2-2003 - Dansk Holstein

danskholstein.dk

2-2003 - Dansk Holstein

N r . 2 • m a j 2 0 0 3SORTBROGET kvægA V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R KSIDE 4Avlsforeningen oglandskonsulentens arbejdeSIDE 8 Interbull maj 2003SIDE 15SIDE 18SIDE 32AVLSstafetenRacens tyreSkal vi virkelig malketre gange om dagen?1 2003S D M • D A N S K H O L S T E I N


2 Sortbroget kvægHal Q er fremragende rammer til Landsskuet for SDM - Dansk Holstein. Foto: Olav VibildLandsskuet i Herning 200326. - 27. - 28. juniTorsdag den 26. juniUdstilling af afkomsgrupper.SDM-show med bedømmelse og udpegning afLandsskuet bedste dyr.Auktion.Fredag den 27. juniUdstilling af og konkurrence mellem afkomsgrupper.Bedømmelse af kofamilier ogbesætningsgrupper.Udstillerfest.Lørdag den 28. juniMønstringskonkurrence.Udpegning af Landsskuets SmukkesteMalkeko.Ærespræmieuddeling.SDM-AKTIVITETER:Alle dageSDM-udstilling i Hal Q med afkoms grupper,faglige stande, kaffebar m.m.ANDRE SPÆNDENDEAKTIVITETER•Landets bedste heste, geder, får og kød -kvæg.•Mange maskiner.•Landsskuet har også åbent om aftenen.DyrskuedressBestilling af SDM-dyrskuedress hos:KOFA Erhverv · Tlf: 97 21 15 88Bestillingsskema kan rekvire res hosSDM–Dansk Holstein, tlf. 87 40 50 00SDM’s bedste dyrAktuelle afkomsgrupperMønstringskonkurrence og meget andetfor hele familien2 2003


6 Sortbroget kvæglige ledelse vedrørende oplægomkring avlsmål og avlsindeksersamt hovedansvarlig forgennemførelse af kåringsarbejdetfor SDM-Dansk Holstein.Medlems plejen sker i tæt samarbejdemed de 13 lokale avlsforeningerog gennem »SortbrogetKvæg«, hvor udsendelsenplanlægges med henblik påpublicering af de nyeste Interbull-talpå udenlandske tyre. Idet internationale arbejde repræsentererlandskonsulentenSDM-Dansk Holstein i de internationaleorganisationer, ogden udenlandske markedsfø -ring kan ske i disse organisationereller gennem samarbejdetmed udenlandske kunder omkringafsætningen af avlsdyr ogembryoner.Information om de udenlandsketyre har altid ligget i Avlsforeningensarbejdsområde, ogkvæg avls foreningerne har selvstændigtbesluttet køb af sæd.Denne fordeling af arbejdsopgaverneomkring de udenlandsketyre vil fortsætte, og 2 gangeårligt vil vi udgive den »Blåbog« med de udenlandske avlsværdital,og de 2 øvrige beregningervil blive offentliggjort påhjemmesiden.I en række forhold vil vi fraAvlsforeningen SDM-DanskHol stein være tilstede medyder ligere et par øjne og ørenog give vores meninger til kendehvor der måtte være behovfor dette. Vi vil som den selv -SDM-Dansk Holstein vil informere om udenlandske tyre. Her en datter efterengelske C Courier, som sammen med andre tyre indgår i et kommende projekti Danmark med afprøvning af kønssorteret sædstændige organisa tion være denfrie partner til rådighed for dis -kussion af et eller flere emnervedrørende Hol stein-avlen.Er vi udadvendte?Over for udlandet har vi fraSDM-Dansk Holstein dyrket ettættere samarbejde og samspiltil søsterorganisationerne i isærSverige og Norge, og vi håber vikan bistå interesserede Hol -stein-avlere i Fin land i at få enavls/interesseforening på benene.I Sverige har vi sammenmed avlsrådgiverne haft PerKey Kristiansen på flere møder,så den svenske kåring kan forbedrestil de nordiske beregninger,der snarest munder ud ifælles avlsværdital. Finske afkomsinspektørerhar også væ -ret på besøg i Danmark for atlære om kå ringsarbejdet.Markedsføringsmæssigt harAvls foreningen SDM-DanskHol stein nu også mulighed forat være formidler ved salg afavlsdyr og embryoner til udenlandskeinteresserede, for øjeblikkethovedsageligt tyske ogfranske kvægavlsforeninger.Dette samarbejde med de uden -landske kunder begrundes fraderes side først og fremmest ivores direkte og indgåendekendskab til køer og gode ko -familier i Danmark.Avlsforeningens opgaver er så -ledes mangeartede og forhå -bent lig alle til gavn for danskeSDM-avlere og -brugere på denene eller anden måde.n2 2003


8 Sortbroget kvægInterbull maj 2003Af landskonsulent Keld ChristensenFire gange årligt får vi forventningerne skruet godt op til Interbull-tallenesfremkomst, ligesom vi gør det otte gange årligtmed danske tyre. Der er indimellem langt mellem de store fornøjelser,og vi må nøjes med mere »jævne« resultater. Sidste beregningerfor både Danmark og Interbull har været noget merepositive og opløftende. Af oversigten fremgår, at der er flere nyetyre i toppen efter Lukas og D Novalis, og flere er allerede tilgængeligefor danske besætningsejere. Kig på tyrene og deresavlsværdital, vælg nogle stykker og forhør om sæden hos Dan -sire eller de udenlandske firmaer.Toppen er blevet fornyet, ogder er rigtig gode Y-indekser ogselvfølgelig S-indekser. Samtidighar de fleste rigtig godt eksteriør,undtagelserne kan I selvfinde, ligesom CVM status eranført for de tyre, der i skrivendestund er os bekendte.Kig på vores hjemmesidewww.sdm-dh.dk for at se enlængere række af tyre rangeretbåde på Y- og S-indeks såvelsom efter land. Sidstnævnte betyder,at det er lettere at få overblikover tyrene fra f.eks. Sverigeeller andre lande.Avlsmæssigt niveaufor ydelseDen avlsmæssige udvikling sammenlignesfor de tyre, der erfødt i 1997 eller senere, og herligger vi for Y-indeks rigtiggodt placeret med et gennemsnitligtY-indeks på 101,1. Etgennemsnit siger dog ikke alt,idet der sagtens i de forskelligelande kan være stor spredning,og det er jo kun de bedste tyre,vi er interesseret i. Men set meddanske øjne er det dog dejligt,at de danske tyre er så godtmed. Samtidig kan konstateres,at den udvikling med manglendetyre med de høje Y-indeksermå ske er ved at være forbi, mendet er i hvert fald også en situation,mange andre lande harværet i. Ser vi på det totaløkonomiskeindeks – S-indekset –så klarer vi os ganske pænt.Eksteriørmæssigt niveauStatus for eksteriørkaraktererneer lidt bedre end ofte tidligereset – især er karaktererne formalkeorganer forbedret for enrække lande, så her er variationenblevet mindre. For lemmerer der stadig nogen forskel mellemlandene, og her må vi væreopmærksomme. Danmark ogCanada er de to eneste landemed minimum 100 for de treegenskaber Krop, Lemmer ogMalkeorganer. Canada er velforventelig med de højeste karakterer.Forskellen mellem landene idet avlsmæssige niveau foryver sundhed er meget lille, ogdet skyldes naturligvis, at der imeget stor udstrækning erbrugt de samme tyrefædre i flerelande. Set på S-indekset erder mindre afvigelser, men stadigmed Danmark pænt placereti hele gruppen.Avlsmæssigt niveau for ydelsesegenskaber, Holstein gruppenLand Antal M-indeks F-indeks P-indeks Y-indeksAustralien 328 98,6 99,8 99,6 99,9Canada 444 99,9 96,1 98,3 97,3Tyskland 1033 97,0 97,7 97,6 97,8Danmark 507 100,3 100,9 101,0 101,1Spanien 70 99,9 96,5 99,3 98,2Finland 60 95,2 93,0 95,5 94,6Frankrig 560 100,7 99,1 101,4 100,7England 95 101,3 98,8 101,2 100,3Italien 422 101,6 97,3 101,0 99,6Holland 879 100,5 101,7 102,7 102,7New Zealand 365 95,7 99,2 99,6 100,0Sverige 109 99,9 96,9 100,0 98,9USA 1430 101,8 97,0 100,3 99,02 2003


2 20039 Sortbroget kvæg


10 Sortbroget kvægAvlsmæssigt niveau for eksteriøregenskaberKrop Lemmer MalkeorganerLand Antal Gns. Spredning Gns. Spredning Gns. SpredningAustralien 109 100,2 4,1 96,6 4,4 100,8 4,4Canada 460 102,9 5,4 101,2º 4,6 103,4 6,0Tyskland 1040º 101,3 4,9 99,7 4,4 101,8 5,2Danmark 521 100,1 4,6 100,0º 4,8 100,5 5,1Spanien 75 100,5 6,5 99,4 4,8 102,0 5,0Frankrig 390 101,0 4,7 97,2 3,6 99,2 4,8England 157 100,1 4,9 97,5 4,3 101,7 4,5Italien 579 100,2 5,6 98,4 3,9 99,9 5,5Holland 866 99,7 5,1 98,6 4,1 99,4 5,7New Zealand 50 98,9 5,3 97,5 3,9 97,5 5,4Sverige 96 98,4 4,0 99,2 3,7 101,2 4,0USA 1623º 101,0 5,4 99,7 3,8 102,2 6,0Efterfølgende skal kort kommenteresenkelte tyre fra forskelligelande.USABlandt de amerikanske tyre kankonstateres, at R Marshall, derer meget stærkt anvendt, hardet højeste S-indeks på 116, ogat han denne gang er steget enS-indeksenhed. O Finley, derde seneste måneder er anvendtsom tyrefader, er steget en Y-indeksenhed og tre S-indeks -enheder, og samtidig er hanrigtig god for Yversundhed(106). T-B Steven er tidligereanvendt stærkt og har fastholdtsine avlsværdital. Fra USA erder på nuværende tidspunktbestilt sæd af O-Bee Justicemed S-indeks 116 og Y-indeks113, og han er en Ha Manfred ¤El ton. Gennemgående er derman ge tyre, der er steget enkelteindeksenheder.CanadaC Champion har mistet en enkeltenhed i både Y- og S-indeks,men han fastholder stadigsin »fløjplads« med S-indeks112 sammen med O AerolinesønnenB Freelance. B Free -lance, der er broder til B Good -luck, er allerede til rådighed iDanmark men desværre i megetsmå mæng der og indtil viderekun til ET. Gennemgående holderde canadiske tyre også deresindekser »til den positive side«,og S Ridler holder med S-indeks111 (+1) og S Inquirermed S-indeks 108 deres placeringerøverst på den canadiskeliste. R Stoneham har taget etdyk på tre Y-indeksenheder ogseks S-indeksenheder, men detkan formodes, at der er påbegyndtmange laktationer, derpå nuværende tidspunkt ikkeLukas-sønnen Iso Kermit klarer sig godt og anvendes som tyrefader. Her eren datter – De Slank Kermit Gerda2 2003


11 Sortbroget kvæghelt kan leve op til forventningerne.Eksteriør er rigtig godt,så lad os se senere.TysklandLukas fastholder suverænt sinfø rerposition med S-indeks 121og efterfølges også i Tyskland afflere af sine sønner.Næstbedste tyr med S-indeks119 og bedste Y-indeks 114 erLancelot fra Osnabrück. Lanceloter tillagt på en E Tonic ¤ RPreludeafstamning. Han er sær -deles god over hele linien ogdemonstrerede dette tydeligt påskuet Osnabrücker Schwarz -bunt tage 2003. Ramos er en andenOsnabrückertyr med S-indeks114 og en række godeegenskaber. Afstamningen er SRudolf ¤ L Ambition ¤ B Cleitus.Der er bestilt sæd af beggenye tyre. Rart er det også, at bådeManat og Jurmel stiger enenkelt enhed i S-indeks, og atZecher, Juote og Eminenz fastholderindekserne.Lancelot fra Osnabrück lægger sig tæt op ad faderen Lukas – han er på andenpladsen.Her datteren TaubeHollandI Holland er Lukas-sønner ogsåmed fremme, idet Alta-tyren IKermit har Y-indeks 110 (+1)og S-indeks 114 (+2) med etgodt eksteriør. Derudover erdet specielt sønner efter D Novalis,der sammen med nogleLuxemburg- og Zan Royal-søn -ner tegner billedet af nye tyre iHolland. Også her har de flestetyre fastholdt tidligere indeksniveau.L Bailey er endda steget+1 i både Y- og S-indeks.FrankrigSønner efter B Mountain hargjort det til et særkende at væremed i toppen, hvilket ville væresvært i Danmark. Bedst kendtaf dem er nok Jesther CV. Deter også bemærkelsesværdigt, atJocko Besne med mange nyebrugstyredøtre er steget +4 i Y-indeks og +5 i S-indeks til 108 ibegge avlsværdital. Vi kan glædeos til at se de danske resultater.Merdrignac, der er anvendten del som tyrefader, fastholderS-indeks 110.EnglandEngland er forholdsvis ny forvores interesseområde, men derer gode og spændende tyre udaf et anderledes afprøvningsprogram.C Courier, der er enFatal-søn, holder S-indeks 111,Y-indeks 114 og en Yversundhedpå 98. Anvend ham fortsatsom tyrefader til dyr med en visbredde i forparten. O Dreamer,der indgår i Dansires programmed kønssorteret sæd sammenmed C Courier, har Y- og S-indeks106 og er en Zebo-søn. ALucente, der er italiensk født,stater med Y-indeks 111 og S-indeks 113. Også denne B Patron-sønindsættes som tyrefader,så det må antydes at væreen flot entre, de engelske tyregør.ItalienUmiddelbart ingen nye tyre men2 2003


12 Sortbroget kvægA Lucente er itakiensk af fødsel men har sine flotte resultater i England.Her en fantastisk flot datteren konstatering af, at A Ford ogR Capri fastholder deres tal.Oversigten over de italiensketyre viser gode eksteri ør egen -skaber for især krop og malkeorganerhos mange tyre.SverigeDen svenske liste er også gennemgået.Her konstateres nogleganske fornuftige ydelser, overvejendesærdeles gode karaktererfor yversundhed og nogetvarierende tal for ekste ri ør. Forøjeblikket vil det desvær re væresvært at overbevise danskekvæg brugere om at anvende desvenske tyre i større udstræk -ning, fordi eksteriøret kniber –set med danske øjne.Kig på InternettetAlle lister over top Y- og S-indekser og de forskellige listerover lande kan ses påwww.sdm-dh.dk. De lineæregrafer vil også være tilgængeligher, og er der medlemmer, derikke har adgang til Internettet,kan Avlsforeningen eller Dansirekontaktes for en papirudgave.Der udarbejdes kun togange årligt en samlet oversigt iform af »Den Blå Bog«.EnsartettyrefaderanvendelseAlle lande bruger om ikke heltde samme tyrefædre så doglangt hen ad vejen. De enkeltelande bruger naturligvis en visudstrækning af egne tyre, mendet er ofte samme afstamning iflere lande. Således må vi se iøjnene, at Lukas-sønnerne vilblive anvendt i mange lande, ogderfor er der naturlige forklaringerpå, at udviklingen langthen ad vejen er ens. Det kan na -turligvis kun mane til eftertanke,således at vi anvender etbredt udvalg af tyrefædre for atvariere afstamningerne på dekommende brugstyre (og tyremødre).Vi skal acceptere noglesmåfejl hos tyrefædrene, ellersbliver det hele meget ens. Variationener nødvendig for fortsatfremgang og minimale ind -avlsproblemer. SDM har mulighederne,og selvfølgelig tøralle tage de chancer, der skal tilfor at være med i førerflokken.n2 2003


