Energisparekatalog i landbruget - LandbrugsInfo

Energisparekatalogi landbrugetApril 2002

Titel: Energisparekatalog i LandbrugetRedigering: Jørgen Pedersen og Jørgen Hinge, Landskontoret for Bygninger og MakinerKorrektur: Marianne Mikkelsen, Landskontoret for Bygninger og MakinerLayout: Charlotte Smed og Gitte Bomholt, Landskontoret for Bygninger og MakinerTryk: Landbrugets RådgivningscenterUdgave: 2. udgave 2002Oplag: 200 stk.Udgiver: Landbrugets RådgivningscenterLandskontoret for Bygninger og MaskinerUdkærsvej 15, Skejby8200 Århus NTlf. 8740 5000 • fax 8740 5010

ForordDette energisparekatalog er tænkt som et redskab for landmænd og deres rådgivere tilat nedsætte energiforbruget i den daglige drift samt at tilskynde til brug af energirigtigtudstyr ved nyinvesteringer og renoveringer.Baggrunden for at udarbejde et energisparekatalog til landbruget er, at der fortsat er etstort potentiale for energibesparelser i landbruget. Siden 1996 er der gennemført enlang række energibesparelser med tilskud fra Energistyrelsens CO 2-midler. Tilskudsordningenfor energisbesparelse i landbruget er nu definitivt ophørt, hvorfor der herefterspecielt er behov for at påvise besparelsesmuligheder, som med fordel kan gennemføresuden tilskud.Dette er den endelige papirudgave af Energisparekataloget, i foråret 2002 vil der bliveafholdt en række orienteringsmøder for at udbrede kendskabet til produktet.Energisparekataloget foreligger også i en elektronisk udgave, der kan findes via Internetpå adressen www.energisparekatalog.dk. Internet udgaven bliver løbende ajourført imodsætning til denne papirudgave.Projektdeltagere er:• Landskontoret for Bygninger og Maskiner• ELKRAFT System• SEAS• Energicenter Vest• Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm• DEFUEnergistyrelsen har givet tilskud til projektet. Endvidere er der medfinansiering fraELFOR DANSK ELDISTRIBUTION og Landskontoret for Bygninger og Maskiner.Skejby, april 2002Energisparekatalog5

IndholdsfortegnelseForord ............................................................................................................................. 5Indholdsfortegnelse ........................................................................................................ 7Indledning ..................................................................................................................... 13Energiforhold i landbruget............................................................................................ 14Landbrugets energiforbrug .......................................................................................... 14Fleksibelt elforbrug i landbruget ................................................................................... 15Grovanalyse af gårdens elforbrug ............................................................................... 17A. Grovanalyse af elforbruget for svineproducenter.............................................. 19B. Grovanalyse af elforbruget for mælkeproducenter .......................................... 21C. Grovanalyse af elforbruget for planteavlere ..................................................... 23Energitjek på ejendommen .......................................................................................... 24Energistyring .................................................................................................... 25Energispareråd - indendørs .................................................................................... 261. Ventilation .................................................................................................... 271.1 Naturlig ventilation ................................................................................... 281.1.1 Ventilation gennem åbninger med højdeforskel........................... 281.1.2 Ventilation udelukkende gennem vægåbninger ........................... 291.1.3 Vindbrydende beklædning ........................................................... 291.2 Mekanisk ventilation ................................................................................ 301.2.1 Fare-, smågrise- og slagtesvinestalde ....................................... 301.3 Mekanisk ventilation - ligetryksanlæg ...................................................... 311.4 Mekanisk ventilation - undertryksanlæg .................................................. 331.4.1 Gulvudsuging .............................................................................. 341.5 Mekanisk ventilation - undertryksanlæg med diffust luftindtag................. 341.6 Mekanisk ventilation - overtryksanlæg ..................................................... 361.7 Regulering af ventilationsanlæg .............................................................. 361.7.1 On/off regulering ......................................................................... 371.7.2 Trinløs regulering ........................................................................ 371.7.3 Spjældregulering ......................................................................... 371.7.4 Spændingsregulering .................................................................. 371.7.5 Frekvensregulering ..................................................................... 381.7.6 Trinvis indkobling......................................................................... 381.8 Rengøring, vedligeholdelse og service af ventilationsanlæg ................... 381.8.1 Rengøring af ventilationsanlæg ................................................... 381.8.2 Vedligeholdelse af ventilationsanlæg........................................... 391.8.3 Kontrol af følere........................................................................... 391.8.4 Serviceaftale ............................................................................... 392. Opvarmning ..................................................................................................... 402.1 Varmefordelingssystem .......................................................................... 412.1.1 Varmeafgivelse ........................................................................... 412.1.2 Opvarmningssystemer ............................................................... 412.1.3 Varmtvandsanlæg ....................................................................... 412.1.4 Elopvarmning ............................................................................. 432.1.5 Varmluftanlæg ............................................................................. 442.1.6 Gasbrændere.............................................................................. 45Energisparekatalog7

2.2 Varmebehov ............................................................................................ 452.2.1 Varmebehov i beboelser ............................................................. 452.2.2 Varmebehov i stalde ................................................................... 452.3 Isolering .................................................................................................. 472.4 Cirkulationspumper ................................................................................. 482.5 Varmelamper .......................................................................................... 482.6 Brændsler og fyringsanlæg ..................................................................... 492.6.1 Valg af brændsel ......................................................................... 492.6.2 Fyringsolie .................................................................................. 502.6.3 Naturgas ..................................................................................... 512.6.4 Biobrændsel ............................................................................... 512.6.5 Varmepumpe .............................................................................. 522.6.6 Elvarme ...................................................................................... 532.6.7 Mikrokraftvarmeanlæg ................................................................ 532.6.8 Biogasanlæg ............................................................................... 542.6.9 Rapsolie ...................................................................................... 552.6.10 Krydsvarmeveksler ..................................................................... 563. Hjemmeblanding af foder ................................................................................. 573.1 Lufttransport i forbindelse med male-/blandeanlæg ................................ 583.2 Foderfremstilling ..................................................................................... 603.2.1 Hammer-/slaglemøller ................................................................ 603.2.2 Skivemølle .................................................................................. 613.2.3 Valse ........................................................................................... 613.2.4 Strukturmøllen............................................................................. 613.3 Foderblanding ......................................................................................... 623.3.1 Fedtanlæg ................................................................................... 633.4 Anlæg til udfodring .................................................................................. 644. Malkning og mælkekøling ................................................................................. 654.1 Malkning .................................................................................................. 654.2 Mælkekøling ............................................................................................ 654.2.1 Mælkens køling og opbevaring .................................................... 664.2.2 Køleanlæg .................................................................................. 664.2.3 Varmegenvinding fra mælkekøling .............................................. 684.2.4 Kølemidler ................................................................................... 695. Korntørring, -rensning og -transport ................................................................ 705.1 Korntørring .............................................................................................. 705.1.1 Plantørringsanlæg ....................................................................... 725.1.2 Lagertørringsanlæg ..................................................................... 725.1.3 Portionstørringsanlæg og gennemløbstørringsanlæg ................ 725.1.4 Tromletørringsanlæg .................................................................. 735.1.5 Alternativ til korntørring ................................................................ 735.2 Kornrensning .......................................................................................... 735.2.1 Støvsuger .................................................................................. 735.2.2 Soldrenser ................................................................................. 735.2.3 Aspiratør ..................................................................................... 745.2.4 Kornrenser med kørner .............................................................. 745.3 Korntransport ............................................................................................. 755.3.1 Generelt ...................................................................................... 755.3.2 Kornblæser ................................................................................ 755.3.3 Kopelevator / kædeelevator ........................................................ 758 Energisparekatalog

5.3.4 Kornsnegl .................................................................................. 765.3.5 Sneglerende / kædetransportør .................................................. 775.3.6 Båndtransportør ......................................................................... 776. Belysning.......................................................................................................... 786.1 Sluk lyset ................................................................................................ 786.2 Diverse besparelsesforslag .................................................................... 786.3 Husk rengøring af armaturer ................................................................... 797. Stuehuset ......................................................................................................... 807.1 Køl/frost .................................................................................................. 807.2 Elektronik ................................................................................................ 807.3 Lys .......................................................................................................... 807.4 Madlavning .............................................................................................. 817.5 Varme ..................................................................................................... 817.6 Elforbrug i boliger .................................................................................... 818. Energispareråd - andre områder ...................................................................... 838.1 Gyllepumpning og anden håndtering af husdyrgødning .......................... 838.2 Gyllepumpning ........................................................................................ 838.3 Udmugningsanlæg .................................................................................. 838.4 Mindre installationer ................................................................................ 848.4.1 Køleskabe – for eksempel til opbevaring af medicin .................. 858.4.2 Vaskemaskiner - for eksempel til klude i malkestalden ............... 85Energispareråd - udendørs ..................................................................................... 869. Traktorer ........................................................................................................... 889.1 Generelt vedrørende brændstofbesparelser ved traktorkørsel ................ 889.2 Ekstraudstyr ........................................................................................... 919.3 Transmissioner ....................................................................................... 919.4 Nyudviklede traktorer............................................................................... 919.5 Dæktyper ................................................................................................ 929.6 Landbrugets traktorafprøvning ................................................................ 9310. Jordbearbejdning og såning .............................................................................. 9410.1 Pløjning ................................................................................................... 9410.1.1 . Generelt ...................................................................................... 9510.1.2 . Pløj ikke for dybt .......................................................................... 9510.1.3 . Pløjning med variabel furebredde................................................ 9510.1.4 . Undgå for stort hjulslip ............................................................... 9510.1.5 . Korrekt indstilling af plove ........................................................... 9510.1.6 . Indstilling af forreste furebredde .................................................. 9510.1.7 . Topstangen og trækstængernes træklinier ................................. 9510.1.8 . Flad topstang .............................................................................. 9610.1.9 . Stejl topstang .............................................................................. 9610.1.10Trækstængernes indbyrdes træklinier ........................................ 9610.2 Jordpakning............................................................................................. 9610.3 Såning ..................................................................................................... 9710.3.1 . Flere markoperationer i én arbejdsgang ..................................... 9810.3.2 . Såmaskiner til reduceret jordbehandling .................................... 9910.3.3 . Såning af frø ............................................................................... 9910.4 Stubbearbejdning .................................................................................... 9910.5 Undergrundsløsning .............................................................................. 10010.6 Reduceret jordbearbejdning .................................................................. 101Energisparekatalog9

11. Gødningshåndtering ....................................................................................... 10411.1 Spredning af handelsgødning ............................................................... 10411.2 Spredning af husdyrgødning ................................................................. 10611.2.1 Udkørsel af gylle ........................................................................ 10611.2.2 Gyllenedfældere ........................................................................ 10611.2.3 Spredning af fast staldgødning ................................................. 10812. Ukrudt og skadedyr ........................................................................................ 10912.1 Marksprøjte ........................................................................................... 10912.2 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse............................................................... 11013. Høstning af stråafgrøder .................................................................................. 11213.1 Halmsnitterens spredeevne ................................................................... 11313.2 Ribbehøst .............................................................................................. 11314. Presning af halm ............................................................................................. 11414.1 Hjemkørsel af halm ................................................................................ 11514.2 Transport generelt .................................................................................. 11515. Høstning af grønafgrøder ................................................................................. 11615.1 Grønthøstning – snitteprincipper ............................................................ 11615.2 Snitning af græs, helsæd, majs m.m. ................................................... 11615.2.1 Kort snitlængde kræver meget energi ........................................ 11715.3 Snittervogne ........................................................................................... 11815.4 Skårlægning ........................................................................................... 11815.4.1 Frontmonterede skårlæggere .................................................... 11915.5 Høstning af rodfrugter ............................................................................ 11916. Markvanding og brøndpumper ........................................................................ 12116.1 Pumpeydelse og vandforbrug ............................................................... 12116.2 Korrekt dimensionering af rør og slanger .............................................. 12116.3 Dysetryk ................................................................................................ 12216.4 Privat vandforsyning.............................................................................. 12217. Energidata for traktorer .................................................................................. 12317.1 Traktortransmissioner – effekttab ........................................................ 12318. Energidata for jordbearbejdning ..................................................................... 12819. Positivliste over energieffektive ventilationsenheder....................................... 13120. Spørgsmål og svar om energibesparelser ..................................................... 13720.1 Gårdens elforbrug ................................................................................. 13720.2 Ventilation .............................................................................................. 13820.3 Markteknik ............................................................................................. 139Hvor kan jeg få yderligere rådgivning? ....................................................................... 140Landbrugets konsulenter ...................................................................................... 140Elselskabernes rådgivere ..................................................................................... 141De lokale energi- og miljøkontorer ........................................................................ 144Litteraturliste .............................................................................................................. 14610 Energisparekatalog

IndledningHvordan bruges energisparekataloget?Her er nogle eksempler på, hvordan du kan bruge energisparekataloget:• Hvis du kender dit elforbrug, har du i afsnittet “Grovanalyse af gårdens elforbrug”mulighed for at beregne, om det ligger på niveau med, hvad der må forventes udfra de forhold, du har på din gård (antal dyr, om du har korntørring, markvandingosv.). Hvis dit forbrug viser sig at være for højt, giver kataloget dig nogle forslag til,hvad der måske kan være galt.• Du kan også bruge kataloget som en opslagsbog til at finde spareråd om forskelligtudstyr, både i den daglige drift og når du skal ud at købe nyt.• I afsnit 11 “Spørgsmål og svar om energibesparelser” gives der svar på en rækkeaf de spørgsmål, man ofte hører fra landmænd.Under alle omstændigheder er du altid velkommen til at søge yderligere oplysninger ogrådgivning hos de konsulenter og rådgivere, der er henvist til i afsnittet “Hvor kan jeg fåyderligere rådgivning?”.Har energisparekataloget alle de nyeste ting med?Indholdet i denne udgave af energisparekataloget er udtryk for den mest opdateredeviden, forfatterne har haft kendskab til pr. 1. december 2001. Der kommer imidlertid heletiden ny viden og nyt udstyr. Det kan derfor være en god idé at kontakte en rådgiver, hviskataloget her har givet ideer til at gennemføre større energibesparende projekter, seafsnittet “Hvor kan jeg få yderligere rådgivning?”. Hvis du har adgang til en computermed internet, kan du også tjekke oplysningerne der. Internetudgaven af energisparekatalogetbliver løbende ajourført, hvilket det ikke er tilfældet med denne papirudgave.Energisparekataloget på internettetPå internetadressen www.energisparekatalog.dk ligger den elektroniske udgave afenergisparekataloget. Her kan du i princippet få de samme oplysninger som i dennepapirudgave, men internetudgaven byder derudover på nogle andre muligheder. Der erblandt andet links til forskellige andre internetadresser, hvor du kan få yderligere oplysninger.Energisparekatalog13

Energiforhold i landbrugetLandbrugets energiforbrugLandbrugets direkte energiforbrug i selve primærproduktionen udgør ca. 4% af Danmarkssamlede bruttoenergiforbrug. Hertil kommer energi anvendt til produktion ogtransport af foderstoffer, handelsgødning, kalk og pesticider. Landbrugets energiforbrugog udledning af CO2 er derfor ikke uvæsentlig.Forholdet mellem energi-output og -input i landbruget er faldet i perioden 1936 - 1990.Stigningen i energiforbruget har altså været større end stigningen i produceret energi ilandbrugsprodukterne. Med andre ord, så har "energiprisen" (MJ/kg) på landbrugsprodukternevære stigende op gennem det 20. århundrede. Dette afspejler imidlertid storevariationer mellem de enkelte produktioner; der er således en stor nettoenergigevinstved produktion af afgrøder som korn og raps, mens der oftest er et nettoenergiforbrugved animalsk produktion.Generelt er energieffektiviteten bedre i økologisk landbrug sammenlignet med konventioneltlandbrug. Der er dog en større nettoenergiproduktion pr. ha ved konventioneldyrkning som følge af det højere udbytte.I 1999 var landbrugets energiforbrug 33.5 TJ (tera joule). Inden for de seneste år er derikke sket nogen markant udvikling i landbrugets samlede energiforbrug. Imidlertid er dersket mindre forskydninger i mængden af forbrugte brændselstyper.I nedenstående tabel ses landbrugets energiforbrug.1990-94 1996 1997 1998 1999Fysiske mængderDieselolie, mio. l 262 278 305 283 296Benzin, mio. l 9 3 1 1 1Fyringsgas- og fuelolie, 1000 tons 4 6 5 5 5Naturgas, mio. m 3 22 26 25 28 28Gas, petroleum mv. 1000 tons olie 8 5 5 3 1Elektricitet, mio. kWh 1.522 1.597 1.621 1.593 1.593Halm, 1000 tons 224 163 163 158 158I alt, terajoule (TJ) 34.330 33.715 34.245 33.413 33.479Landbrugets bruttoenergiforbrug ipct. af landets samlede energiforbrug4,3 3,9 4,1 4,0 4,0Pct.-fordeling af landbrugetsenergiforbrugEnergi fra dieselolie 44,3 42,4 45,8 42,4 43,2Øvrige energikilder 13,8 14,5 13,8 17,8 17,1Elektricitet 41,9 43,1 40,4 39,8 39,7Kilde: Landøkonomisk oversigt 2000.14 Energisparekatalog

Fleksibelt elforbrug i landbrugetI dag kan forbrugere med et elforbrug på over 1.000.000 kWh/år handle elektricitet frit,dvs. de kan skifte leverandør. Fra den 1. januar 2003 kan alle forbrugere handle frit påelmarkedet. Det vil sige, først på dette tidspunkt får de fleste landbrug denne mulighed.Forbrugere med elforbrug på over 200.000 kWh/år skal have en timemåler for at kunnehandle frit (grænsen er ikke endelig fastlagt). Forbrugere med et mindre forbrug kanenten have en timemåler eller må anvende et særligt system (skabelonafregning), somer under udvikling.Det frie marked vil betyde nye former for tariffer - og dermed kommer der nye aspekterind i forbrugernes muligheder i forhold til anvendelse af elenergi.El handles allerede i dag på engros-markedet på den nordiske elbørs Nord Pool. PåNord Pools spotmarked bestemmes prisen på el time for time. Prisen i en given time erbestemt af udbud og efterspørgsel. Prisen offentliggøres ca. kl. 14 dagen før driftsdøgnet.Som frie kunder kan man vælge at købe elektricitet efter forskellige tarifformer. Det er idialog med handelsselskabet at kunderne vælger tarifform. Der er ikke fra det offentligeeller fra de systemansvarliges side krav til tariffernes udformning. Ved at vælge enhensigtsmæssig tarifform kan omkostningerne til el begrænses. Tarifferne kan antagemange former, men der kan beskrives tre hovedtyper:• En tarif, hvori Nord Pools spotpris indgår direkte.• En fast pris.• En kombination, hvor Nord Pools spotpris indgår, men hvor der fx er begrænsningerpå prisens udsving, eller hvor der fx anvendes en fast pris om vinteren og enspotpris om sommeren.Ved at vælge en spotpris pådrager kunden sig en risiko for stigende elpriser og enmulighed for faldende priser. Tariffer med faste priser eller med begrænsninger påpriserne kan betragtes som en forsikring mod denne usikkerhed. Det kan forventes, athandelsselskaberne tager en præmie for at forsikre sig mod risikoen. Til gengæld kandet også forventes, at handelsselskaberne er bedre til at vurdere risikoen end de enkeltekunder.Spotprisen ligger typisk på 18 øre/kWh, men der er ganske store variationer. Der harværet tidspunkter, hvor prisen har været 10 gange så høj (typisk kl. 10-12 eller 15-18 enkold vinterdag) og andre tidspunkter, hvor prisen kun har været en tiendedel (typisk enweekend nat). Priserne er typisk lavere om natten end om dagen og er fx påvirket af,hvor meget vand der er i de nordiske vandmagasiner. Aktuelle priser kan ses på NordPools hjemmeside www.nordpool.se.Dialogen med handelsselskaberne vil typisk tage udgangspunkt i forbrugerens hidtidigeforbrug, herunder forbrugets fordeling over året og døgnet.Markvanding, mælkekøling og muligvis andre processer på gårdene kan tilpasses deaktuelle priser, således at man undgår de højeste priser og udnytter de laveste priser.For den enkelte landmand vil en tilpasning til de aktuelle priser kunne betyde besparel-Energisparekatalog15

ser i elregningen. På længere sigt kan man forestille sig, at tilpasningen til priserne kanske automatisk, således at besparelsen ikke spises op af øget tidsforbrug.For samfundet som helhed er der en stor interesse for at gøre elforbruget mere fleksibelt.En øget grad af fleksibilitet vil medvirke til at dæmpe prisspidserne (hvilket alle fårglæde af) og vil øge forsyningssikkerheden. Ligeledes vil en begrænsning af forbruget iperioder med højt samlet forbrug kunne medvirke til at spare udbygning i net og kraftværker.Når rådgivere gennemgår mulighederne for elbesparelser, bør de medtænke mulighedernefor fleksibelt forbrug. De to emner har en række fælles karakteristika (fx at besparelsenfor den enkelte landmand ofte er til at overskue, men at der er en markantsamfundsinteresse i emnerne) og kan hensigtsmæssigt håndteres under ét. I forbindelsemed beretning af rentabilitet af energispareprojekter er det nødvendigt at kendetarifformen og prisniveauerne. Med liberaliseringen vil der opstå mange forskellige priserog tarifformer.16 Energisparekatalog

Grovanalyse af gårdens elforbrugI dette afsnit har du mulighed for at beregne, hvor højt dit årlige elforbrug skal være, hvisdet skal svare til gennemsnittet for en bedrift af din størrelse. Dette tal kan du sammenlignemed, hvor stort dit forbrug rent faktisk har været i sidste regnskabsår.Hvis dit årlige elforbrug er højere end det tal, du har beregnet, kan du helt sikkert spareen del på elregningen. Der er nogle forslag til sparemuligheder efter skemaerne medberegninger.Betingelserne for at beregningerne kan gennemføres med et rimeligt sikkert resultat er:• At du har en svinebesætning svarende til mindst 15 dyreenheder.eller• At du har en malkekvægbesætning svarende til mindst 10 dyreenheder.eller• At du har en ren planteproduktion på mindst 20 ha.Hvis du har adgang til Internet, kan du også gennemføre grovanalysen på energisparekatalogetshjemmeside www.energisparekatalog.dk.Det er vigtigt at pointere, at selv om elforbruget viser sig at passe godt til gennemsnittetaf landbrugene fra spørgeundersøgelsen, vil der ofte være gode muligheder for besparelser.Spørgeundersøgelsen resulterer jo netop i et gennemsnit af både “gode ogdårlige” bedrifter (med hensyn til elforbruget). Man bør derfor sigte mod et elforbrug klartunder det, der beregnes i grovanalysen - mindst 20-30%. De høje energipriser bør væreendnu et incitament til dette.Vigtigt!Det kan synes som om beregningerne til grovanalysen er “uden hoved eller hale”:• Hvorfor skal man lægge 25.590 kWh til for svineproducenter, mens der skalbruges andre tal for henholdsvis mælkeproducenter og planteavlere?• Hvorfor skal man både lægge noget til og trække noget fra for markarealet?• Og hvorfor er der ikke noget med om korntørring; det må da også have betydningfor elforbruget?Svaret på dette er, at analyserne af spørgeskemaerne har vist, at elforbruget kan forklaresenkelt på netop denne måde. Man kunne godt inddrage andre faktorer, men resultatetville ikke blive væsentligt mere præcist af det.Grovanalysen skal derfor kun bruges til at se, om elforbruget er højere eller lavere endgennemsnittet. Man kan ikke bruge den til at beregne, hvad der sker, hvis man foreksempel installerer varmegenvinding eller lignende.Energisparekatalog17

Hvordan er grovanalysen konstrueret?Grovanalysen er opbygget på grundlag af en spørgeundersøgelse om landbrugetsenergiforbrug, som blev gennemført i sommeren 2000. SEAS og Energicenter Vestudsendte 1538 spørgeskemaer, hvoraf 72% blev returneret. En del af disse måttekasseres, og der var derefter 60% tilbage. I arbejdet med at opbygge grovanalysen erder således anvendt data fra:449 gårde med svineproduktion242 gårde med malkekvægproduktion147 gårde med ren planteavlELKRAFT System har gennemført en såkaldt regressionsanalyse på disse data og harderigennem fundet frem til de faktorer, der har den største indvirkning på elforbruget påde tre typer af bedrifter. Samtidigt giver regressionsanalysen koefficienterne til de faktorer,der skal anvendes, når landmanden beregner, hvor stort hans forbrug skal være forat svare til gennemsnittet.18 Energisparekatalog

A. Grovanalyse af elforbruget for svineproducenterFor at gennemføre grovanalysen for svineproducenter skal du have følgende data klar:• Dit elforbrug i ét år (se for eksempel den sidste opgørelse fra forsyningsselskabet).• Antallet af årssøer samt antallet af producerede smågrise og slagtesvin pr. år.• Markareal i hektar.• Hvis du har markvanding, hvor mange hektar blev da vandet i det pågældende år.Du skal også bruge en lommeregner.Grovanalysen bliver noget usikker, hvis der i nedenstående beregningsmodel indsættesværdier større end:• Antal årssøer: 1.000 stk.• Antal smågrise: 15.000 stk.• Antal slagtesvin: 10.000 stk.• Dyrket areal: 400 ha• Areal med markvanding: 200 haMålt elforbrug for (årstal): kWh/årBeregnet elforbrugKonstant (medregnes altid):25.590 kWhAntal årssøer: årssøer x 67 kWh/årsso = (A) + kWhAntal smågrise (7-25kg): smågrise x 3,6 kWh/smågris = (B) + kWhAntal slagtesvin: slagtesvin x 4,1 kWh/slagtesvin = (C) + kWhDyrket areal: ha x 273 kWh/ha = + kWhha x ha x 0,71 kWh/ha 2 (se * forklaring) - kWhAreal med markvanding: ha x 276 kWh/ha = + kWhHar du varmegenvinding på ventilation?Hvis ja: (A + B + C) x 1,39 (se ** forklaring) + kWhHvis nej skal du blot skrive 0Har du elvarme i klima- eller farestald?Hvis ja: skal du skrive 14.600 kWh + kWhHvis nej: skal du skrive 0 kWhSamlet beregnet elforbrug: = kWh/årForskel mellem målt og beregnet forbrugkWh/årForklaringer:* Her skal du beregne arealet x arealet x minus 0,71. Det vil sige resultatet altid bliver negativt. Veddet samlede beregnede energiforbrug er dette udtryk for, at jo større areal du har, jo mindre elforbrughar du pr. ha.** Her skal du lægge resultaterne fra linjerne med årssøer, smågrise og slagtesvin sammen og gangedem med 1,39.Energisparekatalog19

Du kan nu se, om dit faktiske elforbrug er højere eller lavere end “gennemsnittet”. Hvisdet er højere, bør du relativt let kunne spare en del på forbruget, uden det i øvrigt går udover driften. Også selv om du ligger “lidt under gennemsnittet”, kan du formentligt spareen del, fordi man skal helt op i “den bedste fjerdedel”, før det bliver svært at finde besparelser.Hvis du ganger forskellen mellem det målte og det beregnede elforbrug med din strømpris,kan du yderligere se, hvor mange penge du kan spare.Den største del af elforbruget i svineproduktionen vil typisk gå til opvarmning i fare- ogsmågrisestalde samt ventilation, men der kan også være andre sparemuligheder. Detvil derfor være en god idé at gå til afsnittet “Energispareråd” og specielt se under følgendedelafsnit:1. Ventilation2. Opvarmning3. Hjemmeblanding af foder.Hvis du ikke her finder årsagen til et for højt elforbrug, kan du gå videre til afsnittene om:5. Korntørring og -transport6. Belysning16. Markvanding.20 Energisparekatalog

B. Grovanalyse af elforbruget for mælkeproducenterFor at gennemføre grovanalysen for kvægproducenter skal du have følgende data klar:• Dit elforbrug i ét år (se for eksempel den sidste opgørelse fra forsyningsselskabet).• Antallet af årskøer og opdræt.• Årlig mælkeproduktion i 1.000 kg.• Dyrket markareal i hektar.• Hvis du har markvanding, hvor mange hektar blev da vandet i det pågældende år.Du skal også bruge en lommeregner.Grovanalysen bliver noget usikker, hvis der i nedenstående beregningsmodel indsættesværdier større end:• Antal årskøer: 160 stk.• Antal opdræt: 250 stk.• Mælkeproduktion: 800.000 kgMålt elforbrug for (årstal): kWh/årBeregnet elforbrugKonstant (medregnes altid):8.963 kWhAntal årskøer: årskøer x 274 kWh/årsko = + kWhAntal opdræt: opdræt x 50 kWh/opdræt = + kWhMælkeproduktion (i 1.000 kg/år): ton x 27 kWh pr. ton = + kWhDyrket areal: ha x 217 kWh/ha = + kWhha x ha x 0,17 (se *) - kWhAreal med markvanding: ha x 131 kWh/ha = + kWhSamlet beregnet elforbrug: = kWh/årForskel mellem målt og beregnet forbrugkWh/årForklaring:* Her skal du beregne arealet x arealet x minus 0,17. Det vil sige resultatet altid bliver negativt. Veddet samlede beregnede energiforbrug er dette udtryk for, at jo større areal du har, jo mindre elforbrughar du pr. ha.Du kan nu se, om dit faktiske elforbrug er højere eller lavere end “gennemsnittet”. Hvisdet er højere, bør du relativt let kunne spare en del på forbruget, uden det i øvrigt går udover driften. Også selv om du ligger “lidt under gennemsnittet”, kan du formentligt spareen del, fordi man skal helt op i “den bedste fjerdedel”, før det bliver svært at finde besparelser.Hvis du ganger forskellen mellem målt og beregnet elforbrug med din strømpris, kan duyderligere se, hvor mange penge du kan spare.Energisparekatalog21

Den største energisluger i kvægproduktionen vil typisk være mælkekøling, men der kanogså være andre sparemuligheder. Det vil derfor være en god idé at gå til afsnittet”Energispareråd” og specielt se under delafsnittet “Ventilation”.Hvis du ikke her finder årsagen til et for højt elforbrug, kan du gå videre til afsnittene om:2. Opvarmning4. Malketeknik5. Korntørring og -transport6. Belysning16. Markvanding22 Energisparekatalog

C. Grovanalyse af elforbruget for planteavlereFor at gennemføre grovanalysen for planteavlere, skal du have følgende data klar:• Dit elforbrug i et år (se for eksempel den sidste opgørelse fra forsyningsselskabet).• Dyrket markareal i hektar.• Hvis du har markvanding, hvor mange hektar blev da vandet i det pågældende år.Endvidere skal du også bruge en lommeregner.Målt elforbrug for (årstal): kWh/årBeregnet elforbrugKonstant (medregnes altid):30.192 kWhDyrket areal: ha x 205 kWh/ha = + kWhha x ha x 0,16 kWh/ha 2 (se *) - kWhAreal med markvanding: ha x 83 kWh/ha = + kWhSamlet beregnet elforbrug: = kWh/årForskel mellem målt og beregnet forbrugkWh/årForklaring:* Her skal du beregne arealet x arealet x minus 0,16. Det vil sige resultatet altid bliver negativt. Veddet samlede beregnede energiforbrug er dette udtryk for, at jo større areal du har, jo mindre elforbrughar du pr. ha.Du kan nu se, om dit faktiske elforbrug er højere eller lavere end “gennemsnittet”. Hvisdet er højere, bør du relativt let kunne spare en del på forbruget, uden det i øvrigt går udover driften. Også selv om du ligger “lidt under gennemsnittet” kan du formentligt spareen del, fordi man skal helt op i “den bedste fjerdedel”, før det bliver svært at finde besparelser.Hvis du ganger differencen med din strømpris, kan du yderligere se, hvor mange pengedu kan spare. Det største energiforbrug i planteavlen vil typisk ligge i form af brændstoftil markdriften, men der kan også være betydelige elforbrug til for eksempel markvandingog korntørring.Det vil derfor være en god idé at gå til afsnittet “Energispareråd” og specielt se underdelafsnittet 4. Markdrift. Hvis du har et (for) højt elforbrug, kan du gå videre til afsnitteneom:2. Opvarmning5. Korntørring og -transport6. Belysning16. MarkvandingEnergisparekatalog23

Energitjek på ejendommenI dette energisparekatalog har du mulighed for at finde en lang række besparelsesmuligheder.Det kan dog i mange tilfælde være en god idé at få foretaget et energitjek afdin ejendom af en energirådgiver, der nøjagtigt ved, hvad han skal se efter på din gård.En række af landbrugets bygnings- og maskinkonsulenter har specialiseret sig i atrådgive om energi og besparelser.Elselskaberne tilbyder også energitjek, og du kan hente rådgivning fra de lokale energicentre.Denne rådgivning er oftest gratis.Du kan finde navne og adresser på konsulenter og rådgivere i afsnittet “Hvor kan jeg fåyderligere rådgivning?”.EnergistyringDet er en god ide løbende at følge sit forbrug af el, vand og varme. Man bør gøre det tilen fast rutine, at aflæse diverse målere på ejendommen. Med styring af energiforbrugetkan man typisk opnå en besparelse på 5 - 10%.Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan man på en let og overskuelig måde kan styresit energiforbrug og dermed opnå markante besparelser, så bør du læse afsnittet omenergistyring på næste side.24 Energisparekatalog

