Om kommuneplanen Kontakt Tips & tricks Ofte stillede ... - Forside

haderslev.dk

Om kommuneplanen Kontakt Tips & tricks Ofte stillede ... - Forside

Om kommuneplanenKontaktTips & tricksOfte stillede spørgsmålKolofonRetsvirkningerFind lokalplanIndsigelserVelkommenMiljøvurderingHaderslev Kommunes visionByrådets fokusområderArven fra en planstrategi skabt i medborgerskabets tegnDet levede liv synliggør områdets kvaliteterSamarbejde, fælles identitet og tilgængelighedHvor står vi?Det vil Haderslev Byråd arbejde for:Hvordan når vi derhen?Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægningUdvikling gennem partnerskaber og samarbejder mellem erhvervsliv, uddannelser og kommuneHvor står vi?Det vil Haderslev Byråd arbejde for:Hvordan når vi derhen?Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægningRammen for det gode hverdagslivHvor står vi?Det vil Haderslev Byråd arbejde for:Hvordan når vi derhen?Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægningEn sund og bæredygtig kommuneHvor står vi?Det vil Haderslev Byråd arbejde for:Hvordan når vi derhen?Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægningHovedstruktur og retningslinjerByer og landområderBymønsterBymønster: målBymønster: redegørelseBymønster: retningslinjerByudviklingByudvikling: målByudvikling: redegørelseByudvikling: retningslinjerBosætning og boligudviklingBosætning og boligudvikling: målBosætning og boligudvikling: redegørelseBosætning og boligudvikling: retningslinjerErhvervsudviklingErhvervsudvikling: målErhvervsudvikling: redegørelseErhvervsudvikling: retningslinjerDetailhandelDetailhandel: målDetailhandel: redegørelseDetailhandel: retningslinjerOffentlig serviceOffentlig service: målOffentlig service: redegørelseOffentlig service: retningslinjerBymæssige fritidsanlægBymæssige fritidsanlæg: målBymæssige fritidsanlæg: redegørelseBymæssige fritidsanlæg: retningslinjerTrafik og transportVejeVeje: målVeje: redegørelseVeje: retningslinjerStierStier: målStier: redegørelseStier: retningslinjerTrafiksikkerhed4567891011121314141414151516161719192020212323242525272728282931323334353739404145474849586162636769707175787980848586878991929394979899100101102


Trafiksikkerhed: målTrafiksikkerhed: redegørelseTrafiksikkerhed: retningslinjerKollektiv trafikKollektiv trafik: målKollektiv trafik: redegørelseKollektiv trafik: retningslinjerJernbaner, havne og flyvepladserJernbaner, havne og flyvepladser: målJernbaner, havne og flyvepladser: redegørelseJernbaner, havne og flyvepladser: retningslinjerTekniske anlæg og forsyningVindmøllerVindmøller: målVindmøller: redegørelseVindmøller: retningslinjerHøjspændings­ og naturgasanlægHøjspændings­ og naturgasanlæg: målHøjspændings­ og naturgasanlæg: redegørelseHøjspændings­ og naturgasanlæg: retningslinjerMaster og antennesystemerMaster og antennesystemer: målMaster og antennesystemer: redegørelseMaster og antennesystemer: retningslinjerForsvarets anlægForsvarets anlæg: målForsvarets anlæg: RedegørelseForsvarets anlæg: retningslinjerKystbeskyttelseKystbeskyttelse: målKystbeskyttelse: redegørelseKystbeskyttelse: retningslinjerForsyningsvirksomhedForsyningsvirksomhed: målForsyningsvirksomhed: RedegørelseForsyningsvirksomhed : retningslinjerFælles biogasanlægFælles biogasanlæg: målFælles biogasanlæg: redegørelseFælles biogasanlæg: retningslinjerTurisme og friluftslivTurismeTurisme: målTurisme: redegørelseTurisme: retningslinjerSommerhusområderSommerhusområder: målSommerhusområder: redegørelseSommerhusområder: retningslinjerOvernatningsanlægOvernatningsanlæg: målOvernatningsanlæg: redegørelseOvernatningsanlæg: retningslinjerDefinitioner og vejledningFritidsanlægFritidsanlæg: målFritidsanlæg: redegørelseFritidsanlæg: retningslinjerStøjende fritidsaktiviteterStøjende fritidsaktiviteter: målStøjende fritidsaktiviteter: redegørelseStøjende fritidsaktiviteter: retningslinjerLystbådehavneLystbådehavne: målLystbådehavne: redegørelseLystbådehavne: retningslinjerFriluftsliv og naturoplevelserFriluftsliv og naturoplevelser: målFriluftsliv og naturoplevelser: redegørelseFriluftsliv og naturoplevelser: retningslinjer4.7.2. Offentlighedens adgang1031041061071081091121131141151171181191201211231261271281291301311321331351361371381391401411421431441451471481491501521531541551561581591601611631651661671691701711721731761781791801811821831841861881891901921922 / 297


Landskab, natur og jordbrugVand­ og Natura 2000­planerLandskaberLandskaber: målLandskaber: redegørelseLandskaber: retningslinjerGeologiGeologi: målGeologi: redegørelseGeologi: retningslinjerNaturområderNaturområder: målNaturområder: redegørelseNaturområder: retningslinjerLavbundsarealerLavbundsarealer: målLavbundsarealer: redegørelseLavbundsarealer: retningslinjerVandløb, søer og kystvandeVandløb, søer og kystvande: målVandløb, søer og kystvande: redegørelseVandløb, søer og kystvande: retningslinjerJordbrugJordbrug: mål(5.4 MB)Jordbrug: redegørelseJordbrug: retningslinjerSkovrejsningSkovrejsning: målSkovrejsning: redegørelseSkovrejsning: retningslinjerRåstofindvindingRåstofindvinding: målRåstofindvinding: redegørelseRåstofindvinding: retningslinjerKulturhistorieFortidsmindeområderFortidmindeområder: målFortidsmindeområder: redegørelseFortidsmindeområder: retningslinjerKulturlandskaberKulturlandskaber: målKulturlandskaber: redegørelseKulturlandskaber: retningslinjerKulturmiljøerKulturmiljøer: målKulturmiljøer: redegørelseKulturmiljøer: retningslinjerKirkelandskaberKirkelandskaber: målKirkelandskaber: redegørelseKirkelandskaber: retningslinjerBebyggelser og anlægBebyggelser og anlæg: målBebyggelser og anlæg: redegørelseBebyggelser og anlæg: retningslinjerBygningerBygninger: målBygninger: redegørelseBygninger: retningslinjerMiljøbeskyttelseForebyggelse af miljøkonflikterForebyggelse af miljøkonflikter: målForebyggelse af miljøkonflikter: redegørelseForebyggelse af miljøkonflikter: retningslinjerVVM­pligtige anlægVVM­pligtige anlæg: målVVM­pligtige anlæg: redegørelseVVM­pligtige anlæg: retningslinjer1931931951961972012042052062082092102112152182192202222242252262302322332342392422432442462482492502512522532542552572582592602612622632642652662672682692702712722742762772782812822832832842892922932942963 / 297


Om kommuneplanenHer er informationer om følgende:StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Kontakt Haderslev KommuneTips & tricks i forhold til at navigere på hjemmesidenOfte stillede spørgsmål om kommuneplanforslagetKolofonRetsvirkningerFind lokalplanIndsigelser, bemærkninger og forslag til Forslag til Kommuneplan 20134 / 297


KontaktSpørgsmål eller forbedringsforslag til hjemmesiden kan sendes til kommuneplan@haderslev.dk.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Du er også velkommen til at kontakte Haderslev Kommune ved følgende kontakter:Poul Jørgen ChristensenTeknik og Miljø ­ Plan og EjendomsudviklingRådhuscentret 7, 6500 Vojenstelefon 7434 2216pjch@haderslev.dkKlavs B. ThomsenTeknik og Miljø ­ Plan og EjendomsudviklingRådhuscentret 7, 6500 Vojenstelefon 7434 1711klbt@haderslev.dkPå forhånd tak for din interesse.5 / 297


Ofte stillede spørgsmålHvordan kommer jeg retur til forsiden?StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Klik på logoet øverst i højre hjørne.Hvordan finder jeg information om mit eget hus /grund /bygning/matrikel?Vælg "søg i planen" og søg på fritekst, adresse eller på kort.Hvad gælder for mit område?Slå op under "Rammer for lokalplanlægning" og tjek samtidig "Generellerammer".Hvem skal jeg kontakte omkring kommuneplanlægningen?Kontakt Haderslev Kommune, Teknik og Miljø ­ Plan ogEjendomsudvikling, Rådhuscentret, 6500 Vojens, tlf. 74342216 og74341711, kommuneplan@haderslev.dk.Hvor længe gælder kommuneplanen?Kommuneplanen gælder i 12 år, det vil sige frem til 2025, men tages optil revision af Byrådet i forlængelse af, at Byrådet vedtager en nyPlanstrategi hvert 4. år.Hvornår vedtog Byrådet kommuneplanforslaget?Byrådet vedtog den 25. juni 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 forHaderslev Kommune.7 / 297


KolofonUdarbejdet af Haderslev Kommune 2012­2013.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Chefredaktør: Rune LarssonRedaktører: Kommuneplangruppen ved Poul Jørgen Christensen, Søren­Peter Andersen, Søren Klint Kistorp ogKlavs B. ThomsenRådgiver: COWI A/SKort: GiS­gruppen samt team Data og Information, Teknik og Miljø, Haderslev KommuneBilleder: Anders Sanderbo, Joan Løgstrup, Line Lind, Erik Tveskov, Dorte Evald og Klavs Thomsen.Layout: Haderslev KommuneMiljøvurdering: COWI A/S8 / 297


RetsvirkningerI henhold til Lov om planlægning gælder følgende for kommuneplanen, når den er endelig vedtaget:§ 12.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Lov om planlægningKommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør aflovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40.Stk. 2.Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid medkommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område eromfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.Stk. 3.Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse ellerændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid medbestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område ikommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.Læs mere i Lov om planlægning.Til toppen9 / 297


Find lokalplanLokalplaner og byplanvedtægter kan ses på Haderslev Kommunes hjemmeside her.I øvrigt kan du finde de aktuelt gældende lokalplaner i forbindelse med rammebestemmelserne for det enkelte lokalområde.10 / 297


IndsigelserEfter høringsperioden i september­oktober 2013 bliver der mulighed for at se alle indsigelser, bemærkninger ogforslag, som blev sendt til Haderslev Kommune i høringsperioden.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.11 / 297


VelkommenVelkommen til Haderslev Kommunes "Forslag til kommuneplan 2013".StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Haderslev Kommune har meget at tilbyde: Enestående naturlandskaber, kulturperler, kystområder, søer, et rigt ogvarieret dyreliv samt fine bymiljøer. Vores kommune ligger også godt: E45/motorvejen ligger tæt på. Derfor erHaderslev Kommune også en attraktiv bosætningskommune. Tilsammen udgør alle disse kvaliteter et godt fundamentog et godt udgangspunkt for en positiv udvikling af kommunen fremover.Kommuneplanen beskriver, hvilken udvikling Byrådet vil satse på i de kommende år. Kommuneplanen skal være medtil at bevare og udvikle kvaliteterne i vores byområder og det åbne land. Kommuneplanen beskriver desuden deregler og muligheder, vi som borgere i Haderslev Kommune skal kende til ved nye tiltag.Kommuneplanen er den anden efter kommunesammenlægningen i 2007, og er ligesom den første kommuneplandigital. Hermed er mere end 1000 siders materiale gjort lettere tilgængeligt for alle borgere og andre interesserede ­ ihele Danmark, ja hele verden.Kommuneplanen er som forslag fremlagt i perioden 3. september til og med den 29. oktober 2013.Kommuneplan 2013 forventes endeligt vedtaget i december 2013.Til toppenHaderslev Kommunes hjemmesideByrådets fokusområder12 / 297


MiljøvurderingDer er foretaget en miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune, gennemført efter lovom miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten fremgår af højre spalte.Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at derforetages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.De ændringer af det eksisterende plangrundlag som foreslås i Forslag til Kommuneplan 2013 for HaderslevKommune, vurderes at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor miljøvurderingen er foretaget.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Miljørapport_2013.pdf (5.6 MB)Lov om planlægningLov om miljøvurdering af planer og programmerMed forslag til ny kommuneplan er der foretaget enkelte ændringer og tilføjelser i retningslinjerne og der gennemføresen række nye/ændrede arealudlæg i forbindelse med byudvikling som alle er konsekvensvurderet i forhold tilnaturinteresser, arealbindinger, miljømål mv. Der er udført en gennemgang (miljøscoping) af ændringerne iplangrundlaget, som kan ses i hhv. miljørapportens bilag 1 (retningslinjer) og bilag 2 (arealudlæg), hvor sidstnævnteogså vil være med til gøre miljøvurderingen direkte brugbar i den videre lokalplanlægning. Scopingen udgør denkonkrete afgrænsning af miljørapportens indhold.Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern scopingproces ikommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til § 7, stk. 4.I sagens natur er konsekvensvurdering af forslag til ny kommuneplan afgrænset til vurderinger på et overordnetniveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljeredeplanlægning. Disse efterfølgende planer vil ligeledes skulle screenes iht. miljøvurderingsloven.Miljøvurderingen bygger på de ændringer i det eksisterende plangrundlag som ønskes gennemført i forbindelse meddet nye kommuneplanforslag, og der er således ikke tale om en miljøvurdering af kommuneplanforslagets samledeindhold, idet allerede gældende planlægning ikke er miljøvurderet her.Efter offentlighedsperiodenI forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune vil der bliveudarbejdet en "Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen", som beskriver følgende (jf. Lov om miljøvurderingaf planer og programmer, §9, stk. 2):Til toppenhvordan miljøhensyn er integreret i planen og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der indkommet ioffentlighedsperioden, er taget i betragtning,hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, oghvorledes kommunen vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen13 / 297


Haderslev Kommunes visionI Haderslev Kommune er det aktive medborgerskab grundlaget for innovation og udvikling. Denattraktive og varierede bosætning og de gode levesteder bygger på et fundament af bæredygtighed ogsundhed. Her samarbejder borgere, erhvervsliv og uddannelser for at skabe og udvikle fremtidensmuligheder. Kommunens stærke kvaliteter er i enhver sammenhæng synlige, tydelige og nemttilgængelige.Haderslev Kommunes hjemmesidePlanstrategi_2011.pdf (16.7 MB)Byrådets_fokusområder.pdf som folder (4.3MB)Byrådets fokusområderHaderslev Byråd vedtog i 2011 ovenstående vision sammen med planstrategien (se i højre spalte). Disse danner afsætfor byrådets udpegning af en række fokusområder, der har særlig opmærksomhed i Kommuneplan 2013.Hvert fokusområde indeholder en række mål og særlige planlægningsmæssige hensyn, som indgår i den kommunalevirksomhed.Byrådet ønsker med "Byrådets fokusområder" at sætte fokus på handlinger.Arven fra en planstrategi skabt i medborgerskabets tegnPlanstrategien satte fokus på det aktive medborgerskab og det medansvar, som alle i kommunen kan påtage sig medhensyn til udviklingen af kommunen, af lokalsamfundet og af den enkelte borger. Der er hele tiden behov for at skabesynergier med de aktuelle ressourcer. Udgangspunktet er, at de kommunale midler er under pres, og med stadig færretil at betale for flere ser dette mønster ikke ud til at ændre sig.Borgernes forståelse og bidrag gennem Medborgerskabet er derfor afgørende for en fortsat tilpasning af kommunaleserviceydelser og nye udviklingssamarbejder.Det levede liv synliggør områdets kvaliteterDet er afgørende, at initiativer og handlinger bidrager til at bruge og synliggøre områdets identitet. Et resultat afopfølgningen på Planstrategi 2011 er derfor, at "Identitet og Synlighed" nu sammen med "Medborgerskab" får dencentrale rolle som medspiller og forudsætning for mål og handlinger i de enkelte fokusområder.Sammenhæng og tilgængelighedErhverv og uddannelseBosætning og levestederSundhed og bæredygtighedTil toppen14 / 297


gennemføre fælles strategier for markedsføring af områdets potentialer såvel erhvervs­ og uddannelsesmæssigt sombosætningsmæssigt over for både det øvrige Danmark og over for den nordtyske region.Nærheden til motorvej og jernbanenettet medvirker til områdets position som pendler­ og bosætningskommune (Foto: AndersSanderbo).Vores placering i "Det østjyske Bybånd" og i direkte tilknytning til motorvej E45 gør, at vi har let og hurtigtilgængelighed til resten af Danmark. Vi har heller ikke langt til jernbanenettet, og det har bidraget til vores betydningsom pendlerkommune. Den nemme adgang til E45 kan vi fortsat udnytte, når vi skal finde nye erhvervs­ ogbosætningssteder.Vi er en af de største turistkommuner, når det drejer sig om overnatningskapacitet i sommerhuse og påcampingpladser. Vi har muligheder for at udnytte dette potentiale i langt højere grad, hvis vi samtidig er i stand til atsynliggøre og formidle vores mange unikke natur­ og landskabstilbud, samt ikke mindst vores stærke historie ogkulturhistoriske arv, som vores sønderjyske bånd har medvirket til at tildele os med rund hånd. Rekreativestiforbindelser kan medvirke til at binde oplevelsestilbuddene sammen, gør dem tilgængelige og sikre enhelhedsoplevelse.Også i forhold til vores ønske om at være "bosætningskommune" og med målet om at tiltrække flere borgere ersynligheden af oplevelsesmæssige tilbud og deres tilgængelighed af væsentlig betydning.Når det drejer sig om at fastholde "liv på landet" og at tiltrække nye beboere til landsbyerne, er detidentitetsskabende arbejde vigtigt for ejerskabet. Her er det især de nuværende beboere, der må indtageambassadørrollen i formidlingen af tilbuddene.Til toppenDet vil Haderslev Byråd arbejde for:Skabe den åbne, lyttende og samarbejdende kommune, herundersamarbejde med borgere, virksomheder, institutioner med flere forløsning af fremtidens udfordringerSkabe bedre sammenhæng og tilgængelighed, såvel i forhold tilarbejdspladser / virksomheder, uddannelsestilbud, natur­, kulturogfritidstilbud, som i forhold til adgang til informationerOpbygge en fælles identitet som sammenholds­ ogsammenhængskraft, og som synlighedsskabende indadtil somudadtilSkabe sikre skoleveje og forbedringer af den kollektive trafik, isærfor unge og ældre borgereUnderstøtte dialog med borgere, lokalsamfund, interessegruppermed henblik på at opretholde og udvikle lokale aktiviteter og tilbudNytænke og udvikle offentlige serviceydelser og tilbud, herunderundersøge samspil mellem lokalt udbud af henholdsvis offentligservice og service leveret af civilsamfundet.Til toppenHvordan når vi derhen?Frivilligt arbejde og det aktive medborgerskab vil blive understøttet af forskellige initiativer. Dels vil der bliveudarbejdet en politik for det aktive medborgerskab og samarbejde med frivillige som ramme for dialogen og16 / 297


sammenhænge, herunder når vi planlægger for trafiksikre vej­ og stiforbindelser i by og på land. God infrastruktur ogtilgængelighed mellem bolig og arbejdssted, skole, institution, privat/offentlig service og det overordnede vejnet erafgørende. Det gælder også, når vi vil sikre forbindelser til rekreative områder og oplevelsesmæssige tilbud.Med henblik på at forbedre sit potentiale som bosætningskommune vil Haderslev Kommune have fokus på motorvejE45 ved udlæg af fremtidige bolig­ og erhvervsarealer.Den fysiske og den kulturelle historie levendegøres i Haderslev, her ved regentparrets besøg i juni 2013 (Foto: Klavs Thomsen).Til toppen18 / 297


24­timers erhvervsservicevirksomhedskontaktordning med kontaktpersoner for kommunens 40 største virksomhederdialog og udviklingssamarbejde med erhvervslivet gennem Dialog­ og koordinationsforumdialog og samarbejdsforum med landbruget.Der vil blive udarbejdet en erhvervspolitik i samarbejde med erhvervslivet og andre interessenter. Erhvervspolitikkenvil blandt andet sigte på etablering af fyrtårne på erhvervsområdet.Desuden vil der blive etableret en kommunal Task Force, der varetager henvendelser fra erhvervslivet. Hurtigsagsbehandling kan have afgørende betydning for handlerum og muligheder i erhvervslivet.Kommunen vil vedvarende være opmærksom på nye samarbejdsrelationer og ­muligheder med henblik på enhelhedsorienteret indsats omkring uddannelse og beskæftigelse. Blandt de fora, vi kender i dag i den sammenhæng,kan blandt andet nævnes Syddansk EU­kontor, Udviklings Råd Sønderjylland, Væksthus Syddanmark, Vækstforum,Haderslev Erhvervsråd, Haderslev Ungdomsråd, Haderslev Uddannelsesråd, Haderslev Dialog ogKoordinationsforum med flere og Haderslev Kommune vil være bevidst om og opmærksom på værdien af dissesamarbejder.Haderslev Kommune er på vej til at indgå en samarbejdsaftale med UC Syddanmark, som vil dække en rækkeforskellige områder. Dette indebærer blandt andet en understøttelse af UC Syddanmarks campusudvikling,forskningssamarbejde, udvikling af samarbejde om sundhedsfremme, udvikling af nye uddannelser ogerhvervsfremmeinitiativer, der kan understøtte jobmuligheder for eksisterende og ikke mindst kandidater fra de nyereuddannelser inden for sundhed og ernæring, sono og visuel kommunikation.I forhold til at fastholde og udbygge Haderslev som en uddannelsesby er der flere væsentlige faktorer. I et samletattraktivt ungdomsmiljø indgår blandt andet gode, billige ungdomsboliger og lejligheder, hvor unge kan trives. I detsamlede miljø indgår tillige foreninger, ungdomsskole, ungdomsklubber, bibliotek, caféer og aktivitetssteder.I den fortsatte planlægning vil der derfor være fokus på at udvikle og planlægge udbygning af kultur­, idræts­ ogfritidstilbud samt muligheder for naturoplevelser. SkateCity kan som en del af et samlet studiemiljø medvirke til attydeliggøre og understøtte Haderslev som uddannelsesby. Endvidere skal disse tilbud være med til at give de unge engod ballast til et liv videre i et demokratisk og tolerant samfund.I forhold til uddannelse vil Haderslev Kommune løbende arbejde på at fastholde og tiltrække attraktive grund­ ogmellemuddannelser.Havnen i Haderslev er under omdannelse til en levende bydel med boliger, erhverv, uddannelse og SkateCity ­ et kraftcenter forselvorganiserede fritidsaktiviteter (foto: Anders Sanderbo)Til toppenEksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægningGennem tilvejebringelse af nødvendigt plangrundlag at fremme mulighed for etablering af motorvejsnærtkonferencecenter med overnatningsmuligheder.I kommunens planlægning vil der til stadighed være fokus på mulige synergieffekter ved placering og om muligtsamlokalisering af virksomheder, uddannelser samt fritids­ og byrumsfaciliteter.21 / 297


Motorvejsnære erhvervsarealer i Erhvervspark 3 mellem Hammelev og Haderslev (foto: Anders Sanderbo)Til toppen22 / 297


Bosætning og levestederHaderslev Kulturarvskommune.pdf (18 MB)Rammen for det gode hverdagslivByrådet tror på, at kvaliteter som vores kulturarv, natur, landskabsoplevelser og kultur­ ogfritidsaktiviteter, samt den gode beliggenhed i forhold til et stort regionalt arbejdsmarked, kan bruges somudgangspunkt for at styrke og sikre en varieret bosætning.Byrådet ønsker gennem medborgerskab og samarbejder at udvikle lokale tilbud og aktiviteter somrammen om det gode og trygge hverdagsliv og nærmiljø.Hvor står vi?Det vil Haderslev Byråd arbejde forHvordan når vi derhen?Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægningHvor står vi?Haderslev Kommune er præget af et varieret og bredt udbud af bosætningsmuligheder ­ både i forhold til boligtyperog i forhold til nærhed til forskellige bymæssige, historiske, landskabelige og kulturelle oplevelser. Kommunensplacering i umiddelbar tilknytning til Trekantområdet og med gode trafikale forbindelser mod både nord og syd erkvaliteter, som kan udnyttes og udvikles yderligere. Et lavere prisniveau på ejerboliger end i for eksempelTrekantområdet, og i kombination med god tilgængelighed, kan udnyttes som en styrkeposition.Det er vigtigt at fastholde og understøtte Haderslev Kommune som en attraktiv bosætningskommune, herunder somen forudsætning for at kunne fastholde og udvikle kommunens serviceydelser. Børnefamilier er i den sammenhæng envigtig målgruppe at tiltrække, idet de vil sikre en mere langsigtet befolkningstilvækst. For børnefamilierne er godedagtilbud med kvalitet i såvel fysiske rammer som pædagogisk indhold og en konkurrencedygtig forældrebetalingvigtige forhold, når der skal vælges bosætningskommune. Ligeledes er gode kommunale skoler med attraktive fysiskerammer og gode læringsfaciliteter og veluddannet personale også vigtigt for forældre med skolesøgende børn.Desuden er bosætning mere end nogensinde afhængig af adgang til jobmuligheder, infrastruktur, bymiljøer og et rigtudbud af kultur­ og fritidstilbud. Gode serviceydelser for alle aldre spiller naturligt også en rolle.Det generelle mønster for danskernes til­ og fraflytninger er kendetegnet ved, at flytninger hovedsageligt sker regionaltog som regel i de unge og familiestiftende år. Det er derfor særligt nødvendigt med en fastholdelses­ ogtiltrækningsindsats over for disse målgrupper. Vil Haderslev Kommune målrette sig potentielle tilflyttere nationalt, erder behov for, at det sker i et samarbejde med landsdelens øvrige aktører.Kommunens særlige kendetegn og styrker skal bruges målrettet i forhold til at fastholde nuværende indbyggere ogtiltrække fremtidige borgere. I den sammenhæng er kulturarv og kulturmiljø væsentlige omdrejningspunkter ogressourcer. Blandt nogle af områdets stedbundne kvaliteter kan nævnes Teatret Møllen, musiklivet, Tørning Mølle ogGram Slot. Blandt potentialer af nyere dato kan nævnes Isarenaen i Vojens og det kommende SkateCity placeretcentralt på Haderslev Havn. Havnen er desuden under omdannelse og revitalisering med en kombination af attraktiveerhvervslokaler, uddannelsesinstitution, boliger og kulturfaciliteter. Haderslev som domkirkeby er ligeledes envæsentlig ressource, som yderligere er aktuelt ved markeringen af 500­års jubilæet i 2017 af den Lutherskereformation.Haderslev Sygehus ­udviklingsmuligheder.pdf (67.8 KB)Udviklingsplaner for landdistriktArnum­Højrup.pdf (1.3 MB)Bevtoft­Strandelhjørn.pdf (33.9 MB)Gabøl­Nustrup.pdf (2.4 MB)Jegerup.pdf (6.9 MB)Marstrup.pdf (12.3 MB)Maugstrup­Hjerndrup­Simmersted­Kastvrå.pdf (9.3 MB)Moltrup.pdf (5.8 MB)Oksenvad og omegn.pdf (11.3 MB)Sønderballe­Enderupskov.pdf (7.3 MB)Vilstrup.pdf (5.5 MB)Landdistrikter Haderslev KommuneGram rummer en række kulturoplevelser som fx slottet og slotskroen (foto: Klavs Thomsen)23 / 297


Landdistrikterne defineret som de geografiske områder, der ligger uden for centerbyerne Haderslev, Vojens ogGram, rummer en masse liv og kvaliteter. Landdistrikterne er på mange områder under pres i forhold til bådebefolknings­, erhvervs­ og detailhandelsudviklingen, og det har indflydelse på betingelserne for at opretholde kollektivtrafikbetjening. Under hensyntagen til fortsat bosætningsmulighed for tilflyttere, ældre og handicappede, og underhensyn til fortsat sikring af skoleveje og forbedringer af den kollektive trafik, især for unge og ældre borgere, er derbehov for til stadighed at finde en balance og afveje målgrupper og omkostninger i forhold til hinanden.På dagtilbuds­ og skoleområdet skal der arbejdes videre med at implementere Haderslevreformen med henblik på atgøre børn og unge klar til de udfordringer, som de bliver mødt med senere i livet i forbindelse med deresuddannelsesforløb og senere igen på arbejdsmarkedet. Der er et særligt fokus på at få skabt organisationsformer, derfremmer tidlige, tværfaglige og sammenhængende pasnings­ og skoletilbud samt muligheder for at skabe meningsfuldinklusion. Alle børn og unge skal føle sig som en betydningsfuld deltager i fællesskaber, der fremmer mulighederne for,at alle trives og kan gennemføre en ungdomsuddannelse.Denne tilpasning vil fortsætte en række år fremover. Blandt andet derfor er der behov for i fællesskab at udvikle nye,anderledes og tidssvarende forsamlingsfaciliteter og fællesaktiviteter i landdistrikterne.Landdistrikterne er præget af en mangfoldighed af natur og landskabsværdier og rekreative muligheder til glæde forsåvel lokale borgere, byboere og besøgende. Her eksisterer yderligere et potentiale for at styrke og videreudvikleområdet.Rammen for det gode hverdagsliv handler dog ikke kun om potentielle nye borgere, men i lige så høj grad om at sikreet godt og trygt hverdagsliv for alle dem, som allerede bor og lever i kommunen. Her vægter vi, at ældre borgere ogborgere ramt af sygdom eller handicaps får mulighed for at leve et godt liv. På ældreområdet arbejdes på at øgeborgerens livskvalitet og selvværd gennem hjælp til at styrke og udvikle egne ressourcer. For borgere ramt af sygdomeller handicaps skal der sikres mulighed for støtte i forhold til at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.Reformen på området vedrørende førtidspension og fleksjob forventes at kunne understøtte den kommunale indsats.Reformen sætter fokus på tværsektorielt samarbejde på tværs af kommunens serviceområder og afdelinger,samarbejdet med Region Syddanmark og sundhedssektoren. Formålet er at skabe et aktivt arbejdsliv for menneskermed en begrænset arbejdsevne og med fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder.Naturoplevelser ved Starup Hededam (foto: Erik Tveskov)Til toppenDet vil Haderslev Byråd arbejde for:Nytænke og målrette markedsføringen af kommunen, med særligtfokus på Haderslev som fyrtårnFremme og sikre kommunen som et attraktivt bosætningsområde,med udgangspunkt i den forskellighed hele kommunen rummer ogde særlige kvaliteter, som de enkelte områder tilbyderFokusere på de fremtidige familiestrukturer og livsstile i denkommende planlægning af nye områder og i forbindelse medomdannelsen og fremtidssikring af bestående by­ og boligområderBo­ og levestederne i kommunen fremstår som attraktivebosætningssteder med gode fysiske rammer og med adgang tilnatur og gode og fornuftige trafikforholdUdvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojensog Gram, som skal danne grundlag for en fortsat udvikling ogstyrkelse af byernes særlige kvaliteter og mulighederStyrke og videreudvikle områdets arkitektoniske kvaliteter ogbykvaliteter, herunder bevare områdets kulturmiljøer samt24 / 297


kulturhistoriske bygninger og anlægUdvikle, synliggøre og formidle områdets særlige landskabelige,historiske og kulturelle kendetegnInddrage og udnytte den righoldige kulturarv i Haderslev i allerelevante planer og projekter, herunder med afsæt i HaderslevKulturarvsstrategi 2007 (se højre spalte).Anvende kulturarven og den fælles identitet som fundament ogmotor for udvikling og bosætning i området.Til toppenHvordan når vi derhen?I Haderslev Kommuneplan 2013 er der primært fokus på udviklingsmulighederne inden for boliger og erhverv, menogså områder til fritid og oplevelser, med hovedvægten på området Haderslev­Hammelev og udgangspunkt itilgængelighed til E45.I den kommunale planlægning er der særlig opmærksomhed på bosætningsmuligheder i forhold til Haderslev by,færdiggørelse og omdannelse af nuværende byområder ­ herunder området ved Haderslev Sygehus (se beskrivelse afudviklingsmuligheder i højre spalte) ­ samt i de motorvejsnære bosætningsområder som Erlev Bjerge, Hammelev,langs Ribe Landevej samt i tilknytning til motorvejsafkørsel 67, Haderslev Nord.Der vil blive udarbejdet en strategi for udviklingen af Haderslev, Vojens og Gram med konkrete mål for forskønnelse,bygningskultur, trafik, rekreative områder med mere. Et særligt fokus på Haderslev bys kvaliteter i forhold tilarkitektur og kultur indgår heri.Vi vil have fokus på de mindre byers udviklingsmuligheder og støtte udviklingsprocesser som har til formål at sikreattraktiv bosætningsmulighed for fastholdelse af det befolkningsmæssige underlag. Haderslev Kommune vil i denforbindelse fortsat anvende de udviklings­ og handleplaner som borgergrupper bosat i landdistrikterne har udarbejdet,som bidrag til afsøgning af udviklingsmuligheder og behov i kommunens små lokalsamfund (se højre spalte).Haderslev Kommune vil til stadighed have fokus på særlige markedsføringsgrupper og indsatser, eksempelvis iforhold til store offentlige og private virksomheders strukturændringer, som for eksempel sygehussektoren,ATP/Udbetaling Danmark, forsvarets institutioner med mere.Det stærke sammenhold i de små lokalsamfund giver liv og aktiviteter ­ her er det området ved multihallen i Simmersted, der bl.a.bidrog til at Maugstrup/Simmersted blev Årets Lokalsamfund 2013 (foto: Klavs Thomsen)Til toppenEksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægningI planlægning af nye og omdannelse/fremtidssikring af eksisterende by­ og boligområder anvendes landskab, natur ogmiljø til rekreative og oplevelsesprægede omgivelser samt til sikring af klima og drikkevand.Endvidere stilles der krav om indtænkning af sunde rammer og sammenhæng med nære omgivelser, for eksempel vedstiforbindelser.25 / 297


I omgivelserne ved Christiansdalværket mellem Haderslev og Vojens mødes naturen og kulturhistorien på flot vis (foto: AndersSanderbo)Til toppen26 / 297


Sundhed og bæredygtighedEn sund og bæredygtig kommuneByrådet ønsker at Haderslev Kommune er en sund, tryg og bæredygtig kommune at leve og bo i.Kommunens miljø og naturværdier indgår i, bruges og respekteres i en sund og bæredygtig bosætning,erhvervs­ og rekreativ udnyttelse.Haderslev Kommunes SundhedspolitikHaderslev i BevægelseNaturstyrelsens SundhedssporSundhedsstyrelsens forebyggelsespakkerByrådet ønsker at kommunen er kendt for en klar og stærk profil i forbindelse med energirigtigt byggeri.Det gælder både i forbindelse med erhvervsstruktur, uddannelse og konkret planlægning, byggeri ogrenovering.Hvor står vi?Det vil Haderslev Byråd arbejde forHvordan når vi derhen?Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægningHvor står vi?I 2011 blev resultaterne af den landsdækkende sundhedsprofilundersøgelse "Hvordan har du det?" offentliggjort.Undersøgelsen viser, at vi i Haderslev Kommune generelt har udfordringer på folkesundhedsområdet. 11,3 % afborgerne i Haderslev Kommune har et dårligt fysisk helbred og 10,6 % har et dårligt mentalt helbred.I figuren nedenfor er udvalgte indikatorer for borgerne sundhedstilstand i Haderslev Kommune og RegionSyddanmark angivet.Udvalgte sundhedsindikatorer, Haderslev Kommune og Region Syddanmark, 2010, andel af borgere +15 år.I Haderslev Kommune løftes arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse på tværs. Det sundhedsfremmende ogforebyggende arbejde sker således i et tæt samarbejde mellem de enkelte fagudvalg. I 2012 vedtog Haderslev Byrådkommunens anden sundhedspolitik. Sundhedspolitikken indeholder de enkelte fagudvalgs målsætninger og konkretehandlingsplaner i forhold til at understøtte den sundhedsfremmede og forebyggende indsats. I Haderslev Kommunetager arbejdet med forebyggelse udgangspunkt i KRAMS­områderne (kost, rygning, alkohol, motion samt stress, solog seksuel sundhed).Gennem puljen Haderslev i Bevægelse er der blandt andet arbejdet med udvikling af faciliteter, der skal forbedreborgernes muligheder for at være mere fysisk aktive. Der er etableret udendørs fitnesspladser samt anlagtsundhedsspor, orienteringsspor og skovfitness, ligesom der er givet støtte til anlæg af stiforløb og små broer rundt omi kommunen. Kendetegnet for arbejdet er, at det i høj grad er gennemført i samarbejde med frivillige.Siden 2010 har Haderslev Kommune arbejdet med etablering af sundhedscentre. På nuværende tidspunkt arbejdespå en model, hvor der etableres sundhedscentre i Haderslev, Vojens og Gram.Den brede sundhedsindsats handler om at gøre det sunde valg til det lette valg, og borgeren skal i dagligdagen havegode rammer til at træffe et sundt valg. Sundhed bliver således også et spørgsmål om bæredygtighed. Tingene skalhænge sammen og understøtte hinanden. Bæredygtighed er for eksempel at bruge og forbruge under hensyntagen tilde tilgængelige ressourcer og det miljømæssige kredsløb. Miljø, klima og energi er ikke alene et anliggende forsamfundet, men i høj grad en konsekvens af den måde, vi hver især tænker og handler på.Klimaændringer medfører, at vi i fremtiden vil få et varmere og vådere vejr med flere ekstremer i form af for eksempelkraftigere regnskyl og storme. Det forventes også at grundvandet stiger og at der sker en generel vandstandsstigning ihavene omkring os.Klimaændringer medfører mindst to strategiske udfordringer for Haderslev Kommune. Vi skal sikre enhensigtsmæssig lokal tilpasning til uundgåelige konsekvenser af klimaændringer. Ved at sænke CO 2­ udledningen kan27 / 297


Haderslev Kommune medvirke til at undgå fremtidens klimaændringer.Aktuelle lokale tiltag, der kan henføres til klimaudfordringen i Haderslev Kommune, har indtil nu bestået af:Haderslev Kommune har i 2009 vedtaget en energipolitik for kommunens ejendomme. Politikken indeholderblandt andet en målsætning om, at forbruget af energi og vand skal nedbringes med minimum 10 % inden 2014set i forhold til 2009KurveknækkeraftalenFokus på klimaudfordringen i det af byrådet nedsatte indsatsudvalg Energirigtig Byggeri, som i 2012 erfremkommet med en række anbefalingerInddragelse af lokal regnvandsbortskaffelse og lavenergibyggeri i arbejdet med lokalplanerInddragelse af klimahensyn ved større kloakrenoveringsprojekter.Udflugt i Stensbæk Plantage (foto: Dorte Evald)Til toppenDet vil Haderslev Byråd arbejde for:Sikre rammer for det gode og sunde liv. Der skal være fokus påsåvel den fysiske som den mentale sundhed. Den forebyggendeindsats skal styrkes, blandt andet for at sikre at flest mulige ­ også iden tredje alder ­ kan være maksimalt selvhjulpne og medoverskud til at deltage aktivt i medborgerskabets muligheder ogtilbud. Forebyggelse er et nøgleord, og de koordinerede tilbud ogkvalitet er vigtigeSamværs­, aktivitets­ og udfoldelsesmuligheder for forskelligealdersgrupper og kulturer/livsformer. Der vil være fokus på dengode opvækst for børn og unge, og de ældre og udsatte grupperskal støttes i deres muligheder for at udfolde og udnytte derespotentialer og sammenhæng med det øvrige samfundUnderstøtte borgerne i et aktivt, engageret og sundt livGennem planlægning og indretning at tilpasse os de klimamæssigeændringer og i videst muligt omfang udnytte dem som fremtidigekvaliteter i såvel byområder som i landskabetI planlægning og handlinger arbejde for en markant nedbringelse afden nuværende udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Somudgangspunkt sigter vi mod en reduktion af CO 2 udledningen, dersvarer til de landspolitiske målsætningerTil toppenHvordan når vi derhen?Kommunen vil i sin planlægning og sit virke arbejde for at skabe de samarbejdsmæssige, mentale og fysiske rammerfor en sund og klimaparat kommune. Herunder skal det være let for alle at få adgang til natur, udendørs bevægelse ogmotion. Sundhed og bæredygtighed skal udgøre grundlaget for det gode levested og en attraktiv og varieretbosætning i hele kommunen.Vi skal understøtte borgerne i et aktivt, engageret og sundt liv med fokus på medborgerskabets muligheder og de28 / 297


forskellige aldersgruppers særlige muligheder og behov. Kommunens sundhedspolitik skal omsættes, og der skalsættes fokus på indsatser, der forebygger livsstilssygdomme gennem hele livet. Dette kan blandt andet ske ved atarbejde med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Forebyggelsespakkerne skal bidrage til atprioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Pakkerne indeholder anbefalinger til indsatser pågrundniveau og udviklingsniveau.Haderslev Kommune vil fortsat indgå i samarbejder med henblik på at udvikle det nære sundhedsvæsen med fokuspå forebyggelse, rehabilitering og specialiseret sygepleje. Der skal skabes bedre sammenhæng mellem kommunen,almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre bedre sammenhæng i patientforløb. Flere borgere skal fremadrettetkunne behandles i og nær eget hjem.Sundhedscentre/tilbud i Haderslev, Vojens og Gram skal understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen ved atlette adgangen til sundhedstilbud for kommunens borgere.Tillige vil vi udarbejde en cyklisthandlingsplan med henblik på at skabe tilgængelighed, sikkerhed og fremmebevægelse og motion.Haderslev Kommune vil arbejde for at skabe en klar og stærk profil med fokus på energirigtigt byggeri.Endvidere vil vi udforme og vedtage en klimastrategi, der sigter mod at reducere den lokale udledning afdrivhusgasser. I klimastrategien fastsætter vi vores lokale visioner og målsætninger samt beskriver, hvilke kort­ oglangsigtede lokale handlemuligheder der skal til for at realisere målene. Strategiens fokus vil i første omgang være påkommunens egen virksomhed samt forsyningsvirksomheder.Haderslev Kommune vil udforme og vedtage en lokal handleplan for klimatilpasning. Planen skal afdække eventuelleumiddelbare konsekvenser for Haderslev Kommune som følge af klimaændringen. Den skal også indeholde forslag tilkonkrete handlemuligheder for, hvordan vi kan tilpasse os sådanne mulige udfordringer. Handleplanen udarbejdessom et tillæg til Kommuneplan 2013.Solcelleanlægget i Vojens (foto: Anders Sanderbo)Til toppenEksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægningI vores planlægning er der fokus på sundhed og tryghed i forbindelse med indretning af eksisterende og nye byrum ogboligområder. Byrummene indrettes, så de giver tryghed og inspirerer og opfordrer til fysisk udfoldelse og socialtsamvær.Lokal afledt regnvand (LAR) kan anvendes rekreativt, som miljøforbedrende foranstaltning og i en mere systematisktilgang også som konkrete elementer i klimatilpasningen.Havnepromenaden i Haderslev ­ herunder "Kulturøen" med blandt andet SkateCity ­ indrettes som aktivitetsområdemed særlig fokus på bevægelse og motion. En mulig cykelstiforbindelse mellem havnen og midtbyen langs detnedlagte banetracé skal kunne anvendes til flere formål som for eksempel motionsløb, skating og lignende.Vi kan stille særlige krav til energiform, miljøtilpasning og bebyggelsen i nye bolig/byområder.En energi­ og varmeplan / strategisk energiplan vil blive udarbejdet frem mod udgangen af 2013.29 / 297


Fitnessplads i Haderslev Dampark (foto: Joan Løgstrup)Til toppen30 / 297


Hovedstruktur og retningslinjerStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Hovedstruktur og retningslinjer behandler de planfaglige temaer fra planlovens kommuneplankatalog. Hvert afsnitbestår af:Introduktion, hvor der oftest indgår et geografisk kortByrådets mål for temaet. Målene udspringer af Byrådets vision og planstrategi.Retningslinjer, som konkretiserer målene bl.a. i forhold til udpegning af arealtyper og kriterier for lokalisering ogserviceforsyning i kommunens byer og landområder.Redegørelse, som uddyber temaet i forhold til hidtidig kommuneplanlægning, planstrategien, regionaludviklingsplan, statslige interesser samt øvrige tværkommunale sammenhænge.Hovedstruktur og retningslinjer har følgende afsnit:Byer og landområderTrafik og transportTekniske anlæg og forsyningTurisme og friluftslivLandskab, natur og jordbrugKulturhistorieMiljøbeskyttelseSe mere herom under høring.PlansystemDKPlanloven i praksisDRs programserie Plan dk31 / 297


Byer og landområderStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Bymønstret i Haderslev Kommune består af centerbyer og lokalbyer. Centerbyerne rummer kommunaleservicefunktioner, større butikker, kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter. Lokalbyerne er centrum for offentlig og privatservice i landdistrikterne og rummer dagligvarehandel, offentlig service og mindre virksomheder.Byudvikling bygger på en tostrenget strategi, hvor den hidtidige planlægning fortsættes og afsluttes. Samtidig skal dervære balance mellem byomdannelse og udlæg af nye byarealer ved centerbyer og lokalbyer.Haderslev Kommune er og skal fortsat være et attraktivt sted at bo og leve. I bosætning og boligudvikling gives pladstil at virkeliggøre boligudviklingsprojekter med miljømæssigt bæredygtigt byggeri, og ønskes sikret gode fysiskerammer og høj tilgængelighed til aktiviteter og serviceydelser.Kommunen har gode fysiske rammer for bosætning og en høj tilgængelighed til aktiviteter og serviceydelser og etbredt udbud af byggemodne grunde. Haderslev Kommune Erhvervsudvikling er et nøgleord for Haderslev Kommune.Erhvervslivet skaber arbejdspladser og bidrager til kommunens identitet. Kommunens placering i grænseregionen og itilknytning til det Østjyske Bybånd giver mulighed for at indgå i en række netværk.Butiksudbuddet i kommunens detailhandel er afgørende for kommunens attraktivitet og synlighed for borgere, turisterog pendlere. Haderslev Kommune fokuserer på at tiltrække flere eftertragtede butikker.Befolkningsudviklingen vil stille den offentlige service overfor store udfordringer. Derfor er det vigtigt at sikre etsamspil mellem udbygningen af boligområder og kommunale investeringer i fx skoler, børnehaver og plejecentre.I Haderslev Kommune findes en række moderne bymæssige fritidsanlæg i form af parker, sportspladser og andrerekreative områder. Haderslev Kommune prioriterer disse områder højt, og der sker i disse år en udbygning affaciliteterne.Til toppenSe mere herom under høring.32 / 297


BymønsterBymønstret beskriver byernes indbyrdes rollefordeling, og byerne har forskellige funktioner i forhold til hinanden.Bymønstrets byer skal være sammenhængende og tilgængelige gennem vejforbindelser og kollektiv transport.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.I kommunens bymønster indgår to niveauer af byer, nemlig centerbyer og lokalbyer.Centerbyerne rummer kommunale servicefunktioner, større butikker, større kulturinstitutioner og størreidrætsfaciliteter, der har hele kommunen og i nogle situationer også et større område som opland.Lokalbyerne er centrum for offentlig og privat service i landdistrikterne ­ det lokale opland ­ og rummer den dagligeservice med dagligvarehandel, offentlig service samt mindre, liberale erhverv og mindre håndværks­ ogfremstillingsvirksomheder.I kommuneplansammenhæng er kommunen delt op i lokalområder, hvor enten en centerby eller en lokalby udgør detlokale center.Haderslev Kommune rummer desuden mange landsbyer med forskelligartede styrker og potentialer. Landsbyerne harsom oftest ikke et større dagligvareudbud eller privat og offentlig service.Afsnittet om bymønstret består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 CenterbyKP13 Lokalby10 km33 / 297


Bymønster: målByrådet ønsker, at bymønstret er bredt og dækkende i forhold til borgernes adgang til boliger, privat og offentligservice, arbejdspladser m.v. Bymønsterstrukturen i Haderslev Kommune skal understøtte byernesudviklingsmuligheder og bidrage til at fastholde det offentlige og private serviceudbud i nærheden af borgerne.Centerbyerne skal styrkes for herigennem at sikre udvikling af kommunen som helhed.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byrådet vil udvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne grundlag foren fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætningog Levesteder)Inden for center­ og lokalbyerne og deres lokalområder ønsker Byrådet overordnet at sikre:attraktive og forskelligartede boligtilbudgrundlag for et varieret erhvervstilbud i forhold til virksomheder og arbejdspladserundervisningstilbud og pasningsmuligheder, særligt for de yngstefritidsfaciliteterkollektive trafikforbindelserdagligvare­ og udvalgsvareforsyningbynære rekreative områder, herunder stiforbindelser, som sikrer let adgang til udfoldelsesmuligheder afforskellig slags.Byrådet vil understøtte nye samarbejder om den kommunale service specielt for understøttelse af de mindrebysamfund.Byrådet ønsker, at der fortsat skal være mulighed for udvikling i kommunens landsbyer, og vil understøtteudviklingsprocesser, som har til formål at sikre attraktiv bosætningsmulighed for fastholdelse af detbefolkningsmæssige underlag. (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder)Alle kommunens byer ­ store som små ­ skaber i synergi et potentiale, der fremtidssikrer Haderslev Kommune somattraktiv vækstkommune for bosætning og erhverv.Til toppen34 / 297


Bymønster: redegørelseEksisterende og planlagte forholdHaderslev Kommune har i dag tre aktive og forskellige centerbyer, 11 lokalbyer og et levende landsby­ oglanddistriktsmiljø. De naturgivne forudsætninger og omgivelser stiller store krav til den aktuelle og kommendebyvækst. Og Byrådet ønsker at tillægge hensyn til natur og landskabelige værdier stor vægt. Byvæksten vil i denkommende planperiode i det store og hele tage udgangspunkt i allerede udlagte arealer i den gældende kommuneplan.Centerbyerne Haderslev, Vojens og GramCenterbyerne er servicecentre med hele kommunen som opland. I centerbyerne er der et bredt udbud afarbejdspladser, butikker, skoler med overbygning, idrætsfaciliteter, lægehuse m.m.Starup indgår som en del af Haderslev byområde.Skrydstrup og Jegerup indgår som en del af Vojens byområde.De tre centerbyers forskellighed er en styrke, der skal udnyttes. Centerbyerne har et vækstpotentiale i form afuudnyttede eller delvist udnyttede ressourcer, som skal realiseres i en bæredygtig vækst.I Gram skal fokus være rettet mod bosætning, detailhandel og den gamle slotsbys muligheder. I Vojens skal dersatses på detailhandel, kultur, sport og bosætning. I Haderslev vil fokus være rettet mod uddannelse, detailhandel,kultur, sport, og bosætning.Erhvervsudvikling vil især være i fokus omkring E45/motorvejen og området mellem Haderslev og Vojens.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegional UdviklingsPlanStatslige interesser i kommuneplanlægningenLokalbyerne Over Jerstal, Sommersted, Hammelev, Bevtoft, Marstrup, Hoptrup, Arnum, Nustrup, Fjelstrup, Øsby og Sdr. VilstrupLokalbyerne rummer den daglige service, som sædvanligvis består af dagligvarehandel, skole og børnehave.Landsbyer og landdistrikterI kommuneplansammenhæng kan der udpeges et antal landsbyer, som har særlige muligheder og forudsætninger foren boligmæssig udvikling. Det kan for eksempel være på baggrund af trafikal beliggenhed,arbejdspladskoncentrationer, naturmæssige kvaliteter, sundhedsmæssige fordele mm. Det omfatter følgendelandsbyer:Moltrup og Bramdrup ­ trafikal beliggenhed og nye arbejdspladserVedsted ­ trafikal beliggenhedAarøsund ­ særlige naturkvaliteter og kulturarvLæs mere i afsnittet om Bosætning og boligudvikling.Hidtidig kommuneplanlægningBymønstret fra den gældende kommuneplan er videreført uændret.PlanstrategiMed planstrategien som blev vedtaget i Byrådet i 2011, blev sat fokus på byernes udviklingsmuligheder, herunderafdækning og understøttelse af deres potentialer. Som særligt indsatsområde ønskes udarbejdet en langsigtet strategifor centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse afbyernes særlige kvaliteter og mulighder.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. De statslige mål og krav, som blandt andet kan relateres til bymønsteret,fremgår af oversigtens kapitel 3. Byudvikling.Der er tale om en lang række mål hvoraf kan nævnes nedenstående:Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer, og det er et mål, at planlægningen skaber og bevarer levendeogvarierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv.Det er et mål at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder.Det er et mål, at kommunerne gennem deres planlægning etablerer bæredygtige bystrukturer i relation tildetailhandel, trafik, erhvervs­ og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget ogmiljøbelastningen.35 / 297


Det er et mål, at boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål placeres sådan, at behovet for transportreduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem kommunernes planlægning og investeringer iinfrastruktur.Det er bl.a. et mål, at fremtidens byvækst og trafikskabende funktioner placeres, så det tilskynder til brug af kollektivtrafik.Det er et mål, at der skal være forskel på land og by, og at der er en klar grænse mellem by og land. Spredtbebyggelse i det åbne land skal undgås. Det er således også et mål, at udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje idet åbne land begrænses, og at sådanne arealer primært reserveres til transporttunge virksomheder. Hvis byerneudvikler sig langs motorvejen ud i det åbne land, forsvinder åbne landskaber og grønne kiler.Regional udviklingsplanDen regionale udviklingsplan "Det gode liv som vækstskaber" har som initiativ nr. 1 at videnopbygge og videndelegennem en række analyseinitiativer, dels under anvendelse af "Kontur" som formidler af kommunale og regionalenøgletal som fundament for diskusioner om udvikling og udfordringer, dels "Byanalyser" af store som små byer,hvorved øges kendskabet til egne og andres styrker og svagheder, tydeliggør roller og identificerer behov for indsats.Initiativet vil udbygge og vedligeholde den opbyggede viden for at understøtte lokale indsatser og udformebyudviklingsstrategier.Til toppen36 / 297


Bymønster: retningslinjer1.1.1 Haderslev Kommunes bymønsterKommuneplanens bymønster bygger på et todelt princip med centerbyer og lokalbyer, der tilsammen danner et lokaltbynetværk.Centerbyerne er Haderslev, Vojens og Gram.Lokalbyerne er Over Jerstal, Sommersted, Hammelev, Bevtoft, Marstrup, Hoptrup, Arnum, Nustrup, Fjelstrup,Øsby og Sønder Vilstrup.Arealer til byudvikling i centerbyer og lokalbyer skal gennem lokalplanlægning overføres til byzone.Klik her for at se Haderslev Kommunes bymønster.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.1.1.2 CenterbyerCenterbyerne rummer de overordnede funktioner, som skal betjene hele kommunen for at opnå den størst muligeselvforsyning med service og arbejdspladser i kommunen.Centerbyerne skal sikres planlægningsmæssige forudsætninger for at kunne betjene lokalområdet med offentlig ogprivat service.Centerbyen Haderslev skal rumme overordnede funktioner, som betjener et større geografisk område. Eventuellestore og trafikkrævende/skabende funktioner kan med fordel placeres i forbindelse med motorvejen og Ribevej/RibeLandevej.Placering af nye eller omdannelse af eksisterende funktioner skal vurderes og planlægges ud fra en helhedsmæssigafvejning, hvor hensyn til natur, miljø og bæredygtighed skal indgå med stor vægtning.1.1.3 LokalbyerLokalbyer kan rumme offentlig og privat service, som betjener lokalområdet.Lokalbyernes beliggenhed i kommunens geografi skal være bredt dækkende, således at der overalt i kommunen errimelig adgang til den daglige service og arbejdspladser uden for centerbyerne.I forbindelse med trafikplanlægningen skal sammenhængen i form af veje, stier og kollektiv trafik og trafiksikkerhedenmellem lokalbyer og centerbyer tillægges stor vægt.Definitioner og vejledningBymønsterets byer udgøres af centerbyer og lokalbyer, og er beliggende i byzone. I det omfang hele eller dele afdisse byer ikke er beliggende i byzone men fortsat ligger i landzone, skal de i forbindelse med lokalplanlægning forhele eller dele af byernes områder, overføres til byzone.Overordnede funktioner i centerbyerne kan være offentlige og private servicefunktioner inden for fx uddannelse ogsundhed, større butikker og større idrætsfaciliteter.Udviklingen i centerbyerne skal bidrage til, at der i kommunen som helhed findes det størst mulige udbud aferhvervsservice, andre liberale erhverv, detailhandelsbutikker, fritidsaktiviteter, uddannelsestilbud til unge og voksne,sundheds­ og socialservice samt gode overordnede trafikforbindelser.Offentlig og privat service i lokalbyerne vil typisk være pasningstilbud, skole og fritidstilbud, købmand og anden lokalforsyning samt håndværksvirksomheder.Lokalbyerne vil være i fokus i forbindelse med den løbende udvikling, tilpasning og udbygning af kommunal service iform af daginstitutioner, undervisningstilbud, ældrepleje, aktivitetshuse, m.v. Den enkelte lokalby kan have etforskelligt indhold af serviceudbud, arbejdspladser m.m.Ud over bymønsterbyerne er der en lang række landsbyer, som har forskellige muligheder og forudsætninger iforbindelse med bosætning og arbejdspladsetablering.Landsbyer er mindre byer beliggende i landzone og som helt eller delvist er omfattet af kommuneplanrammer.Med hensyn til landsbyer og landdistrikter ser Byrådet gode muligheder for fortsat udvikling gennem lokaltengagement og samarbejde.Til toppen37 / 297


38 / 297


ByudviklingByudviklingen i Haderslev Kommune bygger på en tostrenget strategi. Den hidtidige planlægning skal fortsættes ogafsluttes, og samtidigt skal der være balance mellem byomdannelse og udlæg af nye byarealer ved centerbyer oglokalbyer.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Rummeligheden i de samlede arealudlæg til bolig­ og erhvervsformål må ikke overstige det forventede arealforbruginden for den kommende planperiode på 12 år.Arealer til byudviklingsformål, der rækker ud over planperioden, indgår i kommuneplanen som perspektivarealer, ogbetragtes ikke som egentlige arealudlæg.Kommunens placering i grænseregionen og tilknytning til det Østjyske bybånd giver nogle særligebyudviklingsmuligheder.Afsnittet om byudvikling består af mål, retningslinjer og redegørelse.Jordstykker (Matrikler)Heraf vejKP13 Bydudvikling ­ Udvidelse afboligområdeKP13 Bydudvikling ­ Udtages afboligområdeKP13 Bydudvikling ­ Perspektivarealudtages­ boligområdeKP13 Bydudvikling ­ Perspektivareal ­boligområdeKP13 Bydudvikling ­ Perspektivareal ­erhvervsområdeKP13 Bydudvikling ­ Nyt rekreativtområde10 km39 / 297


Byudvikling: målByrådet ønsker at styrke kommunens position som bosætningskommune, og fokusere på erhvervsmæssig lokaliseringog udvikling i tilknytning til E 45 / motorvejen.Byrådet vil udvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne grundlag foren fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder. Byrådet ønsker ligeledes, at der fortsatskal være mulighed for udvikling i kommunens landsbyer (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder)Byrådet ønsker, at byer i kommunens bymønster har mulighed for en bæredygtig udvikling. Det betyder i dennesammenhæng, at:Der i og ved byerne er attraktive arealer til rådighed for byudvikling og byvækstNye arealer til byformål er velbeliggende i forhold til den kollektive trafikbetjening og den offentligeinstitutionsstrukturByudviklingen skal understøtte Haderslev Kommunes sundhedspolitik. Det skal ske ved at sikre bymiljøer,hvor grønne områder indgår som forbindelseslinjer og integrerede dele af byområderne.Byudviklingen og sammenhængen med klimaudviklingen skal indgå i den fysiske planlægning for minimering afCO2 udledning til atmosfærenInddrage og udnytte kommunens righoldige kulturarv, herunder styrke og videreudvikle områdetsarkitektoniske kvaliteter og bykvaliteter.Byrådet ønsker, at byudviklingen skal ske under hensyntagen til attraktive bynære natur­ og landskabelige værdier,grundvandet og kommunens levende by­ og landmiljøer.Byrådet ønsker at udvikle området mellem Haderslev by og motorvejen med afsæt i områdets kvaliteter og medfokus på attraktiv bosætning med adgang til lokale såvel som regionale arbejdspladser. Der udarbejdes en"Helhedsplan for Haderslev Vest" som disponerer området mellem Haderslev og E 45 / motorvejen i forhold til defunktioner området skal indeholde, herunder afdækker infrastrukturelle koblinger og sammenhænge i forhold til nyesåvel som eksisterende byområder. Helhedsplanen vil tage afsæt i områdets landskab, natur og kulturhistoriskekvaliteter samt udnytte den særlige mulighed for sammenhæng mellem boligområder og grønne rekreative bånd.Byrådet ønsker at fremme opførelsen af energirigtigt byggeri, hvilket i praksis vil kunne indtænkes i forbindelse medlokalplanlægningen for såvel eksisterende boligområder (for eksempel Erlev Bjerge, Vesterriis og Nederbyvænge),som for boligområder der udlægges ved denne kommuneplan. Desuden vil "Helhedsplan for Haderslev Vest" kunneafdække nye muligheder for opførelse af alternativt og energirigtigt byggeri.Til toppenStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.40 / 297


Byudvikling: redegørelseEksisterende og planlagte forholdCenterbyerne Haderslev, Vojens og GramI forhold til centerbyen Haderslev, peges der kun på et enkelt nyt byudlæg til boliger, og ikke nye udlæg til erhverv.Årsagen hertil skyldes, at der på baggrund af det beregnede behov i 12­ års planperioden (2013 ­ 2024) er overskudaf arealudlæg.I centerbyerne Vojens og Gram peges ikke på nyudlæg, idet der også her vil være overskud af arealer til byudviklingefter 12­ års planperioden.Iøvrigt vil der være fokus på færdiggørelse af allerede udlagte eller påbegyndte områder.De udpegede perspektivarealer er arealer som allerede blev udlagt ved Kommuneplan 2009, og som fortsatudtrykker Byrådets langsigtede overvejelser. Disse arealudlæg har således ingen aktuel juridisk binding, men kanvære de arealer som Byrådet søger inddraget når øvrige arealer er opbrugt.Se samlet kort over nyudlæg og perspektivarealer til henholdsvis bolig­ og erhvervsformål her.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegional UdviklingsPlanRåstofplan 2012Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013Helhedsplan for Haderslev VestMed "Byrådets fokusområder" har Byrådet fokus på udviklingsmulighederne inden for boliger og erhverv, men ogsåområder til fritid og oplevelser, og med hovedvægten på området Haderslev ­ Hammelev og udgangspunkt itilgængelighed til E 45 / motorvejen. Der er ligeledes særlig opmærksomhed på bosætningsmulighederne i demotorvejsnære områder ved Moltrup / Bramdrup (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder).Byrådet ønsker at udvikle dette område med afsæt i områdets kvaliteter og med fokus på attraktiv bosætning medadgang til lokale såvel som regionale arbejdspladser. Der vil derfor blive udarbejdet en "Helhedsplan for HaderslevVest" som disponerer området i forhold til de funktioner området skal indeholde, herunder afdækker infrastrukturellekoblinger og sammenhænge i forhold til nye såvel som eksisterende byområder. Helhedsplanen vil tage afsæt iområdets landskab, natur og kulturhistoriske kvaliteter samt udnytte den særlige mulighed for sammenhæng mellemboligområder og rekreative bånd.Der er tale om et meget stort område som vil kunne dække udviklingsbehovet i mange år frem. Det er derfor vigtigt athelhedsplanen giver den tilstrækkelige fleksibilitet og rum med henblik på imødekommelse af fremtidige behov.Omvendt skal helhedsplanen fastlægge de overordnede strukturer for områdets disponering, og angive deoverordnede retningslinjer for den fremtidige udvikling i området, således at utilsigtede projektløsninger undgås.Helhedsplanen vil geografisk behandle området mellem Haderslev bys vestlige afgrænsning (inkl. de nyereboligområder ved Ejsbøl), og E 45 / motorvejen, samt med nordvestlig afgrænsning omkring Moltrup landevej ogsydvestlig afgrænsning ved Haderslev Dam. Se nedenstående kort:En landskabsanalyse som afdækker de naturgeografiske og kulturgeografiske forhold samt en rumlig visuel analyse vilgive et godt grundlag for stillingtagen til områdets mange kvaliteter og muligheder. Der er tale om et småbakketvarieret landskab med mange hegn og kulturhistoriske spor, og som i udgangspunktet vil kunne skabe rammerne fornye spændende bomiljøer med kobling til erhvervsområderne ved motorvejen, og med let adgang til Ribevej ogtilslutningsanlæggene til motorvejen ved Hammelev og Bramdrup. Ved kommuneplan 2009 blev disponeret ennordvestlig omfartsvej fra Ribe Landevej til omkørselsvejen ved Christian X`s Vej, hvilken vil skulle indtænkes ihelhedsplanen. Ligeledes vil helhedsplanen skulle angive løsningsforslag for adgangsforholdene fra Ribevej / RibeLandevej til byudviklingsområderne langs sydsiden af vejen mellem Haderslev og Hammelev.Indtænkning af grønne kiler med åbne områder, natur og rekreative stiforbindelser vil være oplagt som et tilbud om etgrønt friluftsliv, ligesom de rekreative udfoldelsesmuligheder som i forvejen befinder sig i området i kraft af golfbanenvil kunne yderligere indtænkes i planlægningen og alt sammen medvirke til at give området en særlig sundhedsprofil.41 / 297


Området vil ligeledes være oplagt at indrette med en grøn miljøprofil, eksempelvis ved indtænkning af klimastrategiskeløsninger, herunder en ny og spændende regnvandshåndtering ved indretning af nye boligområder, ligesom den grønneprofil kan videretænkes ved indretning af forsøgsområder for energirigtigt byggeri.LokalbyerneI Hammelev udpeges 2 nye arealer til boliger på baggrund af en forventet efterspørgsel som resultat af Byrådets fokuspå området for fremtidig bosætning og erhvervsudvikling.I øvrige lokalbyer peges ikke på nyudlæg, idet der her vil være overskud af arealer til byudvikling efter 12­ årsplanperioden.Iøvrigt vil der være fokus på færdiggørelse af allerede udlagte eller påbegyndte områder.Landsbyer og landområderDer har i kommunens landsbyer været tale om meget begrænset efterspørgsel på arealer til bolig­ og erhvervsformål iperioden siden sidste kommuneplanrevision, og der er meget stor restrummelighed set i forhold til det beregnedebehov i den næste 12­ års planperiode.Lokale initiativer og aktiviteter vil her være de væsentligste udgangspunkter for udvikling og bosætning. Se mereherom under Bosætning og levesteder i Byrådets fokusområder.Nedenstående kort omfatter kommunens landsbyer og samlede bebyggelser i det åbne land:KP13 Samlede bebyggelser udenkommuneplanrammerKP13 Landsbyer10 kmSamlet ramme for arealudlægDen samlede ramme for arealudlæg til bolig­ og erhvervsbyggeri i 12­års planperioden er fordelt mellem center­ oglokalbyerne. Oversigt over nyudlæg og arealer der udtages fremgår af kommuneplanens redegørelse under afsnittetom Bosætning og boligudvikling og Erhvervsudvikling. Den samlede ramme fremgår af Arealregnskab for byer iHaderslev Kommune (49.8 KB).Øvrige forholdDer skal ske en afbalanceret og velbegrundet afvejning mellem byudviklingsområder og jordbrugserhvervetsnuværende og langsigtede udviklingsmuligheder. Og der vil i denne forbindelse blive lagt stor vægt på inddragelse afog samarbejde med såvel den enkelte jordejer/landmand som landbrugets interesseorganisationer.Forbruget af landbrugsjord til ikke­jordbrugsmæssige formål må i alle tilfælde ikke blive større end nødvendig. Vedplanlægning af boligområder skal det som hovedregel sikres, at der bliver plads til gennemsnitlig mindst 10 boliger pr.ha., og for erhvervsbyggeriets vedkommende skal regnes med en bebyggelsesprocent på 25.Indenfor "De særligt værdifulde landbrugsområder" jf. retningslinje 5.6.1 gælder, at inddragelse af landbrugsjord skalbegrænses mest muligt og om muligt ske på arealer med begrænset betydning for jordbruget, med mindre en samletsamfundsmæssig afvejning tilsigter andet. Ved inddragelse skal det tilstræbes at bevare større samledejordbrugsområder. Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug skal ske under hensyntagen til deberørte ejendomme, struktur­ og arronderingsforhold i området, foretagne investeringer og behovet for arealer til42 / 297


dyrkning og til udbringning af husdyrgødning og afgasset biomasse, så en hensigtsmæssig løsning for jordbrugettilstræbes.Hensynet til bevarelse af landbrugsjord har høj prioritet. De jordbrugsmæssige interesser kan dog vige for hensynet tilvæsentlige natur­ og miljømæssige­, landskabelige, byudviklingsmæssige­ samt kulturhistoriske interesser oglokalsamfund. Og de kan ligeledes vige for kommende udbygning/omlægning/anlæg af infrastrukturanlæg.Store husdyrproduktioner anses for at være miljøbelastende arealanvendelse. Etablering og udvidelse af storehusdyrproduktioner er ikke forenelig med miljøfølsom arealanvendelse. Modsat hindrer nye boligområder udvidelse afmiljøbelastende aktiviteter.Der er udarbejdet retningslinjer for placering af "Områder til store husdyrbrug" jf. retningslinje 5.6.2 hvorefter dergælder at disse områder skal friholdes for anvendelse, der strider imod etablering af store husdyrbrug, og at der vedbeslutning om placering af nye miljøfølsomme arealanvendelser i husdyrbrugets nærhed, skal indgå hensynet til storehusdyrbrug. Se afsnittet om Forebyggelse af miljøkonflikter.Støjbelastede arealer kan normalt ikke inddrages til byformål medmindre der foretages støjafskærmning. Megetstøjbelastede arealer som fx støjkonsekvenszoner ved forsvarets anlæg, motorsportsbaner mm. er oftest ikkeforenelige med byudvikling.Sikring af en god kollektiv trafikbetjening skal indgå ved planlægning af byudvikling og udlæg af nye bolig­ ogerhvervsområder.Inddragelse af bynære områder med interesser specielt knyttet til det åbne land, som naturområder, værdifuldelandskaber og kulturlandskaber skal ske på en måde, så værdierne indarbejdes som en kvalitet i planlægningen ogdermed bliver en kvalitet i bymiljøerne.Hidtidig kommuneplanlægningArealanvendelsen og arealudlæg bygger på principperne i den hidtidige kommuneplanlægning. Det betyder, at derlægges vægt på færdiggørelse af allerede udlagte eller påbegyndte bolig­ og erhvervsområder.PlanstrategiMed planstrategien som blev vedtaget i Byrådet i 2011, blev sat fokus på byernes udviklingsmuligheder, herunderafdækning og understøttelse af deres potentialer.Med Byrådets Vision er peget på en attraktiv og varieret bosætning samt gode levesteder på et fundament afbæredygtighed og sundhed.Kommunen vil arbejde for at der er grunde / boliger overalt, vægtet i forhold til efterspørgslen.Som særligt indsatsområde ønskes udarbejdet en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram,som skal danne grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder.Byrådet ønsker ført en aktiv og fremtidssikret jordpolitik, herunder at afsætte de nødvendige penge til jordkøb ogkommende infrastruktur.Regional udviklingsplanDen regionale udviklingsplan "Det gode liv som vækstskaber" har som initiativ nr. 1 at videnopbygge og videndelegennem en række analyseinitiativer, dels under anvendelse af "Kontur" som formidler af kommunale og regionalenøgletal som fundament for diskusioner om udvikling og udfordringer, dels "Byanalyser" af store som små byer,hvorved øges kendskabet til egne og andres styrker og svagheder, tydeliggør roller og identificerer behov for indsats.Initiativet vil udbygge og vedligeholde den opbyggede viden for at understøtte lokale indsatser og udformebyudviklingsstrategier.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. De statslige mål og krav, som blandt andet kan relateres til bosætning ogboligudvikling, fremgår af oversigtens kapitel 3. Byudvikling.Der er tale om en lang række mål hvoraf kan nævnes nedenstående:Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer, og det er et mål, at planlægningen skaber og bevarer levendeogvarierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv.Det er et mål, at kommunerne gennem deres planlægning etablerer bæredygtige bystrukturer i relation tildetailhandel, trafik, erhvervs­ og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget ogmiljøbelastningen.Det er et mål, at boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål placeres sådan, at behovet for transportreduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem kommunernes planlægning og investeringer i43 / 297


infrastruktur.Det er bl.a. et mål, at fremtidens byvækst og trafikskabende funktioner placeres, så det tilskynder til brug af kollektivtrafik.Det er et mål, at der skal være forskel på land og by, og at der er en klar grænse mellem by og land. Spredtbebyggelse i det åbne land skal undgås. Det er således også et mål, at udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje idet åbne land begrænses, og at sådanne arealer primært reserveres til transporttunge virksomheder. Hvis byerneudvikler sig langs motorvejen ud i det åbne land, forsvinder åbne landskaber og grønne kiler.Til toppen44 / 297


Byudvikling: retningslinjer1.2.1 ByudviklingsområderArealer til byformål skal ske ved overførsel til byzone, støtte bymønstret og udlægges inden for byudviklingsområder.Der udlægges arealer til byformål indenfor en samlet ramme, der er fastlagt ud fra et forventet behov i den 12 årigeplanperiode fra 2013 til 2024. Arealbehovet fremgår af redegørelsen.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.1.2.2 Fremtidig byudviklingFremtidige byområder skal være sammenhængende med klare grænser mellem by og land. Byudviklingen skal skeindefra og ud og under hensyntagen til trafikale og infrastrukturelle forhold. Byudviklingen skal ske under hensyntagentil naturområder, landskabsinteresser, rekreative og kulturhistoriske interesser, drikkevandsinteresser,landbrugsinteresser og under hensyntagen til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter. Der skal være en klar adskillelse afmiljøbelastende og miljøfølsom arealanvendelse i bymønsterets byer. Klimatilpasningen er også afgørende forbyudviklingen.1.2.3 Landsbyer og landområderByggeri og anlæg samt ændret anvendelse af eksisterende bygninger og af ubebyggede arealer, herunder arealudlægtil jordbrugsparceller, skal ske under iagttagelse af de interesser, som fremgår af kommuneplanens øvrigeretningslinjer.Se blandt andet afsnittet "Bosætning og boligudvikling", herunder retningslinje 1.3.2 Nye boliger i landsbyer.Definitioner og vejledningDefinitionerByudviklingsområder er områder som dels omfatter nye arealer til byformål som udlagt på baggrund af det forventedebehov i den 12 års planperiode, samt perspektivarealer som rækker ud over 12­års perioden.Arealer til byformål er byzonearealer som rummer boliger og erhverv, herunder offentlig og privat service, rekreativeanlæg samt bynære rekreative arealer.Landsbyer og landområder er beliggende i landzone, hvorfor disse ikke indgår i nuværende og fremtidige byzoner ogsommerhusområder. Landsbyer er mindre byer som helt eller delvist er omfattet af kommuneplanrammer.Jordbrugsparceller er arealer i landzone til opførelse af beboelsesbygninger kombineret med hobbyprægedejordbrugsmæssige forhold.VejledningUden for byudviklingsområderne kan der foretages mindre afrundinger, hvis det er foreneligt med interesserne i detåbne land og hensynet til miljøkonflikter.Ved inddragelse af bynære arealer med interesser knyttet til det åbne land, vil der ske en prioritering af forenelige oguforenelige interesser. Se prioriteringsskema her byudvikling_interesser_prioritering.pdf (54.3 KB).I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD­områder) er der særlige hensyn at varetage i forhold tilbyudvikling.I kommuneplanlægningen tages stilling til, hvordan byen afgrænses i forhold til det åbne land. Når planlægningen forbyudvikling omfatter større sammenhængende områder eller områder med særlige problemstillinger, skal der tagesstilling til, om det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en masterplan for det samlede område forinden der kanlokalplanlægges. Et aktuelt eksempel er masterplanen for Haderslev Havn.Ved planlægning og administration i landsbyer og landområder skal opmærksomheden især rettes mod de interesser,der er knyttet til natur, landskabs­ og kulturhistorie samt til beskyttelse af grundvand og vandmiljø. Ved tilladelse tilnybyggeri og ændret anvendelse af bygninger og arealer skal mulige miljøkonflikter undgås. Det betyder, at der bl.a.skal tages hensyn til etablerede virksomheder, herunder landbrug, såvel som til eksisterende boliger. I forhold tillandbrugsbedrifters udvidelse henvises til Forebyggelse af miljøkonflikter.Omfanget af nybyggeri til boliger og erhverv må i landsbyer ikke få karakter af egentlig byudvikling, idet byudviklingknytter sig til bymønsterets byer.Nybyggeri, herunder også arealudlæg til jordbrugsparceller, skal som udgangspunkt ske under hensyntagen tillandsbyens og bebyggelsens eksisterende størrelse, udstykningsmønstret, de kulturhistoriske værdier samt natur,landskab og miljø. Der henvises til retningslinjerne i afsnittene om Bosætning og boligudvikling og Bebyggelser oganlæg.45 / 297


