Hent hele bladet her

dlf.org
  • No tags were found...

Hent hele bladet her

VIA CFUi- for dig og din undervisning• Udlån af læremidler• Vejledning og rådgivning om brug af læremidler• Praksisnære kurser• Fagteammøder- og masser af øvrig inspirationi SKIVEHERNING- og nu i AarhusCFU lå i Skanderborg i 22 år.Nu er vi i nyindrettede lokaler i AarhusMUSIKog læremidlerÅbningsevent for alle den 22. november 2011,mellem klokken 12 og 16.Vores afdeling i Skanderborg er hen over efterårsferien fl yttettil Aarhus. I nogle uger har vi rodet og regeret, men personalet iinformationssamlingen og i kursusafdelingen og de pædagogiskefagkonsulenter har efterhånden fået pakket fl yttekasserneud i de nye, lyse lokaler. Nu glæder vi os til at slå dørene op iHalmstadgade 2, 8200 Aarhus Nden 31. oktober 2011Konkurrencermed gode præmierKom til åbent hus og se vores nye omgivelser, orienter dig i de mangelæremidler, hør noget god musik og mød konsulenterne og dine lærerkolleger.12.00:Officiel velkomst14.00:Steffen Brandt syngervores nye afdelingåben4 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


OVERBLIKKETNyhedsbrev til skolebibliotekarerSom vigtige resurse- og kernepersoner inden for læremidler er skolebibliotekarerne i vores dækningsområdeet centralt bindeled til lærerne. På VIA CFU samler vi overskuelig information om aktiviteter,procedurer og læremidler i nyhedsbrevet, som kan være med til at spare tid, skabe overblik og gøreformidlingen af læremidler på skolerne nemmere.Meld dig til som fast abonnent på viacfu.dk/overblikketNye lånereglerDet er træls at vente forgæves på bestiltematerialer, men det sker desværre, når låneneikke afl everes rettidigt. Fra skoleåretsstart har vi derfor indført betaling på 150kr. for udsendelse af 2. hjemkaldelse og erstatningslister.Gratis - hvis fristerne overholdesDet er stadig gratis at låne, få leveret og afhentetvores materialer - og I kan let undgå2. hjemkaldelse ved at huske at forny jereslån.Farvel og goddagVi har siden sidste nummer af refl ex sagtfarvel til fl ere gode medarbejdere:Birte GjørtzOverassistent, udlånssamlingenSkanderborgElse Marie ChristiansenServiceassistent, SkiveJytte JensenAssistent, udlånssamlingen, SkanderborgPeter HolleuferLagerassistent/chauffør, SkanderborgSanne LundbyKursussekretær, HerningOg vi har sagt velkommen til:Bente SørensenServiceassistent, SkiveFilm og tv i undervisningen- med ideer og undervisningsforslagKender du siden med de mange gratis undervisningsforslagtil tv-udsendelser og spillefilm?Lån fi lm og køb tv-udsendelser på CFU og fågratis en masse ideer med til en del af dem.På CFU’erne i Danmark udarbejdes løbendepædagogiske vejledninger med undervisningsforslagtil udvalgte tv-udsendelser ogspillefi lm.Se de pædagogiske vejledninger påwww.cfufi lmogtv.dk > Pædagogiske vejledningerLærerstuderende på CFUSom lærerstuderende er du vores kommende bruger- men hvorfor ikke starte det gode samarbejde allerede nu?Du kan få vejledning af CFU’s personale og faglige konsulenter omvalg af læremidler til din praktik og din daglige undervisning.I Udlånssamlingen kan du låne materialer til din praktikundervisning, herunderspillefi lm - og i vores Informationssamling kan du låne stort set alle danske ogmange udenlandske læremidler til din egen faglige inspiration og forberedelse.Læs mere på viacfu.dk/laererstuderendeviacfu.dk er altid åbent– men besøg os også gerne live.Ring i god tid for en aftale - og kom gerne i fl ok.VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·20115


igt ikke kun unge, men også ældre sprogbrugere.Hvilke ord man kender, kommerhelt an på, hvad man beskæftiger sig med,og hvad man har af fritidsinteresser. Mangetænker nok først og fremmest på fagordsom nogle fremmedartede, svære akademiskeeller tekniske ord for ting, der er megetsvære at forstå. Men sådan behøver detikke at være.Inden for de unges interesser som musik,mode, it, fodbold osv. er der også fagord, ogfagord behøver slet ikke være svære ord.Nogle fagord tænker man slet ikke på somfagord. De er der bare som en almindelig delaf ordforrådet.Kan og bør man undgå at anvende fagord? -Hvis man skriver en tekst til almindeligemennesker, som ikke kender noget til fagområdet,er det godt at undgå de svære fagordi så høj grad som muligt. Ellers risikererman, at teksten ikke bliver forstået. Det kannogle gange være svært for fagfolk, fordi deføler, de går på kompromis med fagligheden,hvis de undlader at bruge fagord. Fagordkan jo beskrive tingene meget nøjagtigtfor fagfolk.Man skal nok heller ikke undervurderesignalværdien af fagord. De viser jo netop,at man er fagperson. De siger noget om,hvad man beskæftiger sig med, og hvordanman gør det. Og hvis man forklarer, hvad desvære fagord betyder, og hvordan de bruges,kan det fungere fi nt i en tekst. Der skalbare ikke være alt for mange af dem.Kommer der fl ere fagord med i den nye udgaveaf Retskrivningsordbogen, end der er iden nuværende udgave?Det er ikke sådan, at vi har en liste over fagordi Retskrivningsordbogen, og problemeter jo også, hvor grænsen mellem fagsprogligeog almensproglige ord går. Men vi sletternogle fagord, som ikke bruges særlig megeti almensproget (og måske egentlig sletikke burde have været med i første omgang),fx oaseged ’gedeskind til bogindbinding’ ogtørnålsradering ‘grafi sk teknik med tør nåldirekte i metalpladen’.Udviklingen inden for visse områder somfx it gør, at nogle fagord går af brug, forditingen eller fænomenet ikke fi ndes længere,og så forsvinder ordene også med tidenfra Retskrivningsordbogen. Det gælder fxordet hulkort, som blev brugt i forbindelsemed datalagring. Udviklingen betyder også,at der kommer nye fagsproglige ord ind i almensproget,og efterhånden kommer deogså med som opslagsord i Retskrivningsordbogen.Foto: Christian GeisnæsRetskrivningsordbogen 2012• Er en helt ny ordbog med et helt ajourført ordforråd. Hvert eneste af ordbogens ca.64.000 opslagsord bliver gennemgået af redaktionen, nye opslagsord tilføjes, og sjældentbrugte ord stryges.• Redigeres af fi re videnskabelige medarbejdere i Sprognævnets forsknings- og informationsinstitut:Margrethe Heidemann Andersen, Jørgen Nørby Jensen, Anita Ågerup Jervelund,der også er projektleder på Retskrivningsordbogen 2012, og Jørgen Schack.• Udkommer i slutningen af 2012.Eksempler på opslagsord,der udgår:- baksgast (en særlig matros)- jægt (norsk fi skefartøj)- nidsk (hadefuld)- oaseged (gedeskind til bogindbinding)Eksempler på nye opslagsord:- aboriginal- burka- dab-radio- dræbersnegl- fromage frais- glattejern- guacamole- hæve-sænke-bord- nakkefoldsscanning- ortoreksi- p-ring- skole-hjem-samtale- smoothie- sms- tsunami- wasabiEksempler på redaktionelleændringer og forbedringer i den nyeudgave:✓ Ordidentifi cerende betydningsangivelserved et meget stort antal opslagsord✓ Flere eksempler på ordenes brug✓ Flere bøjningsoplysninger ved ordene (fxpræsensformer ved verberne)✓ Oplysning om orddeling på alfabetiskplads, sådan at man straks ved opslagetbliver præsenteret for et forslag til, hvordanordet kan deles.Eksemplerpå retskrivningsændringer:✓ Reduktion i antallet af dobbeltformer, fxyoghurt/jogurt bliver til yoghurt, opgradere/opgraduerebliver til opgradere ogføderation/federation bliver til føderation✓ Bindestregsændring i gruppesammensætninger,således at fx gør det selv-projektogså kan skrives gør-det-selv-projekt✓ Ændring af brugen af store og små bogstaveri initialforkortelser, således at tv,dvd, bh osv. også kan skrives TV, DVD ogBH✓ Valgfrihed mellem ie og ium i ord somakvarium, gymnasium og territorium, såledesat akvarie, gymnasie og territorieogså er korrekte staveformer.VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·20117


Hvad er det, der gør en fagtekst mere eller mindre svær? Og hvordan kan man som lærer være med til atruste eleverne til at kunne læse de faglige tekster, de møder i deres videre uddannelse?- Læs med, når lektor Dorthe Carlsen zoomer ind på det nødvendige og det bøvlede ved:Fagsproget i læremidlerFagsprog er fagets sprog. Det er lidt populærtsagt med til at vise, hvordan et fag opfatterverden: hvordan ser verden ud gennemfagets briller? Fagsproget er med til atvise ind i fagets mange faglige nuancer ogforståelser med præcise fagbegreber, dersætter fagpersoner i stand til at kommunikereeffektivt og entydigt med andre fagpersoner.Fagsprog er uundværligt, og læremidlerskal indeholde fagsprog.Hvad er fagsprog i læremidler?I et etårigt projekt fi k mine kollegaer StigToke Gissel, Kristine Kabel og undertegnedetil opgave at undersøge læsbarhedenaf udvalgte læremidler til forskelligeerhvervsuddannelser. Undersøgelsen vistebl.a., at det er mange forskellige forhold i enfagtekst, der medvirker til, at teksten kanopleves som svær.At eleverne udpegede ord som samfundsøkonomi,væksttal, valutaregnskab og betalingsbalancesom fagord i samfundsfagoverraskede hverken os eller elevernes lærer.At de samtidig pegede på ord som endvidere,bestræbt og tilgodeset som sværeord i teksten er måske heller ikke overraskende,men det minder os om, at fagsprogi lærebøger er mere end blot fagenes specifikke fagtermer.Vores undersøgelse viste bl.a., at læremidlernetil erhvervsuddannelserne generelter svært tilgængelige for eleverne. Oftestfor svært tilgængelige. Men hvad er det,Af Dorthe Carlsen,UC Syddanmark og Læremiddel.dkder gør en fagtekst mere eller mindre svær?Og hvordan kan man som lærer være medtil at ruste eleverne til at kunne læse de tekster,de møder i deres videre uddannelse?Se fx dette uddrag fra en grundbog til mureruddannelsen:*Konstruktioner skal udformes, så deformationerog differenssætninger ikke førertil skadelige revnedannelser. Vær især opmærksompå deformationer fra svind ogsvelning af fugtfølsomme materialer. (…)En konstruktion skal dimensioneres og udføressåledes, at den i den forventede levetidved korrekt anvendelse og vedligeholdelsemed en given sikkerhed kan modståde laster, den udsættes for.’Murerbogen’ s. 7 og 9Dette er en svær fagtekst – nok også forsvær! Og lærebogsforlagene og læremiddelforfatternehar da også en vigtig opgave iat producere læsbare læremidler. Men detbetyder ikke, at det er alle træk ved fagtekster,som vi kan eller skal lave om på. Eleverneskal være bedre rustede til at mødesådanne tekster. Og her spiller folkeskolenen helt central rolle.Tre svære elementerI vores undersøgelse peger vi på en rækkeelementer, som gør en tekst svær at forstå.Når man kigger på de to eksempler fra murerbogen,er det bl.a. følgende træk, dernedsætter læsbarheden:1. NominaliseringerTeksten er fyldt med nominaliseringer; udsagnsord,der er omdannet til navneord.Fx bliver dét at nogen vedligeholder nogettil ’vedligeholdelse’. Sproget bliver dermedabstrakt (vi får ikke at vide, hvem der udførerhandlingen) – og kompakt, fordi manpresser en hel sætning sammen i et ord.Nominaliseringer er med til at ’pakke’ informationernei sætningen; det vil sige, at oplysningernei teksten står meget tæt.2. PassiverTeksten har mange passiver (fx ’udformes’).Dette skjuler også, hvem der skal udførehandlingen. I teksten står fx: ”Konstruktionerskal udformes” – og man kan spørge:hvem skal udforme?3. FagudtrykTeksten har en del fagudtryk, som ikke forklares.Nominaliseringer, passiver og ikke mindstfagudtryk kan eller bør ikke helt undgås i enfagtekst. Så eleverne skal møde disse træki de tekster, de læser i skolen, og de skallære at forstå, hvad de dækker over. Omvendtskal der ikke ske overforbrug af fx nominaliseringi fagtekster – hverken til folkeskoleneller andre steder. Her må forlageneog lærebogsforfatterne som sagt være opmærksomme.Tydelig taksonomi, takEleverne skal ikke nødvendigvis udvikle sigtil fagpersoner inden for hvert enkelt fag,men for at eleven kan indgå i en faglig samtale– redegøre for, analysere og kritisk diskuterefaglige problemstillinger – og læsefagets tekster, må eleverne alligevel tilegnesig en del af fagenes faglige sprogbrug.Sagt på en anden måde, skal biologilærerenaltså også lære eleverne sprog, nemlig8 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


det naturfaglige sprog og begrebsapparat.Vi siger, at fagsproget afspejler en taksonomi.En taksonomi er en ordning, en systematiseringaf verden, hvor virkeligheden fxordnes i over- og underkategorier. Biologilærerenhar en viden om den faglige taksonomi,hvordan verden er ordnet og systematiseretinden for naturvidenskaben; når vi ihverdagssproget taler om blomster, taler vimåske om farver og dufte eller om forårsblomsterog sommerblomster, men når biologentaler om blomster, ordnes de efterandre principper (klassifi kationer – skærmblomster,knoldplanter og lign.). Det er ekstremtvigtigt, at fagets måde at ordne verdenpå er tydelig i læremidlet.I rapporten konkluderede vi, at læremidlernetil erhvervsuddannelserne ofte mangledeen tydelig taksonomi. Indledninger ogopsamlende afsnit kan hjælpe læseren til atfå hold på, hvordan det faglige stof er struktureret.Det kan læremidlerne bidrage med.Og så er det af største vigtighed, at elevernei folkeskolen lærer strategier til at tilegnesig nye fagord.Et eksempel fra folkeskolenKigger vi på et læremiddel til folkeskolensmellemtrin, kan vi se, at fagteksterne alleredei femte klasse besidder en række af dekarakteristiske fagsprogstræk:Når udviklingen af de to par ben er færdig,ændres dyrenes muligheder for bevægelsefuldstændigt. (…) Paddernes tynde hud beskytterikke mod udtørring, så de opholdersig mest på skyggede og fugtige steder. Dyreneer vekselvarme, og de er kun aktive,når deres kropstemperatur kommer over envis grænse.’Fra natur til teknik. Bevægelse. Elevbog.’Denne tekst til 5. klasse har en række afde samme træk, som vi møder i teksten fraMurerbogen:• Nominaliseringer (fx bevægelse, befrugtningen,æglægningen, udtørring,vandringen)• Passivkonstruktioner (fx befrugtes, kaldes,ændres)• Fagudtryk (fx padder, gelekapsler, lar->> Fortsættes s. 10Fra naturtil teknik.5. - 6. klasseBevægelse 3Alinea, 2009VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·20119


