Dansk Energi - Energinet.dk

energinet.dk

Dansk Energi - Energinet.dk

GPSDet kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden udenstrøm og varme. Derfor har vi brug for visionære ledere, der tørvise vejen ved at kombinere holdning og handling. Vil du have enkarriere, der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som defærreste virksomheder kan matche? Og har du lyst til at være heltuundværlig? Så tjekhelt uundværlig


NORDISK MILJØMÆRKNING”Det bliver erhvervslivet – og ikke FN-systemet – der kommer til at redde klimaet …Administrerende direktør Lars Aagaard, Dansk EnergiindholdLEDER: Gas bygger bro til fossilfrit samfund 4FORBINDELSE: Billigere strøm over Storebælt 5INDVIELSE: Dronningen forbandt Danmark 6Nyhedsmagasinet omenergi 3RAPPORT: Vejen til fremtidens energisystem 8GASLAGER: Kun begrænset udvidelse 13KONTEK: Nyt søkabel fra Sjælland til Tyskland 14interview: Skæve afgifter hæmmer grøn energi 16VINDMØLLER: 27 mio. kr. venter på kommuner 23HUS: Energinet.dk bygger grønt på Sjælland 24UDDANNELSE: Flere vil læse til el-ingeniør 25MARKEDSPLADSEN: Jysk møllestrøm til Sjælland 26STOREBÆLT: Forbindelse efter 10 tilløb 27FORSLAG: Vandrende elmaster på Island 28541Tryksag166Udgives af Energinet.dkTonne Kjærsvej 65DK-7000 FredericiaTlf. +45 70 10 22 44kommunikation@energinet.dkwww.energinet.dkRedaktionRedaktør Torben Bülow (DJ)tlf. +45 76 22 48 04tob@energinet.dkJournalistSanne Safarkhanloutlf. +45 76 22 48 12ssa@energinet.dkKommunikationsdirektørHans Mogensen (ansv.)tlf. +45 76 22 48 00hmo@energinet.dkRedaktionssekretærTorben Lindberg (DJ)tlf. +45 40 97 20 20xtli@energinet.dkDistributionAnne Cecilie Nesager RøgeTlf. +45 76 22 48 01acm@energinet.dkLayout og tryk DatagrafForsidefoto:Ricky John MolloyMiljøcertificeret efterISO 14001Nyhedsmagasinet OmEnergitrykkes på miljøvenligt papir.ISSN-nr. 1901 1989Oplag: 20.500Næste nummer udkommermedio december 2010


Klimakommissionen peger især på en markant udbygning med”havmølleparker som et nøgleelement i energiforsyningen …vores meningnetopNyhedsmagasinet omenergi 4Fotograf Niels NyholmGassystemet vigtigtsom brobyggertil fossilfrit samfundRYGRAD: Energinet.dk er godt tilfreds med, at Klimakommissionen i sinlænge ventede rapport ser elsystemet som rygraden i fremtidens energisystem.Desuden peger Klimakommissionen på fjernvarmesystemet, nårnye vedvarende energikilder (VE) skal integreres i energisystemet.Som beskrevet i Energinet.dk's nye rapport “Energi 2050” kan ogsågassystemet i stort omfang bidrage til netop at indpasse fremtidigeVE-ressourcer, men den vinkel har Klimakommissionen ikke tagethøjde for i rapporten, som heller ikke yder naturgasnettets potentiellerolle som energilager fuld retfærdighed.Energinet.dk finder det derfor oplagt at fokusere på de synergier, dermåtte være mellem et stadig “grønnere” gassystem og en markantudbygning med vindenergi.Vi mener derfor, at det såvel ud fra et forsyningssikkerhedsmæssigtsom samfundsmæssigt perspektiv giver god mening at satse på gassystemetsom brobygger på vejen mod det fossilfri samfund og ikke mindstsom energilager.Vindkraft kommer til at spille en nøglerolle i fremtidens energisystem,og Klimakommissionen peger især på en markant udbygning med havmølleparkersom et nøgleelement i energiforsyningen. Ud over tilslutningaf havmølleparker bliver udbygning af elnettet, både internt i Danmark ogmod vores naboer, derfor et centralt indsatsområde for Energinet.dk.Samtidig anbefaler Klimakommissionen at indføre elbaserede løsningeri transport- og varmesektorerne, og det spiller godt sammenmed Energinet.dk's strategi for sammentænkning af energisystemer,ligesom det vil øge vindkraftens markedsværdi. Resultatet kan blive enlavere offentlig støtte til vindkraftproduktion, som finansieres viaPSO-tariffen (Public Service Obligations) på el-regningen.Biogas skal både brugeslokalt og i naturgasnettetLØNSOMT: Hvad er mest lønsomtfor samfundet? At bruge biogaslokalt i decentrale kraftvarmeværkereller at ændre biogassens egenskaber,så den hastigt voksende produktionuden problemer kan blandes ogtransporteres med naturgas i nettet?Der er faktisk tale om et både-og,konkluderer en samfundsøkonomiskanalyse, som Energinet.dk netop harudarbejdet. For mens det er mest lønsomtfor samfundet at anvende mestmuligt af biogassen lokalt på kraftvarmeværker,så er der også økonomii at opgradere den del af biogassen,der ikke er behov for lokalt.Lokal brug mest effektiv- Analysen peger på, at det er mesteffektivt for samfundet at anvendebiogassen på de lokale kraftvarmeværkeri den indledende fase, hvorproduktionen er forholdsvis lille,siger Knud Boesgaard Sørensen, derleder Energinet.dk's biogasprojekt.Han vurderer, at hvis det på længeresigt lykkes at udnytte en stadigstørre del af det danske biogaspotentiale,så vil behovet for opgraderingstige i det omfang, at produktionenikke kan bruges lokalt.Et vigtigt element i forbindelse med et effektivt samspil mellem elproduktionog elforbrug er at udvikle og etablere et Smart Grid – altså ettænkende elnet. Energinet.dk har i samarbejde med Dansk Energiudarbejdet en rapport, der peger på store økonomiske fordele ved atudvikle et intelligent elsystem i Danmark.Derfor ser Energinet.dk frem til at fortsætte det gode samarbejdemed elbranchen, så vi får koordineret den danske indsats på SmartGrid-området.Med venlig hilsenPeder Ø. AndreasenAdm. direktørDirekte i naturgasnettet- Det kan også komme på tale atopgradere en del af biogassen alleredetidligt i udbygningsforløbet,nemlig i områder, hvor gødning frahusdyrproduktion forekommer langtfra kraftvarmeværker, tilføjer KnudBoesgaard Sørensen.Analysen "Lokal anvendelse af biogaskontra opgradering til naturgassystemet"kan downloades på www.energinet.dk under Gas > Nyheder.tob@energinet.dk


