'Alle vinder' (printvenlig udgave A4) - Personaleweb

personaleweb.dk
  • No tags were found...

'Alle vinder' (printvenlig udgave A4) - Personaleweb

ForordFOA – Fag og Arbejde, Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, KL ogDanske Regioner gik i 2011 sammen om projektet Psykiatri på tværs med den ambitionat skabe bedre og mere attraktive arbejdspladser i behandlings- og socialpsykiatrien.Mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende skal have den rette og effektive hjælp.Den får de ved, at behandlings- og socialpsykiatrien bliver endnu bedre til at samarbejde påtværs af fag og sektorer. Med et stærkere samarbejde på tværs kan det gode forløb for menneskermed psykiske lidelser forbedres og være med til at skabe arbejdspladser med størrearbejdsglæde og højere tilfredshed blandt mennesker, der hver dag får hjælp i psykiatrien.Parterne bag projektet har i alt afsat 3,2 millioner kr. til projekter, der går på tværs af socialogbehandlingspsykiatrien. Med puljen har medarbejdere og ledere i kommuner og regionerhaft mulighed for at søge fælles projekter. 33 projekter har modtaget støtte til konkretesamarbejdsprojekter.I magasinet kan der læses om de resultater som de enkelte projekter har skabt. Resultaterder viser, hvordan behandlings- og socialpsykiatrien med helt enkle greb kan samarbejdeendnu bedre.Vi håber, at resultaterne fra Psykiatri på tværs vil give inspiration til, at alle arbejdspladseri behandlings- og socialpsykiatrien vil fortsætte arbejdet til gavn for mennesker medpsykiske lidelser og deres pårørende og arbejdspladserne.God læselystMed venlig hilsenFOA – Fag og Arbejde, Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, KL og Danske Regioner3


IndholdForord 3SideNordjyllandStyrket faglighed og vidensdeling 8Nye metoder til samarbejde 10Systemisk familiearbejde på tværs af baggrund 12Medarbejderdrevet samarbejde 14Styrket samarbejde omkring voksne med en spiseforstyrrelse 16MidtjyllandSamarbejde på tværs af Atlanten 20ADHD - et liv på tværs 22Kultursammenføring i akut døgntilbud 24Øget inklusion af sårbare unge 26Når viden skaber job 28Tværsektorielle retningslinjer 30Projekt Sundhedstjek 32SyddanmarkSamarbejde på tværs – det gode forløb for borgere med samtidig sindslidelse og misbrug 36Forenkling & effektivisering 38Humørhjælp.nu 40Vejen til bedre observation og behandling af smerter hos svært demente 42SjællandNetværk på tværs 46Psykoedukation på tværs 48Det gode samarbejde 50HovedstadenKonsensus i samarbejdet 54Borgeren i centrum i eget liv 56Kropsterapi på tværs 58Opsøgende arbejde på tværs 60Mødet i mellemrummet 62Sammen kan vi mere 64De gode historier om samarbejdet 66Akutpsykiatri på tværs 68Nye muligheder for unge med lidelser inden for psykoseområdet 70Fælles indsats bedst for den enkelte 72Fælles skolebænk 74Shared Care på Vestegnen 76Psykisk helbred hos danske skolebørn 78Styrket samarbejde mellem psykiatri og hjemmepleje 80Råd og tips til det gode samarbejde på tværs 825


Nordjylland7


6 temadage med stor relevans4 temadage har sat fokus på, hvordan psykiatrien og kommunerbedst hjælper patienter med dobbeltdiagnoseproblematik(misbrug og psykiatrisk problemstilling). Oplægsholderenvar en landskendt psykiater og misbrugsekspert.2 temadage har sat fokus på højnelse af videndeling,samarbejde og sammenhæng i patientforløbet mellemprimærsektor og specialistniveau i forhold til børn/unge(og voksne) med ADHD. Oplægsholderen var en professori børne- og ungdomspsykiatri.DobbeltproblematikCa. hver tredje patient på de psykiatriske afdelinger haret misbrug af ét eller flere rusmidler. Misbrugsproblemerbehandles primært i kommunerne. Psykiatriske sygdommebehandles primært i den regionale behandlingspsykiatri.Misbrug kan medføre, at patienter afvises i det psykiatriskesystem. Viden og faglige drøftelser på tværs af den kommunaleog regionale indsats er nødvendig.Frugtbar kombinationDet har i denne indsats været spændende og frugtbart atkombinere to i dagligdagen adskilte fora: Sektor-MED-Udvalgi Psykiatrien i Region Nordjylland, som sikrer tværfaglighedog Kontaktudvalg vedrørende sundhedsaftalen mellem regionog kommuner i Region Nordjylland, som sikrer tværsektorialitet.Brug fora som findes alleredeVi vil råde andre til at forsøge at kombinere allerede i forvejennedsatte organisatoriske fora og benytte disse til en udmøntningaf projektindsatser. Der behøver ikke nødvendigvisnedsættes en ny projektorganisation for nye projekter.I region og kommuner er der i forvejen mange fora at arbejdemed de fælles opgaver i.Gode fælles resultaterJo bedre, fagligt stærk og samarbejdsfokuseret det kommunaleog regionale niveau er på disse udfordrende områder,jo bedre forudsætninger for gensidigt gode resultater kander opnås. Fx jo bedre Børne- og ungdomspsykiatrien er tilat udrede, behandle og samarbejde om patienter med ADHDproblematik,jo bedre forudsætninger vil den kommunale ogfamiliære indsats også kunne få for at yde optimal indsats iforhold til skole/uddannelse, fritid og anden udvikling.Og omvendt.GeografiRegion Nordjylland samt 11 kommuner i Region Nordjylland(Aalborg, Mariager Fjord, Frederikshavn, Jammerbugt, Vesthimmerlands,Brønderslev, Rebild, Thisted, Morsø, Hjørring, Læsø)KontaktpersonerChefsygeplejerske Helle JørgensenPsykiatrien i Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborgh.joergensen@rn.dkFTR og næstformand i Sektor-MED-Udvalg Carin JuulMølleparkvej 10, Postboks 210, 9000 Aalborgcarin.juul@rn.dkUddannelses- og udviklingskonsulent Laila SkjoldagerPsykiatrien i Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborglask@rn.dkGitte Andersen, socialrådgiver, Bevillingsenhed Voksen-HandicapAalborg Kommune, Rantzausgade 8, 9000 Aalborggmaa-aeh@aalborg.dkHelle Torp (visitator)Visitationen, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglundhelle.torp@99454545.dkElin Brandt (sektionsleder), Handicap- og psykiatriafdelingenThisted Kommune, Asylgade 15, 7700 Thistedeb@thisted.dk9


NordjyllandNye metoder til samarbejde- bedre behandlingsmuligheder for borgeremed psykiske lidelser og misbrug samt lavtkognitivt funktionsniveauMedarbejderne savnede konkrete arbejdsgangsbeskrivelser og procedurer forhvordan de takler målgruppen på tværs af regioner og kommuner. De udtrykteogså behov for undervisning og synliggørelse af, hvad og hvordan der udveksleserfaringer i de forskellige afdelinger.Læs hvordan projektet har fået koordineret temadage, aftalt behandlermetodeog et nyt mål om, at der skal laves en samarbejdsaftale på området.ProjektetbeskrivelseI arbejdsgruppen har der været repræsentanterfra socialpsykiatri, behandlingspsykiatri og misbrugsområdet.De har arbejdet med 2 målsætninger:At man i samarbejde finder en behandlingsmetode,som kan bruges til psykisk syge borgere med lavtkognitivt funktionsniveau og misbrug, som er motiveredefor at nedsætte deres misbrug eller kommehelt ud af sit misbrug.At afprøve metoden med 5 borgere med denneproblemstilling. Alle borgere skal gennemføre etforløb på minimum 3 mdr., hvor der lægges vægt påintensivt samarbejde mellem misbrugsbehandling(misbrugscentret), varetagelse af medicin (distriktspsykiatrien)og kognitive samtaleformer i hverdagen(medarbejdere på bosteder eller hjemmevejledere).10


Resultater i samarbejde og behandlingDer er fundet en metode i samarbejdet, hvor alle behandleremødes for at lægge en konkret langsigtet plan for hver enkeltborger. Det er et godt udgangspunkt og positivt at allemødes. 5 borgere er blevet tilbudt behandlingsmetoden,men kun 4 har været motiveret for at deltage. En borgerer kommet i metadonbehandling for at stabilisere psykisklidelse og behandling. En borger er blevet stoffri, dog mednogle tilbagefald. En borger har nedsat sit alkoholmisbrug.Sidste borger er stadig i gang med forløbet, men afventerbehandlingsdom, hvorefter der laves en konkret plan. Detforventes at der inden året er omme, underskrives en samarbejdsaftalemellem behandlingspsykiatrien, praktiserendelæger, socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen.Løsninger – kort fortalt• Forstå hinandens områder og kompleksiteten i opgaven• Tag fælles ansvar for behandlingen og fremme samarbejdet• Giv bedre behandlingstilbud og sammenhængi indsatsen for denne målgruppe• Find en ressourceperson, der kan stå for koordinerendeindsats på områdetMøder med meningDisse komplekse målgrupper kræver en stor fælles, koordineretsamarbejdsindsats for ikke at lande mellem 2 stole.For at sikre en bedre behandling for borgerne har man valgten samarbejdsmetode, hvor alle instanser samles i et mødefor at lave en konkret behandlingsplan. Det er en megettidskrævende metode, men når planen er lavet, giver det enbedre helhed i behandlingen.Faldgruberne blev tydeligereBehovene for nye løsninger blev synliggjort ud fra en dialogom faldgruber i samarbejdet omkring denne borgergruppe.Det har alle været borgere med flere psykiatriske diagnosermed psykotiske perioder, lavt kognitivt funktionsniveauog misbrug. Det er et område, der kræver en stor indsatsfremadrettet, hvilket nok er på landsplan.Kræver tid og nye løsningerDet er meget tidskrævende at mødes på tværs og kræver enstor koordinerende indsats. Løsningen er en tovholder for atalle informeres løbende. Det er også en udfordring at findeden rette behandling til hver enkelt, fordi der er flere fagligeverdener, der skal mødes og ikke ret mange erfaringer indenfor dette område, der kan bidrage med løsninger på denmedicinske behandling samtidig med misbrugsbehandling.GeografiThisted Kommune og Region NordjyllandKontaktpersonerSusanne V. Boutrup, leder, Bostedet AlgadeSolsikkevej 2A, Koldby, 7752 Snedstedsvb@thisted.dkMariane Leegaard, Bostedet AlgadeSolsikkevej 2A, Koldby, 7752 Snedstedmal@thisted.dkPeter Lykke Sørensen, psykiater, Region NordjyllandHøjtoftecentret, Thylandsvej 37, 7700 Thistedpelys@rn.dk11


NordjyllandSystemisk familiearbejdepå tværs af baggrundDet kan være positivt at blive forstyrret i måden, vi tænker udvikling hosborgeren i praksis.Arbejdet med elementerne i systemteorien og den narrative tilgang harvist sig særdeles relevante i arbejdet med etniske borgere og deres familier.En praksis som Team Børn af Psykisk Syge har udviklet på i årevis, mensom også er anvendelig i socialpsykiatriens bostøtteindsats.Læs hvordan deltagerne har lært om hinandens tilbud og vil trække påspecialviden hos hinanden fremover.ProjektetbeskrivelseDer har i en årrække været stor fokus på børn afpsykisk syge, men der har manglet opmærksomhedog viden om etniske minoritetsbørn med psykisksyge forældre.I samarbejdet og metodeudviklingen mellem sektorerog på tværs af specialer er det oplagt at skabe enmere helhedsorienteret indsats. Team Børn af PsykiskSyge tilbyder familiesamtaler og samtalegrupper tilbørn med forældre, der har en psykisk lidelse.Teamet har introduceret et etnisk team fra bostøtteni systemisk tænkning og familiearbejdet. Metoden eren brugbar indgang i de etniske familier, hvor det ofteforventes, at man giver og bruger sig selv, før manbliver lukket ind og kan nedbryde barrierer. Metodenog tankegangen tager afstand fra ekspertrollen. Derbliver stillet spørgsmål, som støtter borgeren i attænke på positive frem for problemmættede historier.12


Resultatet af projektetMan har hver især fået udvidet det faglige netværk meden ny stærk samarbejdspartner, hvor man kan trække påhinandens ekspertiser i den daglige praksis.Netop i samarbejdet mellem den behandlende psykiatriog socialpsykiatrien, er der frugtbar grobund for metodeudvikling,der understøtter en helhedsorienteret indsatsi forhold til borgere med psykiatriske diagnoser og børn ihjemmet.Mening frem for årsagDet systemiske har introduceret parterne til forskelligebegreber, metoder og modeller, som hjælper til at arbejdemed ”mening i handling” frem for ”årsag til handling”.Man har lært betydningen af at lægge mærke til sammenhængeproblemer optræder i – og sammenhænge, hvor derikke fokuseres på problemer. Måden man som professionellebruger sproget og stiller nysgerrige og undersøgendespørgsmål til borgeren, spiller ind i forhold til at fremmerecovery eller lindring.Ny sparringspartnerDen øgede opmærksomhed på hinandens tilbud kan væremed til at sætte flere forslag i spil under den konkrete vurderingaf, hvordan man starter eller fortsætter et støtteforløbi socialpsykiatrien. Fx er det nu helt naturligt at foreslå enkollega at bruge Team Børn af Psykisk Syge til sparring, deromhandler børnene.Gå et spadestik dybereEt godt råd er at komme i gang med at arbejde på tværs.Her tænkes især, at man skal gå et spadestik dybere og interessereesig for valg af metode og faglig referenceramme.Dette gælder på tværs af fagområder eller administrativeområder inden for samme instans, men i høj grad også påtværs af region og kommune.Mere konstruktiv tilgang til arbejdetFamilierne er ofte ramt af traumer, som påvirker flere generationer,og som kan være meget svære at agere i som fagfolk.Den systemiske tankegang og de narrative metoder giveren mere konstruktiv tilgang og et respektfuldt møde medborgeren. Det fremmer et ligeværdigt samarbejde, som støtterden enkelte i at være ekspert i eget liv.GeografiAalborg Kommune og Region NordjyllandKontaktpersonerLene Kalstrup, Leder, SKP og Specialiseret BostøtteStigsborgvej 36 1.sal, 9400 Nørresundbyltks-aeh@aalborg.dkJan Sandberg/Louise Holm Brøndum, Team Børn af Psykisk SygeMølleparkvej 10, 9000 Aalborgpsyk.teamboern@rn.dk13


NordjyllandMedarbejderdrevetsamarbejdeDet er de små skridt i den rigtige retning, som er realiserbare. Man har forskelligemål, opgaver, strukturer, arbejdsformer, traditioner, organisationsformer og magtpositioner.Man tilhører forskellige sektorer, politiske niveauer og faggrupper.Og man kan være uenige om hvem, der skal gøre hvad.Læs hvordan hver afdeling har gennemført konkrete tiltag for at imødekommeparternes ønsker til samarbejdet.ProjektetbeskrivelseI den fælles planlægning har man udarbejdet enmetode til, hvordan man ganske enkelt kan forventningsafstemmeog gennemføre enkle tiltag. Metodenletter samarbejdet, fordi man faktisk gør noget, somde andre efterspørger i stedet for det, man selvtænker, er relevant for de andre.1. Ledere og medarbejdere fra afdelingernesidder sammen og formulerer ønsker til deandre samarbejdspartnere2. Hver afdeling afleverer sine ønskelistertil samarbejdspartnerne3. Hver afdeling tager stilling til ønsker fra hveraf de andre afdelinger og formulerer konkretetiltag de kan/vil gennemføre i forhold til at imødekommesamarbejdspartnernes ønsker4. Alle ønsker og konkrete tiltag skives ind i et notat,som distribueres til alle de afdelinger, der deltager5. Hver afdeling har et år til at gennemføre deresvedtagne konkrete tiltag6. Midtvejsevaluering gennemføres og distribueresfor at motivere og holde alle op på at gennemføre7. Slutevaluering gennemføres for at vurdere,hvor langt man er kommet i forhold til hensigten8. Evt. nyt samarbejdsmøde og nye tiltag til detkommende år, hvor afdelingerne kan nærme sighinanden yderligere14


