Nr. 3 september 2011/63. årgang - Dansk Byplanlaboratorium

byplanlab.dk

Nr. 3 september 2011/63. årgang - Dansk Byplanlaboratorium

INDHOLD2 Leder: Én af de største planlægningsopgaverChristina Hoffer3 PlanstafettenNina Larsen SaarnakT E M A5 Historien om de udsatte boligområderEllen Højgaard Jensen8 De opdelte byerJacob Norvig Larsen & Hans Thor Andersen13 Ny generation af omdannelsesplanerNiels Bjørn20 Lad os lære af hinandenSamantha Hoffmann22 Velfærdsbyer, Ghettoer, Hjem -Sorte og Hvide Pletter her og hinsidanSigne Bøggild33 Planlægning i et kæmpe lille landHanne Holm Andersen og Birger Lilja Kristoffersen39 Big cities - Quiet placesHanne Nielsen1


L E D E RÉn af de største planlægningsopgaverAf Christina HofferDette nummer af Byplan sætter fokus på de almene boligområder– både de udsatte boligområder og de boligområder, somstår overfor en tiltrængt renovering og fremtidssikring. Vi hargivet en række skribenter plads til at udfolde diskussionen ognuancere problemstillingerne.Årsagen er, at vi mener, at én af de største planlægningsopgaver,der ligger forude for os byplanlæggere, er omdannelsen afforstaden og de monofunktionelle boligområder. Efter at havelevet det stille liv, hvor der var tryk på byggeriet og omdannelsenaf de bynære arealer og havneområder, er der nu kommetspot på forstaden.Et af problemerne ved den funktionsopdelte by er, at de almeneboligområder ligger som isolerede øer, hvor boligblokkenevender ryggen til resten af byen. Der er behov for mere endfacadepuds og plantekasser, hvis isolationen skal brydes. Detvil kræve en omfattende fysisk planlægning, hvor større vejeog stier skal føres gennem områderne. Områderne skal indeholdefunktioner, der tiltrækker borgere fra resten af byen. Hvisboligområderne rent fysisk åbnes, kan en række fordomme omområderne måske endda også nedbrydes. Dårligt image ogblakket ry afholder i mange tilfælde middelklasen fra at flyttetil boligområderne.Vores bolig sætter ikke kun rammen om vores familieliv, mener en af de vigtigste brikker i iscenesættelsen af os selv. Visender et signal ved valg af bolig. Det er vigtigt hele tiden athave fokus på, at det er hjem og ikke kun boliger, som vi vilfremtidssikre. Vi skal sikre, at middelklassen som i 1950’erneog 1960’erne kan se, at deres håb og drømme for det lykkeligeliv kan udfoldes i de almene boligområder.Dog advares der i en af artiklerne mod, at vi sætter alt voreslid til, at fysisk planlægning kan løse de udsatte boligområdersudfordringer. Udsagnet er, at det kun er småting, den fysiskeplanlægning kan ændre i forhold til reformer på bolig-, arbejdsmarkeds-,social- eller skatteområdet.Men mens vi venter på de store reformer, kan vi som fysiskeplanlæggere gøre vores til, at de almene boligområder ikke bliverhvide pletter eller sorte huller i vores byer – at vi bryderisolationen og inddrager områderne i resten af byens liv.2


P L A N S T A F E T T E NFREMTIDENS PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND?Af Nina Larsen SaarnakUdfordringenHver gang der bygges nyt – bliver endnu en bid afet landskab spist. Urban Sprawl, og måske i virkelighedenogså Rural Sprawl har - ud over de åbenlyselandskabelige konsekvenser i europæisk sammenhængvist sig at være den helt store udfordringfor naturens trivsel. Vi har en natur, der konstantpløjes bort, bebygges eller fragmenteres af vejeog tekniske anlæg, så dyr og planter ikke har pladsnok eller kan spredes til et andet sted. Problemeter massivt.Planlægning for landbrugsbyggeriDanmark er det mest opdyrkede land i verden, ogkorn til husdyrproduktionen lægger beslag på 85 %af landbrugsarealet. Det er næppe hensigtsmæssigtud fra et natur-, miljø- og landskabssynspunkt.Fakta er, at landbruget, med den størrelse det harfået i dag, har behov for markante byggerier, herunderstaldanlæg, gylletanke, kornsiloer og maskinhuse.Med øje for planlovens formål, må det væreen opgave for loven, at sikre velplaceret landbrugsbyggeri,begrænset til det nødvendige.Biogasanlæg samt driftsbygninger og anlæg tilhusdyrbrug over 500 dyreenheder omfattes fremoveraf kommuneplanlægningen. Argumentet er,at Grøn Vækst har ophævet grænsen for antal dyreenhederper bedrift og muliggjort jordløse brug.Det fremgår desuden af lovarbejdet, at de nye storebedrifter vil kunne påvirke det åbne land svarendetil et egentlig industrianlæg med tilhørende transportog lugtgener. Men skal landskabets interessersikres med planloven, bør der også tages udgangspunkti byggeriets størrelse og ikke alene, hvormange dyreenheder der er tale om, eller hvorvidtformålet er husdyrbrug eller planteavl.Fremtidens fødevareindustri ser vi illustreret gennemprojekter som Pig City, og gennem lovændringensophævelse af harmonikravet. Her børdiskussionen om fremtidens planlægning for fødevareindustrii det åbne land eller i egentlige erhvervsområderfortsætte med fokus på miljø, natur,landskab og dyreetiske forhold.Det har dog længe været muligt i kommuneplanerneat planlægge for beliggenheden af arealer til lokaliseringaf landbrugets øvrige driftsbygninger oganlæg uden, at det af den årsag har gjort problemetmed landbrugsbyggeriet mindre. Derfor er det tvivlsomt,om de kommende positivudpegninger for placeringaf større landbrugsbyggeri til husdyrbrugvil ændre noget som helst, hvis ikke kommunernekan afvise byggeri i et ikke egnet område.Negativudpegning eller konkretsagsbehandlingDet vil tydeliggøre administrationsgrundlaget ogskabe afklaring for både landmænd og naboer,hvis kommuneplanens positivudpegninger suppleresmed egentlige negativudpegninger for lokaliseringaf større landbrugsbyggeri.Udpegningernes effekt på natur, miljø og landskabsamt de juridiske implikationer af en negativudpegningkan sammenholdes med et muligt alternativ,i form af konkret sagsbehandling, baseretpå varetagelsen af veldokumenterede beskyttelsesinteresser.Skal det reelt betyde en forskelfra i dag, må landbrugets undtagelser fra landzonebestemmelserneophæves. Det vil betyde, atnyt landbrugsbyggeri af en vis størrelse kræverlandzonetilladelse. En tilladelse vil efter konkretsagsbehandling kunne afvises af kommunen, medhenvisning til kommuneplanens retningslinjer forbeskyttelsesområder, særligt hvis afvisningen erbaseret på udpegninger og retningslinjer af høj3


kvalitet, f.x. brug af landskabskaraktermetoden ilandskabsudpegningerne.I kommunernes behandling af konkrete landzoneansøgninger,kan der stilles vilkår om placering ogudformning af byggeriet, og der kan ses nærmerepå muligheden for at anvise alternative placeringerfor byggeriet. Det kan være inden for positivudpegningerneeller som alternativer inden forbedriften som helhed, frem for alene at se på denenkelte ejendom.Behovet for ændring af landbrugets særstatus iplanloven aktualiseres af de nyeste lempelser aflandzonereglerne, der fremover sikrer yderligereudvidelsesmuligheder for erhvervsvirksomhederetableret i overflødiggjort landbrugsbyggeri.Endelig er der spørgsmålet om udformning afegentlige lokalplaner for byggeriet frem for enkelttilladelser.Det må formodes snart at bliverelevant for visse af fremtidens meget store brug.Differentierede landzonereglerEn anden udfordring planloven står over for, er demanglende vækstmuligheder i yderområderne.Det har ført til en mudret lempelse af bl.a. landzonereglerfor erhverv i det meste af landet, ogfor boliger i den halvdel af landet, der til lejlighedenblev defineret som yderområde. En rækkekritiske røster inden for planlægningen har medrette påpeget, at øgede byggemuligheder ikke erløsningen på yderområdernes problemer.Der er behov for fjernelse og fornyelse af bygningsmassenmange steder i det åbne land, hvilketdog ikke nødvendiggør lempelser af landzonereglerne.Positive og negative konsekvenser forvækst, landskab, natur og miljø bør nærmere ana-lyseres inden eventuelle regelændringer. Skulleen analyse pege på effektive og hensigtsmæssigeændringer, bør nye regler udformes i tæt sammenhængmed den øvrige kommuneplanlægning.En spændende tanke i den sammenhæng, ermuligheden for lempede landzoneregler til specifikkeformål i særligt udpegede zoner. Zonernekan afgrænses i kommuneplanen og tildeles etlokalpolitisk valgt formål f.eks. natur, turisme,landbrug osv., ud fra en række af staten nærmeredefinerede muligheder. Som udgangspunkt kunneder generelt gælde restriktive landzoneregler idet åbne land mod at ansøgninger om byggeri,der ligger inden for zonernes formål i højere gradimødekommes. Spørgsmålet er dog, om det påkort sigt vil resultere i vækst og på længere sigtblot vil resultere i mere spredt byggeri til diverseformål.Koordinering af arealudlægEn anden aktuel planudfordring er at undgå arealudlægtil attraktive erhverv og boliger, der langtoverstiger behovet i den enkelte kommune ogpå tværs af kommunegrænser. I det åbne landhandler det bl.a. om arealudlæg til større ferieoggolfcentre. Der mangler i planloven et armslængdeprincip.Vi mangler en ”overdommer”, derkan koordinere og sikre rimeligheden i størrelsenpå arealudlæg og byggeri inden for større geografiskeområder på tværs af kommunegrænser, ogsom kan agere ambassadør for naturens og landskabernesinteresser.Politik og planlægningenIdéerne ovenfor er tænkt som et bud på emner tilvidere diskussion af løsninger på aktuelle udfordringerfor byggeri i det åbne land, med natur- oglandskabsbeskyttelsen for øje. Men planlægningalene kan ikke løse problemet med de store landbrugsbygninger,der i dag hører til den specialiseredeog intensive landbrugsproduktion. Det ernødvendigt for politikerne at overveje, om dervirkelig skal produceres 26 millioner svin om åreti Danmark, når konsekvenserne for både miljø oglandskab er store og negative. Det er også nødvendigtat genoverveje, om lempede landzonereglervirkelig er vejen til vækst i yderområderne.Vi skal fortsat bygge, bo og producere på landet– men ikke alle steder, til alle formål og i alle udformninger.Nina Larsen Saarnak, som er plankoordinator i DanmarksNaturfredninsforening44


HISTORIEN OM DE UDSATTE BOLIGOMRÅDEREt kort ridsAf Ellen Højgaard JensenHvad er en ghetto?Regeringens definition fra 2010• Flere end fire ud af hver 10 beboere har intetjob eller uddannelse.• Flere end fem ud af hver 10 beboere er indvandrereeller børn af indvandrere fra ikkevestligelande.• Et højt antal af beboerne er dømt for kriminalitet.Det vil sige: Hvis der bor 10.000personer i ghettoen, så er flere end 270 personerstraffet.Mindst to af de tre punkter skal være opfyldt.Fra optimismen til den onde spiralLangt de fleste af de udsatte boligområder blevbygget i slutningen af 60´erne og i starten af70´erne. Byggeriet var et udtryk for tidens storefremtidsoptimisme. Bebyggelserne var da ogsåpopulære, og i 70´erne svarede beboersammensætningenstort set til resten af befolkningen.I 60´erne og 70´erne var det brokvarterene fra1800-tallet, der var problemet. Men i løbet af80´erne opstod der også problemer i mange af destore planbebyggelser. Det kom bag på mange,for lejlighederne var jo gode. En af årsagernevar, at parcelhuset i de sidste 10 år var kommetindenfor økonomisk rækkevidde for den almindeligelønarbejderfamilie. Samtidig begyndte derat opstå byggeskader, så som revner i betonen.Derfor var der mange familier, der pakkede flyttekasserneog forlod lejlighederne til fordel for villa,Volvo og vovhund. Resultatet blev en overvægt afenlige og beboere udenfor arbejdsmarkedet. En delboligorganisationer ansatte beboerrådgivere, derfik til opgave at styrke de sociale netværk. Der blevindhøstet mange værdifulde erfaringer, men der opstodet behov for at tænke mere helhedsorienteret.Helhedsorienteret indsatsI 1994 nedsatte regeringen et byudvalg, der skullearbejde tværgående og helhedsorienteret med løsningaf problemerne i de udsatte boligområder. Udvalgetarbejdede både med omprioritering, socialeindsatser og fysisk genopretning. Den tankegang,der opstod på det tidspunkt er videreført i alle senereindsatser. Det, der varierer lidt gennem tid, erden økonomiske ramme samt sammenhængen mellemde almene boligområder og de byområder, somde ligger i. Men trods mange års ihærdig indsatser problemerne ikke løst. Kun i ganske få tilfældeer det lykkedes at vende den onde spiral. Man kangisne om, hvorvidt det var gået endnu værre udenen indsats, og det er helt sikkert, at mange af de fysiskeog boligsociale tiltag trods alt har højnet livskvalitetenfor beboerne, hvilket selvfølgelig også eret mål i sig selv. Forvaltning af udsatte boligområderhandler ikke kun om drift, men det handler ogsåom at medvirke til at udvikle og fastholde et godtsocialt liv. Det har imidlertid vist sig at være megetsvært at få helt nye grupper til at bosætte sig i deområder, der er blevet stemplet og har fået etdårligt image.Beboersammensætningen i den almeneboligsektorGennem de sidste 40 år er andelen af indvandrereog efterkommere i den almene boligsektorsteget fra 5 % i 1970 til 25 % i 2010. Det fyldermeget i debatten. Hvad der ikke fylder nærså meget, er fraværet af par og børnefamilier.I perioden fra 1970 – 2010 er der sket en voldsomstigning i andelen af enlige i den almeneboligsektor. I 1970 var der 24 % enlige kvinderog 7 % enlige mænd. I 2010 er der 42 % enligekvinder og 25 % enlige mænd, mens andelen afpar er faldet fra 66 % i 1970 til 27 % i 2010. Iden samme periode er andelen af beboere over65 år steget fra 7 til 19 %.De nyeste tal fra Arbejderbevægelses Erhvervsrådviser, at andelen af fattige familier i dealmene boligbyggerier er stigende. I Gellerupparkeni Aarhus, Vollsmose i Odense og Mjølnerparkeni København er andelen af fattigesteget med 60 til 80 procent fra 2002 til 2009.Nye sårbare områderI de seneste år er der kommet fokus på degedigne 50´er boliger. Der har hidtil ikke væretproblemer, men nu kan man forudse, at de får5


