Friskole lukket, fordi der ikke var elever på alle ... - Friskolebladet

friskolebladet.dk

Friskole lukket, fordi der ikke var elever på alle ... - Friskolebladet

Friskole lukket, fordi der ikkevar eleveralle klassetrin.- men genopstod som opholdssted uden for friskolelovenI begyndelsen af november 2008 fik Vestjysk Fri- og Kostskoleved Hoven i Ringkøbing-Skjern Kommune beskedfra Undervisningsministeriet om, at den med virkning fraudgangen af december ville miste sit tilskud til friskolen.Begrundelsen var, at friskolen manglede elever på et parklassetrin. Da meddelelsen om skolens lukning (ophør aftilskud) kom i begyndelsen af november, manglede skolenén elev i 2. klasse. Ministeriet henviste til § 2 stk. 1 ifriskoleloven, der siger: “En fri grundskole skal mindstomfatte 1. - 7. klassetrin”. I ministeriets fortolkning betyderdet, at der skal være mindst én elev på hvert af desyv klassetrin. Vestjysk Fri- og Kostskole havde ingen eleveri 2. klasse – og lukkede til jul.I de 38 år, siden loven blev indført i 1970, har ingenfriskoler mistet sit tilskud med dén begrundelse. Hidtilhar skolerne forstået loven sådan, at friskolerne skulle udbydeundervisning fra 1. til 7. klasse, men at der kunnevære perioder, hvor der af forskellige årsager ikke var eleverpå et enkelt klassetrin. Efter ministeriets udmelding tilVestjysk Fri- og Kostskole er fortolkningen blevet mere rigoristisk:der skal være mindst én elev på hvert klassetrin.Det er desto mere paradoksalt, som der på VestjyskFri- og Kostskole – og mange andre små friskoler – slet ikkeundervises årgangsdelt, men i differentierede grupperpå tværs af årgangene.Vestjysk Fri- og Kostskole i Hoven er nu lukket. 9 dageleveri friskolen er sendt tilbage til deres kommuner og alleredefordelt på nye skoler. Kostskolen er nedlagt. Mende godt og vel 30 kostskoleelever vendte alligevel den12. januar tilbage til deres vante omgivelser i Hoven. Nuhedder stedet bare Vestjysk Skole og Opholdssted oghører under Velfærdsministeriet og ikke Undervisningsministeriet.Da skolen med kort varsel blev nedlagt, hastebehandledeRingkøbing-Skjern Kommune en ansøgning om oprettelseaf et nyt opholdssted. Allerede da kostskoleeleverneog det opsagte personale gik på juleferie, kunnede se hen til i det nye år at skulle vende tilbage – undernye rammer og til en institution med nyt navn. Kostskoleeleverneskommuner har alle accepteret en lidt højerebetaling for, at eleverne kunne fortsætte på det nye opholdssted.Opholdsstedets administrative leder Troels Gydum fortæller,at Ringkøbing-Skjern gjorde en kæmpeindsats forat redde eleverne.Kerneydelsen vilstadig være skole,og opholdsstedetvil fortsat satse påelever, der er“undervisningsegnede”,men somhar sociale, følelsesmæssigeellerpersonlige vanskeligheder.Hvor en friskoleog en kostskole følgerskoleårets feri-skole og opholdssteder, så skal et opholdssted være bemandet i døgndrift alleårets 365 dage. På en kostskole er eleverne “frivilligt anbragt”,mens de på et opholdssted er “henviste”, men denforskel er overvejende administrativ, hvilket ses af, at deter de samme boende elever, der er på opholdsstedet nusom før jul på kostskolen.Troels Gydum fortæller, at mismodet oven på efteråretstrusler nu er afløst af optimisme. “I virkeligheden har vimåske nu et renere udgangspunkt for at give eleverne engod skolegang og et godt afsæt til livet fremover”.Der er ingen planer om igen at starte en ny friskole fordagelever. “Der er i forvejen tre til fem rene friskoler i området,og med den nye, skærpede udlægning af elevtalskravet,risikerer små friskoler at miste deres tilskud fra detene år til det andet”, slutter Troels Gydum.Skolen begyndte i 2003 i Bramming som ren kostskole:Bramming Kostskole. I 2005 flyttede Bramming Kostskoletil nye lokaler ved Hoven. I 2007 ændredes vedtægterne,og skolen skiftede navn til Vestjysk Fri- og Kostskole ogmodtog sine første 9 dagelever. De blev undervist for sigselv på 1. til 7. klassetrin (men uden 2.!). Kostskoleelevernevar ældre og blev undervist for sig selv på 8. og 9. klassetrinog afsluttede med folkeskolens afgangsprøver. VestjyskSkole og Opholdssted underviser også i 8. og 9. klasseog afslutter ligeledes med afgangsprøver.Vestjysk Skole og Opholdssted har reddet sig i land – vedkommunens hjælp – og ved at komme ind under sociallovgivningenfrem for friskoleloven. Men dermed har sagenikke fundet sin afslutning:5