Fagsproget i læremidler>> Fortsat side 9vestadie, vandlevende, gælle-åndende,vekselvarme).Teksten har en taksonomi. Når der står, atfrøer, tudser og salamandere alle er padder,så får eleven en overkategori (padder) ognogle underkategorier (frøer, tudser og salamandere)at arbejde med. I teksten nævnesogså mere specifi kke eksemplarer, fx løvfrøen.Der sker altså en vis ordning af verden.Men eleven kommer sikkert på glatis, nårder pludselig står: Guldsmede og myg gennemgårogså en forvandling, så de kan bevægesig fra et liv i vandet til et liv på jorden.I hvilken kategori skal disse placeres? Hørerde til padderne?Pointen er, at læremidlerne ikke bare skalvære udformet læsbart i betydningen enkelt.Fagteksten skal naturligvis lære elevenet fagligt stof, men eleven skal også læreat blive en god faglig læser og udvikle sinlæsekompetence i forhold til stadigt merekomplekse tekster. Eleven skal lære at læsefagtekster med alle de træk, som sådannetekster har. Men læremidlet og læreren skalsørge for at støtte eleven heri.Strategier til forståelseSætninger med nominaliseringer skal så atsige ’pakkes ud’, når de læses. I eksempletfra lærebogen Fra natur til teknik, mødervi fx sætningen: Befrugtningen af æggenesker som regel i vandet lige efter æglægningen.Skulle vi pakke sætningen ud, ville vi havebrug for langt fl ere ord, fx: ”Når hunnen harlagt æggene i vandet, kommer hannen forat befrugte æggene. Det sker som regelstraks efter, at hunnen har lagt æggene.” Ieksemplet fra murerbogen ser vi et andeteksempel på, hvad nominaliseringer kan.Når vi ændrer et udsagnsord til et navneord,får vi nemlig samtidig mulighed for at sættebeskrivere og bestemmere foran og bagvedordet – og dermed mulighed for at udtrykkenoget endnu mere præcist, fx er der i murertekstenikke blot tale om ’revnedannelser’,men skadelige revnedannelser (minunderstregning). Nominaliseringer bidrageraltså også til, at vi kan have fl ere nuancermed. I fagteksterne fi ndes som nævnt enrække abstrakte ord og begreber, som hørerfagteksterne til, men som ikke kan betegnessom fagord. Det gælder ord som deciterede: endvidere, bestræbt og tilgodeset.Ord, der ikke nødvendigvis forklares af lære-ren, fordi de ikke er fagspecifi kke, men samtidigord, som heller ikke indgår i eleverneshverdagssprog. Det er nødvendigt i alle fagogså at have fokus på det, der kan kaldes’det akademiske ordforråd’.Ud over eksemplerne fra fagsprogenesord- og sætningsniveau kommer en rækkekarakteristiske træk ved (læremidlernes)fagtekster, som også kan skabe udfordringeri læsningen. Det kan fx være, at de er multimodale,at der bruges metaforer, at nogletekster mangler sammenhæng (’rød tråd’/kohærens), at der sker genresammenblandingerosv. Træk, som læreren også må havefokus på…Men lærerens måske fornemmeste opgave,når det gælder tilegnelse af fagsproget,er at give eleverne lyst til at erobre detland, som fagsproget giver adgang til! Nårman arbejder med elevernes tilegnelse affagsprog, er det altså vigtigt, at det foregår imeningsfulde kontekster.Det er ligeledes væsentligt ikke kun at tænkei konkrete fagord, men bredt at fokuserepå hvilke ord og begreber, der forekommerfremmede for eleverne. Altså fra tid til andenat undersøge elevernes læseforståelseaf de konkrete tekster, der er i omløb i klasserummet.I vores undersøgelse fandt vi, at simpleøvelser som at bruge et skema, der synliggørover-underordningsforhold mellem fagordi teksterne, var meget hjælpsomme foreleverne. Man kan også med fordel konsulteresine fremmedsprogskollegaer og deresviden om sprogtilegnelse og helt specifi ktom ordforrådstilegnelse (Se også artiklenside 12 om ordforrådstilegnelse).- At lære sig fagenes sprog er som at læreet nyt sprog…Gratis analyseliste iLæsbare læremidler EUD• Rapporten ’Læsbare læremidler EUD ’erfrit tilgængelig på nettet. På side 57 fi n-der du en analyseliste, som systematiskviser, hvad man kan kigge efter ved vurderingaf læremidlers læsbarhed.• Download rapporten påeksterntlink.dk/138Læremiddeltjek.dk– også med tjek af fagsprogSom en del af læremiddeltjek.dk’s systematiskeanalyse og vurdering af læremidlerindgår også vurdering af læremidletstilgængelighed, herunder udtrykkets tilgængelighed,altså:I hvilken udstrækning har læremidlet enbrugervenlig, læsbar og motiverende udtryksform– og på hvilke måder:• Er det nemt at orientere sig i grafi k, layout,design, overskrifter, link, tekstbokse,fremhævede nøgleord m.m.? Fårman lyst til at læse videre? Er der genkendelighedfra kapitel til kapitel?• Er det læsbart i kraft af ordvalg, sætningsstruktur,tekstopbygning og fremstillingaf begreber?• Er det forståeligt i kraft af samspil mellemtekst, billeder, diagrammer og andrerepræsentationsformer?• Se mere på læremiddeltjek.dk*Det er vigtigt at understrege, at eksemplernei denne artikel ikke er valgt, fordi deer specielle, men netop fordi de viser noglemere generelle træk ved fagsprog. Det erogså vigtigt at sige, at de nævnte eksemplerabsolut ikke vil volde alle elever problemer,men at det vigtige er at være klar over, at dekan volde problemer.Pigen uden ordforråd råbtevagt i gevær, da hu opdagede enblind passager ...10 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


Tosprogede eleverkan gøre faglæreren til sproglærerOpmærksomhed på de tosprogedeelevers behov kommer alle elever tilgode. For nye ord skal læres kvantitativt,kvalitativt og med kontrolBirgitte Bækgaard,lektor på læreruddannelsenUC SyddanmarkI 7. klasse har eleverne med både dansksom modersmål og som andetsprog førstetime i deres nye fag, fysik. En helt ny verdenskal åbnes for eleverne, og med denfølger også et helt nyt sprog, et fysiksprog,som for de fl este ords vedkommende kunlæres i fysiklokalet. Læreren ved, at de tosprogedeelever ikke kender de danske ordfor bunsenbrænder, kolbe, måleglas og termometerog vil derfor tilrettelægge sin undervisningmed et særligt fokus på sprogog begrebsindlæring. Planlægningen tagerudgangspunkt i, at eleverne skal lære denye ord at kende ved at iagttage tingene ogbeskrive dem med egne ord - og dermed fåkoblet begreb og ord.Kvantitet, kvalitet og kontrolI andetsprogstilegnelse gælder principperneom, at ord skal læres kvantitativt, kvalitativtog med kontrol. De tosprogede eleverskal lære mange nye ord (kvantitet), de skalFoto: Magnus FrödetbergInorden.orglære ordene at kende i dybden (kvalitet), ogde skal kunne benytte ordene i en kommunikativsammenhæng (kontrol). For at opnådette udvælger læreren 10-12 ting og ord,planlægger øvelser, hvor ordene indgår, ogsikrer sig, at ordene bliver brugt i en kommunikativsammenhæng. Eksempelvis skaleleverne tage billeder af udvalgte dele i fysiklokaletog skrive korte ordforklaringer tildem, og på denne måde gradvist opbyggederes egen fysikforklaringsordbog.For virkelig at lære et ord at kende, skal detgentages mange gange og i mange sammenhænge.Dertil planlægger læreren korte,små ordlege i begyndelsen eller slutningenaf timerne. Ordlege, der får eleverne tilat udtale de nye ord, fundere over dem ogforsøge sig med dem, så der gradvist byggesen forståelse op omkring ordet. Lærerenved, at eleverne ikke lærer et nyt fagordi ’et hug’ og heller ikke ved at høre en lærersordrige forklaring.De fire sproglige færdigheder:lytte, tale, læse og skriveDet er vigtigt for den kommunikative udvikling,at eleverne i hver undervisningstimekommer omkring alle fi re sproglige færdigheder:lytte, tale, læse og skrive i det nyefysiksprog. Derfor planlægger læreren,at eleverne arbejder med ordene i mangesammenhænge i løbet af timen. De skalbåde lytte til lærerens brug af ordene, ogde skal selv benytte ordene. Her kan pararbejdeeller korte fremlæggelser benyttes.Og eleverne skal læse tekster, hvor de nyeord indgår, men også selv skrive mindre tekster- eksempelvis ordforklaringer eller beskrivelser.Støtte til udvikling af fagsprogTosprogede elever skal lære hverdagsdansk,men i skolefagene skal de underviseshelt eksplicit i fagenes sprog, ordforrådog genrer. I alle fag indgår mange nyeord, som kun benyttes i det pågældendefag. Elektriske felter, statisk ladning, kræfter,atomfysik, overfl adespænding er nyefysikord for alle elever. For modersmålstalendebørn er vi tilbøjelige til at tænke, atdenne fagsprogsudvikling kommer helt ”afsig selv”. Men i arbejdet med tosprogedeelever er vi blevet opmærksomme på, atfagsproget er et særligt sprog, og at vi vedat undervise eksplicit heri kan støtte elevernei at tilegne sig fagsproget.Fysiklærerens undervisning er tilrettelagtmed henblik på de tosprogede eleveres tilegnelseaf fagsproget i fysik, men da ogsåde modersmålstalende elever skal indføresi et nyt fagsprog, vil en større opmærksomhedpå de tosprogede elevers behov for atlære fagord og fagsprog som i ovenståendetilfælde, komme alle elever til gode.VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201111


Hvad enten eleverne skal læreet fremmedsprog, udvikle deresdansk som andetsprog ellerforstå nye fagbegreber påderes modersmål, sker tilegnelsenaf nye ord ikke barelige af sig selv. Ordforrådstilegnelsekræver bevidst og målrettetarbejde.Underviser ved Læreruddannelsen,Benthe Fogh Jensen,zoomer her ind på, hvad derskal til, for at eleverne kan lagrenye ord og giver eksemplertil undervisningenFoto: Thomas Lopata/norden.orgDa jeg startede med engelsk i 5. klasse i begyndelsenaf halvfjerdserne, lærte vi gloselisterudenad og blev efterfølgende overhørti klassen. En gang imellem kunne Fru Lundfi nde på at bytte rundt på rækkefølgen afordene, og så kunne det godt være svært athuske, hvad de betød.Da jeg selv begyndte som lærer i slutningenaf fi rserne, var det ikke mere god tone,at eleverne skulle lære udenad. Faktisk varden overordnede holdning den, at ordforrådstilegnelsekom af sig selv, bare eleverneblev udsat for tilstrækkeligt sprogligtinput.At lære nye12 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


Benthe Fogh Jensen,adjunkt ved Læreruddannelseni Haderslev UCSydI dag viser nyere forskning 1 , at ordforrådstilegnelseni et fremmed- eller andetsprogikke sker af sig selv. Der skal arbejdes bevidstmed at udvide elevernes ordforrådbåde i bredden (antal) og i dybden (betydning).Der er stor sammenhæng mellemvores læse- og lyttefærdighed og det athave et stort og kvalifi ceret ordforråd. Ordtilegnelsesprocessener kompleks og tidskrævendeog kræver derfor både mangegentag elser og et stort og varieret input.Følgende fem faktorer er vigtige for ordtilegnelsesprocessen2 :HyppighedEleven skal møde de nye ord mange gangeog i mange forskellige betydningssammenhænge.Derfor giver det god mening at arbejdei temaer, hvor man opbygger et overordnetordforråd indenfor et begrænsetområde, hvor eleven både møder (receptivt)og bruger (produktivt)de samme ord i forskelligekontekster.Dybden i denkognitive bearbejdningDet er ikke nok, at eleven lærer udtale ogstavemåde som i min skoletid. For at ordenebliver lagret i langtidshukommelsen, måman også arbejde med betydningsaspektet.Man kan fx lade eleverne sortere ord iforskellige betydningskategorier. En andengod opgave er at lade eleverne skrive paralleltekster.Læreren vælger et antal væsentligeord ud fra en tekst, eleverne har arbejdetmed, og lader dem derefter skrive enparalleltekst, hvor de bruger de samme ord.Hvis der er ord, man gerne vil have, elevernelærer, inden de går i gang med en ny tekst,kan man lave før-læseopgaver som fx Matchwords with explanations eller Read the sentence,guess what the red word means.Mulighed for at arbejdemed netværk af associationerEn tredje vigtig faktor er, at eleverne får mulighedfor at lagre de nye ord i forskellige betydningsnetværk.Det er vigtigt for eleverneat have nogle systemer – eller kasser, kroge,knager – hvor de systematisk kan ’lagre’de nye ord. Det gør det også nemmere fordem at fi nde ordene igen, når de skal brugedem. Derfor er opgaver, hvor der arbejdesmed synonymer, antonymer, over- og underbegrebervigtige opgavetyper.Variation af præsentationsformenI det hele taget er det vigtigt med et lageraf forskellige ordforrådsopgaver og -aktiviteter,der kan indgå løbende i forskelligefaser af indlæringsforløbet. Og så huske atindtænke, at børn lærer forskelligt, så der eropgaver, der appellerer til mange forskelligelæringsstile.I de mindre klasser kan børnene laveposters med tegninger, hvor de skriver denye ord på små labels, fx et hus, en zoo ellerpåklædningsdukker. Man kan også spilleLexical tennis, hvor den, der server (meden usynlig, imaginær bold), bestemmer ordkategorien.Man spiller, indtil den ene partløber tør for ord i den valgte kategori, ogden anden vinder serveretten. Forskelligeformer for information-gap-opgaver, hvor toelever skal dele informationer ved at spørgehinanden, ’give clues’ og gætte er ligeledesoplagte. Og endelig er der mange aktiviteterfra Cooperative Learning, der er velegnedetil at lære nyt ordforråd.Iøjnefaldende træk ved ordetEleverne skal vænnes til at lægge mærke tilspecielle træk ved nye ord som særlig lydsammenstilling,trykforhold eller stavemåde,om ordet lyder sjovt eller ser sjovt ud.Lad fx eleverne lave opgaver til hinandensom Odd man out, bytte rundt på bogstaverneog gætte ordet, beheading words, detvil sige fjerne forstavelsen og gætte ordet,eller endelig diskutere med hinanden, hvordande bedst husker ord.Se også artiklen af Dorthe Carlsen, UCSyd,side 8.To conclude – words are important,and it takes timeand effort to learn them.Litteratur:• Birgit Henriksen: Hvordan husker manord? Fokus på forskellige opgavetyperSprogforum nr. 3, 1995• Dorthe Albrechtsen, Kirsten Haastrupog Birgit Henriksen:Vocabulary and Writing in a First and SecondLanguage, Palgrave, 2008• Lars Stenius Stæhr: Tilegnelse og testningaf ordforråd og Birgit Henriksen:Det oversete Ordforråd, i Michael Byram,m.fl . red.: Sprogfag i forandring,Samfundslitteratur, 2009• Mario Rinvolucri Humanising your CoursebookDelta Publishing, 20021Albrectsen, Haastrup og Henriksen, 20082Henriksen, 1995VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201113