De vigtigste indsatser i de udsatte boligområderdet. Der er typisk tale om murstensbyggeri medsmå badeværelser og små køkkener. De nuværendebeboere er i høj grad de ældre enlige, sombeskrevet ovenfor, og de har været tilfredse. Menkravene til en tidssvarende bolig har ændret sig,og boligerne er for små til nutidens familier. Menman skal passe på, at de ikke kommer ind i ondespiraler, der minder om dem, vi har set før. Derforgennemføres der en række helhedsplaner ogforsøgsprojekter, der bl.a. indbefatter lejlighedssammenlægninger.Endnu en ny problemstilling er affødt af vandringentil de større byer. I udkantskommunerne stårder flere og flere lejligheder tomme. Derfor kommernedrivning oftere og oftere på tale.En kamp om ordI 2010 lancerede regeringen en ghettoplan ogudpegede en række områder på Danmarkskortet.Det giver øget opmærksomhed om problemerne,men er også med til at stemple områderne. Deter et paradoks og en kamp om ord, der faktisk harbetydning for vores byer og bydeles udvikling. Iudlandet kender vi eksempler på, at en forkertadresse på CV’et kan afholde arbejdsgivere fra atansætte en ellers kvalificeret ansøger. Det skullevi gerne undgå i Danmark. For mange beboere erdet dårlige image faktisk det største problem ideres hverdag.Om Forfatteren:Ellen Højgaard Jensen uddannet geograf og direktør i DanskByplanlaboratorium.Kilder kan findes på:http://byplanlab.dk/?q=node/445Byudvalgsindsats, 1994 – 2003,DE ALMENE BOLIGOMRÅDERI erkendelse af, at de komplekse problemer i de udsatte byområder skulle løses ud fra et helhedssyn, blevder nedsat et byudvalg under regeringen. Hovedelementerne var omprioritering af lånene, fysisk renoveringaf bebyggelser og friarealer samt sociale indsatser og aktiviteter. I byudvalgsperioden blev der arbejdetmed 500 boligområder, der blev ansat 100 beboerrådgivere, og der blev afsat 420 mio. kr. til aktiviteter.Kvarterløft, 1997 – 2008,HELE BYKVARTERERFra 1997 blev byudvalgets indsats suppleret med kvarterløft. Til forskel fra byudvalgsindsatsen arbejdedeman med hele byområder, hvor der i mange tilfælde var forskellige boligtyper repræsenteret. Kvarterløftvar inspireret af engelske og hollandske eksempler og var tværministerielt. Indsatserne omfattede byfornyelse,byrum, grønne tiltag, beskæftigelse, sociale forhold, kultur, information og byøkologi. Det var heltcentralt, at de lokale beboere selv planlagde indsatsen, og at man ønskede at opbygge lokale partnerskaber.Kvarterløft var en forsøgsordning, der kun blev gennemført i 14 områder, der alle lå i byer.Helhedsorienteret byfornyelse, 1998 – 2003 og områdefornyelse, 2004- i dag,HELE BYKVARTERER OG LANDSBYERInspireret af kvarterløft blev der indført et nyt byfornyelsesinstrument kaldet helhedsorienteret byfornyelse.Der blev lagt vægt på lokale mødesteder, byfornyelse, byøkologi og lokale netværk. Den samlede årligeinvesteringsramme var på 150 millioner. Den helhedsorienterede byfornyelse blev justeret og omdøbt tilområdefornyelse i 2004. Områdefornyelse bruges både i de klassiske udsatte boligområder og i landsbyermed social armod og fraflytningsproblemer. Den statslige udgiftsramme er på 50 millioner, og der kræveskommunal medfinansiering. Områdefornyelsen trækker på erfaringerne fra kvarterløft, men investeringsrammener meget mindre.Renoveringsstøtte med krav om helhedsplaner, 2003 – i dag,INDENFOR DE ALMENE BOLIGOMRÅDERBoligorganisationerne har kunnet søge Landsbyggefonden om renoveringsstøtte siden 1978, men i de seneste3 boligaftaler har der været øget fokus på helhederne. Der er derfor gang i flere hundrede fysiskeog sociale helhedsplaner rundt omkring i landet. Renoveringsstøtteordningen giver mulighed for at søgeom lån til renovering og modernisering, som kan være med til at gøre bebyggelsen attraktiv i det lokaleboligmarked – og skabe en bred beboersammensætning. Hvis landsbyggefonden skal give lån, stilles derkrav om en helhedsplan for afdelingen. I starten af perioden blev der afsat ca. 1,5 milliard om året, fra 2006blev beløbet hævet til 2,5 milliarder om året. Den seneste boligaftale afsætter yderligere 15 milliarder tilindsatsen.6


De udpegede områder fra ghettoplanen fra 20107


DE OPDELTE BYERArtiklen beskriver, hvordan byernes sociale fragmenteringbliver større og større til trods for stor politisk bevågenhed.Af Jacob Norvig Larsen & Hans Thor AndersenEn social opdelig af byen er ikke nyGennem mere end et århundrede har byernes fysiskeog sociale tilstand været genstand for offentligdebat; oprindelig under betegnelsen sanering, hvorsigtet var at gøre byen sund, senere byfornyelse,kvarterløft og helhedsplaner, hvor sigtet er blevetstadigt bredere og indsatsen mere kompliceret.Offentligheden reagerede med krav om indgribeni uacceptable forhold i fattigkvartererne, hvor tusindvisaf samfundets fattigste borgere levedeunder usle forhold. Uvilkårligt kobledes det fysiskeforfald og fattigdommen i de fattigste kvarterermed koncentrationen af sociale problemer og sygdommesamt moralsk forfald, dvs. kriminalitet ogprostitution.En social opdeling af byerne er på ingen mådeny; middelalderens byer bar tydeligt præg af, atde rigeste og mægtigste, købmændene, adelen,øvrigheden, beboede de mest attraktive bydele(centrum), håndværkere slog sig ned langs hovedgaderne,og i byernes udkant boede så samfundetsfattigste, hvis de da ikke blev forvist til at bosættesig uden for bymuren. Den sociale opdeling ellersegregation afspejler både sociale og økonomiskeforskelle (uddannelse, indkomst, beskæftigelse) ogfysiologiske forskelle som køn, etnicitet, alder samtkulturelt betingede forhold, herunder individernespræferencer. I den moderne by genfindes dissetræk let; figur 1 viser Skives sociale opdeling omkring1980, baseret på arbejdsstilling.Byerne opdeles på nye måderSkives sociale geografi har udgangspunkt i socialeklasser og deres socioøkonomiske positioner;der er en tæt forbindelse mellem arbejde, indkomst,uddannelse og status, og det er grundlagetfor opdelingen af Skive. Men også andre faktorerhar betydning: Det gælder så basale forholdsom køn, alder, familieforhold (vi har ikke sammepræferencer for bosætning hele livet igennem)og etnicitet. Mens unge tiltrækkes af ”byenslys” og er ovenud tilfredse med en lille lejlighedbare det er centralt, så søger de fleste børnefamilierstørre boliger, gerne med have og fredeligbeliggenhed. Boligpræferencer kan også styresaf fritidsinteresser – nogen er passionerede havedyrkere,mens andre ikke vil bruge deres fritidpå havearbejde, selvom de i øvrigt har sammeøkonomiske og sociale baggrund. Generelt synessamfundsudviklingen at gå mod stadig større differentiering;dvs. vi udvikler fortsat særlige forståelserog behov, efterhånden som nye erhvervog uddannelser sammen med nye samlivsformerog livsstile folder sig ud. Det påvirker selvklartogså vores boligpræferencer og medvirker såledestil, at byerne opdeles på nye måder, uden atde gamle opdelinger har mistet deres betydning.Skives sociale geografi omkring 1980: Denne kortlægning demonstrerertydeligt den sociale opdeling af byen i bestemteklasser. Kilde: Mølgaard, J (2000).8


En socialgeografisk opdeling af en bys befolkningbehøver ikke i sig selv at være et negativtfænomen, det afhænger af, om der er tale ompræferencebårne eller ekskluderende opdelinger.Omvendt betyder voksende økonomiske forskellei samfundet sammen med mindre tolerance overfor etniske minoriteter, at segregationen bliver afen mere alvorlig karakter.Boligmarkedet spiller en hovedrolleSegregation – den geografiske adskillelse afforskellige grupper i samfundet – er imidlertidogså afhængig af lokale forhold som topografiog boligmarkedets organisering; det sidste spilleren hovedrolle i denne sammenhæng, idet 2/3 afsegregationen skyldes boligejerformen (Andersenet al, 2000). I tabel 1 ses fordelingen af boligtyperKøbenhavns Kommune 1981 – 2010 fordeltefter ejerform. I betragtning af et moderat byggerigennem de seneste årtier er ændringerne iejerformen imponerende store; det skyldes, atmange udlejningsboliger er blevet omdannet tilandelsboliger eller ejerlejligheder. Denne omdannelsehar samtidigt igangsat en påkrævetmodernisering af mange boligejendomme, mendet har også haft store konsekvenser for beboersammensætningen:Det er blevet sværere forde svageste grupper at finde bolig i København,og de moderniserede andels- eller ejerlejlighederovertages af den nye middelklasse. Den stærktforbedrede boligstandard med moderne bad ogkøkken, centralvarme samt sammenlægninger afsmå lejligheder gør, at det ikke længere er heltså presserende at flytte ud til forstæderne somtidligere; familier med børn bliver i stort omfangboende i de ældre bydele. Den samme udviklingfandt sted et årti tidligere i Stockholm og med nogenlundesamme konsekvens; middelklassen indtagerde centrale bydele og efterlader 1960ernesog 1970ernes forstæder til samfundets svageregrupper.Den københavnske succeshistorie har dog ennegativ side; de marginaliserede grupper, eksempelvistlavindkomstgrupper, indvandrere, førtidspensionister,enlige er hverken forsvundet ellerblevet rige og selverhvervende. De er i stedetkoncentreret til de dele af den almene sektor, derhar den største beboerudskiftning, hvorved koncentrationenaf svage grupper øges, jf. figur 2.Og når netop de nyere almene boligbebyggelserofte ligger placeret i udkanten af større byer, jaså opstår der netop særlige kvarterer med mangesocialt svage beboere.Figur 1: Etageboliger i Københavns kommune fordelt efter ejerform 1981 – 2010 (%). Kilde: Danmarks Statistik, databanken.Byer opdelt i enklaver forsvinder ikkeI midten af 1990erne satte en række borgmestrefra den københavnske vestegn gang i en debat omsegregationen, især den hurtigt voksende etniskesegregation; snart handlede debatten om ghettoer,udstødning og eksklusion af sociale grupper.Indtil da var fænomenet kun kendt fra udlandet,mens den danske velfærdsstat almindeligvis opfattedessom garant mod en sådan opdeling afsamfund og byer. Fra starten af 1990erne gjordeto nye træk sig gældende ved udviklingen: Delsbegyndte de sociale udgifter i visse bydele atvokse meget hurtigt, dels ændredes den etniskesammensætning sig med nye kulturelle og socialeproblemstillinger i de samme bydele. Frapolitisk side, dvs. den nyligt tiltrådte socialdemo-9


kratisk-ledede regering, ønskede man at komme desocialdemokratiske vestegns- og storbyborgmestretil hjælp og sætte massivt ind med velfærdspolitiskemidler for at hindre ghettoer i at udvikle sig. Enstor del af inspirationen til en ny tilgang kom fra andrelande i EU, hvor der også var fokus på at hindreopdeling af byer og samfundet som helhed og sikreden en overgang meget omtalte sociale sammenhængskraft(social cohesion). Med inspiration fraisær Nederlandene, England og Skotland blev der, istedet for den traditionelle byfornyelse, indført nyevirkemidler: Kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse,områdeløft og siden også mulighed for salgaf almene boliger samt nedrivning ad boliger. Samtidiger der etableret hotspots og visitationszoner,hvor det brænder på social set og rent bogstaveligt,når affaldscontainere og biler bliver sat i brand,mens ambulancer og brandvæsen somme tiderikke kan operere uden at blive mødt med stenkasto. lign. Ligesom de nyere danske indsatser på detbypolitiske område ligner politikken i udlandet, sågælder det også erfaringerne: Mange byer er ikkemindre opdelte, men snarere mere opdelte end før.Indsatser der har fejletGenerel socialpolitik virker lige så godt eller bedreend områdebaserede indsatser (van Gent et al2009). Det er ganske komplekst, men udenlandskeog danske erfaringer peger på især tre felter, hvorområdebaserede indsatser synes at have fejlet: (1)lokalsamfund versus bykvarter, (2) fysisk forandringversus processer og (steds-)identitet og (3) gentrifikationversus mobilitet.Skalaproblemer1. Kernen i idéen om områdebaserede indsatser er,at hvis man sætter målrettet ind over en bred kamFigur 2: Over- og underrepræsentation af socioøkonomiske grupper i den almene sektor, 1997. Kilde: Madsen & Hornstrup, 2000til både sted og beboere i et afgrænset kvarter,så opnås en større effekt end den almindelige,generelle og sektoropdelte indsats, fx. social-,beskæftigelses- eller kulturpolitik. Den implicitteantagelse er, at der eksisterer en direkte sammenhængmellem lokalsamfund og sted, dvs. bydel/bykvarter. Samtidig har det været et kriterium forudvælgelse af kommunale kvarterløftprojekter tilstatslig støtte, at der ikke kun bor socialt dårligtstillede personer i området, men også ressourcestærkepersoner og familier, lokale foreninger,virksomheder, institutioner mv. Kvarteret skullevære mangfoldigt og blandet. Selv om der efter15-20 års forsøg endnu ikke er dokumentationfor, at det skulle hjælpe til at løfte et bykvartersocialt, så fremføres blandingsideologien fortsati 2011 af for eksempel socialdemokratisk kommunalordførerRasmus Prehn: ”Den almindeligeantagelse fra boligbevægelserne og kommunerneer, at de kommuner, der har været gode til atblande boligformer med folk fra forskellige baggrunde,skaber mest uddannelsesmæssig mobilitetog mindst kriminalitet. Jeg er overbevist om,at det forholder sig sådan” (Due 2011).Et problem er skalaen. Selv om man skulle kunneidentificere et lokalsamfund (community) i en bestemtbydel, så findes der ikke lokalsamfund med10.000 medlemmer. Evalueringen af 39 bykvartereri det engelske New Deal For Communitiesprogram 1998-2008 viste, at bykvarterer i denstørrelse simpelthen er for store til at give meningfor beboerne (Lawless 2011). Der er næppegrund til at forvente, at det skulle være megetanderledes for beboere i danske kvarter- og områdeløftområdermed 8.000, 16.000 eller endog24.000 beboere, som i det nye Skt. Kjelds Kvarteri Københavns Kommune. Lokalsamfund, hvor eneventuel social naboskabseffekt skulle kunne findes,er langt, langt mindre; måske kun på et par10