En smartere mådeLederne skal skabe mulighed for samarbejde på tværs afafdelinger og sektorer, og det er medarbejderne, der skaberresultater gennem samarbejde på sagsniveau. Man skalikke arbejde ’harder’ men ’smarter’ med mere samarbejde,tydelighed i opgavefordeling og snitflader og fokus på egenfaglighed.InterorganisatoriskAnvend organisationssociolog Janne Seemann’s indsigt iinterorganisatorisk samarbejde. Det handler ikke om enighedmellem afdelingerne, men om gensidig forståelse. Der er enrække succesfaktorer, som man kan arbejde ud fra:Konkrete resultaterAlle afdelinger har nu gennemført små ændringer for atimødekomme deres samarbejdspartneres ønsker. Someksempel kan nævnes oversendelse af misbrugsudredningtil behandlingspsykiatrien i fælles sager med borgers samtykke.Et andet eksempel er at åbent sengeafsnit N26 givertelefonisk besked inden 48 timer til socialpsykiatrisk bostedMariested, når en af Mariesteds beboere bliver overført ogindlagt på N26. Herudover har man udarbejdet en ’Hvem gørhvad’, som er en oversigt over alle aktørerne, deres ansvarsområdeog kontaktoplysninger (inspireret af Brobyggerselskabeti Ålborg Kommune).Fælles leveregler• Der udføres nu værdistyret netværksbaseret samarbejdemed kendskab, respekt, tillid og ansvarlighed afdelingerneimellem• Hver afdeling har gennemført konkrete tiltag ift. at imødekommesamarbejdsparternes ønsker til samarbejdet• Man er opmærksom på fælles opgaver og fælles udfordringerOverordnet: Ledelserne faciliterer medarbejdernes mulighederfor at samarbejde på tværs, og medarbejderne skaberresultaterne for borgerne.• Samarbejd på strategisk vigtige områder• Invester i samarbejdet• Værdifulde bidrag fra alle parter• Nøgtern start og gradvis udvikling af samarbejdet• Åben kommunikation• Tillid og personlige relationerMedarbejderne skal spørge sig selv, hvad de selv kan gørefor at blive bedre til at samarbejde. Der er også samarbejdskompetencersom gennem ledelsen kan implementeres imedarbejderindsatsen. Men det allervigtigste er at involvereog engagere alle ledere, som skal facilitere medarbejdernesmuligheder for tværgående samarbejde, møder og relationer.GeografiFrederikshavns Kommune og Region NordjyllandKontaktpersonerProjektleder i socialpsykiatrien Louise RohdeKalkværksvej 6, 9900 Frederikshavnloro@frederikshavn.dkLeder af Socialpsykiatrien Ann StoubyRådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn,anst@frederikshavn.dk15


Midtjylland19


MidtjyllandSamarbejde påtværs af AtlantenDet nytter noget at oprette stabil videoforbindelse på tværs af Atlanten for atvedligeholde og udbygge kontakt internt i familier. Blandt 2/3 af patienterneog deres pårørende har der entydigt været positive meldinger.Der er håb om en bedre fremtid for flere efter gentagne møder med brug afaudiovisuelle medier i projektet. Men man skal samtidig være opmærksompå, at de pårørende bliver mere følelsesmæssigt involveret end før.ProjektetbeskrivelseRetspsykiatrisk afdelings afsnit R3 er beliggende påAarhus Universitetshospital, Risskov og har plads til18 indlagte patienter, der alle kommer fra Grønland.Det grønlandske selvstyre har indgået aftale medRegion Midt om, at afsnit R3 varetager den opgave,som det psykiatriske sygehussystem og det ambulantesystem i Grønland ikke selv kan klare. De indlagtehar dom til anbringelse, behandlingsdom ellerfået afsagt kendelse om mentalundersøgelse. Hertilkommer frivilligt indlagte patienter, som er bedst tjentmed undersøgelse eller intensiv behandling på R3.Projektet har fokuseret på udbygningen af kontaktenmellem patienter indlagt på R3 og de pårørendehjemme i Grønland. Der har været afholdt i alt 16videomøder mellem patienter og pårørende medet samlet forbrug på 21.000 kr. for dette. For 2/3 afpatienterne har det haft positiv betydning at få øgetkontakt. For den anden gruppe har det berørt demfølelsesmæssigt problematisk og forstyrret deresdagligdag, således at de har frabedt sig at få dennemulighed for kontakt med deres nærmeste familie.20


Værdifuldt videomødeEt videomøde med samarbejdspartnerne i Grønland viste sigværdifuldt. I forbindelse med en konkret udskrivelse af enpatient til et socialpsykiatrisk bosted blev mere uddybendeog detaljeret information om patienten videregivet. Et forsigtigtskøn er, at det har betydet, at patienten har kunnet værepå bostedet og fortsat er i nogenlunde psykisk velbefindendetilstand.Det svære møde skal overvindesStyrket kontakt mellem samarbejdspartnere, patienter ogpårørende kommer ikke med et trylleslag. For at få adgangtil tilstrækkeligt godt udstyr i Grønland skulle der indgåsaftaler med mange forskellige instanser, før kontakten til depårørende kunne finde sted. Kultur og følelser har også væreten barriere. Mange føler sig dybt berørt af at have syge familiemedlemmerog vil undgå at blive konfronteret med detteubehag. Men man kan håbe, at de positive historier spredersig. For dem har der været flest af i projektet.Projektet fortsætter sin udbredning i 2012-13, og det erhåbet, at metoden kan spredes i takt med, at teknologienetableres på Grønland.Gensyn gav bedre samarbejdeEt positivt eksempel handler om en nu 28-årig ung mand,der kort efter fødslen af sin søn bliver sigtet og dømt tilanbringelse på Retspsykiatrisk afsnit i Risskov. Forskelligeomstændigheder har gjort det umuligt for denne person atholde tæt kontakt med sin søn. Men via videoforbindelse erder genetableret kontakt til ekskæresten og deres fællesbarn. Dette er en af de medvirkende faktorer til, at mandennu er bedre samarbejdende end set tidligere.På vej væk fra stofferEn nu 44-årig grønlandsk mand fik efter et længerevarendepsykoterapeutisk forløb kontakt med sin mor og søster.De har begge en god indflydelse på hans mulighed for atholde sig væk fra stoffer. Han er således også i gang med etpositivt forløb, og der er håb om at kunne vende tilbage til etnormalt eller så godt som normalt liv senere.GeografiRegion MidtjyllandKontaktpersoner:Overlæge Georg Gouliaev,Århus Universitetshospital Risskov, R3Skovagervej 2, 8240 Risskovgeorgoul@rm.dkSocialrådgiver Peter Fjeldgaard SørensenÅrhus Universitetshospital RisskovSkovagervej 2, 8240 Risskovpetesoer@rm.dk21


MidtjyllandADHD- et liv på tværsDer er masser af muligheder for borgere med ADHD for at få et selvstændigt liv.Men ingen indsats kan stå alene. Samarbejde på tværs af region og kommuneer en nødvendighed.Erfaringerne fra to temadage med 300 deltagere viser, at det brede samarbejdepå tværs af region og kommune kan gøre ADHD-borgernes forløb mere smidigtog brugbart, så det kan føre dem videre til den livssituation de ønsker.ProjektetbeskrivelseProjektets formål har været at øge medarbejderneskendskab til de eksisterende tilbud for borgere medADHD samt at styrke medarbejdernes kompetenceri forhold til at håndtere de problematikker, der oftefølger borgere med ADHD. Desuden har det væretformålet på sigt at forbedre borgernes kontakt meddet offentlige, så de kender til tilbuddene og ved,hvor de kan henvende sig. Dette skulle opnås igennemafholdelsen af to temadage for både borgereog medarbejdere.I projektet har der været rejst en række spørgsmåltil at drive udviklingen i samarbejdet mellem regionog kommune. Hvad gør regionen omkring diagnosticering,medicinering og behandling? Hvordankan støttemulighederne i kommunalt regi bidrage?Hvordan kan alle tænke virksomheder og arbejdsmarkedetmere generelt ind i ADHD-borgernes forløb?Og hvordan giver man borgeren en nemmere og meretydelig vej igennem det kommunale og regionalesystem?22


Klar tilbagemelding fra 300 deltagereDer er afholdt to temadage - ’Borgere med ADHD og derespårørende’ og ’Borgere med ADHD i job’. Tilbagemeldingen frade 300 deltagende medarbejdere fra region og kommune erklar: 9 ud af 10 vurderer, at de har opnået kompetencer, somde kan bruge i deres kontakt til borgere med ADHD. 7 ud af 10svarer, at de har fået større kendskab til tilbudsviften målrettetborgere med ADHD. 5 ud af 10 mener, at temadagene harværet fremmende for et samarbejde på tværs mellem region,kommune og andre aktører.Personlige indsigterProjektet har givet medarbejderne i både region og kommuneindsigt i de vanskeligheder, det giver for den enkelte borgerat leve et liv med ADHD. Medarbejderne har fået kendskabtil personlige livshistorier fra borgere med ADHD – hvad, derhar været svært og hvad, der har hjulpet dem videre. Der erkommet personlige beretninger om, hvordan det er at værepå arbejdsmarkedet med ADHD - både fra borgerne og fravirksomheder.Bedre koordinationFor at forbedre borgernes møde med det offentlige og for atstyrke medarbejderne i deres kontakt med ADHD-borgerne,er det nødvendigt at tænke i mere sideløbende indsatser.Regionen og kommunen må ikke køre hver deres separateforløb for borgeren - koordination mellem alle involveredeparter er det, der kan løfte indsatsen til et højere niveaufor borgeren. Derfor skal der være klarhed om ansvarsfordelingenmellem region og kommune og medarbejderne.Både region og kommune skal have kompetencerne til atmøde borgerne på en hensigtsmæssig måde.Temadage giver overblikMedarbejderne skal have kendskab til de mange tilbud, dereksisterer for borgere med ADHD, og som borgerne kan havemeget svært ved at orientere sig i. Den videre proces med atfremme samarbejdet på tværs og sikre større gennemskuelighedvaretages af ADHD-netværket, hvor der er deltagerefra både regionen og de relevante afdelinger i kommunen.Nye ideer gennem større kendskabIgennem deltagelsen på temadagene har medarbejdernefået ideer til pædagogiske tilgange til arbejdet med borgeremed ADHD. Der er kommet et større kendskab blandt medarbejdernetil både tilbudsviften og til, hvordan ansvarsfordelingenmellem region og kommune er.GeografiViborg Kommune og Region MidtjyllandKontaktpersonerNils Throksø, Viborg KommuneStokrosevej 1, 8800 Viborgnth@viborg.dkBirgitte Amdisen, Region MidtjyllandSøndersøparken 9, 1. sal, 8800 Viborgbirgitte.amdisen@ps.rm.dk23


MidtjyllandKultursammenføringi akut døgntilbudVisitation betyder to vidt forskellige ting i henholdsvis region og kommune.Det bliver tydeligt, når medarbejdere og ledelse fra begge sider er samletog engageret drøfter et fælles emne.I den fælles kultur er sproget centralt for at komme videre i processen medat skabe sammenhæng og helheder i indsatsen for den enkelte borger.Dette projekt har bragt samarbejdspartnerne fra os og dem til et fælles vi.ProjektetbeskrivelseAkut Døgntilbud er en del af et udviklings- og samarbejdsprojektmellem Region Midtjylland og SilkeborgKommune. Akut Døgntilbud varetager regionale ogkommunale medarbejdere i et samarbejde om 6 regionaleog 6 kommunale pladser, hvor borgere medpsykisk lidelse i Silkeborg Kommune har mulighedfor midlertidigt ophold.I det aktuelle projekt har målet været udvikling af nyemetoder, så der skabes mere sammenhæng og helhedi indsatsen for den enkelte borger. Projektet hararbejdet med hvilken kultur, der er grundlæggendefor de to sektorer, samt hvilken fælles kultur, der kanskabes. På et fremtidsværksted er der blevet arbejdetmed at danne mere konkrete billeder af den ønskedefælles kultur og fremtid. Efterfølgende har to temadagesat fokus på, hvordan det går og hvad, somskal justeres.24


En fælles rejseGennem fælles temadage har der været arbejdet med kulturdannelsepå tværs af region og kommune. Ved at danneen fælles metafor for en fælles rejse mod et ukendt mål harmedarbejdere og ledelse skabt et fælles mål – ”at borgeren/patienten oplever sammenhæng og helhed i indsatsen –uden at skulle skelne til om indsatsen kommer fra en regionaleller kommunal medarbejder”. Herudfra dannes en ny kulturpå tværs – en VI–følelse!Lyt og forståMan har erfaret, at det absolut ikke altid er let at forstå,hvorfor samarbejdspartneren tænker og handler så megetanderledes end en selv. Men man har også erfaret, at detåbner for helt nye perspektiver og samarbejdsmuligheder,når man tør tie stille og lytte og undre sig, når ”de andre”fortæller om, hvorfor de tænker og handler, som de gør.Øget helhed og sammenhængDet styrkede samarbejde på tværs har samtidig styrket opmærksomhedenpå, hvad henholdsvis region og kommunebidrager med i den fælles indsats til de borgere som harophold i Akut Døgntilbud. For ledelsen og den enkelte medarbejderhar det betydet en styrket bevidsthed og tydelighedomkring de faglige kompetencer, som er i den kommunalesocialpsykiatri og i den regionale behandlingspsykiatri.Inddrag ledelse og det politiske niveauNår der skal bygges bro mellem kulturer i region og kommune,så er der områder, hvor den overordnede ledelseog det politiske niveau på tværs af sektorer må inddrages.Der er overordnede strukturelle områder, som modarbejderhelhedsløsninger på tværs. Derfor er det en opgave løbendeat stoppe op og undersøge, hvilke forhindringer, som modarbejderdet sammenhængende forløb for borgeren. Det bliverså en ledelsesopgave at gøre opmærksom på dette opadtil isystemet. Således bliver fælles kulturdannelsenoget som udspiller sig på mange forskellige niveauer påvidt forskellig vis!Styrken i at bruge hinandenProcessen fra DEM og OS til VI er ikke en lineær proces. Det eren fælles rejse med forhindringer undervejs. Man har oplevet,at man ikke skal være ens, men skal stræbe efter at forstå ogrespektere hinanden og de forskellige fagligheder, opgaverog rammer. Af den vej kan man sammen skabe en megetstærk fælles indsats, hvor man tør bruge hinandens styrkertil gavn for borgeren/patienten.For borgeren/patienten har det betydet en øget sammenhængog helhed i indsatsen, da borgeren/patienten ikkebehøver bekymre sig om, hvor indsatsen kommer fra – detkoordinerer medarbejderne!GeografiSilkeborg Kommune og Region MidtjyllandKontaktpersonerIben Tulstrup Kristensen, områdeleder i socialpsykiatrienKejlstrupvej 32A, 8600 Silkeborgibentulstrup.kristensen@silkeborg.dkBente Pedersen, ledende sygeplejerske i regionspsykiatrienPapirfabrikken 38, 8600 Silkeborgbentepde@rm.dk25


MidtjyllandØget inklusionaf sårbare ungeHvis man skal forhindre at unge, som er i behandling for psykisk sårbarhed,mister forbindelsen til uddannelse eller arbejdsmarked skal indsatsen tilrettelæggespå tværs af de kommunale sektorer og den regionale behandling.Læs hvordan man har opnået en mere fælles viden og mindre silotænkningProjektetbeskrivelseStruer Kommune har en lang tradition for samarbejdepå tværs af organisationen. Der eksisterer allerede idag et godt, formaliseret samarbejde mellemDistriktspsykiatrien, Handicap, Social og Psykiatrisamt Jobcentret, men samarbejdet er ofte prægetaf “skal-opgaver”. Dette projekt har skabt yderligerefokus på det tværsektorielle samarbejde og i størregrad inddraget ny viden og metoder fra andre discipliner.Internt i kommunen har projektet haft til formål at bidragetil udvikling og afprøvning af nye samarbejdsmetodermed en fælles målrettet indsats på tværsaf sektor og ansvarsområder i forhold til målgruppen.Eksternt har projektet haft til formål at bidrage tilat forbedre samarbejdet mellem Struer Kommune,behandlingspsykiatrien, virksomheder, frivillighedsogforeningsområdet med henblik på at udviklekonkrete værktøjer, som skaber bedre mulighed for,at flere borgere med psykisk sårbarhed kommer ijob, uddannelse eller andre former for meningsfyldtbeskæftigelse.26


Redskaber til at håndtere mødetUddannelsesdagene opkvalificerede deltagerne gennemviden og redskaber inden for samtaleteknik. I dette indgikogså indføling og spejling samt håndtering af gråd, vrede ogstress, herunder også den psykisk sårbares handlemønstrefor at kunne etablere en målrettet samtale.Dette har medført, at flere medarbejdere i dag tør stille kravtil den psykisk sårbare – eksempelvis ved at vide, hvordander kan stilles relevante krav til borgeren på en måde, dersamtidig anerkender borgerens ressourcer.Positive effektiver• En accelereret kulturforandring med udspring i,hvordan der arbejdes tværsektorielt og på tværsaf kommunens organisation• Særligt sammenspil mellem Jobcenter og Handicap,Social og Psykiatri – med en sag omkring borgeren.• Deltagere har lært at virke bedre i eget job gennemindsigt i nye redskaber og kendskab til tilbud hossamarbejdspartnere• Kan indsatsen målrettes, så vil tilgangen til varigoffentlig forsørgelse såsom fleksjob og førtidspensionkunne nedbringesFælles retning med borgeren i centrumKun hvis man skaber mulighed for at medarbejdere og lederemødes på tværs og giver deltagerne en fælles platform til atforstå en given gruppe af borgere, kan det lade sig gøre atindstille en fælles retning, hvor borgeren bringes i centrum afindsatsen. Det er først, når mennesker mødes, at fordommeog barrierer mindskes, så der kan opnås markante forbedringeri større skala.Next practice for netværkGennem 3 temadage og et uddannelsesforløb på 2 dageer der skabt et grundlag for at arbejde videre med bådeinterne og eksterne netværksgrupper omkring den psykisksårbare unge. Struer Kommune vil på baggrund af erfaringerfra dette projekt arbejde videre med en next practice fornetværksmøder indenfor den beskæftigelsesrettede indsats.Særligt vil et ønske om mulighed for fysisk at mødes på tværsom andet end ”skal-opgaver” blive prioriteret fremadrettet.Udvikling tæt på praksisProjektet har erfaret, at det er de dygtige fagprofessionellemedarbejdere, der skaber udviklingen. De arbejder tæt på dedaglige opgaver og har den største viden om, hvordan tingenefungerer i praksis. Implementering af ny tænkning er dybtafhængigt af faglig indsigt og en trænet evne til åbent athente inspiration fra vidt forskellige fagområder og sektorer.GeografiStruer Kommune og Region MidtjyllandKontaktpersonerLene Hornstrup, Handicap og psykiatriØstergade 14, 1. th., 7600 Struerlho@struer.dkJan Rohde Pedersen, Regionshospital VestLægaardvej 12, 7500 Holstebrojan.rohde.pedersen@ps.rm.dkSøren Kastoft Nielsen, Jobcenter StruerHjermvej 29, 7600 Struerskn@struer.dk27


