Analyse af kompetence- og uddannelsesbehov ... - New Insight A/S

industriensuddannelser.dk
  • No tags were found...

Analyse af kompetence- og uddannelsesbehov ... - New Insight A/S

Analyse af kompetence- og uddannelsesbehov vedrørendeproduktionsopgaver i procesindustrien-ProjektrapportUdført af:Svend Jensen ERAjanuar 2009


IndholdsfortegnelseIndledning …………………………………………………………. 31. Metodeovervejelser…………………………………………….. 41.1. Workshoppens rolle i analysen …………………………... 52. Det særlige ved procesindustrien..……………... ……………... 52.1. Sammenhæng mellem teknologi og arbejdsorganisering .... 52.2. Karakteristiske træk ved produktet ……………………….. 62.3. Enhedsoperationer som procesindustriens særkende ……. 72.3.1. Eksempler på enhedsoperationer ….……………….. 72.4. Udviklingen i procesindustrien….…………………………92.5. Opsamling ………………………………………………... 113. Operatøren i procesindustrien ……….………………………… 113.1. Ufaglærte operatører i fremtiden ……..………………….. 133.2. Operatørniveauer i procesindustriens virksomheder ……... 143.2.1. Tre operatørniveauer ……………………….……… 163.3. Opsamling ………………………………………………... 184. Virksomhedernes anvendelse af AMU-kurser ………………… 194.1. Virksomhedernes mangl. brug af procesfaglige kurser ….. 194.1.1. Manglende overblik over kursusudbuddet …………. 204.1.2. Problemer med aflysninger …………………………. 214.1.3. For mange skoler om udbuddet …………………….. 224.2. Medicinalområdet som en undtagelse …………………… 224.3. Opsamling ……………………………………………….. 245. Virksomhedernes interne uddannelsesindsats …………………. 255.1. Opsamling ……………………………………………….. 276. Virksomhedernes AMU-uddannelsesbehov …………………… 276.1. Behov for helhed og sammenhæng i operatørernes udd. … 286.2. Behov på det procestekn. Og procesteknologiske område .. 296.3. Opsamling ……………………………………………….. 317. Anbefalinger …………………………………………………… 32Afsluttende bemærkninger ……………………………………. 34Bilag 1 …………………………………………………………. 35Anvendt litteratur ………………………………………………. 382


IndledningDenne rapport dokumenterer et analysearbejde inden for procesindustriensområde med følgende formålsbeskrivelse:Formålet med projektet er at udarbejde en analyse af kompetence- og uddannelsesbehovvedrørende produktionsopgaver i procesindustrien medhenblik på at skabe et bedre grundlag for udvikling af konkrete arbejdsmarkedsuddannelserinden for rammen af den gældende FKB for ”procesindustrielproduktion”.I forbindelse med den gældende FKB 2758 ”procesindustriel produktion” erder opstået usikkerhed om indholdet og karakteren af uddannelsesbehoveneset i forhold til AMU-målgruppens behov. For eksempel er det usikkert omstrukturen i udbuddet af AMU-mål i tilstrækkeligt omfang afspejler udviklingeni procesindustriens delbrancher.Analysen sigter på at levere vurderinger og anbefalinger vedrørende behovfor udvikling af konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. Uddannelsesbehovmå imidlertid ses i lyset af jobområdets afgrænsning og TAK-beskrivelserne.Analysen omfatter derfor også vurderinger og anbefalinger vedrørendeevt. ændringer i disse beskrivelsesenheders indhold.Analysearbejdet er finansieret af Undervisningsministeriet og gennemført afERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning og Analyse ved konsulent SvendJensen i samarbejde med uddannelseskonsulent Niels Bylund, IndustriensArbejdsmarkedsuddannelser.Der er tale om et analysearbejde, der bygger på en desk research og enworkshop af én dags varighed samt analyse i 10 udvalgte virksomheder.Følgende virksomheder har deltaget:Cheminova A/S, HarboøreFLÜGGER A/S – fabrikken i KoldingDe Danske Gærfabrikker A/S, GrenåFlensted Snitgrønt A/S, AnsagerH. Lundbeck A/S, ValbyCP Kelco ApS, Lille SkensvedAir Liquide, BallerupAarhusKarlshamn, Århus HavnPHARMA-VINCI A/S, FrederiksværkAalborg Portland A/S, AalborgI workshoppen deltog virksomhederne Palsgaard A/S, Isover, Fertin Pharmaog Carlsberg.3


1 MetodeovervejelserDer er tale om en kvalitativ analyse, hvor målgruppen svarer til den målgruppe,der er afgrænset af FKB 2758 ”procesindustriel produktion”, citat:”Inden for jobområdet anvendes operatør som betegnelse for industrioperatører,procesoperatører og ufaglærte operatører. En ufaglært operatør defineresi denne sammenhæng som en medarbejder i produktionen, der bådekan have overvågningsopgaver ved automatiseret produktion og varetagerandre opgaver i produktionen f.eks. prøvetagning, føring af logbog m.m.Graden af selvstændighed i udførelsen af arbejdsopgaverne vil være afhængigaf oplæringen i virksomheden og operatørens deltagelse i supplerendearbejdsmarkedsuddannelser. Industrioperatører og procesoperatører erfaglærte operatører.”Som antydet i indledningen er der behov for en bredere analyse af AMUuddannelsesbehoveneinden for det jobområde, som FKB 2758 dækker.Samtidig skal afdækningen af uddannelsesbehovene afspejle den variationog kompleksitet i produkter og processer, der er karakteristisk for procesindustrien.Det er altså ikke hensigten blot at gennemføre en overordnet analyseaf procesindustriens AMU-uddannelsesbehov. Afdækningen af generelleudviklingstendenser skal komme til udtryk igennem synliggørelse af konkreteforandringer i jobfunktioner, hvilket giver mulighed for at give anbefalingertil udvikling af nye mål for arbejdsmarkedsuddannelser.Analysen sigter også på at skabe overblik over, om den samskrivning afflere FKBer til FKB 2758, der fandt sted i 2005, er hensigtsmæssig set iforhold til dækningen af uddannelsesbehovene. Dette perspektiv skal bidragetil anbefalinger vedrørende især strukturen i udbuddet af mål set i lyset afde tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) og procesindustriensdelbrancher.Den valgte analysestrategi afspejles bl.a. i bredden i den udvalgte virksomhedspopulation.Det er på denne baggrund ikke muligt specifikt og udtømmendeat afdække de særskilte uddannelsesbehov i delbrancherne.Selvom de deltagende virksomheder inden for f.eks. medicinalområdet givermeget væsentlige input til analysearbejdet, så betyder analysens perspektivat medicinalindustriens uddannelsesbehov ikke kan afdækkes udtømmende.Dette vil kræve interviews og rundvisning i væsentlig flere medicinalvirksomheder.Der er meget stor forskel på omfanget af jobområder i IFs FKBer. Plastsvejsningog overfladebehandling har hver sin FKB, og disse områder repræsenterermindre jobområder end delbrancherne i procesindustrien. Dettestiller nogle særlige betingelser for analyse af uddannelsesbehov i procesindustrien.Analysens brede perspektiv sigter derfor også på at give mulighedfor anbefalinger af hvordan procesindustriens delbrancher efterfølgende kananalyseres for uddannelsesbehov.4


1.1 Workshoppens rolle i analysenSom afslutning på virksomhedsbesøgene blev der afholdt en workshop med4 meget forskellige virksomheder på EUC-Lillebælt. Virksomhederne varPalsgaard, Fertin Pharma, Carlsberg og Isover.De 4 virksomheder skulle fungere som et panel, der kunne give vurderingeraf resultaterne af virksomhedsbesøgene, og samtidig skulle disse virksomhedersAMU-uddannelsesbehov afdækkes. Det begrænsede antal deltagereskyldes intentionen om, at de enkelte virksomhedsrepræsentanter skullehave taletid nok til at kunne komme tilstrækkeligt i dybden med de behandledeproblemstillinger.Både workshoppen og virksomhedsbesøgene har tydeliggjort betydningen afat beskrive, hvad der er særligt for procesindustrien som uddannelsesområdefor AMU. Dette behandles i næste kapitel.2 Det særlige ved procesindustrienProcesområdet har i mange år manifesteret sit uddannelsesmæssige særkendebl.a. ved at være med i arbejdsorganisatoriske udviklingsprojekter af forskelligart. Fra starten af industrioperatøruddannelsen og driftsoperatørkursernehar procesområdet betonet det arbejdsorganisatoriske og de almenekvalifikationers betydning for procesindustrien i særlig høj grad.2.1 Sammenhæng mellem teknologi og arbejdsorganiseringDet er længe siden at procesindustrien fik tilskrevet en særlig position medhensyn til teknologi og arbejdsorganisering.Så langt tilbage som i 1960erne blev Joan Woodward (1) verdenskendt påsin forskning i sammenhængen mellem teknologi og arbejdsorganisering.Hendes arbejde, der involverede procesindustrien, fremhæves også i dag imoderne virksomhedsforskning (2). Wooward skelnede mellem tre typer afproduktioner.Enkeltstykproduktion, der var karakteriseret ved en flad organisation, dvs.med få niveauer i strukturen. Desuden indeholdt strukturen kun fåstabsfunktioner. Der var mange små arbejdsgrupper med et selvstændigtansvar.Masseproduktion, som anvendte organisationsformer med et udpræget hierarkiog anvendelse af mange regler og forretningsgange. Der var en skarpadskillelse mellem lederen, som planlagde arbejdet og medarbejderen, derudførte arbejdet.5


Procesproduktion, der var styret af få medarbejdere, som overvejende havdeovervågningsopgaver på avancerede maskiner. Rutinearbejdet var overtagetaf maskinerne. Det var vigtigt, at medarbejderne selvstændigt kunne gribeind, hvis der opstod produktionsproblemer.Procesindustriel produktion har altså i mange år stillet nogle særlige kompetencekravtil medarbejderne, men ifølge Woodward var dette begrundet iden anvendte teknologi. Denne indsigt er væsentlig i forbindelse med vurderingeraf udviklingen i uddannelsesbehovene i procesindustrien.Anvendelsen af avanceret teknologi er i dag ikke karakteristisk for procesindustrien,men gælder alle moderne fremstillingsvirksomheder i Danmark.Af samme årsag adskiller arbejdsorganiseringen i procesindustrien sig hellerikke principielt fra andre virksomheder.Sammenhængen mellem teknologiudvikling og uddannelsesbehov udgøraltså ikke et særkende for procesindustrien i dag. Det særlige ved procesindustriener de produkter, der fremstilles, og dette forhold giver selvfølgeliganledning til særlige uddannelsesbehov.2.2 Karakteristiske træk ved produktetInden for jern- og metalindustrien, plastindustrien, elektronikindustrien,træindustrien osv. fremstiller man produkter dvs. genstande, der er byggetop af forskellige dele/komponenter. Komponenterne sammensættes/sammenføjespå forskellig måde afhængig af produktets anvendelse.Dette forhold mellem dele og produkter satte tidligere en arbejdsorganisatoriskdagsorden med et opsplittet arbejde inden for traditionel masseproduktion.I dag udføres så mange operationer som muligt ét sted f.eks. ved anvendelseaf robotter, og derfor bliver produktionen mere organisk og uden opsplittedeenkeltoperationer for operatøren. Det handler også her om at ”køre” medanlægget, og derfor indeholder disse jobfunktioner også overvågning, reparationer,vedligeholdelse, registrering osv.Inden for procesindustrien er produktet ikke sammensat af komponenter, ogderfor har man traditionelt ikke kunnet organisere arbejdet på samme mådesom i jern- og metalindustrien. Opsplitningen af arbejdet har ikke været såudpræget i procesindustrien, fordi produktet typisk fremstilles i større lukkedeanlæg.Arbejdets organisering har været og er knyttet til måden, produktet sammensættesog fremstilles på. Det er derfor enhedsoperationerne, der udgørdet særlige for procesindustriel produktion og dermed sætter en særlig uddannelsesmæssigdagsorden.6