Til toppen46 / 297


Bosætning og boligudviklingStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Haderslev Kommune skal være et attraktivt sted at bo. Et godt bomiljø består både af gode fysiske rammer og højtilgængelighed til aktiviteter og serviceydelser. Der skal også være en oplevelse af sammenhæng i de ting, der foregår ikommunen ­ kommunen skal have en sjæl og et godt omdømme.En væsentlig forudsætning for at kunne leve op til det at være et godt levested, er at der er et bredt og dækkendeudbud af bosætnings­ og boligudviklingsmuligheder, som kan tilfredsstille en varieret efterspørgsel. Det gælder bådebosætningsform og lokalisering i kommunens forskellige områder. Haderslev Kommune vil sikre valgmuligheder forsåvel nuværende borgere som for tilflyttere. Blandt andet derfor er det et vigtigt mål, at der altid skal være et fornuftigtantal byggemodnede grunde til rådighed. Og der skal være plads til og muligheder for at virkeliggøre nye, anderledesboligmiljøer, hvor det sunde og miljømæssigt, bæredygtige byggeri skal prioriteres.Afsnittet fokuserer på variation og valgmuligheder i forbindelse med bosætning og bygger i store træk videre på denigangværende planlægning fra kommuneplan 2009.Afsnittet om bosætning og boligudvikling består af mål, retningslinjer og redegørelse.Se mere herom under høring.KP13 Bosætning og boligudvikling ­Udvidelse af boligområdeKP13 Bosætning og boligudvikling ­Udtages af boligområdeKP13 Bosætning og boligudvikling ­Perspektivareal udtages­ boligområdeKP13 Bosætning og boligudvikling ­Perspektivareal ­ boligområdeKP13 Bosætning og boligudvikling(kommuneplanrammer forslag) ­BoligområderKP13 Bosætning og boligudvikling(kommuneplanrammer forslag) ­Blandet bolig og erhvervKP13 Bosætning og boligudvikling(kommuneplanrammer forslag) ­Jordbrugsparceller10 km47 / 297


Bosætning og boligudvikling: målByrådet ønsker, at kvaliteter som vores kulturarv, natur, landskabsoplevelser og kultur­ og fritidsaktiviteter, samt dengode beliggenhed i forhold til et stort regionalt arbejdsmarked, er udgangspunkt for at styrke og sikre en varieretbosætning.Byrådet ønsker, at Haderslev Kommune skal være et attraktivt sted at bo. Det betyder, at Haderslev Kommune skalsatse på at imødekomme borgernes ønsker til boformer og boligens beliggenhed. Bo­ og levestederne skal fremståsom attraktive bosætningssteder med gode fysiske rammer og med adgang til natur og gode og fornuftigetrafikforhold.Byrådet ønsker at tiltrække nye borgere. Derfor skal der til enhver tid være et varieret udbud af byggegrunde, dertilgodeser forskellige behov og ønsker. Udbuddet af byggegrunde skal være størst i centerbyerne. Markedsføringenskal nytænkes og målrettes, med særligt fokus på Haderslev som fyrtårn. Byrådet vil udvikle en langsigtet strategi forcenterbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernessærlige kvaliteter og muligheder. Der skal være et bredt udbud af forskellige boligtyper, og der skal i videst muligtomfang være boligtilbud til alle befolkningsgrupper. Særlig opmærksomhed skal være på bosætningsmuligheder iforhold til Haderslev by, færdiggørelse og omdannelse af nuværende byområder, området ved Haderslev Sygehus,Hammelevområdet og områderne ved Ribe Landevej (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder).Der skal fastlægges konkrete mål for forskønnelse, bygningskultur, trafik, rekreative områder m.m. hvori indgår etsærligt fokus på Haderslev bys kvaliteter i forhold til arkitektur og kultur.Der skal være fokus på de fremtidige familiestrukturer og livsstile i den kommende planlægning for nye områder og iforbindelse med omdannelsen og fremtidssikring af bestående by­ og boligområder.Byrådet ønsker, at kulturarven udnyttes strategisk i den kommende planlægning. Byrådet vil nyttiggøre og brugekulturarven i forhold til øget bosætning. Kulturarven og den fælles identitet skal anvendes som fundament og motor forudvikling og bosætning (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder).Byrådet ønsker at udvikle fysiske rammer i boligområderne, forbindelseslinjerne og byrummene i øvrigt, som i højeregrad kan motivere borgerne til at motionere, og som dermed yder et positivt bidrag til folkesundheden (jf. Byrådetsfokusområder, fx Sundhed og bæredygtighed).Byrådet vil fremme og understøtte bæredygtigt byggeri, herunder især når der lægges vægt på at skabe sunde boliger.Udvalgte områder i kommunen kan etableres med henblik på eksperimenterende, utraditionelt og bæredygtigtbyggeri.Byrådet ønsker gennem medborgerskab og samarbejder at udvikle lokale tilbud og aktiviteter som rammen om detgode og trygge hverdagsliv og nærmiljø (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder).Byrådet vil have fokus på de mindre byers udviklingsmuligheder, herunder understøtte udviklingsprocesser som har tilformål at sikre attraktiv bosætningsmulighed for fastholdelse af det befolkningsmæssige underlag. Herunder ved atlanddistrikternes udviklingsplaner fortsat indgår som bidrag i afsøgning af udviklingsmuligheder og behov i kommunenssmå lokalsamfund (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder).Til toppenStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.48 / 297


Bosætning og boligudvikling: redegørelseEksisterende og planlagte forholdI Haderslev Kommune er der i perioden 1.1. 2008 til 31.12. 2012 blevet opført 612 boliger svarende til etgennemsnit på 122 boliger pr. år. I perioden 2003 til 2007 blevet opført 946 boliger svarende til et gennemsnit på189 boliger pr. år. Der har således været tale om en nedgang i nyopførte boliger på hele 67 boliger pr. år svarende til35 % i forhold til den forrige 5 års periode. Behovet for udlæg af nye arealer til boligformål er således tilsvarendereduceret i planperioden (12 år).StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegionplan 2005­2016Med et befolkningstal på 56.412 ved udgangen af 2007 og et befolkningstal på 56.058 i 2013 kan der konstateres etfald på 354 personer svarende til 0,6 %.Statslige interesser i kommuneplanlægningenIfølge Befolkningsprognose Haderslev Kommune 2013­2021, ventes der en fortsat nedgang i befolkningstallet på415 personer svarende til 0,7 % frem til 2021 hvor befolkningstallet forventes at være på 55.643 personer. Pålandsplan forventes der i samme periode en stigning på 2,8 %.Med hensyn til lokalområderne forventes der befolkningsfremgang i området Hammelev (2 %). For resten afområderne er der tale om stagnation eller tilbagegang, med Bevtoft (­5 %), Gram (­4 %) og Nustrup (­4 %), som demest markante.Befolkningsprognosens tal matcher fint forventningerne til det fremtidige behov for boligbyggeri i de enkelte områder.Ligeledes i tråd med tidligere prognosers forventninger, så forventes der en markant stigning for aldersgrupperne over64 år frem mod 2021, herunder særligt markant for gruppen over 80 år, hvilket fremadrettet peger mod et stigendebehov for boligtilbud til ældre med særlige behov.Rækkefølge for udlæg og ibrugtagning af nye boligområderI henhold til retningslinje 1.3.1 Boligområder i center­ og lokalbyer fastlægger kommuneplanen en rækkefølge forudlæg af nye boligområder i forbindelse med centerbyer og lokalbyer.Der er tale om en rækkefølge, som er tilrettelagt i forhold til ønsket om en afpasset og jævn udnyttelse af fx skoler ogandre institutioner, tekniske anlægs kapacitet, økonomi og investeringer i forbindelse med såvel den overordnedetekniske infrastruktur som den mere konkrete byggemodning.Skemaet angiver også den aktuelt sandsynlige opdeling mellem boligtyperne åben lav (parcelhuse) og tæt lav(rækkehuse).Den 12 årige planperiode er opdelt i 4 perioder på hver 3 år.Rækkefølge: 1: 2013­2015, 2: 2016­2018, 3: 2019­2021, 4: 2022­2024.Rækkefølgeplan ­ boligområder 2013­2024ByOmrådeEksisterende og nye planlagtebyudviklingsområder (ha)BebyggelseRækkefølgeHaderslev Erlev 51,2Haderslev Vesterris 20Haderslev Ejsbølvej 5,9åben ­/tæt lav75/25åben ­/tæt lav75/25åben ­/tæt lav75/251 ­ 2 ­ 32 ­ 3 ­ 44StarupStarupSkole/vest10,4åben ­/tæt lav75/251 ­ 2Hammelev Vest 11Hammelev HammelevbyVojensVojensØst4,213,5åben ­/tæt lav75/25åben ­/tæt lav75/25åben ­/tæt lav75/251 ­2 ­ 31 ­ 22 ­ 3 ­ 4Bevtoft Galstedvej 1 åben lav 3 ­ 4Behov for arealudlæg til boligformål49 / 297


Der er udarbejdet et arealregnskab med henblik på at skabe overblik over det skønnede behov for nye arealudlæg tilbyudvikling indenfor bymønsterets byer i planperioden som dækker perioden fra 1. januar 2013 til 31. december2024, dvs. 12 år. Se arealregnskabet her Arealregnskab for byer i Haderslev Kommune (49.8 KB).Det samlede behov for arealudlæg til boligformål i planperioden er 146,9 ha. Aktuelt er der med de eksisterendearealudlæg fra tidligere kommuneplan en rummelighed på 190,7 ha.Med en udvikling de næste 12 år baseret på de sidste 5 års byggeri udviser arealregnskabet for boliger et overskudfor bymønsterbyerne (centerbyer og lokalbyer) på 65,3 ha efter fratræk af det prognosticerede behov på 146,9 ha iplanperioden (12 år). Overskuddet er i det væsentlige placeret i lokalbyerne med 36 ha, hvor kun Sdr. Vilstrupudviser et underskud (0,4 ha).Det skal her særligt bemærkes, at byggeriet de seneste 5 år har været meget begrænset set i forhold til tidligere år,hvorfor det prognosticerede behov i planperioden er tilsvarende lavt vurderet.I kommuneplan 2009 blev behovet i planperioden beregnet til 208,5 ha på baggrund af byggeriet i perioden 2003 ­2007. Ved en behovsberegning på baggrund af de seneste 10 års forbrug ville overskuddet på 65,3 ha således værereduceret til det halve.Centerbyen Haderslev udviser med et behov på samlet 99 ha svarende til ca. 1.000 boliger, et overskud på 14,9 ha.Østbyen topper med et behov på 54,2 ha, hvilket vil sige ca. 540 boliger, og et underskud på små 26,7 ha. Årsagenhertil skal findes i det store etagehusbyggeri som har fundet sted indenfor de seneste år, og som fremskrevet udgør de430 af de 540 boliger.Sydbyen udviser et behov på 19 ha svarende til ca. 190 boliger, og et overskud på 32,5 ha. Vestbyen udviser etbehov på 13,5 ha svarende til ca. 135 boliger, og et overskud på 9,9 ha efter nyudlæg på 5,9 ha. Starup udviser etbehov på 11,3 ha svarende til ca.110 boliger og balancerer efter 12 års forbrug. Og endelig er der kun et behov ibymidten på 1 ha svarende til ca. 10 boliger, og et underskud på 0,8 ha.Centerbyen Vojens udviser sammen med Skrydstrup og Jegerup et behov på 20,2 ha svarende til ca. 200 boliger, oget overskud på 12,9 ha.Centerbyen Gram udviser med et behov på 6,7 ha svarende til ca. 67 boliger et meget begrænset underskud på 0,5ha.I lokalbyerne er der beregnet et samlet behov på 21 ha hvilket vil sige godt 200 boliger på 11 lokalbyer, og derfigurerer herefter en restrummelighed på 38 ha. Det største behov findes i Hammelev med ca. 60 boliger, og efter 2nyudlæg hhv. i midtbyen og i den vestlige udkant figurerer der et overskud på 19,6 ha efter 12 års forbrug.Behovet i Sdr. Vilstrup, Marstrup og Sommersted udgør hver især ca. 30 boliger. Resten er fordelt nogenlundeligeligt dog med Arnum, Nustrup, Hoptrup og Bevtoft med meget begrænset behov.Set i forhold til tidligere arealregnskab som udarbejdet i forbindelse med "Forslag til Kommuneplan 2009" udviserboligregnskabet et overskud på godt 40 ha. Dette skyldes blandt andet, at der i planperioden er blevet inddragetarealer, som ikke var planlagt taget i brug ved Kommuneplan 2009, men som er inddraget ved udarbejdelse af tillægtil kommuneplanen.Den separate opgørelse for landdistriktet, det vil sige landsbyerne, udviser et samlet overskud på 40,5 ha svarende tilca. 400 boliger. Her er der kun beregnet et samlet behov på 2,9 ha, svarende til ca. 30 boliger over 12 år, hvilketviser at der i perioden 2008 ­ 2012 har været meget ringe interesse for bosætning i landsbyerne.Med afsæt i målet om at have fokus på de mindre byers udviklingsmuligheder og understøtte lokale initiativer med detformål at sikre attraktiv bosætningsmulighed, vil kommunen fortsat være opmærksom på behov i de små50 / 297


lokalsamfund.Se kort nedenfor over landsbyer samt samlede bebyggelser uden kommuneplanrammer.KP13 Samlede bebyggelser udenkommuneplanrammerKP13 Landsbyer10 kmSe desuden definition af landsbyer under retningslinjer.Nye arealudlæg til boligformålDe nye arealudlæg til boligformål er beskrevet herunder.Haderslev vestby ­ EjsbølDer udlægges et tidligere perspektivareal på 5,9 ha syd for Ejsbøl sø.Se arealet på dynamisk kort her.Områdets status og placeringOmrådet ligger i den vestlige del af Haderslev by, mellem Rosenbakken/Rosenvænget og Ejsbølgård.Området ligger i landzone, er privatejet og noteret som landbrugsejendom.Området er ikke omfattet af spildevandsplanen, og spildevandshåndteringen vil være et særligt fokusområde.51 / 297


Området ligger i oplandet til Ejsbøl Sø og i oplandet til et større vandhul, samt i oplandet til Skallebækken somudmunder i Haderslev Fjord. Der er derfor særlige forhold som skal tilgodeses med hensyn til regnvandsudledning,herunder udledning af næringssalte og specielt fosfor.Området ligger landskabeligt som en naturlig forlængelse af og afrunding på et eksisterende boligområde tilgrænsnedemod øst. Naturmæssigt er det et intensivt landbrugsområde.Området ligger inden for kystnærhedszone, som dog ikke vurderes som begrænsende begrundet i den store afstandog placering "bagved" byen.Der er registreret søbeskyttelseslinje, som dog kun berører en meget lille del af området mod nord.Baggrund og redegørelseOmrådet blev ved kommuneplan 2009 udlagt som perspektivareal med henblik på senere inddragelse. Området erbynært beliggende og vurderes at være attraktivt bosætningsmæssigt og understøtte målet om at lade natur oglandskabelig ressource indgå som attraktive bosætningskvaliteter.Arealet og dets beliggenhed i nordvestlige del af Haderslev kan desuden medvirke til at understøtte målet om at skabebosætningsmuligheder med nem adgang til motorvej og dermed eksempelvis større arbejdsmarked.TrafikbetjeningVejbetjening bør ske via stamvejen til boligområde øst for området.Der bør etableres gode stiforbindelser til området. Der er en natursti vest for området som kunne udbygges og udgøregrundstammen i et nyt stisystem fra Simmerstedvej til området og videre til Ejsbølvej. Desuden bør der etableres enstiforbindelse til Rosenbakken.Busbetjeningen kan ske fra Lænkebjerg og eventuelt et nyt busstoppested på Simmerstedvej.Hammelev ­ midtbyDer udlægges et areal på 4,2 ha i Hammelev midtby.Se arealet på dynamisk kort her.Områdets status og placeringOmrådet ligger i Hammelev midtby syd for Hammelev Bygade , imellem Kirkestræde, Kirkeforte og Christiansdalvej.Området ligger i landzone, er privatejet og noteret som landbrugsejendom.Området er delvist omfattet af spildevandsplanen.Området er beliggende i oplandet til Hindemaj og Haderslev Dam ­ kræver specielle hensyn til udledningen afnæringssalte, især på grund af Hindemaj som er Natura 2000 ­ område, og hvor der ikke må ske en merbelastning.Der vil være behov for en konsekvensvurdering i fht. Natura 2000­område Pamhuleskov og Stevning Dam)Der er registreret Kirkebyggelinje, som skal respekteres ved lokalplanlægningen, ligesom der skal tages hensyn tilnærheden til kirke og kirkegård som er nabo til området.52 / 297


Baggrund og redegørelseArealet er medtaget efter konkret ønske fra ejeren.Området er centralt beliggende i Hammelev bymidte og vurderes at være attraktivt bosætningsmæssigt bl.a. fordi deter tæt på skole og motorvejsnært.Beliggenheden matcher fint målet om at skabe bosætningsmuligheder med nem adgang til motorvej og dermed fxstørre arbejdsmarked.TrafikbetjeningVejbetjeningen af området vil fordrei en udbygning af eksisterende veje, og der skal etableres et godtsammenhængende stisystem.Busbetjeningen kan ske fra Hammelev Bygade.Hammelev ­ vestDer udlægges et areal på samlet ca. 11 ha i den vestlige udkant af Hammelev.Se arealet på dynamisk kort her.Områdets status og placeringOmrådet ligger i den vestlige udkant af Hammelev, syd for Ribevej.Området kan betragtes som 2 delområder med hensyn til planstatus. Det sydligste areal udgør ca. 4,5 ha og er udlagtsom perspektivområde i Kommuneplan 2009. Det nordlige delområde er ikke omfattet af tidligere planlægning ogudgør ca. 6,5 Ha, hvoraf et bælte langs Ribevej, af hensyn til støjafskærmning, udgør ca. 3,5 ha.Samtidig med udlægget udtages ca. 2,5 ha som en resterende del af perspektivområdet, begrundet ibeskyttelsesinteresserne i området.Området ligger i landzone, er privatejet og noteret som landbrugsejendom.Der har været foretaget idéhøring i forbindelse med en forestående lokalplanlægning for området, hvorunder der harværet fokus på beskyttelsesinteresserne i området.Området ligger i oplandet til Stevning Dam ­ Natura 2000 område, og det skal sikres at der ikke sker enmerbelastning med næringssalte.Området ligger i naturlig forlængelse af eksisterende boligudlæg og holder sig ligesom omgivende bebyggelse påplateauet ovenfor tunneldal og kløfter i området.Der er registreret skov­ sø­ og åbeskyttelseslinje, hvilke skal håndteres i forbindelse med lokalplanlægningen.Der skal ved lokalplanlægningen respekteres en støjkonsekvenszone fra Ribevej på 100 m.Der er behov for konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000 område (Pamhuleskov og Stevning Dam).53 / 297


Baggrund og redegørelseHammelev vurderes som et attraktivt bosætningsområde, bl.a. fordi det er tæt på skole og motorvejsnært. Detkonkrete område rummer desuden natur og landskabelige kvaliteter.Arealet og dets beliggenhed matcher fint målet om at skabe bosætningsmuligheder med nem adgang til motorvej ogdermed fx større arbejdsmarked.TrafikbetjeningVejadgang til området kan ske fra Tørningvej. Vejen er dog smal og der er ingen fortov eller sti langs vejen. Derfor erdet vigtigt at der etableres gode stiforbindelser til den eksisterende sti nord for området og mod vest til Hammelev by.Busbetjeningen kan ske via busstoppested i Styding, som pt. er det nærmeste stoppested og hvor der er en tunnelunder Ribevej. Der kan eventuelt laves et ekstra stoppested i Hammelev Bygades vestlige ende.NustrupDer udlægges et areal på 0,4 ha i den sydlige del af Nustrup.Se arealet på dynamisk kort her.Områdets status og placeringOmrådet ligger i den sydlige del af Nustrup og langs vestsiden af Fjellumvej.Der er tale om et mindre areal som kan udstykkes som kotelletgrund i tilknytning til en eksisterende priovatejetejendom. Arealet er registreret som beboelsesejendom i landzone, og med et jordtilliggende på 5000 m 2 , og detgrænser op til landbrugsareal.Arealet ligger i umiddelbar tilknytning til lokalbyens rammeafgrænsning, og op mod et rammeområde som er udlagt tilboligformål.Området er ikke omfattet af spildevandsplanenArealet vurderes landskabeligt at udgøre en naturlig udvidelse af Nustrup mod sydøst.Baggrund og redegørelseArealet er medtaget efter konkret ønske fra ejeren.Udlægget understøtter målet om varieret bosætningsmulighed i kommunens byer.TrafikbetjeningDer skal sikres en fornuftig adgangsvej til Fjellumvej.Busbetjening kan ske fra Skolevej.Udtag af arealudlæg til boligformålDer udtages et areal på 0,7 ha i den centrale del af landsbyen Hajstrup. Området er udlagt til blandet bolig og erhverv54 / 297


og udtages efter ejers ønske.Se arealet på dynamisk kort her.Udtag af perspektivarealer til boligformålDer udlægges ikke nye perspektivarealer. Perspektivarealer som udlagt ved Kommuneplan 2009 fastholdes medundtagelse af 2 arealer som udgår helt og delvist.StarupI Starup udtages et tidligere perspektivareal på 18 ha syd for Skolevej i Starup.Se arealet på dynamisk kort her.Ved kommuneplan 2009 blev udlagt et perspektivareal syd for Skolevej på 18 ha. Arealet udgjorde en del af en 70ha stor landbrugsejendom som var erhvervet af kommuen. En anden del af ejendommen blev samtidig medtaget ikommuneplanrammerne med 10,4 ha. Perspektivarealet blev udlagt på baggrund af en forventet boligtilvækst iStarup. Med nuværende prognosticerede boligtilvækst i planperioden (12 år) viser regnskabet, at der er tilstrækkeligrummelighed inden for eksisterende arealudlæg.Med kommuneplan 2009 blev peget på behovet for at se på planlægningsmulighederne i Starup­området som helhedog i den sydlige del omkring Starup Skole i særdeleshed. Dette behov ses fortsat som aktuelt, herunder med henblikpå en afklaring af de trafikale forhold. I forhold til en samlet plan for Starup vurderes perspektivarealet somfragmenteret i forhold til en hensigtsmæssig sammenhængende byudvikling.55 / 297


HammelevI Hammelev udtages 2,5 ha som en del af et perspektivareal i forbindelse med nyudlæg af nyt boligområde iHammelev ­ vest. Arealet udtages som led i lokalplanlægningen for området og af hensyn tilnaturbeskyttelsesinteresserne i forhold til Natura ­ 2000 området (Pamhule Skov og Stevning Dam).Se arealet på dynamisk kort her.Haderslev HavnUdviklingen af området Haderslev Havn som en ny bydel med både boliger, arbejdspladser og forskellige service­ ogkulturtilbud vil fortsætte i planperioden. Der lægges vægt på, at der sker en koordineret udbygning og færdiggørelseaf de enkelte afsnit, således at nuværende og kommende beboere og brugere vil opleve området som en levende ogsammenhængende del af det øvrige byområde. Boligudbygningen består aktuelt af både privat byggeri (ejerboliger)og udlejningsbyggeri.Hidtidig kommuneplanlægningRetningslinjerne fra Kommuneplan 2009 er videreført.PlanstrategiMed planstrategien som blev vedtaget i Byrådet i 2011, blev sat fokus på byernes udviklingsmuligheder, herunderafdækning og understøttelse af deres potentialer.Der ønskes ført en aktiv og fremtidssikret jordpolitik, herunder afsættes de nødvendige penge til jordkøb ogkommende infrastruktur. Kommunen vil arbejde for at der er grunde / boliger overalt, vægtet i forhold tilefterspørgslen.Som særligt indsatsområde ønskes udarbejdet en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram,som skal danne grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder.Regional udviklingsplanDen regionale udviklingsplan "Det gode liv som vækstskaber" har som initiativ nr. 1 at videnopbygge og videndelegennem en række analyseinitiativer, dels under anvendelse af "Kontur" som formidler af kommunale og regionalenøgletal som fundament for diskusioner om udvikling og udfordringer, dels "Byanalyser" af store som små byer,hvorved øges kendskabet til egne og andres styrker og svagheder, tydeliggør roller og identificerer behov for indsats.Initiativet vil udbygge og vedligeholde den opbyggede viden for at understøtte lokale indsatser og udformebyudviklingsstrategier.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. De statslige mål og krav, som blandt andet kan relateres til bosætning og56 / 297


boligudvikling, fremgår af oversigtens kapitel 3. Byudvikling.Der er tale om en lang række mål hvoraf kan nævnes nedenstående:Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer, og det er et mål, at planlægningen skaber og bevarer levendeogvarierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv.Det er et mål, at kommunerne gennem deres planlægning etablerer bæredygtige bystrukturer i relation tildetailhandel, trafik, erhvervs­ og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget ogmiljøbelastningen.Det er et mål, at boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål placeres sådan, at behovet for transportreduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem kommunernes planlægning og investeringer iinfrastruktur.Det er bl.a. et mål, at fremtidens byvækst og trafikskabende funktioner placeres, så det tilskynder til brug af kollektivtrafik.Det er et mål, at der skal være forskel på land og by, og at der er en klar grænse mellem by og land. Spredtbebyggelse i det åbne land skal undgås. Det er således også et mål, at udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje idet åbne land begrænses, og at sådanne arealer primært reserveres til transporttunge virksomheder. Hvis byerneudvikler sig langs motorvejen ud i det åbne land, forsvinder åbne landskaber og grønne kiler.Til toppen57 / 297


Bosætning og boligudvikling: retningslinjer1.3.1 Boligområder i center­ og lokalbyerDer skal være mulighed for byggeri til boligformål i alle centerbyer og lokalbyer.Ved udbygning af de enkelte boligområder tilstræbes en varieret boligsammensætning og forskellige ejerforhold for atopnå varierede og oplevelsesrige områder. I eksisterende boligområder skal der også tilstræbes eller opretholdes envarieret boligsammensætning. Det kan ske gennem ombygning, huludfyldning eller byfornyelse.Det visuelle og æstetiske skal tillægges en større værdi. Det gælder for såvel det enkelte byggeri som for byrummenesom helhed. Se mere om dette under afsnittet Byrådets fokusområder Bosætning og levesteder.Boligområdernes friarealer skal udformes, så de fremmer fælles udendørs aktiviteter og fysisk udfoldelse blandt andetmed sundhedsfremme som mål.Nye større boligområder skal udformes med højest mulig trafiksikkerhed for de bløde trafikanter og kunne betjenesaf den kollektive trafik.Boligudbygningen skal koordineres med skole­ og daginstitutionsstrukturen for at opnå en hensigtsmæssig udnyttelseaf kapaciteten på området; heri indgår en rækkefølge for udbygning af nye boligområder.Det skal være muligt at blive boende i lokalområdet uanset handicap og alder. Der skal derfor være centraltbeliggende boligtilbud til bevægelses­ og synshæmmede og ældre med særlige behov.Der foretages følgende nyudlæg til boliger:i Haderslev vestby ­ Ejsbøl på 5,9 ha.i Hammelev midtby på 4,2 ha.i Hammelev vest på 11 ha.i Nustrup på 0,4 ha.Beliggenheden af de eksisterende og nye boligområder fremgår af kortbilaget, der kan ses her.Nærmere beskrivelse af de enkelte arealer fremgår af redegørelsen.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.1.3.2 Nye boliger i landsbyer58 / 297


I landsbyer skal nye boliger hovedsagelig indpasses som huludfyldning.Landsbyer fremgår af følgende kort:KP13 Landsbyer10 kmLandsbyerne Aarøsund, Moltrup, Bramdrup og Vedsted tillægges mulighed for boligbyggeri, der i begrænset omfanggår ud over huludfyldningsbyggeri ­ dog ikke i et omfang af egentlig byudvikling. I disse landsbyer kan der peges påarealer, som evt. på baggrund af en handlingsplan for den enkelte landsby og efterfølgende lokalplanlægning, kandanne grundlag for et mindre antal boliger.Jordbrugsparceller ved landsbyerne Vonsbæk, Vedsted og Vester Lindet kan kun anvendes til formålet på baggrundaf en landzonelokalplan.Beliggenheden af jordbrugsparceller fremgår af kortbilaget, der kan ses her.1.3.3 Nye boliger i lokal­ og landsbyer med bevaringsværdige by­ og bygningsmiljøerLokalbyerne Sdr. Vilstrup og Hoptrup samt landsbyerne Over Aastrup, Kastrup, Ørby, Grarup, Fole og Aarøsunder omfattet af udpegningen for bevaringsværdige by­ og bygningsmiljøer. Inden for de afgrænsede områder måbyggeri til boligformål kun ske, såfremt de bevaringsværdige interesser ikke tilsidesættes. Læs mere underBebyggelser og anlæg.1.3.4 KulturarvHaderslev Kommunes kulturarvsstrategi skal inddrages som et aktivt element i udnyttelsen af kommunensbosætningspotentiale. Kulturarven skal være et fyrtårn i markedsføringen af Haderslev Kommune sombosætningskommune. Læs mere i afsnittet om Byudvikling og Byrådets fokusområder, Bosætning og levesteder.1.3.5 Udtag af arealerI landsbyen Hajstrup udtages et 0,7 ha stort areal af kommuneplanrammerne.Nærmere beskrivelse fremgår af redegørelsen.Definitioner og vejledningNye boligområder i center­ og lokalbyerDer er i Haderslev Kommuneplan 2013 enkelte nyudlæg til boligformål. Nyudlæg er arealer, som ikke er omfattet afhidtidig kommuneplanlægning.Landsbyer og bebyggelseByrådet ønsker at styrke landsbyerne som attraktive og sunde bomiljøer. Ud fra en samlet afvejning af interesserne idet åbne land skal der derfor fastholdes mulighed for byggeri af et mindre antal boliger i kommunens landsbyer. Seendvidere retningslinje 1.2.3 Landsbyer og landområder under afsnittet om Byudvikling.I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplan 2009 blev udpeget landsbyer med kommuneplanrammer baseret på59 / 297


afvejninger omkring den enkelte landsbys karakter (fx kulturmiljø og særlige bevaringsinteresser), landsbyensafgrænsning til det åbne land, hensyn til beskyttet natur samt beliggenheden af større aktive landbrugsbedrifter.Landsbyer er således mindre byer beliggende i landzone og som helt eller delvist er omfattet af kommuneplanrammer.JordbrugsparcellerJordbrugsparceller er arealer til opførelse af beboelsesbygninger kombineret med hobbyprægede jordbrugsmæssigeforhold.I Vonsbæk, Vedsted og Vester Lindet kan etableres jordbrugsparceller i overensstemmelse med lovgivningens krav.Det samlede arealforbrug må ikke overstige 1 ha pr. bolig.Jordbrugsparceller kan ikke etableres som isolerede enklaver i landskabet, men kan kun udlægges i umiddelbartilknytning til eksisterende landsbyer. Det skal tilstræbes, at udbygningen tilgodeser principperne omsammenhængende bebyggelse. Inden for en afstand på 5 km fra byzonegrænsen til Haderslev by kan der ikkeudlægges arealer til jordbrugsparceller.Til toppen60 / 297


ErhvervsudviklingErhvervsudvikling ­ i form af virksomheder, arbejdsstyrke, bygninger, arealudlæg og infrastruktur ­ er en afgørendeforudsætning for udviklingen i Haderslev Kommune. Erhvervslivet skaber arbejdspladser og bidrager til kommunensidentitet. Haderslev Kommune skal bidrage til at videreudvikle miljøer og strukturer, der understøttererhvervsudviklingen. Et væsentligt omdrejningspunkt er kommunens nuværende og fremtidige status sombosætningskommune.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Kommunens struktur og placering i grænseregionen og tilknytning til det Østjyske bybånd giver mulighed for at indgå ien række netværk.Afsnittet fokuserer på både overordnede og mere konkrete mål og retningslinjer, som kommuneplanlægningenunderstøtter gennem formulering af fx en erhvervspolitik.Afsnittet om erhvervsudvikling består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 ErhvervsudviklingPerspektivområdeKP13 Erhvervsudvikling(kommuneplanrammer forslag) ­Blandet bolig og erhvervKP13 Erhvervsudvikling(kommuneplanrammer forslag) ­ErhvervsområdeKP13 Erhvervsudvikling(kommuneplanrammer forslag) ­Område til butiksformål10 km61 / 297


Erhvervsudvikling: målByrådet vil i samarbejde med erhvervslivets interessenter udarbejde en erhvervspolitik, der sætter fælles retning ogskaber de bedst mulige rammebetingelser for erhvervslivets udvikling. Erhvervspolitikken skal medvirke til atunderstøtte Byrådets vision, herunder styrke Haderslev Kommunes erhvervsposition og omdømme (jf. Byrådetsfokusområder, fx Sammenhæng og tilgængelighed og Erhverv og uddannelse).Udflytning af arbejdspladser og produktion er en udfordring for mange af kommunens virksomheder. Derfor vilByrådet i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet have fokus på lokale uddannelses­ ogopkvalificeringsmuligheder (jf. Byrådets fokusområder, fx Erhverv og uddannelse).StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Det Østjyske BybåndByrådet vil tiltrække flere iværksættere ved at skabe gode vilkår for start og udvikling af egen virksomhed. Herunderogså virksomheder, der har fokus på globale muligheder og som kan være med til at tydeliggøre, at HaderslevKommune er en attraktiv bosætnings­ og arbejdskommune (jf. Byrådets fokusområder, fx Sammenhæng ogtilgængelighed, Erhverv og uddannelse samt Bosætning og Levesteder).Byrådet vil fastholde eller øge antallet af arbejdspladser i kommunen. Placeringen i "Det Østjyske Bybånd" og dendirekte tilknytning til motorvej E45 skal fortsat udnyttes i den sammenhæng. Desuden vil Byrådet i samarbejde mederhvervsliv og uddannelsesinstitutioner være opmærksom på udviklingsmuligheder indenfor fx energirigtigt byggeri,miljø og bæredygtighed samt sundhed og velfærdsløsninger (jf. Byrådets fokusområder, fx Sammenhæng ogtilgængelighed og Erhverv og uddannelse).Som led i en strategi for placering af kommunens erhvervsområder ønsker Byrådet at området ved Bramdrup /motorvejsafkørsel 67 indgår som muligt lokaliseringsområde for transporttunge erhverv.På turismeområdet er det et mål at udvide og udvikle helårsturismen. Byrådet mener, at der er et stort potentiale i enøget erhvervsmæssig aktivitet på dette område, især fordi fremtidens turister vil vælge rejsedestination ud fraoplevelser, aktiviteter, kvalitet og ægthed (jf. Byrådets fokusområder, fx Sammenhæng og tilgængelighed).Byrådet vil føre en aktiv jord­ og byggemodningspolitik for at sikre, at der er et varieret og attraktivt udbud aferhvervsarealer. Udgangspunktet for kommuneplanens arealudlæg til erhvervsformål vil være, at der skal sikres udlægtil 12 års forbrug. Herudover kan der peges på perspektivarealer på det lange sigt.Byrådet vil have fokus på udpegning af erhvervsområder til byomdannelsesområder i centerbyerne Haderslev ogVojens. Det traditionelle erhvervsområde med en samling af virksomheder fra samme branche er under forandring.Udpegningen af områderne skal medvirke til at udnytte bestående områders ressourcer og skabe mere bymæssigkvalitet og sammenhæng med det samlede byområde. Bæredygtighed, sundhedsfremme og respekt for kulturarven vilvære væsentlige udgangspunkter for arbejdet med byomdannelsesområderne.Den enkelte virksomhed har et ansvar for at skabe og udvikle en sund arbejdsplads. Byrådet vil gennem planlægningog udformning af nye og bestående erhvervs­ og byområder fokusere på at fremme sundheden gennem områdernesplacering i forhold til hinanden, ved stianlæg, aktivitets­ og rekreationsområder og en række anbefalinger i forhold tilvirksomhedernes indretning af opholds­ og friarealer (jf. Byrådets fokusområder, fx Sundhed og bæredygtighed).Til toppen62 / 297


Erhvervsudvikling: redegørelseEksisterende og planlagte forholdDer er ikke udlagt nye arealer til erhvervsformål i Kommuneplan 2013.Behov for arealudlæg til erhvervsformålDer er udarbejdet et arealregnskab med henblik på at skabe overblik over det skønnede behov for nye arealudlæg tilbyudvikling indenfor bymønsterets byer i planperioden som dækker perioden fra 1. januar 2013 til 31. december2024, dvs. 12 år. Se arealregnskabet her Arealregnskab for byer i Haderslev Kommune (49.8 KB)StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Haderslev ErhvervsrådErhvervsparken EP3Regional UdviklingsPlanDet samlede behov for arealudlæg til erhvervsformål i planperioden er 110,8 ha. Aktuelt er der med de eksisterendearealudlæg fra tidligere kommuneplan en rummelighed på 226,3 ha.Med en udvikling de næste 12 år baseret på de sidste 5 års byggeri udviser arealregnskabet for erhverv et overskudfor bymønsterbyerne (centerbyer og lokalbyer) på 115,5 ha efter fratræk af det prognosticerede behov på 110,8 ha iplanperioden (12 år).Overskuddet er i det væsentlige placeret i Hammelev (Erhvervsparken EP3) med 121,8 ha efter fratræk af et behovpå 16 ha.Centerbyen Haderslev har det største behov blandt byerne på 33,8 ha og et samlet underskud på 4,2 haDet er fortrinsvist i østbyen der er størst behov på 14,2 ha, men også her det største overskud er på 11,9 ha.Bymidten har et behov på 9,7 ha, og et underskud på 8,4 ha. Vestbyen har et behov på 7,5 ha, og et tilsvarendeunderskud på 7,4 ha. I sydbyen er behovet mindst med 2,4 ha med et beskedent underskud på 0,3 ha.Det er i erhvervsområdet ved Bramdrup at langt det største behov findes med godt 45 ha, hvilket skyldes periodensbyggeri til virksomheden Bestseller. Underskuddet er tilsvarende, idet der endnu ikke er foretaget udlæg af yderligereerhvervsareal i dette område.Centerbyen Vojens (inkl. Skrydstrup ) udviser med et behov på 10,5 ha et overskud på godt 16,2 ha.Centerbyen Gram er i balance med et behov på kun 0,2 ha og et underskud på 0,1 ha.I lokalbyerne er der beregnet et samlet behov på 4,7 ha. Dette med en fordeling på blamdt andet Arnum med 2,8 haog industriområdet Langkær ved Marstrup med 1,7 ha. I resten af lokalbyerne er ikke registreret behov. Der erherefter et samlet overskud på 27,4 ha i lokalbyerne, hvoraf Langkær udgør de 12,2 ha.Set i forhold til tidligere arealregnskab som udarbejdet i forbindelse med "Forslag til Kommuneplan 2009" udvisererhvervsregnskabet et overskud på 40 ha.Der er ikke foretaget en separat arealopgørelse for landdistriktet, det vil sige landsbyerne, idet erhvervsbyggeriet herhar været af meget begrænset omfang.Se eksisterende arealudlæg her.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013E 45 ­ erhvervspark 3På baggrund af Byrådets ønske om at fokusere på den erhvervsmæssige udvikling i forbindelse med arealerne vedE45/motorvejen og Ribevej/Ribe Landevej, fastholdes og justeres disse arealudlæg. Eksempelvis udvidesanvendelsesbestemmelsen for erhvervsområdet umiddelbart øst for Søndergaard­området til også at indeholdemuligheden for indretning til hotel­ og konferencevirksomhed.63 / 297


Se området på dynamisk kort her.Udviklingsområde ­ BramdrupByrådet ønsker at området ved Bramdrup udpeges som muligt fremtidigt område for lokalisering af transporttungeerhverv.I området er i forvejen lokaliseret en stor nordeuropæisk logistikvirksomhed (Bestseller), og hvor begrundelsen forden valgte placering var virksomhedens behov for direkte tilslutning til motorvejsrampe, i kraft af den storetransportintensitet med hyppig adgang for tunge køretøjer.Der har i flere år været arbejdet med potentialet i udvikling af området, herunder til lokalisering af transporttungvirksomhed. Analyser har koncentreret sig om behovet for etablering af et transporterhvervscenter. I analysen harindgået overvejelser i forhold til eventuel implementering af EU`s regler, som fremtidigt lovkrav om EU­ sikrerastepladser, dels med afsæt i positive synergimuligheder i forhold til eksisterende og fremtidige logistikvirksomheder iområdet. Gratis parkering for store køretøjer, herunder modulvogntog er eksempel på et behov der kunne forfølges.Der er igangsat ombygninger på motorvejsramperne på Moltrupvej så der kan modtages modulvogntog vedvirksomheden Bestseller.I det videre arbejde vil indgå analyser med henblik på koordinering med kommunens øvrige strategi for udvikling afkommunens erhvervsområder.Dette område kan ses i en sammenhæng med "Helhedsplan for Haderslev Vest" (se Byudvikling).Haderslev havnOmrådet Haderslev Havn er fortsat under udvikling som en ny bydel med både boliger, arbejdspladser og forskelligeservice­ og kulturtilbud.Det nye skattecenter der stod klar i starten af 2010, er sidenhen efterfulgt af lignende større byggerier som det nyeregionale ydelseskontor Udbetaling Danmark, indviet i efteråret 2012, og i efteråret 2013 indvies VUC's nyeundervisningsbygning. Dertil kommer en række private erhvervsbyggerier, så der nu samlet set er adskillig hundredearbejdspladser på de omdannede havnearealer.Havnepromenaden og områdets infrastruktur bliver ligeledes udbygget, og med påbegyndelse af fritidsanlæggetSkateCity og udsmykning af siloen samt indretning til klatretårn, vil bydelen samlet set fremstå som et levende ogvarieret område.ByomdannelsesområderUd over omdannelsen af Haderslev Havn er også den tidligere slagterigrund i Vojens under omdannelse. Her opføresetageboliger på dele af grunden, som er beliggende i nærhed til bymidte og med forbindelser til det rekreative områdeved Isarenaen og hallerne i Vojens.Byrådet ser fortsat store muligheder og udfordringer i forbindelse med potentielle byomdannelsesområder. Der er enrække store områder, hovedsageligt i Haderslev og Vojens, hvor den oprindelige erhvervsmæssige aktivitet er underafvikling, og arealernes størrelse og beliggenhed gør, at de er meget interessante i forhold til byudvikling ogbyforbedring. Samtidig vil en byomdannelse kunne reducere behovet for at inddrage nye arealer til byformål ogmedføre en bedre udnyttelse af bestående og fornyet infrastruktur. Byrådet ønsker at sikre, at virksomheder deretableres og drives i henhold til miljøbeskyttelseslovgivningens bestemmelser, har præcise rammer for udøvelsen afderes aktuelle produktion. Gennem de forskellige retningslinjer skal der tilvejebringes et varieret udbud aferhvervsområder i forhold til den fremtidige efterspørgsel. I den konkrete planlægning kan der eksempelvis opereresmed en zoning (dvs. opdeling) i forbindelse med de enkelte arealer og i forhold til omgivelserne.64 / 297


PlanstrategiI planstrategien vedtaget af Byrådet i 2011 blev der stillet skapt på arbejdspladser, erhvervsliv og sammenhæng medsåvel uddannelse som bosætningskvaliteter. Byrådet understreger her vigtigheden af Haderslev Kommunes potentialesom bosætningskommune med et stort pendlingsopland i kraft af såvel nærhed til motorvejen/E45 som vedtogbetjening af området. Byrådet ønsker at styrke denne position, og som det også er tilkendegivet i Byrådetsfokusområder, fx i Erhverv og uddannelse, skal det ske med udgangspunkt i samarbejder med erhvervslivet oguddannelsesinstitutioner, som nogle af områdets aktører. Kommuneplanen følger desuden op på planstrategiens fokuspå, med afsæt i borgernes engagement og initiativer samt de stedbundne kvaliteter som landskabet, natur og kulturen,at understøtte iværksætteri og erhvervsudvikling, eksempelvis inden for helårsturisme og oplevelsesøkonomi.Regional UdviklingsplanHaderslev Kommunes mål og retningslinjer for erhvervsudvikling er i overensstemmelse med strategierne i denregionale udviklingsplan, "Det gode liv som vækstskaber". Her er fokus ligeledes på sammenhæng mellem bosætning,uddannelse og arbejdspladser. I udviklingsplanen er formuleret en række regionale initiativer for at understøtte og øgede unges uddannelsesniveau, og endvidere understreges det, at kultur og oplevelser spiller en afgørende rolle i forholdtil hvor attraktivt et område er samt oplagte potentialer som løftestang i sammenhæng med erhvervsudvikling ogiværksætteri.Byudvikling i Østjylland (Det østjyske Bybånd)Haderslev Kommune deltog i samarbejdsprojektet Byudvikling i Østjylland ­ også kaldet Det østjyske Bybånd ­ somformelt sluttede i sommeren 2010. Samarbejdet havde særligt fokus på temaerne infrastruktur, landskab ogerhvervsudvikling. Haderslev Kommune har sidenhen deltaget i opfølgning inden for især det overordnede veje ogtransportnet, og Byrådet ser sig i den sammenhæng at kommunen er velbeliggende i forhold til at anvende og optimereeksisterende og kommende infrastrukturelle sammenhænge og koblinger.Læs mere om samarbejdsprojektet "Byudvikling i Østjylland" her.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013", Miljøministeriet. De statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for erhverv fremgår afoversigtens kapitel 3.1 Byvæst og arealanvendelse i byzone.Det er bl.a. Miljøministeriets mål, at:Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer, og det er et mål, at planlægningen skaber og bevarer levende ogvarierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv. Det er et mål at sikrede eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder.Det er et mål, at kommunerne gennem deres planlægning etablerer bæredygtige bystrukturer i relation tildetailhandel, trafik, erhvervs­ og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget ogmiljøbelastningen. Det er et mål, at boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål placeres sådan, atbehovet for transport reduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem kommunernes planlægningog investeringer i infrastruktur. Det er bl.a. et mål, at fremtidens byvækst og trafikskabende funktionerplaceres,så det tilskynder til brug af kollektiv trafik.Det er et mål, at der skal være forskel på land og by, og at der er en klar grænse mellem by og land. Spredtbebyggelse i det åbne land skal undgås.Det er således også et mål, at udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det åbne land begrænses, og atsådanne arealer primært reserveres til transporttunge virksomheder. Hvis byerne udvikler sig langs motorvejeud i det åbne land, forsvinder åbne landskaber og grønne kiler.Det er et mål, at der fortsat er åbne og sammenhængende landskaber mellem byerne. Byarealer der ernabo tiloverordnede veje anlagt i åbent land, typisk motor­ og motortrafikveje, skal desuden planlæggesog udformesunder hensyn til byens samspil med vejanlægget herunder visuelle forhold.Der skal fortsat satses på byomdannelse, herunder anvendelse af de nye muligheder for atudlæggebyomdannelsesområder og omdanne udtjente erhvervsområder til blandede byområder med boliger,erhverv,institutioner, centerfunktioner og rekreative arealer. Målet er, at en væsentlig del af nybyggeriet skerpåtidligere byarealer, og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres. Samtidigt er dethensigtenat byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by.Byomdannelsen af havnearealer til andre formål, herunder boliger, skal også tage hensyn til behovet for atsikreen balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne­ og transportrelaterede formål. Der skalpå nationaltniveau være tilstrækkelige arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvendersøtransport. Det eret mål, at planlægningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrerudviklingsmulighederfor trafikforbindelser og håndtering af godstyper, som er af national betydning forgodstransporten ellererhvervslivets vækstbetingelser.Det er et mål, at beslutninger om byvækst foretages på basis af en helhedsvurdering, der bl.a. inkludererhensynet til befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og den regionaleudvikling. Det er ligeledes et mål, at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer, dimensioner, udpegedekulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og anlæg, som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet.Det er et mål, at kommuneplanerne bidrager til en udvikling, der kommer hele Danmark til gode, og sikrerbalance mellem lokale interesser og nationale hensyn. Udviklingen i yderområderne er påvirket af den generelle65 / 297


samfundsmæssige og økonomiske aktivitet, hvor den økonomiske vækst er størst omkring de store byer.Målsætningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosætning, vækst og erhvervsudvikling skalfølges op i kommunernes planlægning ved bl.a. at understøtte mulighederne for begrænset byggeri vedlandsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet.Det er et mål, at kommuneplanerne bidrager til en udvikling, der kommer hele Danmark til gode, og sikrerbalance mellem lokale interesser og nationale hensyn. Udviklingen i yderområderne er påvirket af den generellesamfundsmæssige og økonomiske aktivitet, hvor den økonomiske vækst er størst omkring de store byer.Målsætningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosætning, vækst og erhvervsudvikling skalfølges op i kommunernes planlægning ved bl.a. at understøtte mulighederne for begrænset byggeri vedlandsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet.I henhold til planlovens § 11 a, stk.1, nr. 2 er det et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer forbeliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentligeinstitutioner, byomdannelser m.m.Målene og retningslinjerne for erhversudvikling i Kommuneplan 2013 er i overensstemmelse med de statslige krav tilkommuneplanlægningen.Til toppen66 / 297


Erhvervsudvikling: retningslinjer1.4.1 Erhvervsområder ved centerbyerne og motorvejen.Udlæg af nye, større arealer til erhvervsformål skal ske i tilknytning til centerbyerne Haderslev og Vojens.Udbygning i forbindelse med E45/motorvejen skal tage udgangspunkt i den bestående erhvervsanvendelse ogudvikling inden for virksomheder, der kan drage fordel af en god trafikal placering. Her tilgodeses såledesvirksomhedstyper med transportbehov baseret på adgang til arbejdskraft i et større regionalt opland samt væsentligtransport af produkter og kundetrafik.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Erhvervsparken EP3Øvrige erhvervsområder i Haderslev, Vojens og Gram er primært forbeholdt virksomhedstyper med ettransportbehov og et arbejdskraftopland i kommunen og/eller lokalområdet.Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, som tilgodeser både sikring og hensyntagen tilgrundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser.Se eksisterende arealudlæg på kort her.1.4.2 ByomdannelseEksisterende erhvervsarealer, hvor den hidtidige erhvervsaktivitet er under afvikling, skal i videst muligt omfanggenanvendes og udvikles gennem byomdannelse.Områdernes særlige karakter og muligheder, herunder eksisterende friarealer og grønne områder, vil give mulighedfor at tilvejebringe områder til forskellige nuværende og fremtidige byformål.Forholdet til aktuelle og fremtidige sundheds­ og miljømæssige problemstillinger skal indgå i byomdannelsesarbejdetmed stor vægt.1.4.3 Forbud mod blandet bolig og erhverv i erhvervsområderI erhvervsområder må der generelt ikke opføres eller indrettes boliger. Undtagelsesvis kan det dog tillades, såfremtdet kan dokumenteres, at der er en nødvendig og aktuel sammenhæng mellem virksomhedens drift og beboelse påvirksomheden.1.4.4 VVM­pligtige virksomhederVed eventuel placering af forurenende virksomheder eller enkeltanlæg er det væsentligt, at der ved lokalisering afdisse samt ved ændring af arealanvendelsen sikres fornøden afstand til miljøfølsom arealanvendelse. Det skal konkretdokumenteres, at der sikres en sådan afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder, at der ikke opstårstøj­, lugt og andre forureningsgener, og at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold, sådan at borgernessundhedstilstand ikke forværres. Det skal endvidere dokumenteres, at væsentlige natur­ og miljøinteresser ikkepåvirkes negativt.1.4.5 Særligt energiproducerende og/eller energiforbrugende virksomhederNye særligt energiproducerende virksomheder bør planlægges og lokaliseres sådan, at eventuel overskudsvarme kanudnyttes i selve virksomheden/andre virksomheder og/eller udnyttes i eksisterende eller planlagte varmeforsyningsnet.Retningslinjen er ikke bindende for den enkelte virksomhed, men vil indgå i den kommunale planlægning ogmyndighedsudøvelse, hvor det er relevant. Der skal arbejdes for en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig lokaliseringaf særligt energiproducerende og særligt energiforbrugende virksomheder. Hvis disse virksomheder placeres på detrette sted, vil der kunne sikres en genanvendelse af den producerede varme. Såfremt virksomhederne må antages atpåvirke miljøet væsentligt, vil virksomheden uanset iagttagelse af energibesparende foranstaltninger være underlagtgældende regler om VVM­redegørelse.Definitioner og vejledningByomdannelsesområderByomdannelsesområder kan være større områder, hvor den oprindelige erhvervsmæssige aktivitet er under afvikling,og arealernes størrelse og beliggenhed gør, at de er interessante i forhold til byudvikling og byforbedring. Samtidig vilen byomdannelse kunne reducere behovet for at inddrage nye arealer til byformål og medføre en bedre udnyttelse afbestående og fornyet infrastruktur.Forurenende virksomhederFor uddybning henvises til afsnittet om VVM­pligtige anlæg.Til toppen67 / 297


68 / 297


DetailhandelDetailhandel er en bærende faktor for udvikling af Haderslev Kommune. I Haderslev Kommune er der udlagtområder til detailhandel i centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram samt i lokalbyer og landsbyer.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.I Kommuneplan 2013 videreføres arealudlæggene fra Kommuneplan 2009.Den seneste undersøgelse af detailhandelen i Haderslev Kommune er foretaget i 2008. Detailhandelsundersøgelsenkan ses under afsnittet redegørelse.Afsnittet om detailhandel består mål, retningslinjer og redegørelse.Heraf vejJordstykker (Matrikler)KP13 Perspektivareal detailhandelKP13 Detailhandel ­ BymidterKP13 Detailhandel ­ BydelscentreKP13 Detailhandel ­AflastningsområderKP13 Detailhandel ­ LokalcentreKP13 Detailhandel ­ Pladskrævendevaregrupper10 km69 / 297


Detailhandel: målByrådet ønsker, at Haderslev Kommune er et attraktivt sted at handle for kommunens borgere, gæster, pendlere ogturister.Byrådet ønsker at udvikle bymidterne til oplevelsesrum med respekt for kulturarven og de bygningsmæssige kvaliteter.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byrådet vil koncentrere detailhandelen i bestående butiksområder.Byrådet ønsker at tiltrække nye typer af butikker for at højne attraktiviteten for kunderne.Byrådet ønsker, at handelsbalancen for kommunen forbedres.Byrådet vil fortsat understøtte markedsføring af detailhandelen.Byrådet har som målsætning at følge udviklingen på detailhandelsområdet.Byrådet ønsker at styrke samspillet mellem butikker, organisationer, investorer og kommune for at stå rustet tilfremtidens konkurrence.Byrådet ønsker at styrke tilgængeligheden til centerbyernes detailhandelsbutikker for alle trafikanter.70 / 297


Detailhandel: redegørelseEksisterende planlagte forholdDetailhandelsudviklingenDetailhandelen i Haderslev Kommune er fordelt på bymidterne i Haderslev, Vojens og Gram, 6 bydelscentre iHaderslev og 1 i Starup samt en række lokalcentre og områder til pladskrævende varegrupper. I tilknytning tilområdet til særligt pladskrævende varegrupper i Haderslev Nord ved Sverigesvej indgår endvidere etaflastningsområde. Detailhandelen i kommunen har en relativ central butiksstruktur, hvor hovedparten af butikkerne erlokaliseret i centerbyernes bymidter.I perioden fra 2009 til 2012 er der ikke sket markante ændringer af detailhandelen i kommunen. Det afspejles iKommuneplan 2013 ved at der kun er foretaget en mindre justeringer af arealrammen til detailhandel, og ved at derikke bliver udlagt nye butiksområder. Den analyse af detailhandelen i kommunen som blev udarbejdet i 2008 udgørderfor fortsat grundlaget for vurderingen af detailhandelens udviklingsmuligheder. Analysens væsentligste konklusionerer indarbejdet i målsætningerne for detailhandelen. Detailhandelsanalysen kan ses herDetailhandelsanalyse_2008.PDF (2601 KB).Afgrænsning af bymidter, bydelscentre, aflastningscenter, lokalcentre samt områder til særlig pladskrævendevaregrupper er overført uændret fra Kommuneplan 2009.Handel af især udvalgsvarer via internettet har været støt stigende i de senere år. Denne form for e­handel forventes atstige yderligere og kan på sigt få et omfang, der på markant vis vil kunne påvirke detailhandelsstrukturen ­ også iHaderslev Kommune. Institut for Center Planlægning (ICP) har i 2012 offentliggjort en rapport der omhandler E ­handelens indflydelse på butiksstrukturen i Danmark. Med rapporten er det forsøgt at kvalificere, hvilkekonsekvenser en øget e­handel vil have for omfanget af den fysiske detailhandel.Haderslev Kommune vil i den kommende planperiode udarbejde en ny detailhandelsanalyse og fortsat samarbejdeom nytænkning af attraktive bymidtemijøer og byliv i centerbyerne med henblik på at sikre detailhandelen gunstigevilkår.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidterPlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013Bymidten i HaderslevDetailhandelen i Haderslev bymidte er koncentreret i Storegade, Bispegade, Apotekergade, Gravene og Nørregade.Udbuddet er attraktivt med mange gode butikker og servicefunktioner.Haderslev bymidte har, trods konkurrence fra Kolding, en vis betydning i oplandet. Både indenfor dagligvarer ogudvalgsvarer har bymidten ifølge detailhandelsanalysen en positiv handelsbalance. Bymidten tiltrækker hermed en delkunder fra resten af Haderslev Kommune.En af konklusionerne fra detailhandelsanalysen var, at der i Haderslev bymidte var meget begrænsede muligheder forat etablere detailhandelsbutikker med et tidssvarende butiksareal. Løsningen kunne ikke findes gennem omdannelse afeksisterende bolig­ eller ejendomsområder. Med Kommuneplan 2009 blev bymidten derfor udvidet med områdetnord for Laurids Skaus Gade, øst for Bredgade og op til Clausensvej. I dette område ligger et butikscenter med dertilhørende arealer til parkering. Nord for butikscenteret ligger et cirka 12.900 kvm grundareal, som fremadrettet kanindrettes til udvalgsvarehandel.Bruttoetagearealet for dagligvarebutikker blev i Kommuneplan 2009 opgjort til ca. 20.250 m 2 . Bruttoetagearealet erikke blevet forøget i perioden fra 2009 til udgangen af 2012. Med Kommuneplan 2013 er den samlede ramme fornybyggeri og omdannelse af butiksareal fastholdt på 3.500 m 2 .Bruttoetagearealet for udvalgsvarebutikker blev i Kommuneplan 2009 opgjort til ca. 28.500 m 2 . Bruttoetagearealeter ikke blevet forøget i perioden fra 2009 til udgangen af 2012. Med Kommuneplan 2013 er den samlede ramme fornybyggeri og omdannelse af butiksareal fastholdt på 10.000 m 2 .Områderne kan ses på kort her.Bymidten i VojensDetailhandelen i Vojens bymidte er spredt geografisk over Østergade, Vestergade samt Rådhuscentret. I forhold tilbyens størrelse har Vojens bymidte et relativt stort udbud.Bymidten er det væsentligste udbudspunkt for forbrugerne i Vojens ­ specielt for indkøb af dagligvarer.Bruttoetagearealet for dagligvarer blev i Kommuneplan 2009 opgjort til ca. 8.450 m 2 . Frem til udgangen af 2012 erder etableret to dagligvarebutikker i området 11.10.CE.01, Centerområde Vestergade. Bruttoetagearealet er somfølge heraf blevet forøget med ca. 2.000 m 2 til samlet 10.450 m 2 . Med Kommuneplan 2013 er den samlede rammefor nybyggeri og omdannelse af butiksareal reduceret fra 3.500 m 2 til 2.000 m 2 , hvor den fremtidige ramme alenehenføres til område 11.10.CE.02, Rådhuscentret.71 / 297


Bruttoetagearealet for udvalgsvarebutikker blev i Kommuneplan 2009 opgjort til ca. 5.650 m 2 . Bruttoetagearealet erikke blevet forøget i perioden fra 2009 til udgangen af 2012. Med Kommuneplan 2013 er den samlede ramme fornybyggeri og omdannelse af butiksareal fastholdt på 4.000 m 2 .De nuværende bymidter i Vojens by opretholdes i form af Rådhuscentret og Vestergadecentret. Områderne kan sespå kort her.Der skal gennemføres en samlet planlægning for Rådhuscentrets fremtidige udviklingsmuligheder som fastlæggerhvordan udbygningen af centret kan afrundes, herunder hvordan en tilstrækkelig parkeringskapacitet kan sikres.Et område umiddelbar syd for Rådhuscentret beliggende mellem Billundvej og Over Jerstalvej fastholdes somperspektivareal. Formålet er at sikre en langsigtet mulighed for at styrke detailhandelen i Vojens ved at sikremuligheden for at anvende området til kontor­ og butiksformål. Perspektivarealer kan ikke betragtes som nyudlagtearealer i kommuneplanen.Bymidten i GramDetailhandelen i Gram bymidte er koncentreret omkring de to rundkørsler ved Torvet, Kongevej, starten afØstergade og Slotsvej. På den tidligere rådhusgrund i bymidten kan der etableres detailhandel. Dette vil styrkedetailhandelen i Gram og understøtte udbuddet af butikker i byen. Samtidig er der mulighed for, at flere kunder fra detlokale opland vil komme til at handle i Gram.Detailhandelsanalysen fra 2008 vurderede overordnet, at udbuddet i Gram matcher byens og oplandets størrelse. Detblev også vurderet, at Gram Slot, der i kulturarvsstrategien er udpeget som fyrtårn, ikke kun tiltrækker turister, menogså giver detailhandelen i byen en ekstra dimension.Bruttoetagearealet for dagligvarer blev i Kommuneplan 20009 opgjort til ca. 2.500 m 2 . Bruttoetagearealet er ikkeblevet forøget i perioden fra 2009 til udgangen af 2012. Med kommuneplan 2013 er den samlede ramme fornybyggeri og omdannelse af butiksareal fastholdt på 2.000 m 2 .Bruttoetagearealet for udvalgsvarebutikker blev i Kommuneplan 2009 opgjort til ca. 2.350 m 2 . Bruttoetagearealet erikke blevet forøget i perioden fra 2009 til udgangen af 2012. Med Kommuneplan 2013 er den samlede ramme fornybyggeri og omdannelse af butiksareal fastholdt på 1.000 m 2 .Områderne kan ses på kort her.Bydelscentre i Haderslev og StarupI Haderslev og Starup er der udpeget i alt 7 bydelscentre. Et bydelscenter ved Vilstrupvej i sydlige del af Haderslever i 2012 blevet nedlagt og området har fået tildelt ændret planstatus til blandet bolig­ og erhvervsområde.Baggrunden for denne ændring var en konstatering af, at det hidtidige bydelscenter ved Vilstrupvej over årene varsygnet hen, samt at der i mange år ikke har været grundlag for at drive en dagligvarebutik i den eksisterendebutiksbygning.I bydelscenteret ved Varbergvej blev der i forbindelse med omdannelse af Varbergparken i 2010 etableret nydagligvarebutik med et brottoetageareal på ca. 970 m 2 .Med Kommuneplan 2013 er den maksimale ramme for nybyggeri og omdannelse af butiksareal i de enkeltebydelscentre fastholdt på 200 m2 til dagligvarer og 200 m 2 til udvalgsvarer.Områderne kan ses på kort her.LokalcentreBruttoetagearealet for dagligvarer og udvalgsvarer tilsammen blev i forbindelse med detailhandelsanalysen fra 2008opgjort til ca. 6.800 m 2 .I 2013 blev der fastlagt planmæssige rammer for etablering af et nyt lokalcenter i den sydlige del af Haderslev vedAabenraavej/Erlev Bjerge. Lokalcenteret skal erstatte det tidligere bydelscenter ved Vilstrupvej.Med Kommuneplan 2013 er den maksimale ramme for nybyggeri og omdannelse af butiksareal til dagligvarer ogudvalgsvarer i lokalbyerne fastholdt på i alt 6.670 m 2 og for lokalcentret ved Aabenraavej/Erlev Bjerge fastholdt på ialt 3.000 m 2 .Områderne kan ses på kort her.Områder til særligt pladskrævende varegrupperBruttoetagearealet for særligt pladskrævende varegrupper blev i Kommuneplan 2009 opgjort til ca. 44.500 m 2 .Bruttoetagearealet er ikke blevet forøget i perioden fra 2009 til udgangen af 2012. Med Kommuneplan 2013 er densamlede ramme for udvidelse og omdannelse af butiksareal fastholdt på 65.000 m 2 .72 / 297


Områderne kan ses på kort her.Øvrige områderØvrige områder udpeget til butiksformål opretholdes i Haderslev Kommuneplan 2013.Sammenhæng med detailhandel i nabokommunerIfølge detailhandelsanalysen har Haderslev Kommune samlet betragtet i 2007 haft en negativ handelsbalance på bådedagligvare­ og udvalgsvaresiden. Det vil sige at omsætningen i butikkerne i Haderslev Kommune var lavere endforbruget i kommunen. Med andre ord fik forbrugerne i Haderslev Kommune dækket en del af deres forbrug vedkøb i butikker udenfor kommunen.En af forklaringerne herpå er at Kolding Storcenter og den store koncentration omkring Kolding Storcenter trækkerkunder fra Haderslev Kommune ­ især ved køb af udvalgsvarer.På dagligvaresiden er det især dagligvarebutikkerne syd for grænsen, der tiltrækker mange forbrugere fra Haderslev.Det vurderes, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Haderslev Kommune i høj grad udgøres af kommunensindbyggere samt turister.Det vurderes også, at maksimalt 10 % af omsætningen i dagligvarebutikkerne og omkring 5 % afudvalgsvareomsætningen kommer fra forbrugere bosat udenfor Haderslev Kommune.Hidtidig kommuneplanlægningDer er vedtaget følgende tillæg til Kommuneplan 2009 med relation til detailhandel:9 ­ 2009, Område til centerformål ved Bredgade i Haderslev: Tillægget medfører at der i centerområdet10.10.CE.14 er mulighed for at opføre bebyggelse i 5 etager mod tidligere 3 etager, og forøgerbebyggelsesprocenten fa 60 til 110. Der planlægges tilført funktioner som fx udvalgsvarebutikker, fittness, sundhed ogvelvære, biograf, café/restaurant samt kontor og undervisningsfaciliteter.20 ­ 2009, Centerområde ved Aabenraavej, Erlev Bjerge: Tillægget giver mulighed for at etablere et nyt lokalcenter iden sydlige del af Haderslev. Lokalcenteret skal erstatte et bydelscenter ved Vilstrupvej, og skal forsyne en del afsydbyen med dagligvarer samt evt. udvalgsvarer og serviceydelser.22 ­ 2009, Blandet byområde Sdr. Vilstrup: Tillægget medfører bl.a. at den samlede ramme for bruttoetageareal tilnybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål er blevet ændret fra 400 m 2 til 2.670 m 2 .PlanstrategiDetailhandelen spiller en indirekte om end vigtig rolle i Planstrategi 2011´s vision, mål, temaer og indsatsområder. Iforhold til planstrategiens temaer, der omhandler synlighed, bosætning og levesteder, erhverv og uddannelse samtsammenhæng og tilgængelighed må især følgende fremhæves:Haderslev Kommune vil indtænke synlighed og markedsføring (branding) i alle sammenhænge ­ fx skal der udviklesog fastholdes en fokuseret indsats i forhold til kommunen som attraktiv bosætningskommune og ske en målrettet ogstrategisk markedsføring af enkeltprojekter og arrangementer.En langsigtet strategi for udvikling af centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram skal danne grundlag for en fortsatudvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder.Et særligt indsatsområde er turismens muligheder og udvikling både i forhold til den aktivitetsmæssige og denforretningsmæssige side af turismens tilbud og erhvervsmæssige potentiale.Sammenhæng og tilgængelighed skal understøtte muligheden for at komme hurtigt og sikkert frem til bl.a.arbejdspladser, service og indkøb.Statslige interesserI forhold til planlovens § 11 a, omfatter de statslige mål for detailhandelsstrukturen bl.a.:­at definere byernes rolle i det kommunale bymønster­at styrke eksisterende bymidter­at begrænse transportafstande­at sikre god tilgængelighed for alle trafikarterOpfyldelsen af de statslige interesser i Haderslev Kommuneplan 2013 tager udgangspunkt i bymidteafgrænsninger iHaderslev, Vojens og Gram samt hierarkiet af centerbyer, lokalbyer og øvrige byer.73 / 297


LandsplandirektiverBekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre har status af landsplandirektiv (BEK nr. 1093 af den 11.september 2007). Bekendtgørelsen er anvendt i detailhandelsundersøgelsen 2008 for at undersøge muligheden for atudvide det centrale byområde i Haderslev by efter den statistiske metode. Bekendtgørelsen er ikke anvendt ikommuneplanen, idet der er taget udgangspunkt i bestående afgrænsninger af bymidter og bydelscentre. Det betyderogså, at udvidelsen af bymidten i Haderslev tager udgangspunkt i den bestående bymidteafgrænsning.Til toppen74 / 297


Detailhandel: retningslinjer1.5.1 BymidterDer er udpeget bymidter i centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, hvor der i den kommende planperiode kanetableres nye butikker inden for følgende rammer:StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i bymidter (bruttoetageareal)HaderslevDagligvarerUdvalgsvarerVojensDagligvarerUdvalgsvarerGramDagligvarerUdvalgsvarerI altDagligvarerUdvalgsvarerMaksimal rammefor området3.500 kvm10.000 kvm2.000 kvm4.000 kvm2.000 kvm1.000 kvm7.500 kvm15.000 kvmMaksimalebutiksstørrelser iområdet3.500 kvm2.000 kvm3.500 kvm2.000 kvm3.500 kvm2.000 kvmDer henvises til rammebestemmelserne for de konkrete områder, idet der kan forekomme afvigelser fra de maksimalebutiksstørrelser i dele af bymidterne af hensyn til bygnings­ og bevaringsforhold. Afvigelserne kan alene ske inedadgående retning. Se bymidterne på kort her.Se oversigt med rammer for omdannelse og udvidelse i de enkelte områderNybyggeri og omdannelse.pdf.1.5.2 BydelscentreDer er udpeget bydelscentre i Haderslev by i bydelene Simmerstedvej, Ny Erlevvej, Vilstrupvej, Grønningen,Varbergvej, Hiort Lorenzens Vej, Ladegaardsvej og Starup. Se bydelscentrene på kort her.I bydelscentrene kan der i den kommende planperiode etableres nye butikker inden for følgende rammer:Ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i det enkelte bydelscenter (bruttoetageareal)Maksimal rammefor områdetMaksimalebutiksstørrelser iområdetBydelscentreDagligvarerUdvalgsvarer200 kvm200 kvm1.500 kvm1.500 kvm1.5.3 Særligt pladskrævende varegrupperDer er udpeget områder til særligt pladskrævende varegrupper i følgende bydele og lokalområder:Haderslev Vest, SverigesvejHaderslev Øst, Christian X's VejHaderslev Syd, HirsevejVojens Øst, Østergade,Vojens Vest, SkrydstrupGram Nord, FabriksvejNustrupSommerstedSe områderne til særligt pladskrævende varegrupper på kort her. I områderne til særligt pladskrævende varegrupperkan der i den kommende planperiode etableres nye butikker inden for følgende rammer:Ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i områder til særligt pladskrævende varegrupper (bruttoetageareal)Maksimal rammefor områdetMaksimalebutiksstørrelser i75 / 297


områdetHaderslev Vest, Øst,SydVojens Øst, Vest ogGram NordNustrup ogSommersted30.000 kvm 7.500 kvm30.000 kvm 7.500 kvm5.000 kvm 2.500 kvmDer henvises til de konkrete rammer for områderne, som konkretiserer den samlede ramme og bruttoetageareal forbutikker til særligt pladskrævende varegrupper.Se oversigt med rammer for omdannelse og udvidelse i de enkelte områderNybyggeri og omdannelse.pdf.1.5.4 AflastningsområderDer er udpeget et aflastningsområde beliggende i tilknytning til området til særligt pladskrævende varegrupper iHaderslev Nord, Sverigesvej. Det udpegede aflastningsområde er en videreførelse af et aflastningsområde udpeget ilokalplan 12.53.1­1 fra 2002.Der kan ikke etableres nye aflastningsområder i den kommende planperiode, og der kan inden for bestående rammeretableres udvalgsvarebutikker på maksimalt 2.000 kvm. Se aflastningsområder på kort her.Se oversigt med rammer for omdannelse og udvidelse i de enkelte områderNybyggeri og omdannelse.pdf.1.5.5 LokalcentreDer er i planperioden i alt 6.650 kvm til nybyggeri og omdannelse til detailhandel i lokalbyerne, heraf er rammen forlokalbyen Sdr. Vilstrup på 2.650 kvm.For lokalcentret ved Erlev Bjerge i den sydlige del af Haderslev by er der i planperioden en ramme på 3.000 kvm tilnybyggeri og omdannelse.Den samlede ramme gælder både detailhandels­ og udvalgsvarebutikker. Se lokalcentre på kort her.1.5.6 Øvrige butikstyperDer kan placeres butikker, som er med til at sikre den lokale forsyning, i en række mindre byer ogsommerhusområder. Der henvises til rammebestemmelserne for de konkrete områder. Inden for disse områder kander etableres nye dagligvare­ eller udvalgsvarebutikker på op til 1.000 kvm inden for bestående rammer.Eksisterende lovlige butikker, der er større end den anførte butiksstørrelse, kan opretholdes.Der kan udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomhedsproduktionslokaler. I tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner oglignende, der ligger uden for bymidter og bydelscentre, kan der udlægges arealer til butikker til brug for de kunder,der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion.Definitioner og vejledningVejledningDetailhandel omfatter salg til private. Detailhandel kan deles op i dagligvarehandel og udvalgsvarehandel.Dagligvarer omfatter produkter til den daglige husholdning såsom madvarer, rengørings­ og toiletartikler.Udvalgsvarer omfatter produkter såsom tøj, sko, isenkram, gaveartikler og bøger.Særligt pladskrævende varegrupper omfatter biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer,byggematerialer, grus, sten­ og betonvarer samt møbler (omfatter ikke butikker, som både forhandler møbler ogindretningstilbehør). Bemærk at køkkenbutikker ikke er en særligt pladskrævende varegruppe.Handelsbalance ­ Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Haderslev Kommune i forhold til forbruget ikommunen fås et udtryk for dækningsgraden. Med andre ord, hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen,der svarer til omsætningen i kommunens butikker i et givet år.VejledningAntallet af indbyggere betyder, at der kan udlægges arealer til bydelscentre i Haderslev by.Antal indbyggere i Haderslev by 1. januar 2013Det centrale byområde 3.97676 / 297


Vestbyen 5.711Sydbyen 6.574Østbyen 5.164I alt ekskl. Starup 21.425Starup 2.465I alt inkl. Starup 23.890(Kilde: Befolkningsprognose Haderslev Kommune 2013­2021)Til toppen77 / 297


Offentlig serviceAfsnittet om Offentlig service udpeger områder for beliggenheden af den offentlige service, herunder vilkårene foroffentlige institutioners placering.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Center­ og lokalbyerne rummer de væsentligste offentlige servicefunktioner.Befolkningsudviklingen og fremtidige ændringer i befolkningens alderssammensætning vil stille den offentlige serviceoverfor markante udfordringer. For at optimere de kommunale investeringer i skoler, daginstitutioner, plejecentrem.m. understreges derfor vigtigheden i at sikre et samspil mellem udbygningen af boligområder, sådan at ledigkapacitet i de kommunale servicefunktioner udnyttes bedst muligt.Afsnittet om offentlig service består af mål, retningslinjer og redegørelse.Bosteder til handicappedeAndre skolerKommunal folkeskole10. kl. skoleSpecialskoleDaginstitutionerPlejecenter offentligt ­ antal pladserPlejecenter selvejende ­ antal pladserKP13 Sundhedscenter ­ underovervejelseKP13 Sundhedscenter ­ vedtaget10 km78 / 297


Offentlig service: målByrådet ønsker gennem den offentlige service at medvirke til, at kommunen er en attraktiv bosætningskommune ogherunder at sætte særlig fokus på børn, unge og de ældre (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og levesteder).Indenfor center­ og lokalbyerne og deres lokalområder ønsker Byrådet overordnet at sikre undervisningstilbud ogpasningsmuligheder, særligt for de yngste borgere.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byrådet vil rette fokus på lokalbyerne og i denne sammenhæng specielt understøtte nye samarbejder om denkommunale service (jf. Byrådets fokusområder, fx Sammenhæng og tilgængelighed).Byrådet vil prioritere arbejdet med at videreudvikle en faglig, pædagogisk og bæredygtig institutions­ ogskolestruktur. Den overordnede strategi er, at Haderslev Kommune etablerer og driver daginstitutioner og skoler forbørnenes skyld.Byrådet vil understøtte institutions­ og skolestrukturen på enkeltområder gennem den øvrige planlægning i kommunen.Det kan både ske gennem boligbyggeprogrammet (Byrådets bud på boligbyggeriets omfang og geografiske fordeling)og gennem trafikplanlægningen.Indenfor centerbyerne ønsker Byrådet at sikre et passende antal kommunale plejecentre med ældreboliger i tætplejemiljø. I Haderslev og Vojens skal der opretholdes daghjem og dagcentre (jf. Byrådets fokusområder, fxSammenhæng og tilgængelighed samt Sundhed og bæredygtighed).Etablering og drift af kommunale servicefunktioner skal løbende optimeres i forhold til sundhedsfremme ogbæredygtighed i øvrigt. Byrådet vil arbejde for at der etableres sundhedscentre/sundhedstilbud i centerbyerne.Sundhedscentrene skal medvirke til at sikre kommunens borgere en bedre sundhed gennem én indgang samt at sikreborgerne nem adgang til mange samlede tilbud. Sundhedscentrene skal være for alle borgere fra børn og unge tilældre, og skal opleves som et synligt, tilgængeligt og attraktivt sted at komme (jf. Byrådets fokusområder, fx Sundhedog bæredygtighed).Til toppen79 / 297