MidtjyllandNår videnskaber jobLokale virksomheder har givet deres bud på, hvad der skal til for at integrereog fastholde psykisk sårbare borgere på virksomhederne. Borgerne har budtind med, hvad der fungerer godt og hvad der kan forbedres.Personalet i socialpsykiatrien har bundet det hele sammen. 5 samledeprioriterede anbefalinger til det fremtidige samarbejde omkring den beskæftigelsesrettedeindsats for psykisk sårbare borgere, fulgt op af systematiskuddannelsesindsats.ProjektetbeskrivelseProjektets primære formål har været at øge borgerensoplevelse af sammenhæng og samarbejdepå tværs af beskæftigelsesindsatser for psykisksårbare borgere, samt parallelle indsatser indenforrammerne af Socialpsykiatrien i Randers Kommune.Det sekundære mål har været at udvikle en fællesforståelse og tilgang til jobrettede indsatser på tværsaf enhederne.Derfor blev der iværksat en systematisk uddannelsesindsatsfor medarbejderne. Målet har væretat opnå fælles viden og sprog om integration afkognitiv træning i virkeligheds- og virksomhedsnærarbejdsrehabilitering, så man kan støtte borgereni udviklingen af færdigheder og reel tilknytningtil arbejdsmarkedet. Der har været afholdt 4 heleundervisningsdage i samarbejde med Kognitiv TerapiCenter Århus samt en temadag med virksomhedsperspektiv,hvor tre Randers-virksomheder mederfaring på området fik ordet.28


Borgere, virksomheder og personale i samarbejdeBorgernes anbefalinger blev præsenteret for personalet påden sidste fælles temadag. Her gav virksomhederne deresanbefalinger til det fremtidige samarbejde omkring beskæftigelsesindsatsenfor psykisk sårbare borgere. Personaletudvalgte og prioriterede herefter 5 samlede anbefalinger påbaggrund af borgernes, virksomhedernes og deres egneanbefalinger.De 5 samlede anbefalingerDe prioriterede anbefalinger til det fremtidige samarbejde påtværs i psykiatrien i Randers i forhold til en beskæftigelsesrettetindsats for psykisk sårbare borgere er følgende:1) Udarbejdelse af fælles handleplan2) Fælles netværksmøder3) Tydelig og klar ansvars- og rollefordeling4) Tæt virksomhedssamarbejde5) Fælles referenceramme med fokus på kompetencerVærdifulde inputUdsagn fra borgere kombineret med virksomhedernesforståelse og samarbejdsvilje har været værdifulde input.Eksempelvis nævner en borger, at det først var da han komtil praktiksamtale på virksomheden, at nogen spurgte tilhvad han kunne og hvilke kompetencer han havde. Det giveranledning til at medarbejderne ved de offentlige aktører øgerfokus på borgerens ressourcer og kompetencer og udvikleren fælles referenceramme.Eksempel på fælles indsatsTypisk udarbejdes der forskellige former for handleplaner isocialpsykiatrien, på jobcentret, af bostøttemedarbejdereeller på bosteder og på Center for Beskæftigelse og Revalidering.Ideelt set kunne der udarbejdes en fælles handleplan,hvor det eksempelvis blev tydeligt, hvordan en bostøtteeller et bosted kan støtte op om, at borgeren kan møde i sinvirksomhedspraktik om morgenen og passe praktikken. Herkan støtte fx være morgenvækning, hjælp til planlægning afvask af arbejdstøj og bustræning.En tendens eller en konklusion, der er generelPå den ene side ses en tendens til ønske om en høj grad afspecialisering af indsatser indenfor de forskellige enheder.På den anden side udtrykkes der et behov for sammenhængog koordination mellem indsatserne. De to tendenser kanfinde samklang, hvis der er et højt informationsniveau ogkommunikationsniveau mellem enhederne. Omvendt vil denhøje grad af specialisering kunne spænde ben for flow isamarbejdet og efterlade spørgsmålet om, hvem der tildeleskompetencen til at beslutte, hvad hovedfokus er, og hvordanden konkrete indsats skal prioriteres.GeografiRanders Kommune og Region MidtjyllandKontaktpersonerSusanne Falch Kontaktperson / PsykiatrikoordinatorCenter for Beskæftigelse og RevalideringYdervangen 5, 8920 Randers NVSusanne.falch@randers.dkFagkonsulent Sonja Vestergaard, Socialpsykiatrisk centerLaksetorvet 1 - bygning C, 8900 Randers Cson@randers.dk29


MidtjyllandTværsektorielleretningslinjerPatienter har ret til information, medinddragelse og medindflydelse. Og de er førstinformerede, når de har forstået informationerne. En ny retningslinje med konkreteinformationsredskaber er blevet udviklet og pilottestet i klinikken.Læs om retningslinjen som en ny metode, der gavner patienten ved at styrke samarbejdetmellem de sundhedsprofessionelle i behandlings- og socialpsykiatrien.ProjektetbeskrivelseSammenhængende patientforløb er et fokusområdepå den sundhedspolitiske agenda, hvor forløbet omfattersundhedsfremme, forebyggelse, behandling ogrehabilitering. Dette betyder, at der også er sat fokuspå klientens oplevelse af sammenhæng i sit forløb.Udfordringerne for de sundhedsprofessionelle er atomsætte værdier og mål til specifikke anvisninger,der kan anvendes på det konkrete handleniveau.I samarbejde med sundhedsprofessionelle i OPUS ogCBH og undervisere på VIAUC Sygeplejerskeuddannelseni Aarhus bestod metoden i at omsætte juridiskebestemmelser, overordnede mål og strategiertil konkrete anvisninger for daglig praksis. Projektethar udviklet og beskrevet et forslag til en retningslinjetil patientinformation og samarbejde mellembehandlings- og socialpsykiatrien.30


Retningslinje med indbygget værktøjRetningslinjen er udviklet på en workshop på baggrund affokusgruppeinterviews. Deltagerne fra OPUS og CBH formuleredefølgende (udvalgte) formål:• At borgeren og alle de sundhedsprofessionelleomkring borgerens behandling og rehabilitering véd,hvem der er den ansvarlige for den samlede plan, oghvem der er ansvarlig for at reagere, hvis aftalen/planenikke overholdes.• At sikre koordination mellem behandlingsplanen i OPUSog kommunens handleplan(er).Retningslinjen indeholder spørgsmål, der skal sikre, atklienternes ønsker, værdier og informationsbehov bliveritalesat og beskrevet under samarbejdsmødet mellem densundhedsprofessionelle og patienten/borgeren.Værdifuld pilottestRetningslinjen blev pilottestet i klinikken, og den viste sig anvendeligi samarbejdsmøder mellem OPUS, CBH og patienten.Klinikken vurderede den som et værdifuldt, psykoedukativtinformationsredskab, der sikrede kontinuitet og informationsudvekslingmellem de sundhedsprofessionelle i OPUS og CBHog mellem de sundhedsprofessionelle og klienterne.Budskabet på baggrund af resultatetI analysen dukkede der en modsætningslogik op mellem påden ene side sundhedslovens krav og på den anden sidedens nedsivnings-logik til det konkrete handleniveau.Analysen viste, at klienterne modtog mundtlig informationom deres sygdom. Men på grund af klienternes kognitivevanskeligheder havde mange svært ved at huske deinformationer, som de havde modtaget. Der var derfor behovfor en indsats til vedvarende at sikre klienternes behov forinformation, medinddragelse og medindflydelse. Der var ogsået behov for fremadrettet at sikre, at informationer følgerklienterne på tværs mellem OPUS og CBH.Bedste råd til andreDer ligger derfor en faglig opgave og udfordring i at omsættelovgivning og sundhedspolitikker til at give meningsfuldhedi det daglige relationsarbejde med patienterne/borgerne,lige som der er en faglig udfordring til stede i at få forskelligefaggrupper mellem OPUS og CBH til at anvende den sammeprocedure for kvalitetssikring af patientinformation og patientinddragelse.Behov for forandringsagenterUndersøgelsen viste at kulturel forandring og omsætning aflove og politikker i klinisk praksis er afhængig af dynamikkeni interpersonelle relationer internt og mellem de to kulturer(OPUS og CBH). En ønsket forandring i praksis kræver derfor,udover en afprøvning af den kliniske retningslinje, en vedvarendeog bevidst meningsgivende indsats via forandringsagenter,der tør udfordre underliggende stiltiende kulturellenormer.GeografiAarhus Kommune og Region MidtjyllandKontaktpersonerLilli Dam, Campus Aarhus N,Sygeplejerskeuddannelsen, Bachelor Programme in NursingHedeager 2, 8200 Aarhus Nldam@viauc.dkPreben Thomsen, Campus Aarhus N,Sygeplejerskeuddannelsen, Bachelor Programme in NursingHedeager 2, 8200 Aarhus Nprth@viauc.dk31


MidtjyllandProjektsundhedstjekNedsat medicinforbrug. Tjek. Bedre indsats mod livsstilssygdomme. Tjek.Bedre koordinering af af behandlingsindsatser. Tjek.Nøgleordet er sundhedstjek for både patienter og personale.Læs hvordan man med få midler har skabt meget synlige og mærkbareresultater for borgere på institutioner og bosteder for psykiske syge.ProjektetbeskrivelseProjekt Sundhedstjek er opstået på baggrund aferfaringer fra forskellige undersøgelser i psykiatrien,som viser, at borgere på institutioner og bosteder forpsykiske syge ikke modtager korrekt behandling medsovemedicin, nervemedicin, anti-depressive og antipsykotiskelægemidler.Tangkær, lokalpsykiatrien og de privatpraktiserendelæger ønsker derfor at øge samarbejdet for at sikreen koordineret, sammenhængende indsats mellemhandleplaner og behandlingsplaner samt at have etøget fokus på det somatiske helbred for borgernepå Tangkær. Konkret tilbydes borgerne på Tangkæren større helbredsundersøgelse ved den privat praktiserendelæge.32


Syddanmark35


SyddanmarkSamarbejde på tværs– det gode forløb for borgere medsamtidig sindslidelse og misbrugBarriererne for bedre samarbejde er ikke altid dem, man først tror. Når dialogenbliver åbnet på tværs får man øje på noget hos hinanden, som ikke var tydeligt før.I dette projekt blev man opmærksomme på, at de mange forskellige indgange,borgerne har til social og behandlingspsykiatrien, ikke er synlige for samtligemedarbejdere. Det gode samarbejde er nu blevet styrket, fordi man ville projektet,og fordi resultaterne blev gjort konkrete og synlige.Det er vigtigt, at de forskellige indgange er synlige, så medarbejdere kan guideborgerne rundt eller selv tage den nødvendige kontakt for at give borgerne denbedst mulige vejledning og støtte. Man fandt også ud af, at mange medarbejdereheller ikke kender de eksisterende samarbejdsfora.ProjektetbeskrivelseProjektet har sat fokus på udvikling af metoder ogredskaber, som kan styrke samarbejdet mellemmisbrugspsykiatrien, socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien.Det er ønsket, at alle medarbejdere,der kommer i forbindelse med en borger meden sindslidelse og et misbrug, er bekendte medopgave- og ansvarsfordelingen mellem sektorerne.Projektet søger således at øge og forbedre samspilletog koordineringen mellem de forskelligetilbud og derved minimere risikoen for, at patienter’falder ned mellem to stole’.Projektet er et samarbejde mellem Vejle Kommuneog Psykiatrisk Afdeling, Vejle Sygehus. I projektethar man fået et bedre kendskab til hinanden oghinandens fagligheder, og det er nu endnu meretydeligt, hvor vigtigt det er, at man samarbejder,for at det kan lykkes med indsatsen til borgere meddobbeltdiagnose. Gennem projektet har man fåetsynliggjort metoder til at understøtte dette samarbejde.36


Gør løsningerne synligeProjektet har synliggjort de forskellige samarbejdspartnereog de muligheder, der allerede er for at få sparring, når detgælder svære sager og samarbejdet i forhold til disse.Der er blevet udviklet en pjece med kontaktoplysninger.Pjecen beskriver, hvornår man kan kontakte de forskelligeenheder, ligesom den indeholder information om de forskelligesamarbejdsfora.Tre vigtige erfaringer• At man vil hinanden og samarbejdet- også på ledelsesniveau• At man har erkendt og forstået, at det er nødvendigtat prioritere samarbejdet• At det er afgørende at nå helt ud til alle medarbejderne,hvis tiltag skal implementeres med succesSamarbejdsfora med SundhedsaftaleUndervejs er alle blevet gjort bekendt med følgendedefinition på samarbejdsfora: En sagsorienteret gruppe,som er en del af den gældende Sundhedsaftale, hvor detmed patientens samtykke er muligt at drøfte svære sagerpå tværs – og PSP-samarbejdet, hvor de virkelig sværesager kan drøftes uden samtykke.Slip af med myterneDen største læring der er opnået, at man skal sætte sigsammen på tværs og derved er nysgerrig på hvilke barrierer,der er for samarbejde. Det kræver, at man er åben overfor,at barriererne kan være anderledes end man tror. Derefterhandler det om at gøre noget ved dem, både i de konkretearbejdsgange, men også i mere formelle tiltag, såsom sundhedsaftalerne.At gå sammen om et projekt på tværs er engod måde til at afmystificere myter om hinanden.Konstant udvikling af samarbejdetTendensen er klar:• Gruppen af borgere med både svære psykiske-,sociale- og misbrugsproblemer bliver større og større• Problemstillingerne bliver dermed mere og merekomplekse. Det kræver at vi konstant forholder os tilnye måder at samarbejde påVigtigt med bred deltagelseDet har betydet meget, at så mange afdelinger har væretrepræsenteret. Afgørende er selvfølgelig, at der hele tidenhar været en god dialog på tværs af behandlingspsykiatri,socialpsykiatri, myndighed, misbrugsbehandling og jobcenter- både på medarbejder- og lederniveau. Det var ogsåvigtigt, at både myndighed og jobcentret var med. Med dennye reform vil flere borgere med dobbeltdiagnose modtagekontanthjælp.GeografiVejle Kommune og Region SyddanmarkKontaktoplysninger:Alice Lund Høegh, Udviklingskonsulent, Velfærdsforvaltningen - VelfærdsstabenVejle Kommune - Skolegade 1 , 7100 Vejleallho@vejle.dkBirgit Holm, Social og Psykiatri - Drift VelfærdVejle Kommune - Skolegade 1, 7100 Vejlebirho@vejle.dk37


SyddanmarkForenkling &effektiviseringi samarbejdet med unge i feltetmellem misbrug og psykiatriSamarbejdsaftaler gør det ikke alene. Det er vigtigt, at de involverede fagfolki de konkrete forløb mødes og drøfter den fælles indsats og arbejdsdeling forat sikre det gode forløb.Projektet har vist, at det er vigtigt for medarbejdere på hvert deres områdemed de samme målgrupper at mødes og drøfte udfordringerne og betingelsernefor samarbejdet.ProjektetbeskrivelseFormålet med projektet var at minimere antallet afom- og vildveje i samarbejdet omkring unge meden sindslidelse, eller hvor der er mistanke om en.Antalsmæssigt fylder denne gruppe unge ikke megethos hverken kommuner eller ungdomspsykiatri, mendet gør de for medarbejdere i psykiatrien og hos kommunerne.Samarbejdet har givet anledning til mangefrustrationer med hvornår og hvordan, der kan og skalsamarbejdes om indsatsen.Til at opnå målet blev der arrangeret en temadag,hvor de medarbejdere, der i det daglige samarbejderom målgruppen, fik mulighed for at møde hinanden.Begrundelsen for det fysiske møde og mulighedenfor at drøfte samarbejdet uden at have en borger/patient ”i klemme” har været, at kendskab til hinandensarbejdsmæssige vilkår og muligheder er medtil at minimere antallet af uindfriede forventninger ogdermed frustrationer. Dette vil dermed også bidragetil at forbedre arbejdsmiljøet hos de involveredemedarbejdere.38


