Indføring i overgangsalderen - gynækolog christine felding

felding.dk

Indføring i overgangsalderen - gynækolog christine felding

Kvinden & Samfundet4 24/08/04 12:20 Side 13TEMAkvinder og sundhedmere af så kaldt urgeinkontinens(trængningsinkontinens) og blærebetændelseend yngre.KnoglerneI normale knogler er der balance mellemnedbrydning og genopbygning,denne proces foregår gennem helelivet. Hvis man lider af knogleskørhedeller osteoporose, som man også kalderkvindernes folkesygdom, erbalancen rykket, så nedbrydningengår hurtigere end genopbygningen.Dette resulterer i, at knoglerne bliverskrøbeligere og får nemmere ved atbrække. Normalt aftager knoglemassenmed 1-3 % om året efter menstruationensophør, men ved osteoporosegår det hurtigere. De hyppigstesteder for knoglebrud er håndleddet,hofteleddet og sammenfald af ryghvirvlerne.Det sidste medfører, atkvinden skrumper og kommer til atgå foroverbøjet. (Dronning Ingrid varet trist eksempel på svær osteoporose).Nogle kvinder har forøget risiko for atfå knogleskørhed. Det drejer sig omkvinder, hvor sygdommen findes ifamilien, som er spinkle, og som erstorrygere. Andre i risikogruppen erkvinder, som er kommet tidligt i overgangsalderen,fx fordi de har fået fjernetæggestokkene, eller kvinder, somhar været langvarigt syge, og derforikke har fået motion. Behandling afastma med binyrebarkhormon (fxPrednisonR) virker også fremmendefor osteoporose.Man regner med at der i Danmark findesover 300.000 personer med osteoporose(hvoraf langt størstepartener kvinder) og man ved, at 40 % afalle kvinder over 70 år vil få et knoglebrudpga. knogleskørhed.Hjerte-kar-sygdommeDenne betegnelse står for fx blodpropi hjerte og hjerne samt forhøjetblodtryk, men ikke sygdomme i andredele af karsystemet, fx blodprop i beneller lunger. Yngre kvinder er godtbeskyttede mod hjerte-karsygdommepga. deres østrogenproduktion.Man ved, at lige så snart kvindernenår overgangsalderen, bliver hyppighedenaf hjerte-karsygdomme hurtigtlige så stor som hos mændene, ogkvinder, der kommer tidligt i overgangsalder,får hurtigere hjerte-karsygdommeend dem, der bliver vedmed at have menstruation.Fig. 1. Klimakterielle symptomerDer er ingen tvivl om, at hjerte-karsygdommeer årsagen til de flestedødsfald hos kvinder efter overgangsalderen;langt flere end f.eks.kræftsygdomme. Man mener dogikke, at hormonbehandling kan forebyggeeller behandle hjerte-kar-sygdomme.HudenOgså i huden sker der ændringer, nårhormonerne slipper op. Hudenældes, og der kommer flere rynker.Det skyldes, at kollagen-indholdetmindsker, og det gør huden mindresmidig og elastisk.Hvem skal have hormonbehandling?Nogle vil mene, at alle kvinder, somhar et eller flere af de symptomerAntal kvinder Gener som sikkert Gener som ikke sikkertskyldes hormonmangel skyldes hormonmangel75 %25-50 %25-40 %45 %HedestigningerSvedeture, nattesvedSøvnløshedHjertebankenBlødningsforstyrrelserTørre slimhinderSmerter ved samlejeKløe og udflådNatlig vandladningstrangUrininkontinensHyppigere blærebetændelseKnogleskørhed - hyppigereknoglebrudHjerte / karsygdommeIrritabilitetDepressionKoncentrationsproblemerTræthedHovedpineNedsat lyst til sexRyg- og ledsmerterÅrgang 120/4-5 2004 13


