Socialrådgiveren nr. 12-2011 - Dansk Socialrådgiverforening

socialrdg.dk
  • No tags were found...

Socialrådgiveren nr. 12-2011 - Dansk Socialrådgiverforening

1225. august2011VÆK FRA TINGBJERGSAMUELVIL VÆREEN SUCCESEN KVINDELIGKARRIEREKOMETSOULAIMA GOURANI PÅSOCIALRÅDGIVERDAGE 12STADIG I KRIGINDENITEMA OMKRIGSVETERANER 14NY UDDANNELSEER KLARMERE FORDYBELSEOG TVÆRFAGLIGHED 4


AF METTE MØRK, JOURNALIST5 HURTIGE : MOGENS OVE MADSENSvage borgere taber ...I al snakken om at nedlægge dem glemmer man, at regionerne også tager sig afmange specialiserede opgaver på det sociale område – og faktisk gør det godt.Det mener Mogens Ove Madsen, medlem af regionsrådet i Region Nordjylland (SF)og formand for det rådgivende udvalg for specialsektoren.Hvad er status på det specialiseredeområde lige nu?– Kommunerne kan ikke rigtig beslutte sig for,om de vil betale os for at udføre opgaverne,eller om de vil trække dem hjem. Så vi hargang i en markedslignende proces, hvor deallersvageste er kastebolde mellem regionerog kommuner, og den proces er der slet ikkenoget fokus på i offentligheden.Hvorfor er det et problem?– Fordi det går ud over visiteringen af foreksempel den sen-hjerneskadede ellermisbrugeren. Alle er usikre på, hvad kommunensegne tilbud er – hvordan vil de håndtereopgaverne? Hvad er kvaliteten? Og hvorer fagligheden? Mange gange vælger de attrække opgaven hjem, bare fordi de kan. Ogdet er fuldt lovligt, men for mig at se bliverdet et problem, når der ikke er faglige overvejelserbag – men kun økonomiske.Hvad er konsekvensen, som du ser det?– Hos os har vi nedlagt fire-fem institutioner,og det betyder, at der forsvinder tværfagligeteams og en masse højt kvalificeret specialviden.Det er noget, det tager lang tid at byggeop – men det tager i princippet kun en formiddagat splitte det i atomer.Så hvis regionerne forsvinder, hvad er såperspektivet for den indsats?– Ja, lige nu handler diskussionen jo kunom sundhedsvæsenet. Igen glemmer man,at regionerne altså også tager sig af andreopgaver. Så tilsyneladende sætter man ekstraskub i den proces, hvor kommunerne tageropgaverne hjem. Så bliver det svært at væresvag borger, for kommunerne har mere endvanskeligt ved at løse opgaverne – og så harkommunerne også indbyrdes diskussioner om,hvem der skal være udbyder i de tilfælde, hvorde vælger at gå sammen om opgaverne. Såder er brug for et lag over kommunerne. Og jegsynes, det er endnu et godt argument for atbeholde regionerne.Og hvor tungt vejer det argument, tror du?– Nok desværre ikke ret tungt. Fordelingsdiskussionener stort set glemt, så desvageste taber.mm@mettemork.dkSocialrådgiveren(ISSN 0108-6103) udgives afDansk SocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTelefon 70 10 10 99Fax 33 91 30 69www.socialrdg.dkAnsvarshavende Bettina Postbp@socialrdg.dkRedaktør Mette Ellegaardme@socialrdg.dkJournalist Susan Paulsensp@socialrdg.dkJournalist Birgitte Rørdambr@socialrdg.dkKommunikationsmedarbejderBirgit Barfoedbb@socialrdg.dkGrafisk DesignEN:60, www.en60.dkForsideJasper CarlbergTryk Datagraf Auning a/sAnnoncerDG Media a/sStudiestræde 5-71455 Kbh. KTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dkÅrsabonnement650,- kr. (incl. moms)Løssalg35,- kr. pr. nummer,plus forsendelseSocialrådgiveren udkommer19 gange om åretMogens Ove Madsen, medlem af regionsrådeti Region Nordjylland (SF) og formand for detrådgivende udvalg for specialsektorenArtikler og læserindlæg erikke nødvendigvis udtrykfor organisationens holdning.Kontrolleret oplag: 13.873Trykt oplag: 14.200


AKTUELT CITAT“Jeg er bange for at blive langtidsledig.For hvis dagpengenehører op, så kommer jeg totaltud at skide”.TEMA OM KRIGSVETERANERLouis Jacobi, nyuddannet ledig møbelsnedker,20 år, 15. august i UrbanKRIGSTRAUMER Psykisksårede veteraner kan være såtraumatiserede, at de er sværeat hjælpe. I Ringkøbing-SkjernKommune er sagsbehandlernenu bedre klædt på efter kursus,og i Slagelse har man ansat enveteran-koordinator. 14HJEMVENDTE SOLDATER Man kan godt tage soldaten udaf krigen, men ikke altid krigen ud af soldaten, indså FrankMeulengrauch, da han fik PTSD efter sin hjemsendelse. 16VETERANPOLITIK Regeringens veteranpolitik fra 2010skulle optimere støtten og behandlingen af PTSD-ramteveteraner. Men den socialfaglige del af hjælpen halterstadig slemt, mener både soldaternes fagforening oglandets eneste militærpsykiater. 20EN NY START Da Samuelkom væk fra Tingbjerg og påkostskole, fik han en roligerehverdag og har sidengjort, hvad han kan for atklare sig godt og gøre sinmor glad. 8KARRIEREKOMET “Skru nedfor dine ambitioner, eller du vilblive slemt skuffet,” fik SoulaimaGourani at vide i skolen. I dagbeskrives hun som “en komet pådansk erhvervslivs himmel”. Mødhende på Socialrådgiverdage. 12DETTE NUMMER2 Fem hurtige4 Fremtidssikret uddannelse6 Kort nyt8 Tingbjerg: Samuel vil give sin mor en succes11 Rettidighed udløste champagne12 Portræt: Gå efter vindmøllerneTEMA OM KRIGSVETERANER14 Soldater med krigstraumer er en udfordring16 Frank: Støt veteranerne med respekt og hensyn20 Veteranpolitik: Ensartet og specialiseret indsats22 Kommentar: Tid, empati og helhedssyn24 DS:NU26 DS:Region35 DS:Kontakt36 LederSOCIALRÅDGIVEREN 12 I 20113


Fremtidssikretuddannelseuden topstyringEfter lange forhandlinger om revision af socialrådgivernes uddannelse er den nyebekendtgørelse endelig på plads. Det lykkedes efter, at massiv kritik har fåetministeren til at aflyse sin plan om top- og detailstyring af uddannelsen.TEKST SUSAN PAULSEN FOTO KRISTIAN GRANQUISTVi har grund til at væretilfredse med den nyebekendtgørelse, og at deti 11. time lykkedes atundgå den top- og detailstyring,der var lagt op til,siger næstformand UlrikFrederiksen.Socialrådgiverstuderende skal også fremoveruddannes til generalister – med mulighed forfordybelse. En national studieordning skal sikre,at indholdet i socialrådgiveruddannelsen erdet samme på alle uddannelsesinstitutioner.De væsentligste ændringer i forhold til dennuværende uddannelse er, at de studerendefremover kan fordybe sig i to områder, hvorde kan vælge mellem to obligatoriske valgfag:“børn og unge” eller “beskæftigelse”.Ud over de to fag skal uddannelsesinstitutionerneudbyde et valgfag inden for området“voksne udsatte og personer med handicap.”Det tværprofessionelle område i uddannelsenstyrkes med fælles undervisningsforløb sammenmed eksempelvis sygeplejersker, lærereog pædagoger. Desuden erstattes praksisstudietaf en længere uddannelsespraktik, og såskal samarbejdet mellem praksis og uddannelsestyrkes.Socialrådgiverne dominererNæstformand i Dansk SocialrådgiverforeningUlrik Frederiksen er glad for, at det lykkedesat bevare socialrådgiveruddannelsen som engeneralistuddannelse – også selv om beskæftigelsesområdeter kommet til at fylde mereend tidligere.– Beskæftigelsesområdet er endt med at fåen større plads i bekendtgørelsen, end DanskSocialrådgiverforening oprindeligt lagde optil, men det betyder også, at socialrådgiveruddannelsens position somden helt dominerende uddannelse på beskæftigelsesområdet nu erblevet cementeret. Der kommer ikke nogen ny konkurrerende professionsbachelorpå beskæftigelsesområdet. Vi har grund til at væretilfredse med den nye bekendtgørelse, og at det i 11. time lykkedes atundgå den top- og detailstyring, der var lagt op til, siger Ulrik Frederiksen.Pres på ministerHan henviser til undervisningsminister Troels Lund Poulsens (V) planerom at udsætte fornyelsen af uddannelsen ud fra et ønske om i højeregrad at prioritere det beskæftigelsesmæssige område i uddannelsen.Efter kritik fra blandt andre Dansk Socialrådgiverforening, rektorkollegietog De Radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved, derhar stillet kritiske spørgsmål til undervisningsministeren, tog ministerenplanerne af bordet.– Selv om det på et tidspunkt så vanskeligt ud, så lykkedes det atkomme igennem med en bekendtgørelse for den nye uddannelse,hvor der er fundet en rimelig balance mellem det sociale område ogarbejdsmarkedsområdet, lyder det fra Ulrik Frederiksen.Han vurderer, at ministerens initiativ om top- og detailstyring afuddannelsen ville have spændt ben for en fremtidssikring af uddannelsen.Ny uddannelse starter i februarDen nye bekendtgørelse for socialrådgiveruddannelsen trådte officielti kraft 1. august 2011 som oprindelig planlagt. Men på grundaf forsinkelserne undervejs, starter uddannelsen først den 1. februar2012. Det betyder, at de nye socialrådgiverstuderende begynder påden gamle studieordning og overflyttes til den nye pr. 1. februar. Asp@socialrdg.dkA4 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


LEDIGEPLADSER:Du kan stadignå det!Tilmeld digSocialrådgiverdage 2011!2011 – et fagligt, socialt og kollegialt overflødighedshorn. Tjek oplægsholdere ogdebattører. Vi har i år kørt de store kanoner i stilling til Dansk Socialrådgiverforeningsfaglige træf den 28.-29. september 2011 på Hotel Nyborg Strand. Med mere end 60workshops og konferencer har du alle muligheder for at blive fagligt opdateret.Socialrådgiverdage bliver også festlige. Deltag for eksempel i morgenløbet “Løb fradin næstformand”, overvær uddelingen af “Den gyldne socialrådgiver”, se revyen – og napderefter tre fester i én med live jazz, rock/pop og Stjernebar. Rosinen i pølseenden erSteffen Brandt – ja, ham fra TV2!Tilmeld dig på www.socialrdg.dk, hvor du også kan læse mere om alle workshops ogkonferencer.VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!PRISERNE FOR DELTAGELSE ER:• Uden overnatning kr. 1.550• Med overnatning på 3-sengsværelse kr.1.950• Deltagelse med overnatning på dobbeltværelsekr. 2.450• Deltagelse med overnatning på enkeltværelsekr. 3.200• Ikke-medlemmer betaler kr. 1.000 ekstrauanset hvilken form for deltagelse,man vælger.• Tilmeldingsfristen er 9. septemberGå ikke glip af:Årets Danskeoplægsholder 2010Soulaima GouraniProfessor emeritus,Manchester Metropolitan UniversityMalcolm PaynePå med rundsavene, socialrådgivere!– Jeg har ikke ventet tålmodigt på at blive opdaget, anerkendt, forfremmetog så videre. Jeg gør opmærksom på mig selv og går målrettetefter det, jeg vil have – og anbefaler selvfølgelig andre at gøre detsamme.Årets Danske oplægsholder 2010 Soulaima Gourani, står klar til atblæse liv og inspiration i deltagerne på Socialrådgiverdage. Hun er tidligerebørnehjems- og plejebarn, men i dag foredragsholder, karriereudvikler,virksomhedsrådgiver og forfatter. Lær det muliges kunst i etjob med stadigt forringede arbejdsvilkår, er et af hendes budskaber:– Min mærkesag er at hjælpe mennesker med at gøre det, de gør idag, bedre. Socialrådgivere har valgt deres branche, fordi de brænderfor at lave socialt arbejde, men som vilkårene er, er der kun 11 minutteraf hver time til den opgave. Da vi ikke kan ændre systemet med etfingerknips, må vi lære det muliges kunst – og i den forbindelse menerjeg, at der er meget inspiration at hente på det private arbejdsmarked.Læs mere om Soulaima Gourani på side 12.Bæredygtigt socialt arbejde i forandringernes århundredeUde fra den store verden kommer Malcolm Payne, professor emeritus,Manchester Metropolitan University, der vil tegne udviklingenuden for landets grænser op for os. Han placerer klimakrisen ogmiljøbelastningerne centralt i overvejelserne om det sociale arbejdesopgaver og metoder. Malcolm Paynes krav om bæredygtigt socialtarbejde er særdeles interessant og et varsel om, hvad der kan være påvej udefra. (Oplægget er på engelsk og bliver simultantolket.)Debat: Hvordan udvikler vi den danske velfærdsmodel?I år er det frivillighedsår – og vi kan derfor også præsentere et dobbeltoplægmed professor fra Department of Business and Politics,Copenhagen Business School, Ove Kaj Pedersen, og social- og arbejdsmarkedsdirektøri Randers Kommune, Knud Aarup. De stiller op tildebat om velfærdssamfundets udvikling i konkurrencestatens og detfrivillige sociale arbejdes tegn.SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 20115