Et billede af alle ressourcerDer er skabt synlighed af den brede, tværfaglige indsats,der er nødvendig for at hjælpe unge med misbrug og muligsindslidelse. Det har givet deltagerne bedre kendskab tilhinandens arbejdsopgaver og –vilkår. Det blev tydeligt foralle, hvor stor en del af indsatsen, der rent faktisk ligger hoskommunerne og hvor mange aktører og ressourcer, der rentfaktisk kan trækkes på i indsatsen for den unge.Møder tjener to formål1) Det bliver konkret, hvem man samarbejder med: man fårsat ansigt på medspillerne. Dette er med til at afskaffemyterne og nedbryde barriererne for samarbejdet. Det erlettere at samarbejde, når man har siddet i samme rum.2) Tid og rum til at snakke om de svære ting i samarbejdet– uden at der er en konkret ung ”i klemme” giver mulighedfor at løfte blikket fra frustrationen i hverdagen og fåbedre overblik over, hvem der er involveret, og hvem derkan byde ind med hvilke ressourcer og dermed bidragetil at fremme forløbet og skabe et bedre samarbejde omden fælles indsats.Vigtigheden af tværfaglige løsningerI forhold til de mere komplicerede patientforløb, der kan sesblandt andet i psykiatrien, er det vigtigt at holde fokus på, atder kun kan findes løsninger på tværs af sektorer. Den delteopgaveløsning mellem region og kommuner må ikke betyde,at indsatsen for patienten/borgeren bliver opdelt. Der er etstort behov for at sikre gode muligheder for at koordinereindsatsen og sikre, at de tiltag, der sættes i værk, spillersammen. Samtidig må den tværsektorielle opgaveløsning ogbehovet for koordinering ikke fungere som en barriere for, atder sker indsatser i ”eget regi”, fordi man venter på resultater,undersøgelser eller tiltag fra samarbejdspartens side.Fjern tvivlenUvisheden om hvorvidt psykiatrien har en rolle at spille,og hvad der kan gøres, mens borgerne venter på afklaring,er medvirkende til at skabe frustrationer. Mødet mellemparterne på tværs af kommuner og psykiatri har væretmed til at skabe større afklaring af dette og kan dermedforhåbentligt reducere frustrationerne i hverdagen. Det erikke hovedsageligt ny faglig viden, der bliver efterspurgt,men viden om samarbejdsparterne og mulighed for at drøfteden fælles indsats.GeografiRegion Syddanmark (Børne- og ungdomspsykiatrien i Augustenborg)samt Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommuneog Tønder KommuneKontaktpersonerAnita Lerche, Specialkonsulent, Psykiatri- og Socialstaben /Syddansk Sundhedsinnovation, Region SyddanmarkDamhaven 12 . 7100 VejleAnita.Lerche@regionsyddanmark.dkDorte Beck Frederiksen, Haderslev Kommune, PPRGåskæregade 26, 6100 Haderslevdobf@haderslev.dkAsger Krogager Kjellerup, Region SyddanmarkDamhaven 12, 7100 Vejleasger.k.kjellerup@regionsyddanmark.dk39


SyddanmarkHumørhjælp.nuDer er mange relevante tilbud til ældre med depression i Fredericia Kommune.Men der er ringe kendskab til tilbuddene, og der mangler koordination, sammenhængog viden hos personale, både i primær og sekundær sektor.Projektet har fokuseret på, at ældre depressive patienter kan opnå bedre behandlingved øget tværsektorielt samarbejde. Der er åbnet et ”kighul” ind til denne lidtunderprioriterede patientgruppe ved at uddanne 200 medarbejdere, der brænderfor at gøre en forskelProjektetbeskrivelseBaggrunden for projektet er flere års klinisk refleksionom patienter, som behandles for moderat depressioni Gerontopsykiatrisk Team, den deraf følgende opfølgning,behandling og videre overgang til og forløbi andre sektorer – kommunal såvel som hos egenlæge. Før projektet var det uklart for den regionale del,Gerontopsykiatrisk Team, hvordan den igangsattebehandling kunne følges op i kommunalt regi.Formålet har været at ældre patienter med moderatdepression oplever kontinuitet i behandling i sektorovergange. Dette har man ville opfylde ved at synliggørebehov for støtte og samarbejde gennem undervisningaf relevant personale fra Fredericia Kommuneog udsendelse af et dokument til praktiserendelæger samt formidling på Vis-info-Syd.40


Flere der ved mere200 medarbejdere har modtaget deduktiv undervisningom symptomer på depression hos ældre, behandlingen ogkontakten/plejen til ældre med depression. Der har endvidereværet en temadag for medarbejderne, hvor der var mulighedfor at modtage en form for supervision gennem rollespil.I forbindelse med undervisningen blev frontmedarbejdernespersonlige reaktion i samspillet med borgeren debatteret.Mærkbart og synligtFrontmedarbejderne, dem der oftest står i konkrete problemstillingerhos ældre med depression, har været særdelespositive overfor projektets opmærksomhed på ældre meddepression. Nogle medarbejdere har efterlyst screeningsredskabertil anvendelse i vurdering af ældre med en eventueldepression. I forbindelse med projektet er der udarbejdeten visuel oversigt over de tilbud og muligheder, der findes tilældre med depression. Projektet har bevirket, at tilbuddeneer blevet synlige og samlet og kan fungere som et konkretværktøj til at skabe overblik over tilbuddene. Denne oversigter sendt til praktiserende læger i hele Fredericia Kommune.Næste skridt analyseMan kunne fremadrettet lave arbejdsgangsanalyse påtværs af sektorer og på denne måde styrke samarbejdet påtværs af sektorerne. En arbejdsgangsanalyse vil kunne visede arbejdsgange, der igangsættes, når den enkelte sektormøder den ældre med depression. En samlet oversigt/vurderingaf tiltagene vil kunne styrke den samlede indsats forden enkelte depressive og være med til at bedre kontinuitetenfor den enkelte ældre med depression.Et par gode råd om projekterRammer og ansvarsfordeling i projekter skal være tydelig fraansøgningstidspunktet. Projektejer, projektleder og projektmedarbejderskal være udpegede inden start. En udarbejdetprojektplan skal styre projektet og angive de nødvendigeog vigtige milepæle. I et projekt, som løber over 12 måneder,er det vigtigt at afstemme forventninger til tiden, der er tilrådighed. Man skal være opmærksom på, at der går megettid fra til forarbejde, afholdelse af ferier mv.Behovet vokserUddannelse af frontpersonalet er afgørende i arbejdet medden depressive borger. Det er ikke nok at få skabt kontaktveje.Kommunen har været positiv i forhold til at give ansattefri til at deltage i undervisning indenfor problemområdet ierkendelse af, at der her er en udfordring, som sandsynligvisikke bliver mindre i de kommende år. Antallet af ældre vokserog dermed også behovet for at varetage deres behov og løsederes problemer.GeografiFredericia Kommune og Region SyddanmarkKontaktpersonerJanne Frost, Ambulant sygeplejerske, Geronto-/Neuropsykiatrisk TeamVendersgade 49,st, 7000 FredericiaJanne.Frost@slb.regionsyddanmark.dkMaja Støttrup, Psykolog, Geronto-/Neuropsykiatrisk TeamVendersgade 49,st, 7000 FredericiaMaja.Maria.Stoettrup@slb.regionsyddanmark.dkTina Løngren Reher, Teamleder, RehabiliteringViaduktvej 9, 7000 Fredericiatina.reher@fredericia.dk41


SyddanmarkVejen til bedre observationog behandling af smerterhos svært dementeMålet med projektet var at registrere smerter hos beboere med svær demensog iværksætte sufficient smertebehandling. Resultatet var mere fysisk aktiveog mobile borgere med øget appetit. Blandt sygeplejersker og social- og sundhedsassistenterhar man opnået kompetencer, der øger fokus på smertevurderinghos borgere med svær demens.Læs hvordan disse mål blev nået og projektet blev en succes.ProjektetbeskrivelseI projektet indgik ambulantsygeplejerske fra GerontopsykiatriskTeam, sekundær sektor og demensfagligleder fra primærsektor. Alle beboere med svær demenspå de tre plejecentre i Kolding Kommune er systematiskblevet screenet. I forbindelse med projektet blevder udvalgt 2 nøglepersoner på hvert plejecenter forat sikre lokal implementering. Inden screeningen begyndteblev samtlige social- og sundhedshjælpere påde involverede afsnit undervist i symptomer / adfærdhos beboere med svær demens, grundlæggende tiltag,som plejepersonalet selvstændigt kunne iværksætte.120 kursister deltog. For at sikre ensartet screeningmed MAI-10 skemaet, blev alle screeninger gennemgåetenten af ambulantsygeplejersken eller af dendemensfaglige leder sammen med kontaktpersonen.Pårørende til de inkluderede beboere blev skriftligtorienteret om projektet. Ingen har udtrykt bekymringfor, at deres pårørende skulle blive sløret af eventuellesmertestillende præparater. Alle praktiserende lægeri Kolding Kommune blev skriftligt orienteret om projektetsindhold. Et lægehus inviterede en kreds af praktiserendelæger til et oplæg ved ambulantsygeplejerskenvedrørende projektets indhold. Alle nøglepersonersåvel ambulantsygeplejersken som den demensfagligeleder har været på studiebesøg på PlejehjemmetHolmegårdsparken i Charlottenlund. Ved studiebesøgetfik alle indsigt i, hvordan smerter kan observeres, oghvordan der kan handles på disse uden nødvendigvisat igangsætte medikamentelle tiltag.42


Mange positive effekterBeboerne er blevet mere fysisk aktive, de er mere mobile,deltager i aktiviteter uden for deres stuer. For flere af beboernehar det betydet, at de er blevet mere sociale ogpositive i deres kontakt med omgivelserne og oplever tilsvarendepositiv feedback. Personalet vurderer, at beboerne harfået øget appetit, den øgede mobilisering samt den øgedeindtagelse af mad har haft positiv effekt på afføringsmønstre.Det er også væsentligt at bemærke, at der hos enkeltebeboere tidligere blev anvendt magt, der er nu ikke behovfor magtanvendelse mere.Smertevurdering for alleAlle borgere med svær demens skal systematisk screenesfor smerter, der skal igangsættes medicinske og plejemæssigetiltag. Det er endvidere vigtigt, at alle medarbejdereerhverver sig kompetencer til at arbejde analyserende ogsystematisk i forhold til borgere med svær demens ogderes eventuelle smerter. Kolding Kommune har politiskvedtaget en Demensstrategi, hvori smertevurdering indgår.Demensstrategien skal implementeres i perioden 2012-2018.Lindring med enkle midler61% af de 23 beboere var påvirket af smerter og var ikkesufficient behandlet herfor. Smertelindring er mere og andetend medicin hos beboere med svær demens. Beboere medsvær demens har behov for systematisk og kvalificeretgrundlæggende sundheds- og sygepleje. Projektet giverindtryk af, at smerter hos beboere med svær demens ikkeobserveres og vurderes systematisk, denne gruppe afbeboere responderer dog med ganske få medikamentelleog plejemæssige tiltag ganske positivt. Beboernes egenomsorgskapacitet øges og beboernes tabte livsglæde kantil dels genvindes. Den smertelindrende effekt influererendvidere på basale behov, herunder eksempelvis ernæring,mobilisering og social kontakt.I projektet indgik 23 beboere alle med svær demens. Hos14 beboere påbegyndte man eller ændrede den medikamentellesmertebehandling. Behandlingen blev altid suppleret afændringer af pædagogiske tiltag, systematisk anvendelseaf fysioterapi, inddraget søvnhygiejne eller andre tiltag. Denpædagogiske ændring kan bestå i, at personalet afstemmerbeboerens ressourcer i forhold til de krav de, som personale,stiller til eksempelvis mobilisering.Konkret, struktureret og brugbartI forbindelse med projektet har det været væsentligt at inddragedeltagere med medicinkompetence, og som er i standtil at diskutere og ændre på egne holdninger i forhold tilmødet med beboere med svær demens. Ved undervisningsseancerneblev der udleveret materiale, som var brugbart idet konkrete møde med beboere med svær demens. Organisatoriskhar det været givtigt med strukturerede mødeaktivitetermed efterfølgende referater og en tydelig projektleder.Det er meget vigtigt med milepæle i projektet og i særdeleshedstart og slut. Det er endvidere vigtigt, at kontrollen medøkonomien varetages af så få medarbejdere som muligt.GeografiKolding Kommune og Region SyddanmarkKontaktpersonerProjektmedarbejder og ambulantsygeplejerske, Else Iversen,Gerontopsykiatrisk Team Fredercia, Vendersgade 49 st., 7000 Fredericiaelse.iversen@slb.regionsyddanmark.dkProjektmedarbejder og demensfaglig leder, Kirsten Jørgensen,Kolding Kommune, Agtrupvej 22, 6000 Koldingkjoe@kolding.dkUdviklingskoordinator, Dorthe Lunding, Psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle,Psykiatrien i Region Syddanmark, Skovvangen 2-8, 6000 Koldingdorthe.lunding@slb.regionsyddanmark.dk43


Sjælland45


SjællandNetværkpå tværsÅben dialog er allerede på dagsordenenog under udvikling mange steder i landet.Det gælder især i psykiatrisk regi og både i kommunale og i regionale tilbud.Det lykkes de steder, hvor en gruppe medarbejdere og ledere ønsker netværketog stiller sig i spidsen for en kontinuerlig udviklingsproces over tid. Og hvorprojektet bygger videre på allerede eksisterende initiativer.ProjektetbeskrivelseProjekt ”Netværk på tværs” er et projekt i en rækkeaf tværsektorielle, netværksorienterede fagligeudviklingsprojekter, som man gennemfører i etsamarbejde mellem Region Sjælland og OdsherredKommune. Processen startede i 2004 og pågår stadig.Formålet er at udvikle en integreret relationsognetværksorienteret praksistilgang på tværs afsektorer og afdelinger, hvor borgerens/patientensbehov er det fælles fokus og omdrejningspunktetfor samarbejdet.Systemer og organisationer er i stadig forandring.Mange nye udviklingsinitiativer bliver igangsat viaprojektmidler med fare for, at de gode erfaringerforsvinder, når projektet ophører. I vores projekthar man forsøgt at tage udgangspunkt i - og byggevidere på - allerede eksisterende initiativer ogudviklingsprocesser, som er i gang.46


Udvider den fælles faglighedMan er kommet godt i gang med en levende og bred dialogomkring en fælles faglig udvikling på tværs af faggrænserog systemer. Man har også fået mulighed for at udvide ogvidereudvikle den fælles faglighed, da man har fået nyesamarbejdspartnere med i processen via projektet, isærfra børnefamilieområdet. Der har også været ny metodeudvikling.Flere undervisningsdage har taget udgangspunkti en relations- og netværksorienteret praksis, udviklet i andrekontekster meget forskellige fra ens egen praksis, fx franetværksgruppen i Rosengården, Malmø eller akutteametfra Tromsø.Brugbart input udefraUndervisningsemner har understøttet aktuelle initiativer.Et eksempel er en undervisningsdag omkring erfaringermed relations- og netværksarbejde fra akut-teamet i Tromsø.Dagen blev indledt med at fortælle om de aktuelle planerRegion Sjælland har for opstart af et akut-kriseteam iOdsherred. Det betød, at deltagerne kunne bruge undervisningenog erfaringerne fra Tromsø til at se hvilke nye mulighedersom opstår, og hvordan den enkelte medarbejder kanbruge det nye lokale akutteam som en samarbejdspartner ieget arbejde. Alle dage har været åbne for alle medarbejderei kommune og region, som arbejder med udsatte målgrupper.Gentænk hverdagenDet er vigtigt, at udvikling af ny praksis altid lander i alleredeeksisterende rutiner. Det, som lyder spændende og interessantpå en temadag, falder ofte til jorden, når hverdagenskrav melder sig. Derfor er de dialogiske processer omkringdet, som allerede foregår i organisationerne - både problemfelterog nye udviklingsinitiativer - en afgørende faktor iforhold til, at den fælles faglighed kan integreres og oplevessom et udviklingspotentiale og ikke en ny stressfaktor.Samlet under ét tagDer er konkrete planer om oprettelsen af et akut-kriseteami Region Sjællands regi. Samtidig ønsker Odsherreds Kommuneat være en del af dette ved at oprette et ”PsykiatriensHus”, som skal dele lokaler med det nye regionale team.Den netværksorienterede faglighed er under udvikling og erblevet båret længere ud i de enkelte organisationer igennemprojektet. ”Netværk på tværs” kan være et fælles fagligtfundament i dette nye, store fællesprojekt til gavn for effektivtsamarbejde og for borgerne.Set og hørtI forhold til udviklingen af det tværsektorielle samarbejdehar det været vigtigt at skabe muligheder og rammer for, atde enkelte medarbejdere og organisatoriske enheder kan fåordet og er blevet lyttet til af deres samarbejdspartnere. Etgodt samarbejde bygger på ligeværdig dialog, hvor alle følersig set af de andre samarbejdspartnere.GeografiOdsherred Kommune og Region SjællandKontaktpersonerIlse Kristensen, DistrikspsykiatrienAnnebergparken 44, 4500 Nykøbing Sj.iks@regionsjaelland.dkGitte Hededam, Projektleder, Socialpsykiatrisk koordinatorRosenvangen Nord 18, Klint, 4500 Nykøbing Sj.gih@odsherred.dkAstrid Eiterå, Psykolog, Region Sjælland,Psykiatrien Nykøbing Sjælland, Almenpsykiatrisk AfdelingAnnebergparken 44, 4500 Nykøbing Sjællandaset@regionsjaelland.dkTina Dalby Schou, SocialpsykiatrienHolbækvej 22, 4560 Vigtidas@odsherred.dk47


