Glemmer du 9/2003 - taarnbybib.net

taarnbybib.net

Glemmer du 9/2003 - taarnbybib.net

Jadernes flugt over OresundNr. 9 - Oktober 2003Tirnby Kommune - Lokalhistorisk Sanling


Forsldeilluslratlon:Postbadfizrer Cornclius Petersen fer sine papirer kontrolleret a1af det danske politi i seDtember l942inden turen til Saltholm.I .lenne udsave af 'Clennet du " et der hentet inspiration fa:I Berljnske Tidende den 28-2.1993 fonalte Hartvig sin hisrorie til Bo DrDbel-ISSN 1397-5412clemmer du er udgivet afTamby Kommune - Lokalhistorisk SamlingSkevet og redigere! af: Inger KjerJansenLayout: Vicky Aonde


E-U^r.[r"^'ll3J00ernes Itufi over ujresun0For 60 dr siden lykkedet del dtfd brdgt howdpurten afde danskejoder i sikkerhed i Srerige. Dentyske bes@ttelsesmagt ville sendede dunske joder i konzentrdtiontlejre t)g |llanldgde i den fo/-bindelse en dklion mod .iodernenulten ,nellem den L og 2. oktoher 1913. l)en danske modstandsber,.egelsehayde imidle id nodtdgclen ddNalsel herom og gikderJbr i gonq med at elablere.flugtruter langs Ores,lnd.ITer .folger lo berelninger omddntke jaders.flugl til Srtige ridKaslrup.I sikker havnEgon Hdt,t\,ig \,ar en aJ de munge jader, der blev stnuglct o1)erOresund for 60 dr siden. I BerlingskeTidende den 28.2.1993lorla e llarl\)it sin hisbrie lil BoDrebel.Klokken var 22. og dct varbelgmorkl i det morklagte Danmarkden oktoberalien i 1943,som faldt samnen med RoshHashanah, dc .jodiskc n).tArsdagc.Dcn 20-irigc Egon Ilartvig og trekammerater slod i Kastrup Havn."Kom" sagde el par unge Ira S1udentenesIlleretningstj eneste ogdirigerede dem hen til en fiskerbid,der ld i e1 lille basin yderstved molen. Her betalte de over1.500 kr. lbr billetten til l'rihedenog b1o' seldt under daek. I cirkafire timer hofie de fire i den vippendebid Lun molorens stottetof-tof. De kunne ikke se hinandeni mofket og talte heller ikkesammen. Egon Haftvig har glemt,hvad han taenkte. Tavsheden blevforst brudt, da skippcren skod lugentilbage og melede sine forsteog eneste ord: "Det er svensk omride."Tidlin mnrnpnQk*aor dz a. q - '6tol


for 60 6r siden, og han husker dethele, som var det i 96r. Manden,var en af de 6.500 danske jodcr,der blev sejlet over Oresund i1943 af skippere fra Faster, Monog sj:ellandske liskerlejer, da Hitlerden 18. september udstedte instruksom, at de danske jodcrskulle deporteres til udrydelseslejrenei Tyskland.Danske foreldreEgon Hartvig kom til verden iBerlin 1923. Hans foreldre vardanske, og han gik pa Hohenzol-Iem Gymnasiet, da rektor en dag ibegyndelsen af 1938 kom ind iklassen. Han meddelte, at alle jodiskeelever skulle ud med undtagelseaf cn hollandsk, en britiskog Egon Flartvig. SA mente l'aderHafivig, det var pe tide, at sonnen,Egon, blcv sendt 1il Danmark.Egon Hartvigs forEldre og hanslillessster forlod forst Tyskland i1939. De fik lejlighed pA StoreMollevej,'Amager - lige understatsminister Thowald Stauningsenke, Olga, som kom til at betydemeget 1br familien.Folte sig beskyttetUnge llartvigs foreldre, moderentysk-jodisk, f)deren danskjodisk,havde en klippefastro pe,at Kongen og deres danske stats-{fyske beslagleygelset vcJ Knreejcn I9't5Qluuzn dz u. E - 0kde 2003


