Hvem tager sig af de medicinske patienter og hvordan? - Dansk ...

danskkommunikation.dk

Hvem tager sig af de medicinske patienter og hvordan? - Dansk ...

Hvem tager sig afde medicinskepatienter og hvordan?01Debatoplæg om den skrigende mangel påpersonale på de medicinske afdelinger – og omde muligheder, den fører med sig.IndholdsfortegnelseForord.......... ................................................................................................ 03Baggrund ... Barske udsigter ........................................................ 07Kapitel 1 ....At rekruttere, udvikle og holde fast ............. 13Kapitel 2 ....Den medicinske patient som centrum ...... 23Kapitel 3 ....Arbejdet på de medicinske afdelinger ...... 34Kilder ...........Interviews og samtaler ....................................... 48Kilder............Hjemmesider og rapporter ............................... 48


Sideløbende er der på alle regionens hospitaler sat en masse i værk, derskal gøre hospitalerne og de medicinske afdelinger til mere attraktivearbejdspladser. Det har givet succes nogle steder, men generelt gårudviklingen den forkerte vej. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, såvil vi mangle mellem hver 4. og hver 3. ansatte i 2015. I dag står op imodhver 10. stilling tom. Især sygeplejersker er en mangelvare, men med tidenvil vi også komme til at mangle medarbejdere i andre nøglegrupper somfysioterapeuter, læger, laboranter, social- og sundhedsassistenter, diætister ogsygehjælpere. Kun de helt ufaglærte jobs vil der – måske – være ansøgere til.Der er brug for at tænke i helt nye løsninger:• Kan vi f.eks. holde lidt længere på ansatte, før de gør karriereinden for andre specialer?• Kan vi tiltrække arbejdskraft fra helt andre områder og sektorer?• I hvor høj grad kan udenlandsk arbejdskraftog frivillige inddrages?05ForordDen aktuelle økonomiske krise har midlertidigt lettet personalemanglen,men det løser ikke vores problemer. På grund af befolkningsudviklingenvil der fortsat være konkurrence om arbejdskraften. Der er ingen hurtigeløsninger. Vi kan ikke løse problemerne ved at hæve lønniveauet isundhedssektoren. Det øger blot presset på alle de andre dele af denoffentlige sektor, der har lige så meget brug for gode folk, som vi har.Omvendt kan vi naturligvis heller ikke leve med, at vi ikke kan rekruttereog fastholde ansatte på de medicinske afdelinger. Derfor har vi brug forat tænke dybere over, om der er specielle problemer på de medicinskeafdelinger, som gør dem mindre attraktive at komme til eller blive på. Ellerom der er særlige forhold her, der gør, at vi ikke bruger de ansattes ressourcerhelt optimalt.Er der specielle forhold ved arbejdet eller arbejdsmiljøet på de medicinskeafdelinger, der kræver noget andet af ledelsen eller hospitalet, end på andrehospitalsafdelinger?• Kan vi lette livet for de ansatte, så de i højere grad kan brugekræfterne på deres kerneopgaver?• Kan vi indføre goder, der kompenserer for, at vi ikke kanudbetale høje lønninger til alle?• Hvordan kan ny teknik og bedre organisation mindskebehovet for arbejdskraft?Vi håber, at de følgende sider kan være med til at inspirere overvejelserog diskussion før og under og efter medarbejder-topmødet den 10. juni2009.Ingen ved så meget om de reelle problemer i al deres sammensathed endnetop medarbejderne, så vi er flere, der er spændt på resultatet.Med venlig hilsenHelle Ulrichsen Regionsdirektør,Region Hovedstaden


06Barske udsigter07MedarbejderTopmøde om organiseringen affremtidens medicinske afdelingerHvordan kan en anden tilrettelæggelseaf arbejdet, nye uddannelser samtkompetenceudvikling være et bidrag tilat matche udviklingen med det aldrendesamfund?hospitaler i regionen, fra alle stillingsgrupperog så repræsentativt som muligt.TitelDet danske samfund kommer til at mangle hænder og hoveder i dekommende årtier. I løbet af de næste 25 år bliver der mindst 200.000færre personer mellem 25 og 64 år – den aldersgruppe, som vi plejer atkaldeden arbejdsdygtige’. Samtidig stiger antallet af personer over64 år med ca. 250.000 på landsplan.BaggrundMedarbejderne ved, hvordan hverdagenfungerer – en vigtig viden.Alle resultater fra MedarbejderTopmødetsamles i Medarbejdernes Idékatalog, deroverdrages til videre behandlingi koncerndirektionen i RegionHovedstaden.Det bliver en udfordring overalt i samfundet. Ikke mindst isundhedssektoren. Prognoser fra de senere år tegner et tydeligtbillede:• Ifølge LOs beregninger vil vi mangle 10.000 ansatte isundhedssektoren om 10 år (og 35.000 i plejesektoren).Topmødet indsamler medarbejdernesforslag, vurderinger og prioriteringer.Medarbejderne er udvalgt fra de 34 medicinskeafdelinger fordelt på 12Topmødet arrangeres af RegionHovedstaden i samarbejde medTeknologirådet.• Ifølge Finansministeriet er der brug for at importere bl.a. 1.000 lægerårligt fra udlandet og 6-7.000 sygeplejersker – svarende til 180 pr. årpr. gennemsnitshospital.• Ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen vil vi i2015-20 mangle mindst 5.000 sygeplejersker, lige så mange socialogsundhedsassistenter, 2.000 læger og 2.000 fra andre faggrupper.Heldigvis er billedet ikke bare nuancer i sort. Nogle steder fårvi sandsynligvis arbejdskraft i overskud. Fagforbundet 3F harberegnet, at Danmark vil mangle jobs til 120.000 ufaglærte om 10år. Spørgsmålet er så, hvor mange af de ufaglærte, som vi kan gøreinteresserede i at uddanne sig til opgaver på de medicinske afdelinger.Og hvilke opgaver kan de realistisk set overtage?De medicinske afdelinger har ikke alene voksende faglige udfordringerfra flere og mere komplekst syge patienter. Afdelingerne står også medstørre udfordringer på personalesiden end mange andre lægefagligespecialer.Sundhedsvæsenets mangel på medarbejdere viser sig særligt på demedicinske afdelinger. Samtidig er afdelingerne i høj grad præget af ungeunder uddannelse og nyuddannede, der er på vej videre i arbejdslivet.