Offentlig service: redegørelseEksisterende og planlagte forholdHaderslev Kommunes indbyggerantal forventes ifølge befolkningsprognosen, Haderslev Kommune 2013, at falde fra56.058 personer i 2013 til 55.643 personer i 2021. Det er en nedgang i folketallet på 415 personer, svarende til 0,7% over de kommende 8 år. Dette står i kontrast til udviklingen på landsplan , hvor der i samme periode forventes enstigning i folketallet på cirka 2,8 %.Der forventes samtidig også en markant forskydning i befolkningens aldersfordeling. Antallet af børn op til 16 år vilfalde relativt meget fra 2013 og frem til 2021. For aldersgruppen fra 6­16 år påregnes et fald på knap 6 %, svarendetil 440 børn, og for aldersgruppen fra 17­24 år påregnes et fald på knap 11 %, svarende til 584 unge. Modsatpåregnes for aldersgrupperne 80­89 år og 90+ en tilvækst på 29 % og mere end 35 % frem til 2021, svarende tiltilsammen 754 flere ældre i disse aldersgrupper.Disse forventede forskydninger i befolkningstal og alderssammensætning medfører at den offentlige service iHaderslev Kommune vil komme til at stå overfor betydelige udfordringer i de kommende år.For at optimere de kommunale investeringer i skoler, daginstitutioner, plejecentre m.m. er det derfor vigtigt at sikre etsamspil med udbygningen af boligområder således at ledig kapacitet i de kommunale servicefunktioner udnyttes bedstmuligt.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013DagtilbudsområdetHaderslev Kommunes dagtilbud består af 32 daginstitutioner fra Arnum i vest til Stevelt i øst. Herudover er deromkring 200 dagplejere.Institutionernes størrelse strækker sig fra færre end 27 børn til institutioner med over 100 børn.Der er ligeledes forskelle i sammensætningen af børn. Nogle institutioner er for aldersgruppen 0­6 år(aldersintegrerede), og helt traditionelle børnehaver for børn i alderen 3­6 år.Der er mulighed for at vælge privat børnepasning, efter at der er givet kommunalt tilbud.Udviklingen i antal børn i alle dagtilbud 0 ­ 6 årInstitution Antal børn 2008 Antal børn 2013Kommunale og selvejendedaginstitutioner og dagplejen2.976 2.782Private børnepassere 50 127Privatinstitutioner 19 65Puljebørnehaver 115 115I alt passes 3.160 3.089(Kilde: Haderslev Kommune / Prokap, marts 2013)Placeringen af daginstitutioner i Haderslev Kommune kan ses på kortet her.SkolerneDer er fra den 1. august 2012 10 folkeskoler i Haderslev Kommune, samt 2 specialskoler (Moltrup Skole og Skolenved Stadion) og 5 private skoler (Fole Skole, Haderslev Kristne Friskole, Simmersted Friskole, Haderslev Realskoleog Deutsche Schule Hadersleben)Folkeskolernes elevtal pr. 1. september 2012 varierer mellem 230 og 1120.Der er til alle folkeskoler undtagen 10. i Kløften tilknyttet skolefritidsordninger (SFO) med et samlet børnetal på cirka1635 børn pr. 1. marts 2013. Børnene kommer fra 0.­3. klasse.80 / 297


Fra 1. august 2009 er undervisningen i børnehaveklassen ikke længere frivillig.Skolernes placering kan ses på kortet her.Ældre og handicappedeÆldre og handicapområdet består af:hjemmepleje og sygepleje opdelt i geografiske distrikter, som dækker hele kommunen,træningscentre med faciliteter i Gram, Vojens og Haderslev til genoptræning ogvedligeholdelsestræning,9 plejecentre med 451 plejeboliger med hovedparten koncentreret Gram, Vojens ogHaderslev,352 ældre og handicapvenlige boliger med hovedparten placeret i Gram, Vojens ogHaderslev,dagcentre i Vojens og Haderslev samt aktivitetscentre i Vojens, Haderslev og Gram170 boliger fordelt på boenheder og døgninstitutioner til voksne handicappede ogsindslidende placeret i Vojens og Haderslev,7 beskyttede værksteder fordelt i Gram, Vojens og Haderslev.Byrådet godkender hvert år kvalitetsmålene for indsatsen på hele serviceområdet (ældre, handicappede og sundhed).I 2011 vedtog kommunen en "Strategisk Boligplan, 2010­2015", som danner baggrund for arbejdet med at sikre, atder er det nødvendige antal almene boliger i kommunen.Placering af plejecentre, handicapinstitutioner og bofællesskaber kan ses på kortet her.Hidtidig kommuneplanlægningBeskrivelsen af den overordnede institutionsstruktur for børn­ og ungeområdet samt for ældre­ og handicapområdetfremgår af indledningen til denne redegørelse.Skole og institutionsstrukturen for børn­ og ungeområdet er tilpasset i den mellemliggende planperiode (2009­2013),som følge af Haderslevreformen.Med udgangspunkt i Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2012 gælder følgende visioner for etablering af etsundhedscenter:At sikre borgerne en bedre sundhed gennem én indgangAt sikre at borgerne får nem adgang til mange samlende tilbud.For selve sundhedscentret kan der være tale om følgende:Der skal sikres tilgængelighed til centretAt sikre vidensdeling blandt de forskellige faggrupper og behandlereAt sikre et godt samarbejde mellem husets brugereAt samle og optimere sundheds­ og forebyggelsestiltag for borgerneAt sundhedscentret udnyttes på tværs.Arbejdet med mål og visioner for sundhedscentret er ikke færdiggjort, og skal ske i samarbejde med konkretesamarbejdspartnere.Aktuelt (2013) arbejdes der på etablering af sundhedscentre i Haderslev og Vojens. Deres fysiske lokaliseringfremgår af kortet her.PlanstrategiDen offentlige service er repræsenteret bredt i planstrategi 2011. Med særlig fremhævning i Byrådets vision forHaderslev Kommune indgår offentlig service mere eller mindre direkte i Medborgerskab, Bosætning og Levestedersamt Sundhed og Bæredygtighed. Flere af planstrategiens mål er videreført i Byrådets fokusområder og afspejles imålsætningerne for offentlig service.BørnepolitikByrådet vedtog i 2007 en sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik i Haderslev Kommunebeskriver værdier, mål og hensigter for den kommunale indsats i relation til alle børn, unge fra 0­18 år og deresfamilie. Et særligt fokus for politikken retter sig mod de udsatte børn og unge.I Haderslev Kommune er det vort mål at skabe gode muligheder for aktiviteter, oplevelser, engagement og udviklingfor alle børn og ungeDerfor er det også et mål at gøre dagtilbuddene, skolerne, fritidsordninger og fritidstilbud mere rummelige.81 / 297


Den sammenhængende børnepolitik kan ses her.Den sammenhængende børnepolitik forventes revideret i 2014 i forbindelse med den nye valgperiode.Sundhedspolitik 2012Byrådet vedtog i 2012 sin anden sundhedspolitik. Sundhedspolitikken har bl.a. til formål at skabe synlighed om målog retning på indsatser inden for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse.I forhold til kommunens første sundhedspolitik er der i anden udgave øget fokus på borgernes mentale sundhed.I Haderslev Kommune bygger sundhedsarbejdet på tanken om sundhed på tværs, da sundhedsfremme ogforebyggelse er et fælles anliggende og et fælles ansvar. Sundhedspoltikken er derfor udarbejdet i tæt samarbejdemellem alle kommunens serviceområder. I sundhedspolitikken er der opstillet konkrete målsætninger for de enkelteserviceområders sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.Målet er at gøre det sunde valg til det det lette valg, hvor borgeren i dagligdagen skal sikres gode rammer til at træffeet sundt valg.Haderslev Kommunes sundhedspolitik kan ses her.Regional UdviklingsplanAllerede i titlen "Det gode liv som vækstskaber" for den Regionale Udviklingsplan 2012­2015 antydes forskelligedele af den offentlige service som en væsentlig forudsætning. Med de regionale initiativer for at understøtte og øge deunges uddannelsesniveau, starter den indsats allerede i institutioner og skoler.Det regionale initiativ sundhed som løftestang understøttes også af flere af Haderslev Kommunes tiltag påsundhedsområdet, herunder arbejdet for etablering af sundhedscentre.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013", Miljøministeriet. De statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for offentlig service fremgår afoversigtens kapitel 3.1 Byvæst og arealanvendelse i byzone.Det er bl.a. Miljøministeriets mål, at:Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer, og det er et mål, at planlægningen skaber og bevarer levende ogvarierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv. Det er et mål at sikrede eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder.Det er et mål, at kommunerne gennem deres planlægning etablerer bæredygtige bystrukturer i relation tildetailhandel, trafik, erhvervs­ og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget ogmiljøbelastningen. Det er et mål, at boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål placeres sådan, atbehovet for transport reduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem kommunernes planlægningog investeringer i infrastruktur.Det er et mål, at beslutninger om byvækst foretages på basis af en helhedsvurdering, der bl.a. inkludererhensynet til befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og den regionaleudvikling. Det er ligeledes et mål, at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer, dimensioner, udpegedekulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og anlæg, som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet.Det er et mål, at kommuneplanerne bidrager til en udvikling, der kommer hele Danmark til gode, og sikrerbalance mellem lokale interesser og nationale hensyn. Udviklingen i yderområderne er påvirket af den generellesamfundsmæssige og økonomiske aktivitet, hvor den økonomiske vækst er størst omkring de store byer.Målsætningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosætning, vækst og erhvervsudvikling skalfølges op i kommunernes planlægning ved bl.a. at understøtte mulighederne for begrænset byggeri vedlandsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet.Det er et mål, at kommuneplanerne bidrager til en udvikling, der kommer hele Danmark til gode, og sikrerbalance mellem lokale interesser og nationale hensyn. Udviklingen i yderområderne er påvirket af den generellesamfundsmæssige og økonomiske aktivitet, hvor den økonomiske vækst er størst omkring de store byer.Målsætningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosætning, vækst og erhvervsudvikling skalfølges op i kommunernes planlægning ved bl.a. at understøtte mulighederne for begrænset byggeri vedlandsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet.I henhold til planlovens § 11 a, stk.1, nr. 2 er det et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer forbeliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentligeinstitutioner, byomdannelser m.m.Målene og retningslinjerne for offentlig service i Kommuneplan 2013 er i overensstemmelse med de statslige krav tilkommuneplanlægningen.Til toppen82 / 297


83 / 297


Offentlig service: retningslinjer1.6.1 Større offentlige servicefunktionerStørre offentlige servicefunktioner, som fx Skat og Udbetaling Danmark, der betjener hele kommunen eller et størregeografisk område placeres i Haderslev. Større offentlige servicefunktioner, der betjener hele kommunen eller deleheraf, placeres i centerbyerne, fortrinsvis i Haderslev, med mindre særlige forhold gør sig gældende.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Sundhedscentre som én indgang til bredt udbud af sundhedstilbud placeres i centerbyerne.1.6.2 Skoler og daginstitutionerSkoler og daginstitutioner skal placeres hensigtsmæssig i forhold til boligområder, mulighed for kollektivtrafikbetjening og adgang til grønne områder.Skolernes og daginstitutionernes kapacitet og faciliteter skal løbende tilpasses udviklingen både med hensyn tilbørnetal og boligbyggeprogram.Beliggenheden af skoler og daginstitutioner kan hentes her.1.6.3 Plejecentre, ældreboliger i tæt plejemiljø, daghjem og dagcentrePlejecentre, ældreboliger i tæt plejemiljø, daghjem og dagcentre skal søges placeret så der opretholdes en geografiskspredning i kommunen der muliggør at beboerne kan forblive i lokalsamfundet. Der skal samtidig sikres nærhed oggode adgangsmuligheder til grønne områder og kollektiv trafikbetjening.Plejecentrenes og dagcentrenes kapacitet og faciliteter skal løbende tilpasses udviklingen.Beliggenheden af plejecentre og dagcentre kan hentes her.Definitioner og vejledningDefinitionerSundhedscentre er centre hvor borgere tilbydes nem adgang til et bredt sortiment af sundhedstilbud, blandt andet iform af forskellige faggrupper og behandlere.Plejecentre er sædvanligvis et plejehjem i gammeldags forstand, hvor beboeren har et værelse.Ældreboliger i tæt plejemiljø er en moderne betegnelse for plejecentre, hvor beboerne bor i lejligheder arrangeret somleve og bo miljøer, typisk med 8­12 boliger i hvert leve og bo miljø.Daghjem og dagcentre er et aktivitetscenter, hvor borgere er visiteret til at komme.Aktivitetscentre er det samme som et daghjem og dagcentre, men for alle ældre borgere. Aktivitetscentre ersædvanligvis brugerstyrede.Til toppen84 / 297


Bymæssige fritidsanlægStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Gennem kommuneplanlægningen kan der fastlægges mål og retningslinjer for en vifte af arealer og anlæg tilfritidsformål i bred forstand. Dette afsnit handler om de bymæssige fritidsanlæg, fx parker og grønne områder ibyerne, legepladser og aktivitetsområder i byerne, legepladser og aktivitetsområder, stianlæg, anlæg og bygninger tilfritid og sport m.m. Fritidsanlæg uden for byområderne er behandlet i afsnittet Turisme og friluftsliv, og her er der taleom feriecentre, campingpladser, lystbådehavne, golfbaner, forlystelsesanlæg, regionale friluftsområder, rekreativestier, kolonihaver og nyttehaver m.m.Byrådet anser de bymæssige fritidsanlæg og kvaliteten af disse anlæg som vigtige udgangspunkter for at kunnetiltrække bosætning gennem tilflytning. Et godt og attraktivt levested er sammensat af mange enkeltdele udover selveboligen. Heri indgår de bymæssige fritidsanlæg som et vigtigt element. Gode fritidsanlæg og fritidsmuligheder erpositive i forhold til den enkeltes sundhed og mulighed for at deltage i sociale og kulturelle sammenhænge.Velplacerede og godt udnyttede fritidsanlæg kan også være positive i forhold til bæredygtighed og miljøbelastning.Afsnittet består af mål, retningslinjer og redegørelse.Emnet om Bymæssige fritidsanlæg er ikke vist på kort.Se mere herom under høring.85 / 297


Bymæssige fritidsanlæg: målByrådet ønsker, at befolkningens muligheder for aktiviteter i forbindelse med rekreation, fritidsliv og sportsudøvelsekan foregå på mange forskellige måder og som en naturlig del af et godt levested i de nuværende og de fremtidigebyområder (jf. Byrådets fokusområder, fx Sammenhæng og tilgængelighed, Bosætning og Levesteder samt Sundhedog bæredygtighed).Byrådet ønsker, at udvikling af initiativer fremmer arbejdet med sundhedsfremme, bæredygtighed, miljøforståelse oglivskvalitet i det hele taget.I nuværende og nye byområder skal der sikres og udbygges arealer og anlæg, som kan tilgodese efterspørgslen iforbindelse med det daglige og uplanlagte fritidsliv og det organiserede fritidsliv, fx i forhold til sport og anden form forinteressebetonede aktiviteter (jf. Byrådets fokusområder, fx Erhverv og uddannelse).Byrådet vil arbejde for, at de bymæssige fritidsanlæg placeres og udformes sådan, at de virker indbydende, trygge oglet tilgængelige både i forhold til gang­ og cykeltrafik, kollektiv transport og privatbiler.Byrådet vil i forbindelse med den overordnede prioritering mellem anlæg og aktiviteter lægge vægt på, at der sker enfordeling af anlæg og aktiviteter i de forskellige byer og byområder. Der vil både indgå egentligefordelingsovervejelser og vurdering af omfang af det lokale engagement i prioriteringen.Byrådet ser gerne nye initiativer og samarbejder i forbindelse med etablering af områder og aktiviteter, der kanmarkedsføre kommunen samt understøtte og synliggøre nye og anderledes tilbud og aktiviteter i forbindelse medbymæssige fritidsaktiviteter (jf. Byrådets fokusområder, fx Sammenhæng og tilgængelighed).Til toppenStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.86 / 297


Bymæssige fritidsanlæg: redegørelseEksisterende og planlagte forholdI forhold til de bymæssige fritidsanlæg, så er det især den kommunale Kultur­ og Fritidspolitik, Idrætspolitikken ogSundhedspolitikken som indeholder visioner, mål og retningslinjer for den fremtidige udvikling.Gode fritids­ og aktivitetsmuligheder er en vigtig del af velfærden og kan være med til, at styrke sundhed oglivskvalitet gennem oplevelser og aktivitet i naturen, i landskabet eller kulturmiljøet. Udviklingen af rekreative tilbud ogaktiviteter kan medvirke til at skabe gode rammer for bosætning og erhvervsudvikling, og Byrådet ønsker, at der i dekommende år sker en styrkelse af turismen, herunder især helårsturismen, som på mange måder kan drage fordel afgode og velbeliggende bymæssige fritidsområder.I tilknytning til et nyt boligområde i den vestlige udkant af Hammelev udlægges et areal i landzone til rekreative formål.Arealet udgøres af en smeltevandskløft uden landbrugsmæssig værdi, men har stor rekreativ, natur­ oglandskabsmæssig værdi. Arealet skal drives ekstensivt og friholdes for byggeri og anlæg udover eventuel placering afregnvandsbassin i forbindelse med overfladevandsafledning fra det nye boligområde.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegional UdviklingsPlanStatslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013Hidtidig kommuneplanlægningDet er karakteristisk for området, at det i kommuneplanlægningen går fra langt overvejende at omfatte deidrætsmæssige og mere organiserede fritidsinteresser, til også i de seneste år at omfatte det organiserede såvel somdet uorganiserede fritidsliv, der knytter sig til kultur­ og fritidslivet i bred forstand. De kommunale planer oginvesteringer kan skabe rum og rammer, men virkeliggørelsen og udviklingen bygger i høj grad på lokale initiativer,engagement og ikke mindst opbakningen.Der er i de senere år planlagt og gennemført en lang række aktiviteter og anlæg i forbindelse med de bymæssigefritidsanlæg. Her skal blot nævnes Haderslev Idrætscenter, Isarenaen i Vojens og senest er SkateCity på Kulturøen iHaderslev ved at blive realiseret, sideløbende med at siloen renoveres og indrettes til klatrevæg.PlanstrategiMed planstrategien har Byrådet tydeliggjort at faciliteter og aktiviter i forbindelse med fritids­, idræts­ og kulturliv ervæsentlige elementer i Haderslev Kommune som bosætningskommune. Dette gælder såvel i forhold til at sikrelivskvalitet for eksisterende beboere som at tiltrække nye beboere. En væsentlig faktor i den sammenhæng ersynlighed og formidling af tilbud, aktiviteter og faciliteter.Bymæssige fritidsanlæg kan også indgå som virkemiddel til at understøtte Byrådets mål om at sikre sociale ogkulturelle samlingssteder for alle aldre, men også på tværs af aldre, herunder med afsæt i det aktive medborgerskabsmedvirke til udvikle og levendegøre aktiviteter. Steder for de unge har et særligt fokus.Anden kommunal planlægningDe kommunale politikker Idrætspolitik 2009­2016, Kultur­ og Fritidspolitik og Sundhedspolitikken understøtterhinanden i mange forskellige henseender, eksempelvis gennem beskrivelsen af behovet for gode og varierede stiforløbog pladser til forskellige former for aktivitet og oplevelser.I Idrætspolitikken, vedtaget af Byrådet i 2009, er der blandt andet lagt op til, at der skal tilvejebringes fysiskerammer, som understøtter udviklingen og animerer borgerne til at dyrke motion. Det foreslås, at rammerne skal værefremtrædende i bybilledet og de skal fremstå indbydende for borgernes impulsive brug. Flere af de konkret foreslåedefaciliteter enten er etableret eller er undervejs, herunder fitnesspladser/træningsredskaber og SkateCity.Haderslev Kommunes Kultur­ og Fritidspolitik vægter lokale samlingssteder højt i såvel bymønsterbyer som ilandsbyer. Sikring og udvikling via det aktive medborgerskab er forudsætningen og grundlaget herfor. Der er desudenfokus på kulturarven i form af anlæg, bygninger og formidling, hvorunder etableringen af Kulturøen på HaderslevHavn skal ses som et konkret og godt eksempel på kulturarvens potentiale og udvikling.Regional UdviklingsplanDen Regionale Udviklingsplan 2012­2015 peger på uddannelse og kvalificeret arbejdskraft som væsentligeforudsætninger for områdets konkurrenceevne i forhold til at fastholde og tiltrække virksomheder, og dermedarbejdspladser. Ud over at egentlige uddannelsesindsatser understreges det også, at kultur og oplevelser spiller enafgørende rolle i forhold til hvor attraktivt et område er. Med "Kultur, natur og oplevelser som løftestang" ansporesdermed til at udvikle og synliggøre tilbud og aktiviteter inden for et bredt spektum af kultur­, fritids­ og friluftslivet.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013I de statslige udmeldinger til den kommunale planlægning lægges der op til, at der skal arbejdes på at integrerefriluftslivet i den samlede fysiske planlægning og herunder sikre god sammenhæng og forbindelser af alle slags mellemde forskellige områder. Den samlede fysiske planlægning skal dermed være med til at forbedre velfærd, sundhed og87 / 297


livskvalitet.Det er vigtigt, at der stadig arbejdes med en klar grænse mellem by og land, og da større fritidsanlæg og områdertypisk lokaliseres her, skal der være fokus på dette område. Det slås fast, at befolkningens adgang til friluftsområderskal fremmes, både i byerne og i de bynære områder, herunder særligt i forhold til bynær skov. Samtidig skal denatur­ og landskabsmæssige værdier sikres.Konkret omtales behovet for kolonihaver/nyttehaver samt andre rekreative områder, som kan indgå i kommunernesplanlægning. Kolonihaver/nyttehaver varetages i Fritidsanlæg, under Turisme og fritluftsliv.Til toppen88 / 297


Bymæssige fritidsanlæg: retningslinjer1.7.1 Bymæssige fritidsanlæg og bymønstretDer skal sikres og udvikles bymæssige fritidsanlæg i forhold til alle bymønsterets byer, afpasset efter behov ogmuligheder. Der skal foretages en prioritering baseret på befolkningsunderlag, økonomi og tilgængelighed.Kommunens engagement er primært i forbindelse med parker og grønne områder, sportspladser og idrætshaller oglignende aktiviteter i forhold til brede interesseformål. Herudover kan der være tale om en særlig indsats på specielleområder eller interesser ­ eksempelvis SkateCity. Multihuse vil kunne indgå i både bymønsterbyer og i landsbyer. Envægtning af de bymæssige fritidstilbud i den østlige del af kommunen svarende til befolkningskoncentrationen vil stillestore krav til infrastruktur, både i form af kollektiv transport og vej­ og stianlæg.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.1.7.2 Bymæssige fritidsanlæg og nye byområderI forbindelse med planlægning for nye byområder skal der sikres mulighed for tilstrækkelige og velbeliggende arealertil bymæssige fritidsanlæg. Sundhed, mulighed for at skabe rammer for sociale og kulturelle oplevelser samtbæredygtighed i forhold til miljø og tilgængelighed skal være i fokus.Der udlægges et nyt rekreativ areal på 4,6 ha i tilknytning til nyt boligområde i Hammelev. Området forbliver ilandzone, skal friholdes for byggeri og anlæg samt drives ekstensivt. Der kan dog etableres anlæg forregnvandsbehandling under respekt for natur­ og landskabsinteresserne i området. Det rekreative areal fremgår afnedenstående kort:Se areal på dynamisk kort her.1.7.3 Bymæssige fritidsanlæg og omdannelse af eksisterende byområder, byomdannelse, byfornyelse og lignendeVed byomdannelse, byfornyelse, planlægning og anden form for omfattende ændringer af bestående byområder skalrammer og muligheder for bymæssige fritidsanlæg indgå og vurderes.1.7.4 Kulturøen ­ Haderslev HavnI den fortsatte planlægning for Haderslev Havn skal Kulturøen indgå som et kulturelt center for arbejdet med ogformidlingen af flere genrer inden for kultur­ og fritidslivet samt undervisning.Kulturøen er afgrænset ved rammeområde 10.10.OF.0289 / 297


Se område på dynamisk kort her.Definitioner og vejledningBymæssige fritidsanlæg er parker og grønne områder, legepladser og aktivitetsområder, stianlæg, anlæg og bygningertil fritid og sport m.m. i byerne.Til toppen90 / 297


Trafik og transportMed veje omfatter kommuneplanen det kommunale vejnet, planlagte veje/vejforlægninger, trafikale forhold vedbyudvikling samt sammenhæng mellem trafik og landskabelige interesser.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Stier består af gang­ og cykelstier i såvel byområder som det åbne land. Et sammenhængende og sikkert stinet er engrundforudsætning for at flest mulige børn og voksne bruger denne motionerende transportmulighed i det daglige.Kommuneplanen indeholder indsatser med henblik på at at forbedre trafiksikkerhed samt retningslinjer fortrafiksikkerhedsrevision af nye vejanlæg.I Haderslev Kommune er kollektiv trafik sammensat af lokale og regionale busruter, bybusser, kørselsordningenFlextur, regionale togforbindelser og en lokal færgeforbindelse.Med jernbaner, havne og flyvepladser fastlægger kommuneplanen retningslinjer for jernbanenettet, færgehavnen iAarøsund og på Aarø, Flyvestation Skrydstrup og Haderslev Flyveplads.Til toppen91 / 297


VejeKommuneplanen fastlægger retningslinjer for det kommunale vejnet, planlagte veje/vejforlægninger, trafikale forholdved byudvikling samt trafik og landskabelige interesser.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Afsnittet om veje består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Trafikvej, gennemfart landKP13 Trafikvej, fordeling landKP13 Lokalvej, primær landKP13 Lokalvej, sekundæg landKP13 StatsvejKP13 Vejklasse 1KP13 Vejklasse 2KP13 Vejklasse 3KP13 Vejklasse 410 km92 / 297


Veje: målByrådet ønsker en fremsynet vejplanlægning i et aktivt samspil med den øvrige areal­ og lokaliseringsplanlægning forat optimere udnyttelsen af bestående veje, investeringer og anlæg af nye veje.Byrådet ønsker at sikre et tidssvarende vejnet, der kan afvikle trafikken både effektivt og sikkert, og uden størregener for miljøet. Byrådet ønsker herunder gode overordnede vejforbindelser internt i kommunen og på tværs afkommunegrænser.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byrådet ønsker, at vejnettet vedligeholdes på et niveau, der svarer til vejenes normale anvendelse og trafikbelastning,og således, at den værdi vejnettet repræsenterer ikke forringes.Det er endvidere Byrådets ønske, at der sikres gode bymiljøer med god tilgængelighed og fortsat trafikfredeliggørelseaf bymidter med gågader, og at veje i nye boligområder udlægges som private fællesveje.93 / 297


Veje: redegørelseEksisterende vejnetVejnettet består af offentlige veje, private fællesveje og private vejeDet offentlige vejnet er opdelt i kommunevej og statsveje. Det er Haderslev Kommunes og statens ansvar at detoffentlige vejnet har en standard og kapacitet, der imødekommer borgernes, erhvervslivets og turisters behov fortransport og fremkommelighed.Det kommunale vejnet udgør ca. 1500 km vej. Haderslev Kommune har ansvaret for udbygning og vedligeholdelse afdette vejnet. Staten har ansvaret for ca 63 km statsveje. Øvrige veje er private fællesveje eller private veje.Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for vejnettet, planlagte veje/vejforlægninger, trafikale forhold vedbyudvikling samt trafik og landskabelige interesser. Retningslinjerne beskriver bl.a. en opdeling af vejnettet i vejklasserog en oplistning af hvilke nye veje/vejforlægninger der planlægges udført, herunder udbygningen af vejstrækningenVojens­Haderslev.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­2009PlanlovenByudvikling i ØstjyllandRegional UdviklingsPlanMulige vejanlægPå de strækninger, hvor der er eller på sigt kan blive problemer med at sikre en passende fremkommelighed,undersøges mulighederne for at udbygge vejnettet eller anlægge helt nye veje til aflastning for eksisterende veje.De mulige vejanlæg er vist på kort, der kan ses her.Landevej 323, Haderslev ­ GabølDer foreligger et skitseforslag for strækningen mellem Harkærgård og Vojens:Den planlagte udbygning og forlægning kan opdeles i følgende delstrækninger:​ 2­sporet landevej fra vest og indtil hankeanlægget ved Østergade i Vojens.​ 4­sporet landevej mellem hankeanlægget ved Østergade og indtil den eksisterende rundkørsel ved de vestligemotorvejsramper.​ 4­sporet landevej over motorvejen og inklusive rundkørsel og lysregulering ved motorvejsramperne.​ 4­sporet landevej fra rundkørslen ved de østlige motorvejsramper til et tilslutningsanlæg ved Harkærgård vest forHaderslev by.Gennem de senere år har trafikanterne oplevet tiltagende trafikproblemer på vejstrækningen imellem Vojens ogHaderslev. Problemerne opstår først og fremmest i forbindelse med den daglige trafik imellem boliger ogarbejdspladser. Det betyder tæt trafik, til tider i form af køkørsel, der danner barriere for såvel krydsende somindsvingende trafik fra sideveje. Disse ulemper mærkes især ved byerne. Med tæt trafik stiger risikoen for trafikuheld.Risikoen er størst i mange store og mindre kryds.Vejdirektoratet har i 2011 optimeret strækningen fra Vojens til den østlige motorvejstilslutning med rumleriller, nyafstribning, autoværn, stibelysning samt ombygning af krydset ved Hammelev Bygade. Vejdirektoratet har ikkekendte aktuelle planer om udbygning af den strækning, som de har ansvaret for.Strækningen mellem motorvejen og Haderslev by baserer sig stadig på det tidligere skitseforslag med ny vejføring vedsygehuset.Nordvestlig omfartsvejTidligere har Haderslev Kommune arbejdet med byudvikling mod nordvest, og derfor arbejdet med en nordvestligomfartsvej til vejbetjening af dette område. Omfartsvejen forudsættes at forløbe fra Ribe Landevej nord og nordvestom Haderslev by til forbindelse med Omkørselsvejen ved Christian X´s Vej. Der er udarbejdet en undersøgelse afhvilken effekt omfartsvejen forventes at kunne få for trafikken på den inderste del af Ribe Landevej. Analysen ergennemført i forbindelse med skitseforslaget for udbygning af strækningen Haderslev ­ Vojens. Undersøgelsen viser atca. 25 % af trafikken vil kunne flyttes over på denne nye vej. Det svarer nogenlunde til den forventede trafikvæksten ianalyseperioden.Byudviklingen omkring Haderslev by bygger på den hidtidige planlægning i området og med stor vægt påfærdiggørelse af allerede udlagte eller påbegyndte områder. Det medfører, at Kommuneplan 2013 kun inddragernyudlæg til byformål i mindre omfang i byens nordvestlige del.Det forventes, at der gennemføres en "Helhedsplan for Haderslev Vest" ­ se mere i afsnittet Byudvikling. I denforbindelse vil det blive aktuelt at forholde sig til planlægning af en nordvestlig omfartsvej. Vejens linjeføring er vistsom en mulig vej på kommuneplanens kortbilag, der kan ses her.Sydøstlig omfartsvejEn trafikanalyse, der er udført i efteråret 2008, har vist, at der ikke på nuværende tidspunkt er basis for anlæg af en94 / 297


omfartsvej sydøst om Haderslev og Starup. Det kan eventuelt være en fordel at anlægge omfartsvejen på strækningenfra Aabenraavej til Vilstrupvej og fra Lundingvej til Starup Skolevej. Herved kan trafikken forbi de 2 skolerHjortebroskolen og Starup Skole reduceres væsentligt. De to vejstrækninger er vist som mulige vejanlæg påkommuneplanens kortbilag, der kan ses her.Haderslev bymidteKommunen har i den forløbne planperiode arbejdet med et forslag til trafikplan for Haderslev by, som tagerudgangspunkt i en fredeliggørelse af Nørregade ved at fjerne parkering og gennemkørende trafik i Nørregade og vedGravene. En ændring af parkerings­ og trafikmønstret har imidlertid betydning for detailhandlen ikke mindst iNørregade. Da der ikke er vedtaget ændringer, er trafikplanen fra 2004 som udgangspunkt stadig gældende.ModulvogntogLysbjergvej ved Hammelev er godkendt til at modtage modulvogntog.Der er igangsat ombygninger på ved motorvejsramperne på Moltrupvej så der kan modtages modulvogntog vedBestseller. Der er desuden en planlægning i gang så kørsel med modulvogntog til Sverigesvej fremover bliver mulig.HærvejsmotorvejenVejdirektoratet er i gang med at undersøge forskellige korridorer for en midtjysk motorvej (Hærvejsmotorvejen), derkan aflaste E45. Der skal i 2013 laves overordnede undersøgelser ift. linjeføringer og miljømæssige forhold. Samtidigarbejder Vejdirektoratet på de trafikale analyser af en ny midtjysk motorvej.MoltrupvejDer er i 2012 igangsat analyser af hvordan Moltrupvej kan opå bedre trafiksikkerhed. Strækningen fra Haderslev tilrundkørslen på den anden side af motorvejen er meget uheldsbelastet og det er derfor nødvendigt at foretageændringer på strækningen for nedbringe antallet af uheld. Det vurderes hvilke tiltag der skal udføres i planperioden.Rundkørsel ved Omkørselsvejen og Chr. X's vejI planperioden forventes Omkørselsvejens tilslutning til Chr. X's vej ombygget til en rundkørsel.Hidtidig kommuneplanlægningDen hidtidige planlægning for det overordnede vejnet i de hidtil gældende kommuneplaner er i hovedtræk videreført iKommuneplan 2013.PlanstrategiI henhold til planstrategien skal Infrastrukturen vedligeholdes og udbygges med det formål at sikre byrådetsoverordnede vision om, at kommunen skal fremstå som en sammenhængende enhed.Kommuneplanens mål og retningslinjer understøtter planstrategien.Sammenhæng med nabokommunerDer er på vejområdet ingen aktuelle planer, som berører nabokommunerne.Regional UdviklingsplanI henhold til den regionale udviklingsplan 2012 ­ 2015, Det Gode Liv som vækstskaber, er der i Syddanmarkenighed om at sætte særlig fokus på tre større infrastrukturprojekter i de kommende år, hvoraf to vedrører destatslige veje: En Parallelforbindelse ved Lillebælt, som trafikalt er mere effektiv og økonomisk fordelagtig endalternativerne samt en midtjysk motorvej til grænsen, der skal aflaste E45 og skabe bedre forbindelser til BillundLufthavn samt koble Syddanmark, Midt­ og Nordjylland bedre sammen.Statslige interesserDe statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013. De statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for kommunale veje fremgår af oversigtens kapitel5.5 trafikanlæg og andre tekniske anlæg.Det er et mål, at kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske aftale om en grøn transport politikfra januar 2009.Det er bl.a. Miljøministeriets mål, at:Transportens CO 2 ­udledning skal nedVejkapaciteten skal udbygges, der hvor behovet er størst, dvs. der hvor der i dag er de største95 / 297


trængselsproblemer, men også, hvor man kan se, at den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs­ ogsamfundsudviklingen vil kræve en udbygning af infrastrukturen.Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig naturStøj og luftforurening i byerne skal ned.De væsentligste krav til den kommunale planlægning er:I henhold til planlovens § 11 a, stk.1 nr. 4 er det et krav at kommuneplanen indeholder retningslinjer forbeliggenheden af trafikanlæg.I henhold til planlovens §11a stk 1 nr. 4 og LBEK nr. 893 af 09/09/09 om offentlige veje §§27­29 at det skalklarlægges gennem kommuneplanlægningen, såfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes, enten atkunne få konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlæg, eller at detvurderes, at kommuneplanen kan få trafikale konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænsen.I henhold til planlovens § 11, stk. 3 skal arealreservationer medtegnes på kommunens kortbilag.I henhold til planlovens § 11a, stk. 1, nr 4 og bemærkninger til L571 skal den overordnede infrastruktur ogarealreservationer efter konkrete projekterings­ og anlægslove indgå som retningslinjer i kommuneplanen.Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde­ ogøvelsesterræner. Det skal ske ved at sikre, at nye veje ikke gennemskærer områderne og ved at sikre mulighedfor trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme.I henhold til planlovens § 11a, stk. 1, nr. 8 skal udlæg af arealer til byzone og sommerhusområder tage hensyntil de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter, herunder planlagte udvidelser af områder til støjendeaktiviteter.I henhold til LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, §§ 61 ­ 66 skal kommunerne respektereindflyvningspladser og servitutbelagte områder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlæg.Kommuneplanens mål og retningslinjer for veje er i overensstemmelse med de statslige krav tilkommuneplanlægningen.Til toppen96 / 297


Veje: retningslinjer2.1.1 VejnettetDet kommunale vejnet er opdelt i 5 vejklasser:Åbent Land By områdeTrafikvejeKlasse 1 Gennemfartsveje Primære trafikvejeKlasse 2 Fordelingsveje Sekunddære TrafikvejeLokalvejeKlasse 3 Primære Lokalveje Primære LokalvejeKlasse 4 Sekundære Lokalveje Sekundære LokalvejeKlasse 5 Tertiære Lokalveje Tertiære LokalvejeStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Vejnettet samt statsveje i kommunen er vist på kort her.2.1.2 Trafikale forhold ved byudviklingNye byområder skal sikres god trafikal sammenhæng med den eksisterende by. Dette skal så vidt muligt ske ad detlokale vej­ og stinet.Hvor byer afgrænses af omfartsveje eller andre overordnede veje, bør arealudlæg til byformål som hovedregel ske påden bynære side af det overordnede vejnet.Ved udlæg af nye erhvervsområder vil det i visse tilfælde være hensigtsmæssig at tillade direkte adgang til detoverordnede vejnet, hvis der kan sikres separat stiadgang til eksisterende byområder.Veje i boligområder samt veje, der kun betjener få ejendomme eller lille trafikal betydning skal primært være privatefællesveje.Ved planlægning af nye veje skal bestemmelserne i afsnittet Forebyggelse af miljøkonflikter respekteres.2.1.3 Nye veje i det åbne landNye veje i det åbne land skal anlægges under hensyntagen til de landskabelige og naturmæssige interesser.Ved planlægning af nye veje skal bestemmelserne i afsnittet Forebyggelse af miljøkonflikter respekteres i forhold tileksisterende miljøfølsomme arealanvendelser.Definitioner og vejledningVejklasserKlasse 1Klasse 2Klasse 3Klasse 4Klasse 5Omfatter typisk de mere overordnede trafikveje, derbetjener store trafikmængder og/eller meget tung trafik.Omfatter typisk trafikveje, der ikke betjener storetrafikmængder og/eller meget tung trafik.Omfatter typisk de mere overordnede lokalveje, derbetjener store trafikmængder og/eller meget tung trafik.Omfatter typisk lokalveje, der ikke betjener storetrafikmængder og/eller meget tung trafik.Omfatter typisk lukkede veje, vænger mv.Nye veje i det åbne landUdbygning af vejnettet bør ske ud fra en målsætningsplan med indbyggede krav til vejenes geometri ogfremkommelighed. Udbygningen bør koordineres med nabokommuner og staten, så der skabes en sammenhængendeoverordnet transportstruktur.Til toppen97 / 297


StierKommunens stinet består af gang­ og cykelstier i såvel byområder som det åbne land. Et sammenhængende ogsikkert stinet er en grundforudsætning for at flest mulige børn og voksne bruger denne motionerendetransportmulighed i det daglige.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Kommuneplanen fastlægger i dette afsnit retningslinjer for gang­ og cykelstier.Retningslinjer for vandre­ og cykelruter samt veje og stier til rekreativ færdsel er fastlagt i afsnittet Friluftsliv ognaturoplevelser.Afsnittet om stier består af mål, retningslinjer og redegørelse.Emneafsnittet om Stier er ikke vist på et geografisk kort.98 / 297


Stier: målByrådet ønsker at øge antallet af borgere, der vælger at blive selvtransporterende, enten som cyklist eller somfodgænger, ved at indrette veje og stiforbindelser således, at det bliver trygt og attraktivt at vælge den sundetransportform. Et af redskaberne til at opnå dette mål er at sikre et sammenhængende stinet rettet mod skoleveje,boligtrafik, arbejdstrafik og rekreative mål.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byrådets mål er at sikre et tidssvarende vej­ og stinet, der kan afvikle trafikken både effektivt og sikkert.99 / 297


Stier: redegørelseEksisterende og planlagte forholdHaderslev Kommune er ved at udarbejde en cykelstiplan, for hele kommunen, som skal danne grundlag forudbygningen af det eksisterende stinet. Planen søger at opfylde de politiske mål om at skabe et sammenhængendestinet, samt sikre skoleveje og andre vigtige cykelruter. Cykelstiplanen arbejder primært med anlæg af cykelstier langshovedfærdselsårene, men også stier i eget trace og sikring af cykelruter ad mindre veje, indgår som en del af planen.Der er redegjort for vandrestier og cykelruter m.m. i afsnittet Friluftsliv og naturoplevelser.Hidtidig kommuneplanlægningStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningen ­2009Retningslinjerne for stier er stort set uændret i forhold til Kommuneplan 2009.Planstrategi 2011Det fremgår af planstrategien, at der skal gøres en aktiv og bred indsats for at fremme transport til fods og på cykel.Kommuneplanens mål og retningslinjer understøtter planstrategiens vision og mål.Sundhedspolitik 2012I sundhedspolitikken indgår følgende målsætning for trafiksikkerheden: Vi skal indrette veje og stiforbindelser således,at det er trygt og attraktivt at vælge den sunde transportform (fx cykle eller gå).Sundhedspolitikken indeholder desuden følgende målsætninger for en sammenhængende infrastruktur:Sikre god infrastruktur, hvor trafiksikkerhed og fremkommelighed går op i en højere enhed.Det skal være nemt og sikkert at komme rundt i kommunen, uanset om man kører i bus, bil, på cykel eller går.Sundhedspolitikkens målsætninger er indarbejdet i Kommuneplan 2013.Statslige interesserDe statslige interesser i kommuneplanlægningen bygger på principperne i den politiske Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009. I aftalen står der at; "Cyklismen skal fremmes ­ valg af cyklen som transportmiddel er atforetrække, hvor det er en realistisk mulighed."Kommuneplanens mål og retningslinjer for stier er i overensstemmelse med de statslige mål og krav.Regional UdviklingsplanI den regionale udviklingsplan 2012­2015, Det Gode Liv som vækstskaber, påpeges det at byområder bør indrettes,så det bliver let at bruge cyklen.Til toppen100 / 297


Stier: retningslinjer2.2.1 Gang­ og cykelstierCyklisternes vilkår søges forbedret ved etablering af cykelstier og cykelbaner langs hovedfærdselsårerne.I forbindelse med nye bebyggelser skal der sikres gode stiforbindelser til skole og grønne områder.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Gang­ og cykelstier skal sikre gående og cyklister en høj trafiksikkerhed og god fremkommelighed, og skal bidrage tilat sikre en god trafikal sammenhæng i nye byområder.I den kommende cykelstiplan for Haderslev Kommune, vil sikring af skoleveje indgå som et væsentligt element iudbygningsstrategien for stinettet.101 / 297


TrafiksikkerhedByrådet betragter investeringer i trafiksikkerhed som en investering i sundhed og bæredygtighed for såvel den enkeltesom for samfundet som helhed.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Kommuneplanen indeholder retningslinjer for de indsatsområder, Byrådet vil arbejde med i bestræbelserne på atforbedre trafiksikkerheden, og for trafiksikkerhedsrevision af nye vejanlæg.En trafiksikkerhedsplan for Haderslev Kommune gældende til 2020 forventes vedtaget i 2014.Afsnittet om trafiksikkerhed består af mål, retningslinjer og redegørelse.Emnet om Trafiksikkerhed er ikke indtegnet på geografisk kort.102 / 297


StatusTrafiksikkerhed: målI perioden fra den 3. september til 29. oktoberDet er byrådets mål, at trafiksikkerheden skal forbedres, så der ved udgangen af 2020 kommer 50 % færre til skade 2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samti trafikken i Haderslev Kommune, set i forhold til antallet af personskader i 2010. Det vil sige, at der med udgangen af Miljørapport i offentlig høring.2020 højest er 24 personer, som kommer til skade ved trafikulykker på vejene. For kommunens veje er målet højstSe mere herom under høring.16 personskader i 2020.Målet er uafhængigt af trafikudviklingen og andre faktorer, som kunne påvirke antallet af færdselsulykker. Hvert årskal den forholdsvise reduktion være opnået. Målet er i overensstemmelse med Færdselssikkerhedskommissionenhandlingsplan fra 2013.103 / 297


Trafiksikkerhed: redegørelseEksisterende og planlagte forhold40 personer kom til skade i trafikken i Haderslev Kommune i 2012. Det var det næstlaveste antal tilskadekomne iperioden 2000­2012. Dermed blev det overordnede mål i den hidtidige trafiksikkerhedsplan indfriet.I 2013 påbegyndes udarbejdelsen af en ny trafiksikkerhedsplan for Haderslev Kommune med en målsætninggældende til og med 2020. Planen vil indeholder mål og strategier for indsatsområder målrettet uheldsbilledet ikommmunen.Hvert år udarbejdes en sortpletudpegning på baggrund af uheld sket i de foregående 5 år.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegionplan 2005­2016Statslige interesser i kommuneplanlægningenDer vil i de kommende år være særlig forkus på at sikre veje, der benyttes som skolerurter. Haderslev reformen påskoleområdet har gjort, at der er sket en ændring af, hvilke veje, der fungerer som skoleveje.I den forbindelse udarbejdes der i 2013 en oversigt over anbefalede skoleruter i Gram, Vojens og Haderslev.Oversigten skal bl.a. bidrage til at systematisere investering i forbedringer på skolevejene. Oversigten over anbefaledeskoleruter til den enkelte skole kan derudover indgå som et væsentligt element i skolernes trafikpolitik.Trafiksikkerhedsgruppen vil fortsætte kampagneindsatsen. I de kommende år vil der bl.a. være fokus påuopmærksomhed, sprit, manglende selebrug og unge trafikanter.Hidtidig kommuneplanlægningI den hidtidige kommuneplanlægning indgik retningslinjer for trafiksikkerhed og trafiksikkerhedsrevision. Målet frem til2020 for reduktion i antallet af personskader i trafikken og retningslinjer for brug af tilgængelighedsrevision er nye iforhold til den hidtidige planlægning.PlanstrategiDet fremgår af planstrategien, at planlægningen for trafiksikkerhed skal medvirke aktivt og positivt tilsundhedsfremme. Der er i Planstrategien særlig fokus på bløde trafikanter.Kommuneplanens mål og retningslinjer understøtter planstrategien.Sundhedspolitik 2012Byrådet har i 2012 vedtaget en sundhedspolitik for 2012 ­ 2015 som er Byrådets samlede dokument omsundhedsarbejdet i Haderslev Kommune. Sundhedspolitikken har bl.a. til formål at skabe synlighed om mål ogindsats.Det anføres i sundhedspolitikken, at trafiksikkerheden skal prioriteres i Haderslev Kommune. Investeringer itrafiksikkerhed er en investering i sundhed for den enkelte og samfundet.I sundhedspolitikken indgår følgende målsætning for trafiksikkerheden:Reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken samt indrette vejene så alle kan færdes trygt ogsikkert.Indrette veje og stiforbindelser således, at det er trygt og attraktivt at vælge den sunde transportform (fx cykleeller gå)Sundhedspolitikkens målsætning er indarbejdet i Kommuneplan 2013.Sundhedspolitik 2013 kan ses her.Statslige interesserMiljøministeriet har ikke stillet særlige krav til planlægningen for trafiksikkerhed i kommuneplanlægningen.Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013 ­ 2020Handlingsplanens vision er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet ividest muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke er én for meget ­ et fælles ansvar.Det fremgår af Vejdirektoratets opgørelser, at det skærpede mål fra 2007 om under 200 dræbte på landsplan vedudgangen af 2012 blev indfriet.I 2012 udarbejdede Kommissionen nye overordnede mål frem mod 2020. Den nye målsætning er en reduktion ibåde dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne med 50 % med udgangspunkt i tallene for 2010.Handlingsplanen indeholder et katalog med 10 fokusområder.104 / 297


Handlingsplanens målsætning er indarbejdet i kommuneplanens mål.Regional UdviklingsplanI henhold til den regionale udviklingsplan 2012 ­ 2015, Det gode Liv som vækstskaber fremgår det under"Infrastruktur og Mobilitet", at tiltag, der forbedrer den eksistende infrastruktur, med mindre ombygninger ogreguleringer, der skaber en mere smidig trafikafvikling og bedre trafiksikkerhed, er et middel til at skabe bedremobilitet.Kommuneplanens mål og retningslinjer understøtter den Regionale Udviklingsplan.Til toppen105 / 297


Trafiksikkerhed: retningslinjer2.3.1 Forbedring af trafiksikkerhedenForbedring af trafiksikkerheden skal ske gennem en forebyggende indsats på de veje, hvor der sker flest uheld.Uheldsbelastede kryds og strækninger, der samtidig fungerer som skoleveje, skal vægtes højt i prioriteringen af denforebyggende indsats.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Herudover skal der gennem kampagner sættes fokus på trafikantadfærd, herunder uopmærksomhed, sprit,manglende selebrug og unge trafikanter.2.3.2 TrafiksikkerhedsrevisionAlle projekter, der vedrører fysiske ændringer på vejnettet, skal trafiksikkerhedsrevideres. Denne revision skalallerede foretages i projekternes planlægningsfase. Alle større projekter skal samtidig gennemgå entilgængelighedsrevision, for at sikre både trafiksikkerhed og tilgængelighed for alle borgere.Endvidere skal trafiksikkerhed og tilgængelighed i højere grad end hidtil inddrages i den fysiske planlægning.Definitioner og vejledningEn trafiksikkerhedsrevision har til formål at gøre nye eller ombyggede veje så trafiksikre som muligt inden deanlægges ­ og inden uheldene sker. Ved en trafiksikkerhedsrevision gennemgås det enkelte projekt medtrafiksikkerhedsbriller.Eventuelle uhensigtsmæssige løsninger afdækkes, og der formuleres forbedringsforslag.En tilgængelighedsrevision er en metode til systematisk at gennemgå vejprojekter og kontrollere, om tilgængelighedentilgodeses.Til toppen106 / 297


Kollektiv trafikI Haderslev Kommune er den kollektive trafik sammensat af lokale og regionale busruter, bybusser, kørselsordningenFlextur, regionale togforbindelser og en lokal færgeforbindelse.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.En stor del af kommunens befolkning bor i landdistrikterne, og her er personbilen en nødvendig forudsætning.Centerbyerne i kommunen har en størrelse, der medfører at cyklen i mange tilfælde vil blive foretrukket frem forbybussen. Den kollektive trafik er derfor i konkurrence med både personbilen og cyklen.De kollektive busruter er i de seneste år ændret en del som følge af vedtagne trafikplaner i Sydtrafik og HaderslevKommune, og som følge af ændringer i kommunens skolestruktur. Samlet set er der opbygget et rutenet der binderHaderslev Kommune bedre sammen.Haderslev kommune indfører fra sommeren 2013 gratis kørsel med den kollektive trafik for skolebørn 0. til 10.klasse.Afsnittet om kollektiv trafik består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Busruter ­ RegionalbusKP13 Busruter ­ LokalbusKP13 Busruter ­ Bybus10 km107 / 297


Kollektiv trafik: målByrådet ønsker, at der i alle lokalområder er mulighed for kollektiv trafikbetjening til centerbyerne Haderslev, Vojensog Gram. En god kollektiv trafikbetjening mellem centerbyerne, herunder koblingen mellem bus og tog, skal sikresammenhængen i kommunen. Den kollektive trafik skal således understøtte kommuneplanens bymønster, herundererhvervslivet, skolestrukturen og placering af uddannelsesinstitutioner.Byrådet ønsker, at der tilstræbes en god sammenhæng mellem de lokale og regionale busruter.Byrådet ønsker, at der skal opretholdes et kørselstilbud, som kan være et supplement eller alternativ til kollektiv trafiki landdistrikterne.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.108 / 297


Kollektiv trafik: redegørelseEksisterende og planlagt kollektiv trafikBusruterDen kollektive bustrafik varetages af trafikselskabet Sydtrafik. I 2013 er der 9 regionale busruter, som fastlægges ogbetales af Region Syddanmark, samt 21 lokale busruter og 5 bybusruter, som fastlægges og betales af HaderslevKommune.Busruterne er vist på kortbilaget, der kan ses her.De regionale og kommunale ruter danner tilsammen et rutenet, der binder centerbyer og lokalbyer sammen internt ikommunen, og ud af kommunen. De regionale busruter udgør grundstammen i busforsyningen, og er tilrettelagt efterfjerntrafikkens rejsemål og sammenhæng med togtrafik. De kommunale ruter supplerer denne kørsel medbusforsyning af lokalbyerne og transport af skoleelever.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegionplan 2005­2016Statslige interesser i kommuneplanlægningenBusruterne planlægges på baggrund af Sydtrafiks trafikplan 2009 og Haderslev Kommunes Trafikplan, september2011. Med implementeringen af trafikplanerne, som blev igangsat i 2012 er der skabt et kollektive rutenet der binderkommunen bedre sammen. Forbindelserne mellem centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram er styrket betydeligt, ogforbindelserne mellem centerbyerne og lokalbyerne er forbedret på en del ruter. Ændringer i skolestrukturen, ogindførelsen af ungeuniverser har betydet passagergrundlag for en række ekstra afgange mellem centerbyer oglokalbyer, som har bidraget til en samlet forbedret forsyning.Den kollektive trafikbetjening har forskellige vilkår i kommunen. Der er bybusser i centerbyerne Haderslev ogVojens, hvor der er et tilpas stort kundegrundlag for busdriften. En stor del af kommunens befolkning er imidlertidbosat i landdistrikterne og bor for spredt i forhold til at sikre en optimal kollektiv trafikbetjening. Et af grundvilkårenefor bosætning i landdistrikterne i dag er, at den enkelte husstand råder over en til to biler. Det medfører, at det er børnog ældre, der er de primære brugere af kollektiv trafik i landdistrikterne ­ og det manglende kundegrundlag ilanddistrikterne bidrager yderligere til at vanskeliggøre en økonomisk bæredygtig busdrift. I den praktiskeruteplanlægning søges landsbyerne og de tættere befolkede landdistrikter i videst muligt omfang betjent med deeksisterende ruter, oftest skoleruter.Kørselsordningen Flextur er et supplement til busruterne. Flextur tilbyder dør til dør kørsel og er velegnet tillejlighedsvise transportbehov. Flextur er et tilbud om kollektiv trafik også i landdistrikterne.Byrådet har vedtaget at indføre gratis kørsel med den kollektive trafik for skolebørn 0. ­ 10. klasse fra sommeren2013. Ved indførelsen af gratis kørsel forventes et stigende passagertal i busserne. Udover de fordele, der opnås forskoler, skolebørn og forældre, er dette er med til at udnyttet kapaciteten i busserne bedre og skabe grundlag for atopretholde den forbedrede betjening på ruterne.Tog. og færgeforbindelserTog­ og færgeforbindelser er en del af den kollektive trafik.Der er togforbindelser til resten af Danmark og udlandet fra Vojens Station. Stationen er forbundet med de to andrecenterbyer og lokalbyer af regionale og lokale busruter.Der er en færgeforbindelse fra Aarøsund til Aarø, der drives af Haderslev Kommune. Færgehavnen i Aarøsund erforbundet med Haderslev og lokalbyer af lokale busruter.Hidtidig kommuneplanlægningMål og retningslinjer for den kollektive trafik er i vid udstrækning videreført fra den hidtige kommuneplanlægning.I kommuneplan 2009 tilkendegives herudover bl.a. at den kollektive trafik skal have et serviceeftersyn, og deforskellige forsøg, f.eks. Sydtur (som har skiftet navn til Flextur) skal evalueres. Med tilvejebringelsen af SydtrafiksTrafikplan 2009, og Haderslev kommunes trafikplan september 2011 er hele det kollektive busrutesystemgennemgået i kommuneplanperioden.PlanstrategiByrådet tilkendegiver i planstrategi 2011, at der skal ske en opgradering af den kollektive trafik mellem centerbyerne,Gram, Vojens og Haderslev, bl.a. med henblik på at skabe øget tilgængelighed til lokale såvel som regionaleungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Denne opgradering er udført i 2012 som følge afimplementeringen af Sydtrafiks Trafikplan på strækningen.Kommuneplanens mål og retningslinjer understøtter planstrategien.Statslige interesser109 / 297


De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet. De statslige mål og krav, som kan relateres til den kommunale kollektive trafikbetjening,fremgår fortrinsvis af oversigtens kapitel 3.0 Byudvikling og 5.0 Forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg.Den politiske Aftale om grøn transport politik fra januar 2009 indeholder følgende overordnede principper, som kanrelateres til den kollektive trafik:Transportens CO 2 udledning skal ned.Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig,sikker og topmoderne.Det er bl.a. Miljøministeriets mål:den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor denkollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen.at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre en sammenhængende overordnettransportstruktur.at kommuneplanlægningen bidrager til en reduktion i væksten i transportarbejdet under hensyntagen tilmobilitets­ og arbejdsmarkedsforhold, og at det bliver muligt at benytte miljøvenlige transportformer.at der sker en koordinering mellem den kommunale, den mellemkommunale og den statsligetransportplanlægning for at sikre en sammenhængende transportsstruktur.Ved udlæg af nye og ved ændret anvendelse af eksisterende by­ og erhvevsarealer er det et mål at sikre, atbyerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen.at fremtidens byvækst og trafikskabende funktioner placeres, så det tilskynder til brug af den kollektive trafikhvis der er behov for at reducere en stor rummelighed i arealer til byvækst, skal arealer, der er vanskelige atforsyne med kollektiv trafik, revurderes med henblik på, om de bør udtages af rammerne for byvækstI henhold til planlovens § 11 e, stk. 1 nr. 9 skal etablering af nye byområder eller byomdannelse overvejes isammenhæng med mulighederne for at sikre adgang til den kollektive trafik.Kommuneplanens redegørelse for planens forudsætninger skal beskrive kommuneplanens sammenhæng til denstatslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. Muligheden for at betjene fremtidigebyområder og sommerhusområder med kollektiv trafik skal fremgå af redegørelsen. (Planlovens § 11 e, stk.1, nr.9).Kommuneplanens mål og retningslinjer for kollektiv trafik er i overensstemmelse med de statslige krav tilkommuneplanlægningen.Statens trafikplanI henhold til Lov om trafikselskaber (lov nr. 582 af 24.06.2005) skal Trafikstyrelsen mindst hvert fjerde år udarbejdeen trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. I planen redegøresfor statens overvejelser, og statens prioriteringer fremlægges.Trafikstyrelsen har i februar 2013 vedtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012­2027. Trafikplanen giver etoverblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser. Blandt besluttedebaneprojekter med betydning for Haderslev Kommune, er udbygning af strækningen mellem Vamdrup og Vojens (tilibrugtagning 2015) med anlæg af ekstra spor og fornyelse af eksisterende spor. Med udbygningen bliver helestrækningen mellem Fredericia til Tinglev dobbeltsporet.Regional UdviklingsplanI henhold til den regionale udviklingsplan 2012­15, Det Gode Liv som vækstskaber, er der i Syddanmark enighed omat sætte særlig fokus på tre større infrastrukturprojekter i de kommende år, hvoraf et vedrører den statslige del af denkollektive trafik: En styrkelse af Timemodellen for jernbanedriften med ét stop i Trekantsområdet og videreført tilEsbjerg og Grænsen. Timemodellen skal forbinde de fire største danske byer, så hver strækning kan tilbagelægges påen time. Tilsvarende forbindelser ønskes fra Odense og Aarhus til Esbjerg og Flensburg, og videre mod syd tilHamburg og det europæsike højhastighedsnet.Iht. den regionale udviklingsplan er Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark enige om, atJyllandsruten Aalborg­Hamborg vil spille en stadig stigende rolle for udviklingen i Vestdanmark og Nordtyskland.Udpegningen af strækningen Aarhus­Hamborg som en del af EU´s hovedtransportnet skal bruge som løftestang fordenne udvikling.Sydtrafiks trafikplanI henhold til Lov om trafikselskaber (lov nr. 582 af 24.06.2005) skal Trafikselskaberne mindst hver fjerde årudarbejde en trafikplan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der udføres af trafikselskabet.Sydtrafik vedtog den gældende trafikplan i september 2009. Trafikplanen omfatter fortrinsvis kriterier for planlægningaf de regionale busruter. De regionale ruter tilrettelægges sådan at de betjener byer over 5000 indbyggere ogudpegede regionale rejsemål, som f.eks. Billund Lufthavn. Revision af planen er igangsat.Den kommunale trafikplan110 / 297


Haderslev Kommunes trafikplan, september 2011 danner grundlag for planlægningen af den kommunale kørsel, og eret supplement til Sydtrafiks trafikplan. Den kommunale trafikplan bygger videre på strukturen i de regionale busruter,og omhandler fortrinsvis forsyning af kommunens lokalbyer, transport af skoleelever og bybusser.Til toppen111 / 297


Kollektiv trafik: retningslinjer2.4.1 Plan for den kollektive trafikPlanlægning af de kommunale busruter sker med udgangspunkt i vedtagne trafikplaner i Sydtrafik og HaderslevKommune.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Definition og vejledningDen kollektive trafik i kommunen består af togforbindelser samt regionale og lokale busruter. Staten har ansvaret fortogdriften, Region Syddanmark har ansvaret for de regionale busruter og kommunen har ansvaret for de lokalebusruter.Den kollektive bustrafik i kommunen er suppleret med tilbudet Flextur, som er en fleksibel kørselsordning, dertilbyder dør til dør kørsel.Trafikselskabet Sydtrafik varetager planlægningen og koordineringen af de regionale og kommunale busruter ogkørselsordningen Flextur.Sydtrafik skal i henhold til lovgivningen udarbejde en trafikplan hvert 4. år.Til toppen112 / 297


Jernbaner, havne og flyvepladserKommuneplanen fastlægger retningslinjer for jernbanenettet, færgehavnen i Aarøsund og på Aarø, FlyvestationSkrydstrup og Haderslev Flyveplads.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Det skal med kommuneplanen sikres, at der er mulighed for nødvendig udbygning af jernbanenettet, og atmiljøkonflikter forebygges i forbindelse med planlægning af udbygning.Der skal sikres mulighed for at opretholde færgedriften fra færgehavnen i Aarøsund og på Aarø.For Flyvestation Skrydstrup skal der sikres mulighed for, at de sikkerhedsmæssige krav fortsat kan opfyldes.Haderslev Flyveplads ved Skovbølling kan fortsætte og kan fortsat udbygges, hvis det ikke medfører øgetstøjbelastning.Afsnittet om Jernbaner, havne og flyvepladser består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 FærgehavnKP13 Færgehavn ­ udstrækningKP13 Industrihavn ­ udstrækningKP13 JernbaneKP13 Jernbane (plansystem)KP13 Planlagt dobbeltsporKP13 Planlagt dobbeltspor(plansystem)KP13 FlyvepladsKP13 LufthavneKP13 Lufthavne­Flyveplads ­udstrækning10 km113 / 297


Jernbaner, havne og flyvepladser: målByrådet ønsker at støtte udviklingen af anlæg som jernbaner, havne, lufthavne og flyvepladser, så de lever op tilborgernes og erhvervslivets behov for gode og effektive transportmuligheder.Herunder ønsker Byrådet at medvirke til, at behovet for arealer til nødvendige etableringer og udvidelser afinfrastrukturelle anlæg sikres.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.I forbindelse med etableringer og udvidelser ønsker Byrådet, at der tages de nødvendige miljømæssige hensyn,herunder at der sker forebyggelse af støjgener.114 / 297


Jernbaner, havne og flyvepladser: redegørelseEksisterende og planlagte forholdJernbanerJernbanenettet i Haderslev Kommune omfatter en del af længdebanen Flensborg­Kolding samt sidebanerne Vojens­Haderslev og Vojens ­Skrydstrup.I tilknytning til længdebanen er der i kommuneplanen reserveret arealer til anlæg af dobbeltspor på strækningenVojens­Vamdrup.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningenSidebanen Vojens­Haderslev er nu nedlagt, og den har bortset fra lejlighedsvis kørsel med veterantog ikke væretanvendt til jernbanedrift i flere år. Veterantoget foretager primært ture med turister, fortrinsvis i sommerferien,eftrårsferien samt julekørsel i starten af december.Sidebanen Vojens­Skrydstrup har heller ikke været i brug i flere år. Men Haderslev Kommune er forpligtet til atopretholde muligheden for sporbetjening af erhvervsområdet ved Skrydstrup.HavneUd over lystbådehavnene, som omtales i afsnittet Lystbådehavne, er der følgende havneanlæg i Haderslev Kommune:Haderslev havn, som byrådet i 2004 besluttede at nedlægge som trafik­ og erhvervshavn. Havnearealet er nu underomdannelse til et nyt byområde med blandede byfunktioner, bl.a. boliger.Aarøsund havn, som omfatter færgehavn og fiskerihavn. Der er på havnen en virksomhed med sæsonbetonetfiskeforarbejdning.Aarø havn, som omfatter færgehavn og fiskerihavn.Lufthavne og flyvepladserFlyvestation Skrydstrup beflyves først og fremmest af Forsvarets luftfartøjer. Men Vojens Lufthavn har også til husepå flyvestationen. Lufthavnens start­ og landingsfaciliteter er åbne for alle typer af luftfart, men den anvendes i dag kuntil privatfly. Herunder en flyveskole, som har undervisningslokaler i lufthavnsbygningen.Haderslev Flyveplads ved Skovbølling anvendes til almenflyvning.Hidtidig kommuneplanlægningDer er i den hidtidige kommuneplanlægning fastlagt retningslinjer for jernbaner, havne og lufthavne. Retningslinjernefra Kommuneplan 2009 er således overført til Kommuneplan 2013. Der er ikke tilføjet nye retningslinjer.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet 2011 . De statslige mål og krav, som kan relateres til emnet jernbaner, havne, lufthavne ogflyvepladser, fremgår af oversigtens kapitel 5.5 Trafikanlæg og andre tekniske anlæg samt 5.6 Havne og havneanlæg.Det fremgår af oversigten, at det blandt andet er Miljøministeriets mål, at transportens CO2­udledning nedsættes ogat der sikres arealer til infrastrukturanlæg herunder nødvendige støjkonsekvenszoner.I henhold til planlovens § 11. stk. 3 skal arealereservationer til infrastruktur medtegnes på kommuneplanens kortbilag.I henhold til planlovens § 11a, nr.4 er det et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for beliggenheden aftrafikanlæg.I henhold til planlovens § 11e, stk. 1, nr. 3 skal overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkreteprojekterings­ og anlægslove indgå i kommuneplanen.I henhold til planlovens § 11e, stk. 1, nr. 9 skal den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan foroffentligservice indgå i kommuneplanen.For Haderslev Kommune medfører de statslige krav, at der i henhold til anlægsloven om udbygningen afbanestrækningen mellem Vamdrup og Padborg (lov nr. 218 af 28. april 1993) fortsat skal reserveres arealer tiletablering af et dobbeltspor i mellem Vojens og Vamdrup.Målene og retningslinjerne for jernbaner, havne, lufthavne og flyvepladser i Kommuneplan 2013 er ioverensstemmelse med de statslige krav til kommuneplanlægningen.Til toppen115 / 297


116 / 297


Jernbaner, havne og flyvepladser: retningslinjer2.5.1 JernbanerDer skal sikres mulighed for nødvendige udbygninger af jernbanenettet.Tidligere nedlagt trafik på jernbanestrækninger skal kunne genoptages.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.For jernbanedriften, herunder ved planlægning af eventuelle nye jernbanespor, skal der tages de nødvendige hensyn,således at miljøkonflikter i forhold til de tilgrænsende arealanvendelser kan forebygges, jf. afsnittet Forebyggelse afmiljøkonflikter.Arealreservation for etablering af dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens opretholdes2.5.2 HavneFærgehavnene i Aarøsund og på Aarø skal sikres mulighed for de til opretholdelse af færgedriften nødvendigeudvidelser og moderniseringer.Nye havneaktiviteter skal placeres i direkte tilknytning til de eksisterende havne.Retningslinjer for lystbådehavne kan ses i afsnittet Lystbådehavne.2.5.3 Lufthavne og flyvepladserFlyvestation Skrydstrup skal sikres arealmæssig mulighed for, at gældende sikkerhedsmæssige krav kan opfyldes.Haderslev Flyveplads ved Skovbølling kan fortsætte, og den nuværende aktivitet kan udbygges under forudsætningaf, at der ikke sker en øget støjbelastning af omgivelserne.Ved planlægning for arealudvidelser med et større antal starter og landinger eller ændringer i maskintyper, skal dertages de nødvendige hensyn med henblik på at forebygge miljøkonflikter i forhold til tilgrænsende arealanvendelser, jf.afsnittet Forebyggelse af miljøkonflikter.Definitioner og vejledningJernbanerVed lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport, samt udlæg af erhvervsarealer til dette formål,bør der udover hensynet til en hensigtsmæssig vejadgang tages hensyn til den eksisterende jernbanestruktur, herundervurderes om der er mulighed for anlæg af direkte sporforbindelse.HavneTraditionelle havneaktiviteter giver ofte anledning til støj­ og eller lugtgener, der kan være uforenelige medtilgrænsende arealanvendelse som f.eks. til boligformål.Lufthavne, flyvestationer og flyvepladserVed lufthavn forstås områder, hvor en væsentlig del af trafikken består af erhvervsmæssig transport af passagerer ogfragt med store fly.Ved flyvestation forstås områder, der udelukkende eller hovedsagelig beflyves af forsvarets luftfartøjer.Begrebet almenflyveplads anvendes om pladser, hvor trafikken primært består af almenflyvning og specielletrafikkategorier som skoleflyvning med lette fly, faldskærmsflyvning, flyoptræk af svævefly, ultraletflyvning oglignende.Til toppen117 / 297


Tekniske anlæg og forsyningKommuneplanen udpeger områder til opstilling af vindmøller. Hovedparten af kommunens vindmøller er opstillet somenkeltstående vindmøller.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Under højspændings­ og naturgasanlæg varetages arealer til eksisterende luftledninger fra 60 til 400 kV, jordkablerfra 60 til 150 kV, eksisterende naturgastransmissionsledninger og ­anlæg samt regionale naturgasledninger.Master og antennesystemer omfatter eksisterende og nye telemaster og antennesystemer til radiokommunikation og erspecielt aktuelt i forbindelse med opstilling af nye master til mobiltelefoni.Flere af forsvarets anlæg er beliggende i Haderslev Kommune. Det drejer sig om Flyvestation Skrydstrup,Beredskabscenter Sydjylland, Haderslev Kaserne, det militære øvelsesområde ved Haderslev Vesterskov samtskydebanen ved Halk Hoved.Ønsket om etablering af kystbeskyttelsesanlæg opstår, hvor interesser på land er truet af erosion eller oversvømmelsefra havet. Der er tale om tekniske anlæg, der har stor betydning for dynamikken langs kysterne, for offentlighedensadgang og for naturens udfoldelse.Forsyningsvirksomheder omfatter anlæg til spildevandsrensning, affaldsbehandling, vandforsyningsanlæg ogvarmeforsyning samt retningslinjer for håndtering af overskudsjord.I Haderslev Kommuneplan 2013 udpeges områder til lokalisering af fælles biogasanlæg.Til toppen118 / 297


VindmøllerStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Kommuneplanen udlægger områder til opstilling af vindmøller. Hovedparten af kommunens vindmøller er opstillet somenkeltstående vindmøller.Haderslev Kommune vedtog i december 2012 et tilllæg til Kommuneplan 2009, som danner grundlag for indholdet iKommuneplan 2013.Afsnittet om vindmøller består af mål, retningslinjer og redegørelse.Se mere herom under høring.VindmøllerKP13 Vindmølleområder10 km119 / 297


Vindmøller: målDer er regeringens mål, at i 2050 dækkes hele energiforsyningen ­ el, varme, industri og transport ­ i Danmark afvedvarende energi. Det forventes at der skal ske en tredobling af elforbruget over de kommende år.Haderslev Kommune har derfor et mål om, at størstedelen af kommunens samlede elforbrug skal dækkes afvedvarende energi i 2021, samt at vi er gearet til også at kunne være selvforsynende i fremtiden, ved at vise rettidigomhu.For at opnå dette mål er det afgørende at indtænke vindmøller.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Det er også Byrådets mål, at opstilling af vindmøller i Haderslev Kommune sker med vidtgående opmærksomhed påstøjproblematikker og med hensyn til områder med naturværdier, flysikkerhed og trafiksikkerhed.Ved udpegningen af få områder til opstilling af møller i parker, kan de nuværende møller i kommunen over enårrække blive fjernet til fordel for større og mere effektive møller. Det vil således over tid resultere i, at møllerne vilkomme til at stå samlet og på væsentlig færre lokaliteter end i dag.120 / 297


Vindmøller: redegørelseEksisterende vindmøller og vindmølleparkerI Haderslev Kommune var der ultimo 2008 opstillet 65 vindmøller med en samlet produktionskapacitet på cirka 42MW. Der er efterfølgende nedtaget 6 vindmøller på indtil cirka 200 kw.Vindmøllerne i Haderslev Kommune fordeler sig med 8 vindmøller på indtil cirka 200 kW, der hovedsageligt er ældremøller opstillet indtil begyndelsen af 1990­erne. Nyere vindmøller er større møller, 38 vindmøller mellem 600 ­ 900kW og 13 møller mellem 1,0­1,3 MW.Opstilling af vindmøller i parker med 3 eller flere møller er hovedsageligt sket for de nyere og større møller. VedOlufskær og ved Hyrup sydøst for Haderslev by er der opstillet 2 grupper på hver 3 møller, nord for Jegerup er deropstillet en gruppe på 4 møller, syd for Maugstrup er der opstillet en gruppe på 3 møller og sydøst for Gram er deropstillet 2 grupper med henholdsvis 3 og 8 møller.I takt med udviklingen med flere og større vindmøller får flere af de eksisterende møller en alder, hvor de er bådeudtjente og teknologisk forældede.Hvor en ældre vindmølle er udtjent og teknologisk forældet er der ikke med det gældende plangrundlag mulighed forat foretage udskiftning med den nye type vindmølle.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.VindmøllecirkulæretPlanlovenRegionplan 2005­2016Statslige interesser i kommuneplanlægningenHidtidig kommuneplanlægningVed kommuneplantillæg 32 ­ 2009 er antallet af vindmølleområder blevet udvidet med 2 nye områder ved hhv.Nybøl og Krejsel, og området ved Kastrup enge er blevet væsentligt udvidet. Samlet set er der nu mulighed foropstilling af et større antal møller med en væsentlig større effekt.PlanstrategiVindmøller er ikke omtalt direkte i Planstategi 2011.Sammenhæng med nabokommunerDe tre områder (Kastrup enge, Nybøl og Krejsel) vil påvirke nabokommunene­ alene på grund af møllernes højde.Derfor er vindmølleplanen (tillæg 32­2009) afstemt med nabokommunerne, hvilket den efterfølgende konkreteplanlægning også vil blive.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige målsætninger og statslige krav til den kommunale planlægning for vindmøller fremgår af "Oversigt overstatslige interesser i kommuneplanlægningen 2013". Der er redegjort for målsætningerne i vindmølleplanen.Kommunens vindmølleudpegninger bidrager positivt til statens målsætninger.Indeholdt i vindmølleplanens retningslinjer og redegørelse er:Vindmøllecirkulærets krav til placering af vindmøller.Overholdelse af støjgrænserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.Vindmølleprojekter skal sendes til Trafikstyrelsen mht. lufttrafikkens sikkerhed.Det indgår i de statslige mål, at elektricitet fra vindmøller i fremtiden forventes at udgøre en væsentlig del afelforsyningen i Danmark af hensyn til både miljø og forsyningssikkerhed. Samtidig fremgår det dog, at områder medsærlige naturbeskyttelses­ og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes vedudpegning af vindmølleområder, og at der som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen.De statslige krav til den kommunale vindmølleplanlægning foreskriver bl.a., at kommuneplanen skal indeholderetningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse med Vindmøllecirkulæret. Følg link i højre spalte.Højdebegrænsende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlæg skal respekteres, og der kan ikke anbringesindretninger i nærheden af disse anlæg, som kan udsætte luftfartens sikkerhed for fare, uden at sådanne projekter harværet forelagt Statens Luftfartsvæsen til udtalelse, jævnfør luftfartsloven § 68.Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse (p.t. nr 1284 af15/12/2011) om støj fra vindmøller. Forholdet til støj fra vindmøller behandles særskilt i afsnittet Miljøbeskyttelse.Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsyn med små vindmøller bestemme, at støjmålinger ikke skal udføressom "Miljømåling ­ ekstern støj".Til toppen121 / 297