KORT NYTRedigeret af Birgitte Rørdam, br@socialrdg.dkMISBRUGNarkomaner redder liv med modgiftHvert år dør over 200 narkomaner af en overdosis metadon eller heroin.Det er baggrunden for, at Sundhedsrummet i København nu har uddannetstofbrugere til at behandle overdoser. Indtil nu har 24 fået udleveret udstyr,medicin mod overdosis af heroin og har lært at give kunstigt åndedræt,samt at lægge en person i aflåst sideleje. Overlæge Henrik Thiesen siger tilJyllands-Posten, at de 24 uddannede har reddet mindst 12 liv siden 2010.FOTO: SCANPIXu u uNYE BØGERuoVÆRESTEDInd med de udsatte– Når brugerne laver praktisk arbejde, får delov til at vise, at der er noget, de er gode til,og vi kan se forandringen hos dem. De blivermere positive og udadvendte.Det er erfaringen i det aktive værestedGang i Gaden, som blandt andre medarbejderAnne Mortensen fortæller om i bogenaf samme navn. Den fortæller værestedetshistorie og succeshistorier – til andre, derønsker at gøre en anderledes indsats for enmålgruppe, som ikke fungerer i det etableredesystem. I bogen fortæller brugere ogmedarbejdere om hverdagen og praksis samtbetydningen af at være en del af et meningsfyldtfællesskab.Gang i Gaden er et projekt oprettet i 2007som et særligt udviklingsprojekt med støttefra regeringens pulje Fælles Ansvar II. Brugerneer misbrugere, hjemløse, psykisk sygeog andre socialt udsatte.“Gang i Gaden” af Eskil Thylstrup, Frydenlund,140 sider, 199 kroner.BØRN OG UNGEBarnet som bådesubjekt og objekt15 procent af en børneårgang i Danmark erudsatte børn. Det har, trods erklærede hensigterog store planer, ikke ændret sig overde sidste 20 år, anslår Per Schultz Jørgenseni forordet til bogen “Udsatte børn – et helhedsperspektiv”.Børneperspektivet er denne bogs omdrejningspunkt.Børn skal inddrages og tagesalvorligt i alle beslutninger, der bliver truffetmed dem som sagens kerne. Forfatternemener, at børneperspektivet ikke får denvægt, det skal have. For mange udsatte børnbliver ikke hørt, bliver ikke anbragt, får ikkeen handleplanen eller mulighed for at sigefra. Børneperspektivet vil bidrage til at styrkebørnenes egen evne til at mestre livet og deudfordringer de møder.Med FNs Børnekonventions trefløjedetilgang – behov, beskyttelse og inddragelse– i den ene hånd og de sidste 20 års måskeforfejlede erfaringer i den anden er det dennebogs klare mission at bidrage til, at børneperspektivetfremover danner grundlaget forden bevidste strategi i alle konkrete indsatserover for børn.“Udsatte børn – et helhedsperspektiv”, 2. udgave.Redigeret af Karen-Asta Bo, Jens Guldager og BirgitteZeeberg. Akademisk Forlag, 328 sider,369 kroner.SOCIALT ARBEJDENår familienskal undersøgesHvordan skaber man et bedre samarbejdemellem familien og de fagpersoner, der skalforetage en § 50-undersøgelse? Det beskæftigerbogen sig med, baseret på et kvalitativtforskningsprojekt om, hvordan forældreog børn oplever det at blive underlagt en §50-undersøgelse. Både danske og norskefamilier er interviewet, og til trods for atlovgivningen i de to lande er forskellig, erfamiliernes erfaringer ens. Blandt andet følermange sig ikke involveret nok i undersøgelsesprocessen.Bogen behandler også, hvordanmagt opleves og viser sig i dette arbejde.Forskningsprojektet er et led i et samarbejdemellem Aalborg Universitet og enstørre dansk kommune, som begyndte i 2003med det formål at udvikle både praksis ogforskning i socialt arbejde. I 2007 blev samarbejdetudvidet med Agder Universitet og tonorske kommuner. To af forfatterne, KarinKildedal og Lars Uggerhøj, er socialrådgiveruddannededanske forskere.“Å bli undersøkt – norske og danske foreldreserfaringer med barnevernsundersøkelsen”. Af KarinKildedal, Sigrid Nordstoga, Solveig Sagatun ogLars Uggerhøj, Universitetsforlaget, 179 sider,299 NOK.6SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


KORT NYTINTEGRATIONIndvandrere har højere ledighedLedigheden blandt indvandrere og deres efterkommere er dobbeltså høj som for etniske danskere, viser tal fra HKs a-kasse. Talleneviser samtidig, at unge efterkommere af indvandrere, som er født ogopvokset i Danmark, har lige så høj ledighed som deres forældre, påtrods af at de taler bedre dansk og uddanner sig mere.HKs medlemmer med anden etnisk baggrund er i gennemsnityngre end de danske medlemmer. Men det forklarer ikke den storeforskel i ledighed, mener formand Kim Simonsen.– Vi kommer ikke udenom, at der er en stor uforklarlig del, somkan tilskrives forskelsbehandling. Står der et udenlandsk navn iansøgningen, vil mange arbejdsgivere bevidst eller ubevidst tilskrivepersonen ringere kompetencer end en person med dansk oprindelse.Det kan selvfølgelig ikke være rigtigt.Computeranimeret billede af det nye Center for Kræft & Sundhed Københavner udarbejdet af MIR. Arkitekt: Nord ArkitekterREHABILITERINGNyt hus til kræftramteI Danmark lever over 230.000 borgere med eller efter en kræftsygdom.1.500 københavnske borgere kan fra slutningen af septemberfå støtte, råd og vejledning til at komme igennem den vanskeligesituation i et nyopført og luksuriøst center, der alene er målrettetrehabilitering af kræftramte.Centret er en videreførelse af Københavns Kommunes Sundhedscenterfor Kræftramte i Ryesgade, som tilbyder gratis rehabiliteringog rådgivning til kræftpatienter, pårørende og efterladte, blandtandet samtaler med en socialrådgiver om afklaring af arbejdssituationen.Desuden arbejder her sygeplejersker, fysioterapeuter, diætisterog psykologer. Den officielle indvielse er 10. oktober med det nyenavn: Center for Kræft & Sundhed København.KOMPETENCERHvor dygtige er vi egentlig?FOTO: SCANPIXHvordan ser det ud med vores evne til at læse og forstå tekster? Forstårvi tallene fra regnskabsafdelingen? Kan vi overskue fordelingenaf stemmer ved valget til skolebestyrelsen? Og hvor skrappe er vi til atbruge computeren, når vi skal reservere et mødelokale på jobbet ellerlave regnskab for fodboldklubben?Disse og mange andre spørgsmål vil Socialforskningsinstituttet(SFI) i efteråret stille et repræsentativt antal danskere for at få lagtgrunden for den hidtil største undersøgelse af vores kompetencersom land. Når undersøgelsen er færdig i 2013, kan vi sammenlignevores evner med borgerne i blandt andet Sverige, Finland, Frankrig,Polen, USA, Japan og Australien.Læs mere på www.danskerneskompetencer.dkFLYGTNINGEIllegale indvandrere er bangefor at søge lægeMellem 1000 og 5000 personer formodes at leveunder jorden i Danmark, og personer, der lever iskjul herhjemme, er ofte så bange for at blive grebetaf myndighederne, at de ikke tør opsøge sundhedsvæsnet.Heller ikke i akutte tilfælde, hvor de ellershar ret til hjælp. Det viser en ny undersøgelse fra KøbenhavnsUniversitet, skiver Politiken. Det er blandtderfor, at Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælpog Lægeforeningen nu åbner en klinik for de udlændinge,der opholder sig ilegalt i landet.SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011 7


2011Han vil givesin mor en succesDa Samuel kom væk fra Tingbjerg og på kostskole, fik han en roligere hverdag. Siden har han gjort, hvadhan kan for at klare sig godt og gøre sin mor glad. I dag er han optaget på en gymnasial handelsuddannelse.TEKST BIRGITTE RØRDAMFOTO JASPER CARLBERGEFTERVÆRNVIRKERSFI-FORSKER EFTERLYSERSTYRKET EFTERVÆRN 8HÅBET ERLYSERØDTTRAUMEELLER SKADEFLYGTNINGE KÆMPERFOR ERSTATNING 1602FLYTTEDEFRA TINGBJERGFIK ARBEJDS-GLÆDEN TILBAGEI HVIDOVRE TALERMAN IGEN SAMMEN 2027. januar I 2010 besluttede Københavns Kommune at flytte de mestbelastede familier væk fra boligområdet Tingbjerg for atskabe fred i området og give familierne en ny start i livet. Enaf dem var Susanne Hansen og hendes to mindste børn, der imarts 2010 blev flyttet til en lejlighed i Vanløse. Socialrådgiverenfølger Susanne Hansen og hendes familie, og nu et årefter flytningen besøger vi hende for anden gang.Samuel Pereira Hansen var 13 år, da Københavns Kommunevalgte at anbringe ham på Esrum Kostskole for at fåham væk fra det belastede boligområde Tingbjerg i København.Han forsømte skolen, kunne ikke følge med fagligt,var tiltrukket af storebroderens kriminelle venner, og ihjemmet var der ofte uro og uventede besøg af bevæbnetpoliti. I dag, efter to år på kostskole, har Samuel PereiraHansen afsluttet 9. klasse med så gode karakterer, at haner blevet optaget på den gymnasiale handelsuddannelseHHX i Lyngby.– Jeg synes ikke, at jeg duede i skolen og ville hellerevære sammen med alle de andre, der heller ikke gik i skole.Vi blev bare hjemme alle sammen, og der var ikke rigtignogen, der blandede sig, fortæller han.På et tidspunkt greb familiens kontaktperson JetteKrøyer fra Københavns Kommune imidlertid ind. Hun havdei forvejen aftalt med Samuels mor, Susanne Nielsen, at familienskulle flyttes til et andet boligområde i forbindelsemed kommunens Projekt Ny Start, der går ud på at fjernede mest belastede familier fra Tingbjerg-bebyggelsen. Ogved at anbringe Samuel Pereira Hansen på Esrum Kostskole,der henvender sig til børn med en belastet baggrund, fikhan sin helt egen nye start.– Jeg har altid haft svært ved at sidde stille, så derfor fikjeg næsten altid skældud i skolen, og det var ikke sjovt.Nogle fag kunne jeg godt følge med i, men som tiden gik,blev det sværere, og så blev jeg bare mere og mere væk.Min mor er ordblind og har ikke gået så længe i skole, såhun kunne ikke hjælpe mig, og det brugte jeg som undskyldning,for jeg ville hellere have det sjovt med vennerne.8 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


10 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


TR og socialrådgiver Karen Falck Hansenfra kontanthjælpsafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommunes JobcenterRettidighed udløstechampagneUden ekstra hænder og med krav om rettidighed, var det tæt på at gå helt galt i Ringkøbing-SkjernKommunes Jobcenter. Men da ledelsen først så de slidte medarbejdere, reagerede den hurtigt.TEKST JEANNETTE ULNITSFor få uger siden sprang champagneproppernei Jobcenter Ringkøbing-Skjern Kommune.Anledningen var et “Danmarksmesterskabi rettighed”, og beskæftigelsesformandenhavde lutter lovord og lagkager med til personalet:“Medarbejdere og ledelse har udført et flotstykke arbejde med at rådgive borgere ogvirksomheder om, hvordan de kan nedbringedet langvarige sygefravær – og det glædermig især, at kommunen som arbejdsgiver ogsåselv oplever et markant fald i det langvarigesygefravær”, lyder det blandt andet frabeskæftigelseschefen på kommunens hjemmeside.Danmarksmesterskabet er godt nok entitel, som Jobcenteret selv har strikket sammentil lejligheden, men baggrunden er godnok, forklarer TR og socialrådgiver KarenFalck Hansen fra kontanthjælpsafdelingeni Ringkøbing-Skjern Kommunes Jobcenter.På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmesidejobindsats.dk er procenterne for rettidighed ilandets jobcentre nemlig linet op. Og her kanman se Ringkøbing-Skjern Kommune på 1.pladsen med bundprocenten 0,0 på manglendesamtaler med borgere på sygedagpenge,kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge.Sagerne ophobede sig i sidste ledSpoler man tiden få måneder tilbage – tilsidste efterår – var der på alle måder andreboller på suppen i jobcenteret. Hverdagen bødpå nedbrudte medarbejdere, truende langtidssygemeldinger,gråd, modløshed og røde talpå skærmene:– Stramninger i lovgivningen og i refusionsreglernelagt sammen med et øget arbejdspresog tilgang af borgere, spredte ringe ivandet i alle afdelinger. Borgerne skal megethurtigere i job eller videre i systemet – og deter en opgave, vi skal løse i en situation, hvorkommuneøkonomien er presset, og ledelsenholder igen med opnormering. Vi skal hiverefusionerne hjem og samtidig holde kommunenspolitiske mål på maksimalt 100 sager,der løber over 52 uger, forklarer socialrådgiveren.Hun fortæller videre, at der i sygedagpengeafdelingentidligere lå bunker af sager udensagsbehandler, og at der derfor hurtigt faldtopnormeringer af. Det betød, at det pludseliggik meget stærkt med at få afviklet sagerne.De borgere, der ikke var klar til job eller ikkekunne blive forlænget, blev hurtigt sendtvidere til de næste led – afdelingerne forkontanthjælp, pension eller job under særligevilkår. Kontanthjælp blev også opnormeret, damedarbejderne lå vandrette under den massiveborgertilgang. Sager herfra gik videre tilblandt andet pension og job på særlige vilkår:– Sagstallet for borgere, der blev bevilgetfleksjob, tog over få måneder en himmelflugtfra cirka 70 til cirka 140 pr. medarbejder. I detsidste led – job på særlige vilkår – blev derikke tilført flere ressourcer, så her brændtedet for alvor på. Alle var utrolig hårdt spændtop – folk blev stressede, produktiviteten faldtog der var konstant røde tal på skærmen. Jegså kolleger arbejde på grådens rand, og flerehavde helt mistet arbejdsglæden, forklarer hun.De gode takter er slåetMedarbejderne fra job på særlige vilkår føltesig i første omgang ikke hørt, da de forsøgteat få ledelsen til at se deres problemer. Derforskrev Karen Falck Hansen sammen med HK’sTR et bekymringsbrev til ledelsen. Førstesvar var, at kommunen ikke havde flere ressourcer.Afvisningen betød, at de valgte atsætte jobcenterchefen i stævne sammen medmedarbejderne:– Her så jobcenterchefen med egne øjne,hvor galt det var fat med afdelingen. Jeg tror,at det gjorde udslaget, at flere medarbejderebrød grædende sammen foran ham. Vi gjordeopmærksom på problemerne sidste efterår,og her før sommeren begyndte vi at mærkeforbedringerne. Det kunne have været endthelt galt – og for medarbejderne har det ogsåværet et meget belastende halvt år. Samtidigkan vi godt se, at med de besparelser og nedskæringer,der er på det kommunale område– og i forhold til, hvor galt det er gået i andrekommuner – så har vores ledelse rent faktiskhandlet.– Det tager tid for medarbejderne at kommehelt ovenpå igen, men vi er begyndt at seresultaterne af de gode takter, som ledelsenhar slået. Ledelsen har nu ansat vikarer ogoprettet et par nye stillinger, så bunken afsager nu er bragt ned. Vi har fået meget anerkendelsefor vores arbejde, så man kan sige,at de har forstået, at rettidighed også gælderpå personalesiden, siger Karen Falck Hansen,der som TR fortsat vil holde et vågent øje medmedarbejdertrivslen i afdelingen.“En solstrålehistorie om en ansvarlig ledelse”,kalder Lis Pedersen, konsulent i DanskSocialrådgiverforening, sagen:– Vi er meget tilfredse. Ved vores sidsteopfølgningsmøde i juni, kunne TR fortælle, atskuden nu er vendt, og at den gode stemninger ved at være tilbage sammen med overskudtil at se fremad. TR har på vores og HK’s sidegjort det, de skal – og de er blevet hørt afderes ledelse. Det afgørende er, at ledelsenhar handlet hurtigt. Jeg møder ofte ledelser,der både lytter, forstår og lover, men desværrehandler de enten ikke – eller også er demeget længere om det. Så det her er det godeeksempel, der kan lære andre ledelser noget,siger hun. Aju@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2011 11


