Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering af Højby-Ørbæk ...

kerteminde.odeum.com

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering af Højby-Ørbæk ...

Højby-ØrbækMorænefl adeLandskabskarakterbeskrivelseog -vurderingområde nr. 25


Højby - Ørbæk MorænefladeLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSERegistreringspunkt 2, ved Torup Kohave set mod nord. Intensivt dyrket middelskala landbrugsland med spredte (små)skovområdersamt spredte gård- og husmandsbebyggelser og landsbyer.Registreringspunkt 1 set mod nord. Det kontrasterende delområde mellem Davinde og Tarup adskiller sig fra resten af karakterområdet.Industriel grusgravning har skabt mange små søer og områder er under hastig forandring.NøglekarakterMiddelskala intensivt dyrket landbrugsland i bølgetmorænelandskab med spredte skovområder i den centraledel samt spredte gård- og husmandsbebyggelser og landsbyerfordelt jævnt i omådet.Beliggenhed og afgrænsningOmrådet er ca. 10.600 ha stort og ligger sydøst forOdense. Det er ca. 19 km langt fra vest til øst og ca. 5 kmbredt fra nord til syd. Regionen afgrænses mod NV afsmeltevandslette, mod NØ af bakket morænelandskab,mod vest af flad moræneflade, mod syd af storbakketmoræne og mod øst af Ørbæk Tunneldal. Regionen gennemskæresaf Vindinge Ådal samt Kastel Å Tunneldal.Området strækker sig i en bue fra Nørre Lyndelse i vestover Årslev og Ferritslev til Ørbæk i øst, og dækkes afOdense, Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner.LandskabstypeYngre morænelandskab/dyrket/klasse 3NaturgrundlagBogstavkode: Agb (Morænelandskab fra sidste istid, moræneler,jævnt stigende/faldende terræn)GeomorfologiHøjby moræneflade er den sydlige del af den størreOdense moræneflade fra sidste istid.JordtypeDen dominerende jordtype er moræneler. Mellem Rolstedog Pårup findes større områder med forekomster af morænegrus.Ferskvandsdannelser forekommer spredt i områdetog i forbindelse med Hellerup Å og Hellemose, som erdrænet.TerrænTerrænet er bølget med en gennemsnitshøjde på ca. 45m.o.h. i NV og stiger jævnt til op mod 60 m.o.h. i SØ.Orienteringen er hovedsageligt SØ til NV. MellemDavinde og Tarup er det naturlige terræn ændret til småbakketsom følge af råstofudgravning.KompleksitetDer er ingen markant variation mht. jordtyper og terrænHydrologiDe mest markante åer er Vindinge Å, Villumstrup Å og2


