Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

foreningen.norden.dk
  • No tags were found...

Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

INDHOLDNORDEN NU nr. 1 • JAnUAr 2008OBS: Udgivelses-tidspunkterNr. 2:Nr. 3:Nr. :Nr. 1/200:Martsjuni, med repræsentantskabsmøde-omtaleultimo august, med sæson-programmerFrist for indlevering af sæsonprogrammer: TORSDaG 2 MajPrimo januar 200, med rejsekatalog.Frist for indlevering af rejsetilbud: MaNDaG 10 NOVEMBERREJS! I NORDEN2008Lokalafdelingernes rejsetilbud,28 siders indstik lige til at tage ud4 Bertel Haarder ny minister for nordisk samarbejdeNordisk Råds Litteraturpris 20085 Hurra for gammelmands-samfundetFrank Dahlgaard om bl. a. myterne om befolkningssammensætningerne.Den første af to artikler8 Børnenes egen digterdronningEt norskt synspunkt på astrid Lindgren i 100-året for hendes fødsel11 Noget om det gode bøvlmed læserkredse, om anette jensen og om fraværet af litteraturfra Åland13 Fæstningernes festForeningsnyt14 Nordisk Gæstebud og ny nordisk madClaus Meyer om værdien af den lokale oprindelseUDGIVER:Foreningen NORDEN i DanmarkMalmøgade 32100 København ØTlf. 3542 6325 | Fax 3542 8088landskontoret@foreningen-norden.dkwww.foreningen-norden.dkANSVARSH. REDAKTØROle Oxholmredaktion@foreningen-norden.dkDESIGN & LAYOUTCharlotte Falk-Sørensen,KLS GRAFISK HUS A/STRYKKLS GRAFISK HUS A/SOPLAG 14.000ISSN-NUMMER 0901-4950Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvisForeningen NORDENsholdningIndlæg, læserbreve, arrangementsomtalem.v. til NORDEN Nu modtagespr. e-post eller på CD med print afteksten vedlagt.Redaktionen forbeholder sig rettil at forkorte indlægForeningen NORDEN er en folkeligforening, der siden 1919 har arbejdetfor øget samarbejde på kryds ogtværs af de nordiske landegrænserMOTTO:KENDSKAB GIVER VENSKAB85132NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2008


DET NORDISKESAMARBEJDE OG EUaf frode sørensenlandsformandI Jyllandsposten har jeg i et indlæg besvaret et angrebpå Nordisk Råd og det nordiske samarbejde fraformanden og medlem af forretningsudvalget forEuropabevægelsen, Erik Boel og Jens-Kristian Lütken.I deres artikel i nævnte avis leverede de en naiv ogglad lovsang til EU-samarbejdet.Det enkleste svar burde være: Jamen dog. Kannogen tænke så naivt om dansk udenrigspolitik og såtilmed stå i spidsen for Europabevægelsen?Dansk udenrigspolitik har i mange år haft firestabile tilknytninger: FN, NATO, EU og det nordiskesamarbejde. Nok har verden forandret sig meget sidenMurens fald og Sovjets sammenbrud, men det haraltså ikke betydet, at det nordiske samarbejde er blevetoverflødigt.Og at opstille EU-samarbejdet som en modsætningtil det nordiske eller omvendt er da noget, der hørtehjemme i debatten i 1970’erne.Det nordiske samarbejde har mange kvaliteter: Detskaffede os på et tidligt tidspunkt en række resultater,som EU først er ved at nærme sig. Vi kan rejse frit,bosætte os frit, søge arbejde frit, studere frit og væresocialt sikret overalt i Norden og har kunnet det i 50 år.Den nordiske miljøkonvention var den mestavancerede internationalt set, da den blev indgået. Vivar en uvurderlig støtte for de baltiske lande i dereskamp for selvstændighed, en kamp, som endte medsejr inden Sovjets sammenbrud - og næsten udenblodsudgydelser.Vi brugte NordiskRåd til at sætte gangi det parlamentariskeØstersøsamarbejde ogdet parlamentariskearktiske samarbejde. Nu bruger vi det nordiske tilat markedsføre Norden ude i verden som en globalvinderregion og til at forberede nye resultater ved FN’sklimakonference i København i 2009.En anden kvalitet ved det nordiske samarbejde erdets folkelige forankring. Det nordiske samarbejde erindiskutabelt det internationale samarbejde, der harden bredeste støtte i befolkningerne i Norden.I dag og i fremtiden bliver der endnu mere brugfor samarbejdet i Norden. EU er blevet så stort efterden seneste udvidelse, at regionaliseringen helt automatiskvil stille nye krav til et tæt nordisk samarbejdei EU-sammenhæng. Her er det vigtigt både at have demange fællesnordiske værdier som udgangspunkt fornye EU-regler og at sikre, at nye EU-regler omsættes tilnationale regler, der er ens i de nordiske lande - ellersrisikerer vi, at der skabes nye grænsehindringer.Det nordiske samarbejde er vokset op nedefra medfolkelig støtte gennem alle årene. Katalysatoren harværet og er Foreningen NORDEN, som heldigvis er enforening i fremgang med nu ca. 15.000 medlemmer- det er et godt udtryk for bredden i den folkeligeopbakning til det nordiske samarbejde.Frode Sørensen ny formand for Nordisk KulturfondDanmark overtog nu ved årsskiftet formandsposten iNordisk Kulturfond. Ny formand bliver ForeningenNORDENs landsformand, fhv. minister og folketingsmedlem(S) Frode Sørensen, Sønderborg. Hanafløser rigsdagsmedlem Simo Rundgreen, Finland.Nordisk Kulturfond uddeler hvert år ca. 32 mio. kr.til fremme for det kulturelle samarbejde mellem denordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge ogSverige samt selvstyreområderne Færøerne, Grønlandog Åland. Fonden støtter såvel projekter for professionellesom amatører.Bestyrelsen består af 13 medlemmer fordelt medto fra hvert af de nordiske lande og ét fra hvert afselvstyreområderne.NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2008 3