Gå eftervindmøllerne“Skru ned for dine ambitioner, eller du vil blive slemt skuffet,” sagde Soulaima Gouranis skolelærer omhendes fremtidsplaner. Men hun ville ikke tænke småt og bliver i dag beskrevet som “en komet på danskerhvervslivs himmel”. Mød hende på Socialrådgiverdage.TEKST JEANNETTE ULNITS FOTO PRIVATIndimellem møder man en repræsentant forden forsvindende lille gruppe mennesker, dertilsyneladende har alt og kan alt. De dygtige,dynamiske, udadvendte og visionære, dervader i succes. Og som samtidig er smukke,sunde og sympatiske – naturligvis også meden kunstnerisk åre, humor, et enormt overskud,en støttende ægtefælle og yndige børn.Det er svært ikke at se Soulaima Gouranisom en fra dét hold. Navnet er ikke det lettesteat huske, men det skal nok sidde fasthos de socialrådgivere, der vælger at hørehendes foredrag “Tænk på tværs af siloer” påSocialrådgiverdage i september.En karismatisk karriereklatrerSammenfatter man rækken af begejstredenavngivne deltageres udsagn fra SoulaimaGouranis egen hjemmeside, bliver det tydeligt,at dét, denne kvinde kan, er at udbrede konstruktivebudskaber, sælge sin tankegang ogideer, skabe karriere og blæse liv i medarbejdere,der føler sig trængte. Med et benhårdtfokus på loyalitet som bundlinjeværdi forvirksomheder og kunder, efterspørgesSoulaima Gourani som foredragsholder, karriereudviklerog virksomhedsrådgiver. Hendes“kerneprodukt” er hjælp til organisationer,så de kan skabe loyalitet i form af trofastekunder, motiverede medarbejdere, stærkesamarbejdspartnere og personlige relationer.Soulaima Gourani har fart på – og det ertydeligt, at hun ikke bruger tid på at terpejantelovsparagraffer:– Jeg har ikke ventet tålmodigt på at bliveopdaget, anerkendt, forfremmet og så videre.Jeg gør opmærksom på mig selv og gårmålrettet efter det, jeg vil have – og anbefalerselvfølgelig andre at gøre det samme. Minfrygt har jeg set i øjnene, så jeg stoler på migselv. Min holdning er “op på hesten – ogsåselv om den er lidt blakket”. Alt behøver ikkeat være perfekt, siger erhvervskvinden, derfor øvrigt har sat sig det mål at komme påFinancial Times Top 10 liste over de mestindflydelsesrige erhvervsfolk i verden indenfor de næste 10 år.– Som en del af den yngre skare af visionæreerhvervsfolk, der beviser, at globaliseringener kommet for at blive, mener jeg, at jegrepræsenterer mange af de værdier og ideer,som rammer tiden, og som der er efterspørgselpå – for eksempel rummelighed, mangfoldighed,innovation, vækst og fornyelse,som kan skabes gennem relationer. Jeg trormeget på networking og er ikke bange for atsige mine mål højt. Det værste, der kan ske,er jo kun, at jeg kan blive til grin. Måske nårjeg oven i købet mine mål, netop fordi de, derkan hjælpe mig derhen, hører om dem, sigerSoulaima Gourani, der heller ikke er bange forat fortælle om sine mangler:– I mit arbejdsliv er jeg ikke god til rutine ogforudsigelighed – og det betyder, at alt, hvadder har at gøre med drift, hurtigt keder mig.Desuden er jeg dårlig til at passe på mig selv –jeg er en udtalt “slider” og kan derfor risikereat brænde ud. En af mine dæmoner på privatsidener, at jeg kan gå og ruge for længe overdet, hvis nogen har overskredet mine grænser.Det er vist et typisk “anbragt-barn-syndrom”. Jeger ikke altid konsekvent og jeg sætter ikke altidtydelige grænser, fordi jeg ikke altid stoler pådét, mine følelser fortæller mig. Men jeg bliverhele tiden bedre til at sige klart og tydeligt fra.Giver socialrådgivere en del af ærenHenvisningen er til Soulaima Gouranisbarndom, hvor hun fra lille havde det sværtmed sin autoritære far. Som 13-årig blev hunanbragt uden for hjemmet – på børnehjem,i familiepleje og siden på ungdomsinstitution,så hendes personlige historie jager enbanesvelle gennem forklaringsmodeller omheld, gode forbindelser og massiv opbakningfra baglandet.- Min barndom er overstået – og den godenyhed er, at den ikke kommer tilbage, sigerhun med både grin og alvor i stemmen. Forpigen med den mørke hud mødte også modstandi form af fordomme fra omgivelsernei den lille jyske by, hvor hun voksede op. MenSoulaima Gourani er sådan skruet sammen.at “modstand får mig til at komme styrkettilbage”, forklarer hun. Så en ubetænksomlærers råd om at nedtone sit ambitionsniveautil de “reelle” muligheder på arbejdsmarkedetlagde i stedet fundament til et “jeg-skal-fandme-vise-jer”mantra, der siden 4. klasse harfulgt hende. Den succes, hun har opnået som34-årig, tilskriver hun sin ukuelige tro på sigselv, sin tidlige evne til at danne netværk ogsøge andre forbilleder end forældrene. Mende socialrådgivere, der krydsede hendes vejeunder anbringelserne, får også lidt af æren:12 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


GOURANI34-årige Soulaima Gourani er personlig sparringspartnerfor virksomheder og institutioner og har fået priser somRising Star og Talent 2004 af Berlingske Nyhedsmagasin i2004. I 2010 blev hun i kategorien Trends og Tendenser kåretsom Danmarks dygtigste foredragsholder af rådgivningsvirksomhedenOne2speak. Hun har udgivet bogen “Tag magtenover din karriere” med gode råd til et succesfuldt arbejdsliv.Hun har en Executive Master of Business Administration(E-MBA) fra Copenhagen Business School, hvor hun nu selvunderviser. Soulaima Gourani er født i Marokko, blev danskstatsborger som firårig, er dansk gift og har to mindre børn.Hun er datter af en ingeniør-uddannet marokkansk far og enufaglært dansk mor.– Jeg mødte i min barndom en del socialrådgivere,som gjorde et stort indtryk påmig. Jeg husker dem som ressourcestærke,store personligheder, der var “kaldet” tilderes arbejde. De var dygtige og traf de rettevalg for mig – især betød det meget, at defandt den helt rigtige plejefamilie, forklarervirksomhedsrådgiveren, der også i dag harkontakt med socialrådgivere. Hun har i sinbekendtskabskreds flere kommunalt ansattesocialrådgivere og har derigennem fåetindblik i deres arbejdsvilkår. Soulaima Gouranihar også holdt foredrag for faggruppen afselvstændige socialrådgivere.– Jeg vil beskrive socialrådgivere som ensuperpassioneret faggruppe, der yder etkæmpestort og vigtigt arbejde. Selv omarbejdsvilkårene er helt forfærdelige, har jegikke mødt en eneste udbrændt socialrådgiver.De har valgt deres fag, fordi de brænder forat lave socialt arbejde, men som vilkårene er,er der kun 11 minutter af hver time til den opgave.Systemet kan vi jo ikke bare omstyrte,så vi må vælge. Vil vi bruge vores energi påat begræde de forringede rammer, eller vil vilære det muliges kunst og agere fremadrettet?Jeg anbefaler klart det sidste - det erbare sjovere at bygge vindmøller end at stillelæhegn op, siger Soulaima Gourani. Aju@socialrdg.dkLæs mere om Soulaima Gourani påwww.soulaimagourani.dkEN APPETITVÆKKER FØR SOCIALRÅDGIVERDAGESoulaima Gouranis pointer og peptalk falder først på Socialrådgiverdage,men her er lidt lunser fra hendes oplæg:• Vær fagligt og personligt interesseret. Tag ansvaret for dit liv ogarbejdsliv - og sørg for at ændre det, du er utilfreds med. Søg inspirationi helt andre rammer end de traditionelle.• Kortlæg, plej og udvid dit faglige og professionelle netværk, så duhele tiden har et overblik over hvem, du kender, hvor loyal jeres relationer, samt hvem du mangler i dit netværk.• Opsøg netværk. Søg forskelligheden og folk, der ikke ligner dig selv,så I ikke hælder vand på den samme mølle igen og igen.• Vær altid personlig, men ikke privat. Folk er styret af tillid. Tillid skabesigennem personlig tillid. Vækker du tillid eller mistillid?• Forstå hvor meget din personlighed er afgørende for, hvordan dinkarriere udvikler sig. Tænk fremad og vær positiv. Vær interessant oginteresseret.• Du kan stadig nå at tilmelde dig Socialrådgiverdage, som i år findersted 28. og 29. september i Nyborg. Læs mere på side 5.SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011 13


KRIGSVETERANERKrigstraumerer en udfordringPsykisk sårede veteraner kan være så traumatiserede, at de er svære at hjælpe. Men efter etkursus er sagsbehandlerne i Ringkøbing-Skjern Kommune nu bedre klædt på til opgaven.Også i Slagelse gør man en særlig indsats og har blandt andet ansat en veteran-koordinator.TEKST TRINE KIT JENSEN FOTO SCANPIXYvonne TønnesenHeidi IversenFlashbacks og mareridt, hvor de genoplever krigens rædsler.Angst og ubehag i situationer, der minder om dét, de harværet ude i – og måske et misbrug, der skal dulme smerten.Hjemvendte soldater kan have alvorlige sår på sjælen,og det giver udfordringer i kontakten med offentligemyndigheder. Sammen med politifolk, ansatte i Kriminalforsorgenog medarbejdere i psykiatrien har sagsbehandlerei Ringkøbing-Skjern Kommune derfor været på kursusfor bedre at kunne tage hånd om veteraner med psykisketraumer.– Disse mennesker har været udsat for voldsomme følelsesmæssigebelastninger, som andre borgere ikke oplever.Det betyder, at det kan være svært at få deres tillid, og vihavde brug for nogle værktøjer til at tackle denne gruppe,så vi bedre kan hjælpe, siger socialrådgiver Heidi Iversen,der var med til at arrangere kursusdagen.Udvikler PTSD-symptomerI alt har omkring 26.000 soldater været udsendt i forbindelsemed internationale operationer, primært på Balkan,i Irak og i Afghanistan. Der er ikke sikre tal på, hvor mangesoldater, der har udviklet psykiske lidelser som følge afudsendelsen. Men fem procent af et hold, der var i Afghanistani 2009, fik siden svære symptomer på posttraumatiskstress (PTSD). Det viser en undersøgelse fra Institutfor Militærpsykologi under Forsvarsakademiet.Yvonne Tønnesen er konsulent på Livlinen under HærensKonstabel- og Korporalforening, der har kontakt medgodt 400 hårdt medtagne veteraner. Hun har et indgåendekendskab til de reaktionsmønstre, der er typiske for hjemvendtesoldater med PTSD, og videregav på kurset sineerfaringer med gruppen.– Mænd i uniform har et billede af sig selv som store,stærke, selvstændige fyre. Selvværdet har været højt,men pludselig kan de ikke noget og er bange for alting. Deter en vanskelig kamel at sluge, og mange slås med manglendesygdomserkendelse, fortæller hun.At sidde over for en kommunal sagsbehandler, fordi dehar brug for offentlig forsørgelse eller anden hjælp, erderfor en svær øvelse for veteranerne.– Generelt har de det dårligt med autoriteter og med atblive slået oven i hovedet med paragraffer, som det socialesystem jo er baseret på, siger Yvonne Tønnesen.Oveni kommer så traumerne, og går samtalen skævt,fordi sagsbehandleren mangler viden om PTSD, kan veteranerneifølge konsulenten risikere at havne på “forkerte”ydelser.Nogle har kort lunteI kasernebyen Slagelse er der stort fokus på hjemvendtesoldater med psykiske traumer. Her har man for nyligansat en veteran-koordinator, der fungerer som “det menneskeligeansigt” udadtil. Hun sørger blandt andet for, atveteranerne ikke bliver kastet rundt mellem de forskelligeforvaltninger. Derudover kan sagsbehandlerne for eksempeltrække på koordinatoren, hvis en veteran udebliver fraen lovpligtig samtale og er på vej til at miste sine ydelser.– Koordinatoren er neutral og har ikke nogen myndighedsrolle.Hun kan tage ud og se til veteranen, som måskehar det så skidt, at postkassen ikke bliver tømt og breveneikke åbnet. På den måde spænder vi et ekstra sikkerhedsnetud, siger socialformidler Tinna Egbert.I kommunens jobcenter har hun ansvaret for veteranerpå kontanthjælp, der er for syge til at passe et job. Efterudsendelsen har mange haft en karriere uden for forsvaret,men en lille banal ting kan have væltet læsset, ogudover jobbet kan både ægteskab og samvær med børnvære røget. Nogle af veteranerne står til førtidspensioneller revalidering, mens andre måske kan klare et fleksjobeller en virksomhedspraktik. Også behov for for eksempelpsykologbehandling skal afklares, og for Tinna Egbert erdet et langt, sejt træk at vinde veteranernes tillid.– Nogle prøver desperat at holde facaden, andre brydersammen, og nogle har en meget kort lunte. De kan skælde14 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


