborg, hvor fx etkommende Musikkens hus i Aalborg er en fordel forhele egnen.Det er også en vigtig opgave for de to hovedbyerat udvikle et mere righoldigt og kvalitetspræget bylivmed spændende og originale oplevelsestilbud tilegnens borgere og de mange turister og gæster, atudvikle en skarpere profil og et mere appellerendeimage og at gennemføre fælles markedsføring af kulturelleaktiviteter og arrangementer, som borgerne påhele egnen får øjnene op for at bruge.Som drivkræfter for egnens erhvervsudviklinger det vigtigt, at Hjørring og Frederikshavn fx kantilbyde fælles iværksætterhjælp, oprettelse af netværkfor forskellige faggrupper, både internt i egnens kommunaleorganisationer og mellem virksomheder ogerhvervskontorerne.På bosætningsområdet er det Frederikshavns ogHjørrings hovedopgave at holde fast i egnens unge ogtiltrække unge udefra, at byerne kan tilbyde et byliv,der fastholder højtuddannede og andre, der tidligereville vælge er større by uden for egnen, og at byerneudnytter deres evne til at tiltrække folk udefra medAalborg og Århus som primære rekrutteringssteder.Kystbyerne og kystenKystbyerne - Løkken, Lønstrup, Hirtshals, Skagen,Frederikshavn, Sæby m.fl. - har en vigtig rolle i helhedenmed deres udviklingspotentialerknyttet til kysten, naturen,bymiljøet, fiskeriet, havnene ogtransporterhvervet. Kystbyerne eregnens hovedkræfter for turismen,og de har vigtige opgaversom bosætningsbyer.Skagen spiller en helt særligrolle, som byen, der med sit navn,beliggenheden, bymiljøet, kunstnernemv. gør egnen kendt langtud over landets grænser.Kystbyerne og turismenKystbyerne har store bymæssigekvaliteter, og de har allerede i dagLøkkenUnge familierEtablerede familierSeniorer og ældre"Deltidsborgere"PandrupÅbybrohver deres profil og henvender sig til forskellige grupperaf turister og tilflyttere. Skagen appellerer til »velhavendelivsnydere«. Løkken har alt, hvad der falder ide unges smag (perfekt strand og klitter, natteliv mv.)og er stærk inden for familieturisme. Lønstrup erlille og eksklusiv med autentisk kystbymiljø, kunsthåndværk,restauranter og med nærhed til Danmarksnæststørste feriecenter Skallerup Klit (målt på overnatningstal).Hirtshals er porten til Norge og er byen,hvor nærheden til Nordsøen og den ufriserede natursætter sit præg sammen med Nordsømuseet. Læsøhar natur, fred og ro.Fælles for alle kystbyer er det målet om at lægge etmeget højt ambitionsniveau for den fortsatte udviklingaf bymiljøet, sommerhusområderne og naturenomkring byerne, og at den rollefordeling, der alleredekan ses i dag, udvikles og rendyrkes, så kystbyernesupplerer hinanden endnu bedre.Udviklingen i de historiske kystbyer som Skagen,Sæby og Løkken handler i højere grad om at bevarede historiske bykvaliteter og værdifulde kulturmiljøer,undgå ensretning i byggeri, skiltning mv. ogsamtidig udvikle moderne kvalitetsløsninger, derunderstøtter byernes særpræg og kvalitet.Hirtshals og Frederikshavn skal gå efter at udviklederes profil som de »nye kystbyer«, hvor der er behovfor at skarpttegne et karakteristisk og moderne udseendegennem bevidst valg af byggestil, udformning afudearealer mv.Særlige målgrupper for bosætning i de enkelte byerHirtshalsUnge familierEtablerede familierSeniorer og ældreHjørringBymenneskerHøjtuddannedeUngeVråUnge familierBrønderslevUnge familierSindalUnge familierDronninglundSkagenHøjtlønnedeSeniorer og ældre"Deltidsborgere"FrederikshavnBymenneskerHøjtuddannedeUngeSæbyUnge familierEtablerede familierSeniorer og ældreLæsøSeniorerÆldre"Deltidsborgere"17


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200418Det er en stor udfordring for kystbyerne atudvikle deres oplevelsesprofil fx med bedre og nyetilbud inden for shopping, sundhed, helse, motion,bade, kunst og kunsthåndværk, kultur, arrangementer,restauration, sport og natteliv. Hver by må vælgeen udvikling, der bidrager til byens profil og appellerertil dens målgruppe.Ferieboliger ved kystenDet er målet, at øge antallet af overnatningsmulighederpå en sådan måde, at der skabes størst muligvækst og afsmittende effekt for hele egnen.Det er målet, at antallet af og variationen i udbudetaf ferieboliger øges. Boligerne skal integrerestættest muligt i kystbyerne for at skabe nærhed tilbyernes butikker, servicetilbud mv.Hvor det lokalt er ønskeligt, skal der skabes pladstil flere sommerhuse, som opfylder krav til høj kvalitetog landskabstilpasning.Der er herudover behov for at udvikle og skabeTil inspiration: Tendenser i flyttemønster og boligvalgplads for nye former for ferieboliger i kystbyerne ellerderes nærhed.Endelig skal der sættes ind på at øge antallet afovernatninger i egnens mange eksisterende sommerhuse,fx ved kvalitetsforbedringer af husene og deresomgivelser, flere ejere skal motiveres til at leje ud, ogturisterne skal blive bedre til at bruge egnens storevariation af byoplevelser, kulturtilbud, arrangementerog friluftstilbud.Kystbyerne og bosætningDet er målet, at udnytte kystbyernes særlige mulighederpå bosætningsområdet, hvor de er i stand tilat tiltrække etablerede familier, seniorer og ældre ogpersoner med høje indkomster, som flytter til egnenfra byer uden for Nordjyllands Amt.Skagen har høj andel af tilflyttere uden for amtet,især Aalborg, Århus og København, mens fx Skagen,Løkken, Sæby, Læsø og Lønstrup har potentialet ogBoligmarkedet i videns- og oplevelsessamfundetTendenserne i boligbyggeriet og boligefterspørgslen er prægetaf tidens velstand og individualisme. Husstandstallet er faldetfra 3,1 i 1955 til 2,1 i dag på landsplan. En stor del af boligbyggerietskyldes, at standarden forbedres og husstandene bliver mindre. Udviklingener gået fra storfamilie til kernefamilien og konturerne af en ny,mere diffus og netværkspræget familiestruktur er begyndt at tegne sig.Boligefterspørgsel og flyttemønster er i høj grad bestemt af livsformerder knytter sig til alderen. Groft set kan befolkningen opdeles iunge (ca. 18 – 24 år), de unge familier (25 - 34 år), de etablerede familier(35 - 54 år), seniorerne (ca. 55 – 74 år) og de ældre (over ca. 75 år).De ungeDe unges flytter til de store uddannelsesbyer. Kun København, Århus,Odense og Aalborg har flere tilflyttende unge end fraflyttende. Alleøvrige kommuner har nettofraflytning af unge. Samtidig er de ungemeget mobile. Mellem 40 og 50 % af de 20 årige flytter i løbet af et år.De unges flyttemønster er en af hovedårsagerne til, at befolkningensom helhed koncentreres om de store byer, og at yderområderne hartilbagegang. I VUR har alle kommuner udflytning af unge, men Hjørringer bedst til at tiltrække og holde på de unge.De unge efterspørger små og billige og gerne centralt beliggendeboliger i storbyen, hvor der er uddannelsestilbud, et godt natteliv mv.De unge familierDe 25 - 34 åriges bosætningsmønster er præget af, at de typisk stifterfamilie og køber deres første bolig.De unge familiers flyttemønster kendetegnes af, at der sker enspredning til omegnskommunerne omkring de store uddannelsesbyer. IVestdanmark sker tilflytningen hovedsageligt til de motorvejsnære kommunerlangs strækningen mellem Aalborg og Odense. Flyttemønstretafspejler et ønske om at have adgang til et stort arbejdsmarked med godemuligheder for at finde nyt job, gøre karriere og finde ægtefællejob.Yderområderne har vanskeligt ved at tiltrække gruppen - også selv omder er vækst i antallet af arbejdspladser. I VUR har Brønderslev, Sæby ogSindal Kommuner størst andel af unge familier blandt tilflytterne.Ønsket om en ejerbolig i form af et parcelhus eller en ældre villa ermeget dominerende (ca. 90 %) hos de unge familier. Boligens størrelse,tryghed for børn, ingen miljøbelastninger og kvarterets udseendeprioriteres højt. De 25 - 35 årige er fortsat mobile. Omkring 20 % af alle30 årige flytter i løbet af et år.De etablerede familierDe 35 - 54 åriges flyttemønster kendetegnes af, at nettotilflytningen skerlængere væk fra storbyerne. Især kystkommuner tiltrækker de etableredefamilier. Flyttemønstret kan tolkes i retningen af, at de 35 - 54 årige harvalgt deres plads på arbejdsmarkedet og derfor har mindre behov for atbo tæt på de store arbejdspladskoncentrationer. Det åbner mulighed forat realisere ønsker om at bo attraktivt ved kysten og samtidig have denvalgte arbejdsplads inden for acceptabel pendlingsafstand.Ønsket om at bo i ejerbolig er stærkt dominerende (ca. 90 %).De 35 - 54 årige er en vanskeligere målgruppe, da andelen, der flytter,er faldende. Ca. 10 % af de 35 årige flytter på et år, mens kun ca. 5 % afde 54 årige flytter.


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTkan arbejde på at »produktudvikle« deres appel tiludefrakommende tilflyttere.Udfordringen for de attraktive kystbyer er, atvilligheden til at flytte i målgruppen af etableredefamilier, seniorer og ældre er begrænset.Flyttemotiverne er ikke kendte, men foreliggendeundersøgelser peger på, at mangel på ægtefællejob eren barriere for erhvervsaktive. Mange vil gerne være ide attraktive kystbyer en del af året men ikke fuldtids.Tilflyttere udefra kender ofte området, fordi de harsommerhus eller ejer et helårshus, som anvendes fritidsmæssigt.Tilflytningen sker på den måde gennemen gradvis modning.Oplysningerne peger på, at der i kystbyerne er behovfor at vurdere markedet for og mulighederne forat bygge nye attraktive boliger til målgruppen, og atacceptere, at det ikke er alle købere, der vil bo i dereshus hele året - i det mindste ikke i starten.Der kan arbejdes på at finde løsninger, hvorindehaverne af »sekundærboliger« og sommerhuseTil inspiration: Hvem tiltrækker tilflyttere udefra til VUR?Tilflyttere fra kommuner udenfor VUR% af indbyggertal pr. år 1998-2003Brønderslev 3,5 %Læsø 3,3 %Løkken-Vrå 2,9 %Sæby 2,6 %Skagen 2,4 %Frederikshavn 2,1 %Hjørring 2,1 %Hirtshals 1,7 %Sindal 1,4 %Gennemsnit 2,3 %De 10 største tilflytningskommuner udenfor VURAntal tilflyttere 1998-20031. Aalborg 52902. Århus 16283. København 11774. Dronninglund 11545. Pandrup 9066. Odense 3867. Hals 3418. Randers 3279. Aabybro 32210. Esbjerg 24819SeniorerneSeniorernes flyttemønster er endnu mere præget af ønsket om at bo vedkysten og nærheden til de større byer bliver mindre vigtigt. Eksempelvishar Læsø stort »overskud« på flytningerne i aldersgruppen. Kun ca. 2 - 5% flytter i løbet af et år, hvorfor gruppen udgør et begrænset »marked«.Seniorer har sammenlignet med andre aldersgrupper stor købekraftog frihed til at realisere boligønsker, der matcher deres individuellebehov. Den stigende velstand og høje mobilitet giver også seniorermulighed for at kombinerer en mindre bolig i et storbyområde med enfritidsbolig i naturskønne omgivelser - ofte i landets udkantsområder.De ældreFor de ældre over 75 år begynder alderen at begrænse aktiviteterne.Mange ældre bor i parcelhus. Nogle vil finde alternativer i form af fxbofællesskaber og trygge og overskuelige omgivelser – gerne centraltbeliggende. Men en stor del vil blive boende i deres parcelhus. Flereældre med begyndende alderdomsproblemer vil øge efterspørgslen påserviceydelser i hjemmet, og ældre i et kvarter kan udvikle samarbejdeom fælles serviceydelser. Samtidig vil en del ældre, bl.a. som følge afvelfærdsstigningen, være mere aktive end nutidens ældre og stille størrekrav til fx kultur- og fritidstilbud.Fremtidens boligDe fleste af fremtidens huse og boliger står der allerede. En stor del affremtidens nye huse vil være renoveringer, moderniseringer og udvidelseraf nutidens bygningsmasse.I takt med velstandsstigningen øges kravene til plads i boligen heletiden. Der efterspørges mere »luksus«. Individualiseringen trækker iretningen af, at alle vil have »sit eget«, men der må også forventesmodtendenser. Fællesskabet vil også spille ind. Den tredje tendens erskønheden. Flotte historiske bymiljøer og moderne arkitektur af højkarat, grønne miljøer, kyst, vand mv. er allerede i høj kurs.Velstanden og den øgede mobilitet vil sandsynligvis fortsat øgeefterspørgslen efter fritidsboliger i naturskønne områder. Der vil blivebedre muligheder for at tilbringe, weekender og småferier og udførehjemmearbejde i fritidshuset i naturskønne omgivelser. Mennesketvil i højere grad blive »nomade«, der vælger mellem forskellige»bopladser«Det livsstilsafhængige boligvalgBoligvalget er ikke kun bestemt af alder men også af livsstil. På tværsaf aldersgrupper kendetegnes boligvalget også af følgende typer afefterspørgere:De traditionsbundne vælger reelt ikke bolig, da boligvalget erforudbestemt. De vælger typisk samme bosted og boligform, som deer vokset op med og lader sig ikke påvirke af »modestrømninger«. Detraditionsbundne udgør en stor del af befolkningen.De rationelle vælger deres bolig ud fra pris, størrelse, nærhed tilarbejde, nærhed til skole og butikker, skatter og takster og andreobjektive kriterier.De livsstilsorienterede profilerer sig bl.a. gennem valg af bolig.Følelser, der knytter sig til boligen, bydelen og byen spiller enstor rolle. Gruppen er sandsynligvis af begrænset størrelse, menden påkalder sig stor opmærksomhed, og er den, der prægerforestillingerne om udviklingstendenserne på boligområdet. Kravenetil boligen og boligområdet ændrer sig hyppigt i takt med at nyeidealer opstår.


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200420knyttes tættere til deres »andet hjem« fx genneminitiativer som i Skagen, hvor en forening for »deltidsborgere«er under stiftelse. Øget brug af sekundærboligerneog et større ansvar for og engagementi det »andet hjem« vil modvirke ulemperne forlokalbefolkningen, og det vil øge den økonomiskeeffekt. Samtidig er sekundærboliger og sommerhuse imange tilfælde springbræt til fast bopæl på egnen.Det er også vigtigt, at konstatere, at tendensenInstitutioner af særlig betydning for egnenHjørringHærens MaterielkommandoSygehus VendsysselVendsyssel SygeplejeskoleHjørring SeminariumEUC NordRetskredsPolitikredsLøkkenPandrupÅbybroHirtshalsNordsømuseetNordsøcentretHirtshals HavnVråVrå HøjskoleSindalBrønderslevSygehus VendsysselDronninglundSkagenSkagen HavnSkagen Odde NaturcenterMuseerneFrederikshavnFlådestation FrederikshavnFrederikshavn HavnSygehus VendsysselMartecTeknisk Skole og HandelsskoleRetskredsPolitikredsSæbyRetskredsmod flere deltidsborgere udhuler kommunernesskattegrundlag. Det er et problem, som de attraktivekystbyer i VUR har tilfælles med andre områder somfx Bornholm, Ærø og Langeland.Kystbyernes erhvervspotentialerKystbyernes skal bidrage til den vidensbaseredeerhvervsudvikling ved at udnytte deres mulighederfor at tiltrække højtuddannede ogerhvervsmæssige drivkræfter.FiskerietDer skal satses på at få størreøkonomisk effekt ud af Skagensog Hirtshals position som to aflandets største fiskerihavne. Derskal samarbejdes om at udviklekompleterende kompetencer mellembyerne og om i det hele tagetat gøre egnen til Danmarks ubestridtecentrum for fiskens fangstog forarbejdning, gastronomi ogtilhørende forskning. Hirtshals erTil inspiration: Den demografiske udfordringBefolkningstallet falder2003 2015 2030 03-15 03-300-17 år 35.061 29.714 27.559 - 15 % -21 %18-24 år 10.957 12.022 9.783 + 10 % -11 %25-34 år 17.282 13.400 14.548 - 22 % - 16 %35-54 år 45.220 40.710 32.692 - 10 % - 28 %55-74 år 34.256 40.377 40.337 + 18 % + 18 %75+ år 12.353 13.195 19.313 + 7 % + 56 %I alt 155.129 149.418 144.232 - 4 % - 7 %Kilde: Danmarks StatistikDer er godt 155.000 indbyggere i VUR. Siden 1992 er der blevetgodt 1.800 eller 1,2 % færre.Faldet i indbyggertal vil ifølge Danmarks Statistiks prognosefortsætte. I 2040 forventes indbyggertallet at være faldet med 7% til ca. 144.000. På langt sigt bliver der væsentligt færre i allealdersgrupper under 55 år men mange flere seniorer (55 - 74år) og ældre (75 år eller mere). Frem til 2015 stiger antallet afunge (18 - 24 år).Den demografiske udvikling peger på et meget stort behovfor omstilling af boligmarkedet mod flere senior- og ældreboligerog færre familieboliger, men da antallet af efterspørgere affamilieboliger falder er det ikke nok at omstille nybyggeriet. Dervil blive et stort behov for at indrette de nuværende parcelhusområdertil seniorernes og de ældres behov. Belyst med lidtandre tal er der i 2015 ca. 20 % færre førstegangskøbere (25- 34 årige) og 40 % flere sidstegangssælgere (65 - 74 årige) tilet parcelhus. Det er samtidig en udfordring at fastholde detstigende antal (mobile) unge frem til 2015.Den største tilbagegang vil ifølge Danmarks Statistiks prognoseske i Skagen, Frederikshavn, Sindal og Læsø Kommuner.Der forventes beskeden tilbagegang i Løkken-Vrå og BrønderslevKommuner og tildels i Sæby Kommune. Prognosen er bl.a.baseret på en forventning om, at flyttemønstret de senere årvil fortsætte. Hvis det fx lykkes at påvirke flyttemønstret ellerfødslerne i opadgående retning, så vil befolkningstallet blivestørre.2003 2015 2030 03-15 03-30Brønderslev 20.174 19.862 19.596 -2 % -3 %Fr-havn 34.416 32.939 31.298 -4 % -9 %Hirtshals 14.350 13.829 13.317 -4 % -7 %Hjørring 35.354 34.250 33.111 -3 % -6 %Læsø 2.228 2.091 2.040 -6 % -8 %Løkken-Vrå 8.852 8.732 8.732 -1 % -1 %Sindal 9.466 8.950 8.609 -5 % -9 %Skagen 12.215 11.100 10.355 -9 % -15 %Sæby 18.074 17.632 17.172 -2 % -5 %


