Grønt Regnskab 2010 - Aalborg Forsyning

forsyning.dk

Grønt Regnskab 2010 - Aalborg Forsyning

Grønt Regnskab Aalborg Forsyning, Kloak A/SAALBORG FORSYNING


IndholdsfortegnelseAalborg Forsyning, Kloak A/S ......................................................................... 5Grønt regnskab og miljøregulering ............................................................... 5Aktiviteter ....................................................................................................... 6Ressourcer og forurening .............................................................................. 6Mål og muligheder ......................................................................................... 12Miljøberetning ................................................................................................ 14Udgiver:Aalborg Forsyning, Kloak A/SStigsborg Brygge 59400 Nørresundbywww.aalborgforsyning.dk/kloakUdgivelse: Marts 2011Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/SForside: Luftfoto Aalborg, pumpestationen på Vestre Havnepromenade 25Bestyrelsen for Kloak A/S godkendte på sit møde den 11. april 2011 det grønne regnskab 2010.Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010 Side 3


Aalborg Forsyning, Kloak A/SStigsborg Brygge 5Postboks 222,9400 NørresundbyTelefon: 7743 9200Telefax: 7743 9299Hjemmesidewww.forsyning.dk/FV/kloakE-postkloak@aalborgforsyning.dkCVRRenseanlæg Øst, Rørdalsvej200, 9220 Aalborg Øst,P-nr.1.009.668.019.Renseanlæg Vest,Mølholmsvej 30, 9000Aalborg,P-nr.1.009.632.642.Renseanlæg Nibe,Aalborgvej 45, 9240 Nibe,P-nr.1.003.380.897.Pumpestation, VestreHavnepromenade 25, 9000Aalborg, P-nr. 1.012.218.121.Nuværende og fremtidig forsyningsstruktur. Kloakoplande er vist for hhv. Renseanlæg Vest (grøn), Renseanlæg Øst (rød) ogmindre renseanlæg (gul).Grønt regnskab og miljøreguleringAalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet) er i 2010 etableret som etkommunalt ejet aktieselskab. Kloakselskabet var ind til 2010 en del afForsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune under navnetKloakforsyningen. Selskabsgørelsen er gennemført som følge af denvandreform, Folketinget vedtog i 2009. Kloakselskabet indgår i enkoncernstruktur med Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne.Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grøntregnskab, hvori Kloakselskabets data indgår som bilag. Kloakselskabeter dog ikke omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 1515 af 14.december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grøntregnskab.Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloakselskabetsudledninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat, og NaturstyrelsenAalborg er tilsynsmyndighed for disse. Naturstyrelsen Aarhus ergodkendelses- og tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget påRenseanlæg Øst. I Skema 1 bagerst findes en oversigt over Kloakselskabetsmiljøgodkendelser.Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010 Side 5


AktiviteterKloakselskabets hovedaktiviteter omfatter administration, planlægning, projektering, anlæg, drift ogvedligeholdelse af følgende anlæg:Større renseanlæg 2 stk.Mindre 5 stk.Minirenseanlæg 13 stk.Pumpestationer 250 stk.Bassiner 1 94 stk.Overløbsbygværk 146 stk.Hovedledninger 1.916 KmStikledninger 396 KmBrønde ca. 37.800 stk.De store renseanlæg er Renseanlæg Øst ogRenseanlæg Vest, og de mindre renseanlæger renseanlæggene i Nibe, Hals, Halkær,Egense og Dokkedal.Kloakoplandet omfatter et ca. 8.800 ha stortområde i Aalborg Kommune, hvilket er 8 % afkommunens areal. Kloakselskabet modtagerog behandler også spildevand fra nabokommunenRebild.Anlæg og drift af kloaksystemet ogrenseanlæggene er alene brugerfinansieretaf private husstande og industrier ikloakoplandet. Kloakselskabet foreståropkrævning af vandafledningsbidrag,særbidrag m.v., jf. betalingsvedtægten. Deropkræves ca. kr. 280 millioner om året.Spildevandet fra kloakoplandet ledes til desyv renseanlæg. Der er i 2010 behandlet 25mio. m 3 spildevand. 94 % af dette behandlespå Renseanlæg Vest og Øst, 6 % behandlespå Nibe og Hals Renseanlæg og under 1 %behandles på de øvrige anlæg.Hvad får jeg som bruger for pengene?Selv om Kloakforsyningen nu er omdannet til etKloakselskab er det de samme samfundsopgaver,virksomheden løser, som den har gjort de seneste 130år. Kloakselskabet skal også fremover anlægge ogvedligeholde anlæg, der:• Bidrager til den offentlige sundhed og hygiejnei form af bortledning af spildevand frahusstande og erhverv.• Beskytter mennesker, ejendomme, veje mv.mod oversvømmelse ved at bortlederegnvand.• Beskytter vandmiljøet ved at rense detbortledte spildevand og regnvand.Disse hovedformål er i vid udstrækning opfyldt, menkræver til stadighed midler til drift og vedligehold,ligesom investeringer i nye kloak- og renseanlæg er ennødvendighed for at opretholde og forbedre deovennævnte forhold.I dag fokuseres meget på, hvordan opgaven løses bedstog billigst, og med mindst muligt energi- ogressourceforbrug og udledninger til vandmiljøet.To vigtige midler til at effektivisere driften er atseparatkloakere de gamle kloakledninger og atcentralisere al spildevandsrensning på Kloakselskabetsto store renseanlæg. Samtidig giver disse tiltagvæsentlige miljøgevinster i form af bl.a. mindreudledning af fortyndet spildevand og et lavereenergiforbrug samt forebygger konsekvenserne afklimaændringerne.Ressourcer og forureningKloakselskabets væsentligste miljøpåvirkninger berører vand- og luftmiljøet. Derudover bliver derforbrugt energi, kemikalier og vand samt produceret affald.1 Eksklusiv rørbassinerSide 6 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010


