Klik og download udviklingsplan for Skjød. - Favrskov Kommune

favrskov.dk

Klik og download udviklingsplan for Skjød. - Favrskov Kommune

KunstværkKunst i SkjødDen gamle smedje - efter endt renoveringGadekær med kirke i baggrundenLidt om SkjødSkjød er landsbyen midt mellem Hammel, Hadsten ogHinnerup.Det store gadekær, den iøjnefaldende, nyrenoveredesmedje og den højtliggende Skjød Kirke er centrum forbebyggelsen. Kirken er i romansk stil. Tårnet blev ombyggeti 1870-71.Beboelsen er koncentreret omkring gadekæret og langscentrale veje, der udgår fra gadekæret.Skjød har ingen indkøbsmuligheder. Den sidste købmandlukkede i begyndelsen af 90’erne, men byen huser alligevelmange virksomheder.Skjød er en aktiv landsby og har et rigt foreningsliv, sombl.a. udfoldes i det nyrenoverede Skjød Forsamlingshus,på petanquebanerne, på sportspladsen og i klubhuset.4Hjemmesiden http://www.skjoedby.dk fortæller om demange aktiviteter.Som noget nyt har ”Kunsten ud i landsbyerne” i 2011skænket Skjød et kunstværk i stål og sandblæst glas udførtaf kunstneren Veo Friis Jespersen. Den spændendeskulptur er opstillet på sportspladsen.Skjød er med sin beliggenhed midt i Favrskov attraktivsom landsbyen i smørhullet.Børn og unge tager skolebussen til Hammel og Hadsten,mens de mindste børn bliver passet i byen af dagplejerne.Børnenes legeplads og stadion ligger centralt i byen.Skjød blev i 2009 kåret til årets landsby i Favrskov./ Borgerne i Skjød


Landsbyen Skjød 1842-1899, Målebordsblade KMSSkjøds historieSkjød er i 1477 nævnt som Skød, hvilket på olddanskbetød et fremspring.I området rundt omkring Skjød ved man, at der har væretca. 50 gravhøje, men næsten alle er nu mere eller mindreødelagt.Ejerlavene Loptrup, Hasager, Torup, Glæsborg, Gejlund,Helstrup, Kvolbæk, Lindgård, Sølvsten og Brundt er alleudskilte udflyttertorper fra adelbyen Skjød i 1644.Skjød var på væsentlige områder tidligt forskellig fra deandre landsbyer omkring Hammel. Indtil 1966 var Skjødkommune i Viborg Amt selvstændig med kun ét sogn ogmed én egentlig landsby. Præsten boede end ikke i sognet,men i Lyngå, som lå i Århus Amt. Skjøds fæstegårdehørte ikke under Frijsenborg, men under Bidstrup. En afDanmarks sidste fæstegårde - Kvolbæk lå i sognet.I Skjøds ”storhedstid” var, foruden 147 gårde, to skoler,alderdomshjem, bager, brugs, købmand, andelsmejeri,skomager, skrædder, rutebiler, andre håndværkere og entelefoncentral med op til 300 abonnementer. Centralenblev som den næstsidste central automatiseret i 1973.1962 blev et skelsættende år, da skolerne i Skjød ogSølvsten og andelsmejeriet blev nedlagt. Tanken om nedlægningenaf Skjød Kommune og sammenlægning medHammel var startet og blev fuldført 1. januar 1966.Den gamle smedje7


Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelserSkjød ligger smukt omgivet af både fredskov og almindeligskov. Særligt for Skjød er, at man en del steder kanaflæse de historiske ejergrænser på de gamle beskyttedesten- og jorddiger, der primært ligger langs skovgrænserneud mod de åbne marker.Desuden er kirken omkranset af en 300 m kirkebyggelinje,to kirkeindsigter et syd for Sparregårdsvej og et påarealet mellem Kirkeskovvej og Frijsenborgvej samt ensåkaldt Provst Exner fredning.I Kommuneplan 09 er der udlagt store sammenhængendearealer for hele kommunen til potentielle naturområder.Umiddelbart nord for Skjød er der udpeget et stortareal, der har sammenhæng til Granslev og Lyngå.Beskyttet sten - og jorddigeSten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk ogkulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derforbeskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke måsløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- ogjorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etableringaf gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt.Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markeringaf skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værdi,fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarksadministrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år.Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levestederog spredningsveje for dyr og planter og bidrager til etafvekslende landskab.ExnerfredningProvst Exner rejste i 1950’erne land og rige rundt for atsikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op tilkirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, atder ikke må bygges eller plantes således, at kirkens omgivelserskæmmes, eller at indsigten til eller udsigten frakirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligtfra sted til sted.Kirkebyggelinjer / indsigterKirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monumentog ofte et markant kendingsmærke i landskabet.Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, atden status, som kirker i landsbyer og det åbne land har,ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniskeanlæg eller skovrejsning.Kirkebyggelinjen betyder, at der inden for en afstandaf 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelsei hele beskyttelseszonen.SkovbyggelinjeLinjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uansetskovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejedeskove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængendeskov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeresbebyggelse, campingvogne og lignende.FredskovDe fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skalvære bevokset med skov, der holdes i god stand og pålængere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før deer hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelæggerskovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområdereller i områder, hvor træerne er væltet på grund afstorm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg,ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbudmod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringeraf forskellig art.Potentielle naturområderDe potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer,som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år ellermed få års mellemrum, men hvor kommunen har særligeønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensiveringaf landbrugsdriften. Potentielle naturområder kanogså være områder, som kan reetableres som natur for atskabe større sammenhængende naturområder, eller hvorøkologiske forbindelser i landskabet kan etableres ellerforbedres.Beskyttet natur / §3Mange naturområder er forsvundet fra landskabet ogmed dem også levestederne for mange vilde dyr og planter.For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyperbeskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens § 3. Dethandler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge,heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. I Skjød erder tale om følgende §3 naturtyper:Søer og vandhuller, som er beskyttede, når de er over100 m². Søer under 100 m² er beskyttede, når de ligger ien af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede områdeer på min. 2500 m². Søer under 100 m² er beskyttede,når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der måikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer.Moser, som forekommer, hvor grundvandsspejlet oftestår så højt, at jorden er vandmættet - men ikke så højt,at jordoverfladen til stadighed er vanddækket. Moser erbeskyttede når de har et areal på over 2500 m². Moserunder 2500 m², men som ligger i forbindelse med andrebeskyttede naturtyper (fx en sø), så det samlede arealbliver over 2500 m², er også beskyttede. Der må ikkeforetages ændringer i tilstanden af beskyttede moser.Overdrev, som findes på veldrænede, vedvarende tørbundsarealermed lysåben urtevegetation uden andenkulturpåvirkning end græsning eller slåning. Overdrevmed areal på over 2500m² er beskyttet. Der må ikke foretagesændringer i tilstanden af beskyttede overdrev. rdrevmå således ikke omlægges, gødskes, kalkes, tilplanteseller sprøjtes.8


SkjødFredninger, beskyttet naturog andre bestemmelserMålestok 1:5000Beskyttet sten og jorddigePotentielle naturområderFredet fortidsmindeFortidsminde beskyttelseslinjeBeskyttet natur - EngBeskyttet natur - HedeBeskyttet natur - MoseBeskyttet natur - OverdrevBeskyttet natur - SøProvst Exner fredningFredet områdeKirkeindsigtKirkebyggelinjeFredskovSkovrejsningsområdeSkovtilplantning uønsketSkovbyggelinjerSkovSøbeskyttelseslinjeSøÅbeskyttelseslinjeVandløb 9


Broncealderhøj på skrænten mod Granslev ÅdalLandskabet omkring SkjødOm landskabet skriver borgerne følgende:Skjød ligger højt i det kuperede og frodige landskab optil Bidstrup - og Frijsenborgskovene ned mod GranslevÅdal. Den snoede vej fra Frijsenborg/Pøt Mølle til Skjøder kendt for sin stejlhed. Mod øst åbner herregårdslandskabetsig og er domineret af landbrugsejendommeprimært med planteavl.Der er rige muligheder for ture i nærområdet, og der erlet adgang til rundture i skov, langs mark eller på midrebefærdede veje.Skjød ligger tæt på cykelstien “den gamle jernbane” mellemSilkeborg og Randers.Kirken er placeret på det højeste punkt i byen med skovensom et grønt bælte mod nordvest og syd.Nord for Skjød kirke kan iagttages et helt specieltfænomen, spaltedale. Det er lange, op til 2½ km langenæsten retlinede, smalle dale, der skærer sig gennemlandskabet med ret stejle sider i retningen nord-syd. Manmener de er opstået ved jordskorpebevægelser sent iistiden.10


SkjødLandskabet i og omkringlandsbyenMålestok 1:10.000HøjdekurveKotetalVandløbSøSkovVejKort december 2011LæhegnBygning11