InfoRegion Hovedstaden har i dag 1700ubesatte stillinger inden for alle fag.Det antal ventes at stige de næste10-15 år. Alene om 6 år vil der væreca. 25 % færre med mellemlangevideregående uddannelser.De medicinske patienter udgør i dag42 % af alle indlagte patienterdesomatiske hospitaler. Antallet af medicinskepatienter ventes at stige,men ikke antallet af sengepladserne.Tværtimod. Det er allerede begyndtat falde.Ca. 3,5 % af alle nyu ddannedesygeplejersker var i 2006 mænd.Ca. 35 % af nyuddannede læger fraKøbenhavns Universitet var i 2008mænd.Ca. 20 % af medarbejderne på enhospitalsafdeling er mænd.Inden for det medicinske område er alle specialer ikke lige eftertragtede.Taler man med ansatte en tilfældig dag på en medicinsk afdeling, kan manhøre forskellige bud på forklaringer:• Lægerne lader være med at søge det geriatriske speciale, fordi detikke er prestigefyldt.• Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter kører indimellemdød i, at de fysiske rammer giver dårlige betingelser for omsorg og pleje.• Særligt mandlige sygeplejersker kan godt lide det mere tekniske,som nogle medicinske afdelinger er fattige på.• Man kan som ansat ikke holde til overbelægning med patienter,der ligger på gangen.• Ofte må patienter udskrives, selvom de vil have svært at klarehverdagen – det påvirker arbejdsglæden.For blot at nævne nogle få eksempler..Egentlig ved vi jo ikke, hvorfor andre gør, som de gør. Og hvem har f.eks.hørt en kollega sige: Jeg holder op, fordi jeg ikke får prestige nok ved atarbejde med ældre mennesker med uklare diagnoser?Men eksemplerne giver indtryk af, hvordan ansatte i sundhedssektoren talerom de medicinske afdelinger. Øjensynlig fremstår de som lidt forsømte, bådehvad angår teknologisk udvikling og fysiske rammer.Det gør det ikke lettere at tiltrække folk. Uanset om det passer eller ej.Ondt bliver værre, hvis vi oven i købet glemmer at fortælle, hvorfor nogenelsker at arbejde netop her.09BaggrundSandheden er vel, at arbejdet på de medicinske afdelinger ofte giver virkeliggod mening. Ofte kan man også møde patienter, der virkelig sætter pris på,hvad man gør. Og faglige udfordringer er her nok af. Mindst lige så mangesom i kirurgien, selvom der ikke er så mange smarte apparater med blinkendelamper. Nogle af disse kvaliteter i arbejdet kan måske godt fortone sig i enhektisk hverdag.


013TitelTitelKAPITEL 1At rekruttere, udvikleog holde fast


Bedre branding – faglighedog forskning i frontDer tales meget om at ’brande’ i dag. Måskeogaf medicinske afdelinger medhenblik på, at de kommer til at fremståsom mere tiltrækkende arbejdspladser.Branding skal være fagligt forankret og iøvrigt være bakket op fra politisk holdfor at virke.Noget af det, der oftest nævnes somattraktivt på hospitalsafdelinger, er defaglige udfordringer og det kollegialesamarbejde. Og ikke mindst at værepå en afdeling, der skaber resultaterog er i front inden for forskning.Selvom man som sygeplejerske eller terapeut ikke selv deltager i forskningen,kan det virke stimulerende at væredel af et miljø, der forsker.Kan de medicinske afdelinger bliveet satsningsområde ligesomkræftområdet har været, kan det vækkeinteresse blandt alle faggrupper.Flere forskerstillinger kan være detlokomotiv, der kan brande demedicinske afdelinger bedre.KAPITEL 1At rekruttere, udvikleog holde fastDet er egentlig ret enkelt: Hvis vi kan få tilstrækkeligt mange til at søge ind i denene ende og undgå at miste dem i den anden, så kommer vi ikke til at manglepersonale.Men sandheden er, at det kniber i begge ender. Det har i mange år været sværtat få nok unge interesseret i at søge ind i sundhedsuddannelserne, og det ersvært at holdedem bagefter. Problemet er ikke et særsyn for de medicinskeafdelinger, men de oplever dem ofte i højere grad end andre.Spørgsmålet er, hvad der skal til for at ændre situationen: Skal vi skrue endnumere op for rekrutteringsindsatsen? Skal vi styrke muligheden for at gørekarriere og specialisere sig inden for det medicinske område? Er der et særligog udækket behov for faglig sparring og tydelig ledelse på de medicinskeafdelinger? Eller er det lønnen og personalegoderne her, der ikke står mål medindsatsen? Eller måske en blanding af det hele plus noget helt syttende?015KAPITEL 1 AT REKRUTTERE, udvikle OG HOLDE FASTDe følgende afsnit ser grundigere på de enkelte spørgsmål og på nogle af demulige svar, der optræder i debatten. Hvilke kan bruges? Og kan nogen af dem fåos til at rykke for alvor?RekrutteringVi skal henvende os bedre til de unge, end vi gør nu. Vi skal ogsåvise nogle nye grupper, at der er gode jobs at få netop her. Detkan dreje sig om personer med anden etnisk baggrund, ufaglærteog arbejdsløse, der kunne tilbydes kort uddannelse eller træningpå jobbet.


Jørgen læser tilsygeplejerskeJørgen er 34 år og har tidligere læstbiokemi på universitetet. I dag læserhan på 1. semester på DiakonissestiftelsensSygeplejeskole. Han elskerdet humanistiske menneskesyn ogde ’bløde’ værdier på studiet. For deter jo mennesket og dets behov, derer i centrum i sygeplejen.Om nogle år skal Jørgen vælge, hvorhan skal begynde som færdiguddannet.Han vil gerne starte på enafdeling, der giver et bredt grundlagfor den videre karriere. Her er enmedicinsk afdeling jo oplagt.Jørgen er eksemplet på en ønskestuderende:Han er mand! Mænd ermeget velkomne på den medicinskeafdeling, hvor kvinder traditionelt eri overtal. Det viser sig dog ofte, atmandlige sygeplejersker typisk søgervidere til mere ’teknisk’ arbejde påmere specialiserede afdelinger.Daniella læser til socialogsundhedsassistentDaniella er 27 år og fra Ungarn. Hun haren bachelor i statskundskab, men kanikke bruge sin ungarske uddannelse iDanmark. Derfor læser hun nu til socialogsundhedsassistent. På den måde kanhun let få arbejde.Når Daniella er uddannet om ½ år vilhun starte i hjemmeplejen. Her erlønnen god, og hun kan arbejde i7/7-skift: Fast arbejde, fri hver andenuge og ingen skæve arbejdstider.Det kan få andre job konkurrere med!En gruppe, der ikke fylder meget på personalesiden, ermændene. Måske kunne man profilere nogle af plejefageneanderledes, så det står klart, at mænd godt kan udføre andetend læge- og portørarbejde.Man kan også overveje, om vi går langt nok for at kommeindvandrere i møde. Er der f.eks. kulturelle eller andre barrierer, somvi kunne sænke? Kunne indvandrernes viden om sprog og kulturudnyttes bedre af sundhedsvæsnet?Rekruttering i udlandet af unge til spændende studie- ogarbejdsmuligheder i Danmark kan trække flere til. Særligt for demedicinske afdelinger er der perspektiv i at indgå kontrakter omf.eks. bundet ansættelse i et par år efter uddannelsen.Men det har selvfølgelig også omkostninger. Dels er det dyrt ogbesværligt at omplante familier fra f.eks. Østeuropa. Dels har denudenlandske arbejdskraft vist sig svær at fastholde, og nogle grupperhar været vanskelige at integrere i det danske arbejdsliv.Derfor må vi overveje nøje, hvor meget vi skal prøve på at rekrutterenye medarbejdere uden for det nordiske område. Og hvad der krævesaf os, hvis det skal blive en holdbar succes. Hvordan skal vi finde dennødvendige arbejdskraft?Karriere og efteruddannelseFaglighed giver identitet og selvfølelse hos mange hospitalsansatte.Gode muligheder for faglig karriere er et plus, når man vælgeruddannelse. Måske kunne man i højere grad gøre forskning ogefteruddannelse til en del af dagligdagen på en medicinsk afdeling.Her er nogle mulige idéer:• Uddannelses- og forskningsstillinger tæt på praksis for b.la.sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter vil givetvis styrke fagenes ogafdelingens akademiske miljø. Stillingerne vil være et tilbud til defagligt ambitiøse.017KaPITel 1 aT reKruTTere, uDvIKle og HolDe FasT


