Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

Foreningsnytmer, der har en litterær tilgang. Derdeltager ægtepar i læsekredsen, menogså mange enlige, som så også fårdet sociale samvær med i købet. Mankan sige, at læsekredsens medlemmerudgør en ekstra kernegruppe i detlokale NORDEN-arbejde.Da vi skulle til venskabsbytræfKalmar i juni 2006 var en stor del aflæsekredsen blandt de 15 deltagere,og 15 deltagere er i sig selv mange ibetragtning af, at værtsbyen kun erforpligtet til at skaffe privat indkvarteringtil ti deltagere!Silkeborgs nordiske bykæde hartræf i lige år. I de ulige år kan visædvanligvis samle tilstrækkelig mangedeltagere til en ugelang medlemsrejsetil et nuværende eller tidligere nordiskområde (Shetland).Ålandsk litteratur – eller hvad?I august 2007 skulle vi til Ålandsøerne,og derfor var det ligetil, at læsekredseni sæsonen 2006-07 skulle læse litteraturfra og om Åland. Altså ikke f.eks.beretninger om, hvordan ålandskeudvandrere klarede sig i USA, hvis deblev der.Ålandsøerne hører med til Finland;men øerne har som bekendt etudstrakt selvstyre med egen ”landskabsregering”.Befolkningen taler svensk,men børnene kan mærkværdigvisgå gennem folkeskolen uden at fåundervisning i det finske sprog!Da vi skulle søge efter bøger fra ogom Åland, gik vi ind under kompendietsafdeling om finsk litteratur. For oshavde det været ønskeligt, hvis bøgerfra og om Åland havde haft deres egetkapitel eller var mærket af under finsklitteratur.Finnerne har en bestemt terminologi:En ”finlandsk” forfatter er enforfatter fra Finland, der benytter sigaf svensk eller finsk. En ”finsk” forfatterer altså kun en forfatter, der skriverpå finsk! De, der skriver på svensk, ernemlig ”finlands-svenske” forfattere.Til dem hører forfatterne fra Åland.Vi begyndte med SallySalminens bog Katrina.Derefter læste vi Ulla-LenaLundbergs trilogi. Menda den tredje bog skullebestilles, viste det sig, at denoverhovedet ikke var oversattil dansk! Årsagen dertil kanman så gisne om.Derefter læste vi to bøgeraf Leena Lander. På bagsiden afden første, ”Demørke sommerfugleshjem”, stod anført,at den udspillede sig påen opdragelsesanstalt på en ø i denålandske skærgård. Den handlede omforurening. Sommerfuglene var blevetmørke på grund af forgiftning. Emnetog bogen var udmærket. Vi læste ogsåden følgende bog.Men set i relation til vores Ålandsprojektmåtte vi imidlertid erkende, atdet – uden at forklejne Leena Lander- var et forkert valg. Leena Lander eren finsksproget forfatter, altså ”finsk”Helt klart: når en bog er udkommeti Finland, så vil man givetvis overvejeførst at oversætte den til det andetsprog, der tales i Finland, inden manvil oversætte den til et hvilket som helstandet sprog.Vi støttede os også til bibliotekarernepå Silkeborg Bibliotek. Manmå sige, at danske biblioteker har etfantastisk bogsøgningssystem: Mankan gå ind i et internt edb-program oglede efter en bestemt bog. Så får manat vide, hvilke biblioteker i hele landet,der har denne bog på hylderne, ogefter afgiven bestilling kan man så tilaftalt tid hente det ønskede antal afden pågældende bog.Jeg sendte også en e-mail tilBiblioteket i Mariehamn, men modtogdesværre ikke en stavelse retur. Sommetider kan man føle, at verden fyldt medmisforståelser!Hvorom alt er: Vi kunne i januarhave fortsat med flere bøger af SallySalminen; men vi ville læse andreålandske forfattere. Dem fandt vi ikke!Siden har vi læst norsk litteratur,for vi regner med venskabsbybesøg iArendal i dagene omkring 17. maj 2008.Og jeg skulle hilse og sige, at norskebøger er oversat til dansk i stort mål.At der ikke er oversat bøger af flereålandske forfattere, har imidlertidnaget mig, og det er den egentligebaggrund for dette indlæg, og det erogså grunden til, at jeg har skrevet omproblemet til en ålandsk avis.Kompendie-udvidelserI august 2007 fandt rejsen til Åland forNORDEN-medlemmer i Silkeborg såsted. 35 deltog. Vi er meget glade for,at så mange ville deltage. Vi havde firedage på Åland og tre i Stockholm. Enudmærket fordeling.Vi var på busrundtur på Ålandsøernehver dag, og når vi kom hjem, gik jegpå Mariehamns bibliotek.Hver dag var Ålands-bibliotekarengået hjem, for hendesarbejdsdag var allerede slut. Menandre tog imod min henvendelsemed forståelse. Jeg brokkede migikke over, at man ikke havde svaret påmin e-mail-henvendelse, for det villejo ikke tjene noget formål. Men jegbeklagede, at forbindelsen ikke varblevet bragt i stand (så meget mereoverraskende, som Silkeborg Bibliotekog Mariehamns bibliotek har haftmedarbejdere på udveksling).Medarbejderne beklagede også,at kontakten ikke var blevet etableret.Ålands-bibliotekaren fik efterhåndenmine beskeder, og efter hjemkomstener der kommet en stor kuvert med materialeom ålandsk litteratur. Den overladestil Nordisk Informationskontor iFlensborg ved Anette Jensen.Kan vi få Anette Jensen til at laveen opstilling over finlandsk litteraturmed en særlig afdeling for Ålandsklitteratur, vil det være ønskeligt.Anette har engang berettet om enlæsekreds i Sønderjylland, som varkommet igennem dele af alle nordiskelandes litteratur, og som derfor havdeudnyttet hele hendes kompendium.Så forventede hun, at de ville lukkelæsekredsen. Nej, nej! De ville dabegynde forfra og stifte bekendtskabmed gamle, ukendte bøger fra deomtalte områder, og selvfølgelig medbøger af nye forfattere, der måtte værekommet til siden sidst!Nye målBl.a. er kompendiet hele tiden påvej i udvikling og specificering. Derhar således været tale om en oversigtover grønlandsk litteratur. Der kunnelaves et afsnit om samisk litteratur,om skånsk og om sydslesvigsk mindretalslitteratur.Det vil Anette Jensenformodentlig lægge op til efterhånden.Anette alene har det store arbejdemed at læse, vurdere og resumere deenkelte bøger først! Men selvfølgeligkan det travle menneske om fornødentnedsætte et arbejdsudvalg.Et andet problem er meget større:Hvordan får vi i dette tilfælde flereålandske bøger oversat?Og det tredje problem: Er der i dethele taget gang i udgivelsen af ålandsklitteratur?Hvad man på Åland kan gøre veddisse to problemstillinger kan vi vendetilbage til ved en senere lejlighed.12NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2008