2.3 Enhedsoperationer som procesindustriens særkendeProcesindustriens virksomheder er meget forskelligartede, hvad råvarernesog produkternes natur angår. Også fabriksanlæggene varierer stærkt medhensyn til art, størrelse, udformning og materialevalg. Fabrikationen sker ide fleste tilfælde i en serie af enkeltapparater. Apparaterne kan inddeles igrupper efter de fysiske principper, der gælder for deres funktion.Langt de fleste enhedsoperationer har til formål at adskille blandinger i deresbestanddele. En eller flere enhedsoperationer vil ofte følge efter en kemiskeller biokemisk proces med henblik på adskillelse eller rensning afreaktionsprodukterne. Der kan være tale om fjernelse af uønskede isomereog sidereaktionsprodukter efter en organisk syntese, isolering af det ønskedeprodukt efter en gæringsproces osv.Enhedsoperationer tages også i brug for at udvinde anvendelige stoffer franaturprodukter (sukker, malme, spiseolie). En tredje hovedanvendelse erbekæmpelse af luft- og vandforurening.Det er desuden karakteristisk og et væsentligt træk i begrebets definition, atenhedsoperationer omfatter fysiske processer herunder transport af stof overfasegrænser, strømning, faseomdannelser, formaling, blanding osv. Enhedsoperationerneer af fundamental betydning i procesindustrien og repræsentererpå denne måde en særlig procesfaglighed som har en afgørende uddannelsesmæssigbetydning. En interviewperson fra en af de besøgte virksomhederudtrykker det således:Citat: ” Når jeg i forskellige sammenhænge har udtalt mig om, hvad der ervigtig i efteruddannelsen, så har det specielt været enhedsoperationer. Deter grundlaget for, at operatørerne kan få en bredere forståelse for, hvad derforegår i anlæggene.”2.3.1 Eksempler på enhedsoperationerDestillationFordampning af en væske med efterfølgende fortætning af dampene kaldesdestillation. Er der tale om en væskeblanding, hvor en af komponenterne haret lavt damptryk, f.eks. en opløsning af et fast stof i en væske, da benævnesprocessen sædvanligvis “inddampning”. Destillation adskiller sig derfordefinitionsmæssigt fra inddampning ved, at de fortættede dampe udgør detønskede produkt.EkstraktionMed ekstraktion menes udtrækning eller fjernelse af et eller flere stoffer fraen blanding ved anvendelse af et passende opløsningsmiddel (ekstraktionsmiddel).Sædvanligvis skelnes mellem væske-væske-ekstraktion og ekstraktionaf fast stof (væske-fast-stof-ekstraktion).7


FormalingTil forberedelse og forarbejdning af mange materialer er formaling en vigtigenhedsoperation, hvor faste stoffer findeles til en ønsket kornstørrelse.InddampningHar man en opløsning indeholdende et ikke stof i en flygtig væske, da kanman let opkoncentrere opløsningen ved simpelthen at bortkoge væsken, oger denne vand, foretages inddampningen sædvanligvis i en åben beholder.FiltreringProces til adskillelse af faste partikler fra en væske eller i nogle tilfælde ogsåen gasfase.TørringVed tørring er hovedformålet at få fugtig, sædvanligvis fast produkt til vedfordampning at afgive væske (oftest vand) til den omgivende luft. Det skerofte ved samtidig varmetilførsel. Processen adskiller sig fra inddampningderved, at vandmængden ved tørring i almindelighed er lille i forhold tilmængden af fast stof.OmrøringFormålet med omrøring er f.eks. sammenblanding af reaktanter før ellerunder en kemisk proces, homogenisering, emulgering, forøgelse af afkølingshastighed,forhindring af fastbrænding under en opvarmning eller fremskyndelseaf opløsning af et fast stof i en væske.PumpningPumpning af væsker og gasser er ligeledes vidt udbredt overalt i teknikken.Det er værd at bemærke at den teoretiske behandling af væske- og gasstrømningi pumper og rør er en del af læren om strømning i almindelighed,det fagområde der kaldes fluid mekanik.KrystallisationVed krystaldannelse i væsker uden kraftig inddampning fås et renere ogpartikelmæssigt mere ensartet produkt end ved inddampning til tørhed.IonbytningVisse naturlige mineraler og organiske polymere kan selektivt fjerne ionerfra en vandig opløsning, idet ionbytterkornene samtidig afgiver ækvivalentemængder af andre ioner.AbsorptionOptagelse af en gas eller gasblanding i en væske betegnes absorption ogprocessen kan evt. være ledsaget af en kemisk reaktion mellem gas og væske.8


AdsorptionAdsorption er normalt en gas/fast stofproces eller en væske/fast stof-proces.Når et stof således bindes til et andet stofs overflade siger man, at det adsorberes.SedimentationSedimentation består i at partikler der har større massefylde end det omgivendemedium (væske eller gas) synker og bundfældes.DekanteringMetode til grovadskillelse af et bundfald fra en væske ved simpelthen athælde den ovenstående væske fra bundfaldet, således at der ikke undervejshvirvles bundfald op.MembranprocesserMembranprocesser er en fællesbetegnelse for en række operationer hvori enadskillelse af blandinger foregår ved hjælp af semipermeable (dvs. halvgennemtrængelige)membraner.På mange områder skal operatører i procesindustrien kunne arbejde tværfagligtf.eks. i forbindelse med vedligeholdelse og reparationer på procesanlæg.Her er der et overlap set i forhold til smede og elektrikere. I dette analysearbejdeses overlappet blandt andet ved, at flere af de besøgte virksomhedertrækker på efteruddannelseskurser, der i realiteten er udviklet til smede,elektrikere og automatikfagteknikere.De 11 AMU-mål, der for ganske nylig er udarbejdet til efteruddannelse afprocesoperatører, viser imidlertid betydningen af den procesfaglige kontekstfor f.eks. reparationsopgaver, vedligeholdelsesopgaver m.m. Der er her taleom mål, som udtrykker en særskilt procesfaglighed, der knytter sig til videnom enhedsoperationerne og viden om proceskemi. Dette er en vigtig konstateringset i forhold til strukturen i udbuddet af mål under FKB 2758. Hertænkes blandt andet på, hvem målgruppen mere specifikt er inden for procesindustriensområde. Disse problemstillinger uddybes senere i rapporten.2.4 Udviklingen i procesindustrienI løbet af de seneste 15 år har procesindustrien oplevet en væsentlig forskydningi medarbejdersammensætningen. Godt og vel en fjerdedel af deufaglærte er forsvundet, mens antallet af faglærte er uændret, og andelen afpersoner med videregående uddannelser er steget med 80 pct. De højtuddannedeudgør nu den største medarbejdergruppe i procesindustrien med 40pct. De faglærte udgør en tredjedel, og de ufaglærte godt en fjerdedel. I1993 var de ufaglærte den største medarbejdergruppe.I en af de besøgte virksomheder udtrykkes udviklingen på følgende måde:9


Citat: ”Vi indgik i et rotationsprojekt tilbage i 1990erne, hvor ledige blevuddannet til operatører og ansat her, sådan at vore egne operatører kunnekomme på uddannelse. Det ville være helt umuligt i dag, fordi vi er megetfærre operatører end den gang. Du skal kunne så meget som operatør. Manskal vide, hvad det drejer sig om – hvad der kører rundt i anlæggene.”Udviklingen i procesindustrien er ligesom i den øvrige danske industri prægetaf stigende kompleksitet i både maskiner, anlæg og arbejdsindhold foroperatørerne. Fremstilling af ensartede produkter i store mængder med etbeskedent vidensindhold foregår typisk i lande, hvor arbejdslønnen er lav.De globaliserede markedsbetingelser slår på denne måde direkte ind i dekrav, der stilles til operatørernes kompetencer.Citat: ”Det er helt sikkert, at vores verden bliver mere kompliceret. De gamleprodukter var nemme at lave, fordi de bestod af enkle og få enhedsoperationer.I dag er det meget mere kompliceret, og det kræver meget mere uddannelseaf operatørerne at bevare overblikket. Store tonnager og simpleprodukter er udfaset, hvorimod komplicerede produkter og lille tonnage deter det virksomheden skal overleve på. I stedet for at lave 20.000 tons så skalvi lave 100. Det kræver bare lige så meget at lave de 100. Der er meget mereviden og videnskab i produkterne, som gør dem meget mere kompliceretat lave. Og den udvikling kræver selvfølgelig mere af operatørerne. Processernebliver mere komplicerede og teknologien bliver også mere kompliceret– hvis det ikke var tilfældet, så kunne kineserne lige så godt lave det.”Evnen til at omstille produktionen hurtigt og på denne måde være konkurrencedygtigi fremstillingen af små serier/batches er også et træk ved procesindustriensom deles med andre industrivirksomheder. Den konstanteomstilling og udvikling af produktionen, som hele tiden understøttes af nyeformer for teknologi, kræver et udviklingsberedskab hos operatørgruppen,der bryder med gængse forestillinger om operatørarbejdet som opsplittet ogrutinepræget.Citat: ”Vores produktion overlever på, at de er knald-hamrende dygtige tilat omstille sig. Hvis de ikke er det, så vil produktionen ophøre i Danmark.Den produktion, vi har her, er små pakkeserier til små geografiske områder.Store batches til store sprogområder, det ryger til udlandet, fordi det er debedre til at håndtere. Grunden til, at de små batches fremstilles i Danmark,er, at vi er meget hurtigere til at omstille end vore kontraktproducenter iudlandet, og det stiller store krav til operatørerne. ”De store krav, der stilles til operatørerne i mange procesvirksomheder, harsynliggjort, at operatørerne ikke er en homogen målgruppe for uddannelse.Der er mange forhold, som medvirker til at differentiere operatørgruppen.På den ene side er der forhold, som knytter sig til den delbranche, man arbejderinden for, og på den anden side arbejder operatører ikke på det sammeniveau i virksomhederne. Nogle anses som ufaglærte, og andre arbejder i10


