Nr. 1 - 25. Ã RGANG Februar 2003 (94)

VEJRETNr. 1 - 25. ÅRGANG Februar 2003 (94)

VEJRETMedlemsblad forDansk Meteorologisk Selskabc/o Michael JørgensenMorbærhaven 8-50, 2620 AlbertslundTlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dkGiro 7 352263Hjemmeside: www.dams.dkFormand:Jens Hesselbjerg Christensentlf. 48 17 04 21jhc@dmi.dkNæstformand:Hans E. JørgensenTlf. 46 77 50 34, hans.e.joergensen@risoe.dkSekretær/ekspedition:Michael JørgensenMorbærhaven 8-50, 2620 AlbertslundTlf. 43 46 39 22, arb.tlf. 39 15 72 71,trimi@aub.dk, mij@dmi.dkKasserer:Brian Riget BroSjælør Boulevard 10, st. th.2450 København SV.Tlf. 36 45 71 90brianbro@worldonline.dk, brobr@gfy.ku.dkRedaktion:John Cappelen, (Ansvarh.)Lyngbyvej 100, 2100 København ØTlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dkLeif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Hans Valeur- Bjarne SiewertsenForeningskontingent:A-medlemmer: 220 kr.B-medlemmer: 160 kr.C-medlemmer (studerende): 120 kr.D-medlemmer (institutioner): 225 kr.Optagelse i foreningen sker ved henvendelse tilSelskabet, att. kassereren.Korrespondance til selskabet stiles tilsekretæren, mens korrespondance til bladetstiles til redaktionen.Adresseændring meddeles til nærmeste postkontor.Ved flytning fra/til udlandet dog meddelelse til DaMS.Redaktionsstop for næste nr. afVEJRET: 15. april 2003©Dansk Meteorologisk Selskab.Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET,såfremt det sker med kildeangivelse. Artikler ogindlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes meningog kan ikke betragtes som Selskabets opfattelse, medmindre dette udtrykkeligt fremgår.Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85ISSN 0106-5025FraredaktørenEt nyt år er i gang - også for Vejret. Det startedesandelig voldsomt med en snestorm den 5.januar. Den meteorologiske situation er beskreveti artiklen på modstående side. Lige netopsnevejr er jo meget almindeligt også udenforvintermånedene, men at der også kan kommestore mængder i efterårsferien, godt nok i Sydsverige,hører nok til sjældenhederne. HenrikVoldborg fortæller om dette.Ellers er dette nummer præget af mangespændende anmeldelser. Sidst men absolutikke mindst analyserer Peter Laut nogle i hansøjne tvilvsomme korrelationer mellem forskelligeindikatorer for solaktiviteten og nogleparametre for Jordens klima offentliggjort i enrække videnskabelige artikler.John CappelenIndholdSnestormen, 5. januar 2003......................................1Anmeldelse: Vejr og uvejr .....................................13En vinterweekend i efterårsferien ..........................14Indiansk vejrudsigt.................................................18Anmeldelse: Meteorologi for sejlere .....................19Anmeldelse: Anmeldelse: Himlens Spejl...............20Anmeldelse: Den globale opvarmning...................21Meteorologi for legebørn .......................................22Efterårets vejr.........................................................28Solens aktivitet og Jordens klima ..........................33Anmeldelse: Klodens Klima..................................52Anmeldelse: Værd at vide om vejr ........................53Dobbelt intertropisk konvergenszone bekræftet ....54Nyt fra formanden..................................................55Shiptrails ................................................................56Navne og adresser..................................................57ForsidebilledetJesper Grønne fra Silkeborg har indsendt dette billedeaf iskrystaller på en kaprifolie. Billedet er taget i midtenaf januar med et Olympus E-10 digitalkamera, en teleconverter,blitz, samt en hjemmelavet makrolinse derer lavet af indmaden fra et 50 mm f/1,4 objektiv, der ermonteret omvendt og helt tæt på kameraets objektiv vedhjælp af et uv-filter. Det kræver en sikker hånd, advarerJesper Grønne dog.

Snestormen 5. januar 2003Af Erik JørgensenMeteorolog, Vejr2 A/SSnestormen 5. januar 2003 gavsne i stort set hele landet, men imeget forskellige mængder frastort set ingenting til omkring30 cm sne. Der var fygning idet meste af landet og især ide nordlige og østlige egne varder tale om en overgang medregulær snestorm.Denne artikel er ikke tænktsom et detaljeret svar på, hvorfordet gik som det gik. Mendet er en artikel, der gerneskulle give et overblik overden synoptiske situation – ogkomme med forslag til forklaringerpå, hvorfor det gik, somdet gjorde.De vurderinger, der kommertil udtryk i artiklen, ermine personlige vurderingerdannet på baggrund af snakmed kollegaer og andre vejrinteresseredeog det forholdsvisbegrænsede datagrundlag, jeghar haft tilgængeligt.Jeg lægger for en god ordensskyld ud med en smulegrundlæggende teori. Dernæstbeskrives lidt frontteori, dogheller ikke i detaljer, hvorefterjeg går over til hovedformåletmed artiklen, nemlig beskrivelseaf snevejret 5. januar 2003i nærmere detaljer. Herefterkommer en diskussion med endel personlige vurderinger.Front-teoriPolarfrontsudviklinger:De 'normale' lavtryk, der passererDanmark er dannet påpolarfronten. Det er store ogmellemstore frontsystemer(synoptisk skala), der udviklesmed varmfront, koldfrontog okklusion (almindelig ellerbagudbøjet).Mesoskala fænomener:På lidt mindre skala opstårGrundlæggende teoriCoriolisparameter:På enhver luftpartikel virkercorioliskraften. Virkningenaf corioliskraften er oftebeskrevet ved coriolisparameteren,der er givet vedfølgende formel:Coriolisparameter =2 * w * sin Bhvor B er breddegraden ogw er Jordens vinkelhastighedgivet ved 0,0000729 radianerpr. sekund.Det interessante her er, atcoriolisparameteren voksermed breddegraden, og ersåledes størst ved polerne ogmindst ved Ækvator.af og til små 'hidsige' lavtrykmed den karakteristiskekomma-form. De bliversjældent ret store før de dørud. Blandt andet fordi de ofteikke eksisterer hele vejen opgennem troposfæren, men erbegrænset til de nedre lag.Et eksempel på et mesoskalafænomen er de såkaldte polarelavtryk, der er små af udstrækning,men lokalt kan give storesnemængder.Vorticitet:Dette er en dynamisk størrelse,der beskriver rotationaf individuelle luftpartikler.På enhver observerbar skalafor atmosfærisk bevægelse,vil der være vorticitet tilstede i form af cirkulerendebevægelser af luftmasseneller vindspring over engrænseflade, der adskiller toluftmasser. Vorticiteten er enafledet af blandt andet coriolisparameteren,og når denændrer sig, gør vorticitetendet derfor også.En luftmasse, der alt andetlige får lov at bevæge sigmod syd, vil pga. fysiskelove bevare sin vorticitet.Det afgørende er, at en sådansydgående luftmasse vil øgesin rotation, fordi coriolisparameterenændrer sig. Enmindsket coriolisparameter,vil give øget vorticitet.Vejret, 94, marts 2003 • side 1

Figur 1: Udviklingaf komma ogvortex. Gældendefor koldluftsudviklinger.Figur 2: Typiskstrømningsmønstergældende for koldluftsudviklinger.Her ses, hvordande normalt opstårpå en bølge på 500hpa-isohypserneopstrøms en frontved overfl aden.Figur 3: Placering af koldluft i forhold til 500hpastrømning viser lavtrykscirkulation op gennem heleatmosfæren. Gældende for koldluftsudviklinger.side 2 • Vejret, 94, marts 2003

Koldluftsudviklinger:Ud over disse udviklinger,sker der af og til det, der kaldeskoldluftsudviklinger. Desker når luften er kold helevejen op gennem troposfærenog har i starten en kommaform,men udvikles videretil et stadie, hvor fronterneer slynget hele vejen rundtom lavtrykscenteret, den såkaldtevortex-form. (figur 1).De ligger på grænsen mellemmesoskala og synoptisk skala.Mens de er på komma-form,må det i hvert fald betegnessom meso-skala.Det helt afgørende ved enkoldluftsudvikling i forholdtil de mere almindelige udviklingerpå polarfronten, er,at varmfrontstrukturen heltmangler.Med hensyn til temperaturgradienterer de normalt småved disse systemer, da heleluftmassen er kold.Med hensyn til vinden, vilvinden øge ret markant i forbindelsemed overgangen frakomma til vortex.Figur 4: Typisk strømning i øvre troposfære, mens systemetgår fra komma- til vortex-form. Læg mærke til det tørreområde, der er på sydvestsiden af fronterne. Gældende forkoldluftsudviklinger.Synoptisk forløbFigur 6 viser, hvorledes snevejrs-lavtrykketbevæger sigfra Norskehavet ned overfjeldene, videre til Danmarkog endeligt til Tyskland. Deter tydeligt, at det svækkes vedpassagen af fjeldene for igenat intensiveres over Danmark.De tilhørende 500hPa kortviser, hvorledes kuldepolen ihøjden følger med ned overDanmark, så der er cirkulationaf hele luftsøjlen. Det sesogså, at højdelavtrykket er lidtFigur 5: Typisk nedbørfordeling, hvor hagl og torden fi ndes i'halen', mens selve hovedet har færre konvektive celler. Særligti starten vil der være mange konvektive celler i halen.Vejret, 94, marts 2003 • side 3

Figur 6: Lørdag den 4/1-03 kl. 12ZSøndag den 5/1-03 kl. 0Zside 4 • Vejret, 94, marts 2003

Søndag den 5/1-03 kl. 12ZMandag den 6/1-03 kl. 0ZVejret, 94, marts 2003 • side 5

Mandag den 6/1-03 kl. 12Zforsinket i forhold til lavtrykketved bunden. På kortenetil højre er de stiplede linierisotermer. De mørke farvergengiver de koldeste områder.Det ses, at koldluften befindersig på nord- og østsiden aflavtrykscenteret i højden,sammenlign med figur 3.Forløb set fra satellitFigur 7 viser forløbet set fraNOAA satellit. Læg mærketil, hvordan systemet alleredefør fjeldene er et 'gammelt'forhvirvlet lavtryk (a). Denførste okkluderede front passererDanmark på billederne(b) og (c) lørdag aften ognatten til søndag, mens restenaf systemet bliver mere ellermindre ødelagt af fjeldene. Påside 6 • Vejret, 94, marts 2003billederne (d) og (e) begyndersystemet igen at tage form. Påbilledet (f) er et flot kommaskysystemblevet formet ogdette udvikles til en vortex påbilledet (g). 'Krogen' af dennevortex ses på billedet (h)over Jylland, mens billedet(i) fra mandag morgen viser,at systemet er gået stort set iopløsning sydøst for landet.Skyerne i Nordsøen er et lagstratocumulus, der eksistererover det lune vand i den koldenordøstlige strømning bagpålavtrykket.DiskussionDet, jeg synes er så spændendeved dette system er, atdet i første omgang er et lavtrykpå synoptisk skala, før detrammer fjeldene. En analysefra det engelske met-officeviser også, at der er en fin ogret klassisk frontstruktur medet okklusionspunkt ved Nordvestjylland(figur 8)Det er som om fjeldenetager livet af det 'gamle' systemog et 'nyt' udvikles efterpassagen. I hvert fald udviklersystemet sig helt klart, mensdet passerer Danmark.På analysen 1 døgn efter,hvor systemet er i aftagende,ser man også, at frontstruktur-skalaener blevet mindre(figur 9).Jeg mener, der er mangeligheder mellem teorien forkoldluftsudviklinger og såsne-lavtrykket efter det passeredefjeldene. For det førsteden karakteristiske udviklingaf først komma, senere vortex.

Figur 7a: Lørdag 4/1-03 kl. 12.32Zb: kl. 20.47Zc: Søndag 5/1-03 kl. 2.27Zd: kl. 4.07Vejret, 94, marts 2003 • side 7

e: kl. 8.54Zg: kl. 20.25Zf: kl. 12.12Zh: (nederst til venstre) kl. 22.05Zi: Mandag 6/1-03 kl. 10.13Zside 8 • Vejret, 94, marts 2003

Dertil koldluften, der liggernord og øst for højde-lavtrykket,se figurerne 3 og 6.Da koldfronten passerede Jylland,blev der flere steder observeretsnehagl i forbindelsemed CB'er. Dette var mestudpræget i starten og i 'halen'som teorien forudsiger det. Jeghar også en uofficiel meldingom observation af et lyn.Som figur 2 viser det, såligger der en front nedstrømskomma-systemet, nemligden første okkluderede front.Sammenholder man figurerne2 og 6, så er der visse lighedstrækmht. bugtningen af 500hpa-isohypserne, om end detteikke er særligt udpræget.Vinden øgede ganske somteorien forudsiger kraftigt, dasystemet udviklede sig overDanmark (figur 6).Mht. temperatur, må jegsige teorien ikke holder helt,da der faktisk blev nogetvarmere en overgang på sydvestsidenaf lavtrykket. Detbeskylder jeg Nordsøen for.For selvom hele luftsøjlen erkold, så kan det ikke undgåsat påvirke temperaturen endel, når nordsøluft trækkesind over landet.På Meteosat satellitbilledetfor vanddamp fra søndag kl.18z er det tørre område, derifølge teorien (figur 4) skalfindes, ikke så udpræget (figur10).Laget kan dog godt væretørt i højden. Hvis det er tilfældet,at laget er meget tørt,vil satellitten ikke som ellersgengive indholdet af vanddampi den øvre troposfære,men indholdet i den mellemsteeller nederste troposfære.Derfor kan det være fugtighedfra skyerne over Nordsøen,der gengives, i det område,der ifølge teorien burde væremeget tørt i højden.Dette er dog kun gisninger,men ifølge det infrarøde billedesamtidigt, er der kun lavtliggendeskyer, derfor kan deraltså sagtens være meget tørt iøvre atmosfære (figur 11).Et NOAA-billede fra næstensamme tid, men medhøjere opløsning kan ses påfigur 12.Når man ser tempen forEkofisk, kan man yderligereblive bestyrket i disse gisninger,om end stationen er atfinde et stykke ude i Nordsøen.Men den viser i hvert fald etganske markant tørt lag iden mellemste troposfære,se figur 13 og sammenligni øvrigt med den klassiskenedbør-temp over GøteborgFigur 8: Søndag 5/1-03 kl. 0ZVejret, 94, marts 2003 • side 9

Figur 9: Mandag 6/1-03 kl.0Zfra samme tidspunkt (figur14). Man kan vel opsummere,at der er tendens til en 'dry intrusion',men denne er ikke såudpræget som i det teoretisketilfælde.På figur 10-12, er systemetbegyndt at gå fra komma-formtil vortex-form. Teorien foreskriver,at den fulde udviklingaf vortex-stadiet sker, når derer rotation hele vejen op gennemtroposfæren. Dette ertilfældet (figur 6), hvor der erfuld rotation i højden omkringdette tidspunkt. Teorien foreskriverogså, at mens denneudvikling finder sted, vil systemetmiste noget af farten isin færd sydover. Dette varnetop, hvad der skete overDanmark, da lavtrykket lånæsten stille over Kattegatnogle timer.Alt i alt har systemet mangelighedstræk med en klassisk,men i hvert fald over Danmarksjælden koldluftsudviklingsom beskrevet i afsnittet omfrontteori.Især og måske vigtigst for attale om en koldluftsudvikling,så mangler varmfrontstruktur-Figur 10: Søndag 5/1-03 kl.18Z. Vanddamp. Meteosat.Figur 11: Søndag 5/1-03 kl. 18Z. Infrarød. Meteosat.Figur 12: Søndag 5/1-03 kl. 20.25Z. Infrarød, NOAA..side 10 • Vejret, 94, marts 2003

Figur 13: Radiosondering ved Ekofi sk, søndag 5/1-03 kl. 12ZFigur 14: Radiosondering ved Göteborg, søndag 5/1-03 kl. 12ZVejret, 94, marts 2003 • side 11

en helt, se figur 7 (e), (f) og(g).Man kan måske slutteligtspørge sig selv om, hvad derfår et system til at udviklesså forholdsvis kraftigt ud afnæsten ingenting?Vi må her tilbage til snakkenom vorticitet. Når ensådan næsten ensartet megetkold luftmasse bevæger sigsydover, må den ifølge defysiske love begynde at roterehurtigere. Dette var hvad derskete, mens udviklingen stodpå. Dette fortsætter naturligvisikke i al evighed, men denkraftige udvikling, hvor heleluftsøjlen var mindst påvirketaf ydre faktorer, skete altsåover Danmark.Dertil kommer, at voresfarvande var relativt varme;dette vil i sig selv give øgetkonvektivitet og alt andet ligeintensivere fronten (frontogenese).En sidste ting, der ogsåbunder ud i vorticitetsbevarelse,er, at luftmassen pressessammen, mens den passererfjeldene. Dette skyldespopulært sagt, at loftet (tropopausen)ligger næsten sammested, men gulvet (fjeldene)hæves. På den anden side affjeldene, er der igen længere tilloftet og luftmassen strækkes.Den cylinderformede luftmassekan være blevet strukketefter den passerer fjeldeneog bevægede sig ned overDanmark. Dette betyder ogsånoget, idet en smal cylinderroterer hurtigere end en bred,hvis de vejer det samme. Tænkbare på 'skøjteprinsessen' mht.hvordan rotationen ændrer sigefter formen.SammenfatningFør snelavtrykket passererfjeldene er der mange lighedstrækmed et alm. synoptiskfrontsystem med koldfront,varmfront og okklusion. Menefter passagen af fjeldene udviklersystemet sig anderledesmarkant på mindre skala. Jeglader spørgsmålet stå åbent,om man burde snakke om toforskellige systemer snarereend et enkelt, der udvikler sig,aftager i styrke og udvikler sigigen?Afsluttende kommentarerNår man som meteorolog skalforudsige en snestorm, byggerman i høj grad på de ofte megetgode og detaljerede vejrmodeller,der findes. Derudoverbruger man sin sunde fornuft:Man observerer konstant omudviklingen er kraftigere ellersvagere end modellerne giverden. Og tænker over, hvilkekonsekvenser en kraftigereog svagere udvikling vil få.Man bruger sin viden om deforskellige klassiske vejrsituationerog prøver at kategorisereden aktuelle situation.Ofte er virkeligheden ikkeklassisk, men en kompleksblanding af flere situationer.Dette gør det til enhver tidtil en stor udfordring at væremeteorolog.Kildehenvisningerhttp://www.zamg.ac.at/docu/satmanu4.0/satmanu/manual/cmmenu.htmhttp://www.sat.dundee.ac.uk/abin/browse/avhrrhttp://www.wetterzentrale.de/wz/topkarten/tkfaxbraar.htmhttp://asp.geogr.ku.dk/noaa/http://www.sat.dundee.ac.uk/pdus/http://www.westwind.ch/w_0sow.phpVejr2 A/S, www.vejr2.dkTak til kollegaer, min gamlestudiekammerat CarstenKofoed og Anders Brandtfra www.vejrcenteret.dk formeningsudveksling, gennemlæsningog alm. venlighed.side 12 • Vejret, 94, marts 2003