VandmiljøKloakselskabets væsentligste belastninger påvandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggenesamt ved overløb fra kloaksystemet.Renseanlæg Vest og Øst samt Nibe Renseanlægudleder direkte til Limfjorden. Hals Renseanlægudleder til Aalborg Bugt/Limfjorden, og renseanlæggenei Halkær, Egense og Dokkedal udleder tilmindre recipienter, som har udløb i Limfjordeneller Aalborg Bugt.Alle syv renseanlæg har overholdt udledningskravenei 2010. De små renseanlæg planlæggesnedlagt inden udgangen af 2013.For at reducere risiko for oversvømmelser underkraftig regn kan der i fælleskloakerede områderske aflastning af opspædt spildevand til vandløbog Limfjorden, hvilket sker gennem overløbsbygværker.For bl.a. at begrænse antallet afaflastninger er der etableret bassiner i kloaksystemet,som opsamler så meget som muligt afden overskydende vandmængde under størreregnhændelser. Når der igen er plads i kloaksystemet,ledes vandet fra bassinerne tilbage ikloaksystemet. Det vand, der ved ekstremtregnvejr ikke er plads til i bassinerne, ledes viaoverløbsbygværker til recipienter, dvs. vandløb,søer, Limfjorden og Kattegat.I de separatkloakerede områder udledesregnvandet lokalt til recipienter. Særligt vandløber følsomme over for store vandmængder på korttid, der kan føre til erosion og oversvømmelser. Iregnvandssystemerne er indbygget bassiner tilregnvandet for at udjævne udledningen. Hervedopnås en naturlig afstrømning af regnvandet.Der er derfor i regnvandssystemerne indbyggetbassiner til regnvandet for at udjævne udledningentil recipienterne, svarende til naturligafstrømning.Kloakselskabets udledninger til LimfjordenVandplanerne, som er foranlediget af EU's vandrammedirektiv,beskriver mål og virkemidler forvandmiljøindsatsen i et nærmere geografisk område.Vandplanerne er netop i høring og skal væreimplementeret i 2015, såfremt der ikke skertidsfristforlængelser.Kloakselskabets udledninger foregår i vandplanområdetLimfjorden. De virkemidler i vandplanen, som har eller kanfå betydning for Kloakselskabet, er primærtetablering/udvidelse af bassiner ved regnbetingede udløb.Ligeledes er en skærpelse af krav til udledninger fra mindrerenseanlæg en del af vandplanen. Kloakselskabet har bl.a.for at imødegå skærpede krav igennem de seneste to årtiernedlagt en lang række små renseanlæg, og efter planennedlægges det sidste af de små renseanlæg i 2013.I nedenstående figur ses, hvor stor andel de forskelligekilder udgør af den samlede udledning af næringsstoffernekvælstof og fosfor samt af iltforbrugende stoffer, BI 5 . Kilde:Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, By- ogLandskabsstyrelsen 2010Som det ses udgør spildevandsudledningen fraKloakselskabet en meget lille del af den samlede udledningaf de tre stoftyper til Limfjorden. Dog kan spildevandsudledningenlokalt have en væsentlig miljøeffekt, bådehvad angår naturværdier og badevandskvalitet, ogKloakselskabet arbejder derfor til stadighed for atminimere udledningerne.Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010 Side 7


RensegraderNår spildevandet behandles på renseanlæggene, bliver det først renset mekanisk - dvs., at sand, fedtog ristestof og halvdelen af det organiske stof fjernes. Herefter bliver langt hovedparten - i 2010 97 % -af spildevandet endvidere renset biologisk og kemisk.På renseanlæggene opnås der generelt høje rensegrader. Rensegraderne udtrykker hvor meget stof,der er fjernet i forhold til den mængde, som er tilledt renseanlægget - både den del, som rensesbiologisk og den del, som kun er mekanisk renset. Høj rensekvalitet tilstræbes såvel af hensyn tilLimfjordens vandmiljø som spildevandsafgiftens størrelse.Sammenlignes rensegraderne med nedbørsmængderne ses, at rensegraderne ofte forringes, nårnedbørsmængden stiger og omvendt. Dette skyldes bl.a. at en lav koncentration af et stof i det tilledtespildevand sammenholdt med, at der renses ned til en bestemt koncentration, vil give en lavererensegrad end ved en høj koncentration af stoffet.1001000989680094Rensegrad (%)92908886600400Nedbør (mm)8482200807802005 2006 2007 2008 2009 2010ÅrKommunesammenlægning Total Fosfor Interne måltalTotal kvælstof BI5 NedbørSamlede rensegrader for renseanlæggene. Den lodrette streg markerer, at oplysningerne fra før 2007 kun omfatter den tidligereAalborg Kommune. Måltal for rensegrader er for 2010 markeret med OEnergiI nedenstående figurer fremgår energiforbruget for det samlede Kloakselskab fordelt på kilder oganvendelse. I figuren er illustrereret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs.fjernvarmenet, elnet og ekstern forbrænding af slamgranulat.Det ses, at renseanlæggets energiforbrug udgør den største del af energiforbruget. Det skal dog ses ilyset af, at størstedelen af renseanlæggets varmeforbrug anvendes til procesopvarmning af rådnetankeog til tørring af slam. Når energimængderne fra forbrænding af biogas og tørret slamgranulatmedregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion afdisse.0Side 8 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010


Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, den røde streg på figuren. Målsætningen er, at Kloakselskabetsnettoenergiforbrug er neutralt i 2025.Dette skal opnås både ved en reduktion i det aktuelle energiforbrug og om muligt en forøgelse afenergiproduktionen ud fra biogas og tørret slam. Optimering af energiforbrug er beskrevet nærmere iboksen på næste side.MWh25.00020.00015.00010.0005.0000-5.000-10.0002007 2008 2009 2010Administration varmeAdministration elPumpestationer varmePumpestationer elRensning naturgasRensning købt fjernvarmeRenseanlæg elRensning slamgranulatRensning solgt fjernvarmeRensning solgt elNettoenergiforbrug-15.000-20.000Energiforbrug samlet for hele Kloakselskabet fordelt på energikilder og på administration, pumpestationer og renseanlæg. Denrøde streg angiver det samlede nettoenergiforbrug for Kloakselskabet, som er den energimængde, som købes af elforsyning,fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv. fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" erenergimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt.Som det ses af ovenstående figur, er det største energiforbrug elforbruget. Følgende figur viser,hvordan elforbruget fordeler sig på aktiviteter.Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010 Side 9


Mindrerenseanlæg10%Tørreanlæg9%Slambehandling9%Pumpestationer17%Vandbehandling55%Elforbrugets fordeling. Detsamlede elforbrug var i 201014.484 MWh mod 14.195 MWh i2009. "Slambehandling" og"Vandbehandling" vedrører kunRenseanlæg Øst og RenseanlægVest. Tallet for de mindrerense-renseanlæg indeholder indeholder både både vandbe-vandbehandling og slamafvanding.ogslamafvanding.Elforbruget er marginalt højere i 2010 end i 2009. Måltallet for elforbrug er dog også i 2010 opfyldt.Fjernvarmeforbruget i 2010 er betydeligt højere end i 2009, og salget af fjernvarme ligger ogsåvæsentligt lavere i 2010 end i 2009. Måltallet for købt fjernvarme er netop opfyldt, mens måltallet forsalg af fjernvarme desværre ikke har kunnet opfyldes. Dette skyldes den usædvanlig kolde vinter i2010. Alle tal vedr. energiforbrug kan ses i Skema 2.Optimering af elforbrugetKloakselskabet har vedtaget det overordnede mål, at reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold tilforbruget i 2007. For at kunne følge udviklingen er det ikke nok at måle energiforbruget.Energiforbruget er nemlig meget afhængig af ydre faktorer - så som hvor meget regn, der falder oghvornår. I forbindelse med Kloakselskabets ledelsessystem arbejdes der derfor på at opbygge et systemtil at opsamle viden om den besparelsesmæssige effekt, der opnås gennem de enkelte projekter. Måleter et redskab til at opsamle data for, hvad den gennemførte energibesparelse reelt er. Herved kan deopnåede forbedringer synliggøres, selv om der på andre områder har været et større energiforbrug -f.eks. som følge af nye kloakerede områder, der tilsluttes kloaksystemet - og som er uden påvirkning af,hvor meget det har regnet.I 2010 har vi bl.a. gennemført følgende projekter, som har givet anledning til energibesparelser:• Nedlagt Mou renseanlæg i sommeren 2010 og koblet spildevandet på hovedkloaknettet.• Måling og optimering på drift af indløb- og mellempumpestation på Renseanlæg Vest.• Forsøg med anaerob/hydrolyse tank for at optimere energiforbruget til omrøring i forhold til opnåetrenseeffekt på Renseanlæg Øst.• Indløbspumpestation på Renseanlæg Øst er under ombygning for at optimere løftehøjde og pumpedrift.• Optimering af rotorer og omrøring i luftningstanke på Renseanlæg Vest.• Udskiftet regnvands- og spildevandspumper på Vestre Havnepromenade til mere energivenlige pumper.• Løbende opdatering af de mindre pumpestationer. Hvor det mangler, indsættes frekvensomformere, somogså er med til at reducere energiforbruget.Side 10 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010