Rapperen PerVers har en formidabel evne til at konstruere finurlige ord og snappe tankevækkendevendinger op – og så lige blande det hele og give det et overraskende vrid.reflex har spurgt den respekterede freestyler om, hvordan han egentlig har det med sproget– vi spørger:Fagord og slagord. Og nye ord ogsyge ord. Slangord og gangord.Og sjove ord og grove ord. Medmodeord og gode ord. Som skoleordog noleord. Og bandeordog en masse ord, der ikke ligerimer…Har dui hovedet?Hvad er dit forhold til ord?– Samler du på dem?For mig er ’ord’ og ’tanker’ det samme. Order ikke bundet til læsning, de er ikke noget,man aktivt skal grave frem i en avis eller iblogs, de er der hele tiden. I luften, i hovedet.Mit arbejde består udelukkende i at væreopmærksom og tage dem alvorligt, når deankommer i en række, der passer ekstragodt sammen, som smager godt, eller har enfl ot farve. Eller når en fl ygtig følelse, fornemmelseeller opfattelse pludselig lader sig beskrivemere nøjagtigt end ellers.Jeg understøtter derfor min meget begrænsedehuskeevne med brudstykker, formuleringerog notater, både i lyd og skrift ogpå mobilen.Har du altid været opmærksom på sproget?- Var du også en ord-dreng som lille?Jeg var på alle måder et almindeligt barni en almindelig familie, men på et enkeltpunkt var jeg et ’wunderkind’. - Jeg kunnelæse, da jeg var mellem tre og fi re år. Så påden måde har fantasien, baseret på bogstaver,været med mig altid. Og da jeg opdagede,at rap fandtes, kunne jeg jo pludseligbruge denne ellers så indadvendte ogprivate ting til at optræde med! Hvilket vargenialt, når nu jeg ikke var specielt god tilfodbold…»Jeg er en sucker for referencer, så som regel støder dethele sammen på midten, og pulveret derfra danner den nyehelhed«Per VersDine tekster indeholder et hav af former forsproglig leg, udforskning og udfordring. Dubruger rim og bogstavrim, men også fremmedsprog,opløste ordspil og meget mere.- Er der nogen virkemidler, der smager digbedre end andre? Med andre ord: Har dunogen sproglige yndlingsredskaber?Nu er jeg jo på godt og ondt autodidakt,så jeg har ikke formuleret nogle offi cielle, fastefremgangsmåder. - Jeg har fl ere gangefået trykket næven af gymnasielærere, derglædesstrålende fortæller mig, hvordan deelsker min brug af hexoglafytter og jambistiskemono-triademer... tror jeg nok de hed…I hvert fald sproglige begreber, som jeg ikkeengang havde hørt omtalt før.Lyden af ordene er ekstremt styrende formig - i den moderne digtning er rim nærmestbarnligt, men for mig er rim en helt grundlæggendeglæde, som du godt må kaldebarnlig - og ikke kun enderim, men enddabogstavrim, er for mig musik i sig selv.Hvordan har du det med ord-kategorier? - Erder ordtyper, der siger dig mere end andre?Jeg hopper ikke ud af skriveboblen og tænkerover, hvilke kasser, sfærer og genrer’mine’ ord normalt hører hjemme i. Alt efterstemningen i musikken og min lyst på dagenkan det være enten a) meget eller b) rigtigmeget collageagtigt.Men jeg er en sucker for referencer, såsom regel støder det hele sammen på midten,og pulveret derfra danner den nye helhed.Per Vers• Født som Per Uldal i Gram i 1976• Danner i 1992 gruppen Sund Fornuft• Vinder i 2000 og 2001 MC’s Fight Nightfreestyle-rap-battle-turnering• Går i 2005 solo• Danner i 2008 gruppen Kinski• Går for at være Danmarks bedste freestylerapper• Læs meget, meget mere på www.per.tv14 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


Per Vers i skolenLån materialerne påviacfu.dk > Søg og bestilHelge der ik’ ku’ vælge- og andre nye fortællingerEn antologi af nye fortællinger i forskelligegenrer .Til 3. – 4. klasse. Alinea, 2009Findes i udlånssamlingen og informationssamlingenHiphop dérOm den danske hiphop-verden og det,der gør hiphop til hiphop: rap, DJ’ing,graffi ti og breakdancePeter Bejder & Kim Boye Holt, Mañana,2006Til de ældste klasser og ungdomsuddannelserne.Findes i udlånssamlingenPoesi dér: danske raptekster1988 – 2004Antologi af Lars BukdahlSystime, 2004Findes i informationssamlingenTV-udsendelser- lånes alle via udlånssamlingen.MC’s Fight Night 2007DR2 Tema, 150 min.Live fra MC’s Fight Night 2007 med enhistorisk og stilistisk redegørelse for,hvad rap(rock and poetry) er.Til overbygningen og de gymnasiale uddannelserKontrovers (3): det danske sprogDR2, 30 min., 2010Det danske sprog debatteres af professori dansk sprog Jørn Lund, entertainerNiels Hausgaard, debattør og komikerFarshad Kholgi og rapperen Per Vers.Til 10.klasse og ungdoms- og voksenuddannelserneTekstmagerDR2, 30 min., 2007Fire beretninger om inspiration, opvækst,skriveblokering og forventninger– med forfatter Christina Hesselholdt,stand-up komiker Mick Øgendahl, tekstforfatterClaus Skytte og rapper Per Vers.Fra 8. klasse ungdoms- og voksenuddannelserneTekst: Lotte Svane Strange PetersenFoto: Jonas JensenVIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201115


Fra mundtligt hverdagssprog til mundtligt fagsprog. Fra glosetilegnelse til samtaler og debat. Frasætningskonstruktioner til flydende fortællinger.Den mundtlige dimension ér et væsentligt område i alle skolens fag og fremhæves både i Fælles Mål2009 og i prøvebekendtgørelserne. Men for at kunne undervise i mundtlighed, må man kunne skelnemellem mundtlighed i undervisningen og undervisning i mundtlighed.Læs med, når Mads Thorkild Haugsted zoomer ind på mundtlighedspædagogikkenMads Thorkild Haugsted,lektor, ph.d. og lærebogsforfatterArbejdet med dansk sprog i skolen har i vidudstrækning taget udgangspunkt i skriftenog det skriftsproglige. Tekstmaterialet forsproglig iagttagelse er som regel skriftligetekster, og de allerfl este lærebogsmaterialerbeskæftiger sig primært med analyse afog opgaver i skriftlighed. Det sprog, eleverneimidlertid har den største erfaring med – det,vi alle omgiver os med i dagligdagen, offentligtog privat, blandt venner, i medier, selveudgangspunktet, nemlig det talte sprog, harværet så selvfølgeligt og dermed overset, atdet i skolen er reduceret til ’det, der bare erder’, som en lærer udtrykker det. 1Et overset områdeEt hastigt opslag på Google 2 afslører129.000 opslag på ’litteraturpædagogik’ og438 på ’mundtlighedspædagogik’… Alt eftertemperament kan man betegne dette somen katastrofe eller som betænkeligt, når dether gælder en skole, hvis fornemste mål eropdragelse til demokrati, medbestemmelseog handlekompetence. Vi har i hvert fald ettydeligt paradoks: På den ene side fremhævesden mundtlige dimension i faghæfter,i prøve-bekendtgørelser (den afsluttendeprøve gælder også mundtlig fremstilling) ogi anden kanonisk litteratur, og på den andenside ser vi usikkerhed, savnede lærebøgerBrug retorikken!Hensigtsmæssigheden er bestemt af konteksten.Denne tankegang illustreres af detofte benyttede retoriske pentagram, hvisfem elementer altid spiller sammen. Retorikhandler om evnen til at tekstproducere hensigtsmæssigtog optimalt i dette samspil,og om at kunne analysere disse samspil:og manglende pædagogisk forskning.Mine snart let bedagede undersøgelser 3 viser,at forudsætningen for at kunne udvikleelevernes mundtlighed er at skelne mellemmundtlighed i undervisning og undervisningi mundtlighed.Mundtlighed i undervisning betegner i almenpædagogisksammenhæng den mundtligeinteraktion mellem lærer og elever ogmellem elever og elever i bred almindelighed.Undervisning i mundtlighed betegner derimodde situationer, hvor det talte sprog erundervisningens genstand. Lærere skalforholde sig bevidst, dvs. didaktisk, til bådemundtligheden i undervisning og undervisningeni mundtlighed. En sådan didaktiskbevidsthed må bl.a. give sig udtryk i en undervisning,hvor rammesætningen for denmundtlige interaktion i klassen ikke bare er’noget der er’, og at der ganske enkelt undervisesi mundtlige tekster og deres kontekster.Kort sagt: undervisning, der har endidaktisk optik på oracy 4 , på samme mådesom det længe har været tilfældet med literacy5 .OmstændighederTilhørereTalesituationTalerSprogEmneMundtlighed i undervisningenAlmendidaktikken kan inspirere til et bevidstarbejde med mundtlighed i undervisningen.Det gælder undervisningens: organisation(klasse, gruppearbejde, pararbejde), arbejdsformer(eksperimenterende, legende,improviserende), udtryksformer (oplæsning,længere mundtlig fremstilling, samtale, teater/drama:’rollespil’, ’dramatisering’) ogikke mindst lærerrolle (katalysator, dialogpartner).Mundtlighed i undervisningen børses som lærerens valg af hensigtsmæssigemundtlige, didaktiske genrer og lærerensansvar for passende og varierende rammerherfor. Vælges der ensidigt eller uden bevidsthed,bliver arbejdet med det mundtligei skolen begrænset til nogle få skole-genrer,som - viser det sig - udvirker nogle megetuheldige medlæringer.Strategisk kommunikation?I mine undersøgelser har jeg bl.a. fået etindblik i en række 7. klasseelevers opfattelseaf dét at samtale og diskutere 6 . Fordisse elever er mundtlig dansk det, manhar, når man arbejder med litteratur. Elevernebeskriver situationerne som ’samtaler’,men kun de færreste forbinder samtalebegrebetmed udveksling af meninger. Det er’monologiske samtaler,’ hvor læreren spørger,og eleven svarer. Spørgsmålene er primærtinden for tekstens eget univers og afren analytisk art; det, der spørges om, kan’fi ndes’ - i teksten. Der skal ganske vist lyttestil hinanden, men det er, fordi der ikke er’tid til’ at gentage, hvad der allerede er blevetsagt. Hovedformålet med (fortolknings-)samtalerne er - set fra et elevsynspunkt –simpelthen at få afgjort, om noget er rigtigteller forkert.Fælles for alle elev-grupperinger er ang-16 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


Mundtlighed? – Den er der jo bare…sten eller respekten for positionen i klassen.Den læring, eleverne uddrager af denneudgave af mundtlighed i undervisningen,kan sammenfattes i begrebet ’strategiskkommunikation’. Som en elev bemærker:”Jeg sidder og tænker på, at jeg gerne vilspørges, fordi hvis jeg nu bliver spurgt, omdet jeg godt vil svare på, ikk’? så behøverjeg jo ikke at svare på det, jeg ikke kan svarepå..”Undervisning i mundtlighedDen anden side af sagen - undervisningeni mundtlighed - er der ikke rigtig traditionfor i den danske folkeskole. Men den manifestemundtlighed er jo talt sprog. Og hermå undervisningen tage sit udgangspunkt.Hvilke karakteristika har netop talesprog?Hvordan kommer man fra tale til skrift? Oghvad er hverdagssprog, hvad er skolesprog,og hvad er fagsprog?Lad eleverne transskribere eget talesprogtil skrift; det er her arbejdet med sprogbrugbliver levende og funktionelt. Talesprogethar også andre enheder end skriftsproget.Vi taler ikke i sætninger, men i enheder, derbl.a. markeres i betoning og pausering. Sefx på forholdet mellem tegn og tale.Fra dette fundamentale udgangspunktkan næste trin være at lade eleverne overskuedet mundtlige tekstlandskab: - Hvilkemundtlige genrer fi ndes? - Hvilke grænsetil-fælde eksisterer? (fx talt skriftsprog). Medudgangspunkt i samtalen som genre kander arbejdes med de tegn, der fungerer vedadministration af ’taleture’ i dialogiske genrer(kropssprog, gestik og intonation) og dekulturelt bestemte midler, der får samtalentil at fungere: småord som bl.a. viser, atman vil afgive, have eller beholde ordet, ellersom signalerer aktiv lytning, kedsomhedeller mishag - de såkaldte ’gambitter’. Sepå hvilke forskellige under-genrer til samtalenvi kender: fra hyggesnak over dialog, diskursog diskussion til skænderi. Hvilken mekanik(struktur) karakteriserer de forskelligeteksttyper?Mundtlighedspædagogikken er ikke tjentmed en birolle i det didaktiske spil. Men sålænge du ikke skriver om det, stiller spørgsmåltil det - og ja: taler om det, så vil dennedel af den danskfaglige forestilling være såmeget ud af fokus, at ’det da bare er det,der er’; i et demokratisksamfund?Hva sir dutil det?Ovenståendeideer er omsat tildanskundervisningi materialet ’Munddog’, som du kanlåne på VIA CFUMads Th. Haugstedom mundtlighed & undervisning• Sprog på spil. Handlende mundtlighedog drama. Dansklærerforeningen, 96• SprogspilI KvaN 47, 17. årg., 1997• Handlende mundtlighed. Mundtlig metodeog æstetiske læreprocesserDanmarks Lærerhøjskole. 1999• Talte tekster – mundtlighed og undervisningI Dansk i dialog, artikelsamling, Dansklærerforeningen,i Esmann, Rasmussenog Wiese (red.), 2000• Mund dog, (Lærebogsmateriale til gymnasietog folkeskolens ældste klasser)Alinea, 2002• Det mundtlige rumSprogforum, nr. 25, 2003• Taletid. Mundtlighed, kommunikationog undervisning. Alinea, 2004• Mundtlighed og didaktikI: Schnack, K. (red.): Didaktik på krydsog tværs, DPU’s Forlag, 2004• MundtlighedI G. Ingerslev (red.): De mange muligheder.Undervisningsministeriet, 2004• Mundtlighed og retorik i danskI: Asmussen, J og Clausen, L.H. (red.):Mosaikker til danskstudiet. Academica,2006• Udvikling af mundtlig kompetence gennemit? I Cursiv, nr. 2, DPU, 2008NOTER1Haugsted, M. T. (1999): Handlende mundtlighed. Mundtlig metode og æstetiske læreprocesser. DLH.217.7.20113Se litteraturliste eller www.dpu.dk/om/mads4Evnen til at udtrykke sig i og forstå talt sprog (egen ufuldstændig defi nition)5Evnen til at identifi cere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere og anvende trykte og skriftlige materiale i forbindelse med varierende kontekster. (UNE-SCO)6Haugsted, M. T. (2004): Taletid. Mundtlighed, kommunikation og undervisning, Alinea. Eller: e-bog pdf ISBN: 9788723026958, Alinea 2004VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201117


Gode sites om faglig læsning• Gyldendals site med alle opgaver og aktiviteter til Gyldendalsfaglige serier til 1.-7. klasse:fagliglaesning.dk• Et site for alle, der arbejder med børn og læsningundervis.dk/dan• Temaside om Faglig læsning:emu.dk > Lærere > Fag > Dansk > Faglig læsning• EMU’ens fagsider om faglig læsningemu.dk > Lærere > (det pågældende fag) > Faglig læsning• læselyst.nu• Hent gratis arbejdspapirer til download påAkademisk Forlags side om faglig læsning:eksterntlink.dk/143Lyst til faglig læsning– en udgivelse fralæselystkampagnen. Hentden på: eksterntlink.dk/142Ill. fra Lyst til faglig læsningGratis inspiration til at forbedreundervisningen i faglig læsningUndervisningsministeriet har udgivet en ny netpublikationen om fagliglæsning.Faglærere og fagteam på mellemtrinnet og i udskolingen kan gennemtekst og små fi lmsekvenser se konkrete eksempler på, hvordan dekan arbejde med at forbedre elevernes læsning i de enkelte fag.Publikationen er skrevet af læsekonsulent Lillian Byrialsen med bidragog materialer fra adskillige skoler.Find publikationen på uvm.dk/fagliglaesningAt blive klædt påtil fagsprog gennemfaglig læsning og skrivningSerien ’Skriv til din læser’ fra Gyldendal er henvendttil eleverne og indeholder elevopgaver. Serienvil komme til at omfatte fi re titler: Berettende tekster,Beskrivende tekster, Forklarende tekster og Diskuterendetekster. Der er lærervejledning til hver bog.Skriv til din læser 1 – Berettende teksteraf Elisabeth Arnbak er første bog i en serie om fagligskrivning. Her er særligt fokus på kronologi.Lån den på VIA CFU. Målgruppe 7. – 8. klasseI efteråret 2012 arrangeres et kursus med ElisabethArnbak om faglig skrivning og de ældste elever.Se kursusopslag i næste refl ex, nr. 1·201218 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


