Nyt hjælpeforeningspræsidentskab i Århus Stav - Jesu Kristi Kirke af ...

mormon.dk

Nyt hjælpeforeningspræsidentskab i Århus Stav - Jesu Kristi Kirke af ...

JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • MARTS 2007KirkenytFysisk og mentalforberedelse formissionærerDonald B. Doty, læge, formand forsundhedstjenesten i MissionsafdelingenFysisk og mental forberedelseskal begynde mindst to år føren fuldtidsmission.Med 35 års erfaring som hjerte-,kar- og lungekirurg har jeg udførttusindvis af hjerteoperationer. Efteren hjerteoperation spurgte patienternemig ofte om, hvordan dekunne forebygge fremtidige operationer.Og selvom de ikke spurgte,følte jeg mig alligevel forpligtet til atrådgive dem. Jeg talte med dem omvigtigheden af sund kost, passendevægt, motion, tilstrækkelig hvile ogmindre stress. De, som fulgte mitråd, blev sædvanligvis velsignet medet godt liv i mange år. Mange af dem,som ikke foretog de nødvendige livsstilsændringer,måtte under knivenigen – og oftere før end senere.Begynd nuForebyggende forholdsregler erogså absolut nødvendige for ungevoksne, som forbereder sig til at tagepå mission. I dag får omkring 3 procentaf missionærerne deres missionafkortet på grund af enten fysiskeeller mentale helbredsproblemer. Atmiste 3 ud af 100 missionærer virkermåske ikke som mange. Men for personenog hans eller hendes familiehar det stor betydning.Jeg har i over et år tjent i enAt tage den fysiske forberedelsealvorligt vil hjælpe den kommendemissionær til at undgå problemer,som kan forhindre eller forkorte enfuldtidsmission.kaldelse, hvor jeg observerer de helbredsproblemer,som missionærernestøder på. Baseret på mine erfaringeri denne opgave ønsker jeg at sige følgendefor at hjælpe de unge, som forberedersig på at blive missionærer,for at mindske sandsynligheden forat udvikle disse helbredsproblemer.Mange af disse helbredsproblemer,som missionærerne støder på,kan heldigvis forhindres med denrette forberedelse. Ældste David A.Bednar fra De Tolvs Kvorum fastslog:»Den allervigtigste ting, I kan gørefor at forberede jer på et kald til attjene, er at blive missionærer, længefør I tager på mission.« 1Jeg anbefaler, at helbredsforberedelsenbegynder mindst to år førden forventede mission. De, somventer med at forberede sig til sidsteminut, eller indtil efter de har modtagetderes kald om at tjene, vilmåske ikke være parate og kan tilmedfå deres mission udsat.Fysisk forberedelse omfatter enrutinemæssig undersøgelse hos enlæge og en tandlæge. I nogle tilfældevil mental forberedelse kræve en evalueringaf en psykiater eller psykolog.Fysisk forberedelseRegelmæssig (daglig) motion. Enmissionær skal være i stand til i gennemsnitat gå 10 km og cykle 19 kmom dagen. Kommende missionærer,som ikke går mere end fra bilen indtil klassen eller til jobbet, vil højstsandsynligt få ømme fødder og vabler,når de kommer ud i missionsmarken.De, som ikke er vant til at cykleregelmæssigt, vil også blive megetømme ved at sidde på en sadel, nårcyklen bliver deres vigtigste transportmiddel.En missionær, som ikkeer i form, vil blive udmattet af missioneringen,og en træt missionær erKIRKENYT MARTS 2007K1


mere modtagelig for modløshed ogsygdomme end en missionær, somer i fysisk god form.Kommende missionærer kan forberedesig på missionærlivets strabadserved at skabe et regelmæssigtmønster af motion – gå, løbe ellercykle i en time om dagen. De, derudelukkende motionerer ved at spilleelektroniske spil eller sende sms’-er, skal bruge mindst fire månederpå at opnå et konditionsniveau, somtillader dem at nyde motionen.Tilstrækkelig søvn. Selv om søvnbehovetvarierer, har unge voksnesom regel brug for at sove syv til ottetimer pr. dag. Ideelt set bør de være iseng mellem kl. 22.30 og midnat ogude af sengen mellem kl. 6.30 og kl.8.00. At være oppe til kl. 2.00 eller kl.3.00 og sove indtil kl. 10.00 gør, atman er træt hele tiden og ønsker atsove indtil middag. At være oppe helenatten for at læse til eksamen i sidsteøjeblik, spille videospil det meste afnatten eller arbejde på natholdet kanvære skadeligt, fordi det omstiller enskropsur. Missionærer lever et skemalagtliv. De er i seng kl. 22.30 og oppekl. 6.30 hver dag. Dette skema vilvære svært at følge, medmindre denkommende missionær kommer indi en lignende rytme i god tid før sinkaldelse.Sunde spisevaner. Unge menneskerskal lære at nyde måltider beståendeaf proteiner og fibre, såsommagert kød, yoghurt, grøntsager ogfrugt snarere end at leve af sukkerog fedt. Og at drikke mere end 330ml sodavand om dagen er for meget.At arbejde med læger ogsygeplejersker for at identificerepotentielle helbredsproblemer i godtid, gør det muligt at løse dem i tide.Missionsafdelingen kræver, atmissionærens bmi ikke overstiger 37.Det er faktisk på grænsen mellemfedme og sygelig fedme. Kommendemissionærer skal stræbe efter atholde deres vægt inden for normalområdetog derved undgå fedmerelateredehelbredsproblemer. At værebetydeligt under den normale vægtkan også have alvorlige konsekvenserfor helbredet.Madlavningsfærdigheder.Forældre kan hjælpe deres sønnerog døtre med at lære at tilberedeenkle og sunde måltider. Jeg betonerordet »enkel«, fordi missionærer oftetilbereder mad på en varm kogepladeeller et enkelt gasblus og måskeikke har en ovn. Hver eneste kommendemissionær har brug for atkende det grundlæggende ved madlavningog hygiejnisk håndteringaf fødevarer. Da opvaskemaskinersjældent findes i missionærernesbolig, er det også vigtigtat vide, hvordan man gør rentefter måltiderne med varmtvand og sæbe.Personlig hygiejne.Personlig renlighed og at værevelsoigneret er afgørende formissionærers succes undermissionen. Gunstige førstegangsindtryker varige. Renehænder hjælper også missionærermed at forblive raskeog forebygger spredning af smitsommesygdomme.Hudproblemer. Akne er etalmindeligt problem blandt teenager.Personer med et alvorligt akneproblembør få hjælp hos en læge,længe før de kommer til missionærskolen(MTC). En del aknemedicinkræver, at der bliver ført kontrol ien tidsperiode og bliver ikke brugti missionsmarken.Tandhygiejne. Forebyggelse ernøglen til en sund tandhygiejne.Dette betyder, at man tillæggersig en vane med at børste tændermindst hver morgen og aften, dagligtbruger tandtråd og jævnligt besøgersin tandlæge. Al nødvendigt tandlægearbejdeskal være færdigt, før derindsendes en missionæranbefaling.Tandregulering – hvilket ofte tagerto år eller mere – skal være overståetfør ankomsten til MTC.Kroniske helbredsproblemer.Hovedpine er et almindeligt og vanskeligthelbredsproblem, som kanforværres under missionærtjenesten,og som kan være svært at vurdere ogK2