Egen energiproduktionSlam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO 2 -neutral, anvendes på Renseanlæg Vest til elproduktion. På Renseanlæg Vest svarede den produceredemængde el i 2010 til 55 % af elforbruget på anlægget. På Renseanlæg Øst anvendes biogassen somenergikilde til slamtørringsanlægget. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces,bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til Fjernvarmeforsyningen. Afsætningen af fjernvarme tilfjernvarmenettet var væsentligt lavere i 2010 end i 2009 pga. den kolde vinter i 2010.Naturgasforbruget hænger sammen med mængden af slam, der tørres, og mængden af produceretbiogas på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget er faldet lidt, hvilket hænger sammen med, at biogasproduktionenpå Renseanlæg Øst er steget fra 2009 til 2010. Samtidig er den tørrede slammængdestørre i 2010 end i 2009.LuftPåvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem støj, støv og lugt fra egneprocesser, dels gennem energiforbruget, som medfører en udledning af bl.a.CO 2 , SO 2 og NO x . Der arbejdes til stadighed med at nedbringe disse emissioner,jævnfør miljøberetningen i et senere afsnit.Kloakselskabet forbruger energi i form af el, fjernvarme, naturgas og egenbiogas, som beskrevet i de foregående afsnit. Følgende figur viser udviklingeni emissionerne fra nettoenergiforbruget fra 2005 til 2010. I 2007 skyldesstigningerne, at tallene omfatter emissioner for den nye storkommune.Generelt kan stigninger og fald i emissioner både skyldes ændringer i energiforbrugog ændrede miljødeklarationer. Store ændringer fra år til år skyldessom oftest en ændret miljødeklaration.Hvad er enmiljødeklaration?Elforsyninger, fjernvarmeforsyninger,gasforsyninger mv.opgiver på deres energitypermiljødeklationer, som fortæller,hvor stor forurening energienforårsager. F.eks. har AalborgForsyning, AKE El-Net (AKE)opgivet, at der udledes 447 gCO 2 pr. kwh forbrugt el.CO 2 -emissionen er stort set uændret i 2010 i forhold til 2009, hvilket skyldes et næsten uændretenergiforbrug og næsten uændrede miljødeklarationer. NO X -emissionenen er lidt større i 2010 end i2009, hvilket skyldes at NO X -miljødeklarationen for fjernvarme er blevet mindre, og da fjernvarmeforbruget(netto) er negativt, giver det en højere emisssion af NO X . SO 2 -emissionen er betydeligt mindre i2010 end i 2009, hvilket skyldes at SO 2 -miljødeklarationen for el er næsten halveret fra 2009 til 2010.Kloakselskabets måltal for emissioner er overholdt i 2010, undtagen for NO X . Årsagen er givet ovenfor.120DdddIndeks110100908070Emissioner fra det samledeenergiforbrug (år 2000 er brugtsom indeks 100). Den lodrettestreg markerer, at oplysningernefra før 2007 kun omfatter dentidligere Aalborg Kommune.6002005 2006 2007 2008 2009 2010KommunesammenlægningSO2CO2NOxAalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010 Side 11


AffaldDen primære affaldsmængde består af slam fra renseanlæggene og jord fra kloakarbejder. Hertilkommer en ikke opgjort mængde af asfalt, rør- og brøndgods, som udskiftes i forbindelse medfornyelse/sanering af kloaksystemet. Dette affald afleveres til genbrug.Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde forsøges i videst muligt omfang genanvendt i anlægsarbejdet.Overskudsjord og jord, som ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til fyldplads eller deponiafhængig af, om det er rent eller forurenet jord.Slammet fra alle renseanlæg bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på RenseanlægØst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktetbliver nyttiggjort til industrielle formål.På renseanlæggene blev der i alt efter forgasning produceret 16.358 tons våd slam med et tørstofindholdpå 30 %, svarende til 4.880 tons tørstof. Heraf blev 2.691 tons tørret, 990 tons blev udlagt pålangtidsdeponi på de tilhørende miljøgodkendte arealer ved renseanlægget, og 1200 tons blev lagrettil senere tørring. Det tørrede slam udgør ca. 3.100 tons granulat med tørstofindhold på ca. 93%, ogdette er sendt til nyttiggørelse på tyske kraftværker. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2010 været59 %. Målsætningen om en genanvendelsesprocent på 95 % er dermed ikke nået. Dette skyldes driftsproblemermed tørreanlægget. Der er arbejdet med forbedringstiltag for at imødegå lignendedriftsproblemer.Råstof og hjælpestofferI processerne på renseanlæggene bruges forskellige hjælpestoffer til slambehandling, fosforfældningmv. I driften af kloakken bruges kemikalier til forebyggelse af svovlbrintedannelse i trykledninger. Foralle hjælpestoffer har forbruget i 2010 svaret til et gennemsnitligt forbrug.Forbruget af polymer til slambehandling er steget gennem de seneste år. Dette skyldes nyeforafvandere på Renseanlæg Vest.Vand anvendes hovedsageligt til spuling af renseanlæg og kloakledninger. Ca. 99 % af vandforbrugetpå renseanlæggene består af renset spildevand.Mål og mulighederKloakselskabet har på baggrund af bl.a. en opstillet mission og vision udarbejdet politik, målsætningerog mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vilefterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbendebliver ajourførte.I korte træk handler politikken om at:• Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø• Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet• Tilpasse sig ændringer i overordnede rammer og lovgivning• Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentralregnvandshåndtering• Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - medhensynstagen til økonomi, planlægning og organisation• Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig ogsystematiskSide 12 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010