En vinter-weekend i efterårsferienAf Henrik Voldborg,pens. meteorologFredag den 18. oktober blevder endelig tid til at tage en turtil vores ødegård i Sverige,kaldet Nissavången. Det varefterårsferie for skolebørn,men vi havde dog ingen børnog børnebørn med.Nissavången ligger i detnordøstlige hjørne af Skånenær grænsen til Blekinge, ca.130 km stik øst for Helsingborg- eller 35 km nord forKristiansstad - og ca. 140 meterover havet.Det var godt nok koldt ogregnfuldt, da vi ankom, plus 2grader, og vi snakkede om, atdet måske kunne gå over tilsne. Det ville være noget af ensensation på denne årstid, menifølge prognoserne skulle nedbørenophøre i løbet af aftenen,så det skulle vel i hvertfald ikke blive til ret meget.Men det viste sig anderledes!Natten til lørdag vågnede jegkl. 1.30 og havde vanskeligtmed at bestemme tidspunktet.Troede det var morgen, det varnemlig ved at blive lyst udenfor.Men i virkeligheden vardet sneen, der stille dryssedened.Lørdag morgen vågnede viop til et julekort. Temperaturenvar nul grader, og det fortsattemed at sne, i perioder ganskekraftigt. Om formiddagen varvi i stuen og hørte en bankenpå døren. Jeg gik ud og så efter.side 14 • Vejret, 94, marts 2003

Der var ingen og heller ikkenogen fodspor i sneen. Nå, jeghavde sikkert hørt forkert. Lidtsenere lød det igen, som detbankede på huset. Ingen menneskervar at se, heller ingenfodspor. Mon det var en spætte– nej, heller ikke.Snevejret var spændendeudenfor - vi måtte ud og gå.Løvet på træerne var megetfarverigt og det så helt forkertud med al den sne der tyngedegrenene ned. Lyden i skovenvar usædvanlig, fra en snerutchendeschhhrr til nogle ordentligeknald fra knækkendegrene og træstammer. (Hvembankede på døren? Skoven!).Vi diskuterede lidt, om vikunne køre bilen op ad bakken.Der var allerede 10 cmtung sne, men dog lidt mindrepå den opstigende smalle vej,da den lå delvis under træer. Vibesluttede at prøve at køre denop - for en sikkerheds skyld,hvis der nu skulle kommemeget sne. Den skred imidlertidallerede ved det førstesving opad. Nå, i gang medsneskovle og skraber - det varnoget tungt noget! Efter enhalv times hårdt arbejde varder ryddet op til bakketoppen(ca. 200 meter) - forindenhavde vi forsøgt at køre op,men nåede kun til enden afhaven, så vi blev nødt til atfuldende snekastningen. Menfra toppen og ned til den størrevej var træerne tynget helt nedpå vejen, som så faktisk varspærret. Vi brugte et kvarterstid for at løsne ”triumfbuerne”.Omsider kom bilen op,takket være skubbehjælp fra todamer fra nabohuset, der varude at gå tur. De kunne ogsåfortælle, at strømmen var gået- senere fandt vi ud af, at detskyldtes knækkede grene ognedtyngede træer.Vi besluttede, trods detvoldsomme snefald, at gå entur til søen, som ligger i ca. 50meters lavere højde. Søen varlavvandet, og i den lille bugtved havnen lå en tynd sneflage.Men der lå bestemtmeget mindre sne end ved huset,så allerede den lille højdeforskelbetød altså noget.Vejret, 94, marts 2003 • side 15

Da vi kom tilbage, godtvåde trods regnsæt, varspørgsmålet: Hvad nu? Villestrømmen komme tilbage ellerikke? Skulle vi rejse hjem ellerhvad? Vi besluttede os at blivepå Nissavången og tage deekstra strabadser med, elvarmenvirkede jo ikke, men tidligerehavde vi kun brændeovne,og det gik da meget godtdengang. Men nu havde virindende vand - og vandpumpengår med elektricitet. Heldigviser systemet bygget sådanop, at der i kælderen er tobeholdere med henholdsvis 80liter koldt og 80 liter varmtvand, og de kunne tappes - detburde da slå til. Stearinlyshavde vi også, og det gamlebrændekomfur i køkkenetkunne man jo godt lave madpå.Om eftermiddagen holdtsnevejret op, og det blev plus2 grader. Det udløste tungelaviner fra taget, der meddumpe brag styrtede til jorden.Vi brugte en del tid på at slæbemasser af brænde ind, hentevand m.v. mens det endnu varlyst. Vi tændte køkkenkomfuretop og begyndte at smeltespandevis af sne, da vi ikkehelt vidste, om der var vandnok til vores IFØ-toilet. Vitilberedte vores gode kyllingog andet tilbehør på komfuretog spiste i candle-light. Omnatten var jeg oppe tre gangeog kunne hver gang holdefyrfadslys vedlige og ovnene igang.Om natten skinnede månenog stjernerne fra en kold himmel(minus 4 grader), men ommorgenen var det atter overskyet,og vi besluttede eftermorgenmad at køre brænde,som vi gerne tager med tilDanmark, op til bilen i trillebøren.Vi prøvede en hjemmelavetslæde i form af en sortplastiksæk, trukket med ensnor - men den blev perforeretog brændet stak ud og bremsedeslæden - det gjorde vi kuneen gang! Fem trillebøre blevialt kørt op - så havde vi ogsåfået den motion.Ved 11-tiden begyndte detigen at sne kraftigt. Det begyndtesom frostsne (minushalvanden grad, senere nulside 16 • Vejret, 94, marts 2003

grader) og det gav mindst 5 cmoveni, så vi ialt havde mindst15 cm ganske bastant sne.Faktisk kunne man have løbetpå ski, undtagen under megettætte træer. Vi gik igen endejlig tur og så alle ødelagteog krumbøjede træer på vejeneog i skoven. Træernehavde blade på, og det var nokderfor, at de blev tynget såmeget ned.Efter frokosten kom sååbenbaringen: Solen brødfrem og himlen blev krystalblå!Så var eventyrlandetfuldendt - det syn tror jeg aldrig,vi glemmer, og det kommernæppe igen.Omsider lidt i fire startedevi hjemturen. Da vi nåede nedtil Vånga, 10 km væk, var derkun et par cm sne, og ti kmlængere fremme mod Kristiansstadog resten af vejenhjem var der grønne markerunder lavtstående sol. Strømmenvar for resten ikke kommetigen…Ja, det var så en vinterweekendi efterårsferien, ikke retlangt væk fra Danmark, hvorder vist også faldt sne i Nordjylland.Kun en gang før harjeg oplevet sne så tidligt pååret, og det var engang i midtenaf fyrrerne i Nærum nordfor København, hvor der faldten kraftig snebyge den 17.oktober om aftenen, og da denefterfølgende opklaring gavfrostvejr, blev sneen liggendetil næste dag, hvor det så varusandsynlig glat.Vel hjemme så vi om aftenensvensk TV, og de kaldtedet et ”snöoväder”. Det vistesig jo at det havde været megetværre længere nordpå, hvorder i Småland og helt over tilGöteborg-området var faldetop til 40 cm sne. Træer varknækket og strømmen var afbrudti store dele af Götaland- og det ville vare adskilligedage, før alle ville få strømigen. Der var stor ballade, fordet havde ikke været forudsagtaf SMHI.Hvordan kunne det ske?Kunne det have væretforudsagt?Svaret er ja - men det for-Vejret, 94, marts 2003 • side 17

udsætter at man havde troet påUK-prognoserne fra torsdag,hvor en 48 timers prognose tillørdag kl. 00utc viste et lavtrykved Bornholm. Jeg havde godtnok set den og sagt herhjemme,at ”hvis den er rigtigså får vi sne på Nissavången”.Den var desværre ene om det,og derfor troede jeg heller ikkeselv på den. Men den blevrigtig. Det ses på fig. 1, som erUK-analysen fra lørdag kl.00utc, og den viser netop etøstgående lavtryk nær Bornholm.Nord for lavtrykket erder en kold vind fra øst ognordøst og nedbør, der vedØstersøen falder som regn,men inde i landet som sne - ogaltså også hos os.De følgende figurer 2 til 8viser forløbet med isobarer ogobservationer. Nissavången erangivet ved et 0 med et korsinden i. Desværre er der ingenobservationer lige i nærhedenaf os. Læg specielt mærke tilkortet for 19. okt. 06utc (fig.4), hvor der i området øst ogsydøst for Göteborg er kraftigtsnefald og temperaturer heltned til minus 3,5 grader. Deter helt sikkert blevet oplevetsom et ”snöoväder”. Læg ogsåmærke til fig. 6, den 20. okt.kl. 00utc, hvor opklaring harfået temperaturen til at falde tilminus 9 grader nær Varberg påden svenske vestkyst.Det nye snevejr søndag middag(se fig. 8) skyldtes en okklusion,der kom ind fra vest, ogbagved den kom så det krystalklaresolskin, der fik det hele tilat være et eventyrlandskab.Det eneste, jeg fortryder, er,at jeg ikke havde taget kameramed!Situationen er jo nok ikkeså enkel, at et lavtryk vedBornholm kan give sne 400km længere nordpå - en nøjereanalyse af højdekort m.v. kanmåske give et mere fuldstændigtbillede af dette højstusædvanlige oktobervejr. Dethar jeg imidlertid ikke haftmulighed for at foretage herhjemme.Jeg kan huske, at jeg på vejhjem tænkte: ”Uanset hvordanvinteren vil blive, så har jeg daallerede set sneen” - men iskrivende stund er der nu rigeligtmed sne udenfor!Indiansk vejrudsigtDet var efterår, og indianerstammen,som boede i etmeget isoleret område havdefået ny leder. De spurgte lederenom den kommende vinterville blive kold eller mild.Da den nye leder levede i etmoderne samfund, havde hanaldrig lært de hemmelige svar,som de tidligere ledere gav påden slags spørgsmål. Når hanså på himlen, kunne han ikkevide, hvordan vejret ville udviklesig. For at være på densikre side sagde han derfor, atvinteren ville blive kold, og atde skulle samle brænde, så dehavde nok til vinteren.Da han var en moderneleder, fik han efter nogle dageden idé, at han ville ringe tilden nationale vejrtjeneste.Det gjorde han og stillede sitspørgsmål. Svaret var: "Detser ud til, at den kommendevinter kunne blive ret kold."Så høvdingen gik tilbage ogsagde til sit folk, at de skullesamle endnu mere brænde.En uge senere ringedehan igen til vejrtjenesten, ogdenne gang var svaret, at detville blive en meget kold vinter.Derpå gik han tilbage tilsit og gav dem besked på, atsamle alt det brænde, som dekunne få fat.Atter en uge gik, og atterringede høvdingen til vejrtjenestenmed spørgsmålet:"Er du sikker på, at det bliveren meget kold vinter." Svaretvar: "Helt bestemt. Det bliveren af koldeste vintre i mandsminde." Høvdingen var alligevelusikker og spurgteså: "Hvordan kan du være såsikker," hvortil meteorologensvar svarede: "Fordi indianernesamler brænde, som varde tossede..."Indsendt til redaktionen afprofessor Aksel Wiin-Nielsen.side 18 • Vejret, 94, marts 2003

Anmeldelse:Meteorologi for sejlereAf Per MosingDen nye udgave af Detlevende Søkort (Det levendeSøkort 2) indeholder en rækkeforbedringer og nye temaer. Etaf disse er ”Meteorologi forsejlere”, der indeholder et vældaf interessant information forlystsejlere og andre, der færdespå vandet. At dømme efter denstigende interesse for vejret ogvejrmeldinger i almindelighedvil temaet sikkert ogsåappellere til en bredere delaf befolkningen, selvomen vis naturvidenskabeligforståelse er nødvendig for atforstå en del af de beskrevnevejrfænomener.”Meteorologi for sejlere” erlogisk opbygget med først engennemgang af globale meteorologiskeforhold, dernæstaf forholdene omkring og iDanmark samt endeligt afhelt lokale fænomener såsompåvirkning af vindretning ogvindstyrke fra forskelligekystudformninger og tilstedeværenderegnskyer.Kompliceret videnskabTemaet bibringer læseren enindsigt i de grundlæggendefaktorer (eller gør i det mindsteet godt forsøg herpå), derstyrer vind og vejr, og som harbetydning for både tursejlerenog kapsejleren.Om det helt er lykkedes atbibringe undertegnede en fuldforståelse af alle de beskrevnefænomener, er nok et spørgsmål,for meteorologi er enkompliceret videnskab. Denomfattende tekst og de mangeillustrationer har dog heltsikkert givet undertegnedesom mangeårig lystsejler (ogkapsejler i beskedent mål) enmasse ny og brugbar information,som jeg enten ikke kendtetil eller ikke havde erkendtsammenhængen i.BrugerfladenSelve brugerfladen for ”Meteorologifor sejlere” fungerergodt med både en overordnetFigur 1. Figurerne i 'Meteorologifor sejlere' måtte gernevære animeret eller i 3D, meneranmelderen.total indholdsfortegnelse ogmed lokale indholdsfortegnelseri hvert temaafsnit. Mankan vælge at springe til deenkelte emner direkte fra indholdsfortegnelserneeller mankan vælge at læse siderne irækkefølge, hvilket kan anbefales,da man herved indføresi emnet i en logisk rækkefølge,der letter forståelsen.3D-illustrationer?Illustrationerne er, som i restenaf Det levende Søkort,placeret i en separat kolonneved siden af teksten og kanforstørres ved at klikke pådisse med musen. Dette virkeri det store og hele godt,men giver en del besværligklikken frem og tilbage mellemhovedtekst og illustrationfor de illustrationer, hvor underteksterneer utilstrækkeligefor en forståelse af disse. Endeligtkunne man i et modernecomputerprogram godt ønskesig en anvendelse af tredimensionelleillustrationer (oganimationer) i stedet for kuntodimensionelle illustrationertil beskrivelse af tredimensionellevejrfænomener.Sammenfattende er derdog ingen tvivl om, at temaet”Meteorologi for Sejlere” er etbåde relevant og spændendebidrag til den nye version afDet levende Søkort.Vejret, 94, marts 2003 • side 19

Anmeldelse:Himlens Spejl - skyer og vejrlig idansk maleri 1770-1880Af Bjarne Siewertsen"Hvorhen? I flyvende Kæmper,Som over mit Hoved drogMed myldrende LuftuhyrerPaa Skycaravaners Tog!"...skrev B.S. Ingemann i 1840som en del af et af syv digtemed den samlende titel: ’Syvlyriske digte sluttende sig tilden symbolske Anskuelse afSkyformationerne’. Digteneudgør sammen med en rækketekster om skyer i dansk kunstog skyer fra meteorologenssynspunkt bogen ’Himlensspejl – Skyer og vejrlig idansk maleri 1770-1880.'Den ledsager en udstilling påStorstrøms Kunstmuseum afsamme navn.Ingemanns afhandling fra1840 med titlen ’Skyhimleneller den Luke-HowardskeSkyformationslære betragtetsom billedform for Naturpoesien’har dannet udgangspunktfor udvælgelsen afbillederne til særudstillingenmed romantikkens danskekunstneres fremstilling afsamtidens teorier om skyformationerne.Teorierne blevfremsat af Luke Howard i1802 og omsat til digteriskform af den tyske digter ognaturhistoriker Goethe, indende nåede til Danmark ogdaværende lektor i dansk vedSorø Akademi B.S. Ingemann.Blandt bogens interessante kapitlerer et spændende et, derer skrevet af tv-meteorologJesper Theilgaard. Han for-side 20 • Vejret, 94, marts 2003tæller, hvordan meteorologenbruger skyerne og sætter deti perspektiv til Ingemanns ogsamtidens viden.Emnet behandles blandtandre kunstkyndige af museumsinspektørpå StorstrømsKunstmuseum, Gertrud Oelsner,som skildrer, hvordanstore malere som f.eks. Eckersbergs,Købkes og DankvartDreyers interesse for skyer oghimlen udviklede sig.Selv om kapitlet er lidttungt, så er det gribende atlæse om Eckersbergs skyfascination.Det var medden, at han som professor påKunstakademiet i Københavnfik gjort skystudier til en del afundervisningen.Sidst i bogen er et katalogover udvalgte værker fra udstillingen,og gider man ikkelæse om romantikkunstnere,så er det her, man skal hen forat få valuta for pengene.Fyns og Storstrøms Kunstmuseerhar med ’Himlensspejl’ begået en bog, som påFigur 1: Jens Juel."Måneskinslandskabfra Binnenalster vedHamborg” 1764.HamburgerKunsthalle.’Himlens spejl'SyddanskUniversitetsforlag,Pris 128 kr.Udstillingen påStorstrøms Kunstmuseumslutter30/3-2003.flotteste vis vil tilfredsstillefolk med hang til skyer.Beretning fra udstillingenUdstillingen “Himlens Spejl”på Fyns Kunstmuseum (hvorudstillingen åbnede, red.)blev åbnet på en meget interessantog morsom måde, daJesper Theilgaard fortalteom skyernes verden fra enmeteorologisk synsvinkel.Museet havde fået fat i flottemalerier af kendte malere,som man kunne se havde muntretsig i vejrets verden. Nogleaf dem må have befundet sigmeget i naturen for at kunnemale sådan, mens andre ikkehar været der hele tiden somfx Eckersberg, der har formåetat male to regnbuer på et billede,som var fuldstændig ensbegyndende med samme rødefarve, hvilket ikke er rigtigt.Men pyt, der skal jo også værekunstnerisk frihed.Beretningen er indsendt af SøsCappelen