Landsdækkende læsekampagneI skoleåret ’11/’12 ruller Danmarks Lærerforenings læseprojekt ’Vilæser for livet’ over landet.’Vi læser for livet’ tilbyder ekspertstøtte til skoler, der vælger ativærksætte lokale projekter om faglig læsning og skrivning. Skolernelåner en ekspert, som holder to timers fagligt oplæg. og efterfølgendetilbydes skolerne seks timers konsulentstøtte. Hvertredje skole i Danmark bliver berørt af tilbuddet. Det er eksperterfra Nationalt Videncenter for Læsning, der står for ekspertstøtten.Derudover er fem skoler blevet udvalgt til eksemplariske forløb,heriblandt Virupskolen. De udvalgte skoler kan se frem tilet toårigt projekt, hvor de i samarbejde med Danmarks Lærerforening ogNationalt Videncenter for Læsning tilbydes 16 timers undervisning for lærerne ifaglig læsning og skrivning og ti timers konsulentydelse.Lærerstandens Brandforsikring støtter læseprojektet økonomisk med 2,5 millioner.Virupskolen uden for Aarhus er en af de fem skoler i landet, der er blevet udvalgttil eksemplariske læseforløb.Lærer og læsevejleder Tina Kornbeck Nielsen fortæller her om, hvordan:Virupskolen læser for livetVirupskolen har i fl ere år været megetfokuseret på at fremme læsningen påbegyndertrinnet, hvor vi bl.a. har implementeretprojekter som ’Tidlig Læsehjælp’og ’Læsemakker’. Både i indskolingenog på mellemtrinnet har vihaft forskellige former for læsekurserknyttet til hovedsageligt danskundervisningen.Alligevel oplever vi, at elevernebliver udfordret tekstmæssigt på mellemtrinnet,hvis tekster kræver en andenlæsekompetence.Alle lærere er sproglærereAlle fag benytter sig af tekster i den fagligeundervisning, og læsning og skrivningmå derfor ses som tværfagligekompetencer. Vi er derfor klar over, athvis vi vil optimere elevernes læsekompetencerpå Virupskolen, må vi kunnetænke på tværs af fagene. Alle lærerne iteamet er ansvarlige for, at eleverne forstårdet, de læser, og får færdigheder tilfaglig læsning, som kan benyttes i allefag.Desuden ser vi den faglige læsning ogskrivning som en særlig vigtig opgavei forhold til skolens tosprogede elever,som har en dobbelt udfordring i tilegnelseni af et fagligt indhold. Med deltagelsei ’Vi læser for livet’ fi k vi en mulighedfor at tage udfordringen op og medstøtte og opbakning begynde at kunneklæde lærerne på til den udfordrendeopgave.Bro mellem hverdags- og fagsprogVi har været så heldige at få Ruth Mulvadfra Nationalt Videncenter for Læsningsom konsulent på projektet. Hun er megetoptaget af den australske genrepædagogik,og vi håber, at hun kan hjælpelærerne med at få sproget ind i fageneog at bygge bro mellem elevernes hverdagssprogog det komplicerede fagligesprog, som forekommer i alle fag.4. og 7. årgang deltager med fagene matematik,dansk, naturfag og geografi . Også har vi nedsat en styregruppe, somskal være tovholder på projektet. De 13involverede lærere og vejledere har toundervisningsgange med Ruth Mulvadher i efteråret.De gode erfaringer spredesVi vil indsamle tekster fra eleverne bådefør og efter forløbet for at se udviklingeni deres faglige tekster. Og vi håber, attankerne og arbejdsredskaberne fra deeksemplariske forløb vil blive en del afde enkelte læreres daglige virke, og aterfaringerne vil forplante sig til de øvrigeklassetrin – både de yngre og de ældreklasser. Forhåbentlig kan arbejdet væremed til at skabe et fælles fagligt sprogfor lærere i alle fag og ikke mindst lærereog elever imellem.Nationalt videncenterfor læsning omFaglig literacyAt kunne læse de tekster, som fi ndesi skolens fag, er en forudsætning forat kunne tilegne sig faget. Det er derkommet øget fokus på i alle fag i FællesMål 2009. Det er en opgave somskal løftes i alle fag, lige fra fremmedsprogsfagtil fysik og billedkunst.Faglig læsning handler ikke aleneom, hvordan eleven læser, men ogsåom de tekster, som skal læses, ogderes særlige tekstlige og sprogligemønstre. Endvidere handler det om,hvordan læsning af fagtekster indgåri den sproglige kontekst, hvor fagteksternebruges, dvs. i det mundtligesprog i klasserummet og elevernesegen produktion af faglige tekster.Læs mere Nationalt videncenter forlæsnings hjemmesidepå eksterntlink.dk/139Vil du vide mere omfaglig læsning og skrivning?Så søg og lån iVIA CFU’s informationssamlingSe udvalgte titler på side 38…VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011 19


Tv om fagsprog – findes det?Af Christian Houmøller, bibliotekar ved VIA CFUSproglige emner kan også behandles med levende billeder. Og tv-udsendelser kan være en god og anderledesindgang til den sproglige opmærksomhed.På VIA CFU kan du låne film og købe mange tv-udsendelser – også om fagsprog.Det kræver bare lidt kreativitet at finde dem…I VIA CFU optager og katalogiserer vi hveruge op mod 40 undervisningsrelevante tvudsendelserfra DR1, DR2 og TV2. Vi fravælgerrigtig mange udsendelser, fordi de er renunderholdning og ikke har nogen oplagt undervisningsmæssigrelevans. Nogle tv-udsendelserhar folkeskolen som emne, mensynsvinklen er næsten altid en overordnetsamfundsmæssig interesse – det er megetsjældent lærerens fagspecifi kke optik.Søg med fantasiDerfor handler praktisk taget ingen af voretv-udsendelser direkte om fagsprog i folkeskolen.Til gengæld er der masser af spændendeog inspirerende tv-udsendelser ombeslægtede emner. For at søge og købedem, må man bruge sin fantasi og søge påforskellige emneord som fx ’retorik’, ’tosprogede’,’læring, ’sproglig opmærksomhed’osv.Der er mange oplagte udsendelser, menhusk:Finder du ikke lige det, som du søgte efter,fi nder du til gengæld masser af relevante,inspirerende og nye ideer undervejs,så- god søgelyst!Tv-udsendelser om sprogbrug• Serien ’Kampen om sproget’, hvor Adrian Hughesi 5 afsnit ser på det danske sprog fra forskellige synsvinklersom: dialekter, dagligdagssprog, fjernsynsdansk,magtens sprog og påvirkning fra engelsk.• Serien ’Skolebænken’, hvor eksperter redegørfor og diskuterer bl.a. læseundervisning, tests, pædagogiskledelse, naturfag, læring m.v. (vær opmærksompå, at serien er fra dk4 og, som denneeneste af de her nævnte, kræver Plus-abonnement).• Nogle serier har fokuseret på nye pædagogisketiltag i folkeskolen og herunder bl.a. den sprogbrug,der følger med (fx ’Plan B’ og ’Skolen – verdensklassepå 100 dage’).• I nogle afsnit af serien ’Danskernes akademi’forelæser forskere om emner som folkeskolen, sprogetsvirkemidler, pædagogik, skoleledelse, fremtidensskole, det menneskelige sprog o.a. (lav enkombinationssøgning og søg fx efter: ’Danskernesakademi’ og ’sprogets virkemidler’)Du starter søgningen ved at vælge ’Avanceret søgning’.Sæt spørgsmålstegn efter roden af ordet, så du får alle afl edninger med(’retorik’, ’retoriske’ osv.)• Flere teoretiske diskussioner af sprogets indvirkningpå samfundet (og herunder skolen) fi ndesi udsendelsen ’Kontrovers – det danske sprog’ og iudsendelser fra DR2 Deadline 2. sektion: ’Ord kanvære som arsenik’, ’Sprogløse verdensborgere’, ’Mobilitetsmani’,’Tilbage til den sorte skole?’, ’Lukketidfor velfærdsstaten’, ’Kan onde ord dræbe?’, ’Er voresdebatkultur i forfald?’, ’Selvrealiseringens svøbe’m.v.VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201121


Genrepædagogik- adgang til skolens koderAf Joan Hellqvist Madsen & Lotte Svane Strange PetersenHverdagssprog er ikke nok. Eleverne skal også kunne det skolede sprogog skal derfor lære (om) de forskellige fags sprog og genrer. De skalmed andre ord lære sprog, lære om sprog og lære gennem sproget iskolens fag. Det er udgangspunktet for genrepædagogikkenGenrepædagogik på Sølystskolen i Silkeborg- et udviklingsprojektProjektet på Sølystskolen foregår i et samarbejde med VIA Læreruddannelseni Silkeborg. Det kører nu på 3. år, og fokus har indtilnu været på at samle praksiserfaringer; at udviklede praksis,mens teorien blev studeret.Læs mere om baggrunden for projektet og de fremadrettede perspektiverpå genrepaedagogik.blogspot.com og påkompetencecenter.silkeborgkommune.dkMere om genrepædagogik:• Låt språket bära - Genrepedagogik i praktikenBritt Johansson, Anniqa Sandell. Hallgren & Fallgren, 2010• Sprog i skole- læseudviklende undervisning i alle fagRuth Mulvad. Alinea, 2009• Genreskrivning i skolenMette Kirk Mailand. Gyldendal, 2007• Fandango sprog 1 og sprog 2Trine May og Susanne Arne-Hansen. Gyldendal, 2011• Den sproglige dimension i alle fag, 2011Lærere fra Sølystskolen i Silkeborg viser i denne nye fi lmeksempler på praksis og løsninger til inspirationKan også ses på fi lmkompagniet.dk (se mere side 28)Lån titlerne i vores informationssamlingskellige fag. Metoden er efterhånden velkendtpå svenske skoler og er så småt vedogså at fi nde vej ind på de danske skoler –blandt andet gennem udviklingsprojektetpå Sølystskolen i Silkeborg, som har væretbeskrevet i blandt andet Fagbladet Folkeskolen.Hvad er genrepædagogik?Fra hverdagssprog til fagsprog. Genrepædagogikhandler om en stilladsserende, lingvistiskog genreorienteret tilgang i undervisningen,der kan bruges på alle klassetrin ogi alle fag. I genrepædagogikken tager lærerenaktivt fat i sproget, hver gang en ny teksteller et nyt emne introduceres - i alle fag.Ved at arbejde aktivt med sproget og struktureni skolens tekster udvikler elevernekompetencer og viden om sprogbrug indenfor forskellige genrer, så de lettere kan forståog selv skrive varierede tekster efterkonteksten. Eleverne udvikler således etpræcist fagsprog og lærer karakteristika foremnets genrer.Metoden er oplagt i forhold til andetsprogsundervisning.Her sættes målrettetind over for de tosprogede elever, der kommertil kort i skolen, fordi de udelukkendeanvender et mere eller mindre veludviklethverdagssprog - uanset fag, situation oggenre/tekst. Men fordi, der netop arbejdeseksplicit på at udvikle hverdagssproget til etfagsprog, er denne tilgang til undervisninggivende for alle elever.Fra Australien over SverigeMetoden er afprøvet i nordiske skoleudviklingsprojekter,men blev oprindeligt udvikletaf sprogforskere og lærere i Sydney i1990’erne for at hjælpe de mindre privilegerede,marginaliserede børn, der trods elevcentreretpædagogisk indsats ikke levedeop til skolens sprogfærdighedskrav i de for-22 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


eflex har spurgt to undervisere om, hvad genrepædagogikken kan bidrage med i folkeskolenTrine ChapelleLærer,Sølystskolen,SilkeborgMette Vedsgaard Christensen,Lektor,VIA Læreruddannelsen i SilkeborgHvordan hørte du første gang om genrepædagogik?Parallelklassen til min 3. klasse skullevære en del af et genrepædagogikprojekti samarbejde med Læreruddannelsen i Silkeborg.Jeg fi k mulighed for at være en delaf dette på sidelinjen, hvor jeg nød godt afde mange erfaringer, de gjorde sig.Hvad er dine erfaringer med metoden?Metoden giver eleverne et dybere og meresprogligt funderet kendskab til de enkeltegrundgenrer. De får et indgående kendskabtil genrens kendetegn, som både gørdem i stand til at læse denne mere hensigtsmæssigt(de ved, hvordan den enkeltegenre skal læses/hvad de skal/kan brugeden til) og selv producere tekster, der er tromod genren.Hvordan kan metoden bidrage med atkomme ’fra dagligsprog til fagsprog’?Der er fra første øjeblik fokus på det bestemtesprog, der er indenfor en genre.Afsættet for undervisningen tages altid ien konkret genre, i en eksemplarisk tekst,som eleverne hele tiden kan overføre teorientil. Den implicerede grammatikundervisninger med til at holde fokus på det bestemtefagsprog, der kendetegner netopdenne genre.Hvad er genrepædagikkens styrker?Genrepædagogikken giver eleverne et indgåendekendskab til de mange grundgenrer.Det sker gennem intensivt arbejdemed eksemplariske tekster, fælles produktionerog individuelt producerede tekster.Når de først er i besiddelse af dette, bliverde i stand til at jonglere med hybrid-genrer,altså mere sammensatte genrer. Genrepædagogikkensstore styrke er, at denklæder eleverne på til at arbejde med demange forskellige genrer med hvert deresfagsprog, som de vil støde på i uddannelsessystemet– og i livet.Hvordan hørte du første gang om genrepædagogik?Jeg kendte lidt til sprogteorien fra min studietid,men havde aldrig tænkt på de didaktiskeperspektiver i den. Det var først,da undervisningsparadigmet ’Dansk somandetsprog som en dimension i alle fag’kom buldrende, at jeg fi k øjnene op for, atden funktionelle teori om sprog og teksterså åbenlyst kan omsættes i undervisning.Hvad er dine erfaringer med metoden?Nu underviser jeg primært studerende oglærere på efteruddannelse, men mangestuderende, som ellers ikke er så begejstredefor at arbejde med sprog og sprogteori,bliver meget begejstrede for at blivepræsenteret for et beskrivelsesapparat,som er så letforståeligt og logisk. Og nårde har prøvet at undervise børn i det førstegang - fx i forbindelse med praktik - så opleverde fl este også, at børn synes, det ersjovt, og at de faktisk opnår større bevidsthedom sprog og tekster.Med lærere er det anderledes; mangelærere fi nder det svært. Ofte skal de jo revidereet paradigme, som de kender og erfortrolige med, og det kan godt betyde lidtmodstand. Samtidigt kan det være sværtfor den lærer, der ikke er vant til at inddrageen sproglig dimension i sin undervisning,pludselig at skulle forholde sig til det.Det kræver, at de kender deres fags sprogog tekster, og at de har et sprog til at taleom det - så de kan undervise børnene i detogså. Det er der mange, der ikke har, og såkommer de på en stor opgave. Men det erså min opgave at vise dem, at det er besværetværd.Hvordan kan metoden bidrage med atkomme ’fra dagligsprog til fagsprog’?Nu opererer genrepædagogikken jo meddisse begreber om sprogkoder i skolen.Det er fra dette paradigme, at vi har begrebsapparatet,som gør, at vi kan tale omhvad, der karakteriserer hverdagssprogetog fagsproget og dermed blive opmærksompå det. Vi har her didaktiske modellertil planlægning af undervisning, som inddragersprog som en dimension i undervisningen- det kender vi ikke så eksplicit fraandre didaktiske modeller. Ved at inddrageden sproglige dimension i planlægningenkommer læreren til at tænke over de specifikke sproglige krav, som undervisningeni et emne kræver. Hvordan skal vi bruge talesproget?Hvilken rolle skal tekster spille?Hvornår i forløbet skal vi læse dem? Hvordanskal vi læse dem? Helt konkret pegermodellerne på det hensigtsmæssige i atopbygge erfaring med emnet gennem hverdagssproget,inden man møder fagsprogetfx i lærebøgerne. På den måde får man forudsætningerfor bedre at forstå og tilegnesig det abstrakte sprog i fagbøgerne.Hvad er genrepædagikkens styrker?Vi ved, at eleverne er meget forskellige ogkommer fra forskellige kulturelle og sprogligebaggrunde. Men vi ved også, at børnkan lære og blive dygtige uanset sprogligog kulturel baggrund. Det kræver, at vi underviserpå en måde, så alle elever - ikkebare dem, der kan spejle i skolens koder- kan profi tere af det, der foregår. Vi kanikke længere undervise med en sproglig ogkulturel indforståethed og heller ikke regnemed, at alle børn har de samme erfaringermed hjemmefra. Og vi kan slet ikke regnemed, at de har ord og begreber for dereserfaringer på skolens sprog. Derfor må vistille rammer op, som gør det muligt foreleverne at tilegne sig både fag og sprogsamtidigt.En af vores vigtigste erfaringer med at arbejdemed genrepædagogik i praksis er, atvi skruer op for det faglige niveau og højnerforventningerne til børnenes præstationerganske betragteligt. Der bliver lagt en ekstradimension ind i de faglige krav til eleverne:den sproglige. De skal ikke længereblot kunne læse en fagtekst i fx biologi omtræer i de danske skove, de skal også kunnegennemskue, hvordan den er bygget op, oghvordan den formidler viden som tekst - forså bliver de bedre til at læse og forstå fxnaturfagenes tekster.VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011 23


