Læs vores tema om socialt udsatte her. - De Offentlige Tandlæger

doft.dk

Læs vores tema om socialt udsatte her. - De Offentlige Tandlæger

Socialt udsatteLene Outzen Foghsgaard, journalist, JONAS HØJGAARD, fotografFAKTARanders Kommune søgte i 2009 Socialministerietom puljemidler til et fireårigtprojekt for socialt udsatte borgere ogmodtog 1.2 millioner i støtte til etableringen.Projektet blev døbt ”Børsterne”og er en mobil tandplejeklinik i Randers,der i dag tilbyder gratis tandpleje tilsocialt udsatte, udført af tandlæger ogklinikassistenter på frivillig basis. Førstepatient var i bussen i oktober 2010.De 1.2 millioner blev bl.a. anvendt til atkøbe en mobil tandlægeklinik i form afen bus, der tidligere havde virket i FrederikshavnsKommune. Samtidig blev derindrettet et kælderlokale under værestedetPerron 4, hvor bussen kører henog åbner op for patienter. I kælderlokaletfindes omklædning, håndtering ogopbevaring af tandplejeudstyr. Typiskebehandlinger er ekstraktioner, protesearbejdeog tandfyldninger, og det årligedriftsbudget ligger på 60.000 kr. Pt. ertilknyttet fem tandlæger, fire klinikassistenter,en chauffør og en række andrefrivillige, der tager sig af praktiske ting,administration, regnskab og koordinationi tæt samarbejde med personaletpå værestedet Perron 4. Siden projektetsstart er listen af interesserede femdoblet.I dag ønsker omkring 125 socialtudsatte at få en tid i bussen.BørsterneProjektet ”Børsterne” iRanders har kørt i knaptet år — og projektet harbogstaveligt taget kørt!Tanken bag den mobiletandplejeklinik er netopat behandle der, hvor desocialt udsatte befindersig, i dette tilfælde påværestedet Perron 4.To-tre dage om månedenholder bussen parkeretuden for værestedet,hvor frivillige tandlægertager imod socialtudsattes tænder.Første patient i den mobile tandplejeklinikblev behandlet i oktober 2010.Vi flytter dørtrinnethen, hvor behovet er»De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteFem tandlæger, fire klinikassistenter, enchauffør og en række andre frivillige erpt. tilknyttet ”Børsterne”.De har typisk mistet kontakten til detetablerede system, og så er det kungået én vej tandsundhedsmæssigt -ned ad bakkeVitus Jordaner mennesker i det her samfund, der har behov for enhumanitær indsats og en særlig grad af medmenneskelighed.Mange af vores flotte velfærdssystemer er kun egnede”Dertil de velfungerende. Gruppen har siddet på bageste række lige fra skolealderen.Senere i livet har de måske været udsat for voldsomme begivenhedersom sygdom, arbejdsløshed og skilsmisse. De har typisk mistet kontaktentil det etablerede system, og så er det kun gået én vejtandsundhedsmæssigt – ned ad bakke.”Vitus Jordan er uddannet tandlæge og har siden 1979 arbejdet som leder iden kommunale tandpleje. I projektet ”Børsterne” er han formand og tovholderpå det organisatoriske. Ifølge ham findes de socialt udsatte overalti Danmark. Ikke ret mange er hjemløse i gængs forstand, men de er mennesker,der falder ved siden af systemet. De passer ikke ind. Heller ikke ivoksentandplejen, som den tilbydes dem i dag.Nøglen, der virker”Hele grundideen i ”Børsterne” har været at være opsøgende - at flyttedørtrinnet hen, hvor de socialt udsatte borgere er. Bussen giver os enmobilitet. Med den vil vi kunne køre omkring i kommunen, og i teorien joogså over kommunegrænsen. Her kræver det bare, at man får løst enrække formelle og praktiske udfordringer blandt andet med forsikring afbussen.”Formanden fortæller, at de frivilliges indstilling overfor målgruppen erafgørende. Det handler om, at tandlægen er i øjenhøjde og er inkluderende.Måske dukker patienten ikke altid op, men sådan er vilkårene. Fleksibi-»De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteFotos fra værestedet Perron 4 i Randers,hvor 125 socialt udsatte i dag ønsker at fåen tid hos tandlægen i bussen.litet er et must for den frivillige tandlæge, der altid må overholde sin del afaftalen. Det er vigtigt for tilliden.”Mange har måske traumer med, fra de var børn. Det her gør ikke ondt,sagde tandlægen, og så borede hun uden tilstrækkelig bedøvelse! Hvis deter angsten for at gå til tandlæge, der er udfordringen, så må vi den dagglemme alt om, at der skulle laves en fyldning. Det er gået som en løbeildblandt vores patienter, at det kan være ok at gå til tandlæge.”Driftsbudgettet på 60.000 kr. er meget snævert og betyder, at der f.eks.ikke er råd til at ansætte en tovholder 8 timer om ugen - til at koordinereindkøb, aftaler, logistik m.m.. Derfor vil mulighederne for at opnå supplerendemidler via fonde, private virksomheder og kommunen blive undersøgt,så det økonomiske fundament bliver tilstrækkeligt.Vitus oplever trangen til frivilligt arbejde som noget eksistentielt. Når