13 Sortbroget kvægTop S-indeks Interbull 05/2003, uddrag – rangeret for S-indeksLand Navn CVMFar navn M- F- P- Y- Ændr Sh Yver- Krop Lem- Malke- S- Ændrind. ind. ind. ind. Y sundh. mer org. ind.Deu Lukas TV R Leadman 107 115 109 112 -3 94 104 102 108 107 121 -1Deu Lancelot TV Lukas 108 115 112 114 0 77 104 109 104 108 119 NyNld Morgenster Chuck CV D Novalis 108 113 113 114 0 86 103 99 105 103 117 NyNld Isidorus Rosello Lukas 113 114 114 114 0 84 102 101 104 101 116 NyNld Bennet Caliber TV D Novalis 108 113 113 114 0 85 105 101 101 95 116 NyUSA O-Bee Manfred Justice-ET TV HA Manfred 109 114 112 113 2 78 105 104 102 107 116 3USA R Marshall TV L Mandel 115 107 115 112 -1 81 106 101 97 107 116 1Nld H Apollo CV Ulk Wayne 103 121 111 116 0 98 97 103 101 96 115 2Ita Vanzetti Valentein Raul ET C M Val 119 110 119 116 7 70 100 102 99 101 114 NyGbr Moet Lookout ET TV Lord Lily 114 110 113 112 1 83 104 97 107 104 114 2Nld Genus Delta Costijn Lord Lily 101 116 108 112 0 85 103 107 103 105 114 -1Nld Isidorus Kermit TV Lukas 101 112 107 110 1 85 102 106 106 106 114 2Nld Profit Nicolai CV D Novalis 112 102 113 109 2 87 106 102 101 103 114 1Nld _*TL TV D Novalis 103 109 108 109 0 76 105 98 102 108 114 NyDeu Jurmel TV Ked Juror 106 112 105 108 1 82 104 107 108 107 114 1Deu Lucius TV Lukas 102 113 104 108 0 73 107 111 101 107 114 NyDeu Ramos TV S Rudolf 104 105 104 104 1 80 107 102 104 111 114 2USA Emerald-Acr-SA T-Dawson-ET TV P Demand 113 106 114 111 5 79 102 104 103 102 113 4Ita Aquila Patron Lucente ET TV B Patron 115 115 110 111 0 81 98 105 103 111 113 1Deu Emil CV Esquimau 110 109 111 110 0 80 103 113 102 104 113 0Nld Holim Canon D Novalis 108 106 111 110 0 87 103 101 102 99 113 NyDeu Manat TV L Mandel 111 110 110 110 0 85 100 109 104 106 113 1Nld De Rith Chassee D Novalis 105 107 109 109 0 87 102 96 102 108 113 NyDeu Jurassic TV Ked Juror 106 113 106 109 1 81 105 113 97 106 113 1Fra Lhardys L Mandel 116 101 112 107 1 75 108 104 106 103 113 2Deu Marino TV L Mandel 112 102 110 107 0 80 108 102 98 104 113 2Fra Esquin TV Esquimau 103 106 106 106 2 79 105 106 105 105 113 3Deu Derrick D Design 101 108 104 106 -1 79 108 105 105 102 113 0USA O Finley TV S Formatio 113 101 108 105 1 78 106 112 99 115 113 3Nld D Novalis TV C Target 102 99 107 105 0 96 106 95 101 105 113 0Nld Julos B Mountain 106 106 104 105 0 80 108 109 95 106 113 1Dnk V Council CV Lord Lily 101 109 102 105 -1 88 112 90 105 108 113 1Dnk V Curtis TV East Cash 112 113 114 114 1 85 97 100 98 98 112 -1Nld De Crob Dynasty CV Lucky Leo 108 114 113 114 0 85 100 108 106 97 112 NyUSA V Ozzie CV Lord Lily 117 115 111 112 0 77 104 110 101 100 112 0Nld Janson Lord Lily 111 113 110 111 0 90 103 117 97 103 112 0Nld L Abrian CV E Labelle 104 113 109 111 -1 90 101 104 104 104 112 0Nld Patros*TL B Patron 112 110 110 110 -1 77 100 97 100 103 112 NyNld G Simon CV D Jabot 109 109 110 110 1 91 108 106 104 97 112 2USA Hartline Mandel Newman-ET L Mandel 116 105 112 109 1 74 108 106 94 99 112 2Dnk V Dahl TV Lord Lily 107 109 108 109 2 87 105 102 95 100 112 2Nld L Bailey TV Lord Lily 104 115 105 109 1 89 104 111 106 103 112 1USA Blok-Bros Louis-ET L Mandel 106 109 107 108 0 82 105 105 102 100 112 1Can Braedale Freelance O Aeroline 106 112 105 108 0 82 103 109 104 110 112 NyDeu Zecher TV Z Zebo 103 115 103 108 0 79 104 104 106 105 112 0Nld Skalsumer Saladin D Novalis 101 104 108 107 0 83 106 94 102 103 112 NyChe Conant Acres Merv L Mandel 105 109 104 106 2 74 103 118 103 108 112 3Dnk V Erik TV Luxemburg 102 99 106 104 -1 80 112 98 102 110 112 NyDeu Radium S Rudolf 103 108 102 104 2 78 103 107 102 114 112 3Deu Rumpel S Rudolf 104 107 102 104 1 78 103 99 106 109 112 2Can C Champion TV S Rudolf 108 103 104 103 -1 85 108 120 108 101 112 -1Deu Riverland TV S Rudolf 102 100 104 103 0 78 102 102 106 114 112 1USA Rossdale Rudy Antonio-ET S Rudolf 102 104 102 103 0 66 104 106 106 110 112 1Deu Juote TV Ked Juror 102 109 100 103 0 79 107 110 103 111 112 1Dnk V Bojer TV Ked Juror 107 100 104 102 -2 88 107 103 104 105 112 -1Ita C P Mtoto TV R Prelude 106 104 102 102 -1 96 113 104 105 106 112 0Nld Newhouse Spiceman CV Zan Royal 107 117 114 116 1 89 99 98 97 99 111 1Gbr C Courier TV Fatal 119 107 118 114 0 80 98 107 101 102 111 0Can Coopon-I Decade Fatal 104 118 109 113 1 85 101 102 97 99 111 2Nld Glory Box CV E Labelle 109 112 112 112 0 91 103 99 106 93 111 -1Nld Ganvo Aduard CV E Labelle 105 110 112 112 -1 89 99 96 104 102 111 -1Fra Janze Moun TV B Mountain 105 109 112 112 0 87 103 98 89 97 111 0USA O-Bee Manfred Justin-ET TV HA Manfred 110 110 111 111 2 74 99 106 106 100 111 3Nld Welsink Jabot TL TV D Jabot 104 115 108 111 0 89 105 103 103 93 111 12 2003


Kauffman Best 128Photo by: Billy HeathSandy Ridge Best 1556Photo by: Frank RobinsonKuechelle Best 713Photo by: John ErbsenSandy Ridge Best 1527Photo by: Frank RobinsonWORLD WIDE SIRES, LTD.www.wwsires.com • Email: info@wwsires.co m5545 Avenida de los Robles • Visalia, CA 93291 U.S.A.Tel: 559.622.2222 • Fax: 559.741.2828Product of the U.S.A.


15 Sortbroget kvægAVLSstafettenInterwiev med Jakob Nordby Kjeldsen, Grenå,ung landmand under uddannelseAvlsstafetten blev sidstegang afleveret til JakobNordby Kjeldsen, der er enung landmand på 21 år underuddannelse. Jakob harlyst til en tilværelse somselvstændig landmand, oghan har lyst til avl og de oplevelserdet kan medgive.Han er allerede ejer af et partyremødre, og han har ogsåoplevet ægtransplantationeruden befrugtede embryoner,så han svæver ikke på denlyserøde sky.Jakob præsenterer hele besætningenStafetten sidste gang, Chr. Ladefoged,bemærkede, at hvishan igen skulle i gang med nogletyremødre, så ville han købeet par kvier på en af SDMs auktionerog så arbejde med demsideløbende med sine egne muligheder.Derfor blev stafettensendt videre til Jakob NordbyKjeldsen, der netop er blevetbemærket på et par auktioner.Først – fortæl om hvaddu laver for øjeblikketSom 21-årig er der naturligvisgod gang i landmandsuddannelsen,og for øjeblikket er detmodul 2 som faglært landmandpå Vejlby Landbrugsskole. Modul3 kommer senere – om velet par år – så forberedelserne tiltiden som landmand er i orden.Hvad er din baggrund, –hvor stammer interessenfor køer – vel specieltSDM-Dansk Holstein –fra?Jeg har derhjemme ved Grenåaltid interesseret mig for køerne,mine forældre havde 40 kø -er, og ret tidligt fik jeg lov at laveforslagene til insemineringstyre.Det gjorde jeg faktisk i 3-4år og fik på den måde ogsåsmag på avlsarbejdet ved egenøvelse. Min landmandsuddannelsestartede med modul 1Aog 1B på Kalø Landbrugsskole,og mellem de 2 moduler var jegmedhjælper hos Viggo Mikkelsen,Hyllested ved Ebeltoft, ogogså her var der avlsinteresse atudveksle. Efter modul 1B harjeg passet køerne hos Jes Kruse,Enslev, Grenå, og da Jes tidligerevar i Kvægavlsforeningensbestyrelse og var formand forden lokale avlsforening og Gl.Estrup dyrskuet er det også naturligt,at vi snakkede om avlen.Når jeg er færdig med modul 2,skal jeg tilbage til Jes Kruse.(Fortsættes)2 2003


16 Sortbroget kvægAVLSstafettenHvor hurtigt får du dineønsker om en besætningmed 175 køer opfyldt, –for det er vel snart det,der er nødvendigt for at»følge strømmen«?Jeg skal ikke have 175 køer, ikkei første omgang, derimod et antal,som jeg selv kan passe, må -ske med en enkelt ung medhjælperog så maskinstation, såde dyreste indkøbs- og vedligeholdelsesomkostningerkan spa -res. Det bliver nok omkring 80-100 køer, som så måske udvideshen ad vejen. Jeg synes udviklingenløber meget stærkt, ogher må vi så prøve hver især atfinde vores niveau for besætningsstørrelseog jordareal. Jegtror også på, at der er plads tilJakob præsenterer sine indkøb.den bedriftsstørrelse, selvfølgeligmed tilpasninger.Hvordan kunne du godttænke dig de næste årskvægbrug skulle se ud?At der er harmoni i bedriften,at vi er nogle, der får lov at væremed med knap så mange køer,– og at det bliver muligt at fålidt medhjælp også i »min« bedriftsstørrelseog type.Har vi de rigtigeudviklingstendenseri kvægbruget?Ja, – eller måske kunne jeg sigebåde-og. Når jeg i første omgangsiger ja, er det fordi landbrugenebliver moderniserede ien takt og grad, som ikke mangeandre lande kan gøre tilsvarende.Og det er flot og dygtigt.Både-og, – det er så fordi jegmåske synes udviklingen modde store »fabrikker« ikke gørtilværelsen lettere for landbruget,da medborgernes og naboernesholdninger ind imellemkan være barske mod os. Jeg erikke imod disse bedrifter, mender skal være harmoni i helesamfundet.Vi har også over de senereår set og mærket digsætte nogle meldingerind på auktioner – hvorforstarte på den måde?Jeg vil gerne arbejde med avl,og så tror jeg det er en god mådeat få startet på. Jeg ved, at Ihar haft en del kalve at sortereiblandt ved disse auktioner påAgromek og Agro Nord, ogderfor er stamtavle, kofamilieog mødrenes præstationer jogodkendt. Og jeg er så så heldig,at fædrene til de 2 kalve jeg harkøbt, har fastholdt deres indekser,så skuffelserne ikke kom fortidligt.Hvad så med avlsarbejdet– har du fulgt det på tæthold, når du sådan harindkøbt på Agromek- ogAgro Nord-auktionerne?Jeg følger da løbende med i tyrenebåde fra ind- og udland.Når jeg nu selv har været ude atkøbe, har jeg prøvet at holdemig til nogle tyre med relativ2 2003


17 Sortbroget kvægNæste stafet er Holdstafetaf ungdomsforeningernesvindere af mønstringenpå Landsskuet 2002 og 2003høj sikkerhed. Og så vidt somdet er muligt, – også følge sågodt med som muligt i, hvadder står af gode køer hos forskelligeopdrættere.Hvilke resultater har duopnået indtil nu meddine indkøb?Ja, – nu købte jeg jo 2 kalve fraJens Oluf Madsen på hans godekofamilier med flere positivetyre. Marshall’en (Marshall ¤ TFunkis ¤ Lexus) er vokset godt,og jeg er glad for den. Den skalbeskyttes lidt på hasevinkel, ogderfor valgte vi S Sinatra, – doguden befrugtede embryoner.Næste ægtransplantation blevså med franske Merdrignac, ogdet gav 6 brugelige embryonerog 5 drægtigheder. Kvien erselv drægtig også efter ægtransplantationen,men ellers havdejeg tænkt på Zecher til hendegrundet gode ben, gode procenterog sundhed. Der er enkontrakt til Dansire.Nu skal vi have fundetnogle portioner sæd,som du skal begrundeanvendelsen af til nogleaf dine dyr. Hvilke tyreog hvorfor?Den anden kvie er TB Stevenkvienpå den gode Gibbon. Herer der allerede en udenlandskkontrakt såvel som to til Dan -sire. Det er en stor og flot kvieuden nogle anmærkninger. Dahun har haft to brunster, skal viMan har da lov at være glad for en god start med gode avlsdyrsnarest i gang med ægtransplantation.Mit bud på en tyrefaderkunne være C Courier, –god krop, lidt lav fedtprocentog yversundhed, men her er TBSteven god. En anden tyr kunneogså være HMT Kimmer, hvisden franske kvægavlsfor eningellers vil bruge ham. Men hunskal nok skylles 2 gange.Stafetten skal afleveres,når vi er nået rundt omdine synspunkter. Hvemskal have næste tur?Ja, jeg synes det er et godt ini -tiativ med ungdomsforeningerne,og især det sidste tiltag medbørn i alderen fra 7-8 år. Jeg harselv enkelte gange deltaget iungdomsforeningernes arrangementer,ligesom jeg selvfølgeligogså kommer til avlsforeningensmøder. Næste stafetkunne være en holdstafet af deungdomsrepræsentanter, dervandt mønstringen på Landsskuetog var på tur til Englandsamt de eventuelt nye vindere.Lad os høre om deres oplevelsernæste gang efter skuerne. n2 2003


18 Sortbroget kvægRacens tyreAf afkomsinspektør Jørgen Knudsen, Dansk KvægDer er denne gang hele 19nye tyre. De er fordelt påflere forskellige fædre, menLord Lily er stadig dominerendemed 6 sønner, Lukasmed 5 og som noget nyt erder 3 Luxemburg-sønner.Der er flere meget spændendenye tyre, flere har dogendnu lav sikkerhed, men lovendeser det ud. De medspænding ventede Lukassønnerer nu på banen, derer dog ikke kommet den heltunikke stjerne, men der erflere gode på vej.Avlsværditallene fra Lukas-søn -nerne regnes med i Lukas’s egnetal, og det betyder en øgetsikkerhed og mere sikre avlsvær -dital også på Lukas selv. Detkniber noget med ydelsen, mendet kommer vel ikke som denhelt store overraskelse. Hanholder dog stadig en høj ydelseog et godt eksteriør. Døtrene erogså gode med hensyn til sundhedog kælvningsevne. I frugtbarheder han endog steget med10 enheder til 103. Der er æn -dret i metoden til beregning affrugtbarhed, så det har nok haftspeciel stor betydning for en tyrsom Lukas, der er brugt megetbegrænset. Der er kun en egenskab,hvor han er under 100.Det må siges at være megetgodt. Temperamentet på Lukaser kun 91, og afprøvningen afhans sønner har ikke gjort detbedre. I Tyskland er Lukas-sønnerneogså begyndt at kælve,billedet er det samme dernede,– han falder i ydelse, men holdertilfulde i de øvrige egenskaber.V Erik (Luxemburg x S-BMascot) S-indeks 112,Y-indeks 104, P-indeks106, (85% sh.)Det er anden gang, der er beregnetindeks på V Erik. Sidensidste beregning er han steget 4enheder i S-indeks. Tyrens suveræntstærkeste side er yversundhedmed indeks 112. Enstigning på 5 enheder, hvilketsikkert skyldes, at hans afstamningikke tæller så meget mere.Luxemburg er god mht. yversundhed,mens S-B Mascot kunhar 92 for denne egenskab. Døt -rene er kun middelstore, medgod bredde, men ikke særligmalkeprægede. Lemmerne errette med god klov hældning.Malkeorganerne er særdeles godemed god for yver tilhæftningog meget god yverdybde. Patterneer noget lange og tynde.Tyren er ikke på brugsplanenendnu, hvilket skyldes problemermed sæd produktionen,men der er håb om, at det bliverbedre. Tyren er tillagt af Tir-Anog ud af afstamning fra HolgerP. Olesen.V Dombi (H Tornedo xDom binator) S-indeks108, Y-indeks 109, P-indeks 109, (85% sh.)Døtrene efter V Dombi er godtmiddelstore, med god dybde ogmeget malkeprægede. Tyrenssvage side for eksteriør er etsmalt og meget opsvajet kryds.Lemmerne er lidt tætstilledemed fyldte haser og noget grovknoglebygning. Klov hæld nin -gen er derimod god. Malkeorganerneer gode, med god tilhæftningog en optimal patteplaceringtil robotmalkning.Tyren er positiv i både fedt- ogproteinprocent. Svageste punkter hunlig frugtbarhed med kun93. Malketid og temperamenter lidt under middel, nemlig 98.Opdrætter er Jens Pedersen,Kokholm, og V Dom bi er ud adden stærke Leadman-familie.T Rekord (T Eberhard xE Celsium) S-indeks 108,Y-indeks 107, P-indeks110, (81% sh.)Første brugstyr efter T Eberhard.Døtrene er godt middel -store, til den brede side. mennoget vigende i overlinien. Lemmerneer gennemsnitlige. Malkeorganerneer veltilhæftede,med lidt store patter men særdelesgod patteplacering. AlfredHaugård Hansen har lagt tyrentil ud af en afstamning fraSøren Ernst Madsen med flerepositive sønner i Sverige.2 2003


19 Sortbroget kvægRGK Bech (Luxemburg xB Mountain) S-indeks108, Y-indeks 104, P-indeks 106, (86% sh.)Døtrene efter RGK Bech er storemed middel dybde og bredde.Lemmerne er lidt rette, menparallelle og med særdeles godklovhældning. Malkeorganerneer godt tilhæftede med lidtsvagt yverbånd og tætsiddendepatter. RGK Bech er negativ ifedt- og proteinprocent og haret meget lavt fødselsindeks. Tyrenbør ikke benyttes til kvier.RGK Bechs moder, nr. 1052 erstadig i fin form på Ju stenborg.V Excel (Lukas x M Aero -star) S-indeks 109, Y-in -deks 103, P-indeks 100,(83% sh.)V Excel er den Lukas-søn, somhar den højeste sikkerhed. Derer bedømt 38 døtre. Tyren avlergennemsnitlig størrelse og dybde,men krydsretningen er ekstremtopsvajet. Det giver ensamlet kropskarakter på 98.Lemmerne er velstillede, lidt tilden grove side, men med godklovhældning. Foryvertilhæftningener særdeles god, god bagyverhøjde, godt yverbånd ogsærdeles god yverdybde. Desværrehar V Excel arvet temperamentfra både far og morfarog er med 88 for temperamentikke det mest spæn dende bekendskab.V Excel er tillagt hosNiermann i Osna brück.V Excel datteren 2068 fra I/S Højager tog fløjen i gruppen på Agro Nord.Blandt de tyre, der ikke har såhøj sikkerhed endnu, er de mestinteressante:V Eaton (Gibbon x Belt)S-indek 112, Y-indeks 108,P-indeks 106, (73% sh.)Der er kun bedømt 21 døtre efterV Eaton, så sikkerheden errelativ lav. V Eaton avler storedybe og brede køer med bredtkryds. Lemmerne er noget undermiddel, med grove og fyldtehaser. Malkeorganerne er godttilhæftede med god yverdybde.Patterne er små og lidt tynde. VEaton avler særdeles gode fedtogproteinprocenter og er med110 en af de bedste tyre mht.yversundhed. Tir-An har solgttyren til Viking Gene tics.V Ersgard (Lukas x S-B Mascot)S-indeks 109, Y-indeks109, P-indeks 110, (83% sh.)Sikkerhed på ydelse er relativhøj, men der er kun bedømt 17døtre efter V Ersgard, så sikkerhedenpå eksteriør er stadigvækrelativ lav. Døtrene er middel afkrop, lemmer og malkeorganer.Forbedrer han sig lidt i eksteriørtallenekan han blive eninteressant tyr. Tyrens moderer Tirsvad Mascot Jeanette.T Sergent (Lukas x S-B Mascot)S-indeks 108, Y-indeks113, P-indeks 111, (76% sh.)Der er kun bedømt 19 døtre efterT Sergent, så sikkerheden errelativ lav. Døtrene er middel -store med god dybde, særdeles2 2003