Ditte arbejdede som læge påen medicinsk afdelingDitte blev uddannet cand.med. i 2005. Huner i dag 35 år og arbejdede bl.a. som yngrelæge på en gastroenterologisk afdeling indtil2008. I dag arbejder hun inden for kirurgien.Ditte elsker sit job som læge. Særligt de fagligeudfordringer og det tværfaglige samarbejdehar altid været en kilde til glæde.Ditte regner med at forblive hospitalsansat imange år fremover. Dog ikke på en medicinskafdeling. Det har især at gøre med degode arbejdsforhold på hendes nuværendeafdeling, hvor tværfagligheden ogdet helemenneske’ er i centrum.Johanna er i dagsocial- ogsundhedsassistentinden for kirurgienJohanna blev social- og sundhedsassistentsom 43-årig og• Portører og social- og sundhedsassistenter kan få tilbud om at efteruddannesig i udvalgte arbejdsfunktioner som f.eks. genoptræningeller medicingivning. Flere kompetencer kan være en vej til mereafvekslende arbejde og flere faglige udfordringer.• Mange social- og sundhedsassistenter med klinisk erfaring vilgerne videreuddanne sig til sygeplejerske. Men nogle gange givesder kun merit for 1 år, og så er det næsten som at begynde forfrapå en uddannelse. Hvis man i højere grad gav merit for kliniskefærdigheder, kunne man gøre videreuddannelse for social- ogsundhedsassistenter mere attraktiv.• Nordisk udviklingsprogram for medicinske afdelinger i Norge ogSverige vil både kunne udvide de faglige horisonter og give nyinspiration. Programmet kunne være baseret på et rotationsprincipinden for alle faggrupper i de tre lande. Et udvekslingsprogram villetilføre arbejdet på afdelingen endnu en spændende dimension.Tydelig ledelse019KAPITEL 1 AT REKRUTTERE, udvikle OG HOLDE FASTBørge måler selv sinINR-værdiBørge er uddannet til selv at måle blodetsstørkningsevne (INR-værdien). I samarbejdemed egen læge styrer han selv doseringen afblodfortyndende medicin. Siden han selv gik igang, ligger INR-værdien i blodet oftere indenfor det terapeutiske område end tidligere.arbejder i dag på en ortopædkirurgiskafdeling. Hun kender til demedicinske afdelinger fra korteansættelser, bl.a. i geriatrien.Johanna foretrækker dogkirurgien. Her sker der noget. Tempoeter indimellem højt, ligesomudskiftningen i patienterne erdet. Geriatrien er for stilleståendeMange ansatte på hospitalerne efterlyser mere opbakning, sparringog hjælp til at prioritere opgaver fra en mere tydelig ledelse.Behovene varierer fra gruppe til gruppe.Arbejdsopgaver og behandlingsmetoder er blevet forandretdybtgående. De teknologiske muligheder er øget. Indlæggelsestidener blevet kortere. Det kræver meget af den enkelte medarbejder.Både når man er under uddannelse og sidder i faste stillinger, harman brug for faglig sparring og ledelse.Børge føler sig friere ved selv at være med tilat styre tingene. Det giver selvtillid, ogdenmåde er ordningen en succes. Ifølge professor,dr.med. John Michael Hasenkam, AK-Centret,til Johannas temperament. Ogde medicinske problemstillingerfor indviklede. Et brækket ben ersynligt og let at forholde sig til..Hvordan sikrer vi, at ledelsesformerne følger med tiden? Hvordanville f.eks. selvstyrende teams kunne virke? Eller kollektiv ledelse?Løn som fortjent?Skejby Sygehus, kan man undgå ca. 300 dødsfaldom året på landsplan, hvis den blodfortyndendemedicin i højere grad er selvstyret.Der tales ofte om dårlig løn blandt hospitalsansatte. Om dener så dårlig, kan man diskutere – og det gør man også. Hvad er


jobtrygheden f.eks. værd? Og man bliver betalt for overarbejdedet gør man ikke altid i det private.021Under alle omstændigheder er lønnen politisk bestemt ogumiddelbart svær at gøre meget ved på det korte sigt. Menfordelingen af midlerne kan måske ændres, og de muligheder, somoverenskomsten rummer, kan bruges mere end i dag.Man kunne måske i højere grad lade lønnen være bestemt efter,hvad man rent faktisk laver. At lønnen følger den opgave, derløses, og ikke kun afspejler den grunduddannelse, den enkeltemedarbejder har.Arbejde på besværlige tidspunkter – f.eks. om natten – erbelastende. Det forstyrrer et normalt familieliv og tærer påkræfterne i det lange løb. Hvorfor ikke belønne nattevagter ekstragodt, sikre god forplejning og mulighed for powernap? Der ermåske opgaver, der er mere oplagte at løfte lønmæssigt?KAPITEL 1 AT REKRUTTERE, udvikle OG HOLDE FASTPersonaleplejeAttraktive personaleordninger kan være med til at tiltrække ogfastholde medarbejdere. Udgifter til konkrete tiltag kan måskehentes hjem ved mindre sygefravær og ved blivende arbejdskraft.Men hvad skal der især satses på?Er det billige boliger i Københavnsområdet? Er det p-pladser ellerhjælp til børnepasning på skæve tidspunkter og ved sygdom?Ville det spille nogen rolle, hvis man kunne købe sund mad frakantinen med hjem? Hvad med stillerum, så man kan i kortereperioder kan lægge travlheden bag sig? Og hvor attraktive ertilbud om massage, fitness og helbredsundersøgelser?Eller skal man hellere sætte ind med ændringer af arbejdsdagen?Større medansvar og indflydelse i beslutninger fører typisk tilmere tilfredse medarbejdere. Kan vagter og arbejdstid i højere gradlægges til rette af medarbejderne selv? Kan man holde bedre på deseniore medarbejdere ved at tilbyde mere skræddersyede forholdtil den enkelte?


