Kandestøberen - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

KandestøberenNovember 2011 21. årgang nr. 3Læs omStudieturentil RuslandDagbøger:Borgen og FynPolitik udei verden

KandestøberenHer går det godt?Så blev det november!Sidste udgave havde temaet ’post-valg’. Denne udgave har ikke på samme måde et tema,men en underoverskrift kunne være ’valg (eller politik) uden for rigets grænser’, da flere artiklerbeskæftiger sig med netop dette i Rusland, Belgien, Ægypten og diverse illiberale stater.Derudover er der i denne udgave endelig en PraktiKanden, hvor Kristoffer Tølbøll rapportererfra den danske ambassade i Tokyo. Da vi nu er noget tid inde i forskellige IFSK’eres praktikophold,er der noget at berette om, og PraktiKanden vil derfor igen være et tilbagevendendeelement.Man kan også læse forskellige dagbøger i denne udgave. Anders Andreasen har skrevet omsin fynske efterårsferie og Lykke Friis samt Jens Joel har skrevet om de første dage på Christiansborg.Blandt mange øvrige spændende artikler kan nævnes studietursrapportagen fra Rusland, hvorforsidebilledet også er fra, eller Studienævnets introduktion af den nye mentorordning.Endeligt skal der herfra lyde en opfordring til at glæde sig meget til Juledagen. Vi skrivermeget om dagen i december-udgaven, men synes det ville være på sin plads allerede nu atbegynde at glæde sig!December-udgaven vil i øvrigt udkomme i sort-hvid. Det er ikke et tiltag, vi er glade for, mendesværre et nødvendigt onde som konsekvens af den dårlige økonomi. Kun på den måde kanvi ’vende skuden’ rent økonomisk. Februar-udgaven vil sandsynligvis også udkomme i sorthvid,men de øvrige forårsudgaver vil holdes i farver.Med håb om økonomisk lysere tider og flere 1. semester-studerende til møderne,Frederik og MathiasForsidefoto: Morten Nygaard Christensen4

2011ministrative kludetæppe, idet Ruslands syvmilitære makrodistrikter blev gjort til dethøjeste forvaltningsniveau under præsidenten.Hermed fik Putin syv vagthunde medpræsidentiel fuldmagt til at holde guvernørernei skak. Endvidere ramte Rusland et demokratisklavpunkt i september 2004, hvorPutin afskaffede de direkte valg af guvernørerneog overlod udvælgelsen til præsidentembedet,dvs. til Putin selv. Med dennestramning fik Putin krammet på guvernørerne,idet ”reformen” gav de udvalgte enstærk tilskyndelse til at opretholde deteksisterende regime.Ruslands handelKrisen har ramt Rusland hårdt, fordi landetstadig lever af olie- og gasindustrien. Ruslandhar brug for at frigøre sig fra energieksporten,samt at resten af erhvervslivet fårfodfæste i udlandet. Putin satser på en udbygningaf den eksisterende toldunionmellem Rusland, Hviderusland og Kasakhstanmed henblik på integration og fribevægelighed af arbejdskraft. Dog erhverken Hviderusland eller Kasakhstansleder begejstrede for Rusland som partner,og hele unionen lugter lidt af Sovjet. Løsningenpå Ruslands problemer er sandsynligvis etmedlemskab i WTO, men Putin er skeptiskover for organisationen, selvom parterne erved at afslutte forhandlingerne.“Putin kan godtmærke, at der ikke erden samme begejstringfor ham og Det forenedeRusland som tidligere.Legitimitet - en by i Rusland?Putins dalende popularitet udjævner en del afmagtdistancen mellem Putin og Medvedev.En måling fra marts 2011 viser ganske vist,at 47 pct. af befolkningen har tillid til Putin,hvor kun 40 pct. har tillid til Medvedev, mensidstnævnte er halet markant ind på sinforgænger siden 2008. Putinismen er ikkelængere uimodsagt, og der er risiko for, at etlegitimitetsproblem melder sig. ”Putin kangodt mærke, at der ikke er den samme begejstringfor ham og Det forenede Rusland somtidligere. Han ved godt, at hans handlerum erindsnævret” siger Mette Skak og tilføjer: ”Mendet gode ved Putin er, at han er intelligentnok til at vide, at man ikke skal styre for kynisk– han ved, at ægte legitimitet er vigtig.”Af den grund er Putin særligt opmærksom påudviklingen i det arabiske forår, som hannærmest er modstander af.Ruslands fremtidHistorisk set har der været store udsving i detrussiske samfunds vilkår under de forskelligeledere - lige fra det totalitære mørke underStalin til det lille tøbrud under Medvedev.Disse udsving er imidlertid gradvist blevetmindre set i forhold til den historiske kontekst;og såfremt udviklingen fortsætter, vilRusland efterhånden stabiliseres. Selvom Putinikke længere mødes med samme begejstringer hans æra næppe slut. Ifølge MetteSkak vil det vare længe endnu, før det kommertil en folkelig rejsning, der kan føre tildemokrati, på trods af at Rusland har en exceptioneltveluddannet befolkning. ”Det, dertruer Rusland, er landets indre dæmoner”siger Mette Skak og peger på, at nationalismeni Rusland besværliggør mobiliseringenaf befolkningen til fordel for demokratiet ogretsstaten. Sidstnævnte er efter hendes meningkuren mod den korruption, der altid harplaget Rusland.På lang sigt bliver Rusland normalt...7

KandestøberenBelgien: PolitiskKaosArtikelJakob Rasmussenjakob@a-rasmussen.dkBelgien – landet, der huser EU’s hovedsæde og laver verdens bedste øl – befinder sig ien yderst uholdbar politisk situation. De demokratiske problemer, som EU i nogensoptik lider under, synes diminutive ved sammenligning. Kanden er dykket ned i detbelgiske for at blive klogere på disse problemer.17 dage. Så lang tid tog det – under ledelse afden kongelige undersøger Helle Thorning-Schmidt – at sammensætte en regering påbaggrund af valgresultatet den 15. september.Forestil dig i stedet den hypotetiske situation,at forhandlingerne om den nye regeringfortsat havde stået på. Nå ja, forestil dig,mens du er i gang, at forhandlingerne villefortsætte i over et år ud i fremtiden. Utænkeligt?Ja, og hvis der til denne i forvejenusandsynlige forestilling yderligere føjes dendetalje, at der i perioden ikke engang havdeværet reelle forhandlinger, med troværdigudsigt til regeringsdannelse, vil det for defleste i stedet for en hypotetisk spekulationblot være et absurd tankespind uden realistiskfundament.Men i Belgien lever de i et sådant tankespind.Parlamentsvalget d. 13. juni 2010 har nemligfortsat ikke ført til udpegningen af en nyregering, og landet ledes derfor af et forretningsministerium.Dette forretningsministeriumbliver frem til 2012 ledet af den tidligerepremierminister Yves Leterme. I decemberforlader han dog den position for at bliveOECDs generalsekretær. Hvis der ikke findesen ny regering inden da, vil man få en nyovergangsleder. En leder som aldrig pånogen måde har haft et folkeligt mandat.Belgien er i en absurd situation set meddemokratiske øjne.Valget i 2007Belgiens nuværende politiske krise harmange lag og mange årsager. Det er en uhyrekompleks situation og kan ikke indfanges ien beskeden artikel som denne. Alligevel viljeg prøve at ridse et par af årsagerne op. Enaf de væsentligste nære årsager er valget i2007 – et valg der også endte med en langperiode uden frugtbare regeringsforhandlinger.Her oplevede det nationalistiske, flamskeparti New-Flemish Alliance, sammen med“I forhold til dybereårsager til krisenkommer man ikkeuden om den altoverskyggendesprogstridighed,der harpræget landet sidendets fødsel i 1830.det kristendemokratiske CD&V, stor fremgang.Det endte efter, som nævnt, en lang ogkontroversiel periode, med at Yves Letermeblev udpeget som premierminister. Menallerede efter få måneder, tilbød han, pågrund af politisk sammenbrud, den belgiskekonge regeringens tilbagetræden. Kongen afslogdog dette, hvilket i sig selv er uhyreutraditionelt i moderne parlamentarisk histo-8

2011end flamlænderne. Dette faktum har dog ændretsig, og Flandern er i dag en af Europasrigeste regioner.Det opdelte Belgienrie. Efter endnu en periode uden politiskefremskridt fremlagde Leterme dog forslagetfor kongen igen. Og denne gang accepteredekongen. Da denne artikels formål ikke er atgive en detaljeret beskrivelse af den kringledeperiode frem til 2010, vil jeg nøjes medat nævne, at Herman van Rompuy (nuværendepræsident for det europæiske råd) ien kort overgang var premierminister, indenLeterme returnerede til posten, som hanogså var frem til valget i 2010.Valget i 2007 og den politiske kludrede situationder fulgte efter fungerer altså som ennær årsag til den fortsat mærkværdige situationi Belgien. I forhold til dybere årsager tilkrisen kommer man ikke uden om denaltoverskyggende sprogstridighed, der harpræget landet siden dets fødsel i 1830.Flandern og VallonienBelgien er delt mellem et flamsk, et vallonskog et noget mindre tysk sprogfællesskab.Stridens kerne handler om hvilket af de tostore sprog, der skal være officielt. De togrupperingers til tider fjendtlige forholdbunder i et historisk socialt skævt forhold,hvor vallonerne generelt var bedre stilledeMan har forsøgt at imødegå den sproglige ogtil dels kulturelle forskellighed ved at inddelelandet i tre regioner og gøre landet til enføderation, hvilket ellers ikke er et oplagtvalg for et så relativt lille land som Belgien.Dette har medført en flamsk og en vallonskregion, samt den noget mindre Bruxelles-Halle-Vilvoorde region, hvor der officielttales begge sprog. Inddelingen i regionerneog sprogstridens høje saliens har medført, atpartierne er blevet splittet i en flamsk ogfransk sektion. Der findes således eksempelvisto socialdemokratiske og to liberale partieri Belgien. En af forklaringerne til densvære regeringsdannelse skal derfor ogsåfindes i disse opsplitninger mellem partiernesom ikke kun handler om ideologi, men ogsåom tilhørssted.FremtidenUdsigterne for Belgiens fremtid er slørede. Påden ene side virker de efterhånden mangeårs politiske krise, og fremgangen til deseparatistiske flamske partier, som tegn påen opdeling af landet. I dette tilfælde er detmest sandsynlige, at Flandern vil blive etselvstændigt land, mens Vallonien vil indlemmesi Frankrig. På den anden side findes dermange interesser i at holde Belgien samletsom land. Mange af de store partier, både iFlandern og Vallonien bakker fortsat op omet samlet Belgien, og mange ønsker at løsekonflikterne ved mere moderate tiltag.Desuden skal man nok ikke undervurderedet eksterne pres der er fra EU’s side for atholde samling på et af de absolutte kernelande,og hvor hovedstaden endda også dannerhovedsæde for institutionen.Det eneste sikre der er at sige om Belgienpolitiske fremtid, er at ligegyldigt hvornår(hvis det da sker), en ny regering bliver dannet,bliver det efter den længste periode ihistorien et land har været uden en konstitueretregering.9