Bertel Haarder ny ministerfor nordisk samarbejdeUndervisningsminister Bertel Haarder,genudnævnt som sådan i regeringenFogh-Rasmussen III, er ved regeringsomdannelsentillige blevet ministerfor nordiske samarbejde efter atConnie Hedegaard er blevet klima- ogenergiminister.Bertel Haarder siger i den forbindelsetil NORDEN Nu, at det nordiskesamarbejde har ligget ham på sindebogstavelig talt siden barndommen,eftersom børn født på grænsen (mellemDanmark og Tyskland) naturligtkommer til at interessere sig forNorden. På Rønshoved Højskole,hvor han er født, og hvor hans far varhøjskoleforstander, har man grænsentil Tyskland på tre sider af skolen. Allenordiske flag hænger på væggene iskolens gymnastiksal. Han er opvoksetpå højskolen, og er student fraSønderborg Statsskole.I listen over Haarders omfangsrige politiskekarriere (se bl. a. nedenståendewebb-side) finder man ham bl. a. somtidligere medlem af den danske delegationtil Nordisk Råd. Han kendersåledes de generelle arbejdsmådergodt. Da han blev undervisningsministerførste gang (1982-93) var hanet aktivt medlem af ministerrådet ogsørgede bl. a. for, at rådets medlemmerkom en tur over grænsen og ikkemindst fik set alle de nordiske flagved grænseovergangene, ”grænsen tilNorden”, en nordisk manifestation,der nu opretholdes ved ForeningenNORDEN i Danmarks foranstaltning.Som nytiltrådt minister for nordisksamarbejde er han især opsatat fåfastholdt og udbredt statsministerensglobaliseringsstrategi i det nordiskesamarbejde. Bertel Haarder fortæller,at han også har gjort et ordentligtstykke arbejde (160 timers møder!) idet danske globaliseringsråd.Han er også optaget af at fortsættegrænsehindringsprojektet,”et arbejde, der aldrig holder op”,eftersom der hele tiden kommer nyelove, som skal ind i en tilpasningsfase.Poul Schlüter gjorde et godt stykkearbejde. Det vil Bertel Haarder med etåbent sind gerne søge fortsat - og gørebrug af sin personlige pondus, når deter nødvendigt, som han siger.Se også: http://:www.uvm.dk/minist/personer/minister.html?menuid=6005)Finlands-svensk biografi nomineret tilNordisk Råds LitteraturprisFinland har nomineretprofessor MereteMazzarellasbiografi af FredrikaCharlottaRuneberg til NordiskRåds litteraturpris2008.Det er usædvanligt, at en biografier nomineret og nu skal konkurreremed romaner, noveller og digte.Det er dog hændt før. Den svenskekulturskribent og forfatter, professorOlof Lagercrantz (1911-2002), fikNordisk Råds litteraturpris 1965 forsin bog om Dante, ”Från helvetet tillparadiset”, og han blev igen nominereti 1993 for værket ”Att läsa Proust”.Også Göran Palm og Sven Lindqvisthar været nomineret for essays.Ifølge vedtægterne for litteraturprisenkan en roman, et drama, endigt-, novelle- eller essay-samling ellerandet værk nomineres til prisen.Værket skal opfylde høje litterære ogkunstneriske krav, og det er ifølgekritikeren Timo Hämäläinen, Finland,der er medlem af bedømmelseskomiteen,tilfældet med MereteMazzarellas værk. Hun er udoverprofessoratet ved universitetet iHelsingfors en højt skattet finlandssvenskforfatter.Fredrika Charlotta Runeberg(1807-79) var gift med Finlands nationaldigterJohan Ludvig Runeberg(1804-1877) og var selv en fremtrædendejournalist og forfatter.Følgende værker er nomineret afde nationale bedømmelseskomiteer:DANMARK Jens Smærup Sørensen:Mærkedage. Roman, Gyldendal, 2007.Naja Marie Aidt: Bavian. Noveller,Gyldendal, 2006.FINLAND Leena Krohn:Mehiläispaviljonki. Kertomus parvista.Roman. Teos, 2006.Merete Mazzarella: Fredrika Charlottafödd Tengström. Essay, Svenskalitteratursällskapet i Finland, 2007.ISLAND Bragi Ólafsson:Sendiherrann (Ambassadøren).Roman, Mál og menning, 2006.Kristín Steinsdóttir: Á eigin vegum(Sin egen väg) Roman, Vaka Helgafell,2006.NORGE Merethe Lindstrøm:Gjestene. Noveller, Aschehoug, 2007.Carl Frode Tiller: Innsirkling. Roman,Aschehoug, 2007.SVERIGE Birgitta Lillpers: Nuförsvinner vi eller ingår. Digte.Wahlström & Widstrand, 2007.Eva Runefelt: I ett förskingrat nu.Dikter, Albert Bonniers Förlag, 2007.FÄRÖARNA Carl Jóhan Jensen:September í bjørkum sum kanska erubláar (September i birke som måskeer blå). Digtsamling, Sprotin, 2006.DET SAMISKE SPROGOMRÅDESynnøve Persen: Meahci šuvasbohciidit ságat. Digte, IÐUT, 2005.GRÖNLAND Intet værk nomineret.Prisvinderen udpeges vedkomiteensmøde i Stockholm 29 feb. Prissummener på kr. 350.000.-, deruddeles ved Nordisk Råds sessioni Helsingfors i oktober.NORDEN NU // NR. 1 januar 2008


