KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

ps.au.dk

KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

KandestøberenIndholdLeder: Eksamen overstået?!Udfordringsstafet -Om demokratiseringÅrhus på verdenskortet348Interview med Nicolai Wammen -drømmen om det globaliserede århusPolitologisk BogformidlingNy FN-generalsekretærArtikelkonkurrence i PoliticaMentorordningMetodeseminar - for viderekomne?Fusionen - hvad kommer det mig vedKlumme: Fra gennemsnit til elitenVoxpop fra juledagenKåring af vindertegneserienNyt fra docusoap-redaktionenNedbrydning af kvinders monopolistiske håndjernPF`s svar på tiltaleO Canada - Part oneKritisk Profil: GeneralforsamlingNye specialerPersonaliaRedaktioneltKAleNDerEN10131417182022242628293032343738404142


KandestøberenUdfordringsstafetI fjerde udgave af Kandens udfordringsstafet, hvor instituttets professorer på skiftudfordrer hinanden med spørgsmål om stort og småt, har Mehdi Mozaffari udfordretJørgen Elklit med spørgsmålet:Hvad er de nødvendige og tilstrækkelige betingelserfor at demokratisere et samfund?Kære JørgenHermed giver jeg stafetten videre til dig:”Hvad er de nødvendige og tilstrækkeligebetingelser for at demokratisere et samfund?”Mere specifikt: kan kultur og religion spilleen signifikant rolle i forhold til at forhindreeller fremme demokratiet? Eller er sociale ogøkonomiske forhold alene udslaggivende? Etaktuelt eksempel er spørgsmålet, om islamhindrer etableringen af et genuint demokratii muslimske samfund. Hvilken teoretiskramme forekommer dig mest hensigtsmæssigi en vurdering af disse spørgsmål?Med de bedste hilsnerMehdiKære MehdiTak fordi du sendte stafetten videre til migmed det centrale overordnede spørgsmål om,hvad de nødvendige og tilstrækkelige betingelserer for at demokratisere et samfund.Det er jo i sig selv et spørgsmål, der læggerop til et langt svar med mange gange ”påden ene side” og ”på den anden side”. Menfor at det alligevel ikke skal blive for nemt,supplerer du så yderligere med et ønske om,at jeg mere specifikt skal gå ind på, hvilkenrolle kultur og religion kan spille i forhold tilat fremme eller forhindre demokratisering,eller om det alene er sociale og økonomiskeforhold, man skal tillægge betydning.Og som om det ikke var nok, synes du såogså, at jeg lige skal afklare det aktuellespørgsmål, om islams mulighed for at hindreetableringen af et ægte demokrati i muslimskesamfund og hvilken teoretisk ramme, deter mest hensigtsmæssigt at trække på.Det er ærlig talt en ordentlig mundfuld, ogjeg er bestemt ikke sikker på, at jeg kan svaretilfredsstillende på det hele. Men jeg skalnok prøve at tage i hvert fald nogle af detråde op, du har spændt ud – hvis jeg da ikkesnubler i dem!Efter min opfattelse er det overordnedespørgsmål imidlertid stillet på en uhensigtsmæssigmåde, idet du får det til at lyde,som om der er et bestemt punkt, hvor mankan“Hindrer islam etableringenaf et genuint demokrati imuslimske samfund?“sige, at nu er det pågældende samfund demokratiseret,og så er den potte ude, så erder ”ikke mere at komme efter” på den front.Det rejser jo spørgsmålet om ”demokrati” og”ikke-demokrati” er en ægte dikotom variabel,som nogle – både forskere og politikere– synes at mene (men det gør du forhåbentligikke?).Jeg er i hvert fald ikke enig i den måde atgøre tingene op på. Jeg er mere interesseret iprocessen, i demokratisering – i bestræ-Udfordringsstafet


UdfordrerenFebruar 2007belsen på at sikre såvel reel politisk lighedsom reel folkelig kontrol over de politiskebeslutningstagere, som David Beetham megetsympatisk har kogt den evindelige definitionsdiskussionned til – som mange ser somen proces uden noget endepunkt (i hvert faldkun teoretisk, og det er jo lidt uinteressant,hvis man primært er optaget af den virkeligeverden). Andreas Schedler har et sted brugtden udmærkede sammenligning med en horisont,der hele tiden flytter sig, når den vandrendeprøver at komme hen til den.Med en eller anden nuanceret måling afdemokratiniveauet er det naturligvis muligtat analysere sammenhængen mellem scorenpå en form for demokratiindeks og alle muligetænkelige årsagsvariable. Det var jo det,Lipset gjorde allerede sidst i 1950’erne, hvorhan som bekendt påviste en samvariationmellem samfundsmæssig modernisering ogdemokratiseringsgrad.Den samme statistiske sammenhæng kanstadig påvises, idet der er forholdsvis flere afde højtudviklede og rige lande, der er demokratier(i en eller anden forstand), end tilfældeter blandt de mindre udviklede og fattigelande. Men at tale om nødvendige ogtilstrækkelige betingelser i denne sammenhænggiver ikke megen mening, idet der ersåvel fattige, svagt udviklede lande, der errimeligt demokratiske, som højtudviklede ogrige lande, der er ret udemokratiske. Mensamtidigt viser alle undersøgelser, at der eren klar tendens til sammenhæng mellem demokratiseringsniveauog moderniseringsniveau(uanset, hvorledes det så måles).Det springende punkt er imidlertid,hvorledes den kausale sammenhæng mellemde to overordnede variabler er: Hvad er årsagtil hvad? Herom strides de lærde, og jeg vilikke begynde at referere synspunkterne. Mender er altså ikke enighed om kausalretningen.Forklaringen herpå er naturligvis, at mangeandre forhold spiller ind. Er forklaringenoverhovedet af strukturel karakter, eller erdet bedre at se på, om den opnåede demokratigrad– og karakteren af demokratiseringsprocessen– primært skyldes bestemteaktørers specifikke valg og handlinger indenfor givne strukturelle rammer? Hvor dertidligere var en tilbøjelighed for mange forskeretil at lægge vægt på enten en struktureleller en aktørorienteret tilgang, er der nu entilbøjelighed til at blande de to, fordi det giveren mere nuanceret og tilfredsstillendeforklaring på de studerede fænomener. Atnogle så alligevel fortsat kan få god meningud af at rendyrke for eksempel en struktureltilgang er der mange eksempler på: RenskeDoorenspleets bog om den fjerde demokratiseringsbølgeer ét eksempel, Svend-ErikSkaanings ph.d.-afhandling, som blev forsvaretfor nylig her på instituttet, et andet.Her er det efter min mening klart, at manikke kan udelukke, at kultur eller religion(som jeg også primært ser som et kultureltfænomen) under bestemte omstændighederDen udfordredeUdfordringsstafet


Kandestøberenkan bidrage til den demokratiske udviklingskarakter. Det samme gælder etnisk heterogenitet,som i denne sammenhæng er en nokså vigtig faktor. Problemet er imidlertid, atdisse faktorer sjældent viser nogen statistisksignifikant sammenhæng med demokratiseringsniveauet,således som det også fremgåraf en undersøgelse, som Svend-Erik Skaaningfor tiden er ved at gøre færdig. Forholdenei konkrete tilfælde – som Eks-Jugoslavien– viser imidlertid, at kulturelle og etniskefaktorer sagtens kan spille en afgørende rollei enkelte cases, uden at detslår markant ud i mere generelleanalyser.“Skaaning påviser en stærk,negativ sammenhæng mellemdemokratiniveau og det atvære et arabisk land, at være etmuslimsk land og at væreolieproducerende, hvilket klartunderstreger problemerne vedsåvel Bush-administrationenssom den danske regerings håbom demokrati i MellemøstenEn ting er jo imidlertid,hvad der kommer ud af undersøgelseraf et stort antallande i statistiske analyser,hvis primære sigte er generaliseringerom demokratitilbøjelighed.Nogetandet er analyser af udviklingeni enkeltlande, hvorman kan grave sig ned iallehånde detaljer og formodedekomplekse sammenhænge,hvor det ofteviser sig, at der ser ud til atvære tale om kompliceredesamspil mellem et utal affaktorer, hvoraf ingen kan udelukkes. Pridhamsbog om den komparative tilgang tilstudiet af demokratiseringsdynamikker erher spændende – også selv om han i dengode sags tjeneste peger på så mange relevanteforhold, at det hele nemt bliver lidtoverskueligt. Alle forløb må på den baggrundses som unikke – samtidigt med, at der altsåer nogle fællestræk, som gør, at man faktiskalligevel kan generalisere om enkeltkomponentersbetydning.Skaanings ovennævnte undersøgelserpeger også stærkt i retning af en stærk, negativsammenhæng mellem demokratiniveauog det at være et arabisk land, atvære et muslimsk land og at være olieproducerende,hvilket klart understreger problemerneved såvel Bush-administrationenssom den danske regerings håb om demokratii Mellemøsten. Disse negative sammenhænger dog ikke stærkere, end at moderniseringsvariablengenerelt har en større – ogpositiv – effekt på graden af demokrati. Billedeter altså kompliceret og må blandt andetforstås på baggrund af de forskellige forklaringsfaktorer,som Pridham gør sig til talsmandfor.Vi har her at gøre meduhyre komplekse sammenhænge– både i og uden for“Mellemøsten – og derformå man kombinere destatistiske analyser medmere nuancerede landespecifikkeanalyser for atkomme bare i nærheden afen tilfredsstillendeforståelse af de komplekseproblemstillinger, du harlagt foran mig. For engangs skyld er jeg her enigmed Huntington!Det, mit arbejde rundtomkring i Asien, Afrika ogEuropa har lært mig, er imidlertid,at der faktisk er god mening i LarryDiamonds tilgang til at forstå et lands demokratiseringsniveaupå baggrund af enkombination af de institutionelle forhold ogsåvel elitens som den brede befolkningsholdninger. Kun når alle tre komponentertrækker i samme retning, kan en demokratiskudvikling måske lykkes, så man opnår dengode situation, hvor demokrati – med JuanLinz’ ord – er the only game in town!Mange hilsenerJørgenUdfordringsstafetFølg med i næste udfordringsstafet, hvor MarianneUlriksen, ny ph.d.-stipendiat vil forklare forskellenpå europæisering og afrikanisering