Mænd i uniform har et billede afsig selv som store, stærke, selvstændigefyre. Selvværdet harværet højt, men pludselig kan deikke noget og er bange for alting.Det er en vanskelig kamel at sluge.Yvonne Tønnesen, konsulent på Livlinen underHærens Konstabel- og KorporalforeningDe danske styrker i Irak.Her en dansk militærkonvojpå landevejen.og smælde eller gå deres vej i vrede, og det skal man væreforberedt på, siger hun.Den gode dialog forsøger Tinna Egbert at få i stand meden anerkendende tilgang, der blandt andet kan bestå i ensnak med veteranen om, hvordan han har opfattet samtalen,så “tonen” eventuelt kan justeres. Derudover brugerden erfarne sagsbehandler alt, hvad hun ved om samtaleteknikog tydning af kropssprog, blandt andet fra Kriminalforsorgen,hvor hun tidligere har været ansat.– Det er en ballast, der er god at have, når det drejer sigom krigsveteraner, siger hun.Start med at rose hamYvonne Tønnesen ser forskellige reaktionsmønstre hosde PTSD-ramte. Balkan-veteraner vil typisk isolere sigog forsøge at undgå møder med sagsbehandleren – ellersige ja til hvad som helst for at få dem hurtigt overstået.Veteraner fra Irak og Afghanistan kan have et tårnhøjtstressniveau og stadig være i “battlemind”, men aggressiveudfald er sjældent vendt mod sagsbehandleren.– Min erfaring er, at de ikke er spor farlige, men man skalnaturligvis have respekt for deres lidelse, siger konsulentenfra Livlinen.Den respekt kan sagsbehandleren for eksempel vise vedikke at placere veteranen med ryggen til en dør, hvor hanhele tiden hører folk, der går forbi ude på gangen.– Det her handler i bund og grund om angst, så han skalsidde et sted med fri adgang til flugtvejene. Ellers er derstore chancer for, at det ikke bliver nogen god samtale,siger hun.I det hele taget gælder det om at skabe trygge rammer.Har veteranen det dårligt med et fyldt venterum, kansagsbehandleren for eksempel lade ham vente i det fri ogtilbyde at hente ham, når mødet starter. Det er også en godidé at byde pænt velkommen og lade en bemærkning faldeom, at det er godt, han er kommet, selv om han har detsvært med situationen.– Start med ros og tal gerne i små, enkle sætninger, lyderanbefalingen fra Yvonne Tønnesen.Sagbehandlere og andre, der kommer i kontakt medveteraner ved langtfra altid, at det er et menneske medkrigstraumer, de står over for. På kurset i Ringkøbing-Skjern Kommune fik deltagerne derfor også gode råd om,hvilke kropslige signaler de skal se efter, og socialrådgiverHeidi Iversen føler sig nu bedre rustet.– En enkelt kursusdag er selvfølgelig ikke nok. Men detvar interessant og givende at få faglige inputs til, hvordanman spotter disse mennesker og skal agere, når manmøder dem, siger hun.Heidi Iversen ser det som en klar fordel, at ikke baresagsbehandlere, men “hele systemet” inklusive politi ogpsykiatri deltog på kurset.– Alle hørte det samme, så vi har nu bedre forudsætningerfor et godt samarbejde omkring veteranerne.Stor interesse for veteranerneEfter kursusdagen i Ringkøbing-Skjern Kommune harYvonne Tønnesen fået henvendelser fra fire andre kommunerog har foreløbig lavet kursusaftaler med to. Hunoplever, at der ude i kommunerne er stor forskel påopmærksomheden på veteranerne.– Men de enkelte sagsbehandlere er generelt nysgerrigeefter at få mere viden og opsøger den også selv,for eksempel ved at maile til mig før en samtale med enkrigsveteran, siger hun.Som et led i regeringens veteranpolitik, der skal styrkeindsatsen i forhold til hjemvendte soldater, bliver dertil oktober etableret et veterancenter i Ringsted. En afveterancenterets mange opgaver bliver at rådgive kommunerog undervise sagsbehandlere, så viden og praktiskeerfaringer på feltet fremover når ud til alle. Aredaktionen@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 12 I 201115


Jeg var nærmest konstant i “battle-mind”og kunne ikke lande, så jeg var nødt til atindse, at der var noget galt med mig. Jeggik til læge efter et voldsomt skænderimed min kæreste, hvor jeg var tæt på atmiste al selvkontrol.Jeg blev bange for mig selv.Frank Meulengrauch, veteran16 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


KRIGSVETERANERStadig i krigindeniMan kan godt tage soldaten ud af krigen, men ikke altid krigen ud af soldaten. Det måtte FrankMeulengrauch indse, da han udviklede Posttraumatisk Stress Disorder efter sin hjemsendelse.Han frygter en markant stigning i antallet af veteraner med PTSD og råder socialrådgivere tilat ruste sig fagligt.TEKST JEANNETTE ULNITS FOTO JASPER CARLBERG– Modstand og følelsen af, at systemets repræsentantikke tager dig alvorligt, rammer en veteran hundredegange hårdere end det rammer andre mennesker. Uansethvor svulstigt det lyder, og selv om vi selv har valgt det,så har vi stadig kæmpet for vores land og udført sværeopgaver med vores egne liv som indsats. Nogle af os harpå den konto mistet alt. Vi var familiens og samfundetsbeskyttere og vender hjem med så svære psykiske skader,at vi ikke kan fungere i familien, på arbejdsmarkedet ogmåske ikke engang i samfundet. I må forstå, at kanten erkommet meget nær, så pres og modstand kan sagtens givedet sidste skub.Ordene kommer fra den 40-årige veteran Frank Meulengrauch,der samtidig former sin hånd som en pistol ogpeger opad mod sin gane.Han forstår godt, at socialrådgivere kan være stressedeog fyldt op af arbejdet. Men i tilgangen til veteraner er dethelt, helt nødvendigt, at vise forståelse og undgå at pressepå. Og så er viden om symptomerne meget vigtigt:– PTSD har jo været et markant stigende problem, sidenDanmark gik ind i Irak. Både Forsvaret og det offentligesystem er begyndt at geare systemet til at kunne håndterePTSD, men der er langt igen.Veteraner kan være tikkende bomber– Jeg frygter, at Danmark om fem-ti år begynder at bliveoversvømmet af veteraner fra Afghanistan med voldsommeproblemer. Rigtig mange mister deres familie ogflygter måske helt ud af samfundet. Men der er også dem,der er tikkende bomber og begår selvmord eller blivervoldelige og periodisk psykotiske. Det siger sig selv, at enkrigstrænet soldat, som er blevet psykisk syg – og er aggressivog føler sig svigtet – er farlig for sig selv og andre.Jeg tror desværre ikke, at vi har set den sidste psykisksyge soldat svinge med en bajonet blandt folk, så vi er somsamfund nødt til at vide meget mere om, hvad PTSD er, såindsatsen hurtigt og effektivt hjælper de ramte og deresfamilier.Frank Meulengrauch har selv diagnosen PTSD og blev forto år siden tilkendt en midlertidig førtidspension på femår. Han har en syttenårig datter fra et tidligere forhold, oghan bor delvis sammen med sin kæreste og deres fællesdatter på tre år, delvis alene i sit kolonihavehus i Nordsjælland.Tilværelsen med PTSD er følelsesmæssigt opslidende ogfyldt med svære dilemmaer, forklarer han. Han ved, at foreksempel fyldte venteværelser og bytorvet om lørdagenaktiverer hans PTSD. Han ved, at han kan blive opfarendeog skal trække sig ud på badeværelset i nogle minutter,hvis kæresten stiller ham helt almindelige spørgsmål,mens han forsøger at forholde sig til sin lille datters talestrøm.Men tilværelsen byder konstant på nye situationer,som han ikke kan forudse sin reaktion på. Derfor er dethelt nødvendigt, at han når som helst kan trække sig tilbagei sin “hule” – kolonihavehuset, hvor han på nuværendetidspunkt lever halvdelen af sit liv. Her er dagen terapeutiskforudsigelig og tiden stillestående. Kobjælden påhavelågen sladrer, hvis nogen kommer, og veteranen kani eget tempo skrue på sin motorcykel, lægge terrasse, slågræs eller lave ingenting. Når energien er til det, kommerkæresten og datteren på besøg, eller også er han hos dem.Socialrådgiver gik ekstra langtFrank Meulengrauch er meget tilfreds med sit egetsagsforløb og har let ved at pinde ud, hvad der gjorde enforskel for ham:– Jeg er blevet mødt med ligeværdighed og respekt.Herudover har jeg også været privilegeret at møde folk,der vil hjælpe mig – faktisk ud over dét, de har pligt til. Detbetyder jo, at jeg oplever, at min indsats er værdsat, og atjeg stadig er noget værd, selv om jeg er blevet syg og ikkekan forsørge mig selv. Min fagforening var på duppernefra det øjeblik, jeg henvendte mig. Jeg har fået og fårstadig meget støtte og opbakning derfra, blandt andet harYvonne Tønnesen fra Livlinjen været med til flere mødermed kommunen og har gjort en stor indsats for mig. JegSOCIALRÅDGIVEREN 12 I 201117


