Tilpasning til fremtidens klima i Danmark (Pdf) - Klimatilpasning

klimatilpasning.dk
  • No tags were found...

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark (Pdf) - Klimatilpasning

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark


Tilpasning til fremtidens klima i Danmark– om regeringens strategi for klimatilpasningOktober 2008Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:EnergistyrelsenAmaliegade 441256 København KTelefon 33 92 67 00Layout: Operate A/SForsidefoto: Gudenåen, januar 2007.Gerth Hansen/Biofoto.Tryk: Schultz GrafiskOplag: 1.500Pris: GratisISBN: 978-87-7844-756-2Elektronisk udgave:ISBN: 978-87-7844-757-9Publikationen kan hentes påEnergistyrelsens hjemmeside: www.ens.dkeller rekvireres via Energistyrelsens Netboghandel:http://ens.netboghandel.dk


Løgstør Havn – aftenstemning. En ny spunsvæg beskytter mod stigende vande. Foto: Karl Johan Agesen.Klimaet ændrer sigKlodens klima forandrer sig. FN’s klimapanelvurderer, at den globale opvarmning i deseneste 50 år med mere end 90% sandsynlighedskyldes menneskeskabte drivhusgasser.Danmark får i løbet af de kommendeårtier højere temperaturer, vandstanden ihavene stiger, og der bliver nye mønstre itemperatur, nedbør og vind, som giver mereekstremt vejr. Nogle af disse forandringerkan allerede konstateres.Menneskers udledning af drivhusgasser,mest fra afbrænding af kul, olie og gas,medvirker til at skabe klimaændringerne.Derfor har der hidtil været, og skal fortsatvære, fokus på at nedbringe udslippet afdrivhusgasser.Men selvom vi helt stoppede udledningen,ville klimaet fortsat forandre sig de næstemange årtier pga. den hidtidige udledning.Det ændrede klima kræver, at vi danskeretilpasser os og aktivt gør en indsats de kommendeårtier. Fx skal vores kyster sikresmod højere vandstand og kraftigere storme,afløbssystemer skal dimensioneres til kraftigereregnskyl, byggeriet skal kunne modståstorme og oversvømmelser, og landbrugetskal værne sig mod nye typer skadedyr.En del af denne tilpasning sker af sig selv,en del er faktisk allerede i gang, mens andredele skal hjælpes på vej. For at sikre at Danmarkpå en effektiv og koordineret mådeforbereder sig til fremtidens klima, har Regeringenudarbejdet Strategi for tilpasning tilklimaændringer i Danmark.Denne pjece indeholder hovedindholdet istrategien.3


Global overfladeopvarmning (ºC)6,05,04,03,02,01,00post-SRES-interval (80%)B1A1TB2A1BA2A1FIKoncentrationer uændretpå 2000-niveauDet 20. århundrede-1,0ÅrIPCC-scenarier for overfladetemperatur fra 2000 til 2100. Alle temperaturer er i forhold til perioden 1980-1999.B1 ... A1FI er forkortelser for forskellige fremtidsscenarier, der siger noget om den fremtidige økonomiske vækst,befolkningsudvikling og fremvækst af nye teknologier. Figur efter IPCC, 2007.Danmarks klima om 60-90 årDe globale klimaændringer betyder ogsåændringer i det danske klima:Øget nedbørVi får mere regn, og den vil fordele sig anderledesover året. Der vil komme op til 40% mere regn om vinteren, men mindre omsommeren. Til gengæld vil den regn, der falderom sommeren, være kraftigere.Mildere vintreVintrene vil blive mildere og fugtigere. Vintertemperaturenventes at stige 2-3 °C. Detbetyder bl.a., at planternes vækstsæson bliver1-2 måneder længere.Varmere somreSomrene bliver også varmere. Sommertemperaturenvil stige op til 3 °C.4


