Hent i PDF-format - Kommunernes Skolebiblioteksforening

ksbf.dk

Hent i PDF-format - Kommunernes Skolebiblioteksforening

Skolebibliotekets teamMed denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at sætte fokus på skolebiblioteketsteam. Man kan diskutere sammensætning af teamet. Man kan drøfte, hvorvidt der skal tilknyttes ressourcepersoner,og man kan overveje, om en skolebibliotekar skal indgå i ledelsesteamet på skolen.Vi vil fokusere på, hvad der er mest hensigtsmæssigt for at opnå netop de mål, man har sat sig på den enkelteskole.Vi har opstillet en række spørgsmål og oplistet forskellige muligheder.Nogle af udsagnene kan måske virke provokerende, men tanken er udelukkende at afspejle tendenser ogfremme debatten samt give inspiration til det videre arbejde i kommunerne.Kommunernes Skolebiblioteksforening udgiver i 2006en række beslægtede publikationer.Teksten er udarbejdet af udviklingschef Karin Gaardstedog redaktør Gitte Frausing, Kommunernes Skolebiblioteksforening,efter oplæg fra foreningens fagligeudvalg.Hæftet er udgivet med støtte fra Tips og Lotto.ISBN-10: 87-87284-41-3ISBN-13: 978-87-87284-41-7Forsideillustration: Billedskolen for Børn, ViborgFotos: Søndre Skoles ”guldlæsere” fotograferet afBilledskolen for Børn, Viborgwww. ksbf.dkTryk og layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S.2 ? OG SVAR


LæringscentertankenInden man går i gang, må man gøre sig klart, hvad man lægger i læringscentertanken.Når skolebiblioteket fungerer som læringscenter, udføres basisfunktioner som udlån af bøger og andreundervisningsmidler, udstillingsvirksomhed, hjælp og vejledning til informations- og materialesøgning,projektarbejde m.v.Læringscentret varetager tillige en række udviklingsfunktioner, som blandt andet betyder, at:- det kan målrette specielle tilbud, så alle elever nås – derved åbnes mulighed for at bryde den negativesociale arv.- det koordinerer og udnytter ressourcerne, så skolen får mest ud af de midler, der er til rådighed.- det er det sted, der giver alle elever lige adgang til Internet, læsning og informationssøgning. For mangebørn er læringscentret det eneste bibliotek, de benytter.- det er garant for, at lærerne får redskaber og undervisningsmidler, der sætter dem i stand til at sikretværfaglighed og nå de nationale fag- og trinmål.- der tilbydes vejledning i forbindelse med lærernes planlægning af undervisningen.- det stimulerer mange forskellige læringsstile og understøtter differentiering i undervisningen.- det arbejder indad i skolen og udad mod samfundet,hvor det kan danne bro til lokalsamfundet,samt være forbindelsesled til kulturinstitutionerlokalt, regionalt og nationalt.- det samler og formidler oplysninger om denlokale kulturarv.- det fungerer som koordinator for skolens internationalearbejde.- det afholder kurser for både elever og lærere ombl.a. kvalificeret søgning på Internettet og brugenaf medier.- det understøtter innovativt og projektorienteretarbejde.- det sikrer videndeling blandt personalet oggenererer dermed pædagogisk udvikling.4 ? OG SVAR


Personalebehov og teamets sammensætningTilsvarende må man gøre op, hvad personalebehoveter, og hvordan teamets omfang og sammensætningbør være.Det vigtigste er naturligvis skolebibliotekarerne.Én af skolebibliotekarens markante styrker er atkoble informationssøgning og viden om læremidlersanvendelse i bred forstand med pædagogiskerfaring.Men også andre personer kan tilknyttes læringscentret.Opgaven er at samle en række personer, der tilsammen har de nødvendige kompetencer, så læringscentretkan løse såvel basisopgaver som deindsatsområder, skolen har valgt at prioritere og/eller uddelegere ansvaret for.Naturligvis er skolens muligheder afhængige afskolens størrelse.En model for en større skole kunne være:• 2 – 3 uddannede skolebibliotekarer• 1 – 2 IT- og medievejledere• 1 HK’er• læsevejlederen, Ungdommens Uddannelsesvejleder• et antal ressourcepersoner? OG SVAR 5


6 ? OG SVAR


RessourcepersonerVed ressourcepersoner forstås lærere eller andre med særlige spidskompetencer, interesse for og viden omspecielle områder.Ressourcepersoner kunne for eksempel være:• En kulturkontaktlærer (koordinator for skolens teaterforestillinger,koncerter og øvrige kulturelle aktiviteter)• En lærer med særlig interesse for/ erfaring med internationaltsamarbejde eller innovation• Særligt kreative lærere• En lærer med særlig kompetence indenfor det naturvidenskabeligeområde• En læsevejleder• En lærer, der inden for et bestemt område har en dybdegåendeviden og interesse, for eksempel: sommerfugle,2. verdenskrig eller MozartDet, det drejer sig om, er at få øje på de spidskompetencer, der allerede findes i lærerkollegiet og det øvrigepersonale, så de kan være til gavn for hele skolen.? OG SVAR 7