folkindvilliger i at udføre frivilligt arbejde, der har et humanitært, altruistisk sigte,er det fordi vi som mennesker pr. instinkt har en trang til at gøre nogetfor andre. Det gør godt at gøre andre godt.”Frivillighed findes på tværs af politiske ideologier og i alle politiskeafskygninger. Det er en myte at tro, at frivillighed har en politisk etiket. Deter også grunden til, tror jeg, at vi undervejs ikke er stødt på modstand, menderimod har mødt velvillighed og har haft utrolig meget medvind, både nårvi har kontaktet myndigheder, private virksomheder og privatpersoner.”»De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteVitus Jordan, uddannet tandlæge,er formand for ”Børsterne” ogtovholder på det organisatoriske.De største udfordringerMen frivilligheden har også en slagside. Tandklinikken holder åbent, nårtandlægerne har fri, og det kan være en udfordring at samle mandskab ogfinde tidspunkter, hvor alle kan. Samtidig er det ikke kun et spørgsmål omat have tandlæger og klinikassistenter nok, forklarer Vitus. Bussen skalogså hentes og bringes, og den skal rengøres. Lige nu er projektet oppe påfem tilknyttede tandlæger. Otte tandlæger ville være mere passende for atvære mindre sårbar, forklarer formanden. Samtidig er der fire klinikassistentertilknyttet og tre på vej, der skal oplæres. Overordnet set fokusererformanden for ”Børsterne” dog nødigt på barriererne. For ham er det lykkeligt,at den gruppe i samfundet, som på mange måder opleves som tabt,rent faktisk kan nås. I starten meldte 25 interesserede sig, da de hørte ommuligheden for at komme i tandbehandling. Lige nu står mere end 100patienter på venteliste.Det kræver en særlig personlig indstillingat arbejde som mobiltandlægemed denne målgruppe.”En vigtig erfaring fra projektet er nødvendigheden af et tæt samarbejdemed de socialmedarbejdere, der befinder sig omkring de socialt udsatte - idet her tilfælde på værestedet Perron 4. Vi kører jo ikke bare bussen op påtorvet foran bænken og råber: Kom indenfor, vi ordner tænder gratis! Etgodt tværfagligt samarbejde, hvor vi sammen arbejder med at nå den rigtigemålgruppe og i sidste ende et fælles mål, er afgørende. ”Børsterne” erdet mest vellykkede tværfaglige samarbejde til dato, som jeg har medvirketi. Det tror jeg hænger sammen med, at projektet ikke har været defineretsom en offentlig driftsopgave, men har koncentreret sig om indholdet— dét at behandle socialt udsattes tænder i håbet om, at vores patienterpå sigt vil kunne indsluses i den etablerede voksentandpleje.Fremtiden for ”Børsterne”At økonomien er på plads er en forudsætning for projektet ”Børsterne”.Samtidig er der behov for en fast stab af frivillige, for at klinikken kan fungere.”Børsterne” er 100 procent afhængig af frivillige tandlæger. En statsfinansieretdriftsmodel ville gøre det muligt, udover at sikre den dagligedrift, også at fastansætte tandlæger, så projektet hverken var sårbart økonomiskeller mandskabsmæssigt, men hvad tænker formanden om det?”Jeg kan helt ærligt være i tvivl om, hvorvidt det ville kunne lade sig gøreat skabe et ligeså vellykket tværfagligt projekt baseret på statsmidler. Detmå ikke lugte af at være for etableret, så løber de socialt udsatte bort. Deter netop bruddet med snævre, ufleksible rammer, der tiltaler målgruppen.”Formanden peger samtidig på, at der kan være en berøringsangst blandtkolleger. Han tænker, det kan være svært at få egentlige stillinger besat imobilklinikken.”Det kræver en særlig personlig indstilling at arbejde som mobiltandlægemed denne målgruppe. Mit bud er, at man kun vil kunne holde til at være ibussen en til to dage om ugen. Det er smertegrænsen, fordi det er et krævendearbejde. Det kører jo ikke ligeså rationelt som på en normal klinik.Man ville nok skulle fordele jobbet ud på flere ansatte, ligesom nogle kommunaletandlæger i dag har ben både i omsorgstandplejen og i børne-ungetandplejen.”Vitus associerer til begrebet feltarbejde og ser klinikken som et danskfeltarbejdeprojekt, hvor man altså ikke behøver at tage til Angola for at fåfaglige udfordringer. Hvert behandlingsforløb er uforudsigeligt og forholdenemere primitive. Disse anderledes vilkår vil man skulle leve med.Men tilbage til forudsætningen. Spørgsmålet om driftsmidler. Formandenfor ”Børsterne” vil gerne stå ved, at han kan være nervøs for fremtidensmobilklinik i Randers, men påpeger, at der lige nu er midler til nogleår endnu. Udsigterne er gode, da projektet kører med et lavt driftsbudget.Men hvad, hvis vi taler fem år, ti år, 15 år. Eksisterer der da stadig enmobiltandklinik i Randers? Vitus siger det sådan her.”Lykken ville være, hvis økonomien var løftet helt ud af projektet. Ingentvivl om det. Jeg har selvfølgelig en frygt for, at man starter