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTmed tilstedeværelsen af Nordsøcentret centrum forforskningen, mens Skagen med udgangspunkt i byensprofil og det store antal turister er naturligt centrumfor fiskens gastronomi.HavneneHirtshals og Frederikshavn skal som havnebyerfortsat udvikle de økonomiske effekter af godstrafikkenog de særlige forudsætninger for havnerelateredeerhverv, og der skal arbejdes for at styrke de erhvervsmæssigerelationer mellem Vendsyssel og naboregionernebl.a. med udgangspunkt i havnene.Samtidig skal havnenes potentiale for omdannelsetil nye videnserhverv, oplevelsesrige bymiljøer medkultur- og oplevelsestilbud, restauranter, butikkermv., attraktive boliger og ferielejligheder søgesudnyttet.De sydvendte byer og midtlandetDe sydvendte byer - Brønderslev, Løkken, Vrå, Sæbymv. - spiller en vigtig rolle i helheden i kraft af deresnærhed til Aalborg og midtpunktsbeliggenhedenmellem Aalborg og Frederikshavn og Hjørring.De sydvendte byer har særlige forudsætninger forat tiltrække unge familier.Det er især vigtigt, at Brønderslev udnytter sinegode transportforbindelser og nærheden til Aalborgtil at tiltrække unge familier, men også mulighedernefor at trække erhvervsudviklingen i Aalborg-regionenop i Vendsyssel er et vigtigt mål. Brønderslev harbl.a. styrkepositioner inden for det agrare område atudvikle. Samtidig har Brønderslev en vigtig opgavesom erhvervs-, handels-, service- og kulturby i detcentrale Vendsyssel.De mindre byer og landsbyer i midtlandet - Sindal,Tårs, Vrå, Øster Vrå, Dybvad mv. - har en vigtigopgave som bosteder for unge familier, der ønskernærhed og trygge rammer for familielivet og enøkonomisk overkommelig bolig. De mindre byer imidtlandet spiller en vigtig rolle som etableringsmulighederfor unge, lokale familier.Brønderslev, Sæby samt flere af de mindre byer i midtlandethar fælles styrkepositioner inden for bl.a. landbrugog fødevareforarbejdning, som er vigtigt at udvikle.Sammenhold om egnens institutionerEgnen vil stå sammen om at bevare de overordnedeinstitutioner og samarbejde om at komme i betragtningved udlægning af statsinstitutioner.Overordnede målDet overordende mål er, at flere får lyst til at drivevirksomhed, bosætte sig eller besøge »Det attraktiveVendsyssel«.Der sigtes derfor mod, at indbyggertallet fastholdespå mindst 150.000, at ejendomspriserne målt iforhold til landsgennemsnittet fastholdes, og at omsætningenfra turismen vokser med 3% i gennemsnitpr. år.Delmål, opgaver og principperVisionen om det attraktive Vendsyssel vil blive virkeliggjortgennem en række planer, projekter og handlinger,som udføres af VUR, kommunerne i samarbejdeeller enkeltvis og i samarbejde med relevantemyndigheder og interessenter. Med udgangspunkti visionen og det overordende mål opfordres kommunernetil at arbejde for gennemførelse af følgendedelmål, opgaver og principper:Byernes roller1. Byerne arbejder på at styrke deres bidrag tilegnen, herunder at forfølge erhvervsmæssige mål,der tager udgangspunkt i deres særlige styrkepositionerog potentialer.2. Hjørring og Frederikshavn samarbejder om at udviklebyerne rolle som hovedbyer og drivkræfterfor egnen med vægt på selvstændig profilering ogspecialisering, så egnens indbyggere og besøgendefår adgang til så mange »bygoder« som muligt.3. Skagen og Hirtshals samarbejder om at udnyttedet store fælles potentiale på fiskeriområdet.4. Centre for fx iværksætteri, aquakultur, materialeteknologi,anvendt forskning eller arbejdsmarkedplaceres i overensstemmelse med byernes styrkepositionerog potentialer for udvikling, somfx Hirtshals, der har særlige forudsætninger foraquakultur.21


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200422Til inspiration:Fra Skagen Kommunes bosætningsanalyseÅrsager til fraflytning (afgørende eller stor betydning)1. Transporttid til arbejde 64 %2. Bedre udbud af arbejdspladser 62 %3. For at få en uddannelse 57 %4. På grund af nyt arbejde 49 %5. Bedre fritids- og kulturtilbud 48 %Årsager til tilflytning (afgørende eller stor betydning)1. Naturen 65 %2. På grund af nyt arbejde 47 %3. For at komme tættere på familien 45 %4. For at komme tættere på venner 39 %5. Bymiljøet 33 %Årsager til at børnefamilier bor i Skagen1. Kvalitet af folkeskolen 96 %2. Naturen 87 %3. Børnepasningsmulighederne 85 %4. Udbud af arbejdspladser 83 %5. Bymiljøet 83 %Hvad der kan få indpendlere til at fl ytte til Skagen1. Naturen 89 %2. Boligpriser 88 %3. Kvalitet af boligområder 88 %4. Kvalitet i boligudbud 85 %5. Udbud af arbejdspladser 84 %Høje boligpriser opfattes som en barriere for at flytte tilSkagen og uden for spørgeskemaet nævner mange mangel påægtefællejobs.Hvad der kan få ejere af sekundærboliger til at fl ytte tilSkagen1. Naturen 98 %2. Bymiljøet 88 %3. Indkøbsmuligheder 80 %4. Kvalitet af ældreservice 78 %5. Kvalitet af boligområder 75 %AldersfordelingFra- Til- Børne- Ind- Boligflyttereflyttere familier pendlere ejere15-24 år 55 % 24 % 0 % 1 % 0 %25-34 år 25 % 27 % 57 % 34 % 4 %35-50 år 12 % 24 % 43 % 43 % 22 %51-64 år 6 % 17 % 0 % 21 % 54 %65+ år 2 % 8 % 0 % 1 % 0 %Gen-snit 29 år 38 år 33 år 41 år 57 årBy- og landskabskvalitet1. Der arbejdes med en høj kvalitetsstandard vedbyudvikling og byggeri.2. Landskabernes kvalitet og særpræg udvikles medudgangspunkt i det moderne landbrug og enafvejning af de mange benyttelses- og beskyttelsesinteresser.3. Kystbyerne udvikler bymiljøkvaliteter og styrkerhver deres særprægTurisme1. Byerne udvikler med udgangspunkt i byens profilog målgruppe deres oplevelseskvaliteter og oplevelsestilbud,som fx omfatter shopping- og cafémiljøer,smukke byrum til ophold samt kultur- ogfritidstilbud.2. Kystbyerne arbejder for at skabe flere ferieboliger,herunder hoteller, campingpladser, sommerhuse,nye former for byferieboliger mv.Til inspiration: Detailhandel og effekter af sommerhuseDetailhandelByernes detailhandel blev undersøgt i 1998 af NordjyllandsAmt.Undersøgelserne viste, at Hjørring og Frederikshavn er tostærke detailhandelsbyer, hvor butikkernes omsætning overstigerborgernes forbrug med 35-40 %. Siden er grundlaget fordetailhandlen i Frederikshavn reduceret på grund af nedgangeni grænsehandlen.Det er iøjnefaldende, at Løkken-Vrå, Hirtshals, Skagen, LæsøKommuner har væsentlig højere omsætning i butikkerne endgennemsnitskommuner af samme størrelse, hvilket skyldesden betydelige omsætning fra turismen. Som eksempel havdebutikkerne i Skagen Kommune en omsætning, der overstigerborgernes forbrug med 43 %.Butikkernes omsætning i VUR-området var i 1997 6,7 mia.kr. Til sammenligning var turisternes forbrug ca. 550 mio. kr.,svarende til ca. 8 % af butikkernes omsætning (forudsat atturisterne bruger deres penge lokalt).Kilde: »Nordjyllands detailhandel«, Nordjyllands Amt, 1999.Økonomiske effekter af ferieboligerMiljøministeriet har undersøgt de økonomiske effekter af etableringaf sommerhuse i yderområder. Tre områder (Lolland,Nordøstdjursland og Lemvig-Ulfborg-Vemb) blev undersøgt.Hovedresultaterne er■ at efterspørgslen på sommerhuse er størst ved Vestkysten,■ at antallet af overnatninger er størst ved Vestkysten,


STRATEGIPLAN FOR VÆKST3. Der skal arbejdes for at øge antallet af overnatningeri de mange eksisterende ferieboliger ogovernatningsanlæg, fx ved kvalitetsforbedringer afhusene og deres omgivelser.3. Turister og ejere af sekundærboliger knyttestættere til egnen, anvendelsen af tomme boligeranvendes i højere grad turistmæssigt, og der skalarbejdes for yderområdernes manglende skattemæssigeudbytte af sekundærboliger ændres.Bosætning1. Frederikshavn og Hjørring arbejder på at forbedrederes tiltrækningskraft på unge.2. Kystbyerne arbejder på at øge deres tiltrækningskraftpå etablerede familier, seniorer og ældre ogovervejer mulighederne for at bygge kvalitetsboligertil udefrakommende tilflyttere.3. De sydvendte byer udvikler løbende deres tilbudtil unge familier.■ at de vedvarende effekter er størst ved Vestkysten, hvor ca. 5udstykninger giver et varigt job,■ at de midlertidige effekter i forbindelse med opførelse afsommerhusene var størst ved Vestkysten, hvor ét hus gavmidlertidig beskæftigelse til én person,■ at effekterne herudover er, at private virksomheder,grundejere og sommerhusejere får øgede indtægter, hvorVestkysten genererer størst indtægter med 126.000 kr.i engangsindtægter og ca. 19.000 kr. årligt i vedvarendeindtægter,■ at kommunernes indtægter er størst ved Vestkysten med ca.20.000 kr. i årlig indtægt og ca. 80.000 kr. i engangsindtægt pr.udstykning.Ud over den større efterspørgsel og dermed højere priser påsommerhuse ved Vestkysten skyldes de større positive effekterved Vestkysten bl.a., at der blev stillet krav til arkitekturen, sombetød, at husene måtte opføres af lokale håndværkere og ikkesom præfabrikerede huse fremstillet uden for regionen. Denhøjere effekt ved Vestkysten skyldes herudover, at husene er mereudlejet, og at andelen af nordmænd, der har højt døgnforbrug erstørre end på Djursland og Lolland.Forbruget i lokale butikker, servicevirksomheder mv. er vurderetmed samme andel (70 %) af forbruget i alle 3 undersøgteområder. Det vurderes, at den lokale effekt reelt vil variere megetafhængigt af, hvor stort det lokale udbud af butikker mv. er.Kilde: »Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering afsommerhuse i yderområder«, Miljøministeriet, 2004.Overordnede institutioner1. Kommunerne samarbejder om at bevare egnensoverordnede institutioner.Intensiveret plansamarbejdeSom forudsætning for at gennemføre mange af strategiplanensvisioner, mål og initiativer foreslås det, atplansamarbejdet mellem kommunerne i VUR intensiveres.Hertil kommer en række øvrige planopgaver,hvor kommunerne med fordel kan arbejde sammen.Det foreslås, at plansamarbejdet tager sig af følgendeopgaver:■ Styring og gennemførelse af Strategiplanens initiativer.■ Sørge for årligt ajourførte plandata.■ Tage aktuelle planspørgsmål af fælles interesse optil drøftelse og iværksætte fælles opgaveløsning,koordinering eller erfaringsudveksling.■ Lave fælles udtalelser vedrørende regionale ognationale planspørgsmål for at få større gennemslagskraft.■ Følge med i opfølgningen på Strategiplanen forVækst i den kommunale planlægning (planstrategier,kommuneplaner, lokalplaner mv.).■ Tage initiativ til fornyelse af Strategiplanen forVækst.Det foreslås, at et intensiveret samarbejde organiseresmed kommunerne som skiftende tovholdere i et årad gangen. Tovholderfunktionen indebærer primærtløbende information og koordination mellem kommunernei form af vidensudveksling enten elektroniskeller via møder. Det er ligeledes tovholderen, derhar ansvar for, at der bliver udformet fælles udtalelservedrørende regionale og nationale planspørgsmål.I relation til strategiplanen vil et intensiveretplansamarbejde få til opgave at stå for styring oggennemførelse af initiativer, der har planlægning somhovedindhold. Samarbejdet skal herudover løbendetage aktuelle udfordringer op og dermed bidrage tiludvikling af overordnede politikker og fælles grundlag,der kan fremme den kommunale planlægning.23


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200424Forslag til initiativerDer foreslås følgende konkrete initiativer, som vilvære skridt på vej mod visionen:1. Kystbyernes udvikling, roller og målgrupperFormål og ideInitiativet skal bane vej for, at udviklingspotentialet iegnens store kyststrækning udnyttes gennem specialiseringaf kystbyernes roller og målgrupper samtidigmed, at kystbyernes og kystlandskabernes kvalitetbevares og udvikles.InteressenterKommunerne i VUR, Nordjyllands Amt, Skov- ogNaturstyrelsen samt interessenter inden for turisme,boligbyggeri mv.BaggrundKystbyerne og kysten rumme store fælles planlægningsudfordringerfor kommunerne. På den ene sideTil inspiration: Sådan flytter danskerne!er turisme og bosætning knyttet til kysten en af egnensstore aktiver. Det kan konstateres, at ønsket omat bo, have sommerhus, holde ferie, besøge eller driveforretning i kystområdet er stort og fortsat stigende.På den anden side er beskyttelse af naturværdierneog høj kvalitet i løsningerne afgørende for, at egnenfår det bedste ud af kysten som ressource.Kystbyerne har allerede i dag en specialisering ogappellerer til forskellige målgrupper, som det er vigtigtat forholde sig til og understøtte eller dreje i denretning, der ønskes.Kystbyerne er omfattet af kystbeskyttelseszonensom har til hensigt at beskytte mod byudvikling langskysterne, men zonen er ikke en forbudszone men en»planlægningszone«, hvor der skal tages helt særligehensyn. Planlægning af de kystnære områder skal skei dialog med overordnede myndigheder.Beskrivelse af initiativetDet foreslås, at der udarbejdes en plan for udvikling ikystområderne med følgende elementer:Nettotilflytning af 18-24 årige i forhold til indbyggertal ialdersgruppen 1999-2003.%%%%%%pNettotilflytning af 25-34 årige i forhold til indbyggertal ialdersgruppen 1999-2003.%%%%%%Kilde: Danmarks StatistikKilde: Danmarks Statistik


STRATEGIPLAN FOR VÆKST■■■Overordnet strategi for, hvordan egnen får størstmulig effekt ud af kystens og kystbyernes potentialeover for forskellige grupper af turister samtidigmed, at by- og naturkvaliteterne bevares ogforbedres, og at udviklingen har lokal opbakning.Strategi for kvalitetsforbedring og profilering afkystbyerne med det formål at øge byernes oplevelsesværdiover for de former for turisme ogmålgrupper, der satses på. Strategien skal skabeklarhed over byernes individuelle kvaliteter ogkarakter, skabe grundlag for at fremelske byernesforskellighed og individuelle karaktertræk, sikreet højt kvalitetsniveau i byggeri og uderumsdesigngennem bevaring og nytænkning af kystbyenshuse osv.Byudvikling, der skaber plads for- flere attraktive helårs- og deltidsboliger,- udvidelse af hoteller, campingpladser mv.- nye former for byferieboliger,- byrum og samlingssteder,- spændende oplevelsestilbud (fx et spændende bad).■Mulighederne for udvikling kan fx være udpegningaf attraktive arealer til store kultur- ogfritidstilbud, omdannelse eller intensivering afnuværende byområder, udlæg af nye byområderog sommerhusområder eller konvertering af sommerhusområdertil byzone.De bynære kystlandskaber, herunder fx- nye sommerhusområder, der udformes ogplaceres, så de giver størst mulig økonomiskeffekt for lokalområdet og egnen,- koncept for etablering af ferielejligheder inedlagte landbrug ved kysten,- bedre overgange mellem byer og landskab og- bedre sammenhæng med tilgrænsendesommerhusområder.Sammenhæng med visioner og målInitiativet skal fremme visionerne og målene om atfremme turismen og bosætningen.25Nettotilflytning af 35-54 årige i forhold til indbyggertal ialdersgruppen 1999-2003.%%%%%%Nettotilflytning af 55-74 årige i forhold til indbyggertal ialdersgruppen 1999-2003.%%%%%%Kilde: Danmarks StatistikKilde: Danmarks Statistik


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004262. Landskabs- og landbrugsstrategiFormål og ideInitiativet skal se landskabet som del af udviklingen idet moderne samfund, hvor nye behov og efterspørgselsmønstrei landbruget og mange andre interesserskal søges tilgodeset, samtidig med at kvaliteten ilandskabet højnes og hensyn til rent grundvand mv.tilgodeses.InteressenterKommunerne i Vendsyssel Udviklingsråd, Landbrugsorganisationer,Natur- og miljøorganisationer,Turismeorganisationer, relevante overordnede myndighedermv.BaggrundDer er behov for et fornyet syn på, hvad det åbneland kan anvendes til, og hvad kvalitet i nutidenslandskabet er. Groft sagt er »ideallandskabet« bag denhidtidige politik for det åbne land, at det traditionellelandbrugslandskab skal fastholdes, men nutidens udfordringerer helt anderledes, og det er efterhåndenumuligt at opretholde idealbilledet.Landbruget udvikler sig fortsat mod få og megetstore heltidslandbrug. I den proces er der behov forsikre rammer for landbrugenes udvikling samtidigmed, at landbrugene bidrager positivt til omgivelserneog landskabet. Der er fx behov for gode eksemplerpå, hvordan et moderne landbrug skal se ud bygningsmæssigt,og hvordan der kan plantes omkringbygningerne og på markerne.De overflødiggjorte landbrug har svingende kvalitet.Der er ringe efterspørgsel på det dårligste, derforetages ikke investeringer, bygningerne forfalder, ogde ender som ruiner eller dårlige boliger for vanskeligtstillede familier.En stigende del af landbrugsjorden bliver overflødigsom produktionsjord, bl.a. i kraft af at landbrugsstøttenskifter fra produktionsstøtte til miljøstøtte.Det præger allerede landskabet i dag, at flere arealerligger brak hvilket åbner muligheder for nye anvendelser.Der kan skabes mere natur og skov i overensstemmelsemed Folketingets politik. Herudover har enrække nye efterspørgere på anvendelser og aktiviteteri det åbne land meldt sig.Mange vil gerne bo eller drive virksomhed ilandskabeligt attraktive grønne omgivelser, men ikkenødvendigvis i den overflødiggjorte bygningsmassei landbruget. Mulighederne for »ekstensiv byudvikling«og nybyggeri i landzone er i dag meget begrænsede.Der er behov for at afprøve mulighederne fortilpasset byggeri i bynære landskaber på arealer, hvorder eksempelvis ikke er landbrugsmæssige interessereller større naturinteresser, hvor landskabeligbyudvikling kan tilføre nye landskabskvaliteter ogskabe adgang for byens borgere til nye naturområder,uden at det medfører tilfældig byspredning. Samtidigmed at mulighederne for at bygge nyt i landskabeligtattraktive områder afprøves, så er der behov forat finde løsninger på de dårligste overflødiggjortelandbrugsbygninger, hvilket bl.a. kan omfatte nedrivninger.Der er stigende efterspørgsel på rekreative tilbud idet åbne land både fra områdets borgere og fra turister.Nogle ønsker forudsætter anlæg som fx golfbaner.Andre handler om at kunne færdes i naturen.Behov for at sikre rent grundvand bliver stadigmere påtrængende og en opgave, der går på tværs afde nuværende kommunegrænser.Kommunerne har med overdragelsen af ansvaretfor administration af planlovens landzonebestemmelserfået større mulighed for at bidrage til gennemførelseaf en landskabs- og landbrugsstrategi.Det vil blive yderligere forstærket, hvis også ansvaretfor planlægningen i det åbne land overføres til kommunerne.Beskrivelse af initiativetI dialog med interessenter og overordnede myndighederi det åbne land udvikles en landskabs- oglandbrugsstrategi, der indeholder en vision om fremtidensvendsysselske »ideallandskab«, prioriterer destore interesser i det åbne lands udvikling, afbalancererhensynene til benyttelse og beskyttelse, indeholderet fælles grundlag for landzoneadministration ogindeholder initiativer og projekter, som de deltagendeaktører efterfølgende forventes at gå videre med i egeteller fælles regi.