Anmeldelse:Den globale opvarmningAf John Cappelen,DMIFigur 1: 'Den globale opvarmning'kan købes hosboghandleren.I efteråret udkom bogen »Denglobale opvarmning. Bekæmpelseog tilpasning« - en oversigts-og opslagsbog om klimaændringer.Forfatterne erDMI’s forskningschef AnneMette K. Jørgensen, cand.polit.Kirsten Halsnæs fra ForskningscenterRisø og seniorforskerJes Fenger fra DanmarksMiljøundersøgelser. Bogen erudkommet på Gads Forlag ogkoster 179 kr.Det er en meget indbydendeog velredigeret oversigts- ogopslagsbog om klimaændringersom nu foreligger pådansk. På 180 sider glittetpapir med masser af farveillustrationerog grafik kommerlæseren over 12 kapitler igennememner som klimaudviklinghistorisk, hvad der bestemmerJordens klima, denmenneskelige påvirkning,udslips-scenarier, de politiskemålsætninger og forhandlingerinden for FN-systemet,effekter af et ændret klima, desamfundsmæssige udfordringerog ikke mindst omkostningersamt de danske forhold ogforholdsregler. Plus en rækkecentrale uddrag fra Kyoto-aftalenog UNFCCC.Man kommer godt og grundigtigennem diverse indimellemganske indviklede problemstillingerhele verden rundt -for problemerne og udfordringerneer jo i sagens naturinternationale. Læseren får fxogså besked om protokoller,akronymer, tillægsaftalerm.m., som man anvender internationalt– det kan jo væreganske forvirrende for lægfolkat finde rundt i det.Bogens emner er behandletsagligt konstaterende og bogensforfattere har forsøgt atvære så upolitiske som muligt– svært med sådant et emne!Bogens niveau gør den ogsåvelegnet til lærebog i for eksempelgymnasiet, men denmangler i en sådan henseendernok en særskilt lærervejledningder kan støtte den.Bogen indeholder ikke så megetegentligt nyt, udover atforfatteren modsat de flesteandre (det har længe væretmere moderne at fokusere påmere ekstreme scenarier) harvalgt at fokusere på IPPC’s(FN’s Klimapanel) såkaldteB2-scenario med en stabiliseringaf atmosfærens drivhusgasindholdpå 550 ppmv. B2-scenariet er en form formidtpunkt i scenariealternativernemed en verden i moderatvækst i både befolkningen,økonomierne og den teknologiskeudvikling.Udover det må man sige, atbogen virkelig slår fast, at vibliver nødt til at tilpasse os tilet ændret klima, der antageliger kommet for at blive.En lille dråbe malurt er dernæsten altid og her er denmeget lille. Der er en skønhedspleti form af et par grafikkerog farvebilleder, derskæmmer (fx figur 7-9 side102 og fig 7-25 side 119), fordide slet ikke lever op til denhøje standard resten af materialetudviser.Vejret, 94, marts 2003 • side 21

Meteorologi for legebørn i allealdreAf Eva Danielsen,Institut for Matematikog Fysik, Den Kgl.Veterinær og LandbohøjskoleEn af mine yndlings fagbøgerer ”Danmarks Klima” fra1933 (1). Dels er jeg dybt fascineretover de mange data,der i form af smukke håndtegnedekort er samlet af dygtigemennesker uden brug af computere,lommeregnere ellerandre af de hjælpemidler, vi ertilbøjelige til at tro, vi ikke kantænke uden. Dels er bogen enguldgrube af informationer,når man underviser i Lokalogmikroklima (2) på Landbohøjskolen.Der kan man se,hvornår forårets sidste frostoptræder forskellige steder iDanmark, middeltemperaturerfor alle måneder og alledele af landet, og det var ogsåi ”Danmarks Klima”, jeg førstegang så, hvor store variationerder er i årsnedbøreninden for Danmarks begrænsedeudstrækning (figur 1).Nedbørsfordelingen i Danmarkfindes også beskreveti en nyere rapport (3). Ifølge denne varierer middelårsnedbøren fra 45 cm påChristiansø til 96 cm i Sønderjylland.Netop denne storeforskel har jeg brugt somudgangspunkt for en række”foredrag” for de yngste folkeskoleeleveri forbindelsemed Dansk NaturvidenskabsFestival i 2000 og 2002 (4).I det følgende vil jeg kort gørerede for de to lokal-meteorologiskeforhold, der giver anledningtil de store variationeri nedbørsfordelingen.Dernæst vil jeg give eksemplerpå, hvordan jeg har brugtdenne variation i nogle foredragfor folkeskolebørn i denyngste klasser. Hermed givesideerne videre - forhåbentligtil glæde for børn i alle aldre,deres forældre og lærere.Variationer der skyldesDanmarks placering ivestenvindsbæltetDanmark ligger som bekendti vestenvindsbæltet. Detteslår specielt igennem, nårman betragter nedbørsfordelingeni efterårsmånederne(figur 2). Hvis vi forestilleros en dag med vestenvind iefteråret, og vi tænker os, atvi bevæger os med luftballonfra England til ØstdanmarkFigur 1. Årets middelnedbør i Danmark for perioden 1900-1930fra Danmarks Klima 1933 (1).side 22 • Vejret, 94, marts 2003

- hvad vil vi så typisk opleveundervejs? Det første, der vilske, er, at vindens og dermedballonens hastighed vil stige,når vi kommer ud over havet,hvor friktionen er mindre. Daden samme luftmængde skalpassere, vil den øgede hastighedfå det nederste luftlagtil at synke sammen. Vi vilopleve det ved, at ballonentaber højde (hvis den følgerden omgivende luft), fordiden øgede hastighed betyder,at den mængde luft, som overEngland fylder 1 km i højden,over havet vil fylde mindrei højden - simpelthen fordivindhastigheden er større, ogder skal passere den sammemængde luft (figur 3).Netto betyder dette, at derhorisontalt strømmer mere luftud af det kystnære område,end der strømmer ind. Dettefænomen kaldes divergensog fører til nedsynkning afluft fra højere lag. Flyver vividere over Nordsøen i luftballonen,vil vi ved Jyllandsvestkyst opleve, at fartenbremses på grund af den øgedefriktion samtidig med, at ballonenhæves, og der vil værestørre sandsynlighed for, atdet regner. Opbremsningen afluften over det vestlige Jyllandbetyder, at der nu er en størrehorisontal indstrømning af luftend horisontal udstrømning afluft ved kystlinien. Dette fænomenkaldes konvergens oghar som konsekvens, at luftentvinges op. Opstigningen afluft forstærkes af, at luftenogså må løftes for at kommeover terrænet (det orografiskeløft). Divergensen (og dermedballonens tab af højde) gentages,når vinden igen når udover åbent vand, og konvergensen(og dermed ballonensog luftens stigning med deraffølgende nedbør), når vindenrammer kysten af øerne.Når man dertil lægger, atluft, der stiger, afkøles, ogderfor er tilbøjelig til at givenedbør, mens luft, der synker,opvarmes, og derfor er overvejendetør, kan man forstå,at der kommer forholdsvisstor nedbør i det sydvestligeJylland, mens østkysterne fårmindre nedbør.Variationer der skyldesopvarmning over land omsommerenFigur 2: Middelnedbør for oktober i Danmark for perioden1900-1930 fra Danmarks Klima 1933 (1).Ser man derimod på nedbørsfordelingeni sommermånederne(figur 4), kunne detnærmest se ud som om, atbrugte man samme logik somovenfor, måtte man komme tilden konklusion, at det omsommeren blæser fra alle retninger.Det er heller ikke heltforkert. Om sommeren er nedbørsvariationernenemligpræget af havbrisen. Dennelokale vind opstår på sommerdage,hvor landmasserne fåren væsentlig højere overfladetemperaturend det omgivendeVejret, 94, marts 2003 • side 23

hav. Den luft, der ligger overhavoverfladen, er derfor koldere(og dermed tungere) endden luft, der ligger inde overland. Forskellen i massetæthedfår den varme luft til atstige op og erstattes af indstrømmendekoldere luft frahavet. Fænomenet kaldes søbriseeller havbrise og giveranledning til nedbør over decentrale dele af Jylland ogøerne (figur 5).Meteorologi for børn ialderen 7 til 99 årI de klasser, jeg besøgte iDansk Naturvidenskabs Festival,var børnene for unge til ataflæse nedbørskort, så formidlingenmåtte naturligvis foregåpå andre præmisser, end nården samme historie fortællesfor voksne på Landbohøjskolen.Inden vi mødes har jegslået op, hvor stor årsnedbørener på den målestation, der liggernærmest deres skole. Efter,at jeg har introduceret mig selvog fortalt dem lidt om programmet,beder jeg en af demom at stille sig op på mit bord!Så prøver vi i fællesskab atforestille os, at Kenneth stårude i skolegården, og at vi harsørget for, at alle afløb i skolegårdener lukket, og at vandetikke kan komme tilbage i luften(let nok i fantasien). Hvorhøjt ville vandet så stå efter etår? Det kommer der mangegode gæt ud af. Så viser jeg denrigtige årsnedbør på en centimeterstok,så vi kan se hvorhøjt det ville stå her, hvor debor, og jeg viser hvor lavt detville være på Christiansø, oghvor højt det ville stå i Sønderjylland.I stedet for at visetransparenter med figureraf konvergens og divergenshar jeg et eventyr med om,hvordan jeg har fået min lillebamse. Den boede nemlig engang hos nogle børn i England,men de havde glemt den i enlille kurv under en heliumballon en aften, og da solennæste dag står op og varmerballonen, begynder den atstige med bamse og dethele. Så følger vi bamsenstur over Vesterhavet medop og nedstigning, forskellei hastighed, nedbør osv.Rent genremæssigt placererdenne del af ”foredraget”sig nærmest mellem eventyrog dukketeater og egner sigikke helt til gengivelse i etseriøst blad som Vejret, mentil beroligelse kan jeg dogafsløre, at historien endergodt.Resten af ”foredraget” er enrække små forsøg, som har detformål at forklare/illustrereforskellige dele af søbrisen.De fleste af de følgende forsøger beskrevet i lidt større detaljei Dansk Naturvidenskabs FormidlingsGrønspættebog(6).Der er vand i luftenBørn helt ned til de yngsteklasser i folkeskolen vedgodt, at regnen kommer fraskyerne, men at der også ervand i luften, når vi ikke kanse det, er mere overraskende.Det første, vi gør, er derforat ånde på vores hænder ogmærke, at de bliver fugtige.Forklaringen er naturligvis,at nede i vores lunger er dervarmt og fugtigt. Luften kommerderfor til at indeholdemeget vanddamp, når vi ånderud. Når den varme luft rammervores koldere hænder afkølesden og kan ikke mere indeholdeså meget vanddamp,vanddampen bliver derfor tildug på hænderne.Figuren 3. Tegningen erinspireret af 'MeteorologyToday' (5) og viser, hvorforder kommer nedbør påvestkysten af landmasser ivestenvindsbæltet.side 24 • Vejret, 94, marts 2003

Opdrift på en heliumballonNæste gang du har en heliumballon, så prøv at få den i ligevægt,så den netop svæver.Den letteste måde at gøre detpå er at sætte nogle lange papirstrimlerpå. Sæt så mangepå, at de slæber hen ad et bord.Klip så der, hvor strimlernelige netop slipper bordet. Nuskulle det være nok at justerevægten ganske lidt.Hvis man lyser på ballonenmed en 100 watts spot, kanman som regel få den varmnok til, at den begynder atlette. Når den afkøles, falderden igen. Forsøget illustrerer,hvorfor luften inde over landstiger (om sommeren), mensden synker over vand.vand opfører sig ligesom denklassiske cola. Har man lyst tilat lege videre, kan man eksperimenteremed, hvor megetsalt der skal i vandet for at gøresukker-colaen ”vægtløs”.Luftens tryk på en tomdåseFor at forstå, hvorfor der kommerskyer, når luften stiger, erman nødt til at vide lidt omtryk. Emnet ligger på kantenaf, hvad, jeg tror, man kanforstå i 1. klasse, men en flotillustration af tryk kan lavesmed en tom øldåse:Fyld dåsen med vanddampfra en elkedel (lav en tragt afaluminiumsfolie til at lededampen ind i åbningen afdåsen). Dåsen skal være såfyldt, at dampen står ud, ogden skal være varm - bruggrydelapper til at holde dåsen,og pas på! Vanddamp er ikkenoget at spøge med - man kanbrænde sig forfærdeligt! Flythurtigt dåsen over i et fad medvand med åbningen nedad, sååbningen er dækket. Dåsenimploderer!Forklaringen er, at når dåsener fyldt med vanddamp, erder næsten ikke noget almindeligluft tilbage. Når dåsenOpdrift på dåsesodavandEn anden illustration afopdrift kan laves med todåsesodavand. Den ene skalvære cola-light, den andenen almindelig cola. Put beggesodavand i en spand eller endyb skål med vand. Den eneflyder, mens den anden går tilbunds, og hvis man ikke vidstedet, ved man nu, hvorfor dethedder en cola-light. Forklaringenpå forskellen er, at nårman opløser sukker i vand,stiger massetætheden.Tilfældigvis er der så megetluft i dåsen, at den svæveri vand, hvis der ikke er sukkeri, mens den synker i vand,hvis der er sukker i. Lufteninde over land om sommerenopfører sig altså ligesom colalight’en,mens luften ude overFigur 4: Middelnedbør for juli i Danmark for perioden 1900-1930 fra Danmarks Klima 1933 (1).Vejret, 94, marts 2003 • side 25

afkøles falder vanddamptrykket,udenfor dåsen er derstadig atmosfærisk tryk. Denstore trykforskel maser dåsensammen. Hvis du vil vide lidtmere om vanddamptryk, så seeventuelt forklaringen i Grønspættebogen(6).Skyer i sodavandHver gang man åbner en sodavand,laver man en lille sky. Vikender den lille sky fra reklamerne,men hvis man skal vise”forsøget” for en gruppe børn,er det bedst, hvis de ser skyen imodlys. Det giver den tydeligstesky, fordi dråberne sprederlyset mest i den retning. Forklaringener, at når vi åbner ensodavand, falder trykket fra ca3 atmosfærer til 1 atmosfære.Ved det store trykfald udvidergassen sig, men derved udførerden arbejde på omgivelserne.Det kræver energi, og denneenergi hentes fra den kinetiskeenergi af gasmolekylerne. Deter betragtelige temperaturfald,der sker. Læsere, der har haftfysik genkender måske beskrivelsenaf en adiabatisk proces(en proces hvor der ikke skervarmeudveksling med omgivelserne).Regner vi eksempelvismed, at luften startermed at være 25ºC og, at vi kanbetragte luften som en idealgas, kan vi regne ud, at luften isodavanden falder til ca -55ºC.(En udførlig gennemregningkan findes i Grønspættebogen(6) ). Nogle af Vejrets læserevil måske indvende, at netoppå grund af skydannelsen, kanvi ikke antage, at processen ertøradiabatisk - men i dennesituation er det ikke hensigtenat være strengt videnskabelig,men at vise, at hver gang viåbner en sodavand, laver vi enlille sky, og det er netop detsamme fænomen, der laver defleste skyer i atmosfæren. Nårluften flyttes fra lav højde medhøjt tryk til stor højde med lavttryk falder temperaturen, ognår temperaturen falder kanluften ikke mere indeholde såmeget vand, vandet fortættes,danner skyer og i sidste endenedbør. Et trykfald til 1/3 afdet oprindelige svarer i øvrigtrundt regnet til at flytte luft frahavets overflade til toppen afMount Everest.TågeDet sidste ”forsøg” går ud påat putte et stykke tøris i vand.Det er til gengæld et forsøg,hvor børnene selv får lov tilat deltage. Parvis får de lov tilat stå med en balje vand og etstykke tøris i bunden af baljen(med mange formaninger omat holde fingrene væk – heldigviskommer der hurtigt etlag beskyttende is omkringtørisen, så så længe den blivernede i vandet, er faren ikke såstor). Når tørisen fordamper,blander den kolde gas sig medluften, og vanddampen i luftenfortættes, så der kommer tåge.Denne sky er anderledes endden, vi kender fra elkedlenskogning. Den fylder baljen ogkryber op over kanten og henad bordet. Vi kan få meget tidtil at gå med at se på de sjoveTegningen erinspireret af'MeteorologyToday' (5)og illustrerersøbrise, somi Danmarkbetyder, at derom sommerenfalder mestregn over deindre dele aføerne, mensde kystnæreområder fårmindre nedbør.side 26 • Vejret, 94, marts 2003

obler, som somme tider laverrøgringe. De lidt større eleveri 4. klasse er også megetkreative. Hvad mon der sker,hvis vi lægger papir hen overboblerne? Kan vi farve røgenmed frugtfarve i vandet? Detkan de naturligvis ikke - mendet lærer de jo også noget af.Hvad får børnene ud afdet?Hvad får børnene så medhjem? I hvert fald ikke endybere forståelse af adiabatiskeprocesser. Til gengælder de helt sikkert klar over,at det ikke regner lige megetalle steder i Danmark, og atder ligger sjov og spændendefysik bag forskellene - selvomde formentlig ikke ved, at detvar fysik de blev udsat for. Lærernepå de forskellige skolerhar fået nogle demonstrationerog en historie, de forhåbentligkan bygge videre på - i desamme klasser eller i andreklasser på skolen. På en afskolerne overvejede lærerne atbruge nogle af forsøgene somhappening til årets julefrokost.Hvis de rent faktisk gjorde det,kan man vel ikke ønske sigmere i retning af at udbrededet glade budskab om at naturvidenskaber spændende.Hvad får vi andre ud afdet?De forskellige instanser, derstøtter projektet har forskelligemotiver. Dansk NaturvidenskabsFestival ønsker atforbedre naturvidenskabeligformidling og støttes af offentligemidler, fordi samfundethar brug for en befolkning, derhar et højt naturvidenskabeligtniveau. Landbohøjskolenstøtter projektet, fordi vi haren interesse i at være synlige,blandt andet for at få nok studenteri de kommende år. Minegen motivation er naturligvisikke i modstrid med disse formål,men hvis jeg skal værehelt ærlig, er det også fordidet giver mig nogle fantastiskeoplevelser med søde børn i allekroge af Sjælland og omegn.Det er min erfaring, at børn ide yngste klasser i skolen ermeget ivrige for at deltage,og de kommer med utroligtmange sjove kommentarerog et synligt engagement,det ville være skønt hvis vikunne bevare, til de kom påuniversitetet. Det ligger udenfor denne artikels rammer atkomme med mange eksemplerpå børnenes engagement, menen af mine yndlingskommentarerkom fra en lille drengpå 1. række i RandersgadeSkole. Da jeg under introduktionenfortalte, at jeg kom fraLandbohøjskolen og spurgteom der var nogen der kendteden, svarede han kækt: ”Ja,der skulle jeg ha’ gået men minfar fandt ud af at RandersgadeSkole lå tættere på.” Den ogmange andre sjove kommentarerer gode varmekilder i enkold tid.Referencer[1] Det Danske MeteorologiskeInstitut (1933) DanmarksKlima G.E.C. Gad, København.[2] Lokal- og Mikroklima;Danielsen, E.; Institut forMatematik og Fysik; http://www.matfys.kvl.dk/~eva/klima/.[3] Observed Precipitation inDenmark; Frich, P., Rosenørn,S., Madsen, H., and Jensen, J.J.; Danmarks MeteorologiskeInstitut.[4] Dansk NaturvidenskabsFestival; Dansk NaturvidenskabsFormidling; http://www.dnf2002.dk/.[5] Ahrens, C. D. (2003)Meteorology Today Brooks/Cole - Thomson Learning,Pacific Grove.[6] Grønspættebogen; DanskNaturvidenskabs Formidling;http://www.formidling.dk/.Vejret, 94, marts 2003 • side 27

