Download blad nr. 2-2004 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad nr. 2-2004 som pdf - Dansk Beton

T E M A :BRUG FORSTØRRE RØRMere nedbør og en nyfunktionspraksis kræver større rørBETONRØR DERBARE HOLDERBetonrør fra 1933 forsynerkøbenhavnerne med frisk vandR Ø RMESTERVÆRKAF SORT BETONOrdrupgaards nye tilbygning bliveren af verdens smukkesteNY METODE TILLEVETIDSBEREGNINGBedre muligheder for at vælge denbedste cementMAJ21. ÅRGANG2 ♦ 2004


ISSN 0109-758XNr. 2 · 21. årgang · Maj 2004Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,august og november.Distribueret oplag: 6500Dansk Beton henvender sig til alle, der harinteresse og behov for at holde sig orienteretom den betontekniske og industrielle udviklingi Danmark. Bladet har som formål at sikre, atbetonkonstruktioner, bygninger og produkterfår et godt omdømme i offentligheden, og atbeton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt.UdgivereDansk Beton IndustriforeningBetonelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk FabriksbetonforeningRedaktionJan Broch Nielsen (ansvarshavende)janbroch@mail.dkDansk Beton,Brøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65Produktion og administrationHenrik Olsenho@paritas.dkParitas Grafik A/SBrøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20AnnoncerMedia-People ApSLandskronagade 56B, 2100 København ØOle Bolvig Hansenobh@media-people.dkTlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65AbonnementsprisIndland kr. 210,- excl. moms (4 numre)Udland kr. 260,- excl. moms (4 numre)Løssalg kr. 60,00 excl. momsIndholdBevidste beslutninger om vandi kælderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Masser af viden om betonrør . . . . . . . . . . . . 8Snart skal rør og brønde CE-mærkes . . . . 10Masser af beton under danskemotorveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Standarder for elementer skriderhastigt frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Stor professionel udvikling påkloakområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15København får vand gennembetonrør fra 1933 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Dansk museum i arkitektoniskverdensklasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Kerner af beton skal bæreDR’s redaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Bedre beton omkring Golfen . . . . . . . . . . . 26Ny beton til krævende gulve . . . . . . . . . . . 27Ny metode til at beregnebetonkonstruktioners levetid . . . . . . . . . . . 28Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 30Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 39Betons bedsteambassadørSkribenter gør som regel alt for at fastholde læsernes opmærksomhed, så blikketikke flakker hid og tid for aldrig at vende tilbage til teksten.Men der er undtagelser, og en af dem kommer nu:Forlad denne leder og kig en gang til på forsiden af Dansk Beton.Læs derefter videre her.Forsiden viser et billede af en model af et byggeri, der vil blive omtalt verdenover – og som bliver en fantastisk reklame for mulighederne i beton som byggemateriale.Ikke på grund at bygningens størrelse. Der er trods alt kun tale om beskedne1.150 kvadratmeter. Heller ikke på grund af prisen, selv om mange nok vilmene, at 44 millioner kroner er en hel del for en tilbygning af den størrelse.Men fordi der er tale om et betonbyggeri i arkitektonisk mesterklasse.Et byggeri, som arkitekturanmelderne allerede har placeret side om side medverdensberømte rejsemål som Guggenheim-museet i Bilbao og Liebeskindsjødiske museum i Berlin.Den lige så verdensberømte irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadid står bag denopsigtsvækkende tilbygning til Kunstmuseet Ordrupgaard. Det sker med totaltfokus på form og udtryk og med brug af alle de muligheder for fantastiskformgivning, der ligger i beton støbt på stedet.Teknisk er opgaven langt fra nem for entreprenøren, som vi beskriver det i enartikel inde i bladet. Stort set ingen vinkler er rette, stort set ingen vægge erplane. Sort, selvkompakterende beton skal presses op nedefra i kompliceredeforme for at opnå de foreskrevne krumninger og kurver. Og arkitekten harpå forhånd meldt ud, at overfladen skal være perfekt.Der findes masser af byggeri og anlægsarbejder, hvor beton er selvskrevet pågrund af prisen eller på grund af styrken. Længere er der mellem bygninger,hvor beton er den eneste mulighed på grund af arkitekturen.Men sådan er det i Ordrup, som nu kommer på alle arkitekturinteresseredesverdenskort. Det er ganske godt gået af Kulturministeriet som bygherre ogHadid som arkitekt.Og det er ganske godt gået af beton.jbnForsidenDEN NYE TILBYGNING TIL ORDRUPGAARD ER ET ARKITEKTONISK MESTERVÆRK OGEN AF DE MEST SPÆNDENDE BETONBYGNINGER, DER NOGENSINDE ER OPFØRT.


................... ...................4Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


EN NY FUNKTIONSPRAKSIS VED DIMENSIONERINGAF AFLØBSSYSTEMER ER PÅ VEJ. DEN MEDFØRER ENBETYDELIG OPSTRAMNING PÅ OMRÅDET – OGBRUG AF STØRRE RØR I EN RÆKKE TILFÆLDE.T E M A :R Ø RBevidste beslutningerom vand i kælderenén gang om året – og én gang hvert andetår i fællessystemer.Den nye funktionspraksis lægger optil en mere detaljeret vurdering af, hvadder er optimalt.Tager man udgifterne ved oversvømmedekældre i boliger og virksomhedermed i betragtning, vil det i mangetilfælde være bedst at dimensionereafløbssystemet, så der er længere mellemoversvømmelserne.Dermed tyder meget på, at den nyefunktionspraksis vil føre til brug afstørre rør i danske afløbssystemer.Genvej til god praksisDEN NYE FUNKTIONSPRAKSIS LÆGGER OPTIL AT DIMENSIONERE AFLØBSSYSTEMER,SÅ DER ER LÆNGERE MELLEM, ATKAPACITETEN BLIVER OVERSKREDET.Hvor ofte eller sjældent skal der værerisiko for at få vand i kælderen?Sådan lyder det centrale spørgsmål iforbindelse med en ny funktionspraksisfor dimensionering af afløbssystemer,som efter planen ligger klar til efteråret.De nye retningslinier udarbejdes afDANVA og Spildevandskomiteen underIDA med PH Consult som konsulent.Udgangspunktet for dimensioneringaf afløbssystemer bliver fremover detserviceniveau, kommunen ønsker athave. Minimumniveauet svarer til dagenskrav, som kort fortalt siger, at deter acceptabelt, at overskride kapaciteteni separate regnvandssystemer pågrund af opstuvet vand efter regnvejrDen nye funktionspraksis er et værktøjtil danske kommuner, der har ansvaretfor afløbssystemerne. Formålet er delsat sikre ensartede dimensioneringskriterierpå tværs af kommunegrænser,dels at hjælpe kommunerne med atleve op til god praksis på området.Baggrunden er en række europæiskeog danske standarder i EN/DS 752-serien,der består af syv dele. Del 2 handlerom funktionskrav til afløbssystemer,men den er ikke velegnet til brug i Danmark.Afdelingsingeniør Claus Møller Pedersenfra Miljøkontoret i Århus Kommunehar deltaget i arbejdet med dennye funktionspraksis for DANVA.“Set med danske øjne er del 2 afstandarden ikke god nok til at sikre etFORTSÆTTES SIDE 7................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 20045


................... ...................6Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


MERE REGNVEJR OG ÆNDREDEKOMMUNALE RETNINGSLINIER SKABERBEHOV FOR STØRRE RØR IKLOAKSYSTEMERNE FREMOVER.Fremtidens voldsommeskybrud kræver større rørFORTSAT FRA SIDE 5optimalt afløbssystem. DANVA og Spildevandskomiteenbesluttede derfor atudarbejde en moderne funktionspraksis,der gør det nemmere at finde de optimaleløsninger. Tidligere har den enkeltekommune stået alene med sinmåde at gøre tingene på”, siger han.Politisk beslutningEfter den nye funktionspraksis begynderdimensionering derfor med, at Byrådetbeslutter, hvor ofte det er acceptabelt, atder forekommer oversvømmelse.Derefter arbejder funktionsbeskrivelsenmed tre niveauer for selve dimensioneringen.Ved enkle afløbssystemer er sædvanligehåndberegninger i orden. Vedde største og mest komplekse systemerskal der anvendes avancerede modelberegninger.Dimensioneringen skal altid forgå pådet lavet tilladte niveau af hensyn tilkommunernes omkostninger.Bevidst valgt sikkerhedSom noget nyt indfører den kommendefunktionspraksis desuden bevidst valgtesikkerhedsfaktorer, der belønner validedata.“Det vil for eksempel sige, at jo bedredata vi har for nedbørsmængderne,desto mindre skal sikkerhedsfaktorenvære”, siger Claus Møller Pedersen.Den nye funktionspraksis omfatterogså scenarie-usikkerhed. Hvordan vilbyen for eksempel udvikle sig fremover?Eller meget aktuelt: Hvad vil klimaforandringerbetyde for nedbørsmængderne?“Sådanne forhold skal vurderes og tagesi betragtning ved dimensioneringen.Det giver et langt bedre beslutningsgrundlag.Skal en kommune bruge ekstrapenge nu og designe til fremtiden – ellerskal den blot dimensionere efter nutidenskrav? Det sidste kan sagtens værefornuftigt, blot det sker bevidst og medviden om den efterregning, der så vilkomme”, fastslår Claus Møller Pedersen.Den nye funktionspraksis bliver udgivetaf Spildevandskomiteen i rækkenaf SVK-skrifter. DANVA udgiver ensupplerende baggrundsrapport.jbnAfløbssystemer bør dimensioneres tilstørre spidsbelastninger, fordi dendanske sommerregn fremover vil blivekraftigere og nærme sig tropiske skybrud.Det fastslår rapporten “Effekter afklimaændringer – tilpasninger iDanmark”, som ATV udgav i efteråret2003, Rapporten konkluderer også,at kommunerne skal tage højde forfremtiden allerede nu.“Det er dyrt at grave kloaknettet opog udskifte rørene. Derfor bør vi alleredenu ved nyanlæg eller renoveringbruge rør, der er egnet til de merevoldsomme skybrud, vi må forventei somrene i de kommende år”, står deri rapporten, som også anfører:“Det bør overvejes, om der kan udviklesnye metoder til dæmpning ogreducering af spidserne af overfladeafstrømningeni byerne.På baggrund af beregninger af fremtidigenedbørsforhold bør der fastlæggeset nyt grundlag for dimensionering afrør og bassiner. Dette grundlag anvendesved nyanlæg og ved opgradering iforbindelse med renovering af eksisterendeanlæg”.MERE NEDBØR OM SOMMEREN VILFREMOVER GØRE DANMARK ENDNUGRØNNERE – SAMTIDIG MED,AT AFLØBSSYSTEMERNE FÅR NYEUDFORDRINGER.................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 20047