Fremtidens klimaVores klode går en varmere tid i møde, men faktisk ved vi ikke med sikkerhedhvor meget varmere. Udviklingen afhænger bl.a. af, hvor stor succes vi har meddet internationale arbejde for at nedbringe udslippet af drivhusgasser i fremtiden.Forskerne bruger såkaldte scenarier, når de arbejder med forudsigelser af klimaet.Nogle scenarier forudsiger større forandringer end andre, men de fleste pegeri samme retning. I Danmark bliver vejret efter al sandsynlighed varmere, vådereog voldsommere i dette århundrede.Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer bygger på scenarier fraFN’s klimapanel, IPCC, og et scenarium baseret på EU’s målsætning om, at denglobale middeltemperatur ikke må stige mere end 2 °C over det førindustrielleniveau.Højere vandstandHavniveauet forventes at stige mellem 15og 75 cm, og stormfloder ved Vestkystenkan blive mellem 45 og 105 cm højere.Mere vindMiddelvindhastigheden vil stige 1-4 %, ogden maksimale stormstyrke øges 1-10 %.Mere ekstremt vejrVi får i det hele taget mere ekstremt vejr.Der bliver flere hedebølger, de kraftigstestorme vil blive stærkere, og de voldsomsteregnskyl vil give 20-30 % mere vand end idag.5


Udfordringerved fremtidens klimaHer kan du se de sektorer, der bliver stærkestpåvirket af klimaændringerne, og hvordanvi kan tilpasse os. Regeringen læggervægt på, at tilpasningen kan ske løbende, itakt med at klimaet ændrer sig. Dvs., myndigheder,virksomheder og borgere forventesat reagere på klimaændringerne i tide ogpå eget initiativ. På baggrund af bl.a. samfundsøkonomiskeanalyser vil regeringenvurdere, hvilke tiltag, der kræver politiskebeslutninger.SektorKysterÆndringStigende hav og flere storme belaster kyster og diger. Risiko for erosion ogoversvømmelse. I havnebyer øges risikoen for oversvømmelser.Byggeri og anlægVandforsyningEnergiforsyningLand- og skovbrugFiskeriKraftigere nedbør kan oversvømme kældre og kan belaste anlæg somkloakker, veje, jernbaner, broer og tunneler.Varme somre og fugtige vintre kan give indeklimaproblemer.Kraftigere storme kan belaste huse og broer.Ændret nedbør påvirker mulighederne for vandindvinding.Behov for mindre opvarmning om vinteren og mere køling om sommeren.Længere og varmere vækstsæson giver mulighed for øget produktion, mensamtidig øges behov for gødskning, sprøjtemidler og kunstvanding. Det kanforstærke miljøproblemer, som fx iltsvind.Ikke alle træer er lige rodfaste i fremtidens klima.Ændring i sammensætningen af fiskearter i havene.NaturPlanlægningSundhedRednings beredskabForsikringDyre- og plantearter svækkes, hvis de ikke er tilpasset et ændret klima.Risiko for uønskede dyre- og plantearterPga. havstigninger og øget nedbør bliver nogle områder vådere, så risiko foroversvømmelser stiger.Hedebølger kan føre til stigning i sygelighed og antal dødsfald.Varmere klima kan give flere pollen, som kan give flere problemer med allergihos flere mennesker.Varmere klima kan betyde nye og ændrede risici for infektioner.Varmere og fugtigere vejr kan give indeklimaproblemer, herunder øgetforekomst af fugt, skimmelsvampe og husstøvmider.Storme, stormfloder, skybrud, tørke og naturbrande betyder øget behov forredningsberedskab.Skybrud og storme kan gøre forsikringer mod vejrlig dyrere og betydeændrede forsikringsbetingelser.6


Øget nedbør forventes i fremtiden at påvirke hele det hydrologiske kredsløb. Øget afstrømning fra land bidrager tiløget lagdeling i havet og medfører omlægning af fiskeriet. Foto: Anne Mette Jørgensen/DMI.TilpasningsbehovLøbende overvågning af behovet for ændringer i kystbeskyttelse og evt. løbende tilpasning afkystbeskyttelsen, herunder diger. Løbende opdatering af nød- og stormflodsberedskaber. Indtænkning afklimaændringer i planlægningen af kyst- og havnebyggeri.Alternative løsninger for afledning af regnvand. Der er behov for at gennemføre afklarendesamfundsøkonomiske analyser og risikoanalyser på klimatilpasningsområdet. Når resultaterne af dettearbejde foreligger, vil der være grundlag for at vurdere, hvilke behov der er.Gradvis tilpasning og omlægning af vandindvinding.Omlægning af energiforsyningen.Udvikling af nye afgrøder og teknologier i landbruget.Gradvis omlægning til mere stabile træarter.Udvikling af nye metoder til forvaltning af fiskebestande.Forskning og udvikling, som kan fremme bæredygtigt fiskeri og opdræt.Afhjælpning af arter og naturområder under pres. Fx ved omlægning af ådale til vådområder, fredning,naturgenopretning, planer mod uønskede arter og etablering af grønne korridorer.Bedre planlægning af byggeri i lavtliggende områder.EU-medlemslande skal udarbejde kort over oversvømmelsestruede områder til at forbedre planlægningen.Sundhedsberedskabet skærpes i takt med, at nye sygdomsmønstre opstår.Information om nye sundhedsproblemer samt hvordan man modvirker dem.Forskning og øget samarbejde mellem byggeri- og sundhedseksperter.Tilpasning af beredskabet, fx i form af nye typer materiel efterhånden som nye behov opstår.Viden om klimaforandringerne skal indregnes, så det bliver nemmere at fastsætte præmier efter risiko.7