Efterårsvejret 2002Af Stig Rosenørn, DMISom helhed var efterårsvejret2002 temperatur- og nedbørmæssigtnær normalgennemsnittet,og der var overskud afsol. Østenvinde var usædvanligfremherskende.Septembervejret 2002 varsommerligt varmt og megetsolrigt med et stort underskudaf regn ligesom vinde fra Evar mest fremherskende. Oktobervejretvar gennemgåendekøligt og regnrigt ved fortsatnok så dominerende østenvinde,og de dominerendeøstenvinde bestod i november,der var lidt koldere endnormalt, og der var et mindreoverskud af nedbør.Fremhævede tal : helt usædvanlige klimatalUnderstregede tal : sjældne klimatalside 28 • Vejret, 94, marts 2003

Figur 1. Øverst: Efterårets termogram fra Beldringe på Fyn. Nederst: Vindretningen målt påGniben i Nordvestsjælland.Figur 2a. Middellufttryk ved havniveau for september 2002 beregnet på basis af fi re daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen.Vejret, 94, marts 2003 • side 29

Figur 2b. Som fi gur 2a, men for oktober 2002.Pr. definition indgår vejret imånederne september, oktoberog november i efterårets vejrog for månederne i 2002 blevde vigtigste klimabeskrivendeværdier de i tabellen viste, idetstandardnormalerne for 1961-90 er angivet i parentes.Varm tør og solrigseptemberI den første halvdel af septemberer vejret langt overvejendehøjtrykspræget tørt og solrigtmed sommervarme. Vejret erdog forbigående noget ustadigti dagene omkring den 6.,især i Jylland, ved svage fronterfra SW. I den næste ugestid fra den 16. er vejret mereustabilt med spredt regn ognoget lavere temperaturer menfortsat med nok så megen soli en overvejende vestlig svagluftstrøm. Kølig luft trængerned over landet omkring den24., og sæsonens første lokalenattefrost registreres i indlandet,men ellers er vejret fortsatovervejende tørt i resten af månedenved højtryk nær landet.September måneds vejr varsåledes langt overvejendevarmt, solrigt og tørt ved hyppigthøjt lufttryk.Kold og våd oktoberI de første 4-5 dage af oktoberer vejret lunt for årstiden vedhøjt, men faldende lufttrykover Sydskandinavien. I løbetaf den 6. trænger koldere luftned over landet fra N, og i dennæste uges tid er vejret køligtog mest tørt med lokal nattefrostved højt lufttryk overSkandinavien. I midten afside 30 • Vejret, 94, marts 2003

Figur 2c. Som fi gur 2a, men for november 2002.måneden ændrer vejret fuldstændigkarakter. Ustadigtvejr med regn og efterhåndennok så blæsende vejr bestårmåneden ud. Der er indslagaf sne og nattefrost i vejretomkring den 18. Det ustadigevejr kulminerer omkring den27-28. med en kraftig lavtrykspassagehen over landetfra W med stedvis storm overde sydlige egne af landet.Oktober måneds vejr var såledesmest tørt ved højtryksvejri første halvdel, og sidenmeget ustadigt ved front- oglavtrykspassager.Forholdsvis kold novembermed overskud af nedbør ogunderskud af solI den første uge af novemberer vejret overvejende tørt ogtemmelig køligt ved højt lufttrykN og E for landet.Endnu koldere luft trængerned over landet fra NE i dageneomkring den 10. efterfrontpassager fra NW overSydskandinavien.Noget lunere luft ledsaget afregn fra SW dominerer vejretde efterfølgende 5-6 dage,hvorefter højtryksforstærkningover Skandinavien igengiver koldt vejr med udbredtnattefrost i dagene omkringden 20. Højtrykket svækkesdog hurtigt, og i resten af månedener vejret nok så ustadigti en overvejende fugtig østligluftstrøm med temperatureromkring det normale.November måneds vejr varsåledes overvejende køligt ogsolfattigt med især nok så megenregn de sidste tre uger.Vejret, 94, marts 2003 • side 31

Snedækket Danmark - set fra ovenEn forsmag på 'Vinterens vejr' fra den 31. januar, som du kan læse om i Vejrets næste nummer.Satellitfoto fra www.fvalk.com.side 32 • Vejret, 94, marts 2003

Solens aktivitet og Jordens klima:En re-analyse af nogle tvivlsomme korrelationerAf Peter Laut, Institutfor Fysik, DanmarksTekniske UniversitetBaggrundInden for det sidste årti erder offentliggjort en rækkevidenskabelige artikler, derhævder at have påvist stærkekorrelationer mellem forskelligeindikatorer for solaktivitetenog nogle parametre forJordens klima: Det er såledesblevet hævdet, at der skulleeksistere en fin overensstemmelsemellem galaktiske kosmiskestrålers intensitet ogJordens skydække, først gældendefor det totale skydækkeog derefter ændret til alene atgælde lave skyer, og en finoverensstemmelse mellemsolcykluslængder og overfladetemperaturenover land påden nordlige halvkugle. Dissekorrelationer spiller en betydeligrolle i såvel den videnskabeligelitteratur som i denoffentlige debat vedrørenderisikoen for en menneskeskabtklimaændring. Jeg har analysereten række af artiklernescentrale grafer. Disse skulledokumentere de stærke korrelationer,og flere af dem harspillet en væsentlig rolle i klimadebattenog er blevet tagettil indtægt for den opfattelse,at den observerede globale opvarmningi overvejende gradskyldes Solen. Mine analyserviser imidlertid, at de tilsyneladendestærke korrelationersom graferne viser er opnåetved en ukorrekt håndteringaf de fysiske data. Jeg menerderfor, at graferne ikke kananvendes som grundlag forkonklusioner mht. spørgsmåletom hvorvidt menneskehedenbør eller ikke bør mindskeudslippene af drivhusgasser.Jeg vil gerne understregeat mine analyser ikke pånogen måde udelukker atder eksisterer sammenhængemellem Solens aktivitet ogklimaet på Jorden. Sådanneforbindelser er i årenesløb blevet påvist af mangeforskere. Men en signifikantsammenhæng mellem Solensaktivitet og de sidste 140 årsglobale opvarmning er endnuhverken blevet påvist ellersandsynliggjort. Mit formålmed nærværende analyseer således ikke at bevise atSolens aktivitet ikke påvirkereller har påvirket Jordensklima, men blot at gøreopmærksom på at nogle afde figurer der vises igen ogigen i videnskabelige artikler,avisindlæg, skolebøger ogTV-udsendelser, slet ikkestemmer overens med defysiske observationer.Det er følgende artikler jeghar koncentreret mig om:! En artikel som de todanske forskere Eigil Friis-Christensen og Knud Lassenoffentliggjorde i året 1991og som syntes at påvise enstærk korrelation mellemsolcykluslængder og overfladetemperaturenover landpå den Nordlige Halvkugle iperioden 1860-1990.! En tilsvarende analyse foren udvidet periode 1579-1987som Lassen og Friis-Christensenpræsenterede i året 1995,og! en opdatering af desamme korrelationer fra året2000 af de samme forfattere,som svar på en kritisk artikelved Laut og Gundermann(2000). Jeg refererer også korttil en artikel som de to danskeforskere Peter Thejll og KnudLassen offentliggjorde på stortset samme tid. Den indeholdtnogle af de samme opdateringersom Lassen og Friis-Christensen(2000).! En artikel som den danskeforsker Henrik Svensmarkoffentliggjorde i 1998.Den præsenterer satellitobservationeraf skydata somsynes at vise at ‘det totaleskydække’ er stærkt korreleretmed intensiteten af galaktiskkosmisk stråling (GCRI).Resultaterne var oprindeligtoffentliggjort af Svensmarkog Friis-Christensen i 1997,men da det hovedsageligt eren figur fra 1998-artiklen derrefereres til, er det den jeg haranalyseret.! I året 2000 præsenteredeMarsh og Svensmark (2000)en ny hypotese der gik ud på,at det var 'dækket af lave skyer'(og altså ikke 'det totale sky-Vejret, 94, marts 2003 • side 33

dække' som hævdet i Svensmark1998), der korreleredestærkt med den kosmiskestråling.Alle disse artikler indeholdtgrafer der viste stærkekorrelationer mellem fysiskestørrelser, der beskrev forholdpå hhv. Solen og Jorden. Jeghar analyseret disse grafer ogviser nedenfor, at den stærkekorrelation de viser ikkeunderstøttes af de fysiskeobservationer. Da der ofterefereres til disse artikler iden videnskabelige literatur,og da de centrale grafer idem spiller en vigtig rolle ivore dages offentlige debatom faren for menneskeskabteklimaændringer (se fx det ansetetyske nyhedsmagasin DerSpiegle 2001), har jeg fundetdet på sin plads at henledeopmærksomheden på, at de ivirkeligheden ikke afspejlerdet videnskabelige grundlagkorrekt.I det følgende vil jeg diskutereartiklerne i en rækkefølge,der afspejler deres grad af aktuelalmen interesse.Ved diskussionen af depublicerede grafer har jegher valgt at anvende “rekonstruktioner”af de originalefigurer, dvs., at jeg har scannetog digitaliseret figurerneelektronisk og derefter plottetde aflæste værdier. Dennefremgangsmåde muliggør enenkel og nøjagtig sammenligningaf talværdierne samtgiver mulighed for at plottedem i forskellige formater ogfarver med henblik på at lettestruktureringen og diskussionenaf graferne. I visse tilfældeer layoutet imidlertid valgt påen sådan måde at graferne, foralle praktiske formål, er identiskemed originalerne.Nogle solhypoteserFigur 1. (a) Jordens ‘totaleskydække’ og intensiteten af galaktiskkosmisk stråling som iagttagetved Climax, Colorado (tyndoptrukken linie, normeret til maj1965). Talværdierne er opnåetved scanning og digitalisering afFig. 1 i Svensmark (1998). Trekanternerepræsenterer sky-datafra NIMBUS-7 CMATRIX projektetfor den Sydlige Halvkugle overhavene ekskl. troperne. Kvadraterneviser ISCCP C2 og ISCCPD2 data fra geostationære satelliterover havene ekskl. troperne.Romberne er DMSP data som- iflg. Svensmark - repræsenterer'totalt sky-dække over havenepå den sydlige halvkugle'. Såveltrekanterne, kvadraterne somromberne repræsenterer ifl g.forfatteren 'Jordens totale skydække'.(b) En sammenligningaf to datasæt: DMSP-data ogISCCP-data for ‘totalt skydække’som vist i Kristjánsson and Kristiansen(2000). Kvadraterneviser ISCCP-data, mens de toliniestykker der hhv. dækkerperioderne 1988-1990 og 1992-1998 og løber op mod fi gurenshøjre hjørne viser DMSP-data.Den relative indbyrdes placeringaf de to kurver kan vælges retvilkårligt, dels fordi en indbyrdeskalibrering af måleserierfra forskellige satellitprogrammernæsten aldrig kan foretagessærlig nøjagtigt, dels fordi disseto kurver repræsenterer helt forskelligefysiske størrelser. Sidstnævnteforhold fremgår bl.a. af atISCCP- og DMSP-kurverne harhelt forskellige forløb. I modsætningtil de ISCCP- og DMSP-datader er vist på 1a repræsentererskydataene på 1b det sammegeografi ske område. Hervedopnås der en meningsfuld sammenligning.Det ses, at i de tidsintervallerhvor kurverne overlapperfalder det ‘totale skydække’angivet ved ISCCP-serien, mens“Det totale skydække korrelererstærkt med intensitetenaf galaktisk kosmiskstråling”I 1997 offentliggjorde Svensmarkog Friis-Christensen enartikel, hvori de mente at havepåvist en stærk korrelationmellem det totale skydækkeog intensiteten af galaktiskkosmisk stråling som måltved Climax, Colorado. Denneartikel blev opdateret af Svensmarki 1998. Artiklernes hovedresultater illustreret vedsidstnævnte artikels Fig. 1.Fig. 1.a på næste side er enrekonstruktion af den oprindeligegraf opnået som beskrevetovenfor. Hvis der skulle væreopstået mindre afvigelser fraoriginalen skyldes det at denneer noget utydelig: Nogle områderpå originalen er dækketaf så megen tryksværte at deter umuligt at aflæse hvilkedata-symboler der er afsat.Denne usikkerhed skyldes detstore format der er valgt tilsymbolerne. Eksempelvis erdet ikke muligt at afgøre omdataene fra Defense MeteorologicalSatellite Program(DMSP) 1 - som repræsenteresved romber - i årene 1990-92følger den 'hængekøjefacon'som den kosmiske stråling angiver,eller om de i det mindstefølger den nedadgående tendenssom både den kosmiskestråling og ISCCP-dataene 2følger. Disse spørgsmål er naside34 • Vejret, 94, marts 2003

Change in cloudiness (%)210-1-21980 1985 1990 1995YEAR-5-10-15-20Cosmic Ray decrease (%)(a)592Cloud cover (%)5857565554DMSPISCCP - 23%Change in cloudiness (%)10-1ISCCPGalactic CosmicRays531984 1988 1992 1996 2000YEARS(b)1984 1988 1992 1996 2000YEARS(c)DMSP-seriens værdier samtidigtstiger. Den samme forskel udviserden samlede trend for hhv.ISCCP- og DMSP-serien. Derforkan det konkluderes: at hvisdet er korrekt, at ISCCP-serienbeskriver ‘totalt skydække’, såkan DMSP-serien umuligt ogsårepræsentere ‘totalt skydække’.Teksten »ISCCP - 23%« angiverat der er trukket 23 procentpointfra ISCCP-dataene for at bringedem nogenlunde på niveau medDSMP-værdierne. (c) Her ses enkorrigeret og ajourført udgave af1a. Kvadraterne repræsentererISCCP-data og den optruknekurve viser intensiteten af galaktiskkosmisk stråling som målt vedClimax, Colorado, udglattet somhos Kristjánsson & Kristiansen(2000). Korrektionen består i atsamtlige DMSP-data er fjernet,da de slet ikke repræsenterer‘totalt skydække’ og derforikke hører hjemme her. Ajourføringenbestår i at nye datafor ‘totalt skydække’ er tilføjetfra http://isccp.giss.nasa.gov/climanal1.html (2001).Vejret, 94, marts 2003 • side 35

turligvis vigtige hvis man vilfinde ud af om DMSP-dataeneoverhovedet hører hjemme pådenne graf, om de overhovedetrepræsenterer totalt skydække,dvs. den samme fysiske størrelsesom ISCCP-dataene.På figuren kan der tydeligtskelnes romber fra 1988-90og fra 1992-1995, men denoriginale figur fra Svensmark(1998) tillader ikke at afgøreom de også bidrager til detstærkt sværtede område i perioden1990-92. Her kommerheldigvis nogle analyser tilhjælp der er foretaget af de tonorske forskere Kristjánssonog Kristiansen (2000). De gørdet muligt at fastslå at DMSPdataenei virkeligheden har etforløb der hverken stemmeroverens med ‘det totale skydække’eller med kosmiskstråling.Bemærk i øvrigt atSvensmarks figur for det mesteaf år 1992 synes at indikere atdet totale skydække på enog samme tid skulle haveværet usædvanligt beskedent(iflg. den lave kurve) ogusædvanligt kraftigt (iflg. denhøje kurve).Fig. 1.b på side 35 viseren sammenligning af DMSPdataenemed ISCCP’s datafor totalt skydække sompræsenteret i Kristjánsson ogKristiansen (2000). Fig. 1.ber en rekonstruktion af deresoriginale figur, idet deres dataher er vist i samme layoutsom Svensmarks figur for atmuliggøre en direkte sammenligning.Figuren viser atde to dataserier, DMSP ogISCCP, forløber helt forskelligt.I de tidsintervaller hvor deoverlapper aftager det totaleskydække iflg. ISCCP samtidigtmed at DMSP-værdiernevokser. Det samme gælder deto seriers samlede trend. Hvisman derfor antager at ISCCPseriengiver et korrekt billedeaf det totale skydækkes udviklingi tiden, kan DMSP-dataeneumuligt også repræsenteretotalt skydække.Fig. 1.c (side 35) er en korrigeretog ajourført version afSvensmark’s originale figur(her reproduceret som Fig.1.a). Korrektionen består ifjernelsen af DMSP-dataene,der jo er irrelevante her dade ikke repræsenterer totaltskydække. Ajourføringenbestår i en tilføjelse af nyeredata for totalt skydække frahttp://isccp.giss.nasa.gov/climanal1.html (ISCCP D2data for perioden 1983-99,udglattet med en båndbreddesvarende til Fig. 1.a). Derudoverviser figuren også denkosmiske stråling (GCRI)som målt ved Climax i Colorado.Figuren viser at dettotale skydække stemmerganske fint overens med denkosmiske stråling i perioden1985-89 hvorefter kurverne1)DMSP står for »Defence Meteorological Satellite Project«. Målingerne foretages med »SpecialSensor Microwave/Imager (SSM/I)«. Der måles bl.a. hyppigheder af skyforekomster overoceanerne, og der registreres kun ‘vandskyer’, dvs skyer der består af vanddråber. Den betydeligeandel af skyer der indeholder iskrystaller detekteres altså ikke. Dens tolkningen af demålte mikrobølgedata er ikke verificeret ved sammenligning med synoptiske data (observationermed øjet). DMSP-dataene afviger dramatisk fra og ISCCP-data, selv om man sammenligningerDMSP-serien med ISCCP-data for skyer der kun består af vanddråber. Årsagen til afvigelsen erikke forstået (se Kristiánsson og Kristiansen 2000). Mulige forklaringer er at sensorerne ikke kanskelne vandskyerne fra andre fænomener og instrumentdrift.2)ISCCP står for “International Satellite Cloud Climatology Project”. Der foretages målinger afelektromagnetisk stråling i det infrarøde og synlige område. Måleinstrumenterne er anbragt ombord på geostationære og polare meteorologiske satellitter. Herved produceres der datasæt for detglobale skydække og for skyernes fysiske egenskaber. Tolkningen af disse data er verificeret medsynoptiske data. Projektet har publiceret forskellige dataserier med forskellig struktur. Serienummeretindgår i navnet. De serier der er benyttet på Fig. 1.a-c hedder således ISCCP C2 og ISCCPD2. Målingerne fra dette ISCCP anses generelt for at være de bedste data der eksisterer på området.Datasættet er produceret af Goddard Institute for Space Studies i New York, og distribueres frit fraNASA Langley Research Center, Distributed Active Archive Center, Hampton, Virginia, U.S.A.side 36 • Vejret, 94, marts 2003