R Ø RT E M A :VIL DU VIDE MERE OM SPILDEVANDS-LEDNINGER OG BETONRØR? SÅ KLIK INDPÅ WWW.BETONRØR.COM.HJEMMESIDENWWW.BETONRØR.COMER EN GULDGRUBE AFINFORMATIONERMasser af viden om betonrørVed dimensionering af spildevandsledningerbør der i mange tilfælde benyttessamme ruhed for betonrør og plastrør.Det er en af mange nyttige oplysningerpå hjemmesiden www.betonrør.com,som Afløbsfraktionen under Dansk BetonIndustriforening står bag.Forklaringen er, at en lang rækkeandre faktorer har væsentligt større betydningend forskellen i materialeegenskaber.Lunker, deformationer, ujævntfald, indragende dele og aflejringer betyderlangt mere for driftsruheden endforskellen på beton og plast.PH-Consult udarbejdede i 2001 enanbefaling, der sætter ruhederne forbegge typer rør i området 0,6 - 3,0 millimeterafhængigt af ledningens art.Ruhederne for betonrør ligger i sammeområde, som de altid har gjort, mensruhederne for plastrør er hævet med enfaktor 2,5-12 i forhold til tidligere anbefalinger.I regnvandsledninger anbefales ens ruhedfor plast og beton, mens der for spildevandsledningerstadig skelnes. Forskellener dog langt mindre, end hvadder tidligere er blevet anvist i DS 432.På hjemmesiden kan man blandtmeget andet også læse om miljøfordeleneved at vælge betonrør og genbrug afopgravede jordmaterialer.Desuden er Afløbsfraktionens temabladetilgængelige.jbn................... ...................8Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


SKAKOMAT 600 sikrerdin produktion optimaltSKAKOMAT 600 SQL styresystem– Pålideligt, fleksibelt og prisvenligtHvad gør SKAKOMAT 600 SQL til det styresystem til betonproduktion, der i dag er detmest optimale med en exceptionel kort tilbagebetalingstid?Den fuldautomatiske løsning:• Godt overblik over processen på yderst informativ grafik• Brugervenlig enkelhed• Fuldt integreret betontransportstyring• Fuldt integreret kontrol over fugtindhold og automatisk vandtilførsel• Høj datasikkerhed• Hotline til SKAKO, også i weekender• Hurtig hjælp via indbygget modem• Windows 2000 styresystem/SQL database• Værktøjer til overholdelse af reglerne i EU norm EN 206Når først du har prøvet SKAKOMAT 600 SQL, vil det være tydeligt, hvorforSKAKO har været banebrydende inden for udstyr og løsninger til produktionaf kvalitetsbeton siden 1963.SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel. +45 63 61 61 00 • www.skako.com


................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200411


T E M A :R Ø RMasser af beton underdanske motorvejeDET ER IKKE TIL AT SE DET, HVIS MAN IKKE LIGE VEDDET – MEN DER LIGGER 3.000 KILOMETER RØR UNDERDE DANSKE MOTORVEJE.VAND PÅ VEJBANEN ER FARLIGT. DERFORSØRGER 3.000 KILOMETER RØR FORAFVANDING AF DE DANSKE MOTORVEJE.De danske motorveje lægger ofte asfalttil, når bilturen går til familien i Københavneller kæresten i Århus. Danmarkhar over 1.000 kilometer motorvej ogdermed – sikkert overraskende for defleste – også et cirka 3.000 kilometerlangt rørsystem til afvanding af kørebanerne.Det gør Vejdirektoratet til en storkunde hos producenter af betonrør og -brønde. For eksempel leverer IBF i Ringeover 500 specialbrønde til den kommendemotorvej mellem Odense ogRinge.“Det er korrekt, at vi bruger mangerør og brønde i forbindelse med anlægaf motorveje, som har et mindst lige såeffektivt system til afvanding som vejenei byerne. Blot er det ikke så synligtpå motorvejene”, siger ingeniør AnneMunch fra Vejdirektoratet i Skanderborg.Fire rørledningerUnder en motorvej ligger der de flestesteder fire rørledninger.I hver side af vejen forbinder en rørledningen række regnvandsbrønde, deropsamler vandet. I midterrabatten findesen tilsvarende ledning med brønde– og under det ene nødspor ligger hovedledningen,der fører regnvandet borttil regnvandsbassiner langs vejen.Ved ældre motorvejsstrækninger ledesvandet til regnvandsbrøndene i fladegrøfter langs vejkanten. Nyere strækningerhar en lav forhøjning langs nødsporet,svarende til byvejenes kantsten.Hovedledningens dimensioner afhængeraf vandmængde og vejenslængdefald og kan være fra 150 millimetertil 1.000 millimeter.Vand på kørebanen øger risikoen fortrafikulykker. Derfor er afvandingssy-Huskeliste ved indkøb af formolier til betonstøbning:■✔Ren afforskalling ■✔ Ingen lufthuller ■✔ Ingen misfarvning■✔ Bedre arbejdsmiljø ■✔ Biologisk nedbrydelige ■✔ Pris (vigtigt!)······························Rigtige formolier siden 1962Benol Aps · Metalgangen 9-11 B · 2690 Karlslunde · www.benol.dk · Tlf. +45 5665 3006 · Fax +45 5665 8191................... ...................12Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


stemet forholdsvis kraftigt dimensioneretud fra kriteriet, at vandet må nå optil brøndenes overkant teoretisk éngang for hver 25 år.Altid beton i udbuddetI forbindelse med nye etaper beder Vejdirektoratetaltid om betonrør til hovedledningeri udbudsmaterialet.“Det er det enkleste, fordi betonrøraf forskellige fabrikater passer sammeni dimensionerne, og fordi beton er etveldokumenteret materiale. Det er megetsvært at overskue de mange typerplastrør af forskellig konstruktion og afforskellige materialer, der er på markedet– og dermed umuligt blot at foreskriveplastrør”, siger Anne Munch.Som oftest vender entreprenøren tilbageog foreslår plastrør i de små ledningerop til måske 350 millimeter.“Det accepterer vi, for så vidt vi kangodkende den rørtype, entreprenørenpeger på”, siger Anne Munch.Store miljøkravMiljømyndighederne stiller store kravtil regnvandsbassinerne, som både skalforsinke og rense vandstrømmen, førden ledes ud i nærliggende vandløb.Derfor er afløbet fra bassinerne dels beskedentaf omgang, dels neddykket eftersamme princip som i en olieudskiller.Regnvandsbassinerne får hurtigt enflora af vandplanter, som kan være medtil at rense vejvandet.Denne renseeffekt er ikke dokumenterettilstrækkeligt. I 2003 indgikVejdirektoratet derfor en samarbejdsaftalemed Aalborg Universitet om et syvårigtforskningsprojekt, der skal undersøgeforureningen i det vand, der stammerfra motorvejenDet sker på baggrund af, at forskerneantager, at regnvandssystemet haren rensende effekt på de stoffer, derstammer fra bilernes udstødning, olietab,dæk- og bremseslitage samt slid afasfalten.Vejdirektoratet bidrager med etableringaf forsøgsanlæg og bidrager herudoverøkonomisk med ca. 2,7 millionerkroner til Aalborg Universitet.Jbn................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200413


DenLuneRammeGodLECA’s lune ramme beskyttergulvene effektivt modkulde og det ekstra varmetab,der ellers går gennemfundamentets øverste delog ud i det fri.Den lune ramme udføres letaf 2 skifter LECA-blokke. Enbedre isolerende løsning eren konstruktion, hvor detøverste skifte er en Lecaterm-blokeller alternativtfor lavt byggeri en konstruktionmed 2 skifterLECA-Letblokke. Den bedsteisolerende løsning er enkombination af 2 skifterLecaterm-blokke og 1 skiftealmindelige LECA-blokke.NOTER·NOTERVerdens største boredetunnel bliver kinesiskEn sekssporet motorvejstunnel underYangtze-floden i Kina bliver den borede tunneli verden, der har den største diameter.Tunnellen består af to tunnelrør med hvertre spor og en udvendig diameter på 15,2meterTunnellen indgår i Chongming RiverCrossing-projektet – en krydsning af Yangtzeflodenmed en sekssporet motorvej fra detnordlige Shanghai til øen Chongming.Forbindelsen er godt 20 km lang og består afen otte km lang boret tunnel under sydløbetog en otte km lang bro over nordløbet.I en designkonkurrence for tunnelen fikCOWI-gruppens forslag en andenplads forprojektet som helhed. Den internationalevurderingskomité tildelte desuden forslageten førsteplads for den del, der vedrører denpermanente tunnelkonstruktion og dokumentationfor 100 års holdbarhed.BedreEt alternativ til Lecatermblokkeer LECA-blokke medisolering imellem.Rekvirer brochuren LECA ®fundamenter – Linietabskravog udførelse.Vil du vide mere? KontaktLECA-Byggeinformation.BedstRProService– i grunden detbedste underlagTlf.: 87 61 02 01www.leca.dkleca@leca.dk................... ...................14Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


R Ø RT E M A :Stor professioneludvikling på kloakområdetDANSK BYGGERI ETABLERER NY SEKTION FOR KLOAKBRANCHEN.Samfundets øgede krav til autoriseredekloakmestre afspejler sig nu i en omfattendeprofessionalisering af branchen,der er med til at forvalte samfundsværdierfor milliarder af kroner.Senest har Dansk Byggeri på sit repræsentantskabsmødeden 12. maj2004 vedtaget at oprette en kloaksektionpå linie med organisationens øvrige25 faglige sektioner.“Formålet med den nye sektion er atkunne yde en bedre service til kloakmestrene,der i stigende grad har brug forviden og efteruddannelse i takt med, atmyndighederne skærper kravene. Senester det blevet obligatorisk at indføregodkendt kvalitetsstyring eller at tilsluttesig en særlig ordning for tilsyn meddet udførte arbejde”, siger afdelingschefKjeld Almer Nielsen fra Dansk Byggeri.Sanering af branchenKravet om godkendt kvalitetsstyringstammer fra den seneste revision af autorisationslovenfor kloak- og VVS-arbejdei 2000. Fra 2003 var det obligatoriskat leve op til de nye krav.“Det har ført til en sanering og professionaliseringaf branchen. Cirka1.000 virksomheder ud af de oprindelige3.500 har valgt at indstille deres aktiviteterpå kloakområdet”, siger KjeldAlmer Nielsen.Dansk Byggeri har stiftet aktieselskabetKloakmestrenes Kvalitetskontroltil at hjælpe branchen med godkendelseaf kvalitetsstyringssystemerne. Cirka1.800 virksomheder har tilmeldt sig,hvilket Kjeld Almer Nielsen betegnersom en succes.“Målet er at hjælpe virksomhedernemed at opfylde lovens krav med mindstmuligt bureaukrati og så billigt sommuligt”, siger han.Revideret kontrolordningfor tv-inspektionOgså på området tv-inspektion af kloakledningerer der sket nyt. Dansk Byggerihar en interessegruppe for virksomheder,der udfører tv-inspektion. I samarbejdemed de fem største kommuner iDanmark har gruppen etableret en velfungerendekontrolordning.“Vi kan nu se, at en række autoriseredekloakmestre i den nye sektion harbehov for at kunne udføre tv-inspektioni begrænset omfang. For dem er kontrolordningenfor omfattende, og derforhar vi nu revideret den”, siger Kjeld AlmerNielsen.Fremover opererer kontrolordningenfor tv-inspektion derfor med to niveauer.Niveau 1 er for de for de virksomheder,der udfører tv-inspektion af rør påop til 160 millimeter i diameter – typiskhusspildevandsledninger.Niveau 2 er for de virksomheder, derogså inspicerer større rør. Her befinderde oprindelige medlemmer af kontrolordningensig.Ordningen har cirka 30 virksomhederpå niveau 2. Kjeld Almer Nielsenskønner, at 100-200 virksomheder vil tilsluttesig på niveau 1 i løbet af et par år.jbnKLOAKMESTRE HAR I STIGENDE GRADBRUG FOR VIDEN OG EFTERUDDANNELSE.DERFOR HAR DANSK BYGGERI ETABLERETEN FAGLIG SEKTION PÅ KLOAKOMRÅDET.................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200415