KRIGSVETERANERHVAD ER EN VETERAN?“Ved en veteran forstås en person, der – som enkeltpersoneller i en enhed – har været udsendt i mindst éninternational operation. Personen kan fortsat væreansat i Forsvaret, men kan også være afgået fra organisationenog overgået til det offentlige uddannelses-essystem,arbejdsmarked eller andet.”Kilde: Forsvarsministeriet, 2010har også et godt forhold til en fagforeningsmedarbejder,der selv er tidligere udsendt. Han fungerer som en slagskontaktperson og besøger mig, når jeg akut får det dårligt.– Den kommunale socialrådgiver var uovertruffen. Hanindledte vores første møde med at takke mig for minindsats som udsendt soldat, og han understregede, at hanstak kom fra ham som dansker, ikke som socialrådgiver. Deord betød, at jeg blev tryg. Al min frygt for at blive kastetrundt i systemet eller blive behandlet som en, der ikkegider tjene sine egne penge, forsvandt. Han var min fastesocialrådgiver gennem næsten hele mit forløb, som varedelidt over et år. Han var meget fleksibel, for eksempel holdtvi hvert andet møde over telefonen, og han havde kørt minsag i stilling, så jeg fik tilkendt pension kort efter hansfratrædelse. Ved sidste møde fik jeg hans privatnummer,og han opfordrede mig til at ringe – også om et år eller to,hvis jeg får brug for hjælp. Selv om jeg ikke kontakter ham,betyder det meget for mig, at han ville gå længere, end hanbehøvede, for at hjælpe mig.Blev ødelagt i IrakDer er ikke meget smil på Frank Meulengrauch, når hanfortæller om sit nuværende liv og krigstraumerne. Menhan henter det største, skæve smil frem, når han fortællerom venskabet med sine to soldaterkammerater fra Irak,som han ser fast over grillmad, øl, lange snakke og godegrin. De tre venner deler ikke kun de voldsomme oplevelserfra Irak, men også diagnosen PTSD:– Når vi ses, er vi måske sammen et helt døgn. Vi diskuterervores problemer og er gode til at lytte og rådehinanden. Vi er sammen på “mandemåden” og får ogsågrinet igennem. Det giver en god følelse af samhørighed,som jeg lever på i ugevis. Vi plejer at skilles med ordene“hvis vi kunne hælde dét her på dåse og sælge det, var virige i dag”, fortæller han.Frank Meulengrauch har dog for længst forstået, athverken samhørighedsfølelse eller en kur mod PTSD fåspå dåse. Han har lidelsen i svær grad og ved ikke, om hannogensinde bliver rask. Han kan kun håbe, at han medårene får det bedre. Hvad der skal ske om tre år, når hansførtidspension skal revurderes, ved han heller ikke.Frank Meulengrauch har været i Bosnien flere gangepå de mere rolige fredsbevarende missioner. Opgavernei Ingeniørtropperne var primært minerydning, men hanhar også været med til at bygge skoler og broer og gravebrønde. I alt var han professionel soldat i tolv år, men harværet ansat i Forsvaret siden sit attende år. Oven i harhans familie en lang militærtradition, så han stod over foren meget lang og hård erkendelsesproces, da han i 2004fik det dårligt efter at være kommet hjem fra en fredsskabendemission i Irak:– Jeg er sikker på, at det er det halve år i Irak, der harødelagt mig. Jeg fornemmede hurtigt, at der var rigtigfarligt, så jeg så op i himlen og sagde farvel til mine kære,hver gang jeg forlod vores lejr. Lejren var vores enestehelle – og når vi igen var inden for porten, åndede vi lettedeop og følte os sikre. Men på sjettedagen begyndte etbombardement af Al-Quaeda-raketter at hagle ned overlejren, og det varede flere døgn i træk. I bunkeren var vii sikkerhed for raketterne, så vi sad i mørket op til sekstimer ad gangen. Vi var i højeste alarmberedskab, for vikunne når som helst blive bestormet og skudt som kanineri bur. Men der var ikke andet at gøre end at vente og håbe,forklarer Frank Meulengrauch.Konstant i “battlemind”Der var ingen tegn på PTSD hos veteranen, da han landedei Danmark og direkte blev sendt ind til den obligatoriskepsykologsamtale, der varede fem minutter, fortæller han.Heller ikke, da han dagen efter begyndte på et hf-kursus.Men i månederne efter, hvor han havde forskellige jobsi det civile, fik han det dårligere og dårligere psykisk. Etukendt raseri voksede indvendigt. Flashbacks fra da lastvognenmed ham og kammeraterne blev voldsomt beskudt,og kuglerne piftede om ørene på dem, mens de lå i lagoven på hinanden. Synet af det helt nyafhuggede menneskehovedi papkassen ved vejkanten, som han fandt underen minerydning, sad fast. Mareridtene og søvnproblemertog fart og umuliggjorde en normal døgnrytme. Trangen tilstadig mere alkohol og flere adrenalinkick sluttede denonde cirkel.Frank Meulengrauch begyndte at hente sine adrenalinkickved vanvidskørsel – og en dag trak han en skræmtmand ud af hans bil og var tæt på at slå ham, fordi handyttede af ham.– Jeg var nærmest konstant i “battlemind” og kunne ikkelande, så jeg var nødt til at indse, at der var noget galt medmig. Jeg gik til læge efter et voldsomt skænderi med minkæreste, hvor jeg var tæt på at miste al selvkontrol. Jegblev bange for mig selv. Jeg skulle være familiens beskytter,men følte mig som en trussel, så jeg var ved at bliveslidt op af skyldfølelse. Lægen sygemeldte mig, gav migberoligende medicin og sporede mig ind på PTSD. På nettetfandt jeg en PTSD-test og scorede 19 ud af 21 point– og så var jeg ikke længere i tvivl.Alligevel kæmpede Frank Meulengrauch alene i PTSD’enshelvede i næsten et helt år, før han tog sig sammen og badom hjælp hos Forsvarets Psykologtjeneste. Og dér slogfagforeningen kløerne i ham, så både han og kæresten fikpsykologhjælp og pensionsansøgningen blev sat i gang.Siden er det gået langsomt fremad.På tredje år tager beroligende medicin toppen afsymptomerne, men det er stadig for tidligt at trappe ned,forklarer han:– Min lunte er blevet længere, men jeg skal være varsommed at tro, at jeg er ved at blive rask. Der kan godt gå flere18 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


måneder uden raserianfald eller svær stress – og så er detder pludselig igen. Jeg lever med søvnproblemer, mareridtog svedeture. Jeg kan ikke være blandt mange mennesker,hvor jeg føler mig fanget. Jeg har det svært med høje,pludselige lyde, og jeg skal kunne se, hvad der foregår bagved mig. Min stressfølsomhed er ekstrem lav, og jeg hargenerelt meget svært ved at slappe dybt af.Frank Meulengrauch ligner stadig en soldat, selv om hanhar lagt uniformen og støvlerne for altid. Men den indrekrig mod oplevelserne, skyldfølelsen og PTSD’ens sortehuller raser stadig:– Jeg var tidligere en psykisk stærk og positiv personmed et kæmpeoverskud til at hjælpe andre. Det er tungt atslippe det selvbillede. Jeg reflekterer meget over episoderog plages af skyldfølelse – over min adfærd, mit fravær,min manglende energi og overskud i forhold til min familie.Jeg hører ofte, at PTSD er en naturlig reaktion på et umenneskeligtpres. Men jeg er jo soldat, så jeg er stadig i tvivlom, hvorvidt jeg kan tilgive mig selv, at jeg ikke kunne klarepresset. Aju@socialrdg.dkPTSD• Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) er entilstand, som kan ramme alle mennesker efterekstreme begivenheder som krig, vold, katastrofe ogulykker. PTSD kan opstå samtidig med begivenhedeneller langt senere.• Symptomerne er blandt andet søvnløshed, tilbagevendendemareridt, aggressivitet, lydfølsomhed,erindringsglimt, svigtende korttidshukommelse ogangst.• En tredjedel af de soldater, som har været i kamp, harsymptomer på PTSD seks år efter krigshandlingerne.22 soldater fik i 2008 arbejdsskadeerstatning somfølge af PTSD.• På grund af PTSD eller andet har 16 soldater tagetderes eget liv efter hjemsendelse siden 2007. Defem selvmord blev begået fra marts til decembersidste år.• PTSD foreningen antager, at der til enhver tid ercirka en procent af befolkningen, der lider af PTSD.Det vil sige, at der til enhver tid er 55.000 personeri Danmark med PTSD. Risikoen for at udvikle PTSDsom krigsveteran er ifølge foreningen 15-20 procent.Sundhedsstyrelsen har lidt andre tal. Den anslår, at5-10 procent af danske udsendte bliver ramt – i altcirka 1.300-2.600 personer.Kilde: ptsdforeningen.dk, Sundhedsstyrelsen ogHærens Konstabel- og KorporalforeningVær opmærksom på:Veteran Frank Meulengrauch har følgende råd til professionellei mødet med hjemsendte soldater:• Vær opmærksom på forskellen på fredsbevarende og fredsskabendemissioner. På fredsskabende missioner har soldaten væretmed til at nedkæmpe den modstand, der var imod fred - det vil sige,at han har været i krig med alt, hvad det indebærer. På fredsbevarendemissioner er dét job gjort, og opgaven er at bevare den ro, derer opnået. Der er gråzoner, og alt kan ske på begge slags missioner,men det er klart, at de fredsskabende missioner skaber flest PTSDofre.• Reager, hvis soldaten er trådt direkte fra en mission og ud i detcivile. Alle bør ved hjemsendelsen gennemgå en akklimatiseringsperiode,hvor de i mindst to måneder arbejder og er sammen påkasernen med kammeraterne fra missionen. Akklimatiseringensikrer dels en mere effektiv screening for PTSD – og dermed hurtigbehandling, dels giver den soldaten mulighed for komme ud af sin”battlemind”.• Vær opmærksom på, at soldaten ikke nødvendigvis selv har erkendtsin sygdom. Derfor er det vigtigt, at kende symptomerne på PTSD.• Hjælp soldaten fra første møde med at finde en fagligt kompetentbisidder, som han er tryg ved. En koordinator fra soldaternes fagforening,Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, er oplagt.• Send referat af mødet – PTSD-ramte lider ofte af hukommelsesproblemer.• En faldgrube for PTSD-ramte er, at de tror sig raske for tidligt ogderfor måske raskmelder sig. Sørg for at sikre dem en prøvetid, såhele maskineriet ikke skal sættes i gang forfra ved tilbagefald.• PTSD rammer hele familien, så den har sandsynligvis også hårdtbrug for støtte.SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011 19


KRIGSVETERANERSpecialiseretindsats savnesStor medieomtale og politisk velvilje udmøntede sig i 2010 i en veteranpolitik, der skulle optimerestøtten og behandlingen af PTSD-ramte veteraner. Men den socialfaglige del af hjælpen halter stadigslemt, mener både soldaternes fagforening og landets eneste militærpsykiater.TEKST JEANNETTE ULNITS FOTO SCANPIXYvonne TønnesenHenrik Steen AndersenDet er trekvart år siden, at regeringen smækkede deresveteranpolitik på bordet – endelig, mente Hærens Konstabel-og Korporal Forening, HKKF. De havde længe tordneti medierne om flere og flere danske soldaters alvorligepsykiske og fysiske skader og mødet med samfundet, derefter deres mening slet ikke var gearet til at hjælpe dem.Men med veteranpolitikken skulle startskuddet til enforbedret indsats til veteranerne være lydt. Behandlingsdelener godt på vej – men ellers er der ikke meget, der harflyttet sig efter trekvart år, forlyder det fra to instanser itæt berøring med de hårdest ramte veteraner. Yvonne Tønnesen,konsulent på HKKF’s Livline under Hærens KonstabelogKorporal Forening, og overlæge Henrik Steen Andersen,militærpsykiatrisk ambulatorium på Rigshospitalet.Stresses af kommunerneOverlæge Henrik Steen Andersen arbejder som den enestepsykiater herhjemme med tidligere udsendte og alvorligtpsykisk skadede soldater. Han har ti års erfaring på områdetog behandler et stadig stigende antal soldater medpsykiske krigsskader. I 2008 havde han for eksempel tyvesoldater i behandling, mens tallet i år er 150. Alligevel menerhan, at han i ambulatoriet kun ser toppen af isbjerget:– Der er ingen tvivl om, at der år for år er flere soldatermed psykiske skader som PTSD. Deres oplevelser ikrigen er voldsommere end tidligere. Jeg får kun ti-femtenprocent af de, som kommer i kontakt med Forsvarets psykologer,henvist – og blandt dem fylder sociale problemermeget. Jeg hører tit fra soldaterne, at de bliver stressedeover henvendelser fra det offentlige om, at de skal troppeop til møder. At de ikke føler, at de bliver hørt, og at sagsbehandlerenikke har noget begreb om, hvad de har oplevet,hvorfor de ofte ikke kan arbejde og hvorfor de har det,som de har. Enkelte kommuner klarer opgaven godt, mende fleste famler i blinde, når de står med en psykisk skadetsoldat, siger militærpsykiateren og tilføjer, at han også seren del eksempler på, at det er kommunale lægekonsulenter,der fejlvurderer veteraners psykiske tilstand.– Man kan utrolig let tabe en veteran på gulvet, hvis manmøder dem med skepsis og manglende forståelse. Uansethvilket regi, man arbejder i, handler det i høj grad om atvinde soldaternes tillid, hvis man vil hjælpe dem effektivt.Man er nødt til at forstå deres baggrund og oplevelser forat kunne hjælpe dem. Jeg synes, at Forsvaret og soldaterforeningerneer proaktive i denne her problemstilling,men jeg tror desværre, at der er langt igen, før den sociale20 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


del i kommunerne kører effektivt. Det tyder ikke på, at dekommunale sagsbehandlere, socialrådgivere og psykologerer særlig godt rustet til den opgave, siger Henrik SteenAndersen.Sagernes forløb er personafhængigtI soldaternes fagforening, HKKF, mener Yvonne Tønnesen,konsulent på HKKF’s Livline, at det er lige tidligt nok atvurdere, hvordan veteranpolitikken er modtaget i kommunerne.Men skal hun alligevel gøre det, er dommen hård:– Vi oplever stadig, at veteranerne er fuldstændigafhængige af, hvilken sagsbehandler, de havner hos. Isamme kommune har vi to PTSD-ramte soldater med hversin sagsbehandler. Den ene sagsbehandler vil ikke tagehensyn, så veteranen tvinges til at sidde i venteværelset,mens den anden gerne henter ham udenfor, hvor han kanvente uden at opleve angst. Vi har også et dugfrisk eksempelpå en sagsbehandler, der igennem et par år trak entraumatiseret veteran gennem den ene aktivering og jobprøvningefter den anden, mens vi på sidelinjen forgævesforsøgte at råbe vedkommende op. Vi så veteranen somen klar Match 3, der ikke kunne arbejde, men det var ikkesagsbehandlerens vurdering. Heldigvis skiftede sagsbehandlerenjob, og veteranens nye sagsbehandler var heltenig i vores vurdering.En bedre indsats er nødvendig og kan godt lade sig gøre,mener Yvonne Tønnesen, der samarbejder med enkeltekommuner, som kan løfte opgaven:– Vi kan se, at de kommuner, som har taget fat påveteranpolitikken og for eksempel har ansat en veterankoordinator,har en meget mere ensrettet og forståendetilgang til veteranerne. Ajeannetteulnits@gmail.comMange soldater venderhjem fra krigen med traumer.Hærens Konstabel- ogKorporalforening efterlyseren ensartet, specialiseretindsats til dem.DANMARKS VETERANPOLITIKDen 13. oktober 2010 blev Danmarks nye veteranpolitik fremlagt. Den indeholderblandt andet 19 nye initiativer, der skal “styrke grundlaget for at anerkendeog støtte udsendte soldater, pårørende og veteraner”. Relevant for socialrådgivereer blandt andet, at psykisk sårede veteraners behandling skal styrkes, og atkommunale sagsbehandlere skal undervises om veteraners forhold. Veteranernesadgang til socialrådgivere skal også lettes, og så skal det undersøges, hvilkenpåvirkning udsendelsen har på partner og børn.Veteranpolitikken findes på: www.fmn.dkSOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011 21