KandestøberenTAHRIR BETYDERFRIHEDReportage: ÆgyptenGitte Kjær Petersengitte.kjaer.petersen@gmail.comFaglig Dag satte spot på Mellemøsten og den fase, mange lande i regionen gennemgårlige nu. Kandestøberen har mødt fire unge egyptere, der fortæller om deres bekymringerog forventninger til fremtiden:Tahrir-pladsen virker faktisk ikke særligt imponerende;mest af alt ligner den bare midtenaf en middelstor rundkørsel. Men løfter manbare blikket lidt, kan man se den brændteNDP bygning (Mubaraks gamle parti: NationalDemocratic Party), som vidner om, er derer foregået noget særligt her. Der hænger stadigbannere med slagord som ”brød, frihedog social retfærdighed” rundt omkring i Cairoog Alexandria. Det er som om, de enstemmigtspørger: hvad skal der så ske nu?Egypten er uden regering og forfatning, sålandet svæver rundt i et politisk tomrum meden overgangsregering, der kun indbefattermilitæret. Mubarak er kommet for en domstol,men de fleste er usikre på, om det helegår retfærdigt til; høringerne er ikke offentligesom lovet, og hvordan kan de dommere,der skal dømme Mubarak, gøre det,når det er ham selv, der har udpeget dem?”Vi er bange og forvirrede” siger Rana, ogbeskriver denne generelle folkestemning iEgypten. ”Men der har været en revolution.Der er ingen vej tilbage!””Der er dog langt fra den naive drøm, vihavde på Tahrir til den virkelighed, vi står ansigttil ansigt med i dag” tilføjer Mohammed.”Den regering, vi kommer til at få, bliver gi-12Tahrir-pladsen fyldt med demonstanter

2011vet vis ikke den bedste– ej heller denmest demokratiske,men det vil stadigvækvære bedre end underMubarak og situationenlige nu”.Egyptisk demonstrantpåTahrir-pladsenfortællermagthaverne,at point of noreturn er nåetNadia giver udtryk forsin skepsis: ”der enkæmpe del af befolkningen,som eruuddannet og uvidende.De aner ikke,hvad der sker, oghvem de skal stemmepå. Deres stemme kannemt blive solgt tilhøjstbydende for pengeeller mad. Der bliver ikke noget demokrati,så længe en så stor af del af befolkningener så fattige, at de vil sælge deres stemmeret.””Desuden prøver politiet og militæret atmanifestere sig selv, og splitte befolkningenad”, siger Patricia og henviser til episodenmellem de kristne koptere og militæret den9. oktober efter ødelæggelsen af en kirke iAswan. ”De prøver at splitte befolkningenmellem muslimer og kristne og udnytte dereligiøse forskelligheder til atskabe splid.”“Men der har væreten revolution. Der eringen vej tilbage!Åbenbart virker det, for Patriciafortæller at nogle af hendeskristne venner ikke længere ønsker at bo iEgypten. ”Man kan ikke stole på medierne –ingen ved hvad der rigtigt skete [den 9. Oktober,red.] – var kirken ulovligt bygget ellerej? Problemet er, at der var nogen, der togloven i egen hånd.” Patricia slutter dog medat forsikre om, at revolution har bragt egypternesammen på tværs af de forskellige religioner,mere end den har splittet. Folk ermere egyptere, end de er muslimer ellerkristne.Laila, som læser jura, kommer med en pointefra hendes fagområde: ”Jeg tror ikke, vi erklar til at have et demokratisk parlamentsvalg– mest af alt fordi vi ikke aner, hvad deter, hvad valget handler om! Vi har ingen forfatning,og folk kan ikke sætte sit krydsordentligt, hvis der bare skal være valg valgetsskyld – det skal være et velovervejetvalg, når man sætter sit kryds.”Det kan godt være Tahrir ikke bugner medmennesker, men noget er sket: man kan ikkesætte sig ind i en taxa uden at snakken gårpå Mubaraks retssag, det kommende parlamentsvalgeller den generelle politiske situationi landet.Rana siger: ”Det vigtigste er, at mange menneskerer blevet engageret i politik og erinteresserede i, hvad der foregår, og faktiskogså tror på, at de kan have indflydelse. Detgiver håb. Men det er ikke ligesom i Danmark– vi skal lære at blive et demokrati.”13

KandestøberenMed PF til Moskva og Skt. PetersborgНа здоровья,Россия!Studieturen 2011Anne Shirin Ørberganneshirin@gmail.comMorten Nygaard Christensen Fotos af Morten Nygaard Christensenmorten.n.christensen@gmail.comMoskvas lufthavn serverer sig for os som et overproppet tag-selv-bord af letkøbte symbolikker.Lidt som en kortfilm fra halvfemserne, hvor man knap kan sparke sig vej gennem dansklærersymbolerog –metaforer. Med grandios arkitektur, uforholdsmæssigt mange uniformer, en forbrugetsmotorvej belagt med billboards for alskens parfumer, biler og mærkevarebeklædningsdele ogikke mindst en kold brise fra den grå himmel er Moskvas Lufthavn en omgående bekræftelse afde fordomme, som de fleste vist nærer over for Rusland. I løbet af de næste otte dage skulle vierfare hvilke fordomme, der holdt stik, og hvilke der måtte revideres ved nærmere eftersyn.Hermed følger de 8 væsentligste observationer, Morten og Shirin har indprintet sig i det store,kolde Rusland.1Røverkapitalismeefterladt, filosoferer Morten. Det er naturligvisikke alle der nyder kapitalismens vel-Officielt er kommunismen historie, og en turrundt i Moskva efterlader da heller ingen tvivl signelser, og skellet mellem rige og fattigeom at russerne har kastet sig ud i en hed romancemed de frie markedskræfter. Meget til forveksling ligner en sydeuropæisk storby,vokser sig stadigt større. Hvor hovedstadensymbolsk har McDonald´s indtaget selveste er virkeligheden for de fleste russere en heltDen Røde Plads, hvor en balsameret Lenin anden, og der er enorme huller i det socialesikkert må vende sig i sin glasmontre på sikkerhedsnet. I vejkanten passerer diminutivehjemmestrikkede træhuse os ét efter étmausoleet om natten, når ingen ser det. DenRøde Plads flankeres i øvrigt af det vulgært på den 11 timer lange bustur til Skt. Petersborg– det ene mere leddeløst og ramponeretpompøse shoppingcenter, Gum, hvor denrelativt nye gruppe af ekstremt rige russere end det andet. Havde det ikke været for deforsøger at overgå hinanden i rigmandsspillet velplejede haver, havde vi aldrig gættet på atom de dyreste diamanture og hurtigste biler. der rent faktisk boede mennesker indeni.Forbrugskulturen udfylder det identitetstomrum,som kommunismens sammenbrud harRøverkapitalismen trives i Rusland.2Røde resterMan skal dog ikke lede særlig længe før levnfra trekvart århundrede under kommunismenspringer i øjnene. I Moskva bor vi tæt påudenrigsministeriet, der har til huse i en af de’syv søstre’ – bombastiske symboltungehøjhuse udført i stalinistisk stil, et imponerendemiks af Empire State Building og NotreDame de Paris. Hammer og segl går igen14Kilometervis af mystiske faldefærdige dukkehusefølger hovedvejen mellem Moskva og Skt. Petersborg.Gabet mellem rig og fattig er ekstremt stort i Rusland.

2011Én mand mod Dumaen. I bidende kulde står denne russer som naglet til fortovet med sit skilt foran parlamentet i Moskva. Hvadhan kæmper for, skal vi ikke gisne om, men motivet rammer den demokratiske tilstand i landet på kornet.; individets håbløseposition overfor systemet.overalt, og metrostationerne står stadig tilbagesom ’folkets templer’ – komplette medmessingstatuer af stærke industriarbejdereog mosaikker af Lenin flankeret af maskingeværerog tanks. På barer og restauranteroplever vi hvordan selv helt unge storbyrusserebekender sig til noget nær en parodipå sovjetisk arbejdsmoral. Det er ikke usædvanligtat en enkelt stakkels bartender ståralene med serviceringen af 40 tørstigestatskundskabere, mens en flok kolleger stårog hænger op ad disken. Her er vi vidner tilen kuriøs arbejdsdelingslogik, hvor én russertager i mod bestilling, en anden imod penge,mens en tredje udskriver bonen, og en fjerdegiver byttepenge. Det lyder måske effektivtog samlebåndsagtigt, men når det samtidiger helt utænkeligt at bon-kvinden vil nedladesig til at give byttepenge ifald byttepengemandener optaget andetsteds – ja, så fejlerhele projektet. Én mand, én opgave – og detmå egentlig gerne gå langsomt, for kundenhar aldrig ret, og i Sovjetunionen stod alle jopænt i kø uden at kny.3Sure russereSmil til Rusland… og Rusland tror du er udenfor pædagogisk rækkevidde. Der er potentialetil en mild depression, når man går entur ned ad gaden i Rusland, for ingen – ingen– smiler. For så virker man som en idiot ilandet, hvor der ikke er plads til følelser i detoffentlige rum. Og når de færreste hverkenvil eller kan tale engelsk, kan man godt kommetil at føle sig lidt alene og med en kærligtanke til salig Michael Jackson nynne ”Strangerin Moscow”. Helst ikke for højt, sang i detoffentlige må være symptom på skingrendesindssyge.4Demokrati – en by i Rusland?Der er heller ikke meget at smile af når detkommer til Ruslands demokratiske tilstand.Nok er landet i dag formelt demokratisk meden folkevalgt præsident, men selvom Putin(og Medvedev) har skabt stabilitet og (for nogen)velstand, er de fleste russere klar overat det hele foregår med autoritære og korrumperedemetoder. Blandt de studerende vi15

