Helhedsplan for Bagsværd Fælled - Gladsaxe Kommune

www2.gladsaxe.dk

Helhedsplan for Bagsværd Fælled - Gladsaxe Kommune

BAGSVÆRD FÆLLEDHelhedsplan for Bagsværd Skoles arealerTREDJE NATURDronningensgade 681420 København Ktredjenatur.dk


VISION OG HELHEDSGREBTREDJE NATURNærværende materiale beskriver visioner for at omdanneBagsværd Skoles arealer til bæredygtigt bolig- ogerhvervsområde. Ambitionen er at sammenbinde byen med denye grønne og blå forbindelser, og skabe et særegent og robustområde hvor folk bor og arbejder i tæt relation til naturen.BAGSVÆRDS GRØNNE FÆLLED - BYENS SOCIALE KITTREDJE NATUR ønsker at omdanne arealet ved BagsværdSkole til et grønt rekreativt mødested, til glæde for områdetsbeboere, erhvervsdrivende og byen som helhed. Dette vil vi gøreved at trække naturen ind i byen og gøre naturens rekreativenytteværdier til byens sociale kit.Med et gammelt ord ønsker vi at omdanne arealet til en fælled.For 200 år siden betegnede fælleden det forhold, at landsbyensbønder i fællesskab drev en del af byens jord. Her kunnealle frit sende deres dyr på græs. I bogen ”Fælledskabet”genintroducerer Tor Nørretranders og Søren Hermansenfælleden som en vigtig nutidig ressource i arbejdet med atstyrke relationen til det lokale, øge sammenhængskraften ogmobiliserering af de lokale drivkræfter. Fællesskaber har, ifølgeNørretranders og Hermansen, brug for noget der kan styrke ogbinde dem sammen – de har brug for en fælled. Fælleden skalsåledes forstås som en åben og tilgængelig ressource, alle harlige adgang til. I bogen anvender Nørretranders og HermansenSamsøs Vindmøllelau som et bærende eksempel på begrebet.Vindmøllelauet er skabt af lokale beboere, der sammen hargjort Samsø 100 % selvforsynende med vedvarende energi.Andre eksempler på nutidige fælleder kunne være KøbenhavnsFødevarefællesskab eller forskellige former for urbane haver ogfælles jordbrug.At fælleden kan fungere som byens sociale kit bakkes op af denberømte landskabsarkitekt og professor i bæredygtige byer,Tim Beatley. Ifølge Beatley viser flere undersøgelser, at grønneområder i byerne øger mængden af sociale udvekslinger ogmotiverer mennesker til at interagerer på kryds og tværs.Naturen medvirker således til at styrke de sociale bånd ogfremme det gode naboskab.Ved at omdanne arealet omkring Bagsværd Skole til en grønfælled hvor naturens kvaliteter og nytteegenskaber sættes icentrum, ønsker TREDJE NATUR således at forme de fysiskerammer, der kan styrke sammenhængskraften i området.Rammer der kan skabe gode relationer mellem naboer ilokalområdet og samtidig give alle byens borgere et naturligtmødested med mulighed for leg, idræt, fællesarrangementer ognaturoplevelse i et ”vildt”-naturlandskab.DEN VILDE FÆLLEDTREDJE NATUR ønsker at udforme Bagsværdsgrønne fælled som et vildt naturlandskab, fordi dettelandskab giver byens borgere mulighed for anderledesbevægelsesmønstre, sansmæssige oplevelser og rekreativeaktiviteter midt i byen. Men den vilde fælled – der ikkehar behov for ret meget vedligeholdelse og derfor er billigi drift - fungerer samtidig også som en billig, lavtekniskklimatilpasningsløsning. En væsentlig udfordring i forholdtil skybrud og kraftig regn er, at byens belægningerforhindrer regnvandet i at nedsive og at det overskydendevand ikke kan ledes væk på grund af overbelastedekloaksystemer.Disse udfordringer imødekommer den vilde fælled påforskellige måder: først og fremmest giver grønne områdermulighed for, at regnvandet kan nedsive naturligt.Herudover har store træer og planter en evne til at ophobeen stor andel af den mængde regnvand, der falder på dem ogde kan derfor forsinke afstrømningen af regnvandet. Endeligvil etableringen af en række lavninger på området medvirketil, at opsamle overskydende regnvand i midlertidige søer,der vil udgøre inviterende, rekreative lavvandsområder tilglæde for børn og voksne.Fælleden vil ligge som en naturlig forlængelse af delokale beboeres egne haver og vil således udgøre et grøntsamlingspunkt, der giver beboerne en unik mulighed forat mødes og gøre brug af naturens rekreative nytteværdiermidt i byen. Fælledens nytteværdi vil kunne konkretiseresi forskellige muligheder for urbane haver, bålsteder oglokal regnvandsopsamling, mens fælledens rekreativeværdi først og fremmest vil bestå i at tilbyde byboernesanselige oplevelser og aktiviteter i naturens blå og grønneelementer. Den grønne fælled vil på engang muliggøreet lokalt sammenhold midt i byen og skabe et udadvendtog inkluderende boligkvarter, der åbner sig op mod deomkringliggende områder.BYGNINGSSTRUKTURGrundlæggende ønskes et område hvor tæthedengennemsnitligt holdes relativt lavt, med mulighed for atmøde sine naboer med en differentieret bygninghøjde og-tæthed. Boligerne disponeres i tæt/lav bygninger af 2-3etagers med egne terrasser og haverum, og er placeret irelativt åbne kædestrukturer, der favner de grønne rum.Mod Bagsværd Hovedgade og Vadstrupvej bygges der lidthøjere i 2-5 etagers stangbebyggelser, der både definerervejrummet og skærmer boligerne mod trafikstøj ogluftforurening.NATURVÆRDIBagsværd rummer en lang række uforløste grønne og blåpotentialer. Det er disse potentialer, udviklingen af arealetomkring Bagsværd skole vil tage udgangspunkt i. TREDJENATUR ønsker således ikke at forandre byen grundlæggende,men at styrke de værdier og potentialer byen allerederummer. Udover den sociale- og rekreative værdi vil naturenogså tilføre området en række andre former for værdier:SundhedsværdiForskning viser, at der er en nøje sammenhæng mellemmenneskers fysiske aktivitets niveau og den oplevedetilgængelighed til naturen: jo lettere den oplevedetilgængelighed er, jo større er motivationen og lysten til fysiskaktivitet. Herudover viser en lang række undersøgelser, atophold i naturen har en positiv indflydelse på menneskersgenerelle sundhedstilstand og på nedsættelsen af stress. Vedat tilbyde grønne, rekreative udfoldelsesmuligheder i byen kanBagsværd Fælled således spille en afgørende rolle i forhold tilat højne borgernes sundhedsniveau og generelle velvære. Etillustrativt, konkret eksempel på naturens sundhedsmæssigeog økonomiske værdi er Københavns Kommunes vurderingenaf de sundhedsmæssige og økonomiske gevinster ved engrønnere Bryggervangen på Østerbro i København. Vurderingenlyder, at en grønnere Bryggervangen vil give en årlig besparelsepå 15,5 mio.kr. alene i behandling af hjertekarsygdommeog diabetes. Der er således både gode økonomiske ogsundhedsmæssige grunde til at opkvalificere de grønne arealeromkring Bagsværd Skole og gøre naturen til udgangspunkt forudviklingen af området.EjendomsværdiDen grønne fælled kan også spille en væsentlig rolle i forholdat højne til områdets ejendomsværdi. Undersøgelser viser,at boligkøbere ofte vægter nærheden til grønne områdermeget højt, når de skal investere i nye boliger. Faktisk vægternærheden til grønne områder ofte højere end adgangen tiloffentlig transport og et godt kulturliv.KlimaværdiI modsætning til overflader af asfalt, beton og murværkder opsuger solens varme, afgiver træer og andreformer for vegetation denne varme gennem naturligefordampningsprocessor. Øges de grønne elementer påarealerne omkring Bagsværd Skole, kan disse såledesafhjælpe ophobning af varme i byen og herigennem skabeet mere behageligt klima på varme sommerdage. Herudoverkan en grøn og frodig fælled også medvirke til at reducereenergiforbruget i lokalområdet. Undersøgelser viser, at træermed deres skygge kan reducere energiforbruget til afkølingmed op mod 12-24 %, ligesom træer også skaber læ omvinteren og dermed mindsker energiforbruget til opvarmning.Endelig kan særligt de store træer optage dele af den CO2, derudledes i området, omdanne den til ilt og dermed bidrage til enrenere og mere iltholdig luft.Ved at udvikle arealet ved Bagsværd Skole til en grøn, nyttigog rekreativ fælled vil stedet således fungere som områdetssociale kit, samtidig med at byen tilføres en stor værdi både iforhold til klimatilpasning, sundhed, ejendom og økonomi. Medandre ord håber vi med dette materiale at anvise guidelinestil at skabe et område i øjenhøjde , med gode rammer for etenestående hverdagsliv i Bagsværd.2