EnergistyringEnergistyring er en del af god driftledelse. Ligesom det er vigtigt at føre regnskab forøkonomi, er det vigtigt, at man løbende følger med i forbruget af el, vand og varme.Typisk medfører energistyring en total energibestarelse på 5-10% på grund af, atlandmanden bliver opmærksom på nye steder i bedriften, hvor der er penge at spare.Der kan/bør i denne forbindelse opsættes separate målere (bimålere), der kan indikere,hvor forbruget er for stort.Regelmæssigt - for eksempel en gang om ugen - aflæses forbrugsmålerne på bedriften,og forbruget beregnes.Viser en sammenligning med tidligere uger en markant ændring, bør årsagen undersøges.Det er normalt let for en landmand selv at finde årsagen til markante ændringer.Ofte vil et pludseligt merforbrug af el kunne tilskrives ting, som normalt ikke benyttes foreksempel korntørringsventilatorer, men der kunne også være tale om indstilling af foreksempel ventilationsudstyr, der ikke er i orden.Det sker dog også, at markante ændringer i forbrug skyldes konkrete fejl. For eksempelvil en ubegrundet stigning i vandforbruget kunne skyldes et brud på et vandrør i jorden.Mange fejl opdages kun ved energistyring, eller når fejlene har udviklet sig til mindrekatastrofer.Energistyring kan laves på flere måder. Den simple måde er at føre regnskabet i etaflæsningsskema, som kan fås hos elforsyningsselskabet. Anfør dato og visning. Afhensyn til nøjagtigheden bør der aflæses på samme tidspunkt på dagen hver uge. Hvisder en uge ikke bliver aflæst, kan forbruget over to uger divideres med to, så et gennemsnitfindes.Der findes også programmer til energistyring. Mange elselskaber har programmer, somer gratis, kan købes ved henvendelse eller downloades fra Internettet. Disse programmergør det muligt løbende at indtaste målernes visninger og få interessante grafer.På Energistyrelsens Projekt Værktøjskassen’s hjemmeside på Internetadressenwww.energiledelse.com kan man gratis få et edb-program til energistyring og mereuddybende information.Nogle elselskaber tilbyder automatisk energistyring. Via telenettet aflæses målerne ibedriften. På Internettet kan landmanden se forbruget af el, vand og varme som grafer.Ved pludselige overforbrug, utætte vandrør, udfald af motorværn eller andre vigtige fejlkan landmanden desuden modtage meddelelse om dette på sin mobiltelefon. Hvis el-,vand- og varmeforbruget i en periode sammenholdes med produktionstal for for eksempelantal dyreenheder, bliver det muligt at sætte pris på omkostningerne pr. dyr ogdermed optimere produktionen.Energisparekatalog25

Energispareråd - indendørsDer er mange muligheder for at spare på energien i stalde. Her er samlet en rækkeområder, hvor du med stor sandsynlighed kan spare på energien.I nedenstående skema kan du se, hvor der typisk kan være besparelsesmuligheder vedforholdsvis små investeringer eller blot ved regelmæssig vedligeholdelse. Besparelsesmulighederneer ikke opstillet i prioriteringsrækkefølge.Top fem for svineproducenterRegelmæssig tjek af temperaturfølereog eventuelt fugtfølere.Vedligeholdelse og optimeringaf klimaovervågningen i stalden.Monter ur på lyset, så der kun er lys,når det er nødvendigt.Top tre for mælkeproducenterMonter ur på lyset, så der kun er lys,når det er nødvendigt.Lav en serviceaftale med leverandøren afmælkekølingsanlægget.Rens jævnlig kondensatoren for snavs ogblade mv.Optimal placering af varmekilderi smågrisestalden.Regelmæssig rensning afventilationsanlæg.Hvis du har svin, vil det specielt være interessant at finde spareråd om:• Ventilation• Opvarmning• Hjemmeblanding af foder.Hvis du har malkekvæg, vil det specielt være interessant at finde sparemulighederindenfor:• Malkning og mælkekøling• OpvarmningOgså på andre områder, kan der spares på energien:• Korntørring og korntransport• Belysning• Stuehuset• Andre områder som for eksempel gyllepumpning og mindre installationer.Det er en god idé at indføre energistyring på bedriften. Oftest kan man spare 5-10%eller mere på energiregningen med en lille indsats. Energisparerådene er også samlet inogle pjecer, som efter Energisparekataloget udgivelse, kan bestilles hos Landskontoretfor Bygninger og Maskiner eller hos det lokale landbrugscenter.26 Energisparekatalog

1. VentilationFormålet med ventilering af stalde er at sikre et passende klima for dyrene og detpersonale, som til dagligt arbejder med dyrene. Ventilationen skal fjerne varme ogvanddamp fra stalden samt støv og gødningsgasser. Varmen afgives dels ved transmissiongennem bygningsdelene og dels ved udskiftning af luften, det vil sige vedventilation. Vanddamp fjernes også ved ventilation.Ventilation kan ske ved:• Naturlig ventilation• Mekanisk ventilationNaturlig ventilation forbruger ingen eller kun megen lidt energi. I kvægstalde anvendesder i helt overvejende grad naturlig ventilation. I svinestalde er udbredelsen af naturligventilation begrænset til to-klimastalde og dybstrøelsesstalde for større slagtesvin ogdrægtige søer. Langt hovedparten af svineproduktionen sker dog i stalde med mekaniskventilation.Mekanisk ventilation kræver kontinuerlig tilførsel af energi og kan opdeles i tre hovedtype:• Undertryksventilation• Ligetryksventilation• OvertryksventilationHertil kan føjes gulvudsugning, som i princippet kan kategoriseres under undertryksventilation.Ventilering af slagtesvinestalde forbruger meget elenergi og er sammen med opvarmningaf smågrisestalde langt den største energisluger i svineproduktionen.Ventilationsbehovet i en given stald varierer i løbet af døgnet og henover året. Ventilationenskal derfor kunne reguleres inden for ret vide grænser. Når belægningen og udetemperaturener lav, er ventilationsbehovet også lavt. Temperaturen kan således godtblive lavere end ønsket, selvom ventilationsanlægget kun skal fjerne den vanddamp,som dyrene producerer. Om sommeren kører ventilationsanlægget i perioder medmaks. kapacitet, hvilket ikke i alle tilfælde er tilstrækkeligt til at holde den indstilledetemperatur.Set ud fra et energimæssigt synspunkt vil naturlig ventilation altid være at foretrække. Ien lang række staldtyper, fortrinsvis i svine- og fjerkræproduktionen, er det imidlertidoftest nødvendigt at installere mekanisk ventilation. Her er det vigtigt at vælge et anlæg,der har en høj energieffektivitet.Der kan opnås væsentlige besparelser på elforbruget ved at anvende energieffektiveventilatorer. På www.spareventilator.dk kan du læse mere om besparelsesmulighederneog blandt andet se en meget omfattende liste over spareventilatorer.Energisparekatalog27

1.1 Naturlig ventilationTre gode råd om naturlig ventilation!• For at sikre det nødvendige luftskifte, er der behov for rengøring af luftindtag ogluftafkast mindst én gang om året. Det gælder især, hvor der benyttes vindbrydendebeklædning i luftindtaget.• Mekaniske forbindelsesled bør jævnligt kontrolleres.• Eventuel automatik/styring bør jævnligt kontrolleres.Naturlig ventilation forbruger ingen eller kun meget lidt energi. Ved nybygning og renoveringaf løsdriftsstalde til køer eller dybstrøelsesstalde til svin bør man, hvor det er muligt,vælge naturlig ventilation.Der er mange forskellige kombinationer af naturlig ventilation. Grundprincippet er entenren tværventilation eller i kombination med kipåbning. Nedenfor er nævnt forskelligemuligheder:• Ventilation gennem åbninger med højdeforskel• Ventilation udelukkende gennem vægåbninger• En af to ovennævnte kombineret med vindbrydende beklædning.Principtegning af naturlig ventilation. (Søren Pedersen, DanmarksJordbrugsForskning).I stalde med store, frie vægåbninger kan der let opstå træk. Trækproblemerne kanimidlertid afhjælpes med vindbrydende beklædning i vægåbningerne, hvorved åbningsoglysningsarealet reduceres. Dette betyder, at størrelsen af vægåbningen skal forøgesfor at opnå tilstrækkelig ventilation i stille vejr. Forøgelsen afhænger af den valgte beklædning.1.1.1 Ventilation gennem åbninger med højdeforskelVentilationen foregår gennem åbninger i væg og kip; luftindtaget er i åbninger i væggene.Højdeforskellen mellem luftindtag og luftafkast er sammen med dyrenes varmeproduktionbestemmende for opdriften og dermed for luftskiftet i stalden.28 Energisparekatalog

Det er muligt at installere mekanisk regulering af kipåbningen, hvorved luftskiftet ogluftens bevægelse i stalden kan styres. Elektroniske styringer kan styre kipåbningen såpræcist, at luftskiftet i stalden kan holdes konstant uafhængigt af vindretning og -styrke.Kipåbningen bør konstrueres således, at der er et godt lysindfald. Herved kan der ogsåspares noget på belysningen.1.1.2 Ventilation udelukkende gennem vægåbningerI stalde med store frie åbninger i væggene sker luftskiftet ved:• Tværventilation, hvor luften driver igennem staldrummet på tværs af stalden• Cirkelventilation, hvor luftindtaget sker i den nederste del af vægåbningen ogluftafkastet sker i den øverste del af vægåbningen.Kipåbningen er i disse anlæg så lille, at luftafkastet ikke bidrager væsentlig til ventilationen.I reglen anvendes der vægåbning i hele staldens længde, og åbningen kan såledeskun øges ved at gøre åbningen højere. Luftafkast i kipåbningen er til fastholdelse af enminimum-ventilation.1.1.3 Vindbrydende beklædningDer findes en række former for vindbrydende beklædning til vægåbninger. De mestanvendte er:• Vindbrydende net• Gælleplader• Perforeret plade• Spaltevæg.Vindbrydende net kan fås i flere varianter, hver med deres åbningsareal og vindbrydendeeffekt. Hullerne i vindbrydende net er forholdsvis små og lukker let til af støv. Iventilationsanlæg med såkaldt gardin lukkesystem kan man regulere luftindtaget ved athejse et eller flere net op i vægåbningen. Hejsning/sænkning af gardinerne sker viawiresystem, der styres manuelt eller elektronisk.En gælleplade er lavet af metal, og hullerne er udformet på en sådan måde, at de, imodsætning til andre former for vindbrydende beklædning, er i stand til at sendeventilationsluften i en opadgående retning.I en perforeret plade er hullerne udstansede, og luften kommer som små stråler vandretind i stalden.I en spaltevæg (space boarding) er vægåbningen beklædt med i reglen lodretsiddendebrædder indbyrdes placeret med et mellemrum, hvorigennem luftindtaget sker. Afstandenmellem brædderne svarer til bræddernes tykkelse. Vægåbningerne kan udgøres afen række ventilkasser. Et spjæld i ventilkassen regulerer luftindtaget, og styringen skermanuelt eller elektronisk. Støv og kondensfugt sætter sig i beklædningens åbninger ogreducerer luftindtaget. Vindbrydende beklædninger bør derfor rengøres jævnligt ogmindst én gang om året.Energisparekatalog29

Grøn Viden, Husdyrbrug, beskriver forskellige aspekter ved naturlig ventilation, se særligt:• Nr. 13, 1999 Naturlig ventilation af stalde: Dimensionering• Nr. 16, 1999 Åbne stalde• Nr. 17, 2000 Vindbrydende beklædning af vægåbninger i naturligt ventileredestaldeGrøn Viden kan rekvireres hos Danmarks JordbrugsForskning, Foulum.1.2 Mekanisk ventilationTo gode spareråd om mekanisk ventilation!• Ventilationssystemet bør rengøres minimum én gang om året. Gerne om foråret,da ventilationsbehovet er stort hen over sommeren. Ved en årlig rengøring kan derspares op mod 10%.• Kontroller temperatur- og luftfugtighedsfølere minimum hver anden måned eller iforbindelse med vask af stalden for opretholdelse af korrekt staldtemperatur ogluftfugtighed (se afsnit 1.8.3).Undersøg om det er muligt at ændre ventilationsanlægget til naturlig ventilation.GenereltMekanisk ventilation er det mest anvendte ventilationsprincip til svin (og fjerkræ), da deter det mest sikre system til opretholdelse af et optimalt og korrekt staldklima. Det kræverdog, at systemet vedligeholdes. Derfor vil der nedenfor være nævnt nogle generellevedligeholdelsesregler og råd, der bør overholdes.1.2.1 Fare-, smågrise- og slagtesvinestaldeVentilationsanlægget bør kontrolleres og rengøres én gang årligt eller efter hvert hold.Styringssystemet efterses, hvorved temperatur- og luftfugtighedsfølere altid vil væreoptimeret ved et nyt hold. I samme ombæring rengøres ventilationsanlægget. Til ovenståendevil en instruktion være et godt redskab. Instruktionen kan være som en huskeliste,således at hver punkt kan afmærkes, når arbejdet er færdigt.Er den elektroniske styring ældre end ti år, bør besparelsesmuligheden ved udskiftningundersøges, da reguleringsegenskaberne er forbedret væsentlig de seneste år. Sørg forkorrekt indstilling af temperatur- og luftfugtighedsfølere (se afsnit 1.8.3).Ventilationssystemet kan optimeres med:• Frekvensregulering af elmotor.• Højeffektive udsugningsaggregater (lille tryktab).• Spareventilator/lavenergiventilator, hvilket giver op til 40% elbesparelse.Hvis du ønsker at vide mere om mulighederne for at anvende energieffektive ventilatorer,kan du prøve at klikke ind på www.spareventilator.dk, hvor du blandt andet kan se enmeget omfattende liste over spareventilatorer.30 Energisparekatalog

Renovering af udsugningsskorstene, ventilatormotor og -vinger, diffusor og afkast kanøge energieffektiviteten med op til en faktor 3, hvorved der opnås en elbesparelse.Sørg for, at styringssystemet er indreguleret i forhold til:• Temperatur og luftfugtighed/-hastighed.• Ventilationsmængde.Du kan gå videre og få flere energispareråd om de forskellige former for mekaniskventilation under:1.3 Ligetryksanlæg1.4 Undertryksanlæg1.5 Undertryksanlæg med diffust luftindtag1.6 Overtryksanlæg1.7 Regulering af ventilationsanlæg1.8 Rengøring af ventilationsanlæg1.3 Mekanisk ventilation - ligetryksanlægEt godt spareråd om ligetryksanlæg!• Undersøg om det er muligt at ændre ligetryksanlægget til undertryksanlæg, hvorved der er op til 50% besparelse i el.PrincipLigetryksanlæg giver en stabil ventilation i brede og lavloftede stalde, da der anvendesventilatorer i både indtag og udkast. Desuden kan det anvendes, hvor der ikke er nogleydervægge, i hvilke der ellers kunne monteres vægventiler til det fri.Da anlægget både har mekanisk luftindtag og -afkast, er energiforbruget derfor normaltmeget større end for et undertryksanlæg. Ved anvendelse af ligetryksanlæg er det derformeget vigtigt, at ventilationsenhederne har en høj energieffektivitet.Principtegning af et ligetryksanlæg (Søren Pedersen, DJF, Bygholm).Energisparekatalog31

Ligetryksanlæg i en svinestald (SKOV A/S).Bygningsbredden i en stald med ligetryksanlæg er som regel meget stor (op til 30meter), hvilket gør det vanskeligt at ændre til undertryksanlæg eller naturlig ventilation.Grunden er, at bredden gør det svært for luften at trænge ind til midten af bygningen.Her er undertryksanlæg med diffust luftindtag en mulig løsning. Bygningen skal dogundersøges, før der sker en udskiftning, fordi ombygning fra ligetryk til undertryk kræveren tæt bygning.Modstanden i luftindtagene kan reduceres ved at fjerne vindskærme. Eneste problemkan være, at der kan løbe vand ned i skorstenene ved slagregn. Problemet kan løsesved at opsætte drypplader under skorstenen.Afkasthættens udformning har stor betydning for ydelsen og energiforbruget, som detfremgår af nedenstående figur.Omdrejningstal rpm 821 814 790 805 832Effekt W 390 390 403 401 378Luftydelse m 3 /h 5.870 6.090 8.620 9.410 10.930Luftydelse (%) 68 71 100 109 127Spec. ydelse m 3 kWh 15.050 15.620 21.390 23.470 28.920Spec. ydelse (%) 70 73 100 110 135Indløbs- og afkastformens betydning for luftmængde og specifik ydelse (Søren Pedersen, DJF Bygholm).32 Energisparekatalog

1.4 Mekanisk ventilation - undertryksanlægTo gode spareråd om undertryksanlæg med væg- eller loftventiler!• Udskift gamle, unøjagtige temperatur- og luftfugtighedsfølere. Her kan være megetstore elbesparelser at hente.• Udskift gamle og slidte ventilatorer med nye, mere energieffektive.PrincipUndertryksventilation består af en eller flere mekaniske luftafkast. Luftindtaget er udformetsom væg - eller loftventiler.Principtegning af et undertryksanlæg (Søren Pedersen, DJF, Bygholm).Vægventil. (SKOV A/S).Energisparekatalog33

Loftventil Skov A/SDenne metode for ventilation giver et undertryk på 5-10 Pa. Undertrykket afhænger afbygningsbredden, og for meget brede bygninger kan det blive op til 20 Pa. Det er undertrykketsstørrelse og vægventilernes udformning, der er afgørende for indblæsningshastighedensamt energiforbruget. Jo højere undertryk, desto større energiforbrug.Vægventilernes udformning har samtidig en stor indflydelse på luftens retning.1.4.1 GulvudsugingEt undertryksanlæg kan være baseret på gulvudsugning. Luftindtaget sker her via vægellerloftventiler, mens udsugningen sker gennem en ventilationskanal under gulvet.Systemet fungerer optimalt i forhold til tryk- og temperaturforhold. Imidlertid er detmeget energiforbrugende, da tryktabene igennem kanalerne er forholdsvis store. Eksisterendegulvudsugningsanlæg bør undersøges for mulig optimering. Optimeringen kanvære en ændring af systemet således, at det kun er 25-30% af luften, der suges udgennem gyllekanalerne, mens resten af luften fjernes gennem udsugningsenheder iloftet.1.5 Mekanisk ventilation - undertryksanlæg med diffustluftindtagTo gode spareråd om undertryksanlæg med diffust luftindtag!• Foretag regelmæssig kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling ognøjagtighed.• Udskift gamle og slidte ventilatorer med nye, mere energieffektive.PrincipVed undertryksanlæg med diffust luftindtag bliver luften taget ind fra hele eller dele afloftsfladen gennem mineralulden. Derved er der et konstant luftindtag, hvilket medfører,at undertrykket er den eneste reguleringsmulighed. Udeluften tilføres gennem småhuller eller porer, hvilket giver en meget lav startlufthastighed og dermed en minimal34 Energisparekatalog

isiko for træk. Da det er dyrenes varmeproduktion og eventuelle andre varmekilder, derbestemmer luftstrømmene i denne staldtype, er det meget vigtigt, at der er en ensartetbelægning i stalden for, at det fungerer hensigtsmæssig.Med tiden reduceres luftgennemgangen i det diffuse luftindtag. Årsagen er, atmineraluldsmåtterne støver til. Landsudvalget for Svin (Den rullende afprøvning) fandt,at luftgennemgangen reduceres med 8-16% over en tiårs periode. Reduktionen varstørst ved lille trykdifferens, mens reduktionen kun var ca. 8% i området 20-40 Pa. Enreduktion på 8% i luftgennemgangen medfører kun en beskeden reduktion i ventilationsanlæggetsydelse. Ventilatorerne kan kompensere ved at arbejde hårdere, forøgelsen ienergiforbruget er dog kun marginal. Reduktionen i luftydelse er i størrelsesordenen 1-1½%, afhængig af om det et en tryksvag eller trykstærk ventilator.Afprøvningen viser, at det generelt er muligt at have tilstrækkelig ventilationsydelse i ti åreller mere ved diffust luftindtag via mineraluld, forudsat at tilstopningen ikkefremskyndes af meget støvede forhold.Da støvet sætter sig i de øverste ca. 2 cm af mineralulden, bør det i forbindelse mednyanlæg/renovering overvejes at lægge ny mineraluld i to lag. Et nedre lag, som aldrigskiftes og et øvre lag, som kan skiftes efter behov. På grund af den løbende tilstopningaf mineraluldsmåtterne bør et anlæg med diffust luftindtag dimensioneres til en luftydelse,der er ca. 5% højere end ved et anlæg med ventiler.Luftafkastet er som ved almindelige undertryksanlæg altså via udsugningsenhederopsat i tagets kip. Undertryksanlæg med diffust luftindtag er meget anvendelige i bredestaldeUndertryksanlæg med diffus undertryksanlæg (Skov A/S).Undertryksanlæg med diffus undertryksanlæg (ECHBERG).Energisparekatalog35

Undertryksanlæg med diffust luftindtag kan kombineres med luftindtag via væg- ellerloftventiler. Luftindtaget gennem ventiler vil løse problemet med for lave lufthastigheder iperioder med stort ventilationsbehov. Om sommeren vil et sådant anlæg fungere somet almindeligt undertryksanlæg dog med et ekstra luftindtag gennem loftsfladen. Omvinteren er ventilerne derimod lukkede, og anlægget fungerer som et undertryksanlægmed diffust luftindtag.1.6 Mekanisk ventilation - overtryksanlægTo gode spareråd om overtryksanlæg!• Udskift gamle og slidte ventilatorer med nye, mere energieffektive.• Kontroller regelmæssigt temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed(se afsnit 1.8.3).PrincipVed overtryksventilation bliver der blæst udeluft ind ved hjælp af mekaniskeindblæsningsenheder. Staldluften fjernes gennem åbningen i tagets kip, hvorved derdannes et lille overtryk i stalden. Overtrykket øger risikoen for, at fugten fra staldens luftpresses ind i bygningskonstruktionen, hvormed der kan dannes råd og svamp. Derforanbefales overtryksanlæg ikke ved nybyggeri.Principtegning af et overtryksanlæg.1.7 Regulering af ventilationsanlægFor at opretholde et stabilt klima i stalden er det nødvendigt at kunne regulereventilationsanlæggets ydelse. I takt med at dyrenes varmeafgivelse varierer, ændresbehovet for ventilation. Ydre klimatiske forhold har naturligvis også indflydelse på behovetfor ventilation. De eksisterende reguleringsprincipper kan opdeles i to hovedkategorier:• On/off regulering• Trinløs regulering36 Energisparekatalog

1.7.1 On/off reguleringVed on/off regulering er det en simpel termostat, der indkobler ventilationsanlægget,hvis temperaturen stiger over en forudbestemt værdi, eller indkobler varmeanlægget,hvis temperaturen bliver for lav. Reguleringen har altså kun to indstillingsmuligheder:Indkoblet eller udkoblet. Graden af ventilation eller varmetilsætning kan ikke reguleres.On/off regulering anvendes ikke meget og kun til mindre krævende opgaver.1.7.2 Trinløs reguleringTrinløs regulering af indblæsnings- og udsugningsenheder er muligt med følgendemekanismer:• Spjældregulering• Spændingsregulering af ventilatoren• Frekvensregulering af ventilatoren1.7.3 SpjældreguleringSpjældregulering er en enkel måde at regulere ydelsen på indblæsnings- og udsugningsenheder.Med et spjæld, der kan drejes eller skydes frem og tilbage, kan man regulerelysningen i røret i ventilationsenheden. Jo mere lysningen mindskes, desto mindre bliverluftgennemgangen. Spjældindstillingen kan reguleres manuelt eller mekanisk via etsnoretræk og en reguleringsmotor, der styres af en temperaturføler.Ren spjældregulering af indblæsnings- og udsugningsenheder er energimæssigt ikkehensigtsmæssigt, idet man kun regulerer på tilgangen af luft og ikke på selve ventilatoren.Ventilatoren kører hele tiden for fuld kraft, hvad enten spjældet er helt åbent ellerhelt lukket. Spjældregulering kombineres derfor oftest med en regulering af ventilatoren.Manuel eller mekanisk spjældregulering bruges også ved regulering af luftindtagetgennem ventiler.1.7.4 SpændingsreguleringSpændingsregulering også kaldet triac-regulering er en regulering af ventilatormotorensspænding. Ved at nedregulere spændingen fra mærkespændingen (230 V eller 380 V)aftager motorens moment, og motorakslens og dermed ventilatorvingernes omdrejningshastighedfalder. Spændingen reguleres i praksis ikke længere ned end til ca. 60-70 V for 1-fasede motorer og ca. 100 V for trefasede motorer. Ydelsen er ved dissespændinger ca. 30% af maks. ydelse. Spændingsregulerede ventilatorer er ikke trykstabilei den nedre del af reguleringsområdet, og stærke vindpåvirkninger kan skabe eninjektorvirkning, hvorved der trækkes luft ud gennem udsugningsenheden. Ventilatorhjulettvinges altså til at løbe hurtigere, end det reelt skal.Energisparekatalog37

1.7.5 FrekvensreguleringVentilatorens hastighed kan også reguleres med den såkaldte frekvensregulering, hvorelnettets 50 Hz omformes til en lavere frekvens. Jo lavere frekvens, jo lavere hastighed.Frekvensregulering sikrer, at motoren bevarer sit drejningsmoment, selv om hastighedenreguleres næsten ned til nul. Ventilatoren kan således køre meget stabilt selv vedlave hastigheder og stærke vindpåvirkninger. Energimæssigt er frekvensregulering atforetrække frem for spændingsregulering, til gengæld er frekvensregulering forholdsvisdyr i anskaffelse.Spændings- og frekvensreguleringer er i reglen koblet til en elektronisk styring, somresponderer på impulser fra temperatur- og/eller luftfugtighedsfølere.1.7.6 Trinvis indkoblingNår der sidder flere indblæsnings-/udsugningsenheder i samme staldsektion, installeresder i reglen kun trinløs regulering på en af ventilatorerne. Ydelsen på denne ventilatorkan reguleres fra maks. ydelse til nærved ingen ydelse. De øvrige ventilatorer kanikke reguleres, men kobles successivt ind med maks. ydelse, efterhånden somventilationsbehovet øges. Ved at regulere på den ene ventilator med trinløs regulering erdet således muligt at regulere ventilationsanlæggets samlede ydelse trinløst fra næsteningen ydelse til fuld ydelse.1.8 Rengøring, vedligeholdelse og service af ventilationsanlæg1.8.1 Rengøring af ventilationsanlægOfte er rengøringen af ventilationsanlæg et overset problem. Der er ingen tvivl om, atregelmæssig rengøring har stor betydning for ydelsen og energiforbruget. Der er ikke enstandard-metode, der kan anvendes på alle anlæg. Metoden må vælges udfra, hvad derer mest praktisk for den enkelte landmand.Typisk renser landmanden ventilationsrørene med en højtryksrenser, i forbindelse medat staldene vaskes. Højtryksrenserens dyse må kun rettes mod siderne i ventilationsrøret,da direkte spuling af motor eller elmateriel kan medføre skader. Landmanden ernødt til at stå under røret og bør derfor have et regnslag på under rengøringen.Ældre ventilationsmateriel i rør, som ikke tidligere er blevet renset på denne måde, kangodt være utæt. Dette skal naturligvis bringes i orden af en autoriseret elinstallatør. Erder tale om ældre motorer, bør en udskiftning til nye mere energieffektive overvejes.Andre metoder til rensning kan også bruges, bare de fjerner eventuelle „kager“ af skidt.Ventilationskanaler bør generelt renses mindst én gang om året.Skorstensfejere tilbyder rengøring af ventilationsanlæg.Efter rengøring af stald- og ventilationsanlæg bør man altid checke temperatur- ogluftfugtighedsfølernes visning (Se afsnit 1.8.3).38 Energisparekatalog

1.8.2 Vedligeholdelse af ventilationsanlægEt moderne ventilationsanlæg består af mange og for nogles vedkommende ret følsommekomponenter. Opstår der pludselig nedbrud, vil man kun i sjældne tilfælde selvvære i stand til at løse problemet. Bistand fra fagfolk er nødvendig. Løbende vedligeholdelseer med til at sikre et korrekt og optimalt fungerende ventilationsanlæg. Vedligeholdelseomfatter blandt andet og især kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølere.Fejlvisning på følere kan være betydelig og årsag til endog et markant merforbrug afenergi, særligt, hvis der tilføres varme til stalden fra et opvarmningsanlæg. Følere, derviser for lav temperatur og/eller for høj luftfugtighed, vil medføre et større varmeforbrugend nødvendigt. Tillige vil en for tør staldluft påvirke dyrenes sundhed (udtørrede slimhinder).Beskadigede ventilatorvinger har en forringet energieffektivitet og vil desuden give merestøj. Defekte lejer støjer, har forringet energieffektivitet og kan give pludselige nedbrud.1.8.3 Kontrol af følereTemperatur- og luftfugtighedsfølere kan kontrolleres med et såkaldt staldpsykrometer(tør/våd-termometer). Temperaturen kan aflæses på det „tørre“ termometer afstaldpsykrometret. Den relative luftfugtighed „beregnes“ ved hjælp afpsykrometertabellen. Efter rengøring af stald og ventilationsanlæg bør man altid checkefølernes visning.1.8.4 ServiceaftaleVentilationssystemet optimeres systematisk ved at lave en serviceaftale med leverandøren.En serviceaftale om et eller to serviceeftersyn om året forebygger fejl og uheld.Eftersynet udføres af en serviceteknikker, der med et skema gennemgår anlægget ihvert staldafsnit, hvorved de enkelte dele af anlægget gennemgås grundigt og omnødvendigt udskiftes. Serviceaftalen medfører, at anlægget kører optimalt og dervedikke bruger mere energi end nødvendigt. En serviceaftale vil i mange tilfælde betyde, atanlæggets energiforbrug vil falde, og samtidig undgås driftsstop som følge af manglendevedligeholdelse. Driftsstop er meget dyre og kan koste dyreliv.Energisparekatalog39

2. OpvarmningGode spareråd om opvarmning!• Sænk rumtemperaturen. En grads sænkning af temperaturen reducerer varmebehovet med 4-5%.• Forøg luftfugtigheden i rummet, dog under hensyntagen til dyr og menneskerstrivsel. I en klimastald bør summen af luftfugtighed og temperatur være ca. 90.• Reguler fremløbstemperatur i forhold til udetemperaturen.• Kontroller styring af ventilation og varmetilsætning specielt fugtfølere. En føler, derviser for høj en luftfugtighed, vil øge energiforbruget til både ventilation og opvarmning.Kontrollen kan foretages med et vådt/tørt termometer (Psykrometer) (seafsnit 1.8.3).• Isoleringsgraden i bygningerne bør øges.• Undgå kuldebroer.• Udskift pærer i varmelamper med lavenergi-varmepærer.• Genindvind varme fra stalde.• Flyt varme fra bygninger med overskud til bygninger med underskud.• Rengør varmeoptagere i varmepumper for støv mv.• Undgå for høj fremløbstemperatur fra varmepumper - ikke over 50 grader.• Rengør varmeafgivelsesflader på radiatorer, varmerør og blæserkaloriferer.• Sørg for god isolering af transmissionsledninger ved varmtvandsanlægget.• Kontroller for utætheder ved vandrør samt dryp fra varmtvandshaner.• Brug smågrisehuler og overdækninger, så rumtemperaturen kan sænkes.• Undlad brug af varmeplader i farestalde.• Konverter til en billigere energikilde.• Luk for varmen i rum, der ikke bruges.• Afpas biobrændselsanlæggets effekt til varmebehovet eller installer en lagertank.• Installer iltstyring på biobrændselsanlægget.• Undersøg mulighederne for at søge energitilskud inden investering i energianlæg.• Generel vedligeholdelse af varmefordelingssystem og fyringsanlæg.Generelt om opvarmningI landbruget forbruges en stor ressourcemængde på opvarmning såvel i beboelser somi stalde. Det er afgørende for omkostningerne til opvarmning, at man dels ikke forbrugerflere kWh til opvarmning end nødvendigt, og at man anvender de billigste energikilder.Der er mange forhold, der har betydning for, hvor mange kWh man forbruger. Bygningensisoleringsgrad, rummets fugtighed og temperatur, hvor mange mennesker ellerdyr der er i forhold til rummets størrelse, samt kvaliteten af styringen af ventilation ogvarmetilsætning. Ofte kan der optimeres på en eller flere af disse parametre i beståendebygninger, og der kan altid tages forbehold for en optimal sammensætning afdisse forhold ved opførelse af nye bygninger.Når priserne på de forskellige brændsler svinger, er det fordelagtigt at kunne konverteretil et andet brændsel. Nogle anlæg for eksempel nogle biobrændselsfyr rummer mulighedfor umiddelbart at tage et andet brændsel i anvendelse, hvorimod det i andre tilfældekan være nødvendigt at foretage investeringer for at konvertere til et andet brændsel.Ud over den rene brændselspris bør man i en situation, hvor man overvejer enbrændselskonvertering, også overveje forhold som miljø, arbejdsforbrug og pladskravved et givent anlæg.40 Energisparekatalog