ealiteten som faglærte operatører uden svendebrev, og atter andre har svendebrevsom procesoperatører.Det er altså ikke længere så enkelt at bestemme operatørerne som en entydigudviklingsmålgruppe under AMU. Dette stiller nogle særlige udfordringerfor udvikling af udbuddet af AMU-uddannelser/kurser.2.5 Opsamling• Med hensyn til det arbejdsorganisatoriske område er der ikke længerevæsentlige grunde til at antage, at procesindustrien har særskilteuddannelsesbehov, der adskiller sig fra den øvrige industri i Danmark.• Måludviklingen under FKB 2758 må begrundes i uddannelsesbehov,der tydeligt afspejler en procesindustriel eller procesfaglig kontekstf.eks. via enhedsoperationerne. Umiddelbart virker dette indlysende,men der er en risiko for at udvikle mål, der allerede er helt eller delvisdækket af andre FKBer inden for det mekaniske og eltekniskeområde, som procesindustrien allerede anvender.• Med henvisning til udviklingen i procesindustrien så er det nødvendigtat operere med en mere differentieret opfattelse af operatørernesom målgruppe for uddannelsesudbuddet under FKB 2758. Faglærteog ufaglærte er for grove kategorier, som i for ringe grad afspejlerkompleksiteten og progressionen i uddannelsesbehovene i procesindustriensmeget forskellige virksomheder.3 Operatøren i procesindustrienDe ovenfor beskrevne udviklingstendenser er tydelige i de fleste af de besøgtevirksomheder. Tendensen, at antallet af ufaglærte falder, vil fortsætte ifremtiden. I nedenstående virksomheder er dette meget tydelig:Cheminova A/S, HarboøreDe Danske Gærfabrikker A/S, GrenåH. Lundbeck A/S, ValbyCP Kelco ApS, Lille SkensvedAir Liquide, BallerupAarhusKarlshamn, Århus HavnAalborg Portland A/S, AalborgI de fleste af disse virksomheder er intentionen i dag, at stort set alle i produktionenskal være faglærte i løbet af en årrække.Det er imidlertid et problem at rekruttere unge til at komme i lære som procesoperatører.Derfor satser man på at gøre ufaglærte medarbejdere til vok-11


senlærlinge, hvilket også giver rigtig gode faglærte medarbejdere med enofte længere erfaring i virksomheden.Derudover får en stor del af operatørgruppen så meget uddannelse, at detikke giver mening at bruge begrebet ufaglært. I stedet er der tale om en tillærtoperatør.Citat: ”Vi deler det ikke op sådan, at procesoperatører arbejder her, ogufaglærte arbejder der. De arbejder sammen side om side. Og laver stort setdet samme. Man skal huske på, at de ufaglærte operatører, vi har tilbage, deer virkelig dygtige operatører. Vi har været igennem så mange nedskæringergennem årene, så det er kun de dygtigste, der er tilbage, og der er joikke specielt mange.”Det er altså ikke sådan, at ufaglærte ikke kan ansættes som operatører i dissevirksomheder, men betingelsen vil ofte være, at man er indstillet på at uddannesig til faglært procesoperatør i løbet af en årrække.Citat: ”Der er sket en stor udvikling i anlæggene. De er blevet automatiseretog er langt mere krævende at arbejde med, end de var for få år siden, og detbetyder, at vi ikke bare kan tage folk ind fra gaden og sige, at nu skal dukøre med det her anlæg - det er umuligt. De skal have en baggrund og enviden for overhovedet at kunne gå i gang med en oplæring. Og oplæringener jo langvarig, selvom man har en baggrund. Der kan sagtens gå et år, førman forstår, hvad der foregår - man kan selvfølgelig godt styre nogle anlæginden, men det tager lang tid at blive ”udlært” på anlægget.”Der tegner sig et særligt karriereperspektiv for ufaglærte operatører i dissevirksomheder, som involverer AMU. Typisk vil man starte i virksomhedenuden væsentlige forkundskaber og ved hjælp af AMU-kurser og intern uddannelsenå et niveau, hvor man efterhånden bliver en mere erfaren operatørinden for et begrænset område. Med tiden er der ofte mulighed for at blivefaglært procesoperatør som et led i virksomhedens uddannelsesprogram.Citat: ”Vi kører selv et stort uddannelsesprogram for vores operatører.Derudover er vi den virksomhed i landet, der uddanner flest procesoperatørerpå årsbasis. Nu har vi lige færdiggjort et hold på 19 procesoperatører –de har alle være ufaglærte operatører i virksomheden. Og til næste år startervi 12 nye op med voksne fra virksomheden. Hvert år har vi en målsætningom at starte 3 ungdomselever, og den målsætning har vi holdt i de senereår, men det er ikke let at tiltrække de unge til branchen. De er alle fralokalområdet. Generelt er der ingen, der aner, hvad en procesoperatør laver,og det gør det jo heller ikke nemmere.”I alle ovenstående virksomheder findes der nogle ufaglærte, der på baggrundaf AMU, interne kurser og lang erfaring anses som faglærte i det dagligearbejde. De kan løse ganske komplekse opgaver i produktionen på baggrundaf et betydeligt fagligt overblik. Nogle af disse ønsker at blive faglærte, men12


mest med henblik på at få dokumentation og anerkendelse af de kompetencer,de besidder i forvejen. De er klar over, at de som faglærte vil være beskæftigetmed de samme typer af opgaver i virksomheden som før.3.1 Ufaglærte operatører i fremtidenSelvom antallet af ufaglærte i procesindustrien generelt falder ganske stærkti de kommende år så vil der fortsat være en væsentlig AMU-målgruppe afufaglærte operatører tilbage, hvor hverken virksomhederne eller medarbejderneønsker faglært eller tilsvarende niveau.Citat: ” Jeg har nogle på dagholdet, der ikke skal kunne ret meget. De skalkunne overholde sikkerhedsregler, køre truck, granulere og den slags opgaver.Maskinbetjeningen er forholdsvis simpel. Den type medarbejdere skalvi nok stadig bruge i fremtiden, men det bliver ikke ret mange.”Komplekse kurser i større mængder er altså ikke altid relevant set i forholdtil arbejdets karakter. I undersøgelsen drejer det sig især om operatører ifølgende virksomheder:FLÜGGER A/S – fabrikken i Kolding,Flensted Snitgrønt A/S, Ansager,PHARMA-VINCI A/S, FrederiksværkDet er derfor vigtigt at AMU fortsat kan levere en relevant basal kompetenceudviklingtil disse virksomheder og medarbejdere. Disse jobtyper vil ogsåi fremtiden eksistere i Danmark om end i et mindre antal. Ikke alle basaleoperatøropgaver kan outsources til lavtlønslande bl.a. på grund af afstandentil kunden. Friske salater kan f.eks. ikke transporteres ret længe uden at tageskade. I andre tilfælde er det nærheden til det marked, som produkterne skalafsættes på, der bliver afgørende for at fastholde forholdsvis ukomplekseproduktioner i Danmark.Det forhold, at vi også i fremtiden vil have ufaglærte operatører i den klassiskebetydning af begrebet, samtidig med at andre operatører enten har enfaglig grunduddannelser eller anden form for tilsvarende uddannelse, gørdet nødvendigt at opdele operatørgruppen i forskellige operatørkategorier.Formålet med dette er at bringe uddannelsesudviklingen tættere på den faktiskemålgruppe. I mange af procesindustriens virksomheder giver det ikkemegen mening blot at udvikle kurser til operatørgruppen. Man må videhvilket niveau af operatører, der er tale om. På baggrund af virksomhedernesudsagn leder dette frem til nogle systematiske betragtninger over treoperatørniveauer.13


3.2 Operatørniveauer i procesindustriens virksomhederUnder virksomhedsinterviewene blev det meget hurtigt tydeligt, at en operatørikke er en entydig størrelse i procesindustrien. Operatører udfører arbejdepå flere niveauer afhængig af, hvad de arbejder med i virksomheden.Samtidig er det ikke overdrevent at tale om, at operatører har karriereforløbi virksomhederne, som også tydeligt afspejler sig i lønnen.Citat: ”Hos os kan jeg nemt se tre operatørniveauer. Vi har dem, der ligekommer ind fra gaden og ikke kender noget som helst til et proces anlæg, også har vi den ufaglærte, men mere erfarne operatør, og så har vi procesoperatørernesom det højeste operatørniveau. Mange af procesoperatørerne erknaldhamrende dygtige, og der synes jeg der mangler noget efteruddannelse.Jeg synes ikke jeg kan sende dem nogen steder hen og blive endnu dygtigere.”Det er sjældent at operatører får løntillæg for blot at have deltaget i kurser.Løntillæg knytter sig til det, man faktisk kan, og det skærper operatørerneskrav til målrettet uddannelse.Citat: ”Vi har også en lønspredning på operatørerne – vi kalder dem drift 1,2 og 3. Vi har så en matrix for, hvad man skal kunne på hvert operatørniveau.Vi arbejder med en kompetencemæssig differentiering, vi kalder kende,kunne og beherske i forhold til at køre med maskinerne. Beherske, somer 3eren, har et niveau, hvor man faktisk kan mere end den vedligeholdelsesmand,der kommer ud til maskinerne ind imellem. Denne operatør kendermaskinen helt dybtgående og kan derudover køre med 70% af maskinernei en kolonne. Nogle af behovene i matrixen er AMU-kurser, men ellersbygger vi meget på intern uddannelse.”Lønspredningen, der hænger sammen med den uddannelsesmæssige differentieringaf operatørgruppen, hviler i alle virksomhederne på interne uddannelsesforløb.Ingen får løntillæg for AMU-kurser i sig selv.Citat: ”Vi har også den samme sondring imellem forskellige grupper af operatørerhos os. Vi bruger også kende kunne og beherske. I begyndelsen gavdet point at komme på AMU-kurser, men det blev medarbejderne sure over,når de så ikke kunne komme på de kurser – så det tog vi ud. Vi lavede så etsystem, som byggede på, at man faktisk kunne noget. Det kan gå på prøvetagning,kan man starte, kan man lukke ned, hygiejne, HACCP, kan mansidemandsoplære osv. Det indgår så i den årlige MUS samtale, og så bliverdet gjort op, og så får man et løntilskud ud fra det. Vore faglærte procesoperatørerfår et egentlig uddannelsestillæg. Vore anlæg er meget differentierede,så der er et skema for hvert anlæg. En operatør kan højst køre medtre anlæg.”Operatørernes niveau kan også bestemmes ud fra kompleksiteten i de opgaver,de påtager sig forstået i et horisontalt perspektiv. Reparations- og vedligeholdelsesopgaverkan løses meget optimalt af operatører med stor driftser-14