KAPITEL 2Den medicinskepatientsom centrum023


Eva er pårørendeog til besvær?Eva er 62 år og gift med Knud, derer indlagt på onkologisk afdeling forudredning af lungekræft. Endnu vedman ikke, hvor meget kræften harbredt sig, eller hvordan behandlingenskal gribes an.Det gør Eva bekymret. Hun har læstmeget på mange hjemmesider omforskellige behandlingsmuligheder,om forskellig slags medicin og ogsåom alternativ behandling.Hun har forsøgt at snakke medlægerne om det, men de er ikkeinteresserede. Eva føler sig tiloversog har svært ved bare at forholde sigpassivt. Hun er vant til at handle ogvil gerne deltage.Linda var sygeplejerskeLinda blev uddannet som sygeplejerskei 2006. Hun arbejdede 1½ år på enhjertemedicinsk afdeling og derefter 1år som efteruddannet stråle-sygeplejerskepå en cancer-afdeling i hovedstaden.I dag er Linda 29 år og i gang med enanden uddannelse, for sygeplejen harhun lagt bag sig. For altid. Hun synesKAPITEL 2Den medicinskepatientsom centrumPatienterne skal i centrum. Det siger vi hele tiden. Men er de nu også altiddet? Måske er det lidt for ofte ’systemet’ og rutinerne, der bestemmer,og patienterne, der må rette ind? Det går ikke bare ud over patienterneslivskvalitet, men også ud over arbejdsglæden.Og når arbejdsglæden mangler, så gør vi arbejdet mindre godt – ellersøger nye græsgange.Der er ingen tvivl om, at fremtidens patient i højere grad forlanger atkomme i centrum.På det medicinske område handler det om meget mere end god service.Patienterne har brug for at blive behandlet i et livsvarigt perspektiv – fordide jo ofte som kronikere ikke kan helbredes. Det er ikke bare ’en enkeltmøtrik, der skal skiftes’.025KAPITE 2 DEN MEDICINSKE PATIENT SOM CENTRUMJesper er portør ogglad for opgraderingJesper er 49 år og efteruddannet’plejeportør’. Han har deltaget i tværfagligekurser og hjælper i dag medgenoptræningen af bl.a. geriatriskepatienter. Jesper har fået et merevarierende arbejde, og patienterneikke, at lønnen var god nok, og hunfandt heller ikke, at sundhedsvæsenettog sig ordentligt af sine ansatte:Personaleplejen og karrieremulighedernevar lige så fraværende somledelsen, synes Linda.Hvis målet er at hjælpe patienten til det bedst mulige liv, skal der ofteganske meget opfølgning til. Det kan handle om genoptræning, menogså om at gøre bedre brug af den praktiserende læge og hele det storekommunale serviceapparat, bl.a. de nye sundhedscentre.Det kan også handle om, hvad patienterne kan klare selv, måske støttetaf ny teknik, familie og netværk eller af andre patienter. Det svære er atudvikle nye arbejdsgange og samarbejdsformer, der gør en mere individuelbehandling mulig uden at kræve ressourcer, som vi ikke kan skaffe.er glade for også at møde mænd iplejen!


Nytænkning i hverdagen027IT i behandling og plejeNy kommunikationsteknologi giverForudsætningen for, at teknologien blivermulighed for at give råd og vejledning på en aflastning og ikke en byrde, er, at organiseringenaf arbejdet følger med. Ellers kanafstand: Patienten kan både før og efterindlæggelse kommunikere med afdelingenslæger og sygeplejersker via f.eks. tven lovende succes hurtigt blive en fiasko.og web-kamera. For patienter, der er friske Her er et eksempel på en succes: ’Fjernindlagte’KOL-patienter, der kan overvågesnok til at håndtere teknologien, kan detspare mange indlæggelser.på afstand i eget hjem. KOL-patienternestilstand er blevet monitoreret ved hjælp afMed støtte fra praktiserende læger og trådløse elektroniske sensorer, der sidderhjemmesygeplejersker kan en del medicinering,genoptræning og vejledning foregå man på den måde løbende kunnet målesom plastre på huden. På hospitalet haruden ambulatoriebesøg og indlæggelse. hjerterytme og iltindhold i blodet. TidligereDet frigiver ressourcer og personale på skulle KOL-patienten være fysisk til stedede medicinske afdelinger til de mere syge på hospitalet for, at man kunne indhentepatienter.lignende information.Teknologien har været afprøvet påVed at benytte sig af ’fjernindlæggelser’90+-årige og fungerer! Forskere mener, at regner man med at kunne mindske mængdenaf indlæggelser, frigøre sengepladsertelemedicin – konsultationer over internettet– kan være virkelighed på de fleste og reducere antallet af genindlæggelser. Påhospitalsafdelinger allerede om 3-5 år. samme tid kan patienten være i vante ogtrygge omgivelser derhjemme. Det er enfordel for alle. Se henvisning side 48Nogle gange er det små ting, der skal til.Men det kræver, at man ser kritisk på de vante rutiner og arbejdsgange – og tørstille spørgsmål til nogle af de mange ønsker ovenfra, som man ikke altid kanse den store mening med.Hvem siger egentlig, at alle patienter nødvendigvis skal vækkes kl. 7 eller 8for at blive vasket og trænet, sådan som traditionen er på de fleste afdelinger.Mange ældre ønsker for øvrigt ikke bad hver dag.Måske er der også andre rutiner, der kan lægges mere individuelt, så vi undgårfastlåste arbejdsgange? Selvfølgelig uden, at det går ud over den samledekvalitet.EgenomsorgFremtidens ældre vil typisk være mere selvhjulpne. Også sompatienter. Internet og ny teknik giver flere oplyste patienter, derbåde kan og vil selv. Ny teknologi giver også mulighed for atrådgive og overvåge over afstand, så patienter i højere grad kanstyre genoptræning og pleje selv. Selvfølgelig i samarbejde med dekommunale tilbud, praktiserende læge og eventuelt også netværkog pårørende.Sundhedsvæsenet må hjælpe de kroniske patienter til mereselvhjælp, så de ikke behøver at ligge på hospitalet. Det har vi ogpatienterne en fælles interesse i.Det kræver bl.a. uddannelse af patienter og pårørende. Ikkemindst patienter med kroniske lidelser som f.eks. KOL, diabetesog hjerte-kar-sygdomme. Det er man så småt begyndt på mangesteder. Typisk sker det ved, at en patient og en fagperson sammenoplærer andre kroniske patienter.KAPITE 2 DEN MEDICINSKE PATIENT SOM CENTRUM