2.1 Varmefordelingssystem2.1.1 VarmeafgivelseEn varmekilde afgiver varme ved:• KonvektionVed konvektion afgives varmen til den omgivende luft, der derved bliver lettere,den stiger opad og giver cirkulation i rummet. Centralvarmeanlæg (varmtvandsanlæg)afgiver langt den største del af varmen ved konvektion. Derfor skal anlæggetudformes og placeres derefter. Det vil sige en placering af varmeafgiversystemet, så kold og varm luft bliver blandet, og man undgår træk/kuldenedslag.• StrålingStrålevarme er elektromagnetiske stråler (ligesom lysstråler), der har den specielleegenskab, at energien først afgives, når strålerne stoppes. Sidder stråleelementeti loftet, afgives energien altså ikke til luften omkring elementet, men tilden flade, som strålen rammer, enten dyret, mennesket, væggen eller gulvfladen.Jo mørkere og mattere fladen er, jo bedre absorberes (modtages) varmestrålen.Modsat vil lyse og blanke flader reflektere varmestrålen. Gasbrændere/gasstrålepaneler og elvarmeelementer afgiver størstedelen af energien som strålevarme.Også varmelamper afgiver størstedelen af varmen som strålevarme. Med enpassende afskærmning egner varmelamper og strålepaneler sig godt til lokalopvarmning. Alle varmekilder afgiver en del af varmen som strålevarme. Hvor storen del, afhænger af varmekildens farve, overfladebeskaffenhed og temperatur.• Kontakt/ledningLedning vil sige, at dyrene/menneskene afgiver og modtager varme ved direktekontakt med varmefladen. Gulvvarme er et eksempel på kontaktvarme, idet dyret/mennesket ligger eller træder på ”radiatoren”.2.1.2 OpvarmningssystemerVed opvarmning skal der skelnes mellem rumopvarmning og lokalopvarmning. Vedrumopvarmning opvarmes hele rummet i modsætning til lokalopvarmning, hvor kun enmindre del af rummet opvarmes. I stalde kan der spares energi ved at sænke rumtemperaturenog bruge lokalopvarmning der, hvor dyrene opholder sig mest.Til rumopvarmning kan varmtvandsanlæg med radiatorer, glatte rør, deltarør, ribberøreller gulvvarme anvendes som varmeafgivere. Elopvarmning med elradiatorer, varmelampereller stråleelementer kan ligeledes anvendes. Der kan anvendes varmluftsanlægmed varmt vand, olie, gas eller el og endelig gasbrændere til flaskegas, tankgas ellernaturgas. Varmtvandsanlæg er som regel dyre i installation på grund af fyrrum og langerørinstallationer. Til lokalopvarmning anvendes oftest gulvvarme, elopvarmning ellergasbrændere.2.1.3 VarmtvandsanlægI beboelser anvendes oftest almindelige radiatorer. I stalde anvendes oftest glatte rør,deltarør eller ribberør. Ribberør afgiver mest varme pr. meter, deltarør afgiver mindre, ogEnergisparekatalog41

mindst afgiver almindelige glatte rør. Det er vigtigt at holde rørene rene, da snavsede ogstøvbelagte rør ikke afgiver så meget varme.For aluminiumsrør er det vigtigt, at de er overfladebehandlet, ellers kan de ikke kommeaf med strålevarmen.Varmerør. a) Glat rør, b) Deltarør, c) RibberørTabel over varmeafgivelse pr. meter varmerør for glatte rør, deltarør og ribberør.RørtypeGlat rørDeltarørRibberørVarmeafgivelse/meterca. 36 Wca. 115 Wca. 139-190 WSe Grøn Viden, Husdyrbrug, nr. 5 1998: Varmeafgivelse fra varme rør (Grøn Viden kanrekvireres fra Danmarks JordbrugsForskning, Foulum).Bruges der gulvvarme som rumopvarmning, hvilket ofte ses i beboelser, giver det ofteen bedre varmefordeling end ved radiatorer. Derved kan man sænke rumtemperaturenen grad eller to og derved spare på varmeudgiften. En grads temperatursænkningreducerer opvarmningsudgiften med 4-5%. Til gengæld giver dette system en storeftervarme, hvilket betyder, at der ofte bliver for varmt i rummet midt på dagen, hvorsolen skinner ind. Gulvvarme er velegnet som lokalopvarmning i smågrisestalde ogfarestalde, gerne i kombination med en overdækning, så man holder en høj lokaltemperaturog en lavere rumtemperatur.Er der for meget varme i gulvet, trækker grisene ud fra overdækningen, og er gulvet forkoldt, klumper grisene sammen.Det anbefales at nedstøbe gulvvarmeslangerne med min. 6 cm gulv over slangerne forat opnå en tilstrækkelig varmefordeling i gulvet. Gulvets overfladetemperatur vil normaltligge midt imellem rumtemperaturen og vandtemperaturen i varmerørene i gulvet.Gulvvarmeanlægget bør sektioneres.42 Energisparekatalog

Tabel over varmeafgivelse i W/m 2 ved gulvvarme.Afstand mellem rør(cm)Rørdiameter, udvendig(mm)Temperaturforskel mellem vand i rørog staldtemperatur10 o 15 o 20 o 25 o20 30 57 85 114 14240 30 45 67 90 11160 30 35 53 70 8880 30 28 43 57 71100 30 23 35 47 592.1.4 ElopvarmningVarmelamper er meget benyttet til lokalopvarmning til små dyr med stort varmebehov.De er normalt frithængende, men kan kombineres med en overdækning eller en hule.Der kan være en vis brandfare forbundet med sidstnævnte, idet varmelampen bliver retvarm.Vedrørende lavenergivarmepærer til varmelamper se afsnit 2.5.Benyttelsestiden kan ofte reduceres, uden at det går ud over dyrenes trivsel.Varmelampe.Elstrålepaneler bruges også en del steder som lokalopvarmning, for eksempel ikartoffelhuse. Det kan give en behagelig og målrettet varme uden træk, og derer som regel ingen varmeforsyningsrør i nærheden. Et eksempel på dette kanvære kartoffelhuse, hvor der skal være lokal opvarmning til de mennesker, derarbejder der, mens kartofler blot skal beskyttes mod frost.Elradiatorer benyttes en del steder i beboelser. Selvom el er en dyr energikilde,undlader man ofte at konvertere til et varmtvandsanlæg, da det er dyrt i installation.I et rum med lille varmebehov i en begrænset tidsperiode, kan det værefordelagtigt at have en elradiator, for eksempel i et kontor i forbindelse medstalden.Energisparekatalog43

Elvarmeblæser.2.1.5 VarmluftanlægVarmluftanlæg kan have el, gas, olie eller varmt vand som energikilde. Til opvarmning iklimastalde anvendes stadigvæk ofte elvarmeblæsere, selvom det er meget dyrt ienergi. Disse kan med fordel udskiftes med en kalorifere, hvor energikilden er dieselolie.Derved udnytter man, at kaloriferen ikke fylder ret meget og undgår de pladskrævendeog dyre varmerør. En elvarmeblæser giver varme i en fart, og det er hurtigt at reguleretemperaturen. Brugstiden i klimastalde kan som ved elvarmelamper nogle gange reduceresuden, at det går ud over dyrenes trivsel.Gas-/oliekalorifere.En olie- eller gaskalorifere anvendes til udtørring af stalde efter vask og som varmekildeved korntørring. Effekten er høj i forhold til apparatets fysiske omfang. Anlægget ermobilt, hvis gas- eller olietanken er af en begrænset størrelse. Disse kaloriferer fås imeget store effektstørrelser. De skal installeres i overensstemmelse med BrandtekniskVejledning nr. 8, som kan købes hos Brandteknisk Institut (se www.brandtekniskinstitut.dk).Hvis tørringsanlæg ikke anvendes med stor forsigtighed, kan der let opståbrand. Vejledningen giver anvisning på, hvorledes tørringsanlæg skal indrettes og opstillespå en brandteknisk forsvarlig måde. Olie- og gaskaloriferer skal jævnligt efterses og44 Energisparekatalog

engøres for at sikre en ren forbrænding. Jo renere forbrænding, jo lavere brændselsforbrug.Varmtvandskaloriferer benyttes som regel i forbindelse med korntørring. Det varmevand produceres oftest på olie eller biobrændsel. Der kan være en del rørinstallation, dafyret ofte ligger et stykke væk fra korntørringsanlægget. I anlægsfasen bør det overvejes,om en olie- eller gaskalorifere er en bedre og mere økonomisk løsning. Det ervigtigt, at holde lamellerne i kaloriferen fri for støv og urenheder, da der ellers ikke kankomme luft nok igennem til at give den mængde varme, der er behov for.2.1.6 GasbrændereGasstrålepaneler har været benyttet en del til opvarmning i stalde specielt i kyllingehuse.Det er forholdsvist billigt at installere, men dyrt i brandforsikringspræmie. Anlæggeter lynhurtig til at regulere temperaturen og kan reguleres fra næsten ingen effekt ogop til maks. effekt, hvilket formentlig er det, i kombination med en til tider gunstig gaspris,der har gjort dem så populære. I øvrigt skal man være opmærksom på, at gasbrænderekan give et væsentligt bidrag til CO 2-produktionen i stalden. Gasstrålepanelerbenyttes også nogle gange til lokalopvarmning for eksempel i kartoffelhuse og lagerhaller.Flaske- og tankgas er dog normalt temmelig dyrt, hvorfor naturgas eller en heltanden energikilde bør overvejes.2.2 Varmebehov2.2.1 Varmebehov i beboelserDa der i beboelser normalt ikke er mange mennesker i forhold til rummets volumen, erde afgørende parametre, hvor meget varme der forbruges, isoleringsgraden og rumtemperaturen.Som en generel tommelfingerregel vil et hus med en middel isoleringsgradog en normal rumtemperatur på 20-21 grader have et varmebehov på ca. 150-200kWh/m 2 pr. år. Meget velisolerede huse har et varmebehov på ned til 100 kWh/m 2 pr. år,og ældre, uisolerede huse har et behov på helt op til 500 kWh/m 2 pr. år.Har man et hus med et stort varmebehov, vil man ofte overveje at konvertere til enbilligere energikilde. Hvis man senere vil skifte til en billigere energikilde, vil man ogsåkunne dimensionere det nye fyringsanlæg mere optimalt. Det bør endvidere overvejesat efterisolere bygningen. Efterisolering har endvidere en anden effekt, som konverteringenikke har, og det er komfortforbedring og minimering af træk/kuldenedfald.2.2.2 Varmebehov i staldeI stalde spiller belægningsgraden, det vil sige, hvor mange VPE der er i forhold til rummetsvolumen, en stor rolle for opvarmningsbehovet. VPE betyder varmeproducerendeenhed og er den mængde dyr, der ved 20 0 C udvikler en varmemængde på 1 kW fordeltpå 640 W fri varme og 360 W bunden varme i form af 520 gram vanddamp pr. time. Erbelægningsgraden stor for eksempel ved køer eller slagtesvin, er der normalt et varmeoverskudved dyrenes egenproduktion af varme, hvilket vil sige, at der ikke er nogetopvarmningsbehov. Er der derimod tale om små, sarte dyr som kyllinger eller smågrise,skal der tilføres meget varme.Energisparekatalog45

Energiforbrug til opvarmning i stalde.StaldtypeEnergiforbrug, kWh/stiplads/årFarestald, gulvvarme 354,00Farestald, varmeplader 1.404,00Smågrisestald, 32>20 o C 93,00Smågrisestald, 30>20 o C 87,00Smågrisestald, 28>20 o C 70,00Smågrisestald, 26>20 o C 46,00Slagtesvinestald 6,00Slagtekyllingestald 6,30Som det ses af ovenstående tabel har temperaturen stor indflydelse på energiforbrugettil opvarmning. Hvis starttemperaturen i en traditionel klimastald til smågrise kan reduceresfra 32 til 26 o C, kan energiforbruget til opvarmning halveres. Anvendelse af gulvvarmei farestalde frem for varmeplader, der afgiver en masse spildvarme til spalter oggylle, reducerer energiforbruget til opvarmning med op til 75%.Hvis man anvender fugtstyring, har indstilling af den ønskede RF procent stor betydningfor varmeforbruget. Jo højere luftfugtighed der accepteres, jo lavere energiforbrug.Brug af halm eller anden isolerende strøelse vil også reducere energiforbruget til opvarmning.Ved at bruge overdækninger i smågrisestalde og smågrisehuler i farestalde holdeslokaltemperaturen på det, der er optimalt for dyrene, og rumtemperaturen kan samtidigsænkes. Herved kan der spares helt op til 80% af udgifterne til opvarmning. Ved nybyggerikan der endvidere spares på investeringen i fyringsanlægget.Smågrisehuler og overdækninger.Endelig har samspillet mellem temperatur og luftfugtighed stor betydning. For at sænkeluftfugtigheden skal der tilføres varme og bortventileres fugtig luft. Det vil sige, jo lavereluftfugtighed der stiles imod, jo større bliver varmeudgifterne. En tommelfingerregel forklimastalde siger, at summen af temperatur og luftfugtighed bør være ca. 90.46 Energisparekatalog

2.3 IsoleringNår udetemperaturen er lavere end en ønsket rumtemperatur, skal der tilføres varme.Mindre varmetab der er fra bygningen, jo mindre varme skal der tilsættes. Derfor isolererman bygninger. Ved bedre isolering, jo mindre varmetab. Byggematerialers isoleringsevneer vidt forskellige. Jo bedre et materiale leder varme, jo dårligere er det til atisolere. Et mål for varmeledningsevne kaldes 8-værdi (lambda-værdi). 8-værdi udtrykker,hvor mange W der pr. time ledes igennem 1 m 2 materiale, der er i 1 meters tykkelse,når temperaturforskellen er 1 o C mellem de to overflader. En lav 8-værdi = en godisoleringsevne, og benævnelsen er W/mK.I isoleringsmæssige sammenhænge benyttes også begrebet U-værdi. U-værdienudtrykker, hvor mange W der pr. time ledes igennem 1 m 2 bygningskonstruktion, nårtemperaturforskellen er 1 o C mellem de to overflader. En lav U-værdi = en god isolering,og benævnelsen er W/m 2 K.Det vil sige, at 8-værdien er et mål for et materiales isoleringsevne i 1 meters tykkelse.U-værdien er et mål for en bygningsdels isoleringsevne i en given tykkelse.Den bedste isolator, der findes, er stillestående luft. Jo mere fugtig og fast et materialeer, jo dårligere isolerer det.Egenskaber hos materialer, der giver en god og en dårlig isolering.God isoleringDårlig isoleringLuftindhold Høj LavÅbenhed Porøs MassivMassefylde Lav HøjStyrke Lille Stor8-værdi Lille StorDet mest anvendte isoleringsmateriale er mineraluld, rockwool eller glasuld. Det er vedde første millimeter, man isolerer, at effekten er størst. Derfor kan man have en storøkonomisk gevinst ved at efterisolere med blot 50 mm mineraluld i en hulmur eller 150-200 mm på et loft, samtidig er der en stor komfortforbedring. Hvis forholdene tilladerdet, kan der oftere opnås en yderligere besparelse ved ekstra isoleringstykkelse.Det er vigtigt, at isoleringsmaterialet i en bygning er intakt og ligger i et jævnt lag, og atdet ikke er fugtigt. Mange steder, især på lofter, er isoleringsmaterialet ofte blevet spoleretaf rotter, mårer og lignende. Hvis isoleringen ikke er intakt, falder isoleringsevnenkraftigt, og der dannes mange kuldebroer. Derfor bør isoleringen tjekkes regelmæssigtog repareres, såfremt det er nødvendigt.Energisparekatalog47

2.4 CirkulationspumperI vandbårne varmesystemer er der altid cirkulationspumper. Pumperne har til formål attransportere vandet rundt i varmefordelingssystemet. Jo langsommere vandet passereigennem et radiator-/kaloriferesystem, jo mere afkøles det, og jo lavere er returløbstemperaturen.Cirkulationspumper kan opdeles i tør- og vådløbere. I vådløberpumper løber vandet iradiatorsystemet igennem motoren. På den måde køles vindingerne. Det energitab,som motoren har, afgives derfor til varmesystemet, hvor det bidrager til rumopvarmningen.Alt for ofte ses det, at cirkulationspumper er stillet på højeste trin. Dette trin er kunnødvendigt de få dage om året, hvor det er mest koldt (typisk 1-2 uger pr. år). Det er engod idé for eksempel en gang om måneden at regulere pumpens ydelse på trin ud fraen vurdering af opvarmningsbehovet.Når afkølingen forbedres, og returløbstemperaturen falder som følge af lavere trinindstilling,vil varmetabet fra returrørene falde. Dette giver typisk mindre distributionstabog sparer energi.Det ses desuden tit, at cirkulationspumper kører hele sommerhalvåret. Dette er genereltikke nødvendigt, og der kan spares energi ved at slukke i perioden. Det er dog vigtigtaf og til at motionere cirkulationspumper, der er slukkede i længere perioder. Lad pumpenkøre ½ time hver måned. Dette kan udføres i forlængelse af det månedlige tjek afpumpens ydelse.2.5 VarmelamperTo gode spareråd om varmelamper!• Anvend lavenergivarmepærer• Monter spareknap på varmelampenVarmelamper findes både i fjerkræ- og svineproduktioner. Generelt for varmelampergælder det, at der er meget el at spare ved at bruge lavenergivarmepærer.En 150 W pære kan erstattes med en 100 W pære, hvorved der spares 33% i elforbrug.Merprisen for en lavenergivarmepære er kun 15 kr., og levetiden er ca. 5.000timer.I farestalde har varmepæren traditionelt været rød, da man har ment, at den røde farveskulle virke dragende på smågrisene. I dag bruges der i stigende grad pærer med hvidtlys, hvilket har den fordel, at landmanden bedre kan se smågrisene.Landmænd tænder generelt for varmelampen, når de kan mærke på soens patter, atder er mælk. Det er tegn på snarlig faring. Varmelampen bruges typisk i fem dage.Normalt er der kun behov for fuld effekt et døgn. Ved at bruge varmelamper med spareknapkan varmen reduceres til den halve, når behovet falder. Flittig brug af spare-48 Energisparekatalog

knappen reducerer elforbruget til varmelampen med ca. 40%. En spareknap koster ca.120 kr. og er således tjent hjem efter ca. 6.000 timers brug af varmelampen.2.6 Brændsler og fyringsanlæg2.6.1 Valg af brændselNår man skal vælge, hvilket brændsel man skal anvende til opvarmning i sine bygninger,nye eller bestående, spiller økonomien naturligvis en afgørende rolle. Dels brændselsprisenmed indregning af diverse afgifter, men også, hvor stor en investering der skalgøres i fyringsanlægget. Dernæst kommer overvejelser omkring arbejdet ved fyring ogpasning samt, hvor meget anlægget fylder rent fysisk. Dertil kommer også, hvilketvarmefordelingssystem det enkelte brændsel og fyringsanlæg er velegnet til at køresammen med. Endelig kommer der nogle overvejelser omkring forurening af det omgivendemiljø.I slutningen af 1990’erne har biobrændsel vundet voldsomt indpas både til opvarmningaf beboelser, men også til erhvervsmæssig anvendelse i landbrug, gartneri, industri mv.Mange af biobrændselsanlæggene har den fordel, at det er nemt at skifte til et andetbiobrændsel, hvis prisrelationerne de forskellige brændsler imellem taler herfor.Biobrændslerne fordrer også et vandbårent varmefordelingssystem, som i nogle bygningerer både besværligt og dyrt at indrette, for eksempel i rum med lille og/eller kortvarigtopvarmningsbehov. Her kan en elradiator eller en elvarmeblæser være på sin plads.I nedenstående tabel ses nogle data for de mest udbredte brændsler i Danmark. Herkan man sammenligne energiindhold, forventede brændværdier samt studere prisrelationernemellem brændslerne. Hvis brændselsprisen eller virkningsgraden er enanden end angivet i tabellen, kan man hurtigt lave et forholdsregnestykke og dereftersammenligne priserne. Dette skal så efterfølgende sammenholdes med de tidligerenævnte parametre ved valg af brændsel. Priserne i tabellen er inkl. CO 2-afgift, menekskl. moms og energiafgifter.Energisparekatalog49

Data for de mest almindelige brændslerBrændsel Enhed MJ/enhed Pris,kr./enhedVirkningsgrad%Enheder pr.liter olieKr./kWhForholdstaltil elEl kWh 3,60 0,51 100 8,24 0,51 100El til varmegenindvinding3,60 0,51 300 2,75 0,17 33kWhFyringsolie liter 34,90 2,95 85 1,00 0,36 70Gaskg 46,20 9,78 95 0,68 0,80 157(11 kg flaske)Gas (i tank –46,20 6,80 95 0,68 0,56 109ca. 5 tons/år) kgHalm kg 14,40 0,42 65/85 3,17 0,16 32Korn, byg med15,78 0,85 85 2,21 0,23 4514% vand kgNaturgas m 3 39,50 4,58 95 0,79 0,44 86Raps kg 24,60 1,25 85 1,42 0,22 42Rapsolie liter 32,20 4,00 85 1,08 0,53 103Savsmuld, 10% kg 16,40 0,45 85 2,13 0,12 23fugtTræflis - gran,40% fugt m 32.444,00 95,00 80 0,02 0,17 34Træflis - gran, m 3 2.660,00 95,00 80 0,01 0,16 3220% fugtTræpiller kg 17,50 0,80 85 1,99 0,19 38Træstykker, kg 15,00 0,50 60 3,30 0,20 3910% fugtTræstykker, kg 13,90 0,50 60 3,56 0,22 4230% fugtPriserne i tabellen er inkl. CO2-afgift, men ekskl. moms og energiafgifter. Vær opmærksom på, at derofte sker ændringer i energipriserne, samt at virkningsgrader kan variere meget fra anlæg til anlæg.2.6.2 FyringsolieTo gode spareråd om oliefyr!• Kontrol af fyret mindst en gang om året samt regelmæssig skorstensfejningholder virkningsgraden i top.• Fyr og kedel skal passe til behovet.Fyringsolie er nok det mest almindelige brændsel, vi har. Det er nemt at have med atgøre, der er kun lidt pasning af anlægget, og investeringen i fyret er normalt overkommelig.Virkningsgraden er god og anlægget er velegnet til både sommer- og vinterdrift,idet det kører on/off og dermed nemt kan tilpasses det aktuelle varmebehov. Det betydermodsat for eksempel biobrændselskedler, at det ikke gør så meget, hvis fyret er lidtfor stort i forhold til varmebehovet.I forbindelse med oliefyr kan man udnytte solens energi. Vælger man et fyr med tilslutningtil solfanger, vil solen klare opvarmning fra maj til oktober samt bidrag til rumopvarmningen.Energiindholdet i fyringsolie er højt i forhold til volumen. Virkningsgraden er høj.50 Energisparekatalog

2.6.3 NaturgasTo gode spareråd om naturgas!• Et naturgasfyr skal normalt serviceres og renses en gang om året.• Et naturgasfyr med kondenseret kedel sparer 10% på gasregningen, da detudnytter gassen bedre.Naturgas er et brændsel, som er nemt at have med at gøre ligesom fyringsolie.Virkningsgraden er høj.Naturgas i hjemmet bruges ikke kun i fyret. I dag kan man få tørretumblere, komfurer oglamper, der drives med naturgas.I forbindelse med naturgasfyr kan man udnytte solens energi. Vælger man et fyr medtilslutning til solfanger, vil solen klare opvarmningen fra maj til oktober samt bidrage tilrumopvarmningen.2.6.4 BiobrændselTo gode spareråd om biobrændselsanlæg!• Afpas biobrændselsanlæggets effekt til varmebehovet eller installer en lagertank.• Installer iltstyring på biobrændselsanlægget.Biobrændsel er en fællesbetegnelse for al brændbar, biologisk materiale. I praksis drejerdet sig mest om halm, korn, træpiller, flis og fast træ. Disse brændsler kaldes CO 2-neutrale, hvilket vil sige, at det ved forbrænding ikke afgiver mere CO 2, end det haropsamlet under sin vækst.Biobrændsler er gasholdige, de afgiver 70-80% af deres energiindhold ved forbrændingsom gasser. Det skal der tages forbehold for ved kedeludformning, da man ellers ikkefår al energien ud af gasserne. Ved at montere en biobrændselsstoker på en kedel, derer beregnet til afbrænding af for eksempel koks, vil man få en dårlig virkningsgrad, dader ikke er et røgslag til afkøling af gasserne, som blot forsvinder ud i skorstenen.Biogrændsel skal være fremstillet eller bestå af rene materialer. Det vil sige, der må ikkefyres med knust bygningsaffald, spånplader og deslige, da disse materialer er stærtkforurenende ved afbrænding. Mælkekartoner, malet og imprægneret træ, tryksager ogplast er skrald, der hører hjemme i skraldespanden - ikke i biobrændselsanlæg! Afbrændingaf de nævnte emner udvikler dioxin, som er en stærk miljøgift og særdeleskarcinogen. Træpiller fremstillet af affaldstræ fra træindustrien må maksimalt indeholde1% lim af bestemte typer.Biobrændselsanlæg kan være kontinuert fyrede med en stoker eller portionsfyrede.Anlæg til afbrænding af biobrændsler kan ikke køre on/off. Da kedlerne normalt harderes bedste virkningsgrad ved 100% last, er det vigtigt, at kedlen er dimensioneret tilvarmeforbruget. Ved portionsfyrede anlæg til for eksempel halm eller træ er varmeforbrugetnæsten altid mindre end anlæggets ydelse, hvorfor der skal installeres enEnergisparekatalog51

lagertank med vand til at opsamle energien i for at undgå overkogning af anlægget.Det er vigtigt, at der er en kedelshunt på biobrændselsanlægget, så vandet ikke kommerretur til kedlen med for lav en temperatur. Derved vil der køles for meget pårøggasserne, som derved vil kondensere og give kedeltæringer og termiske spændingeri kedlen.Nyere biobrændelsanlæg har en virkningsgrad på op til 92% for kontinuert fyrede anlægog op til 85% for portionsfyrede anlæg. Der er mere rengøring ved biobrændselsfyr endved oliefyr.2.6.5 VarmepumpeTo gode spareråd om varmepumper!• Rengør varmeoptagere i varmepumper for støv mv.• Undgå for høj fremløbstemperaturer fra varmepumper, ikke over 50 0 C.Varmepumpen bruges til genindvinding eller opsamling af varme. Det kan være staldluft,der fjernes med ventilationsanlægget, spildvarme fra et køleanlæg til for eksempelmælk, eller det kan være fra jorden eller luften.Ved indvinding af varme kan der produceres en varmeeffekt, der er op til tre gange (=effektfaktor) større end den tilførte energi, dette afhænger dog af temperaturforholdenepå den varme og kolde side. Størstedelen af den energi, der optages fra varmekilden ogi kompressoren, overføres som kondensatorvarme, det vil sige afgivet varme.Princippet i varmepumpen.Et varmepumpeanlæg består af en fordamper (varmeoptager), en kompressor,en kondensator (varmeafgiver), en ekspansionsventil, diverse rørforbindelser,kølemiddel og varmeveksler.52 Energisparekatalog

Arbejdsprincippet er det samme som i et køleskab, blot med „modsat fortegn“. Kompressorensætter kølemidlet under tryk. Når kølemidlet i kondensatoren afgiver varme tilomgivelserne, fortættes det fra gasform til væskeform, det kondenserer. Varmen afgivesfra kondensatoren til varmt vand enten i en vandvarmer eller i et centralvarmeanlæg.Dernæst løber væsken gennem ekspansionsventilen, hvorved trykket nedsættes.Efter ekspansionen er kølemidlet en blanding af væske og damp, overvejende væske.Når denne væske er ledt gennem fordamperen, er kølemidlet på gasform. I fordamperenoptager kølemidlet varme fra omgivelserne.Det er vigtigt, at afgangstemperaturen fra varmeafgiveren holdes så lav som muligt ogikke kommer over 50 o C. Er afgangstemperaturen højere, bliver kompressorens virkningsgradlavere og dens levetid kortere. En varmepumpe er velegnet til et gulvvarmesystem.2.6.6 ElvarmeTo gode spareråd om elvarme!• Undersøg om det er muligt at skifte til vandbårent opvarmningssystem gernebaseret på biobrændsler. Det vil ofte være rentabelt.• Sørg for regelmæssig afkalkning af elvandvarmere.Elenergi har i flere år været den dyreste energikilde. Det hænger sammen med, atvirkningsgraden ved elproduktion er lav, hvis man ikke kan udnytte den spildvarme, derer ved elproduktionen. I døgnets spidsbelastningsperioder, hvor der forbruges megetstrøm, er man ofte ikke i stand til at udnytte denne spildvarme. Derved bliver det brændsel,som strømmen produceres på, kun udnyttet med 35-45%, hvilket gør strømmendyr. Men hos forbrugeren er virkningsgraden til opvarmning 100%.Installationsprisen på elvarme er ofte fordelagtig i forhold til andre anlæg, hvorfor elvarmestadig ofte foretrækkes i bygninger med et lille varmebehov.2.6.7 MikrokraftvarmeanlægEt mikrokraftvarmeanlæg er i princippet det samme som et stort kraftvarmeanlæg, derer kun størrelsen til forskel. En dieselmotor driver en generator, og motorens spildvarmei kølesystemet bliver udnyttet til opvarmning. Virkningsgraden af en liter dieselolie er optil 95%. Omtrent 1/3 af energien fra anlægget leveres som el og resten som varmen.Hvis man både har et stort strømforbrug og et stort varmeforbrug i forholdet 1:2, kanmikrokraftvarme være interessant, da man kan fortrænge nogle dyrt indkøbte kWh el.Men da brændslet til anlægget er dieselolie, kan strømprisen selvfølgelig blive høj iperioder med høj oliepris.Anlægget installeres sammen med en eller flere lagertanke til varmt vand. Den produceredestrøm sælges normalt ikke til elnettet, da elselskaberne ikke giver en særlig højpris for el produceret på mikrokraftvarmeanlæg. I stedet afsættes elenergien i lagertankenevia et elvarmelegeme. Det vil sige, at selv om elforbruget og varmeforbrugetfalder på forskellige tidspunkter, så kan man alligevel udnytte anlægget rimeligt.Energisparekatalog53

Mikrokraftvarmeanlæg.2.6.8 BiogasanlægBiogas produceres ved at anaerobe bakterier nedbryder organisk materiale og derveddanner methan. Processen foregår i en lufttæt udrådningstank. Processen kan foregå itre temperaturintervaller:• Psykrofil, 5-20 grader• Mesofil, 30-40 grader• Thermofil, 50-60 graderJo højere temperaturinterval processen foregår i, jo hurtigere er den. Til gengæld skalder bruges en del energi på at opvarme det organiske materiale til den højere temperatur.Det psykrofile område bruges næsten aldrig.1 m 3 biogas indeholder fra 60-80% af den energi, som naturgas indeholder. Energiindholdetvarierer i forhold til det organiske materiale, der har været anvendt i processen.Nogle steder etableres biogasanlæg i forbindelse med et gyllesepareringsanlæg,idet der imellem disse anlæg kan oprettes en økonomisk gunstig symbiose. I Danmarker der en del biogasfællesanlæg, som medfører en del transport af gyllen, som er detprimære, organiske materiale i processen. Mange anlæg tilsætter for eksempel slagteriaffaldfor at fremme processen, og nogle anlæg er direkte afhængig af denne tilsætning.Endvidere findes der en række gårdbiogasanlæg i Danmark.Gassen afbrændes oftest i en gasmotor, der trækker en elgenerator. Spildvarmenudnyttes til procesvarme i anlægget og til opvarmning i øvrigt.54 Energisparekatalog