ehandle i missionsmarken. Mave- ogtarmproblemer, som forekommer nuog da, kan også blive kroniske undermissionærtjenesten. Hjerteproblemerog vejrtrækningsproblemer, såsomastma, skal grundigt vurderes, førvedkommende påbegynder sin mission.Med den rette behandling kanmange helbredsproblemer blivestabile og gøre missionærtjenestenmulig, hvis behandlingen fortsætterunder missionen.Problemer med knogler og ledopstået på grund af en skade kankræve en operation. Ortopædiskeoperationer, og selv ledoperationer,medfører sædvanligvis en længereperiode med genoptræning.Kommende missionærer skal sørgefor at få passende ortopædisk hjælpi god tid (fire til seks måneder), førvedkommende påbegynder sin mission.En ung mandeller kvinde, somankommer tilMTC på krykkerto uger efter enknæoperation, vilikke være i standtil gå så langt,som det kræves i missionsmarken.Vaccinationer. De, som forberedersig på at tage på mission, skalfølge det almindelige vaccinationsprogramog få opfølgningsvaccinationerpå de rette tidspunkter. De skalogså i god tid, før de tager på mission,have fået de særlige vaccinationer,som kræves i det land, hvor deskal tjene.Fordelene ved vaccinationer overgårlangt de ubetydelige risici, der erved at modtage vaccinen. En vaccinationgør en person immun mod sygdommeni en periode. Det krævermåske en opfølgningsvaccionationfor at opretholde immunitet.Mental forberedelseAlle mennesker oplever øjeblikkemed tristhed, bekymring og modløshed.Dette er normalt, især når manmister eller sørger over nogen. Deter imidlertid nødvendigt at behandleethvert følelsesmæssigt problem,som forstyrrer den normale dagligefunktion, før vedkommende påbegyndersin mission.Enhver uafklaret synd kan påvirkeen persons mentale og fysiske helbred.Disse skal løses gennem fuldstændigomvendelse, når kommendemissionærer mødes medderes biskop, inden modtagelseaf deres kaldelse. Men når detteer gjort, kan der stadig væreandre omstændigheder, sombehøver at blive behandlet.Humørsvingninger. De, somlider af kronisk eller tilbagevendendefølelser af depression,tristhed, ængstelse eller angst, skalundersøges af en læge eller en psykolog.Humørsvingninger, især når hidsighedog vrede er indblandet, skalogså undersøges. Behandling, deriblandtkonsultationer og/eller medicinering,reducerer eller lindrer oftehumørsvingninger, hvilket muliggørmissionering.Unormale tankemønstre.Overdreven bekymring og skyldfølelsekan forringe en missionærs evne til attjene. Perfektionisme, som er et fortærendebehov for at være perfekt, kanogså blive et invaliderende mentalthelbredsproblem. Tilbagevendendesmertefulde tanker eller gentagendeadfærd, såsom overdrevent at vaskesine hænder, er ofte et tegn på tvangstanker(OCD). Konsultationer meden læge eller en psykolog kan oftebehandle disse unormale tankemønstrepå en effektiv måde.Indlæringsproblemer. Da evnen tilat lære og undervise er kernen i missionering,kan indlæringsproblemer,såsom opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser(ADD), skade missionærensfremgang. Alligevel kan en evalueringog behandling af indlæringsproblemermåske være med til at forbedreindlæringsevnen betydeligt. Nogleindlæringshandikap er måske ikkeforenelige med en tilværelse som missionær.Forældre og kommende missionærerbør bønsomt rådføre sigmed deres biskop samt fagligt kompetentepersoner om, hvorvidt det vilvære muligt at gennemføre en forkyndendefuldtidsmission.Spiseforstyrrelser. Da menneskerKIRKENYT MARTS 2007K3


kan bruge mad som trøst og til atlindre depressive eller ængsteligefølelser, kan det at spise udvikle sigtil en afhængighed, som i sidsteende fører til overvægt. På denanden side kan det sociale pres om,at man skal være tynd eller enddaundervægtig, føre til nervøs spisevægring(anorexi) eller abnorm sultfølelse(bulimi), begge sygdomme,som skaber alvorlige helbredsrisici.Disse forstyrrelser vil ikke løse sigselv under en mission. Fordi de er såsvære at behandle, vil de måske ikkevære forenelige med missionering.Hjemve. Skønt en let form forhjemve er en normal del af missionsoplevelsen,kan det at forladeforældre og søskende fremkalde enængstelse så intens, at det forstyrrerevnen til at sove eller spise. Hurtigtvægttab er almindeligt blandt missionærermed alvorlig adskillelsesangst.For at forebygge disse problemerbør kommende missionærer lære atvære tryg ved at være væk hjemmefra.Længerevarende campingtureeller at bo på et kollegium kan afsløreenhver tendens til alvorlig adskillelsesangst.De, som har problemermed at fungere, når de er væk hjemmefra,skal søge behandling hos enlæge eller psykolog.Sociale færdigheder. Missioneringomfatter at møde og tale med menneskeri alle aldre og at tale forangrupper af mennesker. Kommendemissionærer bør føle sig trygge vedat tale til ældre mennesker. De børøve sig i at respektere andre og værevenlige, lære passende bordskik ogoverholde andre sociale færdigheder.Det forventes også, at missionærerhenvender sig til fremmede og indlederen samtale med dem. Derforbør kommende missionærer læreat være trygge ved at tage initiativtil at kontakte mennesker og ved atsamtale med mennesker uden forderes daglige omgangskreds af familieog venner. De bør også væreopmærksomme på kulturelle forskellei verden.Arbejde. Missionering er ligenetop arbejde. Der findes ikke nogetnemt ved missionering, så unge børudvikle evnen til at arbejde pålideligt.Gennem et fast arbejde tilegnessådanne vaner, som at komme påarbejde til tiden, ikke blive unødvendigtvæk fra arbejdet, udføre de tildelteopgaver godt, se efter merearbejde, når de tildelte opgaver erløst, og ikke gå tidligt hjem. Et arbejdehjælper også unge til at forståpenges værdi. Hvor det er muligt,skal kommende missionærer planlæggeat betale så meget som muligtaf deres egen mission snarere end atvære afhængige af bidrag fra forældreeller andre. Selv at betale for en delaf sin mission vil hjælpe kommendemissionærer til at lære at leve indenfor det stramme missionærbudget.Andre missioneringsmulighederUnder forberedelsesforløbet til attjene kan kommende missionærermuligvis opdage alvorlige fysiske ellerfølelsesmæssige problemer. De ogderes forældre bør være fuldstændigtoprigtige og gøre opmærksom på allehelbredsproblemer og medikamenterpå missionæranbefalingen.Desværre kan nogle helbredsproblemerpræsentere uovervindeligeforhindringer i at tjene på en forkyndendefuldtidsmission. Det FørstePræsidentskab har sagt: »Der findesværdige enkeltpersoner, som ønsker attjene, men som ikke er kvalificeret pågrund af de fysiske, mentale og følelsesmæssigeudfordringer, som en missionkræver. Vi beder stavspræsidenterog biskopper om at vise disse enkeltpersonerbåde kærlighed og værdsættelseog på ærefuld vis løse dem fraforpligtelsen til en fuldtidsmission.« 2I sådanne tilfælde kan en kirketjenestemissionvære en stor velsignelse,da den tillader enkeltpersoner at bohjemme og modtage den passendelægehjælp, mens vedkommende udviklesog modnes i Herrens tjeneste.Forældre, biskopper og stavspræsidenterkan hjælpe med at opmuntre ogarrangere passende alternativer.Muligheder for kirketjenestemissionerkan også findes på Kirkens hjemmeside:www.lds.org. Vælg »OtherResources«, vælg derefter »Missionand Service Opportunities.« At fortsættemed en højere uddannelse elleren teknisk uddannelse, så man kanhåndtere en kronisk lidelse bedre, erogså et beundringsværdigt alternativ.Er her for at hjælpeNår kommende missionærer forberedersig i god tid, inden de indsenderderes anbefalinger, kan de identificereog løse helbredsproblemer, forbedrederes fysiske styrke og bliveK4