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTSammenhæng med visioner og målInitiativet skal sikre, at kvaliteten i egnens landskaberudvikles på et nyt grundlag som moderne kulturlandskab,at landbrugserhvervet sikres rammer forudvikling, og at landskabernes bosætningspotentialeudnyttes under hensyntagen til kvaliteterne i landskabet.3. VUR som arkitektur- og designcentrumFormål og ideVUR kommunerne skal om 8 år (2012) være kendtsom Danmarks center for arkitektur og design.Mål 1 er at opstarte og understøtte nye virksomhederog talenter indenfor arkitektur og design– »den nordjydske rugekasse«.Mål 2 er at sikre etablering af ca. 18 nye selvstændigevirksomheder indenfor arkitektur og design- hver med 2 til 7 ansatte.InteressenterKommunerne, egnens arkitekter og designere ogArkitektur og design ved Aalborg Universitet.BaggrundDen forholdsvis nye Arkitektur- og designuddannelsekan under de rette vilkår føre til en erhvervsmæssigudvikling, især da arkitekter og designere har traditionfor at være iværksættere, hvor fx unge arkitekter,der vinder en konkurrence, starter op med selvstændigvirksomhed.VUR området har forudsætninger for at tiltrækkearkitektur- og designiværksættere i kraft af de arkitektoniske»godbidder«, der fx ligger i udformningenaf udearealer og bebyggelse i kystområderne, nyeoplevelsescentre mv., og det kan forventes at kreativemennesker gerne vil slå sig ned i attraktive kystomgivelser.Beskrivelse af initiativetI samarbejde med Aalborg universitetscenters uddannelsefor Arkitektur og Design (AD) inviteres hvert2. år til »lege« weekend med max. 6 internationalekendte designere og arkitekter.Kapaciteterne får stillet 2-3 studerende og evt. 1til 2 etablerede arkitekter eller designere (arkitektforeningeninddrages) til rådighed.Teamet gennemfører under ledelse af »gæsten« enideopgave inden for arkitektur eller design, som erstillet af kommunerne eller erhvervslivet og opgaveformulereti samarbejde med Arkitektur og design.Det kan være udformningen af et byrum, et nytbyhus, sommerhus eller en produktionsbygning pålandet, en parklampe, et nyt redskab eller lignende.Arkitektur og design har i samarbejde med kommuneneller evt. en privat opdragsgiver ansvaretfor en problemformulering, som ønskes belyst ellerbearbejdet.Kommunen eller en privat opdragsgiver forpligtersig til en efterfølgende bearbejdning og realisering.Realiseringen gennemføres ved, at en eller flere afde studerende tilbydes, at deres første opgave bliverat få ideen udviklet til et projekt, der kan realiseresog gennemføres under forudsætning af, at de åbnervirksomhed i VUR-området.Gennemførelsen kan ske som en parteneringsopgave,hvor kommunen eller en lokal privat virksomhedi samarbejde med den nye tegnestue stillerfaglige ekspertise til rådighed m.m. – altså storopmærksomhed til virksomheden i opstart fasen.Der kan lokalt inddrages en revisor, bankforbindelse,erhvervschefen m.fl.Det er vigtigt, at Arkitektur og design er primusmotori udviklingen af konceptet således, at de studerende,der søger Aalborg Universitet, får stillet noglehelt enestående muligheder til rådighed. Universitetbliver understøttet fra det omliggende samfund, detfår en mulighed for at realisere målet om, at videnskal skabe erhvervsudvikling, og VUR signalerer atsamarbejdet tages alvorligt, og at det gøres med kvalitetog reel økonomi.Initiativet er også et led i, at få de unge talentertil at blive i området, fordi der skabes et iværksættermiljømed udgangspunkt i Aalborg Universitet ogden forskning og udvikling af uddannelserne, dergennemføres her. Det reelle og forpligtende nordjydskenetværk udvikles.Erfaringsmæssigt koster en helt ny arbejdspladsfra 1,5 til 3 mio. at etablere.27


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200428Etableringsomkostninger: 36 arbejdspladser a kr.1,5 mio. = kr. 54 mio.Fordelt over 8 år og på, i dag, 9 kommuner, så erdet relativt beskeden at satse på et »brand« som kangøre egnen og universitetet kendt for en helt specieludvikling og vilje til at stå sammen.Sammenhæng med visioner og målInitiativet har til hensigt at styrke kvaliteteten og egnensbyer og landskaber, at skabe nye arbejdspladser,at udvikle samarbejdet med Aalborg Universitet og atprofilere egnen.4. Hjørring og Frederikshavn som ungdomsbyerFormål og ideInitiativet skal fremlægge forslag til, hvordan deunges lyst til at bo i Hjørring og Frederikshavn kanforbedres.InteressenterFrederikshavn og Hjørring Kommuner, uddannelsesstederne,fritids- og idrætslivet, boligselskaber mv.BaggrundTabet af unge, der flytter til uddannelsesbyer uden foregnen har stor indflydelse på befolkningsudviklingen.Statistikken viser, at Hjørring og i næste rækkeFrederikshavn er bedst til at tiltrække og fastholdeegnens unge, som senere, når de stifter familie, typiskvil flytte videre til familieboliger i Frederikshavn ogHjørring og til egnens øvrige byer.Beskrivelse af initiativetFrederikshavn og Hjørring Kommune udarbejder enfælles handlingsplan for unge. Handlingsplanen skalundersøge og fremlægge forslag for alle betydendeelementer i de unges bosætningsvalg som fx uddannelsesmuligheder,herunder tilførelse af nye uddannelsestilbud,jobmuligheder og -praktik, boliger forunge, by- og natteliv, elite- og breddeidræt samttransportmuligheder til Aalborg,De unges motiver til at vælge eller fravælge egnenundersøges. Gruppen, der forbliver er interessant,fordi de fleste i den gruppe vil blive boende senere ilivet. Det skal undersøges, hvad der fastholder unge,hvad de lægger vægt på, og hvad der kan gøres bedre.Gruppen, der flytter væk er også interessant. Kannogle af dem tænke sig at forblive, hvis nogle betingelserer opfyldt, eller kan deres relationer til egnenopretholdes? Hvor mange af de unge, der uddannersig i Aalborg bliver boende på egnen? Hvilke fordeleog ulemper er der med det? Kan bedre transportmuligheder,boligtilbud, ungdomsmiljø mv. spille enrolle?Mulighederne for at tilføre Hjørring og Frederikshavnnye uddannelsestilbud skal undersøges, ligesomdet skal vurderes om uddannelsesinstitutionerne kanøge rekrutteringen af unge udefra, herunder unge fraNorge og Sverige.Sammenhæng med visioner og målInitiativet skal komme med forslag til, hvordan egnenkan fastholde, tiltrække eller bevare relationer til deunge, som vil være et væsentligt element i en godbefolkningssammensætning i fremtiden og styrketbefolkningsudvikling. Initiativet har sammenhængmed initiativ 1 om eliteidrætscentre, og temaet om»Det kompetente Vendsyssel«.5. EliteidrætscentreFormål og ide1. Styrke Frederikshavn og Hjørring som egnenshovedbyer og Brønderslev som attraktiv bosætnings-og fritidsby.2. Styrke idrætten i området set i et samfundsmæssigtog erhvervsmæssigt perspektiv, herunder somled i omstilling mod overlevelsesøkonomien.2. Samarbejde mellem erhvervsliv og idrætsliv om atstyrke hinanden.3. Markedsføre Vendsyssel.InteressenterIdrætsklubber, der har ambitioner om at have elitehold,virksomheder der tror på idrætten som eksponerings-og udviklingsfaktor, Vendsyssel Udviklingsrådog kommunerne.TilblivelseInitiativet vedrørende idrætssamarbejde er blevet til


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTi en tænketank om idræt nedsat af Vendsyssel Udviklingsråd.BaggrundUdgangspunktet for initiativet er, at landsdelen medca. 300 foreninger har et stærkt idrætsligt fundamenti et vidt forgrenet idrætsliv, samtidig med at egneninden for flere af de store holdidrætsgrene har holdpå eliteniveau. Det drejer sig i 2003-2004 om FortunaHjørring, Frederikshavn Ishockeyklub og Fox TeamNord. Ud over de store holdidrætsgrene har Brønderslevbordtennis og Frederikshavn har floorball pådansk topniveau.Det er vanskeligt at forestille sig, at mindre klubberfår adgang til de nødvendige midler til eliteidræti fremtiden.Beskrivelse af initiativetInitiativet sigter mod at samle landsdelens eliteidrætsklubberindenfor de store holdidrætsgrene ién fælles overbygning, samtidig med at eliteidrætssatsningerpå mindre idrætsgrene også kan indgå isamarbejdet.Holdene skal operere under fælles navn og i ensartedespilledragter, hvilket vil gøre det langt lettere atbrande idrætssamarbejdet og skabe fælles identitet.Den fælles overbygning skal være juridisk forpligtendefor de deltagende hold. Overbyg ningen skalstå for ledelse og administration og bl.a. tage sig afproduktudvikling (idrætsligt, erhvervsmæssigt ogkulturelt), markedsføring, pressekontakt, sponsorsamarbejde,kontrakter og træner- og lederuddannelse.I første omgang er damefodbold, damehåndbold,ishockey, bordtennis, badminton og floorball oplagteområder for elitesatsning, da landsdelen allerede harhold på eller lige under eliteniveau. Idrætsgrene somfx volleyball og golf kan være interessante idrætsgrenei næste række.Som led i elitesatsningen specialiseres byerne ibestemte idrætsgrene. Et oplagt princip må være attage udgangspunkt i byernes nuværende styrkepositioner.På det grundlag kan satsningen i byerne fxvære således:■ Ishockey og damehåndbold i Frederikshavn■ Dame- og herrefodbold i Hjørring■ Herrehåndbold og bordtennis i BrønderslevMed en sådan specialisering bliver Frederikshavnog Brønderslev center for de store indendørs idrætsgrene,og Hjørring bliver center for de store udendørsidrætsgrene.Stadion og arenaen kan betragtes som landsdelensfælles mødested – også for meget andet end idræt.I første omgang er der behov for at få løst følgendeopgaver:■ Der skal sikres opbakning fra kommunerne,erhvervslivet og de eksisterende eliteidræts klubberinden for Vendsyssel Udviklingsråd.■ Der skal udarbejdes en handlingsplan omfattendeen juridisk, organisatorisk og økonomisk modelfor overbygnings samarbejdet, en model forsamarbejdet mellem eliteholdene og breddeidrættenog talent- og ungdomsarbejdet, en model forplacering af eliteidrætscentrene og deres fysiskerammer.Sammenhæng med visioner og målInitiativet har bl.a. til formål at tilføre egnen idrætstilbudpå et højere niveau gennem samarbejde ogspecialisering mellem Frederikshavn, Hjørring ogBrønderslev at styrke byerne som ungdomsbyer og atprofilere erhvervslivet.6. Bosætningsstrategi og -kampagneFormål og ideStrategiplanen for vækst har i store linier illustreretudfordringerne på boligmarkedet, hvordanbefolkningsudviklingen forventes at blive, hvilkekommuner der tiltrækker forskellige aldersgrupper,indkomstgrupper mv., og byernes »egnsopgaver« påbosætningsområdet er fastlagt i de store linier.Med udgangspunkt i det udarbejdes en bosætningsstrategiog -kampagne, hvis formål er, at styrkegrundlaget for kommunernes bosætningspolitik ogsætte ind med målrettede markedsføringsinitiativer,som kan medvirke til at forbedre befolkningsudviklingen.29


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200430InteressenterKommunerne i VUR, ejendomsmæglere, boligforeningermv.BaggrundBefolkningsprognoserne forudsiger fald i egnensbefolkningstal, færre erhvervsaktive og flere seniorerog ældre. Der er hård konkurrence om at tiltrækkeerhvervsaktive, og der er mange forestillinger om,hvem der flytter til og fra egnen, hvad deres motiverer, hvilke byer der kan tiltrække hvem, hvilke boligtyperder efterspørges, hvad effekterne er af forskelligegrupper af tilflyttere osv. Hertil kommer, at ændringernei alderssammensætningen vil påvirke efterspørgslenpå boliger. Trods et samlet fald i indbyggertalletvil der sandsynligvis være behov for boligersom følge af standardforbedringer, oprykninger påboligmarkedet, mindre husstande, flere sekundærboligermv.Beskrivelse af initiativetInitiativet skal i nødvendigt omfang supplere denallerede indsamlede viden om udfordringerne påboligmarkedet. Der samles op på analyser foretaget afegnens kommuner og analyser i andet regi, herunder»Bosætning i udkantsområder«, som udføres af By ogByg for Erhvervs- og Byggestyrelsen.Afhængigt af indholdet i de foreliggende og igangværendeanalyser gennemføres de nødvendige analyseraf, hvem der flytter til og fra og deres motiver tilflytningen, herunder hvem tilflytterne og fraflytterneer, hvor mange de er, hvor de kommer fra eller flyttertil, deres indkomster, beskæftigelse mv. Analysen gennemføresved interviews af et dækkende antal til- ogfraflyttede.Analysen vil give et billede af, hvem (målgruppe)der i dag flytter til og fra Vendsyssel, hvorfor (motiv)de gør det, og hvor mange de er (omfang). Det givergrundlag for en vurdering af det realistiske »spillerum«for øget tilflytning, og hvilke gruppers flyttemønster,der kan påvirkes til fordel for Vendsyssel.På baggrund af de indsamlede facts om boligmarkedetudarbejdes en bosætningsstrategi og et konceptfor en bosætningskampagne rettet mod de realistiskemålgrupper og markeder, som undersøgelserne harpåvist, og med udnyttelse af de kvaliteter som har vistsig effektive.Sammenhæng med visioner og målInitiativet skal fremme visionerne og målene om atøge bosætning på egnen.7. DetailhandelsstrategiFormål og ideInitiativet skal som led i udviklingen af detailhandelserhvervetset ud fra tre synsvinkler. Egnen skal havemest muligt ud af turismens detailhandelspotentiale,egnen skal matche konkurrencen fra Aalborg bedstmuligt, og egnen skal udnytte mulighederne indenfor e-handel, som er i kraftig vækst og geografiskuafhængig.InteressenterDetailhandlen, turismeorganisationerne, VendsysselUdviklingsråd, kommunerne i VUR, relevante overordnedemyndigheder mv.BaggrundDen kraftige strukturudvikling i detailhandlen, bl.a.med en række nye kæder og koncepter og øget e-handel,stiller nye krav til detailhandelspolitikken i VUR.Strukturudviklingen kan illustreres med, at der trodsbestemmelser i Planloven om at begrænse detailhandelsudbygningeni de større byer for at fremmehandelslivet i de små og mellemstore byer (også byeraf Hjørring og Frederikshavns størrelse), så er der iAalborg sket en betydelig udvikling de senere år, oget nyt stort center er på vej i City Syd. Det forventes,at Aalborgs opland er blevet styrket, bl.a. med flerekunder fra Vendsyssel.Som turistegn er detailhandelen i dag et vigtigterhverv i VUR. Det illustreres af »Nordjyllandsdetailhandel«, Nordjyllands Amt, 1999, hvor destore turistkommuner i VUR har væsentlig størredetailhandel end sammenlignelige kommuner, menogså her er der tegn på, at en stigende handel går tilAalborg. Der er bl.a. eksempler på, at norske endagsturisterpå indkøb springer over egnens indkøbsbyerog tager direkte til Aalborg Midtby og Aalborg CitySyd på indkøb.


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTSpørgsmålet er derfor, hvordan egnen kan udvikleen detailhandel, der i højere grad kan matche konkurrencenfra Aalborg, hvordan egnens detailhandelfår mest muligt ud af turismen, og hvordan mulighederneinden for e-handel udnyttes.Beskrivelse af initiativetDer gennemføres indledningsvis analyser af Aalborgspåvirkning af egnens detailhandel, det indbyrdesstyrkeforhold mellem byerne, de bagvedliggendeårsager i borgernes valg og fravalg af egnens indkøbsbyer,betydningen af de mindre byers nærbutikker,omfanget og karakteren af turisternes handel og densøkonomiske betydning, årsagerne til turisternes valgaf indkøbsby, herunder motiver bag indkøbsturetil Aalborg, krav til shoppingmiljø, butiksudbud,turisternes valg af lokale produkter og andre specialvarersammenlignet med kædernes standardiseredevarer, turisternes villighed til at betale mere for lokalekvalitetsprodukter osv., endagsturisternes forbrug,indkøbsmønster og økonomiske betydning samtvurdering af e-handlen som trussel eller mulighedfor egnens detailhandel.På baggrund heraf udforme i samarbejde medkommunerne, detailhandlen og turismeorganisationerneen strategi for detailhandelen i VUR, som fxomfatter muligheder for etablering af store butikker,der har hele egnen som opland, mål for udviklingeni egnens primære shoppingmiljøer i de større byer ogkystbyerne, mål for det lokale butiksudbud, og mulighedernefor at udvikle e-handelsvirksomheder, derfx kombinerer turismebaseret handel med e-handelinden for eksempelvis kunsthåndværk eller lokaltfremstillede kvalitetsfødevarer.Sammenhæng med visioner og målInitiativet er et led i at sikre, at egnen med Frederikshavnog Hjørring i spidsen har et konkurrencedygtigtog tidssvarende detailhandelsudbud i forhold til Aalborg,at udvikle egnens turisme og dens økonomiskebetydning, og at udvikle detailhandlen som erhverv.Initiativet spiller sammen med initiativet »Smagen afVendsyssel«, som bl.a. har til hensigt af fremme salgetaf lokalt fremstillede fødevarer.8. ÆgtefællejobbørsFormål og ideFormålet er, at kunne tilbyde ægtefællejob og dernedmuliggøre flytning til egnen ved at sætte tilbud omægtefællejob i system og ved at udnytte de mangejob muligheder i hele egnen sammenlignet med deenkelte kommuner.InteressenterKommuner, erhvervstråd og virksomheder.BaggrundBosætningsanalysen fra Skagen Kommune peger på,at de manglende muligheder for ægtefællejobs er enbetydelig barriere for tilflytning.Beskrivelse af initiativetDet foreslås, at der udvikles et koncept for formidlingaf ægtefællejobs, som udnytter det store arbejdsmarkedi hele egnen, at der allerede ved indrykning afjobannoncer orienteres om mulighederne for ægtefællejobs,og at den aktive søgning efter ægtefællejobstarter ved ansættelsessamtalen.Sammenhæng med visioner og målÆgtefællejobbørsen skal styrke de erhvervsaktivesinteresse for at flytte til egnen.8. Kultur og erhvervFormål og ideFormålet er, at udnytte potentialet i oplevelsesøkonomienmed kulturinstitutionerne og kultur- ogforeningslivet som drivkræfter.InteressenterKulturinstitutioner, foreninger, erhvervslivet, herunderturisterhvervet, kommunerne og VUR, NordjyllandsAmt og relevante ministerier.BaggrundOplevelsesøkonomien er allerede stor og forventesat blive den dominerende økonomi på lidt længeresigt. Samtidig har Vendsyssel som stærk turistegn etsærligt behov for at udnytte mulighederne i den vok-31


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004sende oplevelsesøkonomi. Her til kommer at »Denregionale kulturaftale« lægger op til at udnytte deterhvervsmæssige potentiale i kulturen.Beskrivelse af initiativetDet foreslås, at interessenterne i at udnytte og udvikleerhvervspotentialet i kulturen involveres i udviklingaf nye samarbejder mellem fx turismen og kulturen,udvikling af nye tilbud og produkter samt markedsføring.Sammenhæng med visioner og målIndsatsen for kultur og erhverv skal styrke egnensturisme, erhvervsliv og bosætningskvaliteter gennemstyrkelse af kulturtilbudene og samarbejdet mellemkulturen og andre områder.32


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTDet innovative VendsysselVisionDet innovative Vendsyssel kendetegnes ved en særlig indsatsfor iværksættere og innovativ udvikling af eksisterende virksomheder.MålDet overordnede mål er skabe en reel vækst ved at fremme og udnytte innovation og iværksætteri iegnen. Der sigtes mod, at det relative antal iværksættere og deres overlevelse ligger over landsgennemsnittet,samt at flere eksisterende virksomheder vokser sig store og slagkraftige.Som led i målsætningen skal der iværksættes særlige tiltag inden for kompetenceområderneSundhed & Helse samt Fødevarer.Generel iværksætteri og innovationRammer og instrumenter■■■■■■Konjunkturforhold – som afgørende for markedsgrundlag og interessen for iværksætteriKompetenceniveau og adgang til viden og forskningGeneral iværksættermotivation og -miljøAdgang til kapital og finansiel støtte (erhvervsfremmeordninger)Adgang til rådgivning fra f.eks. NIN (Nordjysk Iværksætter Netværk), Erhvervscentre og ErhvervskontorerAdgang til netværk og ledelsesmæssig bistand.33Delmål1. 20 % vækst i antal iværksættere/virksomhedsetableringer inden for en periode på 5 år – dette bl.a. gennem:• Afskalling fra eksisterende virksomheder til selvstændige underleverandørvirksomheder med fokus på størreudbredelse af underleverancer på andre eller nye markeder.• Knopskydning i eksisterende virksomheder med henblik på udbredelse på nye markeder, udvikling af nye produkter ogydelser samt samarbejde herom.• Udvikling af nye virksomheder og aktiviteter gennem opsamling af frafaldsideer eller anden uudnyttet innovation fraeksisterende virksomheder.2. Inden for en periode på 5 år at opnå en årlig iværksætteraktivitet, der overstiger det aktuelle landsgennemsnit på ca. 10 %,svarende til én årlig nyetablering for hver 10. eksisterende virksomhed.3. Opnåelse af en højere overlevelsesrate for iværksættere – således overlevelsesraten overstiger landsgennemsnittet foroverlevelse på ca. 33 % efter de første 6 leveår og 25 % efter de første 10 leveår.4. Skabe brobygning mellem iværksættere, erfarne erhvervsfolk, institutioner og erhvervs-fremmeaktører.5. Holdningsbearbejdning og fremme af iværksætterkulturen.6. Skabe brobygning mellem offentlig og privat virksomhed.7. Udvikling af ny produktion, ydelser, markeder og afsætningskanaler inden for prioriterede områder, som sundhed ogfødevarer, i et samspil med turisme- og oplevelsessektoren.Eksempler på initiativer1. Center for Iværksætteri2. Vækstfinansieringsordning, finansiel brobygning og hjemmeserviceordning3. Branchenetværk og brobygning4. Offentligt/privat samarbejde5. Realisering af sundhedsvision “På toppen i Vendsyssel”6. Realisering af fødevarevisionen “Smagen af Vendsyssel”.