BESPARELSE: Sjællændernehar sparet op til to øre pr.kilowatt-time, siden Den elektriskeStorebæltsforbindelseåbnede i august, oplyserTorben Glar Nielsen, som erdirektør for Eldivisionen iEnerginet.dk.Foto: Bent SørensenBilligere strøm over Storebælttil hårdt prøvede sjællændereNyhedsmagasinet omenergi 5SUCCES: Den elektriske Storebæltsforbindelse har allerede medført billigere elpriseri Østdanmark. Succesen er så stor, at Energinet.dk overvejer endnu en forbindelsemellem Sjælland og Fyn/Jylland.Energinet.dk venter årligt at spare op mod 100 mio. kr.på, at de øst- og vestdanske elsystemer i slutningen afaugust blev knyttet sammen via Den elektriske Storebæltsforbindelse.Forsyningssikkerheden er øget ved, at hele landet nu erdirekte forbundet. Og Energinet.dk behøver ikke at købeså meget af den reservekapacitet, som systemoperatørenbruger til at skabe balance mellem produktion og forbrug.- Vores behov for køb af reserver er faldet med omkring25 procent. Det betyder lavere tariffer på elregningenog dermed billigere strøm til forbrugerne, sigerTorben Glar Nielsen, som er direktør for Eldivisioneni Energinet.dk.Rigtig god forretningDet kostede Energinet.dk 1,3 mia. kr. at etablere jævnstrømsforbindelsen,som har en overføringskapacitet på600 megawatt. Selv om afdrag på lånene skal modregnesi besparelsen, så er forbindelsen stadig en "rigtig godforretning", som Torben Glar Nielsen udtrykker det.- De 600 megawatt har stort set været fuldt udnyttet,lige siden den åbnede for kommerciel drift 26. august.Vi er kommet endnu bedre fra start end forventet ogberegnet for fem år siden, da beslutningen om forbindelsenblev truffet, tilføjer han.Så på samme måde som bil- og tog-forbindelsen overStorebælt er blevet væsentlig mere populær end forventet,er den elektriske forbindelse også hidtil blevetudnyttet væsentlig mere end forudsat i prognoserne.Ifølge eldirektøren går det tit sådan, når en forbindelseførst er etableret.Større forsyningssikkerhedStrømmen er især gået i retning mod Sjælland, fordi dejyske vindmøller har snurret godt i efterårsblæsten. Ogdet er faldet helt i tråd med forventningerne om, atstrømmen kun 20-25 procent af tiden går den modsattevej, altså vestpå. Retningen afhænger ikke bare af vejretmen også af, hvilke værker der er i drift i Danmark,Sverige og Tyskland, påpeger Torben Glar Nielsen.Eldirektøren forventer også, at den nye forbindelseøger forsyningssikkerheden og vil være i stand til atafværge situationer som den i 2003, da store dele afSjælland, Lolland-Falster og Bornholm blev trukketmed ned af en massiv strømafbrydelse i Sydsverigesom følge af nedbrud på kraftværker.- Vi kan selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jo flereforbindelser vi har, jo større forsyningssikkerhed fårvi også, siger Torben Glar Nielsen.Et par ørers besparelseForeløbig har Den elektriske Storebæltsforbindelsebetydet, at priserne i de to prisområder – Øst- og Vestdanmark– stort set er ens. Jyder og fynboer er titbegunstiget af billig strøm i rigelige mængder fra norskevandkraftværker og de mange jyske vindmøller,men nu kan strømmen ledes over Storebælt til de østdanskeforbrugere, der ofte har oplevet høje priser.- Sjællænderne har allerede opnået besparelser påmellem en halv og to øre pr. kilowatt-time. Det lydermåske ikke af så meget, men for store industrivirksomhederbatter det. Og samfundsøkonomisk bliver det tilrigtig mange penge, siger Torben Glar Nielsen.Faktisk er den nye forbindelse allerede så stor en succes,at Energinet.dk er begyndt at overveje, om der børetableres endnu en forbindelse mellem Sjælland ogFyn/Jylland.Af Torben Lindberg | xtli@energinet.dk


KABELKANAL: Byggepladsleder John E. Jørgensen fra Energinet.dk linder pålåget til en kanal med styre- og kontrolkabler til ære for en gruppe gæster vedindvielsen af Den elektriske Storebæltsforbindelse på omformerstationen iHerslev. Bag ham står Claus Weismann, som var projektleder for stationensjord- og betonanlæg.Nyhedsmagasinet omenergi 6


PRESSE: Den fremmødte presse havde travlt med at forevige det panel, som dronningenog ministeren brugte til at forbinde Danmark elektrisk ved indvielsen i Herslev.BLOMSTER: Som det sig hør og bør fik dronningenblomster, da hun ankom til indvielsen i Herslev. Heroverrakt med sikker hånd af Rose, som er barnebarnaf Energinet.dk's formand Niels Fog.STOMPSHOW: Bandet Stomp Up Front bidrog til den gode stemning i Herslev ved attæske løs på alskens genstande, der kan give lyd fra sig – meget apropos også effekterfra den elektriske verden.Gnister, brummen og knaldSTOREBÆLT: Vinden gjorde alt, hvad den kunne, for atunderstrege, hvad Den elektriske Storebæltsforbindelseogså handler om, nemlig at sende strøm fra jyske vindmøllermod øst. Og dronningen måtte tørre øjnene– dog ikke af rørelse, men fordi blæsten stod lige indi ansigtet på majestæten, da hun 7. september indviedeanlægget ved en festlighed på omformerstationen iHerslev mellem Slagelse og Kalundborg.Symbolsk forbandt dronningen landsdelene elektriskpå et panel med Danmarkskortet ved at sætte et stiki den sjællandske del, mens klima- og energiministerLykke Friis sørgede for den fynske kontakt i den andenende af ledningen.Et øjeblik efter begyndte omformeranlægget at slågnister, brumme og give et knald, nøjagtig som detskulle, og inde i det store festtelt kunne gæsterne påkortet med elsystemet forsikre sig om, at der blev sendtjysk-fynske elektroner til Sjælland.Godt tre hundrede havde takket ja til at deltage i indvielsen– myndigheder, leverandører, energibranchen,naboer og lodsejere fra både øst og vest. Såvel dronningensom Kalundborgs borgmester roste Energinet.dk'ssamarbejde med naboerne i Herslev, der først kæmpedeen brav kamp for at få en anden placering af det sjællandskeomformeranlæg og siden blev en konstruktivsamarbejdspartner for at få anlægget passet ind iomgivelserne.Dagen sluttede med rundvisning på stationen.Af Karin Tronbech | ktr@energinet.dkFoto: Ricky John Molloy


