Barcelona! - ALS Gruppen Vestjylland

als.gruppen.vestjylland.dk

Barcelona! - ALS Gruppen Vestjylland

Jeg havde nemlig store planer for fredag: Jeg ville op bjerget Montjuic, jødernes bjerg, hvor der erutroligt meget at se! Jeg havde egentlig planlagt at vi skulle gå helt op på Montjuic og til deforskellige seværdigheder deroppe, hvilket ville tage hårdt på kørestolens batteri og vi villesandsynligvis løbe tør for strøm. Men vi havde spurgt i hotellets reception og de sagde at vi bareskulle tage metroen derop, så vi begik os mod metro stationen nede ved havnen.Der var en meget lille elevator ned til metro toget, så vi måtte tage fodstøtterne af og tasken bagpåaf og alligevel blev mine fødder klemt, men vi kunne på millimeter være der. Da vi var ved at findeud af at købe billetter, åbnede en venlig ansat en speciel dør for kørestole for mig, så vi kom gratisind i metroen alle tre. Så hen til metro toget; der var et handicapskilt i gulvet forrest i toget og dervar plads til min store el-kørestol inde i toget. Men der var en dyb kløft mellem perronen og toget,så Paola og Henrik måtte skubbe godt bagpå på kørestolen, så det var ikke noget for tøsedrenge,altså ikke noget for Bo! Metro turen gik hurtigt og stejlt op af bjerget og i den anden ende, var deren venlig engelsk talende mand, der hjalp os. En kvinde med en klapvogn, veg endda til side for atjeg kunne komme først op med den meget lille elevator.Oppe ved metro stationen var der en svævebane videre op til kastellet eller fæstningen, Castell deMontjuic, som var en af de seværdigheder på bjerget som jeg alligevel ville se. Da vi nu havde haftheld med metro toget, ville vi naturligvis også forsøge os med svævebanen. Tænk at svæve isvævebane i en stor el-kørestol? Vi fik købt billetter og sjovt nok, mødte vi et par andre danskereved svævebane stationen; ja, verden er lille! Svævebanen kørte konstant, så man skulle springe på ifarten, hvilket ikke er nemt for en stor el-kørestol, så det er ikke noget for tøsedrenge, altså ikkenoget for Bo! Nej, de stoppede faktisk svævebanen hver gang jeg skulle på og af, så alle de andremennesker i de andre kabiner troede at svævebanen var gået i stykker, så de skulle hænge deroppehele dagen....Det var en vidunderlig følelse at svæve i svævebane! Svævebanen kørte stejlt opad og højt oppe, såder var en fantastisk udsigt over hele Barcelona. Jeg kunne lige nøjagtigt være i kabinen, men detene sæde måtte slås op for at min brede kørestol kunne være der og det passede lige i længden.Halvvejs oppe drejede svævebanen 90 grader op mod fæstningen, så vi fik en fantastisk udsigt overBarcelonas havn. Vi stod sikkert af, et par hundrede meter fra fæstningen.Vi gik de sidste par hundrede meter op, ad en ujævn brostensbelagt vej. Vi så flere kæmpe kanonerderoppe - Tykke Bertha kanoner. Der var høje mure omkring fæstningen, men der var naturligvis enkørestolsrampe så jeg kunne komme op og nyde udsigten over byen og havnen, spanierne har tænktpå alt! Ude ved den høje mur, så vi en spansk kvinde, der gik baglæns mens hun fotograferede og såvar hun lige ved at snuble ned af en trappe. Det så simpelthen så komisk ud, at mine hjælpere måttekommentere det og så var hun naturligvis dansker....Bagefter gik vi ind og så fæstningen; der var en stor kvadratisk gård og mere end 30 sale, hvisindgangsdøre var under arkader rundt langs fæstningen. Dog kun 4-5 sale var åbne for udstillinger.Vi kunne læse at arkæologiske udgravninger viste at bjerget havde været beboet i 10.000 år, atfæstningen var bygget i seksten hundrede tallet, om fæstningens betydning for forsvaret afBarcelona, blandt andet under krigene mod Frankrig, om fæstningen under Anden Verdenskrig, atfæstningen havde et militærhistorisk museum, men det så vi nu ikke noget til og vi læste om mangeandre ting vedrørende fæstningen. En utrolig spændende fæstning!Efter udstillingerne, spiste vi frokost i cafeteriet under arkaderne og ud til den flotte gård. Vi

More magazines by this user
Similar magazines