KOMMENTARTid, empatiog helhedssynPatienterne på Indvandrermedicinsk Klinik er meget svage borgere med komplekse problemer.Hvis de skal have lige adgang til sundhed og det øvrige velfærdssamfund, skal de have forskelsbehandling.Og det forsøger medarbejderne at give dem hver eneste dag.TEKST SOCIALRÅDGIVER KAREN MARGRETHE KORSHOLMFOTO SCANPIXPå Odense Universitetshospital ligger landetseneste indvandrermedicinske klinik. Den hareksisteret siden juni 2008 og har været i kontaktmed omkring 500 patienter, som typisker af anden etnisk herkomst end dansk og erkuldsejlede på stort set alle livets områder.Da klinikken åbnede, bad man de praktiserendelæger i Odense og på resten af Fyn omat henvise deres mest komplekse patientermed anden etnisk baggrund. Og på klinikkenblev man ikke arbejdsløs.Fra begyndelsen var der en læge og ensygeplejerske. Nu er der to læger, tre sygeplejerskerog en socialrådgiver. Et andet fællesstrækfor patienterne er nemlig, at de allehar fysiske, psykiske og sociale problemstillinger,der alle påvirker hinanden. Det stærke,tværfaglige samarbejde er en af klinikkenshelt store styrker.Det blev hurtigt klart, at hvis lægen og sygeplejerskenskal have mulighed for at arbejdemed de sundhedsfaglige problemstillinger,er der brug for, at patienten har overskud tildet. For skal patienten vælge mellem medicineller sko til børnene, vinder skoene. Og hvisman først dør af diabetes om 20 år, fylder detaltså mere her og nu, at patienten ikke ved, omhans opholdstilladelse bliver forlænget.Tre ud af fire har PTSDI klinikken udredes de enkelte patienter for desomatiske og psykiske klager, de har. Lægeni klinikken fastholder en tovholderfunktioni udredningsforløbet. Mens udredningenpågår, tilbydes mange af patienterne støttendeforløb ved en sygeplejerske og ved migsom socialrådgiver. Disse forløb kan værekendetegnet af alt fra samtaleforløb omsavn af familie i hjemlandet til ansøgning omgældsanering.I arbejdet på klinikken har det vist sig, atop til 75 procent af patienterne har PostTraumatisk Stress Syndrom (PTSD), og enstor gruppe er ikke diagnosticeret tidligere.Og det på trods af, at de har været i Danmarki mange år og også ofte har haft et langvarigtforløb i sundhedssystemet, hvor de har væretundersøgt utallige gange på utallige afdelinger.Mange er aldrig blevet spurgt om, hvad dehar oplevet, før de kom til Danmark. Mange afde traumatiserede flygtninge har svært vedat lære det danske sprog eller mister det, somnoget af de første, hvis de retraumatiseresi Danmark. Deres symptomer er mareridt,flashbacks (genoplevelser af traumatiserendehændelser), koncentrations- og hukommelsesbesvær.Alt sammen noget, der vanskeliggøren hverdag.Vi har et meget tæt samarbejde med CETTog RCT, som er behandlingssteder for torturofre.Vi tager den tid, som er nødvendigTilgangen til arbejdet med patienterne, uansetom det er lægen, sygeplejersken eller socialrådgiveren,er, at vi møder patienten medempati og en meget anerkendende tilgang.Tid er en afgørende faktor, og vi tager den tid,der er brug for. Vi beder patienterne fortællederes livshistorier og beder dem ridse allederes problemer op, og så forsøger vi at tageet problem af gangen. Vi arbejder ud fra ethelhedssyn, hvilket gør arbejdet så utroligspændende og meningsfuldt.Det koordinerende arbejde kommer til atfylde meget, fordi de fleste patienter harmange forskellige kontakter i kommunen,og de har svært ved at gennemskue, hvilkeafdelinger, der tager sig af hvilke ting. Og deenkelte afdelinger i kommunen har sværtved at have et overblik over hele patientenssag, da de enkelte afdelinger sidder med hverderes specialeområde.Enkelte patienter er i arbejde, men størstedelener på starthjælp eller kontanthjælp oghar været det i mange år. Fra kommunens sidehar det været svært at lægge en plan, ellerogså har planerne ikke ført til en afklaringaf patienten. Overførselsindkomster er vanskeligeat spare op af, og det er vanskeligt atindkøbe meget andet end de daglige fornødenheder.En flytning eller en el-regning kan fåen kontanthjælpsmodtager til at gå “konkurs”.Dårlig økonomiDu har måske mødt nogle af patienterne i ditarbejde. De har komplekse smerteproblematikker,og det er svært at afklare præcis, hvadder er på spil. Her er nogle eksempler:“Fatima er på kontanthjælp. Hun bor alenemed sine børn. Hun har svært ved at huske aftalerpå for eksempel sygehus og i kommunen.Hun er bange for at gå ud. På et tidspunkt henvenderhun sig, fordi hun har fået en kæmpeekstra el-regning, som hun ikke kan betale.Det viser sig, at Fatima har lyset tændtdøgnet rundt. Hun har været i fængsel og erblevet tortureret og har set familiemedlem-22 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


Karen Margrethe Korsholm ersocialrådgiver på IndvandrermedicinskKlinik på OdenseUniversitetshospital.mer blive tortureret. Og det er især om nattenhun er bange, for så kommer alle mareridtene.““Omar er 45 år. Han er fra Somalia og er giftog har tre børn. Omar var velstående i Somalia.I dag er han på kontanthjælp, hustruenhar mistet sin hjælp, fordi hun ikke opfyldtebeskæftigelseskravet. Omar har hjerteproblemer,men tager ikke sin medicin. Familienhar nemlig kun 3.000 kroner at leve for, nårde faste udgifter er betalt. Hustruen har ligefået afslag på pension efter seks månedersafklaring uden forsørgelse. Familien slider påhinanden og der er begyndt at komme indbyrdeskonflikter.”Det er svært at udfylde ansøgning omenkeltydelser, når man ikke er god til dansk.Og det er svært at finde den nødvendigedokumentation, når man har problemer medkoncentration og hukommelse. Og når deøkonomiske problemer er så store, så er detnemt at ty til lån. Lån af landsmænd, som kangive store problemer, når man ikke kan betaledem tilbage. Det bliver svært at gå på gadeneller handle i basaren. Gælden og den umuligeøkonomiske situation bliver bare værre ogværre. Og det psykiske overskud mindre ogmindre. En rudekuvert i posten kan udløse etangstanfald.Har lille netværkMange af vores patienter har også et megetlille netværk, hvilket giver mange udfordringer.Vi ved jo, at netværket har stor betydningfor det enkelte menneske. Her kan man hentestyrke og hjælp – praktisk såvel som psykisk.Men man er meget sårbar, når ens eneste netværker ens eks-mand, som manegentlig gerne vil bryde fuldstændigmed, men som er den eneste, der kanpasse børnene eller hjælpe med kørsel. Også bliver det værre endnu, når kontrolgruppenmistænker en for socialt bedrageri.“Sarah og Keyvan er fraskilte og harfire børn sammen. Både Sarah og Keyvaner meget traumatiserede. De har beggeværet i fængsel, og mishandlingen afSarah har været af seksuel karakter. Sarahhar på grund af stærk angst svært vedat forlade hjemmet. Keyvan afleverer oghenter børnene i daginstitution og skole.Han har svært ved at gå på grund af fysisktortur. Ingen af de to taler dansk. Sarah ogbørnenes hjem er plaget af fugt og børnenehar astma. Sarah har hjemmehjælp, idethun fysisk ikke kan klare hjemmet, menhun siger hjælpen fra, fordi hun ikke kanmagte, at der kommer så mange forskelligehjælpere. Den ældste søn på otte år siger:Så hjælper jeg dig mor.”Gør en forskelHvad skal vi med en IndvandrermedicinskKlinik? Og hvad laver jeg som socialrådgiverdér? Jeg løser jo ikke noget, somkommunen ikke kan klare. Men hvis viskal sikre, at denne gruppe meget svageborgere har lige adgang til sundhed ogdet øvrige velfærdssamfund, skal de haveforskelsbehandling. Og det forsøger vihver eneste dag. Og vi tror på, at vi gør enforskel. En af vores patienter siger: “Førvar der ingenting, nu er der håb.” ASOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011 23


DS:NURedigeret af Birgit Barfoed, bb@socialrdg.dkFOTO: SCANPIXDin pensionskasseskal have ny delegeretforsamlingVil du være med?Til nytår skal en ny delegeretforsamling sætte sit præg påudviklingen i din pensionskasse.Det er de delegerede, som udstikker kursen for pensionskassenog løbende beslutter, hvordan for eksempel pensionsvilkåreneskal være.Som delegeret bliver du på kurser og seminarer uddannet til attage din del af ansvaret for pensionerne og til at tage beslutningerpå den årlige generalforsamling.Første skridt mod medbestemmelse er at stille op ved delegeretvalgeti Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger.Det skal du gøre senest 10. oktober kl. 16. Stil op onlinepå pka.dk, hvor du også kan læse mere om valget og om at væredelegeret.Fødselsdagstilbud tilForbrugsforeningensmedlemmerForbrugsforeningen fejrer 125 års fødselsdag med enrække særtilbud til medlemmerne – se dem påwww.forbrugsforeningen.dkForbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening.I dag har den mere end 147.000 medlemmer.Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening kan dublive medlem af Forbrugsforeningen.Hver gang du betaler med Forbrugsforeningenskontokort i en af de cirka 4.500 forretninger, somforeningen samarbejder med, optjener du bonus –normalt ni procent.Bonus overføres til medlemmernes kontoden 31. december.LANDSKONFERENCEPsykiatrifaggruppenUnder overskriften “Samarbejde på kryds ogtværs – samarbejde mellem dem og os – samarbejdemed mening” holder PsykiatrifaggruppenLandskonferencen på Hotel Munkebjerg,Munkebjergvej 125 i Vejle 6.-7. oktober.Grundlaget for det tværfaglige/tværsektoriellesamarbejde og grundlaget for denstøtte, det offentlige kan og skal yde borgeremed psykisk sårbarhed, er i stigende gradsystematiseret i lovgivningsmæssige rammerfor planer og aftaler.Hvordan bliver vi som socialrådgivere bedretil at agere i disse systematiserede rammer– hvad er forudsætningerne for et godtsamarbejde, og hvordan harmonerer disse forudsætningermed rammerne for samarbejdet?Er rammerne hjælpsomme i det tværsektoriellesamarbejde og hvordan anvender vi deforskellige planer i praksis?Læs mere og tilmeld dig senest 2. septemberpå faggruppens hjemmeside påwww.socialrdg.dk/faggrupper.FOTO: SCANPIXGENERALFORSAMLINGKKS – Københavns KommunaleSocialrådgivereKKS indkalder til ordinær generalforsamling den 21. september2011 kl. 16 – indskrivning fra kl. 15.30 – i Jobcenter København,Nyropsgade 43, 6. sal (elevator), København V. Efter generalforsamlingenvil der være lidt at spise og drikke.Dagsorden ifølge vedtægternes § 8, stk. 3. Indkomne forslagskal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før generalforsamlingen.Af hensyn til det praktiske, så tilmeld dig hos klubformandAnders Kristensen på mail V673@sof.kk.dk ellertelefon 33 17 40 41 snarest.Får du fagbladet hver gang?Socialrådgiveren bliver for øjeblikket omdelt af Bladkompagnietog Post Danmark i en såkaldt delt distribution. Dansk Socialrådgiverforeningsparer derved nogle forsendelsesudgifter, menvi oplever til gengæld en del ustabilitet i leveringen. Hvis der er“huller” i leveringen hos dig, eller dit fagblad helt udebliver, vil viderfor bede dig om at sende en mail til Kirsten Nielsen på kin@socialrdg.dk.24 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