hundrede medlemmer. Efter 15 år med kvarter- ogområdeløft er tendensen, at projektområdernebliver stadigt større.Et andet problem er forestillingen om, at der på etbestemt sted kun findes ét lokalsamfund (community),hvor beboerne mere eller mindre har sammeopfattelse af problemer og behov for forbedringer.Både i evalueringen af det engelske 1998-2009 New Deal for Communities (Lawless 2011)og undersøgelser af kvarterløft i Danmark komden indre rivalisering til udtryk: I det engelske tilfældesom en konflikt om at sikre flest midler tilsin egen etniske gruppe, i danske kvarterløft somen lammelse af beslutningsprocessen på grund afkonflikt om ressourcerne mellem lokale grupper(Agger & Larsen 2009, Agger 2005). Der er et konstantdilemma mellem effektivitet og legitimitet.På den ene side er det væsentligt faktisk at fåtruffet beslutninger og få dem gennemført i praktiskeforbedringer, og det peger i retning af, i stedetfor en valgprocedure, at foretage udpegningaf ”the right people in the right place.” Det forbedrereffektivitet inden for tidsrammerne (Battyet al 2010). På den anden side, og det gælder isæri større områder, som i praksis indeholder mangeunderområder (communities), vokser risikoen forstridigheder, hvis man benytter udpegning i stedetfor en valgprocedure.Færre midler2. Generelt er midlerne til byfornyelse blevetreduceret betydeligt, siden de første danskekvarterløft startede i 1990erne fra omkring 2 milliarderkroner pr. år til en kvart milliard kr. i 2011.De første syv kvarterløft havde for eksempel ensamlet budgetramme på over 1 milliard kroner.Hovedparten af de nu færre midler anvendesfortsat til bygningsforbedring, og det lykkes istigende grad at involvere private investorer ogdevelopere i byfornyelsen (Jensen 2009). Alligevelbetyder det, at de synlige resultater er blevetfærre i takt med, at midlerne er reduceret.Mennesker bliver løftetsocialt, og steder bliverløftet fysisk (og økonomisk)– bare ikke sammenog på samme tid.Der prioriteres ofte to-cifrede millionbeløb påprocessen, eksempelvis for at styrke stedsidentitetog tilknytning til kvarteret, idet det antagesat fremme sociale og økonomiske forandringer– uagtet, at ingen beboere kendte X-kvarter førdet, på foranledning af områdeprojektet, blevdefineret og afgrænset. Som en virksomhedsejersagde om et stort københavnsk områdeløftprojekt:”Hvorfor skal vi vide, at vi bor i Haraldsgadekvarteret,og at områdeløftet er en aktør, mankan samarbejde med? For eksempel har de flestefået jakker med logoer på, som de går rundt medfor at synliggøre områdeløftet. De skulle helleretræde i baggrunden og fokusere på at samarbejdemed lokale” (Larsen et al 2011). Desuden synesde lovede fysiske forbedringer sjældent indfrietved projekternes afslutning (Nielsen et al 2010,Andersen et al 2009, Larsen et al 2003).Succes, men ikke for de oprindeligebeboere3. En områdebaseret indsats har til formål atløfte et område socialt og integrere bydelen iden øvrige by. Mens mange projektaktiviteterer blevet gennemført som planlagt, så er selveløftet af området næppe sket på den måde,som var forventet ud fra forestillingen om socialblanding som løftestang. Ideologien ønsker etsamlet fysisk og socialt løft af kvarteret til gavnfor dets oprindelige beboere i modsætning til1940-1980ernes totalsanerings social engineering,hvor kvarterets oprindelige befolkning næstenbogstaveligt blev bulldozed ud. I kvarter- ogområdeløft er det sket på en anden måde: Enteni form af et individuelt, socialt løft af personerog familier – og så flytter de ud af området, såsnart de har mulighed for det. For eksempel sigerJesper Rohr Hansen: ”I Vollsmose så vi, at folk,der fik sig en uddannelse og et vellønnet arbejde,flyttede et andet sted hen. Det er ikke hensigtsmæssigti forhold til en målsætning om at løftetilbageværende beboere socioøkonomiske statusog kvarteret generelt” (Due 2011). Spørgsmåleter dog om ikke, der altid har været sådanne ’transitionszoner’i byerne, som gradvist sluser (noglemen ikke alle) immigranter ud i det omliggendesamfund? Det gjaldt i København omkring år1900, og det gjaldt fortsat omkring år 2000.Eller der sker en udskiftning af kvarterets beboeregennem gentrifikation, hvor fysiske forbedringeri kvarteret fører til stigende ejendomspriserog huslejer, som skubber de oprindelige beboereud. Det tidligere hotspot er blevet hot på en heltanden måde, og velhavende bohemer overtagerkvarteret. Kvarteret er blevet løftet op på niveaumed andre bydele.11


Med andre ord virker kvarterløft ganske godtbåde over for mennesker og steder. Menneskerbliver løftet socialt, og steder bliver løftet fysisk(og økonomisk) – bare ikke sammen og på sammetid. Det sker bare på en anden måde, end ideologienforudsiger, og der bliver ved med at væreforskelle mellem byens kvarterer.demografiske og etniske opdeling i de danskebyer, skal der tages fat på en række ”tunge”emner: Boligpolitik, skattepolitik, arbejdsmarkeds-og socialpolitik mm – alt sammen emnerfå politikere tør udfordre. Det er ikke den fysiskeplanlægning, der skal løse de sociale problemer –det er sociale indsatser.De fysiske forbedringer er peanuts i forholdtil problemerneByernes sociale fragmentering har fået større politiskbevågenhed, og resultatet har været et hastigtvoksende antal initiativer i hurtig rækkefølgegennem den sidste snes år; ofte uden at afventeeventuelle evalueringer inden den næste indsatspræsenteres. I dag er der en udbredt tiltro til blandedebydele og boligområder som effektivt middelmod segregationens negative virkninger. Derer desværre ikke dokumentation herfor; emnet erdårligt undersøgt og overdøves af stålsatte meningerom sprednings- og udtyndingsstrategiersvelsignelser. Tilsvarende er der en massiv tillid tilfysiske forbedringer som middel til at opnå blandedeboligområder og dermed mindske segregationen.Kun sjældent relateres problemstillingentil sociale forhold og processer i samfundet somhelhed: Kvarterløft og områdefornyelse har ydeten omfattende indsats, men i sammenligningmed forandringer på arbejdsmarkedet, i social- ogskattepolitikken, er der tale om peanuts.Er de boligsociale indsatser permanente? Megettyder på, at de bypolitiske problemer ikke løsesved de hidtil anvendte midler. Skal der for alvorgøres op med segregationen, eller den sociale,Om forfatterneHans Thor Andersen, dr. Scient. i socialgeografi og bypolitik,forskningschef, SBi, Aalborg Universitet. HTA har udgivet enrække bøger og artikler, senest The End of Urbanization? Towardsa New Concept or Rethinking Urbanization EuropeanPlanning Studies, 2011, vol 19:4. Medforfatter til Byen I landskabet- Landskabet I byen Geografforlaget 2009.Jacob Norvig Larsen, kandidat i geografi og samfundsfagog PhD i erhvervsøkonomi er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut,Aalborg Universitet. Han forsker blandtandet i byudvikling og byfornyelsens organisering.ReferencerAgger A (2005) Demokrati og deltagelse - et borgerperspektivpå kvarterløft. PhD-afhandling, Statens Byggeforskningsinstitut,Hørsholm.Agger, A & Larsen J N (2009) Exclusion in Area-based UrbanPolicy Programmes. European Planning Studies, Volume 17,Number 7, July 2009, pp. 1085-1099.Andersen, H.S; Andersen, H.T og Ærø, T (2000): Social polarisationin a segmented housing market. Social segregation inGreater Copenhagen. Geografisk Tidsskrift, pp 71 – 83.Andersen HS, Bjørn, S. Clementsen, A, Gottschalk, G, Nielsen,H, Larsen, JN, Scherg, RH & Suenson, V (2009) Evaluering afindsatsen i fem kvarterløftsområder 2002-2008. Statens Byggeforskningsinstitut,Hørsholm.Batty, E et al (2010) The New Deal for Communities Experience:A final assessment. The New Deal for Communities Evaluation:Final report – Volume 7. Department for Communitiesand Local Government. London.Due, H (2011) Eksperter: Blandede boligområder er ikke socialløftestang. Information 24. juli 2011.Jensen, J O (2009) Demokrati og deltagelse. SBI-rapport2009:25. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm.Larsen, JN & Andersen, HS (2003) Kvarterløft i Danmark: Integreretbyfornyelse i syv danske bydele 1997-2002. StatensByggeforskningsinstitut, Hørsholm.Lawless, P (2011) Big Society and community: lessons fromthe 1998-2011 New Deal for Communities Programme in England.People, Place & Policy Online, Vol. 5/2, pp. 55-64.Madsen, B & Hornstrup, M ( 2000) Analyser af situationen påboligmarkedet. Boligselskabernes Landsorganisation, København.Mølgaard, J (1984) Byens sociale geografi. Studier af Skive.SBi-byplanlægning 47, Hørsholm, 1984.Nielsen, H, Graulund, A, Scherg, RH & Andersen, HS (2010)Evaluering - Den særlige byfornyelsesindsats 2004-2010. Socialministeriet,København.van Gent, W P C, Muster, S & Ostendorf, W (2009) Disentanglingneighbourhood problems: area-based interventions inWestern European cities. Urban Research and Practice, Vol.2, pp. 53-67.12


NY GENERATION AF OMDANNELSESPLANERHvor tidligere indsatser især koncentrerede sig om opgradering af boenheder og fællesarealer,foretager et par af de nye planer helt nye byplanmæssige snit i bebyggelserne.Af Niels BjørnI 2008 afsluttede Akademisk Arkitektforening enkortlægning af de fysiske udfordringer i udsatteboligområder. Ambitionen var at afdække sammenhængemellem det fysiske og det socialemiljø og nå en afklaring af, hvilke typer af fysiskeindgreb der kan have en positiv social effekt på etboligområde.Kortlægningen blev til bogen Arkitektur der forandrer.I bogen opsummeres de fysiske udfordringeri udsatte boligområder i en liste med ni punkter.Listen viser - i tråd med de udenlandske eksempler- at de mest alvorlige fysiske udfordringerfindes i boligområdernes byplanmæssige strukturer.Det gælder spørgsmål om, hvordan bebyggelsenhænger sammen med de omkringliggendebykvarterer. Spørgsmål om trafikale strukturer ogden overordnede logik i bygningernes placering.Spørgsmål om skala, mængden og placeringen affunktioner og manglende differentiering i såveluderum som bygningsmasse.Stadig er det i Danmark usædvanligt at gå såomfattende til værks, som Arkitektur der forandrerinspirerer til. Kun punkt seks på listen, deromhandler de enkelte boenheder, indarbejdesnaturligt i de fleste helhedsplaner. Hvad de langtvigtigere, fysiske vanskeligheder angår, bliver desom regel slet ikke adresseret.De første danske planer efter nye principperMen nu er de første undtagelser klar. Inspireret afde udenlandske erfaringer har såvel Kildeparkeni Ålborg som Gellerupparken/Toveshøj ved Århusvedtaget omdannelsesplaner, der ændrer på områdernesbyplanstrukturer. Begge steder er ambitionenat omdanne det udsatte boligområde til enattraktiv og funktionsblandet bydel, der er bedreintegreret i den omkringliggende by. RedskaberneHimmerland boligselskab afprøver med omdannelsesplanenfor Kildeparken mere radikalt end vitidligere har set i Danmark, om en række gennemgribende,fysiske greb kan ændre kvarterets udviklingfra en negativ social spiral til et attraktivtbymiljø, som tiltrækker ressourcestærke beboere.Illustration: Himmerland, COWI og EFFEKT.13


er et opgør med bebyggelsernes monotypologiog monofunktionalitet og en tilførelse af nye bymæssigekvaliteter.Et tredje eksempel på en helhedsplan, der i ambitionsniveauer udover det sædvanlige i Danmark,er ”Danmarkshistoriens største renovering”, omdannelsenaf Vejleåparken i Ishøj.Alle tre omdannelser vurderes i denne artikel udfra de ni principper i ”Arkitektur, der forandrer”for deres potentiale til at medføre til reel socialforandring.VEJLEÅPARKEN ISHØJRenoveringen af Vejleåparken stod færdig i 2009og har kostet 1,2 milliarder kroner. Pengene erblevet brugt på blandt andet omdannelse af udearealer,inddeling i mindre kvarterer, energisikringog opgradering af boliger samt nydesign af bygningernesfysiske fremtræden.Mest iøjnefaldende, når man bevæger sig gennembebyggelsen, er boligblokkenes mangfoldigeudtryk. Ledet af Bjørn Nørgaard har kunstneredesignet nye overfrakker til betonblokkene iform af murstensbeklædninger. Nogle er blevetminimalistiske og strukturelle, andre figurative,og den samlede virkning er en ganske andenend de mange tiltag med at differentiere boligblokke,med maling fra 1980’erne og 1990’erne.Med grebet har boligblokkene både fået mereidentitet hver for sig og samler sig naturligt igrupper. Desuden imødekommer murstenenekroppen på en mere venlig måde end de store,ensartede flader af slidt beton.Differentiering af uderummetUdearealerne i Vejleåparken er blevet redesignetså grundigt, at der er opstået ganske forskelligerumoplevelser rundt om i bebyggelsene. Udfor opgangene er etableret zoner med bænke ogborde, der naturligt afgrænses blødt med planter,belægninger, åbne træoverdækninger mm.Under et besøg i Vejleåparken en solskinsdag imaj 2011 var der mange mennesker i uderummet.To beboere, som begge har boet i bebyggelsen imange år, nævnte uafhængigt af hinanden, at detvar nyt, at voksne opholdt sig ude. Før renoveringenvar det kun børn. Nu brugte voksne bænke ogborde ud for opgangen, og man mødte pludseligsine naboer.På baggrund af de oplevelser virker det som enklar gevinst for det sociale samvær i bebyggelsen,at der er etableret zoner, som differentiererKildeparken er i dag et område uden gennemkørende trafik.Den nye omdannelsesplan skaber forbindelser og åbner kvarteret.Illustration: Himmerland, COWI og EFFEKT.”Fra et monofunktionelt boligområde til et område med mange forskellige funktioner og tilbud”Med anlæggelse af to nye funktioner – sundhedshus og idrætsanlæg – får Kildeparken nye attraktorer, der dels kan tiltrække besøgendeudefra og dermed skabe bedre forbindelser mellem kvarteret og resten af Ålborg, dels kan skabe nye, attraktive fortællinger omKildeparken. Illustration: Himmerland, COWI og EFFEKT.14