Kroniske patienter kan få et mere normalt liv, hvis deres sygdomopdages i tide, og hvis de uddannes i at tackle deres sygdom.Det kan spare mange ambulante besøg, det kan give engageredepatienter og kan frigive arbejdskraft. Bl.a. til dem, der bare ikkekan selv. Derfor er det vigtigt at gribe ud efter de muligheder, derer inden for rækkevidde. Gør vi det i dag? Og er vi tilstrækkeligtpå tæerne for at holde os ajour med andres erfaringer og nyetekniske muligheder?Pårørende og frivilligePårørende til medicinske patienter er ofte ældre ægtefæller ellertravle børn. Eller begge dele. Indimellem kan de pårørende væretil besvær for personalet, og deres engagerede spørgsmål kansynes uden ende.029KAPITE 2 DEN MEDICINSKE PATIENT SOM CENTRUMDe vil gerne gøre, hvad de kan, og har måske behov for at hjælpetil. Undertiden mener de at vide alting bedre, for de har selvsamlet informationer på internettet. Og de vil gerne diskuterealternative behandlingsforslag med læger og sygeplejersker.Det kan være krævende for afdelingens personale at bruge tid påpårørende. Men måske kunne man i højere grad tage initiativ tilat bruge de pårørende, som i mange tilfælde jo også er dem, derskal være med til at tage fra, når patienten kommer hjem.Kunne de pårørende f.eks. hjælpe patienten med at gå ture, trænepå trapper eller læse avis? Kunne de pårørende deltage i vask ogtoiletbesøg, hvis både de og patienten magter det? Eller fungeresom ’fast vagt’? – tjekke vejrtrækning og puls mm.?Ved længerevarende indlæggelser kunne man allerede frabegyndelsen vurdere de pårørendes mulighed for at hjælpetil. Man kunne simpelthen arrangere en pårørendesamtale.


InfoÆldre på de medicinske afdelinger iRegion HovedstadenIndlæggelser af 65+-årige udgør 53 % af afdelingernes indlæggelser.61 % af indlæggelserne vedrører patienter, der i løbet af et århar én indlæggelse, 21 % vedrører patienter med to indlæggelser,resten (18 %) vedrører patienter med tre eller flere indlæggelser.66 % af afdelingernes sengedage går til 65+-årige.18 % af alle akutte indlæggelser af 65+-årige erakutte genindlæggelser.På samme måde som man har en indlæggelsessamtale medpatienten.Frivillige, der gerne vil gøre noget godt for andre i deres fritid, eret fænomen i væ kst. Det er det også inden for sundhedsvæsenet,hvor besøgsvenner ønsker at tage del i omsorgen. Det gælder bl.a.for patienter på reumatologiske og geriatriske afdelinger.Ligesom med pårørende kunne man måske i højere grad inddragebesøgsvenner i planlægningen af plejen. Måske kunne personerhelt udefra varetage visse opgaver, som pårørende ikke kan.Mon det kunne lægges til rette, så de frivillige rent faktisk er enlettelse, og ikke endnu en byrde for de professionelle?031KAPITE 2 DEN MEDICINSKE PATIENT SOM CENTRUMRegion Hovedstaden brugte i 2008 ca. 27 mia. kr. på sundhed.Samlet set havde regionerne i 2008 sundhedsudgifter på ca.85 milliarder kroner.Færdigbehandlede patienter optager 52.000 sengedage pålandets medicinske afdelinger om året. Det svarer til ca. 140sengepladser på årsbasis til en værdi af ca. 175 mio. kr. Hvisfærdigbehandlede patienter blev udskrevet ’til tiden’ ville enpæn del af overbelægningen på de medicinske afdelingerkunne undgås.Gensyn medlægenMerete er 76 år og blev indlagtpå gastroenterologisk afdelingtil udredning af ’ondt i maven’. Iløbet af en uge skulle hun heletiden forholde sig til nye læger, sygeplejersker,laboranter, portørerog sosu-assistenter.Flere af dem var vikarer, der ikkekendte afdelingen og procedurerne.Det gjorde Merete utryg. Efternogle få dage var hun helt rundtossetover alle de nye ansigter.En enkelt læge og sygeplejerskekom dog igen. Og igen. Det varet vigtigt holdepunkt for Mereteunder indlæggelsen.Nicolai blev indlagtuden grundNicolai er 66 år og normalt ikkesyg. Han klarer meget sig selv oghar aldrig haft problemer medhelbredet. Men en dag fik han etildebefindende og besvimede.Hjemmehjælpen fandt ham ogtilkaldte vagtlægen.Nicolai blev indlagt, men viste sigkun at være dehydreret. Han fikintravenøs væske og var klar tilat tage hjem igen. Men på grundaf travlhed på afdelingen måtteNicolai vente en hel dag på atblive udskrevet.


033TitelKAPITEL 3Arbejdetpå de medicinskeafdelinger


æInfoPå specialafdelinger som f.eks.palliative afdelinger har manindført tværfaglige konferencer.De giver mening, når de enkeltemedarbejdere besidder en storfaglig ekspertise. Måske kunne demedicinske afdelinger udvikleidéer til afprøvning aftværfaglighed..På hvilke konkrete områderkunne det være relevant?Opgradering af kompetencer ogopgaveflytning fra en faggruppetil en anden er allerede i gangPå Bispebjerg Hospitals geriatriskeafdeling er social- og sundhedsassistenternef.eks. blevet uddannettil at varetage plejeforløb med stabilepatienter på egen hånd. Det giver ansvarog frihed til en mere helhedsorienteretog afvekslende pleje. Det hargivet kortere indlæggelsestid og i dager ordningen blevet gjort permanent.Andre faggrupper er også med.Portører er f.eks. blevet efteruddannedetil at tage sig af plejemæssigeopgaver som at sidde vagt ved enpatient, måle blodtryk, tagetemperatur og føre væskeskema. Medinspiration i pleje-portørernes succesvil man efteruddanne hospitalsmedhjælpere,så de kan varetage nyeopgaver og aflaste andre faggrupper.KAPITEL 3Arbejdetpå de medicinske afdelingerArbejdet på de medicinske afdelinger kan være ret forskelligt: Der ernu engang forskel på, om man beskæftiger sig med gigtlidelser,maveproblemer eller sygdomme i luftvejene. Nogle afdelinger er enddameget specialiserede, som f.eks. en hjerteafdeling. Arbejdsopgaverneher er andre end på en afdeling for hormon-sygdomme.Alligevel er der også mange fællestræk for de medicinske specialer. F.eks.er patienterne hovedsageligt ældre, og de fejler typisk flere ting på sammetid. Andre medicinske patienter lider af kroniske sygdomme og indlæggesofte flere gange. Det er ofte udfordrende at finde ud af, hvad patienterne egentligfejler. Det åbner hele tiden nye faglige problemstillinger. Det gør, at arbejdsdagenaldrig er den samme. Og så alligevel. På den ene side kommer der hele tiden nyemennesker med en sygdom, der kræver, at man griber det lidt anderledes an. Påden anden side indeholder hver dag de samme rutiner.035kapitel3 ARBEJDET PÅ DE MEDICINSKE AFDELINGERDet meste arbejde indeholder naturligvis rutineopgaver, og for noglemedarbejdere er det en kilde til tryghed. Men indimellem søger plejepersonalevidere til nye specialer. Sådanne medarbejdere kunne muligvis fastholdes indenfor det medicinske felt, hvis man tilbød rotationsordninger mellem tilsvarendemedicinske afdelinger. F.eks. med flytning til et nyt speciale efter 2-3 år. Ogtilbagevenden igen efter endnu 2-3 år. Guleroden, ud over variation, kunne væretilegnelse af nye kliniske færdigheder.Inden for hvilke konkrete opgaverkunne det være relevant? Hvad kanproblemerne ved opgaveflytningvære?Hvordan kunne en rotationsordning konkret se ud: Hvilke afdelinger matcherhinanden? Hvordan kunne det organiseres?En anden mulighed for variation kunne være, at personalet bliver udkørende.Som nævnt skal vi uddanne de kroniske patienter til egenomsorg i fremtiden. Detbetyder, at hospitalspersonale vil få pleje- og rådgivningsopgaver i patienterneshjem. Skift mellem ’indearbejde’ på afdelingen og ’udearbejde’hos patienter vil give et mere afvekslende arbejde.