Politikken er tilpasset de krav, der stilles i de fire standarder (for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø), somKloakselskabet arbejder med at indføre som et samlet ledelsessystem.MålsætningerDe til politikken udarbejdede målsætninger og mål skal væremed til at sætte fokus på, at visionen fuldføres og dokumenteresgennem de målbare mål.I korte træk er målsætningerne (markeret med •) og målene(markeret med -) følgende:• Bidrage til en forbedret badevandskvalitetog dermed medvirke til at sikre et rent vandmiljø- Reducere antallet af overløbsbygværker i2019 ift. 2008 med 14 %- Fortsat overholde udledningskravene• Sikre jord og drikkevand mest muligt mod forurening,dvs. fokus på utætte rør- Øge den separatkloakerede andel til 69 %inden 2025• Sikre høj driftssikkerhed uafhængig af væsentligeklimaændringer og ydre påvirkninger- Nedlægge alle mindre renseanlæg senest i 2013• Sikker og attraktiv arbejdsplads- Gennemføre kampagne om nærved-ulykker- Udvikle velkomstprogram for nye medarbejdere• Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssigeløsninger- Reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold tilforbruget i 2007Forebyggelse af uheldI 2010 fortsatte arbejdet med at indføre etsamlet ledelsessystem, som omfatter defire ledelsessystemer: miljø (ISO 14001),arbejdsmiljø (OHSAS 18001), energi (ISO16001) og kvalitet (ISO 9001).Alle arbejdsfunktioner og -steder ergennemgået med det formål at kortlægge,hvor der kan opstå risiko over for deteksterne miljø og for arbejdsmiljøet. Påbaggrund af denne risikokortlægning er derforetaget forbedringer for at undgå, atvæsentlige uheld kan opstå i fremtiden.Endvidere har der været ekstra fokus på atfå medarbejderne til at anmelde nærvedulykker.Formålet har været at forebyggeuheld. Dette er sket gennem øgetindsamling og vidensdelingen omkring småog store hændelser i hverdagen, som underandre omstændigheder kunne være blevettil et uheld. Flere af eksemplerne har vist sigat give ny viden, mens andre har bekræftet,at de nuværendesikkerhedsforanstaltninger har sinberettigelse. Sidstnævnte dokumenteresf.eks. gennem en tidligere hændelse, hvoren virksomhed ved et uheld lukkede syre udi kloakken. Dette kunne have forårsagetstor skade på renseanlægget, men blevopdaget som følge af overvågningen påstedet. Herved kunne der hurtigt træffesforholdsregler, der begrænsede skaden.Risikokortlægning og registrering afnærved-ulykker er gode arbejdsredskaberfor, at vi i fremtiden minimere risikoen foruheld.Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010 Side 13


MiljøberetningSom en følge af den nye vandsektorlov blev Kloakforsyningen selskabsdannet pr. 12. april 2010. I daghedder det Aalborg Forsyning, Kloak A/S og benævnes Kloakselskabet. Dette har bl.a. indebårettiltrædelse af en ny bestyrelse og udnævnelse af en direktør for selskabet.KloaksystemNår der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssigeformål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder tilrenseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder.Kloakselskabet har i 2010 fornyet ca. 11,7 km eksisterende kloakledninger. Heraf er 7,1 km enten omlagtfra fællessystem til separatsystem eller til fællessystem, der er forberedt for separatkloakering. Deresterende 4,6 km er hovedledninger, som er blevet fornyet.Der er i 2010 etableret ca. 11 km nye kloakledninger, hvoraf 10,2 km er anlagt som trykledning, primærti forbindelse med afskæring af renseanlæggene i Hals og Egense.Kloakselskabet har endvidere ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 3,6km kloakledninger.Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2010 oppe på ca. 63,5 % af det kloakerede areal.Der er udskiftet/opgraderet i alt 4 pumpestationer. De tre af disse som led i forberedelsen af afskæringaf spildevandet fra Halkær Renseanlæg og en enkelt som udskiftning af en regnvands-pumpe påKloakselskabets store pumpestation på Vestre Havnepromenade.Der er etableret 5 nye pumpestationer. En af disse i forbindelse med nedlæggelsen af EgenseRenseanlæg, to som følge af borgerhenvendelser og de to sidste i forbindelse med hhv. etanlægsprojekt og en separatkloakering.Der er etableret et enkelt nyt regnvandsbassin i 2010 i forbindelse med byggemodning.Et af de mere spektakulære projekter i 2010 har været etablering af to parallelle trykledninger underLimfjorden. Ledningerne dykker ned under fjordbunden ca. tre km vest for Hals på nordsiden affjorden og kommer op mellem Egense og Mou på sydsiden. Etableringen er foregået ved styretboring, hvor der bores for med et pilotbor, og derefter bores op med et større bor, inden itrækning afledningerne. Ledningerne er 400 mm i diameter, ca. 1 km lange og ligger ca. 10 m under fjordbundenog ca. 25 m under fjordens vandoverflade. Hovedentreprisen er gennemført af den tyske entreprenørBohlen & Doyen. Arbejdet forløb succesrigt og med stor akkuratesse i forhold til det projekterede. I2011 nedlægges Hals Renseanlæg, og spildevandet pumpes til Renseanlæg Øst via denne fjordledning.Side 14 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010