REDSKABER: - En værkstøjskasse fyldt med redskabertil at gøre Danmark uafhængig af fossilebrændsler, var klima- og energiminister Lykke Friis'kommentar, da hun fik Klimakommissionens rapporti hånden. Foto: Klima- og EnergiministerietNyhedsmagasinet omenergi 8En realistisk og visionær vejtil fremtidens energisystemRAPPORT: Klimakommissionens rapport falder godt i tråd med Energinet.dk's analyserog planer, mener administrerende direktør Peder Ø. Andreasen.Klimakommissionens rapport viser en både realistiskog visionær vej til en total omlægning af det danskeenergisystem frem mod 2050, hvor vindkraft og biomassebliver vores primære energikilder.Det mener Energinet.dk's administrerende direktørPeder Ø. Andreasen, som dog medgiver Klimakommissionen,at en så stor omstilling skal ske gradvist, menogså at den skal begynde med det samme.- Rapporten viser en vej, som falder godt i tråd medEnerginet.dk's analyser og planer, fortsætter PederØ. Andreasen. Han er glad for Klimakommissionensanbefaling af, at de enkelte politikker og initiativerudformes, så de giver plads til alle teknologier.Syv konklusionerKLIMAKOMMISSIONEN: Energinet.dk hæfter sig særligtved syv af Klimakommissionens overordnede konklusioner,nemlig at:• Vi skal bruge energien meget mere effektivt.• Elsystemet bliver omdrejningspunkt for hele energisystemet(40-70 procent af energiforbruget mod 20 procenti dag)• Havmøller bliver centrale og skal dække op til halvdelenaf Danmarks energiforbrug.• Biomasse spiller en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektorenog som backup for vindmøllerne.• Energisystemet skal være intelligent, og Klimakommissionenanbefaler direkte, at Energinet.dk sammen medelsektoren skal udvikle et intelligent energisystem.• Fjernvarme og vindkraftdrevne varmepumper bliver deprimære kilder til opvarmning.• Energiforskningen skal udarbejde en fælles strategi,som skal understøtte et energisystem uafhængigt affossile brændsler.Bedste blanding af teknologier- På den måde får markedskræfterne lov til at sammensætteden samfundsøkonomisk bedste blanding af teknologieri Danmarks fremtidige energisystem, tilføjerEnerginet.dk's topchef, der glæder sig til at tage udfordringenop med at sikre markedsudviklingen ogforsyningssikkerheden.- Det er meget rosværdigt, at Klimakommissionenikke kun peger på forskning og udvikling, men ogsåpå, at demonstrationsprojekter er vigtige, hvis vi skalbringe forskningen frem til markedet, siger Peder Ø.Andreasen.Han hæfter sig desuden ved, at Klimakommissionenlægger op til flere måder at sikre en sammenhæng mellemenergiforsyning og forbrug, nemlig ved:• At udbygge elforbindelserne til nabolandene. Det vilknytte energisystemerne tættere sammen, integreredet nordeuropæiske elmarked og bidrage til at udjævneubalancer.• At supplere vindkraften med kraftværker baseret påbiomasse, biogas og affald, så energisystemet er fleksibelti forhold til vindproduktionen.• At gøre elforbruget fleksibelt, så udsving i elproduktionenkan udnyttes optimalt.100 procent allerede i 2030Klimakommissionen peger desuden på, at det vil væreteknisk muligt at omstille til 100 procent vedvarendeenergi i el- og varmesektoren allerede i 2030.- Vi vurderer, at der af hensyn til forsyningssikkerhedenbør ses nærmere på behovet for, at naturgassystemetlever længere for at sikre tilstrækkelig backup, når vinden ikke blæser. Vi må ikke stå i en situation,hvor vi udfaser naturgas uden at have alternativerklar. Desuden skal vi have tilstrækkelig tid til atomstille naturgassystemet til et grønt gassystem medandre gasser end naturgas, konkluderer Peder Ø.Andreasen.Læs hele rapporten på www.klimakommissionen.dkAf Hans Mogensen | hmo@energinet.dk


TILLID: - De kommercielle aktører har fået tillid til,at gasbørsens pris er ”rigtig”, og derfor tør de indgåkontrakter, siger Kenneth Rotvig Dupont, direktør iNord Pool Gas. Foto: Energinet.dkAktørerne strømmertil den danske gasbørsGASBØRS: Nord Pool Gas blev spået et hårdt liv, da den blev introduceret i marts 2008,men gasselskaberne har taget gasbørsen til sig. Næsten 10 procent af det samlededanske gasforbrug handles nu på børsen.Nyhedsmagasinet omenergi 11Grossisterne på det danske gasmarked vælger i stigendegrad at sikre deres gasleverancer gennem kortsigtededaglige køb på gasbørsen, Nord Pool Gas. Det er enforandring fra de mere planlagte indkøb, hvor længerevarendekontrakter og låste prisformler sikrede indkøbetaf gas.I dag handles næsten 10 procent af det samlede danskegasforbrug på Nord Pool Gas.Handler fordoblet- Tallene taler deres tydelige sprog om væksten i gasbørsen,for mens vi i fjor omsatte knap 1.095.000 MWhgas på 958 handler, så er vi i de tre første kvartaler af2010 allerede oppe på at have omsat omkring 2.700.000MWh gas fordelt på flere end 3400 handler, siger KennethRotvig Dupont, direktør i Nord Pool Gas.Han forklarer primært ændringen i markedet med, ataktørerne på gasmarkedet har lagt deres indkøbsstrategierom, hvilket resulterer i en øget likviditet på gasbørsen.- Den øgede likviditet styrker så igen de kommercielleaktørers tillid til, at prisen er “rigtig”, og derfor tør deindgå kontrakter, fortsætter direktøren for gasbørsen.Han ser da også en klar tendens til, at stadig flereindustrikunder vælger en fast aftale fra for i stedet atkøbe gas med prisreference til Nord Pool Gas.Gennemsigtighed- Tanken med gasbørsen var at skabe større gennemsigtighedog konkurrence på det danske gasmarked, ogdet bidrager den efter min mening til, siger TorbenBrabo, gasmarkedsdirektør i Energinet.dk, der sammenmed Nord Pool Spot ejer Nord Pool Gas A/S.Han ser de mange nye kunder og væksten i handlernesom et udtryk for, at aktørerne har tillid til børsen.Nord Pool Gas er rykket op som nummer tre i Europamålt i omsætning på day ahead-delen, selv om detdanske gasmarked som sådan er 15-20 gange mindreend de største europæiske markeder, nemlig Tyskland,Holland og Frankrig.Af Connie Dyrløv | cdy@energinet.dkFørste tyske gasFLOW: Siden 1984 har Danmark eksporteret naturgas fraNordsøen til Tyskland, men i begyndelsen af oktober vendteflow-retningen for første gang ved normaldrift. I weekendenden 9.-10. oktober flød der omkring 62 mio. kWh (ca. fem millionerkubikmeter) tysk gas ind i det danske gassystem. Det svarertil ca. 40 procent af det danske forbrug i de to gasdøgn.- En fysisk ændring af flow-retningen kræver visse tekniskeforanstaltninger, og derfor har vi i løbet af sommerensikret os, at de operationelle procedurer på begge sider afgrænsen er på plads, oplyser kontrolrumschef ChristianMeiniche Andersen.1. oktober gav Energinet.dk så markedet mulighed for atimportere omkring 2,4 mio. kWh tysk gas hver time. Førstelejlighed bød sig i en situation, da rørene over landegrænsenkun i begrænset omfang var kontraktligt optaget af eksporttil Tyskland.- Energinet.dk har indgået aftale med det kommercielletyske konsortium DEUDAN om de økonomiske forhold ogmed systemoperatøren Gasunie Deutschland om de operationelleforhold, fortæller contract manager Claus Møller Petersenfra Energinet.dk's gasdivision.Aftalen er midlertidig, da der i vinteren 2011-2012 forudsesmangel på gas til det danske og svenske marked. Energinet.dkfår mulighed for at øge importen af tysk gas, når nyerør fra grænsen og en kompressorstation ved Egtved er klartil drift i oktober 2013.tob@energinet.dk