21 Sortbroget kvæggod overlinie og lidt opsvajetkryds. Lemmerne er lidt krogedemed stejl klovhældning. For -yvertilhæftning er kun middel,mens bagyver er tyrens stærkeside sammen med et godt yverbånd.Yverne er noget dybe, ogdet giver kun en samlet yverkarakterpå 96. T Sergent er en afde bedste ydelses tyre, men harkun 92 for yversundhed. Moderener Mascot Sassy fra Tir-An.Ændringer blandt de ældre tyre:V Dahl (Lord Lily x G Slocum)S-indeks 112, Y-indeks 108,P-indeks 107, (90% sh.)V Dahl er steget med 2 til 112 iS-indeks. Han er positiv for bådeholdbarhed og sundhed oghar god kælvningsevne. Opdr.:Kr. O Dahlgård, Snedsted.V Elkjær (Rudolf x R Prelude)S-indeks 110, Y-indeks 103,P-indeks 101, (88% sh.)For tredje gang er der beregnettal på V Elkjær, og han er stegetmed 2 til 110 i S-indeks og med6 til 112 i frugtbarhed og er dermeden af racens bedste. Han erdesuden en særdeles god kvietyr.Opdr.: Jes Ove Hansen,Øbe ning.V Curtis (East Cash x B Mountain)S-indeks 112, Y-indeks113, P-indeks 113, (89% sh.)V Curtis er faldet en enkelt enhedi S-indeks. Det skyldes etV Curtis fastholder sine tal på fortrinlig måde, og døtrene ser rigtig godt ud.Her 43165-01689 fra Lars Nissen, Bolding fotograferet i anden laktationfald på 3 til 99 i holdbarhed og 2til 97 i yversundhed. Han erdermed en af de få høje S-indekstyre, der har under 100 iholdbarhed. Opdr.: Lars Søndergård,Øls.ImporttyreDer er denne gang hele 8 nyeimporttyre. Samlet set er resultaterneikke imponerende, mensammenlignet med de danskebrugstyre fra samme tid er derikke den store forskel. Set påydelse er de lidt bedre end dedanske tyre, men i S-indeks erde ikke helt så gode som dedanske tyre fra samme tid. Detviser at Interbull-omregningernefor ydelse mellem landene erudmærket. På eksteriør begyndteman med at omregne deudenlandske tal i foråret 2000,så de kommende importtyreskulle gerne være sorteret på etbedre grundlag. Med hensyn tilyversundhed er der kommetomregninger det sidste år, såder vil gå nogle år, før der blivereffekt af det.Det vil altid være svært medomregninger for sundhed ogreproduktion. Det er megetvig tige egenskaber, men det erikke mange lande, der har desamme muligheder som Danmark.Flere af tyrene har færre end 20bedømte døtre, så de kan godtændre sig noget. Tabellerneover importtyre er delt i to, enmed brugstyre og en med ungtyre.(Fortsættes)2 2003


TYRENES HITLISTEPÅ ENKELTEGENSKABERS-indeksV Curtis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112V Dahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112V Eaton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112V Erik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112V Bojer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112T Officer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111FedtprocentV Excel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,46V Eaton. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,40VAR Calano . . . . . . . . . . . . . . . 0,38VAR Camaro. . . . . . . . . . . . . . . 0,36V Espholm . . . . . . . . . . . . . . . . 0,32V Canossa. . . . . . . . . . . . . . . . . 0,31YversundhedT Funkis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113V Erik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112V Dollar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112V Eaton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110RGK Bøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110V Bojer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107KropVar Varan . . . . . . . . . . . . . . . . . 110V Duke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109V Eaton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108V Ebert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108Var Calano . . . . . . . . . . . . . . . . 107Var Doyle. . . . . . . . . . . . . . . . . . 107Y-indeksV Curtis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113T Sergent. . . . . . . . . . . . . . . . . . 113V Ersgard. . . . . . . . . . . . . . . . . . 109V Enter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109V Canossa . . . . . . . . . . . . . . . . . 109V Dombi . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109ProteinprocentV Eaton. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,20V Carry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,17V Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,16V Ebert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,14V Exel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,14T Officer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,10KælvningsevneVAR Calano. . . . . . . . . . . . . . . . 111V Bojer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109T Klassy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109Var Doyle. . . . . . . . . . . . . . . . . . 108V Espholm. . . . . . . . . . . . . . . . . 108T Najade . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108LemmerT Funkis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112Var Camaro. . . . . . . . . . . . . . . . 112T Najade . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112T Officer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109Var Egholm . . . . . . . . . . . . . . . . 107Var Varan . . . . . . . . . . . . . . . . . 107P-indeksV Curtis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113T Sergent. . . . . . . . . . . . . . . . . . 111V Ersgard. . . . . . . . . . . . . . . . . . 110T Rekord . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110V Enter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109V Dombi . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109Hunlig frugtbarhedVar Calano . . . . . . . . . . . . . . . . 113Var Elkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . 112Var Virgil . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111V Duke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109V Bojer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108RGK Bech . . . . . . . . . . . . . . . . . 107FødselsindeksVar Elkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . 108V Eiffel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108V Curtis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107Var Virgil . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107T Rekord . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107V Bojer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106MalkeorganerT Officer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111Var Virgil . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111Var Calano . . . . . . . . . . . . . . . . 110Var Doyle. . . . . . . . . . . . . . . . . . 110V Erik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109T Noomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109MalketidV Curtis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108V County . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108T Officer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105V Esbert. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105Var Virgil . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104V Carry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104TemperamentT Najade . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108V Carry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107V Dahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106T Rekord . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105V Dollar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104V Espholm. . . . . . . . . . . . . . . . . 103HoldbarhedT Funkis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112Var Virgil . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111V Bojer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110T Officer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107V County . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107V Duke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107


SDM TOPTYREMAJ 2003 (S-indeks min. 107)Stb. Tyrens S- Y- P- Sh. Hold- Yver- Sundh. Hunlig Kælvn.- Føds. Lem- Malke- Malke- Tempe- Ant.bed.nr. navn indeks indeks indeks % barhed sundh. i øvrigt f.barh. evne indeks Krop mer organer tid rament døtre Far240020 V Curtis (TV 112 113 113 89 99 97 109 103 95 107 99 98 98 108 97 58 East Cash240133 V Dahl (TV 112 108 107 90 106 105 103 102 105 98 102 95 101 100 106 47 Lord LilyNy 242096 V Eaton (TV 112 108 106 73 110 100 98 108 95 105 97 100 21 GibbonNy 241793 V Erik (TV 112 104 106 85 112 106 98 99 97 102 109 103 98 41 Luxemburg238068 V Bojer (TV 112 102 104 92 110 107 104 108 109 106 103 104 107 103 98 67 Ked Juror240223 T Officer (CV 111 104 103 89 107 105 99 99 101 100 102 109 111 105 98 69 Lord Lily238091 Var Calano (TV 111 101 98 94 103 106 103 113 111 103 107 101 110 102 102 94 Ked JurorNy 232247 Var Virgil (TL 111 100 101 99 111 104 114 111 102 107 94 106 111 104 102 117 H Stardom232851 T Funkis (TL 111 100 100 99 112 113 109 103 107 102 100 112 105 99 93 7212 R Leadman239170 V Carry (TV 110 106 105 91 101 103 100 106 100 100 102 95 103 104 107 55 C Zack240818 Var Doyle (TV 110 105 104 87 102 99 108 98 107 104 110 102 95 60 Amaretto239131 T Noomi (TV 110 104 104 90 105 106 106 103 103 104 102 105 109 92 96 64 East Cash241938 Var Elkjær † 110 103 101 88 102 112 104 108 95 104 103 103 100 32 S RudolfNy 241926 V Ersgard † 109 109 110 83 101 103 101 98 100 99 102 96 17 LukasNy 242298 V Enter (TV 109 109 109 77 101 102 93 101 102 99 98 101 21 L Winchest241636 Hmt Kimmer (TV 109 108 108 86 99 97 105 91 102 100 106 102 100 33 Wel Corky240050 V County (TV 109 105 106 89 107 102 109 96 106 103 96 102 100 108 100 60 East CashNy 242293 V Espholm (CV 109 104 101 78 104 108 101 106 104 109 98 103 15 Lord LilyNy 241702 V Ebert (TV 109 103 102 74 106 102 105 108 106 104 105 94 20 LukasNy 241925 V Excel (TV 109 103 100 83 106 103 98 98 102 109 101 88 38 Lukas238281 Var Camaro (TV 109 103 99 95 106 105 93 97 101 105 107 112 108 103 103 100 DombinatorNy 241403 Rgk Bøg (CV 109 100 101 88 110 102 106 105 95 101 104 107 104 103 36 Lord LilyNy 242153 T Sergent (TV 108 113 111 76 92 105 100 104 103 96 96 95 19 LukasNy 241083 V Dombi (TV 108 109 109 85 102 93 101 102 104 97 106 98 98 40 H Tornedo239206 V Canossa (TV 108 109 106 88 105 102 96 90 98 99 94 105 102 99 96 37 E LabelleNy 241417 T Rekord (TV 108 107 110 81 103 101 96 104 107 99 99 105 100 105 31 T EberhardNy 240525 V Dalgas (CV 108 107 109 89 104 101 98 100 95 101 101 103 103 99 102 46 Lord Lily238353 T Marcus (TV 108 107 106 91 106 104 95 96 96 96 104 105 99 100 101 73 E LabelleNy 241558 Var Egholm † 108 106 107 84 99 102 103 105 96 107 103 103 101 15 Amaretto239320 T Najade (TV 108 105 106 93 104 100 101 100 108 97 97 112 100 100 108 105 EsquimauNy 241689 V Eiffel (TV 108 105 103 84 101 104 106 108 106 94 106 102 96 39 E Mattie GNy 241641 Rgk Bech (TV 108 104 106 86 103 102 107 98 92 104 104 104 97 101 29 Luxemburg239846 Ve Estro (TV 108 104 103 91 104 103 101 101 106 97 103 102 107 96 100 82 Lord Lily240932 V Detektor (TV 108 104 103 88 104 101 99 105 92 105 106 106 100 99 55 Lord LilyNy 241941 Var Elvis (TV 108 103 102 86 106 101 106 105 104 98 105 101 98 32 Luxemburg232243 Var Varan (TV 108 103 101 99 105 104 105 101 105 96 110 107 100 102 95 1430 R LeadmanNy 240930 V Duke (TV 108 101 102 90 107 106 100 109 101 94 109 102 106 93 96 40 Lord LilyNy 240933 V Dollar (CV 108 99 98 89 112 103 110 103 101 92 105 105 100 104 43 Lord Lily239397 V Chrysler (TV 107 104 105 92 104 97 101 105 102 94 95 104 104 109 96 67 EsquimauNy 241696 V Eineman (TV 107 104 104 84 103 104 102 100 103 107 100 95 46 LukasCV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM (* = mulig bærer af arvelig sygdomSædimporttyreStb. Tyrens S- Y- P- Sh. Hold- Yver- Sundh. Hunlig Kælvn.- Føds. Lem- Malke- Malke- Tempe- Ant.bed.nr. navn indeks indeks indeks % barhed sundh. i øvrigt f.barh. evne indeks Krop mer organer tid rament døtre FarNy 242213 Bobstar 50 (CV 109 108 104 92 106 104 97 98 101 100 96 98 17 D Jabot241230 E Addison (TV 108 109 114 97 101 100 96 93 100 105 106 89 102 106 110 292 B MountainNy 241393 G Gabe (CV 106 107 105 86 96 105 101 97 97 103 100 99 25 Emp Elton241710 D L Aaron (TV 106 102 106 87 99 99 101 103 102 107 108 108 101 28 N LukeNy 241952 D Largo (CV 105 108 108 90 96 96 110 102 98 102 99 89 105 52 E LabelleNy 240588 P Decision (TV 105 108 110 88 95 99 103 93 106 93 107 107 45 H BellmanNy 241953 R Emerson (BL 105 105 106 85 99 102 103 102 102 103 97 101 21 Emp Elton241244 Raimon (TV 105 103 101 86 105 101 98 102 100 101 99 104 25 H RaiderNy 241497 K Top Luke (TV 105 98 100 83 105 99 96 96 106 106 109 103 15 N LukeNy 241632 C Sierra (CV 104 105 108 84 101 98 91 107 100 97 102 98 15 D Jabot239615 Com Lee (TV 104 100 99 87 101 101 99 107 109 103 108 101 30 H Raider241233 R Lantz (CV 103 111 115 95 89 94 95 96 97 103 99 94 103 103 144 N Luke241951 D Herald (TV 103 109 108 90 93 95 95 101 94 97 103 93 98 99 49 D JabotNy 241958 R Stoneham (TV 103 101 100 89 98 105 94 112 106 101 104 104 28 Leadership241234 W Convince (CV 102 107 106 96 90 94 96 96 101 106 104 100 106 99 187 Emp EltonNy 241660 Ubbo (TV 100 101 102 84 100 100 92 106 93 95 106 96 16 Ugela BellCV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM (* = mulig bærer af arvelig sygdom


24 Sortbroget kvægBedre avlsværdital forfrugtbarhed og holdbarhedAf Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen, Dansk KvægTidligere har vi set større æn -dringer end forventet i deenkelte tyres avlsværditalfor frugtbarhed og holdbarhedi forbindelse med denrutinemæssige avlsværdivurdering.Både for frugtbarhedog holdbarhed stegtyrene i gennemsnit i avlsværdital,når de fik brugstyredøtremed i avlsværdivurderingen.Dette skyldes, at viikke fik adskilt arv og miljøkorrekt ved avlsværdivurderingen.Figur 1. Avlsmæssig udvikling for frugtbarhedT Funkis køernehar meget godholdbarhed –Holdbarheds -indeks 112.Mon ikke 1197fra Kr. Slothkommer til attælle med istatistikken?Modellerne til beregning afavls værdital for frugtbarhed ogholdbarhed er forbedret medvirkning fra den 15. april 2003.Med de nye modeller bliver arvog miljø bedre adskilt, end dethidtil har været tilfældet. Dettegiver mere sikre avlsværdital ogdermed bedre mulighed for atopnå genetisk fremgang forholdbarhed og frugtbarhed.Avlsmæssig udviklingog konsekvens fortyrenes avlsværditalDe nye beregninger viser, at dengenetiske udvikling for frugtbarhedhar været mere ugunstigog den genetiske fremgangfor holdbarhed mindre positivhos SDM-DH, end vi hidtil harberegnet.Figur 2. Avlsmæssig udvikling for holdbarhed2 2003


Holstein Show 2003TysklandUdviklingen i indeks for frugtbarhedog holdbarhed hosSDM-DH, RDM og Jersey ervist i figur 1 og 2. Den ugunstigeudvikling i frugtbarhedenhar medført, at tyrenes gennemsnitligeavlsværdital er blevetforringet med ca. 8 enhederi de sidste 10 år. Den genetisketilbagegang svarer til en stigningi tomperioden på ca. 14dage hos SDM-DH. For holdbarhedhar der næsten ikke væ -ret nogen avlsmæssig udviklingde sidste 10 år.Den nye model har medførtændringer i tyrenes avlsværditalfor frugtbarhed. Generelt erder god overensstemmelse mellemde tidligere og de nye indekserfor de seneste årgange aftyre. For frugtbarhed er det såledesde ældre tyre, der er steget,mens der er mindre ændringerfor de aktuelle tyre.For holdbarhed er billedet nogetanderledes, idet det specielter brugstyrene, som har ændretsig. Tidligere steg disse tyre meget,når brugstyredøtrene indgikførste gang. Med de nye forbedringerundgår vi denne stigning.Brugstyre med mange mal -kende døtre i 1. og 2. laktationfalder derfor og nærmer sig igennemsnit de avlsværdital, deopnåede alene udfra deres ungtyredøtre.Med de gennemførteforbedringer forventer vi, atbrugstyrene i fremtiden får merestabile avlsværdital.n2 200314./15. juni 2003 i OldenburgWeser-Ems-Halle14. juni, 200315:30 MØnstringskonkurrence19:30 ”DHV-Genetik 2003“ Auktion21:30 Reception - Samvaer15. juni, 20039:15 BedØmmelse af elitekØer13:00 Udpegning ”Champion 2003“14:00 Praesentation af afkomsgrupper -nye og kendte tyreNyheder: www.holstein-dhv.defra 5. maj 2003 auktionskataloget ”DHV-Genetik 2003“og oplysning om afkomsgrupperneDeutscher Holstein Verband e.V. (DHV) · Adenauerallee 174D-53113 Bonn · Tel.: +49-228-9144750 · Fax: +49-228-9144755e-mail: info@holstein-dhv.de · www.holstein-dhv.deDeutscher Holstein Verband e.V.