KONTEKSTTREDJE NATURMIDTBY:“Byliv, Grønne oaser og forløb,mennesker i alle aldre, bypræg,aktivitet, hensyn til blød trafik”(Tillæg 1 til Kommuneplan 2009 - Bagsværd Bymidte)SBagsværd StationRINGBOBAGSVÆRD BYPARK:“Aktive byrum. Grønne friarealertil rekreation og fysisk aktivitet”BAGSVÆRD SKOLES AREALEROmrådet ligger mellem Ringbo, Midtby ogBagsværd ByparkVISIONER FOR TILSTØDENDE UDVIKLINGSOMRÅDEROFFENTLIG TRANSPORTBagsværd Skoles arealer ligger inden for en 600mstationsnærhedszone5


TREDJE NATURFUGLEPERSPEKTIV6


PLAN DIAGRAMMERTREDJE NATURBagsværd SkolePlejehjem (Ringbo)Beboelse med erhverv i stueetageBørneinstitutionSofie SkolenAndetKirkeErhvervbeboelseB = 36%B = 90% B = 157% B = 131%B = 50%B = 131%B = 131%B = 15%B = 145%B = 145%FUNKTIONER I OMRÅDETTÆTHEDEREKSISTERENDE GRØNNE OMRÅDEREksisterende bebyggelse afbevaringsværdi 4Øvrig eksisterende bebyggelseBAGSVÆRD HOVEDGADE = BYVEJ (50 km/t)GRANVEJ (30km/t)VADSTRUPVEJ = GENNEMFARTSVEJ (50km/t?)EKSISTERENDE BEBYGGELSE TRAFIK OG STØJ TOPOGRAFI7