Hurra forgammelmands-samfundet!Punktering af myter om befolkningssammensætningensudvikling og konsekvenserne heraf - også i NordenDen første af to artikler om gammelmands-samfundetog myterne om befolkningsudviklingen – især i Norden.Materialet stammer fra et foredrag, Frank Dahlgaard holdtved en nordisk statistikkonference i Reykjavik sidste årom aldersstrukturen og dens indflydelse på økonomi ogsamfundAf cand. polit. Frank DahlgaardLærer i inernational økonomi vedHandelsskolen i HelsingørSkal vi i de nordiske statistikbureauer forholde os passivetil enhver udlægning af vores tal – og helt overladedebatten til politikerne, journalisterne og andre professionellemeningsdannere?Som producenter af statistik skal vi naturligvis værneom vores objektivitet og troværdighed. Det er som regeluproblematisk at korrigere åbenlyse og indiskutable fejlfortolkningeraf vores statistik. Men det kan som statistikerogså være fristende at tage til orde, når debatten om etvigtigt samfundsanliggende går i selvsving og fremstiller enudvikling ensidigt i tilfælde, hvor tallene nærmest viser detmodsatte – eller i hvert fald viser et nuanceret og diskutabeltbillede.Statistikken over befolkningsudviklingen er et eksempelpå et område, hvor de lave fødselstal og aldringen af befolkningenhar fået samtlige nordiske politikere og journalistertil at fremstille udviklingen som ensidigt negativ og problematisk.Alle har tolket tallene som udtryk for en uønsketudvikling, der bør gøres noget ved. Rygmarvsreaktionener, at det er negativt, at folketallet snart ikke vokser mere,samt at der bliver flere ældre og færre unge. Vi endersom gammelmands-samfund uden dynamik, siger man.Forsørgebyrden – som frækt og frejdigt kaldes for ”ældrebyrden”- vokser og bliver en klods om benet på fremtidenserhvervsaktive. Færre erhvervsaktive skal betale pensionerog omsorg til mange flere gamle. Der tales ligefrem om”pensionsbomben”, som snart vil eksplodere. Der er ingengrænser for sortsynet, negativiteten og ensidigheden iudlægningen af befolkningsfremskrivningerne.”Danskerne skal føde flere børn”, sagde den danskefamilieminister i foråret (2007, red.).Stop panikken og sortsynet, siger jeg. I stedet for atgræde bør vi snarere juble!store dele af det tæt befolkede Vesteuropa. Hvis folketalleti et land som Danmark fortsætter med at vokse, bliver vipå rigtig langt sigt lige så mange mennesker som i Holland(16-17 millioner) på et område af samme størrelse som detdanske. Er det lykken? Hvis man mener nej, så må manlogisk set på ét eller andet tidspunkt være tilfreds med, atfolketallet ikke vokser mere – uanset at det i en overgangsperiodekan medføre problemer med forsørgebyrden. Etevigt vok-sende folketal er selvfølgelig ikke holdbart. Mednutidens sprogbrug: Det er ikke bæredygtigt. På ét ellerandet tidspunkt vil alle finde det hensigtsmæssigt, at befolkningsvækstenstopper.I det tætbefolkede Danmark må politikerne spørgesig selv, om det egentlig ikke er hensigtsmæs-sigt, at voresreproduktionstal peger i retning af en mindre befolkning.I dag er der 5,5 millioner mennesker i Danmark. For 100år siden var det danske folketal to-en-halv million – ellerca. 60 personer pr. kvadratkilometer. Det er tre gange mereend folketætheden i dagens Sverige og Finland.Personligt synes jeg, at vi i Danmark i dag er alt for mangemennesker. Så jeg siger hurra for et synkende folketal. Giddet vil fortsætte i hvert fald de næste 100 år!1Et Danmark med 17-17 mill. mennesker?Det er nemlig slet ikke så ensidigt negativt, at folketalletholder op med at stige. Specielt ikke i Danmark, der somdet eneste nordiske land er tæt befolket. Med 127 indbyggerepr. kvadratkilo-meter ligger Danmark på linje medNORDEN NU // NR. 1 januar 2008


Lavt fødselstal er en myteMen er det ikke bekymrende og negativt med et stivnetgammelmands-samfund uden dynamik? Bliver forsørgerbyrdenikke ubærlig høj, og er det ikke uhyggeligt med etsamfund med lave fødselstal, hvor der bliver mange fleregamle end børn og unge? Mit svar er nej.For at uddybe og begrunde dette svar vil jeg sætte fødselstal,forskydning i alderssammensætning og forsørgerbyrdensudvikling ind i både en historisk og en internationalsammenhæng. Så vil man nemlig kunne se, at det er sværtat bevare pessimismen – specielt som borger i Norden.Først må myten om det lave fødselstal i Norden aflives.I forhold til resten af Europa - både Øst- og Vesteuropa - erfødselsraten i de nordiske lande faktisk høj, og sådan hardet været i en længere årrække.2Mens der i Norden i gennemsnit fødes omkring 1,8barn pr. kvinde, fødes der i Vesteuropas største land,Tyskland, kun 1,4 barn pr. kvinde, og i Spanien, Italien ogGrækenland har fødselstallet længe været endnu laverenede. Fødselstallet har været ekstremt lavt så længe iMiddelhavslandene, at der ikke kun er tale om udskudtefødsler, men reelt om væsentligt færre børn pr. kvinde.Når det gælder fertiliteten, er det i dag kun det katolskeIrland og Frankrig, der sammen med UK er fremme iførerfeltet i Europa sammen med de nordiske lande.Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor fødselstallet ide nordiske lande er så relativt højt, men mit gæt er, atder dels i Norden er specielt gode pasningsmuligheder forbørn, dels at vi også på ligestil-lingsområdet mellem mændog kvinder er længere fremme end andre europæiskelande. Nordiske mænd kan skifte en ble, stege en bøf ogbruge en vaskemaskine.Men altså: Hvis det er negativt og problematisk medlave fødselstal, så står de fleste andre lande i Europa overfor større problemer, end vi gør i Norden.sig. De unge kører også hurtigere og dårlige i trafikkenend ældre – det viser statistikken – og de unge foranledigerdermed flere alvorlige færdselsulykker end de mere voksnegør. Et aldrende samfund med færre unge og flere ældreer derfor – alt andet lige – et samfund med mindre støj,mindre kriminalitet og vold, færre alvorlige færdselsulykker,mere erfaring og mere stabilitet. Dét er da alt sammenindiskutabelt positivt.Et aldrende samfund vil – alt andet lige – også værepolitisk mere konservativt. Statistikken viser klart, at deunge i langt højere grad end ældre stemmer på venstreorienteredepartier. Afhængigt af politisk observans kan mannaturligvis opfatte dette som positivt eller negativt.Ændringen i befolkningssammensætningen har alleredei flere af de nordiske lande betydet, at den politiskelydhørhed over for de ældres ønsker og behov er voksende.De politikere og partier, som prioriterer de ældre medborgere,gør det temmelig sikkert bevidst, idet den ældre del afvælgerskaren er voksende. Det er hér, der i fremtiden isærvil kunne hentes mange stemmer. Så fremtidens ældre ogmere modne befolkning fører med stor sandsynlighed tilbedre vilkår for de ældre.Måske kan udviklingen ligefrem føre til, at den hysteriskeungdomsdyrkelse ophører. I andre dele af verden står deren helt anden respekt om de gamle, end der gør hos os iNorden. Man respekterer de ældre for deres livsvisdom ogerfaring, mens det i Norden betragtes som noget megetnegativt at blive og være gammel. Ja, selve ordet ”gammel” erblevet så negativt ladet, at det er blevet et tabu-ord, ja ligefremet skældsord. Man er i dag tvunget til at benytte ordet ”ældre”.Fint, hvis vi efterhånden kan slippe for den overfladiskeungdomsdyrkelse. For oprigtig talt: Ligger de unges størstefordel ikke i, at de bliver ældre og mere fornuftige?Flest børn/unge i IslandEU udsendte i marts 2007 – i dagene for 50-året for Romtraktatenstilblivelse – en statistik over andelen af børn(0-14-årige) og unge (15-24-årige) i de 27 medlemslande.Suppleret med tallene med tal for Norge og Island viserde, at når det gælder andelen af børn og unge, så ligger denordiske lande i dag midt i feltet af europæiske lande – dogmed Island som det europæiske land, der i dag har relativtflest børn og unge – og med Norge som et land, der ogsåi dag hører til fremme blandt de befolkningsmæssigt mestunge i Europa.Ungdommens ”lyksaligheder”Så til myten om ungdommens lyksaligheder: Hvorforfremstilles det som ensidigt godt med mange unge i en befolk-ning,når vi dog alle sammen ved, at de unge er merestøjende, mere voldelige og kriminelle, mindre vidende,mindre erfarne og mindre stabile end de ældre? De ungehar sex på hjernen og har derfor svært ved at koncentrereNORDEN NU // NR. 1 januar 2008