orgerskab ville bcskyitc dcmmod alt ondt. I januar 1940 fandtgamle Harlvig pA. at han og hanskone skulle lage lil Berlin og hente familiens bohave.Og dct gjordc de si, hvor utroligtdct cnd lyder fA mineder fortyskcmes bes.ettelse af Danmark.Men, sonl Ilgon Hafivig siger,lned et af sine yndede citater lsrtpa g),mnasiet i Berlil1: "Det er aldrigsamtiden. det cr cftcrtidcn.der skiver historien".At se mange joder undgik deportationskyldtcs den tyskc marineattache,Georg Fcrdjand vonDuckwitz, som sencrc blcv dcntyske forbundsrepubliks ambassadori Danmark. Han robede Hitlersdeportations-planer lbr dedanske myndighedcr, som straksinformerede dct mosaiske trossamlirndsledere.)ov n0s rru )IauntngDcn dag familien fik beskedenom, at nu var tiden inde til atllygte. husker Egon Hartvig sridan:"Mucus Melchior scndtc sinetre sonner ud pi cykel med adva$ler. Tu st- og kommunikationsministerAme Melchior komtil vorcs hus om formiddagen, ogved 17-tiden dukkcdc Olga Stauningop. I lun havdc hort, at jodiskcmend villc blivc arrcsteret.Altsi skullc min far og jeg soveoppc ihcndcs lcjlighcd pi StorcMollevej.Dagen elier gav min far mig2.000 kr. og sagde: "Egon, nuskilles vi, du llygtei alene, jeg tagermig afmor og lillesoster." Farvillc ikkc risikcre. at hele familienblev taget af tyskcrnc. IIanmente, vi havde slol.re chancer lbrat kommc i sikkerhcd, hvis vi delteos," siger Egon Hartvig.Iamilien havde i mange er lejelsommerhr.is hos llsker Jorgensen iVedbaek. Han sejlede Egon Haflvigsforaeldrc og sostcr over tilHvecn. Bcdstcfoneldrene flygtedelia Koge, og kseresten, Ellen som-Lgor Hartvig nu har veret giltmed i 45 ar, kom til Sverige viaGillcleje."Jeg blev hcntct hjemme pd StoreMollevej af to lia StudenternesEfterretningstjeneste, som varmed lil at organisere masseflugter1."Vi har e1 sted, hvor vi gemmerfoLk." sagde de, og sd gi vikroligt op ad Kobmagergade overtil Rcgcnscn. Man kunne hore, atder var flygtningc pd alle verelseme.Jeg traf cn kammclat, somhavde plads til mig pA en bid fraQl


nen. Vi tog toget fra stationenoverfor Store Mollevej og si ikleen tysker und€Nejs. Derimodgenkendte vi mange passagerer,men vi hilste ikke. Min bagagebestod afde tre skjoner, jeg havdepA. Vi stod af pi Kastup Station,gik ned til havnen og komhurtigt om bord.Anoersson, ner er enbuntmagerlDa vi vadede i land pa $andenner Lirnhamn, lbrlob der en halvsnes minutter. SA kom nogle ungerendende ud af morket,"Snella vennef' rabte de og togos med til nogle politibiler - medlys pi. De unge var fra de mosaisketossamfund i Malmo ogkaldt ind en efter en. "Data,navn, profession" blev dei spurgtom. Ingen spurgte: "hvorfor erdu kommet?"Buntmager svarede jeg p6sporgsmalet om prcfession, og sAskete der noget m@rkeligt. Politimandensprang op og foer ud pdgangen rabende: Andersson, herp. ah h,'.rmrfta.l"Hofbuntmager Anderssonssvende var blevet indkaldt, oghan havde lylhurtigt regnet ud,at der nok var buntnagere blandtde jodiske llygtninge fra Danmark.Derfor havde han slAet signed pA politigarden."Efter m minutte$ samtale havdejeg arbejde, og det var cndnuikke daggry" erindrer Egon Hartvlg."De begynder i morgen", sagdeAnderssor, men jeg forklarede,atjeg forst skulle finde min familie,og sd fik jeg uds@ttelse til iovernorgen,Dagen efter flugtnatten samledesalle danske joder pA GustavAdolfs Torv i Malmo, og ddr gikman rundt og rundt, indtil manhavde fundet familien. Jeg fandtb6de min far og mor, lillesosterog min forlovede.Bedesjaler fradanske prester"En jodisk familie, som ikl