Her ses det tyske entreprenørfirma i gang vedboreriggen vest for Hals ved etablering aftrykledninger under Limfjorden. Øverst til højre sesRenseanlægde to kloakledninger, som er svejst i et 1 km langtstykke og klar til itrækning.Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010 Side 15


RenseanlægOmbygning af indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst i 2010-2011. Til venstre ses den midlertidige overpumpning af spildevand tilrenseanlægget. Til højre ses den gamle pumpestation. Hele pumpearrangementet, dvs. bygninger, pumpesump og pumper, er underrenovering med henblik på forbedring af funktionssikkerhed, vedligehold, energi og økonomi.I 2010 var nedbørsmængden i Nordjylland 641 mm, hvilket er lidt lavere end gennemsnittet forperioden 1960-1991. Der blev i alt renset 25,1 mio. m 3 . Heraf blev 24,3 mio. m 3 renset biologisk. I tilfældemed kraftige regnskyl er det nødvendigt at aflaste en del af det tilledte vand efter mekanisk rensning. I2010 udgjorde denne vandmængde 3,5 % af den tilledte vandmængde. Målsætningen er, at maksimalt3 % udledes efter mekanisk rensning. Hovedparten aflastes på Renseanlæg Vest, der modtagerspildevand fra større fælleskloakerede områder og dermed er meget regnpåvirket. Målet skal opnåsved fortsat separatkloakering og ved samspil mellem vejrradar og regnstyring samt optimering afspildevandsrensningen.Der er udført følgende tiltag, som har tjent miljømæssige formål i form af mindre udledninger frarenseanlæggene, mindre energiforbrug, lugtreduktion eller forbedret arbejdsmiljø:• Etablering af ny pumpesump og pumper i indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst pågårog har til formål at sikre funktionen, reducere energiforbrug, vedligehold og drift. Den nyepumpestation tages i brug i foråret 2011.• Ristegodshåndteringen på Renseanlæg Øst er blevet moderniseret med nyt fordelersystem,lukkede containere og punktudsugning.• Etablering af sandvaskere på både Renseanlæg Vest og Øst med henblik på reduktion afsandmængderne og evt. mulighed for afsættelse af sandet til andet end deponi.• Gennemgang og fornyelse af ventilationssystemerne fortsatte på Renseanlæg Vest og Øst.Særligt blev der fokuseret på ventilationen i mandskabsbygningerne. Indløbspumpestationenpå Renseanlæg Øst fik nyt ventilationsanlæg, der dækker ristegodshåndteringen,indløbssumpen og de nye sandvaskeranlæg.• Den interne varmeudnyttelse på Renseanlæg Vest er stabiliseret.• På Renseanlæg Øst er projektering af en slam/slam varmeveksler udført. Formålet er atudnytte varmen i det udgående slam fra rådnetanken til opvarmning af den indgående slam.• Energiforbruget på renseanlæggene er blevet kortlagt for yderligere optimering afenergiforbruget. Bl.a. følges energiforbruget på luftningstanke efter ændret drift af omrørereog rotorneddykning.Side 16 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010


• Nedlæggelsen af renseanlæggene i Kongerslev og Mou blev afsluttet i hhv. januar 2010 ogsommeren 2010. Spildevandet fra begge renseanlæg pumpes nu til Renseanlæg Øst. I løbet af2011 nedlægges renseanlæggene i Egense og Hals.• Oprydningen efter syv tidligere, mindre renseanlæg fortsatte. Heraf er de fire afsluttet - senestpå renseanlægget i Vadum. Oprydningen indebærer, at grundene kan afhændes i miljømæssigforsvarlig stand.Det nye sandvaskeranlæg på Renseanlæg Vest medpunktudsugning.Det nye ristegodsanlæg på Renseanlæg Vest ligeledes medpunktudsugning.Det åbne landIndførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden forkloakerede områder vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på bl.a. at opnåmålopfyldelse i vandløbene i 2015.I 2010 blev de sidste ca. 1100 ud af i alt ca. 9100 ejendomme inddraget i tømningsordningen. Der er i 2010udført 9000 tømninger. Hidtil har en stor del af det indsamlede slam været uafvandet ved ankomst tilrenseanlægget. Efter nyt udbud af entreprenørydelsen er det i 2010 langt størsteparten af slammet frabundfældingstankene, som er indsamlet af slamsuger med afvandingssystem.Foruden tømning af septiktanke er der af det tidligere Nordjyllands Amt udpeget en række områder idet åbne land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning" for at opfylde recipientkvalitetskriterierne.I disse områder skal der ske en rensning af spildevandet, som er bedre end den, der kanopnås i en standard bundfældningstank. Der er ved udgangen af 2010 opført 13 minirenseanlæg påejendomme, der har valgt at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive medlem afKloakselskabet. Ingen af disse er opført i 2010.Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010 Side 17