KandestøberenÅrhus på verdenskortetByudviklingAf Lars Duvander Højholt20034083@ps.au.dkHvilke tanker driver forbi, når dine øjneslipper bøgerne og drømmer sig ud overkanten af specialet til de jobs og denfremtid, der venter forude? Hvad vil fåbetydning for dit valg af by? Med visionenom et Århus, der kan begå sig på den internationalescene, håber Århus’ borgmesterNicolai Wammen og rektor forAarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen at valget falder på smilets by.Under stor mediebevågenhed fremlagde de iseptember sidste år planer for et Århus, derskal blive en af de 10 mest dynamiske mellemstorebyer inden for de næste 5 år. Visionernevar tilrettelagt af en tænketank nedsattil at komme med konkrete indsatsområder,for at Århus aktivt kan koble sig på globaliseringen,og gøre det attraktivt for studerende,kulturpersonligheder og erhvervsfolkat rejse til Århus.nedsatte man sidste år en international tænketankmed repræsentanter fra alle byensinteressenter, til at komme med konkrete visionerfor byen.Visionerne baseres på det, man har identificeretsom byens tre kernekompetencer,nemlig »byens puls, »byens viden« og »byensforetagsomhed«. Førstnævnte bygger på, atÅrhus er den by i Danmark, der har relativtflest unge mellem 17 og 24 år. Det giver enenorm dynamik, der gør byen attraktiv formange. De unge er primært koncentreret påde uddannelsesinstitutioner, der tilsammen»Globaliseringen har enorm betydning forÅrhus, og vi kan vælge, om vi vil læne os tilbageog håbe på det bedste, eller om vi vilvære en aktiv spiller på banen«. Sådan lyderordene fra borgmester Nicolai Wammen i detinterview til Kanden, man kan læse på denæste sider. Med de tanker i baghovedetudgør byens viden. Når de begge kobles tætteretil den foretagsomhed, der er i byen, såskal de tilsammen udgøre den platform, der


Februar 2007skal være byens innovative kraft og gøreÅrhus attraktiv på en international skala.De 5 indsatsområderFor at de kreative og innovative kræfter skalfå frie hænder er det visionen, at de involveredeparter skal skabe rammerne, og herhar man peget på fem indsatsområder.1: ByudviklingMed inspiration fra Guggenheim-museetsbetydning for den internationale bevågenhedom den spanske by, Bilbao, har man udsetbyudvikling og ikonbyggeri, som en væsentligparameter for at sætte Århus på verdenskortet.2: En af Europas bedste studiebyerMed fusionen i hus er Aarhus Universitet nublevet en uddannelsesinstitution, derspænder bredt med en vifte af tilbud, der skalgøre det spændende at læse i Århus for danske,såvel som internationale studerende.konkurrence, og derfor skal skabes godevilkår for innovation.4: Fremtidssikret infrastrukturNicolai Wammen peger selv på, at en bedreinfrastruktur med hurtigere toge og bedreforbindelser til København og Hamborg er enaf de største udfordringer for Århus. Det skalvære lettere at komme hertil, hvad end maner forretningsmand eller studerende, der viltage fag i Odense.5: Fra lokal til global kommunikationMegen information i Århus og i Danmark erendnu kun på dansk, og det holder ikke, hvisman skal klare sig i den globaliserede verden.Derfor skal Århus blive bedre til at profileresig på engelsk gennem Internet og events.Læs mere på: www.globalaarhus.dk3: Kraftcenter for kreativ og vidensbaseretinnovationMed IT-byen Katrinebjerg har Århus taget etstort skridt for at imødekomme den globalekonkurrence. Viden og kreativitet vil i fremtidenblive de bærende kræfter i denne


KandestøberenInterview: Nicolai WammenDrømmen om det globaliserede ÅrhusByudviklingAf Lars Duvander Højholt20034083@ps.au.dk”Tænketankens visioner er ikke slutningenpå en proces, men begyndelsen pået stort arbejde.”Der bliver ikke lagt bånd på drømmene,når Nicolai Wammen gør rede for sineambitioner om at sætte Århus på verdenskortet.I et eksklusivt interview til Kandenlægger borgmesteren kortene påbordet og fortæller om visionen, der skalgøre Århus til en af de mest dynamiskebyer i Europa.? Hvad er baggrunden for at begive sig ud iet projekt af dette omfang?! Ganske simpelt at globaliseringen harenorm betydning for Århus, og vi kan vælge,om vi vil læne os tilbage og håbe på det bedste,eller om vi vil være en aktiv spiller påbanen, og der er jeg ikke sekund i tvivl om, atvi i Århus har en masse muligheder for atkomme til at stå stærkere internationalt, endvi gør i dag. Som borgmester er det en afmine topprioriteter, at Århus kan klare sig iden internationale konkurrence, hvad entendet vedrører uddannelse, kultur eller erhvervsliv.Men det kommer ikke til at ske af sigselv.Byrådet sætter rammerne? Kritikere har peget på, at disse visioner harværet fremme før uden at det blev til noget,og selv i byrådet kan man spore en anelseskepsis overfor realiteten i projektet. Hvemskal føre det hele igennem denne gang?! Vi som byråd skal vise handlekraft. Jegmener, det her dybt alvorligt, og jeg vil arbejdestenhårdt på at gøre Århus til en mereinternational by. Selv om der er folk, der kritisererprojektet, så må jeg udvise lederskabog sammen med andre gode kræfter i byensætte en dagsorden og gøre det rigtige forÅrhus, for det er det her.Byrådet skal selvfølgelig levere i praksis. Deter ikke alt, der bliver gennemført det førsteår, men det er vigtigt, at vi kommer i gang.Det er dog en nødvendig, men ikke tilstrækkeligforudsætning for succes, at byrådetsætter igennem. Byrådet er ikke den enestespiller – befolkningen skal også inddrages.Desuden skal erhvervslivet også hjælpe til,og støtte det her projekt økonomiskJeg vil desuden bruge kræfter på, at vi får eninternational vinkel på vores arbejde overalt.Helt praktisk vil diskussionen tages videre iøkonomiudvalget, men også i fagudvalgeneskal man tænke internationalt, når mantænker nye initiativer. Der skal være medejerskabbredt i kommunen til de internationaleideer. Det skal ikke bare være en enkeltperson og et enkelt udvalg. Det er en fællesopgave for bysamfundeti Århus.Byens puls? Hvis I fra centralthold skal skaberammerne for etÅrhus, der kansætte sig på verdenskortet,hvad bliver10


Februar 2007så opgaven for ”byens puls”, der i debatoplæggetbliver udpeget til at være en af de trestyrker, som projektet skal bygge videre på?! Vi er den by i Danmark, der har flest unge.Vi er gået fra at være vikingeby til at værevidensby. Vi har en masse kreative kræfter ibyen, og hvert år i september får vi en ny energiindsprøjtning.Når Google vælger at placereen ny udviklingsafdeling i Århus , så erdet et tegn på, at vi er en dynamisk by medmasser af potentiale. Det handler om, at viskal slippe den kreative energi i Århus løs.Der sker ufatteligt meget i det århusianskemiljø. Fra Bazar Vest til Lynfabrikken tilStrong Bright Hearts . De er alle fantastiskeinitiativer, og det er vigtigt, at vi tør at tænkevisionært i stedet for at lede efter hår i suppen.Vi er ganske internationalt orienteret,men vi har tendens til at stille os tilfredsemed det vi har, og derfor tænker vi ikke altidud af boksen. Det skal vi gøre, hvis vi skaltiltrække studerende og erhvervsliv.Google åbner en ny udviklingsafdelingi IT-byen Katrinebjerg.Det har været betragtetsom lidt af et scoop for Århus,at få IT-giganten placeret her.? Som optakt til den konference, hvor DenInternationale Tænketank fremlagde sine visioner,var der forud en konkurrence blandtborgerne om at finde det bedste forslag til atsætte Århus på verdenskortet. Hvorfor vardet vigtigt?! Vi har lagt vægt på en folkelig inddragelse,og der er kommet mange forslag. Det harværet med til at øge interessen for projektet.Det jeg hæfter mig ved er den ide-rigdom,der er i Århus, hvor nogen er højtflyvende ogandre er helt konkrete. De forslag der komfrem skal tænkes ind, hvor nogen skal væreprivate initiativer, og andre kan vi eventueltvære fødselshjælper til. Men byen sprudlerog bobler af lyst til at tage initiativer og sætteen dagsorden, og jeg synes, det er fedt atvære borgmester i sådan en by.Campus Aarhus – en juvel i byen? Tænketanken fremlagde 5 indsatsområder,der skal styrke Århus’ internationale profil,således at byen kan blive en af de 10 bedstemellemstore byer i Europa. Hvad er detvigtigste projekt for dig?! Jeg har ikke lavet nogen prioriteringsliste,men jeg synes, vi har nogle fantastiske mu-Lynfabrikken er et kreativtkraftcenter, der giver kunstnereog andre kreative bedre muligheder(www.lynfabrikken.dk).StrongBrightHearts er et netværk,hvor kreative og interesseredeudveksler tanker oghjælper til at få bragt ideer tilvirkelighed(w w w.strongbrighthear ts.com).11


Kandestøberenligheder med vores uddannelsesinstitutioner,og det er et meget spændende projekt. CampusAarhus er noget af det, vi vil bruge flestkræfter på, og jeg vil ikke ligge skjul på, atdet er en juvel i det projekt her. Vi har en bymed 40.000 studerende og en række uddannelsesinstitutioner,der ligger inden for enkort rækkevidde. Men vi bliver også ned til atnedbryde mentale mure, der skal gøre CampusAarhus attraktiv for både danske og internationalestuderende.? Kan du komme med nogen konkrete eksemplerpå de mentale mure?! Det er samarbejde, bedre mulighed formeritoverførsel mellem de enkelte institutterog de enkelte institutioner. Har hver især harde internationale kontakter, og det ville væregodt, hvis de kunne hjælpe hinanden. Det vinemlig også gerne vil opnå med CampusAarhus, er at gøre det lettere for studerendeat rejse ud, at give de studerende en størrepalet af muligheder, og jeg oplever heldigvisen meget positiv vilje til at samarbejde påtværs. Vi skal også have flere internationalestuderende og gæstelærere – derfor skalkvaliteten i orden, og det betyder, at vi skalhave bygget et internationalt kollegium i detcentrale Århus. Alt dette kan hjælpe os til atbrande Århus som en attraktiv studieby.Det multikulturelle Århus? Netop det internationale og det multikulturellehar været fremtrædende i de taler, derer holdt siden debatten startede. Hvad indebærervisionen om et multikulturelt Århus?! Mohammedkrisen viser med al tydelighed,at vi er en del af den globale verden, og dettror jeg, folk er klar over. Vi skal sikre os atglobaliseringen ikke bliver abstrakt, menbruge folk i vestbyen til at vise, at globaliseringenogså er en del af vores virkelighed. Nogetaf det vi skal udnytte som internationalby, er nemlig de nydanskere vi har i byen. Viskal udnytte de netværker, de har, der rækkerlangt ud over ringgaden. Vi har for titfokus på de negative ting. Vi skal drage nytteaf URBAN-projektet, hvor en masse foreningerog demokratiske tiltag blev oprettet i vestbyen.Ja, vi har problemer, men der er ogsåen masse gode ting.Vi skal ikke være byen, hvor vi snakker omdem og os, men sørge for at vi får en fællesskabsfølelse,hvor vi kun taler om os. Detser man ikke så mange steder, men det erlykkedes for andre, og det skal det også foros. Det er min personlige vision. Vi skal tænkei helhed, uanset om du er jøde, muslim,ateist eller kristen, uanset om du er ung ellergammel, sort, gul eller hvid. Eller uansethvor du kommer fra, så skal du føle dig somårhusianer.? I byrådet lød der en svag kritik af ord somdynamisk, international og attraktiv, der blevbetegnet som luftige begreber. Hvordan ermålestokken for tænketankens vision om, atÅrhus er blevet en af de 10 mest dynamiskebyer inden for 5 år?! Hvordan måler man det…? Det er der ikkeen formel på. Jeg vil udarbejde et forslag til,hvordan vi kan måle det, så det ikke barebliver skåltaler. Vi skal stille mål op, der gør,at vi kan måle os i forhold til andre mellemstorebyer. Det kan være på udenlandskestuderende, og hvor mange arbejdspladser,der bliver skabt indenfor innovation. Det eren opgave vi vil løse snarest muligt. Det vidog er enige om, er visionen. Vi skal væreden mest internationalt orienterede by - ogsåi europæisk målestok.Nicolai Wammens egen vision? Hvad er din personlige vision for Århus 20år frem?! Min vision for et Århus om 20 år er, at vi erblandt de absolut mest spændende byer i Europa.Campus Aarhus rejser man til for at opleveet unikt miljø – vi har de nye bynærehavnemiljøer, hvor det lykkes at kombinereikonbyggeri og høj kvalitet, med spændendebeboersammensætning, der ikke kun er enghetto for de rige. Jeg ser, vi er byen hvor detlykkes at få gjort vores nydanskere til medborgerepå lige fod, hvor vi ikke taler om demog os, men om os. Dermed har vist en vej forresten af Europa. Man kan ikke garanteresucces, men jeg vil arbejde stenhårdt for, atdet lykkes.12