Højby - Ørbæk MorænefladeKastel Å. Derudover er der mange sideløb, der udspringerindenfor eller løber gennem området. Inden for regionenfindes mange drænede arealer. F.eks. ved Sønderskov,Kragelund, Kalvehave og Espeskov. Ved Davinde er deropstået mange små søer som følge af råstofgravning.Arealanvendelse og landskabselementerBevoksningsmønsterBevoksningen i området præges af løvskove, småbeplantningermed forskellig artssammensætning omkring bebyggelsesamt transparente levende hegn og sporadisk bevoksedejorddiger.Skovenes størrelse varierer mellem 10 og 200 ha og bestårprimært af løv. Bevoksningen på de græsbevoksede digersamt de levende hegn er sammensat af forskellige løvtræerog buske. Orienteringen af hegn og diger er overvejendeN-S og Ø-V i den vestlige del og NØ-SV i den østligedel. Omkring Højby, Måre, Davinde og Havndrup genkendeshegns- og digestrukturen som oprindelige stjerneudskiftninger.DyrkningsformIntensiv jordbrugsdrift er den dominerede dyrkningsform.Omkring i området findes store svinefarme og enkeltestørre plantager.BebyggelsesstrukturBebyggelsesmønstret i området er karakteriseret vedmange mindre til større landsbyer, spredte gårde på markerog langs veje samt et mindre antal husmandsstederlangs vejene.Landsbyerne udgøres af Højby (kirkeby), Årslev (kirkeby),Allerup (kirkeby), Torup, Birkum, Davinde (kirkeby),Sønder Nærå (kirkeby), Tarup, Hudevad, Rolsted,Kappendrup, Ferritslev, Ellinge (kirkeby), Havndrup,Måre (kirkeby), Refsvindinge og Ørbæk (kirkeby).Landsbyernes indbyrdes afstand varierer ml. 1 – 4,5 km.Kulturhistoriske mønstre og anlæg3 hovedgårde findes i karakterområdet – Fraugdegård,Sanderumgård og Hellerup.Fraugdegårds hovedbygning er opført omkring år 1588,men har løbende været ombygget gennem tiden. Hovedbygningener omkranset af en voldgrav, mens avlsbygningerneer flyttet uden for denne. Hovedgården har tilhørendehaveanlæg, som stammer fra 1780’erne, samt mindreskovområder.Sanderumgårds hovedbygning er opført i 1870-72.Avlsbygningerne er opført på samme tid, men er blevetmoderniseret omkring 1950. Til Sanderumgård hører etstort parkanlæg med to fredede lysthuse samt skovområ-LandskabskarakterenLandskabskarakteren er betinget af et fladt terræn påen moræneflade, som har været grundlaget forudbredelsen af jordbrug, med intensiv dyrkning, drevetaf større gårde. Området er præget afmiddel/storskala jordbrug i omdrift samt små/middelstoreløvskovsområder, som ligger spredt i området.Bebyggelsen, som er meget velholdt, består afmange mindre landsbyer, husmandssteder langsvejene og gårde som ligger tilbagetrukket fra vejen.De overordnede landskabsrum afgrænses af skovene,mens landskabsrummene opdeles af transparentelevende hegn og bevoksede diger. Dette bevirker, atmuligheden for at se langt findes mange steder, oglandskabet opleves som et middel/storskala landskabmed et svagt mønster. Strukturen præges af både flader,linier og punkter, i form af hhv. marker og skove,levende hegn og diger samt gårdene som ligger påmarkerne. Sammensætningen af forskellige bebyggelsestyper,jordbrug og vegetationstyper bevirker, atlandskabet fremstår med en varieret kompleksitet.Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelsei tiden omkring udskiftningen, hvor jorderne blevfordelt ved blok-, kam- og stjerneudskiftninger.Området ved Kertinge Mark og nord for Ladbyadskiller sig fra resten af karakterområdet, ved at derikke er skov og husmandssteder her. Dette bevirker atlandskabet fremstår mere åbent. Der er desuden vidudsigt ud over Kertinge Nor og Kertemindebugtensamt landska-bet på den anden side.Langs kystvejen vest for Kerteminde og rundt langtstrækningen ud til Kerteminde Bugt ned til Risinge erder vide udsigter til havet, Kerteminde og landskabetpå den modståene kyst samt markante klintprofiler.Turen gennem Grønbæk Skov og hovedgårdeneLunds-gård og Risinge rummer oplevelser som knyttersig til visuelle og rumlige forhold.Byer, skove og gårde/husmandssteder stort set harbeholdt størrelse og udformning siden udskiftningen.Ændringer i landskabskarakteren består i, at en stordel af hegnene er forsvundet, og den funktionsmæssigesammenhæng mellem natur- og kulturgrundlager reduceret, idet mange husmandssteder og mindregårde nu fungerer som ren beboelse uden tegn på tilknytningtil landbruget. Der er endvidere kommetnybebyggelse til området siden udskiftningen.Skovene er plejede og de levende hegn i relativt godstand. Bebyggelsen i området er karakteriseret ved atvære gennemrenoveret. Landskabet forstyrres ikke afhøjspændingsledningen og de vindmøller som findes iområdet.3


LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEder. Hovedgården er centralplaceret i ejerlavet, som er friholdtfor bebyggelse.Hellerupgårds hovedbygning er opført i ca. 1670, og haret delvist bevaret voldgravsanlæg samt tilhørende haveanlægog skovområder. Hellerup hovedgård ligger lige umiddelbartop ad Hellerup kirke.Et større antal gravhøje og langdysser findes i det SØområde omkring Hasselhøj SV for Ørbæk. Ligeledes findeset større antal gravhøje i området øst for Årslev.Langs Villumstrup Å og Kastel Å er det karakteristisk, atder findes gårde i umiddelbar nærhed til den øverste kantaf ådalen. Disse gårde har formegentlig oprindeligt brugtengarealerne langs åerne til vanding og kreaturafgræsningog fungeret som ådalsbrug.Ligeledes er det karakteristisk, at områder der benævnesKohave (Torup Kohave, Birkum Kohave), Kalvehave ogHestehave i dag stadig bruges til afgræsning af disse dyr.Tekniske anlægOmrådet gennemskæres af en jernbane fra Højby til Årslev.3 højspændingsledninger gennemskærer området franord til syd. En ved Højby, en ved Sønder Nærå og envest for Refsvindinge. Klynger af 2-3 vindmøller samt fåenkeltstående findes spredt i hele karakterområdet. Desudenfindes en svæveflyplads ved Rolsted samt en forsøgsstationpå ca. 150 ha mellem Årslev og Højby.Landskabskarakterens oprindelseLandskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse ilandbrugslandskabet, som blev skabt i tiden omkringudskiftningen, hvor jorderne blev fordelt ligeligt ved blokogstjerneudskiftninger. Jorderne adskiltes af hegn ogdiger samt små veje, som lå langs de lange jordstykkersåledes, at det var muligt at komme ud for enden af disse.Skalaen har været lille til mellem.De større og mindre landsbyer har en større tidsdybdeend landbrugslandskabet, idet de har deres oprindelse igårdsamfund, som var etableret før udskiftningen. I forbindelsemed udskiftningen flyttede en del af disse gårdedog ud.Rumlige og visuelle forholdSkovområderne og det bølgede landskab samt de transparentelevende hegn og sporadisk bevoksede diger danneret middelskala landskab.Skovene og det bølgede terræn opdeler landskabet i overordnederum, som underopdeles af transparente afgrænsningeri form af de sporadisk bevoksede diger og levnedehegn.Sammensætningen af landskabselementer er relativ kompleks,idet den består forskellige bevoksningstyper, bebyggelsestyper(gårde - små som store med udbygninger, husmandssteder,landsbyer af varierende størrelse) og tekniskeanlæg (vindmøller og højspændingsledninger). Sammensætningener dog ens for hele karakterområdet, som derforopleves som homogen.Strukturen udgøres primært af flader, som brydes afpunkter i form af gårdbebyggelser.I mellem Davinde og Tarup, og den tilhørende strækninglangs Vindinge Å, findes et delområde, som adskiller sigfra resten af karakterområdet, ved at terrænet er småbakketog præget af industriel grusgravning. Bebyggelsenbestår primært af mindre gårde og husmandssteder. Skalaener lille og delområdet er under hastig forandring.Tidsdybden er primært 0-50 år, men går stedvist tilbagetil perioden omkring udskiftningen. De oprindelige kulturhistoriskestrukturer, der knytter sig til udskiftningsjordbruget,er generelt udviskede. Det lokalt småbakkedeland-skab med de mange mindre søer skaber særegnerumlige forhold.Fra vejen på bakketoppen, SV for Ellinge, er landskabetlokalt åbent afgrænset, idet landskabsrummet afgrænses afde markante skovbryn som Sønderskov og Kragelunddanner sammen med de mindre skove Espehave ogKohave. Desuden er der frit udsyn til Villumstrup Ådal,som fremstår markant med stejle opdyrkede dalsider op tilet mindre skovbryn. Fra vejen herfra, syd om VillumstrupÅdal/Kastel Å Tunneldal, kan et karakteristisk tunneldalslandskab,med tilhørende græssede engarealer, opleves.Fraugde hovedgård fremstår lokalt som et markant landskabselementmed sine voldgrave og velplejede parkanlægsamt en velholdt hovedbygning og avlsbygninger i oprindeligstil.Området omkring Sanderumgård hovedgård bærer lokaltpræg af et typisk hovedgårdslandskab med store, åbnemarkfelter omkranset af skov. Hovedgårdens ejerlavsgrænsemarkeres ved, at alle veje inden for ejerlavet er alleer.Parkanlægget udgøres af en romantisk kanalhave.Siden udskiftningen er mange hegn og diger revet ned,alle småveje ud til markene nedlagt og landsbyerne ervokset – nogle meget, således at den oprindelige strukturer forsvundet. Skovene og den intensive landbrugsdriftfremstår som med samme placering og udbredelse somoprindeligt. De fleste husmandssteder har ingen tilknytningtil landbruget, og mange af de mindre gårde eromlagt til fritidslandbrug. Kun de større gårde bærer prægaf at indgå i fuldtidslandbrug.4