R Ø RT E M A :Københavngennem be................... ...................16Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


får vandtonrør fra 1933DE ÆLDSTE FORSYNINGSLEDNINGER MED BONNARØR ERFORTSAT I GOD STAND OG KAN HOLDE MANGE ÅR ENDNU.KØBENHAVNS VANDFORSYNINGBEGYNDER I DET MINDSTE SYMBOLSK VEDKILDEN, DER UDSPRINGER I DEN SMUKKEGYRSTINGE SØ NORD FOR RINGSTED. DETER DOG KUN I MEGET SJÆLDNE TILFÆLDENØDVENDIG AT BRUGE OVERFLADEVANDFOR AT DÆKKE BEHOVET.Vi drejer på hanen og rent vand strømmerud, lige så meget som vi ønsker, tildet varme bad eller et køligt glas.For danskerne er vand en selvfølge,som alene storkøbenhavnerne hvert årbruger cirka 60 millioner kubikmeteraf. I de fleste tilfælde uden at skænkedet en tanke, hvordan vandet kommerfrem til hovedstadens vandhaner.Det ved Nils Wilhjelm til gengældFORTSÆTTES SIDE 18................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200417


R Ø RT E M A :København får vand gennem betonrør fra 1933FORTSAT FRA SIDE 17noget om. Som teknikumingeniør iKøbenhavns Energis afdeling for vandforsyningarbejder han til daglig medKøbenhavns 1.100 kilometer vandledninger,som modtager vand fra syv værkergennem tre store trykledninger afbetonrør.“De ældste betonledninger er fra1933, men de er fortsat i god stand ogkan holde mange år endnu. Heldigvis,for det er en kostbar affære at skulle renovereledningerne”, siger Nils Wilhjelm.Transport- og hovedledningerne haren samlet længde på 366 kilometer.Transportledningerne leverer vand fraværkerne i Slangerup, Lejre og Regnemarkved Køge. Det er nødvendigt athente vand så langt væk, fordi hovedpartenaf grundvandet under Københavnenten er for saltholdigt eller forurenetaf tidligere tiders industri.HOVEDPARTEN AF GRUNDVANDET UNDER KØBENHAVN ER ENTENSALTHOLDIGT ELLER FORURENET. DERFOR FÅR HOVEDSTADEN VANDFRA FORSKELLIGE STEDER PÅ SJÆLLAND.Centrifugalstøbte BonnarørDe ældste betonledninger er opbyggetaf Bonnarør, som Højgaard & Schultzfremstillede på en fabrik i Nordhavnenfra 1933 til en gang i halvfjerdserne.Bonnarør har gode styrkeegenskaber– både overfor det indre tryk, som er på40 meter vandsøjle, og påvirkningerude fra.“Bonnarør er meget holdbare. Derhar ikke været et eneste uprovokeretDET CENTRIFUGALSTØBTE BONNARØRHAR VIST SIG UOVERTRUFFET TILVANDFORSYNINGEN. DE ÆLDSTE RØR IKØBENHAVNS FORSYNINGSNET ER FRA1933, OG DE ER FORTSAT I FIN STAND.................... ...................18Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


ud på et Bonnarør”, siger Nils Wilhjelm.Bonnarør består af en 1,5 millimetertyk stålkappe, som både indvendigt ogudvendigt er beskyttet af beton medsåvel længde- som spiralarmering. Røreneblev fremstillet ved centrifugalstøbningmed indvendig diameter op til1.250 millimeter og længder op til seksmeter.De første Bonnarør blev samlet medpakgarn og bly, hvorefter samlingenblev omstøbt med beton.Senere gik man over til at samlerørene med gummiringe, hvoreftersamlingen blev udstøbt med asfaltbitumen.Forspændte SentabrørDa produktionen af Bonnarør ophørte,kom de såkaldte Sentabrør til. Det errør med forspændt armering, og deer efter Nils Wilhjelms opfattelseikke helt på højde med Bonnarørene.På grund af forspændingen kanrørene i nogle tilfælde springe nærmestsom glas ved hårde påvirkninger.I dag anvender KøbenhavnsEnergi plastrør til vandledninger.Blandt andet fordi der ikke er brugfor de helt store dimensioner længerepå grund af det faldende vandforbrug.Det sker med en smule betænkelighedhos Nils Wilhjelm, hvis hjertetydeligvis banker for Bonnarørene.De stærke betonrør har for længstbevist deres fremragende egenskaberog lange levetid – og vandforsyningenskal bare fungere.jbnAlpinister påØresundsbronNOTER·NOTERFrem til 2005 skal Rambøll gennemføreeftersyn af Øresundsbrons stål- og betonkonstruktioner.Teknikerneskal bl.a. undersøgekonstruktionerne for korrosion ogrevner, efterse autoværnets bolte, efterseoverfladebehandlingen på ståldelene samtgennemgå svejsninger. Inspektionen afhøjbroens pyloner sker ved hjælp afuddannede alpinister, som kan kommeomkring i de store højder ved hjælp afklatreudstyr.Byggebranchen populærblandt unge6.000 unge valgte sidste år at starte på enuddannelse inden for bygge- og anlægsfagene,oplyser Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.Dermed kom bygge- og anlægsuddannelserneind på en klar førstepladsi forhold til de øvrige erhvervsuddannelser,mens sølvet gik til jern og metal-uddannelserne,hvor 4.143 unge søgteind i 2003. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.Rising to thechallengeStadig størreudfordringerDanske producenter stiller stadigstørre krav til produktivitet, arbejdsmiljøog bæredygtig produktion afbeton og betonprodukter.NBK er en del af Degussa ConstructionChemicals, verdens førende leverandøraf tilsætningsstoffer til beton.Vore banebrydende løsninger inden fortilsætningsstoffer gør det muligt atsætte nye standarder.Nordisk Bygge Kemi A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 RødekroTlf.: +45 74 66 15 11, Fax +45 74 69 44 11, www.nbk.dk, nbk@nbk.dkAdding Value to Concrete................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200419


PÅ BYGGEPLADSEN ER DET FORBUDT AT SIGE“VI GØR BARE LIGE….”. FOR DER ER INTET“BARE LIGE” VED UDVIDELSEN AF KUNSTMUSEETORDRUPGAARD. TIL GENGÆLD FÅR DANMARKET MUSEUM I INTERNATIONAL MESTERKLASSE.Dansk museum i arkitektonisk verSædvanligvis er tonen bramfri på byggepladser.Det gælder for så vidt ogsåved udvidelsen af Ordrupgaard i Charlottenlund,nord for København.Men en enkelt sætning er blevetbandlyst, selv om den hverken er obskøneller anstødelig. På byggepladsener man blevet enige om aldrig at sige:“Vi gør bare lige….”“Der er simpelthen ikke noget barelige ved dette projekt. Det er det vanskeligste,jeg har været med til”, forklarerprojektleder Tomas Skjold fra Pihl,der er råhusentreprenør.En rundgang på byggepladsen viser,hvorfor opgaven er lige så svær, som resultatetbliver imponerende. Der ernæppe to parallelle vægge og hertilmasser af krumninger og buer med hverderes helt specielle geometri. Det helestøbt in-situ i sort beton.Anmelderne har allerede udråbt................... ...................20Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


DEN VERDENSBERØMTE IRAKISK-BRITISKEARKITEKT ZAHA HADID STÅR BAG DENOPSIGTSVÆKKENDE UDBYGNING, DERBLIVER PÅ 1.150 KVADRATMETER TIL ENSAMLET PRIS PÅ 43,6 MILLIONER KRONER.Bygherre:Totalrådgiver:Underrådgivere:Råhusentreprenør:Beton:Fondsstøtte:KulturministerietZaha Hadid Ltd.PLH ArkitekterBirch & KrogboeOve Arup &PartnersPihlSort Lavabetonfra 4KFonden RealdaniaAugustinusfondenDEN VANSKELIGSTE STØBEOPGAVE ER DEBUEDE VÆGGE, DER BÅDE KRUMMER OPMOD TAGFLADEN OG IND UNDER GULVET.DE BLIVER STØBT NEDEFRA MEDSELVKOMPAKTERENDE, SORT BETON.densklassebygningen til et arkitektonisk mesterværkog sågar kaldt den et “æstetisktempel”.Den verdensberømte irakisk-britiskearkitekt Zaha Hadid står bag denopsigtsvækkende udbygning, der bliverpå 1.150 kvadratmeter til en samlet prispå 43,6 millioner kroner.Den vanskeligste støbeopgave er debuede vægge, der både krummer opmod tagfladen og ind under gulvet. De................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200421