Præsident Wilford Woodruff indviede templet i Salt Lake City efter40 års opførelse.deres tilværelse: »Hvis mine ungevenner begynder at gøre dette ogfortsætter med det, bliver det megetmere værd end guld for dem i fremtiden,«sagde han (Kirkens præsidenterslærdomme, s. 132).Efter megen overvejelse og bønmodtog præsident Woodruff en åbenbaringom, at sidste dages helligeskulle ophøre med at indgå polygameægteskaber. I 1890 skrev han manifestet,hvor han vidnede om, at Kirkenvar ophørt med at undervise i udøvelsenaf polygame ægteskaber.Ud over at være Herrens talerør iden åbenbaring, efterlod præsidentWoodruff også en arv, som lagde vægtpå missionering og tempeltjeneste.Præsident Woodruff døde iSan Francisco i Californien, USA,den 2. september 1898 i enalder af 91 år.I 2006 hørte medlemmerover hele verden omdenne profets vidnesbyrdfra hæftet Kirkens præsidenterslærdomme:Wilford Woodruff. I hæftetfindes der mange beretningerom præsidentWoodruffs liv og virke.Mens han søgte eftersandheden, følte præsidentWoodruff et behov for atse en nutidig profet: »I mintidlige ungdom bad jeg dagog nat om, at jeg måtte opleveat se en profet. Jeg ville have rejst1.000 kilometer for at kunne se enprofet eller et menneske, som kunneforklare mig det, som jeg læste iBibelen. Jeg kunne ikke slutte mig tilnogen kirke, for jeg kunne ikke dengangfinde nogen kirke, som forfægtededisse principper« (Kirkens præsidenterslærdomme, s. xviii-xix).Præsident Woodruff underviste ivigtigheden af nutidig åbenbaring:»Guds kirke kunne ikke overleve endag uden åbenbaring« (Kirkens præsidenterslærdomme, s. 46).Han fremhævede også personligåbenbaring gennem Ånden: »Mankan blive betjent at engle, man kanopleve mange mirakler ... men jegvil hævde, at Helligåndsgaven er denstørste gave, som kan skænkes nogetmenneske« (Kirkens præsidenterslærdomme, s. 48).K6


Præsident Woodruff formanedeofte de hellige til at tage del i templetsvelsignelser. Han sagde: »Jegmener, at opførelsen af templer ernoget af det vigtigste, som Herrenhar krævet af de sidste dages helligei tidernes fyldes uddeling, for atvi kan gå ind i disse templer ogikke alene forløse de levende,men også vore døde« (Kirkenspræsidenters lærdomme, s. xxvii).Med sin karakteristiske flid varhan et forbillede med hensyn tiltempeltjeneste og sikrede, at ordinancerneblev udført for tusindvisaf hans forfædre.Som så mange andre profeterpå hans tid profeterede ældsteWoodruff, at der en dag ville findestempler over hele verden. ■Medlemmer står sammen efter atjordskælv rammer Hawaii-øerneJulie Dockstader Heaps, journalist for Church NewsEt jordskælv målt til 6,7 påRichterskalaen ramte Hawaiiøernetidligt søndag morgen den15. oktober 2006 og forårsagede ifølgetidlige vurderinger kun mindreskader på templet i Kona på Hawaiisamt enkelte kirkebygninger.Jordrystelserne, der ramteomkring kl.7.07 lokal tid, havdesit center 16 km nord-nordvest forKailua-Kona på den store ø, Hawaii.Det kunne mærkes på alle øerneog forårsagede strømsvigt på Oahu.På øen Hawaii var strømmen væk iflere timer, og veje, broer og mangebygninger blev beskadiget.Templet i Kona, der ligger iKailua-Kona, fik beskadiget noglelysekroner og andre småskader,men ifølge ældste Eric B. Shumway,områdehalvfjerdser og rektor forBYU–Hawaii, var templet igen åbentfor tempelbesøgende to dage senere.Ingen medlemmer eller missionærerkom til skade, men allekirkebygningerne på øen Hawaiifik visse skader, tilføjede ældsteShumway.Ældste Shumway bemærkede, atnød- og katastrofeplanerne hurtigtfaldt på plads efter jordskælvet. »Hvorer det vidunderligt, at se Kirkensmedlemmer stå sammen,« sagde han.Stavspræsidenten i Kona Stav,Aley K. Auna jun. sagde, at han varmeget imponeret over præstedømmelederesog medlemmers reaktionpå stavens nødplaner, der omfattedeen plan for jordskælv målt til6,5 eller højere på Richterskalaen.Han sagde, at alle stavens medlemmermed det samme blev »kontaktet,og det blev bekræftet, at de vari sikkerhed.«Da dette referat blev skrevet,forklarede præsident Auna, var vurderingeraf alle stavens bygningerstilstand stadig på vej; han bemærkededog, at Kohala Menigheds kirkebygningi lokalområdet tættest påepicentret havde nogle revner ivæggene og nogle beskadigedelyselementer. Der skete betydeligeskader på Keei Menigheds kirkebygning,da en parabol styrtede nedfra sin sokkel og beskadigede ethjørne af missionærernes bolig påområdet. Desuden faldt nogle loftpladerned inde i kirkebygningen.På øen Oahu er der ikke indberettetom skader på templet i Laie,og ud over strømsvigt er der hellerikke rapporteret om skader fraBYU–Hawaii eller det polynesiskekulturcenter, som ligger ved sidenaf universitetet. ■Tilpasset fra Church News,21. oktober 2006.Artikler søgesLiahona indbyder voksne, ungeog børn til at fortælle, hvordanjeres liv er blevet påvirket af jeresvidnesbyrd om Frelseren. Hvordanlever I på grund af jeres tro påJesus Kristus? Hvad betyder hansforsoning for jer?Begræns venligst jeres indlægtil 500 ord eller færre, giv det overskriften»Testimony« og indsenddet inden den 16. april 2007 tilliahona@ldschurch.org eller tilLiahona Editorial, 50 E. NorthTemple St., Room 2420, Salt LakeCity, UT 84150-3220, USA.Vedlæg dit navn, adresse, telefonnummer,e-mail-adresse og menighedog stav (eller gren og distrikt),og et fotografi (inklusiv en skriftligtilladelse til at trykke fotografiet). ■KIRKENYT MARTS 2007K7