En række væsentlige greb er foretaget i omdannelsesplanen for at Gellerupplanen og Toveshøj kan begyndeen udvikling mod en funktionsblandet, åben bydel. Det kan dog vise sig vanskeligt at skabe sammenhængmed byen mod øst, hvis den nye bebyggelse mod Gudrunsvej bliver en monofunktionel erhvervskile. Illustration:COWI og EFFEKT.15


udearealet og anviser et hierarki i tilhørsforhold.I stedet for at hele uderummet er fælles for alle,opdeles det med bløde afgrænsninger, så mindregrupper af beboere naturligt oplever ejerskab tildele af udearealet og får defineret et rum, hvorimøder nemt sker, og mindre fællesskaber kanopstå.Et par steder åbner uderummet sig til egentligepladsdannelser og gangstrøg, hvilket er med tilat skabe hierarki i bebyggelsen. Der skabes naturligesamlingssteder og forskelle mellem mereprivate og mere offentlige områder, hvilket på ennaturlig måde er med til at regulere færdslen iområdet og skabe overskuelighed og tryghed. Genereltforekommer omdannelsen af udeområdetvellykket og med mange positive gevinster forbeboerne.Områdets imageOmdannelsen i Vejleåparken er gennemført for atændre på bebyggelsens ry som socialt belastet.Strategien har været, at en kraftig forøgelse afområdets herlighedsværdi kan tiltrække ressourcestærkebeboere og igangsætte en positiv socialudvikling.Renoveringsindsatsen har løftet kvarteret til idag at fremstå indbydende og attraktivt. Områdetpræsenterer sig ikke alene godt for øjet. Omdannelserneaf udearealerne har desuden skabt uderumog forløb, der er behagelige for kroppen atvære i og giver mangfoldige sanseoplevelser.Endnu er det for tidligt at afgøre, om bestræbelsernemedfører den ønskede sociale virkning.Trods inddeling i mindre kvarterer har renoverin-De ni udfordringerI foråret 2008 inviterede Akademisk Arkitektforening arkitekter og byplanlæggerefra ind- og udland, som alle arbejder med udsatte boligområder,til heldagsworkshop i tre udsatte boligområder i Vejle, Haderslev og København.Områderne blev analyseret og fysiske problemstillinger identificeret.Herefter samledes resultaterne fra alle tre analyser til ni generellestatements om de fysiske udfordringer ved udsatte boligområder. De nistatements er offentliggjort i bogen Arkitektur, der forandrer.1. Området lukker sig om sig selv2. Boligområdet har intet centrum og intet hierarki3. Arkitekturen er uden identitet4. Boligområdet har et dårligt image5. Hårde overgange mellem inde og ude, mellem fælles og privat6. Boligerne ligner hinanden og kan ikke tilpasses den enkelte beboer7. Bygningerne mangler arkitektonisk bearbejdning8. Der mangler funktioner og destinationer9. Dyre renoveringer sker på forkert grundlag16


gen ikke pillet ved de byplanmæssige strukturer.Vejene løber stadig udenom bebyggelsen, og førertil store parkeringsarealer. Og næsten uansethvor man befinder sig, er det fortsat svært at vide,hvilken retning noget ligger i. Inde i bebyggelsenligger en lille centerdannelse, som vender ryggentil boligblokkene omkring. Og boligblokkene venderigen ryggen til den omkringliggende by. Detkræver en særlig viljesindsats at finde ind i oggennem Vejleåparken.Hvis kvaliteten af det byggede miljø er attraktivtnok, behøver det ikke udgøre et problem i sigselv. Mange steder i verden indhegner de rigestesig i gated communities, der afgrænser deresboenklave fra resten af byen og forøger en fornemmelseaf eksklusivitet. Men for områder medsocial tyngde kan det være en fordel, at kvarteret eråbent og gennemstrømmeligt. Det virker venligt ogimødekommende og kan give mennesker med ressourcerog midler lyst til at bosætte sig i kvarteret.KILDEPARKEN ÅLBORGEn del af Ålborgs socialt tungeste bydel, ÅlborgØst, går under betegnelsen Kildeparken. Kvarteretbestår af boligbebyggelser på tre veje, Fyrkildevej,Blåkildevej og Ravnkildevej, som hver udgør træformede,blinde veje og stikveje. Bebyggelsen beståraf enfamiliehuse og boligblokke, og er kædet sammenaf en række stisystemer.Den nye plan for omdannelse, som er tegnet afCowi og Effekt, inkluderer etablering af gennemgåendeveje, nedrivning af enkelte eksisterendeboligblokke, markant omdannelse af andre ogopførelsen af såvel nye destinationer som nye boliger.Alt sammen skal hjælpe med at ophæve Kildeparkensisolation og integrere kvarteret bedrei byen.Den ene nye destination er et sundhedshus, hvisbeliggenhed i Kildeparken Himmerland Boligselskabhar forhandlet på plads med Ålborg Kommune.Den anden nye destination er en sportshalmed tilhørende, større udendørs aktivitetsområde.Begge funktioner placeres i forbindelse medMed gennemgående trafik og anlæggelse af nye funktioner tæt på de to vigtige veje, etableres et centrum for Kildeparken, og dermedet hierarki i bebyggelsen, som mangler i dag. Illustration: Himmerland, COWI og EFFEKT.17


Gellerupparken/Tovehøj får med den nye omdannelse heltnye byplanmæssige strukturer. Tidligere løb alle veje udenomkvarteret, mens få, korte stikveje førte ind til parkeringsarealerpå bebyggelsens yderside. Nu skal veje føres gennem kvarteret.Samtidig anlægges en bygade, der forbinder City Vest isyd med Bazar Vest i nord. Og endelig anlægges dels et grøntparkbånd dels et erhvervsbånd mod øst. Tilsammen skabergrebene en række nye byplanmæssige snit, som i bedste faldkan åbne området og ophæve fornemmelsen af en isoleret ø.Illustration: COWI og EFFEKT.den nye gennemgående vej, som bliver central forbydelens udvikling af hierarki og nem orientering.Nedrivning som en positiv historieUdover gennemkørende trafik og to markante nyedestinationer er det mest radikale ved Kildeparken-planen,at boligblokke nedrives for blandtandet at give plads til sundhedshuset. Det er doglykkedes boligselskabet Himmerland at gøre depotentielt kontroversielle nedrivninger til en positivhistorie om et prestigefyldt sundhedshus, dertilfører bydelen værdi.Desuden er nøgleord for planen stor forskellighedog mangfoldighed i det fysiske miljø. Bygningeromformes, så de adskiller sig fra hinanden. Uderummetprogrammeres med aktivitetsmuligheder,og ensartede parkeringsarealer differentieres til18 forskellige rum.Overordnet svarer Kildeparken-planen på allede ni udfordringer, defineret i ”Arkitektur, derforandrer”. Som omdannelsesplan går Kildeparken-planenlængere end nogen tidligere omdannelsesplaneri Danmark og har især med degennemgribende byplanændringer gode chancerfor at give kvarteret et imageløft og skabe bedreforhold for de nuværende beboere såvel som atåbne området og gøre det attraktivt for nye, ressourcestærkebeboere.GELLERUPPARKEN OG TOVESHØJ i ÅRHUSI december 2010 vedtog beboerne efter et par årsdebat en plan for omdannelse af en af Danmarksbedst kendte bebyggelser, Gellerupplanen / Toveshøjudenfor Århus.Det centrale greb ved den nye plan er anlæggelseaf et hovedstrøg, der forbinder de to butiksmagneter,City Vest mod syd og Bazaar Vest mod nord.I dag ligger de to butikscentre som lukkede kasseri periferien af henholdsvis Gellerupparkenog Toveshøj. Handelslivet i butikkerne indenformedfører ikke meget liv i kvarterets udemiljø, og18


ambitionen er at ændre det med anlæggelse afden forbindende bygade.Tanken med bygaden er at give bydelen et naturligtcentrum, hvor aktivitetsniveauet såvel sombebyggelsesprocenten er højere end i resten afbydelen. Langs gaden fortættes med bygninger,der rummer offentlige funktioner såvel somkommercielle. Blandt andet flytter Århus Kommunearbejdspladser til bebyggelsen. Og den nyepladsdannelse midtvejs på strøggaden, Verdenspladsen,er tænkt som bebyggelsens nye centraleplads.Kvartersdannelser, gennemgående veje ognye funktionerSom i Kildeparken etableres også i Gellerupparken/Toveshøjgennemgående veje, der skalophæve kvarterets karakter af at være en uigennemtrængelig,isoleret ø. Vejene hjælper desudenmed, på en naturlig måde, at opdele det store områdei en række mindre kvartersdannelser. Samtidignedrives tre boligblokke og en række andreomdannes, så de får forskellige former og fysiskeudtryk. Planen er samtidig at opføre nyt byggeri imindre skala, som ikke alene hjælper med at differentierebygningsmassen, men som samtidignedbryder områdets i dag meget store skala.Mod øst i bebyggelsen, langs Ringvejen, anlæggesen stribe nyt erhvervsbyggeri, og mellemdenne erhvervskile og bebyggelsen omkring bygadenløber et langstrakt, grønt parkmiljø fra nordtil syd. Tilsammen giver de tre nord-syd områder– bygade, parkforløb og erhvervskile – anledningtil en overvejelse om, hvorvidt planen er radikalnok. De tre områder rummer to risici: Den eneer, at områderne udgør en zoneopdeling og funktionsadskillelse,som forstærker en af de udfordringer,området har i dag. Opdelingen af byområderi zoner med adskilte funktioner er en af denmodernistiske byplanlægnings centrale fejlgreb.Området omkring bygaden bliver funktionsblandet,men hvis både parkstrøget og erhvervskilenbliver monofunktionelle områder, er der risiko for,at Gellerupparken / Toveshøj stadig ikke oplevessom en bydel integreret i resten af Århus.Den anden bekymring går på indholdet i de enkeltebånd. Mens bygaden er et udmærket forsøgpå at skabe en central gade i bebyggelsen, er detmere usikkert, hvad parkbåndet og erhvervskilenkan betyde. Er det grønne bånd mon for stort ogfredeligt, og risikerer det at blive en halvdød,utryg zone centralt i bebyggelsen? Om det kommertil at ske afhænger af, hvordan parkstrøgetudformes og om de funktioner, der puttes i detgrønne bånd, vil kunne skabe aktivitet og liv. Mederhvervskilen er risikoen, at der kun er aktivitet påhverdage mellem kl. 9 og kl. 17, og at området omaftenen og i weekenderne vil udgøre en fornemmelseaf en inaktiv mur, der adskiller kvarteret fraÅrhus.Overordnet set er en række store byplanmæssigegreb lykkedes med planen. Gennemgående trafikgiver kvarteret mulighed for at ånde, og anlæggelsenaf bygaden kan blive det centrum, som kanskabe hierarki og system i en bydel, der i dag ervanskelig at finde rundt i.Resultaterne af de store omdannelsesplaner iIshøj, Ålborg og Århus vil helt sikkert blive fulgtmed stor interesse af andre kommuner og boligselskaber,der har udsatte boligkvarterer. Viser denye metoder at give positive resultater, som dehar gjort i andre lande, er vejen måske endeligbanet for, at udsatte boligområder fremover opfattessom fysiske udfordringer, der kræver byplanmæssigeløsninger og ikke opgraderinger afboliger og uderum alene.Om forfatterenNiels Bjørn er Ph.D. i urban kompleksitet og konsulent hos byanalysevirksomhedenHausenberg Aps. I 2008 var Niels Bjørnredaktør og medforfatter på bogen Arkitektur der forandrer(Gads forlag 2008).19