endnu ikke for alvor er begyndt at vokse. Men det vil skeallerede i den nærmeste fremtid, og i Fin-land er dernærmest udsigt til en eksplosion. Det er imidlertid ikkeFinland, som befinder sig en særlig aparte situation, mende øvrige nordiske lande. Den finske udvikling er nemligikke specielt voldsom sammenlignet med udviklingen imange andre lande i Europa.Inden for Norden har Sverige i dag den højeste demografiskeforsørgerbyrde, og Finland den mind-ste, men detændrer sig i de kommende år. Sveriges forsørgerbyrde vilnemlig ikke vokse særlig meget, mens Finlands – herunderÅlands – vil stige voldsomt. Også den danske forsørgerbyrdevil vokse markant. Både Finlands og Danmarks samlededemografiske forsørgerbyrde vil inden for de næste 20 åroverstige den svenske.De konkrete tal er, at der fra 2005 til 2040 er udsigt til,at den samlede demografiske forsørgerbyrde vil voksemed ca. 25 pct. i såvel Sverige som Norge og Island, mensforsørgerbyrden vil vokse med næsten 50 pct. i Finland ogDanmark. I Finland vil væksten imidlertid koncentrere sigom de nærmeste årtier.Den demografiske udvikling indebærer, at der også ifremtiden vil være mærkbar forskel på alderssammensætningeni de nordiske befolkninger.I næste og sidste artikel ser Frank Dahlgaardpå, hvordan problemerne kan tackles.Barnas egendikterdronningaf ingrid brekke, Journalist,aftenPosten, oslo.Med det store 100 års jubileum for Astrid Lindgren får hennesgamle og nye lesere se mer enn vanlig til Pippi, Ronja, Karlsson,Emil og Kavring Løvehjerte - og alle de andre fantastiske figureneden svenske forfatteren tryllet fremlINDGREN SKREV for barnfordi ”barn skaper mirakler når deleser”, forklarte hun. Kanskje er detderfor vi husker fortellingene så godt?Lindgren ga oss ingrediensene somskulle til, vi leste, og miraklene festetseg i oss.Men den aller første boken hunfikk utgitt, er så godt som glemt. Detvar nemlig ungpikeboken ”Britt-Marilättar sitt hjärta” i 1944, som vantannenprisen i Rabén & Sjögrenskonkurranse. Dette forlaget skullebli Lindgrens resten av livet, og hunarbeidet også der i mange år sombarnebokredaktør.Etter sin forholdsvis senedebut som 37-åring, ble det fart påsakene. På løpende bånd fulgte PippiLangstrømpe (1945), MesterdetektivenBlomkvist (1946) og Alle vi barna iBakkebygrenda (1947).Suksess”Pippi Langstrømpe” ble en umiddelbarsuksess, om enn kontroversiell.Året etter utgivelsen raste en stordebatt om moralen i en bok derhovedpersonen strør sukker på gulvetog spiser en hel bløtkake. Den anarkistiske,rødhårede jenta har siden værtgjenstand for mange diskusjoner.Men om Pippi gjør hva hun vil, er hunlikevel snill. Det er mer enn man kansi om Karlsson på taket, en passe tykkmann i sin beste alder. Han roter tillivet til Lillebror, er umulig å kontrollereog tenker bare på seg selv. Detgir mye pirrende glede i slik forbudtoppførsel.Emil er også en gutt som gjør forbudteting, men i en realistisk ramme.Hans eventyr er blant annet inspirertav Astrid Lindgrens fars opplevelsersom gutt i Småland. Emil var den avfigurene som sto Lindgrens eget hjertenærmest, og hun forteller at hun gråtda hun skrev de avsluttende linjene iden siste boken, gråt fordi hun aldriville få være så nær ham igjen: ”Emilsmilte bredt. Det var det, da, sa han.- Vi får se. Og så ble det kveld og natt,og alle sov rolig og fredelig, og snøenfalt over Katthult og hele Lønnebergetog hele Småland.”MytiskLindgrenekspert og professor ViviEdström har skrevet mye klokt omLindgrens bøker, og skiller ”Mio, min8NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2008


