Barcelona! - ALS Gruppen Vestjylland

als.gruppen.vestjylland.dk

Barcelona! - ALS Gruppen Vestjylland

mens mine hjælpere fik en masse cola og Bo's hjælpere fik også noget at drikke.Ved aftenstide, kunne vi lige bevæge os over til de dyre fiske restauranter ved marinaen og jeg lod,som sædvanlig, Bo bestemme og vi satte os under halvtaget. Vi havde en vidunderlig afsluttendeaften i Barcelona, med alle seks hjælpere samlet. Vi bestilte to flasker spansk hvidvin, menhjælperne var nogle slapsvanse, så Bo og jeg måtte drikke næsten det hele selv! Midt på aftenentroede jeg pludselig at Bo og en hjælper var gået hjem, men Bo ville naturligvis bare finde et diskretsted at købe en plastic model af Gaudis fantastiske katedral, La Sagrada Familila - Den HelligeFamilie, Barcelonas vartegn....Det var brandvarmt hele søndagen, så vi kunne sidde i t-shirt helt til klokken 23.30, hvor vi gikhjem til hotellet. Jeg kan huske at en af mine afsluttende bemærkninger, var at det var en vanvittigdyr tur til Barcelona, men det er lige meget! Og Bo var helt enig! Det var også den dyreste middag,vi nogensinde havde spist sammen, men det var også lige meget!Da vi gik hjem, så vi to termometre, det ene viste 24 grader og det andet viste 28 grader. Da vi komforbi afdelingen af universitetet, tæt på hotellet, kunne Lars' mobiltelefon igen logge på internettet;jo, verden er lille! Da vi kom hjem til hotellet, stod natrespiratoren fuldstændigt af, den gavsimpelthen ingen luft. Så dagsrespiratoren måtte køre konstant to døgn i træk, hvilket var megetutrygt!Mandag morgen tog jeg bare et sengebad, dvs vaskeklude ud over det hele. Af de fire former forbad og vask, som jeg har nævnt i denne sandfærdige beretning, nævnes de hermed i stigende ordenaf renhed: Truckervask, cowboyvask, sengebad og endelig rigtigt brusebad. Efter morgen rutinengik vi over på Bo's værelse, for at sige farvel og god tur hjem. Jeg fik konstateret at Bo havde etværre skod værelse, mit værelse var mindst dobbelt så stort! Og Bo's badeværelse var lige ud tilgaden, så man kunne hygge snakke med folk udenfor, gennem vinduet. Aftenen i forvejen, havde vileveret en kuffert over til Bo med alt mit vasketøj, så jeg ikke fik overvægt i flyet på vej hjem. MenBo havde næsten ikke plads til min kuffert i bilen, idet han havde 55 plastic modeller af....Vi havde endnu en hel dag i Barcelona og første punkt på dagsordenen, var at gøre et sidste forsøgpå at komme ind i domkirken, bare for at få endeligt bekræftet at Bo er en løgnhals! Vi gik direkteefter porten med rampen og porten var utroligt nok åbnet, så vi bare kunne gå ind. Domkirken varom muligt endnu flottere end Gaudis katedral, La Sagrada Familila og tænk at domkirkenpåbegyndtes allerede i 1298? Med meget finere og mere detaljerede glas mosaikker og med utalligebladguld belagte sidekapeller hele vejen rundt i domkirken. Der var også en åben gård i kirken, medpalmer og indhegnede skræppende gæs; det ser man ikke i andre kirker! Opløftet af stemningen idomkirken, gik vi derfra, men jeg tror stadig at Bo er en værre løgnhals....Jeg havde fløjet til Barcelona, jeg havde kørt med taxi i Barcelona, jeg havde været ude at sejlelangs kysten af Barcelona, jeg havde været ude at køre metro tog i Barcelona, jeg havde svævet isvævebane i Barcelona og nu ville jeg prøve at køre i almindelig bus i Barcelona. Jeg havde nokhørt rygter om at kørestolsbrugere kunne tage bussen i Barcelona, men jeg troede ærlig talt at detgjaldt for manuelle kørestole. Min el-kørestol er jo kæmpestor og ville spærre hele vejen i bussen.De busser jeg havde udtænkt mig, var Bus Turistic, som vi havde set køre overalt i Barcelona. Altsåturist busserne, som kørte rundt til alle seværdigheder i Barcelona. Der må være hundredvis afbusser, for vi så dem hele tiden og overalt i Barcelona. Og alle med unge engelsk talende guider.

More magazines by this user
Similar magazines