KONTEKSTUELLE FORBINDELSERTREDJE NATURBAGSVÆRDSKOLERINGBOBAGSVÆRDBYPARKSMØR OG FEDTMOSENSTØRRE, GRØNNE OMRÅDER I BAGSVÆRDDEN GRØNNE RINGDet nye byområde skal ikke ligge som en Ø i byen. Tværtimoder kobling til omkringliggende områder afgørende for områdetstilgængelighed og attraktivitet. Der arbejdes med tre primæreankomst og koblings-arealer: det nord-østlige hjørne modBagsværd Hovedgade, det syd-østlige hjørne mod BagsværdBypark og området under Sofie Skolen mod Ringbo. Særligt disseområder bør friholdes for byggeri.DEN GRØNNE RING - EN LANDSKABELIG FORBINDELSEAfgørende for områdets brug er desuden koblingen tilomkringliggende naturområder. Bagsværd Skole er beliggendenær det naturskønne Smør- og Fedtmosen og grænser ligeledesop til Ringbo, der udgør et større grønt område i byen. Områdettænkes forbundet med de to grønne områder i et attraktivt,rekreativt forløb. Sammen med den fremtidige, grønne ”Diagonal”,i Bagsværd Bypark, udgør områderne tilsammen en grøn ring,der strækker sig helt op til midtbyen. Forbindelsen vil udgøreen væsentlig rekreativ værdi for byens borgere og har desudenen positiv effekt i forhold til spredning af flora og fauna iKommunen.8


KLIMATILPASNING REGNVANDTREDJE NATUR1 m dybde0,5 m dybde0,3 m dybdeTOPOGRAFISKE FORHOLDVANDETS BEVÆGELSE I FORHOLD TIL TOPOGRAFI HVOR MEGET FYLDER DET? (4500 m3)Regn er en meget variabel størrelse, hvilket gør helt eksakteberegninger umulige. For at får en fornemmelse af mængdenaf vand på grunden tages der derfor udgangspunkt i endimensioneret hverdagsregn, svarende til ca. 190 l/s pr. ha i 10min. Området er 30.000 m2 og der vil derfor falde ca. 440 l/s veden hverdagsregn.Et skybrud defineres ud fra en nedbørintensitet over 15 mm på 30minutter over et større område. Dette betyder at der ved skybrudvil falde ca. 4500 m3 vand på områdets 30.000 m2.Da terrænet er højere vest for området, vil der ved kraftigeregnskyl og skybrud løbe vand herfra og ned på området. Detteforhold er indtænkt i udformningen af landskabet og i forhold tilplaceringen af lavninger og andre LAR-løsninger.LAR står for ’Lokal afledning af regnvand’ og handler omhvorledes vi kan håndtere ‘hverdagsregn’ udenom kloaknettet.Vandet kan eksempelvis nedsives, genanvendes, fordampes ellerledes ud i havne, søer eller på enge. Der findes forskellige typer afløsninger, der kan anvendes enkeltvist eller i systemer, afhængigaf mængden af vand.Københavns Kommune har vedtaget en klimatilpasningsplan, deranbefaler en frakobling på 30% af den samlede mængde vand frakloakkerne, hvis det nuværende serviceniveau for afledning afvand skal kunne opretholdes.For dette område svare det til, at der skal frakobles envandmængde på 80 m3 efter en hverdagsregn i 10 min.I fremtiden vil nedbørsmængden stige, og det vil derfor værenødvendigt at udvide kapaciteten af kloakkerne, hvis ikke manallerede nu begynder at frakoble en del af den mængde vand derledes ned i kloakkerne.0,3 m dybde4500 m3 0,5 m dybdeDimensionerende hverdagsregn: 10 års hændelse i 10 min= 80 m3 hverdagsregn til afkoblingSkybrud: 100 års hændelse i 30 min= 4500 m3 vand1 m dybde9