Februar 2007Politologisk Bogformidling- Mod nye horisonter….PBaf Christian Budde- På foreningens vegnePB@ps.au.dkSå står et nyt semester atter for døren og PBer vanen tro klar med boglige vitaminer tilden akademiske elite på den politologiskehøjborg, der lyder navnet IFSK. Endnu engangvil vi opfordre til god pli på jeres side af skranken,da semesterstarten formentlig bliverligeså hektisk som sædvanligt. For vores vedkommendegaranterer vi 30 toptunede aktivister,der vil stå klar til at servicere voresmedlemmer med rettidig omhu, bogligekspertise og glimt i øjet. I den forbindelse erdet på sin plads at rette en stor tak til de frivilligeaktivister, der udgør eksistensgrundlagetfor vores allesammens PolitologiskeBogformidling. Som sædvanligt har vi udvidedeåbningstider i semesterstarten – jævnføropslag, din inbox eller instituttets hjemmeside.Efter uge 5 og 6 drosler vi en anelse nedog skifter atter over til almindelige åbningstider.Fra mandag i uge 7 og semesteret ud erdet altså fra 12.00 -13.00 der er kaffe påkanden – alle ugens hverdage.Af spændende nye tiltag bør nævnes foreningensnyeste investering, en lækker Braun deluxekaffemaster, så kig forbi og nyd den nyebønne. Endvidere er månedens bog BjørnLomborgs ”How to spend 50 billion dollar tomake the world a better place”, kan erhvervestil den særdeles studievenlige sum af 50 kroner.Så kig ind og gør det til en god vane atslå vejen forbi PB med jævne mellemrum – viskænker gerne en kop kaffe, mens du sondererhylderne eller bare lige trænger til ensludder.Torsdag d. 15 marts er det tid til den årligegeneralforsamling i PB, så kig forbi til en øleller vand, hvis du kunne tænke dig at videmere om DIN bogformidling lige nu. Opslagom tidspunkt og nærmere detaljer vil følge. Iforlængelse heraf skal også lyde en opfordringtil nye såvel som ”semi-gamle” studerendemed lyst til at engagere sig i en interessant,attraktiv og socialt velfunderet forening– PB. Vi har en venteliste hvor interesseredekan skrive sig på.Med ønsket om et fortsat godt semester – PB,den fremmeste bogformidling på IFSKDeltag i ”månedens bogorm” og vind en pose autentisk Ali-kaffe ved at sende os et svar på, hvorfølgende citat stammer fra. Send det til pb@ps.au.dk:“The claim I made was, institutional facts exist only within systems of constitutive rules. The systemsof rules create the possibility of facts of this type: and specific instances of institutional factssuch as the fact that I won at chess or the fact that, Clinton is president are created by the applicationof specific rules, rules for checkmate or for electing and swearing in presidents for example.”13


KandestøberenHele verden har fået ny generalsekretær.Navnet er Ban.Ny FN-generalsekretærAf Bjarke Hartkopf20063106@ps.au.dkFN’s nye generalsekretær Ban Ki-Mooner ikke blevet mødt med ubetinget begejstringaf omverdenen. På trods af etblidt ydre tyder noget dog på, at han hartænkt sig at sætte handling bag sin visionom et FN, der skal ”love mindre ogpræstere mere”.Siden overtagelsen af jobbet som FN’s generalsekretærd. 1. Januar har den tidligereudenrigs- og handelsminister fra SydkoreaBan Ki-Moon vakt en del opsigt. Først var derudtalelsen om dødsstraf, der tilnærmede sigen direkte modsigelse af FN’s officielle holdning.Dernæst kom fyringerne af over 30topembedsmænd i organisationen, der øjensynligter en del af de ”friske vinde”, som Ki-Moon før sin tiltrædelse bebudede.Diverse aviser har ellers siden udnævnelsenfokuseret en del på Ki-Moons manglendeevne til at vække opsigt. Ki-Moon ligger dogheller ikke selv skjul på øgenavnet ”glat ål”fra den Sydkoreanske presse, men ser selvevnen til at formulere sig neutralt som en diplomatiskstyrke, og afviser kritikken som enmanglende forståelse for ”den asiatiske lederskabsværdiom at være nænsom udadtil ogresolut indadtil”. Det er dog ikke alle, dernærer tillid til den indre styrke, som Ki-Moonher fremhæver. Den britiske avis The Timesbeskriver ham således som en mand, der ”haren karisma som et lappesæt til en cykel,holder sindsforstyrrende kedelige taler, ogsiges at have en begrænset forståelse afverdensbegivenhederne”.Hvad Karismaen angår mangler Ki-Moon nokstadig at tilbagevise påstanden fra The Times.Ganske vist har han med vittigheder som:”my name is Ban, not Bond”, og en udtaltforhåbning om, at jobbet ikke bliver en ”MissionImpossible” prøvet at charmere journalisterne,men det kan vist i bedste fald betegnessom et godt forsøg. Nogen politisksuperstar bliver Ban Ki-Moon nok ikke.ValggaverMange har således også undret sig overhvorfor en så farveløs og svært uinspirerendeperson kan komme på tale til jobbet somFN’s øverste chef. Det har The Times dogogså en forklaring på. Ban Ki-Moon harnemlig forinden valget været på en rundhåndetrundrejse, hvor der bl.a. var forlydenderom, at både Frankrig og Storbritannien erblevet lovet bestemte undersekretærposter,hvad alle parter dog benægter. Blandt de14


Februar 2007Ban Ki-Moon, tidligere udenrigsminister i Sydkoreamere kuriøse gaver var et flygel til et inkakulturcenteri Peru. Samme gave blev sendt tilBuenos Aires, Argentina. Derudover er Tanzaniablevet lovet bistand for 18 mio. dollars,mens Ki-Moon også har anført en handelsdelegationtil Grækenland.“”Det er som at se de Europæiskelande dele Afrikaimellem sig i det 19. århundrede.”FN diplomat om valget af Ban Ki-Moon“Fælles for alle ovennævnte lande er, at de ermedlem af FN’s sikkerhedsråd. Om ikkekausal så er det i hvert fald en pudsig sammenhæng,der er mellem det at have indflydelsepå valget af FN’s generalsekretær ogdet at blive gjort til genstand for Ban Ki-Moons gavmildhed. Men sådan plejer det ifølgeP1 Orienterings Kirsten Larsen at være,og faktisk ville det være langt mere overraskende,hvis der ikke havde fundet en sådanaktivitet sted(P1 Orientering, 20.10.06). Så hvis Ki-Moon,som The Times antyder, har en begrænsetforståelse af verdensbegivenhederne, så serdet til gengæld ud til, at han har en godforståelse af, hvordan FN fungerer. KirstenLarsen citerer således en FN diplomat for athave sagt om denne praksis, at: ”Det er somat se de Europæiske lande dele Afrika imellemsig i det 19. århundrede.”MæglerenSkal man tro de kritiske røster, er det altsåikke de gode kvalifikationer, der har væretafgørende for valget af den 62 år gamle Sydkoreaner.Ikke desto mindre peger en rækkeiagttagere, heriblandt Ban Ki-Moon selv, på,at han er let at undervurdere. Hans talsmandkarakteriserer ham således som en jernnævei en fløjlshandske, og selv ynder han somnævnt at fremhæve sin indre styrke. Denfranske kommentator og forsker FrancoisHausbourg bemærker, at man ikke skal læggefor meget i det blide udtryk, og han tilskriveri stedet Ban Ki-Moons evne sombrobygger stor betydning for de fremtidigeudfordringer.Ki-Moons indadvendte stil, der lægger op tilat administrere frem for at moralisere, kanmåske give ham bedre mulighed for at haveet godt forhold til store nationer som Kina ogUSA. Udover at det måske er en del af forklaringenpå, hvorfor han blev valgt, kan det ogsåfå betydning for hans muligheder som prob-15