“Den fortolkning af friskoleloven, som ministeriet nuhar anlagt, kan få fatale følger for hen ved 40 friskoler”,siger Venstres uddannelsesordfører Anne-Mette WintherChristiansen (Jyske Vestkysten d. 3. jan., 09).Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesrådhar sammen bedt om et møde med Bertel Haarder, da sagenhar stor principiel betydning, men ministeren har afslåetog henvist til at mødes med en afdelingsleder i ministeriet.Samme besked fik Vestjysk Fri- og Kostskole, daskolen ønskede at møde den ansvarlige minister for fratagelsenaf dens tilskud. Det blev også afvist.Dansk Friskoleforening og FGF mødtes med afdelingslederenden 12. januar, hvilket ikke bragte nyt på banen.Retsopfattelsen i ministeriet er derfor fortsat, at en friskoleskal have indskrevet mindst én elev på alle klassetrinfra 1. til 7. klasse (fra august 2009 fra børnehaveklasse til7.)Regeringspartiernes uddannelsesordførere mødes iden kommende tid for at drøfte sagen, som i hvert fald iVenstre har givet anledning til forundring. Indtil viderestår ministeriets opfattelse dog ved magt – med den usikkerhed,det giver for de mange friskoler, som risikerer atmangle elever på enkelte årgange. En del af dem findes iJylland.Claudi ClausenFriskolerne og den grundtvig-koldske grundskoletraditionPh.d.-afhandling af cand.theol. Ulrik Overgaard forsvares ved Center forGrundtvigstudier, Aarhus UniversitetDe grundtvig-koldske friskoler kritiseresjævnligt for at isolere sig i deresegen osteklokke. Nogle kritikerehævder, at friskolerne opretholderet alt for romantisk menneskesynog en forældet forståelse af religionen.Andre påstår, at friskolerne ikkeer i overensstemmelse med nutidensindividualiserede samfund,når de fastholder det forpligtendefællesskab og det empatiske samværsom deres ufravigelige varemærker.Friskolemiljøerne opleves imidlertidhverken som gammeldags ellerlukkede, og alle med blot detmindste kendskab til friskolerne stillersig uforstående over for dennekritik. Alligevel har skolerne sværtved at tage til genmæle over for kritikken.Dette skyldes, at de ikke hartradition for at analysere, definereog italesætte de dybere lag i det pædagogiskegrundlag for deres virke.Deres bevidsthed om emner someksempelvis menneskesyn, religionog forholdet mellem faglighed og almendannelse ligger i stedet i en fællesåndelig bevidsthed, i indre sindbilleder,der hverken er sprogliggjorteeller klart definerede, men som ikkedesto mindre overleveres frageneration til generation gennemnærvær, fortælling og sang, og sominddrages i skolearbejdet som etunderforstået poetisk-ideologiskgrundlag.Med ph-d.-afhandlingen Dengrundtvig-koldske grundskolepædagogik– historisk, systematisk og empiriskbelyst har cand. theol. UlrikOvergaard søgt at imødekomme behovetfor klare definitioner af bådede grundlæggende elementer i degrundtvig-koldske grundskoletankerog af deres indvirkning på danske friskoleri dag.Fredag den 6. februar kl. 13.15 forsvarerhan afhandlingen med henblikpå erhvervelsen af ph.d.-graden.Ulrik OvergaardForsvarshandlingen finder sted i Auditorium2 på Det Teologiske Fakulteti Aarhus og varer frem til ca.kl. 16. Alle interesserede er velkomneved forsvaret, som afsluttesmed en reception.6

More magazines by this user
Similar magazines