Astrid Lindgrens barndom i Vimmerby varusedvanlig god og trygg. - Det var underlig at vi ikkelekte oss ihjel, har hun selv sagt. Hun hentet mangeidéer fra fortiden, ikke minst til fortellingene fraBakkebygrenda.Foto: Tobias Rostlund / AP foto / Pressens BildPippilotta Viktualia RullegardinaKrusmynta Efraimsdotter Langstrømpemed apen Herr Nilsson.Foto: Jan Delden/APNåja, det er jo så mange barn. En ungefra eller til, det er en hverdagslig sak,sier Karlsson.Foto: Ill. Ilon Wikland (Damm)Mio” (1954), ”Brødrene Løvehjerte”(1973) og ”Ronja Røverdatter” (1981)ut som en egen suite i forfatterskapet.De er alle nære mytene, er på sett ogvis moralfilosofiske og har en komplisertfortellerstruktur. (Og aproposfortellerstruktur, neste gang du lesereller ser Emil, legg merke til den lureog sjarmerende fortelleren. Hvem erdet, egentlig?)Det er kanskje blant disse tre bøkenemange voksne har sine favoritter.Min egen yndlingsbok er ”Mio, minMio”, og jeg vet ikke hvor mange gangerjeg leste historien om foreldreløseBo Vilhelm Olsson som finner en ånd ien pilsflaske og fraktes til Landet i detfjerne, der hans far Kongen bor. Farenhar lengtet etter sønnen like mye somsønnen har lengtet etter faren, ogforteller også sønnen at hans riktigenavn er Mio. Mio opplever noen lykkeligedager i Landet i det fjerne, i sinfar Kongens rosenhage sammen medvennen Jum-Jum og hesten Miramis.Men det er ikke noe paradis uten ethelvete, nemlig den døde verdeneni Landet Utenfor. Dit reiser Mio forå oppfylle sin skjebne, nemlig å gå tilkamp mot den onde ridder Kato, somhar en klo av jern og et hjerte av sten.Sorg og savn”Mio, min Mio” er en vakker, rørende,trist og grusom historie, om sorg,savn og mot, og om at kjærligheten erdet nødvendigste av alt. Romanen erogså helt spesiell rent språklig, stilener høystemt og gjentagelsene mange.Leseren blir nærmest suggerert inn ifortellingen, som i et klassisk eventyr.”Mio, min Mio” og ”BrødreneLøvehjerte” viser aller tydeligst hvasom gjør Astrid Lindgren til en så storforfatter: Hun er ikke redd for å skriveom det vonde og vanskelige. Det erbest å si det som det er, og i verden erdet også sult, sykdom, savn, lengsel,ensomhet og død. I disse bøkene,som ikke er skrevet for de minstebarna, er det selve temaet. ”BrødreneLøvehjerte” kalte hun selv en trøstebok,siden himmelen ikke lengerfinnes. ”Den sagan har dom inte kvar.Och då tenkte jag, man kan jo kanskege dom en annan saga som dom kanvärma sej vid lite grann i väntan pådet oundvikliga slutet”. I andre bøkerer skyggesidene mer perifere, som degamle og sultne i ”Emil”, Abbe og hansalkoholiserte far i ”Marikken” eller i”Rasmus på loffen”.IdyllMen noen fortellinger er ren idyll, somi Bråkmakergata eller aller mest i bøkeneom Bakkebygrenda. Her er knaptnoe annet enn lek og moro fra morgentil kveld, og bøkene er sterkt inspirertav Astrid Lindgrens egen barndom iVimmerby, en usedvanlig god og tryggbarndom, med mye rom for lek. - Detvar underlig at vi ikke lekte oss ihjel,har hun selv sagt.Biografen Margareta Strömstedtstiller spørsmål ved nettopp det,hvordan kunne Lindgren skrive såtroverdig og innsiktsfullt om barn somikke har det bra, når hun selv haddevokst opp i rene paradiset? Kanskje erdet den sterke evnen til empati, og detintense ønsket som Lindgren haddeom at alle barn skulle ha det slik hunselv hadde det, et ønske som kanskjegjorde at hun så manglene ekstratydelig.Fikk barn i skjulMen Lindgren hadde så visst sinevanskeligheter, forteller Strömstedtvidere, om enn i voksen alder. Somattenåring ble hun gravid med sin sjef,redaktøren i lokalavisen. Hun flyttet tilStockholm for å holde det hemmeligfor småbysladderen, og fødte barnet pådet eneste sykehuset i Norden der hunikke måtte oppgi farens navn, nemligi København. Lille Lasse bodde hosfosterforeldre i Danmark, så et år hoshennes egne foreldre, før hun giftetseg og kunne ta ham til seg.Disse årene i Stockholm var bådefattigslige og triste, alle pengene gikkmed til reiser for å besøke Lasse. Hunhar senere fortalt at en av hennesstørste leseropplevelser var Hamsuns”Sult”:”. . . alt blander seg til en enesteintens følelse av lykke over boken ogsamhørighet med den unge Hamsunog alle andre som gikk og sultet iverdens byer. Som jeg for eksempel,nåja, nåja, jeg sultet ikke tilnærmelsesvisså bittert som Hamsun, somgikk der borte i Kristiania og tyggetpå en treflis, her i Stockholm var detbare slik at jeg aldri kjente meg riktigNORDEN NU // NR. 1 januar 2008


mett. Men det var nok til at jeg kunneidentifisere meg med den skrulleteunge mannen i Kristiania - og tenk athan kunne skrive en så gripende ogurimelig morsom bok om sult.”LivsvisjonAstrid Lindgren har skrevet seg inn ihjertene til barn over hele verden. ViviEdström trodde lenge magien lå i språket,i de sprelske ordlekene, rytmeneog stilen. Men etter hvert så hun at selvdårlige oversettelser virker, og at deter selve livsvisjonen og skrivemåten,noe vitalt og ømt, som bergtar og rørerleseren.Vi husker fortellingene hennes sågodt fordi de lærer oss så mye klokt ogviktig om livet: Å være frie, leke, le ogha det moro, men også å ta ansvar ogvære omsorgsfulle og modige. Liveter fullt av både godt og vondt, og detgode er alltid verdt å kjempe for - selvom det betyr å rive Ridder Katos stenhjerteut av brystet på ham, slåss motokkupasjonsstyrker i Kirsebærdaleneller hoppe over Helvetesgapet.KILDER: VIVI EDSTRÖM: ASTRID LINDGREN- VILDTORING OG LÄGERELD,MARGARETA STRÖMSTEDT: ASTRIDLINDGREN, EN LIVSSKILDRING.WWW.ASTRIDLINDGREN.SETAKK TIL NORSK BARNEBOKINSTITUTTAstrid Lindgren (1907- 2002)Født Astrid Anna Emilia Ericsson 14. november 1907i Vimmerby i Sverige.Var 18 år gammel journalistlærling i lokalavisenVimmerbytidningen da hun ble gravid utenfor ekteskap.Hun flyttet til Stockholm, og fødte sønnen Lasse i København.Han bodde i fosterhjem de første årene.Tok utdannelse som sekretær og fikk arbeid i Motormännens Riksförbund.Giftet seg med Sture Lindgren i 1931, og Lasse flyttet inn. Sammen fikk dedatteren Karin. I 1941 flyttet familien til en treromsleilighet i Dalagatan 46.Her bodde Lindgren til hun døde i 2002.Som 13-åring fikk Astrid Lindgren publisert en stil i lokalavisen, og på30-tallet skrev hun to fortellinger for magasinet ”Landsbygdens jul”.Debuterte med ”Britt-Mari letter sitt hjerte” i 1944, da hun var 37 år.Pippi Langstrømpe kom året etter.Hun arbeidet som redaktør i forlaget Rabén og Sjögren fra hun var 40til 65. Forlaget utga alle hennes bøker.Bøkene hennes er oversatt til mer enn nitti språk.Først i 1995 kom den usensurerte utgaven av Pippi ut i Frankrike. Mangeandre land har også hatt problemer med Pippis anarkistiske livsholdningog frie språkbruk.Den svenske regjeringen opprettet i 2002 Astrid Lindgren-prisen, somdeles ut til barnebokforfattere, illustratører eller organisasjoner somfremmer barns og unge lesning.Navnet Ronja fant Lindgren på selv, men nå er det blitt et offisielt svensknavn med egen navnedag 8. april.Pippis fulle navn er Pippilotta Viktualia Rullegardina KrusmyntaEfraimsdotter Langstrømpe. På engelsk heter hun Pippilotta DelicatessaWindowshade Mackrelmint Efraim’s Daughter Longstocking.Mange skoler, sykehus og asteroide nr. 3204 er oppkalt etter AstridLindgren.KILDER: WIKIPEDIA.NO, LENA TÖRNQVIST:ASTRID FRÅN VIMMERBY OG ASTRIDLINDGREN.SEH.E. Sørensensbøger om de nordiske landeDet er en flot serie, skrevet med en utrolig viden ogindsigt. H.E. Sørensen kan kunsten at gøre tungt ogindviklet stof letforståeligt og spændende. Man ersimpelthen i godt selskab, og går turen nord på dennesommer, er det mere end oplagt at medbringe H.E.Sørensens bøger som vejviser.Anette Jensen, leder af Nordisk Informationskontor (Flensborg)i Flensborg AvisFås hos boghandleren eller bestillesmed medlemsrabat hos Foreningen NORDENMalmøgade 3, 2100 København Øtlf. 35426325 eller landskontoret@foreningen-norden.dk350,-medlemspris 298,-298,-medlemspris 248,-298,-medlemspris 248,-10NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2008