faring. Uddannelsesmæssigt kan man ikke uden videre argumentere for, atreparations- og vedligeholdelsesopgaver i sig selv repræsenterer et højereniveau end driftsopgaver i moderne procesanlæg. Men det forhold, at operatørermed stor driftserfaring rekrutteres til reparation og vedligehold, afspejlerkompleksiteten i arbejdet og dermed niveauet for den efteruddannelsesom denne målgruppe skal tilbydes.Citat: ”Vi har faktisk bygget det videre. Vi har også en teknisk operatør,som er vedligeholdelsens lange arm, men er på kolonnen. Det er den person,der bliver tilkaldt, hvis der sker noget – hvis der skal skiftes en fotocelle,rettes spejle og alle sådan nogle småting, som ikke kræver den specialiseredemaskinindsigt. Der bruger vi et godt 10dages AMU-Kursus, der hedderreparation og vedligeholdelse for operatører. Derudover kommer de tilat gå sammen med vedligeholdelsesfolkene i 4 uger. Vi har en linietekniker ivedligeholdelsen, der har ansvaret for hele den kolonne, og han uddannerden tekniske operatør. Derudover får den tekniske operatør også noget uddannelsei specifikke maskiner, sådan at vedkommende kan foretage de merebasale reparationer, der kan ske. Det er for det meste operatør 3ere, derkommer over og bliver tekniske operatører. De er ikke faglærte procesoperatører.Den tekniske operatør er stadig ansat i produktionen – han er ikke ivedligehold.”I de fleste af de besøgte virksomheder er det almindeligt, at de faglærte procesoperatørerfår et uddannelsestillæg, der er begrundet i erhvervelsen afsvendebrevet. Kurser giver normalt ikke løn i sig selv, men der er dog undtagelseri forbindelse med nødvendige interne kurser.Citat: ” Hos os får man en grundløn. Der gives så tillæg ud fra hvilke maskiner,man kan køre med, og derudover hvis man kan undervise – vi kalderdet mentor på maskinen eller mini-mentor. Man skal være dygtig til at formidle,og dem uddanner vi selv. Vi har lavet nogle gradueringer, ud frahvad man kan undervise i. Det giver løn. Derudover har vi en intern kursusrækkepå 7 kurser, som man skal deltage i, og når de er færdig med det sågiver det mere i løn.”Det at operatører kan sidemandsoplære og undervise kolleger, er noget manlægger stor vægt på i de fleste besøgte virksomheder. Disse operatører erundertiden bærere af en ganske omfattende intern uddannelsesaktivitet.Citat: ”Sidemandsoplæring har vi rigtig meget af. Vi har tre instruktører.Det er et meget vigtigt arbejde, der skal udføres af en meget ansvarlig personder også sikrer sig at folk har lært det de skal. Instruktørerne læggerogså teoretisk undervisning ind i sammenhæng med sidemandsoplæringen.”Den teoretiske undervisning fylder mere og mere i virksomhederne som etsupplement til sidemandsoplæringen.15


Citat: ”Vi laver vore stillingsbeskrivelser ud fra en række kurser, som vi sersom grundlæggende, og derfra supplerer vi med sidemandsoplæring og internekurser. Vore kontrolrumsoperatører har en stor viden om de tekniskesystemer, så dem tager vi ud ind imellem til at undervise. Sidste gang vardet varmegenindvinding, og så har vi også interne undervisere til vore thyristorkurser.Folkene fra produktionen kommer på interne thyristorkurser –vi har jo både meget nyt og meget gammelt udstyr, som operatørerne skalkunne arbejde med.”I alle de besøgte virksomheder hører operatører, der gennemfører egentligundervisning, til det højeste operatørniveau.Opsummerende giver virksomhedsinterviewene anledning til en systematiseringaf operatørmålgruppen i forhold til tre niveauer i udførelsen af arbejdet.3.2.1 Tre operatørniveauerI en stor del af de besøgte virksomheder forholder man sig meget konkret tilprogression i operatøropgaverne. Det er vigtigt for både medarbejdere ogvirksomheder at synliggøre graden af kompleksitet og dermed kompetenceniveaui de opgaver, som operatørerne arbejder med, fordi det spiller en væsentligrolle for løndannelsen, men også for de muligheder, som operatørenhar for at videreuddanne sig i virksomheden til f.eks. faglært procesoperatør.I en AMU-forståelsesramme handler operatørniveauerne om en kategoriseringaf operatørerne som udviklingsmålgruppe. En mere systematisk beskrivelseaf operatørniveauerne skal gøre det muligt i højere grad at opfyldeprocesvirksomhedernes uddannelsesbehov på AMU-området.På næste side ses en model for systematisering af progressionen i operatørernesarbejdsopgaver, der er udviklet i forbindelse med analysearbejdet.16


Operatør med basaleoperatørfærdighederOperatøren på dette niveau arbejder med enkel maskinbetjening ogopgaver, man kan klare uden forudgående oplæring. Derudover ogsåarbejdsopgaver som forudsætter en kortere systematisksidemandsoplæring i virksomheden udført af kolleger. Denne typeoperatør har også en overordnet viden om produktionsaktiviteterne udfra f.eks. rundvisning og omgang med kolleger fra andre dele afproduktionen.Tillært operatørOperatøren på dette niveau arbejder med opgaver, som forudsætter entillæring enten via AMU-kurser eller virksomhedsintern uddannelse.Operatøren har ofte spidskompetencer inden for et snævert område, somer på niveau med en faglært. Der er normalt tale om en meget erfarenmedarbejder, som også kan have afgrænsede opgaver, der går på tværs ivirksomheden med udgangspunkt i den specialiserede operatørfunktion.Operatør medkomplekseoperatøropgaverOperatøren på dette niveau arbejder f.eks. med driftsopgaver, der forudsætteren bredere uddannelsesmæssig tilgang til arbejdet. Dette involvererkompetencer inden for flere styrings- og planlægningsområder f.eks.produktionsstyring, kvalitetsstyring, deltagelse i projekter o.l. Der er samtidigtale om en person med et produktionsteknisk overblik, der kan anvendes iforbindelse med udviklingsopgaver i virksomhederne. Derudover varertagerdenne operatørkategori også formidlingsmæssige opgaver herunder oplæringog undervisning af kolleger. Den uddannelsesmæssige baggrund kan væreindustrioperatør, procesoperatør eller en større sammenhængendeuddannelsesindsat via AMU-kurser eller interne kurser.Operatørniveauerne bidrager til at synliggøre den enkelte medarbejders uddannelsesmæssigeudvikling i virksomheden, uanset om kompetencen ererhvervet i virksomheden i form af intern oplæring, leverandørkurser ellerAMU-kurser.I alle de besøgte virksomheder er der en skærpet opmærksomhed på detkonkrete udbytte, som et kursus giver både for den enkelte og virksomheden.Den tid, hvor uddannelse i sig selv var en god ting og en behagelig afvekslingfra dagligdagens rutinearbejde, er forbi. Medarbejderne melderselv tilbage til virksomheden og kolleger om udbyttet af et bestemt kursus.Uddannelse er desuden også et fast tema i de såkaldte MUS-samtaler, dergennemføres i virksomhederne en gang om året. (MedarbejderUdviklings-Samtaler).De tre beskrevne operatørniveauer kan anvendes konkret til måludviklinginden for rammen af FKB 2758, således at ingen mål udvikles, før man harklarlagt, hvilket operatørniveau det pågældende uddannelsesbehov befindersig på. Derudover kan modellen bruges til en konkretisering af niveauerne iforhold til TAK-beskrivelserne i FKBen.17


3.3 Opsamling• Tendensen til, at antallet af ufaglærte i procesindustrien falder, vilfortsætte i fremtiden• Der vil i en mindre del af procesindustriens virksomheder fortsat væreen væsentlig AMU-målgruppe af ufaglærte operatører tilbage,hvor hverken virksomhederne eller medarbejderne ønsker faglært ellertilsvarende niveau.• Det er vigtigt for både medarbejdere og virksomheder at synliggøregraden af kompleksitet og dermed kompetenceniveauet i de opgaver,som operatørerne arbejder med, fordi det spiller en væsentlig rollefor løndannelsen,• Man får typisk et uddannelsestillæg som faglært procesoperatør.• AMU-kurser giver normalt ikke løntillæg. Operatører får løntillægud fra, hvad de faktisk kan i arbejdet.• Det at operatører kan sidemandsoplære og undervise kolleger, er nogetman lægger stor vægt på. Disse operatører er undertiden bærereaf en ganske omfattende intern uddannelsesaktivitet.• Den teoretiske undervisning fylder mere og mere i virksomhedernesom et supplement til sidemandsoplæringen.• Virksomhedsinterviewene har givet anledning til en systematiseringaf operatørmålgruppen i forhold til tre niveauer i udførelsen af arbejdet.• De tre beskrevne operatørniveauer kan anvendes konkret til måludviklinginden for rammen af FKB 2758, således at ingen mål udvikles,før man har klarlagt, hvilket operatørniveau det pågældende uddannelsesbehovbefinder sig på.18


4 Virksomhedernes anvendelse af AMU-kurserDe besøgte virksomheder trækker generelt på AMU i et væsentligt omfangpå baggrund af erhvervsskolers og AMU-centres udbud. Alle virksomhederhar jævnlig kontakt med AMU f.eks. i forbindelse med truckcertifikater,hygiejnekurser og lignende.Når man ser på de reelt udbudte kurser i Vidar, så er det tydeligt, at nogle fåbestemte kurser, f.eks. inden for hygiejne, tiltrækker rigtig mange kursisterog derfor udbydes i stort tal. De øvrige procesindustrielle kurser udbydes iret ringe omfang, som i sig selv giver en væsentlig risiko for aflysninger. Af70 procesindustrielle AMU-kurser fra FKB 2758 udbydes medio januar2009 kun 32 ifølge Vidar – altså under halvdelen af målbasen. Disse tendensersvarer nøje til det Danmarks Evalueringsinstitut generelt har afdækket ideres analyse af AMU i 2008 (3).4.1 Virksomhedernes manglende brug af procesfaglige kurserBortset fra enkelte kurser så er det reelle udbud af AMU-kurser inden forprocesindustriens område meget beskedent (se bilag 1). Dette afspejler virksomhedernesmanglende efterspørgsel, hvilket der findes en række begrundelserfor i virksomhedsinterviewene.Citat: ” Det er meget lidt, ja utroligt lidt, at vi trækker på AMU-kurser. Deter faktisk en del år siden, at vi nåede frem til, at vi fik meget lidt for pengenei AMU, så derfor var vi med til at starte uddannelsen til procesoperatør op isin tid. I princippet kan AMU-kurser være godt nok, men tidligere måtteman jo ikke stille krav om noget som helst. Bare man kom hver dag, så fikman et kursusbevis, og det gav sig udslag i resultatet, man fik med hjem.”Manglende krav til kursisterne er en begrundelse, der fremføres fra flerevirksomheder.Citat: ”Før greb AMU jo hele verden, og da var der jo også mange arbejdsløseat putte ind i AMU. I dag med en meget lav ledighed så er der jo ikkebrug for det mere. Jeg tror, at AMU-kurserne er ved at have overlevet sigselv. Niveauet er som regel ikke på højde med det, vore operatører kræver.Vi har flere gange sendt operatører af sted på AMU, hvor de så skulle meldetilbage, om det var noget vi kunne bruge, og her er der en meget kontanttilbagemelding.”Citat: ”Tidligere oplevede folk, at et kursus var et behageligt afbræk fradagligdagen. Vi havde derudover også et lønsystem, der gav folk mere i lønnår de blot deltog i kurser. Sådan er det ikke mere. For alle – også for operatørerne– handler uddannelse om virksomheden og arbejdet i virksomheden.Løn får man nu ud fra, hvad man faktisk kan i det daglige arbejde, ogingen synes, at det er interessant at sidde på et kursus, der giver et begrænsetudbytte i forhold til det, de laver i det daglige.”19


