Tillæg til partikelfysik - matematikfysik

© Erik Vestergaard – www.matematikfysik.dk 29den ∆ l 0, da fisken er i hvile i hendes system. På engelsk kaldes hvilelængden for properlength. Poul har af strategiske grunde anbragt en markør i hvile i S. Meningen med denvil snart blive røbet. Det følger af symmetrigrunde, at hvis systemet S’ bevæger sig medfarten v i forhold til systemet S, så bevæger omvendt systemet S sig ligeledes med fartenv i forhold til systemet S’, blot i modsat retning. Ellers ville de to systemer jo ikke væreligeberettigede. Vi har at gøre med to inertialsystemer og i begge skal vi bruge formlens = v ⋅ t for bevægelse med konstant hastighed.a) Lad os kigge på sagen fra Pouls system: Poul måler tidsrummet imellem at fiskenssnude og fiskens halefinne passerer hans markør. Tidsrummet benævnes ∆τ . Det eren egentid (hviletid), da der er tale om to begivenheder, som foregår i samme punkt,målt af et ur i hvile i systemet. Poul ved, at fisken bevæger sig med farten v. Han vilderfor sige, at dens længde ∆ l er givet ved:(27) ∆ l = v ⋅ ∆τb) Situationen for Lise i S’ er følgende: Hun observerer, at fisken ligger stille og atmarkøren bevæger sig forbi fisken fra snude til halefinne. Hun ved, at markørensfart er v, og hun har målt fiskens hvilelængde til ∆ l 0. Tidsrummet mellem de to begivenheder,hvor markøren passerer henholdsvis snude og halefinne, kaldes ∆ t .Lise kan derfor opskrive:(28) ∆ l 0= v ⋅ ∆ tBemærk, at tiden målt i Lises system ikke er en egentid, da begivenhederne foregåri forskellige punkter i S’!Vi kan nu isolere v i formlerne (27) og (28) og sætte de to udtryk lig med hinanden:l l0 l0 l0(29) v = ∆ = ∆ = ∆ ⇔ ∆ l =∆∆τ ∆tγ ⋅ ∆τ γhvor vi i tredje lighedstegn har brugt vores viden fra (26) om sammenhængen mellemtiderne i de to systemer. Vi har dermed fundet en sammenhæng mellem længder målt ibevægelsesretningen i de to systemer: Genstande i bevægelse vil blive observeret mindreend hvilelængden med en faktor 1 γ . Altså: ∆ l = ∆l0 γ ≤ ∆ l0.BemærkningI udledningen af udtrykket for længdeforkortningen ovenfor har vi benyttet formlens = v ⋅ t til at opstille udtryk for længderne. En alternativ måde er at gøre sig klart, atlængden observeret i S fås ved til et eller andet vilkårligt fast tidspunkt i S at bestemmede rumlige koordinater til genstandens endepunkter og derefter måle afstanden mellemdisse to punkter med et målebånd! Med denne erkendelse for øje kan udtrykkene forlængdeforkortningen ret hurtigt udledes ved hjælp af Lorentz-transformationen side 21(se opgaverne 13 og 14). ■Det er en interessant konstatering, at eftersom genstande i bevægelse observeres korterei bevægelsesretningen, men med uændret længde vinkelret herpå, så vil genstande i be-