FÆLLESTIDYderligere forslagtil fællestid imarts 2007§Følgende er yderligereforslag til fællestid, somlederne i Primary kanbruge sammen med Fællestid,der findes i Liahona i marts 2007.Vedrørende lektionerne, instruktionerneog aktiviteterne, der hørertil disse forslag, henvises til »Prøv,prøv, prøv« på side L4 og L5 i LilleLiahona.1. Medbring en ordbog, noglebibler og en salmebog. Fortæl børnene,at de skal bruge bøgerne til atstudere skrifterne. Forklar, at når vioprigtigt studerer skrifterne, gør vimere end blot at læse dem. Bed børneneom at slå op på Jakobs Brev 1:5.Opdel børnene i grupper og giv hvergruppe en opgave. Giv en gruppeen ordbog og bed dem om at slåde svære ord op såsom rundhåndetog bebrejdelser. Bed en anden gruppeom at slå op på Joseph Smith-Historie 1:11 for at finde ud af, hvorforJakobs Brev 1:5 er så vigtig. Beden gruppe om at bruge indekset i salmebogentil at finde en salme, derrelatere til Jakobs Brev 1:5. Lad hvergruppe fortælle, hvad gruppen harlært, så de forstår dette vigtige skriftstedfuldt ud. Joseph Smith læstedette skriftsted og fik en tilskyndelseom at bede. Fortæl børnene, at vorHimmelske Fader også vil besvarederes bønner.Hvis det er muligt, så fortælom engang, hvor du modtog et svarved at bede og ved at studere skrifterne.Bær vidnesbyrd om velsignelserne,som kommer gennembøn og skriftstudium.2. Vis en kalender og spørg børnene,hvilken dag er sabbatsdagen.Fortæl dem, at før Jesu opstandelsevar sabbatsdagen den syvende dag,som det står i Første Mosebog 2:2-3.Forklar, at to af de ældre børn vil forklaremere om sabbatten. Ugen førkan du bede et barn om at forberedeet resumé af »Sabbattens historie« oget andet barn om at forberede et resuméaf »Herrens dag« fra kapitel 24 iSøndagsskolens Håndbog i evangeliskeprincipper.Bed børnene om at hjælpe digmed at lave en liste over måder,hvorpå man kan holde sabbatsdagenhellig. Listen i kapitel 24 i Håndbog ievangeliske principper er en udmærketkilde. Fokusér på det, vi burdegøre, i stedet for på det, vi ikkeburde gøre.Syng en sang eller en salme omsabbatten. Vis et billede af JesusKristus. Udtryk din kærlighed forFrelseren og din glæde over, at vihar en særlig dag hver eneste ugetil at mindes Herren, studere hansevangelium, nyde nadveren, hvilefra vores arbejde og så videre.Bær vidnesbyrd om hans guddommelighed.3. Sangøvelse: »Jeg prøver atbli´ som Jesus« (Børnenes sangbog,s. 40-41; Børnestjernen, apr. 1990,s. 6-7). Vis dem billedet, som følgermed sangen. (Hvis det er muligt, såfå billedet forstørret, så de alle nemtkan se det). Bed børnene tænkeover, hvorfor den lille pige muligvisgræder. Spørg dem om, hvad drengenlaver, og hvem han kunne være.Foreslå, at drengen måske er pigensstorebror. Syng »Jeg prøver at bli’som Jesus« Forklar, at Jesus trøsteros, underviser os og elsker os, ligesomstorebroderen på billedet. Lærbørnene verset ved at lade dem slåto fingre mod håndfladen for atlære rytmen i første linje, mens dusynger den. Påpeg ligheden i denanden linje. Bed dem om at syngede første linjer flere gange sammenmed dig. Syng den anden del afverset. Bed dem slå op på Johannesevangeliet13:34 og sammenligneordene fra skriften med ordene fraomkvædet. Syng omkvædet, mensbørnene kigger i skriften. Forklar, atnår vi elsker hinanden, holder vi envigtig befaling, »som Jesus os lærtepå jord.« Efter at have sunget omkvædetflere gange, så øv jer på at gådirekte fra verset over til omkvædet.Tilskynd børnene til at være somdrengen på billedet ved at elskederes familie, venner og naboer.Når de elsker, som Jesus elskede,vil de følge hans eksempel. Bær vidnesbyrdom betydningen af at følgeFrelseren. ■K8


LOKALNYTBUDSKAB FRA OMRÅDEPRÆSIDENTSKABETDenne slægt skal modtagemit ord gennem digI1829, omkring et år før Kirkensgenoprettelse, søgte den ungeprofet, Joseph Smith, efter måder,hvorpå han kunne overbevise folkomkring ham om sandheden i hansbudskab. Han blev grint ad, latterliggjortog bitterligt forfulgt. Alligevelhavde han på samme tid et umiskendeligtog uomstødeligt bevis – guldpladernemed de oprindelige optegnelseraf de nefitiske profeter. MenHerren fortalte ham: »Jeg har foranlediget,at du skulle indgå en pagtmed mig om, at du ikke skulle visedem, undtagen til de personer, somjeg har befalet dig«, og erklæredeyderligere til ham: »Du har dengave at kunne oversætte pladerne«og »herefter skal du blive ordineretog drage ud og fremføre mine ordfor menneskenes børn.« 1 Josephfrygtede, at folk ikke ville tro påhans ord, og Herren var uden tvivlopmærksom på hans tanker, da hantrøstede ham: »Se, hvis de ikke viltro på mine ord, ville de heller ikketro på dig, min tjener Joseph, hvisdet var muligt for dig at vise demalle disse ting, som jeg har overdragettil dig.« 2 Han åbenbaredeså sin vilje til Joseph, da han erklærede:»Se, sandelig siger jeg dig:De ting, som jeg har betroet dig,min tjener Joseph, har jeg holdttilbage med et vist formål for mig,og det skal blive gjort kendt forkommende slægter; men denneslægt skal få mit ord gennem dig.« 3Herren ønskede ikke, atfolk omkring Joseph Smith skullebliver overbevist om sandheden afMormons Bog ved at se guldpladerneeller endda ved holde dem ideres hænder. Herren ønsker hellerikke det i dag, og har i sin visdomforberedt en anden og mere fortræffeligmåde. Vi, som hans børn, skalhøre hans ord og begynde at udøvetro og vinde personlig bekræftelsegennem Helligånden. Han ønsker,at vi skal lære at høre den »stille,sagte røst« og »føle« 4 hans ord. Dissefølelser ville være betydeligt stærkereend erindringen om at have set ellerendda rørt guldpladerne.Hver person er enestående – etelsket barn af himmelske forældre –og har en guddommelig natur oget guddommeligt formål. Af dennegrund modtager hvert enkelt personpå en enestående måde et personligtvidnesbyrd om sandheden, hvis hansøger den. Guds ord, forkyndt af profetenJoseph Smith, har en særlig krafttil at lade os føle denne sandhed. Nårmennesker læser Mormons Bog ellerhører om begivenhederne omkringgenoprettelsen bekræfter Helligåndendisse ord og anbringer dem i menneskenesbørns hjerter. Herren har sagt,at hans børn, som elsker ham, hørerhans røst og følger den. 5Hver dag møder missionærernemennesker, som bliver fascineretÆldste Erich W. Kopischkeover genoprettelsens budskab ogføler, at det er til dem. De begynderat læse Mormons Bog, at bede og atleve i overensstemmelse med de førsteprincipper, som de hører. Deresliv forandres på en vidunderlig måde.De føler Guds kærlighed og opleveren forandring i hjertet.På et tidspunkt underviste missionærerneen kvinde, som havdemange spørgsmål. Spørgsmåleneopstod, efter hun havde drøftetmissionærernes undervisning medandre venner og familiemedlemmer.Missionærerne var ikke i stand til atbesvare spørgsmålene, som hovedsageligthavde forbindelse medpåstande fra Kirkens modstandere,og de sendte hende hen til mig. Dajeg begyndte vores samtale med atantyde, at hun var kommet for at fåsvar på sine spørgsmål, sagde hun,at det ikke længere var nødvendigt,fordi hun allerede havde modtagetKIRKENYT MARTS 2007K9