Stregtegning af biogasanlæg.2.6.9 RapsolieEt godt spareråd om fyring med rapsolie!• Rapsoliebrænderen skal rengøres minimum en gang om måneden, for ikke atsode og for at holde virkningsgraden i top.Som et alternativ til fyringsolie kan der anvendes rapsolie. Dette indeholder 6-7% mindreenergi pr. liter end fyringsolie. Rapsolie skal afbrændes i en speciel brænder, somkan påmonteres en eksisterende kedel. Da rapsolies viskositet er væsentlig højere endfyringsolies, skal det for varmes for at kunne håndteres i brænderen. I brænderen er dernormalt installeret et varmelegeme, der sørger for forvarmningen.Da der også kan være lidt urenheder i rapsolien, skal der også monteres si/filter påanlægget. Hvis man vil skifte fra fyringsolie til rapsolie, er investeringen i en rapsoliebrænderinklusive montering normalt overkommelig, startende ved 15.000 kr. Virkningsgradener den samme som for oliefyr.Rapsoliebrænder.Energisparekatalog55

2.6.10 KrydsvarmevekslerEt godt spareråd om krydsvarmevekslere!• Det er vigtigt, at krydsvarmeveksleren holdes ren.I rum, hvorfra der bortventileres luft, vil varmeindholdet i luften normalt gå tabt. Hvis der idet samme rum er et opvarmningsbehov, kan der anvendes en krydsvarmeveksler til atforopvarme den luft, der tages ind i rummet for herved at fortrænge en supplerendeenergikilde.Krydsvarmevekslere til landbrugsformål er normalt fremstillet af glas eller plastrør.Udeluften strømmer igennem rørene, mens staldluften strømmer på tværs mellemrørene. Derved bliver den luft, der kommer ind i stalden forvarmet til en temperatur, dernormalt ligger midt imellem rummets og udeluftens temperatur. Jo højere temperaturden luft, der kommer ind i rummet har, jo bedre er virkningsgraden på krydsvarmeveksleren.På de bedste anlæg kan virkningsgraden komme op på 65%.Krydsvarmeveksleren kan anvendes både i beboelser og i stalde.Krydsvarmeveksler (Søren Pedersen, DJF, Bygholm).56 Energisparekatalog

3. Hjemmeblanding af foderGenerelt om hjemmeblanding af foderFærdigforarbejdet foder har et højere netto energiforbrug end hjemmefremstillet foder.Der vil desuden være et energiforbrug i forbindelse med transport. Dette merforbrugbetaler landmanden, selvom det ikke står direkte på regningen. Derfor er det ofte enfordel at fremstille foderet selv, hvis man har et større foderforbrug.Det er et faktum, at bakterien Salmonella næsten udelukkende findes i færdigforarbejdetfoder og ikke i hjemmefremstillet foder. Formal ikke foderet mere end nødvendigt. Maveonderhos svin kan skyldes, at foderet males for fint.Generelt bør formalings- og blandeudstyret vedligeholdes og smøres efter behov. Imange nyere anlæg er det dog kun støttelejer i u-render, der skal smøres, alle andrelejer er engangssmurte og dermed i realiteten vedligeholdelsesfrie.Kileremme må ikke være snoede. Nogle steder ser man remtræk omgivet af foder, somkører med ind i remtrækket på grund af manglende afskærmning. Dette er unødvendigtenergikrævende og tillige brandfarligt.Den store besparelse for landmanden ligger i forskellen mellem salgs- og købsprisenpå foderkorn. Hjemmeblanding af foder medfører derfor også, at svinebrugeren skalhave investeret i opbevaringsanlæg for korn og ikke mindst have finansieringen i ordentil opbevaring af eget dyrket korn.Et male-/blandeanlæg er ofte opbygget som portionsanlæg. Energiforbruget pr. blandetenhed er stort set det samme, hvad enten vi taler om horisontal eller diagonalblander.Energiforbruget for blanding af tørfoder ligger på 0,2-0,3 kWh pr. hkg. Ved blanding afvådfoder kan man reelt sætte energiforbruget til nul, da færdigfoderet alligevel skalblandes i blandekaret.Energiforbruget ved transport til blanderen, der oftest foregår med snegl eller flexsnegl,varierer en del, men i realiteten er det meget lille. Ved relativ korte snegle er energiforbrugetca. 0,01-0,02 kWh pr. hkg. Flexsnegle har et energiforbrug på ca. 0,1 kWh pr.hkg. Den store energisluger i et hjemmeblandingsanlæg er selve formalingsenheden:For slaglemøller er energiforbruget til formaling af havre kun ca. halvdelen af forbruget tilformaling af hvede eller byg.MalesystemEnergiforbrug, kWh pr. hkgStålpladekværn 0,9Skivekværn 0,9Slaglemølle uden lufttransport, 3 mm sold 1,0Slaglemølle suge, 3 mm sold 1,5Slaglemølle sug/blæser, 3 mm sold 1,5 - 3,0Valse/kornrive 0,3 - 0,9Energisparekatalog57

3.1 Lufttransport i forbindelse med male-/blandeanlægLufttransport i forbindelse med male-/blandeanlæg er af hensyn til energiforbrug, støvog ikke mindst kapacitet en dårlig løsning. Imidlertid kan det være den bedste løsningmed hensyn til investering og enkelthed. Det anbefales at have kortest mulig sugeledningog færrest mulige bøjninger. Hvor der anvendes en sugeslange, der indvendigtikke er 100% plan, kan der pr. meter være et forøget energiforbrug på op til 25%. Vedkorte sugeledninger skal nogle af luftslaglerne demonteres, så møllen ikke „sluger“mere luft end nødvendigt til at trække kornet til sig.Ved motorhavari og nyanskaffelse bør der vælges sparemotor - særligt hvis anlæggetskal køre mange timer om året. På www.sparemotor.com kan du læse mere ombesparelsesmulighederne og blandt andet se en meget omfattende liste over sparemotorer.Kapaciteten og dermed energiforbruget afhænger meget af sugespidsens udformning.Der skal mindst muligt luft igennem slaglemøllen. Kunsten er at få sammenbyggetanlægget og få det indstillet, så slaglemøllen bruger mindst mulig luft.Det er meget vigtigt, at filtrene holdes rene. Det kan anbefales, at filtrene monteres medautomatisk rengøring enten som et rystesystem eller med trykluft.Der tilsættes i blandingen ofte 2-6% teknisk fedt. Det skal holdes varmt i opbevaringsbeholderenfor, at det er transportabelt og blandbart i blanderen. Der kan være storebesparelser på hjemmeblanding af svinefoder. Nedenfor er der vist tre beregningseksemplerpå mulige besparelser ved hjemmeblanding.Eksempel 1:EmneHjemmeblanding af foder til 200 søer, sblanding 270 tons/årOmkostningSoja1,78 kr./kg x 12% = 0,21 kr.Fiskemel6,25 kr./kg x 1,5% = 0,09 kr.Mineral4,50 kr./kg x 3,5% = 0,16 kr.Fedt3,25 kr./kg x 3,0 % = 0,1 kr.Salgspris hvede0.88 kr./kg x 40% = 0,35 kr.Salgspris byg0,83 kr./kg x 40 % = 0,33 kr.Materialepris for hjemmeblandet foder 1,25 kr./kg x 270.000 kg = 337.500 kr.El (samlet elforbrug på ca. 1,2 kWh/hkg) 2700 hkg x 1,2 kWh/hkg x 0,67 kr./kWh =2171 kr.Vedligehold2700 hkg x 1 kr./hkg = 2700 kr.Kostpris for soblanding342.371 kr.Indkøbt færdigfoder - soblanding 270.000 kg x 1,45 kr./kg = 391.500 kr.*Besparelse ved hjemmeblanding af soblanding 49.129 kr. eller 18 øre/kg** Beløbet skal korrigeres, hvis færdigfoderet har anden sammensætning eller foderudnyttelse endforventet.58 Energisparekatalog

Eksempel 2: Hjemmeblanding af foder til 5000 smågrise, smågriseblanding 190 tons/årEmneOmkostningSoja1,78 kr./kg x 16% = 0,29 kr.Fiskemel6,25 kr./kg x 7,0% = 0,44 kr.Mineral6,75 kr./kg x 3,5% = 0,24 kr.Fedt3,25 kr./kg x 4,0 % = 0,13 kr.Salgspris hvede0.88 kr./kg x 46,5% = 0,41 kr.Salgspris byg0,83 kr./kg x 23 % = 0,19 kr.Materialepris for hjemmeblandet foder 1,70 kr./kg x 190.000 kg = 323.000 kr.El (samlet elforbrug på ca. 1,2 kWh/hkg) 1900 hkg x 1,2 kWh/hkg x 0,67 kr./kWh = 1528kr.Vedligehold1900 hkg x 1 kr./hkg = 1900 kr.Kostpris for smågriseblanding326.428 kr.Indkøbt færdigfoder - smågriseblanding 190.000 kg x 1,95 kr./kg = 370.500 kr.*Besparelse ved hjemmeblanding af smågriseblanding 44.072 kr. eller 23 øre/kg** Beløbet skal korrigeres, hvis færdigfoderet har anden sammensætning eller foderudnyttelse endforventet.Eksempel 3: Hjemmeblanding af foder til 5000 slagtesvin, slagtesvineblanding 960 tons/årEmneOmkostningSojaMineralFedtSalgspris hvede1,78 kr./kg x 23,5% = 0,42 kr.3,50 kr./kg x 3,5% = 0,12 kr.3,25 kr./kg x 3% = 0,10 kr.0.88 kr./kg x 35% = 0,31 kr.Salgspris byg0,83 kr./kg x 35 % = 0,29 kr.Materialepris for hjemmeblandet foder 1,24 kr./kg x 960.000 kg = 1.190.400 kr.El (samlet elforbrug på ca. 1,2 kWh/hkg) 9600 hkg x 1,2 kWh/hkg x 0,67 kr./kWh = 7718 kr.Vedligehold9600 hkg x 1 kr./hkg = 9600 kr.Kostpris for slagtesvineblanding1.207.718 kr.Indkøbt færdigfoder - slagtesvineblanding 960.000 kg x 1,45 kr./kg = 1.392.000 kr.*Besparelse ved hjemmeblanding af slagtesvineblanding 184.282 kr. eller 19 øre/kg** Beløbet skal korrigeres, hvis færdigfoderet har anden sammensætning eller foderudnyttelse endforventet.Den samlede besparelse til dækning af arbejde, forrentning og afskrivning ved hjemmeblandingaf foder til 200 søer + 5000 smågrise + 5000 slagtesvin er således 49.129 kr.+44.072 kr.+ 184.282 kr. = 277.483 kr. eller i gennemsnit ca. 20 øre/kg foder.Som det ses af de tre eksempler udgør omkostninger til el ca. 0,5% af kostprisen påfoderblandinger.Simple male-/blandeanlæg uden fedtanlæg kan opbygges for ca. 200.000 kr. Anlæg,som kan fremstille ovennævnte foderblandinger (det vil sige inkl. fedtanlæg) vil koste fra400.000 kr. og opefter. Dertil kommer bygninger og kornlager.Energisparekatalog59

Der kan fremsættes mange argumenter for og imod hjemmeblandeanlæg:For:Mulighed for hurtig foderskift i forbindelse med sygdom i besætningen.Mulighed for produktion af mange forskellige specialblandinger.Mulighed for tilsætning af alternative fodermidler (roepiller, melasse m.m.).Mulighed for mindre Salmonella i bedriften.Større tryghed, da man ved, hvad foderet består af.Imod:Risiko for afblanding i lange foderstrenge.Risiko for mindre foderudnyttelse.Risiko for foderspild.Risiko for maskinhavari.Risiko for forkert receptvalg af afløsningspersonale.Et dagligt arbejde med kontrol og betjening af foderanlægget.3.2 FoderfremstillingTo gode spareråd om foderfremstilling!• Skivemøller, valser samt kornriver bruger mindre energi end hammermøller.• Formal ikke kornet finere end nødvendigt.Opstramningen på eventuelle kileremme bør kontrolleres jævnligt. En slap, flossetkilerem har dårlig virkningsgrad og medfører, at kileremsskiverne og rem slides hurtigere.Desuden bruges der mere energi.3.2.1 Hammer-/slaglemøllerHammermøller er meget dyre i drift, specielt de selvansugende. En udskiftning til foreksempel skivemølle bør overvejes.Selvansugende hammermøller, som blæser det formalede foder udaf den lange studs (Skiold A/S).60 Energisparekatalog

3.2.2 SkivemølleSkivemøller er i dag det mest oplagte valg, når der skal vælges formalingsudstyr. Energiforbrugeter ret lavt, og findelingsgraden er så god, at grisene ikke får maveproblemer.Desuden er der færre sliddele på skivemøllen, dog er malepladerne temmelig dyre.Ved eksisterende skivemøller bør der vælges transportsnegl frem for pneumatisk transport.Skivemølle med aftaget dæksel så kværnen kan ses (Skiold A/S).3.2.3 ValseI en valse kan formalingskvaliteten indstilles. Jo finere foderet valses, jo mere energibruges der. Vær derfor kritisk med hensyn til valsemøllens indstilling.3.2.4 StrukturmøllenTidligere blev strukturmøllen anbefalet på grund af det lave energiforbrug på ca. 0,3 - 0,9kWh/hkg korn. Det har dog vist sig, at formalingen var så grov, at landmændene fik problemermed håndteringen af gødningen. I forbindelse med eksisterende strukturmøllerer det vigtigt, at møllen er korrekt indstillet, så foderet har den rette formalingsgrad.Strukturmølle.Energisparekatalog61

3.3 FoderblandingTo gode spareråd om foderblanding!• Etabler urstyring på blandeanlægget.• Husk eftersyn og vedligehold.GenereltGenerelt for blandeanlæg gælder det, at den tid, som blanderen arbejder, bør minimerestil det absolut nødvendige. Er der ikke urstyring, bør dette derfor etableres. Med urstyringaf foderblanderens drift er det endvidere muligt at lade foderblanderen køre om natten,hvorved man kan udnytte elselskabernes billige nattakst på el.Opstramningen på blandeanlæggets kileremme bør kontrolleres jævnligt. Nedslidtekileremsskiver og slappe, flossede kileremme har dårlig virkningsgrad og kan medføre,at blandeprocessen ikke foregår optimalt.Kædetræk bør ligeledes vedligeholdes. Rensning og smøring øger virkningsgraden,mindsker sliddet og forlænger levetiden. En lukket afskærmning af kædetræk mindskertilgangen af skidt. Skal kæden skiftes, er det nødvendigt også at skifte kamhjul, hvistænderne er slidt spidse, da kædens levetid ellers reduceres væsentligt, og kædetrækketsvirkningsgrad vil falde.Diagonalblander (Skiold A/S).Husk også!I de tilfælde, hvor kager af fastsiddende foderrester kan nedsætte ydelsen, bør rensningforetages regelmæssigt.Smør lejer, der ikke er vedligeholdelsesfrie. Er lejer defekte, bør de skiftes.Kontroller jævnligt at blanderen blander foderet i det rigtige forhold.62 Energisparekatalog

Tvangs- og friblandere bør fyldes helt op. Hvis komponenterne til blandingen er tørre oghomogene mindskes blandetiden.Ved vådfodringsanlæg bør blandingsforholdet vand i foder være mindst 1:3. Dette giverden korteste blandetid.Valleanlæg skal styres, så der kun recirkuleres valle umiddelbart før, den pumpes ind iblandetanken. Vær opmærksom på, om pumpen passer til opgaven. Pumpen bør væreen højeffektiv centrifugalpumpe.Flexsnegle bruges til transport af foderprodukter til foderblander. Undgå kraftige bøjningerpå sneglen. Det nedsætter transportkapaciteten, øger slitagen og energiforbruget.Undgå tomgangskørsel ved hjælp af automatik.3.3.1 FedtanlægTo gode spareråd om fedtanlæg!• Anlægget skal være godt isoleret.• Hensigtsmæssig placering og udformning af anlægget.GenereltFedtanlæg er opbevaringsanlæg til såkaldt teknisk fedt, som tilsættes foderblandinger.Teknisk fedt kan bestå af mange typer og kvaliteter af fedtstoffer. Svinefedt har et smeltepunktpå ca. 35 o C, hvorimod visse planteolier først er flydende ved temperaturernærved 50 o C. Af hensyn til at undgå iltning (harskning) skal fedtet opbevares i opretståendecylindriske lagertanke.TemperaturFedt leveres fra fabrik oftest med en temperatur på 70-80 o C. Til den videre forarbejdning,det vil sige opbevaring, tilsætning til blandeanlæg, foderblanding og udfodring, erdet ikke nødvendigt at opretholde en så høj temperatur. For at undgå bakteriedannelseog eventuelt lagdeling i fedttanken bør temperaturen dog ikke komme under 60 o C.OmrøringDer er generelt ikke behov for omrøring i fedttanke. Omrøring er kun nødvendig ved brugaf blandingsfedt. Omrøringshastigheden i fedtet skal være lav for at undgå, at fedtetiltes. Omrør derfor kun en til to gange i døgnet. En alternativ løsning kunne være atmontere en pumpe med recirkulation.IsoleringDet er vigtigt, at tanken er godt isoleret. Som minimum anbefales 100 mm brandhæmmendepolyurethanskum. På grund af risiko for selvantændelse bør der ikke brugesglasuld og rockwool. Udluftningsrøret bør placeres på samme side som indløbet, såmundingen er synlig fra påfyldningsstedet. Røret skal udformes således, at fedtet ikkekan løbe ned over tanken og ind i isoleringen ved overfyldning. Sker dette alligevel, erder risiko for selvantændelse. Rørene bør som minimum isoleres med 50 mm rørskåle.Isoleringen skal være udført omhyggeligt, så støv ikke kan trænge ind nogen steder.Kombinationen af fedt, støv og varme er meget brandfarlig!Energisparekatalog63

Varmetab og opvarmningVarmetabet i en 10 m 3 fedtlagertank, der er velisoleret med 100 mm polyurethanskum,vil typisk ligge på ca. 500 W som et gennemsnit over året. Varmesystemets ydelse skaldog være noget større. Dels er varmetabet større om vinteren, dels kan der ved havaripå varmesystemet ske det, at fedtet stivner, hvorfor der efterfølgende skal tilføres megeneffekt for at få fedtet smeltet igen.Varmesystemet til lagertanken bør være vandbaseret. Det kan enten være et elopvarmetvandbårent varmesystem, eller det kan være koblet til staldens centralvarmesystem.Ved brug af centralvarmesystemet kan opvarmningen baseres på olie, gaseller biobrændsler, som er billigere end el.De årlige omkostninger til opvarmning af fedtanlægget vil ca. være:• 3.000 kr. med elopvarmning• 1.000 kr. ved opvarmning med fyringsolie.Pumpeledningen fra beholder til foderblander skal være opvarmet. Dette kan gøres vedat lægge en vandbåret rørsløjfe sammen med pumpeledningen, der så isoleres sammen.Alternativt kan der anvendes et præisoleret fjernvarmerør med indbygget elvarmeledning.Generelt anbefales det at pumpe fedtet ud af tanken. Er tanken imidlertid placeret højt,og er afløbshullet tankens nederste punkt, kan der i stedet for en pumpe sættes enventil. Det er vigtigt, at ventilen ved strømsvigt er selvlukkende.3.4 Anlæg til udfodringTre gode råd om udfodring!• Sørg for korrekt dimensionering af anlægget.• Brug centrifugalpumper i stedet for snekkepumper.• Husk eftersyn og vedligeholdelse.GenereltI et vådfodringsanlæg cirkuleres foderet rundt i et rørsystem. Det er vigtigt, at rørene erdimensioneret korrekt af hensyn til elforbruget i forbindelse med pumperne, der cirkulererfodret. Anlægget bør være dimensioneret således, at der kan anvendes en centrifugalpumpefrem for en snekkepumpe. Snekkepumper bruger mere energi end centrifugalpumper.For at opnå et lavt modtryk i rørsystemet, bør placeringen af pumpe ogfoderrum overvejes. En central placering vil typisk reducere trykkravet til pumpen.I tørfoderanlæg er det vigtigt at vedligeholde kæder, remtræk og lejer. Doseringssnegleneskal jævnligt efterses, dels for at kontrollere doseringsnøjagtigheden, dels forat se om sneglene er intakte. En bøjet snegl kan gå sejt og give en overbelastning afmotoren og stort slid på sneglen. Samtidig stiger energiforbruget. Energimæssigt ertørfodringsanlæg betydelig billigere i drift end vådfodringsanlæg. Det bør kontrolleres, atfoderkæden ikke fyldes mere end maks. 75%. Større fyldning medfører højere energiforbrug,samt hårdere belastning.Der bør desuden indgås en serviceaftale med leverandøren om et årligt eftersyn.64 Energisparekatalog

4. Malkning og mælkekøling4.1 MalkningTo gode spareråd om malkning!• Malkeanlægget skal være rigtigt dimensioneret.• Sørg for jævnligt eftersyn af anlægget.GenereltMalkeanlægget bør regelmæssigt kontrolleres af en autoriseret montør. Vakuumsystemetskal være tæt af hensyn til energiforbrug og råmælkens kvalitet og behandling.Det er vigtigt, at rør og slanger er dimensioneret korrekt.Ved køb af ny malkestald bør der i købekontrakten til malkeanlæg indføjes, at der vedibrugtagning skal laves en afprøvning af en af mejeriforeningens mælkekvalitetsrådgivere.De kan også vurdere, hvordan netop køerne i den aktuelle besætning skalhave malkeanlægget justeret.Varme fra vakuumpumpen kan genbruges til opvarmning af malkestald. Varm luft frapumpen kan for eksempel blæses ind i stalden.Spildevandspumper i forbindelse med malkestalde bør være forsynet med knive, såtilstopning og lav virkningsgrad undgås. Almindelige pumper kan stoppe til på grund afkohår, trævler fra klude m.m. Regelmæssig vedligeholdelse bør også foretages afpumper med knive.4.2 MælkekølingFem gode spareråd om mælkekøling!• Husk årligt eftersyn (lovpligtigt!).• Start ikke kølemaskine og røreværk før rørebladet er helt dækket af mælk.• Lad røreværket arbejde periodisk efter sit program under mælkens opbevaringfrem til sidste malkning..• Lad eventuelt røreværket arbejde kontinuerligt fra sidste malkning indtil tankvognschaufførenkommer og tømmer tanken.• Forkøl mælken med forkøler (pladevarmeveksler); det opvarmede (til 17-18 o C)vand kan anvendes til forskellige formål, eksempelvis som drikkevand til dyreneÅrsagen til at mælkekøleanlæg er interessant i energispareøjemed, er, at køleanlæg igennemsnit bruger 15% af det totale energiforbrug hos en mælkeproducent, og driftsbesparelserneofte er betydelige.Energisparekatalog65

Mælkekøling skal på den mest energirigtige måde sikre et optimalt nedkølings- ogopbevaringsforløb for rå mælk, så kvaliteten bedst muligt fastholdes ved to til tre døgnseller længere tids opbevaring i mælkekøletanken.4.2.1 Mælkens køling og opbevaringEn række undersøgelser har indikeret, at behandlingen af mælken under nedkøling børske under følgende anbefaling:• Når mælken er udmalket, er det vigtigt, at den på mindre end tre timer køles nedfra ca. 35 o C til under 4 o C af hensyn til mælkens kvalitet.• Røreværket skal i løbet af højst 2 minutter kunne røre mælken op, så der ingensteder i tanken er større afvigelse fra middelfedtprocenten end 0,1%.• Isoleringen af en tank skal kunne sikre, at temperaturen i en fyldt tank ikke stigermere end 3 o C i løbet af 12 timer, når kompressoren er ude af drift.Årlig *nulstilling* af køleanlæggetMælkekøleanlægget skal kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma!Der foretages en nulstilling af anlægget dvs., at anlægget føres tilbage til den oprindeligtænkte og projekterede drift. Det vil primært være et check af automatikkens indstillingsamt rensning af kondensatorer. I nogle tilfælde vil der kunne opnås besparelser istørrelsesordenen 20-40%, ligesom mælkekvaliteten ofte stiger betydeligt.4.2.2 KøleanlægFor tanke med direkte fordampning er kølerørene placeret i tankens stålbund og indlejreti kontaktmasse. Det er vigtigt, at kobberrørene ikke kan løsne sig, da køleevnen erafhængig af en god kontakt. Tankbunden kan alternativt udformes som en kanalbundf.eks. ved, at der med en spiralformet sammensvejsning af to stålplader og efterfølgendeudvidelse fremkommer en spiralformet fordamperkanal - den såkaldte bælgbund.Det indirekte system * isbanksystemet * er udformet således, at fordamperen i form afslyngede kobberrør er anbragt i en isoleret vandbeholder.Under driften belægges fordamperen med et tykt lag is. En lille kølemaskine kan i løbetaf nogle timer sætte en ret stor mængde is i banken. Denne beholdning kan der tærespå, når mælk fra en malkning skal køles. Fordelen er, at akkumuleringen kan finde stedpå tidspunkter, hvor elektriciteten er billig. Dette vil typisk være om natten.Isbanken er forsynet med en pumpe, der cirkulerer isvandet eller sprøjter det op i tankbunden.Kølemaskinen er lille, men på grund af energilagringen kan den afkøle mælkenhurtigt nedkøles. Temperaturen af isvandet (som selvsagt er større end 0 o C) medførertillige, at frysning af mælk ikke kan forekomme.Under forsøg, hvor der har været afprøvet 20 tanke * 15 stk. 1 dags tanke og 5 stk. 2dags tanke - er det undersøgt, hvor stort elforbruget i kWh var ved nedkøling af 100 lmælk fra 35 o C til 4 o C ved henholdsvis direkte fordampning og isbanksystemer. Forsøgsresultaterneer gengivet i de efterfølgende tabeller.66 Energisparekatalog

Elforbrug i kWh pr. 100 l mælk nedkølet fra 35 o C til 4 o C.15 stk. 1 dags tankeMindst Gennemsnit Størst15 stk. 2 dags tankeMindst Gennemsnit StørstTank med direktefordampning1.88 2.27 2.82 1.84 2.19 2.56Tank med isbank 2.03 2.60 3.20 2.77Tid i minutter for nedkøling til 4 o C efter sidste ihældning.15 stk. 1 dags tankeMindst Gennemsnit Størst15 stk. 2 dags tankeMindst Gennemsnit StørstTank med direktefordampning122 168 180 177 179 180Tank med isbank 81 124 152 78Tabellerne bekræfter, at isbankene bruger lidt mere energi end tanke med direkte fordampning.Til gengæld bruger de kortere tid til nedkølingen.Tankene er afprøvet ved en rumtemperatur på 32 o C. Så varmt er der sjældent i mælkerummet.Normalt vil tankene derfor køle hurtigere med lavere energiforbrug. For hvergrad rumtemperaturen falder, vil køletiden reduceres med 1%. Samtidig vil energiforbrugetfalde. Sænkes rumtemperaturen 10 o C, reduceres energiforbruget 20-30%.Kondensator543VarmevekslerFordamperQ cQ c 612W kKompressorPrincipskitse af køleanlæg forsynet med intern varmeveksler. Q cer kondensatorens afgivne effekt, Q 0erfordamperens optagne effekt, og W ker kompressorens optagne effekt. I kompressoren er der eteffekttab på ca. 15%. (Jørn Borup Jensen, DEFU).Tanken bør derfor ikke placeres i rum, som udsættes for stort dagslysindfald, da dettevil medføre en generel højere omgivelsestemperatur. Det er specielt uheldigt at placerekondensatoren i samme rum som køletanken uden adgang til det fri, da kondensatorvarmen,som er summen af fordamperydelsen og kompressorydelsen, således ikkebliver fjernet fra rummet.Energisparekatalog67

KondensatorforholdI anlæg uden varmegenvinding ser man som oftest, at kondensatoren (den på køleanlæggetvarmeafgivende del) er placeret særdeles uheldigt. En kondensator skalplaceres så luften, der suges igennem den, er så kold som mulig. En placering udendørsi skygge, typisk på nordsiden af gården, er en god placering.Indtag af kold luft sker med fordel gennem en ca. 0,5 x 0,5 m stor ventil ved gulv. Denopvarmede luft udsuges modsat gennem en 0,2 x 0,3 m stor ventil ved loftet.Den varmeafgivende flade skal være så ren som muligt. Det vil sige fri for kalkaflejringer,støv, blade og andet, som kan hindre varmeafgivelsen. Kondensatorer med lamellerpå rørene børstes, støvsuges eller blæses rene, og bøjede lameller rettes ud, så derer god og uhindret luftgennemgang. Inspektion og rensning af kondensatoren skal skeinden lufttemperaturen kommer op på sommertemperaturer, f.eks. vil april måned værepassende.Det kan i visse situationer være nødvendigt med en ekstra kondensator på køleanlægget.Den ekstra kondensator sikrer, at overskudsvarme til enhver tid kan ledesbort uden at lukke varmt vand ud i kloakken.Ved at klikke her, kan du læse en uddybende beskrivelse af kølekompressorens driftsbetingelser.4.2.3 Varmegenvinding fra mælkekølingVarmegenvinding i forbindelse med mælkekøling giver store besparelser på el- ogvarmeudgifterne. Mælken indeholder en mængde „overskudsvarme“, som kan genvindesog anvendes til en række formål.Der kan således med fordel kobles et varmegenvindingsanlæg til køleanlægget. Der kanvære tale om:• Udnyttelse af overophedningsvarmen• Udnyttelse af hele kondenseringsvarmen• Tilslutning af varmepumpe for hævning af temperaturniveauet.Uanset hvilket system af genvinding der etableres, er det vigtigt at køleanlæggets driftssituationikke påvirkes uheldigt.Vand til rengøring af malkeanlæg bør have en temperatur på 70-75 o C.Varmegenvindingsanlæg kan kun hæve vandtemperaturen til 52-53 o C, hvorfor deri tillæg skal bruges en elvandvarmer til at hæve temperaturen til de ønskede 70-75 o C.Der er en stor energibesparelse ved varmegenvinding, hvis landmanden har et forbrugaf varmt vand på over 250 l dagligt til rengøring af stalde, malkeanlæg, malkerum m.m.I anlæg med varmegenvinding ser man alt for ofte, at kapaciteten af varmtvandsbeholderener for lille. Dette medfører, at varme går til spilde, og at der skal suppleresmed elopvarmet vand for at få tilstrækkeligt varmt vand til rengøring.68 Energisparekatalog

Nedkølingstiderne bliver for lange, hvis kapaciteten tilpasses varmtvandsbeholderen.For at løse problemet indstiller landmænd ofte temperaturen i varmtvandsbeholderenfor varmegenvindingsanlægget højere end de anbefalede 52-53 o C.Arbejder køleanlægget med at producere varmt vand ved 57-58 o C, medfører det etmerforbrug af el på 10-15%. Den øgede temperatur medfører også, at kompressorenslides op hurtigt. Den højere temperatur af trykgassen kan medføre tilkoksning. Ofteholder en kompressor på denne måde kun to til tre år. Problemet kan løses ved at gørebeholderkapaciteten større. Beholderkapaciteten findes ud fra gårdens behov for rent,varmt vand.Hvis landmanden hyppigt bruger nedkøling (lukker varmt vand ud for hurtigt at kunnekøle mælken), indikerer dette også kapacitetsproblemer. Typisk bruges der 2-3 m 3varmt vand pr. dag til det formål. Overskudsvarmen fra mælken kunne i stedet anvendestil opvarmning af stuehuset.Der er andre muligheder for at genvinde varmen fra mælken. Køers drikkevand kanforvarmes ved hjælp af en pladevarmeveksler. Forkøles mælken i en pladevarmevekslermed drikkevand til køerne, vil drikkevandstemperaturen typisk blive hævet til 17-18 o C.Nye undersøgelser viser ingen tegn på en større mælkeydelse ved forvarmet drikkevand.Det er vigtigt, at drikkevandstemperaturen ikke varierer voldsomt fra dag til dag.4.2.4 KølemidlerI forbindelse med udfasning af CFC og opstramning omkring HCFC-anlæggene vil dervære en række alternativer som landmanden må orientere sig mod. Disse går underbetegnelsen HFC-kølemidler og har et ozonnedbrydningspotentiale på nul (ODP =0).De har imidlertid en bemærkelsesværdig høj drivhuseffekt og skal som følge heraf værereduceret i betydelig grad i år 2008. Fra dansk side er der udarbejdet en reguleringsform,der fremskynder processen. Denne form er en kombination af et forbrug og enafgift. Alternativer med lav drivhuseffekt og samme eller bedre effektivitet vil være ammoniak,vand, kulbrinte og kuldioxid og går under betegnelsen naturlige kølemidler. Davand kun kan anvendes til anlæg med køling over 0 o C, er dette et usikkert alternativ.Alle ozon-nedbrydende kølemidler er pålagt en afgift, som, alt afhængig af hvilket kølemiddelder er tale om, varierer fra 14 til 400 kr./kg. Hensigten med afgiften er at begrænseden fortsatte brug af de skadelige kølemidler samt fremme overgangen til nyekøleanlæg, som bruger en mindre mængde kølemiddel eller som anvender naturlige,ikke-skadelige kølemidler. Naturlige kølemidler, herunder propan, er fritaget for afgift.Energisparekatalog69