26 Sortbroget kvægDyrskuedressKig på listenog brugbestillingsskemaetAlle priserer ekskl. momsBetaling:8 dage netto kontantLevering: Ab lager HerningTil dyrskuerne er der heldigvis nu bå detradition for og god grund til, at bå deudstillere og dyr er i fineste form vedpræsentation og bedømmelse.På Landsskuet kan alle hente hvidebukser i standen hos KOFA i Hal Q.Vi prøver så vidt muligt at være klarmed bukser til alle størrelser.Til fødselsdage for både børn og voksnekan der også i »tøjbutikken« være godegaveideer at finde i T-shirts, jakker oghatte såvel som slips og tørklæ de.Bestillingsskema – se side 27kan også rekvireres hos KOFA Erhverveller hos SDM – Dansk Holsteinpå tlf. 87 40 50 00,– og bestilling af tøjforetages direkte hos:KOFA ErhvervMuseumsgade 337400 HerningTlf. 97 21 15 88Fax 97 12 28 452 2003


Bestillingsskema SDM-Tøj27 Sortbroget kvægDess. Artikel Mulige Størrelse Antal a Dkr.Størrelser Bestilling510 T-SHIRT, T-Time, hvid i 175 g kvalitet med sidesømme, S-2XL 46,75der sikrer perfekt pasform og lang levetid. 3XL-4XL 51,508420 HERRESKJORTE, Bosweel, hvid med korte ærmer i 37-46 175,0050% bomuld/50% polyester 48 201,2550-52 218,752420 HERRESKJORTE, Bosweel, hvid med lange ærmer i 37-46 175,0050% bomuld/50% polyester 48 201,2550-52 218,7578420 DAMESKJORTE, Bosweel, hvid med korte ærmer 36-48 175,00og skjult knaplukning i 50% bomuld/50% polyester72420 DAMESKJORTE, Bosweel, hvid med lange ærmer 36-48 175,00og skjult knaplukning i 50% bomuld/50% polyester612 HERRESKJORTE, Roberto, Oxford-vævet, hvid med S-2XL 110,00korte ærmer i 70% bomuld/30% polyester 3XL-4XL 121,00611 HERRESKJORTE, Roberto, Oxford-vævet, hvid med S-2XL 110,00lange ærmer i 70% bomuld/30% polyester 3XL-4XL 121,000600 SWEATSHIRT, Game, sort m/rund hals i S-2XL 105,0045% uld/55% polyester 3XL-4XL 115,502057 FLEECE-JAKKE, Image, sort u/ foer. S-3XL 175,00Antipilling kvalitet i 100% polyester0701 »NUUK« FLEECE-JAKKE, Rob Roy, sort. S-2XL 491,00Luksus antipilling kvalitet med vindtæt foer. 3-4XL 540,00Reflex-bånd ved ærmegab. 5XL+Mål 785,002702 »BOSTON« JAKKE, Rob Roy, sort vind- og XS-2XL 486,00vandafvisende med aftagelige ærmer. 3XL-4XL 535,00Reflex-bånd ved ærmepåsætning. 5XL-MÅL 680,002601 HERREBUKS, Kentaur, hvid i jeans-facon. 72-116 140,0065% polyester/35% bomuld2601 DAMEBUKS, Kentaur, hvid i jeans-facon med 72-116 140,00elastik i bag. 65% polyester/35% bomuld2603 SDM-SLIPS, Nyt design. Nobelt og eksklusivt i marine- 100,00blå med diskrete SDM-køer (levering fra medio juni)1000 SDM-SCORESLIPS med sjove køer. Farverigt design 80,00Sort SDM-cap med broderi 36,00Alle priser er ekskl. moms og fragtomk. – Skjorter, trøjer og jakker er inkl. SDM-broderi.Navn/gårdnavn kan broderes mod merpris.Navn:Adresse:Postnr. / By:Dato:Telefonnr.:2 2003


Lukas ¤ TonicM-indeks 101F-indeks 112P-indeks 107Y-indeks 110Yversundhed 102Krop 106Lemmer & Klove 106Malkeorganer 106S-indeks 114(Interbull maj 2003)Alta Danmark ApsGerrit van den BergTel.: 28238109E-mail: Alta.dk@Sol.dkwww.altagenetics.com


29 Sortbroget kvægNordisk eksteriørvurderingAf landskonsulent Hans Ekström, Avelsföreningen för Svensk LåglandsboskapInternordisk eksteriørvurdering fungerer efterhånden meget bed -re. Hvis Norden skal blive et internationalt fænomen og slagkraftigi den fremtidige avl med Holstein-racen behøver landeneet nært samkvem. Det gælder både den rutinemæssige udveks -ling af genetisk materiale med sæd og embryoner samt avlsværdivurderingaf de enkelte dyr. Starten på »Nordisk avlsværdivurdering«er derfor et stort fremskridt.Vedrørende det funktionelleeks teriør har vi ikke helt detsamme bedømmelsessystemlan dene imellem, men forskelleneer trods alt små. Således erf.eks. »patteafstand« ikke heltdet samme som det der i Sverigebetegnes »patteplacering«.Alligevel er sammenhængenmellem det der bedømmes i deto lande meget god, og genereltset definerer vi altså de flesteegenskaber på næsten sammemåde, hvilket er en forudsætningfor en god overensstemmelsei avlsværdivurderingen.Interbull beregner høje arveligesammenhænge i Norden for defleste eksteriøregenskaber mellemHolstein-populationerne iDanmark, Sverige og Finland.Tabellen viser den genetiske kor -relation (sammenhæng) mellembedømmelser i Danmark ogSverige, men også Finland kanfremvise tilsvarende sammenhænge.Dette giver gode mulighederfor at udnytte avlsværditallenefra det ene land også i deto andre. De viste sammenhængeer tydeligt bedre end deHans Ekströmgennemsnitlige sammenhænge,der er beregnet mellem defleste andre lande, som deltageri Interbull. De nordiske avlsværdierer således en sikreregrund at stå på for besætnings -ejere i Norden end avlsværdierpå baggrund af bedømmelser imange andre lande.God nordisk samordningEn endnu bedre samordning afmåden at gennemføre bedømmelsernepå kan yderligere forbedrevore muligheder i avlen.Alle muligheder til sådanne forbedringermå naturligvis gøres,så Norden kan blive et konkurrencedygtigtalternativ i denfremtidige avl med Holsteinracen.En vigtig harmonisering af arbejdetmed eksteriørbedømmelsernei Norden er sket overde seneste år. De svenske ogdanske »øvelser«, der finder stedfor at harmonisere bedøm -melserne, har også omfattet afkomsbedømmerne.De svenske»øvelser« er over de seneste parår ledet af afkomsinspektør PerKey Kristiansen, og på den mådeopbygger vi en »nordiskplatform« for bedømmelserne.Nu gennemføres mellem flerelande harmonisering for yderligereforbedringer.Fra svensk side kan vi drage denkonklusion, at harmoniseringenbliver stadig bedre efterhåndensom vi arbejder mereog mere med den danske bedømmelsesmodel.De svenskebedømmere bliver mere og mereens i deres bedømmelse afdyrene, og de ligger nu efterhåndenpå niveau med de danskeafkomsinspektører.I Sverige bedømmes knap 20.000Holstein-køer årligt svarendetil knap en tredjedel af de danskebedømmelser. Hele den sven -ske population er på 170.000kø er under ydelseskontrol. Antalletaf bedømte dyr i Sverigeøges med den øgede interessehos besætningsejerne, men og-2 2003


30 Sortbroget kvægså derved, at de to kvægavlsforeningerSvensk Avel og Skåne -semin bedømmer flere døtreefter ungtyrene. Bedømmelsernegøres i overvejende grad afbedømmere fra husdyrbrugsforeningerne.Efterskrift fra SDM-DanskHolsteinTak for samarbejdetVi har gennem mange år haftet tæt samarbejde på mangeområder. I et par af de øvrigelande var man tidligt i gangmed dyrlægeregistreringerneog vi fulgte fra Danmark efter.Vi har i Danmark haft enmeget lang tradition for bedømmelseaf kvæg, og denhar så smittet af den andenvej. På den måde er Norden ihvert fald nået til nogle »milepæle«,hvor den nordiskeprofil er velkendt i mangelande rundt i verden.Per Key Kristiansen i funktion ved standardkåringen i Sverige. Resultaterne erblevet gode, når kåringer i Sverige og Danmark sammenlignes.Genetiske eksteriørkorrelationermellem Sverige og Danmark i InterbullEgenskaber Gns. korrelationer Gns. korrelationerMaj 2002 April 2003Størrelse 0,95 0,96Brystbredde 0,82 0,83Kropsdybde 0,84 0,91Malkepræg 0,80 0,87Krydsretning 0,95 0,97Krydsbredde 0,86 0,90Hasevinkel 0,96 0,96Hase stilling 0,95 0,95Klovhældning 0,89 0,91Foryvertilhæftning 0,81 0,95Bagyverhøjde 0,87 0,92Yverbånd 0,80 0,90Yverdybde 0,96 0,96Forpatteafstand 0,90 0,97Pattelængde - 0,98º - 0,99ºKorrelationerne er vist fra 2 forskellige beregninger maj 2002 og april 2003Med især de svenske kollegerer der gennem Låglandsfor -eningen og Avlsforeningen iSverige og Danmark skabtmeget tætte kontakter. Sv. E.Hildeman og Folmer Lundstartede dette tætte samarbejde,og det er siden blevetvedligeholdt af deres efterfølgere– Waldemar Andersson,Hans Ekström, Niels Boog Erik Ørnsbjerg. Det sernu ud til, at vi bliver to nyetil at fortsætte, idet Hans Ekstrømhar fået nyt arbejdehos »Nordisk Genbank Husdyr«,og denne organisationskal han bidrage til at bevareog udnytte genetiske resourcerhos de nordiske husdyr.Tak for samarbejdet fradansk side.Keld Christensen2 2003


31 Sortbroget kvægSDM Hærvej byder velkommenSDM – DANSK HOLSTEINÅRSMØDE 200326. septemberPEJSEGÅRDEN, BRÆDSTRUPTilmelding:Se næste nummer af Sortbroget kvæg2 2003


32 Sortbroget kvægSkal vi virkelig malketre gange om dagen?Af avlsrådgiver Claus Langdal, DansireMange landmænd er i løbetaf de sidste par år begyndtat malke tre gange dagligt,og endnu flere går formentligmed overvejelser om attage skridtet. I det følgendefortæller tre landmænd omderes erfaringer med tre gangemalkning, og om hvad duskal tage med ind i dineovervejelser inden du begynder.Der er fordele og ulemper,læs dem og se om nogleaf dem kan være anderledesi din besætning.Bjarne Terkelsens bedriftBjarne Terkelsen har i godt treår malket tre gange dagligt. Indenopstart var der på bedriftenen gennemsnitlig ydelse på 7500kg mælk, hvor den i dag liggerpå 9700 kg mælk. Årsagen tildenne store ydelsesfremgangskal findes i mange ting, bl.a. enny stald, bedre management,men også i den hyppigere malk -ning. Bedriftens produk tions -målsætning er at have et gennemsnitligtcelletal på under200.000 og samtidig have enydelse over 10.000 kg EKM pr.ko.ArbejdsrytmeDe tre malkninger ligger kl. 6.00,kl. 14.00 og kl. 22.00. Medhjælperentager morgenmalkningenog hver anden gang eftermiddagsmalkningen.Bjarne tagerselv hver anden eftermiddagsmalkningog den sene om aftenen.Desuden er der en afløser,som tager aftenmalkningen efterbehov. Det er let at få arbejdskrafttil malkningen påhverdagsaftnerne, men det hartil tider været lidt svært at fånogle til at malke fredag og lørdagaften. Bjarne understregervigtigheden af, at der er to fastemalkere og en afløser, ellersfungerer det ikke.Om sommeren er køerne udemellem første og anden malkningog ellers på stald resten afdøgnet.FamilielivetArbejdet i stalden efter andenmalkning er færdig ved 17-tiden,hvilket giver en god aftensammen med familien. Der ermuligheder for at deltage i for -ældremøder, køre børnene tilsport og hvad der ellers kan væ -re i en børnefamilie i løbet af aftenen.Den store ulempe er na-Bjarne Terkelsen er lidt træt at aftenmalkningerne,men det giver hammere tid sammen med familien påandre tidspunkter.2 2003


33 Sortbroget kvægKresten Andreasen gik efter at fåen højere ydelse, men arbejdsbyrdenblev for stor, så han er i dagtilbage på to gange malkningom dagen.turligvis at skulle have aftenmalkningen,men det er somregel en hurtig malkning, hvorder ikke er nogle afbrydelser.Fordele og ulemperDer er både fordele og ulemperved tre gange malkning. Somfordele nævner Bjarne:•Højere ydelse•Bedre yversundhed•Mindre mælkespild•Bedre tid til familienAf ulemper nævner Bjarne:•Aftenmalkningen•Højere energi- og vandforbrug•Mere slitage på malkeanlægBjarne er ikke i tvivl om, at hanvil fortsætte med tre gange malk -ning, og han opfordrer andre tilat prøve det. Resultatet ses efterganske få dage, og hvis man ikkekan få det til at fungere, kanman jo altid stoppe igen!Data påBjarne Terkelsens bedrift107 årskøerYdelse: 9712 kg EKM,4,06 pct. fedt, 3,25 pct. proteinKresten AndreasensbedriftKresten har i mange år haft enmeget højtydende besætning,som baseret på to gange malkninggav omkring 10.000 kgmælk pr. ko. For ca. 3 år sidensynes han, der skulle ske nogetmere, så han købte en fuldfodervognog begyndte at malketre gange dagligt.Stor tilfredshedi begyndelsenI begyndelsen var Kresten megettilfreds med sin beslutningom tre gange malkning. Førstekalvs-køerne dryppede ikke læn -gere hver gang de skulle mal kes,og i en periode havde køerne41,5 kg i gennemsnit. Da ydelsentoppede gav køerne i gennemsnit873 kg fedt + protein.Da var det virkelig sjov at malkekøer.ArbejdsrytmeMalkningerne var fordelt så -ledes at medhjælperen klaredeførste og anden malkning, dedage hun var på arbejde. Alleøv rige malkninger klarede Krestenselv, dvs., at han altid selvhavde aftenmalkningen.Et vådt forårI knapt to år malkede Krestentre gange dagligt. Han er i dagtilbage på to gange malkning,hvilket skyldes at arbejdspressetblev for stort. I foråret 2001 begyndtedet at blive for svært.Det var et vådt forår, hvor detvar svært at få forårsarbejdetgjort færdigt. I den samme periodevar der otte tvillingføds lerpå 6 uger, hvor flere resulteredei døde kalve. Alle disse problemerkombineret med altid atskulle malke om aftenen betød,at Kresten blev nødt til at stoppemed tre gange malkning.Svært at lavehøje indekserEn anden årsag til at Krestenstoppede med tre gange malkningvar, at han følte det blevvanskeligere at opnå høje indekserpå sine dyr. Alle lå på et2 2003


34 Sortbroget kvægmeget højt ydelsesniveau, ogdet var derfor svært at få indeksernespredt ud.Fordele og ulemperIfølge Kresten er der følgendefordele ved tre gange malkning:•Højere ydelse•Mindre mælkespildOg følgende ulemper:•Stort arbejdspres•Sværere at opnå høje indekserData på KrestenAndreasens bedrift54 årskøerYdelse: 11242 kg EKM,4,17 pct. fedt, 3,33 pct. proteinAnders Rødkjærs bedriftAnders overtog i 1995 ejendommen,hvor der var 50 køer ibin destald. Ydelsen kom hurtigtpå 10.000 kg pr. ko ved togange malkning, og Anders harsiden 1997 malket tre gangedagligt. I dag, hvor der også erkommet en ny stald, er ydelsen10.850 kg pr. ko. Den begrænsedeydelsesfremgang menerAn ders skyldes, at det med dennehøje ydelse er køernes foderoptagelseskapacitet,der er denbegrænsende faktor i mælkeproduktionen.Anders er ikke i tvivl om, at tregange malkning giver en bedreyversundhed, men i denne forbindelsehar han en vigtig pointe.Hans malkeanlæg har kørtmed aftagning af maskinerneved 200 ml/min. hvilket har betydetet forhøjet celletal. Det ervigtigt at maskinerne tages aftidligere, for ikke at ødelæggepatterne. Hans malkeanlæg tagernu af ved 400 ml/min.ArbejdsrytmeSiden 1997 har Anders malketalle tre gange selv, med enkelteafløsninger. Han er meget gladfor at malke og har derfor prioriteretarbejdet på denne måde.Markarbejdet lader han andreklare. Han erkender at det harværet hårdt, og det er da ogsåmeningen at en afløser skal tageeftermiddagsmalkningen. Malk -ningerne ligger kl. 8.00, 16.00og 24.00, hvilket betyder at familienhar morgenen sammeninden malketid, om eftermiddagener han også så tidligt færdigi stalden, at der er tid til familien.Anders har svært ved at forstå,at bedrifter med medhjælp ikkealle malker tre gange. Arbejdstidenbliver meget bedre for fodermesteren,hvilket betyder, atdet er lettere at få god hjælp.Fordele og ulemperAnders ser stort set kun fordeleved tre gange malkning. Hannævner bl.a.:•Bedre yversundhed•Mindre mælkespild•Bedre arbejdstider•Bedre familielivUlemperne mener han er små,men nævner dog, at det er hårdtat tage alle tre malkninger selv,på trods af at han ikke skal tagesig af marken. Anders nævnertil sidst, at hvis du som landmandbegynder at malke tregange, skal du give det minimumet kvartal. Det tager langtid at få køerne og sig selv ind irytmen.Data påAnders Rødkjærs bedrift113 årskøerYdelse: 10851 kg EKM,4,16 pct. fedt, 3,34 pct. proteinMange forskelligemeningerDer er mange forskellige meningerom tre gange malkning.Disse tre landmænd har alleprø vet det, men har forskelligeopfattelser af hvordan det skalgøres. Alle tre er dog enige om,at det optimale er, at være flereom malkningerne.n2 2003


Oplevelser fra CalifornienAf. ph.d. stud. Morten Hansen, DJF, Forskningscenter Foulum.35 Sortbroget kvægDet høje ydelsesniveau i Californienvirker umiddelbartimponerende, men måden deproducerer deres mælk på,synes jeg på en række områderer utiltalende. Jeg mener,at vi i Danmark heldigviser langt mere ansvarligemht. til dyrevelfærd og brugaf hormoner, samtidig medat vi kan matche deres ydelsesniveau.Det avlsmæssige niveau for kalvedødelighedi Danmark ersandsynligvis ikke bedre enddet amerikanske. Men hvis vivil, er der gode avlsmæssigemuligheder for at sænke dødeligheden,da der er en betydeligavlsmæssig forskel mellem tyrene.Vi har endda meget bedremulighed for dette, da vi pågrund af vores gode registreringhar langt mere sikre fødsels-og kælvningsindekser, endamerikanerne har.I forbindelse med mit ph.d. projektom kalvedødelighed har jegmed støtte fra Th. Aarups fondbesøgt professor Ignacy Misztal,Georgia University i USA.Formålet med besøget var at udføreen avlsværdivurdering forkælvningsegenskaberne med enny model, som kaldes en tær -skelmodel. Misztal har udvikletet edb-program, som kan udføreen avlsværdivurdering medUdendørs motionsarealerdenne model. Programmet ernetop taget i anvendelse til denamerikanske avlsværdivurderingfor kælvningsbesvær. I mitstudium skulle programmet an -vendes til at bestemme den avlsogmiljømæssige udvikling forkalvedødelighed, kælvningsbe -svær og kalvens størrelse, samtat bestemme den avlsmæssigeforskel mellem HF og den oprindeligeSDM-ko.KalvedødelighedVed førstegangskælvninger fra1985 til 2002 er kalvedødelighedenindenfor det første døgnefter kælvningen steget fra 7 til9%. Disse procenter er lidt lavereend tidligere statistikker,da tvillingefødsler og kalve meden privattyr som far eller morfarvar udeladt. Resultaterne viserat en del af denne stigningskyldes avlsmæssige ændringer.Indkrydsningen af HF har medført,at kalvene er blevet større.Dette har betydet, at kælv nings -besværet og dødeligheden vedføds len er steget. En øget andelHF har medført, at køerne kælverlettere end de oprindeligesortbrogede køer. Men koensevne til at føde en levende kalver ikke bedre hos HF, hvorfordenne egenskab er uændret iperioden. Det må derfor konkluderes,at stigningen i kalvedødelighedenhos SDM skyldes,at kalvene er blevet større.Derudover er der er sket en generelforringelse af kalvens chancefor at overleve det første døgnpå grund af ændringer i miljøeteller pasningsrutiner omkringkælv ningen. Derudover kan an -dre aspekter såsom stigende ind -avl også have påvirket dødelig-2 2003