Ordforrådog Cooperative LearningAt udvikle ordkendskab og sprogforståelse bør prioritereshøjt på alle klassetrin, og her er CL et oplagt metodevalgMarianne Skovsted Pedersen,pædagogisk konsulent ved VIA CFUOrdkendskab er vigtigt for både læseforståelsen,for tilegnelsen af faglig viden og forden videre adgang til viden og uddannelse.På alle klassetrin og i alle fag må undervisningenderfor tilrettelægges sådan, at elevernestilegnelse af det faglige stof omfattertilegnelse af faglige ord og begreber. Iden sammenhæng har Cooperative Learning(CL) metodisk meget at byde på.At lære nye ordDet er ikke tilstrækkeligt for eleverne athøre et ord og få det forklaret, hvis de virkeligskal kunne og kende ordet, og hvis detskal have generel betydning for tekstforståelsen.Det kræver fl ere møder med ordet iforskellige sammenhænge, og det kræveret vist kendskab til ordets grammatiske ogpragmatiske funktioner.Ved tilegnelse af nye ord skelnes mellemreceptivt og produktivt ordforråd. Det receptiveordforråd (’det passive ordforråd’),er almindeligvis tre-fi re gange så stort somdet produktive. Når et ord tilhører det receptiveordforråd, kan det være tilstrækkeligt iforhold til tekstforståelsen, men først nårordet indgår i det produktive ordforråd (’detaktive ordforråd’), kan man selv anvende ordeti både tale og skrift.Som lærer må man overveje, hvorvidt måletfor undervisningen er at udvikle receptivteller produktivt ordforråd. Hvilke ord og vendingerbør eleverne have kendskab til for atkunne forstå en faglig tekst og/eller forklaringerher og nu – og hvilke ord og vendingerer nødvendige for eleven for at kunneformulere sig i et fagligt sprog, når der skalfremlægges, diskuteres og argumenteres,løses opgaver etc.?Struktureret gruppearbejdeDet stiller store krav til undervisningens tilrettelæggelseat give hver enkelt elev tidtil at få de nye ord ”i sin mund” og tid til atbruge ordene i forskellige sammenhænge.Selvom vi jo godt ved, at man lærer mereved at forklare noget for andre end ved atlytte til andres forklaring, bruges taletidenstadig i høj grad af læreren. En af grundenetil dette er givetvis, at det klassiske gruppearbejde,der ellers er så oplagt til at ladealle komme til orde, indebærer den fare, atemnet forlades, og at få elever styrer og udnyttertaletiden, mens andre ta’r en slapper.Gruppearbejde i den traditionelle forstander da også ”Wishful thinking”, mener denamerikanske forsker dr. Spencer Kagan.Han peger i stedet på, hvordan implementeringaf CL har givet overbevisende resultaterbåde fagligt og i forhold til udviklingaf sociale kompetencer og kommunikativefærdigheder. Det, der adskiller CL fra traditioneltgruppearbejde, er først og fremmestde klart defi nerede strukturer og gruppensgensidige ansvarlighed. Ingen må være itvivl om sin egen rolle eller målet med den- samtidig er den enkeltes succes afhængigaf hele gruppens succes: ”If one fails – allfail”.CL byder altså på en metodik, der i kraftaf kommunikativ vægtning og et højt samtidigtaktivitetsniveau skaber gode mulighederfor elevernes sproglige udvikling. Det erderfor oplagt at lade de ord og vendinger,som skal integreres i elevernes produktiveordforråd, indgå i en cooperativ aktivitet.Ord-undervisningEffektiv undervisning, der udvikler elevernesordkendskab, karakteriseres vedat:• eleverne har hyppige, varierede ogmassive erfaringer med sproget• der foregår eksplicit undervisning iord – udvalgt af læreren• eleverne lærer forskellige strategierfor indlæring af ord• eleverne er nysgerrige overfor ordsbetydningSpencer Kagans bog (Alinea) med de 46samarbejdsstrukturer er oversat af JetteStenlev. Den er blevet en uundværlig håndbogfor lærere og pædagoger, der arbejdermed CL24 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


Definition af Cooperative Learning:Samarbejde om læring handler om, at eleverne i mindre grupper samarbejderom et fælles mål. I strukturerede samarbejdsaktiviteter søgerdet enkelte gruppemedlem resultater til gavn for både sig selv og forgruppens øvrige medlemmer.Johnson & Johnson( 2000Øvelser, der styrker elevernesproduktive ordforrådFind makkerNår betydningen af nye ord er gennemgået,skrives ordene og ordenes betydning op påhver sin seddel. Antallet af sedler skal svaretil antallet af elever. Eleverne får en seddelhver.Eleverne bevæger sig i stilhed rundt mellemhinanden og bytter kort. Når læreren kommanderer:”FIND MAKKER!”, fi nder mansammen to og to, så ord og defi nition passer.Når alle er parrede, fortsætter bytteriet,indtil der igen kommanderes ”FIND MAK-KER”.Aktiviteten kan varieres med ’tegning’ &’ord’, der passer sammen – eller synonymparmed et nyt og et kendt ord. En sværerevariant er ’ord’ og ’sætning’.realisereererealisereHan vil _______ sin drøm omat skifte jobchartolat sætte noget i ganget møbel med bådeskuffer og skrivepladeSpørg kloge ÅgeNye ord skrives på hvert sit skilt. Der udpegeset tilsvarende antal elever, der skalagere ”Kloge Åge”. Kloge Åge’rne placeresmed hver sit skilt rundt om i lokalet (ellerpå gangen), og læreren sikrer, at KlogeÅge’rne kan forklare ordets betydning.Resten af eleverne deles i grupper på 3-4,som får en liste med de nye ord. Derpå:1. udvælger gruppen et ord2. drøfter gruppen, hvad ordet betyder3. går ét gruppemedlem til den Kloge Åge,som sidder med viden om ordet - jf. skiltetog stiller Kloge Åge ét af følgendespørgsmål: ”Forklar mig venligst, hvadxx betyder?” eller ”Vil du være sød atfortælle mig, om det kan passe, at xxbetyder yy?”4. Kloge Åge svarer, og den udsendtemedarbejder vender tilbage til gruppenmed svaret5. Herefter vælges et nyt ord og en ny udsending.OrdlæringsstrategiI grupper på fi re får eleverne hver sin rolle iforhold til at lære nye ord:• Elev A: tegner en hurtig-tegning, der illustrererordets betydning• Elev B: forklarer i eget sprog ordets betydning• Elev C: indsætter ordet i én eller fl eresætninger• Elev D: fi nder mulige synonymer/konnotationer/antonymerGruppen fremlægger for hinanden i nævnterækkefølge, giver feedback og sikrer, atalle har minimum et receptivt kendskab tilordet. Rollerne skifter, og et nyt ord bearbejdes.Se også artiklen Cooperative Learning ogfremmedsprogaf pædagogisk konsulent,Lisbeth Wagener, påviacfu.dk/fremmedsprogsartiklerVIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201125


Lærer Dorte Rasmussen fra Morten Børup Skolen iSkanderborg har de sidste tre år brugt strukturernefra Cooperative Learning i sin undervisning - blandtandet til arbejdet med ordforråd. Hun fortæller hertil reflex om:At lære ord med CLDu bruger CL i din undervisning - hvordankom du i gang med det?Ved en censorfrokost for 3-4 år siden udveksledejeg og mine to gode tyskkollegerpå Morten Børup Skolen ideer til tekster ogarbejdsmetoder med vores censor. Censorfortalte, hvordan hun brugte CL i sin tyskundervisning.Det var første gang, at vi hørteom begrebet, som vi syntes lød enormtspændende, og som vi havde meget lyst tilat gå hjem og prøve af. Efterfølgende komsproglærerne på et kursus om CL i sprogundervisningen.Sådan kom vi i gang.Hvad kan tankegangen og strukturerne i CLbidrage med til din undervisning?CL–strukturerne bidrager helt sikkert til ataktivere eleverne i et forpligtende teamsamarbejde.Den enkelte kan ikke barelæne sig tilbage og vente på, at det bliverhans/hendes tur, men er nødt til at lytte aktivttil de andre i teamet for at kunne bidragemed sin del af opgaven. Desuden skalman hjælpe hinanden, hvilket den svageelev jo i høj grad har brug for.Og undervisningen bliver mere varieret.Eleverne bevæger sig rundt, søger forskelligesamarbejdspartnere og kan frit og itrygge rammer udtrykke sig på fremmedsproget.Det er nemmere at gøre over for enenkelt klassekammerat, end når hele fl okkenlytter.Du bruger også CL-strukturer i tysk. – Kandu give eksempler i forhold til ordforrådstilegnelse?Efter gennemgangen af et emne kan elevernefå til opgave i grupper at lave et rollespil,hvor de skal benytte bestemte ord og udtrykfra kapitlet. De får at vide, hvem personerneer, hvor de befi nder sig, og hvad der skalforegå. Rollespillet kan fremføres for heleklassen eller for en anden gruppe.Strukturen kaldes ”Experten – Puzzle”og kan fi ndes i ’Cooperative Learning aufDeutsch 2 – Gespräch und Präsentation’.En anden meget velegnet struktur er ’Quizog byt’. Efter at have arbejdet med fx mådesudsagnsordenedürfen (at måtte havelov til) og müssen (at måtte / være nødt til)får hver elev et kort med et spørgsmål. Elevernebevæger sig rundt i lokalet, mødesmed en kammerat, stiller hinanden spørgsmåletpå kortet – Fx: ’Darfst du zu Hauselaute Musik spielen?’ ’Mit was musst duzu Hause helfen?’ Man svarer og husker atrose hinanden, man bytter kort, hvorefterman opsøger en ny kammerat.Man kan også øve ordforråd ved på korteneat spørge specifi kt til de nye ord, som elevernehar arbejdet med inden for et emnefx: ’Wie heisst auf Deutsch: Lufthavn?’ Påkortet står også svaret: ’Flughafen’.Bruger du CL til andre fokusområder?Ved gennemgang af nye tekster kan manogså dele klassen op i grupper på fi re. Elevernehar hver sin rolle. Nr. 1 er oplæser, derlæser et afsnit op. Nr. 2 er sprogmester, dermed hjælp fra de andre slår ukendte ord opevt. oversætter svære passager. Nr. 3 er referent,der refererer det vigtigste på tysk.Nr. 4 er overskriftsmester, der giver afsnitteten tysk overskrift. Rollerne roterer meduret og næste afsnit læses.I min 9. klasse har jeg 27 elever. Efter enlang sommerferie er der altid en masse atfortælle. I den forbindelse er ’Quiz og byt–strukturen’ også rigtig god. I stedet forat alle skal høre på 27 sommerferieberetninger,går eleverne rundt med deres kort,spørger, svarer, bytter:- Hvad har du lavet derhjemme i ferien?Nævn 10 ting. - Hvor god har ferien væretpå en skala fra 1 til 10? - Har du været i udlandeti din ferie? Hvor? Hvor længe? Osv.På mit forældremøde sidste år informeredejeg lidt om CL, og selvfølgelig skulle ’Quiz ogbyt’ demonstreres. Forældrene fi k hvert sitkort med meget relevante spørgsmål: ’Hvadsynes du forældrerådet i overbygningen skalbeskæftige sig med?’ – ’Hvilke forventningerhar du til en skole-hjem-samtale?’ osv.Forældrene bevægede sig rundt og snakkengik. Også her var CL-strukturen en stor succes.Forfatteren, Jacob Ragnvid Chammon, varforedragsholder på et kursus for sproglæreremed mulighed for at prøve nogle CLstruktureraf. Det gav dem yderligere blodpå tanden til at arbejde med CL26 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201127


på ord og fagsprogOm ord og fagsprog fra informationssamlingenSprogfag i forandringOm undervisning i engelsk, tysk og fransk igrundskolen af Gregersen, Henriksen, Holmen,Lund, Olsen og Stæhr. (Forlaget Samfundslitteratur)Bogen handler om sprogfagene i grundskolenog deres hvad, hvorfor og hvordan. Medudgangspunkt i Fælles mål 2009 sættesfokus på omsætningen af uddannelsespolitiskelovkrav og pædagogiske ideer til faktiskelæringsprocesser i skolen.Ny bog: Sprog på spilAt sætte viden om sprog i spil i professionog uddannelseAf Line Møller Daugaardog Mette Vedsgaard Christensen(VIA Systime, 2011)Om de pædagogiske sammenhænge, hvorman professionelt kan arbejde med sproget- fx ved frokostbordet i børnehaven, læsningaf skønlitteratur i de ældre skoleklasser elleri lektiecafeerNY filmDen sproglige dimension i alle fag- 6 eksempler på god praksisI løbet af 36 minutter viser lærere fra Sølystskoleni Silkeborg- hvordan den sproglige dimension kanmedtænkes i fagene- hvordan man kommer fra hverdagssprogtil fagsprog- hvordan man kan arbejde med at tale,læse og skrive på et højt niveau i fageneLærerne demonstrerer således løsninger tilinspiration – lige til at kopiere.Målgruppe: Lærere, læsevejledere, skoleledereog lærerstuderendeLån fi lmen på VIA CFU eller se den påfi lmkompagniet.dkOm faglig læsning og skrivningLæs & forstå matematik : faglig læsning - grundlagfor tilegnelse af matematiske kompetencerAf Michael Wahl Andersen og Trine KjærKrogh. Alinea, 2011Alle kan lære at læseKunsten at læse fagteksterAf Ingvar LundbergAkademisk Forlag, 2010At læse for at lære:en praksisbog i læringsstrategierAf Gerd Fredheim, Gyldendal, 2009At læse i alle fagRed. af Eva Maagerø & Elise Seip Tønnesen.Klim, 2009Faglig læsning i fagene: teamhåndbogAf Lone Skafte Jespersen og Anne Risum.Akademisk Forlag, 2010Læsning i fageneAf Gerd Fredheim og Marianne Trettenes,.Gyldendal 2010Låt språket bära : genrepedagogik i praktikenAf Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring.Hallgren & Fallgren, 2010Faglig læsning : fra læseproces til læreprocesAf Elisabeth Arnbak. Gyldendal, 2009Opdagende faglig læsning i børnehaveklassenAf Henriette Langkjær. Dansklærerforeningen,2010Hertil fi ndes 6 fagbøger til begynderlæsningSkal vi læse omregnorme og solsystemet i dansk?Om faglig læsning i danskfagetAf Dorte Kamstrup og Ane Panfi l. NationaltVidencenter for Læsning, 2009Sproget med i alle fag:Andetsprog og diadaktik i folkeskolenRed: Helle Pia. UVM, 2008Gennem praksiseksempler vises, hvordandansk som andetsprog kan integreres idansk, matematik og natur/teknikLæs og skriv fagteksterAf Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen.L&R Uddannelse, 2005Læsedetektiven: faglig læsningAf Elisabeth Arnbak.Gyldendal årstal 2005 - 2007Bind 1 - 3 med tilhørende lærervejledning.og lette fagtekster til den førstefaglige læsning i danskI-kasse, der præsenterer forskelligeforlags udvalg af bøger til introduktionaf faglig læsningwwwKasse til inspirationLinks om ordtilegnelse og fagsprog• Leg med opsætninger af ordwordle.net/create• Nationalt Videncenter for LæsningDen nyeste viden om læsning, skrivningog børns sprogvidenomlaesning.dk• Om sprog og fag – i SprogforumTema i nr. 12, 1998eksterntlink.dk/144• Sproget med i alle fag - andetsprog og didaktiki folkeskolenArtikelsamling med praksiseksemplerpå, hvordan dansk som andetsprog integreresi dansk, matematik og natur/tekniki 4.-6. klassetrin.pub.uvm.dk/2008/sprogogfag• Sprog & sprogglædeKampagnesite med sprogholdning - ogsprogalder-test, videoer, arrangementerog foredrag til skolergangisproget.dk• Viden om: Ordforråd og –kendskabTemahæfte fra Videncenter for læsningnr. 4eksterntlink.dk/14628 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