Svindinge MorænefladeBebyggelsen som består af ny bebyggelse, især i forbindelsemed parceludstykninger omkring byerne, ældre bindingsværkshuseog nyudbyggede gårdanlæg fremstår velholdt.De tekniske anlæg som findes i området forstyrrer ikke ilandskabet. Dette skyldes, at det bølgede landskab skærmeraf således, at de tekniske anlæg ikke træder frem ilandskabet men kun virker lokalt forstyrrende. Landskabskarakterener præget af nybebyggelse i forbindelse medlandsbyerne og de større gårde, hvilket virker lokalt forstyrrende.Støjniveauet er afdæmpet.Landskabskarakterens nøglefunktionerog udviklingstendenserNøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretningaf landskabskarakterenOpretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af denintensive landbrugsdrift, det bølgede terræn og det uforstyrredelandskab. Man bør derfor undgå etablering afstørre tekniske anlæg, samt begrænse råstofudgravningsom ændrer terrænet.Planmæssige og retlige forholdI henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, somhar indflydelse på landskabskarakteren, fundet.Fredede omr. > ½ haNord for Torup, syd for Birkum Kohave, omkring kirkeni Ellinge, Herrested, Hellerup og Refsvindinge samt etkirkeområde nord for Ellested køreteknisk anlæg.150 m beskyttelseslinie om søer og åerVindinge Å og grusudgravningsområdet nord for.Området i ”Lunget” i forlængelse af Liselund Skov SV forRefsvindinge.Skovbyggelinie, 300 m byggelinieOmkring alle større skove samt Herrested nord for Måre.Byggelinie på 300 m fra kirkebygningenOmkring alle kirker.Særlige biologiske interesseområder. LandHele grusudgravningsområdet nord for Vindinge Å. LangsHellerup Å. Hestehave, Sønderskov og Kragelund. Grønneområder nord for Allerup. Hakkehave, Humlebanke Skovog åen ved Sanderumgård.Særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde, landIbjerg på nordsiden af Vindinge Å.Beskyttede naturtyperAlle sø, moser, enge og overdrev. Inkl. dem i grusudgravningsområdet.Beskyttede vandløbAlle i karakterområdet.Fremtidig byvækstområdeErhvervsområde langs den nordlige bygrænse i Årslev.Erhvervsområde SØ for Ferritslev. Bolig og erhverv vestfor Ørbæk. Boligområder i forbindelse med Måre.Kommuneplanlagt fremtidig byzoneOmkring Ferritslev, Ellinge, Rolsted og Refsvindinge. Sydfor Sønder Nærå og Ørbæk.Områder hvor skovrejsning er uønsketDelområdet mellem Tarup og Davinde, SØ for Højby iforbindelse med kirken, ligeledes syd for Allerup, vejennord for Årslev, området mellem Rolsted og Ferritslev,omkring Hellerup Hovedgård (fra SV-Ø retning) ogomkring Herrested nord for Måre.SkovrejsningsområdeStørstedelen af det vestlige område (ca. 2000 ha) fraHøjby over til Nørre Lyndelse og ned til Årslev, omkringKalvehave og Langeskov samt området vest for Refsvindingeover til Liselund Skov (ca. 350 ha) med undtagelseaf en 6 km bred zone omkring Refsvindinge kirke hvorskovrejsning er uønsket.LandskabskvalitetsvurderingVurdering af karakterstyrkeKarakteristiskHele området med undtagelse af delområdet mellem Davindeog TarupDe karakteristika, som er beskrevet som nøglekarakterer,fremstår tydeligt i stort set hele karakterområdet. Det bølgedeterræn, beliggenheden af gårdene, husmandsstederneog landsbyerne samt de intensivt dyrkede flader, afspejlertydeligt samspillet mellem natur- og kulturgrundlaget. Påbaggrund af disse forhold vurderes området som karakteristisk.KontrasterendeDelområdet mellem Davinde og Tarup og den tilhørendestrækning langs Vindinge ÅLandskabskarakteren i grusgravsområdet ned til VindingeÅ adskiller sig fra den dominerende karakter. Terrænet ersmåbakket og præget af industriel grusgravning. Skalaener lille og delområdet er under hastig forandring. Tidsdybdener primært 0-50 år, men stedvist går tidsdybdendog tilbage til perioden omkring udskiftningen. De oprindeligekulturhistoriske strukturer der knytter sig til udskiftningsjordbrugeter generelt udviskede. Med udgangspunkt5


LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEi overstående vurderes landskabskarakteren at være kontrasterende.Forekomsten og styrken af visuelleoplevelsesmulighederOmråder med visuelle oplevelsesmulighederSV for Ellinge og strækningen syd om VillumstrupÅdal/Kastel Å TunneldalFra vejen på bakketoppen, SV for Ellinge, er der lokalt etåbent landskab hvor landskabsrummet afgrænses af demarkante skovbryn som Sønderskov og Kragelund dannersammen med de mindre skove Espehave og Kohave.Desuden er der frit udsyn til Villumstrup Ådal, som fremstårmarkant med stejle opdyrkede dalsider op til et mindreskovbryn. Fra vejen herfra, syd om VillumstrupÅdal/Kastel Å Tunneldal, kan et karakteristisk tunneldalslandskab,med tilhørende græssede engarealer, opleves.Delområdet mellem Davinde og Tarup og den tilhørendestrækning langs Vindinge ÅDet småbakkede landskab med de mange mindre søerskaber lokalt særegne rumlige forhold som vurderes til atbesidde visuelle oplevelsesmuligheder.Kulturmiljø med visuelle oplevelsesmulighederFraugdeHovedgården Fraugde fremstår med sine voldgrave, velplejedeparkanlæg, hovedbygning samt avlsbygninger ioprindelig stil som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder.SanderumgårdHovedgårdslandskabet omkring Sanderumgård hovedgårdunderstreges af de mange alléer, som fører op til hovedbygningen.Skovene, alléerne og kanalhaven bevirker isamspil med hovedgårdens bygninger, at Sanderumgårdfremstår som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder.Vurdering af tilstandGodHele området med undtagelse af delområdet mellem Davindeog TarupLandskabselementerne som stammer fra karakterområdetsoprindelse fremstår delvist intakte. Mange hegn og digerer revet ned, alle småveje ud til markene nedlagt og landsbyerneer vokset – nogle meget, således at den oprindeligestruktur er forsvundet. Skovene og den intensive landbrugsdriftfremstår som fuldt intakte.De fleste husmandssteder har i dag ingen tilknytning tillandbruget, og mange af de mindre gårde er omlagt til fritidslandbrug.Kun de større gårde bærer præg af at indgå ifuldtidslandbrug. Bebyggelsen består dels af ny bebyggelse,især i forbindelse med parceludstykninger omkringbyerne, dels af ældre bindingsværkshuse i god vedligeholdelsesmæssigstand og dels af nyudbyggede gårdanlæg. Påtrods af sløjfning af hegn og diger fremstår de tilbageværendedog i god vedligeholdelsesmæssig tilstand og landbrugsarealerneer velholdte.På trods af de tekniske anlæg som findes i området, fremtræderlandskabskarakteren overordnet set uforstyrret. Detskyldes at det bølgede landskab skærmer af således, at detekniske anlæg ikke træder frem i landskabet men kun virkerlokalt forstyrrende.Området omkring Sanderumgård har i særlig grad bevaretdet typiske hovedgårdslandskab med store, åbne markfelteromkranset af skov og uden nogle former for nybebyggelseog forstyrrende tekniske anlæg. Hovedgårdens ejerlavsgrænsemarkeres stadig ved, at alle veje inden for ejerlaveter alleer.På baggrund af ovenstående vurderes den samlede tilstandsom god.Dårlig/GodDelområdet mellem Davinde og Tarup og den tilhørendestrækning langs Vindinge ÅI forhold til den oprindelige landskabskarakter med intensivtdyrkede landbrugsflader samt engarealer ned tilVindinge Å er landskabskarakteren fuldstædigt forandret.Samspillet mellem natur- og kulturgrundlagt har ændretkarakter fra at være landbrugsdrift til råstofudgravning.Landbrugsarealerne og engene er nedlagt og det bølgedelandskab er ændret til et småbakket terræn. Hydrologien iområdet er ligeledes ændret, i det et stort antal ny småsøer er kommet til. Intaktheden vurderes på denne baggrundsom dårlig. Med udgangspunkt i den oprindeligelandskabskarakter er landbrugs- og engarealer væk, hegnog diger sløjfet og samspillet mellem natur- og kulturgrundlagetændret. Kun bebyggelsen i området fremstår igod vedligeholdelsesmæssig tilstand. På baggrund af disseforhold vurderes tilstanden som dårlig.Det småbakkede terræn, og de ovenfor omtalte ændringeri den oprindelige landskabskarakter, har dannet en nylandskabskarakter, som har en tidsdybde på 0-50 år.Samspillet mellem natur og kulturgrundlaget fremstårtydeligt og landskabskarakteren som vokser i areal, idetnye områder inddrages til råstofudgravning, er under stadigudvikling. Efter driftsophør efterlader råstofudgravningennyopståede små søer, hvor der i søkanten opstårsmåbevoksninger, og søen kommer til at fungere som etmindre habitatområde for fugle, fisk og andre dyr. Detsmåbakkede terræn mellem søerne overgår til ekstensivtdyrkede arealer samt græsningsområder. På denne baggrundvurderes intaktheden af den nye landskabskarakter6