36 Sortbroget kvægMalkestande skal være enormt storeheden, men dette er ikke undersøgt.Kvægbrug i CalifornienEfter opholdet benyttede jegchancen for sammen med minfamilie at studere kvægbruget iCalifornien. Vi besøgte to besætningernær Tulare i hjertetaf Californiens landbrugsdal SanJoaquin. Tulareområdet med350.000 køer er det område iCalifornien, hvor der produceresmest mælk. Besætningerne iområdet er »forholdsvis« store,idet den gennemsnitlige besætningsstørrelseer omkring 1200køer.Den første besætning, vi besøgte,var Rancho Teresita ejet afCornell Kasbergen, hvor de malkede2400 køer i to 2¤25 sideby-sidemalkestalde. Den andenbesætning var FernandesDairy ejet af Jared Fernandes,hvor de malkede 3000 køer i enudvendig karrusel med 72 plad -ser. Begge steder malkes 3 gange,så der blev malket i hovedpartenaf døgnets timer. Køernei begge besætninger var alle halekuperede,hvorved malkningenforegik lettere. Malkerne varmexicanere, som lønnedes medomkring 10-11$ i timen, så decideretunderbetalt var de ikke.Begge besætninger brugte BST.Det er hovedsageligt besætnin-ger med god management, sombrugte BST, da det kræver endel styring og overblik for at fåudbytte af det. Normalt startedede med BST 90-100 dage efterkælvning for førstekalvs-kø er -ne og 70-80 dage efter kælvningved de ældre køer. Tildelingenforegår hver 14. dag i form af eninjektion.YdelsesniveauCalifornien rangerer højest iUSA med hensyn til ydelsesniveau.Den gennemsnitlige ydelsei hele staten ligger omkring9500 kg mælk med en fedtprocentpå 3,65%. Vi fik oplyst atdagsydelsen for de malkende2 2003


37 Sortbroget kvægkø er var på 36,7 kg i den førstebesætning og 38,1 kg i den andenbesætning. Imponerendeydelser, men de tre gange malk -ning, brug af BST samt den lavefedtprocent skal tages med i betragtningenved sammenligningmed dansk ydelsesniveau. Dereshøje ydelsesniveau hængerogså sammen med de næ stenoptimale forhold til at dyrkehøjt fordøjeligt grovfoder. Heleåret rundt er der masser sol, ogalle marker kunne vandes vedoverrisling. De fleste dyrkedemajs om sommeren og lucerneom vinteren.ReproduktionGenerelt hørte vi om stigendeproblemer med at få køernemed kalv. Kælvningsintervalletligger på omkring 420 dage,hvor det i Danmark er omkring400 dage. Rutinemæssig tildelingaf hormoner af alle køer forat igangsætte og synkroniserebrunst blev anvendt i begge besætninger.Denne rutinemæssigetildeling vandt indpas i flereog flere besætninger, da det varen betydelig hjælp til at få dyrenedrægtige. Protokollen beståraf tre hormonbehandlinger. Denførste injektion er en gonatropin-releasinghormone (GnRH)behandling. Syv dage efter givesprogstaglandin. Efter yderligereto døgn gives igen GnRH og ko -en insemineres 8-20 timer derefter.KalvedødelighedI USA har man slet ikke sammesystematik i dataopsamlingen,som kendes i Danmark. Kalvedødelighedenved fødslen er baseretpå nogle registreringer forkalve efter ungtyre, som i mangebesætninger er mangelfulde.Disse registreringer viser, at dødelighedenved første kælv ningvar omkring 13% i 1996. Medhensyn til kalvedødeligheden iopvækstperioden blev der i 1994foretaget en undersøgelse af kal -vedødeligheden for kviekalve i1800 amerikanske besætninger.Undersøgelsen viste, at ud af dekviekalve, som overlevede føds -len, døde i gennemsnit 8,4% ilø bet af de før ste to måneder.I den vestlige del af USA vardet endda 10,0%. Hovedparten(52%) af de døde kalve skyldesdiarré og 21% skyldes lungebetændelse.Årsagen til døde kalvetyder derved på at være desamme som i Danmark. Heldigviser vi i Dan mark bedre tilat sørge for, at kalvene overlever.Herhjemme er dødelighedenved fødslen efter ungtyreinsemineringeromkring 11%,og dødeligheden for kvier i lø -bet af de første to måneder eromkring 4%. Den forholdsvishøje dødelighed og problemernemed at få køerne med kalvhar medført en mangel på kviermange steder i USA. Prisen påen kælvekvie havde i det sidsteår været på omkring 13.000-15.000 kr., – lokalt endda højere.nStine, Mia og Ronnie Høgh har godt fat i fars 100.000 kg ko.2 2003


ZEBOx BLACKSTARx SEXATIONBedste Zebo-sønYversundhedGode procenterHoldbarhedPrima malkeorganerY-indeks 108Yversundhed 104Krop 104Lemmer 106Malkeorganer105S-indeks 112German Genetics International GmbHAm Osterfeld 14 · D-49661 Cloppenburg-Bethen · Tel. (++49) 44 71 / 91 74 - 0 · Fax (++49) 44 71 / 91 74 74 ·Internet: www.ggi.de · e-mail: info@ggi.de


Koen i »Centrum«Af afkomsinspektørerne Jørgen Knudsen og Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg39 Sortbroget kvægInden Workshoppen for afkomsinspektører havde vi en dagi Canada på »egen« hånd. Efter mange kilometer på de frost -sprængte og ujævne veje i Quebec i slutningen af april månedkonstaterede vi at have haft en meget spændende dag. Køernevi så, adskiller sig såmænd ikke så meget fra dem, vi har i Danmark,tyrene kender vi, men staldforholdene, folkene vi mødteog deres måske lidt overdrevne interesse eller entusiasme forkøer, adskiller sig derimod fra det, vi møder på en hverdagi Danmark.42 classifiers/afkomsinspektø -rer fra 26 forskellige landemød tes tirsdag aften den22. april i St. Hyacinthei provinsen Quebectil World ClassifiersWork shop. Fra Danmarkdeltog JørgenKnudsen og Per KeyKristiansen, og for atopnå weekend rabat påflybilletten ankom vi dagenfør. Efter aftale medSe mex skulle vi så se noglebesætninger om tirsdagen. Vivil her fortælle lidt om de indtryk,vi fik fra besætningsbesø -gene og fra dyrskuet, som vioverværede senere på ugensammen med resten af gruppen.Senere vil vi her i bladetreferere fra selve Workshoppen.Franske QuebecI provinsen Quebec er befolkningenmeget franskorienteret.De fleste taler fransk og forbavsendefå engelsk. I 1995 havdeder været en afstemning om,hvorvidt provinsen skulle forbliveen del af Canada eller træk -ke sig ud af føderationen. Resultatetblev, at Quebec forbleven del af Canada, men det varmed lavest mulig margin. Nårmange dengang ønskede, atQue bec skulle være sig selv, vardet bl.a. for at bevare lokale sær -ordninger og kulturelle værdieri provinsen.Martin Gaston, som er regionalkoordinator i organisationenCIAO, præsenterede os for 5top-besætninger i området syd/øst og øst for Montreal. Detblev en meget interessant tur,der satte mange tanker i gang.Når vi har brugt overskriften»Koen i Centrum« skyldes det,at vi på de gårde vi besøgte, fornemmedeen meget stor interesseog sammenhold om det,der var gårdens midtpunkt,nemlig køerne. I Quebec gårkun 5% af køerne i løsdrift ogbesætningsstørrelsen er påca. 40 køer i gennemsnit.De stalde vi var i, varnæsten alle ældre bindestalde,hvor der varet par meget storeventilatorer i hver ende.Alle køer stod påmåt ter og miljøet vargodt. I alle besætningerneblev de enkeltekøer præsenteret og ejerenfortalte mere om, hvem dervar mor eller søster til koen endom hvem der var far.På en af gårdene var der ligebyg get ny bindestald til ca. 50-55 køer. Båsebredde var ca. 1,70m og køerne stod i masser afhalm. I fodergangen var derhæn gebane til udfodring af hø.Set med danske øjne undrerman sig, når der i 2003 byggesny bindestald til 50 køer. Detmå skyldes at de har en bedreog mere fri økonomi end danskemælkeproducenter.2 2003


40 Sortbroget kvægDer er bygget ny bindestald (!) til 55 køer i Canada. Mon forholdene derovre er bedre end herhjemme?Spændende staldbesøgDen første gård vi besøgte, »Des -dion Farm«, havde en af de høj -estydende besætninger i områdetmed godt 12.000 kg mælk.Der blev malket tre gange dagligtog fodret med fuldfoder.Generelt var køerne store medgod bredde. Lemmer og yvervar ikke bedre end i en gennemsnitligdansk besætning. Vedvalg af inseminerings tyr var kravetydelse og type. Som mangeandre mælkeproducenter villehan gerne købe en god kvie ellerko for at have noget at visefrem.Laitiere-Blondin Farm, vi besøgtesom nr. to, var så afgjortdagens bedste besætning. Mandenvar taget til Quebec-Showmed 9 køer, så vi blev vist rundtaf fruen. En imponerende vægmed billeder og trofæer fra tidligereshows var det første vi fikøje på, da vi kom i stalden.Den var delt i to afsnit med ca.50 køer til højre og 20 til venstre.I det lille afsnit stod de kø -er, de arbejdedes med til udstilling,i alt 7-8 shows hvert år. Iden anden stald stod der mangegode køer, samt tidligere vinderefra dyrskuer i USA og Canada.Vi så bl.a. koen BeaverbrockMagic Petunia, der blev All Canadiansom 2 årig i 2002. Vifandt en helt prima andenkalvsko på 152-153 cm, som alle danskeudstillere ville være gladefor at komme til Landsskuemed. På spørgsmålet om, hvorforhun ikke stod i den andenstald, var svaret, at hun var forlille. På dyrskuet konstateredevi senere, at stør relsen vist erdet eneste de ikke kan forbedrei forbindelse med klargøring tilshowet.Michel Guay, næste besøg, havdebygget ny stald. Vi så utroligmange meget typestærke ældrekøer. Mange besætninger haren meget lav udskiftningsprocentog derfor mulighed for atsælge mange dyr til levebrug. ICanada sælges mange kvier tilUSA for en pris omkring 1.800USA dollar eller ca. 13.000 danskekroner. I forhold til de danskemælkeproducenter, der selvindsætter alle kvierne og i stedetfor sælger en slagteko til3.000 kr., giver det en betydeligforskel i det samlede afkast fortilvækst i besætningen for dencanadiske farmer.2 2003


41 Sortbroget kvægPå »Legaudiere Inc. Farm« mød -te vi en meget målbevidst unglandmand som med stor entusiasmefortalte om køerne, bl.a.flere meget gode Storm-døtre.Vi fik også en lille diskussionom køernes avlsmål for krydsretningog bredde. Han ønskedemeget brede kryds for at fålettere kælvninger. Når vi fortalte,at undersøgelser i Danmarkviste, at de brede kø er havdehøjere afgangsprocent, rystedehan på hovedet. I Canadaønskes køerne så brede sommuligt i bryst og kryds, – klartanderledes fra hvad vi ønsker.Når en ko bliver kåret EX (90)får besætningsejeren en canadiskporcelænsko, og 9 af dissetrofæer var udstillet i kon toretsammen med andre af besætningenshædersbevisninger. Iår udstillede han ikke, fordi hanikke forventede at komme i top3 i noget hold, og så var omkostningernefor store!Hele familien på »BergelaitFarm« stod klar til at modtageos. Køerne, der var rene og medhalerne vasket, stod i en ældrestald, hvor de fodrede med lucernehø.18.000 små baller blevhvert år sat ind på loftet, og såvar det jo let at dele dem ud fleregange om dagen. I besætningenvar der mange kø er efter tyre,som vi også har brugt i Danmark,såsom R Emer son, E Mat -tie G, M Brock, W Convince ogR Lantz. Bedste ko var efter SFormation. Desuden var der flerekvier efter T-B Steven, S In -qui rer og S Igniter, som datterenog konen, der talte lidt engelsk,var ivrige efter at visefrem. Prisen for insemineringer 15 dollar (75 kr.), sædpris er25 dollar for brugstyr og 6 dollarfor ungtyr. De har mulighedfor at få besøg 2 gange om dagen.Kåringsarbejdet udføres af inspektørersom i Danmark. Prisener 55 dollar pr. besøg og 10dollar pr. ko. Der kåres med 7måneders interval, og med enmerpris kan der aflægges et ekstrakåringsbesøg. Normalt kå -Karina højttil vejrs.Far, ArneKristensen,Elsø, ser tilres alle 1. kalvskøer, medens kå -ring i senere laktationer er efterejerens ønske. Køerne kan ikkekåres ned. Ved bedømmelse afen ungtyrdatter modtager be -sæt ningsejeren 25 dollar frakvæg avlsforeningen. 60% af debesætninger, der får kåret, fåren avlsplan fire gange årlig, hvorder er taget udgangs punkt i kå -ringstal og ydelse. De kan selvvælge fra hvilken kvæg avls for -ening de ønsker en insemineringsplan.En spændende begyndelse påCanada-turen, hvor de næstedage også skulle stå i køernestegn.n2 2003


42 Sortbroget kvægQuebec Spring ShowAf afkomsinspektørerne Jørgen Knudsen og Per Key Kristiansen, Dansk KvægSkuet er »spring show« (for -årsskue) men vi ankom i sludog sne, – ikke just et vejr,der passer til et forårsshow.Udstillingen bestod af 140kvier og 100 køer. Koen varvirkelig i centrum, og derbliver virkelig set frem tildette show. Landmænd, derikke udstillede køer, kom tilskuet og havde stor respektfor de folk, som udstilledeog fulgte dem med stor interesse.Kviernes kvalitet var imponerende.De yngste kvier var 4må neder gamle, mens de ældstevar 19 måneder. Det var lidtoverraskende, at der var udstilletbetydeligt flere kvier end kø -er. De var utroligt godt klargjorte,og man bemærkede enmeget stor entusiasme bag udstillingenaf kvier. Man fornemmedeligeledes, at der blevavlet målrettet for at få godeudstillingskvier, og der var daogså tale om utrolig veludvikledekvier med suveræn type. Debedste kvier var efter Lystel Leduc(J Jed x T Blakstar) – hanvar meget dominerende, mender var også mange gode kvierefter Comestar Lee og Inquirer.Under kviebedømmelsen gik vii staldene for at se de udstillededyr og de flotte stande og opstillinger,som hver enkelt udstillerhavde lavet. I stalden varder flere køer, der så noget almindeligeud, men når de komi ringen var utrolig godt klargjorteog præsenterede sig rigtiggodt.Lystel Leducs dominans hoskvierne forsatte i rækkerne hosde unge køer. Hos de ældre kø -er var det tyre som Storm ogShoremar James, der dominerede.Spot på finalisterneFinalen var en utrolig stor oplevelse.Lyset blev dæmpet, og derkom spotlight på finalisterne,alt imens storslået musik bredtesig ud gennem højtalerne. Vinderaf showet blev Stanlee StormAllison (Storm) fra ComestarHolstein. En yderst elegant komed suverænt godt yver og primaben, men dog ikke helt denstyrke og kapacitet, som manforventer af en anden kalvs ko.Nummer to blev Des pointes JamesSydney (Shoremar James)og nummer tre Clemar MonaraLeduc (Lystel Leduc).Stanley Storm Allison fraComestar Holsteins blev vinderen.2 2003


43 Sortbroget kvægSkuet set i det store perspektiv.Under bedømmelsen blev derlavet statistik over resultaterne.Bedste udstiller blev Pierre Bou -let fra Laitiere-Blondin Farm,som vi besøgte tirsdag. LystelLeduc blev nummer et og S. Jamesnummer to i tyrenes konkurrenceom at stille med detbedste afkom.Martin Roberge, der var dommer,lagde stor vægt på malkeorganerog lemmer. Typemæssigtvar det ikke nødvendigvisde ekstremt dybe og brede kø er,der kom på fløjen. Alt i alt enbedømmelse, vi som danskerekunne tilslutte os. Blandt voreskollegaer fra andre lande varder flere, der mente, at det ikkevar den rigtige type, der gik påfløjen. Det var nok lidt overraskendeogså for os danskere, atder ikke blev plads til de ældrekø er i finalen. Især i et land,hvor der er så mange gode gam -le køer.Efter finalen var der champagneog masser af folk omkringvinderkøerne. Et mægtigt lebenog en meget festlig stemning.På trods af den entusiasme, derblev lagt i præsentationen af kø -erne, var der en meget behageligstemning blandt udstillerne.Om aftenen blev vi der og spistesammen med udstillere og tilskuere.Vi havde lejlighed til atgå rundt og se dyrene og fornemmeden festlige stemning,der var blandt de mange mennesker,der blev der til langt udpå aftenen.n2 2003


44 Sortbroget kvægMalketid er pengeNy teknik til registreringAf konsulent Uffe Lauritsen, Dansk KvægI kvægavlen betyder et parminutter fra eller til normaltikke så meget. Undtaget nårvi taler om malketid. Her kandet ofte være forskellen påliv og død for den enkelteko. Kravene til effektivitetsamt standardisering afmalkeprocessen betyder atder ikke er plads til ret mangekøer som ligger udenfor»det normale«.Fra malkerobotterne kan vi ogsåskaffe mange flere malkedata,men her er det måske mereinteressant at se på variationenaf malketiden for de enkelte kirt -ler.Ny teknik giver os hele tidennye muligheder for inspirationog udvikling.Når det gælder oplysninger ommalketid, vil vi i de kommendeår få mulighed for et langt stør -re og bedre fundament til vurderingaf afkomsgrupperne. Detbør vi udnytte til fælles gavn. nNyt udstyr til ydelseskontrol registrererautomatisk en del informationer,som kan benyttesi avlsarbejdet.I forbindelse med registreringaf malketid kan det være reelmalketid for koen, tid for deenkelte kirtler, afbrudte malkningermm.Nye mælkemålereNye mælkemålere til brug ikontrolforeningerne opsamlerautomatisk malketid for hverko. Det vil være naturligt at arbejdevidere med de oplysningeri avlsarbejdet. Tilmed har vimulighed for at få dem ved hvereneste kontrol i laktationen.Tilsvarende data kan overføresfra de besætninger der har fastmonterede målere i malkestalden.Det nye elektroniske apparaturkan registrere mange ting.Registrering afmalketid og temperamentAf Gert Pedersen Aamand, Dansk KvægI en årrække er registrering afmalketid og temperament foretagetved en spørgeundersøgelsei forbindelse med eksteri ør -bedømmelsen. Med den stigendebesætningsstørrelse har denenkelte kvægbruger imidlertidvanskelligere ved at give en vurderingaf malketid og temperamenthos den enkelte ko. Vi erderfor i gang med at vurdere alternativemuligheder for registreringaf temperament og mal -ketid.2 2003