SjællandPsykoedukationpå tværsBorgere med psykiske lidelser kan møde utrolig mange forskellige behandlingsinstanser.Hvis man kan blive bedre til at samarbejde om indsatsen, er det tilgavn for alle parter. Hos Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter i Greve varman ikke bevidste om manglen på tværfagligt samarbejde.Nu mærker man fordelene og kan se tilfredsheden og motivationen vokse blandtborgere og patienter.ProjektetbeskrivelseSkoleholmen er et boligfællesskab for borgere meden sindslidelse i Greve Kommune. Der er 10 individuellelejligheder med dertil hørende fællesareal/køkkenalrum. På Skoleholmen er professionelle fradistriktspsykiatri, socialpsykiatri og Greve Rusmiddelcenterrepræsenteret med forskellige arbejdsopgaver.Vejledning og støtten er efter §85 og varetagesaf Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter(Greve Kommunes socialpsykiatri, herefter PPV).Distriktspsykiatrien står for behandlingen af 7 beboereog kommer jævnligt hos beboerne. Derudoverhar flere af beboerne misbrug, aktuelt én i behandling.Der er ikke et formaliseret samarbejde mellemde professionelle, der alle har borgere tilknyttetSkoleholmen. Projektet har haft til formål at udvikledette tværfaglige samarbejde. Projektgruppen harværet repræsenteret af en bred faggruppe af psykiatere,sygeplejersker, ergoterapeuter, socialpædagogerog misbrugsbehandlere.48


Motivationen i topMedarbejderne har hilst projektet velkommen, også fordi dethar givet en anledning til for en gangs skyld at sætte tid aftil at tænke nye tanker og udvikle idéer sammen. Normalt erder for travlt med de daglige opgaver til at få lov til at udvikle.At ”lege sammen” på tværs af faggrænser har været megetgivende. Derfor har motivationen også været i top, og fleremedarbejdere har brugt ekstra energi og tid ud over normalarbejdstid på projektet. Det har også givet et løft til denfaglige stolthed, at projektet er blevet modtaget med storinteresse i regionen, blandt samarbejdspartnere, underviserei projektet m.fl.Beboernes deltagelse i undervisningsforløbetEt meget håndgribeligt resultat er selve undervisningsfor-løbet.Undervisningen blev udformet og tilrettelagt i samarbejdemellem de tre instanser og tog udgangspunkt i recoverytankegangen.Forløbet bestod af en række foredragsaftener,som handlede om psykiatriske lidelser, men også om motion,kost, seksualitet, konflikthåndtering mv. Undervisningenskulle blandt andet hjælpe til en større forståelse af, hvordanbeboere kan håndtere andre beboeres adfærd i sygdomsperioder.Hver aften blev afsluttet med fælles spisning, hvorbåde beboere og medarbejdere deltog.Det gode råd til andreJo større indsigt i hinandens fagligheder, jo bedre kan manbruge hinanden, og jo mere viden om, hvad de andre foretagersig med beboeren, jo bedre kan man tilrettelægge ethelhedsorienteret forløb for ham/hende. Så find et projektder kan samarbejdes omkring. Det er den mest effektivemåde at komme tættere på hinanden.Sideeffekt med færre konflikter mellem beboereUndervisningsforløbet og dets indhold har gavnet beboerneog deres indbyrdes relationer. De har fået større indsigt iegne og andres sygdomme, og det er vores opfattelse,at den indsigt har mindsket antallet af konflikter mellembeboerne betydeligt. Før var der mange konflikter over småog store ting i hverdagen, men det er ikke tilfældet længere.Der er blevet åbnet op for nye perspektiver udad til, hvorbeboerne før havde en tendens til kun at tale ud fra sig selv.TrekantssamtalerDet har gavnet beboerne, at medarbejderne har opnåeten mere helhedsorienteret tilgang. Hvor der før ikke varnogen koordinering af de tre instansers indsatser, bliverindsatserne nu kædet sammen. Som eksempel kan nævnes”trekantssamtaler”, der som noget nyt afholdes to gangeom året. Her deltager distriktspsykiatrien, PPV og beboeren,og det giver mulighed for at få talt om, hvordan man kansamle indsatsen.GeografiGreve Kommune og Region SjællandKontaktpersonerLise Guldberg Nielsen, støtte-/kontaktperson,Pædagogisk Psykiatrisk VejledningscenterRådhusholmen 5, 2670 Grevelgn@greve.dkDorrit Dilling-HansenRådhusholmen 5, 2670 Greveddi@regionsjaelland.dk49


SjællandDet godesamarbejdeStørre forståelse for hinandens roller ved konferencerne. Lettere at informereborgerne. Og større inddragelse af hinanden. Det er nogle af resultaterne, somblandt andet har betydet, at en medarbejder fra Arbejdsmarkedssekretariatetnu i fem ud af 10 forløb har inddraget Psykiatri og Handicapsekretariatet,hvilket hun ikke tidligere havde gjort.ProjektetbeskrivelseFormålet med projektet er, at borgerne skal opleve sågod en koordinering af indsatsen som mulig. Der har iprojektperioden været specielt fokus på samarbejdetomkring de borgere, som har behov for afholdelseaf en konference før udskrivelse fra en psykiatriskafdeling eller i forbindelse med et forløb i distriktspsykiatrien.16 medarbejdere fra Arbejdsmarkedssekretariatetog Psykiatri og Handicap Sekretariateti Vordingborg Kommune og 8 medarbejdere fra4 udvalgte afdelinger i Psykiatrien Region Sjællandhar deltaget i projektet.I starten af projektperioden blev der afviklet 2 temadage,hvor medarbejdere fra de tre områder bl.a.skulle lære hinanden og de forskellige arbejdsområderbedre at kende og sammen udvikle konkreteværktøjer, der styrker samarbejdet. Der har ligeledesværet undervisning i psykiatriske sygdomme forkommunens medarbejdere. En borger med en bipolaraffektiv lidelse har været på besøg og fortalt om sitmøde med behandlingspsykiatrien og kommunen.Henover projektperioden har der været afholdt 4 fyraftensmøder,hvor parterne på skift har været værter.50


Resultatet af projektetPå temadagene blev den allerede eksisterende samarbejdsblanketvidereudviklet. Den nye blanket giver afdelingerne iPsykiatrien Region Sjælland flere oplysninger om borgerenend tidligere. Samarbejdsblanketten er efter temadageneblevet videreudviklet, så der nu er udviklet en særlig udgavetil distriktspsykiatrien. Den indeholder flere oplysninger omborgerens forsørgelsesgrundlag, hvilket betyder, at afdelingenhurtigere bør kunne tage kontakt til relevant sagsbehandleri kommunens Arbejdsmarkedssekretariat.Budskabet på baggrund af resultatetDeltagerne fra Arbejdsmarkedssekretariatet har givet udtrykfor stor tilfredshed med undervisningen. De møder mangeborgere med psykiatriske lidelser og har ikke tidligere fåetundervisning i dette emne. Visitatorerne fra Psykiatri ogHandicapsekretariatet var glade for at få genopfrisket deresviden på området. Behandlingspsykiatrien fornemmer, atprojektdeltagerne fra kommunen specielt arbejdsmarkedsdeltagerneefter undervisningen har fået en anden tilgang tilborgere med psykiatriske sygdomme.En enkel indgangAlle samarbejdsblanketter bliver ved borgerens indlæggelseeller opstart af forløb i Psykiatrien Region Sjælland faxet til énfælles fax og afleveret til Psykiatri og Handicapsekretariatet,som tager kontakt til andre relevante samarbejdspartnereindenfor kommunen. Psykiatri og Handicapsekretariatet harfået oprettet en særlig sikkerpost mailadresse til kommunensPsykiatri og Handicap Visitatorer, hvor efterfølgendepersonfølsomme dokumenter kan sendes direkte til visitatorerneudenom kommunens centrale postafdeling for atspare tid og have mulighed for at modtage materiale udenforpostafdelingens åbningstid.Råd og tips• Lad medarbejderne lave fælles aktiviteter somfx fyraftensmøder• Anvend en samarbejdsblanket• Lad ikke kun sektorerne mødes i TSP og KSP regi,men også på medarbejderniveau• Forstå hinandens rammer og vilkår og find et fællessprog af hensyn til borgeren• Se hinanden som samarbejdspartnere, som allevil patientens/borgerens bedste• Sæt ressourcer af til at ændre arbejdsgange m.v. da dettager tid og kræfter at ændre ting og holde fast i dem• Overvej om det giver mening at sætte et fast tidspunktaf til afholdelse af konferencer hver uge, så det ikke skalvære tidsmangel, der forsinker afholdelsen• Hav fokus på hvordan man bedst får formidlet nyheder• Nedsæt evt. en arbejdsgruppe som kan drøfte praktiskeudfordringerNæste skridtDet er planen, at samarbejdsblanketten tages i anvendelsepå alle afdelinger i Psykiatrien Region Sjælland på Oringe.Blanketten skal præsenteres på møde i KSP, så den ogsåkan tages i anvendelse i andre kommuner. Guldborgsund harallerede vist interesse. Kendskabet til hinanden skal føresvidere til en større medarbejderskare, så det er allerede nuaftalt at fortsætte med fyraftensmøder 3 x årligt for et lidtstørre antal medarbejdere. Samarbejdsblanketten kan rekvireresi Vordingborg Kommunes Psykiatri og Handicapsekretariatet,hvis andre ønsker at anvende den.GeografiVordingborg Kommune og Psykiatrien Region SjællandKontaktpersonerDorit Trauelsen, Psykiatri og HandicapStoregade 56, 4780 Stegedtjn@vordingborg.dkPernille Ditlevsen Karlsen, kvalitets- og udviklingskonsulentFærgegaardsvej 15, 4760 Vordingborgpdk@regionsjaelland.dk51


Hovedstaden53


HovedstadenKonsensus i samarbejdetom psykiatriske døgnindlæggelser og udskrivelseraf beboere fra socialpsykiatrisk bostedDet gode patientforløb kræver, at man supplerer hinanden på trods af regionalog kommunal organisering. Et oplæg om samarbejdsaftalen og en elektroniskskabelon til indlæggelsesnotat har været to af de konkrete initiativer for at skabestørre konsensus mellem socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien.ProjektetbeskrivelseProjektet er et samarbejde mellem Johannes HagesHus (JHH) og Psykiatrisk Center Nordsjælland (PCN).Projektet har sigtet mod at skabe større sammenhængi indlæggelses- og udskrivelsesforløb forbeboere på Johannes Hages Hus med henblik på atundgå forekomsten af utilsigtede hændelser samtskabe højere tilfredshed blandt beboerne. Målet harværet at skabe større vidensdeling på tværs af sektorerneog større forståelse, respekt og ansvarlighedhos medarbejderne.Projektet har omfattet to fælles fyraftensmøder.Derudover er der nedsat to arbejdsgrupper, én sombl.a. skal udarbejde et fælles oplæg til konkretiseringaf samarbejdsaftalen og én med medicinalpersoner,som skal sikre kendskab til medicinvejledninger ogkonkretisere procedure ved sektorovergangene.54


Tillæg til samarbejdsaftalenI arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra henholdsvisJHH og PCN er der udarbejdet et oplæg til et tillæg tilSamarbejdsaftalen om mennesker med sindslidelse (voksne)mellem PCN og Fredensborg Kommune. Oplægget har formaf en pjece med titlen ”Tværsektorielt samarbejde omkringindlæggelse og udskrivelse” indeholdende gensidige aftaler:• Ved indlæggelse fra JHH på PCN• Under indlæggelse på PCN• Ved udskrivelse fra PCN til JHHAfstem opgaver og forventningerParterne i projektet har opnået større gensidig viden ogforståelse om hinandens aktuelle formål, ydelser, pleje- ogbehandlingstilbud samt opnået bevidsthed om den eksisterendesamarbejdsaftale. Vejen dertil har været at udarbejdeet oplæg, der tydeliggør opgaver og forventninger indenforde rammer samarbejdsaftalen skitserer.Fem gode råd til andre• Gør alle bevidste om eksisterende samarbejdsaftale• Opfordre til at leder fra bosted deltager i samarbejdsmødemellem kommune og psykiatrisk center• Del viden i netværket om kurser og konferencerindenfor specialet• Tag på studiebesøg til nærmeste samarbejdspartnere• Husk at samarbejde omkring uddannelsessøgendeNæste skridtDet er aftalt i projektets styregruppe, at oplægget vil blivedrøftet på næste møde – primo 2013 - vedr. samarbejdsaftalenmellem PCN og Fredensborg Kommune. Derudovervil JHH udarbejde en elektronisk skabelon til indlæggelsesnotattilsvarende PCN´s sygeplejeepikrise.GeografiFredensborg Kommune og Region HovedstadenKontaktpersonerAnne Juelkert, forstander, Johannes Hages HusJohannes Hages Alle 3, 2990 Nivåanju@fredensborg.dkMarianna Hansen, udviklingschef, Psykiatrisk Center NordsjællandDyrehavevej 48, 3400 Hillerødmarinna.hansen@regionh.dk55


HovedstadenBorgeren i centrumi eget livHvordan sætter man sig sammen og fjerner alle hverdagens praktiske udfordringer?Modellen kan give helt nye muligheder for fremtidens social- og behandlingspsykiatrimed en højere grad af inddragelse af brugere og pårørende.Ideerne er mange. Lige fra procedureændringer i Jobcenteret, over oprettelse afet opsøgende psykoseteam, til ansættelse af en blæksprutte, som kan rækkeen hjælpende hånd til brugere, pårørende og ansatte fra såvel kommunen sombehandlingspsykiatrien.ProjektetbeskrivelseProjektet er et samarbejde mellem Psykiatrisk CenterBallerup og Voksen Handicap-afdelingen i HerlevKommune. Målet har været en model for det godesamarbejde på tværs af sektorerne med direkteinvolvering af professionelle, Herlevborgere medpsykiske lidelser samt pårørende og netværk.Psykiatribrugere, pårørende og ansatte ved PsykiatriskCenter Ballerup og Herlev Kommune har underoverskriften Borgeren i centrum i eget liv diskuteretmuligheder for at forbedre samarbejdet på tværs.Fordelt i seks erfaringsbaserede grupper har de ialt 34 deltagere fremsat både konkrete forslag ogformuleret en række visionære ideer.56


Det som betyder mestNæsten alle forslag henvender sig til den ene sektor; nemligsocialpsykiatrien. Forslagene strækker sig fra helt konkreteforslag til en ny procedure i Jobcenteret til oprettelse af etnyt opsøgende team. Imellem disse to yderpunkter har derværet bred enighed om at fokusere på emner, som har storbetydning for den enkelte i dagligdagen:• Den gode kommunikation• Kommunens tilgængelighed• Oprettelse af en ”blæksprutte-funktion” eller guide i”den kommunale jungle”• Tværsektorielle møder med orientering og erfaringsudveksling• Efterlysning af redskaber til at lette tiden efter udskrivelsen,og herunder ikke mindst brugen af pjecen ”Når duskal udskrives” suppleret med en specifik Herlevmodel• Støtte til pårørendeMod på inddragelse af alleSammensætningen af professionelle, brugere og pårørendehar skabt en givtig dynamik. Tilbagemeldingen lyder, atdeltagerne er en positiv erfaring rigere, og at det erfaringsbaseredesamarbejde har givet dem mod på at gentagedenne form for inddragelse af alle interessenter.Gruppernes produkter viser en klar tendens: Kun to forslagberører specifikke enheders arbejdsgange, mens der harværet konsensus om behovet for at udvikle og forbedre dentværsektorielle kommunikation.Forstå den enkelte på tværsDeltagerne har fokuseret på det, der sker når og efter enbruger udskrives fra Psykiatrisk Center Ballerup. Dette børikke tolkes som mangel på interesse for det, der sker underen indlæggelse, men snarere som udtryk for forståelse ogrespekt for den enkelte psykiatribrugers unikke problemerog behov. Psykiatri på tværs er netop også at spænde etsikkerhedsnet ud og skabe nogle rammer, som gør det trygtat træde ind i hverdagen igen og blive centrum i sit eget liv.Ligeværdig dialogDe erfaringer der er vundet ved at sammensætte erfaringsbaseredegrupper, har vist sig at være værdifuld inspirationtil organisering af fremtidens samarbejde. I grupperne harsagsbehandlere, psykiatribrugere, pædagogisk personale,behandlere og pårørende således kunnet diskutere somligeværdige. Fælles spisning som metode har også vist sigat bære frugt, da de fælles måltider har tjent som ”isbryder”og lettet stemningen og har været befordrende for de godediskussioner.GeografiHerlev Kommune og Region HovedstadenKontaktpersonerGunner Uglebjerg, Herlev Kommune, AktivitetsteametHerlev Hovedgade 147, 2730 Herlevgunner.uglebjerg@herlev.dkKarin Thomsen, DistrikspsykiatrienBallerup Boulevard 2, 2750 Ballerupkarn.thomsen@regionh.dk57


HovedstadenKropsterapipå tværsEt fælles sprog går forud for et hvert samarbejde. Det er erfaringen fra detteprojektet, hvor man har haft fokus på at skabe et fælles sprog på tværs ogen række nye løsninger hos de enkelte samarbejdspartnere.Læs hvordan borgerne er kommet mere i centrum end den specifikke faglighed.ProjektetbeskrivelseFormålet har været at understøtte et helhedsorienteretblik på borgere med svære psykiske symptomerssituation og muligheder. Samarbejdet om bådekrop og psyke har foregået på tværs af fagligheder- ergoterapeuter, afspændingspædagoger og sygeplejerskerpå Orion, og fysioterapeuter på Psykiatriskcenter Nordsjælland på Hillerød hospital.Man har ønsket at skabe møde og samarbejdeomkring kropsterapi på tværs af socialpsykiatri ogbehandlingspsykiatri. Ved første møde blev manenige om, at Body awerness therapy (B.A.T) ikke vardet bedste udgangspunkt for samarbejdet. Man villeikke binde samarbejdet op på en metode, som er forensidigt forankret i en enkel faggruppe.58


