Download blad nr. 3-2007 som pdf - Dansk Beton

Jagten på medarbejdereHverken ungdommen ellervejlederne i folkeskolen og påerhvervsskolerne kender struktøruddannelsen godt nok.Struktør… Hvad er det?Manglende kendskab betyder, at for få ungevælger struktøruddannelsen. Det skal eninformationskampagne gøre noget ved.På de danske byggepladser er deralt for få struktører. Det mener detfaglige udvalg bag uddannelsen, somderfor nu overvejer, hvordan manskal styrke søgningen til den for betonbranchenvigtige uddannelse.Tallene siger det ligeud. Der erkun cirka 750 struktørlærlinge igang, selv om der er over 20.000 arbejdspladserinden for jord og beton.Til sammenligning er der flere end6.000 tømrerlærlinge og 2.500 murerlærlinge.”Det går fremad med uddannelsenaf struktører, især på anlægsområdet.Men udviklingen er ikke såpositiv som ønsket. Derfor overvejervi aktiviteter som tv-reklamer ogFlest betonmagere i JyllandSig mig hvad du laver, og jeg skal sige dig,hvor du bor.Det er selvfølgelig noget af en påstand, men hvisbeskæftigelsen er betonmager, så er der en rimeligsandsynlighed for, at bopælen er den nordlige halvdelaf Jylland. De fleste betonmagere bliver uddannetpå AMU Nordjyllands Kompetencecenter forByggeri.Målet er en landsdækkende uddannelse. Derforarbejdes der nu med en løsning, der bygger på en kompetenceafklaring forat nedbringe antallet af skoledage til det absolut nødvendige. Håbet er atgøre uddannelsen mere attraktiv for virksomheder på Sjælland.I forhold til struktøruddannelsen uddannes der forholdsvis få betonmagere.Tallene for årene 2004, 2005 og 2006 er henholdsvis 10, 8 og 11.I 2007 er i alt 13 elever i gang med uddannelsen, oplyser afdelingschefLouise Pihl fra Dansk Byggeri.Betonmageruddannelsen er målrettet medarbejdere hos producenter afbetonelementer eller betonvarer. Det er en kontraktuddannelse, der vekslermellem oplæring i virksomheden og AMU-kurser fordelt over to år.jbninternetaktiviteter”, oplyser uddannelseschefJesper Juul Sørensen fraDansk Byggeri.Struktøruddannelsen blev lancereti begyndelsen af 1990’erne af detdaværende SiD og Entreprenørforeningen,nu 3F og Dansk Byggeri.Uddannelsen er en håndværkeruddannelse,der har to linjer: Anlægsstruktørog bygningsstruktør.Der er flere årsager til, at så forholdsvisfå vælger struktøruddannelsen.Hverken ungdommen ellervejlederne i folkeskolen og på erhvervsskolernekender uddannelsengodt nok. Det betyder, at for fåvælger uddannelsen – hvilket førertil forholdsvis få praktikpladser hosentreprenørerne, fordi der ikke er retmange struktørlærlinge, der bankerpå.Samtidig er der en tendens til,at entreprenørvirksomhederne stadigsøger folk til jord og beton, ikkestruktører.”Heldigvis ser vi flere og flere, dersøger struktører, som har en rækkekompetencer, man ikke får med ufaglærtelige fra gaden. Fx mangler enstruktør ikke ret meget for at væreautoriseret kloakmester”, siger JesperJuul Sørensen.Forud for informationskampagnener der gennemført en undersøgelsefor at afdække barrierer og muligheder.Undersøgelsen viste blandtandet, at ordet struktør opfattes positivtaf potentielle lærlinge, selv omde ikke ved, hvad det står for. Jord ogbeton opfattes derimod negativt.jbn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dansk Beton · Nr. 3 · August · 200713