»Det bedste råd du kan give dit barn, er et ordforråd«Motto fra kampagnen Ordet fangerOm ord og fagsprog fra udlånssamlingenOrd læres i kontekst- lån konteksten på VIA CFUIndskoling Ordkendskab er vigtigt, når entekst skal forstås - men ordet skal mødesi mange forskellige sammenhænge, før ordeter lært. Ord læres med andre ord i enkontekst.Når målet med udviklingen af ordkendskaber styrkelse af elevernes tekstforståelse,ligger det lige til højrebenet at lade kontekstenvære den gode børnelitteratur. Herfi ndes både litterære udfordringer og sprogligeudfordringer: Nye ord, svære ord, gam-Fordi jeg siger detEt materiale om mundtlighed, sprog og kommunikation medkonkrete arbejdsforslag.I en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser opnåreleverne grundlæggende strategier til at udvikle deres mundtlighedindenfor: argumentation, oplæsning, sproglig bevidsthedog formidling gennem oplæg.Til materialet hører et lærerhæfte inklusiv kopiark og cd.Målgruppe: 8.-10. klassele ord, talemåder, sammensatte ord osv.På VIA CFU kan du låne klassesæt, dertilgodeser aktiviteter med elevernes sprogligeudvikling som mål. Til en håndfuld afdisse bøger kan du fi nde lærervejledninger.Find disse og en liste med gode billedbøgerunder ’spot på materialer’ påviacfu.dk/danskindskolingDialogisk oplæsningHusk også de mange materialesæt medbøger og opgaver til dialogisk oplæsning,som du fi nder ved at søge ’dialogisk oplæsning’.Læsning i fageneTæt på genrer og sprogAf Else Marie Hinge og Hanne Beermann.AlineaI disse elevbøger kobleslitteratur- og sprogundervisning.Derop stilles mål, og derarbejdes med genrene:novelle, erindringog digte, kunstbilleder,fotos og essays.Som afslutning på ka-pitlerne refl ekterer eleverne gennemhurtigskrivning over målene.Eleverne møder på en overskuelig mådeen spændende tekstnær tilgang til litteraturenmed opgaver, der er inspireret af denfunktionelle grammatik/tekstlingvistik. Derer fokus på tekstens sammenhæng og komposition,og eleverne skal gennem opgavernerefl ektere over egne og andres teksterog sprogbrug. Bogen er læsevenlig og er fl otlayoutet og illustreret. En kort lærervejledningog opgaver kan downloades på alinea.dk eller direkte på eksterntlink.dk/147Målgruppe: 6.-7. klasse.(Tæt på genrer og sprog til 3.-4.klasse fi n-des i informationssamlingen)Gang i sprogetTest din sprogalder, se videoer, og læs omde mange sprogarrangementer.Stor kampagne sætter fokus på alt det vikan med sproget, og på hvor vigtigt sprogeter i vores daglige kontakt med hinanden ogfor, hvordan vi oplever verden omkring os.- sproget er vigtigt for os alle- viden om sproget øger glæden ved at brugedet- sprog er sjovtLæs mere på gangisproget.dkGratis inspiration til at forbedre undervisningeni faglig læsning.Undervisningsministeriet har udgivet ennetpublikationen om faglig læsning.Faglærere og fagteam på mellemtrinnet og iudskolingen kan gennem tekst og små fi lmsekvenserse konkrete eksempler på, hvordande kan arbejde med at forbedre eleverneslæsning i de enkelte fag.Publikationen er skrevet af læsekonsulentLillian Byrialsen med bidrag og materialerfra adskillige skoler.Hent publikationen påuvm.dk/fagliglaesningPigen uden ordforråd prøvede atgå stille med døreneVIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011 29


DANSK INDSKOLINGVIA CFU’s team for dansk i indskolingenKirsten Glavind og Marianne Skovsted PedersenMASSER AF ORD – TIL DE YNGSTEEksempler på nye materialermed fokus på ordkendskab til indskolingenDet kræver mere end afkodningsfærdighedat være en god læser – og forståelseaf teksten er mindst lige så vigtig.Det påpegede International ReadingAssociation tilbage i år 2000 i deres anbefalingtil læseundervisningen. Sidenda har forlagene udgivet mange godematerialer med henblik på at udvikleelevernes tekstforståelse, men vel atmærke primært materialer til mellemtrinnet.Først inden for de sidste par årer lignende materialer udgivet til indskolingen.Vi har dem naturligvis til gennemsyn påVIA CFU, og et par af de nyeste beskriveslidt nærmere her:Fandango MiniFokus på afkodningsfærdighed, sprogforståelseog fiktionskompetenceMaterialet er Gyldendals bud på et nytdansksystem til børnehaveklassen. Materialetudkommer til 1. klasse i foråret 2012og til 2. klasse året efter. Det består af todele, som kan fungere uafhængigt af hinanden,hvis man tilgodeser henholdsvis afkodningeller sprogforståelse på anden vis.Bogstav-lydarbejdet fi ndes i bogstavlydbogenmed tilhørende lærervejledning. Heropbygges de grundlæggende læseforudsætningeri en nøje programlagt progression,hvor elevernes bogstav-lydfærdighederstraks anvendes til selvstændig læsning.Sprogforståelse og fi ktionskompetencetrænes i en grundbog med tilhørende arbejdsbogog lærervejledning.Rammen for aktiviteterne er den dialogiskeoplæsning, hvor fortrinsvis helt modernebilledbøger, men også ældre tekster, fi lmog computerspil danner grundlag for udviklingaf elevernes ordkendskab, sproglige opmærksomhedog fi ktionskompetence.I den tilhørende i-bog kan man bladre i deninteraktive grundbog, ligesom samtlige billedbøger,der indgår, kan ses ’fullscreen’.Fandango Mini er et gennemført ogambitiøst materiale, der lægger sigtæt op ad den nyeste forskning indenforlæseudvikling og læring. Iforhold til Fælles mål 2009 tilgodesesområderne inden for ’Sprogog udtryksformer’. Et ekstra pluser Marianne Iben Hansens forrygendeskønne alfabet-rim med BoOd gaards morsomme og farverigetegninger.Verden fuld af ordFokus på ordforrådstilegnelse’Verden fuld af ord’ fra Alinea er et materialetil 0. og 1. klasse. Materialet består af enantologi, en vejledning, billedplancher og enelevbog til henholdsvis 0. og 1. klasse.Materialet bidrager til at udvikle børnenesordforråd og give dem enkle redskaber tilat kunne forstå, huske og genfortælle detekster, de møder. Arbejdsstrukturen: Før –under – efter -læsning danner rammen omarbejdet med interaktiv oplæsning og forståelsesstrategier.Forfatterne introducerer den interaktiveoplæsningsform, der går ud på at etableredialogiske rammer og situationer, hvor børneneaktivt anvender ordene både i forholdtil konkrete tekster og i forhold til deresegen verden. Det er en kvalitet, at tekstmaterialetrepræsenterer både fi ktion og fakta.Materialet lever op til Fælles Mål 2009’søgede fokus på området ’Sprog og udtryksformer’i undervisningen. Og det er klartstruktureret, brugervenligt og samtidigsmukt illustreret.30 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


DANSK PÅ MELLEMTRINNETVIA CFU’s teamfor dansk på mellemtrinnetv/ Sara Sejrskild RejsenhusORD MED MENING OG BETYDNINGEleverne skal skrive for at tænke for at lære for at reflektere og for at skriveSprogudvikling og kundskabsudviklingskal gå hånd i hånd. Med CollaborativeWriting får eleverne fokuspå både sprog, viden og ikke mindstfællesskab.Skrive, lære og forstå sammenPå kurset Nordiske sprogpiloter, der blev afholdti Finland i marts 2011, var en af oplægsholderneChristina Lindh, som er ansatved Högskolen i Kristianstad. Hun introduceredeCollaborative Writing. CollaborativeWriting er en arbejdsmåde nært beslægtetmed de tanker, der ligger bag CooperativeLearning. Udgangspunktet er at skabe en situation,hvor to eller fl ere personer lærer - ellerforsøge at lære - noget sammen. Fællesskabeter sat i centrum.Hele tankegangen bag Collaborativ læringer stærkt forankret i Vygotskys tanker:”En tanke, som omsættes i et sprog omstruktureresog forandres. Tanken udtrykkesikke i ordet – den bliver i ordet”. Læringenbruges som en samlebetegnelse for enrække forskellige tilgange i undervisningen.Arbejdet med teori er med til at omdefi nerede traditionelle lærer -elevforhold i klasseværelset1 , og eleverne skal via det skriftligearbejde forsøge at lære noget sammen vedat stille kritiske spørgsmål til det, de læser.Det konkrete arbejde foregår skriftligt.Ingen kan undværesDer lægges specielt vægt på, at eleven viadet skriftlige arbejde udvikler sine sprogligekompetencer. Sprogudviklingen og kundskabsudviklingenskal gå hånd i hånd.Mere specifi kt er denne læring baseretEksempel på elevskemapå tanken om, at viden kan skabes indenfor en gruppe elever, som aktivt interagererved at udveksle erfaringer og komme medskæve vinkler på det ord, de begreber og deting, de får præsenteret. Læringen sker, nårgrupper af elever arbejder sammen om atsøge forståelse, mening eller løsninger. Deskal undres og udfordres og skal mærke, atde er en del af en opgave, som ikke kan løses,med mindre alle deltager. Samtidig erdet vigtigt at understrege, at opgaven ikkekan løses forkert!Flere spot på ordRam ordet indSæt et ord i en guldramme – lad ordetkomme i centrum. - Hvad betyder ordet?Sæt ordet i rammen om fredagenog få svaret ugen efter.Ordet i posenLad eleverne skrive et ord, de godt kanlide eller undrer sig over. Læg så alle ordenei en guldpose og træk ét ord hveruge. Opgaven er at forklare ordet, derbliver trukket. Arbejdet kan virke banal- men er meget basal.Et eksempel fra undervisningenI klassen kan læreren medbringe ting ellerord, som eleverne ikke umiddelbart kendertil, men som relaterer til det, der arbejdesmed. Dette kan lade sig gøre indenfor allefag.Eleverne får udleveret et skema og skalså gøre følgende (sæt gerne tid på - dethjælper mange med at komme i gang):1. Observer og beskrivDe første indtryk af tingen noteres ned.- Hvad ser jeg?Eleverne må kun notere, hvad de ser og ikke,hvad de tror, det er, eller hvad, det skal brugestil. De kan notere, hvilket materiale, derer brugt, eller hvilken ordklasse ordet tilhørerm.m.2. Min teori om formåletUd fra de første observationer skal de skrive,hvad det mon er – og hvad det skal brugestil. Hvis eleverne ikke kender ordet/tingen,må de bruge deres fantasi.3. Tro og tvivlArket sendes videre til sidemakkeren, somskal være kritisk overfor det, han læser i deto første kolonner. Sidemakkeren skriverspørgsmål til formålet og giver eventuelt andreog måske mere velkvalifi cerede bud på,hvad ordet betyder/tingen skal anvendes til.4. Spørgsmål og svarArket sendes nu tilbage til ejermanden. Nuskal de spørgsmål, der er kommet i felt tre,besvares. Derefter skal eleven konkludereud fra alle de oplysninger, der er kommet,hvad elevens endelige defi nition er.Til slut fremlægger eleverne mundtligt påklassen.1. Observer og beskriv 2. Min teori om formålet 3. Tro og tvivl 4. Spørgsmål og svar1Olga Dyste ”Det fl erstemmige klasserum”VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201131


DANSK OVERBYGNINGVIA CFU’s teamfor dansk i overbygningenv/ Hanne SchriverI DANSK TALER MAN DA BARE…Det er så dejligt ubesværet at tale i dansktimerne, hvor en skovl er en skovl, og en rose er en rose.Men også danskfaget har sit eget fagsprog, hvor dagliglivets hverdagssprog får andre, danskfagligedimensionerI arbejdet med læsning - og herunder forberedelsentil læseprøven – skal elevernegennem aktiviteter gøres fortrolige medden læsehandling, de skal foretage, når debliver bedt om at lave fx overblikslæsning afen tekst. Hvis de skal arbejde med oplæsning,skal de kunne skelne det fra højtlæsning,og de skal vide, hvad det indebærer,når de fx skal øve sig på at læse følgendeop fra Nowhere Kid 1 :- For satan lort, jeg kommer for sent nu.- Små slag, sagde min mor.-Tal ordentligt.- Vi kan ikke være tjenere for en bydreng,sagde min far ude fra gangen.- Men jeg kan da ikke gøre for, at mit vækkeurikke virker mere.- Jeg gik gennem stuen i pyjamas og ind påhans værelse og tog hans vækkeur op ogundersøgte det, satte det ned igen og gikud på badeværelset. Det virkede ikke.Analysetermer og litterære fagordHvis man i litteraturundervisningen er påjagt efter tomme pladser i et forløb medfokus på motiver og temaer, er det jo ikke,fordi der i romanen rent bogstaveligt og ihverdagsproglig forstand er tomme stederpå siderne. I danskundervisningenskal eleverne forstå,at det er, fordi noget ikke ernedskrevet i novellen.Denne gang er det dig,der opsøger mig, er førstesætning i novellen Dig og mig 2. Eleverne skal med deres litteræreberedskab undervejs(og måske først i afslutningen)være i stand til at slutte,hvad der er det uudsagte, detikke-nedskrevne, nemlig atbesjælingen ’dig’ er en kræftsygdom,hvor kampen modkræften er skildret som envoldsbetonet og sadistisk bortførelse iblandetmotionscenterelementer.Er det novellegenren, der er fokus på, kandet i et udviklingsmæssigt og digitalt perspektivvære interessant at studere, hvilkegenretræk der gemmer sig bag fagtermensms-novelle. Det kan for eksempel væretræk, der drejer sig om sms’ens særligeform for sproglighed som fx i udtrykkene’2tal’, ’cføli’ og ’najz’ for at nævne et parstykker.Også engelske fagudtrykHar man i dansk et forløb om genren Dokumentarfilm, er der allerede i genreindsnævringenanvendt fl ere danskfaglige begreberog udtryk, som eleverne er eller skal gøresfortrolige med.Går man tæt på analysen af de fi lmiskefagudtryk, når man arbejder med spillefi l-men Festen som et større fi ktivt værk i 9.klasse, vil fagsproget indeholde engelskeudtryk. Den engelske sprogbeherskelse letterden danskfaglige analyse, når man talerom, hvilken betydning det har, at der eranvendt suspense. Det betyder her mereend blot spænding: ’Suspense er helt klartFind fl ere sms-noveller påalinea.dk > Dansk > Serier > sms-novellerHitchcocks vigtigste fi lmteoretiske bidragtil fi lmkunsten. Suspense-teknikken indebærer,at publikum ved mindst lige så megetsom, helst mere, end hovedpersonen ...Denne viden bevirker, at publikums tankerog følelser aktiveres 3 .Og sådan kan man blive ved. Fagudtrykarkiveres (måske), og nye kommer til. Disseeksempler viser blot, at fagets faglighed afspejlerog anvender hverdagssprogets ord,men samtidig, at der i fagsproget liggermere og andet…Styr på læsning 8.-9. klasse gennemgår læseundervisningensvigtigste elementer i enfunktionel sammenhæng. Materialet givereleverne overblik over det, de har lært, ogallerede ved om læsning.Af Birgitte Therkildsen og Lise Vogt, Gyldendal,2011Noter1Thorstein Thomsen: Nowhere Kid, Høst & Søn20112Jesper Wung-Sung Tretten tynde Teenagere,Dansklærerforeningens Forlag 20113http://hitchcock.bitis.dk/sider/teori.html32 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