Skema 1 - Oversigt over udledningstilladelser og miljøgodkendelser• Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og overfladevand itidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe (2. november 2005) ogSejlflod (18. februar 2003), samt tre udledningstilladelser for et større antal nødoverløb• 23 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske fåudløb/nedsivningsanlæg• Udledningstilladelser for Mou Renseanlæg (10. marts 2004), Nibe Renseanlæg (31. oktober 2005),Renseanlæg Øst (29. sept. 2003) og Sdr. Kongerslev Renseanlæg (18. Juni 2009)• Udledningstilladelser for øvrige renseanlæg (19. december 2000)• Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst(14. januar 1999)• Miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009)Skema 2: Energi og affald RegnskabMåltal Regnskab MåltalMetode 1 Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2010 2011Energiforbrug og -produktionSamlet elforbrug M/NRB MWh 13.218 15.856 15.533 14.195 14.500 14.484 14.500Egen elproduktion M/NRB MWh 3.104 3.109 3.021 3.098 3.100 3.444 3.300Naturgasforbrug M/NRB Nm 3 591.002 659.804 687.593 485.038 800.000 477.226 650.000Forbrug af fjernvarme M/NRB m 3 21.833 20.591 32.211 10.717 15.000 15.080 12.000Afsat fjernvarme, RA Øst + RA Vest M/NRB m 3 93.490 62.808 88.779 102.420 90.000 65.729 90.000Forbrug / produktion af biogas M/NRB m 3 2.477.817 2.402.147 2.144.323 2.514.339 2.400.000 2.910.671 2.800.000Emissioner fra energiforbrug/prod. 2CO 2 B/NRB ton 5.912 7.447 6.326 5.303 5.920 5.371 5.763SO 2 B/NRB ton 1,6 1,8 2,2 2,0 2,0 1,8 1,7NO x B/NRB ton 21,4 26,6 19,8 16,5 16,6 17,1 17,0Affald/restprodukterRistestof til forbrænding M/OTH ton 178 325 402 434 400 424 400Produceret slam M/OTH ton TS 3.611 4.188 4.527 4.703 4.500 4.880 4.500Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS 3.314 (92%) 3.719 (89%) 3.836 (85%) 2.524 (54%) Min. 95% 2.903 (59%) Min. 95%Slam til tørring 4 M/OTH ton TS 3.134 (87%) 3.188 (75%) 3.478 (77%) 2.593 (55%) Min. 95% 2691 (55%) Min. 95%Slam til deponi 4 M/OTH ton TS 478 (13%) 457(11%) 691 (15%) 1.745 (37%) Max. 5% 990 (20%) Max. 5%Slam på lager 4 S ton - (0%) 594 (14%) 293 (6%) 365 (8%) - 1200 (25%) -Sand til genanvendelse fra kloak M/OTH ton 611 2.215 974 2.226 600 1.570 1.500Sand fra renseanlæg M/OTH ton 1.126 1.097 1.009 1.391 1.400 937 900Jord til deponi M/OTH ton 13.380 40.924 33.019 49.000 - 37.000 -Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet.Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat.Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige årsproduktion. %-satsen er dog sat i forhold til årets produktion.Note 4: Mængderne angår alene slamproduktionen i det aktuelle år. %-angivelserne er det aktuelle tal delt med den producerede slammængde. Slam til tørring,deponi og lager giver tilsammen 100%.Skema 3: Tømningsordning for ejendommeuden for kloakeret oplandEjendommeRegnskab Måltal Regnskab MåltalMetode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2010 2011Antal ejendomme i ordningen M/OTH stk. 3.023 4.332 8.027 9.105 9.113 9.113TømningerAntal tømninger totalt M/OTH stk. 2.966 4.129 8.214 9.076 9.000 9.449Slammængde (2 % tørstof) M/OTH Tons 2.914 2.600 4.530 4.112 485 0Slammængde (15 % tørstof) M/OTH Tons - 282 701 1.280 3.685 4.380Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet.Side 18 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010