et tilfredsstillende svar på alle sinespørgsmål ved at læse Mormons Bog.At kende kraften ved Guds ord,især Guds ord forkyndt gennem profetenJoseph Smith, kan hjælpe osmeget i vores ønske om at fortælleandre om evangeliet. Lad mig foreslå,hvordan vi kan bruge genoprettelsensord til at bære vidnesbyrdom sandheden:1. Når nogen spørger, hvordanvores kirke afviger fra andre kirker,så spørg: »Må jeg fortælle dig en lillehistorie?«2. Fortæl historien om det førstesyn, enkelt og med dine egne ord.Det tager ikke mere end to minutterat gøre det.3. Bær vidnesbyrd om, at du ved,at Gud Faderen og hans Søn JesusKristus viste sig for den unge JosephSmith, at Gud besvarer bønner, og aten profet taler til os igen i dag.4. Invitér denne person hjem forat lære mere omkring evangeliet ogbed missionærerne om at komme.Angående vores ønske om at fortælleandre om evangeliet, belærteældste Henry B. Eyring os (jeg citereruddrag): »Jeres værdighed og jeresønske stråler fra jeres ansigt ogfra jeres øjne. I er begejstrede forHerrens kirke og hans værk, og detkan ses ... Det bliver en del af jerespersonlighed at fortælle, hvad I trorpå.« »Herren har tillid til sine sandedisciple. Han sender mennesker, somer blevet forberedt, til sine tjenere,som har forberedt sig.« »De, som letog ofte taler om det gengivne evangelium,værdsætter, hvad det betyderfor dem ... Jeg ved nu, at dette storemirakel, denne store forandring, vilkomme til at ske i medlemmernesindre, ikke i verden omkring dem ...I kommer til at møde mennesker,som Herren har forberedt.« 6Genoprettelsens budskab ogordene i Mormons Bog vil trænge indi menneskers hjerte og få dem til atlytte, hvis vi fortæller om det til andrepå en enkel og naturlig måde. Herrenhar lovet: »Og se, hver den, der trorTil stavskonferencen i marts 2006kom der nyt præsidentskab iStavens Hjælpeforening. KristaNielsen (Esbjerg Menighed) blevkaldet som præsident, Lone BuurKreiberg (Århus Menighed) blev1.rådgiver, og Dorthe Rauff Hansen(Esbjerg Menighed) blev 2.rådgiver.Krista Nielsen er 41 år og fødtog opvokset i Esbjerg. Hun blevgift med Lars Ulsøe Nielsen i 1984,og de har 2 sønner og 2 døtre påpå mine ord, dem vil jeg besøge medmin Ånds tilkendegivelse; og de skalblive født af mig, nemlig af vand ogaf Ånden.« 7 ■Ældste Erich W. KopischkeNOTER1. Se L&P 5:3-6.2. L&P 5:7.3. L&P 5:9-10.4. 1 Ne 17:45. Nefi minder sine brødreom denne belæring.5. Se Sammenlign med Joh 10:27.6. »Et barn og en discipel«, Liahona,maj 2003, s. 29-32.7. L&P 5:16.Nyt hjælpeforeningspræsidentskabi Århus StavDorthe R. Hansen, Krista Nielsen, Lone B. Kreiberghenholdsvis 21, 18 og tvillinger på15.Hun har tidligere tjent som bl.a.UP-præsident, hjælpeforeningspræsidentog seminarlærer.Lone Buur Kreiberg er 40 år ogfødt og opvokset i Esbjerg, men bornu i Århus. Hun blev gift med SteenKreiberg i 1987, og de har 1 søn og2 døtre på henholdsvis 16, 13 og 7år. Hun har tidligere tjent som bl.a.primarypræsident, UP-præsident ogrådgiver i Hjælpeforeningen.FOTO: KRISTA NIELSENK10


Dorthe Rauff Hansen er 44 årog født og opvokset i Esbjerg. Hunblev gift med Karl-Henrik Hanseni 1981, og de har 2 sønner på henholdsvis23 år og 20 år. Hun har tidligeretjent som bl.a. stavens spejderleder,stavens primarypræsident oghjælpeforeningspræsident.”Vi føler os alle tre meget ydmygeomkring vores kaldelser og ønskerat gøre vores bedste for at støtte,opmuntre og vejlede de forskelligepræsidentskaber i menighederne.Målene for stavens hjælpeforening er:1. At søge Herrens hjælp til atvære udholdende i trængsler.2. Altid at erindre vore pagtermed vor himmelske Fader.Vi synes, at det er nogle megetvigtige mål at arbejde med, da vi alleoplever modgang og prøvelser i jordelivet.Nogle gange kan alt se håbløstud, men som ældste Holland sagdetil stavskonferencemødet i Århus iseptember 2006, så ›er der altid lys forenden af tunnelen‹.Når vi befinder os i denne ›mørketunnel‹ kan vi finde frem til lysetved hjælp af 3 ting, som ofte blivernævnt, nemlig bøn, studium og faste.Mange kalder det for ›søndagsskolesvar‹,men vi vil gerne bære vidnesbyrdom, at der ligger store kræfterskjult i disse 3 ting.Herren ønsker virkelig at hjælpeog støtte os, men vi skal selv henvendeos til ham og bede om den hjælpog styrke, vi har brug for.Dette illustreres i det smukkebillede af Kristus, som står ved endør. Der er ikke noget håndtag påden side af døren, hvor han står. Viskal selv åbne døren til ham, og hanvil stå klar til at tage imod os og kærligtlede os på rette vej.Prøvelser og modgang er en delaf livet her på jorden, og de er nødvendigefor, at vi kan udvikle os ogfå erfaring. Når vi selv oplever modgang,bliver vi mere forstående overfor andre mennesker, og vi vil bedrevære i stand til at føle Kristi renekærlighed over for vores næste.Det er vores ønske for alle søstrene,at vi må være udholdende i detrængsler, vi møder på vores vej, atvi vil huske at søge Herrens hjælpsamt at ihukomme de pagter, vi hverisær har indgået med Herren ogholde ud til enden.” ■Krista Nielsen, Esbjerg menighedNyt præsidentskabi Unge Piger iÅrhus StavHer er en kort præsentation afUnge Pigers nye præsidentskabi Århus Stav:Lene Køster, præsidentJeg er 35 år og omvendt til kirkenkort efter min 16 års fødselsdag. Mitførste møde med kirken var en koldmartsdag i 1987. I håb om at findevores tre idoler, de svenske brødreHerrey, mødte jeg sammen med etpar veninder op i kirken i Odense.Vi fandt dem ikke, men vi fandtnoget af evig værdi, nemlig evangeliet.Som en sluse, der endelig blevåbnet, stormede evangeliet ind i mitliv, og efter få ugers undervisningblev både min mor og jeg døbt d.9. maj 1987.Gud har altid haft en plads i mithjerte, og jeg har vidst, at han fulgtemig, lyttede til mig og trøstede mig.Jeg føler at Herren har beredt vejenfor mig igennem min barndom, lærtmig linie på linie og fjernet forhindringerfor mig, så jeg kunne findesandheden og nyde evangeliets velsignernår tiden var inde.Jeg tilsluttede mig således kirkeni UP-alderen og mit vidnesbyrdblev grundlagt gennem undervisningeni UP og studium af MormonsBog. Jeg blev ledt og hjulpet afen kærlig UP-præsident, som hjalpmig igennem målsætningsprogrammet,og som altid vil være et eksempelfor mig på offervillighed ogkærlighed i sin tjeneste i kirken.Målsætningsprogrammet var medtil at forme mig og udvikle mig, såjeg i 1991 var klar til at indtrædei Herrens hus og blive viet for tidog al evighed til min mand, Peter.Sammen har vi 2 børn; Frederik på13 år og Carina på 11.Det meste af min tid i kirkenhar jeg tjent i Primary, afbrudt af enperiode som UP-præsident på ca. 11/2 år. Det er dejligt for mig at vendetilbage til UP, og jeg er taknemmeligfor at være betroet dette kald. Deunge er styrken i kirken, og fremtidenhviler på dem. De er særligeånder, tilbageholdt for at arbejde iZion netop her i de sidste dage. Dehar en vidunderlig ånd, og jeg nyderKIRKENYT MARTS 2007K11