Den kritik af AMU, som citaterne rummer, dækker over flere forskelligeforhold, der har været på dagsordenen i kritikken af AMU i en årrække.Men det er umiddelbart lidt svært at handle på, fordi AMU-reformen i 2004på mange måder repræsenterede en bestræbelse på at rette op på en del afdet, der her kritiseres. Derfor er virksomhedsinterviewene gået væsentligtdybere i afdækningen af både årsager og virkninger af virksomhedernesmanglende brug af procesindustriens AMU-kurser. Dette blotlægger ethandlerum til forbedringer, der samtidig imødekommer kritikken fra virksomhederne.4.1.1 Manglende overblik over kursusudbuddetDet er tydeligt, at en del af de besøgte virksomheder mangler overblik overhvilke kurser, der udbydes til procesindustrien. Kun en mindre del kenderFKB 2758 og de uddannelsesmuligheder, der tilbydes på denne baggrund.Det manglende overblik betyder i nogle tilfælde, at virksomheder selv financiererinterne uddannelsesaktiviteter, som man kunne få dækket viaAMU. Sådan ser det ud umiddelbart, men selvom den samme kompetencetilsyneladende kan erhverves i AMU, så er en del virksomheder alligevelikke interesseret. Effekten af intern uddannelse kan AMU ofte ikke hamleop med.Det er bemærkelsesværdigt at DI´s pjece om hygiejnekurser inden for AMUfremhæves af virksomhederne som en god måde at formidle uddannelsesmulighederpå. Pjecens succes er en overvejelse værd i forbindelse med atforbedre og målrette formidlingen af udbuddet af AMU-kurser til procesindustrien.Nogle få større virksomheder gennemfører en systematisk intern uddannelsesplanlægningblandt andet med henblik på at få dækket uddannelsesbehovenevia AMU. Her konstaterer disse virksomheder, at det er svært at afkodeniveauet i uddannelsesmålene. I en del tilfælde sker det, at medarbejderneføler sig fejlanbragt på AMU-kurser, typisk fordi niveauet er for lavt.Der er næppe nogen tvivl om, at virksomhederne vil trække mere på udbuddetaf proceskurser, hvis der etableres et bedre og mere systematiseret overblikover udbuddet.Målene under FKB 2758 optræder på en lang liste organiseret ud fra numre.Årsagen til dette er, at retten til udbud af AMU-kurser knytter sig til en helFKB og ikke til enkeltstående mål eller grupper af AMU-mål. Mållisten gårigen i Vidar.De lange rækker af mål er naturligvis svært at få overblik over for virksomhederne.Derfor har ”Industriens Uddannelser” udviklet en tematiseretmålstruktur, som findes på hjemmesiden www.industriensuddannelser.dkMan kan hurtigt danne sig et overblik og med et klik hente målteksten fremfor de enkelte kurser, der er relevant for procesindustrien. Problemet er bare,at kun få personer i selv større virksomheder kender denne mulighed, og20


mere end halvdelen af de besøgte virksomheder havde slet ingen viden omdenne præsentation af uddannelsesudbuddet.Interviewene i virksomhederne synliggør et behov for to særskilte organiseringsprincippernemlig et tematisk organiseringsprincip, der f.eks. kan holdede forskellige delbrancher og fagområder ude fra hinanden, og et organiseringsprincip,der knytter sig til uddannelsesmålets niveau set i forhold tilarbejdet i virksomhederne.Den niveaumæssige organisering af udbuddet kan formidles med henvisningtil de føromtalte operatørniveauer. Senere i rapporten gives et eksempel påen tematisk organisering af målene bl.a. i forhold til procesindustriens delbrancher.4.1.2 Problemer med aflysningerDet er et generelt problem for de besøgte virksomheder, at de i en årrækkehar oplevet, at AMU-kurser bliver aflyst. Set i lyset af den planlægning detkræver for virksomheder og medarbejdere at komme på kurser, så er aflysningeret stort irritationsmoment. Flere virksomheder har på denne baggrundnærmest afskrevet AMU og vælger selv at gennemføre interne kurser vedhjælp af leverandører og private kursusudbydere.Citat: ”Da driftsoperatørkurserne forsvandt for flere år siden, så satte vi osned og gennemgik den liste her (listen over udbudte proceskurser fraFKBen.) sammen med en tillidsmand og to af vores arbejdsledere. I dennelille gruppe talte vi os frem til en 8-9 proceskurser, som vi mener, at voremedarbejdere skal have – det er en 5-6uger i alt. Det er desværre ikke lykkedesfor os, at få dette gennemført. Vi kan kun sende 2-3 mand af sted adgangen – vi kan simpelt hen ikke undvære flere. Det betyder så, at der er ca.11 andre i området, der skal ønske et kursus i f.eks. anvendelse af lokalvisendeprocesmåleudstyr. Resultatet er, at vi stort set ikke har fået nogle påkursus, fordi det bliver aflyst – måske er der en enkelt, der har været afsted.”Problemet med aflysninger rammer også store virksomheder.Citat: ”Selvom vi er en stor virksomhed, så har vi også store problemer medat samle nok til at sikre, at et kursus bliver gennemført. Hvis vi fjerner fjortenmand fra produktionen, så fungerer det ikke længere. Det var megetbedre, da vi havde driftsoperatørkurserne, fordi der var mange, der havdeen interesse i det meste af det indhold, der var i kurserne. Der var jo mangefirmaer, der bød ind dengang. Nu er det faktisk kun os selv, der kan sikre, atet kursus reelt bliver til noget, og det kan være vanskelig selv for en storvirksomhed. Der er jo ingen virksomheder, der i dag er overbemandet.”Citat: ”Hos os er det samme melodi – vi er stort set holdt op med at brugeAMU-kurser, fordi de ikke bliver til noget, når det kommer til stykket. ”21


Citat: ”Kurserne i pneumatik – her er der nogen, der har stået på ventelistei to år, fordi kurserne hele tiden blev aflyst på grund af for få tilmeldte, sådet endte faktisk med, at de kom ind på et fejlfindingskursus kun på de dage,hvor de havde pneumatik. Det var ikke optimalt, og vi gør det ikke igen.”Det fremgår meget tydeligt både af workshoppen og virksomhedsinterviewene,at virksomhederne har afskrevet at få dækket dele af deres uddannelsesbehovvia AMU, som en direkte følge af aflysninger. Flere virksomhedernævner, at man har valgt at uddanne faglærte procesoperatører i stedet for atbruge AMU.Citat: ”Det er faktisk sådan, at vi har nemmere ved at få uddannet en procesoperatørend at få dækket behovene igennem AMU. Når procesoperatøruddannelsener sat i gang, så kører det bare, og så ved alle, hvad de har atrette sig efter.”4.1.3 For mange skoler om udbuddetVirksomhederne mener generelt, at udbuddet af procesindustriens kurser erfor spredt. Aktiviteterne på den enkelte skole er for lille til, at lærerne har defornødne kompetencer og udviklingsmuligheder. Det er desuden umuligt atfinansiere og udvikle selv et basalt procesindustrielt anlæg, hvis ikke manhar en større og konstant aktivitet.Procesindustrien er jo en niche, og det skal man tage konsekvensen af udbudsmæssigt.Det duer ikke at udbyde efteruddannelseskurser og procesoperatøruddannelsenflere steder i landet. Skolerne kan umuligt finansieredet udstyr, der skal til, hvis kurser og uddannelser spredes ud til lokalområder.Jeg synes, at de hele skal ligge i Fredericia – også fordi det ligger midti landet. Og her har vi en skole, der brænder for opgaven – det er megetafgørende. I fremtiden vil grundlaget blive endnu mindre, end det er i dag.Inden for medicinalområdet er der ikke de samme udbudsmæssige problemer,som karakteriserer de øvrige procesindustrielle områder/delbrancher.Dette har mange positive følgevirkninger for medicinalindustriens operatører.4.2 Medicinalområdet som en undtagelseDe interviewede medicinalvirksomheder er gennemgående meget tilfredsemed både udbuddet og kvaliteten af AMU- kurserne. Niveauet svarer til deoperatører, der er målgruppen inden for medicinalindustrien. AMU-kursernefungere typisk som en art grundkurser, der suppleres af en omfattende internuddannelsesaktivitet, som uddannelsesinstitutionerne kan være inddragetmere eller mindre i.22