Skema 4: Planlægning, drift og anlæg -kloakPlanlægningRegnskab Måltal Regnskab MåltalMetode 1 Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2010 2011Revisione af spildevandsplanen M/OTH stk. 9 8 9 10 - 12 -Andel af overløbsbygværker med SRO M/OTH % 100 100 100 100 100 100 100Registrering af kloakledning v. TV-inspektion M/OTH km 68 59 62 67 80 105 65DriftSpuling M/OTH km 14,1 13 44 34 22 31 24TV-inspektion M/OTH km 6,1 9,1 9,6 7,3 - 0,6 -Registrering af offentlige kloakbrønde M/OTH % 100 100 100 100 100 100 100AnlægEtablering/udskiftning af pumpestationer M/OTH stk. 5 5 10 8 9 9 5Udbygning af overløbsbygværker ogbassiner M/OTH stk. 1 3 2 8 5 1 9Forsyning af byggemodning M/OTH % 100 100 100 100 100 100 100Omlægning af fællessystem tilseparatsystem M/OTH km 3 5,4 12,6 4,1 7,1 7,1 8,3Etablering af afskærende ledning M/OTH km 7,6 12,6 3,3 10,2 7,4Fornyelse af kloaksystemets hovedledning M/OTH km 0,7 1,2 0,5 3,8 2,6 4,6 0,8Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet.Skema 5: Belastning på renseanlæg RegnskabMåltal Resultat MåltalMetode 1 Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2010 2011Kapacitet og belastningKapacitet (85% fraktil) B/PER PE BOD5 434.425 509.090 504.690 504.690 500.000 504.690 500.000Belastning (85% fraktil) M/PER PE BOD5 182.452 276.599 254.355 303.750 275.000 233.286 275.000Udledning af renset spildevandRenset biologisk M/CRM 1.000 m 3 27.216 31.167 25.935 24.191 - 24.265 -Aflastet efter mekanisk rensning M/CRM 1.000 m 3 1.193(4%) 1.438(4%) 1.074(4%) 926(4%) - 868 -Andel aflastet efter mek. rensning B/OTH % 4,1% 4,4% 4,0% 3,7% max. 3% 3,5% max. 3%Stofudledning fra renseanlægCOD M/PER ton 891 (10%) 852 (7%) 890 (8%) 1.001 (8%) max. 10% 807 (7%) max. 10%BI5 M/PER ton 174 (5%) 128 (3%) 77 (2%) 77 (2%) max. 5% 81 (2%) max. 5%Total kvælstof M/PER ton 134 (17%) 158 (16%) 126 (17%) 156 (19%) max. 12% 146 (14%) max. 12%- Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton 122 101 118 109Total fosfor M/PER ton 18 (11%) 19 (10%) 11 (6%) 12 (8%) max. 10% 11 (6%) max. 10%- Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton 14 8 8 6Suspenderet stof M/PER ton 246 (5%) 361 (5%) 195 (3%) 219 (3%) max. 5% 154 (2%) max. 5%RensekvalitetRensegrad - organisk stof (BI5) M/OTH % 95 97 98 98 min. 95 98 min. 95Rensegrad - total kvælstof M/OTH % 83 84 83 81 min. 85 86 min. 85Rensegrad - total fosfor M/OTH % 89 90 94 92 min. 90 94 min. 90Råstof og hjælpestofforbrugVandforbrug (drikkevand) (incl. kloak) M/NRB m 3 7.667 5.367 9.657 7.437 max. 8.000 6.341 max. 8.000Vandforbrug (renset spildevand) M/OTH m 3 397.407 418.496 467.997 357.341 - 514.221 -Jern (aktivt stof) M/OTH ton 67 201 137 117 max. 200 97 max. 200Aluminium (aktivt stof) M/OTH ton 11 13 9 5 max. 25 8 max. 25Eksternt kulstof (aktivt stof) M/OTH ton COD 635 262 238 260 - 384 -Polymer til slambehandling (aktivt stof) M/OTH kg 54.551 72.044 74.084 85.732 max. 75.000 90.742 max. 75.000Polymer til vandbehandling (aktivt stof) M/OTH kg 0 882 278 4326 max. 2.000 663 max. 2.000Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet.Note 2: Alle tal fra 2010 vedr. tilledninger og udledninger til renseanlæg er ekskl. data fra renseanlæggene i Halkær, Mou, Egense og Dokkedal.Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010 Side 19


Side 20 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010


Forklaring vedr. angivelse af metodeMed baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt,beregnet eller skønnet.M står for målt.B står for beregnet.S står for skønnet.Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: ”Nye regler for rapporteringaf oplysninger om udledninger fra virksomheder” er anvendt følgende forkortelser:Metoder brugt ved måling:PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen ellerspildevandstilladelsenNRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser ellerlignendeALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder)CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeretreferencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighedOHT: Andre målemetoderMetoder brugt ved beregninger:ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetodePER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed imiljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsenNRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser ellerlignendeMAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighedSSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetodeOHT: Andre beregningsmetoderAalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2010 Side 21


TylstrupKloakoplandKloak A/SGrønt Regnskab LangholtHaldagerVejlenVester HalneVadumTorpetHvorupgårdVestbjergSulstedAjstrupVodskovGrindstedUggerhalneStaeUlstedNordjyllandsværketRenseanlægAalborg Forsyning, Kloak A/SNørholm EngeRestrup EngeNørholmKlitgårdVestNørresundbyAalborgHennedalTornhøjWRenseanlægØstVester HassingGandrupØster HassingHoltetHouVårStaunNyrupGugKlarupStorevordeKølbyFarstrupBarmerNibeNibeRenseanlægSønderholmSt. RestrupFrejlevSkalborgDall VillabyVisseGistrupLillevordeSejlflodHalsValstedDallNøvlingEgense SkanseSebbersundVokslevGodthåbSvenstrupLundbySkovstrupTorderupGudumholmKærsholmMouLundbyEgenseStore AjstrupBislevFerslevOppelstrupGudumDjørupGuldbækGunderupGudumlundØster HornumEllidshøjMjelsFjelleradHalkærKloakopland til Renseanlæg VestKloakopland til Renseanlæg ØstSkørbækHalkærRenseanlægKirketerpByrstedBradstedSørupVolstedGerdingHorsensHålsKomdrupNørre KongerslevKongerslevDokkedalDokkedalRenseanlægKloakopland til mindre renseanlægHjedsStøvringBlenstrupDollerupAalborg KommuneGl. SkørpingAskildrupSkibstedRebild KommuneFremtidige0 4 kmHjedsbækSuldrupGravlevVolbjergFræerSejlstrupStore BrøndumLyngbyRold StorkroRebildSkørpingSiemSønderupTerndrupRenseanlæg VestRenseanlæg ØstAalborg ForsyningKloak A/SStigsborg Brygge 59400 NørresundbyTlf.: 7743 9200E-mail: kloak@aalborgforsyning.dkwww.aalborgforsyning.dk/kloakAALBORG FORSYNING

More magazines by this user
Similar magazines