Kvinden & Samfundet4 24/08/04 12:20 Side 14eller gener, som nævnt i fig. 1, i hvertfald bør tilbydes en eller anden formfor hormonbehandling. Hvilken formfor behandling, der er den rigtige forden enkelte kvinde, må hun diskutere,enten med sin praktiserende lægeeller sin gynækolog.Der findes en mængde forskelligemåder at give hormoner på. Til"generel" behandling findes tabletter,plastre, gel og næsespray. Til"lokal" behandling i skeden findesstikpiller, tabletter, creme og en lillering, man kan sætte op. P.t. findes ca.30 forskellige præparater, som entenindeholder det ene kvindelige kønshormonøstrogen eller begge hormoner,altså både østrogen og gestagen.Gestagen svarer til det hormon, somæggestokkene laver efter ægløsning(progesteron). Gestagen findes ogsåalene i tabletter eller i en hormonspiral.Fig. 2. Rutinekontroller ved hormonbehandlingHelt kort kan man sige, at kvindersom har fået livmoderen fjernet, kannøjes med det ene hormon – østrogen,mes kvinder, der har sin livmoderi behold, skal have såvel østrogensom gestagen. Dette skyldes risikoenfor udvikling af kræft i livmoderen,hvis østrogen gives alene i længeretid. Østrogen kan dog gives alenesom lokalbehandling i skeden. Det erspecielt hensigtsmæssigt hvis problemeter "lokalt", fx tørre slimhinder,blærebetændelse eller inkontinens.Kvinder der ryger har et specielt problem,og da omkring halvdelen afkvinder i overgangsalderen er rygere,er det vigtigt at oplyse lægen om det.Hos rygere omdannes nemlig detmeste af det hormon, der gives somtabletter til ikke-aktivt stof i leveren.Derfor vil der ikke være effekt mod fxknogleafkalkning. Rygere kan medfordel bruge østrogen, som optagesdirekte gennem huden (og dermedundgår passage i leveren), fx plaster,gelé eller næsespray.Hvorvidt man skal have en behandling,som giver menstruation, afhængeraf, hvor mange år man er fra sinmenopause. Er det ca. 1 - 2 år sidenman havde menstruation, kan man fåen blødningsfri behandling. Ellers måman i en periode finde sig i en blødninghver eller hver anden måned.Fordele ved hormonbehandlingFør man beslutter sig for hormonbehandling,er det vigtigt at opveje fordeleog ulemper mod hinanden.Fordele ved hormonbehandling:- Fjerner hedestigninger og svedeture- Normaliserer slimhinderne i skedeog urinveje- Hjælper på vandladningssymptomer- Forhindrer knoglenedbrydningen- Forebygger kræft i tyktarmen- Øger livskvalitetenHvis man vælger hormonbehandling,bør man gå til læge jævnligt. Førstegang efter 3 måneder og derefter ca.en gang om året (fig. 2). Følger mande anbefalede kontroller, vil svulster,såvel godartede, som ondartede,opdages tidligt. I nogle amter bliverkvinder i 50’erne indkaldt til mammografi.Andre må selv bede deres lægeom at blive henvist eller opsøge enrøntgenklinik. Helst skal der foretagessåvel mammografi som ultralydscanningaf brysterne.Gynækologisk undersøgelseUltralydskanning af underlivCelleprøve fra livmoderhalsUdsugning/udskrabningBlodtryksmålingBrystundersøgelseMammografi med ultralydskanningHvis behandling i >10 årBrystkræft i nær familieÅrligÅrligHvert 3-5 årVed uventede blødningerÅrligÅrligHvert andet årÅrligÅrligUlemper ved hormonbehandlingDe fleste problemer viser sig i løbet afde første 3 måneder efter start påbehandlingen.Den hyppigste gene er blødningsforstyrrelser,som skyldes, at kroppenskal findes sig tilrette med "påvirkningenudefra". Man bør selvfølgeligudelukke andre årsager til blødning,fx fibromer, polypper, betændelse, en14 KVINDEN & SAMFUNDET