122 / 297


Vindmøller: retningslinjer3.1.1 Opstilling og udskiftning af vindmøllerDer er i Haderslev Kommune følgende vindmølleområder der er udbygget:a: Ved Olufskær (rammeområde 23.40.TA.01 og 10.40.TA.01) og Hyrup ( rammeområde 22.40.TA.01) sydøst forHaderslev by er der et område til og opstillet 2 grupper på hver 3 vindmøller med en maksimal totalhøjde på cirka 80meter.b: Nord for Jegerup (rammeområde 11.40.TA.01) er der et område til og opstillet en gruppe på 4 vindmøller med enmaksimal navhøjde på 46 m og en maksimal totalhøjde på 75 meter.Der er i vindmølleplanen fra 2012 udpeget følgende tre områder til møller over 120 mc: Vest for Gram (rammeområde 12.40.TA.03­ Nybøl) Vindmølleområde til 4 og maksimalt 8 vindmøller medtotalhøjde mellem 120 m over terræn og 152 m (DVR) over havets overfalde, samt teknikhuse.d: Syd for Gram (rammeområde 12.40.TA.02 ­ Kastrup Enge) Vindmølleområde til mindst 25 og maksimalt 96vindmøller med totalhøjde mellem 120 m over terræn og 152 m (DVR) over havets overflade, samt teknikhuse.e: Nord for Haderslev (rammeområde 10.40.TA.03 ­ Krejsel) Vindmølleområde til mindst 4 og maksimalt 12vindmøller med totalhøjde mellem 120 m og 150 m, samt teknikhuse.Der kan kun opstilles vindmøller indenfor de udpegede vindmølleområder.Vindmøller skal altid opstilles i grupper i et let opfatteligt geometrisk mønster. Ved delvis realisering af etvindmølleområde skal vindmøllerne opsættes i ubrudt rækkefølge, så der skabes et sammenhængende og ensartetmønster.Vindmøllerne indenfor det enkelte område skal have samme udseende (størrelse, farvevalg), og vingerne den sammeomdrejningssretning og hastighed. Vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk forhold påmellem 1:1,1 og 1:1,3. Der kan, efter en samlet vurdering og efter en visualisering af det konkrete projekt, tillades enfravigelse på op til 1:1,4 indenfor vindmølleområdet syd for Gram jf. litra d. (rammeområde 12.40.TA.02). Denlandskabelige påvirkning må dog ikke forringes.Vindmøller må ikke opstilles før det ved nærmere undersøgelse er godtgjort, at placering og højde af vindmøller ikkegiver anledning til luftfartshindringer.Skyggekast skal begrænses til maksimalt 10 timer/år beregnet som reel skyggetid.Reklamer må ikke placeres på møllerne. Dog kan et mindre logo placeres på rotorhuset.Forudsætning for opsætning af vindmøller er at de eksisterende vindmøller indenfor den nære landskabeligepåvirkningszone fjernes. Den nære landskabelige påvirkningszone skal fastlægges i VVM­en for de konkreteprojekter.Der kan ikke opstilles vindmøller eller genopstilles eksisterende vindmøller udenfor kommuneplanlagtevindmølleområder. Dog kan der ved havari af nyere (under 6 år fra idriftsættelsen) vindmøller (ikke mini oghusstandsvindmøller) uden for kommuneplanlagte vindmølleområder, undtagelsesvis gives tilladelse til udskiftning(genopstilling), hvis der ikke er andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser, der taler imod.Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret. Følg link i højre spalte.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Vindmøllecirkulæret3.1.2 Forhold til flysikkerhedAf flysikkerhedsmæssige grunde skal Forsvarets Bygnings­ og Etablissementstjeneste (FBE) høres forud forudpegning af vindmølleområder nærmere end 12 km fra forsvarets flyvestationer og nærmere end 5 km fra forsvaretsskyde­ og øvelsesterræner og øvelsespladser. Statens Lufthavnsvæsen skal høres hvis vindmølleområder placeresnærmere end 12 km fra civile flyvepladser.I det område der anvendes til radarindflyvning i 500 fod, skal tekniske anlæg (husstandsvindmøller, radiomaster mv.)med en maksimalhøjde over havet på 500 fod ­ svarende til 152 meter over havet (DVR) forelægges FBE. Se kortmed radarindflyvning3.1.3 Forhold til overordnede vejeVed overordnede veje forståes veje i trafikklasse 1 og 2. Placeringen af alle typer vindmøller skal tage hensyn tiltrafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje. Vindmøller må ikke placeres nærmere vejen end 1,7gange møllens totalhøjde, og vindmøller må ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjernetrafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Dog kan vindmøller opstilles i en afstand i en zone mellem 1og 1,7 gange møllens totalhøjde, såfremt der ikke er hensyn der taler imod, herunder trafikale som landskabelige123 / 297


hensyn. jf. 3.1.4 "Forebyggelse af miljøkonflikter"3.1.4 Forebyggelse af miljøkonflikterStøjkonsekvensområder skal fastlægges i forbindelse med den konkrete planlægning for de enkelte vindmølleområderog respekteres. Ved opstilling af nye vindmøller herunder husstandsvindmøller skal der lægges afgørende vægt på, atder ikke herved skabes miljøproblemer på nabogrunde eller nabobeboelser eller udlagte vindmølleområder. Vedopførelse af ny bolig bebyggelse eller udlægning af arealer til støjfølsom arealvendelse, nærmere end 6 gange denmaksimale totalhøjde for vindmøllerne i området, regnet fra områdegrænsen skal der lægges afgørende vægt på, atder ikke herved skabes miljøproblemer.3.1.5 RadiokædeforbindelserVindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer overordnede radiokædeforbindelser eller maritime anlæg.3.1.6 Vindmøller ude af driftVindmøller, som har været ude af drift i over et år, skal fjernes uden udgift for det offentlige. Der skal i lokalplaneneller landzonetilladelsen optages bestemmelser om at tinglyse krav om tilbageførsel til landbrugsformål såfremt dette eret krav.3.1.7 HusstandsvindmøllerDer kan ikke gives tilladelse til enkeltstående vindmøller. Uden for samlet bebyggelse kan der dog tillades opstilling afhusstandsvindmøller med en største total højde på 25 m i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg jf.Vindmøllecirkulæret ­ Følg link i højre spalte.Der skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af detåbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget, ligesom møllers forhold til andre tekniskeanlæg i det åbne land skal vurderes.Husstandsvindmøller må ikke opstilles inden for internationale naturbeskyttelsesområder, værdifulde landskaber,uforstyrrede landskaber, kirkelandskaber, kystnærhedszonen eller værdifulde kystlandskaber med mindre detvurderes at påvirkningen er ubetydelig3.1.8 MinivindmøllerUden for samlet bebyggelse kan der tillades opstilling af minivindmøller, når disse ikke overstiger 8,5 m i totalhøjde ogrotordiameteren er under 2 m.Minivindmøller skal være refleksfri og må ikke belyses. Minivindmøller skal nedtages, hvis de har været ude af drift imere end et år.Minivindmøller må ikke opstilles inden for internationale naturbeskyttelsesområder, værdifulde landskaber,uforstyrrede landskaber, kirkelandskaber, kystnærhedszonen eller værdifulde kystlandskaber med mindre det vurdersat påvirkningen er ubetydelig.Efter en konkret vurdering kan minivindmøller opstilles inden for udpegede kulturmiljøer, såfremt møllen ikke er i stridmed udpegningens formål.Definitioner og vejledningOpstilling og udskiftningBegrebet udskiftning af en vindmølle omfatter en total udskiftning, hvor vindmøllen udskiftes med en identisk eller enanden type vindmølle. Endvidere kan begrebet omfatte udskiftning af enkeltdele på vindmøllen, f.eks. længere vingereller skift af rørtårn m.v. i et omfang, som fordrer landzonetilladelse.Tilladelse til opstilling eller udskiftning af vindmøller forudsætter, at der foreligger kommunal planlægning for detpågældende vindmølleområde.Grupper med 3 vindmøller skal opstilles på linje.Opstilling af vindmøller med en totalhøjde på mere end 80 m kræver altid både kommuneplanlægning med udpegningaf et afgrænset område til opstilling og VVM­redegørelse, inden der kan gives tilladelse til opstilling af vindmøllerne.Opstilling af 1 eller 2 vindmøller kan ligeledes kræve VVM­redegørelse, hvis møllerne formodes at kunne givevæsentlige påvirkninger på miljøet. I forbindelse med VVM­redegørelsen vil der blive redegjort nærmere forvindmøllernes påvirkning af miljøet, herunder nabobeboelser m.v.Inden der planlægges eller gives tilladelse til opstilling af vindmøller inden for radiokædetracéer, skal den pågældendeteleoperatør høres.Betingelsen, at vindmøller, som har været ude af drift i over et år, skal fjernes uden udgift for det offentlige, skal124 / 297


tinglyses på ejendommen, og skal stilles som vilkår i landzonetilladelsen, byggetilladelsen og/eller lokalplanen. Det erden til enhver tid værende ejer af ejendommen, der har byrden.Enkeltstående vindmøller: husstandsvindmøller og minivindmøllerHusstandsmøller og minimøller er mindre møller, der opstilles i umiddelbar tilknytning (en afstand op til ca. 20 m) tileksisterende bebyggelse.husstandsvindmøller har en maksimalhøjde på 25 meter fra fundament til vingetip og en rotordiameter på op til13 meter.minivindmøller har et bestrøget areal på mellem 1 og 5 m², dvs. en maksimal diameter på 2,52 mmicrovindmøller har et bestrøget areal på maksimalt 1 m², dvs. en maksimal diameter på 1,13 m. Der er ikkefastlagt retningslinjer for disse.En minivindmølle skal ikke VVM­anmeldes og screenes jf. § 2 i VVM­bekendtgørelsenTil toppen125 / 297


Højspændings­ og naturgasanlægKommuneplanen udpeger arealer til og fastsætte retningslinjer for højspændings­ og naturgasanlæg.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Emnet højspændingsanlæg omfatter eksisterende og planlagte højspændingsanlæg.Eksisterende højspændingsanlæg omfatter i denne forbindelse luftledninger fra 60 til 400 kV samt jordkabler fra 60 til150 kV.Emnet naturgasanlæg omfatter eksisterende naturgastransmissionsledninger og ­anlæg samt regionalenaturgasledninger.Afsnittet om højspændings­ og naturgasanlæg består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 HøjspændingsledningKP13 Naturgas ­ TransmissionsledningKP13 Naturgas ­ Fordelingsledning(stål)10 km126 / 297


Højspændings­ og naturgasanlæg: målHaderslev Kommune er ikke myndighed for planlægning og anlæg af nye højspændings­ og naturgasanlæg. Byrådethar derfor ikke fastlagt mål for udviklingen.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Højspændings­ og naturgasanlæg127 / 297


Højspændings­ og naturgasanlæg: redegørelseEksisterende og planlagte forholdHøjspændingsanlægEnerginet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer det overordnede elnet i Danmark. Energinet.dk harorienteret kommunerne om, at der er i Folketinget er indgået aftale om principperne for den fremtidige udbygning ogkabellægning af det overordnede elnet i Danmark.Aftalen indebærer derudover, at der ikke vil blive nye højspændingstraceer, og at der arbejdes med størrekabellægningsarbejder på udvalgte strækninger.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegionplan 2005­2016Statslige interesser i kommuneplanlægningenNaturgasanlægEnerginet.dk ejer transmissionsledningen, og DONG Gas Distribution A/S ejer de øvrige naturgasledninger i området.Ud over det eksisterende naturgasanlæg er der ikke aktuelle planer om nye naturgasledninger eller ­anlæg.Der vil naturligvis blive foretaget udbygning af det eksisterende naturgasnet til naturgasforsyning af nye bolig­ ogerhvervsområder. Såfremt dette vil medføre behov for nye overordnede ledningsanlæg, skal der foretages særskiltplanlægning herfor.Ved eventuelle større anlæg med overordnet ledningsanlæg, eksempelvis ved udnyttelse af biogas, skal der foretagessærskilt planlægning herfor.PlanstrategiDet tværgående tema Sundhed fra Byrådets fokusområder indgår i forhold til emnet højspændingsanlæg ved udlæg afkonsekvenszoner inden for hvilke, der ikke må udlægges arealer til miljøfølsom arealanvendelse.Sammenhæng med nabokommunerDer er ingen af de udlagte arealer i Haderslev Kommune, der får konsekvenser for nabokommunerne.Flere højspændingsledninger og ­kabler krydser naturligvis kommunegrænserne. Koordinering af kabellægning ogudskiftning af ledninger på tværs af kommunegrænsen vil ske i forbindelse med ledningsejerens projektudarbejdelse.Statslige interesserDe statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i Oversigt over statlige interesser i kommuneplanlægningen ­2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. De statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for højspændingsognaturgasanlæg fremgår af oversigtens kapitel 5.1 og 5.4 Forsyning, Trafikanlæg og andre tekniske anlæg. anlæg.HøjspændingsanlægDet er et statsligt mål, at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med atudarbejde en samlet, langsigtet planlægning af højspændingsnettet til sikring af forsyningssikkerheden, sikring afvelfungerende konkurrencemarkeder, indpasning af vedvarende energi samt beredskabsmæssige hensyn.Det er samtidig et statsligt mål, at den samlede, langsigtede planlægning af højspændingsnettet sker på grundlag af deprincipper, der er fastlagt i rapporten »Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg« fra 1995 ogsuppleret med udmeldinger i regeringens Energistrategi 2025.NaturgasanlægDet er et statsligt mål, at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlæg, naturgaslagreog regionale naturgasledninger opretholdes.Det er samtidig et statsligt mål, at den fremtidige kommuneplanlægning fortsat åbner mulighed for arealreservationer tilandre naturgastransmissionsanlæg og naturgaslagre mv.Til toppen128 / 297


Højspændings­ og naturgasanlæg: retningslinjer3.2.1 HøjspændingsanlægOmkring højspændingsledninger fastsættes en vejledende konsekvenszone på 50 meter på hver side af ledningen.Omkring vekselstrømsjordkabler på 60 ­ 150 kV fastsættes en vejledende konsekvenszone på 10 meter på hver sideaf ledningen.Inden for konsekvenszonerne må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse,herunder til spredt bebyggelse.I det område der anvendes til radarindflyvning i 1500 fod, skal tekniske anlæg (husstandsvindmøller, radiomaster mv.)med en maksimal højde over havet på 500 fod ­ svarende til 152 meter over havet ­ forelægges Forsvarets BygningsogEtablissementstjeneste (FBE). Se kort med radarindflyvning.Reservationer til de fremtidige ændringer/udbygning af luftledningsnettet over 100 kV skal fastlægges ikommuneplanen i forbindelse med revisionen hvert 4. år eller i forbindelse med særskilt kommuneplantillæg.Der skal i særlige VVM­tillæg fastlægges mere detaljerede retningslinjer forud for konkrete projekter til luftledningerpå mindst 2 km med tilhørende stationer på 150/132 kV og 400 kV.Beliggenheden højspændingsanlæg kan ses på kortbilaget, der kan ses herStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.3.2.2 NaturgasanlægLedningsejeren skal høres i forbindelse med lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændretanvendelse af bygninger og arealer inden for 200 meter fra transmissionsledningen fra Vamdrup til Frøslev.Servitutter med servitutbælte, sikkerhedszone og lignende skal respekteres.Beliggenheden naturgasanlæg kan ses på kortbilaget, der kan ses herDefinitioner og vejledningHøjspændingsanlægDe vejledende konsekvenszoner på 50 m fra eksisterende og kommende højspændingsledninger gælder alle luftbårneledningstracéer, mens de 10 m alene gælder nedgravede ledninger.Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at det i planlægningen bør tilstræbes at undgå placering af nyt byggeri tæt påvekselstrømshøjspændingsledninger. Det gælder såvel luft­ som jordledninger. Sundhedsstyrelsen finder ikke, at derpå det nuværende grundlag kan fastsættes normer for magnetfelteksponering fra højspændingsanlæg.Når der inden for konsekvenszonerne, som hovedregel ikke må udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelseeller til spredt bebyggelse betyder det, at en fravigelse af reglen kun kan finde sted, såfremt det af planmyndighedeneller bygherren sandsynliggøres, at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter.Høje konstruktioner/genstande, vindmøller, antenner, høje bygninger samt træer, som forventes at opnå en størrehøjde end ledningsnettet bør placeres i en vandret afstand fra højspændingstracéens deklarationsbælte, der svarer tilgenstandens højde over terræn, således at en eventuelt væltning over tracéet ikke forårsager driftsforstyrrelser ielnettet.For samtlige ledningsanlæg er der af ledningsejeren fastlagt bestemmelser om deklarationsareal inden for hvilket, dergælder begrænsning for bebyggelse og beplantning.NaturgasanlægEnerginet.dk ejer transmissionsledningen, og DONG Gas Distribution A/S ejer de øvrige naturgasledninger i området.Der er ved samtlige ledningsanlæg tinglyst servitutter i form af servitutbælte, sikkerhedszone, "class­location­zone"eller tilsvarende.Der findes desuden en observationszone på 2x200 m omkring den nord­sydgående naturgastransmissionsledning.Inden for observationszonen bør Energistyrelsen kontaktes ved nybyggeri, ændret bygningsanvendelse ellerarealanvendelse.Til toppen129 / 297


Master og antennesystemerKommuneplanen skal udpege arealer til og fastsætte retningslinjer for master og antennesystemer.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Emnet master og antennesystemer omfatter eksisterende og nye telemaster og antennesystemer tilradiokommunikation og er specielt aktuelt i forbindelse med opstilling af nye master til mobiltelefoni.Afsnittet om master og antennesystemer består af mål, retningslinjer og redegørelse.Master planlagtMaster eksisterendeOmråder uden særlige problemerOmråder der kræver særligopmærksomhedOmråder med særligebeskyttelses/bevaringsinteresser10 km130 / 297


Master og antennesystemer: målUdviklingen indenfor mobiltelefoni og mobilteknologi har i de senere år medført et stigende behov for at opsættetelemaster i et mere og mere finmasket net. Et tættere net medfører, at der skal opstilles flere antennesystemer, somvil være placeret tættere på hinanden.Haderslev Kommune ønsker i denne sammenhæng, at behandling af ansøgninger om opstilling af master kan skeeffektivt og ud fra et ensartet og helhedsorienteret administrationsgrundlag. Kommunen har på denne baggrundudarbejdet en masteplan der indeholder principper for opstilling af nye telemaster og antennesystemer til tele­ ogradiokommunikation.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.131 / 297


MastevejledningMaster og antennesystemer: redegørelseStatusEksisterende og planlagte forholdHaderslev Kommune har udarbejdet en masteplan, der indeholder principper for opstilling af nye telemaster ogantennesystemer, disse principper er lagt til grund for retningslinjerne i Kommuneplanen. Masteplanen vil fortsat blivebrugt som vejledning i forhold til opsætning af master og antennesystemer, men fremover vil det værekommuneplanens retningslinjer, der bliver lagt til grund for administrationspraksis og afgøelser.I perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenHidtidig kommuneplanlægningRegionplan 2005­2016Det var anført i Kommuneplan 2009, at der skulle udarbejdes en Masteplan. Masteplanen blev udarbejdet oggodkendt af Byrådet i 2008 og er siden da blevet lagt til grund for Haderslev Kommunens administration af master ogantennesystemer.Statslige interesser i kommuneplanlægningenStatslige interesserDe statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i Oversigt over statlige interesser i kommuneplanlægningen ­2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Der er ikke henvist specifikt til master og antennesystemer i Oversigten, men iafsnittet Tekniske anlæg kap. 5 står der, at ved opstilling af tekniske anlæg (telemaster) nærmere end 12 km. fraForsvarets flyvestationer og nærmere end 5 km fra Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde­ og øvelsesterænner erdet et krav, at Forsvarsministeriet skal høres af flysikkerhedsmæssige grunde, jf. Lufthavnslovens §§ 67 og 68.Statslige sektorplanerIT­ og Telestyrelsen under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet publikationen "Placeringaf master og antennesystemer" (Mastevejledning 2008), som har til formål at fremme, at arbejdet med at udvikle godtrådløs kommunikation for flest muligt og samtidig begrænse antallet af master i landskabet kan foregå på et oplystgrundlag og i dialog parterne imellem.Mastevejledningen kan ses via link i højre spalte.Til toppen132 / 297


Master og antennesystemer: retningslinjer3.3.1 Opsætning af nye masterNye master til radiokommunikationsformål opstilles kun, hvis det kan dokumenteres, at det ikke kan lade sig gøre atopnå tilfredsstillende dækning ved at udnytte eksisterende master og bygninger.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Ved opstilling af nye master til radiokommunikation stilles der krav om, at master skal stilles til rådighed for fællesudnyttelse af andre operatører.3.3.2 Masternes placeringNye master og anlæg skal som udgangspunkt placeres i erhvervsområder.Opstilling af master og antenner i boligområder vil kun blive tilladt, såfremt ansøger kan dokumentere, at der fortsatikke kan sikres en tilfredsstillende dækning i forhold til overstående foretrukne placeringer.Opstilling af master og antenner på bygninger og opholdsarealer på eller i umiddelbar nærhed af skoler og øvrigebørneinstitutioner vil kun blive tilladt, såfremt ansøger kan dokumentere, at der ikke er andre muligheder for at sikretilfredsstillende dækningsforhold.Teknikrum skal placeres i eksisterende bygninger eller tilpasses omgivelserne ved konstruktion, materialevalg ogfarver eller udformes med afskærmende beplantning.3.3.3 Master i byområderI byområder vil rørmaster blive foretrukket.Antenner skal placeres, så de syner mindst muligt fra gadeplan ­ enten ved tilpasning til rørmast eller bære rør vedplacering tæt ind til og indfarvning i samme farve som røret. Det kan også ske ved, at antennen indarbejdes ibygningens konstruktion eller camoufleres som f.eks. en flagstang, lysmast eller pæl.3.3.4 Master i det åbne landAntallet af master i det åbne land skal begrænses af hensyn til landskabet og naturen. Ved placering af nye masterskal den landskabelige karakter vægtes.De værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber, kulturlandskaber, kulturmiljøer og naturområder skal så vidtmuligt friholdes for master.Master skal så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende byggeri (landbrugsejendomme, erhvervsvirksomhedermv.) eller eksisterende beplantning (skov, krat, hegn eller lignende).Små master til radiokommunnikation (under 12 m) kan tillades opstillet tæt ved bygninger (minimum 2,5 m fra skel),forudsat at en naboorientering ikke medfører væsentlige indsigelser.3.3.5 Bevaringsværdige bygninger og områderAntenner bør som udgangspunkt ikke placeres inden for de områder, der er udpeget som områder eller bebyggelsermed særlige bevaringsinteresser, og der bør udvises særligt hensyn til de kulturhistoriske værdier.Opstilling af master indenfor bevaringsværdige områder må kun ske, hvis det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillendedækningsgrad på anden vis. I så fald skal antennen placeres, så den ikke er synlig fra gadeplan. Antenner skal i hverttilfælde tilpasses konstruktionen og arkitekturen ved det enkelte bygningsværk.Antennepositioner skal vurderes i forhold til bygningens bevaringsværdi. På bygninger med høj bevaringsværdi tilladesikke opsætning af antenner.Teknikrum må kun placeres i eksisterende bygninger eller haveanlæg og skal i sit ydre tilpasses de omgivendebygninger med hensyn til konstruktion, materialevalg og farver.3.3.6 Master ude af driftMaster der ikke længere er i brug skal fjernes senest 1 år efter at mastens anvendelse til radiokommunikationsformåler ophørt.3.3.7 FlysikkerhedszoneVed opstilling af telemaster nærmere end 12 km fra forsvarets flyvestationer skal Forsvarsministeriet høres afflysikkerhedsmæssige grunde, Lufthavnslovens §§ 67 og 68. I det område, der anvendes til radarindflyvning i 1500fod, skal tekniske anlæg (herunder tele­ og radiomaster mv.) med en maksimal højde over havet på 500 fod ­133 / 297


svarende til 152 meter over havet ­ forelægges Forsvarets Bygnings­ og Etablissementstjeneste (FBE). Se kort medradarindflyvning.Definitioner og vejledningMaster og opsætning af antennesystemer er reguleret af Masteloven. Loven handler dels om fælles udnyttelse afmaster til radiokommunikationsformål dels om adgang til at sætte antennesystemer op på egnede bygninger og påmaster, der ikke i forvejen bruges til radiokommunikationsformål. Med "egnede" bygninger menes bygninger, hvorydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 meter over terræn. I Mastelovens formålsparagraf er det angivet, atintentionen med loven er at sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og dissespåvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt.IT og Telestyrelsen har udsendt en vejledning om placering af master og antennesystemer i 2003 til brug forlandzonemyn​dighedens og bygningsmyndighedens behandling af maste­ og antennesager.Til toppen134 / 297


Forsvarets anlægKommuneplanen fastlægger retningslinjer for placeringen af nye forsvarsanlæg og øvelsesbaner. Retningslinjerne skalsikre, at Forsvarets udbygningsønsker afvejes med andre arealinteresser.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Der er udlagt arealer til følgende eksisterende anlæg i Haderslev Kommune:Flyvestation SkrydstrupBeredskabscenter SydjyllandHaderslev Kasernemilitært øvelsesområde ved Haderslev Vesterskovmilitært øvelsesområde / skydebane ved Halk HovedDer er ikke udlagt arealer til nye anlæg.Afsnittet om forsvarets anlæg består mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Forsvarets anlæg ­ udstrækningKP13 Forsvarets anlægKP13 FlyvestationKP13 SkydebaneKP13 Øvelsesterræn10 km135 / 297


Forsvarets anlæg: målHaderslev Kommune vil arbejde for, at Forsvarets ønsker om lokalisering eller fastholdelse af anlæg af enhver arttilgodeses i størst mulig omfang.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.136 / 297


Forsvarets anlæg: RedegørelseEksisterende og planlagte anlægDer er følgende eksisterende forsvarsanlæg i Haderslev Kommune:Flyvestation SkrydstrupBeredskabscenter SydjyllandHaderslev Kasernemilitært øvelsesområde ved Haderslev Vesterskovmilitært øvelsesområde / skydebane ved Halk HovedStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegionplan 2005­2016Statslige interesser i kommuneplanlægningenHaderslev Kommune vil arbejde for, at Forsvarets ønsker om fastholdelse eller udlæg af anlæg af enhver arttilgodeses i størst mulig omfang. Det vil ske ved via løbende dialog mellem Forsvaret og Haderslev Kommune,hvorved det sikres, at den kommunale planlægning til stadighed er i overensstemmelse med Forsvarets ønsker ogplaner.Forebyggelse af gener på grund af støj fra Forsvarets anlæg er behandlet i afsnittet: Forebyggelse af miljøkonflikter.Der er ikke planlagt nye anlæg.Hidtidig kommuneplanlægningDer har i Kommuneplan 2009 været udlagt arealer til Forsvarets anlæg. Disse arealudlæg er videreført iKommuneplan 2013.PlanstrategiI henhold til planstrategien ønsker Byrådet som udgangspunkt at de gældende retningslinjer for Forsvarets anlægindarbejdes uændret i Kommuneplan 2013.Byrådet har som følge heraf ikke vedtaget en strategi for Forsvarets anlæg.Til toppen137 / 297


Forsvarets anlæg: retningslinjer3.4.1 Placering af Forsvarets anlægForsvarets anlæg skal søges placeret uden for naturområder og uforstyrrede landskaber samt områder med storalmen benyttelse som fx bynære rekreative områder, udflugtsområder og områder med turismeinteresser.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Arealudlæg til Flyvestation Skrydstrup, Beredskabscenter Sydjylland, Haderslev Kasserne samt arealudlæggene tilForsvarets øvelsesanlæg ved Haderslev Vesterskov og ved Halk Hoved opretholdes uændret. Anlæggenesbeliggenhed fremgår af kortbilaget her.Definitioner og vejledningForsvarets anlæg er arealer, som Forsvaret eller Hjemmeværnet permanent bruger eller har reserveret til træning,kontrol og vedligeholdelse af tropper, træning med og kontrol af materiel. Det kan f.eks. være øvelsesbaner,skydebaner, felt­ og terrænbaner og bombemål.Af flysikkerhedsmæssige grunde skal Forsvarets Bygnings­ og Etablissementstjeneste (FBE) høres forud forudpegning af vindmølleområder nærmere end 12 km fra forsvarets flyvestationer og nærmere end 5 km fra forsvaretsskyde­ og øvelsesterræner og øvelsespladser. Statens Lufthavnsvæsen skal høres hvis vindmølleområder placeresnærmere end 12 km fra civile flyvepladser. I det område der anvendes til radarindflyvning i 500 fod, skal tekniskeanlæg (husstandsvindmøller, radiomaster mv.) med en maksimalhøjde over havet på 500 fod ­ svarende til 152 meterover havet (DVR) forelægges FBE. Se kort med radarindflyvning og afsnittene omhandlende forskellige tekniskeanlæg, Vindmøller, Højspændings­ og naturgasanlæg samt Master og antennesystemer.Støjkonsekvenser ved Flyvestation Skrydstrup og øvelsesanlæggene behandles i særskilt afsnit: Forebyggelse afmiljøkonflikter.Til toppen138 / 297


KystbeskyttelseØnsket om etablering af kystbeskyttelsesanlæg opstår, hvor interesser på land er truet af erosion eller oversvømmelsefra havet.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Tilladelse til kystbeskyttelse gives af Kystdirektoratet, og kommunen medvirker som høringspart i Kystdirektoratetsforvaltning. Kystbeskyttelsesanlæg er tekniske anlæg, der har stor betydning for dynamikken langs kysterne, foroffentlighedens adgang og for naturens udfoldelse.Kommunen ønsker med dette afsnit at tilkendegive generelle holdninger til hvornår kystbeskyttelse er relevant ogforsvarligt. Kyststrækningerne rummer nogle af de mest værdifulde både rekreative og naturmæssige områder ogkommunen ønsker at tilkendgive en generel holdning om at tilgodese henholdsvis beskytte de værdier, der findes langsvore kyster.Afsnittet om kystbeskyttelse består af mål, retningslinjer og redegørelse.Emneafsnittet om Kystbeskyttelse er ikke indtegnet på geografisk kort.139 / 297


Kystbeskyttelse: målByrådet ønsker at beskytte mennesker mod oversvømmelser og erosion fra havet og at sikre og forbedrebefolkningens adgang til kyster og strande samt mulighederne for færdsel langs strandene.Endvidere ønsker Byrådet at bevare kyster og strande med stort rekreativt indhold og at bevare HaderslevKommunes naturlige kyster, hvor den frie dynamik og de naturlige kystprocesser opretholdes.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.140 / 297


Kystbeskyttelse: redegørelseEksisterende og planlagte forholdUdførelse af kystbeskyttelse reguleres af lov om kystbeskyttelse. Loven administreres af Kystdirektoratet, der afgør,om der kan gives tilladelse til kystbeskyttelse Til brug for denne afgørelse høres en række instanser, herunderkommunen.Nedenfor følger den praksis, som Haderslev kommune lægger til grund for sine udtalelser til Kystdirektoratet.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningenGenereltKysterne i Haderslev kommune er varierede og værdifulde. Byrådet ønsker, at disse værdier bevares og udvikles ihøjere grad, end tilfældet er i dag. Byrådet vil lægge særlig vægt på, at opretholde de naturgivne forhold ikystområderne og de lavvandede marine områder, således at de dynamiske processer som f. eks. erosion, pålejringog periodiske oversvømmelser kan forløbe uhindret, og hensynet til flora og fauna kan respekteres. Det er ogsåvæsentligt, at offentlighedens adgang til kysterne og strandene bevares og forbedres. Det er især aktuelt vedsommerhusområder og badestrande, men også hvor strande og kyster repræsenterer andre væsentlige rekreativeværdier og naturoplevelser. Befolkningens benyttelse af kysten skal afvejes i forhold til den natur, der samtidig ønskesbeskyttet.Etableringen af kystbeskyttelsesanlæg har ofte en negativ virkning på nærliggende kyststrækninger og forstyrrer denaturlige kystprocesser. Derfor skal etablering af kystbeskyttelse som udgangspunkt undgås og ske underhensyntagen til planlovens kapitel 2 a om planlægning i kystområderne. Der henvises til afsnittet Landskaber.Som hovedregel ønsker byrådet derfor kun at anbefale udførelsen af kystbeskyttelsesforanstaltninger, når væsentligesamfundsmæssige hensyn taler herfor. Kystbeskyttelsesanlæg kan i den forbindelse etableres for at modvirke erosionpå kysten, eller for at sikre mod oversvømmelser og lignende .Haderslev kommune vil arbejde for færre og bedre kystsikringsanlæg for herved at øge befolkningens mulighed forfærdsel langs kysten.KlimaforandringerFremtidige klimaændringer forudses, at medføre større pres på landets kyster med behov for forstærkning afeksisterende kystbeskyttelse samt nyanlæg af kystbeskyttelse på andre strækninger. Det forudses, at risikobegrebet istadigt højere grad vil komme til at spille en rolle i dimensionering af kystbeskyttelsen samt beslutning om ogprioritering af kystbeskyttelsesindsatsen.Haderslev kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en klimastrategi. Formålet med udarbejdelse af enklimastrategi er en aktiv stillingtagen til, hvad kommunen vil opnå på klimaområdet.HavdigerHaderslev kommune ønsker at eksisterende havdiger, der beskytter befolkningen og væsentlige samfundsinteressermod stormflod, bevares og vedligeholdes.Kystbeskyttelse til særlige formålHaderslev kommune ønsker, at kystbeskyttelse kun foretages, hvor det tjener til at beskytte eksisterendehelårsbebyggelser og infrastrukturanlæg, som er erosionstruet indenfor 25 år.Eksisterende kystbeskyttelsesanlægEksisterende kystbeskyttelsesanlæg, der skæmmer landskabet, er uvirksomme, unødvendige, mangelfulde, generernabostrækninger eller hindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang, bør ombygges eller fjernes. Hvor et etableretkystsikringsanlæg er blevet uvirksomt, eller unødvendigt vil kommunen anbefale, at ansøgninger om renovering ellerudbygning af kystsikringsanlæg ikke imødekommes.Til toppen141 / 297


Kystbeskyttelse: retningslinjerHaderslev kommune er ikke myndighed for anlæg af kystbeskyttelse. Myndigheden er Kystdirektoratet, som forvalterkystbeskyttelsen efter kystbeskyttelsesloven. Der er derfor ikke udarbejdet retningslinjer for kystbeskyttelse ikommuneplanen.Definitioner og vejledningStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Kystbeskyttelse er høfder, moler, kystværn, diger, bølgebrydere og broer.Til toppen142 / 297


ForsyningsvirksomhedKommuneplanen udpeger arealer til og fastsætter retningslinjer for anlæg til spildevandsrensning, affaldsbehandling,vandforsyningsanlæg og varmeforsyning samt retningslinjer for håndtering af overskudsjord.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byrådet har som udgangspunkt ønsket at bibeholde gældende retninglinjer og arealudlæg.Der er ikke udlagt arealer til nye anlæg.Afsnittet om forsyningsvirksomhed består af mål, retningslinjer og redegørelse.Teknisk anlæg ­Affaldsbehandlingsanlæg ­ ForslagTeknisk anlæg ­ Gylletanke ­ ForslagTeknisk anlæg ­ Kraft­/Varmeværker ­ForslagKP13 VandværkerVojens (Skrydstrup) buffer 13kmHaderslev (Skovbølling) buffer 13km10 km143 / 297


Forsyningsvirksomhed: målDet er Byrådets mål, at mest muligt affald skal genanvendes. Det affald, der ikke kan genanvendes skal så vidt muligtenergiudnyttes ved forbrænding. Andelen af affald der deponeres ønskes reduceret mest mulig under hensyntagen tilmiljø og økonomi. Denne prioritering af affaldsbehandlingen bør som udgangspunkt følges, hvis ikke miljø­ ogsamfundsøkonomiske analyser begrunder andet.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Det er endvidere Byrådets ønske, at energiudnyttelsen optimeres, og at kommunen i dialog med andreaktører/kommuner sikrer tilstrækkelig forbrændings­ og deponeringskapacitet for kommunens affald.Det er endvidere Byrådets ønske, at optimere energiudnyttelsen og mindske CO 2 udledningen fra varmeforsyningen idet omfang, det er teknisk og økonomisk muligt.144 / 297


Forsyningsvirksomhed: RedegørelseEksisterende og planlagte forholdKommuneplanen omfatter eksisterende spildevandsanlæg og anlæg til affaldsbehandling og varmeforsyning.Fra den 1. janaaur 2010 er de kommunale spildevands­ og vandforsyningsanlæg overgået til det kommunalt ejedeselskab Provas. Endvidere har Provas overtaget driften af de 3 kommunale genbrugspladser. Der er i Haderslevkommune 16 spildevandsanlæg, som behandler spildevand fra kloakerede områder. Anlæggene drives af Provas,Haderslev Spildevand a/s. Provas driver endvidere 3 vandværker, og dei hele kommunen er der 45 almenevandværker.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Haderslev Fjernvarme har i 2010 købt Haderslev Kraftvarmeværk A/S, der er et affaldsfyret kraftvarmeanlægbeliggene ved Marstrup, som varmeforsyner store dele af Haderslev by. Haderslev Fjernvarme har overtaget anlægetden 1. juni 2013.Haderslev Kommune godkendte i 2010 et projekt for ombygning af anlægget, der også indbefatter nye bygninger ogtekniske anlæg. Når ombygningen er gennemført i løbet af 2013/2014, vil der fra begyndelsen af 2015 blive anvendtbiomasse i form af bl.a. træflis som brændsel i stedet for affald. Det nye biomassefyrede anlæg vil bidrage væsentlig tilat reducere CO 2 udledningen i forbindelse med Haderslev Fjernvarmes varmeproduktion.Haderslev Fjernvarmes eksisterende kedel­ og kraftvarmeanlæg anvendes fortsat i Haderslev fjernvarmeforsyning.I Vojens og Gram er der kraftvarmebaserede fjernvarmeværker, der forsyner store dele af de to byer. I beggevarmeværker er energikilden naturgas.Gram Fjernvarme har i 2009 opført et solvarmeanlæg, der forventes at kunne dække 17 % af byensfjernvarmeforbrug. Det svarer til det årlige varmeforbrug i cirka 190 husstande. Gram Fjernvarme arbejder på atudvide solvarmeanlægget fra 10.000 m 2 til 44.000 m 2 i løbet af 2013/2014. Hvis projektet realiseres, vil GramFjernvarmes fjernvarmeproduktion være baseret på 90% vedvarende energi og dermed yderligere bidrage til enmarkant reducering af forsyningens CO 2 udledning.Vojens Fjernvarme har i 2012 opført et solvarmeanlæg på 17.500 m 2 , der forventes at kunne dække 17% af byensvarmeforbrug.I Haderslev Kommune er der derudover en række genanvendelsesvirksomheder for affald. Selvom dissevirksomheder har en indflydelse på, om statens interesser på affaldsområdet opfyldes, ergenanvendelsesvirksomhederne på grund af deres opbygning og karakter ikke medtaget i kommuneplanen.Beliggenheden af eksisterende anlæg fremgår af kortbilaget, der kan ses her.Der udlægges ikke nye arealer til forsyningsvirksomheder.Hidtidig kommuneplanlægning ­ kommuneplan 2009Der har i den hidtidige kommuneplanlægning været udlagt arealer til kommunale spildevandsanlæg og anlæg tilaffaldsbehandling og varmeforsyning. Disse arealudlæg er indarbejdet uændret i kommuneplanen.Andre planerAndre forhold vedrørende spildevand, vandforsyning, affald og varmeforsyning er bekrevet i de konkretesektorplaner, spildevandsplan, vandforsyningsplan, affaldsplan og varmeforsyningsplan.Se planerne her.PlanstrategiI henhold til planstrategi 2011 ønsker byrådet som udgangspunkt, at den hidtil gældende planlægning forforsyningsvirksomhed indarbejdes uændret i Kommuneplan 2013. Byrådet har derfor ikke vedtaget en strategi forlokalisering og arealudlæg til nye forsyningsanlæg.RegionplanlægningRegionplan 2005­2016 for Sønderjyllands Amt indeholder retningslinjer for affald. Disse retninglinjer er indarbejdet ikommuneplanen.Statslige interesserDe statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statlige interesser i kommuneplanlægningen ­2013, Miljøministeriet 2011. De statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for forsyningsvirksomhedfremgår af oversigtens kapitel 5. Forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg.145 / 297


I henhold oversigt er de statslige mål for affaldsbehandlingsanlæg:At mest muligt affald skal genanvendes, og det affald, der ikke kan genanvendes, så vidt muligt skalenergiudnyttes ved forbrænding, mens andelen der deponeres, ønskes reduceret mest mulig under hensyntagentil miljø og økonomi. Det er derfor et mål, at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstrækkeligforbrændingskapacitet.Det er et mål, at der i kommuneplanen fastlægges retningslinjer for lokaliseringen af den nødvendige kapacitetfor nye affaldsforbrændings­ og deponeringsanlæg samt udvidelser af bestående anlæg. Kapacitetsbehovetfremgår af kommunens affaldsplan. Lokaliseringen må ikke være i konflikt med nationale miljø­ ognaturinteresser.Ved lokalisering af nye deponeringsanlæg fastholdes den hidtidige praksis ­ jf. debn statslige retningslinjeudmeldt i 1991 ­ som et mål, at nye deponeringsanlæg altid skal placeres kystnært, dvs hvor der er en entydigog ubrudt grundvandsstrømning fra deponeringsanlægget mod et maritimt vandområde. Det er et vigtgitlokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og sårbare overfladevandområder ­ for at beskyttegrundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand.Ministeriet har på baggrund af målene opstillet en række krav til den kommunale planlægning. Kravene er lagt tilgrund for kommuneplanens retningslinjer for området.Regional udviklingsplanDer er ingen initiativer i den regionale udviklingsplan 2012­2015, som vedrører forsyningsvirksomhed.Til toppen146 / 297


Forsyningsvirksomhed : retningslinjer3.6.1 SpildevandsanlægEksisterende arealudlæg til spildevandsanlæg opretholdes.3.6.2 AffaldsanlægStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Eventuelle nye deponeringsanlæg skal placeres under hensyn til miljø­ og naturinteresser, herunderdrikkevandsinteresser.Mellemdeponering af affald, med henblik på senere forbrænding, skal ske på en sådan måde, at energiindholdet bedstmuligt opretholdes.Der må ikke etableres affaldsanlæg, der kan tiltrække fugle indenfor en afstand af 13 km fra en offentlig godkendtflyveplads. (Statens Luftfartsvæsen ­ bestemmelser om civil luftfart BL 3­16, udgave 4, 31. januar 2005).3.6.3 OverskudsjordInden et bygge­ eller anlægsprojekt påbegyndes, skal det ved en jordbalance­beregning sikres, at projektetproducerer mindst muligt overskudsjord.Overskudsjord fra andre bygge­ og anlægsprojekter bør indgå i overvejelserne ved valg af råstoffer tilanlægsprojekter.Overskudsjord, som ikke kan genanvendes på opgravningsstedet, skal håndteres på en sådan måde, at ren jord ikkesammenblandes med forurenet jord, og at jordpartier forurenet med forskellige stoffer ikke blandes sammen.Jord, som genanvendes i områder med særlige drikkevandsinteresser skal være dokumenteret ren, men det kan efteren konkret vurdering undtagelsesvis fraviges.3.6.4 VandforsyningsområderEksisterende arealudlæg til vandforsyningsanlæg opretholdes.3.6.5 VarmeforsyningsområderFastlæggelse af forsyningsområder til fjernvarmeforsyning, naturgasforsyning og individuel opvarmning sker ikommunens varmeplan.Definitioner og vejledningBeliggenheden af forsyningsvirksomhed, forsyningsanlæg, anlæg til affaldsbehandling og varmeforsyning fremgår afkortbilaget her.Haderslev Kommune vil gennem målrettet tilsyn med virksomheder optimere affaldshåndteringen ved kilden.Af hensyn til grundvandsinteresser er det muligt at placere anlæg til deponering kystnært, hvis der ikke findes andreområder. Placeringen må dog ikke tilsidesætte væsentlige hensyn til natur, landskab og miljø.Anvendelse af sekundære råstoffer som flyveaske og slagger fra kulforbrænding og slagger fra affaldsforbrænding børindgå i overvejelserne ved valg af råstoffer til større bygge­ og anlægsprojekter.Overskudsjord, som ikke umiddelbart kan genanvendes, bør tilføres et jordhotel med henblik på seneregenanvendelse.Deponeringsanlæg bør indrettes i afsnit, således at affaldstyper med samme egenskaber deponeres i samme afsnit.Placering af affaldsbehandlingsanlæg forudsætter i visse tilfælde, at der gennemføres en VVM­procedure medvurderinger af anlæggets virkninger på miljøet.Med hensyn til forebyggelse af de miljøkonflikter, der kan opstå i forbindelse med forsyningsanlæg, henvises der tilafsnittet Forebyggelse af miljøkonflikter.Til toppen147 / 297


Fælles biogasanlægHaderslev Kommune skal udpege område til fælles biogasanlæg. Placering af biogasanlæg skal medvirke til athusdyrgødning kan anvendes til energiproduktion. Haderslev Kommune vil planlægge for et fælles biogasanlæg vedHjartbro, Bevtoft. Herudover ved industriområde ved Knokbjerg, Marstrup, der er udlagt til Klasse 6 virksomhed.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Biogasanlæg omsætter organisk affald gylle fra landbruget og fødevareindustri og energiafgrøder som majs til biogas.Et fælles biogasanlæg får gylle og husdyrgødning fra flere landbrug. I tilknytning til et biogasanlæg kan der være etbiogasdrevet kraftvarmeværk, eller biogassen opgraderes og afsættes til naturgasnettet.Afgasset gylle giver efterfølgende en bedre udnyttelse af kvælstoffet på dyrkningsarealer, hvilket er en fordel forlandmanden og miljøet, hvis der dermed købes/anvendes tilsvarende mindre kunstgødning. Ved afgasning af gyllenkan biogasanlægget også fungere ved en bedre fordeling af gyllen til aftagearealer med behov for gødning.En konkret ansøgning om et fælles biogasanlæg skal ­ uanset placering ­ VVM­vurderes i forhold til en række bredenatur­ og miljøhensyn. Det betyder, at en placering også indenfor de udpegede områder, kan vise sig ved en nærmerevurdering ikke at være egnet til etablering af et biogasanlæg.Haderslev Kommune har udpeget to områder til lokalisering af fælles biogasanlæg.Afsnittet om fælles biogasanlæg består af mål, retningslinjer og redegørelse.Områder til placering af fælles biogasanlæg fremgår af kortbilag:Heraf vejJordstykker (Matrikler)KP13 Områder til Fælles biogasanlæg10 km148 / 297


Fælles biogasanlæg: målDet er byrådets mål,­ at husdyrgødningen kan anvendes til energiproduktion,­ at husdyrgødning fra områder udpeget til store husdyrbrug anvendes til biogasproduktion,StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.­ at eksisterende erhvervsområde udlagt til klasse 6 virksomhed overvejes som egnet til biogasproduktion,­ at lokalisere fælles biogasanlæg under hensyn til naboer, landskab, natur og miljø.149 / 297


Fælles biogasanlæg: redegørelseEksisterende og planlagte forholdHaderslev Kommune skal udpege område til Fælles biogasanlæg. Placering af biogasanlæg skal medvirke til athusdyrgødning kan anvendes til energiproduktion.Haderslev Kommune vil planlægge for et fælles biogasanlæg ved Hjartbro, Bevtoft. Herudover industriområde vedKnokbjerg, Marstrup, der er udlagt til affaldsandlæg, der er Klasse 5­7 virksomhed.Biogasanlæg omsætter organisk affald gylle fra landbruget og fødevareindustri og energiafgrøder som majs. Et fællesbiogasanlæg får gylle og husdyrgødning fra flere landbrug. I tilknytning til et biogasanlæg kan der være et biogasdrevetkraftvarmeværk, eller biogassen opgraderes og afsættes til naturgasnettet.Afgasset gylle giver en bedre udnyttelse af kvælstoffet på dyrkningsarealer, hvilket er en fordel for landmanden ogmiljøet, hvis der dermed købes/anvendes tilsvarende mindre kunstgødning. Ved afgasning af gyllen kanbiogasanlægget også fungere ved en bedre fordeling af gyllen til aftagearealer med behov for gødning.Lugt samt støj fra den eksterne trafik betyder at fælles biogasanlæg skal placeres i god afstand fra boliger.Ved udbringning af afgasset gylle er lugtgenerne normalt mindre end ved udbringning af ubehandlet gylle, og optimalanvendelse af afgasset gylle kan minimere kvælstoftabene fra husdyrgødning.Biogasanlæg reducerer emissionen af drifhusgasser, forudsat at der er et mindre tab end 4 % metan frabiogasanlægget.Der kan ventes store markområder med monokultur majs, der er 3­4 meter høje, hvilket vil præge landskabet.Følgende lokaliseringsfaktorer er væsentlige for udpegningen af områder til fælles biogasanlæg:Nærhed til gylleproducenterNærhed / centralt i forhold til områder udpeget til Store husdyrbrugNærhed til aftagere af afgasset biomasseNaboer ­ lugt og støjLandskabsforholdGrundvandsforholdGode til­ og frakørselsforholdHvis den afgassede gylle separeres, er nærhed til aftagere mindre væsentligeHensyn til landbrugets investerings­ og udviklingsmulighederHensyn til byer, natur og miljøinteresserInput fra dialog med Sønderjysk LandboforeningInput fra dialog med NaturrådetJordbrugsanalysenHaderslev Kommune har udpeget områder til store husdyrbrug og særligt værdifulde landbrugsområder. Områder tilstore husdyrbrug ligger max 20 km fra Hjartbro, Bevtoft, hvor der pt. planlægges for et fælles biogasanlæg.Områder til fælles biogasanlæg er vist på kortbilaget, der kan ses her.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningenJordbrugsanalysenStatsforvaltningens Jordbrugsanalyse og kommunens egne data er brugt ifm. udpegning af områder til fællesbiogasanlæg (B).Jordbrugsanalysen for Haderslev kommune kan ses her: 9_haderslev_jordbrugsanalyse.pdf (10.4 MB).Nyeste data fra jordbrugsanalysen: http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htmHaderslev Kommunes Baggrundsnotat for placering af store husdyrbrug, særligt værdifulde landbrugsområder ogfælles biogasanlæg ses her:baggrundsnotat_jordbrug_og_biogas_haderslev_kommune_bilag_til_k13_1_28052013.pdf (5.4 MB)I dialog med Sønderjysk Landboforening SLF (18.12.2012) er det oplyst, at SLF ønsker nærhed til leverandører afhusdyrgødning. SLF arbejder på etablering af et konkret biogasanlæg ved Hjartbro.Kort over lokalisering af husdyrbrug i Haderslev kommune ses her: aaaaa_husdyrbrug_i_haderslev_k_20510.pdf(3.8 MB)Siden 2007 er der meddelt eller ansøgt om 70 husdyrbrug (§ 12 miljøgodkendelser (250 DE). På de ansøgte ellermeddelte §12­miljøgodkendelser var der i snit 372 DE. I Haderslev kommune er der ca. 667 bedrifter medhusdyrproduktion over 3 DE. I alt 98 husdyrbrug er større end 250 DE (62 svindebedrifter og fjerkræ, og 36kvægbedrifter). Husdyrbrugene ligger jævnt fordelt over hele kommunen. Der er overvægt af svinebrug mod øst ogkvægbrug mod vest.I dialog med Naturrådet og repræsentant fra Landdistrikt (08.01.2013) blev følgende fremhævet:150 / 297


Biogas er ikke kun en fordel for landbruget ­ der produceres grøn energi.Biogas kan også laves af husholdningsaffald og f.eks. græs. Der produceres grøn energi og gødning.Økologer kan have nytte af at omdanne græs til gødning.Biogasanlæg kategoriseres som klasse 7 i Håndbog om Miljø og Planlægning med et anbefalet afstandskrav på 500meter til nabobeboelser.Pt. foreligger en ansøgning på et konkret biogasanlæg ved Hjartbro, Bevtoft. Lokaliseringen her er valgt af hensyn tilleverandørnærhed og landskabsinteressen.Et område ved Knokbjerg, Marstrup, hvor det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg ligger (lukker 2013), erudpeget til Klasse 5­7 virksomheder (affaldsbehandling/affaldsforbrænding). Området kan derfor som udgangspunktogså rumme et biogasanlæg, der er Klasse 7 virksomhed.Udpegning af områder til fælles biogasanlægPå baggrund af ovenstående udpeges et område ved Hjartbro, Bevtoft og et område ved Knokbjerg, Marstrup tilFælles biogasanlæg.Arealet ved Hjartbro, Bevtoft, hvor der pt. pågår sagsbehandling af et konkret projekt, reserveres til fællesbiogasanlæg.Området ved Marstrup udpeges som interesseområde for fælles biogasanlæg.Areal ved Bevtoft udpeges som reserveret til fælles biogasanlæg.Område ved Marstrup udpeges som interesseområde for fælles biogasanlæg.Områder til fælles biogasanlæg er vist på kortbilaget, der kan ses her.Hidtidige komuneplanlægningMed Haderslev Kommuneplan 2013 er det første gang, der skal medtages retningslinjer for placering af fællesbiogasanlæg jf. § 11a, nr. 5.PlanstrategienErhverv og uddannelse: I Haderslev Kommune skal der hele tiden samarbejdes mellemerhvervslivet/erhvervsorganisationerne og uddannelserne med henblik på at koordinere muligheder og behov.Ligeledes skal der samarbejdes med landbrugsts organisationer omkring muligheder og behov. Haderslev Kommunearbejder målrettet på en videreudvikling af nichevirksomheder/produktioner, energinørder, innovation og iværksætteri.Sundhed og bæredygtighed: Den attraktive og varierede bosætning og de gode levesteder bygger på et fundament afbæredygtighed og sundhed. Bæredygtighed praktiseres også i forbindelse med etablering af større byggerier og anlægi det åbne land, hvor der tilstræbes en indpasning i harmoni med natur, kulturmiljø og landskab.Statslige interesserMed aftale om Grøn Vækst i 2010 blev det aftalt som noget nyt at inddrage lokalisering af biogasanlæg og storehusdyrbrug i kommuneplanlægningen for at fremme intensiv husdyrproduktion i nærheden af biogasproduktion.Det er et mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. For atopnå målet forudsættes det, at der gennemføres en kommunal planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg.I vurderingen af den bedste placering af disse anlæg skal der indgå hensynet til landbrugsejendomme somgødningsleverandør, omgivelserne og tracéer til veje og gasledninger.Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der primært tages hensyn til beliggenhed i forhold tilgylle/husdyrgrundlag. Hertil kommer hensyn til natur­ og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttetlandskab, kulturmiljøer og fredede fortidsminder, vej­ og tilkørselsforhold og nabohensyn.Lokalisering af arealer til større fælles biogasanlæg skal udarbejdes på grundlag af såvel de nyeste jordbrugsanalysersom kommunens udpegning af særligt værdifulde jordbrugsområder.Regional UdviklingsplanDer er ikke noget at notere.Til toppen151 / 297


Fælles biogasanlæg: retningslinjer3.7.1 Fælles biogasanlægDer reserveres et område til fælles biogasanlæg ved Hjartbro, Bevtoft.Område ved Knokbjerg, Marstrup, der er eksisterende erhvervsområde til Klasse 6 virksomhed, udpeges sominteresseområde for fælles biogasanlæg.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Der skal for fælles biogasanlæg redegøres for næringsstoffernes udbringning på arealer. Der skal foreligge godkendtekontrakter for udbringning af afgasset biomasse på aftagearealer.Der må max ske et tab på 4 % metan fra biogasanlæg.Hvis biogasanlægget ikke længere anvendes, skal det fjernes, og arealet reetableres til jordbrugsformål.Områder til fælles biogasanlæg er vist på kortbilaget, der kan ses her.Definitioner og vejledningBiogasanlæg kan producere grøn energi ved at genanvende husdyrgødning, affald og anden biomasse.Biogas består hovedsagelig af metan, kuldioxid samt svovlbrinte, og vanddamp og dannes af organiske stoffer undernedbrydning.Fælles biogasanlæg er et større selvstændigt anlæg, der håndterer husdyrgødning og biomasse fra flere producenter.I forbindelse med et fælles biogasanlæg anvendes husdyrgødning til produktion af biogas, og herefter udbringningesafgasset biomasse på landbrugsjorde.Biogas skal opgraderes inden det kan afsættes til naturgasnettet.Der skal som udgangspunkt udarbejdes lokalplan og VVM i forbindelse med etablering af fælles biogasanlæg. Enkonkret ansøgning om et fælles biogasanlæg skal ­ uanset placering også VVM­vurderes i forhold til en række bredenatur­ og miljøhensyn. Det betyder, at en placering også indenfor de udpegede områder, kan vise sig ved en nærmerevurdering ikke at være egnet til etablering af et biogasanlæg.Til toppen152 / 297


Turisme og friluftslivBehandlingen af emneområdet Turisme tager især sit udgangspunkt i Haderslev Kommunes kulturarvsstrategi.Udvikling af nye turismefaciliteter skal ske i forhold til de 4 fyrtårne Aarøsund, Haderslev bymidte, Tørning Mølle ogGram Slot samt landskabsbåndet. Byrådet ønsker at bruge kulturarven som dynamo for turismeudviklingen ogkommunens turismeprofil.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Haderslev Kommune er med sine over 1300 sommerhuse en af de største sommerhuskommuner langs den jyskeøstkyst og Sønderjyllands næststørste. Sommerhusområderne er jævnt fordelt langs østkysten, og der er enkeltemindre områder i den sydlige ende af Aarø.Haderslev Kommune er en af de kommuner med flest overnatningsanlæg. Med sine 12 campingpladser og en samletkapacitet på godt 3.000 enheder, er kommunen den femte største campingkommune i Danmark. GammelbroCamping er en af landets største pladser med 975 enheder.Det kræver omtanke og omhyggelighed i planlægningen ved etablering eller udvidelse af fritidsanlæg. Et eksempel pådette er golfbaner, som ofte ønskes placeret i eller nær naturskønne områder. Sådanne anlæg skal underordne siglandskabet og de naturgivne forhold.Kommuneplanen fastlægger arealer til støjende fritidsaktiviteter såsom flyvepladser, motorsportsbaner, skydebaner,paintballbaner og modelflyvningsbaner.Med Kommuneplanen er der lagt op til, at fremtidig udbygning af lystbådehavne skal koncentreres omkring dennuværende lystbådehavn i Aarøsund.Kommunen kan gennem planlægning og administration bl.a. sikre stier og opholdsarealer til naturområder, kyster,skove, kulturminder og lignende, sådan at de fysiske rammer for friluftsliv og naturoplevelser er til stede.Til toppen153 / 297


TurismeKun få steder i Danmark findes der inden for så korte afstande et så varieret og kontrastrigt landskab som iHaderslev Kommune. Fra den meget smukke kyststrækning med Aarø længst mod øst, med den korte afstand tilmiddelalderbyen Haderslev, over en en lang stribe af historiske og kulturhistoriske oplevelser, til det ligeså varieredelandskab mod vest ­ illustreres et billede af en kommune med et stort turismepotentiale. Behandlingen afemneområdet Turisme tager især udgangspunkt i Haderslev Kommunes kulturarvsstrategi. Haderslev Kommuneønsker at bruge kulturarven som dynamo for turismeudviklingen og kommunens turismeprofil, herunder kan udviklingaf nye turismefaciliteter oplagt ske i forhold til de 4 fyrtårne Aarøsund, Haderslev bymidte, Tørning Mølle og GramSlot.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Der er elementer af turismeområdet, som også indgår i øvrige afsnit under Turisme og fritidsliv.Afsnittet om turisme består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 LandskabbåndetKP13 FyrtårneKP13 Turistområder10 km154 / 297


Turisme: målByrådet ønsker at bruge den lokale kulturarv som løftestang til udvikling af kommunens profil og særligt med henblikpå at tiltrække mere bosætning og skabe grundlag for øget turisme og erhverv (jf. Byrådets fokusområder, fxSammenhæng og tilgængelighed).Der er 5 fyrtårne/ kulturmiljøer der ønskes anvendt strategisk. De 5 kulturmiljøer er Aarøsund, Haderslev Bymidte,Tørning Mølle/ Christiansdal, Gram og landskabsbåndet, der binder de 4 punkter sammen fra Aarø, gennemtunneldalen og til Gram Bakkeø (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og levesteder).StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Haderslev Kommune ønsker at bruge Kulturarven som dynamo for turismeudviklingen og kommunens turismeprofil,og kommunen skal være et naturligt center mellem Norden og Europa for udvikling af levende og aktiv kulturarv. Viskal medvirke til at tydeliggøre grænselandets dobbeltvendte profil, koble kommunen med tilsvarende omstridtegrænseområder i Europa og dyrke kulturelle, forretningsmæssige, turistmæssige og sociale relationer i det næreudland (jf. Byrådets fokusområder, fx Sammenhæng og tilgængelighed).Med udgangspunkt i Destination Sønderjylland ønsker Byrådet at øge synliggørelsen af Haderslev Kommune, skabeøget kendskab til kommunens turisttilbud og dermed forlænge turistsæsonen og øge turistomsætningen i kommunen(jf. Byrådets fokusområder, fx Erhverv og uddannelse).Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag i forhold til natur, miljø, landskab, kulturhistorie og lokalområder.Etablering eller udvidelse af ferie­ og fritidsanlæg koncentreres i de udpegede turismeområder eller i tilknytning tilnationale vandre­ og cykelruter for at sikre aktivitets­ og oplevelsesmuligheder i Haderslev Kommune.Til toppen155 / 297


Turisme: redegørelseEksisterende og planlagte forholdUdviklingen i antallet af overnatninger i Haderslev KommuneÅr 2007 2008 2009 2010 2011 2012Camping 389.502 429.269 390.805 375.775 374.485 370.144Hotel 46.956 45.793 44.347 44.006 48.587 59.154Lystbåde 10.285 10.958 10.175 10.192 10.505 9.168(Kilde: VisitHaderslev, april 2013)StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.VisitHaderslevHaderslev ErhvervsrådDesitination SønderjyllandSyddansk TurismeSyddansk VækstforumserhvervsudviklingsstrategiVisitDenmarkRegionale UdviklingsplanTabellen viser et lille fald i antallet af overnatninger på campingpladser og også på antallet af lystbådeovernatninger. Tilgengæld har der været en markant stigning i antal hotelovernatninger.Det er generelt opfattelsen, at der kunne være mere hotelkapacitet i Haderslev Kommune, og der er på den baggrundet ønske fra Byrådets side om øget overnatningskapacitet.Statslige interesser i kommuneplanlægningenTurismeindsatsen i Haderslev KommuneDe turister, som besøger Haderslev Kommune, kommer i langt overvejende grad fra Danmark og Tyskland. Der erdesuden turister fra Holland, Sverige og Norge.Turismeindsatsen bl.a. omkring markedsføring og den lokale turismevejledning, varetages primært af VisitHaderslev.Turister i Haderslev Kommune efterspørger især badestrandene, naturoplevelser, shopping og autentiske miljøer i fxAarøsund. Ud over de 4 fyrtårne og landskabsbåndet, er det også Hærvejen og Dyrehaven, som tiltrækker mangeturister.Destination SønderjyllandVisitHaderslev er en del af indsatsen omkring Destination Sønderjylland, hvor der koordineret arbejdes på at øgesynliggørelsen af Haderslev Kommune, skabe øget kendskab til kommunens turisttilbud og dermed forlængeturistsæsonen og øge turistomsætningen i kommunen. Læs mere på her.Hidtidig kommuneplanlægningTurismeudvikling hører nu fuldt ud ind under kommuneplanlægningen. Det betyder, at der i kommuneplanen erintegreret en række planlægningselementer for turismeområdet såsom udpegning af turismeområdet.PlanstrategiDet fremgår af planstrategien, at Byrådet ønsker at give mulighed for spændende oplevelser for borgere og turisterbl.a. ved at synliggøre kommunens natur­ og kulturværdier og skabe grundlag for et alsidigt friluftsliv. Såvel denrigholdige kulturarv, den dobbelte kultur, det varierede landskabsbillede samt de lokale ildsjæle og initiativer kanmedvirke til at styrke kommunens position som turistmål. I planstrategien fremhæver Byrådet, at det vil arbejde for atsikre en professionalisering af turisme­ og oplevelsestilbuddene.Sammenhæng med nabokommunerPlanlægning omkring turisme indgår naturligt i samarbejde med nabokommunerne. Der findes forskellige fora, somsamler trådene for kommunernes indsats på turismeområdet fx Syddansk Turisme.Regional UdviklingsplanDen Regionale Udviklingsplan 2012­2015 peger ikke direkte på turismeerhvervet, men med det regionale initiativ"Kultur, natur og oplevelser som løftestang" tydeliggøres indsatser som kan være medvirkende til at styrke områdetssynlighed og attraktivitet. Dette gælder for såvel nuværende som kommende beboere, og i den sammenhæng kanturisters oplevelse af besøg i området være afgørende.Turisme indgår i Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012­2020 under indsatsområdet omoplevelseserhverv. Se strategien her.156 / 297


Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013Regeringen ønsker, at der i de kommende år sker en øget indsats for at fremme den danske turisme. Dette skal skegennem forskellige tiltag i de danske kommuner. Tiltagene harmonerer med de målsætninger, som HaderslevKommune har fastlagt for turismeområdet og andre tilknyttede områder.Kommunerne skal sikre gode afgangsmuligheder fra både byer og sommerhusområder til de forskellige naturområder,ligesom der også skal være gode forbindelser mellem de forskellige natur­ og rekreative områder. Hermed forbedresden offentlige adgang til skove, søer, vandløb og kyster til gavn for både lokalbefolkning og turismen ogoplevelsesøkonomien generelt. Udviklingen må ikke tilsidesætte natur­ og landskabsinteresser. Samtidig skalfriluftslivet integreres i den samlede fysiske planlægning.Der satses på at fastholde den mangfoldighed i overnatningsfaciliteterne, som Danmark rummer, så befolkningen ogudenlandske turister har gode og varierede muligheder for at besøge og opleve landet. Dette harmonerer medHaderslev Kommunes målsætninger for turismeområdet i kommuneplanlægningen, hvor der satses på en vifte afopholds­ og overnatningstilbud.Samtidig skal der være en balance mellem turismens udviklingspotentiale og beskyttelsen af landskabs­ ogkulturværier, som udgør kernen i turismen. Haderslev Kommunes udmøntning af de statslige interesser kan også ses ide øvrige afsnit i Turisme og friluftsliv og i afsnittet om Landskab, natur og jordbrug.Til toppen157 / 297


Turisme: retningslinjer4.1.1 Turisme og kulturarvsstrategienFremtidig udvikling og placering af turismefaciliteter skal tage sit udgangspunkt i kulturarvsstrategien og dermed i eteller flere af de udpegede fyrtårne.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.4.1.2 TurismeområderTurismeområderne i Haderslev Kommune omfatter primært landskabsbåndet, som strækker sig fra Aarø i øst tilEnderupskov i vest.I turismeområderne kan der gennem kommuneplanlægning ske udpegning af arealreservationer til nye feriefritidsanlæg.I kystnærhedszonen kan etablering af ferie­ og fritidsanlæg eller udvidelser, der kan sidestilles mednyanlæg, alene ske i turismeområderne. For ferie­ og fritidsanlæg i kystnærhedszonen gælder endvidere, at etableringskal ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie­ og fritidsbebyggelser. Diverse natur­ oglandskabsbeskyttelsesbestemmelser som fx strandbeskyttelseslinjen, planlovens kystbeskyttelsesbestemmelser samtkommuneplanens retningslinjer for landskab og natur skal administreres på samme vis indenfor og udenforturismeområderne.Definitioner og vejledningEt turismeområde er et område med koncentrationer af overnatningsanlæg. I næromgivelser til overnatningsanlæg (gåogcykelafstand) indgår aktivitets­ og oplevelsesmuligheder, herunder muligheden for naturoplevelser. Områderne erdesuden afgrænset sådan, at nærmeste større by eller købstad indgår.For øvrige definitioner henvises til afsnittet om Overnatningsanlæg og Landskaber.VejledningI det udpegede turismeområde i Haderslev Kommune er der sat særlig planlægningsmæssig fokus på at udvikleturismeanlæg. Eksisterende turistvirksomheder skal have mulighed for at tilpasse virksomhedens størrelse tilefterspørgslen. Det er dog en forudsætning for alle etableringer og udvidelser, at der tages hensyn til natur­ ogmiljømæssige, sundhedsmæssige, landskabelige, kulturhistoriske og erhvervsmæssige interesser, sådan som detfremgår af kommuneplanen i øvrigt. En forudsætning er også, at der skal kunne opnåes eventuelle tilladelser ogdispensationer fra de forskellige sektorlovgivninger.Udviklingen i turistområderne styres ud fra et helhedssyn på det enkelte område, og alle parterne omkring turismentager ansvar. Herunder hører Haderslev Kommune og evt. andre kommuner, det lokale erhvervsliv, borgere,interesseorganisationer med flere. Når der er enighed om et skridt i udviklingen, vil Haderslev Kommune medvirkeved aktuel kommuneplanlægning, hvor dette er påkrævet.Eventuelle ønsker til udlæg af nye turismeanlæg eller turismearealer skal indgå i kommuneplanlægningen.I forbindelse med planlægningsarbejdet skal behovet for udbygning af turistfaciliteter i området vurderes.Aktivitetsudvidelsernes indvirkning på miljø, livskvalitet, sundhed, landskab, kulturhistorie, befolkning og lokalsamfundskal også vurderes.I lokaliseringen af ferie­ og fritidsanlæg skal der især tages hensyn til Forebyggelse af miljøkonflikter.Til toppen158 / 297


SommerhusområderHaderslev Kommune er med sine over 1300 sommerhuse en af de største sommerhuskommuner langs den jyskeøstkyst og Sønderjyllands næststørste.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Sommerhusområderne er jævnt fordelt langs østkysten, samt med et par områder placeret i sydenden af Aarø.Haderslev Kommuneplan 2013 afgrænser arealer til sommerhusområder. I kystnærhedszonen kan der ikke udlæggesnye eller udvides eksisterende sommerhusområder ud over de områder, der i 2005 blev udlagt ved landsplandirektiv,og som der endnu ikke er udarbejdet kommuneplanrammer for.Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.Afsnittet om sommerhuse består af mål , retningslinjer og redegørelse.Heraf vejJordstykker (Matrikler)Sommerhusområder ­ KP13Kommuneplanrammer (forslag)Må ikke bebygges ­ Landsplandirektiv2005­2007Restafhængigt antal ­ Landsplandirektiv2005­200710 km159 / 297


Sommerhusområder: målByrådet ønsker at fastholde kommunens status som en af de største sommerhuskommuner langs den jyske østkyst.Nye sommerhusområder udlagt ved landsplandirektiv i juni 2005, og som endnu ikke er inddraget i kommuneplanensrammer, ønskes udnyttet. Byrådet vil undersøge muligheden for etablering af indlandssommerhuse som alternativ tilplacering ved kysterne.Byrådet ønsker nye sommerhusområder placeret og indrettet i respekt for de landskabelige interesser. Der skal visessærlig opmærksomhed ved placering inden for kystnærhedszonen og i særdeleshed ved placering direkte ved kysten.Ved placering ved kysten ønsker Byrådet sikret, at offentligheden ikke afskæres for adgang til, samt færdsel ogophold på kyster og strande, ligesom kyster og strande med stort rekreativt indhold skal bevares.Ved etablering af nye sommerhusområder og renovering af eksisterende ældre områder ønsker Byrådet at sikre enkvalitet, som gør områderne attraktive for bosætning, sådan at de er med til at understøtte Byrådets turismepolitiskemål og initiativer.Byrådet ønsker at vurdere mulighederne for at forbedre større sammenhængende sommerhusområder af hensyn tilturismen og friluftslivet. Det handler blandt andet om, i samarbejde med områdernes ejere og interessenter, at giveområderne et kvalitetsløft i form af fællesanlæg, grønne stier, naturgenopretning, cykelruter og rekreative tilbud.Det er Byrådets ønske at arbejde for en professionalisering af turisme­ og oplevelsestilbuddene, med respekt for detlokale og ildsjæles engagement (jf. Byrådets fokusområder, fx Erhverv og uddannelse).Til toppenStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.160 / 297


Sommerhusområder: redegørelseEksisterende og planlagte forholdKommunens sommerhuseHaderslev Kommune er med sine over 1300 sommerhuse en af de største sommerhuskommuner langs den jyskeøstkyst, og Sønderjyllands næststørste.Sommerhusområderne er jævnt fordelt langs østkysten, samt med et par områder placeret i sydenden af Aarø.Der er tale om forholdsvis ældre områder, men der er i den seneste planperiode foretaget mange fornyelser af ældreog utidssvarende huse. Ligeledes er der udarbejdet lokalplaner samt i et væsentligt omfang opført nye sommerhuse ide områder som ved sidste kommuneplan blev udlagt gennem landsplandirektiver.Kun få steder i Danmark findes der inden for så korte afstande et så varieret og kontrastrigt landskab, og hvor denmeget smukke kyststrækning med Aarø længst mod øst, samt den korte afstand til middelalderbyen Haderslev og tilen lang stribe af historiske og kulturhistoriske oplevelser fuldender billedet af en kommune med et stortturismepotentiale.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Landsplandirektiv_2005PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013Den regionale udviklingsplanNye sommerhusområder udlagt ved landsplandirektiverEn ændring af planloven juli 2004 om udvidelse af eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen og udlæg afnye sommerhusområder på de små øer medførte mulighed for fravigelse af tidligere eksisterende regel om, at der ikkekan udlægges sommerhuse inden for kystnærhedszonen. Ved landsplandirektiver blev nu åbnet mulighed foretablering af op til 8.000 nye sommerhusgrunde i Danmark.Haderslev Kommune modtog en stor andel af disse nye sommerhusgrunde, faktisk den største procentuelle andel iforhold til andre kommuner. Ved nedennævnte landsplandirektiver blev samlet åbnet mulighed for etablering af 315nye sommerhuse hvilket svarede til en forøgelse af det eksisterende antal sommerhuse med ca. 25 % på daværendetidspunkt.Der er stort set udarbejdet kommuneplanrammer og lokalplaner for alle de nye områder, ligesom der er opført nyesommerhuse indenfor disse områder.Der resterer dog områder udalgt ved "Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen,juni 2005" som endnu ikke er medtaget i kommuneplanrammerne, herunder et område ved Råde Strand som jf.direktivet ikke kan bebygges, og 2 delområder ved Kelstrup Strand, hvoraf det ene ikke kan bebygges.VandstandshævningerVed placering direkte ved kysten skal sikres, at bebyggelse og anlæg placeres under hensyntagen tilvandstandsstigninger som følge af klimaforandringer. Dette er beskrevet uddybende under Generelle rammer/Helekommunen.Hidtidig kommuneplanlægningDe i tidligere kommuneplan 2009 udpegede sommerhusområder fastholdes som sådan i kommuneplanen.PlanstrategiMed planstrategien som blev vedtaget i Byrådet i 2011, blev sat fokus på behovet for synliggørelse af kommunensstore turismepotentiale, herunder synliggørelse af de mange attraktive oplevelsesværdier som kommuen rummer. Deter Byrådets ønske at arbejde for en professionalisering af turisme­ og oplevelsestilbuddene, med respekt for detlokale og ildsjæles engagement.Regional udviklingsplanDen regionale udviklingsplan "Det gode liv som vækstskaber" har som initiativ nr. 11 fokus på turismen, hvor derønskes taget initiativ til etablering og udarbejdelse af ny statistik for turisme, herunder i integreret koordinering med ensydvestjysk turismestrategi.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. De statslige mål og krav, som kan relateres til sommerhusområder, fremgåraf oversigtens kapitel 6. Friluftsliv, turisme og ferie­ og fritidsanlæg, samt kapitel 8. Beskyttelse i det åbne land.Der er ikke ændret i hidtidige udmeldinger fra statens side med hensyn til lokalisering af områder tilsommerhusbebyggelse, såvel som ændret i forhold til de store beskyttelsesinteresser som skal respekteres ved161 / 297


placering af sommerhude indenfor kystnærhedszonen.Til toppen162 / 297


Sommerhusområder: retningslinjer4.2.1 SommerhusområderUdlæg af nye sommerhusområder kræver kommune­ og lokalplanlægning, og skal ske med respekt forkommuneplanens øvrige retningslinjer for natur, landskab, kulturhistorie og miljø. I kystnærhedszonen kan der ikkeudlægges nye sommerhusområder ud over dem som er udlagt ved landsplandirektiv, jævnfør retningslinje 4.2.2, ogeksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.Sommerhusområder skal placeres og indrettes i respekt for de landskabelige interesser, og der skal vises særligopmærksomhed ved placering inden for kystnærhedszonen og i særdeleshed ved placering direkte ved kysten.Sommerhusområder skal underordne sig landskabet og de naturgivne forhold ved en så neutral indpasning som mulig.Det skal desuden sikres, at bebyggelse og anlæg placeres, opføres og indrettes under hensyntagen tilvandstandsstigninger som følge af klimaforandringer.Områderne skal fremstå lysåbne som naturligt integreret i landskabet. Beplantninger skal tage udgangspunkt ieksisterende beplantningsmønster og bestå af de for området egnskarakteristiske arter. Bygninger og anlæg skalopføres i skala, farvevalg og udseende som underordner sig de stedlige landskabelige og naturgivne forhold.I forbindelse med renovering af eksisterende sommerhusområder skal der sikres et kvalitetsløft af områderne i form affællesanlæg, grønne stier, naturgenopretning, cykelruter og rekreative tilbud.Sommerhusområder må ikke lokaliseres på en sådan måde, at offentlighedens adgangsmuligheder til strand, skov mv.begrænses. Offentlighedens adgang til, og færdsel på kyster og strande skal sikres, ligesom kyster og strande medstort rekreativt indhold skal bevares. Der henvises til retningslinje 4.7.2 Offentlighedens adgang.Ved placering direkte ved kysten skal det sikres, at den frie dynamik og de naturlige kystprocesser kan opretholdes.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Landsplandirektiv_2005 (3861 KB)Planloven4.2.2 Udlæg af nye sommerhusområder ved landsplandirektiverGennem "Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen, juni 2005" kan der etableresnye sommerhuse ved Råde Strand og Kelstrup Strand.Området ved Råde Strand er delvist omfattet af kommuneplanrammer. Det resterende område kan ikke bebygges jf.landsplandirektivet.Området ved Kelstrup Strand er i det væsentlige omfattet af kommuneplanrammer. Det resterende område er delt i 2delområder, hvoraf det ene ikke kan bebygges jf. landsplandirektivet.Links til landsplandirektivet findes øverst i højre spalte. Lokalplaner for de enkelte områder skal respektereretningslinjerne i direktiverne, henholdsvis generelle retningslinjer og de supplerende lokale retningslinjer, samtretningslinje 4.2.1 herover. Ved lokalplanlægning overføres områderne til sommerhusområder.Definitioner og vejledningVed sommerhusområder forstås områder, der i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt tilsommerhusbebyggelse, og områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde. Reglerne for sommerhusesanvendelse fremgår af planloven.Landet er opdelt i hhv. byzone, landzone og sommerhusområder.Beboelseshuse som ikke anvendes som helårsboliger, og som ligger uden for sommerhusområderne defineres somudgangspunkt ikke som sommerhuse, men som fritidshuse i landzone, og er derfor ikke omfattet af planlovens reglerfor sommerhuses anvendelse.En udvidelse af sommerhusantallet i kystnærhedszonen kan kun finde sted i allerede udlagte områder, såfremt der erledige arealer. Det fremgår af planloven, at der ikke må udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, og ateksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.Kommuneplanens generelle bestemmelser for kystnærhedszonen er beskrevet under retningslinje 5.1.1. Såfremt nyeområder ønskes etableret, kan dette kun finde sted såfremt Miljøministeren vedtager at udarbejde etlandsplandirektiv.Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges sommerhusområder efter en supplerende kommuneplanlægning, hvorder tages hensyn til de natur­, miljø­, landskabs­, og kulturhistoriske interesser i det åbne land.Såvel eksisterende som de sommerhusområder der endnu ikke er medtaget i kommuneplanrammer er vist på kort,som kan ses her.Til toppen163 / 297