Fagudvalg, årgangs- og afdelingsteamI forhold til fagudvalg, årgangs- og afdelingsteam kan læringscentrets personale spille en stor rolle somsparringspartnere. En person fra teamet kan deltage i alle eller enkelte af fagudvalgenes møder. På dissemøder er der kontakt med alle de lærere, der underviser i et givent fag.Læringscentret har som opgave at rådgive og vejlede, derfor er det naturligt, at man deltager netop i fagudvalgsmøderne,hvor læringscentret kan orientere om nye undervisningsmidler og pædagogiske tiltag ogsamtidig:• få føling med, hvad ”der rører sig” i faget.• få ideer og ønsker fra fagudvalgene til pædagogiske aktiviteter i læringscentret.• kan koordinere og prioritere indkøb.• få oplæg til budget.På samme måde kan teamet støtteårgangs- og afdelingsteam. Et formaliseretsamarbejde vil sikre denbedste kontinuitet.8 ? OG SVAR


VidendelingEn ekstra og meget væsentlig facet er, at der samtidigkan opdyrkes en tradition for videndeling lærerneimellem fra årgang til årgang. Teamet kan være igangsættereog katalysatorer for denne interne videndelingmellem lærerne på den enkelte skole netop på fagudvalgenesmøder, fordi alle lærere i faget er samlet her.Dette arbejde i fagudvalgene kan beskrives i læringscentretsårs- og handleplan og godkendes af skolensledelse for på den måde at signalere, at ledelsen ønskerat understøtte teamets offensive og udadvendte arbejdei forhold til lærerne og undervisningen.IndkøbTeamet sidder inde med overblikket over bestanden af undervisningsmidler på skolen. I samarbejde medudvalgene kan man derfor være garanter for, at skolen tilføres de undervisningsressourcer, som er nødvendige,men også sikre, at man ikke får foretaget fejlkøb, eller at et enkelt fag lades i stikken. Målet er, at læringscentretspersonale arbejder med i alle udvalg – også de såkaldte små fag. Det optimale er deltagelsehver gang i fagene dansk, matematik, geografi, biologi, historie og fysik samt mindst én gang årligt i øvrigefag.ÅrsplanlægningLæringscentret kan med fordel inddrages i årsplanlægningen på en årgang. Ved at koordinere temaer ogindsatsområder kan teamet understøtte årgangens undervisning betydeligt med kurser, undervisningsmidler,samarbejdspartnere på og udenfor skolen samt imødekomme behovet for målrettede biblioteksorienteringer.? OG SVAR 9


Et kik ind i virkelighedenKirkebakkeskolen, VejleInterview med skolebibliotekar Pia Hansen.Læringscentret og ledelsen på Kirkebakkeskolen har i et tæt parløb de seneste 2 år arbejdet med at målrettelæringscenterteamets indsats overfor undervisningen, så målene for undervisningen understøttes, og tilrettelæggelsenaf læringsmiljøer omkring elevernes læreprocesser optimeres og tydeliggøres.En velbeskrevet model holder alle parter på sporet. Modellen evalueres og justeres en gang årligt på etpædagogisk råds møde.Klassens tid i læringscentret knyttes til klassens undervisning og aftales i årgangsteamet. Derefter aftalesindhold og tidsramme for opgaverne med skolebibliotekaren, som f.eks. kan bestilles til at udføre konsulentopgaveri klasserne.De faste ugentlige udlånstimer med klasser er afskaffet. Den opgave klarer klasselæreren selv sammen medeleverne. Hermed er frigjort mange timer til undervisning og samarbejde med klasser, årgangsteam, afdelingsteamog fagudvalg. Denne indsats er blevet beskrevet og gjort synlig for alle på skolen. Ligeledes erKulturelle opgaver, de Administrative opgaver, Oprydning m.v. beskrevet, og der er lavet forventningsbeskrivelsertil personaleprofilen på læringscentret på denene side, og læringscentrets forventninger til skolensøvrige personale og til eleverne på den anden side.Kirkebakkeskolens læringscenter har på denne mådebevæget sig fra at være et bibliotek med spredte kulturelleog drypvis undervisningsrettede arrangementertil at målrette den tid, vi har, mod den undervisning,der foregår i den enkelte klasse. På den måde opleverlærerne os som en stor og vedkommende ressource,som støtter kvalificeringen af undervisningen.Læse mere på www.psc.uvm.dk.10 ? OG SVAR