Nye løsningerArbejdet med kropsbehandling på Orion er sat i værk medudgangspunkt i projektets fokus på arbejde med krop. Maner nu ved at indrette et rum til kropsbehandling, uddannepersonale, lave tema workshops og behandlingskatalog.Der er endda blevet ansat en fysioterapeut som en del afde tværfaglige teams.Afprøver ressourceprofilHvis kommunikationsformen skal være nyttig og brugbar,må den breddes ud til at omhandle mere end blot krop ogsåledes også vedrøre andre medarbejdere. Fysioterapeuterneefterlyser en anderledes viden om den enkelte borgerved indlæggelser end, hvad der normalt overleveres ogjournaliseres: en ressourceprofil som kan understøtte et helhedsblikfor borgeren under indlæggelse og skabe kontinuerlighedfor borgeren i mellem hjem og indlæggelse. Sådanneprofiler afprøver man nu. Erfaringerne vil blive fremlagt på ethøjere organisatorisk niveau som incitament for at indgå etstørre og mere omfattende samarbejde.Små fagområder, stor opbakningEt samarbejde på tværs involverer flere parter end enkropsgruppe i den ene sektor og en gruppe af fysioterapeuteri den anden. Man er nødsaget til at have andremedarbejdere og faggrupper til at bakke op om og tagedel i samarbejdet – og det kræver både tid, ressourcer ogvilje fra deres side. For at understøtte både denne tænkningog tid og ressourcer kræver det ledelsesmæssig opbakningog deltagelse – fra begge sektorer.Et sprog alle forstårDet er svært ikke at støde på begrænsninger på tværs afforskellige faggrænser, opgaver og arbejdskulturer. Mankan blive i tvivl om, hvordan man kan bruge hinanden. I detteprojekt har man set, at fælles referencer, sprog og kendskabtil hinanden går forud for ethvert samarbejde. Derfor så manen fordel i at have særligt fokus på at udvikle et fælles sprogfor at tale om kropsterapeutisk behandling.Fælles fokus på borgerenMan har afholdt møder og temadag om sammenhængenmellem krop og psyke. De fælles diskussioner har sat denfælles tænkning omkring borgerne i fokus i stedet for deforskelligheder og begrænsninger, der ligger i de forskelligesektorer, fagligheder og kulturer. Diskussionerne liggerudenfor den helt specifikke faglighed og hverdag, men tagerudgangspunkt i borgeren og i borgerens problematikker.GeografiRegion HovedstadenKontaktpersonerCaroline Strøjgaard, Projektleder, OrionKøbenhavnsvej 33, 3400 Hillerødcadast01@psv1.regionh.dkUdviklingsfysioterapeut Pernille West NielsenPsykiatrisk Center NordsjællandDyrehavevej 48, 3400 Hillerødpernille.westnielsen@regionh.dk59


HovedstadenOpsøgendearbejde på tværsDialog og genkendelse kan udfordre forståelsen blandt bådeborgere og medarbejderne. Men vigtigst af alt kan det føretil, at alle stopper op i dagligdagen og tænker over det socialeansvar i samfundet og tør dele deres bekymringer med andre.Læs hvordan dette samarbejde har støttet det opsøgende arbejde i forhold tilsindslidende i Hørsholm Kommune og styrket en faglig sparring på tværs af sektorer.ProjektetbeskrivelseFormålet med projektet har været at skabe størrekendskab til hvor og hvordan, vi alle kan tage et socialtansvar overfor borgere med en sindslidelse somaf en eller anden årsag giver os grund til bekymring.Formålet har også været at etablere et tæt samarbejdeog netværk mellem medarbejdere i social- ogbehandlingspsykiatrien. Der er blevet arbejdet medtre målgrupper og tilhørende budskaber.Budskabet i forhold til borgerne i Hørsholm Kommuneer:• Er du bekymret for et menneske, der lever påkanten? Er du i tvivl, om du skal blande dig?Del din tvivl med os.Budskabet i forhold til det offentlige sociale systemer:• Tag kontakt til netværket. I stedet for at fokuserepå tavshedspligten, skal vi se på muligheder forat samle oplysninger. Det er ikke forbudt at lyttetil den person henvendelsen kommer fra.Budskabet i forhold til samfundet og lovgiverne er:• Vær tydelig i forhold til hvornår vi kan/skal gribe ind.60


Oplysning åbner døreDer er produceret oplysningsmateriale til borgerne i HørsholmKommune om, hvor de kan henvende sig med deres bekymringfor en nabo, en pårørende, et andet menneske som harbrug for hjælp. Materialet består af pjecer og dørhængeresamt en hjemmeside med tilknyttet mailadresse. Telefonnummereti materialet og hjemmesidens mailadressegiver kontakt til det opsøgende bostøtteteam i HørsholmKommune, men der er herfra direkte forbindelse til regionenstilbud, det opsøgende psykiatriteam i DistriktspsykiatriskCenter i Helsingør.Samarbejde med lokalsamfundetMan har gennem projektet fået bedre forståelse for arbejdsvilkårenepå tværs af de to sektorer. Det har ført til et tætteresamarbejdsforhold. Man har fået øje på mange andresamarbejdsflader i lokalsamfundet – og skal i gang medat opbygge et egentligt samarbejde med dem. Der er lavetaftale med Lokalrådet i Hørsholm Kommune. Dette samarbejdsforummellem politiet, SSP-medarbejdere og kommunensafdeling for børn og voksne vil formidle projektet. Der erogså skabt kontakt til lægelauget, Bedre Psykiatris lokalafdeling,præsterne og de største boligforeninger. Formålet erat mødes og dele viden med henblik på et samarbejde.Tag kontaktVi tror, at alle omkring de sindslidende kan tænke opsøgendeog hjælpe til. Det handler meget kort sagt om at tage kontakt.Tag personlig kontakt til de andre parter der arbejder meddet samme eller tilgrænsende områder. Læg op til at mødesog udveksle synspunkter og erfaringer. Derved dannes etnetværk til gavn for de borgere, vi gerne vil nå og hjælpe.Klar beskrivelse og deadlineDet har været virksomt for os med en klar deadline og enfælles indholdsmæssig og økonomisk forpligtelse. Hvis vihver for sig var gået i gang med at udarbejde oplysningsmateriale,kunne det nemt være druknet eller udsat til fordel fordagligdagens mange andre opgaver. Så det bedste råd er atlave en klar projektbeskrivelse med en deadline for evaluering.– er du i tvivl, om duskal blande dig?Del din tvivl med os!Alle kan ringePårørende, naboer, kollegaer, boligforeninger, præsten ogandre, der er bekymret for et menneske, som lever på kanten.… et menneske, der har ændret sin adfærd, der isolerer sig ihjemmet, der er blevet mere indesluttet eller har forandret sigpå andre måder og ikke selv søger hjælp.Scan QR-koden og læs mere på www.vilikkeforstyrres.dk48 49 41 66hjaelp@vilikkeforstyrres.dkSocialpsykiatrisk Center Åstedet i HørsholmKommune og Distrikts Psykiatrisk Center iNordsjælland har indledt et samarbejde medsærligt fokus på det opsøgende arbejde.Samarbejdet er målrettet borgere over 18 år iHørsholm Kommune med psykiske problemer,som ikke selv søger hjælp.Visionen om at flere vil hjælpeFolk vil gerne samarbejde om at hjælpe. Der er ved at ske etskred i den generelle opfattelse af det at blande sig fra atblive anset som en slags stikkervirksomhed til at blive setsom en hjælp til den nødstedte borger.Det bliver i medierne fremhævet som noget positivt, at folkblander sig i forhold til at hjælpe medmennesker i nød. Det erden tendens, vi håber, vi kan være med til at udbrede til ogsåat omfatte medborgere med psykiske problemer.GeografiHørsholm Kommune og Region HovedstadenKontaktoplysningerKaren Ducjan, teamkoordinator, Opsøgende bostøtteteamSocialpsykiatrisk Center Åstedet, Hørsholm Kommunekdu@horsholm.dkRita Kellebjerg Blumensaadt, teamleder, Opsøgende psykiatrisk teamPsykiatrisk Center Nordsjællandrpeed0073@regionh.dk61


HovedstadenMødet imellemrummetDet er afgørende for borgeren/patienten, at vi vedligeholder og udviklersamarbejdsrelationen og trækker i samme retning. Læs hvordan detteprojekt har iscenesat den tværfaglige indsats som mellemrummet, hvorde forskellige fagprofessioners kompetencer og muligheder bliver sat i spil.ProjektetbeskrivelseProjektet har ønsket at synliggøre de forskelligedilemmaer hos de forskellige fagprofessionelle ogderved forbedre både forståelsen for, kendskabetog tilliden til andres handlemuligheder.Projektet bestod af to ens temaeftermiddage med170 deltagere bredt fordelt på forskellige fagpersonerfra henholdsvis Psykiatrisk Center Ballerup, GentofteKommune og Lyngby-Taarbæk Kommune.Til projektet var der hyret en dramatiker og treskuespillere. Researchdel bestod af interview af12 medarbejdere og ledere om dilemmaer i forbindelsemed psykiatriske borgere/patienter, der kræversærlige foranstaltninger.Dramatiker og skuespillere udarbejdede hereftermanuskript ud fra de dilemmaer og indstuderedetre forskellige scener. De tre dilemmaer blev spilletaf gruppen i Rådhussalen på Gentofte Rådhus.Tilhørerne blev undervejs bedt om at give skuespillerneandre handlemuligheder, som så blev spillet.Deltagerne ved temaeftermiddagene blev afslutningsvisbedt om at skrive et postkort med konkreteønsker for det fremtidige tværfaglige samarbejde ogsamarbejde på tværs af sektorerne.62


Gør det synligtProjektet har øget kendskabet til de forskellige professionersfaglige dilemmaer i forhold til psykisk syge borgere medkomplekse problemstillinger. Der er også kommet meredialog på tværs af professioner og sektorer om dilemmaerog handlemuligheder i forhold til psykisk syge borgere medkomplekse problemstillinger.Projektet har desuden synliggjort, at der er stor interesse ogrespekt for hinandens fagområder, men samtidig alt for lavtkendskab til samarbejdsaftalerne. Derfor er det blevet besluttet,at udarbejde en Pixi-udgave af samarbejdsaftalen.Tydelige snitfladerDet er afgørende for mennesker med psykiske lidelser, atman som fagprofessionelle arbejder med omhu og faglighed.Man skal tage ansvar og udvise en høj grad afselvstændighed i opgaveløsningen, men også tage ansvarfor processen og tænke det koordinerende samarbejde ind.Derfor udarbejdes der en Pixi-udgave af samarbejdsaftalen.• Snitfladerne og kompetenceforholdet mellem ambulantog sengebaseret behandling skal være tydelige• Det samme gælder forpligtigelser i forbindelsemed indlæggelse, udskrivning og opstart af ambulantbehandling• Der skal være fokus på børnBarrierer i mellemrummeneSnitfladen mellem behandlings- og socialpsykiatrien kanforhindre, at borgeren kommer i centrum. Det kan også væretilfældet imellem hospitalsafdeling og distriktspsykiatrien,forskellige afdelinger i et rådhus (socialområdet og jobcentret)eller mellem rådhus og praksisudøverne i bofællesskaberog andre, der skal levere den sociale ydelse.Dyrk samarbejdet, det betaler sig• Skab inspiration til hvordan og hvilke sammenhænge,der skal styrkes i de forskellige processer og organisatoriskerammer, der allerede findes• Giv rum for et attraktivt arbejdsmiljø præget af storfaglighed med kollegaer der værdsætter ens indsats,men også gode eksterne samarbejdspartnere hvorgod kommunikation og respekt for hinandens beslutningerog løsninger er i centrum• Bliv klogere sammen. Invitér og deltag i samme kompetenceudviklingsarrangementer/kurser,hvor det er muligtGeografiGentofte Kommune og Region HovedstadenKontaktpersonerEva Tangdal, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center BallerupMaglevænget 2, 2750 Ballerupeva.tangdal@regionh.dkMarlene Hansen, Gentofte KommuneBernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlundmaha@gentofte.dk63


HovedstadenSammen kanvi mereEt nyt redskab kan anvendes på tværs af sektorer og medvirker til en meremålrettet rehabiliteringsplan, hvor både behandling og sociale indsatser indgår.Læs hvordan det flytter fokus fra sygdom og helbredelse til også at omfatte det,der har betydning for deltagelse i et almindeligt hverdagsliv i fællesskab medandre og i samfundet.ProjektetbeskrivelseProjektet har udviklet og afprøvet et redskab, der kanudfyldes af et tværfagligt team i fællesskab. Måleter at få så mange nuancer af patientens/borgerensfunktionsevne, egne behov og ønsker frem som overhovedetmuligt. Kravene har været, at redskabet skalkunne anvendes på tværs af sektorer med henblik påat sikre, at værdifuld viden følger patienten/borgeren,uanset hvor i behandlings-og rehabiliteringsforløbetdenne befinder sig.Formålet har også været at afprøve og udvikle nyesamarbejdsformer både tværfagligt i de enkeltesektorer, men også på tværs af sektorer. Målene fordette er at styrke kendskabet til samarbejdspartnere,muligheder og vilkår i de 2 sektorer og at udarbejdeen mere målrettet og sammenhængende rehabiliteringsplanfor den enkelte patient. Datagrundlaget er10 patienter fra PCH og 2 patienter fra socialpsykiatrien.Patienterne er udelukkende udvalgt efter, at dehar bopæl i Hvidovre Kommune, er mellem 18 og 70 år,både mænd og kvinder og med forskellige diagnoser.64


Nyt redskab og fælles sprogI projektet er der udviklet og afprøvet et fælles redskab derbeskriver borgerens/patientens funktionsevne. Redskabeter udviklet på baggrund af ICF (International Classification ofFunction, Disability and Health). Ved anvendelse af det nyudvikledeICF-redskab opnår man et fælles sprog. Fagpersoneri begge sektorer får større forståelse for hinandens beskrivelseraf borgerens funktionsevne. Dette optimerer dokumentationenpå tværs.Effekterne med medarbejdernes ordDe involverede medarbejdere på sengeafsnit, i socialpsykiatrienog i Socialforvaltning har blandt andet udtalt følgendeom effekterne af projektet og anvendelsen af redskabet:• Udfyldelse af skemaet har styrket det tværfagligesamarbejde - godt at komme hele vejen rundt• At udfylde skemaet sammen har givet anledning tilrefleksion i plejegruppen over egne observationerog aspekter, som ikke tidligere har været i fokus• Kontaktpersonernes erfaringer og arbejde bliveranerkendt, så viden ikke går tabt. Det bliver sjovereat gå på arbejde.• Skemaet giver en mere fyldestgørende og helhedsorienteretbeskrivelse af patienten/borgeren samt klarebud på,hvad patienten/borgeren ønsker og har behovfor støtte til og i hvilken kontekst.• Redskabet har været rigtig godt som ramme for dialogmed patienten, refleksion over egne behov og ønsker tilfremtiden - understøtter recovery-tankenSpare ressourcer på sigtFor at få det fulde udbytte vil det kræve, at socialforvaltningeni Hvidovre Kommune inddrages, da den er organiseretefter BUM-modellen. I hospitalspsykiatrien bør redskabetanvendes i både senge – og distriktspsykiatri/OP-team.Resultatet af projektet viser dog også, at det krævervæsentlig flere ressourcer og større ledelsesmæssigopbakning for at kunne implementere modellen og fremadrettettænkning.På sigt kan det vise sig at være ressourcebesparende atteams arbejder med samme redskab i fælles dokumentationsmateriale.Åbner for nye mulighederErfaringerne fra projektet viser, at det er muligt at udvikleet fælles tværfagligt og tværsektorielt redskab, som kananvendes med henblik på tilrettelæggelsen af borgerens/patientens rehabiliteringsplan. Redskabet åbner op for andreperspektiver omkring borgeren/patientens liv, som bidragertil refleksion over egen praksis og flytter fokus i retningmod recovery. Udvikling af et fælles redskab kræver i højgrad dialog og samarbejde. Det er vigtigt at prioritere fællesdrøftelser og meningsudvekslinger på tværs i opstartsfasen– men det tager tid!Kvalificerer beslutningsgrundlagetRecovery-tanken stiller krav til behandlingspsykiatriens ogsocialpsykiatriens tilgang til borgeren/patienten. Redskabetflytter fokus fra diagnoser, symptomer og behandling tilborgerens hverdagsliv og understøtter dermed borgerensrecovery-proces. Endvidere er der i begge sektorer fokuspå dokumentation, effekt og effektivisering. Redskaber vilkunne bruges til at kvalificere beslutningsgrundlaget forpsykiatrisk behandling og kommunale ydelserGeografiHvidovre Kommune og Region HovedstadenKontaktpersonerOverterapeut Helle Nørgaard Rasmussen, Psykiatrisk Center HvidovreBrøndbyøstervej 160, afsnit 816, 2605 Brøndbyhelle.noergaard.rasmussen@regionh.dkErgoterapeut Lisbeth VijeyaratnamBrøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbylisbeth.vijeyaratnam@regionh.dkProjektkoordinator Berit Langkjær, Socialpsykiatrien, Hvidovre KommuneKettegård allé 14A, st., 2650 Hvidovregkj@hvidovre.dk65