Stigende omkostninger til deponi af slam og restbetonCPT har løsningen!Recirkuleringssystemer for restbeton og spulevand for færdigbetonstationer og elementfabrikker– den totale 0-løsning med genanvendelse af vand, slam, grus og stenBIBKO’s recirkuleringssystem omfatter kundetilpassede anlæg til genvinding afsand og sten fra restbeton og spulevand fra blandeanlæg, betonkanoner ogbetonpumper – i forbindelse med elementproduktion desuden fra distributionssystem& produktionsmaskiner.Yderligere kan recirkuleringssystemet omfatte klareringsanlæg for genanvendelsei produktionen af renset vand og slam.Alle anlæg er tilpasset skandinaviske klimaforhold for at sikre helårsdrift.CPT’s omfattende produktprogram af kvalitetsudrustning til betonindustrien inkludererdesuden:• Doserings-, blande- og distributionsanlæg - inkl. bl.a. udrustning tilfarvedosering, fugtmåling, vanddosering, rengøring…• Udrustning til elementproduktion – inkl. bl.a. formborde, magneter,betonudlæggere, armering, overfladebehandling…• Udrustning til betonvareproduktion – inkl. bl.a. produktionsmaskiner,overfladebehandlings- & håndteringsanlæg…• Betonbiler & betonbåndCPT A/S, DanmarkKalekovej 50 · DK-5600 FaaborgTel: +45 62 65 20 70Fax: +45 62 65 20 80Email: hk@cpt-as.dkCPT A/S, SverigeHolmby 1503 · SE-240 32 FlyingeTel: +46 46 52 784Fax: +46 46 52 786Email: vic@cpt-as.dkBesøg vores hjemmesidewww.cpt-as.dkINTEGREREDE LØSNINGERBetonblandeanlægBlandanlæg fra VorningMaskinfabrik til færdigbetonog blokstensanlæg. Vi kanlevere totalløsninger, samtspecial-løsninger efter ønske.Bloksten og elementproduktionVorning Maskinfabrik kanlevere og designe kompletteløsninger til blokstensanlægog elementproduktionFingercarVorning Maskinfabrik leverekomplette løsninger af fingercarog kranlæg med laserstyringaf kørefunktioner.ForædlingsanlægPatenteret system medhøj kapacitet, leveres online/offline og mobilt bygget istandard 12 m trailer.Evt. som indbygning i eksisterendeanlæg.NYT: støbeborde til elementproduktionVorning Maskinfabrik ApSInternational leverandør af maskiner og automatiske systemer til beton- og teglindustrienIndustrivej 6 – Ørum – 8830 Tjele - Telefon: +45 8665 2900 – Fax: +45 8665 2964 – www.vorning.dk................... ...................22Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


Dansk museum i arkitektonisk verdensklasseFORTSAT FRA SIDE 21KOMPLICEREDE BYGNINGER KRÆVER KOMPLICEREDE FORME.DE BUEDE VÆGGE BESTÅR AF TO BETONSKALLER MED ISOLERINGIMELLEM. BETONEN TIL DEN YDERSTE SKAL PUMPES GENNEMHULLER I DEN INDERSTE SKAL FOR AT OPNÅ EN JÆVN UDVENDIGOVERFLADE. BEGGE SKALLER STØBES VED AT PRESSESELVKOMPAKTERENDE BETON IND I FORMENE NEDEFRA.“DETTE BYGGERI ER DET VANSKELIGSTE,JEG HAR VÆRET MED TIL”, SIGERPROJEKTLEDER TOMAS SKJOLD FRA PIHLOG SØN OM UDVIDELSEN AFORDRUPGAARD.bliver støbt nedefra med selvkompakterende,sort Lavabeton fra 4K.Betonen presses op i formene frabunden for at få en overflade med så fåluftbobler som muligt. Arkitekten stillermeget strenge krav til den færdige overflade.“Formene skal holde til et megetstort formtryk, og geometrien skal væremeget præcis. Oven i købet skal vi støbeto skaller uden på hinanden, så der erplads til isolering mellem dem”, sigerTomas Skjold.Byggeriet følger fortsat planen. Betonarbejdetskal være færdigt til oktober2004 og allerede til foråret 2005 åbnerden nye udstillingsbygning – der på forhåndbliver placeret i klasse med verdensberømtebygningsværker somGuggenheim-museet i Bilbao og Liebeskindsjødiske museum i Berlin.jbn................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200423


BETONKONSTRUKTIONER I GOLF-LANDENE HAR TRADITIONELTHAFT PROBLEMER MED HOLDBARHEDEN. MEN EFTERHÅNDEN ERDER VED AT VÆRE STYR PÅ PROBLEMERNE.Bedre beton omkring GolfenBrug af flyveaske og selvkompakterendebeton vinder nu også indpas i Mellemøsten,hvor kravene til beton er megethøje på grund af det varme klima og etmiljø med meget høje chloridkoncentrationeri vand og luft.Det oplyser civilingeniør Carl de Fontenay,som er vendt hjem til Danmarkefter en årrække hos COWI-AlmoayedGulf.“Brugen af flyveaske har taget fart ide seneste år, fordi der efterhånden erdokumentation for flyveaskebetons godeholdbarhed i varmt klima”, siger Carlde Fontenay.Finkornet flyveaskeerstatter mikrosilicaFlyveasken kommer blandt andet fraSydafrika, hvor nogle producenter fremstilleren meget finkornet flyveaske. Denfinkornede aske anvendes i kombinationmed traditionel flyveaske. COWI-AlmoayedGulf har for eksempel brugtdenne kombination til at erstatte mikrosilicafor at nedsætte varmeudviklingenog dermed risikoen for revnedannelse.I det hele taget udvikler beton sigmeget i Mellemøsten, understreger Carlde Fontenay. Det gælder også udførelsen,som traditionelt har været megetoverset på grund af den billige arbejdskraft.“Men nu vinder både selvkompakterendebeton og brug af formdug frem.Begge dele er med til at forbedre holdbarhedenmarkant”, siger Carl de Fontenay.Formdugen (controlled permeabilityformliner) er en tolags, drænende tekstildug,som fastgøres på formen. Dugenaf polypropylenfibre tillader, at overskydendeblandevand og luft drænesvæk fra overfladerne i formen. Det betyder,at de yderste millimeter af dæklagetfår et lavere vand/cement-forhold,så betonen bliver ekstra modstandsdygtighedoverfor blandt andet saltvand.COWI-Almoayed Gulf har ved enfuldskala-undersøgelse i Bahrain dokumenteret,at teknikkenogså virkerunder de ekstremevarmeogfugtforhold iGolf-landene.Undersøgelsener udført forFibertex A/S,Aalborg.Kamp mod korrosionArmeringskorrosion er det store problempå de kanter. Derfor bliver derbåde til nye konstruktioner og ved reparationbrugt forholdsvis meget rustfriarmering, ligesom katodisk beskyttelse istigende grad vinder indpas.“Efterhånden er teknikken kommetover børnesygdommene, og der er erfarneleverandører af beskyttelsesanlægpå markedet”, siger Carl de Fontenay.Helt på linie med lande som for eksempelDanmark er Golf-landene dogikke, når det gælder beton. Temperaturberegningerog strukturanalyser somplan- eller tyndslib bliver ikke i nærsamme omfang brugt til at fremstilleholdbare betonkonstruktioner som herhjemme.jbnSTANDARD CHARTERED BANKS HOVEDKONTOR FRA 1980 IBAHRAIN ER ET BEVIS PÅ, AT VELUDFØRTE BETONKONSTRUKTIONERGODT KAN KLARE KLIMAET. DEN BÆRENDE BETONKONSTRUKTIONER STØBT PÅ STEDET AF HAJI HASSAN READYMIX. BETONFACADE-ELEMENTERNE ER FREMSTILLET AF BAHRAIN PRECAST CONCRETECO. OG HAJI HASSAN READYMIX MED HVID CEMENT OG RUSTFRISTÅLARMERING. DER ER I DAG INGEN TEGN PÅ BETONSKADER.................... ...................24Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


PRODUKTNYT:Ny beton til krævende gulveMAGMA BETON ER UDVIKLET TIL HÅRDTBELASTEDE BELÆGNINGER OGINDUSTRIGULVE MED STORE KRAV TILHOLDBARHED OG PLANHED.TILBAGE TIL DE KLASSISKE DYDER, LYDER DET FRA 4K,SOM HAR SENDT MAGMA BETON PÅ MARKEDET.Gulventreprenører behøver nu ikkelængere selv specificere den beton, deønsker at anvende. Magma beton er enserie nye og veldokumenterede gulvbetonerfra 4K Beton, udviklet udelukkendetil hårdt belastede industrigulve ogbelægninger med store krav til holdbarhedog planhed.“På mange måder er Magma betonen beton, som man lavede den i de godegamle dage. En tilbagevenden til deklassiske dyder, hvor styrken kommerfra et godt stenskelet og en god pulverkombinationmed et højt indhold af cement”,siger betonteknolog Jørgen Skaarupfra 4K.Magma beton er således baseret påtilslag af høj kvalitet – som minimumklasse M-sten. Merprisen for Magmabeton er cirka 10 procent i forhold til ensædvanlig beton.Magma beton er mere robust overforudtørring end traditionel beton. Detbetyder, at entreprenøren har længeretid til afdækning.“Det er altid en fordel at dækkeoverfladen af så hurtigt som muligt.Men i forhold til en sædvanlig styrke 35beton i aggressiv miljøklasse har entreprenørenvæsentligt længere tid til afdækning.Det skyldes, at pulverblandingengør revnerisikoen mindre”, sigerJørgen Skaarup.Samtidig har 4K optimeret betonensegenskaber. Afbindingstiden er 5-6 timer,og afbindingen sker fra bunden, såhele den udstøbte masse afbinder mereensartet.“Dermed risikerer entreprenørenikke at bevæge sig for tidligt ud på enbeton, der ser færdig ud – men hvor detkun er overfladen, der er tørret ud”, sigerJørgen Skaarup.Magma beton leveres som standard istyrkeklasserne 25 MPa, 30 MPa og 35MPa. Betonen kan leveres med armeringaf plast- eller stålfibre. Ligeledes egnerbetonen sig både til pudsede og glittedegulve, idet den valgte pulverblandingnedsætter risikoen for glitteskader.jbn................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200425


Kerner af betonskal bære DR’s redaktionerDR BYENS FØRSTE SEGMENT SKYDER I VEJRET EFTER PLANEN,BÅRET AF FIRE STORE KERNER STØBT PÅ STEDET.Det første af DR Byens fire segmenterhar nået fuld højde på 28 meter overjorden.Segment 1 er den største bygning iden kommende DR By. Segmentet skalhuse DR’s redaktioner og publikumsstudie.Selve råhuset er stort set færdigt.Det samme gælder de store glasfacadermod universitetskanalen. Arbejdet medstudiefacaderne er netop begyndt.Bag facaden står bygningens fire insitustøbte betonkerner, der hver er 33meter høje og opført af 4.200 kubikmeterbeton.“Kernerne er præcisionsarbejde, ogder har været mange udfordringer athåndtere”, fortalte Jesper Frederiksenfra NCC Construction, da Dansk Betonforeningi foråret holdt møde om betonudfordringernei DR Byen.“Der er over 100 udsparinger i hverkerne, og de er alle placeret med en nøjagtighedpå plus/minus fem millimeter.Det samme gælder indstøbningsdele.Den store nøjagtighed blev opnået meden central laser”, sagde Jesper Frederiksen.Kernerne er støbt ved hjælp af entraditionel klatreforskalling – fire meterad gangen. Efter hver klatring blev førstde udvendige vægge støbt som en kasse,derefter skillevæggene.DR Byens fire segmenter bindessammen af en indre gade, som blivermedarbejdernes mødested. Den IndreGade strækker sig fra anden til sjette salsom et glasoverdækket strøg.Segment 1 blev påbegyndt i juni2002. Huset er færdigt til januar 2005.Indflytning sker i første halvdel af 2006.jbn................... ...................26Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