Citat: ”Det er mere grunduddannelse, vi har brug for fra AMU til vore operatører,end det er kurser, der er udviklet til specifikke jobfunktioner. AMUkursernetil medicinalindustrien kører jo som grundkurser, og derfor fungererde rigtig godt. De AMU-kurser, vi bruger f.eks. inden for team-buildingtil vore produktionsgrupper, ser jeg da også som grundkurser, og dem ermedarbejderne rigtig glade for.Det er ganske få skoler, der udbyder medicinalkurserne - ErhvervsskolenNordsjælland i Hillerød og EUC Nordvestsjælland i Kalundborg samt imindre omfang Københavns Tekniske Skole, og der er en konstant aktivitet,som stort set dækker behovet. Aflysninger har ingen hørt om, men bådeLundbeck og Pharma-Vinci har oplevet problemer med at blive sat på venteliste.Der er væsentlig flere skoler, som har godkendelsen til FKBen, men deudbyder aldrig kurserne.Citat: ”Al den stund at vi kan komme på AMU-kurserne for medicinalindustrien,så er tilfredsheden med kurserne i vores linjeorganisation stor i forholdtil det, medarbejderne kommer hjem med. Vi observerer ikke mangler iindholdet af kurserne. Det er logistiske problemer med manglende plads påkurserne ind imellem, jeg får tilbagemeldinger om – aldrig indholdet. Det ermeget længe siden, jeg har hørt om aflysninger af kurser til medicinalindustrien.”Selvom det ind imellem kan knibe med pladser på kurserne, så ønsker ingenaf de interviewede virksomheder at involvere flere skoler i udbuddet. Opfattelsener, at det vil gå ud over niveauet på kurserne, fordi man ikke udenvidere kan finde kvalificerede lærere. Derudover er kurserne også ganskeudstyrskrævende.Citat: ”Jeg tror udviklingen er gået i den retning, at der har været en standardpakkeaf AMU-kurser, som vi har været rimeligt godt tilfredse med, ogden har vi brugt. Derudover har vi løst det, vi har manglet internt, ogsåfordi vi aldrig kommer ud over en betydelig sidemandsoplæring på den sidstedel. De er nødt til specifikt at forholde sig til vores produktion, og de ernødt til at forholde sig til den dokumentation, som vi vælger at bruge. Jegsynes ikke, vi mangler noget fra AMU.”Medicinalvirksomhederne fremhæver desuden deres anvendelse af kurser ogkonsulentydelser fra Pharmakon. Det er imidlertid ikke AMU-kurser, derudbydes her fra.Det tætte uddannelsesmæssige samspil, der er mellem medicinalindustrienog nogle få uddannelsesinstitutioner, viser et eksempel på god praksis i anvendelsenog gennemførelsen af procesindustriens AMU-kurser. Det fremgårtydeligt, at avanceret højteknologisk procesindustriel produktion ikke isig selv udelukker, at virksomhederne kan have meget gavn af AMU. Detforudsætter imidlertid, at udviklingen af AMU-kurser tager højde for virksomhedernesstigende interne uddannelse.23


4.3 Opsamling• Bortset fra enkelte kurser så er det reelle udbud af AMU-kurser indenfor procesindustriens område meget beskedent. Dette afspejlervirksomhedernes manglende efterspørgsel.• Det er tydeligt, at en del af de besøgte virksomheder mangler overblikover hvilke kurser, der udbydes til procesindustrien.• Nogle virksomheder konstaterer, at det er svært at afkode niveauet iuddannelsesmålene. I en del tilfælde sker det, at medarbejderne følersig fejlanbragt på AMU-kurser, typisk fordi niveauet er for lavt.• Det er bemærkelsesværdigt at DI´s pjece om hygiejnekurser indenfor AMU fremhæves af virksomhederne som en god måde at formidleuddannelsesmuligheder på.• Det er et generelt problem for de besøgte virksomheder, at de i en årrækkehar oplevet, at AMU-kurser ofte bliver aflyst. Flere virksomhederhar på denne baggrund nærmest afskrevet at bruge AMU.• Virksomhederne mener generelt, at udbuddet af procesindustrienskurser er for spredt.• Medicinalområdet udgør en undtagelse. De interviewede medicinalvirksomhederer gennemgående meget tilfredse med både udbuddetog kvaliteten af AMU- kurserne.24


5 Virksomhedernes interne uddannelsesindsatsI de fleste af de besøgte virksomheder er den interne uddannelsesindsatsmeget omfattende. Set i operatørernes perspektiv vil AMU derfor altid værehenvist til at fungere som et supplement til den interne uddannelse.Citat: ”Tidligere var det også sådan, at uddannelse oplevedes som en rettighed.Man kunne kræve at komme på uddannelse. I dag har virksomhedenog operatørerne samme mål inden for uddannelse. Uddannelse skal manhave hele tiden, men meget af det kan sagtens foregå i virksomheden, hvorudbyttet næsten altid er størst. Det oplever både vi og operatørerne.”Moderne effektiv procesindustriel produktion foregår med få operatører, ogdette stiller nogle særlige uddannelsesmæssige betingelser, som kan håndteresunder den interne uddannelse.Citat: ”Det er helt klart min oplevelse, at effekten af de interne kurser, viselv kører, er så meget større, at det bliver mindre væsentligt, om vi få tilskud.Det er langt mere effektivt, når vi selv tilrettelægger et kursus her, ogselv kører det. Det hænger jo også sammen med, at det kan være megetsvært at tage folk ud af produktionen i f.eks. en uge. Vi er jo ikke ret mangetilbage. Arbejdet er jo også så kompliceret, at du ikke uden videre kanproppe en anden ind i jobbet – så det med at få afløsere – det er ikke altidnemt at få til at fungere. Vi kan tilrettelægge vores kurser, så de lige passerind i produktionsgangen. Somme tider er der kursus i en 2-3 timer, der såfortsættes på et senere tidspunkt.”Flere nævner at niveauet på mange områder spiller AMU af banen, når uddannelsesbehoveneskal dækkes.Citat: ”Sådan som jeg ser det, så har vi i virksomhederne hævet overliggerenfor AMU. Vi klarer mange uddannelsesopgaver selv, og når vi skal efterspørgenoget uddannelse i AMU, så er det på et væsentligt højere niveauend for blot få år siden. De operatører, vi har siddende i kontrolrummene,de er meget dygtige, og når de skal have efteruddannelse, så er det på ethøjt niveau. Det er også derfor, vi vælger at lave intern uddannelse, fordi viikke kan finde noget, som de kan omsætte i deres daglige arbejde.”Leverandørkurser bruges i en del tilfælde i forbindelse med intern uddannelse,men her overtager virksomhederne også somme tider kurset.Citat: ”De faglærte melder ofte tilbage, at AMU-kurserne ikke er på et tilstrækkeligtniveau. Inden for el efterspørger medarbejderne ofte Siemenskurserne,men de koster 14.000 kr., og det er rigeligt. Derfor har vi selvlavet nogle tilsvarende interne kurser på det niveau, som medarbejderneefterspørger på el-området, og det kører fint.”25


I nogle tilfælde kan man se den interne uddannelse som et alternativ tilAMU, men langt den største del af den voksende interne uddannelse kanimidlertid aldrig overtages af AMU.Citat: ”Den inter uddannelsesaktivitet hos os er vokset meget i de senere årog, det meste af disse kurser ville vi aldrig lægge i AMU-regi. De er for specialiserede,og vi mener, at vi meget bedre kan løse den uddannelsesopgaveselv.”Planlægningsproblemer er en medvirkende begrundelse for at gennemførekurser selv.Citat: ”Vi holder også selv vore egne GMP og HACCP-kurser – det kørervores kvalitetsafdeling for os. De kurser, vi kan holde internt, dem holder viinternt. Jeg kan sige så meget, at vi har rigtig mange robotter, og robotkurserer vi også begyndt at hold internt, fordi vi gentagne gange har væretudsat for aflysninger, og det kan vi ikke leve med. Vi har en medarbejder,der er rigtig dygtig til robotter, og han er også god til at undervise. Vi kanplanlægge det lynhurtigt f.eks. om fredagen, hvor vi typisk gør rent.”I mange tilfælde er der tale om en meget professionel intern uddannelsesindsats,som virksomhederne udfolder. En interviewet HR-medarbejder varf.eks. i besiddelse af en videregående voksenpædagogisk uddannelse. E-learning anvendes også i nogen grad til intern uddannelse.Citat: ”Vi kører meget intern uddannelse hos os. Dels bruger vi sidemandsoplæringefter nogle bestemte programmer, og så kører vi også noget internkvalitetsuddannelse, hvor vi bruger nogle e-learning-elementer. Det kanforegå sådan, at medarbejderen skal gennemføre et e-learningsprogramallerede fra begyndelsen af ansættelsen, der sætter medarbejderen ind i detmest basale.”Også logbøger indgår i flere virksomheders interne uddannelse.Citat: ”Vi har for nogle år siden indført et logbogssystem, som er operatørenspersonlige værktøj, hvorigennem han også bliver gjort ansvarlig for sinegen udvikling. Den løbende sidemandsoplæring ryger ind i logbogen sammenmed kurser, AMU og alt mulig af betydning for det manden kan. Mankan se, hvilke anlæg han har arbejdet på. Logbogen føres af operatøren selvi samarbejde med arbejdslederen, og de skal have en 3-4 logbogssamtalerom året. Det indgår også i MUS-samtalerne.”For en meget stor del af operatørerne i procesindustrien er virksomhedenden væsentligste læringsarena. Det er her man forankrer kompetenceudviklingtil arbejdet ved hjælp af interne kurser og læringsforløb. Det er også herdagsordenen sættes for, hvad der kan læres ved hjælp af eksterne kurserherunder AMU-kurser forstået både som et supplement til og et grundlag forden interne uddannelsesindsats.26


5.1 Opsamling• I de fleste af de besøgte virksomheder er den interne uddannelsesindsatsmeget omfattende.• For en meget stor del af operatørerne i procesindustrien er virksomhedenden væsentligste læringsarena. Det er her man forankrer kompetenceudviklingtil arbejdet ved hjælp af interne kurser og læringsforløb.• Leverandørkurser bruges i en del tilfælde i forbindelse med internuddannelse, men her overtager virksomhederne også somme tiderkurset.• Langt den største del af den voksende interne uddannelse kan ikkeovertages af AMU, vurderer virksomhederne.6 Virksomhedernes AMU-uddannelsesbehovTidligere var det sådan, at virksomhedernes AMU-uddannelsesbehov alenevar forbundet med de krav, som jobbet umiddelbart stillede til medarbejderenskompetencer. Grundlaget for et AMU-mål blev derfor en analyse afjobfunktionen. Denne didaktiske forståelsesramme blev videreført af Undervisningsministerieti forbindelse med AMU-reformen i 2004, som formkravtil beskrivelse af AMU-mål. Indholdet skal afspejle en jobfunktion,hvilket fremgår af følgende citater fra kapitel 2 i Undervisningsministeriets” Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelserog enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser.”Citat: ”En arbejdsmarkedsuddannelse skal føre til en selvstændig kompetencei en arbejds- eller jobfunktion.”Citat: ”Den handlingsorienterede målformulering skal være en beskrivelseaf den job/arbejdsfunktion eller arbejdsopgave, der skal kompetenceudviklestil, eventuelt med en beskrivelse af teoretiske, praktisk-tekniske ellerpraktisk-metodiske kvalifikationers betydning for udførelsen af arbejdsfunktionen.”Citat: ”Arbejdsmarkedsuddannelsen giver kompetence til at udføre en jobfunktioneller en arbejdsopgave, dvs. at den giver en samlet kompetence.Derfor udgør den handlingsorienterede målformulering et hele, og der beskrivesikke delkompetencer.”De nye formkrav betød, at de sammenhængende driftsoperatørkurser (i dagligtale ”Drift 1,2, og 3”) måtte bortfalde. Disse kurser havde siden 1970ernegivet operatørerne i procesindustrien en sammenhængende kort grundud-27