Figur 2: (a) Lavt skydække (tyk linie) og intensiteten af galaktisk kosmisk stråling som målt ved Huancayo(stiplet linie) ifl g. Marsh og Svensmark (2000). (b) Lavt skydække (tyk linie) og intensiteten af galaktiskkosmisk stråling som målt ved Huancayo (stiplet linie) iflg. Kristjánsson et al. (2002). (c) Som på Fig. 2.bmen udglattet for at trenden træder tydeligere frem.går hver sin vej: det totaleskydække falder kraftigt i deefterfølgende år mens intensitetenaf den kosmiske strålingstiger kraftigt.Analyserne i Kristjánssonog Kristiansen (2000) viser,at perioden med overensstemmelse(1985-89) blev udvidetkunstigt på Fig. 1.a ved atkombinere to dataserier derrepræsenterer to forskelligefysiske størrelser (ISCCP ogDMSP) på en sådan måde atde giver indtryk af at danneen enkelt sammenhængendekurve. Der er altså tale om detder på jævnt dansk kaldes “atblande æbler og pærer”. Fig.1.a har spillet en vigtig rollebåde i den videnskabelige literaturog i den offentlige debatom de mulige årsager til denglobale opvarmning.“Lavt skydække korrelererstærkt med intensiteten afgalaktisk kosmisk stråling”I 2000 præsenterede Marsh ogSvensmark (2000) en ny hypotese,der gik ud på at det var‘dækket af lave skyer’ (og altsåikke det ‘totale skydække’ somhævdet i Svensmark 1998), derkorrelerede stærkt med denkosmiske stråling, som i deresartikel var repræsenteret veddata fra den peruvianske observations-stationHuancayo.Den centrale graf (Fig. 1.c) ideres artikel er i nærværendeartikel gengivet som Fig. 2.a(igen en rekonstruktion) påside 37. Fig. 2.b viser en opdateringved Kristjánsson et al.(2002) og Fig. 2.c en udglattetversion af sidstnævnte kurve.En sammenligning med Fig.2.a giver anledning til enrække kommentarer:(1) Overensstemmelsenmellem det lave skydækkeog kosmisk stråling er ikkegod efter år 1989, og efterVejret, 94, marts 2003 • side 37

år 1994 er der absolut ingenoverensstemmelse.(2) Ved første øjekast synesden stejle stigning af det laveskydække efter år 1992 (se fxFig. 2.c) at svare ganske godttil en tilsvarende stigningi den kosmiske stråling.Imidlertid er stigningen i detlave skydække mere end ethalvt år forsinket i forhold tilden kosmiske stråling. Ifølgegældende teori (fx Yu og Turco2000) skulle den udviklingaf kondensationskerner forskydannelsen, der har ionernefra den kosmiske strålingsom kim, være tilendebragtmindre end et døgn efter aten stigning i den kosmiskestråling har fundet sted. Og dalevetiden af sådanne aerosoler(kondensationskerner) kunbeløber sig til nogle få dage måen evt. skydannelse finde stedinden for denne tidshorisontog ikke flere måneder senere.En skydannelse der skersom respons på ændringer ikosmisk stråling, må derforfremtræde som praktisk tagetsamtidigt med ændringerne iden kosmiske stråling når denafbildes i den tidsskala deranvendes på Fig. 2.(3) En anden vanskeligheder den fysiske tolkningaf infrarøddata frasatellitobservationer tilbestemmelse af det laveskydække: Lave skyer derbefinder sig neden underhøjere skyer kan ofte slet ikkeobserveres fra satellitter, ogda den relative variation afde forskellige skytyper kunandrager nogle få procentkan selv en beskeden fejlved bestemmelsen af detlave skydække påvirkekurveforløbet på en væsentligog samtidig tilfældig måde,således at sammenligningermed andre kurver blivermeningsløse.Kernthaler et al. (1999)har studeret forskellige typerskyer og har ikke fundet nogenoverensstemmelse mellem deenkelte skytyper og kosmiskstråling. Wagner et al. (2001)har sammenlignet en ‘proxy’for kosmisk stråling, nemligkoncentrationer af isotoperne10Be og 36 Cl, med ‘proxy’er’for Jordens klima, 18 O- ogCH 4-koncentrationen, overtidsperioden fra 20.000 til60.000 år før nu og ikkefundet nogen korrelation.Kristjánsson et al. (2002) harsammenlignet korrelationenaf det lave skydække medhhv. solarkonstanten (= totalsolar irradiance) og GCRI ogfundet at korrelationskoefficientenmed total solar irradianceer langt den største(r = 0.80 mod r = 0.47). Detteresultat kunne pege i retningaf, at solaktiviteten måske virkeligtpåvirker udstrækningenaf det lave skydække, men atden fysiske mekanisme i virkelighedener knyttet til ændringeri Solens elektromagnetiskeudstråling, og ikketil kosmisk stråling. Det villestemme godt overens med enmekanisme der har været diskutereti de senere år (Bond etal. 2001, Haigh 2001, Shindellet al. 1999, 2001) hvor det antagesat temperaturændringer istratosfæren, forårsaget af ændringeri Solens ultraviolettebølgelængder (ændringer somrelativt er betydeligt størreend ændringerne i det synligeområde), giver anledning tilen dynamisk respons i troposfærensom måske kan påvirkeJordens klima. Muligvis spillerplanetariske bølger en vigtigrolle ved disse processer.Derfor kan den delvise overensstemmelsemellem det laveskydække og GCRI som visesi Marsh og Svensmark (2000)skyldes den omstændighedat GCRI og solarkonstantenbegge er fysiske størrelserder er knyttet til solaktivitet,og at en årsagssammenhængmellem det lave skydække ogsolarkonstanten automatiskvil medføre en vis, men mindregrad af overensstemmelsemed GCRI, selv i det tilfælde,hvor kosmisk stråling ikkespiller nogen rolle ved defysiske processer der fører tildannelsen af lave skyer.En alternativ forklaring afden dårlige overensstemmelsemellem GCR og det laveskydække efter 1994 (somvist på Fig. 2.b and Fig.2.c) er fremsat af Marshog Svensmark (2002), derhævder at den manglendeoverensstemmelse er etartifakt der skyldes problemermed instrument-kalibreringenmellem september 1994 ogjanuar 1995. En diskussion afmulige forklaringer og muligefysiske processer er givet afCarslaw et al. (2002).Da variationen af denultraviolette udstråling fraSolen over de sidste 100 årikke er kendt, og da mekanismernefor dens muligeklimapåvirkning ikke erafklaret, ikke mindst gradenaf nonlinearitet, er det endnuside 38 • Vejret, 94, marts 2003

ikke muligt at afgøre, hvorvidtdisse processer har bidraget tilden globale opvarmning somJorden har oplevet over denneperiode.“Solcykluslængder korrelererkraftigt med overfladetemperaturenover landpå den Nordlige Halvkugle(1991)”I 1991 offentliggjorde Friis-Christensen og Lassen i detansete videnskabelige tidsskriftScience en artikel, hvoride mente at have påvist en'slåendegod overensstemmelse'mellem solcykluslængder(SCL) og lufttemperaturenved overfladen over den nordligehalvkugles landområder.Artiklen vakte stor opmærksomhedover hele verden ogbliver stadigvæk ofte citeret iden videnskabelige litteratur.En søgning i Science CitationIndex Expanded fra Institutefor Scientifi c Informationviser, at artiklen er blevetciteret 213 gange fra 1991 tilseptember 2002. I den seneretid er den blevet citeret eneller to gange om måneden.Også i den offentlige debatom de mulige årsager til denglobale opvarmning spillerden stadigvæk en stor rolle(se fx Der Spiegel 2001). Artiklenscentrale figur (Fig. 2 iScience-artiklen; fx gengiveti Vejret nr. 1, 1992) er i nærværendeartikel vist som Fig.3.a på side 40, der igen er enrekonstruktion - her med tilføjelseaf en nummerering (fra0 - 4) af nogle kurvepunkterfor at lette struktureringenog diskussionen. Af særliginteresse er den meget fineoverensstemmelse mellemde seneste årtiers kraftigeglobale opvarmning og dentilsvarende stejle stigning isolcykluskurven. Den offentligedebat har netop fokusseretpå de seneste årtiers markanteglobale opvarmning, og dentilsyneladende overensstemmelsemellem temperaturkurvenog solkurven haroverbevist mange menneskerom, at det er Solen, og ikkemenneskeskabte drivhusgasser,der har været årsagen tildenne opvarmning.En omhyggelig analyseafslører imidlertid nogle problematiskedetaljer: Figurenssolcykluskurve består af ialt 24 punkter. Heraf er deførste 20 punkter “1,2,2,2,1-filtrerede” værdier, dvs atde er beregnet som løbendegennemsnit over fem påhinanden følgende observeredemaksimum-maksimumeller minimum-minimumsolcykluslængder med vægtfaktorerne:1/8, 2/8, 2/8, 2/8,1/8. Hvert af disse 20 punkterrepræsenterer altså observationerover et tidsinterval påomkring 55 år (5 gange dengennemsnitlige solcykluslængdepå 11 år). Det betyderat for hvert punkt der afsætteskræves der et kendskab tiludviklingen af solpletantalletca. 28 år ud i fremtiden og28 år bagud i tiden. Kurvensførste 20 punkter er altsåfremkommet som resultat afen meget kraftig udglatning(eller ‘filtrering’) af de observerededata. Sammenlignerman denne udglattede kurvemed de ikke-filtrerede solcykluslængder,dvs. med deobserverede data, finder manat de ikke-filtrerede værdierudfører voldsomme svingningerop over og ned underden udglattede kurve. Punkternenr. 3 og 4 på Fig. 3.arepræsenterer sådanne ikkefiltreredesolcykluslængder,medens punkterne nr. 1 og 2repræsenterer data som kun erdelvist filtreret. Den tilsyneladendeoverensstemmelse mellemsolkurven og temperaturkurvener opnået kunstigt vedat kombinere den udglattedekurves 20 punkter med detseneste opsving i den rækkeaf kraftige udsving op og nedsom de observerede solcykluslængderudviser, dvs. vedat kombinere forskelligartedefysiske datasæt, eller sagt påjævnt dansk: ved at ‘blandeæbler og pærer’. Hvis man istedet for havde kombineretden udglattede kurve med etudsving nedad ville solcykluskurveni stedet have stemt fintoverens med en dramatisk globalafkøling. Denne kombinationkunne man så have valgt,hvis en sådan global afkølinghavde fundet sted (Problemetdiskuteres detaljeret iLaut og Gundermann 2000).Dette demonstrerer at det kangive misvisende resultater atblande forskellige typer datapå denne måde. For at undgåen sådan sammenblandingburde de sidste fire punkterhave været udeladt i den oprindeligepublikation. Hervedvar solcykluskurven kommettil at se ud som vist på Fig. 3.bside 40, hvor den ender i punktnr. ‘0’: Dette punkt markererden sidste solcyklusværdi derpå tidspunktet for artiklensVejret, 94, marts 2003 • side 39

Solar cycle lengths (years)1011021430.20.0-0.2-0.4Temperature anomaly ( o C)Solar cycle lengths (years)1011120121860 1900 1940 1980Years1860 1900 1940 1980YearsSolar cycle lengths (years)101112Arithmetic errors410 2 31860 1900 1940 1980Years1860 1900 1940 1980YearsFigur 3. (a) Solcykluslængder, SCL, (kurve med + tegn) og overfl adetemp. over land på den Nordligehalvkugle (kurve med * tegn). Her vises de værdier Friis-Christensen og Lassen præsenterede som Fig. 2i deres oprindelige Science-artikel fra 1991 (i rekonstruktion). For en ordens skyld skal det lige bemærkesat SCL ikke er afsat ækvidistante. Det skyldes at de enten er afsat midt imellem to solpletminima eller tomaksima, og da afstanden mellem disse varierer noget kommer ‘centerårene’ til at ligge noget uregelmæssigt.‘Solkurvens’ første 20 punkter er 1,2,2,2,1-fi ltrede solcykluslængder, og dens sidste fi re punkter (1-4)markerer solcykluslængder der kun er fi ltreret delvist (1-2) eller slet ikke (3-4). Den stejle stigning somde to sidste punkter udviser skyldes simpelthen at de er plottet direkte som observerede solcykluslængder,altså uden fi ltrering (eller udglatning), og at sådanne ikke-fi ltrerede solcykluslængder danner en kurve medvoldsomme udsving op over og ned under den kraftigt udglattede kurve der dannes af de 1,2,2,2,1-fi ltreredesolcykluslængder. Pkt'erne 3 og 4 er simpelthen en del af et sådant udsving op over den udglattede kurve.Det er alene denne blanding af forskellige datatyper der skaber det fejlagtige indtryk at solcykluslængdernesudvikling i de senere årtier meget fi nt svarer til den observerede globale opvarmning.(b) Her ses hvordan kurven burde have været offentliggjort i 1991, uden sammenblanding af forskelligedatatyper. Her er solcykluskurven udelukkende bestemt ved data som rent faktisk var observeret på dettetidspunkt. Det punkt der er markeret med ‘0’ angiver den sidste korrekt 1,2,2,2,1-fi ltrerede værdi.(c) Ajourført udgave af solcykluskurven med de værdier der præsenteres i Lassen og Friis-Christensen (2000)samt Thejll og Lassen (2000). Lassen og Friis-Christensen gør især opmærksom på den ‘stejle stigning’ somkurvens to sidste punkter, 3 og 4, udviser og ser den som udtryk for at også den ajourførte solcykluskurveviser en fi n overensstemmelse med den globale opvarmning. En kontrolberegning viser imidlertid at denstigning som punkterne 3 og 4 udviser, alene skyldes fejl i de numeriske beregninger. En korrekt gennemførtberegning på grundlag af de data som specifi ceres i Thejll og Lassen fører til det fl ade kurveforløbder er vist på Fig. 3d. Bortset fra punkterne 3 og 4 er alle andre talværdier (inkl. pkt'erne 1-2) hos Thejllog Lassen beregnet korrekt. Forfatterne har dog foretaget visse afrundinger, mens Fig. 3d er mere præcis.Dette forklarer de små afvigelser mellem kurverne som ses ved en sammenligning af Fig. 3c og Fig. 3d.(d) Her ses en (korrekt beregnet) opdatering af den oprindelige solcykluskurve (Fig. 3a), nu med pkt'erne1-4 beregnet under benyttelse af de samme observerede og forudsagte data som også anvendes af Thejll ogLassen (2000). Bemærk, at de nye solcyklusdata danner en flad kurve der ikke på nogen måde afspejler deseneste årtiers globale opvarmning.side 40 • Vejret, 94, marts 2003Solar cycle lengths (years)101112The correct values20 143

offentliggørelse i 1991 kunneberegnes korrekt, dvs. ved en1,2,2,2,1-filtrering.I dag, hvor der i mellemtidener kommet flere observationer,kan kurven forlængesud over punkt ‘0’. Fig. 3.c påside 40 viser den opdateredesolcykluskurve med de nye(1,2,2,2,1-filtrerede) punkternr. 1 - 4 tilføjet som markeretaf Lassen og Friis-Christensen(2000) og Thejll og Lassen(2000). Ved nærmere eftersynviser det sig, at opdateringernetil dels er præget af regnefejl.Begge artikler anvender delsde to solcykluslængder der imellemtiden har kunnet målesog dels forudberegnedeværdier for tidspunkterne fordet næste solpletminimum ogdet næste solpletmaksimum.Begge artikler benytter nøjagtigtde samme data, og disseer også anvendt til beregningaf Fig. 3.d (se Tabel 1 på side42). Thejll og Lassen (2000)præsenterer deres opdateredeværdier såvel i deres Fig.1 og i Fig. 2. Fig. 3.c viserhvordan solcykluskurvenmed deres fejlbehæftede opdateringkommer til at se ud.Det er punkterne 3 og 4 der erbehæftede med simple numeriskeregnefejl, og det er alenetakket være disse regnefejl atkurven opnår den stejle stigningsom passer så fint med desidste årtiers globale opvarmning.Man kan overbevisesig selv om regnefejlen vedsimpelthen at regne efter. De1,2,2,2,1-vægtede gennemsnitaf de SCL-værdier somforfatterne benytter er vist isøjle 4 på Tabel 1: 1/8*10.6+2/8*11.6 +2/8*10.3 +2/8*10.0 +1/8*10.5 = 10.61 og1/8*11.0 +2/8*11.0 +2/8*9.7+2/8*10.7 +1/8*10.9 = 10.59.Så det må konkluderes at den“stejle stigning” der vakte såstor opmærksomhed i 1991,hverken understøttes af dedata der var tilgængelige i1991 eller af de data der sidenhen er fremkommet. Lassenog Friis-Christensen (2000)angiver de samme forkerteværdier (= 10.6, 10.6, 10.5,10.1 år) som Thejll og Lassen(2000) for de opdaterede1,2,2,2,1-filtrerede SCL’erog henleder tilmed særligopmærksomheden på den‘stejle stigning’ som defejlbehæftede punkter 3 og4 giver solcykluskurven ogsom umiddelbart synes at retfærdiggørederes oprindeligebeskrivelse i 1991-artiklen afen “slående god overensstemmelse”og “en tæt forbindelsemellem de to kurver i de opadgåendetrends fra 1900 til1940 og siden 1970”, dvs.,over de sidste årtiers globaleopvarmning.Tabel 1 samler dedata der kræves for at læserenselv kan studere problemet lidtnærmere.En graf der ofte optræder iden seneste tids klimadebat,er Fig. 3 i Thejll og Lassen(2000). Fig. 4 på side 43 viserde to centrale kurver fradenne figur (dvs temperaturkurvenog de 1,2,1-filtreredesolcykluslængder) sammenmed de 1,2,2,2,1-filtreredesolcykluslængder fra Fig. 2 iFriis-Christensen og Lassen(1991) suppleret med denovennævnte (korrekte) opdateringaf punkterne 1-4. Detses, at forfatterne, ved at forladeden oprindelige hypotese(der involverede de 1,2,2,2,1-filtrerede data) til fordel for en1,2,1-filtrering, har opnået ennoget bedre overensstemmelsemed temperaturudviklingen -et eksempel på den generelleerfaring at kurvetilpasningerofte kan forbedres ved at skifteudglatningsmetode efterhåndensom nye observationerbliver tilgængelige.Når man undersøger muligekorrelationer mellem totidsserier er det altid klogt atanvende et tidsinterval der erså bredt som muligt. På Fig.5 på side 44 sammenlignes de1,2,2,2,1-filtrerede minimumminimumsolcykluslængdermed udglattede temperaturerpå den nordlige halvkugledækkende perioden fra 1400-1990. Temperaturserien erfremkommet ved at kombinereden rekonstruerede temperaturserieaf Mann et al. (1998)med den moderne, termometerbaseredeserie fra HadleyCentret (Combined land airand sea surface temperatureanomalies for the NorthernHemisphere 1951 -1998, påhttp://www.meto.gov.uk/ sec5/CR_div/ Tempertr/ lsst_ vals_nh.html). SCL-værdierne påFig. 5 kan findes i Tabel 1 iLassen og Friis-Christensen(1995). SCL-data fra år 1610til nu kan hentes på web-adressen:ftp://ftp.ngdc.noaa.gov/STP/SOLAR_DATA/SUNSPOT_NUMBERS /maxmin.new. Parametrene eri det væsentlige de sammesom dem der er vist på Fig.3.a, (side 40) men dækkerher en længere tidsperiode.Tilpasningen af solkurven tilVejret, 94, marts 2003 • side 41