Ny metode til at beregnebetonkonstruktioners levetidI MODSÆTNING TIL DEN GÆNGSE OPFATTELSE ERDET ALKALI OG IKKE ALUMINIUM, DER BESTEMMERCEMENTPASTAS EVNE TIL AT BINDE KLORIDER.DET BLÅSTEMPLER HVID BETON TIL AGGRESSIVEMILJØER.Fakta om Segment 1Længde:108 mBredde:102 mHøjde:28 mAntal etager:Syv, heraf seks over jordenAntal etager over jorden:6Antal rum:Ca. 385Areal:51.000 kvadratmeterArkitekt:Vilhelm Lauritzen ASIngeniør:Carl Bro ASEntreprenører:NCC Construction Danmark A/S,Kai Andersen A/S,DR-Komplet og Bravida Danmarik A/SBetonverdenen får nu bedre mulighederfor at forudsige levetiden afbetonkonstruktioner og for at vælgeden bedste cement til en givenopgave.Det skyldes resultaterne fra etPh.d.-projekt, som civilingeniørErik Pram Nielsen nu er ved at afslutte.Projektet viser blandt andet,at hvid beton er velegnet i aggressivemiljøer.Projektet er gennemført påBYG•DTU og Aalborg Portland.Det har ført til en ny beregningsprocedure,der kan forudsige en betonsevne til at binde klorider påbaggrund af betonens mineralogi –hvilket i praksis vil sige den anvendtecement.Beregningsproceduren har primærtbetydning i forbindelse medkonstruktioner til aggressivt miljø.Det kan for eksempel være konstruktioneri forbindelse med havvand.Her vil klorider fra vandet langsomttrænge ind til armeringen gennem mikrorevnerog gennem selve cementpastaen.Efterhånden bliver koncentrationenså stor, at armeringen ruster – og såmister konstruktionen hurtigt en stordel af sin styrke.Mangelfulde modellerI sig selv er det ikke nyt at regne på kloridindtrængning.Det er heller ikke nyt at inkluderecementpastaens evne til at binde klorideri modeller til levetidsforudsigelse.Dog kvantificeres kloridbinding normaltud fra tidskrævende laboratorieforsøg,og ydermere giver den sædvanligemetode en fejlagtig beskrivelse afkloridindtrængningen.FORTSÆTTES SIDE 28................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200427


FORTSAT FRA SIDE 27LILLEBÆLTSBROEN KUNNE GODT HAVE VÆRET OPFØRT AF HVID BETON. HVID CEMENT ERNEMLIG MINDST LIGE SÅ GOD TIL AT BINDE KLORIDER SOM GRÅ CEMENT. DERMED ERHVID CEMENT OGSÅ VELEGNET TIL BRUG I BETON TIL AGGRESSIVT MILJØ, KONKLUDERERCIVILINGENIØR ERIK PRAM NIELSEN I SIT PH.D.-PROJEKT.Dette kan undgås ved anvendelse afden ny metode, idet kloridbinding ogsammensætning af porevæsken kanforudsiges direkte fra den kemiske sammensætningaf cementen og blandingsforholdmed vand.“De kendte beregningsprocedurer ermangelfulde på dette punkt, som afhængermeget af den anvendte cementtype”,siger Erik Pram Nielsen.Baggrunden er, at mineraler i cementpastaenkan reagere med klorid,som så bliver uopløseligt bundet i pastaen.“Det betyder, at indtrængningen gårlangsommere, så betonkonstruktionenfår en længere levetid, jo større kloridbindingener. Derfor betyder valget afcement noget for levetiden”, siger ErikPram Nielsen.For Aalborg Portland har projektetsærlige perspektiver. Virksomhedensatser stort på hvid cement, som betonbranchener skeptisk over for til brug iaggressivt miljø.Hvid cement har en anden sammensætningend traditionel grå cementog indeholder blandt andet mindre jernog alkali. Aalborg Portlands hvide cementhar derudover også et lavt indholdaf aluminium.Hvid cement på niveaumed gråNormalt har man forbundet aluminiummed evnen til at binde klorider. Menforsøgene viser, at det er forkert – aluminiumog jern har kun lille indflydelsepå kloridbindingen.Den afgørende faktor er cementensindhold af alkalier, som modvirker kloridbinding.Det taler til gavn for hvidcement, der har et lavt alkaliindhold.“Hvid cement er mindst lige så godtil at binde klorider som grå cement.Dermed er hvid cement også velegnettil brug i beton til aggressivt miljø”, sigerErik Pram Nielsen.Hans planer er nu at arbejde videremed at udvikle et beregningsprogram, såforskningsresultaterne også i det praktiskeliv kan anvendes til at forudsige betonkonstruktionerslevetid på baggrundaf cementens sammensætning.jbn................... ...................28Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


NOTER·NOTERDæmonen står på betonTivolis nye rutschebane Dæmonenvender bogstavelig talt op og ned på passagererneflere gange undervejs.Betonfundamenter og søjler skal optagede store trækkræfter på op til 70 tons, nårvognen farer af sted med op til 80 kilometeri timen.Skanska har støbt 102 fundamenter tilat bære søjlerne. Ikke to fundamenter erens. Og alle står nøjagtigt i tre dimensioner,for at søjlerne kan monteres. 800bolte er støbt ned i fundamenterne meden tolerance på plus/minus 3 millimeter.Carl Bro med til atrenovere HovedbanegårdenDSB har valgt Carl Bro Gruppen sområdgiver ved renovering og ombygning afKøbenhavns Hovedbanegård. Den samledebyggesum forventes at være på ca.400 mio. kr.DSB står selv for byggestyring ogarkitektarbejder. Der skal udføres engennemgribende reparation af hovedbanegårdensnæsten 100 år gamlehaldæk og reparation og forstærkning afforplads- og parallelgadebroerne foranhovedindgangen.CE-mærkning afbetonvarerEn række betonvarer står umiddelbartforan at kunne CE-mærkes, fordi derelevante standarder er ved at være klar.Det er:• Skorstensforinger af beton, hvorDS/EN 1857 er godkendt. CE-mærkningforventes at være obligatorisk fraapril/maj 2005.• Skorstensblokke af beton. DS/EN 1858er godkendt. CE-mærkning forventes atvære obligatorisk fra april/maj 2005.• Belægningssten af beton. Standarden ergodkendt. CE-mærkning har kunnet skefra 1. marts 2004 og er obligatorisk fra1. marts 2005.• Fliser af beton. DS/EN 1339 er godkendt.CE-mærkning har kunnet skefra 1. marts 2004 og er obligatorisk fra1. marts 2005.• Kantsten af beton. DS/EN 1340 ergodkendt. Det forventes, at CE-mærkningvil være obligatorisk fra 1. januar2005.MILJØLEDELSEDANAKReg.nr. 5004Reg.nr. 6004Reg.nr. 7001Reg.nr. 7003Reg.nr. 7012ISO 9001 CERTIFIKATER72 certifikatindehavereFÆRDIGBLANDET BETON79 certifikatindehavereBETONELEMENTER31 certifikatindehavereBLOKKE4 certifikatindehavereBETONVARER15 certifikatindehavereLETBETON7 certifikatindehavereRETNING AF ARMERING6 certifikatindehavereSVEJSNING AF ARMERING1 certifikatindehaverCEMENT2 certifikatindehavereFLYVEASKE1 certifikatindehaverMIKROSILICA2 certifikatindehavereTILSÆTNINGSSTOFFER3 certifikatindehavereFIBRE2 certifikatindehavereDancertDancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der dækker de gamlecertificeringsordninger Dansk Beton Certificering, Dansk Træ Certificering,Dansk Grus Certificering og Træpladekontrollen.Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificeringefter ISO 9000-serien og miljøcertificering efter ISO 14001. Desuden erDancert notificeret i henhold til Byggevaredirektivet, således at virksomheder,der certificeres efter harmoniserede standarder, kan anvende CE-mærket påderes produkter.MØRTEL2 certifikatindehavereBYGNINGSKALK2 certifikatindehavereBETONTILSLAGSMATERIALER73 certifikatindehavereSAND, STEN OG GRUS TIL VEJBYGNING5 certifikatindehavereVARMEISOLERINGSPRODUKTER3 certifikatindehavereLIMTRÆ10 certifikatindehavereFINGERSKARRINGER2 certifikatindehaverePRÆFABRIKEREDE SPÆR17 certifikatindehavereSTYRKESORTERET KONSTRUKTIONSTRÆ1 certifikatindehaverKRYDSFINER3 certifikatindehavereSPÅNPLADER13 certifikatindehavereMDF-PLADER6 certifikatindehavereORIENTED STRAND BOARD (OSB)2 certifikatindehavereDe seneste nycertificeringer og ændringer i certificeringer inden forbeton- og grusområdet primo februar til primo maj 2004FÆRDIGBLANDET BETONCertificeret iht. DS 481:1999• dk-Beton København A/S• dk-Beton Køge A/S• dk-Beton Århus A/SCEMENTCertificeret iht. ISO 9001:2000• Aalborg Portland- Bastionvej 3, Prøvestenen, 2300 København S- Søndre Havnevej 13, 4600 Køge- Haarup Beton, Haarupvej 3, 8600 Silkeborg- Østjysk Beton, Sverigesvej 5, 8660 Skanderborg- Rørdalsvej 44, 9100 AalborgKlik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan,du bliver certificeret. Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du fåroplysninger om det sidste nye og gode råd og tips om certificering.På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksomheder,produktionssteder og produkter.Dancert, GregersensvejPostboks 1412630 TaastrupTlf. 72 20 21 60Fax 72 20 21 91e-mail dancert@teknologisk.dk


BETONELEMENT-FORENINGENAF SVEND RÖTTIGTÆT PÅ UDDANNELSESSTEDERNE I ØRESTADEN I DETKVARTER DER BENÆVNES UNIVERSITETSBYEN, ERTIETGEN KOLLEGIET UNDER OPFØRELSE MED NORDEADANMARK FONDEN SOM BYGHERRE OG MED BOJELUNDGAARD OG LENE TRANBJERG SOM ARKITEKTERTietgen KollegietTietgen Kollegiet skal indeholde i alt400 boliger og bliver 8 etager højt. Igrundplanen skiller det sig klart ud fraomgivelserne ved at bryde den noget“kasseagtige”, rektangulære arkitekturder præger naboerne. Tietgen Kollegietfår nemlig en cirkulær grundform. Imidten af cirklen er der et stort gårdrum,der er tænkt som et fælles mødestedfor de studerende.PETER THORSENTulouArkitekt Peter Thorsen, der er sagsarkitektpå byggeriet, fortæller, at man harfundet inspiration til husets udformningi de traditionelle Tulou – bebyggelseri det sydøstlige Kina. Disse kan beskrivessom mindre landsbyer – fællesskaber,hver med individuelle boliger ogforrådslagre, samt en række fælles anlæg.Det hele samlet i en præcis formet,ofte cirkulær bygning.Det fascinerende ved disse bebyggelserer, at den underliggende ide’ om fællesskabog ligeværdighed er konsekventog let aflæselig i den arkitektoniskeform, der på samme tid er konstruktivog ressourcemæssig optimal. – Men,hvor Tulou’ens enkelte boliger ikke visueltkan skelnes fra hinanden, ønskervi her, at kollegiets enkelte boliger skalmarkere sig i det arkitektoniske helhedsbillede,– at det individuelle og fællesskabeter ligeværdigt.................... ...................30Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