gen, "Vores jodcr skal ikke ste iudlandel og mangle dcrcs ting,"havde giort det utrolige. Dc havdchentet Tora-rulleme Iia synagogeni Krystalgade og gemt dcmunder alteret i Tdnitatis. Desudenhavde de lont pultene i synagogen,lagt indholdet i nummereredeposer og sendl dem illegalt ovcrOresund. Den formiddag lik vivores bedesjalcr og boger".ilDage Iil r\oDennavnEgon Hartvigs foraldre vendtetilbage til Danmark en minedstidefter fredssluhingen og gik sclvfolgeligti1 Store Mollevej piAmager. Lejligheden var genudlejet.I stedet ringede de pi hos fiuStauning, og "De mA altsa megetundskyldc hr. og fru Hartvig, menjeg og andre bcbocre l'rar ryddetlejligheden og anbragt dct hele ito loftsvarrclser." Hadvigs vidsieikle, hvem der havde hjulet til, sAde sagde tak til alle i opgangcn."l lollsrummene fhndtcs alt,hvad familien ejede af moblcr,solv, guld, malerier og sclv toi-Ictrullcme, som der var mangel pidengang." sigcr Dgon Hartvig.Kun min violin var veck. Den eraLddg blevet fundet. Men det kanogsi v@re lige meget. Da vi gennemDansk Ilodc Kors llk meddelelseom. at hele min mors tyskjodiskefirmiLic ti faetre, kusiner,onkler og lanter var omkomrneti Ausch$i12, besluttedc jcg, at jegalddg ville rore en violin mere."Den Dr.amatiske flugtI hegyndel.sen crf 1993 trdskrev,Iodisk Orientering en konkltrunce-/br al samlc de betlste bere ttli4lc r om fl glen. Vi nder ort i k-len yur nedenstaende.Qfzn*ea da a. q - O/t4/e. 2003A/ Abruhan Be\jakoy.lorgen, min gamle skolekammem1fra den lyskc skole i Kobenhavn,kom til mig i sommeren19,+3 med hlad han kalcltc cn godplan. Jorgen var imponerende storog lisisk stcrk, en handlingensmand, vi var da bcgge 24 dr gamlc.Planen var simpel,Jolgen ogjeg var ideologisk af samme sind,men nu mente Jorgcn, at tiden varinde 1il rigtig handling. Vi skLrlletage ud til Volden pir Chrjstianshavn,hvol lyskeme patruljcredemed Yiben. Med en jcmstangvillc .lorgen sld en tysker ned baglia,sA vi kunnc fi t'at i et gevrr.Jeg var meget i tvivl, planen lodmcgct vovet, jeg manglede Iidt afJorgcns mod. Jorgen gennemfoltesa planen, med sin jemstang ll:E


kedc han kaniet pe en rysk soldatog fik dermed fat i sit l'rrrste gevaer.Senere kom Jlrrgen da ogsatil at lede en danskc modslandsgruppe.Jorgens kampvilje lik migselv til at tage en beslutning, jegville flygte til Sverige. hvorfm jegvidste, der var muligheder for atkomme videre til England og bliverigtig soldat.Der var endnu ingen organiscredeflugtruter til Sverigc. Mine foreldrconskede, at jcg tog min lillesostermed, s6 forsigligt forhoft.jeg mig hos fiskerne pA Amager.Forst i begyndelsen af september1943 fik jeg tilfeldigvis igennemmin tante, Sara Schwarz. kontaktmed en villig fisker. Fiskeren hedNicolajsen, han ville lore mig ogmin soster over lbr en bctaling pA2.000 k. for os begge, belobetskulle forst betales, ner vi sattel'oddeme pa svensk jord. Jeg acccpterede,og vi aftalte de ncrmercomstaendigheder omking flugten.Nikolajsen viste mig det planlagtemodested i en privat havn iKastrup pe At]i'ager, (Broforenihgenred.)dcr \ar ideel til formllct,fordi den ikke var bevogtetafdet danske politi, som vi i 1943var meget bangc lbr. Flugttidspunktetfastsatte vi til sondag den19. september 1943 kl. 21.00.Pe dagen spiste min lillesosterog jeg en afskedsmiddag med mineforaeldre pi restaurant "La Reine"ved Sotorvet. Min sosler ogjeg havdc godt med toj pe, i lbretvar indsyet penge og papirer, menandet havde vi ikke med. Til middagenspillede en trio, violinistenkom hen til vores bord og spillede"De lyse naetter", med en s6danvarme og folsomhed som om hanvidste, at vi var pe flugt. Ved 19-tiden tog vi afsked med mine lbreldre,og med sporvognen linie 5korte vi ud til endestationen paAmager, dcrfia skulle vi gi etpent stykke til den pdvate havnved Kastrup.Vi havde planlagt vores flugt fradenne havn, lordi der ikke vardanske politi, men kun tyske soldater,og dem var fiskeme ikke sAbange for. Der var udgangsforbudel1er kl. 20, sA vi skulle vere derudeved havnen inden forbudettradre i kaft, vi mette ikke bliveopdaget og gemte os bedst muligtpd vej derud. Det var heldigvislidt teget dcnne aften, og AmagerStrandvej lA ode hen. Aftalcn varat vi skulle gcmme os bag cn r@kketipvogne, som stod foran en lagerbygningudenfor den lillehavn, og pracis kl. 21 skulle vimsde liskeren nede ved strandkanten,han ville tilkendegive sigmed et flsjt. Kort tid efter at viQ/z**za 4z a. , - O4to4