5. Korntørring, -rensning og-transport5.1 KorntørringTre gode spareråd om korntørring!• Anlægget skal være fugtstyret.• Korntørring (uden varme) bør foretages i tidsrummet fra kl. 9.00 til 19.00.• Gastæt opbevaring kan være et godt alternativ til korntørring.GenereltKorntørring bør foregå med luft, der suges direkte fra udeluften. Det tager længere tid ogbruger mere energi at tørre korn med fugtig ”genbrugsluft”. Det vil være en fordel, atindsuget er på bygningens sydside, da luften her er varmest. Indsugning fra nordsidenbør undgås.FugtstyringDet er vigtigt, at kornblæseren fugtstyres. Det er dyrt for landmanden at overtørre kornetpå grund af energiforbrug og manglende vægt af kornet, der afregnes.Kornblæsere (Dan-Corn).Tidspunkt for korntørringKorntørring uden varme bør foretages i tidsrummet fra kl. 9.00 til 19.00. Dette skyldes,at luftfugtigheden stiger om natten som en følge af, at luften afkøles. Luftfugtigheden vilom sommeren i tidsrummet fra kl. 19.00 til 9.00 være omkring 100% rel. Dette ses foreksempel som dug på bilruder om morgenen. Korrekt tørring af korn mindsker ellerfjerner behovet for varme til tørreprocessen.70 Energisparekatalog

Luftfugtighed over et sommerdøgn. Kilde: SBI-anvisning 178.Brug af varmeKorntørring med varme har således også størst effekt i tidsrummet fra kl. 9.00 til 19.00.Om det bedst kan betale sig at tørre om natten eller om dagen afhænger af, hvor megettemperaturen af den indblæste luft øges ved opvarmning. Vær kritisk med brug afvarme. Kun under fugtige forhold og lave temperaturer er varmetilførsel normalt nødvendig.Er blæseren for lille, eller arbejder den ikke optimalt, øges behovet for varme.OpvarmningsformKorntørring med elvarme er dyrt. Det er billigere at bruge gas, olie eller biobrændsler.Investeringen er dog noget større end ved elvarme. Brug af biobrændsler til korntørringkræver, at gårdens centralvarmesystem er beregnet til biobrændsler. Der tilsluttes enkalorifere/varmeveksler til varmsystemet, hvor korntørringsluften blæses eller sugesigennem og forvarmes.StyringEn hygrostat i hovedkanalen med tilhørende styring sikrer, at der ikke bruges energi påat blæse luft, der har for høj fugtighed til at kunne tørre kornet. Kontroller årligt automatikken.BlæserI projekteringsfasen er det vigtigt at være bevidst om, at der i tørringsanlægget vælgesden optimale blæser, som passer til anlægget. Hvis blæseren kører mange timer omåret, bør man i forbindelse med motorhavari eller nyanskaffelse overveje at få en sparemotorpå blæseren. På www.sparemotor.com kan du læse mere om besparelsesmulighederneog blandt andet se en meget omfattende liste over sparemotorer.ForrensningDet vil altid være en fordel at forrense kornet, før det lægges i lagersilo. Indeholderkornet mange urenheder fra frø, grønskud mv., vil vandindholdet ofte være forøget, ideturenhederne indeholder mere vand end kornet. Korntørringen skal være afsluttet to tiltre uger efter indlægningen. Køling af korn efter endt tørring sker med udeluft i de koldestenattetimer.Energisparekatalog71

Kornets vandindhold i %KorntemperaturLagerfasthed som en funktion af temperatur og relativ fugtighed.5.1.1 PlantørringsanlægI plantørringsanlæg er det også vigtigt, at blæseren er energioptimal. I reglen vælges dercentrifugalblæser, da denne blæsertype er i stand til yde en stor luftmængde ved etrelativ højt tryk. Hvis anlægget kun er dimensioneret til en maks. korn-/frøhøjde på 1-1½meter, kan man med fordel benytte aksialblæser.5.1.2 LagertørringsanlægBlæseren skal passe til anlægsstørrelsen og have en høj virkningsgrad. Luftmodstandeni kanal og fyldt tørreri skal være sammenfaldende med blæserens maksimalevirkningsgrad. I reglen vælges der centrifugalblæser, da denne blæsertype er i stand tilyde en stor luftmængde ved et relativt højt tryk. Hvis anlægget kun er dimensioneret tilen maks. korn-/frøhøjde på 1 - 1½ meter, kan man med fordel benytte aksialblæser.5.1.3 Portionstørringsanlæg og gennemløbstørringsanlægVedligeholdelsen af portionstørringsanlægget bør omfatte en inspektion af transportører,blæsers vingehjul og eventuelle kileremstræk for deformationer og skader, der kanreducere ydelsen. Ligeledes bør anlæggets styring kontrolleres.72 Energisparekatalog

5.1.4 TromletørringsanlægTromletørringsanlæg bruger mindre energi til tørring af korn og bør overvejes i forbindelsemed nyanlæg og renoveringer af tørrerier. Der er dog endnu kun tale om anlæg tilstørre bedrifter og godser. Tromletørring er en effektiv metode til forebyggelse afsvampeproblemer.5.1.5 Alternativ til korntørringHvis korn til foder opbevares i en gastæt silo med CO 2, er tørring ikke nødvendig. Dettemedfører typisk en energibesparelse på 6 kWh/hkg for det korn, der skulle have værettørret. Utørret korn støver mindre, hvilket er en fordel for landmandens arbejdsmiljø.Opbevaring i gastæt silo dræber alt liv i kornet, og det kan derfor ikke anvendes tilsædekorn, brødkorn eller korn til malt.5.2 KornrensningTo gode spareråd om kornrensning!• Kornrensning skal ske inden eventuel tørring.• Undgå tomgangskørsel.Vedligehold eventuelle kileremstræk og kontroller remmenes opstramning. Nedslidtekileremsskiver og slappe, flossede kileremme har dårlig virkningsgrad og større elforbrug.5.2.1 StøvsugerEn støvsuger i forbindelse med kornrensning skal have korrekt afblænding af afgangsåbningen.Bliver støvsugeren drevet af elevatormotoren med en kilerem, bør det kontrolleres,om denne er slap eller snoet. Vedligehold støvsugeren. Vær opmærksom pådeformationer og skader, der kan reducere ydelsen. Er løbehjulet beskadiget eller delvistilstoppet, kan det bruge mere energi end nødvendig.Energiforbruget er 0,002 - 0,009 kWh pr. hkg afhængig af spjældindstilling, transportkapacitetog motorstørrelse.5.2.2 SoldrenserVedligehold soldrenseren. Smør lejer og rens ventilatoren i luftdelen. Vær opmærksompå deformationer og skader, der kan reducere ydelsen.Energiforbruget er 0,005 - 0,02 kWh pr. hkg afhængig af soldrenserens størrelse, kornartsamt, hvor mange urenheder der skal renses fra.Energisparekatalog73

Soldrenser (Damas A/S).5.2.3 AspiratørSom en del af vedligeholdelsen bør aspiratøren renses. Kontroller vingehjul regelmæssigtfor tilstopninger. Tilpasningen af tilløbsrør bør være korrekt. Vær opmærksom pådeformationer og skader, der kan reducere ydelsen.Energiforbruget er 0,01 - 0,02 kWh pr. hkg afhængig af kornart, fugtighed samt mængdenaf urenheder.Aspiratør (Damas A/S).5.2.4 Kornrenser med kørnerUndgå tomgangskørsel. Vedligeholdelse og jævnlig rensning er vigtig for kornrenserensenergiforbrug og levetid. Kontroller jævnligt anlægget for tilstopninger af løbehjul ogkanaler. Smør lejer. Vær opmærksom på deformationer og skader, der kan reducereydelsen. Energiforbruget er 0,02 - 0,03 kWh pr. hkg afhængig af kornrenserens størrelsesamt, hvor mange urenheder der skal fjernes.74 Energisparekatalog

5.3 KorntransportTre gode spareråd om korntransport!• Undgå korntransport med blæsere - det er dyrt!• Undgå tomgangskørsel.• Husk vedligeholdelse.5.3.1 GenereltDen løbende vedligeholdelse har betydning for energiforbruget. Lejerne bør være af entype, der ikke kræver smøring. Ellers sørg for jævnlig smøring. Vær opmærksom pådeformationer og skader, der kan reducere ydelsen. Skift nedslidte lejer.Vedligehold kileremstrækket ved at kontrollere opspændingen. Nedslidte kileremsskiverog slappe, flossede kileremme har dårlig virkningsgrad.Ved motorhavari og nyanskaffelse bør der vælges sparemotor - særligt hvis anlæggetskal køre mange timer om året. På www.sparemotor.com kan du læse mere ombesparelsesmulighederne og blandt andet se en meget omfattende liste over sparemotorer.5.3.2 KornblæserKornblæser er en dyr måde at transportere korn på. Er transportbehovet lille, er installationaf lufttransport en billig løsning, men ellers er anden transportform f.eks. snegle,transportbånd eller elevator betydelig mindre energikrævende.Elforbruget er meget større, når anlægget ikke er belastet, end når det transportererkorn. Brug reguleringsspjæld, det giver op til 25 pct. større kapacitet ved det sammeelforbrug.Cellefødeapparat i stedet for injektor vil i forbindelse med kornblæseranlæg give 60-100pct. større kapacitet ved det samme elforbrug.Energiforbruget er 0,05 - 0,19 kWh pr. hkg.5.3.3 Kopelevator / KædeelevatorDenne transportform er billig i drift, og har en stor kapacitet og et meget lille energiforbrug.Anlægget er dog dyrt i installation ved transport over længere afstande.Elevatorerne er hurtige til at tømme sig, men tømmes ikke helt og man bør derforstoppe anlægget, når det egentlige flow er ophørt.Energiforbruget for en kopelevator er 0,003 - 0,008 kWh pr. hkg ved 10 m lodret transrt.Energiforbruget for en kædeelevator er 0,015 - 0,02 kWh pr. hkg.Energisparekatalog75

Kædeelevator (Søby Maskinaktieselskab).5.3.4 KornsneglDenne transportform er meget fleksibel, da transporten kan ske i alle planer fra vandrettil lodret position. Det bør dog undgås at anvende snegletransport ved for store stigninger,da kapaciteten herved bliver meget lille. Sneglen skal have monteret tommelder, daanlægget ikke tåler tomkørsel.Energiforbruget er 0,02 - 0,04 kWh pr. hkg ved vandret transport.Kornsnegl (Søby Maskinaktieselskab).76 Energisparekatalog

5.3.5 Sneglerende / kædetransportørForholdsvis billig transportform men dyr i installation og ikke særlig fleksibel. Dissetransportformer kan kun anvendes til vandret transport.Anlæggene bør stoppes umiddelbart efter det egentlige flow er ophørt. Anlæggene erlangsomtømmende, og der vil komme korn lang tid efter at påfyldningen er ophørt.Anlæggene er ikke fuldstændig selvtømmende.Energiforbruget for en sneglerende er ca. 0,008 kWh pr. hkg.Energiforbruget for en kædetransportør er 0,005 - 0,017 kWh pr. hkg.Trugsnegl/senglerende (Sbøy Maskinselskab).5.3.6 BåndtransportørForholdsvis billig transportform men dyr i installation og ikke særlig fleksibel. Båndtransportørerkan dog arbejde med svage stigninger - maks. 6 grader. Båndtransportørerer hurtigt selvtømmende og tomgangskørsel kan derved undgås, da transportørenkan stoppes lige efter brug.Energiforbruget er 0,015 - 0,02 kWh pr.hkg.Energisparekatalog77

6. BelysningTre gode spareråd om belysning!• Sluk lyset, når du forlader lokalet. Det gælder også selv om det er lysstofrør.• Udskift til elsparepærer.• Husk rengøring af armaturer.6.1 Sluk lysetOfte slukkes lysstofrør ikke på grund af en gammel skrøne om, at det koster 1 krone attænde et lysstofrør. Dette passer ikke, sluk også ved 5 minutters fravær og spar energi.Mange landmænd har lys tændt i stalde om natten. Det er en god idé at slukke omnatten, hvis dyrene kan acceptere det. Vågelys med få armaturer er også en mulighed.Hvor der af hensyn til udendørsarbejde ofte er lamper tændt, er det en god idé at få saten bevægelsesmelder på lyset. Ofte kan passende lamper findes med indbyggedebevægelsesmeldere.6.2 Diverse besparelsesforslagGlødepærer, som er tændt et par timer om dagen, bør erstattes af A-pærer. En A-pæresparer 75% i forhold til en tilsvarende glødepære. Kvaliteten af A-pærer varierer. Se debedste på www.apaere.dk.Det billigste lys er sollyset. Rens og vedligehold eventuelle vinduer, ovenlysvinduer og -tagplader. Vælg lyse farver i staldene, det giver bedre udnyttelse af lyset. Kalkning/hvidtning giver mere lys.Hvis der sættes reflektorer på lysstofrør, som sidder uden reflektor, vil lysudbyttet pågulvet næsten kunne fordobles.I gamle belysningsanlæg med et alt for stort lysniveau kan der spares penge og energived at fjerne det ene lysstofrør eller glimttænder i nogle af armaturerne.Ved eksisterende anlæg kan man overveje dagslysstyring, der slukker lyset, når derkommer tilstrækkeligt med sollys ind, for eksempel i en stald. En automatik sørger for,at lamperne ikke hele tiden tændes og slukkes. Som regel slukkes lyset, når der harværet tilstrækkeligt sollys i et par minutter.I løsdriftsstalde er der normalt meget naturligt dagslysindfald. Her er der typisk et stortpotentiale for besparelse ved at vælge lysstyring.Der er generelt i drægtighedsstalde et ønske om, at der skal være så meget lys, at mankan læse en telefonbog over det hele. Derfor er lyset tændt hele dagen. Hvis stalden har78 Energisparekatalog

passende dagslysindfald og lyse vægge, kan det overvejes at etablere dagslysstyring,så lyset automatisk slukker, når der er nok naturlig lys. En dagslysstyring har tidsforsinkelse,så lyset ikke hele tiden tænder og slukker.Hvis der i en stald med eksisterende belysningsanlæg er et lysniveau, der overstigerbehovet, kan det overvejes at etablere spændingsregulering af lysstofrør. Belysningsanlæggetvil på denne måde kunne dæmpes med 15% svarende til en energibesparelsepå 20-25%.Vedrørende varmelamper/griselamper se afsnit 2.5.6.3 Husk rengøring af armaturerArmaturer i stalde er typisk meget snavsede på grund af manglende rengøring. Der børindføres en rengøringsrutine, der sikrer højt lysudbytte, det kunne for eksempel være éngang om året.Ved nybygning og renovering bør der vælges lysstofrør gerne i rengøringsvenlige industri-armaturer.Skærmen bør have en mekanisk styrke, som minimum svarer tilskærme af polykarbonat. Billigere skærme af akryl har ikke samme mekaniske styrkeog bør undgås.Hvis temperaturen ikke er høj, og miljøet ikke er for aggressivt, kan armaturer med HFforkoblingereventuelt med mulighed for dæmpning og konstantlysregulering overvejes.Hvis der ikke kan bruges armaturer med HF-forkoblinger, bør der vælges armaturermed lavtabsforkobling. Der er tilskud til HF-forkoblinger med lysstyring fra Energistyrelsen.Armaturer med HF-forkoblinger bruger 20% mindre energi end armaturermed almindelig forkobling. Lavtabs-forkoblinger bruger 10% mindre.Når belysningsanlæg dimensioneres, skal der tages stilling til lysstofrørenes ydelse.Lysstofrørs effektivitet falder efterhånden, som de bruges. For at opnå det størstelysudbytte til den laveste pris bør rør dimensioneres efter rørenes økonomiske levetid.Udskiftning af rør skal også foretages ud fra økonomisk levetid. Der bør vælges lysstofrør,med lav lysstrømsnedgang. Dette gør ofte, at der ved dimensioneringen afbelysningsanlægget kan spares armaturer.I nogle stalde er der opsat kviksølvdamplamper. Disse lamper er billige i installation,men energiforbruget er langt højere end for lysstofrør og lyskvaliteten meget ringe.Belysningen fra lysstofrør bruger kun 50% energi af tilsvarende kviksølvpærebelysning.Lysstofrør kan kvalitetsmæssigt deles op i et-, tre- og fempulverrør. Etpulverrør er lidtbilligere i anskaffelse, men er uegnet til belysning på steder, hvor der arbejdes længeretid ad gangen. Trepulverrør benyttes generelt for eksempel til kontor-, industri-, ogforretningsbrug. Fempulverrør anvendes til formål, hvor der kræves speciel høj farvegengivelse,for eksempel i tøjforretninger.Da stalde er arbejdspladser, hvor landmanden typisk opholder sig flere timer om dagen,bør der vælges trepulverrør. Det kan desuden formodes, at lyskvaliteten har indflydelsepå dyrenes trivsel. Trepulverrør har samme energiforbrug som etpulverrør, men giverlidt mere lys.Energisparekatalog79

7. Stuehuset7.1 Køl/frostTo gode spareråd om køleskabe og frysere!• Afrim med jævne mellemrum fryseren. Foruden en energibesparelse forlængerdet kompressorens levetid.• Temperaturen i frysere bør være nøjagtig –18 o C. For køleskabet er den ideelletemperatur +5 o C.To ældre 250 liters frysere kan ofte med fordel erstattes med en stor ny 400 liters.Typisk vil den årlige energibesparelse være ca. 1.000 kWh.Tilbagebetalingstiden vil for en normal husholdning være ca. fire år.Det ses hyppigt, at frysere står med nedfrysningsknappen inde. Dette skyldes somregel, at man på et tidspunkt har skullet nedfryse kød hurtigt, men at man efterfølgendehar glemt at koble knappen ud igen. Slå nedfrysningsknappen fra og spar 65-80%.7.2 ElektronikPC’er i stuehuset beskyldes ofte fejlagtigt for at være store energisyndere. Med et partimers brug dagligt er forbruget ca. 50 kWh/år. Af hensyn til skærmen bør PC’erensenergisparefunktioner dog bruges. Husk at sætte fjernsyn, video og radio på standbynår det ikke benyttes. Endnu bedre er det at slukke helt, hvis det kan lade sig gøre.7.3 LysOgså i stuehuset er der god økonomi i at bruge sparepærer. En sparepære tjenernormalt sig selv hjem i løbet af en kort årrække. På www.apaere.dk kan du læse om,hvilke sparepærer du bør vælge til din bolig.Eksempel på besparelse ved brug af sparepærer:• Udskift en almindelig 60 W pære til en 15 W sparepære.• Levetiden for en sparepære er ca. 8.000 timer, og prisen er ca. 50 kr.• Der spares ca. 360 kWh i energiforbrug, og ved en elpris på 0,50 kr./kWh erbesparelsen ca. 180 kr. i elektricitetsudgifter.Da stuehuset er lignet, og der sjældent er separat elmåler for stuehuse, vil besparelseni reglen blive opgjort til ca. 0,50 kr./kWh.Brug bevægelsesmeldere med lysfølere til styring af udelyset. Det har den størstekriminalpræventive virkning.80 Energisparekatalog

7.4 MadlavningMange mennesker bruger unødvendigt meget energi ved tilberedning af mad. For eksempelkan et til otte æg koges med kun ½ dl vand i en gryde med tætsluttende låg. Forkartofler gælder det:• 14 cm gryde: 1 dl vand• 18 cm gryde: 2 dl vand• 22 cm gryde: 3 dl vandForuden el og vandbesparelse mindskes kondensafsættelsen i køkkenet også. Netopfugt er en skadevolder i køkkenet.Kog vand i elkedel frem for i gryde på komfur. Energibesparelsen er ca. 50%. Det erogså fornuftigt at bruge ovnens for- og eftervarme, hvormed der kan spares 20-30%.7.5 VarmeFor at holde stuehusets varmeforbrug nede, er det vigtigt at udlufte på den rigtige måde.I stedet for at lade vinduer stå på klem i timevis, bør der udluftes kraftigt i fem til ti minutterto til tre gange pr. dag. På denne måde opnår man den største virkning og det mindsteenergitab.7.6 Elforbrug i boligerDe ca. 2.4 mio. husstande i Danmark er fordelt med ca. 1.44 mio. enfamilieshuse ogca. 0.95 mio. lejligheder. Familier i parcelhuse har typisk et markant højere elforbrugend familier i lejligheder.Elopvarmning øger elforbruget med ca. en faktor 3:• Elforbrug i en bolig uden elvarme er 2500 - 5000 kWh pr. år.• Elforbrug i en bolig med elvarme er 10.000 - 15.000 kWh pr. år.Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige forbrug i de apparater, der er i brug i dag,og forbruget i de mest energieffektive modeller på markedet. Desuden ses det, hvorstor en besparelse man kan opnå ved at skifte til de energieffektive apparater.Ved køb af nye apparater til boligen bør man vælge energieffektive produkter med mærketA (energiklasse A). Apparater i energiklasse A har et elforbrug der er under55 pct. af markedet øvrige apparater af samme slags og størrelse. Påwww.elsparefonden.dk kan du læse mere om mulighederne for at vælge energieffektiveapparater til husholdningen.Inden nyindkøb af hårde hvidevarer er det en god ide først, at orientere sig om hvad derfindes af energieffektivt apparatur, og hvor det forhandles. På www.hvidevarepriser.dkkan du se, hvilke produkter der er mærket med energiklasse A, samt hvor forhandlerneligger i landet.Energisparekatalog81

www.energipilen.dk giver dig oplysning om standby-forbruget til tv, video, pc’er mv. Defleste husholdninger har adskillige apparater, der står på standby en stor del af døgnet,og dermed bruger strøm til ingen verdens nytte. I en typisk husstand kommer de mangeapparater i standby samlet til at udgøre ca. 10% af elforbruget, det svarer i gennemsnittil 600 spildte kroner om året! Du kan få vejledning i valg af apparater med lavt standbyforbrug.De fleste elselskaber giver gratis rådgivning om energirigtigt brug og indkøb af husholdningsmaskiner(se oversigt over elselskaberne bagerst i Energisparekataloget).82 Energisparekatalog

8. Energispareråd - andre områder8.1 Gyllepumpning og anden håndtering af husdyrgødningHer kan du få energispareråd om gyllepumpning og anden håndtering af husdyrgødning,for eksempel udmugningsanlæg.Tre gode råd om håndtering af husdyrgødning!• Rørdimensioner skal passe til pumpen.• Undgå tomgangskørsel.• Vedligeholdelse af udmugningsanlæg er vigtigt.8.2 GyllepumpningDen billigste måde at fjerne gylle fra en stald er at bygge stalden med anlæg til selvflydning,så gyllen løber ned i gylletanken af sig selv.Et pumpesystem til gylle bør være tæt. Løber meget af gyllen tilbage i tanken, når derpumpes, vil det koste unødvendigt energi. Utætheder opstår som regel ved rørsamlinger,pakdåser, pakflader og lejetætninger.Rørene, der bruges til gyllepumpning, skal passe til pumpen. Det koster unødigt megetenergi at have en flaskehals i form af et stykke rør eller slange, der er for tyndt. Forskruningerog dyser må heller ikke være for små. En flaskehals kan også opstå på grund aftilstopning.Det er vigtigt, at gyllepumpen vedligeholdes. Er pumpen nedslidt eller delvist tilstoppet,vil den bruge mere energi end nødvendigt. Specielt kanalerne i løbehjulet kan stoppe tilmed lavere ydelse og større energiforbrug til følge.Pumpen skal passe til opgaven. Der er stor forskel på pumper alt efter, hvor højt gyllenskal pumpes op og gyllens konsistens.En gylleomrører er en dyr investering i forhold til udnyttelsen. Opgaven kan overlades tilen maskinstation.Omrør ikke gyllen i gylletanken mere end nødvendigt. Ved nyanlæg skal omrørerendimensioneres korrekt i forhold til tanken.8.3 UdmugningsanlægDet er vigtigt at vedligeholde udmugningsanlægget. Skift ødelagte lejer, deforme dele ognedslidte skrabere. Det bør jævnligt kontrolleres, om anlægget arbejder effektivt. Detkan anbefales at udarbejde en serviceaftale med leverandøren, hvor anlægget jævnligtgennemgås for fejl.Energisparekatalog83

I forbindelse med løsdrift i kvægstalde, bør der ved nyanlæg vælges deltaskrabere.Deltaskraber (Skiold Mullerup A/S).Etabler eventuel urstyring, så udmugningstiden styres præcist. Har anlægget alleredeurstyring, bør denne kontrolleres jævnligt.Ved nyanlæg af svinestalde bør der vælges udmugning med linespil. Hvis der er mulighedfor at etablere udmugning med linespil i eksisterende anlæg, bør dette vælges vedrenovering.Udmugning med linespil (Skiold Mullerup A/S).8.4 Mindre installationerHer kan du få energispareråd om forskellige mindre installationer, for eksempel køleskabeog vaskemaskiner (se også kapitel 7).84 Energisparekatalog

8.4.1 Køleskabe – for eksempel til opbevaring af medicinHvis du skal købe nyt køleskab, skal du sørge for at vælge et produkt med lavt energiforbrug,se energimærkningen i brochurerne. Sørg for at størrelsen af køleskabet svarer tilbehovet.Køleskabe, der er 20-30 år gamle anvendes stadig mange steder til opbevaring afmedicin. Ofte er disse køleskabe i særdeles dårlig stand og nogle er endda heltkompressorløse. Gamle køleskabes energiforbrug bør kontrolleres årligt med en kontrolmålertil stikkontakter. Elselskaberne udlåner dem gratis. Kører kompressoren altid, erdet tegn på en defekt, som kan ende i, at køleskabet pludselig ikke køler. Et kompressorløstkøleskab bruger 3-4 gange mere energi end et køleskab med kompressor.De samme forhold gælder selvfølgeligt for de køleskabe og frysere, som du bruger i denprivate husholdning.8.4.2 Vaskemaskiner - for eksempel til klude i malkestaldenHvis du skal købe ny vaskemaskine, skal du sørge for at vælge en maskine med lavtenergiforbrug - se energimærkningen i brochurerne. En maskine med varmtvandsindtagvil ofte være at foretrække specielt, hvis det varme vand på gården kommer fra varmegenindvinding,biobrændselsfyr eller lignende.Energisparekatalog85

Energispareråd - udendørsI dette afsnit kan du få råd om, hvordan du kan spare på energien udendørs. Du kan fåenergispareråd om markdrift, det vil sige alt det arbejde, der udføres med traktorer ogredskaber i marken.Da der er mange muligheder for at spare på energien i markdriften, er her samlet enrække områder, hvor du med stor sandsynlighed kan spare på energien. I nedenståendeskema kan du se, hvor der typisk kan være besparelsesmuligheder ved forholdsvissmå investeringer eller blot ved regelmæssig vedligeholdelse. Besparelsesmulighederneer ikke opstillet i prioriteringsrækkefølge.Top fem for planteavlere:• Reducer motoromdrejningerne på traktoren specielt ved lettere markarbejde• Sørg for jævnlig vedligeholdelse af motor på traktor og mejetærsker• Reducer pløjedybden til 15-20 cm• Spring pløjningen over efter raps, ærter og lignende• Anvend eventuelt helt pløjefridyrkningI dette afsnit kan du finde generelle spareråd om markdrift. I kapitlets afsnit kan du findemere detaljerede spareråd og beskrivelser om følgende emner:9. Traktorer10. Jordbehandling og såning11. Gødningshåndtering12. Ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse13. Høst af stråafgrøder14. Presning af halm15. Høst af græsafgrøder, skårlægning, snitning mv.16. Markvanding og brøndpumperFor alle maskiner gælder, at de skal være korrekt indstillede og vedligeholdte. Forkertindstilling af maskinerne kan øge energiforbruget meget, både under udførelse af denenkelte arbejdsopgave, og ved at marken skal køres over flere gange, fordi jordbehandlingenikke var tilstrækkelig i første omgang.Til alle arbejdsoperationer gælder, at der skal være harmoni imellem traktor og redskab.Redskabernes størrelse skal derfor afpasses efter den eller de traktorer, der er til rådighed.Hvis man køber et nyt redskab, der kræver ekstra meget effekt i forhold til deredskaber, man har i forvejen, må man nødvendigvis have en traktor, der passer dertil.Denne traktor vil herefter have alt for stor effekt til de øvrige maskiner, hvilket øger detsamlede brændstofforbrug.86 Energisparekatalog

Den energimæssige sammenhængEnergimæssigt vil det være en fordel at tilpasse sædskiftet i de enkelte marker, såledesat de rektangulære marker er dem, der tager de afgrøder, der kræver mange arbejdsoperationer.Små trekantede marker sænker maskinernes kapacitet væsentlig på grundaf forholdsvis mange vendinger, så her bør de afgrøder placeres, som kræver de færrestebehandlinger. Som eksempel kan det nævnes, at slætmarker køres over flere gangei sæsonen af meget energikrævende maskiner såsom skårlægger og snitter, hvor detenergimæssigt er vigtigt, at de ikke bruger for meget tid på vending, bakning m.m.Et andet eksempel er, at en mejetærsker bør høste på de største marker, når det ergodt høstvejr, for derved at få flest hkg korn høstet med lav vandprocent. Samtidigkræver snitningen mindre energi under tørre forhold. De små marker sænker kapacitetenmeget, og derved bliver der færre hkg korn høstet under fugtige forhold med højvandprocent. Dette er med til at reducere det samlede energiforbrug til korntørring, medmindre mejetærskeren har så stor kapacitet, at den kan høste alle hektar under gunstigeforhold.Energisparerådene er også samlet i nogle pjecer, som fra januar 2002 kan bestilles hosLandskontoret for Bygninger og Maskiner eller på internettet www.lr.dk\netbutik.Energiforbruget på økologiske og konventionelle landbrugI bilagsmaterialet til LBM nyt nr. 1162 “Energibalancer for økologiske og konventionelleafgrøder“ er der anført energiforbrug og -produktion ved dyrkning af vinterhvede, vinterrapsog vårbyg på økologiske henholdsvis konventionelle ejedomme.Energisparekatalog87

9. Traktorer9.1 Generelt vedrørende brændstofbesparelser vedtraktorkørselTraktoren er uundværlig som trækkraft til de forskellige markredskaber, og den kørermange timer på hver hektar, der dyrkes. De brændstofbesparelser, der kan opnås medtraktoren, er afhængige af, at traktorføreren er dygtig til at udnytte traktoren optimalt, ogat traktoren er forskriftsmæssigt vedligeholdt.Firehjulstrukken traktor (New Holland).I Grøn Viden nr. 204 „Brændstofbesparelser ved traktorkørsel“ fra DanmarksJordbrugsForskning vurderes det, at mange landbrug vil kunne spare 10-20% brændstofved omlægning af rutiner og anskaffelse af mere rationelle redskaber.Brændstofforbruget vil variere fra bedrift til bedrift afhængig af jordtype, sædskifte,afstand til markerne, terrænforhold mv. Dertil kommer maskinparkens sammensætning,vedligeholdelsesstandarden og traktorførerens dygtighed.88 Energisparekatalog

PrioriteringFunktion1) Skønnedemuligebesparelser i %*** Afstem forholdet imellem 20traktor/redskab/maskine*** Reducer motoromdrejningstallet 10til 70-80% af maksimal effekt,især ved opgaver med letbelastning (op i gear - ned iomdrejningstal)*** Sørg for korrekt indstilling af 15motorens brændstofsystem*** Anvend korrekt olietype og 5oliestand*** Oprethold forskriftsmæssig 10vedligeholdelsesstandard - rensluftfilter jævnligt*** Check af vedligeholdelses- 15standarden viatraktorafprøvningen** Noter i kørebog for kontrol/ 10sammenligning afbrændstofforbrug ved de enkelteopgaver** Fasthold kraftudtagets nominelle 5omdrejningstal på 540 eller 1000pr. minut** Anvend radialdæk frem for 5diagonaldæk* Stop motor ved arbejdspauser 3* Undgå tomgangskørsel 3* Undgå skråkørsel over agre 31)De angivne procentsatser for besparelser er ikke additive.Det er vigtigt at kende traktorens karakteristik for at vide, hvor dens laveste specifikkebrændstofforbrug ligger. Det kan for eksempel være, når motorens omdrejninger liggerpå 65% af maksimum, og traktoren er næsten 100% belastet. Hermed forklares værdienaf at køre i et højere gear med reduceret omdrejningstal, når traktoren kun erlettere belastet.Energisparekatalog89

Motoreffekt, drejningsmoment, samt absolut og specifikt brændstofforbrugved forskelligt omdrejningstal (Guul-Simonsen m.fl., DJF).Kun ved at kende sit energiforbrug, kan man vurdere om en omlægning af rutiner medføreren energibesparelse.I kapitel 17, Energidata for traktorer, kan du læse om en række nyere traktorers effektydelsepå pto-akslen og trækkrogen samt brændstofforbrug.„Muslingediagram“ over specifikt brændstofforbrug ved forskelligdelbelastning og omdrejningstal. (Guul-Simonsen m.fl., DJF).90 Energisparekatalog