LAD OS LÆRE AF HINANDEN!Udviklingsforeningen AlmenNet har netop lanceret et online inspirationskatalog, som formidler erfaringerfra fysiske renoveringsprojekter til boligorganisationer, kommuner, rådgivere eller beboerdemokrater.Af Samantha HoffmannEn platform for vidensdelingInspiration fra andre renoveringsprojekter kanvære til stor hjælp, når nye fremtidssikringsprojekterskal fødes, planlægges og kvalitetssikres.Både til at få gode idéer fra innovative projekter,som har vist sig succesfulde i andre afdelinger– men også til at lære af andres fejltagelser, såman undgår allerede erkendte faldgruber. Hidtilhar mulighederne for at få indblik i fordele ogulemper fra konkrete projektløsninger dog væretbegrænsede. Men det skal AlmenNets nyligtlancerede hjemmeside www.inspirationskatalog.dk ændre på. Her kan man finde interessanteeksempler på fornyelse af eksisterende almentboligbyggeri, som kan bidrage til at kvalificeredrøftelserne med beboere, rådgivere og andreinvolverede i fremtidssikringen af almene boliger.Hjemmesiden udbygges løbende med nye renoveringsprojekterog søger at favne så bredt sommuligt; både over tid og sted.Et differentieret renoveringsbehovDen almene sektor er generelt set rigtig god tilat vedligeholde sin boligmasse, men behovet forfremtidssikring er en løbende og bekostelig opgave.En stor del af de byggefysiske udfordringer gårigen i almene bebyggelser, men fremtræder medforskellig tydelighed i forskellige tidsperioder. Forligesom alt andet byggeri afspejler alment byggeride byggetekniske traditioner samt de boligoglevenormer, som var gældende på tidspunktetfor opførelse.Frem til 1959De almene boliger fra perioden frem til 1959 erførst og fremmest placeret i byerne, med begrænsedefriarealer og med mange små boliger på ca.40-50 kvm. Selv om bygningsmassen generelter udført som traditionelt godt håndværk, er opgraderingeraf boliger fra denne periode ofte demest investeringstunge. Forøgelse af boligareal,forbedring af indeklima, støjdæmpende foranstaltningerog etablering af elevatorer er oftenødvendige indgreb for at løfte boligernes kvalitettil nutidige standarder. Inspirationskatalogetindeholder adskillige eksempler på renoveringeraf denne type boliger, som f.eks. BoligforeningenVanggårdens afd. 1 Amagergade fra 1943. Indenrenoveringen i 2007 var den aalborgensiske etagebebyggelsekarakteriseret ved små lejlighederog en ensidig beboersammensætning af ungeog ældre enlige, hvoraf sidstnævnte ikke var istand til at bebo de øvre lejligheder. I en gennemgribendeomdannelse er alle opgange blevetforsynet med elevator, og store sammenlagte lejlighederhar formået at tiltrække en stor gruppe afbørnefamilier.Perioden 1960-1974De typiske almene boliger fra perioden 1960-1974rummer store badeværelser, køkkener og altanerog er placeret i byernes udkant med store friarealer.Men som følge af den industrialiserede opførelseer montagebebyggelserne ofte karakteriseret afmonotoni, manglende holdbarhed og byggeskaderpå flade tage og betonfacader. Renoveringsbehoveter derfor særligt stort i bebyggelser fra dennetid. I opførelsen af tæt-lav-byggeri er også afprøvetnye metoder med industrialiseret byggeri, men pågrund af byggeriernes mindre skala er byggeskaderneher som regel mindre omfattende. Sådan eteksempel findes i Fiskens Kvarter i Albertslund,hvor rækkehusene fra 1965 er opført som industrieltpræfabrikeret betonelement byggeri. Dissehuse har et udtalt behov for modernisering af isærde uisolerede etageadskillelser, nedslidte lettefacader og ringe dagslysforhold. I Inspirationskatalogetkan du læse om og se før- og efterbillederfra en ambitiøs renovering, hvor seks rækkehuse erblevet energirenoveret med det formål at afprøveforskellige energiklasser.20


Efter 1975Med erfaringerne fra de foregående årtier er bygningsmassenfra perioden 1975 og frem prægetaf mere spartansk byggeri opført i mindre enhedermed forbedrede byggetekniske standarderog med vægt på energibesparelser. De flesteboliger er på 75-80 kvm, og det karakteristiskefor denne periode er derfor et stort behov foret mere varieret boligudbud samt forbedring aftilgængelighed. Overordnet set er renoveringsbehovetmindre akut i denne periodes byggerier,men som følge af nye uprøvede materialer og fortætte konstruktioner plages nyere byggerier afindeklimaproblemer. Desuden trænger udeområderog nærmiljø ofte til et løft pga. de sparsommemidler, der er blevet anvendt i anlæggelsen heraf.Inden genopretningen var udearealerne i Gjesingparkenfra 1975 et godt eksempel på sådanne lidttriste, ensformige og nedslidte udemiljøer. Menen fornyelse med vægt på organisk formgivning,sammenhæng og tryghedsskabende lyssætninghar bidraget til, at de grønne arealer i den esbjergensiskebebyggelse i dag fremstår langt merevarierede og brugbare.Et brugerdrevet web-katalogAlmenNets Inspirationskatalog er drevet af brugerne.Det betyder, at det typisk er forretningsførereog projektledere fra boligselskaberne, somvia hjemmesiden indberetter og formidler spændendefremtidssikringsprojekter via erfaringsopsamlinger,billeder, skitsemateriale og i nogletilfælde videoer. En særlig og nyudviklet featureer værktøjet ’Lav eget katalog’, hvor man let kansammensætte sit eget pdf-katalog med projekterfra kataloget og efterfølgende printe ud ellermaile videre. Med den brugerdrevne hjemmesidehar den almene sektor fået en fælles platform forvidensdeling, som indgår i fremtidssikringen af,at de almene boliger forbliver en attraktiv bomulighedfor et bredt udsnit af befolkningen.Litteraturliste:Landsbyggefonden 2006: Almene boliger med fremtid. Fremtidssikringaf almene boliger.SBI 2006:11 Den almene boligsektors rolle i samfundet. Hvadved vi fra hidtidig forskning og undersøgelser? (2006)Om ForfatterenSamantha Hoffmann, kandidatstuderende på RUC og projektsekretæri AlmenNets sekretariat (sah@bl.dk)• Find Inspirationskataloget på www.inspirationskatalog.dk• Inspirationskataloget er udviklet af AlmenNet, BoligselskabetSjælland , DAB, Østerbo, KAB og Boligselskabet Danmark og erstøttet af Landsbyggefondens Innovationspulje• AlmenNet er en forening af udviklingsorienterede almene boligorganisationer,som samarbejder om at udvikle gode løsningerpå de udfordringer, der knytter sig til at fremtidssikre de almeneboligafdelingerInspirationskataloget indeholder interessante eksempler på fremtidssikringaf alment byggeri som f.eks. disse nyopsatte, asymmetriske altaneri Brændgårdsparken i Herning. Leveret af Fruehøjgaard.21


VELFÆRDSBYER, GHETTOER, HJEM - SORTE OGHVIDE PLETTER HER OG HINSIDANDenne artikel undersøger, hvordan historien og historiefortælling kan bruges strategisk til at gentænkeog forny den aldrende, modernistiske velfærdsby.Af Signe Sophie BøggildMange af efterkrigstidens visionære boligbyerhar udviklet sig til udsatte boligområder. Krisenkradser, men der er også lyspunkter, som dog ersvære at bygge videre på, når områderne igenog igen stemples som hvide pletter (historieløseikke-steder) og sorte pletter (ghettoer).Vor tid med dens identitetskampe og udfordringaf etablerede ordner producerer mere historie,kulturarv og erindringskultur end mange andretidsaldre. Dog har den også sine blinde vinkler.Trædestenen for det nylige kulturarvskommuneprojekt,der utraditionelt talte Hvidovre medAvedøre Stationsbys vugge-til-grav velfærdsby,var således en undersøgelse, der konkluderede,at størsteparten af danskerne vægter kulturarvsom identitetsmarkør og foretrækker at bo i historiskekvarterer 1 . Som projektleder Poul Sverrildudtrykker det:“Kulturarven skaber lokal identitet, og danskerneer derfor villige til at flytte til områder med enspændende historie frem for til områder, der oplevessom historieløse.” 2Uden for fagkredse omfatter interessen for velfærdssamfundetskulturarv imidlertid sjældentden modernistiske velfærdsby. Få opfatter AvedøreStationsby, Vollsmose eller Tingbjerg som områder,hvor det ville være spændende eller attraktivtat bo. Selvom sådanne totalplanlagte ’NewTowns’ har undergået dramatiske forandringergennem deres levetid som beboede byer, behandlesde stadig oftest som historie- og identitetsløseikke-steder. Arkitektur og byplanlægning angribessom hovedårsag til nutidige problemer påsteder, der har udviklet sig til udsatte boligområder.På denne vis gentages modernisternes kritiseredetabula rasa tilgang til byen med fare for atreproducere problemer, som fornyelsesindsatserønsker at løse. Efter visionerne, der formede dem,er falmede eller glemte, er boligbyerne vanskeligeat kommunikere og relatere til nutidige idealer.Således udgør de ’hvide pletter’ på det kollektiveerindringskort.Paradokset at ønske historie, men affeje velfærdsbyen(1950-80) bekræfter områdernes rygtesom udsatte. Mens fortællinger om den sidste arbejderklasseog indvandrernes historie f.eks. oftelades ufortalt, dominerer historien om nedturenfra visionær utopi til fejlslåen dystopi. Nutidenspolitiserede anti-ghettoiseringsdiskurs frembæresbl.a. af regeringens udpegning af 29 ’statsautoriserede’ghettoer og Gellerups foreståendetotalrenovering. Hvad gårsdagen opfattede somvelfærdsbyer, der skulle rammesætte det gode livfor boligsøgende fra slumlignende bymidter, omtalesi vores multikulturelle, afindustrialiseredesamfund som velfærdssamfundets slum - ”sortepletter”: ”Ghettoer”, der skal totalrenoveres forat ”genforenes” med samfundet, de angiveligtisoleres fra som ”parallelsamfund”. 3Udsatte boligområders fremtidsudsigter ogfornyelsesmuligheder bestyrkes selvfølgelighverken af, at de fastlåses som sorte pletter(hvilket afskrækker ressourcestærke og øger segregationen)eller hvide pletter (hvilket gentagermodernisternes tavleviskende tilgang til byen).Imidlertid rummer boligbyerne historier på planogbeboerniveau, der ofte drukner i mediestrømmensskandaleomtale, men som kan aktiveres i22


Dette ”socialdemokratiske murmaleri” i Millionprogramforstaden Akalla vidner om Socialdemokratietstydelige, magtfulde fingeraftryk på velfærdsbyen og velfærdssamfundet.23


og nutidens anvendelse af narrativer - rammesætterartiklen. De skandinaviske brødrehovedstæderdeler fællestræk. Politiske, arkitektoniske,demografiske, etc. aspekter, der har formetbyen siden efterkrigstiden, er imidlertid mereradikale eller fremskredne hinsidan. Det fællesudgangspunkt i den (socialdemokratiske) modernistiskevelfærdsby, men forskellige efterliv ogproblemløsning minder om, at mere end én fortællingom forstaden er mulig. Som sådan kan vilære af svenskernes erfaringer med udsatte boligområder.Socialdemokraterne havde hegemoni i Sverige(1932-1976). I Danmark var partiet også primusmotorbag velfærdsbyens og velfærdsstatens op/udbygning, men magten betingedes anderledesaf regeringskoalitioner og politiske kompromiser.På kommunalt plan har Stockholm ligesom Københavnhaft socialdemokratisk dominans. Politikereog planlæggere stolede på, at masterplanerog social ingeniørkunst kunne forbedre levevilkårog opdrage folket til bedre, moderne mennesker.Sammenlignet med København blev Stockholmsent urbaniseret, men oplevede en rekordvækstproportional med nutidens Lagos og Shanghai. Imellemkrigsårene var bolignøden værre end herhjemme:Gennemsnitshuslejen det dobbelte afKøbenhavns, fortætningsniveauet det dobbelte afLondons. 5 Ligesom velfærdsmanifestet FREMTI-DENS DANMARK (1945) ville opbygge ”en ny ogbedre verden” vha. planlægning, vægtede Sverigesfolkhem derfor boligpolitikken med velfærdsbyensom velfærdssamfundets mikrokosmos. 6Hvor andre lande designede socialt boligbyggerifor lavindkomstgrupper, tegnede danske og svenskearkitekter almennyttige boliger, der med standardiseretkomfort angiveligt tilfredsstillede allehinsides identitetsskel som klasse, uddannelseog privatøkonomi.Vällingby blev ’den svenskemodels’ udstillingsvindue.Her boede Olof Palme medsin pionerfamilie, mens AB-BA-medlemmet Benny Anderssondebuterede i ungdomsklubbenTegelhögen.Stockholm har vokseværkHvor Danmark var besat af Hitler-Tyskland undgikStockholm Anden Verdenskrigs tilbageslag. Alligevelpåvirkede efterkrigsårenes drastisk-optimistisketabula rasa byplanlægning det neutraleSverige. Ligesom Københavns Borgergadesaneringblev historiske bykvarterer som Norrmalmryddet og genopbygget i modernistisk stil. Underinternational bevågenhed spredtes satellitbyersom perler på en snor langs Tunnelbanans metronet,inspireret af Københavns Fingerplan (1947).Svenskerne kunne udbygge fingervisionen i alleretninger, mens danskerne begrænsedes af benspændsom ejerforhold og aldrig på samme mådekunne planlægge regionalt. ’ABC-byer’ som Vällingby(indviet 1954), udformet i dialog med engelskeNew Town-planlæggere, tiltrak turister ogprofessionelle fra Øst som Vest som Le Corbusiermed en ny livsstils samkøring af arbejdsliv, boligog centrumsfaciliteter. Vällingby blev ’den svenskemodels’ udstillingsvindue. Her boede OlofPalme med sin pionerfamilie, mens ABBA-medlemmetBenny Andersson debuterede i ungdomsklubbenTegelhögen.I 1987 fik satellitbyen med dens unikke bycenterkulturarvstatus. I 2008 blev Vällingby Centrumrelanceret som Vällingby City med sine 1950erkuriøsiteteri behold. Sådanne kulturarvsforankredefornyelsesprojekter, der tangerer HvidovreKulturarvskommune eller Albertslunds Syd 2020,kan imidlertid tælles på få hænder.Selvom visse kvarterer i Vällingby har sociale problemer(synligt i den socialrealistiske vampyrfilmLad den Rette Komme Ind) og befolkningstilvækstaf nysvenskere, opfattes satellitbyen modsatmange New Towns, sjældent som sort eller hvidplet - snarere som periodens ’hvide får’. Alligevelløste planlægningssensationen ikke Stockholmsbolignød, der stadig var desperat i starten af1960erne. Økonomisk vækst og industrialiseredebyggemetoder muliggjorde dog en mere pragmatisk-kvantitativproblemløsning med Millionprogrammetssovjetagtige megaprojekt. Én millionnye boliger opførtes (1965-1974) som monumentover velfærdssamfundets effektivitet og socialeretfærdighedssans.Millionprogrammet rummede flere projekter indenfor samme vedtægtsramme fra nogle få hundredeboliger i mindre byer til hele satellitbyer.Developere belønnedes for at bygge over tusindidentiske boliger på én gang. Mantraet var arki-25