FOTO: LENE KØSTERHelle Kristensen, Lene Køster, Jette Mathiesenat være sammen med dem.Gennem vores arbejde i staven,ønsker vi at kunne hjælpe pigernetil at komme til Kristus og have etpersonligt forhold til ham, samt atmodtage deres tempelvelsignelser,så de har al mulighed for et liv fyldtmed kærlighed, fred, glæde ogHelligåndens følgeskab. Vi ønskerat støtte ethvert UP-præsidentskabi hele staven til at gøre det samme.Vi tror, at skrifterne er Gudsord, og at der er et budskab i enhverberetning, som vi skal bruge påvores rejse tilbage til vores himmelskehjem. Smuk musik opløfter osog inviterer Herrens ånd til at værehos os, og kan hjælpe os til at findefred og glæde i livet.Evangeliet er det smukkeste jeghar kendt, og jeg glæder og frydermig over de mange velsignelser jegkan nyde derigennem.Helle Dam Kristensen, 1. rådgiverJeg er 37 år og født, opvokset ogbosiddende i Horsens.Begge mine forældre blev omvendttil kirken og viet i templet, inden jegblev født. Derfor har jeg hele mit livhaft mulighed for at tilhøre Jesu KristiKirke af Sidste Dages Hellige.Mit medlemskab af Kirken harbetydet meget for mig. Det har givetmig en ro og et holdepunkt i mit liv.Min familie har altid betydet megetfor mig. Derfor er jeg også særligtaknemlig for visheden om, at familienkan være evig.Jeg er meget taknemlig for miteget tempelægteskab med Ryan.Vi har nu været gift i 14 år. Vi har 3dejlige børn: Maria-Louise på 13 år,Frederik på 11 år og Kristian på 8 år.Gennem min tid i kirken har jegtjent i menigheden i UP, Primary ogHjælpeforeningen. Det har væretet stort privilegium for mig at havemulighed for at arbejde i disse kaldelser,og det har givet mig mangegode erfaringer og oplevelser.Jeg er uddannet sygeplejerske i1993 og har siden da arbejdet somPrimærsygeplejerske i HorsensKommune. På min arbejdsplads erjeg desuden praktikvejleder og hardermed ansvaret for at uddannenye sygeplejersker. Jeg er også diabetes-sygeplejerskeog forsøger atlave forskellige tiltag i kommunen.Visdomsordet har været en storhjælp til dette formål.Jeg har et stærkt vidnesbyrd omevangeliet, som stadig vokser. Jeger meget taknemlig for den vished,jeg har om at have et trygt sted atsøge hen. Jeg er taknemlig for, atmin himmelske Fader altid er derfor at hjælpe og vejlede mig. Jeg ertaknemlig for den vejledning Ryanog jeg får i vores bestræbelser påat skabe et trygt og godt hjem.Jette Mathiesen, 2. rådgiverJeg er 48 år og blev medlem afJesu Kristi Kirke for 25 år siden. Jeger gift med Lars og mor til Andreaspå 21, Simon på 13 og Anna på 10.Vi bor i Aalborg.Missionærerne, der fandt mig,har fortalt mig om, hvordan de blevvejledt af Herrens Ånd til at kommetil min adresse. Jeg havde i en delår søgt svar på mange spørgsmålbl.a. om min eksistens og nu lærtejeg, at Gud kendte mig ved navn,han vidste endda, hvor jeg boede!Det blev begyndelsen på en utroligdejlig periode i mit liv, hvor jeg flittigtstuderede evangeliet og fandtsvar på mine mange spørgsmål.9 mdr. efter mit første møde medmissionærerne blev jeg døbt.Bevidstheden om at Gud kendtemig og elskede mig, hjalp mig til atK12


