- men ikke på dine vægge - Aktuel Naturvidenskab
- men ikke på dine vægge - Aktuel Naturvidenskab
- men ikke på dine vægge - Aktuel Naturvidenskab
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 1 1S K I M M E L S V A M P E7i bondestenalderen vidste man,at korn mugner, hvis man <strong>ikke</strong>holdt det tørt. Det samme gælderfor en bygning!Vand og fugt i bygningerDer er mange årsager til, at bygningerbliver fugtige og mugner.De kan være dårligt bygget ellervedligeholdte, så regn kan siveind. Eller der kan ske ulykker,såsom sprængte vandrør elleroversvømmelse, der får vand tilat løbe ind. Men det har ogsåbetydning, hvordan man opførersig i bygningen. Hvis helefamilien tager lange varme brusebadeeller tørrer al deres vasketøjindendørs, kan luftfugtighedenstige så meget, at det giveren muggen bolig.Luft indeholder vanddamp ivarierende mængde afhængig aftemperaturen. Jo varmere luftener, jo mere vanddamp kanden indeholde. Sætter man etglas isvand <strong>på</strong> bordet en fugtigvarmsommerdag, kan man seluftens fugt kondensere <strong>på</strong> glassetssider og løbe ud <strong>på</strong> bordet.Luft, der er 20 °C, kan maksimaltindeholde 17,2 g vand/m 3 ,og så siger man, at luftens relativefugtighed er 100 %.Luft, der er -5 °C, indeholderkun 3,2 g vand/m 3 ved 100 %relativ fugtighed (se diagram).Det vil sige, at når luft afkøles,stiger den relative fugtighed,og når denne bliver 100 %,dannes der kondens eller dug.Skimmelsvampe behøver <strong>ikke</strong>100 % relativ fugtighed for atkunne vokse. Når en væg medsavsmuldstapet har absorberetfugt svarende til 75 % relativfugtighed, er den fugtig noktil at de første skimmelsvampekan begynde at vokse frem. Jomere fugt, jo hurtigere vokserskimmelsvampen.Global opvarmning og klimaændringerkan også kommetil at spille en rolle for, hvorstort et problem svampevæksti bygninger vil blive. Ikke nokmed at vi i Danmark måske fårhøjere luftfugtighed og kraftigereregn, vi skal også spare <strong>på</strong>energien. Nogle skruer måskened for var<strong>men</strong>, andre stopperen klud i ventilationskanalen.Det bliver en udfordringat undgå skimmelsvampevækstindendørs, fordi vi <strong>ikke</strong> kunskal tage hensyn til, hvordanvi bygger og hvilke materialervi vælger, <strong>men</strong> også hvordan viopfører os i vores bygninger.Svampe ersmå kemifabr<strong>ikke</strong>rDer er mange gode grunde tilat undgå skimmelsvampevæksti bygninger. Skimmelsvampenekan misfarve og nedbryde dematerialer, de vokser <strong>på</strong>. Når denedbryder materialerne, kan derfrigives flygtige stoffer fra materialernesom f.eks. formaldehydeller toluen, <strong>men</strong> skimmelsvampeneselv kan også danne ogfrigive flygtige stoffer som f.eks.geosmin eller 2-methyl-isoborneol,der giver den karakteristiskelugt af “fugtig kælder” eller“gammelt sommerhus”. Forskelligeskimmelsvampearter producererforskellige flygtige stoffer,og man mistænker disse flygtigestoffer for at kunne give hovedpine,hud-udslæt og irriteredeslimhinder.Når skimmelsvampene harvokset sig kraftige, begynder deat danne sporer, som spredestil omgivelserne. Det sammegør ældre dele af selve svampen.Sporerne og hyferne indeholderforskellige glycopeptider, derkan give allergi, og -glucaner,der kan <strong>på</strong>virke immunforsvaret.Alle skimmelsvampearterindeholder disse stoffer og kanderfor give allergi, hvis manudsættes for dem i længere tid.Derudover kan skimmelsvampedanne mange forskelligefaste stoffer, som de entensender ud omkring hyferneeller overtrækker (coater) deressporer med. Disse stoffer haren biologisk funktion for svampeni det miljø, de produceresi (f.eks. beskyttelse af sporernemod insekter), og kan væremere eller mindre giftige overfor<strong>men</strong>nesker og andre dyr.De mest giftige svampestofferkalder vi mykotoksiner ogmange af dem har vist sig atvære kræftfremkaldende, nårvi indtager dem gennem føden.Forskellige skimmelsvampearterproducerer forskelligemykotoksiner, der kan haveforskellige helbredseffekter <strong>på</strong><strong>men</strong>nesker.Foto: Birgitte AndersenEfter det store skybrud i august 2010 blev