ARKÆOLOGI: - Vi forbereder nu de arkæologiske undersøgelseraf strækningen, siger Nina Vendelboe, Energinet.dk,der er projektleder på gasledningen. Foto: Energinet.dkNetopNyhedsmagasinet omenergi 12Ny gasledning ved at falde på pladsLODSEJERE: Efter to offentlighedsfaser og to borgermøderkan lodsejerne langs den kommende gasledning i Sønderjyllandse frem til snart at få tegnet ind på kortet, hvor detnye gasrør mellem Ellund syd for grænsen og Egtved skalgraves ned på deres jord.Lige nu er linjeføringen lagt fast inden for en margin på100 meter på hver side, men i løbet af efteråret vil et samarbejdemellem lodsejeren og Energinet.dk bringe den endeligelinjeføring meget nærmere.Gennemgang af strækningen- Vi er nu i gang med at orientere alle de berørte lodsejereom de kommende måneders aktiviteter. Det drejer sig blandtandet om gennemgang af strækningen til fods eller i bil samtforberedelser til de arkæologiske undersøgelser, siger NinaVendelboe, der er projektleder på gasledningen.Den skal placeres parallelt med den eksisterende gasledningmellem Ellund og Egtved. Det er især landmænd, dervil blive berørt af det 94 kilometer lange gasrør.Projektet er VVM-pligtigt, hvilket betyder, at der skal foretagesen såkaldt Vurdering af Virkning på Miljøet. Offentlighedsfasenfor VVM-processen sluttede i august, og sidenhar Miljøcenter Odense modtaget en snes henvendelser omlokale forhold eller områder, hvor afsenderne mener, at derbør tages særlige hensyn til naturen i bestemte perioder.Høringssvar kommenteresMiljøcenter Odense er nu ved at udarbejde høringssvar, somde berørte kommuner derefter får mulighed for at kommentere.VVM-redegørelsen og de endelige kommuneplantillægfor kommunerne Tønder, Aabenraa, Haderslev, Kolding,Vejen og Vejle forventes klar i november.Vejle Kommune skal desuden godkende en lokalplan for etområde ved Energinet.dk’s måler- og regulatorstation i Egtved,hvor der skal bygges en kompressor til den nye forbindelse.Lokalplanen for kompressoren skal nu i offentlig høring ogderefter vedtages politisk. Den endelige godkendelse ventesklar i marts 2011.Ny luftledning med galvaniseretmast og tre kabelstrækningerEAGLE: Miljøcentrene peger påden galvaniserede version afEagle-masten i to dæk til dennye luftledning mellem Aabenraaog Viborg. Masterne er designetaf Bystrup Arkitekter.Foto: Energinet.dkKASSØ-TJELE: Miljøcentrene i Odense og Århus har besluttet,at den kommende 400 kV-forbindelse mellem Kassø vedAabenraa og Tjele ved Viborg opføres som luftledning bortsetfra tre strækninger på i alt 8,4 kilometer, som kabellægges.Miljøcentrene foretrækker desuden at lade den nydesignedeEagle-mast med galvaniseret skaft bære luftledningen.Redegørelse for projektet og de valgte alternativer er nusendt i høring hos de ni kommuner, som den 175 kilometerlange forbindelse passerer igennem. Først derefter og medudstedelse af kommuneplantillæg og VVM-tilladelse vilanlæggets linjeføring og udformning ligge endeligt fast.Miljøcentrene har overvejende valgt at følge VVM-redegørelsenshovedforslag til linjeføring og udformning af anlægget,men har dog fire steder valgt en anden løsning. Detdrejer sig om linjeføringen for luftledningsforbindelse vedHjartbro Skov samt kabler ved Bølling Sø ved Engesvang,Gamst Søenge nær Vejen og gennem Nørreådalen ved Viborg.


FALD: - Nye prognoser peger på et faldende gasforbrug iDanmark, og derfor vurderer vi, at vi aktuelt kun har brug forat genudskylle de eksisterende kaverner, siger gaslagerchefLeif Hansen, Energinet.dk. Foto: Bent SørensenNetopKun begrænset udvidelseaf gaslager i Lille TorupBEHOV: Energinet.dk støtter forsyningen af naturgas i Danmark ved at genudskylle deeksisterende syv kaverner i gaslageret i Vesthimmerland. Til gengæld er planerne om atudvide med ni nye kaverner stillet i bero.Nyhedsmagasinet omenergi 13Energinet.dk har hen over sommeren revurderet detaktuelle behov for at udvide sit gaslager i Lille Torupnord for Viborg, der om sommeren fyldes med naturgasfra Nordsøen til brug i fyringssæsonen. Baggrundener, at Energinet.dk for næsten tre år siden søgteMiljøcenter Århus om en miljøtilladelse til at genudskyllede eksisterende syv kaverner, som er hulrummed gas, samt at udskylle ni nye kaverner over en periodepå 25 år.De tre år har vendt op og ned på de oprindelige forudsætninger.På den baggrund har Energinet.dk besluttetat reducere det ansøgte projekt til kun at omfattegenudskylning af de syv eksisterende kaverner. Det harEnerginet.dk meddelt Miljøcenter Århus.En femtedel saltvandUdledningen af saltvand til Limfjorden vil med detmindre projekt blive reduceret til under en femtedel afmængden i det fulde projekt. Desuden vil det reduceredeprojekt kunne gennemføres i løbet af 10 år i stedetfor de 25 år, som det fulde projekt ville tage.- Vi ønsker fortsat at genudskylle de eksisterendekaverner, da gaslageret ellers ikke kan udfylde sin rollesom garant for den danske forsyningssikkerhed, sigergaslagerchef Leif Hansen.Energinet.dk, som også er systemoperatør for gas iDanmark, understregede allerede i 2007, at det storeprojekt med ni nye kaverner kun ville blive gennemført,hvis der senere opstod et behov for mere lagerplads,for eksempel i forbindelse med planlagte gasledningermellem Norge, Danmark og Polen, som modforventning ikke blev besluttet i 2009.Nye kaverner i Tyskland- Tyskland er på vej med en del nye gaskaverner, oggasmarkedets geografiske område udvides, eftersomklima- og energiminister Lykke Friis i år har givet tilladelsetil, at vi bygger en ekstra rørledning fra Tysklandtil Egtved. På den måde bliver vi koblet tættere pådet tyske gasmarked, fortsætter Leif Hansen.Ifølge gaslagerchefen peger nye prognoser på et faldendegasforbrug i Danmark, ligesom det er regeringensmål at gøre Danmark uafhængig af kul, olie ognaturgas. Med den nuværende aktivitet i sektoren vurdererEnerginet.dk, at der kun er brug for at genudskyllede eksisterende kaverner.Energinet.dk vil dog bevare arealreservationerne itilfælde af, at der skulle opstå et behov for at etablerenye kaverner. En fornyet ansøgning til MiljøcenterÅrhus betyder, at projektet skal igennem en ny VVMprocesmed offentlig høring.- Vi har meddelt Miljøcenter Århus, at vi i førsteomgang ønsker at genudskylle én kaverne. Så er det optil Energinet.dk's bestyrelse at beslutte, hvornår vieventuelt går videre med at genudskylle de resterendeseks kaverner, tilføjer gaslagerchefen.Af Torben Bülow | tob@energinet.dkKAVERNER: Energinet.dk's gaslager i Lille Torup nord for Viborg består afsyv kaverner, som er 300 meter høje gasfyldte hulrum dybt nede i en salthorst.Kavernerne kan tilsammen rumme 710 normalkubikmeter naturgas, men af hensyntil trykket kan der kun fjernes 425 m 3 . Det svarer til 10 procent af det årlige gasforbrugi Danmark.Illustration: Energinet.dk