Foreningsnytmer, der har en litterær tilgang. Derdeltager ægtepar i læsekredsen, menogså mange enlige, som så også fårdet sociale samvær med i købet. Mankan sige, at læsekredsens medlemmerudgør en ekstra kernegruppe i detlokale NORDEN-arbejde.Da vi skulle til venskabsbytræfKalmar i juni 2006 var en stor del aflæsekredsen blandt de 15 deltagere,og 15 deltagere er i sig selv mange ibetragtning af, at værtsbyen kun erforpligtet til at skaffe privat indkvarteringtil ti deltagere!Silkeborgs nordiske bykæde hartræf i lige år. I de ulige år kan visædvanligvis samle tilstrækkelig mangedeltagere til en ugelang medlemsrejsetil et nuværende eller tidligere nordiskområde (Shetland).Ålandsk litteratur – eller hvad?I august 2007 skulle vi til Ålandsøerne,og derfor var det ligetil, at læsekredseni sæsonen 2006-07 skulle læse litteraturfra og om Åland. Altså ikke f.eks.beretninger om, hvordan ålandskeudvandrere klarede sig i USA, hvis deblev der.Ålandsøerne hører med til Finland;men øerne har som bekendt etudstrakt selvstyre med egen ”landskabsregering”.Befolkningen taler svensk,men børnene kan mærkværdigvisgå gennem folkeskolen uden at fåundervisning i det finske sprog!Da vi skulle søge efter bøger fra ogom Åland, gik vi ind under kompendietsafdeling om finsk litteratur. For oshavde det været ønskeligt, hvis bøgerfra og om Åland havde haft deres egetkapitel eller var mærket af under finsklitteratur.Finnerne har en bestemt terminologi:En ”finlandsk” forfatter er enforfatter fra Finland, der benytter sigaf svensk eller finsk. En ”finsk” forfatterer altså kun en forfatter, der skriverpå finsk! De, der skriver på svensk, ernemlig ”finlands-svenske” forfattere.Til dem hører forfatterne fra Åland.Vi begyndte med SallySalminens bog Katrina.Derefter læste vi Ulla-LenaLundbergs trilogi. Menda den tredje bog skullebestilles, viste det sig, at denoverhovedet ikke var oversattil dansk! Årsagen dertil kanman så gisne om.Derefter læste vi to bøgeraf Leena Lander. På bagsiden afden første, ”Demørke sommerfugleshjem”, stod anført,at den udspillede sig påen opdragelsesanstalt på en ø i denålandske skærgård. Den handlede omforurening. Sommerfuglene var blevetmørke på grund af forgiftning. Emnetog bogen var udmærket. Vi læste ogsåden følgende bog.Men set i relation til vores Ålandsprojektmåtte vi imidlertid erkende, atdet – uden at forklejne Leena Lander- var et forkert valg. Leena Lander eren finsksproget forfatter, altså ”finsk”Helt klart: når en bog er udkommeti Finland, så vil man givetvis overvejeførst at oversætte den til det andetsprog, der tales i Finland, inden manvil oversætte den til et hvilket som helstandet sprog.Vi støttede os også til bibliotekarernepå Silkeborg Bibliotek. Manmå sige, at danske biblioteker har etfantastisk bogsøgningssystem: Mankan gå ind i et internt edb-program oglede efter en bestemt bog. Så får manat vide, hvilke biblioteker i hele landet,der har denne bog på hylderne, ogefter afgiven bestilling kan man så tilaftalt tid hente det ønskede antal afden pågældende bog.Jeg sendte også en e-mail tilBiblioteket i Mariehamn, men modtogdesværre ikke en stavelse retur. Sommetider kan man føle, at verden fyldt medmisforståelser!Hvorom alt er: Vi kunne i januarhave fortsat med flere bøger af SallySalminen; men vi ville læse andreålandske forfattere. Dem fandt vi ikke!Siden har vi læst norsk litteratur,for vi regner med venskabsbybesøg iArendal i dagene omkring 17. maj 2008.Og jeg skulle hilse og sige, at norskebøger er oversat til dansk i stort mål.At der ikke er oversat bøger af flereålandske forfattere, har imidlertidnaget mig, og det er den egentligebaggrund for dette indlæg, og det erogså grunden til, at jeg har skrevet omproblemet til en ålandsk avis.Kompendie-udvidelserI august 2007 fandt rejsen til Åland forNORDEN-medlemmer i Silkeborg såsted. 35 deltog. Vi er meget glade for,at så mange ville deltage. Vi havde firedage på Åland og tre i Stockholm. Enudmærket fordeling.Vi var på busrundtur på Ålandsøernehver dag, og når vi kom hjem, gik jegpå Mariehamns bibliotek.Hver dag var Ålands-bibliotekarengået hjem, for hendesarbejdsdag var allerede slut. Menandre tog imod min henvendelsemed forståelse. Jeg brokkede migikke over, at man ikke havde svaret påmin e-mail-henvendelse, for det villejo ikke tjene noget formål. Men jegbeklagede, at forbindelsen ikke varblevet bragt i stand (så meget mereoverraskende, som Silkeborg Bibliotekog Mariehamns bibliotek har haftmedarbejdere på udveksling).Medarbejderne beklagede også,at kontakten ikke var blevet etableret.Ålands-bibliotekaren fik efterhåndenmine beskeder, og efter hjemkomstener der kommet en stor kuvert med materialeom ålandsk litteratur. Den overladestil Nordisk Informationskontor iFlensborg ved Anette Jensen.Kan vi få Anette Jensen til at laveen opstilling over finlandsk litteraturmed en særlig afdeling for Ålandsklitteratur, vil det være ønskeligt.Anette har engang berettet om enlæsekreds i Sønderjylland, som varkommet igennem dele af alle nordiskelandes litteratur, og som derfor havdeudnyttet hele hendes kompendium.Så forventede hun, at de ville lukkelæsekredsen. Nej, nej! De ville dabegynde forfra og stifte bekendtskabmed gamle, ukendte bøger fra deomtalte områder, og selvfølgelig medbøger af nye forfattere, der måtte værekommet til siden sidst!Nye målBl.a. er kompendiet hele tiden påvej i udvikling og specificering. Derhar således været tale om en oversigtover grønlandsk litteratur. Der kunnelaves et afsnit om samisk litteratur,om skånsk og om sydslesvigsk mindretalslitteratur.Det vil Anette Jensenformodentlig lægge op til efterhånden.Anette alene har det store arbejdemed at læse, vurdere og resumere deenkelte bøger først! Men selvfølgeligkan det travle menneske om fornødentnedsætte et arbejdsudvalg.Et andet problem er meget større:Hvordan får vi i dette tilfælde flereålandske bøger oversat?Og det tredje problem: Er der i dethele taget gang i udgivelsen af ålandsklitteratur?Hvad man på Åland kan gøre veddisse to problemstillinger kan vi vendetilbage til ved en senere lejlighed.12NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2008