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004Baggrund og formålFormålet er at arbejde for en udvikling af hele Vendsyssel,der skaber vækst i form af nye virksomhedersamt udvikling af eksisterende virksomheder, deresmarkeder og afsætning.Iværksætteri består af opstart af ny erhvervsvirksomhed– typisk ved nystartet virksomhed, gennemgenerationsskifte, virksomhedsovertagelse eller afskallingaf delaktiviteter fra eksisterende virksomheder– med henblik på både udnyttelse af eksisterendeeller opdyrkelse af nye markeder. Innovation beståraf udvikling af eksisterende virksomheder – på produkt,markeds- som teknologisiden og ved egen krafteller i samarbejde med beslægtet virksomhed.En fællesbetegnelse for den form for iværksætteriog innovation, som ønskes fremmet i Vendsyssel, vilvære »udvikling, der skaber vækst«.Vision – Det innovative VendsysselDet Innovative Vendsyssel skal kendetegnes ved ensærlig indsats for iværksættere og innovativ udviklingaf eksisterende virksomheder.Visionen bygger på den aktuelle situation i Vendsysselog tager således afsæt i:1. En erhvervsstruktur med mange små virksomheder med et stort udviklingsbehov og potentiale.2. Erhvervsmæssige styrkepositioner og koncentrationer inden for traditionelle erhverv, som metalindustri,fødevarer/agro, turisme og det maritimeerhverv.3. En rådgiverstruktur med en række kompetencer,som i samlet form kan medvirke til en styrkelse afiværksættertilbuddene.4. Erfaringer for, at netværk i forskellige former kanmedvirke til udvikling af enkeltvirksomheder oghele brancheområder.34Til inspiration: Fakta om Vendsyssel, erhvervsstrukturen og den regionale iværksætteraktivitetMange små virksomhederDet er kendetegnende for erhvervsstrukturen i Vendsyssel, atdenne primært består af mange små og til dels mellemstorevirksomheder.Enkelte store virksomheder – heriblandt få »nye«I hele VUR-området findes 10 virksomheder med over 200ansatte. 45 virksomheder i området beskæftiger mere end 100personer. Disse virksomheder er nogenlunde ligeligt fordeltmellem Øst- og Vestvendsyssel. Blot 2 af de virksomheder, somer etableret i Vendsyssel gennem de seneste ca. 25 år, er voksettil mere end 100 ansatte.(Kilde: Købmandsstandes Oplysningsbureau – udtræk fra database).Styrker i de traditionelle erhvervDe traditionelle erhverv og turismen er såvel faktisk som relativtdominerende i erhvervsstrukturen. Således findes helt ellerdelvis relevante kompetenceklynger eller virksomhedskoncentrationerog styrkepositioner inden for fødevareområdet/agroindustrien, metalindustri, den maritime sektor samtturisme.Aktuelt 350 nystartede virksomheder om året i VUR500400300200100199319941995199619971998199920002001200220030Nye Virksomheder i VUR>Søgt rådgivning hos NINAntal nye virksomheder i VUR 1993-2001 samt iværksættere, derhar søgt rådgivning i NIN 2003-2003Iværksætteri under middelI perioden 1997-2001 har der gennemsnitligt været tale omca. 350 årlige nyetableringer i VUR-området. (Kilde: Tal fraErhvervscenter Nordjylland, baseret på Danmarks Statistik).Der foreligger ikke oplysninger fra Danmarks Statistik forde seneste år, men som det også er vist, har hhv. 371 og 404iværksættere eller potentielle iværksættere i VUR-området søgtrådgivning om eventuel virksomhedsetablering hos NordjyskIværksætter Netværk i 2002-2003.(Kilde: Erhvervscenter Nordjylland).


STRATEGIPLAN FOR VÆKST5. En vurdering af, at samspillet mellem offentligog privat virksomhed rummer muligheder for atskabe innovation.6. Kendskabet til en række barrierer for innovationog iværksætteri, som med den rette indsats vurderesat kunne minimeres.7. En vurdering af potentialer for innovativ udviklinginden for fødevareområdet, turisme- ogsundhedsområdet – ikke mindst i en kobling mellemeksisterende styrker inden for disse områder.Visionen tager afsæt i, at der med en konkret indsatskan ske en minimering af de barrierer, som typiskgør sig gældende i forhold til iværksætteri, bl.a.:■ Ønsket om tryghed i form af ansættelse frem forselvstændig virksomhed■ Manglende finansiering>■ Manglende rådgivning og sparring om generellevirksomhedsforhold■ Fortrolighedshensyn■ Manglende netværk og personlig opbakning■ Manglende opsamling af frafaldsideer i eksisterendevirksomheder.Som vist tager visionen også udgangspunkt i, atder inden for allerede kendte styrkeområder er mulighederfor at skabe en videreudvikling – bl.a. medafsæt i et voksende marked for visse områder.Sundhed & Helse samt Oplevelsesområdet erbegge eksempler på områder, hvor efterspørgslenvurderes at være kraftigt stigende. Der er samtidigtale om områder, hvor Vendsyssel traditionelt harsærlige styrker i form af:Relativ virksomhedsetableringer 2000Virksomhedsetableringer under middelDen relative virksomhedsetablering, dvs. antallet af nye virksomhederi forhold til det samlede antal virksomheder, variererpå landsplan mellem 6,5 og 17 %, med den største iværksætteraktiviteti Århus og Hovedstadsområdet (Se illustration).Vendsyssel ligger som del af den nordjyske region ca. 2 % pointunder middel i forhold til den relative virksomhedsetablering,som på landsplan var ca. 10 % i 2000.35(Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen, »De nye virksomheder – 4.statistiske portræt)


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200436■ Naturen, vandet, blæsten og strandene■ Vendelboernes uhøjtidelige, rolige og lune natur■ En veludbygget fødevaresektor■ En stærk turismesektor.Som en del af visionen om »Det innovativeVendsyssel« indgår således også en særlig satsningpå udvikling af nye produkter, ydelser, markeder ogafsætningskanaler inden for Sundhed & Helse samtFødevareområdet – i en tæt sammenhæng med den iforvejen veludbyggede turismesektor.Netværkstanken er gennemgående i visionen om»Det innovative Vendsyssel«. Netværk mellem offentligeuddannelses- og forskningsinstitutioner samtprivate virksomheder og offentlige serviceenhedervurderes således at kunne bidrage til udvikling ogikke mindst nyttiggørelse af ny viden, der kan dannegrobund for nye virksomheder/aktiviteter, en lokalproduktion og en skærpet profil. Netværk mellemvirksomheder, fx inden for turismeområdet, og mellemnye iværksættere og erfarne erhvervsfolk vurderesligeledes at kunne danne basis for udvikling afnye services og øge iværksætteres overlevelsesevne.Til inspiration:Kendetegn for de mest succesfulde iværksættereDen mest succesfulde iværksætter er kendetegnet ved:■ Over 40 år og i et fast parforhold■ Erhvervsfaglig baggrund■ Branchekendskab inden for det område, hvor egen virksomhedetableres■ Over kr. 200.000 som egen startkapital■ Egen virksomhed som primær og eneste beskæftigelse(fuldtidsvirksomhed)Opfyldes disse karakteristika er der – dog varieret efter branche– 75 % chance for at iværksætterens nystartede virksomhedoverlever på længere sigt.Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen samt Danmarks Statistik,»Bag Tallene«, nr. 3, 2003).Akademikere er ifølge forskningsresultater fra ÅrhusHandelshøjskole mindre tilbøjelige til at starte egen virksomhedeller til at få egen virksomhed til at vokse end personermed en erhvervsfaglig eller anden ikke-akademisk baggrund.Hvor en akademiker typisk skaber 4 nye arbejdspladser på 3år i egen virksomhed, er det tilsvarende tal 11 jobs på 3 år forikke-akademiske iværksættere. (Kilde: Afhandling v/S Fisker,HHÅ på baggrund af SNE-projektet – Social Network andEntrepreneourship«, 2003.Overordnede målDet overordnede mål med Det Innovative Vendsysseler skabe en reel vækst ved at fremme og udnytteinnovation og iværksætteri i egnen.Der sigtes mod, at det relative antal iværksættereog deres overlevelse ligger over landsgennemsnittet,samt at flere eksisterende virksomheder vokser sigstore og slagkraftige. Som led i målsætningen skal deriværksættes særlige tiltag inden for kompetenceområderneSundhed & Helse samt Fødevarer.Delmål, opgaver og principperDet Innovative Vendsyssel skal realiseres gennem enrække initiativer, som samlet eller enkeltvis bidragertil opfyldelsen af de overordnede mål om reel vækstog et eller flere af nedenstående delmål.20 % vækst i antal iværksættere og virksomhedsetableringerinden for en periode på 5 årUdgangspunktet for dette mål er, at der i eksisterendevirksomheder foregår en innovation, som ikke nødvendigvisudmøntes i ny aktivitet og vækst – eksempelvisfordi nye ideer ligger i grænseområdet af deneksisterende virksomheds strategiske fokus eller udenfor virksomhedens kapital- og kapacitetsmæssigemuligheder for at nyttiggøre innovationen.Tilsvarende kan der i dag foregå aktiviteter i regiaf eksisterende virksomhed, som udelukkende harkarakter af støttefunktioner uden strategiske mål omat videreudvikle disse. I visse tilfælde kan det ud fraen lokal eller regional betragtning være relevant atafskalle sådanne aktiviteter til særskilte virksomhedermed deraf følgende fokus på at udvikle og udbredeaktiviteterne yderligere for andre virksomheder og/eller på andre markeder.Delmålet vurderes at kunne opnås gennem bl.a.:■ Afskalling fra eksisterende virksomheder tilselvstændige underleverandørvirksomheder medfokus på større udbredelse af underleverancer tilandre eller på nye markeder.■ Knopskydning i eksisterende virksomheder medhenblik på udbredelse på nye markeder, udviklingaf nye produkter og ydelser samt samarbejdeherom.


STRATEGIPLAN FOR VÆKST■Udvikling af nye virksomheder og aktiviteter gennemopsamling af frafaldsideer eller anden uudnyttetinnovation fra eksisterende virksomhed.Inden for en periode på 5 år at opnå en årlig iværksætteraktivitet,der overstiger det aktuelle landsgennemsnitVæksten fra nystartet virksomhed er selvsagt enfunktion af antallet af iværksættere samt de nye virksomhederslangsigtede bæredygtighed.Dette delmål tager udgangspunkt i, at iværksætteraktiviteteni VUR-området skal overstige landsgennemsnittet,som i 2000 var på ca. 10 %, svarendetil én årlig nyetablering for hver 10. eksisterendevirksomhed. Ovennævnte vækst på 20 % flere iværksætterevil alt andet lige være nødvendig for at opnådette delmål.Opnåelse af en højere overlevelsesrate for iværksættere,således overlevelsesraten overstiger landsgennemsnittetHvorvidt iværksætteri resulterer i en konkret ogvedvarende vækst og merbeskæftigelse, afhængernaturligvis af, om nyetablerede virksomheder overleverpå længere sigt – hvor særligt de første 3-6 leveårerfaringsmæssigt er de mest kritiske.Dette delmål tager således udgangspunkt i, atoverlevelsesraten for iværksættere i VUR på længeresigt overstiger landsgennemsnittet for overlevelsepå ca. 33 % efter de første 6 leveår og 25 % efter deførste 10 leveår.Skabe brobygning mellem iværksættere, erfarne erhvervsfolk,institutioner og erhvervsfremmeaktørerSuccesraten for iværksætter afhænger i særlig grad afsåvel finansielle som videnrelaterede forhold. Erfaringerfra såvel offentlige aktører som private erhvervsfolkkan her være en betydelig hjælp for nyetableredevirksomheder.Dette delmål vil afhænge af, hvorvidt det lykkes at:1. Skabe et eller flere velfungerende netværk omkringiværksættere og iværksætteri generelt.2. Nyttiggøre erfarne iværksættere og erhvervsfolksprofessionelle og personlige kompetencer somsparringspartnere til iværksættere af nye virksomheder.3. Fremme det eksisterende rådgiversystem omkringiværksættere – gennem øget fleksibilitet, mindrebureaukrati og en bredere, koordineret vifte afrådgivningstilbud.Holdningsbearbejdning og fremme af iværksætterkulturenNogle af de største barrierer for iværksætteri og tildels innovation i de første faser ligger i den manglendeinteresse i at løbe risiko, behovet for at fastholdefortrolighed i forhold til nuværende ansættelsesforholdog omgivelserne i øvrigt samt i manglendeopmuntring fra de nære omgivelser. Kendetegnendefor fx pressens omtale af iværksættere er bl.a., at detstørste fokus og den største opmærksomhed først opnås,når iværksætterens virksomhed kommer i krise.Succeskriterierne for dette delmål vil være:1. Opnåelse af større positiv fokus på iværksætterisom kilde til udvikling og vækst, bl.a. ved formidlingaf succeshistorier.2. Opnåelse af større påskønnelse for enkeltpersonerog virksomheder, som enten bidrager med opmuntringeller selv tager initiativ til iværksætteri/innovations-aktivitet.3. Større grad af opdragelse/oplæring og opmuntringtil iværksætteri gennem en langsigtet holdningsbearbejdningblandt helt unge, skolesøgendeindbyggere i Vendsyssel.Brobygning mellem offentlig og privat virksomhed– som kilde til innovationDen offentlige sektor er, både i forhold til forskning,udvikling og som aftager af produkter og ydelser, envæsentlig, potentiel kilde til udvikling, der skaberlokal eller regional vækst.Hvorvidt dette vil lykkes at fremme i VUR, vilbl.a. fordre:1. Skabelse af større samarbejdsflader mellem offentligeog private virksomheder.2. Udvikling af innovationsaktiviteten gennemoffentligt/privat samarbejde ud fra en gensidiginteresse og et gensidigt udbytte.37


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200438Udvikling af ny produktion, ydelser, markeder ogafsætningskanaler inden for vækstområder, hvor derallerede fi ndes særlige kompetencer og muligheder forøget netværkSom eksempler på relevante vækstområder, hvordette mål synes at kunne opfyldes, skal særligt nævnessundhedsområdet og kvalitetsfødevarer i kombinationmed den eksisterende turisme i nye oplevelsesprodukter.Dette delmål fokuserer således på:1. En udvikling af sundhedsområdet i tæt samspilmed bl.a. den eksisterende turismesektor omkringnye tilbud, ydelser og markeder - gennemrealiseringen af den særskilte vision »På toppen iVendsyssel«.2. En udvikling af kvalitetsfødevaresektoren gennemrealiseringen af en særskilt vision omkring »Smagenaf Vendsyssel«.Forslag til initiativerI overensstemmelse med den strategiproces, som harværet i forbindelse med nærværende strategiplan forvækst, vil følgende initiativer være blandt de særligtrelevante.1. Center for iværksætteriFormål og idéCenter for iværksætteri vil skulle tilgodese en rækkeformål med det helt overordnede mål at arbejde forøget iværksætteri og innovation, større overlevelsesgradfor nye virksomheder og vækst i eksisterendevirksomheder.Ideen baseres på, at centret skal medvirke til samling,koordinering og forbedring af den rådgivningog udviklingsbistand, som rettes mod iværksættereog virksomhedsinnovation. Centret skal samtidigmedvirke til at bygge bro mellem forsknings- oguddannelsesinstitutioner, det etablerede rådgiversystem,erfarne erhvervsfolk, finansieringskilder og ikkemindst iværksættere.InteressenterCentrets aktiviteter retter sig mod iværksættere ogpotentielle iværksættere, eksisterende virksomhedermed et udviklings- og innovationspotentiale samtformidlere (rådgivere, finansielle aktører).Aktørerne bag centret vil være mange. VUR,som initiativtager, vil særligt i den indledende faseskulle varetage en tovholderfunktion for centretsvidere konkretisering, udvikling og etablering.Som aktører i driften af centret vil de centrale væreegnens erhvervskontorer/rådgivere, det nuværendeNIN (Nordjysk Iværksætter Netværk), det regionalerådgiversystem, uddannelsesinstitutioner, som EUCNord m.fl., forskningsinstitutioner, som AAU, samt etnetværk af erfarne iværksættere og erhvervsfolk, somstår til rådighed med relevant viden og sparring.BaggrundCentret har sin baggrund i de konstaterede barriererfor iværksætteri. Der vurderes således at være etbehov for bedre og udvidet rådgivning og et styrketservicetilbud inden for bl.a. traditionelle områdersom markedsføring, myndighedsbehandling,virksomhedsudvikling, generel ledelse og praktiskbackup. Baggrunden skal også findes i behovet for atudvikle og synliggøre en ramme om netværk mellemiværksættere og erfarne erhvervsfolk, fysiske mulighederfor at arbejde med nye ideer og produktersamt et forum, hvor den helt indledende sparringkan indhentes anonymt og fortroligt. Endeligt tagerinitiativet afsæt i behovet for en fokuseret uddannelses-og holdningsbearbejdende aktivitet omkringiværksætteri og innovation samt en opsøgendeindsats i forhold til at opsamle og virkeliggøre bl.a.eksisterende virksomheders bæredygtige frafaldsideer,således at disse kan bidrage til vækst i nye ogeksisterende erhverv.Beskrivelse af initiativetSelv om bl.a. uformelle netværk er en af grundstenenei dette initiativ, skal centret dog også kunneidentificeres med en selvstændig ledelse eller tovholderfunktionsom minimum og visse egne fysiskerammer. Derudover vil centret i øvrigt skulle baserespå et såvel ressourcemæssigt som fysisk træk på alleredeeksisterende ressourcer og faciliteter.Centret bør finansielt være rustet til også at varetageen egen udviklings- og formidlingsaktivitet, som


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTsupplement til kerneaktiviteterne. Offentlig finansieringi såvel udviklings- som driftsfasen vurderes atvære afgørende.En foreløbig liste over aktiviteter, som kunneindgå i Center for Iværksætteri er vist herunder:■ Anonym iværksætterrådgivning i iværksætterensførste idefaser (iværksætterlinjen).■ Åbne værksteder – primært baseret på eksisterendefaciliteter hos bl.a. egnens uddannelsesinstitutioner.■ Iværksætterrådgivning – med særlig fokus påforbedret, ubureaukratisk og koordineret bistandi forhold til generelle virksomhedsforhold,markedsføring/salg, økonomi, finansiering mv.■ Indledende rådgivning i forbindelse med generationsskifteog virksomhedsovertagelse, som led ien strategi, hvor der fokuseres på vækstmulighederneved tilførelse af ekstra innovationskraft iforbindelse med generations- og ejerskifte.■ Opsamling af interesse fra potentielle iværksættere,som ønsker iværksætteri gennem overtagelse afeksisterende virksomhed samt virksomhedsejeremed interesse i at overdrage virksomheden til nyeejere.■ Sparring med bl.a. erfarne iværksættere og erhvervsfolk.■ Egentlig ledelses- og bestyrelsesbistand gennemtilknytning af erfarne erhvervsfolk til nystartedevirksomheder – hvor sådanne profiler også kanmedvirke som formidlere i forhold til eksempelvisfinansielle aktører.■ Backup-funktioner på almindelige administrativeydelser samt service i forhold til myndighedsbehandling.■ Udvikling og gennemførelse af egentlig iværksætteruddannelse– et iværksætterkørekort. Dettetypisk gennemført i regi af tilknyttede uddannelsesinstitutionerog med behov for særlige finansieringskilder,eksempelvis fra ministeriel side.■ Formidlingsrådgivning og uddannelse – målrettetmod rådgivere og ansatte i finansieringsvirksomhedermv. Dette med henblik på at opkvalificereog styrke deres viden om iværksættere og iværksætteresbehov.■ Kontaktformidling – lokalt, regionalt, nationalt og■■■■Til inspiration: Eksempel på »ung virksomhed« tilinspiration for aktiviteter i Center for IværksætteriHedeboskolen, SkagenPå Hedeboskolen arbejder man efter initiativ fra HjørringSeminarium med en såkaldt »elevvirksomhed«.Eleverne har gennem projektet, som varede ½ år, fået heltpraktiske erfaringer med opstart og drift af virksomhed.Der er rejst ansvarlig startkapital, foretaget jobansøgninger,ansættelsessamtaler, nedsat bestyrelse og gennemført uddannelsesaktiviteter.Der er fastlagt produktlinjer (ikke konkurrerendemed eksisterende virksomhed), etableret produktionaf lys, flag, julekort mv., som er solgt gennem opsøgendesalg, salg gennem »shop in shop-konceptet« og via internet.En regnskabsafdeling sørger naturligvis for at holde styr påøkonomien.Næsten parallelt med »rigtige« iværksættere oplevedeelevvirksomheden en meget vanskelig startfase, men efterhåndensom tingene kom i struktur, begyndte resultaterne atvise sig. Elevvirksomheden sluttede med et positivt økonomiskresultat, glade medarbejdere og en flok elever, der varblevet meget klogere på iværksætteri.(Sammenfattet på baggrund af skoleblad nr. 2, 2002 fraHedeboskolen).internationalt mellem virksomheder, iværksættere,finansielle aktører m.fl.Drift af udviklingsnetværk – mellem beslægtedevirksomhedstyper og iværksættereAktiv opsøgning af eksisterende virksomhederseventuelle frafaldsideer samt formidling af dissetil relevante iværksættere eller andre virksomheder,som kan drage nytte heraf.Oplysnings- og formidlingsaktivitet – særligt medfokus på formidling af succeshistorier samt engenerel holdningsbearbejdning i retning af størreanerkendelse af behovet for innovation og iværksætteri.Langsigtet indsats omkring en særlig iværksætterkultur– ikke mindst gennem bistand til fremmeaf yngre indbyggeres interesse for og førsteerfaringer med iværksætteri og virksomhedsdrift.Dette typisk i samarbejde med områdets erhvervsogfolkeskoler.Sammenhæng med visioner og målCenter for Iværksætteri vil kunne udfylde en heltcentral rolle i forhold til visionen om Det InnovativeVendsyssel og adresserer et væsentligt antal af39