Skråfoto af SkjødGadekæretForsamlingshusetBybeskrivelse af SkjødI 1999 blev der udarbejdet en lokalplan for et områdemidt i Skjød, der udlage området til rækkehus- og parcelhusbebyggelse.I dette område ved Hejnskildevej er derstadigvæk mulighed for at erhverve en byggegrund.Bebyggelsen er koncentreret omkring gadekæret oglangs landsbyens indfaldsvejeDer er anlagt en legeplads midt i byen. Vi har et idrætsanlæg,der fungerer rigtig godt og her er der fortsat bådeplads og mulighed for yderligere aktiviteter./ BorgerneGadekæret er byens varemærke. Borgerforeningen har(og har løbende haft) mange ting i gang i og omkringgadekæret, så det kan komme til at tage sig sig endnusmukkere ud end i dag.Den gamle smedie ved gadekæret,som i mange år lå ubenyttet hen er blevet smuktistandsat på privat initiativ i 2009, det nye forsamlingshuset(“Innovationshuset”) blev, efter en meget gennemgribenderenovering, genåbnet i 2010 og sådan håber vi atkunne følge løbende efter efter med nye ideer og forbedringersammen og hver for 12sig.


Vellev SkjødBybeskrivelseog udviklingsmulighederjf. KP 09Målestok 1:6.000 1:5.000LandsbyafgrænsningUdbygningsmulighederIdrætsanlæg/ grønne områder/arealer der ikke må bebyggesBebyggelse før år 1900Markant vejforløbBygningKort foråret 2012VandløbSøSkov13


SWOT ANALYSES (STYRKER)W (SVAGHEDER)• Mange ildsjæle, der favner bredt• Byens struktur og centraleplacering• Foreningslivet og ildsjælene• Forsamlingshuset• Flere små erhvervsdrivende• Naturen i og omkring Skjød – derer ”højt til loftet”• Transport• Indkøbsmuligheder• Pasningsmuligheder (børn)• Mangel på mindre, men gode, ejer-/lejeboliger• Manglende indkøbsmuligheder• Ingen cykelstier• Tung trafik• TryghedO (MULIGHEDER)T (TRUSLER)• Øget samarbejde borgerne og foreningerne imellem• Øget aktivitetsniveau omkring gadekæret• Udstykning af byggegrunde• At få mindre industri• Plads til at udvikle nye ideer –herunder øget brug af forsamlingshuset• Dårlige og saneringsmodne huse• Tomme/ubeboede huse• Faldende huspriser• Offentlige transportmuligheder og yderligere forringelseaf selvsamme• Langt til indkøb og fritidsaktiviteter• Større fra- end tilflytning16


BYFORSKØNNELSE / BYFORNYELSE• Allerede inden borgermødet, var der etableret en arbejdsgruppe, der har arbejdet medbyfornyelse omkring gadekæret. Denne gruppe fortsætter sammen med den nye gruppe,der konkretiserer og udarbejder handlingsplaner for området.• Byforskønnelse af Skjød midtby omrkring kirken og gadekæret• Nedrivning af saneringsmodne ejendommeHVORDAN KOMMER VI VIDERE?Arbejdsgruppen er allerede i gang med byforskønnelsesprojektet og Favrskov Kommune har meddelttilladelse til nyindretning af en del af parkeringspladsen foran kirken.Med henblik på at styrke indsatsen for forbedring af det fysiske miljø i landsbyer og landdistrikter i FavrskovKommune kan der ydes tilskud til bygningsnedrivninger m.v. Byrådet har til formålet afsat en puljepå 500.000 kr. i hvert af årene 2012 – 2015.Der kan ydes tilskud til nedrivning eller renovering af private ejendomme, ubeboede boliger og andrebygninger samt til opkøb af ejendomme med henblik på nedrivning eller renovering. Der kan også ydestilskud til den kommunale andel af en byfornyelses-indsats. Tilskud ydes efter ansøgning.INFRASTRUKTURINFRASTRUKTUR• Bedre offentlige transportmuligheder• Sikker trafik - cykelstier til Hammel og HadstenHVORDAN KOMMER VI VIDERE?Ønskerne til infrastruktur og trafik er alle nogle Favrskov Kommune skal deltage i på den ene eller anden måde.Ønskerne til infrastruktur og trafik er alle store og forholdsvis dyre projekter og nogle Favrskov Kommune vilskulle deltage i på den ene eller anden måde.I forbindelse med landsbyudviklingsprojektet for de 18 landsbyer, er der ikke afsat penge i Kommunens budgettil realisering af de konkrete projekter i landsbyerne. Landsbyudviklingsplanerne har således ingen direkteplanmæssige eller politiske konsekvenser. Det er tanken at landsbyprojekterne vil indgå på lige fod med øvrigeønsker og ansøgninger.Busdriften i Favrskov Kommune varetages primært af Midttrafik, mens skolebusserne varetages af FavrskovKommune. Ønsker til skolebusserne kan forelægges Kommunen, som vil tage indsendte forslag med i prioriteringen.Ønsker til den øvrige offentlige transport rettes til Midttrafik.18