forfatterens egen kælder fyldtmed vand. Vandet blev skovlet ud i løbet af den næste dag, <strong>men</strong> alligevelhavde fotoalbum<strong>men</strong>e <strong>på</strong> hylderne absorberet den fugtighed, dervar i luften, og 6 måneder senere var alle papsider angrebet af skimmelsvampenChaetomium globosum.Diagram, der viser koncentrationen af vanddamp ved forskellige temperaturer.På en vinterdag, hvor udetemperaturen er -5 °C og den relativeluftfugtighed (RF) er 80 %, vil luften indeholde 2,6 g vand/m 3 . Lufterman godt ud, vil RF indendørs falde til ca. 15 %, når udeluften er blevet21,5 °C. Efter et langt brusebad stiger RF i huset til 50 % (= 9,5g/m 3 ). Huset har en ydervæg uden isolering, der <strong>ikke</strong> er mere end 10 °C,hvilket resulterer i at der dannes kondens <strong>på</strong> <strong>vægge</strong>n.Skimmelsvampenestaksonomi og no<strong>men</strong>klaturTraditionelt blev svampe (storsvampe, skimmelsvampe og gær) klassificeret i planteriget (Plantae) – de bevægede sig jo <strong>ikke</strong> – <strong>men</strong> førsti 1800-tallet erkendte man, at de <strong>ikke</strong> var planter. Svampene fi k dereseget rige i 1950’erne, og kaldes i fagterminologien Mycota (græsk)eller Fungi (latin). Svampe er eukaryoter lige som planter og dyr, ogDNA-analyser har vist, at svampe faktisk er tættere beslægtet med dyrend med planter. Langt de fl este skimmelsvampe har, i modsætning tilstorsvampene, <strong>ikke</strong> danske navne. Man bruger derfor skimmelsvampenslatinske dobbeltnavn, hvor den første del er slægtsnavnet (f.eks.Penicillium) og sidste del er artsnavnet (f.eks. chrysogenum). Delatinske navne skrives altid i kursiv og forkortes ofte (f.eks. P. chrysogenum),når det nævnes efterfølgende.Diagram: Carsten Rode/Birgitte AndersenArtiklen kommer fra tidsskriftet <strong>Aktuel</strong> <strong>Naturvidenskab</strong>. Se mere <strong>på</strong> aktuelnaturvidenskab.dk
8A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 1 1S K I M M E L S V A M P EFoto: Fra bogen Food & Indoor FungiFigur 4. Penicillium chrysogenum har runde, farveløse sporer, der dannes i lange kæder (4A), Stachybotryschartarum (4B) danner encellede, sorte ovale sporer i slimdråber og Ulocladium alternariae (4C) har fl ercelledebrune sporer, der sidder enkeltvis. Skimmelsvampene er vist i det samme størrelsesforhold.Skimmelsvampenes opbygningStorsvampe og skimmelsvampe består af rørformedeceller (hyfer), der tilsam<strong>men</strong> danner et netværk (mycelium),der er selve svampen. Hyferne er 2-20 μm(0,002-0,02 mm) i diameter og kan blive flere meterlange. Gær er encellede svampe, der formerer sigved knopskydning. Storsvampene formerer sig ved atdanne sporer i frugtlegemer (f.eks. champignon ellerNår skimmelsvampene tørrerud og dør, sidder mykotoksinernestadig <strong>på</strong> sporerog hyfestumper sam<strong>men</strong> medglycopeptider og -glucanerog er lige så potente som dasvampen levede. En død skimmelsvampkan derfor være ligeså farlig som en levende. Og erder skimmelsvampevækst i enbygning, vil det ofte være encocktail af forskellige stoffer ogskimmelsvampestumper i luften,der kan give en masse forskelligesymptomer.Skimmelsvampenes kemiBygninger har deresegne svampeDer findes mindst 50.000 forskelligeskimmelsvampearter oghver enkel skimmelsvampearthar sin egen habitat, hvor denhar tilpasset sig gennem 300 millionerår. Man kan finde skimmelsvampealle steder <strong>på</strong> jordenog i atmosfæren, <strong>men</strong> det er <strong>ikke</strong>de samme arter man finder allevegne. Ligesom anemoner erknyttet til bøgeskove i Europaog isbjørne er knyttet til egneneomkring Nordpolen, er bestemtekantareller), <strong>men</strong>s skimmelsvampene danner deressporer direkte <strong>på</strong> det fl ade mycelium og får derfor etlidt loddent eller håret udseende. Skimmelsvampenessporer ser forskellige ud alt efter hvilken slægt,der er tale om. Alle Penicillium arter har runde, encelledesporer (4 μm), <strong>men</strong>s alle Ulocladium arter harafl ange, fl ercellede sporer (15×30 μm).Alle skimmelsvampe producerer -glucaner og