Højby - Ørbæk MorænefladeLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEsom god. Med udgangs-punkt i den nye landskabskarakterfremstår de karaktergivende elementer, så som søerne,det småbakkede terræn, de ekstensivt dyrkede flader oggræsningsarealerne, i god vedligeholdelsesmæssig tilstand,og den overordnede tilstand vurderes som god.SårbarhedsvurderingSårbarheden af landskabskarakteren vurderes generelt somlav. Pga. det bølgede landskab samt skovene som afgrænserlandskabsrummene er det ikke muligt at få lange videudsigter ud i området, og tekniske anlæg vil derfor kunvirke lokalt forstyrrende. Desuden er intaktheden af landskabskarakterenvurderet som middel, idet de oprindeligestrukturer, mønstre og bebyggelsesmønstre til dels erændret. Dog er området sårbart over for drastiske ændringer,som råstofudvindingen mellem Davinde og Tarupmedfører, idet denne ændrer de oprindelige landskabskaraktergivendeelementer og skaber en helt ny landskabskarakter.KapacitetsvurderingPå baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet,i forhold til relevante planmæssige ændringer iRegionplan 2005, vurderet.De planlagte fremtidige byvækstområder langs den nordligebygrænse i Årslev (erhverv), erhvervsområde SØ forFerritslev, bolig og erhverv vest for Ørbæk samt boligområderi forbindelse med Måre vurderes til ikke at påvirkelandskabskarakteren. Ligeledes med den kommuneplanlagtefremtidige byzone omkring Ferritslev, Ellinge,Rolsted og Refsvindinge, samt syd for Sønder Nærå ogØrbæk da disse ligger i umiddelbar tilknytning til de eksisterendebyer.Et større skovrejsningsområde er planlagt i størstedelen afdet vestlige område samt området vest for Refsvindinge.Landskabskarakteren i dette område vurderes til at væresårbar over for denne skovrejsning, da skala, funktion ogsamspillet mellem natur- og kulturgrundlag ændres i ensådan grad, at selve landskabskarakteren ændres. Dog liggerder et vist rekreativt potentiale i denne form forændring af landskabskarakteren.Registreringspunkt:Nr.1. UTM 32U N 0597868, E 6132042Nr.2. UTM 32U N 0594797, E 6132210Besigtelsesdato: 09.06.2005Niveau: Regionalt - FynBesigtelsesteam: SGJ/MNS7