noget op, derer vellykket for en gruppe svage borgere, og når man så ikke længere kanskaffe driftsmidler, bliver man nødt til at lukke. Jeg er dog temmelig sikkerpå, at for det her projekt vil det ikke komme til at ske.”»De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteTEMASocialtudsatteBisserne”De falder udenfor, og derfor skal vi virkeligtænke os om, når vi har med dem at gøre”.Sådan siger formand for ”Bisserne”, DeHjemløses Tandklinik, Peter Østergaardefter i ni år at have arbejdet frivilligt medtandpleje til socialt udsatte i København.Han betragter sin og kollegernes indsatssom pionerarbejde.De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteLene Outzen Foghsgaard, journalist, SØREN WEILE, fotografBisserneFAKTA:De Hjemløses Tandklinik ”Bisserne” har fungeret sidennovember 2002 som forsøgsordning. Klinikken ligger iværestedet Mændenes Hjem i Lille Istedgade i København.Februar 2010 blev der oprettet en ekstra tandklinik påKofoed Skole. Patienterne på klinikken i Mændenes Hjemer 20 procent kvinder og 80 procent mænd. Af dem har 50procent ingen adresse, ca. 40 procent bor på herberger ogca. 10 procent har en adresse. På Koefoed skole ser billedetlidt anderledes ud. Her kommer den mest velfungerendedel af målgruppen, og her er cirka 55 procent kvinder og45 procent mænd. Af dem har 80 procent en bopæl og 20procent bor på herberger eller uden adresse. Patienternehenvender sig enten direkte på klinikken eller telefoniskgennem deres herberg, boform eller værested. De HjemløsesTandklinik behandler gratis de personer, der er udenfordet almindelige tandplejesystem. Egenbetalingen er sat tilnul kroner ved hjælp af en dispensationsordning. Behandlingerneer primært smertebehandling. Klinikken fungerersom en slags skadestue, hvor smerte i tænder og mundkan afhjælpes med tandfyldninger, tandudtrækninger elleroperationer uden bedøvelse. De socialt udsatte kan ogsåkomme flere gange til fyldningsbehandlinger, tandrensninger/paradentose-eller protesebehandlinger. Hel- eller delprotesertilbydes også gratis.Klinikken blev i 2002 oprettet med støtte fra SygekassernesHelsefond og Københavns Kommune og i de tre første årmed støtte fra Tandlægeforeningen. Driften er indtil viderebetalt af blandt andet midler fra Socialministeriets kommunalepulje om frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune.Også flere fonde har uopfordret støttet klinikken.Det daglige materiel og udstyr doneres eller købes medrabat af dentalfirmaer. Hvert år i marts ved Tandlægeforeningensårsmøde og dentalmesse i Bella Center samlesmaterialer og udstyr til klinikken. Oprettelsen af tandklinikkenpå Kofoed Skole skete via SATS-puljemidler. Sidenoprettelsen af også klinikken på Kofoed Skole er sket enfordobling af patienterne. Antallet af behandlede patienterligger på i alt ca. 750 om året.Tandlægen skalforstå sin rollePludselig står hun i døren. 31 år, kendt i prostitutionsmiljøet og med en kropog et ansigt, der vidner om et massivt narkomisbrug. Kæresten stak hende enlussing i går, så en af de seks tænder, hun har tilbage i overmunden, knækkede.Hun er oprørt. Hun har brug for at se pæn ud til i morgen, for hun skal se sinsøn. Sønnen bor i en plejefamilie, og hun besøger ham så sjældent. I bare tretimer har hun brug for at se pæn ud!Ved siden af arbejdet som formand for De Hjemløses Klinik ”Bisserne”er Peter Østergaard tandlæge med egen praksis på Nørrebro iKøbenhavn. Med historien om den knækkede tand forsøger han atillustrere, hvad kerneydelsen til de socialt udsatte grundlæggende handlerom - nemlig at forstå netop deres behov og dermed også den opgave,tandlægen står overfor. Alle den 31-åriges massive problemer er i eksemplether kogt ned til bare en enkelt knækket tand!”I normalsamfundet vil vi have alting ordnet. Smilet skal være pænt.Tænderne skal bevares, men de her mennesker slås med så mange andreproblemer i tilværelsen. Nogle gange ser vi dem kun én gang. Andre gangefår vi måske aftalt et forløb over fire-fem gange. Det er så individuelt,hvad patienten i stolen har brug for. Tit kan det bare være behovet forsmertelindring, de kommer med.”I WHO arbejder man med tre primæropdelinger inden for tandpleje: Low,Peter Østergaard har væretformand for ”Bisserne”siden starten i 2002.Middle og High Technology. Taler man om tandpleje til gruppen af socialtudsatte befinder vi os, ifølge Peter, i Low-kategorien, defineret som nødbehandlinger;de mest basale tandlægelige indgreb som for eksempel attrække tænder ud, fylde huller og når man rigtigt langt måske også enform for protese.”Min pointe er, at selvom vi taler Low tandplejeteknologi, så taler vi samtidigHigh empati og intelligens. Det kræver en udpræget medmenneskeligtilgang for at kunne vinde patientens