Når man taler om maksimal belastning, skal der også foretages en afvejning i forhold tilmotorens holdbarhed. Motoren bør ikke vedvarende belastes med mere end 85% afmaksimum.Spar energi til løftning af trepunktsophængte redskaber ved korrekt montering af topstang.Hvis topstangen monteres i øverste hul på traktoren og laveste hul på redskabet,opnås det laveste løftekraftbehov i forhold til montering i det laveste hul på traktoren oghøjeste på redskabet. Forskellen i løftekraft alene kan være op til ca. 20% (Kilde: GrønViden nr. 197, Danmarks JordbrugsForskning).Ekstra ballast på traktoren som frontvægte mv. bør afmonteres, når der ikke er behovfor det, da det øger energiforbruget, jo tungere traktoren er.9.2 EkstraudstyrAircondition er en behagelighed, som mange nødigt vil undvære, men det har sin pris iform af øget energiforbrug. Når systemet kører, bruger det ca. 2-4 kW af motorenseffekt.Turbo og intercooler har begge en positiv effekt på forbrændingen, derved opnås enbedre udnyttelse af brændstoffet.9.3 TransmissionerUndersøgelser viser, at moderne traktortransmissioner taber meget effekt, især vedhøje hastigheder. Effekttab på 30-35 kW for en traktor på ca. 90 kW er ikke unormaltved kørsel med 30 km/time uden noget efter traktoren. Ved meget transport på vejenebør det undersøges før køb, hvor stort transmissionstabet er i den pågældende traktor.9.4 Nyudviklede traktorerHer kan du få spareråd og yderligere oplysninger om nyudviklede traktorer, der harspecielle energimæssige fortrin. Din lokale maskinkonsulent kan hjælpe dig med atudpege disse traktorer.Lavt omdrejningstalHovedparten af traktorer har et maksimalt motoromdrejningstal på ca. 2200-2500 pr.minut. For nylig har en traktorfabrikant sendt en model på markedet med et maksimaltmotoromdrejningstal på ca. 1800 pr. minut. Det lavere maksimale motoromdrejningstalreducerer brændstofforbruget med 5-10% og øger olieskiftintervallet fra 250 til 500timer. Vælg en traktor med fire cylindre frem for seks cylindre, hvis motoreffekten erens.Økonomigear på traktorerEnkelte fabrikater af nyere traktorer har indbygget den facilitet, at kunne finde det mestbrændstoføkonomiske gear til en given opgave. Til lettere opgaver som for eksempelEnergisparekatalog91

ivning kan der med fordel benyttes spare-PTO, så de 540 omdrejninger pr. minutopnås ved 1400-1500 motoromdrejninger. Din lokale maskinkonsulent kan hjælpe digmed at udpege disse nye traktorer.Hold øje med brændstofforbrugetHver gang der fyldes brændstof på, bør antal liter noteres for at have styr på det eksakteforbrug. Samtidig bør det noteres, hvilken arbejdsopgave traktoren har udført, og hvormange hektar der er kørt på siden sidste påfyldning. Kun ved at kende sit energiforbrug,kan man vurdere om en omlægning af rutiner medfører en energibesparelse.9.5 DæktyperDæktyper med 65-procent profil (dækkets højde i forhold til bredden) er udviklet til atkunne bære en stor belastning ved lavt lufttryk. Fordelen ved disse dæk er mindremarktryk og bedre evne til at overføre trækkraften, men samtidig har man også enstørre rullemodstand på fast vej. Undersøgelser har vist mere end 20% bedre trækkraft iforhold til normale dæk med 80-procent profil.Dæk med 65-procent profil (Goodyear).Dæk med 80-procent profil (Goodyear).En god trækevne gør, at redskabets kapacitet kan holdes oppe, og derved holdes antaltraktortimer/ha nede på et minimum.Til vejtransport søger man et dæk med stor bæreevne og en lille rullemodstand for atgøre trækkraftbehovet mindre. Bæreevnen øges ved at hæve lufttrykket i dækkene, ogen lille rullemodstand opnås ved hårdtpumpede dæk eller ved brug af stivere dæk, somdet for eksempel ses på lastbiler.92 Energisparekatalog

For at kunne tilgodese ønskerne til dæktype, når der køres i mark og på vej, så er detvigtigt at afpasse lufttrykket i dækket efter opgaven. Ved vejtransport med eksempelvis30 km/t. skal lufttrykket være højere end ved for eksempel stubharvning i marken med10 km/time.Typiske størrelser på dæktryk kunne være:• 1,0 - 1,5 bar ved kørsel i mark• 1,5 - 2,0 bar ved kørsel på fast vejVisse dæktyper, twindæk, terradæk m.fl., kan køre med lufttryk på under 1,0 bar (noglehelt ned til 0,6 bar). Imidlertid skal man være opmærksom på, at dækkets lastevneaftager væsentligt ved faldende lufttryk og/eller stigende hastighed. Rullemodstanden idækket får større betydning, jo højere hastigheden er.9.6 Landbrugets traktorafprøvningEn systematisk afprøvning af traktorerne for at få undersøgt deres specifikkebrændstofforbrug, maksimale effekt, hydraulikydelse, generelle vedligeholdelsestilstandm.m. er et vigtigt led i at kunne reducere brændstofforbruget.Afprøvningerne udføres på bedriften, og på hovedparten af traktorfabrikaterne kanmindre justeringer udføres på stedet.Prøvemestrene har opnået meget stor erfaring med traktorer igennem afprøvning af ca.1.000 stk. om året.Energisparekatalog93

10. Jordbearbejdning og såningSpecielt ved jordbearbejdning gælder det, at jo hurtigere der køres i marken, jo størreeffektbehov og jo mere slitage på de sliddele, der arbejder i jorden. Dette gælder ogsåfor traktoren, som taber mere effekt i transmissionen ved højere hastighed.Udviklingen har gjort, at flere og flere jordbearbejdningsredskaber skal køre stærkt, for atden ønskede effekt opnås. Dette gælder blandt andet ved nogle såmaskiner til direktesåning og stubredskaber, der giver bedre opblanding af jord og stub ved højere hastighed.Korrekt indstilling af redskaberne er specielt meget vigtigt ved jordbearbejdning, fordi enforkert indstilling ofte medfører, at der slæbes med for meget jord, eller der skal lavesflere overkørsler for at få den ønskede effekt.Frontlifte kan være med til at reducere energiforbruget ved markdriften. I frontliften kander monteres frontredskaber såsom jordpakker, frontskårlægger, stengreb eller andreredskaber. En jordpakker kan ved nogle jordtyper spare en overkørsel medsåbedsharve. En frontmonteret stengreb eller bagskovl kan i forbindelse med pløjning/såning bruges til stensamling og dermed mindske behovet for separat kørsel alene tilstensamling.I kapitel 18, „Energidata for jordbearbejdning“, kan du læse om energiforbruget vedforskellige typer af jordbearbejdning og høstning af afgrøder.10.1 PløjningPløjning er en af de mest energikrævende opgaver i markbruget, og derfor har korrektindstilling af ploven endnu større betydning end for andre redskaber.Traktor med plov firefuret almindelig liftplov(Massey Ferguson).94 Energisparekatalog

10.1.1 GenereltForkert indstilling af ploven kan medføre et ekstra brændstofforbrug på 20-25% svarendetil ca. 5 liter dieselolie pr. ha. Dette ekstra energiforbrug bliver brugt til ekstraslitage på plov og traktor. Man bør derfor generelt altid være opmærksom på at køremed korrekt indstillet plov.10.1.2 Pløj ikke for dybtEn øgning af arbejdsdybden fra for eksempel 20 til 30 cm vil øge effektbehovet med 30-50% afhængig af jordtype, og samtidig stiger brændstofforbruget med 20-30% svarendetil 4-7 liter dieselolie ekstra pr. ha.Er man eksempelvis vant til at køre med en pløjedybde på 30 cm, vil man ved at reduceredybden til 20 cm kunne have en ekstra fure med på ploven, dog er det ikke sikkert,at traktoren kan løfte en større plov.10.1.3 Pløjning med variabel furebreddeVed plove med variabel furebredde kan der spares op til 20% brændstof (ca. 4 literdieselolie pr. ha) ved at øge furebredden fra 30 til 50 cm.10.1.4 Undgå for stort hjulslipModerne traktorer har et veludviklet vægtoverføringssystem, som bør bruges for atmindske hjulslip og derved udnytte traktorens motoreffekt bedre. Ved brug af det aflangehul til topstangen på ploven skal trykket ligge an mod den forreste del af hullet for dervedat aflaste landhjulet og mindske traktorens hjulslip.10.1.5 Korrekt indstilling af ploveKorrekt indstilling af ploven er vigtig af hensyn til kapacitet og brændstofforbrug. Nårploven er korrekt indstillet, er den lettere at trække, hvorved kapaciteten øges, ogbrændstofforbruget mindskes.10.1.6 Indstilling af forreste furebreddeForreste fure skal være indstillet til samme bredde som de øvrige furer. Er traktorensdæk så brede, at de trykker furen, øges furebredden på samtlige furer, eksempelvis fra16" til 18". Eventuelt kan der i stedet monteres en afskraberkniv på bagerste plovfure.10.1.7 Topstangen og trækstængernes træklinierTræklinierne findes ved at følge trækstængerne og topstangen, og derved finde detpunkt, hvor de krydser hinanden.Energisparekatalog95

For tohjulstrukne traktorer er det optimale punkt ca. midt imellem for- og bagaksel, dogtættest på bagakslen.Ved firehjuls-trukne traktorer er det optimale punkt umiddelbart foran forakslen, dervedbidrager forhjulene med en betydelig del af trækkraften. Forkert indstilling af trækliniermedfører, at traktoren ikke kan udnytte sit trækpotentiale.10.1.8 Flad topstangJo mere vandret topstangen er, jo længere fremme er trækpunktet, hvilket oftest er enfordel.10.1.9 Stejl topstangJo stejlere topstangen er, jo højere hæves sidste fure, hvilket kan være en fordel vedvending af vendeplov. Imidlertid øges løftekraftbehovet, jo stejlere topstangen er.10.1.10 Trækstængernes indbyrdes træklinierTræklinierne findes ved at følge trækstængernes flugtlinier, indtil disse krydser hinandenunder traktoren. Derefter findes plovens trækcenter, som er cirka midt på plovrammen.Mellem disse to punkter findes træklinien, som skal skære igennem midt på bagakslen.For de fleste plove gælder også, at topstangen skal være parallel med traktoren, når derpløjes.Indstilling af træklinier kan udføres på forskellig vis afhængig af plovfabrikat.Plovrammen skal være vandret med jordoverfladen, når der pløjes på lige mark, ellersvil der blive forskel på pløjedybden fra forreste til bagerste plovfure, og samtidig skalploven stå lodret.10.2 JordpakningFormålet med pakning er primært at lave en fast overflade, så såsættet har bedremulighed for at lave et godt såbed og derved få placeret udsæden optimalt. Af andreformål med pakning kan nævnes, at det mindsker manganmangel og gør, at jordenholder bedre på fugten.Er jorden løs forud for såning, vil traktoren lave dybe spor, og derved opstår en høj voldunder traktoren, som gør det vanskeligt at holde en ensartet harvedybde, og derforbliver harvningen for dyb ved en del af arbejdsbredden. Samtidig vil planérplanken ofteslæbe med ekstra jord, hvilket kræver ekstra meget trækkraft.96 Energisparekatalog

Jordpakker af ringpakkertypen (He-Va).En pakket jord før såning eller i forbindelse med såning vil give mindre hjulspor og mereensartet harvedybde. Pakkeren kan samtidig udføre en del af såbedstilberedningen.10.3 SåningFør såning af vårafgrøder bliver marken ofte fældet for at bryde overfladen. Til detteformål kan man benytte en såbedsharve med 4-7 meter arbejdsbredde. Har man enukrudtsharve, så vil den ofte kunne opfylde samme formål, men have en væsentlighøjere kapacitet på let jord, idet arbejdsbredden kan være op til 12 meter. Arbejdsdybdenkan holdes på 2-3 cm, hvilket er vanskelig med en såbedsharve tidlig forår.Det er vigtigt, at såbedstilberedningen er tilpasset jordtypen, så bearbejdningen ikkebliver for intensiv og dermed for energikrævende. PTO-drevne harver kan ved for intensivbearbejdning slå jorden helt i stykker, så der er risiko for, at den slemmer til vedmeget og kraftig nedbør om efteråret.En stor del af såningen udføres med kombinationssåsæt med påmonteret planérplanketil knusning af jordknolde og udjævning af overfladen. Planérplanken er meget effektkrævende,hvis den er indstillet således, at den skubber meget jord hele tiden. Enkraftigere bearbejdning af jorden med for eksempel tandfræsere og rotorharver krævervæsentlig mere energi, men muliggør også - ligesom med kombiharverne - atsåbedstilberedningen udføres ved en enkelt overkørsel.Energisparekatalog97

Rotorharvesåsæt (Foto: Landskontoret for Bygninger og Maskiner, LR).En stor del af de PTO-drevne harver har mulighed for at indstille omdrejningerne ogderved bearbejdningsgraden, så den tilpasses jordtypen. Det giver mulighed for at køremed lave omdrejninger på for eksempel rotorharvetænderne i lettere jord og dervedspare energi.Kørsel med PTO-drevne harver i lettere jord medfører øget energiforbrug i forhold tilkørsel med for eksempel kombiharver.10.3.1 Flere markoperationer i én arbejdsgangHvis der er mulighed for at udføre flere arbejdsopgaver på én gang, for eksempel kornsåningog frøsåning, så spares der energi til ekstra overkørsel. Det samme gør siggældende ved pløjning og såning i én operation, hvor såmaskinen har en bredde svarendetil ploven og enten er monteret i frontliften på traktoren eller i forbindelse medpakkerarmen på ploven.Stubredskaber med såkasser til udsåning af efterafgrøder er et andet eksempel påudførelse af flere arbejdsopgaver i samme overkørsel.Kombineret pløjning og såning (Foto: Landskontoret for Planteavl, LR).98 Energisparekatalog

10.3.2 Såmaskiner til reduceret jordbehandlingFremkørselshastigheden er væsentlig større ved de fleste såmaskiner til direkte såningog kræver derfor ekstra stor effekt i forhold til arbejdsbredden. Effektbehovet variererefter, om der sås direkte efter stubbehandling eller helt uden forudgående jordbearbejdning.Effektbehovet er ligeledes afhængigt af jordtypen.10.3.3 Såning af frøHvis der er mulighed for at så frøene samtidig med kornet enten ved sammenblandingeller med påmonteret frøsåkasse, vil det energimæssigt være at foretrække. Alternativetmed at så frøene alene kræver en ekstra overkørsel med et øget brændstofforbrug tilfølge.10.4 StubbearbejdningEnergiforbruget til stubharvning hænger meget sammen med, hvor kraftig en bearbejdningder udføres. Jo dybere bearbejdning, jo større energiforbrug.Stubharvning (Foto: Landskontoret for Bygninger og Maskiner, LR).En let stubharvning giver en overfladisk bearbejdning og mindre opblanding af jord ogstubrester. En dyb harvning i 10-15 cm dybde bør kun gennemføres, hvis det skal erstatteen pløjning, da energiforbruget er meget højt.Tandtypen skal vælges efter, hvilket arbejde der ønskes opnået. Hvis der skal være fuldgennemskæring vælges en tandtype, der kan det i første overkørsel i stedet for at brugeen smallere tand og to overkørsler. Energiforbruget ved fuld gennemskæring i én arbejdsganger mindre end forbruget ved to overkørsler med en smallere tand.Energisparekatalog99

Stubharve med fuld gennemskæring (Doublet-Record).Stubredskaber, der kan regulere arbejdsdybden under kørsel, giver mulighed for kun atharve dybt i de områder, hvor det er nødvendigt. I foragre og i plejesporene kan markenvære så ujævn, at det nødvendiggør en dyb bearbejdning.PTO-drevne stubredskaber er meget effektkrævende, og de kan bearbejde jordenmeget kraftigt ved én overkørsel.10.5 UndergrundsløsningGrubning med en- eller flertands undergrundsløsnere udføres ofte i plejesporene ogandre steder i marken, hvor jorden er sammenkørt. En dyb løsning er meget effektkrævende,og der er sjældent grund til at gå længere ned end 40-50 cm for at få løsnetjorden (og specielt pløjesålen)Grubber (HWS Agro Meliorator).Grubning.100 Energisparekatalog

Undergrundsløsning bør foretages i tør jord, da det i fugtig jord kun har meget lille effekt,eftersom tænderne her presses igennem den fugtige jord uden at bryde den.Korrekt indstillet vinkel på tænderne er vigtig. Grubberen skal være jordsøgende i heletandens længde, så den løsner jorden og ikke blot slæbes igennem jorden; ellers øgestrækkraftbehovet. Man skal tydeligt kunne se, at jorden løfter sig, når grubberen trækkesgennem jorden.Det bør nøje vurderes, om effekten af undergrundsløsningen står mål med den tid ogdet energiforbrug, der er ved arbejdet.10.6 Reduceret jordbearbejdningInteressen for reduceret jordbearbejdning er stigende i Danmark for derved at spare tidog omkostninger.Pløjning er en af de mest tidskrævende og energikrævende opgaver, som tillige ofte erbegrænsende for såkapaciteten om efteråret.I stedet for pløjning anvendes stubredskab lige efter høst, som harver øverligt (ca. 5-7cm), og senere sås afgrøden med et såsæt til direkte såning. Stubredskabet har enkapacitet, der er mere end dobbelt så høj som ploven.Arbejdsopgave Traditionelt såbed Reduceret jordbearbejdningPløjning 1,1 timer/ha -Kombiharvesåning 0,6 timer/ha -Stubharvning (1x) - 0,4 – 0,6 timer/haDirekte såning efter stubharve - 0,4 timer/haSamlet timeforbrug 1,7 timer/ha 0,8 – 1,0 timer/haTidsbesparelse0,7 – 0,9 timer/haTidsbesparelsen kan omregnes til sparet brændstof pr. ha, når det forudsættes, attraktoren belastes ens ved sammenligningerne. Derved opnås en brændstofbesparelsepå 10-15 liter pr. ha.Brændstofforbrug ved forskellige arbejdsoperationer (Danmarks JordbrugsForskning,Forskningscenter Bygholm).Energisparekatalog101

JordbearbejdningBrændstofforbrugLiter pr. haPløjning 19,5Stubharvning 4,0Halmnedmulder 7,7Tallerkenharvning 7,0Almindelig radsåmaskine 2,6Harvesåning 3,6Direkte såning 4,6Ovenstående forbrug ved forskellige arbejdsopgaver viser tydeligt betydningen af atsænke arbejdsdybden. Pløjning er klart den mest energiforbrugende, da arbejdsdybdentypisk er 20-25 cm. Halmnedmuldning og tallerkenharvning foregår ofte i 7-12 cmdybde. Radsåning, som sker i ca. 4 cm dybde med slæbeskær, kræver kun 2,6 liter/haog er dermed den mindst energiforbrugende.Arbejdsdybden bør derfor ikke være dybere end nødvendigt for at opnå den ønskedeeffekt.Tallerkenharve (Doublet-Record).Brændstofforbruget til direkte såning er i ovenstående tabel kun 4,6 liter pr. ha. IFarmTest planteavl nr. 1, 2001 er der beregnet dieselforbrug til direkte såning ud fra enspørgeundersøgelse, se nedenstående.Brændstofforbrug til direkte såning (FarmTest planteavl nr. 1, 2001)102 Energisparekatalog

SåmaskineBrugernes oplysninger *Beregnet brændstofforbrugLiter pr. haLiter pr. haKöckerling (tandsåmaskine) 9-15 12Horsch (tandsåmaskine) 7-12 9Väderstad Rapid (skivesåmaskine) 7-12 9(*Det beregnede forbrug er på basis af den benyttede trækkraft til såmaskinerne).Direkte såning med skiveskærssåmaskine (Foto: Landskontoret forBygninger og Maskiner, LR).Brændstofforbrugene i spørgeundersøgelsen er højere end tallene fra ForskningscenterBygholm. De traktorer, der blev benyttet i FarmTest, havde mere moderne transmissionerog sandsynligvis større effekttab end traktorerne fra Forskningscenter Bygholm.Direkte såning udføres ofte med 12-15 km/t, og da transmissionstabet er stigende medhastigheden, så får dette betydning for forbruget ved direkte såning.I kapitel 18, “Energidata for jordbearbejdning“, kan du læse mere om de energimæssigeforskelle traditionel og reduceret jordbearbejdning imellem.Energisparekatalog103

11. GødningshåndteringI forbindelse med håndtering af handelsgødning og husdyrgødning, kan der være megettransport på vejene, hvis afstandene er store. Spredning af husdyrgødning kræverstørre energiforbrug end handelsgødning, da det er meget større mængder, der skalspredes.11.1 Spredning af handelsgødningHovedparten af handelsgødningsspredere er med spredeskiver, men der findes ogsåfuldbreddespredere med spredebom.De liftophængte spredere har rumindhold indtil ca. 2.500 kg, mens bugserede rummerop til ca. 10.000 kg.Arbejdsbredden er oftest 12 meter og opefter. Mange landbrug kører stadig på 12 metersafstand imellem plejesporene, og en forøgelse af denne afstand vil give færreoverkørsler og større kapacitet.Liftophængt handelsgødningsspreder (Vicon).Effektbehovet til at trække gødningsspredere uden bom ligger fra ca. 3 kW til ca. 13 kW,hvor det laveste effektbehov er ved liftophængte spredere, hvor gødningen løber ned tilspredeskiverne. Det højeste effektbehov er ved bugserede vogne med gummibånd, derfremfører gødningen til spredeskiverne, viser afprøvninger fra DanmarksJordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm 1999. Dertil kommer trækkraft tilfremdrift af gødningsspreder og traktor.104 Energisparekatalog

Bugseret handelsgødningsspreder (Foto: Landskontoret for Bygningerog Maskiner, LR).Luftassisterede spredere har yderligere et effektbehov til at trække blæseren.Luftassisteret handelsgødningsspreder (Foto: Landskontoret forBygninger og Maskiner, LR).Placering af gødning i forbindelse med såning af vårafgrøder vil kunne spare energiomkostningertil spredning af handelsgødning. Placeringen af gødningen vil dog krævelidt ekstra effekt og dermed energi til såsættet, da gødningen skal placeres dybere endudsæden. Der vil dog være en nettogevinst at hente.En meget stor del af energiforbruget vil gå til transport fra gødningsfirmaet til marken.Med små gødningsspredere skal der køres mange gange for at hente den samledemængde gødning, og her kan det være en fordel at hente gødningen med en størretipvogn og snegle eller tippe det over i gødningssprederen.Energisparekatalog105

11.2 Spredning af husdyrgødning11.2.1 Udkørsel af gylleHovedparten af gyllemængden køres ud med gyllevogne med forskellige former forspredeudstyr som pendulspreder, slæbeslanger, nedfælder m.m. Hvert år brugesmeget energi til især at fragte gyllen på vejene og til at sprede det på marken. Oftest erdet gyllevognen, der udfører begge dele. En gyllevogn med slæbeslanger kræver undervanskelige kørselsforhold ca. 7-9 kW pr. m 3 rumindhold og har arbejdsbredder fra 12-24meter. På tør, hård mark er effektbehovet noget lavere ca. 5 kW pr. m 3 rumindhold.Gyllevogn med slæbeslanger (Foto: Landskontoret for Planteavl, LR).11.2.2 GyllenedfældereNedfældning af gyllen er meget energikrævende specielt set i forhold til arbejdsbredden,som er forholdsvis lille. Effektbehovet til nedfældere alene er op til ca. 7 kW pr. meterarbejdsbredde ved en nedfælderdybde på 37 mm (forsøg fra Danmarks Jordbrugs-Forskning, Forskningscenter Bygholm). Jordens hårdhed vil have stor betydning forenergiforbruget, og det er endnu ikke demonstreret, at gyllenedfældning kan ske i megethård jord.Gyllenedfælder (Foto: Landskontoret for Planteavl, LR).106 Energisparekatalog

Den ønskede dosering kan med fordel afpasses efter markernes længde, så der kankøres til enden af stykket.Logistikken har meget stor betydning for energiforbruget til udkørsel af husdyrgødning,da aflæsningen ofte kun tager 25% af tiden og transporten 75%.Dækmontering og lufttrykket i dækkene spiller en vis rolle for effektbehovet og dermedenergiforbruget til at trække gyllevognen. På marken er et lavt lufttryk i dækkene enfordel. Jo lavere dæktrykket er, jo mere flader dækkene ud, og jo mindre er rullemodstandenpå grund af den bedre oppebærende effekt. På fast vej derimod børlufttrykket være højt, da rullemodstanden bliver mindre, jo mindre kontakt dækket harmed vejbanen. Man bør være opmærksom på, at et dæks lastevne (og holdbarhed)afhænger af såvel hastighed som lufttryk. Når man sænker lufttrykket og/eller øgerhastigheden, reduceres dækkets lastevne.Ved stor afstand fra lagertank til mark vil det energimæssigt være en fordel at fragtegyllen ud til marken med en tankvogn monteret med stivere dæk som på lastbiler. Dissegiver mindre rullemodstand end normale gyllevognsdæk. Fra marken kan gyllen såspredes med gyllevognen.En gylleudlægger er kun beregnet til at fordele gylle i marken, hvor den kan pumpesdirekte fra lagertank eller fra et bufferlager ved marken. Bufferlageret kan fyldes medtankvogne.Selvkørende gylleudlægger (Foto: Landskontoret for Planteavl, LR).Energisparekatalog107

11.2.3 Spredning af fast staldgødningHer gælder samme forhold som ved gyllespredere.Staldgødningsspreder med opretstående valser (JF).108 Energisparekatalog

12. Ukrudt og skadedyr12.1 MarksprøjteFor at opnå en god effekt af planteværnsmidlerne, er det vigtigt at sprøjte, når de optimalebetingelser er til stede. Marksprøjternes størrelse og kapacitet er derfor afpassetefter forventet antal sprøjtetimer. For at øge kapaciteten, og derved få flere hektar sprøjtetunder optimale betingelser, har mange reduceret vandmængden pr. ha. Andre harkøbt sprøjter med luftassistance, som blandt andet kan gøre dem mindre vindfølsomme.Der findes både trepunktsophængte, bugserede (trailersprøjter) og selvkørende sprøjtermed arbejdsbredder op til ca. 36 meter. Tankstørrelserne ligger typisk fra 600 liter til ca.7.000 liter.En større arbejdsbredde vil også medvirke til større kapacitet og mindre energiforbrug.Trailersprøjte (Danfoil).Sprøjter med luftassistance skal yderligere bruge effekt til at trække blæseren, som erdrevet mekanisk eller hydraulisk. Energiforbruget til denne alene er fra ca. 30 kW ogopefter.Sprøjtning med luftassistance tilvejebragt ved hjælp af to blæsere påbommen (Foto: Landskontoret for Bygninger og Maskiner, LR).Energisparekatalog109

Sprøjtning med små vandmængder/ha giver større kapacitet, fordi der er længereimellem påfyldningerne, der som oftest sker hjemme på ejendommen. Færre påfyldningergiver mindre transport på vejene og dermed et lavere energiforbrug. En andenløsning til at mindske transporttiden er at medbringe en vandvogn, hvis der er storeafstande, eller at montere en fronttank på traktoren, eventuelt vælge en sprøjte medstørre beholder.Sprøjtning med lille væskemængde pr. ha (Danfoil).12.2 Mekanisk ukrudtsbekæmpelseUkrudtsharver, der bekæmper ukrudt ved hjælp af udtørrings- og tildækningsmetoden,er især udbredt på de økologiske brug. Harverne findes i udgaver fra 3 meter til 36meter, hvor de er trepunktsophængte op til ca. 15 meter og herefter er bugserede.Valget af ukrudtsharve afhænger af jordtype for at opnå tilstrækkelige effekt. Effektbehovettil en 12 meter ukrudtsharve er op til 110 kW, når der kræves stor fremkørselshastighedog aggressiv tandstilling (Kilde: „Langfingerharver“, LandbrugetsRådgivningscenter, maj 1997. Se endvidere FarmTest af ukrudtsstrigler påwww.lr.dk\farmtest). Effektbehovet varierer meget afhængig af jordtype, tandtype ogharvens vægt.Ukrudtsstrigle med harvetænder med knæk (Foto: Landskontoret forBygninger og Maskiner, LR).110 Energisparekatalog

De største muligheder for brændstofbesparelser ligger i at få ukrudtsharvningen udførtpå det rigtige tidspunkt, så tandstillingen kan være mindre aggressiv, og der ikke skaludføres ekstra harvninger.Ukrudtsstrigle med lige harvetænder. (Foto: Landskontoret forBygninger og Maskiner, LR).Energisparekatalog111

13. Høstning af stråafgrøderDieselforbruget til mejetærskning er ca. 20 - 35 liter/ha og er dermed en af de markopgaver,der kræver mest brændstof. Vejrforholdene har meget stor betydning forenergiforbruget, da det kræver væsentlig mere energi at høste under våde forhold endunder tørre.Mejetærsker (Foto: Landskontoret for Bygninger og Maskiner, LR).For at sænke energiforbruget er det meget vigtigt, at mejetærskeren er indstillet korrekt.Hvis broen er lagt for hårdt til, eller hvis omdrejningstallet på cylinderen er for højt, såbruges der mere energi end nødvendigt for at tærske afgrøden. Indstillingen skal ofteændres i løbet af dagen afhængig af kornets vandindhold.Mejetærskeres kapacitet er ofte opgivet ved 1-2% spild, men i praksis ligger spildet ofteunder 0,5%. Ved at presse mejetærskeren og derved øge spildet, opnås en højerekapacitet og et lavere specifikt energiforbrug.Mejetærskere med brede skæreborde har den fordel, at de skal udføre færre vendingerfor at høste en mark, og fremkørselshastigheden vil også være lavere for at holdesamme kapacitet. Disse faktorer er med til at holde brændstofforbruget nede.Halmsnittere monteret på mejetærskerne har en stor kapacitet, men er også megeteffektkrævende. De største maskiner har et effektbehov på mere end 80 kW til halmsnitningalene. Det er derfor meget vigtigt, at knive og modskær er meget skarpe, såsnitningen kræver mindst mulig effekt. Knivene skal efterses hver dag og skiftes, hvisde er sløve. Slibning af knive anbefales normalt ikke, da det er vanskeligt at udføre, udenat hærdningen forsvinder, og snittecylinderen kommer let ud af balance. Det øgedeeffektbehov ved at køre med sløve knive kontra nye knive vil være meget stort, og oftestvil det sænke mejetærskerens høstkapacitet, fordi motoren derved bliver fuldt belastet.112 Energisparekatalog

For at mindske belastningen på halmsnitteren, kan der afsættes en højere stub, somgiver mindre materiale igennem mejetærskeren. Det er dog ikke ideelt, hvis der efterfølgendeskal sås uden pløjning.13.1 Halmsnitterens spredeevneDet er vigtigt, at halmen og avnerne spredes i hele bredden for derved at gøre detlettere at udføre stubbearbejdninger efterfølgende. Dårlig spredning kan medføre flereoverkørsler med stubredskab.13.2 RibbehøstDet specielle ribbebord tager kun aks og kerner med ind i tærskeværket, mens stråenebliver stående på marken. Dette forøger mejetærskerens kapacitet væsentlig fordi, denikke skal arbejde med halmmængden.Hvor stor den sparede energimængde er vil afhænge af, hvad der efterfølgende skal skemed stubben. Hvis den skal skårlægges og senere presses, så bliver besparelsenmindre i forhold til enten at lade stråene stå eller nedmulde dem.Ribbehøster (Foto: Landskontoret for Bygninger og Maskiner, LR).Energisparekatalog113

14. Presning af halmTre gode spareråd om presning af halm!• Til småballepressere skal kniven og modskæret være skarpe og korrekt justeret.• Indsamling af småballer med efterspændt halmvogn sparer senere en arbejdsgang til indsamling af dem.• Ved storballepressere kan en efterspændt vogn aflægge tre baller på sammested. Dette sparer tid og energi ved den efterfølgende operation med indsamlingaf baller.Rundballepresser (John Deere).Der findes pressere til mange forskellige ballestørrelser, både runde og rektangulære.Når energiforbruget skal beregnes, skal der ikke kun tages hensyn til energiforbrug tilpresseren, men også, hvor meget tid og energi der skal bruges til den efterfølgendeindsamling af ballerne. Forholdsmæssigt vil der bruges mere energi til småballepressereend storballepresser blandt andet fordi halmen skal skæres over, hvilket ikkeer nødvendigt til at lave de større baller. Presningsgraden og maskinens vægt har ogsåstor indflydelse på effektbehovet.SmåballepressereBallevægt: 10-12 kg halmPressekapacitet ca. 6-7 tons halm pr. timeRundballepressereBallevægt op til ca. 300 kg halm.Pressekapacitet ca. 6-12 tons halm pr. time114 Energisparekatalog