Bedre Levevilkår• Kulturhus/samlingssted• Alternativ energiforsyning• Fælles IT-kommunikation i Skjød• Nye boliger-ældreboliger med mulighed for fællesskab- mindre men gode boliger• Flere børnefamilier• Landsbypedel/altmuligmandHVORDAN KOMMER VI VIDERE?For byggerier, anlægsprojekter og lignende skal der udarbejdes en projektbeskrivelse, som sendes tilforhåndsgodkendelse hos Favrskov Kommune. Heri skal det beskrives hvad projektet går ud på og hvorder findes et egnet areal.På baggrund af projektbeskrivelsen udarbejdes et konkret projekt og der søges henholdsvis landzonetilladelseog byggetilladelse hos Favrskov Kommune.Fælles IT- kommunikation og Landsbypedel kan gennemføres uden deltagelse af Favrskov Kommune.Der er stadigvæk ledige byggegrunde på Hejnskildevej, hvor der er mulighed for at tiltrække børnefamilier.En mulighed for at indrette ældreboliger findes i de tiloversblevne landbrugsbygninger, hvor der medkun en byggetilladelse kan indrettes én bolig. Hvis der ønskes indrettet flere boliger på en tidligerelandbrugsejendom kan der efter en konkret ansøgning måske gives tilladelse til at indrette et begrænsetantal boliger, når ejendommen ligger indenfor landsbyafgrænsningen.19


StøttemulighederNedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde atsøge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner:LAGDe Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering afhenholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser ilanddistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks.være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktivitetereller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form afrenovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekterom den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteterpå landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikternekan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder,turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget,service mv.Yderligere information og ansøgningsmateriale:www.lag-favrskov.dkFonden RealdaniaRealdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positivforskel og er med til at udvikle og forandre det byggedemiljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder,byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges derherudover en række særlige indsatsområder.Yderligere information:www.realdania.dkByggeriets Ildsjæle under RealdaniaKampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejderfrivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle detbyggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har etalment sigte. Med frivillighed og engagement er projekternemed til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for delokalsamfund, de indgår i.I 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte ’calls’, dvs.invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer tilvirkelighed.Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012 , deadline for call 2og call 3 kendes endnu ikke.www.byggerietsildsjaele.dkFriluftsrådetFriluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet,herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteterog udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturensamt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks.overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentreog friluftsgårde etc. samt formidling af samspilletmellem naturen og kulturhistorien.Ansøgningsfrist: 1. marts, 1. juli og 1. novemberYderligere information og ansøgningsmateriale:www.friluftsraadet.dkLokale- og AnlægsfondenLokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støttebyggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kanvære fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygningaf et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted forskatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kanvære børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans,friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud overfonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen erøremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater,musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær.Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden foridræts-, kultur- og fritidsområdet.Ansøgningsfrist: Løbende.Yderligere information og ansøgningsmateriale:www.loa-fonden.dkMatas MiljøfondMatas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer,der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalttil fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søgefonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger mulighedenfor, at børn kan være ude at lege i al slags vejr.Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december.Yderligere information og ansøgningsmateriale:www.matas.dkTuborgfondetTuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnligeformål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtterstore og små aktiviteter inden for alle dele af det danskesamfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed,uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andetår – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”TuborgsGrønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstandgør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet uddeles næste gang i2012 i portioner på op til 15.000 kr.Ansøgningsfrist: Løbende.Yderligere information og ansøgningsmateriale:www.tuborgfondet.dkNordea FondenNordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer detgode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fondenfokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur,og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivtinvolverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekteri alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationaltniveau.Ansøgningsfrist: Løbende.Yderligere information og ansøgningsmateriale:www.nordeafonden.dk20


SKJØDProjekt Landsbyudviklingsplaner 2011- 2013Et samarbejde mellem landsbyborgerne, LAG- Favrskov og FavrskovKommune.Konsulent ved borgermøde: Karsten GramLayout: Favrskov KommuneFotos: Landsbyborgerne og Favrskov KommuneKort og Illustrationer: Favrskov Kommune, Cowi A/S, KMSFor yderligere oplysning kontaktPlanafdelingenTorvegade 78540 HammelUdviklingsplanen for Skjød kan ses på www.favrskov.dkog på www.lag-favrskov.dk

More magazines by this user
Similar magazines