InKandestøberen“Julemænd for radiatorer”? En lille, mystisk demonstration, hvor deltagerne i følge Mortenså ekstremt pinligt berørte ud. Han spekulerer på om det fredelige optrin mon er arrangeretaf Kreml for at få landet til fremstå mere frit og demokratisk. Muligvis er det bare pinligt atklæde sig fjollet i Rusland - og det er såmænd forståeligt at de ønsker flere radiatorer til jul.taler med i storbyen finder vi ikke en enestePutin-sympatisør – men heller ikke rigtig nogenmodstandere. Der hersker en apatiskkonsensus om at det politiske system erudenfor den menige russers rækkevidde.Vort indtryk er at den menige russer ikkeskuer fremad mod potentielle demokratiskeforbedringer, men snarere tilbage, hvor der ilandets historie er et sandt overflødighedshornpolitiske skrækscenarier. Langt størstedelenaf russerne retter sig ind, undgår atlave postyr, og betaler regelmæssigt denneog hin embedsmand et antal rubler underbordet under devisen ”Sådan er det og detkunne sagtens være værre”. Hvornår slemt såer slemt nok, er ikke til at sige, men et ’RussiskForår’ lurer bestemt ikke under isen i2011.5Ytringsfrihed i live…Ytringsfrihed og rettigheder generelt er detnæste, en god statskundskaber tænker på.Og idéen om Rusland er et land med massivcensur og undertrykkelse. Vi bliver derfortaget på sengen, da vi i selve det russiskeparlament, Statsdumaen, lytter til vores rundviserAleksandrs oplæg om det regerendeparti, Forenet Rusland; Han karakterisererdem som en samling svindlere og tyveknægte.Aleksandr benytter vores opmærksomhedtil at agitere bramfrit for sit eget parti, der tilvores store skuffelse viser sig at være det nationalistiske(DF-go-home-hardcore-racistiske,red.) parti LDPR, der eksempelvis foreslåren lempelse af våbenlovgivningen, såalle sande russere kan foresvare sig mod ”demagtfulde indvandrere, som kommer tillandet med våben og opfører sig, som de vil”.Øv, her troede vi ellers lige vi havde mødt enfin fyr. Til spørgsmålet om hvordan den brutalekrig i Tjetjenien kan retfærdiggøres, svarerhan med julelys i øjnene: ”We need BIGRussia!”. Aleksandr er så ivrig, at vi alle forladerDumaen med et eksemplar af partiformandZjirinovskijs dobbelt-cd med hymnertil fædrelandet, og en bog om hans utroligepolitiske bedrifter. Vi vurderer pladen til 3kander ud af 6 mulige, fordi den effektivt omfavneralle musikalske genrer; old school hiphop, dance, balkan swing og et spoken wordtrack,der mest af alt lyder som lummeroplæsning af en erotisk novelle. Zjirinovskijrammer bredt, og nysgerrige læsere kan sikkertrekvirere et gratis eksampler ved at henvendesig til LDPR’s hovedkvarter i Moskva.6…og så alligevel ikkeMåske var den åbenmundede Aleksandr bareen utrolig undtagelse. For det skorter ikkeligefrem på beretninger om brutal magtudøvelsemod systemkritikere. Da vi en aften i Skt.Petersborg havde fornøjelsen af at møde dis-16

2011sidenten og menneskerettighedsforkæmperenJulij Rybakov, var det i alt fald medtårer i øjnene, at han berettede om tabet afsin tætte veninde Anna Politkovskaya, somblev skudt på Putins fødselsdag. Hendessynd: En kritisk bog om præsidenten (’PutinsRusland’ kan erhverves i PB). Rybakovfortæller hvordan han selv har været mål forlejemordere, angiveligt bestilt af kræfter iStatsdumaen, som han selv var medlem af iotte år. Han håndterede truslen ved at rejsesig i Dumaen og forklare for sine politikerkollegerog pressen at hvis han blev myrdet undermystiske omstændigheder indenfor dennærmeste fremtid, ville der være tale om etpolitisk mord. Strategien var effektiv, for Rybakovlever endnu, og driver på 22. år et undergrundsmekkafor alternative kunstnere ogfree spirits i Skt. Petersborg.7Vodka er ikke så slemt enddaRusserne er glade for deres vodka, og selvomstatistikken tilskriver halvdelen af årligedødsfald et uforholdsmæssigt stort alkoholforbrug,anser russerne det ikke for mereproblematisk end som så. Nej, parolen er atså længe man drikker med andre, er den godnok, og man kan i princippet drikke sig frasans og samling i døgndrift. Drikker man derimodalene, er man alkoholiker. Der knyttersig stærke traditioner til vodkaindtaget i Rus-land, fx skal hvert shot ledsages af en lillesnack (gerne syltede cornichoner eller renspæk), og en ny velformuleret skål. Os, derassocierer den russiske nationaldrik medslavevarianten fra Netto, fik ligefrem smagfor ’the white whisky’ på vodkafabrikkenKristall. Her blev vi alle 50 bænket og budt på13 (!) smagsprøver, som vi efter bedste evnekarakteriserede på en skala fra ”krads!” til”ewwww! For sørensen, hvor var den krads!”.8Turen hjem fra fabrikken henligger i en besynderligtåge.Det kyrilliske alfabet giver uventetmeget meningKonfronteret med skilte som ”фитнес-центр ибоулинг”, ”ресторан” og ”Макдональдс” givermange turister fortabt overfor det skrevnerussiske sprog. Det kyrilliske alfabet udmækersig ved at blande helt (for os) uforståeligesymboler med tegn, vi kender i forvejen (mensom selvfølgelig betyder noget helt andetend vi tror) – med total forvirring til følge.Gradvist begynder vi dog at stykke noget meningsammen af ureden, og for de særligtsprogkyndige går der sport i at læse alleskilte højt, for de gemmer ofte på internationale,såkaldt ’transparente’ ord – de ovenfornævnteer for eksempel ”Fitness-center &Bowling”, ”restaurant” og vores allesammens”McDonald’s”.Otte dage i Rusland har givet os!et lille indblik i en lille del af etmeget stort og meget, megetspændende land. Et land, der påstorbyernesH&M-indsvøbteoverflade virker ganske bekendt,men samtidig er dybtpræget af en så voldsom og anderledeshistorie, at der er potentialefor et ganske eksotiskmøde, når man kradser lidt ilakken. Vi skal i hvert fald tilbageigen før eller siden – ogdet bliver sandsynligvis på enlunere årstid!Ildsjælen Julij Rybakov bød os indenfor til en snak om menneskerettighederi sit kunstnerkollektiv, Putinskaja-10.17

KandestøberenMin fynskeefterårsferiedagbog...Dagbog fra FynAnders Andreasenavasava60@gmail.comMandag d. 17. oktober – MisantropiskkatKære dagbogJeg har en aftale med en ven fra gymnasiet.Han har også efterårsferie, så vi haraftalt at bruge dagen på at bowle og læseden nye bog med ham, der også har skrevet’Da Vinci-mysteriet’ – det er nemligvores yndlingsbog :-) Og hvis vi når atblive færdige med bogen, har vi aftalt, atvi skal se noget sjovt på TV2 zulu medstand-up’ere, fordi de er altid sjove.Det er en god dag. Jeg vinder i bowling,fordi jeg laver en strike og en spare mereend min ven. Og i ’Da Vinci-mysteriet’ erdet butleren, der er den onde. Det er dettit i sådan nogle krimier, synes jeg. Vi nårikke at se TV2 zulu, fordi der er et godtreality-program i flimmerkassen. Da viskal sove, græder jeg lidt, men så læserjeg bare i et gammelt M!-blad, så bliverjeg glad igen.Farvel dagbogTirsdag d. 18. oktober – Ånder irakettenKære dagbogI dag var lykkens dag! Da jeg vågnede,gik jeg ned i kælderen for at finde enkniv, så jeg ikke skulle skære i franskbrødetmed mine hænder. Desværre kunnejeg ikke finde en kniv, til gengæld fandtjeg et gammelt eksemplar af den blå avis.På side 9 fandt jeg en gratis KANIN! Mendet var en gammel avis, så KANINEN vardød.Lidt senere, sådan om eftermiddagenagtigt,var jeg rigtig træt. Så gik jeg iseng. Men lige da jeg var ved at være vedsengen, så jeg en kniv. YES, tænkte jeg.Der var den! Så skar jeg i et franskbrød ogspiste det bagefter med assorteret pålæg.Da det blev aften blev jeg træt igen. Menså gik jeg heldigvis bare i seng.Farvel dagbogOnsdag d. 19. oktober – Et stykkemed surt?Kære dagbogI dag har jeg spekuleret over livet. Jeg erkommet frem til, at hvis man bare holderhovedet koldt i svære situationer, så gårdet hele meget nemmere. Jeg har ogsåfået et godt råd af min bedste veninde.Hun siger, at hvis jeg en dag synes, at deter svært med alt det der, man skal læse18

2011ordner. Altså verbet ordne i nutid. Jegringede til mine redaktører, og nu har devidst ordnerdtr det.“YES, tænkte jeg.Der var den! Så skarjeg i et franskbrød ogspiste det bageftermed assorteret pålæg.på universitetet, så skal man bare tænkepå, at egetræer bliver stærkere i stormvejr,og at diamanter bliver skabt underpres. Det blev jeg glad for.Jeg har også læst en tekst til almenstatskundskab. Den var rigtig sjov, menogså lidt svær. Den var på engelsk. Imorgen skal jeg måske til Bogense ogbesøge Daniel fra mit hold. Han er lidtskør, så jeg håber, han er hjemme.Farvel dagbogTorsdag d. 20. oktober – Godt nythår :-)Kære dagbogI dag er jeg blevet klippet ved frisøren(det er derfor, jeg har kaldt dagens kapitelfor ’Godt nyt hår’. Det er næsten ligesomgodt nytår. Jeg har engang set ensjov mand, som skrev godt nyt hår i stedetfor godt nytår på Facebook, da detvar nytårsaften, og det morede miglænge (jeg kan godt lide, når folk ersjove)).Mit hår er blevet rigtig pænt og sejt. Deter sådan en lidt mærkelig frisure, synesjeg. Det er helt kort i siderne og så lidtlangt på toppen. Frisøren i RosengårdCentret sagde, det var det sidste nye. Sånu er jeg rigtig klar til at holde weekendpå disko-dasko og snakke med en pigeeller 10!!!!! Måske skal jeg også flirte mednogen piger!!!!!Farvel dagbogFredag d. 21. oktober til Søndag d.23. oktober – Syge HeineKære dagbogJeg har ikke lavet så meget i weekenden.Det er også derfor, jeg har slået densammen til ét kapitel i min dagbog. Jeghar mest bare set fjernsyn, fordi bytureni fredags blev aflyst. Heine blev syg, ogvi skulle have været hos hans forældre. Istedet brugte jeg tiden på at forme enkronik med titlen ’Ralf Pittelkow – veneller fjende?’. Jeg synes selv, den er blevetrigtig god. Jeg har sendt den til bådeInformation (de trykker efterhånden detmeste) og Weekend-avisen (jeg har etnært forhold til Synne Rifbjerg). Jeg harikke hørt fra dem endnu, men jeg er sikkerpå, der nok skal komme et svar en afdagene.Jeg glæder mig til at komme tilbage tiluniversitetet. Jeg synes, det er sjovt atlære spændende ting med sine venner –også selvom det er lidt langt væk fraFyn. Måske laver de også snart et universitetpå Fyn – hvem ved?Farvel dagbogMen jeg har også været i lidt dårligthumør, fordi det er gået op for mig, atjeg i hele min dagbog indtil videre harglemt nutids-r, hver gang jeg har skrevet19