MidiballepressereBallevægt op til ca. 400 kg halm.Pressekapacitet ca. 12-18 tons halm pr. time.BigballepressereBallevægt ca. 500 kg halm.Pressekapacitet ca. 20-30 tons halm pr. time.Halmstrenge med lidt halm fra små mejetærskere gør, at presserens kapacitet ikke kanudnyttes, og at der bruges meget energi til den høje fremkørselshastighed.Ved landbrug, hvor kun en del af halmen skal presses, kan halmen i foragrene snittesved mejetærskningen, så det kun er de lige træk, der skal presses. For det første erhalmen i foragrene vanskeligere at få tør, fordi mejetærskeren har kørt oven på det, ogefterfølgende bruges der ofte mere energi til presning i foragrene på grund af flerevendinger i hjørnerne og som regel flere ujævnheder. Samme forhold gør sig gældendeved trekantede marker, hvor skårene vil blive meget korte til sidst.Pressere med påmonteret snittesystem kræver samme omhyggelighed med at holdeknive og modskær skarpe som halmsnittere på mejetærskerne.Ved presning af græs er det vigtigt, at presseren samler et skår op, som er ensartet ihele bredden, og som passer til presserens kanalbredde. Hvis skåret er smalt og højt,kommer der for meget materiale igennem snittersystemet på et sted, og maskinenskapacitet kan derved ikke holdes, når der samtidig skal opnås en god snitning.14.1 Hjemkørsel af halmUndersøgelser fra Forskningscenter Bygholm har vist, at den mest rationelle metode atsamle halm ind på er, at lade én mand med traktor og frontlæsser klare transporten, detvil sige både læsning, kørsel og aflæsning. Denne metode er også energibesparende iforhold til at have en ekstra traktor med frontlæsser eller en anden læssemaskine til atudføre læssearbejdet. Man bør være opmærksom på, at teleskoplæssere belastesuhensigtsmæssigt (med risiko for havari), hvis de anvendes som trækkraft til tungtlastedehalmvogne.14.2 Transport genereltEnergimæssigt er det en stor fordel at have vognstørrelser, der passer til traktorerne.En stor traktor bør ikke køre med en lille vogn. Tipvogne med en stor egenvægt, eksempelvistilpassede lastbilvogne, er forholdsvis dyre at køre med i forhold til en ny tipvognmed lav egenvægt.En anden vigtig faktor er dækmonteringen, der som tidligere beskrevet har betydning forenergiforbruget ved transport.Energisparekatalog115

15. Høstning af grønafgrøderTo gode spareråd om høst af grønafgrøder!• Slidte knive og modskær giver dårlig afklipning og øget effektbehov.• Rust indvendig i tuden giver mere modstand og nedsat kasteevne.15.1 Grønthøstning – snitteprincipperGrønthøsteren anvendes til høstning af græsafgrøder, aftopning af roer, eventueltsnitning af halm på marken og afpudsning af græsarealer.Grønthøstere bruger de hængslede slagler til både at hugge græsset af med og kastedet op igennem tuden til vognen. Findelingen af græsset er begrænset.Grønthøster (JF).Grønthøstning af våde afgrøder øger effektbehovet.15.2 Snitning af græs, helsæd, majs m.m.Græs, der snittes med en snitlængde på 10-20 mm kræver meget effekt og stiller storekrav til maskinernes holdbarhed.116 Energisparekatalog

Snitningen kan udføres med traktordrevet snitter, der som oftest er bugseret eller medselvkørende finsnitter. De selvkørende har den største kapacitet i kraft af, at motorstørrelsernegår op over 400 kW.Selvkørende finsnitter (New Holland).Den overvejende del af energiforbruget bruges til snittecylinderen og en mindre del tilindføring og fremdrift af snitter. Nogle snittetyper bruger snittecylinder både til snitningog kastning/blæsning af afgrøden over i vognen. Andre typer har særskilt kasteblæser,som er placeret efter snittecylinderen. Laveste energiforbrug har typen, hvor snittecylinderbruges både til snitning og som kasteblæser.15.2.1 Kort snitlængde kræver meget energiÆldre undersøgelser har vist, at når snitlængden holdes under 10 mm, så øges energiforbrugettil snitningen med 25-50% (Kilde: NAC konference 1981, M. Jamieson,ADAS).Det allervigtigste er, at knivene er skarpe, og modskæret er justeret efter forskrifterne,ellers bliver snitningen dårlig udført, og energiforbruget bliver højt. Nogle selvkørendesnittere kan automatisk slibe knivene, mens de kører på vejen, dette gør det let at udføre,og så bliver det gjort.Hvis afgrøden ligger på skår, er det vigtigt, at det ligger jævnt, så materialestrømmenkan indføres, så motorbelastningen bliver jævnt. Dette er især aktuel, når afgrøden førster bredspredt og senere samlet igen.Skårbredden skal passe til snittekapaciteten, ellers bliver fremkørselshastighedenmeget høj, hvilket også vanskeliggør den jævne ilægning og medfører øget energiforbrugtil fremdrift.Energisparekatalog117

15.3 SnittervogneEnkelte snittervogne har eksaktsnitter monteret i et ophæng på vognen, men hovedpartenarbejder efter et persillehakkerprincip, hvor medbringere presser materialet op modnogle grove knive, som skærer/snitter det. Dette snitterprincip fungerer bedst, nårmaterialestrømmen kommer jævnt ind i maskinen, da snitlængden ellers kan blivemeget uens.Snittervogn (Krone).Både af hensyn til snitlængden og energiforbruget er det vigtigt, at knivene slibes ofte.Der kan i dag fås specielle slibemaskiner til knivene.Snittevogne med persillehakkerprincip er væsentlig mindre energikrævende end eksaktsnitter,hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at snitlængden er større.15.4 SkårlægningSkårlæggere anvendes til skårlægning af græs og frø- og rapsafgrøder. Knivbjælkeskårlæggereog rotor-/skiveskårlæggere bruges til skårlægning af frøafgrøder og græsafgrøder.Rotor- og skiveskårlæggere kan yderligere være forsynet med skårbehandlingsudstyrtil crimpning, som sikrer en hurtigere tørring.Nogle nyere skårlæggere kan fordele skåret i hele bredden for derved at opnå hurtigereforvejring af græsset. Dette sparer en arbejdsgang i forhold til dem, som bruger enrotorrive til at sprede græsset for at opnå samme effektive forvejring.Fælles for alle typer er, at de kræver skarpe knive, ellers opnås en dårlig klipning og etstørre energiforbrug.Hvis græsset ikke skal crimpes, bør skårbehandlingsudstyret afmonteres på de fabrikater,hvor det er let at gøre, og på andre fabrikater bør det justeres til at give så lidt modstandsom muligt.118 Energisparekatalog

Skårlægger (JF).15.4.1 Frontmonterede skårlæggereEnergiforbruget pr. ha er mindre, hvis samme traktor har en skårlægger monteret forani frontliften og bagved på traktoren. Det giver næsten dobbelt kapacitet, men kun lidtøget energiforbrug til fremdrift af selve traktoren. Den ekstra skårlægger kræver selvfølgeligen effekt, der svarer til arbejdsbredden.Front- og bagmonteret skårlægger (Lely).15.5 Høstning af rodfrugterRoer til foder eller sukkerproduktion tages op med 2-6-rækkede optagere, hvor de 6-rækkede er selvkørende modeller.Energisparekatalog119

Selvkørende roeoptager (Foto: Landskontoret for Bygninger ogMaskiner, LR).Aftopning foretages enten med grønthøster og vogn, når roetoppen skal bruges til foder,eller der er monteret en aftopper på selve roeoptageren. Aftopning og optagning af roer ién arbejdsgang er mest rationel, og der spares energi til en ekstra arbejdsoperation.Nogle roeoptagere har mulighed for aflæsning, samtidig med at der tages roer op. Detteer med til at øge kapaciteten og giver dermed færre traktortimer pr. ha. Optagning afroer under fugtige forhold øger energiforbruget til fremdriften af maskinerne, hvilket isærhar betydning for de vogne, der kører roer fra. Frasortering af jord vanskeliggøres ogsåunder våde forhold, og det kan nedsætte fremkørselshastigheden.120 Energisparekatalog

16. Markvanding og brøndpumperTre gode spareråd om markvanding og brøndpumper!• Afstem pumpeydelse og vandforbrug til hinanden.• Rør og slanger må ikke være for små.• Kør ikke med højere dysetryk end nødvendigt.16.1 Pumpeydelse og vandforbrugEnhver centrifugalpumpe har en pumpekarakteristik. Ved hjælp af denne kan manaflæse, hvor meget vand pumpen kan pumpe ved et givet tryk, samt ved hvilken ydelseden har sin bedste virkningsgrad. Hvis pumpen stilles til at yde mere eller mindre iforhold til den ydelse, hvor virkningsgraden er bedst, vil energiforbruget pr. pumpet m 3stige. Variationerne kan nemt være 20%. Det er derfor vigtigt, at pumpen er afstemtefter det forbrug, der er.En mulighed kan være at frekvensregulere pumpen. Det kan især være relevant, hvorman kører med flere vandingsmaskiner og/eller flere pumper på det samme anlæg. Vedbrug af frekvensregulerede pumper kan man bedre få disse til at køre der, hvor de harden bedste virkningsgrad. Man kan også bedre køre med et konstant tryk og vandmængdei anlægget.Ved brug af softstart reduceres startstrømmen til elmotoren betragteligt. Der bliverheller ikke så store trykstød i rør og slanger.Ved brug af dieselmotor til vandpumpen er det vigtigt ikke at køre med flere omdrejningerend nødvendigt. Når omdrejningerne forøges, stiger vandydelsen proportionalt,trykket stiger i anden potens, mens energiforbruget stiger i tredie potens. I en tør periodeer det fristende at få lidt mere vand ud ved at give den lidt på gashåndtaget, menforøgelsen i energiforbruget bliver meget stort.Undgå ejektorpumper. De bruger 25% mere energi end dykpumper, da de recirkulerervandet.16.2 Korrekt dimensionering af rør og slangerVandhastigheden i en jordledning bør ikke overstige 1 m/s. I for eksempel en 140 mmjordledning svarer det til ca. 50 m 3 /time. Energiforbruget stiger drastisk, hvis man forsøgerat pumpe mere vand igennem. Endvidere er der stor risiko for trykstød med efterfølgendesprængning af rørene. Skal man lave nyt vandingsanlæg eller udvide det bestående,må man ikke på grund af prisen, fristes til at vælge en for lille jordledning. Besparelsenforbruges hurtigt i et øget el- eller dieselforbrug til pumpning.En lang slange med en lille dimension giver også et stort tryktab og dermed stort energiforbrug.Naturligvis vil man gerne nøjes med at flytte vandingsmaskinen en gang idøgnet ved at have en lang slange, men man skal være opmærksom på, at det koster.Energisparekatalog121

16.3 DysetrykEt højt dysetryk giver stor forstøvning, vinddrift og fordampning, men en lille nedklaskningaf afgrøden. Det er normalt ikke nødvendigt at komme over 4 bar. Kend dit dysetrykved at kontrolmåle det en gang om året med et andet manometer. Kan man ved atbruge en større dyse sænke dysetrykket bare 0,5 bar, kan man ofte få 3-5 m 3 merevand ud i timen for den samme mængde energi.Ældre, fast reverse kanoner kan med fordel udskiftes med nye slow reverse kanoner.Nye kanoner med et langt strålerør giver en god ensretning af strålen, så man får enstørre kastelængde ved et lavere tryk.Ved brug af vandingsbom og lavtryksdyser kan man nøjes med at køre med 1,5 bars tryk.Men bommen er dyr og mere arbejdskrævende end en kanon, og vandingsintensiteten erstørre. Høj vandingsintensitet kan betyde, at ikke alt vandet siver ned i jorden. I stedet vilnoget af vandet forsvinde ved overfladisk afløb fra marken, hvilket er uheldigt.Brøndpumper bør med jævne mellemrum kontrolleres. Se efter utætheder, som fårvandet til at løbe tilbage i brønden. Det kan medføre stort unødvendigt merforbrug, hvispumpesystemet er utæt i rør og slangesamlinger, pakdåser og lejetætninger. Er derfiltre i systemet, skal de også renses.16.4 Privat vandforsyningI pumpeanlæg med tank, også kaldet hydroforanlæg, er det vigtigt, at der er luft i tanken.Når pumpen pumper vand ind i tanken, presses luften sammen. Det er lufttrykket itanken, der styrer pumpen. Det er derfor vigtigt, at luftskruen i tanken er helt tæt. Lukmed jævne mellemrum alt vand ud af tanken og åbn luftskruen. På denne måde fårman igen den mængde luft ind i beholderen, som er nødvendig. Hvis pumpen starter ogstopper med meget korte intervaller, for eksempel 2-3 sekunder, er det tegn på, at dermangler luft i tanken. Hvis ikke man sørger for at tømme tanken som beskrevet, vil detofte ende med motorhavari.Undgå tørløb. For dykpumper vil det betyde, at motoren bryder sammen. Vær derforopmærksom på niveauet i brønden. Det er en god idé at få en elinstallatør til at montereen tørløbssikring. Sæt ikke pumpetrykket for højt. Et unødvendigt højt pumpetryk medføreret merforbrug af energi, øger slid og risikoen for brud på rørsystem, pakdåser oglejetætninger.Det er vigtigt, at brøndpumpen holdes ved lige. Er pumpen nedslidt eller delvist tilstoppet,vil den bruge mere energi end nødvendigt. Specielt kanalerne i løbehjulet kanstoppe til med lavere ydelse og større energiforbrug til følge. Indstil ikke vandtrykket forhøjt. I forbindelse med for eksempel drikkeventiler til svin bør trykket være 2,0-2,5 atmfor at opnå en sikker lukning og en vis selvrensende effekt. For højt vandtryk kan give etfor stort vandspild, gøre drikkeventilerne vanskeligere at betjene og koste unødvendigenergi.Drikkeskåle til svin mindsker vandspild. Typisk vil der kunne spares 30% drikkevand vedbrug af drikkeskåle frem for drikkeventiler. Foruden reduktionen i vandforbruget reduceresogså gyllemængden og gylleudkørslen.122 Energisparekatalog

17. Energidata for traktorer17.1 Traktortransmissioner – effekttabDer er de senere år fremkommet en række ændringer af traktorers transmissioner, ogde fleste traktormærker kan tilbyde forskellige typer af transmissioner. Eksempelvis kannævnes en såkaldt koblingsfri ”Powershift” transmission med mellem 12 og 40 gear,hvor der kan foretages koblingsfrit gearskifte inden for grupper af gear. Enkelte traktormærkersælger nu traktorer med helt trinløse transmissioner, hvor der accelereres fra 0til maks. hastighed uden manuelt gearskifte.På de første traktorer med koblingsfri transmission var effekttabet i transmissionenbetydeligt. OECD-målinger har tidligere påvist, at der er stor forskel på effekttab i transmissioner.Landskontoret for Bygninger og Maskiner har med fokus på effektydelse ogbrændstofforbrug samlet en række testresultater, som er publiceret af OECD indenforde seneste tre år .Følgende tabel viser for de testede traktormodeller det specifikke brændstofforbrug vedmaks. PTO-effekt og ved maks. trækkrogseffekt. Ønskes flere oplysninger fra OECDtestrapporternefor de enkelte traktormodeller, er der oprettet links til testresultatet frawww.energisparekatalog.dk, hvor blandt andet motorkarakteristikken kan ses for nogleaf de testede traktorer.Trækkrogseffekten er et resultat af traktorens trækkraft og hastighed:Trækkrogseffekt (kW) =trækkraft (kN) x hastighed (km/t)3.6Trækkrogseffekt måles ved at lade traktoren trække en tung lastbil (eller andet) henoveren betonbane. Lastbilen bremses trinløst, og traktorens trækkraft og hastighed måles.Som det kan ses i OECD-testrapporterne, har traktorerne ikke maksimal trækkraft vedmaks. trækkrogseffekt. Maksimal trækkraft opnås typisk ved en ret lav hastighed, hvortrækkrogseffekten er lavere end den maksimale trækkrogseffekt.Der skal gøres opmærksom på, at den maksimale motoreffekt er den, der er oplyst afforhandleren af den pågældende traktor.Energisparekatalog123

ImportørOECD-testFabrikat:Type:Motor PTO TrækkrogMaks.effektMaks. effekt/Spec. forbrugMaks. effekt/Spec. forbrugnr. - datolandFendtFarmer 309 C70 kW 70,6 kW /237 g/kWh60,9 kW /273 g/kWh2/1823 - 22/04/1999Gross-Umstadt, GermanyFendtFavorit 712 Vario92 (99)kW97,7 kW /223 g/kWh81,9 kW /264 g/kWh2/1 943 - 30/11/2000Gross-Umstadt, GermanyJohn Deere6410 NA Powerquad77 kW 73,1 kW /235 g/kWh59,4 kW /287 g/kWh2/1 806 - 27/01/1999Gross-Umstadt, GermanyJohn Deere6910 Autoquad103 kW 93,4 kW /219 g/kWh79,4 kW /256 g/kWh2/1 824 - 29/04/1999Gross-Umstadt, GermanyMassey Ferguson8210107 kW 94,4 kW /269 g/kWh91,8 kW /271 g/kWh2/1 888 - 03/03/2000Gross-Umstadt, GermanyMassey Ferguson6290 32 x 32 speed99,3 kW 94,1 kW /247 g/kWh88,5 kW /264 g/kWh2/1 874 - 07/01/2000Cemagref-Antony, FranceMassey Ferguson6265 32 x 32 speed77 kW 71,3 kW /273 g/kWh63,5 kW /299 g/kWh2/1 856 - 19/10/1999Cemagref-Antony, FranceMassey Ferguson6270 32 x 32 speed84,6 kW 77,5 kW /247 g/kWh73,7 kW /253 g/kWh2/1 861 - 27/10/1999Cemagref-Antony, FranceMassey Ferguson6280 32 x 32 speed92 kW 87,2 kW /255 g/kWh85,2 kW /253 g/kWh2/1 853 - 21/10/1999Cemagref-Antony, FranceMassey Ferguson6290 32 x 32 speed99,3 kW 94,1 kW /247 g/kWh87,5 kW /259 g/kWh2/1 878 - 19/01/2000Cemagref-Antony, FranceMassey Ferguson4260 12 x 12 speed74 kW 70,8 kW /258 g/kWh59,5 kW /303 g/kWh2/1 731 - 15/10/1998S R I, United-KingdomNew HollandTS110 16 - Powershift74,6 kW 73,7 kW /243 g/kWh60,6 kW /294 g/kWh2/1 817 - 09/04/1999S R I, United-KingdomNew HollandTS110 16 - Manuel74,6 kW 73,9 kW /241 g/kWh65,1 kW /272 g/kWh2/1 819 - 14/04/1999S R I, United-KingdomNew HollandTS110 24 - Synchro.74,6 kW 73,4 kW /247 g/kWh61,7 kW /291 g/kWh2/1 834 - 20/07/1999S R I, United-KingdomNew HollandTS115 16 -Powershift81 kW 70,9 kW /256 g/kWh60,4 kW /298 g/kWh2/1 830 - 08/07/1999S R I, United-KingdomNew HollandTM115 18 - 678 kW 73,1 kW /252 g/kWh60,3 kW /302 g/kWh2/1 917 - 05/09/2000S R I, United-KingdomNew HollandTM125 18 - 686 kW 82,2 kW /269 g/kWh67,4 kW /305 g/kWh2/1 918 - 05/09/2000S R I, United-KingdomNew HollandTM135 18 - 693 kW 88,5 kW /257 g/kWh74,7 kW /303 g/kWh2/1 919 - 05/09/2000S R I, United-Kingdom124 Energisparekatalog

ImportørOECD-testFabrikat:Type:Motor PTO TrækkrogMaks.effektMaks. effekt/Spec. forbrugMaks. effekt/Spec. forbrugnr. - datolandNew HollandTM150 18 - 6104 kW 97,6 kW /241 g/kWh83,2 kW /280 g/kWh2/1 920 - 05/09/2000S R I, United-KingdomValtra8050 Hi Tech81 kW 79,9 kW /229 g/kWh69,3 kW /263 g/kWh1688 - 21/10/1997Vihti, FinlandValtra8450 Hi Tech103 kW 97,6 kW /259 g/kWh82,5 kW /304 g/kWh1687 - 21/10/1997Vihti, FinlandZetor11641 Forterra81 kW 70,7 kW /294 g/kWh60,7 kW /338 g/kWh2/1 831 - 12/07/1999SZZPLS, CZCase IHMX 150 Powershift119 kW 106,4 kW /244 g/kWh103,2 kW /248 g/kWh1/1 762 - 28/05/1998BLT, AustriaFendtFavorit 716 Vario124 kW 121,8 kW /218 g/kWh96,6 kW /271 g/kWh2/1 884 - 16/02/2000Gross-Umstadt, GermanyHürlimannSX 1500110 kW 104,4 kW /249 g/kWh90,0 kW /286 g/kWh1/1 905 - 28/04/2000ISMA, ItalyLamborghiniChampion 150 27-27114 kW 111,6 kW /228 g/kWh95,9 kW /275 g/kWh1/1 921 - 04/09/2000ISMA, ItalyMassey Ferguson8220 18 - 9114 kW 105,3 kW /265 g/kWh99,6 kW /273 g/kWh2/1 846 - 07/09/1999Cemagref-Antony, FranceMassey Ferguson8240 18 - 9125 kW 115,7 kW /252 g/kWh105,2 kW /273 g/kWh2/1 847 - 07/09/1999Cemagref-Antony, FranceMassey Ferguson8250 32 x 32 speed135 kW 123,6 kW /234 g/kWh109,9 kW /256 g/kWh2/1 843 - 07/09/1999Cemagref-Antony, FranceNew HollandTM165 18 - 6119 kW 110,6 kW /262 g/kWh96,1 kW /299 g/kWh2/1 909 - 30/06/2000S R I, United-KingdomSameRubin 150110 kW 104,4 kW /249 g/kWh90,0 kW /286 g/kWh1/1 905 - 28/04/2000ISMA, ItalyUrsus1734125 kW 114,7 kW /250 g/kWh99,9 kW /283 g/kWh1/1 866 - 22/11/1999IBMER, PolandCase IHMX 180 Powershift150 kW 131 kW /259 g/kWh112,6 kW /295 g/kWh2/1 890 - 13/02/2000Nebraska, USACase IHMX 200 Powershift162 kW 144 kW /222 g/kWh122,9 kW /255 g/kWh2/1 891 - 13/03/2000Nebraska, USACase IHMX 220 Powershift179 kW 156 kW /220 g/kWh134,8 kW /248 g/kWh2/1 892 - 13/03/2000Nebraska, USAJohn Deere8100 T Powershift147 kW 133,3 kW /239 g/kWh113,4 kW /276 g/kWh2/1 780 - 22/09/1998Nebraska, USAJohn Deere8110 16 - 4158 kW 140,4 kW /230 g/kWh123 kW /258 g/kWh2/1 931 - 02/11/2000Nebraska, USAJohn Deere8200 T Powershift167 kW 150,4 kW /231 g/kWh128,3 kW /266 g/kWh2/1 781 - 23/09/1998Nebraska, USAMassey Ferguson8260 18 - 9191 kW 143,8 kW /245 g/kWh120,4 kW /288 g/kWh2/1 870 - 12/12/1998Gross-Umstadt, GermanyEnergisparekatalog125

ImportørOECD-testFabrikat:Type:Motor PTO TrækkrogMaks.effektMaks. effekt/Spec. forbrugMaks. effekt/Spec. forbrugnr. - datolandCase IHMX 240199 kW 173,4 kW /232 g/kWh149,6 kW /266 g/kWh2/1 835 - 22/07/1999Nebraska, USACaterpillarChallenger 55199 kW 187,8 kW /242 g/kWh166,9 kW /266 g/kWh2/1 752 - 11/05/1998P. A. M. I., CanadaFendtFavorit 926 Vario191 (210)kW174,8 kW /231 g/kWh146,6 kW /277 g/kWh1676 - 30/09/1997Gross-Umstadt, GermanyJohn Deere8210 16 - 4174 kW 160,1 kW /230 g/kWh141,2 kW /255 g/kWh2/1 933 - 03/11/2000Nebraska, USAJohn Deere8210 T 16 - 4174 kW 161,3 kW /232 g/kWh137 kW /268 g/kWh2/1 934 - 03/11/2000Nebraska, USAJohn Deere8300 Powershift184 kW 171,7 kW /226 g/kWh147,7 kW /259 g/kWh1577/1 - 17/04/1997Nebraska, USAJohn Deere8310 16 - 4190 kW 176,5 kW /226 g/kWh151,8 kW /257 g/kWh2/1 932 - 03/11/2000Nebraska, USAJohn Deere8310 T 16 - 4190 kW 175,3 kW /229 g/kWh150,6 kW /261 g/kWh2/1 935 - 03/11/2000Nebraska, USAJohn Deere8400 Powershift208 kW 190,3 kW /229 g/kWh161,3 kW /316 g/kWh2/1 783 - 25/09/1998Nebraska, USAMassey Ferguson8170169 kW 161,6 kW /241 g/kWh129,6 kW /301 g/kWh2/1 770 - 24/08/1998Gross-Umstadt, GermanyMassey Ferguson8280191 kW 178,5 kW /240 g/kWh145,7 kW /295 g/kWh2/1 869 - 13/12/1999Gross-Umstadt, GermanyCase IHMX 270225 kW 202 kW /235 g/kWh177,5 kW /262 g/kWh2/1 836 - 26/07/1999Nebraska, USACaterpillarChallenger 65E231 kW 230,4 kW /228 g/kWh207,1 kW /248 g/kWh2/1 785 - 01/10/1998Nebraska, USACaterpillarChallenger 75E254 kW 246,9 kW /229 g/kWh219 kW /253 g/kWh2/1 786 - 02/10/1998Nebraska, USACaterpillarChallenger 85E280 kW 250,3 kW /213 g/kWh243,6 kW /214 g/kWh2/1 787 - 07/10/1998Nebraska, USACaterpillarChallenger 95E306 kW 254,9 kW /211 g/kWh272,5 kW /194 g/kWh2/1 788 - 09/10/1998Nebraska, USAJohn Deere8410 16 - 4218 kW 201,3 kW /226 g/kWh173,7 kW /257 g/kWh2/1 936 - 03/11/2000Nebraska, USAJohn Deere8410 T 16 - 4218 kW 201,8 kW /232 g/kWh173,5 kW /264 g/kWh2/1 937 - 03/11/2000Nebraska, USA126 Energisparekatalog

ImportørOECD-testFabrikat:Type:Motor PTO TrækkrogMaks.effektMaks. effekt/Spec. forbrugMaks. effekt/Spec. forbrugnr. - datolandJohn Deere9200 Powersync 24sp.228 kW 221,4 kW /233 g/kWh202 kW /252 g/kWh2/1 767 - 24/07/1998Nebraska, USAJohn Deere9300 Powersync 24sp.268 kW 267,2 kW /225 g/kWh236,7 kW /251 g/kWh2/1 768 - 24/08/1998Nebraska, USAJohn Deere9400 Powersync 24sp.317 kW 256,1 kW /224 g/kWh276 kW /205 g/kWh2/1 769 - 24/08/1998Nebraska, USAEnergisparekatalog127

18. Energidata for jordbearbejdningI dette afsnit kan du se det typiske dieselforbrug ved forskellige former for jordbearbejdning.Brændstofforbruget ved den enkelte arbejdsopgave afhænger af en række forhold:• Bearbejdningsdybde• Jordtype (JB nr.)• Fremkørselshastighed• Bearbejdningsgrad (eks. rotorharve)• Dækmontering og lufttryk• Kørselsforholdene (tør/våd jord).I nedenstående tabel er vist forbruget af diesel til udførelse af markarbejde med enrække landbrugsmaskiner. De viste forbrug er gennemsnit af flere års målinger, og deårlige variationer, som opstår som følge af forskelle i vejr- og jordbundsforhold, er såledesinkluderet i dataene. Data er tilvejebragt af Danmark Jordbrugsforskning, ForskningscenterBygholm.Maskiner ogredskaberPålydendearbejdsbreddemeterMaks.hastighedkm/tArbejdsdybdecmBrændstofforbrugliter/timeliter/haDirekte såmaskine 2.6 14.6 4-6 12.7 6.4Direkte såmaskine 4 14.6 4-6 17.9 4.6Alm. såmaskine 4 9.3 2-4 4.9 2.6Kombisåmaskine 3 11 2-4 8.7 6.4Harvesåmaskine 4 9.3 2-4 6.4 3.6Harvesåmaskine 3 9 2-4 6.4 3.6Rotorharve/såmaskine 3 8 2-4 12.1 8.3Gødningsspreder 6 10 - 4.3 1.7Roesåmaskine 4 4.5 2-3 2.6 1.3Cambridge tromle 6 7.5 - 6.2 1.8Smuldreharve 10 9.6 2-3 10.9 2.0Skrælleplov(3-furet) 1.1 8.3 10-12 8.1 15.5Plov (3-furet) 1.1 6.2 20-22 9.2 19.6Vendeplov (3-furet) 1.1 6.2 20-22 9.0 19.5Kultivator 5.6 8 6-8 10.3 3.8Rotorharve/såmaskine 3 6.8 5-7 9.6 7.2Rotorharve/såmaskine 2.3 7.1 5-7 9.1 9.4Spaderulleharve 2.5 11 5-8 9.9 4.7Tallerkenharve 2.3 7.8 6-8 12.2 7.3Tallerkenharve 2.6 7.8 5-8 9.9 6.3Stubkultivator 4.3 9.1 6-8 10.0 4.0Stubkultivator 3.3 9.1 6-10 10.5 4.9Fjedertandsharve 5.6 9.3 4-7 9.6 2.8Marksprøjte 12 9.2 - 5.6 1.5128 Energisparekatalog

Gennemsnitlige brændstofforbrug ved de væsentligste arbejdsoperationer på 13 gårdemed 40 - 355 ha dyrket areal er vist i nedenstående tabel.MarkarbejdePløjningStubharvningSåbedsharvningSåningHarvning + såning i én arbejdsgangTromlingSpredning af handelsgødningSpredning af gylleMarksprøjtningSkårlæ gning af grøntafgrøderTransport og indlæ gning af grøntafgrøderRoetopensileringOptagning og transport af roerMejetæ rskningHalmpresningDieseloliel/ha28.76.84.64.39.42.11.71.39.014.324.151.355.820.27.1Det samlede gennemsnitlige brændstofforbrug for fem kvæggårde er 118.4 l dieseloliepr. ha pr. år, mens det samlede gennemsnitlige brændstofforbrug for otte svinegårde er128 l dieselolie pr. ha pr. år.Brændstofforbruget til mejetærskning er meget afhængigt af høstforholdene og af omhalmen snittes. I en afgrøde som er tør, uden lejesæd og hvor halmen ikke snittes, erdieselforbruget i reglen lavere end 20 l/ha. Er afgrøden derimod fugtig, og er der storemængder halm, som skal snittes, kan forbruget være op til 35 l/ha.Ny undersøgelse på vejVed Forskningscenter Bygholm er der i øjeblikket en treårig undersøgelse i gang, somskal belyse dieselforbruget ved reduceret jordbearbejdning. Resultaterne fra undersøgelsenforventes at foreligge i 2003.Nedenstående tabeller viser resultater opnået i det første forsøgsår 2001.Energisparekatalog129