tillid, også for ikke at føle at arbejdeter meningsløst. Samtidig kræver det en grad af faglig opfindsomhed, nårtiden er knap og ressourcerne til behandlingerne få. Selvom du kun harsmertelindret den dag, så har du gjort et godt stykke arbejde. Med tidenkan du måske nå længere, men som udgangspunkt må vi som tandlægerlægge vores normalfaglige briller på hylden, når vi har med socialt udsatteat gøre. Ellers lykkes vi ikke.”Privat foto»De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteDet er som at plukke håret af enskaldet at hive egenbetaling ud afen socialt udsatPeter ØstergaardErfaringer udveksles i MariakirkenGruppen af ca. 25 frivillige tandlæger og tre-fem tandplejere mødes trefiregange om året for at udveksle erfaringer. Samlingsstedet er Mariakirkenpå Istedgade - ikke langt fra Mændenes Hjem, hvor den ene tandkliniktil socialt udsatte fysisk befinder sig. På mødet opdaterer tandlægerne hinandenom erfaringer og udfordringer. Det kan også være tandteknikeren,der giver feedback på samarbejdet omkring proteser, eller beslægtede kollegersom lederen af Mændenes Hjem, der er inviteret med for at beskrivede forskellige kategorier af misbrug, der findes i miljøet.”Vi har to fastansatte klinikassistenter. Den ene er tilknyttet klinikken iMændenes Hjem, den anden klinikken på Koefoed Skole. Deres dagligetitel er klinikmanager, og begge har de til fornemste opgave at koordinereog visitere patienter til gruppen af frivillige tandlæger. Kate Caroc, der ertilknyttet Mændenes Hjem, har 100 procent fokus på vores retningslinjer.Hvis der sidder en patient i stolen, som aldrig har haft en tandbørste imunden, så holder hun fast i, at den dårlige tand skal ud - ikke rodbehandles- som nogle tandlæger måske kunne fristes til. Tandlægen har selvfølgeligsidste ord at skulle have sagt, men dialogen er vigtig, for igen handlerdet om have øje for patientens behov og virkelighed.”Peter fortæller, hvordan der kan lyde skepsis fra kolleger, når han fortæller,at det i høj grad er klinikassistenterne, der styrer slagets gang.”Vi har vendt pyramiden på hovedet. Men for mig at se vender den heltrigtigt i denne sammenhæng. Det er vores klinikassistenter, der er i tæt ogdaglig berøring med målgruppen, tandlægen kommer typisk kun to-tretimer om måneden.”Formanden for ”Bisserne” understreger, at tandpleje til gruppen af socialtudsatte vanskeligt kan sammenlignes med normal voksentandpleje. Forham er den absolut største udfordring at lære at forstå den kendsgerning.Vellykkede eksempler”I første færd ser jeg den frivillige indsats i ”Bisserne” som et pionerarbejde.Der er mennesker i Danmark, der falder igennem sikkerhedsnettet, ogde skal samles op. Målet må være, at gruppen af socialt udsatte tilbydestandplejen som alle andre, og lige nu sker det via en række projekter overhele landet baseret på frivillig arbejdskraft.”Peter nævner Herlev Kommunes forsøgsordning og gadeplansprojekt.Han nævner Aarhus, hvor der er etableret en tandklinik for socialt udsattepå en skole, tæt på, hvor gruppen holder til. I Aalborg, Odense og Randersfindes mobiletandklinikker, der kører ud, hvor behovet er, og tager vi tilSverige for at hente eksempler, har Svensk Tandvårdcentralen i Malmøindgået et samarbejde med Rotary om at ansætte en privatpraktiserende»De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteDet synes dog indlysende,at tilbuddet omtandpleje må værefysisk dér, hvor desocialt udsatte i forvejenhar deres gang,typisk i forbindelsemed for eksempelvarmestuer ogværesteder.Peter Østergaardtandlæge til, et par gange om ugen, at behandle folk fra gaden. Initiativerneer mange, og der følger masser af vellykkede erfaringer i kølvandet.Men hvordan skal erfaringerne bruges, og hvad med næste færd - fremtidenfor tandpleje til gruppen af socialt udsatte?”Mændenes Hjem har 100 års erfaring med arbejdet med socialt udsattemedborgere. Kofoed har 80 års erfaring. Begge steder har gennem årenevære båret oppe af en pionerånd og frivillige hænder, mens driften harværet finansieret af diverse puljer og private midler. Alligevel er min klareoverbevisning, at tandpleje til socialt udsatte borgere skal og bør betales afdet offentlige. Det er som at plukke håret af en skaldet at hive egenbetalingud af en socialt udsat. Jeg har dog endnu ikke fundet den perfekte løsning,og jeg kender heller ikke nogen i norden, der har.”Selvom formanden for ”Bisserne” ikke mener, at han kender den perfekteløsning, så kender han noget til forudsætningen for en vellykket fremtidsklinikfor socialt udsatte.”Først og fremmest må vi koordinere de mange erfaringer, der er påområdet. Det synes dog indlysende, at tilbuddet om tandpleje fysisk måfindes, hvor de socialt udsatte i forvejen har deres