ISOMETRISK OVERSIGTTREDJE NATUR10


HELHEDSGREBTREDJE NATUREKSISTERENDE BEBYGGELSEBYGGEFELTERPOTENTIEL BEBYGGELSEA 75,9%B 79,7%C 55,9%E 47,6%D 61,5%F151,7%INDDELING I PARCELLER & TÆTHEDER.BEBYGGELSESPROCENT FOR OMRÅDET SOMHELHED: 75,2%INFRASTRUKTURFÆLLEDENFÆLLEDEN - ET SAMLENDE LANDSKABHelhedsplanen introducerer et grønt bolig- og erhvervsområde,hvor nærhed til natur og grønne omgivelser er et afgørendeparameter. Fælleden er områdets grønne hjerte, og som fælleslandskab mellem områdets beboere og byens øvrige borgereer fælleden den lim der binder området sammen. Fælledengræsner op til al bebyggelse, og skaber direkte adgang og visuelforbindelse mellem landskab og bebyggelse overalt i området.GENNEMSNITLIG MINIMUMSTÆTHED PÅ 75%På baggrund af områdets centrale placering i forhold til midtbyenog beliggenheden inden for stationsnærhedszonen opereres der iområdet med en fatslagt minimumstæthed på 75% for områdetssom helhed. Særligt parcel F mod Vadstrupvej bør have en højtæthed. Den relativt høje BBP kombineret med store friarealermuliggøres af tæt-lav bebyggelse. Det foreslåes at boliger iområdet skal bestå af høje, smalle rækkehuse som vi kender demfra Kartoffelrækkerne og Borneo Sporenburg i Holland.GRØN MIDTE - UDEN BILERAnkomst til området i bil sker via sideveje til henholdsvis Granvej,Pinievej og Bagsværd Bygade. Vejene ender blindt og såledesfriholdes den grønne midte for gennemskærende biltrafik. Stier tilblød trafik anlægges gennem området i forlængelse af vejene ogud fra primære ankomstområder.PORØS BEBYGGELSE I KANTENBebyggelse opføres i længer langs områdets kanter og frakanterne ind mod områdets midte. Ved at bygge i kanterne skabeset afskærmet og klart defineret rum, en “lomme” i områdetsmidte. At området fremstår klart defineret skaber blandt andeten tryghed i forhold til områdets børn der kan lege frit. Særligtmod Vadstrupvej og Bagsværd Bygade har bebyggelsen i kantenen skærmende effekt i forhold til støj. For at fremme forbindelsenmellem området og de omkringliggende arealer er bebyggelsen ikanten brudt så der opstår åbninger.DET FLYDENDE RUMDe tværgående længer er med til at inddele det fælles landskabi zoner af varierende offentlig og semi-privat karakter. Frem forindhegnede og utilgængelige private områder er grænsernemellem offentlige og semi-private områder flydende og overalt erder tilgængelighed, indblik og udsyn.11


SNIT 1:200TREDJE NATUR17


REFERENCER TIL LANDSKAB, STIER OG TRÆSORTERTREDJE NATURVARIERENDE KARAKTER AF FÆLLESAREALER STISYSTEMER TRÆSORTERHøje græsser, engBlødt bakkelandskabLavninger som potentieltvåde områderStier gennem potentieltvåde områderStier der opstår over tid, af“selvtrådt” karakter.Anlagte stier af gruseller sand.Ask. Et hårdført og hurtigtvoksendetræ der kanformes.Bøg. Fuldt hårdført træ derkan formes, stammes ogbeskæres.Lind. Fuldt hårdført træ derkan formes, stammes ogbeskæres.Fritstående buske og træer,lysningerTæt beplantning af delvislukket karakterNedsænket sportsbaneAnlagte stier af gruseller sand.Grønne parkeringsarealer ogforløb af armeret græsBirk. Et hurtigtvoksende træ. Pil. Et hurtigtvoksende træ.Hassel. Et hurtigtvoksendeog robust træPrivate haver/opholdsarealerKøkkenhaver/ jordlodderKobberbirk giver farveom vinterenTræerne understregersæsonernes skiftenOg bærer frugt om vinterentil fugleneETABLERING AF FÆLLEDENEtablering af naturområder, eksempelvis skov, er en relativtlangsom proces, hvor unge planter udsættes maskinelt i enrækkestruktur. I designet af fælleden skal der arbejdes med atfremme naturudtrykket og derved skabe rekreative værdier tidligti forløbet. I områder med tættere beplantning bør træer plantesmed øje for naturudtrykket, således at man undgå en maskinelstruktur. Eksisterende beplantning skal så vidt muligt bibeholdesog indarbejdes i det nye. Derved får området hurtigere et naturligtog lokalt præg.Nogle træsorter vokser hurtigere end andre, og kan derforhurtigere tilføre området en rekreativ værdi, eksempelvis birk ogask. I valget af træsorter bør træernes udvikling over tid såledestages i betragtning, ligesom træerne ved plantning i forvejenbør have en vis højde. Foruden voksehastighed er planternesrobusthed et vigtigt parameter. De fleste træer bør kunne tålebeskæring, så beboere har indflydelse på deres udforming.LIgeledes skal børn kunne lege frit, bygge huler osv. Kort sagtskal fælleden have en robusthed der indbyder til interaktion ogibrugtagelse. Dette forhold er desuden medvirkende til at styrkebeboernes følelse af ejerskab. Endelig er træsorternes robusthedogså en fordel i forhold til selve omplantningenAlle plante- og træsorter bør være arter der lever naturligti danske naturområder, skove engarealer mv. Arter derudelukkende optræder i prydshaver må ikke plantes ifællesarealerne.ETABLERING AF STIER OG BELÆGNINGI et tidligt stadie af områdets udvikling bør der anlæggesstier i området, hvilket tillader adgang og rekreativ brug ietableringsfasen. Disse stier skal skabe forbindelser mellemeksisterende veje og forbindelser.Øvrige stier i området bør ikke etableres før naturen har haft tid tilat vokse op. Fordelen ved at vente er, at placeringen af stier såledeskan tage højde for de små, særlige karakterer der er opstået i etableringsfasen.Herved kan den rekreative værdi øges.Stier anlægges i permable materialer, såsom grus og sand, der tilladernedsivning af regnvand. De primære stiforbindelser bør anlæggesi et materiale, der er egnede til cyklister. Generelt skal stierneholdes i materialer, der falder naturligt ind i fælledens ”vilde”karakter.NB: TREDJE NATUR har ikke copyright til ovenståendereferencebilleder. Fotomateriale til en fremtidig lokalplan erderfor Kommunens eget ansvar.18