DS:NUDS-KALENDERKonference for arbejdsmiljørepræsentanterom social kapitalDansk Socialrådgiverforening inviterer arbejdsmiljørepræsentanter (tidligere sikkerhedsrepræsentanter)til en landsdækkende konference med emnet ’Social kapital påsocialrådgiverarbejdspladser – hvordan?’.Tage Søndergaard Kristensen, tidligere professor på Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, forklarer, hvad social kapital er, og de særlige udfordringer med at øge densociale kapital på socialrådgiverarbejdspladser, der er præget af kontrol og ydre styring.Lena Bjørn, dramaturg og historiefortæller, demonstrerer, hvordan historiefortælling kanbruges som metode til udvikling af trivsel og social kapital.Konferencen foregår onsdag den 26. oktober 2011, kl. 10-15.30 i DS’ lokaler i Odense.DS’ konference kan indgå som en del af arbejdsmiljørepræsentanternes nye ret tilsupplerende uddannelse.Tilmelding på www.socialrdg.dk/kalender senest 10. oktober.REGION ØSTTR-temadag i Region Øst• Lokal lønforhandling. Oplæg ved SusanneFagerlund samt konsulenter fra Region Øst• Rekruttering af yngre socialrådgivereDet sker 7. september kl. 9.15-16 i RegionØst, Algade 43, 2, Roskilde.Læs mere og tilmelding dig senest 31.august på www.socialrdg.dk/oestkalenderArbejdsmiljøtelefonenHar du brug for hjælp til personligafklaring af dine muligheder for at tackleproblemer, der skyldes arbejdsmiljøet pådin arbejdsplads?Så send dit spørgsmål tilarbejdsmiljoetelefonen@socialrdg.dkmed forslag til, hvornår det bedst passer,at vi ringer dig op.Du får en halv times rådgivning af enerfaren konsulent fra DS. Hensigten er,at give dig overblik og inspiration til at semulighederne og handle på problemerne,inden de vokser sig for store.Læs mere på www.socialrdg.dk/arbejdsmiljoetelefonenREGION ØSTMini SocialrådgiverdagKom til et godt fagligt arrangement! Kom nårLars Olsen, Henrik Mathiasen og Lars Uggerhøjgiver os viden og inspiration til vores fagog arbejdsliv.Det sker 31. oktober i København og 16.november i Nykøbing Falster.Vi giver rammerne, forplejning og indhold. Dukommer, gerne med dine kolleger, og bidragermed dine tanker og erfaringer.Læs mere og tilmeld dig påwww.socialrdg.dk/kalender.Fristen er henholdsvis 12. og 26. oktober.KarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personligafklaring og udvikling af dit jobforløbsom socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får enhalv times coaching af en erfaren konsulentfra DS. Hensigten er at give støttetil og udfordre dine egne tanker om dinjobmæssige fremtid.Åben mandage kl.15-18på telefon 33 93 30 00Læs mere påwww.socialrdg.dk/karrieretelefonLæs mere om arrangementerne påwww.socialrdg.dk/kalender13. SEPTEMBER, ODENSEKan det virkelig passe … at man må affinde sigmed markedets frie spil?14. SEPTEMBER, SYD/FREDERICIAMødet med psykisk syge borgereVi støder jævnligt på borgere med psykiatriskelidelser- gennemgang af diagnostiske kriterier.20. SEPTEMBER, SYD/FREDERICIAFrivilligt socialt arbejdeFyraftensmøde om frivilligt socialt arbejde28.-29. SEPTEMBER, NYBORGSocialrådgiverdage 2011Tilmelding senest 9. september.6.-7. OKTOBER, VEJLEPsykiatriFaggruppen holder generalforsamling og landskonferenceom tværsektorielt samarbejde.12. OKTOBER, SYD/FREDERICIAMedlemstemadagMidtvejsstatus på Region Syds arbejde samtforedrag.24.-25. OKTOBER, NYBORGTillidskløftenJurainformation holder konference omTillidskløften – mellem det, borgerne tror, dekan forvente, og virkelighedens praksis.31. OKTOBER, ØST/KØBENHAVN16. NOVEMBER, ØST/NYKØBING FMini-SocialrådgiverdagLars Olsen, Henrik Mathiasen og Lars Uggerhøjgiver faglig viden og inspiration til vores fag ogarbejdsliv.2. NOVEMBER, ODENSEAkademiske socialrådgivereFaggruppen holder netværksdag og generalforsamling.3.-4. NOVEMBER, KØBENHAVNFagbevægelsenFaggruppeseminar om folkesygdomme 2011 –angst, stress, depression og belastningsreaktion.SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011 25


REGIONSLEDERAF MADS BILSTRUP, FORMAND REGION NORDValget er dit!Der skal senest afholdes folketingsvalg iDanmark den 12. november 2011. Statsministerenskal udskrive valget tre uger førvalgdatoen (som han beslutter), og mangeeksperter vurderer, at han vil udskrive detmedio efteråret.Den kommende valgkamp vil især blive centralpå et punkt; nemlig hvordan Danmark skalkomme igennem den nationale og internationaleøkonomiske krise. Der tegner sig to vejeat gå, når man hører den politiske debat: vi kanspare os ud af krisen eller vi kan investere osud af den. Hvilken vej du som vælger ønsker atpege på, er op til dig at beslutte.Serviceniveau i frit faldVi oplever i denne tid kraftige besparelser påhele det sociale område. Kommunerne er satunder kraftig økonomisk administration afregeringen, hvilket betyder at serviceniveauetinden for både beskæftigelses- og socialområdeter i frit fald; handicappede må indstillesig på at klare sig selv, børn og unge hjemtagesfra anbringelsesinstitutioner, psykisksyge udskrives tidligere og tidligere fra deresbehandlingsforløb, forældre til handicappedebørn får ikke den nødvendige hjælp og så videre.Meldingerne fra socialrådgiverne rundt ilandet er mange og rystende. For den enkelteansatte og for Dansk Socialrådgiverforeninger det hele tiden en vurdering, om der skerlovbrud, eller om det er serviceniveauet dersættes ned til det lavest mulige, men inden forlovens rammer.Så budskabet fra flertallet i Folketingeter klart: vi skal spare os ud af krisen med dekonsekvenser og serviceforringelser, det såmåtte have for landets borgere.Besparelser på lang sigtMan kunne også vælge en anden vej; atinvestere os ud af krisen. Der er ingen tvivlom, at de nuværende besparelser vil lette påden økonomiske krise – men kun på kort sigt,ikke på lang sigt. De besparelser, der i dennetid sker på hele socialområdet, vil komme tilat koste Danmark, og dermed kommunerne,dyrt om to, fem, ti og tyve år. Handicappede,der ikke får den rigtige hjælp på det rigtigetidspunkt, vil betyde en dyrere merudgift påsigt, børn, der ikke kompenceres for dereshandicap eller svigt i rette tid, vil blive endyrere merudgift på sigt, psykisk syge,der ikke får den rette behandling på rettetidspunkt, vil blive en dyrere merudgift påsigt og så videre og så videre En viden ogerfaring vi socialrådgivere har, da vi ved, atden tidlige forebyggende indsats kan betalesig både menneskeligt, men så sandelig ogsåsamfundsøkonomisk. Spørgsmålet er, omfolketingskandidaterne ved det?Demokrati betyder på græsk folkemagt ellerfolkestyre – altså skal vælgerne i Danmarkbeslutte, hvilken politik, der skal føres i landetefter folketingsvalget.Valget er dit, brug det!mb@socialrdg.dkMEDLEMSTILBUDSjov film til halv prisMiracle Film tilbyder Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer atse dokumentarfilmen “POM Wonderful presents: The Greatest MovieEver Sold” til halv pris sammen med en kollega eller ven.Instruktøren bag “Super Size Me”, Morgan Spurlock, slår til igen –denne gang mod filmbranchen selv og deres annoncører, hvor han forsøgerat få sin film – altså denne film – 100 procent reklamefinansieretmed product placement og alternativ markedsføring. Det sker påaldeles utraditionel vis, som skaber furore, når de helt uforberedtefirmaer bliver mødt af Spurlocks på samme tid fuldstændig normaleog fuldstændig absurde idéer til, hvordan sådan en kan skæres.Du kan se filmens trailer på www.kino.dk.Tilbuddet gælder fra premieredatoen 8. september til22. september til første forestilling i udvalgte biografer.Se hvilke og læs mere om tilbuddet på www.socialrdg.dk.26 SOCIALRÅDGIVEREN 12 I 2011


Få bedre rådSTUDIEFORSIKRING2011Med en Studieforsikring hos BAUTAer du sikret til lav pris BAUTA FORSIKRING A/S


Gratis gruppebehandlingtil børnog unge mellem6 og 17 årAnnoncerHAR DU KENDSKAB TIL ET BARN ELLER EN UNG,SOM HAR VÆRET UDSAT FOR SEKSUELLE GRÆNSEOVERSKRIDELSER?I Hjørring, Aarhus og Københavns kommuner er der nu etableretprojektstøttede gruppeforløb for børn og unge mellem 6 og 17 år, somhar været udsat for seksuelle overgreb. For at deltage i et gruppeforløbskal barnet eller den unge henvises af myndighedssagsbehandleren i denkommune, hvor vedkommende bor.Det er gratis at deltage i gruppeforløbene, men der kan være tilfælde, hvorkommunen skal betale for transport til og fra gruppemøderne.Efter henvisning foretages visitationssamtaler med barnet eller den ungeog forældre.’Sig det bare’ er et samarbejde mellem Hjørring, Aarhus, Københavnskommuner og er støttet af Servicestyrelsen.Læs mere om projektet på www.sigdetbare.dkINTERNATIONALMINDFULNESS-KONFERENCEMindfulness – tidløse metoder til det moderne liv. Lær hvorfor mindfulness anvendes som forebyggelse, behandling, øgettrivsel og optimal funktion på tværs af en bred vifte af områder. Oplev hvordan mindfulness kan trænes og formidles.Invitation til 5. og 6. december 2011 i København5. december: Dagen byder på oplæg, et bredt indblik i de nyeste forskningsresultater og forskellige metoder atarbejde med Mindfulness på. Oplægsholderne er internationalt anerkendte forskere og oplæggendeholdes på engelsk. Der er mulighed for at benytte simultantolkning.6. december: Her kan du vælge den session, der har din største interesse og få dybdegående indblik i konkretearbejdsteknikker gennem teori og øvelser.Konferencens oplægs- og sessionsholdere: Mark Williams, Professor i klinisk psykologi fra Oxford University, forsker bl.a. i behandling af depression. Ruth Baer, Professor i klinisk psykologi fra University of Kentucky, bruger bl.a. mindfulness-baseret stressreduktion. Susan Bögels, Professor, klinisk psykolog og psykoterapeut fra University of Amsterdam, er bl.a. specialist iMindfulness for børn og deres forældre. Antonia Sumbundu, cand.psych. fra Københavns Universitet, klinisk psykolog, superviserer bl.a. erhvervsfolk iMindfulness.Læs mere, og tilmeld dig på: www.jobkonsortiet.dk/konference28Bag JOBkonsortiet står en række førende virksomheder, hvis kernekompetencer ligger inden for udvikling af human ressource-området.


FaggrupperDS har 22 faggrupper,som er lands dækkende grupper afsocialrådgivere, derarbejder inden forsamme område. Faggruppernegiver rumfor læring, gensidigsparring og påvirkningaf fagets udviklingog DS’ politik. Aktiviteterneer mangeartede- og allemedlemmer af DS ervelkomne i den ellerde faggrupper, der errelevante for deresarbejde.Læs om faggruppernepå www.socialrdg.dk/faggrupper - ogfortæl DS, hvis du ønskerat være medlem.Du kan tilmelde digpå hjemmesidenunder ”Medlemsservice”,”Blanketter” og”Medlems-ændringsblanket”.Abonnér på nyhedsmails fra DSTilmeld dig på www.socialrdg.dkAnnoncerLIVSLINIEN SØGER RÅDGIVEREBliv frivillig Telefon- eller Netrådgiver på Livslinien og hjælpmennesker til at se andre løsninger end selvmordet.Du bliver en del af en professionel rådgivning med et stærkt fagligtog socialt netværk.Du skal have lyst til at engagere dig helhjertet gennemsnitligt4 timer om ugen og have en relevant faglig baggrund.Til gengæld tilbyder vi uddannelse, supervision, temaaftener ogmuligheden for at gøre en forskel.Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i København.Ansøgningsfrist den 12. september 2011Send din ansøgning til frivillig@livslinien.dkLæs mere på www.livslinien.dk29


Annoncer30og nu også som STU forløbANNESAXTORPHKonsultation Supervision Workshops TræningKøbenhavn - Helsingør - Århusannesaxtorph@gmail.comMobil 22160065NarrativSupervisionsgruppefor narrative kenderemodul 1 Start 6 september 2011KøbenhavnNarrativFamilieterapiWorkshop2 dageKøbenhavnNarrativParterapiWorkshop2 dage3.-4. november 2011Risskov, ÅrhusNarrativeBørnegrupperWorkshop2 dageKøbenhavnwww.annesaxtorph.dk


”På kostskolen gav en lærer mig for første gang troen på, at jeg kunnelære at læse og stave. Han havde god tid og viste interesse for mig somperson. Et år efter lå jeg pludselig i toppen af klassen, hvor jeg altidtidligere oplevede mig selv som et skvat.Jesper 15 år, kostskoleelevKOSTSKOLER .DK// 95 UD AF 100 KOSTSKOLEELEVER GÅR OP TIL FOLKESKOLENS AFGANGS PRØVER // KOSTSKOLER.DK, 2011/// FEM ÅR SENERE ER 80 AF DEM I JOB ELLER UNDER UDDANNELSE // RAMBØLL, 2010© hungogvu.com


AnnoncerAspITfokuseret talentVil du vide merewww.aspit.dkAspIT- fokuseret IT-talent til dansk erhvervslivAspIT er en skræddersyet uddannelsesmodeltil unge med Aspergers Syndrom.AspIT er et landsdækkende tilbud til ungemed det, vi kalder fokuseret talent for IT.Samtidig er AspIT også værd at holde øjemed for danske virksomheder på jagt efterfor mange af de IT opgaver, som andre ungehar svært ved at løse.www.aspit.dk aspit@aspit.dkSocialrådgiveren modtagerannoncer viae-post: epost@dgmedia.dkfax: 70 27 11 56post: St. Kongensgade 721264 København KRESOLUTIONSHEART AND SOULSIKKERHEDSPLANER OF CHANGEOG ARBEJDE MEDFAMILIEN HVOR OVERGEB BENÆGTES- det som virker i behandlingenSEMINAR MEDSCOTT Susie MILLER, EssexUSAKøbenhavn d. 11. 1.- - 2.11.201112.11 2009OBS: OBS: Næste Etårige etårige uddannelsesforløb starter starter i iKøbenhavn d. 18. 16. januar 2010 2012Bofællesskab til unge uledsagede flygtninge- I KøbenhavnVi tilbyder et særligt målrettet bofællesskab til unge uledsagedeflygtninge der er på vej til, eller har fået bevilgetopholdstilladelse.Kontakt visitator Anders Christiansen på 29 23 91 03.Mail ac@227.dkNærmere oplysninger:www.solutionfocus.dk • Solution • Pile Allé 6 • 2840 HolteTelefon 45 87 40 35 • solution@solutionfocus.dkLæs mere på www.cbbe.dkCasa Blanca Bo & Erhverv,Valby Langgade 227, 2500 Valby32LØSNINGSFOKUSERET TERAPI PRAKSIS & SIDEN UDDANNELSE1999