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200440de opstillede delmål omkring styrket iværksætteri,rådgivning, netværk, brobygning og holdningsbearbejdning.2. Vækstfinansieringsordning, fi nansielbrobygning og hjemmeserviceordning iudkantsområderFormål og idéFormålet med dette initiativforslag er at forbedrerammevilkårene og mindske nogle af de centralebarrierer for nye virksomheder. Ideen ligger grundlæggendei dels ved egen kraft, dels med politiskforståelse at arbejde for særlige vilkår for udkantsområderi Danmark og Vendsyssel i særdeleshed.Grundholdningen bag ideen er, at ønsket om at stilleregioner lige, kræver en differentieret tilrettelæggelseaf de regionale rammevilkår – som kompensationfor eksisterende skævheder i demografi, erhvervs- ogmarkedsforhold.InteressenterMålgruppen for initiativet er primært iværksættere,nye virksomheder og mindre virksomheder i områdetmed vækstpotentialer.Realisering af initiativet kræver medvirken og bidragfra en række aktører fra politikere til finansiellevirksomheder, regionale og lokale myndigheder.BaggrundErfaringer fra iværksættere og arbejdet med iværksætteripeger i særlig grad på barrierer i form aftilvejebringelse af den nødvendige finansiering af nyvirksomhed eller nye investeringer med vækstpotentiale.Offentlige kautionsordninger har her kunnetmedvirke til at fjerne visse barrierer for at få den fornødneadgang til låne- og ansvarskapital fra investorerog lånegivere.Erfaringerne fra den oprindelige, nationale hjemmeserviceordningviste også, at dette var medvirkendetil dels at bidrage til styrkelse af markedsgrundlagetfor nye virksomheder, dels transformereaktiviteter fra den uformelle til den formelle økonomi.Beskrivelse af initiativetInitiativet er i sig selv en proces, hvor der fra VUR’s,kommunernes og gerne Nordjyllands Amts side skaligangsættes et arbejde med at skabe politisk rum forrelativt vidtgående regionale erhvervsfremmeinitiativer.Arbejdet vil derfor bl.a. kunne bestå i:■ At tilvejebringe et dokumentarisk materiale, somobjektivt kan tjene som baggrund for initiativet.■ At beskrive forslag til de nærmere rammer foren særlig vækstfinansieringsordning og en særlighjemmeserviceordning.■ At rette de formelle henvendelser i forhold til denpolitiske proces samt at følge op herpå.Sideløbende hermed indebærer forslaget også,at der lokalt/regionalt skal arbejdes for et betydeligtegenbidrag til forbedring af særligt de finansieringsmæssigerammer for nye virksomheder og initiativer.Dette bl.a. gennem:■ Brobygning gennem dialog med centrale investorerog långivere (finansierings- og pengeinstitutter)om etablering af en særlig investerings- ellerlånefond, som dedikeres iværksættere og innovativevækstprojekter, som grundet en særlig risikoprofilvil have vanskeligt ved at skaffe almindeligansvars- og lånekapital.■ Nærmere beskrivelse af formål, rammer og vilkårfor en sådan fond – inkl. fastlæggelse af samspilletmellem den lokale/regionale indsats og en eventuelcentral kautionsordning.Sammenhæng med visioner og målInitiativet vil – dersom det realiseres – bidrage til engenerel fremme af iværksætterbetingelserne i Vendsysselog konkret medvirke til en styrkelse indenfor delmålene om øget antal iværksættere og højnetoverlevelsesgrad.3. Branchenetværk og brobygningFormål og idéFormålet med dette initiativforslag er at udnyttenetværk som kilde til innovation og til dels iværksætterimed det sigte at skabe vækst gennem nye ydelser,markedsudvikling og erfaringsudveksling.


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTInteressenterInitiativet henvender sig primært til eksisterendevirksomheder, som enten ser en interesse i at bidragesom lokomotiver for en udvikling i mindre virksomhedereller som finder samarbejde og netværk interessanti forhold til at opdyrke nye vækstmuligheder.■■■Indledende eller supplerende rekruttering af deltagerei netværkene.Definering af rammer og vilkår for netværket.Servicering af netværk med relevante ressourcepersoner,som tildeles rollen som igangsættere ogtovholdere.BaggrundErfaringen fra eksisterende netværk, eksempelvis indenfor fødevareindustrien (Rådet for Agroindustri),viser dels, at netværkssamarbejde kan være en vigtigkilde til bl.a. fælles markedsudvikling og gensidiginspiration, men også at arbejdet og succes hermedfordrer en aktiv tovholderfunktion til at varetage enrække opgaver i et sådant netværk.Netværk af virksomheder inden for beslægtedeeller samme branche er én vej til en fælles udviklingsaktivitetog ikke mindst etablering af totalentreprisemodeller,hvor en række mindre virksomhederi fællesskab kan tilbyde en større ydelsespakke ogdermed styrke konkurrenceevnen i forhold til størreleverandører.Hvis sådanne netværk udvides med fx relevanterådgivere, forskere og repræsentanter for uddannelsesinstitutionersamt eksempelvis finansieringsvirksomheder,er der mulighed for, at netværket kaniværksætte mere langsigtede tiltag. Samtidig er dermulighed for, at der kan skabes fælles fodslag omkonkrete, bæredygtige tiltag, som fordrer medvirkenfra flere interessenters side.Andre netværk, hvor forskellige kompetencersættes sammen, vurderes erfaringsmæssigt at kunnebibringe ny energi og kreativitet til deltagerne. Iværksættereinden for traditionelle service- eller produktionserhvervkan således også inspirere og inspireresaf eksempelvis kulturelle iværksættere, kunstnere ogandre kulturelle aktører.Beskrivelse af initiativetInitiativer, som kan initieres af VUR, vil som udgangspunktkunne bestå i:■ Afdækning og fastlæggelse af relevante branchenetværkeller tværgående netværk, som medfordel kan igangsættes eller styrkes.Som led i denne strategiplan er det oplagt at pegepå særligt Sundhed & Helse samt Fødevaresektorensom naturlige netværk, der kan etableres eller videreudviklesi regi af planen. Dette også jf. efterfølgendeinitiativer omkring »På Toppen i Vendsyssel« og»Smagen af Vendsyssel«.Sammenhæng med visioner og målInitiativet tager direkte afsæt i nogle af grundforudsætningernebag visionen om »Det Innovative Vendsyssel«og de konkrete målsætninger om at fremmenetværk og brobygning som dynamo for vækst.4. Offentligt og privat udviklingssamarbejdeog brobygningFormål og idéFormålet med dette initiativ er flerstrenget, oghandler således dels om konkrete samarbejdskonstruktionermed sigte på en målrettet udnyttelse afdet offentlige/private samarbejde, og omfatter delsen mere generel idé om at forbedre dialogen mellemprivate aktører og offentlige institutioner, herunderforsknings- og uddannelsesinstitutioner. Denne sidstedel hænger væsentligt sammen med indsatsområdetomkring »Det Kompetente Vendsyssel«.InteressenterInitiativet henvender sig såvel til eksisterende virksomhederi Vendsyssel som offentlige myndighederog institutioner i og uden for landsdelen.BaggrundDet vurderes, at erfaringsudveksling mellem offentligeog private virksomheder samt forsknings- ogudviklingssamarbejde kan danne baggrund for enrelevant og nyttig innovation. Eksemplet er bl.a.41


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200442sundhedssektoren, hvor innovation sker fra sygehuseog universitetsmiljøer, og hvor private virksomhedermed fordel kan bidrage og efterfølgende drage nytteaf en egentlig produktion.Den offentlige sektor udgør tilsvarende et betydeligtmarked for private virksomheder, der fårmulighed for at fungere som underleverandører afsåvel serviceydelser som produkter – hvor der særligtlokalt eller regionalt kan være en interesse og potentielvækstmulighed i størst muligt lokalt/regionaltoffentligt indkøb. Eksemplet er her bl.a. den storelokale fødevareproduktion i Vendsyssel, hvor enkeltståendeog mindre leverandører har meget vanskeligtved at udnytte markedspotentialet hos store offentligeindkøbere.Endeligt tager initiativet afsæt i en konstateringaf, at dialogen mellem eksempelvis mindre virksomhederog forsknings- og uddannelsesinstitutioner ervanskeliggjort af forskellige udgangspunkter og detfaktum, at uddannelsesinstitutionernes væsentligsteformål ikke er at udvikle enkeltvirksomheder, menkompetenceniveauet bredt.Beskrivelse af initiativetInitiativet er nært beslægtet med ovenstående omkringdannelse af branchenetværk samt det overordnedeindsatsområde omkring »Det KompetenteNordjylland«. Initiativet består primært i at sikre enmere intens og målrettet dialog mellem forskelligeaktører – på tværs af såvel geografi som branche – ogkunne således indeholde:■ Afsøgning af områder, hvor dialog om særligeudviklingsbehov og behov for nye produkter ellerløsninger inden for den offentlige sektor er relevant.■ Afdækning af potentielle virksomheder, somkunne bidrage til udvikling af løsninger på konstateredebehov samt etablering af kontakt mellemdisse og det offentlige.■ Sikring af offentlige virksomheder og institutionersdeltagelse i branchenetværk og tværgåendenetværk af såvel små som store virksomheder.■ Struktureret og målrettet formidling og bidragtil formidling af relevant viden fra forsknings-■■■og uddannelsesmiljøer til etablerede netværk ogenkeltvirksomheder.Aktiv indsats i forhold til involvering af studerende(specialestuderende) og praktikanter fraeksempelvis AAU i store, små og mellemstorevirksomheder i Vendsyssel.Dialog om og synliggørelse af potentialer ogfordele ved større grad af lokal/regionalt indkøbfra offentlig side, herunder indkredsning af devæsentligste barrierer for et større lokalt indkøb.Opmuntring og opbakning til mere konkret dialogmellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder– gennem initiativ til møder, informationsudvekslingog mindre fællesanalyser og projekter,hvor kompetencebehov afdækkes og løsningsmulighederudvikles.Sammenhæng med visioner og målInitiativet sigter på lang sigt efter at skabe vækst gennemstørre lokal afsætning, større grad af innovationgennem offentligt/privat samspil og dialog på tværsaf miljøer, geografi og brancher og er således i fuldtråd med hovedvisionen om »Det Innovative Vendsyssel«.Tilsvarende er initiativet nært sammenhængendemed indsatsområdet omkring »Det KompetenteVendsyssel«.5. “På toppen i Vendsyssel”Formål og idéFormålet med dette initiativ – som i selve strategiprocessenfor nærværende vækststrategi har væretgenstand for en særlig opmærksomhed gennem bl.a.en selvstændig dialoggruppe omkring emnet Sundhed& Helse – er at udnytte det voksende markedspotentialefor ydelser i bred forstand inden for sundhed.Formålet er således at skabe en særskilt vækst indenfor dette område og efterleve den særskilte vision »Påtoppen i Vendsyssel«.InteressenterInitiativet – og de relevante delinitiativer – sigter påen bred kreds af interessenter. Primært bestående afen vidt forgrenet kreds af interessenter omkring såvelden lokale folkesundhed, nuværende og potentielle


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTleverandører af behandling, forebyggelse og »sundeoplevelser« og dermed også turismesektoren samtproducenter af produkter i og til sundhedsområdet.BaggrundInitiativet, som er sammenfattet i visionen »På toppeni Vendsyssel«, tager sit afsæt i, at der i landsdelenfindes et betydeligt antal virksomheder, institutionerog aktører inden for sundhed og helse, som til sammenudgør en potentiel stærk kompetenceklyngemed potentialer for yderligere vækst. Erfaringer frabl.a. turisterhvervet omkring opbygning af nye serviceydelseromkring sundhed og helse viser, at der iforhold til enkeltstående initiativer er vanskelighedermed at opnå den tilstrækkelige efterspørgselsmæssigevolumen, hvorfor en koordineret indsats for atudvikle sammenhængende oplevelsesprodukter synesat have sin klare berettigelse.Således vurderes de generelle markedsforhold atvære gunstige som konsekvens af et generelt fokuspå sundhed og efterspørgsel efter sunde oplevelserog sundhedsfremmende ydelser – bl.a. med afsæt ibefolkningens »dårlige samvittighed« og begrebet»simple living« som en livsstil, der vurderes at nydefremme i de kommende år.Ud over tilstedeværelse af en hel eller delvis kompetenceklyngeaf virksomheder, institutioner mv. iVendsyssel, tager initiativet også sit afsæt i en rækkegenerelle styrker, som vil kunne nyttiggøres i udviklingenaf bl.a. nye tilbud i regi af visionen »På toppeni Vendsyssel«. Nogle af disse styrker er bl.a.:■ Vendsyssels særegne natur – havet, lyset, det åbneland, blæsten og den friske luft■ Vendelboernes dyder – det uhøjtidelige, det roligeog det »helbredende« lune■ Fiskeriet og landbruget med adgang til sundefødevarer.Beskrivelse af initiativetInitiativet er beskrevet herunder med særskilt fokuspå overordnede visioner og konkrete ideer til delinitiativer.Realisering af sundhedsvisionen »På toppen i Vendsyssel«»På toppen i Vendsyssel« er betegnelsen for visionenom, at Vendsyssel skal være kendt for sundhedsfremmendeoplevelser.Visionen bygger på de aktuelle styrker, som findesi området inden for sundhed og helse i bred forstand,samt en række overordnede hensyn, hvor de væsentligeer:■ Afsæt i områdets styrker omkring den særegnenatur og vendelboernes dyder samt tilstedeværelsenaf eksisterende kompetencer som »SundBy-konceptet«, et efterhånden veludbygget regionaltforskermiljø i Aalborg, tilstedeværelsen af enrække producenter med relation til sundhedsområdet,behandlingscentre samt ikke mindst envelfungerende turismesektor, der kan medvirke tiludvikling af sunde oplevelsesprodukter.■ Muligheder for vækst gennem kombinationer afydelser, hvor Vendsyssel skal være kendt for enunik kombination af lokal folkesundhed, livslyst,Til inspiration: Et betydeligt antal aktører til »ressourceområdet«Sundhed og Helse i og omkringVendsysselSundhed & Helse – alt fra produktion til sunde oplevelserI bred forstand kan en lang række aktører defineres som værendeen del af sundheds- og helseområdet. De helt centraleer bl.a.:■ Hospitals- og lægesektoren■ Medicoindustrien■ Forskningsmiljøer – bl.a. omkring universitetshospitaleti Aalborg, AAU m.fl.■ Sanatorier, behandlings-, kur- og afslapningsudbydere,herunder genoptræningscentre og alternative behandlere■ Uddannelsesinstitutioner med tilbud inden for sundhed■ Sund By – aktørerne■■Dele af turismesektoren/oplevelsesindustrienProducenter af hjælpemidler, proteser, medicotekniskudstyr, lægemidler og fødevaretilskud, sunde fødevarerog til dels »functional foods« samt indirekte relateredeprodukter som fx madrasser til hospitalssenge, institutionsvaskekludemv.Alene på producentsiden vurderes det at være et betydeligtantal virksomheder i Vendsyssel, som direkte ellerindirekte er afhængige af eller betydelig leverandør til – ogdermed også en del af – sundhedsområdet. En opgørelse fraErhvervscenter Nordjylland vurderer, at antallet af dennetype virksomheder ligger i størrelsesordenen 400, alene iNordjylland.43


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200444■■sundhedsfremmende initiativer, forebyggelse, behandling,efterbehandling, produktion, forskningog oplevelser – som skaber vækst.Antagelsen om, at konsekvens og troværdighed erafgørende – hvorfor fremme af den lokale folkesundhedog den troværdighed, der herved opstår,er en medvirkende faktor til, at sunde oplevelserog produkter kan sælges til andre.Et voksende marked for sundhed og sunde oplevelser.Delmål og midler i relation til visionen»På toppen i Vendsyssel«Initiativet eller initiativerne omkring »På toppen iVendsyssel« bør ses i forhold til følgende delmål ogoverordnede midler.1. Skabe større synlighed – internt og eksternt – afområdets kompetencer inden for sundhed oghelse.2. Sikre en løbende styrkelse af den lokale folkesundhed– som grundforudsætning for at tilbydesundhedsfremme, sundhedsoplevelser og behandlingtil områdets besøgende.3. Øge beskæftigelsen – dels inden for de producerendeerhverv med tilknytning til sundhedsområdet,dels inden for de erhverv, som servicererområdets gæster med behandling, forebyggelse ogsunde oplevelser.4. Kombinere eksisterende ydelser til sammenhængendeog salgsbare oplevelsesprodukter med fokuspå sundhed og helse.5. Forlænge turismesæsonen, øge turismen ogfastholde landsdelens gæster længere tid i Vendsyssel– gennem nye koncepter for kombinationaf turisme og helse, hvor bl.a. familien sættes icentrum.6. Etablere netværk, som kan få udviklingen til atske.Delinitiativer i relation til visionen »På toppen i Vendsyssel«Det samlede initiativ omkring visionen »På toppeni Vendsyssel« vil kunne tage sit udspring i følgendedelinitiativer:Branding af Vendsyssel som rammen for sunde oplevelser»På toppen i Vendsyssel« skal, som led i dette initiativ,brandes og markedsføres og medvirke til synliggørelseaf Vendsyssel som rammen for sundhedsfremmendetiltag og oplevelser. Mytedannelser vil isin positive forstand medvirke til at skærpe opmærksomhedenomkring Vendsyssel og områdets tilbud afbl.a. sunde oplevelser.De enkelte sundhedsrelaterede tilbud til egensgæster vil dels skulle kombineres i relevante pakkeløsninger,dels synliggøres gennem en koordineretmarkedsføring – konkret dokumenteret i en fællesfolder eller oversigt over mangfoldigheden og sammenhængeni tilbuddene. Et væsentligt sigte hermeder samlet set at skabe det fornødne efterspørgselsmæssigevolumen til de enkelte oplevelsestilbud.Netværksdannelse og udvikling af »pakkeløsninger«Samarbejde mellem de mange aktører inden forsundheds- og turismesektoren er afgørende. Der børderfor sikres en vis formalisering og netværksdannelseomkring særligt udviklingen af de pakkeløsninger,som i koordineret form kan medvirke til en fællesmarkedsføring og fælles skabelse af den fornødneefterspørgsel.Nogle af de pakkeløsninger, som konkret erforeslået igennem processen med tilvejebringelse afvækststrategien, er:■ “Familiepakken” – med fokus på motion, godmad, leg og oplevelser i et koncept, som i singenerelle struktur kan sammenlignes med familie-/bondegårdsferie, men altså med et udstrakt temaomkring sundhed og helse.■ “Problemløsningspakken” – som markedsføresunder en mere positiv betegnelse, men somgrundlæggende appellerer til »den dårlige samvittighed«og imødegåelse heraf, eksempelvisgennem afvænning fra dårlige vaner. Dette igen ien kombination med sunde, positive oplevelser.»Problemløsningspakken«, eller en variant heraf,kunne også have mere karakter af behandling ogsåledes også bestå i et ferie- eller behandlingsophold,som helt eller delvist finansieres af detoffentlige gennem almindelig visitering.■ “Pakken for den 3. alder« – denne pakkeløsning


STRATEGIPLAN FOR VÆKST■henvender sig primært til ældre og har et betydeligtelement af fysisk velvære, fysisk og mental»reparation« og træning – uden et egentligtbehandlingselement – og igen baseret på sunde,positive oplevelser.“Genoptræningspakken” – denne pakkeløsningretter sig ikke kun mod personer med et behovfor genoptræning efter sygdomsforløb, men ogsådirekte til disse personers pårørende. Pakkens indholdkunne bl.a. have karakter af et højskole- ellerkurophold, hvor patient og dennes pårørendedelvist følger et fællesprogram og delvist følger etdifferentieret program.Vendsyssel sundhedspark – sundhedseksperimentariumDette initiativ retter sig mere bredt til en række aktørerinden for sundhedsområdet. Det igangværendeinitiativ omkring et sundhedseksperimentarium iHjørring vil, eventuelt under yderligere inspirationfra nogle af hovedelementerne i Nordjysk Videnspark,NOVI i Aalborg, kunne udgøre idégrundlagetfor realisering af initiativet.En sundhedspark eller et sundhedseksperimentariumvil dels kunne indgå i nogle af ovennævnte pakkeløsningerfor sunde oplevelser, men bør også havesit selvstændige eksistensgrundlag som kompetence–og udviklingscenter for sundhedssektoren bredt - ogfor den offentlige indsats i forhold til generel højnelseaf folkesundheden blandt indbyggerne i Vendsyssel.I hovedtræk vil en sundhedspark eller et sundhedseksperimentariumbl.a. kunne indeholde følgendeaktiviteter:■ Oplysningsaktivitet■ Pædagogik og kursusaktivitet■ Helsecenter/behandlingsaktivitet■ Rådgivning■ Netværkskoordinering■ Markedsafdækning, analyser og formidling afkontakt mellem eksempelvis brugere og producenteri udviklende samarbejde■ Koordinering af kampagner og offentlige indsatser,så som “Sund By”-ordningen■ Formidling af relevant viden, succeshistorier ogkontakter■■■■Innovativ udviklingsaktivitet – i tæt samarbejdemed private virksomhederForskning i tæt samarbejde med bl.a. AAU oghospitalssektorenFysiske faciliteter (kontor, laboratorium mv.) ogpraktisk bistand til mindre og typisk nye virksomhedermed relation til sundhedsområdetMadværksted/eksperimentarium i forhold tilsunde madvarer.En vigtig funktion, som bør varetages – enten iregi af en sundhedspark/et sundhedseksperimentariumeller i regi af eksempelvis særligt udpegederessourcepersoner – vil være at skabe bro mellemsundhedssektorens primære aktører (sygehuse mv.),forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt ikkemindst producenter af leverancer til den primæresundhedssektor. Dette med det overordnede sigte atskabe innovation, der skaber vækst i det producerendeerhverv.6. Smagen af VendsysselFormål og idéFormålet med dette initiativ – som også har væretgenstand for en særlig opmærksomhed gennem bl.a.en selvstændig dialoggruppe omkring emnet »Fødevareri Vendsyssel/Vendsyssel på et fad« – er at skabeen særskilt vækst inden for dette område og efterlevevisionen »Smagen af Vendsyssel«. Visionen, somkoordineres med det regionale initiativ »MåltidetsHus«, handler overordnet om at styrke kvaliteten ogudvikle markedet og afsætningen for kvalitetsfødevarerog det gode madhåndværk fra Vendsyssel.InteressenterMålgruppen for initiativet er primært de lokaleproducenter af kvalitetsfødevarer samt restauranter/madhåndværkere og institutioner med kompetencerinden for fødevareudvikling.BaggrundInitiativet, som er sammenfattet i visionen »Smagenaf Vendsyssel«, tager sit afsæt i, at der i landsdelen45