Tabellen viser forbrug af liter diesel pr. hektar ved forskellige redskaber tiljordbearbejdning og såning (delvist baseret på undersøgelser ved DJF,Bygholm, 2001).MaskineLiter dieselpr. hektarPløjning med vendeplov og jordpakkerPløjning med vendeplovRotorharvesæt, pløjet jordKompaktharvesæt, pløjet jordStubharve, vingeskær, lille arbejdsdybdeStrigle til stubharvning, overfladisk behandlingSåning, Köckerling, vingeskær, stubharvet jordSåning, Horsch, duetskær, stubharvet jordSåning, Väderstad, skiveskær, pløjet jordSåning, Kulti-Seeder, skiveskær, stubharvet jordSåning, Kulti-Seeder, tandskær, pløjet jordDirekte såmaskine (MF 130) ingen jordbearbejdningAlm. radsåmaskineSåbedsharveTromlingMarksprøjtning24.019.612.57.85.52.58.18.38.16.24.35.52.63.41.61.5Tabellen viser det samlede forbrug af diesel pr. hektar ved jordbearbejdning ogsåning (DJF, Bygholm 2001).MaskineTraditionel jordbearbejdningPløjning m. jordpakker + såning m. rotorharvesætPløjning m. jordpakker + såning m. kompaktharvesætPløjning m. jordpakker + såning m. skiveskær, VäderstadPløjning m. jordpakker + såning m. tandskær, Kulti-SeederPløjning + 2 x såbedsharvning + såning + tromlingReduceret jordbearbejdning1 x strigling + vingeskærssåmaskine, Köckerling1 x stubharve + vingeskærssåmaskine, Köckerling2 x stubharve + vingeskærssåmaskine, Köckerling3 x stubharve + vingeskærssåmaskine, Köckerling1 x stubharve + duet-skærssåmaskine, Horsch2 x stubharve + duet-skærssåmaskine, Horsch3 x stubharve + duet-skærssåmaskine, Horsch1 x stubharve + skiveskærssåmaskine, Kulti-Seeder1 x stubharve + skiveskærssåmaskine, VäderstadDirekte såningDirekte såning i stubben + 1 x ekstra sprøjtningLiter dieselpr. hektar37323228311114192514192512147I de pløjede led er der ikke foretaget forudgående stubbearbejdning.130 Energisparekatalog

19. Positivliste over energieffektiveventilationsenhederPositivlisten blev oprindelig lavet, da der ydedes tilskud til køb af mekaniske ventilationsenheder.Kun de ventilationsenheder, der kunne opfylde visse krav til energieffektivitet,kunne optages på listen og var dermed berettiget til tilskud. Der ydes nu ikke længeretilskud til køb af energieffektive ventilationsenheder. Nedennævnte optagelsesbetingelserhar dannet grundlag for listens udbygning. Selv om tilskudsordningen ikkelængere er gældende, er listen dog ikke uaktuel. Er man på udkig efter energieffektiveventilationsenheder, er listen i høj grad et bekendtskab værd.OptagelsesbetingelserDet var således en betingelse for at kunne blive optaget på listen, at ventilationsenhedenhar en energieffektivitet på minimum 35 m 3 /Wh. Energieffektiviteten måles vedet differenstryk på -10 Pa for udsugningsenheder i undertryksanlæg og +10 Pa forindblæsningsenheder i overtryksanlæg. For ligetryksanlæg skal den samlede energieffektivitetfor anlægget være minimum 35 m 3 /Wh ved 0 Pa, hvilket for eksempel vedsamme energieffektivitet for indblæsning og udsugning betyder, at de til sammen skalyde minimum 70 m 3 /Wh.For anlæg med flertrins regulering eller frekvensomformer var kravet til energieffektivitetminimum 30 m 3 /Wh. Ligetryksanlæg med samme energieffektivitet for indblæsning ogudsugning skal således samlet yde 60 m 3 /Wh. Udsugnings- ogindblæsningsenhedernes volumenstrøm ved maksimal ydelse må højest falde 15%, nårdifferenstrykket fordobles fra -10/+10 Pa til -20/+20 Pa ved maksimal spænding og fuldtåbent spjæld.Der foreligger officielle afprøvningsrapporter for de undersøgte udsugnings- ogindblæsningsenheder.Ventilationsenheder, der opfylder ovennævnte betingelser tilføjet en positivliste, somadministreres af Forskningscenter Bygholm ved afdelingsleder Søren Pedersen. Listenkan rekvireres fra Danmarks JordbrugsForskning, Bygholm, eller findes på internettetpå adresse www.agrsci.dk/jbt/bygni/links/Positivliste.htm.På de følgende fem sider ses den såkaldte positivliste over energieffektive ventilationsenheder.Energisparekatalog131

132 EnergisparekatalogLøbe- nr. Firma Type Luftmængde(–10Pa) (m 3 /h)Specifik ydelseved –10Pa (m 3 /Wh)*) **)Reduktion iluftydelse fra–10 til –20Pa ( %)Pris pr. enhedekskl. mont.ogekskl. moms(2000 priser)Prøvningsinstitutograpport nr.1-1984 A/S Rotor PU-610/5/30 5920 36, 5 10 6321 SjF-389Varde2-1986 A/S Rotor R 615/5/30 6670 36, 3 6 6321 SjF-5373-1986 A/S Rotor R 615/5/35 7660 35, 1 6 6321 SjF-5374-1986 A/S Rotor Fantom5840 64,8 13 6321 SjF-571615-5-255-1986 A/S Rotor Fantom6970 60,1 10 6321 SjF-571615-5-306-1986 A/S Rotor Fantom7710 56,7 11 6321 SjF-571615-5-357-1986 A/S Rotor Fantom9850 49,0 7 6321 SjF-571615-5-408-1986 A/S Rotor Fantom12000 37,8 8 6321 SjF-571615-5-459-1988 A/S Rotor Fantom6010 70,5 15 6321 SjF-644615-5-3010-1988 A/S Rotor Fantom10590 49,9 9 6321 SjF-644615-5-4011-1988 A/S Rotor Fantom11680 34,4 5 6321 SjF-644615-5-4512-1988 A/S Rotor Fantom7790 49,8 7 6321 SjF-644615-10-3013-1988 A/S Rotor Fantom9410 45,5 6 6321 SjF-644615-10-3514-1988 A/S Rotor Fantom11690 36,1 5 6321 SjF-644615-10-4015-1988 A/S Rotor Fantom13000 31,2 3 6321 SjF-644615-10-4516-1988 Turbovent A/S TU 600 K, 8550 48,1 9 5800 SjF-6815-3517-1988 Turbovent A/S TU 600 K,10-4010360 30,3 4 5800 SjF-681Positivliste over energieffektive udsugningsenheder

EnergisparekatalogLøbe- nr. Firma Type Luftmængde(–10Pa) (m 3 /h)Specifik ydelseved –10Pa (m 3 /Wh)*) **)Reduktion iluftydelse fra–10 til –20Pa ( %)Pris pr. enhedekskl. mont.ogekskl. moms(2000 priser)Prøvningsinstitutograpport nr.18-1989 Rotor A/S Fantom8680 61,3 9 6321 SjF-695620/30-319-1989 TH UT 640 CL 9220 34,7 7 6200 SjF-71520-1989 TH UT 640 CE 6690 39,1 9 6010 SjF-71521-1989 TH UT 520 CL 5290 33,0 7 5550 SjF-75922-1990 Madsorask LETVH 640- 8330 33,6 7 5400 SjF-7885-3523-1991 Skov DCT 632-8 8040 33,7 13 6400 SjF-81624-1991 Rotor615/10/25 4960 40,2 12 6321 SjF-817Ventilation A/S25-1991 Rotor615/10/30 7050 36,6 6 6321 SjF-817Ventilation A/S26-1991 Rotor615/10/35 8890 39,8 5 6321 SjF-817Ventilation A/S27-1991 EchbergVentilationApSCD 800-80 12720 35,7 6 8800 SjF-85328-1992 DSI UTK 606 m. 5650 37,4 10 5050 SjF-870diff.29-1992 DSI UTK 608 m. 7560 30,3 5 5060 SjF-870diff.30-1994 Rotor615/10-25 4880 38,5 11 6321 SjF-898Ventilation A/S31-1994 RotorR 615/10-30 7390 36,4 6 6321 SjF-898Vebtilation A/S32-1994 RotorR 615/10-35 8730 38,6 7 6321 SjF-898Ventilation A/S33-1996 RotorR 615/5-35 10670 34,2 7 6521 SH-908Ventilation A/S34-1996 RotorVentilation A/SR 615/5-37,511420 30,9 8 6521 SH-908133

134 EnergisparekatalogLøbe- nr. Firma Type Luftmængde(–10Pa) (m 3 /h)Specifik ydelseved –10Pa (m 3 /Wh)*) **)Reduktion iluftydelse fra–10 til –20Pa ( %)Pris pr. enhedekskl. mont.ogekskl. moms(2000 priser)Prøvningsinstitutograpport nr.35-1996 RotorR 615/10-40 10640 32,3 5 6521 SH-908Ventilation A/S36-1996 RotorR 800/3- 15280 31,7 5 6521 SH-908Ventilation A/S 32,537-1997 Skov A/S ECT 632-8 9830 31,4 9 6700 DJF-91138-1997 Skov A/S DA 600-2 9690 30,2 7 5700 DJF-91139-2000 Skjold-Echberg CD-604-9520 30,0 8 5250 DJF-2000-21max. 46Hz40-2000 Skjold-Echberg CD-606- 10450 30,4 6 5790 DJF-2000-22max. 40Hz41-2000 Skjold-Echberg CD-801- 16130 35,1 7 6000 DJF-2000-23max. 50Hz42-2000 Skjold-Echberg CD-802- 19300 32,6 5 6540 DJF-2000-24max. 50Hz43-2000 K.J.Ventilation KVA-640L 7470 38,2 13 6135 DJF-2000-28A/S44-2000 K.J.Ventilation KVA-640S 6720 39,5 11 6135 DJF-2000-29A/S45-2000 TH-Klimateknik 640EX 11020 39,1 15 6500 DJF-2000-3046-2000 TH-Klimateknik 820LX 19280 32,2 9 8000 DJF-2000-3147-2000 TH-Klimateknik 820L 16220 35,3 11 8000 DJF-2000-3248-2000 TH-Klimateknik 820M 20100 33,1 12 8000 DJF-2000-3349-2000 NordboVent 820-5/25 12150 36,1 7 7430 DJF-2000-3650-2000 NordboVent 820-5/30 15300 35,2 6 7430 DJF-2000-3751-2000 NordboVent 820-5/32,5 16310 35,3 7 7430 DJF-2000-3852-2001 Turbovent A/S 60080W/9005/3553-2001 Turbovent A/S 600180W/90010/35 frekv.54-2001 Turbovent A/S 800430W/9005/356930 39,5 9 5100 DJF-2001-18370 31,7 4 5100 DJF-2001-219140 30,7 4 6000 DJF-2001-3

EnergisparekatalogLøbe- nr. Firma Type Luftmængde(–10Pa) (m 3 /h)55-2001 Turbovent A/S 800430W/9005/30 frek.56-2001 Turbovent A/S 800430W/9005/35 frek.57-2001 Madsorask A/S 640 180W5/35 frekv58-2001 Madsorask A/S 640 250W5/35frekv.omf.59-2001 Madsorask A/S 640 250W5/40max 46,5 Hz60-2001 El Nyt 600180W/900230V 10/40frekv. omf.61-2001 El Nyt 800550W/900400V 5/35frekv. omf.1575018290Specifik ydelseved –10Pa (m 3 /Wh)*) **)35,230,0Reduktion iluftydelse fra–10 til –20Pa ( %)Pris pr. enhedekskl. mont.ogekskl. moms(2000 priser)Prøvningsinstitutograpport nr.5 6000 DJF-2001-45 6000 DJF-2001-587906 5575 ekskl. DJF-2001-630,0omformer8900 30,2 6 5675 DJF-2001-7ekskl.omformer9510 30,0 7 5675 DJF-2001-8ekskl.omformer6990 31,1 10 4600 DJF 2001-1018900 30,8 3 5500 DJF 2001-1162-2001 NordboVent 620-830 6670 39,5 10 6350 DJF 2001-1263-2001 NordboVent 630 8/35 8330 35,7 7 6350 DJF 2001-1364-2001 Skov DA 600-3 11840 30,2 8 7171 DJF 2001-19230V65-2001 Skov DA 600-3 12280 30,9 7 7116 DJF 2001-20400V66-2001 Skov DA 6009790 30,2 5 7500 DJF 2001-2738 Hz67-2001 Rotor FantomMax. 48 Hz11900 30,1 5 8710 DJF 2001-31135

136 EnergisparekatalogLøbe- nr. Firma Type Luftmængde(–10Pa) (m 3 /h)68-2001 Rotor Ø820, 240V0,22 kW69-2001 Rotor Ø820, 240V0,33 kW70-2001 Skov DA600-2,230VSpecifik ydelseved –10Pa (m 3 /Wh)*) **)Reduktion iluftydelse fra–10 til –20Pa ( %)Pris pr. enhedekskl. mont.ogekskl. moms(2000 priser)Prøvningsinstitutograpport nr.14250 37,4 9 8465 DJF 2001-3216370 35,0 5 8665 DJF 2001-338520 35,0 6 7300 DJF 2001-34*) Kategori I. Kravet er her at der anvendes elektronisk regulering, dvs. anden regulering end spjæld.**) Kategori II Skærpede krav, hvor der kræves frekvensstyring eller trinvis indkobling af ventilatorerSenest revideret 18. oktober 2001Forskningscenter BygholmKontakt: Søren PedersenTlf.: 7629 6000Fax: 7629 6100Email: Soeren.Pedersen@agrsci.dk

20. Spørgsmål og svar om energibesparelserHer kan du får svar på en række almindelige spørgsmål, som ofte stilles i forbindelsemed energiforbrug og besparelser.Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din lokale bygnings- ogmaskinkonsulent eller energirådgiver.20.1 Gårdens elforbrugSpørgsmål:Er det rigtigt, at det koster en krone pr. lysstofrør at tænde lyset i staldene?Svar: Nej, det passer ikke. Du kan roligt slukke lyset, hvis du er væk 5-10 minutter.Spørgsmål:Hvordan tørrer jeg mit korn mest økonomisk?Svar: Undgå så vidt muligt at bruge varme (fra september kan det være nødvendigt).Brug kun kornblæser når luftfugtigheden er lav. Typisk fra kl. 9-19. Enhygrostatstyring optimerer tørringstidspunkterne. Hent luften udendørs fra.Spørgsmål:Kan det betale sig at bruge lavenergipærer?Svar: Ja. En landmand vil typisk for hver A-pære kunne spare 100-200 kr. ipærens levetid. A-pæren koster ca. 3-5 gange mere, men bruger kun 1/4 afenergien og holder ca. 8 gange så længe.Spørgsmål: Passer det, at lavenergi-varmepærer ikke holder så længe som almindeligvarmepærer?Svar: Nej. Tidligere tiders problemer med svage fatninger er løst, ifølge den størsteproducent af varmepærer til de danske landmænd. Det har hellere ikkeværet muligt at finde dokumentation for at glødetråden i lavenergipærerskulle være svagere end i de traditionelle. Det er dog altid en god ide atslukke lamperne lidt før de flyttes, så glødetråden når at blive kold. Desudenbør man vente med at tænde for pæren igen, til glødetråden er faldet til ro.Spørgsmål:Passer det at man sparer 50% når man bruger spareknappen på varmelampen?Svar: Ja. Spareknappen reducerer effektoptaget med 50% i den periode denbruges. Hvis det f.eks. er fire dage ud af en fem dages cyklus pr. faring atspareknappen bruges, er den samlede besparelse 40%. Spareknappenleder strømmen gennem en diode, så kun halvdelen af strømmen gårgennem varmepæren. Det er en fordel at anvende lavenergivarmepærer ien sparelampe, da varmepåvirkningen af spareknappen derved mindskes.Spørgsmål:Lejet på min kornsnegl skriger. Er det noget, der koster energi?Svar: Ja, lejet er defekt. Du bør få det skiftet, da snegleakslen ellers kan tageskade.Energisparekatalog137

Spørgsmål:Jeg har ikke rigtigt styr på mit mælkekøleanlæg. Hvad skal jeg gøre?Svar: Få det kontrolleret en gang om året af et autoriseret kølefirma. Det medførerofte en energibesparelse på 50%.Spørgsmål:Min gård mangler kraft, og det er dyrt at få elforsyningen til at levere flereampere.Svar: Ofte kan en udvidelse af elinstallationen undgås eller udskydes ved at laveenergibesparelser.Spørgsmål:Jeg har lige pludselig brugt alt for meget strøm. Kan det være min elmålerder er løbet løbsk?Svar: Nej. Kun en enkelt type kan under specielle forhold være defekt. Det ernæsten 100% sikkert, fordi du har ændret driftsmønster, eller at der er en fejlpå en af dine maskiner.Spørgsmål:Jeg synes, at der er meget arbejde med løbende at skrive målernes visninger ned. Kan det gøres lettere?Svar: Ja. Flere elselskaber tilbyder systemer, hvor der ikke skal gøres noget. OverInternettet kan du med systemet se hvordan dit el-, vand- og varmeforbrughar været.Spørgsmål:Jeg synes, jeg har gjort alt, hvad jeg kan for at spare på energien. Er dermere jeg kan gøre?Svar: Der kan altid gøres lidt mere for at spare på energien. Nogle gange ertilbagebetalingstiderne dog meget lange. Med energistyring kan du få yderligere inspiration til besparelsesmuligheder.Spørgsmål:Hvordan sparer jeg hurtigt nogle penge på min elregning?Svar: Du kan være mere omhyggelig med at slukke maskiner, lys og varme, somikke behøves.20.2 VentilationSpørgsmål:Skal jeg slukke for ventilationen når kvæget er på græs?Svar: Der spares energi, hvis ventilationen slukkes, når kvæget er på græs.Spørgsmål:Hvor meget kan jeg spare ved omlægning til naturlig ventilation?Svar: Det vil være op til 100%. Hvis du ikke kan spare helt op til 100%, er det fordider er styring på ventilationsåbningerne.Spørgsmål:Hvor meget vil der spares ved omlægning fra ligetryksanlæg til undertryksanlæg?Svar: Op til 50% alt afhængig af det eksisterende anlæg og det nye anlæg.Spørgsmål:Hvor meget vil der spares ved omlægning fra overtryksanlæg til undertrykanlæg?Svar: Det er op til 60% alt afhængig af det eksisterende anlæg og det nye anlæg.138 Energisparekatalog

Spørgsmål:Jeg er svineavler. Hvordan kan jeg spare på elforbruget til ventilation?Svar: Tjek temperatur og luftfugtighed. Se efter om ventilationen kører optimalt.Det er en god ide, at få en konsulent ud, som ikke kender ordet ”plejer”.Hvis du har mod på det, kan du spare ved omlægning til frilandsgrise. Her vilder ikke være behov for belysning, ventilation, varme og fodringsanlæg. Tilgengæld vil det kræve en hel del omlægning for dig og en anden tidsskala.Spørgsmål:Jeg er kvægavler. Hvordan kan jeg spare på energien til ventilation?Svar: Hvis du har mekanisk ventilation, så husk at slukke det, når kvæget er pågræs. Undersøg, om du kan omstille til naturlig ventilation. Det er en god ide,at få en konsulent ud, som ikke kender ordet ”plejer”.20.3 MarkteknikSpørgsmål:Kan en sænkning af traktormotorens omdrejningstal sænke brændstofforbruget?Svar: Ja, ved at reducere omdrejningstallet til 70-80% af maks., kan brændstofforbruget sænkes ca. 10%.Spørgsmål:Betyder det noget, at traktoren er overdimensioneret til de markredskaber,den kører med?Svar: Ja, ved at afstemme forholdet imellem traktor og redskab kan der spares optil 20% brændstof.Spørgsmål:Hvad får jeg ud af at lave en systematisk afprøvning af mine traktorer ogderes brændstofsystem?Svar: En afprøvning af traktorerne ved for eksempel Landbrugets Traktorafprøvning, viser om brændstofsystemet er indstillet rigtigt. Korrekt indstilletbrændstofsystem kan give besparelser op til 15%.Spørgsmål:Hvad betyder det, at ploven er forkert indstillet, når blot traktoren kan trækkeden?Svar: Forkert indstilling af ploven kan medføre 20-25% ekstra brændstofforbrug.Spørgsmål:Hvor meget brændstof pr. ha. kan jeg spare ved at gå over til reduceretjordbehandling og derved undlade pløjning?Svar: Ved at undlade pløjning og køre en ekstra gang med stubharven, kan derspares 10-15 liter/ha.Spørgsmål:Kan jeg køre en hel høstsæson med de snitterknive, der er på mejetærskerens halmsnitter?Svar: Det afhænger selvfølgelig af sæsonens længde og mængden af halm, mensløve snitterknive kan øge energiforbruget væsentligt, således at høstkapaciteten sænkes, fordi motoren er overbelastet.Spørgsmål:Betyder det ret meget brændstofmæssigt at sænke snitlængden vedsnitning af græs?Svar: Ja, for når snitlængden holdes under 10 mm, så øges energiforbruget med25-50%.Energisparekatalog139

Hvor kan jeg få yderligererådgivning?Landbrugets konsulenterI nedenstående skema kan du se de konsulenter i Landbrugets Rådgivningstjeneste,der har specialiseret sig i at arbejde med energispørgsmål, for eksempel energibesparelserog energitilskud. Her kan du få råd og vejledning om alt fra energibesparelsertil projektering af anlæg.Navn Adresse Telefon Fax E-mailMads Birk Peberlyk 2 7462 0101 7463 0803 bmb@bygningskontoret.dk6200 AabenraaJens Egon Bjerregaard Ingemannsvej 31 5856 7435 5856 7401 jeb@ssllandbo.dk4200 SlagelseHolger Broegaard Niels Finsensvej 20 8226 8226 7572 2343 hbn@lro.dk7100 VejleJørgen Hinge Udkærsvej 15 8740 5574 8740 5010 joh@lr.dk8200 Århus NHenrik Ipsen Rønnevej 1 5697 5310 5697 5827 hi@blf.dk3720 ÅkirkebyNiels B. Jensen Markedsvej 6 9998 9700 9998 9796 nbj@hsl.dk9600 ÅrsChristian H. Jessen Asmildklostervej 1 8728 1800 8728 1879 chj@bygmask.dk8800 ViborgKurt Mortensen Bredgade 54 9713 1211 9713 3438 km@mb-vildbjerg.dk7480 VildbjergKarl Jørgen Nielsen Marsvej 1 8644 7411 8644 7085 kjn@bygmask.dk8900 RandersChristian Schädler Peberlyk 2 7462 0101 7463 0803 bcs@bygningskontoret.dk6200 AabenraaGunnar Schmidt Bredgade 54 9713 1211 9713 3438 gs@mb-vildbjerg.dk7480 Vildbjerg140 Energisparekatalog

Elselskabernes rådgivereHer er en liste over de lokale energicentre. Her kan du få gratis rådgivning omelbesparelser og energitilskud.Frederikshavn Kommunes MiljøcenterFasanvej 19900 FrederikshavnTlf. 9622 5000Fax. 9842 5990E-mail: forsyning@frederikshavn.dkwww.frhavnkom.dkEnergicentret NordvendsysselØrstedvej 2Postbox 3299800 HjørringTlf. 9924 5656Fax. 9890 1693E-mail: env@env.dkwww.env.dkEnergicentret AalborgØsterbro 99100 AalborgTlf. 9931 4666Fax. 9931 4569E-mail: fij-forsyning@aalbkom.dkEnergi NordOver Bækken 6Postbox 4619100 AalborgTlf. 7015 1670Fax. 7015 1669E-mail: energinord@energinord.dkwww.energinord.dkEnergicentret for Randers og omegnAgerskellet 78900 RandersTlf. 8640 8133Fax. 8641 6012E-mail: admin@energictr.dkEnergi og MiljøCenter ViborgPreislers Plads 18800 ViborgTlf. 8725 2160Fax. 8725 2165E-mail: emcv@energiviborg.dkEnergi HorsensBjerrevej 1398700 HorsensTlf. 7929 2929Fax. 7929 2999E-mail: energi@enho.dkwww.enho.dkEnergi & Miljø ButikNørregade 548700 HorsensTlf. 7560 1730Fax. 7560 1720E-mail: embutik@isa.dknet.dkMidtjysk ElforsyningTietgensvej 2-48600 SilkeborgTlf. 8722 8722Fax. 8722 8711E-mail: mef@mef.dkwww.mef.dkØstjysk Elforsyning, EnergirådgivningenKnudsminde 10Postbox 1838300 OdderTlf. 8780 1177Fax. 8780 1199E-mail: mail@oestjysk-el.dkNRGIGrenåvej 558200 Århus NTlf. 8739 0404Fax. 8739 0405E-mail: energi@energi.dkEnergicentret i ÅrhusFrederiksgade 268000 Århus CTlf. 86 31 0310Fax. 86310311E-mail: sub@nrgi.dkEnergisparekatalog141

SE Energicentret i SkiveBrårupvej 50Postbox 277800 SkiveTlf. 9752 4644Fax. 9751 1517E-mail: administrator@se-energi.dkEnergi & MiljøForum ThyLøvevej 57700 ThistedTlf. 9617 4400Fax. 9617 4499Energicenter Nord-VestSkivevej 1207500 HolstebroTlf. 9742 1488Fax. 9740 4402E-mail: ec@energicenter-nv.dkwww.energicenter-nv.dkEnergicenter Vest A/SDalgas Allé 17400 HerningTlf. 9926 8343Fax. 9926 8344E-mail: info@ecv.dkwww.ecv.dkTREFOR EnergihusetLanciavej 17100 VejleTlf. 7920 7000Fax. 7920 7190E-mail: tre-for@tre-for.dkwww.tre-for.dkTREFOR EnergihusetNørrebrogade 357100 VejleTlf. 7920 7000Fax. 7920 7190E-mail: tre-for@tre-for.dkwww.tre-for.dkTREFOR EnergihusetOldenborggade 317000 FredericiaTlf. 7920 7000Fax. 7920 7190E-mail: tre-for@tre-for.dkwww.tre-for.dkEnergicenter for Ringkøbing og OplandsforsyningsområderNdr. Ringvej 46950 RingkøbingTlf. 9732 3585Fax. 9732 5480E-mail: energicenter@rah.dkwww.rah.dkSydvest EnergiRavnevej 126705 Esbjerg Ø.Tlf. 7614 8800Fax.7614 8825E-mail: svenergi@sydvestenergi.dkEnervision A/SPræstegårdsvej 96534 AgerskovTlf. 7390 3200Fax. 7390 3201E-mail: enervision@enervision.dkESS KundecenterElholm 16400 SønderborgTlf. 7342 2890Fax. 7322 6666E-mail: ess@ess.dkTREFOR, EnergirådgivningenKokbjerg 306000 KoldingTlf. 7933 3435Fax. 7933 3434E-mail: koe@koenergi.dkwww.koenergi.dk142 Energisparekatalog

DHE’s, LEF’s og SEF’s energirådgivningFåborgvej 645700 SvendborgTlf. 6221 2771Fax. 6220 1516E-mail: sef@sydfynsel.dkwww.sydfynsel.dkEnergi Rådgivning FynHavnegade 1205000 Odense CTlf. 6590 3333Fax. 6590 3812E-mail: erfyn@erfyn.dkEnergi- og miljøcenter, EMCKlosterbakken 125000 Odense C.Tlf. 6543 2100Fax. 6613 2372E-mail: info@ve-net.dkSEAS EnergirådgivningSlagterivej 254690 HaslevTlf. 5631 2700Fax. 5637 2504E-mail: seas@seas.dkwww.seas.dkNVE - Kundeservice SvinningeHovedgaden 364520 SvinningeTlf. 5921 2223Fax. 2921 2229E-mail: kunde_SVG@NVE.dkNVE - Kundeservice KalundborgVænget 264400 KalundborgTlf. 5921 22 23Fax: 2921 2529E-mail: kunde_KLB@NVE.dkNVE - Kundeservice HolbækBorgergården, Ahlgade 634300 HolbækTlf. 5921 2223Fax. 5921 2329E-mail: kunde_HLB@NVE.dkNVE - Kundeservice SlagelseCasinotorvet, Jernbanegade 6 B4200 SlagelseTlf. 5921 2223Fax. 5921 2429E-mail: kunde_SLA@NVE.dkNESA EnergirådgivningHagedornsvej 42820 HellerupTlf. 7210 2030Fax. 7210 2401E-mail: kunder@nesa.dkwww.nesa.dkFrederiksberg KommuneForsyningsvirksomhederneEnergirådgivningenStæhr Johansens vej 38Postbox 2282000 FrederiksbergTlf. 3818 5100Fax. 3818 5199E-mail: ff@frb-forsyning.dkwww.frederiksberg.dkKøbenhavns BelysningsvæsenEnergirådgivningen for erhvervskunderVognmagergade 81149 København KTlf. 3395 3887Fax. 3395 3893E-mail: ke@kk.dkEnergisparekatalog143

De lokale energi- og miljøkontorerHos de lokale energi- og miljøkontorer kan du få råd og vejledning om energi og miljø.Kontorerne har ligeledes en lang række pjecer om vedvarende energi, energibesparelserosv.De lokale kontorer er samlet i SEK, De samvirkende Energi- og Miljøkontorer. Nedenforer adresserne på de lokale kontorer. Hvis du har adgang til Internet, kan du se på SEK’shjemmeside www.sek.dk - dér kan du finde henvisning til de lokale kontorer.Bakkelandets Energi- og MiljøkontorSøndergade 102A8740 BrædstrupTlf. 7575 3000Fax. 7575 3595E-mail: bakkelandet@sek.dkSønderjysk Energi- og MiljøkontorElvej 2A6534 AgerskovTlf. 7383 3000Fax. 7383 3003E-mail: sjemk@sek.dkSydvestjysk Energi- og MiljøkontorMultihusetIndustrivej 156650 BrorupTlf. 7538 3800Mobil: 4011 6833Fax. 7538 3801E-mail: svemk@sek.dkNIVE Energi- og MiljøkontorKammergårdsvej 16, Sdr. Ydby7760 HurupTlf. 9795 6695Fax. 9795 6003E-mail: nive@sek.dkViborgegnens Energi og MiljøkontorPreislers Plads 18800 ViborgTlf. 8725 2170Fax. 8725 2165E-mail: viborg@sek.dkEnergi- og Miljøkontoret i ÅrhusDannebrogsgade 8b8000 Århus CTlf. 8619 2922Fax. 8618 2514E-mail: aarhus@sek.dkØstvendsyssels Energi- og MiljøkontorSlotsgade 709330 DronninglundTlf. 9884 2611Fax. 9884 2611E-mail: oestvendsyssel@sek.dkVestjyllands Energi- og MiljøkontorKirkegade 56940 LemTlf. 9734 1075Fax. 9734 1071E-mail: vemk@sek.dkVesthimmerlands Energi- og Miljøforeningc/o Peter SøndergaardHedegaardvej 109240 NibeTlf. 9866 6438Aalborg Miljø- og EnergikontorNiels Ebbesensgade 49000 ÅlborgTlf. 9816 3066 & 7022 3066Fax. 9816 3056E-mail: amek@post9.tele.dk144 Energisparekatalog

Juelsminde Energikontorc/o Jens Bak AndersenVandmøllevej 27140 StoubyTlf. 7589 7272Midtjysk EnergikontorTobaksgården 2, 8700 HorsensTlf. 7562 8900E-mail energikontor.horsens@mail.tele.dkVejleegnens Energi- og MiljøkontorKirketorvet 227100 VejleTlf. 7640 1976E-mail: vejle@sek.dkØerneKøbenhavns Miljø og EnergikontorBlegdamsvej 4, Baghuset2200 København NTlf. 3537 3636Fax. 3537 3676E-mail: kmek@sek.dkVestsjællands Miljø- og EnergikontorCasinotorvetJernbanegade 64200 Slagelse.Tlf. 5850 1317Fax. 5921 2429E-mail: vmek@sek.dkHøje-Tåstrup Miljø- og EnergicenterHøje-Tåstrup Boulevard 602630 TåstrupTlf. 4399 5101Fax. 4352 0854E-mail: hoeje-taastrup@sek.dkSydhavsøernes Miljø- og EnergikontorØstergade 194930 MarieboTlf. 5475 6585Fax. 5475 9141E-mail: sydhavsoerne@sek.dkDet Fynske Energi- og MiljøkontorVestergade 8A5600 FåborgTlf. 6261 3300Fax. 6261 3340E-mail: det-fynske@sek.dkÆrø Energi- og MiljøkontorVestergade 645970 ÆrøskøbingTlf. 6252 1537Fax. 6252 2731E-mail: aeroe@sek.dkNordsjællands Miljø- og EnergikontorHågendrupvej 6A, Torup3390 HundestedTlf. 4798 8881Fax. 4798 8883E-mail: nordsjaelland@sek.dkBornholms Miljø- og EnergikontorStoregade 303700 RønneTlf. 5694 1044Fax. 5694 1012E-mail: bhmek@image.dkSamsøs Energi- og MiljøkontorMuseumsvej 1, Tranebjerg8305 SamsøTlf. 8659 2322Fax. 8659 2311E-mail: samso@sek.dkØstsjællands Miljø- og EnergikontorVestergade 3C4600 KøgeTlf. 5663 8801Fax. 5663 3214E-mail: oemek@sek.dkEnergisparekatalog145

LitteraturlisteGrøn viden nr. 204, Danmarks JordbrugsForskningGrøn viden nr. 197, Danmarks JordbrugsForskningAfprøvning fra SH, BygholmForsøg fra SH, BygholmLangfingerharver, Landbrugets Rådgivningscenter 1997NAC konference 1081, M. Jamieson, ADASSBI anvisning 178146 Energisparekatalog