Højby - Ørbæk MorænefladeLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEVurdering af karakterstyrkeMarslevRudskovgårdBirkendeUrupFlødstrupLa gtvedKissendrOdenseFraugde - KærbyNeder HollufOver HollufFraugdeLangeskovUllerslevKorkendSLindvedRønningeVolderslevHøjbyAllerup Allerup TorupDavindeKappendrupSkellerupTarupEllingeKulleruHavndrupPederstrupSønder HøjrupVantingeGestelevFjellerupv0 2,5 5kilometerLørupSandagerRavndrupGislevSærligt karakteristiskKarakteristiskKaraktersvagtKontrasterendeByflade8


Højby - Ørbæk MorænefladeLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEForekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmulighederMarslevRudskovgårdBirkendeUrupFlødstruppLangtvedKissendruOdenseFraugde - KærbyNeder HollufOver HollufFraugdeLangeskovUllerslevKorkendSLindvedRønningeVolderslevHøjbyAllerup Allerup TorupDavindeKappendrupSkellerupTarupEllingeKulleruHavndrupPederstrupSønder HøjrupVantingeGestelevFjellerup0 2,5 5LørupGislevkilometerSandagerRavndrupSærlige visuelle oplevelserVisuelle oplevelserByflade9


Højby - Ørbæk MorænefladeLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEVurdering af tilstandMarslevRudskovgårdBirkendeUrupFlødstrupLangtvedKissendruOdenseFraugde - KærbyNeder HollufOver HollufFraugdeLangeskovUllerslevKorkendLindvedRønningeVolderslevHøjbyAllerup Allerup TorupDavindeKappendrupSkellerupTarupEllingeKullerupHavndrupPederstrupSønder HøjrupVantingeGestelevFjellerup0 2,5 5LørupGislevkilometerSandagerRavndrupGod tilstandMiddel tilstandDårlig tilstandByflade10


Højby - Ørbæk MorænefladeLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEVurdering af sårbarhedMarsleva gt edRudskovgårdBirkendeUrupFlødstrupKissendrOdenseFraugde - KærbymNeder HollufOver HollufFraugdeLangeskovUllerslevKorkenSLindvedRønningeVolderslevHøjbyAllerup Allerup TorupDavindeKappendrupSkellerupTarupEllingeKullerHavndrupPederstrupSønder HøjrupnVantingeGestelevFjellerupv0 2,5 5kilometerLørupSandagerRavndrupGislevSårbart områdeByfladeUdgivet af Fyns Amt 2006Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen© 1992 KD.86.102311

More magazines by this user
Similar magazines