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004findes et betydeligt, men dog ukendt antal mindreproducenter af kvalitetsfødevarer med vækstpotentialesamt en udbygget fødevaresektor generelt ogen udbygget primær sektor med adgang til de goderåvarer. Et andet afsæt skal findes i Vendsyssels stærkeposition på turismeområdet med deraf relateredemuligheder for det gode madhåndværk i egens restauranter.Nok så vigtigt tager initiativet også afsæt i beslægtedeindsatser – regionalt og lokalt – som enten vilkunne fungere som overordnet paraply for visionen»Smagen af Vendsyssel«, eller som vil kunne indgåsom centrale dele i visionen. Blandt de vigtigste afsådanne beslægtede indsatser skal særligt fremhæves:■ Initiativet omkring “Måltidets Hus”, som aktuelter forankret hos Nordjyllands Amt, bl.a. medVUR som medvirkende i de tidlige faser.■■Initiativet omkring Fiskens Hus/Fiskens land, sombæres frem af Skagen og Hirtshals kommuner.Det regionale netværk af nordjyske kvalitetsfødevareproducenter– Rådet for Agroindustri.Beskrivelse af initiativetInitiativet er beskrevet herunder med særskilt fokuspå overordnede visioner og konkrete ideer til delinitiativer.Realisering af fødevarevisionen »Smagenaf Vendsyssel«Vendsyssel skal være kendt for kvalitetsfødevarer, omfattendefriske råvarer og madhåndværk af høj standard.Visionen bygger på følgende centrale grundelementer:46Til inspiration: Centrale initiativer, som understøtter eller som kan understøttes af »Smagen af Vendssyssel«»Måltidets Hus«Måltidets Hus er planlagt som et regionalt samarbejde, somtrods navnet, ikke er tiltænkt etableret som et fysisk hus, mensom en organisation og et netværk af fødevareproducenter,restauranter, uddannelses- og forskningsinstitutioner ogmyndigheder. Initiativet sigter i hovedtræk på:■ Produktudvikling – dels af nye fødevarer og retter, delsaf kvalitetsprodukter, som traditionelt importeres, mensom i udgangspunktet kan fremstilles lokalt. Produktudviklingenforventes bl.a. at kunne ske i regi af etfødevarelaboratorium/eksperimentarium.■ Uddannelse samt en styrkelse af fødevareuddannelsernei regionen med en overbygningsuddannelse (masterniveau).■ Udvikling af nye turismeprodukter med mad og madoplevelseri centrum.■ Oplysning og formidling. Dels med henblik på at øgeefterspørgslen efter den gode kvalitet, dels med henblik påat inspirere private køkkener, og dels med henblik på atfremme en god madkultur i alle led i værdikæden.■ Markedsføring af regionale fødevarer og fødevarerelateredeoplevelser – bl.a. gennem events, festivals og »udstillingsvinduerfor gode varer.Et væsentligt mål med »Måltidets Hus« er at højne kvalitetenaf fødevarerne. Der forventes derfor at blive stillet højekvalitetskrav til de enkelte deltagere i netværket omkring»Måltidets Hus«.Fiskens Hus/Fiskens LandFiskens Hus fokuserer – som navnet antyder – på anvendelse affisk i private køkkener og i catering- og restaurationsbranchen.Initiativet blev oprindeligt taget i Skagen, men koordineres nutæt med Hirtshals og sigter i hovedtræk på:■■■■At gøre Fiskens Hus til det nordiske omdrejningspunkt forgastronomisk udvikling inden for fiskeområdet – bl.a. gennemforskningsaktiviteter, gastronomiske konkurrencer ogforsøgskøkken.At bidrage til udvikling af turismen – gennem supplerendemadoplevelser med tilberedning og nydelse af fiskeretter.At fremme fiskens andel af efterspørgslen efter sund mad– bl.a. i skoler og institutioner.Uddannelses- og kursusaktivitet – bl.a. rettet mod økonomaerog ansatte i storkøkkener og med sigte på at bringe flerefiskeretter på menukortet.Rådet for Agroindustri/Nordjyske KvalitetsfødevarerRådet for Agroindustri fokuserer på at fremme den agro-industrielleudvikling og samarbejdet mellem erhverv inden for landbrug,gartneri og skovbrug, specielt med henblik på en udviklingaf beskæftigelsen inden for området.I regi af Rådet for Agroindustri er der etableret et netværkaf ca. 30 mindre nordjyske fødevarevirksomheder (NordjyskeKvalitetsfødevarer), som dels tilstræber at opnå øget afsætningaf egne produkter, dels fungerer som rammen omkring fælleskompetenceopbygning og gensidig inspiration, og dels arbejderpå forskellige fælles udviklingsprojekter, så som etablering af enkvalitetsfødevareportal.


STRATEGIPLAN FOR VÆKST■■■■■■En række eksisterende vendsysselske leverandøreraf kvalitetsråvarer og fødevareprodukter og enveludbygget primær sektor.Eksisterende kompetencer inden for fødevareforarbejdning,restaurationsliv og turisme, som kanvidereudvikles i sammenhæng.Eksistensen af en række relevante initiativer omkringsåvel udvikling af nye fødevarer, udbredelseaf vendsysselske produkter som udvikling af nyeafsætningskanaler.Et ønske om, at Vendsyssel skal være en aktivmedspiller og være forrest i opbygning af detregionale initiativ »Måltidets Hus« samt opnå etbetydeligt udbytte heraf.En opfattelse af, at en veludviklet lokal fødevarekulturog kvalitetsbevidsthed vil være et troværdigtelement i at sælge varer til kunder uden foregnen – ikke kun, når de besøger området.Erfaring for, at netværkssamarbejde omkring godfødevarekvalitet kan fremme sektoren.Delmål og midler i relation til visionen »Smagen afVendsyssel«Initiativet eller initiativerne omkring »Smagen afVendsyssel« bør ses i forhold til følgende delmål ogoverordnede midler.1. Skabe øget beskæftigelse, omsætning og synlighedaf kvaliteten af fødevarer fra Vendsyssel.2. Skabe større synlighed og eksponering – såvelinternt som eksternt – af »Smagen af Vendsyssel«,eksempelvis gennem etablering af et »udstillingsvindue«og gennem høje generelle kvalitetskrav.3. Etablere netværk og en organisatorisk struktur,der kan arbejde for et vedholdende kvalitetsfokusog danne rammen for et udbygget samarbejde ommarkeds- og produktudvikling.4. Etablering af et samarbejde mellem producenter,restauranter og undervisningssektoren omproduktudvikling, markedsføring, afsætning oguddannelse.5. At påvirke forbrugerne til at efterspørge kvalitet.Delinitiativer i relation til visionen »Smagen af Vendsyssel«Ud over det helt overordnede, at visionen »Smagen afVendsyssel« indeholder en opbakning og et vendsysselskbidrag til den regionale satsning omkring»Måltidets Hus«, vil det samlede initiativ omkringvisionen kunne tage sit udspring i følgende del-initiativer.Kortlægning af eksisterende ressourcer og kompetencerEtablerede netværk som Nordjyske Kvalitetsfødevarerhar konstateret, at en struktureret afsøgning af, hvilkevirksomheder, leverandører og aftagere der reeltfindes, er vanskelig. Dette bl.a. fordi, der er tale omganske små og relativt anonyme virksomheder, ogfordi data om specifikke virksomheder er vanskeligttilgængelig.Netværket har således oplevet, at der – gennemtilfældigheder – etableres kontakt til relevanteaktører, hvis eksistens det etablerede netværk ikkevar bekendt med. Samtidig konstateres, at en løbendeudbygning af netværk omkring kvalitetsfødevarer eret væsentlig mål at forfølge. I andre sammenhænge erder dukket initiativer op, eksempelvis fra uddannelsesinstitutionersside, som i for ringe grad var nået tilrelevante aktørers kendskab.Som konkret delinitiativ foreslås således igangsaten systematisk afsøgning efter eksisterende ressourcer,virksomheder og kompetencer, inkl. forskningsoguddannelsesmæssige kompetencer, som samletkan bringes i spil i forhold til visionen om »Smagenaf Vendsyssel«. Afsøgningens resultater skal distribueresbredt, så der opnås større gensidig indsigt i, hvilkeaktører og ressourcer der findes.Etablering og drift af netværk med fokus på kvalitet,udvikling og afsætningDet nuværende netværk Nordjyske Kvalitetsfødevarerkan i sin nuværende form, og grundet den projektbevilling,som netværket understøttes af, ikke udvidesmed flere deltagere. Samtidig er der konstateret etønske fra flere virksomheder – inkl. repræsentanterfra turisme og restaurationslivet – om at deltage isådanne netværk.Det foreslås derfor, at der etableres et eller flerenetværk eller en konkret udvidelse af eksisterendenetværk. Dette eventuelt i en formel organiseringefter andels- eller foreningsprincippet, og såledesat sådanne netværk understøttes af en eller flere47


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200448ressourcepersoner, som varetager funktionen somtovholder, igangsætter og dynamo for et udbyggetsamarbejde.Et udbygget netværk omkring »Smagen af Vendsyssel«vurderes bl.a. at kunne indeholde eller varetagefølgende:■ En form for kvalitetsråd, der medvirker til forsatøget fokus på kvaliteten af fødevarer – eksempelvissom led i et optagelseskriterium for netværket,hvor der skal findes en balance mellem »smagsdommeri«og relevante krav til god kvalitet. Enbrugbar definition på god fødevarekvalitet kansammenfattes til »at turde fortælle produktetshistorie – hvordan det produceres og hvorfor«.■ Et koordineringssekretariat medressourceperson(er) som tovholder, igangsætterog dynamo.■ Dialog og gensidig erfaringsudveksling mellempraktikere – eksempelvis omkring temaer sommarkedsføring, eksportplaner, tekniske problemstillinger,veterinærforhold, medarbejderrekruttering,økonomi, kapital og ledelsesforhold.■ Fælles kompetenceopbygning, målrettet uddannelsesaktivitetog adgang til fælles rådgivningsydelser.■ Konkrete markedsførings- og salgstiltag.■ Aktiviteter i forhold til og synliggørelse af fordeleved lokale leverandører til større forbrugere affødevarer (offentlige institutioner mv.).■ Samarbejde med turisterhvervet om udviklingaf nye oplevelsesprodukter med gastronomi ogmad i centrum, hvor der ikke kun udvikles på deoplevelser, som turisterne kan nyde under opholdi Vendsyssel, men også på mulighederne for eftersalgaf fødevarer til de besøgende, når de igen harforladt landsdelen.■ Afvikling af fælles konferencer og kontaktskabendeaktiviteter mellem producenter og indkøbere.Udstillingsvindue for og synliggørelse af kvalitetsfødevarerfra VendsysselPå en række fronter bør der arbejdes på at synliggørekvalitetsfødevarer fra Vendsyssel samt etablerenye afsætningskanaler for disse, eksempelvis som ledi realiseringen af og det vendsysselske bidrag til detregionale initiativ »Måltidets Hus«.Som led i realiseringen af visionen »Smagen afVendsyssel« kunne følgende delaktiviteter være relevanteat søge iværksat:■ Etablering af et “nordjysk” eller “vendsysselsk” husi hovedstadsområdet – hvor fødevarer præsenteresog sælges, og hvor der gennemføres forskelligeevents efter inspiration fra Rosdahls marked iAalborg.■ Etablering af et rullende udstillingsvindue medboder, arbejdende køkkener mv., som bl.a. kananvendes under festivals og tilsvarende arrangementer.■ Større udbredelse af fødevarebazarer og festivalarrangementermed mad i centrum – sidstnævntei stil med allerede kendte festivals som »fiskensdag«, »skaldyrsfestival« m.fl.■ Afsøgning af særlige egnsretter og egnsfødevarer(a la grønlangkål), som i særlig grad kan medvirketil synliggørelse af »Smagen af Vendsyssel«.■ Udgivelse af kogebøger, rejsebøger og rejseguidesunder titlen »Smagen af Vendsyssel«.■ Etablering af internetbaserede salgskanaler eftermodel fra Skagen Food, bl.a. med eftersalg tilturister for øje.Kompetencecenter for fødevarerI tillæg til ovennævnte netværksorganisering vurderesogså et behov for et fysisk sted eller flere fysiskesteder, hvor der organiseret kan eksperimenteres mednye retter, hvor der kan tilbydes gastronomiske oplevelserog opdagelser for turister, hvor der kan foregåkompetence- og uddannelsesaktiviteter, hvor netværksdeltagerekan mødes på uformel basis, og hvorressourcepersoner og netværksholdere kan holde til.Som udgangspunkt må dette initiativ ikke beståi et større »murstensprojekt«, og det vurderes også,at sådanne faciliteter kan findes hos eksisterendeaktører.På lang sigt vil et fødevarekompetencecenter ideeltset indeholde følgende:■ Gastronomisk laboratorium/eksperimentarium■ Lokaliseringsmuligheder for mindre fødevarevirk-


STRATEGIPLAN FOR VÆKST■■■■■somheder, rådgivere, institutioner og myndighedermed relation til fødevareområdetSekretariatsfunktionAlmindeligt mødestedHjemsted for netværk og eventuelle kvalitetsrådog foreningerUddannelsescenter – ideelt set med en gastronomiskdiplom-/masteroverbygningLokal/regional udstillingsplads med markedsfaciliteterog oplevelsesaktiviteter med mad i centrum.udviklet og etableret i regi af »Smagen af Vendsyssel«– kunne foretages den første mærkning af såvelprodukter som forhandlere og brugere (restauranter).Mærkningen kunne indeholde en synliggørelseaf den enkelte virksomheds deltagelse i vision oginitiativer omkring »Smagen af Vendsyssel«.Udvikling af gastronomisk turismeI tæt samarbejde mellem fødevareproducenter,restauranter og den øvrige turismesektor indeholderdette delinitiativ et bevidst fokus på at udvikle nyesammenhængende oplevelsesprodukter med mad oggastronomi i fokus. Udviklingen sker allerede delvisti dag, men vurderes at kunne intensiveres gennemsærlige pakkeløsninger af ophold, madlavning, virksomhedsbesøghos særlige fødevareproducenter ogunikke smagsoplevelser.Initiativet vil skulle indeholde aspekter af:■ Nye oplevelsesprodukter■ Synliggørelse af “Smagen af Vendsyssel” og kvalitetsfødevarerfra Vendsyssel■ Salg og eftersalg til turister.49Kvalitetsmærkning og eventuel kvalitetskategoriseringHøj fødevarekvalitet skal være gennemsyrende forvisionen omkring »Smagen af Vendsyssel«, men enegentlig kvalitetsrangordning og kategorisering vili sig selv være en vanskelig øvelse, hvis »smagsdommeri«i den negative betydning skal undgås.Imidlertid kan der – på lang sigt – hentes inspirationog motivation fra eksempelvis franske vinbøndersårlange tradition for synliggørelse af forskelligekvalitetsniveauer, »appellation«. Etableringenaf førnævnte kvalitetsråd kan være et første skidt iretningen af en konkret mulighed for at synliggøre ogetablere et særligt kvalitetsimage omkring »Smagenaf Vendsyssel«.Ved opstilling af visse kvalitetskrav, jf. ovenståendedefinition om »at turde fortælle produkterneshistorie«, vil der – i regi af de netværk, som søges


50VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTDet kompetente VendsysselVisionen – Det Kompetente VendsysselDet Kompetente Vendsyssel skal kendes som en kompetent egn – såvel i bredden som i dybden – medspidskompetencer, der muliggør vækst og udvikling i landsdelens erhverv.MålDet overordnede mål er at øge kompetence og uddannelsesniveauet i Vendsyssel og hos virksomhederne i landsdelen. Detsigtes mod en generel opkvalificering af arbejdskraften og virksomhederne i Vendsyssel, ligesom andelen af indbyggere med enerhvervsfaglig, erhvervsgymnasial og kortere videregående uddannelse som minimum skal være på niveaumed landsgennemsnittet. Endeligt skal andelen med videregående uddannelserbringes tættere på landsgennemsnittet.Uddannelsesniveau og kompetencerRammer og instrumenter■■■■■■■■Det etablerede uddannelsessystem af folkeskoler, erhvervsskoler, gymnasier, voksenuddannelse og videregåendeuddannelserUddannelsestilbudKvalificeret arbejdskraftErhvervsstruktur og arbejdspladsmulighederUddannelses- og forskningsinstitutionerSamarbejde mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomhederFinansierings- og tilskudsmuligheder til (efter)uddannelse og kompetenceudviklingsprojekterVendsyssels attraktivitet som erhvervs-, bolig- og arbejdssted.51Delmål1. Hæve det generelle uddannelsesniveau over en 10 års periode blandt de 25-44 årige, således:- Andelen af ufaglærte nedbringes fra det nuværende niveau på ca. 25 % til landsgennemsnittet påaktuelt ca. 22 %- Andelen af personer med korte eller lange videregående uddannelser bringes fra det nuværendeca. 17 % til 22 %.2. Tiltrække flere akademikere til egnens virksomheder.3. Bygge bro mellem virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutionerne, herunder også større grad af samarbejdemellem studerende og egnens virksomheder.4. Sikre øget anvendelse af eksisterende og etablering af nye kompetenceudviklingstilbud.5. Gennem kompetenceudvikling at fremme lysten og evnen til iværksætteri og innovation.Eksempler på initiativer1. Motivering til holdningsændring omkring kompetenceudvikling samt synliggørelse af nuværende og nyeudviklingstilbud2. Kompetencekaravanen3. Særlig indsats omkring ansættelse af akademikere.