BAGSVÆRD HOVEDGADEBAGSVÆRD HOVEDGADEEKSISTERENDE BEBYGGELSETREDJE NATURNy bygning Bevaring afNy bygningNy bygningNy bygning BevaringBevaring afaf kirkenSkolebygning 2Bevaring afSkolebygning 1Skolebygning 2ANy bebyggelseABBCCKIRKENAREAL: 160 m2SKOLEBYGNING 1AREAL: 2070 m2(TRE ETAGER)SKOLEBYGNING 2AREAL: 1164 m2(TRE-FIRE ETAGER)SCENARIE 1. BEVARING AF SKOLEBYGNING 2,FJERNELSE AF SKOLEBYGNING 1 OG KIRKEN.SCENARIE 2. BEVARING AF HVER AF DE TRE BYGNINGERTre af områdets ekesisterende bygninger er blevet klassificeretsom bevaringsværdige i kategori 4. At bygningerne er bevaringsværdigebetyder kun at bygningens eksteriør bør bevares. Der kanaltså med fordel arbejdes med at indlægge nye funktioner i dissebygninger. At en bygning udpejning som bevaringsværdig betyderdog ikke at den skal bevares (som ved en fredning). Det er blot etudtryk for, at bygningen har kvaliteter, der kan være interessantefor området at bevare. Bygningerne er bevaringsværdige fordi defortæller en historie om området og deres virke som henholdsvisskole og kapel.At bevare bygningerne kan være med til at skabe variation i områdetgennem forskellige typologier og brug. Der kan opstå et fintsamspil mellem de bevarede bygninger og den nye bygningsmasse.KIRKEN MOD BAGVSÆRD HOVEDGADE - PARCEL AKirkens/kapellets indre rum, er et interessant rum med kvaliteter,der kommer af bygningens brug. Et stort åbent rum med højt tilloftet og store vinduer, der giver et smukt lys. Her er plads til atsamle mange mennesker.Kapellets nye funktion kan være mange: Café, Restaurant Fælleshus for beboerne med plads til møder og aktiviteter somfællessang, fællesspisning, teater, foredrag mm. BoligSKOLEBYGNINGEN VED BAGSVÆRD HOVEDGADE - PARCEL BSkolen åbnede i 1906 og har siden været udbygget. Denne delaf skolen, den ældste bygning, har et grundareal på 690 m2,der rummer mange historier fra sit virke som skole. Bygningerhar ikke ændret sig siden opførelsen og de charmerendedannebrogsvinduer er bevaret.Ved nyindretning kan flere funktioner etableres: Boliger. Der kan indrettes ca. 10 store boliger i egendommenmed tilhørende adgangsforhold. Fællesarealer kan indrettes til fx. fællesspisning En multisal til indendørs sport og aktivitet og evt. med fitnessfaciliteter Der er rig mulighed for at indrette rum til privat musik-/sangundervisningSKOLEBYGNINGEN MOD BAGSVÆRD HOVEDGADE - PARCEL BDenne skolebygning er fra 1940, hvilket den arkitetoniske stilogså fortæller. Bygningen springer en etagehøje fra 3-4 ogrummer et samlet areal på ca. 1164 m2. Denne bygning kanligeledes indrettes på ny til flere forskellige formål: Erhverv. En kontorplads er i gennemsnit 23,1 m2 (neufert). Dervil være ca. 70 kontorpladser inkl. servicearealer. Butikslokaler Boliger. Fællesarealer Multisal Privat musikskole19