DANSK SOM ANDETSPROGVIA CFU’s teamfor dansk som andetsprogv/ Inge HelleSPROGET ER TÆNKNINGENS HJÆLPEKILDEBevidst arbejde med ordforråd er nødvendigt- ikke mindst for elever med andet modersmål end danskKvantitet, kvalitet og kontrol. At have et godtordforråd betyder, at eleven kender mangeord (kvantiteten), ved meget om de enkelteord (kvaliteten) og ved, hvordan man brugerordene i kommunikationen (kontrollen).Tilegnelse af nye ord er en aktiv proces,der foregår i interaktion med omgivelsernemed udgangspunktet i erfaringer, og somgår fra det konkrete til det abstrakte. Det eren mangesidig proces, der forløber over fl e-re stadier for til sidst at ende med en præcisog nuanceret sprogforståelse.Hvordan lærerog husker man nye ord?Det er en pædagogisk opgave at arbejdemed elevernes ordforråd. Især hvordan viarbejder med at indarbejde ord i langtidshukommelsen,så de er tilgængelige i en kommunikationssituation(se boks).Nye ord og begreber læres i praksis bedstgennem tematisk arbejde, hvor ordene liggerinden for samme semantiske felt oggentages i forskellige kontekster. Det tematiskearbejde giver ligeledes mulighedfor variation i arbejdsformerne. Ordene skalgentages og gentages og arbejdes med påmange forskellige måder.Samme ord – forskellig kontekstI selve tilegnelsen af et ord er det vigtigt,at ordet præsenteres i så mange kontekstersom muligt. Underviseren må have en forståelseaf, at det receptive (passive) ordforråder langt større end det aktive (produktive).Selv om man ikke bruger et ord aktivt,kan man godt have en god forståelse af detenkelte ord/begreb.I indskolingen og i basisundervisningen eroplæsning et vigtigt redskab til at lære nyeord og begreber. Den dialogiske oplæsninger en metode, hvor der undervejs tales medeleverne om historien og billederne. Ogsåordkort er en nyttig ting at bruge i ordtilegnelsesprocessen.Før-faglige ordI undervisning med tosprogede elever i klassenmå man som lærer have fokus på de såkaldtefør-faglige ord, som lærerne forventer,at eleverne kender og derfor bruger tilat forklare fagbegreber med. Det førfagligeordforråd består af de ord, der ligger mellemde mest almindelige og hyppigt forekommendeord og de bestemte fagord, somunderviseren typisk forklarer for alle elever.Disse ord hører til i de fl este danske eleversbasisordforråd, men ikke altid i de tosprogedeelevers og kan derfor give problemer fortosprogede elevers (tekst-)forståelse.Så det er altså vigtigt at huske, at når detkommer til sprogudviklingen, er alle lærereudfordret. For sproget skal med i alle fag!Man mestrer et ord,når man kender og kan bruge:• Ordet i dets talte form• Ordet i dets skrevne form• Ordets grammatiske karakteristika• Ordets kollokations karakteristika, fx fasteudtryk• Ordets stilistiske begrænsninger• Ordets begrebsmæssige betydninger• Ordets associationer i forhold til andreord, lignende ordBetydningsfulde faktorerfor indlæring af nye ord:• Hyppigheden• Dybden i den kognitive bearbejdning• Mulighed for at arbejde med netværk afassociationer• Variation i præsentationsformen• Særlige træk ved ordet• Ord kan oversættesPigen uden ordforråd hørte atfarens chef var en rigtig knudemandVIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201133


FREMMEDSPROGVIA CFU’s team for fremmedsprogUlla Sørensen, Lisbeth Wagener og Charlotte S. PedersenORDFORRÅDSTILEGNELSE I FREMMEDSPROGENEAt lære nye ord i fremmedsprogene kræver både tid og flid. Her følger et overblik over faserne isprogtilegnelsesprocessen og nogle ideer til undervisningenEt af de vigtigste områder i fremmedsprogsundervisningen er arbejdetmed udvidelsen af elevernes aktive og passive ordforråd. Hertilkommer bevidstheden om og brugen af forskellige teknikker til attilegne sig nye ord og vendinger.Det aktive ordforråd består af de ord, vi bruger, når vi taler ogskriver, og det passive ordforråd indeholder de ord, vi kender, menikke nødvendigvis bruger. Det sidste er normalt væsentligt størreend det første.Af hensyn til processerne i ordforrådstilegnelsen er det nødvendigt,at eleverne bruger sproget så meget som overhovedet muligt og i såmange situationer som muligt. Derfor er det vigtigt, at lærerne talersproget fra starten og hermed giver input til eleverne.Se også artiklen om ordforrådstilegnelse af Benthe Fogh Jensenside 10.Faserne i sprogtilegnelsesprocessen• InputEleverne skal præsenteres for et bredt ordforråd og stifte bekendtskabmed mange forskellige genrer og medier.• NoticingFor at lære sprog skal eleverne lægge mærke til de sprogligestrukturer i sammenhæng med, hvad disse udtrykker.• HypotesedannelseNår den sproglige struktur bemærkes, vil eleverne begynde atgenkende mønstre og opstille regler for sproget.• HypoteseafprøvningSproget, der er i fokus, vil blive brugt, og reglerne vil blive modificeret, når eleverne får feedback.• AutomatiseringNår mønstre og regler er blevet modifi ceret, og eleverne viafeedback konstaterer, at disse virker, bliver de efterhåndenautomatiseret.Kilde: Fælles Mål Engelsk 2009/SprogtilegnelseIdeer til at lære og huske ord:• SynonymerFind ord, der betyder det samme, som det ord, du vil lære• ModsætningerFind ord, der betyder det modsatte• OrdklasserSorter ordene efter ordklasser• DramaDramatiser et ord og lad de andre gætte ordet• MemoryLav et spil med ord og billeder• Kryds og tværsLav dine egne kryds og tværs til en partner med ord, der skaltrænes.• OrdgrupperDan ordgrupper med fi re ord, hvor et ord ikke passer i sammenhængen• Lån ideer fra materialerI mange af de nye lærebogssystemer til fremmedsprogene arbejdesder bevidst, systematisk og intensivt med ordforrådstilegnelse.Lærebogssystemerne kan du se og låne til gennemsynpå dit lokale CFU.• Brug CFU’sinformationssamlingVi har en række supplerende materialeri vore informationssamlinger. Påsprogfagenes hjemmesider under Inspirationtil undervisningen > Læremidlerfra CFU fi ndes links til materialerne.Alle titlerne kan muligvis ikke lånes ialle samlinger, men kan selvfølgelig reserveres.Der fi ndes en del gode materialer om ordforrådstilegnelse.I CFU’s Informationssamlinger kan du låne inspirerendeog relevante titler med hjem til gennemsyn34 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


SAMFUNDSFAG & HISTORIEVIA CFU’s team forhistorie og samfundsfagv/Henrik S. LarsenOPDRAGELSE TIL DEMOKRATIKRÆVER BEGREBSFORSTÅELSEHvis skolen skal kvalificere eleverne til at kunne deltage i en demokratisk samtale, er det vigtigt, atde lærer at bruge sproget og de faglige begreber rigtigt- Der kommer alt for mange indvandrere tilDanmark - det er jo ikke vores skyld, der erkrig i deres land.Citatet kunne være fra en elev i 8. klasse,eller for den sags skyld fra en ældre person.Udsagnets politiske indhold vil jeg ikke forholdemig til her, men jeg vil forholde mig tildet problematiske i, når eleverne ikke brugerde rigtige begreber og kategorier.Uklart sprog – uklart indholdI ovenstående fi ktive citat bruges begrebet’indvandrere’, men i denne sammenhængville det rigtige begreb have været ’fl ygtninge’.Der er stor forskel på, om man forladersit land pga. forfølgelse (som fl ygtning) ellerfrivilligt pga. dårlige levevilkår (som udvandrer,der efterfølgende kan blive indvandreri fx Danmark). Det samme gælder brugenaf begrebet ’krig’. Dækker det over ’borgerkrig’,’politiske forfølgelse’ eller andet?At deltage i en demokratisk samtale kræver,at man kan bruge begreberne rigtigt.Begrebsbevidsthed giver overblikFaglige begreber hjælper eleven til at få etbedre overblik over det faglige stof. Begrebet’kongedømme’ vil de fl este kunne forholdesig til, fx i sætningen: ’Danmark harværet et kongedømme siden Gorm denGamles tid’.Men ’kongedømme’ kan dække over fl ereforskellige styreformer, fx ’valgkongedømme’,’arvekongedømme’ og ’enevælde’. Nåreleven forstår indholdet i disse begreber, sååbner det faglige stof sig op. De nye tillærtebegreber giver eleven redskaber til at afkodefx historiske og samfundsfaglige tekster.Før og efter et emne eller temaArbejder man fx med temaet ’Demokrati’,kan man lade eleverne skrive de begreberned, som de i forvejen kender. Ved temaetsafslutning tager eleverne arket med begrebernefrem igen. De skriver nu, hvordanbegrebet kan præciseres yderligere. Hareleverne løbende udfyldt arket ’Faglige begreber’,kan de her hente hjælp.I Danmark siger vi, at parlamentarismen blev indført i 1901 og blev lovfæstet med Grundloven1953. Men skal vi være helt præcise, så har vi i Danmark negativ parlamentarisme. Det betyder,at regeringen skal træde tilbage, hvis Folketinget udtrykker sin mistillid til regeringen. I Tysklandderimod har man positiv parlamentarisme, hvilket vil sige, at regeringen skal godkendes af Forbundsdagenog have et fl ertal bag sig.Faglige begreber Forklaring med egne ord Bogens/filmens/lærerensforklaringNegativ parlamentarismePositiv parlamentarismeFormålet med arket ’Før temaet/efter temaet’ er at repetere nye begreber og at synliggøre overfor eleverne, hvad de har lært af nyt.Før emnet/temaetParlamentarismeDemokratiMagtens tredelingKongeDiktatorEfter emnet/ temaetPositiv og negativ parlamentarismeDirekte / indirekte demokratiLovgivende, udøvende og dømmende magtValgkongedømme, arvekongedømme og enevældeSelvudråbt diktator eller valgt diktatorNår eleverne møder begreberne i undervisningen, er det vigtigt, at de selv formulerer deres egneforklaringer.Faglige begreber Forklaring med egne ord Bogens/filmens/lærerensforklaringValgkongedømmeArvekongedømmeEnevældeVIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201135


NATURFAGVIA CFU’s team for naturfagv/ Jens Rahr SchmidtNATURFAG MED SPROGLIG OPMÆRKSOMHEDLærerens opgave er at få eleverne til se og erfare sammenhængen fra enkelttilfældet til de generellebetegnelser. Derfor er arbejdet med begreber væsentligt – også i naturfageneVi er taget en tur ned til åen og lader eleverneundersøge dyrelivet i vandet. De fi n-der bl.a. vandkalve, døgnfl uer, en hundestejleog en frø plus nogle andre dyr, somde ikke kan artsbestemme i første omgang.Så tager vi hjem til skolen, og eleverne harhaft en rigtig god oplevelse, for de så rigtigmange spændende dyr. - Men hvad var detegentligt, vi havde fokus på?hænge i naturen. Begrebet er vigtigt, fordidet giver eleverne mulighed for at overføredet til alle andre levesteder for dyr. Udenforståelse af ordet fødekæde oplevesdyrene som isolerede, der er uafhængige afhinanden. Det er derfor vigtigt, at elevernearbejder med dyrenes fødevalg, som bindessammen med først fødekæder og senerefødenet.VandkalvBegrebsbevidsthed - førLæreren har på forhånd gjort sig klart, athan vil have eleverne til at forstå og erfarebegreberne: livsbetingelser, levested, fødekædeog tilpasning - herunder nogle af dyrenesbehov som føde og luft.Disse begreber er centrale, fordi alle dyrog planter skal have opfyldt deres livsbetingelserfor at kunne overleve, har noglebehov, som skal være opfyldte, er tilpassetderes levested og indgår som en del af enfødekæde.Begrebsbevidsthed - efterNår eleverne er kommet hjem til klassen,kan de arbejde videre med begreberne. Dekan bruge begreberne til at systematiserederes viden, fx ved at lade dem udfylde etskema, mens de undersøger deres indfangnedyr.En efterfølgende opgave kunne være at lavefødekæder ud fra nogle af de indfange dyr.Og til slut er det oplagt at bruge begrebskorttil evaluering af emnet. Der er såledesinddraget både faglig læsning og skrivningi forløbet.Et begreb er en sproglig benævnelse,der samler en gruppe enkelttilfælde ien fælles betegnelse. Det præciserer,hvad der tales om, og eleverne bliveri stand til at overføre andre erfaringerde får, til en samlet betegnelseBegrebsbevidsthed – underDyrene lever alle i sammenhæng med vandløbet,og læreren har tidligere introduceretbegrebet livsbetingelser, altså at få dækketbehovet for bl.a. føde og luft. På selve ekskursionener det vigtigt, at læreren bevidstbenytter begreberne aktivt, når han fortællerog stiller spørgsmål til eleverne for at fådem til at refl ektere og bruge begreberne.Dyrenes åndingsmetode skal være tilpassetlevestedet, fx eksemplifi ceret ved enluftboble under dækvingerne, gæller og lunger.Desuden skal de være tilpasset, så dekan fange deres føde i det rindende vand,enten ved at have gode svømmeegenskaberså som fi nner eller svømmehår på bagbenene- eller ved at skjule sig i vandplantereller bagved sten.Også fødekæde er et centralt begrebfor en begyndende forståelse af sammen-Et læremiddel, der arbejdermed begrebskorttil evaluering, er fx BIOSGyldendal, 2004. Her fralærervejledning A, s 26.Kan lånes påviacfu.dk > Søg og bestilEksempel på elevskemaVanddyr Føde Tilpasning til levested/ Tilpasning til levested/rindende vandåndingsmetodeVandkalv Svømmehår på bagbenene Luftboble under dækvinger36 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


MATEMATIKVIA CFU’s team for matematikv/ Ole Haubo ChristensenMATEMATIK- ET SPROGFAG FOR VIDEREKOMNEMatematikbogen er skod…Matematiklærere karakteriseres ofte, med rette eller urette, som den faggruppe,der mest ihærdigt benytter fagbegreber i undervisningen frem for at tale elevernes sprogMålet ér givet. Slutmålet er, at alle vores eleverskal slutte skolegangen med afgangsprøven imatematik. I udskolingen skal der gives både enskriftlig og en mundtlig karakter. Dette på trodsaf, at eleverne pt. kun skal til en afsluttendeskriftlig prøve, men det tydeliggør, at det er vigtigt,at viden er sproglig.Det skal bemærkes, at der i dette skoleårpå enkelte udvalgte skoler gøres forsøgmed at supplere den skriftlige prøve med enmundtlig prøve.Der er fokus på faglig læsningog skrivning som aldrig førVejen til afgangsprøven kan gå mange snørkledeveje. Skal vægten i undervisningen læggespå skriftligt arbejde og træning? Eller skal denmundtlige samtale og eksperimenterende arbejdefylde i undervisningen? De fleste vil sikkertsige begge dele.Det er vigtigt, at vi ikke kun ved festligelejligheder og ved forældremøder er bevidsteom målet med undervisningen. I formåletfor matematik står der blandt andet at’Undervisningen tilrettelægges, så eleverne(…) kan erfare, at arbejdet med matematikfordrer og fremmer kreativ virksomhed…’- Det skal komme til udtryk i undervisningen.Mere indhold og forståelseVær opmærksom på, at nok så megen træningikke giver matematisk forståelse. Vedligeholdendetræning må aldrig gå forud for undervisning,som lægger op til at knække koden. Denvirkelige fare består i, at en elev får fejllært enalgoritme og trænet den grundigt.Enkle teknikker kan være med til at lægge vægtenpå indhold og forståelse, mens den rent færdighedsorienterededel nedtones:Lær eleverne at visualisere opgavers indholdog problemer og tving dem til at sprogliggøreog tegne kernen i opgaven.Eleverne vil selvsagt ikke nå at regnemange opgaver i løbet af en lektion på dennemåde. Men fokus lægges på matematiksprog,indhold og forståelse.God fornøjelse med undervisningen.Vær opmærksom på, at nok så megentræning ikke giver matematisk forståelse.Vedligeholdende træning må aldriggå forud for undervisning, som læggerop til at knække kodenEt godt udgangspunkt er Michael Wahl Andersensmodel fra bogen ’Matematiske billeder,sprog og læsning’ (Dafolo 2008)VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201137