National Geoph. Data CenterThejll & Lassen 2000Deviations1,2,2,2,1 Solar Cycle LengthsYear of epochCentral yrsSCLmin-minCentral yearsSCL [yrs]Central yrsSCLCalculatedShownminimum MAXIMUMor MAX-MAXShown onGiven onShown onGiven onon Figure 2ErrorsyearyearyearyrsFigure 2Table 1Figure 2Table 1yrsyrsyrsyrsyrs12345678910111213141944.21947.51949.2510.1m-m1949.1210.000.10.110.5010.5-1954.31952.7010.4M-M1953.0310.40-0.3-10.3810.4-1957.91959.6010.6m-m1959.5410.510.10.110.6610.7-1964.91963.4011.0M-M1963.5811.81-0.2-0.8110.5810.6-1968.91970.7011.6m-m1970.5511.8111.60.1-0.210.6410.6-1976.51974.4011.0M-M1974.5211.0011.0-0.1-10.5610.6-1979.91981.6510.3m-m1981.861981.6510.3010.3-0.2-10.6110.50.11986.81984.759.7M-M1984.901984.759.719.7-0.1-10.5910.10.51989.61991.8010.0m-m1991.921991.8010.0110.0-0.1-1996.81994.9510.7M-M1995.151994.9510.70(10.7)-0.2-2000.32002.0510.5m-m2002.09(2002 + 1)10.51(10.5)--2007.32005.7510.9M-M2006.24(2006 + 2)10.91(10.9)-0.5-2011.2Tabel 1. En ajourført beregning af punkterne 1 - 4 på Fig. 3a med påvisning af to væsentlige regnefejl i denumeriske beregninger i Lassen og Friis-Christensen (2000) og i Thejll og Lassen (2000).I Friis-Christensen og Lassen (1991) var de sidste fi re punkter på solcykluskurven (på Fig. 3a markeretmed 1-4) afsat svarende til solcykluslængderne: 10.5, 10.3, 10.3 og 9.7 år. Da ordinataksen er valgt medorientering nedad afbildes denne række aftagende værdier som en stejl stigning på solcykluskurven. Dennestejle stigning giver en god overensstemmelse med temperaturkurven der afspejler de sidste årtiers kraftigeglobale opvarmning. Imidlertid hører pkt 1-4 ikke hjemme på Fig. 3a, da de repræsenterer en andentype data end resten af kurven, dvs. de 20 forudgående punkter. Disse 20 pkt angiver 1,2,2,2,1-fi ltrerededata, dvs. kraftigt udglattede data, hvorimod punkterne 1 og 2 kun er delvist fi ltreret og pkt 3-4 slet ikke erfi ltreret. Dette gør en forskel: Ikke-fi ltrerede solcyklusdata (dvs. de fysiske observationer uden udglatning)oscillerer voldsomt omkring den udglattede kurve. Som påvist af Laut og Gundermann (2000) skyldes dentilsyneladende fi ne overensstemmelse mellem solcykluskurven og de sidste årtiers globale opvarmning påFig. 3a ene og alene denne blanding af forskellige datatyper. Overensstemmelsen understøttes ikke af defysiske observationer. Denne konklusion gælder såvel de data som er tilgængelige i dag som de data der vartilgængelige i 1991 da fi guren først blev offentliggjort i en Science-artikel. I deres egen opdatering (Lassenog Friis-Christensen 2000) konstaterer forfatterne at “Med den information der er til rådighed i dag skullede fi re værdier have været 10.6, 10.6, 10.5 og 10.1” og “Substitution af de oprindelige data med de korrektedata ændrer imidlertid ikke indtrykket af en stejl stigning i solcykluskurven mellem 1970 og 1984”. Dissekonklusioner er imidlertid baseret på regnefejl. Thejll og Lassen (2000) præsenterer de samme fi re værdier(søjle 13 i ovenstående tabel) som resultatet af deres ajourføring der bygger på observerede (søjle 1 og 2)så vel som to forudsagte ekstremer for solpletantallet (se de sidste værdier i søjle 1 og 2, trykt i kursiv). Enkorrekt beregning af de sidste to 1,2,2,2,1-vægtede gennemsnit giver de fi ltrerede værdier 10.61 og 10.59(søjle 12). Det kan man overbevise sig om ved simpelthen at regne efter, idet de af forfatterne anvendteSCL-værdier er opført i søjle 4: 1/8*10.6 +2/8*11.6 +2/8*10.3 +2/8*10.0 +1/8*10.5 = 10.61 og 1/8*11.0+2/8*11.0 +2/8*9.7 +2/8*10.7 +1/8*10.9 = 10.59. Kontrolberegningen viser således at den ‘stejle stigning’der præsenteres i begge artikler alene skyldes regnefejl i forfatternes numeriske beregninger. Fejlene berørerudelukkende de to pkt. 3 og 4, som netop er dem der skaber den ‘stejle stigning’. Alle de øvrige numeriskeresultater i deres ajourføring er korrekte. Den korrekte beregning med anvendelse af præcis de samme data(angivet i tabel 1 og på Fig. 2 hos Thejll og Lassen 2000) giver følgende resultater: 10.64, 10.56, 10.61 og10.59 (søjle 12). Disse værdier udviser ikke noget spor af den ‘stejle stigning’.I tabellen er de vigtigste fejl fremhævet (søjle 13). For at gøre det lettere at sammenligne er tidspunktet,1996.8, for solpletminimet, anvendt af forfatterne, bibeholdt selv om den obs. værdi er 1996.4 (søjle 1).Det skal bemærkes at værdierne fra den elektroniske digitalisering af fi gurerne (i 6, 8 og 13) er angivet udenafrunding for ikke at indføre en ekstra kilde til usikkerhed.Det skal også nævnes at grunden til at søjlerne 7 og 9 kun indeholder nyere værdier for hhv. de centraleår og SCL, er at det kun er disse der er medtaget i Table 1 i Thejll og Lassen (2000). Denne begrænsningbetyder for øvrigt at tabellen ikke indeholder alle de SCL der er nødvendige for at kunne kontrollere punkternepå forfatternes Fig. 1 og Fig. 2 og fx påvise de to regnefejl. At der ikke er tale om at forfatterne harbenyttet andre data end de NGDC-data der er angivet i søjlerne 1-4 i nærværende tabel fremgår af at allede andre 1,2,1- og 1,2,2,2,1-gennemsnit på Fig. 1 og Fig. 2 er plottet med de værdier der opnås ved en korrektberegning under benyttelse af disse NGDC-data.side 42 • Vejret, 94, marts 2003

Solar cycle lengths (years)9101112Observed temperatures (Thejll & Lassen 2000)1,2,2,2,1 SCL Update1,2,1 SCL (Thejll & Lassen 2000)0.40.2-0.0-0.2-0.4Temperature anomaly ( o C)1850 1875 1900 1925 1950 1975 2000YearFigur 4: Observerede temperaturer (tynd linie) og 1,2,1-fi ltrerede solcykluslængder (punkteret linie) somvist på Fig. 3 i Thejll og Lassen (2000). 1,2,2,2,1-fi ltrerede solcykluslængder som vist på Fig. 2 i Friis-Christensen og Lassen (1991) med de sidste fi re punkter opdateret (tyk linie).temperaturkurven er opnåetved lineær regression. Detses at den lineære regressiongiver en langt dårligereoverensstemmelse mellemsolcykluskurven og den terrestrisketemperaturkurvenår man som her prøver at fåkurverne til at stemme overensover en lang tidsperiode, hvorde hver for sig opviser mangespecifikke karakteristika.Her er sandsynligheden forat opnå en god overensstemmelseringe - medmindre dervirkelig eksisterer en årsagssammenhæng.Den ramme,der er indtegnet på Fig. 5,angiver variabelintervallernepå Fig. 3.a, dvs. den oprindeligefigur i Friis-Christensenog Lassen (1991). Hvis manprøver at skalere de to kurvers‘S-former’ inden for rammensåledes at tilpasningen bliveroptimal (som det rent faktisk ergjort på Fig. 3.a), kræver det enskaleringsfaktor der samtidigtmed den gode tilpasning indenfor rammen giver en dårlig tilpasninguden for. Eksempelvisville uoverensstemmelsenmellem solkurven og temperaturkurvenomkring år 1600,hvor den ene har en ‘top’ samtidigmed at den anden har en‘dal’, blive forstærket kraftigt.Omvendt: Hvis man valgte atoptimere kurvetilpasningen iet tidsinterval omkring 1600så ville skaleringsfaktorensimpelthen skifte fortegn ogderved omdanne ‘toppen’ påsolkurven til en ‘dal’ somville stemme fint overens med‘dalen’ på temperaturkurven.Men nu ville overensstemmelsenmellem kurverne udenfor det nye interval (bl.a. i detindrammede interval) blivedårlig.Det skal lige bemærkes atFig. 5 her kun tjener til kvalitativtat illustrere et generelttræk ved lineære regressioner.Derfor er det uden betydning atde to temperaturserier der herer sammenføjet har forskelligereferenceperioder og at dettei nærværende sammenhængkun er søgt kompenseret veden simpel additiv nulpunktskorrektion.Vejret, 94, marts 2003 • side 43

“Solcykluslængder korrelererstærkt med overfladetemperaturenover landpå den Nordlige Halvkugle(1995)”I 1995 offentliggjorde Lassenog Friis-Christensen enajourført og udvidet udgaveaf deres Science-artikel fra1991. Dens centrale figur(Fig. 2 i deres artikel) visespå side 45 som Fig. 6.a (somrekonstruktion). Kurven medcirklerne viser solcykluslængder.De to optrukne kurverviser to forskellige temperaturserier.Den originale figurkan let give det indtryk at derkun er tale om en enkelt temperaturkurveder strækker sigover hele intervallet. I virkelighedener temperaturudviklingendog repræsenteret vedto forskellige serier: En serieder spænder fra 1585-1866og en anden der spænder fra1862-1982, med et overlapfra 1862-66. De to kurver erpå Fig. 7 på side 46 vist (ogsåoptrukket) i lidt større format.Her ses det tydeligt at der ertale om to forskellige serierder overlapper, og som i dettidsrum hvor de overlapper,er parallelforskudt i forholdtil hinanden svarende til enlodret afstand på omkring0.1 o C. Denne ejendommeligeforskydning skyldes atforfatterne har afbildet de toserier direkte som rå temperaturanomalier,dvs. uden at0.41 2 3 4 5 6 7 8 9 10Temperature anomaly ( o C)0.30.20.1-0.0-0.1-0.2-0.3Range of Fig.2-FCL91-0.41400 1500 1600 1700 1800 1900 2000Year789101112131415Solar cycle lengths (Years)Figur 5. 1,2,2,2,1-fi ltrerede minimum-minimum solcykluslængder (kurven med de udfyldte cirkler) og temperaturernepå den nordlige halvkugle (kurven uden symboler). Fig. 5 viser i det væsentlige de samme fysiskestørrelser som Fig. 3.a, men her er de sammenlignet over en længere tidsperiode. Bemærk at en lineærregression som regel giver en langt dårligere overensstemmelse mellem solcykluslængder og terrestriskedata når sammenligningen udstrækkes over et længere tidsinterval hvor hver af kurverne indeholder etstørre antal specifi kke detaljer. Den indsatte ramme markerer det interval som Fig. 3.a spænder over. Deter værd at bemærke at mens en indbyrdes skalering som den i Fig. 3.a benyttede, anvendt på Fig. 4, villeforbedre overensstemmelsen mellem de to kurvers ’S-faconer’ inden for rammen, ville den samtidig giveen meget dårligere kurvetilpasning uden for rammen. Fx ville afvigelsen mellem solcykluskurvens ‘top’ ogtemperaturkurvens samtidige ‘dal’ omkring år 1600 forøges.side 44 • Vejret, 94, marts 2003

tage i betragtning at de er målti forhold til to forskellige referenceperioder.Dette forholder blevet diskuteret i detaljer afLaut og Gundermann (1998).De ældre temperaturer på Fig.6.a stammer fra Groveman ogLandsberg (1979a, 1979b,1979c) som i 1979 offentliggjordeen temperaturrekonstruktionfor perioden 1579-1880. Som referenceperiodevalgte Groveman og Landsbergintervallet 1881-1975,idet de byggede på en temperaturserieder var offentliggjortaf Borzenkova et al.(1976). Ved at kombinere deresegen rekonstruerede seriemed Borzenkova’s data kunneGroveman og Landsberg opstilleen serie af anomalierder spændte fra 1579-1975.Denne serie er vist som Fig.1 i Groveman og Landsberg(1979a). Figur 7 på side 46viser et løbende 11-års-gennemsnitaf denne Groveman /Landsberg / Borzenkova temperaturserie(den punkteredelinie). Serien kunne haveværet anvendt umiddelbart afLassen og Friis-Christensen(1995) i deres sammenligningmellem solcykluslængder ogoverfladetemperaturen, idetden dækker hele det tidsintervalfor hvilket der forelå solcykluslængder.Men i stedet forat anvende disse indbyrdeskonsistente data brugte Lassenog Friis-Christensen(1995) en kombination af toforskellige temperaturseriermed hver sin referenceperiodeog derfor også med hver sintemperaturskala:(1) Serien fra 1585-1866 påderes graf er en noget forenkletudgave af et 11-års løbendegennemsnit af Groveman /Landsberg’s rekonstruktion.Den er vist som den venstretemperaturkurve såvel påTemperature ( o C)0.40.20.0-0.2-0.4-0.61011121600 1700 1800 1900 2000YearsSolar cycle lengths (years)Temperature ( o C)0.40.20.0-0.2-0.4-0.6Linear regression with data prior to 185091011121600 1700 1800 1900 2000YearsSolar cycle lengths (years)Figur 6: (a) 1,2,2,2,1-fi ltrerede minimum-minimum solcykluslængder (linie med udfyldte cirkler) og toforskellige serier for overfl adetemperaturen over land på den nordlige halvkugle: Grovemann / Landsbergder løber fra 1585 til 1866 (optrukket linie) og Jones der løber fra 1862 til 1982 (optrukken linie). Kurverneoverlapper i perioden fra 1862 til 1866, hvor de forløber stort set parallelt i en afstand på omkring 0.1 o C.Den tilsyneladende gode overensstemmelse mellem de to temperaturkurver og solcykluskurven er opnået påfølgende vis: (1) De to serier er afbildet i to forskellige temperaturskalaer. Herved sænkes den højre kurveca. 0.1 o C i forhold til den venstre kurve, og den globale opvarmning, over det tidsrum kurven spænder over,mindskes tilsyneladende med en tredjedel. (2) Forfatterne har løftet hele solcykluskurven så meget at denstemmer godt overens med den højre del af temperaturkurven. Denne tilpasning er sket på bekostning afde ældre data. Virkningen kan umiddelbart afl æses af fi guren: Solcykluskurvens punkter ligger på venstreside af fi guren gennemgående højt over temperaturkurven. Hvis tilpasningen var sket ved lineær regressionville nogle af dens punkter ligge over, nogle under temperaturkurven. (b) Her er solcykluskurven (linie medudfyldte cirkler) den samme som på Fig. 6.a, men de to forskellige temperaturserier med værdier angiveti hver sin temperaturskala er her erstattet af Groveman / Landsberg / Borzenkova-serien for 1579-1975(optrukken linie), hvis værdier alle er angivet i samme temperaturskala. For at lette sammenligningen erGroveman / Landsberg / Borzenkova - kurven ajourført med nulpunktskorrigerede Jones-data for årene 1975-82 således at kurverne slutter i samme år. Kurvetilpasningen er her opnået ved simpel lineær regression,idet der dog kun er benyttet data fra før 1850. Dette er sket for at undgå at en eventuel Sol/Jord-korrelation‘sløres’ af en temperaturpåvirkning fra de menneskeskabte drivhusgasser.Vejret, 94, marts 2003 • side 45