Det videre arbejdeKlimatilpasning har betydning for mangesektorer i det danske samfund. Regeringenhar derfor etableret tre forskellige organertil at sikre viden, koordinering og forskning.Tværgående koordinationsforum forklimatilpasningI dette forum deltager en bred vifte af myndighedersamt kommuner og regioner. Detnye organ følger udviklingen i klimaændringerne,forskningen på området og andrelandes erfaringer. Forummet skal kommemed anbefalinger til regeringen.Videncenter for klimatilpasningVidencentret skal sikre, at initiativerne fraKoordinationsforummet bliver ført ud i livet.Centret hører under Klima- og Energiministerietog skal bl.a. formidle regeringensklimatilpasningsstrategi og generel videnom klimatilpasning til myndigheder, erhvervslivog borgere bl.a. ved at drive portalenwww.klimatilpasning.dk.Koordineringsenhed for forskning iklimatilpasningEnheden skal koordinere forskning på tværs8


Et nyt fjernkølingsanlæg er ved at blive projekteret hos Københavns Energi. Foto: Ditte Valente.af de mange miljøer, der beskæftiger sigmed klimatilpasning og ligeledes sikre opdaterededata om det fremtidige klima.Nødvendigt med mere forskningForskningen i klimaforandringer har hidtilhandlet mest om at vise, at klimaforandringerneoverhovedet finder sted, atde er menneskeskabte, og om hvor megetklimaet vil ændre sig. Mulighederne for atbegrænse udledningen af drivhusgasserhar også været genstand for flere undersøgelser.Denne forskning har skabt et godtgrundlag for at vurdere, hvor sårbare vi eroverfor klimaændringer.Men vi skal til at forske mere i, hvordan vitilpasser os klimaforandringerne. Bl.a. er derstort behov for økonomiske værktøjer, somkan tage højde for klimaændringerne, nårder skal træffes beslutninger om klimatilpasning.9


En ny digital højdemodel udgør etvigtigt grundlag for planlægningaf fremtidens arealanvendelse.Kortet viser lavninger og detaljer ilandskaber, der kan oversvømmes.Kortgrundlag og grafik: Kort- ogMatrikelstyrelsen.www.klimatilpasning.dkFor at give alle danskere adgang til opdateretinformation om klimatilpasning etableresen portal med information om klimaændringerne.Portalen giver borgere, myndighederog erhvervsliv let adgang til information,og dermed mulighed for rettidigtilpasning til klimaændringerne.På portalen vil du kunne finde oplysningerom klimaændringer og deres betydning forsamfundet. Desuden vil der være praktiskinformation om klimatilpasning. Portalen erunder løbende udvikling og kommer til atindeholde:• Opdaterede data og kort om temperatur,nedbør, hav og grundvand• Artikler og vejledninger om klimaberørteområder inden for de forskellige sektorer• Praktiske råd om klimatilpasning• Eksempler på beregninger af, hvordanklimaudvikling kan tages med somgrundlag i vigtige beslutninger• Værktøjer, som borgere og beslutningstagerekan anvende til analyser og vurderinger• Information om den nyeste forskning ogudvikling inden for klimatilpasning.10


EnergistyrelsenAmaliegade 441256 København KTlf.: 33 92 67 00Fax: 33 11 47 43ens@ens.dkwww.ens.dkCVR: 59778714ISBN: 978-87-7844-756-2

More magazines by this user
Similar magazines