164 / 297


OvernatningsanlægKun få steder i Danmark findes der inden for så korte afstande et så varieret og kontrastrigt landskab, og hvor denmeget smukke kyststrækning med Aarø længst mod øst, samt den korte afstand til middelalderbyen Haderslev og tilen lang stribe af historiske og kulturhistoriske oplevelser fuldender billedet af en kommune med et meget stortturismepotentiale.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Haderslev Kommune nyder således også godt af disse forhold, og er en af de kommuner i Danmark som kan tilbydedet største antal overnatningsmuligheder for turisterne.Med sine 12 campingpladser, for hovedpartens vedkommende fordelt langs østkysten med en enkelt på Aarø, og ensamlet kapacitet på godt 3000 enheder, er kommunen den femte største campingkommune i Danmark, ogGammelbro Camping ved Aarøsund er en af landets største pladser med 975 enheder.Andre overnatningsanlæg, der indgår i dette afsnit, er feriecentre, kroer, hoteller og lignende. Emnet omovernatningsanlæg skal ses i sammenhæng med denne kommuneplans øvrige afsnit om turisme og friluftsliv.Afsnittet indeholder bestemmelser for både nyudlæg af overnatningsanlæg og udvidelse af eksisterendeovernatningsanlæg med en placering enten inden eller udenfor kystnærhedszonen.Som udviklingstiltag støttes op om idéerne til udvikling af Gram Slot som en kulturinstitution med levende formidling afhistorie, arkitektur, kultur og natur. Herunder ønsker Byrådet at muliggøre etablering af det nødvendigeovernatningsgrundlag i form af op til 80 ferieboliger / hotelværelser i tilknytning til slottet.Afsnittet om feriecentre og campingpladser består af mål, retningslinjer og redegørelse.Heraf vejJordstykker (Matrikler)KP13 CampingKP13 FeriecenterKP13 Vandrehjem10 km165 / 297


Overnatningsanlæg: målByrådet ønsker at udvikle helårsturismen med sit store udviklingspotentiale, bl.a. ved at tredobleovernatningskapaciteten inden for hoteller, feriecentre, kroer, vandrehjem og privat indkvartering.Byrådet ønsker at fastholde arealudlæggene til feriecentre i Aarøsund og på Aarø.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byrådet ønsker at støtte op om idéerne til udvikling af Gram Slot som en kulturinstitution med levende formidling afhistorie, arkitektur, kultur og natur. Herunder ønsker Byrådet at muliggøre etablering af det nødvendigeovernatningsgrundlag i form af ferieboliger / hotelværelser i tilknytning til slottet.Det er Byrådets ønske at arbejde for en professionalisering af turisme­ og oplevelsestilbuddene, med respekt for detlokale og ildsjæles engagement (jf. Byrådets fokusområder, fx Erhverv og uddannelse).166 / 297


Overnatningsanlæg: redegørelseEksisterende og planlagte forholdHvad angår overnatningsanlæg i byzone henvises til emneafsnittene under "Byer og landområder".Feriecentre, kroer, hotel­ og restaurationsvirksomheder, vandrerhjem, feriekolonier og lignendeDer er ved den tidligere regionplanlægning muliggjort etablering af nye feriecentre på hhv. Aarø og ved Aarøsund.Udlægget på Aarø, hvor der kan etableres op til 50 lejlighedsenheder, er efterfølgende kommune­ og lokalplanlagt.I Aarøsund kan, efter den oprindelige kommuneplanlægning etableres et feriecenter med op til 200 lejlighedsenheder.I forbindelse med et efterfølgende udviklingsprojekt for helårsturismen i Aarøsundområdet reduceredes antallet aflejlighedsenheder fra de 200 enheder til 150 enheder. En stor del af arealet er omfattet af strandbeskyttelseslinje,hvilket sandsynligvis vil medføre yderligere begrænsning i arealets anvendelse. Se kort her.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013Den regionale udviklingsplanUd i naturen.dkFor feriecentrene gælder, at 1 lejlighedsenhed svarer til 4 ­ 6 sengepladser.I tilknytning til Gram Slot kan etableres op til 80 ferielejligheder / hotelværelser. Muligheden for at etablere et antalferielejligheder / hotelværelser skal ses i lyset af ønsket om, at støtte op om idéerne til udvikling af Gram Slot som enkulturinstitution med levende formidling af historie, arkitektur, kultur og natur. De 80 enheder tænkes fordelt med ca.30 enheder indrettet hovedsagelig i forbindelse med genopførelse / retablering af den oprindelige bebyggelsesstrukturomkring ladegården, og ca. 50 enheder tænkes indrettet i et egentligt nybyggeri. Ved retningslinje 4.4.1 Størrearealkrævende fritidsanlæg, er ligeledes muliggjort etablering af de nødvendige faciliteter for afholdelse af konferencer,messer, udstillinger, teater, koncerter, events og naturoplevelser. Etableringen af ferielejligheder/hotelværelser skalsikre, at der er det nødvendige overnatningsgrundlag til stede. Se kort her.Kommunens campingpladserI Haderslev Kommune findes p.t. 12 campingpladser med en samlet kapacitet på godt 3.000 enheder. Kommunen erDanmarks femte største campingkommune, og Gammelbro Camping ved Aarøsund er en af landets største pladsermed 975 enheder.Campingpladser i Haderslev KommuneAarø Camping 200Sønderballe Camping inkl. udvidelsesmulighed 234Halk Camping inkl. udvidelsesmulighed 238Haderslev Vandrehjem og Camping 50Gammelbro Camping inkl. udvidelsesmulighed 975Gåsevig Camping inkl. udvidelsesmulighed 250Vikær Strand Camping 390Enderupskov Vandrehjem og Camping 48Anslet Camping 150Sandersvig Camping 470Vojens Vandrehjem og Camping 40Andholm Fiskesø 20167 / 297


Enheder i alt 3.065Der findes udvidelsesmuligheder inden for de eksisterende kommuneplanrammer ved Sønderballe Camping, Halkcamping, Gammelbro Camping og Gåsevig Camping.VandstandshævningerVed placering direkte ved kysten skal sikres, at bebyggelse og anlæg placeres under hensyntagen tilvandstandsstigninger som følge af klimaforandringer.Kystdirektoratet har tidligere på kommunens forespørgsel afgivet anbefaling om, at der for nybyggeri fastsættes enlaveste sokkelkote på 1,75 m. Vandstanden i havet vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit en gang pr. 50 år(50 års vandstand). Dermed vil en af forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til"Lov om stormflod og stormfald" være opfyldt. Den endelige afgørelse herom henhører under Stormrådet, jævnfør lovnr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald.Hidtidig kommuneplanlægningDer ændres ikke på de hidtidige udpegningerPlanstrategiMed planstrategien som blev vedtaget i Byrådet i 2011, blev sat fokus på behovet for synliggørelse af kommunensstore turismepotentiale, herunder synliggørelse af de mange attraktive oplevelsesværdier som kommuen rummer. Deter Byrådets ønske at arbejde for en professionalisering af turisme­ og oplevelsestilbuddene, med respekt for detlokale og ildsjæles engagement.Regional udviklingsplanDen regionale udviklingsplan "Det gode liv som vækstskaber" har som initiativ nr. 11 fokus på turismen, hvor derønskes taget initiativ til etablering og udarbejdelse af ny statistik for turisme, herunder i integreret koordinering med ensydvestjysk turismestrategi.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. De statslige mål og krav, som kan relateres til overnatningsanlæg, fremgår afoversigtens kapitel 6. Friluftsliv, turisme og ferie­ og fritidsanlæg, samt kapitel 8. Beskyttelse i det åbne land.Der er ikke ændret i hidtidige udmeldinger fra statens side med hensyn til lokalisering af områder tilovernatningsanlæg, såvel som ændret i forhold til de store beskyttelsesinteresser som skal respekteres ved placeringaf overnatningsanlæg indenfor kystnærhedszonen.Til toppen168 / 297


Overnatningsanlæg: retningslinjer4.3.1 Feriecentre, kroer, hoteller og lignendeNyetablering eller udvidelse af overnatningsanlæg i form af feriecentre, kroer, hotel­ og restaurationsvirksomheder,vandrerhjem, feriekolonier og lignende kræver som udgangspunkt kommune­ og lokalplanlægning, og skal ske medrespekt for kommuneplanens øvrige retningslinjer for natur, landskab, kulturhistorie og miljø. Ved placering inden forkystnærhedszonen og i særdeleshed ved placering direkte ved kysten, skal der vises særlig opmærksomhed.De nævnte typer overnatningsanlæg skal placeres og indrettes i respekt for de landskabelige interesser. Byggeri oganlæg skal indpasses så neutralt som muligt i landskabet. Der skal i fornødent omfang etableres afskærmendebeplantninger og disse, samt øvrige beplantninger, skal bestå af de for området egnskarakteristiske arter. Bygningerog anlæg skal opføres i skala, farvevalg og udseende som underordner sig de stedlige landskabelige og naturgivneforhold. Det skal desuden sikres, at bebyggelse og anlæg placeres, opføres og indrettes under hensyntagen tilvandstandsstigninger som følge af klimaforandringer.Uden for kystnærhedszonenkan der nyetableres eller ske udvidelse af disse typer overnatningsanlæg til højst 300sengepladser, hvis virksomheden ligger i tilknytning til en af bymønsterets byer eller til et større ferie­ og fritidsanlæg.Ved nyetablering eller udvidelser ud over 300 sengepladser kræves en særlig planlægningsmæssig begrundelse.Uden for kystnærhedszonenkan vandrerhjem og feriekolonier, som ligger uden tilknytning til bymønsterets byer elleruden tilknytning til et større ferie­ og fritidsanlæg, udvides op til 60 sengepladser, såfremt der foreligger en særligbegrundelse. og hvis udvidelsen sker i eksisterende bebyggelse af en vis bygningsmæssig kvalitet.Inden for kystnærhedszonen skal lokalisering ske i turismeområder og i overensstemmelse med retningslinjer forTurismeområder, retningslinje 4.1.2 og Kystnærhedszonen, retningslinje 5.1.1.Eksisterende overnatningsanlæg inden for kystnærhedszonen kan udvides til højst 60 sengepladser, såfremtudvidelsen sker i respekt af kommuneplanens øvrige retningslinjer for natur, landskab, kulturhistorie og miljø.Udvidelser ud over denne grænse samt nyetablering kræver en særlig begrundelse.Ved etablering og/eller udvidelser af overnatningsanlæg skal retningslinjerne om Forebyggelse af miljøkonflikter,retningslinje 7.1.1 og 7.1.2 tilgodeses.Overnatningsanlæggene må ikke lokaliseres på en sådan måde, at offentlighedens adgangsmuligheder til strand, skovmv. begrænses. Offentlighedens adgang til, og færdsel på kyster og strande skal sikres, ligesom kyster og strandemed stort rekreativt indhold skal bevares. Der henvises til Offentlighedens adgang, retningslinje 4.7.2. Ved placeringdirekte ved kysten skal det sikres, at den frie dynamik og de naturlige kystprocesser kan opretholdes.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Nye feriecentre, kroer, hotel­ og restaurationsvirksomheder, vandrerhjem, feriekolonier og lignendeI tilknytning til Gram Slot kan der etableres op til 80 ferielejligheder/hotelværelser.Se kort her.4.3.2 CampingpladserNyetablering eller større udvidelser af campingpladser kræver som udgangspunkt kommune­ og lokalplanlægning, ogskal ske i respekt af kommuneplanens øvrige retningslinjer for natur, landskab, kulturhistorie og miljø. Ved placeringinden for kystnærhedszonen og i særdeleshed ved placering direkte ved kysten, skal der vises særlig opmærksomhed.Nye campingpladser skal lokaliseres bynært eller i tilknytning til ferie­ og fritidsanlæg.Ved placering inden for kystnærhedszonen skal lokalisering ske i turismeområder og i overensstemmelse medTurismeområder, retningslinje 4.1.2 og Kystnærhedszonen, retningslinje 5.1.1.Campingpladser skal underordne sig landskabet og de naturgivne forhold ved en så neutral indpasning som mulig.Områderne skal fremstå lysåbne som naturligt integreret i landskabet. Der skal etableres afskærmende beplantninger,og disse skal bestå af de for området egnskarakteristiske arter. Bygninger og anlæg skal opføres i skala, farvevalg ogudseende som underordner sig de stedlige landskabelige og naturgivne forhold.I forbindelse med renovering af eksisterende campingpladser skal sikres at områderne gives et kvalitetsløft i form affællesanlæg, grønne stier, naturgenopretning, cykelruter og rekreative tilbud. Det skal desuden sikres, at bebyggelseog anlæg placeres, opføres og indrettes under hensyntagen til vandstandsstigninger som følge af klimaforandringer.Campingpladser må ikke lokaliseres på en sådan måde, at offentlighedens adgangsmuligheder til strand, skov mv.begrænses. Offentlighedens færdsel på kyster og strande skal sikres, ligesom kyster og strande med stort rekreativtindhold skal bevares. Ved placering direkte ved kysten skal sikres, at den frie dynamik og de naturlige kystprocesserkan opretholdes.Ved etablering og/eller udvidelser af campingpladser skal retningslinjerne om Forebyggelse af miljøkonflikter,retningslinje 7.1.1 og 7.1.2 iagttages.169 / 297


Definitioner og vejledningFeriecentre, kroer, hoteller og lignende er enhver form for anlæg, der drives i henhold til Lov om hotel­ ogrestaurationsvirksomhed mv. Det gælder uanset om virksomheden går under betegnelse: hotel, feriehotel, ferieby,feriecenter, feriekoloni, vandland, motel, kro, vandrerhjem eller lignende.Alle feriecentre, kroer, hoteller eller lignende der lokaliseres gennem kommuneplanlægningen skal fastholdes med enarealanvendelse til fortsat ferie­fritidsformål.Retningslinjen om at nye feriecentre, kroer, hoteller og lignende, der ønskes placeret i kystnærhedszonen skallokaliseres i turistområder, gælder ikke for indretning af op til 10 ferielejligheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger.Campingpladser er arealer, som ifølge Lov om sommerhuse og campering, som erhvervsmæssigt eller mere end 6uger om året benyttes til dag­ og natophold i telte, campingvogne mv.Ved større udvidelser af eksisterende pladser forstås, at pladsen ønskes forøget med mere end 50 enheder eller medmere end 25% af den hidtidige kapacitet.Regler for camping reguleres gennem Campingreglementet. Det drejer sig bl.a. om krav til pladsernes størrelse,vintercampering, campinghytter, pladser til autocampere, vinteropbevaring m.m.Campingpladser skal i henhold til campingreglementet godkendes (have udlejningstilladelse) af kommunen. For allecampingpladser gælder, at op til 15% af pladsens antal af campingenheder (kapaciteten) kan udnyttes til opstilling afcampinghytter. Dog kan indtil 30% af kapaciteten udnyttes på campingpladser, som har særlige beliggenheder.Ved særlige beliggenheder forstås campingpladser som­ ligger på Aarø,­ ligger uden for kystnærhedszonen og er tilgrænsende lystfiskersøer, golfbaner og andre aktive ferie­ og fritidsanlæg,­ ligger uden for et område, hvor der ifølge kommuneplanen skal tages særlige landskabelige eller kulturhistoriskebeskyttelseshensyn, og som samtidig grænser op til lystfiskersøer, golfbaner og andre aktive ferie­ og fritidsanlæg.I tilladelser til drift af en campingplads skal der tages konkret stilling til en arealopdeling af pladsen til mindst følgendeanvendelser: Areal til vintercamping, areal til vinteropbevaring, areal til korttidscampering i højsæsonen samt areal tilhytter.På campingpladser, som ligger i områder, hvor der ifølge kommuneplanen, skal tages særlige landskabelige ellerkulturhistoriske beskyttelseshensyn, kan det samlede areal til vintercampering og vinteropbevaring maksimalt udgøreet areal, der svarer til, hvad 25 procent af det tilladte antal enheder fylder.En eksisterende campingplads inden for kystnærhedszonen kan kun udvides én gang i planperioden og det underforudsætning af, at udvidelsen sker væk fra kysten, og ikke påvirker kystlandskabet væsentligt. Udvidelsen kansåledes kun ske bag den eksisterende plads i forhold til kysten og kun i det omfang det bagved liggende areal ikke pågrund af terrænforskelle, gør pladsen mere landskabeligt dominerende end før udvidelsen.Brugen af et areal til campingplads er en såkaldt miljøfølsom arealanvendelse, og der skal derfor ved etablering af etareal til campingplads eller ved anlæg eller anvendelse af et naboareal til campingpladsen ske iagttagelse aflovgivningens bestemmelser om støj­ og nabogener. jf.afsnittet Forebyggelse af miljøkonflikter, retningslinje 7.1.1 og7.1.2.Campingpladserne fremgår af det samlede kort her, og de enkelte campingpladser beskrives i redegørelsen.Til toppen170 / 297


FritidsanlægStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Gode friluftsmuligheder er en del af vores velfærd og kan være med til at styrke sundhed og livskvalitet, samtnaturforståelse gennem oplevelser i naturen, i landskabet eller kulturmiljøet. Udviklingen af rekreative tilbud kanmedvirke til at skabe gode rammer for bosætning og erhvervsudvikling, samt udgøre et vigtigt udviklingspotentiale forturismen.Der er f.eks. i de seneste år fokuseret på golf som en folkesport ligesom Mountainbike (MTB) er på vej til. Detkræver omtanke og omhyggelighed, når der skal planlægges for nye­ eller udvidelse af eksisterende anlæg. Golfbanerog delvist MTB er arealkrævende og ønskes ofte placeret i eller nær naturskønne områder. Det er vigtigt, at disseanlæg underordner sig landskabet og de naturgivne forhold.Kolonihaver er en anden friluftsaktivitet, som der fra regeringens side ønskes sat fokus på, idet mange kolonihaver forår tilbage blev nedlagt af byudviklingshensyn.Byrådet er af den opfattelse, at kommunen er rimeligt dækket ind i Haderslev Kommune med de anlæg, som findes ikommunen i dag, når det tages i betragtning, at denne kommuneplan giver mulighed for udvidelse af golfbanen vest forHaderslev by og udlægger et nyt areal til kolonihaver syd for Haderslev by.Med kommuneplanen støtter Byrådet op om de tiltag og udviklingsmuligheder som der er på henholdsvis Gram Slotog Tørning Mølle, herunder etablering af de nødvendige faciliteter for afholdelse af kulturelle arrangementer og tilformidling af stedernes historie og kulturhistorie.Afsnittet om fritidsanlæg består af mål, retningslinjer og redegørelse.Se mere herom under høring.KP13 Anholm fiskesøKP13 DyrehavenKP13 Fritidsaktiviteter ved KnavvejKP13 Gram slotKP13 Haderslev GolfklubKP13 Kolonihaver Odinsvej VojensKP13 Tørning Mølle10 km171 / 297


Fritidsanlæg: målByrådet ønsker, at befolkningens muligheder for friluftsliv, rekreation og naturoplevelser skal forbedres, for dermed atunderstøtte sundhed, livskvalitet og naturforståelse.Byrådet vil satse på turisme og oplevelsesøkonomi med afsæt i og respekt for kulturarven. Der skal udvikles et stortog varieret udbud af attraktioner til turister, der opholder sig i kommunen.Byrådet ønsker at støtte op om idéerne til udvikling af Gram Slot som en kulturinstitution med levende formidling afhistorie, arkitektur, kultur og natur. Herunder ønsker Byrådet blandt andet at støtte op omkring etablering af denødvendige faciliteter for afholdelse af konferencer, messer, udstillinger, teater, koncerter, events og naturoplevelser.Byrådet ønsker ligeledes at støtte op omkring ideérne til udvikling af Tørning Mølle som et sted med mulighed forafholdelse af konferencer, messer, udstillinger, teater, koncerter og naturoplevelser, samt formidling af stedets heltunikke historiske og kulturhistoriske værdier.Golfbanen i Haderslev ønskes fremtidssikret, så den kan efterleve en øget efterspørgsel. Arealer til udvidelse af denvestlige del af baneanlægget medtages derfor fra Kommuneplan 2009.Byrådet ønsker samtidig at tilgodese en øget efterspørgsel på bl.a. kolonihaver, hvorfor der fortsat er udlagt arealer tilkolonihaver i Vojens og Haderslev.Til toppenStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.172 / 297


Fritidsanlæg: redegørelseEksisterende og planlagte forholdGolfbanerDer findes én golfbane i Haderslev Kommune. Den 18­hullers golfbane er beliggende nord for Fredsted i den vestligeudkant af Haderslev by, og er omfattet af rammeområde 10.12.RE.01 rekreativt område Viggo Carstensensvej. Selink til placering her.Golf er blevet en folkesport, men det kræver omtanke og omhyggelighed når der skal planlægges for nye ellerudvidelse af eksisterende anlæg. Netop i disse år forskes der meget i folkesporten, herunder i golfbaners virkningerpå miljøet, naturen og landskabet. Golfbaner er arealkrævende og ønskes ofte placeret i eller nær naturskønneområder. Placeringen af nye baner skal derfor ske på baggrund af en afvejning mellem forskellige interesser oghensyn, herunder byudvikling, landbrugserhvervet, andre fritidsformål, grundvandsbeskyttelsen og naturligvisnaturbeskyttelse og landskabshensyn.I 2006 udgav Miljøministeriet vejledningen Lokalisering af golfbaner, som blev til i et samarbejde mellem ministerier,grønne organisationer og Dansk Golf Union, og var foranlediget af den øgede interesse for etablering af nye golfbaneri Danmark. Hensigten var således, gennem vejledning at søge en placering af anlæggene, så natur­ og miljøkonflikterundgås. Desuden blev indgået en pesticidaftale om at afvikle brugen af pesticider på golfbaner på sigt, og reducerebrugen af pesticider med 75 procent inden udgangen af 2008. Der var dernæst enighed om at offentligheden skalsikres adgang til anlæggene.Idet mange golfbaner ønskes placeret inden for kystnærhedszonen angiver vejledningen, at placering udenforkystnærhedszonen bør tilstræbes, men placering indenfor zonen er ikke udelukket, hvis baneanlægget ikke forringeroplevelsen af kystlandskabet, og hvis andre placeringsmuligheder er undersøgt og vurderet ikke at være egnede. Derskal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, hvor også friluftspolitiske og turistpolitiskeovervejelser skal indgå. Vejledningen angiver, at der i byranden omkring kystbyer kan være mulighed for at placeregolfbaner f.eks. bag den bymæssige bebyggelse og under forudsætning af en særlig hensyntagen til landskabet.En golfbane kan samtidig have positive virkninger på miljøet. Miljøfordelene består især af de dele af golfbanen, somikke bliver brugt til at spille på, og det gælder almindeligvis omkring 50 procent af en bane. Store dele af en golfbanekan fungere som randområder og buffere i naturen, og dermed bidrage til at sikre biologisk mangfoldighed. Søer kansupplere som bidrag til mangfoldigheden.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningenKolonihaverDer findes 4 kolonihaveområder i kommunen. Ved Humlehaven i den sydvestlige del af Haderslev by findes ca. 70haver, ved Lembckesvej i den nordvestlige del af Haderslev by findes godt 20 haver, nord for Knavvej i den sydligeudkant af Haderslev by findes ca. 15 haver. Herudover er der udlagt arealer med mulighed for at etablere op til 80kolonihaver syd for Knavvej, omfattet af rammeområde 10.40.RE.01. Se kort med placering her.I Vojens by findes godt 50 kolonihaver, beliggende nord for Odinsvej. Se placering her.Med vedtagelsen af kolonihaveloven i 2001 og den samtidige ændring af planloven, der pålagde kommunerne atplanlægge for kolonihaveområdet, var dette et udtryk for en statslig interesse i, at kolonihaver fortsat skal være envæsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Kolonihaverne ­ især ihovedstadsområdet ­ er meget efterspurgte og mange står på venteliste til en kolonihave. Det internationalekolonihaveforbund Grüne Internationale har en kolonihavedækningsgrad på 10 % af antallet af etageboliger somønske og mål. Det vil dog næppe være hensigtsmæssigt på landsplan at arbejde hen imod en bestemt dækningsgrad iforhold til antallet af etageboliger, men de 10 % kan være et pejlemærke ved fastlæggelsen af lokale mål baseret pålokale behov. Det fremgår af en rapport udarbejdet af Miljø­ og Energiministeriet i år 2000, at dækningsgraden pådaværende tidspunkt var på 2 % i gl. Haderslev Kommune, 4 % i gl. Gram Kommune og 6 % i gl. VojensKommune. Ved at sammenholde tallene for disse kommuner fås en samlet dækningsgrad i Haderslev Kommune pågodt 3 %, hvilket er lavt set i forhold til målet om 10 % dækning.DyrehavenDyrehaven ved Haderslev er en attraktion som årligt besøges af 150.000 gæster. Besøgstallet har været jævntstigende de seneste år. Cirka 10 ­ 15 % af de besøgende er turister, resten udgøres af kommunens egne borgere,samt besøgende primært fra de sydligere beliggende kommuner. Parken er naturskønt beliggende på sydsiden afHaderslev Dam og huser et stort antal dådyr og et mindre antal krondyr. I tilknytning til parken findes blandt andet"Det Grønne Forsamlingshus", som er en del af Natur og Miljøcentret på Nørskovgård hvortil er knyttet ennaturskole. Formålet med huset er at skabe et folkeligt samlingssted hvor folk kan samles om og opleve tunneldalensnatur­, miljø­ og kulturhistoriske værdier, eller opleve hvordan alternativ energi virker, idet der i huset er installeretalternative energianlæg.Dyrehaven besøges hele året, men med det største antal besøgende i det tidlige efterår i forbindelse med hjortevildtetsparringsperiode, samt i juledagene. Parken anvendes dels til at gå ture og opleve naturen og dyrene, og dels anvendes173 / 297


parken meget af skoleklasser i kombination med undervisning i naturskolen. Se placering her.Gram SlotI tilknytning til Gram Slot kan etableres de nødvendige faciliteter for afholdelse af konferencer, messer, udstillinger,teater, koncerter, events og naturoplevelser. Ved retningslinje 4.3.1 Feriecentre, kroer, hoteller og lignende, erligeledes muliggjort etablering af op til 80 ferielejligheder / hotelværelser for sikring af det nødvendigeovernatningsgrundlag på stedet. Muligheden for at etablere de mange aktiviteter på stedet skal ses i lyset af ønsketom, at støtte op om idéerne til udvikling af Gram Slot som en kulturinstitution med levende formidling af historie,arkitektur, kultur og natur. Se placering her.Tørning MølleI tilknytning til Tørning Mølle kan etableres de nødvendige faciliteter for afholdelse af konferencer, messer,udstillinger, teater, koncerter og naturoplevelser. Der er igangsat et udviklingsarbejde med henblik på at afdækkemulighederne for anvendelse af stedet og bygningerne til forskelligartede aktiviteter, herunder formidling af stedets heltunikke historiske, kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Se området på kort her.LystfiskersøerAndholm Fiskesø er den eneste registrerede lystfiskersø i kommunen. Søen er placeret ved Fole, og der er itilknytning til søen en mindre campingplads med op til 20 enheder. Se området på kort her.VandstandshævningerVed placering direkte ved kysten skal sikres, at bebyggelse og anlæg placeres under hensyntagen tilvandstandsstigninger som følge af klimaforandringer.Kystdirektoratet har tidligere på kommunens forespørgsel afgivet anbefaling om, at der for nybyggeri fastsættes enlaveste sokkelkote på 1,75 m. Vandstanden i havet vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit en gang pr. 50 år(50 års vandstand). Dermed vil en af forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til"Lov om stormflod og stormfald" være opfyldt. Den endelige afgørelse herom henhører under Stormrådet, jf. lov nr.349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald.Hidtidig kommuneplanlægningArealerne til kolonihaverne i Vojens og Haderslev samt arealer til udvidelse af Golfbanen er videreført fraKommuneplan 2009 og indgår i rammer for lokalplanlægning.Mulighederne for etablering af faciliteter ved Gram Slot og Tørning Mølle er ligeledes videreført fra Kommuneplan2009.PlanstrategiPlanstrategien blev vedtaget af Byrådet i 2011, og med planstrategien fastsatte Byrådet de overordnede pejlemærkerfor kommuneplanens mål og retningslinjer, herunder for varetagelsen af friluftsinteresserne.Byrådet ønsker i henhold til Kulturarvsstrategien at øge helårsturismen og udvikle et turistkoncept / turismetilbud afinternational klasse for hvert af de 4 udpegede kulturmiljøer. Gram Slot har her en væsentlig plads, hvor Byrådetønsker at støtte etableringen af forskellige former for ferietilbud og overnatningsmuligheder. Men også Tørning Mølleønskes på sigt at få en væsentlig rolle.Kommuneplanens mål og retningslinjer for Fritidsanlæg understøtter planstrategiens mål om at øge helårsturismen.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet 2011. De statslige mål og krav, som kan relateres til overnatningsanlæg, fremgår afoversigtens kapitel 6.0 Friluftsliv, turisme og ferie­ fritidsanlæg samt 8.8 kystnærhedszonen.Det er bl.a. Miljøministeriets mål:at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur­ og landskabsværdier.at forbedre mulighederne for vækst i dansk turisme og udnytte de danske styrker indenfor naturoplevelser ogbæredygtig turisme.at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesøkonomi.at bevare kystnære hoteller, og det kræver stor påpasselighed i planlægningen at modvirke en privatisering afattraktive kystområder. Det gælder også, når eksisterende og planlagte hoteller ønskes omdannet til privateferieboliger eller andre formål, og når planlagte arealreservationer til hoteller ønskes udlagt til andre formål.at nye ferie­ og fritidsanlæg og større udvidelser af eksisterende lokaliseres, så de indgår i samspil medeksisterende bysamfund eller eksisterende større ferie­ og fritidsbebyggelser. Så de nye ferie­ og fritidsanlægkan øge områdets attraktionsværdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokale174 / 297


beskæftigelsesmuligheder.at kolonihaveområder fortsat skal være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation ogbeskæftigelse i fritiden.I henhold til planlovens § 11a, nr. 9 er det et statslig krav, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer forbeliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder.I henhold til planlovens 11a, stk. 1 nr. 18 er det et statslig krav, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer forarealanvendelsen i kystnærhedszonen. gældende for arealer til fritidsformål i kystnærhedszonen:Planlovens § 11 f, stk. 2. fastlægger, at Byrådet ved revision af kommuneplanen skal gennemgå de allerede vedtagne,men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.I henhold til planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 4 skal eventuelle nye ferie− og fritidsanlæg i kystnærhedszonen lokaliseres påbaggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie−og fritidsbebyggelser. De må ikke stride mod de principper, der fremgår af afsnittet om kystnærhedszonen.Offentlighedens adgang til kysten skal i henhold til Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 5 sikres og udbygges.Målene og retningslinjerne for fritidsanlæg i Haderslev Kommuneplan 2013 er i overensstemmelse med de statsligekrav til kommuneplanlægningen.Til toppen175 / 297


Fritidsanlæg: retningslinjer4.4.1 Større arealkrævende fritidsanlægNyetablering eller udvidelse af golfbaner, sommerlande og andre større arealkrævende fritidsanlæg kræver somudgangspunkt kommune­ og lokalplanlægning, og skal ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller størreferie­ og fritidsbebyggelser. Etableringen skal ske i respekt for kommuneplanens øvrige retningslinjer for natur,landskab, kulturhistorie og miljø. Ved placering inden for kystnærhedszonen og i særdeleshed ved placering direkteved kysten, skal der vises særlig opmærksomhed.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Anlæggene skal underordne sig landskabet og de naturgivne forhold ved en så neutral indpasning som mulig, herunderskal anlæggene integreres naturligt i landskabet. Bygninger og anlæg skal opføres i skala, farvevalg og udseende somunderordner sig de stedlige landskabelige og naturgivne forhold. Hvor det er hensigtsmæssigt skal etableresafskærmende beplantninger og disse, samt øvrige beplantninger, skal bestå af de for området egnskarakteristiskearter.Det skal desuden sikres, at bebyggelse og anlæg placeres, opføres og indrettes under hensyntagen tilvandstandsstigninger som følge af klimaforandringer.Inden for kystnærhedszonen skal lokalisering ske i turismeområder i overensstemmelse med retningslinjer forTurismeområder, retningslinje 4.1.2 og Kystnærhedszonen, retningslinje 5.1.1.Ved etablering og/eller udvidelser afgolfbaner, sommerlande og andre større arealkrævende fritidsanlæg skal retningslinjerne om Forebyggelse afmiljøkonflikter, retningslinje 7.1.1 og 7.1.2 tilgodeses.Golfbaner, sommerlande og andre større arealkrævende fritidsanlæg må ikke lokaliseres på en sådan måde, atoffentlighedens adgangsmuligheder til strand, skov mv. begrænses. Offentlighedens adgang til, og færdsel på kyster ogstrande skal sikres, ligesom kyster og strande med stort rekreativt indhold skal bevares.Det gælder endvidere, at de større arealkrævende fritidsanlæg i videst muligt omfang skal være alment tilgængelige forophold og færdsel.I forbindelse med etablering af nye golfbaner eller udvidelse af eksisterende golfbaner skal der sikres adgang foroffentligheden og mulighed for flersidig anvendelse.Der henvises i øvrigt til Offentlighedens adgang, retningslinje 4.7.2. Anvendelse af pesticider på golfbaneanlæg børikke finde sted.Ved placering direkte ved kysten skal sikres, at den frie dynamik og de naturlige kystprocesser kan opretholdes.Nye arealudlæg til større arealkrævende fritidsanlægI tilknytning til Gram Slot og Tørning Mølle kan der etableres de nødvendige faciliteter for afholdelse af konferencer,messer, udstillinger, teater, koncerter, events og naturoplevelser.4.4.2 LystfiskersøerEtablering eller større udvidelser af lystfiskersøer kræver som udgangspunkt kommune­ og lokalplanlægning, og skalske i respekt af kommuneplanens øvrige retningslinjer for natur, landskab, kulturhistorie og miljø.Anlæggene skal underordne sig landskabet og de naturgivne forhold ved en så neutral indpasning som mulig, herunderskal anlæggene integreres naturligt i landskabet. Hvor det er hensigtsmæssigt skal etableres afskærmendebeplantninger, og disse skal bestå af de for området egnskarakteristiske arter.Inden for kystnærhedszonen skal lokalisering ske i turismeområder i overensstemmelse med Turismeområder,retningslinje 4.1.2 og Kystnærhedszonen, retningslinje 5.1.1. Etablering af lystfiskersøer i naturområder kan ikke findested, se Naturområder, retningslinje 5.3.1.Definitioner og vejledningStørre arealkrævende fritidsanlæg er anlæg hvor der normalt er tale om et arealkrav på over 1 ha. Størrearealkrævende fritidsanlæg er golfbaner, forlystelses­ og dyreparker, større sports­ og rideanlæg, kolonihaver oglignende.Planlægningen af større arealkrævende fritidsanlæg skal ske ud fra en helhedsvurdering og økonomisere medarealressourcerne.Inden for de særlig værdifulde landbrugsområder vil Byrådet være meget tilbageholdende med at udlægge arealer tilstørre arealkrævende fritidsanlæg, jævnfør Særligt værdifulde landbrugsområder, retningslinje 5.6.2.Fritidsanlæg betragtes som en miljøfølsom arealanvendelse, hvor der skal undgås forurening fra omgivelserne.Lystfiskersøer er naturlige eller kunstige søer, hvor der udsættes fisk med henblik på udnyttelse til put­and­take176 / 297


fiskeri.Etablering eller større udvidelser af lystfiskersøer bør ske ved lokalplanlægning. Ved større udvidelser forstås enudvidelse af søarealet på 10% eller mere i forhold til den gældende tilstand. I lokalplanen bør forhold somdisponeringen af arealet, publikumsfaciliteter, arealets tilplantning, håndtering af de miljømæssige forhold (toiletforhold,affaldscontainere osv.), adgangsveje, trafikmængde og parkeringspladser beskrives.Endvidere bør det sikres, at der tages hensyn til miljø, natur, kultur og landskabelige forhold. Der godkendes ikkeudsætninger af fisk til lystfiskerformål i målsatte søer, eller søer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3,jævnfør Søernes frie vandspejl, retningslinje 5.5.11.Til toppen177 / 297


Støjende fritidsaktiviteterKommuneplanen fastlægger retningslinjer for placering af arealer til støjende fritidsanlæg.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Støjende fritidsanlæg er flyvepladser, motorsportsbaner, skydebaner og lignende.I Haderslev Kommune findes der fx flyvepladser, motorsportsbaner, skydebaner, paintballbaner ogmodelflyvningsbaner.Afsnittet om støjende fritidsaktiviteter består af mål, retningslinjer og redegørelse.Emneafsnittet er ikke indtegnet på geografisk kort.178 / 297


Støjende fritidsaktiviteter: målByrådet ønsker, at befolkningens interesser for dyrkning af støjende sportsaktiviteter som skydning, motorsport,flyvning, faldskærmsudspring og lignende imødekommes.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.179 / 297


Støjende fritidsaktiviteter: redegørelseEksisterende og planlagte forholdDer er bl.a. følgende støjende fritidsanlæg i Haderslev Kommune:Flyvepladser: Haderslev Flyveplads og Flyvestation SkrydstrupMotorsportsbaner: Vojens Speedway Center, Kart Racing Vojens og Skovbybanen v/Haderslev Motorsport.Skydebaneanlæg: Tiset Jagtforening, Simmersted Jagtforening, Flyvestation Skrydstrup, HaderslevVesterskov, Hjemmeværnets Skydebaneanlæg ved Fole, Haderslev Skyttekreds og Vojens Skyttekreds.Modelflyvebaner findes sydøst for Slivsø ved Hoptrup, og sydvest for Skibelund.Udendørs paintballbaner findes ved Hoptrup Næsvej nordøst for Hoptrup og Råstedhøjvej umiddelbart vestfor Gram.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Regional UdviklingsPlanPlanstrategi 2011PlanlovenHidtidig kommuneplanlægningDer er ikke ændret i forhold til planlægningen i Kommuneplan 2009.PlanstrategiDet fremgår af planstrategi 2011, at Byrådet vil arbejde på at sikre professionalisering af turisme­ ogoplevelsestilbuddene ­ med respekt for det lokale og ildsjæles engagement. Der skal desuden være fortsat fokus påsundhed, motion og kost.Kommunens mål og retningslinjer for støjende fritidsaktiviteter ligger i forlængelse af planstrategien.Regional UdviklingsplanDen regionale udviklingsplan 2012­2015 indeholder ikke mål eller krav til støjende fritidsaktiviteter.Statslige interesserDe statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen2013, Miljøministeriet 2011. Det fremgår af oversigtens kapitel 6.1 Friluftsliv, at statens mål er, at muligheder for atdyrke friluftslivet øges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning så velfærd, sundhed og livskvalitetforbedres. I kapitel 3.5 Støjbelastede arealer og begrænsning af støj er statens mål, at der findes egnede placeringer,der imødekommer et voksende behov for støjende fritidsaktiviteter.I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 9 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealertil fritidsformål.Mål og retningslinje for støjende fritidsaktiviteter i kommuneplan 2013 er i overensstemmelse med de statslige krav tilkommuneplanlægningen.Til toppen180 / 297


Støjende fritidsaktiviteter: retningslinjer4.5.1 Placering af nye støjende sports­ og fritidsanlægEtablering af nye støjende sports­ og fritidsanlæg kan som hovedregel finde sted, når etablering samlet set medførermiljømæssige forbedringer. Dette kan fx være gældende ved sammenlægning af eksisterende anlæg eller vedetablering af et anlæg til erstatning af allerede eksisterende anlæg. Nye anlæg kan endvidere etableres, hvis lokalekapacitetsmæssige forhold taler for dette.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Støjende fritidsanlæg skal søges placeret i allerede støjbelastede områder, eksempelvis i nærheden aferhvervsområder, lufthavne eller stærkt trafikerede veje. Anlæg må som hovedregel ikke placeres i områder med storalmen benyttelse eller i områder af særlig landskabelig værdi, naturområder eller i uforstyrrede landskaber.Der henvises i øvrigt til retningslinjerne under Forebyggelse af miljøkonflikter.Definitioner og vejledningStøjende sports­ og fritidsanlæg er fx skydebaner, motorsportsbaner, flyvepladser, svæveflyvepladser, paintballbanerog lignende.Ved områder med stor almen benyttelse forstås bynære rekreative områder, udflugtsområder og turistområder.Organisationer opfordres til, evt. i samarbejde med Haderslev Kommune, at analysere behovet for nye støjendesports­ og fritidsanlæg, og at optimere kapaciteten på de etablerede anlæg.Ved nedlæggelse af fx flyvepladser og andre asfaltstrækninger i støjplagede områder, hvor der er udlagtmiljøkonsekvensområder eller ­zoner, skal det overvejes, om området er egnet til afvikling af visse former formotorsport, eksempelvis roadracing.Til toppen181 / 297


LystbådehavneMed cirka 100 kilometer samlet kyststrækning kan Haderslev Kommune betegnes som en sejlsportskommune. Deter derfor vigtigt at kunne tilbyde de nødvendige faciliteter, således at bådfolket får optimale muligheder for at dyrkederes sport. Her indgår lystbådehavnene som naturlige samlingssteder, og ikke kun for kommunens egne borgere,men også for de sejlende turister.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.At følge udviklingen og tilgodese behovet for udbygning af havnefaciliteterne er vigtigt i bestræbelserne på dels, atskabe gode rammer for kommunens egne sejlsportsinteresserede, dels i bestræbelserne på at udvikle turismen.Sejlsporten ses som et aktiv til forbedring af befolkningens muligheder for friluftsliv, rekreation og naturoplevelser, ogdermed til understøttelse af sundhed, livskvalitet og naturforståelse. Mange hensyn skal dog iagttages i forbindelsemed etablering eller udvidelse af lystbådehavne, og hvor beskyttelseshensynet til landskabet vejer tungest, at så mangeog uberørte åbne kyststrækninger som muligt beskyttes.Med kommuneplanen er der lagt op til, at fremtidig udbygning skal koncentreres omkring de nuværendelystbådehavne, og der er konkret udlagt areal til udvidelse af Aarøsund Lystbådehavn, som led i en virkeliggørelse afByrådets "Vision for udvikling af helårsturismen i Aarøsund­området".Afsnittet om lystbådehavne består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 LystbådehavneKP13 Lystbådehavne ­ usdtrækningKP13 Lystbådehavne ­ udvidelsealternativ 1KP13 Lystbådehavne ­ udvidelsealternativ 210 km182 / 297


Lystbådehavne: målByrådet ser sejlsporten som et aktiv til forbedring af befolkningens muligheder for friluftsliv,rekreation og naturoplevelser, og dermed til understøttelse af sundhed, livskvalitet ognaturforståelse.Byrådet ønsker, at sejlsporten medvirker til at skabe gode rammer for bosætning og erhvervsudvikling, og at denudgør et vigtigt udviklingspotentiale for turismen.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byrådet ønsker at koncentrere sejlsportens havnefaciliteter i Aarøsundområdet samt ved Haderslev by. Her skal dersikres mulighed for den nødvendige kapacitetsudvidelse.Byrådet ønsker at tilvejebringe en udvidelsesmulighed for Aarøsund Lystbådehavn som et af delprojekterne tilvirkeliggørelse af Byrådets "Vision for udvikling af helårsturismen i Aarøsund­området".183 / 297


Lystbådehavne: redegørelseEksisterende og planlagte forholdHaderslev Kommune er i kraft af sin geografiske beliggenhed en af de kommuner i Danmark som kan tilbyde mestvand for sejlsporten.Kommunen har en cirka 50 kilometer lang kystlinje langs østkysten, en cirka 15 kilometer lang fjordstrækning fraøstkysten og helt ind til Haderslev by, Haderslev Dam som en fortsættelse af fjordarmen med en længde på cirka 5kilometer og endelig Aarø med en kystslinje på cirka 10 kilometer. Vi kan således byde på ialt cirka 100 kilometermed direkte adgang til vand, og hvor der i en eller anden udstrækning er mulighed for sejlads, såvel med større bådesom med mindre joller.For de mindre jollers vedkommende er der, efter naturbeskyttelsesloven, mulighed for at have både liggende på deoffentlige strandbredder. Herudover er der mulighed for at have såvel små som større både liggende ved godkendtebroanlæg, herunder i kommunens lystbådehavne.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Havnelodsen ­ find en havnProjekt Haderslev HavnPlanlovenRegional UdviklingsplanStatslige interesser i kommuneplanlægningenDet er kystdirektoratet som er myndighed for anlæg og sejlads på kystterritoriet hvortil også hører Haderslev Fjord.Haderslev Dam er ikke at betegne som kystterritorie, hvorfor Haderslev Kommune er myndighed her. HaderslevKommune har udarbejdet et regulativ for Haderslev Dam som regulerer mulighederne for sejlads og anlæggelse afbroer.Etablering af nye lystbådehavne er ikke kun et kommunalt anliggende men skal ske på baggrund af en samletkommunal planlægning, der inddrager forholdet til nærtliggende lystbådehavne i nabokommuner. Dette med henblikpå at få en hensigtsmæssig fordeling under størst mulig hensyntagen til natur­ og landskabsinteresserne.Som vigtige kriterier indgår bl.a. at havnene placeres i hensigtsmæssige afstande ud fra anvendelseshensyn, ligesomkapacitets­ og infrastrukturhensyn er vigtige. Vigtigste parameter er dog landskabshensynet, som taler for at samle istedet for at sprede, netop med henblik på, at så mange og uberørte åbne kyststrækninger som muligt beskyttes.Der findes følgende 3 lystbådehavne i kommunen. Havnenes beliggenhed fremgår af kortbilaget, der kan ses her:Aarø HavnLystbådehavnen udgør 65 pladser til lystbåde og 35 jollepladser. Lystbådehavnen er kommunal og der erindrettet bad­ og toiletfaciliteter, havnekontor, kiosk m.m.Aarøsund LystbådehavnDer findes ca. 150 pladser til lystbåde og et mindre antal jollerpladser. Lystbådehavnen er privat og der erindrettet bad­ og toiletfaciliteter, havnekontor, klublokaler samt kiosk i tilknytning til havnen.I forbindelse med virkeliggørelse af Byrådets "Vision for udvikling af helårsturismen i Aarøsund­området" erder udlagt to alternative arealer til udvidelse af lystbådehavnen. Begge Uuvidelsesmuligheder er beliggendeinden for internationalt naturbeskyttelsesområde, hvorfor der gælder helt særlige hensyn som skal varetagesved planlægningen.Haderslev LystbådehavnCa. 350 pladser til lystbåde og ca. 40 pladser til joller. Ud over et mindre kommunalt areal, er der tale om toprivate havne, hhv. Haderslev Sejlforening og Haderslev Sejl Club. Ud over bad­ og toiletfaciliteter er dertilknyttet klubhuse, og der er kun få minutters gang til bymidten.Udviklingsprojekt Haderslev HavnI forbindelse med Udviklingsprojekt Haderslev Havn vil der blive etableret et antal bådepladser i takt med renoveringaf kajanlæg og omdannelse til offentlig promenade.VandstandshævningerBebyggelse og anlæg skal placeres under hensyntagen til vandstandsstigninger som følge af klimaforandringer.Læs mere om dette her.Hidtidig kommuneplanlægningDer udarbejdes løbende plangrundlag i takt med realisering af Udviklingsprojekt Haderslev Havn.De eksisterende arealudlæg i forbindelse med lystbådehavnen i Aarøsund videreføres.PlanstrategiDet fremgår af planstrategien, at Byrådet ønsker at give mulighed for spændende oplevelser for kommunens borgereog turister bl.a. ved at synliggøre kommunens tilbud og kvaliteter samt skabe grundlag for et alsidigt friluftsliv.Den regionale udviklingsplan184 / 297


Den regionale udviklingsplan omhandler ikke dette emneStatslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet. De statslige mål og krav, som kan relateres til lystbådehavne, fremgår af oversigtens kapitel6.2 Turisme og ferie­ og fritidsanlæg.Det er bl.a. Miljøministeriets mål:At sikre, den rigtige balance mellem turisme og natur­ og landskabsværdier.At skabe grobund for en styrket lokal­ og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesøkonomi..At nye ferie­ og fritidsanlæg og større udvidelser af eksisterende lokaliseres, så de indgår i samspil medeksisterende bysamfund eller eksisterende større ferie­ og fritidsbebyggelser.I henhold til planlovens § 11a, nr. 9 er det et statslig krav, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer forbeliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder.I henhold til planlovens 11a, stk. 1 nr. 18 er det et statslig krav, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer forarealanvendelsen i kystnærhedszonen.Målene og retningslinjerne for lystbådehavne i Haderslev Kommuneplan 2013 er i overensstemmelse med de statsligekrav til kommuneplanlægningen.Til toppen185 / 297


Lystbådehavne: retningslinjer4.6.1 LystbådehavneNyetablering eller udvidelse af lystbådehavne kræver som udgangspunkt kommune­ og lokalplanlægning, og skal skei forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie­ og fritidsbebyggelser. Etableringen skal ske med respektfor kommuneplanens øvrige retningslinjer for natur, landskab, kulturhistorie og miljø.Ved etablering eller udvidelse af lystbådehavne skal der udlægges tilstrækkelige landarealer. Bygninger og anlæg skalopføres i skala, farvevalg og udseende som underordner sig de stedlige landskabelige og naturgivne forhold. Hvor deter hensigtsmæssigt, skal der etableres afskærmende beplantninger og disse, samt øvrige beplantninger, skal bestå afde for området egnskarakteristiske arter.Det skal desuden sikres, at bebyggelse og anlæg placeres, opføres og indrettes under hensyntagen tilvandstandsstigninger som følge af klimaforandringer.Lokalisering skal ske i turismeområder i overensstemmelse med retningslinjer for Turismeområder, retningslinje 4.1.2og Kystnærhedszonen, retningslinje 5.1.1.Ved etablering og/eller udvidelser af lystbådehavne skal retningslinjerne om Forebyggelse af miljøkonflikter,retningslinje 7.1.1 og 7.1.2 tilgodeses.Offentlighedens adgang til, og færdsel på kyster og strande skal sikres, ligesom kyster og strande med stort rekreativtindhold skal bevares. Der skal sikres adgang for offentligheden til havneanlæggene. Der henvises i øvrigt tilOffentlighedens adgang, retningslinje 4.7.2.Det skal i videst muligt omfang sikres, at den frie dynamik og de naturlige kystprocesser kan opretholdes.Kommunens lystbådehavne fremgår af kortbilaget, som kan ses her.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.4.6.2 Nye arealudlæg til lystbådehavneDer udlægges to alternative områder til udvidelse af Aarøsund Lystbådehavn. Alternativ 1 er en udvidelse afhavneanlægget ud i Aarø Sund. Alternativ 2 er en udvidelse mod nord langs kysten.Begge udvidelsesmuligheder er beliggende inden for internationalt naturbeskyttelsesområde, se retningslinjer underafsnittet om Naturområder.De beskrevne udvidelsesmuligheder fremgår af nedenstående kort:Definitioner og vejledningLystbådehavne er havneanlæg for lystbåde samt de dertil knyttede landarealer til faciliteter, som parkering ogvinteroplæg samt butikker, klublokaler, toilet­ og badefaciliteter, telefon m.v.Enkeltliggende broanlæg eller bade­/bådebroer uden sådanne faciliteter er således ikke indeholdt i begrebetlystbådehavne.Eksisterende lystbådehavne kan udvides én gang i planperioden. Kommuneplanlægning kræves ikke,når udvidelsen kan ske inden for de eksisterende arealmæssige rammer, ellernår udvidelsen er på mindre end 10% af antallet af bådepladser, dog højst 25 bådepladser, og der samtidigikke er konflikter i forhold til de øvrige interesser i det åbne land.Udvidelse af eksisterende lystbådehavne herudover kræver kommuneplanlægning. Af hensyn til vandmiljøet skal derved planlægning for lystbådehavne tages højde for følgende forhold:186 / 297


udpegning af arealer til vinteropbevaring og, at der for disse arealer etableres fast bund med afløb ogrenseforanstaltninger i sammenhæng med optags­/vaskeplads for bådene.krav til rensning af vaske­/spulevand fra bundrensning af både ved udledning til havet eller ved tilslutning afvaskeplads til offentlig kloak.etablering af miljøstation for dagrenovation og miljøfarligt affald, som eksempelvis spraydåser, oliefiltre,batterier, maling og olie.etablering af modtageordning for toiletspildevand.at der ved tydelig skiltning gøres opmærksom på forbud mod udledning og udtømning af toiletspildevand frabådene og anvises brug af toiletter på land.Etablering eller udvidelse af eksisterende lystbådehavne kræver altid tilladelse fra Kystdirektoratet.Til toppen187 / 297


Friluftsliv og naturoplevelserGode naturoplevelser og friluftsliv er en del af vores velfærd og kan være med til at styrke sundhed og livskvalitet. Defysiske rammer giver borgerne mulighed for at træffe det sunde valg i hverdagen, og de har indflydelse på bosætningog turisme.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Kommunen kan gennem planlægning og administration bl.a. sikre stier og opholdsarealer til naturområder, kyster,skove, kulturminder og lignende, sådan at de fysiske rammer for friluftsliv og naturoplevelser er til stede.Formidling og information til friluftsfolket er vigtig for at motivere borgere til at nyde naturen og den friske luft iHaderslev Kommune.Afsnittet om friluftsliv og naturoplevelser består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 CykelruterKP13 Vandreruter10 km188 / 297


Friluftsliv og naturoplevelser: målByrådets mål er at bevare veje og stier, som kan bruges til ture ud i landskabet, til skov, fjord og hav.Befolkningens kendskab til kommunens natur, kultur, miljø og mulighederne for fysisk udfoldelse skal understøttesved at etablere sammenhængende og varierede vandre­ og cykelruter og opholdsarealer.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byrådet ønsker trampestier, som følger naturlige ledelinjer i landskabet. Et sammenhængende stinet langs HaderslevFjord indgår i denne målsætning.Byrådet vil arbejde for at formidle det åbne lands naturmæssige, sundhedsmæssige, landskabsmæssige ogkulturhistoriske værdier. Herved styrkes den lokale identitet, og der skabes et grundlag for et alsidigt friluftsliv.189 / 297


Friluftsliv og naturoplevelser: redegørelseEksisterende og planlagte forholdFriluftsliv kan opdeles i det almene, uorganiserede friluftsliv, hvor folk på egen hånd er aktive i det fri, og detorganiserede friluftsliv i fx sportsfiskerforeninger, spejderorganisationer og idrætsforeninger.Naturen har en vigtig funktion for borgernes velbefindende som optankningsted. Natur og grønne områder virkerafstressende og fremmer både psykisk og fysisk velvære.Haderslev Kommunes vigtigste områder for friluftsliv er strandene/kysterne, skovene, tunneldalområderne og de storeåsystemer. Herudover findes der mange oplevelsesrige og varierede landskaber i form af åbne landbrugslandskabermed vidde, kuperede områder, områder med mange små skove og hegn og kulturhistoriske steder, som kombineretmed de mange mindre veje og markveje er velegnede til vandre­ og cykelture.Det er vigtigt for friluftslivet, at der er mulighed for at komme rundt i landskabet. Offentligheden må færdes i skove oglangs kyster samt på visse andre udyrkede arealer. Det tætte net af mindre veje, markveje og eventuelle nye stianlæger af stor betydning for friluftslivet i Haderslev Kommune.Haderslev Kommune har cirka 230 km stier, som bl.a. danner rammerne for bevægelse og aktiviteter for friluftsfolket.Det drejer sig både om kortere strækninger mellem 2 landsbyer, mellem landsby og skole, kirkestier m.m. og længereruteforløb, som kan være udgangspunkt for en søndagsudflugt. Det vil løbende blive vurderet, om stinettet kanudvides med nye stisystemer tilpasset omgivelserne.Haderslev Kommune har flere kommunale naturarealer. Der skal her ske en afvejning af beskyttelse af naturen ogbenyttelse for borgerne. Såfremt de biologiske værdier ikke forstyrres, vil de kommunale naturarealer være oplagte attage i brug til varetagelse af de rekreative interesser og naturaktiviteter.Primitive og grønne ferieformer som dykkerferie, kanoture, overnatning i det fri er popluære både hos den lokalebefolkning og hos turisterne. Naturoplevelser indgår også som en væsentlig del af turistmarkedsføringen.Der er en voksende interesse for de kulturskabte elementer i landskabet, som kan fortælle om vores historiske arv.En stor del af de turister, der besøger Haderslev Kommune, kommer p.g.a. de gode rammer for at bruge og oplevenaturen og landskabet.Mange mennesker sætter stor pris på at bo i naturskønne områder, som giver mulighed for at have et aktivt friluftsliv.Folk ønsker at bo nær grønne, rekreative områder som skov og strand.Haderslev Kommune vil vurdere muligheden for at udarbejde en friluftsstrategi for at undersøge, hvordan borgernesmuligheder for friluftsliv og naturoplevelser kan forbedres både kvalitativt og kvantitativt. Friluftsstrategien kan fxklarlægge målene for:hvordan befolkningens adgang kan fremmes til de større naturområder, kysterne og de oplevelsesrigelandskaber til fods, på cykel, til hest og i kørestolhvordan de kommunale vandre­ og cykelruter kan blive så finmaskede som muligt og forbindes med lokalestinet som fx skolestier og kirkestierhvordan der kan etableres flere naturområder, fx skove og søer, i nærheden af byerne, og hvor folk færdeshvordan formidlingen af naturen og friluftsmulighederne fortsat kan udbygges med information og støttepunkterhvordan bedre friluftsmuligheder kan være med til at trække turister til Haderslev Kommune samt gørekommunen til attraktiv bosætningskommuneEn friluftsstrategi kan med fordel koordineres med kommunens sundhedspolitik.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Skov­ og NaturstyrelsenFriluftskortetNaturnettetUd i naturen på egen håndHaderslev Kommune vil ­ i samarbejde med Skov­ og Naturstyrelsen og andre samarbejdspartnere ­ fortsætte medat udgive en række turfoldere:Gram Slotspark og LundenHærvejen til fods & på cykelSejle ned ad åenSlivsøSønderjylland på cykelTunneldalstierneVandretur på AarøGelsådalenFolderne kan bruges som inspiration til en tur ud i kommunen. De fleste foldere er gratis og kan fås på turistbureauerog biblioteker. Der vil blive arbejdet for, at folderne gøres tilgængelige på kommunens hjemmeside.Planstrategi190 / 297


Det fremgår af planstrategien, at Byrådet ønsker at give mulighed for spændende oplevelser for kommunens borgereog turister bl.a. gennem et formidlingsmateriale, som synliggør kommunens natur­ og kulturværdier og skaber grundlagfor et alsidigt friluftsliv. Byrådet ønsker også flere stier til brug for forskellige aktiviteter. Det fremgår bl.a. af detteafsnits redegørelse, at netop forhold som stier, opholdsarealer og friluftsliv er med til at understøtte Byrådets strategifor indsatsområderne Sundhed og Levesteder. Se desuden Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2012, hvoraf detbl.a. fremgår at Haderslev Kommune vil fokusere på vedligeholdelsen af alle stier i kommunen, således at mulighedenfor færdsel opretholdes.Sammenhæng med nabokommunerFlere af de regionale og nationale ruter såsom Marguritruterne og Hærvejen strækker sig over kommunegrænsen.Ruterne er en videreførelse af af de tidligere kortlagte ruter, og der har ikke fra nabokommunernes side været udtryktønske om at ændre på disse forhold.Regional UdviklingsplanDen regionale udviklingsplan beskriver den ønskede fremtidige udvikling i Region Syddanmark. Naturen oglandskabet indgår som et væesentligt omdrejningspunkt i den overordnede politiske vision og strategi for udviklingen iSyddanmark.Visionen om det gode liv indebærer, at Syddanmark fokuserer på fire centrale områder, som tilsammen skal styrkeudviklingen i Syddanmark.Som pejlemærke for Syddanmarks mange natur­ og kulturmiljøer angives Vadehavet, Vesterhavet, Lillebælt og detSydfynske øhav, som understøtter bosætning, friluftsliv og turisme i regionen på en måde, der samtidig beskytterlandskabet og udbygger Syddanmarks naturgrundlag.Et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber understøtter den geografiske og biologiske mangfoldighed oggiver en god naturoplevelse. Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgængeligt og mangfoldigt friluftsliv irespekt for kvalitet, omgivelser og oplevelsen. Havet, kysterne og fastlandet er rum for et aktivt og rekreativt liv.Regionsrådet har udvalgt 21 "Syddanske naturstyrker", hvoraf "Haderslev tunneldal", "Ribe, Gels og Gram ådale" og"Lillebæltsområdet" udgør de tre.Statslige interesserDe statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i Oversigt over statlige interesser i kommuneplanlægningen ­2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. De statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for friluftsliv ognaturoplevelser fremgår af oversigtens kapitel 6.1 Friluftsliv.Miljøministeriets mål for Friluftsliv er bl.a.:at mulighederne for at dyrke friluftslivet øges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning såvelfærd, sundhed og livskvalitet forbedresDet er vigtigt, at der sikres god tilgængelighed i landskabet så der er mulighed for at udvikle et rigt friluftsliv ogsamtidig øge sundhedstilstanden for kommunens borgere. Kommunens fokus på en mere aktiv livsstil gennemfriluftsoplevelser vil, udover gevinsterne ved en øget fysisk udfoldelse, også kunne generere et større socialt samværog dermed bidrage til at skabe en fælles identitet og lokal tilknytning samt et mere indgående kendskab til de enkeltelokaliteters natur­, landskabsmæssige og kulturhistoriske værdier.Det vurderes, at udarbejdelsen af en friluftsstrategi kan være med til at styrke kommunens sundhedsmæssige tiltag iforhold til målsætningen om en mere aktivitetsvenlig kommune. Derudover vil et gennemarbejdet formidlingsmaterialeomkring mulighederne for friluftsliv i Haderslev Kommune dels kunne understøtte kommunes sundhedspolitiskemålsætninger og dels indsatsen på turisme­ og bosætningsområdet.Det understreges, at der i planlægningen altid bør tage udgangspunkt i en afvejning af beskyttelse og benyttelse afnaturen.Til toppen191 / 297


Friluftsliv og naturoplevelser: retningslinjer4.7.1. Vandre­ og cykelruter samt veje og stier til rekreativ færdselDer må ikke foretages dispositioner, som forhindrer opretholdelsen af nationale, regionale og lokale vandre­ ogcykelruter.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Kort over cykel­ og vandreruter kan ses her.4.7.2. Offentlighedens adgangOffentlighedens adgang til naturområder, kyster, skove, kulturminder og oplevelsesrige landskaber skal sikres ogudbygges.Definitioner og vejledningVandre­ og cykelruter dækker både kommunens regionale og nationale ruter samt etablerede kortere eller længerestrækninger i kommunen, der sammen eller hver for sig skaber forbindelse og/eller indgår i det nationale/regionaleforløb.Kommunen har igangsat et arbejde med at kortlægge alle eksisterende cykel­ og vandreruter samt kirkestier ikommunen. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet.Nogle af ruteforløbene er beliggende på statens arealer og er etableret i et samarbejde mellem det tidligereSønderjyllands amt og Skov og Naturstyrelsen. Afhængig af det enkelte ruteforløbs ejerskab skal det regelsæt, somligger til grund for ruten og ejerforholdet respekteres.Veje og stier i det åbne land er som udgangspunkt åbne for offentlighedens adgang efter bestemmelserne inaturbeskyttelsesloven.Haderslev Kommune vil gennem planlægning arbejde for at bevare de eksisterende, mindre veje, mark­ og skovvejeog stiforløb, bl.a. ved at supplere og udbygge disse vej­ og stiforbindelser. Nye stiforbindelser i det åbne land børunderstøtte og forbedre de rekreative og turistmæssige muligheder.Det tilstræbes at forbedre faciliterne for brugerne langs forbindelserne og især, hvor flere forbindelser mødes. Nyestier i det åbne land skal så vidt muligt placeres langs hegn eller andre naturlige skel, sådan at de er til mindst muliggene for den almindelige landbrugsdrift.Haderslev Kommune tilstræber, at anlæg af nye stier sker ved frivillighed, og at gennemgående forløb ogsammenhæng mellem forbindelser i det åbne land og mellem by og land bliver opretholdt eller søges genetableret.De eksisterende, mindre veje, mark­ og skovveje og stiforløb bør bevares som mulighed for offentlighedens færdsel idet åbne land. Dette kan for eksempel ske ved, at de i fornødent omfang suppleres og udbygges.Eksisterende veje og stier, der har væsentlig betydning for offentlighedens adgang til naturen, skal undgås nedlagt igivet fald søges erstattet af alternativer for gående og cyklende færdsel.Ved udlæg af arealer til større arealkrævende Fritidsanlæg skal offentlighedens adgang så vidt muligt tilgodeses.Se også afsnittene om Kystbeskyttelse og Landskaber.Til toppen192 / 297


Landskab, natur og jordbrugLandskaber omfatter: Kystnærhedszonen, værdifulde kystlandskaber, værdifulde landskaber og uforstyrredelandskaber, som fremadrettet skal samles under overskriften sammenhængende landskaber.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Geologi er en del af Haderslev Kommunes naturgrundlag. Udpegning af geologiske interesseområder skal gøre detmuligt at beskytte arealer og lokaliteter, hvor landskabet og aflejringerne synligt fortæller deres egentilblivelseshistorie.Afsnittet om naturområder omfatter biologisk mangfoldighed og internationale naturbeskyttelsesområder.Naturbeskyttelse sikrer de mangfoldige naturområder i Haderslev Kommune, og er med til at bevare rigdom ogalsidighed i natur, landskab og kulturhistorie.Haderslev Kommune har bl.a. udlagt lavbundsarealer, som er biologisk værdifulde og teknisk mulige atnaturgenoprette. Lavbundsarealer bør genskabes som vådområder, hvis det giver en positiv effekt på natur og miljø,og hvis det er muligt ud fra landbrugsmæssige og tekniske forhold.I afsnittet om vandløb, søer og kystvande beskrives, hvordan vandområderne anvendes til badning, fiskeri, og sejlads.Vandområderne er vigtige for naturen og grundlaget for alt liv.Jordbrug omfatter særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrug større end 500 DE, og erudpeget for bl.a. at varetage de jordbrugsmæssige interesser.Kommuneplanen udlægger områder til skovrejsning og områder, hvor skovtilplantning er uønsket.Skovrejsningsområderne skal bl.a. beskytte drikkevandsinteresser og give mulighed for bynært friluftsliv.Haderslev Kommune skal give tilladelse til råstofindvinding og efterfølgende føre tilsyn med råstofgravningen.Vand­ og Natura 2000­planerStaten udsendte i december 2011 vandplaner og Natura 2000­planer. Planerne er et led i EU's indsats for at sikre ogforbedre natur­ og miljøtilstanden i hele Europa. Vandplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for vandløb, søer,kystvande og grundvand. Natura 2000­planerne skal bevare og genoprette de internationale naturområder. Vand­ ogNatura 2000­planerne indeholder målsætninger for vand­ og naturområderne, indsatsprogrammer og prioriteringer,samt retningslinjer som er bindende for kommunens planlægning og administration.De 23 statslige vandplaner, som blev udsendt i december 2011 blev ved en afgørelse i Natur­ og Miljøklagenævnet idecember 2012 erklæret ugyldige. Begrundelsen for at ophæve vedtagelsen af vandplanerne var, at den supplerendehøring på otte dage i december 2011 var for kort. På baggrund af Natur­ og Miljøklagenævnets afgørelse harmiljøministeren efterfølgende besluttet, at der skal gennemføres en ny seks måneders offentlig høring af de statsligevandplaner, hvorefter vandplanerne skal vedtages på ny. De nye vandplanforslag er sendt i offentlig høring i juni 2013.Høringen forløber til 23. december 2013. Den nye høringsproces betyder, at de nye statslige vandplaner forventes atforeligge i løbet af 2014.En konsekvens af at der i øjeblikket ikke foreligger endeligt vedtagne vandplaner er, at målene for vandforekomster ide tidligere amtsregionplaner, som blev afløst af miljømålene i vandplanerne, og som i forbindelse medstrukturreformen fik retsvirkninger som landplandirektiver, genopstår.Kommunale handleplanerHaderslev Kommune har i 2012 udarbejdet en vandhandleplan og tre Natura 2000­handleplaner for realiseringen afde indsatser, der ifølge de statslige planer skal gennemføres inden for kommunens geografiske område. Kommunensråderum i handleplanerne er begrænset, da indsats og virkemidler er fastlagt af staten. Prioriteringen af indsatsen ogtidsplanen har kommunen således haft indflydelse på, men statens vand­ og naturplaner fastslår, hvilken indsats derskal gennemføres i Haderslev Kommune. Vandhandleplanen og de tre Natura 2000­handleplaner kan hentes påkommunens hjemmeside.Den kommunale vandhandleplan som kommunen udsendte i 2012 er baseret på de nu ophævede statslige vandplanerfra december 2011. En konsekvens heraf er, at den kommunale vandhandleplan også er ugyldig, og skal vedtagesigen når der på ny foreligger endeligt vedtagne statslige vandplaner.Kommuneplanen må ikke stride mod vand­ og Natura 2000­planerneDe statslige vand­ og Natura 2000­planer er bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning.Kommuneplanen må således ikke stride mod vand­ og Natura 2000­planerne, eller handleplanerne for realisering afdisse planer, jf. bestemmelserne i miljømållovens § 3, stk. 2 og planlovens § 11, stk. 4. Læs mere om vand­ og193 / 297


Natura 2000­planerne under afsnittene om hhv. vandløb, søer og kystvande og naturområder. Herværendekommuneplanforslag er i sit nuværende indhold ikke i strid med, og respekterer bestemmelserne i Natura 2000­planerne og de nye forslag til statslige vandplaner, der er udsendt i offentlig høring i juni 2013.Processen med ny offentlig høring og efterfølgende godkendelse af såvel de statslige vandplaner som den kommunalevandhandleplan vil ikke være gennemført inden den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013. De vandplaner, derer sendt i ny offentlig høring er grundlæggende de samme som blev udsendt i 2011, og retningslinjerne er de samme.Indholdet i forslaget til kommuneplanen, der relaterer sig til vandplanerne, forventes derfor ikke ændret. Der tagesdog forbehold for ændringer begrundet i statslige udmeldinger. Indtil der foreligger endeligt vedtagne statsligevandplaner er det aktuelt de hidtidige retningslinjer i Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt, der er gældende for såvidt angår vandforekomster.Til toppen194 / 297


LandskaberLandskabet i Haderslev Kommune er meget rigt og varieret. Over flade sandede hedesletter mod Ribe i vest ogbakkeøer, ådale, vandløb og moser i midtlandet til frodigt bakket morænelandskab med løvskove og fede jorder ogfjord­ og kystlandskabet med Aarø i øst.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Afsnittet indeholder retningslinjer for varetagelsen af de landskabelige bevaringsinteresser og udoverkystnærhedszonen en udpegning af 3 forskellige landskabstyper.Kystnærhedszonen er en cirka 3 km bred zone langs kommunens kyster, men også langs Haderslev fjord og Damsom først og fremmest er en kvantitativ afgrænsning men som for store deles vedkommende også kan klassificeressom værdifulde kystlandskaber.Værdifulde kystlandskaber omfatter relativt åbne og ubebyggede arealer, hvorfra vandet kan ses, eller hvor der påanden måde, er en klar oplevelse af kystnærhed. De værdifulde kystlandskaber ligger inden forkystnærhedszoneafgrænsningen og omfatter kystområderne fra Halk til Grønningshoved Strand, hele Aarø samt påbegge sider af Haderslev Fjord.Værdifulde landskaber er landskabsbilleder af enestående og særlig værdi, geologiske interesser af enestående ogsærlig værdi eller interesseområder for friluftslivet af særlig værdi. De værdifulde landskaber omfatter hovedsageligtområder langs Haderslev Fjord og landskabsbåndet mellem Haderslev og Vojens, samt områderne omkring Gramfrem til kommunegrænsen ved Enderupskov.Uforstyrrede landskaber er områder, der er upåvirkede af større tekniske anlæg. De uforstyrrede landskaberomfatter hele kystbåndet øst for Haderslev fra kommunegrænsen i syd til kommunegrænsen i nord, samt områderneomkring Gram.Afsnittet om Landskaber består af mål, retningslinjer og redegørelse.Værdifulde kystlandskaberVærdifulde landskaberUforstyrede landskaber10 km195 / 297