dannelse, der løbende blev revideret ud fra virksomhedernes behov. De besøgtevirksomheder efterspørger stadig driftsoperatørkurserne dog i en nyrevideretudgave.6.1 Behov for helhed og sammenhæng i operatørernes uddannelseDen interne sidemandsoplæring, virksomhedsspecifikke kurser, leverandørkurserog enkeltstående AMU-kurser skaber ikke i sig selv en helhed ellersammenhæng i operatørens læring. Denne sammenhæng er den enkelte operatørhenvist til selv at skabe, og dette forhold kan sætte grænser for denvirksomhedsspecifikke læring.Helhed og sammenhæng er ikke et problem, hvis man skal lære at betjeneen kran eller køre truck. Disse velafgrænsede og enkeltstående kompetencerkan erhverves uden krav om et detaljeret overblik over den kontekst, somdisse redskaber skal bruges i. Helt anderledes forholder det sig i moderneprocesindustriel produktion, hvor ingen jobfunktioner kan begribes somnoget enkeltstående. Operatøren må se alle sine handlinger, som tæt forbundettil anlæggets funktion i den procesindustrielle produktion. Det er netopderfor, at den virksomhedsinterne oplæring til at kunne ”køre med anlægget”er så lang.En væsentlig del af de AMU-uddannelsesbehov, som de besøgte virksomhederhar, knytter sig til deres behov for at give operatørerne en sammenhængendeprocesfaglig forståelse for anlæggenes forskellige måder at virkepå. Her spiller operatørens viden om enhedsoperationerne en vigtig rolle.Citat: ”Når jeg i forskellige sammenhænge har udtalt mig om, hvad der ervigtig i efteruddannelsen, så har det specielt været enhedsoperationer. Deter grundlaget for, at operatørerne kan få en bredere forståelse for, hvad derforegår i anlæggene. Man kunne uddannelsesmæssigt plukke nogle blokkeud og så udvikle nogle mål i forhold til det - f.eks. filtrering eller destillation.Niveaumæssigt skal man så skelne imellem, om det er udlærte procesoperatørereller ufaglærte. Nogle af de ufaglærte operatører, vi har, er ligeså dygtige som de faglærte, og det er vigtigt også at tænke dem med i efteruddannelsepå et tilstrækkeligt højt niveau.”I rigtig mange udsagn i virksomhedsinterviewene ligger der en forestillingom en arbejdsdeling mellem AMU og den interne uddannelsesindsats, hvorAMU blandt andet skal kunne levere noget grundlæggende viden, der kanunderstøtte den virksomhedsinterne oplæring af operatørerne.Citat: ”Det AMU kan gøre for os, det er f.eks. enhedsoperationerne, hvordet kunne være smart at komme uden for fabrikken og lære dem. Det er detgrundlæggende, vi har brug for, at AMU kan løse: De specifikke maskinerog den slags det kan man ikke forlange, at AMU skal kunne stille noget opmed uddannelsesmæssigt.”28


I nogle virksomheder sker der en systematisk behovsafdækning og uddannelsesplanlægning,som involverer AMU som grundkurser.Citat: ”De interne kurser og sparring er meget afgørende sammen medsidemandsoplæring, og det sker ofte ”ovenpå” nogle grundkurser fra AMU.Nu er vi begyndt at beskrive indholdet af sidemandsoplæringen mere nøje,sådan at vi får en større sikkerhed for, at folkene faktisk får lært, det de skalbruge.”I mange af de besøgte virksomheder beklager man bortfaldet af driftsoperatørkurserneog ser det som noget af grunden til, at procesindustriens efterspørgselefter AMU-kurser er faldet så markant. Udviklingen har intensiveretnogle virksomheders bestræbelse på at gøre alle operatører til faglærte.Det sker i væsentlig omfang ved at uddanne de ufaglærte til faglærte procesoperatører.Citat: ”I fremtiden vil vores AMU-behov handle om efteruddannelse af procesoperatører,fordi de ufaglærte forsvinder efterhånden. Om 10 år er dernok ingen ufaglærte tilbage her i virksomheden.”Det er sikkert, at de ufaglærte forsvinder i den komplekse del af procesindustrien,men det er også sikkert, at der i fremtiden vil være procesindustriellevirksomheder i Danmark, hvor operatøropgaverne er forholdsvis enkle atudføre og derfor ikke er særligt uddannelseskrævende. Disse virksomhederefterspørger imidlertid også nogle kortere grundlæggende forløb i stil meddriftsoperatørkurserne.6.2 Behov på det procestekniske og procesteknologiske områdeDe uddannelsesbehov virksomhederne specifikt melder ind med på det procestekniskeog procesteknologiske område vedrører efteruddannelse af faglærteprocesoperatører og operatører på et tilsvarende niveau.Disse uddannelsesbehov er i virkeligheden allerede dækket via de nyudvikledemål, der netop sigter på efteruddannelse af procesoperatører, men virksomhederneer ikke klar over det. Der ligger altså en formidlingsopgave her.Det drejer sig om følgende mål:45932 Anvendelse af procesindustrielt on-line AA 5,0 22-06-2007 ogmåleudstyrfremefter45933 Anvendelse af optisk proces måleudstyrAA 3,0 22-06-2007 ogfremefter45934 Anvendelse af IT-baseret procesindustrieltSRO sysAA 5,0 22-06-2007 ogfremefter29


45935 Ressourcestyring og rapportgenerering AA 3,0 24-09-2007 ogi procesind.fremefter45936 Analyse af proceskemiske problemstillingerAA 5,0 22-06-2007 ogfremefter45937 Identifikation i procesindustriel produktionAA 2,0 13-09-2007 ogfremefter45938 Forebyggende vedligehold på procesanlægAA 5,0 22-06-2007 ogfremefter45939 Driftsoptimering af produktionsforløb/procesflowAA 5,0 22-06-2007 ogfremefter45940 Fejlfinding på automatik og instrumenteringAA 5,0 22-06-2007 ogfremefter45941 Fejlfinding på komplekse procesanlæg AA 5,0 22-06-2007 ogfremefter45942 Prøveudtagning og analyser, procesindustrielprod.AA 5,0 22-06-2007 ogfremefterFlere virksomheder er af den opfattelse, at AMU ikke kan løfte uddannelsesopgaveninden for det procestekniske, fordi virksomhedernes ønsker erfor specifikke og på et for højt niveau.Citat: ”Det, der er dilemmaet for os med hensyn til AMU, det er, at for at fået kursus i gang, så skal det udbydes til en bredere kreds af virksomheder,og så vil kurser blive bredere, og derfor er det ikke specifik nok til, at vi fåret ordentligt udbytte.”En anden virksomhed er af samme opfattelse, men med et andet udgangspunkt.Citat: ”Til kurser i specifikke styringer på procesanlæggene har vi brugtteknologisk Institut i flere omgange. Det har været meget specialiseredekurser for operatørerne, hvor vi ikke mener, at AMU kan løfte opgaven.”Det er dog ikke sikkert, at virksomheden fastholder antagelsen om, at AMUikke kan løfte specifikke uddannelsesbehov på processtyringsområdet, hvisman kendte de nyudviklede mål. Det gør man imidlertid ikke.Det er væsentligt at skelne mellem udstyrsspecifikke uddannelsesbehov ogspecifikke procesfaglige og procestekniske uddannelsesbehov. Udstyrsspecifikkeuddannelsesbehov kan AMU sjældent imødekomme. Leverandørkurservil typisk være løsningen for virksomheden.Specifikke procesfaglige og procestekniske uddannelsesbehov er imidlertidet område for AMU også inden for et snævert område, hvilket det nuværendeudbud ogafspejler.Flere virksomheder giver udtryk for, at der findes et konkret behov for etAMU-kursus i spildevandsrensning. Mange virksomheder har egne rens-30


ningsanlæg, og pasning, vedligeholdelse samt reparationer af disse anlægkræver uddannelse på området.Nogle virksomheder har også behov for, at operatører kan få AMU-kurser isidemandsoplæring og kurser i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning– man bruger begrebet instruktørkurser. Dette behov kan imidlertidnæppe opfyldes under FKB 2758. Løsningen kan dog være at udvikle dissemål under FKB 2752 ”Arbejdets organisering ved produktion i industrien”og derefter knytte målene til FKB 2758.6.3 Opsamling• Operatøren må se alle sine handlinger, som tæt forbundet til anlæggetsfunktion i den procesindustrielle produktion. Jobfunktioner kanikke begribes som noget enkeltstående.• En væsentlig del af de AMU-uddannelsesbehov, som de besøgtevirksomheder har, knytter sig til deres behov for at give operatørerneen sammenhængende procesfaglig forståelse for anlæggenes forskelligemåder at virke på.• I mange af de besøgte virksomheder beklager man bortfaldet afdriftsoperatørkurserne og ser det som noget af grunden til, at procesindustriensefterspørgsel efter AMU-kurser er faldet så markant.• I virksomhedsinterviewene ligger der en forestilling om en arbejdsdelingmellem AMU og den interne uddannelsesindsats, hvor AMUblandt andet skal kunne levere noget grundlæggende viden, der kanunderstøtte den virksomhedsinterne oplæring af operatørerne.• I fremtiden vil der også være procesindustrielle virksomheder iDanmark, hvor operatøropgaverne er forholdsvis enkle at udføre ogderfor ikke er særligt uddannelseskrævende.• De uddannelsesbehov, virksomhederne specifikt melder ind med pådet procestekniske og procesteknologiske område, skønnes allerededækket via de nyudviklede mål, der sigter på efteruddannelse af procesoperatører• Flere virksomheder giver udtryk for, at de har behov for et AMUkursusi spildevandsrensning.• Nogle virksomheder har behov for, at operatører kan få AMU-kurseri sidemandsoplæring og kurser i tilrettelæggelse og gennemførelse afundervisning.31