Agro Nord 2003Af kvægavlskonsulent Jens Holm Danielsen45 Sortbroget kvægEt smukt pyntet AGRO NORDkunne den 5. marts 2003 slåportene op og byde et stortpublikum velkommen i Messe-og Agrocentret i Aars.Man forsøger konstant at udvikledenne meget faglige udstilling.Sådan skal det være,nye impulser modtages og af -prø ves. I år var der således knytteten fremragende musiker,Flemming Både, til udstillingen,og »samspillet« med ham fungeredeså godt, at han også næ -ste år vil sidde højt på podiet ogfange de forskellige stemninger.Det er DANSIRE, der står somden ansvarlige for kvægudstillingen,hvor det naturligvis førstog fremmest er afkomsgrupperne,der kræver megen forberedelse,men også samler enstor interesse, når de præsenteresi ringen.Messecentret er den dag et perfektmødested for kvægbrugereog de mange firmaer, der bådeskal servicere og sælge deresprodukter til det erhverv, somer i en rivende udvikling.Det er derfor med en umådeligstor tilfredsstillelse, at de mangefirmaer samlet kunne meldetilbage om en succesfuld udstilling,hvor de modtog konkreteordrer og noterede adskilligekundeemmer op i deres bøger.De to dyreste kalve på Agro Nord auktionen blev mønstergyldigt præsenteretaf Astrid Nørgaard og Peter Hansen. Køberen har fået champagne fra DansireInternational Foto: Kirsten AndersenDet er altafgørende for en udstillingsom Agro Nord.6 afkomsgrupperDer blev præsenteret 6 SDMafkomsgrupper,heraf var gruppenefter VAR Varan døtre frabrugstyreinsemineringerne.De øvrige grupper var efterVAR Doyle, HMT Kamp, HMTKimmer, V Eineman og V Exel.Alle grupper bestod af gode kø -er, der samlet tydeligt viste,hvor højt et avismæssigt niveauDansk Holstein har kæmpet sigop på.Som sædvanligt blev de første 3køer placeret, og igen i år vardet Per Key Kristiansen, derstod for denne del af skuet.Gode elitekøerDer var tilmeldt godt 100 SDMelitekøer.Et tilfredsstillende antal,når man tager situationenomkring Salmonella Dub lin ibetragtning. De regler, der ergældende for udstilling af kvæg,betød, at en række kendte besætninger,der normalt udstiller,var afskåret for at vise dyrfrem. At det så efterfølgende2 2003


46 Sortbroget kvægHMT Kimmer-datteren 30165-01215 fra Asger Nielsen, Troelstrup blevbedste ko blandt afkomsgruppekøerne på Agro Nord 2003har vist sig, at bekæmpelsen afdenne sygdom skrider hurtigtfrem, er meget opmuntrende.Som sædvanligt havde AgroNord inviteret en udenlandskdommer. I år var valget faldetpå Christian Fischer fra Brunsbecklidt nord for Hamborg.Tidligere på året havde dyr frahans besætning nærmest vundetalt på det store skue »Neumünsteram Abend«. Vi fik dermeden dommer, der så samtidigbeviste sine kvalifikationer.Hurtig, præcis og med kontantekommentarer.Som helhed viste skuets dyr enmeget høj kvalitet, hvor derisær blandt køer under 4 år varhelt fremragende individer. Såledesmåtte enkelte køer, deruger forinden var udstilletblandt elitekøerne på Agromek,nøjes med sekundære placeringer.Bedste ældre ko var en Lukedatterfra Niels og HenningNørgaard, Nørbæk. En megetlang og malkepræget ko medstærke lemmer og lidt rummeligtyver. Som bedste yngre kovalgtes en meget elegant ogmalkepræget Ked Juror-datterfra en af vore hollandske kollegaer,Bert Groen ved Nørager.Denne ko var givet en af demest overbevisende køer, vi harset på de senere års skuer.Under skuet kunne man ikkeundgå at fornemme diskussionerneomkring vore vinterskuer,og her især fraværet af et skuei det sydlige Jylland. Det problemfinder kvægavlsfor enin -gen sikker en fornuftig løs ningpå. Vinterskuerne har så sandeligderes værdi, og i det nordligeJylland er vi meget heldige atfremsynede kvægfolk for knapt15 år siden vedtog at bygge etagrocenter i forbindelse med etmessecenter i Aars. Begge delehar siden vist deres berettigelse,og for en kvægfaglig udstilling,der skal afvikles over et koncentrerettidsforløb, findes der i øje -blikket intet alternativ.Foruden de 2 modelkøer blevføl gende SDM-dyr tildelt enæres præmie (se tabel 1).Agro Nord 2003 er nu for længsthistorie. Tilbage er glæden overet veloverstået arrangement,Tabel 1. SDM-dyr med ærespræmieEjer Ko Far MorfarLeif Jensen, Gårdsted 1928 VAR Troy Tesk-HolmAage Steffensen, Mønsted 689 E Celcius JY WilowHedelund I/S, Bygum 1790 Hondo Aero S B MascotChr. Brogaard, Mygdal 1417 J Jed R FactorTirsvad-Anderstrup, Lyngby 1280 T Klassy Lukas2 2003


47 Sortbroget kvægblev på 25.400 kr., hvilket måbetegnes som særdeles tilfredsstillende.KvægavlsforeningenDansire havde på forhånd indgåeten kontrakt om at købe entyrekalv på hvert hundyr, ligesomder på langt hovedpartenaf kalvene var en kontrakt tilenten Tyskland eller Frankrig.Dette er stærkt medvirkende tilat stimulere interessen for auktionen,idet der – såfremt dissehandler gennemføres – reelt ertale om, at køber har gjort enrigtig god forretning.Fløjkoen i VAR Doyle gruppen er ko 46048-01569 fra Flemming Storgård,Sønderbyhvor man formodentlig kan sefrem til onsdag den 3. marts2004, da man igen vil byde velkommen.Tankerne er alleredesporet ind ad den vej.Elite-auktionenAgro Nord blev som sædvanligafsluttet med en god auktion,hvor alle 13 numre blev solgt tilnye ejere. GennemsnitsprisenEn eliteauktion er derfor etgodt sted at købe avlsmateriale,både for den unge interesseredekvæg avler, der ønsker at væremed i »gamet«, men også forden allerede etablerede kvæg -avler, der trænger til at udvideantallet af de afstamninger, dernetop gør et besøg i hans besætninginteressant.nKalve solgt på Agro Nord auktionSælger Far Morfar Køber BudsumTirsvad-Anderstrup, Lyngby TB Steven W Convincer Jørgen Larsen, Tårs 42.000Kent & Gunnar Andersen, Tårs S Inquirer Lukas I/S Fruergaard, Højslev 37.000Tirsvad-Anderstrup, Lyngby V Brando B Patron Povl Hansen, Vrå 28.000Hans P. Hornbjerg, Gundersted Jurmel Lord Lily I/S Højager, Rødding 27.000Niels Hansen, Brovst R Capri Fecamp Torben Kragh, Henne 26.000Kvf. Dansire Manat Lucky Leo Poul Nielsen, Frederikshavn 26.000Hedelund I/S, Bygum S Magna B Patron Anton Hammershøj, Hobro 25.000Jens Oluf Madsen, Fårup V Brando E Addison Henrik Larsen, Vrå 23.000Sten Petersen, Rejstrup V Brando Lukas Peder Laustsen, Ribe 20.000Niels Hansen, Brovst T Najade Fecamp Lars Bonde, Aulum 20.000Svend Krarup, Solbjerg S Magna Lukas Kresten Andreasen, Saltum 20.000I/S Aslundgård, Bevtoft Juote Lukas I/S Fruergaard, Højslev 19.000Peter Kirk, Østerild V Bojer Lukas Torben Brødbæk, Aulum 17.0002 2003


48 Sortbroget kvægSchau der Besten 2003Af avlsrådgiverne Jørgen Buur og Thomas Lind, DansireLad det være sagt med detsamme: Bustur til dyrskuei Tyskland sammen med40 avls interesserede kvæg -avlere er ikke kedeligt.TurenMed start i Thy tog bussen turenned gennem Danmark, hvorfolk fra mange af landets avlsforeningerblev samlet op. Efterplanen skulle vi have besøgtChristian Fischer (dommer vedAgro Nord 2003) lidt nord forHamborg, men p.g.a. veterinæ -re problemer blev vi omdirigerettil Albert Stapelfeldt. Stapelfeldthar en besætning på 60højt ydende køer – 11.229 – 407– 3,30. Han har på mange områdersin egen filosofi, bl.a. atkøerne skal have mulighed forat gå ude i det fri. Derfor harhan bygget et uden dørs spalte -areal i forbindelse med kostalden.Efter at have set en veldrevetbesætning under tyske forhold,gik turen videre til RSH’s tyrestationi Neumünster. Underrundvisningen fik vi et indtrykaf deres avlsfilosofi, der bl.a. gåri retning af større sikkerhed påavlsværditallene. På stationenstod nogle af Tysklands mestbenyttede brugstyre, hvor demest kendte er Bonatus, Pedantog Jurassic. Vi havde udsigt tildem fra et aflukket gang arealover tyrene. Aftenen og nattentilbragte vi på et lille hotel pålandet, hvor hygge- og kvæg -avls snak var i højsædet.AfkomsgrupperDa vi efter veloverstået morgenbuffetankom til dyrskuet iVer den, blev vi mødt med duftenaf tysk pølse og lyden af enblanding af tyroler- og march -musik.Skuet begyndte med en præ sen -tation af 6 afkomsgrupper:Rowdy (S Rudolf ¤ G Slocum).Interval (Gibbon ¤ Sunny Boy)avler store køer med rette oglidt grove haser samt voluminø -se yvere.Patterson (Prelude ¤ B Cleitus)gode middelstore køer, ikke sær -lig malkeprægede, men medgode lemmer. Foryvertilhæftningog forpatteplacering kunneønskes bedre.Hos Lorbeer (Lord Lily ¤ S-BMascot) så vi et lille hold køermed udpræget Lord Lily-kryds(hældende og tagdannet) ogmed gode yvere med spidse ogtynde patter.Blauer-gruppen (Bonatus ¤ MAerostar) var 2. kalvs-køer. Devar kropsstærke med gode, menlidt rette lemmer og havde tilfredsstillendeyvere (dog lidtrummelige).Efter Pedant (Prelude ¤ TBlack star) var der stillet engruppe 2. generations døtre op.Det var en rigtig god gruppemed meget typestærke køer.ElitekøerDet var med stor forventningom at se nogle gode eksteriørkøer,vi var med på turen.Denne forventning blev tilfuldeindfriet. Det ry, Tyskland gennemårene har opbygget for deresgode eksteriørkøer, kan ogsåses i deres avlsstrategi, hvoreksteriør vægter mere i derestotalindeks, end det er tilfældeti Danmark.Det er værd at bemærke, at allekøerne var selekteret på forhånd,så man undgik, at der varnogle som faldt helt igennem.Det var også interessant at se ikataloget, hvad ydelsen var påde udstillede køer, specielt vardet værd at bemærke, at der varen Lukas-ko udstillet, som havdeden højeste dagsydelse blandtde unge køer på 44,6 kg. Tilsammenligning var der udstilleten Counselor-ko som havdeen dagsydelse på 25 kg.Counselor var en af de bedstetypetyre tilbage først i 90’erneog har i dag et RZM på 80. Tilsammenligning har Lukas etRZM på 137 i Tyskland. Derkan også være tale om, at der erforskel i besætningernes ydelsesniveau,men det er noget,som kan give stof til eftertanke,at man ikke bruger gårsdagensgenetik, da det i den sidste endeer mælkeafregningen, man skalleve af.Gode unge køerI den yngste afdeling var der fle-2 2003


De 4 bedste i flagallére gode unge køer efter Stone -ham og Jocko Besne, som ogsåmed danske øjne kan have nogeninteresse, da de snart vil fådanske indekser.I det yngste hold gik fløjen tilFinessa, en meget tiltalendeung ko med super lemmer ogmalkeorganer og med Stonehamsom far.Bedste unge ko blev Com Leedatteren Hillary. Her var taleom en meget elegant ung komed prima malkeorganer, enko med en fantastisk udstrå -ling. Anden bedste unge ko varMarit, en Cousteau-datter. Ogsåher var der tale om en superung ko, med styrke og kapacitet,men ikke så gode malkeorganersom Hillary.SuperkøerMellemste og ældre hold køervar en fryd for øjet. Her var dertale om nogle særdeles gode typekøeri top 5 i hvert hold.Vinderkoen i mellemste holdvar Com Lee-datteren Myrte.Her også en super typeko, tætforfulgt af Raider datteren Geb -ka. Begge køer kom fra Derboven,som havde et fantastiskskue med 4 fløjkøer.Vindende ko i ældste afdelingblev den rødbrogede superkoBelinda. Her var tale om en heltfantastisk typeko med gode lemmerog super yver af en 6. kalvsko at være. Det var da også Belinda,som blev kåret som bedsteko på skuet. Det var ogsåværd at bemærke, at der i denældste afdeling var nogle godeStarleader-døtre.49 Sortbroget kvægFløj køerFinessa Stoneham ¤ BonusHillary Com Lee ¤ BeltMarit Cousteau ¤ ArifusHertel Trailor ¤ PremierGebka Raider ¤ StarleaderVicky Storm ¤ JedDolli Storm ¤ VoxerMyrte Com Lee ¤ PreludeHavanna Rudolf ¤ SupersireRedine Rudolf ¤ BlackRiva Bonatus ¤ Chief MarkOrchidee StarleaderxMeritGracie Starleader ¤ AerostarBelinda Boliant ¤ ErzAuktionenI forbindelse med skuet blev derafholdt en auktion over topgenetikfra området. Gennemsnitsprisenvar 2525 Euro.Der blev solgt både køer og kvier.De ca. 35 katalognumre blevsolgt på rekordtid – ca. 1 time.Dyreste katalognr. var en Eminenzkalv,som blev solgt til 5800Euro. En meget tiltalende kalv,som også havde nogen interessefra danske købere.Næstdyreste kalv var en Fordkvietillagt på Bonatus-kofamilien,også her en super kalv. Detyske køberes interesse samlersig åbenbart om afkom efter desamme tyre, som er brugt megeti Danmark, eksempelvisEmi nenz og Ford.Efter at have set det meste afauktionen drog vi nordpå igen.Turen gav alt i alt et spændendeindblik i, hvordan vore naboermod syd driver landbrug ogkvægavl.nVindende ko i mellemste gruppeMyrte efter Com Lee2 2003


50 Sortbroget kvægDansire International3000 ha, 2500 kg mælk pr. årsko og 80 mandAf Søren Nørtoft Olesen, Dansire InternationalEn overskrift der for mangelyder lidt bizar, men ikke destomindre var det, hvad derkunne opleves under et besøgpå en russisk farm vedbyen Smolensk, 400 km vestfor Moskva.12-14 års økonomisk nedtur havdetydeligt sat sit præg på Kho -klovo-farmen, som netop harpå begyndt et samarbejde medSmolensk Agricultural AdvisoryCenter (SAAC), som blev tilvia støtte fra Danmark. Staldeneopført i 1970 lignede ruinerudefra, og inde i staldene, hvorkøerne stod i en meget gammelog forældet bindestald, var dermørkt, fugtigt og beskidt. Fleresteder skulle tre kø er dele tovandkopper, der lå halvråddenensilage i trugene, og for endenaf staldene var gødningen lagtmed »frit fald« ned til det nærmestevandløb. Malkningen foregikved at én malkepige havdeansvaret for ca. 30-35 køer, somhun skulle malke morgen og aften.Derudover var der folk tilat muge ud, til at fodre, til athjælpe i marken m.v. I alt 80var »fuldtidsbeskæftiget«, mensop til 120 var ansat i højsæsonen.Køerne var en blanding af rødeog sortbrogede samt nogle af enubestemmelig grå art. De varKøerne var ikke just vilde med ensilagen der lå tilbage i trugettydeligvis ikke i den fornød neernæringstilstand, hvilket ogsåde 2.500 kg mælk pr. ko pr. årbar præg af. Foderet bestod af 4kg korn pr. ko pr. dag, samt ensilageog hø – heraf var ensilagenbestemt ikke af god kvalitet.Gennem SAAC prøver de atforbedre foderkvaliteten, bådegennem bedre græssorter menogså gennem forbedrede ensileringsmetoderog bedre maskinerhertil, dog er resultaterneikke slået helt igennem endnu.Priser og investeringMælkepriserne i Rusland har desenere år været stigende (op til25% de senere år i nærheden afstorbyerne), og på den baggrunder der også flere og flereinvestorer, som er interesseredei tidligere statslandbrug på stør -relse med Khoklovo. Investorenpå Khoklovo er uden egentliglandbrugsbaggrund, men bloten »almindelig« forretningsmand.Hans investeringer betyderbl.a. at de har råd til at købenye »brugte« maskiner og udsædtil at forbedre foderet. Ligeledesønsker de at forbedredet genetiske niveau for ydelse ibesætningen via insemineringmed de bedste tyre. I skrivendestund er det endnu ikke fast besluttet,men investoren over vej -er kraftigt at på begynde insemineringaf køerne med dansketyre.Som det fremgår, er der mange2 2003


51 Sortbroget kvægStaldene på Khoklovoved Smolenskting, vi i Danmark anser sombasale, når vi taler om at drivelandbrug, som kan og skal æn -dres for at forbedre indtjeningenpå sådanne gårde i Rus land.Og det gælder også for inseminering.Måske kaster det ikke retmeget af sig i begyndelsen, menkoantallet i Rusland taget i betragtningkan blot en lille procentdelaf det totale antal in se -mi nerin ger/dræg tigheder væreen god forretning.nSlæden med hø der blevtrukket ind på fodergangenaf en hest2 2003


