Barcelona! - ALS Gruppen Vestjylland

als.gruppen.vestjylland.dk

Barcelona! - ALS Gruppen Vestjylland

afmonterede venligst en mikrobølgeovn til gæsternes mad, så jeg kunne få strøm til min kørestol.Jeg tænkte på at denne tur på bjerget, viser at alt er muligt for handicappede, hvis bare politikernehar den politiske vilje til at hjælpe! Jeg havde kørt med metro tog og svævet i svævebane, reelt udennogen som helst problemer. Det havde jeg ikke drømt om, før jeg kom til Barcelona? Nå, hjælpernevalgte noget hjemmelavet mad i metalfolie, af ubestemmelig oprindelse. Det viste sig at væreblæksprutte lasagne og blæksprutte chokoladekage....Vi gik hele vejen rundt om fæstningen efter frokosten, af ujævne brostens belagte veje. Vi så at dervar kæmpe kanoner i alle retninger, kanoner der så ud til at være fra Anden Verdenskrig? Kom ogsåforbi et postkontor; der var selvfølgelig også en stor kørestolsrampe op. Gik tilbage til svævebanenog tog den uden problemer til metro stationen, vi kendte proceduren! På vej ned i svævebanen, villeen af mine hjælpere fotografere mig i kabinen. Da vedkommende gik baglæns, for at få afstand,faldt vedkommende ud af kabinen og led en frygtelig død....Nej, dog ikke! Vi gik nu til Joan Miro Museet et par hundrede meter længere henne af gaden; ja, jegkunne bruge flere dage på bjerget, Montjuic! Joan Miro Museet ligger i en arkitektonisk flotbygning, tegnet af en af Miro's arkitekt venner gennem mange år og det siges at Miro selv foræredede fleste værker til museet. Den verdensberømte kunstner Miro boede jo i Barcelona, hvilket varstort set det eneste jeg vidste om byen, da Bo og jeg begyndte at tale om Barcelona året før. Vi gikindenfor og straks mødte vi vores engelsk talende ven fra metro stationen. Han arbejdede såmændpå Joan Miro Museet; vi syntes nok at der var noget mystisk og mistænkeligt ved at han talte sågodt engelsk!Museet er i tre etager: En lille kælder, en stor stue og en kæmpestor første sal. Bagefter syntes jeg atførste sal var mindst dobbelt så stor som stueetagen; måske, Miro var jo abstrakt kunstner? Jegvidste nok at Miro lavede skulpturer, men ifølge museet var han ligeså stor en skulptør, som enmaler! I kælderen og i stueetagen var der hovedsageligt skulpturer, meget fantasifulde og abstrakteskulpturer. Jeg havde høretelefoner på, så jeg hørte en masse om de enkelte kunstværker eller om deenkelte sale. Museet er kronologisk opbygget, så man kan følge Miro's kunst, periode for periode.Et helt rum med en masse gynger, en stor flade med glas på gulvet i mønstre, et helt rum medglaspærer på gulvet hvor lyset i dem skiftede, en rund sandkasse hvor en stolpe kørte rundt oglavede bølger på den ene side og gav fladt sand på den anden side osv. Men også almindeligeskulpturer i bronze og jern.Jeg brød mig mest om første salen, med utallige af Miro's kendte abstrakte, surrealistiske ogfarvestrålende malerier, som man har set på andre udstillinger andre steder i verden, fx på TateModern i London sidste år sammen med Bo. Det er den Miro jeg elsker! Der var også et parmalerier fra hans destruktive periode, med flænsede og brændte malerier. Jeg ved ikke om Mirovirkelig havde en destruktiv periode, men det kalder jeg hans ødelagte malerier?Vi gik udenfor i haven, hvor der også var fantasifulde skulpturer, for at give mig sondemad.Bagefter gik vi ind i museumshoppen; man kunne købe et lille originalt Miro maleri for kun 10.000euro! Jeg ville have købt det på stedet, men mine hjælpere nægtede simpelthen at slæbe malerietvidere rundt på bjerget og ned til hotellet. Både Visa kortet og Mastercardet var nok også blevetlukket....Vi gik lidt hen af vejen i den samme retning og så stod vi foran Det Olympiske Stadion! Barcelonahavde jo De Olympiske Lege i 1992, for bare tyve år siden. Den første indgang var ikke så

More magazines by this user
Similar magazines