Søkabel på spilNyhedsmagasinet omenergi 14MATERIEL: Det tunge materiel måtte isving, da et nyt søkabel til Energinet.dk'sKontek-forbindelse mellem Sjælland ogTyskland skulle lægges ud på bunden afStorstrømmen og Østersøen.Det godt 12 cm tykke jævnstrømskabelsyner ikke af meget i forhold til det storeagterspil på kabelleverandørens hærdebredeudlæggerfartøj, "Nexans Skagerrak", som påbilledet er i gang med at lægge de førsteotte kilometer kabel i Storstrømmen.Kabeludlæggeren indledte operationenmed at laste det 51 kilometer lange og2750 ton tunge søkabel på Nexans fabrikved Oslofjorden. Efter Storstrømmen fulgteØstersøen med de sidste 43 kilometer fraGedser til Warnemünde ved Rostock.Den del af operationen strakte sig overet par døgn, da udlægningen skete med1100 meter kabel i timen fra Gedser medretning mod den tyske kyst.Energinet.dk udskifter Kontek-kablet,der forbinder det nordiske og kontinentaleelsystem, fordi driften af det oprindeligesøkabel fra 1995 har været meget uregelmæssigsom følge af utætte muffer påhavbunden. Det sker ikke med det nyekabel, som bliver udlagt i et stykke.Det nye søkabel tages efter planeni drift mandag den 6. december.Foto: Energinet.dk


Nyhedsmagasinet omenergi 15


Med vores vision bidrager vi til at kvalificere”den energipolitiske debat …interviewDansk Energi:Skæve afgifterhæmmer grøn elNyhedsmagasinet omenergi 17ENERGIPOLITIK: Det er hul i hovedet, at danske afgifter ansporer forbrugernetil miljømæssigt dårlige løsninger, mener Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.Organisationen ønsker, at dansk energipolitik udvikles i europæisk samspil forat sikre stærkere forsyningssikkerhed, lavere omkostninger og økonomisk vækst.Dansk Energi udgav op til sit årsmøde i 2009 en langsigtetenergipolitisk vision, ”Power to the People”, deranviser, hvordan Danmark frem mod 2050 kan blive etCO 2 -neutralt samfund, der også kompenserer for landbrugsproduktionensog transportens udledning af klimagasser.Visionen blev i år fulgt op af 41 konkreteanbefalinger til, hvordan den aktuelle energipolitik kandrejes i en retning, der flugter med den langsigtedevision. OmEnergi har spurgt administrerende direktørLars Aagaard om, hvorfor elselskabernes brancheorganisationbruger så mange ressourcer på energipolitiskinnovation.- De fleste danske elselskaber er ejet af forbrugerne,kommuner eller staten og har derfor dybe rødder i dendanske muld. De har et stærkt engagement i de lokalesamfund, og det er derfor naturligt for elsektoren atinteressere os for aktuelle samfundsforhold – ikkemindst klima, der berører vores rammevilkår så afgørende,lyder svaret fra Lars Aagaard.“Men er det ikke politikerne, der skal udforme den danskeenergipolitik?”- Jeg mener principielt, at erhvervslivet bør blandesig i samfundsdebatten for at være med til at sikre enåben dialog. Dansk Energi søger at præge udviklingeni energisektoren med gennemarbejdede forslag til denretning, vi skal bevæge os i. På den måde bidrager vi tilat kvalificere den energipolitiske debat, og de partier,der ikke råder over sektorministeriernes eksperter, fårogså adgang til saglige analyser af så komplekst etområde som energisektoren, siger Lars Aagaard.Grøn omstilling med mere el“Hvad er hovedbudskabet i Power to the People?”- Med vores vision har vi peget på en retning, så detdanske samfund i 2050 ikke længere bidrager fysiskmed en netto-udledning af klimagasser, herunderudledning fra landbrugsproduktionen og transportsektoren,der ellers betragtes som politisk meget vanskeligeat klimaregulere.- Den ønskede omstilling til et CO 2 -neutralt samfundkommer ikke til at strande på modvilje fra elsektoren.Vi er klar over, at omstillingen indebærer enormeudfordringer, og at der er en regning, der skal betalespå kort og mellemlang sigt. Det er os, som skalforetage langt de største investeringer i omstillingentil et CO 2 -neutralt samfund, og derfor lægger vi storvægt på at udvikle løsninger, der samfundsøkonomisker ansvarlige, samtidig med at der skal være en forretningi at bære omstillingen igennem.- Vi understreger behovet for at omstille produktionenaf el og varme til CO 2 -neutrale teknologier. Vi serbiomasse og vindkraft som afgørende i denne omstilling,og vi har i vores vision peget på, at der er særligemuligheder for at neutralisere landbrugets klimabelastningved at bruge en kombination af biomasse og CCSteknologi(Carbon Capture and Storage, red.) til at


Nyhedsmagasinet omenergi 19Skal udvikle Smart Grid“Hvordan skal samarbejdet mellem elselskaber og systemoperatørenudvikles?”- Takket være blandt andre Energinet.dk har vi fåetopbygget stadig mere effektive markeder for handelmed energi over de europæiske grænser. Liberaliseringenaf elmarkedet med opbygning af Nord Pool harværet en gigantisk succes for de danske elforbrugere.Vi vil gerne fortsat bidrage til større gennemsigtighedog forbrugerbeskyttelse på elmarkedet, fx gennemElpristavlen, og vi deltager gerne i en moderniseringaf forsyningspligten, der kan anspore forbrugerne tilat være mere aktive på markedet.- Vi samarbejder også med Energinet.dk om at udvikleenergisystemet. Vi kan principielt vælge mellemto alternativer: vi kan lade forbrugerne trække ekstrapå elsystemet til elbiler og varmepumper, når systempolitik:Dansk energipolitik bør fokusere langt mere på at understøtte effektiv energianvendelse og på udvikling af teknologi, derkan omsættes til arbejdspladser og eksport, mener Lars Aagaard.- Med opbygningen af et fælles europæisk energimarkeder den danske forsyningssikkerhed blevet uløseligtforbundet med EU’s. Jeg synes, at der i den danskeenergipolitiske debat undertiden optræder elementer,som man ellers kun finder hos det isolationistiskeregime i Nordkorea. Her tænker jeg især på røster,som kraftigt markedsfører, at der i Danmark kun måanvendes dansk biomasse. Et ikke særlig liberalt synspunkt.Lad mig slå fast: Danmark kan ikke længerebetragtes som en energiforsyningsmæssig ø, hvor deter hensigtsmæssigt at stræbe efter hundrede procentselvforsyning.- En sådan målsætning er ikke alene i strid med ideenom et fælles europæisk energimarked, men vil ogsåpåføre danske forbrugere og skatteydere en urimeligekstra regning. Elproduktion fra danske vindmøllerbliver eksempelvis mere værdifuld i et åbent europæiskelmarked med stærke transmissionsnet, der kan eksportereoverskydende produktion i perioder med megenvind og omvendt hente elproduktion til de danske forbrugerefra udenlandske producenter, når det ikkeblæser.- Den langsigtede danske forsyningssikkerhed afhængerisær af, hvor stor EU’s samlede afhængighed afimporterede fossile brændsler er, og hvor effektive vigør de europæiske energimarkeder. Derfor skal vi i EUpresse på for at få vedtaget en fælles målsætning om, atEU som helhed vil gøre sig uafhængig af import af fossilebrændsler fra nogle få, politisk ustabile regimer.Her er vi jo nået et stykke ved at opstille mål for vedvarendeenergi og ikke mindst med det fælles europæiskekvotesystem.- Dernæst skal vi arbejde for at videreudvikle deeuropæiske energimarkeder med stærke tværnationaletransmissionsforbindelser, så der altid vil være energitil rådighed for de kunder, der vil betale markedsprisen.Dermed også sagt, at det først og fremmest er danskvelstand, der vil sikre vores forsyningssikkerhed. Afhensyn til den økonomiske udvikling i Danmark skalvi på det grundlag gøre den danske energiproduktion såfleksibel og konkurrencedygtig, at det giver mening atopretholde en produktion, der fremmer beskæftigelseni Danmark. Ud fra denne analyse bekender DanskEnergi sig som åbne internationalister, der af hensyntil de danske forbrugere vil bekæmpe alle tendenser tilprotektionisme.


