Sep. 131 - Foreningen af Hegnsyn i Danmark

Spørgsmål omHegnsynets kompetence/forligs retsvirkningVi skriver til Jer, da vi netop har væretindklaget for Hegnsynet.Klager er vor nabo mod syd, der harsammenfaldende skel over en strækningaf ca. 5 m med os. På vores grunder der i 1975 plantet 15 rødgraner, dernu har nået en højde af omkring 20 m.Træerne står ca. 1 m fra nabohegnet.Med årene er de nederste grene gåetud og rådnet væk, så der i en højdeaf mere end 2 m over jordoverfladenikke er sammenvoksede grene træerneimellem.Klager flyttede ind i nabohuset i midtenaf 1990-erne og altså på et tidspunkt,hvor træerne har været ca. 20 år gamle.Klager har moderniseret huset og byggettil og bygget en terrasse mod vest,hvor de nu føler sig generet af vorestræer og kræver dem fældet, da træerneskygger for solen ca. fra kl. 1930 og tilsolnedgang.Vi har nægtet at gå med til fældning aftræerne, og der er i dag blevet afholdthegnsyn. Vi holder på vores ret til atbibeholde træerne, da vi holder af detskovagtige præg i vores have og godtlide det naturlige. Vi holder af det rigefugleliv, som træerne fører med sig,og endelig er klager flyttet ind på ettidspunkt, hvor træerne har stået deri ca. 20 år!Vi gik ind og undersøgte, hvorledes vistod, uden i øvrigt at have noget kendskabtil, hvordan et hegnsyn foregik.Vi fandt frem til en artikel „Høje træerpå nabogrunden” i Ret og Skel skrevetaf advokat Jørgen Jørgensen, og hanbeskriver de generelle 5 retningslinjerfor Hegnsynets kompetencer, som alleskal være opfyldt.I vort tilfælde var én af betingelserneikke opfyldt, da træerne ikke var sammenvoksedehelt ned til jorden - nederstegrene på grantræer i den alder erikke eksisterende i en højde på mereend 2 meter. De 4 andre generelle betingelservar opfyldte!Vi gjorde hegnsynet opmærksom påproblemet, men de lod som ingentingog stillede i stedet spørgsmålet om,hvorvidt parterne kunne indgå et forlig.Samtidig gjorde de opmærksom på, atsåfremt dette ikke var tilfældet, så villede på det foreliggende træffe en afgørelse.En sådan afgørelse kunne gå voreønsker imod, og så var det pludseligos, der skulle indbringe afgørelsen foren retsinstans.Vi så os nu mere eller mindre tvungettil at indgå et forlig, da vi bestemt ikkeønskede spørgsmålet indbragt for rettenpå vores foranledning, og forliget, somblev skrevet med det samme i hånden,14