HovedstadenDe gode historierom samarbejdetProjektets omdrejningspunkt har været at synliggøre, fortælle og inspirere medde gode historier om samarbejdet. Behandlingspsykiatrien - Psykiatrisk CenterNordsjælland - og socialpsykiatrien i Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommunerhar udvalgt og leveret historierne.Pointen i projektet: Jo mere samarbejde - jo mere arbejdsglæde. Jo bedre arbejde– jo bedre chance for at skabe tilfredshed hos de mennesker, der hver dag harbrug for de gode historierProjektetbeskrivelsePå en inspirationsdag med 85 deltagere fra behandlingspsykiatrien,socialpsykiatrien, beboere fra etsocialpsykiatrisk bosted samt repræsentanter frapatient- og pårørendeorganisationer blev de godehistorier præsenteret og debatteret. I planlægningsprocessenblev inddragelse af brugere/patienterfravalgt for at sætte fokus på de professionellesamarbejdsparters indsatser. Der blev samarbejdetmed en gruppe kandidatstuderende (kommunikation)fra RUC. De forestod en workshop, hvis produkterindgik i programmet til inspirationsdagen.Der er desuden foregået en længere proces medet samarbejde i og mellem de grupper, der har enaktiv rolle i de udvalgte samarbejdsforløb. Opmærksomhedenpå og erfaringer fra den gode historieer tydeliggjort ved at formidle historien ikke blot påpapir, men med:• Samvær i form af konference med rammer,der gav mulighed for erfaringsdeling• Fortælling om oplevelser af samarbejdet.Liveinterview og videoklip af interviews• Ord og billeder på værdier om det gode samarbejde66


Eksempel på den gode historieDenne gode historie kommer fra et samarbejde mellemSocialpsykiatri og Opsøgende Psykiatriteam. Samarbejdetvedrørte indsatsen i forhold til to patienter/borgere - bosati samme bolig i en periode. Begge personer havde en”dobbeltdiagnose” - en sindslidelse og et misbrug. Den enehavde en behandlingsdom for vold. Samarbejdet bestodbl.a. af justering af rolle/opgave-fordeling f.eks. vedr. støttetil familiekontakt, motivation for misbrugsreduktion ogafklaring af psykose/aggressionsniveau. I forløbet sås faldi antal indlæggelser og indlæggelseslængde, forebyggelseaf kriminalitet og begrænset misbrug.Indblik i hinandens virkelighederEfter inspirationsdagen har ledelsen fra en af kommunerneværet på inspirationsbesøg hos en anden kommune i projektet.Nogle tilbagemeldinger har været, at der er givet energiog en fælles forståelse i samarbejdsfeltet Der er kommetideer frem til et videre forløb - bl.a. med præcisering af samarbejdsformer,tydeliggørelse af mål for indsats, vidensdelingog fælles undervisning.Gode og realistiske historierArbejdet med at fokusere på de gode historier har ikke tilhensigt at skjule andre sider af samarbejdsfeltet, der ogsåindeholder konflikter og altid har konkrete rammer, vilkårog udfordringer i form af økonomi, tid, procedurer for sagsbehandlingm.v. Men det er væsentligt, at sikre metoder,rum og lydhørhed til at de gode historier om samarbejdetkan fortælles. Og at være nysgerrig i forhold til ”den anden”i samarbejdet.Opskriften på at komme i gangMan har identificeret og synliggjort, hvad der opleves somden gode historie om samarbejdet på tværs. Projektgruppensbedste råd til andre er at gå gang. Prioriter og afprøvrealistiske veje til at understøtte og vedligeholde det godesamarbejde. Italesæt det gode samarbejde og giv plads tilat tydeliggøre forløb, hvor samarbejdet lykkes. Det kan gøresved at etablere platforme, hvor der er rum til fælles procesog refleksion i forhold til egen indsats – og i forhold til detsamarbejde, der skal være til gavn for patienten/borgeren.Geografi:Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommuneog Region Hovedstaden.KontaktpersonerSusanne Poulsen, udviklingskonsulent, KvalitetsenhedenPsykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerødsusanne.poulsen@regionh.dkJanne Westerdahl, leder af Voksenstøtte, Halsnæs Kommune,Rådhuset, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværkjawe@halsnæs.dkChristina Thorholm, Center for socialpædagogik, -psykiatri og hjerneskade (CSPH)Trollesbro, Slangerupgade 60, 3400 Hillerødchrt@hillerod.dkMarianne Mandal, Områdeleder Center for Psykiatri og HandicapHelsingør Kommune, Social- og SundhedsforvaltningenBirkedalsvej 27, 3000 Helsingørmma43@helsingor.dk67


HovedstadenAkutpsykiatripå tværsForhindringer kan nogle gange blive til forbedringer. I dette projekt fandt man noglebarrierer for et sømløst samarbejde, som førte til klare anbefalinger. Undervejs blevman også klogere på tilbuddene på tværs ved at se på patientcases sammen.Læs hvordan parter har opnået vigtig læring og fundet frem til 3 centrale anbefalinger.ProjektetbeskrivelseProjektets mål var at etablere kommunikationsvejeog arbejdsgange, der sikrer et relevant akut ambulantbehandlingstilbud og forebygger indlæggelse.Projektet er forankret i Psykiatrisk Center Hvidovresakutte modtagelse et nyoprettet akut opsøgendepsykiatrisk team og Hvidovre Kommune, som harprojektansat en psykiatrikoordinator.Psykiatrikoordinatoren guider, koordinerer og kontakterde relevante aktører i kommunen. Det akutteopsøgende psykiatriske teams formål er at forebyggeeventuelle indlæggelse eller fremskynde udskrivelsei forbindelse med en akut og konkret problemstilling.Den psykiatriske akutmodtagelse har døgnåbent ogmodtager alle borgere, der selv henvender sig direkte,efter samråd med egen læge eller efter aftale medlægerne i distriktspsykiatrisk center.68


Klogere gennem casesI forbindelse med afdækningen af de cases der fandtes,blev deltagerne klogere på de forskellige tilbud, de hverisær kunne give. Det viste sig, at der kunne findes 7 patienter,som havde haft kontakt til alle 3 parter gennem tidligerepatientforløb. Ved gennemgang af disse forløb kunneHvidovre Kommunes psykiatrikoordinator lukke de relevantedøre op. Psykiatrikoordinatoren har viden om og kontaktmed alle de relevante kommunale instanser. Det så ud somom, der allerede var en sømløs sammenhæng i forhold til desocialpsykiatriske tilbud.ForhindringerDer viste sig enkelte hindringer for at opnå smidige arbejdsgangemellem akut opsøgende psykiatrisk team, psykiatrikoordinatorenog psykiatrisk akutmodtagelse. Disse varblandt andet, at akutpsykiatri på tværs af behandlingspsykiatrienog socialpsykiatriske tilbud er problematisk,da der i Hvidovre Kommune ikke er akutte tilbud til psykiatriskeborgere. Stor udskiftning i en personalegruppe betøddesuden, at der kom til at mangle mulighed for at forankreviden fra projektet.Projektets anbefalingerProjektet har genereret nogle anbefalinger på baggrundaf den fælles læring undervejs. De 3 centrale anbefalingerfremgår af teksten i denne artikel. Disse vil blive forelagtledelserne i den psykiatriske akutmodtagelse og det akutopsøgende psykiatriske team.3 anbefalinger fra projektet:• Anbefaling 1: Hurtigere svar fra relevante medarbejdereDet er tidskrævende at komme i kontakt med patientenskontaktperson i den akutte psykiatriske modtagelse,hvilket afhjælpes med en mailkonto til afsnittet, hvorhenvendelser besvares af de relevante kompetentemedarbejdere• Anbefaling 2: Samtykkeerklæring også i socialpsykiatrienDen akutte psykiatriske modtagelse skal sikre, at samtykkeerklæringfølger patienten til efterfølgende behandlingsregi.Desuden skal medarbejderne spørge aktivt til,om samtykkeerklæringen også må dække kontakt medsocialpsykiatrien, hvilket vil lette kommunikationen fordet akutte opsøgende psykiatriske team og psykiatrikoordinatoren• Anbefaling 3: Direkte kontakt til akut opsøgende teamDet vil lette psykiatrikoordinatoren, hvis hun kan kontaktedet akutte opsøgende psykiatriske team direkte, i stedetfor som nu at skulle kontakte en læge i den akuttepsykiatriske modtagelse, som skal formidle kontaktenKoordinator åbner relevante døreI projektet så man en klar fordel ved at have psykiatrikoordinator.Formålet med psykiatrikoordinatoren er at implementereden kommunale del af samarbejdsaftalerne påpsykiatriområdet ved at sikre koordination mellem behandlingspsykiatriog kommunen i forhold til en sammenhængendeindsats for borgeren.GeografiHvidovre Kommune og Region HovedstadenKontaktpersonerGitte Have Christensen, kvalitetsleder, Psykiatrisk Center HvidovreBrøndbyøstervej 160, afsnit 813, 2605 BrøndbyGitte.Have.Christensen@regionh.dkPsykiatrikoordinator Berit Langkjær, Socialpsykiatrien Hvidovre KommuneKettegård Allé 14A, st., 2650 Hvidovregkj@hvidovre.dk69


HovedstadenNye muligheder forunge med lidelser indenfor psykoseområdet34 netværksagenter. Det blev det første konkrete resultat,da medarbejdere fra jobcentret, UU-vejledningen, ungeteams,og socialpsykiatrien i fire kommuner mødtes med medarbejderefra Psykiatrisk Center Nordsjælland, afd. OPUS til opstartsseminar.Læs hvordan undervisningen af netværksagenterne og denefterfølgende evaluering har ført til et tættere samarbejde omkringindsatsen for unge psykisk syge.ProjektetbeskrivelseProjektets hypotese er, at der imellem de forskelligeaktører, en ung psykisk syg/sårbar møder isit sygdomsforløb, er mangel på koordinering ogkommunikation. Det medfører, at den unge brugerunødige ressourcer og tid til at fastholde fokus på atblive raskere og komme videre med uddannelsesogjobmuligheder.Projektet er opdelt i to delprojekter. Den ene del harsøgt at imødegå manglende koordinering ved atskabe netværk og samarbejde mellem Jobcenter,OPUS og Socialpsykiatri via netværksagenter. Denanden er evaluering af netværket, samarbejdsfladerog forslag til forankring, samt udarbejdelse af topjecer. En pjece til aktørerne/instanserne og en pjecetil den unge.70


Netværk, koordination og samarbejdeUndervisningen af netværksagenter har vist, at en struktureretvidensdeling med information om hinandens fagområderog især udveksling om daglig praksis er relevant atfastholde 1 til 2 gange om året. Projektet har også vist, at ennetværkskoordinator og en samarbejdsaftale omkring rollerog primær personer i netværket omkring den unge kan sikrekontinuitet i indsatsen. Det viste sig, at et åbent netværkuden netværkskoordinering har vanskeligt ved at fastholdekontakterne. Desuden er det relevant at have let tilgængeliginformation om, hvornår den unges adfærd nærmer sigforstadier til skizofreni, og hvordan det kan håndteres hos deforskellige instanserHvad virker?På baggrund af projektet er der erfaringer med at følgendeindikatorer er med til at sikre stabilitet ift. den unges sygdomsamt tilknytning og fastholdelse af job/uddannelse:• Få kontaktpersoner. Kontinuitet i den unges forløb– ro til den unge og overblik• Netværksmøder og koordination mellem de instanser,den unge er tilknyttet• Lydhørhed fra Jobcentret om, hvad er det, der er brug forhos den unge• Fælles vilje partnerne imellem til at støtte den ungesrecovery.• Tid til den unge til at komme sig• Korte svarfrister til den unge fra forskellige instanser• Viden om psykose og skizofreni• Samarbejdsaftaler med implicerede parter,der er omkring den unge• Viden om hvem man skal kontakte samt kontaktoplysningerEvaluering i fokusgrupperAnsigt-til-ansigt-møder parterne imellem vurderes at havemest effektfuld virkning i forhold til koordinering af indsatsen.Det vurderes ligeledes, at omfanget af møder skalhænge sammen med omfang af vidensbehov for den enkelteaktør. Hvis en medarbejder i sit arbejde støder på en ungskizofren 1 – 2 gange om året, kan det opleves som at’skyde gråspurve med kanoner’, hvis vedkommende fxen gang om måneden skal deltage i koordinerende netværksmøderomhandlende udelukkende denne målgruppe.Styrk hinandens formålEn øget viden om hinandens vidensfelter, organisationer ogmuligheder bidrager til koordinering af de unges tilbud ogforløb. Derved hjælpes den unge både i forhold til at sikrestabilitet i sygdommen (OPUS formål) samt at styrke entilknytning og fastholdelse af uddannelse og job (Jobcenterog UU formål).Beskriv roller og opgaverKontinuitet i vidensdeling og samarbejdet er en væsentligforudsætning for den koordinerede indsats for den unge.Dette kan have sine udfordringer på grund af høj grad af personaleudskiftningsamt hyppige forandringer i rammevilkår.Én måde at overkomme denne udfordring på er, at der iskriftlige samarbejdsaftaler parter imellem beskrives de rollerog opgaver man som instans forpligter sig på at udfylde.GeografiAllerød Kommune, Helsingør Kommune, Frederikssund Kommune,Halsnæs Kommune og Region HovedstadenKontaktpersonerOverlæge i psykiatri Jesper Dam, Psykiatrisk Center Nordsjælland,Opus, afsnit 2622, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerødjesper.dam@regionh.dkGitte Andersen, socialrådgiverDyrehavevej 48, 3400 Hillerødgitte.01.andersen@regionh.dkKonsulent Kia RoyJobcenter, Torvet 2, 3600 Frederikssundklroy@frederikssund.dkSocialchef Gitte OvergaardAllerød Rådhus, Bjarkesvej 2, 3450 Allerødgitte.overgaard@alleroed.dkMie Albrektsen, socialrådgiver, Team DCenter for Job og Arbejdsmarked, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingørmal25@helsingor.dkMichelle Badsted, fagkoordinatorJobcenter Halsnæs, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværkmilb@halsnaes.dk71


HovedstadenFælles indsatsbedst for den enkelteHvordan kan forløbene mellem behandlings- og socialpsykiatrien foregåpå en mere smidig måde til den enkelte borgers bedste? Og hvordan kandet gå hånd i hånd med tilfredsheden hos den enkelte part og medarbejder?På vej mod løsningerne fandt man to gode eksempler på, hvor samarbejdetkunne forbedres.Læs om projektet, som tog på en drømmerejse for at begge sektorer kanbidrage til enten at forebygge indlæggelse eller forebygge, at situationenforværres for borgeren.ProjektetbeskrivelseUdviklingschef Psykiatrisk Center København (PCK)Bispebjerg og Centerchef på Center NørrebroKøbenhavns Kommune valgte i efteråret 2011 atsætte fokus på samarbejdet på tværs om patient/borger forløb. Baggrunden var hyppige indlæggelserog frustrationer i forbindelse med hurtige udskrivningerog kommunikationen mellem de to sektorer.Samarbejdet udviklede sig gennem projektet.Formålet med projektet er at afklare, belyse og uddybede forventninger, der er til samarbejdet mellemCenter Nørrebro og PCK hos beboerne på CenterNørrebro og hos samarbejdspartnerne (medarbejdereog ledere). Succeskriterierne var at give beboerenoplevelsen af en sammenhængende indsats ogunderstøtte faglige målsætninger hos de to samarbejdspartnere,så medarbejderne oplever, at egenindsats indgår i en meningsfuld sammenhæng.72


Det betyder behov for hyppigere kontakt med både CenterNørrebro og distriktspsykiatrien samt måske suppleretmed den psykiatriske akutmodtagelse. For at forebyggeindlæggelse er der behov for at være i kontakt med beboerenpå en anden måde end vanligt. Og det kræver større kontaktog koordinering imellem bosted, distriktspsykiatri og akutmodtagelse/døgnafsnit.Tilfredshed blandt alleBåde patienter og personale har givet udtryk for, at samarbejdeter blevet styrket. Personalet udtrykker en størreforståelse for arbejdsgange på bostederne. Desuden vardet positivt, at alle havde de samme holdninger til, hvordanet optimalt forløb ser ud. Man er nu begyndt at arrangerekoordinerende samtaler mellem parterne. Man tager udgangspunkti en udarbejdet forebyggelsesplan fra bostedet.Hovedformålet med samtalen er, at alle parter bliver hørt, ogat der tages højde for, hvad patienten finder vigtigt i forholdtil at forebygge genindlæggelse.Udgangspunkt i konkrete udfordringerPå baggrund af cases og udarbejdelse af ideelle forløb på entemadag er der fundet 2 eksempler på, at samarbejdet mellemsocialpsykiatri og psykiatri ikke er godt nok, og at det harkonsekvenser for beboere på Center Nørrebro. Der er enighedom at udvikle og forbedre samarbejdet med udgangspunkt idisse eksempler, som er kort beskrevet i det følgende.Her vil vi gøre det bedreEn patient udskrives med kort varsel fx op til en weekenduden, at det er tilstrækkelig forberedt og uden, at personaletpå Center Nørrebro er orienteret eller har fået tilstrækkeligtmed information til at kunne løse sin del af opgaven. Et andeteksempel er en beboer, som oplever en forværring i sinsygdom.Sådan foregik drømmerejsenPå temadagen blev deltagerne bedt om at fortælle dereshistorier om de situationer og forløb, der giver udfordringerfor samarbejdet mellem sektorerne. Der blev udvalgt tocasehistorier med typiske udfordringer for brugere/patienter,kontaktpersoner i socialpsykiatrien og personalet i PCK. Efteret professionelt rollespil over de to cases beskrev deltagernederes forslag til en drømmerejse på tværs af psykiatrien fraoptakten til indlæggelse indtil udskrivning hjem til boligen isocialpsykiatrien. Herefter gav deltagerne hinanden input tillogik og sammenhæng i de enkelte, konstruerede rejser.Det videre arbejdeDet er besluttet at udarbejde et spørgeskema til brugere ogpersonale for at få indtryk af, hvordan de to målgrupper haroplevet processen omkring indlæggelse og udskrivning detsidste halve års tid. I spørgeskemaet eller interviewene medpatienterne lægges der vægt på, hvad de mener er vigtigsti forbindelse med indlæggelse. Det er oftest noget med cigaretter,penge og tøj.GeografiKøbenhavns Kommune og Region HovedstadenKontaktoplysningerUdviklingschef Niels Aagaard NielsenPsykiatrisk Center København, afdeling NBisbebjerg Bakke 23, opgang 52, 4. 2400 København NVniels.aagaard.nielsen@regionh.dkBritta Gerd Hansen, vicecenterchef, Center NørrebroThorupsgade 8, 2200 København Nes90@sof.kk.dk73