fagrådene. Noget af det, som jeg synes, erdet fedeste ved det, er, at vi holder formødermed de studerende, og der sidder studerendefra alle fakulteter (…), så det vil sige, atman hele tiden er opdateret på, hvad dersker for Arts og naturvidenskab, selvom jeger statskundskaber.” Derudover har Maria ogChristian også arbejdet meget tæt sammenfor at kunne få mest muligt ud af møderne.Jeg spurgte derfor Maria, hvordan hun villehave det med at skulle arbejde sammen medet medlem fra et politisk parti i stedet for etmedlem af Studenterrådet: ”Jeg vil håbe ogtror på, at man godt kan lave forberedelsensammen, fordi hvis man er splittet som studerendei bestyrelsen, så kan man glemme altom indflydelse” Maria fortæller, at der derforvil skulle noget forhandling til ift. hvilke emner,der skulle tages op, men at hun selvfølgeliger meget åben for dette. Hun fortællerdog også, at der vil være visse områder hunikke vil rykke sig på: ”For eksempel et punktsom brugerbetaling, det vil jeg aldrig nogensindegå med til at sige noget om.”Fremtidige målPå trods af, at Studenterrådet altså har nåetflere af de mål, som blev fremsat ved sidstevalg, er der stadig masser af ting at arbejdefor. Maria stiller derfor igen op som en afspidskandidaterne fra Studenterrådet, isærfordi hun ønsker at fortsætte det sidste årsarbejde. I år bliver de eksterne medlemmernemlig ikke skiftet ud, og en ny repræsentantvil ikke få den samme mulighed for indflydelsesom hun og Christian fik for ca. et år“Nogle af de heltklare resultater, vi haropnået, det er de her18 millioner til studiemiljø,8 millioner tilflytningerne og så 10millioner som er opfølgningentil studiemiljøundersøgelsen.Maria Juhler-Larsensiden: ”Altså, jeg synes, det er et tab, at viikke har kontinuitet i bestyrelsen (…), menderfor håber jeg selvfølgelig, at jeg blivervalgt ind sammen med en ny, for hvis vi kanlave en slags overlevering, så gør det megetforskel.” Maria mener altså, at man skalstemme på hende for at skabe en kontinuitet,men fortæller også, om nogle af de mål, somhun i år vil bruge tid på i universitetsbestyrelsen:”Det, jeg godt kunne tænke mig, at visatte meget mere fokus på som universitet,er kvaliteten af uddannelserne, fordi vi skalhave mange flere igennem, og vi skal havemange flere typer mennesker ind, men såskal vi også gøre noget ved uddannelserne(…), og det er primært feedback, studievejledningog undervisningsformer, som jegsynes, man godt kan udvikle endnu mere,end man gør” Det og meget andet går MariaJuhler og resten af Studenterrådet altså tilvalg på, og du kan følge med i deres valgkamppå stem-sr.dk.

KandestøberenQuiz: Hjælp døren tilbagetil sin ejermand!QuizCharlotte Brandsborgc.brandsborg@gmail.comLotte Dalgaard Christensendalgaardchristensen@gmail.comSavner du også lidt action i det akademiske kvarter? Kandens selvudnævnte gossipeksperterhar i anledningen af den kommende vinter strikket en lille quiz sammen.Find nogle værdige modstandere og kast jer fluks ud i disciplinen ”Kender du typen?”i bedste IFSK-udgave. Se, om du kan gætte, hvilke universitetsansatte, der gemmer sigbag de forskellige døre. Vi undskylderpå forhånd over for alle ansatte, sommåtte føle sig fornærmet eller forbigået.Dør nr. 1: Valg 2007Et lille avisudklip fra valget i 2007. Hvilkenforelæser har så travlt, at han ikke har hafttid til at opdatere sin dør de sidste fire år?A: Rune StubagerManden der på 0,12 sekunder kan findes18.600 gange på Google, og i øvrigt kunovergås af lysets hastighed, pryder sin dørmed dette avisudklip. Stubbe kunne ikkekæmpe imod denne enestående symfoni afstatskundskabsbegreber, hvor nærhedsprincippetog retrospektiv adfærd er i spil på såfå, men dog så utroligt smukke linjer. Det erægte kærlighed.B: Rune SlothuusKongen af politisk holdningsdannelse, somovergår selv Nina Smith i sweetness. Deter søde og rare Slothuus, der allerede udenfor sit kontor giver en forsmag på, hvadder venter de nysgerrige bag døren. Manskulle ikke tro det, men den fire år gamle laspapir virker som trækplaster på kommendetilhængere. Målet helliger midlet!C: Christoffer Green-PedersenDet uskyldige avisudklip hænger på Greensdør! Men kun lidt endnu. Green leder nemligforskningsprojektet POLIS, der netop harfået bevilliget 7.794.125 solide danskeknaster. POLIS bliver det nye s(t)ort – derforer det kun et spørgsmål om tid, før Greenfår hele sin dør dyppet i 24 karat guld ogskrevet ”Christoffer King” med diamanter!Dør nr. 1Dør nr. 2: Næste arbejdsdagDet siges, at et billede siger mere end 1000ord. Her har vi et pragteksemplar på enforsker, der er flygtet fra livet bag de gulemure!A: Jørgen MøllerJørgen Møller holder til her. Hans dejligehustru har født i slutningen af september, ogderfor har Jørgen været en moderne, blødmand og taget barselsorlovB: Morten ValbjørnBag denne dør gemmer sig Morten Valbjørn,som er taget til Mellemøsten for at væremed, hvor det sner i det Arabiske Forår. Desværrefor ham nåede han at komme tilbagetil IFSK før Gaddafi blev væltet. Tough luck.22

2011C: Luddoven juristDette kontor tilhører slet ikke en statskundskaber,men derimod en luddoven jurist.Denne afsløring af juristernes slack er ny ogbanebrydende viden. I virkeligheden er deikke stræbere med spidse albuer og pudsedesko. De er lige så chill som os på statskundskab,og tager sig tid til ferier, konferencerog Amys Ret-maraton med de andre ansattepå juridisk institut.Dør nr. 3Nr. 3: LøvfrøenLille frø på væggen der! Hvem gemmer sigbag døren her?A: Søren Risbjerg-ThomsenRisbjerg Thomsen har fået ”the Thomsenindex”opkaldt efter sig. Stubbe fik ikkenoget. Rune har nu i protest hængt en grønløvfrø op på Sørens dør for at symboliserehans misundelse! Situationen kunne sikkerthave været undgået, hvis vi havde fået enRS-regering ved valget – opkaldt efter RuneStubagers initialer.B: Jens Peter Frølund ThomsenFrøen og Frølund er sjælevenner. Frølundhar allerede ifølge au.dk publiceret sinførste artikel i det herrens år 2012. Er frøeni virkeligheden en tidsmaskine, som kunFrølund kender til?C: Florian LangbehnPh.d-studerende er helt pjattede med dyr.Det afspejles i hans forskningsprojekt mednavnet “Kan asiatiske tigre overføres til denafrikanske savanne - en undersøgelse afvariationer i staters udviklingskapacitet iden tredje verden.” Derfor har Florian, somden dyreelsker han nu engang er, hængt løvfrøenop på sin dør. Frøen har lige så langeben som Langbehn.Dør nr. 2Nr. 4: PHDcomics.comDenne tegneserie udtrykker den fornemmelse,som mange af de studerende har afderes undervisere: de lever og ånder forderes forskning, hvorfor de studerendekommer i anden række. Hvem har væretærlig nok til at melde klart ud på sin kontordør?Tip! Det er den samme person, sombruger sin fritid på phdcomics.com.A: Derek Beach:Bag surferkongens sympatiske og altidhjælpsomme ydre gemmer der sig ensarkastisk djævel. I virkeligheden lokkerhan studerende til sit kontor med løfter omhjælp og vejledning, men når de kommerderhen råber han “SNYDT!” og morer sigresten af eftermiddagen på vores bekostning.B: Rune Stubager:Efter Stubben fik til opgave at lave valgundersøgelsenfra sidste folketingsvalg harhan ærligt talt for travlt til at give sig tid tilat vejlede frustrerede studerende. Ved at udtrykkesig i et medie, de unge forstår (tegneserier),håber han på at den signifikantepointe fiser ind hos de studerende - uden atefterlade et alt for bredt konfidensinterval.Dør nr. 423

KandestøberenC: Tonny BremsTonny Brems er en stor kanon i den engelskeskole, så hvad kunne være mere passendeend at klistre en smule tør engelsk humorop på sin dør? Engelsk humor i den engelskeskole. Kreativiteten er i højsædet.Nr. 5: RuslandDer er en ansat på IFSK, der er megetoptaget af Rusland – og personen er ikkebleg for at skilte med det.A: Jørgen MøllerKvindebedåreren, og i øvrigt årets underviserde to seneste år, Jørgen Møller har hyreten indretningsarkitekt til at værne om sindør, hvor temaet er magt. På den måde erMøller helt sikker på at fastholde sit jerngrebi det kvindelige segment på statskundskabog sikre sig hattricket som årets undervisertil december!B: Mette SkakEn betagelse af Rusland, som man sjældentser, finder man hos Mette Skak. Hun kæmpermod Valbjørn og fysikkens love om, hvemder kan have mest hængende på sin dør –uden at det falder ned! Mettes hemmeligevåben er tape. Hvis ikke det kan fikses medtape, kan du umuligt have brugt nok!C: Lars JohannsenJohannsens altid venlige og rolige gemytunderstreges af den pæneste brune dør påhele IFSK. Døren lokker passerende studerende,som heksens slikhus lokkede Hans ogGrethe! Der er pyntet med Rusland og BRIKlandei stedet for Baltikum. Der sker alligevelikke noget i Baltikum, der kan hamle op medFoghs Østudvidelse i EU fra 2004.Dør nr. 5Nr. 6: Obi-Wan Kenobi is Dead, VadersaysHeller ikke IFSK kan se sig fri for Star Warsfans og nørder. Men hvem bruger aktivt StarWars-universet i sin forskning og undervisning?A: Gorm HarsteGorm Harste mødte Luhmann i 1993, detved alle som har været til blot én forelæsningmed Gorm den Gamle. Luhmanns dødi 1998 har mange paralleller til Star Warsuniverset: Ligesom Obi-Wan Kenobis ikkeblev myrdet, men snarere lod sig overmandeaf Darth Wader for at styrke Luke Skywalkergennem Kraften, kan Luhmanns død i 1998tolkes som et sidste forsøg på at styrke detellers uforståelig begreb om autopoeisis vedat lade Gorm tolke videre på det.B: Morten ValbjørnMorten Valbjørn ved, at international politikkan være svært at holde styr på. Men i virkelighedener det ikke så svært. Der er helte,skurke og lyssværd – præcist ligesom i StarWars. En god eksamensforberedende øvelseville derfor være at se alle Star Wars film.Tilbage er bare at håbe på at Kraften er med,når man sidder ved det grønne bord.C: Rasmus Brun PedersenFlot Fyr-14 kan meget mere end bare atlave kodninger i NVivo! Han er hærdet StarWars-fan og ved, hvad det handler om. Dubliver advaret allerede ved dørtærsklen. FemA4-sider Star Wars gør det ud for et rødtstop-skilt.Dør nr. 6Se svarene på side 4424

Kom og vær med:• Fællesspisning på græsk før PF-festen d. 18. november• Ryd kegler og drik billig øl - torsdagsbowl d. 1. december• Udvid statistikkendskabet med et Statakursus d. 5.-6. decemberMedlemskabHusk at du fra 6. semester kan få et livslangt medlemskab for kun 150 kr. Send osen mail på kandidat@ps.au.dk eller kom forbi kontoret på foreningsgangen tilen hyggelig snak, en kop kaffe og udlevering af dit medlemskort i vores kontortidhver tirsdag kl. 12-13.Har du brug for hjælp til at ansøge om dagpenge?Mangler du indhold i tilværelsen?Eller er du bare i tvivl om, hvilken ludo-brik du er?Kom til ”Jul i Jobcenteret” til juledag d. 7. decemberVi giver dig en 4-siders guide til at søge dagpenge.Vi skaffer dig et feje-job i juragården.Vi laver psykologiske analyser og teambuildingsøvelser.Kærlig hilsen Kandidatforeningen