Fig. 6.a som på Fig. 7.Serien er - ejendommeligtnok - ikke et korrekt 11-årsløbende gennemsnit sådansom forfatterne beskriverden i deres artikel. Som detses på Fig. 7 afviger den fradet korrekte 11-års løbendegennemsnit derved at en delaf oscillationerne er fjernet.Den nøjagtige karakter afdisse beskæringer er uklar.(2) De nyere temperaturerpå Fig. 6.a (dvs den højretemperaturkurve på Fig. 6.a ogFig. 7) stammer fra Jones et al.(1986), Jones (1988) og Joneset al. (1998) som er defineretmed 1951-70 som referenceperiode.Denne kurve er megetlig Groveman / Landsberg /Borzenkova-serien, bortset fraden ovennævnte forskydningnedad på omkring 0.1 o C. Forskydningenskyldes den omstændighedat gennemsnitstemperaturenfor Jones-seriensreferenceperiode (1951-1970) lå omkring 0.1 o C højereend gennemsnitstemperaturenfor den referenceperiode(1881-1975) som definererGroveman / Landsberg / Borzenkova-serien.Det betyder,at talværdierne for Jones’data kommer til at ligge omkring0.1 o C lavere end for detilsvarende Borzenkova-data,selv om de to seriers temperaturforløb- når de udtrykkes isamme skala - stort set er identiske.Den forskydning nedad0.4Temperature ( o C)0.20.0-0.2-0.4-0.61550 1600 1650 1700 1750 1800 1850 1900 1950 2000YEARSFigur 7: Den punkterede linie viser et 11-års løbende gennemsnit af Groveman / Landsberg / Borzenkovatemperaturserien1579-1975 som præsenteret i Groveman og Landsberg (1979). Den tykke kurve til venstreviser en forenklet udgave af et 11-års løbende gennemsnit af Groveman / Landsberg / Borzenkova-temperaturserienfra 1585 til 1866 som er anvendt i Lassen og Friis-Christensen (1995). Kurvens nøjagtige defi nitioner uklar da den ikke stemmer overens med forfatternes egen beskrivelse. Den tykke kurve til højre viser et11-års løbende gennemsnit af en temperaturserie fra 1862 til 1982 publiceret af Jones et al. (1986), Jones(1988) og Jones et al. (1998). Jones’ temperaturkurve beskriver en temperaturudvikling som er meget ligden tilsvarende del af Groveman / Landsberg / Borzenkova-kurven, lige bortset fra at den er forskudt 0.1 o Cnedad fordi Jones’ serie anvender en anden temperaturskala med et højere nulpunkt. For at lette sammenligningener Groveman / Landsberg / Borzenkova - kurven ajourført med nulpunktskorrigerede Jones-datafor årene 1975-82 således at kurverne slutter i samme år.side 46 • Vejret, 94, marts 2003

af den højre temperaturkurve(med de nyere temperaturer)får rundt regnet en tredjedel afden globale opvarmning der ersket over det tidsinterval somgrafen dækker, til at forsvinde.Derved forbedres temperaturkurvensoverensstemmelsemed solcykluskurven. Kombinationenaf disse to temperaturserierudtrykt i forskelligetemperaturskalaer skabersåledes et forkert indtryk afoverensstemmelse mellemsolaktivitet og temperaturenpå Jorden ved tilsyneladendeat mindske den observeredeglobale opvarmning.En anden ejendommelighed,der bidrager til den tilsyneladendegode overensstemmelsepå Fig. 6.a på side 45mellem solcykluskurven ogden globale opvarmning, er atsolcykluskurven er blevet ‘løftet’i hele dens udstrækning såledesat den passer meget fintmed de (sænkede) moderneJones’-temperaturer. Denforbedrede overensstemmelsemellem kurverne på figurenshøjre side er imidlertid opnåetpå bekostning af overensstemmelsenpå figurens venstreside. Her ses det at næstenalle solcykluspunkter svæverhøjt over temperaturkurven.Var der blevet anvendt ensimpel lineær regression villeantallet af solcyklusværdierover og under temperaturkurvenstort set have været detsamme. Kurvetilpasningener altså her foretaget manuelthvorved der er fremkommeten god overensstemmelse inetop den tidsperiode hvorbidrag fra menneskeskabtedrivhusgasser er mistænkt forat have spillet en væsentligrolle.Fig. 6.b på side 45 viseren korrigeret udgave af Fig.6.a, hvor visse ændringer idatabehandlingen er indført:(1) I stedet for at anvende toforskellige temperaturseriermed talværdier angivet i hversin temperaturskala anvendesGroveman / Landsberg / Borzenkova-serieni sin helhed.Her er alle data angivet isamme temperaturskala. (2)Tilpasningen mellem solcykluskurvenog temperaturkurvener her opnået ved simpellineær regression, dvs. udenefterfølgende manuel tilpasning.(3) For at undgå at enmulig sol/jord-korrelationkunne blive ‘kontamineret’af en - i denne sammenhæng- uvedkommende faktor, nemliget eventuelt menneskeskabtbidrag til den globale opvarmning,er kun data før 1850 tagetmed i den lineære regression. Itilfælde af at det skulle vise sigat data fra før 1850 rummer enbetydelig korrelation mellemsolcykluslængder og terrestrisketemperaturer, ville man såkunne undersøge om overensstemmelsen- med de sammeregressionskonstanter - ogsågjaldt data efter 1850. En godoverensstemmelse også efterår 1850 ville da kunne tolkessom et stærkt indicium for atden menneskelig indflydelsemåtte være ubetydelig og attemperaturforløbet i det væsentligeer styret af Solensaktivitet og i dag simpelthenfølger samme før 1850. Imidlertidfølger temperaturkurven,som det ses af Fig. 6.b,ikke solcykluskurven, men stigerumiskendeligt over den.“Solcykluslængder korrelererstærkt med overfladetemperaturerneover landpå den nordlige halvkugle(2000)”I forbindelse med en artikel afLaut og Gundermann (2000a)der kritiserede Friis-Christensenog Lassen (1991),offentliggjorde disse forfattereen ‘svar-artikel’ (Lassenog Friis-Christensen 2000). Idette arbejde præsenterede deen ajourført udgave af deres1995-resultater (vist som Fig.6.a på side 45). Den ajourførteudgave (Fig. 2 i deres nye artikel)er vist som Fig. 8.a (enrekonstruktion på næste side).Det viser sig, at det ikke er heltligetil at gennemføre en kontrolberegningaf denne figur,da forfatterne kun giver enmeget ufuldstændig forklaringpå, hvordan kurvetilpasningener opnået. De nævner, at de harindført vægtfaktorer på de observeredesolcykluslængder,der tager højde for, at de ældredata er noget usikre. Imidlertidgiver de ingen oplysningerom, hvilke talværdier de harvalgt for disse vægtfaktorer.En detaljeret analyse vedLaut og Gundermann (2000b)viser, at forfatterne, for at nåfrem til Fig. 2 i deres artikel(Fig. 8.a nedenfor) må havesat samtlige vægtfaktorer fordata før år 1800 til nul ellertil værdier meget nær ved nul.Fig. 8.b er opnået ved netopat sætte disse vægtfaktorer tilnul. Det ses at Fig. 8.b stortset er identisk med Fig. 8.a.Dette valg af vægtfaktorennul for alle soldata dækkendeVejret, 94, marts 2003 • side 47

Centigrade0.30.1-0.1-0.39101112Solar cycle lengths (years)Centrigrade0.3 Linear regression excluding all data prior to 18000.1-0.1-0.3-0.5 T = -0.23*SCL(12221) + 2.44 -0.5 T = -0.212*SCL(12221) + 2.2313131500 1600 1700 1800 1900 20001500 1600 1700 1800 1900 2000YearsYears(a)(b)9101112Solar cycle lengths (years)Centigrade0.30.1-0.1-0.3-0.5Linear regression with data prior to 1850T = -0.0393*SCL(12221) + 0.27668101214Solar cycle lengths (years)1500 1600 1700 1800 1900 2000Years(c)Figur 8: (a) Solcykluslængder (linie med cirkler) sammenlignet med overfl adetemperaturer over land påden Nordlige Halvkugle som præsenteret i Lassen og Friis-Christensen (2000). Tætheden af soldata efterår 1850 er blevet fordoblet idet der her (foruden minimum-minimum solcykluslængderne) også er medtagetmaksimum-maksimum solcykluslængder. Herved opnås der en god tilpasning med solcykluskurven overnetop den tidsperiode hvor der er mistanke om at en menneskeskabt opvarmningstrend ligger overlejretover Jordens naturlige temperaturfl uktuationer. De dele af temperaturkurven der ikke er påvirket af menneskeskabtedrivhusgasser, opviser kun en dårlig overensstemmelse med solcykluskurven. Det betyder atden delvise overensstemmelse mellem kurverne, som fi guren viser, måske er en følge af følgende to faktorer:(1) en vis, tilfældig overensstemmelse mellem solcykluskurvens form og den måde hvorpå menneskeligaktivitet har udviklet sig og (2) den omstændighed at der ved kurvetilpasningen stort set ikke tages hensyntil observationer der ligger før den industrielle revolution. Denne problematiske udnyttelse af de to kurvers‘S-faconer’ illustreres også af Fig. 5 på side 44, hvor solkurvens fl ade ‘S-facon’ kan skaleres op således atden stemmer fi nt overens med temperaturkurvens stejle ‘S-facon’ inden for den indsatte ramme.(b) Her ses resultatet af en kontrolberegning der blev gennemført for at finde ud af hvilke numeriske vægteLassen og Friis-Christensen (2000) har tildelt de ældre solcyklusdata. Forfatterne oplyser nemlig ikke de afdem indførte talværdier, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at reproducere deres resultater. Fig. 8.b eropnået (efter en række forgæves forsøg) ved at sætte vægtfaktoren for samtlige solcykluslængder fra før år 1800side 48 • Vejret, 94, marts 2003

til nul. Den herved opnåede figurer praktisk taget identisk medforfatternes egen Fig. 8.a. Deresvalg af vægtfaktorer er derforækvivalent med at der er set bortfra samtlige soldata før år 1800.Hvis disse vægtfaktorer virkeliger sat til nul skal der mindes omat man i videnskabelig sammenhængnormalt vil udelade datader fortjener en vægtfaktor på nul.Når data er så upålidelige at deroverhovedet ikke kan tages hensyntil dem i en lineær regression børde nok slet ikke præsenteres på engraf sammen med gyldige fysiskedata, eller i hvert fald ikke uden atlæseren informeres herom og advaresmod at tillægge dem nogenbetydning. Den fremgangsmåde,der anvendes i forbindelse medFig. 8.a kan beskrives således:Først tvinges solcykluskurven ogtemperaturkurven til at stemmeoverens netop i perioden 1870-1960, hvor temperaturkurvenkan være præget af en menneskeskabtglobal opvarmning. Også præsenteres den fine overensstemmelseover denne periode(over kurvernes to ‘S-faconer’)som indikation på at den globaleopvarmning skyldes Solen og ikkemenneskelige aktiviteter.(c) Her er kurvetilpasningen afde samme data som på Fig. 8.aog Fig. 8.b foretaget ved lineærregression, idet dog den kunstigefordobling af data over ‘S-faconen’,ved tilføjelse af maksimummaksimumsolcykluslængder,er udeladt. De første 230 år afsolcyklusserien er her medtagetog med samme vægt som de øvrigesoldata. Her har de altså ikkefået tildelt vægtfaktoren nul. Forat mindske faren for at en evt. korrelationmellem de solare og terrestriskedata kan blive sløret afen mulig menneskeskabt opvarmninger kun data før 1850 anvendti den lineære regression.de første 230 år af solcyklusserienskal kommenteres:Fysiske data der fortjener envægtfaktor på nul burde sletikke vises på en graf af nærværendeart. De må være altfor usikre til overhovedet atblive taget med i betragtning.Og hvis de af en eller andengrund alligevel tages med, såbør læseren advares imod attillægge dem nogen værdi.En anden interessant ændringi den ajourførte Fig. 8.afra år 2000 i forhold til den originaleFig. 6.a fra år 1995 erdet faktum at antallet af de datader dækker perioden 1850-1980 er blevet fordoblet vedat tilføje 1,2,2,2,1-filtreredemaksimum-maksimum cykluslængdertil de minimumminimumcykluslængder somoprindeligt blev anvendt. Herskal det bemærkes at maksimum-maksimumcykluslængderi mange analyser (detgælder således 1995-artiklen)ikke anvendes, fordi de ansesfor at være mindre nøjagtige.Ved denne fordobling af datapunkterinden for et specifiktinterval fordobles også denmatematiske vægt hvormeddette interval indgår i denlineære regression. Det medføreren kurvetilpasning deroptimerer overensstemmelsenaf de to ‘S-formede’ afsnit påhhv. solcykluskurven og temperaturkurven(som også eromtalt ovenfor i forbindelsemed Fig. 5) på bekostningaf tilpasningen i resten afkurvernes forløb. Da der eren begrundet mistanke om attemperaturerne netop på det‘S-formede’ afsnit er stærktpåvirket af menneskeskabtedrivhusgasser, risikerer manat en eventuel korrelation derpåvises på denne måde snarereskyldes en tilfældig covariansmellem solaktiviteten og enstigende menneskelig aktivitet(startende med den industriellerevolution) frem for enpåvirkning af Jordens klimaved processer på Solen.Fig. 8.c på modstående sideer baseret på praktisk taget desamme data som Fig. 8.a, idetder dog er foretaget følgendeændringer i databehandlingen:(1) Der er ikke set bortfra de første 230 års solcykluslængder.(2) Antallet afdatapunkter mellem 1850 og1980 er ikke blevet fordoblet.(3) Den lineære regressioner blevet indskrænket til atomfatte data fra før 1850 forhvilke en evt. påvirkning framenneskeskabte drivhusgasserendnu kan anses for atvære relativ beskeden. (4)Alle de anvendte data har fåettildelt samme vægtfaktor i denlineære regression.KonklusionFlere af de figurer der diskuteresovenfor har påkaldt sigstor opmærksomhed verdenover, såvel i videnskabeligesammenhænge som i denløbende offentlige diskussionom muligheden af menneskeskabteklimaændringer.Jeg har ovenfor søgt at viseat de er fremkommet ved enukorrekt databehandling. Daerkendelsen af at de ikke giveret korrekt billede af den fysiskevirkelighed, stadigvækikke er særlig udbredt harVejret, 94, marts 2003 • side 49

jeg fundet det på sin pladsat offentliggøre nærværendekritiske analyse.Hvad angår den række nyrereundersøgelser der tyderpå at variationer i sollysetsindhold af ultraviolet strålingmåske påvirker Jordens klimaved at modulere temperatureni stratosfæren og derved påvirkeluftcirkulationen i troposfæren(Bond et al. 2001,Haigh 1996, 2001, Shindellet 1999, 2001) så er det megetvel muligt at man her er vedat have identificeret nogleafgørende fysiske klimamekanismerfor sol-jord-vekselvirkningen.Imidlertid eryderligere analyser nødvendigefor at belyse og bekræftederes rolle.Til sidst vil jeg gerne giveudtryk for at jeg - frem for denovenfor leverede kritik - langthellere ville have præsentereten positiv gennemgangaf forfatternes hypoteser ogresultater. Ikke mindst af personligehensyn til alle parter.Men jeg vil også understregeat jeg anser korrektioner tilvidenskabelige artikler somen forpligtelse vi forskere har- både over for hinanden ogover for resten af samfundet.Vi er - efter min mening- ikke blot forpligtet til selvat levere sandfærdig information,men også til at gøreopmærksom på det, nårvidenskabelige artikler påvæsentlige områder leverermisinformation.Artiklen er i alt væsentligten oversættelse af en artikelder er antaget til offentliggørelsei Journal of Atmosphericand Solar-TerrestrialPhysics.ReferencerBond, G., Kromer, B., Beer, J.,Muscheler, R., Evans, M.N.,Showers, W., Hoffmann, S.,Lotti-Bond, R., Hajdas, I.,Bonani, G., 2001. Persistentsolar influence on NorthAtlantic climate during theHolocene. Science 294, 2130-3136.Borzenkova, I.I., Vinnikov,K.Ya., Spirina, L.P.,Stekhnovskii, D.I., 1976.Variation of NorthernHemisphere Air Temperaturefrom 1881 to 1975.Meteorologiya i Gidrologiya7, 27-35.Carslaw, K.S., Harrison, R.G.,Kirkby, J., 2002. Cosmic Rays,Clouds, and Climate. Science298, 1732-37.DER SPIEGEL, 2. Juni 2001,pp. 196-201, viser Fig. 2 iFriis-Christensen og Lassen(1991), som i nærværendeartikel er vist som Fig. 3.a.Friis-Christensen, E., Lassen,K., 1991. Length of the solarcycle: An indicator of solaractivity closely associatedwith climate. Science 254,698-700.Groveman, B.S., Landsberg,H.E., 1979a. Simulatednorthern hemisphere temperaturedepartures 1579-1880.Geophysical Research Letters6 (10), 767-769.Groveman, B.S., Landsberg,H.E., 1979b. Reconstructionof northern hemispheretemperature: 1579-1880.Publication No. 79-181.University of Maryland.Groveman, B.S., Landsberg,H.E. (1979c). Data Appendicesto Publication No. 79-181.Publication No. 79-182.University of Maryland.Haigh, J.D., 1996. The impactof Solar Variability on Climate.Science 272, 981-984.Haigh, J.D., 2001. Climatevariability and the influenceof the Sun. Science 294,2109-2111.Jones, P.D., Raper, S.C.B.,Bradley, R.S., Diaz, H.F.,Kelly, P.M., Wigley, T.M.L.,1986. Northern hemispheresurface air temperaturevariations: 1851-1984.Journal of Climate andApplied Meteorology 25,161-179.Jones, P.D., 1988. Hemisphericsurface air temperaturevariations: Recent trends andan update to 1987. Journal ofClimate 1, 654-660.Jones, P.D., Briffa, K.R., Tett,S.F.B., 1998. High-resolutionpalaeoclimatic recordsfor the last millennium:interpretation, integrationand comparison with GeneralCirculation Model control-runtemperatures. The Holocene 8(4), 455-471.Kernthaler, S., Toumi, R.,Haigh, J., 1999. Some doubtsconcerning a link betweencosmic ray fluxes and globalcloudiness. Geophys. Res.Lett. 26, 863-865.Kristjánsson, J.E., Kristiansen,J., 2000. Is there a cosmic raysignal in recent variations inglobal cloudiness and cloudradiative forcing? Journal ofside 50 • Vejret, 94, marts 2003