havdc gemt os, hortc vi en snakkenog stovletramp. det var to tyskcre.som kom gacnde med enstor schirllerhund i snor.Dc kom geende lige hen imodtipvognene, hvor vi Li gemr, hundenvar ivrig, med snuden nedc ijorden havde den l'ict firrten alos. De1 neste minul glemmcr jegaldrig, jcg iik kold sved, hjertcbankenog hirene rejstc sig i nakken.Minder og tanker iloj gcnncmmit hoved - hvilken forbrydelschavde jeg dog gjort, sidenjeg skulle jagcs som et dyr - blotiordijeg varjgdc. Den tyskc hundelorcrhev da pludseligt herdt isnoren og scha:f'erhundcn fulgtemodvilligt med vck.Vi listede nu ncd til strandkantcn,klokken var alleredc ni. dctvar nu sA morkt og tdget, at vikun meget svagt kunne sc cn utydeLigskikkelsc. Vi horte ct llojtog gik lbrsigtigt hen til skikkelsen. det var Nikolajsen. Nikolajsenfortalte. al hans medhjelperChrislensefr havde sin fiskekuttcrlbrtojct ved molcn. Han bad ostage skocnc al, sA vi krLnne listeud p{ molen. PA molen le llcrebede fonojct. Christensens biid lilige led sidcn al-en stone lyskbid, her stod kallytdoren ibcn,tysk musik og hojlydt snakkcnlod se tydeiigt i den slille nat. Vilistede forbi den tyskc bid ogkravlcde lbrsigtigt om bord pi Ii-En oftlenshc[en! aE.t ",t "patjerct pd Kus!,11p Hav\ Iq]04LQkomcz dz w. q - 0A4/e, 2003


l0skekufteren. f'orsigtigt skubbedede biden ud fra molen og lod denglide ud i det morke og koldevand. Fiskeme padlede biden stilleud af havnen, og forst da vi varet stykke udc, sattc do motorcn igang.Vi havde kun scjlct et lille stykketid, da der pludseligt lod cnkraftig luftalarm, og lige si pludseligtslukkcde alle I'r. Dettemedfsrte et stort problem for fiskeme,de havdc planlagt at navigereefter disse fyr og havde i ovrigtglemt kompassct. De forsogtcat holde en fast kurs og sejlede saellers bare derudad.Allcrcde cftcr nogle fi tirner sivi land forude, fiskeme udbrodjublende "Sverige". Jeg var lidtbetenkelig ved situationen, vihavde kun scjlet i fa dmer oguden kompas. Dct vi sA forude lAhelt i morke, ikke et lysglimt kunneskimtes, i mods@tning til Danmarkskulle Svcrigc jo ikke varemorklagt, fiskernc fortalte mig beroligende,at den svenske kyststr€kningsydpa var meget ode,og at de ville settc os i land hcr.Jeg var ikke overbevist og n.eglede,jeg forssglc at overbevise demom. at vi metle vente til det blevlyst- fordijcg og min soster kunneik](e sidan vandre rundt i et fremmedland, der var megct odc, ogher varjo heller ingcn mennesker,vi kunne sporge om vej midt omnatten. Det kunne fiskeme -omend modvilligt - godt folsta, sade kastedendeligt ankcr. Vi la etpar timer og ventede pa, at detskulle lysne. Da det endeligt lysnedelidt, fik vi en lbrskrekkelse,det var et nBrklagt Saltholm, vi lavcd og man kunne skimte tyskerne.Jeg skal love for, at fiskernefik fart pa bdden, motoren gik ihojeste omdrejninger. Jeg spurgteengsteligt fiskeme, hvad nu hvistyskerne horle os og begyndt enlbrl'olgelse. Det skulle vi ikke verebange for, deres biid var sifladbundet, at de kunne ga ind paomrader, hvor tyskeme ikke kunnesejle, Jeg onskede ikke at spsrgc,om tyskeme sd ikke bare brugtederes vaben i stedet,Vi mAfte sejle i ydcrligere en deltimcr, det var koldl, men det varnu sa lyst, at vi endeligt kunne sekonturen af Limhamn i Sverige.Fiskeme styrede biden lige hen tilen bidebro ved siden af havnen,her satte de os af. Jeg overraktetaknemmeligt en hvid kuvert medpcngene til Nikolajsen, han stakden hufligt i lommen uden at ebneden. Vi fik sagt tak og farvel tildem begge, og dc scjlede af stedmed det samme, de ville naturligvisikke have unodig kontakt medEhu.re' d4 ,q. , - 0A4/