PRAKTISK MUSISKE FAGVIA CFU’s konsulentfor de praktisk musiske fagKirsten-Marie KjærMED BOGSTAVER OG BEARNAISEOgså et fag som hjemkundskab har sit eget særlige fagsprog. I det hele taget er faglig sproglig bevidsthedogså et must i de praktisk musiske fagMed de nye Fælles Mål 2009 for hjemkundskaber læsning og fagets sproglige dimensionblevet trukket tydeligere frem. Men hvordankan man arbejde med både bogstaverog bearnaise?Sådan skriver og spørger lærebogsforfatterog konsulent i faglig læsning, Ruth Mulvadi artiklen ’Læsning og fagsprog’.Her tager hun udgangspunkt i, hvordandet faglige sprogbrug og de faglige udtrykanvendes i faget hjemkundskab og sætterfokus på, hvilke problemer alene forståelseaf en opskrift kan give i forhold til elevernesaktive sprogrepertoire.Fælles Mål understreger, at den fagligelæsning ikke skal være en isoleret aktivitet ifaget, men et redskab til at forstå teksten. IRuth Mulvads artikel vises en måde at integrerelæsningen på naturlig vis i hjemkundskab– en måde, der kan overføres til andre(praktisk musiske) fag. Hun opfordrer til:– At have fokus på sproglige mønstre, somer typiske for tekster i faget.– At have fokus på elevernes sproglige udviklingi tilrettelæggelsen af undervisningen.Jeg anbefaler varmt artiklen, som også givergode ideer til, hvordan man som hjemkundskabslærerkan hjælpe eleverne medat pakke ’den sproglige formulering og tilberedningsprocessenud’. Artiklen giver såledeskonkrete eksempler på, hvordan derved hjælp af billeder, nøgleord og dialog kanbygges bro mellem fagsprog og elevsprog.Download artiklen ’Læsning og fagsprog’på eksterntlink.dk/133Teksttrin = trin i processen frem mod måletBulgursalat med agurk og tomat1. trinMåletMan skal først vide, hvad man skal lave.2. trinIngredienserneDe skal skaffes til veje inden næste trin.3. trinFremgangsmådenNu kan man lave retten.Kilde: www.madabc.dk38 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


DEN INTERNATIONALE VINKELArbejder du medinternationalisering?Sprogkursus i udlandetDet koster ikke altid mange penge og langerejser at arbejde med det internationale.Følg med i mulighederne ved at abonnere påCFU’s internationale nyhedsbrev.Se seneste nyhedsbrev og tilmeld dig påviacfu.dk/internationaltnyhedsbrevDen Europæiske SprogprisÅrets Europæiske Sprogprisuddelt i AarhusHans Peter Jensen, formand for Rådet forInternationalisering af Uddannelserne,overrakte Den europæiske Sprogpris 2011til to glade vindere d. 30. august i Aarhus.John Christensen fra Chriba.dk modtog prisenfor sin opfi ndelse ’Alfabet Tastaturet’og forstander Peter Buhrmann ved HøjskolenØstersøen modtog prisen for sin sprogundervisningog konceptet ’Højskole Plus’.Den første uge af skolernes sommerferietilbragte Lotte Damgaardpå efteruddannelseskursus på Malta.Her fortæller læreren fra SkødstrupSkole ved Aarhus kort til reflexom formålet med og udbyttetaf turenDa jeg ved siden af mit lærerjob er i færdmed at tage et tredje linjefag i engelsk, villejeg gerne forbedre mit sproglige niveauog søgte derfor om kurset ’Spice up yourteaching: Methodology in practice today’på Malta. Da jeg selv skulle betale kurset,gjorde det en forskel for mig, at faglighedenkunne kombineres med sydens sol. Jeghavde aldrig før været på Malta, men havdehørt, at det skulle være et fantastisk land iforhold til kultur, historie, sprog med mere.Godkendt til EU-støtteJeg var af sted sammen med en god veninde,som fi k betalt sin tur via EU-støtte, dadet var første gang, hun var af sted. Jeg fi kstøttemidler til et tilsvarende kursus sidsteår, hvor jeg var i Kent i Canterbury i Sydøstengland.Da man kun kan søge og fåmidler hvert andet år, skulle jeg selv betale iår, men det var vigtigt for mig, at kurset vargodkendt til EU-støtte, da jeg tænkte, at detborgede for kvalitet.Stort udbytteDet var en rigtig god uge, og det var skøntmed nye faglige input og konkrete undervisningsideeri et inspirerende undervisningsmiljømed lærere fra hele Europa. Vi var pågode udfl ugter, og så var det spændende athøre, hvordan kolleger i andre lande underviseri engelsk og hvilke it-forudsætninger,de har. Jeg kommer klart til at bruge nogetfra turen i min undervisning og i fagfællesskabmed mine kolleger på skolen og medstuderendepå Læreruddannelsen.- At deltage i et internationalt efteruddannelsesforløber en fantastisk mulighed forat højne sit faglige, kulturelle og samfundsmæssigeniveau.Hvordan søger du?Læs mere om Comenius Efteruddannelsepå eksterntlink.dk/149Læs mere om sprogprisen påeksterntlink.dk/148eTwinning fremmer skolesamarbejde gennembrugen af it.Kontakt- og samarbejdsværktøjet giver skolergode muligheder for at skabe korte ellerlængerevarende internationale samarbejderinden for alle fag.Læs mere om eTwinningFind introduktionsvideoer, praktiske eksemplerog interviews med lærere og elever påeksterntlink.dk/152VIA Center er for Undervisningsmidler e · refl ex 22011 2·2011 39


på materialer fra VIA CFUFREMMEDSPROG-fra udlånssamlingenSpot på udvalgte materialerPå vores online fagsider sætter de pædagogiskekonsulenter spot på udvalgte materialerfra udlånssamlingen.Du fi nder også opgaver, gode ideer ogtematiske forslag til undervisningen ellermåske links til anmeldelser og oplagtetværfaglige sammenhænge.Alle de omtalte materialer er fra vores udlånssamlinger,så du kan bruge dem direktei din undervisning med eleverne.Find omtalerne på viacfu.dk > Fag > Inspirationtil undervisningen > Spot på materialerFATTIGE LANDETyskBerlin’Berlin’ indgår i serien ’Tema der Sprung’ oger et righoldigt materiale til de ældste klassetrinmed fi n typografi og fl otte fotos, dervil appellere til målgruppen. Teksterne kankombineres tematisk. ’Berlin’ har mangerelevante informationer og stor variation itekstgenrer og opgavetyper med mulighedfor fordybelse og anvendelse ved forberedelsentil den mundtlige prøve.FestivalsFra rock og techno til folkemusikkens hornorkestre.Dette temahæfte fra serien ’Temader Sprung’ handler om, hvad det vil sigeat gå på festival i forskellige musikgenrer ifl ere tyske delstater. Billederne i hæftet erfl otte og taler med de forholdsvis enkle tekstertil målgruppen. Hæftet indeholder enguide, som kan hjælpe eleven på vej modden mundtlige prøve i tysk.LeroyDer er mange universelle temaer på spil iungdomsfi lmen ’Leroy’, som også giver etgodt indblik i Tysklands samfundsforhold oghistorie. Eleverne får mulighed for at sammenlignemed egne forhold. Mediepakkener velegnet til arbejdet frem mod denmundtlige prøve, integrerer mange sprogligeaktiviteter og giver desuden differentieringsmuligheder.EngelskSerien ”The Real Deal” omfatter fem titlerom samfunds- og ungdomstemaer på tværsaf kulturer. Bøgerne indeholder oplæg tildiskussioner, faktuelle oplysninger, ordlistemed forklaringer samt links til yderligere fordybelse.Serien er udgivet med engelske unge sommålgruppe, men egner sig udmærket til engelskundervisningeni Danmark i forbindelsemed temaarbejde og den selvstændigeopgave i 9. klasseIndia’India’ er fra serien ’Destination Detectives’med fokus på klima, natur, religioner, dagliglivm.m. i de engelsktalende lande. Demange fi ne illustrationer og kort understøtterindholdet, og interessante links motivererlæseren til fordybelse. Velegnet til bådetema- og projektarbejde i engelskundervisningenog i tværfaglige sammenhænge.Peter Bejder & Kaare Øster Fattige lande – en del af din verden Forlaget MeloniUdsigt til U-landeTredje verden ind i din undervisningFattige lande: en del af din verdenBog og hjemmeside fortæller om de fattigelande i verden. - Mød børn og voksne i Afrika,Asien, Oceanien, Sydamerika og Caribien.(Forlaget Meloni)Bog&net i serien Udsigt til U-lande giver eleverneden første råde tråd til globale forholdsom en del af kravet om at inddrage den internationaledimension.Læs mere på emu.dk > Temaer på tværs >UdviklingslandeMålgruppe: 3.-5. klasse.40 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


DANSKTo nye materialetsæt til dansk i overbygningenLatteren i hjertetEn roman om Danmark i krigKåre Bluitgens populæreungdomsromaner en læsemæssigtoverkommelig og velskrevetroman om såsamfundsmæssigeog aktuelle motiversom krig, frihed ogkulturforskelle.Handlingen foregår etsted i Centralasien, hvor Danmark deltageri en krig. En ung dreng er udsendt sammenmed sin far, som skal deltage i genopbygningenaf landet, og livet på en militærbaseskildres over for livet i den lokale landsby.’Latteren i hjertet’ handler overordnet ommange dilemmaer ud fra handlingens fi ktivested. Der berøres mange vigtige emner i etmultikulturelt og globalt samfund lige fra religionog kulturelle forskelle, oprør, tilfangetagelseog fl ugt, det sikre liv over for detliv, der konstant er truet af farer, til almeneemner som skilsmisse, far-søn-forhold,overgangen fra barn til voksen og forelskelse.(Dansklærerforeningen)Kernemålgruppe: 8.-10. klPædagogisk vejledning til bogenMed udgangspunkt i kulturmøder og Danmarksdeltagelse i global krigsførelse i daghar vi på VIA CFU udarbejdet en pædagogiskvejledning til bogen.Her giver vi en håndsrækning til litteraturarbejdetog fokuserer blandt andet på forforståelse,it-muligheder og Cooperative Learningsom arbejdsform. I vejledningen pegervi også på relevant skønlitteratur, som dukan låne i udlånssamlingen og på dokumentarfilm, der kan købes i udlånssamlingen.Download den pædagogiske vejledning påfaghjemmesiderne på viacfu.dk eller fi ndden på www.cfufi lmogtv.dk > PædagogiskevejledningerTeenz’Teenz’ er en letlæst serie fra Dansklærerfoerningen,2010 om at gå fra barn til voksen.Serien handler om fem venner og fem episoder.Hver af de fem venner er på skift hovedpersoni en af bøgerne og bipersoner i hinandenshistorier. Alle bøger er multimodale,og tekst og illustrationer indgår ligeværdigt.Bøgerne indeholder alle en opslagstavlemed tegnede personportrætter og en medskrevne, en tekst- og en illustrationsdel, derer bygget op som en ’ungdomsfælde’, en seriebeskrivelseog en forfatter- og illustratorpræsentation.TemaerneFyr den af: Om talentkonkurrence (og gå ud)På dybt vand: Om konkurrencesport (og blivesat af)Poker: Om netspil (og glemme sine venner)Festival: Om festivaler (og møde ubehagelige’ting’)Kuren: Om at gå i fi tness-center (og mødehormonpiller)Målgruppe: Elever i de ældste klasser, derhar vanskeligt ved at læse sværere tekster- men 7. klasse vil også synes, serien er interessant.Materialesættet består af 10 ex af hver afde fem titler samt en pædagogisk vejledningmed ideer til arbejdsformer og til femdokumentarfi lm/kortfi lm, der kan perspektiveretemaerne.Find links, fi lmbeskrivelser og den pædagogiskevejledning påviacfu.dk/164Book materialet påviacfu.dk/165Serien GenstartSamtidsrealisme:Krimigenre og ungdomsserieN y t ænk ning i en s p ænd end e ny u dg i vel s e’Genstart’ (Høst & Søn) er en tv-krimi i romanform.Den består af seks romaner, hvorivi møder fi re forskellige ungdomskarakterog fi re forskellige familiestrukturer gennembøgernes hovedpersoner, der er venner og/eller kærester. En af vennerne, Jonathan,er forsvundet, og Mateus, Nick og Liv lederefter ham. De tre er hver hovedperson i todel-romaner skrevet af hver sin forfatter. Udover krimiplottets fortløbende eftersøgninghandler hver delroman om ungdomstemaersom gymnasieliv, dyreværnsaktivisme, drugrape, hate crime, stoffer og terrorisme.- Du fi nder mere i ledsagematerialet og i denmedfølgende litteraturguide.MaterialesættetKassen indeholder 30 ex af bind 1 og 6, 15ex af bind 2 - 5, 30 litteraturguider og 1 pædagogiskvejledning.Hent den pædagogiske vejledning på:viacfu.dk/166Book bøgerne i udlånssamlingen på:viacfu.dk/167Kær kasse med (for) mange navneNår du nu vil fi nde en af de der færdigpakkede kasser med sammensattematerialer, hvad er det så lige, du skal søge efter? - Emnesæt, materialekasse,skolestart-boxe - eller noget helt fjerde?Kasserne har haft fl ere betegnelser, men fremover kalder vi disse kasserfor materialesæt – også i vores online-bookingsystem, hvor materialesætindikeres af en brunlig kasse til højre.VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201141


KursusHJÆLP- vi skal have en 1. klasseFor 17. gang i træk udbyder vi klæde-på-kursetfor kommende 1. klasselærere.Kurset er velkendt i denøstlige del af regionen, men er blevetefterspurgt i den vestlige og nordligedel af regionen, så i 2012 udbyder viogså kurset i Herning.Kursets målKursisterne erhverver sig et teoretiskoverblik, får en masse praktiske ideer,inspiration og lyst til undervisning i en1. klasse og ikke mindst en fælles referenceramme.Kursets formKurset er opdelt i tre moduler:- Modul I: 4 kursusdage i maj/juni- Modul II: Et internatophold den 29. –30. oktober 2012- Modul III: En inspirationsdag på VIACFU i april 2013 med fokus på årsplanlægningaf undervisningen i 2.klasseInstruktørteamet til første modul beståraf seks dygtige instruktører, og vi tilstræberkontinuitet i kurset ved at ladeinstruktørerne fra forårsdagene deltage,samle op og erfaringsudveksle medkursisterne i løbet af Modul II. Herudoverbestår Modul II af en workshopdagmed fordybelse i et emne med fem forskelligeworkshops og fem nye instruktører.Målgruppe:Kommende dansk– og matematiklærerei 1. klasse samt børnehaveklasseledereog SFO- pædagoger, som har deresgang i 1. klasse. Kommende teami 1. klasse bliver prioriteret ved tilmeldingen.Vel mødt i foråret 2012Kirsten Glavindog Marianne S. PedersenSe kursusbeskrivelsen på side 4i kursusplanen- nu også i Herning42 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011


KURSUSPLANKURSUSPLANVIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201143

More magazines by this user
Similar magazines