DRENG I ZAHNSGADE UNDER KRIGEN

kolding.dk

DRENG I ZAHNSGADE UNDER KRIGEN

Da englænderne kom, så jeg dem, da dekom ned gennem Bredgade med deres storebiler og panservogne. Det gjaldt jo for os omat komme op at sidde bag på en af vognene,køre med et stykke af vejen og måske få etstykke tyggegummi. Jo, det var nogle spændendedage. Det skete jo, man kom lidt forsent hjem, så stod den på skæld ud, men nårfar var vred, foregik det på klingende fynsk,og den dialekt egner sig ikke til at skælde udpå, så det løb gerne ud i sandet. Min morkunne ikke lade være med at le af det.Drengeskolen var blevet gjort klar igen, såder begyndte den rigtige skole. Jeg fik lærerHorst til klasselærer et rart menneske, hanblev senere talepædagog på Sct. NicolaiSkole. Børnebespisningen i Skolegade underNicolai åbnede også igen, og den benyttedevi os gerne af. I spisefrikvarteret kl. 12 løb vined for at få et måltid mad. For os var detblevet hverdag igen.Jeg vil ikke glemme at omtale Parkkommandoenude på havnen. Området var oplagspladsfor tysk krigsmateriale, og når vibørn kunne snyde os ind for de danske vagter,der gik der, var de gamle tanks og kanoneren dejlig legeplads. Der blev anden verdenskrigleget fuldt ud af os drenge. Det varogså sjovt, når gademusikanterne kom. Demfulgte vi gerne et stykke på vej og samlede demønter op, der blev smidt ned til dem pakketind i avispapir.Jeg glemmer heller ikke den første jul,hvor vi fra købmanden fik de første bananerog appelsiner - det var noget, vi kun havdehørt om, og jeg kan endnu den dag i dagpludselig fornemme duften igen. Noget andet,jeg særlig husker, er, at der i et par år ligeop til jul kom en arbejdsløs mand og spurgte,om han kunne få lidt at spise. Han blev inviteretind og fik et måltid varmt mad sammenmed os andre og en madpakke, inden hangik. Jeg må tage hatten af for, at mine forældrehavde overskud til det. Julen var nogetsærligt. Min julekalender forestillede en færge,og der blev sat lys ind i den, så den varflot oplyst, efterhånden som lågerne blev åbnet.Der kom en pakke med kød fra min farssøskende på Fyn, så vi manglede ingenting.Selve juleaften blev der pyntet juletræ, ogved 18-tiden spiste vi, så skulle der vaskesop, før træet skulle tændes. Når det vartændt, sang vi et par salmer, og så var derjulegaver. Vi fik kun et stk. legetøj, ellers vargiverne lidt tøj. Vi var jo ikke så forvæntedengang, men nok heldigere end mangeandre ved at min far syede tøj til os.Dagene gik med skolegang til kl. 14 ogsåom lørdagen. Efter skoletid og i ferien havdenogle af os et job som bydrenge. Jeg var hosbager Palludan og måtte tidligt op og ud medrundstykker. Dengang kunne man jo få bragtbare et enkelt rundstykke ud. Jeg var mest iÅlykkekvarteret og på sygehuset, det kunnejeg nå, før jeg gik i skole. Så var jeg der igenom eftermiddagen, hvis der var noget, derskulle ud, ellers spillede vi meget fodbold påKapelvej - oprindelig kaldet Dr. PetersensVej - det var en blind vej, så den var heltideel. Vi legede også meget nede på engenved åen, og om sommeren badede vi i åen,det var et skønt sted, vi kendte det jo somvores egen bukselomme. Mælkemændenehavde deres heste gående nede ved åen.Om vinteren var engen gerne oversvømmet,og når den frøs til, var det en god skøjteplads.Jeg var så heldig, at min oldefar, derboede på "De Gamles Hjem", nu Låsbyhøj,tog mig med ned til Graus produkthandel iLåsbygade, hvor vi fandt et par gamle skøjter,som han betalte 1 kr. for. Det værste var,at de skulle skrues fast på fodtøjet, der vargummistøvler eller sko, og de kunne hurtigtflække et par hæle. Så var det om til skomagereni Katrinegade og få dem limet igen.Kælken blev mest brugt ude på Jokumsensmarker, der lå for enden af Ålykkegade.Min mor var begyndt at arbejde igen efterkrigen. Teknisk skole i Zahnsgade var ogsååbnet igen, og der gjorde hun rent. Hendesliv har ikke været en dans på roser, menvi børn voksede op i et dejligt hjem og eraldrig gået sultne i seng, bl.a. takket værepakkerne med slagtervarer fra min fars søskendepå Fyn, der alle var landmænd. Samtidighavde mine forældre en kolonihaveoppe på Drachmannsvej, hvor de kunnedyrke en del grøntsager. Der var jo knaphedpå alt.Slik kunne vi ikke få, men tyggegummivar der da, det var lavet af paraffin, men vividste jo ikke bedre, før vi fik et stykke af deengelske soldater. Det var også de engelskesoldaters skyld, at jeg lærte at ryge. En kammeratog jeg havde fundet et stort skod fra enengelsk cigaret, det skulle vi selvfølgeligprøve at ryge på, men jeg skal love for, vihurtigt skulle hjem, vi blev rigtig syge af det.At samle skodder var ellers en god forretning.Vi kunne sælge dem til en dame, derboede i Adelgade. Hun solgte tobakken videreog tjente vel godt på det, jo der varmange små geschäfter den gang.Vi drenge havde et godt sammenhold. Detviste sig især, da vi lavede bazar til fordel forbørn i Sydslesvig. Jeg havde læst om dem iFyns Tidendes børneside. Min far, der jostammede fra Fyn, købte avisen hver søndag.Mine kammerater var med på ideen, vi fiklavet noget lotteri og tombola i gården, oggevinsterne fik vi ved at tigge hos de handlendeeller ved at tage noget af vores egetlegetøj. Det var så heldigt, at én af kammeraternesfar havde en læderfabrik, der lavedefodbolde. Han gav os én som var hovedgevinst.Vi fik da også samlet en del penge ind,som blev sendt over til Fyns Tidende sammenmed et brev fra os. Næste søndag varder et stykke i bladet om os. Hvor meget visamlede ind, kan jeg ikke huske.Tiden gik jo hurtigt med skole og leg. Jegfik også lært at grave og ælte tørv. Min far ogen ven havde fået et lod i "Svanemosen", såder var vi ude mange weekender. Tørveneskulle jo vendes, tørres og fragtes hjem, sådet var lidt af et job. Når de var vel hjemme,skulle de stables i gården for at tørre lidtmere, men de var sommetider noget våde, også røg og lugtede det, så det gjorde noget, nårde kom i kakkelovnen, men lidt varme gavdet.160161


Vi mærkede ikke til, at tøj var en mangelvare.Far, som arbejdede på Winklers, kunneaf og til købe nogle rester, som der kunneblive et par korte eller lange bukser af elleren kjole til min søster.Da der blev oprettet mellemskoleklasse påNicolai, fik jeg mulighed for at komme derned,hvis jeg bestod prøven. Den gik godt, ogefter sommerferien startede jeg med FrovinJørgensen som klasselærer.162

More magazines by this user
Similar magazines