Først var naboskabet mellem svenskere og nysvenskereuproblematisk. Konflikterne begyndte ifølgeJan Lundgren, da andengenerations-børnene erfaredesig selv og forældrene som andenrangsborgere.tektur tilpasset produktionen. Resultatet var standardboligermed moderne bekvemmeligheder pårigelige kvadratmeter. Selvom det indbefattedeenfamilieshuse og lavere lejlighedskomplekserudgør højhuse i grids stereotypen på Millionprogram-bymiljøer,der er blevet symbol på udsatteboligområder i Sverige.Hotel og DinosaurMiljonprogram-forstaden Tensta blev designetsom ’båndby’: et indre bånd med lave bygninger,et mellembånd med butikscentrum, station oginstitutioner omfavnet af et ydre bånd med boligblokkemod hovedindfaldsvejen. Målet var atskabe ”en ny urbanitet” (stadslikhet).Koden til bolignødens afskaffelse blev knækket.Filmen knækkede dog undervejs. Pga. Stockholmsastronomiske boligkø flyttede de første pionererind, få måneder efter det første spadestik var taget,november 1966. Fotografier af pionerer, derboede på en byggeplads, hvor 22 byggefirmaerarbejdede, én midlertidig buslinje, indkøb i barakker,ufærdige gangstier, legende børn mellem stilladserog kraner, forsinkede sociale institutionerog Tunnelbana skandaliserede Tensta. ModsatVällingbys hype og parallelle planlægning af infrastrukturog satellitbyens funktioner sortnedeTenstas image før indvielsen og blandedes meden generel ”forstadskritik”, der stigmatiseredesatellitbyer og offergjorte beboerne. Ligesomandre New Towns har den aldrig overvundet det.Whistleblower var bogen Rapport Tensta (1970)med krigeriske overskrifter som ”Fra plan til kaos”af journalister fra tabloidavisen Expressen. 7 MedforfatterenJan Lundgren boede i Tensta (1968-1978). Som mange andre oplevede han Tenstasom ’hotel’. Et sted man boede, mens man ventedepå noget bedre: et parcelhus, en bylejlighed,hjemvenden til fædrelandet, hvilket underbyggedeTenstas rygte som identitetsløs hvid plet.Lundgrens mor fra Kungholmens slum-forholdtroede derimod, ”hun var kommet i himlen.” 8Samtidig fik billeder af Tenstas voksende indvandrerbefolkningDagens Nyheter til i 1971 at skrive:”Tensta bliver en ghetto”. 9 Oppositionspolitikereanklagede Tensta som dinosaur fostret af utidssvarendesocialdemokratisk politik. Siden har etkritikerkorps cementeret satellitbyens sorte-får-ry: Fra uordentlighed, over lavstatus, misbrugog arbejdsløshed, til indvandring, kriminalitet ogghettoisering. Som historikeren Ingemar Johanssonskriver:”Inden for en kort periode blev Tensta et nationaltberømt begreb gennem massemedierne, ogsnart fremtrådte det som symbol på fejlslået byplanlægningi almindelighed og som et inhumantboligmiljø i særdeleshed…et monument i betonover 1960ernes boligmangel.” 10Samtidig organiserede beboerne sig i ’landsbyfællesskaber’(byalag), der lobbyede for manglendeserviceydelser, bevaring af Järvafältets naturog mod flytning af et længe ventet gymnasium tilKista.Udvidede muligheder gjorde folk mere kræsne.Velfærd kunne indbefatte andet end komfortabeltryghed: boligen skulle afspejle identitet, ikkestandardisering. Med den historiske borgerligevalgsejr (1976) liberaliseredes ejendomsmarkedet.Ligesom herhjemme overhalede suburbaniseringog tæt-lav-byggeri industrialisering ogmasse-boliger. ‘Ressourcestærke’ Tensta-bebeboererealiserede parcelhus-drømmen, menstomme lejelejligheder anvistes til folk uden kapitaltil at vælge adresse. Beboersammensætningenblev ubalanceret og kulturelle lag tilføjet påmåder, planlæggerne aldrig havde forudset.Ressourcesvage og indvandrere oversteg hurtigtbefolkningsgennemsnittet. Først var naboskabetmellem svenskere og nysvenskere uproblematisk.26


28Centrum af Vällingby


Som modstrategi forsøger det områdeløft/kvarterløftagtigeJärvalyft nu at ’løfte’ Järvafältetsfem Millionprogramforstæder – inklusive Tensta.Over ti år vil Stockholm Kommune investere 100millioner SEK i en fornyelsesproces, der involvereren bred vifte af offentlige og private aktører:”Det er Stockholm Kommunes opgave at gøreJärvafältet til en del af Stockholm, der er kendtfor sin gode økonomiske og sociale udvikling. Etområde, hvor mennesker og virksomheder ønskerat flytte til – og blive. Järvafältet skal også væreen motor for vækst i hele Stockholm.” 14Järvalyftet parrer således to positioner: ’planlæggeren’,som kender svarene og ’søgeren’, deropfatter problemløsning som trinvis opdagelsesproces.Top-down og bottom-up, arkitektur, integration,jobskabelse, attraktion af nye segmenter,etc. sammentænkes. Beboerne får angiveligtindflydelse på den fremtidige projektledelse, idetlokale grupper og virksomheder, kulturorganisationer,NGO’er, osv. delagtiggøres. Ved at navigeremellem forskellige indsatsområder og skalaerover et længere tidsspand sigter Järvalyftet dybereend farveglade facader.Efter projektets vedtagelse (2007) dannede ”visionsdokumentet”Vision Järva 2030 grundlag forbeboerforhandlinger (2008). Møder, fokusgrupperog udstillinger frembragte utallige synspunkter,men engagerede kun få lokale. Som projektlederMagnus Andersson forklarer, er det et spørgsmålom oversættelse på flere måder: ”Det er altid enudfordring at engagere lokale. Især i et områdemed mange indvandrere med varierende sprogkundskaberog begrænset erfaring med svenskeplanlægningsprocesser, etc.” 15 I 2009-10 organi-serede Svenska Bostäder ”dialoguger” i forskelligekvarterer. Med fokus på konkrete spørgsmålog lokale aktiviteter kunne beboere diskutere medkommunalarbejdere for at få information og udvekslesynspunkter.Mens over 10.000 af Järvafältets ca. 60.000 beboeredeltog i disse indledende processer medfrugtbar idéudvikling skal forventningerne nuindfries. Fremtidsresultater er usikre - som altidi dialogbårne udviklingsprocesser er det lettereuigennemsigtigt, hvem der gør hvad hvornår medhvilken autoritet. Ét projekt er at omskabe nogetaf Järvafältets mægtige grønne areal – karakteristiskfor efterkrigstidens zoneinddelte planlægning- til multireligiøs kirkegård som modstykketil Asplunds UNESCO-certificerede Skovkirkegård.På sigt forudser projektlederne, at Göteborg ogStockholm vil fortættes til urbant bælte, hvilketville placere Stockholms satellitbyer yderst centralt.16Græsrødder og PartnerskaberJärvalyftet peger på muligheder hinsides myterom sorte og hvide pletter.Parallelt med kommunale revitaliseringsindsatsermyldrer fornyelser frem med rumlige tilegnelser,selvorganiserede aktiviteter og lokalt entreprenørskab.Lejligheder, garager, udlejningslokalerog kælderetager omprogrammeres til frisører, basarer,klubber, modersmålsskoler, m.m.Top-down og bottom-up forenes i ’indvandrerbutikker’,der fra sluthalvfjerdserne er gået framidlertidighed til gradvis permanens med kommunensgenerøse fortolkning af lejeloven. Dissesmuthuller for arbejdssøgende iværksættere erligesom traditionsforankrende årlige begivenhedersom Tensta Marked mødesteder for lokale ogudefrakommende.Mellem 2004-2007 bragte Gringo Magazine’slokalreportere historier om livet i Millionpro-Billeder af Tensta optræderikke i Stockholms brandingkampagneThe Capitalof Scandinavia, der skal tiltrækkeinvestorer og turister.29


Ligesom Danmark er Sverige såledesrykket fra socialdemokratisk velfærdstænkning,homogenitet og kollektivistiskkultur mod mere borgerlig/neoliberal markedstænkning i et multikulturelt,individualiseret samfund.gramforstæder, der var ukendte for mange. Sommodbillede til medieklichéer om ”ghettoens” parallelsamfundeller eksotisme nåede Gringo stockholmernesom sektion af gratisavisen Metro, distribuereti Tunnelbanens fysiske forbindelsesled mellemcity og satellitby.I 2006 arrangerede kommunen og lokale på baggrundaf en beboeridé en boligudstilling i Tensta ligMalmös Bo01. TenstaBo 06 undersøgte velfærdsbyensudfordringer og potentialer indefra gennemkulturaktiviteter, debatplatforme og nye lejlighedsprojekter(ombygninger, renoveringer, nybyggerier).Kulturarven fremelskedes vha. bymuseetsrekonstruktion af en pionerlejlighed og opsætningaf lokalhistoriske informationsskilte. Erfaringer opsamleti en hvidbog udkom som antologi.Efterfølgende oprettede en af udstillingsarrangørerne,den Tensta-baserede arkitekt Erik Stenberg,KTH Stockholm og Tensta Gymnasium etforberedende kursusforløb i byplanlægning medfokus på forstaden. Formålet er dels at mangfoldiggørearkitektskolens indtag af kandidater, delsat skabe en lokal platform for at diskutere Millionprogrammetsfremtid. 17Et andet eksempel på kultur som fornyelsesfyrtårner Tensta Konsthall, der på beboerinitiativ indtoget forhenværende lagerrum i Tensta Centrum daStockholm var europæisk kulturby i 1998. Efterstridigheder om kunsthallens formålserklæring- først som ramme om internationale samtidskunstudstillinger,dernæst som scene for borgerinddragendeprojekter og uddannelse - er et kom-promis nået med ansættelsen af stjernekuratorenMaria Lind. Et signal om at barren sættes højt.Med eksperimentets fejlmargin danner denneblanding af græsrodsinitiativer et potentiale aflokalt engagement og kreativitet. Alternativefortællinger om udsatte områder, der kan byggesvidere på i partnerskaber mellem lokale ildsjæleog offentlige myndigheder. Kommunalansatte ogTensta Konsthall samarbejder f.eks. med NGO’enLove Tensta, oprettet af unge svensk-somaliere.Hvor arbejdsformidlingen anviser jobs formidlerdenne ’håbsformidling’ fremtidshåb for unge ogderes hood gennem opsøgende brobyggerarbejdeog fritidsaktiviteter, der supplerer det officiellevelfærdssystem. Dialogen mellem NGOens ’lokaleambassadører’, som kender (somaliske)sædvaner uden at bære bureaukratkasket, hjælperkommunen med at nå unge og deres forældre.Disse multikulturelle fænomener og fortællingermangfoldiggør stockholmsk bykultur. Ved at overskridemodsætninger som top-down/bottom-up,lokal/global, svensk/nysvensk, planlagt/uplanlagtudvikles Tensta og andre New Towns hybridekultur i netværker og forhandlinger mellem græsrødderog institutioner.Multikultur og GrænserSom skildret i Mobergs Udvandrerne emigrerede20 procent af svenskerne til USA (1820-1930) –mange flere end herhjemme. I 1950erne-60ernegaranterede en ”kontrolleret indvandringsbølge”30


fra Grækenland, Eksjugoslavien, etc. hænder tilSveriges industriboom. I 1970erne-1980erne bødPalmes aktivistisk-solidariske lederskab en ”pludseligflygtningebølge” af libanesiske krigsflygtninge,chilenske Allende-tilhængere og sekulæreiranere velkommen. I 1990erne-2000erne fulgtefamiliesammenføringer med disses slægtninge. 18Hvor dette migrationsmønster ligner Danmarks,hørte Sveriges grænser længe blandt Europasmest åbne. Pt. har næsten 20 procent af svenskerneindvandrerbaggrund – omtrent det dobbelteaf herhjemme. Skønt segregationen kommersnigende er den mere udtalt i Stockholm,hvor Millionprogramforstæder næsten er blevetrene migrantområder. 86,5 procent af Tenstasbefolkning har indvandrerbaggrund, mens talleter 89,7 procent i Rinkeby med kælenavnet LittleMogadishu (2010) – betydeligt højere end f.eks.Tingbjerg eller Urbanplanen. 19Sådanne tal fik segregationsforskeren JohanRådberg til at bruge metaforen ”en tikkende bombe.”Faren for at udvikle: ”en by for de rige, enfor de fattige, en by for en indfødt middelklasse,en for indvandrerne. Indtil for en generation sidenvar dette utænkeligt i folkhemmets Sverige.” 20Med sine 25 procent af boligmassen er Millionprogrammetfølgelig blevet synonym med indvandringog udsatte boligområder.Historien som Politisk KamppladsHistorisk var Sverige mere homogent, isoleretog konsensussøgende end Danmark, ligesomdet skandinaviske ’filantrop-ansvar’ forpligtedemere. Internationalt berømt som the Middle WayCountry efter Marquis Childs’ 1936-klassiker, derinspirerede Roosevelts New Deal-politik. MensDanmark valgte side opretholdt Sverige underDen Kolde Krig en kritisk Davids-position mellemsupermagternes Goliater: medlem af FN og NordiskRåd, men uden for Warszawa-pagten, NATO,EU og WTO.Palmemordet, Jerntæppets kollaps, globalisering,m.m. bragte i midtfirserne Sverige i økonomisk ogidentitetsmæssig krise. Den socialdemokratiskesvenske model mistede sit hegemoni og blevdiskussionsobjekt. Nogle romantiserede folkhemmets’guldalder’ og forbandt modernitet, lighedog vækst med Socialdemokratiet. Andre mente,at ommøblering af den svenske model forfriskedemed internationalisering og åbenhed efter isolation,stagnation og etpartistat-styre. 21Samtidig voksede arbejdsløsheden og segregationen.Som sverigeskortets sorte og hvide pletterstod Millionprogramforstæder befolket afindvandrere for skud op til det højrepopulistiskeNy Demokratis indtræden i Rigsdagen (1991),nynazismens fremmarch og den racistisk-motiveredeLasermand-snigskytte fra Vällingby bersærkergang.Hvor udlændingedebatten forstummedemed socialdemokraternes genvalg (1994), råbteKøbenhavns Vestegnsborgmestre vagt i geværoverfor ghettoisering af Køgebugt-fingerensboligbyer – en debat, der skærpedes op til folketingsvalget,2001. I begge lande er udfordringernei udsatte boligområder dog øget igennemdet seneste årti.Hinsidan har man ikke reguleret beboersammensætningenefter ansættelsesforhold, indkomst,familiestørrelse, etc. som i Danmark, hvor Boligministeriet– grundlagt samtidig med Fingerplanen(1947) - sammenlagdes med det nyoprettedeIntegrationsministerium efter VKO-valgsejren,2001. I 2010 entrerede nationalpopulisterne SverigedemokraternaRigsdagen uden at accepteressom samarbejdspartnere for Reinfeldts centrumhøjrekoalition.Svenskerne har ikke som deresdanske kolleger lanceret en ghettoplan. Vækstratenvokser, men det samme gør segregationen.Ifølge etnologen Per-Markku Ristilammi vanskeliggørSveriges selvopfattelse som mere moderneog humanistisk end nabolandene løsningen af udsatteboligområders udfordringer. Svenskerne opleverkrisen i Millionprogramforstæder, planlagtsom gode boliger for alle, som en identitetskrise.Den svenske models verdensberømmelse somegalitær og tolerant besværer forholdet til stedermed sociale problemer, der minder om, at segregationikke blot findes i ’indvandrerghettoer’, menoveralt i Stockholm/Sverige. 22Samtidig hævder geografen Lisbeth Söderqvist,at der er opstået en politisering af velfærdsbydiskursen,der påvirker, hvordan fornyelsesindsatseriværksættes og hvem, der ejer retten til31