Skolebibliotekaren som afdelingsleder – en del af skolens ledelseI dag vurderes skolen for sin opgaveløsning i form af nationale og internationale evalueringer og i form afkrav om åbenhed om elevernes resultater.For at imødekomme udfordringerne er det en mulighed at gøre lederen af skolens læringscenter til afdelingsleder.Enkelte kommuner har taget fat på problematikkenog arbejder nu på at gøre skolebibliotekslederentil en decideret del af skolens ledelse.Det vil for læringscenterteamet være en storudfordring, når opmærksomheden samles omskolens læringscenter som en afgørende faktor iskolens udvikling.At løfte status for skolens læringscenter kan fåpositiv indvirkning på gennemslagskraften påflere felter:- kollegavejledning- indkøb af undervisningsmidler- indflydelse på skolens pædagogiske udvikling- koordinering af initiativer og aktiviteter genereltsetResultaterne af ledelsesændringer er stadig så fåog spæde, at der ikke kan udledes egentligetendenser. Det er dog interessant at se på, hvilketiltag der er sat i værk i kommunerne, om endder ikke er enighed om, hvorvidt fordeleneopvejer ulemperne.? OG SVAR 11


12 ? OG SVAR


KøbenhavnermodellenDefinition af skoleledelse, arbejde med teamsamarbejde, teamstruktur og teamkultur samt de forandredepædagogiske opgaver og såvel nationale som internationale vurderinger nødvendiggør at strategisk ledelse,pædagogisk ledelse og personaleledelse opprioriteres.Det har man taget konsekvensen af i Københavns Kommune, hvor der i 2003 blev besluttet en ny ledelsesstrukturfor folkeskolerne. Ledelsesteamet vil fremover bestå af skolelederen, en pædagogisk afdelingsledermed souscheffunktion, en administrativ leder og en afdelingsleder for skolens læringsmiljø.Afdelingslederen for skolens læringsmiljø har ansvar for læringscentret, IT og fysiske læringsmiljøer og erleder af personalet inden for disse opgaver.Skolens læringsmiljø er defineret som samspillet mellem elev, lærer, læringsmiljø, læringsmidler og skolensfysiske rum og faciliteter. Der er i Københavns Kommune valgt en model med opslag af afdelingslederstillingenuden krav om uddannelse som skolebibliotekar. Dette forudsætter den faglige ekspertise dækket affunktionslærere, så skolebiblioteksfagligheden fastholdes i centerteamet.Kommunens politikere har fået øjnene op for, at læringscentret er en væsentlig ressource i skolens hverdag.og har derfor valgt at prioritere området højt.En nødvendig overvejelse, man må gøre sig, er dog at afklare snitfladen mellem afdelingslederens generelleledelsesopgaver som en del af ledelsesteamet og opgaverne i læringscentret/centerteamet, idet det udenafklaring kan være vanskeligt for afdelingslederen at prioritere arbejdsopgaverne, ligesom der kan opståloyalitetskonflikter.? OG SVAR 13


14 ? OG SVAR


SkivemodellenI Skive Kommune har politikerne valgt at prioritere skolebibliotekarernes arbejde så højt, at man vil give syvaf kommunens lærere/skolebibliotekarer 1 1 /2 års uddannelse med en PD i skolebiblioteksvæsen. Der ud overskal disse yderligere uddanne sig i 1 1 /2 år med en PD i ledelse eller skoleudvikling.Målet er, at skolens ledelse i fremtidenskal være 3-delt:• 1 overordnet pædagogisk leder• 1 med ansvar for økonomi• 1 med ansvar for pædagogisk udviklingDet er meningen, at det skal være en skolebibliotekar, der er leder for pædagogisk udvikling.Den pædagogiske leder vil bl.a. få tid til at følge med i nye pædagogiske landvindinger og se, hvilke muligheder,der er på egen skole. Det er vigtigt, at man er knyttet til sin egen skole. Man skal være i pagt med denkultur, der er på skolen, og være en del af den. Derfor vil man ikke kunne fungere på flere skoler som f.eks.konsulent. De små skoler har ikke tilstrækkelig ledertid, så her vil der være tale om en tovholderfunktion.? OG SVAR 15


Udgivet af:Kommunernes SkolebiblioteksforeningÅboulevard 5, 2. th.1635 København VTlf.: 3311 1391Fax: 3311 1390ksbf@ksbf.dkwww.ksbf.dkISBN-10: 87-87284-41-3ISBN-13: 978-87-87284-41-7Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg består af:Elsebeth Hansen, Nyborg Kommune, Lilly Hansen, Solrød Kommune,Ole Larsen, Fredericia Kommune, Bo Refer, Bjerringbro Kommune,Annette Roed, Bramming Kommune, Ninna Stryhn, Københavns Kommune,Lone Thomsen, Mariager Kommune

More magazines by this user
Similar magazines