Den medicinske afdelingMedicinske afdelinger beskæftiger sig Undersøgelserne foregår hhv. undermed brede problemstillinger inden for indlæggelse og ambulant behandling viabehandlingen og plejen af den ’almene’ medicinsk afdelings fællesambulatoriumpatient. Det er patienter, der typisk MKO.indlægges akut med ondt i maven, åndedrætsbesvær,svimmelhed eller lignende De medicinske patienter er ofte ældre,der er indlagt til udredning afuklare symptomer.ukendte eller behandling af velkendt(e)De medicinske afdelinger laver både sygdom(me). Eller de har en kroniskplanlagte og akutte undersøgelser af lidelse som KOL, diabetes eller hjerte-karsygdomme.Ofte fejler de også flere tingpatienter med medicinske sygdomme.på en gang.Hvis man tænder på faglige problemstillinger,er der nok at gå i dybden med. Denmedicinske patient er typisk kompleks ogderfor fagligt krævende.Belastninger i arbejdetArbejdet på de medicinske afdelinger kan godt være hårdt både fysiskog følelsesmæssigt. At der indimellem er overbelægning og andrespidsbelastninger, er en ting. Men der er måske også grund til at overveje, omarbejdet i almindelighed er blevet så hårdt, at nogen i længden ikke kan holdetil det. Kombinationen af skiftende arbejdstider, stort arbejdspres og risikoenfor at begå fejl kan sagtens blive et problem.Også kontakten med skiftende patienter, krævende pårørende og nye kollegerkan være belastende. Det er lige meget, om man kan lide dem eller ej. Mangepersonkontakter i løbet af en dag virker ganske enkelt stressende!De mange personkontakter på en medicinsk afdeling er et vilkår ved arbejdet.Det er patienternes alvorlige helbredsproblemer selvsagt også. Derfor kan detvære rimeligt at overveje, om der bør gøres mere for at reducere og håndterestress – og for at kompensere for det.037KaPITel3 arBeJDeT PÅ De meDICINsKe aFDelINgerLægearbejdetDet medicinske område rummer følgende specialer:Intern medicinGeriatriAlderdomssygdommeHepatologiLeversygdommeHæmatologiBlod- og lymfesygdommeInfektionsmedicinInfektionssygdommeKardiologiHjerte-/kar-sygdommeMed. allergologiOverfølsomhedssygdommeEndokrinologiHormon-sygdommeGastroenterologiMave- og tarm-sygdommeLungemedicinLungesygdommeNefrologiNyresygdommeReumatologiGigtsygdommeDermato-venerologiHud- og sex-sygdommeNeurologiHjerne- og nervesygdommeOnkologiOverfølsomhedssygdommeArbejdets organisering betyder meget for, hvor effektivt arbejdetkan udføres. Bruger man meget tid på at vente, fordi visseprocedurer skal overholdes, er det én sag. Men arbejder manineffektivt, fordi arbejdet nu engang altid har været sammensatsådan, er det oplagt at gøre noget ved det.Læger bruger f.eks. meget tid dagligt på konferencer.Seniorforsker Sidsel Vinge har beskæftiget sig indgående medorganiseringen af lægernes arbejde, og hun mener, at noget afden kommunikation kunne tilrettelægges mere effektivt ogtidsbesparende. Lægerne kunne f.eks. nøjes med at deltage ide konferencer, der er relevante for lige præcis deres arbejde.”I stedet kunne der frigives tid til andre formål, ikke mindst tilmere målrettet individuel læring og supervision for læger underuddannelse”, siger hun.


Der kan være mange grundetil at søge væk, når man har”været fast” i nogle år: Mangelpå anerkendelse, dårlig økonomi,for meget trummerum ogbedre tilbud fra anden side. Menselvfølgelig er der også noget –og nogen – der taler for atman skal blive..På samme måde kunne man også overveje, om formen ertidssvarende. Er det den bedste måde at sikre læring og at sikrevideregivelse af information?Muligvis kan kommunikation over nettet eller video-konferencerafløse kravet om fysisk tilstedeværelse ved nogle konferencer.Måske kunne man uddanne en særlig ’konference-sekretær’– f.eks. en akademiker – til at have ansvar for at relevantinformation når ud til de læger, der ikke selv deltager ikonferencerne. Eller noget helt tredje?Når opgaver skifter pladsHospitalerne har en meget forfinet arbejdsdeling. De enkelteprofessioners opgaver er som regel tydeligt afgrænset. Det er enforudsætning for, at mange af hospitalets rutiner kan fungere oggiver den enkelte identitet. Men der er naturligvis også mangegrænseflader og opgaver, der kan varetages af to eller flerefaggrupper. Mangler man personale i én gruppe, er det oplagt atundersøge, om nogle af dens opgaver kan udføres af andre, derikke er så meget mangel på. Derfor eksperimenteres der medopgaveforskydning mange steder:039kapitel3 ARBEJDET PÅ DE MEDICINSKE AFDELINGEREn portør kan – med lidt efteruddannelse – godt deltage igenoptræningen af patienter.En social- og sundhedsassistent kan godt lære at lægge venflon.En social- og sundhedsassistent kan godt køre den sengeliggendepatient til elevatoren, hvor portøren venter.Illustration: Camilla LudvigsenSygeplejersken kan inden for veldefinerede rammer selvstændigtforetage opfølgning af hjertepatienter.Inden for hvilke andre konkrete områder kan arbejdsopgaverneskifte hænder?