KandestøberenDagbog frastatskundskaberepå BorgenArtikelMathias Gjørlingmathias.gjoerling@gmail.comKandestøberen har fået fornøjelsen af en særlig indsigt i politikernes første dage påChristiansborg. Vi har modtaget dagbøger fra Venstres Lykke Friis og SocialdemokratietsJens Joel. Begge skriver om de første dage som ‘almindelig’ MF’er, men med tovidt forskellige udgangspunkter. Begge politikere er opstillet i Aarhus og uddannedestatskundskabere.Husk nu at trykke på knappen!Af Lykke Friis, tidl. minister, nyvalgt MF, VMin kollega på ministerrækken så lettere forfjamsketud. ”Husk nu at trykke på knappen”,lød det fra Karen Ellemann, mens stemmeafgivelsernehastigt tikkede ind på displayetforan mig. Efter kun et par hektiske uger iministerstolen var jeg lige ved at lade migrive med. Men som minister, der blev hentetind direkte fra en prorektorstilling på KøbenhavnsUniversitet, havde jeg naturligvis ikkestemmeret. Og den supereffektive administrationi Folketinget havde nok anyway slåetknappen fra!Lykke Friis underskriver GrundlovenEfter valget den 15. september erder blevet vendt godt og grundigt op og nedpå min tilværelse. Pladsen på ministerrækkener byttet ud med en ”backbencher-plads”,hvor det er lige før, at der er kortere til Snapstingetend til talerstolen! Til gengæld er afstemningsknappennu blevet aktiveret. Oghvad mere er: hvor man som minister bliverkastet ned i salen, uden nogen form for forberedelse,var der denne gang kursus i alt –lige fra hvordan man bogstaveligt talt trykkerpå knappen over folketingets bibliotek til dehøflige tiltaleformer.På den måde har debuten somfolketingsmedlem ved første øjekast egentligmindet meget om andre jobskifte. Man introduceresnænsomt til den nye hverdag, mensman lettere frustreret venter på, at computerog printer fungerer, og at ens kontor blivergjort klart. Men OK. Hånden på hjertet. Såhører parallellerne også op. Der findes trodsalt ikke noget kursus, der mentalt forberederén på, at man den ene dag har et helt apparat,der assisterer én til, at man pludselig stårfuldstændigt alene – indtil den første studentdukker op et par uger efter valget. Og derfindes heller ikke noget kursus, der mentaltforbereder én på, at man ikke længere skaludstikke regeringens kurs inden for et bestemtområde, men nu skal agere ”The Majesty’sloyal opposition”. Tag bare kontrasten isalen. Fra at være trænet i at besvare ogblokere alle mulige drilske spørgsmål i spør-26

getimen eller under forespørgselsdebatten,skal jeg nu pludselig selv udfritte og udfordreregeringen.Nuvel, ministre er som bekendtfolkets tjenere og de berømte nøgler er kuntil låns. Og jobskiftet har bestemt også sinefordele. Tænk igen selv at kunne være herreover sin kalender. Hvor jeg nød selv at plottede første møder ind i Outlook eller at trækkestikket ud én helt weekend med en stakbøger, der sikrer, at vidensdepoterne bliverfyldt op med nye teorier og tanker frem forlange, operative notater om ”her og nu-sager”.Eller bare at sidde med kolleger i Snapstingetog diskutere alt fra politik til nye film.Og så er der dét med knappen. Det var faktisk”a moment to remember”, da jeg brugteden første gang – efter intro-kurset!Dagbog fra de første dage på BorgenAf Jens Joel, MF (S), Europaordfører, kandidatfra IFSKDu siger forhåbentlig ikke noget?...Tågen lå tykt om Crown Plaza på Amager,men det var den hvide røg, der blev ventetpå. De første to uger efter valget blev derforhandlet regeringsgrundlag, og indtil altvar på plads var parallelforhandlinger i offentlighedennaturligvis bandlyst. Derfor varbekymringen også til at få øje på, da jeg bloten uge efter valget blev inviteret i Debattenpå DR2.”Du siger forhåbentlig ikke noget?”, lød denbekymrede melding fra toprådgiverne i partiet.En sætning, der med ét gjorde det klart,at valgkampen var slut, og at det denne torsdagendnu ikke var klart, hvad den fællespolitik med SF og de radikale ville blive. Derforvar det da også lidt en linedans at bliveudfrittet af Clement Kjersgaards skarpe – oglange - spørgsmål. Efter debatten modtog jegdenne besked: ”God udstråling, fremragendefremførsel og fin sort snak. Vi er tilfredse!”.Det er vist det, der på IFSK ville heddebestået…Det er fantastisk at være i gang. Selvom detkan være svært at finde rundt i Borgenstusindvis af kontorer, lokaler og gange, er jegtil gengæld opløftet af, at vi nu tager fat på etpolitisk projekt med en klar retning både nårdet gælder den grønne omstilling, fattigdomsbekæmpelsenog langt flere studiepladser.Jens Joel medvirker i et BBC-program

KandestøberenInfight med fru Pia K.Åbningsdebatten er et teater. Rækkefølgenpå talerne er nøje koreograferet og noglekommentarer virker mildest talt en anelseindstuderede. Og for lige at sætte trumf påligheden med et teater, forlader MF’ernescenen gennem små skjulte døre isidevæggene.Fra min plads bagerst i salen havde jeg fåettil opgave at fritte Pia Kjærsgaard. Eller ”fru”Pia Kjærsgaard, som det retteligt hedder. Mendet får man ikke meget ud af. Hun svarer iøst, som man spørger i vest, og på de forresterækker ovre hos Venstre sidder KristianJensen, Ellen Trane og de andre fra tæskeholdetog griner på kommando for at forsøgeat hyle de nye MF’ere ud af den. Bedre heldnæste gang!Eget kontor og morgenmad på AsiatiskPladsJeg er blevet valgt som partiets EU-ordførerog har fået kontor på første sal i Provianthuset.Kontoret er ikke lige ved siden af salen,men til gengæld nok noget større end hvadder normalt tildeles MF’ere uden anciennitet.Stort mødebord og en sofagruppe omkringdet fjernsyn, der snart bliver pillet ned. Denslags køber man nemlig selv, og derfor følgerapparatet med ejeren op på hans nye kontor.Men jeg har god plads. Og jeg har – modsatmange andre – allerede fået mit kontor.Midt på ugen var jeg til morgenmøde hosNicolai Wammen i det nye Europaministerium.Den slags møder kommer der mange af,og jeg glæder mig mægtigt til samarbejdetmed de andre EU-ordførere og Nicolai, eller”ministeren”, som han jo nu skal omtales.Barroso og BBCAllerede efter et par uger i stolen gik turenfor første gang til Bruxelles. Jeg nød at væretilbage i byen, hvor jeg har boet 4 år, mensjeg var rådgiver for S i Europa-Parlamentet.Men det var alligevel noget anderledes dennegang. For det første blev jeg hele dagen fulgtaf en embedsmand (jeg havde naturligvis sikretmig, at det var en kandidat fra IFSK;-) ),der på kompetent og venlig vis sørgede forat jeg havde de rigtige papirer og den rigtigeplads, så jeg i ro og mag kunne koncentreremig om hvad Hr. Barroso og andre fortalteom det kommende topmøde og EU’s krisehåndtering.For det andet var jeg inviteret til at deltage iet BBC-program om aftenen. Her skulle jegkrydse klinger med en britisk konservativ oget hollandsk grønt medlem af EP. Debattengik fint, men når man laver en rookie-mistakeog glemmer at tage sminken fra TV-studietaf, kan det godt sende forkerte signaler vedden efterfølgende middag med kommissærerog parlamentarikere.Christiansborgs høje kobbertårn28

Kære alle,Tak for en fed studietur til Rusland og tak for denstore opbakning til Wild Wild West Festen, hvor vi fikvist IMV’erne hvilket nice stof vi IFSK’ere er gjort af.Desuden takker vi for en god debat i forbindelse meddet faglige arrangement: ”PF & Ibis præsenterer:Vækst i Afrika – hvad skal der til”Studietur: Vodka indtages gerne i store mængderi RuslandWild Wild West Fest: Der gives hånd over et spilbordfodboldEr du mere interesseret i dit CV og dine medstuderende,så håber vi at du har meldt dig tilsocialt udvalgs enestående ”JobCrawl”.Er du typen bare gerne have lov til at nyde enlun æbleskive og et glas glög mens du fordyberdig i et slag julebingo og ser frem til semesteretssidste PF-fest, så gør plads i kalenderen d.18/11Under alle omstændigheder glæder vi osmeget til at se dig igen!MvhPå den faglige front kan I nu glæde jer til atse Danmarks FN-ambassadør i aktion, samtse kabinetschefen i NATO give IP-afdelingenbaghjul i praktisk international politik.Julebingo: Sidste års julebingo var en stor succes.I år slås begivenheden sammen med åretssidste PF-festDu kan som altid finde nyt om vores aktiviteterpå www.facebook.com/politologiskforening1Fordi du fortjener det

KandestøberenKulturens aften påIFSKKulturnat 2011Anne Shirin Ørberganneshirin@gmail.comDen 27. oktober kunne Across the Universe for anden gang byde de studerende indenfortil tre timers blandet gak og løjer på foreningsgangen after dark. En rødvinspåvirketkande rapporterer fra årets kulturnat.Med et glas (læs: plastikkrus) rødvin i håndenføler jeg mig godt rustet til at indtage de forskelligekulturelle snacks, AtU har anrettet ide små foreningskontorer. Efter en kort visit iloungen, hvor der vises stumfilm med CharlieChaplin, er jeg forbi en meget intim koncertmed guitar og sang på Kandens kontor.Sidst lokalet blev fyldt med skønsang var tiljuledagen 2010, hvor alle glade amatører fikmuligheden i Kandens karaokebar, og jeg måtilstå at aftenens koncert er væsentligt bedre.Fra Statsrådets kontor lyder uregelmæssigeskrig fra en forvrænget elektrisk guitar. Indenfori mørket oplæser en halvnøgen mandfiktive lovtekster fra ’det danske psyko-ministerium’,mens en latex- og kædeomsvøbtherre i hjørnet fra tid til anden bryder indmed visdomsord i sin megafon. Tilsammenmed guitarakkompagnementet udgør de ’Degale poeter’, som også gæstede IFSK’s kulturnatsidste år. Guitar-Henrik karakterisererstatskundskabere som ”forbavsende åbne ogpåskønnende”, selvom man godt kunnemærke forvirringen blandt de tilskuere, derførst kom ind til showet, da de tre herrer varnået op i 5. gear på guitar, megafon og nøgenhed.Jeg selv falder nok i denne forvirredekategori.Grin for fandenTil min store skuffelse er det mig helt umuligtat opstøve en partner, der tør betræde debonede dansegulve med mig i PB, hvor ’Dansmed Thomas’ huserer. Mine medstuderendeundskylder sig med at de er generte og helstikke vil inddrages aktivt – hvorfor jeg bliveroverrasket over det anselige fremmøde til aftenenssidste runde med latterklub i røgfyldt.Her er der nemlig virkelig potentiale til at opføresig pinligt, og der skules usikkert tilsidemændene i den store rundkreds indenshowet begynder. Ingen ved helt hvad de harrodet sig ud i. Lattercoach Søren Jensen fraAalborg forklarer, at latter er hamrende sundtog den mest behagelige måde at få motioneretde indre organer (alternativerne er hikkeog opkast) – og så virker det også selvomman faker det. Pointen med latterklub er atgrine falsk så meget og så længe som muligt,og måske – måske! - narre hjernen til at troder sker noget sjovt, så man i sidste ende kanklemme et oprigtigt grin ud. Søren guider osgennem øvelser som radiobilerne, pingvinerneog blande-drinks-latteren, og vi går allederfra med ondt i kæberne og en salig fornemmelsei kroppen. Personligt foretrækkerjeg dog det oprigtige grin, der udspringernaturligt af en komisk situation. Nu hvoreksamensperioden nærmer sig, kan jeg dogikke helt udelukke at det kan blive nødvendigtat udløse endorfiner med vold og magt.Nogle gange går der jo desværre lang tidmellem at der sker noget sjovt – især i offentligforvaltning. Søren mener, vi er”sindssygt gode til at grine”, dog skånedehan os for den berygtede armsvedsøvelse,hvor man går rundt og lugter til hinandensarmhuler for efterfølgende at bryde ud i enhånlig lattersalve. Den slags er forbeholdt deprofessionelle i Aarhus Latterklub. Her“grines der hver tirsdag i lige uger”, som detfremgår af hjemmesiden.30