RETNINGSLINJER LANDSKABTREDJE NATURPRIVATE HAVERFÆLLEDPRIVATE HAVER PÅ MAX. 60 m2Fremfor pladskrævende private haver skal private udearealer væremaksimalt 60m2. De private haver på terræn suppleres af tagterrasser.STIER I FÆLLEDENStier anlægges i parmable materialer, såsom grus og sand, der tilladernedsivning af regnvand og som også er egnede til cyklister. Genereltskal stierne holdes i materialer, der falder naturligt ind i fælledens”vilde” karakter.BLØDE BAKKERTerrænet i fælleden anlægges som bløde bakker, der skaber mulighedfor leg og øget rekreativ værdi.$INGEN HAVER MOD NORDFremfor nordvendte haver af ringe værdi forskydes og suppleres aftagterrasser.”VILD” NATUR FREM FOR SLÅEDE GRÆSAREALERFrem for plejetunge fællesarealer af begrænset rekreativ og æstetiskværdi anlægges fælleden med beplantning og natur af ”vild” karakter.Græsplænen erstattes af staudegræsser og det fælles landskab opstårsom et robust mulighedsfelt.HJEMMEHØRENDE PLANTEARTERAf hensyn til flora og fauna og dialog med omgivende landskaber skalfælleden overvejende beplantes med plante- og træsorter der er at findenaturligt i danske naturområder, som skov, engområder, vådområdermv., således at den lokale fauna understøttes.POTENTIEL OVERBELASTNINGOG OVERSVØMMELSE AFKLOARKERVISUEL FORBINDELSE MELLEM FÆLLESAREALER OG PRIVATE HAVERMakering af private haver skal etableres som hække, ikke hegn. Fremforhøje hække mellem private haver og fællesarealer skal der visuelforbindelse. Hegn eller hæk mod fællesarealer undlades helt eller holdesunder øjenhøjde.LAVNINGER OG REGNVANDSBEDESom et rekreativt aktiv og som en måde at aflaste kloarksystemeranlægges der lavninger i udvalgte områder til opsamling af regnvand.HURTIG REKREATIV VÆRDI VED PLANTNING AF TRÆERFremfor unge, lave træer anlægges fælleden med træer der vedplantning har en minimumshøjde på 3m. LIgeledes skal der anvendeshurtigtvoksende træsorter.20


RETNINGSLINJER PARKERING OG BEBYGGELSETREDJE NATURPARKERING- FIRE MODELLERPBagsværd SkoleGranvejRingboMODEL 1: VED TÆT-LAV BEBYGGELSEVed tæt-lav bebyggelse overalt i området afvikles parkeringen på hverenkelt grund som en del af bebyggelsen. Herved opnås overdække ogpladskrævende parkeringsarealer på terræn undgås.UDNYTTELSE AF EKSISTERENDE PARKERINGDe eksisterende parkeringsarealer langs Granvej bevares og kan tages ibrug af områdets beboere og andre besøgende.VARIATION I MATERIALERFor at skabe variation i facaderne er der mulighed for at varierematerialerne for hver enkelt boligenhed. Således skabes der variation ogforskelligarted identitet.TÆT-LAV BEBYGGELSE3,3m5,5m12-18mMODEL 2: VED ERHVERV MOD VADSTRUPVEJ I P-KÆLDERPå baggrund af den høje tæthed afvikles parkering somparkeringskælder under bebyggelsen. Kælderen kan evt. også komme deøvrige beboere til gavn.ENHEDER PÅ 5,5-18 mDe enkelte enheder i tæt-lav bebyggelsen holdes inden for 5,5m i bredden og 10-18 m i længden. Minimum lofthøjde 3,3 m.Boligstørrelserne ligger mellem 80-180 m2.NATURLIGE FACADEMATERIALERFremfor facader af billige pladematerialer skal der i bebyggelsenudelukkende anvendes naturlige materialer. Dette i tråd med områdetskarakter af naturområde. Af facadematerialer kan nævnes træ, tegl mv.MODEL 3: VED PARCELLER MOD BAGSVÆRD HOVEDGADEParkering opføres på terræn ud fra et princip omkring dobbeltudnyttelse.Parkeringsarealer som kunne anvendes som eksempelvis sportsbaneeller potentiel opholdsplads af armeret græs.TAGTERRASSERTagterrasser anlægges på halvdelen eller hele taget som supplement tilde private haver. ”Halve terrasser” orienteres ikke mod nord.FORSKYDNINGERFor at opnå et varieret udtryk og attraktive ”indhak” i forhold til læ mv.forskydes boligenhederne så vidt muligt fra hinanden.21


TREDJE NATURPERSPEKTIV B22


RETNINGSLINJER PARCEL ATREDJE NATUREKSISTERENDE FORHOLD BYGGEFELTER VEJE OG PARKERING PÅ TERRÆN POTENTIEL UDFORMNINGPARCELLENS GRUNDAREALBYGGEFELTETS AREALBEBYGGELSESPROCENTANTAL ETAGEMETERBevaretIkke-bevaretANTAL BOLIGEREtageantalGennemsnitlig boligstørrelseANTAL KVADRATMETER TIL ERHVERVEtageantalANTAL PARKERINGSPLADSER PÅ TERRÆNANTAL PARKERINGSPLADSER I KONSTRUKTION4500 m21044,4 m275,9 %3415,6 m2160 m21212 m2122-3 etager124,5 m21921 m21-525,6 m2 (én p-plads pr. 75 m2 erhverv)12 p-pladser (én p-plads pr. bolig, påterræn integreret i bygningen)BEBYGGELSENy bebyggelse mod Bagsværd Hovedgade opføres i 3-5 etager, i tråd medden eksisterende skolebebyggelse. Bebyggelsen har således en afskærmendeeffekt i forhold til de bagvedliggende boliger. Boligbebyggelse mod Granvejopføres i tre etager med tagterrasser på hele taget, og enkelte med terrasservinklet mod syd-vest.Den eksisterende kirke af bevaringskategori 4 kan med fordel bevares og anvendestil eksempelvis fælles formål, såsom beboerhus.PARKERING & VEJEAnkomst i bil sker via Granvej, hvortil der anlægges to sideveje. Parkering tiltæt-lav bebyggelsen afvikles i indbyggede garager i hver enkelt boligenhed.Til bebyggelsen mod bagsværd Hovedgade anlægges parkering på terræn.Ved opførsel af erhverv anlægges der én parkeringsplads pr. 75 m2.FUNKTIONSBLANDINGMod Granvej etableres boliger, mens der mod Hovedgaden er mulighed for atetablere etagebebyggelse til såvel boliger som erhverv.23