52 Sortbroget kvægKORTnytDøtregruppebedømmelseog kåringI resten af 2003 gennemføres efter nærmere aftalemed avlsrådgiverne døtregruppebedømmelser ogbe sætningskåringer i områderne efter følgende plan:Områdeca. mdr. der bedømmesRegion NordHMT sept. jan. 04Ringkøbing amt sept. jan. 04Viborg-Skive aug./sept. dec./jan.04Midt Øst juni/juli nov.Vesthimmerland juni nov.Ålborg-Hobro aug./sep. dec./ jan. 04Vendsyssel juni/juli nov.Region SydVestjylland maj okt.Vejle amt aug. dec.Sønderjylland maj/juni sept./okt.Fyn aug. dec.Sjælland maj okt.I månederne juni, juli og august kan besætnings -kå ring undlades, hvis besætningsejeren ønsker det.Aftal evt. med den lokale avlsrådgiver.Per Key KristiansenKønssorteret –Tyr eller kvie?Kønssortering af tyresæd er for så vidt praktikmoden,men tekniske problemer forhindrer endnuanvendelse i større omfang. – Men er kønssorteringenetisk forsvarlig?Mange problemer i husdyrbruget skyldes at der fødesdyr med uønsket køn. Hanekyllinger fra høn -se racer baseret på ægproduktion og bukkelam afmalkegeder er gode eksempler, da sådanne oftester nærmest værdiløse. Det gælder ligeledes kalve afhøjtydende malkekøer, som ikke ønskes opdrættettil avl eller mælkeproduktion.Et fosters køn bestemmes ved pattedyr af den genetiskeinformation (X eller Y) i sædcellen. Kønssorteringenaf sæd er således udvalg af sædceller efterindhold af X- eller Y-kromosom. Men hvordanligger det med etikken?Ved at føre debatten herom nu kan negative følgertages i starten, hvilket er bedre end at skulle ændrepå en allerede iværksat procedure.Brugen af kønssorteret sæd øger menneskets indflydelsepå dyret. Nu vil man også bestemme detskøn. Kritikken af, at man herved går et skridt viderei betragtningen af dyret som objekt for produktionaf mælk og kød, er ubegrundet. Gennem brugenaf kønssorteret sæd behandles dyret ikke i mindregrad som levende væsen med avlsspecifikkebehov.Klare fordeleI kvægbruget kan forventes betydelige fordele vedbrug af kønssorteret sæd. I øjeblikket kan prisen påslagtetyre af højtydende malkeracer knap dækkeomkostningerne ved opfedning, slagtning og forarbejdning,og for kviekalve, der ikke ønskes indsati avlen, ser det om muligt endnu ringere ud. Der ersåledes berettiget frygt for, at sådanne kalve aflivesved fødslen, hvilket jo ikke er særlig etisk. Medkøns sorteret sæd kan man få kviekalve af de køer,man ønsker, og vil man lave avlstyre, kan det jo ligeledesklares. Til de køer, der ikke findes værdigetil videre avl, bruges så en tyr af kødrace, hvorvedden fødte kalv egner sig bedre til kødproduktion.Samme fremgangsmåde kan benyttes for kødkvæg -racer.Også udvælgelsen for andre egenskaber kan fremmesgennem kønssorteret sæd. F.eks. holdbarhedhos malkekøer og mindre kælvningsbesvær hos Blå -hvidt kvæg.2 2003


53 Sortbroget kvægVariationen i fareEn negativ følge ved brugen af kønssorteret sæd ermindre genetisk variation. Allerede i dag findesder indenfor flere racer kun få blodlinier, bl.a. pågrund af kunstig sædoverføring. Med kønssorteretsæd vil den genetiske variation antagelig formindskesendnu mere, ikke blot på handyrsiden, menogså i hundyrbestanden, hvilket kan medføre øgetrisiko for indavl og dermed en stigning i forekomstenaf arvelige defekter.Desuden skal man være opmærksom på, at produktionsforholdog markedskrav kan ændres, og ien sådan situation er det vigtigt at have dyr medgenetiske anlæg for at kunne tilpasses de givne forhold.Også ved eventuelle udbrud af nye sygdommeer størst mulig variation i bestanden en fordel.KonklusionSammenfattende kan konkluderes, at der ikke eretiske problemer ved brug af kønssorteret tyresæd.Indavl skal undgås, og udbyderne af sæd skal sørgefor maksimal genetisk variation i tyreholdet. Detville være forkert om kvægavlens ledelse og kvæg -bru gerne ikke tager højde for dette, frem for atstræbe efter en gevinst på kort sigt.(Kilde: VEETELT, feb.2, 2003)Sortbrogede køersydelse 2001-02HollandNedenstående resultater gælder stambogskøer i enlaktationsperiode på 305 dage.Midtergruppen må antages at have en betydeligovervægt af Holsteinblod.Tyskland1.472.998 sortbrogede stambogskøer opnåede 8.092kg mælk, 4,16% fedt, 337 kg fedt, 3,41% protein,276 kg protein, 613 kg fedt + protein – en fremgangpå 5 kg fedt + protein i forhold til året forud.Koantallet gik tilbage med 1,2%.Højestydende ko var en Emory-datter hos F.-J. Lan -zerath, Swisstal i Westfalen med 21.814 kg mælk,3,91% fedt, 852 kg fedt, 3,32% protein og 724 kgprotein. Hendes datter efter Bestow præ sterede efter1. kælvning 14.087 kg mælk, 4,32% fedt, 609 kgfedt, 3,46% protein og 487 kg protein. I 2. lakta -tion gav hun ved de tre første kontrolleringer 90,3,85,1 og 76,7 kg mælk og har i 305 dage ydet 18.053kg mælk med 4,38% fedt og 3,62% protein. – Beggekøer er kåret med 86 points.(Kilder: Milchrind nr. 1, 2003 og RUW-report,marts 2003)Et dusin livsydelseskøer175,3 køer hos G. Karsch, Börrstadt i Westfalennåede i 2001-02 i gennemsnit 10.161 kg mælk,4,16% fedt, 423 kg fedt, 3,48% protein og 345 kgprotein. – En udmærket ydelse, men mere bemærkelsesværdigter, at der ved årets slutning stod 8køer, som havde præsteret 100.000 kg mælk – enenkelt over 150.000, og den 9. ko er med 98.322 kggodt på vej mod det runde tal. 2 af køerne er kåretmed 90 points, og de øvrige ligger mellem 81 og 89points. Desuden findes i besætningen 4 helsøstreefter Leadman, som har overskredet 90.000 kg!(Kilde: RUW-report, marts 2003)FotoLad din eller dine bedste køer blive fotograferet.Prisen for et billede, hvor fototeamet harhjulpet er ca. kr. 2000,- plus eventuelt transporttil et samlingssted. Kontakt Mette Bech,Dansire 87 95 94 04.Elly Geverink vil være i Danmark følgende uger:Uge 2226. maj til 2. juni 03Uge 32 4. august til 10. august 03Uge 3815. september til 21. september 03Uge 4427. oktober til 2. november 03Uge 50 8. december til 14. december 03Der tages forbehold for eventuelle ændringer.Mette BechAntal Mælk kg Fedt Fedt Protein Protein Kg fedt +køer % kg % kg proteinHolstein 634.568 8.385 4,32 362 3,41 286 648Holstein/Frisisk 137.664 8.021 4,39 352 3,43 275 627Frisisk 2.450 6.385 4,49 287 3,49 223 5102 2003


54 Sortbroget kvægMere lys –større produktionVed den hollandske institution »Praktikundersø -gelser i Kvægbruget« har man udført forsøg medforøgelse af daglængden i Kvægstalden ved hjælpaf kunstigt lys. Det viste sig, at en forøgelse fra dennaturlige lysperiode til 16 lyse og 8 mørke timergav 6 - 15% højere mælkeydelse hos køerne og enstørre daglig tilvækst hos ungdyrene.Køerne havde både højere dagsydelse og bedre»udholdenhed« i malkeperioden. Kvierne blevkønsmodne ved lavere vægt – og vigtigt – uden atblive overfede.(Kilde: VEETELT, feb.2, 2003)Ny og nemmere testfor MuldyrfodFremfor den besværlige måde med parring af enmistænkt tyr til egne døtre kan afprøvning for denarvelige defekt Muldyrfod nu foretages ved hjælpaf hårprøver. Testen er baseret på genmarkører ogsikkerheden 98%.(Kilde: Holstein World, feb. 2003)Antal malkekøer i EU(maj/juni 2002)Land Antal Pct. forskel fra 2001Belgien 577.300 ÷ 3,3Danmark 611.000 ÷ 1,9Finland 347.800 ÷ 2,0Frankrig 4.038.200 ÷ 2,8Grækenland ?Holland 1.523.000 ÷ 4,9Irland 1.257.200 ÷ 1,7Italien 2.199.200 + 2,1Luxembourg 41.900 ÷ 2,1Portugal ?Spanien 1.167.400 + 5,9Storbritannien 2.224.800 ÷ 1,2Sverige 417.100 ÷ 0,3Tyskland 4.430.500 ÷ 2,6Østrig 600.100 ÷ 2,7Ifølge FAO var verdens samlede kvægbestand i 2001ca. 1,35 mia., heraf i EU 6% eller 27,4 mio.(Kilde: Rinderproduktion, feb. 2003)12 generationer Excellent-køerPinehurst Rapture EX-96, en super Elevation-datterÇAudrey Posch EX-93(Senator Posch)▼ÇArlite Posch EX-92(Duke Victor Posch)▼ÇWhirlhill Q Rag Apple Ariel EX-92(Mallary Farm Pos Quintessence)▼ÇHayssen D V Audrey EX-90(Wis Double Victory)▼ÇHayssen Fond Ariel EX-90(Hayssen Hi Hope)▼ÇPinehurst Fragrance EX-90(Prestige of Lakehurst)▼ÇPinehurst Rapture EX-96(Round Oak Rag Apple Elevation)▼ÇPinehurst Sweet Delight EX-91(Pinehurst Copyright)▼ÇPinehurst Sweet Freedom EX-90(Tora Matt Lancer)▼ÇPinehurst Sweet Cleo EX-90(Willowholme Mark Anthony)▼ÇPinehurst Roulade EX-92(Pinehurst Elation)▼ÇPinehurst Royal Rosa EX-90(Startmore Rudolph)Stamtræet viser 12 generationer Excellent-køerPå Mayerlane Farm i Wisconsin står en StartmoreRudolph-datter, som er 12. generation af køer, derer kåret med 90 points eller derover. Koen blevsom 6 mdr. gl. kalv solgt for 13.500 $ ved auktionpå Pinehurst Farm, hvor hendes formødre harstået i 7 generationer.(Kilde: Holstein International nr. 2, 2003)2 2003


55 Sortbroget kvægLANDETrundtSDM-VendsysselHele familien ses her sammen med fodermester Tina. De trelevedygtige tyrekalve skal også snart på »ferie« i Holland.Foto: Claus LangdalKo nr. 34106-908, tilhørende Niels Munkbak Andersen,Hjørring, har også rundet 100.000 kg mælk. Koen er en HJNestor ¤ HJ Wapa ¤ JY Wilow. Foto: Claus LangdalHjørring DyrskueHusk Hjørring Dyrskue den 4.-5. juli. Der er tilmeldingsfristden 2. juni.Tre på én gang!Rob Peters, Morild, har oplevet noget helt specielt,nemlig at en af hans køer har fået trillinger. Det erstaldens ældste ko, som har fået tre T Najade-tyre.Fodermester Tina tog imod kalvene, mens familienvar på ferie i Holland.Claus LangdalKo nr. 33985-474, tilhørende Ib Haarbo, Lyngså, har rundet100.000 kg mælk. Koen er en NJY Hubert ¤ HJ Siggi ¤ HJApache. Selv om 474 har givet 100.000 kg mælk, er hunstadig fuld af livskraft. Foto: Claus LangdalSDM Kolding-BrørupVinterudflugtÅrets vinterudflugt gik i samarbejde med SDM-Hærvej til Tirsvad-Anderstrup, Skørping. De tobusser med i alt 95 forventningsfulde deltagereslangede sig op gennem den jyske motorvej. Snakkengik, kaffen var varm, rundstykkerne sprøde ogen lille gibbernak varmede kroppen. Endelig fremmeved toppen af dansk genetik, hvor der var gjortklar med en række imponerende køer. Efter engrundig besigtigelse var der kaffe og kage, herundervar der mulighed for at stille uddybende spørgs -mål, og Søren Ernst Madsen fortalte om driftsfællesskabetsavlsfilosofi. Et godt besøg og en stor taktil mandskabet bag Tirsvad-Anderstrup for deres2 2003


56 Sortbroget kvægHos Niels Peter Ladegård, Refsing, har ko nr. 43668-605rundet de 100.000 kg mælk. Hun er efter NJY Hubert ¤ HVTopas. Gns. af 10,5 år 9622- 4,37 – 421- 3,22 – 310 – 731kg F+P. Her er koen på vinterbesøg i haven, ledsaget af familienog formand Kurt Østergård. Foto Klaus ElmelundSDM HærvejVinterudflugtSe under SDM Kolding – Brørup.GeneralforsamlingDette års generalforsamling blev afholdt i ro ogmag. Dyrskuerne og salmonella var hovedtemaet idebatten efter formandens beretning. Efterfølgendevar der besætningsbesøg hos Birgit & Ole Buhl,Mørkholt med en meget højtydende besætning oget veldrevet kvægbrug. En stor tak for jeres gæstfrihedog en speciel tak til Birgit for kage og kaffe.medvirken til en dejlig, men lang udflugt. Der varnok mange køer der gav et par liter mere end normalt,da folk kom lovlig sent hjem.GeneralforsamlingDette års generalforsamling indledtes med besætningsbesøghos Karin & John Jensen, Føvling. Envelpasset og højtydende besætning med et højtpas ningsnivau. En stor tak til Karin & John Jensenfor deres gæstfrihed samt det store forarbejde, dervar gjort forud for besøget. Efterfølgende var dergeneralforsamling på Landbogården i Brørup. Efterformandens beretning var der uddeling af anerkendelser.Højestydende besætning 2001-2002Niels Peter Ladegård, Refsing.50 årskøer 10.319kg mælk, 4,37 – 451 -3,39 – 350 –801 kg F+P.Højestydende koi kontrolåret 2001/2002:Hans Chr. Christiansen, Krogslund.Ckr. nr. 43658-01075, F. NJY Hubert11.476 kg mælk, 644 – 410 – 1054 kg F+P.Højest kårede koefter ungtyreinsemineringEjer: Irene & Kurt Juel, Tirslund.Ko nr. 44599-1566, F. V Dissing (Lord Lily ¤ BCleitus).Kåret 88 – 87 – 86 – 88Klaus Elmelund100.000 kg Mælk: Første ko der rundede det skarpe hjørnepå Samsø, tilhører Alice Haagen & Peder Øster, Hårmark. Konr. 12200-00361 (Njy Hubert ¤ Hj. Apache) Gns. af 10 år11175- 3,8 – 425- 3,2 – 357 782. Tillykke med det fine resultat.Foto: Klaus ElmelundAnerkendelserHøjstydende besætning 2001-2002I/S Vitvedgård, Vitved, 166, 3 årskøer, 831 kg F+PHøjstydende ko 2001-2002Ckr.nr. 23805-1558, 1298 kg. F+P,Ejer: I/S Vitvedgård, VitvedHøjstydende livsydelsesko 2002Ko nr. 21249-00707, 4812 kg fedt.Ejer: Jørgen Jørgensen, GårslevHøjst kårede ko efter ungtyreinseminering 2002Ko nr. 23718-2066, F.: V Dentist (East Cash)Kåret 88 for helhed.Ejer: Sommerbjerg DF, GludstedKlaus Elmelund2 2003


SDM-FynGeneralforsamling 2003Foreningen afholdt 14. februar den sidste generalforsamlingunder den gamle struktur. Fremoverholdes denne selvfølgelig sammen med områdemødernei Dansire.Ikke desto mindre troppede ca 60 medlemmer op(svarende til mødeprocent på knap 50) til en interessantdag for at se robotstalden hos Niels og PederStougaard i Snave!! Niels og Peder fortalte om bedriften,som er lidt speciel: To robotter i hvert deresstaldsystem: Dybstrøelse og sengebåse. Det blevfremhævet, at der bestemt var fordele og ulemperved begge systemer, men mest interessant var det,at man ikke mente der var forskel i frekvensen afmastitistilfælde mellem de to systemer.På den efterfølgende generalforsamling i Jordløseforsamlingshus valgte Gunnar Fritzen at takke afsom revisor. Tak til dig Gunnar. Niels Hansenvalgtes som ny revisor.Næste aktivitet –dyrskueforberedelse 2003Overskriften er ikke helt retvisende, da medlemmernei ikke den bogstaveligste forstand skal haveinfo vedrørende dyrskue.Tirsdag den 27. maj inviteres medlemmerne på besøghos en af de »nye« SDM-avlere: Mads SchallHolberg. Denne vil fortælle lidt om de strategierder lægges for dagen på Lammehave i det dagligearbejde.Efterfølgende vil Keld Christensen komme med visionerog betragtninger omkring arbejdet i Avlsforeningenfor SDM – Dansk Holstein. Hvad er arbejdsopgavernefor foreningen i den nye struktur,og hvilke opgaver ligger i de lokale foreninger.Alt i alt en rigtig spændende aften, som man kunkan opfordre folk til at deltage i!! Claus Petersen57 Sortbroget kvægKo 885 præsenteres af Arne Kristensenr sammen med sine4 børn. Tv. Per, Kristian og Tom med Karina på armenFoto: Palle J. Larsenfreds med handlen dengang, da det var megetstærke køer, idet 4 stadig er i stalden. Denne kohar fået 9 kalve og yde 9.525 kg mælk i gennemsnitpr. år.Koen hos Svend Krarup er den eneste malkeko påøen i dag, som er født i Tyskland. På en indkøbsturtil Tyskland »provokerede« de 3 lokale SDM-raceformændfor henholdsvis Mors, Thy og Han HerredsKvægavlsforeninger (inden HMT blev dannet)hinanden til at købe hver en kvie på en auk tion iHamm, og Svend ville ikke »stå tilbage«. Den hankøbte på auktionen kunne han senere ikke få hjemaf veterinære årsager. Koen vi fejrede var derfor udaf den næste skylning på samme mor. Hun fik somhelt ung ko en fløjplads og æres præmie på MorsøDyrskue. Hun blev 2. bedste unge ko – i øvrigt efteren anden af Svends køer på fløjen.Jo, de to køer er tegn på, at køerne også bliver passetgodt på Mors.SDM Nordvestjylland2 x 100.000 kg’s køer på MorsHos både Arne Kristensen, Elsø, og Svend Krarup,Solbjerg, fejredes for anden gang 100.000 kg’s kø er.Koen hos Arne Kristensen er født hos ThorkildKjær, Dragstrup. Da han solgte køerne i 1997, fikArne Kristensen denne ko blandt 15 andre, mensHerman Iversen, Karby, fik den ko vi fejrede med100.000 kg i sommer. Arne Kristensen er meget til-Vintervejret var fremme på Kastaniegaarden i Solbjerg.Svend Krarup holder ko nr. 1101. Kr. O. Dahlgaard hængerkransen på, mens medhjælper Daniel står bag koenFoto: Palle J. Larsen2 2003