glycopeptider,som indgår i opbygningen af hyfe<strong>vægge</strong>ne.Disse cellevægskomponenter er store sam<strong>men</strong>sattemolekyler. -glucaner er komplekse kulhydrater, derbestår af glukoseenheder bundet sam<strong>men</strong> i langekæder. Skimmelsvampenes glycopeptider er små proteinermed kulhydratenheder (ofte mannose) bundet<strong>på</strong>. Når selve skimmelsvampen vokser og begynder atdanne sporer, starter produktionen af små, specialiseredestoffer. Disse stoffer kaldes sekundære metabolitterog kombinationen eller profilen af sekundæremetabolitter er unik for hver skimmelsvampeart. Deflygtige metabolitter (MVOCs eller microbial volatileorganic compounds) er små kulstofforbindelser, somkan lugtes <strong>på</strong> lang afstand. De giftige metabolitter(mykotoksiner) er kulstofforbindelser, som giver kroniskehelbredsskader, når de spises, indåndes elleroptages gennem huden. Der findes mere end 30.000forskellige sekundære metabolitter, <strong>men</strong> kun et fåtaler så giftige, at der er lavet grænseværdier for dem.skimmelsvampe også knyttettil bestemte fødevarer. SkimmelsvampenPenicillium digitatumer knyttet til citrusfrugter,og angriber kun appelsiner ogkle<strong>men</strong>tiner, der har ligget forlænge i frugtskålen. Dens næreslægtning P. expansum angriberæbler og pærer, <strong>men</strong> aldrigcitrusfrugter, og deres fjerne fætterEurotium repens ødelæggerbrød og korn, <strong>men</strong> aldrig frugt.Man siger, at de enkelte skimmelsvampearterer associerede tilbestemte produkter.Det viser sig også at gældefor skimmelsvampe i bygninger.Ved DTU Systembiologi har visam<strong>men</strong> med Teknologisk Institutanalyseret mere end 5.000skimmelsvampeprøver, der vartaget <strong>på</strong> forskellige fugt- ogvandskadede bygningsmaterialer.Vores analyser viste, atdet faktisk var meget få skimmelsvampe,der kunne vokse<strong>på</strong> vandskadede <strong>vægge</strong>, gulveog inventar, i forhold til hvormange skimmelsvampearter, derfindes. Vi fandt i alt lidt over 50forskellige skimmelsvampearter,hvilket svarer til 0,1 % af alverdenskendte skimmelsvampearter,og ud af de 50 var det kun10-15 arter, der var almindeligei mugne bygninger.PenicillinproducentenVores resultater viser, at denallermest almindelige skimmelsvampearti fugtige bygningerer Penicillium chrysogenum(figur 4A), som ses i omkringhalvdelen af alle prøver. Penicilliumchrysogenum, der i gamledage blev kaldt P. notatum, blev“verdensberømt”, da AlexanderFleming i 1928 fik ødelagt et afsine bakterieforsøg, fordi en afhans Petriskåle var blevet forurenetmed en skimmelsvamp.Skimmelsvampen slog deomkringliggende bakterier ihjel,og da Fleming var meget interessereti alle former for antibiotika,isolerede han svampen.Dengang var der <strong>ikke</strong> denstore interesse for det antibakteriellestof, som Flemingkaldte penicillin, og først i 1945begyndte man at producerepenicillin til sygdomsbehandling.Da P. chrysogenum <strong>ikke</strong> erså almindelig i naturen – denfindes mest i jord og vand medhøjt saltindhold og somme tider<strong>på</strong> saltede fødevarer – kan vikonkludere, at St. Marys Hospital,hvor Fleming arbejdede, varen bygning med fugtproblemer.Derfor var det <strong>ikke</strong> så mærkeligt,at det netop var P. chrysogenum,der landede <strong>på</strong> Flemings Petriskål,<strong>men</strong> det var heldigt, da P.chrysogenum er en af de få arter,der kan producere penicillin.Kun 5 ud af 500 kendte Penicillium-arterer nemlig penicillinproducenter.Artiklen kommer fra tidsskriftet <strong>Aktuel</strong> <strong>Naturvidenskab</strong>. Se mere <strong>på</strong> aktuelnaturvidenskab.dk