At McKinsey we have 16,000 reasonsto be proud – you could be the nextOur internship will make you grow, provide you with leadership experience,and a strong network. Apply today.An 8-week internship at McKinsey Copenhagen will give you a uniqueopportunity to test the job of a management consultant before finishingyour studies. You will be working in an international environment withcommitted and inspiring colleagues, you will be going though a professionaland personal development, and we guarantee that every day you will learnsomething new – while having fun.Deadline for summer internship applications is December 2, 2011.Our Interns are enterprising and have strong analytical skills andleadership skills. An internship opens to the possibility of returningto McKinsey as a Junior Associate after graduating.Read more about McKinsey, internships and applications processesby clicking here or go to www.mckinsey.dk.

KandestøberenJavel, Hr. MinisterKommentarAnders Andreasenavasava60@gmail.comJa, nærværende artikel skulle jo egentlig have været en litteraturanalytisk fremstillingaf den meget fine og velskrevne bog, ’Javel, Hr. Minister’. I stedet stiller artiklen– med afsæt i bogen – nogle spørgsmål om den faglige struktur på bacheloruddannelsenpå IFSK.Departmentschefernes Klub’Javel, Hr. Minister’ beskriver de ledelsesstrukturerog -hierarkier, der herskerblandt toppen af embedsfolkene på Christiansborg.Forfatterne, Susanne Hegelund ogPeter Mose, har formået at skrive en bog omen på én gang kendt og samtidig ekstremtlukket klub bestående af de omkring 20 departementschefer,som til daglig bestrider dehøjest opnåelige embedsposter her i landet.Departementschefernes Klub – som den hedder– eksisterer ikke officielt, men alle på Borgenkender den alligevel. Her mødes departementscheferneover et glas vin en ganghvert halve år et sted langt væk fra Borgensnysgerrige politikere og medembedsmænd.De kommer hinanden ved på uformel vis ogtaler naturligvis lidt om deres respektiveministres gode og mindre dårlige sider. Årsagentil disse møder er – i hvert fald udadtil –at skabe et bedre samarbejde blandt landetsvigtigste teknokrater.’Javel, Hr. Minister’ er i bund og grund enslags behind the scenes-fremstilling af, hvadder må være enhver ambitiøs stud.scient.pol.’s våde drøm, nemlig livet som topembedsmand.Når man som jeg og resten af 3. semestersidste år hovedsageligt beskæftigede sigmed homo economicus, forudsætningstestog uvidenhedens slør, så virker det unægteligsom lidt af et samfundsfagligt frikvarter,når man om eftermiddagen efter endtforelæsning kan sætte sig i lænestolene påsam.bib. og læse om, hvad der egentligforegår på en af de mest populære arbejdspladserfor kommende scient.pol.’ere – ogikke mindst hvordan det foregår.Samfundsfaglig eller samfundsteoretisk?Det fik mig til at tænke på, hvorvidt man kanfrygte, at man på statskundskab ikke i højnok grad bliver klædt på til det liv, der venterudenfor elfenbenstårnet. Ifølge AU’s hjemmesideer de typiske arbejdsfunktioner forstatskundskabere ’sagsbehandling, analyseogplanlægningsarbejde, sekretariats- og bestyrelsesbetjening,undervisning etc.’. Desudenbenytter det private erhvervsliv i højeregrad statskundskabere nu end tidligere –bl.a. på baggrund af vores strategiske kompetencer,kommunikative evner og indsigt ipolitiske processer.Hvis man kigger lidt på skemaet for bacheloruddannelsenpå statskundskab, er der umiddelbartikke mange fag, som eksplicit kunneDepartementschef i Udenrigsministeriet, Claus Grube32

forventes at lære den flittige studerende omstrategiske kompetencer, sekretariats- ogbestyrelsesbetjening, kommunikative evner“Det fik mig tilat tænke på, hvorvidtman kan frygte,at man på statskundskabikke i høj nokgrad bliver klædt påtil det liv, der venterudenfor elfenbenstårnet.osv. Jo, der er ganske vist noget offentlig forvaltningog offentlig politik på 5. semester,og jeg kan naturligvis ikke som uvidende 3.semester-studerende udtale mig om dissefags praktiske relevans. Men man kan stillespørgsmålstegn ved, hvad universitetets måler med os scient.pol.’er: Er statskundskab ensamfundsfaglig eller samfundsteoretisk uddannelse?Og hvad er mest givende for samfundetog os selv i forhold til vores kommendearbejdsgivere?De, der planlægger uddannelsens forløb, erformentlig af den overbevisning, at for atforstå politik i praksis er man nødt til atforstå de teorier, der ligger bag. Det er defleste nok enige i, og derfor er dette hellerikke et klageråb, så meget som det er en inspirationtil diskussion blandt studerende påisær de første fire semestre om, hvordan demener, undervisning, pensum og holdtimerkan gøres mere relevante og praksisorienterede– hvis dette da i det hele taget ønskes.Måske sidder jeg selv i mit helt eget praktiskeelfenbenstårn, hvor jeg bare synes,’Javel Hr. Minister’ er en drøngod bog, hvorjeg gerne vil være departementschef nu, oghvor jeg bare ikke synes vildt godt om praksisi implicitte udgaver.”Jeg er så træt af…!”Har du længe tænkt på noget du var træt af på IFSK? Kan vi ikke fåflere grupperum? Kan vi få en anden eksamensform i et fag? Kan viikke få sociale rum, som ikke er foreningslokaler? Er der mulighed forvalgfag på bacheloruddannelsen? Eller har du indspark til hvordanman kan gøre undervisningen på IFSK bedre?StatsRådet holder Brokke-dag på IFSK, hvor du kan få afløb for alledine frustrationer og spørgsmål og komme med forslag til, hvad derkan gøre vores institut og uddannelse bedre. Torsdag d. 3. november2011 mellem kl. 11.00 og 14.00 står vi i kantinen, og er klar tilat høre dine idéer til, hvordan vi kan gøre studiemiljøet og undervisningenbedre. Så kom forbi og få en kop kaffe og giv dine idéer ogtanker videre!Husk at der altid er mulighed for at kommemed idéer til nye tiltag – du kan entenlægge dem i vores postkasse uden for voreskontor på foreningsgangen eller møde op tilvores møder. Næste møde er onsdag d. 9.november kl. 16.00

KandestøberenPraktiKANDENPraktikanden fra JapanKristoffer Tølbøllkristolboll@hotmail.comDet er ikke uden en vis ærefrygt, at jeg stryger en tur i blækhuset for at skrive mitindlæg til ”Praktikanden”. Mangt en IFSK´er har igennem tiden sat linjer på papiret ogdermed været med til at gøre det til, hvad det er i dag. Dog vil jeg gerne, i et forsøg påat se mulighederne frem for begrænsningerne, bidrage med et lidt anderledes indlæg.For selvom jeg sagtens kunne skrive stolpeop og stolpe ned om at bo i Tokyo, om at arbejdepå en ambassade eller om den tossedeog fantastiske kultur, så vil jeg gerne gøredette til en førstehåndsberetning fra et af deområder, som blev ramt af tsunamien d. 11marts 2011.Jeg er i skrivende stund i praktik i afdelingenfor Landbrug, Fødevare og Fiskeri, på denDanske Ambassade i Tokyo. Arbejdet indenforlandbrug og fødevare spænder megetvidt: fra politisk relaterede opgaver, rapportskrivningog en lind strøm af møder heltover til mere teknisk betonede opgaver indenforeksempelvis fiskeri. I tråd med det eren større portion af min tid også gået medeftervirkningerne efter jordskælvet d. 11.marts. Jeg var derfor med, da tre af os fraambassaden samt en ekspert fra DTU d. 25.september tog til kystbyen Higatshi Matsushimai Miyagi præfekturet, som er et af detre hårdest ramte præfekturer på den nordligejapanske stillehavskyst.Ufattelige ødelæggelserLad det være sagt med det samme. Det erikke rigtig muligt at forberede sig på omfangetaf skaderne på området. Det er sværtat beskrive, men alt der lå i nærheden af kystenvar blevet skyllet væk eller totalskadet.Da jordskælvet ramte d. 11. marts, landededer, hvad der svarer til 150 års affald på éndag. Næsten 11.000 køretøjer, hovedsageligtbiler, blev totalskadet, og man venterpå at kunne hugge dem op. Så selvom dervar gået næsten seks måneder mellem tsunamienramte Japan og mit besøg i HigatshiMatsushima, var oprydningen stadig igang. På trods af at Japan er verdens 3.største økonomi, og at man har lastbiler oggravemaskiner til rådighed, er omfanget såstort, at man stadig ikke har nået enden påoprydningen. Der er selvfølgelig sket storefremskridt og billederne med tankskibe påtørt land, kan jeg ikke bevidne. Men alenemængden af affald og ødelæggelsernesomfang gør at opgaven fortsat erubeskrivelig stor.Her lå engang ca. 50 huse34