yen: Socialdemokratiske politikkere og modernistiskeplanlægningsprincipper med deres ligheds- ogtryghedstænkning ses som forhindringer for privatinitiativ, økonomisk udvikling og ”svenske værdier.”Planlagte satellitbyer betragtes som ukreativ, uregerligperiferi overfor det historiske centrums iværksættendekreativitet. 23 Billeder af Tensta optræderikke i Stockholms brandingkampagne The Capital ofScandinavia, der skal tiltrække investorer og turister.Ligesom Danmark er Sverige således rykket fra socialdemokratiskvelfærdstænkning, homogenitet ogkollektivistisk kultur mod mere borgerlig/neoliberalmarkedstænkning i et multikulturelt, individualiseretsamfund. I begge lande udgør velfærdsbyensforvandling til udsatte boligområder en kampplads,hvor velfærdsmodellens fremtidige udformning forhandlesmellem flere interessenter end for få årtiersiden.Historien som PrismeSom nævnt fastfryses udsatte boligområder i deresudvikling, når de bedømmes negativt som sortepletter (ghettoer, parallelsamfund) og hvide pletter(historie- og identitetsløse ikke-steder), der måskelidt for bekvemt kan repræsentere og indeholde problemer,som også findes andetsteds: segregation,afindustrialisering, arbejdsløshed, identitets- ogfinanskrise etc. Efter at den skandinaviske velfærdsby,ligesom alverdens totalplanlagte New Towns,har mistet kontrollen over sin egen fortælling, kandet være svært at navigere i gråtonerne af muligefortolkninger og prægninger (fysisk, mentalt, socialt,kulturelt etc.).Beretningen ovenfor viser, hvordan historien udgøren uplanlagt joker, der altid-allerede griberind i den planlagte bys orden på uforudsigeligemåder. Millionprogramforstaden Tenstas rutsjeturimellem visionær velfærdsby, skuffet ghettoog beboet hjem minder om, hvordan byer muterermed menneskene, der lever og italesætter dem:narrativer, myter, image, livsstil, mentaliteter,rum, forestillinger, territorier, scenarier, diskurser,identiteter osv. I sin radikale anderledeshedkan historien inspirere en historiefortælling, derfrembærer nye narrativer, som kan danne grobundfor en mere kontekstforankret, stedsspecifikfornyelsesproces. Kortlægning af velfærdsbyensplanlagte og uplanlagte narrativer samt den nutidigeanvendelse af disse kan være løftestangfor nye måder at gentænke byen generelt og isærde udsatte boligområder som dynamisk forhandlingsfeltimellem fortid, nutid og fremtid.Mulige strategier på vej mod en ny metode, dersammentænker bevaring og forandring, kunnesåledes være: 1) At operere på det lokale ogkvarterets mindre skala frem for at gentage modernisternesstorskalaplaner. 2) At arbejde meddet allerede eksisterende med fakta på jorden:at anskue velfærdsbyen som urban palimpsest,overlejret af kulturlag frem for ahistorisk tabularasa fænomen. 3) At bruge historiefortællingstrategisk: at anvende kommunikation af NewTowns historie som alternativ til den kulturelleog sociale afstand til den byggede velfærdsby tilat aktivere dens potentiale. 4) At integrere indbyggerneshistorier i et nyt inkluderende narrativom kvarteret. 5) At arbejde mere med potentialerend problemer. 6) At arbejde med forandringer afmentale-diskurssive rum såvel som transformationaf arkitektoniske-fysiske rum. 7) At se detsociale og det fysiske som relation.Som Karl Popper pointerede i HistoricismensElendighed (1957) kan planlæggere – herunderbyplanlæggere – umuligt forudsige, hvordan planerudvikler sig efter, de har forladt tegnebrættetog bliver levet dagligdag. I forhold til velfærdsbyensforvandling til udsatte områder og velfærdssamfundetsmultikulturalisering og afindustrialiseringmå en af fremtidens planlægningsopgaversåledes være at (op)finde, hvordan man kan udformeen urban ramme, der såvel fysisk som mentalter rummelig nok til at kunne præges og bebosi forskellighed. Her udgør historien og historiefortællingen- planlagt og uplanlagt - et inspirationslageraf muligheder, modbilleder og fremtidsscenarier,der kan danne vækstbetingelser for endybere forståelse af byen og dens beboere.Fodnoter kan findes påhttp://byplanlab.dk/?q=node/445Om forfatterenSigne Sophie Bøggild er Mag. art. i kunsthistorie, KU og MA iVisual Culture & Geographies, University of London, freelanceresearcher og skribent.32


PLANLÆGNING I ET KÆMPE LILLE LANDTo danske planlægger i Grønland giver her Byplans læsere en opdatering om den aktuelleplan-dagsorden i landet.Af Hanne Holm Andersen og Birger Lilja Kristoffersen33


Qaanaaq (Thule), vandkraftanlæg ved Ilulissat tiloffshore olieefterforskning ved Aasiaat.Qaanaaq (Thule)Pituffik (Thule Airbase)UpernavikQaasuitsupDen mindste af kommunerne ligger i syd og harnavnet Kommune Kujalleq, som betyder ”Sydkommunen”.Kommune Kujalleq har et areal påca. 50.000 km², altså blot lidt større end Danmark,men rummer kun knap 8.000 indbyggere! Kommunenligger på samme breddegrad som Oslo, ogklimaet er derfor meget mildt med mulighed forlandbrug (fåreavl) og grønsagsdyrkning .UummannaqQeqertarsuaq (Godhavn)Aasiaat (Egedesminde)KangaatsiaqSisimiut (Holsteinborg)Maniitsoq (Sukkertoppen)Ilulissat (Jakobshavn)QeqqataTasiilaqKulusukNerlerit Inaat (Konstabel Pynt)PolarcirkelEn egentlig evaluering af reformen har ikke fundetsted endnu. Vores umiddelbare vurdering er,at reformen generelt har højnet planlægnings -niveauetved, at mange af de helt små kommunernu har fået ”andel” i en planlægningsafdeling.Til gengæld har de få planlæggere fået en enormopgave med at opbygge et ensartet plangrundlagfor de nye storkommuner.Nuuk (Godthåb)Paamiut (Frederikshåb)SermersooqNarsaqQaqortoq (Julianehåb)NanortalikNarsarsuaqKommunalreform i GrønlandDen 1. januar 2009 trådte en ny planlov i kraft iGrønland. Det skete i forbindelse med Grønlandsstrukturreform; en pendant til den danske strukturreform,men betingelserne i Grønland var megetforskellige fra dem i det lille land sydpå.Grønlands tidligere 18 kommuner blev slået sammentil 4 storkommuner, og her er virkelig taleom dannelsen af storkommuner. Den største ogKujalleqDe grønlandske kommuner og byer0 100 200 300 400 500 Kmnordligste af dem hævdes at være verdens arealmæssigtstørste kommune og har det flotte navnQaasuitsup Kommunia, som betyder ”Stedet medpolarmørke”. Qaasuitsup Kommune er på i alt660.000 km² med 18.243 indbyggere (2008). Kommunensareal er 15 gange så stort som Danmark.I Qaasuitsup Kommunia er der ca. 1.600 km mellemden nordligste (Qaanaaq) og den sydligste by(Kangaatsiaq), og byernes livsgrundlag er megetforskellige, hvor det spænder fra fangerlivet iGrønlands nye planlovTilbage til ændringen af planloven – ”Lov omarealanvendelse og Planlægning”. Motiveringenfor kommunesammenlægningen var at gøre kommunernestærkere og i stand til bedre at løse flereopgaver. En væsentlig ændring i planloven varderfor at udlægge administration af og planlægningaf ”det åbne land” fra Grønlands Selvstyretil kommunerne. Det siger sig selv, at ”det åbneland” i Grønland er en ”stor mundfuld”, så her harplanlæggerne fået en stor ny opgave.Selvom det åbne land i Grønland er stort, så erkampen om arealerne intensiveret de seneste år:mineselskaberne ønsker eneret (koncessioner),turisterhvervet ønsker uspoleret natur, jægerneønsker jagtmarker osv.34


Bygderne i Nordgrønland ligger meget isoleret. Bygden Kullorsuaq er det grønlandskeord for ”Djævlens tommelfinger”, fordi den ligger langt væk fra alt. Foto: Hanne Holm37


Uddannelse er således det helt store indsatsområdei dag.Omstillingen stiller også store krav til den fysiskeplanlægning. Mineprojekterne er ofte lokaliseret”langt ude” og forudsætter, at infrastrukturenudvikles på en ny måde. Mange af projekterne erogså meget arbejdskrafttunge og kræver derforboliger til flere hundrede mennesker. I flere afprojekterne er det også forudsat, at en stor delaf arbejdskraften, i hvert tilfælde i anlægsfasen,er udefrakommende. Heraf opstår debatten om,at de udefra kommende skal integreres i de eksisterendebyer eller huses i camps ”langt ude ”.Udkanten er rigtig langt udeUdkantsområderne er også på dagsordnen iGrønland, som det er tilfældet i Danmark. Heroppeer vilkårene for ”udkanten” dog nogetskrappere. Bygderne, Grønlands landsbyer, liggerofte meget isoleret og kan ikke hægte sigpå en nærliggende vækst by. Erhvervsgrundlagether har udelukkende været fiskeri og fangst, somer på retur. Selv om der er en del iværksætteriog mange ideer til udviklingsprojekter, så er detmeget vanskeligt at overvinde de barrierer, somde store afstande udgør .Fraflytningen fra bygderne betyder også, at megetaf serviceforsyningen er truet. For eksempelbliver det vanskeligt at opretholde veldrevneskoler med elevtal på 10-20 elever. Der findes idag bygdeskoler med 2-3 elever og en lærer –det er en udfordring!Vareforsyningen i bygderne, som drives af detselvstyrerejede Pilersuisoq, har også en udfordringi at drive en dagligvarebutik for helt ned til20 husstande.Mange økonomer, sociologer, planlæggere ogandre eksperter har mange gange afskrevet bygderneog foreslået, at bygdebefolkningen skulleflyttes til byerne. Men den politiske realitet ogde mennesker, som holder af bygdelivet har foreløbigtforhindret ethvert forsøg på at nedlæggebygderne. Derfor har planlæggerne fortsat enstor opgave i at forholde sig til infrastrukturen iet meget spredt bymønster.En udfordring for livet!At være planlægger i Grønland er ”en udfordringfor livet!”. Som vi håber, at det fremgår af artiklen,er der masser af spændende planlægningsmæssigeudfordringer i Grønland og et fagligtmiljø, der er stimulerende – så tøv ikke med attage udfordringerne op og prøv kræfter med detarktiske …Om forfatterneHanne Holm Andersen, arkitekt maa, har i de sidste 12 årarbejdet i flere grønlandske kommuner, pt. som planlægger iQaasuitsup Kommunia – bosiddende i Ilulissat.Birger Lilja Kristoffersen, arkitekt maa, har i de sidste 5 årarbejdet med planlægning og arealadministration i KommuneKujalleq – med base i Qaqortoq.38


BIG CITIES - QUIET PLACESBig Cities - Quiet Places is an ongoing Con Amore project by senior urban planner, architect maaHanne Nielsen. Over the past 6 months parts of the project have been subjected to discussions andcollaboration in a team of professionals:Af Hanne NielsenBy describing qualities, we may cultivate ourplanning instruments and thereby contribute tothe development of sustainable cities in balance.An immaterial benchmark studyFunded by the Danish Art Foundation and the2010 program on Visiting Architects, a team ofpractitioners from Amsterdam, Copenhagen, Parisand Damascus over the past 6 months havejoined in search of new insights, relating to thetopic of big cities and quiet places.On a global scale focus has been placed on qualitieslike environmental sustainability and reductionof CO2, as well as social and cultural sustainability,but rarely have efforts been directedtowards exploring the energy of cities and theirimmaterial qualities. There is a strong focus onclimate change and renewable energy, but whatabout the quality of city life and our inner climateand energy?Workshop Cph | starting pointDuring a 2 day workshop in November 2010 theteam discussed the topic on sustainability, balanceand quietness, relating to urban planningand design. Questioning whether sustainable developmentcan be established with a pragmaticapproach that primarily focuses on land use, specificationson function and climate adaptation? Orwhether can we become better at understandingthe essence of the city, it’s flows and rhythms andthe exchange between material and immaterialenergies and qualities..? Become better at understandingwhy some locations and urban contextsseem uplifting and stimulating, holding healingqualities while others don’t - and how we cancreate those that do?Starting point for the discussion was the 2007marker, indicating an important turning point, asmost people now live in urban or suburban areasrather than rural.A turning point that calls for new visions on urbanplanning and city management.Paris, Amsterdam, Cph and DamascusPerceiving cities like conglomerations of flowsand energies we may realize that atmosphere,experiences, emotions, relationships - qualitiesand connections that can´t be measured andweighed, that are difficult to describe and not directlyidentifiable - also contributes to the city’senergy and character. Looking at architecture,atmosphere and ambience, dynamics, flows andrhythms in Paris, Amsterdam, Copenhagen andDamascus we have been discussing the natureof immaterial qualities, and how the concept ofbig cities and quiet places may contribute to newvisions for urban life and sustainability.Looking for new energy sources we may alsowant to take immaterial energy into account.Silence and balanceCity as landscapeImagine.. if cities were like nature, where nothing iswasted but transformed and transcended. If citieswere like lush plantings and structures, multiculturaland diverse.. where neighborhoods were richwith groves and clearings, open plains and friendlymeadows and cityscapes were like canyons andmixed forests, hills and valleys... Where traffic flowedlike meandering rivers and streams, and soundsand season would mirror one and another in rich,stimulating soundscapes. Where sounds of the citywould call everything back to a state of balance likea cacophony in the sunset - like an orchestra tuninginstruments, aligning with every single part of creation,honoring our spiritual essence - outside of thechurch, mosque, temple and spiritual practices andrituals. Imagine a city providing the same stimulatingand healing qualities like those we find in nature,inviting us back home to our inner stillness andfullness of who were are.Hanne Nielsen39