kende mit eget værd. Jeg håber, at jegi min nye kaldelse kan være med tilat give pigerne den samme følelse.I Kirken har jeg været velsignetmed at tjene i mange forskelligekaldelser også i Unge Piger både imenigheden og i staven. Jeg har altidelsket at arbejde med de unge, og ermeget taknemmelig for, at jeg igenhar fået muligheden. Jeg har været endel sammen med vores unge indenforde sidste par måneder i forbindelsemed tempeltur, superlørdage og UngePigers hyttetur og jeg bliver bare såvarm indeni, når jeg tænker på de fantastiskeunge mennesker, der udgørKirkens fremtid i vores land. ■Lene S. Køster, Odense 1. menighed30 års seminarjubilæum i Københavns 2. WardLørdag den 4. august 2006 var enhistorisk dag for 5 modne piger!Anledningen var 30-års jubilæum fordeltagelse i seminar i det daværende2. Ward på Amager i Københavns Stav.Vi er spredt over hele kloden idag, men var denne sommer attersamlet i lille Danmark. Vores gamleseminarlærer Richardt Andersen oghans kone Helmi havde inviteret osalle til en vidunderlig weekend.Vi begyndte i Frederikssund fredagaften på en hyggelig restaurant.Det viste sig, at vi ikke selv måttebetale for den lækre mad, idet Helmiog Richardt mente, at dette måltidvar betalingen for alle de gange, vihavde været babysittere, dengang i70’erne, for deres drenge. Det varflot! Og vi syntes nu ikke, at vi havdeværet barnepiger ret meget. Måltidetvar skønt og vi fik hygget os megetmed hinanden.Det var faktisk med sommerfugle imaven, at os fra Jylland, som de sidstankomne, trådte ind i restauranten.Det var trods alt 13 år siden,vi sidst var sammen. Dengang vardet også Andersen, der inviterede.Sommerfuglene forsvandt nu megethurtigt, og snakken gik, som om vialdrig havde været fra hinanden.Efter middagen var indtaget, forsattehyggen i familien Andersensvidunderlige sommerhus. Vi fik grinet,grædt og mindedes hine dage,da vi var 15-16 år.Dengang da Richardt Andersenvar vores seminarlærer og sidenhen vores biskop. Vi blev dengangbelært om evangeliet af en vidunderliglærer. Kun Irene Krammer varfødt ind i Kirken, så vi andre havdemeget at lære, og Helmi og Richardtviste os vej. Vi fik dengang lagt fundamentettil de liv, vi i dag lever medevangeliet i centrum af vores liv.Her 30 år senere, sad vi så i dettesmukke sommerhus og delte minderog fortalte om vores familier. Ak ja!Som tiden dog går.Fredag aften sang vi alle spontantvores gamle slagsang om MormonsBog som vores seminarlærer havdelært os. Det var tydeligt, vi alle varmeget rørte, måske især vores seminarlærerRichardt Andersen. Det måsiges, at Richardt har været en godsanglærer, for denne aften 30 år efterat vi lærte den, huskede vi den allesammen endnu.Vi kom til at tale om, at vi faktiskikke var så meget yngre end værtsparret,men dengang i 70’erne virkededet, som om vi var. Helmi var enslags mor for os den gang og jeg måsige, at det forsatte hun med at væredenne fredag aften. På et tidspunktsagde Richardt og Helmi godnat tilos, og forsatte over til et nabosommerhusfor at sove. Inden de gik,sørgede Helmi på en meget moderligog kærlig måde for, at vi allehavde dyner og puder og viste, hvorvi skulle sove. Så fik vi alle en »godtepose«.Det er godt nok længesiden, at jeg har fået sådan en sidst,men hvor var det dog hyggeligt.Godteposen bestod for os alle af: Enflot pose med slik, bøger, chokolade,papir, blyant osv. Det var bare så flotog som sagt meget meget hyggeligt.Vi var vist alle meget rørte og huskede,hvorfor vi elskede at komme ifamilien Andersens hjem på AlkmaarAlle i 70’erne. Den familie har bareen helt speciel ånd. Hvor er vi velsignedeat kende dem. Sådan var detdengang, og sådan er det endnu.Jeg tror de sidste af os gik til køjskl. 03.30. Trætte, men meget taknemmeligefor et venskab, der har givetos så meget her i livet.Det var så hyggeligt, og vi snakkede,som om vi aldrig havde væretfra hinanden. Og det var sjovt atKIRKENYT MARTS 2007K13


FOTO: HELLE THUNBO JENSENSå er vi endelig samlet igenopleve, at vi bare lignede os selv iopførsel, tankegang og alt muligtandet. Det er længe siden, vi harhaft et bedre døgn.Efter intense 24-timer drog vi alleigen hver til sit. Meget taknemmeligetil Helmi og Richardt Andersen,både for hvad de gav os dengang imidten af 70’erne, men også fordisse 24 timer, hvor vi fik lov til atmindes hine dage og igen more ossammen.Det er utroligt, hvad evangelietgiver os mennesker, og det er et stortvidnesbyrd for os, hvad seminar gørved os, når vi deltager i dette storslåedeundervisningsprogram.Vi begyndte at studere seminar,da det kom her til landet i 1974.Dengang foregik det om søndagen isøndagsskoletiden. Dette ændredesig først nogen tid efter, at vi havdegennemgået det 4 år lange kursus.Der er igen tvivl om at vi her 30år senere, har udviklet vores vidnesbyrdom evangeliet, fordi der blevlagt et fundament, takket væreseminar, et vidunderligt ægtepar ogen flok dejlige veninder. ■Helle Thunbo Jensen, Herning GrenDiakon- ogBikubedagi Horsens.Ca. 35 bikubepiger og diakonermødte friske og veloplagte optil Diakon- og Bikubedag i Horsenskirkebygning lørdag den 28. oktober2006 kl. 15.00. Her blev de indregistreretog samlet til en eftermiddagsaktivitetmed emnet »Venner«.De unge tog flittigt del, og detblev i løbet af aktiviteten tydeligt,at de 12-13-årige drenge og pigerhar en helt klar opfattelse af, hvordanvenner skal være, hvordan manbliver én, og hvordan venskaberbevares. Der blev virkelig arbejdetseriøst med emnet.Derefter skulle man gøre sig klartil middagen, som bestod af småpizzaer og isvafler.Da alle var mætte, var der squaredancemed instruktion en halv timestid – og dansegulvet var fyldt op. Detvar en fornøjelse at se den danseglæde,de unge udviste.Så blev der udleveret balkorttil alle, og en konkurrence bestodi, hvem der kunne nå at dansemed flest partnere, inden aftenenvar forbi. Vindere blev Maria-Louisefra Horsens og Jakob fra Randers.Kl. 2l.00 var det tid til opbrud.»Gamle« venskaber var blevet styrketog nye var opstået. En dejligdag med en flok herlige ungemennesker. ■E. Willemann, Horsens MenighedUnge Mændog Unge Pigeri Horsens påoplevelsesturDen 8. september 2006 samledes8 unge piger og 6 unge mændmed ledere i kirken på Margrethevejfor her at modtage instruktioner omden forestående oplevelsestur. Vi varalle oplagte og spændte, og efter fåpraktiske bemærkninger hjalp nogleaf forældrene med at transportereos til Stenhøj Strand, hvor vi skulleopholde os natten over.Et af formålene med turen var atgive os en fornemmelse af nogle afde oplevelser pionererne havde.Det mærkede vi allerede, da vi skullebære oppakningen fra parkeringspladsen,hvor vi blev sat af, til stedet,hvor lejren skulle være.K14