Foreningsnytfæstningernes fest- 2008 et år med ”fæst”lighederTo nordiske fæstninger fejrer rundefødselsdage i år. Det er 700 og 350 årsiden grundlæggelsen af den norskbyggedefæstning i Kungälv og den danskerobredeCarlsten fæstning i Marstrand,begge beliggende i det nu svenskeBohuslän. Og dette vil blive fejret.Fæstningernes fest er begyndelsen på etsamarbejde mellem en række aktører iDanmark, Norge og Sverige, dels for atfejre fæstningerne og vor fælles arv, delsfor at forsøge at se ind i fremtiden.Jubilæumsåret begynder lørdag19. Januar med præsentation afprogrammet og lancering af enjubilæumshjemmeside.Historiske spil, teater, dramatiserederundvisninger, aktiviteter for børn,koncerter, forelæsninger og udstillingerer en del af de planlagte arrangementer.Fæstningefesten skal fejresi Kungälv, Marstran, Akershus iOslo og Frederikstens fæstningi Norge, samt på udvalgtesteder i Danmark.Den langsigtede plan ergennem netværksbyggeri ogsamarbejde over grænserne atudvikle fæstningernes rolle for samfundet,erhvervslivet og kulturturismen.Projektet styres i fællesskab afKungälv kommune og Statens fastighetsverk,SFV, i Sverige.aktivitetsprogram 2008BORNHOLMFormand: Erik Frigaard-Mogensen,Lykkesvej 9, 3720 Aakirkeby,Tlf. 6597 4829,e-post: frigaardmogensen@yahoo.dkTOR 17 JANdigteren halfdan rasmussenhøjskolelærer lillian hjorth-Westhfortæller om ”halfdan rasmusseni ord og toner”. entre/kaffe kr 55.-,ikke-medlemmer kr. 65.-.Mødested:Bornholm Højskole kl. 19.TOR 07 FEBingmar bergman, filmskaber inordenforedrag ved journalist kurtstenstrop, gennem en menneskealderbeundrer af bergmans film,ledsaget af udvalgte filmklip.Mødested:centralbiblioteket i Rønne kl. 19.TOR 06 MARgeneralforsamling/sangaftenkenn therkelsen spiller, og visynger.Mødested:Centralbiblioteket i Rønne kl. 19.LØR 17 MAJrejse til sofierobustur til sofiero slot med rhododendron-parkenved helsingborgog Johanna-museet ved skurup.Pris kr. 640.-, inkl. morgenmad,entréer, guiding, frokost på slottet,middag på færgen. max deltagere46. tilmeld. sen. tir 15 aPr til ingerJessen, tlf. 5649 2922, el. til fmd.,tlf. 5697 4829.Mødested: Kongen, Rønne havn,kl 0615, hjemkomst 2015.THISTEDFormand: Else Lund,Hasselvej 9, 7700 Thisted.Tlf. 9792 1175.TOR 31 JANedvard munchalt er liv. sognepræst og kunstkritikertroels laursen, gl. ullits,farsø, holder foredrag om denkendte norske maler og giver budpå, hvordan man ”læser” billeder.kaffe/kager. entré kr. 50.- i samarb.m. hurup bibliotek og fu.Mødested: Hurup Bibliotek kl. 19.30.ONS 20 FEBsang- og musikaften,højskolesangbogenorganist og korleder henrik svaneleder aftenen. hans titel er: ”Jegbærer med smil mit smil – og migselv og det tror jeg på” let traktement.entré kr. 60.-. i samarb. m.grænseforeningen thy.Mødested:Sparekassen Thys kantine,Rådhusstræde, Storetorv, Thisted,kl. 19.30.TIR 11 MARgeneralforsamling/Johanskjoldborgsom noget nyt vil der efter generalforsamlingenblive holdt foredragom Johan skjoldborg og arvidgärnefelt, foredragsholder er nielserik fischer. der serveres salatbord.Pris kr. 50.-, alle er velkomne. isamarb. m. bibliotekerne i koldbyog hurup, og forskellige kulturelleforeninger.Mødested: Hørdum Kulturlandsby(Hørdum gl. skole) kl. 19.NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2008 13