Kvinden & Samfundet4 24/08/04 12:20 Side 15TEMAkvinder og sundhedglemt spiral, sår på livmoderhalsensamt kræft i underlivet.Nogle klager i begyndelsen overhovedpine og vægtstigning, beggedele plejer at forsvinde hurtigt.Endelig ses en let forøget forekomstaf blodprop i benet – ca. 1 tilfælde pr.5000 kvinder/år. Efter de nyesteresultater anbefales, at man forsøgerat holde op med hormoner efter 4-5år. Går det ikke, prøver man at fåkvinderne ned på så lav dosering sommuligt - helst som blødningsfribehandling eller endnu bedre somren østrogen i kombination med hormonspiral.Kræft hos kvinderDe hyppigste former for kræft hoskvinder er brystkræft, lungekræft, livmoderhalskræftog tyktarmskræft. Deeneste to former for kræft, som manforbinder med hormonbehandling erbrystkræft og kræft i livmoderen (ikkeat forveksle med livmoderhalskræft,som ikke er hormonpåvirkelig). Sedog også senere om kræft i tyktarmen.Kræft i livmoderhulen kan opstå, hvisman fx gennem flere år har fået renøstrogenbehandling, altså udengestagentilskud. Den gør som regelopmærksom på sig selv med enstørre eller mindre blødning fra skeden.En gynækolog kan foretage en ultralydscanningfor at kigge på slimhindeni livmoderen. Hvis denne er fortyk, eller på anden måde giver mistankeom sygdom, foretages somoftest en udsugning eller en udskrabning.Det udhentede væv bliverundersøgt i mikroskop, hvorefter diagnosenstilles endeligt. Mange bliverhelbredt ved at få fjernet livmoder,æggeledere og æggestokke. Ca. 650kvinder får hvert år stillet diagnosenlivmoderkræft i Danmark.Med brystkræft forholder det sigsådan, at enhver kvinde i forvejen haren 8-9 % risiko for at få stillet diagnosen.Under behandling med hormonpilleri mere end 10 år forøges risikoenen smule, til 10-11 %. Ca. 4.000danske kvinder rammes hvert år afbrystkræft. Hvis man får brystkræft,mens man er i hormonbehandling, ersvulsten som regel mindre ondartet.Typisk bliver den også opdaget tidligere,fordi man i forvejen går mere tillæge. For begge kræftformer gælder,at man også kan rammes af demuden nogen form for hormonbehandling;brystkræft kan enddases hos mænd.Alle ondartede svulster i brystet somfjernes bliver undersøgt for, om de erhormonafhængige eller ej. Udfradette kan kvinden vejledes, om hunfortsat må få hormoner. Der er flerefaktorer, som påvirker risikoen forbrystkræft; Brystkræft i nær familie,fedme, natarbejde og alkohol fx,mens daglig motion og fiberrig kostmindsker risikoen.Yderligere en form for kræft er hormonpåvirkelig,nemlig tyktarmskræft.Her virker hormoner dog modsatsådan, at kvinder som spiser hormonerfår sjældnere tyktarmskræftend dem, som ikke gør.Alternativer til hormonbehandlingDer findes kvinder, som af en elleranden grund ikke vil eller må få hormoner,men som stadigvæk harbehov for hjælp pga. voldsommehedestigninger og svedeture. Fordisse kvinder kan der være hjælp athente i følgende midler:AngelikaRMelbrosiaRRemifeminRTofu-pillRCatapresanRDe første er naturpræparater, somhjælper en del kvinder, det sidste eret blodtryksmiddel, som i en lilledosis hjælper på hedestigninger. Derfindes mange flere. Ingen af dissemidler virker på tørre slimhinder,blærebetændelse eller mod knogleskørhed.Hvis man skal kort og kontant skalsammenfatte, hvad der karakterisereren kvinde i overgangsalderen, kandet nemmest gøre ved at citere AnneMarie Helger:Et rendezvouzmed en selvkanoniseret,opreklameret, førtidskremeret,krakeleret, krøllet, knogleskør,knastør, klimakterium-makrelÅrgang 120/4-5 2004 15

More magazines by this user
Similar magazines