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200452Baggrund og formålFormålet er at arbejde for en kompetenceudviklingfor hele Vendsyssel, der både kan skabe grobund forvækst i eksisterende virksomheder og nye erhvervssektorer– og således også skabe afsæt for en omstillingaf erhvervsstrukturen i landsdelen med deraf følgendemindre afhængighed af traditionelle erhverv.Vision – Det Kompetente VendsysselDet Kompetente Vendsyssel skal kendes som en kompetentegn – såvel i bredden som i dybden – med spidskompetencer,der muliggør vækst og udvikling i landsdelenserhverv.Visionen bygger på den aktuelle situation i Vendsysselog tager således afsæt i:1. En erhvervsstruktur med mange små virksomheder.2. Erhvervsmæssige styrkepositioner inden fortraditionelle erhverv med et langsigtet behov foren omstilling til mindre afhængighed af disseområder.3. En uddannelsesstruktur, som kendetegnes veden stor andel af ufaglærte og personer med enerhvervsfaglig uddannelse og dermed et væsentligtlavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet.4. Tilstedeværelsen af en god uddannelsesmæssiginfrastruktur i form af erhvervsskoler, gymnasier,seminar, Nordjysk KompetenceUdvikling, VUCmv. samt nærheden til AAU.5. Erfaringer - bl.a. fra IKON-projektet – om, atkompetenceudvikling i et tæt samspil mellemuddannelsesinstitutioner og virksomheder har enreel og positiv effekt.På efteruddannelsesområdet og i relation til dengenerelle kompetenceudvikling er der potentiellemuligheder for øget udnyttelse af den uddannelsesmæssigeinfrastruktur og kompetence, som findes iområdet. Imidlertid opleves en række barrierer for enkonkret efterspørgsel efter uddannelse. En ikke uvæsentligforklaring skal findes i erhvervsstrukturen,hvor små virksomheder kan have vanskeligt ved at afsættede fornødne ressourcer til uddannelsesaktiviteter,men også i det forhold, at uddannelse traditioneltTil inspiration: Uddannelsesstrukturen i VendsysselHøjeste fuldførte uddannelser blandt 25-44 årige i 2003:100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Hele landetVURUoplyst uddannelseLange videregåendeuddannelserBachelorVendsyssel er kendetegnet ved en relativt større andel af ufaglærteog faglærte og et betydeligt efterslæb på mellemlangeog særligt videregående uddannelser. Andelen af personermed 8.-10. klasse som højest fuldførte uddannelser udgjordesåledes i VUR i 2003 ca. 25 % mod ca. 22 % på landsplan.Andelen af personer med en kort eller lang videregående uddannelseudgjorde i VUR 17 % mod 27 % på landsplan.Procentvis afvigelse fra landsgennemsnittet i perioden1996-2003: Mellemlange videregåendeuddannelserKorte videregåendeuddannelserErhvervsfaglige uddannelserErhvervsgynmasialeuddannelserAlmengymnasialeuddannelserGrundskole 8 - 10. klasseSåledes er der eksempelvis i Vendsyssel 20 % flere udenanden uddannelse end grundskolens8.-10. klassetrin, mens andelen af indbyggere med almengymnasialeog videregående uddannelser ligger hele50-70 % under landsgennemsnittet. Andelen af beskæftigedeakademikere i Vendsyssel er selvsagt også under landsgennemsnittet.(Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken) (Kilde: DanmarksStatistik – Statistikbanken)>


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTbetragtes som en udgift og ikke en investering. Detteligeledes og ikke mindst i mindre virksomheder.I tillæg hertil skal også ses de rammebetingelser,som uddannelsesinstitutionerne lever under – hvorhovedformålet for de fleste er en generel opkvalificeringaf uddannelsesniveauet i området og således imindre grad i specialtilpassede tilbud til enkeltvirksomheder.Undtagelsen herfor er dog bl.a. NordjyskKompetenceUdvikling, som – med en særlig bevilling- netop sigter på nærhed og specialtilpasning til deenkelte virksomheder.Overordnede målDet overordnede mål med Det Kompetente Vendsysseler at øge kompetencen og uddannelsesniveauet > iVendsyssel og virksomhederne i landsdelen. Der sigtesmod en generel opkvalificering af arbejdskraftenog virksomhederne i Vendsyssel, ligesom andelen afindbyggere med en erhvervsfaglig, erhvervsgymnasialog kort videregående uddannelse som minimum skalvære på niveau med landsgennemsnittet. Endeligtskal andelen med videregående uddannelser bringestættere på landsgennemsnittet. Skal andelen medTil inspiration: Kort om VUR-IKON-projektet– et afsluttet kompetenceprojektMål og OrganisationProjektets formål har været at styrke anvendelsen af it i desmå og mellemstore virksomheder i Vendsyssel. Projektethar arbejdet med udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner,rådgivning, uddannelse og dannelse af netværk. VURhar stået bag projektet, som har været administreret af TICErhvervscenter Nordjylland, mens bl.a. EUC Nord og UddannelsesCenter Vendsyssel (UCV) har stået for en del af dekonkrete aktiviteter, herunder uddannelsesdelen.Medarbejdere fra 35 virksomheder på kursusCa. 35 virksomheder har deltaget i projektet. Godt halvdelenaf disse virksomheders medarbejdere, svarende til ca. 750personer, har deltaget i kursusdelen.Det nytterProjektet er nu afsluttet, og efter deltagernes vurderinger hardet været en succes - ikke kun fagligt, men også motivationsmæssigti det daglige arbejde.videregående uddannelser bringes tættere på landsgennemsnittet.DelmålDet Kompetente Vendsyssel skal realiseres gennem enrække initiativer, som samlet eller enkeltvis bidragertil opfyldelsen af det overordnede mål og et eller flereaf nedenstående delmål.Hæve det generelle uddannelsesniveau over en 10 års periodeUdgangspunktet for dette mål er selvsagt konstateringenaf, at egnen på flere fronter er bagud i forholdtil det generelle uddannelsesniveau i Danmark.Dette giver anledning til følgende kvantificerbareelementer af delmålet:■ At andelen af ufaglærte nedbringes fra det nuværendeniveau på ca. 25 % til landsgennemsnittetpå aktuelt ca. 22 %.■ At andelen af personer med kortere eller længerevideregående uddannelser bringes fra det nuværendeca. 17 % til 22 %. Realiseres dette delmål, vildifferencen mellem landsgennemsnittet og VURområdetalt andet lige være halveret.■ Generelt at tiltrække flere akademikere til egnensvirksomheder.Bygge bro mellem virksomheder og uddannelses- ogforskningsinstitutionerneUdgangspunktet for dette mål er, at der fra virksomhedernesside er en vis tilbageholdenhed i forhold tilat nyttiggøre regionale og lokale uddannelsestilbud,mens uddannelsesinstitutionerne – ud fra derestypiske formål om generel kompetenceudvikling iregionen – ikke har væsentligt incitament til at væreopsøgende i forhold til virksomhederne.Succeskriterierne for dette delmål er bl.a.:1. At virksomheder og uddannelsesinstitutioner ihøjere grad taler fælles sprog.2. At uddannelsesinstitutioner i større grad deltageri netværk med virksomheder omkring genereludvikling af brancher og klynger af virksomheder.3. At virksomheder i større grad deltager i udviklingaf uddannelsesinstitutionernes udvikling af nyetilbud.53


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004544. At virksomheder i større grad benyttes som praktikstederog case-virksomheder for bl.a. studerendepå de videregående uddannelser hos bl.a. AAU.Sikre øget anvendelse af eksisterende og etablering afnye kompetenceudviklingstilbudUdgangspunktet for dette mål er, at uddannelsesinfrastruktureni Vendsyssel er veludbygget, mensuddannelsessektorens kompetencer og tilbud kanudnyttes bedre af egnens erhvervsliv. Samtidig erudgangspunktet, at der findes mulighed for et tætteresamarbejde om udvikling af specifikke uddannelsestilbud,som er målrettet grupper af virksomheder.Succeskriterierne for dette delmål er bl.a.:1. En holdningsændring blandt virksomheder, såledesat uddannelse betragtes som en investering ogikke en udgift.2. En større grad af opsøgende dialog om tilbud frauddannelsesinstitutionernes side.3. Stigende efteruddannelsesaktivitet i virksomhederne.Gennem kompetenceudvikling at fremme lysten ogevnen til iværksætteri og innovationUdgangspunktet for dette mål er visionen om DetInnovative Vendsyssel, hvor der er foreslået en rækkeinitiativer og mål, som også involverer uddannelsessektoren,forskermiljøerne mv.Dette giver anledning til øget opmærksomhedomkring forhold som:1. Helt unge indbyggere gives mulighed for at læreom iværksætteri.2. Iværksætteri og innovation i højere grad gøres tilen faglig uddannelsesmæssig disciplin, eksempelvisgennem initiativer som »iværksætterkørekort«og lignende.Forslag til initiativer i forhold til »DetKompetente Vendsyssel«Følgende initiativer vil være blandt de særligt relevantei forhold til »Det Kompetente Vendsyssel«.1. Motivering til holdningsændring omkringkompetenceudvikling samt synliggørelseaf nuværende og nye udviklingstilbudFormål og idéFormålet med dette initiativ er at skabe en holdningsændring,særligt i virksomhederne, omkringbehovet for og udbyttet af uddannelsesaktivitet ogkompetenceudvikling.InteressenterInitiativer henvender sig primært til egnens virksomhederog grupper herfra.BaggrundInitiativet tager sit afsæt i, at efterspørgslen efter ogviljen til at investere i uddannelse generelt oplevesbegrænset. Initiativet vil også tage udgangspunkt itidligere succesprojekter, fx VUR-IKON, som synes atbevise, at det betaler sig at investere i uddannelse ogkompetenceudvikling.Beskrivelse af initiativetDer vil i tæt samarbejde mellem eksempelvis NordjyskKompetenceUdvikling og andre uddannelsesinstitutionersamt eksisterende og nye branchenetværkkunne igangsættes følgende aktiviteter:■ Afsøgning og formidling af succescases fravirksomheder, som har haft et tydeligt udbytte afkompetenceudvikling og en bevist uddannelsesstrategi.■ Eventuel udgivelse af folder, bogmateriale oginternetsider med henblik på formidling af succeshistorier,som førstehjælp til at komme i gangmed at planlægge en bevist uddannelsesplan ivirksomheder og som en tilgængelig oversigt overde mange tilbud, som allerede findes.■ Afsøgning af særlige brancher eller typer af virksomheder,hvor en kompetenceudvikling vil væresærlig perspektivrigt, og hvor netværk af virksomhedermed samme kompetenceudviklingsbehovkan etableres – med det formål at muliggøreudvikling af nye uddannelsestilbud til sådannegrupper.■ Formidling af kontakt mellem konkrete


STRATEGIPLAN FOR VÆKST■virksomheder/grupper af virksomheder og deuddannelsesinstitutioner, som har mulighed forat bistå med eksisterende eller specialtilpassedetilbud.Udvikling af relevante uddannelses- og kompetenceudviklingstilbudsamt organisering heraf iprojekter a la VUR-IKON med det formål at letteinvesteringsbehovet fra virksomhedernes side ogmed det formål at få flest mulige virksomheder tilat tage imod tilbuddet.Sammenhæng med visioner og målEn holdningsændring blandt virksomhederne samtsynliggørelse og større udbredelse af eksisterendesom nye uddannelses- og kompetenceudviklingstilbudvil være en central del af visionen om »DetKompetente Vendsyssel«. Initiativet adresserer særligtdet overordnede mål om generel højnelse af kompetenceniveaueti landsdelens virksomheder.2. KompetencekaravanenFormål og idéFormålet med »Kompetencekaravanen« er at igangsætteen proces, hvor kompetenceudvikling i landsdelensvirksomheder breder sig som ringe i vandet,såvel praktisk som imagemæssigt.InteressenterInitiativer henvender sig primært til egnens virksomhederog grupper herfra.BaggrundInitiativet tager som det foregående afsæt i den aktuelletilbageholdenhed omkring kompetenceudvikling– trods gode eksempler på succes. Initiativet udnytterde drivkræfter, der kan ligge i, at virksomhederstiller kompetencemæssige krav til hinanden (fx i etleverandørforhold) og i den markedsføringsmæssigefordel, det kan være, at bidrage til det »KompetenteVendsyssel« gennem deltagelse i kompetencekaravanen.Beskrivelse af initiativetInitiativet kombinerer en række delelementer:■ Et fagligt udbytte for de deltagende virksomheder.■ Drivkraft fra virksomheder, der vil fungere somlokomotiver og igangsættere af en kompetenceudviklingsproces.■ Markedsføringsgevinsten for de deltagendevirksomheder, både i forhold til virksomhedensprimære marked og i relation til tiltrækning afarbejdskraft.Inspirationen til kompetencekaravanen kan bl.a.hentes i principperne bag kvalitetscertificering ogopnåelsen af officielle betegnelser som »den socialtbeviste virksomhed« – begge nogle etablerede systemer,hvor hovedprincippet er, at virksomheder skaloparbejde særlige kvalifikationer eller opfylde et antalobjektive kriterier for at kunne benytte betegnelsen»ISO-certificeret« eller »anerkendt som Socialt bevistVirksomhed« m.m.Tanken kunne på det første idéplan bestå i at definereet antal forholdsvis enkle objektive kriterier forvirksomheder i Vendsyssel, der må bruge betegnelsen»Den Kompetente Virksomhed«. Kriterierne kan– blot som foreløbige eksempler – eventuelt bestå i:■ Relative størrelser for årlige investeringer i uddannelseaf medarbejdere.■ En defineret minimumsandel af medarbejdere– alt efter brancheforhold – med eksempelvisvideregående eller særlige fagspecifikke uddannelser.■ Bevis for, at virksomheden har deltaget i særligekompetenceudviklingsprojekter (i regi af Kompetencekaravanen).En af de forpligtelser, der eksempelvis knyttes tilvirksomheder, som har opnået betegnelsen »DenKompetente Virksomhed«, kunne være at stille kravom, at egne, lokale/regionale underleverandørereller samarbejdspartnere arbejder på at få sammebetegnelse. Princippet er: Kompetente virksomhederanvender kompetente samarbejdspartnere.På det første idéplan kunne nogle af aktiviteternei »Kompetencekaravanen« være:■ At beskrive nogle få, enkle og realistiske objektivekrav til virksomheder, der ønsker at bruge betegnelsen»Den Kompetente Virksomhed«.■ At udvikle et koncept for et varemærke, som kanbruges i forbindelse med betegnelsen »Den KompetenteVirksomhed«.55


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 200456■■■■■At udvikle eller sammensætte et enkelt, menrelevant indhold i den grundkursus-pakke, someventuelt skal være en del af de objektive kriterierfor at opnå status som “kompetent virksomhed”.Grundpakken kunne indeholde elementer af fxgod ledelse og medarbejdermotivation, udnyttelseaf innovationskraften i virksomheden, udnyttelseaf akademikere i virksomheden, grundlæggende iteller tilsvarende tilbud.At indgå aftaler med de betydelige virksomheder,som eventuelt kan »igangsætte« karavanen.Eventuelt at afsøge finansielle muligheder for atyde tilskud til deltagere i karavanen.At igangsætte karavanen – under en vis form forfestivitas/event.Løbende vedligeholdelse af karavanen og formidlingaf resultaterne.Sammenhæng med visioner og målEn kompetencekaravane, som beskrevet ovenfor, vili særlig grad være et led i visionen om »Det KompetenteVendsyssel« og direkte være rettet modmålene om større fokus på uddannelse, større brugaf medarbejdere med videregående uddannelse oggenerel opkvalificering af landsdelen. Endvidere vilkaravanen ikke kun bygge bro mellem virksomhederog uddannelsesinstitutioner, men også mellem virksomhederneindbyrdes – bl.a. med potentialer for atstyrke den samlede innovationskraft i egnen.3. Særlig indsats omkring ansættelse afakademikereFormål og idéFormålet med denne aktivitet er at højne uddannelsesniveaueti virksomhederne og dermed i egnengennem tiltrækning af flere medarbejdere med videregåendeuddannelser.InteressenterInitiativet henvender sig primært til små og mellemstorevirksomheder og de højere læreranstalter.BaggrundInitiativet tager direkte afsæt i, at Vendsyssel kendetegnesved en betydeligt lavere andel af indbyggereog beskæftigede med en videregående uddannelse.Endvidere tages der udgangspunkt i, at det samlet oggenerelt set vil være en fordel for erhvervslivet i Vendsysselat ansætte flere med en videregående uddannelse– dels i forhold til kompetenceniveauet generelt,dels udviklingskraften specifikt i virksomhederne.Beskrivelse af initiativetInitiativet handler om at skaffe flere med videregåendeuddannelse ind i virksomhederne i Vendsyssel.Opgaven er ikke ny, og initiativet vil således også primærtindeholde en forsat indsats fra de aktører hossåvel AF-systemet, erhvervschefer m.fl., som alleredei dag arbejder på at skabe kontakt mellem akademikereog virksomheder.Initiativet består således bl.a. i at:■ Markedsføre og synliggøre “Stifinderordningen”,som administreres af Arbejdsformidlingen i Danmark.Stifinderordningen er et tilbud til virksomheder,der ønsker at tilføre ny viden til virksomhedenvia en højtuddannet. Der ydes tilskud tillønnen for de første 6 måneder af en nyuddannetakademiers arbejdsperiode, og virksomheden erikke forpligtet ud over denne periode.■ At arbejde for indførelse af tilsvarende ordninger,som kan fremme interessen for brug af medarbejderemed videregående uddannelser. Her kan detfx være relevant at drage nytte af erfaringerne fraprojektet i det jysk-fynske erhvervssamarbejde,der har til formål at bringe flere studerende ind ivirksomheder.■ At sikre en meget tæt og struktureret dialog medbl.a. AAU og andre læreranstalter om et udbyggetsamarbejde mellem Vendsysselske virksomhederog de studerende på universitetet.Sammenhæng med visioner og målInitiativet fokuserer i særlig grad på hovedmålet omat højne uddannelsesniveauet i landsdelen og i virksomhedernesamt at tilføre spidskompetencer, somkan resultere i større grad af innovation og vækst ieksisterende virksomheder. Tilknytning af flere medarbejderemed en videregående uddannelse er her etvigtigt instrument.


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTDet tilgængelige VendsysselVisionVisionen er, at egnen via en effektiv og konkurrencedygtig infrastruktur udnytter sin centrale beliggenhed i midtpunktet mellemAalborgregionen, det øvrige Danmark, Sydnorge og Vestsverige til at skabe vækst i erhvervslivet og øget bosætning.MålVUR skal fastholde sin position som knudepunkt for passager- og godstransport til og fra Norge og Sverige, og integrationenmed Aalborg-regionen skal forstærkes. Derfor sigtes der mod, at markedsandelen af gods over Hirtshals og Frederikshavnfastholdes, og at pendlingen fra VUR til omverdenen vokser med i gennemsnit 5 % om året samtidig med, at indpendlingen tilVUR også vokser.GodstransportJernbaner og veje Kollektiv trafik Digitalt højhastighedsnetRammer og instrumenterRammer og instrumenterRammer og instrumenterRammer og instrumenter■ Konkurrence fra Storebæltmv og fremtidigkonkurrence fraFehmern-forbindelse.■ Krav om privatiseringaf godstransport påjernbane.■ Takster og afgifter■ Effektiv infrastruktur■ Statslige og regionaleinvesteringer.■ Infrastrukturens kvalitetuden for egnen, som er»sidste led«.■ Befolkningsgrundlag■ Lovpligtigetransportydelser■ De private udbyderesudbygningsplaner, deresdækning, kvalitet ogtakster.57DelmålDelmålDelmålDelmål1. Andelen af gods til ogfra Norge og Sverigefastholdes.2. Lige vilkår for alle derbruger infrastrukturenog offentlig transport.1. Opgradering af jerbanennord for Limfjorden.2. Løsning af kapacitetsproblemerved Limfjordstunnelen.3. Forbedring af hovedlandevejentil Skagen.1. Effektive forbindelsertil Aalborg med kortererejsetider og størreregularitet.2. Bedre og mere effektivkollektiv trafik i egnen.1. Adgang til digitalthøjhastighedsnet somresten af Danmark og påsamme vilkår.Forslag til initiativerForslag til initiativerForslag til initiativerForslag til initiativer1. Samarbejde om digitalinfrastruktur2. Intensiveret samarbejdeom infrastrukturen3. Den digitale bro


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004Baggrund og formålFormålet er, at stille VUR-området bedst muligt påinfrastrukturområdet gennem et stærkere samarbejdeom at fremme fælles interesser og løsninger.Egnen har interesser i at stå stærkt overfor overordnedemyndigheder i forhandlinger om fastholdelseaf eksisterende og etablering af ny infrastruktureller påvirke beslutninger om infrastruktur uden forVUR-området, som har betydning for egnen. Herudoveromfatter emnet perspektiverne i samarbejde omopgaver, der i dag løses af de enkelte kommuner.Emnet omfatter havne, lufthavne, jernbane, overordnedeveje og den digitale infrastruktur samt deydelser, der udbydes via infrastrukturen.Vision - Det tilgængelige VendsysselVisionen er, at egnen via en effektiv og konkurrencedygtiginfrastruktur udnytter sin centrale beliggenhedi midtpunktet mellem Aalborgregionen, det øvrigeDanmark, Sydnorge og Vestsverige til at skabe vækst ierhvervslivet og øget bosætning.Overordnet målDet overordende mål er, at VUR fastholder sin positionsom knudepunkt for passager- og godstransporttil og fra Norge og Sverige, og at integrationen medAalborg-regionen forstærkes. Derfor sigtes der mod,at markedsandelen af gods over Hirtshals og Frederikshavnfastholdes, og at pendlingen fra VUR tilomverdenen vokser med i gennemsnit 5 % om åretsamtidig med, at indpendlingen til VUR også vokser.58>Til inspiration: Status for transportinfrastukturenStyrker på infrastrukturenSammenlignet med andre yderligt beliggende egne har Vendsysselgode transportforbindelser til omverdenen i kraft afmotorvejene, havnene og færgerne, samt nærheden til lufthavnog jernbane.Generelt gode vejforbindelserEgnen har med etableringen af motorvejene gode overordnedevejforbindelser til omverdenen, og med 130 km/t på dele afmotorvejene er rejsetiderne til Aalborg og omverdenen i øvrigtblevet afkortet. Som yderste led i motorvejsnettet rammerkapacitetsproblemer i andre dele af motorvejsnettet Vendsyssel.Motorvejsstrækningen ved Limfjordstunnelen er efter Vejlefjordbroenden mest belastede motorvejsstrækning uden forHovedstadsområdet. Kapacitetsproblemerne ved Limfjordsbroenindtræffer i myldretiden og giver ofte ventetider for pendleretil og fra Vendsyssel, ligesom godstransporten rammes. Planerom afhjælpning af kapacitetsproblemerne ved Limfjordstunnelener fremskyndet.Det vurderes, at egnens interne vejnet generelt er veludbyggetog har god kapacitet. Dele af vejnettet sættes under pres i højsæsonen,hvor især hovedlandevejen til og gennem Skagen er hårdtbelastet. Der er planlagt udbygning af vejen til Skagen til en 2+1vej. Arbejdet forventes at skulle udføres i perioden 2005-07.Med regeringens forslag til strukturreform, hvor ansvaret fordet overordnede vejnet flyttes fra amterne til kommunerne øgesbehovet for at samarbejde mellem kommunerne om et velfungerendevejnet på egnen.Behov for opgradering af jernbanenJernbanen nord for Limfjorden er enkeltsporet. Rejsettidernetil og fra egnen forlænges af, at køretiderne nord for Hobrokun er 120 km/t mod 180 km/t på resten af hovedbanen, ogder er væsentligt færre afgange til og fra Vendsyssel end syd forLimfjorden. Her til kommer, at indførelsen af nærbanen vedAalborg har medført ekstra køretid pga. stoppene ved de nyestationer. Der er indgået en aftale om opgradering af jernbanernei Danmark. De fleste investeringer vedrører udbygningi Hovedstadsområdet. I Nordjylland skal strækningen mel-