Kandestøberenlemknuser. Lektor Tonny Brems Knudsen herfra instituttet har gjort opmærksom på, atvalget falder på et gunstigt tidspunkt, hvorUSA er ”mere orienteret mod kollektive løsningerend for to år siden.” (Lemvig Folkeblad,14.10.06). Det giver ifølge Brems KnudsenBan Ki-Moon en chance for at trække USAtilbage i samarbejdet, hvad der kan være nøglentil at opnå resultater i et fremtidigt FN.“if one tryes to look at thebright side of the subject,one can have always bettersolutionsBan Ki-Moon om konflikten “ iMellemøstenDiplomatiske visionerMen hvad vil den asiatiske leder for FN damed sin toppost? Hvad FN angår har hanlovet at slanke og effektivisere. Derudoverskal der skabes en ny kultur for at fremmeprofessionalisme og integritet hos de ansatte.Og det skal alt sammen pege i retningaf et FN, der skal ”love mindre og præsteremere” (Politiken, 06.01.07).Blandt den næsten endeløse række af problemer,som Ki-Moon nu stilles overfor, erDarfur blevet sat øverst på dagsordenen.Secretary-General Ban Ki-moon at a press conference inParis at the international conference on reconstruction ofLebanon. He is joined by French President Jacques Chirac(left) and Foreign Minister, Saud Al-Faisal of Saudi Arabia.(25 January 2007)Næstøverst står konflikten i Mellemøsten,hvorom Ki-Moon har udtalt: ”if one tryes tolook at the bright side of the subject, one canhave always better solutions”(P1 Orientering,20.10.06). Udover at det selvfølgelig er dejligt,at den ny generalsekretær ser positivtpå det, må det vel siges at være en behændigmåde at få sagt en lille smule mere end ingentingom, hvad han konkret vil gøre. Ki-Moons udtryksform og det begrænsedekendskab til ham gør det generelt svært atvide, hvad han konkret vil arbejde for. Megettyder således på, at Ban Ki-Moon er DIPLO-MAT frem for alt andet. Men derfor behøverhans ord ikke være tomme. Det viser deseneste fyringer i toppen af FN.FN-generalsekretariatet på Manhattan16


Februar 2007Artikelkonkurrence i politicaPolitica indbyder hermed for tredje gang til en konkurrence om debedste politologiske artikler skrevet af studerende på sidste år afbachelor-uddannelsen eller på kandidatuddannelsen. Dermed gentagessucceserne fra 1999 og 2004, hvor et større antal studerende fralandets statskundskabs- og forvaltningsuddannelser deltog i lignendedyster. Vi vil gerne sætte fokus på de ofte fremragende opgaver, somdanske studerende laver som led i deres studium. De bedste artikelforslagvil blive offentliggjort som et specialnummer af tidsskriftetpolitica i 2008. Bidrag inden for alle statskundskabens mange greneer velkomne. Artikelforslag kan være såvel teoretisk som empiriskorienterede. Udvælgelseskriterierne er under alle omstændighederfaglig kvalitet og originalitet. Sproget skal være lettilgængeligt, ogdet er meget vigtigt at følge den udførlige skrivevejledning, der findespå politicas hjemmeside http://www.politica.dk/ (klik på ’Bidrag tilpolitica’ under ’Om politica’). Alle artikelforslag bliver anonymt bedømtaf repræsentanter fra de politologiske miljøer i Danmark, og 3-5forslag udpeges som årets bedste studenterartikler i dansk statskundskab.Bemærk, at artikelforslaget skal afleveres eller indsendesanonymt til politica. Artiklen påføres et mærke, og der vedlægges enlukket kuvert indeholdende forfatterens navn, e-mail og adresse(samt eventuel kontaktadresse i september 2007). Kuverten påføressamme mærke som artiklen. Alle artikelforslag skal være politica ihænde senest 1. maj 2007, kl. 12, hvorefter alle indkomne mærkeroffentliggøres på politicas hjemmeside. Bedømmerne udpeger debedste artikelforslag medio september 2007, hvorefter forfatterne fårbesked. Artiklerne vil blive publiceret i politica, nr. 1, 2008, der er pågaden i marts. De 3-5 bedste artikler præmieres, udover publicering,med et abonnement på årgang 2008 af tidsskriftet samt en pris på2000 kr. Politica afholder en reception i forbindelse med uddelingen.Bidrag sendes/indleveres til politica,c/o Institut for Statskundskab,Aarhus Universitet, Universitetsparken,8000 Århus C.17


KandestøberenDer er ingentvivl om, at akademikere-deriblandt osstatskundskabere- gerne vilhave del i demange udforentorordningbringer erhvervslivog akademikerenærmere hinandenMentorordningAf Anne SofieBreumlund Bentsen20040261@ps.au.dkAkademisk foragt til erhvervslivet husererpå universiteterne, mens erhvervslivetklandrer universitetsuddannede for atvære verdensfjerne. Måske lufttommemyter anno 2007, som kun holdes i hævdaf sagnomspundne luftkasteller. Og dogalligevel ikke. Om end bevidstheden omhinandens uundværlighed i en vidensbaseretverden er erkendt, kan det for ennyudklækketcand.scient.pol.synessom et farligtf a l d s k æ r m -sudspringslippeatdenfaste universitæregrundog kaste sigud i de renem a r k e d -skræfter.drende og spændende jobs, der er at finde ierhvervslivet. Erhvervslivet tørster på sin sidei stigende grad efter højt specialiseret viden,som vi kan tilbyde. Det er baggrunden forden nye mentorordning ’Cand.selv–cand.mentor-projektet’, der nu har været i gang iknapt et år på Aarhus Universitet, og somnetop sigter mod at bygge bro mellem de toverdener og gøre det store spring lidt mindrefarligt.Bliv ført ind i erhvervslivet allerede somkandidatstuderendeOrdningen henvender sig til kandidatstuderendepå den sidste del af uddannelsen ognyuddannede fra hele universitetet. Gennemtre møder mellem en mentor fra erhvervslivetog den studerende, opnår den studerendekendskab til de kvalifikationer, der læggesvægt på i erhvervslivet. Samtidig er der mulighedfor at gøre virksomheden opmærksompå den særlige viden, en akademisk baggrundkan bidrage med. Før mødet med mentorenbliver den studerende bedt oprette enfagprofil på projektets hjemmeside, hvorudframatchningen med en mentor foretages afStudieforvaltningen. ”Mentor og den studerendefår brev fra mig, når matchet er foretaget.Herefter er det op til dem at aftale detførste møde, som den studerende har initiativpligtentil at foretage”, oplyser Lotte Eskildsen,som er en af de ansvarlige for projektet.Mentorerne forventer motivation for mentorforløbet,nysgerrighed og engagement i18


Februar 2007forhold til egen jobfremtid fra den studerende.Både mentor og den studerende evaluererløbende på de enkelte møder.Hvad kan mentorordningen tilbyde enstatskundskaber?”Som statskundskaber får man mulighed forat blive matchet med en mentor i en jobfunktion,som man eventuelt måtte drømme omat sidde i, når man er færdig med studierne”,udtaler Lotte Eskildsen. Indtil nu erstatskundsskabsstuderende blevet matchetmed blandt andet ’Ekstern Udvikling og ErhvervRingkøbing-Skjern Kommune’, ’ErhvervsrådetHerning-Ikast-Brande-Aaskov’,’Fertin Pharma A/S’, ’Kragelund KommunikationA/S’, ’NIRAS Konsulenterne’, ’Vejle Amt’og ’Århus Amt’. Lotte Eskildsen lægger dogvægt på, at matchningen afhænger af de individuelleønsker, som den studerende indgiver,hvorfor der for så vidt ikke er noget,der er et typisk statskundskaber-match.Projektets resultaterMentorordningen har siden februar 2006opnået 75 matches, som i henhold til LotteEskildsen har fået meget positive evalueringerbåde fra mentorer og studerende. Lige nuer efterspørgslen endda så stor, at der ermidlertidigt lukket for tilmeldinger for destuderende.Selvom ordningen ikke direkte sigter mod atbringe den studerende i beskæftigelse, kanordningen dog godt ende med ansættelse.Det afhænger dog meget af dialogen mellemmentor og den studerende, samt virksomhedensansættelsessituation.”Forløbet har været ekstremt udbytterigt. Dethar givet mig en afklaring omkring, hvad jegkan, og hvilke job, jeg ønsker. Før var jegmere snævert fokuseret på job inden for detoffentlige. Nu vil jeg søge mere bredt – oghelt sikkert også inden for erhvervslivet”, udtalerspecialestuderende Niels Diedrichsen,som blev matchet med en mentor fra Erhvervsrådeti Herning. Han er en af de 18statskundskabsstuderende, der indtil viderehar været tilmeldt et mentorforløb, og undrersig over, at der ikke er flere, der benytter sigaf muligheden, som han klart vil anbefale.Således er mentorordningen et initiativ, derkun kan hilses varmt velkommen. Endelig ettiltag, der ikke kun i luftige hensigtserklæringerpåpeger det frugtbare i, at universiteterneog erhvervslivet drager nytte af hinanden,men ét der rent faktisk i praksislader de to verdener mødes. Det må værefremtiden.For interesserede, kan der findes flereoplysninger på mentorordningenshjemmeside: www.au.dk/mentor19


Februar 2007hænde, før jeg endnu havde læst en enestelinie af indholdet. Nu kunne det vel ikke bliveværre?Jo, minsandten – i allersidste linie af indholdsomtalen,som i øvrigt levede helt op til mineforventninger, skulle det såmænd ligepåpeges, at især kommende specialestuderende,der påregner at bruge kvantitativemetoder i deres speciale, var meget velkomnepå seminaret! Hvorfor ikke bare have skrevet6. semester-studerende (eller for den sagsskyld 7. og 8. semester studerende): Outgroup!Ikke velkomne! Da det samtidig er almenprocedure, at fordeling af kandidatfagsker efter anciennitet, kunne jeg vist godtskyde en hvid pil efter det metode-seminar.Metode – nøglen til jobMåske overdriver jeg her, men overdrivelsefremmer nu engang forståelsen - det virkerfaktisk som om yderligere tillæring af kvantitativmetode er for viderekomne og derforikke for os, der er et stykke fra specialet, somseminaret præsenteres i fagudbuddet. Jeg erimidlertid ikke mindre interesseret i metodeaf den grund. At jeg gerne vil have nogetmere metode midt i studieforløbet, synes jegtværtimod vidner om, at metode for mig ikkebare er et nødvendigt onde, men i mange andrehenseender er et særdeles relevant ogspændende (redskabs)fag, som i øvrigt,hvilket bl.a. nævnes i selv samme indholdsomtale,netop er hvad arbejdsgiverne efterspørgerhos de færdiguddannede.Det jeg vil frem til er således at slå et lille slagfor metode. IFSK plejer jo ellers at bryste sigaf at uddanne folk med fine metodiske kundskaber,men undskyld mig, jeg synes bareikke, fagudbuddet og antagelsen om demetodiske færdigheder stemmer overens.Det er jo ret begrænset, hvor meget man vedindgangen til 6. semester har brugt sinmetode siden de famøse tre uger undermetodeeksamen, og hvis man har, er det stadigganske basale ting, man har lært efter 2.semester, og som man derfor er i stand til atbruge. Hvis man kan inferere ud fra fagudbuddetfor det kommende semester, hvordandet plejer at se ud med metode-seminarer påkandidatdelen, har jeg mine tvivl om, hvormeget der egentlig er at bryste sig af. Meddenne lille historie vil jeg derfor gerne opfordretil, at der i fremtiden bliver bedre mulighedfor undervejs i studiet at tillære sigflere metodiske færdigheder, så det ikke erforbeholdt de ældste studerende eller PhDstuderende,for det er hverken fair eller særligtlogisk.Tilbage til historien – den er ikke helt til ende.Halvvejs afskrækket af seminaromtalen valgtejeg alligevel, dog ikke uden en vis bæven,at sende skemaet af sted med det kvantitativemetode-seminar som første prioritet. Iskrivende stund har den endelige fagfordelingdog endnu ikke fundet sted, der er derforstadig håb, selv om håbet ikke ligefrem synerlysegrønt.Hvordan skal vi sortere i strømmen af kilder uden tilstrækkelige metode-kompetencer??21