de svenske myndigheder.Min soster og jeg gik pd bidebroenind mod land, klokken var6 om morgenen, da vi efter ni timerssejlads endeligt havde leetfast jord under foddeme. Nu stodvi pA svensk jord, usikre og stadiglidt nervose, vi vidste ikkerigtig, hvad vi egentlig skulle foretageos, men gik dog hen imodden n€meste vej. Lyden fra enlastbil kom os da i mode, den styredelige mod os. Lastbilen stoppedeop, og ud sprang chaufforen.Han kiggede mistenksomtpa os og spurgte s6, hvor vi komfra. Jeg fortalte, at vi var llygtningelia Danmark, hvortil hansvarede, at vi sa skulle melde ostil politiet i Malmii, og at hangeme ville kore os via Limhamnind til politigirden i Malmit peDavid Hallstorget.Pd politigarden i Malmij kom vii et strengt forhor. Det svenskepoliti blev ved med at sporge, omvi var danske sabotorer. Vi understregedest@digt, at vi kun varjodiske flygtninge, men vi blevdog alligevel uden videre diskussionsat i fengsel pa politigerdcn.Jeg kom i en celle sammen meden anden dansk fange. Cellen varlille med to brikse, og i det enehjsme var der et hul ijorden hvorvi kunne udrette vores nodtorlt.Min soster biev sat i enecelle. Visad 1'angne i eleve timer til ca. kl.18, lbrst herefler blev vi losladtog henvistil "Hotel Giita", der lapa Vzistergatan lige i naerheden,her kunne vi overnatte. Det varmandag den 20. september 1943vores flugt var lykkedes, vi varankommet sikkerr til Sverige,som nogle af de forste jodiskeflygtninge fta Danmark. Den f'slgendedag tog vi kontakt med denjirdiske menighed i Malmd, somvar en enestemde hjaelp. Jeg opsogtedemaest den engelske konsul,hvor jeg fik en skuffendemeddelelse: "FIr. Besjakov, vi harbrug for specialister, en dansktandlegestuderende kan vi ikkebruge til noget, og desuden har vifrivillige nok!"PA 5o-aret for vores llugt germine varmeste tanker stadig tilallc dem, som giorde det muligtog hjalp os - tak er et alt 1br lilleord. Lige efter kigen viLle jegopsoge fiskerne Nikolajsen ogChristensen, men under en sejladsmed danske modstandsfolk i1944 var de blevet opdaget ogfanget aftyskeme-Qlra*


l2Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistoriskinteresse, si henven dig til:Lokalhistorisk SamlingKamillevej 102770 KastrupTlf,32 46 05 4swvvw.bibliotektaarnby.OkKlik pi Lokalhistorisk SamlingVi har publikumsmaskine med adgang til intemettet og mangeslzeetsforskerlinks.Abningstider:Mandag 16.00 - 20.00Tirsdag 12.00 - 16.00Fredag 12.00 - 15.00Kastrupgirdssamlingen,,gfl.tdt pd. gqmag*,,&''IKAEITBIITP @ILAS''Abent Tirsdag til sondag14.00-17.00Onsdag tillige14.00-20.00PlyssenAmager Strandvej 350:Permanente ogskiftende udstillingerAbent Lordag og sondag13.00-16.00

More magazines by this user
Similar magazines