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 1 1S K I M M E L S V A M P E9Om forfatterenBirgitte Andersen er lektorDTU Systembiologiba@bio.dtu.dkFoto: Birgitte AndersenFigur 5. Man kan bestemme hvilke skimmelsvampearter, der vokser <strong>på</strong> et muggent materiale ved at tage ettape-aftryk og farve det med et rødt farvestof. Stachybotrys chartarum er letgenkendelig <strong>på</strong> sine ovale sporer.I 5D vokser den <strong>på</strong> en gipsplade og man kan se papirfibrene også farves røde. I 5E vokser den <strong>på</strong> tapet sam<strong>men</strong>med Ulocladium alternariae, der producerer mange orange fl ercellede sporer.DræbersvampenEn anden berygtet skimmelsvampearti vandskadede bygningerer Stachybotrys chartarum(figur 4B), som blev døbt“dræber-svampen” i den amerikanskepresse, da et antalspædbørn med lungeblødningerblev indlagt <strong>på</strong> hospitaler iCleveland (Ohio, USA) i 1993-94. De amerikanske myndighederstartede den helt storeepidemiologiske undersøgelsefor at finde årsagen. Fælles foralle spædbørn var, at de boedei de fattige bydele i vandskadedeboliger, hvor man fandt S.chartarum i meget store mængder.Man har siden fundet udaf, at svampens sporer er coatetmed et mykotoksin, som frigives,når sporerne kommer iberøring med slimhinderne isvælg og lunger. Årsagen til, atdet kun er spædbørn, der rammes,kan være, at deres lunger<strong>ikke</strong> er færdigudviklede og derforer mere modtagelige for detmykotoksin, der ødelægger derøde blodlegemer. Heldigvis erS. chartarum <strong>ikke</strong> en almindeligskimmelsvamp i vandskadedebygninger. Vores resultater viser,at den kun findes i ca. 4 % afalle prøver, og at den er associerettil meget våde gipsplader(figur 5D).De omstillingsparateAlternaria, Cladosporium og Ulocladiumer tre skimmelsvampeslægter,som er meget almindeligei udeluft, og man kanderfor også finde deres sporeri indeluften. Men det er kunnogle få arter, der kan vokse ivores bygninger. De fleste andrearter er patogene <strong>på</strong> vores landbrugsplanter,hvor de ødelæggerf.eks. tomatplanter eller æbletræer.Vores resultater viser, at U.alternariae (figur 4C) er megetalmindelig <strong>på</strong> fugtigt tapet(figur 5E) og forsøg i laboratoriethar vist, at den kan overleveflere ugers udtørring (40 %relativ fugtighed) og begynderat vokse igen, så snart fugtighedenstiger. Cladosporium sphaerospermumkan klare svingendefugtighed og vores analyser viser,Undgå skimmelsvampe:Luft ud 2 gange om dagen: om morgenen før du går hjemmefra ogom aftenen før du går i seng.Luk døren til badeværelset, når du tager bad, så dampen <strong>ikke</strong> kommerrundt i hele huset.Tør badeværelset af efter brug og åbn vinduerne.Lav altid mad med emhætten tændt.at den er associeret til badeværelser(fuger og kalkede <strong>vægge</strong>over fliserne), hvor fugtighedenofte svinger mellem 50 og 100% relativ fugtighed over et døgn.Alternaria tenuissima og C. herbarumer et makkerpar, vi ofteser <strong>på</strong> træværk (vinduesrammereller massive bordplader), hvorbåde temperatur og fugtighedsvinger meget. Fælles for dissefire arter er, at de er utrolig godetil at producere enzymer, dernedbryder træ, papir og maling,så måske kan de eller deresenzymer bruges i fremtidensbio-nedbrydning af affald i produktionenaf bio-ethanol.Kom<strong>men</strong>de forskningsprojektervil vise, hvilke egenskaber– gode eller giftige – de andreindeklima-skimmelsvampe gemmer<strong>på</strong>.•Hav altid mindst 20 °C i alle rum – også dem du <strong>ikke</strong> bruger.Lad være med at blokere luftkanaler eller ventilationssystemer.Skimmelsvampe <strong>på</strong> DTUForskningen i skimmelsvampevæksti fugtskadede bygningerforegår i samarbejde mellemDTU Systembiologi og DTUByg og er sponseret af VIL-LUM Fonden. Derudoverunderviser vi bachelorer ogmasterstuderende <strong>på</strong> ordinæreDTU kurser og laver individuelleafgangsprojekter omskimmelsvampe, indeklimaog fugt.Videre læsningAndersen B, Frisvad JC, SøndergaardI, Rasmussen IS &Larsen LS. (2011). Associationsbetween fungal speciesand water damaged buildingmaterials. Applied and Environ<strong>men</strong>talMicrobiology77(12): 4180-4188.Samson RA, HoubrakenJ, Thrane U, Frisvad JC &Andersen B. (2010). Food andindoor fungi. CBS-KNAWFungal Biodiversity Centre,Utrecht, the Netherlands.ISBN 978-90-70351-82-3.http://www.cbs.knaw.nl/publications/CBSPublicationDetails.aspx?Rec=502Artiklen kommer fra tidsskriftet <strong>Aktuel</strong> <strong>Naturvidenskab</strong>. Se mere <strong>på</strong> aktuelnaturvidenskab.dk