Barcelona! - ALS Gruppen Vestjylland

als.gruppen.vestjylland.dk

Barcelona! - ALS Gruppen Vestjylland

Bagefter gik mine tre hjælpere og jeg til morgenmad hos Burger King, dvs jeg blev tvunget med!De valgte hver især en Crispy Chicken Burger, en pakke pommes fritter med remoulade som dipsauce og enten cola eller fanta. Klokken var kun kvart i syv, hvor klamt! Næste projekt var atkomme igennem sikkerhedskontrollen med el-kørestolen: Der kom en såkaldt "sniffer"; ikke ensporhund, men en elektronisk sporhund, der sniffede hele kørestolen og mig igennem og så var viklar. Bagefter gik vi helt forkert i lufthavnen, så vi kom alt for sent ud til gaten. Vi skulle jo førstind i flyet, men nu kom vi allersidst! De kaldte mig endda over højttalerne: "Arne Lykke Larsenbedes melde sig til gaten hurtigst muligt". Det er ikke ligefrem den form for berømmelse jeg higerefter....Ude ved gaten var officials meget bekymrede over størrelsen af min el-kørestol. Det var nemlig etældgammelt skod fly, fra Dronning Viktorias tid, hvis lastrums luge kun var 73 centimeter høj. Visænkede kørestolen helt ned og lagde ryggen helt ned, men vi havde ikke lige et målebånd. Jeg var imellemtiden, af stærke Falck mænd, blevet løftet over i denne her sækkevogn, som kan gå indimellem sæderne i flyet. Vi anede nu ikke om vi skulle til Barcelona eller ej, selvom jeg havdeindsendt målene på kørestolen, samtidig med at jeg havde bestilt flybilletterne en måned tidligereog dengang sagde SAS ikke noget.Jeg sagde til mine hjælpere at hvis vi blev afvist af flyet, så ville vi tage en køre ferie til Bornholm,for en ferie skulle vi ikke snydes for! Men jeg må sige at officials i lufthavnen virkelig gjorde alt forat vi skulle komme til Barcelona og det endte med tommelfingeren opad, for min kørestolsminimale højde er præcis 72,9 centimeter høj! Så vi var blot en millimeter fra Bornholm....Jeg blev som sædvanlig tapet fast til flysædet med gaffa-tape, rundt om brystkassen og rundt ompanden. Denne gang på økonomi klasse, da det har været de præcist samme sæder på første klasseog på økonomi klasse, de sidste fire gange jeg har fløjet. Jeg betaler gerne ekstra for ekstra komfort,men de skal ikke narre mig! Det var da også de samme sæder på første klasse og på økonomi klassedenne gang, så hvorfor betale tusindvis af kroner for at få gratis mad? Kort efter take-off, fik minehjælpere i øvrigt gratis mad af SAS alligevel! Vi skulle oprindeligt have siddet på tredje række, menblev af praktiske årsager flyttet bagud og da tredje række netop var skillelinjen mellem første klasseog økonomi klasse, havde stewardesserne åbenbart fået indtryk af at vi oprindeligt hørte til på førsteklasse, så vi fik da bare gratis mad og drikke af SAS!Der var skide koldt i flyet, så jeg bad om et tæppe. Og jeg fik et tæppe, af præcis det samme stof,som gardinet ud til stewardessernes køkken! Det ældgamle skod fly havde i øvrigt stenhårdestensæder af sten, så jeg fik lynhurtigt ondt i enden. Jeg prøvede først at få lagt puder under lårene,men det hjalp ikke. Derefter måtte begge mine mandlige hjælpere nærmest løfte op i mig, påflysædet og skubbe puderne ind under hver balle. Jeg har fremtidige planer om at tage til Tenerife,til Thailand og måske til USA, men det er hårdt at sidde i et flysæde så længe, når man erfuldstændig lam i hele kroppen, så jeg må udvikle et system af puder, så jeg kan holde det ud. Afandre skavanker ved det ældgamle skod fly fra Dronning Victorias tid, kan nævnes at den højremotor hele tiden satte ud, men det gik lige op med at vi tabte den venstre vinge over Paris....Da vi nærmere os indflyvningen til Barcelona, opdagede en af stewardesserne pludselig at jeg sadhelt uden sikkerhedsbæltet spændt. Henrik bemærkede at jeg jo havde gaffa-tape om brystkassen ogom panden. Nå ok, sagde stewardessen så. Lufthavnen ligger på en halvø ude i Middelhavet, så detvar flot da vi landede. Bagefter måtte vi sidde længe i flyet inden der kom hjælp og hjælpen bestod

More magazines by this user
Similar magazines