KandestøberenFusionen!Hvad kommer det mig ved?FusionAf Jeppe Thvilum20053721@ps.au.dkDet er efterhånden ikke nogen hemmelighedlængere, at Aarhus Universitet erfusioneret med Handelshøjskolen Århus(ASB) og formentlig snart vil være fusioneretmed Danmarks Pædagogiske Universitet(DPU) også. Men hvad kan vistatskundskabere bruge det til?Fusiondebat på:www.sam.au.dk/dekanblogDet har fra Universitetetsledelsens side væretmeget begrænset med oplysninger omkringfordelene for de studerende ved fusionen. Atder ved fusionen følger nogle administrativestordriftsfordele ved at slå de tre institutionersammen, er ikke noget der kan mærkes på”gulvplan”, som dekan for samfundsfagligtfakultet Svend Hylleberg, siger. Derfor harhan lavet en ”Dekanblog”. Her er det muligtfor studerende såvel som medarbejdere vedAU at deltage i debat og søge informationerom den fusion, der trådte i kraft 1. januar2007. Men hvor bloggen rigtig bliver interessantfor statskundskabere er muligheden forat stille spørgsmål, komme med inputs ogdebattere, hvordan fremtidens mulighederskal tegne sig for de studerende på IFSK. Ogdet er vel at mærke ikke en fremtid om femeller ti år. Bloggen skal signalere åbenhed nuog bedre muligheder for statskundskabere tilat supplere deres overbygning med fag, ikkeblot fra ASB, men også DPU samt de tre andreinstitutter hørende under det samfundsfagligefakultet. Det være sig Økonomi, Jura ogPsykologi. Med de kommende større mulighederfor de studerende skulle detteforhåbentlig give en både større kvalitet i deudbudte kurser og et bredere udvalg at vælgemellem.I erkendelse af at vi lever i det ”andet moderne”,og når nu det politiske system har grebetind i uddannelsessystemet, og kommunikationenmellem institutterne er blevetrelevant, så har Svend Hylleberg oprettetbloggen med et ønske om at åbne for dendiskussion og de mange muligheder fusionengiver. Hvis ikke man har noget konstruktivt atbidrage med til debatten, er der også et forumfor spørgsmål, hvor Svend Hyllebergsidder klar med svar på alt fra merit-krav tiluniversitetsloven. Og når de studerendes refleksionsproceskører for fulde omdrejninger,så har de gennem bloggens information ogdebat muligheder for at søge den relevanteviden, der forhåbentlig kan hjælpe til realiseringen.De har, hvis de udnytter chancen,mulighed for gennem det større kursusudbud,at øge deres kompetencer og stille sigbedre og mere beredt til den virkelige verden,når de gule mure ikke længere kan bidrage iden livslange læringsproces. Så et klik på”www.sam.au.dk/dekanblog” og fusionensmuligheder er til åben debat.22


Februar 200723


KandestøberenFra gennemsnit til elitenElitenAf Maren Bach Grønbæk20052250@ps.au.dkFølger man bare en smule med i ens institutmailog regeringens diskurs, vilman hurtigt opdage et begreb, der pressersig frem: Eliten. Danmark skal væremed i eliten, vi skal have eliteuniversiteter,eliteforskere og netværk for elitestuderende.Som læser kan man måskeundre sig over, hvad det betyder for engennemsnitlig studerende som nogle afjer og som mig.Gorm HarsteAllerede da jeg begyndte på studiet, kunnejeg se, at jeg var helt igennem gennemsnitligtog langt fra elite: Matematisk student på 21år med et enkelt sabbatår bag sig, der oven ikøbet stemmer radikalt.Nu har jeg så gået her på instituttet i halvandetår, og det er ikke blevet bedre – jeg erstadig helt gennemsnitlig. Grunden til at jeger begyndt at interessere mig for eliten er, atjeg har regnet ud, at der må være ledigepladser i eliten. Læser man opslagene foranstudievejledningen eller sin institutmail, vælterdet ind med tilbud. Cepos tilbydervelfærdsseminar, Nova 100 elitenetværk osv.Disse tilbud er selvfølgeligt tiltænkt de allerbedstestuderende (dem der får 12 på dennye skala), og de bør ifølge Karakterkommissionenudgøre 10 %. Ser man på virkelighedenfx i form af metodeeksamen 2006, var derkun 1,3 %, der fik, hvad der svarer til karakteren12.Jeg vil derfor tillade mig at konkluderer, ateliterne må mangle medlemmer. Som følge afdette vil jeg i denne og fremtidige artiklerprøve at blive en del af det gode selskab, selvde fleste vil betragte mig som helt almindelige.”Gorm Harste er bare på helt andet niveau.”Sådan hørte jeg ofte mine medstuderendesige under forårets timer i videnskabsteori. Istarten forstod jeg det som en kritik, men senereforstod jeg, at det stod anderledes til.Gorm Harste (se billedet) og gruppen omkringham udgør en elite, der rent faktiskforstår og kan diskutere sociologi- og idehistorieteksterne,hvilket hæver dem i forholdtil os andre – pøblen.Det kan dog svært, at vide hvem der tilhørerdenne elite, da man aldrig nævner ordet eliteeller omtaler de øvrige folk på IFSK sompøblen. Dette ville være et tegn på lav kulturelkapital i niveau med at være fan af KaareNorge eller inkaorkestrer, der spiller på panfløjte.24


Februar 2007I stedet gør denne elite sig bemærket vedsærlige ”modetendenser”. Først var der denbrune fløjlsjakke, som spredte sig som ringei vandet. Dette erkender Lars Thorup, sommener, at det var ham, der startede moden. Iøjeblikket er det dog Gorm Harste, der selv erforgangsmand med det lange halstørklædeslynget over skulderen. (se billedet)Den direkte vej ind i denne elite er selvfølgeligeat blive instruktor i idehistorie ellersociologi, men når man blot er gennemsnitlig,er denne mulighed helt udelukket.Derfor startede jeg min vej mod toppen, vedat tage med til foredrag i Kritisk Profil, hvorder er god chance for at møde de helt store.Selv om jeg ikke forstod meget af foredraget,var jeg glad for at være der. Der er nemligintet krav om at sige noget, så det handlerbare om at sidde der og se klog ud og ladesom om, at de andre tager de gode spørgsmållige for næsen af en. Desuden lærer man joen del, og når man har været til en del foredrag,begynder man at blive en del af miljøet.Til mit tredje foredrag kom mit helt storegennembrud, da foredragsholderen (som varreligionsforsker) i ca. et halvt minut ikkekunne huske navnet på Maria Magdalene.Dette kunne jeg til gengæld, hvilket gjorde,at jeg ganske kort varigt følte mig overlegen.Efter dette foredrag var jeg helt oven på, ogbegyndte endda at bære mit halstørklædesom mit forbillede Gorm Harste(se billedet).Til næste foredrag gik det også rigtigt godt,da jeg næsten forstod ¾ og bagefter snakkedemed en førsteårsstuderende, som ikke havdeforstået noget som helst.Fuld af selvtillid vovede jeg derfor mig i enanden anledning ind i en snak om KP-foredragene.Dette skulle jeg ikke have gjort.Ikke alene var det langt over mit niveau, desudenhavde ordstyreren lagt mærke til, atjeg ikke havde stillet et eneste spørgsmål.Denne konklusion var så bitter, at jeg nu hardroppet tanken om at blive en del af den sociologisk/ idehistoriske elite. Jeg vil dog stadigblive ved med at komme til foredragene,da de er ret interessante, og man lærer endel, som man kan spille smart med andresteder end på IFSK.Denne fortælling er dog ikke slut endnu, Derer heldigvis stadig mange elitenetværk, såder skal nok være et, der har plads til mig.Måske halstørklædet giver indblik!25


KandestøberenVoxpop fra den sprængfarligÅrets Juledag var som altid et brag af en fest.Dagen hvor statskundskaberne beviser, at deer andet end kedelige bureaukrater med hangtil hornbriller og blækstempler. I år var derigen masser af forskellige temabarer, hvorPF’s med Jungletemaet nok var den mestiøjefaldende. Revyen i år var af særdeles højkvalitet, og selv om skuespillerne var nye,erder ikke set så god en revy i mange år påstatskundskab.Don’t mess with meJunglemændeneLasse LynJulemanden havde taget fri for at fåsig en lille en.De nye studerende nødKanden havde tegneserier som temaGæt to tegneseriefigurer26


Februar 2007e juledagAndre havde valgt lide mere (u)ortodoksetemaer.Der ikke mange som ved, at Supermandhar let til flasken.juledagenMan kan da ikke anklage PF for politiskkorrekthed.Et rædselsscenariouden lige!En danser, Super Gorm og Rune Stubager. Atgøre en smule grin med forelæserne, var somaltid en del af revyenDet store spørgsmål er, om billedet er taget føreller efter en forestilling. Bemærk desuden dendiskrete sminke27


KandestøberenKåring af vindertegneserienI Kandens tegneseriebar blev kreativiteten taget tilhelt nye højder, da de besøgende kastede sig ud i denstorslåede tegneserie-konkurrence. Her kan du se etpar af resultaterne samt den flotte vinder, der dog ertegnet af hr. ANONYM. Tillykke!DEN STORE VINDER2. PLADSEN MADE BY ANDERS RODENBERG3. PLADSEN: KRISTIAN KNUS OG JAKOB FRA 4. SEMESTER28