BETONELEMENT-FORENINGENOrganiseringen afkollegiets arkitekturKollegiebygningen er organiseret efterenkelte principper, underordnet den cirkulæregrundform. Denne grundform eropdelt i fem segmenter, der danner åbnepassager og adgang til det lukkede, cirkulæregårdrum.På samtlige etager danner en krumgangzone forbindelse på langs mellemde fem åbne passager med trappe- ogelevatortårne.På tværs er de forskellige rum disponeretmed de private funktioner placeretmod kollegiets yderside, og de merefælles funktioner er orienteret mod detindre gårdrum.De forskellige segmenter er givet varierendedybde med det formål at dannerum af forskellig størrelse, og såledesartikulere bygningens facader som enrelief af rytmisk vekslende udkragningerog recesser.En udfordring tilbygningsstatikerenKigger man på et lodret tværsnit i bygningen,får man øjeblikkeligt øje på debesværligheder, der venter byggerietsstatiker. Meget langt udkragede etager,der tilsyneladende skal svæve ud i rummetuden at tage synderlig hensyn tiltyngdekraften.Civilingeniør Peter Bjersing fraCOWI, forklarer hvorledes det bærerenderåhus er opbygget. I Stueetagen er debærende, radialt – orienterede rammerstøbt i In-situ beton. I de efterfølgendeetager består råhuskonstruktionen heltovervejende af betonelementer til såvelvægge som dæk. I vægskiverne er deretage for etage indstøbt vandret placerede,korrugerede blikrør til spændliner ioversiden af hver etage. Endvidere erder indstøbt lodrette blikrør således, atder bliver placeringsmulighed for engennemgående armering i den samledevægskives trækzone.Bygningens stabilitet skal naturligvisvære i orden i det fuldt færdige råhus,men under montageforløbet skal dentemporære stabilitet, lige så naturligtogså være i orden. Peter Bjersing forklarer,at der er udarbejdet nøje instruksfor montagearbejdet, udformet som en“tegneserie”, hvor montagearbejdet omhyggeligtbeskrives, skridt for skridt.I næste nummer af Dansk Beton be-Fakta om byggerietFonden Tietgen Kollegiet er bygherre tilhvem Nordea Danmark Fonden donerermidlerne.ArkitekterProjekteringslederBygherrerådgiverTotalrådgiverBoje Lundgaard& Lene TranbjergPeter ThorsenNIRASLundgaard& TranbjergUnderrådgiver,ingeniørarbejder COWIByggeriets størrelse 21.000 etagem 2 +4.600 m 2 kælderByggetidca. 2 årIndvielsesdato ca. 1. oktober 2005PETER BJERSING, COWIskrives råhuset nøjere. Det skal dog alleredenævnes her, at Betonelement a/shar elementleverance på ca. 15.000 m 2vægelementer. Disse vægge har en gennemsnitligstørrelse på 25 m 2 og enegenvægt på 15-18 tons. Og – hvad derer usædvanligt: overfladerne skal fremståi nøgen “betonlook”. Endvidere bestårleverancen af 15.000 m2 massivebetondæk.................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200431


BETONELEMENT-FORENINGENAF SVEND RÖTTIGEXPAN A/SBETONELEMENT-FORENINGEN HAR FÅET ET NYTMEDLEM, EXPAN A/S, MED HJEMSTED I VEJLE“Vi ønsker at være kundernes foretruknesamarbejdspartner inden for systemløsningertil råhuset”, siger Poul Kirkegaard,der er administrerende direktørfor koncernen EXPAN A/S. Jeg besøgerham på en af de fem fabrikker, koncernenejer, nemlig fabrikken i Søndersø påFyn. De andre fabrikker finder vi i Brørup,Linå; Fiskebæk og Ølsted. Koncernenejer endvidere et datterselskab iTyskland. Hovedkontoret er placeret iVejle.Den samlede omsætning er på ca.500 millioner kroner, og der beskæftigesca. 500 medarbejdere.Hvem er EXPAN A/S ?Dette kan man finde svaret på i en pressemeddelelse,udsendt her i marts måned.Bag historien gemmer sig det faktum,at det tidligere selskab H+H Fibomentinklusive datterselskaber er blevetsolgt af de to koncerner, H+H Internationalog Euroc Beton A/S.Køberne af godt 90% af aktierne erinvesteringsselskabet Procuritas. De sidsteaktier indehaves af en kreds af ledendemedarbejdere.Procuritas er en dansk/svensk investor,der har specialiseret sig i at investerei mellemstore virksomheder og gennemaktivt medlemskab, udvikle disse.Poul Kirkegaard fortæller, at EXPANskal være kendt for at være en virksomhedbaseret på gode holdninger tilsamarbejde og udvikling med det målfor øje at gøre byggeriet enkelt og billigtuden på nogen måde at gå på kompromismed kvaliteten. Vi ønsker at værekundernes foretrukne samarbejdspartnerinden for systemløsninger til elementhuset.Udfordringen ligger i – påden enkelte byggesag – at kombinereletbetons egenskaber med de mulighederder ligger i den normale, tunge beton.Alt sammen med den hensigt at optimereprojektet.Tiden er løbet fra det begrænsede ogtraditionelle kunde-leverandørforhold.................... ...................32Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


POUL KIRKEGAAARDVi tror på tætte relationer og værdienaf en åben og løsnings orienteret dialog.Et udbytterigt samarbejde bygger pååbenhed og erfaringsudvikling. Derforvil vi gerne sidde med ved bordet, alleredenår byggeriet disponeres. For deter i planlægnings- og projekteringsfasen,at misforståelser kan undgås, og deter her, vi kan øse af vores viden om elementbaserederåhuse.Vi har en samlet kapacitet svarendetil 1.5 millioner m2 væg-, dæk- og facadeelementer,fortsætter Poul Kirkegaard,og vi har ikke behov for at skaffeos yderligere kapacitet. Vores opgavebestår nu i at gå, fra én håndværksmæssigpræget virksomhed, til en industrialiseretproduktionsform. Det bliverden kommende, store udfordring, vi viltage fat på. Det vil kræve investeringer,og vi er også helt rede til at foretage disseinvesteringer i form af nyt produktionsudstyr.Men ny udrustning gør detikke alene. Vi skal også udvikle os på deindre linier. Vores allervigtigste ressourceer vore dygtige medarbejdere, og vihar sat fokus på medarbejderudvikling,så vi kan blive endnu dygtigere.Hvem er Poul Kirkegaard?Poul Kirkegaard er uddannet bygningsingeniørfra Ingeniørskolen i Horsens i1985. Fra 1985 og til 1989 var han ansatsom ingeniør og byggeleder i rådgivendevirksomhed.Fra 1989 har hans professionelle karriereset således ud:1989–1991: Teknisk konsulent hosA/S Fibo1992-1996: Salgschef hos Fiboment1997-1997: Fabrikschef hosFiboment i Silkeborg1998-1999: Administrerendedirektør hosFiboment A/S i Risskov2000-2003: Direktør hos H+HFiboment A/S i Brørup/Vejle2004- : Administrerendedirektør hosEXPAN A/S.Poul Kirkegaaard er i øjeblikket næstformandi bestyrelsen for Dansk BetonIndustriforenings Elementfraktion; BIH.EXPAN’s markedDe markedssegmenter EXPAN typiskkoncentrerer sig om er især landbrugsbyggeriog småhuse, hvor virksomhedenkan levere fuldt færdige løsninger,der indbefatter alle typer af elementer,montage af råhuse og projektering. Detvil sige: det fuldt færdige monterede ogdokumenterede råhus.Det er nu ikke hele sandheden, fortællerPoul Kirkegaard, vi er rykket indi hovedstaden, og i øjeblikket er vi igang med en leverance til Bassinhusenepå Islands Brygge. Det drejer sig om enleverance til et seks etages boligbyggerii høj sikkerhedsklasse på i alt 16.000 m 2betonelementer. Det er den hidtilstørste ordre vi har haft på tunge betonelementer,slutter Poul Kirkegaard..AfslutningI mødelokalet på fabrikken i Søndersøhænger der en planche med teksten:“Udvikling eller afvikling”. Der er næppetvivl om, at Betonelement-Foreningensnye medlem, EXPAN A/S, går kraftigtind for det første.BETONELEMENT-FORENINGENØrestad, Københavnsnye bydelI disse år skyder den en ny bydelop i København. Nærmere betegnetpå Vestamager. Det samledeareal er på 310 hektar. I retningenøst-vest er bredden på 600 meterog nord-syd strækker Ørestadensig over fem kilometer. For Ørestadensudbygning regner man meden udviklingshorisont på 30-40 år.Til den tid vil der være skabt60.000 nye arbejdspladser, og derbliver plads til 20.000 indbyggere.Ørestaden har en unik placeringtæt på Københavns centrum ogsamtidig placeret i et knudepunktfor internationale trafikforbindelseri nærheden af lufthavnen i Kastrupog samtidig koblet direkte sammenmed motorvejsnettet, der blandtandet giver direkte adgang til denfaste broforbindelse til Sverige.Der er også taget hensyn til naturen,således vil en tredjedel af detsamlede areal blive udlagt tilvådområder, lysninger, rørsump ogkratbevoksning. Kanaler og spejlbassinervil binde Ørestaden sammenfra nord og til syd. Ørestadener delt op af en række bykvarterer,adskilt med grønne områder.To afdisse bykvarterer er nu under udvikling.Det drejer sig om “ØrestadCity”, der ligger hvor motorvejenog jernbanen krydser Ørestad. Deter her det kæmpestore indkøbsogoplevelsescenter “Field’s netoper blevet indviet. – Og så “Universitetskvarteret”.Dette kvarterligger i områdets nordlige ende,nærmest København. Her er derfuld gang i byggeriet, KøbenhavnsUniversitet på Amager er underbygning, der bliver opført en nyIT-Højskole og en IT-forskerpark.Det er også her Danmarks Radiobygger et kæmpestort mediehus.– Og så er det også her NordeaDanmark Fonden opfører TietgenKollegiet.Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76MedlemsfortegnelseBetonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84