gang, typisk i forbindelsemed for eksempel varmestuer og væresteder. Ved at være til stede ideres miljø oplever de at blive inkluderet. Her findes også andre fagfolk,for eksempel socialpædagoger, som det er afgørende at samarbejde med.Samtidig er det vigtigt, at vi som tandlæger forstår at læse vores rolle ind isammenhængen. Vi er på udebane. Vi er på deres bane, og i mange tilfældeer vi kun en lille del af løsningen.”For ham er det afgørende i arbejdet med at skabe en fremtidig løsning, atder tænkes tværfagligt og ikke sektor mod sektor. Midlerne skal kommefra det offentlige, det er formanden klar til at kæmpe for, men modellenafhænger af samarbejdsmuligheder, geografi og nærmiljøets konkreteudfordring.”I Herlev Kommune har forsøgsordningen resulteret i, at en gruppe afsocialt udsatte nu er inkluderet i både offentlig og privat tandpleje, i ”Bisserne”er det privatpraktiserende tandlæger, der stiller frivilligt op. Noglesteder kan løsningen være at etablere klinikker i privat regi, andre steder ikommunalt regi, og andre steder skal der måske tænkes i en både-og løsning.Det er i sidste ende et spørgsmål om at nå brugerne på deres præmisser.En landsdækkende model er ikke noget med cowboybukser i sammestørrelse!”Fremtidsmodellen er tværfaglig og -sektorielTandlægen, der taler om at læse sin rolle ind i sammenhængen, taler ogsåom ikke at stirre sig blind på egne kvalifikationer. Han refererer til dialogeneller manglen på samme mellem det kommunale og private regi, hvor denene sektor måske mener, at den bedre kan klare opgaven end den anden.De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteTEMASocialtudsatteXXX, journalist, XXX, illustrator”Pia var sidst i 30´erne med en ekstrem dårlig tandstatus. Samtidig varhun svært alkoholiseret, overvægtig og hjemløs. Hun var slet, slet ikkeinteresseret i nogen former for hjælp. Noget af det første, gadesygeplejerskernelagde mærke til, var, at Pia havde en enorm depressiv adfærd.De fik skabt tillid og overbevist hende om, at hun skulle besøge sin egenlæge.Gadesygeplejersken fulgte med og agerede patientensadvokat og hjalp lægen til at se mennesket, ikke kunmisbrugeren.Det lykkedes at blive enige om en behandling mod depression. Behandlingenkom i gang, og Pia blev motiveret til at trappe ned for alkoholen.Langsomt fik hun mere og mere styr på sit misbrug. Tandlægebehandlingvar for hende næste step. Pia fik ryddet det meste af munden og lavetproteser. Hun fik samtidig hjælp til egen bolig, og hendes 17-årige søn,som hun ikke havde set i 10 år, genetablerede hun kontakten til. Pia fikså meget overskud, at hun fik styr på sin mad, kom i gang med at tabesig, købte nyt tøj og smed den kasket, som hun i årevis havde trukketlangt ned i panden, så hun ikke havde øjenkontakt med nogen. Tændernekom til at betyde rigtig meget, og hun skammede sig ikke længere oversin mund. Pia begyndte at genfinde et smil, der stadig var der.”GadeplansprojektetDe offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteLene Outzen Foghsgaard, journalistForsøgsordningenSundhedsministeriet godkender i 1992 en forsøgsordningi Herlev Kommune, der skal give kommunenskontanthjælpsmodtagere, helbredsbetingede ogaldersbetingede pensionister, der er berettiget til økonomisktilskud fra kommunen, et supplerende tilbud om tandpleje.Formålet er at etablere et alternativt tandplejesystem, der erkommunalt organiseret, men tilpasset målgruppernes specifikkebehov. Det primære fokus ligger på det forebyggendeog opsøgende arbejde gennem tværfagligt samarbejde.Tandplejetilbuddet omfatter regelmæssige undersøgelserefter behov og individuel profylakse og behandling. Her småtyve år efter kører forsøgsordningen stadig, og resultaterneviser, at det har været en social- og sundhedsmæssig gevinst.Det er lykkedes gennem en opsøgende indsats, en tilpasningaf det eksisterende voksentandplejesystem og et tæt samarbejdemed de lokale private tandlæger at give et tandlægetilbud,som de svageste kan og vil benytte. Herlev Kommunehar i flere omgange søgt at gøre ordningen permanent, mendet kræver en ændring af Sundhedsloven. Sundhedsministeriethar forlænget forsøgsordningen indtil videre.GadeplansprojektetVi kan rykke dem,men det kræverprofessionel ogpolitisk viljeResultatet fra projektetviser, at vi virkeliggodt kan rykke dem,hvis vi vilLisbeth NaverGadeplansprojekteTSundhedsstyrelsen udbyder i 2007 et modeludviklingsprojekttil otte kommuner, finansieret af satspuljemidler. Formåleter at gøre en særlig sundhedsfremmende indsats ikommunen. Herlev Kommune søger midler til et såkaldt”Gadeplansprojekt”, der bygger på de gode erfaringer fraforsøgsordningen, men går skridtet videre og etablereropsøgende sundhedsfremmende indsatser og tilbud, rettetmod de mest