RETNINGSLINJER PARCEL BTREDJE NATUREKSISTERENDE FORHOLD BYGGEFELTER VEJE OG PARKERING PÅ TERRÆN POTENTIEL UDFORMNINGPARCELLENS GRUNDAREALBYGGEFELTETS AREALBEBYGGELSESPROCENTANTAL ETAGEMETERBevaretIkke-bevaretANTAL BOLIGEREtageantalGennemsnitlig boligstørrelseANTAL KVADRATMETER TIL ERHVERVEtageantalANTAL PARKERINGSPLADSER PÅ TERRÆNANTAL PARKERINGSPLADSER I KONSTRUKTION6200 m21484,6 m279,7 %4946 m21164,3 m23547 m2183 etager134 m22534,3 m23-5 etager33 p-pladser(én p-plads pr. 75 m2 erhverv)18 p-pladser (én p-plads pr. bolig, påterræn integreret i bygningen)BEBYGGELSENy bebyggelse opføres i 2-3 etager. Af hensyn til lysforhold i de eksisterende,private haver til rækkehusene på Pinievej bør bebyggelsen ikke være højereend to etager mod syd. Mod syd etableres tagterrasser.Det eksisterende skolebyggeri af bevaringskategori 4 kan med fordel bevaresog anvendes til nye formål, eksempelvis erhverv, foreningslokaler mv.PARKERING & VEJEAnkomst i bil til eksisterende eller ny bebyggelse mod vest og mod BagsværdHovedgade sker via Hovedgaden, hvorfra der anlægges en vej. Fra Pinievejanlægges en vej, der betjener boligerne mod syd-øst. Parkering til tæt-lav bebyggelsenafvikles i indbyggede garager i hver enkelt boligenhed. Til erhvervanlægges én parkeringsplads pr. 75 m2. Parkering mod Skolebygning 2 anlæggessom kombineret basketbane til brug i dagtimerne. Pladsen sænkes,og kan således fungere som regnvandsbassin.FUNKTIONSBLANDINGBoliger anlægges på den syd-østlige del af parcellen. Ny bebyggelse modBagsværd Hovedgade kan anvendes til boliger eller erhverv.24


RETNINGSLINJER PARCEL CEKSISTERENDE FORHOLD BYGGEFELTER VEJE OG PARKERING PÅ TERRÆN POTENTIEL UDFORMNINGPARCELLENS GRUNDAREALBYGGEFELTETS AREALBEBYGGELSESPROCENTANTAL ETAGEMETERBevaretIkke-bevaretANTAL BOLIGEREtageantalGennemsnitlig boligstørrelseANTAL KVADRATMETER TIL ERHVERVEtageantalANTAL PARKERINGSPLADSER PÅ TERRÆNANTAL PARKERINGSPLADSER I KONSTRUKTION6934 m21341 m255,9 %3877,8 m20 m2ca. 1783 m2312-3 etager123 m20 m20031 p-pladser (én p-plads pr. bolig,på terræn integreret i bygningen)BEBYGGELSENy bebyggelse opføres som tæt-lav bebyggelse i 2-3 etager.Bebyggelse mod Granvej: Af hensyn til lysforhold i de grønne fællesarealer bør bebyggelsen længst mod syd primært holdes i toetager. Tagterrasser anlægges overvejende på hele tagfladen, pånærved enkelte bygninger, hvor terrassen anlægges på halvdelenaf tagfladen. Således opstår der en dynamik og en variation.Bebyggelse mod de eksisterende haver på Pinievej: højden på dendel af bebyggelsen der grænser op til de eksisterende private havertil rækkehusene på Pinievej ikke være højere end to etager, afhensyn til lysforhold. Tagterrasser anlægges mod øst.PARKERING & VEJEDer anlægges en sidevej fra Granvej der fungerer som ankomst tilbebyggelsen i de tværgående længer. Ligeledes anlægges en sidevejtil Pinievej. Parkering til bebyggelsen afvikles i indbyggedegarager i hver enkelt boligenhed.FUNKTIONSBLANDINGDer anlægges boliger på hele parcellen.