Landskaber: målByrådet ønsker, at landskabet skal beskyttes, så befolkningen også i fremtiden kan opleve og bevæge sig i smukke,markante og karakteristiske landskaber tæt på hvor de bor i hele Haderslev kommune.Byrådet ønsker at værne om og styrke de alsidige og sammenhængende landskaber med de mange spændende ogvarierede kulturarvselementer og bebyggelser fra kystlandet med Aarø i øst, over fjord­ og morænelandskab, tilhedesletterne med de store åløb omkring og vest for Gram­området. Det skal bl.a. sikres gennem enlandskabsanalyse med særlig fokus påStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.en helhedsorienteret sammenhængende fysisk planlægning der skal integrere landskabs­, oplevelsesmæssigeogkulturhistoriske værdier som skal munde ud ien myndighedsbehandling, som tager store hensyn til sammenhængende landskabs­, oplevelsesmæssige­ ogkulturhistoriske værdierByrådet ønsker, at de åbne og ubebyggede kyststrækninger skal beskyttes, og de naturlige kyststrækninger skalbevares, herunder skal sikres at den frie dynamik og de naturlige kystprocesser opretholdes.Inden for kystnærhedszonen ønsker Byrådet, at der skal være mulighed for at etablere nødvendig byudvikling ogtekniske anlæg, der ikke kan placeres uden for kystnærhedszonen.Inden for de værdifulde landskaber skal der fortsat være plads til nye aktiviteter, herunder nye byområder, nyebyggerier og nye tekniske anlæg, under hensyn til at de skal tilpasses og placeres og om nødvendigt afskærmes, så deikke skæmmer eller forringer de oplevelsesmæssige værdier.Byrådet ønsker, at borgerne skal have mulighed for at opleve stille landskaber uden støj og tekniske anlæg. Deuforstyrrede landskaber skal derfor så vidt muligt beskyttes mod påvirkningen af større byggeri og tekniske anlæg.Derudover finder Byrådet det vigtigt at sikre, at især de små, bynære landskaber som bynære friluftslandskaber.Byrådet ønsker, at adgangen til, og færdslen på kyster og strande skal sikres og forbedres, samt at kyster og strandemed stort rekreativt indhold skal bevares.Byrådet ønsker udarbejdet en analyse af kommunens samlede landskaber i helikopterperspektiv. Ensammenhængende landskabsplanlægning kan kortlægge hvor de forskellige landskabsklassificeringer med fordel kanbindes sammen i "større sammenhængende landskaber", og hvor det giver størst mulighed for oplevelser, herundergennem landskabs­ og naturgenopretning. Dette skal foregå i dialog med nabokommunerne.Byrådet ønsker dernæst udarbejdet en naturpolitik som knytter de blå / grønne bånd sammen i kommunen ogformulerer konkrete mål for udviklingen. Dette med henblik på at bevare naturarven, og udvikle kommunen medrespekt for de naturmæssige værdier. Målet er samtidig at synliggøre kommunens store naturværdier, og at skaberekreative og værdifulde oplevelser for borgerne. Med en naturpolitik kan målrettes indsatsen for kommunens natur,herunder genskabe naturområder. Politikken vil være med til at understøtte en lang række af Byrådets mål jf.Byrådets fokusområder f.eks. Bosætning og Levesteder samt Sundhed og Bæredygtighed.Til toppen196 / 297


Landskaber: redegørelseEksisterende og planlagte forholdKommunens landskabLandskabet i Haderslev Kommune er meget rigt og varieret. Flade sandede hedesletter i vest med bakkeøer, ådaleog vandløb, over frodigt bakket fjordlandskab med løvskove og fede jorder, til kystlandskabet med Aarø i øst. Kunfå steder i Danmark findes der inden for så korte afstande et så varieret og kontrastrigt landskab.Der sker hele tiden forandringer af naturen og landskabet. Nogle af forandringerne er et resultat af naturens egnekræfter, for eksempel tilgroning af heder, stormfald eller havets nedbrydning af kyster. De mest iøjnefaldendeforandringer i naturen og landskabet skyldes dog menneskets produktive og rekreative brug heraf.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningenRegional UdviklingsPlanUdviklingen i brugen af landskabetGennem de senere årtier er anlæggene i landskabet blevet større og mere tekniske, så de i højere grad springer iøjnene. Det er fx tilfældet med forbrændingsanlæg, råstofgrave og vindmøller. Anlæggene kommer til at dominere detlandskab, de bliver placeret i.Der bliver hele tiden inddraget flere hektar til byformål omkring de større byer. Med dem følger industriområder, somnu oftest bliver placeret langs motorvejen. Nogle industribygninger er i dag så store, at de virker meget dominerende ilandskabet, det samme gælder for vindmøllerne. Sådanne anlæg kan virke forstyrrende eller direkte ødelæggende foroplevelsen af landskabet. Tages der ikke hensyn til dette i den fremtidige placering af store anlæg, risikerer vi, atlandskabet mister afgørende identitet og oplevelsesværdi.Også udviklingen i landbruget påvirker det sete landskab. Strukturændringer bevirker at marker bliver større og hegn,markveje og skovholme, der før opdelte landskabet og gav det mere variation, forsvinder.Hvorfor passe på landskabet?Landskabet er et vigtigt grundlag for befolkningens oplevelser af rekreativ, æstetisk og følelsesmæssig art. Selv omopfattelsen af landskabet i høj grad er noget individuelt, vil mange nok medgive, at landskabsoplevelser er med til atgive livskvalitet og trivsel. Landskabet er rammen for egnens historie og er med til at give kommunen sin særegnekarakter.Landskaber uden påvirkning af store tekniske anlæg er ved at være sjældne i Danmark. Kommunens landskab ersom helhed relativt uforstyrret af store anlæg. Netop derfor er de store og små uforstyrrede landskaber også en afkommunens særlige kvaliteter, det er vigtig at holde fast i og tage store hensyn til.Derudover er det også vigtigt, at sikre visse geologiske dannelser af hensyn til forskning, undervisning og den almeneforståelse af landskabets opståen. Geologiske dannelser, som bortgraves eller bebygges, vil uopretteligt gå tabt.LandsskabsudpegningerneFor at sikre befolkningen muligheder for at opleve landskabet, forstå dets tilblivelse og for at bevare landskaber, derer karakteristiske for Danmark, Sønderjylland og Haderslev Kommune udpeges der i kommuneplanen områder, hvorder skal tages særlige hensyn til de landskabelige værdier. Disse landskabsudpegninger er ikke ændret i forhold til degl. Regionplanudpegninger for Sønderjyllands Amt.Kulturlandskabet er under forandring med behov for større landbrugenheder, med større markflader og størrebygningskomplekser og der er pres på opførelse af nye større vindmøller. Administration og planlægning er baseretpå et ældre datagrundlag, som ikke er opdateret. Byrådet ønsker derfor, at der i den kommende planperiodeudarbejdes en analyse og kortlægning af kommunens meget varierede landskaber i helikopterperspektiv. På baggrundaf kortlægningen skal dernæst udarbejdes en sammenhængende landskabsplanlægning hvorunder der tages stilling tillandskabernes benyttelse og beskyttelse.Planlægningen skal bl.a.:forbedre datagrundlaget for udpegning af større sammenhængende landskaber og sikre sammenhæng ml. debevaringsværdige landskaber på de steder hvor det giver størst mulighed for oplevelser og landskabs­ ognaturgenopretningtilvejebringe et grundlag for en mere enkel og smidig administration af de forskellige lovbestemmelser inden forde forskellige landskabsklassificeringerskabe klare retningslinjer mht. fremtidige muligheder for placering af byudvikling og udlægning af sommerhuse ikystnærhedszonen, samt sikre gode vilkår for erhvervsudviklingen i bl.a. landbruget, skovbruget,fiskerierhvervet og turisterhvervet, oggive forslag til, hvorledes offentlighedens adgangs−, oplevelses­ og opholdsmuligheder kan forbedres.En sammenhængende landskabsplanlægning kan kortlægge hvor de forskellige landskabsklassificeringer med fordelkan bindes sammen i "større sammenhængende landskaber", og hvor det giver størst mulighed for oplevelser,197 / 297


herunder gennem landskabs­ og naturgenopretning. Dette skal foregå i dialog med nabokommunerne. Gennemunderopdeling af områderne vil kunne peges på differentierede muligheder for benyttelse og behov for beskyttelse.Eksempelvis kan de særligt uforstyrrede landskaber med stort naturindhold og oplevelsesværdi klassificeres mererestrektivt end eksempelvis storskala landskaber hvor det er muligt at indplacere tekniske anlæg som eksempelvisvindmøller mm. Større husdyrbrug kan eksempelvis fint passes ind i de fleste større sammenhængende landskaber ogisær hvor der er mange levende hegn og anden beplantning, mens de vil være svære at passe ind på geologiskværdifulde fritliggende morrænebakketoppe.Større sammenhængende landskaber er landskaber i en større sammenhæng ofte med sammenhæng på tværs afkommunegrænser der udover de geologisk værdier omfatter uforstyrrede landskaber større sammenhængendeskovområder, større sammenhængende moseområder og store dele af hærvejen langs højderyg og vandskellet samtde værdifulde kyst­ og fjordlandskaber, det kan også være landskaber med et meget ensartet dyrkningsmønster somafspejler sammenhængen ml. driftform og jordbunden, et eksempel kunne være malkekvægsbesætningerne langs destore ådale.Skovrejning skal respektere de enkelte områders klassificering og kan bruges som skærm ml. større tekniske anlæg,erhvervsområder og områder med særlig lanskabelig værdiNaturpolitikByrådet ønsker dernæst udarbejdet en naturpolitik som knytter de blå / grønne bånd sammen i kommunen ogformulerer konkrete mål for udviklingen. Dette med henblik på at bevare naturarven, og udvikle kommunen medrespekt for de naturmæssige værdier. Målet er samtidig at synliggøre kommunens store naturværdier, og at skaberekreative og værdifulde oplevelser for borgerne. Med en naturpolitik kan målrettes indsatsen for kommunens natur,herunder genskabe naturområder. Politikken vil være med til at understøtte en lang række af Byrådets mål jf.Byrådets fokusområder f.eks. Bosætning og Levesteder samt Sundhed og Bæredygtighed.KystnærhedszonenKystnærhedszonen er fastlagt i planloven, og er en cirka 3 km bred zone langs kommunens kyster, men også langsHaderslev fjord og Dam. Kystnærhedszonen omfatter landzonerne og sommerhusområderne, og udgør en væsentlignatur­ og landskabsressource af national betydning.Det værdifulde kystlandskabDet værdifulde kystlandskab ligger inden for kystnærhedszoneafgrænsningen og omfatter kystområderne fra Halk tilGrønninghoved Strand, hele Aarø samt på begge sider af Haderslev Fjord.Det værdifulde kystlandskab er udpeget ud fra nedenstående kriterier:virker kystnærter relativt åbent og ubebyggetskal have en vis sammenhængende minimumsstørrelseer enten udpeget som værende af interesse for landskabsbilledet, geologien eller friluftsliveter beliggende i landzone i kystnærhedszonenPresset på kysterne er gennem de seneste år øget, og næsten alle kommuner med kystområder ønsker at udnytte endel af kysterne til nye boligarealer eller muligheder for en øget turisme.Haderslev Kommune har modtaget en relativ stor andel af den samlede kvote på 12.000 nye sommerhusgrunde somregeringen i 2005 og frem til idag har åbnet mulighed for gennem udstedelse af landsplandirektiver. Se afsnittet omSommerhusområder. Fremover vil placering af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen ligeledes kun kunne findested, såfremt Folketinget beslutter at udstede et landsplandirektiv.De nuværende udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen reguleres i medfør af planloven og kommuneplanlægningen.Administrationen er ret restriktiv, og afklares i reglen fra sag til sag.De værdifulde landskaberVærdifulde landskaber er landskabsbilleder af enestående og særlig værdi, geologiske interesser af enestående ogsærlig værdi eller interesseområder for friluftslivet af særlig værdi. De værdifulde landskaber omfatter hovedsageligtområder langs Haderslev Fjord og landskabsbåndet mellem Haderslev og Vojens, samt områderne omkring Gramfrem til kommunegrænsen ved Enderupskov.Udpegningen af værdifulde landskaber skal sikre, at der tages hensyn til de landskabelige, geologiske ogfriluftsmæssige interesser.Udpegningen bygger på det tidligere Sønderjyllands Amts registrering af følgende 3 emner:1. Landskabsbilledet: Det sete landskab ud fra en vurdering af dets betydning for befolkningens muligheder forrekreative og æstetiske oplevelser. I registreringen er hvert område i landskabsbilledet givet en værdi. Områderaf enestående værdi og særlig værdi indgår i udpegningen af værdifulde landskaber.2. Geologiske interesser: De synlige geologiske overfladeformer og aflejringer, som har videnskabelig ogfortællermæssig værdi i forhold til at beskrive og forstå landskabets opståen. Der er registreret geologiske198 / 297


interesser i områder, hvor der er karakteristiske geologiske dannelser, som har både national og regionalbetydning for såvel forskning som for den almindelige forståelse af landskabets tilblivelse. Områder afenestående værdi og særlig værdi indgår i regionplanens udpegning af værdifulde landskaber.3. Interesseområder for friluftslivet: Områder, hvor der er behov for at sikre og forbedre grundlaget forbefolkningens rekreative friluftsaktiviteter. Der er registreret områder med friluftslivets interesser de steder,hvor det er vigtigt at friluftslivets behov inddrages i planlægningen. Områder af særlig betydning for friluftslivetindgår i udpegning af værdifulde landskaber.De uforstyrrede landskaberUforstyrrede landskaber er områder, der er upåvirkede af større tekniske anlæg. Det gælder både i relation til støj,visuel påvirkning og den fysiske barriere i landskabet, som større tekniske anlæg kan være. De uforstyrredelandskaber omfatter hele kystbåndet øst for Haderslev fra kommunegrænsen i syd til kommunegrænsen i nord, samtområderne omkring Gram.Formålet med at udpege uforstyrrede landskaber er at undgå at de få tilbageværende områder påvirkes af storetekniske anlæg eller byggerier.Udpegningen bygger på en registrering af forskellige anlægstyper, som har visuel og støjmæssig indflydelse pålandskabet eller virker opdelende. Udpegningen er sket efter generelle kriterier for forskellige anlægstyper.Større landskaber uden store tekniske anlæg ligger naturligt i Midt­ og Vestsønderjylland, herunder omkring Gram.Områderne omkring byerne Vojens og Haderslev, samt omkring de store nord­sydgående elanlæg ogmotorvejsstrøget er naturligt undtaget fra udpegningen. Til gengæld er vi begunstiget med store uforstyrrede områder ihele kystbåndet fra syd til nord i kommunen, hvilket er særligt for netop Haderslev Kommune i forhold til de andreøstkystkommuner i sønderjylland, og derfor noget, som er vigtigt at værne om.PlanstrategiPlanstrategien blev vedtaget i Byrådet i 2011, og med planstrategien fastsatte Byrådet de overordnede pejlemærkerfor kommuneplanens mål og retningslinjer, herunder for varetagelsen af landskabsinteresserne.Byrådet ønskede fortsat at markedsføre og fremhæve de kvaliteter, der er med til at adskille Haderslev kommune fraandre kommuner herunder bo­ og levesteder med adgang til unikke natur­ og landskabsoplevelser.Regional UdviklingsplanRegion Syddanmark har udarbejdet en regional udviklingsplan hvor den ønskede fremtidige udvikling i RegionSyddanmark er beskrevet. Landskabet indgår ikke i udviklingsplanen.Vision Østjylland17 østjyske kommuner, fra Randers i nord til Haderslev i syd, har i samarbejde med Miljøministeriet ogTransportministeriet udarbejdet "Vision Østjylland" ­ en fælles vision for Østjyllands udvikling ­ som overordnetramme for regionens bosætning, erhvervsliv, infrastruktur, kultur og landskaber. Samarbejdet om udviklingen iØstjylland, som oprindeligt blev lanceret i statens landsplanredegørelse i 2006, skal bidrage til, at der kan træffes destrategiske beslutninger, som kan medvirke til at opretholde og udvikle et konkurrencedygtigt og bæredygtigtØstjylland.Visionen peger på de vigtige elementer, som skal bidrage til, at den østjyske storbyregion udvikles til en fortsat stærkbyregion med en international konkurrencedygtighed og en bæredygtig, fremtidssikret indretning. Som grundlag forvisionen indgår flere analyserapporter med såvel generelle som mere specifikke anbefalinger.Visionen for landskabet er, at de store landskabstræk, landskabernes forskellige karakter og landskabsperlerne skalbevares og udvikles som stærke konkurrenceparametre for bosætning, erhvervslokalisering og turisme.Set i forhold til kommuneplanlægningen for Haderslev Kommune, er langt de fleste anbefalinger vedrørendelandskaberne aktuelle, og der ses ikke at være i modstrid med de arealudlæg som der p.t. planlægges for ikommuneplanen. Du kan læse mere om Vision Østjylland her Vision Ostjylland.pdf (62 KB).Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013. De statslige mål og krav, som kan relateres til landskabet, fremgår af oversigtens kapitel 8.1.2 atkommuneplanlægningen skal sikre og bevare større, sammenhængende landskaber og 8.1.3 at kommuneplanensretningslinjer og rammer skal sikre, at ny byvækst og nyanlæg ikke forringer landskaberne. Herudover:Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden afområder med landskabelig værdi. Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16.Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske ogoplevelsesrige landskaber, herunder sikrer de værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. ådale,bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som f.eks. skove, søer og åer.199 / 297


Der må som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de værdifulde landskaber, og gældende retningslinjer må ikkesvækkes. Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen, skal redegørelsen indeholde en begrundelse for denændrede afvejning af interesserne i området. Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstræk,landskabsoplevelsen og sårbarheden i området, og vurderes i forhold til naturgrundlaget, kulturgrundlaget og denoplevelsesmæssige betydning.8.1.2 Kommuneplanlægningen skal sikre og bevare større, sammenhængende landskaberPlanlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte større sammenhængende landskaber, herunder deuforstyrrede landskaber, og det skal så vidt muligt undlades at placere nye, større tekniske anlæg både i og for tæt påområderne.Der gøres opmærksom på, at de landskabelige udpegninger, herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber, skalfremgå af kort.8.1.3 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at ny byvækst og nyanlæg ikke forringer landskaberneBemærkninger til L571, jf. § 11a, stk. 1, nr. 15.Den kommunale planlægning i det åbne land skal baseres på et opdateret beslutningsgrundlag, hvor nye byudlæg ogandre anlæg generelt tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde og materiale samt vedbelysning, for at undgå også langtrækkende negative konsekvenser for landskabet.Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlæg og forhindrer, at værdifulde landskabstræksløres ellerødelægges af bebyggelse, belysning, tekniske anlæg, beplantning eller tilgroning.Til toppen200 / 297


Landskaber: retningslinjer5.1.1 KystnærhedszonenKystnærhedszonen skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed.Inddragelse af og planlægning for nye arealer skal begrundes planlægningsmæssigt eller funktionelt og kræverkommuneplanlægning. Mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenFor planlægning i kystnærhedszonen gælder i øvrigt,1) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kanplanlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særligkystbeskyttelse2) at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes tilfritidsformål3) at ferie­ og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelsemed eksisterende bysamfund eller større ferie­ og fritidsbebyggelser, og4) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Kystnærhedszonens afgrænsning er vist på kortet,som kan ses her.5.1.2 Værdifulde kystlandskaberDe værdifulde kystlandskaber skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse og tekniske anlæg.Der må ikke opføres byggeri, udføres anlægsarbejder eller større beplantninger, der kan forringe kystensnaturmæssige, landskabelige, kulturhistoriske eller rekreative værdi. Funktionelt begrundet byggeri og anlæg skalplaceres ved eller bag eksisterende bebyggelse og udformes under særlig hensyntagen til kystlandskabet.Eventuelt større byggeri, anlægsarbejder eller større beplantninger skal begrundes planlægningsmæssigt ellerfunktionelt og kræver kommuneplanlægning.Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs­ og skovbrugsejendomme, skal som udgangspunkt opføresi tilknytning til eksisterende bygninger.Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der opføres uden tilknytning til eksisterende bygninger skalafskærmes af beplantning i nødvendigt omfang, under hensyn til værdierne i det omgivende landskab.Ved placering og udformning af byggeri og anlæg skal der tages hensyn til befolkningens adgangs­ ogopholdsmuligheder i de værdifulde kystlandskaber.Landskabsformer, blotlagte geologiske profiler m.v., som særligt tydeligt viser landskabets geologiske tilblivelse, skalbevares og søges holdt synlige uden skæmmende eller slørende beplantning og bebyggelse.De værdifulde kystlandskaber er vist på kortet, som kan ses her.5.1.3 Værdifulde landskaberI områder, der er udpeget som værdifuldt landskab skal landskabshensynet tillægges stor vægt.De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for nye tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyggelser, derskæmmer landskabet eller forringer de visuelle, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier. Byggeri oganlægsarbejder, beplantning m.v., som kan sløre de geologiske landskabstræk, skal undgås.Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes med særlig hensyntagen til landskabet. Vedplacering og udformning af byggeri og anlæg, skal der tages hensyn til de interesser, der er knyttet til befolkningensfriluftsliv, herunder offentlighedens adgang til naturområder, kyster, skove, kulturminder og oplevelsesrige landskaber,se retningslinje 4.7.2 Offentlighedens adgang.Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs­ og skovbrugsejendomme, skal som udgangspunkt opføresi tilknytning til eksisterende bygninger.Større bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der opføres uden tilknytning til eksisterende bygninger, skalafskærmes af beplantning i nødvendigt omfang, under hensyn til værdierne i det omgivende landskab.Geologiske profiler af enestående og af særlig værdi i kystklinter og råstofgrave skal søges holdt åbne og tilgængelige,se kort under afsnit 5.2. Geologi.De værdifulde landskaber er vist på kortet, som kan ses her.5.1.4 Uforstyrrede landskaberEtablering af større byggerier, større veje og større tekniske anlæg i de uforstyrrede landskaber skal undgås.201 / 297


Er etablering af sådanne anlæg nødvendig, skal de udformes under hensyn til værdierne i det omgivende landskab.Det gælder også i forbindelse med udbygningen og afgrænsning af byer.De uforstyrrede landskaber er vist på kortet, som kan ses her.Definitioner og vejledningKystnærhedszonen som er fastlagt i planloven er en cirka 3 km bred zone langs kommunens kyster, der omfatterlandzonerne og sommerhusområderne. Kystnærhedszonen er en væsentlig natur­ og landskabsressource af nationalbetydning, som skal bevares og beskyttes imod nyt byggeri og nye anlæg. Der skal værnes særligt om de værdifuldekystlandskaber, og mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang.Værdifulde kystlandskaber omfatter relativt åbne og ubebyggede arealer, hvorfra vandet kan ses, eller hvor der påanden måde, er en klar oplevelse af kystnærhed. Arealerne skal samtidig være udpeget som værende af interesse forgeologi, landskabsbilledet eller friluftsliv. Værdifulde kystlandskaber ligger inden for kystnærhedszoneafgrænsningen.Indenfor de værdifulde kystlandskaber må kun gives tilladelse til byggeri og anlæg, herunder bade­bådebroer ogkystbeskyttelsesanlæg, der er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale interesser i kystområderne.Nødvendigt byggeri og anlæg skal så vidt muligt placeres i forbindelse med eller bag eksisterende bebyggelse.Mindre, almene servicebygninger som f.eks. toiletbygninger, der anbringes i tilknytning til mindre havne, badebådebroereller almene opholdsarealer skal etableres under hensyntagen til naturen og landskabsbilledet.Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel fortsætte som hidtil, og der kan således stadig opføreserhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, som er i tilknytning til eksisterende bebyggelse.Værdifulde landskaber er landskabsbilleder af enestående og særlig værdi, geologiske interesser af enestående ogsærlig værdi eller interesseområder for friluftslivet af særlig værdi.Værdifulde landskaber er landskabsområder, hvor Byrådet ønsker, at der skal tages særlige hensyn til delandskabelige, geologiske og friluftsmæssige interesser.Ved de landskabelige interesser forstås det landskabsbillede, som ses ud fra en vurdering af dets betydning forbefolkningens muligheder for rekreative og æstetiske oplevelser.Ved de geologiske interesser forstås de synlige geologiske overfladeformer og aflejringer, som har videnskabelig ogfortællermæssig værdi i forhold til at beskrive og forstå landskabets opståen.Ved de friluftsmæssige interesser forstås områder, hvor der er behov for at sikre og forbedre grundlaget forbefolkningens rekreative friluftsaktiviteter.Inden for de værdifulde landskaber skal der ved ombygning, sanering eller flytning af eksisterende større tekniskeanlæg tilstræbes, at anlæggenes konsekvenser for landskabet reduceres.Nyt byggeri og nye anlæg, som ikke ødelægger eller slører geologiske dannelser, kan placeres i de værdifuldelandskaber, hvis udpegningen i det pågældende område alene er begrundet i de geologiske interesser. Den almindeligelandbrugsdrift kan som hovedregel fortsættes, og der kan således stadig opføres erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri.Nyt byggeri skal som hovedregel opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. Der skal i planlægningen læggessærlig vægt på at sikre og udbygge offentlighedens adgang, dels ved at bevare de eksisterende mindre veje, mark­ ogskovveje og stiforløb, dels ved at supplere og udbygge disse vej­ og stiforbindelser. Der henvises til retningslinje 4.7.1Vandre­ og cykelruter samt veje og stier til rekreativ færdsel.Ved planlægning eller godkendelse af nye, store bygninger eller tekniske anlæg udenfor de værdifulde landskaber, børlandskabsinteresserne varetages, hvis landskabsværdierne indenfor udpegningen forringes af de nye tiltag.Ved tekniske anlæg, der skæmmer landskabet, forstås nye anlæg, der er store og dominerende f.eks. større veje,højspændingsledninger, store master, vindmøller, kraftvarmeværker og lignende, som har stor visuel konsekvens foroplevelsen af de landskabelige værdier.Ved bebyggelse, der skæmmer landskabet, forstås eksempelvis nye byområder, nye erhvervsbyggerier og nyenkeltbebyggelse, som har stor visuel konsekvens for oplevelsen af de landskabelige værdier.Uforstyrrede landskaber er områder, der er upåvirkede af større tekniske anlæg. Det gælder både i relation til støj,visuel påvirkning og den fysiske barriere i landskabet, som større tekniske anlæg kan være. De anlæg, der påvirkerlandskabet meget, er bl.a.: større veje, jernbaner, højspændingsledninger, vindmøllegrupper, store master,flyvepladser, støjende sportsanlæg, store virksomheder og byområder.Formålet med udpegningen af uforstyrrede landskaber er at vise de sammenhængende og upåvirkede landskaber,hvor det er vigtigt at undgå nye forstyrrende anlæg. Byrådet lægger vægt på, at der ved arealplanlægning ogadministration bliver taget størst muligt hensyn, sådan at de uforstyrrede landskaber fortsat kan bevares.Større byggerier og tekniske anlæg, herunder større veje, højspændingsanlæg, store master, vindmøller m.v., bør kunetableres uden for de uforstyrrede landskaber. Hvor dette ikke er muligt, er det vigtigt at give anlæggene den bedstmulige placering og udformning i forhold til værdierne i landskabet.Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel fortsættes, og der kan således stadig opføres erhvervsmæssigtnødvendigt byggeri.Til toppen202 / 297


203 / 297


GeologiByrådet varetager gennem kommuneplanen de geologiske interesser. Der er foretaget en geografisk udpegning afinteresseområderne og en bonitering efter værdi i tre klasser:StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.enestående værdisærlig værdiværdiDer gives desuden anvisning på, hvordan disse interesser kan beskyttes. Interesseområderne er kopieret efterSønderjyllands Amts naturafdelings registreringer. Ved kommende kommuneplanrevision kan områderne justeres.Specielt er der brug for en mere præcis udpegning af de bakkeørande, der i særlig grad bør beskyttes mod tilsløring.Afsnittet om geologi består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Enestående værdiKP13 Særlig værdiKP13 Værdi10 km204 / 297


Geologi: målDet er Byrådets ønske, at udpegningen af de geologiske interesseområder skal gøre det muligt at beskytte delokaliteter, hvor landskabet og aflejringerne synligt fortæller sin egen tilblivelseshistorie. Der lægges vægt på, atvidenskabelige og pædagogiske interesser tilgodeses, og at befolkningen sikres et godt oplevelsesmiljø for den del afnaturen, som geologien udgør. Helt bogstaveligt er geologien underlaget for alt andet.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.205 / 297


Geologi: redegørelseEksisterende og planlagte forholdDe geologisk bevaringsværdige lokaliteter i Haderslev Kommune fremgår af nedenstående liste. En mere fyldig omtaleSe mere herom under høring.findes i et baggrundsnotat, som kan ses her Geologi_baggrundsnotat.pdf (88 KB). Byrådets varetagelse afinteresserne vil ske i overensstemmelse med retningslinje 5.2.2 Værdifulde geologiske lokaliteter samt anbefalingerne iPlanlovenbaggrundsnotatet.Statslige interesser i kommuneplanlægningenDe geologisk bevaringsværdige lokaliteter i Haderslev Kommune er:Hovedopholdslinjen fra Mølby til VojensVojens ­ SydøstOksenvadStursbøl og Øster LindetFole og Øster LindetNordkanten af Gram BakkeøTiset ­ ArnumGram Bakkeø, mellem Kastrup og KolsnapKanter af østlige del af Gram Bakkeø og bakkeø v. Jegerup Frihed­SkodsbjergKanter af østlige del af Gram Bakkeø og bakkeø v. Jegerup Frihed­SkodsbjergNordlige kant af Toftlund Bakkeø, ved HøjrupOvergang fra Toftlund Bakkeø til hedesletten ved BedstedHjartbro BakkeøStrandelhjørn ­ TorsbjergMorænelandskab nord for HjerndrupÅstrup Høj ­ SillerupbjergeSønderballePothøj nordøst for Abkær MoseFarris ­ JelsHejls Nor (ved Hejlsminde)Tunneldal fra Avnø Vig og syd om FjelstrupHaderslev TunneldalHoptrup TunneldalDal mellem Fjelstrup og ØrbyErosionsdal nord for SverdrupDalen ved Spangsbæk nord for GrarupDalen ved Grarup SøEjsbøl Sø og Skallebækkens øvre løbSkallebækdalenDal langs BibækkenDal langs VadsbækkenDybdalKragdalHoptrup BækEgedalFredshuleStensbæk PlantageNørre ÅdalNørreå­Gram ÅGram Å v. GanderupGram Å / FladsåGelså, fra Neder Jerstal til HjartbroGelså, langs Hjartbro BakkeøKlint nord for Halk GrundHalk HovedKlint syd for Halk HovedÅrøsundKorsø på ÅrøÅrø KalvÅrøs nordkystBankel NorNoret ved SandvigPamhule SøAbkær­ og StengelmoseGram LergravStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Hidtidig kommuneplanlægning206 / 297


Geologi er en del af kommunens naturgrundlag. De regionale geologiske bevaringsværdier var ikke selvstændigtbeskrevet i Regionplan 2005­2016 for Sønderjyllands Amt . I overensstemmelse med de statslige anbefalinger sketeder derfor en udpegning i Kommuneplan 2009, som fortsat bibeholdes i Kommuneplan 2013. I retningslinje 5.2.1 erder redegjort for principperne i udpegningen.Sammenhæng med nabokommunerDen oprindelige udpegning af de geologiske interesseområder er foretaget af Sønderjyllands Amt. I dette arbejdeindgik alle de områder, som omgiver Haderslev Kommune. Derfor har udpegningen i kommuneplanen en særdelesgod sammenhæng med nabokommunerne. Den fortsatte sammenhæng i planlægning og administration sikres gennemkommunale ERFA grupper.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet.I oversigtens kapitel 8.2 Geologi fremgår, at Miljøministeriets mål er, at landskaber, herunder kystlandskaber medvarierende geologiske formationer og særlig geologisk værdi, kan dokumentere landets geologiske udvikling opgennem tiden og illustrere de geologiske processer.I henhold til Planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 16 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for sikring af de geologiskebevaringsværdier, herunder for beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi.Kommuneplanens afsnit om de geologiske bevaringsværdier er udarbejdet i overensstemmelse med de statsligeudmeldinger. Desuden er arbejdet sket i en uformel faglig dialog med Skov­ og Naturstyrelsen.Statslige sektorplanerStaten har udpeget oversigter over "Nationale geologiske interesseområder", "Værdifulde kystlandskaber" samtgeologiske lokaliteter af international interesse ­ såkaldte geosites. Byrådet har i sin udpegning af de geologiskeinteresseområder indarbejdet disse statslige udpegninger. Enkelte lokaliteter er omtalt i baggrundsnotatet til denkommunale udpegning Geologi_baggrundsnotat.pdf (88 KB).Til toppen207 / 297


Geologi: retningslinjer5.2.1 Geologiske bevaringsværdierUdpegningen af de geologiske, bevaringsværdige lokaliteter er sket ud fra en vurdering af, i hvor høj grad de enkelteområder illustrerer geologiske processer, miljøer og aflejringer i fortid og nutid. Det er derfor områdets fortælleværdiog ikke dets skønhedsværdi, der er afgørende.Boniteringen (en bedømmelse og vurdering af jordbunden) er opdelt i tre klasser, der lidt forenklet beskrives således:Lokaliteter af enestående værdi er helt unikke og af international interesse.Lokaliteter af særlig værdi, har national interesseLokaliteter af værdi har især lokal interesse.Udpegningen af geologiske bevaringsværdier fremgår af kortbilaget, der kan ses her.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.5.2.2 Værdifulde geologiske lokaliteter.Beskyttelsen af de geologfiske interesser kan ske efter følgende principper:Værdifulde geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge, bør ikke ødelæggeseller sløres.Værdifulde geologiske profiler bør holdes åbne. Det kan ske kunstigt eller naturligt ved, at der fx ikke laveskystsikring ved geologisk værdifulde klinter. Hvis og når værdifulde profiler fremkommer ved råstofindvinding,bør der sikres mulighed for at bevare disse.For værdifulde geologiske områder, hvor vandløbet spiller en vigtig rolle, bør forholdene være sådan, at denaturlige vandløbsprocesser kan forløbe frit.Definitioner og vejledningDe værdifulde geologiske lokaliteter omfatter landskabsformer, profiler samt vandløbsstrækninger, hvor de naturligeprocesser stadig forløber frit.Landskabsformer er fx tunneldale, terrænovergange mellem smeltevandssletter fra sidste istid (hedesletter) ogmorænelandskab fra næstsidste istid (bakkeøer). Erosionsdale og morænebakkeland er andre eksempler pålandskabsformer.Profiler er snit gennem jordlagene, som de typisk optræder i kystklinter og råstofgrave.Til toppen208 / 297


NaturområderAfsnittet om naturområder omfatter biologisk mangfoldighed og internationale naturbeskyttelsesområder. Gennemnaturbeskyttelse bidrages der til at sikre kommunens mangfoldige naturområder, samt til at bevare rigdom ogalsidighed i natur, landskab og kulturhistorie.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Kommuneplanen udpeger en række områder med særlige interesser i forhold til bevarelse af et alsidigt dyre­ ogplanteliv i kommunen samt et netværk af økologiske forbindelser, der skal sikre spredningsveje for vilde dyr, planterog svampe.Områderne udpeges indenfor to temaer Naturområder og Økologiske forbindelser. Naturområder opdeles ikategorierne Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og Potentielle naturområder, mens Økologiskeforbindelser opdeles i Økologiske forbindelser og Potentielle økologiske forbindelser.Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) i kommunen indgår desuden i dette afsnit.Afsnittet om naturområder består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 NaturbeskyttelsesinteresserKP13 PotentiellenaturbeskyttelsesinteresserKP13 Økologiske forbindelserKP13 Potentielle økologiskeforbindelser10 kmSe kort over Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) i Haderslev Kommune her.209 / 297


Naturområder: målNaturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og Potentielle naturområderByrådet ønsker, at den biologiske mangfoldighed i naturen øges. Mængden af naturarealer skal øges og væresammenhængende. For naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal der ske en særligbeskyttelsesindsats.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Arealanvendelsen indenfor kommuneplanens naturområder bør reguleres for derved at fremme den biologiskemangfoldighed.Økologiske forbindelser og Potentielle økologiske forbindelserDe økologiske forbindelsers funktion som spredningsveje bør ligeledes reguleres og i størst muligt omfang sikres oggerne øges.Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000)I de internationale naturbeskyttelsesområder ønsker Byrådet, at naturtilstanden skal bevares og forbedres, og atbestanden af truede arter og af sjældne naturtyper skal fastholdes og øges. Planlægning, administration ognaturgenopretning i de internationale naturbeskyttelsesområder skal medvirke aktivt til at sikre gunstig bevaringsstatusfor bestemte naturtyper og arter af dyr og planter.De internationale naturbeskyttelsesområder skal forbindes gennem biologiske korridorer i et Natura 2000­netværk,som igen skal forbindes med tilsvarende netværk i nabokommunerne.Til toppen210 / 297


Naturområder: redegørelseUdpegning af særlige områder i kommuneplanenNatur kan groft opdeles i forskellige naturtyper som skov, overdrev, hede, mose, fersk eng, strandeng, sø, vandløbog hav ­ som alle forekommer i Haderslev Kommune. En naturlig mangfoldighed af vilde dyr og planter inden fordisse er afhængig af, at naturarealerne er store, sammenhængende og væsentligt upåvirkede af menneskelig aktivitet.For at sikre naturens biologiske mangfoldighed er der i kommuneplanen udpeget naturområder med særligenaturbeskyttelsesinteresser, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.Områderne indeholder ­ eller har et stort potentiale for at kunne indeholde ­ betydelige naturværdier, hvor der skaltages særlige naturhensyn. Formålet med udpegningen er primært at sikre og øge naturens biologiske mangfoldighedog at målrette økonomiske midler dertil.Al natur har betydning for vilde dyr og planter i forbindelse med fødesøgning, vækst, formering, spredning m.m..Visse områder vurderes imidlertid at være mere værdifulde end andre på grund af biologisk indhold, beliggenhed,vandtilførsel og mætning, jordbundstype, kulturpåvirkning og størrelse. Udpegning og værdisætning i kommuneplanener udført på baggrund af et kriterium om, at jo mere sjældne, oprindelige, uberørte, større og sammenhængendenaturtyperne i et område er, des flere karakteristiske dyr og planter vil der kunne leve, og des større biologisk værdihar området.Områder der er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde indgår i udpegningerne.Naturen i Haderslev Kommune er i dag forringet som levested for mange arter af dyr og planter, og kun en mindre delkan betegnes som upåvirket natur. Dette skyldes primært, at der ved landbrug, industri, byudvikling og trafik erinddraget og udnyttet naturarealer til produktion og anlæg, og at naturarealerne tilføres forurenende stoffer. Mangevådområder er således blevet afvandet og opdyrket, småbiotoper (vandhuller, levende hegn, krat med flere) er blevetfjernet, skove er fældet, og mange områder er forringet i værdi på grund af tilførsel af gødningsstoffer, sprøjtemidlerog spildevand.Hensynet til natur og miljø tilgodeses imidlertid i stigende grad i lovgivningen, sådan at eksisterende naturværdierbeskyttes stadig bedre, og mulighederne for at genskabe natur er også forbedret. Der er derfor håb om, at dennaturforringende udvikling vender, og at den biologiske mangfoldighed atter vil øges.For at dette kan ske, er det nødvendigt bl.a. at beskytte og forbedre eksisterende naturarealer, at genskabe nedlagtenaturarealer og småbiotoper, at sammenbinde naturarealer samt at ekstensivere jordbrugsdriften hvor dennevæsentligt forringer levevilkårene for de vilde dyr og planter. Særligt i ådalene og andre naturligt våde/fugtige områder,er det nødvendigt at genskabe naturlige vandløb og søer, at etablere sammenhængende våde eng­ og mosearealer, atfremme ophør af pumpning og dræning af marginal landbrugsjord, og at forbedre levevilkårene for dyre­ og planteliveti vandmiljøet ved forbedret spildevandsrensning, mindsket udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer, skånsomvandløbsvedligehold m.m..Mange naturarealer er beskyttet ved lov, og må derfor ikke fjernes eller påvirkes på anden måde uden tilladelse.Søer og vandhuller, moser, ferske enge, strandenge, heder og overdrev er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3,hvis de har en vis størrelse og et vist indhold af dyr og planter. Såfremt der skal ændres på tilstanden af beskyttedenaturarealer, skal kommunen give dispensation dertil.Mange sten­ og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer efter museumslovens § 29 a. De beskyttedenaturarealer og sten­ og jorddiger er beskrevet på kommunens hjemmeside under emnet Beskyttelse af naturen.Indenfor Natura 2000 områderne gælder særlige regler i forhold til naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget se ennærmere beskrivelse her.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningenNaturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresserDe biologisk mest værdifulde områder benævnes naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.Naturområder er områder, der vurderes at have et udbredt indhold af biologisk værdifulde naturtyper, som kan værebeskyttet efter skovloven, naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning. Områderne indeholder ­ eller har stortpotentiale for at kunne indeholde ­ et naturligt og alsidigt dyre­ og planteliv. Jordbunden i områderne påvirkes oftestaldrig eller kun sjældent af eventuel jordbrugsdrift ­ der da oftest er ekstensiv gennem lange perioder og udenvæsentlig brug af sprøjtemidler og gødningsstoffer. Mindre og intensivt opdyrkede arealer, som ligger indesluttetmellem værdifulde naturtyper, kan indgå i et udpeget område.Potentielle naturområderOmråder med naturinteresser er områder, hvor det vurderes, at en forøgelse af de biologiske værdier, vil havebetydelige fordele for natur og miljø. Områderne kan være udpeget både på grund af eksisterende biologiske forhold,betydningen som beskyttende randområder omkring naturarealer, eller det at de sammenbinder eksisterendenaturarealer. Områderne indeholder typisk mindre og spredtliggende naturarealer, eller består af landbrugs­ ogskovarealer, som vurderes at være biologisk værdifulde, hvis driften ophører eller ekstensiveres.Økologiske forbindelser211 / 297


Biologiske korridorer er langstrakte områder, som vurderes at have betydning som spredningsveje for dyr og planter.Disse ligger typisk langs og imellem naturarealer og landskabstyper, samt i forbindelse med de internationalenaturbeskyttelsesområder og vildtreservater og lokaliteter, hvor der er registreret store mængder af trafikdræbte dyr.I det udpegede korridornet er afstandene imellem de enkelte korridorer så stor, at en effektiv spredning af dyr ogplanter ikke vil kunne ske, og de udpegede korridorer skal derfor ses som et overordnet spredningsnetværk. Optimalspredning kræver talrige korridorer i landskabet, og også hegn, brede vejrabatter, grøfter, mindre kratområder,gravhøje med flere har betydning.Der bør altid være alternative korridorer, sådan at spærring af en korridor ikke endeligt blokerer for dyre­ ogplantelivets spredning.Det er nødvendigt at forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter.Vandring og spredning har betydning i forbindelse med dyrenes fødesøgning, overvintring og formering, og skernaturligt via naturarealer, småbiotoper og markante landskabsstrøg (blandt andet kyst­ og ådalsstrækninger). Jostørre og mere upåvirkede og sammenhængende disse er, des mere effektiv er spredningen.Tekniske anlæg som veje, jernbaner, byer, lufthavne m.m. og store ensformige og intensivt opdyrkedelandbrugsarealer bremser eller begrænser ofte spredningen. Årligt dræbes millioner af pattedyr, fugle, padder,krybdyr m.fl. på de danske veje. Disse mange døde dyr illustrerer tydeligt dyrenes behov for frit at kunne bevæge sigi landskabet, samt de talrige forhindringer der begrænser samme.Potentielle økologiske korridorerPotentielle økologiske forbindelser er områder i det samlede naturnetværk i Haderslev Kommune, som i dag består afubeskyttede læhegn eller landbrugsarealer i det åbne land og som i fremtiden ville kunne udvikles til nye økologiskeforbindelser som sammen med de eksisterende økologiske forbindelser vil kunne binde de større naturområdersammen og sikre muligheden for spredning af plante­ og dyrearter.Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000)Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) er betegnelsen for et netværk af beskyttedenaturområder i EU. Områderne er udpegede for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre­ og plantearter, somer sjældne, truede eller karakteristiske for EU­ landene. De danske Natura 2000 områder er opdelt i EFhabitatområder,EF­fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. EF­ habitatområder skal sikre beskyttelsen ogbevarelsen af bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. EF­ fuglebeskyttelsesområder skal opretholde og sikrelevestederne for truede fugelarter. Ramsarområderne er beskyttede vådområder med et rigt fugleliv, og skal beskyttelevevilkårene for vandfugle.Inden for Haderslev Kommune er der udpeget 4 Natura 2000 områder:Lillebælt (N112)Pamhule Skov og Stevning Dam (N 92)Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov (N93)Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde (Habitatområde nr. 78)Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder skal det sikres, at de arter og naturtyper, der er opført pådirektivernes bilag, har en gunstig bevaringsstatus, dvs. at vilkårene skal være så gode, at arterne kan overleve ogarealet af naturtyperne skal opretholdes eller forøges. Hvis bevaringsstatus ikke er gunstig, skal naturgrundlagetgenoprettes.Gennemførelsen af Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder og denfølgende udarbejdelse af Natura 2000 planer styrker kommunens indsats for at øge den biologiskemangfoldighed og opnå en gunstig bevaringstilstand for naturen. Vandplanlægningen og Natura 2000­planlægningenefter miljømålsloven resulterede i 2011 i bindende statslige Vand­ og Natura 2000­planer. Vandplanerne blev dogophævet i december 2012 og sendes i fornyet høring inden sommerferien 2013. Se her for nærmere information omvandplanerne. Natura 2000­planerne er dog forsat gældende. Disse planer er udmøntet via kommunale Natura 2000handleplaner efter miljømålsloven, og kommunens øvrige planlægning skal efterfølgende være i overensstemmelsehermed. Natura 2000­planlægningen er således en bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning.Natura 2000 planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre ellergenoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og dermed leve op til Danmarksforpligtelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.Ifølge målsætningerne i Natura 2000 planerne skal de udpegede arter og naturtyper have gunstig bevaringsstatus. Enrække naturtyper skal søges udvidet og sammenkædet. Tilstanden og arealet af levesteder for de udpegede arter skalvære stabilt eller i fremgang.Haderslev Kommune er omfattet af 3 Natura 2000 handleplaner: Natura 2000 handleplan Lillebælt, Natura 2000handleplan for Pamhule Skov og Stevning Dam, og Natura 2000 handleplan Lindet Skov, Hønning Mose, HønningPlantage og Lovrup Skov.212 / 297


Handleplanerne indeholder en prioritering af den forventede forvaltningsindsats i planperioden 2010­2015 og angiverhvilke metoder og forvaltningstiltag der søges anvendt.Indsatsen handler især om pleje af udpegede lysåbne naturtyper ved f.eks. græsning,rydning og ændret hydrologisamt om drift og pleje af skovnaturtyper. Desuden forventes en indsats for forbedring af levevilkår for udpegede arter(f.eks. forhindring af forstyrrelser) og invasive arter kortlægges.En del af den indsats som foreskrives i Natura 2000 planerne forventes gennemført via administration af gældenelovgivning (f.eks. Husdyrgodkendelsesloven og Habitatbekendtgørelsen).De arter, der er beskyttet efter habitatdirektivet, må ikke få forringede levemuligheder og dyrearterne må ikkeforstyrres væsentligt ­ heller ikke udenfor de internationale beskyttelsesområder. Beskyttede arter er for eksempelBirkemus og Løvfrø.PlanstrategiDet fremgår af planstrategi 2011 under temaet synlighed, at byrådet ønsker aktivt at kommunikere og synliggøreHaderslev kommunes mange kvaliteter, aktiviteter, tilbud og muligheder herunder områdets naturværdier. Dette skalgøres ved at kommunens naturværdier markedsføres/formidles i lettilgængelig og overskuelig form.Byrådet ønsker at bidrage til, at kommunens mangfoldige og specielle naturområder har en gunstig bevaringstilstand,der sikrer den biologisk mangfoldighed, og som giver grundlag for menneskelig livskvalitet, bla. gennemvandløbsrestaurering og genopretning, naturgenopretning og ­pleje og udarbejdelse af naturplaner, tilgodeseinternationale og nationale beskyttelsesinteresser. Dette understøttes bl.a. af Haderslev Kommunes Sundhedspolitik2012 i afsnittet Plan og Miljø.Regional UdviklingsplanDen Regionale Udviklingsplan 2012­2015 for Region Syddanmark beskriver at natur sammen med kultur ogoplevelser kan bruges som løftestang, da bl.a. natur påvirker borgernes mulighed for at leve det gode liv, og harbetydning for hvor attraktiv et område er for nuværende og fremtidige borgere.Sammenhæng med nabokommunerØkologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser der forbinder de internationalenaturbeskyttelsesområder skal forbindes med tilsvarende netværk i nabokommunerne.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen.Det fremgår af kapitel 8.6 Naturbeskyttelse, at det er Miljøministeriets mål:at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne og at standse tabet af biodiversitet inden 2020.Naturen og den biologiske mangfoldighed skal beskyttes ved at sikre økosystemer, så levesteder for hjemmehørendearter af planter og dyr bevares, forbedres og genskabes.at kommuneplanen ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder for dermed at sikre overensstemmelse medEU­forpligtelser, jf. habitatbekendtgørelsen.at staten som følge af aftalen om Grøn Vækst i samarbejde med kommunerne gennemfører en indsats for at beskyttenaturtyper og dyre­ og plantearter i Natura2000­områderne, pleje 40.000 ha lysåben natur (enge, heder, moser,overdrev mv.) udenfor Natura2000­områderne samt etablere op til 75.000 ha ny natur.at styrke hensynet til naturen i forbindelse med by­ og infrastrukturudvikling.at planlægningen sikrer sammenhæng mellem Natura2000­områderne, nationalparkerne, generelt beskyttedenaturområder (§ 3 områder) og fredede områder ved at forbinde dem med økologiskeforbindelser/spredningskorridorer. De økologiske forbindelser mellem naturområderne skal udbygges og suppleres udfra økologiske kvalitetsmål for forbindelserne. I kommunens planlægning for økologiske forbindelser og udvidelser afdem indgår potentielle naturområder, mulige ekstensive arealer og planlægning for tiltag til realisering af de kommendeVand­ og Natura 2000­planer.at kommunernes naturkvalitetsplanlægning skal danne grundlag for en prioritering af den konkretenaturforvaltningsindsats ved fastlæggelse af mål for den generelle naturbeskyttelse. Denne skal spille tæt sammen medde forudsætninger for kommuneplanlægningen, der følger af Natura 2000­planer og vandplaner efter miljømålsloven.at kommunerne igennem deres planlægning i det åbne land for bl.a. trafikanlæg tager hensyn til sammenhængen inaturen, herunder økologiske forbindelser, for at sikre kvalitet og økologisk integritet i fredede områder ogbeskyttede naturtyper.I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 13 skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for varetagelsen afnaturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af213 / 297


økologiske forbindelser samt potentielle naturområder og potentielle økologsike forbindelser.. Regionplanensarealudpegninger skal optage, og eventuelle ændringer må ikke ændre på hovedprincippet for udpegningerne.Desuden skal der fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form afbyvækst, veje, andre tekniske anlæg mv., der kan forringe den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighedernefor de vilde planter og dyr.Kommunens planlægning indenfor naturområder sker i overensstemmelse med de interesser, som staten har udmeldt.Til toppen214 / 297


Naturområder: retningslinjer5.3.1 Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresserI naturområderne skal der tages afgørende hensyn til naturværdierne. Ændringer af arealanvendelsen, som forringerkvaliteten og størrelsen af naturområder, kræver kommuneplanlægning.Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er vist på kortbilaget her.5.3.2 Potentielle naturområderStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Danmarks Arealinformation, MiljøportalenInden for potentielle naturområder skal der ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug tageshensyn til naturinteresserne. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer børikke forringes.Områder med potentielle naturområder er vist på kortbilaget her.5.3.3 Økologiske forbindelserI forbindelse med de økologiske forbindelser må ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye større anlæg,ikke i væsentlig grad forringe dyre­ og plantelivets spredningsmuligheder.Ved anlæg eller ombygning af veje, jernbaner og lignende, der afskærer en økologisk forbindelse på en måde, som ivæsentlig grad vil påvirke dyrenes spredningsmuligheder, skal der etableres faunapassager.De økologiske forbindelser er vist på kortbilaget her.5.3.4 Potentielle økologiske forbindelserInden for områder med potentielle økologiske forbindelser skal der ved ændring af arealanvendelsen til andre formålend jordbrug tages hensyn til interessen for at etablere økologiske forbindelser i området. Mulighederne for atetablere økologiske forbindelser bør ikke forringes.De potentielle økologiske forbindelser er vist på kortbilaget her.5.3.5 Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000)I internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke:1. udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder2. planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg og lignende i form af servicestationer, materialpladser og lign.3. planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende fx lufthavne,flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og ­parker,lossepladser og anlæg for deponering4. udlægges nye områder til råstofindvinding på landDer kan dog planlægges for linjeføringer af luftledningsanlæg for de dele af et internationalt naturbeskyttelsesområde,der alene er udpeget som EF­habitatområde og for de forhold, der forbedrer naturen.Andre planer og projekter kan ikke gennemføres i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder (Natura2000 områder), såfremt det kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og af levestederne for de arter, somområderne er udpeget for at beskytte, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter,som områderne er udpeget for (i medfør af habitatbekendtgørelsens §7).Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) består af henholdsvis EF­habitatområder, EFfuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder og er vist på kortbilag her.5.3.6 Anlæg ved flyvepladserDer må ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser, der eromfattet af BL 3­16, med mindre, det er dokumenteret, at der ikke vil være øget risiko for sammenstød mellem fugleog fly som følge heraf. Se kortbilag her.Definitioner og vejledningByrådet vil lægge stor vægt på at sikre og forbedre de naturmæssige forhold i de i kommuneplanen udpegede 4områdetyper jf. retningslinjerne 5.3.1. ­ 5.3.4. Det sker bl.a. gennem administrationen af Naturbeskyttelseslovensbestemmelser om beskyttelseslinjer og beskyttede naturtyper, samt Museumslovens bestemmelser om sten­ ogjorddiger.Muligheden for ved genskabelse af naturarealer, naturpleje, driftsekstensiveringer m.v. at fremme biologisk215 / 297


mangfoldighed har høj prioritet. Dette bør primært ske ved frivillige aftaler med lodsejere, tilskud, fredninger ogopkøb. Indsatsen vil blive samordnet med bl.a. skovrejsning, administration af tilskud til miljøvenlig landbrugsdrift ogefterbehandling af råstofgrave.Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielleøkologiske forbindelser udgør tilsammen et naturnetværk. Det overordnede formål med dette netværk er at sikresammenhæng i naturen på tværs af administrative grænser og koordineret med handleplanerne for Vand­ og Natura2000­planerne.Naturområder med særlige beskyttelsesinteresserNaturområder med særlige beskyttelsesinteresser er områder som huser naturtyper eller levesteder med naturligtdyre­, plante­, og svampeliv og derfor har særlig betydning for disse. Områderne består dels af størresammenhængende naturområder med en mosaik af enge, skove, vandløb, moser, overdrev, strandenge, søer ogheder visse steder sammenkædet vha. landbrugsarealer i omdrift, og dels af mindre områder med særligt følsommenaturtyper.Der må ikke ske ændringer af arealanvendelsen i de udpegede naturområder med særlige beskyttelsesinteresser, somtilsidesætter naturinteresserne. Uønskede ændringer kunne f.eks. være udlæg af områder til byformål eller etableringaf større tekniske anlæg. Mindre anlæg, der kan indpasses uden at naturværdierne forringes, kan etableres. Hvis derundtagelsesvis planlægges etablering af større anlæg i naturområder, skal der tages afgørende hensyn tilnaturværdierne ved udformning af anlæg m. m., og der skal etableres erstatningsbiotoper.Den eksisterende lovlige jordbrugsmæssige arealanvendelse indenfor de udpegede områder kan opretholdes i detomfang, at den ikke strider imod bl.a. bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven.Driftsomlægninger kan således gennemføres under forudsætning af, at de ikke kræver særskilt tilladelse i forhold tilgældende lovgivning.Generelt ønskes arealdrift ekstensiveret, og herved menes f.eks. udlægning af opdyrkede landbrugsarealer tilafgræsning, naturvenlig skovbrug, mindsket afvanding af lavbundsarealer og mindsket brug af sprøjtemidler oggødningsstoffer.Retningslinjen omfatter ikke byggeri, der i medfør af planlovens bestemmelser er erhvervsmæssigt nødvendigt for denpågældende ejendoms drift som landbrugs­ eller skovbrugsejendom og som opføres i tilknytning til ejendommenshidtidige bygninger. Gældende lovgivning på området skal dog overholdes.Potentielle naturområderPotentielle naturområder er områder, som hovedsageligt anvendes til landbrug eller skovbrug, men som vurderes atvære særligt værdifulde for naturen, hvis driften ophører eller ekstensiveres. De potentielle naturområder er udpegethvor de kan udvide og indgå i det samlede naturnetværk af naturområder og økologiske forbindelser i HaderslevKommunneDen eksisterende lovlige jordbrugsmæssige arealanvendelse indenfor de udpegede områder kan opretholdes i detomfang, at den ikke strider imod bl.a. bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven.. Driftsomlægninger kan såledesgennemføres under forudsætning af, at de ikke kræver særskilt tilladelse i forhold til gældende lovgivning.Generelt ønskes arealdrift ekstensiveret, og herved menes f.eks. udlægning af opdyrkede landbrugsarealer tilafgræsning, naturvenlig skovbrug, mindsket afvanding af lavbundsarealer og mindsket brug af sprøjtemidler oggødningsstoffer.Økologiske forbindelserØkologiske forbindelser består af udyrket areal af begrænset bredde, der skaber sammenhæng mellem størrenaturområder og giver mulighed for, at plante­ og dyrearter kan spredes eller vandre mellem disse områder.Områderne indgår i det samlede naturnetværk i Haderslev Kommune. De økologiske forbindelser består primært afen blanding af vandløb med dyrkningsfri bræmmer, naturområder og levende hegn, som tilsammen dannerforbindelser mellem eksisterende større naturområder. Tekniske anlæg som veje, jernbaner, byer, lufthavne m. m. ogstore intensivt opdyrkede landbrugsarealer kan begrænse den naturlige spredning af dyr og planter.Ved udlæg af arealer til f.eks. nye byområder, som går væsentlig ind over eller afskærer en økologisk forbindelse,kan det derfor være nødvendigt at friholde visse arealer for bebyggelse, for at opretholde den økologiske forbindelse.Ved etablering af nye naturarealer eller ved ekstensivering af driften af landbrugsarealer kan der skabes en nyøkologisk forbindelse. Hvor økologiske forbindelser krydser veje og jernbanelinjer, kan der etableres faunapassager.Den eksisterende lovlige jordbrugsmæssige arealanvendelse indenfor de udpegede områder kan opretholdes i detomfang, at den ikke strider imod bla. bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven.Driftsomlægninger kan således gennemføres under forudsætning af, at de ikke kræver særskilt tilladelse i forhold tilgældende lovgivning.Generelt ønskes arealdrift ekstensiveret, og herved menes f.eks. udlægning af opdyrkede landbrugsarealer tilafgræsning, naturvenlig skovbrug, mindsket afvanding af lavbundsarealer og mindsket brug af sprøjtemidler oggødningsstoffer.216 / 297


Potentielle økologiske forbindelserPotentielle økologiske forbindelser er områder i det samlede naturnetværk i Haderslev Kommune, som i dag består afubeskyttede læhegn eller landbrugsarealer i det åbne land og som i fremtiden ville kunne udvikles til nye økologiskeforbindelser som sammen med de eksisterende økologiske forbindelser vil kunne binde de større naturområdersammen og sikre muligheden for spredning af plante­ og dyrearter.Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000)I bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområdersamt beskyttelse af visse arter reguleres administrationen af de internationale naturbeskyttelsesområder. Retningslinje5.3.5 er formuleret i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser og skal ses i sammenhæng hermed.Retningslinje 5.3.5 kan kun fraviges, såfremt der foreligger bydende nødvendige samfundsmæssige hensyn og derikke findes alternative løsningsmuligheder. Ifølge miljømålslovens § 3, stk. 2 er Natura 2000­planlægning en bindendeforudsætning for den øvrige kommunale planlægning.Retningslinje 5.3.5 gælder også administrative afgørelser og planforslag, der berører internationalenaturbeskyttelsesområder, herunder for eksempel miljøgodkendelser af husdyrbrug, landzonetilladelser,dispensationer efter natur­ og miljøbeskyttelsesloven m.v. Retningslinjen omfatter også foranstaltninger, der liggerudenfor et internationalt naturbeskyttelsesområde, såfremt foranstaltningen har indvirkning på dette. Retningslinjenforudsætter, at der forud for etablering og ændring af ethvert anlæg og aktivitet sker en vurdering af konsekvensernefor området.Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationalenaturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.Til toppen217 / 297


LavbundsarealerKommuneplanen udpeger arealer som lavbundsarealer med udgangspunkt i Miljøministeriets cirkulære nr 132 af 15.juli 1998, om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer. Cirkulæret skal sikre at der ikommuneplanen udpeges lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder med henblik på at reducerekvælstofudvaskningnen. Cirkulæret skal endvidere sikre, at der ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlægm.m, som kan forhindre, at de udpegede områder kan genskabes som vådområder. Indsatsen for retablering afVådområder 2010­2015 er fastlagt i Aftale om Grøn Vækst af 2009. Denne aftale sætter rammerne forimplementeringen af vådområdeindsatsen, der er fastlagt i de statslige vandplaner.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Betegnelsen lavbundsarealer omfatter alle eksisterende lavbundsarelaer. Det der i den tidligere kommuneplantilsammen var VMPII­ og øvrige lavbundsarealer. Disse områder er vurderet biologisk og teknisk muligt atgenoprette. Kortet viser endvidere lavbundsarealer, der kan genoprettes, og det er de områder som skal sikretilstrækkeligt areal til vådområder med henblik på målopfyldelse i Grøn Vækst.Lavbundsarealer bør genskabes som vådområder, hvis det giver en positiv effekt på natur og miljø og hvis det ermuligt ud fra landbrugsmæssige og tekniske forhold.Afsnittet om lavbundsarealer består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 LavbundarealerKP13 Lavbundsareal der kangenoprettes10 km218 / 297


Lavbundsarealer: målByrådet ønsker, at medvirke til at reducere kvælstofudvaskningen ved at genoprette vådområder på lavbundsarealer,således at landbrugets andel af den samlede kvælstofbelastning nedbringes og målsætningen om nedsatkvælstofudvaskning i de statslige vandplaner virkeliggøres.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.219 / 297


Lavbundsarealer: redegørelseLavbundsarealer og naturgenopretningVådområderne kan tilbageholde og omsætte betydelige mængder af næringsstoffer og har en væsentlig betydning somlevesteder og biologiske korridorer for mange dyr og planter.Talrige vådområder er gennem de sidste 150 år helt eller delvist blevet afvandet ­ primært med henblik pålandbrugsmæssig udnyttelse. I begyndelsen af 1900­tallet var omkring 20% af Sønderjylland vådområder. I dag erder kun få procent tilbage. Afvandingen har ændret landskabsbilledet og forringet natur­ og miljøtilstanden i deberørte områder.Skærpede miljøkrav til landbruget og generel samfundsmæssig interesse for at forbedre vandmiljøet, bevirker enstigende interesse for at ekstensivere den landbrugsmæssige udnyttelse af lavbundsarealerne og for at genskabe deafvandede arealer som vådområder. Samtidig er der opstået et behov for klimatilpasning, som følge af mere ekstremenedbørshændelser. Her kan vådområder forsinke vandet i ådale, så risikoen for oversvømmelser minimeres længerened i ådalen.I Haderslev kommune er der genoprettet vådområder ved blandt andet Slivsø. Gendannelsen af Slivsø er blevet enpopulær rekreativ succes med rigt dyreliv.Lavbundsarealer bør genskabes som vådområder, hvis det giver en positiv effekt på natur og miljø, og hvis det ermuligt ud fra landbrugsmæssige og tekniske forhold. Naturgenopretningen bør styres og støttes, så naturtilstandenbliver bedst mulig. Inden for arealer, der benævnes som lavbundsarealer kan genoprettes, er det muligt at ansøge ommedfinansiering fra staten til genopretning af vådområder.I de udpegede lavbundsarealer til genopretning som vådområder må der ikke meddeles landzone landzonetilladelse tilbyggeri og anlæg m.v., som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes i lavbundsarealer, der erudpeget som potentielt egnede til genopretning af vådområder. Dette fremgår af Miljø­ og Energiministeriets cirkulærenr. 132 af 15/07/98 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnedesom vådområder.Med henblik på at fremme gennemførsel af vådområdeprojekter er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med udpegedelavbundsarealer til at kunne opfylde målene i de statslige vand­ og naturplaner. Ved eventuelle ændringer i deudpegede lavbundsarealer skal det sikres, at det samlede udpegningsareal ikke reduceres væsentligt og såledesforhindrer opfyldelse af målene i de statslige vand­ og naturplaner.Udpegningen har ingen indflydelse på at områderne fortsat kan drives jordbrugsmæssigt. En eventuel genopretning afområderne vil ske efter aftale og i samarbejde med lodsejerne.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningenLavbundsarealer i Haderslev KommuneKommuneplanen viderefører den udpegning af lavbundsarealer, der er foretaget i Regionplan 2005­2016 forSønderjyllands Amt. Derudover suppleres denne udpegning med to nye lavbundsarealer med henblik på at opfyldemålene for kvælstoffjernelse i de statslige vand­ og naturplaner. De nye udpegede lavbundsarealer til genopretningsom vådområder findes langs dele af Åstrup bæk og Ørby Grøft, som begge afvander til Haderslev Fjord.Haderslev Kommune har planlagt i alt fire vådområdeprojekter, beliggende ved henholdvis Ørby Grøft, Åstrup Bæk,Sillerup Bæk og Lønt/Lunding Bæk. Disse fire projekter kan opfylde de statslige vandplaners krav til retablering afvådområder i Haderslev Kommune i første vandplanperiode 2009­2015.Inden næste vandplanperiode vil der blive foretaget en vurdering af om lavbundsarealet er tilstrækkeligt til at dækkebehovet for vadnplanernes målopfyldelse. Der ligger potentielle områder i Haderslev kommune som det er relavant atoverveje hvorvidt de fremadrettet med fordel skal udpeges til lavbundsarealer. Specielt vil det kunstigt afvandedeområde i Kastrup Tiset Enge indgå i en overvejelse. Området udgør et stort sammenhængende område, med etvådområdepotentiale og interesseområde for klimatilpasningn af regional interesse og betydning.PlanstrategiI henhold til strategien for kommueplanlægning 2011 udpeger Haderslev Kommune nye lavbundsarealer tilgenopretning som vådområder for at kunne leve op til målsætningen i de statslige vandplaner.RegionplanlægningKommuneplanen viderefører den udpegning af lavbundsarealer, der er foretaget i Regionplan 2005­2016 forSønderjyllands Amt med tilføjelse af to nye udpegede områder ved Ørby grøft og Åstrup Bæk. Retninglinjerne foradministration af lavbundsarealer til genopretning som vådområder er tilpasset i overensstemmelse med oversigt overstatslige interesser i kommuneplanlægningen 2013.Sammenhæng med nabokommuner220 / 297


Kommuneplanen udpeger flere lavbundsarealer, der rækker geografisk ind i nabokommuner. Udpegningen erimildertid en videreførelse af den tidligere udpegning og der har ikke fra nabokommuner været udtrykt ønske omændring af udpegningen. Det betyder at grundlaget for at genoprette større naturområder på tværs afkommunengrænsen er uændret i forhold til tidligere.Statslige interesserDe statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet 2011. De statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for lavbundarealer fremgåraf oversigtens kapitel 8.4.I henhold til oversigten er de statslige mål for lavbundsarealer:Til toppenAt der jævnfør Aftale om Grøn Vækst genoprettes samlet op til 10.000 ha vådområder i Danmark svarende tilen kvælstofreduktion på 1.130 tons inden udgangen af 2015.At vådområdeindsatsen skal bidrage til at opnå målet om et vandmiljø af mindst god økologisk tilstandAt sikre sammenhængende naturområder med øget biodiversitet ved omlægning, ekstensivering og pleje afådale, herunder genoprettelse af lavbundsarealer til vådområder.221 / 297


Lavbundsarealer: retningslinjer5.4.1 LavbundsarealerDe områder, der i kommuneplanen er udpeget som lavbundsarealer, skal gives en planlægningsmæssig status, derikke gør det umuligt eller besværligt at genoprette dem som vådområder.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Lavbundsarealernes beliggenhed og afgrænsning fremgår af kortbilaget her.5.4.2 Lavbundsarealer til genopretning som vådområderLavbundsarealer til genopretning som vådområder skal friholdes for byggeri og anlæg, mv., hvortil der kræveslandzonetilladelse, og som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.For vådområdeprojekter, der samtidig er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder eller ligger i tilknytninghertil, henvises til afsnittet Naturområder, retningslinje 5.3.6 Aktiviteter m.v. i internationale naturbeskyttelsesområder.5.4.3 Revurdering af udpegede lavbundsarelaerVed revurdering af udpegning af lavbundsarelaer skal der tages højde for, at planlægningnen skal sikre og udbyggesammenhængende natur og miljø.5.4.3 Særlige forhold vedrørende flysikkerhedeszoneAf hensyn til flysikkerheden skal det afklares før udpegning af et lavbundsareal, om flysikkerheden forringes ved etnaturgenopretnigsprojekt, hvis projektet er inden for en afstand af 13 km fra civile flyvepladser.Definitioner og vejledningLavbundsarealer er kunstigt afvandede vådområder, som tidligere har været våde enge, moser, lavvandede søer ellerfjordarme.Arealerne kan være:ådale omkring de store vestløbende vandløbmarkante ådale omkring de østløbende vandløbpumpelagvisse okkerpotentielle områderoprindelige tørveområder øst for israndslinjenområder, som forventes at kunne opfylde kriterierne for et vådområdeprojekt under Aftale om Grøn VækstDe udpegede lavbundsarealer vurderes at kunne genoprettes som vådområder med henblik på at tilbageholdeprimært kvælstof. Arealerne betragtes som biologisk værdifulde og teknisk mulige at naturgenoprette somvådområder.VådområderVådområderne genoprettes ved en koordineret udnyttelse af de offentlige og private midler, der kan medvirke til atopfylde formålet. Byrådet lægger ved administrationen vægt på, at genetableringen af vådområderne sker i forståelseog nært samarbejde med berørte lodsejere og interesseorganisationer. Konkrete projekter til genopretning afvådområder gennemføres kun, såfremt der er stor lodsejertilslutning, og som hovedregel kun, hvis lodsejerne vil indgåfrivillige aftaler. I enkeltstående tilfælde kan der være behov for at ekspropriere, såfremt en enkelt lodsejer ikkefrivilligt ønsker at indgå aftale i forbindelse med et større projekt.Byrådet vil prioritere indsatsen således, at der opnås størst mulig reduktion af kvælstofudvaskningen til sårbarevandområder.Ved vurderingen af konkrete projekter inden for de udpegede områder vil byrådet sikre,at projektområdets naturværdi øgesat projektet ikke medfører en negativ effekt på vandmiljøet ved eventuel nettofrigivelse af fosforSærligt for vådområdeprojekter under Aftale om Grønt Vækst skal byrådet sikre, at der sker stor omsætning afkvælstof og at der genskabes naturlige afvandingsforhold i projektområdet.Hvis et lavbundsareal til genopretning som vådområde er udpeget til kulturhistorisk element eller kulturmiljø skal dekulturhistoriske interesser sikres i planlægningsarbejdet i samarbejde med Museum Sønderjylland. Der henvises iøvrigt til afsnittet Kulturhistorie.For lavbundsarealer, der er ejet af Forsvarsministeriet sker fastlæggelsen af omfanget af genopretning aflavbundsarealer gennem aftaler mellem Haderslev kommune og Forsvarsministeriet i forbindelse med ministerietsudarbejdelse af drifts­ og plejeplaner.Til toppen222 / 297


223 / 297


Vandløb, søer og kystvandeI afsnittet om vandløb, søer og kystvande redegøres for anvendelsen af vandområderne til badning, fiskeri, sejlads ogafledning af vand, herunder spildevand. De tre først nævnte formål har stor betydning for befolkningens sundhed oggiver mulighed for rekreative oplevelser til kommunens borgere og turister. Der er store samfundsmæssige interesser iafledning af vand dels fra overfladeafstrømning og dræning af landbrugsarealer, dels er der store interesser i afledningaf opsamlet regnvand fra bygninger og vejanlæg, og udledning af spildevand. Samtidig er vandområderne megetvigtige for naturen, og de er grundlaget for alt liv. En god miljøtilstand i vandområderne er afgørende for udvikling afen alsidigt plante­ og dyreliv til gavn og glæde for befolkningen. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande skalderfor ske under hensyntagen til det alsidige plante­ og dyreliv og en god miljøtilstand. Afsnittet formulerer hvilkehensyn det er vigtigt af tage, og hvilke rammer kommunen ønsker for anvendelsen.Afsnittet om vandløb, søer og kystvande består af mål, retningslinjer og redegørelse.Nedenstående kort viser lokalisering af badeområder inkl. strande med Blå Flag, sejladsvandløb samt havdambrugetøst for Årø.Blå Flag strandeBlå Flag havneBadevandsstationerKP13 BadestrandeKP13 HavdambrugKP13 Sejladsvandløb10 km224 / 297


Vandløb, søer og kystvande: målByrådet ønsker:Til toppenat opretholde en konstruktiv dialog med borgere, borgergrupper og interesseorganinsationer om anvendelsen afvandløb søer og kystvande.at regulere anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, så hensynet til et alsidigt dyre­ og planteliv ikketilsidesættes.at anvendelsen af vandløb søer og kystvande sker på et bæredygtigt grundlag.at medvirke aktivt til at skabe en god miljøtilstand for vandløb søer og kystvande i overensstemmelse medgældende anvendelsesbestemmelser og miljømålene i vandplanerne.at arbejde for at forbedre de rekreative oplevelser i og ved vandløb, søer og kystvande.at sikre at det rekreative fiskeri med fiskestang for børn under 15 år er frit i søer og vandløb, hvor fiskerettener kommunalt ejet.at arbejde for at sikre offentlighedens frie adgang og ophold på kyststrækninger og specielt badestrande.at befolkningen har gode muligheder for badning langs kyster ved bl.a. at bevare antallet af badestrande medBlå Flag.at bevare de åbne kyststrækninger og søbredder ved at begrænse antallet af bade­ og bådebroer langs kysterog søbredder.at begrænse antallet af broer og bygværker i og over vandløb af hensyn til vandløbets vandføringsevne,miljømæssige forhold i vandløbene og de landskabelige værdier langs vandløbene.at arbejde for at udbygge offentlighedens færdsel til fods langs vandløb.at arealet af søernes frie vandspejl skal søges bevaret eller forøget.at øge det samlede søareal i kommunen gennem aftaler med berørte lodsejere.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.225 / 297


Vandløb, søer og kystvande: redegørelseEksisterende og planlagte forholdVand er grundlaget for alt liv. I og ved vandområderne ses netop den største variation af liv. Samtidig indeholdervandområderne store rekreative værdier for befolkningen. Via retningslinjerne for Vandløb, søer og kystvande ønskerbyrådet at anvendelsen af vore vandområder sker under et nøje afvejet hensyn til de miljø­ og naturmæssige værdier,og at anvendelsen tilgodeser den brede del af befolkningen. Ved et højt miljø­ og naturmæssigt indhold øges også derekreative værdier, f.eks ved et forbedret grundlag for fiskeri eller kvaliteten af den oplevelse mennesker har ved atfærdes ved vandløb, søer og kystvande.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenStatslige interesser i kommuneplanlægningenVedligeholdelse af vandløbVedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden, jf. vandløbslovens § 31.Vandløbsvedligeholdelsen har stor betydning for den miljømæssige tilstand i vandløbet. Med vedtagelse af de statsligevandplaner (nye vandplanforslag er i offentlig høring i perioden juni­december 2013) vil der være formuleret en rækkeretningslinjer for vedligeholdelsen af vandløb som kommunens administration vil være underlagt. I mange vandløb ergældende målsætninger ikke opfyldt, hvilket blandt andre forhold, kan skyldes en for hårdhændet vedligeholdelse afvandløbet. Ved tilrettelæggelsen af vandløbsvedligeholdelsen vil vandløbsmyndigheden vælgevedligeholdelsesmetoder der udvikler et alsidigt plante­ og dyreliv. Det har derudover stor betydning atvandløbsmyndigheden håndhæver bræmmebestemmelserne og manglende hegning. Stødvise og voldsommevandføringer som følge af udledninger fra f.eks. befæstede arealer har afgørende indflydelse på plante­ og dyreliv.Udledningerne skal derfor neddrosles til et for vandløbet acceptabelt niveau. Ansøgning om rørlægning af vandløb vilikke blive imødekommet, når det reducerer vandløbets vandføringsevne og miljøkvalitet i negativ retning.Broer og bygværkerBroer og bygværker i vandløb reguleres af vandløbslovens § 47.Broer i og over vandløb kan have forskellige formål. Kommunen skelner mellem broer og bygværker med et formål,der sigter mod private enkeltejendommes interesse, og broer og bygværker, der sigter mod almenheden, og tjener etsamfundsmæssigt formål. Kommunen ønsker at begrænse antallet af broer og bygværker som udgangspunkt, mensamfundsmæssige hensyn kan begrunde et anlæg. Broer og bygværker der skal løse logistik udfordringer forlodsejere med jord på begge side af vandløbet betragtes som en privat enkeltejendoms interesse.Ådalene langs vandløbene indeholder generelt store landskabelige værdier, der ofte er uforstyrrede over langestrækninger. For at bevare dette indtryk og give befolkningen muligheden for denne ganske særlige oplevelse afuforstyrrethed skal mængden af anlæg til at forstyrre dette indtryk begrænses. Broer er ofte i øjnefaldende og vilskæmme ådalens værdifulde landskab.Ved behandling af sager om tilladelse af broer og bygværker vil indgå en konsekvensvurdering af vandføringsevnen.Vandføringsevnen er fastlagt i vandløbets regulativ, og må ikke reduceres uden regulering. Resultatet afkonsekvensvurderingen har betydning for dimensionering af rørbroer. Broer over vandløbet må ikke hindre vandetsfrie løb, og kommunen kan stille vilkår i tilladelsen til placering af broer og bygværker i forhold til vandløbet. Somudgangspunkt vil vedligeholdelsen af broer og bygværker påhvile ejeren, og misligeholdelse kan væreansvarspådragendeBroer i og over vandløb kan påvirke plante­ og dyrelivet. Spredningskorridorerne bliver brudt, eller miljøtilstandenbliver forringet ved at broen f.eks. skygger så meget i vandløbet at planter ikke kan gro, eller ved at kvaliteten af detfysiske miljø er reduceret til nul fordi vandet løber i et rør.Bade­ og bådebroerMed bekendtgørelse nr 232 af 12. marts 2007 om bade­ og bådebroer har Transport­ og Energiministerietbemyndiget kommunalbestyrelsen til at behandle ansøgninger om bade­ bådebroer. Begrundelsen herfor er at givekommunen mulighed for en samordnet udnyttelse af kyststrækningen og for at indpasse en hensigtsmæssig kystplejebl.a. ud fra rekreative og æstetiske hensyn. Alle kyststrækninger skal være åbne for offentlig færdsel til fods,kortvarigt ophold og badning. Offentlighedens adgang må således ikke forhindres eller vanskeliggøres ved opsætningaf bade­bådebroer. Antallet af bade­bådebroer søges begrænset, f.eks. ved at give tilladelse til opsætning af badebådebroertil brolaug fremfor til enkeltpersoner.BadestrandeKommunens badestrande er en væsentlig attraktion såvel for kommunens borgere som turister. Kommunen harudpeget 24 strande til badeformål. Placeringen af badeområderne fremgår af kortet i starten af afsnittet om Vandløb,søer og kystvande. I løbet af badesæsonen fører kommunen tilsyn med om badevandskvaliteten opfylder de krav, derfremgår i badevandsbekendtgørelsen. Kvalitetsmålet er, at alt badevand mindst skal være klassificeret somtilfredsstillende. I løbet af badesæsonnen offentliggøres resultaterne af tilsynet med badevandskvaliteten løbende påkommunens hjemmeside. Kommunen har desuden udarbejdet såkaldte badevandsprofiler, der beskriver de enkeltebadeområder, som også kan ses på kommunens hjemmeside.226 / 297