StillingsannoncerSend din annonce til DG Media as,St. Kongensgade 72, 1264 København K,tlf: 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 ellerepost@dgmedia.dkDeadline kl. 12JobkonsulenterTIL JOBCENTER FREDENSBORGSIDSTE FRIST FOR INDLEVERINGUDKOMMERSocialrådgiveren nr. 13 26. august 8. septemberSocialrådgiveren nr. 14 9. september 22. septemberSocialrådgiveren nr. 15 23. september 6. oktoberSocialrådgiveren nr. 16 7. oktober 27. oktoberGiv din tid– PsykiatriFondens Telefonrådgivning søgerfri villige telefonråd givere med relevant baggrundStillingsannoncer Region ØST 2011 Jobcenter Fredensborg opnormerer. Vi ønsker, at yde voresborgere en endnu bedre indsats, og ønsker samtidig, at væremed til, at alle unge i Fredensborg, får kompetencer til attage en uddannelse, eller får fast tilknytning til arbejdsmarkedet.Hvis du har et ønske om, at blive en del af en arbejdspladsmed ambitioner, der vægter trivsel og arbejdsglæde højt sålæs videre her: www.fredensborg.dkANSØGNINGSFRIST 5. september kl 12.00Fredensborg Kommune er du med til at forbedre hverdagen for borgerne. Vi læggervægt på trivsel, sundhed og arbejdsglæde. Og vi sætter handling bag ordene bl.a.ved at alle medarbejdere har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.www.fredensborg.dkLæs mere på www.psykiatrifonden.dkVidste du, at ...selvstændige socialrådgivere, der er aktivemedlemmer, kan få rådgivning om arbejdstid/prisniveauog efteruddannelse i sekretariatet?Læs mere på www.socialrdg.dkDansk Socialrådgiverforening opfordrer annoncørernetil at signalere et ønske omligestilling og mangfoldighed på arbejdspladserne.33


Kontingent for 20112011Stillingsannoncer Region SYDSocialrådgivere til RCT og CETTHar du lyst til at arbejde med specialiseret behandlingaf mennesker med komplekse traumer, har du mulighedennu.På RehabiliteringsCenter for Torturoverlevere ogTraumatiserede Flygtninge (RCT Fyn) i Odense harvi brug for en socialrådgiver 37 timer/uge med tiltrædelse1. november eller efter aftale.Læs mere om jobbet på www.rct-fyn.dk. Hvis du harspørgsmål, kan du kontakte socialrådgiver Lotte Ørgreen,tlf. 63 13 67 02. Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk under jobnummer 94009 senest 15. september.På Center for Traume- og Torturoverlevere (CETT)i Vejle har vi brug for en socialrådgiver 37 timer/uge medtiltrædelse 1. november eller efter aftale. Stillingen ertidsbegrænset til to år med gode muligheder for forlængelse.Læs mere om jobbet på www.cett.dk.Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte specialkonsulentTorben Larsen, tlf. 76 42 03 18. Søg jobbet påjob.regionsyddanmark.dk under jobnummer 93952senest 15. september.Som socialrådgiver hos RCT eller CETT vil dineopgaver være at:• Bidrage til den løbende udvikling af den socialfagligeindsats• Indgå i udredning og visitation af henviste patienter• Bidrage selvstændigt til socialfaglig indsats ibehandlingsplanerne• Samarbejde med patienternes hjemkommune• Have ansvar for overdragelse af patienter tilhjemkommunen• Varetage konsulentfunktioner internt og eksterntMedlemskontingentet til Dansk Socialrådgiverforening(DS) fastsættes af repræsentantskabet.Det opkræves kvartalsvis i februar, maj, august og november- stude rende opkræves dog halvårligt.Aktiv 1: Normalt kontingent:1521 kr. pr. kvartalNormalkontingent betales af alle, som ikke er arbejdsløse.Aktiv 2: Arbejdsløsheds- og del tids kontingent:1062 kr. pr. kvartalArbejdsløshedskontingentet betales af alle, der påmånedsbasis i gennemsnit arbejder halv tid (normalt 20timer) eller derunder om ugen eller er arbejdsløs og aktivtarbejdssøgende.Aktiv 2: Barselskontingent:1062 kr. pr. kvartalKontingentet, der svarer til kon tin gentet for arbejdsløse,betales af de medlemmer, der er på barselsorlov, og omfatterden periode af barselsorloven, hvor de er på dagpenge.Aktiv 3: Dimittendkontingent:834 kr. pr. kvartalKontingentet betales af alle dimittender, der på månedsbasisi gennemsnit arbejder hav tid (normalt 20 timer) ellerderunder, og som er aktivt arbejdssøgende.Aktiv 4: Fuldtidsstuderende socialrådgivere:99 kr. pr kvartalBetingelsen for at betale dette kontingent er, at den pågældendeer berettiget til SU. Kontingentsatsen er på sammeniveau som kontingentet for studentermedlemmer.Senior- og efterlønskontingent: 231 kr. pr. kvartalSeniorkontingentet betales af alle medlemmer, der overgårtil pension eller efterløn.Passiv kontingent: 231 kr. pr. kvartalPassivt medlemskab er for socialrådgivere, der erbeskæftiget uden for DS’ forhandlingsområde uden samarbejdsaftalemed DS, men organiseret i pågældende forhandlingsberettigedeorganisation, samt for socialrådgivereuden beskæftigelse i Danmark, uden dagpengeret og ikkearbejdssøgende inden for faget.Vores behandling er udgående behandling i hjemmetsamt gruppebehandling og individuel behandling. I alletilfælde skal du være i stand til at overskue kompleksesocialfaglige problemstillinger samt at analysere oghandle selvstændigt, ofte med særlig opmærksomhedpå børns tarv. Ud over at være fagligt stærk skal duogså være fysisk og psykisk afbalanceret. Nogle årserfaring som socialrådgiver er en forudsætning.Studerende: 372 kr. pr. årAlle socialrådgiverstuderende ved professionshøjskolerneog ved Aalborg Universitet kan optages som studentermedlemmer.Medlemskabet svarer til passivtmedlemskab.Samarbejdsaftaler:DS har herudover samarbejdsafta ler med DJØF ogSeminarielærer foreningen (Dansk Magisterfore ning) samtSocialpædagogerne (ansatte på Formidlingscentrene).Kontingentsats for ovenstående dobbeltmedlemmeroplyses ved henvendelse til DS’ sekretariat.Andet:Kan du ikke henføres til en af ovenstående kontingenttyper,bedes du rette henvendelse til DS’ sekretariat.Kochsgade 27Postboks 25 - 5100 Odense CBanegårdspladsen 1, 1. sal7100 VejleBetalingsservice:Indbetalinger kan overføres til DS via PBS. Du kan tilmeldedig på din side på medlem.socialrdg.dk under kontingentoplysninger.Du skal bruge dit medlemsnummer når du loggerpå - det finder du bag på Socialrådgiveren.34


DS:KontaktTelefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14Hovedbestyrelse:FormandBettina Postbp@socialrdg.dkNæstformandUlrik Frederiksenuf@socialrdg.dkØvrig hovedbestyrelseRasmus Balslevr_balslev@yahoo.dkMads Bilstrupmb@socialrdg.dkMajbrit Berlaumbb@socialrdg.dkJeppe Ellegaardjeppe.ellegaard@kriminalforsorgen.dkAnne Jørgensenanj@socialrdg.dkLouise Dülch Kristiansenlouisekr@htk.dkSusanne Lyngsølyngsoeconsult@gmail.comHenrik Mathiasenhmt@aarhus.dkHanne Ryelund Sørensenhsn@toender.dkTrine Quisttq@socialrdg.dkDennis Ørsted Petersendepe@sdsnet.dkKatja Styrishavekatjastyrishave@hotmail.comREGION ØSTRegion Øst dækker Region Hovedstadenog Region SjællandDansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22Fax: 46 32 07 67ds-oest@socialrdg.dkJobformidlingMarie HjortTlf: 33 38 62 23ds-oest@socialrdg.dkArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkREGION SYDRegion Syd dækker Region SyddanmarkDansk SocialrådgiverforeningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00Fax: 75 84 34 50ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseLumbyvej 11, opgang C, 2th.Postboks 2495100 Odense CTlf: 87 47 13 00Fax: 66 14 60 21JobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12ArbejdsmiljøkonsulentBo Ulrick MadsenTlf: 87 47 13 13 ellerTlf: 21 77 04 51bum@socialrdg.dkREGION NORDRegion Nord dækker Region Nordjyllandog Region MidtjyllandDansk SocialrådgiverforeningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91Fax: 86 13 05 32ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91Fax: 97 42 18 98ds-nord@socialrdg.dkKontoret i AalborgSøndergade 149000 ÅlborgTlf: 87 30 91 91Fax: 98 13 22 51ds-nord@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12Arbejdsmiljø:Henvendelse til regionskontoretTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkSEKRETARIATETDanskSocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69ds@socialrdg.dkØVRIGELedersektionenFormand Helga Waage JørgensenTlf. arb: 36 39 22 28Tlf. prv: 38 80 27 73www.socialrdg.dk/ledersektionenSelvstændigeFormand Karen Fabricius HansenTlf: 59 43 23 13 eller 26 28 42 13www.socialrdg.dk/selvstaendigArbejdsløshedskassenFTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12Sammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderendeFormand Dennis Ørsted PetersenTlf: 27 63 12 76www.sdsnet.dkPensionskassen PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45


FOTO: KRISTIAN GRANQUISTLEDERAF BETTINA POST, FORMANDIndimellem bliver jeg kontaktet af medlemmer,som synes, at vi i Dansk Socialrådgiverforeningskal holde os til at sikre gode løn- ogarbejdsvilkår for landets socialrådgivereog blande os udenom de større social- ogbeskæftigelsespolitiske debatter. Jeg erlodret uenig. Vi skal selvfølgelig have styr påmedlemsservicen, og vi skal blande os heltudenom partipolitik, der har vi ikke noget atgøre. Men det må ikke være på bekostning af,at vi som en profession, hvis eksistensberettigelseer at forebygge og løse sociale problemerog arbejde for social forandring, påtageros et nødvendigt samfundsansvar. Det er os,der ved, hvordan de sociale love virker i praksis,og det er dødsens alvor for mange mennesker,at vi siger højt, hvad der duer, og hvadder ikke duer, når vi skal løse vores opgaver.Derfor skal vi blande os!Vi har plantet ideerI skrivende stund er der endnu ikke udskrevetvalg, men det sker snart. Og folketingsvalgeter en oplagt mulighed for at sætte fokus påde socialpolitiske områder, som trænger tilkærlig politisk opmærksomhed, og som derforbør stå i et nyt regeringsgrundlag. Vi har iDS allerede formuleret et socialrådgiverbudpå udvalgte elementer af “Fremtidens socialogbeskæftigelsespolitik” (beskæftigelse,børn- og familie, kriminalitetsforebyggelse,rehabilitering og styringen af den offentligesektor), som vi har sendt til de nuværendeordførere på social-, arbejdsmarkeds- ogsundhedsområdet, som vi efterfølgende harmødtes med. På denne måde plantede vi førsommerferien nogle af de ideer og løsninger,som vi som socialrådgivere kan se for os på defem områder.Kom indi (valg-)kampen!Se bare på EnglandNavnlig beskæftigelsespolitikken trængersig på lige nu, hvor der igen er økonomiskturbulens. Enhver økonomisk krise har entro følgesvend i form af arbejdsløshed. Heltkonkret er ledigheden i Danmark i runde talsteget fra 50.000 i juli 2008 til 170.000 i juli2011. Alene det er dramatisk. Lægges dertil,at næsten 40 procent – svarende til 47.850personer – af kontanthjælpsmodtagerne erunge mennesker, bør alle med indsigt i ogansvar for beskæftigelsesindsatsen smøgeærmerne op i en vis fart. Sommerens dramatiskeuroligheder i England er et uhyggeligtvarsel om, hvad der kan ske, hvis vi ikke viserhandlekraft i forhold til både ungdomsarbejdsløshedenog den marginalisering, somlangvarig ledighed fører med sig. De unge,som gik amok i gaderne i blandt andet London,forklarede selv, at deres uhæmmede hærgenhang sammen med, at de ikke føler sig som endel af samfundet. De føler sig allerede marginaliserede,og det er altså en af beskæftigelsespolitikkensfornemmeste opgaver at sikreden inklusion, som modvirker det. Både via enbegavet indsats og via sikringen af en rimeligindkomst, mens man er nødt til at være ledig.Det er altså i dén grad på sin plads at gørenoget ved vores beskæftigelsessystem,hvor fire femtedele af socialrådgivernesarbejdstid går til administration af nogle oftehelt ubrugelige tastaturkrumspring. Vi harallerede dokumentation for, at afbureaukratiseringsprojekterer virkningsløse, og derforer kravet en markant nytænkning, som sikrer,at indsatserne bygger på faglig viden om,hvad der virker for hvem, og nogle ordentligearbejdsvilkår for medarbejderne, så de kanbruge fagligheden og kreativiteten i forholdtil hver eneste ledige, som har behov for hjælptil at komme videre. De ønsker vil jeg gå tilvalgkampen med. Gå med! bp@socialrdg.dkAL HENVENDELSE: DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, WWW.SOCIALRDG.DK, TLF: 70 10 10 99Toldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69www.socialrdg.dk

More magazines by this user
Similar magazines