RETNINGSLINJER PARCEL DTREDJE NATUREKSISTERENDE FORHOLD BYGGEFELTER VEJE OG PARKERING PÅ TERRÆN POTENTIEL UDFORMNINGPARCELLENS GRUNDAREALBYGGEFELTETS AREALBEBYGGELSESPROCENTANTAL ETAGEMETERBevaretIkke-bevaretANTAL BOLIGEREtageantalGennemsnitlig boligstørrelseANTAL KVADRATMETER TIL ERHVERVEtageantalANTAL PARKERINGSPLADSER PÅ TERRÆNANTAL PARKERINGSPLADSER I KONSTRUKTION5330 m21052,8 m261,5 %3280 m20 m20 m2243 etager134 m20 m20024 p-pladser (én p-plads pr. bolig,på terræn integreret i bygningen)BEBYGGELSENy bebyggelse opføres som tæt-lav bebyggelse i 3 etager. Bebyggelsenmod Granvej etableres med tagterrasser mod syd-vest,mens tagterrasser til bebyggelsen i den tværgående længe inde iområdet vendes mod syd-øst.Et fælleshus kan evt. anlægges centralt på parcellen.PARKERING & VEJEEn sidevej til Granvej anlægges og skaber ankomst til den tværgåendelænge. Parkering til bebyggelsen afvikles i indbyggede garageri hver enkelt boligenhed.FUNKTIONSBLANDINGDer anlægges boliger på hele parcellen.26


RETNINGSLINJER PARCEL ETREDJE NATUREKSISTERENDE FORHOLD BYGGEFELTER VEJE OG PARKERING PÅ TERRÆN POTENTIEL UDFORMNINGPARCELLENS GRUNDAREALBYGGEFELTETS AREALBEBYGGELSESPROCENTANTAL ETAGEMETERBevaretIkke-bevaretANTAL BOLIGEREtageantalGennemsnitlig boligstørrelseANTAL KVADRATMETER TIL ERHVERVEtageantalANTAL PARKERINGSPLADSER PÅ TERRÆNANTAL PARKERINGSPLADSER I KONSTRUKTION2812 m2412 m247,6 %1340 m20 m2ca. 849 m2103 etager134 m20 m20010 p-pladser (én p-plads pr. bolig,på terræn integreret i bygningen)BEBYGGELSENy bebyggelse opføres som tæt-lav bebyggelse i 3 etager.Bebyggelsen etableres med tagterrasser mod syd-vest.PARKERING & VEJEAnkomst i bil til bebyggelsen sker via en vej der anlægges i forlængelseaf Pinievej. Denne løber parallelt med den eksisterendegrussti og forbinder Pinievej med Vadstrupvej.FUNKTIONSBLANDINGDer anlægges boliger på hele parcellen.27


RETNINGSLINJER PARCEL FTREDJE NATUREKSISTERENDE FORHOLD BYGGEFELTER VEJE OG PARKERING PÅ TERRÆN POTENTIEL UDFORMNINGPARCELLENS GRUNDAREALBYGGEFELTETS AREALBEBYGGELSESPROCENTANTAL ETAGEMETERBevaretIkke-bevaretANTAL BOLIGEREtageantalGennemsnitlig boligstørrelseANTAL KVADRATMETER TIL ERHVERVEtageantalANTAL PARKERINGSPLADSER PÅ TERRÆNANTAL PARKERINGSPLADSER I KONSTRUKTION3294 m21443,3 m2151,7 %4998 m20100 m2000m23-4 etager066 p-pladser (én p-plads pr. 75 m2erhverv, i parkeringskælder)BEBYGGELSENy bebyggelse opføres til erhverv på mellem 3 og 4 etager.Af hensyn til lysforhold og udsigt fra den eksisterende bebyggelsemod øst bør bebyggelsen på den østligste del af parcellen ikkeoverstige 3 etager. Bebyggelsen opføres med en etagehøjde på 4 m.Tagterrasser kan evt. etableres.PARKERING & VEJEAnkomst i bil til bebyggelsen sker via en sidevej, der anlæggesfra Granvej. Grundet den høje bebyggelsesprocent pålægges enfremtidig bygherre at etablere et parkeringsanlæg under terræn tilegen brug.FUNKTIONSBLANDINGDer anlægges erhverv, eventuelt kombineret med boliger, på heleparcellen.28


APPENDIXRINGBO SKITSERMODEL 1Bebyggelsesprocent: 70%Bibeholdelse af Ringmotivet. Eksisterende bebyggelse fjernes ognye bygninger opføres i den tidligere bebyggelses fodaftryk. Detlandskabelige rum i midten og omkring bebyggelsen bevares ogudvikles i dialog med Bagsværd Skoles arealer som en fællede.MODEL 1Bebyggelsesprocent: 70%Bibeholdelse af ringmotivet. Den eksisterende ringbebyggelsebevares delvist og brydes op i mindre dele. Ny bebyggelse opføresi ringe mod midten i varierende etagehøjder. Grønne forløb affinmasket karakter slynger sig gennem bebyggelsen mens deomkransende arealer friholdes og udvikles til fællede.MODEL 3Bebyggelsesprocent: 70%Bibeholdelse af ringmotivet. Eksisterende bebyggelse fjernes ogerstattes af ny bebyggelse med karakter af punkthuse på en grønflade. Voluminerne varierer i størrelse og særligt mod midten harbebyggelsen landsbykarakter. Grønne forløb af finmasket karakterslynger sig gennem bebyggelsen mens de omkransende arealerfriholdes og udvikles til fællede.


APPENDIXRINGBO SKITSERTREDJE NATURMODEL 1Etagehøjde: 5 etagerMODEL 2Etagehøjde: 2-5 etager. Bebyggelsen stiger i højdenmod midten.MODEL 3Etagehøjde: Bebyggelsen falder i højden mod midten.30


TREDJE NATUR31

More magazines by this user
Similar magazines