NYT FRA BETONCENTRETPRAKTISK VEJLEDNING FORBYGGEVAREPRODUCENTER TIL CE-MÆRKNINGDet er vigtigt, helt overordnet at forstå,at CE-mærkning af byggevarerikke er en kvalitetsmærkning – mener et slags pas, der sikrer fri bevægelighedmellem landene inden for denEuropæiske Union, samt landene tilknyttetdet Europæisk-ØkonomiskeSamarbejde (EØS).Nu sker det!Efter mange års tilløb er CE-mærkningaf byggevarer ved at blive enrealitet. Det er nyt og svært stof, ogdet vedrører store dele af byggevareproducenterneog hermed også producenteraf betonprodukter.Som eksempel kan nævnes, at alleredefra 1. juni i år skal alle væsentligetilslagsmaterialer til beton (iht. EN12620) være CE-mærket. Efter dennedato kan man, formelt set, ikke sælgesine produkter, hvis de ikke er mærketog grundlaget herfor er på plads.Det betyder:• at et produktionsstyringssystem erimplementeret• at nye EN-prøvningsstandarder ertaget i brug, og• at disse er grundlaget for producentens1. gangs prøvning• at varedeklarationer er udarbejdet,og• at virksomhedens produktionsstyringssystem,hvor det er krævet,er certificeret af en uvildig 3. part.Som andre eksempler kan nævnes,at for præfabrikerede, armerede elementeraf letklinkerbeton med åbenstruktur (EN 1520) er overgangsdatoen1. august i år, og for armerede oguarmerede betonrør (EN 1916) erdatoen 31. oktober i år.Samtidig med dette skal konfliktende,nationale standarder trækkes tilbage.Det er som sagt nyt og kompliceretstof, der vedrører store dele af byggevarebranchen,herunder også betonogbetonvareproducenterne.Vi kan hjælpeTeknologisk Institut, Byggeri har netopgennemført et tværfagligt projekt:“Praktisk vejledning for byggevareproducentertil CE-mærkning”. Hvorforhar Byggeri så følt sig foranledigettil at gennemføre et sådant omfattendearbejde, kan man spørge. Svaret erdet enkle, at vi gerne vil skabe oversigtog overskuelighed alt sammen forat få en større, samlet forståelse for,hvad det egentlig drejer sig om indenfor emnet: “Byggevareproducenter ogCE-mærkning”. Arbejdet afsluttes ultimoapril/primo maj, og vil foreliggesom et website:www.teknologisk.dk/CE-byg.Samtidig vil papirudgaver kunne rekvireres.Vi vil kort sagt klæde os på til at kunnegive vore kunder professionel assistance.Vi er ikke økonomer, juristereller såkaldte “EU-eksperter”. Men vier en række teknikere, der hver forsig har en dybtgående indsigt og specialvideninden for hvert af vore specialområder.Denne viden samler vinu med det formål at kunne tilbydebyggevareindustriens producenter ensaglig, kontant og jordnær assistance,når det drejer sig om at få kundensprodukt eller produkter CE-mærketkorrekt og rettidigt.Det omtalte projekt er opbygget omkringtre søjler:1. søjle: Producentens checklisteIndholdet i denne søjle afdækker væsentligefacts om CE-mærkningen afbyggevarer, f.eks.:• Hvad er CE-mærkning og hvad erdets formål?• Er mit produkt omfattet af Byggevaredirektivet?• Hvilket mandat er mit produktomfattet af?• Findes der en harmoniseret standardfor mit produkt?I projektet vises et antal gennemgåendeeksempler, hvoraf 2 er af direkterelevans for betonprodukter og for tilslagsmaterialer.Det beskrives i konkretog præsis form hvilke mandater,der gælder og hvilke harmoniseredestandarder, området er underlagt.2. søjle beskriver krav og mulighederfor producentens FPC(FPC er en forkortelse for: FactoryProduction Control / Produktionssty-................... ...................34Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


ingssystem eller produktionskontrolsystem).Der belyses følgende delemner:• Fabrikkens egen produktionskontrolog hvordan et FPC-systemopbygges.• Hvad er producentens opgaver ogansvar?• Hvad er certificeringsorganets opgaverog ansvar?• Hvordan gennemfører producentenet effektivt forløb mod en CEmærkning?Betoncentrets bidrag til 2. fase er bl.a.kontante eksempler på procedurer,instruktioner og lignende. Der giveskontante forslag til, hvordan standardiseredekrav kan behandles af beton-og materialeproducenter.3. søjle forklarer, hvilke ydelserTeknologisk Institut, Byggeri kan tilbydei relation til søjle 1 og 2Betoncentret bidrager her med enopdatering af, hvad vi kan hjælpeproducenterne med i CE-mærkningsprocessen.Dette sker under fire temaer:• Prøvning• Konsulentvirksomhed• Certificering og kontrol• Sidste tema er formidling og informationså som kurser, artikler,møder m.v.Mange nye begreberDer optræder mange nye begreber,blandt andet som tidligere omtalt,Factory Production Control (FPC).Overordnet set er kravene til FPC atsikre, at producenten overholder kravenetil CE-mærkning, at produkterneoverholder specificerede krav samt, atdisse forhold dokumenteres. Hvis derved anvendelse af produktet stilleshøje sikkerhedskrav, kan der stilleskrav om uvildig, ekstern certificeringog overvågning. Denne overvågningskal i så tilfælde gennemføres af etnotificeret organ. Dancert, der er TeknologiskInstituts certificeringsorganfor byggevareindustrien, kan tilbydedenne assistance.Gør gennemførelsen af CEmærkningentil en positiv procesKravene til CE-mærkede produkteromfatter kontrol af produktionsprocessen,der skal fange eventuelle fejl iproduktionen. Dette bør være en fordelfor alle virksomheder, da fejlbehæftedeprodukter medfører utilfredsekunder, kasserede produkter ogtab i fortjeneste. Endelig skal detnævnes, at fejlbehæftede produkterogså kan medføre en betydelig sikkerhedsrisiko,hvor personers sikkerhedog sundhed kan bringes i fare.Virksomheden skal, helt fra planlægningsstadiet,gøre sig klart, at mangennemfører CE-mærkningen – ikkefor systemets skyld – men for at gavnevirksomheden, og man tager udgangspunkti virksomhedens produktion,ikke i kravene.Producenten skal gøre meget afarbejdet selvProducenten kender sin egen virksomhedbedst, han skal selv gennemføreprocessen – men med en rådgiversom medspiller. Der skal opbyggeset system, der fokuserer på deområder, hvor der oftest begås fejleller på områder, hvor fejlene harsærligt store konsekvenser. FPC skalvære et “levende system”, der løbendeforbedres, når der sker ændringer iproduktionen eller der opdages forhold,der ikke er hensigtsmæssige i systemetetc. Medarbejderne i virksomhedenskal også inddrages i processen,de ved “hvor skoen trykker”, deskal føle, det ikke er noget, de fårtrukket ned over hovedet.Betoncentret skal bruges til det,vi er gode tilVi kan, som tidligere nævnt, tilbydehjælp i alle faser, der leder frem til enCE-mærkning af producentens produkter.Vi kan bruges til at være tovholder ogindpisker. Det er ofte svært for virksomhedenat holde gryden i kog ogholde arbejdet på den rette vej.Vi har ofte et større kendskab til deformelle krav, der stilles til FPC-systemetog de enkelte produkter, og vikan med fordel medvirke til at disponeresystemet hensigtsmæssigt.Vi kan udføre prøvning og varetagecertificering og anden ekstern kontrol.Vi kan virke som inspirator.Vi kan, som udefra kommende, stillespørgsmål til elementer i produktionen,som personer, der har arbejdet ivirksomheden, tager som en selvfølge.Vi kan deltage i den projektgruppe,virksomheden med fordel kan nedsættefor at gennemføre arbejdet medat få virksomhedens produkt ellerprodukter CE-mærket.Yderligere information:Anette BerrigDirekte tlf.: 72 20 22 20E-mail:anette.berrig@teknologisk.dkSe også: www.teknologisk.dk/CE-byg...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004Teknologisk Institut, BetonGregersensvej · Postboks 141DK-2630 TaastrupTelefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73www.teknologisk.dk/beton


Fra CtO’s arbejdsmarkJESPER SAND DAMTOFTUNDERDIREKTØR, UDVIKLINGSCHEFEt højt teknisk niveauEt højt teknisk niveauEn af hjørnestenene i Aalborg Portlandssamlede ydelse til vore kunder er vorthøje tekniske niveau. Det er vort målløbende at være på forkant med dentekniske udvikling inden for cementproduktionog betonteknologi. Målet erat sikre, at vi løbende kan levere ensartedeprodukter af høj kvalitet, der leverop til vore kunders ønsker. Samtidig atvære i stand til at give vore kunder enkompetent rådgivning. Og endelig væremed til en teknisk udvikling for at sikre,at beton også i fremtiden er det foretruknebygningsmateriale.CtO står for Aalborg Portlands tekniskerådgivning af vore kunder. For atgive den bedste service trækker CtO påRDC’s eksperter og laboratorium. Menhvad laver RDC?Aalborg Portlandsinternationale tekniske centerRDC, Research and Development Centre,er Aalborg Portland Gruppens internationaletekniske center. RDC’s kernekompetencerfavner hele cementenslivscyklus, fra råmateriale over produktiontil anvendelse. Vore kunder er AalborgPortland Gruppens selskaber ogalle andre, der har behov for vore ydelser.Det er vort mål at være verdensførende center for produktionsteknologiog anvendelse af hvid cement. Påsamme tid udnytter vi vore kompetencertil service for alle Aalborg Portlandskunder i Danmark. Dette sker ved atCtO trækker på RDC’s eksperter og laboratoriumi rådgivningen af AalborgPortlands kunder.RDC har en bredt sammensat medarbejderstab,der omfatter bygningsingeniører,kemiingeniører, kemikere,geologer og teknikere. Centret råderover moderne laboratorieudstyr og erbeliggende tæt ved Aalborg Portlandsfabrik i Aalborg. På den måde sikrer vitæt samarbejde med Gruppens produktions-,salgs- og servicefunktioner.Det er RDC’s Cement- og Betonlaboratorium(CBL) og vor innovationsindsats,Aalborg Portlands kunder i Danmarkstifter mest bekendtskab til.Cement- og BetonlaboratorietCBL har i over 25 år været et kendtnavn i den danske betonsektor. I dag erCBL betegnelsen for RDC’s laboratorier,der rummer udstyr til forsøg og prøvninginden for alle grene af produktionog anvendelse af cement.RESEARCH AND DEVELOPMENT CENTRE LIGGER I EGEN BYGNINGTÆT PÅ AALBORG PORTLANDS FABRIK I RØRDALRDC’S ELEKTRONMIKROSKOP ER ET AF EN SÆRLIG TYPE, DER ERVELEGNET TIL UNDERSØGELSER AF BETON................... ...................36Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