Der er fem badestrande med Blå Flag. Badestrande med Blå Flag inviterer befolkningen til badning ved en strandmed et højt rekreativt indhold. Strande med Blå Flag kan være med til at øge turismen i Haderslev Kommune, og haren positiv virkning på menneskers sundhed. I planperioden vil kommunen arbejde på at bevare det nuværende antalaf Blå Flag­stationer.Det er vigtigt at befolkningen samtidig sikres adgang og ophold på de værdifulde strande, og at forholdene i det heletaget tilgodeser de rekreative interesser. Kommunen vil i planperioden afsøge om dette er tilfældet ved alle strandemed Blå Flag, og i fald det ikke er tilfældet, tage initiativ til at sikre befolkningens adgang og ophold.SejladsSejlads på de ferske vande, som er omfattet af vandløbsloven, er reguleret af vandløbslovens § 4. I regulativerne forde ferske vande er det nærmere bestemt i hvilket omfang sejlads er tilladt. På Haderslev Dam og Slivsø, samtHoptrup Å, Gels Å, Tørning Å og Gram Å er retten til sejlads, i nærmere beskrevne omfang, åben for almenheden.I tilknytning til Haderselv Dam ligger der flere søsportsklubber, som understøtter den brede rekreative anvendelse afHaderselv Dam, men som også har medlemmer, der dyrker forskellge søportsakitiviter på eliteplan. Haderslev Damhar en størrelse, som gør det muligt at afvikle konkurrencer på internationalt plan indenfor kajak­ og rosport. Dennemulighed findes kun et andet sted i Danmark, hvilket giver Haderslev Kommune helt specielle muligheder for atudvikle og understøtte søsportsaktiviteter som konkurrencesport for komunnens borgere og et større opland.Etablering af anlæg til søsportsaktiviter på eliteplan vil understøtte Haderslev Kommune som idrætskommune.Kommunen kan planlægge for lystbådehavne, når staten forinden har foretaget en regional afvejning for placering aflystbådehavne. I kommunens planlægning indgår de anlæg på land som skal understøtte sejladsen på søterritoriet. Deter således ikke kommunen der er myndighed for anvendelsen af søterritoriet til sejlads, men kommunen kan gennemplanlægningen have en regulerende indflydelse på omfanget af sejlads.FiskeriFiskeretten til de ferske vande er privat og tilfalder bredejerne. Haderslev Dam og Vedbøl Sø ejes af HaderslevKommune, der således også ejer fiskeretten. Ved ændring af regulativerne for disse to søer vil kommunen søgefiskeretten for børn under 15 år frigivet, og samtidig fremlægge en plan for, hvordan adgangen til fiskevandet kansikres for målgruppen.DambrugI Haderslev Kommune findes et ferskvandsdambrug, som er placeret i ådalen ved Gram Å. Placeringen af dambrug iådalene finder kommunen uheldig, og da det i dag er muligt at drive et dambrug baseret udelukkende på indvinding afgrundvand, ser kommunen ikke længere nogen begrundelse for placering af dambrug i ådalene. Dambrug vilfremadrettet blive placeret i dertil udlagte områder.I Haderslev Kommune findes desuden et havbrug beliggende øst for Årø og umiddelbart syd for Natura 2000­området Lillebælt. Kommunen finder umiddelbart at havbrugets placering strider imod hensynet til Natura 2000­området, og vil derfor ikke være imødekommende overfor at udvide antallet i farvandet ud for Haderslev Kommune.Haderslev Kommune finder at udpegningen af områder for placering af havbrug bør ske på et regionalt niveau.Akvakulturerhvervet er inde i en rivende teknologisk udvikling, og forskellige steder i landet ses højteknologiskefiskeproduktionsanlæg, der bygger på grundvand og en høj grad af recirkulering. Der tegner sig en ny udvikling aferhvervet væk fra den direkte anvendelse af vandløb, søer og kystvande til indvinding og recipient for produktionen.PlanstrategienAnvendelsen af vandløb, søer og kystvande ses i høj grad, som en integreret del i Planstrategiens mål om sundhed,bæredygtighed, levesteder og bosætning. Naturoplevelser og aktiviteter i og ved vore vandløb, søer og kystvanderummer rekreative værdier for befolkningen, kan medvirke til at udvikle attraktive bosteder, og vores vandløb søer ogkystvande kan i det hele taget udvikles og forvaltes som et aktiv for kommunen. Anvendelsen af vandløb, søer ogkystvande vil være et relevant afsnit at lade indgå i den naturpolitik som det er et mål at udarbejde i dennekommuneplans planperiode.Vandplaner og den kommunale vandhandleplanDanmark og de øvrige EU­medlemslande vedtog i 2000 det såkaldte vandrammedirektiv. Direktivet har som sitoverordnede mål, at alt vand skal have "god tilstand" i år 2015. Derfor skal Danmark og de andre EU­landegennemføre en målrettet vandplanlægning for vandløb, søer og den kystnære del af havet samt for grundvand.Vandrammedirektivets bestemmelser er overført til dansk lovgivning med miljømålsloven. Arbejdet med vandplanerneer opdelt i tre planperioder på hver seks år. Første planperiode går til og med 2015.På den baggrund udsendte staten i december 2011 statslige vandplaner. Som det fremgår i det indledende afsnit omLandskab, natur og jordbrug blev disse vandplaner ophævet i december 2012 som følge af en afgørelse i Natur­ ogMiljøklagenævnet, og der er i juni 2013 udsendt nye vandplanforslag i seks måneders offentlig høring. Nye vedtagnestatslige vandplaner forventes at foreligge i efteråret 2014. Indtil der foreligger nye vandplaner, er det aktuelt de227 / 297


hidtidige retningslinjer i Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt, der er gældende for så vidt angår vandforekomster.De forslag til statslige vandplaner, der i juni 2013 er udsendt i ny offentlig høring, indeholder miljømål for vandmiljøetog indsatsprogrammer, der beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at miljømålene kan opfyldes indenudgangen af 2015. Vandplanforslagene indeholder desuden en række generelle og mere specifikke retningslinjer foroverfladevand og grundvand, som har til formål at understøtte vandplanernes indsatsprogrammer med supplerendeforanstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Når vandplanerne vedtages vilretningslinjerne have bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration. Retningslinjerneer enslydende i alle 23 vandplanforslag.Vandplanernes mål skal nås dels ved generel statslig regulering, dels ved indsatser iværksat af kommunerne. Pågrundlag af vandplanernes indsatsprogram skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner. Vandhandleplanen skalbeskrive, hvordan den målrettede del af vandplanens indsatsprogram tilrettelægges og prioriteres i kommunen, så denfastlagte indsats kan gennemføres inden udgangen af 2015.Vandplanernes mål om "god tilstand" betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme godelivsbetingelser for dyr og planter. De skal have både god økologisk og kemisk tilstand. Menneskelige påvirkninger måkun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold. Ved ikrafttrædelse af destatslige vandplaner (forventes at ske i efteråret 2014) ophæves samtidig miljøkvalitetsmålsætningerne ogretningslinjerne fra Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt.Når der foreligger vedtagne statslige vandplaner er Byrådet ved beføjelser i medfør af lovgivningen bundet afvandplanerne, samt af den kommunale vandhandleplan når denne foreligger, og skal herunder sikre gennemførelse afindsatsprogrammet og den kommunale handleplan. I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningenindeholder vandplanforslagene som nævnt en række retningslinjer, som vil have bindende virkning over formyndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager. Desuden måkommuneplanen ikke stride mod vandplanerne, eller den kommunale vandhandleplan.Vandhandleplan for Haderslev KommuneHaderslev Kommune er omfattet af to vandplanforslag, der dækker vandoplandet for henholdsvis Vadehavet ogLillebælt/Jylland. Haderslev Kommune har i 2012 udarbejdet en vandhandleplan for realiseringen af de indsatser, derskulle gennemføres ifølge de statslige vandplaner, der blev udsendt i december 2011, men som efterfølgende er blevetophævet. Vandhandleplanen kan ses på kommunens hjemmeside. En konsekens af ophævelsen af de statsligevandplaner er, at der skal udarbejdes en ny kommunal vandhandleplan når der foreligger nye vedtagne statsligevandplaner. De vandplaner, der i juni 2013 er sendt i offentlig høring svarer indholdsmæssigt grundlæggende til devandplaner, der blev underkendt i december 2012. Det forventes derfor ikke, at en ny kommunal vandhandleplan vilafvige væsentligt for den nu ugyldige vandhandleplan.På vandløbsområdet omhandler vandplanforslagenes indsatser for fjernelse af spærringer og rørlægninger for at sikrekontinuiteten i vandløbene, restaurering i form af udlægning af sten og grus, samt ændring af vedligeholdelsespraksisfor at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Ifølge de nu ophævede vandplaner fra 2011 skal der i HaderslevKommune i første vandplanperiode (2010­2015) samlet laves indsatser i form af ændret vedligeholdelse i 91 kmvandløb, fjernelse af 38 spærringer, åbning af 2 km rørlagte vandløbsstrækninger samt restaurering af 4,3 kmvandløb. Vandhandleplanen rummer desuden indsats over for fire renseanlæg og en række regnbetingede udløb, samtpålæg om forbedret spildevandsrensning for ca. 83 ejendomme i det åbne land. Endelig skal der gennemføresrestaurering af Grarup Sø.I den nu ugyldige vandhandleplanen fra 2012 har Haderslev Kommune lavet en prioritering af indsatserne, herunderen rækkefølge med forventet tidspunkt for igangsættelse og udførelse. En endelig realisering af indsatserne påvandløbsområdet er betinget af, at der opnås statslig tilsagn om finansiering. Indsatserne er nærmere beskrevet ivandhandleplanen, som kan hentes på kommunens hjemmeside. Som nævnt ovenfor skal der vedtages en nykommunal vandhandleplan, når der foreligger nye vedtagne statslige vandplaner.Sammenhæng med nabokommunerLange strækninger af de kommunale vandløb danner kommunegrænse til en eller flere nabokommuner. Den dagligedrift og vedligeholdelse af disse vandområder er aftalt med hver af Haderslev Kommunes nabokommuner. Ideer tilstørre projekter som f.eks. restaurering af vandløb vil ske i et ad hoc samarbejde. Der er aktuelt ingen konkrete ideerom projekter, der rækker på tværs af kommunegrænsen.Statslige interesserDe statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen2013, Miljøministeriet 2011.I henhold til planlovens § 11 a, stk.1, nr. 17 er det et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for anvendelseaf vandløb, søer og kystvande. Det kan f.eks. være rekreativ anvendelse såsom badning, sejlads og fiskeri.Det fremgår af miljømålsloven, at kommuneplanen ikke må stride mod statens vandplaner og Natura 2000­planer,samt de kommunale handleplaner for realisering af disse planer. Anvendelsen af vandløb søer og kystvande skalderfor respektere og spille sammen med de mål og retningslinjer, som fremgår af vand­ og Natura 2000­planerne.Bestemmelserne i vand­ og Natura 2000­planerne, samt i kommunens handleplaner for realisering af disse planer,228 / 297


ligger administrativt over bestemmelserne i kommuneplanen.Herværende kommuneplanforslag er i sit nuværende indhold ikke i strid med, og respekterer bestemmelserne iNatura 2000­planerne og de nye forslag til statslige vandplaner, der er udsendt i offentlig høring i juni 2013.Rækkefølge­ og investeringsplanEn plan for gennemførelse af indsatser for vandløb, søer og kystvande vil blive beskrevet i den kommunalevandhandleplan. Den kommunale handleplan udarbejdes på baggrund af de statslige vandplaner.Til toppen229 / 297


Vandløb, søer og kystvande: retningslinjer5.5.1 Alsidigt dyre­ og plante livVed beslutning om anvendelsen af vandløb, søer og kystvande skal der altid indgå en vurdering af konsekvensen fordyre­ og planteliv af den påtænkte anvendelse. Vurderingen skal danne grundlag for at bevare et alsidigt dyre­ ogplanteliv.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.5.5.2 Bæredygtigt grundlagAnvendelsen af vandløb, søer og kystvande til badning, fiskeri, sejlads og afledning af vand, herunder spildevand skalske under hensyntagen til menneskers sundhed, levedygtige grundlag for arternes beståen og i det hele taget på etsåvel miljømæssigt som samfundsmæssigt bæredygtigt grundlag.5.5.3 Vedligeholdelse af vandløbVandløbsvedligeholdelsen udføres i overensstemmelse med de statslige vandplaners retningslinjer og regulativerne forvandløbene.5.5.4 Udledning til vandløbVed ansøgning om anvendelsen af vandløb til recipient for en udledning, skal der foretages en vurdering af denhydrauliske konsekvens for vandløbet. Udledninger der medfører en stødvis voldsom forøgelse af vandføringentillades som udgangspunkt ikke.5.5.5 Nedklassificering af vandløbMålsatte vandløb skal som hovedregel opretholdes som offentlige vandløb for at sikre miljøkvaliteten.5.5.6 Rørlægning af vandløbVandløbsmyndigheden meddeler ikke tilladelse til rørlægning af åbne vandløb. Dog kan vandløbsmyndigheden iganske særlige tilfælde, når der er samfundsmæssige argumenter der taler herfor, meddele tilladelse til rørlægning af enkortere vandløbsstrækning.Eksisterende rørlagte vandløb skal gennem frivillige aftaler søges åbnet.5.5.7 Broer og bygværker i vandløbDer vil som udgangspunkt ikke blive givet tilladelse til etablering af broer og bygværker i og over vandløb som virkerlandskabeligt skæmmende i ådale eller påvirker vandføringsevnen eller miljøtilstanden i vandløbet negativt.I forbindelse med naturpleje af arealer, der støder ned til et vandløb fra begge sider, kan der gives tilladelse tiletablering af kreaturovergange, med vilkår om at broen nedtages, når broens formål ophører. Broen skal daudformes, så den har underordnet betydning for de landskabelige interesser.I forbindelse med overordnede stianlæg, hvor der er sikret offentlig adgang ned til vandløbet fra begge sider, kan dergives tilladelse til etablering af gangbro over vandløbet.Der vil kun blive givet tilladelse til etablering af bygværker i vandløb, der tjener et miljømæssigt hensyn, som fxfiskepassager.Vandløb er dynamiske, og bredejerne må tåle erosion og pålejring langs vandløbene. Faskinering (kantsikring) oganden forankring af vandløbene tillades kun i særlige tilfælde, såsom ved større vejbroer, erosionstrussel af bygningerog lignende.5.5.8 BadningAnsøgning om etablering af anlæg eller udledning af forurenende stoffer, der kan forringe badevandskvaliteten ved deudlagte badeområder, samt ved ørige kyster/søbredder med stort rekreativt indhold, vil ikke blive imødekommet. Detdrejer sig om samtlige udlagte badeområder i kommunen, heriblandt fem badeområder med Blå Flag (strandene vedHejsager, Kelstrup, Diernæs, Halk og Flovt). Antallet af badestrande med Blå Flag skal bevares i planperioden.Offentlighedens frie adgang og ophold på strandene, og langs kyststrækningerne i øvrigt, skal sikres. Se kortbilag her.5.5.9 Bade­ og bådebroer langs kyststrækningerDer vil som udgangspunkt kun blive meddelt tilladelse til mindre broer, og kun i områder hvor der i forvejen er flerebroer. På øvrige kyststrækninger vil kommunen som udgangspunkt ikke tillade, at der opsættes bade­ og bådebroer.Inden for værdifulde kystlandskaber vil der kun blive givet tilladelse, der har underordnet betydning for de230 / 297


landskabelige interesser.For at sikre de landskablige hensyn langs kysten, tillades ikke opsætning af broer tættere end 200 m fra eksisterendebro. I byzone kan broerne etableres tættere end 200 m.Der gives ikke tilladelse til opsætning af private broer ud for offentlige arealer.Broerne må ikke hindre eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel og ophold på og langs stranden.Retningslinjen gælder ikke for etablering af broer i lystbåde­ og erhvervshavne.5.5.10 Etablering af nye søerGenskabelse eller etablering af søer og vandhuller m.v. nærmere end 13 km fra Flyvestation Skrydstrup må ikke findested, såfremt der er risiko for, at fugle overflyver flyvepladsen og derved hindrer eller er til fare for luftfarten. Sekortbilag her.5.5.11 Søernes frie vandspejlArealet af søernes frie vandspejl skal bevares. Tilladelse til opfyldning eller indsnævring af søernes frie vandspejl givesikke, eller kun på vilkår om etablering af erstatningsareal, hvor det vurderes at være miljømæssigt acceptabelt.5.5.12 Put­and­take fiskeriDer gives som hovedregel ikke dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til udsætning af fisk i søer beskyttet aflovgivningen eller højt målsatte til put­and­take formål.5.5.13 DambrugDer gives som udgangspunkt ikke tilladelse til udvidelse af antallet af havdambrug. Enhver tilladelse skal ske undernøje vurdering af de miljømæssige konsekvenser, specielt for Natura 2000­området i Lillebælt.Haderslev Kommune vil være tilbageholdende med at meddele tilladelse til etablering af ferskvandsdambrug, derbygger driften på indvinding af overfladevand. Lokalisering af fremtidige dambrug skal ske under nøje hensyn til delandskabelige og miljømæssige værdier, og dambrugets drift skal tage bedst anvendelig teknoligier i anvendelse.Dambrug tillades som hovedregel ikke placeret i ådale.Til toppen231 / 297


JordbrugKommuneplanen udpeger særligt værdifulde landbrugsområder for at varetage de jordbrugsmæssige interesser i detåbne land. Det skal sikres at hensynet til de jordbrugsmæssige interesser ikke går ud over naturen og miljøet.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byrådet erkender, at landbrugsjorden i nogle områder har større landbrugsmæssig betydning end i andre, og at der erflere modsatrettede interesser i det åbne land. Byrådet har en forståelse af og tror på nødvendigheden af at beskytteog værne om naturen og miljøet. Jordbrugsplanlægningen skal gerne understøtte kommunens udviklingsstrategi.Ca. 70 % (58.800 ha) af kommunens areal på 81.600 ha (816 km 2 ) er landbrugsjorde fordelt på 34 % til svinebrugisær i den østlige del, og 31 % til kvægbrug især i den vestlige del, og 35 % til plantebrug jævnt fordelt i kommunen.Der udpeges i Haderslev Kommuneplan 2013 omtrent 34.200 ha som særligt værdifulde landbrugsområder. Detsvarer til cirka 58 % af alle landbrugsjorde.Som noget nyt, udpeges der i Haderslev Kommuneplan 2013 områder til store husdyrbrug større end 500 DE(dyreenheder). Husdyrbrugene kan være jordløse.Der er udpeget 4 områder til store husdyrbrug større end 500 DE ved Marstrup, Gram, Hjerndrup og Arnum.Afsnittet om jordbrug består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Områder til store husdyrbrugKP13 Særlig værdifuldelandbrugsområder10 km232 / 297


Jordbrug: målJordbrug genereltByrådet ønsker:at varetage de jordbrugsmæssige interessr i det åbne land,at de naturmæssige værdier i kommunen bevares og udvikles med ansvarlighed for naturaven og med plads tillandbruget,at det skal være muligt at drive et økonomisk rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug, der er tilpassettidens krav og muligheder, så landmanden kan planlægge og investere langsigtet.at prioritere jordbrugsinteresserne under hensyntagen til natur, miljø, sundhed, landskab og lokalsamfund, medhenblik på et gensidigt samfundsmæssigt medansvar i forhold til omgivelserne,at opretholde en konstruktiv dialog med landbruget og andre interessenter og lokalsamfund i det åbne land.at sikre, at landbrugets udvikling sker i harmoni med det åbne lands øvrige interesser, så potentielle konflikterså vidt muligt undgås. Dette især i forhold til erhvervets udvikling i nærheden af nuværende og fremtidige by­ ognaturområder.Værdifulde landbrugsområderByrådet ønsker:at udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder,at foretage en prioritering af landbrugsjorden på grundlag af jordens bonitet, vandingsmuligheder, omfanget afhusdyrhold, mulighed for forarbejdning af husdyrgødning, og under hensyntagen til øvrige interesser i det åbneland og kommunale mål,at prioritere jordbrugsinteresserne under hensyntagen til natur, miljø, landskab og lokalsamfund, med henblikpå et gensidigt samfundsmæssigt medansvar i forhold natur og miljø,at værne om landbrugsjordene, fordi landbrugsjord er en begrænset ressource,erkender, at landbrugsjorden i nogle områder har større landbrugsmæssig betydning end i andre,at landbrugets driftsbygninger placeres med henblik på at opnå bæredygtighed i forhold til naboer, sundhed,natur, miljø, landskab, kulturhistorie og lokalsamfund.Områder til store husdyrbrug større end 500 DEByrådet ønsker:Til toppenat udpege arealer til lokalisering af driftsbygninger og ­anlæg til store husdyrbrug større end 500 DE, der kanvære jordløse,at store husdyrbrug placeres og drives på en sådan måde, at der tages størst muligt hensyn til naboer, natur,miljø, sundhed , landskab og kulturhistoriske interesser og lokalsamfund med henblik på et gensidigtsamfundsmæssigt medansvar i forhold til naboer, natur og landskab,at store husdyrbrug placeres indenfor en radius af 20 km fra område til fælles biogasanlægat husdyrgødning fra store husdyrbrug så vidt muligt behandles på et fælles biogasanlæg inden udbringning påarealer.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.233 / 297


(5.4 MB)Jordbrug: redegørelseEksisterende og planlagte forholdHaderslev Kommune skal i kommuneplanen have retningslinjer for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser for:Områder til særligt værdifulde landbrugsområder (SVL)Områder til placering af store husdyrbrug (SH)Haderslev Kommune skal varetage de jordbrugsmæssige interesser. I forhold til landbruget skal kommunen opstilleretningslinjer for og udpege områder til særligt værdifulde landbrugsområder (SVL) og områder til store husdyrbrugstørre end 500 DE, der kan være jordløse (SH). (Jf. Planloven § 11a, stk. 1, nr. 5 og nr. 10)Principperne for udpegningen af arealer til jordbruget, beskrives i de følgende afsnit.Haderslev Kommune erkender, at landbrugsjorden i nogle områder har større landbrugsmæssig betydning end iandre, og at der er flere modsatrettede interesser i det åbne land. Haderslev Kommune har en forståelse af og tror pånødvendigheden af at beskytte og værne om naturen og miljøet. Jordbrugsplanlægningen skal gerne understøttekommunens Planstrategi.Alle landbrugsjorde i Haderslev kommune udgør 58.800 ha (Markkort 2010) af kommunens areal på 816 km 2 . Dalandbrugsjorde udgør størstedelen ca. 70 % af kommunens areal, skal jordbrugsinteresserne ofte ses i sammenhængmed andre interesser i det åbne land. Og der er flere modsatrettede interesser i det åbne land. Der kan nævnesinteressemodsætningen mellem jordbrug og byudvikling. Der kan også nævnes interessemodsætningen mellem at drivelandbrugsjorden intensivt og hensynet til rent grundvand og overfladevand, idet en del af landbrugsproduktionen kanmedføre udvaskning af næringsstoffer til søer, vandløb og kystvand samt forurening af grundvandet. Men der er ogsåmodsatrettede interesser ift. naturbeskyttelsen, de landskabelige interesser, beskyttelsen af kulturhistoriske interesserog de rekreative interesser.Der er foruden planlægning for jordbruget også planlagt for placering af fælles biogasanlæg. Store husdyrbrug ogFælles Biogasanlæg er nye planemner i kommuneplan 2013.Særligt værdivulde landbrugsområder har været et planemne i mange år i amtets regionplan og videreført iKommuneplan 2009. Haderslev Kommune har foretaget en sammenhængende landbrugsplanlæg for Storehusdyrbrug (SH), Fælles Biogasanlæg (B) og Særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).Statens Jordbrugsanalyse ligger til grund for udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder og områdertil store husdyrbrug, suppleret med kommunens egne data.Jordbrugsanalysen for Haderslev kommune kan ses her (2009): 9_haderslev_jordbrugsanalyse.pdf (10.4 MB).Nyeste data fra jordbrugsanalysen: http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htmOversigt over dyreholdets udvikling i vandoplande (2012): http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/C48AAA58­8BFF­4795­B446­662DBED86477/0/Oversigtoverdyreholdet2012.pdfFor en mere detaljeret gennemgang af Haderslev Kommunes planlægning for særligt værdifulde landbrugsområder ogstore husdyrbrug henvises til Baggrundsnotatet.Baggrundsnotatet kan ses her:baggrundsnotat_jordbrug_og_biogas_haderslev_kommune_bilag_til_k13_1_28052013.pdf (5.4 MB)StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.MiljøstyrelsenMiljøportalenPlanlovenCirkulære nr. 9174Lovbekendtgørelse nr. 616Særligt værdifulde landbrugsområder (Redegørelse). Haderslev Kommune skal jf. Planloven udpege og sikresærligt værdifulde landbrugsområder (Jf. Planloven § 11a, stk. 1, nr. 10)For at der kan ske en revideret udpegning af de særligt værdifulde landbrugsområder, er der taget udgangspunkt iStatsforvaltningens jordbrugsanalyse.Særligt værdifulde landbrugsområder er landbrugsområder forbeholdt dyrkning af jorden, og hvor andre nyeaktiviteter begrænses. Store husdyrbrug kan placeres indenfor særligt værdifulde landbrugsområder.De særligt værdifulde landbrugsområder forbeholdes så vidt muligt landbrugsproduktion, og det skal sikres, athensynet til de jordbrugsmæssige interesser ikke går ud over naturen og miljøet.Haderslev Kommune erkender, at landbrugsjorden i nogle områder har større landbrugsmæssig betydning end iandre. Der er behov for store arealer til foderproduktion og arealer til udbringning af husdyrgødning eller afgassetbiomasset, og til produktion af biomasse.De lokaliseringsfaktorer, der kan have indflydelse på lokaliseringen af Særligt værdifulde landbrugsområder prioriteresunder hensyntagen til jordbrugsinteresser i henhold til jordbrugsanalysen og kommunens egne jordbrugsdata, samtunder hensyntagen til natur, miljø, landskab og lokalsamfund. Det er statens udmelding, at der ifm. udbegning afsærligt værdifulde landbrugsområder og også skal tages hensyn til landskabs­, natur­ og miljøinteresser.Det betyder, at følgende arealer ikke kan indgå som særligt værdifulde landbrugsområder på grund af deresnuværende status og anvendelse:234 / 297


Byer og byudvikling­bufferRekrative områderVejeVej­buffer Vojens­HaderslevForsvarets øvelsesområdeRåstofområderNaturRandzonesLavbundsarealerLavtliggende arealerFredsskovHældning over 6%.Vand­ og NaturplanerSærligt værdifulde landbrugsområder er alle landbrugsjorde i kommunen (Markkort 2010) fratrukket ovenstående.Det er et ønske, at landbruget drives på en måde, så tilstanden af kommunens naturområder og det tilknyttede dyreogplanteliv bevares og så vidt muligt forbedres.Særligt værdifulde landbrugsområder kan som kommunens øvrige landbrugsjord være pålagt dyrkningsrestriktionergennem udpegninger i kommuneplanen og anden lovgivning samt indsatsplaner, og Natur og Vandplaner.Der vil også inden for de særligt værdifulde landbrugsområder være beskyttede områder, beskyttelseslinjer,fortidsminder, sten­ og jorddiger, kulturhistoriske udpegninger m.m., der vil være omfattet og beskyttet efter andenlovgivning.Indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder, vil placeringsmuligheder for de meget store husdyrbrug større end500 DE også være optimal med hensyn til nærhed til udbringningsarealer, og fordi disse arealer er forbeholdtjordbrugsinteresser.De landbrugsjorde, der ikke ligger indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder, er fortsat landbrugsjorde.Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder kan ændres som følge af Vand­ og Naturplanerne.En udpegning i forbindelse med kommuneplanen kan revideres hvert 4. år, når der laves ny kommuneplan. Der ersåledes ikke tale om en statisk udpegning.Resultatet af udpegning af arealer til særligt værdifulde landbrugsområder er vist på kortbilag, der kan ses her.Områder til store husdyrbrug (Redegørelse). Haderslev Kommune skal udpege arealer til lokalisering afdriftsbygninger og ­anlæg til store husdyrbrug større end 500 DE, der kan være jordløse (Jf. PL § 11a, stk. 1, nr. 11)Planlægning for nye store husdyrbrug over 500 DE (dyreenheder). Kan være jordløse husdyrbrug ­ industrilandbrug.Staten pålægger kommunerne at udpege områder og fastlægge retningslinjer for placeringen af nye husdyrbrug påover 500 DE.Store husdyrbrug kan ligge i områder, der er mest robuste ift. især lugtgner ift. nabobeboelser, ammoniak ift. natur,landskab og vejadgang. Her søges lokalisering af store husdyrbrug tilgodeset ift. anden arealanvendelse.Områder til Store husdyrbrug behøver ikke blive udpeget indenfor værdifulde landbrugsområder, men kan udpegespå landbrugsområder udenfor de særligt værdifulde landbrugsområder, hvor der er egnede placeringsmuligheder forjordløse brug.De retningslinjer, der fastlægges i kommuneplanen, kan ikke tilsidesætte den normale miljøgodkendelsesprocedureefter Husdyrgodkendelsesloven. Det betyder, at udpegningen af områder til store husdyrbrug i kommuneplanen skalses som en positivudpegning, der ligger ud over den normale miljøgodkendelsesprocedure efterhusdyrgodkendelsesloven.Store husdyrbrug kan have et pladskrav på 3­6 ha eller mere. Etablering af store husdyrbrug større end 500 DE afindustrilignende kareakter kan forventes at udløse lokalplanpligt. Dette er reguleret af planlovens §13 stk. 2.Miljøgodkendelse efter Husdyrgodkendelsesloven er den samme uanset om husydrbruget ligger inden for eller udenfor de udpegede områder til store husdyrbrug eller indenfor/udenfor de særligt værdifulde landbrugsområder.Følgende lokaliseringsfaktorer har ligget til grund for udpegningen af områder til store husdyrbrug SH:Statens Jordbrugsanalyse + kommunens egne dataInput fra Sønderjysk LandboforeningInput fra Naturrådet + repræsentant fra LanddistriktMax 20 km til fælles biogasanlægByudvikling ­ bufferzonerRekrative områder ­ Stier ­ VandreruterLandskabFredede områder og Bygge­ og beskyttelseslinjerBeboelse ­ Lugt235 / 297


FølgeerhvervInfrastruktur ­ VejadgangNatur ­ AmmoniakFredsskovRåstofområderLavbundsarealerLavtliggende områderKlimaVand­ og Naturplaner (ikke vedtaget)Spildevand ­ Tagvand ­ Affald ­ GylleErhvervsområderSet med fremtidens øjneBesigtigelsePositivudpegningen skal ses som en udstrakt hånd til landbrugserhvervet, som vil investere i nye store jordløseindustrielle husdyrbrug. Udpegningen er med til at sikre landbrugets investerings­ og udviklingsmuligheder.Positivudpegningen hindrer ikke placering, udvidelse og ændring af store husdyrbrug udenfor disse områder, så længede ikke strider mod udpegningsgrundlag og anden lovgivning jf. kommunens retningslinjer.Ved at udpege arealer til store husdyrbrug, signalerer kommunen, hvor henne store husdyrbrug kan ligge med færrestbegrænsninger, og dermed kan der forventes en nemmerer gnidningsfri miljøgodkendelsesproces for landmanden ogen nemmere og mindre tids­ og omkostningstung myndighedssagsbehandling for kommunen.Med udpegningen samles og synliggøres der, hvor der er færrest lovfæstede begrænsninger.I Haderslev Kommune har vi ca. 667 husdyrbrug over 3 DE (2012). I fremtiden (10­20 år) forventes , at her er færre(få) og meget store husdyrbrug, og dette uanset om Haderslev Kommune planlægger for arealer til store husdyrbrugeller ej. Mange vil være eksisterende husdyrbrug, der med fynd og klem har udvidet, der hvor de nu ligger. En del vilvære helt nye barmarksprojekter ­ store jordløse idustrielle husdyrbrug, og det er dem vi planlægger for vedudpegningen af områder til store husdyrbrug.For hele landet forventes der om 10 år at være 1­2000 husdyrbrug fordelt i 50 kommuner.Udpegningen af positivområder til store husdyrbrug er også tænkt til at henvise de store husdyrbrug til områder, hvorder allerede er taget stilling til de væsentligste hensyn i modsætning ved enkeltsagsbehandling, samt til etablering hvisder f.eks. ikke kan opnås miljøgodkendelse til yderligere udvidelse på den eksisterende placering.Med det formål at skabe større investeringssikkerhed i forbindelse med placering af nye store husdyrbrug over 500DE, og med mulighed for en senere udvidelse udpeges 4 områder til store husdyrbrug i Kommuneplan 2013.En udpegning i forbindelse med kommuneplanen kan revideres hvert 4. år, når der laves ny kommuneplan.Udpegning af områder til placering af store husdyrbrug er vist på kortbilag, der kan ses her.Regionplantillæg for husdyrbrug blev overtaget fra Sønderjyllands Amt i 2007. Arealreservationerne iregionplantillæggende er fortsat gældende for de husdyrbrug, der endnu ikke er miljøgodkendt efterHusdyrgodkendelsesloven.Hidtidig kommuneplanlægningDe eksisterende udpegede Særligt værdifulde landbrugsområder var udpeget af Sønderjyllands Amt ud fra bonitet oghusdyrtæthed.Fremover skal kommunen også udpege ud fra flere andre kriterier som vandingsmuligheder og natur og miljøhensyn,og der skal tages udgangspunkt i de statsligt udarbejdede jordbrugsanalyser.Med kommuneplan 2013 er det første gang, der skal medtages retningsliner for placering af store husdyrbrug jf. §11a, stk.1, nr.11Det er nyt i forhold til kommuneplan 2009, at der nu skal ske en sammenhængende landbrugsplanlægning forudpegning af særligt værdifulde landbrugsområder, områder til store husdyrbrug og placering af fælles biogasanlæg.Statens Jordbrugsanalyse skal ligge til grund for planlægningen.PlanstrategiByrådet har som insatsområde ønsket at udpege nye områder til særligt værdifulde landbrugsområder og områder tilstore husdyrbrug.Der vil i kommuneplanen blive udpeget nye områder som "særligt værdifulde landbrugsområder" på grundlag af denyeste jordbrugsanalyser.Der vil blive fastlagt retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg til storehusdyrbrug. Der vil endvidere blive fastlagt retningslinjer for biogasanlæg, der hensigtsmæssigt sammentænkes medplaceringen af nye store husdyrbrug.236 / 297


Byrådet har "det aktive medborgerskab" som sammenbindende grundlag for alle temaer herunder Erhverv ogUddannelse samt Bæredygtighed og Sundhed.Bosætning og levesteder: Der etableres en aktiv og fremtidssikret jordpolitik, herunder afsættes de nødvendige pengetil jordkøb og kommende infrastruktur. Kommunen vil arbejde for at der er grunde/boliger overalt ­ vægtet i forholdtil efterspørgslen.´For nye boligområder udlægges grønne områder og stier med fokus på forbindelse til detoverordnede stinet.Erhverv og Uddannelse: Der skal hele tiden samarbejdes mellem erhvervslivet/erhvervsorganisationerne oguddannelserne med henblik på at koordinere muligheder og behov. Ligeledes skal der samarbejdes med landbrugetsorganisationer omkring muligheder og behov.Bæredygtighed: Bæredygtighed er fx at bruge og forbruge under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer og detmiljømæssige kredsløb. Miljø, klima og energi er ikke alene et anliggende for samfundet, men i høj grad enkonsekvens af den måde, vi hver især tænker og handler på. Haderslev Kommune har valgt at fokusere påbæredygtighed, som en væsentlig forudsætning for sundhed ­ og omvendt. Bæredygtighed praktiseres også iforbindelse med etablering af større byggerier og anlæg i det åbne land, hvor der tilstræbes en indpasning i harmonimed natur, kulturmiljø og landskab.I forhold til indsatsområderne Bosætning og levesteder, Erhverv og Uddannelse samt Sundhed og Bæredygtighed kandisse inddrages ved behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser, hvor temaerne set i et større perspektiv indgår iden overordnede vurdering.Regional UdviklingsplanDer er ikke noget at notere.Statslige interesserKommuneplanlægningen skal sikre, at de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen forenes og medvirker til atværne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesketslivsvilkår og for bevarelse af dyre­ og planteliv.Med "Aftale om Grøn Vækst" i 2010 blev det aftalt at ændre Planloven for at forpligte kommunerne til, som nogetnyt, at inddrage lokaliserng af biogasanlæg og store husdyrbrug i kommuneplanlægningen. Formålet var på forhånd atforebygge konflikter mellem lokalisering af fælles biogasanlæg og andre arealinteresser samt bl.a. at fremme intensivhusdyrproduktion i nærheden af biogasproduktionen og at fremme lokalisering af fælles biogasanlæg.I forlængelse af "Aftale om Grøn Vækst" blev der med ændringen af Landbrugsloven åbnet op for, at der kanetableres jordløse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder, ligesomkrav til bopælspligt og uddennelseskrav blev ophævet. Dette kan betyde, at den samlede bygningsmasse for enbedrift vil kunne blive betydeligt større, således at der i det åbne land vil kunne opstå meget store industrilignendebyggerier.Kommunerne skal inddrage beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på storehusdyrbrug i kommuneplanen for at sikre hensigtsmæssig placering, herunder i forhold til fælles biogasanlæg, som vilskulle aftage gylle fra husdyrbruget. Der vil i den forbindelse kunne tages hensyn til erhvervsudviklingsmuligheder,almindelig byvækst, infrastruktur og en hensigtsmæssig placering i forhold til omgivelserne og beskyttelsesinteressernei det åbne land.Statslige mål:At tilstrækkelige arealer må bevares til at sikre et bæredygtigt jordbrug, der fortsat kan producere fødevarermv. til hjemmemarkedet og til eksport.At der udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke­jordbrugsmæssige formål. Detforudsættes derfor, at forbruget af landbrugsjord til andre formål ikke bliver større end højst nødvendigt, isærinden for de særligt værdifulde landbrugsområder, bl.a. af hensyn til behovet for arealer til produktion af foderog til udbringning af husdyrgødning.At lokalisering af husdyrbrug sker med henblik på at undgå konflikter med naboer og natur­ oglandskabsværdier.At sikre, at store, nye husdyrbrug lokaliseres i områder, hvor investeringssikkerheden er stor.At arealer udlagt til jordbrugsdrift i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der direkte ellerindirekte kan sætte begrænsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder.At jordbruget også i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosætning mv. i landdistrikterne.At der fortsat er et bæredygtigt jordbrug, der kan bidrage til bevaring af det åbne lands natur­ oglandskabsværdier.At landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrkterne indgår i en helhedsplanlægning.At udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygningerunderstøtter udviklings­ og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer ogtager hensyn til landskabs­, natur­ og miljøinteresser.I henhold til planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5 og nr. 10 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for varetagelsen afde jordbrugsmæssige interesser, herunder for udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder ogudpegningen af arealer til lokalisering af store husdyrbrug.237 / 297


I henhold til Fødevareministeriets cirkulære og lovbekendtgørelse (CIR nr. 9174 og LBEK 616, § 3, stk. 1) skalnyeste jordbrugsanalyse, være det bærende element for en sikring af jordbrugserhvervet. Det er Statsforvaltningen,Fødevareministeriet, der udarbejder datagrundlaget i jordbrugsanalysen, som kommunen skal bruge suppleret medkommunens egne data og lokalkendskab.Til toppen238 / 297


Jordbrug: retningslinjer5.6.1 Særligt værdifulde landbrugsområderDe særligt værdifulde landbrugsområder er vist på kortbilaget, der kan ses her.Indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder gælder:StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug skal begrænses mest muligt og om muligt ske påarealer med begrænset betydning for jordbruget, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsigterandet. Ved inddragelse skal det tilstræbes at bevare større samlede jordbrugsområder.Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug skal ske under hensyntagen til de berørteejendomme, struktur­ og arronderingsforhold i området, foretagne investeringer og behovet for arealer tildyrkning og til udbringning af husdyrgødning og afgasset biomasse, så en hensigtsmæssig løsning for jordbrugettilstræbes.Hensynet til bevarelse af landbrugsjord har høj prioritet. De jordbrugsmæssige interesser kan vige for hensynettil væsentlige natur­ og miljømæssige­, landskabelige, byudviklingsmæssige­ samt kulturhistoriske interesser oglokalsamfund.De jordbrugsmæssige interesser kan vige for kommende udbygning/omlægning/anlæg af infrastrukturanlæg.Overskudsjord fra anlæg af landbrugsbyggeri skal håndteres efter kommunens anvisninger.5.6.2 Områder til store husdyrbrugOmråder til store husdyrbrug større end 500 DE (dyreenheder) er vist på kortbilaget, der kan ses her.Indenfor områder til store husdyrbrug større end 500 DE gælder:Der kan placeres husdyrbrug større end 500 DE. Husdyrbrugene kan være jordløse,Placering af store husdyrbrug skal ske under hensyntagen til naboer, natur, miljø og landskabsinteresser.Interne arbejdsveje skal etableres inden for husdyrbrugets areal.Der kan max etableres 1 overkørsel til store husdyrbrug.Der må forventes, at placering af de meget store husdyrbrug forudsætter teknologier ud over almindelig BATniveau,der kan reducere lugt og ammoniakfordampning.Der skal etableres lugtbegrænsende foranstaltninger, så lugtgener undgås ved nærmeste beboelse.Der skal påregnes ammoniakbegrænsende foranstaltninger til opfyldelse af depositionskrav til naturarealer.Der skal etableres overdækket opbevaringskapacitet (gyllebeholder) til husdyrgødning og/eller afgassethusdyrgødning/biomasse.Husdyrgødning fra store husdyrbrug skal så vidt muligt behandles på et fælles biogasanlæg.Der skal for store husdyrbrug redegøres for og sikres næringsstoffernes udbringning på arealer, uanset om deter fra husdyrgødning eller afgasset husdyrgødning.Byggeriet skal tilpasses landskabet. Som udgangspunkt skal byggeriet også funderes i den stedligekulturhistoriske byggetradition, men byrådet ser gerne at der under hensyn til ovennævnte også udvikles nyebyggetraditioner, der tager hensyn til landbrugets behov for stadig større driftsenheder.Ved opførelse af nye bygninger skal deres påvirkninger af det omgivende landskab minimeres, ved at tagfladerfremstår i grå eller mørkere farver/materialer, ligesom der kan stilles vilkår om slørende eller afskærmendebeplantning.Områder til store husdyrbrug skal friholdes for anvendelse, der strider imod etablering af store husdyrbrug.Overskudsjord fra anlæg af store husdyrbrug skal håndteres efter kommunens anvisninger.Ved beslutning om placering af nye miljøfølsomme arealanvendelser i husdyrbrugets nærhed, skal hensynet tilstore husdyrbrug indgå. Se afsnittet om Forebyggelse af miljøkonflikter.5.6.3. Regionplantillæg for husdyrbrugFølgende tillæg om husdyrbrug til Regionplan 1993­2004, Regionplan 1997­2008, Regionplan 2001­2012 ogRegionplan 2005­2016 er overtaget fra Sønderjyllands Amt. Arealreservationerne i regionplantillæggene er fortsatgældende for de husdyrbrug, der endnu ikke er miljøgodkendt efter Husdyrgodkendelsesloven.Regionplan 1993­2004Tillæg nr 8 vedr. udvidelse på Løntvej 20, HaderslevRegionplan 1997­2008Tillæg nr 5 vedr. udvidelse på Bræråvej 35, HaderslevTillæg nr 14 vedr. udvidelse på Kabdrupvej 39, HaderslevRegionplan 2001­2012Tillæg nr 3 vedr. udvidelse på Ålkærvej 3, Vojens239 / 297


Tillæg nr 9 vedr. udvidelse på Glaservej 1, BevtoftTillæg nr 28 vedr. udvidelse på Bregnsletvej 1, VojensRegionplan 2005­2016Tillæg nr 4 vedr. udvidelse på Stursbølvej 2, VojensTillæg nr 8 vedr. udvidelse på Forpagtervej 2, VojensTillæg nr 14 vedr. udvidelse på Gymosevej 10, HaderslevTillæg nr 18 vedr. udvidelse på Lille Vedbølvej 6, VojensTillæg nr 23 vedr. udvidelse på Ribevej 75, VojensTillæg nr 24 vedr. udvidelse på Vedbølvej 15­16, VojensTillæg nr 47 vedr. udvidelse på Lilholdtvej 6, VojensDefinitioner og vejledningRetningslinjerne er rammer ift. anden planlægning i kommunen, de er administrationsgrundlag forenkeltsagsbehandling, og retningslinjerne er bindende for kommunen.Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver sag.Jordbrug er plante­, husdyr­ eller træproduktion i landbrug, skovbrug og gartneri.Landbrugsjord er arealer, der anvendes erhvervsmæssigt til landbrug (herunder skovbrug), gartneri, frugtplantage,planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed (Markkort 2010).Landbrugsareal er det areal, der er søgt EU­støtte til.Særligt værdifulde landbrugsområder (SVL), er landbrugsjorde, hvor dyrkning af jorden prioriteres, og hvorandre nye aktiviteter begrænses.Områder til store husdyrbrug (SH), er områder udpeget til store husdyrbrug større end 500 DE, der kan værejordløse husdyrbrug. Med positivudpegningen samles og synliggøres hvor der er færrest lovfæstede begrænsninger forstore husdyrbrug.Miljøgodkendelse efter Husdyrgodkendelsesloven er den samme uanset om husdyrbruget ligger inden for eller udenfor de udpegede områder til store husdyrbrug eller indenfor/udenfor de særligt værdifulde landbrugsområder.Ha ­ hektar1 ha =10.000 m 2DE ­ dyreenheder1 DE svarer til 100 kg kvælstof/år (gyllens indhold af næringsstoffer). I praksis svarer det til ca. 1 malkeko eller 35slagtesvin eller 4000 slagtekyllinger.Harmoniareal. Harmonireglerne tillader som udgangspunkt et husdyrtryk på 1,4 DE/ha. Dvs. der kan udbringesgylle på udbringningsarealer svarende til 1,4 DE/ha.Udvidelse, ændring eller nyetablering af husdyrbrugVed indførelse af Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug ­ også kaldet Husdyrgodkendelsesloven ­ i 2007 blevPlanlovens regler om VVM­pligt og landzonebestemmelser samt Miljøbeskyttelseslovens regler omkringmiljøgodkendelse samt lokaliseringsgodkendelse samlet i én lov ­ Husdyrgodkendelsesloven.Husdyrgoddendelsesloven indeholder også en sammenskrivning af VVM og IPPC (Integrated Pollution Prevention &Control ­ bæredygtig produktion), EU­direktivernes krav om oplysningsgrundlag, miljøvurdering, godkendelse ogoffentlighedens inddragelse. Den nye Husdyrgodkendelsesslov har medført en række ændringer for landmanden medhensyn til ansøgningens indhold og udformning samt for Byrådets behandling af ansøgningen.Alle erhvervsmæssige husdyrbrug skal som hidtil ansøge Byrådet om enhver ændring/udvidelse/nyetablering afdyreholdet.Byrådet skal ved vurdering af en ansøgning sikre sig, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til atforebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget iøvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, der er uforenelig med hensynet til omgivelserne.I forbindelse med behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser varetager Byrådet følgende hensyn:Anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT).Beskytte jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og dereslevesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt240 / 297


naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning.Begrænse eventuelle gener for naboer (lugt,­ støj­, støv­, flue­ og lysgener, affaldsproduktion m.v.).Hensyn til de landskabelige værdier.Byrådet skal fastsætte vilkår, der sikrer, at husdyrbruget indrettes og drives, så forurening forebygges og begrænsesog er forenelig med hensynet til omgivelserne.Byrådet kan give afslag på en ansøgning om miljøgodkendelse eller tilladelse, hvis etableringen/udvidelsen ellerændringen vurderes at medføre væsentlige negative påvirkninger af miljøet.Byrådet skal give afslag på en ansøgning, hvis husdyrbruget ikke kan drives på stedet uden at påvirke omgivelsernepå en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. (§31)Alle afgørelser efter Husdyrgodkendelsesloven vil blive offentliggjort ved annoncering, hvor klageberettigede harmulighed for at gøre indsigelse.Ved ansøgning om etablering/ændring/udvidelse af de store brug vil offentligheden blive inddraget ved annonceringallerede, når Byrådet modtager ansøgning.Retningslinjer er rammer ift. anden planlægning k kommunen. Retningslinjer er administrationsgrundlag forenkeltsagsbehandling, og retningslinjerne er bindenede for kommunen.Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver sag.Til toppen241 / 297


SkovrejsningHaderslev Kommuneplan 2013 udlægger områder til skovrejsning og områder, hvor skovtilplantning er uønsket.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Skovrejsningsområderne skal bl.a. beskytte drikkevandsinteresser og give mulighed for bynært friluftsliv.Der er i kommuneplanen udpeget cirka 2.700 ha som skovrejsningsområder. Det er på længere sigt målet, atHaderslev Kommunes skovareal øges til 20 ­ 25 % af kommunens samlede areal.Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er bl.a. områder med beskyttelsesinteresser, byudviklingsområder ogråstofindvindingsområder.Der er udpeget et nyt skovrejsningsområde ved Sommersted. Der er tale om et afsluttet og retableretråstofgraveområde, området er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomt område.Området ligger desuden tæt på Sommersted.Afsnittet om skovrejsning består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 SkovrejsningsområdeKP13 Skovtilplantning uønsketKP13 Skovtilplantning uønsket p.g.a.geologi10 km242 / 297


StatusSkovrejsning: målI perioden fra den 3. september til 29. oktoberByrådet ønsker, at skovarealet i Haderslev Kommune, der er på cirka 12,5 % af kommunens samlede areal, øges, så 2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtdet svarer til de statslige mål for skovrejsning. Det nuværende skovareal i Danmark er 11 % af landets samlede areal Miljørapport i offentlig høring.og skal over en periode på 80 ­ 100 år øges til 20­25 %.Se mere herom under høring.Det er målet, at skovrejsning bruges som et middel til at beskytte grundvandsressourcerne og til at forbedremulighederne for bynært friluftsliv. Desuden skal skovrejsning understøtte de økologiske forbindelser. I de kommendemange år skal skovrejsning også bidrage til endnu mere varierede og naturskønne landskaber i Haderslev Kommune.Der er udpeget et nyt skovrejsningsområde ved Sommersted, og byrådet ønsker i den kommende planperiode atarbejde for at tilvejebringe et grundlag for udvidelse af skovrejsningsområderne, herunder at skovrejsning indgår i enhelhedsorienteret planlægning, der skal integrere landskabs­, oplevelsesmæssige­, kulturhistoriske­ og naturinteresser.Lodsejerønsker vil endvidere indgå i vurderingen ved udpegning af nye skovrejsningsområder, under hensyntagen tillandskab, natur og kulturværdier.243 / 297


Skovrejsning: redegørelseEksisterende og planlagt skovDet nationale mål for skovrejsningen er at fordoble det danske skovareal fra cirka 11 % til cirka 20­25 % af landetssamlede areal i løbet af en trægeneration, som er 80 ­ 100 år. Dette indebærer en årlig skovrejsning på cirka 5.000ha. I perioden 1990 ­ 2000 er skovarealet i Danmark vokset med cirka 40.000 ha, dvs. at skovarealet er øget medcirka 5.000 ha årligt siden skovrejsningen begyndte i 1993.Skovareal i alt i haHele landet Sønderjylland Haderslev Kommune1990 445.390,5 27.487,8 7.591,6StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Skovrejsning NaturstyrelsenEtablering af skov NaturErhvervstyrelsenPlanlovenRåstofplan 2008Statslige interesser i kommuneplanlægningen2000 486.234,6 30.541,3 8.308,5Kilde: Danmarks Statistikbank (der er ikke offentliggjort nyere tal)Der er udpeget et nyt skovrejsningsområde ved Sommersted.Hidtidig kommuneplanlægningI forbindelse med kommuneplan 2001­2012 blev de eksisterende skovrejsningsområder suppleret med et nytskovrejsningområde ved Oksenvad.PlanstrategiSkovrejsningsområderne understøtter planstrategiens indsatsområder omsat i fx Bosætning og levesteder og Sundhedog bæredygtighed. Skovrejsningsområderne omfatter bl.a. bynære arealer, der er lettilgængelige for befolkningen,ligesom skovene tilfører byområderne herlighedsværdier.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvorskovrejsning er uønsket, jfr. planlovens § 11 a, stk. 11.I henhold til Miljøministeriets oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013 er de statslige mål forskovrejsning, at:Skovarealet skal forøges således at skovlandskaber udgør ca. 20­25 % af landets areal i løbet af entrægeneration, som er 80­100 år.Den nuværende udpegning bør udvides betydeligt. Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder steduden for skovrejsningsområderSikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning.Fremme bynær skov.I perioden 2010­15 bliver der i forlængelse af Aftale om Grøn vækst afsat statslige midler til at rejse skov på7.700 ha, heraf 800 ha bynær skov.Ministeriet har på baggrund af målene opstillet en række krav til den kommunale planlægning. Kravene er lagt tilgrund for kommuneplanens udpegning af og retningslinjer for skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantninger uønsket.Der er således udpeget et nyt skovrejsningsområde ved Sommersted. Der er tale om et afsluttet og retableretråstofgraveområde. Området er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomt område.Området ligger desuden tæt på Sommersted.SektorlovgivningPrivate, som ønsker at plante skov på landbrugsjord, kan få tilskud fra staten. Tilskuddene er gradueret efter,hvordan skoven etableres, og i hvilket område, den ligger. Der gives tilskud til etablering og pleje, udarbejdelse afskovkort og lokalitetskortlægning samt til opsætning af hegn. Se mere Naturstyrelsens hjemmeside.Etablering af skovarealer på mere end 0,5 ha skal enten anmeldes eller ansøges til kommunen. Læs mere om dette påNaturErhvervsstyrelséns hjemmeside. Se link øverst i højre spalte.Til toppen244 / 297


245 / 297


Skovrejsning: retningslinjer5.7.1 SkovrejsningsområderOmfanget og beliggenheden af skovrejsningsområderne fremgår af kortbilaget, der kan ses her.Byrådet vil løbende vurdere mulighederne for at udlægge nye skovrejsningsområder i forbindelse med byudvikling oggrundvandsbeskyttelse. Udlæg af nye skovrejsningsområder forudsætter, at der udarbejdes kommuneplantillæg,StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.5.7.2 Områder, hvor skovtilplantning er uønsketOmfanget og beliggenheden af områder, hvor skovtilplantning er uønsket, fremgår af kortbilaget, der kan ses her.Inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan der gives tilladelse til dette, hvor skovtilplantning efter enkonkret vurdering ikke tilsidesætter de hensyn, som er lagt til grund for at skovtilplantning er uønsket. Det kan f.eks.være i områder, hvor grundvandet er sårbart.Der må ikke etableres bevoksning over 25 m inden for indflyvningsplanen for Flyvestation Skrydstrup og forflyvepladsen ved Skovbølling.Definitioner og vejledningSkovrejsning er tilplantning med henblik på at etablere ny sluttet skov med højstammede træer. Skovtilplantning skalaltid anmeldes til kommunen i henhold til "Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur"Tilplantning med henblik på dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift samt tilplantning med henblik pådyrkning af flerårige energiafgrøder anses ikke for at være skovrejsning. Hvor skovrejsning er uønsket, kan der ikkeske tilplantning af energiafgrøder, der høstes med længere mellemrum end hvert femte år, ligesom der indenfor delovbestemte forbud mod tilplantning af energiafgrøder ikke kan ske tilplantning uden dispensationPlantning af hegn og lignende er ikke omfattet af forbud mod skovtilplantning.I områder, hvor skovrejsning er uønsket, ønsker Byrådet, at der ikke plantes skov. Byrådet kan dog, hvor særligeforhold gør sig gældende, meddele tilladelse til skovplantning inden for disse områder. Skove, som er lovligt anlagt før1. september 1989 inden for de områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan fortsat drives og genplantes.Udpegning af skovrejsningsområderVed udpegningen af skovrejsningsområder lægges vægt på beskyttelse af drikkevandsinteresser og muligheder forbynært friluftsliv. Desuden kan skovrejsningsområder understøtte de biologiske korridorer.Ved vurderingen af grundvandsforholdene indgår tre elementer i prioriteringen:Områder med særlige drikkevandsinteresserIndvindingsoplande, der helt eller delvist er nitratfølsomme områderRibeformationens/Bastrup­sand nedsivningsområdeBehovet for bynære rekreative områder opgøres ved at sammenholde skovenes beliggenhed med byernes.Ved vurderingen indgår også forholdet til de biologiske korridorer, og enkelte områder er alene medtaget af hensynhertil.Der er udpeget et nyt skovrejsningsområde ved Sommersted. Der er tale om et afsluttet og retableretråstofgraveområde. Området er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomt område.Området ligger desuden tæt på Sommersted.Udpegning af områder, hvor skovtilplantning er uønsketDe udpegninger, der bevirker, at skovrejsning er uønsket, er følgende:Reservationer til byvækst m.v.Internationale naturbeskyttelsesområder m.v. (Natura 2000­områder)Udvalgte landskabsområder, hvor indsigt/udsigt over kyst, mosaiklandskaber og specielt oplevelsesrigt terrænønskes friholdt for slørende beplantningGeologi ­ skovtilplantning er uønsket på arealer, der er klassificeret med geologiske interesser af særlig ellerenestående værdiKirkeomgivelserKulturhistoriske udpegninger (fortidsmindeområder og kulturprægede landskaber)FortidsminderområderKulturprægede landskaberRåstofgraveområderFredninger246 / 297


Lovbestemte forbud mod tilplantning (Strandbeskyttelseslinje, sø­ og åbeskyttelseslinje,fortidsmindebeskyttelseslinje, områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3)De lovbestemte udpegninger vises ikke på skovrejsningskortet, idet udpegningerne revideres sammen med lovenuafhængigt af kommuneplanlægningen.Til toppen247 / 297


RåstofindvindingRegion Syddanmark har i december 2012 vedtaget Råstofplan 2012. Råstofplanen er påklaget til Natur­ ogMiljøklagenævnet, og indtil der er truffet afgørelse i nævnet, er den nuværende råstofplan 2008 gældende. Findråstofplan 2008 og forslag til råstofplan 2013 ved at følge link i højre spalte.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Råstofplan 2008Planen omhandler den fremtidige indvinding og forsyning med råstoffer, der fortrinsvis omfatter sand/grus/sten og ler.Råstofplanen er en sektorplan, som Haderslev Kommune er bundet af i den kommunale planlægning. Kommunen skalendvidere administrere efter retningslinjerne ved bl.a. at meddele tilladelse til råstofindvinding og efterfølgende føretilsyn med råstofgravningen.Råstofplanen indeholder retningslinjer, graveområder og interesseområder.Der er ikke udlagt nye graveområder i Haderslev kommune, men de eksisterende enkeltgrave er udlagt somgraveområder af hensyn til en mere smidig sagsbehandling i forbindelse med råstofansøgninger.Afsnittet om råstofindvinding består af mål, retningslinjer og redegørelse.Emneområdet om Råstofindvinding er ikke vist på geografisk kort.248 / 297


Råstofindvinding: målDer udarbejdes ikke egentlige mål for råstofplanlægningen, idet det er Region Syddanmark, der er ansvarlig for denoverordnede kortlægning og udpegning af råstofgraveområder.Der er i den efterfølgende redegørelse for råstofindvinding målsætninger for selve sagsbehandlingen således, at demiljømæssige­, natur­ og landskabelige interesser tilgodeses.Det er fortsat Byrådets overordnede mål at begrænse råstofindvinding i randmorænestrøget langs motorvejen.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Råstofplan 2008249 / 297


Råstofindvinding: redegørelseEksisterende og planlagte forholdAdministration af råstoflovenAdministrationen af råstofloven er delt mellem kommunerne og Region Syddanmark. Region Syddanmark er ansvarligfor den overordnede kortlægning og udpegning af råstofgraveområder. Regionsrådet har på sit møde den 17.december 2012 vedtaget Råstofplan 2012. Råstofplanen er påklaget til Naturklagenævnet, og indtil der er truffetafgørelse i nævnet, er den nugældende råstofplan for 2008 gældende. Planen skal revideres hvert 4. år.Kommunen skal administrere efter de retningslinjer, som er beskrevet i råstofplanen. Følg link i højre spalte.Inden for råstofplanens graveområder er kommunen forpligtiget til at meddele tilladelse til råstofindvinding underhensyntagen til særlige beskyttelsesinteresser, herunder fortidsminder og beskyttede naturtyper m.v.Som forudsætning for at en indvindingstilladelse tages i brug, kan kommunen stille krav til ansøgeren om, at veje,ledningsanlæg og eksisterende bebyggelse fjernes. Før en råstoftilladelse kan udnyttes, skal kommunen godkende engrave­ og efterbehandlingsplan. Graveplanen skal indeholde oplysninger om råstoffernes udstrækning, dybde ogkvalitet, graveetaper med tidsfølge, gravedybder, graveteknik, behandlingsanlæg, lagerplads, til­ og frakørsel,afskærmende jordvolde og mulddepoters placering. Endvidere vil kommunen stille krav om økonomisk sikkerhed ihenhold til råstofloven for overholdelse af vilkår for indvinding og efterbehandling.Der kan ikke forventes tilladelse til råstofindvinding, hvor der er væsentlige natur­ og landskabelige interesser fx indenfor ådale og søer.Haderslev kommune er tilbageholdende med at meddele tilladelse til søer i forbindelse med efterbehandlingen, idetstørstedelen af graveområderne er beliggende indenfor flysikkerhedzonen ved Flyvestation Skrydstrup.Det fremgår bl.a. af råstofplanens retningslinjer, at Region Syddanmark i samarbejde med kommunen vil tilstræbe, atbynære råstofforekomster udnyttes før arealerne bebygges eller udnyttes til fritidsformål. Denne retningslinje indgår ikommuneplanens bestemmelser om byudvikling.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRåstofplan 2008Statslige interesser i kommuneplanlægningenSektorlovgivningTilførsel af jord til råstofgrave (også tidligere råstofgrave) forudsætter en særlig dispensation fra Region Syddanmark.Ikke­erhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m³ årligt skal anmeldes til kommunen. Ikke­erhvervsmæssigindvinding er indvinding til private formål (herunder materialer, der indvindes til brug for landbrugsbyggeri).Til toppen250 / 297


Råstofindvinding: retningslinjerDer fastsættes ikke retningslinjer for råstofindvinding i kommuneplanen, jævnfør planlovens § 11 a, idet det er RegionSyddanmark, der er ansvarlig for den overordnede kortlægning og udpegning af råstofgraveområder. Der skalredegøres for de bestemmelser i råstofplanen, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden forHaderslev Kommunes geografiske område, jævnfør planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 6. Det skal herunder fremgå,hvordan kommuneplanen forholder sig til råstofplanen.Retningslinjer, råstofgraveområder og råstofinteresseområder fremgår af råstofplanen ­ følg link øverst i højre spalte.Der er ikke udlagt nye graveområder i Haderslev Kommune, men de eksisterende enkeltgrave er udlagt somgraveområder af hensyn til en smidigere sagsbehandling i forbindelse med nye ansøgninger om råstofindvindingDefinitioner og vejledningGraveområder er arealer, der er reserveret til råstofindvinding i planperioden 2008­2020. Der er i HaderslevKommune udlagt graveområder til indvinding af følgende råstoffer:Graveområder for sand, grus og stenRåstofinteresseområder er områder, der reserveres til råstofindvinding på længere sigt, og hvor der skal ske ennærmere kortlægning af råstofforekomster samt en afvejning i forhold til andre arealinteresser. Der er i HaderslevKommune udlagt interesseområder til indvinding af følgende råstoffer:Til toppenRåstofinteresseområder for sand, grus og stenStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Råstofplan 2008 for Region Syddanmark251 / 297


KulturhistorieKommuneplanen udpeger fortidsmindeområder, som er områder med særlige arkæologiske bevaringsinteresser.Bevaringsinteresserne kan omfatte forhistoriske fundområder såsom gravpladser, bopladser, offerpladser, våbenfundog ressourceområder.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Kulturlandskabet i Haderslev kommune fortæller historien om samfundets udvikling gennem flere tusinde år. Overalter der præg af menneskets tilstedeværelse, og kun få steder er der tale om natur i betydning af uberørtKulturmiljøerne er bl.a. voldsteder, herregårde, havnearealer og fiskerbebyggelse, der fortæller en historie ommenneskelig aktivitet. Kulturmiljøerne omfatter også landskabsarealer, som er en forudsætning for at kunne forståkultursporenes indbyrdes sammenhæng.Kirkerne er en væsentlig del af kulturhistorien, og mange af dem ligger som kendingsmærker i landskabet, derafnavnet kirkelandskaber. Kirkerne og deres omgivelser skal søges bevaret på en sådan måde, at harmonien mellemkirke og omgivelser opretholdes.Kommuneplanen udpeger bebyggelser og anlæg med særlige bevaringsinteresser. Den største af disse bebyggelser erHaderslev bymidte, og anlæg omfatter jernbanestrækningen Vojens­Haderslev, amtsbaner og havnen i Aarøsund ogpå Aarø.Der er et stort antal fredede og bevaringsværdige bygninger i kommunen. En meget stor del er beliggende i Haderslev­ heraf hovedparten i bymidten. Men der er også fredede og bevaringsværdige bygninger i de mindre byer og ilandområderne.Til toppen252 / 297


FortidsmindeområderKommuneplanen udpeger områder med særlige arkæologiske bevaringsinteresser. Bevaringsinteresserne kan omfatteforhistoriske fundområder, såsom gravpladser, bopladser, offerpladser, våbenfund og ressourceområder.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Afsnittet om fortidsmindeområder består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Fortidsmindeområder10 km253 / 297


Fortidmindeområder: målByrådet ønsker, at de fysiske spor af historien skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve, hvordan10.000 års samfundsudvikling afspejles i kulturlandskabet.Der skal fortsat være plads til fornyelser i landskabet, men Byrådet ønsker, at fremtidig udvikling skal ske medrespekt og forståelse for den fælles kulturarv.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.254 / 297


Fortidsmindeområder: redegørelseEksisterende og planlagte forholdDe udpegede fortidsmindeområder i kommuneplanen er videreført fra kommuneplan 2009 og identiske medudpegningen i Regionplan 2005­16 for Sønderjyllands Amt. Udpegningen stammer fra en baggrundsregistrering somSønderjyllands Amt, sammen med de Sønderjyske museer, udarbejdede i år 2000. Baggrundsregistreringen dannedegrundlag for regionplanens tema om kulturhistoriske enkeltelementer og kulturmiljøer.Udpegede fortidsmindeområderDer er udpeget følgende fortidmindeområder i kommuneplanen:Simmersted Mose (bopladser)Ejsbøl Mose (mosepotter/offerfund)Hejsager Strand (højklynge)Vilstrup Vestermark (bopladser)Kelstrup Strand (højklynge)Sønderballe/Diernæs (bo­ og gravpladser)Brdr. Gram (klynge af enkeltgravshøje)Slotseng (bopladser)Jels Oversø (bopladser)Fyrskov/Billund Bæk (gravhøje/vadested)Jegerup Mark (gravhøje)Syvhøje (gravhøje)Nustrup Plantage (gravhøje)Lundsbæk (ressourceområde)Uldal (gravhøje/gravplads)Over Jerstal (jættestuer)Ottingsager (digevoldinger)Lysing (digevoldinger)Gramfoldgård (boplads og gravplads)Lunden (gravhøje)Lindet Skov (gravhøje)Lindetgård (gravhøje)Allerup Høje (gravhøje)Rudbæk (bopladser & ressourceområde)Brogård Plantage/Enderupskov (gravpladser, bopladser & ressource)Vedsted/Arnitlund/Abkær (gravhøje og bopladser)Stursbøl Plantage (gravhøje)Stenhøj (gravhøje)Lønt (megalitgrave/samlingsplads)Aarø (økosystem)StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegional UdviklingsplanStatslige interesser i kommuneplanlægningenHidtidige kommuneplanlægningFormålet med udpegningerne af værdifulde kulturspor i kommuneplanen er at beskytte og bevare de væsentligstekulturhistoriske spor i landskabet fra hele menneskets udviklingshistorie. Udpegningerne skal sikre, at fx nybebyggelse, byudvikling, anlægsarbejder, skovtilplantninger og naturgenopretning samt forvaltning af landskabet iøvrigt sker i respekt for de kulturhistoriske beskyttelsesinteresser.Retningslinjerne har til hensigt at sikre historien om samfundets udvikling, som den opleves i de bebyggede områderog i kulturlandskabet. Til det formål er der udarbejdet kulturhistoriske baggrundsregistreringer, der danner basis forudpegningen af de udpegede værdifulde kulturværdier og kulturmiljøer i kommuneplanen. Haderslev Kommune vil isin administration og planlægning varetage de kulturhistoriske interesser, der fremgår af baggrundsregistreringerne. Semere her Kulturhistorisk baggrundsregistrering.pdf (79 KB).Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel fortsætte som hidtil, og der kan således stadig opføreserhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, som er i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kommunen vil dog, i det omfangdet er muligt, varetage kulturhistoriske hensyn gennem administration af byggelovgivningen.Fortidsmindeområder er omfattet af områdeudpegningen retningslinie 5.7.2 Områder, hvor skovtilplantning eruønsket.PlanstrategiByrådet har i planstrategien udpeget kulturarven som et centralt element til at synliggøre og udvikle HaderslevKommunes mange kvaliteter i forhold til bosætning og til turisme.Kommuneplanens mål og retningslinier for fortidsmindeområder understøtter planstrategien.255 / 297


Regional UdviklingsplanDen Regionale Udviklingsplan 2012­2015 omtaler ikke direkte fortidsmindeområder og kulturarv, men det regionaleinitiativ "Kultur, natur og oplevelser som løftestang" rummer også muligheden for at kulturarven og kulturhistorienanvendes som platform for synliggørelse og udvikling af områdets ressourcer og særlige kvaliteter.Statslige interesser i kommuneplanlægningen ­ 2013De statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013, Miljøministeriet.Det fremgår af oversigtens kapitel 8.3 Kulturarv, at det bl.a. er Miljøministeriets mål, at kommunerne gennemudpegningerne i kommuneplanen fremmer en formidling af kulturarven med vægt på kulturmiljøer, bygninger og andrekulturhistoriske bevaringsværdier, der retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder.I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplanerne indeholde retningslinier for sikring afkulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentligekulturhistoriske bevaringsværdier.Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for den arkæologiske kulturarv.Til toppen256 / 297


Fortidsmindeområder: retningslinjer6.1.1 KulturhistorieDe fysiske spor af historien skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration.De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i efterfølgende retningslinje, skal tilgodeses i den kommunale planlægningog administration og i forbindelse med kommunens anlægsarbejde.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs­ og skovejendomme, skal som udgangspunkt opføres itilknytning til eksisterende bygninger.6.1.2 FortidsmindeområderInden for afgrænsningen af de udpegede fortidsmindeområder må der ikke foretages råstofgravning, etableres nyeanlæg eller ny bebyggelse. Grundvandshævning og grundvandssænkning må kun foretages, såfremt der ikke hervedpåføres fortidsmindet skade.Afgrænsningen af fortidsmindeområderne fremgår af kortbilaget, der kan ses her.Definitioner og vejledningFortidsmindeområderne er forhistoriske fundområder som fx gravpladser, bopladser, offerpladser, våbenfund ogressourceområder.Til toppen257 / 297


KulturlandskaberKulturlandskabet i Haderslev kommune fortæller historien om samfundets udvikling gennem flere tusind år. Overalt erder præg af menneskets tilstedeværelse, og kun få steder er der tale om natur i betydning af uberørt landskab.Menneskets bosættelse og brug af naturressourcer op gennem historiens forskellige tidsaldre kan aflæses ilandskabet. Hver generation har sat netop sit præg.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Haderslev Kommune har udpeget udskiftningslandskaber, afvandede lavbundsarealer, ådale med vandingssystemersamt tekniske vandanlæg.Afsnittet om kulturlandskaber består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Kulturlandskaber10 km258 / 297


Kulturlandskaber: målByrådet ønsker, at de fysiske spor af historien skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve, hvordan10.000 års samfundsudvikling afspejles i kulturlandskabet.Der skal fortsat være plads til fornyelser i landskabet, men Byrådet ønsker, at fremtidig udvikling skal ske medrespekt og forståelse for den fælles kulturarv.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Bevaring af kulturhistorien i landskabet og af den fælles kulturarv er et fælles ansvar. Det er vigtigt at sikre, atbefolkningen også i fremtiden kan leve i et landskab, som ikke kun er indrettet efter øjeblikkets krav.Byrådet ønsker endvidere at sikre de alsidige landskabelige værdier med den righoldige kulturarv fra kystlandet medAarø i øst, over morænelandskabet med de markante ådale til hedesletterne med de store åløb i Gram­området samtværne om og genskabe kultursporene.259 / 297


Kulturlandskaber: redegørelseEksisterende og planlagte forholdDe udpegede kulturlandskaber i kommuneplanen er videreført fra kommuneplan 2009 og identiske med udpegningeni Regionplan 2005­16 for Sønderjyllands Amt. Udpegningen stammer fra en baggrundsregistering, somSønderjyllands Amt sammen med de Sønderjyske museer, udarbejdede i år 2000. Baggrundregistreringen dannedegrundlag for regionplanens tema om kulturhistoriske enkeltelementer og kulturmiljøer.Hidtidige kommuneplanlægningFormålet med udpegningen af kulturlandskaber har til hensigt at sikre historien om samfundets udvikling, som denopleves i de bebyggede områder og i kulturlandskabet. Til det formål er der udarbejdet kulturhistoriskebaggrundsregistreringer, der danner basis for udpegningen af værdifulde kulturspor og kulturmiljøer. HaderslevKommune vil i sin administration og planlægning varetage de kulturhistoriske interesser, der fremgår afbaggrundsregistreringerne. Se mere her Kulturhistorisk baggrundsregistrering.pdf (79 KB).Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel fortsætte som hidtil, og der kan således stadig opføreserhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, som er i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kommunen vil dog, i det omfangdet er muligt, varetage kulturhistoriske hensyn gennem administration af byggelovgivningen.Udpegningen har desuden til hensigt at beskytte områdernes kulturlandskabelige fortælleværdi.Nyt byggeri og anlæg udelukkes ikke, sålænge det etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der knytter sig tilområderne. I forbindelse med lokalplanlægningen vil de kulturhistoriske museer være behjælpelige med atdokumentere grundlaget for bevaringsinteresserne.I områder, der er udpeget som bevaringsværdige kulturlandskaber, er skovtilplantning uønsket, jævnfør retningslinje5.7.2 Områder, hvor skovtilplantning er uønsket.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegional UdviklingsplanStatslige interesser i kommuneplanlægningenPlanstrategiByrådet har i planstrategien udpeget kulturarven som et centralt element til at synliggøre og udvikle HaderslevKommunes mange kvaliteter i forhold til bosætning og til turisme.Kommuneplanens mål og retningslinjer for fortidsmindeområder understøtter planstrategien.Regional UdviklingsplanDen Regionale Udviklingsplan 2012­2015 omtaler ikke direkte kulturlandskaber og kulturarv, men det regionaleinitiativ "Kultur, natur og oplevelser som løftestang" rummer også muligheden for at kulturarven og kulturhistorienanvendes som platform for synliggørelse og udvikling af områdets ressourcer og særlige kvaliteter.Statslige interesserDe statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013, Miljøministeriet.Det fremgår af oversigtens kapitel 8.3 Kulturarv, at det bl.a. er Miljøministeriets mål, at kommunerne gennemudpegningerne i kommuneplanen fremmer en formidling af kulturarven med vægt på kulturmiljøer, bygninger og andrekulturhistoriske bevaringsværdier, der retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder.I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for sikring afkulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentligekulturhistoriske bevaringsværdier.Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for den arkæologiske kulturarv.Til toppen260 / 297