socialt udsatte borgere. Intentionen er atetablere indsatser, der højner sundhedstilstanden og egenomsorgsevnenog samtidig bygge bro til det etableredesocial- og sundhedsvæsen.Herlev Kommune modtager tre millioner til det 2 ½-årigeprojekt, der sluttede 31. december 2010. ”Gadeplansprojektet”nåede ud til cirka 100 borgere, der fik hjælp til alt lige fraændrede madvaner, bolig, lægebesøg og tænder.Som den eneste af otte kommuner tænkte HerlevKommune tandplejen ind, da de søgte Sundhedsstyrelsenom midler til ”Gadeplansprojektet”. Målet varat højne sundheden generelt for gruppen af socialtudsatte. To sygeplejersker blev sendt på gaden, udstyretmed en cykel, en mobiltelefon og en 100 procentfordomsfri indstilling.Lisbeth Naver arbejder som udviklingskonsulent i Herlev KommunesSundhedsafdeling på Herlev Bygade. Skrivebordet på 3. sal vidnerom fyldte dage. Udviklingskonsulenten er dedikeret. Det høres påstemmen, når hun beskriver gadeplansprojektet, som både målgruppe ogmedarbejdere betegner som en succes.”Tilbud om tandpleje var bare en del af ”Gadeplansprojektet”. Det var enidé, man havde i Herlev Kommune, fordi vores sundhedschef og tidligereformand for De Offentlige Tandlæger, Per Antoft, altid har brændt for, atalle skal have tilbud om tandbehandling. Han har især haft øje for gruppenaf borgere med den dårligste tandsundhed, og så projektet som en mulighedfor at hjælpe, hvor vi endnu ikke havde fat.”Lisbeth fortæller, at hovedformålet med den opsøgende indsats var at fåkendskab til restgruppen af socialt udsatte i kommunen. Der var et godtoverblik over stofmisbrugerne, der havde deres gang i misbrugscenteret,men de alkoholiserede, reelt hjemløse og psykisk syge havde man ikke talog heller ikke ansigt på.”Vi havde brug for nogle medarbejdere, der kunne virke på gaden, men»De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatte”Han havde kun få tænder imunden, og der gik lang tid,før han overhovedet var parattil at tale om muligheden for atfå ryddet op i dem, han havde.Da han til sidst sagde ja tilbehandlinger hos Thorsten, varChristine og Susanne bageftermeget opsatte på, at han skullelære at børste gummer og deresterende tænder. Han begyndteat sige: Når jeg nu har fået enpæn mund, vil jeg også i bad oghave rent tøj på. Tilbuddet omtandpleje kom til at påvirke helehans egenomsorg.”som også kendte til målgruppens udfordringer. Vi havde ikke lagt os fastpå en egentlig profil, da vi søgte sygeplejersker, men at vi endte med Christine,der havde erfaringer fra psykiatrien og Susanne, der havde arbejdetflere år med misbrugsproblematikker, var et scoop. De kunne kapere målgruppen,og de ville den også.”En af erfaringerne fra projektet har været, at gadesygeplejerskens profilskal være den helt rette. Det var et held, at de sygeplejersker, som meldtesig på banen, havde dét, der skulle til. Lisbeth lægger dog ikke skjul på, athavde man i stillingsopslaget beskrevet, hvad man i dag ved om den reellearbejdsdag, var enhver ansøger nok løbet skrigende bort.”Christine og Susanne har slæbt gennemtissede madrasser ned til storskrald.Ageret flyttemænd i private biler til både flyttelæs og læssevis afaffald, haft følgefunktioner til tandlæge, læge, socialrådgiver, bankrådgiverosv., fungeret som kogekoner og siddet på psykiatrisk afdeling til sent omaftenen. I det hele taget har de to gadesygeplejersker haft et arbejdslivpræget af meget varierende arbejdstider og opgaver.”Høj egenbetalingEn af de barrierer, de socialt udsatte støder på i det eksisterende tandlægetilbud,er økonomien. Det er frygten for en alt for stor regning, som deikke kan betale, og for ydmygelsen, der følger i kølvandet. Egenbetalingenfor gruppen af de socialt svageste bliver i mange tilfælde urimelig høj, hvilkethænger sammen med måden, de forvalter deres økonomi på.”På papiret ser det ofte ikke ud til, at de har de store udgifter. De betalermåske ikke licens og telefon. De kan bo sort til leje hos nogle venner ogbruger de fleste af pengene på alkohol og stoffer. Officielt har de ikkemange udgifter, og deres egenbetaling til for eksempel tandbehandling vilderfor typisk af kommunen blive udregnet meget højt. Det misforhold måman være opmærksom på.”Lisbeth fortæller, hvordan det for en mindre gruppe af socialt udsatte,der er sluset over i det etablerede system, er lykkedes at lave aftaler medbankrådgiverne om frivillige betalingsordninger til fremtidige tandlægebesøg.Det kan dog være svært på sigt at opretholde aftalerne, når der ikkelængere er en gadesygeplejerske til at bakke op om initiativet.”Resultatet fra projektet viser, at vi virkelig godt kan rykke dem, hvis vivil. Projektet er nu lukket ned, og vi har efterladt mange positive spor. Deter jeg overbevidst om. Etikken