Fra CtO’s arbejdsmarkPrøvning af cement og andredelmaterialerPrøvning til kvalitetskontrol af cement,der bliver produceret i Aalborg, foregårpå RDC. De fleste af prøvningerne kanudføres som akkrediteret prøvning ihenhold til enten EN eller ASTM.Ud over cementprøvning udfører vianalyser af både vand, jord, brændslersamt diverse råmaterialer og hjælpeprodukter.Analyserne omfatter kornkurve,grundstofsammensætning, herundertungmetaller, vandopløseligt krom ogbrændværdi.Via vort samarbejde med AalborgPortlands produktionslaboratorium, derråder over et røntgen-fluorescens-apparat,kan vi tilbyde analyser inden forstort set hele det uorganiske spektrum.Strukturanalyser ogmineralogiEn af RDC’s stærke kompetencer liggerinden for strukturanalyser og mineralogiaf cementklinker og beton. Gennemvor teoretiske viden og avancerede udstyr,bl.a. elektronmikroskop og røntgendiffraktometer,er RDC på forkantinden for dette område. Laboratoriet råderover udstyr til at fremstille både polérprøverog tyndslib og har et bredtudvalg af lysmikroskoper til petrografiskeundersøgelser.BetonteknologiRDC udvikler og undersøger betonreceptertil alle anvendelser. RDC’s laboratorierkan undersøge den friske betonskonsistens og egenskabsudvikling.Vi bruger avanceret udstyr som f.eks.ICT tester og BML viskosimeter.Vi gennemfører fysisk prøvning aftilslag, flyveaske og beton og kan bestemmetryk- og trækstyrker af alle typerbeton i alle styrkeklasser. Endviderehar vi udstyr til slidprøvning af belægningssten.Laboratorierne er i stand til at gennemførealle betydende holdbarhedsprøvninger.Ud over laboratorieprøvningener RDC i besiddelse af en eksponeringspladsi Hirtshals havn, hvor betonprøverudsættes for havmiljøet i langeperioder.HoldbarhedRDC er i besiddelse af faglige kompetencerinden for betons holdbarhed. Fokuspunkterer sulfatbestandighed, modstandsdygtighedmod chlorid og frostbestandighed.Et andet fokuspunkt eræstetisk holdbarhed af betonoverfladermod smuds, alger osv.InnovationInnovation er et nøgleord for AalborgPortlands aktiviteter. Vi arbejder målretteti samarbejde med vore kunder påat udvikle brugen af beton og sikre, atbeton også i fremtiden er et konkurrencedygtigtmateriale. For at nå måletsamarbejder vi på internationalt plan ogi Danmark med førende universiteter,institutter og arkitektskoler.RDC’s innovationsaktiviteter, derhar til formål at øge konkurrenceevnenaf beton kan sammenfattes i en rækkehovedområder.HoldbarhedFysisk holdbarhed af beton i aggressiveFREMSTILLING AF CEMENTKLINKER I RDC’S MINI-CEMENTOVNDER ARBEJDES OGSÅ MED SELVKOMPAKTERENDE BETON PÅ RDC................... ...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 200437


Fra CtO’s arbejdsmarkmiljøer som havvand og langs veje, hvorder er salt tilstede, er et naturligt indsatsområdefor RDC.RDC har forsket i holdbarhed af betongennem 25 år, og meget af arbejdetvidereføres endnu. Det sker bl.a. gennemlangtidsforsøg med betonprøverplaceret udendørs ved RDC og på Hirtshalshavn.Der er bl.a. gennemført et størreforskningsprojekt og flere Ph.D.-projekterom holdbarhed af beton overfor klorid-og sulfatangreb.BearbejdelighedForståelse af frisk betons bearbejdeligheder nøglen til veludført betonarbejde.På RDC er der gennem de seneste 10år konstant arbejdet med betons bearbejdelighed.Den indsamlede viden anvendes nutil forskning i selvkompakterende beton(SCC), idet RDC indgår i det danskeSCC-konsortium, der gennem de næste4 år skal løfte den danske betonbranchesviden og færdigheder på dette område.Beton og miljøDe seneste 10 år har budt på en stadigstørre bevidsthed om, og fokusering påat nedbringe miljøbelastning fra byggeriet.RDC har med stor energi deltaget idette arbejde.Udgangspunktet er, at beton er etmiljøvenligt materiale, der brugt rigtigt,vil medvirke til miljøforbedringer i byggeriet.Bl.a. har Aalborg Portland udvikletmere miljøvenlige cementtyper, såkaldtmineraliseret cement, hvor cementenssammensætning ændres, så den kanfremstilles med mindre energiforbrug.Der forskes fortsat i at nedbringemiljøbelastningen fra cement- og betonfremstilling.RDC deltager i dag i danskeog nordiske netværk, hvor der samarbejdesmed cement- og betonbranchen...................38og forskningsinstitutter om at udnyttebetonens egenskaber til gavn for miljøet.TørmørtelFærdigblandet puds, flisefugemørtler ogandre mørtler udgør en stor del af anvendelsenaf hvid cement i dag. Typiskindeholder tørmørtler både organiskeog uorganiske tilsætningsstoffer, samtfiller.Udvikling og rådgivning om tørmørtlerforudsætter stor forståelse fortilsætningsstoffernes indvirkning påmørtlens egenskaber.Derfor foretages kunderådgivning ogudvikling inden for tørmørtler i et separatlaboratorium, med udstyr til at undersøgealle væsentlige mørtelparametre:Aftræksstyrker, evne til vandtilbageholdelse,bearbejdelighed mv.Gennem de seneste 5 år har vi gennemførten række undersøgelser af tilsætningsstoffersbetydning for disseegenskaber, og resultaterne af flere afdisse undersøgelser er publiceret internationalt.ÆstetikRDC HAR UDSTYR TIL PRØVNING AFFRIKTION OG SLID AF BETONVARERGennem de seneste 5 år har det æstetiskeaspekt i byggeri fået større og størrefokus i branchen. RDC har derfor afsaten stadig større indsats til forskning idette område, særligt inden for hvid betonog mørtler.Således er der på RDC udviklet enunik automatisk farvemåler til registreringaf beton- og mørtelfarve. Vha. detteudstyr er betydningen af betonsammensætningog udstøbningsforhold forbetonfarven undersøgt.Æstetisk holdbarhed, dvs. en overfladesevne til at fastholde et givet udtrykover tid, er et andet vigtigt område. Tilvurdering af æstetisk holdbarhed er deretableret pladser til æstetisk langtidsældning,samt udstyr til accelereretæstetisk ældning i form af en klimakarrusel.Karrusellen accelererer overfladeældning,så en måned i karrusellen svarertil ca. 1 års naturlig ældning.RDC i dagDet er vores ambition, at vore kunderser RDC som en kompetent, troværdigog kundeorienteret samarbejdspartner.Vi lægger vægt på kvalitet, effektivitetog fleksibilitet og udvikler løbende vorekompetencer i en dynamisk organisation,hvor alle medarbejdere deltagerkreativt med ansvar for eget arbejde i etteamorienteret samarbejde.Vil man vide mere om RDC kan manbesøge vore nye sider påwww.aalborg-portland.dk/RDC.CtO - Cementteknisk OplysningPostboks 165 • DK-9100 AalborgTel. +45 99 33 77 54www.aalborg-portland.dk


NOTER·NOTERNy bestyrelse i DanskBetonforeningPå generalforsamlingen i marts 2004 valgteDansk Betonforening ny formand ogbestyrelsesmedlemmer. Foreningens bestyrelsehar nu følgende sammensætning.Årstallene i parentes er valgperioden.• Formand: Civilingeniør ErikStoklund Larsen,COWI (2004-2007).• Næstformand: AkademiingeniørJacob Bjerre,GH-Beton A/S (2002-2005).• Kasserer: Civilingeniør, lic.techn.Per Golterman,Rambøll (2002-2005).• Ingeniør Tommy B. Jacobsen,Teknologisk Institut,Beton (2002-2005).• Akademiingeniør CarstenFaber Henriksen,Vejdirektoratet (2002-2005).• Akademiingeniør Anne KirstineGjaldbæk(2001-2004)• Akademiingeniør Ewa P. Nielsen,Odense Kommune (2004-2007).• Akademiingeniør Jørgen Schou,Fosroc A/S (2004-2007).• Civilingeniør Brian Dürr Pedersen,CtO, (2003-2005).• Carsten Schjørring,Christiansen & Essenbæk, (2002-2005).Nu skal tilslag haveCE-mærkeFra den 1. juni 2004 skal producenterneCE-mærke tilslag til beton. CE-mærket erproducentens erklæring om, at tilslagetoverholder Byggevaredirektivets krav, somde er udmøntet i de europæiske standarderi DS/EN 1097-serien.Dansk viden til polskestuderendeIngeniørdocent, lic.techn. Bjarne Chr.Jensen fra Ingeniørhøjskolen OdenseTeknikum skal skrive en lærebog i betonkonstruktiontil polske ingeniørstuderendesammen med professor Andrzej Lapko fraBialystok Technical University i det østligePolen.Lærebogen bliver et af de første konkreteresultater af Ingeniørhøjskolen OdenseTeknikums samarbejde med det polskeuniversitet i Bialystok, hvor Bjarne Chr.Jensen har været gæsteprofessor.Det danske bidrag til bogen bliver deplastiske beregningsmetoder, som er inkludereti de kommende fælles europæiskekonstruktionsnormer.Mødekalender efterår 2004KØBENHAVNDansk Betondag 2004 afholdes torsdag den23. september på Hotel Svendborg og der erekskursion fredag den 23. september tilLangelandsbroen og de andre sydfynske broer.Følgende datoer er reserverede til foredragi Ingeniørhuset (alle kl. 15-18)6. oktober, 27. oktober, 17. november og 8. december.Se DBF’s website, der løbende opdateres.PROVINSENAlle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede programmer udsendestil DBF's medlemmer i de respektive områder.Der forventes afholdt møde i Aalborg, Århus, Esbjerg, Herning ogOdense.Se DBF’s website, der løbende opdateres.Nyhed! Nyhed!“Vil du have e-mail, når der er møder i DBF?”■ Gå ind på www.dbf.ida.dk■ Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail■ Tilmeld dig (se nr. på dit medlemskort)– og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBFAlle møder kræver tilmelding til IDAsenest ugedagen før mødetBenyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på DBF-møder) ellertlf. 33 18 48 18Programmer udsendes til DBF’s medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dkeller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dkDansk Betonforeningwww.danskbetonforening.dk...................Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004


AfsenderDansk BetonBrøndbytoften 112605 BrøndbyMagasinpostReturneres ved vedvarende adresseændringB

More magazines by this user
Similar magazines