Damascus CitadelHealing architecture within the tradition of modernarchitecture and stimulating landscapes,address the interaction between health and environment,while international research points atthe relation between city structure and stress disorders,indicating a need for a better understandingbetween the two fields.Guidebooks like ‘Stil Amsterdam’, ‘StilteplekkenAmsterdam’, ‘Paris au Calme’, ‘Ou trouver lecalme à Paris’ also address the need for quiet places,just like EU points out indicators, accordingto which quiet places are recreational city zoneswhere noise level does not rise above 55 dBA.But silence though, is not just a question of noisereduction or no sound at all, but rather a questionof balance and the nature of sound. Sound addsto our understanding of the physical environmentand perception of space, while absence of soundleaves us in a physical and emotional vacuum.Sound is an important component in the universe,that relates us to rhythms, to nature, to life, toour inner being and cities are filled with sound.While harmonious sounds, dynamics and flowsmay attune us to our own silence, disharmonioussounds become disturbing noise, that may causeenergy flow and exchange to stagnate and leaveblockages in buildings and people.Quiet places may be experienced differently fromone person to the next, and what may be experiencedas positive stimuli by one, may be experiencednegatively by another. The experience ofbalance though, remains characteristic by invitingus back to our inner silence and harmony withinourselves and our surroundings -- whether it is Christiansborg Riding Ground withit´s beautiful and harmonious proportions whererich, heavy soil and the full moon seems to opena doorway that make us feel one with heavenand earth ... or the tapis roulant in the Paris metrowhere the motion of the walkway, the flow ofpeople and the classical music in the headphoneslift us out of the moment and the limitations ofthe space to a greater connection with everythingin the middle of the hustle and bustle of the city..or OBA that mirrors the multicultural, dynamicand diverse culture and dialogue of Amsterdamin an abundance of texture and attention to detail...or the citadel in Damascus where sounds fromthe jazz concert and the minaret calling weavewith sounds of the city, merging with flows ofuniversal consciousness and insight - quiet placesadd a balance and harmony that allow us toaccess our inner wisdom.Stepping up to the call for new visions on urbanlife and city management.Workshop Cph | present & debateIntroduced by a series of presentations from thefour cities, we explored the immaterial qualitiesand characteristics, quickly concluding their importance.Keywords like -- seem to categorize the perception of the im-Planning practice OrientationFunctionFeelingStructureConnection Flow SpaceQuality and characteristicmaterial qualities, formulated by the team. Thequalities seem to have common characteristicsand be universal in nature - but how about the40


immaterial qualities and the concept of energy?As human beings we are continually evolving andexpanding, exceeding the boundaries that defineus as human beings. We seem to become increasinglysensitive to the environment, as does theenvironment to us, and a broader understandingof the concept of energy and dimensionality mayassist us in addressing our ever expanding world.Just like quantum physicists and other visionaries,indicating expansion beyond a 3D basedreality into a much more MD based reality, wesee the potential for urban planning and development.Embracing a broader reality may just inspireto understand why some locations and urbancontexts seem uplifting and stimulating, whileothers don’t - and how we may create those thatdo. Attempting to create new tools for embracingthese qualities, we worked on a ‘one languageglossary’, combining 3D and MD concepts, addingmore dimensions to keywords and their relatedqualities and characteristics. The idea behindthe glossary is to further inspire guidelinesand recommendations, addressing material andimmaterial qualities alike, as well as planninginstruments.Editorial Amsterdam | finish lineBeing a work in progress we put the glossaryto the test during a one-and-a-half day editorialmeeting in Amsterdam on January 2011. Havingdebated the immaterial qualities and their relationto the physical environment we set off to Zuidas- one of the cities high profile projects, a socalled ‘top locatie’ where 270 hectares over thecoming years will be converted into a new urbancentre, devoted to international commerce andMDThe night is warm and dark, and the sound from the minaretcalling and the church bells ringing blend with the experienceof the physical structure. The multifaceted soundscape reflectsthe culture and gives life to the riches of the Citadel,where familiar sounds blend with unfamiliar - like the minaretcalling to prayer just after the last note of the jazz concert hasplayed, still vibrating and sounding in the walls of the old city.. and in us. The authenticity of the place, the ancient historyand the beautiful setting.. connecting to the richness of thesoundscape we can merge with the structures and the energyof the place, merge with our inner soundscapes, melting thewalls to find that we are all One. One with everyone and everythingaround us in a eternal, timeless Now...Conglomerations of flows and energies/ ill. by Hanne Nielsen41


knowledge development as well as housing, providinga ‘home from home’ for the expat community.Situated around what will be the future internationalstation, Station Zuid, the area connectsthe existing residential areas Amsterdam Zuidand Buitenveldert, north and south of the A10highway. Together with the seaport of Rotterdamand Amsterdam’s international airport at Schiphol,Zuidas aims at becoming yet another port. A‘brainport’.Keeping in mind that cutting edge research hasjust discovered new connections between thebrain and the heart, we went looking for the Spiritof Place, while asking what is the ‘Spirit of Place’in Zuidas?Walking barefoot - a new remit?Paris is its people. But what are the qualities that make up the spatial genius loci of the city? One answer is the way the Parisianurban fabric integrates with its geomorphology and historic sedimentation in a [landscape pattern] that reveals the Seine valley. Thecity’s layout can be physically (by walking) and mentally embraced in all its diversity. It’s a city of places, of atmospheres. Do thesethings help to explain why we feel AT ONE with a city, why we feel THERE and PART OF IT?Functional thinking in planning, globalized city-models, and current standard-lead sustainable development approaches work againstthe genius loci. Intensive redevelopment on top of transport infrastructure as well as car-oriented suburban sprawl, backed by abstractcomputer-lead design, can also lead to generic and artificial modern worlds in which humans lose their bearings.More than ever, in the post-Kyoto (and post-Dubai!) metropolis, there is a need for sensitive planning & design and people-orientedunplanning. Cities are human living organisms, so new profiles (environmental psychologists, socio-historians, artists…) are neededto help citizens, politicians, planners or developers reveal the poetry of space.We must invent urban spaces with no functional uses, open to free and unexpected uses. We need to balance stimulating urbanplaces with [unwinding] places. We need to reveal the strong spiritual connections, that link us to our cities. Walking upright and[barefoot on the sacred earth] is a structural feature of human experience:Zuidas in MD[Sky framing] .. the minute we found ourselvesat the square we looked to the sky, following thevertical aesthetics of the surrounding towers. Gazingat the clouds we felt the spaciousness of theplace that seems almost too abundant.. plenty ofroom for one’s [energy field] to expand, but no realwelcoming articulation to greet it or tactility todialogue with. But quiet.. almost too quiet withno buzzing sounds or sensations from businessand money making, nor voices from [forgottennetworks].. turning the continuous passing oftrains and traffic into a comforting, guiding element,anchoring one in space.We passed through the area and under the infrastructurewhile reflecting upon the fact thatZuidas, the brainport, was planned long beforethe cutting edge research acknowledgding theallowing people to fulfill this aspiration in our cities could be a new remit for planners and designers. Also read about the project inLes Cahiers www.iaurif.org.Paul Lecroartbrain as a brain-heart organ - and we entered theZuid Plein that connects Berlages Plan Zuid to theZuidas, when suddenly the area made a lot moresense!Bicycles, commercials, lights, towers, dimensions,materials, landscaping and people.. itsuddenly had a vibrancy and energizing quality,inviting us to dive into the abundance of flowsand dynamics, that seemed so absent, when westarted out. Leaving the area we felt stimulatedfrom the [soudscape] and energized from the multitudeof functions, structures and flows, havingglimpsed the Spirit of Place in Zuidas.Zuidas in numbersBefore long, Zuidas will welcome over 200.000people every day, including 25.000 permanent residents,80.000 employees and 30.000 students.Some thirty thousand people already work in thedistrict and with Schiphol airport a mere six minutesaway by train, the entire world is on thedoorstep. Around six million people live within anhour’s journey time of Zuidas, by car, cycle, publictransport, air or on foot. Zuidas will soon have amajor railway station and transport hub serving42


Urban qualities pay back themselvesThe urban planning approach, based on the added value of urbanqualities, is from a social and economic perspective veryrelevant. Why? Because urban qualities pay back themselveseventually. Pay back in the sense of increased value of realestate and propriety, but also in the sense of employment e.g.Sensation of space - Canal Saint Martin, Paris and Zuidas sky framing / photos by Paul Lecroartover 250.000 passengers a day. With its directconnection to Schiphol Amsterdam Airport, theHigh-Speed Link to Brussels, the Thalys serviceto Paris, and the ICE train to Cologne and Berlin,Zuidas will be Amsterdam’s international station.Glossary[Sky framing] sculpturing of urban spaces by buildings,vegetation or other elements that makethem suitable for human use. Creating a senseof visual scale, intimacy, stimulation etc is importantfor people living in cities, just as connectionwith the sky, light and darkness. Lack of good urbansky design in many public spaces (where thesky-frame is only the adding up of unrelated piecesof architecture or infrastructure) contributesto explain why people don’t want to stay in someplaces.[Energy field] the immaterial, non visible dimensionsof a being or an object of which some arerecognized as electromagnetic and some uncharacterized.The energy field conveys informationinternally throughout the organism, as well asexternally in relation to the surrounding environmentand is central to integration and balance.[Forgotten network] connection that is no longerin use, maybe partly gone, but still has an energyfootprint that can be traced and used for otherpurposes.[Soundscape] - the collective sound image ofaudible as well as non audible sound, stimulatingas well as disturbing, natural as well as digital ormechanic.For the full glossary and further reading on theproject go to www.bcqp.dkOm fofatterenHanne Wiemann Nielsen er arkitekt maa og byplanlægger,og arbejder som byplankonsulent.Hanne har gennem flere år beskæftiget sig medkoblingen mellem urbane landskaber og byensmere immaterielle kvaliteter.VisionQuiet places can be defined by culture, are dependent onurban traditions and construction, urban life and debate, butare primarily characterized by a vast number of universal andimmaterial qualities. Enhanced by cultural, aesthetic and architecturalqualities, quiet places may present healing andstimulating qualities like the ones we find in nature.It is widely accepted that the knowledge-based economystrongly favours intensive, functionally mixed urban areas. Urbanareas must speak to our imagination and incorporate particularqualities for the creative knowledge-based economy toflourish. These qualities are not always easy to communicateby words, but are identifiable and recognisable.Amsterdam, like no other city in the Netherlands, attractscreative knowledge based companies. Not only due to thefavourable position of the nearby airport, Schiphol, and otherports in the region, but mostly due to an abundance of placesand buildings of a certain character and atmosphere in combinationwith an open and tolerant urban culture.Where earlier on the creative economy would generatefrom residential areas such as the Jordan and AmsterdamZuid, these days also suburban areas, situated further fromthe city centre are being urbanized. These are for exampleold port areas or industrial areas with an authentic atmosphereintact. Urban designers and town planners inAmsterdam keep track of these urban developments andtry to stimulate them as much as possible in order to preservethe authenticity of the locations, while at the sametime creating room for new qualities and developments.Arjan Snellenberg43


Sensation of Everyday LifeComing from the busy centre of Amsterdam, biking through the Cruquius (an industrial area to be transformed into ‘living, working and culture’)I see only dull sheds, lining the street. All of a sudden a view of silos is revealed. Intrigued by the appearance I go further and discover asensation of space: light, water, the cloudy sky and endless sights! Here the [nothingness] makes me experience a feeling of relief. I’m takinga break from all the impulses of a Big City. For a moment my head is empty and I [fall into myself]. Having all senses alert again I head to thesilos. Remaining structures that make me wonder what used to happen in the past. I see traces of piers, a railroad track and sense the presensof [forgotten network]s.I discover a doorway, and opening the heavy door I understand why children want to play at forbidden places! Inside a new sensation is waiting:beautiful rays of light, coming from a small opening in the top of the silo. Moving outside the exploring goes on. The silo is to be entered inmore ways; I climb up the fragile stairs and walk on top of the silos from one to the other. Here I get a view of the typical new build Amsterdamhousing at the opposite waterfront. I’m getting in touch with the everyday life again but the [magic] stays on.I really hope that the future developer of the Cruquius will value this place. A Quiet Place that, without even wanting to, contains the Sensationof Everyday Life.Glossary as Glue / postscriptI expect that a discussion about values of urban life will unfold easily inspired by a glossary, similar to the one we started in our workshops.The priorities to be made will follow as a logic consequence of the awareness of both material and immaterial qualities. The future urbanplans and designs can be made based on a new perspective. The future questions for the urban space will relate to what one wants to gainin atmosphere, energy, flow, connection, [anchoring] and manner of incompleteness.The glossary can be an instrument for bringing different cultures, disciplines and scales within the urban planning together: A Glossary asGlue. Also read about the project in Blauwe Kamer www.blauwekamer.nlAnne Mette van LieshoutThe unexpected makes happyThe extra value from the unexpected and surprising can oftentimes create much more happiness than the ‘perfect place’. This is where we finda place for thoughts to soar and room for smiles to flash. The Danish author and scientific journalist, Thor Nørtranders, describes how - whenpeople experience the unexpected - they produce the ‘happiness stimulant’, dopamine. Such evidence based knowledge can also be used inurban planning, so that we - in our efforts of measuring and improving efficiency in every aspect - may also give room for the non definable,non measurable and inefficient. Give value to quality instead of quantity, like is the case with the water basin by the Thorvaldsen Museumin Copenhagen.Dorthe BrogårdZuidas sky framing / photo by Paul Lecroart44

More magazines by this user
Similar magazines