kan man diskutere – om det er rimeligt atstoppe, mens legen var så god, som den var. Der er lige nu mennesker iden anden ende, der ikke længere får den hjælp, de har brug for. Menuden flere ressourcer til at fortsætte, kræver det en politisk vilje.”Projektlederen understreger, hvor nødvendigt og berigende det tværfagligesamarbejde har været for ”Gadeplansprojektet”. Hun fortæller, at detkræver et helhedsorienteret blik at arbejde med de svageste i samfundet.De har et særligt behov for, at man er opsøgende, og at man forstår deresudfordringer, og derfor bliver man også nødt til, rundt i kommunerne, atsætte sig ned både boliganvisningen, socialafdelingen, økonomiafdelingen,lægen, tandlægen osv. for at finde de tilbud, der virker, og på den mådesørge, for at de socialt udsatte ikke bliver kastebolde i systemet.”Kan vi virkelig tillade, at vi i dét, vi kalder for velfærdssamfundet, harkendskab til en gruppe af mennesker, der i følge normen lever et uværdigtliv og i virkeligheden har et ønsket om, at det skal være anderledes – engruppe, som vi ved, vi kan nå med den rigtige indsats?”»De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteLene Outzen Foghsgaard, journalist og fotografInterviewChristine Hoff Hansen, (C)gadesygeplejerskeogThorsten Jensen (T),tandlægeGadeplansprojektetC: Jeg har været sygeplejerske i psykiatrien i mange år, og min kollegaSusanne har været ansat i misbrugsmiljøet. Det er så nødvendigt, oplevervi begge, at du har haft et ben i de her menneskers lejr og virkelighed, nårdu skal skabe tillid.T: Tænder var jo bare en del af pakken, hvis man nåede langt nok. Gruppenhavde så mange andre basale behov. Godt og vel 25 ud af de 100 personer,projektet havde kontakt med, endte med at få gratis tandbehandlinger.C: De var under nulpunktet, da arbejdet startede. Den allerførste vi mødtevar en fyr, der faktisk også endte med at få ordnet tænderne. Vi præsenteredeos som gadesygeplejersker, det kender han fra København og havdegode erfaringer med. Mange af dem, vi mødte, gav udtryk for, at de ikkeorkede flere pædagoger, der kom for at fortælle dem, hvad de skulle gøre!En sygeplejerske opfattede de som én, der var på deres side.Gadeplansprojektet set medgadesygeplejersken og tandlægens øjne»De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsatteMålgruppenikke været the ”bad guys”, vi har været the ”good guys”T: Jeg har været mange år i privat praksis og ogsåhele vejen igennem. Har folk ikke villet være med, sånogle år i tandlægevagten, hvor jeg mødte de socialtC: Når vi havde fået skabt tilliden, tog vi enhar vi stoppet. Vi har ikke puttet noget ned over hove-udsatte. Når de havde ondt nok, kom de! At arbejdesundhedssamtale med dem. Vi satte os ned og baredet på nogen, vi kom for at hjælpe. Det har ingenmed målgruppen kræver, at man har set lidt af hvert.lyttede til deres historie. Vi spurgte ind til, hvilkenværet i tvivl om.Man skal have erfaring, og så skal man altså også kun-barndom de havde haft? Hvor de kom fra? Det kunnene rumme de mennesker og kunne li´ dem og havefor nogen lukke op for gråd eller måske vrede, og nogleT: Arbejdet har givet mig en indsigt i, hvor stærke derespekt for dem. Ellers mærker de det lige med detgik helt i stå. Samtalerne, typisk tre i forløbet, fikegentlig er, de her svage mennesker. Det kan godtsamme, og så kører det af sporet. Det virker ikke ligemange af de socialt udsatte til at reflektere over deresvære, at vi betragter dem som mennesker, der harat sætte en halv time af, de fleste har rigtigt svært vedliv på en ny måde.mistet alt, som ikke kan noget og ikke har nogen res-at indordne sig i en meget skemalagt verden. Der måsourcer, men det kræver faktisk mange ressourcer atnødvendigvis være en stor grad af fleksibilitet.T: Ni ud af 10 af målgruppen er vel svigtet som børn.leve, som de gør.Det miljø, de kendte, er det miljø, de stadig er i.Man kan for eksempel ikkelave en opsporing på tænderalene, det tror jeg ikke ermuligt. Du er nødt til at se påhele mennesket og kommehele vejen rundt om de udfordringer,der bokses med.Christine Hoff HansenC: For mange var det jo 10,15, 20 år siden, de havdeværet til tandlægen. Det var både frygten for økonomieni det, men også for at det ville gøre ondt. Fra voresside var det først og fremmest et spørgsmål om atskabe tillid, før vi overhovedet bragte muligheden forgratis tandlægebesøg på banen.T: Det er jo utroligt stigmatiserende at stille op udenen tand i munden, det kan være svært at bevæge sigrundt i det offentlige rum. Du er jo stemplet lige meddet samme. Man kan bedre skjule sig i mængden, hvisman kan smile lidt til de folk, man går forbi.OpgavenT: Jeg mødte patienten første gang i stolen, og Susanneeller Christine var med de fleste gange. Vi