ForeningsnytNordisk Gæstebud & Ny Nordisk MadEn nordisk aktivitet med stort potentiale er NordiskGæstebud. Flere lokalafdelinger har taget aktivitetenop med drøn-succes. Nordisk Mad er in i øjeblikket, sebare restaurant NOMA på Den Nordatlantiske Brygge iKøbenhavn, der har fået to Michelin-stjerner. Nu behøveren menu jo ikke koste 1400.- kr., men folk er parate til atbetale for god mad!Gæstebudet er også en nøgle til nye medlemmer: Invitervenner, naboer, arbejdskammerater osv med til en nordiskkulinarisk oplevelse og den gode stemning. Det virker!Nordisk Ministerråd er også kommet i nordisk madhumør,idet man har taget Ny Nordisk Mad på programmet.Ny Nordisk Mad-projektet skal styrke og synliggøre nordiskmad og nordisk madkultur og være med til at skabe fællesforståelse for de nordiske råvarer og videreudviklingen afden nordiske madkultur.Projektet løber fra 2007 til 2009, og der skulle faktiskvære økonomisk støtte at hente for de kredse eller lokal-FAKTA om Nordisk gæstebud 23. martsHvornår?Nordisk Gæstebud holdes i tilknytning til NordensDag den 23. marts, dagen da det officielle nordiskesamarbejde blev stiftet med underskrivelsen afHelsingfors-aftalen i 1962.Hvad?Nordisk Gæstebud er en nordisk fest med nordiskmad, nordiske mad-traditioner, viser og underholdningi fokus. Gæstebudet er et samnordisk projektindenfor rammerne af Foreningerne Norden i allede nordiske lande og selvstyrende områder.Hvem?Det er Foreningerne Norden i hele Norden, derarrangerer Nordisk Gæstebud som en forårsaktiviteti samme ånd som efterårets fælles aktivitetBiblioteksugen Morgengry & Skumringstid.En central aktivitets-samarbejdspartner, som tilfældeter med PR-foreningen for nordiske bibliotekerog Biblioteksugen, findes ikke. Men de enkeltelokalforeninger kan samarbejde med forskelligeparter, f. eks. museer, hjemstavnsforeninger, levnedsmiddelvirksomheder,skoler, restauranter og cafeer,og andre foreninger på stedet med interesser forsam-arrangementer.SkolerSkoler og andre uddannelsesinstitutioner kan iforbindelse med Nordens Dag 23. marts f. eks. holdeen nordisk maduge med en middagsret fra hvertland per dag eller en nordisk maddag med nordiskbuffet.InformationSe webb-stedet www.nynordiskmad.org, evt. kontaktNordisk Ministerråds Sekretariat, tlf 3396 0200,Lise Lykke Steffensen, lokal 256.afdelinger, som finder på at lade sig inspirere til at lave ennordisk madaften.Smagen af NordenDen gastronomiske entreprenør Claus Meyer, dansk medlemaf projektets styregruppe, siger:”Hvis vi arbejdede med køer, som var selektive i deresfodervalg - og accepterede en lavere mælkeydelse - så villevi få en højere koncentration af planternes aromaer over imælken. Det giver mindre mælk, for det er mindre effektivt.Til gengæld smager mælken af det sted, den kommer fra.Hele vejen rundt og på alle niveauer forsømmer vi i dag mulighedenfor, at vores fødevarer udtrykker deres territoriumog minder verden om, at de kommer fra Norden. Det har delænge været gode til i Bordeaux og Bourgogne, men vi harde samme muligheder i Norden. Vi skal bare opsøge dem.Min ambition for nordisk turisme er at vi skaber ultimativeophold og oplevelser med afsæt i de enestående naturforholdi vores region. Hvem drømmer ikke om at drukne sigi midnatssolen, at vandre barfodet på mos i de finske skove,at svømme i de spejlblanke ferskvandssøers rene vand, atinhalere duften af tundraen mens man venter på massageog forkælelse i det nærliggende minimalistiske ødemarksressort,der principielt godt kunne rumme et af verdens bedstekøkkener og levere denne særlige nordiske gæstfrihed?. Oghvis det regner, så har vi også paraplyer. Hvordan lyder detnår regnen rammer søen, hvilken slags brænde dufter bedstnår man kommer ind igen og hvilke varme?”Mad-ambassadørerI forbindelse med lanceringen af programmet for NyNordisk Mad udnævnte Nordisk Ministerråd elleve NyNordisk Mad-ambassadører. Ambassadørerne er ressourcepersoner,der alle har stået bag initiativer for at fremmenordisk mad og madkultur.Ny Nordisk Mad-ambassadørerne har til opgave atformidle og skabe opmærksomhed om Ny Nordisk Madprogrammeti samarbejde med Nordisk Ministerråd. Dedanske ambassadører er Rene Redzepi, Karen Kjældgård-Larsen og Tine Broksø.Et nordisk spisehus i ÅrhusLaks, der hø-ryges under en glasklokke ved bordet,med æblesalat, selleri, dild og rørt skyr. Kartoffelogporresuppe med bacon af tungsvin. Glaseretfrilandsgris i svampesky med stikkelsbærkompotog bløde løg. Oksesteg med varmrøgede hønseæg.Det er et udtog af lækkerierne i en ny nordiskrestaurant i i M. P. Bruunsgade i Århus. Stedet erefter folkesnakken at dømme stærkt besøgt alledage. Personer med hang til nordiske madglædervære hermed behørigt underrettet…14NORDEN NU // NR. 1 januar 2008


ForeningsnytÆndringer vedrørende abonnementtlf. 3542 6325,emai: suzanne@foreningen-norden.dkmagasinpostID-nr. 46517Nordisk Gæstebud28NORDEN NU // NR. 2 mARTS 2007NORDEN NU // NR. 1 januar 2008 15


afsender:KLS PortoService apSPostboks 0BÆndringer vedrørende abonnementtlf. 32 32,emai: suzanne@foreningen-norden.dkMagasinpostID-nr. 1GIV DINE BØRN OG BØRNEBØRN NORDISKE OPLEVELSERMELD DEM IND I Foreningen NORDENs Ungdomsom medlem af Foreningen norDen kender du allerede til de mange dejligeoplevelser norden og vores nordiske aktiviteter giver os, men kender du ogsåtil Foreningen norDens Ungdom?Vi er en ungdomsorganisation med godt 400 medlemmer i alderen 18-35 år,men vi vil gerne dele vores nordiske oplevelser med flere unge mennesker.Derfor håber vi, at du vil fortælle dine børn, børnebørn, nevøer eller niecerm.fl. om alle de gode tilbud, vi har, og hvor spændende norden er.som medlem modtager man medlemsbladet Balder og desuden giver etmedlemskab adgang til en mængde af spændende arrangementer. Hvert årbegiver vi os af sted på adskillige rejser, hvor vi hygger os sammen og lærerden nordiske kultur at kende. i år går en af rejserne eksempelvis til Færøerne,hvor man mødes med andre nordiske unge.Derudover arrangerer de otte lokalafdelinger løbende en række danskearrangementer. Vi går i biografen, smager på nordisk øl eller tager tilrockkoncert sammen. Kun fantasien sætter grænser, når vi planlæggernordiske aktiviteter, og alle kan byde ind med idéer til nye arrangementer, såder skulle gerne være noget for en hver smag.se tidligere og kommende arrangementer på vores hjemmeside www.fnu.dkindsend indmeldelseskuponen og få adgang til et væld af nordiskeoplevelser.Send kuponeneller fax den på 3542 8088Jeg ønsker medlemskab af Foreningen norDens Ungdom for kr. 85,- om året.Vi ønsker parmedlemskab af Foreningen norDens Ungdom for kr. 150,- om året– opgiv navn og fødselsdato på begge personer.Jeg ønsker at blive kontaktet af en person fra mit lokalområde.Jeg ønsker mere information om foreningen norDens Ungdom.Navn(e) _________________________________________________________Adresse _________________________________________________________Postnr. og By _____________________________________________________Tlf. ________________fødselsdato(er)_________________________________Underskrift(er)_________________________________________________Dato ____________________________________________________________Malmøgade 3+++ 1296 +++2100 København Øwww.fnu.dk eller kontakt@fnu.dktlf.: 3542 6325 fax.: 3542 80881NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2008

More magazines by this user
Similar magazines