Det var et dejligt sted, vi slog lejr.Et åbent græsareal med bålplads 3-4meter fra vandet. Vejret var skønt, ogvi begyndte at slå telt op til pigerneog lave en bivuak til drengene.Allerede på det tidspunkt begyndteen ung pige at blive dårlig med feberog udslæt. Så snart teltet var oppe,blev hun lagt ind for at få lidt hvileog ro. Det viste sig, at hun snart blevmere dårlig, og vi oplevede præstedømmeti funktion, da hun blevsalvet og derefter hurtigt kom sig.Dette var en planlagt aktivitet, somgav stof til eftertanke, og flere fulgte.Bål blev tændt, mad blev varmet,og hvor nød vi dette måltid ude inaturen. Det var efterhånden ved atblive mørkt. Vi sad omkring bålet ogsang lidt til guitarakkompagnement,og så fik vi at vide, at der i lejren varen kuffert med gamle, værdifuldeskrifter, som vi skulle passe på, atpøbelen (nogle af de unge menneskersfædre) ikke kom og tog.Pøbelen havde lejr et andet sted iskoven. Vi mente sommetider atkunne høre dem.Vi gik endelig til ro, men blev pået tidspunkt vækket. Pøbelen havdetaget kufferten, og det var nødvendigtfor os at begive os ud i skovenfor om muligt at få den tilbage.Pøbelens lejr blev fundet, og det lykkedesde unge mennesker at få kuffertmed indhold fra pøbelen, fordide bar deres vidnesbyrd om, hvormeget disse hellige skrifter betødfor dem.Vel tilbage i lejren var der såudskænkning af varm kakao, kiks ogchokolade. Det var fuldmåne og ikkeen vind rørte sig. Vandet skvulpedeganske stille mod land og der sad viog hyggede os. Det var svært at gå iseng, selv om det var blevet langthen på natten. Faktisk droppedenogle både telt og bivuak og sov isovepose under åben himmel.Lørdag morgen samledes vi igenomkring bålet til morgenmad oghørte nogle spændende beretningerfra bogen ”Joseph Smiths levnedsløb”.Historier som var muntreeksempler på Josephs humor, tro,overbevisning, mod og kærlighedtil både dyr og mennesker.Vi pakkede lejren sammen, vandredetilbage til parkeringspladsenog kørte hjem med rygsækkenefyldt op med dejlige oplevelser,som har styrket både sammenholdog vidnesbyrd. ■Elsebeth Willemann, Horsens MenighedKvindekonferencei Århus StavLørdag den 4. oktober var derkvindekonference i Århus.Omkring 90 søstre var mødt optil konferencen, hvor emnet var»personligt ansvar«.Efter velkomst ved andenrådgiveri stavens Hjælpeforening, søsterDorthe Hansen, blev tiden overgivettil søster Ember Jensen fra Esbjerg,som præsenterede os for kompaktmaskinen,som har mange evner. Vifik vist opbevaringsposer, fik at videhvor meget og hvad der kan være idem samt holdbarhed og bevaringssted.Vi blev ligeledes belært omhygiejne i forbindelse med pakning,og hvad det koster. Der blev stilleten del spørgsmålBror Jørn Holm Bendtsen fraÅrhus viste os og fortalte om 72-timers nødforråd. Vi blev opfordrettil at finde de ting, som vi godt kanlide – forskellige supper, kiks (somkan fås gennem stavens forrådskomite)og lidt chokolade er også godt.Derudover ting som tøj, håndklæde,nødhjælpskasse, vand, myggebalsam,en fløjte, personlige dokumenter ogen lille radio, så vi kan vide, hvad derforegår ude i verden. Vi fik virkeligmange gode råd.Bror Jan Kreiberg fra Odense talteom økonomisk uafhængighed. Hanadvarede, specielt de unge, om ikkeat tage store lån, som vil begrænsevores handlefrihed. Bror Kreibergkom med mange gode tanker somf.eks. at Kirken stiller få krav, mengiver store velsignelser, at en væsentliggrund til at familier går fra hinandener økonomien. Han mindede osom, at vores hukommelse er kort,og at vi kan glemme de økonomiskefælder. Bror Kreiberg påpegede atordsproget »Penge er roden til altondt« ikke passer, men at »Kærlighedtil penge er roden til det onde«.Han sluttede med ordene: »Denfattige ser fremad med håb. I dag erbedre end i går. I morgen er bedreend i dag. Den rige frygter for atmiste det, han har.«Der blev nu holdt en times pause,hvor søstrene kunne nyde en dejligKIRKENYT MARTS 2007K15


FOTO: KIRSTEN BOKHONKOSå er der dejlig frokostfrokost, lavet af forrådsmad. En virkeliglækker middag, som blev nydtsamtidig med at det sociale blev dyrketog knus og klem samt en massesnak blev udvekslet.Næste møde blev ledet af stavenshjælpeforeningspræsident, søsterKrista Nielsen. Første taler var søsterMargrethe Larsen fra Odense, somtalte om, hvordan vi kan uddanne os,mens vi er her på jorden. Uddannelseer mange ting. Afdøde generalautoritetHugh B. Brown har engang sagt:»Uddannelse er den første forpligtelsetil at holde liv i vores søgende ogspørgende ånd«. Samfundet forventeren uddannet kvinde. Ret til uddannelseer en del af vore egne visioner.Kirken opmuntrer alle kvinder til atuddanne sig. Uddannelse er mangeting, det vi drømmer om, er ofte detvi bliver. Hun talte om 3 typer uddannelse:Konkret uddannelse, uddannelsei vores hjem og uddannelse iKirken. Det er vigtigt at komme i gangmed uddannelse i en tidlig alder, menvi skal udvikle os hele livet.Næste taler var rådgiver i stavspræsidentskabet,præsident Torben BuurPedersen, som indledte sin tale meden munter oplevelse han havde hafttil kvindekonferencen. Han fortsattemed at sige, at legemeter et tempel for voresånd. Legemet er etunikt redskab, ogHerren ønsker, at viskal passe på voreshelbred.1. Vi skal have et godt forhold tilvor Himmelske Fader.2. Vi skal pleje os selv – ikkedyrke os selv. God mad og motion –og vi skal have tid til os selv.3. Vi skal have et godt forhold tilfamilien.4. Vi skal pleje andre og væregode ved dem, men vi skal ogsåkende vores begrænsninger, så viikke laver så meget, at vi bliver såoverbelastet, at vi til sidst står udenressourcer.Det er vigtigt, at vi passer påvores fysiske legeme, mens vi er herpå jorden. Når vi gør noget fysisk harvi det godt. Når vi gør noget godt forvores legeme, så vil det hjælpe os.Derefter fulgte et meget smuktmusiknummer »Søstre i Kristus«,sunget af søster Maria Klitgaardfra Århus.Logo for kvindekonferencenFOTO: KIRSTEN BOKHONKOSøster Lise Andersen fra Århustalte om hjemmeforråd. Da hunsom ung pige for første gang skulleflytte ud for sig selv, så var betingelsentil den nye lejlighed, at dervar plads til forråd. Efter hun blevgift, og de skulle til at købe hus varbetingelsen igen, at der var et viktualierum.Søster Andersen køber ind,når tingene er billige, og har pådenne måde sparet mange penge.Hun bruger flittigt af forrådet i hverdagen.Det er vigtigt, og giver tryghedat have et godt forråd, hvis derskulle komme krise.Sidste taler til denne konferencevar stavens hjælpeforeningspræsidentKrista Nielsen, som talte om åndeligstyrke. Vi er her for at nyde glæde,men det betyder ikke, at vi er sparetfor sorg, død og ulykker. Men har viopbygget en åndelig styrke, så kan vibedre stå igennem. Vi kan bedre klareos, når vi kommer i Kirken og bliveråndeligt opbyggede. Hun udtrykteglæde over den dejlige modtagelsehun får, hver gang hun er ude at besøgesøstrene i enhederne, og hun erglad for at være en del af fællesskabet,som vi alle skulle føle. Vi kan konverterealle de ting, vi lærer i Kirken,til gerninger. Når vi tjener uselvisk,så synes vores egne udfordringermindre. Vi er alle vor himmelskeFaders børn, og han ønsker at hjælpeos, ligesom han ønsker, at vi skalhjælpe hinanden.En dejlig og udbytterig kvindekonferenceblev afsluttet med atet kvindekor fra Esbjerg sang. ■Kirsten Bokhonko, Århus menighedEUROPE CENTRAL AREA (DANISH)K16

More magazines by this user
Similar magazines