Danmark skal være ambitiøs på udebane og”købmand på hjemmebane …interviewNyhedsmagasinet omenergi 20Blå bogLars Aagaard er født i Odense 1967, gift med Nellie. Familienbor i Dragør og har to børn på 5 og 8 år.Dansk Energis adm. direktør er uddannet cand.scient.adm.fra RUC i 1994 og startede sin erhvervskarriere som konsulenti Københavns Amt. Fra 1995-2000 ansat ved TeknologiskInstitut, senest som centerchef for affald og genanvendelse.Derefter kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministerietserhvervspolitiske område. Han var miljø- og energichef iDansk Industri i 2004-06, indtil han blev vicedirektør i DanskEnergi. Siden sommeren 2009 har han været adm. direktør.Lars Aagaard er en flittig debattør og repræsenterer DanskEnergi ved mange store energipolitiske konferencer og seminarer.Han er medlem af bestyrelsen for Klimakonsortiet,næstformand for Teknologisk Instituts bestyrelse, medlemaf bestyrelsen i Velux Danmark og medlem af Det MiljøøkonomiskeRåd.Hans største fritidsinteresse er de to børn, som ofte tagermed forældrene i egen motorbåd til Saltholm, hvor familienhar adgang til et hus. Desuden bruges lidt af den sparsommefritid på at skyde lerduer.belastningen i forvejen er høj morgen og aften, ogbetale den ekstra regning til flere kabler og produktionskapacitet,eller også kan vi investere i teknologi,der kan gøre elforbruget fleksibelt og elsystemetintelligent.- Vi ønsker at spille en aktiv rolle i denne udvikling,men det forudsætter, at den økonomiske regulering afnetselskaberne indrettes efter, at selskaberne ikke længerebare skal være passive leverandører af ledningsbåretenergi, men kan udvikle sig til dynamiske medspillerefor forbrugerne.Større fokus på energianvendelse”Er der så overhovedet brug for en national danskenergipolitik?”- I høj grad. Danmark har i EU’s Klima- og Energipakkefået skrappe nationale VE- og CO 2 -forpligtelserfrem til 2020. Det er en kolossal udfordring, der burdegive danske energipolitikere rigeligt at lave. Talleneviser desværre, at når det gælder udledningen af drivhusgasfra den ikke-kvoteomfattede sektor – populærtsagt fra biler, bønder og boliger – ja, så er vi ikke i nærhedenaf at kunne klare det via reduktioner i Danmark.Og dermed også sagt, at den udfordring kun bliverstørre efter 2020. Det bliver derfor en vigtig opgave iden kommende energipolitiske aftale at identificere devirkemidler og rammer, der kan håndtere udfordringeninden for transport, landbrug og individuel boligopvarmning.- Dansk energipolitik bør fokusere langt mere på atunderstøtte effektiv energianvendelse og på at fremmeen teknologiudvikling, der kan omsætte det store danskevækstpotentiale inden for clean tech til arbejdspladserog eksport. Det kræver flere penge til atudvikle teknologier, ikke mindst inden for energianvendelse,samt udpegning af testfaciliteter for de nyeteknologier.- Inden for transportsektoren har vi brug for stabilerammer, der kan fremme omstillingen til elanvendelse,naturgas og biobrændstoffer. Jeg ser det fx som en storfordel, at der udvikles flere kommercielle koncepter forelbiler, fordi det skærper konkurrencen til fordel for


Danmark kan ikke længere betragtes som”en energiforsyningsmæssig ø …forbrugerne. Ingen kan i dag sige, hvilke koncepter ogteknologier der vil klare sig bedst. Men Danmark kanfå en firstmover-gevinst ved tidligt at indrette energisystemetog rammevilkårene, så vi fremmer en miljøvenligomstilling af transportsektoren.Erhvervslivet skal redde klimaet“Hvilke forventninger har I til COP16 i Mexico?”- Vi blev meget skuffede over at opleve FN-systemetsmangel på beslutningskraft i København. Så forventningernetil næste klimamøde er ikke store. Der erførst og fremmest brug for at sikre markedet for CleanDevelopment Mechanism efter 2012, så der fortsatkan investeres i klimaprojekter i ulandene, men vi harmistet troen på, at FN-systemet kan blive den globaledrivkraft, der løser klimaudfordringerne. Vi forventerderfor meget lidt af COP16 og frygter det værste.- Det bliver snarere erhvervslivet, der skal reddeklimaet. Konkurrencen mellem USA, EU, Kina ogde øvrige store udviklingsøkonomier om at udvikleomkostningseffektive clean tech-teknologier kommertil at gøre langt mere gavn for det globale klima endFN-konferencer. Heldigvis spiller klimahensyn fintsammen med ønskerne om større forsyningssikkerhedog vækst gennem grøn omstilling.- Danmark bør satse på at få skærpet EU’s fælles klimamålsætninger.En EU-beslutning om at hæve sit fællesCO 2 -reduktionsmål til 30 procent i 2020 – om nødvendigtsom en ensidig beslutning – passer fint medønsket om at frigøre Danmark for afhængighed af fossilebrændsler og vil skabe et større markedspotentialefor VE-teknologier og mere energieffektive løsninger.Samtidig skaber fælles EU-mål ensartede konkurrencevilkårfor både elproducenter og industrivirksomheder.- Opgaven er egentlig simpel – vi skal være ambitiøsepå udebane og købmænd på hjemmebane, konkludererLars Aagaard.Clean DevelopmentMechanismKvoter: Clean Development Mechanism (også kaldetmekanismen for bæredygtig udvikling) er definereti Kyoto-protokollen. Mekanismen tillader virksomhederi industrialiserede lande – eller landeneselv – at stå for projekter i udviklingslande for atreducere CO 2 -udslip. Derved kan virksomhederneskaffe CO 2 -kvoter billigere, end hvis de for eksempelskulle reducere udslippet i Danmark.Power to the PeopleVision: I Dansk Energis vision for et CO 2 -neutraltDanmark i 2050 indgår bl.a. følgende elementer:• Det absolutte energiforbrug reduceres med 0,8 %om året i stedet for en årlig stigning på 1,2 %, såbruttoenergiforbruget reduceres fra 844 PJ i 2008til 600 PJ i 2050• Af energiforbruget på 600 PJ dækker vedvarendeenergi, især biomasse og vindkraft, 475 PJ, kul 80PJ, olie 30 PJ og naturgas 15 PJ• CCS-teknologier til rensning og lagring af CO 2 vilbidrage til at reducere den samlede danske udledningaf klimagasser med 17 mio. tons CO 2 -ækvivalenter i 2050, så den samlede danskenettoudledning ender på nulNyhedsmagasinet omenergi 21Af Steen Hartvig Jacobsen | Kommunikationsbureauet RubrikFotos: Jørgen Schytte• Andelen af vedvarende energi øges fra 17 % i2008 til 40 % i 2025 og 80 % i 2050Liberaliseringen af elmarkedethar været en gigantisk succes”for de danske forbrugere …• Elproduktionen øges fra 36 TWh i 2008 til 54TWh i 2025 og til 78 TWh i 2050 og vil dermeddække mere end halvdelen af det samlede danskeenergiforbrug. 68 TWh produceres med vedvarendeenergi, mens de sidste 10 TWh produceres medkul og naturgas. Dermed bliver hovedparten af detaktuelle olie- og naturgasforbrug til transport,boligopvarmning og industriens processer erstattetmed el.