HovedstadenFællesskolebænkKimen til godt samarbejde kan begynde med, at alle kommer på skolebænkensammen. 7 ud af 10 deltagere i et fælles kursusforløb mener, at det har gjortdet lettere næste gang, de skal indgå i et samarbejde om en familie med ensamarbejdspartner i kommunen eller psykiatrien.Læs hvordan projektet har givet større forståelse og indsigt i den andensektors virkelighed, rammer, arbejdsopgaver og handlemuligheder.ProjektetbeskrivelseMålet for kurset var at skabe fælles forståelseog netværk mellem fagprofessionelle i børne- ogungdomspsykiatrien samt i kommunens tilbudtil familier med børn med psykiske lidelser. Vejendertil var at styrke samarbejdet mellem familierneog behandlerne på tværs af sektorer.30 psykologer, sagsbehandlere, psykiatere ogsocialrådgivere fra Ballerup Kommune og BUCGlostrup deltog.Fælles Skolebænk søgte:• at facilitere en større gensidig forståelse forbehandlernes arbejdsfelter og udfordringer• at skabe et fælles fagligt sprog og en fællestilgang til kommunikationen med familierne• at øge kendskabet til hinanden som personer• at give deltagerne et netværk på tværsaf sektorer74


4 gange på skolebænken sammenFælles Skolebænk løb over fem måneder og i denne periodefaldt undervisningen i fire blokke à 3,5 timer.1. Første undervisningsgang introducerede formålet medFælles Skolebænk og deltagernes centrale arbejdsopgaveri hhv. primær og sekundær sektor.2. Anden undervisningsgang var et såkaldt mirror meetingmed en mor til et barn med psykiske lidelser.3. Tredje undervisningsgang modtog deltagerne undervisningom narrative terapeutiske metoder til at skabe kommunikation.4. Fjerde og sidste undervisningsgang tog udgangspunkti, hvordan deltagerne kommunikerer om familierne påtværs af sektorer og de udfordringer, det giver i mødetmed familierne.Stor tilfredshedPå kursets sidste gang blev Fælles Skolebænk evalueretbåde mundtligt og skriftligt af deltagerne.• 76,5 % af kursusdeltagere angav, at de var enten tilfredseeller meget tilfredse• 53 % oplevede at have fået ny indsigt i arbejdet i denmodsatte sektor• 76 % havde fået nye måder at tænke på og tale om deressamarbejde• 58 % oplevede at de have fået viden de kunne bruge ideres arbejde med familierneInvitation til samarbejdeDet blev foreslået, at psykiatrien kunne invitere kommunernetil deres temadage i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor derarbejdes med udredninger og kommunikation. De kommunaledeltagere var positivt stemt for den idé. Igen blev detbemærket, at det er vigtigt at invitere både veludviklede ogmindre udviklede kommuner til et sådant arrangement.Inddrag virkelighedenDet blev oplevet som positivt at fokusere på udfordringeri samarbejdet. Behovet for at inddrage en familie i selveundervisningen blev ikke fundet nødvendigt. Samtidig blevder udtrykt ønske om at arbejde mere case-specifikt for atkonkretisere undervisningen. Det blev påpeget, at man ikkekunne springe det første led over i Fælles Skolebænk, nemligat gennemgå hvordan der arbejdes i de respektive sektorerfor at få beskrevet hvilke funktioner sektorerne har og deeventuelle fordomme, der måtte herske på tværs.Tænk to dagsordener sammenMålet om at skabe bedre trivsel for barn og familie er fælles.I udviklingen af samarbejdet skal man være opmærksompå, om dialoger om kommunikation med familierne kan bliveoverskygget af et stort behov for at diskutere samarbejdeog arbejdsvilkår. Formålet må være en integration af de todagsordener.Geografi:Ballerup Kommune og Region HovedstadenKontaktpersoner:Overlæge Nina Tejs Jørring, Det Ambulante HusVibeholmsvej 4, 2605 Brøndbynina.tejs.joerring@regionh.dkBirte AnderssonHold-an Vej 8, 2750 Ballerupbas@bal.dk75


Det hele værd, når det lykkesDet tager tid at involvere de forskellige aktører. Der skalopbygges et netværk og skabes tillid og rammer for vidensdelingog et fælles afsæt for udvikling af nye samarbejder ogkommunikationsveje. Men hvis det lykkes, vil man som ansati psykiatrien eller tilstødende områder være bedre informeretog have større viden om hinandens bidrag til det enkelteforløb omkring en borger eller en patient. Særligt for almenpraksis vil man kunne bidrage til en bedre behandling afsomatiske sygdomme, men også kunne støtte bedre op omden psykiatriske behandling.Ny samarbejdsmodelDer er udviklet en samarbejdsmodel, som indeholder forskelligeelementer. En logbog, som styrker kommunikationenmellem de 3 sektorer og giver støtte- og kontaktpersonermulighed for at samle viden og følge op på patienterssomatiske behandling. Deltagelse i de praktiserende lægerslaug-møder med repræsentanter fra socialpsykiatrien, somhar øget kendskabet til hinanden i sektorerne. Desuden haren checkliste til de praktiserende læger, som skal målrettekonsultationen med psykisk sårbare patienter, sikret, at allerelevante aspekter kommer på banen.Konkrete fokusområder og indsatserModellen har været i høring hos projektgruppen, og det harresulteret i nogle konkrete fokusområder og indsatser,hvilket betyder, at man bl.a. vil arbejde med:• Sikring af relevant informationsudveksling og opfølgningmellem sektorerne• At lære hinanden bedre at kende• Afklaring af hvem der har behandlingsansvaret for,hvilke sygdomme og hvornår• Udveksling af relevant faglighed, dvs. kompetenceudviklingog undervisningTips til samarbejdetVær opsøgende i forhold til de andre områder. Lær de ansatteog deres funktioner i de andre områder at kende og opbyggode kommunikationsveje. Derved vil alle parter bedre kunnestøtte op om borgeren og skabe sammenhæng.Den røde tråd på tværsRelationel koordinering er central for at styrke forløbetomkring borgere og patienter på tværs af sektorer. Aktørerneskal lære hinanden og hinandens funktioner at kende, ogpå den måde kunne skabe nogle fælles værdier og et fællesansvar omkring borgerne og patienternes forløb. Der skalplanlægges hyppig og målrettet kommunikation både afsundhedsfaglig og strukturel karakter.Geografi:Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj,og Vallensbæk kommuner og Region HovedstadenKontaktpersoner:Morten FinnemannGlostrup Hospital, Udviklingsafdelingen, Ndr. Ringvej, 2600 Glostrupmfin0012@glo.regionh.dkNiels Phil, leder af SocialpsykiatrienGlostrup Kommune, Center for Social Service Rådhusparken 2, 2600 Glostrupniels.nihl@glostrup.dkJan Stenberg, overlægeGlostrup/Albertslund Distriktspsykiatri, H.J. Holstvej 3B, 2.sal, 2605 Brøndbyjst@tdcadsl.dk77


HovedstadenPsykisk helbred hosdanske skolebørnStor tilslutning til temaaftener for forældre til skolebørn medpsykiske vanskeligheder.Forældres spørgsmål prægede dialogen og det viste sig, atansatte i psykiatrien kan bidrage med vigtig viden til forældreneom forebyggelse og behandling.ProjektetbeskrivelseDer er behov for højere grad af samarbejde mellemmedarbejdere i primær- og sekundær- sektoren ompsykisk mistrivsel hos børn og unge. Projektet harønsket at opbygge et netværk mellem skolesundhedsplejerskerog læger/psykologer/forskere fraBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) Glostrup.Netværket skal løbende understøtte vidensdeling oginitiere konkrete samarbejdsprojekter om tidlig indsatsover for psykisk mistrivsel hos børn og unge.Metoden bestod i at holde en række temaaftener,hvor overlæger fra børne- og ungdomspsykiatrienkunne formidle ekspertviden om psykisk helbred hosbørn og unge på i alt fire folkeskoler i lokalområdet.Temaaftenerne var åbne for alle interesserede ogrettet bredt mod skolesundhedsplejersker, forældreog lærere for at øge deres viden om psykisk udviklingog trivsel blandt danske skolebørn med afsæt i dennyeste forskning. Skolesundhedsplejerskerne var delaf projektgruppen og deres leder var medansøger tilPsykiatri på Tværs med det særlige formål at etablereet netværk på tværs af sektorerne.78


Initiativet blev mødt med stor interesseFremmødet på temaaftenerne og samtalerne med de fremmødtetyder på, at der er stor interesse for konkret videnom tidlig identifikation og behandling af psykiske helbredsproblemerblandt børn og unge.Temaaftenerne blev holdt om aftenen på skoler i hhv.Rødovre og Albertslund, skolesundhedsplejersker, forældreog lærere i de pågældende og tilgrænsende kommuner blevinviteret med.Arrangementet blev annonceret på skoleintranettet, via deledende skolesundhedsplejersker og i lokalpressen.Behov mere inddragelseMan har bidraget til at øge viden om psykisk sygdom blandtforældre, skolesundhedsplejersker og skolelærere lokalt.Udbygningen af et tværsektorielt og tværfagligt samarbejdevil kræve mere inddragelse, dialog og afstemning af forventningerblandt alle netværkets deltagere. Der er fortsat et stortbehov for at udveksle viden og erfaringer tværsektorielt.Ny viden ud i netværketDer arbejdes i øjeblikket målrettet med forskning i børn ogunges psykiske udvikling og trivsel i forskningsenheden påBUC Glostrup og i takt med, at der opnås flere forskningsresultaterpå området, vil netværket blive kontaktet igen, såder kan formidles ny viden om psykiske helbredsproblemerblandt skolebørnGode råd til andre• Inddrag målgruppen og afdæk deres behov og ønsker• Oplys skolesundhedsplejerskerne tilstrækkeligtved projektstart• Overvej plusser og minusser ved temamøder uden fornormal arbejdstidFind rette tid og stedAnsatte i psykiatrien kan bidrage med vigtig viden omforebyggelse og behandling af psykisk sygdom blandt børnog unge. Særligt gruppen af forældre til børn med psykiskevanskeligheder har et stort behov for mere viden og deltagergerne i informations- og diskussionsaftener. Det er vigtigt atrette kommunikationen præcist ind efter deres behov.Tværsektorielt samarbejde bør i højere grad opbygges iarbejdstiden og via de etablerede kanaler.Geografi:Rødovre, Ballerup, Høje Taastrup og Lyngby-Taarbæk kommunerog Region Hovedstaden.Kontaktpersoner:AC-medarbejder Nina Ramskov SiegismundRingvej 69, 2600 Glostrupsiegismund@regionh.dkLedende sundhedsplejerske Lene Møller (Rødovre Kommune)Tæbyvej 9-11, 2610 Rødovrecn12268@rk.dk79


HovedstadenStyrket samarbejdemellem psykiatriog hjemmeplejeStørre forståelse for værdien af at dele viden. Større faglig stolthed.Mere bevidste om sikkerhed. Og bedre til kommunikation.Læs hvad projektet har betydet for borgerne og personaleti hjemmeplejen.ProjektetbeskrivelseBorgere med psykiske lidelser, som bor i eget hjemog modtager hjælp fra hjemmeplejen, bliver oftemødt af personale, som ikke har stor viden og erfaringinden for det psykiatriske fagområde. Det kanpåvirke den faglige indsats. Ved at inddrage socialpsykiatrienog behandlingspsykiatrien som nye ognaturlige samarbejdspartnere for personalet i hjemmeplejen,kan der opnås en større sammenhæng isamarbejdet omkring borgere med psykiske lidelser.Projektet har arbejdet med at udvikle en samarbejdsform,hvor socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrienkan tilbyde supervision og videndelingtil personalet fra hjemmeplejen.Resultaterne skal opnås gennem undervisning,kompetenceudvikling og samarbejde. Det skal foregåmed udgangspunkt i deltagernes oplevelser ogerfaringer fra hverdagen. Praksisnær undervisninger nøglen til at løfte medarbejderne, som er tæt påborgerne i hverdagen.80


Resultater efter projektetBorgerne bliver tilbudt en mere individuel service• Borgerne mødes med en større faglig forståelse frapersonalet, hvilket giver større kvalitet i mødet mellemborgeren og den professionelle.• Det giver en større livskvalitet for borgeren at føle sigbedre forstået.• Det mindsker risikoen for aggressioner fra borgerens sideog giver større tryghed og bedre mulighed for at udviklesig.Gode resultater for deltagerneDeltagerne i projektet har fået større viden om de mestalmindelige psykiske sygdomme. Det giver en størretryghed for deltagerne, når de skal ud og møde borgeremed psykiske sygdomme. Deltagerne har opnået:• større viden og bedre til at kommunikere med psykisksyge borgere• bedre til at observere og til at videregive relevanteoplysninger• mere bevidste om egne faglige og personlige grænser• større grad af selverkendelse og faglig stolthedNetværk med supervisionDeltagerne har fået større fokus på praksis og sikkerhed.Der er samtidig iværksat tiltag vedrørende sikkerhed forpersonaler. Deltagerne har dannet netværksgrupper, hvorde superviserer hinanden. På denne måde har de også fåetstørre viden om, hvad de kan bruge relevante samarbejdspartneretil. Endelig er flere ledere er blevet uddannet iaktionslæring med henblik på at fortsætte processen.Anbefalinger til samarbejdet• Psykiatrisk Center bør udarbejde en informationsfolderom tilbud til sindslidende hjemmeboende borgere.Folderen skal ligge på Psykiatrisk Centers hjemmesideog udsendes til samtlige leverandører af hjemmeplejei kommunen.• Psykiatrisk Center bør ved behov have mulighed forat kontakte leverandørerne af hjemmepleje vedr.supplerende oplysninger om den enkelte borger. Detteforudsætter, at borgeren giver samtykke hertil• Ved visitation af hjemmeplejeydelser til borgere børvisitationen opfordre borgeren til at give samtykke til,at der oplyses til hjemmeplejeleverandøren, at borgereneventuelt har kontakt til Psykiatrisk Center.• Psykiatrisk Center bør have tilgang til oversigten overinformationsfoldere fra samtlige leverandører afhjemmepleje i Frederiksberg Kommune. Oversigten findespå kommunens hjemmeside: www.frederiksberg.dkDe gode råd til andreMan skal vove at afsætte ressourcer til at gennemføretilsvarende projekter. Hellere handle end fortryde om tre år,at man ikke gjorde det. Beslutningsdeltagerne skal deltageaktivt. Ledelsen skal skabe og sikre ressourcer og rammerfor en fortløbende proces.GeografiFrederiksberg Kommune og Region HovedstadenKontaktpersonJytte Flesborg, Leder, BofællesskaberneDronningensvej 18-20, 2000 Frederiksbergjyfl@diakonissen.dk81


Råd og tipstil det gode samarbejde på tværsGiv medarbejdere og ledere rum tilat mødes på tværsStart fx med et temamøde som en fællesplatform med en given gruppe af borgerei centrum af indsatsen.Find den røde tråd på tværsLær hinanden at kende og skab på denmåde fælles værdier og fælles ansvaromkring borgerne og patienternes forløb.Lær om tilbuddeneManglende samarbejde på medarbejderniveaukan skyldes, at man ikke ved,hvad der kan hentes i andre afdelinger.Bliv klogere sammenInvitér og deltag i samme kompetenceudviklingsarrangementer/kurser,hvordet er muligt.Del de gode historier om samarbejdetHvilke positive effekter har det medført?Mindre medicinforbrug? Færre indlæggelser?Større arbejdsglæde?Hold trekantssamtalerDet kan gavne beboerne, at distriktspsykiatrien,kommunens socialpsykiatriog beboere mødes og taler om,hvordan man kan samle indsatsen.Start med at få bygget en fælles tilgangog viden opStart ikke med at overbevise ”de andre”om en bestemt metode, som man selver fascineret af.Keep it simple!Der behøver ikke nødvendigvis nedsættesen ny projektorganisation for nyeprojekter. I region og kommuner er deri forvejen mange fora at arbejde medde fælles opgaver i.82


Egne noter83

More magazines by this user
Similar magazines