2011viser sig, at hans søn har fået post traumatiskstress, og det samme lader at være tilfældetfor hans kone, men da han har væretså involveret i oprydningsarbejdet, har han,efter eget udsagn, ikke været nok hjemme tilat tage hånd om sin familie. En historie derdesværre ikke står alene.Hvad der engang var nogens stueDe evakuerede familier bor stadig i evakueringslejrebestående af grå skurvogne/barakker.Et stort problem er, at man i berettendestund stadig ikke har en plan klar for, hvorman vil genopføre huse, bygninger og infrastruktur,og hvor jorden skal udstykkes tillandbrug. Derfor er der meget få genopbygningsprojekter,der rent faktisk er begyndt.Der er blevet fremsat krav fra myndighederneom, at sådanne planer skal ligge klarinden årsskiftet, men disse lader vente påsig. Efter jordskælvet har jordniveauet sat sigmed (sunket) 1,5 meter, hvilket gør forværrersituationen yderligere. Dette kan ske efterstore jordskælv, når undergrunden ”faldersammen”. Derfor er området om muligt mereudsat for oversvømmelser nu, end det vartidligere - noget en genopbygningsplan skaltage højde for.Humanitære efterskælvSom følge af de manglende fremskridt er derogså stadig store menneskelige konsekvenseraf tsunamiens hærgen. Depression ogselvmordsraten er steget voldsomt i de værstramte områder. Efter vores besøg har jegsiden erfaret, at vores guide på dagen og enaf ambassadens kontakter i genopbygningsarbejdetogså er blevet berørt personligt. DetEn usikker fremtidJeg skal være den første til at indrømme, atsøvnen ikke kom nemt til mig, da jeg var tilbagei Tokyo samme aften. Synet alene varovervældende. Dertil kommer yderligere, atvi under vores besøg fik vist en statistik, derfortalte, at indenfor to år efter en stor tsunamihar ramt, er der forhøjet risiko for, at enny rammer samme område igen. Det erselvfølgelig kun spekulationer på nuværendetidspunkt, men omfanget af den opgave, derligger forude, er enormt. Man regner med oghåber på, at inden for 10 år vil tilstandenevære normaliserede i Higatshi Matsushimaog mange af de andre tilsvarende hårdtramte byer.“Da jordskælvetramte d. 11.marts, landededer, hvad der svarertil 150 års affaldpå én dag.Mit besøg i Higatshi Matsushima er svært atoverføre til skrift, men jeg håber, det hargivet et minimalt indblik i, hvilke udfordringerder stadig venter japanerne. Jeg håberogså, det kan kaste lys over, hvad man kanopnå og opleve ved at tage i praktik langt frade trygge rammer på IFSK. Jeg har kun mineegne oplevelser at trække på, men jeg kanikke gøre andet, end på det varmeste at anbefaleet praktikophold.35

KandestøberenPh.D.-kavalkadenstyringstiltag i denoffentlige sektorPortræt af en ph.d.’erMathias Gjørlingmathias.gjoerling@gmail.comChristian Bøtcher Jacobsen er Ph.D.-studerende på IFSK ved Aarhus Universitet. Han er2,5 år inde i processen og dermed færdig om et halvt år. Kandestøberens udsendtemødte ham til en snak om hans afhandling.Hvad omhandler dit projekt?”Mit projekt handler om styringstiltag i denoffentlige sektor. Indbygget i de flestestyringstiltag ligger en forventning om, atfolks tanker om belønning eller straf vil fådem til at opføre sig på bestemte måder.Det, jeg arbejder med, siger: Det kan godtvære belønning og straf virker, men der erogså andre virkninger. Det er virkninger pådet, der kaldes indre motivation. Indre motivationkan være glæden ved at gøre arbejdet,eller at man mere altruistisk udfører sit arbejdefor at hjælpe andre.Faren ved at indføre de førnævnte styringstiltager, at man reducerer medarbejdernesindre motivation.I sidste ende, hvis man reducerer folks indremotivation tilstrækkeligt, vil det betyde,styringstiltagene ender med at gå ud over effektiviteteni den offentlige sektor.Man får således en negativ effekt af incitamentereller regelstyring, selvom hensigtenvar fuldstændig modsat.””Det gør man fordi der sker en forskydning ifolks motivation. I stedet for at fokusere påglæden ved at arbejde eller det perspektiv, atman kan hjælpe andre, begynder man atfokusere på det potentiale, der ligger i belønningeller straf eller i styringssystemet i sigselv. Og det er temmelig uheldigt. Man kalderdet ’motivation crowding’.Teorien siger, denne crowding out vil ske, nårstyringstiltagene bliver opfattet som kontrollerende,men kan de opfattes som understøttendeer der et potentiale, da man såledeskan dyrke den indre motivation i stedet for atskubbe den ud.””Mit projekt prøver at undersøge, hvordandisse tiltag påvirker professonelles motivationog arbejdsindsats, eksempelvis forskerespublikationsmængde og tandlægersbetydning for børnetandsundheden.Her har vi fundet ud af, deres opfattelse afstyringstiltagene er helt central. Det ser udtil, at incitamenterne måske virker en smule,men regelstyring virker tilsyneladende sletikke. Det, der betyder noget, er, hvordan deopfatter den styring, de udsættes for.”Efter specialet var Christian ansat i AarhusKommune, hvor han arbejdede med implementeringaf performance management i Socialforvaltningen.Han fortæller, han her oplevede stor forskelpå, hvordan det blev modtaget af medarbejderne.Der var ”meget støj i systemet fra nogen,men for andre gled det bare lige ned”.Hans speciale handlede om motivationcrowding, og virkeligheden passede såledeslige ned i hans tidligere arbejde.Han kontaktede derfor instituttet og fik lov tilat lave en art udbygning af specialet ved bl.a.at grave mere ned i kausalkæden.Hvad har været de største faglige udfordringerved at skrive Ph.D.?”Det var en udfordring at skulle gabe over treår. Selv efter at være kommet fra specialet.36

2011Nu skulle man prøve at finde en ramme, sombåde var stor nok til at rumme etPh.D.-projekt, men som samtidig var tilstrækkeligbegrænset til, at det var realistisk.Derudover er en udfordring, at det kræver enmasse arbejde at skrive Ph.D., og jeg har tobørn ved siden af, så jeg skal lige holdefamilielivet kørende samtidig. Man måacceptere, det aldrig bliver en 37-timers arbejdsugeat være forsker. Der er hårde spidsbelastningsperioder,og selvom man har ambitionerom drosle ned på et tidspunkter,kommer der altid noget nyt.Der ligger en del arbejde i det, men så længedet er så spændende, det man laver, gør detikke meget.”Hvordan er det sociale liv i øvrigt somPh.D.’er?”Jeg havde en masse fordomme om det.Hvordan var det mon heroppe? En ting er, atman har ikke kolleger på samme måde somfx i kommunen, fordi man sidder med siteget. Men på den anden side har manvejleder og Ph.D.-kolleger, som arbejdermed noget tilsvarende. Det er helt fantastisk,at man har ca. 25 kolleger på ens egen alder,der laver noget lignende, og som man kansparre med fagligt, metodisk og socialt. Derer et virkelig godt sammenhold iPh.D.-gruppen, og der foregår meget socialt.Fx holder vi fester, ser fodbold og spiserrundstykker sammen hver fredag.Her på instituttet er de desuden rigtig godetil at integrere os i det forskningsmæssigefællesskab. I modsætning til andre institutterbliver Ph.D.’ere set som en del af det almindeligevidenskabelige personale og indgår pålige fod med alle mulige andre.Så jeg har helt sikkert fået afkræftet noglefordomme.”Christian har fået lov til at være med i et nytforskningsprojekt med Jørgen Grønnegaardog Lotte Bøgh. Projektet handler om ledelse iungdomsuddannelserne og løber i tre år.Hvad er det ved forskningslivet, der interessererdig?”Noget af det, jeg værdsætter mest er at fålov til at lave det, jeg synes er spændende,og at jeg kan få lov til at samarbejde medandre om arbejdet. Det tiltaler mig at arbejdepå den måde, og at jeg kommer til at indgå idet her konkrete projekt.”“Desuden er det fedt, man har et internationaltnetværk. Jeg kender masser af forskerenu i USA – tager på konferencer og møderdem, og de tager på konferencer i Europa ogvi snakker der. Det er fedt at være en del af etstørre internationalt fællesskab – at have mulighedenfor at komme rundt og se, hvad dersker andre steder.”Hvad skal du bruge Ph.D.’en til?”Jeg håber helt sikkert, jeg kan få sparket eneller anden debat i gang herhjemme. Derudover– og det lægger måske lidt mere ude ifremtiden – håber jeg at kunne påvirke deninternationale debat, at skubbe en lille smuletil den med mit bidrag. Og så bliver det jonoget, der kommer til at indgå i det projekt,jeg kommer til at lave fremover. Det er jonogle af de samme problemstillinger.”Christian afleverer sit projekt d. 31. marts ogbegynder på det nye projekt d. 1. april.Christian Bøtcher Jacobsen37

Kandestøberenft. Kristian ThornKarrierekanonenNiels Bjørn Grund Petersennielsbgp@gmail.comKanden har taget en snak med Aarhus Universitets egen karrierekanon, Kristian Thorn,som nu er ansat som vicedirektør ved AU Forskning og Talent. Han har været ude påen længere karrieremæssig færd, før han kom til AU.Udvekslingsår og praktikplads i USAAllerede i studietiden brændte Kristian Thornfor at komme ud at opleve verden. Han valgtederfor at studere et år på University ofFlorida med et efterfølgende praktikopholdpå den danske FN-mission i New York, hvorhan sad i den politiske afdeling: ”Det var ufatteligtspændende, og jeg fik lov til meget- bl.a. at bygge netværk til de andre FN-missionerog skrive indberetninger til Udenrigsministerietom møder i Sikkerhedsrådet.Arbejdet var med til at målrette mig og givemig et netværk”. Og udlandsopholdet sammenholdtmed praktikpladsen ændrede Kristianshorisont, og gav ham blod på tanden.”Det [udlandsopholdet] var med til at givemig et udsyn for de muligheder, der liggerandre steder. Man kan lære meget ved at fåudfordret sine egne forforståelser og få et anderledesblik på verden.”Finansministeriet:Den egentlige karriere begyndte dog ikke iudlandet, men i Finansministeriet, hvor Kristiansom nyuddannet blev kastet direkte ud iet krævende arbejde i embedsmandsapparatetsmaskineri. ”Man fik i den grad lov til atarbejde igennem, men på den anden side, såkom man også med fuld energi fra studiet ogglædede sig til at skrive noget, der havde implikationer.Alle mand får tunge opgaver i Finansministeriet,og som helt ung fuldmægtigkommer man virkelig ud på dybt vand samtidigmed, at de processer man indgår i er afstor betydning for Danmarks økonomiskepolitik”.VerdensbankenEfter to år i Finansministeriet fik Kristian adgangtil et projekt, der omhandlede uddannelsesreformeri Colombia, som skulle varetagesaf Verdensbanken. Egentlig var derkun tale om en kontrakt på tre måneder, menalligevel tog Kristian springet, rykkede teltpæleneop og flyttede til Washington. Enmodig beslutning: ”For man skal prøve forskelligeting her i livet. Så jeg sagde mit sikrejob op i Finansministeriet”. Kristian klarededet, blev fastansat og endte med at arbejdefor Verdensbanken i fem år.”Min primære rolle i Verdensbanken var atrådgive lande i det sydlige Latinamerika, somønskede at reformere videregående uddannelseog forskning. Jeg stod bl.a. for at sammensættehold af eksperter, der kombineretmed Verdensbankens ekspertise, kunnehjælpe med at designe udviklingsprojekter”.Kristian brugte derfor størstedelen af de femår på rejser rundt i Latinamerika og lærtespansk, så han kunne kommunikere og mødede latinamerikanske kollegaer på deres egetsprog. Og selvom arbejdet i Verdensbankensynes at være drømmejobbet, så havde Kristianendnu engang brug for forandring. ”Efterfem år kunne jeg godt tænke mig at prøvenoget nyt, og hvis livet handlede om penge,så var jeg blevet, men jeg synes det vigtigste38