Regionernes borgertopmøder omfremtidens sundhedsvæsenMere end 800 tilfældigt udvalgte borgere mødtes i Korsør, i Silkeborg, iAalborg og i København den samme lørdag i november 2008. På fire heltens borgertopmøder formulerede og prioriterede borgerne deres bud tilpolitikerne. De væsentligste bud var bl.a.:Styrk det offentlige sygehusvæsen –og sikr lige adgang for alle.Prioriter ud fra faglige kriterier – behandlingskal ikke alene være hurtigog sikker, ogaf høj kvalitet.Udnyt ressourcerne bedre – ikke flerepenge til drift, men til mere professionelledelse og mereeffektive hospitaler.Løs personalemanglen – skab attraktiveog konkurrencedygtige arbejdssteder,opkvalificer de ufaglærte,invester i robotter og brug frivilligtarbejde.Dette er udpluk – se mere om borgernesforslag, vurderinger og prioriteringerpå www.borgertopmoede.dkBorgertopmøderne blev arrangeret afDanske Regioner i samarbejde medTeknologirådet og de enkelte regioner.Nogle går videre i retning af decideret tværfaglighed. Personalettrænes her i at se opgaverne med andre faggruppers øjne, ogfaggrænserne mærkes mindre i dagligdagen.Er det en vej vi skal gå videre ad? Hvordan kan tværfagligheden iså fald understøttes mere end i dag?Koordination og samarbejdeFremtidens hospitalsvæsen bliver mere centraliseret med få,store og specialiserede hospitaler. På samme tid forventer man,at sygeplejeklinikker, lægehuse og tværfaglige sundhedshuseovertager mange opgaver i nærområderne.Det stiller nye krav til samarbejde mellem de forskelligesundhedsaktører for at være så effektive som muligt, og detudfordrer derfor koordineringen af arbejdet.Når patienter, der har været indlagt, bagefter skal vurdereforløbet, er det ofte logistiske problemer, der trækker ned. Somventetiden på undersøgelser eller på at blive udskrevet.Ofte prioriteres udskrivninger lavt, hvis den vagthavende læge harandre og vigtigere opgaver. Eller hvis det er svært at få fat på enhjemmesygeplejerske, fordi ingen tager telefonen.Hvordan kunne man få de ventende udskrivninger klaret bedstmuligt? Er det et spørgsmål om ekstra mandskab, anderledeskoordinering eller noget helt tredje?041kapitel3 ARBEJDET PÅ DE MEDICINSKE AFDELINGERHvordan kunne kommunikationen mellem afdelingen oghjemmeplejen optimeres og sikres? Er det et spørgsmål om fastekontaktpersoner, forløbsspecialister, bestemte telefontider ellernoget andet?Hvordan kunne koordineringen med hjemmeplejen udbyggesog gøres mere effektiv? Ville det f.eks. være en idé at styrkesamarbejdet ved at mødes med medarbejderne i kommunerne?


Hvad stresser?043Arbejdstilsynet har udpeget følgende forholdsom særligt stressende:Stor arbejdsmængde og tidspres, hvor man skal arbejde i et højt tempogennem længere tid.Følelsesmæssige krav ved plejearbejde med mennesker, der haralvorlige helbredsmæssige problemer.Manglende kollegial og ledelsesmæssig støtte.Skiftende vagter eller arbejde på forskudte tider.Lav indflydelse på eget arbejde er en stor risikofaktor forbl.a. hjerte-kar-sygdomme.Mange personkontakter, hvor man skal forholde sig til forskelligemennesker i løbet af en arbejdsdag.Sofie gik ned med stressSygestuer hjemme – dagligstue på hospitaletOverbelægning er et konkret problem på mange medicinskeafdelinger. Mange svagelige ældre indlægges på medicinskeafdelinger. Efter behandling har de blot brug for omsorg og pleje.Hvis de stadig bliver på hospitalet, er det spild af afdelingernesressourcer.Hvad skal der til for at sikre disse patienter plads påaflastningshjem eller plejehjem? Er det det kommunale tilbud,der mangler? Burde man udbygge patienthotellerne massivt forat kunne klare flere af disse mellem-situationer med et mindreforbrug af arbejdskraft?kapitel3 ARBEJDET PÅ DE MEDICINSKE AFDELINGERSofie er 37 år og arbejdede somsygeplejerske på en kardiologiskafdeling.Det gør hun ikke længere. Efter ½ årssygefravær med søvnbesvær, rystetureog angstanfald har Sofie fundet sig etmindre belastende arbejde. Uden forsundhedsvæsenet.Overbelægning og mangel på sygeplejerskergjorde, at afdelingens ansatte skullearbejde hurtigere. Sådan følte Sofie deti hvert fald.. Ledelsen var ikke til megenhjælp. Afdelingssygeplejersken var nemligsygemeldt med stress.Nogle patienter behøver ikke at blive indlagt, hvis de ikke er sygenok. Skulle de måske snarere ’indskrives’ og ikke nødvendigvisbindes til en seng? Ved ombygning og nybyggeri kunne manoprette dagligstuer for patienter, hvor sengeligning ikke er en delaf behandlingen.Omvendt vil kroniske patienter sandsynligvis blive indlagt i etstadig mindre omfang. Ofte kan de overvåges og behandles ligeså godt derhjemme. Derved peger disse patienter i virkelighedenfrem imod fremtidens hospitaler, der måske nok koncentreresgeografisk, men rækker ud mod omgivelserne som aldrig før.


Inspirerende rammer045Mange undersøgelser viser, at de fysiskeomgivelser på hospitalerne har stor betydningfor patienternes trivsel. F.eks. kanman måle, at forbruget af selvadministreret,smertestillende medicin mindskes,hvis der er:Luftigt og lyst.Rum med imødekommende farverog støddæmpende materialer.Mulighed for let at veksle mellemprivate og sociale rum.Udsigt til natur og raskemenneskerUndersøgelser fra England viser en besparelsepå 70 % i forbruget af p.n.-medicin!De ydre rammer har naturligvis ogsåbetydning for medarbejderne. Sammenhængenmellem medarbejdernes trivselog kvaliteten af behandlingen og plejener åbenlys: Arbejdsmiljø-undersøgelserviser, at f.eks risikoen for fejlbehandlingbliver mindre.Derudover bliver patienterne meretilfredse generelt, hvis arbejdsmiljøet erbedre.Region Hovedstaden er gået i gang medat inddrage erfaringer fra helbredendearkitektur. Men hvad med de nuværendehospitaler? Her er de fysiske forholdmeget forskellige.kapitel3 ARBEJDET PÅ DE MEDICINSKE AFDELINGER