taltemeget sammen om, hvad det var for et menneske, førjeg mødte patienten.C: Vi gjorde os mange overvejelser omkring, hvilkenklinik, de skulle behandles på. Nogle kunne jo værehøjtråbende og halvfulde. Det skulle helst være en klinikpå neutral grund, og den fandt vi på et af plejecen-EvalueringT: Det skulle og måtte i hvert tilfælde være på brugernespræmisser. Det er jo ikke vores behov, det handlerom. Det kan godt være, vi nogle gange syntes, resultatetkunne have været bedre, men det var dét, vi nuengang kunne blive enige om. Man må respektere, athvis mennesket foran dig oplever at have et godt liv,som de ser ud, så er det sådan det er! Der er andet endtænderne, man skal kigge på.C: Vi har haft et tæt og godt samarbejde med prakti-trene. Her kunne man komme uden at gå igennem sel-serende læger, sagsbehandlere, socialrådgivere osv. —C: ”Har du ikke været utryg? Hvordan tør du bareve centeret. Thorsten havde en fast dag om ugen, hvorvi kunne lige sende en mail, hvad gør vi her? Der varsådan tage ud i folks hjem?” Sådan har flere sagt tilmig, men folk glemmer én ting. Susanne og jeg harhan så patienter.stor opbakning. Susanne og jeg blev nærmest bombarderet,da man fandt ud af, at vi bare kunne køre ud på »De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011


Socialt udsattehjemmeadressen og tømme postkassen, hvis der varher mennesker. De har fået rigtig mange ting med sigforretning, når man er afhængig af egenbetaling ogen borger, sagsbehandleren ikke kunne få fat på. Ellersundhedsmæssigt — mange har fået lavet tænder,sygesikringsmidler. Skal det fungere, skal der etableresgå med patienten til læge, hvis det var udfordringen.men de har også fået redskaber til selv at komme vide-en statslig eller kommunal kasse øremærket socialtVores indfaldsvinkel var jo, hver gang vi ringede på enre med andre udfordringer og viden om, hvor de skaludsatte. Måske ligesom man i dag som privatpraktise-dør: Vi er bekymrede for dig, derfor står vi her.henvende sig.rende kan byde ind på omsorgstandplejen.T:C: Tandlægebehandling er kun en del af pakken. DuProjektet er et overbevisende eksempel på, at hvis duskræddersyer tingene, så de passer til målgruppen ogFremtidenkan for eksempel ikke lave en opsporing på tænderalene, det tror jeg ikke er muligt. Du er nødt til at se påikke prøver at få dem til at passe ind i det, de harhele mennesket og komme hele vejen rundt om demeldt fra på, så kan det lade sig gøre at gå skridtetT: Hvis kæden ikke hænger sammen, hvis ikke vi ken-udfordringer, der bokses med.videre.der hinanden og samarbejder, så taber vi folk. For migat se er gadesygeplejersken på mange måder en nøg-T: Der findes hjemløseklinikken ”Bisserne” i Køben-C: Susanne og jeg havde frie tøjler. Vi vidste, at vileperson i arbejdet med de socialt udsatte. I en fremti-havn, baseret på frivillig arbejdskraft, men for mig villeskulle tilbyde mad, fysisk aktivitet og behandling afdig model kan gadeplansprojektet, som jeg ser det,det ikke være attraktivt at melde mig under fanerneJeg mener ikke, atfrivilligtanken errimelig. Tandbehandlingtil socialtudsatte bør ikkebero på frivillighedThorsten Jensentænder, men der var ingen konkret drejebog. Det var etprojekt med meget vide rammer. Det var enormt vigtigt,ellers tror jeg, at man havde dræbt projektet. Vi,der var implicerede, fik ansvaret.T: Den lille gruppe af patienter, som det er lykkedes osat sluse over i voksentandplejen, efter at projektet sluttede,kommer stadig i plejecentrets klinik på sammefaste dag, hvor jeg behandler dem.være til stor inspiration. Man kan bruge grundelementeraf den, men er nødt til at designe sin egen modellokalt.C: Taler vi en opsøgende funktion, taler vi nogen, derskal ud på gaden. Ingen tvivl om det. Men jeg tænkerogså, at nogen af de her mennesker godt kunne havebrug for, at der var en støttekontakt person, der kan fåfulgt op på lægebesøg, tandlægebesøg osv. Sådan ettilbud findes allerede i systemet i dag, vedkommendeher. Selvom jeg synes, det er et spændende arbejde,så er det stadigvæk et arbejde for mig. Jeg mener ikke,at frivilligtanken er rimelig. Tandbehandling til socialtudsatte bør ikke bero på frivillighed.C: Da vi lukkede ned i december 2010, havde jeg deter bare ikke opsøgende. For målgruppen her er detlidt sådan, at de her projekter har fanden skabt. Førstopsøgende arbejde altafgørende.tilbyder vi mad, læge, tandlæge og hjemmebesøg, også svigter vi dem igen. Men man er nødt til at vendeT: Man kan rent fagligt godt rumme målgruppen i pri-det om og sige, at det har været en givende tid for devat praksis, problemet er bare, at det er en rigtig dårligDe offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011

More magazines by this user
Similar magazines