Brand Friskolen 4: Frihed er porten til mulighederne - Friskolebladet.dk

friskolebladet.dk

Brand Friskolen 4: Frihed er porten til mulighederne - Friskolebladet.dk

Frihed er porten til mulighederneBRAND FRISKOLEN: Friskolen bærer af navn og tradition en værdi – frihedens værdi – somkan få både demokratiske forkæmpere og nutidens brandingeksperter op ad stolen. I enserie artikler udforsker Friskolebladet den unikke brandingværdi, der ligger i at være friskoleanno 2012. Fjerde brand-varme stemme i serien er Ole Pedersen, forstander for Denfrie Lærerskole.Af Peter Borberg, mag. art og journalistDet er ikke vanskeligt at finde kritiske stemmer, der giverfrihedsbegrebet som brandingfænomen anno 2012 detglatte lag. Ekskluderende, egocentreret og uegnet som tydeligmeningsmarkør er nogle af de ord, som friheden fårmed på vejen, når man beder folk, der til daglig beskæftigersig med branding og kommunikation om at forholdesig til det frihedsbegreb, der er indlejret i friskole-navnet.Et helt andet perspektiv får man imidlertid på friheden,når man ringer til Sydfyn, nærmere bestemt til Den frieLærerskole i Ollerup. Her giver forstander Ole Pedersenikke meget for eksperternes dystre profetier om, at frihedsom ”salgsargument” er en saga blot.- Helt grundlæggende hviler vores samfund på en forståelseaf det fælles bedste, men med den væsentlige indrømmelse,at vi som borgere har nogle frihedsområder –ikke for at være fri for, men for at være fri til at kunnegøre ting på forskellige måder. Det er en enorm styrke ivores demokrati. Og det er samtidig et værdisæt, dergennemsyrer ikke bare de frie skoler, men vores grundskoleri det hele taget, nemlig den frie ret til at kunne mødebørn på forskellige måder. Friheden skaber muligheder,siger Ole Pedersen, der i næsten to år har beklædt postensom forstander på Den frie Lærerskole og som tidligerehar været friskoleleder og desuden tilknyttet DanskFriskoleforening som konsulent. Han tilføjer:- Jeg tror på, at jo mere man benytter den frihed, man harfået forærende, jo mere står man også til ansvar overfordet fællesskab, man er den del af.Alligevel finder man nemt stribevis af folk, der vender sigmod frihedsbegrebet som en markant del af skoleprofilen.Hvad skyldes det?- Når man ønsker at problematisere skolefriheden, er detfordi, den læses ind i en politisk kontekst, hvor de frie skolerfastholdes som rendyrkede protestskoler – som skolerne,der nærmest pr. definition går den stik modsatte retningaf alle andre. Det er en polemisk og stærkt generaliserendeopfattelse af friheden og friskoletanken, der erude af trit med virkeligheden.Der er også kritikere, som mener, at brugen af frihedsbegrebetblot understøtter en individualistisk samfundsudvikling,hvor det handler om at stille den enkelte førfællesskabet. Skyder den kritik ved siden af?- I vores tid taler vi meget om individualisering somnoget negativt. Men man er nødt til at huske på, at selveopdragelsesprojektet handler om, at barnet skal blive etindivid. En personlighed, der ikke er som alle andre,men er noget særligt gennem sin individualitet. I de frieskolers tradition betyder det, at fællesskabet bygges oppå, at den enkelte kan udfolde sine særlige evner i detfælles – til fælles bedste. Når det er sagt, så deler jeg påingen måde den opfattelse, at de frie skoler skal udnyttefriheden til at fremme en individualisme for at afgrænsesig fra det øvrige samfund.Set i det lys - hvordan bruger de frie skoler så bedst frihedsbegrebeti 2012?- Friskolernes legalitet handler om, at de enkelte skolerbruger deres frie ret til at finde de bedste veje i samspilmellem børn, lærere og forældre. De frie skoler skal holdefast i, at friheden ligger forankret ude på de enkelteskoler. Det er herude, man bruger friheden til at føre ideerud i livet, så der skabes et fællesskab omkring de værdierog den skolekultur, man har fået opbygget. Vi har iDanmark frihed til at skabe den skole, vi finder bedst foregne og andres børn. Hvor børnene selvfølgelig skallære det, andre børn lærer, men hvor vi har frihed til, atdet foregår på netop den måde – i netop den ramme – vifinder bedst. I min tid som friskolekonsulent har jeg besøgtrigtig mange forskellige skoler både herhjemme og iudlandet. Jeg har endnu ikke fundet verdens bedste skoleeller en skole med best practice, som alle andre skalse at få lært. Men jeg har set at der, hvor forældre, ansatteog skolens omgivelser giver noget af sig selv til skolensfællesskab, der lykkes det – i frihed.6


Den frie Lærerskoleindbyder til samarbejdeom praktikOle Pedersen har sidenjanuar 2011 været forstanderpå Den frieLærerskole i Ollerup,hvor han blev læreruddanneti 1984. I en årrækkevar Ole Pedersenskoleleder på Rudme Friskole,og han har derudoverværet friskolekonsulenti Dansk Friskoleforeningfra 1997 til2011.Hvert år drager 130 lærerstuderende fra Den frieLærerskole ud til landets frie skoler for at gennemføreet tre ugers praktikforløb. I den samme periode dragerlærere fra de samme skoler en uge til Ollerup for atdeltage i det traditionelle ”Ollerupkursus”.I 2013 afvikles Ollerupkurset i uge 12, og praktikkenafvikles i ugerne 10, 11 og 12. Omdrejningspunktetfor dette kursus har siden starten i 1976 været vekselvirkningenmellem det, at en lærer tager på kursus,og det, at skolen samtidig modtager en praktikant fraDfL. Herved har de frie skoler en lang tradition for atkvalificere og udvikle læreruddannelsen i samarbejdemed DfL.Der har i år været stor søgning til Ollerupkurset, ogrigtig mange har i den forbindelse søgt om at få praktikanter.Men vi vil gerne have flere praktikpladser!Vi vil gerne indbyde de frie skoler til et øget samarbejdeom praktikpladser.Alle skoler kan byde ind med praktikpladser – det erikke en forudsætning for modtagelse af praktikanter, atman deltager i Ollerupkurset.For yderligere oplysninger kontakt:Gitte Tinning Madsen,PraktikkoordinatorMail: vejleder@dfl-ollerup.dkTlf.: 622410667

More magazines by this user
Similar magazines