InfoHvem, hvad og hvor mange047Mange arbejdspladser har igennemflere år haft succes med et systemfor vagtplanlægning – Time Care– som medarbejderne stort setstyrer selv. Her vælger man selv sinearbejdstider under hensyntagen tilkollegers og afdelingens behov. KunVirksomhedAntalAmager Hospital 378Bispebjerg Hospital 420Bornholms Hospital 112Frederiksberg Hospital 341Frederikssund Hospital 116FagstillingsgruppeAntalLægepersonale (9011) 607Akademikere (9017) 11Sygeplejersker (9020) 1.856Sosu-assistenter (9020) 696Fysioterapeutpersonale (9032) 248FaKtAomkring 5 % af de ønskede arbejdstiderflyttes senere af ledelsen.Glostrup Hospital 445Gentofte Hospital 617Ergoterapeutpersonale (9033) 88Bioanalytikerpersonale (9035) 29I Region Hovedstaden deltagerpersonalet også selv i vagtplanlægningen,men på lavteknologisk basis:Med pen og papir! Den udbredteselvbestemmelse giver tilfredshedog engagement blandt personalet.Måske kunne man dog spare tid oglette planlægningen endnu mere,hvis man indførte tilsvarende elektroniskevagtsystemer i Danmark.Unge hjælper tilPå en gynækologisk afdeling harman siden 2004 ansat unge til athjælpe til om eftermiddagen ogaftenen. De tømmer skraldespande,laver kaffe, gør madvognene klar,Herlev Hospital 549Helsingør Hospital 160Hvidovre Hospital 376Hillerød Hospital 345Rigshospitalet 432I alt 4.291Fastansatte uden ledelsesansvarved de 34 medicinske afdelinger iRegion Hovedstaden medmindst 6 måneders anciennitet inuværende virksomhed.Andet sundhedspersonale (9038) 2Pædagogisk personale (9041) 3Servicepersonale (9051) 21Rengøringspersonale (9052) 2Portørpersonale (9053) 201Køkkenpersonale, inkl. kliniske 32diætister (9054)Teknisk personale (9055) 2Kontorpersonale (9061) 97Lægesekretærer (9064) 392Socialrådgivere (9065) 4I alt 4.291rydder op og bestiller varer,ogden måde aflastessygeplejerskerne.I 2005 evaluerede man projektet,der var en stor succes for sygeplejerskeri både aften- og nattevagt.Der blev simpelthen overskud tilat fokusere entydigt på fagligeproblemstillinger. I det lange løb erde unge hjælpere en integreret delaf arbejdsgangen.


Interviews og samtaler1) Interviews med sundhedspersonale i Regionhovedstaden: SygeplejestuderendeJørgen, fhv. sygeplejerske Linda, sosu-assistent Johanna, sosu-studerende Daniella og læge Ditte2) Samtale med Kontorchef Birgitte Holm Andersen fra Region Midtjylland3) Samtale med forsker, ph.d. Sidsel Vinge, Dansk Sundhedsinstitut4) Samtale med Anne-Dorthe Suderbo, der beskæftiger sig med ph.d.-stillingerne i Region Hovedstaden5) Samtale med hospitalschef Kurt Espersen, Bornholms Hospital6) Samtale med direktør Morten Freil, Danske Patienter7) Samtale med kommunikationskonsulent Inge Estrup, Hillerød Hospital8) Samtale med Michael Buhl, personalechef, Glostrup Hospital9) Samtale med diverse sygeplejersker, Hillerød Hospital10) E-mail-korrespondance med kommunikationschef Else Wad Bjørn, Bispebjerg Hospital11) Samtale med chefkonsulent Maja Winther Bengtsson, Region Hovedstaden12) Samtale med Simone Witzel, Center for kvalitetsudvikling, Århus048KIlDerHjemmesider og rapporter1) Dansk Sygeplejeråds hjemmeside om Den medicinske patienthttp://www.dsr.dk/PortalPage.aspx?MenuItemID=15452) ABT-Fondens hjemmeside om KOL-forsøghttp://www.abtfonden.dk/sitecore/content/abtfonden/Home/Projekter/Telemedicin/Online_stetoskopi_KOL.aspx3) Forhold til forbedring af forhold på de medicinske afdelinger. Notat til arbejdsgruppe under MED maj 2008.Rapport fra Region Hovedstaden: Plan for den ældre medicinske patient, 17. marts 20094) Pjece til Regionernes Borgertopmøde: Fremtidens sundhedsvæsen(http://www.regioner.net/sites/borgertopmoede/topmoede.pdf)5) Hospitalstidsskriftet/rapporten, ”Vi tør tænke nyt 2008:2”http://www.bispebjerghospital.dk/NR/rdonlyres/72D3B78E-231F-413A-8BEF-647FB0E52B81/0/s%C3%A6rtryk_sep_08_ok_net.pdf6) Rundrejse i det danske sygehusvæsen, af Erik Juul: 20077) Danske Regioners pjece: God arbejdskraft – i et stærkt sundhedsvæsen8) Dansk Selskab for intern medicin og Danske Regioner: Inspiration til en fornyet indsats for medicinske patienter9) Initiativprogram for rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstaden10) Årsberetning for personaleområdet for Region Hovedstaden 2007/2008, inkl. bilag11) Organisering og reorganisering af medicinsk arbejde på sygehuse af Sidsel Vinge12) Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger af Christina Holm-Petersen13) Patienttilfredshed – resultat af en målrettet indsats, Region Midtjylland 200814) Rapport fra Region Hovedstaden: Handlingsplan for rekruttering ogpersonaleudvikling i Region Hovedstaden, 13. marts 200915) Fremtidens sundhedsvæsen - Borgernes katalog med bud på, hvordansundhedsvæsenet skal udvikle sig de næste 10 – 15 år, 1. november 200816) De offentligt ansattes fire plager af dr. med. Tage Søndergaard Kristensen, AMI, Magasinet Arbejdsmiljø 11/200817) Forskningens rolle i ændring af psykosocialt arbejdsmiljø af bl.a. dr. med. af Tage Søndergaard Kristensen, AMI18) Manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsnet af Kjeld Møller Pedersen. Health EconomicPapers 2008:2 Institut for sundhedstjenesteforskning. Syddansk Universitet.19) Fra mangel til mangfoldighed. Udenlandsk rekruttering til Hovedstadsregionen. Mhtconsult. 200826) Ordningen er under løbende udvikling på Svendborg Sygehus under Odense Universitetshospital.36) KILDE: Data fra Sundhedsstyrelsen, specifikke specialer (kode 01-22 i Sygehusklassifikation ogkommunekoder p. 227). Gengivet i e-mail-korrespondence med DSR.47) KILDE: Regionens Lønsystem 31. januar 2009.

More magazines by this user
Similar magazines