7 AnbefalingerDer er tale om en temmelig kompleks analyse med anbefalinger, som pegeri flere retninger. Derfor opdeles anbefalingerne i flere underafsnit.Anbefalinger vedrørende FKB 2758• FKB 2758 ”Procesindustriel produktion” bør revideres ved lejlighed.Den fungerer stadig som en god udviklingsramme for udvikling afmål til procesindustriens uddannelser, men når nogle af målene bortfaldersom følge af manglende udbud f.eks. fisk og fjerkræ, så bliveren revision nødvendig. Hvis udvalget beslutter at gennemføre en tematiskmåludvikling, der tager højde for tre operatørniveauer, så vildet være nærliggende, at tilpasse TAK beskrivelserne til dette, nårFKBen skal revideres.• Sammenskrivningen af flere FKBer til FKB 2758, som fandt sted i2004, er stadig en god løsning og bør derfor fastholdes. Der er intet ianalysearbejdet, der antaster FKB 2758 som en samlet udviklingsrammefor AMU-mål til procesindustriens forskellige delbrancher.Anbefalinger vedrørende udvikling af mål• Det anbefales at udvikle nye mål eller revidere eksisterende mål tilanvendelse i tre driftsoperatørforløb, der hver for sig korresponderermed de tre operatørniveauer i modellen i kapitel 3. De tre driftsoperatørforløbskal kunne gennemføres hver for sig og kunne sammensættesfleksibelt med mål afhængig af delbranchers og virksomhedersbehov. Driftsoperatørforløbene skal desuden kunne gennemføresfleksibelt over tid. De enkelte mål i driftsoperatørforløbene skaludformes sådan at den kan gennemføres selvstændigt/enkeltvis.• Det anbefales at udviklingen af nye mål til procesindustriens operatørersystematisk tager højde for det niveau, som forskellige operatørkategorierarbejder på. Modellen over tre operatørkategorier fradenne rapport kan anvendes.• I forbindelse med eksisterende mål, der faktisk udbydes, anbefalesdet at overveje hvilket operatørniveau, de henvender sig til.• Det anbefales at udvikle et eller evt. flere mål vedrørende spildevandsrensning.• Det anbefales at arbejde for udvikling af mål til kursus i sidemandsoplæringog kurser i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervis-32


ning i forbindelse med operatørers instruktøropgaver i procesindustriensvirksomheder.Anbefalinger vedrørende formidling af udbuddet• Det anbefales at udvikle en strategi for, hvordan procesindustriensvirksomheder i højere grad informeres om udbuddet under FKB2758.• Det anbefales at udvikle en model for formidling af målenes ”operatørniveau”til skoler, virksomheder og medarbejdere således, atmedarbejdere ikke fejlplaceres på AMU-kurser i fremtiden af niveaumæssigeårsager.Anbefalinger vedrørende sikring af udbud• Det anbefales at sikre et reelt større udbud af procesindustriensAMU-kurser ved at reducere antallet af udbudssteder kraftigt.• Det anbefales at arbejde for at udbudsret og pligt gives i forhold tilenkelte mål eller grupper af mål.• Det anbefales at udbudsret til mål, der er udviklet til efteruddannelseaf procesoperatører, gives under forudsætning af, at man gennemførerprocesoperatøruddannelsen på den pågældende uddannelsesinstitution.Øvrige anbefalinger• I samarbejde med de udbydende uddannelsesinstitutioner bør detundersøges nærmere, hvordan AMUs bidrag til den interne uddannelsesindsatsi virksomhederne kan øges gennem virksomhedsforlagtundervisning.Anbefalingerne er givet på baggrund af de besøgte virksomheders udsagnog ræsonnementer, der følger heraf, og som er uddybet i rapporten.33


Afsluttende bemærkningerAnalysearbejdet og rapporten afspejler at procesindustrien er et meget komplekstområde at udvikle AMU-kurser til. Der er store forskelle på tværs afde enkelte delbrancher, og entydige, afgrænsede jobfunktioner findes derikke mange af. Operatørernes arbejdsopgaver er nærmest organisk forbundettil anlæggenes virkemåde og de bagvedliggende processer. Gængse forestillingerom ufaglærte operatører og deres AMU-uddannelsesbehov bliver udfordreti disse år af virksomhedernes betydelige interne uddannelsesindsats.AMU er ikke længere den væsentligste kilde til uddannelse for ufaglærteoperatører – det er i mange tilfælde virksomhederne, de er ansat i. Den interneuddannelsesindsats vil vokse i de kommende år, fordi den er forudsætningenfor, at de danske procesvirksomheder kan blive ved med at konkurrerepå teknologianvendelse og hurtig omstilling i procesindustrielle nicheproduktioner.Under disse forhold bliver det mere nødvendigt at følge udviklingen i virksomhedernetæt med henblik på, at AMU løbende kan afstemme udviklingenaf AMU-mål til virksomhedernes uddannelsesbehov. Opfyldelsen afdisse uddannelsesbehov vil i stigende omfang være bestemt af virksomhedernesinterne uddannelsesaktivitet, og AMUs muligheder for at deltage iden i form af virksomhedsforlagt undervisning.34


Bilag 1Herunder gives et bud på en tematisk organisering af uddannelsesmålene.Det aktuelle udbud medio januar 2009 ifølge Vidar er indskrevet med henblikpå at vurdere omfanget af de egentlige udbud på de forskellige områder.Organiseringen er udarbejdet på baggrund af virksomhedsbesøgene og udfra overvejelser om fremtidige specifikke analyser af forskellige procesindustrielleområder.Fødevareindustrien, levneds- og nydelsesmiddelindustrien43728 Partering af fjerkræ43729 Kvalitetsvurdering af fjerkræ43730 Forædling af fjerkræ45298 Håndfiletering af fisk45299 Kvalitetsvurdering af fisk45300 Forædling af fisk43731 Maskinbetjening i fiskeindustrien43732 Maskinbetjening i fjerkræindustrien44002 Betjening af produktionsudstyr i bageindustrien44229 HACCP/egenkontrol - operatører i fødevareindustri 3hold44003 Brug af bagetekniske produktionsparametre40443 Produktionshygiejne - operatører fødevareindustri 167hold43904 Sensoriske undersøgelser for operatører 1 hold4544540574Anvendt bryggeriteknik for operatører 3 holdAnvendt tappeteknik for operatører45489 Fremstilling af fiskemel, fiskeolie, kød og benmel43984 Betjening af produktionsudstyr i tobaksindustrienDet er bemærkelsesværdigt at udbuddet stort set kun handler om hygiejneog fødevaresikkerhed. En undtagelse er målet vedrørende bryggeriteknik.Det var planlagt, at ERA skulle besøge en fiskeindustriel virksomhed i Skagen.Den person, der vidste noget om virksomhedens uddannelse, blev imidlertidramt af længere varende sygdom, og det lod sig ikke gøre at finde enrelevant erstatningsvirksomhed inden for branchen på den korte tid, der varat reagere på. Til gengæld blev brancheområdet for industrigasser inddrageti form af Air Liquide i Ballerup.Medicinal og biotek-området45449 Medicinalindustriel produktion 13 hold45450 GMP-styret produktion45451 Fremstilling af sterile lægemidler 4 hold45452 Fremstilling af steril batch 3 hold35


45453 Tabletfremstilling45454 Betjening af tabletfremstillingsanlæg40050 Produktion af plastemballager til medicoprodukter45654 Medicinalindustri, kvalitetskontrol, operatører 3 hold44233 Produktion i biotekindustri 2 hold45418 Betjening af procesanlæg under GMP og ISOregler 14holdSom tidligere nævnt er der et konstant udbud, som ifølge de besøgte virksomhederdækker branchens behov. På en GMP-workshop den 14. januar2009 i Industriens Uddannelsessekretariat blev der desuden påbegyndt udviklingenaf et grundlæggende GMP-mål.Øvrige procesindustrielle delbrancher44006 Betjening af procesanlæg ved klinkefremstilling45485 Betjening af procesanlæg ved cementfremstilling43922 CementfremstillingDer er tale om kurser der gennemføres virksomhedsforlagt bl.a. på AalborgPortland.Emballageområdet43985 Emballagefremstilling45417 Anvendelse af emballage for operatører 5 hold45486 Fremstilling af bølgepap45487 Betjening af udstansningsmaskiner 1 hold45488 Betjening af multiklæber 1 holdDer er tale om et beskedent udbud set i forhold til emballageområdets omfangi procesindustrien.Reparation og vedligeholdelse45940 Fejlfinding på automatik og instrumentering 2 hold45941 Fejlfinding på komplekse procesanlæg45938 Forebyggende vedligehold på procesanlæg44234 Reparation og vedligeholdelse for operatører 2 hold44211 Montage og justering af sensorer i procesindustri 1holdEn del af de besøgte virksomheder anvender el-fagets og metalindustriensfejlfindingskurser. Mål nr. 45938, 45940 og 45941 er nyudviklede mål, derisær henvender sig til faglærte procesoperatører.36


Procesteknologi - procesteknik44209 Betjening af pneumatiske styringer for operatører 4hold44210 Arbejde med elektricitet for operatører 2 hold44212 El-pneumatiske styringer for operatører 3 hold44214 Anvendelse af analoge PLCere for operatører44215 Betjening af hydrauliske styringer for operatører 9hold44220 ON/OFF-regulering af produktionsanlæg 1 hold44221 PID regulering af procesanlæg 1 hold44222 Sammensat regulering af procesanlæg44223 Procesovervågning med SRO44224 Anvendelse af lokalvisende procesmåleudstyr 5 hold44226 Anvendelse af fjernvisende procesmåleudstyr 5 hold44227 Dokumentation af procesindustriel produktion 5 hold44230 Instruktion og oplæring på procesanlæg 13 hold44231 Procesoptimering for operatører 10 hold44232 Prøvetagning og driftsanalyse for operatører45519 Anvendelse af digitale PLCere for operatører 2 hold45932 Anvendelse af procesindustrielt on-line måleudstyr45933 Anvendelse af optisk proces måleudstyr45934 Anvendelse af IT-baseret procesindustrielt SRO sys45935 Ressourcestyring og rapportgenerering i procesind. 2hold45937 Identifikation i procesindustriel produktion45939 Driftsoptimering af produktionsforløb/procesflow45942 Prøveudtagning og analyser, procesindustriel prod.43754 Maskinbetjening i procesindustri44216 Produktionskemi for operatører44217 Uorganisk kemi for operatører i procesindustrien 2hold44218 Organisk kemi for operatører i procesindustrien44219 Anvendelse af proceskemiske enhedsoperationer 2hold45490 Arbejde med tør og vådprocesser 1 hold45936 Analyse af proceskemiske problemstillingerMål nr. 45932, 45933, 45934, 45933, 45935, 45936, 45937, 45939 og 45942er nyudviklede mål, der især henvender sig til faglærte procesoperatører.Målene er efterspurgt i de fleste af de besøgte virksomheder. Der er imidlertidikke mange der ved, at de allerede er udviklet.37


Anvendt litteratur1. Woodward, Joan: Industrial organisation. Theory and practice. OxfordUniversity Press, 1965.2. Rasmussen, Jørgen Gulddahl: En beretning om en række af virksomhedsstrategiensrødder. FIRM arbejdspapir, Institut for erhvervsstudier,Aalborg Universitet.3. Danmarks Evalueringsinstitut: Nyt AMU – med fokus på kompetencerog fleksibilitet. Evalueringsrapport 2008.4. Riis, Jens Ove: Centrale kompetencer og vilkår for læring i vidensamfundetsvirksomheder. Danmarks Erhvervsråd, marts 2004.38

More magazines by this user
Similar magazines