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTTrafikkens hovedstruktur i VUR-områdetKristianssandOsloLangesund-godsforbindelseLarvikMossSkagenOsloHirtshalsHjørringSindalFrederikshavnGöteborgLøkkenVråSæbyBrønderslevLæsøFjerritslevLøgstørRanumFarsøBrovstÅrsNibePandrupÅbybroArden>AalborgStøvringSkørpingHjallerupTerndrupGandrupStorvordeKongerslevDronninglundHalsØsterHurupTrafikforbindelserJernbaneMotorvejPrimære landevejeSekundære landevejeRegional LufthavnRegional flyvepladsRegional HovedhavnFærgeruter59HvalpsundNøragerHadsundKommuner og byområderVUR-kommunerHobroRegion- og egnscentreAndre byerlem Aalborg og Hobro opgraderes til 180 km/t., hvilket ogsåvil afkorte rejsetiden til Vendsyssel. Der etableres niveaufrieskæringer i Arden og Skørping og der indføres ATC (AutomatiskTogkontrol). Der er ingen planer om opgradering af jernbanennord for Limfjorden, men der er planer om at indføre lyntoghver time til Frederikshavn. De manglende investeringer i jernbanennord for Limfjorden skal ses i forhold til, at strækningenHjørring-Aalborg er en af de største pendlerstrækning uden forhovedstadsområdet.I december 2003 blev Nærbanen i Aalborg indviet. Nærbanenbestår i alt af syv stationer: Aalborg og Skørping og 5 nyanlagtestationer Lindholm, Aalborg Vestby, Skalborg, Svenstrup ogStøvring. Amtsrådet har i Regionplan 2001 fremsat ønske om,at nærbanen i en senere etape forlænges nord for Limfjorden tilBrønderslev og Hjørring, ligesom det bør overvejes at forlængenærbanen til Hobro.Skal Nærbanen forlænges til Brønderslev og Hjørring vil dersandsynligvis være behov for udbygning med flere krydsningsmuligheder.Da jernbanen i dag er enkeltsporet kan togene kunkrydse hinanden på passagerstationerne på strækningen.Top 10 - Pendlerstrækninger med tog (eksklusivhovedstads-området, samt Arriva trafik)Relation Rejsesum i tusinde (2003)1. Horsens - Århus H 2562. Nyborg - Odense 1693. Aalborg - Hjørring 1644. Århus H - Randers 1635. Århus H - Aalborg 1626. Vejle - Århus H 1327. Aalborg - Brønderslev 1298. Ringsted - Slagelse 1189. Svendborg - Odense 11510. Slagelse - Odense 112Definitioner:- Pendlere er forstået som rejsende med månedskort, SU-korteller uddannelseskort.- En relation defineres fra stationen hvor en rejsende stiger påtil stationen hvor vedkommende stiger af toget.- Tabellen indeholder kun rejser med DSB (fx er rejsermellem Århus-Silkeborg ikke medtaget, da Arriva kører der.


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004Delmål, opgaver og principperVisionenen om Det tilgængelige Vendsyssel vil blivevirkeliggjort gennem en række planer, projekter oghandlinger, som udføres af VUR, kommunerne isamarbejde eller enkeltvis og i samarbejde med myndighederog virksomheder på infrastrukturområdet.Med udgangspunkt i visionen og det overordnedemål opfordres kommunerne til at arbejde for gennemførelseaf følgende delmål, opgaver og principper:■ Styrkelse af transportknudepunkterne i Hirtshalsog Frederikshavn, så landsdelens andel af gods■■til og fra Norge og Sverige fastholdes. Styrkelsenskal bl.a. ske gennem samarbejde med NordjyllandsAmt og andre interessenter om udvikling afNordic Link og ved forbedring af transportinfrastrukturen,herunder eksempelvis mulighedernefor omladning af gods mellem færge og tog påhavnene.Lige vilkår for alle, der bruger infrastrukturen ogoffentlig transport.Opgradering af jernbanen nord for Limfjordentil samme regularitet, kørehastighed og standardsom i resten af landet, herunder indførelse afTil inspiration: Status for transportinfrastukturen og digitale højhastighedsnet60LokalbanerNordjyllands Amt overtog 1. januar 2001 Skagensbanen ogHjørring Privatbane (Hirtshalsbanen) fra staten, og etableredei 2001 et fælles baneselskab Nordjyske Jernbaner A/S ved fusionmellem de to eksisterende selskaber A/S Skagensbanen og HjørringPrivatbaner A/S. I udviklingsplanen for selskabet lægges optil store investeringer til skinne-renovering og materiel over dernæste 10 år for at få baner bragt op i standard. Moderniseringenaf de to baner er i dag fremskreden - og udviklingsplanen er nublevet overhalet af virkeligheden. I 2002 blev foretaget en mindrerenovering af skinnerne på Hirtshalsbanen, mens skinnernepå Skagensbanen er renoveret i 2003. Amtsrådet besluttede iapril 2004 at indkøbe syv nye moderne togsæt. Fra januar 2005kan nye hurtige og komfortable tog opleves på såvel Skagensbanensom Hirtshalsbanen. Dermed får de to baner et gigantiskkvalitetsløft længe før oprindeligt planlagt til gavn for udviklingeni de to udkantsområder.På den 42 km lange Skagensbanen øges tophastigheden fra75 km/t til 100 km/t ved indsættelse af de nye tog, og rejsetidenskæres ned fra 45 til 35 minutter mellem Frederikshavn ogSkagen. Dermed bliver det mindst lige så hurtigt at tage medtoget som at køre i bil til Skagen. I myldretiden om morgenenog eftermiddagen indføres desuden halvtimedrift ved ibrugtagningenaf de nye tog.På den kun 17 km lange Hirtshalsbane er der mange stop,og topfarten vil ikke kunne øges ifht. i dag, men komforten vilblive klart forbedret med de nye tog. På Hirtshalsbanen er derallerede i dag halvtimedrift i myldretiden.De fremtidssikrede baner giver flere strenge at spille påinden for den kollektive trafik og sikrer beboerne i Hirtshals ogSkagen hurtige og komfortable togforbindelser til omverden.Det kan være med til at styrke mulighederne for at tiltrækkearbejdskraft til områderne.Godstrafikken på jernbanenDSB har på godstrafikområdet nedtonet deres service af ikkekun Vendsyssel men også Aalborgområdet, og der er indgåetaftale med Nordjyske Jernbaner A/S om at NJ kører al godstrafiknord for Limfjorden. Godstrafikken betjener Skagen, Frederikshavn,Hirtshals, Hjørring og Aalborg. Udover at der godsmæssigter for lidt på banerne i Vendsyssel i dag, er der også et formeltproblem i at NJ som offentligt ejet selskab ikke må fortsætte medat køre godstrafik (som er et frit marked) efter 1.1. 2005. Der erderfor væsentlige udfordringer på godsområdet at tage fat på,hvis godstrafikken med jernbane skal have en fremtid.Der er behov for at understøtte f.eks. rederiernes (særligtColor Line i Hirtshals) og andre aktørers bestræbelser på at øgegodsmængden med jernbane. Derudover er der behov for atudvikle en ny organisationsform omkring gods-delen i NordjyskeJernbaner, idet en fortsat gods-drift er betinget af, at amtetfremover ikke er hovedaktionær, og mindst 51% af aktierne erpå private hænder. Havnene kunne i princippet være medejere afNordjyske Jernbaners gods-del, men det kan de ikke i den nuværendeorgansationsform, da havnene ikke er aktieselskaber men“selvstyrehavne”.Busdrift under presBusdriften er generelt under pres på grund af færre passagerog mere omvejskørsel pga. spredt byudvikling. NordjyllandsTrafikselskab (NT) forestår regionalbustrafikken, lokalrutekørsel,bybuskørsel, samt fleksible kørselsordninger som telebusser ogteletaxi i Nordjyllands Amt. Hertil kommer specielle servicer somfx X-busser (hurtig busser), pendler- og natbusser.Regionalbusruter løber primært ad landevejene og forbinderde større byer på kryds og tværs i Nordjylland (Vendsyssel), mensde mindre bysamfund i landområderne betjenes af lokalruter.Ved en del af ruterne i landområderne er der i dag efterspørgselsstyredetilbud, hvor der skal ringes efter bussen. Der erselvstændig bybuskørsel i følgende 3 byer i Vendsyssel: Hjørring,Frederikshavn og Brønderslev. Tidsforbruget og afgangsfrekvenserer det primære problem i regionaltrafikken. Skal det forbedresvil det sandsynligvis øge driftudgifterne. Etablering af direktependlerruter mellem eksempelvis større erhvervs- og uddannelsesområderog hovedbyerne kunne være en måde, at forøge ser-


STRATEGIPLAN FOR VÆKST■■■■■lyntog til Frederikshavn og eventuel forlængelse afnærbanen ved Aalborg.Løsning af kapacitetsproblemer ved Limfjordstunnelenog kapacitetsproblemer længere nede ilandet, der er til ulempe for fjerntransport til ogfra Vendsyssel.Forbedring af hovedlandevejen til Skagen.Effektiv sammenknytning med Aalborg via hurtigekollektive trafikforbindelser.Bedre og mere effektiv intern kollektiv trafik iegnen.Fastholde Aalborg Lufthavn på højt niveau med■god dækning til og fra København og internationaledestinationer.Adgang til digitalt højhastighedsnet som resten afDanmark.vicen. I dag er der eksempelvis direkte pendlerbusser til PandrupIndustriby fra Aalborg, Brønderslev m. fl.Regionalbusruterne kan generelt ikke konkurrere tidsmæssigtmed biltransport og togbetjening. Togbetjeningen til Frederikshavner dog væsentlig langsommere end transporttiden i bil ogmed bus grundet jernbanens forløb over Hjørring. Der er X-busfra Aalborg til Frederikshavn. X-busruter er karakteriseret ved attilbyde god komfort og korte rejsetider med få stop. X-bus 973fra Aalborg til Frederikshavn stopper undervejs i Nørresundby,Hjallerup og Sæby. Transporttiden til Frederikshavn er 70 minuttermed X-bussen, hvor det i bil tager 45-50 minutter. På hverdageer der afgange ca. hver time frem til 17-tiden. Sidste afgangfra Aalborg og Frederikshavn er hhv. omkring kl. 22 og kl. 20.I kommunerne er der udover den regionale buskørsel ogsåtypisk en række lovpligtige kørselsordninger, som hver enkelkommune er forpligtiget til at varetage og som i nogle tilfældeforetages af flere forskellige operatører i hver kommune. Det drejersig fx om skolebusbefordring, kørsel med ældre til dagcentre,kørsel med bevægelseshæmmede (handicap) og den siddendepatientbefordring (lægekørsel).I Nordjyllands Amt sker der allerede i dag en samlet koordineringaf handicap- og patientkørslen fra de enkelte kommuner,idet NT varetager kørselskoordinering af bestilte turer.Udfordringer for havneneNordic Link møder stærk konkurrence fra bl.a. Østersøruten, ogmed etablering af en Fehmern Bælt-forbindelse vil konkurrencentage til, især trafikken til og fra Sverige. Undersøgelser fra AKFhar peget på, at det især vil gå ud over Vendsyssel. Med i billedethører, at Hirtshals Havn modtager stigende godsmængder.Motorvejene har forbedret konkurrencedygtigheden i havnenei Hirtshals og Frederikshavn, men det er vigtigt, at understøtteen fortsat udvikling, så havnene kan udvikle sig og er konkurrecedygtigei alle transportmæssige led. Der er bl.a. behov forforbedringer af omlastningsmulighederne mellem færger og tog.Havnene i Frederikshavn, Hirtshals og Skagen er i dag ejet afkommunerne, hvilket medfører indbyrdes konkurrence mendet muliggør også fordele ved samarbejde og koordinering.Digitalt højhastighedsnetUdbygningen af næste generation af digitale højhastighedsforbindelseri form af fx lyslederkabler med meget stor kapaciteter i gang hos flere forskellige operatører som fx TDC, Telia ogSonofon.TDC har meldt ud, at selskabet i 2005 kan forsyne 85 % afdanskerne med 8 Mbit forbindelser, som er i stand til at dækkenæsten alle tænkelige behov (Oplysninger om i hvilket omfangVUR er dækket - svar afventes fra TDC). Til sammenligningkan 1 Mbit forbindelser overføre digitale film. Også elværkernehar meldt sig som fremtidig udbyder af hurtige forbindelser(10 Mbit).Nordjysk Innovations Forum har taget initiativ til at forsøgeat koordinere udbygningen med højhastighedsnet. Det er vigtigtfor VUR, at deltage i samarbejdet med henblik på at sikreden bedst mulige dækning af egnen med de nye højhastighedsforbindelser.En række af kommunerne i Vendsyssel heriblandtBrønderslev, Frederikhavn og Sæby har været involveret iarbejdet.Pendling til og fra VendsysselPendlingsstatistikken viser, at der i dag er underskud afarbejdspladser i Vendsyssel under ét set i forhold til arbejdstyrkeni området. Omkring 11% af arbejdsstyrken i Vendsysselpendler til arbejdspladser uden for VUR-området, mensindpendlingen er noget mindre. Hovedparten af udpendlingensker naturligt nok til arbejdspladser i Aalborg og kommunernetættest på VUR-området. Det kan konkluderes, at Aalborg harbrug for Vendsyssel til at varetage arbejdsopgaver, og Vendsysselhar brug for Aalborg for at beskæftige arbejdsstyrken iområdet.61Kilder: »Nordjylland i konkurrence«, RUBIN, Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune, 2004. Nordjysk Transportredegørelse, Nordjyllands Amt1998. Regionplan 2001, Nordjylland Amt, Udvikling af infrastrukturen i Aalborg-området, Infrastrukturudvalget 2000, DSB’s presseafdeling.


VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004Forslag til initiativerDer foreslås følgende konkrete initiativ, som vil væreskridt på vej mod visionen:1. Samarbejde om digital infrastrukturDet foreslås, at VUR samarbejder med NordjyskInnovations Forum om planlægning af den digitaleinfrastruktur i Nordjylland.2. Intensiveret samarbejde om infrastrukturenFor at styrke forudsætningerne for at løste opgaverneog varetage de fælles interesser på infrastrukturområdetforeslås det at intensivere samarbejdet om egnensoverordnede infrastruktur, herunder fx Hirtshals- ogSkagenbanen og havnene. Formålet er dels at styrkeindflydelse på overordnede myndigheders planer ogprioriteringer, og dels at styrke samarbejdet om planlægningog udvikling af den interne infrastruktur ogtransportydelserne.3. Den digitale broFormål og ideFormålet med den digitale bro er, at bevare og skabenye arbejdspladser inden for de traditionelle industrier;dvs. træ og møbelindustrien, jern og maskinindustriensamt elektronikindustrien.DeltagereErhvervsfremmeaktører, erhvervspolitiske aktører,arbejdsgiverforeninger, fagforbund, kommuner,Nordjyllands Amt, uddannelsesinstitutioner, privatevirksomheder og vidensinstitutioner.BaggrundBropillerne til den digitale bro er klar i Danmark.62Til inspiration: Pendling til og fra VUR-området 2002De 20 største udpendlingskommuner Br-sl Fr-h Hir Hjr Læsø L-Vrå Sæby Sdl Skg VUR Andel1. Aalborg 1.485 584 109 858 12 273 612 146 78 4.157 51 %2. Dronninglund 155 48 5 51 3 15 364 18 8 667 8 %3. Pandrup 324 19 22 108 0 127 16 11 3 630 8 %4. København 21 75 19 61 3 11 33 14 32 269 3 %5. Århus 40 41 25 50 3 23 32 17 16 247 3 %6. Aabybro 97 6 6 23 1 16 7 7 0 163 2 %7. Esbjerg 11 39 18 25 0 6 17 3 8 127 1 %8. Hals 18 18 2 6 1 5 28 6 0 84 1 %9. Brovst 24 7 5 11 1 4 7 4 3 66 1 %10. Støvring 20 6 4 15 0 7 11 1 2 66 1 %11. Odense 7 11 14 22 0 1 3 3 2 63 1 %12. Randers 13 18 2 10 1 5 4 5 3 61 1 %13. Skive 10 7 7 17 0 2 8 3 3 57 1 %14. Holstebro 4 7 4 17 0 7 11 2 1 53 1 %15. Viborg 4 15 2 9 1 3 5 2 2 43 1 %16. Grenaa 0 22 2 7 0 0 5 1 5 42 0 %17. Herning 3 6 2 10 0 7 8 0 2 38 0 %18 Fjerritslev 9 5 0 9 0 9 4 2 0 38 0 %19. Brøndby 3 4 2 5 0 0 13 0 4 31 0 %20. Thisted 3 7 4 9 0 0 8 0 0 31 0 %Samlet pendling ud af VUR 2.417 1.172 358 1.587 54 581 1.335 311 260 8.075Udpendlere i % af arbejdsstyrken 25% 7% 5% 9% 5% 13% 15% 7% 4% 11%Aalborgs andel af udpendling 61% 50% 30% 54% 22% 47% 46% 47% 30% 51%Samlet indpendling* 1.341 1.482 294 1.203 52 340 733 124 316 5.885Arbejdspladsoverskud -1.258 1403 -35 1.223 -12 -767 -1.660 -1628 112 -2.622* Fra kommuner uden for VUR (dvs. ekskl. intern pendling i VUR)Kilde: Danmarks Statistik


STRATEGIPLAN FOR VÆKSTI dag har netværket i Danmark knap 300 virksomhederog ekspanderer med ca. 80 nye virksomhederpr. måned. Der sendes dagligt branchenyheder ud til1.600 beslutningstagere indenfor træ og møbelindustrien,jern og maskinindustrien samt elektronikindustrien.Tallet vokser støt med måned ca. 400 ommåneden.Generelt set har Norge »underskud« af underleverandørersamt adgang til store mængder af råvarer,mens Danmark og Sverige primært har underleverandørerindenfor de tre industrier. Træ og møbelindustrien,jern og maskinindustrien samt elektronikindustrienhar allerede tætte relationer i forholdtil produktion, handel og uddannelse, hvorfor der vilkunne opnås en væsentlig synergi ved at inddrage alletre industrier i projektet.Erfaringerne fra Metal Supply projektet skal endvideredrages ind som det gode eksempel på, hvordander skal arbejdes med virksomheder på flere niveauerog for hvordan projektet skal organiseres.af det skandinaviske netværk med udgangspunkt iSydnorge, Vestsverige og Norddanmark gennemføres.Sammenhæng med visioner og målDen digitale bro skal udnytte egnens beliggenhedmed nærhed til Norge og Sverige og vidensinstitutioneri Aalborgregionen til at skabe erhvervsmæssigekonkurrencefordele og vækst i beskæftigelsen.Beskrivelse af initiativetInitiativet skal udnytte det samhandels- og eksportpotentiale,der ligger i forhold til Norge, Sverige ogDanmark.Potentialet udnyttes ved at skabe et stort skandinavisknetværk på baggrund af de eksisterende teknologier,der har samlet det danske digitale netværkinden for fremstillingsindustrien.Udnyttelsen af samhandels- og eksportpotentialetkan endvidere danne grundlag for innovation, iværksætteriog kommercialisering af viden i regionen.Kompetenceudvikling skal være et middel til atsikre udvikling og vækst i det Nordjyske erhvervsliv,og vil blive understøttet af de eksisterende tiltag derer på e-læringsområdet - bl.a. for at løfte kompetencerneindenfor e-business.I første omgang er der behov for at gennemføreen Feasibility analyse, der har til formål at undersøgemuligheder for at etablere et skandinavisk digitaltnetværk af virksomheder indenfor før nævnte brancher.Endvidere skal projektorganisationen etableresog projektet forankres på alle niveauer.Herefter kan det konkrete projekt om etablering63


64VENDSYSSEL UDVIKLINGSRÅD 2004

More magazines by this user
Similar magazines