Februar 2007Nyt fra docusoapredaktionenDocusoapAf Joans Toxvig og Lasse Laustsen20050944@ps.au.dk20052898@ps.au.dkGodt og vel halvdelen af en mørk, men dog ikke så kold vinter er nu gennemlevet. Ligesomkulden tilsyneladende er en mangelvare på danske breddegrader, har de fleste nokgået og sukket i den skumrende eftermiddag – men af hvilken grund? Hvis man af uransageligeårsager skulle have forvildet sig forbi vores medstudiner i psykologisk fredagsbari løbet af december, gik man måske derfra med den melding, at ens symptomerpeger i retning af en klassisk vinterdepression. Men her tager Freud, Jung og også densøde pige med Louis Vuitton-tasken fejl! Det manglende eksistentielle element er ejheller den herredømmefri dialog i forhistorisk, der for en tid blev skiftet ud med monopoltegningeri læsesalen. Problemet er i stedet, at den månedlige dosis af IFSK’s realitytrekløverJonas, Peter og Tej er udeblevet i snart 60 dage!Audition for håbefulde IFSK’ereKandens svar på jeres skrantende mentalehelbred vil derfor ikke lade vente på sigmeget længere. Der er blevet tænkt storetanker i læseferien, hvilket kulminerede midti januar – hvor Kandens svar på Big Brothervalgte at afholde audition til næste semestersfølelsesporno-føljeton. Arrangementet fandtsted i Atletion (eller NRGi Arena om man vil)og var (i modsætning til et vist fodboldholdskampe samme sted!) et enormt tilløbsstykke.Efter 6 timers hårde prøvelser for psyke såvelsom blære, barslede Kandens ThomasMygind-klon med et nyt revolutionerende,vanedannende og ikke mindst sindssygtnærværende koncept.Hvad der helt bestemt er på spil, venter vimed at offentliggøre lidt endnu, idet vi indledningsvisi stil med Marmorbogens afklaringaf Foucaults magtbegreb vil definereforårets Kandestøber page-turner ud fra,hvad den ikke er! F.eks. måtte redaktionenefter mange forgæves forsøg opgive tankenom en Universitets pendant til ”Bubber ogB.S. på afveje”. Dette skyldes, at hverken omtaltemand med det dræbende overskæg ellerNicolaj Moltke-Leth turde tage udfordringenop fra en unavngiven underviser på IFSK, somgerne ville opleve den svært definerbare raceaf mennesker, der bevæger sig rundt i noget,der kaldes RUC. Ligeledes måtte ideen om enudgave af ”Hvad er det værd” på PF-kontoretforkastes. Mest fordi Bruun RasmussensAuktionshus ikke syntes at have forståelsefor de aflagte rekvisitters affektionsværdi.Hvad skal der ske?Du sidder måske nu og overvejer, hvad indholdeti denne artikel substantielt set er… ogmed rette! Indrømmet, der er tale om at undertegnedetræder vande i hidtil uset omfang.Til gengæld tør vi godt love, at der inæste nummer åbnes op for endnu en sanseløstvedkommende IFSK-docusoap, hvorgamle kendinge i skøn forening med nyestjerneskud spilles ud mod hinanden i, hvadder bedst kankarakteriseresved et tidligereBuko-slogan:Tradition ogfornyelse. Glædjer, og husk atlæse første afsnitaf den nyedocusoap i detnæste nummeraf Kanden!Tænketanken for årets docusoap29


KandestøberenNedbrydning af kvindersmonopolitiske håndjernØkonomisk debatAf Dr.cand.soc@University of La Belle, VirginiaDr.cand.soc@hotmail.com- Har PF gemt nøglen væk?Efter sidste artikels succesfulde afsløringaf kvinders monopolisering af kødmarkedethar jeg fået utallige opfordringer tilat bidrage med artikler til alverdens anerkendtetidsskrifter, og man fornemmeren bitterhed fra politicas side fra denhårde afvisning af sidste artikel. Men iloyalitet overfor kanden vil jeg bringesvaret på forrige artikels spørgsmål inærværende medie.Følgende artikel er et bidrag til den efterhåndenomfattende litteratur på områdetomkring kvinders monopol.Data er kvalitative iagttagelser på Buddy Holly,Sams bar og andre af Århus’ trendy beværtninger,hvor kønnene interagerer. Detbemærkes, at beværtningen ”Den Sidste” erblevet udeladt af nærværende studie, idetalle tegn på kvinders monopol ikke viser sigher. En mulig forklaring på denne outlier erklientellets karakter, og at graden af desperationpå netop dette sted skifter til mændenesfavør omkring kl 05 hver nat. Erfaringerfra disse undersøgelser har gjort detmuligt at afdække bemærkelsesmæssigetendenser til IFSK egne fester.Udfaldet af denne forskning er det skelsættenderesultat, at det konstateres, at PF igennemmange år har været med til fremme?skævvridning af kødmarkedet. Det tydeligstebevis herpå var for små to år tilbage, daforeningen ligefrem offentligt anerkendte sitmisbrug, idet foreningens slogan var ”PigernesForening”, da foreningen udelukkendebestod af fruentimmere. Det viser sig vedhemmelige empiriske studier, at alle iforeningen kender løsningen på problemstillingenmed kvinders monopol på kødmarkedet,men har nægtet at effektueredenne plan. Der eksisterer åbenlyst en institutionelsocialisering, som har betydet, at detbenhårde diktatoriske åg fra tiden med ”PigernesForening” stadigvæk er levende.I den nuværende situation har kvindekønneten monopolitisk jerngreb om samtlige PFfester, samtidig med at PF´s drinkskassebugner som resultat af desperate drengesforsøg på scoringer.30


Februar 2007Løsningen på problemet er indlysende, damonopolet kan brydes med en simpel totrinsraket,hvor en lump-sum skat kombineresmed en minimumspris.I den første del af raketten skal der indføresen lump-sum skat for kvinder til PF fester.Således skal kvinder betale 100 kr mere endmænd for at deltage i politologiske festivitasser.Disse penge skal være øremærket til endrinksfond, hvor mænd, som ikke har scoret,efterfølgende kan få refunderet 70% fordrinks med parasoller og stjernekastere (Læs: ”Fire in the sky!!!!”), idet det er almenviden, at ingen mand drikker den slags stadsog drinken dermed kun kan betragtes somvaluta over for kvinder. Denne rabat fås kunved forevisning af kvitteringer efter festen,hvis en mand har købt drinks til et hunkønuden resultat i hjemslæbning.Det typiske problem ved en lump-sum skater, at marginalt ubehag (MU) kurven forskydesopad, hvorved færre kvinder slæbes hjemtil flere drinks. Dette problem kan dogimødekommes ved rakettens andet trin –maksimumpris.Appliceres denne approach på problemstillingen,vil udformningen blive, at kvinderefter modtagelsen af en given mængde valuta(læs: antal drinks svarende til mængden iFK) forpligter sig til at følge med hjem til køberensgrotte. Udformningen af dette tiltagville være et kvitterings- system, hvor køberenskal gemme kvitteringer for drinksmed parasoller og stjernekastere. Ved køb afden femte drink kan kvitteringen fremvises tilet liberaliseringsudvalg. Køberen kan derefterudpege kvinden, han har givet drinksene,og liberaliseringsudvalget vil hjælpe med attransaktion kan finde sted (Ingen mandkunne finde på at udnytte denne ordning vedhjælp af gamle kvitteringer eller udpegelse afforkerte kvinder mm. – det ved alle!!!)For at illustrere artiklens problemstillingenbetragtes følgende graf.Som det fremgår af ovenstående graf vilmaksimums prisen medføre, at flere kvindervil blive bragt hjem end under monopol tilstande.Endvidere vil lump-sum skatten gøredet muligt økonomisk at kompensere deulykkelige stakler, der ikke havde ”held isprøjten”.Så konklusionen er: Folkens! Hør vores røst.Sandheden er derude - løsningen er ligeså.PF kan gøre op med disse monopolistiskeuhyrligheder og gøre det muligt at få maskineriettil at køre rundt på en udeboende SU.Foren jer!!! Nøglen til ”Pigernes Forenings”monopolistiske kyskhedsbælte ligger begraveti foreningsgangens dybder…..31


Svar til Dr.cand.soc@Økonomisk debatAf PF-bestyrelsenPF@ps.au.dkPå baggrund af den velskrevne analyseaf situationen på kødmarkedet kvitterervi her med svaret: ”Ja vi har gemt nøglenvæk! Den er i den mørkeste og fjernesteafkrog af instituttet”. ”Hvorfor nu dét?”hører vi den kritiske mandlige festdeltagerspørge sig selv. Dette spørgsmålkan besvares med ganske simple økonomiskeræsonnementer.Overordnet er problemet med regulering afmarkedet, at PF fungerer som et naturligtmonopol. Dette skyldes, at marginalomkostningernepr. festdeltager er faldende overhele efterspørgselskurven, fordi en stor delaf omkostningerne er faste.Derfor er der, som doktorennok vil anerkende, begrænsningerfor regulering af markedet.En regulering kan medføreen negativ økonomisk profit,hvilket i værste fald kan lukkeproduktionen af fester.Det er altså slet ikke i PF’s interesseat bryde kvindernesmonopol på kødmarkedet, dadette er afgørende for, at festerneløber rundt. Da kvindernesmonopolisering øgermængden af solgte drinks,medfører dette blandt andet, atentréprisen kan holdes i bund, og der kanhyres gode bands/DJs.Derudover er der for PF’s bestyrelsesmedlemmer(og hjælpere) en personlig motivationfor at opretholde monopoliseringen. Allebestyrelsesmedlemmer (og hjælpere) har fribar til PF festerne. For de mandlige bestyrelsesmedlemmerbetyder dette et fordelagtigtomkostningsforhold i forhold til den almindeligemandlige gæst, hvilket med andre ordvil sige, at PF’ere (og hjælpere) har economicrent. Denne situation er vist i figuren, hvordet fremgår at PF’ere (og hjælpere) kun betalerfor at hive kvinder med hjem i grottenog ikke for den nødvendige brandert. Vi antager,at reglen om ”umættelighed” gælder,


p o l i t o l o g i s k f o r e n i n gS v a r p å t i l t a l e“Lad os se om min nøgle passer i hullet!”hvilket betyder, at jo flere damer som skalbringes hjem, jo mere alkohol skal konsumeres.For de kvindelige bestyrelsesmedlemmer(oghjælpere) gælder det, at de ikke behøver attage del i de omkostninger forbundet medopretholdelsen af kvindernes monopol påkødmarkedet (rent seeking), det vil sige omkostningerforbundet med tøj, makeup, afblegningaf hår, tyggegummi, parfume,påtaget ”hard-to-get”–attitude mm. Denneadfærd er overflødig, da den frie barimødekommer deres præferencer for drinks.Herudfra kan man konkludere, at bevarelsenaf kvindernes monopol på kødmarkedet erden dominerende strategi for både kvinderneog PF(og hjælpere). Kvinderne får flere drinks,og PF kan arrangere bedre fester pga. detstore salg af drinks, og særinteresser i forbindelsemed economic rent plejes. PF har derforaldrig været ”pigernes forening”. Kvindernesmonopolisering har været resultat afmarkedskræfter og rational choice adfærd,og derfor vil en markedsregulering ikke væreønskværdig. Afslutningsviskan vi ikkelade være med at kommentere,at doktorenbør bestille øl i stedetfor drinks til sig selv,hvis han ikke brydersig om de ellers velsmagendedrinks.NB! Desværre har denomtalte economic rentikke haft en positivvirkning på denne bestyrelsesresultater påkødmarkedet.