27 millioner kronerventer på kommunerTILGODEHAVENDE: Kun seks kommuner har søgt om at få deres del af de32 millioner kroner, som Grøn Ordning foreløbig har afsat til kommunermed nye vindmøller.Kommuner, hvor der opstilles vindmøller, kan få tilskudtil lokale aktiviteter, som kommer borgerne tilgavn og fremmer accepten af vindmøller.Foreløbig er der over 32 mio. kr. i den såkaldte GrønOrdning. 25 af landets kommuner har penge i puljen,men kun seks kommuner har søgt. Og hidtil har Energinet.dk,som administrerer Grøn Ordning, kun givet tilsagnom udbetaling af knap fem mio. kr.Over 27 mio. kr. venter dermed på en ansøgning frakommunerne.- Ikke alle kommuner har været opmærksomme påordningen. Men flere og flere får øjnene op for den. Vihar fået en del henvendelser den seneste tid, siger projektkoordinatorSusanne Sørensen, Energinet.dk.Ansøgninger på vejHolstebro har en ramme på 633.600 kr., som kan søges.Og det er kommunen opmærksom på:- Vi har bestemt tænkt os at søge pengene. Men denkonkrete ansøgning afhænger af, hvilke forslag derdukker op fra borgerne. Vi annoncerer netop nu efterideer, og dem skal vi have inde senest 15. november,siger planlægger Else Albertsen.Også Kerteminde Kommune, som har 809.600 kr.reserveret i Grøn Ordning, har tænkt sig at søge, oplyserbiolog Jacob Hansen Rye.- Så mange penge får vi jo ikke hver dag. Så vi tænkeros godt om. Vi har valgt, at det skal være lokalområdetved vindmøllerne, der skal tilgodeses, og derforhar vi spurgt de lokale foreninger, hvad de kan tænkesig. Vi har næsten en ansøgning klar, siger Jacob HansenRye.Kertemindes ansøgning vil omfatte informationstavler,legeplads, beplantning og indkøb af festtelt, servicemv., som beboerne kan leje eller låne, og som kan væremed til at øge sammenholdet i lokalområdet.Af Torben Lindberg | xtli@energinet.dkNyhedsmagasinet omenergi 23Mange forskellige formålBevillinger: Fem kommuner har fået godkendt ansøgninger til GrønOrdning. Kommunerne har blandt andet fået bevilget penge til:• Jammerbugt Kommune: Folder og undervisningskuffert til folkeskolenmed eksempler på vedvarende energiformer, for eksempel vindmøllerog solceller.• Ringkøbing-Skjern Kommune: Konsulentbistand til en projektudviklingsprocesmed særlig vægt på borgerinddragelse. Projektet skalmunde ud i grønne, landskabelige og rekreative tiltag i lokalområdet• Thisted Kommune: Etablering af en række lokaliteter, hvor man kanse, høre og mærke lokalområdets klima og natur. Kommunen hardesuden fået penge til etablering af et netværk, som skal udveksleog udbrede den nyeste viden og erfaringer med lavenergibyggeri.• Vesthimmerlands Kommune: Forankre en naturvejlederfunktion medsærligt fokus på klima.• Aalborg Kommune: Etablere en banesti for gående og cyklende mellemGodthåb og Nibe. Kommunen har desuden fået penge til etableringaf solcelleanlæg på en skole, hvor anlægget både skal brugessom energikilde og i undervisningen.Grøn ordningtilskud: Grøn Ordning udspringer af Lov omvedvarende energi (VE-loven). Ordningen giverkommuner, hvor der opstilles vindmøller, mulighedfor at søge tilskud til projekter, som kommerde lokale borgere til gavn. Det beløb, derkan søges udbetaling af, opgøres ud fra vindmøller,der er nettilsluttet efter den 21. februar2008 og frem til ansøgningstidspunktet.Grøn Ordning administreres af Energinet.dk,og der kan gives tilskud til:• Anlægsarbejder som styrker landskabelige ogrekreative værdier• Kulturelle og informative aktiviteter i lokaleforeninger mv. for at fremme accept af udnyttelseaf vedvarende energikilderLæs mere på energinet.dk > El > Vindmøller >For kommuner


Nyhedsmagasinet omenergi 25VALG: - Vi er utrolig glade for, at så mange unge nu vælger denne vej, for der er virkelig brug for el-ingeniører, siger professor JacobØstergaard, Center for Elteknologi på DTU. Foto: Mikkel ØstergaardElforsyning et hit hosingeniør-studerendeAFTALE: En seks år gammel samarbejdsaftale mellem DTU og Energinet.dkom Center for Elteknologi begynder nu at bære frugt i form af langt flerestuderende på vigtigt grundkursus.Tidligere kunne DTU's grundkursus om elforsyningårligt mønstre en halv snes nye studerende. I år harflere end 60 nye studerende kastet sig over sammeuddannelse.En væsentlig forklaring på den øgede interesse skalfindes i en aftale, som DTU og Energinet.dk indgiki 2004 om at etablere Center for Elteknologi (CET).Stort behov for el-ingeniører- Vores aftale fra dengang har virkelig båret frugt. Vier utrolig glade for, at så mange unge nu vælger denvej. For samfundet har virkelig brug for el-ingeniørernu og i fremtiden, siger professor Jacob Østergaard, derer centerleder på Center for Elteknologi på DTU.Aftalen fra 2004 er netop blevet forlænget i år, så dennu løber frem til udgangen af 2014. Det glæder ikkemindst Bjarne Gellert, der er netplanlægningschef iEnerginet.dk og formand for CET's centerkomite.- I Energinet.dk har vi en stor interesse i at hjælpe tilmed at få udklækket så mange el-ingeniører som overhovedetmuligt. Så vi er meget glade for den nye aftale,som både DONG og Siemens bidrager til, siger netplanlægningschefen.Opfordring til energibranchen- Vi kan givetvis nå endnu længere, hvis flere – og helstalle – i branchen vælger at indgå i samarbejdet, tilføjerBjarne Gellert.Formålet med partnerskabsaftalen mellem DTU ogEnerginet.dk er blandt andet:• at sikre forskning, uddannelse og innovation af højesteinternationale standard inden for elsystemer• at tiltrække studerende og uddanne flere kvalificeredeingeniører på højeste tekniskvidenskabelige niveau.Energinet.dk yder Center for Elteknologi en økonomiskfinansiering gennem de kommende fem år underforudsætning af, at CET gennemfører forskningsaktiviteteraf fælles interesse inden for blandt andet SmartGrids og indpasning af vindkraft.Af Connie Dyrløv | cdy@energinet.dk