58 Sortbroget kvægSDM – Sønderjylland100.000 kg mælk: Med hjælp af døtrene Ditte og Signepræsenterer Dorte og Arne Skov Hansen, Langetved, en veloplagtnr. 852 (NJY Hubert) med gennemsnitlig 9,3 år og10.838 kg mælk Foto: Niels Erik PalleDyrskueforberedelse og grillaften afholdes onsdagden 4. juni kl. 19.30 hos I/S Asmussen & Kacz -marek, Bygaden 7, Nr. Hostrup. Instruktør er afkomsinspektørJørgen Knudsen, LK.Niels Erik PalleSDM Dansk Holstein –Vesthimmerland150.000 kg – en sjælden begivenhedSådan må en livsydelse på 150.000 kg mælk betegnes.En sådan grænse blev overskredet, ja af hvemandre end netop en ko fra Søren Bojers besætning.Da vi i forbindelse med årsmødet i Vesthimmerlandi 2001 omtalte Søren Bojer, lød et af spørgs-målene til familien »Hvor længe vil I malke køer?«og svaret kom lige så prompte: »Det gør jeg ligesålænge, som ko 706 holder sig i live – og tænk, hvishun blev den første ko i Danmark, der nåede200.000 kg mælk«.H Stardom–datteren, for det er naturligvis hende,det drejer sig om, nåede i marts 2003 de 150.000kg mælk. Om de sidste 50.000 kg også nås er noket tvivlsomt spørgsmål, for selvom koen først fylder12 år lille-juleaften, har den høje ydelse sat sinespor, ligesom sygdom pludselig ramte hende. Derforgik dagsydelsen helt ned til 25-30 kg, og det er iden besætning nærmest det samme som at væregold.Koen har i sin levetid kun kælvet 6 gange, så i gennemsnithar hun givet mellem 25.000 og 30.000 kgmælk mellem kælvningerne.100.000 kg: Hos Leif Jensen, Gårdsted, hædres ko 31427-01185 efter VE Tusa for sin flotte præstationFoto: Kirsten AndersenJens Holm DanielsenNu er der produceret 50.000 kgmere, idet billedet stammer fradengang 706 blev hædret somden yngste 100.000 kg ko.Det er da en sand solstrålehistorie,som familien Bojer i Jelstrup vedAars fortjener stor anerkendelsefor.Foto: Kirsten Petersen2 2003


Viborg-Skive HolsteinKo nr. 41815-00666 (NJY Hubert ¤ Tab) hos Per Høgh, Troelstrupnåede i februar 100.000 kg mælk, trods 4 ¤ tvillingerved 9 kælvninger. Den præsenteres her af Anne Metteog Per med børnene Stine, Mia og Ronnie samt medhjælperRikke. Viborg-Skive Holsteins formand Ole Kristensen harstyr på hædersbevisningen Foto: Thomas Lind100.000 kg’s ko: Ko nr. 40712-01018 (NJY Hubert ¤ Mandingo)hos Knud Christensen, Lille Thorum, har på 7. laktationrundet 100.000 kg mælk.GeneralforsamlingDen 20. februar blev der afholdt generalforsamling,som startede med besætningsbesøg hos KristianOlesen, Thorum, og Anders Dahlgaard, Skove. Viså to veldrevne besætninger – Kristians med forholdsvisny løsdrift og Anders’ i bindestald, hvorkø erne har et godt lag halm under sig. I begge besætningerhavde køerne, på hver deres måde, rigtiggod ko-komfort. Eksteriørmæssigt var der mangegode dyr, og derfor håber vi også at se dem tilsommerens dyrskuer i udstillerrollen.Efter middagen på Landbogården i Skive aflagdeOle Kristensen sin beretning, hvori han bl.a. komomkring den nye struktur i avlsforeningen og sidsteårs dyrskueresultater.Grill-fest onsdag den 9. juliTraditionen tro inviterer avlsforeningen alle tilGrill-aften. I år bliver det på Salling med besøg hosLars Rasmussen, Nørre Ramsing, og Ole Kristensen,Lihme, med efterfølgende grill hos SallingGrovvare, Brodal (nærmere information kommeri Kvægavleren).Thomas Lind59 Sortbroget kvægSDM-SydvestjyllandMidt i marts måned 2003 afholdtes besætningsbesøghos I/S Sørensen v/Erik og Laurids Sørensen,Biltoft ved Varde, hvor vi så en meget velpasset besætningpå ca. 200 køer med en meget høj ydelse,og hvor de bedste – og de var virkelig gode – varbundet op, så der var god mulighed for at studerekøerne og deres afstamning nøje.Efterfølgende var der foredrag ved LandskonsulentKeld Christensen, hvor han berettede om »nyt fraden sortbrogede verden«, og på udmærket mådeorienterede om mange aktuelle forhold.Alt i alt et rigtigt godt arrangement for dem, derkom – men ak ak, det var desværre alt for få, detlaveste fremmøde vi har haft ved et arrangement ilange tider. Det var denne dag så småt blevet foråri Vestjylland, men man kunne næsten have ønsketsig regnvejr, for så havde man jo vidst, om det varvejret eller annonceringen af arrangementet, dervar skyld i det meget beskedne fremmøde. Modsattidligere, hvor vi indbød til vore arrangementerved brev til hvert enkelt medlem, havde vi dennegang valgt at annoncere arrangementet i Kvæg avls -foreningen Dansire’s medlemsorientering »Kvæg -av leren« samt ved en annonce i ugebladet LandbrugSyd. Den ændrede annoncering var naturligvisvalgt, fordi alle med et vist antal insemineringernu automatisk er medlemmer af foreningen.Vort næste arrangement bliver absolut for hele familien,nemlig en grill-aften den 30.07.2003 hosLeif Pedersen, Næsbjerg, Varde.Endnu 2 Vestjyske 100.000 kg’s køerFølgende har tidligere rundet de 100.000 kg mælk(fotos af Torben Møller)Torben MøllerCkr.nr. 61936-00700 tilhørende Knud J. Nielsen, Glejbjerg.Koen er født i 1990 og er efter Starbuck med KR Ace sommorfar.Gns. af 10,7 år: 9.627 – 4,13 – 398 – 3,12 – 300 – 698.2 2003


60 Sortbroget kvægCkr.nr. 44884-01184 tilhørende Gudmund Kristensen, Janderup.Koen er født i 1991 og er efter NJY Hubert med BFlag som morfar.Gns. af 9,2 år: 11.028 – 4,16 – 459 – 3,39 – 374 – 833.SDM DH Østlige ØerPå de Østlige Øer havde vi afsluttende generalforsamlingden 4. februar med knap 40 fremmødtemedlemmer. Denne aften fortalte de Østlige Øersformand Peter Svendsen om SDM avlsforum ogSDM-DH’s arbejde og Kvægavlsforeningens Dansiresnæstformand Jan Duchwaider om Dansiresopbygning og herunder SDM-raceudvalgets mangebeslutninger. Avlsrådgiver Lone Sode Berg manngennemgik brugsplanen for det kommende kvartal.Team Future BreedersUNGDOMSÅrets første arrangement var et godt og vellykketårsmøde i februar, hvor 65 deltagere fra hele landetmødte frem. Dagen startede med besøg påDansire, hvor der blev vist sædopsamling, behand -ling af sæd, udendørs tyre osv. Efterfølgende varalle til bowling, inden aftenfesten startede i UggelhuseForsamlingshus. Succesen fortsætter næste åri Vendsyssel, hvor de unge Vendelboere vil stå forÅrsmøde 2004.»Motivere ungdommen«Vores nye motto blev startskuddet til arrangementerfor børn mellem 6 og 15 år, – en lidt anden mål -På generalforsamlingen blev ligeledes bedste ungtyrdatterfra de Østlige Øer hædret. Det er en kofra Gert Bülow, 13104-00888 efter ØDA Legend,og hun er kåret 85-91-92-91.Den 26. april 2003 var der på Lyngby Landbrugsskoledyrskueklargøring ved Søren Bech, og dettevar arrangeret sammen med Østlige Øers Ungdom.Dyrskuet i Roskilde nærmer sig, og der er tilmeldti alt 608 dyr, hvoraf de 93 er SDM. SDM har valgtPer Key Kristiansen som dommer. Dyrskuet vil i årvare 3 dage og bliver afholdt 30.-31 maj og 1. juni2003, og vi håber at se rigtig mange Holstein-brugerepå vores stand. Lørdag vil der være fællesmorgenkaffe ved SDM-standen, og alle er megetvelkomne.Den 2. juli afholder vi vores årlige grillaften på I/SKurregård, Valby ved Helsinge. Mere uddybendeindbydelse kan afhentes i SDM-standen på dyr -sku et og tilmelding er nødvendig.Lone Sode BergmannBørnene lærte at klippe til dyrskue. Her øves på dyrskuekalvepå Risbak. Hårrejsende, nej – det går meget fint og medstor iverMartin underviser i mønstring på I/S Frøholm, og hvem erbedre til dette end en af de tidligere deltager2 2003


61 Sortbroget kvægforeningernegruppe, end vi normalt arbejder med. Vi har på trelørdage haft fornøjelsen med at undervise i, hvordanman klipper, vasker og trækker dyr. Vi afsluttermed, at alle deltagere lørdag den 17. maj besø -ger Dansire. Her vil børnene se lokaliteterne, høreom stamtavler osv. Endelig møder flere af børneneop til dyrskue med en kalv. Vi håber, at man vil lavelignende arrangementer andre steder, da det ermeget lærerigt for alle, og børnene nød at deltage.Kommende arrangementerSommeren står for døren, og det betyder en stilleperiode, hvor vi ikke laver en masse arrangementer– der er jo sommerferietid. Vi starter op igen i augustmed at sætte fokus på kødkvæg. »God sommer«skal lyde fra Team Future Breeders.Mette BechNYT fra Bovi-DenmarkBovi-Denmark deltog i Landbrugsrådets eksportfremstødi Rusland i begyndelsen af april. Der varca. 375 tilhørere, og der var god interesse for danskedyr.Der er ingen tvivl om, at der er store mulighederpå Ruslandsmarkedet, men som altid er det finansieringen,der i sidste ende er afgørende for, omordren gennemføres. Der er generelt god tilfredshedmed de danske kvier, som gennem årene ersendt til Rusland, men den høje ydelse betyder, atkøerne ikke er så nemme at få drægtige igen.At der alene er tale om et avlsmæssigt spørgsmålvil være at overdrive, og Bovi-Denmark gør derforogså en indsats for at kunderne er klar over at dermå gøres en ekstra indsats vedr. management, nårkøerne yder de høje mælkemængder.Der er generelt en god aktivitet, men der er forsattale om små sendinger til mange forskellige kunder.Der er i april afsendt dyr til Rusland, Grækenland,Tyskland, Italien, Spanien, Tjekkiet og Polen.Mange opkøbere er i staldene på HviddinggårdHjælp med til at få en bedre prisog tilfredse kunderHar man dyr til salg, giver det afgjort et bedre indtrykpå køberne, når dyrene er klippet og entenbundet op eller i det mindste sat i en boks for sigselv. Vi er alle interesserede i at få en højere pris,og vore dyr er fuldt så gode som de, der købes iHolland og Tyskland. På vore kunder kan vi for stå,at klovplejen i besætningerne i de ovenfor nævntelande er væsentlig bedre for ungdyr. Når kvierneankommer til Bovi-Denmarks samlestald bliver deklippet og klovbeskåret, og der er ofte dyr som mågennem en storvask. Hjælp os og dig selv ved lidtbedre klargøring af kvierne.BSE giver begrænsningerDer er stor interesse fra Mellemøsten, men de sporadisketilfælde af BSE gør det fortsat umuligt atsende til disse markeder. Der er enkelte markeder,som kan tænkes at lukke op, såfremt vi fra danskside tilstrækkelig grundigt gør rede for, hvordanudviklingen og bekæmpelsen af BSE foregår. Herbehøver vi hjælp fra vore myndigheder. Den generelleopfattelse af, at Danmark er et eksportland,har imidlertid fået nogle ridser i lakken, fordi dedanske myndigheder ikke virker særlig interesseredei at hjælpe, når spørgsmål af ovennævnte artskal besvares.Der er ingen tvivl om at der generelt er mangel påhundyr i mange lande, men som i Danmark ermælkeprisen faldende, og det dæmper lysten til atkøbe.Erik Ørnsbjerg Johansen2 2003


62 Sortbroget kvægDyrskuekalenderenTilmeldingsfristen til mange af skuerne er allerede på nuværendetidspunkt overskredet, men for de læsere, der gerne vil en tur til etandet dyrskue, kan datoerne studeres her.24. maj Skjern – Vestjysk dyrskue24.-25. maj Landbrugsmessen Gl. Estrup30. maj-1. juni Roskilde dyrskue31. maj Dyrskue Hurup Thy31. maj Dyrskue Skive31. maj-1. juni Lemvig Marked & Dyrskue5. juni Nibe Dyrskue12.-14. juni Odense-Det fynske dyrskue13.-14. juni Horsens – Østjyske Fællesskue13.-14. juni Aabenraa – Søndertjyske Fællesdyrskue14. juni Thisted – Fællesskuet Mors-Nordthy14. juni Løgstør Dyrskue14. juni Silkeborg Dyrskue19.-20. juni Dyrskuet Varde21. juni Fjerritslev Dyrskue21. juni Aalborg Hesteskue26.-28. juni Landsskuet HerningKlargøringsudstyrtil dyrskuerKlargøringsudstyrtil dyrskuer kan bestilles hosKvægavlsforeningen Dansirepå telefon 87 95 94 00eller fax 87 95 94 01Helt prima afkomsgruppe efter V Curtis TV på Landsskuet 20024.-6. juli Dyrskuet på Bornholm4.-5. juli Hjørring Dyrskue25. juli Dyrskue Ribe26. juli Hobro Dyrskue2. august Aalestrup Dyrskue9. august Dyrskuet i Aulum3.-5. okt. Kimbrerskuet AarsÅRSMØDETafholdesi Brædstrup·Reservérdagen!26. sept. 2003(se side 31)2 2003


DCBesøgSortbroget KvægSDM –Dansk HolsteinFormandPeder V. Laustsen, 7542 0804NæstformandHenning Fruergaard-Pedersen,8645 1518Frode Thule Jensen, 9895 1994Ewald Kristensen, 9834 1429Svend Hestbæk, 9864 7279Ole Kristensen, 9756 0357Kr. O. Dahlgaard, 9793 6546Peter Stephansen, 9783 6252Søren Knudsen, 7586 7089Kurt Østergaard, 7558 3462Carsten Port, 7483 4236Carsten Hedegaard, 6533 2624Peter Svendsen, 5966 8515Erik Hansen, 7484 1160Anton Hammershøj, 9854 8549SDM’s hjemmeside63 Sortbroget kvægHar du besøgt SDM’s hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så hardu noget at glæde dig til.Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret SDM-hjemmeside påadressen www.sdm-dh.dk.På siden kan du læse om:O SDM’s organisation med præsentation af bestyrelsen ogmedarbejdereO SDM’s historieO Højtydende SDM-køer og -besætningerO SDM’s toptyre-liste – aktuelle avlsværditalO Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte farvebillederudO Blå Bog – udenlandske tyre – opdateres 4 gange årligtO Aktuelle nyhederO Embryonbørs (fra 2003)O Spændende Holstein-links overalt i verdenO ArrangementskalenderGratis mailserviceØnsker du at blive tilmeldt SDM’s nyhedsgruppe og dervedmodtage aktuelle SDM-nyheder som direct mail, så send osen e-mail på adressen sdm@lr.dk. Oplys venligst navn, tlf.nr.og e-mailadresse, og du vil gratis blive tilmeldt SDM’sNyhedsgruppe. Det er også muligt at tilmelde sig via SDM’sdanske hjemmeside, hvor en formular blot skal udfyldes ogmailes til os.SDM –Dansk HolsteinKontorets adresse:Udkærsvej 15, Skejby8200 Århus NTlf. 8740 5000Fax 8740 5089E-mail: sdm@lr.dkHomepage: www.sdm-dh.dkSDM-medarbejdereLandskonsulent Keld Christensen(Privat tlf. 8647 9172 – Bil 4034 2222)Sekretær Lone Frilund VitvedMedarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelseAfkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf. 9862 1771 – Bil 4030 0250)Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 7586 7789 – Bil 4030 0251)Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf. 8645 2456 – Bil 4030 0252)Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 7586 3416 – Bil 2171 7718)Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 8653 1404 – Bil 2171 7724)2 2003


D A N M A R KDen troværdige leverandørMød os påLandsskuetHerningi hal QHolland Genetics:Det sikre alternativTyrene på vores nye brugsplan har i gennemsnit:• 92 % sikkerhed ved ungtyreafprøvningen• 164 døtre i 148 besætninger• meget høj holdbarhed på 105• en meget konkurrencedygtig prisFor yderligereinformation:Arie RomboutsD A N M A R KTop S-indeks• S-indeks 112Interbull maj 2003• Krop 115• Lemmer 107• Yver 105• Helhed 111NRS maj 2003• aAa 231465Timer Luxemburg x Celsius x Sunny BoyAnnalies 319Lord Bailey Lord Lily * Labelle * Sunny BoyTyrefar verden over• S-indeks 109Interbull maj 2003• Krop 109• Lemmer 105• Yver 109• Helhed 110NRS maj 2003• aAa 165423Martha 125193-02Holland Genetics DanmarkArie RomboutsTlf. 24 45 77 45Fax 86 88 63 76Email arombouts@mail.tele.dkwww.hg.nlNYHolland Genetics er en afdeling afDen høje sikkerhed ved afprøvning af vore ungtyre giverstabile avlsværdital ved brugstyredøtre, og dermed dig etbedre driftsresultat. Kan dine øvrige genetik-leverandørerogså garantere denne høje sikkerhed?Til udvidelse af vore aktiviteter søgervi en avlskonsulent.

More magazines by this user
Similar magazines