2011er muligheden for personlig, professionel udvikling”.VicedirektørEfter verdensbanken kom Kristian til Videnskabsministeriet,hvor han arbejdede i departementetspolitiske center med fokus påinternationalt samarbejde. Der var han medtil at udforme en dansk Kinastrategi på videnområdet– en strategi som bl.a. har ført tiletablering af et dansk-kinesisk universitetscenteri Beijing.Fra Videnskabsministeriet gik karrieren videretil et arbejde som international chef påAU – for så blot to år senere at få sit nuværendejob som vicedirektør for AU Forskningog Talent – et område, som samleradministrationen af ph.d.-uddannelser, forskningsstøtteog ikke mindst internationalisering.internationale ressourcer, man tilegner sig inye miljøer, er vigtige uanset hvilken fremtidigarbejdsplads, man havner i: ”For alle erinternationalisering en realitet! Man har brugfor det internationale udsyn på alle niveauerog arbejdspladser: Enhver kommune med respektfor sig selv har en venskabsby i udlandet.Danmark er blevet et multinationaltsamfund, og både i det private og i Centraladministrationensamarbejder man bredtmed aktører i udlandet. Det er for at sikre destuderende globale kompetencer, at vi gernevil fremme mobilitet og bygge internationaliseringind i universitets uddannelser”.En del af jobbet som vicedirektør indebærerogså jævnlige rejser til udlandet. Særligt Europa,Nordamerika og Kina er i fokus, hvorKristian er med til at repræsentere og synliggøreAarhus Universitet og opbygge partnerskabsaftalermed andre universiteter. ”BRIKlandeneog i særdeleshed Kina er en rigtigvigtig aktør – i stigende grad også på forskningsområdet.Kina har øget kapacitetenaf sine universiteter enormt og er nu på enandenplads i verden, når det gælder investeringeri forskning og udvikling. Balancen iverden er ved at skifte, og der er ingen tvivlom, at Kina bliver en vigtig vidensnation ifremtiden”.Kristan Thorn, vicedirektør på AU Forskning og TalentDet internationale aspekt er et altafgørendeelement for universitets udvikling og forskning.Således pointerer Kristian nødvendighedenaf, at studerende udfordrer sig selvi nye miljøer: ”Det åbner alle mulige horisonter,at man ser, hvordan man underviser ogbedriver forskning på en anden måde”. Og deEt godt råd”Undersøgelser viser, at arbejdsgivere synes,det er vigtigt, at man har international erfaring,men det er muligt, at det rent karrieremæssigter en ulempe på den korte bane.Men for mig handler det ikke om karriere, dethandler om at have et spændende liv, hvorman udvikler sig. Og jeg tror, at den erfaringman får med sig fra udlandet kommer denmobile medarbejder til gavn på den langebane. Mit gode råd ville være, at begive sigud på rejsen og udvide sin horisont.39

KandestøberenNyt fraStudienævnetNyt fra StudienævnetGitte Sommer Harrits (formand for Studienævnet)gitte@ps.au.dkKatrine Bagge Salomonsen(næstformand for Studienævnet)20082205@ps.au.dk”Universiteterne befinder sig i et elfenbenstårn” er en beskyldning man ofte hører. Vi er i studienænetmeget opmærksomme på at bringe virkeligheden ind i undervisningen, og vil meget gerne høre din mening!At sikre en uddannelse med kvalitet forstået som højfaglig viden og faglige kompetencer er et mål for defleste studier på universitetet. En anden side er, hvorvidtman er i stand til at kunne bringe den faglige videnog de faglige kompetencer i anvendelse ude ”i denvirkelige verden”.Nogen oplever måske Statskundskab som et teoritungtfag, der bevæger sig langt fra den virkelighed, somteorierne relaterer sig til. Men statskundskab handlerogså om, at kunne sætte teorierne i relation til empiri,og derfor bruger underviserne på forelæsningerneeksempler fra deres egen forskning til at illustrere teorierne.Samtidig er holdtimerne i de fleste fag casebaserede,så der er mulighed for at anvende teoriernekonkret på et empirisk materiale. Det skal både styrkeforståelsen af teorierne og åbne øjnene for, hvor mankan støde på de teoretiske fænomener ”ude i virkeligheden”.Samtidig er de fleste eksamensopgaverbaseret på begivenheder, mønstre eller problemstillingerfra den virkelige verden.Men er det nok? Kan man måske eksperimentere endnumere med at bringe virkeligheden og studierne sammen?I foråret godkendte vi i studienævnet et kandidatseminar,som består af et samarbejde mellem instituttetog Aarhus Kommune. Seminaret består af bådeundervisning og et tilrettelagt praktikforløb i AarhusKommune, og det er et godt eksempel på, hvordanman kan bringe virkeligheden ind i undervisningslokalet.Andre måder at gøre det på, kunne være inddragelseaf personer fra både det private, det offentlige oginteresseorganisationer i undervisningen som foreksempel gæsteforelæsere, hvilket allerede i dag benyttespå flere seminarer. Derudover kan man indretteundervisningen, så den bliver mere projektorienteret,hvor man gennem semesteret arbejder på en konkretproblemstilling, som skal ende ud i et løsningsforslageller evalueringsrapport til eksamen. Idéerne er mange,og i studienævnet er vi bevidste om de udfordringer, vistår over for, i forhold til at sikre sammenhængen mellemstudiernes faglighed og de studerendes arbejdsmarkedsrelevantekompetencer. Det er ikke en udfordring,der løses fra den ene dag til den anden, ogdet kræver blandt andet en debat om indholdet i voresundervisning og de kompetencer, som en universitetsuddannelseskal give.Ny statistik fra DJØF viser, at 30 % af nyuddannededjøf’ere kan se frem til en karriere, som begynder medarbejdsløshed. Samtidig opfordres akademikere til attænke ud af boksen og søge andre jobs end de hidtilhar søgt. Derfor er det særligt relevant nu at åbne fordebatten omkring virkeligheden og universiteterne.Hvordan forbereder man bedst de studerende på etfremtidigt job, hvordan skaber man klarhed omkringhvilke job man som cand.scient.pol kan tage og hvordansikrer man, at man som nyuddannet kan varetagede praktiske arbejdsopgaver, man bliver stillet overfor?Denne debat vil vi gerne starte, og vi vil gerne haveinputs fra både studerende og undervisere.Ny undervisningsform i International PolitikEfter forespørgsel fra IP-afdelingen vedtog vi på sidstestudienævnsmøde at ændre undervisningsformen påholdtimerne i International Politik. Hidtil har man haftholdtime med sit søsterhold og blevet undervist af enPh.D.-studerende eller en forelæser. På baggrund afgentagen kritik af denne undervisningsform i evalueringernehar IP-afdelingen ønsket at overgå tilundervisning med instruktorer på enkelthold. Ordningenkommer til at køre fra forårssemesteret 2012, ogder er allerede nu opslag vedrørende de nye stillingersom IP-instruktorer.40

KalenderKandestøberenFå inspiration til denne måneds kulturelle begivenheder iÅrhus i samarbejde med Across the UniverseLeonards Cohen teaterkoncertOplev danske fortolkninger af LeonardCohens sange fremført af bl.a. Jens JørnSpottag, Pernille Højmark og ThomasBang. instruktøren Rolf Heim: ”LeonardCohen giver med sin monotone stemmeog beherskede fremtoning, plads til atandre kan fortolke hans musik.” Teaterkoncertenkan opleves på Aarhus Teaterfra d. 11. november til d. 17. december.Pris: fra 148 kr for studerendeBlot til Lyst‘Blot til Lyst’ er impro-comedy når det erbedst med en af Danmarks mest erfarneog eksperimenterende improteatergrupper.Den nyåbnede scene for comedy ‘Offthe Record’ har noget sjovt på programmethver torsdag aften.Sted: Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade21, 8000 Aarhus CTid: Torsdag d. 24. november 2011.Pris: 40 kr.28 November: Deadline for indleveringtil Venture Cup’s Idea Competition.Gratis, sprøde tonerEr du også en af dem, der elsker lydenaf en saxofon, så kom til Saxofonaftend. 30. november kl 19.30 på Det JyskeMusikkonservatorium.Pris: Fri entréSæsonens nye bøgerBogcafé på Hovedbiblioteket i samarbejdemed Kr. F. Møllers Boghandel. Hør bådeboghandlere og bibliotekarer fortælle omnogle af efterårets mest spændende oginteressante bøger. Der præsenteres altfra bestsellere til den lidt mere nyskabendelitteratur. Der vil kort sagt noget forenhver smag.Sted: Hovedbiblioteket, Møllegade 1,8000 Aarhus.Tid: Torsdag d. 17. november 2011, kl.17:00 - 18:30.Pris: Det er gratis at deltage.Venture Cup afholder igen i år deres IdeaCompetition. Konkurrencen går i alt sin enkelthedud på, at universitetsstuderende kanindlevere deres gode idéer til nye/forbedretprodukter, teknologier eller services til Venturecup.dkinden deadlinen. Indleveringenskal fylde 2-3 sider, og i den skal der fremgå:Hvorfor det er en god idé, hvem er holdetbag, og hvem idéen kan hjælpe. Alle derdeltager i konkurrencen får konstruktiv feedbackaf en jury bestående af erhvervsfolk, ogsamtidig er der 5x25000 kr. på højkant til de5 bedste idéer. Det er gratis at deltage.Læs mere på www.venturecup.dk46Japansk pigebandHvis du tænker ‘hmm, der lyder da megetnuttet’, så vil du blive pænt overrasket.Nisennenmondai fra Japan er ikke et almindeligtpigeband. Disse tre kvindeligemusikere leverer et særdeles fængende,brutalt og insisterende angreb på dinesanser. Musikken er blevet sammenlignetmed Sonic Youth og bandet har fåetopbygget sig en solid fanskare i Danmarkmed fire koncerter i landet det seneste år.Sted: Voxhall, Vester Allé 15, 8000 AarhusC.Tid: Mandag d. 28. november 2011,døre: kl. 20:00, start: kl. 21:00Pris: 120 kr.

REDAKTIONELT2011Studenterredaktionen bestående af:Charlotte Brandsborg, Lotte Dalgaard Christensen, Julie Arrildt, Amalie Østergaard, Maria Jakobsen,Jakob Rasmussen, Anne Shirin Ørberg, Silas Bøcher Knudsen (administrator), Mathias Gjørling(redaktør), Gitte Kjær Petersen, Nicolai Svejgaard Poulsen, Frederik Vincent Langkilde (redaktør),Niels Bjørn Grund Petersen og Anders Andreasen.Fraværende på foto: Iben Appelt Kvist, Mikkel Sejersen, Stine Sønderby Bonde, Ayham Al Maleh,Anne Stolberg, Louise Riis Villadsen, Louise Siv Ebbesen, Stine NautaFoto: Morten Nygaard ChristensenKANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000Århus C.E-mail: kanden@ps.au.dkKandestøberen er tillige tilgængelig på internettet på adressen: www.ps.au.dk/kanden>> i fællesredaktionenPoul Aaes NielsenCarsten JensenBirgit KanstrupMads Leth JakobsenDjøf * Danmarks stærkeste netværk * 33 35 97 00 * djoef@djoef.dk * 47 www.djoef.dk