markedspladsenNyhedsmagasinet omenergi 26BRAND: Den fire meter høje og to tonstunge udglatningsspole på omformerstationeni Fraugde brød i brand i forbindelsemed den sidste test, dagen før Denelektriske Storebæltsforbindelse skullegå i kommerciel drift. En reservespolebegrænsede forsinkelsen til fem dage.Foto: Energinet.dkJysk vindmøllestrøm letterpres på østdanske elpriserSTOREBÆLT: Den elektriske Storebæltsforbindelse udligner ikke kun effektunderskudog elpriser mellem landsdelene. Jævnstrømskablet øger desuden forsyningssikkerhedenog sparer samfundet for store udgifter til reservekraft.Den elektriske Storebæltsforbindelse medførte etbetydeligt flow fra vest mod øst, straks efter at jævnstrømskabletblev stillet til rådighed for markedetsidst i august.Med andre ord kom jysk vindmøllestrøm de betrængteøstdanskere til undsætning – én af grundene til, at forbindelsenmed en overførselskapacitet på 600 megawatti det hele taget blev realiseret. Nemlig for at udligneeffektunderskud og elpriser i de to danske prisområderpå den nordiske elbørs, Nord Pool – henholdsvis DK1vest for Storebælt og DK2 i Østdanmark.Brand forsinkede driftForbindelsen kom i drift fem dage forsinket somfølge af brand i støjdæmpningen på en såkaldt udglatningsspolepå omformerstationen i Fraugde, menhar siden fungeret upåklageligt. Dog blev forbindelsentaget ud af drift i tre timer i forbindelse med, atdronningen officielt indviede forbindelsen tirsdagden 7. september.- Etableringen af Den elektriske Storebæltsforbindelsebetyder, at de østdanske forbrugere nu får gavn afden store udbygning af vindkraft i Vestdanmark. Ogden har da også straks dæmpet effektknapheden ogdermed prisspidserne i Østdanmark, kommentererøkonom i Elmarked, Søren Klinge.Inden idriftsætningen 26. august importerede Østdanmarkhele måneden fra Tyskland via Kontek-forbindelsenog fra Sverige via Øresundskablerne.- Storebæltsforbindelsen betyder, at alle de danskeelforbrugere nu kan få gavn af produktionen fra danskevindmøller, fortsætter Søren Klinge, der forudser øgetkonkurrence i elmarkedet og dermed mere effektivemarkeder.Udnytter vindinvesteringer bedre- Østdanske forbrugere vil i mange timer opleveen lidt lavere elpris, hvorimod vestdanskere tiltider vil få en lidt højere elregning, vurderer SørenKlinge.- Det afspejler, at Storebæltsforbindelsen vil bidragetil at udnytte samfundets investeringer i vindenergimere hensigtsmæssigt, eftersom hovedparten af landetsvindmølleejere i Jylland og på Fyn vil få en højere prisfor den vare, de producerer.Den helt store gevinst ser økonomen dog i forbindelsensbidrag til at højne forsyningssikkerheden ihele landet, fordi landsdelene nu kan dele reservekraft.- Det vil give en besparelse, som kommer elforbrugerei hele landet til gode, tilføjer Søren Klinge.Af Torben Bülow | tob@energinet.dk


TILBAGEBLIKLANDFAST: Det 12 centimetertykke og 32 kilometerlange søkabel erher på vej i land vedMullerup Havn på østkystenaf Storebælt.Foto: Ricky John MolloyNyhedsmagasinet omenergi 27Danmark bundet elektrisksammen efter 10 tilløbSTOREBÆLT: Første forsøg løb ud i sandet allerede i 1921, og Folketinget måtte fusioneretransmissionsselskaberne, før Energinet.dk kunne tage første spadestik til Den elektriskeStorebæltsforbindelse i 2008.Tirsdag den 7. september forbandt dronningen Danmarkelektrisk for første gang nogensinde. Det skete ved, athun symbolsk satte stikket i Den elektriske Storebæltsforbindelse.At Energinet.dk så allerede havde sat forbindelseni kommerciel drift et par uger før er en anden sag.Dronningens farfar, kong Christian den 10., kunnei princippet have udført det samme ærefulde hvervnæsten 90 år tidligere, for elselskaber på begge sideraf bæltet syslede første gang med planer om en elledningmellem øst og vest allerede i 1921.I de mellemliggende år var projektet seriøst oppe atvende en halv snes gange, men mangel på lønsomhedresulterede hver gang i, at de fælles analyser og rapporterendte med at samle støv på hylderne.Politikerne griber indI begyndelsen af 1980'erne begyndte Christiansborgfor alvor at interessere sig for at binde Danmark sammenelektrisk – måske som led i regeringens gryendeopgør med energimonopolerne øst og vest for Storebælt.Der skulle dog gå 10 år, før Folketinget med sin10. marts-dagsorden i 1992 opfordrede Elsam og Elkrafttil sammen at gøre noget ved sagen.Selskaberne handlede hurtigt, for allerede i augustsamme år underskrev de to formænd en aftale om atetablere en 600 MW stor jævnstrømsforbindelse, somville koste 1,3 milliarder kroner. Processen gik dog istå, da Energistyrelsen forlangte dokumentation for,at investeringen kunne betale sig.Senere fik stadig kraftigere signaler fra EU og voresnordiske naboers ønske om et mere konkurrenceprægetelmarked Elsam til at puste fornyet liv iplanerne. Det resulterede i en ny fælles aftale medElkraft i slutningen af 1997, men endnu en gangstrandede projektet. Denne gang på usikkerhed omden nye ellov og strukturændringer i kølvandet påEU's liberaliseringsdirektiv.Forslag om mindre forbindelseDet vestdanske transmissionsselskab, Eltra, så dagenslys i 1999 for straks at foreslå en mindre og billigerejævnstrømsforbindelse, blandt andet for at kunne sendeden støt voksende mængde vindmøllestrøm fra Vestjyllandtil Østdanmark. Der kom dog heller ingen bukseraf det skind, og der skete først noget igen, da staten vedFolketingets mellemkomst overtog Eltra og Elkraft i2004 for at etablere Energinet.dk.Allerede året efter besluttede Energinet.dk at etablereDen elektriske Storebæltsforbindelse for bl.a. at øgeforsyningssikkerheden, billiggøre reservekraften og tilstræbeens elpriser i hele landet. Første spadestik blevtaget i 2008 og torsdag den 26. august indgik forbindelsenså i det nordiske elmarked.Kuriøst nok er kapaciteten og prisen den samme somi 1992-projektet, nemlig 600 MW og 1,3 mia. kr.Af Torben Bülow | tob@energinet.dk

More magazines by this user
Similar magazines