Barcelona! - ALS Gruppen Vestjylland

als.gruppen.vestjylland.dk

Barcelona! - ALS Gruppen Vestjylland

Det siges at ungdomsarbejdsløsheden er på 50 procent i Spanien. Altså hver anden ung i Spanien eruden arbejde, men Bus Turistic i Barcelona tæller i hvert fald den anden vej!Vi spurgte i informations boden ved Columbus statuen nede på havnen? Jo, det kunne sagtens ladesig gøre, velkommen ombord! Bussen skød bare en elektrisk rampe ud og ned til fortovet og såkunne man fint køre ombord. Men det var en stejl rampe, så det var ikke noget for tøsedrenge, altsåikke noget for Bo! Oppe i bussen var der en lang bred plads ovre i den ene side, hvor vi sagtenskunne få min store el-kørestol bakset ind. Men jeg sad lige foran nødsituationsruden, så i tilfælde afen nødsituation i bussen, skulle jeg bare gribe hammeren og slå ruden ud og så kunne folk strømmeud af den knuste rude. Nå nej, min store el-kørestol spærrede jo totalt vejen ud af ruden og jegkunne i øvrigt ikke slå ruden ud! Ja, de er skøre de spaniere....Der var en rød rute, en blå rute og en grøn rute og jeg købte billetter til dem alle tre, for jeg villeforbi alle Barcelonas seværdigheder, hvoraf jeg allerede havde set de fleste. Vi startede med denrøde rute og skiftede lidt frem og tilbage mellem den blå. Det er sjovt, når vi skiftede mellembusserne, kunne buschaufførerne ikke altid finde ud af at parkere, så jeg kunne komme ombord.Ofte skød de rampen direkte ud i en palme eller direkte ud foran busstoppestedet, så mine hjælperemåtte assistere med at parkere korrekt.På den røde rute kunne man se meget, dels på havnen, forbi stranden og dels oppe på Montjuicbjerget. Man havde ørepropper i, så man hørte en masse om Barcelona undervejs i bussen. På denblå rute, kørte man hele tiden i smalle gader mellem høje huse, så man kunne reelt ingenting se.Man skulle selvfølgelig have siddet ovenpå i den åbne dobbeltdækkerbus, men de havde trods altikke en elevator til kørestole. I skuffelse droppede jeg helt den grønne rute!Men vi kom forbi mange af Antoni Gaudis fantasifulde huse og også La Sagrada Familila, men jegkunne end ikke se katedralen! Vi kom også forbi en bank, hvor Joan Miro havde designetudsmykningen på taget, men jeg kunne end ikke se taget. Endelig kom vi forbi FC Barcelonaskæmpestore stadion, Nou Camp, men det havde jeg som nævnt ingen interesse i at se og man kunnei øvrigt heller ingenting se, med lukkede øjne....Vi kørte i bus i fem timer, inklusive korte pauser, hvor vi skiftede mellem busserne og kun på denrøde rute så vi noget nyt, så det var generelt en skuffelse! Men jeg fik da kørt i bus, for første gang ielleve år! Vi stod af ved World Trade Center, altså udgaven af den berømte bygning i Barcelona. Vigik ind i bygningen for at lede efter restauranter til vores sidste aftensmåltid, men der var for ødelangt ude på havnen og mine hjælpere kunne ikke lide maden. Men de havde flotte kaotiskespringvand!Vi gik tilbage mod Ramblaen og Henrik stødte til os. Han havde arbejdet med sit firma, på sinfridag. Lars og Henrik som begge har eget firma, henholdsvis Fun Fyn og HenrikUSA.com, vedsiden af hjælperjobbet hos mig, havde ellers sat konerne derhjemme til at passe forretningerne iDanmark, mens de var i Barcelona med mig. Bagefter måtte de beklageligvist erkende at konernederhjemme, henholdsvis Heidi og Nete, havde gjort det langt bedre end de selv kunne have gjort.Konerne havde nærmest skabt million omsætning derhjemme....Hjælperne lod mig bestemme stedet for det sidste aftensmåltid i Barcelona og jeg valgteselvfølgelig en restaurant på Placa Real. Vi lavede en sjov leg den sidste aften: Jeg skulle vælge enhovedret på menukortet, som jeg ville vælge, hvis jeg kunne spise og så skulle de tre hjælpere spise

More magazines by this user
Similar magazines