Geophysical Research 105(D9) 11851-11863.Kristjánsson, J.E., Staple, A.,Kristiansen, J., 2002. A newlook at possible connectionsbetween solar activity, cloudsand climate. GeophysicalResearch Letters 29 (23)2107-2110.Lassen, K., Friis-Christensen,E., 1995. Variability of thesolar cycle length during thepast five centuries and theapparent association withterrestrial climate. Journalof Atmospheric and Solar-Terrestrial Physics 57 (8)835-845.Lassen, K., Friis-Christensen,E., 2000. Reply to the article“Solar cycle lengths andclimate: A reference revisited”by P. Laut og J. Gundermann.J. Geophys. Res.-Space, 105(A12) 27493-27495.Laut, P., Gundermann, J.,1998. Solar cycle lengthhypothesis appears to supportthe IPCC on global warming.Journal of Atmospheric andSolar-Terrestrial Physics 60,1719-1728Laut, P., Gundermann, J.,2000a. Solar cycle lengths andclimate: A reference revisited.Journal of GeophysicalResearch 105 (A12) 27489-92.Laut, P., Gundermann, J.,2000b. Is there a correlationbetween solar cycle lengthsand terrestrial temperatures?Old claims and new results.The First Solar and SpaceWeather Euroconference: TheSolar Cycle and TerrestrialClimate. European SpaceAgency 189-191.Mann, M.E., Bradley, R.S.,Hughes, M.K., 1998. Globalscaletemperature patterns andclimate forcing over the pastsix centuries. Nature 392,779-787.Marsh, N.D., Svensmark, H.,2000. Low cloud propertiesinfluenced by cosmic rays.Physical Review Letters 85(23) 5004-5007.Marsh, N.D., Svensmark,H., 2002. GCR and ENSOtrends in ISCCP-D2 lowcloud properties. Journal ofGeophysical Research. Inpress.Shindell, D.T., Miller, R.L.,Schmidt, G.A., Pandolfo, L.,1999. Simulation of recentnorthern winter climate trendsby greenhouse-gas forcing.Nature 399, 452-455.Shindell, D.T., Schmidt,G.A., Mann, M.E., Rind,D.,Waple, A., 2001. SolarForcing of Regional ClimateChange During the MaunderMinimum. Science 294,2149-2152.Svensmark, H., Friis-Christensen, E., 1997.Variation of cosmic ray fluxand global cloud coverage- a missing link in solarclimaterelationships. Journalof Atmospheric and Solar-Terrestrial Physics 59 (11),1225-1232.Svensmark, H., 1998. Influenceof cosmic rays on Earth’sclimate. Physical Review Letters22, 5027-5030.Thejll, P., Lassen, K., 2000.Solar forcing of the Northernhemisphere land air temperature:New Data. Journal ofAtmospheric and Solar-TerrestrialPhysics 62, 1207-1213.Udelhofen, P.M., Cess, R.D.,2001. Cloud cover variationsover the United States: Aninfluence of cosmic rays orsolar variability? Geophys.Res. Lett. 28(13) 2617-2620.Wagner, G., Livingstone,D.M., Masarik, J., Muschler,R., Beer, J., 2001. Someresults relevant to the discussionof a possible link betweencosmic rays and earth’sclimate. J. Geophys. Res. 106,3381-3387.Yu, F., Turco, R.P., 2000.Ultrafine aerosol formationvia ion-mediated nucleation.Geophysical Research Letters27 (6), 883-886.Vejret, 94, marts 2003 • side 51

Anmeldelse:Klodens KlimaAf John Cappelen,DMIEn ny undervisningsavis fraPolitiken og Gyldendals uddannelseudkom i November2002. Det er den første af etantal temaaviser – en slags aktualitetsmagasiner,der er understøttetaf en hjemmeside,www.undervisningsavisen.dk.Temaavisen er på 24 sider itabloidformat og klassesætmed 28 eksemplarer kan købesfor 400 kr – check hjemmesiden.Ligesom man ikkeved hvad morgendagens avisvil bringe, ved man ikke hvilketemaer der bliver taget op, mendet bliver en aktuel avis, derkan bruges i den daglige undervisning.Den første temaavis tog fati emnet - Klodens Klima.Artiklerne i temaavisen er delsnyskrevne og dels bearbejdedeversioner af artikler om emnetbragt i Politiken. Målgruppener Folkeskolens ældste ogGymnasiet.Arbejdet med "KlodensKlima" kan gribes an på etutal af måder. På hjemmesidener der udover en del information,links, grafik og tegningertil download også udarbejdetaktivitetsforslag til hvert opslagi avisen. Disse er inddelti fire opgavetyper:• Tjek på teksten• Undersøg• Tag stilling til• AktiviteterEt af disse aktivitetforslaghedder fx »To ordkløvere iklimadebatten« og hvis derklikkes ind på det finderman spørgsmål og forslagtil aktiviteter opdelt i de fireopgavetyper. Det er meningenat adgangen til temastoffet påhjemmesiden med tiden bliverbeskyttet af et password,der kan erhverves ved køb afklassesæt.Avisen bærer ind imellempræg af at det er en blandingaf nyskrevet og bearbejdetmateriale – en anelse rodetvirker det engang imellem.Sådan er det jo med en avis,det kan jo aldrig blive som envelredigeret og gennemtænktbog. Hvis det havde væretdet, var der også blevet læstgrundigt korrektur af fagfolk,hvilket der ikke er, nok afpraktiske og tidsmæssigeårsager. Det er tillige et emnemed næsten lige så mangemeninger som debattører ogmed mange følelser iblandet.Grafikken og billederneer for det meste gode ogillustrative, men der optræderogså grafikker, der næsteneksploderer i ansigtet på én– overdrevent farvelade.Sidst men ikke mindstrammer temavisen »KlodensKlima« efter min meningnok et sted mellem sine tomålgrupper – de ældste iFolkeskolen og Gymnasiet.Det kan godt være at man skalpræcisere sin målgruppe mereog arbejde lidt mere præcisefter at tilgodese denne.side 52 • Vejret, 94, marts 2003

Anmeldelse:Ny vejr-kalender fra tv-meteorologAf Bjarne Siewertsen,DMITv-meterologen JesperTheilgaard står med sin‘Værd at vide om vejr -Kalender 2003’ atter bag envejr-kalender.Vejr-kalenderen byderudover kalenderen på stort ogsmåt om vejret, og Theilgaardkommer vidt omkring.Her er alt fra små vers oggamle skrøner om vejret tilvejrrekorder og Beaufortsvindskala.Således er det blandt andetmuligt både at læse H.C.Andersens ‘Årets børn’, ogom hvornår en hvid jul er detsamme som en landsdækkendehvid jul.Hver måned i kalenderenindledes med en lillegrafik med normal- ogekstremværdier for månedenstemperatur, nedbørsmængdeog solskinstimer, og det er josjove tal at have ved hånden.Undervejs i kalenderenskriver Jesper Theilgaard omde forskellige vejrtyper, somman kan støde på i løbet afåret, så der er også nok atblive klogere af.Til slut i bogen giver tvmeteorologenanvisningerfor, hvordan man kan findevejroplysninger på DanmarksRadio og på Internet, mendet er bemærkelsesværdigt,at han glemmer Danmarksabsolut største kilde til vejrinformationerpå nettet - ja,rigtigt gættet! - www.dmi.dk.Jesper Theilgaard, 2002:‘Værd at vide om vejr - Kalender2003’, DR Multimedie.120 sider, 149 kroner.Vejret, 94, marts 2003 • side 53

Dobbelt intertropisk konvergenszonebekræftetAf Bjarne SiewertsenAllerede for 30 år siden varder teorier fremme om, at dervar to zoner omkring Ækvator,hvorimod de store vindsystemerkonvergerede, men dethar været vanskeligt at påvise,at der skulle være mere enden intertropisk konvergenszone(ITCZ), som disse zonerkaldes.Det problem skulle dog væreløst nu. Billeder fra NASA’sQuikscat satellit bekræftedesidste år eksistensen af densydlige ITCZ.Den intertropiske konvergenszoneer den Ækvator-nærezone, som strækker sig rundtom hele Jorden, hvor passatvindenefra både den nordligeog den sydlige halvkugle mødes.Nord for Ækvator bliverluften i ITCZ opvarmet afstærk sol og varmt havvand,hvorved der bliver trukket luftind fra nord og syd. Denneluft opvarmes, stiger og afkøles,hvorved fugten i luftenafgives i det ækvatoriale lavtryksbælte(som ITCZ ogsåkaldes) der giver ophav tilmegen torden- og uvejr.Udover den nordlige ITCZ,som man længe har kendt til,har satellit-data nu også påvisttilstedeværelsen af en parallelsydlig ITCZ syd for Ækvatoråret rundt, men den har væretsvær at får øje på.”Den dobbelte ITCZ kan somregel kun identificeres i Stil-lehavet og Atlanterhavet påbegrænset eller sæsonmæssigbasis,” siger lederen af projektet,der har tolket billederne,Timothy Liu fra NASA’s JetPropulsion Laboratory. I detøstlige Stillehav kan densydlige ITCZ som regel kunses i foråret, mens den i detvestlige Atlanterhav først fornyligt er blevet observeret omsommeren.”Quikscats vinddata bekræfter,at der er en dobbelt ITCZ,og den er der hele året rundt,”forklarer Liu til GoddardSpace Flight Center News.Grunden til, at det har væretså svært at bekræfte tilstedeværelsenaf den sydlige ITCZ,er, at den er langt svagere endsin nordlige pendant det mesteaf tiden. Den er svagere, fordivindene blæser over kolderevand, der kommer fra størredybde i havet. Når havet ikkevarmer luften op i sammegrad som nord for Ækvator,så stiger luften heller ikkeop, og der kommer mindreopblanding med vindene frahøjere breddegrader. Konsekvensenaf det koldere vander, at overfladevindene sydfrataber fart på deres vejr modÆkvator.Det er præcis dette fænomen,der gør den sydlige ITCZspecielt. Det er nemlig ikkenogen vekselvirkning mellemnordlige og sydlige vinde, somskaber den sydlige ITCZ. Dendannes, når de sydlige passatvindebliver fulgt af flere vindefra syd, og der opstår en slagssammenstuvning, som påvirkerhavcirkulationen med enmod-uret-rotation.Hvad er det så, der så spændendeved disse ITCZ’er,vil mange nok spørge sigselv. Grunden til, at ITCZ- og særligt den nordlige - erspændende, er, at variationeri dens position har storevejrmæssige konsekvenseromkring Jorden. Positionenaf ITCZ påvirker den atmosfæriskecirkulation fra nordmod syd. Derudover påvirkerITCZ’en i stor grad mængdenaf nedbør i mange ækvatorialenationer, så tropesæsonernebliver kolde og våde i stedetfor varme og kolde som på dehøjere breddegrader.Den nordlige og den sydlige intertropiske konvergenszone. Grafik: Rob Gutro, NASA/GSFC.side 54 • Vejret, 94, marts 2003

Nyt fra formandenSå er Vejret tilbage i sinvelkendte form! Efter forviklingernei kølvandet på’dobbeltnummeret’ af Vejretsidste efterår, måtte vi af økonomiskehensyn ty til et lilleekstranummer (forøvrigt medtalrige indbyggede fejl), somblev udsendt kort før Jul. Etnummer, som vel er bedst tjentmed at blive glemt så hurtigtsom muligt, da der jo grundetpladsen ikke var en eneste artikelmed bare antydningen afen meteorologisk vinkel med.Dog kan jeg jo ikke tillademig at klage over mangledespalteplads selv. Men så tagervi heldigvis anderledes fat idette nummer.Siden udsendelsen af detlidt underlødige nummer,er der ikke sket forfærdeligmeget i DaMS sammenhæng.Men det traditionelleJulearrangement blev endnuengang en succes, idet mangehavde trodset vintermørketog bevæget sig til DMI forat høre om sommerens uvejr,set i lyset af de sidste 100 årsvejr, og med et kik ind i hvadde næste 100 år kan byde på.Måske trak Julegløggen ogsålidt? Aftenen bød på hele treforedrag, og der var heldigvisflere af tilhørerne, som havdelyst til at kommentere indlæggene,så mødet ikke blev eenlang forelæsning. Formenlader helt klart til at kunnegenbruges ved en senerelejlighed. Vanen tro var deren Julevejrudsigt, som dennegang var vel svær, da der varhele 8 dage til Juleaften. MenNiels Woetmann Nielsenturde godt love at der kun varen forsvindende lille chancefor en hvid Jul. Virkelighedenblev ikke meget bedre, skøntvinteren senere har budt på endel kulde og sne, og det i engrad, så vi en overgang alle gikog troede det endelig(?) skulleblive isvinter igen. I al fald vardet en god historie i avisernegennem mange dage.Årets generalforsamlingfinder - som omtalt andet stedsi bladet – i år sted på Risø vedRoskilde Fjord. Jeg vil gerneopfordre alle til at deltage, dader er lagt op til en spændendedag, i al fald hvad det fagligeindlæg angår. Selve generalforsamlingenkan såmenogså blive ganske levende,især hvis der er talrigt fremmøde– og så er det jo lejlighedentil at stille spørgsmåltil bestyrelsen/formanden ogi øvrigt give sin mening tilkende. Hvordan fortsættervi med at gøre Vejret til etgodt blad? Udvikler DaMSsig i takt med medlemmernesønsker? Hvordan går det medtilgangen af nye medlemmer?Får vi nok for skillingerne?Det er op til medlemmerne atpege på eventuelle mangler ibestyrelsens håndtering afforeningen.Jens Hesselbjerg ChristensenVejret, 94, marts 2003 • side 55

Set fra oven: skibstrafikVi befi nder os over Biscay’enden 27. januar i år, i den østligeudkant af et højtryk, hvorcentertrykket nærmer sig 1050hPa. Spanien, Vestfrankrig oglidt af Sydengland skimtes tilhøjre i billedet.I højtrykket er der nedsynkendeog dermed varm ogtør luft, som ikke når ned tiloverfl aden, hvor der optræderet blandingslag af fugtigereluft med en temperatur nærhavets. Grænsen mellem de toluftmasser ligger lavt, næppeover 300 meters højde. Denudgør et ”loft” (en inversion),under hvilket fugtigheden nårsit maximum. Et ekstra tilskudaf fugt vil let skabe mætning.Det er netop det, vi ser på billedet,og tilskuddet kommerfra skibs-skorstene i det tættrafi kerede farvand.Vinden er let eller jævn franordvest eller nord, og retningenaf den enkelte røgfaneer bestemt af skibets kurs(se også Vejret.nr. 78, februar1999). En tydelig ophobningaf fugtig luft ses over denspanske nordkyst.Billedet er et NOAA-billede,hentet ned og behandlet afFerdinand Valk fra Belgien.Find andre gode billederpå hans hjemmeside:www.fvalk.com.Leif Rasmussenside 56 • Vejret, 94, marts 2003

Dansk MeteorologiskSelskabNavne og adresserBestyrelsen:FormandJens Hesselbjerg Christensenpriv.tlf. 48170421 • arb.tlf. 39157428arb.fax 39157460 • jhc@dmi.dkNæstformandHans E. JørgensenSøbakken 8 • Svogerslev • 4000 Roskildepriv. tlf. 46384126 • arb.tlf. 46775034arb.fax 46755619 • sbd@image.dkhans.e.joergensen@risoe.dkKassererBrian Riget BroeSjælør Boulevard 10 st.th.2450 København SVpriv.tlf. 36 45 71 90brianbro@worldonline.dkbrobr@gfy.ku.dkSekretærMichael JørgensenMorbærhaven 8-50 • 2620 Albertslundpriv.tlf. 43 46 39 22 • arb.tlf. 39 15 72 71trimi@aub.dk • mij@dmi.dkU.P.Niels Woetmann Nielsen, DMIRudolph Berghs Gade 572100 København Øpriv. tlf. 39 29 40 24 • arb.tlf. 39 15 74 35nwn@dmi.dkU.P.Henrik VoldborgSkovskellet 1 • 2840 Holtepriv.tlf. 45 80 58 12 • voldborg@get2net.dkU.P.Stig Haas MøllerAgthsvej 6 • 2791 Dragørpriv.tlf. 32531600 • stigmoeller@get2net.dkSuppleanter:Morten NielsenHorsekildevej 20,4 th • 2500 Valbypriv.tlf. 36170820 • arb.tlf. 46775022nm.nielsen@risoe.dkAksel Walløe Hansen, KUarb.tlf. 35320567 • awh@gfy.ku.dkRevisorer:Keld Q. HansenRønnegade 22, 1.tv • 2100 Kbh Øpriv. tlf. 39 29 93 78 • arb.tlf. 39 15 73 44arb.fax 39 15 73 00 • mobil 24 83 93 78kqh@dmi.dkJacob Mann, RisøKronprinsensvej 31, 1.tv2000 Frederiksbergpriv.tlf. 3810 2341 • arb.tlf. 46775019jakob.mann@risoe.dkRevisorsuppleant:Erik WessingCarl Nielsens Allé 6, 4.tv. • 2100 Kbh. Øpriv.tlf. 46152107Vejret’s redaktion:John Cappelen (Ansvarh.)Niels Finsens Allé 72 • 2860 Søborgpriv.tlf. 39673320 • arb.tlf. 39157585arb.fax 39157598 • john.cappelen@mail.dkjc@dmi.dkLeif RasmussenHumlehaven 9 • 3050 Humlebækpriv.tlf. 49193657 • leras@mail.tele.dklr@dmi.dkAnders GammelgaardElverdalsvej 46 A • 8270 Højbjergpriv.tlf. 86276065 • cdag@post5.tele.dkHans H. ValeurGyvelbakken 41 • 3460 Birkerødpriv.tlf. 45812594 • hhvaleur@mail.dkBjarne SiewertsenJyllingevej 4, 2.th • 2720 Vanløsepriv.tlf 38748457 • bsiew@hotmail.combsi@dmi.dkWebredaktion:Anders GammelgaardElverdalsvej 46 A • 8270 Højbjergpriv.tlf. 86276065 • cdag@post5.tele.dkHenning ToustedNeptunvej 11 • 4040 Jyllingepriv.tlf. 46730730tousted@vip.cybercity.dkMorten NielsenHorsekildevej 20,4 Th. • 2500 Valbypriv.tlf. 36170820 • arb.tlf. 46775022

Dansk Meteorologisk SelskabTirsdag den 11. marts 2003 kl. 19:00DMI’s auditoriumLyngbyvej 100, 2100 København ØMød op før mødet foran DMI’s hovedindgang.Emne: En aften med VoldborgHenrik Voldborg vil denne aften fortælle om vejr og klima og måske vil der også være nogle musikalske indslag.Lørdag den 29. marts 2003 kl. 13:00Emne: Risøs nye vindenergibygningDansk Meteorologiske Selskab vil denne dag afholde den årlige generalforsamling.Dagsorden:1. Valg af dirigent.2. Formandens beretning.3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år samt budget for næste regnskabsår.4. Indkomne forslag.5. Valg af bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for en 2-årig periode, idet formand og 3 bestyrelsesmedlemmerog 1 suppleant vælges i ulige år.På valg er: Formand:Jens Hesselbjerg Christensen (genopstiller)Michael Jørgensen (genopstiller)Niels Woetmann Nielsen (genopstiller)Stig Haas MøllerSuppleant: Morten Nielsen6. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant for en 1-års periode.På valg er:Keld Q. HansenJacob MannSuppleant: Erik Wessing7. Eventuelt.Efter generalforsamlingen vil der være et aktuelt foredrag, som vedrører meteorologiske aktiviteter ved Risø. Der vilevt. blive arrangeret en rundvisning på området til forsøgsopstillinger, som indgår i meteorologisk relaterede forskningsprogrammer.