Kulturlandskaber: retningslinjer6.2.1 KulturhistorieDe fysiske spor af historien skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration.De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i efterfølgende retningslinje, skal tilgodeses i den kommunale planlægningog administration og i forbindelse med kommunens anlægsarbejde.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs­ og skovejendomme, skal som udgangspunkt opføres itilknytning til eksisterende bygninger.6.2.2 Bevaringsværdige kulturlandskaberInden for afgrænsningen af de udpegede kulturlandskaber må der ikke etableres nye større tekniske anlæg, ny størrebebyggelse eller foretages ny råstofgravning.Ved naturgenopretning skal der tages hensyn til områdernes menneskeskabte kulturpræg.De bevaringsværdige kulturlandskaber fremgår af kortbilaget, der kan ses herDefinitioner og vejledningKulturlandskaberne er:Til toppenUdskiftningslandskaber: MaugstrupAfvandede lavbundsarealer: Del af SlivsøÅdale med vandingssystemer: Del af Gelsådalen og del af Fladsådalen.Tekniske vandanlæg: Afvandingskanal ved Ejsbøl Mose261 / 297


KulturmiljøerKulturmiljøerne er større eller mindre områder, der indeholder en række kulturspor, der fortæller en historie ommenneskelig aktivitet. Kulturmiljøerne omfatter også landskabsarealer, der ikke i sig selv er kulturhistoriskinteressante, men som er en forudsætning for at kunne forstå de enkelte kulturspors indbyrdes sammenhæng.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.For at kunne bevare et varieret kulturlandskab, er det ikke altid nok udelukkende at sikre de enkelte kulturspor. Denlandskabelige sammenhæng med omgivelserne og naturen skal også medtænkes. Derfor er der udpeget en rækkekulturmiljøer i kommuneplanen, bl.a. voldsteder, herregårde, havnearealer og fiskerbebyggelse.Afsnittet om kulturmiljøer består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Værdifulde Kulturmiljøer10 km262 / 297


Kulturmiljøer: målByrådet ønsker, at de fysiske spor af historien skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve, hvordan10.000 års samfundsudvikling afspejles i kulturlandskabet.Der skal fortsat være plads til fornyelser i landskabet, men Byrådet ønsker, at fremtidig udvikling skal ske medrespekt og forståelse for den fælles kulturarv.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Bevaring af kulturhistorien i landskabet og den fælles kulturarv er et fælles ansvar. Det er vigtigt at sikre, atbefolkningen også i fremtiden kan leve i et landskab, som ikke kun er indrettet efter øjeblikkets krav.Byrådet ønsker endvidere at sikre de alsidige landskabelige værdier med den righoldige kulturarv fra kystlandet modAarø i øst, over morænelandskabet med de markante ådale til hedesletterne med de store åløb i Gram­området samtværne om og genskabe kultursporene.263 / 297


Kulturmiljøer: redegørelseEksisterende og planlagte forholdDe udpegede kulturmiljøer i kommuneplanen er videreført fra kommuneplan 2009 og identiske med udpegningen iRegionplan 2005­16 for Sønderjyllands Amt. Udpegningen stammer fra en baggrundsregistrering som SønderjyllandsAmt, sammen med de Sønderjyske museer, udarbejdede i år 2000. Baggrundsregistreringen dannede grundlag forregionplanens tema om kulturhistoriske enkeltelementer og kulturmiljøer.På baggrund af kulturarvstrategien er også Haderslev bymidte udpeget som kulturmiljø ­ se afsnittet om Bebyggelserog anlæg.Hidtidige kommuneplanlægningStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegional UdviklingsplanStatslige interesser i kommuneplanlægningenFormålet med udpegningen er at sikre historien om samfundets udvikling, som den opleves i de bebyggede områderog i kulturlandskabet. Til det formål er der udarbejdet kulturhistoriske baggrundsregistreringer, der danner basis forudpegningen af kulturværdier og kulturmiljøer i kommuneplanen. Haderslev kommune vil i sin administration ogplanlægning varetage de kulturhistoriske interesser, der fremgår af baggrundsregistreringerne. Se mere herKulturhistorisk baggrundsregistrering.pdf (79 KB).Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel fortsætte som hidtil, og der kan derfor stadig opføreserhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, som er i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kommunen vil dog, i det omfangdet er muligt, varetage kulturhistoriske hensyn gennem administration af byggelovgivningen.Retningslinjen har også til hensigt at beskytte kultursporenes landskabelige og naturgivne forudsætninger og indbyrdessamspil. Ved planlægning eller godkendelse af nye, store bygninger eller anlæg uden for kulturmiljøerne, skalbevaringsinteresserne ikke tilsidesættes, hvis bevaringsværdierne inden for kulturmiljøerne vil blive forringet af de nyetiltag.Retningslinjen udelukker ikke nyt byggeri og anlæg, der etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der knyttersig til områderne. I forbindelse med lokalplanlægning vil de kulturhistoriske museer være behjælpelige med atdokumentere grundlaget for bevaringsinteresserne.Kulturmiljøer er omfattet af områdeudpegningen retningslinje 5.7.2 Områder, hvor skovtilplantning er uønsket.PlanstrategiByrådet har i planstrategien udpeget kulturarven som et centralt element til at synliggøre og udvikle HaderslevKommunes mange kvaliteter i forhold til bosætning og til turisme.Kommuneplanens mål og retningslinjer for fortidsmindeområder understøtter planstrategien.Regional UdviklingsplanDen Regionale Udviklingsplan 2012­2015 omtaler ikke direkte kulturmiljøer og kulturarv, men det regionale initiativ"Kultur, natur og oplevelser som løftestang" rummer også muligheden for at kulturarven og kulturhistorien anvendessom platform for synliggørelse og udvikling af områdets ressourcer og særlige kvaliteter.Statslige interesserDe statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013, Miljøministeriet.Det fremgår af oversigtens kapitel 8.3 Kulturarv, at det bl.a. er Miljøministeriets mål, at kommunerne gennemudpegningerne i kommuneplanen fremmer en formidling af kulturarven med vægt på kulturmiljøer, bygninger og andrekulturhistoriske bevaringsværdier, der retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder.I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for sikring afkulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentligekulturhistoriske bevaringsværdier.Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for den arkæologiske kulturarv.Til toppen264 / 297


Kulturmiljøer: retningslinjer6.3.1 KulturhistorieDe fysiske spor af historien skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration.De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i efterfølgende retningslinjer, skal tilgodeses i den kommunale planlægningog administration og i forbindelse med kommunens anlægsarbejde.Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs­ og skovejendomme, skal som udgangspunkt opføres itilknytning til eksisterende bygninger.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.6.3.2 Værdifulde kulturmiljøerInden for de udpegede kulturmiljøer må bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes.Etablering af nye anlæg, ny bebyggelse og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten afbevaringsinteresserne, må ikke finde sted i disse områder. Samspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget og detomgivende landskab må ikke sløres eller ødelægges.Når der udarbejdes lokalplan inden for et kulturmiljø eller dele heraf, skal lokalplanbestemmelserne sikre depågældende bevaringsværdier.De udpegede kulturmiljøer fremgår af kortbilaget, der kan ses her.Definitioner og vejledningFormålet med udpegning af kulturspor i kommuneplanen er at beskytte og bevare de væsentligste kulturhistoriskespor i landskabet fra hele menneskets udviklingshistorie. Udpegningerne i kommuneplanen skal sikre, at fx nybebyggelse, byudvikling, anlægsarbejder, skovtilplantninger og naturgenopretning samt forvaltning af landskabet iøvrigt sker i respekt for de kulturhistoriske beskyttelsesinteresser.Kulturmiljøerne er:Til toppenAarø­Aarøsund (ø­samfund og havneanlæg)Tørning Mølle­Christiansdal (voldsted, ældre industrianlæg, vandudnyttelse)Gram Slot (herregårdsmiljø med slot og ladegård)Haderslev bymidte (indgår i afsnittet om bebyggelser og anlæg)Beirholm ­ Halk kirke (middelalderlig hovedgård og kirke)Ejsbøl Sø (offermose, voldsted og domænegård)Bjerning ­ Rørkær (herregård, kirke, gammelt vejforløb, landsby med værdifuld bebyggelses­ ogejerlavsstrukturØrby­Ørbyhage (sejlspærringer fra oldtiden, landsby, fiskerbebyggelse, formsandsindustri ogsommerhusudstykning)Oksevejen/Hærvejen (gammel færdselsrute). Ca. halvdelen af området er beliggende i Aabenraa kommunePottervej/Foldingbrovej (gammel færdselsrute og stor koncentration af gravhøje). Kun en ganske lille del afområdet er beliggende i Haderslev kommune265 / 297


KirkelandskaberKirkerne er en væsentlig del af kulturhistorien, og mange af dem ligger som væsentlige kendingsmærker i landskabet.Kirkerne og deres omgivelser skal søges bevaret på en sådan måde, at harmonien mellem kirke og omgivelseropretholdes.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Der er i Regionplan 2001­2012 for Sønderjyllands Amt foretaget en registrering af de sønderjyske kirkersomgivelser. Denne registrering danner baggrund for udpegning af kirkelandskaber, hvor byggeri m.v., der slører ellerforringer indblik til kirken eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser skal undgås.Afsnittet om kirkelandskaber består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Kirkelandskaber10 km266 / 297


Kirkelandskaber: målByrådet ønsker at sikre kirkerne som markante kulturhistoriske elementer i landskabet. Det vil sige at sikre indblik tilkirkerne og udkik fra kirkerne.Byrådet ønsker at øge forståelsen for det værdifulde samspil mellem kirkerne og deres omgivelser.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Der skal fortsat være plads til fornyelser i landskabet, men fremtidig udvikling skal ske med respekt og forståelse forden fælles kulturarv.267 / 297


Kirkelandskaber: redegørelseEksisterende og planlagte forholdEfter lov om naturbeskyttelse er der om næsten alle kirker en kirkebyggelinje på 300 meter, inden for hvilken derikke må opføres bebyggelse på over 8,5 meter. Ved mange kirker er der desuden tinglyst fredninger for at friholdekirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri m.m. Se uddrag fra bogen "Registrering af kirker og kirkeomgivelser iSønderjyllands Amt" her kirkebyggelinier.pdf (38151 KB).Retningslinjen for kirkelandskaberne er lavet for at supplere disse bestemmelser, således at myndighederne kan sikre,at der inden for kirkelandskaberne ikke foretages indgreb, som kan virke forstyrrende på kirkernes visuelleindvirkning i landskabet.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegionplan 2005­2016Statslige interesser i kommuneplanlægningenPlanstrategiKulturarven indgår indirekte stadig i planstrategien, idet der skal være fokus på at gøre haderslev til et attraktivtbosætningsområde med mange variede tilbud og oplevelser i vores område, dvs:øget bosætning ­ i form af tilflyttere ­ gennem synliggørelse af områdets særlige kvaliteter,Sammenhæng med andre kommunerKirkelandskabet omkring Lerte kirke omfatter arealer i Kolding Kommune. Kommunen vil medtage de arealer, derer omfattet af den tidligere Regionplan for Sønderjyllands Amt.RegionplanlægningRegionplan 2005­2016 for Sønderjyllands Amt fastlægger retningslinjer for kirkelandskaber. Retningslinjerne eroverført uændret til Haderslev Kommuneplan 2009 og 2013. Udpegningen stammer fra en registrering af kirker ogkirkeomgivelser, som Sønderjyllands Amt udarbejdede i år 2000.Statslige interesserDe statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen­ 2013, Miljøministeriet 2011. De statslige mål og krav til den kommunale planlægning for kulturhistorie fremgår afoversigtens kapitel 3.14 Kulturhistorie.Det er bl.a. Miljøministeriets mål, at kirker og kirkeomgivelser bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet.I henhold til planlovens § 11 a, nr. 14 skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriskebevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriskebevaringsværdier.Regionplanens kortlægning og udpegning af kulturhistoriske bevaringsinteresser er overført til kommuneplanensammen med retningslinjer. For kirkeomgivelsernes vedkommende drejer det sig om dokumentation af landkirkernesbetydning i landskabsbilledet og kirkeomgivelsernes udstrækning.Til toppen268 / 297


Kirkelandskaber: retningslinjer6.4.1. KirkelandskaberI kirkelandskabet kan der kun opføres bygninger eller tekniske anlæg m.v., hvis byggeriet eller anlægget ikke visueltslører eller forringer indblikket til kirken eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Beplantning, der visuelt slører og forringer indblikket til kirkerne, skal undgås.Kirkelandskaberne fremgår af kortet, der kan ses her.Definitioner og vejledningKirkelandskabet er kirkens nære omgivelser og består af en indblikszone og en baggrundszone. Indblikszoner erarealerne mellem kirken og den vejeller sti, hvorfra indblik er muligt. Baggrundszoner er arealerne, som i forhold tilden vej eller sti, hvorfra der er indblik, danner baggrund for kirken.Kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske monumenter og markante kendingsmærker i landskabet må ikkeforringes.I indblikszoner kan selv lave bebyggelser og beplantninger medføre, at indblikket til kirken visuelt sløres ellerforringes.I baggrundszoner vil lavt byggeri i mange tilfælde ikke virke forstyrrende i forhold til kirken. Høje bygninger,vindmøller og antenner m.v. kan derimod forringe oplevelsen af kirkerne i landskabet. Som baggrund vil beplantningnormalt ikke virke forstyrrende på kirken.Hvis Byrådet vurderer, at en lokalplan, der omfatter arealer i landzone, eller en landzonesag vil påvirkekirkeomgivelserne, vil Byrådet foranledige, at stiftsøvrigheden høres til brug for sagens afgørelse.Retningslinjen skal ses i sammenhæng med naturbeskyttelseslovens § 19, kirkebeskyttelseslinjen, hvorefter ogsålandbrugets bygninger kræver dispensation fra Byrådet, såfremt bygningerne ønskes opført med en større højde end8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra kirken.Til toppen269 / 297


Bebyggelser og anlægI dette afsnit udpeger kommuneplanen byer, landsbyer og bebyggelser og infrastrukturanlæg med særligebevaringsinteresser.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Bevaringsinteresserne omfatter bebyggelserne og anlæggene som helhed ­ herunder også enkeltbygninger og ­anlæg.Bevaringsinteresserne omfatter herunder kulturhistoriske ­, by­bygningsmæssige ­ og arkitektoniske værdier.Den største bebyggelse med særlige bevaringsinteresser er Haderslev bymidte. De andre bebyggelser, der indgår ikommuneplanens udpegninger, er mindre byer, landsbyer og bebyggelser, hvoraf de fleste er beliggende i kommunensøstlige del.Infrastrukturanlæggene er jernbanestrækningen Vojens ­ Haderslev, amtsbaner og havnene i Aarøsund og på Aarø.Afsnittet om bebyggelser og anlæg består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Bevaringsværdige bebyggelserog anlæg10 km270 / 297


StatusBebyggelser og anlæg: målI perioden fra den 3. september til 29. oktoberByrådet ønsker at bevare de historiske by­ og bygningsmiljøer. Målet er at bevare de fysiske spor af den historiske 2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtudvikling, og at fastholde smukke og oplevelsesrige by­ og bygningsmiljøer som aktiver, der gør Haderslev Kommune Miljørapport i offentlig høring.attraktiv og konkurrencedygtig inden for bosætning og turisme.Se mere herom under høring.Byrådet ønsker at fastholde den hidtidige indsats for at bevare og berige de historiske by­ og bygningsmiljøer. Særligefokusområder for indsatsen vil være Haderslevs købstadsmiljø og by­ og bygningsmiljøer i andre udpegedebyområder, landsbyer og bebyggelser med særlige bevaringsinteresser. Men det er på længere sigt målet at udbredeindsatsen til flere områder.Byrådet ønsker også at bevare infrastrukturanlæg, der fortæller om samfundets udvikling og beriger bebyggelser oglandskaber. Særlige fokusområder for bevaringsindsatsen er jernbanen Vojens ­ Haderslev og havnene i Aarøsund ogpå Aarø. Det er endvidere målet at opprioritere indsatsen for at bevare spor i landskabet efter de nedlagte amtsbaner.Der skal være plads til fornyelse, men Byrådet ønsker, at fremtidig udvikling skal ske med respekt og forståelse forbevaringsinteresserne.Et af de tiltag, som Byrådet vil iværksætte for at sikre den rette balance mellem fornyelse og bevaring, er udarbejdelseaf bevarende lokalplaner, der kan styrke forståelsen for bevaringsværdierne og for den indsats, der er nødvendig, hvisværdierne skal sikres.Til toppen271 / 297


Bebyggelser og anlæg: redegørelseBevaringsværdige bebyggelser og infrastrukturanlægBebyggelserUdpegningen af bevaringsværdige bebyggelser er foretaget på grundlag af Haderslev Kommunes egne registreringer,herunder bl.a. Kommuneatlas Haderslev, og på grundlag af det nu nedlagte Sønderjyllands Amts kulturhistoriskebaggrundsregistrering, der er udført i samarbejde med Museum Sønderjylland.Den udpegning, der er omfattet af kommuneplanens retningslinjer, skal betragtes som foreløbig. Det er målet atforetage en grundig gennemgang af de foreliggende registreringer, herunder registreringen i kommuneatlasserne afbevaringsværdige sammenhænge på landet, og at foretage en revurdering af de hidtidige udpegninger, der kan giveanledning til revidering og til nye udpegninger.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.PlanlovenRegionplan 2005­2016Statslige interesser i kommuneplanlægningenDe kulturhistoriske og bybygningsmæssige registreringer, der indgår i grundlaget for de aktuelle udpegninger, ersamlet i følgende notat: kulturhistorisk_baggrundsregistrering.pdf (69 KB)InfrastrukturanlægUdpegningen af bevaringsværdige infrastrukturanlæg er foretaget på grundlag af den kulturhistoriskebaggrundsregistrering fra Sønderjyllands Amt.I den kommende planperiode er det målet at foretage en grundig registrering af synlige spor af de nedlagte amtsbaner,og at udarbejde en samlet plan for bevaring og eventuel genanvendelse af anlæggene til fx stianlæg.Det er også målet at afklare, om sporene af forsvarsanlægget Sikkerhedsstilling Nord helt eller delvis skal udpegessom et bevaringsværdigt infrastrukturanlæg i kommuneplanen.De kulturhistoriske registreringer, der er indgået i grundlaget for kommuneplanens aktuelle udpegninger, er samlet iovenfor nævnte notat, der kan findes ved hjælp af dette link: kulturhistorisk_baggrundsregistrering.pdf (69 KB)Hidtidig kommuneplanlægningDer er i den hidtidige kommuneplanlægning kun i begrænset omfang taget stilling til de bevaringsinteresser, der erknyttet til samlede bebyggelser og infrastrukturanlæg.I Kommuneplan 2001­2012 for Haderslev Kommune er Haderslev bymidte udpeget som et enestående og helstøbtbygningsmiljø med bevaringsinteresser.I Kommuneplan 2000­2010 for Christiansfeld Kommune og Kommuneplan 2000 for Nørre Rangstrup Kommune erder et generelt ønske om at sikre bevaringsværdige bymiljøer og landsbyer. Men der er i den del af de to kommuner,som nu er en del af Haderslev Kommune, ikke foretaget en konkret udpegning af bebyggelser medbevaringsinteresser.I forhold til den hidtidige kommuneplanlægning er udpegningen af bevaringsinteresserne konkretiseret i HaderslevKommuneplan 2009. Bl.a. er udpegningen af Haderslev bymidte som et særligt bevaringsværdigt bymiljø videreført.Bevaringsinteressen er endvidere udvidet til også at omfatte infrastrukturanlæg.PlanstrategiKulturarven indgår som et indsatsområde i planstrategien, hvor det fremgår, at Byrådet vil nyttiggøre og brugekulturarven i forhold til:øget turisme, især helårsturisme i vores område,øget bosætning ­ i form af tilflyttere ­ gennem synliggørelse af områdets særlige kvaliteter, ogfremme sammenhængskraften i den nye kommuneplan gennem tydeliggørelse af en fælles karakter.Strategien fokuserer herunder bl.a. på de kulturmiljøområder, der er udpeget i kulturarvsstrategien HaderslevKulturarvskommune ­ Strategioplæg, juni 2007.Denne kommuneplans mål og retningslinjer for bevaringsværdige bebyggelser og anlæg ligger i forlængelse afplanstrategien, og der er ved udpegningen af bevaringsværdige bymiljøer bl.a. lagt vægt på, at de er forankret ikulturarvsstrategiens udpegning af kulturmiljøområder.KommuneatlasDer er udarbejdet kommuneatlas for to af de gamle kommuner, som nu ­ helt eller delvis ­ er en del af HaderslevKommune. De to atlas er:Kommuneatlas Haderslev, 1991272 / 297


Kommuneatlas Christiansfeld, 1992De to atlas indeholder bl.a. en beskrivelse af byhistoriske hovedtræk og arkitektoniske bykvaliteter, herunder enkortlægning og registrering af de bebyggede strukturers og de enkelte bygningers bevaringsværdi. De bebyggedestrukturer omfatter såvel byer som landsbyer og andre bebyggelser i landområderne.Følgende af de byer, landsbyer og bebyggelser, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er kortlagtog beskrevet i kommuneatlasserne:Haderslev bymidteSdr. VilstrupOver AastrupHoptrupØrbyKortlægningen og beskrivelserne er en del af grundlaget for udpegningen af bevaringsværdige bebyggelser og forudarbejdelse af lokalplaner.De to kommuneatlas kan ses her: Kommuneatlas_Haderslev.pdf (12107 KB) /Kommuneatlas_Christiansfeld.pdf (23122 KB).Regional UdviklingsplanDen Regionale udviklingsplan omhandler ikke dette emne specifikt.Statslige interesserDe statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013, Miljøministeriet.Det fremgår af oversigtens kapitel 8.3 Kulturarv, at det bl.a. er Miljøministeriets mål, at kommunerne gennemudpegningerne i kommuneplanen fremmer en formidling af kulturarven med vægt på kulturmiljøer, bygninger og andrekulturhistoriske bevaringsværdier, der retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder.I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for sikring afkulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentligekulturhistoriske bevaringsværdier.Til toppen273 / 297


Bebyggelser og anlæg: retningslinjer6.5.1 KulturhistorieDe fysiske spor af historien skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration.De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i efterfølgende retningslinjer skal tilgodeses i den kommunale planlægningog administration og i forbindelse med kommunens anlægsarbejde.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs­ og skovejendomme, skal som udgangspunkt opføres itilknytning til eksisterende bygninger.6.5.2 Haderslev bymidteInden for Haderslev bymidte, der er udpeget som et bevaringsværdigt bymiljø, må bevaringsinteresser ikketilsidesættes.Afgrænsningen af bymidten fremgår af kortbilaget, der kan ses her.Bevaringsværdierne skal sikres i forbindelse med lokalplanlægning, byggesagsbehandling og anden sagsbehandlingsamt Haderslev Kommunes egne anlægs­ og byggeaktiviteter.6.5.3 Bymæssige bebyggelser, landsbyer og bebyggelserInden for Sdr. Vilstrup, Over Aastrup, Hoptrup, Kastrup, Ørby, Grarup, Fole, Bæk Strand og Tamdrup, der erudpeget som bevaringsværdige by­ og bygningsmiljøer, må bevaringsinteresser ikke tilsidesættes.Afgrænsningen af bebyggelserne fremgår af kortbilaget, der kan ses her.Bevaringsværdierne skal sikres i forbindelse med lokalplanlægning, byggesagsbehandling og anden sagsbehandlingsamt Haderslev Kommunes egne anlægs­ og byggeaktiviteter.6.5.4 Jernbanen Vojens ­ HaderslevJernbanetraceen Vojens ­ Haderslev er udpeget som et bevaringsværdigt infrastrukturanlæg.Beliggenhed og udstrækning fremgår af kortbilaget, der kan ses her.Bevaringsværdierne skal sikres ved genanvendelse af traceen til stianlæg eller til alternativ kollektiv trafik ­ fxveterantog.6.5.5 AmtsbanerReminicenser af amtsbanerne i form af banestrækninger og banelinjer er omfattet af bevaringsinteresser. Det er målet,at der udarbejdes en samlet plan for bevaring og eventuel genanvendelse af anlæggene til fx stianlæg.6.5.6 HavneHavnen i Aarøsund og på Aarø er udpeget som bevaringsværdige infrastrukturanlæg.Beliggenheden fremgår af kortbilaget, der kan ses her.Ved ophør af nuværende funktioner skal relevant alternativ anvendelse tilgodeses.Definitioner og vejledningHaderslev bymidte, der er udpeget som en bevaringsværdig bebyggelse, omfatter den oprindelige middelalderkøbstadomkring domkirken Vor Frue Kirke, de byområder der er lagt til i perioden frem til sidste halvdel af 1800­årene samtDamparken, der er anlagt i 1950'erne.De bymæssige bebyggelser, landsbyer og bebyggelser, der er udpeget som bevaringsværdige, er fordelt på følgendetyper:Andelsbyer: Sdr. VilstrupStationsbyer: Over AastrupVejbyer: HoptrupForte landsbyer: Kastrup og ØrbyKirkelandsbyer: Grarup274 / 297


Andre landsbyer: FoleFisker­/skipperhuse: Bæk StrandSommerhusbebyggelse: Tamdrup StrandSe mere i redegørelsen for Bebyggelser og anlæg.Administration af retningslinjerneRetningslinjerne har til hensigt at sikre historien om samfundets udvikling, som den opleves i de bebyggede områderog i kulturlandskabet. Til det formål er der udarbejdet kulturhistoriske baggrundsregistreringer og registreringer afbevaringsværdige byer og bygninger, der danner basis for udpegningen af værdifulde by­ og bygningsmiljøer ikommuneplanen. Haderslev Kommune vil i sin administration og planlægning varetage de kulturhistoriske ogbybygningsmæssige interesser, der fremgår af registreringerne.Retningslinjerne udelukker ikke nyt byggeri og anlæg, der etableres med respekt for de bevaringsinteresser, derknytter sig til områderne.I forbindelse med udpegning af nye områder og anlæg i kommuneplanen og i forbindelse med lokalplanlægning forområderne skal Museum Sønderjylland inddrages, således at grundlaget for bevaringsinteresserne dokumenteresyderligere.Til toppen275 / 297


BygningerEn væsentlig del af den danske kulturarv er de mange bygninger, som udgør både en arkitektonisk og enkulturhistorisk fortælling om forskellige perioder af historien. Bevaringen af den bygningskulturelle arv varetages afstaten ved bygningsfredning, og af kommunerne ved udpegning af bevaringsværdige bygninger.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.I dette afsnit udpeges bevaringsværdige bygninger i Haderslev Kommune, og der vises en oversigt over frededebygninger.Der er et stort antal fredede og bevaringsværdige bygninger i kommunen. En meget stor del er beliggende i Haderslev­ heraf hovedparten i bymidten. Men der er også fredede og bevaringsværdige bygninger i de mindre byer og ilandområderne.Afsnittet om bygninger består af mål, retningslinjer og redegørelse.KP13 Bevaringsværdige bygninger(klasse 1)KP13 Bevaringsværdige bygninger(klasse 2)KP13 Bevaringsværdige bygninger(klasse 3)KP13 Bevaringsværdige bygninger(klasse 4)KP13 Fredede bygninger10 km276 / 297


Bygninger: målByrådet ønsker at bevare bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, derbelyser bolig­, arbejds­ og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af samfundets udvikling.Byrådet ønsker gennem sagsbehandling og planlægning at fastholde den hidtidige indsats for at værne ombevaringsværdierne. Målet er at bevare den enkelte bygnings arkitektoniske og håndværksmæssige karakter oghelhed for at opretholde bygningens betydning for miljøet og fortælleværdi.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Der skal være plads til fornyelse, men Byrådet ønsker, at den fremtidige udvikling skal ske med respekt og forståelsefor bevaringsinteresserne. Byrådet lægger bl.a. vægt på, at bevaringsværdige bygninger får en hensigtsmæssigfunktion, der under hensyn til bygningernes særlige karakter, tjener til deres opretholdelse på længere sigt.Byrådet vil fortsat arbejde med for at sikre den rette balance mellem fornyelse og bevaring. Dette sker gennemudarbejdelse af bevarende lokalplaner, der kan styrke forståelsen for bevaringsværdierne og sikre værdierne.277 / 297


Bygninger: redegørelseFredede og bevaringsværdige bygningerFredede bygningerKulturministeriet har ansvaret for de fredede bygninger. Kulturministeren træffer beslutning om fredning, ogKulturstyrelsen har ansvaret for registrering og administration af de fredede bygninger.Der er i Haderslev Kommune 146 fredede bygninger. Heraf er en meget stor del beliggende i Haderslev(hovedparten i bymidten). Men der er også enkelte fredede bygninger i kommunens mindre byer og i landområderne.De fredede bygninger repræsenterer mange forskellige bygningstyper. Eksempelvis kan nævnes Gram Slot, BevtoftPræstegård, Christiansdal Vandkraftværk, Haderslev Posthus, Sct. Severin Skolens hovedbygning og et stort antalborgerhuse i Haderslev.Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger og skal tage stilling til alle former for ændringer af frededebygninger, herunder alle istandsættelser og restaureringer.De fredede bygninger er registreret i Kulturstyrelsens database: Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB). Følglink til databasen i højre spalte.De fredede bygninger er vist på kortbilaget, der kan ses her.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB)BygningsfredningslovenBekendtgørelse om orientering af Skov­ ogNaturstyrelsen forinden nedrivning eller salg tilprivate af visse ikke fredede bygninger m.v. ioffentligt ejePlanlovenRegionplan 2005­2016Statslige interesser i kommuneplanlægningenBevaringsværdige bygningerHaderslev Kommune har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunen står for registreringen afbygningernes bevaringsværdi og for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner.Der er foretaget en registrering af bygningers bevaringsværdi i tre af de gamle kommuner, som nu ­ helt eller delvis ­er en del af Haderslev Kommune. Det er Christiansfeld Kommune (1992), Haderslev Kommune (1990) og VojensKommune (2003).Registreringerne er udført efter den såkaldte SAVE­metode, der er en kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet.Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:Arkitektonisk værdiKulturhistorisk værdiMiljømæssig værdiOriginalitetTilstandHvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1­9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen:1­3 er høj bevaringsværdi4­6 er middel bevaringsværdi7­9 er lav bevaringsværdiBevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie. Herunder om bygningen er et godteksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden,om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger og ombygninger ertilpasset bygningens udtryk, og endeligt om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden.I de tidligere Haderslev og Christiansfeld Kommuner er alle bygninger, der er opført før 1940, registreret og vurderet.Registreringerne i disse kommuner er indberettet i Kulturstyrelsens database: Fredede og BevaringsværdigeBygninger (FBB). Registreringerne er endvidere vist i kommuneatlas, som er omtalt senere i dette afsnit.I den tidligere Vojens Kommune er alle bygninger, der er opført før 1950 registreret, men der er kun fortaget envurdering af bygninger med karakteren 1­4. Registreringen i den tidligere Vojens Kommune er ikke indberettet iKulturarstyrelsens database, men den er samlet i kommunens egen database.I Haderslev Kommuneplan 2009 er alle bygninger, der har opnået bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i en SAVEregistrering,udpeget som bevaringsværdige. Dvs. at alle bygninger med høj bevaringsværdi og bygninger med denhøjeste karakter i gruppen middel bevaringsværdi regnes som bevaringsværdige. Det drejer sig om i alt 2742bygninger. De bevaringsværdige bygninger er vist på kortbilaget, der kan ses her.Det er målet at gennemføre en opdateret og udvidet SAVE­registrering i den nye planperiode, sådan at registreringenomfatter bygninger i hele Haderslev Kommune. Herefter skal der foretages en revision af kommuneplanens udpegningaf bevaringsværdige bygninger, sådan at hele kommunen bliver omfattet.Hidtidig kommuneplanlægning278 / 297


I forhold til den hidtidige kommuneplanlægning er udpegningen af bevaringsværdige bygninger i HaderslevKommuneplan 2009 konkretiseret og udvidet til at omfatte en større del af kommunen. Denne udpegning videreføres iHaderslev Kommuneplan 2013PlanstrategiKulturarven indgår som et af Byrådets fokusområder, hvor det fremgår, at Byrådet vil arbejde for at :Udarbejde en strategi for udvikling af de tre centerbyer med konkrete mål for forskønnelse, bygningskultur,trafik, rekreative områder m. m. En særlig fokus på Haderslev bys kvaliteter i forhold til arkitektur og kulturindgår heri, ogStyrke og videreudvikle områdets arkitektoniske kvaliteter og bykvaliteter, herunderbevare områdetskulturmiljøer samt kulturhistoriske bygninger og anlæg.Kommuneplanens mål og retningslinjer for bevaringsværdige bygninger ligger i forlængelse af planstrategien.KommuneatlasDer er udarbejdet kommuneatlas for to af de gamle kommuner, som nu ­ helt eller delvis ­ er en del af HaderslevKommune. De to atlas er:Kommuneatlas Haderslev, 1991Kommuneatlas Christiansfeld, 1992De to atlas indeholder bl.a. en beskrivelse af byhistoriske hovedtræk og arkitektoniske bykvaliteter, herunder enkortlægning og registrering af de bebyggede strukturers og de enkelte bygningers bevaringsværdi. De bebyggedestrukturer omfatter såvel byer som landsbyer og andre bebyggelser i landområderne.Den registrering af bygningernes bevaringsværdi, der er udført i forbindelse med udarbejdelsen afkommuneatlasserne, er en del af grundlaget for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2013, jf.redegørelsens afsnit om bevaringsværdige bygninger.De to kommuneatlas kan findes ved hjælp af disse link:Kommuneatlas_Haderslev.pdfKommuneatlas_Christiansfeld.pdf.Huse i HaderslevHaderslev Kommune har i samarbejde med Miljøministeriet fået udarbejdet bygningsregistranten "Huse i Haderslev".1. bind blev udgivet i 1982, og 2. bind i 1987.Registranten omfatter ejendommene i det centrale byområde i Haderslev. For hver ejendom er gengivet et eller flerefotografier af bebyggelsen, en bygningsbeskrivelse og en historisk redegørelse efterfulgt af bemærkninger til husenesydre udformning og forslag til forbedringer. Registranten kan ses på biblioteket og hos Haderslev Kommune, Teknikog Miljøservice.Statslige interesserDe statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen ­2013, Miljøministeriet.Det fremgår af oversigtens kapitel 8.3 Kulturarv, at det bl.a. er Miljøministeriets mål, at kommunerne gennemudpegningerne i kommuneplanen fremmer en formidling af kulturarven med vægt på kulturmiljøer, bygninger og andrekulturhistoriske bevaringsværdier, der retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder.I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for sikring afkulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentligekulturhistoriske bevaringsværdier.I kommuneplanen skal der udpeges værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet, og kommuneplanen skalindeholde retningslinjer og rammer for lokalplanlægning af udpegede kulturmiljøer.SektorlovgivningBygningsfredningslovenDet fremgår af kapitel 5 i bygningsfredningsloven (Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer), aten bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbudmod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt.En bygning, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, må i henhold til loven ikke nedrives, førnedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort og byrådet har meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14vil blive nedlagt forbud mod nedrivning.279 / 297


Hvis en bygning også er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan eller byplanvedtægt gælder særlige regler. Følglink til lovteksten øverst i højre spalte.Bekendtgørelse om visse ikke fredede bygningerI henhold til bekendtgørelsen (Bekendtgørelse om orientering af Skov­ og Naturstyrelsen (Kulturstyrelsen) forindennedrivning eller salg til private af visse, ikke fredede bygninger m.v. i offentligt eje) må nærmere angivne bygninger,der tilhører stat, kommuner, kirker, præstembeder eller offentlige stiftelser og er ældre end 50 år eller af højbevaringsværdi, ikke nedrives eller afhændes til private, uden at Kulturarvsstyrelsen har vurderet, om de bør fredesefter bygningsfredningsloven. Følg link til denne lovgivning øverst i højre spalte.Til toppen280 / 297


Bygninger: retningslinjer6.6.1 KulturhistorieDe fysiske spor af historien skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration.De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i efterfølgende retningslinjer skal tilgodeses i den kommunale planlægningog administration og i forbindelse med kommunens anlægsarbejde.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs­ og skovejendomme, skal som udgangspunkt opføres itilknytning til eksisterende bygninger.6.6.2 Bevaringsværdige bygningerBygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE­registreringen er udpeget som bevaringsværdige bygninger.Beliggenheden af fredede og bevaringsværdige bygninger fremgår af kortbilaget, der kan ses her.6.6.3 Supplerende bygningsregistreringDer gennemføres en opdateret og udvidet SAVE­registrering i løbet af den nye planperiode, således at registreringenomfatter bygninger i hele Haderslev Kommune.Registreringen lægges til grund for en revision af kommuneplanens udpegning af bevaringsværdige bygninger, sådan athele kommunen bliver omfattet.Definitioner og vejledningFredede bygningerDe fredede bygninger repræsenterer det ypperste af dansk bygningskultur og udgør en vigtig del af kulturmiljøet. Deter bygninger af national interesse, og bygningsfredningen er derfor også et statsligt anliggende, der hører underKulturministeriet. En fredning omfatter såvel det ydre som det indre af en bygning. Der skelnes i dag ikke mellem detidligere A og B fredninger.En fredet bygning skal af ejeren eller brugeren holdes i forsvarlig stand. Det betyder at tag, ydervægge, døre ogvinduer som minimum skal være tætte og i orden, så bygningen ikke forfalder. Både indvendige og udvendigeændringer af en fredet bygning, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Kulturstyrelsen.Bevaringsværdige bygningerDe bevaringsværdige bygninger er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssigeudførelse er fremtrædende eksempler inden for deres bygningstype. Udpegningen af bevaringsværdige bygninger erkommunernes opgave, og der kan udpeges bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner.Udpegning af en bygning som bevaringsværdig omfatter kun det ydre af bygningen.Udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Haderslev Kommune sker på grundlag af en såkaldt SAVEregistrering,der er en kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet. Bevaringsværdien hænger sammen medbygningens arkitektur og historie, herunder bl.a. om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på ensærlig byggeskik. Læse mere om SAVE­registreringerne i Haderslev Kommune i afsnittet Bygninger: Redegørelse.En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen harværet offentligt bekendtgjort og Byrådet har besluttet, om der skal nedlægges forbud mod nedrivning.En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, må ikke nedrives, ombygges eller på anden mådeændres, medmindre Byrådet giver tilladelse hertil.Til toppen281 / 297


MiljøbeskyttelseStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Miljøkonflikter opstår, når nabobeboelser generes af f.eks. støj, vibrationer eller lugt, der ligger ud over de grænser,der er fastlagt i lovgivningen. Forebyggelse af miljøkonflikter sker typisk ved at holde afstand til genekilden. Der erudarbejdet retningslinjer for såkaldte konsekvensområder for flyvepladser, forsvarets øvelsesområder, veje ogjernbaner, skydebaner og motorsportsbaner, affaldsforbrændingsanlæg, vindmøller, store husdyrbrug og øvrige anlægog virksomheder.VVM­pligtige anlæg kan omfatte enkeltanlæg og virksomheder, der antages at påvirke miljøet væsentligt. Nogleanlæg er per definition obligatorisk VVM­pligtige. Andre anlæg er kun VVM­pligtige, hvis det på grundlag af enscreening vurderes, at anlægget må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt.Se mere herom under høring.282 / 297


Forebyggelse af miljøkonflikterStatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Kommuneplanen udpeger områder, hvor der, for at forebygge miljøkonflikter, ikke må ske udlæg af arealer ogændret arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse. For nogle områder gælder kravet også for spredt bebyggelse.Der er udarbejdet retningslinjer for konsekvensområder for flyvepladser, forsvarets øvelsesområder, trafikanlæg (vejeog jernbaner), fritidsanlæg (skydebaner og motorsportsbaner), affaldsforbrændingsanlæg, vindmøller, storehusdyrbrug samt øvrige anlæg og virksomheder.Der er desuden retningslinjer om byomdannelse i støjbelastede områder og byfornyelse indenforstøjkonsekvensområder ved forsvarets øvelsesområder m.m. Endeligt er der retningslinje for virksomheder, hvor derer risiko for større uheld med farlige stoffer, såkaldte risikovirksomheder.Miljøkonflikter opstår, når nabobeboelser generes af fx støj, vibrationer eller lugt, der ligger ud over de grænser, derer fastlagt i lovgivningen. Forebyggelse af miljøkonflikter sker typisk ved at holde afstand til genekilden.Afsnittet om forebyggelse af miljøkonflikter består af mål, retningslinjer og redegørelse.Se mere herom under høring.KP13 Konsekvensområde forsvaretsøvelsesbaneKP13 Konsekvensområde lufthavne ­flyvepladser ­ 1KP13 Konsekvensområde lufthavne ­flyvepladser ­ 2KP13 Konsekvensområde skydebanerKP13 Konsekvensområde vindmøller40 db (39/37 db)KP13 Konsekvensområde vindmøller45 db (44/42 db)KP13 Konsekvenszone vederhvervsområderKP13 Konsekvenszone ved jernbaneKP13 Konsekvenszone vedmotorsportsbaner10 kmForebyggelse af miljøkonflikter: målByrådet ønsker, at der skabes udviklingsmuligheder for erhvervslivet på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.Forurening fra virksomheder i form af støj, støv og lugt m.v. skal forebygges og begrænses.KP13 Konsekvenszone vedskydebanerStatusKP13 Konsekvenszone ved vejeI perioden KP13 fra Skydeterræn den 3. september og skydebaner til 29. oktober2013 er KP13 Forslag Skydeterræn til Kommuneplan og skydebaner 2013 samt ­Miljørapport udstrækning i offentlig høring.Se mere KP13 herom Skydebane under høring. buffer 5kmVojens (Skrydstrup) buffer 12kmHaderslev (Skovbølling) buffer 12kmVojens (Skrydstrup) buffer 13km283 / 297


Vojens (Skrydstrup) buffer 13kmStatusHaderslev (Skovbølling) buffer 13km284 / 297


Forebyggelse af miljøkonflikter: redegørelseEksisterende og planlagte forholdForsvarets øvelsesområderForsvaret har 2 øvelsesområder i Haderslev Kommune. Øvelsesområderne og deres støjkonsekvensområder erindtegnet på kort. Kurven, der angiver støjkonsekvensområderne, er beregnet ud fra de aktiviteter, der foregår i deenkelte øvelsesområder. Se bekendtgørelsen om støjregulering af Forsvarets øvelsespladser og skyde­ ogøvelsesterræner.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Håndbog om Miljø og PlanlægningLink til diverse støjvejledninger påMiljøstyrelsens hjemmesideSkydebanerI Haderslev Kommune er der 7 skydebaner, der anvendes af civile foreninger, forsvaret og hjemmeværnet. Banernefordeler sig med 2 flugtskydningsbaner og 5 skiveskydningsbaner. 5 af banerne er miljøgodkendte, og 2 banerafventer miljøgodkendelse.Beliggenheden af skydebanerne er angivet på kortet, og omkring de respektive baner er der indtegnet en støjkurve.For de miljøgodkendte skydebaner, undtagen Tiset Jagtforening, er støjkurven beregnet konkret ud fra skydebanensindretning samt de våbentyper og det aktivitetsniveau, som miljøgodkendelsen foreskriver. Støjkurven afgrænserskydebanens støjkonsekvensområde. Støjkonsekvensområdet er vist med skravering på kortet (sesignaturbeskrivelse på kortet).For de ikke miljøgodkendte baner og Tiset Jagtforening er støjkurven beregnet ud fra våbentype og etaktivitetsniveau på 7 dage/uge. Støjkurven afgrænser skydebanens støjkonsekvenszone. Støjkonsekvenszonen er vistfuldt farvet på kortet (se signaturbeskrivelsen på kortet).Tiset Jagtforening er medtaget under de ikke miljøgodkendte baner, da der ikke er udført en endelig støjberegning foranlægget efter den gældende miljøgodkendelse.Bekendtgørelsen om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stofferCiirkulære om planlægning af arealanvendelsenindenfor en afstand af 500 meter frarisikovirksomhedStøjbekendtgørelsenBekendtgørelsen om støjregulering af Forsvaretsøvelsespladser og skyde­ og øvelsesterrænerBekendtgørelsen om støj fra vindmøllerPlanlovenRegional UdviklingsPlanPlanstrategi 2011Tabel:Oversigt over skydebaner med angivelse af dB(A) og status for støjberegningAnlægsnr.kurvedB(A)Forening Type Status vedr.støjberegningS8 65 Tiset Jagtforening FlugtskydebaneJagtskydningMiljøgodkendt.Der er ikke udførtstøjberegning eftergældende miljøgodkendelseS9 65 HJV Skydebaneanlæg(ved Fole)200 mlangdistancebaneAfventer miljøgodkendelseFØ4 65&55dB(C)Forsvarets skydebaneHaderslev Vesterskov300 mMiljøgodkendt oglangdistancebane, 50 støjberegnetm kortdistancebaneog 15 m minibane.S11 65 Haderslev Skyttekreds 50 m salonriffelbaneog 25 m pistolbaneMiljøgodkendt ogstøjberegnetS33 65 Vojens Skyttekreds 25 m pistolbane og Miljøgodkendt og50 m salonskydebane støjberegnetS34 65 SimmerstedJagtforeningFlugtskydebaneAfventer miljøgodkendelseS36 63 Skydebane Flyvestation 25 mSkrydstrup kortdistancebane og200 mlangdistancebaneMiljøgodkendt ogstøjberegnet285 / 297


MotorsportsbanerI Haderslev Kommune er der 3 motorsportsbaner (Vojens Speedway Center, Kart Racing Vojens og Skovbybanenv/Haderslev Motorsport).Omkring Skovbybanen og Kart Racing Vojens er der udlagt en vejledende konsekvenszone på 1 km. På baggrund afen anbefaling fra Miljøstyrelsen er konsekvenszonen omkring Vojens Speedway Center fastlagt til 2 km. Sekonsekvenszonerne på kortet.Evt. fremtidige udlæg af konsekvensområder omkring banerne vil ske på baggrund af revision af de enkelte banersmiljøgodkendelser.Haderslev Kommune ønsker efterfølgende at støjkortlægge motorsportsbanerne.Flyvestation/flyvepladserI Haderslev Kommune er der Flyvestation Skrydstrup og Haderslev Flyveplads.Se konsekvensområderne på kortet.AffaldsforbrændingsanlægI Haderslev Kommune er der Haderslev Kraftvarmeværk, som lukkes 30. juni 2013. Der er ikke planlagt nytaffaldsforbrændingsanlæg i kommunen.Konsekvenszonen for affaldsforbrændingsanlægget er derfor fjernet fra kortet, men retningslinjen er fastholdt.HusdyrproduktionVed etablering, ændring eller udvidelse på mere end 75 dyreenheder er der krav om miljøgodkendelse. I forbindelsemed dette er der godkendt 2 beregningsmodeller for lugtgeneafstande (FMK­vejledningen og den nye lugtvejledning).Konsekvenszoner i forhold til husdyrbrug fastlægges med udgangspunkt i de 2 gældende beregningsmodeller. Forområder udlagt til store husdyrbrug større end 500 dyreenheder fastlægges en konsekvenszone på 1.000 meter.Øvrige anlæg og virksomhederOmkring alle udlagte erhvervsområder i Haderslev Kommune er der fastlagt vejledende konsekvenszoner.Konsekvenszonerne skal sikre, at det er muligt for virksomhederne at overholde de vejledende grænseværdier for fxstøj. Konsekvenszonerne er udlagt i henhold til de respektive miljøklasser, som et erhvervsområde er udlagt til, jf.Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning.Se konsekvenszonerne på kortet.VejeKonsekvenszonerne er vist for alle kommunens klasse 1­3 veje. For de statslige veje er konsekvenszonerne vist påbaggrund af tællinger/beregninger af årsdøgnstrafikken fra 2012. For de overordnede kommunale veje (kommunensklasse 1­veje og enkelte andre kommunale veje) er konsekvenszonerne vist på baggrund af tællinger/beregninger afårsdøgntrafikken fra 2011. For de øvrige klasse 2 og 3 veje er årsdøgntrafikken vurderet til at være under 4.000, ogkonsekvenszonerne er indtegnet i henhold hertil. For de resterende veje (klasse 4­veje, dvs. fordelingsveje ivillaområder, markvej og andre mindre veje) er der valgt ikke at vise konsekvenszone på kort, men konsekvenszonengælder også for disse veje.Årsdøgnstrafiktallene ændrer sig løbende, dvs. at støjgrænsen skal iagttages allerede i nærheden af den vistekonsekvenszone ved planlægning af miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse.I juli 2007 udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om støj fra veje. Vejledningen indførte en ny støjindikator(L DEN ), hvilket medførte nye tilhørende støjgrænser. Miljøstyrelsen oplyste, at samlet set giver den nye støjgrænse etuændret beskyttelsesniveau, men der kan dog være mindre ændringer i forhold til de viste konsekvenszoner, derberor på den tidligere støjgrænse. Dvs. at støjgrænsen skal iagttages allerede i nærheden af den viste konsekvenszoneved planlægning af miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse.På baggrund af løbende ændringer i årsdøgnstrafiktal og nye støjgrænser er konsekvenszonerne på vejene derfor kunvejledende på kortet.JernbanerKonsekvenszonerne er vist på kortet for alle jernbanestrækninger i kommunen.I juli 2007 udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner. Vejledningen indførte en nystøjindikator (L DEN ), hvilket medførte nye tilhørende støjgrænser. Miljøstyrelsen oplyste, at samlet set giver den nyestøjgrænse et uændret beskyttelsesniveau, men der kan dog være mindre ændringer i forhold til de viste286 / 297


konsekvenszoner, der beror på den tidligere støjgrænse. Dvs. at støjgrænsen skal iagttages allerede i nærheden afden viste konsekvenszone ved planlægning af miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse.Som følge af den nye vejledning forventer Miljøstyrelsen at beregne nye konsekvenszoner for jernbanestrækninger.Når de nye støjberegninger er udført, vil de blive medtaget i den følgende kommuneplan.VindmøllerDe viste konsekvensområder for vindmøller er beregnet på baggrund af støjgrænserne i bekendtgørelse om støj fravindmøller fra 1991. Støjgrænserne og de tilhørende beregningsmetoder blev ændret i bekendtgørelsen fra december2006. I den seneste revision af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller fra 15. december 2011 suppleres dealmindelige støjgrænser med grænser for lavfrekvent støj. Støjgrænserne for lavfrekvent støj er tilføjet retningslinje7.1.1. Der er ikke beregnet nye konsekvensområder for vindmøller i henhold til de nyere bekendtgørelser om støj fravindmøller. Eksperter vurderer dog, at den nye beregningsmetode og tilhørende støjgrænser kun vil give mindreafvigelser i forhold til de tidligere konsekvensområder. Det er derfor valgt at vise de gamle konsekvensområder somvejledende, indtil der er beregnet nye konsekvensområder.Ved etablering af spredt bebyggelse, udlæg af arealer eller ændring af arealanvendelsen i nærheden af det vistekonsekvensområde for vindmøller kan kommunen kræve dokumentation for, at retningslinje 7.1.1 vedrørendevindmøller er overholdt.Se konsekvensområderne på kortet.RisikovirksomhederRetningslinje 7.1.3 er medtaget på baggrund af Miljøministeriets cirkulære om planlægning af arealanvendelsenindenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed.Cirkulæret er afledt af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheder,der er omfattet af bekendtgørelsen, kaldes risikovirksomheder.Der er ingen risikovirksomheder i Haderslev Kommune på nuværende tidspunkt.ByomdannelsesområderRetningslinjen er afledt af planlovens §15 a stk. 2.Der er ikke udpeget områder til byomdannelse på nuværende tidspunkt i Haderslev Kommune.ByfornyelseRetningslinjen er afledt af planlovens §15 a stk. 3.Der er ikke udlagt byfornyelsesområder indenfor støjkonsekvensområder omkring Forsvarets øvelsespladser m.m.Handlingsplaner for støjkortlægning og støjområdetI henhold til EU's støjdirektiv og støjbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde støjkortlægning og handlingsplanerfor de største byområder samt for større veje, jernbaner og lufthavne.Banedanmark er ansvarlig for at udarbejde støjkortlægning og handlingsplaner for det statsejede jernbanenet.Banestrækningen, som krydser Haderslev Kommune, er statsejet.Haderslev Kommune er omfattet af direktivet med to mindre vejstrækninger på samlet cirka 750 meter påOmkørselsvejen ved Haderslev. Haderslev Kommune har ved Miljøstyrelsen fået dispensation fra at udarbejdehandlingsplan for strækningerne.Derudover er der ikke anlæg, der er omfattet af bekendtgørelsen i Haderslev Kommune.StilleområderI støjbekendtgørelsen er der givet mulighed for, at kommunerne udpeger stilleområder. Der er ikke udpegetstilleområder i Haderslev Kommune.Hidtidig kommuneplanlægningRetningslinjerne fra Kommuneplan 2009 er videreført stort set uændret i denne kommuneplan 2013.Der er i henhold til kravene i oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 tilføjet retningslinjer7.1.4 og 7.1.5 om byomdannelsesområder og byfornyelse. De statslige interesser har også medført, at der iretningslinje 7.1.2 er tilføjet et punkt om store husdyrbrug.Retningslinje 7.1.3 om risikovirksomheder er tilføjet på baggrund af et cirkulære fra Miljøministeriet.Retningslinje 7.1.1 om vindmøller er tilføjet en ekstra grænse for lav frekvent støj, da bekendtgørelsen om støj fravindmøller har fået indarbejdet denne grænse.287 / 297


De faglige opdateringer i øvrigt er beskrevet under Eksisterende og planlagte forhold ovenfor.PlanstrategiDer er ingen indsatsområder i planstrategi 2011, som vedrører forebyggelse af miljøkonflikter.Regional udviklingsplanDer er ingen initiativer i den regionale udviklingsplan 2012­2015, som vedrører forebyggelse af miljøkonflikter.Statslige interesserDe statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen2013, Miljøministeriet 2011.I oversigtens kapitel 3.5 Støjbelastede arealer og begrænsning af støj har Staten som mål, at kommunen i sinplanlægning medvirker til at forebygge konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og arealanvendelse, ogat støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikresmod støj ved etablering af afskærmningsforanstaltninger.På den ene side skal det sikres, at trafikstøj og støj fra virksomheder mv. begrænses til et niveau, som sikrer, at ingenudsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger. På den anden side er det et mål, at de støjendevirksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses, og det er en målsætning, at der findes egnede placeringer,der imødekommer et voksende behov for støjende fritidsaktiviteter.Det er et mål, at der skal sikres mulighed for etablering og udvidelser af større infrastrukturelle anlæg som motor­ ogmotortrafikveje, transportcentre, jernbaner, havne og flyvepladser. Forsvarets behov for øvelsespladser, skyde­ ogøvelsesterræner med stærkt støjende aktiviteter skal tilgodeses.Staten har som mål, at kommunen udarbejder støjhandlingsplaner. Der skal sikres stilleområder i det åbne land, hvordet er muligt at opleve naturens stilhed. Stilleområder kan udpeges i forbindelse med støjhandlingsplaner, som størrekommuner skal udarbejde.Mål og retningslinjer for Forebyggelse af miljøkonflikter i kommuneplan 2013 er i overensstemmelse med de statsligekrav til kommuneplanlægningen. Kommuneplanen udpeger dog ikke stilleområder, bl.a. fordi kommunen ikke harpligt til at udarbejde støjhandlingsplan. Dele af Statens målsætninger er beskrevet andetsteds i kommuneplanen, fx.under afsnittet støjende fritidsaktiviteter.Sammenhæng med nabokommunerEnkelte af konsekvensområderne og ­zonerne strækker sig ud over kommunegrænsen. Da en kommuneplan ikke kanudlægge konsekvensområder/zoner i en nabokommune, er konsekvensområderne/­zonerne afgrænset vedkommunegrænsen.Ligeledes kan omkringliggende kommuner have anlæg, hvis konsekvensområder og ­zoner strækker sig ind iHaderslev Kommune.Til toppen288 / 297


Forebyggelse af miljøkonflikter: retningslinjer7.1.1 KonsekvensområderFlyvepladser, skydebaner og forsvarets øvelsesområderInden for konsekvensområderne til nedenstående anlæg må der ikke ske udlæg af arealer og ændret arealanvendelsetil bestemte typer af arealanvendelser.AnlægFlyvestationSkrydstrupF2FlyvestationSkrydstrupF2AlmeneflyvepladserF3AlmeneflyvepladserF3SkydebanerS11, S33, S36Forsvaretsøvelsesområder:Halk SkydeterrænFØ2Ikke tilladte typeraf anvendelseRekreative områdermed overnatningAfgrænsningpå kortSignatur 1 ­Enkelt skraveret(yderste kurve)Boligområder,Signatur 2 ­støjfølsomme bygningerDobbelt skraverettil offentlige formål(inderste kurve)og spredt bebyggelseBoligområder,støjfølsomme bygninger Signatur 1 ­til offentlige formål Enkelt skraveretog rekreative områder (yderste)med overnatningSpredt bebyggelseMiljøfølsomarealanvendelseog spredt bebyggelseMiljøfølsomarealanvendelseog spredt bebyggelseForsvaretsøvelsesområdeMiljøfølsommed skydebane indenarealanvendelsefor øvelsesområdet:og spredt bebyggelseHaderslev Vesterskovøvelsesplads FØ4Signatur 2 ­Dobbelt skraveret(inderste)Sesignaturbeskrivelsepå kortetSesignaturbeskrivelsepå kortetVindmøllerDer må ved vindmøller og vindmøllegrupperikke ske udlæg af arealer og ændring afarealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelseinden for vindmøllernes konsekvensområder.Konsekvensområderne er fastlagt ved følgendestøjgrænser og arealafgrænsninger:39 dB(A) ved vindhastighed på 8 m/s og 37dB(A) ved vindhastighed på 6 m/s. Grænsenskal overholdes overalt i områderne.Se signaturbeskrivelse på kortet.Der må ved vindmøller og vindmøllegrupperikke ske etablering af spredt bebyggelse indenfor vindmøllernes konsekvensområder.Konsekvensområderne er fastlagt ved følgendestøjgrænser og arealafgrænsninger:44 dB(A) ved vindhastighed på 8 m/s og 42dB(A) ved vindhastighed på 6 m/s. Grænsenskal overholdes ved udendørs opholdsarealer optil 15 meter fra boliger.Se signaturbeskrivelse på kortet.Konsekvensområder for vindmøller på kortet erkun vejledende. Se redegørelsen for nærmerebeskrivelse.Foruden ovenstående støjgrænser må der vedvindmøller og vindmøllegrupper ikke skeetablering af spredt bebyggelse eller udlæg afarealer og ændring af arealanvendelse tilmiljøfølsom arealanvendelse indenforvindmøllernes konsekvensområde, der erafgrænset af:den samlede lavfrekvente støj på 20 dB ved envindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. Grænsengælder indendørs i beboelse.SeDisse konsekvensområder er ikke indtegnet påsignaturbeskrivelse kort.på kortetVeje og jernbanerDer må ikke ske udlæg af arealer og ændring afarealanvendelsen til miljøfølsom anvendelse eller spredt bebyggelse inden for konsekvensområderne, der er fastlagtved følgende støjgrænser og arealafgrænsninger:L DEN = 58 dB ved eksisterende og planlagte vejeL DEN = 64 dB ved jernbanerKonsekvensområderne for flyvepladser, skydebaner, forsvarets øvelsesområder og vindmøller er indtegnet på kort,der kan ses her.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Håndbog om Miljø og PlanlægningBekendtgørelsen om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stofferLink til diverse støjvejledninger påMiljøstyrelsens hjemmeside7.1.2 Vejledende konsekvenszonerDer må ikke ske udlæg af arealer eller ændret arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse, herunder etablering afspredt bebyggelse, inden for følgende vejledende konsekvenszoner, medmindre det af planmyndigheden ellerbygherren sandsynliggøres, at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter:289 / 297


1. Udlagt zone omkring skydebane S8, S9 og S342. 1 km omkring motorsportsbane M7 og M92 km omkring motorsportsbane M83. 500 meter fra affaldsforbrændingsanlæg4. 1.000 meter fra områder udlagt til store husdyrbrug større end 500 dyreenheder.5. For anlæg til husdyrproduktion over 75 dyreenheder beregnes konsekvenszonen ud fra de to gældendevejledninger til beregning af lugtgeneafstande. Konsekvenszonen fastlægges ud fra den længste geneafstand.6. 250 meter fra jernbanestrækningen Lunderskov­Tinglev25 meter fra øvrige strækninger7. 150 meter fra motorvejen100 meter fra veje med en årsdøgntrafik på over 10.00075 meter fra veje med en årsdøgntrafik fra 4­10.00050 meter fra veje med en årsdøgntrafik under 4.000Vejledende konsekvenszoner er indtegnet på kort omkring veje i det overordnede vejnet ­ se nærmere underredegørelsen. Afstande regnes fra vejmidte.8. 50­500 meter ved øvrige anlæg og virksomhederDe vejledende konsekvenszoner for punkt 1, 2, 6, 7 og 8 er indtegnet på kort, der kan ses her.7.1.3 RisikovirksomhederRisikoen for større uheld skal inddrages i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for anvendelser afarealer, der ligger nærmere end 500 m fra en virksomhed, som er omfattet af bekendtgørelsen om kontrol medrisikoen for større uheld med farlige stoffer.7.1.4 ByomdannelsesområderStøjbelastede områder må kun planlægges til byomdannelse med miljøfølsom arealanvendelse, når der foreliggersikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode på ca. 8 år.7.1.5 ByfornyelseByfornyelse og udvikling af bymæssig bebyggelse indenfor støjkonsekvensområder omkring Forsvaretsøvelsespladser, skyde­ og øvelsesterræner og skydebaner må kun ske med Miljøministerens tilladelse, og kun hvorstøjniveauet ikke væsentligt overstiger LC DEN 55 dB.Definitioner og vejledningerEt konsekvensområde er et areal omkring et anlæg, som er fastlagt ved beregninger i forbindelse med fxmiljøgodkendelse eller VVM­redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet). Arealet fastlægger og afgrænseranlæggets miljøpåvirkning.En konsekvenszone er et areal omkring et anlæg, der er fastlagt på baggrund af vejledende grænseværdier, og hvorder ikke er gennemført konkrete beregninger.Konsekvenser er udtryk for gener på grund af støj, vibrationer, røg, lugt og/eller øvrige emissioner samt egentligrisiko, hvor der er fastsat vejledende grænseværdier af f.eks. Miljøstyrelsen. Konsekvensområder og vejledendekonsekvenszoner er udlagt ud fra vejledende afstandskrav, jf. Miljøstyrelsens Håndbog i Miljø og Planlægning ogvejledninger i øvrigt.Konsekvenszonen for anlæg til husdyrproduktion beregnes efter både FMK­vejledningen (Vejledende retningslinjerfor vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK 2. udgave maj 2002) og den nye lugtvejledning(Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug nr. 1027 fra 2007). Der er i begge vejledninger fastlagtemissionsfaktorer for forskellige dyregrupper, en spredningsmodel og genekriterier svarende til forskellige områderslugtfølsomhed.Ved udlæg af arealer forstås planlægning af ny arealanvendelse gennem kommuneplanlægning, herunder inddragelseaf arealer fra landzone til byzone. En ændring af planlagt arealanvendelse, fx fra erhvervsformål til boligformål,forudsætter en ændring af kommuneplanen.Ved miljøfølsom arealanvendelse forstås bolig­ og sommerhusområder med tilhørende udearealer, institutioner,skoler, plejehjem, hospitaler samt rekreative områder som parker og kolonihaver samt campingpladser.Støjfølsomme bygninger til offentlige formål omfatter skoler, hospitaler, plejehjem og lignende. Rekreative områdermed overnatning omfatter sommerhuse, kolonihaver, campingpladser og lignende.Ved spredt bebyggelse forstås enkeltboliger i det åbne land.Støjgrænser i det åbne land gælder for udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelse.dB(A) er en enhed for lydtryk eller lydeffekt, hvor der tages højde for det menneskelige øres forskellige følsomhedfor lyd med forskellige frekvenser.En dyreenhed (DE) svarer til 100 kg kvælstof pr. år. I praksis svarer det til en malkeko eller 36 slagtesvin.290 / 297


Udlæg af areal eller ændret arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse eller etablering af spredt bebyggelse indenfor et konsekvensområde kan kun ske, hvis der gennemføres afhjælpende foranstaltninger. De afhjælpendeforanstaltninger skal sikre, at miljøpåvirkningen reduceres, fx i form af støjafskærmning omkring støjkilden ellerlugtbegrænsende foranstaltninger ved kilden. Ændring af konsekvensområdet kræver kommuneplantillæg.Inden for konsekvenszoner omkring skydebaner kan der udlægges arealer eller ændres anvendelse af arealer tilmiljøfølsom anvendelse eller etablering af spredt bebyggelse, hvis det kan dokumenteres, at den vejledendestøjgrænse for nye skydebaner kan overholdes. Dokumentationen skal ske i henhold til den gældende vejledning fraMiljøstyrelsen vedr. beregning og måling af støj fra skydebaner.Byomdannelseområder er områder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål,havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formåleller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelsen til boligformål.Til toppen291 / 297


VVM­pligtige anlægHaderslev Kommuneplan 2013 fastlægger retningslinjer for beliggenheden af VVM­pligtige anlæg, dvs.anlægsprojekter for enkeltanlæg og virksomheder, der antages at påvirke miljøet væsentligt.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Kommuneplanens retningslinjer omfatter procedure for placering og etablering af eksisterende og nyeanlægsprojekter.Kommuneplanretningslinjer for nye VVM­pligtige anlægsprojekter vil blive tilvejebragt i form af et tillæg tilkommuneplanen.Nogle anlægsprojekter er obligatorisk VVM­pligtige. Andre anlæg er kun VVM­pligtige, hvis det på grundlag af enVVM­screening vurderes, at anlægget må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt.Afsnittet om VVM­pligtige anlæg består af mål, retningslinjer og redegørelse.Emneafsnittet om VVM­pligtige anlægsprojekter er ikke indtegnet på geografisk kort.292 / 297


VVM­pligtige anlæg: målByrådet ønsker at skabe udvikling på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.Byrådet ønsker, at anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, placeres og udformesmiljømæssigt rigtigt under hensyn til omgivelsernes naturgrundlag og miljøfølsomhed.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.293 / 297


VVM­pligtige anlæg: redegørelseEksisterende og planlagte forholdMed undtagelse af husdyrbrug er der i Haderslev Kommune kun etableret kommuneplantillæg for 3 anlæg medVVM­tilladelse. Det er sammenlægningen af 5 havbrug i Lillebælt øst for Aarø, Udbygning af naturgasnettet og Ny400 kV­højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.Der er redegjort for husdyrbrug med VVM­tilladelse i afsnittet Landskab, Natur og Jordbrug. Det skal i øvrigtbemærkes, at husdyrbrug ikke længere er omfattet af planlovens VVM­regler, men er omfattet af VVM­reglerne ihusdyrgodkendelsesloven.Da vurderingen af et anlægs virkninger på miljøet forudsætter et konkret anlægsprojekt, vilkommuneplanretningslinjerne for nye VVM­pligtige anlæg blive tilvejebragt i form af et tillæg til kommuneplanen, deralene omhandler det påtænkte anlægsprojekt. Hvis kommuneplanen indeholder retningslinjer for VVM­pligtige anlæguden at der har været foretaget en vurdering af virkningerne på miljøet og altså uden der er udarbejdet en VVMredegørelse,vil kommuneplanretningslinjerne alene udgøre en areal­reservation eller generelle kriterier for enlokalisering, der senere skal følges op af et kommuneplantillæg med VVM­redegørelse, før det konkreteanlægsprojekt må realiseres.Miljøministeriet udsendte i slutningen af 2010 Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visseoffentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bekendtgørelsen fastsætter denærmere regler om vurdering af større anlægs virkning på miljøet. I den forbindelse er det fastlagt, hvilke anlægs­ ogprojekttyper kommunerne er VVM­myndighed for. Bekendtgørelsen indholder bestemmelser om, at visse anlæg ogprojekter ikke må igangsættes, før VVM­myndigheden har taget stilling til om anlægget eller projektet er VVMpligtigt.Desuden fremgår det, at VVM­pligtige anlæg ikke må igangsættes, før der er udarbejdetkommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM­redegørelse, og bygherren har opnået VVM­myndighedenstilladelse.For visse anlæg er det Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen, som varetager kommunalbestyrelsens opgaver ogbeføjelser. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre, infrastrukturanlæg der strækker sig over mere end tokommuner, eller anlæg der kan medføre en påvirkning af miljøet i nabolande.Det er et led i kommuneplanlægningen at udføre en vurdering af virkninger på miljøet (VVM­redegørelse) afenkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt. VVM­reglerne indebærer, at der i forbindelse med etVVM­pligtigt anlægsprojekt skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, ofte kaldet VVM­tillæg.Kommuneplantillæg bortfalder ved en kommuneplanrevision, da de normalt vil blive optaget i kommuneplanen ved enrevision. Imidlertid vil det som regel ikke være hensigtsmæssigt blot at optage de rammer og retningslinjer, derfremgår af et kommuneplantillæg, idet disse tillæg skal ses i sammenhæng med det konkrete anlæg og den tilknyttedeVVM­redegørelse. Derfor opretholdes tillæggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan.Hidtidig kommuneplanlægningMiljøministeriet ved Miljøcenter Odense har i den forløbne planperiode vedtaget to kommuneplantillæg til gældendekommuneplan 2009 Haderslev Kommune. Planforslagene blev ledsaget af en VVM­redegørelse.­ December 2010. Kommuneplantillæg nr. 10­2009 til Haderslev Kommuneplan 2009­2021. Udbygning afnaturgassystemet Syd­ og Sønderjylland.­ December 2010. Kommuneplantillæg for Ny 400 kV­højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. HaderslevKommuneNaturstyrelsen sagsbehandler i 2013 for et VVM­pligtigt biogasanlæg ved Hjartbro, Bevtoft.Haderslev Kommune har ikke i den forløbne planperiode udarbejdet kommuneplantillæg for VVM­pligtige anlæg.PlanstrategiByrådet har ikke vedtaget en strategi for lokalisering af og arealudlæg til VVM­pligtige anlægsprojekter.Regional UdviklingsplanDer er ikke noget at notere.Statslige interesserDe statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for VVM­pligitige anlæg fremgår af oversigtens kapitel5.8.Det er statens mål, at anlæg og projekter på land, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, placeres ogudformes miljømæssigt rigtigt.294 / 297


I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 7 er det et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer forbeliggenheden og udformningen af enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad.Det er i henhold til planlovens § 11 g, stk. 1 endvidere et krav, at anlæg og projekter, der må antages at kunnepåvirke miljøet væsentligt, først må igangsættes, når der er tilvejebragt de nødvendige kommuneplanretningslinjerledsaget af en redegørelse indeholdende en vurdering af anlæggets eller projektets virkninger på miljøet i form af enmiljørapport, en VVM­redegørelse.Staten anbefaler, at opretholde VVM­tillæggenes gyldighed ved at opliste dem i den revidrerede kommuneplan.Til toppen295 / 297


VVM­pligtige anlæg: retningslinjer7.2.1 Etablering af VVM­pligtige anlægDer må ikke etableres anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, før der er optaget retningslinjer ikommuneplanen for anlæggets placering og udformning. Retningslinjerne skal udarbejdes på baggrund af en vurderingaf virkningerne på miljøet (VVM­redegørelse). Kommuneplanretningslinjerne kan tilvejebringes ved udarbejdelse afkommuneplantillæg.StatusI perioden fra den 3. september til 29. oktober2013 er Forslag til Kommuneplan 2013 samtMiljørapport i offentlig høring.Se mere herom under høring.7.2.2 Placering af VVM­pligtige anlægVed placering af forurenende virksomheder og enkeltanlæg, er det væsentligt, at der sikres fornøden afstand tilmiljøfølsom arealanvendelse.Det skal dokumenteres, at der sikres en sådan afstand til forurenende virksomhed, til risikovirksomhed og tilenkeltanlæg, at der ikke opstår støj­, støv­, lugt­ og andre forureningsgener, og at der sikres tilfredsstillendesikkerhedsmæssige forhold.Det skal også dokumenteres, at natur­, landskabs­ og miljøinteresser ikke påvirkes negativt.Udlæg af nye arealer til anlæg, hvor der af hensyn til forebyggelse af forurening og gener må stilles særligebeliggenhedskrav, forudsætter, at der i et kommuneplantillæg fastlægges konsekvensområder eller vejledendekonsekvenszoner omkring arealudlægget.7.2.3 Kommuneplantillæg for VVM­pligtige anlægFølgende tillæg til Kommuneplan 2009­2021 opretholdes som retningslinje i kommuneplanen:Kommuneplantillæg nr. 10­2009 til Haderslev Kommuneplan 2009­2021. Udbygning af naturgassystemetSyd­ og Sønderjylland. December 2010.Kommuneplantillæg for Ny 400 kV­højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Haderslev Kommune.December 2010.Følgende regionplantillæg til Regionplan 2005­2016 for Sønderjyllands Amt videreføres som retningslinje ikommuneplan 2013:Tillæg nr. 20 for sammenlægning af 5 havbrug i Lillebælt øst for Aarø. December 2006.Regionplantillæg for husdyrbrug henvises til afsnit Jordbrug.Definitioner og vejledningAnlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, er omfattet af planlovens VVM­bestemmelser.VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure til at vurdere, hvilke miljøpåvirkninger etanlæg vil få på det omgivende miljø. Miljø omfatter mennesker, sundhed, dyr, planter, jordbund, vand, luft, klima,landskab, materielle goder, kulturarv, transport samt adgangsmuligheder til landskabet.De anlæg, der er omfattet af VVM­procedure, er fastlagt ved bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige ogprivate anlægs virkning på miljøet (bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010). I henhold til bekendtgørelsen eranlæggene opdelt i to kategorier, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2.Anlæg i bilag 1 antages alle at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og er alle obligatorisk VVM­pligtige. Disseanlæg må ikke påbegyndes, før der er gennemført en VVM­procedure og meddelt en tilladelse på baggrund afVVM­redegørelsen. Som eksempler på anlæg, der altid kræver VVM, kan nævnes større kraftværker,vindmølleparker, spildevandsanlæg, råstofgrave, saltvands fiskeopdræt, havne, flyvepladser, vejanlæg, ferieanlæg,butikscentre, energianlæg og risikoanlæg.Anlæg i bilag 2 vil kun undtagelsesvis kræve udarbejdelse af en VVM­redegørelse, og normalt kun hvis de placeres iområder, der er særligt miljøfølsomme eller rummer særlige naturbeskyttelsesværdier. Men der skal foretages enVVM­screening af anlæggene, og hvis den viser, at anlægget må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet,skal der gennemføres samme VVM­procedure som for bilag 1 anlæg. Som eksempler på anlæg, der skal VVMscreenes,kan nævnes mange industrianlæg, mindre varmeværker, veje, parkeringspladser, forlystelsesanlæg,campingpladser og husstandsvindmøller.I henhold til planlovens § 11 g må enkeltanlæg, der antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke påbegyndes, før der ertilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med en tilhørende VVMredegørelsefor virkningerne på miljøet.Da vurderingen af et anlægs virkninger på miljøet forudsætter et konkret anlægsprojekt, vilkommuneplanretningslinjerne for VVM­pligtige anlæg blive tilvejebragt i form at tillæg til kommuneplanen for det296 / 297


konkrete projekt.VVM­tillæg = Kommuneplantillæg for VVM­pligtige anlæg kaldes også for VVM­tillæg.Haderslev Kommune er myndighed for VVM­pligtige anlæg. For visse anlæg er det Naturstyrelsen ellerMiljøstyrelsen, som varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten erbygherre, infrastrukturanlæg der strækker sig over mere end to kommuner, eller anlæg der kan medføre en påvirkningaf miljøet i nabolande.Til toppen297 / 297

More magazines by this user
Similar magazines