KandestøberenO Canada, part oneSerie om udvekslingsopholdAf Anders Ziegler Kusk20030936@ps.au.dkUdenfor er temperaturen minus 12 grader.Jeg sidder og varmer mig omkring etkrus ”Tim Hortons”-kaffe – Canadas svarpå Barrsso. Omkring mig summer UniversityCommunity Center af aktivitet. Ikantinen – eller rettere samlingen affastfood restauranter – bliver burgeresamlet, pizzaer bagt og pitaer fyldt op.På en platform står en DJ, og får detkæmpe rum til at fyldes med hiphop oghouse-musik, mens foreningen af ”AsianStudents” har overtaget aulaens gulv ogfår universitet til at ligne en markedspladsi Shanghai. I etagen nedenunder harshoppingcentret til huse, med elektronikbutikker,frisører, banker,boghandlere, ”work-out”, svømmehalog meget andet. I etagenovenover ligger biografen og tobarer. Velkommen til Nordamerika,Canada og til Universityof Western Ontario.Efter en noget kaotisk begyndelse,hvor halvdelen af min bagage blevforsinket i Heathrow Airport i touger og hvor alle de praktiske tingskulle på plads, er jeg ved at haveskabt mig en hverdag som udvekslingsstuderende.En hverdag fyldtmed nye spændende studieoplevelser,fastfood og mange sjove oplevelser.Jeg bor udenfor campus sammen med to canadiere,hvilket har været et enormt godt udgangspunktfor at møde de lokale. Det kannemlig godt være fristende, kun at holde sigsammen med andre udvekslingsstuderende,men det er alt andet lige en større oplevelseat lære den canadiske kultur og menneskeneat kende på tæt hold. Jeg læser i øjeblikkettre statskundskabsfag, på UWO og skal gøredet i 4 måneder – en periode hvor du kærelæser, såfremt du følger med i serien, sikkertvil opleve en gradvis anglificering af mitsprog samt en inkremental forøgelse af minkropsvægt grundet en overdreven indtagelseaf fastfood!34University of Western Ontario


Februar 2007senere i forløbet og man oplever en mere aktivindlæring end derhjemme. Aktivitetskraveti timerne er dog en mindre fordelagtigforanstaltning. Ofte kan timerne få en lidtgymnasielignende karakter, hvor folk blotsiger noget for at sige noget!Den skøre japanerDet faglige: Aktiv indlæring med gymnasiemetoderEndnu en dag er gået i den enorme SocialScience bygning på University of Western Ontario.UWO er blandt Canadas mere velrenommeredeuniversiteter – og social scienceer blandt de største fakulteter på universitetet.Jeg har netop haft en enormt interessantIP-holdtime om amerikansk hegemoni iet neo-gramsciansk perspektiv. Emnet lydermåske umiddelbart en kende langhåret, menden canadiske underviser er fremragende ogformår at formidle emnet på en måde, så allekan være med. Undervisningsformen i Canadaer på mange måder forskellig fra hjemmei andedammen. 25 % af ens karakter udgøresaf ens aktivitetsniveau i timen. Med andre ordgælder det om at række hånden op – ogsåselv om man ikke har noget klogt at sige.Yderligere 25 % udgøres af ugentlige afleveringtil underviseren. Disse afleveringer beståri et par spørgsmål eller analyseperspektivertil hver af de tekster, man har læst til denpågældende time. Resten udgøres af eksamen.Ordningen med de små afleveringerfungerer enormt godt ret indlæringsmæssigt.Man får trænet sine analytiske evner ved atoverveje en artikels pointer og kritikpunkteren ekstra gang. Man husker en tekst bedreLondon UK or London, OntarioUniversity of Western Ontario ligger i en bymed det velkendt, klingende navn London.Der er dog næppe mulighed for at forvekslede to byer. London ligger i det sydlige Ontariotæt på grænsen til USA, lige midtimellem Toronto og Detroit. Den britiske, kolonialefortid i området er ret tydelig. Floden,der går igennem byen, hedder Thames. Nordfor byen ligger Sherwood Forest. Byen ligger iamtet Middlesex og jeg bor på Oxford Street!Byen er på størrelse med Århus, men i Nordamerikaer byernes størrelse langt fra engarant for deres spændingsværdi. Var detikke for byens enorme campus, ville byennæppe været noget specielt. Byens centrumrummer talrige gode barer og spisesteder,men udover det, er der hverken noget særligtat se eller lave der. Handelslivet foregår iforstædernes storcentre og alt er byggetsåledes at folk kan køre dertil i deres 8 meterlange pickup-trucks – biler, hvis benzinforbrugofte giver én lyst til at klistre Kyotoprotokollenop på samtlige gadehjørner! ”Butthat’s the American way”. I den forbindelsekan jeg jo lige bringe min egen, autoritativekulturanalyse af Canada på banen:Etnografiske iagttagelserCanada er først og fremmest et utroligt venligt,tolerant og imødekommende land. Overaltmøder man mennesker, der er interessereti at snakke, høre om ens baggrund og ikkemindst hvad man synes om Canada. De indledendemanøvrer i en samtale med en canadiergår dog ofte ud på at specificere, hvadDanmark egentlig er for en størrelse i det internationalesystem! Når man har fastslåetoverfor canadieren, at Danmark hverken eren by i Tyskland eller Sverige (klassikeren),eller det samme som Denver i USA, kan manhjælpe canadieren lidt på vej ved at omtale35


Kandestøberennogle danske produkter.: Især LEGO går indhos de fleste, men ellers kan Carlsberg, ”Thelittle mermaid” (fortrinsvis Disney-versionen)for ikke at tale om ”the infamous cartoons ofthe Prophet Mohammed”, få de flestes hukommelserpå gled! Ifølge en østrigsk udvekslingsstudenter problemet ikke kun begrænsettil Danmark: Forvekslinger af de, iverdenssamfundet anerkendte, suverænestater Austria og Australia, er tilsyneladendeogså udbredte blandt de canadiske universitetsstuderende!At gå på universitetet er en meget betydningsfuldog begivenhedsrig periode for decanadiere, der får muligheden. De fede tiderpå campus dækker dog over det faktum, at vihar at gøre med en residual velfærdsstat,hvor markedskræfternes ubønhørlige hærgenhersker og et universitet er en privatfinansieretinstitution. Ofte bidrager forældrenemed en væsentlig del afstudieudgifterne. Dette, sammenholdt medde gymnasielignende undervisningsmetoderog at mange universitetsstuderendealleredestarter som 17-årige, efterladertil tider et indtrykaf nogle temmeligumodne,uselvstændigecanadiske studerende.Såledeshar campus-kollegiernemerekarakter af hoteller,medugentligt besøgaf rengøringspersonalepåværelserne, så denybagte universitetsstuderendekan passe deresstudier, uden atskulle tænke påat rydde op! Foren gammel knarksom mig (24) føles det specielt mærkeligt atsidde i kantinen og være omgivet af studerende,der i Danmark ville have gået i 1.g. Meddette in mente beder jeg en stille bøn for denuniverselle velfærdsstat, og sabbatårets fortsatteeksistens!”Our Multiculturalism!!”Et af Canadas mest dominerende politiskeaspekter er multikulturalismen. Til tider fården nærmest en helt paradoksal nationalistiskklang, når canadiere taler om ”our multiculturalism!”.Men der er noget om det. Atman er i et indvandrerland er tydeligt, nårman går omkring i gaderne og på campus.Specielt afkom fra de potentielle supermagterKina og Indien synes stærkt repræsenteret.Canada er blandt de få vestlige lande,der opmuntrer til indvandring og landet har idag betydeligt mere åbne grænser end USA.Omvendt har Canada, med en befolkningstæthedpå 3,2 pr. kvm og en befolkning derer ca. 10 gange mindre end USA’s, også nokat plads at deleud af! Med dissebetragtninger viljeg afsluttedenne første delaf min rejseberetningfra London,Canada. Mit” s u p e r - s i z e -me”- projekt er ifuld gang og jegmå i gang medden næste dobbe l t - c h e e s e -burger (m. bacon)…Godfornøjelse meddet nye semesterog følg endeligmed i næstenummer af Kanden.36Canada når det er bedst


Februar 2007Kritisk ProfilGeneralforsamlingKPaf Rasmus Tovborg- På foreningens vegneKP@ps.au.dkSå er tiden, hvor der indkaldes til generalforsamlinger,så småt ved at oprinde,og i den for-bindelse gjorde Kritisk Profilheller ingen undtagelse. Så torsdag den18. januar kl. 15.00 i M3 blev dagen, tidspunktetog lokaliteten, hvor foreningenafholdt generalforsamling.At tidspunktet for generalforsamlingen varplaceret i januar – og ikke som normalt i februar– skyld-tes, at flere af den afgående bestyrelsesmedlemmer havde valgt at tage påudvekslingsophold i det kommende semester.Da samtlige medlemmer endvidere varramt af eksamensstress, var selve gene-ralforsamlingenikke blevet optimalt opreklameret,hvilket også kunne ses på fremmødet.Den gamle bestyrelse var dog repræsenteret,samt et nyt hvervet medlem, så generalforsamlingenkunne forløbe i vanlig stil, og medvanlig tilbehør dvs. kaffe og kage og en lilleport(vin).Først på programmet var formandens beretning,hvilket tog lidt længere tid end beregnet,men der var også en del at berette om.Kritisk Profil har forsøgt sig med to strategierdet seneste år: den ene var at tage del i internationaliseringen,mens den anden strategier at gøre foreningen mere synlig og få fleretilhørere. Kritisk Profil forsøgte i foråret 2006at tage del i internationaliseringen ved at invitereudenlandske foredragsholdere, mendet viste sig (desværre), at der var en begrænsetinteres-se herfor – både fra de studerendesog de ansattes side. Så internationaliseringenlykkedes, men tilhørernemanglede, så strategien må siges kun at havehalv succes. Forsøget på at gøre foreningenmere synlig og udbyde efterspurgte foredragmå derimod siges at være lykkedes, da der iefteråret under temaet ’Politik og Religion’kom mellem 50 og 90 tilhørere til hvert foredrag.:kpDen gamle formand beretterForeningens økonomiske situation blev ogsåfremlagt, og der var enighed om, at foreningensøko-nomi fortsat kun skulle kunne kørerundt. I den forbindelse blev en vedtægtsændringvedtaget, så det bliver muligt for denkommende kasserer at benytte netbank, ogdermed ville det være muligt at skære ca. 600kr. af budgettet i administrationsomkostninger.Tilslut blev den nye bestyrelse valgt,så den nu består af: Tune Bergholdt Hammer(formand), Henrik Jepsen (kasserer), KristofferSte-geager, Mads Steffensen, Ask FoldspangNive, Kristian Korsbæk, Thor Hvidbak.Endnu står to pladser i bestyrelsen åbne, hvisder er interesserede, der i løbet af foråretfinder ud af, at de gerne vil være med til attegne Kritisk Profils profil fremover. Eftergeneralforsamlingen mødtes deltagerne tilgourmet mad og god rødvin for at evalueredagen og årets forløb, og vanen tro blev deten lang nat med mange diskussioner og finurligeindlæg.37


KandestøberenNye specialerAndersen, Mads Ask, Udvidelsen af Den Europæiske Union med de central- og østeuropæiskelande: stok eller gulerod? - En komparativ analyse af EU’s konditionalitet over for Bulgarien, Slovakietog Tjekkiet.Brøgger, Line i samarbejde med Elsebeth Søndergaard, Critical citizens or un-critical subjects?Burmester, Christoph, Fra kommunikation til metakommunikation - analyse af DR og TV2’sdækning af folketingsvalget 2005 i et komparativt perspektiv.Dyhr, Anders Christian, Med dom skal land bygges? En komparativ analyse af de danske ogamerikanske domstoles politiske rolle.Frederiksen, Martin Krog, Ældrerådene: Isolation eller samarbejde? En eksplorativ analyse af ældrerådenesorganisering, ressourcer og indflydelseskanalers påvirkning af ældrerådenes rolle idet lokale demokrati.Friis, Jesper, Drage på spring. Tiger i skjul. Økonomiske og politiske reformer i Vietnam.Holm, Torben, Mega-kommuner. En isomorfistisk analyse af kommunesammenlægninger i Danmark.Jensen, Anders Kragh i samarbejde med Marie Rønde, Changing Reimbursement in Danish Hospitals.A Micro-level Study of how Hospital Actors React to ”Takststyring”.Jensen, Martin Kibsgaard i samarbejde med Jakob Nedergaard Mortensen, NATO and the TransatlanticRelationship: Dialogue or Crisis?Jørgensen, Lene Paik, Lokale folkeafstemninger om kommunesammenlægninger i forbindelsemed kommunalreformen.Kjær, Sine Futtrup, Håndtering af sygefravær på offentlige og private arbejdspladser. En analyseaf sygefraværshåndteringen på ti forskellige arbejdspladser samt effekten af forskelligesygefraværsstrategier.38


Februar 2007Laustsen, Mogens Daugbjerg, Med dom skal land bygges? En komparativ analyse af de danske ogamerikanske domstoles politiske rolle.Mejer, Else Dyekjær, Kinas sikkerhedspolitiske strategier.Mortensen, Jakob Nedergaard i samarbejde med Martin Kibsgaard Jensen, NATO and the TransatlanticRelationship: Dialogue or Crisis?Mortensen, Jonas Nørgaard, Personalisme - En idéhistorisk analyse.Nielsen, Martin Randrup, Regeringens politiske styring af kommunalreformen.Præstgaard, Jens, En liberal institutionalistisk analyse af protektoratsdannelserne i Kosovo ogØsttimor.Rønde, Marie i samarbejde med Anders Kragh Jensen, Changing Reimbursement in Danish Hospitals.A Micro-level Study of how Hospital Actors React to ”Takststyring”.Sabroe, Bjarke Falk, Værdigrundlag i efterskolen.Smidt, Mika, Disintegration of Integration in Danish Society - an evolutionary psychological analysis.Søndergaard, Elsebeth i samarbejde med Line Brøgger, Critical citizens or un-critical subjects?Sørensen, Malene Brus, Internationalt engagement - en stabiliserende faktor.Thorsager, Majken, Udlændingenes nye rettigheder i EU.Udsen, Lise, Effektmåling på det sociale område - hvorfor så lidt?Østergaard, Rikke, Medfører den omkostningsbaserede budget- og regnskabsreform øget effektiviteti offentlige organisationer? En institutionel analyse af reformens kontrolmekanismer.39


KandestøberenPersonaliaSimon Calmar Andersen er bevilget orlov uden løn fra stillingen som adjunkt for perioden 1. februar2007 - 31. januar 2008.Finn Bruun er bevilget afsked fra stillingen som lektor med virkning fra 31. juli 2007.Hanne Eilertsen er bevilget orlov uden løn for perioden 1. februar 2007 - 31. januar 2008.Johanne Vestergaard Glavind er indskrevet på ph.d.-studiet i statskundskab pr. 1. februar 2007på den nye 4+4 ordning.Line Gustafsson er indskrevet på ph.d.-studiet i statskundskab pr. 1. februar 2007 på den nye4+4 ordning.Mads Leth Jakobsen er ansat som forskningsassistent for perioden 10. november 2006 - 31.januar 2007.Bryan Jones er tildelt titlen adjungeret professor i statskundskab for perioden 1. december 2006- 30. november 2011.Mette Jørgensen er bevilget afsked fra ansættelse og indskrivning som ph.d.-studerende medvirkning fra 1. marts 2007.Jonna Kjær er overgået til beskæftigelse 22 ugentligt for perioden 1. januar - 31. december2007.Peter Bjerre Mortensen er den 15. januar 2007 tildelt ph.d.-graden i statskundskab.Thomas Olesen er ansat som lektor i statskundskab pr. 1. februar 2007.Thomas Pallesen er ansat som professor i statskundskab pr. 1. januar 2007.Anders Branth Pedersen er den 30. november 2006 tildelt ph.d.-graden i statskundskab.Søren Serritzlew er ansat som lektor i statskundskab pr. 1. januar 2007.Svend-Erik Skaaning er ansat som postdoc for perioden 1. december 2006 - 30. november2009.Anton Skjernaa er indskrevet på ph.d.-studiet i statskundskab pr. 1. februar 2007 på den nye4+4 ordning.Line Thomsen er ansat som vikar for Hanne Eilertsen (37 timer ugentlig) for perioden 1. februar2007 - 31. januar 2008.Marianne Ulriksen er ansat som ph.d.-stipendiet for perioden 1. januar 2007 - 31. december2009.Aase Holst Andersen Young er ansat som vikar for Jonna Kjær (15 timer ugentlig) for perioden 15.januar 2007 - 31. december 2007.40


Februar 2007RedaktioneltStudenterredaktionen bestående af:Kl 2 minutter i 12: Ander Ziegler Kusk, og videre med uret: Martin B. Jensen, Allan Birkmose,Sebastian Juel Frandsen, Carolina Kamil (Kvart over), Morten Schmidt, Therese Arent Overgaard,Louise Jørgensen, Kristian Larsen (Halv), Elisabeth Steiner (Undskyld du ikke står først), LasseLautsen, Maren Bach Grønbæk, Sine Worm Jensen (kvart i), Sofie Breumlund Bentsen, SandraDamgaard Hartmeyer og Jonas Toxvig. Fraværende på dagen: Julian Sejr, Christian Nordbæk,Rasmus Præst, Maja Mortensen, Johan Langlet, Lene Krogh, Amit Sharma, og Lars DuvanderHøjholtKANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000Århus C. Træffes på kontoret i bygning 350 lokale 1.20 onsdage fra kl. 15.00.E-mail: kanden@ps.au.dk eller tlf. 8942 5428. Tryk: Møllegårdens Grafisk. KANDESTØBEREN ertillige tilgængelig på internettet på adressen: www.ps.au.dk/kandenNæste Deadline: Mandag den 27. november.Rasmus Brun PedersenLars Thorup LarsenBirgit KanstrupClemens Stubbe Østergaard>> i fællesredaktionen41


alenderen2/2 – 16/3 i DomkirkenVerdenspremiere: NathanI Århus teaters nye stykke, der kan betegnes som en vision om religiøs forsoning, vender Nathanhjem fra Babylon og forsøger utrætteligt at lære de kristne, jøderne og muslimerne ikkeat lade sig styre af religiøse og kulturelle forskelle. Men i stedet at se forsoningen i det fællesmenneskelige på trods af forskellene. Det lykkes ham at føre repræsentanter fra hver religionsammen og videregive håbet om forbrødring, religiøs tolerance og fordomsfri kærlighed tileftertiden. Men hvordan forvalter vi i dag egentlig dette ideal?10/2 – 28/5 på ArosSærudstilling: Paul McCarthy – Head shop / shop headMed afsæt i Los Angeles - hjemstedet for Hollywoods og Disneys drømmefabrikker – kommentererog udfordrer McCarthy den vestlige kultur. Ingen menneskelig aktivitet er tabu forham. Konventioner og autoriteter bliver konsekvent udfordret, derfor er hans kunst ofteskræmmende, urovækkende og absurd. Mennesket og dets kropsvæsker er i centrum, og deter især den mandlige autoritet og identitet, der står for skud.15/2 kl. 18.15 i A1Generalforsamling i PFKom hvis du vil z- vide mere om, hvad der foregår bag de lukkede døre i PF- have indflydelse på, hvem der bliver den nye PF bestyrelse- stille op til PF- have indflydelse på hvilke retningslinier PF skal følge19/2Dommedag for 4. semesters studerende, da karaktererne for økonomi senest skal offentliggøresdenne dag.22/2 kl. 19 i StudenterhusetNils Malmros: Fra Kundskabens træ til Kærestesorger - foredragMed udgangspunkt i “Kundskabens Træ” vil Nils Malmros fortælle om sin vej fra selvlært amatørtil professionel instruktør af 9 spillefilm. Desuden vil han fortælle om baggrunden for“Kærestesorger”, der aktuelt optages i Viborg over de næste tre år. Med filmklip. STUDERENDE:60,- HUSK studiekort. Billetter købes via FOF www.FOF.dk eller 8612 2955


Februar 200724/2 kl. 10 i StudenterhusetWellnessdays 2007 – forkæl dig selv!Har du brug for at få genopladet batterierne, så kom og blivforkælet. Efter vinterhiet og de stressende eksamener har dinkrop brug for at blive rettet ud og frisket op til foråret.2/3 kl 21 i kantinenFørste PF-fest med den nye bestyrelseTemaet er endnu ikke offentliggjort4/3 kl 18 i StudenterhusetSøndagssalsaSøndag er en af de største salsadage i København, London, Berlin og New York. Nu vil Århusogså danse med. Det hele foregår i Studenterhusets nye café PAKHUSET med plads til 450mennesker. Der vil være undervisning for begyndere, letøvede og øvede fra kl. 18.00-19.30efterfulgt af salsatek, opvisninger m.m. til kl. 23.00. Arrangementerne er åbne for alle! Oghusk: DET ER HVER SØNDAG!7/3 kl. 12Hittegodsauktion – cykler og knallerterHar du fået stjålet din cykel, eller trænger du bare til en ny model, er chancen her.Politiet holder auktion den første onsdag i hver måned, og hvis man er dygtig, kan man gøreet godt kupAdresse: 1-Auktion A/S, Skanderborgvej 104-106, Underetagen, 8260 Viby J8/3Kvindernes internationale kampdag.En dag man bør gøre mere ud af. Man kunne evt. tage en tur på Kvindemuseet og blive mindetom, hvorfor der stadigt er meget at kæmpe for.43

More magazines by this user
Similar magazines